Klik her

Side 1
Hjælp vi kan ikke hører sangeren! Og hun er ikke glad! - Omfang og omstændigheder.
Hjælp, vi kan ikke høre sangeren! – og hun er ikke glad!
Omfang og omstændigheder.
Sangeren er den eneste i bandet der ikke står med et fabriksfremstillet instrument, hun (for det er ofte en pige) skal
overtage og løfte rollen som frontfigur fra en stor ”stjerne”. Ingen andre i bandet har en rolle der ligner, og hun skiller
sig ud på en måde hun ikke ønsker. Du står måske med en sanger der ikke fylder rollen ud, ikke kan høres tilstrækkeligt,
og måske heller ikke se glad ud.
Sangeren skal have det godt med at indtage en førerrolle med materialet i sangen. Sangen skal lægges i den rigtige
tonart, hvor den lægger op til den rigtige stemmefunktion. Indstillingen af lyden skal være hensigtsmæssig og
arrangementet skal afpasses til sangerens muligheder. Såvel sangeren som resten af bandet er engagerede i teksten,
historien/stemningen. Jeg gennemgår forskellige fif, som at lade sangeren styre forskellige parametre med gestik og
stemme. Sangeren er et flokdyr i en sårbar rolle, læreren skal afpasse sine virkemidler mht. placering i lokalet og meget
andet.
Indhold
Toneleje, stemmefunktion og lydstyrke. Ligger sangen godt i et optimalt toneleje ? ................................................... 2
Det korte svar mht. Pige-/Kvindestemmer. .................................................................................................................... 2
Et længere svar mht. Pige-/kvindestemmer. .................................................................................................................. 2
Ca. sådan har du som mand muligvis oplevet din stemme midt i teenageårene .......................................................... 2
Pigers/kvinders væsentligste stemmefunktioners omfang: ........................................................................................... 3
Forhold dit til hvordan det lyder, også selv om du ikke helt ved hvad det hedder. ....................................................... 5
Piger kan have problemer med omfanget i nogle herresange. .......................................................................................... 5
Piger/kvinder kan have problemer med ”faconen” på ”herresange” ............................................................................ 6
Er teksten vedkommende? Betydningen, stemningen.? ............................................................................................. 7
Er tekstens indhold forstået. ? ........................................................................................................................................ 7
Omstændighederne. ................................................................................................................................................. 8
Lyd, ballancen mellem instrumenterne og sangen, samt EQ: ............................................................................................ 8
Arrangement:...................................................................................................................................................................... 8
Lydstyrke og personligt rum. .............................................................................................................................................. 9
Lærerens placering i forhold til sangeren ......................................................................................................................... 10
Placering ved siden af sangeren. .................................................................................................................................. 10
Position skråt foran sangeren. ...................................................................................................................................... 10
Position i periferien overfor sangeren .......................................................................................................................... 11
Lad f.eks. sangeren styre tempoet, med sin sang......................................................................................................... 12
Vi er flok dyr. Om at ”synge til”,- f.eks med unison korstemme, en oktav under. ........................................................... 13
Fodboldkor .................................................................................................................................................................... 13
Appendiks: ..............................................................................................................................................................14
Tine Dickow, ”Nobodys man”; Neutral til fuldfunktion. .............................................................................................. 14
Cranberries ”Zombie”; fuldfunktion og knæk............................................................................................................... 14
Youtube coverversioner af ”Zombie” indspillet af teenage piger: ............................................................................... 15
I kissed a Girl. ................................................................................................................................................................ 16
Video fra hals om stemmelæbernes funktion: ............................................................................................................. 17
Side 2
Hjælp vi kan ikke hører sangeren! Og hun er ikke glad! - Omfang og omstændigheder.
Toneleje, stemmefunktion og lydstyrke. Ligger sangen godt i et optimalt toneleje ?
Det korte svar mht. Pige-/Kvindestemmer.
Fra H under nøglehullet op til F over nøglehullet, vil alle piger/kvinder have det behageligt, også mht. at synge med en
vis styrke. Toner under H er sandsynligvis hule i lyden og kan kun bruges til f.eks. svagere optakter. Dette er individuelt
og afhænger af alderen.
De fleste piger kan også synge i et lidt højere leje (a – d) men vil så ikke bruge deres ”råbestemme”, men med en anden
stemmefunktion. Den er pænere og den er svagere, jeg hører den ofte beskrevet som ”IKKE rock Mama”. Hvis sangen
indeholder toner over F#(G) vil sangeren ofte dække hele sangen med denne funktion. Her er store individuelle
forskelle, det kan f.eks. spille en rolle hvorvidt de har sunget i kor.
Det er vigtigt at starte sikkert. Men det er også vigtigt at eksperimentere med hvilke muligheder den enkelte sanger
umiddelbart har til rådighed. Det kan f.eks. kortlægges ved at transponere f.eks. omkvædet i de første sange bandet
spiller lidt rundt.
Et længere svar mht. Pige-/kvindestemmer.
I dette afsnit har jeg valgt at formidle pige/kvinde stemmen til herre instrumentalister. Da det oftest er dette der er brug
for.1
Altså, herre;
tænk tilbage til et par år efter din stemme gik i overgang, og du endnu ikke har fået decideret sangundervisning.
Ca. sådan har du som mand muligvis oplevet din stemme midt i teenageårene
Her op til synger du ”bare”
Herfra og op skal du gøre ”noget
særligt”
Din dagligdags tale ligger under ”nøglehuls” d, og er sandsynligvis en fuldfunktion af stemme. Dvs. Ikke stille og luftig
men med mere eller mindre metal i tonen. (I modsætning til 7 ud 10 piger). Det er oftest denne stemme du vil ønske
at de synger med i band sammenhæng, og det er nogenlunde let og ligetil at synge op til Eb.
1
I 2009/10 havde vi på Nordjysk Musikkonservatorium 32 studerende med sammenspilsledelse som et af to hovedfag. Heraf er kun
3 kvinder, alle 3 er sangere.
Side 3
Hjælp vi kan ikke hører sangeren! Og hun er ikke glad! - Omfang og omstændigheder.
At synge toner over dette Eb er ikke hverdagsagtigt. Du oplever det ikke som en mulighed der ligger lige for og kommer
af sig selv, og du føler sandsynligvis at du kun at du har to muligheder; Enten at skifte stemmefunktion (knække), altså
gå fra fuldfunktion til at synge i en funktion der ikke forekommer dig at være relevant (f.eks.falset), eller synge meget
”til” i fuldregister.
Falsetten føles måske forkert i sammenhængen. Men at ”synge til” kræver noget overvindelse. Du plejer jo ikke at give
så meget lyd fra sig i kommunikation men mennesker du er i rum med, med mindre at ”støj”-niveauet er højt.
At ”synge til” giver i første omgang højst en eller to toner ekstra og de lyder umiddelbart måske ikke som forventet. Når
det drejer sig om at råbe kan du komme højest op når du synger på vokalerne ”æ” (og ”å”) . De ekstra toner kræver
ofte at man synger i flok, samt at man kan spejle den måde andre støtter på. (se side 11.)
Denne grænse/dette knæk i forhold til fuldfunktion som du oplever ved nøglehuls d (eb), oplever kvinde/pigestemmerne omkring (f#) g. Altså ca. en terts over.
Herre
”knæk”
Kvinde
”knæk”
Pigers/kvinders væsentligste stemmefunktioners omfang:
Jeg har ved udarbejdelsen af dette afsnit rådført mig med min kollega Nina Lange, samt læst Cathrine Sadolins ”Komplet
Sangteknik”.
Her har jeg medtaget de tre stemmefunktioner som har mest relevans når det drejer sig om omfang og forholdet
mellem omfang og lydstyrke. Fuldfunktion, neutral og falset. (Cathrine Sadolin medtager yderligere to funktioner Belt og
Curbing, som dog er mest aktuelt for øvede sangere og da mest på de høje toner.)
Fuldfunktion
Neutral
Falset
Side 4
Hjælp vi kan ikke hører sangeren! Og hun er ikke glad! - Omfang og omstændigheder.
Falset
Falset er den funktion som stemmen indtager når kroppen slipper sit tag i den. f.eks. når du synger opad i
fuldfunktion og når det punkt hvor stemmelæberne ikke kan strækkes mere. Da vil stemmen knække over i falset2.
Dette kan også være tilfældet i slutningen af en tone. I falset lukker stemmelæberne ikke helt sammen, og derfor bliver
tonen meget luftig og tynd uden kærne. Falset kan synges i hele stemmens omfang, men er meget meget svag i den
dybere ende omkring nøglehullet. I det høje leje kan den forveksles med Neutral, men har mindre kærne og mere luft.
Falset, eller på engelsk falsetto, betyder egentlig ”den falske(/forkerte) stemme”. Catrine Sadolin omtaler den nærmest
ikke, og ofte vil den opleves som dårlig stil, ude af sammenhængen, især af sangeren selv. Falsetten giver dog rimeligt
ubesværet adgang til de høje toner, og det kan du bruge til som herre at give toner til en pige. Hvis pigen skal synge
tonen a over nøglehullet, kan du enten synge den for en oktav under, eller synge den ”for” i falset i det toneleje hun skal
synge i. Man kan i det hele taget nynne og orientere sig i det høje leje, så hvis bandet alligevel er i gang med at lege med
hele ”paletten” så kan sangeren jo lege med nogle høje toner i falset.
Fuldfunktion
3
Er en funktion der bruger hele stemmelæberne. Den er tæt (uden luft) og metallisk. Det er denne
funktion vi ofte råber med når vi skal kontakte folk det befinder sig på afstand af os. Men kun tre ud af 10 piger taler til
daglig i decideret fuldfunktion. I modsætning til de fleste mænd taler det meste at tiden i fuldfunktion
Vokalerne ”æ” og ”å” er lettest at synge fuldfunktion på. Særligt vokalen ”å” kalder på fuldfunktionen. Hvis du f.eks. mit
i dit taleleje råber ”så, stop så” til ham der kaster snebolde.
Eksempler på brug af fuldfunktion:
Miriam Makeba Pata Pata: I D-dur fra A under nøglehullet til A over. Med ”Mama Ia Mama” omkring E i tydeligt
fuldfunktion.
http://www.youtube.com/watch?v=kCc61z9IFu4&feature=related
Loretta Lynn: i ”Crazy out of my head.”
http://www.youtube.com/watch?v=5W0HstCAUBE&feature=related
Neutral
Neutral er den stemmefunktion 7 ud af 10 piger taler med. Som herre taler du måske af og til med den,
når du taler med en person eller en kat som befinder sig tæt på dig. Det er den funktion der for pigestemmer oftest
raffineres igennem traditionelt korarbejde.
Neutral er blødere end fuldfunktionen (overdrive).
Neutral kan enten optræde i en luftig-, og en komprimeret version.
I den komprimerede version starter vokalerne med at stemmelæberne lukker og der opbygges et overtryk (en
kompression) nedenfor, som nærmest eksploderer når tonen sættes an som f.eks. ”æ-et” i ”ære”.
2
Ved Jodlen, er knækket dog kontrolleret og sker fra fuldfunktion til neutral. Denne bevidste brug af knækket benyttes i flere
folkemusik stilarter over country til en del rock stilarter. Lyt f.eks til Zombie.
3
Ordet ”fuldfunktion” har jeg fra Nina Lange som ifølge hende dækker over det sammen som udtrykket ”overdrive” ,
som Cathrine Sadolin bruger. Med ”fuld” menes at hele stemmelæberne er i svingninger.
Side 5
Hjælp vi kan ikke hører sangeren! Og hun er ikke glad! - Omfang og omstændigheder.
I den luftige version (som Catrine Sadolin kalder med blødt lukke), starter vokalen på en luftstrøm som allerede er i gang
som ”æ-et” i ”hæs” (hvis man ikke taler for kraftigt),
Med brug af neutral kan man bygge bro over det knæk man oplever i fuldfunktion (altså omkring F# over nøglehullet).
Men kun hvis man nærmer sig knækket i lav lydstyrke. Oppe i toppen er det lettere at give mere lyd i neutral på
vokalerne ”I” og ”E”, som lægger op til at ”twange”. Nogle piger har lige fra barndommen haft let ved af sig selv at
finde ”broen” over til de høje toner i neutral funktionen, andre ikke.
Eksempler: Neutral med blødt lukke. Astrud Gilberto, Girl From Ipanema. Originaltoneart Db dur med højeste tone Ab.
Astrud synger blødt (blødt lukke) med meget luft, men dog kerne i tonen:
https://www.youtube.com/watch?v=kDGUZeZWKZo
Komprimeret neutral: Alberte Winding I “Chevy 56”.
https://www.youtube.com/watch?v=vDoBEZmxupI
Søs Fenger, lyt 1:07 inde i sangen ”Inderst inde”.
https://www.youtube.com/watch?v=5sL3FmbirK0
For flere eksempler, se appendiks
Forhold dit til hvordan det lyder, også selv om du ikke helt ved hvad det hedder.
Er der et særligt ord, en stavelse, en vokal som lyder særligt godt, kan man rose dette, og evt. søge at få det ”skønne” til
at brede sig ved at synge en større del af sangen på netop denne stavelse.
Det kan f.eks. dreje sig om at få en tættere bund med mere æ i dybden, ved at synge verset skiftevis på vokalen æ og
den originale tekst. Øvelsen må selvfølgelig tippe over og gøre sangerens udtryk monotont.
Øvelsen kan ofte med fordel laves med hele holdet. Det er lettere at sige mærkelige lyde hvis man gør det i flok.
Hav god kontakt til sangere undervejs i gennemspilningerne sådan at du kan ”vende tommelfingeren op” eller lignende
lige præcis de steder hvor det faktisk lyde godt.
Piger kan have problemer med omfanget i nogle herresange.
Hvor herrer som udgangspunkt typisk råder over mindst 1 ½ oktavs fuldfunktion, vil piger som udgangspunkt råde over
mindre end en oktavs fuldfunktion.
Carpark north Transparent and Glasslike
Dette er et eksempel på en sang hvor sangeren tilsyneladende synger I fuldfunktion fra C- en oktav under nøglehullet til
g lige over
.
Bemærk at sangen klinger en oktav under noteret.
Side 6
Hjælp vi kan ikke hører sangeren! Og hun er ikke glad! - Omfang og omstændigheder.
Jeg har hørt flere forsøg på at spille nummeret med en kvindelig forsanger, men det er aldrig rigtigt lykkedes uanset i
hvilket leje den end blev søgt placeret.
Bemærk i øvrigt at sangeren lige knapt kan få ” bid” i stemmen på den dybeste tone ”Cars”
Lyt til Carpark North på dette link:
https://www.youtube.com/watch?v=qWci1y1VAk0
Piger/kvinder kan have problemer med ”faconen” på ”herresange”
”Herresange” har typisk en anden opbygning eller ”facon” end ”kvindesange”. De kan ofte have et stille vers der ligger
relativt dybt, samt en klimaks i omkvædet der er i fuldfunktion, (eller lyder som om det er). Hvis en pige skal synge dette
klimaks i fuldfunktion bliver verset simpelthen for dybt. Hvor herresangere har de højeste toner i sangen som klimaks.
Intensiteten, lydstyrken/skarpheden er størst på de øverste toner i ”herresange”.
Og tilsvarende i midten af ”pige/kvindesange”.
En almindelig effekt for en herre er at synge melodi en oktav højere med mere energi som ”the animals” i ”house of the
rising sun” http://www.youtube.com/watch?v=MgTSfJEf_jM Den findes på nettet i mange versioner dog ingen hvor
kvinder synger i to oktaver sinead O’conner kommer tættes på: http://www.youtube.com/watch?v=_bDW-YQZVLw
Det eneste eksempel jeg kender på en kvinde der synger en melodi i to oktaver er ”sånt är livet” fra 61 med Anita
Lindblom, http://www.youtube.com/watch?v=D8wqHr1yFrw, der er nede på et d og dermed snyder os for det dybe
5.trin, der bliver omfanget også kun en terts.(men den var også sunget originalt af en mand, Roy Hamilton –”you can
have her). Hun synger faktisk oppe i fuldfunktion.
Side 7
Hjælp vi kan ikke hører sangeren! Og hun er ikke glad! - Omfang og omstændigheder.
Eksempler på piger (teenagere) som har lagt deres video på You Tube, samt
kommentarer til deres stemmebrug.
Pige på 17 år (kkv91). Min kollega Nina Lange har lagt øret til dette link, og kommentarerne er hendes udtalelser.
http://www.youtube.com/watch?v=fWzPks9xZQM&feature=related
Hun taler i neutral funktion og synger i en taleagtigt neutral funktion. Hun har god kontakt til højden i stemmen (synger
op til C). Har til gengæld ikke så meget kompression og tæthed i bunden, hun synger meget luftigt fra nøglehullet og
ned, (særligt på A ”it felt so”! ).
osv
Nina mener at man skal være varsom med at kalde en meget komprimeret fuldfunktion frem. Da hun kan kommet til at
sætte den gode neutralfunktion med god kontakt til de høje toner overstyr. Altså ikke for meget ”rock mama” rundt om
nøglehullet.
På dette link (”take a bow”) med et lidt større omfang, kan man høre det meget hule/luftige G# under nøgle hullet, samt
den gode højde h,#c over nøgle hullet ved. 3:44. Der er ingen tydelige knæk i stemme, hvilket også peget på at hele
sangen er sunget i neutral. Hun taler i indledningen i toneleje rundt om nøglehullet, starter sætningerne ved tonen e og
slutter ved a/h. Hun har dog en enkelt afstikker ubesværet op i højden v.0:15
http://www.youtube.com/watch?v=jEov_TLecOc&feature=related
Jeg håber på denne plads at få flere forskellige eksempler som er kommenteret af kolleger med sangfaglig ekspertise.
I appendiks har jeg lagt en lang række links udgaver af ”Zombie” og af ”I kissed a girl and I liked it” lagt på af teenage
piger. Jeg håber snart at få en sangfaglig kollega til at sortere og kommentere et repræsentativt udsnit alle de
eksempler der findes på YouTube.
Er teksten vedkommende? Betydningen, stemningen.?
Er der noget der overskrider sangerens grænser i teksten. ? Eller blot noget der gør at sangeren distancerer sig fra
indholdet , sådan at sangeren måske ubevidst gør modstand mod at lade tekstens budskab/konkrete indhold være
sangerens budskab. ?
Er tekstens indhold forstået. ?
Hvis bandet har en fælles opmærksomhed om teksten, og det lykkes at gøre det til et fælles projekt at fortælle
historien, formidle stemningen, er der en tendens til at sangeren hørers tydeligere. Sangeren oplever da at være
placeret centralt selvom hun lydmæssigt måske forekommer at være perifert i baggrunden. Deltagerne oplever at kunne
høre ordene, når de kender dem, også selvom sangen faktisk ikke er kraftigere i forhold til musikken end før. Det bliver
sjovere at være sanger. Sangeren føler sig mere i front som lead.
Side 8
Hjælp vi kan ikke hører sangeren! Og hun er ikke glad! - Omfang og omstændigheder.
Man kan bede sangeren fortælles de andre om hvad sangen handler om, eller evt. blot hvilken stemning ordene lægger
op til.
Tjek sider som f.eks
http://www.songfacts.com/detail.php?id=3168
www.lyricinterpretations.com
med f.eks. en side om Cranberries Zombie.
http://www.lyricinterpretations.com/lookat.php/bands/The-Cranberries/adc276402d52e56
Man kan få ofte få en god debat om en tekst. Dit job er ikke nødvendigvis at være den gode dansk- eller engelsk lærer
med et korrekt analyse apparat, men at sætte en snak om stemninger, indtryk fra teksten og musikken i gang.
Sørg i øvrigt for at du selv forstår hele teksten. Du kan af og til hører på sangerens udtale af et enkelt ord at hun ikke
kender det eller dets betydning.
Omstændighederne.
Her gennemgår jeg forskellige aspekter af sangerens samspil med de øvrige deltagere og dig som lærer.
Lyd, ballancen mellem instrumenterne og sangen, samt EQ:
Spørg dig selv, ”Hvad er det der dækker for sangen”. Sangen ligger jo ofte i tonelejet midt på klaveret rundt om ”nøgle
hullet”, et populært område også for keyboard og guitar.
Det drejer sig om området omkring 300 hz. Det område som rummer forskellen på de forskellige vokaler ligger dog fra 1
½ til 3 oktaver over altså i området 900 til 2400 Hz. Hæver man dette område får man en telefon-/megafon-agtig effekt.
Noget som sangeren måske ikke synes umiddelbart lyder særligt rart eller kønt, men som kan være effektiv. Særligt hvis
man samtidigt sænker området på andre instrumenter, f.eks Western guitaren eller klaveret som måske tilmed spiller
gennem samme højtaler.
Se video (PC) klik her
(Mac) klik her
Måske har du prøvet at stå med ryggen til sangeren, og skrue op for forstærkeren indtil mikrofonen var lige ved at hyle,
for så at vende dig om og se sangeren stå med mikrofonen ude i strakt arm. Sangen kommer ikke til at være kraftigere i
lokalet end sangeren føler at den skal være på et givet tidspunkt. Hvis mikrofonen derimod kun er skruet op til
underkantet af den lydstyrke sangeren føler den bør have, er det muligt at sangeren går tæt på mikrofonen og synger
lidt skarpere og med mere energi for at nå igennem. Og det kan jo være netop den effekt du søger, og du kan ende med
at have løst problemet.
Det handler med andre ord også om at sangeren kommer til at ønske og føler det naturligt at være en markant del af
lydbilledet. Dette vender jeg tilbage til.
Arrangement:
Den musik vi har i ørene til daglig er indspillet i lydstudie, hvor instrumenterne er separerede, og sangeren har indspillet
sangen stående alene i et dæmpet lokale, uden konkurrence fra de øvrige instrumenter. Dette giver mulighed for at
hviske en sang ind ovenpå en slagmark af guitar og trommelyd. Noget som vanskeligt lader sig overføre til livesituationer, herunder øvelokalet.
Man kan desuden komprimere og dermed løfte volumen på svagere dele af sangen meget mere i et studie end man kan
live, og i de fleste øvelokaler har man ikke adgang til kompression.
Side 9
Hjælp vi kan ikke hører sangeren! Og hun er ikke glad! - Omfang og omstændigheder.
Hør f.eks Cranberries live i London
http://www.youtube.com/watch?v=DKJRezx0ItI&feature=related
her er der problemer med at høre første vers 0:54. Dels vil hun synge som på originalen, dels er der ikke skruet ret
meget op (hun giver tegn til lydmanden 1:00) , men (og det er pointen her) arrangementet fra pladen er overført
direkte til live situationen.
I andre situationer kan publikums støj og tummel være skyld i at sangeren føler at hun ikke kan komme igennem med en
følsomt blødt stemmebrug. Tænk på forskellen mellem at lytte til musik på værtshus i Aalborg centrum og andre steder i
større byers spillesteder.
Forskel på CD(/radio) og live æstetik.
Når en CD sendes til lokalradiostationerne skal der være et minimum af lydtryk rimeligt kontinuerligt, ellers kører de den
simpelthen ikke ind i den harddisk som radioværterne plukker numre fra. Man har simpelthen ikke ”lov” til at spille
svagt eller med et meget nøgent arrangement. Det har man derimod live, alt efter lytte situationen, om det drejer sig
om en bar i Aalborg, eller et regulært lytte spillested, altså om der er noget der skal overdøves.
Tag derfor mange instrumenter ud i verset, eller evt. blot i nogle vers. Man kan så åbne formen ved at lægge nogle
instrumental stykker ind hvor der kan gives gas.
Dette kan gøres ved at arbejde i ”gear”, Se dette link: Spil i forskellige "gear" (Dynamik)
dette er en af de væsentligste pointer i dette papir, se videoen på linket og se pdf filen side 11.
Lydstyrke og personligt rum.
Det er mest naturligt at råbe højt når du skal kommunikere med andre over større afstande. 4 Det er i bogstaveligste
forstand grænse overskridende at synge/råbe kraftigt til en person som kun er en meter fra dig. Keith Johnstone
beskriver i bogen ”Improvisation” det personlige rum som parabler, der kan have forskellig størrelse og retning alt efter
din positur, f.eks. om armene er korslagte eller ej. Dette overfører jeg til den måde du bruger din krop på når du synger.
Hvis du synger svagt, har du et lille personligt rum, (som dog er større end hvis du er helt stille). Du tager du kun lidt
plads op i lokalet.
.
Hvis du synger kraftigt udvides dit personlige rum, den plads som du føler at du fylder, og som andre helst ikke skal
overskride.
.
4
Eller f.eks. hvis der er meget støj I lokalet. F.eks. hvis du vil spørge din kammerat om han vil have noget med fra baren. Men da har
i oftest siden til hinanden og er nærmest usynlige i jeres kommunikation. Hvilke også er gældende på f.eks et fodboldstadion.
Side 10
Hjælp vi kan ikke hører sangeren! Og hun er ikke glad! - Omfang og omstændigheder.
Lærerens placering i forhold til sangeren
Placering ved siden af sangeren.
Placeringen hvor sangeren og læreren ser ned i samme tekst, ses ofte. Eller hvor læreren overtager forsanger
funktionen i starten af indstuderingen.
Placeringen kan føles naturlig, man gør det samme og man står samme sted, nærmest kollegial. Men, man har ingen
visuel kontakt. (se de stiplede linjer). Sangeren kan ikke spejle sig i læreren, på samme måde som f.eks. i en kordiregent.
(Læreren er i farver, stribet trøje)
Position skråt foran sangeren.
Dette er en almindelig social position, f.eks. til samtale og guitarundervisning.
Men i denne position ramler de personlige rum så meget sammen at det ikke umiddelbart føles naturligt at synge
kraftigt, eller fuldfunktion overhovedet. Det kan endog føles lidt unaturligt at kikke åbenlyst på den andens kropssprog
på denne afstand.
Som lærer står du med ryggen til et par af de øvrige hvilket er med til at forstærke indtrykket af at det er sangeren der
er i fokus. Vel at mærke alles fokus. Hvilket så igen kan betyde at indlæringen foregår langsommere.
Altså kan jeg ikke anbefale denne position til ret meget. Men jeg ser den ofte i undervisningen.
Side 11
Hjælp vi kan ikke hører sangeren! Og hun er ikke glad! - Omfang og omstændigheder.
Position i periferien overfor sangeren
I denne position har du visuel kontakt til sangeren, sådan at sangeren kan spejle sig i din kropsholdning, (brug af støtte,
balance mm.) samt den stemning du signalerer kropsligt visuelt, f.eks. gennem et stort akustisk output i rummet.
Positionen kræver at du kan centrale passager i teksten udenad. F.eks. omkvæd, første linje i hvert vers, eller det som er
vigtigst i denne sammen hæng de passager hvor der er mest brug for støtte. (det høje toner). Du kan også have brug for
at signal der minder om at ”slanke” de høje toner, altså gå fra fuldfunktion til neutral.
.
.
Side 12
Hjælp vi kan ikke hører sangeren! Og hun er ikke glad! - Omfang og omstændigheder.
Lad f.eks. sangeren styre tempoet, med sin sang.
Først følgende eksempel fra min vejledning af en studerende på kandidatuddannelsen på Nordjysk
Musikkonservatorium okt. 2009.
På et hold af 13 årige synger forsangeren meget svagt. Hun synger rent, og har tydeligvis øvet sig lang tid hjemme til sin
telefon (som hun samler de sange hun godt kan lide på), hun kan simpelthen sangen. Den studerende har lagt sangen
Love Story med Taylor Swift fornuftigt. Nemlig original tonearten.
http://www.youtube.com/watch?v=8xg3vE8Ie_E
Han roser med god grund sangeren for at signalere at hun ikke har grund til at være tilbageholdene, men hun kan
stadigvæk næsten ikke høres.
Trommeslageren slæber, og den studerende reagerer på dette ved at stille sig skråt foran med en koklokke som han
spiller puls på, energisk, kraftigt og langt fremme på slaget. Det umiddelbare resultat er at trommeslageren spiller
kraftigt først og fremmest på stortrommen og kun flytter sig en smule frem på slaget. (hvilket den kraftige stortromme
modvirker).
Jeg bryder ind og foreslår at trommeslageren i stedet kikker på og lytter til sangeren, som ”kender sangen godt, og har
tempoet”. Beder trommeslageren om kun at spille fjerde dele ”sådan lige til en start” Den studerende trækker jeg ud i
periferien så han ikke står i vejen for kommunikationen mellem trommeslageren og sangeren.
Der sker nu i løbet af det næste minut tre ting.
1. Trommeslageren kikker op på sangeren og spiller lidt svagere,
2. Trommeslageren spiller meget lettere, følger sangeren, og slæber stort set ikke mere.
3. Sangeren kikker op og over på trommesættet.
4. Sangeren synger 30 % kraftigere.
Jeg fortolker det sådan:

Trommeslageren spiller svagere for at kunne hører sangeren, (og måske fordi ”indpiskeren” er ude af billedet.).

Trommeslageren spiller svagere og dette gør nemmere at spille let, og bliver derved mere fleksibelt. Sangen er
nem at følge da den består af en del passager med ottendedele, og nogle med fjerdele. Trommeslageren har
nemmere ved at følge fleksibelt når hun kun spille fjerdedele.

Det er naturligt at kikke i retning af dem man ved er opmærksom på en selv. Sangeren bliver nysgerrig efter
hvorvidt trommeslageren faktisk følger hende eller ej.

Sangeren synger kraftigere nu hvor hun har et ansvar for at kommunikere sin musik ud til trommeslageren (og
de andre).
Dette løser ikke i sig selv sangerens tekniske udfordringer, så træet gror heller ikke ind i himlen den dag. Men det er lige
ved, de fleste af de øvrige deltagere følger øjensynligt med i hvordan kommunikationen lykkes, og alene derved hører
de faktisk sangen, - som oven i købet lyder godt.
Undervejs får jeg givet det råd til sangeren at hun skal synge tydelige konsonanter (jeg giver en lille demo) fordi det så er
lettere for trommeslageren at følge.
Side 13
Hjælp vi kan ikke hører sangeren! Og hun er ikke glad! - Omfang og omstændigheder.
Vi er flok dyr. Om at ”synge til”,- f.eks med unison korstemme, en oktav under.
Det giver ofte en god fylde at lade en (eller flere) deltagere synge med på melodien på omkvædet en oktav under.
En lidt spinkel pige stemme der går op i neutral funktion på g-a-h over nøglehullet kan få en god fylde ved at blive
fordoblet af en herre stemme (eller evt. kvindestemme) en oktav under. Pigen ligger ofte mere energi i stemmen,
samt gør den mere metallisk som ”svar” på herreklangen.
Hør f.eks. Sinead O'Connor--No Man's Woman ca. 1:12 henne i dette link
http://www.youtube.com/watch?v=09Bm9g6ceKE
Lige i starten af nummeret er jeg i tvivl om hun måske selv har lagt understemmen på. Lidt senere i 2.vers lyder det dog
til at være en herre stemme.
Fodboldkor
Det er fantastisk hvad bold og øl kan gøre for herre stemmer i flok, lyt engang til linket nedenfor
Ved 0:29 på dette link råber Stokes fans på ”Brian” ved en kamp mod Liverpool august 2009. De er tilsyneladende godt
varmet op af andre slagsange. De råber nemlig på tonerne F-G lige over nøglehullet. !
http://www.youtube.com/watch?v=bZbA-vk1jRU
Flere fodboldsange er at finde ved at søge på ”crowd singing football stadium” (på youtube.com)
På dette link kan du se hvordan Emil får sin Ko. – de er nemlig også flokdyr.
Koen er gal og står stædigt stille, indtil Emil finder ud af hvorfor.
http://www.youtube.com/watch?v=0hcrBDnzfnM&feature=related
Side 14
Hjælp vi kan ikke hører sangeren! Og hun er ikke glad! - Omfang og omstændigheder.
Appendiks:
Tine Dickow, ”Nobodys man”; Neutral til fuldfunktion.
Lyt til original versionen på dette link, behold linket åbent mens du læser videre. Tiderne (2:05) refererer til tiderne i You
Tube linket.
http://www.youtube.com/watch?v=Vpy-eN6uBz8
Første vers synges i slankt og svagt i Neutral.
Denne linje synges skarp og tydeligt i fuldfunktion.
I starten af andet vers komprimeres mere, der synges skarpere, mere ”metal” i stemmen, fuldfunktion (overdrive)
Tredje vers 2:05 ”So come and lay by my side” (F# og e ) synges i blød neutral (som tekst betydningen jo også ligge op
til). Men fra ”Stay If …” med den centrale stavelse ”æ” (stæy) ,på tonen g synges igen i fuldfunktion.
I denne live version, hvor hun kun akkompagnere sig med guitaren, har hun sat den en halv tone ned (flyttet capoen
et bånd.). Jeg gætter på at det skyldes at når lydtrykket i akkompagnementet ikke er så stort er hun bedre tilpas i et
toneleje som er en smule lavere. 2:52 er u-et i ”you” erstattet af et ”ø”.
http://www.youtube.com/watch?v=7Ac4vsV-Pmo&feature=related
Cranberries ”Zombie”; fuldfunktion og knæk
Zombie er let at spille og har været et populært nummer på sammenspilshold siden 1994. Der findes et meget stort
antal hjemmelavede coverversioner på nettet. Den demonstrerer et typisk fuldfunktionsomfang for en voksen kvinde.
Næsten alt over G bliver konsekvent sunget i neutral. I bunden synger hun F# som er specielt dybt, hvilket også fremgår
af hendes liveversion, hvor nederste tone er relativt hul. Hun er nød til at synge sidste stavelse i ”taken” som ”æ” og
ikke nærmest ”ø” som man snarere ville udtale det normalt.
Første linje i vers 1 bliver sunget meget svagt:
0:59
Side 15
Hjælp vi kan ikke hører sangeren! Og hun er ikke glad! - Omfang og omstændigheder.
Fra tredje linje er man ikke mere i tvivl om at der synges i fuldfunktion. Efter hver af stavelserne ”see”, ”me” og ”my”
laver hun et lille knæk over i falset.
1:10
De to A-er i denne frase synges i falset.
I denne frase høres det knæk fra F# til A som jeg bed mærke i første gang jeg hørte sangen.
Her følger to liveversioner, hvor man får et lidt tættere forhold til hendes stemme.
Zombie live. Dolores O’riordan
http://www.youtube.com/watch?v=ubgI3zuwhl8
Dolores O’riordan selv akustisk (begynder først at synge på 0:54)
http://www.youtube.com/watch?v=OnMu0WBcbCE
Youtube coverversioner af ”Zombie” indspillet af teenage piger:
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Pige har transponeret Zombie en halv tone op. (Capo i 1.bånd). Muligvis fordi de dybe toner volder hende problemer,
Jeg tror at hun bruger stemme sådan; Neutral, hvor originalen knækker laver hun et glid opad, men uden knæk hvilket
jeg tror understreget at hun ikke benytter fuldfunktionen (overdrive). Skønt hendes sang egentlig er rar at lytte til
synger hun ikke særlig kraftig, og det vil noget man skal forholde sig til for at give hende en god oplevelse af at spille i
elektrisk band. Skriver på sin Myspace profil at hun har fået 13 års ”classic traning”
http://www.youtube.com/watch?v=JamjfcsCl6U&feature=related
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Side 16
Hjælp vi kan ikke hører sangeren! Og hun er ikke glad! - Omfang og omstændigheder.
12 årig med mors elguitar. (Tanya Ross)
http://www.youtube.com/watch?v=rR6roGkVcz0&feature=related
Ikke helt utrænet stemme. De dybe toner ”g” er særligt hule, som man kunne forvente af en 12 årig.
Jeg gætter på at hun synger sådan: Hun synger siddende i skrædder stilling og synger krøllet sammen over en kæmpe
guitar, hun har derfor nogle vejrtrækninger på uautoriserede steder samt korter mange toner af. Dette er hun nok ikke
bevidst om måske på grund af hendes unge alder. Hun synger i neutral, kommer ikke i fuldfunktion og derfor kan hun
ikke synge knækket. Lidt knæk er der dog, når hun slutter en tone f.eks. 2:38 ”dying”. Hun kikker koket op når hun
overstyrer (”?”) stemmen 2:48.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
I kissed a Girl.
Nummeret lå I 2008 på første pladsen I USA I en lang periode. Det er et nummer som der ligger rigtigt mange amatør
coverversioner af på nettet, indsunget af piger fra 2 år (!) til op i 20’erne. Pga. teksten ville jeg ikke bruge den til
praktikhold med mindre forsangeren selv foreslår den. Den har et stort omfang, fra a under nøglehullet til C over, en
enkelt gang går hun i originalversionen op på E. Det er også et eksempel på at de kraftigste steder i sangen ikke er de
højeste toner.
Original version med Kate Perry
http://www.youtube.com/watch?v=kDebwTnsud0
Side 17
Hjælp vi kan ikke hører sangeren! Og hun er ikke glad! - Omfang og omstændigheder.
På 0:25 slipper hun fuldregistret, og knækker på stavelsen ”wan-” med vokalen ”å”, både denne vokal og vokalen ”u” i
”you” lægger op til neutral. Måske er det grunden til at der skiftes til neutral, måske skyldes det blot at der ikke skal
være så meget ”knald” på i verset, eller måske har sangskriverne simpelthen udtænkt kombinationen ?. 5
På de næste høje toner synger hun ”my attention” i fuldregister, de indeholder stavelserne ”a – i ”. Det samme gælder ”I
kissed a” og ”I liked ” med ”i” som den dominerende vokal dernæst ”a”.
På 0:44 Synges stavelen ”to” ikke, på den måde undgås problemet med vokalen ”u” på en høj tone i fuldfunktion.
2:21 er hun oppe på D I fuldregister, På E 2:24 går hun I falset.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------#1 Kate Perry i en live version;
http://www.youtube.com/watch?v=kDebwTnsud0&feature=related
http://www.mtv.com/videos/misc/268720/i-kissed-a-girl-live.jhtml
på 0:35 går hun selv op i neutral på c og h. Først i C stykket går hun igen i neutral
øvrige links:
Video fra hals om stemmelæbernes funktion:
Her med forklaring og navne på de enkelte dele.
http://www.youtube.com/watch?v=wjRsa77u6OU&feature=channel
Her ses tydelig forskel på falset og neutral
http://www.youtube.com/watch?v=Q-PZlj0UH0c
Her kan man se forskel fra dybe til høje toner 1:11
http://www.youtube.com/watch?v=iYpDwhpILkQ&NR=1&feature=fvwp
tale
http://www.youtube.com/watch?v=Z_ZGqn1tZn8&feature=related
-.--------------------------------------------------------------------http://www.youtube.com/watch?v=v9Wdf-RwLcs&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=ajbcJiYhFKY&feature=related
http://www.vocalcoach.dk
http://www.stormy.dk/index.php?vis=page&submenu=21
5
Lukasz Gottwald, Max Martin, Katy Perry,
Side 18
Hjælp vi kan ikke hører sangeren! Og hun er ikke glad! - Omfang og omstændigheder.
http://www.voicemedicine.com/normal_voice_functioning.htm#4
Forskellige former for kvindelig falsetto: (ved ikke om det er korrekt)
http://www.youtube.com/watch?v=TLMBn-pfAEo&feature=related
http://www.aussievocalcoach.com/tag/head-voice/
debat forum:
http://forum.completevocaltechnique.com/viewforum.php?f=6&sid=ebbb6198da1812c677c8cb5ec7d5a84b
identifikation af Curbing:
http://forum.completevocaltechnique.com/viewtopic.php?t=6502
head voice = neutral. Påstår mungfjeld
http://forum.completevocaltechnique.com/viewtopic.php?t=4188&highlight=neutral+headvoice
Yodel: Her påståes (Henrik Kjelin); Clear vocal breaks always include Neutral as one of the modes, so the break is from a metallic
or half metallic mode to a non metallic mode or vice versa. Yodel will usually be between Overdrive and Neutral.
http://forum.completevocaltechnique.com/viewtopic.php?t=4094&highlight=yodel
Yodle lesson:
http://www.youtube.com/watch?v=UfdfTsdg1Iw&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=i6s6NM5sYQs&feature=fvw