1. No category

11. generation
Mons Knutson
1046
Han døde omkring 1616. Muligvis søn af Knut Hanson. Han var sorenskriver i Sunnhordland
1604 - omkring 1616. Han ejede jord i Flatråker, Utåker og Tveiteland (Netteland). Han blev
gift med
Rakel Andersdatter (Bang)
1047
Hun var muligvis søster til Gabriel Andersson Bang, som var sognepræst i Fjellberg (d.
1621). Hun havde odel til Flatråker og må have været efterkommer af Hustru Gjertrud. De fik
børnene:
Knut Monson Flatråker, født omkring 1613. Han overtog det halve af Flatråker som
selveje i 1637, men flyttede herfra til Tveita i Skånevik 1645/46. Hans 4 sønner
søgte odel på gården 1662.
Peder Monsson "Skriver" til Stord, død omkring 1673. Han overtog Flatråker som
ejer 1647. Sognepræst på Stord 1634-48, hvor han måtte gå fra sit embede. Derefter bosatte han sig på Flatråker og drev skov- og savdrift ved siden af gården. I
1654 blev gården delt, og han fortsatte til sin død på Nordgården. Flere børn.
Gjertrud Paulsdatter (ane 523), død omkring 1647. Hun blev (1) gift med Abel
Rasmusson, født omkring 1590, død omkring 1635. Hun blev (2) gift med Abraham Jørgensen, født 1610, død 1668.
Anders Monsson. En ikke nævnt, men sandsynlig søn af Mons.
Reidar på Klepsvik, Møkster
1048
Han er nævnt på Klepsvik i Møkster sogn 1601-06, hvor han ejede en spand korn i gården. Af
hans børn kendes:
Mons Reidarson Kleppvik, Møkster (ane 524).
Rasmus Torsteinson Lunde
1064
Han var trolig gift med Amund Larsons enke - måske hans søster. Han fæstede allerede i 1603
og frem til 1643. Han var lagrettemand.
NN g. Heggland
1065
Hun blev (1) gift med Amund Larson Heggland, død omkring 1600. Trolig søn af Lars. Han
havde gården i 1597. Hans enke er nævnt 1601. Måske flyttede han til Nera Helland i Uggdal
sogn.
Hun blev (2) gift med Rasmus Torsteinson. De fik børnene:
Amund Rasmussen Heggland. Opkaldt efter sin bedstefar på Heggland. Han døde ung
og ugift.
Torstein Rasmussen Heggland (ane 532), født omkring 1615, død omkring 1670. Han
blev gift inden 1638 med Ragnhild.
NN1 Rasmusdatter Heggland. Hun blev gift med Ola Jonson Skjepavikjo (o.1620e.1693). Han var husmand under Heggland i 1666 og boede formentlig i Kjerafjorden. Han kom nok dertil i 1640'erne. 4 børn.
NN2 Rasmusdatter Heggland (ane 851). Hun blev gift med Peder Jonson Skjepavikjo.
Lars (Laurits) Jacobsson Uggdal
1068 = 770
Gift med
Marta Sebjørnsdatter
1069 = 771
(Se samme personer ovenfor: anerne 770 og 771).
Lars Erikson
1070
Han var født omkring 1586 og døde 1670 i Fitjar. Søre Engjavikjo er ikke nævnt i kilderne før
1590, idet den før den tid har været en del af Nora Engjavikjo. Lars er nævnt første gang
1615, hvor han var bruger sammen med en Johannes på stedet. Senere var han sammen med
Johs' enke, og senere igen med en Ole. 1646 brugte han 2/3 af gården. Han var bruger til sin
død i 1670. Hans enke drev bruget videre i nogle år efter ham. 5 + 1 barn. I hans bo blev registreret hus, naust, sjøbod, 2 heste, 17 kreaturer, 27 får og 15 geder - så fattig var han ikke. Den
mindste datter fik 42 rd i arv. Han blev (1) gift med
Anna
1071
Sammen fik de børnene:
Kari Larsdatter Engjavikjo, Fitjar (ane 535), født omkring 1615 i Fitjar. Hun blev
gift med Mikkel Larsson Færavåg.
Mari Larsdatter Engjavikjo. Hun giftede sig til Vik i Fitjar sogn.
Kristi Larsdatter Engjavikjo. Hun giftede sig til Hageberg i Fitjar sogn.
Gyri Larsdatter Engjavikjo. Hun giftede sig til Raunholm i Fitjar sogn.
Anna d.æ. Larsdatter Engjavikjo. Hun giftede sig til Gjelland i Tysnes sogn.
Lars Erikson giftede sig (2) med Ragnhild Aslaksdatter. Hun døde efter 1672. Sammen fik
de datteren:
Anna d.y. Larsdatter Engjavikjo, født omkring 1656 i Fitjar.
Rasmus Isakson Nera-Gjerstad
1078
Han døde omkring 1627. Trolig søn til Isak. Han ejede det halve af Lande (br 4). De havde
også jord i Bakka (Tysnes?) og Hille (Austevoll). Han blev gift med
Karen (Kari)
1079
De havde børnene:
2
Isak Rasmusson Lande (ane 792), født omkring 1614 og død omkring 1690. Han blev
gift med Brita.
Lars Rasmusson Lande, født omkring 1615. De boede på Lande (br 4) fra 1645, hvor
han fæstede. De ejede dog jord i Bakka (arv). Han var lagrettemand og således en
af de førende mænd i sognet. Han var velstående. Han blev gift med Kari.
Ingeborg Rasmusdatter Lande (ane 539), død efter 1638. Hun blev gift med Håkon
Larsson.
Sjur Steinson Børve, Øystese
1096
Han døde 1618 i Vikøy. Han kom trolig fra Børve i Øystese sogn. Han overtog halvdelen af
Sandven (Jakobsgården), da han giftede sig med Torbjørns datter. 1599 var han med og tog
imod løsepenge for Gjervingaseter (konens arv). Han var da fæster på Sandven. 1606 betalte
han 10 tdr i tiende. Han ejede jord i Bråtun, Mauranger, Lekve i Ulvik, Steine og Berge i
Strandebarm. Han var lagrettemand, og 1591 underskrev han fuldmagt til dem, som deltog i
kongehyldningen i Oslo. 1597 var han med i en skiftesag i Indre Ålvik. Han blev (1) gift med
Anna Torbjørnsdatter Sandven
1097
Hendes fornavn var formentlig Anna. Slægtsskabet har ikke med sikkerhed kunnet fastslås.
Sammen fik de børnene:
Stein Sjurson Sandven, død 1659. Han overtog gården i Sandven efter faderen. Han
fæstede her, men ejede meget jord rundt omkring. Han var kirkeværge - og må i
almindelighed have stået sig godt i bygden.
Per Sjurson Sandven (ane 742), født 1585 i Sandven, Kvam, og død efter 1665 i Kinsarvik. Han blev gift omkring 1622 i Kinsarvik med Torbjørg Torbjørnsdatter
Lote.
Åmund Sjurson Sandven, Kvam (ane 548). Han blev gift med Ingrid Gunnarsdatter
Hakastad, Ulvik.
Marita Sjursdatter Sandven. Hun blev gift til Steine i Vikøy sogn.
Sjur Steinson blev (2) gift med NN Olavs.
Gunnar Olsson Hakestad
1098
Han var født 15xx i Ulvik og døde 1623 i Hakestad, Ulvik. Han var lensmand i Ulvik 1591,
og deltog i kongehyldningen i Oslo samme år. Han havde embedet frem til 1610. Da hans
sønner og ikke ham selv var arvinger efter Marita Pust på Drage, må han have været gift med
en datter af hende. Omkring 1606 flyttede han til Oppheim. Han ejede meget jord, bl.a. i Hakestad, Oppheim, Syse, Kvåle, Aurdal, Børve, Sandstå og Brimnes. Da han havde skødet Oppheim til sønnen, flyttede han tilbage til Hakestad, hvor han døde 1623. 3 børn. Han blev gift
med
NN Torgilsdatter
1099
Af deres børn kendes:
Hallstein Gunnarsson Hakestad, født 15xx i Ulvik og død omkring 1635 i Hakestad.
Han blev kaldt Hallstein Hjeltnes da han mødte op ved odelsskiftet på Drage.
3
Omkring 1606 overtog han faderens gård på Hakestad. I 1617 overlod han gården
til broderen Ole og flyttede til Vambheim br 5. Han er bedst kendt som Hallstein
Vambheim. Han efterfulgte faderen som lensmand 1610-17, da han overlod embedet til broderen. Da broderen døde i 1620 overtog han igen embedet 1620-31.
Han ejede jord i Hakestad, Øvre Lekve, Aurdal, Hjeltnes og Viknes. Fra 1630-35
var han igen på Hakestad. 3 børn.
Ole Gunnarsson Hakestad, født 15xx i Ulvik og død 1620 i Ulvik. Han boede på Oppheim 1615, men byttede med sin far og overtog bruget på Hakastad i 1617, da
Hallstein flyttede til Vambheim. Han var lensmand 1617-20. Enken var skattelagt
1721-25. Formentlig barnløs.
Ingrid Gunnarsdatter Hakastad, Ulvik (ane 549). Hun blev gift med Åmund Sjurson Sandven, Kvam.
Hans Olavson Eide
1100
Han var født 15xx og døde 16xx i Granvin. Han var bosat på Eide i Granvin sogn 1594-1615.
Han var lensmand 1609-14. I 1594 var hen medforsegler på et forlig om Kvanndal mellem
Kinsarvik præstegård og Torbjørn Olavson Kvam. I 1610 havde Granvin og Jondal hver deres
skiprede. Det ser man af en fuldmagt for lensmand Hans Eide, Olav Seim og Knut Underhaugen, Jondal, til at møde som delegater til kongehyldningen på Akershus i 1610 (Chr IV). 1
barn kendes.
Nils Hansson Eide.(ane 550), død 1655 i Granvin.
Nils Kristenson Kaupanger
1108
Han var født omkring 1570 og døde omkring 1614. De havde Nedre Humlevik på Tysnes fra
midt i 1590-erne til 1606. De opsatte en sav i Humlevikselven. Omkring 1606 flyttede de til
Store Gjervik, som de vel fik som brugeligt pant af Jon Haard d.y. 1610 betalte han odelskat
af 8 lp. smør og 4½ huder. Han blev gift med
Anna Johannesdatter (Galtung) Torsnes
1109
Hun var født omkring 1575 og døde 1646. Efter Nils' død omkring 1614 drev hun ejendommen i Gjersvik på Tysnes videre. Da hun arvede jord kom hun til at svare skat af større områder end Nils - 1617/20 af 11 lp. smør og 6½ hud, 1623/24 af 13 lp. smør og 8½ hud. Hun ejede jord i Gjersvik, Austreim og Håland i Etne, Kvestad i Hardanger, Dale, Bakka, Aksnes og
Eidnes. Hun overlod efterhånden en del af jorden til børnene. Hun ejede saven i Kjerafjorden.
Da Laurits Friis kom til Tysnes, flyttede hun ned til sønnen på Austreim (omkring 1635). Af
deres børn kendes:
Nils Nilsson Gjersvik (ane 554), født omkring 1600 i Tysnes og død 1660 i Granvin.
Han blev (1) gift med Gurid Samsonsdatter Gjerde, Mauranger, død ind 1654 i
Granvin. Han blev (2) gift efter 1654 med NN.
Samson Nilsson
1110
Han var født omkring 1580 og døde efter 1647. Gjerde ligger inderst inde i Maurangerfjorden
i Enes sogn. Gården har siden slutningen af 1500-tallet været bondegods. I 1647 var brugeren
4
Samson ejer af 1 pund, 5 mrk og 1/3 hud, mens Isak Teigland ejede det meste med ½ laup
smør. I ældre tid var der kun et brug på Gjerde. Samson er nævnt på Gjerde fra 1603. Han
ejede også jord i Folkedal, Holven, Spildo, Kinsarvik og Høyland ved Sandnes. Han blev gift
med
Marta
1111
De fik børnene:
Nils Samsonson Gjerde. Han bosatte sig på Kysnes.
Peder Samsonson Gjerde, død 1669. Han overtog Gjerde efter faderen. I hans tid var
der 1 hest, 8 køer, 4 ungdyr, 6 geder og 16 får på gården. 6 børn. Han blev gift
med Magdalena Gotskalksdatter.
Anna Samsonsdatter Gjerde. Hun blev gift med Gotskalk Bårdson Sundal.
Gurid Samsonsdatter Gjerde, Mauranger (ane 555), død inden 1654 i Granvin. Hun
blev gift med Nils Nilsson Gjersvik
Olav Jonson Røynstrand
1112
Han var født 15xx og døde efter 1577 i Granvin. Han er nævnt som selvejende odelsbonde på
Røynstrand i Granvin sogn 1562-77. I 1577 medforsegler han et vidnesbyrd om Kvanndal for
Torbjørn Olesen Sandvin. Af hans børn kendes:
Ivar Olavson Røynstrand, født 15xx i Granvin og død 1601 i Kinsarvik. Han fik sin
skoleuddannelse hos præsten på Voss. I 1586 blev han kaldet til sognepræst i Eidfjord og i 1600 i Kinsarvik, hvor han døde året efter.
Guttorm Olavson Røynstrand (ane 556), født 15xx i Granvin og død efter 1657 i
Granvin. Han blev gift med NN Snaresdatter Medås
Åmund Toresen Øvre-Børve
1120
Han døde omkring 1625 i Børve, Kinsarvik. Han var bruger på Øvre Børve br 6 1603 og de
følgende år til 1625. Han ejede selv en del af gården. Af hans børn kendes:
Gunnar Åmundsen Øvre-Børve, født 1585 i Børve, Kinsarvik, og død efter 1665 i
Kinsarvik. Han drev gården Øvre Børve br 6 sammen med sin far 1617, og var
enebruger 1626. 1665 havde han fået vilkår og var da 80 år gl. 3 kendte børn. Han
blev gift med Ingebjørg Larsdatter.
Eirik Åmundsen Øvre-Børve (ane 560). Han blev gift med Gurid Larsdatter.
Ola Åmundsen Øvre-Børve. Han er nævnt 1645-65. 1 kendt barn.
Asbjørn Øysteinson Velure
1124
Han døde efter 1653 i Ullensvang. Han overtog Velure i Ullensvang sogn efter broderen, og
har overtaget gården i 1635. Han er vidne i en sag om Tveisme og Ulsnes i 1633 i en 60 år gl
tvist! Han er takstmand på Børve 1645 og på Brattespe 1646. 1648 pantsatte han 16 mrk smør
i Rogdo for skat. Han er nævnt 1653. Han blev gift med
5
Ragnhild Jacobsdatter Varberg
1125
Af deres børn kendes:
Øystein Asbjørnsen Velure (ane 562), død efter 1667 i Ullensvang. Han blev (1) gift
med NN Arnesdatter. Han blev (2) gift med Guro Torsteinsdatter Djønne.
Jacob Asbjørnsen Velure, født 1616 i Ullensvang og død efter 1701 i Ullensvang. Han
fæstede halvdelen af Velure 1646, og ved broderens død omkring 1668 overtog
han resten. Han var ofte lagrettemand. Han levede endnu 1701 86 år gl. 5 børn.
Han blev gift med Cecilia.
Svein Asbjørnsen Velure, død inden 1659 i Ullensvang. Han havde to døtre.
Hallstein Asbjørnsen Velure, død inden 1659 i Ullensvang. Han efterlod en datter.
Torstein Jacobsen Djønno
1126
Han døde efter 1657 i Djønno, Kinsarvik. Han var bruger på Djønno 1624. Sammen med Ivar
Nesheim, Odd Brekke og deres søster samt Begga Hovland havde han odel i Djønno. Han
havde også odel på Åkre ødegård og Meland i Kinsarvik sogn. Djønno br 3 var da skilt fra
Utitun. I 1641 kom det til en sag om en brugsret på Djønno, men Torstein vandt. Han fæstede
endvidere halvdelen af den jord, som Ulvik kirke ejede på stedet. Han er nævnt på skattelisterne frem til 1657. Af hans børn kendes:
Guro Torsteinsdatter Djønne (ane 563). Hun blev gift med Øystein Asbjørnsen Velure.
Ingebrigt Torsteinson Djønne, født 1632 i Djønno, Kinsarvik, og død 1670 i Kinsarvik. Han er nævnt som ejer og bruger på Djønne 1661. Han må have haft et dårligt
helbred og døde 38 år gl. Omkring 1660 fik han en forpagter til at drive gården
(Kristofer Jacobson Lutro), og enken fortsatte dette arrangement indtil niecens
mand Tore overtog gården. Han blev gift med Jorond Larsdatter Djønno.
Lars Nilsson Torsnes
1150
Han blev gift med
Birgit Johannesdatter Torsnes
1151
Af deres børn kendes:
NN Larsdatter Torsnes. Meget tyder på, at hun var datter af Peter Nilsson på Torsnes,
måske er hun fra Sandvin i Kvam. Hun havde odel til gods som Nils Guttormsen
på Torsnes havde pantsat. Hun blev gift med Johannes Torgilsson Galte.
Kristina Larsdatter Torsnes. Hun blev gift med Johannes Trondson Sætveit.
Herborg Larsdatter Torsnes (ane 575). Hun blev gift med Peder Lauritsson på
Sandven.
Ingebjørg Larsdatter Torsnes. Hun blev gift med Tore Hakastad i Ulvik.
Birgit Johannesdatter giftede sig (2) med Nils Knutson Kandelberg. De fik børnene:
Laurits Nilsson.
Johannes Nilsson.
6
Olav Nillson.
Villum Våge
1216
Våge er et ældgammelt midtpunkt i Tysnes sogn - tingsted i 15- og 1600-tallet, og senere
handels- og bostadsområde. Villum havde gården Våge i anden halvdel af 1500-tallet. Han er
nævnt 1563 og 1591/92. Han holdt tingstue for skibsrederiet og var skattefri. Det er usikkert,
om han var far til de 3 nævnte sønner.
Mons Villumson Våge, død efter 1621. Trolig søn af Villum Våge. Han var lagrettemand i 1590'erne og må da have haft en del af gården Våge. Han holdt tingstue og
var mellem de mest velanskrevne i bygden. I hans tid blev Våge delt i 2 brug.
Johannes Villumson Våge. Nævnt 1605-48. Først drev han muligvis gården Våge
sammen med Mons, men senere overtog han det hele. Han holdt tingstue.
Simon Villumson Våge (ane 608), død omkring 1662. Han blev gift med Lucia Tomasdatter.
Willum Andersson Nordtveit
1256
Han var født omkring 1560 i Strandvik og døde omkring 1624 i Strandvik. Han er nævnt som
bruger på Nordtveit 1582-1624. Han var lensmand 1601. 1601 ejede han Øpstad. Der var omkring 1606 en sag om savbruget i Sunnfjord, og Willum tabte til Bergensbispen. Han ejede
også jord i Håvik og Bergtun på Varaldsøy. Han blev gift med
Guro Tomasdatter Håvik
1257
Hun er nævnt på Nordtveit 1621 og 1629. Af deres børn kendes:
Ole Willumson Nordtveit (ane 628), født omkring 1585 i Nortveit, Strandvik, og død
efter 1648 i Strandvik. Han blev gift med Agathe Haga.
Anders Willumson Nordtveit, død omkring 1650. Han giftede sig med Marta og flyttede til Baldersheim Vesle, hvor han var bruger 1629-48. Inden da boede han på
Nortveit 1617-29. Han ejede jord på Nordtveit.
Cecilie Willumsdatter Nordtveit, født omkring 1595 i Strandvik, død 1676 i Fusa.
Hun giftede sig med Lasse Berge i Fusa sogn. Hun blev 81 år gl.
Isak Willumson Nordtveit, født 1592 i Strandvik og død omkring 1764. Han bosatte
sig i Øyerhamn 1617-21, i Kjæravik på Varaldsøy 1625-29, på Øpstad 1630-58 og
sidst på Markhus. Han ejede 1624 4 lp smør i Bryn og Lekve på Voss og Oma,
gods som han havde fået gennem sit ægteskab med Herborg Samsonsdatter af
Losnaslægten.
Brynjulf Sjurson Nes
1260
Han døde omkring 1630. Han boede på Nes på Varaldsøy. Han var lensmand en tid og blandt
de største jordejende bønder omkring 1620-30. 1624 ejede han hele 14 lp smør i Sunnhordland, Hardanger og Voss, bl.a. slægtsgården Kvilekvål. Halvdelen af disse ejendomme fik han
som konens arv. Hun var af Ænes/Losna slægten. Han blev gift med
7
Magdalena Samsonsdatter Linga
1261
Hun var født 1564 og døde 1663. Af deres børn kendes:
Nils Brynjulvson Nes (ane 630), født 1608 og død 1668.
Villum Økland
1280
Han døde omkring 1631. Han ejede en del af Økland og flyttede hertil 1598. Han var på gården frem til 1631, men havde en medbruger Anders fra 1624 (svigersøn?). Han var soldat
1611. Af hans børn kendes:
Nils Villumson Økland_S (ane 640), død eft 1638. Han blev gift med Ukendt Ellingsdatter Singelstad.
NN Villumsdatter Økland (ane 769) Hun blev gift med Anders Sebjørnsson StoraGodøy.
Elling Singelstad
1282
I senmiddelalderen lå Singelstad øde. I 1591 nævnes Singelseter første gang. Omkring 1603
deles dette brug - så Singelstad bliver et selvstændigt brug. Elling Singelstad er formentlig
den første, som bosætter sig her. De havde jorden i 55 år. 4 mulige børn. Han døde omkring
1660. Han blev gift med
Agate
1283
Af deres børn kendes:
Ukendt Ellingsdatter Singelstad. (ane 641). Hun blev gift med Nils Villumson Økland_S.
Ola Andersson Laukhamar
1290
Han var født omkring 1570 og døde efter 1666. Han fæstede Laukhamar fra 1605 til omkring
1660. De sidste år nok med svigersønnen Jacob Jørgensen. Han drev med kalkbrænding. I
1637/37 brændte gården, og selv om han fik skattefrihed et par år, havde han svært ved at
klare sig. I 1666, hvor han må have været omkring 90 år, blev han nævnt som husmand i Øvra
Laukhamar. Af hans børn kendes:
Johan Olson Laukhamar. Nævnt 1645.
Brita Olsdatter Laukhamar (ane 645). Hun blev gift med Jacob Jørgenson.
Laurits Gauteson
1296
Han døde omkring 1565. Han var lavadelsmand og boede trolig på Skaga i Kvinnherad (Hatlestrand sogn). Han blev gift med
8
Gyri Jacobsdatter Slinde
1297
Hun døde omkring 1618. Hun kom fra Slinde i Sogn og var af slægten Oksefod (Oxefot). Hun
blev kaldt "hustru Gyri", hvilket understregede hendes adelsskab. Af deres børn kendes:
Jacob Lauritsson Sle (ane 648), født omkring 1550, død omkring 1636. Han blev (1) gift
med NN Larsdatter Hodlekje, født omkring 1550. Han blev (2) gift med Barbro Rolfsdatter To.
Samson Lauritson Slee, født 15xx, død efter 1617. Han var bruger på Kjerland i Kvinnherad
sogn fra 1603 og sidst nævnt på mandtalslisten 1617. 1610 lavede han et mageskifte med fætteren Erik Jonson til Brandvik på 4 lp smør, mod at afgive Ådland og Hetleseter på Stord samt
100 rd. Han var bondelensmand for Kvinnherad 1604. Han blev gift med Sigrid Christoffersdatter Josnes.
NN Lauridsdatter. Hun var gift med Peder Jonson i Sogn.
Gyri Jacobsdatter blev (2) gift med Mads Fartegnson Skaga, Enes. Med ham fik hun børnene:
Lars Madson Enes, Skaga.
NN Madsdatter Enes, Skaga.
Anders Madson Enes. Han er nævnt på Enes 1603, 1645 og 1647. Han ejede jord i Boland, Byrkjeland i Kvam og Vetle-Omvik. I 1667 var skylden på 3 lauper smør.
Der var tale om en god gård med seter og udmark, godt tømmer, fiskeri og kværn.
Fæstebønderne var dog ikke berettiget til at udtage andet tømmer end til eget forbrug (hustømmer). Han blev (1) gift med Elsebe Magnusdatter. Han blev (2) gift
med Anna.
Kristi Madsdatter Enes. Hun blev gift med Anders Hansson Våge på Varaldsøy.
Gyri Jacobsdatter blev gift (3) med Sander Beltestad, død omkring 1600.
Rolf på To
1298
Han havde hele To fra før 1590 og var en betydningsfuld mand. Han var lagrettemand, og en
datter var trolig gift med Jacob Sle. Han havde gården frem til 1610. Rolf Askillson, som har
skrevet på den yngre Onarheimsskrå fra omkring 1500 kan have været hans bedstefar. Af hans
børn kendes:
Ukendt Rolfsdatter To. Hun blev gift med Rasmus Torsteinsson Færavåg.
Barbro Rolfsdatter To. Hun blev gift med Jacob Lauritsson Sle.
Ola Sjurson Bakka
1300
Han var født omkring 1580 og døde omkring 1623. Han var trolig søn af Sjur på Bakka. Han
overtog halvdelen af Hodlekje i 1601 (arv) og resten i 1610. Da hans første kone døde omkring 1617 var de mellem de mest velstående på Tysnes på den tid, ved siden af Jacob Sle og
Hans Onarheim. Han var lensmand for Uggdal skipsreid fra 1620-23. Den samlede jord overgik til sønnen Ola, og der blev først skiftet omkring 1656 mellem alle arvinger. Han blev (1)
gift med
9
NN Olsdatter Strandebarm
1301
Hun døde omkring 1617. Af deres børn kendes:
Ola Olson Hodlekje (ane 650), født omkring 1600, død omkring 1661. Han blev (1)
gift med Anna Guttormsdatter Berge, Strandebarm, død omkring 1645. Han
blev (2) gift med Gjertrud Jacobsdatter Uggdal.
Lars Olson Hodlekje, født omkring 1605. Han er nævnt "dreng" i 1624. Trolig død
uden livsarvinger.
Sjur Olson Hodlekje. Han måtte i 1626 bøde 6 daler for frillelevned. Det var trolig
ham, som boede i Øvra Bru i Strandebarm 1640.
Ola Sjurson blev (2) gift med Kari(na).
Guttorm Olson Berge
1302
Han døde omkring 1614. Han var trolig søn af Ole Arneson på Berge. Han ejede hele Nedretun på Berge i Strandebarm. Han var velstående. Af hans børn kendes:
Anna Guttormsdatter Berge, Strandebarm (ane651), død omkring 1645. Hun blev
gift med Ola Olson Hodlekje.
Arne (Ådne) Nese
1304
Han boede på Nese, hvor han ejede jord. Han er nævnt 1563. Halsnøy kloster ejede 1/6 af
jorden på Nese. Af hans børn kendes:
Størk Ådneson Nese, død omkring 1610. Han boede på Nese, hvor han ejede en stor
del af jorden. Han var lensmand for Uggdal sogn 1586-1601. Han var lagrettemand og mellem de mest velanskrevne i bygden. Han var muligvis gift med en
datter af Mads Fartegson Skaga (g.m. Hustu Gyrid). Dermed var han muligvis far
til Endre Levåg, Fitjar, som ejede jord i Nese.
Johannes Ådneson Nese (ane 652), død omkring 1645. Han blev gift med Herborg
Endresdatter.
NN Madsdatter Enes, Skaga
1309
Hun var trolig mor til
Endre Levåg, Fitjar (ane 654), født 15xx, død 1656 i Fitjar. Han blev gift med Brita
Taraldsdatter Levåg.
Tarald Levåg
1310
Han var født 15xx og døde efter 1624 i Fitjar. Han var bruger af hele Levåg i Fitjar sogn
1590, hvor han svarede ledingsskat. Han ejede hele gården og havde endvidere jord i Støle i
Etne. Af hans børn kendes:
10
Brita Taraldsdatter Levåg (ane 655), født 15xx i Fitjar og død 1668 i Fitjar. Hun blev
gift med Endre Levåg, Fitjar.
Torgeir Jonson
1316
Han var trolig barnebarn af Ola Mjøvotna. Han var bruger på Mjøvotna 1591-1603. Han ejede
selv en del af gården. Han flyttede til Norbost (gl. br 2) i 1603 og døde der omkring 1618.
Med sin første kone, hvis navn er ukendt, fik han børnene:
Ukendt Torgeirsdatter Mjøvotna. Hun blev gift med Jens Mjøvotna. Han havde
halvdelen af Mjøvotna fra omkring 1612 til 1638. Han var trolig gift med en datter
af Torgeir Mjøvotna. De boede formentlig på Lyseklosterjorden.
Erik Torgeirson Mjøvotna, død efter 1611. Han blev nævnt sammen med faderen
Torgeir 1603 og overtog senere hele gården. Han boede trolig på Helland en tid.
Han ejede selv halvdelen af jorden. Han var soldat i 1611 og omkom måske i krigen. Efter ham blev gården delt en tid.
Torgeir Jonson giftede sig (2) med enken
Ragnhild Jørgensdatter Agdestein
1317
Hun ejede jordegods i Selle i Bremnes. Hun blev (1) gift med Nils Heie. Han er nævnt 1591
på Heie.
Torgeir og Ragnhild havde sammen børnene:
Peder Torgeirson Mjøvotna (ane 658), født omkring 1605 og død omkring 1668. Han
blev gift med Kari.
Jeronimus Torgeirson Mjøvotna, født omkring 1607, død omkring 1675. Han overtog
Store Heie omkring 1637. Han var mellem de mest velanskrevne i bygden. Han
var lagrettemand. Sammen med broderen Peder ejede han jord i Tveit i Hardanger
fra 1630'erne. Sammen høstede de ødegården Eikås. Han var bådebygger og i
1665 byggede han sammen med Håkon Lande en færing. 4 børn. Han blev gift
med Inger.
Jon Torgeirson Mjøvotna (ane 872).
Anna Torgeirsdatter Mjøvotna, død 1672. Hun blev gift (1) med Hans Andersson
Nordbost, død inden 1637. Han var medbruger på Mjøvotna fra 1623. Han havde
jord i Nordbost. 4 børn.
Hun blev (2) gift omkring 1637 med Ola Mjøvotna, født omkring 1608 og død inden
1672. De overtog klosterparten af Mjøvotna 1638 og havde hele gården frem til
1661, hvor sønnen overtog. I 1648 fik han skøde på den frie del. Han var lagrettemand i 1650' og 60'erne. 2 børn.
Hans Sveinson Vattedal
1336
Han er nævnt 1585, hvor han deltog i en ejendomssag mellem Onarheim og Øvra Helland.
Han havde også ødegården Nesthus (nævnt 1591). Og han havde savbrug (betegnet som øde
og nedbrudt i 1610). Han ejede noget af jorden selv. Han døde efter 1603. Af hans børn kendes:
11
Svein Hansson Vattedal (ane 668), død omkring 1648. Han blev gift med Marta Olsdatter Borgjo.
Knut Hansson Vattedal, død efter 1637. Han overtog faderens jord i Vattedal 1605.
Han havde da boet på Borgjo i flere år. Han havde Nesthus som underbrug (ejet af
Halsnøy kloster). Han afgav i 1623 en del af jorden (nyt br 1) og sad med resten
til 1637.
Ola Madsson
1338
Borgjo lå øde i senmiddelalderen. Gården blev ryddet af Ola Madsson omkring 1550-60. Han
er nævnt 1591. Han var på gården frem til 1610. Han døde omkring 1610. Han fik børnene:
Ådna Borgjo. Trolig søn af Ola. Nævnt på Borgjo 1597. Døde trolig ung.
NN Olsdatter Borgjo, død efter 1638. Hun blev gift med (1) Mons Rolse, død efter
1638. Rolse har nok været beboet i hele middelalderen. I 1500-tallet er nævnt flere
brugere på gården. Mons var fæster fra før 1610 og frem til 1638. I 1630 blev gården delt i to brug. Sønnen Nils overtog br 2. En datter/søn overtog senere br 1.
Han var måske gift med en datter af Ola Borgjo.
Hun blev gift med (2) Ørjon Larsson Dalen, død omkring 1633. Han er trolig en
søn af Lars Dalen. Fra 1615 bliver han kaldt Jørgen - men det må være Ørjon, der
er korrekt. Han havde 4/5 af Dalen. Enken havde bruget 1633-37.
NN1 Olsdatter Borgjo, død efter 1637. Hun blev gift med Jørgen (Ørjon) Dalen. Han
var en tid på Borgjo inden han kom til Dalen, hvor han er nævnt 1615. 2 børn.
Marta Olsdatter Borgjo (ane 669), død efter 1658. Hun blev gift med Svein Hansson
Vattedal.
Villum Olson Borgjo. Han havde Borgjo fra 1610 - en tid sammen med svogeren Jørgen Dalen. 1621-25 havde han kun en del af jorden. Han blev forarmet og boede
efter 1626 som husmand i et hus, som han selv havde sat op "paa øde toftt". Han
blev senere afstraffet for "Missgierninger".
Guldbrand Øvravåge
1340
Han var trolig barnebarn af Guldbrand i Våge. Han er nævnt 1591-1603 i Øvravåge. Af hans
børn kendes:
Lasse (Lars) Guldbranson Øvravåge (ane 670), død omkring 1640.
Svein Guldbrandsen Øvravåge, død efter 1647. Der er nævnt en Svein i 1618. Det er
muligvis ham, der giftede sig med en datter af Gregorius Midtvåge og som med
hende overtog Midtvåge i 1630'erne. Senere var han måske husmand på Meland
(1647).
Dominicus Friis
1354
Han var født omkring 1540 i Friesland. Han fik borgerskab i Bergen (købmand?). Han blev
gift med
12
NN Schelteusdatter
1355
Af deres børn kendes datteren:
Anne Dominicusdatter (ane 677). Hun blev gift med Berendt Nagel.
Hans Pederson Tjøtta
1412
Han var født omkring 1520 og døde inden 1573. Han var væbner og ejede adelssædet Flatråker på Tysnes midt i 1500-tallet. Han havde arvet denne gård v. odel efter sin mor hustru
Gjertrud. Af hans børn kendes:
Knut Hanson. Frillesøn.
Peder Hanson (ane 706).
Jacob Gjøvåg
1428
De havde hele Søra Gjøvåg fra før 1610 til delingen omkring 1620. Derefter havde de Søra
Gjøvåg br 1. Han døde omkring 1625. Han blev gift med
Anna Gjøvåg
1429
Af deres børn kendes:
Mikkel Jacobson Søra-Gjøvåg (ane 714).
Eiliv Tjoflot
1472
Gården Tjoflot ligger fra fjorden op til 130 m.o.h. på østsiden af indløbet til Granvinfjorden. I
1500-tallet boede på gården en Elling (1521) og Aslak (1563) og senere Steingrim Tjoflot
(1603-25). Efter hans død blev gården delt mellem brødrene Elling og Niels Eilivssønner.
Man ved ikke, hvor de kom fra, men de havde måske tilknytning til stedet. Han havde sønnerne:
Elling Eilivsen Tjoflot (ane 736), født omkring 1600 og død efter 1656 i Kinsarvik.
Niels Eilivsen Tjoflot, født 1601. Han fæstede den del af Tjoflot, som Munkelivklostret, Bjørn Hallager og Brynjulf Vik (fra Herand) ejede (br 2). Før 1661
flyttede han ned til Naustvik br 1 og havde overladt Tjoflot br 2 til niecens mand,
Eirik Larsson. 1 barn.
Ivar Hauso
1480
Hauso er den sydligste gård i Kinsarvik sogn, på vestsiden af fjorden. Den ligger på grænsen
til Ullensvang. Der er nævnt forskellige brugere i 1500-tallet. Ivar Hauso står på skattelisten
1603-19. 1 kendt søn:
Olver Ivarsen Hauso (ane 740), død efter 1654 i Kinsarvik.
13
Sjur Steinson Børve, Øystese
1484 =1096
Gift med
Anna Torbjørnsdatter Sandven
1485 =1097
(Se samme personer ovenfor: anerne 1096 og 1097).
Torbjørn Sveinson Lote
1486
Han står på skattelisten 1606 sammen med broderen Asbjørn. I 1615 ejede han dele af Lote,
Fresvik, Røte, Svartveit, Storås, Litlås, Haugen (Herand), Vikane og Bogland. Han var sandsynligvis gift to gange, idet hans datter Torbjørg er opført som ejer af dele af Sætveit, Vassel,
Velken, Garatun og Bjørnetun. Han er sidst nævnt 1625. Han blev gift med
Gjerd Bårdsdatter Fresvik
1487
Hun arvede Fresvik br 1 i Ullensvang sogn efter faderen omkring 1610, og de havde forpagtere (rådsmænd) til at passe gården 1613-22 (Øystein Fresvik 1613-18 og Lars Fresvik 161922). Efter hende gik gården over til datterens mand Per Sjurson Sandvin. Af deres børn kendes:
Torbjørg Torbjørnsdatter Lote (ane 743). Hun blev gift omkring 1622 i Kinsarvik
med Per Sjurson Sandven.
Svein Torbjørnson Lote, født omkring 1600 i Lote, Kinsarvik, og død 1656 i Kinsarvik. Han var skattelagt sammen med moderen 1627, senere som selvejer til 2 laup
smør og 2 huder i Lote. Han var lensmand i Kinsarvik 1644-55, da han sluttede
p.g.a. sygdom. Han døde året efter. 4 børn. Han blev gift med Anna Torsteinsdatter
Per Johannesson Aga
1488
Han var født omkring 1590 i Aga, Ullensvang, og døde 1659 i Hovland, Ullensvang. Han
arvede meget jord efter sin far, bl.a. pantegodset i Hovland, hvor de bosatte sig. Også konen
havde jord, så han var en rig og holden mand. Han er ofte nævnt i retssager, idet han ofte klagede over uret. Han var kirkeværge 1627-30 og lensmand i Ullensvang 1633-35. Da han gik
af som lensmand takkede man ham for "Christelig og kjærlig omgjængelse". Han vandt sager
over Miltzow på Voss og rektor de Fine i Bergen om jordegods. Ved skiftet over ham i 1660
kunne man se, at han ejede meget gods - vel tilsammen 13 lauper smør. Han blev gift med
Torbjørg Filippusdatter Hovland
1489
Hun døde eftert 1663 i Hovland, Ullensvang. De fik børnene:
Filippus Person Hovland, født 1622 i Hovland, Ullensvang, død 1694 i Ullensvang.
Han bosatte sig på Øvre Børve br 3 i Ullensvang.
Ivar Person Hovland (ane 744), født 1624 i Hovland, Ullensvang, og død omkring
1700 i Ullensvang. Han blev gift med Marita Hansdatter Gjøn.
14
Jorund Persdatter Hovland, død 1636 i Ulvik. Hun giftede sig til Ulvik (se Æb Ulvik
s 70). Hun blev gift med Tore Hallsteinson Hakestad.
Kristi Persdatter Hovland. Hun blev gift med Lars Olson Apold. Han kom fra Apold
br 1 i Odda sogn.
Torkjell Person Hovland, født 1638 i Hovland, Ullensvang, og død omkring 1667 i
Ullensvang. Han bosatte sig på Hovland br 6 i Ullensvang. Han blev gift med Jorond Askjelsdatter Sekse.
Hans Engelson Håvig
1490
Han var født 1592 og døde 1658. Han boede på Gjøn i Hålandsdalen, hvor han 1628 havde
1½ lp smør, 1636 odel til 4 lp. I Opsal havde han odel til 1½ lp smør. Hertil kom mindre jordlodder i Nerhovda, Helland og Osa, Byrkjeland, Tveitedal og Mæland i Hardanger samt Mossefinn på Voss. Han var lensmand i Hålandsdalen 1648-54. 8 børn. Han blev gift 1633 med
Kristi Knudsdatter
1491
Hun var født 1602 og døde 1684. Hun var trolig datter af Knud Måge. De fik børnene:
Engel Hanson Gjøn, født 1635 og død 1702. Han var bruger på Gjøn i Hålandsdalen
1658-1702.
Kari Hansdatter Gjøn. Hun giftede sig til Hamre i Sunnhordland.
Marita Hansdatter Gjøn (ane 745). Hun blev gift med Ivar Person Hovland. Ved
skiftet efter faderen arvede han både Hovland og Øvre Børve. Han boede en tid på
Øvre Børve, men flyttede i 1661 til Hovland. Selv om konen arvede en hel del,
gik det dog ned ad bakke for ham. Først solgte han hendes odelsjord i Meland i
Utne og Tveita i Hålandsdalen, senere meget af faderens arv, og tog til sidst pantelån i Hovland. 4 børn.
Inger Hansdatter Gjøn, død 1672. Hun giftede sig til Tvedte.
Guro Hansdatter Gjøn. Hun giftede sig til Bildøen i Fjell sogn.
Bothilde Hansdatter Gjøn. Hun giftede sig til Hobn i Strandebarm.
Kristi Hansdatter Gjøn.
Anna Hansdatter Gjøn. Hun giftede sig til Bolstad nedre.
Jon Sekse
1492
Han var skattelagt på Sekse 1603-31. Han blev gift med
Jorild Endresdatter
1493
Af deres børn kendes:
Askjel Jonson Sekse (ane 746). Han blev gift med NN1 Ellingsdatter Indre-Jåstad.
Per Jonson Sekse. Han overtog Øvre Sekse br 1 i Ullensvang sogn.
Erling Jonsen Jåstad
1494
Han døde efter 1626 i Jåstad, Ullensvang. Han er nævnt ved et mageskifte på Hovland 24/4
1587, og blev da kaldt "fordum lensmand". Han deltog i kongehyldningen i Oslo 1591 og var
15
medunderskriver på hyldningsbrevet i 1610. Nævnt som lagrettemand ved forretninger på
Hovland 1590 og 1599, og er til stede i 1600, da der bliver taget tingsvidne om odelsretten til
Tyssedal. På Valdresmuseet var der, før det brændte, en hardingfele, som er signeret E.J.S,
som kan tyde på, at det var hans arbejde. Han findes på skattelisterne 1626. Ihvertfald tre
børn:
Jon Erlingsen Jåstad (ane 1496), død 1643 i Ullensvang. Han er opført på skattelisterne 1610-26 sammen med sin far, senere som enebruger. Han var lensmand 162832 og en af hovedmændene i den bitre strid med sognepræsten Anders Brose. I
den forbindelse rejste han sammen med Knut Freim til København med en klage
over præsten i 1636. En hardingfele på Valdresmuseet signeret J.E.S. tilskrives
ham. Jon var en førende mand i bygden. Kun et kendt barn. Han blev gift med
Marita Oddsdatter Espe.
NN1 Ellingsdatter Indre-Jåstad (ane 747). Hun blev gift med Askjel Jonson Sekse.
NN2 Ellingsdatter Indre-Jåstad. Hun blev gift med Tore Salamonsen Vasstun. Han
kom fra Vastun br 1 i Odda sogn.
Jon Erlingsen Jåstad
1496
Han døde 1643 i Ullensvang. Han er opført på skattelisterne 1610-26 sammen med sin far,
senere som enebruger. Han var lensmand 1628-32 og en af hovedmændene i den bitre strid
med sognepræsten Anders Brose. I den forbindelse rejste han sammen med Knut Freim til
København med en klage over præsten i 1636. En hardingfele på Valdresmuseet signeret
J.E.S. tilskrives ham. Jon var en førende mand i bygden. Kun et kendt barn. Han blev gift med
Marita Oddsdatter Espe
1497
Ola Jonsen Jåstad (ane 748), født 1621 i Ullensvang, død 1694 i Ullensvang. Han blev
gift omkring 1647 med Gyrid Anvedsdatter Ljono, Ulvik.
Anved Sveinsson Ljono
1498
Han var født 15xx i Ulvik og døde før før 1628 i Ljono, Ulvik. Han overtog halvdelen af Ljono (br 1) inden 1603. Han var lensmand i Ulvik indtil 1606, lagrettemand 1623 og kirkeværge
1627. Han svarede afgift af 2 lp smør, 1 hud og 1 td salt i 1613 til Halsnøy Kloster, som ejede
Ljono. Hans enke var skattelagt 1628-31. Hendes navn er ukendt. 2 børn:
Magnus Anvedsson Ljono, født 1604 i Ulvik, død 1665 i Ulvik. Han overtog Ljono br
1 efter moderen, og var skattelagt fra 1632. Han var kirkeværge 1646-49. 1657
betalte han "fæafgift" af 3 heste, 1 stud, 16 køer, 10 får og 1 gris. 3 børn. Han blev
gift med Gjertrud Magnusdatter Rondestveit.
Gyrid Anvedsdatter Ljono, Ulvik (ane 749), født omkring 1610 i Ulvik. Hun blev gift
med Ola Jonsen Jåstad, gift omkring 1647.
Rasmus Andersen Løgit
1500
Han døde omkring 1609. Han var ridefoged (forvalter) på Antvorskov ved Slagelse i Danmark. Ved Peders fødsel i 1606 var han rådmand i Slagelse. Han døde, da Peder var 3 år gl.
16
Antvorskov kloster (v. Slagelse) blev grundlagt i 1100-tallet af Johanniterne, som havde Valdemar d Stores bevågenhed. Efter reformationen overgik klostret til kronen. 1580 indsatte
kongen en lensherre som bestyrer af slottet - som senere blev amtmandsbolig. Slottets storhedstid faldt i Chr IV tid omkring 1600. Senere forfaldt slottet og efterhånden blev det fuldstændigt nedrevet.
Han blev gift med
Anna Hansdatter Gammel
1501
Hun døde 1635. Foruden Peder havde hun 3 andre børn. Hun døde sammen med de tre børn
under pesten 1635. Af deres børn kendes:
Peder Rasmussen Løgit (ane 750), født 6. februar 1606 i Slagelse, død 26. december
1666 i Ullensvang. Han blev (1) gift 1639 med Anna Andersdatter, Skånevik.
Hun døde 1653 i Ullensvang. Han blev (2) gift 1654 med Margreta d.e. Tollaksdatter, født 1635 i Vikøy og død 1692.
Tollak Olafsen, Kvam
1502
Han var født omkring 1600 i Aukland, Hjelmeland, og døde 11. marts 1654 i Vikøy, Kvam.
Han gik i skole i Helsingør og København og er vel den første uddannede præst i Vikøy. Han
var kapellan i Hjelmeland før han kom til Vikøy 1623. I 1621 blev han sammen med sognepræsten i Hjelmeland stævnet for at have drevet ulovlig tømmerhandel, idet han formentlig
som andre præster skaffede sig en lille ekstraindtægt ved at sælge tømmer fra præstegårdens
skov. 1639 blev han udnævnt til fungerende provst i Hardanger, og i 1649 blev han endeligt
udnævnt. Han skal have været en from kristen og blev vel omtalt. Dette kunne bl.a. skyldes
hans herkomst som bondesøn fra Vestlandet. Han var velstående og ejede 8 gårde både i Rogaland og Sunnhordland. 1634 forærede han kirken i Vikøy en ny altertavle (Stavangerarbejde). Han blev gift med
Karen Christensdatter Lind
1503
Sammen fik de børnene:
Karen Tollaksdatter Vikøy, født omkring 1628 og død 1652. Hun blev gift til Neteland i Vikøy sogn. 1 barn. Hun blev gift med Mons.
Kristen Tollaksen Vikøy. Han blev præst i Salten, hvor han er nævnt i slutningen af
1600-tallet.
Olav Tollaksen Vikøy. Han ejede 1½ lp smør i Strandnes i 1662.
Margreta d.e. Tollaksdatter (ane 751), født 1635 i Vikøy og død 1692. Hun blev (1)
gift 1654 med Peder Rasmussen Løgit, født 6. februar 1606 i Slagelse og død 26.
december 1666 i Ullensvang. Hun blev (2) gift med Henrik Dosen.
Lars Tollaksen Vikøy, født 1636 og død 1709. Han bosatte sig på Hellestveit i Øystese
sogn.
Margreta Tollaksdatter Vikøy, født 1643, død 1706. Hun giftede sig og blev bosat på
Børve i Øystese sogn. Hun blev gift med Hans Hansson Clemens. Han blev foged over Hardanger og Voss 1664 og boede i den gamle lensmandsgård Børve i
Kvam. Dette var den største gård i Kvam med en skyld på 8 laupar smør og 4 huder. Her kunne man føde 50 kreaturer og 4 heste. Selv om bønderne skulle gøre
17
pligtarbejde på gården, stod han sig godt med dem. Der foreligger ingen klager
over ham.
Karen Christensdatter giftede sig (2) med Hans Hanson Berg, død 1666 i Vikøy, Kvam. Han
efterfulgte Torlak Olavson som sognepræst i Vikøy. Da hun blev enke for anden gang, købte
hun Hellestveit i Øystese i 1667 og bosatte sig her, sammen med sønnen Lauritz. Hun drev
selv gården og henviste fæsteren af Hellestveit til præstegårdens enkesæde Laupsa. Hun døde
1674.
Mange år efter hendes død fandt man på loftet i Hellestveit en smuk dragkiste efter hende. Og
lige ved huset gror der "Karililjer" lige så frodige og smukke, som da hun satte dem for 350 år
siden.
Pål Kjetilson Ytre Ålvik
1506
Han fæstede Ytre Ålvik i Kvam af Munkeliv kloster og brugte 2 lp, 1 hud og 1 gedeskind på
gården. Han ejede mindre jordstykker i Jordal i Odda og Svartveit. Han var lagrettemand
1610, hvor han var med til at bestemme, hvem der skulle møde op til kongehyldningen fra
Kvam. Sidst nævnt 1619. Han døde efter 1619. Han fik børnene:
Olav Pålson Ytre Ålvik, død eft 1636. Han overtog gården efter faderen, d.v.s. han fæstede af Munkeliv kloster til omkring 1636. Sammen med faderen ejede han 1615
jord i Svartveit og Jordal. Han havde tillige odel i Odda og Hereid i Eidfjord.
Kjetil Pålson Ytre Ålvik.
Mikkel Pålson Ytre Ålvik, død 1648. Han bosatte sig i Øystese.
NN Pålsdatter Ytre Ålvik (ane 753). Hun blev gift med Lars Erikson Klyve.
Christopher Andersen
1512
Han var født 15xx i Jylland og død 1600 i Kinsarvik. Han kom 1564 til Hamre ved Bergen
som personlig kapellan. 1568 blev han kaldet til sognepræst ved Kinsarvik, Ulvik og Eidfjord
menigheder. Han havde efter vidneberetninger lidt problemer med at skaffe sig en kone og det
endte med, at han giftede sig med en ugift mor fra egnen. Der findes nogle få breve efter ham,
skrevet til sognets beboere. Stilistisk var han ikke. Han var provst over Hardanger 1591-1600.
Han fik børnene:
NN Christophersdatter Kinsarvik. Det er trolig, at Jacob var gift med en datter af
præsten Christopher Andersen i Kinsarvik. Hun blev gift med Jacob Oddson
Djønno. Han har Djønno alene i 1608, så faderen var vel død da. I 1615 ejede han
godt 1 laup smør i Nesheim. Han er ikke nævnt efter 1623.
Hans Christophersen. Han boede på Lutro og var lensmand 1624-31.
Anved Kristoffersen Kinsarvik (ane 756), født 15xx i Kinsarvik og død efter 1629 i
Granvin. Han blev gift med Marita.
Sakkarias Kristoffersen Kinsarvik. Han var lensmand i Granvin og bosat på Eide.
Lars Snareson Medås
1528
Han var født 15xx og døde 1644. "Lasse" var bruger på Medås i Granvin sogn 1616-44. I
1620 var han sammen med Helge, 1621-29 sammen med enken Ingeborg og 1630-32 sammen
18
med Mogens Knutson. Hans søster var gift med Guttorm Røynstrand, som ejede 1/3 af Medås. 1 søn:
Eirik Larsson Medås (ane 764), født 1594 i Medås, Granvin, og død 1668 i Granvin.
Han blev gift med Marta Rikollsdatter.
Sebjørn Larson Hamarhaug
1536
Han kom til Gøyo 1603 og sad på hele Gøyo til omkring 1645, da sønnen overtog halvdelen.
Den anden halvdel (br 1) havde de til midten af 1650'erne. Sebjørn var lensmand i Våg
skipreid sammen med Nils Hevrøyo (Austevoll) i 1620'erne. Skibsrederiet var så stort, at de
måtte være to for at klare embedet. Han var lagrettemand i 1630'erne. Han var en betydningsfuld mand. Hans ophav er usikkert, men han kom trolig fra Hamarhaug. Han døde efter 1655.
Han blev gift med
Brita
1537
Sammen fik de børnene:
Lars Sebjørnsson Stora-Godøy, født omkring 1600. Han er nævnt 1637/38 på Godøy.
Han døde uden livsarvinger.
Anders Sebjørnsson Stora-Godøy (ane 768), født omkring 1600 og død efter 1684.
Han blev (1) gift med NN Villumsdatter Økland. Han blev (2) gift med Alis.
Peder Sebjørnsson Stora-Godøy, født omkring 1608 og død 1669. De overtog halvdelen af Gøyo (nyt br 3) efter hans forældre omkring 1645. Han var bådebygger og
solgte i 1664 en båd til skotterne for 3 daler. De var velhavende og efterlod en
pæn formue til arvingerne. Han blev gift med Anna Bjødnesdatter Gaukheim,
Austevoll.
Synneva Sebjørnsdatter Stora-Godøy. Hun blev gift med Nils Knutson. De boede et
sted i Gøyo som husmandsfolk (måske i Skatetangen). Helt uformuende var de nu
ikke. 1 søn.
Guri Sebjørnsdatter Stora-Godøy. Hun blev gift med Ørjan Henrikson Skjolda. De
overtog Øvra Gjøvåg omkring 1630. En af dem var trolig af Gjøvåg slægt. Ørjan
var mellem de mest velanskrevne på Reksteren. Han var lagrettemand i 1650 og
60'erne. De lod jorden gå fra sig 1665, hvorefter de fik vilkår på gården.
Villum Økland
1538 = 1280
(Se samme person ovenfor: ane 1280).
Jacob Lauritsson Sle
1540 = 648
Han var født omkring 1550 og døde omkring 1636. Jacob Sle bosatte sig på Årbakka (Framigar) i Uggdal i 1570'erne. Han havde trolig odel på gården. Han nævnes blandt de mest velstående bønder på Tysnes og har været sagnomspundet siden. Han var lagrettemand, men levede ellers et stille og roligt liv. Han blev (1) gift med
NN Larsdatter Hodlekje
1541
19
Hun var født omkring 1550. De fik sønnen:
Lars (Laurits) Jacobsson Uggdal, født omkring 1580 og død omkring 1660. Han var
som sin far - Jacob Sle - en stor mand og ejede foruden det halve af Færavåg, jord
i Uggdal, Hodlekje og Kleppa. Han kom let i klammeri med folk, og i løbet af 10
år måtte han betale op til 31 daler i bøder (sv.t. værdien af 10 køer). Det gik også
nedad med velstanden. I 1644 måtte han sælge jorden i Færavåg, hvorefter han lejede sig ind på gården. Da var alt anden jord også solgt fra. Men nogen fattig
mand var han trods alt ikke. Han var skaffar (post/færgemand). Sønnerne Sebjørn
og Lars overtog hver halvdelen af gården. Han blev gift omkring 1610 med Marta Sebjørnsdatter (o.1590-1669).
Jacob Lauritsson blev (2) gift med Barbro Rolfsdatter To.
Sammen fik de børnene:
Brita Jacobsdatter Uggdal, død omkring 1656. Hun blev gift med Ola Knutson
Myklastad. Han overtog 1636 2/3 af Myklestad br 1. Han og broderen Johannes
solgte det gods, som de havde arvet i Agdestein. Han var lagrettemand. På et ting i
Søreid i 1652 slog han i fuldskab Ola Leite ihjel. Han blev dødsdømt og kongen
skulle have halvdelen af hans bo. Han forsvandt imidlertid og blev lyst fredløs. I
1672 skriftede en mand ved navn Ola Knutson ved en bispevisitats i Tysnes, at
han havde slået en mand ihjel og var bortrømt 24 år tidligere. Han havde i mellemtiden været soldat. Bispen fandt, at han havde udstået sin straf. Han døde efter
1672.
Nils Jacobson Uggdal (ane 324), født omkring 1615 og død omkring 1685. Han blev
gift med Ingeborg Olsdatter Hodlekje.
Samson Jacobson Uggdal, født omkring 1620 og død eft 1692. De var husmandsfolk
på Meland i flere år, senere boede de nok på Onarheim (Kvitevollneset). Omkring
1668 overtog de Midtvåge gl. br 2. I 1675 solgte han odelsjord i Eikeland. Velstanden fra Uggdal fulgte dem ikke. Fra 1689 og 30 år frem lå bruget øde som
følge af, at jordskred havde ødelagt store dele af ejendommen. Han blev gift med
Brita Olsdatter Meland (død inden 1692).
Hans Jacobson Uggdal, død omkring 1644. Han var trolig søn af Jacob Sle. Han var
husmand i To, men ikke uformuende.
Gjertrud Jacobsdatter Uggdal. Trolig en datter af Jacob Sle. Hun blev gift med Ola
Olson Hodlekje (o.1600-61). (Se ane 650).
Sebjørn Torsteinsson Færavåg
1542
Han var født omkring 1575. Trolig søn af Torstein. Nævnt 1603. Elling Færavåg, som satte
den store stue op på Færavåg (- som står endnu) i 1599, var trolig gift med Sebjørns mor, efter
at hun var blevet enke. Af hans børn kendes:
Marta Sebjørnsdatter (ane 771), født omkring 1590 og død 1669. Hun blev gift omkring 1610 med Lars (Laurits) Jacobsson Uggdal.
Johannes Gudtormson Revna
1544
20
Han kom fra Revna i Strandvik sogn. Han bosatte sig på Sørtveit i Strandvik sogn, hvor han
ejede jord. Han er nævnt her 1611-24. 3 sønner. Han døde omkring 1626. Han blev gift med
Marta Steffensdatter
1545
Hun er nævnt på Sørtveit som enke, bruger og ejer 1627-36. Hun skødede jorden videre til de
3 sønner og en Nils Mikkelson, som muligvis var hendes søn af et tidligere ægteskab. Af deres børn kendes:
Nils Johannesson Sørtveit, Strandvik, død omkring 1655. Han var bruger på halvdelen af Sørtveit i Strandvik sogn fra 1632 og bruger af hele gården fra omkring
1640. Han havde odel i flere ejendomme i Strandvik sogn. Gift 1640/44 med enken Guro Olsdatter Hjartåker, født på Nortveit. 3 børn.
Einar Johannesson Sørtveit, Strandvik (ane 772), født 1600 i Strandvik og død 1669 i
Strandvik. Han blev gift med Dordi Paulsdatter.
Steffen Johannesson Sørtveit, Strandvik. Han var rejst til søs i 1671.
Paul på Austefjord
1546
Han var ødegårdsmand på Austefjord i Strandvik sogn, nævnt 1627-29, hvor han havde ½ lp
smør. Han blev gift med
Siri
1547
Af deres børn kendes:
Dordi Paulsdatter. Hun blev gift med Einar Johannesson Sørtveit, Strandvik.
Abel Rasmusson
1554 = 522
Gift med
Gjertrud Paulsdatter
1555 = 523
(Se samme personer ovenfor: anerne 522 og 523).
Rasmus Isakson Nera-Gjerstad
1584 = 1078
Gift med
Karen (Kari)
1585 = 1079
(Se samme personer ovenfor: anerne 1078 og 1079).
Lars (Laurits) Jacobsson Uggdal
1588 = 1068
Gift med
21
Marta Sebjørnsdatter
1586 = 1069
(Se samme personer ovenfor: anerne 1068 og 1069).
Anders Monsson
1590
En ikke nævnt, men sandsynlig søn af Mons. Han havde datteren:
Rakel Andersdatter (ane 795), død ind 1685. Hun blev gift med Sebjørn Larsson
Færavåg.
Ola Bruntveit
1592
Han kom til Bruntveit i 1614 og havde Øvre Bruntveit til 1625/26.
Mons Olson Bruntveit (ane796), død omkring 1663. Han blev gift med Brita.
Lars Olson Bruntveit, født omkring 1626 og død efter 1665. Lars var trolig søn af Ola
Bruntveit. I 1654 var han indrulleret i 2. eskade, Sunnhordland. I 1665 blev han
betegnet som gammel soldat på Nera Bruntveit (39 år gl).
Haldor
1632
Haldor eller Halvard ejede 1590 2 lp smør i Eikeland i Fusa sogn. Han er nævnt 1590-1615. I
1617 ejede enken gården. Han døde inden 1617. 1 kendt søn:
Oluf Haldorson Eikeland (ane 940), født omkring 1590 i Eikeland, Fusa og død 1671 i
Fusa. Han blev gift 1615 med Anna Clementsdatter.
Berge Haldorson Vik
1640
Han var født i Jondal og døde 1640 i Jondal. Brattebø lå øde efter sortedøden og blev taget op
til drift igen midt i 1500-tallet. 1603-40 var Berge bruger af gården. 1615 ejede han ½ lp smør
i gården. Desuden ejede han jord i Espe i Ullensvang, Vik (Herand), Gunntveit, Soldal i
Kvam og Røsseland i Kvinnherad. Han var en robust type og måtte bøde 20 rd for trætte med
naboen Ivar Baggarden. 1 kendt søn:
Lars Bergesen (ane 820), født i Jondal og død 1659 i Jondal. Han blev gift med Gurid
Larsdatter.
Ivar Torkelson Oma
1644
Han var født i Strandebarm og døde omkring 1614 i Strandebarm. Han boede på Litlelinga i
Strandebarm sogn 1590-1614. Han ejede her 2 lp smør i 1610. 1 kendt søn:
Didrik Ivarson Litlelinga, Oma, født 1607 i Strandebarm og død 1687 i Jondal. Han
blev gift med Magdela Heinesdatter Øyre.
22
Heine Anderson Øre, Enes
1646
Han blev gift med
Gyri Sjursdatter Øre, Enes
1647
1 kendt datter:
Magdela Heinesdatter Øyre (ane 823). Hun blev gift med Didrik Ivarson Litlelinga,
Oma.
Peder Knutson Uggdal
1648
De overtog Mittstov på Uggdal efter Vermunds enke 1631 og siden resten af bruget efter hans
far (1638). Han høstede ødegården Øyjor'o. Han var ofte lagrettemand og var sandsynligvis
kirkeværge en periode. 2 sønner overtog Mittstov. Han døde omkring 1656. Han blev gift med
Marta Ellingsdatter Myklestad
1649
Trolig datter af Elling Myklestad. Hun døde 1670. De fik børnene:
Elling Pederson Uggdal, død ind 1683. De overtog Nere Gjerstad br 1 1649 efter at
have boet på Uggdal som husmandsfolk. Han solgte 3 færinger og en seksæring til
skotterne omkring 1665. Han var således bådebygger. Han var lagrettemand og
militær lægdsmand. De var barnløse. Han blev gift med Sisilia *ukendt.
Sjur Pederson Uggdal, død omkring 1658. Han fæstede 1/4 af faderens jord 1656, men
døde kort efter.
Mikkel Pederson Uggdal, født omkring 1620. Han fæstede en del af faderens jord
1658. Efter forskellige bryderier overtog han den afdøde brors del af Mittstov (br
11). Han var velhavende. Han var bådebygger og solgte i 1664 2 både til skotterne
(2½ daler pr stk). Han var lagrettemand i 1660'erne. Han har nok boet på Epland
br 2 1653-58. 4 børn. Han blev gift omkring 1652 med Ildri Olsdatter Epland.
Synneva Pedersdatter Uggdal. Nævnt 1645, død før 1670.
Sygni Pedersdatter Uggdal (ane 869), død efter 1704. Hun blev gift med Isak Olson
Øvra-Dalland.
Knut Pederson Uggdal (ane 824), født omkring 1627 og død inden 1693. Han blev gift
omkring 1657 med Barbro Nilsdatter Uggdal.
Anna Pedersdatter Uggdal, død omkring 1670. Hun blev gift med Johannes Olson
Langeland (o.1612-o.1690). De boede på Tegland br 1. Anna og Johannes var
velstandsfolk. Han var lagrettemand i 1660- og 70'erne. Han var smed og bådebygger. I 1665 solgte han 3 både til skotterne for 2½ daler stykket. 1+3 børn.
Nils Jacobson Uggdal
1650 = 892
Gift med
Ingeborg Olsdatter Hodlekje
1651 = 893
23
(Se samme personer ovenfor: anerne 892 og 893).
Ola Olson
1652
Han er nævnt på Nera Laukhamar 1605-23 og hans enke 1623-24. Han døde omkring 1623. 1
kendt søn:
Anders Olson Nera-Laukhamar (ane 826), født omkring 1620, død eft 1690. Han blev
gift med Malena.
Jørgen Andersson Landrøyo
1656
Han var trolig søn af Anders Landrøyo. Han overtog Landrøyo i 1615 og stod sig bedre end
forgængeren. Han drev gården til omkring 1656. Han var lagrettemand (1633). 2 kendte børn:
Helga Jørgensdatter Landrøyo. Hun er nævnt 1645.
Ola Jørgenson Landrøyo (ane 828), død omkring 1665. Han blev gift med Brita Andersdatter Øvra-Støle.
Anders H Øvra-Støle
1658
Han var født omkring 1598 og døde inden 1690. Han er nævnt på Øvre Støle fra 1623 og
fremefter. Han ejede 2/3 af gården. Han var lensmand for Uggdal sogn 1635-40, derefter ofte
lagrettemand, sidst 1675. Han byggede både bl.a. til skotterne. H'et i hans navn er muligvis fra
Hansson. Han blev gift med
Astri
1659
De fik sammen børnene:
Ola Andersson Øvra-Støle, født omkring 1635, død omkring 1690. De overtog en del
af Øvre Støle 1661 og resten i 1670'erne. Efter hans død løste Siri arvingerne ud.
5 børn. Han blev gift med Siri Sebjørnsdatter Færavåg.
Brita Andersdatter Øvra-Støle (ane 829). Hun blev (1) gift med Ola Jørgenson
Landrøyo, død omkring 1665. Hun blev (2) gift med Peder Olson Rimbareid,
Fitjar, født omkring 1636 i Fitjar og død 1694 i Tysnes.
Ukendt Andersdatter Øvra-Støle. Hun blev gift med Morten Rasmusson ØvraDrongje (o.1638-e.1690). De overtog en del af Øvre Drongje 1664 og resten
1669. 7 huse på gården nedbrændte foråret 1683. De fik 3 års skattefrihed til at
komme sig på fode igen. Få år efter måtte han opgive bruget, sandsynligvis på
grund af fattigdom. Han levede endnu i 1690. Flyttede de bort fra Øvre Drongje?
4 børn.
Anna Andersdatter Øvra-Støle. Hun blev gift omkring 1665 med Nils Rasmusson
Øvra-Drongje (o.1635-o.1685). Han var soldat og boede på Drongje 1665. De
overtog St Kongsvik br 1 1666/69. Han var lagrettemand i 1670'erne. Ingen kendte børn.
Synneva Andersdatter Øvra-Støle (ane 831), død efter 1690. Hun blev gift med Ingebrigt Gullikson Epland (o.1602-o.1690). Han boede som gårdbruger på Epland omkring 1630-35. Han overtog halvdelen af Leite 1642 og resten efter enken
24
Ingeborg 1653. 1665-66 havde han en medbruger Ole, måske en søn. Som naboen
var han forarmet i 1640'erne. I 1654 fik han vandelsvidne af almuen i Opdal
skipreid. Ingen vidste andet end godt at sige om ham og han "haffue schichet och
forholdet sig som en erlig Mand".
Gullik Ingebrigtson Epland
1660
Gullik er trolig søn af Ingebrigt Epland. Han overtog en del af Epland 1602 og resten 1605.
Ildri arvede odelsjord i Selle i Bremnes efter hendes far. Han døde omkring 1616. Han blev
gift med
Ildri Andersdatter Nordbost
1661
Sammen fik de børnene:
Synneva Gulliksdatter Epland. Hun blev gift med Lars Olson Nese (o.1610-e.1690).
De overtog Nese br 2 1638-42. Han var ofte lagrettemand 1652-88. 3 børn.
Rasmus Gullikson Epland, født omkring 1600. Han overtog Grimsland 1631-38 efter
enken, som trolig var hans svigermor. Han var ofte lagrettemand 1640-70 og var
mellem de mest velanskrevne i bygden. Han er omtalt i 1645 for at have æble- og
kirsebærtræer i haven! 6 børn. Han blev (1) gift med Ukendt Jonsdatter Grimsland. Han blev (2) gift med Guri .
Ingebrigt Gullikson Epland (ane 830), født omkring 1602, død inden 1690. Han blev
gift med (2) Synneva Andersdatter Øvra-Støle
Anders H Øvra-Støle
1662 = 1658
Gift med
Astri
1663 = 1659
(Se samme personer ovenfor: anerne 1658 og 1659).
Mons Solheim
1664
Solheim lå øde efter sortedøden i middelalderen. Den blev taget op til drift midt i 1500-tallet.
Gunnar Solheim er den først kendte på stedet (1591) og i 1601/03 sammen med Torgjer Solheim. Det var nok far og søn.
Mons Solheim og kone Siri var fæstere fra 1605 og fremefter i mange år. De er stamforældre
til kendte og velstående slægter i Tysnes: Solheim, Hodlekje, Neravåge, Heggland, Tegland
og Stora Gøyo m.fl. Han blev gift med
Siri
1665
Af deres børn kendes:
Tomas Solheim, født omkring 1595, død 1668. De overtog Nera Hamarhaug omkring
1620. Det var hendes odelsjord. Han var trolig den mest velstående bonde i
25
Tysnes i 1650- og 60'erne. Hans bo var på 678 daler (netto), deriblandt en del
jord. 2 børn. Han blev gift omkring 1620 med Marta Pedersdatter Vik, Strandebarm.
Nils Monson Solheim (ane 832), født omkring 1600 og død omkring 1670. Han blev
gift med Anna Knutsdatter Vattedal.
Knut Hansson Vattedal
1666
Han overtog faderens jord i Vattedal 1605. Han havde da boet på Borgjo i flere år. Han havde
Nesthus som underbrug (ejet af Halsnøy kloster). Han afgav i 1623 en del af jorden (nyt br 1)
og sad med resten til 1637. Han døde efter 1637. Af hans børn kendes:
Hans Knutson Vattedal, født omkring 1605, død 1669. De boede i Medalen fra 1633
og fremefter. I 1646 fæstede de også præstegårdsjorden i Vattedal (br 1). Han ejede også en del af den frie jord (resten havde broderen - og de var ofte uvenner om
fæsteafgifterne). Han var smed og ofte lagrettemand. Han ejede halvdelen af en
jakt. Fra 1655 var han postfører sammen med broderen. Han blev gift med
Gjertrud Eriksdatter.
Lars Knutson Vattedal, født omkring 1610, død omkring 1675. De overtog den frie
del af Vattedal (br 3) efter forældrene omkring 1637. I 1642 måtte han bøde 7 daler (sv.t. værdien af 2 køer) for at have plejet omgang med et løst kvindfolk. Som
postbonde betalte han lidt mindre i skat. Han var militær lægdsmand 1675. Ingen
kendte børn. Han blev gift med Brita.
Anna Knutsdatter Vattedal (ane 833). Hun blev gift med Nils Monson Solheim.
Ørjon Larsson Dalen
1668
Han er trolig en søn af Lars Dalen. Fra 1615 bliver han kaldt Jørgen - men det må være Ørjon,
der er korrekt. Han havde 4/5 af Dalen. Han døde omkring 1633. Enken havde bruget 163337.
NN Olsdatter Borgjo
1669
Hun blev (1) gift med Mons Rolse, død efter 1638. Rolse har nok været beboet i hele middelalderen. I 1500-tallet er nævnt flere brugere på gården. Mons var fæster fra før 1610 og frem
til 1638. I 1630 blev gården delt i to brug. Sønnen Nils overtog br 2. En datter/søn overtog
senere br 1. Han var måske gift med en datter af Ola Borgjo. 1 kendt søn:
Nils Monsson Rolse, født omkring 1606 og død efter 1669. Han måtte i 1630 bøde 4
daler for uægteskabelig omgang med et "quindfolch" - på trods af, at han ægtede
hende efterfølgende. Han fæstede faderens jord 1630. Han var ofte lagrettemand,
sidst 1677. Han havde smedje. De var barnløse. Han blev gift omkring 1630 med
Siri Ingebrigtsdatter Tegland død 1669).
Ragnhild Monsdatter Rolse. Hun blev gift med Tarald Rolse. De havde Rolse br 1 efter faderen fra 1638.
NN Olsdatter blev gift (2) med Ørjon Larsson. Hun døde efter 1638. Med ham havde hun
sønnen:
26
Nils Ørjonson Dalen (ane 834), død omkring 1663. Han blev (1) gift med NN1 Dalen.
Han blev (2) gift med søsteren NN2 Dalen.
Jon Skjepavikjo
1700 = 528
(Se samme person ovenfor: ane 528).
Rasmus Torsteinson Lunde
1702 = 1064
Gift med
NN g. Heggland
1703 = 1065
(Se samme personer ovenfor: anerne 1658 og 1659).
Ola Isakson Nera-Gjerstad
1736
De boede på Øvre Gjerstad fra omkring 1601-1663. Fra 1645 havde de kun br 3, da sønnen
Isak overtog hovedbruget br 1. De var selvejere fra 1630'erne. De var velstående, og han var
meget anset i sognet. Han var lagrettemand 1634-57. 2 børn. Han døde efter 1663. Han blev
gift med
Barbro Larsdatter Øvra-Dalland
1737
Hun døde omkring 1648. Af deres børn kendes:
Isak Olson Øvra-Dalland (ane 868), født omkring 1620 og død 1695. Han blev gift
med Sygni Pedersdatter Uggdal.
Lars Olson Øvra-Dalland. Han var bosat på Sørstrøno ved Os. Han arvede på Øvre
Dalland og havde sønnen Jon g.m. Lisbet Ibbesdatter, Verno. Lars Larson må have været en anden søn (senere bosat på Øvre Dalland br 3). Han blev gift med Ingeborg Pedersdatter Sørstrøno.
Peder Knutson Uggdal
1738 = 1648
Gift med
Marta Ellingsdatter Myklestad
1739 = 1649
(Se samme personer ovenfor: anerne 1648 og 1649).
Torgeir Jonson
1744 = 1316
Gift med
27
Ragnhild Jørgensdatter Agdestein
1745 = 1317
(Se samme personer ovenfor: anerne 1316 og 1317).
Herman Kristofferson Brekke
1752
Han var medbruger til Henrik på Brekke 1610-15 - siden ukendt. Han var måske far til Kristoffer Hermansson Brekke på Onarheim:
Kristoffer Hermansson Brekke (ane 876), født omkring 1613 og død efter 1683. Han
blev gift med Kari.
Nils Sjo, Fjelberg
1764
Sjo i Fjelberg sogn var ejet af Halsnøy kloster i middelalderen. Gården var ved skattematriklen 1647 delt i tre brug: Søre Sjo (halvdelen af gården) og Nora Sjo, som var delt i to brug.
Niels sad på Søre Sjo til begyndelsen af 1660'erne. Ifølge kvægskattelisten fra 1657 havde
Nils 2 heste, 9 køer, 6 ungkreaturer og 8-10 får/geder på bruget. Han døde efter 1660. Han var
angiveligt far til Mons:
Mons Nilsson Sjo (ane 882), født 1640. Han blev gift med Guro Olsdatter Mevatne.
Ola Mjøvotna
1766
Han var født omkring 1608 og døde inden 1672. De overtog klosterparten af Mjøvotna 1638
og havde hele gården frem til 1661, hvor sønnen overtog. I 1648 fik han skøde på den frie del.
Han var lagrettemand i 1650' og 60'erne. 2 børn.
Anna Torgeirsdatter Mjøvotna
1767
Hun blev (1) gift med Hans Andersson Nordbost, død inden 1637. De fik børnene:
Anders Hansson Mjøvotna, født i Mjøvotna og død 1719. Han blev gift med Elsa
Mortensdatter Nera-Helland. Han fik odel på Nordbost br 1 1657, og han drev
gården til sin død 1719 (- hvor man fejlagtigt angav hans alder til 104 år). Han
kom åbenbart let i klammeri med andre. I 1662 måtte han bøde 12 daler for at have "besouffet" en omrejsende kvinde. De var velstående.
Nils Hansson Mjøvotna, født omkring 1635. Han overtog Kåste 1661 og blev gift med
enken eller datteren (trolig) af Endre Kåste. De blev gift 1662/63. Han havde været lidt tidligt ude med samlivet, men han fortalte, at der kun havde været tale om
tre uger, og han mente, at dette var urimeligt, at han skulle bøde for sin egen kone.
Gennemgående klarede de sig dårligt, og de skyldte ofte penge til kirke og jordejer. Muligvis flyttede han fra bygden. 2 børn.
Helga Hansdatter Mjøvotna blev gift med enkemanden Nils Rasmussen, født omkring 1600. Han kom til Flornes som en ung mand omkring 1622. Måske giftede
han sig med forgængerens enke. Fra ca. 1630 sad de på hele gården. Han drev
skovbrug og kalkbrænding. De boede på gården i over 50 år. Han var ofte lagrettemand og 1647-50 lensmand for klostergodset på Tysnes. 1+5 børn.
28
Brita Hansdatter Mjøvotna blev (1) gift med Jacob Tomasson Håviskeland, død
omkring 1664. Han overtog halvdelen af Håviskeland fra faderen 1631.
Hun giftede sig (2) med Anders Larsson Nese, født omkring 1641. De boede en
tid i Mjøvotna, senere Håviskeland og Epland, inden de tidligt i 1670'erne kom til
Vodlen (Hetlelia), idet hendes stedsøn overtog Håviskeland. En steddatter boede
på Skorpetveit. Han gik på dagsarbejde og lavede kalk. Han var skaffar. 3 børn.
Anna Torgeirsdatter giftede sig (2) med Ola Mjøvotna. Hun døde 1672. Sammen fik de børnene:
Guro Olsdatter Mevatne (ane 883), født omkring 1640. Hun blev gift med Mons Nilsson Sjo.
Hans Olson Mjøvotna, født omkring 1641, død omkring 1679. De overtog Lyseklosters andel af Mjøvotna 1661 og resten ved hans mors død 1672. Han betalte andre arvinger ud. I 1674 købte han klosterjorden, så han nu ejede hele gården. De
ejede også jord i Nera Støle. Han var kirkeværge for Uggdalkirken 1677 og lagrettemand. De gav en ko til kirken - muligvis fordi han var syg. De var velhavende.
Hun og 2 børn (i 2. ægteskab) døde af en smitsom sygdom. 3 børn. Han blev gift
med Guri Nilsdatter Uggdal.
Ola Andersson
1790
Han var født omkring 1600 og døde inden 1681. Han var mellem de fremmeste i pastoratet og
var ofte lagrettemand. Ragnhild var enke 1681 og var da i gæld til Lysekloster sammen med
sønnen. 3 sønner overtog hver en del af gården. Han blev (1) gift med
NN Vermundsdatter Nera-Gjelland
1791
Hun døde inden 1645. Sammen fik de børnene:
Anna Olsdatter Nera-Gjelland, død inden 1693.
Helga Olsdatter Nera-Gjelland (ane 895). Hun blev gift med Ola Anderson.
Knut Olson Nera-Gjelland, født omkring 1635 og død omkring 1705. Han fæstede 1/4
af faderens jord på Øvre Gjelland ca. 1664-70. Derefter flyttede de til Søreid br 4,
som de drev frem til 1692, hvor sønnen Ola overtog halvdelen (nyt br 8). Han
drev selv resten til sin død (omkring 1705). Han blev gift med Synneva Nilsdatter Uggdal, død omkring 1684.
Siri Olsdatter Nera-Gjelland, død inden 1666. Hun blev gift med Lars Larsson Færavåg (o.1636-1693). Lars fæstede halvdelen af Færavåg (br 3) efter faderen i
slutningen af 1650'erne. Han indløste jorden dels ved odel 1652/53 og til farbroderen Nils Uggdal i 1669. Han var velanskreven: lagrettemand, kirkeombudsmand
og militær lægdsmand. Ved hans død blev bruget delt på hans 2 sønner. 1+6 børn.
Vermund Olson Nera-Gjelland, død ind 1693. Han var soldat i 1660'erne og død uden
livsarvinger før 1693.
Ola Andersson blev (2) gift med Ragnhild. Sammen fik de børnene:
Anders Olson Nera-Gjelland, født omkring 1650 og død 1693. Han fæstede Øvre
Haukafær 1690 af hospitalsforstanderen Jørgen Johnsen. Han satte et hus op - og
havde smedje på stedet. Han blev gift med Kari Larsdatter.
29
Sjur Olson Nera-Gjelland, født omkring 1652. Han fæstede 1/3 af Nera Gjelland (nyt
br 1) 1689 af bestyreren for Lysekloster Peder Pedersson Sønderborg - man havde
da nok været på bruget omkring 10 år. Konen må have været en datter af Johs.
Økland (Heie) og det var trolig hende, som døde 1738, 89 år gl. Hun kan have været hans 2. kone. 3 børn. Han døde 91 år gl. i Gjelland, Tysnes, og blev begravet
14. maj 1730 i Uggdal. Han blev gift med Barbro Johannesdatter Økland
(o.1650-1738).
Størk Olson Nera Gjelland, født omkring 1654. Han døde 96 år gl. i Gjelland, Tysnes,
og blev begravet 24. juli 1735 i Uggdal. Han fæstede 1/3 af Nera Gjelland (nyt br
3) i slutningen af 1670'erne, efter at moderen havde haft det en kort tid. Han var
kirkeværge for Tysneskirken 1687-89, lagrettemand (for Lyseklosterjord 1695) og
militær lægdsmand. De klarede sig godt og betalte "rigtig deris skatter" (1701). I
1714 skulle sønnen Endre udskrives som soldat, men forvalteren for Lyseklosterjorden bad om fritagelse, da "forældrene ere meget gl. folk og har en stor gaard og
ingen anden hielp. Skulde hand marchere blef gaarden øde". Han slap! 5 børn.
Han blev gift med Lisbet Endresdatter Nera-Hope
Engel Olufson Gjøn
1876
Han var født på Gjøn og flyttede til Håvik i Strandvik sogn. Han var lensmand i Strandvik
skipreid 1597-1601 og lagrettemand 1592. Han var sendemand til kongehyldningen af Chr IV
i Oslo 1591. 6 børn. Han døde 1621. Han blev gift med
Ingegerd Lauritsdatter
1877
Hun var født omkring 1570. Man kender ikke hendes herkomst nøjagtigt - der kan være flere
muligheder - men det er åbenlyst, at hun tilførte slægten store værdier ved arv. De fik børnene:
Eivind Engelson Håvik.
Knut Engelson Håvik. Han var bonde på Eikeland, nævnt 1580.
Lars Engelson Håvik. Han var gift med Anna Olsdatter Hjartvik og var lensmand.
Anders Engelson Håvik (ane 938), død 1622 i Strandvik. Han blev gift omkring 1611 i
Strandvik med Gunnhild Olsdatter, død 1651.
Hans Engelson Håvig (ane 1490), født 1592 og død 1658. Han blev gift 1633 med
Kristi Knudsdatter (1602-84).
Peder Engelson Håvik. Han boede på Store Baldersheim og er nævnt 1623-69. Han var
lensmand 1633-34.
Ole Willumson Nordtveit
1884 = 628
Gift med
Agathe Haga
1885 = 629
(Se samme personer ovenfor: anerne 628 og 629).
Johannes Knutson Belt
1886
30
Han var født omkring 1590 i Belt, Tysnes og døde efter 1665 i Tysnes. Han må antages at
være søn af Knut Belt. 1611 måtte han betale en bøde på 4 rd fordi han "belaa sin festemø før
bryllupet". 1610 er han nævnt som medbruger på Belt med Knut Belts enke. 1610-21 drev han
Nera Humlevik. 1611 blev han overfaldet med en kniv af Rasmus Helland. 1615 blev han
dømt for at have slået en fogedtjener ned. 1621/25 købte han i to omgange Borgjo. 1623 måtte
han betale en bøde på 8 rd for lejermål med en "laus" kvinde. 1636-65 var han tilbage på Belt.
Han købte/mageskiftede sig til jord på Femanger i Strandvik. Han blev gift omkring 1610
med
Gudbjørg Torbjørnsdatter Flygansvær
1887
Hendes 3 brødre mageskiftede 1619 6 mrk smør i Femanger med hendes mand Johs. Humlevik mod vederlag andre steder. Samtidig fik Johs. 18 mrk smør sst af andre familiemedlemmer, som stammede fra Flygansvær. Jorden i Femanger var trolig arv efter hendes oldeforældre. Af deres børn kendes:
Torbjørn Johannesson Nera-Humlevik. Han boede på Øvre Humlevik (gl br 1) fra
omkring 1634. Omkring 1643 overtog de også gl. br 2, ligesom en del af Myrdal
blev lagt ind under ejendommen. Han var lagrettemand 1643 og 1648-50. Han var
gift med Inger (Helgesdatter?).
Alis Johannesdatter Humlevik (ane 943), født 1612 og død 1689. Hun blev gift med
Morten Olufson Nordtveit.
12. generation
Knut Hanson
2092
Han var frillesøn. Han havde sønnen:
Mons Knutson (ane 1046), død omkring 1616. Han blev gift med Rakel Andersdatter
(Bang).
Torstein Lunde
2128
Gården Lunde hører til de ældste gårde på Tysnes. Den er første gang omtalt 1519. Omkring
1600 optræder gården som delt i Øvra og Nera. Torstein ejede Øvra Lunde i 1590'erne og
trolig før. Desuden ejede han det meste af Nera Lunde. Han døde omkring 1600. Af hans børn
kendes:
Rasmus Torsteinson Lunde (ane 1064). Han blev gift med NN g. Heggland.
Niels Torsteinson Lunde, død inden 1610. Trolig søn af Torstein Lunde. Nævnt 160310. Hans enke havde måske gården 1610-15. Han havde savværk.
Anders Torsteinson Øvra-Lunde, død omkring 1633. Han fik del i gården 1610 og
overtog resten af Nera Lunde efter Nils Lunde i 1615. Han ejede selv halvdelen af
gården. 3 børn. Han blev gift med Marta.
Marta Torsteinsdatter Lunde. Trolig gift med Jan Frantzon. Hun blev gift med Jan
Frantzen (Mentz), Bergen, død omkring 1650. De ejede hele Vevatna omkring
1640. Han kom fra Bergen, men var måske af hollandsk afstamning. Han ejede
jord i Hodlekje, Nera Lunde, Bakke i Strandebarm og Hålandsdalen m.m. Han var
31
lagrettemand, drev skov- og savbrug og var i det hele taget en holden mand. Flere
børn.
Ukendt Torsteinsdatter Lunde. Hun blev gift med Ola Økland. Ola var trolig gift
med en datter af Torstein Lunde. Ola er nævnt 1618-29. Han ejede jord i Hodlekje
og Lunde. 1 søn.
Isak Rasmusson
2156
Gjerstad er en af de centrale gårde i Tysnesbygden. Det har altid været en god gård. I 1500tallet boede der flere familier på gården. Isak drev hele Nere Gjerstad fra før 1590 til sin død
omkring 1617. Han var lensmand ihvertfald 1590-1600 og lagrettemand. I 1591 mødte han til
Chr. IV's kongehyldning. Omkring 1610 lod han Bår overtage en del af gården. Han døde
omkring 1617. Efter hans død drev enken gården videre til omkring 1625, hvor hun flyttede
op til sønnen på Dalland. Han blev gift med
Anna Larsdatter Hodlekje
2157
Hun var født omkring 1565 ogdøde efter 1638. Sammen fik de børnene:
Ola Isakson Nera-Gjerstad (ane 1736), død efter 1663. Han blev gift med Barbro
Larsdatter Øvra-Dalland.
Bår(d) Isakson Nera-Gjerstad. Han overtog en del af Nera Gjerstad omkring 1610 og
ejede 1628 2/3 af Nera Gjerstad. Han var velanskreven og lagrettemand i
1620'erne. I 1606 måtte han betale 2 daler for frillelevned. Han var formentlig
ungkarl. I 1638 måtte han flytte fra gården.
Rasmus Isakson Nera-Gjerstad (ane 1078), død omkring 1627. Han blev gift med
Karen (Kari).
Stein på Børve
2192
Han var født omkring 1500. Han er nævnt på Børve i Øystese sogn 1563. 3 kendte børn.
Simon Steinson Børve, født omkring 1530. Han er nævnt på Børve i Øystese sogn i
1563, hvor han fik sat fæstet op med 1 daler. 5 børn.
Sjur Steinson Børve, Øystese (ane 1096), død 1618 i Vikøy. Han blev (1) gift med
Anna Torbjørnsdatter Sandven. Han blev (2) gift med NN Olavs.
Bjørne Steinson Børve, født omkring 1540 og død omkring 1600. Han fæstede på Børve i Øystese sogn. Han er nævnt i perioden 1564-1600. Han var længe lensmand
for Øystese skipreid og sidst nævnt 1598 ved en grænsegang. 3 børn.
Torbjørn Olson Sandven, Kvam
2194
Han var født omkring 1530 og døde 1605. Han er nævnt på Sandven i Vikøy sogn fra 1563.
Han var den først kendte lensmand for Øystese skipreid i Kvam. Han brugte formentlig hele
Sandven, men han ejede kun halvdelen selv. Ellers ejede han meget jord andre steder. Han var
ofte i strid med andre om sine rettigheder, således præsten i Kinsarvik om Kvanndal. 1579
lavede han flere mageskifter. Han var en rig og mægtig mand i Hardanger på sin tid, og indtog
en lederstilling blandt bønderne. Han deltog i kongehyldningen for Chr IV 1591.
32
Det har været meget omdiskuteret, hvem han var gift med. Kristine Kristoffersdatter Rustung
og Herborg Pedersdatter Torsnes har været nævnt, men nyere forskning viser, at ingen af dem
kan have været hans hustru. Hustruen må derfor anses for at være ukendt. Af hans børn kendes:
Olav Torbjørnson Sandven, født omkring 1560 i Vikøy og død 1640 i Vikøy. Han er
nævnt på Sandven 1603-35 og som lagrettemand fra 1590'erne. Han brugte halvdelen af gården (Jonsgården på Nitun), men ejede kun lidt jord her. 1629 blev han
beskattet med 20 lp smør af jord han ejede i Folkedal, Kvanndal, Hakastad,
Hesthamar, Lote, Alvsåker, Hjølmo, Røyso, Bu, Møn, Moo, Store Rokne og
Gjerstad på Voss. Hertil kom mindre jordstykker i Kvam samt Torsnes. Han var
Kvams største jordbesidder og en gæv mand. Kirkeværge 1602 og lensmand
1609-22. Han havde savbrug i Kaldestadelven. Ingen ægte børn.
Herborg Torbjørnsdatter Sandven, født 1552 i Sandven, Vikøy, Kvam, og død 1633 i
Torsnes, Jondal, Kvam. Hun arvede halvdelen af Torsnes, hvor familien slog sig
ned. Efter Johannes' død flyttede hun til Kaldestad. Her er hun opført på odelsmandtallet 1624, hvor hun ejede jord for 15 lp smør. Hun boede hos datteren på
Tysnes i en periode omkring 1630. Hun betalte da skat af 8 lp smør og 2 huder.
Hun blev gift omkring 1580 med Johannes Lauritsson Galtung (o. 1540o.1620). Han er født på Seim i Kvinnherad. Han er nævnt på Valen 1563-78, hvor
han var savbruger. Med konen arvede han halvdelen af Torsnes, og det lykkedes
ham også at erhverve resten. Ved sin død omk 1620 ejede han jord til en værdi af
over 20 lp smør. Han havde et svinehoved i sit segl.
Anna Torbjørnsdatter Sandven (ane 1097). Hun blev gift med Sjur Steinson Børve,
Øystese (død 1618). Han kom trolig fra Børve i Øystese sogn. Han overtog halvdelen af Sandven (Jakobsgården), da han giftede sig med Torbjørns datter. 1599
var han med og tog imod løsepenge for Gjervingaseter (konens arv). Han var da
fæster på Sandven. 1606 betalte han 10 tdr i tiende. Han ejede jord i Bråtun, Mauranger, Lekve i Ulvik, Steine og Berge i Strandebarm. Han var lagrettemand, og
1591 underskrev han fuldmagt til dem, som deltog i kongehyldningen i Oslo.
1597 var han med i en skiftesag i Indre Ålvik.
Kristina Torbjørnsdatter Sandven. Hun blev gift til Norheim. Faderskabet usikkert.
Karen Torbjørnsdatter Sandven. Hun blev gift til Skånevik (Ivar Ormson Ebne). Faderskabet usikkert.
Ole Hallsteinson Hakestad
2196
Han var født 14xx i Ulvik og døde efter 1563 i Ulvik. Han blev kaldet Ulv på diplomet fra
1588, senere Oluf og Olaf. Han var skattelagt på Hakestad sammen med sin mor i 1521. De
betalta da 13,5 mark og 13,5 lod sølv i tiende. Han er nævnt 1563. 1 kendt søn:
Gunnar Olsson Hakestad, født 15xx i Ulvik og død 1623 i Ulvik. Han blev gift med
Pustsdatter.
Torgils på Tørvik
2198
Han døde inden 1595. Han er nævnt på Tørvik i Jondal sogn 1563. Han er nævnt 1595 i striden om Tungenes, men må da være død. Han blev gift med
33
Marita Bengtsdatter Drage
2199
Hun er nævnt i en arvesag på Hakastad i Ulvik. Af deres børn kendes:
NN Torgilsdatter (ane 1099). Hun blev gift med Gunnar Olsson Hakestad.
Tormod Torgilsson Tørvik. Han bosatte sig på Drage br 1.
Stein Torgilsson Tørvik. Han overtog Tørvik (br 8) efter faderen, og er nævnt her
1603-19. 4 børn.
Kristen Jensson
2216
Han var født 15xx og døde efter 1595. Han var foged i Sogn for Erik Rosenkrantz på Bergenhus 1567-68. Han fratrådte denne stilling, da Erik Rosenkrantz forlod embedet som lensmand
i 1568. Han blev dog boende i Sogn, hvor han pantsatte to ejendomme 1574. Han skrev sig til
Kaupanger 1574 og 1595. Hans herkomst kendes ikke, men han kom trolig fra Danmark.
NN Nilsdatter Haard
2217
Hun var født omkring 154x og døde inden 1574. Hun blev (1) gift med Kristoffer Andersen,
død omkring 1567. Han er nævnt som foged i Sogn for Erik Rosenkrantz på Bergenhus 156667.
NN Nilsdatter Haard blev (2) gift omkring 1570 med Kristen Jensson. Af deres børn kendes:
Nils Kristenson Kaupanger (ane 1108), født omkring 1570 og død omkring 1614. Han
blev gift med Anna Johannesdatter (Galtung) Torsnes.
Johannes Lauritsson Galtung
2218
Han var født omkring 1540 og døde omkring 1620. Han er født på Seim i Kvinnherad. Han er
nævnt på Valen 1563-78, hvor han var savbruger. Med konen arvede han halvdelen af
Torsnes, og det lykkedes ham også at erhverve resten. Ved sin død omkring 1620 ejede han
jord til en værdi af over 20 lp smør. Han havde et svinehoved i sit segl. Han blev gift omkring
1580 med
Herborg Torbjørnsdatter Sandven
2219
Hun var født 1552 i Sandven, Vikøy, Kvam, og døde 1633 i Torsnes, Jondal, Kvam. Hun arvede halvdelen af Torsnes, hvor familien slog sig ned. Efter Johannes' død flyttede hun til
Kaldestad. Her er hun opført på odelsmandtallet 1624, hvor hun ejede jord for 15 lp smør.
Hun boede hos datteren på Tysnes i en periode omkring 1630. Hun betalte da skat af 8 lp
smør og 2 huder. Af deres børn kendes:
Anna Johannesdatter (Galtung) Torsnes (ane 1109), født omkring 1575, død 1646.
Hun blev gift med Nils Kristenson Kaupanger.
Birgit Johannesdatter Torsnes (ane 1151). Hun blev gift med (1) Lars Nilsson
Torsnes. Hun blev gift med (2) Nils Knutson Kandelberg.
Laurits Johannesson Galtung, født 1587, død 24 april 1659. Han overtog Torsnes efter faderen. Han samlede meget jord i Hardanger og drev savbrug, hvor han tjente
mange penge på handel med skotter og hollændere. Han var foged i Hardanger i
34
en periode før 1640. Hans kiste belv nedsat i Jondal kirke. Ved sin død ejede han
jord for 70 lp smør. 7 børn.
Tore Børve
2240
Han døde inden 1600. Han er kendt fra et dokument fra 1631. Af hans børn kendes:
Åmund Toresen Øvre-Børve (ane 1120), død omkring 1625 i Kinsarvik.
Brita Toresdatter Øvre-Børve. Hun blev gift med Salamon Larsson Lysa. Han er
nævnt på Lysa 1590-1632 (se Bb Jondal s 795).
Øystein Velure
2248
Han døde inden 1610. Han står på skattelisten 1603, men er død før 1610, hvor konen står
som ejer af gården. Af hans børn kendes:
Ole Øysteinson Velure, død inden 1634. Han er opført som bondedreng på Velure
1603, og har overtaget gården i 1615. Han er nævnt 1634, hvor han formodes død.
Asbjørn Øysteinson Velure (ane 1124), død eft 1653 i Ullensvang. Han blev gift med
Ragnhild Jacobsdatter Varberg.
Jacob Jonson Varberg
2250
Han døde efter 1612. Han var bosat i Myklatun i Eidfjord sogn, da han i 1599 indgik forlig
med Sjur Nilson på Rykkje i Øystese. Ved den lejlighed byttede han sig til dele af Varberg og
Midnes mod jord i Rykkje. 1606 er han nævnt på Varberg i Eidfjord. 1610 deltog han i kongehyldningen for Christian IV. Han er ikke nævnt efter 1612. Han blev gift med
NN Hallsteinsdatter Fresvik
2251
Af deres børn kendes:
Ragnhild Jacobsdatter Varberg (ane 1125). Hun blev gift med Asbjørn Øysteinson
Velure.
Jon Jacobson Varberg, død omkring 1625. Han er opført som bruger af Varberg i Eidfjord sogn 1612. Han ejede jord i Varberg og Rogdo. 1617 måtte han betale en
bøde på 8 rd for at have huset en fredløs. Enken var skattelagt 1625-27. Skifte efter ham i 1628. 4 børn.
Magdele Jacobsdatter Varberg. Hun blev i 1630 dømt til bål og brand for blodskam
med sin nevø, Torkjell Jonson. Hun var dog allerede bortrømt!
Jacob Oddson Djønno
2252
Han døde inden 1623. Han har Djønno alene i 1608, så faderen var vel død da. I 1615 ejede
han godt 1 laup smør i Nesheim. Han er ikke nævnt efter 1623. Han var måske gift med en
datter af præsten Christopher Andersen i Kinsarvik. Han blev gift med
35
NN Christophersdatter Kinsarvik
2253
Det er trolig, at Jacob var gift med en datter af præsten Christopher Andersen i Kinsarvik. Af
deres børn kendes:
Torstein Jacobsen Djønno (ane 1126), død efter 1657 i Kinsarvik.
Kristofer Jacobson Djønno. Han døde før 1674 uden at efterlade livsarvinger.
Ivar Jacobson Djønno. Han døde inden 1674 uden at efterlade livsarvinger.
Nils Guttormson
2300
1 kendt søn:
Lars Nilsson Torsnes. Han blev gift med Birgit Johannesdatter Torsnes.
Johannes Lauritsson Galtung
2302 = 2218
Gift med
Herborg Torbjørnsdatter Sandven
2303 = 2219
(Se samme personer ovenfor: anerne 2218 og 2219).
Anders på Nordtveit
2512
Nordtveit er ikke nævnt 1519. 1563 var Anders jordejer. Af hans børn kendes:
Willum Andersson Nordtveit (ane 1256), født omkring 1560 i Strandvik og død omkring 1624 i Strandvik. Han blev gift med Guro Tomasdatter Håvik.
Mikkel Andersson Nordtveit, død omkring 1640 i Strandvik. Han var bosat på Tveit i
Strandvik sogn 1600-36. Enken var herefter bruger 1636-48. Han ejede selv jord i
Tveit. Gift (2) med Magnhild Sjursdatter Foer.
Ingebrigt Andersson Nordtveit, død 1600. Han var bruger på Bårtveit i Strandvik
sogn 1591-1600 og gift med enken efter Torkel, Kristine Olufsdatter.
Tomas Håvik
2514
Han er nævnt på Håvik 1582. 1 kendt datter:
Guro Tomasdatter Håvik. Hun blev gift med Willum Andersson Nordtveit.
Sjur Askjelson Gjerdekvål
2520
Han er nævnt 1567 og 1570. 1 kendt søn:
Brynjulf Sjurson Nes (ane 1260), død omkring 1630. Han blev gift med Magdalena
Samsonsdatter Linga.
36
Samson Fartegnson på Linga
2522
Han var født omkring 1536 og døde 1626. Han drev savbrug på Linga 1563. Han blev gift
omkring 1563 med
Herborg Samsonsdatter Sundal
2523
Af deres børn kendes:
Samson Samsonson Linga. Han boede vistnok på Børsheim 1590.
Filip Samsonson Linga. Han boede på Håbrekke 1601.
Halgeir Samsonson Linga. Han boede på Meland i Ullensvang.
Magdalena Samsonsdatter Linga (ane 1261), født 1564, død 1663. Hun blev gift med
Brynjulf Sjurson Nes.
Fartegn Samsonson Linga.
Ola Villumson Tveit
2560
Han døde efter 1602. Ola var trolig søn af Villum Tveit. Han var trolig med til kongehyldningen 1591 (Chr. IV). 1 kendt søn:
Villum Økland (ane 1538), død omkring 1631.
Anders Laukhamar
2580
Han døde efter 1605. Trolig søn af Guldbrand Laukhamar. Han havde hele gården 1590-1605.
Af hans børn kendes:
Ola Andersson Laukhamar (ane 1290), født omkring 1570 og død efter 1666.
Gaute Ivarson til Valen
2592
Han var født 14xx og døde omkring 1550. Han skrev sig til Valen i Fjelberg sogn. Han er
nævnt fra 1517 og fremefter. Af hans børn kendes:
Jon Gauteson til Sveen, født 15xx og død inden 1578. Han havde hele Sveengården i
Sveio sogn som adelig sædegård. I sin ungdom var han sammen med broderen
Torbjørn blandt ærkebiskop Olav Engelbregtsons håndgangne mænd. Han er
nævnt 1550 og 1570-73. Han ejede gårde i Sunnhordland, på Jæren og ved Lindesnes. Desuden to grunde på Tyskebryggen i Bergen og nogle savbrug, tilsammen 16 gårde og over 40 lp smør. En del af dette var givetvis arv til konen, Elin
Eriksdatter Orm til Kjerland. 8 børn. (Se Bakkevig).
Laurits Gauteson (ane 1296), død omkring 1565. Han blev gift med Gyri Jacobsdatter Slinde.
Ivar Gauteson Valen.
37
Sjur Larson Hodlekje
2600
Han var født omkring 1555. Han boede på Bakka i 1590. Han havde savbrug i Bakkaelven og
var skaffar (post/færgemand). Ola Bakka var medbruger fra 1603. Han blev gift med
NN Bottelsdatter Bakka
2601
Af deres børn kendes:
Lars Kattaland, født inden 1570 og død efter 1606. Kattaland lå formentlig øde efter
sortedøden i 1350 til godt ind i 1500-tallet. Lars var trolig søn af Sjur Bakka. Han
er nævnt 1597, hvor han må have levet på Kattaland i flere år. Måske var det ham,
som optog driften af ødegården Kattaland. Han drev gården frem til 1606.
Ola Sjurson Bakka (ane 1300), født omkring 1580, død omkring 1623. Han blev (1)
gift med NN Olsdatter Strandebarm, død omkring 1617. Han blev (2) gift med
Kari(na).
Ole Arneson Berge
2604
Han var bosat på Berge Nedretun i Strandebarm 1563. 1 kendt søn:
Guttorm Olson Berge (ane 1302), død omkring 1614.
Mads Fartegnson Skaga, Enes
2618
Mats boede på Skaga i Enes sogn ved 1590-mandtallet.
Gyri Jacobsdatter Slinde
2619 = 1297
Hun kom fra Slinde i Sogn og var af slægten Oksefod (Oxefot). Hun blev kaldt "hustru Gyri",
hvilket understregede hendes adelsskab. Hun blev (1) gift med Laurits Gauteson. Han var
lavadelsmand og boede trolig på Skaga i Kvinnherad (Hatlestrand sogn). Han døde omkring
1565. De fik børnene:
Jacob Lauritsson Sle (ane 648), født omkring 1550, død omkring 1636. Han blev (1)
gift med NN Larsdatter Hodlekje, født omkring 1550. Han blev (2) gift med
Barbro Rolfsdatter To.
Samson Lauritson Slee, født 15xx, død efter 1617. Han var bruger på Kjerland i
Kvinnherad sogn fra 1603 og sidst nævnt på mandtalslisten 1617. 1610 lavede han
et mageskifte med fætteren Erik Jonson til Brandvik på 4 lp smør, mod at afgive
Ådland og Hetleseter på Stord samt 100 rd. Han var bondelensmand for Kvinnherad 1604. Han blev gift med Sigrid Christoffersdatter Josnes.
NN Lauridsdatter. Hun var gift med Peder Jonson i Sogn.
Gyri Jacobsdatter blev (2) gift med Mads Fartegnson. Med ham fik hun børnene:
Lars Madson Enes, Skaga.
NN Madsdatter Enes, Skaga.
Anders Madson Enes. Han er nævnt på Enes 1603, 1645 og 1647. Han ejede jord i Boland, Byrkjeland i Kvam og Vetle-Omvik. I 1667 var skylden på 3 lauper smør.
38
Der var tale om en god gård med seter og udmark, godt tømmer, fiskeri og kværn.
Fæstebønderne var dog ikke berettiget til at udtage andet tømmer end til eget forbrug (hustømmer). Han blev (1) gift med Elsebe Magnusdatter. Han blev (2) gift
med Anna.
Kristi Madsdatter Enes. Hun blev gift med Anders Hansson Våge på Varaldsøy.
Gyri Jacobsdatter blev gift (3) med Sander Beltestad, død omkring 1600. Hun døde omkring
1618.
Ingeleiv Olsdatter Mjøvotna
2633
Hun er nævnt 1563. 1 kendt søn:
Torgeir Jonson (ane 1744), død omkring 1618. Han blev (2) gift med Ragnhild Jørgensdatter Agdestein.
Jørgen Jeronimussen Agdestein
2634
Han døde omkring 1630. Fra 1590 til 1620'erne ejede han halvdelen af Agdestein på Stord.
Resten, som var krongods eller gl. adelsgods, fæstede han. Han blev gift med
Merete
2635
Ragnhild Jørgensdatter Agdestein (ane 1745). Hun blev (1) gift med Nils Heie. Hun
blev (2) gift med Torgeir Jonson, død omkring 1618.
NN Jørgensdatter Agdestein, død omkring 1624. Hun blev gift med Anders Nordbost.
Jeronimus Jørgensen Agdestein, død inden 1660. Han overtog Agdestein på Stord efter faderen. Han ejede også jord andre steder og var en holden mand. Han giftede
sig med Margrete Eriksdatter, en datter af Erik Jonson i Brandvik, Stord. Hun
havde tidligere haft et forhold til Axel Mowat, med hvem hun havde en søn, Anders. Jeronimus solgte Agdestein til Erik Ottosen Orning på Vatna.
Svein Bottolfson Vattedal
2672
Han døde inden 1585. Han er nævnt ved en ejendomsgennemgang på Onarheim 1585 (efter
hans død). 1 kendt søn:
Hans Sveinson Vattedal (ane 1336), død efter 1603.
Helge Våge
2680
Han boede trolig på Øvrevåge. Nævnt 1563. 1 kendt søn:
Guldbrand Øvravåge (ane 1340).
39
Schelteus Clausen
2710
1 kendt datter:
NN Schelteusdatter (ane 1355). Hun blev gift med Dominicus Friis.
Peder Amundsen Andenes
2824
Han var væbner og bosat på Andenes i Vesterålen. I sit første ægteskab fik han sønnen:
Niels Pederson.
Han blev (2) gift med
Gjertrud Hudfat
2825
Hun var født omkring 1485. Hendes tilknytning til Nøttestad (Hedmarken) sandsynliggør, at
hun var datter af Herlog Hudfat. Hvis ikke var hun søster til ham! Af deres børn kendes:
Jens Pederson til Tjøtta, død ind 1597. Ingen arvinger. Han blev gift med Margrete
Pedersdatter.
Hans Pederson Tjøtta (ane 1412), født omkring 1520, død inden 1573.
Dorte Pedersdatter, død ind 1597. Hun fik udlagt Flatråker på Tysnes efter broderen
ved dennes skifte 1573. Hun blev (1) gift med Morten Mikkelsen, død inden
1580. Hun blev (2) gift omkring 1580 med Peder Strarup, død omkring 1615.
Han skrev sig til Flatråker på Tysnes. Ingen arvinger.
Svein Sjursen Lote
2972
Han er den ene af to Svein'er på Lote i 1563. Samme år er han tilstede i en bryllupsstue på
Hovland og stadfæster på vegne af faderen (Sjur Halsteinson) og broderen Ole Sjurson, hvad
fasteren Sigrid Hallsteinsdatter havde lovet på sit dødsleje. Han er også nævnt 1578. Han døde efter 1578 i Kinsarvik. 2 kendte børn:
Torbjørn Sveinson Lote (ane 1486). Han blev gift med Gjerd Bårdsdatter Fresvik.
Asbjørn Sveinson Lote. Han bosatte sig på Lote br 12 i Kinsarvik.
Bård Hallsteinson Fresvik
2974
Han er opført på skattelisterne 1603-10 og synes at være død umiddelbart efter. Han døde
efter 1610. Hans ældste datter arvede Fresvik efter ham. 2 kendte børn:
Gjerd Bårdsdatter Fresvik (ane 1487). Hun blev gift med Torbjørn Sveinson Lote.
Cecilia Bårdsdatter Fresvik. Hun blev gift med Lars Berge Strandebarm. Han kom
fra Strandebarm (se Bb Strandebarm II s 317).
Johannes Torgilsson Galte
2976
40
Han var født omkring 1560 og døde omkring 1644 i Ullensvang. Han er trolig født på
Torsnes. Han arvede meget jord fra sin far, og fik yderligere jord gennem sine to ægteskaber.
Han var udsending til hyldningen af Chr. IV i Oslo i 1591. Hans første kone må have været af
Torsnes slægt, idet hun havde odelsrettigheder her. Omkring 1602 flyttede han efter sit 2. ægteskab til Fykse i Kvam, men 1627 kom han tilbage til Aga. Ved skiftet efter ham i 1644 er
hans bo opgjort til ca 20 lauper smør. Han ejede jord mange steder i Indre Hardanger. Han
førte en galt (svin) i sit segl. Han blev (1) gift med
NN Larsdatter Torsnes
2977
Meget tyder på, at hun var datter af Peter Nilsson på Torsnes, måske er hun fra Sandvin i
Kvam. Hun havde odel til gods som Nils Guttormsen på Torsnes havde pantsat. De fik børnene:
Gyrid Johannesdatter Aga, død inden 1644 i Ullensvang. Hun er nævnt 1615, men ikke i 1644.
Ingebjørg Johannesdatter Aga, død inden 1644. Hun efterlod sig 8 børn og har en stor
efterslægt, især i Kvam. Hun blev gift med Nae Olson Vik. Han kom fra Vik i
Øystese, hvortil de flyttede. Se Æb Kvam II s 530.
Gurid Johannesdatter Aga. Stor efterslægt på Kvam. Hun blev gift med Ola Olson
Fykse (1580-1675). De bosatte sig i Vik i Øystese sogn. Se Æb Kvam II s 182.
Torgils Johannesson Aga, født omkring 1585 i Ullensvang og død 1657 i Ullensvang.
Han overtog odelgården i Aga i 1621. Han ejede meget jord, idet han både arvede
fra faderen og fik gennem sit ægteskab. Ved skiftet efter ham i 1657 er jordegodset opgjort til 7 lauper smør. Foruden Aga, ejede han jord rundt omkring i Indre
Hardanger. 4 børn. Han blev gift med Kari Torbjørnsdatter Øvre-Børve.
Per Johannesson Aga (ane 1488), født omkring 1590 i Ullensvang og død 1659 i Ullensvang. Han blev gift med Torbjørg Filippusdatter Hovland.
Kristina Johannesdatter Aga, død 1630. Hun bosatte sig i Ålvik og fik ingen børn.
Hun blev gift med Ivar Isakson Norheim. Han kom fra Norheim i Ålvik. Se Æb
Kvam II s 181.
Johannes Torgilsson blev (2) gift omkring 1602med Kristin Fykse. Hun var enke efter Ole
Olson Fykse (se Æb Kvam II s 181). Ingen børn med Johannes.
Filippus Jonson Hovland
2978
Han overtog Hovland efter sin bror, Ivar. I 1624 ejede han gården sammen med broderen
Torbjørn Hovland (på Ø-Børve). Jon Haard i Gjersvik ejede en del af jorden, men han havde
pantsat det til Johannes Torgilsson på Aga. Filippus var lensmand 1608. Han optræder på
skattelisterne 1628. Han døde 1632 i Ullensvang. 2 kendte børn:
Torbjørg Filippusdatter Hovland (ane 1489), død efter 1663 i Ullensvang. Hun blev
gift med Per Johannesson Aga.
NN Filippusdatter Hovland. Hun blev gift med Knut Folkedal.
Engel Olufson Gjøn
2980 = 1876
Gift med
41
Ingegerd Lauritsdatter
2981 = 1877
(Se samme personer ovenfor: anerne 1876 og 1877).
Knut Haldorson Måge
2982
Han var trolig far til Kristi Knudsdatter.
Kristi Knudsdatter (ane 1491), født 1602 og død 1684. Hun blev gift 1633 med Hans
Engelson Håvig.
Jon Erling Jåstad
2988
Han døde efter 1569. Han var bruger af Utitunet på Indre Jåstad i 1563 sammen med Erling,
som enten var hans far eller hans søn. Han ejede selv noget odelsjord. Han var lagrettemand
13/4 1569, hvor de takserede skredskaden på Hovland. 1 kendt barn:
Erling Jonsen Jåstad (ane 1494), død efter 1626 i Ullensvang.
Erling Jonsen Jåstad
2992 = 1494
(Se samme person ovenfor: ane 1494).
Odd Larsen Måge
2994
Han var bruger af Espe br 1 i Ullensvang sogn i 1603 og frem til 1657. Han havde fæstet jord
af Lunge og præsten. Han ejede også selv noget jord i 1626, men det er uvist hvor. Han var
kirkeværge 1627-30. Han har tilsyneladende en søn, som døde før ham. Han døde efter 1657.
1 kendt datter:
Marita Oddsdatter Espe (ane 1497). Hun blev gift med Jon Erlingsen Jåstad.
Svein Rikolsson Ljono
2996
Han var født 15xx i Ulvik og døde efter 1615 i Ulvik. Ljono ligger i Ulvik sogn 225-300
m.o.h. og med et fint udsyn over Ulvikbygden. Den er nævnt i 1300-tallet. I 1521 betalte Erling og Rikol tiende for gården. Erling var blandt de største ydere i Ulvik. 1563 var de to
brødre Odd og Tore brugere på Gården. Svein er givet i familie med brugerne fra 1500-tallet.
Han var lagrettemand (1594). Han ejede dele af Børve, Tveito, Sæbø, Skår og Vattetveit i
1615. 2 kendte børn:
Tore Sveinsson Ljono, født 15xx i Ulvik og død omkring 1643 i Ulvik. Han overtog
fæstet af halvdelen af Ljono 1606. I 1615 ejede han en stump jord i Kvarekol på
Voss. 1623 måtte han betale en bøde på 7 rd for at have bidt et stykke af fingeren
på Tore Hakestad. Gården blev delt i 1643. 2 børn.
Anved Sveinsson Ljono (ane 1498), født 15xx i Ulvik og død før 1628 i Ulvik.
42
Hans Gammel
3002
Der vides intet om vedkommende. Han var dog dansk! 2 kendte børn:
Niels Hansen Gammel. Han boede i Nakskov omkring 1600, hvor han var rådmand.
Han tog sig af Peder Rasmussen Løgit, da hans far døde.
Anna Hansdatter Gammel (ane 1501), død 1635. Hun blev gift med Rasmus Andersen Løgit.
Olav Jonson Aukland
3004
Han var født 1568 i Hjelmeland og døde 1655. Han arvede Aukland i Hjelmeland efter forældrene. Han ejede 13-14 gårde eller ca. 10 laupar smør og var en af de største jorddrotter i Ryfylke. Endvidere drev han et omfattende savbrug. Fra 1608 (ca) og til 1650 var han lensmand
i Hjelmeland. Han var med til hyldningen af prins Christian i 1610 i Oslo. I 1623 blev han
tiltalt for at have udfærdiget en ugyldig toldseddel, men det kan ikke have skadet ham alvorligt. Efter at han var blevet gift anden gang, blev han sagsøgt for 122 daler og 8 skilling, som
konens tidligere mand, fogeden Mats Nilsson, var skyldig. Han blev dog frikendt. I 1618/19
nævnes han blandt dem, som skulle levere galejer til den danske konge.
For at opbygge en norsk hær og flåde gav Chr IV 1618 ordre om, at der langs kysten skulle
bygges og udrustes krigsskibe. Erik Koll fik som adelsmand ansvaret for bygningen af to galejer i Ryfylke. Ved afleveringen 1619 nævnes "Olaf Oullanndt" blandt de lensmænd, som
havde været med til udrustningen af skibene. Den ene galej førte 30 årer, den anden 34. Begge
havde 3 master med undersejl og topsejl på de to forreste og mesan på agtermasten. Regner
man med en afstand mellem tofterne på 4 fod, må fartøjerne have været mindst 90 fod lange
og årerne omkring 30 fod lange. Han blev (1) gift med
Margreta Bjørnesdatter
3005
Hun kom fra Norheim ved Etne (iflg. Velde). 2 kendte børn:
Tollak Olafsen, Kvam (ane 1502), født omkring 1600 i Aukland, Hjelmeland, og død
11. marts 1654 i Vikøy, Kvam. Han blev gift med Karen Christensdatter Lind.
Bjørn Olavson Aukland, født omkring 1616 i Aukland, Hjelmeland, og død omkring
1687 i Aukland, Hjelmeland. Ved skiftet efter forældrene i 1655 fik han udlagt
Aukland og andre gårde, i alt 6 laupar smør. Dette gods øgede han, så han i 1661
ejede omkring 10 laupar smør, i 1670 16 3/4 laupar smør rundt omkring i Ryfylke.
Han blev gift med Kari Gudmundsdatter Fosen (o.1612-i.1683). Hendes far var
lensmand i Hetland skiprede.
Olav Jonson blev (2) gift med Margrete Pedersdatter.
Christen Lauritsen Lind
3006
Han var født omkring 1583 i Stavanger og døde omkring 1640 i Hå, Jæren. Han var sognepræst i Hå (senere Bø) fra 1613-40, senere provst på Jæren. 6 børn. Han blev gift med
43
Margreta Pedersdatter Trane
3007
Hun var født omkring 1583 i Stavanger og døde 1670. Af deres børn kendes:
Karen Christensdatter Lind (ane 1503), død 1674. Hun blev (1) gift med Tollak
Olafsen, Kvam, født omkring 1600 i Aukland, Hjelmeland Han døde 11. marts
1654 i Vikøy, Kvam. Hun blev (2) gift med Hans Hanson Berg, død 1666 i Vikøy, Kvam.
Laurits Christensen Lind. Han var sognepræst i Klepp på Jæren 1576-1611 og tillige
kannik ved domkirken i Stavanger.
Margreta Pedersdatter giftede sig (2) med Peder Nielsen. Han var sognepræst i Bø. Ingen
børn i andet ægteskab.
Kjetil Ytre Ålvik
3012
Han er nævnt på mandtalslisten 1563 i Ytre Ålvik, Kvam. 1 kendt barn:
Pål Kjetilson Ytre Ålvik (ane 1506), død efter 1619.
Lars Tomasson Håvik, Strandvik
3072
Hamarhaug, som ligger på fastlandssiden af Lukksund, tilhørte indtil 1907 Tysnes pastoratet
og Opdal skibsrederi. Gården lå muligvis øde i senmiddelalderen, men blev taget op til drift i
det tidlige 1500-tal. Jon på Hamarhaug var formentlig alene på bruget (1563), men senere
blev det delt i et nedre og et øvre brug. Lars kom trolig fra Strandvik og er nævnt på Nera
Hamarhaug 1591 og 1597. Han var selvejer. Han døde efter 1600. Han blev gift med
Anna Olsdatter Hjartåker, Strandvik
3073
Hun døde inden 1593. De fik børnene:
Guttorm Larson Hamarhaug. De bosatte sig på Håvik i Strandvik. Han havde trolig
odel i denne gård. Han blev gift med Siri Nilsdatter.
Peder Larson Hamarhaug. Han må have boet i Vik i Strandebarm. Hans søn Sebjørn
ejede Nera Hamarhaug 1647.
Sebjørn Larson Hamarhaug (ane 1536), død efter 1655. Han blev gift med Brita.
Inger Larsdatter Hamarhaug. Hun blev gift med Engel Olson Gjøen. Han var lensmand og en stor mand på Håvik i Strandvik.
Gregorius Larson Hamarhaug, død omkring 1614. Han blev beskattet af Nera Hamarhaug 1610-14.
Ola Larson Hamarhaug.
Lars Hodlekje
3082
Hodlekje har altid været mellem de bedste og rigeste gårde på Tysnes, fordi forholdene her
har været ideelle til landbrug. Nævnt første gang 1519. Lars Hodlekje er nævnt 1563 og blev
beskattet på gården 1590-1610. Ola Sjurson Bakka, som overtog Hodlekje ved odel i 1610,
var medbruger fra 1601. Lars var blandt de mest velanskrevne i pastoratet. 1601 og 1604 var
han lagrettemand. Måske var han lensmand for Uggdal skipreid i 1657, hvor gården var skat44
tefri. Han var selvejer på Hodlekje og ejede også jord andre steder (Bakka?). Han døde omkring 1613. Han fik børnene:
NN Larsdatter Hodlekje (ane 1541), født omkring 1550. Hun blev gift med Jacob
Lauritsson Sle.
Sjur Larson Hodlekje (ane 2600), født omkring 1555. Han blev gift med NN Bottelsdatter Bakka.
Anna Larsdatter Hodlekje (ane 2157), født omkring 1565 og død efter 1638. Hun blev
gift med Isak Rasmusson.
NN1 Larsdatter Hodlekje. Hun var trolig Jan Vevatnas første hustru. Hun blev gift
med Jan Frantzon Mentz, Bergen
Torstein Rasmusson Færavåg
3084
Han var født omkring 1555. Trolig søn af Rasmus. Nævnt 1591. Han ejede 1/3 af Færavåg.
Der var troligt slægtskab til Torstein Hovland. Af hans børn kendes:
Sebjørn Torsteinsson Færavåg (ane 1542), født omkring 1575.
Rasmus Torsteinsson Færavåg, født omkring 1591. Trolig Torsteins søn. Nævnt
sammen med Kolbein Færavåg 1605/06. De var muligvis svogre. Han giftede sig
trolig med en datter af Rolf To og bosatte sig på To. Her ejede han gården i 1624.
Efter hans død blev gården delt mellem enken og sønnen Rolf. 3 børn. Han blev
gift med Ukendt Rolfsdatter To.
Gudtorm Lauridsen Revna, Strandvik
3088
Han er nævnt i Strandvik sogn, på Tveit 1563 og Revna 1585 og 1590. Han var bruger på
Revna br 6. Død omkring 1596/97. Han blev gift med
Ingeborg Johannesdatter
3089
De fik børnene:
Johannes Gudtormson Revna (ane 1544), død omkring 1626. Han blev gift med Marta Steffensdatter.
Jørgen Gudtormsen Revna, død omkring 1600. Han er nævnt på Revna i Strandvik
sogn. Gift med Karine Olsdatter Revna.
Oluf Gudtormson Revna. Han er nævnt på Revna (Holte) 1601-29. Gift med Steivor.
Birgitte Gudtormsdatter Revna, død inden 1645. Hun blev gift med Simon Revna,
Revna (br 1).
Mons Knutson
3180 = 1046
Gift med
Rakel Andersdatter (Bang)
3181 = 1047
(Se samme personer ovenfor: anerne 1046 og 1047).
45
Halldor Olson Vik
3280
Han er nævnt som bruger på Vik i Jondal sogn 1598-99. Han døde omkring 1599. Han fik
børnene:
Johannes Halldorson Vik. Han er nævnt 1599.
Berge Haldorson Vik (ane 1640), født i Vik, Jondal, og død 1640 i Jondal.
Lars Halldorson Vik, født omkring 1585 i Jondal og død 1640 i Jondal. Han blev omkring 1618 gift med Kristina Johannesdatter Norheim, en datterdatter til
Torbjørn Olson Sandven og Kristina Rustung. Med hende arvede han jord i Norheim, Århus, Tveit (Kinsarvik) og Røyso (Eidfjord). Han lå ofte i strid med andre.
2 kendte børn.
Marita Halldorsdatter Vik. Hun blev gift til Reiseter.
Torkel Sæmundson på Oma, Strandebarm
3288
Det er trolig den samme som Torkel på Fet i Kvinnherad, som er nævnt 1657 om ejerskab af
jord i Hakastad i Ulvik. Han er nævnt sidste gang på Fet 1570. 1578 dukker han op på Oma.
Han døde inden 1597 i Strandebarm. Han ejede en hel del jord, som blev delt mellem børnene. Han blev gift inden 1578 med
Synneva Ivarsdatter Valen
3289
Hun flyttede efter Torkels død til Litlelinga i Strandebarm, hvor hun boede 1603. 1 kendt
barn:
Ivar Torkelson Oma (ane 1644), født i Strandebarm og død omkring 1614 i Strandebarm.
Anders Madson Enes
3292
Han er nævnt på Enes 1603, 1645 og 1647. Han ejede jord i Boland, Byrkjeland i Kvam og
Vetle-Omvik. I 1667 var skylden på 3 lauper smør. Der var tale om en god gård med seter og
udmark, godt tømmer, fiskeri og kværn. Fæstebønderne var dog ikke berettiget til at udtage
andet tømmer end til eget forbrug (hustømmer). Han blev (1) gift med
Elsebe Magnusdatter
3292
De fik børnene:
Heine Anderson Øre, Enes (ane 1646). Han blev gift med Gyri Sjursdatter Øre,
Enes.
Kristi Andersdatter Enes. Hun blev gift med Anders Hansson Våge, Varaldsøy.
Jan Anderson Enes. Han bosatte sig på Enes efter faderen. Han blev gift med Bodil
Mikkjelsdatter.
Anna Andersdatter Enes. Hun var muligvis kun plejedatter. Hun blev gift med Mats
Heineson Øyre.
Anders Madson blev (2) gift med Anna.
46
Sjur Olson Øre, Enes
3294
1 kendt barn:
Gyri Sjursdatter Øre, Enes (ane 1647). Hun blev gift med Heine Anderson Øre,
Enes.
Knut Pederson Myklestad
3296
Han var trolig søn af Peder Myklestad. Han giftede sig med enken på Mittstov og overtog så
gården omkring 1600. Han høstede også ødegården Øyjor'o. Han døde efter 1638. Huskonen
Anna, som betalte kopskat 1645, var trolig hans enke. Han blev gift med
Anna
3297
Hun døde efter 1645. 1 kendt barn:
Peder Knutson Uggdal (ane 1738), død omkring 1656. Han blev gift med Marta Ellingsdatter Myklestad.
Elling Myklestad
3298
Han blev beskattet på Myklestad br 3 1597-1615. Han var ofte lagrettemand. Han holdt tingstue sammen med naboerne op til omkring 1600. Han døde omkring 1615. Hans enke havde
bruget til 1618. Han blev gift med
Marta
3299
Hun døde efter 1618. 1 kendt barn:
Marta Ellingsdatter Myklestad (ane 1649), død 1670. Hun blev gift med Peder
Knutson Uggdal.
Anders Gunnarson Landrøyo
3312
Han var trolig søn af Gunnar Landrøyo. Han er nævnt 1590-1603 og var selvejer. 1605-06
havde hans enke gården. Af hans børn kendes:
Mikkel Andersson Landrøyo. Han var trolig søn af Anders Landrøyo. Han er nævnt
1610, men var forarmet 1615 og måtte formentlig forlade gården.
Jørgen Andersson Landrøyo (ane 1656).
Ingebrigt I. Epland
3320
47
Epland er nævnt i kilderne 1519, hvor Sjur og Ola boede her. Ola nævnes igen 1563. Ingebrigt
er nævnt sammen med Ola 1563, men havde siden hele gården til han døde omkring 1602.
Han var lagrettemand 1593. Han døde omkring 1602. Han blev gift med
Synneva Gulliksdatter To
3321
Hun døde omkring 1605. Af deres børn kendes:
Gullik Ingebrigtson Epland (ane 1660), død omkring 1616. Han blev gift med Ildri
Andersdatter Nordbost.
Anders Nordbost
3322
Nordbost var i drift og bosat i hele senmiddelalderen. I 1519 er nævnt, at Aslak Nordbost betalte skat - iøvrigt blandt dem som gav mest på Tysnes. Eilif Nordbost er nævnt 1563, men
han (og Aslak) havde sandsynligvis kun den del af Nordbost, som siden blev gl br 2-4. Anders
tog trolig den nordlige del af Nordbost op til drift 1590, efter at gården havde ligget øde. Han
havde gården frem til 1625. Konen ejede jord i Selle i Bremnes. Han døde efter 1625. Han
blev gift med
NN Jørgensdatter Agdestein
3323
Hun døde omkring 1624. Af deres børn kendes:
Hans Andersson Nordbost, død ind 1637. Han var medbruger på Mjøvotna fra 1623.
Han havde jord i Nordbost. 4 børn. Han blev gift med Anna Torgeirsdatter
Mjøvotna.
Ildri Andersdatter Nordbost (ane 1661). Hun blev gift med Gullik Ingebrigtson Epland.
Henrik Anderson Nordbost. Han kan have været søn af Anders Nordbost. Han betalte
skat af gården 1621-22. Det er nok ham, som er nævnt som Henrik Husafjellet i
1619. (Husafjellet ligger lige N for Nordbost).
Ola Anderson Nordbost. Han var søn eller svigersøn til Ola Nordbost. Han er nævnt
som fæster fra 1623. Hans bror Hans, havde odelen.
Hans Sveinson Vattedal
3332 = 1336
(Se samme person ovenfor: ane 1336).
Lars Dalen
3336
Dalen lå øde i senmiddelalderen og blev taget op til drift i slutningen af 1500-tallet. Lars Dalen er nævnt her 1590-1610 og må have været den første på ødegården, måske kom han hertil
omkring 1580. Han døde inden 1613. Enken Anna, nævnt 1613-15, må være hans enke. Hun
var måske gift med Sjur, som er nævnt 1615-32 og havde en del af gården. Han blev gift med
Anna Dalen
3337
Af deres børn kendes:
48
Ørjon Larsson Dalen (ane 1668), død omkring 1633. Han blev gift med NN Olsdatter
Borgjo.
Ola Madsson
3338 = 1338
(Se samme person ovenfor: ane 1338).
Isak Rasmusson
3472 = 2156
Gift med
Anna Larsdatter Hodlekje
3473 = 2157
(Se samme personer ovenfor: anerne 2156 og 2157).
Lars Dalland
3474
I 1519 boede Kåre Dalland på Øvre Dalland. Lars (Lasse/Laurits) Dalland er nævnt her 15631603. Han havde derfor gården i mange år. Af hans børn kendes:
Barbro Larsdatter Øvra-Dalland (ane 1737), død omkring 1648. Hun blev gift med
Ola Isakson Nera-Gjerstad.
Ola Larson Øvra-Dalland, født omkring 1590. Han flyttede til Sørfodno i Fitjar.
Siri Larsdatter Øvra-Dalland. Hun giftede sig med Nils Nilsson Steinevik i Møkster.
Kristoffer Brekke
3504
Brekke lå øde i senmiddelalderen og blev taget op til drift igen i anden halvdel af 1500-tallet.
Kristoffer Brekke er nævnt her 1590-1602. Det var nok ham, som igen ryddede og bosatte sig
her. Han døde inden 1605. Han blev gift med
Marta Brekke
3505
Af deres børn kendes:
Herman Kristofferson Brekke (ane 1752).
Henrik Kristofferson Brekke. Han var på bruget 1610-15 sammen med Herman. Senere havde han bruget alene frem til 1660, hvor sønnen Johannes overtog. Han var
lagrettemand i 1650'erne. Kari kom trolig fra Mjøvotna. Han blev gift med Kari
Eriksdatter Mjøvotna.
Marta giftede sig (2) med Ola Brekke. Han giftede sig måske med enken Marta. Nævnt på
Brekke 1605/06.
Torgeir Jonson
3534 = 1744
49
Gift med
Ragnhild Jørgensdatter Agdestein
3535 = 1745
(Se samme personer ovenfor: anerne 1744 og 1745).
Vermund Olson
3582
De to brug på Gjelland må have været i brug i hele senmiddelalderen. I begyndelsen af 1500tallet boede Torbjørn her (nævnt 1519). Kjell og Hans havde gården sammen 1563. Vermund
fæstede før 1590 og frem til 1602. Han var lagrettemand 1590. Hans enke var trolig gift med
efterfølgeren Knut. Hans børn fulgte trolig efter på bruget. 2 kendte børn:
Ola Vermundsson Gjelland. Trolig søn af Vermund Olson. Han var på Nere Gjelland
1621-25. Siden var han måske husmand på gården.
NN Vermundsdatter Nera-Gjelland (ane 1791), død inden 1645. Hun blev gift med
Ola Andersson.
Oluf Torbjørnson Gjøn
3752
Han er nævnt som bruger på Gjøn i Hålandsdalen 1590-1621. Han fik skøde på en del af Gjøn
1594, på Kikedalen 1594, 1598 på Kvalvik i Ullensvang m.m. 6 børn. Han døde omkring
1621 i Hålandsdal. Han fik børnene:
Engel Olufson Gjøn (ane 1876), død 1621. Han blev gift med Ingegerd Lauritsdatter.
Bjarne Olufsen Gjøn. Han kom til Håvik i Strandvik sogn.
Oluf Olufsen Gjøn. Han kom til Orre.
NN Olufsdatter Gjøn. Hun giftede sig med Johannes Sævild.
Haldor Olufson Gjøn, født 1616, død 1688. Han kom til Orre-Tvedte.
Kari Olufsdatter Gjøn, død 1632. Hun blev gift med Eyvind Lauritsen Håvik.
Knut Belt
3772
Han er nævnt på Belt i Tysnes sogn 1590-1606 og døde vel omkring 1610, idet enken er
nævnt på Belt 1610-15. Johannes og Ole må antages at være hans børn.
Ole Knutson Belt. Han var gift to gange og nævnt som enebruger på Belt i Tysnes sogn
1617-36, da han forsvandt fra sognet p.g.a. lejermål med en søsterdatter til den
første kone! Han var skaffar.
Johannes Knutson Belt(ane 1886), født omkring 1590 i Belt, Tysnes, og død efter
1665 i Tysnes. Han blev gift omkring 1610 med Gudbjørg Torbjørnsdatter
Flygansvær.
Torbjørn Åsmundson Nera-Flygansvær
3774
Han døde inden 1591. Han boede på Nera Flygansvær. Hans enke er nævnt på Nera Flygansvær 1597. Af hans børn kendes:
50
Åsmund Torbjørnsen Nera-Flygansvær, død omkring 1636. Han overtog halvdelen
af Nera Flygansvær 1603, trolig efter moderen. Han var her til 1636.
Nils Torbjørnson Nera-Flygansvær. Han bosatte sig på Øvre Gjelland.
Ole Torbjørnson Nera-Flygansvær. Ukendt opholdssted.
Gudbjørg Torbjørnsdatter Flygansvær (ane 1887). Hun blev gift med Johannes
Knutson Belt, gift omkring 1610.
13. generation
Hans Pederson Tjøtta
4184 = 1412
(Se samme person ovenfor: ane 1412).
Lars Hodlekje
4314 = 3082
(Se samme person ovenfor: ane 3082).
Olav Person Sandven
4388
Han var født omkring 1500 i Sandven, Vikøy, Kvam, og døde 1565 i Sandven, Vikøy, Kvam.
Han var trolig af den gamle Torsnes-Aga slægt (Dal-Sle). Han boede på Sandven i Kvam.
Han blev gift med
Kristine Pedersdatter Torsnes
4389
Hun var født omkring 1500 i Torsnes, Jondal, Kvam. Af deres børn kendes:
Torbjørn Olson Sandven, Kvam (ane 2194), født omkring 1530, død 1605.
Hallstein Erlingson Hakestad
4392
Det ser ud til, at den samme slægt har boet på Hakestad siden middelalderen. Erling på Hakestad boede her 1340. Af et brev fra 1483 fremgår det, at Havtor Erlingsson havde siddet her
som odelsmand. Han var barnløs, men brevet siger, at Hallstein Erlingson havde odelsret. Han
var født 14xx i Ulvik. Hallstein var her før 1460. Han giftede sig til en part i ødegården Aurdal (fra diplom 1588). Han kvitterede for sin arv efter Torleif Gunnarsson i præstestuen i
1460. Han blev gift med
Ragnhild Åmundsdatter
4393
Hun var af Josteinfolket - og havde arveret til ødegården Aurdal i Ulvik sogn. 1 kendt søn:
Ole Hallsteinson Hakestad (ane 2196), født 14xx i Ulvik og død efter 1563 i Ulvik.
Bengt Åmundson Pust
4398
51
Han var født 14xx og døde eftert 1564. Han var bosat på Eide i Tørvik i Jondal sogn 1521.
Omkring 1550 optræder han på Drage i Jondal sogn. Han var lagrettemand 1564. Han ejede
Drage, Vikane i Jondal, Viknes i Ulvik og Lofthus i Ullensvang. Han blev gift med
Sigrid Tormodsdatter Indre-Bu, Eidfjord
4399
Af deres børn kendes:
Marita Bengtsdatter Drage (ane 2199). Hun blev gift med Torgils på Tørvik.
Ingeborg Bengtsdatter Drage. Hun giftede sig med Åmund Lofthus i Ullensvang.
Nils Jonson Haard
4434
Han var født omkring 1500 og død inden 1562. De bosatte sig i Gjersvik, hvor de som adelige
var skattefri. Vetle Gjersvik var imidlertid skilt fra, og her betalte man skat og tiende. Han
blev gift omkring 1540 med
Adelus Kruchow
4435
Hun var født omkring 1515 og døde omkring 1601. Hun arvede Gjersvik og drev gården i
mange år, formentlig med forpagtere, karle eller ugedagsbønder. De fik børnene:
Jon d.æ. Haard, født omkring 1540 i Tysnes og død omkring 1581. Han blev gift med
Else Tronds.
NN Nilsdatter Haard (ane 2217), født omkring 154x, og død inden 1574. Hun blev (1)
gift med Kristoffer Andersen, død omkring 1567. Hun blev (2) gift omkring
1570 med Kristen Jensson, gift, født 15xx, død eft 1595.
Laurits Johannesson Galt
4436
Han overtog Valen ved sit giftermål med enken efter Vigleik på Valen. Han blev (1) gift med
Magdalene Trondsdatter Rustung.
Laurits Johannesson blev (2) gift med
NN Fartegnsdatter
4437
Hun blev (1) gift med Vigleik Valen, født 14xx, død 15xx. Han var enebruger af Valen i 1519
(jf. skattelisten). Det antages, at han var gift med en datter af Karen Cold og Farteign Madsson.
Laurits Johannesson og NN Fartegnsdatter fik sammen børnene:
Johannes Lauritsson Galtung (ane 2218), født omkring 1540, død omkring 1620. Han
blev gift omkring 1580 med Herborg Torbjørnsdatter Sandven.
Birgitte Lauritsdatter Galtung. Hun blev gift med Olav Fartegnsson Bagge. Han
kom fra Enes, men bosatte sig på Valen, idet gården blev delt mellem svigerfaderens børn.
Magdalene Lauritsdatter Galtung. Hun blev gift til Sundal.
52
Karen Lauritsdatter Galtung. Hun blev gift med Jacob Knutsson Jørstad, Ryfylke.
Han var enkemand da han blev gift med Karen. Deres datter, Sidsel, giftede sig
med Farteign Olavsson Bagge, og kom dermed tilbage til Valen!
Torbjørn Olson Sandven, Kvam
4438 = 2194
(Se samme person ovenfor: ane 2194).
Hallstein Fresvik
4502
Fresvik ligger mellem Espe og Skjelvik i Ullensvang sogn. Som følge af det bratte terræn på
begge sider af gården, har den ligget isoleret fra de andre gårde. Hallstein Fresvik er enebruger her 1592, da han var lagrettemand i en sag om Isberg. Han er nævnt ved et odelsskifte i
1600. Han var helt eller delvist selvejer og en fremstående mand i bygden. Han var således en
af udsendingene til kongehyldningen i Oslo 1591 (Chr IV). Hans signet er den samme som
Jon Ivarson Hovlands - og de må formodes at være brødre. Han døde eftert 1600. Af hans
børn kendes:
Bård Hallsteinson Fresvik (ane 2974), død efter 1610.
Knut Hallsteinson Fresvik, død ind 1636. Han boede på Varberg i Eidfjord sogn (se
Bb Eidfjord s 157).
NN Hallsteinsdatter Fresvik (ane 2251). Hun blev gift med Jacob Jonson Varberg.
Odd Torkjellson Djønno
4504
Han er nævnt på et diplom 1566 og ligeledes 1592, da han købte en mindre jordlod af en nær
slægtning Bertel Helgesen på ødegården Åkre. Købebrevet er skrevet på Rønne i Luster (Sognefjorden). 1597 køber han igen en mindre lod af samme gård af sin ven Elling Halldorson
Rogne på Voss. I 1607 var han skattelagt sammen med sønnen Jacob. Han døde efter 1607 i
Ullensvang. Af hans børn kendes:
Jacob Oddson Djønno (ane 2252), død inden 1623. Han blev gift med NN Christophersdatter Kinsarvik.
Torkjell Oddson Djønno. Han bosatte sig på Nesheim i Ulvik sogn (se Æb Ulvik s
147).
Christopher Andersen
4506 = 1512
(Se samme person ovenfor: ane 1512).
Guttorm Nilsson Torsnes
4600
Han var født omkring 1470 og døde omkring 1540. Han var lagmand i Bjørgvin bispedømme
i 1509, og styrede dette embede i 30 år. Han er ofte nævnt på diplomer - men ellers vides kun
lidt om ham. Han boede i Bjørgvin, men kom ofte på Torsnes, hvor han ejede halvdelen af
gården. 1 kendt søn:
53
Nils Guttormson (ane 2300).
Askjel Havtorson Gjerdekvål
5040
Han var født omkring 1500 i Voss og døde efter 1563. 1 kendt søn:
Sjur Askjelson Gjerdekvål (ane 2520).
Fartegn Madsson
5044
Han var født inden 1500 og død efter 1563. Han boede 1518 på Seim og 1563 på Sandvik i
Kvinnherad. Han synes at være gift ind i Rustung-slægten. Han blev (1) gift med Karen Toresdatter Koll, født omkring 1460, død omkring 1500. De fik datteren:
NN Fartegnsdatter (ane 4437). Hun blev (1) gift med Vigleik Valen, født 14xx og død
15xx. Hun blev (2) gift med Laurits Johannesson Galt.
Fartegn Madsson var gift (2) med en kvinde, hvis navn ikke kendes. Sammen fik de børnene:
Mads Fartegnson Skaga, Enes (ane 2618). Han blev gift med Gyri Jacobsdatter
Slinde.
Samson Fartegnson på Linga (ane 2522), født omkring 1536 og død 1626. Han blev
gift omkring 1563 med Herborg Samsonsdatter Sundal.
Samson Ludvigson Sundal
5046
Han blev gift med
Herborg Petersdatter Torsnes
5047
Hun arvede gods i Torsnes og Sandvin. 1 kendt datter:
Herborg Samsonsdatter Sundal (ane 2523). Hun blev gift omkring 1563med Samson
Fartegnson på Linga.
Villum Tveit
5120
Tveit må have været beboet i hele middelalderen. Den første kendte på stedet er Villum Tveit
(nævnt 1519). Han har måske givet navn til flere lokaliteter på stedet. 1 kendt søn:
Ola Villumson Tveit (ane 2560), død efter 1602.
Guldbrand Henningson Laukhamar
5160
Han var trolig søn af Henning Gulbrandsen. Han leverede også kalk til Bergens kongsgård.
Han er nævnt på skattemandtalslisten 1519. Nævnt sidst 1563. Han døde efter 1563. 1 kendt
søn:
54
Anders Laukhamar (ane 2580), død efter 1605.
Ivar til Sandvik
5184
Han var født 14xx og døde inden 1512. Han tilhørte den lavadelige slægt Slee og var formentlig bosat på Nedre Sandvik i Kvinnherad. Han og brødrene ejede to gårde i Sogn, som sønnen
Gaute solgte i 1512, hvor faderen var død. Nedre Sandvik var på den tid en betydningsfuld
gård i Kvinnherad. Han blev gift med
Herborg Torbjørnsdatter
5185
Hun boede som enke på Valen, antagelig hos sønnen Gaute. Af deres børn kendes:
Laurits Ivarson til Sandvik. Han skrev sig til Sandvik og Malkenes på Tysnes.
Gaute Ivarson til Valen (ane 2592), født 14xxm og død omkring 1550.
Anna Ivarsdatter Slee, født 14xx og død 15xx. Det antages, at hun var hustru til Jon
(Bakkevig). Hun blev gift med Jon Stillufseik, Vats.
Lars Hodlekje
5200 = 4314
(Se samme person ovenfor: ane 4314).
Bottel Bakke
5202
Af hans børn kendes:
NN Bottelsdatter Bakka (ane 2601). Hun blev gift med Sjur Larson Hodlekje.
Bottel Bottelson Bakka. Han var trolig søn af Bottel. Han optog driften af Vermedal i
1570'erne, efter at gården havde ligget øde i hele senmiddelalderen. Han er nævnt
første gang 1590. Han fæstede Vermedal, men ejede jord på Bakka og Kåste. Han
var en velstandsmand. 6 børn.
Fartegn Madsson
5236 = 5044
(Se samme person ovenfor: ane 5044).
Ola Mjøvotna
5266
Den først kendte bruger af gården Mjøvotna er Ola Mjøvotna (nævnt 1519). Han var født inden 1500 og døde inden 1563. Af hans børn kendes:
Åse Olsdatter Mjøvotna. Nævnt 1563. Hun blev gift med Vermund Reiso.
Ingeleiv Olsdatter Mjøvotna (ane 2633).
55
Jeronimus Nielson Stord
5268
Han blev udpeget til sognepræst på Stord i 1562 og ordineret i Bergen 22. oktober s.å. Inden
da havde han været hører ved Bergens skole i 6 år. Han døde i slutningen af 1594. Måske
havde han odel på Agdestein på Stord. 1 kendt søn:
Jørgen Jeronimussen Agdestein (ane 2634), død omkring 1630. Han blev gift med
Merete.
Bottolf Sveinson Vattedal
5344
Bottolf var trolig søn af Svein. Han er nævnt på Vattedal i 1519, hvor han alene ejede hele
Vattadalen. Han var velhavende. 1 kendt søn:
Svein Bottolfson Vattedal (ane 2672), død inden 1585.
Guldbrand i Våge
5360
Halsnøy kloster ejede Vågsjorderne fra middelalderen. Efter reformationen overgik det til
kronen og blev tildelt lensherrer. Tidligt i 1500-tallet fandt den første bosætning sted i Øvravåge. Guldbrand i Våge er nævnt 1519 og må have boet i Øvravåge. 1 kendt søn:
Helge Våge (ane 2680).
Amund Tørrison Tjøtta, Nordland
5648
Han blev adlet af kong Hans (konge 1483-1513). 1 kendt søn:
Peder Amundsen Andenes (ane 2824). Han blev gift med (2) Gjertrud Hudfat, født
omkring 1485.
Herlog Halvardsson Hudfat
5650
Han var født omkring 1465 og døde 1508. Han var borger i Oslo 1494, hvor han ejede flere
bygårde. Han blev adlet som væbner til Ringnes i Hedmark inden 1496 og solgte gårdene i
Oslo 1497-98. Han ejede dele af 80 ejendomme i Hedmark, Solør, Romerike, Follo og Østfold. Han stod i spidsen for en oprørsbevægelse, som med svensk støtte ville genindføre nationalt kongedømme. Oprørerne blev imidlertid slået og Herlog taget til fange. Han blev henrettet og hans hoved sat på en stage uden for Akershus. Ejendommene blev konfiskeret, men
siden gennem odel tilbagegivet arvingerne. Han blev gift med
Elin Torstensdatter Kusse
5651
Hun var født omkring 1465 og døde efter 1528. Hun er nævnt "hustru" på Ringnes i 1528,
hvor hun som følge af mandens misgerninger ikke havde skattefrihed, som det ellers var sædvane for adelsgods. Af deres børn kendes:
56
Peder Herlogsson, død inden 1577. Han var lagmand i Oslo, nævnt 1534-54. Senere
flyttede han til Sarpsborg. Han var død 26/6 1577. Han blev (1) gift med Gyrid
Olufsdatter. Hun er nævnt 1537-44. Han blev (2) gift med Sigrid Pedersdatter
Hvittenstjerne. Hun kom fra Olsnäs, Tjørn, Viken, Bohuslän.
Torsten Herlogsson. Han er nævnt på Nøttestad i Stange 1556-79. Han blev gift med
Randi Sigurdsdatter Nøttestad.
Gjertrud Hudfat (ane 2825), født omkring 1485. Hun blev gift med Peder Amundsen
Andenes.
Sjur Hallsteinson Lote
5944
Det må være ham, som er opført på mandtalslisten 1521. Ellers er han nævnt på et diplom fra
1549, da han er til stede i Opedal sammen med sønnen Svein og bevidner, at de hørte Sigrid
Hallsteinsdatter (hans søster) på sit dødsleje sige, at Jon Ivarson Børve skulle have det hun
ejede i Hovland. Af hans børn kendes:
Svein Sjursen Lote (ane 2972), død efter 1578 i Kinsarvik.
Ola Sjursen Lote. Han bosatte sig på Vines br 1 i Kinsarvik.
NN Sjursdatter Lote. Hun blev gift med Orm Eirikson
Hallstein Fresvik
5948 = 4502
(Se samme person ovenfor: ane 4502).
Torgils Johannesson Galte
5952
Han var født omkring 1500 og døde efter 1564. Han boede ikke på Aga, men på Torsnes, som
han havde odel i. Han synes at have styret resten af Torsnes for ejeren, Kirsten Petersdatter
(på Kvam). Torgils kom "uforsynligen" til at skade (dræbe?) Kirsten Petersdatters forpagter
på Torsnes, Samson Lodinson, hvilket var et stort tab for hende. Sagen blev først afgjort endeligt i 1624, hvor arvingerne svarede en bod på 37 rd. Torkils drev formentlig savbrug og trælasthandel på Torsnes. Han betalte odelsskat af ca. 21 laupar smør. 1564 købte han en del af
Øvre Børve - kaldet "Agatunets jord". Han blev gift med
NN Sevatsdatter Vats
5953
Det er ikke helt sikkert, at hun var datter af Sevat. Måske var hun en datter fra et tidligere ægteskab, som moderen havde haft! (I så fald var hun steddatter af Sevat). Givet er det imidlertid, at hun var datterdatter af Jon på Stillufseik. Af deres børn kendes:
Johannes Torgilsson Galte (ane 2976), født omkring 1560 og død omkring 1644 i Ullensvang. Han blev (1) gift med NN Larsdatter Torsnes. Han blev (2) gift omkring 1602 med Kristin Fykse.
Anna Torgilsdatter. Hun blev gift med Sjur Nes, Strandebarm. Han boede på Strandebarm.
Åsa Torgilsdatter Aga. Hun blev gift med Nils Haukås, Sveio. Han boede på Haukås i
Sveio.
57
Lars Nilsson Torsnes
5954 = 1150
Gift med
Birgit Johannesdatter Torsnes
5955 = 1151
(Se samme personer ovenfor: anerne 1150 og 1151).
Jon Ivarson Øvre-Børve
5956
Han var født omkring 1525 i Ullensvang og døde inden 1603 i Ullensvang. Han var søstersøn
til Ivar Torbjørnson Hovland, og fik Hovland efter ham. Han er den først kendte lensmand i
Ullensvang, er stor jordbesidder og en anset mand i bygden (se Bb I s 305). Ved sit ægteskab
med Kari fik han ikke så lidt jord med hende, bl.a. i Måge. 5 børn. Han er nævnt med tilnavnet Dall, som kan tyde på, at han nedstammer fra den middelalderlige adelsslægt Slede-Dall,
som er kendt fra 1300-tallet. Han blev gift med
Kari (Katrina) Torbjørnsdatter Måge
5957
Hun kom fra Måge br 1 i Ullensvang. Af deres børn kendes:
Ivar Jonson Hovland, død omkring 1605 i Ullensvang. Han overtog Hovland efter faderen og er nævnt som lensmand 1598. Man hører sidst fra ham, da han og broderen 1604 sender en ansøgning til Chr IV om, at de må få alt det gods i Sogn tilbage, som med urette blev taget fra bedstefaderen 87 år tidligere. Han blev gift med
Sigrid Gunnarsdatter.
Torbjørn Jonson Hovland, død efter 1640. Han overtog Øvre Børve br 1 i Ullensvang,
men ejede også en del af Hovland sammen med broderen Filippus. Han var lensmand et par år fra 1602. Nævnt i skattemandtallet 1640.
Filippus Jonson Hovland (ane 2978), død 1632 i Ullensvang.
Svein Jonson Hovland. Han overtog Hellelend br 8 i Ullensvang.
Knut Jonson Hovland. Han boede trolig på Øvre Børve og må være død i en tidlig alder. Han var trolig far til Jon Knutson Kvitno br 1 i Odda sogn.
Lars Havtorson Måge
5988
Han overtog Måge br 2 ved gennem sit ægteskab med "Anna". Han var trolig søn af Havtor
Gjerdeskvål. Han blev (1) gift med
Anna Torbjørnsdatter Måge
5989
Hendes navn var trolig Anna. De fik børnene:
Lars Larsen Måge, død omkring 1625 i Ullensvang. På skattelisterne kaldes han
"Gamle Lars". I 1593 boede han tilsyneladende på Kvalnes. Fra 1603 var han bosat på Måge, hvor hen ejede 2 lupar smør. Endvidere ejede han jord i Øvrehus i
Mauranger og i Kvitno. Han er medunderskriver på kongehyldningen i 1610 (Chr
IV). I hans segl står bogstaverne L.L og bomærket - en stav med en tværstreg og
to skråstreger. Han døde omkring 1625. Gården blev herefter sandsynligvis delt
mellem sønnerne. 5 børn.
58
Nils Larsen Måge. Han bosatte sig på Kvalnes br 1 i Ullensvang sogn.
Odd Larsen Måge (ane 2994), død efter 1657.
Ragnhild Larsen Måge. Hun blev gift med Gunnar Nilsson Måkestad. Han boede på
Måkestad br 1 i Ullensvang sogn.
Herborg Larsdatter Måge. Hun blev gift med Orm Nedre-Børve. Han boede på Nedre Børve br 1 i Ullensvang sogn.
Astrid Larsdatter Måge. Hun blev gift med Eiliv Knutson Djønno. Han boede på
Djønno br 1 i Kinsarvik sogn.
Lars Havtorson blev (2) gift med Ingebjørg Bengtsdatter Pust, død 1698 i Ullensvang. De
fik sønnen:
Åmund Larsen Måge. Han bosatte sig på Hellelend br 2 i Ullensvang sogn.
Jon II Olavson Tøtland/Foss
6008
Han var født omkring 1540 i Ryfylke og døde 1623 i Foss, Hjelmeland. Han fik Foss til odel
efter forældrene, men boede først på Skår og Tøtland, før han 1608 flyttede til Foss. Han optræder ofte i kilderne. Han var en driftig og anset mand og han deltog i kongehyldningen i
Oslo 1591 (Chr IV). Ved arv og køb blev han en af Ryfylkes største jorddrotter. Man kunne
kalde ham en bondehøvding. Man tvistede om Foss gods i 1606, men her kom man ikke til
enighed, og sagen kom op igen 1619. Her sagde han, at man ikke i eftertiden skulle sige om
ham, at han ikke gjorde hvad ret er og fortalte det, som han vidste om fælles odelsgods. Af
lensregnskaberne kan man se, at han måtte betale en daler i bøde for at have slået sin svoger
Eirik Byre (Erik Koll) på munden. I hans skifte 1625 er opregnet i alt 12 gårde eller ca. 12
laupar smør, som han helt eller delvist ejede. Da han allerede havde skiftet med børnene af
første ægteskab, havde han antagelig ejet endnu mere jord.
Birgitte Tollaksdatter Aukland
6009
Hun var født i Ryfylke. Hun blev (1) gift med Vilhelm. De fik datteren:
Siri Vilhelmsdatter.
Hun blev (2) gift med. Sammen fik de børnene:
Olav Jonson Aukland (ane 3004), født 1568 i Hjelmeland og død 1655. Han blev (1)
gift med Margreta Bjørnesdatter. Han blev (2) gift med Margrete Pedersdatter.
Jon III Tøtland, født omkring 1570 og død 1626. Han boede på Tøtland, som han dog
ikke ejede. Derimod ejede han ifølge jordebogen 1624 helt eller delvist 26 gårde i
Ryfylke, og han var dermed blandt de største jordejere i fylket. Han var lensmand
i Hjelmeland. Endvidere havde han via sin hustru odelsret i Amble gods i Sogn senere slægten Heibergs slægtsgård. Han blev gift med Karen Ågesdatter Nessa.
Knut Jonson Måland.
Anna Jonsdatter Foss. Hun blev gift med Ivar Valheim.
Ingeborg Jonsdatter Foss. Hun blev (1) gift med Lars Olavson Håland. Bosat på Erfjord. Hun blev (2) gift med Olav Osmundson Kilane. Bosat på Jelsa.
Lisbet Jonsdatter Foss. Hun blev gift med Knut Hausken.
Utbjørg Jonsdatter Foss. Hun blev gift med Olav Fuglastein
59
Jon Olavson giftede sig (2) med Margrete Ingebriktsdatter. De fik børnene:
Odd Jonson Foss. Han bosatte sig i Gjelmervik og blev lensmand i Skånevik. Han blev
gift med Herborg Ivarsdatter Ebne.
Siri Jonsdatter Foss. Hun blev gift med Lars Aslakson Sukka. Han boede i Suldal.
Bjørn Tollefsen Norheim
6010
Han boede på Norheim i Etne sogn. 1 kendt datter:
Margreta Bjørnesdatter (ane 3005). Hun blev gift med Olav Jonson Aukland.
Lauritz Christensen Lind
6012
Han var født omkring 1550. Han var sognepræst i Klepp 1576-1611 og provst for Jæren. Han
var medlem af domkapitlet i Stavanger (kannik) og en af de mest afholdte præster i bispedømmet. De ejede også en bygård i Stavanger. Han blev gift med
Karen Hansdatter
6013
Af deres børn kendes:
Christen Lauritsen Lind (ane 3006), født omkring 1583 i Stavanger og død omkring
1640 i Hå, Jæren. Han blev gift med Margreta Pedersdatter Trane.
Peder Christensen Trane
6014
Han var født omkring 1550 i Viborg og døde 1622 i Stavanger. Han var foged i Sunnhordland
1593, foged i Strandvik skibrede 22/10 1594. Sorenskriver i Hardanger og Voss 1598. Befalingsmand over Apostels Gods i Stavanger 18/6 1599. Han blev gift med
Karine Michelsdatter
6015
Hun var født omkring 1562 i Stavanger og døde omkring 1640 i Stavanger. De fik børnene:
Margreta Pedersdatter Trane (ane 3007), født omkring 1583 i Stavanger og død
1670. Hun blev (1) gift med Christen Lauritsen Lind, født omkring 1583 i Stavanger og død omkring 1640 i Hå, Jæren. Hun blev (2) gift med Peder Nielsen.
Karen Pedersdatter Trane, født 1586. Hun blev gift omkring 1605med Hans Simensen. Han var foged i Sunnmøre 1605-16. Først boede han i Molvær, men han forpagtede Spjelkavik i Sunnmøre 1609 og flyttede senere dertil. Han forpagtede også Gjerdet og Neset, som han drev sammen med hovedbruget. I 1611 blev han
indkaldt til Kalmarkrigen, men fik en af karlene på gården, Knut Pedersen, til at
rejse for sig. 1617 tog han borgerskab (i Bergen?) og drev savbrug og udførsel af
trælast. 1618 blev han rådmand i Bergen. 2 børn.
Christen Pedersen Trane, født 1589 og død 1625 i Hein, Nord-Møre. Han var købmand på Nord-Møre. Han blev gift med Ingeborg.
Michel Pedersen Trane, født 1593 og død 1652 i Slinningen, Nord-Møre. Han var sorenskriver på Sund-Møre. 2 kendte børn.
60
Knut Pedersen Trane, født 1598. Ukendt skæbne.
Ingeborg Pedersdatter Trane, født 1602 og død 1677 i Trondhjem. Skifte efter hende
7/5 1679 i Trondhjem. Hun blev (1) gift med Tyge Nielsen, født omkring 1595 i
Rørkær, Tønder, og død omkring 1640 i Trondhjem. Han var skrædder (i Trondhjem?). Skifte 7/10 1644 i Trondhjem. 2 døtre. Hun blev (2) gift inden 1644 med
Hans Steffensen Krog. Han var købmand i handlede på Nordland. Skifte efter
"Hans Steffensen nordlandshandler" 15/4 1687 i Trondhjem.
Rasmus Torsteinsson Færavåg
6168
Han var født omkring 1535 og døde efter 1591. Trolig søn af Torstein. Han solgte i 1570 jord
i Støle (Torvestad) og fik Setre i Hålandsneset (mageskifte). Nævnt 1591. 1 kendt søn:
Torstein Rasmusson Færavåg (ane 3084), født omkring 1555.
Laurids på Revna, Strandvik
6176
Han var født 14xx og døde 15xx. Han er nævnt på Revna (br 6) i Strandvik sogn 1519. 1
kendt søn:
Gudtorm Lauridsen Revna, Strandvik (ane 3088), død omkring 1597. Han blev gift
med Ingeborg Johannesdatter.
Johannes Olufson Tveit, Strandvik
6178
Han døde 1591. Han var født på Tveit i Strandvik sogn, og ejede 4 lp smør i Revna. Han havde odel i Tveit. Han blev gift med
NN Olufskone
6179
Hun døde omkring 1595. 1 kendt datter:
Ingeborg Johannesdatter (ane 3089). Hun blev gift med Gudtorm Lauridsen Revna,
Strandvik.
Ole Asbjørnson Hjartåker, Strandvik
6560
Han var født i Strandvik og døde inden 1596 i Jondal. 1558 solgte Magnus Magnusson 3 pd
smør i Vik i Jondal sogn til Olav. Olav var bosat på Vik 1563. Ved skiftet efter ham, kan man
se, at han havde odel på Vik efter Magnus på Vik. Det nærmere familieforhold kendes ikke.
Han ejede også Lønningen i Finnås, som i 1592 blev pantsat til Axel Mowat. Han blev gift
med
Sygni
De fik børnene:
Halldor Olson Vik (ane 3280), død omkring 1599.
Knut Olson.
61
6561
Anna Olsdatter. Hun blev gift med Lars Håvik.
Ivar Gauteson Valen
6578
1 kendt datter:
Synneva Ivarsdatter Valen (ane 3289). Hun blev gift inden 1578 med Torkel Sæmundson på Oma, Strandebarm.
Mads Fartegnson Skaga, Enes
6584 = 2618
Gift med
Gyri Jacobsdatter Slinde
6585 = 2619
(Se samme personer ovenfor: anerne 2618 og 2619).
Magnus Heineson
6586
Han var en omstridt kaperkaptajn. En tid ejede han halvdelen af Mel i Kvinnherad. Han blev
gift med
Sofie Gyntersberg
6587
Hun ejede halvdelen af Mel før sit ægteskab med Magnus Heineson. Denne jord blev senere
solgt til Jens Bjelke. 1 kendt datter:
Elsebe Magnusdatter (ane 3293). Hun blev gift med Anders Madson Enes.
Peder Myklestad
6592
Han fæstede på Myklestad 1563 - og var blandt dem, der betalte mest skat i pastoratet. 1 kendt
søn:
Knut Pederson Myklestad (ane 3296), død efter 1638. Han blev gift med Anna.
Gunnar Landrøyo
6624
Landrøyo er den vestligste gård på Tysnesøen og ligger op til Langenuen og Bårdsund. I 1519
var en enke Gudrun bosat på stedet. Hun betalte ikke skat. Gunnar er nævnt 1563. 1 kendt
søn:
Anders Gunnarson Landrøyo (ane 3212).
62
Gullik To
6642
Han er nævnt på skatteliste 1563 på To og kan have været far til Synneva Epland. 1 kendt
datter:
Synneva Gulliksdatter To (ane 3321), død omkring 1605. Hun blev gift med Ingebrigt I. Epland.
Jørgen Jeronimussen Agdestein
6646 = 2634
Gift med
Merete
6647 = 2635
(Se samme personer ovenfor: anerne 2634 og 2635).
Torbjørn på Gjøn
7504
Han boede på Gjøn i Hålandsdalen. Han er nævnt 1519 og 1563. Han var en stor jordejer. Han
døde efter 1563. 6 børn. 1 kendt søn:
Oluf Torbjørnson Gjøn (ane 3752), død omkring 1621 i Hålandsdal.
Åsmund på Nera-Flygansvær
7548
Han boede på Nera Flygansvær på Reksteren i midten af 1500-tallet. Han er nævnt her som
bruger sammen med Pål 1563. 1 kendt søn:
Torbjørn Åsmundson Nera-Flygansvær (ane 3774), død inden 1591.
14. generation
Peter Nilsson Torsnes
8778
Han synes at have levet et stille liv på Torsnes alle sine dage. Han er nævnt første gang 1494,
da den "beskedelige svend Peder Nilssøn" møder på herredagen for sin mor og moster i en sag
om arven efter Elling Håkonson på Sandvin. De arvede alt efter Elling! Han er nævnt på skattelisten 1519. Af hans børn kendes:
Herborg Petersdatter Torsnes (ane 5047). Hun blev gift med Samson Ludvigson
Sundal.
Kristine Pedersdatter Torsnes (ane 4389), født omkring 1500 i Torsnes, Jondal,
Kvam. Hun blev gift med Olav Person Sandven.
Åmund Bengtson Pust
8796
Af hans børn kendes:
63
Bengt Åmundson Pust (asne 4398), født 14xx og død efter 1564. Han blev gift med
Sigrid Tormodsdatter Indre-Bu, Eidfjord.
Tormod Halldorson Indre-Bu
8798
Han var bosat på Hereid i Eidfjord sogn i 1500-tallet. 1 kendt datter:
Sigrid Tormodsdatter Indre-Bu, Eidfjord (ane 4399). Hun blev gift med Bengt
Åmundson Pust.
Jon Olufson Haard
8868
Han var født omkring 1470 og døde 1567. Han levede i første halvdel af 1500-tallet (nævnt
1534). Han giftede sig trolig med en norsk kvinde og flyttede fra Sverige til Norge. Han var
trolig den "Herremand ved Naffn Joen Haard" som i 1567 blev slået ihjel af bønderne på
Seiersvold ting (Lista i Norge). Han blev gift med
Elene Aslaksdatter af Lund
8869
Hun var født omkring 1469. Hendes forældre var Aslak Thuresen Båt og Ragnfried Knutsdatter, som kan følges langt tilbage i historien. Alle disse aner er dog udelukket her. Af deres
børn kendes:
Nils Jonson Haard (ane 4434), født omkring 1500 og død inden 1562. Han blev gift
omkring 1540 med Adelus Kruchow.
Hallstein Jonson Haard, født omkring 1500. Han er nævnt i skødet fra Laurits Friis til
morbroderen Axel Mowatt 1647. Han havde formentlig ingen efterkommere.
Johan Kruckow
8870
Han var født 14xx og døde efter 1539. 1516 trættede han med hr Alf Knudsens arvinger om
Tolftestad i Vaage. 1523 havde han Andenæs, Solvorn, Marifjæren, Dale, Sogndal og Nore
Skibrede i Sogn som forleninger. 1524 forseglede han som Norges Riges Råd Frederik I's
håndfæstning. 1527 blev han forfulgt af Vincent Lunge, så hans hustru og børn måtte gå i
bygden og tiltigge sig brødet. 1529 var han forlenet med Daller skibrede og lensmand på Vardøhus. Sammen med Esge Bille blev han tilfangetaget ved Lübeck 1534. 1536 deltog han i
kongevalget. Han levede 1539. Han blev (1) gift med Guren Thordsdatter. Ingen kendte
børn. Han blev gift (2) med
Adelus
8871
1 kendt barn:
Adelus Kruchow (ane 4435), født omkring 1515 og død omkring 1601. Hun blev gift
omkring 1540 med Nils Jonson Haard.
64
Fartegn Madsson
8874 = 5044
Han var født inden 1500 og døde efter 1563.
Karen Toresdatter Koll
8875
Hun var født omkring 1460 og døde omkring 1500. Hun kom fra Nes (Nesse gård) (Nedstrand
i Rogaland). Hun blev (1) gift med Trond Sigurdson Rustung. Han boede på Seim i Kvinnherad (Rosendal) omkring 1500. Sammen fik de børnene:
Kristoffer Trondson Rustung, født omkring 1490 i Seim, Hardanger, død omkring
1560. Han blev gift med Karen Knudsdatter Skanke.
Af Dansk Biografisk Leksikon 1. udgave fremgår:
Rustung, Christoffer Throndsen, --o.1565, var Søn af Thrond Sigurdsen R. til Sem
(i det vestenfjældske Norge) og Karen Kold. Ingen af Slægten, der formentlig uddøde med C. T.s Børn, brugte Navnet R., som en senere Tid har givet den. Første
Gang, han er funden omtalt, i Aaret 1527, hedder det om ham, at den unge C. er
«et ondt Ophav til al Uredelighed» (Dipl. Norv. VIII, 568), og ganske vist skriver
denne Udtalelse sig fra en Mand, der just ikke kan gjøre Krav paa at gjælde som
Sandhedsvidne, fra Vincents Lunge (X, 477), men han synes dog her at have opfattet C. T.s voldsomme og hensynsløse Karakter rigtig, ligesom hans Anklage
mod ham for aabenlyse Røverier atter og atter vender tilbage i de følgende Aar.
Allerede den Gang var C. T. i Tjeneste hos Ærkebiskop Olaf Engelbrechtsen i
Throndhjem, med hvem han var beslægtet, og den Gunst, han stod i hos sin Herre,
rokkedes ikke ved den rejste Beskyldning; Ærkebispen fik da ogsaa selv Andel i
det Bytte, som hans Folk tilranede sig paa Søen og Landjorden. Naar undtages, at
C. T. 1529 i sin Herres Ærende sendtes til Danmark, var han ellers i Norge paa
denne Tid, fuldt beskæftiget i den uhyggelige Strid mellem Ærkebispen og Vincents Lunge. Det gik ud over Hr. Vincents' Svigermoder, Fru Inger Ottesdatter
Rømer, hvis mange Forleninger og Ejendomme de ærkebiskoppelige kastede sig
over; saaledes vides det, at C. T. plyndrede Fosen. Han havde da ogsaa en særlig
Grund til at være Vincents Lunge gram, da det ser ud til, at denne havde foretaget
et røverisk Overfald paa hans Gaard Sem. Partiforholdene skiftede imidlertid hurtig, og da han i Juni 1535 paa ny sendtes mod Fosen for at gribe den nye Lensmand, Niels Lykke, skete dette Skridt, der lykkedes, i fuld Overensstemmelse
med Vincents Lunges Ønske. Ærkebispen lod nu den fangne Niels Lykke, Vincents Lunges Svoger, tiltale for det «Kjætteri», han havde bedrevet med sin afdøde Hustrus Søster (s. X, 519), og den, der optraadte med Anklagen for den i
Throndhjem nedsatte Domstol, var ingen anden end C. T. Den tiltalte dømtes i
Ærkebispens Hænder, men den endelige Dom skulde fældes af det norske Rigsraad. I den Anledning sendtes C. T. skyndsomst til Oslo, hvor han for de tilstedeværende søndenfjældske Rigsraader fremstillede Sagen, og hvor Hr. Vincents' ivrige Bestræbelser fremkaldte en Domfældelse. Skjønt de to saaledes arbejdede
mod samme Maal, blussede dog det gamle Fjendskab mellem dem op paa ny, da
de en Aften vare samlede i Oslo. I «klart Drukkenskab» vexlede de skarpe Ord, ja
efter en gammel, dog ikke samtidig, Beretning kom det til Haandgribeligheder, i
det Vincents Lunge gav sin Modstander et Ørefigen. De omstaaende fik dem vel
forligte, men en virkelig Udsoning fandt næppe Sted, og at C. T. ved sin Hjemkomst til Throndhjem ikke har skjult for sin Herre de saarende Ord, der i Oslo va65
re faldne mod denne, tør anses for givet. De skulde i Forbindelse med al den anden onde Sæd, der var saaet i disse Aar, snart bære bitter Frugt.
I Juledagene 1535, umiddelbart efter at Niels Lykke hemmelig var bleven taget af
Dage af Ærkebiskoppen, kom en Del af de søndenfjældske Raader, deriblandt
Vincents Lunge, til Throndhjem for at forhandle med Olaf Engelbrechtsen om
Anerkjendelse af Christian III som Norges Konge, men disse Forhandlinger, der
førtes i al Mindelighed, afbrødes pludselig, da en væbnet Skare trængte ind i Herberget, hvor Vincents Lunge opholdt sig, og myrdede ham (3. Jan. 1536). Skylden
falder først og fremmest paa Ærkebispen, men bag ham, som hans onde Raadgiver, øjner man uvilkaarlig C. T.s utiltalende Skikkelse, selv om den gamle Tradition, der lader ham spille en Hovedrolle ved Begivenheden som Fører for de Folk,
der udførte Drabet, og som den, der ikke adlød Modbefalingen i sidste Øjeblik,
mulig ikke er korrekt. De andre Herrer toges til Fange og ligesaa den tilstedekomne Lensmand paa Bergenhus, Eske Bille. I det Opgaven for Olaf Engelbrechtsen
nu, da Broerne bag ham vare kastede af, maatte blive at optage Kampen mod
Christian III, var det ham af Vigtighed at bemægtige sig Norges Hovedfæstninger,
og i det Øjemed sendtes C. T. mod Bergenhus, hvor Befalingen i Lensherrens
Fraværelse førtes af den energiske Slotsfoged øåØåThord Roed (ovfr. S. 150).
Forsøget paa at overrumple By og Slot mislykkedes imidlertid, og i Steden kom
det til Underhandlinger. Mod Lejde begav C. T. sig til Byen, men med den Troløshed, som var saa almindelig i hin Tid, blev han under Forhandlingerne gjort til
Fange under Paaskud af, at hans Folk havde brudt Lejdet (19. Marts). Efter at
Eske Bille imidlertid (i April) var bleven løsgiven og var vendt tilbage til Bergenhus, satte han efter Løfte C. T. paa fri Fod. For at skaffe Hjælp i den vanskelige
Situation sendte Ærkebispen C. T. til Nederlandene, og i Efteraaret bragte denne
ham der fra 4 Skibe -- men uden Krigsfolk. Da Afgjørelsens Stund nærmede sig,
turde Olaf Engelbrechtsen ikke heller vove den sidste Kamp. 1. April 1537 lettede
hans lille Flaade under Anførsel af hans tro Mand -- man fristes til at tilføje: og
onde Aand -- C. T.; den førte Norges sidste Ærkebiskop i Udlændighed. Om Bord
var vistnok ogsaa C. T.s Hustru, Karen Knudsdatter, en uægte Datter af Dekanen i
Throndhjem Knud Pedersen Skanke. Inden Flaaden forlod Norges Kyster, hjemsøgte C. T. Fru Inger Ottesdatters Gaard Østeraat.
Flaaden gik til Nederlandene. Medens Olaf Engelbrechtsen her fandt et Fristed og
snart ogsaa sit sidste Hvilested, skal C. T. være bleven sendt til Kejseren, men
derpaa gav han sig til at være Fribytter. Pfalzgrev Frederik tog ham 1538 i sin
Tjeneste med det Hverv at arbejde for Svigerfaderen Christian II's Befrielse. I
Spidsen for 3 Skibe skal han have opbragt 9 franske Skibe, og hans Folk foretoge
en ikke ganske heldig Landgang paa Øen Helgoland; senere tog han i Forening
med en anden Kaper, Gottschalk Remlingrode, engelske Skibe i Vesterhavet og
førte dem til Meklenborg. 1539 hjemsøgte han og Lange Herman (VII, 390) i Fællesskab Norge, hvor det gik ud over Udsten Kloster og Bispegaarden i Stavanger;
men hans gamle Modstander Thord Roed sendte fra Bergen et Skib ud imod dem
og fangede en Del af deres Folk, der henrettedes, skjønt C. T. gjorde gjældende, at
de som staaende i Pfalzgrevens Tjeneste burde behandles som Krigsfanger, ikke
som Sørøvere. En Tid havde C. T. et Tilflugtssted i Ostfriesland, hvor hans nedenfor nævnte Søn Enno fødtes, men det varede dog ikke længe, før Følelsen af det
usikre ved hans Stilling og det haabløse ved Pfalzgrevens Planer sejrede hos ham,
og 1542 anholdt han om Tilladelse til at maatte vende hjem. Det indrømmedes
ham; Christian III havde god Brug for hans Sømandsdygtighed.
66
Han blev da ogsaa strax anvendt, i det han 1543 blev Underadmiral for den store
Flaade paa 40 Skibe, som under Mogens Gyldenstjernes Kommando sendtes mod
Nederlandene. Kjendt med Landet her foreslog han, at man skulde stikke Hul paa
Digerne for at lade Havvandet oversvømme Marskegnene, men Forsøget mislykkedes. Samme Efteraar fik Abbeden i Æbelholt (nær ved Arresø) Befaling til at
tage imod ham med Familie og Tyende og yde dem Ophold og Underhold i Klosteret. Det følgende Aar vendtes imidlertid Forholdet om, og C. T. forlenedes med
Klosteret, hvorimod Abbeden skulde bo til Huse hos ham. At han havde faaet sit
konfiskerede Gods i Norge tilbagegivet, er en Selvfølge. Det forøgedes 1556 med
en Del spredt Krongods, som overlodes ham til Arv og Eje, dog paa den Betingelse, at han, som 1554-55 havde gjæstet Norge, i sin Levetid ikke maatte bo uden
for Danmark. -- 1545 sattes C. T. i Spidsen for en Flaade, der krydsede syd for
Laa-land og Falster; men den truende Krig med Hertug Albrecht af Meklenborg
udeblev. 1548 førte han de Skibe, med hvilke Prins Frederik sejlede til Norge for
at hyldes. Da Axel Juul 1551 sendtes til Island i Anledning af de Uroligheder, Reformationen havde fremkaldt der, havde C. T. Kommandoen over et Par Skibe;
men da de naaede der op, havde Bevægelsen lagt sig. C. T. var med at modtage Islændernes Hyldingsed til den danske Konge og førte Holar Kirkes Kostbarheder
ned til Danmark. 1556 krydsede han, ligesom maaske ogsaa det foregaaende Aar,
med Skibe langs Norges og Jyllands Kyster for at standse det overhaandtagende
Sørøveri. 1557 sendtes han til Rostock for at afhente Kurfyrst August af Sachsen.
Med 4 Skibe sendtes han 1559 ved Ditmarskerkrigens Begyndelse til Husum, og
der fra beordredes han til Elben. Indtil Slutningen af 1560 havde han i det hele en
Del med Skibsbyggeri og Skibsudrustning at gjøre. Uden ganske at ophøre indskrænkedes hans Marinevirksomhed fra den Tid af. Dog blev han paa ny anvendt
under Krigen, i det han 1563 fik den Opgave at forhindre Tilførsel til Sveriges
Kyst ved Kattegat og senere var Skibschef i den Flaade, hvormed Peder Skram
stak i Søen, ligesom han 1564 var en af Førerne for den Expedition, der sendtes til
det throndhjemske, men strax vendte om, da den fandt Landet befriet for Fjender.
I Steden for Æbelholt Kloster fik han 1560 Tryggevælde Len, hvilket han dog
1563 ombyttede med Espholt i Skaane. Paa Tryggevælde havde han 1560 et lille
Besøg af den fra sin uheldige Færd i Sverige tilbagevendende Grev Johan af Ostfriesland, der «gjorde sig mægtig glad» hos ham; det var en Søn af den Grev Enno, efter hvem C. T. havde opkaldt en Søn. Om den fremmede Greve ved et godt
Bæger Vin har fundet Behag i den norske Adelsmand med det næppe fine Væsen,
er maaske ikke saa underligt; men mærkeligere er det at se Kurfyrstinde Anna af
Sachsen, den danske Konges Søster, sende C. T. en Skjorte til Foræring og høre
hende omtale hans store Galanteri mod hendes Hofdamer under et Besøg i Kjøbenhavn. -- I Begyndelsen af 1565 er han vistnok død. Han havde nogle Aar i
Forvejen (1559) i en Ansøgning om et Kanonikat for en af sine Sønner, der studerede, paaberaabt sig, at han med sine mange Børn sad i vanskelige Kaar, og efter
hans Død klagede Enken over, at hun og Børnene intet havde at leve af. I Danmark ejede han ikke Gods, kun en Gaard i Kjøbenhavn.
Berg, Hist. Underretn. om Landværnet S. 313 f.
(Norsk) Hist. Tidsskr. II, 113 ff.
/C. F. Bricka.
Magdalene Trondsdatter Rustung. Hun blev gift med Laurits Johannesson Galt.
Karen Toresdatter giftede sig (2) med Fartegn Madsson. De fik datteren:
67
NN Fartegnsdatter (ane 4437). Hun blev (1) gift med Vigleik Valen, født 14xx og død
15xx. Hun blev (2) gift med Laurits Johannesson Galt.
Efter Karens død giftede han sig (2) med en ukendt kvinde. Sammen fik de børnene:
Mads Fartegnson Skaga, Enes (ane 6584). Han blev gift med Gyri Jacobsdatter
Slinde.
Samson Fartegnson på Linga (ane 2522), født omkring 1536 og død 1626. Han blev
gift omkring 1563 med Herborg Samsonsdatter Sundal.
Torkjell Oddson Djønno
9008
Han døde før 1563, hvor enken Birgitta var skattelagt her. Han blev gift med
Birgitta
9009
De fik børnene:
Odd Torkjellson Djønno (ane 4504), død efter 1607 i Ullensvang.
Ole Torkjellson Djønno. Han bosatte sig på Oppheim i Ulvik (se Æb Ulvik s 219). 2
børn. Han blev gift med NN Larsdatter Hallanger.
Odd Torkjellsen Djønne, født 1611 i Kinsarvik. Han bosatte sig på Meland i Kinsarvik
sogn.
Nils Ragnvaldson
9200
Han døde inden 1497. Han kom fra Stockholm, hvor det formentlig er ham, som er nævnt
1446. I 1453 boede de i Store Brandvik på Stord, men derefter flyttede de formentlig til Bergen, hvor han var rådmand (nævnt 1475-76). Samtidig ejede de Torsnes. Han blev gift med
Herborg Bårdsdatter Torsnes
9201
Hun døde inden 1497. Af deres børn kendes:
Guttorm Nilsson Torsnes (ane 4600), født omkring 1470, død omkring 1540.
Gottskalk Nilsson Torsnes. Han var præst og arvede Holar bispestol på Island efter sin
farbror, Olav Ragnvaldson (bisp på Holar 1457-95). Han er meget omtalt i de islandske Gottskalk-annaler. Han var ikke populær på Island. Bisperne giftede sig
her, og han havde 3 børn.
Peter Nilsson Torsnes (ane 8778).
Havtor Geirmundson Gjerdeskvål, Voss
10080
Han var født 14xx og døde 15xx. De flyttede fra Gjerdeskvål til et sted i Hardanger før 1521.
Han blev gift med
Gunnhild Askjellsdatter Bjørke
10081
Af deres børn kendes:
68
Geirmund Havtorson. Han bosatte sog i Indre Ålvik og ejede jord i Gjerdeskvål, som
sønnen Olav senere overtog.
Askjel Havtorson Gjerdekvål (ane 5040), født omkring 1500 i Voss og død efter
1563.
Mads
10088
Han var muligvis af Bakke-slægten. De boede på Seim (Kvinnherad) 1518 og 1519 og 1563
ved Sandvik, Bergen. 5 børn. Han blev gift med
Anna Fartegnsdatter
10089
Hun er nævnt 1525-32 og 1599. Af deres børn kendes:
Samson Madsson. Han var foged i Namdalen.
Tord Madsson. Han var rådmand i Bergen.
Sigurd Madsson. Han var bosat på Talgøy.
Ole Madsson. han var bosat på Ænes (1518) og Tysse på Stord.
Fartegn Madsson (ane 8874), født inden 1500 og død efter 1563. Han blev (1) gift med
Karen Toresdatter Koll, født omkring 1460 og død omkring 1500.
Peter Nilsson Torsnes
10094 = 8778
(Se samme person ovenfor: ane 8778).
Henning Gulbranssen
10320
Fra middelalderen kendes flere navne på personer, som har boet på Laukhamar. Omkring
1500 boede "Henning Gulbranssen pa Lagehamer", idet han 1519 leverede kalk til Bergens
kongsgård. Han står også på en skattemandtalsliste fra 1519. Af hans børn kendes:
Anders på Laukhamar. Han leverede i 1520 10 lester kalk til kongsgården. Han blev
afregnet i penge, smør, klæder, bleget lærred og vadmel.
Guldbrand Henningson Laukhamar (ane 5160), død eft 1563.
Nils Grimson
10536
Af hans børn kendes:
Jeronimus Nielson Stord (ane 5268), død 1594.
Svein Bottolfson
10688
Vattedal har været befolket i hele middelalderen. Svein Bottolfson er nævnt på en påtegning
på Onarheim Gildeskrå fra omkring 1500. 1 kendt søn:
69
Bottolf Sveinson Vattedal (ane 5344).
Torsten Kusse
11302
Han var væbner og boede på Torget i Brønnøy herred i Nordland. Muligvis havde han en ret
til gården her, men snarere var han rådsmand for ærkebiskoppen i Nidaros, som længe havde
ejet stedet. Kusse var en lavadelsslægt. Kusse er et gammelnorsk ord for kalv (kussi), og familien brugte et kalvehoved i sit segl. Slægten boede overvejende på Østlandet. Han blev gift
med
Anngerd Arnesdatter
11303
Hun var født omkring 1430. De fik børnene:
Anngerd Torstensdatter.
Sigrid Torstensdatter.
Karen Torstensdatter.
Arne Torstensson Kusse.
Lauris Torstensson Kusse.
Elin Torstensdatter Kusse (ane 5651), født omkring 1465 og død efter 1528. Hun blev
gift med Herlog Halvardsson Hudfat
Hallstein
11888
Lote er den næststørste gård i Kinsarvik sogn - kun Djønne er lidt større. Man ved ikke, hvor
Hallstein boede, men det er sandsynligt, at han boede på Lote. Han blev gift med
Unna Gunnarsdatter Hovland
11889
(Se Drange bind 1 s 305). Af deres børn kendes:
Sjur Hallsteinson Lote (ane 5944).
Johannes Torgilson Aga
11904
Han var født 14xx og døde 15xx. Han boede på Aga 1519, og ejede halvdelen af gården. Han
er også nævnt på tiendeskattelisten 1521. Bortset fra, at han var en stor skatteyder, ved man
ikke så meget om ham. 2 kendte børn:
Torgils Johannesson Galte (ane 5952), født omkring 1500 og død efter 1564. Han blev
gift med NN Sevatsdatter Vats.
Laurits Johannesson Galte. Han var stamfar til Galte-slægten på Torsnes. Denne slægt
blev adlet 1650.
Sevat Oddson Skiftun
11906
70
Han arvede Skiftun i Hjelmeland efter faderen. Hans ægteskab med en datter af Jon Stillufseike er godtgjort gennem de processer, som blev ført efter hans død om Stillufseikegodset. Han
blev gift med
NN Jonsdatter Stillufseik
11907
Af deres børn kendes:
NN Sevatsdatter Vats (ane 5953. Hun blev gift med Torgils Johannesson Galte.
Ivar Arneson Vidheim, Aurland
11912
Han var født omkring 1515. Han var 3 år gl, da faderen døde. Den 17 år ældre bror, Kåre,
skulle derfor være hans værge og senere overlade arven til ham. Imidlertid blev broderen vanvittig, og omkring 1520 benyttede fogeden anledningen til at konfiskere ejendommen. Da han
var blevet voksen, ville han igen overtage gården, og ved et ting i Aurland i 1556, fremlagde
han brev på, at gården havde været i familiens eje siden kong Håkon VI Magnussons tid. På
tinget berettede han også at han var vokset op i Hardanger (Hovland). Han bosatte sig dog på
Ø. Børve. Han blev gift med
Gunnhild Nikolasdatter
11913
Af deres børn kendes:
Jon Ivarson Øvre-Børve (ane 5956), født omkring 1525 i Ullensvang og død inden
1603 i Ullensvang. Han blev gift med Kari (Katrina) Torbjørnsdatter Måge.
Halldis Ivarsdatter Øvre-Børve. Hun døde på Tveit i Strandebarm 1587. Hun blev gift
med Nikolas (Nils).
Torbjørn Måge
11914
Han var født 14xx og døde 15xx. Han var af den gamle Måge-slægt. I 1521 var han den største ejer på Måge, hvor han havde odel. Han og broderen Ivar Tokheim var blandt de største
jordejere i Sørfjorden, fremgår det af et dokument fra 1574 om mordet på "Komleberg".
Torbjørn havde ingen sønner, men ihvertfald 3 døtre.
Kari (Katrina) Torbjørnsdatter Måge (ane 5957). Hun blev gift med Jon Ivarson
Øvre-Børve.
Anna Torbjørnsdatter Måge (ane 5989). Hun blev gift med Lars Havtorson Måge.
Torbjørg Torbjørnsdatter Måge. Hendes navn var sandsynligvis Torbjørg. Hun blev
gift med Sæbjørn Toreson Talje. Han boede på Stjernarøy i Ryfylke.
Torbjørn Måge
11914 = 11914
(Se samme person ovenfor: ane 11914).
Olav Jonson Foss
12016
71
Han var født omkring 1500 i Ryfylke. Formentlig den Olav på Foss, som er nævnt 1519. Han
betalte da 16 mark i skat. Han blev gift med
Siri Oddsdatter Fevold
12017
Hun var født omkring 1510 og døde efter 1571. Hun arvede Foss i Hjelmeland (Ryfylke) efter
faderen, idet hun fik udlagt gods, som moderen Guren Toresdatter i første omgang besad. I
1571 tiltalte hun på Hjelmeland skibredes ting Orm på Skiftun for at have forholdt hende
odelsgods efter faderen. Hun fik ret på tinge. Af deres børn kendes:
Tormod Olavson Foss, født omkring 1535 og død efter 1610. Han arvede Foss i Hjelmeland efter forældrene. Han var en af de største jordejere i Hjelmeland. Han var
med på kongehyldningen i Oslo 1591 (Chr IV) og prins Christians hyldning i
1610. Han blev gift med Anna Ormsdatter Byre.
Jon II Olavson Tøtland/Foss (ane 6008), født omkring 1540 i Ryfylke og død 1623 i
Foss, Hjelmeland. Han blev (1) gift med Birgitte Tollaksdatter Aukland, født i
Ryfylke. Han blev (2) gift med Margrete Ingebriktsdatter.
Magnhild Olavsdatter Foss. Hun blev gift med Erik Jacobsen Koll (død o.1650). Han
var forpagter (leilending) på storgården Byre, som var ejet af adelsmænd. Selv
ejede han hele Indre Nessa. 1601-26 var han lensmand i Søæbø skibrede (Stjernøy) og var en anset mand. I 1620 blev han valgt til at passe på den ene af de to
galejer, som blev bygget i Rogaland, som erstatning for gamle vikingeskibe (langskibe). Fartøjerne blev udrustede af skibrederne. Han skulle også indkassere afgifter til galejerne fra bønderne og føre regnskab med dem.
Tollak Jonson Aukland
12018
Han døde efter 1590 i Aukland, Hjelmeland. Han er første gang nævnt i skattemandtallet for
1563. Heraf fremgår, at han også var ejer af meget andet gods. Han nævnes sidst 1590, hvor
han var en gammel mand og hvor han havde afhændet gården. Antagelig døde han kort efter.
Han blev gift med
Gunnbjørg? Ambjørnsdatter
12019
Af deres børn kendes:
Birgitte Tollaksdatter Aukland (ane 6009), født i Ryfylke. Hun blev (1) gift med Vilhelm. Hun blev (2) gift med Jon II Olavson Tøtland/Foss, født omkring 1540 i
Ryfylke og død 1623 i Foss, Hjelmeland.
Tollef på Norheim
12020
Han boede på Norheim i Etne sogn. Af hans børn kendes:
Bjørn Tollefsen Norheim (ane 6010).
Christen Trane
12028
Han var født omkring 1500 i Viborg. Han var købmand i Viborg.
72
Han var antagelig søn af Peder Trane, som var borger i Viborg omkring 1500 og født omkring
1465. Han blev (1) gift med Kirsten Pallesdatter. De fik børnene:
Christen Christensen Trane, født 1533 i Viborg, død 12. juli 1600 i Stavanger. Han var foged over Ryfylke, Jæren og Dalerne i slutningen af 1500-tallet. Hans epitafium hang i Stavanger domkirke. Han blev (1) gift med Magdalene Nielsdatter. Han blev (2) gift med Karine Poulsdatter.
Palle Christensen Trane, født omkring 1537 i Viborg og død omkring 1584 i Rennesøy,
Rogaland. Han var sognepræst til Rennesøy i Rogaland. Han blev gift med Gro Jonsdatter
Dahl (død e.1624).
Christen Trane blev (2) gift med
Margrethe Pedersdatter
12029
De fik børnene:
Peder Christensen Trane (ane 6014), født omkring 1550 i Viborg og død 1622 i Stavanger. Han blev gift med Karine Michelsdatter.
Else Christensdatter Trane, født omkring 1548 i Viborg og død efter 1600 i Stavanger. Hun blev gift med Mogens Jonsen.
Torstein Rigardson Færavåg
12336
Han var født omkring 1500. Trolig søn af Rigard. Nævnt 1519. Af hans børn kendes:
Rasmus Torsteinsson Færavåg (ane 6168), født omkring 1535 og død efter 1591.
Oluf Alvson Tveit, Strandvik
12356
Han boede på Tveit i Strandvik sogn. Han døde død omkring 1570. 1 kendt søn:
Johannes Olufson Tveit, Strandvik (ane 6178), død 1591. Han blev gift med NN
Olufskone.
Asbjørn på Hjartåker
13120
Han var født 14xx og døde 15xx. Han boede 1519 på Hjartåker i Strandvik sogn. 1 kendt søn:
Ole Asbjørnson Hjartåker, Strandvik (ane 6560), født i Strandvik og død inden 1596
i Jondal. Han blev gift med Sygni.
Gaute Ivarson til Valen
13156 = 2592
(Se samme person ovenfor: ane 2592).
73
15. generation
Nils Ragnvaldson
17556 = 9200
Gift med
Herborg Bårdsdatter Torsnes
17557 = 9201
(Se samme personer ovenfor: anerne 9200 og 9201).
Bent Ogmundson Pust
17592
Han var foged i Hardanger for Hartvig Krumedike i 1444. Han kom i åben strid med almuen
på tinget i Ullensvang 1444. Ved den lejlighed er brødrene Olav og Ulv nævnt. 1 kendt søn:
Åmund Bengtson Pust (ane 8796).
Haldor på Indre-Bu
17596
Han var trolig bosat på Indre Bu i Eidfjord sogn i første halvdel af 1500-tallet. Af hans børn
kendes:
Halldor Halldorson Bu. Han var bosat på Indre bu i Eidfjord sogn 1566, hvor han foretog et mageskifte med Sjur Drage om dennes arveparter i Bu. 3 kendte børn.
Tormod Halldorson Indre-Bu (ane 8798).
Gurid Halldorsdatter Indre-Bu. Hun giftede sig med Viking Sjurson Tveisme br1 i
Kinsarvik sogn.
Erling Halldoson Indre-Bu. Han ejede jord i Djønno og var bosat i Rogne på Voss,
nævnt 1593.
Mikkel Halldoson Indre-Bu. Nævnt i en arvesag på Djønno.
Oluf Person Bøjerud
17736
Han var født 14xx. Han var adelsmand og skrev sig til Bøjerud i Sverige. Han var trolig far til
Jon Olufsen Haard. Han blev gift med
Gunnhild Lauritsdatter Haard
17737
Af deres børn kendes:
Jon Olufson Haard (ane 8868), født omkring 1470 og død 1567. Han blev gift med Elene
Aslaksdatter af Lund.
Hans Kruckow
17740
Han var født 14xx og døde efter 1516. Han skrev sig til Krogen i Hafslo sogn. Han nævnes
1483 i Norge og var 1508 lensmand på Bergenhus. 1512 købte han Frøsvik og Njos i Sogn af
74
Gaute Ivarson (Dal), som han kaldte svoger. Han skal have været ridder 1516. Han blev (1)
gift med
Karen
17741
Af deres børn kendes:
Johan Kruckow (ane 8870), født 14xx og død efter 1539. Han blev (1) gift med Guren
Thordsdatter. Han blev (2) gift med Adelus.
Hans Kruckow blev (2) gift med Sunniva Enridsdatter.
Tore Torkellson Koll
17750
Han var født omkring 1420. Han var lagmand i Stavanger og døde formentlig 1491. Af hans
børn kendes:
Karen Toresdatter Koll (ane 8875), født omkring 1460 og død omkring 1500. Hun
blev (1) gift med Trond Sigurdson Rustung. Hun blev (2) gift med Fartegn
Madsson, født inden 1500, død efter 1563.
Odd Djønno
18016
Han døde efter 1551. Han var skattelagt på Djønno 1521 og er nævnt 1551. 1 kendt søn.
Torkjell Oddson Djønno (ane 9008), død inden 1563. Han blev gift med Birgitta.
Ragnvald Kønekessøn
18400
Han var borger i Stockholm og "overskærer" (en der præparerer uldtøj). Han ejede en ejendom i Svartbrödragatan (nævnt 1430-42). Hans bror var biskop i Holar på Island. Han blev (1)
gift med
NN
18401
Af deres børn kendes:
Oluf Ragnvaldson. Han var biskop på Holar (Island) 1460-95.
Nils Ragnvaldson (ane 17556), død inden 1497. Han blev gift med Herborg Bårdsdatter Torsnes.
Per Ragnvaldson. Formentlig en søn. Nævnt i Stockholm 1446.
Ragnvald Kønekessøn blev (2) gift med Elin.
Bård Sigurdson Torsnes
18402
75
Han var født omkring 1370. Han er første gang nævnt 1410, hvor han købte gården Gjervingaseter i Vikøy af Gyrid Hallbjørnsdatter på Rogn. Af skiftet efter ham (først afholdt i 1497)
fremgår, at han ejede mellem 30 og 40 gårde, deriblandt Torsnes. Han blev gift med
Gyrid Torbergsdatter
18403
Med hende kom meget af Norheimsgodset i Torsnes-eje. Af deres børn kendes:
Herborg Bårdsdatter Torsnes (ane 17557), død inden 1497. Hun blev gift med Nils
Ragnvaldson.
Gyrid Bårdsdatter Torsnes. Hun arvede halvdelen af Torsnes efter forældrene ved
skiftet efter dem 1497. Hun blev gift med Ivar Vikingson Måge. Han arvede
Skjelde på Voss, Lindvik og noget af Rogdo i Ullensvang, jordstykket Furunes
(Edna) i Odda og Skeie i Kvam. Han bosatte sig på Lydvo på Voss.
Askjell på Bjørke
20162
Af hans børn kendes:
Gunnhild Askjellsdatter Bjørke (ane 10081). Hun blev gift med Havtor Geirmundson Gjerdeskvål, Voss.
Torstein Askjellson Bjørke. Han blev kaldt "Rike-Torstein". Han efterlod sig ikke
livsarvinger, og hans jord gik derfor over til søsterens familie.
Fartegn Filipson
20178
Han er nævnt på Semelenge i Vestre Slide i Valdres 1415-51. Han blev gift med
Magnhild Jogrimsdatter
20179
Af deres børn kendes:
Margrete Fartegnsdatter. Hun giftede sig (1) med Ole Fartegnson Linga og (2) med
"Ole Bakke" (se Baggeætten). Nævnt 1525-32 og 1599.
Gurid Fartegnsdatter. Hun giftede sig med Anders. Nævnt 1525-32.
Anna Fartegnsdatter (ane 10089). Hun blev gift med Mads.
Arne Trondsson
22606
Han var født omkring 1400. Han skrev sig til Huseby. Hans bror var ærkebiskop Olav
Trondsson. Af hans børn kendes:
Øystein Arneson.
Berithe Arnesdatter.
Jorann Arnesdatter.
Karen Arnesdatter.
Anngerd Arnesdatter (ane11303), født omkring 1430. Hun blev gift med Torsten
Kusse.
76
Gunnar Sylfestson Smed
23778
Han var født 14xx og døde 15xx. Han boede på Hovland. 1486 vidnede han i en sag om
Freim. 1501 er han ombudsmand i Hardanger for høvedsmanden på Bergenhus. Det var sandsynligvis ham, som tog imod Chr II på Hovland, da kongen var på gennemrejse. 1 kendt datter:
Unna Gunnarsdatter Hovland (ane 11889). Hun blev gift med Hallstein.
Torgils Vikingson
23808
Han var født 14xx og døde inden 1497. Han overtog faderens ejendom på Aga. Han havde to
døtre, som hver overtog halvdelen af gården. Han er død før 1497, da storskiftet på Torsnes
blev afholdt. Han blev gift med
Gudrun Ivarsdatter Lydvo
23809
Hun var af Mågeslægten. Af deres børn kendes:
NN1 Torgilsdatter Aga. Hendes søn, Sæbjørn Toreson, ejede jord i Torsnes og Måge.
Hun blev gift med Tore Sæbjørnson Ryfylke.
Johannes Torgilson Aga (ane 11904), født 14xx og død 15xx.
NN2 Torgilsdatter Aga.
Gudrun Ivarsdatter blev (2) gift med Hans Marthinson. Han var tilstede ved storskiftet på
Torsnes 1497 (skiftet efter Torgils) på Gudruns vegne. Det menes, at han er den samme som
Hans Garp, som er nævnt uden bosted i Kinsarvik 1521. Han skulle være af tysk oprindelse.
Odd Sevatson Fevold
23812
Han var født i Ryfylke. Han ejede Fevold i Hjelmeland sogn i Ryfylke. Ved skattemandtallet
1519 måtte han betale 50 mark i skat og var dermed blandt de største skatteydere i fylket. Der
blev skiftet efter ham i 1621. Her er angivet en række gårde, som han helt eller delvist ejede. 3
børn.
Hans ophav er lidt uklart, men hans far var formentlig Sevat Øysteinson fra Suldal, som giftede sig til Fevold. Sevat kom måske fra Ål i Hallingdal (Øystein Sevatson). Han blev gift med
Guren Toresdatter
23813
Af deres børn kendes:
Siri Oddsdatter Fevold (ane 12017), født omkring 1510 og død efter 1571. Hun blev
gift med Olav Jonson Foss.
Sevat Oddson Skiftun (ane 11906). Han blev gift med NN Jonsdatter Stillufseik.
Jon Stillufseik, Vats
23814
77
Han var født omkring 1450 og døde efter 1524. Han boede på Stillufseike i Vats sogn 1519,
hvor han betalte 13 mark i skat. 1524 er han nævnt i en proces om Haukåsgodset i Sveio, og
denne proces vandt han. Han fik tilkendt Skjervheim, hvilket tyder på et odelsforhold omkring
denne gård. Han var trolig bror til Amund på Ile i Vikedal. Da Jons sønner ikke efterlod arvinger, overgik Stillufseike til efterkommere af Amund. Han blev gift med
Anna Ivarsdatter Slee
23815
Hun var født 14xx og døde 15xx. Det antages, at hun var hustru til Jon (Bakkevig). Af deres
børn kendes:
Torgils Jonsen Stillufseik. Han betalte 1 daler i skat 1563. Han havde sandsynligvis
ingen børn.
Jon Jonsen Stillufseik. Han var lagrettemand 1591, hvor han forseglede en fuldmagt til
udsendingene til kongehyldningen i Oslo. Samme segl som Amund Ile d.y. Efterlod trolig ingen børn.
NN Jonsdatter Stillufseik (ane 11907). Hun blev gift med Sevat Oddson Skiftun.
Arne Kåresson Vidheim
23824
Han boede på Vidheim i Aurland i Sogn. Af hans børn kendes:
Kåre Arneson. Han var 17 år ældre end broderen, og overtog Vidheim efter faderen. På
det tidspunkt var Arne kun 3 år gl, og broderen skulle derfor være værge for ham.
Imidlertid blev broderen vanvittig, og fogeden benyttede anledningen til at konfiskere gården.
Ivar Arneson Vidheim, Aurland (ane 11912), født omkring 1515. Han blev gift med
Gunnhild Nikolasdatter.
Nikolas Sylfestson Smed
23826
Han boede trolig på Øvre Børve. Han var født 14xx. Af hans børn kendes:
Torbjørn Nikolasson. Han boede på Øvre Børve 1521.
Gunnhild Nikolasdatter (ane 11913). Hun blev gift med Ivar Arneson Vidheim,
Aurland.
Jon Tøtland
24032
Han er nævnt 1521 på Tøtland, hvor han boede med en tjener. Han betalte da 39 lodd sølv i
skat. 1 kendt barn:
Olav Jonson Foss (ane 12016), født omkring 1500 i Ryfylke. Han blev gift med Siri
Oddsdatter Fevold.
Odd Sevatson Fevold
24034 = 23812
Gift med
78
Guren Toresdatter
24035 = 23813
(Se samme personer ovenfor: anerne 23812 og 23813).
Jon Tollakson Aukland
24036
Efter faderens død fik han 1522 Aukland til odel og eje og desuden parter i Bandeberg og
Røykenes. Han boede rimeligvis allerede på Aukland da, idet han er nævnt her i skattemandtallet 1919, hvor han boede på Aukland med to tjenere. Han må have været en af Ryfylkes
store jorddrotter. Han blev gift med
NN Gunnbjørnsdatter Tengs
24037
Af deres børn kendes:
Tollak Jonson Aukland (ane 12018), død efter 1590 i Aukland, Hjelmeland. Han blev
gift med Gunnbjørg? Ambjørnsdatter.
Søfren Jonson Aukland.
Gundbjørn Jonson Aukland.
NN Jonsdatter Aukland. Hun blev gift med Sebjørn Toreson Talgje.
Ambjørn Tjærandson Mjølhus
24038
1 kendt datter:
Gunnbjørg? Ambjørnsdatter (ane 12019).Hun blev gift med Tollak Jonson Aukland.
Rigard Færavåg
24672
Han var født inden 1500. Færavåg er blandt de største og ældste gårde i Hålandsneset. Jorden
har her overvejende været i selveje. Rigard er nævnt på mandtalsliste for Bergens Kongsgård
1519. 1 kendt søn:
Torstein Rigardson Færavåg (ane 12336), født omkring 1500.
Alv Alvson Tveit, Strandvik
24712
Han er nævnt på Tveit i Strandvik sogn 1545. Han blev gift med
Gertrud Alvsdatter
24713
Hun er nævnt 1543 og levede 1545. 2 kendte børn:
NN Alvsdatter Tveit, død efter 1570. Hun giftede sig med Osmund Kjellson, nævnt
på Tveit 1545 og Kleppe 1563-70.
Oluf Alvson Tveit, Strandvik (ane 12356), død omkring 1570.
79
16. generation
Ogmund Olavson Pust
35184
Han døde 14xx. Han var lagrettemand i Ulvik 1446. Af hans børn kendes:
Bent Ogmundson Pust (ane 17592).
Geir Ogmundson Pust. Han solgte jord i Viknes til Grim Ogmundson (broderen?)
1429.
Grim Ogmundson Pust. Han var trolig søn af Ogmund Olavson. Han købte 5 mmb
jord i Viknes af Holte Toreson 1429.
Olav Ogmundson Pust. Han er nævnt i sagen om oprøret mod broderen i Ullensvang
1444.
Ulv Ogmundson Pust. Han er nævnt i sagen om oprøret i Ullensvang 1444.
Johannes Kruckow
35480
Han døde efter 1453. Han må antages at være søn af Johs. Kruckow til Trustolpe. Han købte
gods i Lunde herred af Jens Mikkelsen. 1442 beseglede han som Norges Riges Råd Christoffer I's hyldingsakt. 1449 sluttede han sig til den svenske konge Karl, men deltog senere i Christian I's valg til Norges konge og var med til hans hyldning. 1450 var han ridder, og han levede 1453. Han havde Sunnfjord som len. Han blev gift med
Anne Ludvigsdatter Barsebek
35481
Hendes brødre Henrik, Frederik, Albert og Bülow Barsebek tilskødede hende Morud gods i
Skovby herred 1447. 1 kendt søn:
Hans Kruckow (ane 17740), født 14xx og død efter 1516. Han blev (1) gift med Karen. Han blev (2) gift med Sunniva Enridsdatter.
Torkell Pederson Koll
35500
Han var født omkring 1400 og døde omkring 1450. 1 kendt søn:
Tore Torkellson Koll (ane 17750), født omkring 1420 og død 1491.
Køneke Gotskalkssøn
36800
Han var af lavadelig slægt og levede i Norge i 1300-tallet. Af hans børn kendes:
Gotskalk Kønekessøn. Han var biskop på Holar (Island) 1442-57.
Ragnvald Kønekessøn (ane 18400). Han blev (1) gift med NN. Han blev (2) gift med
Elin.
Hans Kønekessøn. Formentlig en søn. Han var lagrettemand i Elverum, nævnt 1442.
Valgerd Kønekesdatter. Formentlig en datter. Nævnt på Island 1442.
80
Sigurd Guttormson Torsnes
36804
Han var født omkring 1330. Han er nævnt på et diplom om en odelstrætte på Torsnes af 18/4
1409. Han blev (1) gift med
Herborg Bårdsdatter Norheim
36805
Hun var født omkring 1340 i Norheim, Kvam. Af deres børn kendes:
Guttorm Sigurdson Torsnes. Han er nævnt i den islandske biskopsaga.
Bård Sigurdson Torsnes (ane 18402), født omkring 1370. Han blev gift med Gyrid
Torbergsdatter.
I et senere ægteskab havde Sigurd sønnen:
Eirik Sigurdson Torsnes, født i Torsnes og død i Valen, Fjelberg.
Torberg Ivarson Berge
36806
Han var født 1342 i Berge, Strandebarm. Han blev gift med
Gudrun Torsdatter
36807
Hun må anses for usikker. 1 kendt datter:
Gyrid Torbergsdatter (ane 18403). Hun blev gift med Bård Sigurdson Torsnes.
Filip Fartegnson
40356
Han er nævnt 1411 og 1415 og boede trolig ved Bergen. Af hans børn kendes:
Samson Filipson, død 1451 i Rogaland. Han var rådmand og styrede vennernes jordegods. Han døde barnløs på Øye i Ryfylke 1451.
Fartegn Filipson (ane 20178). Han blev gift med Magnhild Jogrimsdatter.
Frederik Filipson. Hans slægt uddøde med sønnen Tord.
Jogrim Audonson
40358
Han var født omkring 1390og døde efter 1437. Han er nævnt 1422-37 og var lagmand i Bergen 1431. Muligvis gift med en datter af Nisse Magnusson. Hans far var måske Audon Rolvsson (NST 1994: Bjønnes m.fl. om slægterne Semeling og Losna). 1 kendt datter:
Magnhild Jogrimsdatter (ane 20179). Hun blev gift med Fartegn Filipson.
Trond Toraldsson
Han er ikke nævnt i nogen kilder. Han blev gift med
81
45212
Jorann Aslaksdatter
45213
Hun var født omkring 1380. 3 kendte børn:
Arne Trondsson (ane 22606), født omkring 1400.
Olav Trondsson, født omkring 1405. Immatrikuleret ved universitetet i Rostock 1430.
Han var ærkebiskop i Nidaros (Trondhjem).
Ivar Trondsson. Han skrev sig til Aspa.
Sylfest Vikingson
47556
Han opkøbte også jord på Hovland. Han blev gift med
Jorun Sigurdsdatter
47557
Af deres børn kendes:
Gunnar Sylfestson Smed (ane 23778), født 14xx og død 15xx.
Nikolas Sylfestson Smed (ane 23826), født 14xx.
Viking Finnson
47616
Han var født omkring 1400 og døde efter 1469. Han lavede mageskifter med jord i Aske og
Vaule, så han kom til at eje det nederste tun (nestatunet) på Aga i 1436. Det svarede til 4/9
dele af hele gården. Han var i live 1469, da han afgav vidneforklaring på Bleie om Aksnes i
Vikøy. (DN. XV, 95). 1 kendt søn:
Torgils Vikingson (ane 23808), født 14xx og død inden 1497. Han blev gift med Gudrun Ivarsdatter Lydvo.
Ivar Vikingson Måge
47618
Han arvede Skjelde på Voss, Lindvik og noget af Rogdo i Ullensvang, jordstykket Furunes
(Edna) i Odda og Skeie i Kvam. Han bosatte sig på Lydvo på Voss. Han blev gift med
Gyrid Bårdsdatter Torsnes
47619
Hun arvede halvdelen af Torsnes efter forældrene ved skiftet efter dem 1497. Kendte børn:
Orm Ivarson. Han var sognepræst på Voss, men havde Steinvor Brynjulfsdatter til
huskone og fik tre børn med hende. Bispen tvang ham til at sende Steinvor fra sig.
Orm gav hende da gården Dagestad og skaffede hende en ny mand.
Ingrid Ivarsdatter. Hun blev gift med Ivar.
Astrid Ivarsdatter. Hun blev gift med Orm Eirikson. Han kom fra Stavanger, og de
bosatte sig på Stord. Han er stamfader til slægten Orm på Stord.
Gudrun Ivarsdatter Lydvo (ane 23809). Hun blev (1) gift med Torgils Vikingson,
født 14xx, død inden 1497. Hun blev (2) gift med Hans Marthinson.
82
Sevat Øysteinson Suldal
47624
Han blev gift med
NN Fevold
47625
1 kendt barn:
Odd Sevatson Fevold (ane 24034), født i Ryfylke. Han blev gift med Guren Toresdatter.
Ivar til Sandvik
47625 = 5184
Gift med
Herborg Torbjørnsdatter
47626 = 5185
(Se samme personer ovenfor: anerne 5184 og 5185).
Kåre Erlandson Vidheim, Aurland
47648
Han blev gift med
Bergliot Josteinsdatter Holar, Vinje
47649
Hun boede også på Holar i Vinje sogn på Voss. 1 kendt barn:
Arne Kåresson Vidheim (ane 23824).
Sylfest Vikingson
47652 = 47556
Gift med
Jorun Sigurdsdatter
47653 = 47557
(Se samme personer ovenfor: anerne 47556 og 47557).
Tollak Jonson? Aukland
48072
Han var født omkring 1450 og døde omkring 1520 i Aukland, Hjelmeland. Han må have været en meget stor jordbesidder i Ryfylke. Skiftet efter ham blev holdt 1522, og her blev gårde i
Aukland, Hougnetsad, Bandeberg og Røykenes fordelt. Han efterlod sig rimeligvis to sønner
og en datter.
Jon Tollakson Aukland (ane 24036). Han blev gift med NN Gunnbjørnsdatter
Tengs.
Gunnar Tollakson Aukland. Han arvede Hougnestad på Jæren efter faderen i 1522.
83
NN Tollaksdatter Aukland. Hun arvede efter faderen (skifte 1522) Bandeberg og
Røykenes i Ryfylke. Hun blev gift med Olav Sigvatson?.
Alv på Tveit, Strandvik
49424
Han er nævnt på Tveit i Strandvik sogn 1519, hvor han skattede 6 mark for sig selv og folkene
på stedet. Af hans børn kendes:
Alv Alvson Tveit, Strandvik (ane 24712). Han blev gift med Gertrud Alvsdatter.
Ingeborg Alvsdatter Tveit. Hun giftede sig (1) med Svein Baldersheim og (2) med
Anbjørn Arneson. Hun ejede 1 lp smør i Tveit, som hun overlod til Herborg
Brynildsdatter.
17. generation
Olav Ogmundson Pust
70368
Han var trolig søn af Ogmund Olavson. Han er nævnt på et diplom 1413. 1 kendt søn:
Ogmund Olavson Pust (ane 35184), død 14xx.
Johannes Kruckow
70960
Han var født 13xx og døde omkring 1400. Slægten Kruckow menes at stamme fra Pommern.
Deres våben var en halv hvid enhjørning over to røde bjælker. Johannes eller Jannikus Kruckow havde Trustrup (Trustolpe i Musse herred) i leje af Antvorskov kloster. Han beseglede
1394 et skiftebrev mellem Jens Skave og Hennike Godov. Han boede endnu 1397 i Trustolpe.
af hans børn kendes:
Johannes Kruckow (ane 35480), død eft 1453. Han blev gift med Anne Ludvigsdatter Barsebek.
Ludvig Barsebek
70962
Han overtog Varnæs birk i Slesvig efter faderen. Da han trådte i kong Valdemars tjeneste,
inddrog de holstenske grever Varnæs birk efter kongens død i 1375. (Omtalt i kong Eriks klage af 1404). Af hans børn kendes:
Anne Ludvigsdatter Barsebek (ane 35481). Hun blev gift med Johannes Kruckow.
Peder Torgeirson Koll
71000
Han var født omkring 1370 og døde omkring 1400. 1 kendt søn:
Torkell Pederson Koll (ane 35500), født omkring 1400 og død omkring 1450.
84
Gotskalk Eriksson
73600
Antagelig hans navn. Hans bror, Jon Eriksson Skalle, var biskop over Grønland 1343-57 og
Holar på Island 1357-90. 1 kendt søn:
Køneke Gotskalkssøn (ane 36800).
Guttorm Sigurdson Torsnes
73608
Han var født omkring 1285. 1 kendt søn:
Sigurd Guttormson Torsnes (ane 36804), født omkring 1330. Han blev (1) gift med
Herborg Bårdsdatter Norheim, født omkring 1340 i Norheim, Kvam.
Bård Karlshovudson Norheim
73610
Han må have været en gammel mand, da han 1392 sendte sønnen Karlshoved til skiftet efter
Herborg Persdatter. Han døde efter 1392. Han blev gift med
Magnhild Arnvidsdatter Norheim
73611
Hun var født 13xx. Af deres børn kendes:
Herborg Bårdsdatter Norheim (ane 36805), født omkring 1340 i Norheim, Kvam.
Hun blev gift med Sigurd Guttormson Torsnes.
Svein Bårdson Norheim. Han sad på Norheim i Vikøy sogn omkring 1440-50. I 1446
tvang lensherren Hartvig Krummedige ham til at afstå Espe for det rod søstersønnen Bård Sigurdson havde lavet.
Karlshoved Bårdson Norheim. Han mødte op til skiftet på Sandven efter Herborg
Persdatter på vegne af faderen, moderen og broderen Svein. Han fik da udlagt
gården Kaldestad og Indre Ålvik til sig selv.
Ragna Bårdsdatter Norheim. Hun var en sandsynlig datter af Bård. Hun var gift med
Askjell Bjørke på Voss og mor til den "Rike Torstein" på Bjørke.
Ivar Erlingson Berge, Strandebarm
73612
Han var født 1318 og døde 1348. Han blev gift inden 1341 med
Margreta Torbergsdatter
73613
Hun var født 1325. 1 kendt søn:
Torberg Ivarson Berge (ane 36806), født 1342 i Berge, Strandebarm. Han blev gift
med Gudrun Torsdatter.
Fartegn Filipson Losna
Han boede trolig på Losna i Ydre Sogn. 1 kendt barn:
85
80712
Filip Fartegnson (ane 40356).
Torald Sigurdsson
90424
Han var født omkring 1350 og døde inden 1403. Han var ridder og rigsråd og med til unionsmødet i Kalmar 1397. Han blev (2) gift med Adalis Erlingsdatter. 2 kendte børn i første ægteskab:
Trond Toraldsson (ane 45212). Han blev gift med Jorann Aslaksdatter.
Christina Toraldsdatter. Nævnt 1460, hvor hun sælger jord til ærkebispen i Nidaros
og 1473, hvor ærkebispen Olav Trondsson kalder hende for sin faster.
Aslak Jonsson
90426
Han var født omkring 1360 og døde efter 1443. Han var en stor jordbesidder på Nordmøre og
nævnt 1443, hvor han giver datteren halvdelen af Aspa m.m. Nævnt 1463, hvor han var død.
Han var formentlig gift to gange. I familien var der 4 piger, men det skønnes, at kun de to var
hans. Han blev (1) gift med
NN 1 Sveinsdatter
90427
Hun var født omkring 1350. 2 kendte børn:
Jorann Aslaksdatter (ane 45213), født omkring 1380. Hun blev gift med Trond Toraldsson.
Gunnhild Aslaksdatter. Gift med Arne Sigurdsson. Hun var muligvis Aslaks datter i et
andet ægteskab end ægteskabet med NN Sveinsdatter.
Aslak Jonsson blev (2) gift med fru Gro.
Viking Kjetilson
95112
Han var født 13xx og døde 14xx. Han opkøbte andele af Hovland, som havde tilhørt Storkfamilien. 1445 købte han 1/8 af æblehaven på Hovland af Eirik Rikolvson. 1 kendt søn:
Sylfest Vikingson (ane 47652). Han blev gift med Jorun Sigurdsdatter.
Sigurd Gunnarson Smed
95114
Han døde 14xx. Han er nævnt på et diplom fra Opedal 28/11 1430, hvor hans hustru Gurid
sammen med sønnerne Sigurd og Arne, samt svigersønnen Øyolv Kolbeinson sælger deres
jord på Hovland til Viking Kjetilson (datterens svigerfar). Han blev gift med
Gurid Torsteinsdatter
95115
Hun døde 14xx. Af deres børn kendes:
86
Sigurd Sigurdson.
Arne Sigurdson.
Jorun Sigurdsdatter (ane 47653). Hun blev gift med Sylfest Vikingson.
Ragna Sigurdsdatter. Hun blev gift med Øyolv Kjetilson.
Finn Torgeirson
95232
Han ejede det halve af Aske. Aga må også have været odelsgods i slægten. Han blev gift med
NN Vikingsdatter
95233
1 kendt søn:
Viking Finnson (ane 47616), født omkring 1400 og død efter 1469.
Viking Ormson Måge
95236
Han var født 13xx og døde omkring 1436. Han er nævnt i et skifte efter Orm Isakson, rådmand i Bjørgvin og bosat på Måge. Han arvede jord på Voss efter sin mor. Han blev gift med
Hallfrida Pålsdatter
95237
Hun døde efter 1436. Hun levede ved skiftet efter manden 9/4 1436. 3 kendte børn:
Ivar Vikingson Måge (ane 47618). Han blev gift med Gyrid Bårdsdatter Torsnes.
Salamon Vikingson. Han arvede Halvdelen af Måge og Ytre Kvitno efter faderen.
Brynjulv Vikingson. Han arvede halvdelen af Måge, Indre Kvitno og Åse efter faderen.
Bård Sigurdson Torsnes
95238 = 18402
Gift med
Gyrid Torbergsdatter
95239 = 18403
(Se samme personer ovenfor: anerne 18402 og 18403).
Jostein Halldorson Holar, Vinje
95298
Han boede på Holar i Vinje sogn på Voss. 1 kendt datter:
Bergliot Josteinsdatter Holar, Vinje (ane 47649). Hun blev gift med Kåre Erlandson
Vidheim, Aurland.
Jon Tollakson
96144
87
Han er nævnt 1405 og var sandsynligvis far til Tollak. 1 kendt søn:
Tollak Jonson? Aukland (ane 48072), født omkring 1450, død omkring 1520 i Aukland, Hjelmeland.
18. generation
Ogmund Olavson Pust
140736
Han var født 12xx og døde 13xx. Han var lensmand i Hardanger 1324 og 1329 for ridderen
Peter på Spånheim. Slægten synes at komme fra Ulvik. 1 kendt søn:
Olav Ogmundson Pust (ane 70368).
Gotskalk Barsebek
141924
Han var af den holstenske adelsslægt fra Barsebek i Preetz. Hertug Valdemar pantsatte omkring. 1344 Varnæs birk med møllen i Blå til Gotskalk Barsebek. 1 kendt søn:
Ludvig Barsebek (ane 70962).
Torgeir Torkellson Koll
142000
Han var født omkring 1340 og døde omkring 1400. I en sag om odelsretten til Store Nessa i
1757, blev det fremført, at Torgeir Koll skal have boet på Nesse før, under og efter sortedøden
omkring 1350. Han skulle have været den første odelsmand på Nesse. Vidnet opregner ættefølgen, hvor sønnen hed Peder Koll. 1 kendt søn:
Peder Torgeirson Koll (ane 71000), født omkring 1370, død omkring 1400.
Erik
147200
2 kendte børn:
Gotskalk Eriksson (ane 73600).
Jon Eriksson Skalle. Han var biskop på Grønland 1343-57 og derefter på Holar (Island) 1357-90.
Sigurd Guttormson Torsnes
147216
Han var født omkring 1250. Han er nævnt første gang ved skiftet efter svigerfaderen - Guttorm på Norheim 20/2 1306. 1316, 1317 og 1322 er han nævnt i sager om naustpladser i
Sandvin. 1331 var der en tvist med naboerne i Kysnes eller Gausvik om grænser. 1329 er han
lagrettemand. Ved denne sag findes hans diplom. Han førte 3 liljer i sit våben - ligesom Sigurd Brynjulvson på Aga, og de var således af samme familie. Han blev gift med
88
Sigrid Guttormsdatter Norheim
147217
Hun var født omkring 1280. Hun er nævnt 1326, hvor hun arvede en skarlagenskåbe efter
Magnhild Ketilsdatter. 1 kendt søn:
Guttorm Sigurdson Torsnes (ane 73608), født omkring 1285.
Karlshovud Bårdson
147220
Han kom måske fra Kaupanger i Sogn (lavadel).
Brigita Pedersdatter Sandven
147221
Hun blev (1) gift med Arnbjørn Endrideson Norheim, født 13xx og død 13xx. Hun blev (2)
gift med Karlshovud Bårdson. Af deres børn kendes:
Bård Karlshovudson Norheim (ane 73610), død efter 1392. Han blev gift med Magnhild Arnvidsdatter Norheim.
Erling Torleikson Berge, Strandebarm
147224
Han blev gift med
Margrete Petersdatter Sandvin
147225
Af deres børn kendes:
Ivar Erlingson Berge, Strandebarm (ane 73612), født 1318 og død 1348. Han blev
gift inden 1341 med Margreta Torbergsdatter.
Filip Erlandson
161424
Han var født omkring 1290 og døde omkring 1340. Han boede i Odensland i Kyrkebø i Sogn.
Faderskabet er usikkert (!), bl.a. mangler senere navnelighed (Erlend). Han blev gift med
Ingeborg Erlandsdatter
161425
Hun kom fra Losna i Gulen. Hun døde 1312. Af deres børn kendes:
Erland Filipson. Han blev rigsråd, d.v.s. kongens finansminister, senere lagmand. Han
var gift med en søster til Otte Svaleson Rømer på Austråt i Sør-Trøndelag, senere
slotsherre på Bergenhus.
Fartegn Filipson Losna (ane 80712).
Margrethe Filipsdatter, født omkring 1310. Hun giftede sig med Arnvold Josteinson.
Jon Aslaksson
180852
89
Han var født omkring 1330 og døde omkring 1400. Han var sandsynligvis far til Aslak Jonsson. Han var rådmand i Bergen, senere Bergens og Gulatings lagmand, d.v.s. dommer for
Vestlandet. Han er nævnt 1380-83. 1383 er han nævnt blandt "kongens gode mænd", nemlig
de rigsråder og andre højtstående mænd, som var med til at udforme kong Olav Håkonssons
rettergangsbod om islandsfarernes told. Ved siden af sin post i byen, ejede han utvivlsomt
jordegods i landdistrikterne, d.v.s. han økonomisk var funderet både gennem handel og jordegods. 1 kendt søn:
Aslak Jonsson (ane 90426), født omkring 1360 og død efter 1443. Han blev (1) gift
med NN 1 Sveinsdatter, født omkring 1350. Han blev (2) gift med fru Gro.
Svein Arnesson
180854
Han var født omkring 1320. I 1353 blev Svein af Aspa stævnet til et møde med lagmanden i
Nidaros, idet der var klaget over, at han m.fl. uden lovlig hjemmel havde taget en ret i storgården Lyng i Verdal. Alt taler for, at han ikke fik rettigheder i Lyng. Efter hans død blev
Aspa opdelt i to, som blev tildelt de to døtre. Af hans børn kendes:
NN 1 Sveinsdatter (ane 90427), født omkring 1350. Hun blev gift med Aslak Jonsson.
NN 2 Sveinsdatter. Hun blev gift med Erling.
Kjetil Nikolasson
190224
Han var født 13xx og døde efter 1375. Den 12/2 1375 købte han jord på Hovland i Ullensvang
sogn af Åmund Torbjørnson. Han var sognepræst i Ullensvang (katolik), men tog det næppe
så højtideligt med cølibaten. Han var således gift med en datter af Viking Ivarson, som i 1369
solgte jord i Øvre Børve til Sigurd Sumarlideson. Han blev gift med
NN Vikingsdatter
190225
Af deres børn kendes:
Herborg Kjetilsdatter. Hun døde barnløs, og der blev afholdt skifte efter hende 26/5
1427.
Viking Kjetilson (ane 95112), født 13xx og død 14xx.
Gunnar Stork
190228
Han var født 13xx og døde 13xx. I et dokument over ejerforholdene på Hovland fra 1579, er
Gunnar Stork nævnt som den første odelsmand på Hovland. Han levede i Håkon VI Magnussons tid, d.v.s omkring 1355-80. af hans børn kendes:
Sigurd Gunnarson Smed (ane 95114), død 14xx. Han blev gift med Gurid Torsteinsdatter.
Viking Torgildson
190466
90
Han var født 13xx og døde 13xx. Han er nævnt på to stavangerdiplomer fra 1368 og 1369. Af
hans børn kendes:
NN Vikingsdatter (ane 95233). Hun blev gift med Finn Torgeirson.
Orm Sigurdson Måge
190472
Man ved intet om ham. 1 kendt barn:
Viking Ormson Måge (ane 95236), født 13xx og død omkring 1436. Han blev gift med
Hallfrida Pålsdatter.
Halldor Arneson Holar, Vinje
190596
Han var født 13xx og døde 13xx. Han er nævnt på et diplom 2/3 1340, hvor sysselmanden
Andreas Arneson m.fl. tager ham i ed på, at Halldor Arneson for 23 "vetrar" siden gav sin
datter jord i Hovland i medgift, da hun giftede sig med Oddmund Hauk. 1 kendt søn:
Jostein Halldorson Holar, Vinje (ane 95298).
19. generation
Torkell Koll
284000
Han var født omkring 1300 og døde omkring 1350. Han var 5/4 1322 med til at skrive et brev
i Stavanger. Trolig søn af Jon Koll. 1 kendt barn:
Torgeir Torkellson Koll (ane 142000), født omkring 1340 og død omkring 1400.
Guttorm Kalvson Torsnes
284432
Han var født omkring 1215. Det antages, at han er den samme som Guttorm fra Jonadal, som
er nævnt i Håkon Håkonsons saga. Han var med i hertug Skules flok på hans sidste færd til
Nidaros i 1240. 2 sønner.
Sigurd Guttormson Torsnes (ane 142216), født omkring 1250. Han blev gift med Sigrid Guttormsdatter Norheim.
Nikolas Guttormson Torsnes, født omkring 1255. Han kendes kun fra et diplom af
10/2 1331.
Guttorm Ivarson Norheim
294434
Han døde inden 1306. Af hans børn kendes:
Sigrid Guttormsdatter Norheim (ane 147217), født omkring 1280. Hun blev gift med
Sigurd Guttormson Torsnes.
91
Ingeborg Guttormsdatter Norheim (ane 294443). Hun blev gift med Peter Jonson
Sandvin.
Peter Jonson Sandvin
294442
Han er nævnt på Sandven 1306-29. I hans segl findes en springende buk. Han er nævnt sidste
gang 1329. Han var trolig søn af Jon Petersen Sandven. Han blev gift med
Ingeborg Guttormsdatter Norheim
294443
Af deres børn kendes:
Margrete Petersdatter Sandvin (ane 147225). Hun blev gift med Erling Torleikson
Berge, Strandebarm.
Brigita Pedersdatter Sandven (ane 147221). Hun blev gift med (1) Arnbjørn Endrideson Norheim, født 13xx, død 13xx. Hun blev gift med (2) Karlshovud Bårdson.
Herborg Pedersdatter Sandven, død omkring 1387. Hun giftede sig med Nikolas
Olavson.
Peter Jonson Sandvin
294450 = 294442
Gift med
Ingeborg Guttormsdatter Norheim
294451 = 294443
(Se samme personer ovenfor: anerne 294442 og 294443).
Aslak Jonsson
361704
Han var født omkring 1290 og døde efter 1321. Trolig Jon Aslakssons far. Han var til stede på
Eid i Nordfjord under en odelssag 1321. 1 kendt søn:
Jon Aslaksson (ane 180852), født omkring 1330 og død omkring 1400.
Arne Gudbrandsson Saud
361708
Han var født omkring 1290 og døde efter 1346. Nævnt 1319-46. I 1319 tvistede han med sin
bror Sigurd om retten til Aspa (i Nordmøre), hvor han boede. Han er nævnt som Arne Saud i
et dokument 1346. 1 kendt søn:
Svein Arnesson (ane 180854), født omkring 1320.
Nikolas Sylfestson
380448
92
Han var født 13xx og døde 13xx. Han solgte 18/4 1334 gården Vidheim til Ingebjørg, enke
efter Kåre Gunnarson, og hendes søn Erland Blesa, da ingen havde bedre ret til jorden. 2
kendte børn:
Kjetil Nikolasson (ane 190224), født 13xx og død efter 1375. Han blev gift med NN
Vikingsdatter.
Sunniva Nikolasdatter. Hun blev gift med Håvard Sigurdson.
Sigurd Ormson Måge
380944
Han var født 13xx. Det må være ham, som 1371 købte 10 mmb i Lofthus af vossingen Eiliv
Brynjulfson og 1380 æblehaven sst. af den samme. (DN. XV, 26 og 30). Eiliv var af den
mægtige Finne-slægt på Voss. 1 kendt søn:
Orm Sigurdson Måge (ane 190472).
20. generation
Jon Koll
568000
Han var født omkring 1275 og døde efter 1322. Han er nævnt som ombudsmand for Basse
Guttormsen i Stavanger 1297. Samme år skrev han selv et brev med hans segl i Stavanger. I
1307 mødte han op i Bergen for to brødre om gården Vavallastad. 1322 var han med og skrev
et brev på Avaldsnes lagting. Trolig søn af Halldor Koll. 1 kendt søn:
Torkell Koll (ane 284000), født omkring 1300 og død omkring 1350.
Kalv
588864
Han var født omkring 1180. Han blev gift med
Inga Vikingsdatter Torsnes
588865
Hun var født omkring 1185. 1 kendt søn:
Guttorm Kalvson Torsnes (ane 294432), født omkring 1215.
Ivar
588868
Han blev gift med
Gyda Guttormsdatter
588869
Af deres børn kendes:
Guttorm Ivarson Norheim (ane 294434), død inden 1306.
93
Jon Petersen Sandven
588884
Han er ikke nævnt nogetsteds som bosat på Sandven, men han må trolig have boet her i slutningen af 1200-tallet. Han døde længe før 1316. Han var trolig far til Peter Sandven (nævnt på
Sandven 1306-29).
Peter Jonson Sandvin (ane 294442). Han blev gift med Ingeborg Guttormsdatter
Norheim.
Guttorm Ivarson Norheim
588886 = 294434
(Se samme person ovenfor: ane 294434).
Guldbrand Bonde
723416
Han var født omkring 1260. Nævnt 1303-19. Han indtog sikkert en stor position. Han er
nævnt i et diplom 1303, hvor hustru Gyrid Andresdatter (svigerinden) i Åkvik (i Halse) sikrer
sig ophold hos kannikerne i Nidaros. Han var da ombudsmand (fuldmægtig) for hende. Han
blev gift med
NN Arnesdatter
723417
Hun var født omkring 1270. Af deres børn kendes:
Arne Gudbrandsson Saud (ane 361708), født omkring 1290 og død efter 1346.
Sigurd Guldbrandsson Stong.
Orm Sigurdson Måge
761888
Han døde inden 1347. 1 kendt søn:
Sigurd Ormson Måge (ane 380944), født 13xx.
21. generation
Halldor Koll
1136000
Han var født omkring 1250 og døde omkring 1300. Han var vidne da Arnbjørn På Heimnes
satte et gavebrev op i 1286. Han var lagmand i Ryfylke og er omtalt i breve 1292 og 1295.
Han var ridder. 1 kendt søn:
Jon Koll (ane 568000), født omkring 1275, død efter 1322.
Viking Torsnes
1177730
94
Han var født omkring 1150. Han er den først kendte på Torsnes - nævnt på et diplom i Rigsarkivet (Kbh). 1 kendt datter:
Inga Vikingsdatter Torsnes (ane 588865), født omkring 1185. Hun blev gift med
Kalv.
Guttorm Ingeson
1177738
1 kendt datter:
Gyda Guttormsdatter (ane 588869). Hun blev gift med Ivar.
Peter Unge på Sandven
1177768
Han er nævnt omkring 1225 på Sandven i Vikøy sogn. Han blev gift med
NN Sigurdsdatter Aga
1177769
Af deres børn kendes:
Jon Petersen Sandven (ane 588884).
Pål Petersen Sandven. Det er uvist, hvor han boede, men han ejede jord på Sandven.
Tore på Skeie bad både ham og broderen Jon om lov til at bygge naust (bådehus)
ved Sandven.
Arne Sørkvesson Båt
1446834
Han var ridder og indtog en fremtrædende position i tidens overklasse. Medunderskriver på
hustru Gjertruds testamentariske gave til Domkringirken i Nidaros 1303. Han blev gift med
Gjertrud Andresdatter
1446835
Hun var født omkring 1250. Nævnt 1319. 1 datter:
NN Arnesdatter (ane 723417), født omkring 1270. Hun blev gift med Guldbrand
Bonde.
Sigurd
1523776
Han var født 12xx og døde inden 1347. 3 kendte børn:
Salamon Måge, død efter 1347. Han døde trolig barnløs.
Orm Sigurdson Måge (ane 761888), død inden 1347.
Aslak Sigurdson Måge, død inden 1347.
95
22. generation
Brynjulf på Aga
2355538
Han var født 11xx og døde 12xx. Han er den først kendte person på Aga i Ullensvang sogn.
Han må have været en stor mand på Aga i sin tid. Af hans børn kendes:
Sigurd Brynjulvson Aga, født omkring 1230, død omkring 1303. Han overtog slægtsgården Aga efter faderen. Han er nævnt maj 1285, hvor han var ridder, rigsråd og
gulatingslagmand. Han deltog da i et rigsrådsmøde i Bjørgvin, hvor dronning Ingeborg gav biskop Narve og hr Bjarne Erlingson fuldmagt til at forhandle med
Sverige og Danmark. 1293 er han tilstede i en sag om Bleie og s.å. dømmer han i
en sag om Bjørge på Voss. Han er sidst nævnt 1302. Hans gravsten lå i Ullensvang kirke. Han brugte et skjold med 3 liljer, et i hvert hjørne.
Svein Brynjulvson Aga, født omkring 1240 og død inden 1325. Han var også ridder.
1317-18 overdrog han gårdene Tveit i Odda, Trå i Jondal, Rud i Øystese og "Kexiskor" i Kinsarvik til Munkeliv kloster. Senere kræver arvingerne Tveit tilbage.
Sunniva Brynjulvsdatter Aga. Hun giftede sig med ridderen Peter Peterson til Spånheim.
Ingeborg Brynjulvsdatter Aga. Hun er kun kendt fra faderens testamente.
Asa Brynjulvsdatter Aga. Hun er kun kendt fra faderens testamente.
NN Sigurdsdatter Aga (ane 1177769). Hun blev gift med Peter Unge på Sandven.
Andres Petterson Plytt
2893670
Han var født omkring 1220 og døde omkring 1280. Nævnt 1262 - ca 1280. Han var baron og
en af Magnus Lagabøters mest ansete og betroede mænd. Han var en stor jordbesidder og
meget rig. Af hans børn kendes:
Gjertrud Andresdatter (ane 1446835), født omkring 1250. Hun blev gift med Arne
Sørkvesson Båt.
Gyrid Andresdatter. Hun blev gift med Endride Arnesson.
Petter Andresson, død omkring 1324. Han var lendmand og meget rig. Ofte nævnt i
kilder 1300-24. Han havde omfattende jordbesiddelser, især i Nordmøre. Han blev
gift med Tora Vilhjalmsdatter.
Udgave: 20. oktober 2010
96