Naboorientering vedr. ombygning af konstabelskolen på
Regionplan 2001 for Roskilde Amt Retningslinier november 2001 Regionplan 2001 for Roskilde Amt Retningslinier Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Roskilde Amt Teknik Forvaltning Køgevej 80 4000 Roskilde Vedtaget 26. juni 2001 af Hovedstadens Udviklingsråd Udgivet af Hovedstadens Udviklingsråd Gl. Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 e-mail [email protected] Trykning Vester Kopi Oplag Kort ISBN 5000 Gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright 87-90269-88-8 Retningslinier Regionplan 2001 for Roskilde Amt Retningslinier Regionplan2001 1 Læsevejledning Regionplan 2001 for Roskilde Amt består af to dele: Retningslinier og Redegørelse. Herudover findes bilagskort i 1:100.000 for hele Hovedstadsregionen. Denne del, Retningslinier, består af fem kapitler der indeholder en række beslægtede emner. Hvert kapitel indledes med mål og strategi for de pågældende emner. For hvert emne er fastlagt en række retningslinier. Retningslinierne er den juridisk bindende del af planen. Det er de enkelte retningslinier som er grundlaget for den videre planlægning og administration. Til retningslinierne er knyttet bemærkninger som forklarer hvordan retningslinierne skal forstås. I afsnittene „Hidtidig planlægning“ gøres der rede for om der er tale om nye retningslinier eller ændringer i forhold til Regionplan 1997. Regionplanforslagets redegørelsesdel beskriver baggrunden for de fastsatte retningslinier. 2 Regionplan2001 Retningslinier Forord Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) overtog den 1. juli 2000 regionplanlægningen fra de fem amtslige enheder: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt, med henblik på at udarbejde en samlet regionplan for hele Hovedstadsregionen. HUR fik overdraget fem politisk vedtagne forslag til Regionplan 2001 til videre behandling. Det blev vurderet, at det ikke inden for en rimelig tid var muligt at sammenfatte planforslagene til ét samlet forslag for Hovedstadsregionen, og det blev derfor besluttet at offentliggøre de fem forslag uden ændringer, sådan som de var vedtaget i enhederne. HUR gennemførte en høring af de fem regionplanforslag i begyndelsen af 2001. I offentlighedsperioden holdt HUR en lang række møder med borgere og kommunalpolitikere. Desuden modtog HUR omkring 500 breve med indsigelser og bemærkninger, som gav anledning til en række justeringer af planen. En omfattende indsigelse fra miljøog energiministeren gav desuden anledning til et længere forhandlingsforløb, som betød, at en række fremsatte indsigelser blev trukket tilbage og derfor ikke fremgår af den endelige plan. Der foreligger nu en vedtaget Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen bestående af 5 delplaner, som på de fleste områder er harmonise- ret. De fem enheders regionplanforslag byggede på et aftalt fælles planlægningsgrundlag, som indeholder en fælles hovedstruktur og fælles lokaliseringsprincipper. Der har desuden været gjort en særlig indsats for at harmonisere retningslinierne for en række temaer, som nødvendigvis må vurderes på tværs af amtsgrænserne - ikke alene inden for Hovedstadsregionen, men i visse tilfælde også i forhold til det øvrige Sjælland. Det gælder f.eks detailhandelsplanlægningen, grundvandsbeskyttelsen, råstofforsyningen samt affalds- og jorddeponeringen. Temaerne vedrørende natur- og miljøforholdene har ikke kunnet koordineres i samme grad, og en tilpasning på disse områder må afvente den næste regionplanrevision. Med Regionplan 2001 har HUR sikret et godt udbud af velbeliggende boliger og erhvervsarealer i hele Hovedstadsregionen. Derved får også de mindre bysamfund rundt omkring i regionen mulighed for lokal udviklng. Regionplanen styrker endvidere Hovedstadsregionen i samarbejdet såvel i forhold til hele Øresundsregionen, som i forhold til det øvrige Sjælland og Danmark. Det samlende princip for byudviklingen i Hovedstadsregionen er en udvikling af den såkaldte Fingerplan, som er bygget op om S-bane- og regionalbanenettet. Regionplan 2001 bygger videre på det princip ved at sikre muligheder for byudvikling i tilknytning til nye stationer i St. Rørbæk ved Frederikssund og mellem Hillerød og Allerød samt omkring Trekroner station ved Ros- kilde Universitet. Disse arealudlæg er vigtige for at kunne tilgodese den stigende efterspørgsel i regionen på arealer til medico-, IT- og kontor- /servicevirksomheder. Med Regionplan 2001 er der endvidere skabt et planlægningsmæssigt grundlag for de aktuelle store trafikinvesteringer i regionen, herunder udvidelserne af Motorringvejen og Køge Bugt Motorvejen etablering af ringbane på S-togsnettet, Metro’en samt baneudlægget mellem København og Ringsted. Det er således min klare opfattelse, at Regionplan 2001 udgør et godt grundlag for regionens videre udvikling og for det videre arbejde med Regionplanrevision 2005. Med venlig hilsen Kristian Ebbensgaard Foto. Michael Daugaard Det glæder mig hermed på Udviklingsrådets vegne at kunne præsentere den endelige udgave af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen. Regionplan2001 3 Indholdsfortegnelse Forord ..................................................................................................3 Gældende regionplanlægning ...........................................................7 Det fælles grundlag for regionplanlægningen i hovedstadsområdet ........................................................................10 Del 1 Byudvikling og lokalisering Byudvikling og lokalisering: ...........................................................15 Byudvikling generelt ..........................................................................16 Boligbyggeri .......................................................................................18 Erhvervsbyggeri .................................................................................24 Detailhandel .......................................................................................28 Større offentlige institutioner og anlæg .............................................32 Del 2 Trafik Trafik: ................................................................................................37 Kollektiv trafik ...................................................................................38 Vejtrafik .............................................................................................40 Trafikstier ...........................................................................................44 Trafikhavne ........................................................................................46 Del 3 Det åbne land Natur:.................................................................................................51 Plante- og dyreliv ...............................................................................52 Lavbundsarealer .................................................................................56 Geologi ...............................................................................................58 Kulturhistorie .....................................................................................60 Værdifulde landskaber .......................................................................64 Naturforvaltning .................................................................................68 Kystområder: ....................................................................................73 Kystområder .......................................................................................74 Vandområder: ..................................................................................79 Vandområder ......................................................................................80 Badevand, klapning, dambrug og havbrug .........................................86 Spildevand ..........................................................................................90 4 Regionplan2001 Retningslinier Jordbrug og råstoffer: .....................................................................97 Landbrug.............................................................................................98 Skovbrug ...........................................................................................102 Råstoffer ...........................................................................................104 Vandindvinding: .............................................................................107 Ressourcens anvendelse ...................................................................108 Grundvandsbeskyttelse .....................................................................114 Tekniske anlæg: ..............................................................................119 Transportkorridorer ..........................................................................120 Regionale ledningsanlæg og radiokæder .........................................122 Vindmøller........................................................................................124 Del 4 Turisme og friluftsliv Turisme og friluftsliv: ....................................................................131 Interesseområder ..............................................................................132 Rekreative stier .................................................................................136 Overnatningsanlæg ...........................................................................140 Besøgscentre, natur- og miljøskoler .................................................148 Større friluftsanlæg ...........................................................................150 Støjende friluftsanlæg og aktiviteter ................................................156 Del 5 Miljøbeskyttelse i øvrigt Miljøbeskyttelse i øvrigt: ...............................................................161 Affald ................................................................................................162 Affald og jord ...................................................................................164 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav .................................166 Forebyggelse af støjgener ................................................................170 Skemaer og tabeller ........................................................................175 Regionplan2001 5 6 Regionplan2001 Retningslinier Gældende regionplanlægning Forslag til Regionplan 2001. Roskilde Amt 2000. Regionplan 1997. Roskilde Amt 1997. Forslag til Regionplantillæg nr. 1 til Regionplan 1993, Erhvervsområde ved Sun Chemical/KVK. Roskilde Amt 1995. Regionplantillæg nr. 1 til Regionplan 1997 med VVM redegørelse, Slammineraliseringsanlæg i Greve Kommune. Roskilde Amt 1999. Regionplantillæg nr. 2 til Regionplan 1997, Lavbundsarealer der er potentielt egnede som vådområder. Roskilde Amt 1999. Forslag til Regionplantillæg nr. 3 til Regionplan 1997 med VVM redegørelse, Omfartsvej ved Strøby Egede. Roskilde Amt 1999. Regionplantillæg nr. 4 til Regionplan 1997 med VVM-redegørelse, Slammineraliseringsanlæg i Gundsø Kommune. Roskilde Amt 2000. Regionplantillæg nr. 5 til Regionplan 1997, Detailhandel. Roskilde Amt 2000. Regionplantillæg nr. 6 til Regionplan 1997 med VVM-redegørelse, Udvidelse af energiproduktionen på Junckers Industrier A/S. Roskilde Amt 2000. Regionplan2001 7 8 Det fælles grundlag Retningslinier Det fælles grundlag Regionplan2001 9 Det fælles grundlag for regionplanlægning i hovedstadsområdet Hovedstadsområdet er i dag Danmarks eneste storbyområde af international klasse. Det er afgørende at denne position videreudvikles. Området har i disse år fået en række nye muligheder som kan udnyttes til at styrke positionen: Samarbejdet med Malmö og Skåne om en fremtidig Øresundsregion, Øresundsbroen, udbygning af Københavns lufthavn og den trafikale infrastruktur som skaber et knudepunkt med alle trafikarter af international klasse. Adgangen til landene øst og syd for Østersøen åbner for samarbejde af økonomisk og miljømæssig betydning som det er politisk vigtigt at udbygge. Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende byområde med 1/3 af landets befolkning. Området står over for store udviklingsopgaver, bl.a. i lyset af den faste forbindelse over Øresund. Udviklingen vil også stille store krav til planlægningen som skal medvirke til at storbyområdet fortsat kan fungere på et sammenhængende og bæredygtigt grundlag. Fingerbystrukturen er grundlaget for byudviklingen i hele hovedstadsområdet. Fingerbystrukturen fastlægger principperne for opdeling af hovedstadsområdet i by og land samt principperne for en integreret lokaliserings- og trafikplanlægning. Fingerbystrukturen omfatter det samlede „Fingerbyområde“ som strækker sig fra det centrale København til de fem købstæder: Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge. Fingerbyområdet rummer ca. 85% af hovedstadsområdets befolkning. De kvaliteter og det helhedssyn på hovedstadsområdets udvikling som kendetegner fingerbystrukturen, udgør det fælles overordnede planlægningsgrundlag for de fem regionplanenheder. Den helt specielle form som hovedstadsregionens fysiske udvikling har fået, er resultatet af 50 års kontinuerlig planlægning. „Fingerplanen“ blev introduceret i 1948 og har siden haft afgørende indflydelse på storbyens vækst. Boligområderne skulle samles i „byfingrene“ forbundet med de centrale erhvervsområder af radiale baner og veje. Det stærkt stigende arealforbrug i efterkrigstiden resulterede i en forlængelse og fortykkelse af fingrene, og udflytning af arbejdspladser fra de centrale byområder til byfingrene medførte et behov for styrkede trafikale forbindelser på tværs af fingrene. „Principskitsen“ fra 1961 og „Regionplan 1973“ var mellemstadier på vej til Hovedstadsrådets „Regionplan 10 Det fælles grundlag 1989“ som i forbindelse med Hovedstadsrådets nedlæggelse i 1989 med et landsplandirektiv blev tillagt retsvirkning som regionplan i de fem enheder i hovedstadsområdet, det vil sige Københavns, Roskilde og Frederiksborg amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner. I hovedstadsområdet gennemføres regionplanlægningen i et samarbejde mellem de fem amtskommunale enheder. En koordinering har fundet sted i forbindelse med udarbejdelsen af 1993-planerne, og samarbejdet blev videreført ved regionplanrevisionerne i 1997. I forbindelse med regionplanrevisionen i 2001 sker der en yderligere udvidelse af det fælles regionplangrundlag for hovedstadsområdet, herunder en koordinering af tidsplanerne for gennemførelsen. Baggrunden for udarbejdelsen af Regionplan 1993 og 1997 i hver af de fem enheder var en fælles hovedstruktur og fælles overordnede lokaliseringsprincipper suppleret med specifikke principper for de enkelte enheder, afhængigt af deres beliggenhed i det samlede hovedstadsområde samt af den enkelte regionplanmyndigheds målsætning. Det fælles planlægningsgrundlag som videreføres og suppleres ved revisionerne i 2001 er følgende: • Der forudsættes en kontinuitet i planlægningen i forhold til Hovedstadsrådets Regionplan 1989 og de fem enheders 1993- og 1997-planer, og det forudsættes at der alene fremlægges regionplanforslag som fastholder eller udvikler den fælles hovedstruktur og de dertil knyttede principper. • Den fremtidige byudvikling skal knyttes til den eksisterende/under anlæg værende infrastruktur for at få størst muligt udbytte af foretagne investeringer. • Arbejdspladser inden for kontor- og serviceerhverv bør koncentreres på stationsnære arealer med højfrekvent banebetjening. Tæt boligbebyggelse bør ligeledes placeres stationsnært. • Enhedernes regionplaner skal støtte det overordnede trafikpolitiske mål om at styrke den kollektive trafik i hovedstadsområdet for at fastholde og om muligt udvide den kollektive trafiks andel af den totale persontrafik. • Det skal desuden sikres at de nye muligheder som kommer til udtryk ved at hovedstadsområdet tillægges øget betydning nationalt og internationalt, udnyttes positivt. Retningslinier I lyset af beslutningen om den faste Øresundsforbindelse bør det regionale samarbejde på tværs af Øresund om fysisk planlægning og miljøbeskyttelse styrkes. Integrationen i Øresundsregionen bør fremmes ved etableringen af en højklasset kollektiv trafikbetjening, et fælles takstsystem og direkte forbindelser uden skift fra Skåne til hovedstadsområdets overordnede kollektive trafiksystem. Endvidere bør lokaliseringen af byudviklingen understøtte det kollektive trafiksystem. Det drejer sig om i alt fem temaer: • • • • • Detailhandelsstruktur Vandforsyning og grundvandsbeskyttelse Råstofforsyning og -indvinding Affaldsbehandling og -deponering Jorddeponering. Det overordnede banesystem på Sjælland planlægges udbygget på strækningen København H - Ringsted. En sådan udbygning vil reducere rejsetiderne både mod vest via Storebæltsforbindelsen og mod syd til Tyskland. Med baggrund i den forventede udbygning bør der ske en koordinering med regionplanlægningen i Vestsjællands og Storstrøms amter med henblik på at fremme et langsigtet bæredygtigt transport- og byudviklingsmønster. Regionplanerne i de fem enheder vil blive baseret på de fælles aftalte lokaliseringsprincipper der prioriterer stationsnærhed. Ved udlæg af nye områder til byformål skal afgrænsningen mod det åbne land fastlægges under særlig respekt for de bevaringshensyn som knytter sig til disse „ikke-bymæssige“ områder som en fælles naturressource for alle borgere i hovedstadsområdet. Heri indgår som et væsentligt led de regionale friluftsområder. Med regionplanerne i 2001 er det ønsket at videreføre det samarbejde på tværs af administrative grænser mellem de fem enheder som har været lagt til grund for 1993og 1997-planerne. Samarbejdet omfatter - foruden arbejdet med fælles overordnede lokaliseringsprincipper - bl.a. en koordinering af planernes retningslinier for tekniske anlæg, for kvalitetskravene til områdets søer og vandløb samt for vandindvinding og grundvandsbeskyttelse. Samarbejdet om fælles retningslinier for vandindvinding og grundvandsbeskyttelse har udgangspunkt i Vandplan Sjælland. Som forberedelse til regionplanrevision 2001 har de fem enheder udarbejdet regionplanberetning om det fælles plangrundlag samt en række plantemaer hvor der har vist sig behov for at fastlægge fælles regionplanmæssige retningslinier på tværs af administrative grænser. Regionplan2001 11 12 Byudvikling og lokalisering Retningslinier Del 1 Byudvikling og lokalisering Byudvikling generelt Boligbyggeri Erhvervsbyggeri Detailhandel Større offentlige institutioner og anlæg Regionplan2001 13 14 Byudvikling og lokalisering Retningslinier Mål og strategi Byudvikling og lokalisering Kapitel 1.1 handler om hvordan byerne og landdistrikterne i amtet skal udvikle sig i fremtiden. Hvor skal de nye boliger og arbejdspladser placeres? Hvordan skal butikscentrene udvikle sig? Og hvor skal nye offentlige undervisnings- og kulturinstitutioner placeres? Dette gøres bl.a. • ved at prioritere bolig- og erhvervsbyggeriet højt der hvor det er muligt også på langt sigt at opretholde en tidssvarende serviceforsyning og kollektiv trafikbetjening, og Det er amtsrådets mål, • at Regionplan 2001 skal sikre en harmonisk udvikling af Roskilde Amt, sådan at amtet fortsat vil være et godt sted at bo og at arbejde, uanset om man bor i en by, i en landsby eller i et landdistrikt • at der skabes mulighed for at udvikle levedygtige landdistrikter med adgang til gode beskæftigelsesmuligheder og varierede service-, kultur- og fritidstilbud • at de funktioner og kvaliteter der kendetegner henholdsvis byer og landdistrikter, udvikles i overensstemmelse med den eksisterende hovedstruktur i amtet • ved at hindre at det enkelte butikscenter vokser på bekostning af andre. Amtets landdistrikter og landsbyer skal dog sikres mulighed for en tilpasning til de fremtidige behov. Men udviklingen skal afstemmes med de lokale forhold, sådan at store funktioner og større udbygning undgås i de mindste byer. Det er videre amtsrådets mål, • at værdifulde landskaber, naturområder og ubebyggede kystområder skånes for yderligere bebyggelse, og • at det i videst muligt omfang tilstræbes at forebygge miljømæssige gener. • at der er byggemuligheder nok til at imødekomme det fremtidige byggebehov til arbejdspladser og boliger, • at der opretholdes en alsidig detailhandelsforsyning i amtet, og • at en bolignær forsyning med dagligvarer opretholdes hvor det er muligt. Regionplan2001 15 1.1 Byudvikling generelt Byudvikling kan foregå som byfornyelse, byforbedring eller ved at inddrage ubebyggede arealer til byformål (byvækst). Med retningslinierne for byudvikling generelt fastlægges en strategi for den fremtidige byudvikling. Retningslinier 1.1.1 Den fortsatte byudvikling skal bidrage til at styrke den regionale hovedstruktur og afpasses i forhold til det forventede behov. 1.1.2 Fremtidig byudvikling skal lokaliseres i eller i direkte tilknytning til eksisterende by. Det er et hovedprincip at byudvikling sker i byzone og at erhvervsområder henføres hertil. 1.1.3 Byfornyelse og forbedring af eksisterende byområder skal prioriteres højt i forbindelse med byudvikling. 1.1.4 Byfunktioner af regional betydning skal lokaliseres i et af de regionale centre i Greve, Køge eller Roskilde Kommuner. 1.1.5 Nye større rejsemål iøvrigt skal lokaliseres stationsnært i Roskilde, Greve, Solrød og Køge Kommuner. 1.1.6 Byudviklingen i Bramsnæs, Gundsø, Hvalsø, Lejre, Ramsø, Skovbo og Vallø Kommuner skal primært knyttes til kommunecentrene. 1.1.7 I de øvrige bysamfund kan der finde en lokalt betinget byudvikling sted indenfor bysamfundenes allerede fastlagte rammer, jf. dog retningslinie 1.1.16. 1.1.8 Byudviklingen bør ske hvor der er de færreste sårbare beskyttelsesinteresser og i øvrigt indpasses landskabeligt. 1.1.9 Byudviklingen inden for kystnærhedszonen skal ske således at de ubebyggede kystlandskaber friholdes, med mindre der er tale om funktioner med en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for en kyst- 16 Byudvikling og lokalisering nær placering, og der ikke kan findes alternative placeringsmuligheder udenfor kystnærhedszonen (jf. retningslinier for Kystområder kap. 3.2). Bemærkninger Den regionale hovedstruktur omfatter: Bymønstret, centerstrukturen, trafikstrukturen og den grønne struktur. Bymønstret består af de større og mindre bysamfund i amtet. Centerstrukturen består af de regionale centre, kommunecentre samt lokalcentre. Trafikstrukturen består dels af de overordnede kollektive trafikforbindelser med forskellige terminaltyper, og dels af motorveje og amtsveje. De samlede beskyttelsesinteresser m.h.t. natur og landskab samt turisme og friluftsliv i det åbne land udgør den grønne struktur. Byfunktioner af regional betydning defineres som arbejdspladser, detailhandelsbutikker og anden service som betjener hele eller store dele af amtet. Med denne byudviklingsstrategi sikres den bedst mulige udnyttelse af de allerede eksisterende trafik- og forsyningsanlæg, samt at der kun inddrages jord til byformål hvor dette kan ske uden at tilsidesætte væsentlige naturbeskyttelsesinteresser. Naturbeskyttelsesinteresserne er behandlet i kap. 3.1. Hidtidig planlægning Retningslinierne er uændrede i forhold til Regionplan 1997. Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve Ramsø Solrød Køge Bugt Skovbo Køge Vallø 1:300.000 Strategi Regionalt center Kommunecenter Station i "fingerbyområdet" Regionplan2001 17 1.1 Boligbyggeri Retningslinierne for boligbyggeri omfatter alle former for boligbyggeri, såsom etageboliger, tæt-lav byggeri, enfamiliehuse, ungdomsboliger, ældreboliger samt jordbrugsparceller mv. Byggeriet kan finde sted på ubebyggede arealer eller som fortætning i eksisterende byområder. Retningslinier 1.1.10 Boligbyggeriet på ubebyggede arealer skal i perioden 2001-2013 finde sted indenfor de pr. 1. januar 2001 gældende kommuneplaners rammer. Dog udtages følgende arealer i Roskilde Kommune af byområdeafgrænsningen: 1. Landzonearealer i Svogerslev og Margrethehåb på i alt 29,3 ha, 2. Byzonearealer i Svogerslev og Margrethehåb på i alt 12,9 ha, 3. Hyrdehøjskoven og et areal øst for RUC. Områderne fremgår af kortbilag i regionplanens redegørelsesdel. Endvidere udtages en del af kommuneplanrammeområde 222 i alt ca. 10 ha byzoneområde, i Ramsø kommune af byområdeafgrænsningen. Området ønskes af Ramsø Kommune tilbageført til landzone. 1.1.11 Der udpeges herudover nye arealer til boligformål i Bramsnæs, Hvalsø, Ramsø og Vallø kommuner. Det er, jf. kortbilag: • områderne A på 10 + 10 ha til boligformål ved Ammershøj i den sydlige del af kr. Hyllinge, Bramsnæs Kommune, • område D på 11 ha i Hvalsø Kommune, område G på 6,5 ha til boligformål ved Ramsømaglevej i Gadstrup, Ramsø Kommune, under forudsætning af, at arealet ikke er belastet af et støjniveau over 55 dB, • område H på 8 ha til boligformål ved Skousbo i Viby, Ramsø Kommune, • område I på 10 ha til boligformål ved Ottegården i Viby, Ramsø Kommune, • område K på 6 ha i Strøby Egede, Vallø Kommune, under forudsætning af at Solgårdsparken gennem lokalplanlægning friholdes for bebyggelse, samt • område L på 3 ha til ældreboliger, mv. i Hårlev i Vallø Kommune. 18 Byudvikling og lokalisering • Endvidere udlægges 8 ha i Gevninge, Lejre Kommune til boligformål under hensyntagen til de landskabelige værdier. I den første del af planperioden vil den igangværende byudvikling i 1. etape af Trekroner have høj prioritet. 2. etape af Trekroner kan først gennemføres i anden del af planperioden. Områdeafgrænsningen fremgår af vedlagte kortbilag Et kommune- og lokalplanlagt areal på 17 ha øst for Borup i Skovbo Kommune kan inddrages til boliger. Miljø- og energiministeriet har med landsplandirektiv af 14. juni 2001 muliggjort overførsel af visse mindre arealer i sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone. I Roskilde Amt drejer det sig om: • Et område i Strøby Egede i Vallø Kommune • Del af sommerhusområde i Bramsnæs Kommune i Ejby’s vestlige del. • Sommerhusområdet Mosevangen syd for Viby Områderne er beskrevet nærmere og medtaget i kortbilag i regionplanens redegørelsesdel. 1.1.12 Kommuneplanerne skal indeholde en tidsfølgeangivelse hvor stationsnære arealer og arealer beliggende i kommunecentre prioriteres højest. Øvrige arealer med god kollektiv trafikbetjening prioriteres herefter. 1.1.13 Ved revision af kommuneplanerne skal uudnyttede arealer til boligfomål med dårlig kollektiv trafikbetjening vurderes nærmere med henblik på at anvende disse arealer til andre formål. 1.1.14 Allerede udbyggede boligområder bør endvidere vurderes med henblik på en forbedring af grundlaget for fortsat serviceforsyning af disse. Områder som også i fremtiden kan påregne god kollektiv trafikbetjening og serviceforsyning, skal prioriteres højest. 1.1.15 Boligbyggeri i de mindste byer og i landsbyer skal fortrinsvis ske indenfor de pågældende byers afgrænsning eller ved mindre justeringer heraf og under størst mulig hensyntagen til kulturhistoriske og andre naturbeskyttelsesinteresser. Retningslinier 2 Isefjord Gundsø Roskilde Fjord A S Bramsnæs Q 15 16 E Hvalsø D 13 Roskilde 14 Lejre 9 30 G 11 29 28 31 27 Greve H T Ramsø I 19 20 Solrød 21 5 4 24 22 Køge Bugt 26 23 Skovbo 6 Køge 25 7 8 R 18 K Vallø L 17 1:300.000 Boligbyggeri Område med ubebygget boligareal over 3 ha Nyt areal til boligformål Regionplan2001 19 1.1 Boligbyggeri 1.1.17 Der kan som udgangspunkt ikke ske udstykning af nedlagte landbrugsejendomme i flere parceller. 1.1.18 For landsbyer i landzone skal zonestatus opretholdes. 1.1.19 I landsbyer i landzone kan egentlig byudvikling ikke finde sted. Begrænset nybyggeri, herunder udstykning af enkelte jordbrugsparceller eller opdeling af overflødiggjorte landbrugsbygninger i flere boliger, kan tillades, såfremt lokale behov taler herfor, og dette ikke strider væsentligt mod de kulturhistoriske og landskabelig interesser. Landsbyernes afgrænsning mod det åbne land bør fastholdes. Der kan dog ske udstykning af jordbrugsparceller som afrunding af landsbyerne. Væsentlige ændringer i blandt andet bebyggelsesmæssige forhold bør kun gennemføres ved udarbejdelse af landzonelokalplaner. 1.1.20 For landsbyer i byzone skal den eksisterende byzones afgrænsning mod det åbne land generelt fastholdes. Bemærkninger Der er kun behov for få nye boligområder frem til år 2013. Derfor prioriteres byfornyelse, fortætning og byforbedring frem for udlæg af nye boligområder. Dette har til hensigt at sikre grundlaget for serviceforsyningen og den kollektive trafikbetjening i allerede eksisterende byområder, samtidig med at der tages hensyn til, at det åbne land er en knap ressource. Fortætning i byområder bør altid finde sted i respekt for de kulturhistoriske interesser. Byzoneområdets endelige afgrænsning ved Trekroner i Roskilde Kommune mod nord og øst eventuelt justeres i en efterfølgende regionplan på baggrund af en detaljeret planlægning af det område, der er udlagt i regionplanen sammen med et areal på 13 ha nord for det eksisterende byzoneområde. I henhold til planloven skal kommunerne ved kommende kommuneplanrevisioner gennemgå vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer med henblik på at ophæve uaktuelle reservationer. Udstykning af jordbrugsparceller bør kun ske i tilknytning til landsbyer i tyndere befolkede områder i land- 20 Byudvikling og lokalisering distrikterne, hvor arealkonkurrencen er begrænset. I øvrige områder, herunder områder, hvor der er relativt lidt åbent land, dvs. i størstedelen af hovedstadsområdet, i oplandet til landsdelscentre og til større egnscentre, bør der ikke udlægges jordbrugsparceller. Ved jordbrugsparceller forstås arealer til boligformål, kombineret med hobbypræget dyrkning og husdyrhold. Jordbrugsparceller er større end almindelige parcelhusgrunde. Jordbrugsparceller er mellem 0,5 og 1 ha store. Af hensyn til beskyttelse af såvel god produktionsjord som vigtige naturområder bør jordbrugsparceller ikke udlægges på arealer med sådanne interesser. Forudsætningen for udlæg af arealer til jordbrugsparceller er iht. landbrugsloven, at den eventuelle landbrugspligt på arealerne ophæves og at der udarbejdes lokalplan for placeringen. Der gælder følgende lovmæssigheder vedr. etablering af jordbrugsparceller: Cirkulære om landbrugsloven § 5 Stk. 3. Ophævelse af landbrugspligt på jordbrugsparceller, der agtes anvendt til opførelse af beboelsesbygninger kombineret med hobbyprægede, jordbrugsmæssige formål, kan normalt godkendes, jf. cirkulære nr. 28 af 22. februar 2000 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen m.v., hvis • det samlede arealforbrug ikke overstiger 1 ha pr. bolig, • jordbrugsparcellerne placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer eller anden tilsvarende bebyggelse i tyndt befolkede områder, og • der gennemføres en lokalplan, der udlægger arealet til det pågældende formål. Cirkulære om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen m.v. § 2 Stk. 6. Er der tale om arealer i tyndt befolkede områder, der udlægges til etablering af jordbrugsparceller, som agtes anvendt til opførelse af beboelsesbygninger kombineret med hobbyprægede, jordbrugsmæssige formål, skal det tilstræbes, at det samlede arealforbrug ikke overstiger 1 ha pr. bolig, og at jordbrugsparcellerne placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer eller anden tilsvarende bebyggelse, jf. også cirkulærets §§ 1 og 5, stk. 3, i cirkulære nr. 26 af 22. februar 2000 om landbrugsloven. Retningslinier Miljø- og Energiministeriet har igangsat udarbejdelse af et landsplandirektiv vedr. overførsel af visse sommerhusområder i kystzone til helårsbeboelse. Roskilde Amt har bedt ministeriet indarbejde tre sommerhusområder i hhv. Vallø og Bramsnæs Kommuner i landsplandirektivet. Landsplandirektivet ventes færdiggjort i løbet af 2000. En mere detaljeret beskrivelse af de nye boligområder findes i regionplanens redegørelsesdel. Hidtidig planlægning I forlængelse af arealudlæggene i Regionplan 1997 har Roskilde Kommune udarbejdet en redegørelse for kommunens arealbehov og udbygningsstrategi. Områdenumre jf. kort (enkelte arealer, der er bebygget siden Regionplan 1997 er udtaget af listen og kortet): Retningslinien for jordbrugsparceller er flyttet fra afsnittet om kulturhistorie og omformuleret. Retningslinie 1.1.17 om udstykning af landbrugsejendomme er ny. Retningslinie 1.1.11 er ændret som anført nedenfor. A. Der udlægges 10 + 10 ha til boligformål ved Ammershøj syd for Kr. Hyllinge i Bramsnæs Kommune. Området skal disponeres således, at beskyttelsesområdet for Kr. Hyllinge Kirke i videst muligt omfang tilgodeses, jf. retningslinie 3.1.33. D. Der udlægges 11 ha til boligformål ved Bentsensvej i Kr. Hvalsø i Hvalsø Kommune. E. Der udlægges 8 ha. til boligformål vest for Gevninge i Lejre Kommune, under hensyntagen til de landskabelige værdier. G. Der udlægges 6,5 ha til boligformål ved Ramsømaglevej i Gadstrup i Ramsø Kommune, under forudsætning af, at arealet ikke er belastet med et støjniveau over 55dB. H. Der udlægges 8 ha til boligformål ved Skousbo i Viby i Ramsø Kommune. I. Der udlægges 10 ha til boligformål ved Ottegården i Viby i Ramsø Kommune. K. Der udlægges et areal på 6 ha til boligformål ved Amerikanergården i Strøby Egede i Vallø Kommune. Det forudsættes at “Solgårdsparken” i Strøby Egede gennem lokalplanlægning friholdes for bebyggelse. L. Der udlægges et areal på 3 ha til ældreboliger, institutioner mv. øst for Hårlev i Vallø Kommune. Området skal disponeres således, at beskyttelsesområdet for Hårlev Kirke i videst muligt omfang tilgodeses, jf. retningslinie 3.1.33. Q. Et område på 92 ha i Trekroner øst og nord for RUC i Roskilde Kommune kan ibrugtages til boligformål. Regionplan2001 21 1.1 Boligbyggeri Eksisterende områder fra Regionplan 1997 Nye arealer i Regionplan 2001 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 A D E G H I K L Q R S T 22 Jyllinge Nordmark Ll. Skensved Køge N Lellinge Køge S Herfølge Lejre/Allerslev Osted Roskilde V Svogerslev Roskilde Ø Himmelev Hårlev Strøby Egede Havdrup V Havdrup Ø Jersie Karlstrup Borup S Borup Ø Bjæverskov Ø Ejby Tune Hundige Hundige C Karlslunde Greve Borup Ø Byudvikling og lokalisering Ammershøj, Kirke Hyllinge Hvalsø Gevninge Ramsømaglevej, Gadstrup Skousbo, Viby Ottegården, Viby Amerikanergården, Strøby Egede Hårlev Trekroner Sommerhusområde, Strøby Egede Sommerhusområde, Ejby Sommerhusområde, Mosevangen, Viby Retningslinier Regionplan2001 23 1.1 Erhvervsbyggeri Erhvervsbyggeri omfatter byggeri til industri, blandet erhverv, kontor, hotel, kursuscenter og service. Byggeriet kan finde sted på ubebyggede arealer, som byforbedring eller som byfornyelse. Erhvervsbyggeri i øvrigt: Retningslinier 1.1.21 Erhvervsbyggeriet på ubebyggede arealer skal i perioden 2001-2013 finde sted inden for de pr. 1. januar 2001 gældende kommuneplaners rammer. 1.1.25 Ved den fortsatte kommuneplanlægning skal mulighederne omkring stationerne vurderes nærmere med henblik på en bedre udnyttelse af de stationsnære arealer. 1.1.22 Der udpeges nye erhvervsarealer i Gevninge i Lejre Kommune, Gundsømagle Kommune, i Køge og Kr. Saaby i Hvalsø Kommune, jf. kortbilag A, D, H, og I. I Bjæverskov i Skovbo Kommune udpeges 2,5 ha til udvidelse af centerområdet i detailhandelsretningslinierne. Der udpeges endvidere et 2 ha stort areal til udvidelse af det eksisterende erhvervsområde syd for motorvejen i Bjæverskov, Skovbo Kommune på betingelse, at arealudlægget respekterer en afstand på minimum 50 m til den præcist fastlagte arealreservation til ny bane, samt at den nærmere kommune og lokalplanlægning udformes med størst mulig hensyn til eventuelle fremtidige støj- og vibrationsgener. 1.1.23 Der kan i den fortsatte kommuneplanlægning i de eksisterende trafikknudepunkter i Roskilde, Hundige, Greve, Solrød og Køge overføres arealer fra øvrige byformål til kontorformål. Disse arealer må højst være beliggende 1000 m fra stationerne og således at hovedparten af byggeriet kommer til at finde sted inden for en afstand af 500 m fra stationerne. Nye byggemuligheder kan ligeledes etableres ved Ølby såfremt en højklasset tværforbindelse skaber grundlag herfor. 1.1.24 Kommuneplanerne skal indeholde en tidsfølgeangivelse der prioriterer erhvervsarealerne efter følgende kriterier: Kontorbyggeri: Lokalplanlagte arealer til kontorformål som er stationsnære i forhold til stationerne i Roskilde Kommune og stationerne på Køge Bugt Banen, har højeste prioritet. Det samme gælder nye arealer der ligger inden for 500 m fra et trafikknudepunkt, jf. retningslinie 1.1.22 og 1.1.23. Erhvervsbyggeri i øvrigt skal prioriteres højest i kommunecentrene, eller hvor der er mulighed for god kollektiv trafikbetjening. 1.1.26 Ikke-stationsnære arealer planlagt til kontorformål skal ved den videre kommuneplanlægning søges overført til f.eks. industri- og lagerformål. 1.1.27 Etablering af virksomheder uden for arealer til erhvervsformål kan under visse betingelser finde sted i overflødiggjorte landbrugsbygninger. 1.1.28 To arealer, nordlige del af Hedeland, Roskilde Kommune (34), og Ventrupgård Nord, Greve Kommune (35), fastholdes som arealer reserveret til fremtidige formål. Anvendelsen af den nordlige del af Hedeland forudsætter at råstofindvindingen er afsluttet i overensstemmelse med regionplanretningslinierne for råstofindvinding. Såfremt der på et senere tidspunkt opstår behov for at inddrage ikke-stationsnære arealer til erhvervsformål, kan Ventrupgård Nord og nordlige del af Hedeland indarbejdes i regionplanen. Bemærkninger Den kollektive trafikstruktur fremgår af kap. 2.1. I henhold til planloven skal kommunerne ved kommende kommuneplanrevisioner gennemgå vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer med henblik på at ophæve uaktuelle reservationer. Det er i henhold til planloven tilladt at anvende eksisterende overflødiggjorte landbrugsejendomme til håndværks- og industriformål på betingelse af at der ikke omeller tilbygges i væsentligt omfang og at bygningerne ikke er opført indenfor de sidste 5 år. I forbindelse med regionplanrevisionen har staten udmeldt at de overordnede principper om lokalisering af formål med høj persontrafikintensitet på stationsnære 24 Byudvikling og lokalisering Retningslinier D Isefjord Gundsø Roskilde Fjord 1 Bramsnæs 8 27 25 H 19 A 9 28 26 Roskilde 34 24 Lejre Hvalsø 10 Greve 7 6 5 4 22 20 35 2 3 Ramsø 32 Solrød 33 23 30 29 Skovbo E 11 12 16 14 15 I Køge 17 Køge Bugt 31 F Vallø 18 1:300.000 Erhvervsbyggeri Område med ubebygget erhvervsareal over 3 ha Nyt areal til erhvervsformål Regionplan2001 25 1.1 Erhvervsbyggeri arealer med højfrekvent bane og tværbus betjening (trafikknudepunkterne) fastholdes. Ved placering af øvrige arbejdspladser skal de stationsnære arealer have højeste prioritet. Der er i Roskilde Amt en række ældre erhvervsområder. Flere af disse områders bygningsmasse og infrastruktur er blevet utidssvarende og trænger til fornyelse. Således er visse af områderne delvist fraflyttede, og de tilbageværende erhvervstyper og kombinationen af disse afholder nye virksomheder fra at lokalisere sig i de pågældende områder. Roskilde Amt vil i den kommende planperiode igangsætte undersøgelser af mulighederne for at forny disse erhvervsområder. Hvis det viser sig at nogle af de ældre erhvervsområder kan tilføres ny attraktionsværdi, kan behovet for nyudlæg reduceres. Retningslinier for lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav findes i kap. 5.1. Investeringssikkerhed i form af sikkerhed for at de udlagte erhvervsarealer bliver færdigudbygget indenfor en overskuelig fremtid, samt at der ikke bliver placeret uønskede aktiviteter i tilknytning til arealerne, er af stor betydning for virksomhedernes valg af lokalisering. Gennem tids- og rækkefølgebestemmelser i kommuneplanlægningen kan det sikres at det er de bedst egnede arealer der tages i brug først. Der kan ske en opfyldning af nordhavnsbassinet i Køge Havn. Den efterfølgende arealanvendelse kan kun ske efter fornyet kommuneplanlægning. Hidtidig planlægning I forlængelse af arealudlæggene i Regionplan 1997 har Roskilde Kommune udarbejdet en redegørelse for kommunens arealbehov og udbygningsstrategi. Arealmæssigt er der tale om følgende ændringer i forhold til Regionplan 1997: A: Omfatter ca. 3 ha som udvidelse af Skullebjerg erhvervsområde ved Gevninge i Lejre Kommune. D: Omfatter en ca. 2,5 ha udvidelse af erhvervsområdet Håndværkervænget i Gundsømagle i Gundsø Kommune. E: Omfatter en 2 ha udvidelse af et eksisterende erhvervsområde i Bjæverskov i Skovbo Kommune. 26 Byudvikling og lokalisering F: Omfatter en udvidelse af et areal på 2,5 ha til offentlige formål og centerformål i Bjæverskov i Skovbo Kommune. Grænsen mellem centerområdet og området til offentlige formål fastlægges gennem detailhandelsplanlægningen. H: Omfatter en ændret arealafgrænsning af erhvervsarealet ved Kr. Saaby i Hvalsø Kommune. Det samlede areal ændres ikke. Området skal disponeres således, at beskyttelsesområdet for Kr.Saaby Kirke i videst muligt omfang tilgodeses, jf. retningslinie 3.1.33. I: Omfatter et areal på 4,5 ha på Køge Havn (Nordhavnsbassinet), der er under opfyldning. Arealet kan overføres til byzone/erhvervsformål ved lokalplanlægning. En mere detaljeret beskrivelse af de nye erhvervsområder findes i regionplanens redegørelsesdel. Områdenumre jf. kort (enkelte arealer, der er bebygget siden Regionplan 1997 er udtaget af listen og kortet): Retningslinier Eksisterende områder fra Regionplan 1997 1. Vintappergården 2. Ventrupgård S. 3. Kildebrønde Industri 4. Langagergård 5. Karlslunde S. 6. Karlslunde N. 7. Greve Main 8. Risø Erhverv 9. Kr. Saaby 10. Åsvejen 11. Ll. Skensved 12. Sandvadsgård 13. 14. Gl. Lyngvej 15. Bellingeparken 16. Nordhøj 17. Køge Havn 18. Hårlev 19. Gevninge 20. Osted 21. 22. Gadstrup 23. Coronet 24. Hyrdehøj 25. Københavnsvej N. 26. Københavnsvej S. 27. Trekroner 28. Trekroner 29. Borup S. 30. Borup Ø. 31. Bjæverskov V. 32. Havdrup 33. Jernvejsgården 34. Reserveareal 35. Reserveareal Nye arealer i Regionplan 2001 A. Skullebjerg, Gevninge D. Håndværkervænget, Gundsømagle E. Bjæverskov Ø. F. Bjæverskov SØ. H. Kr. Saaby I. Køge Havn Regionplan2001 27 1.1 Detailhandel Detailhandelscentre udgøres af en butik eller en samling af butikker, der fungerer i forhold til et opland. Detailhandelsstrukturen i Roskilde Amt er i hovedtræk sammenfaldende med amtets hovedstruktur og udgør det mønster, som detailhandelsbutikkerne lokaliseres efter. Centerstrukturen for detailhandelen i Roskilde Amt består af følgende niveauer: 1. Regionale centre. Hundige Storcenter/Hundige Center Øst og bymidterne i Køge og i Roskilde. 2. Kommunecenter ved trafikknudepunkt. Solrød Center i Solrød Kommune. 3. Kommunecentre. Kirke Hyllinge i Bramsnæs Kommune, Jyllinge i Gundsø Kommune, Kirke Hvalsø i Hvalsø Kommune, Lejre i Lejre Kommune, Viby i Ramsø Kommune, Borup i Skovbo Kommune og Hårlev i Vallø Kommune. 4. Bydelscentre. 5. Lokalcentre. 6. Butikker uden for centerstrukturen. Retningslinier 1.1.29. Udlæg af arealer til detailhandelsbutikker kan kun ske inden for de centerområder, der er afgrænset på kortene, der findes i Regionplantillæg nr. 5 til Regionplan 1997. Der kan kun planlægges for nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål inden for det maksimale bruttoetageareal, der fremgår af skema 1. i afsnittet “Skemaer og tabeller”, hvor der er arealrammer for kommunerne og for hele amtet, og af skema 2 til 12, i afsnittet “Skemaer og tabeller”, der viser arealrammer for hvert centerområde. Der kan ikke planlægges for dagligvarebutikker over 3.000 m2 og udvalgsvarebutikker over 1.000 m2 bruttoetageareal. Herudover gælder: I det afgrænsede regionale center, Hundige Storcenter/ Hundige Center Øst kan der planlægges for 3 udvalgsvarebutikker på op til 1.500 m2. I hvert af de afgrænsede regionale centre i bymidterne i Køge og i Roskilde kan der planlægges for 4 udvalgsvarebutikker på op til 1.500 m2 bruttoetageareal. 28 Byudvikling og lokalisering I hvert af de afgrænsede kommunecentre, Kirke Hyllinge i Bramsnæs Kommune, Jyllinge i Gundsø Kommune, Kirke Hvalsø i Hvalsø Kommune, Lejre i Lejre Kommune, Viby i Ramsø Kommune, Borup i Skovbo Kommune, Solrød Center i Solrød Kommune, Hårlev i Vallø Kommune kan der planlægges for 1 udvalgsvarebutik på op til 1.500 m2 bruttoetageareal. I det afgrænsede center, Greve Midtby i Greve Kommune kan der ligeledes planlægges for 1 udvalgsvarebutik på op til 1.500 m2. Der kan ikke planlægges for butikker med et bruttoetageareal for de enkelte butikker, der er større end de maksimale butiksstørrelser for henholdsvis dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker, der fremgår af skema 2 til 12 i afsnittet “Skemaer og tabeller”. 1.1.30. På grundlag af en samlet kommunal planlægning kan der, jf. skema 1 i afsnittet “Skemaer og tabeller”, i et begrænset omfang udlægges areal til detailhandelsbutikker uden for de afgrænsede centerområder, der er vist på kortene i Regionplantillæg nr. 5 til Regionplan 1997, efter følgende retningslinier: a. Arealer til detailhandelsbutikker kan udlægges i en bydel, et boligområde, en landsby eller et sommerhusområde under forudsætning af, • at arealerne udlægges som en del af eller i umiddelbar tilknytning til det område, som butikken skal betjene, • at der ikke udlægges arealer, der kan rumme så mange mindre butikker, at de samlet vil kunne betjene et større område end det lokalområde, de er en del af, • at butikkernes størrelse tilpasses det lokale opland, • at bruttoarealet for den enkelte dagligvarebutik ikke overstiger max 300 m2, og for den enkelte udvalgsvarebutik ligeledes max 300 m2, og • at arealerne udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder specielt god tilgængelighed for gående og cyklister, samt for kollektiv trafik, hvis det pågældende lokalområde betjenes med kollektiv trafik. Der overføres 500 m2 af rammen til nybyggeri og omdannelse fra Kommunecentret i Jyllinge til lokalcentret i Gundsømagle. Retningslinier Isefjord Gundsø Roskilde Fjord Bramsnæs Hvalsø " " Roskilde Lejre " Ramsø " Greve " Solrød . Skovbo Køge Bugt " " Køge " Vallø 1:300.000 Detailhandel Regionalt center Center med kommunale funktioner Kommunecenter " Bydelscenter . Kommunecenter i trafikknudepunkt Lokalcenter Regionplan2001 29 1.1 Detailhandel Et lokalcenter ved Vindinge i Roskilde Kommune udtages af regionplanen. Et lokalcenter ved Sdr. Ringvej i Roskilde Kommune, j.f. kortbilag, optages i regionplanen med en byggeramme på 1.000 m2, hvoraf, 600 m2 overføres fra Vindinge, mens 400 m2 overføres fra lokalcentret Bakkegården, med butiksstørrelser som foreslået af kommunen, svarende til andre lokale centre i Roskilde Amt. I det vedtagne regionplantillæg nr. 5 om detailhandel er det øverste kort på side 46, Mosede Strandvej, Lokalcenter ved en fejl faldet bort. I stedet er kortet, der viser Mosede Center, Lokalcenter der korrekt er vist på side 44 gentaget. Det korrekte kortudsnit er vist i kortbilag. b. Arealer til mindre butikker til salg af den enkelte virksomheds egne produkter i tilknytning til virksomhedens produktionslokaler/driftsbygninger kan udlægges både i forbindelse med produktionsvirksomhed og ved jordbrugs- og gartnerivirksomhed under forudsætning af, • at det ved planlægning for sådanne butikker sikres, at der ikke gives mulighed for større butikker end, hvad der er rimeligt i forhold til de produkter, den enkelte virksomhed producerer, • at bruttoarealet for den enkelte dagligvarebutik ikke overstiger max 300 m2, og for den enkelte udvalgsvarebutik ligeledes max 300 m2, og • at tilladelse til etablering af sådanne butikker kun gives, såfremt den trafikøgning det vil forårsage det pågældende sted kan afvikles uden ulempe eller fare for den øvrige trafik. c. Arealer til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, kan udlægges under forudsætning af, • at de udlægges i byområde i erhvervsområder eller i enkelte tilfælde i de afgrænsede centerområder, såfremt det er muligt at indpasse dem, uden at det medfører uheldige påvirkninger af bymiljøet/bymønsteret i øvrigt, • at de udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder specielt god kollektiv trafikbetjening og god vejadgang, og • at der ikke planlægges for butikker med et bruttoetageareal for den enkelte butik på over 5.000 m2. 30 Byudvikling og lokalisering Bemærkninger I de overordnede centre, dvs. i de regionale centre og i kommunecentrene, kan der jf. retningslinierne planlægges for et konkret antal udvalgsvarebutikker på op til 1.500 m2. Dette er gjort muligt ud fra den særlige planlægningsmæssige begrundelse, at der i konkrete, afgrænsede, centralt placerede områder kan gives mulighed for et konkret antal udvalgsvarebutikker på op til 1.500 m2 bruttoetageareal i regionale centre og kommunecentre - på baggrund af, at der skal være mulighed for mindre udvidelser og nyindretninger af et mindre antal udvalgsvarebutikker, og at der dermed opnås en fleksibilitet i den administrative praksis. Det muliggør desuden butikker med et mere arealkrævende udstillingskoncept i bymidten. Det skal i øvrigt ses i lyset af, at der allerede i dag er et antal udvalgsvarebutikker over 1.000 m2 i amtet. Der er i denne forbindelse givet mulighed for, at der i det afgrænsede center og trafikknudepunkt, Greve Midtby i Greve Kommune, kan der planlægges for 1 udvalgsvarebutik på op til 1.500 m2 bruttoetageareal. Greve Midtby, hvor en væsentlig del af den kommunale administration, undervisning mv. findes, opfattes i detailhandelssammenhæng som kommunecenter. Detailhandelsbutikker opdeles i dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker samt butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper: Dagligvarebutikker forhandler overvejende varer, der forbruges i den daglige husholdning. Dvs. fødevarer, rengørings- og toiletartikler, blomster o.lign. Bager-, grønthandler-, slagter-, fiske- og ostehandlerbutikker handler udelukkende med dagligvarer, medens discountbutikker, supermarkeder, varehuse og lavprisvarehuse også forhandler en del udvalgsvarer. Udvalgsvarebutikker forhandler varer, som bruges i længere tid og som derfor ikke indkøbes så ofte som dagligvarer. Det er f.eks. beklædning som tøj og sko samt varer som bøger, musik og isenkram. Desuden omfatter udvalgsvarer varige forbrugsgoder, som kun anskaffes et begrænset antal gange i et livsforløb. Det er varer som boligudstyr, bl.a. møbler og gulvtæpper, samt hårde hvidevarer og radio/TV og lignende. Ved særlig pladskrævende varegrupper forstås bl.a. biler, campingvogne, lystbåde, landbrugsmaskiner, tømmerhandeler og byggemarkeder, der opføres i tilknytning til en tømmerhandel, og som udgør en integreret del af tømmerkandelen samt planter og havebrugsvarer i Retningslinier tilknytning til en planteskole. Derimod er varegrupper som f.eks. fødevarer, tøj, legetøj, babyudstyr, radio/TV, edb, foto, hårde hvidevarer, møbler, tæpper, boligtilbehør og isenkram ikke omfattet af begrebet. Bestemmelserne i retningslinie 1.1.30. c. omfatter ikke butikker, der sælger både pladskrævende og ikke pladskrævende varegrupper. Desuden omfatter bestemmelserne alene udvalgsvarebutikker. Der gives således ikke mulighed for etablering af butikker med dagligvarer, som f.eks. store lavprisvarehuse. Ved bruttoetagearealer forstås samtlige arealer til butiksformål. Det vil sige salgsarealer, lager, overdækket varegård, interne adgangsarealer, personalerum, cafeteria mv. Bruttoetagearealet beregnes efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog også den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen, medregnes. Eventuelle parkeringsarealer medregnes ikke i bruttoarealet. Sdr. Ringvej Lokalcenter, Roskilde Kommune I følge reglerne om VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) kan etablering af butikscentre og større butikker i visse tilfælde kun ske på grundlag af regionplanretningslinier med en tilhørende VVM-redegørelse, der indeholder en vurdering af miljøkonsekvenserne ved etablering af det pågældende butiksprojekt, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999. Der skal f.eks. udarbejdes VVM-redegørelse for etablering af detailhandelscentre, der på grund af størrelsen har regional betydning. Der er ikke fastlagt en præcis grænse for, hvor store detailhandelscentre skal være for at blive vurderet som værende af regional betydning, da dette blandt andet hænger sammen med typen og karakteren af butikkerne. En butik vil normalt blive vurderet som værende af regional betydning, hvis dens kundeopland rækker ud over den enkelte kommunes grænse. Hidtidig planlægning I henhold til planlovens bestemmelser for detailhandelsplanlægningen har Roskilde Amtsråd den 13. juni 2000 endelig vedtaget Regionplantillæg nr. 5. til Regionplan 1997 - Detailhandel. I regionplantillægget findes en uddybende redegørelse for detailhandelsplanlægningen. Mosede Strandvej Lokalcenter, Greve Kommune Større offentlige institutioner omfatter statslige, amtskommunale, fælleskommunale og koncessionerede virksomheder. Regionplan2001 31 1.1 Større offentlige institutioner og anlæg Retningslinier 1.1.31 Ved placeringen af større offentlige institutioner skal der tages hensyn til hvilke brugergrupper der skal betjenes, samt hvilken anvendelseshyppighed og anvendelsesform der forventes. Anvendelser der kræver hyppige besøg af mange mennesker, fordrer en placering med god kollektiv trafikbetjening. 1.1.32 Nye offentlige institutioner med regional betydning skal placeres med den størst mulige tilgængelighed både for den individuelle og kollektive trafik. For så vidt angår kulturelle anlæg skal disse placeres i omgivelser hvor der er eller kan etableres et attraktivt nærmiljø der kan styrke søgningen. De regionale centre er velegnede lokaliseringsmuligheder. 1.1.33 Det bør i den kommunale planlægning tilstræbes at der i tilknytning til eksisterende højere uddannelses- og forskningsinstitutioner kan foretages udvidelser af de eksisterende anlæg til brug for højere uddannelse og forskning. Etablering af nye større selvstændige højere uddannelses- og forskningsinstitutioner bør foregå i tilknytning til de eksisterende større anlæg. 1.1.34 Ved etablering af nye større institutioner og anlæg skal der tages hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne jf. kap. 3.1 og 3.2. Bemærkninger Eksempler på større offentlige institutioner er: sygehuse, amtskommunale skoler, idrætsanlæg, amtskommunal administration, museer og lignende. Institutioner af regional betydning er institutioner som betjener hele amtet eller store dele af amtet. Den fremtidige placering og udbygning af museer og andre kulturinstitutioner skal endvidere ses i sammenhæng med ønsket om at fremme turismen i Roskilde Amt. En eventuel udvidelse af Vikingeskibsmuseet i Roskilde forudsættes at ske under hensyntagen til kystbeskyttelsesinteresserne, (jf. retningslinier for kystområder kap. 3.2). 32 Byudvikling og lokalisering Institutioner med naturlig tilknytning til en bestemt lokalitet som f.eks. Kongehallen i Lejre kan lokaliseres uafhængigt af den regionale struktur. Herudover henvises til retningslinierne i kap. 4.1 om turisme og friluftsliv, besøgscentre og naturskoler. Etablering af større offentlige institutioner kan i visse tilfælde være omfattet af planlovens regler om vurdering af virkningen på miljøet (VVM). Hidtidig planlægning Retningslinierne er videreført uændrede fra Regionplan 1997. Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve Ramsø Solrød Køge Bugt Skovbo Køge Vallø 1:300.000 Større offentlige institutioner Regionalt center Station på Køgebugtbanen samt Trekroner Station Regionplan2001 33 34 Trafik Retningslinier Del 2 Trafik Kollektiv Trafik Vejtrafik Trafikstier Trafikhavne Regionplan2001 35 36 Trafik Retningslinier Mål og strategi Trafik Kapitel 2 handler om trafik i Roskilde Amt. Det vil sige kollektiv såvel som individuel trafik, samt trafikken på Københavns Lufthavn, Roskilde og Køge Havn. Hvor skal der ske forbedringer af trafiksystemet og hvilke midler skal der anvendes? For den kollektive trafiks vedkommende er det i Kollektiv Trafikplan 1998 målsat, • at der skal sikres en høj mobilitet for alle befolkningsgrupper i samfundet og • at transporten foregår på et bæredygtigt grundlag Det er herudover amtsrådets mål for den kollektive trafik, • at den kollektive trafik skal gøres bedre i hele amtet, såvel i byområder som i landområder • at togforbindelserne mellem Roskilde Amt, det øvrige hovedstadsområde og resten af Danmark skal forbedres, • at styrke forbindelserne på tværs i amtet mellem Køge Bugt og Roskilde, • at styrke jernbaneforbindelsen mellem København og Ringsted, således at det tilgodeser pendlerne, • at styrke forbindelserne mellem amtets byer. Dette skal bl.a. ske ved • at prioritere områder med en god kollektiv trafikbetjening højt ved fordelingen af det fremtidige boligog erhvervsbyggeri, • at oprette nye S-busforbindelser, • at forbedre eksisterende bus- og togforbindelser, • at forbedre betjeningen på Køge-Roskilde-banen og • at sikre gode omstigningsmuligheder mellem individuel og kollektiv trafik • at der, under hensyntagen til trafikkens karakter, skal ske en ombygning af uheldsbelastede vejkryds og vejstrækninger, • at der skal gennemføres miljøprioriterede gennemfarter i bebyggede områder, • at der skal ske en forbedring af belægningen på veje og cykelstier, og at vedligeholdelsen af belægningen forbedres, • at der skal gennemføres trafiksikkerhedskampagner, • at der primært lægges vægt på en forebyggelse af trafikuheld inden for hovedområderne: Ulykker ved for høj hastighed, krydsulykker, spirituskørsel, ulykker med cyklister og særligt udsatte grupper, • at der skal anlægges cykelstier på strækninger hvor der er et sikkerhedsmæssigt og trafikalt behov herfor, og • at fremkommeligheden på amtets veje skal forbedres under hensyntagen til færdselssikkerhed og trafikøkonomi, således at trafikken kan afvikles på en tilfredsstillende måde. Det er videre amtsrådets mål, • at der i fornødent omfang etableres og udbygges samkørselspladser, • at der etableres omstigningsmuligheder mellem individuel og kollektiv trafik, hvor der er behov herfor, • at der ved etablering af omstigningsmuligheder lægges vægt på at fremme mobiliteten for befolkningen i amtets landdistrikter samtidig med at en mere bæredygtig transport i såvel landdistrikterne som i de tættere befolkede områder sikres, • at miljøgener fra trafikken reduceres, • at nye vejanlæg skal planlægges og udformes under hensyn til naturbeskyttelsesinteresser, • at Københavns Lufthavn, Roskilde indgår i det samlede trafiksystem, og • at Køge Havn udbygges for at forbedre transportmulighederne til Østersølandene. For vejtrafikken er det amtets mål • at forbedre trafiksikkerheden, således at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne inden 2012 reduceres med 40% i forhold til 1997/99 niveauet og Regionplan2001 37 2.1 Kollektiv Trafik Den kollektive trafikstruktur for hovedstadsområdet består af radiale forbindelser i byfingrene, tværforbindelser mellem byfingrene, regionale forbindelser uden for fingerbyen og kollektive trafikterminaler. Terminaler der ligger som endestation på radialforbindelserne eller i krydsningspunkter mellem radialforbindelser og højklassede tværforbindelser, er knudepunktsterminaler. Roskilde Amt vil arbejde for at de regionale erhvervsområder i Greve Kommune S-bus betjenes. Retningslinier 2.1.1 Roskilde Amt vil arbejde for at den kollektive trafik, herunder aften- og natbetjeningen og den kollektive trafik på tværs af amtet, forbedres. • Omlægning af ekspresbussen mellem Trekroner Station, Roskilde og Solrød så den får stoppested i Havdrup og så den korresponderer bedre med togene på Køgebugtbanen, Roskilde-Køge banen og med regionaltogene fra Roskilde mod København • Om ekspresbussen mellem Solrød og Trekroner kan forlænges til en station i Frederikssundsfingeren, • Muligheden for at føre flere tog på Køge-Roskilde banen helt til København H. 2.1.2 De radiale baner fra København til Roskilde og Køge er styrende for køreplankoordineringen sådan at køreplanerne for de øvrige kollektive trafikforbindelser så vidt muligt tilpasses driften på radialbanerne. 2.1.3 Øvrige trafikterminaler og stoppesteder samkørselspladser og “parkér og rejs pladser” vurderes i samarbejde med de relevante vejmyndigheder med henblik på initiativer til forbedringer hvor dette er påkrævet eller ønskeligt. Ligeledes vurderes i samarbejde med relevante vejmyndigheder hvor der kan gennemføres busprioriteringstiltag, dvs. busbaner, bussignaler m.m. for at forbedre bussernes fremkommelighed og regularitet. Bemærkninger Den kollektive trafikstruktur er fastlagt i Kollektiv Trafikplan 1998 som er udarbejdet af HT i samarbejde med DSB og Banestyrelsen. Strukturen fremgår af modstående kort. I Roskilde Amt består trafikstrukturen af radialbanerne København-Køge og København-Roskilde samt tværforbindelserne Køge-Roskilde og Roskilde-Hillerød-Hundige/Greve. Stationerne i Roskilde, Trekroner, Solrød St., Køge, Greve og Hundige er knudepunktsterminaler. Herudover er der en række regionale busser og tog, samt lokalbusser. Med henblik på at styrke den kollektive trafik er amtets byudviklingsstrategi snævert knyttet til den kollektive trafikstruktur. Byudviklingsstrategiens hovedmål er at placere arbejdpladser og boliger hensigtsmæssigt i forhold til den kollektive trafik. 38 Trafik Roskilde Amt vil arbejde for yderligere at forbedre tværforbindelserne mellem Køge Bugt og resten af amtet. Blandt konkrete muligheder der skal undersøges nærmere er: En forbedret lokal betjening af hele Køge Bugt byområdet prioriteres højt. Dette kan eventuelt gøres ved at omlægge linie 121 fra Køge til Valby Station der på store strækninger forløber parallelt med S-banen, til højere grad af lokal betjening med forbindelse til S-stationerne. Roskilde Amt vil samarbejde med trafikselskaberne og kommunerne om etablering af parkér og rejs pladser i overensstemmelse med målene i Kollektiv Trafikplan 1998. Folketinget har vedtaget projekteringslov af 22. maj 2001. Projekteringsloven bemyndiger Trafikministeren til at undersøge og projektere en udvidelse af jernbanekapaciteten mellem København H og Ringsted ved anlœg af nye jernbanestrœkninger med hertil tilhørende anlœg. Der er endvidere planer om et ekstra spor mellem Lejre og amtsgrœnsen. Hidtidig planlægning Retningslinierne er justeret i overensstemmelse med Kollektiv Trafikplan 1998. I Kollektiv Trafikplan 1998 er defineret fire forskellige terminaltyper. Terminalerne spiller forskellig rolle i det kollektive trafiksystem. Definitionerne i Kollektiv Trafikplan har ikke umiddelbart noget at gøre med regionplanernes terminaldefinitioner. I den kollektive trafikplan er det målsat at nå frem til fælles betegnelser for terminalerne mellem trafikselskaberne, Miljø- og Energiministeriet og de regionale myndigheder. Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve Ramsø Solrød Køge Bugt Skovbo Køge Vallø 1:300.000 Kollektiv trafikplan Arealreservation til ny bane Radialbane i "fingerbyområdet" Regionalbane udenfor "fingerbyområdet" Tværbus i "fingerbyområdet" Terminal i knudepunkt Tværbane i "fingerbyområdet" Øvrig station i "fingerbyområdet" Regionalbus udenfor "fingerbyområdet" Terminal i kommunecenter Regionplan2001 39 2.2 Vejtrafik Det regionale vejnet består af regionens motorveje og landeveje. Det regionale vejnet fremgår af kortet på modstående side. af trafikken, eksempelvis på den måde at bilernes hastighed og placering i køresporene reguleres ved automatisk skiltning i myldretiderne. Vejkapaciteten udnyttes på denne måde optimalt i den aktuelle trafiksituation. Retningslinier 2.2.1 Der skal udarbejdes en handlingsplan med henblik på opfyldelse af Færdselssikkerhedskommissionens målsætning for trafiksikkerhed. I handlingsplanen vil indgå aktuelle initiativer på eksisterende veje som gennemførelse af miljøprioriterede gennemfarter i bebyggede områder, ombygning af vejkryds, forbedring af afmærkning m.v. 2.2.8 For at aflaste motorvejene mest muligt skal mulighederne for samkørsel forbedres yderligere ved anlæg af nye samkørselspladser og udvidelse af de bestående. 2.2.2 Det lokale færdselssikkerhedssamarbejde mellem amt og kommuner skal fortsat udbygges. 2.2.3 Til landeveje bør der almindeligvis ikke etableres nye tilslutninger for offentlige og private veje. Nye adgange til enkeltejendomme må som hovedregel ikke etableres såfremt antallet af overkørsler til vejen derved forøges. Udvidet benyttelse af bestående adgange bør ikke tillades såfremt dette betyder en forringelse af de trafiksikkerhedsmæssige forhold. 2.2.4 Ved nyanlæg, herunder ombygning og regulering af eksisterende veje, skal antallet af adgange søges reduceret mest muligt. 2.2.5 Planlægningen af nye vejanlæg samt ombygning og regulering af eksisterende veje skal ske under hensyntagen til den fremtidige trafikudvikling, herunder den kollektive trafik, samt en vurdering af de trafikøkonomiske, sikkerhedsmæssige og miljømæssige effekter. Endvidere bør der ved etablering af beplantning langs såvel nye som bestående veje, skabes smukke og attraktive anlæg der er tilpasset omgivelserne og de landskabelige forhold. 2.2.6 Ved ombygning og regulering af eksisterende veje skal det dokumenteres at støjniveauet i sin helhed ikke forværres, men tilstræbes forbedret ved gennemførelse af de påtænkte anlæg. 2.2.7 For at forbedre trafikafviklingen og undgå kødannelser på motorvejene skal der søges etableret elektronisk styring 40 Trafik 2.2.9 Af hensyn til turisttrafikken skal der etableres rastepladser ved vejene på lokaliteter med attraktive udsigtsforhold og/eller ved tilgrænsende natur- og fritidsområder der er tilgængelige fra rastepladsen. 2.2.10 Vandområderne skal beskyttes mod forurening fra det udledte overfladevand ved etablering af olieudskillende foranstaltninger. 2.2.11 Nye vejanlæg skal tilstræbes planlagt og udformet under hensyntagen til naturbeskyttelsesinteresser, herunder grundvandsbeskyttelse og vandindvindingsinteresser. 2.2.12 Der planlægges følgende nyanlæg i planperioden (jf. kortet på modstående side): A. B. C. D. Tværvej Forlægning af landevej 504 syd om Ll. Skensved Forlægning af landevej 523 nord om Osted Udvidelse af motorvej M11, Holbækmotorvejen, fra Roskilde Vest til Hedehusene, til 6 spor E. Ombygning og udvidelse af landevej 136 F. Udvidelse af landevej 138 mellem Roskilde og til kørselsrampen ved Solrød Syd g. Udvidelse af tilslutningsanlæg nr. 9 og 14 på motorvej M11 H. Anlæg af højklasset vej i Frederikssundsfingeren i. Udvidelse af eksisterende tilslutningsanlæg nr. 33 på motorvej M20 med østvendte ramper J. Forlægning af landevej 524 øst om Borup mellem Dalbyvej og Møllevej K. Forlægning af landevej 514 syd om Strøby Egede m. Anlæg af sydvendte ramper på motorvej M10 ved Greve Centervej. N. Udvidelse af motorveje M10, Køgebugtmotorvejen fra Motorring 4 - Greve Syd, der udbygges med et ekstra spor i hver retning. Retningslinier H Isefjord Roskilde Fjord EGundsø A Bramsnæs g g Hvalsø Roskilde D N Lejre m Greve F C Ramsø Solrød B J Køge Bugt i Skovbo Køge K Vallø 1:300.000 Vejstrukturen i Roskilde Amt National vej (motorvej) Nyanlæg, motorvej Regional vej (landevej) Nyanlæg, landevej Lokal vej (landevej) Nyt tilslutningsanlæg Regionplan2001 41 2.2 Vejtrafik Ovenstående rækkefølge er ikke udtryk for en politisk prioritering. Bemærkninger Den trafiksikkerhedsmæssige handlingsplan har som mål at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken skal reduceres med 40 % inden år 2012 i forhold til 1997/99-niveauet. Der er planlagt en række nyanlæg, ombygninger og udvidelser af eksisterende veje i planperioden. Disse fremgår af omstående kort og retningslinie 2.2.12. Nyanlæggenes hovedformål er at forbedre fremkommeligheden, samt de trafiksikkerheds- og miljømæssige forhold. Støjgener fra vejtrafikken er behandlet i kap. 5.1. Roskilde Amt vil nøje følge udviklingen i belægningsteknologien med henblik på at anvende støjdæmpende vejbelægninger på særlig følsomme strækninger. Efter aftale med Miljø- og Energiministeriet indgår arealreservationen til vejforlægningen umiddelbart syd for Strøby Egede i regionplanen under forudsætning af at vejtilslutningen til landevej 529 rykkes så langt mod nordvest, således at landskabsudsigten bevares mod sydøst ud over Tryggevælde Ådal og der ved udformningen af vejanlægget tages vide hensyn til landskabet og ådalens funktion som spredningskorridor. Linieføringen er fastlagt med vedtagelsen af Forslag til Regionplantillæg nr. 3 til Regionplan 1997 med tilhørende VVM-redegørelse og visualisering der dokumenterer at vejanlægget opfylder ovennævnte hensyn og krav til de landskabsmæssige forhold samt miljø- og naturbekyttelsesinteresserne i området. Hidtidig planlægning Retningslinierne er med få ændringer videreført fra Regionplan 1997. I retningslinierne 2.2.3 og 2.2.12 er hovedlandeveje udgået som følge af vejlovsændringen pr. 1. januar 1998 der har medført at de tidligere hovedlandeveje excl. motorveje i Roskilde Amt er blevet omklassificeret til landeveje. Den i Regionplan 1997 planlagte udvidelse af landevej 138 er forlænget til Solrød. Der er indføjet en udvidelse af Køgebugtmotorvejen. 42 Trafik Retningslinier Regionplan2001 43 2.2 Trafikstier Trafikstier er cykelstier der anlægges langs landeveje for at forbedre trafiksikkerheden samt skabe hensigtsmæssige og hurtige cykelveje mellem større byer samt mellem boligområder og skoler, arbejdssteder, indkøbscentre, fritidsaktiviteter mv. Retningslinier 2.2.13 Trafikstier anlægges langs med veje hvor de sikkerhedsmæssige hensyn taler for det, samt hvor den geografiske placering af boligområder i forhold til skoler, arbejdssteder m.v. giver et behov herfor. 2.2.14 Cykelstier langs veje udføres med asfaltbelægning og, hvor dette er muligt, med græsbeklædt skillerabat mellem kørebane og cykelsti. 2.2.15 Ved passage af kørebaner skal der etableres fornøden afmærkning og, hvor der efter nærmere vurdering er behov herfor, supplerende foranstaltninger på kørebanen til sikring af passagen ved etablering af støtteheller, vejbelysning og hastighedsbegrænsning. 2.2.16 I forbindelse med udformningen af nye vejanlæg skal behovet for etablering af trafikstier vurderes. 2.2.17 For at fremme benyttelsen af cykelstier skal der tilstræbes et vedligeholdelsesniveau der på bedst mulig måde tilgodeser trafikkens tarv, herunder en forøget renholdelse og bedre vedligeholdelse af belægningstilstanden. 2.2.18 Der planlægges nyanlæg af trafikstier langs følgende veje i planperioden: 1. Landevej nr. 520 fra Uglestrup til Munkholmbroen 2. Landevej nr. 509 fra Lyndby til Sæby 2. etape 3. Landevej nr. 526 fra Maglehøjgårdsvej til Greve landsby 4. Landevej nr. 514 fra Strøby til amtsgrænsen 5. Landevej nr. 523 fra Osted til Hvalsø 6. Landevej nr. 522 fra Dyvelslyst til Hvalsø Ovenstående rækkefølge er ikke udtryk for en politisk prioritering. 44 Trafik Bemærkninger I den forløbne planperiode er der anlagt trafikstier langs landevej 520 fra krydset 509/520 til Uglestrup, langs landevej 509 fra Borrevejle til Lyndby og fra Sæby Skole til Biltris, langs landevej 526 fra sti- og banebroen til Maglehøjgårdsvej og langs landevej 529 fra Hårlev til St. Tårnby. Trafikstinettet er på visse strækninger sammenfaldende med det rekreative stinet, kap. 4.1. Enkelte strækninger af det rekreative stinet påregnes således benyttet som stiforbindelse mellem trafikstierne og turmålet. Etableringen af trafikstier skal koordineres med tilsvarende stier i naboamterne, med det rekreative stinet samt med kommunernes stinet. Anlæg af trafikstien langs landevej 509 mellem Lyndby og Sæby skal så vidt muligt koordineres med Fjordstien. Hidtidig planlægning Trafikstien langs landevej 523 fra Osted til Hvalsø og Landevej nr. 522 fra Dyvelslyst til Hvalsø er en ny udpegning. I Regionplan 2001 er stiplanen delt i trafikstier og rekreative stier. Rekreative stier fremgår af kap. 4.1. Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Bramsnæs Gundsø 2 1 Roskilde 6 Hvalsø 3 Lejre Greve 5 Ramsø Solrød Køge Bugt Skovbo Køge Vallø 4 1:300.000 Trafikstier Eksisterende sti Planlagt sti Regionplan2001 45 2.2 Trafikhavn - Køge Havn Ved en trafikhavn forstås en havn, hvortil/-fra der sejles væsentlige mængder gods. I Roskilde Amt er der en trafikhavn, nemlig Køge Havn. Retningslinier 2.2.19 Den igangværende udvidelse af Køge Havn kan færdiggøres i overensstemmelse med udarbejdede lokalplaner. Bemærkninger Udvidelsen af Køge Havn er blevet aktuel bl.a. i forbindelse med de nye muligheder for handel med Østeuropa. Køge Havn satser på en type skibe der er specielt velegnet til sejlads på Østeuropa. Køge Havn regner på grund af valg af skibs- og godstyper ikke med direkte at komme i konkurrence med Københavns Havn. En del af havneudvidelsen sker ved opfyldning med aske fra kulfyrede kraftværker. Den igangværende opfyldning og udvidelse af havnen forventes at være færdig i 2005. Herudover planlægges en opfyldning af den resterende del af Nordhavnsbassinet. Det er ikke afklaret hvilke materialer Nordhavnsbassinet skal opfyldes med. Opfyldning på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet. Dette gælder også opfyldning i havne. Opfyldninger på søterritoriet og i havne er i visse desuden tilfælde omfattet af bestemmelserne om Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). Trafikministeriet er myndighed ved denne vurdering. Etablering af større landanlæg til havneformål kan også i visse tilfælde være omfattet af planlovens regler om vurdering af virkningen på miljøet (VVM). Her er amtet myndighed. Arealer der opfyldes, er landzone. Efterfølgende arealanvendelse til byformål kræver fornyet region- og kommuneplanlægning. For opfyldningen af Nordhavnsbassinet i Køge Havn henvises til retningslinierne for erhvervsbyggeri. Hidtidig planlægning Retningslinie 2.2.19 er omformuleret, idet opfyldningsarealet er udvidet i forhold til Regionplan 1997 og er omfattet af flere lokalplaner. 46 Trafik Retningslinier Regionplan2001 47 Retningslinier Del 3 Det Åbne Land Natur Kystområder Vandområder Jordbrug og råstoffer Vandindvinding Tekniske anlæg Regionplan2001 49 Retningslinier Mål og strategi Natur Kapitel 3.1 handler om amtets naturområder og kulturmiljøer set ud fra et naturbeskyttelses- og naturforvaltningssynspunkt. Hvilke områder har størst betydning? Hvordan beskyttes og forbedres disse områder? Hvilke aktiviteter kan der foregå i disse områder ud over landbrugsdriften? Og hvorledes fremmes mulighederne for friluftslivet uden at forringe naturværdierne? Roskilde Amtsråd vil gennem naturforvaltning og administration af en række love for det åbne land tilstræbe at opretholde en stor landskabelig og kulturhistorisk mangfoldighed samt en høj artsrigdom (biodiversitet), herunder bevare truede og sårbare arter. Det er amtsrådets mål, Roskilde Amt vil arbejde for at oplyse og vejlede om natur- og kulturværdierne og sikre adgangen til værdifulde landskaber og vigtige lokaliteter. • at amtets kulturmiljøer, landskaber og natur skal værnes, så den fremtidige udvikling kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for landdistrikternes udviklingsmuligheder og befolkningens livsvilkår, For at få mest muligt ud af de ressourcer som er til rådighed, skal amtets indsats i form af naturpleje, naturgenopretning, etablering af stier og publikumsfaciliteter mv. prioriteres særligt højt i seks udvalgte områder. • at et alsidigt plante- og dyreliv opretholdes, og • at mulighederne for at opleve naturen, landskabet og kulturmiljøet og for at kunne anvende disse i forskning og undervisning sikres. Dette gøres bl.a. ved at udpege • større sammenhængende naturområder og særlige forbindelser herimellem, som skal give planter og dyr mulighed for at leve i og spredes gennem det åbne land, • kulturhistorisk og geologisk værdifulde områder og • værdifulde egnskarakteristiske landskaber. Regionplan2001 51 3.1 Plante- og dyreliv Interesseområder for planter og dyr består af kerneområder og spredningskorridorer. Kerneområder er større sammenhængende naturområder af særlig betydning for plante- og dyrelivet. Spredningskorridorer er økologiske forbindelser mellem kerneområder eller mellem kerneområder og kysten der giver mulighed for at planter og dyr kan leve i og spredes gennem det åbne land. Småbiotoper er grøfter, levende hegn, stendiger, markskel, gravhøje og andre små udyrkede arealer i landskabet. Retningslinier 3.1.1 I kerneområder og spredningskorridorer skal eksisterende naturområder bevares. Småbiotoper skal i videst muligt omfang søges bevaret. 3.1.2 Gennem aftaler med lodsejerne skal skov- og landbrugsdrift i kerneområder og spredningskorridorer søges opretholdt på en sådan måde, at et alsidigt plante- og dyreliv tilgodeses. 3.1.3 For at give planter og dyr bedst mulige livsbetingelser skal naturindholdet i kerneområder og spredningskorridorer forbedres gennem naturpleje og -genopretning. 3.1.4 Vandindvindingen i kerneområder og spredningskorridorer skal på længere sigt tilrettelægges, så vandmængden i vandløb og vådområder er tilstrækkelig til at sikre et karakteristisk plante- og dyreliv (jf. retningslinierne for vandindvinding kap. 3.5). 3.1.5 I de enkelte tilfælde hvor der i regionplanen er fastlagt tekniske eller rekreative anlæg i kerneområder og spredningskorridorer, skal anlæggene indpasses under videst mulig hensyntagen til beskyttelsesinteresserne for planter og dyr. Der kan ikke etableres overnatningsanlæg inden for udpegede kerneområder. 3.1.6 Udnyttelse af de kystnære havområder til f.eks. råstofgravning og havdambrug skal afvejes med beskyttelsesinteresser for planter og dyr (jf. retningslinierne for vandområder 3.3.28 og 3.3.29). 3.1.7 Rekreativ anvendelse og færdsel skal reguleres hvis sårbart plante- og dyreliv i værdifulde naturområder er truet heraf. 3.1.8 Ved administration af naturbeskyttelsesloven skal tilstræbes at opretholde en stor biologisk mangfoldighed, specielt at bevare truede og sårbare arter. 3.1.9 Der må i EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder ikke udlægges nye arealer til byzone eller til sommerhusområde. 3.1.10 Der må i EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder ikke planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i form af servicestationer, materielpladser, rastepladser og lignende. 3.1.11 Der må i EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder ikke planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lignende, f.eks. lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og -parker , losseplads og anlæg for deponering. 3.1.12 Der må i EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder ikke udlægges nye områder til råstofindvinding på land. 3.1.13 Uanset bestemmelser i ovenstående retningslinier 3.1.9-3.1.12 kan der dog i EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder planlægges for foranstaltninger som vil medføre forbedringer af naturforholdene i det berørte område. Bemærkninger Kerneområderne består især af store skove, søer og havområder. De fleste sprednings-korridorer udgøres af vandløb og deres omgivelser. De består især af landbrugsarealer med varierende indhold af småbiotoper. EF-fuglebeskyttelsesområderne og EF-habitatområderne indgår i interesseområderne for plante- og dyrelivet. 52 Det åbne land - Natur Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve Ramsø Solrød Køge Bugt Skovbo Køge Vallø 1:300.000 Interesseområder for planter og dyr Kerneområde på land og på søterritorie Spredningskorridor EF-fuglebeskyttelsesområde EF-Habitatområde Regionplan2001 53 3.1 Plante- og dyreliv Områderne fremgår af kortet på modstående side. I henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder) må der ikke gives tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v. såfremt dette kan indebære forringelser af områdets naturtyper og levested for arterne eller kan medføre forstyrrelser der har betydelige konsekvenser for de arter som området er udpeget for. Inden for interesseområderne for planter og dyr vil amtsrådet sikre beskyttelsesværdierne gennem planlægning og administration i overensstemmelse med målet for retningslinierne. Der bør arbejdes for at skabe nye småbiotoper således at der på længere sigt kan etableres et vidt forgrenet net af levesteder for planter og dyr. Amtsrådet vil i henhold til naturbeskyttelsesloven arbejde for at tilstanden i de beskyttede naturområder gennem tilsyn og administration søges holdt fri for nye indgreb. Eksisterende og kommende støtteordninger indenfor landbruget skal søges administreret så de kommer det vilde plante- og dyreliv til gode. Hidtidig planlægning Retningslinierne 3.1.1-3.1.7 for interesseområderne for planter og dyr er videreført fra Regionplan 1997, med en tilføjelse om overnatningsanlæg i retningslinie 3.1.5.. Retningslinierne 3.1.9-3.1.13 er ændret på baggrund af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder) Retningslinierne for lavbundsarealer er flyttet til et selvstændigt afsnit (jf. retningslinie 3.1.15 - 3.1.18). 54 Det åbne land - Natur Retningslinier Regionplan2001 55 3.1 Lavbundsarealer Lavbundsarealer er typisk kunstigt afvandede eller drænede arealer der tidligere var våde enge, moser, lavvandede søer og fjordarealer som ved sænkning af vandstanden er indvundet som landbrugsareal. For lavbundsarealer der er potentielt egnede som vådområder, kan der søges forskellige former for økonomisk erstatning for genopretning af vådområder i henhold til Vandmiljøplan II (VMPII) eller til miljøvenlig jordbrugsdrift. Retningslinier 3.1.15 Lavbundsarealer bør så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, f.eks. anlæg af veje, opstilling af vindmøller eller nedgravning af rør og kabler som kan vanskeliggøre en eventuel senere naturgenopretning. Det gælder dog ikke for bygninger og anlæg, herunder anlæg af markveje der er nødvendige for den jordbrugsmæssige drift. 3.1.16 I lavbundsarealer der er potentielt egnede som vådområder, kan der ikke meddeles landzonetilladelse indenfor områderne til byggeri, anlæg m.v. som kan forhindre at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. 3.1.17 Ved vurdering af konkrete projektforslag om genopretning af vådområder skal det sikres at projektet ikke strider mod vandindvindings-, landskabelige interesser og/ eller eksisterende og planlagte tekniske anlæg. 3.1.18 For konkrete VMPII projekter på lavbundsarealer, der samtidig er udpeget som nationalt beskyttelsesområde eller ligger i tilknytning hertil, skal der i forbindelse med forundersøgelsen gennemføres en konsekvensvurdering for de arter og naturtyper området er udpeget for, jf. § 6 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Vurderes projektet væsentligt at påvirke de arter og naturtyper området er udpeget for, kan projektet som udgangspunkt ikke gennemføres. Bemærkninger Lavbundsarealer er typisk kunstigt afvandede eller drænede arealer som tidligere var enge, moser, lavvandede søer og fjordarealer. Retningslinie 3.1.16 indeholder ikke noget absolut forbud mod byggeri eller anlæg på lavbundsarealer, men er alene et krav om at ved planlæg- 56 Det åbne land - Natur ning af byggeri og anlæg der berører lavbundsarealer, sikres at mulighederne for naturgenopretning vurderes. Opførelse af erhvervsmæssigt nødvendige bygninger for landbruget kræver i de fleste tilfælde ikke landzonetilladelse og er således ikke omfattet af retningslinie 3.1.16. De lavbundsarealer der er også er udpeget som lavbundsarealer der er potentielt egnet som vådområder, er samtidig udpeget som særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder) i henhold til bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Retningslinierne for lavbundsarealer der er potentielle som vådområder, omfatter opførelse af beboelse bolig- og erhvervsbebyggelse som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt til jordbruget, herunder beboelses- og driftsbygninger uden tilknytning til eksisterende landbrugsbebyggelse samt væsentlige ombygninger af overflødiggjorte driftsbygninger til ikke-jordbrugsmæssige formål. Endvidere omfatter retningslinierne vindmøller, antennemaster og lignende. Amtet vurderer i det aktuelle tilfælde hvorvidt konkrete bygge- og anlægsarbejder vil kunne forhindre at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes og dermed er omfattet af bestemmelsen. Retningslinierne omfatter ikke udstykninger i forbindelse med magelæg, arronderinger m.v. af landbrugsejendomme. Det er ikke muligt generelt at vurdere hvorvidt etablering af vådområder vil stride mod vandindvindings-, landskabelige interesser, skovrejsningsplanlægningen og/eller tekniske anlæg. Disse forhold vurderes i det enkelte tilfælde. Hidtidig planlægning Lavbundsarealer er nyt som selvstændigt afsnit i regionplanen. Retningslinie 3.1.15 er uændret, men har hidtil været placeret i tilknytning til retningslinierne for planteog dyreliv. Retningslinierne for lavbundsarealer der er potentielt egnede som vådområder er bortset fra en redaktionel tilføjelse til 3.1.17, videreført uændret fra Regionplantillæg nr. 2 til Regionplan 1997. Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve Ramsø Solrød Køge Bugt Skovbo Køge Vallø 1:300.000 Lavbundsarealer Lavbundsarealer der er potentielt egnede som vådområder Lavbundsarealer Regionplan2001 57 3.1 Geologi De geologiske interesseområder omfatter dels større områder og dels enkeltlokaliteter. Større geologiske interesseområder er landskaber hvis nutidige udseende viser de geologiske processer der har ført til deres dannelse og udformning. Enkeltlokaliteter er geologiske interesseområder af en ringe arealmæssig udstrækning, f.eks. lagfølger. Retningslinier 3.1.19 De større geologiske interesseområder skal søges bevaret og i nødvendigt omfang plejet på en sådan måde at landskabets karakter og dannelsesformer ikke ødelægges eller sløres. 3.1.20 Bebyggelser, anlæg og beplantning i de større geologiske interesseområder skal undgås på steder hvor det vil skæmme eller sløre landskabets dannelsesformer, således at mulighederne for at opleve, undervise og forske i de geologiske processer ikke forringes. 3.1.21 Enkeltlokaliteter skal søges sikret mod anlæg og andet der vil ødelægge lokaliteten. Lokaliteterne skal om nødvendigt plejes. 3.1.22 I de enkelte tilfælde hvor der i regionplanen er fastlagt tekniske eller rekreative anlæg inden for de geologiske interesseområder, skal anlæggene indpasses under videst mulig hensyntagen til de markerede beskyttelsesinteresser. 3.1.23 Tilgængeligheden til de udpegede interesseområder skal søges opretholdt eller forbedret. Bemærkninger Inden for de geologiske interesseområder vil amtsrådet sikre beskyttelsesværdierne gennem planlægning og administration i overensstemmelse med målet for retningslinierne. Amtsrådet henstiller at der tages videst muligt hensyn til geologiske interesser i det åbne land i øvrigt i forbindelse med etablering af bebyggelser, tekniske anlæg og beplantning. Geologiske enkeltelementer bør i videst 58 Det åbne land - Natur muligt omfang søges bevaret og plejet. Større vandreblokke skal søges bevaret på findestedet. Der kræves ikke landzonetilladelse til opførelse af erhvervsmæssigt nødvendige bygninger for landbruget, skovbrug eller fiskeri i det omfang disse placeres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Erhvervsmæssigt nødvendige bygninger er således i disse tilfælde ikke omfattet af retningslinie 3.1.21. Pleje, forbedring af adgangsmulighederne samt formidling af de geologiske interesser vil indgå som en del amtets indsats på naturforvaltningsområdet. Hidtidig planlægning Retningslinierne for de geologiske interesseområder er videreført uændrede fra Regionplan 1997. Geologiske interesseområder, se kortbilag på modstående side): 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. Roskilde Fjord-området Hvalsø-området Hedeland Ølsemagle Revle Køge Ås Tryggevælde Ådal Ejby kystklint Vintremøller kildekalk Åstrup kildekalk Hestehullet Åsbakke ved Lejre Profil i Hedeland Profil ved Karlslunde Karlstrup Kalkgrav Kalkgrav ved Skensved Å Profil i Køge Ås Grønsandsten Køge Ås Herfølge Kalkgrav Ovenstående rækkefølge er ikke udtryk for en politisk prioritering Retningslinier Isefjord 7Bramsnæs Gundsø Roskilde Fjord 1 10 8 Roskilde 3 9 Hvalsø 2 Lejre 12 Greve 11 13 Ramsø 14 Solrød 15 4 5 Skovbo 16 Køge Bugt 17 Køge 18 Vallø 6 1:300.000 Geologiske interesseområder Større område på land Større område på søterritorie Enkeltlokalitet Regionplan2001 59 3.1 Kulturhistorie De kulturhistoriske interesseområder: Bevaringsværdige kulturmiljøer, Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer og Andre kulturhistoriske interesseområder er udvalgte områder hvor kulturspor og landskab på særlig tydelig måde fortæller om tidligere tiders levevilkår, bosætning og erhverv. De kulturhistoriske interesser omfatter desuden amtets kirker og deres omgivelser. Generelt for de kulturhistoriske interesseområder gælder følgende retningslinier: Retningslinier Inden for de Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer gælder følgende retningslinier: 3.1.29 Der bør udarbejdes bevarende lokalplaner for bevaringsværdige og særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. I lokalplanerne bør der lægges særlig vægt på bevaring af de karakteristiske kulturhistoriske træk som f.eks. landskabsstruktur, hegnsstruktur, afgrænsning af landsbykernen og traditionel lokal byggeskik. 3.1.24 Karakteristiske kulturhistoriske spor og kulturmiljøer skal så vidt muligt bevares og i nødvendigt omfang plejes. I landsbyerne gælder at byfortætning bør undgås og landsbykernens afgrænsning ud mod det åbne land skal fastholdes. Udstykning af landbrugsejendomme (nedlagte og ikke-nedlagte) og udlægning af jordbrugsparceller bør undgås, hvor dette er i modstrid med de kulturhistoriske interesser. 3.1.28 Landbrugsanvendelsen skal, evt. gennem aftaler med lodsejerne, søges opretholdt for at sikre at kultursporene stadig fremstår i sammenhæng med agerbrugslandskabet. 3.1.30 Tekniske og rekreative anlæg skal indpasses under videst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske interesser i de enkelte tilfælde hvor der i regionplanen er fastlagt anlæg inden for de kulturhistoriske interesseområder. 3.1.25 Byggeri, anlæg, vandindvinding, opstemninger af vandløb fjernelse af levende hegn, sten- og jorddiger samt andre forhold, der ændrer kultursporenes tilstand, skal så vidt muligt undgås eller begrænses, således at mulighederne for at opleve, undervise og forske i landskabets kulturhistorie ikke forringes. 3.1.31 Arealudlæg og planlægningsaktiviteter skal ske under videst mulig hensyn til kulturmiljøinteresser. Inden for de Bevaringsværdige kulturmiljøer og Andre kulturhistoriske interesseområder gælder følgende retningslinier: For kirkerne og deres omgivelser gælder følgende retningslinie i landzone: 3.1.26 Karakteristiske kulturhistoriske spor og kulturmiljøer bør bevares og i nødvendigt omfang plejes. For landsbyerne gælder at landsbykernens afgrænsning ud mod det åbne land bør fastholdes. Der bør f.eks. ikke ske udstykning af landbrugsejendomme (nedlagte eller ikke-nedlagte) eller udlægning af jordbrugsparceller hvor dette er i modstrid med væsentlige kulturhistoriske interesser. 3.1.27 Byggeri, anlæg, vandindvinding, opstemninger af vandløb fjernelse af levende hegn, sten- og jorddiger samt andre forhold, der ændrer kultursporenes tilstand, bør undgås eller begrænses, således at mulighederne for at opleve, undervise og forske i landskabets kulturhistorie ikke forringes. 60 Det åbne land - Natur 3.1.32 Tilgængeligheden til de udpegede interesseområder skal søges opretholdt eller forbedret. 3.1.33 Inden for de udpegede beskyttelsesområder omkring kirkerne kan der ikke plantes skov eller opføres bygninger, tekniske anlæg o.l. såfremt det vurderes at kirkernes samspil med landskabet eller landsbymiljøet herved sløres eller forringes. Bemærkninger Hensigten med udtrykket “skal så vidt muligt” i retningslinierne 3.1.24 og 3.1.25 er at give udtryk for at amtet har til hensigt at prioritere beskyttelsen af de særligt bevaringsværdige kulturmiljøer højt. De kulturhistoriske interesser i det åbne land knytter sig til såvel kulturmiljøer som elementer og spor. Ved kulturmiljøer forstås bl.a. sammenhænge mellem kulturspor Retningslinier Isefjord Gundsø Roskilde Fjord Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve Ramsø Solrød Køge Bugt Skovbo Køge Vallø 1:300.000 Kulturhistoriske interesseområder Bevaringsværdige kulturmiljøer og andre kulturhistoriske interesseområder Andre kulturhistoriske interesseområder Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer Kirkeomgivelser Regionplan2001 61 3.1 Kulturhistorie og landskab (kulturlandskabelige helheder), herregårde, landsbykerner, landsbyejerlaug, stationsbyer, husmandsudstykninger, vejstrukturer eller dyrkningsjorder med diger, levende hegn og alléer. Ved spor og elementer forstås bl.a. beskyttede fortidsminder såsom gravhøje og sten- og jorddiger samt f.eks. kirkestier, vandmøller, fægange, hulveje, gamle broanlæg, vad, gamle jernbaneforløb og spor efter tidligere tiders industri. Bevaringsværdige og særligt bevaringsværdige kulturmiljøer er udpeget på grundlag af en kulturhistorisk undersøgelse foretaget i årene 1995 til 1999 og omfatter primært perioden 1800 til 1940. Andre kulturhistoriske interesseområder omfatter perioden fra stenalder til 1940 og udpegningerne er foretaget på grundlag af en kulturhistorisk undersøgelse foretaget sidst i 1980’erne. Andre kulturhistoriske interesseområder svarer til kulturhistorisk interesseområde i Regionplan 1997. Landsbyer er samlede bebyggelser fra før år 1800, som består af mere end 3 gårde eller 6 huse og har under 1000 indbyggere. Der kræves ikke landzonetilladelse til opførelse af erhvervsmæssigt nødvendige bygninger for landbrug, skovbrug eller fiskeri i det omfang disse placeres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Erhvervsmæssigt nødvendige bygninger er således i disse tilfælde ikke omfattet af retningslinierne 3.1.29 og 3.1.33. Inden for de kulturhistoriske interesseområder vil amtsrådet sikre de kulturhistoriske værdier gennem planlægning og administration i henhold til målet med retningslinierne. I det åbne land i øvrigt skal fredede og beskyttede kulturspor i henhold til naturbeskyttelsesloven bevares og om nødvendigt plejes. Kulturspor som ikke er beskyttet gennem naturbeskyttelsesloven, såsom visse fortidsmindetyper, alléer, levende hegn, bebyggelsesmiljøer m.m., skal søges bevaret. Naturpleje, forbedring af adgangsmulighederne samt formidling af de kulturhistoriske interesser vil indgå i amtets indsats på naturforvaltningsområdet. Det skal præciseres at beskyttelsesområder omkring kirkerne ikke er det samme som kirkeomgivelsesfredninger eller som de i naturbeskyttelseslovens §19 fastsatte 300 meters beskyttelseszoner omkring kirker. Beskyttelses- 62 Det åbne land - Natur områderne omfatter den del af det omgivende landskab, hvor kirken opleves som et markant/dominerende element og er af væsentlig betydning for landskabsbilledet i området. Arealerne har normalt landzonestatus og er i overvejende grad opdyrkede. Inden for beskyttelsesområdet kan der findes fritliggende gårde og småklynger af huse, men der er ingen større samlede bebyggelser. Amtet har i samarbejde med amtets museer i årene 19952000 foretaget en ny gennemgang og vurdering af de bevaringsinteresser der knytter sig til dele af nyere tids kulturhistorie. Denne gennemgang har dannet baggrund for justeringen af retningslinierne for de kulturhistoriske interesser. Resultatet af gennemgangen fremgår af den kulturhistoriske redegørelse, “Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i Roskilde Amt”, der er udsendt i 2000. Som forløber for denne redegørelse er der desuden udsendt en samling af eksempler på bevaringsværdige kulturspor: “Et hegn er et tegn - eksempler på bevaringsværdige kulturspor”. Eksempelsamlingen er udarbejdet af museerne og udsendt i 1997. I samarbejde med de kulturhistoriske museer har amtet i perioden 1998 til 1999 gennemført en omfattende kulturhistorisk gravhøjsundersøgelse. Undersøgelsen omhandler en registrering og vurdering af 447 gravhøje, 269 i agerlandet og 178 i skov. Hver høj er registreret og vurderet ud fra rene kulturhistoriske kriterier som datering/sjældenhed, bevaringstilstand, sammenhæng til andre høje samt forskningshistorie. Højene er klassificeret i meget stor, stor, middel og lille værdi. Klassificeringen danner sammen med en botanisk klassificering samt landskabelige forhold grundlag for en ny strategi for pleje og formidling af gravhøje. Amtet har desuden gennemgået kirkerne i amtet med henblik på at udpege beskyttelsesområder omkring kirkerne. Resultatet af gennemgangen fremgår af redegørelsen “Kirkeomgivelser i Roskilde Amt”. Redegørelsen blev udsendt i starten af 2001 og har dannet grundlaget for retningslinie 3.1.33 samt de udpegninger af beskyttelsesområder omkring kirkerne der fremgår af kortbilaget “Interesseområder for kulturhistorie”. Omkring kirker, der ikke umiddelbart opleves i direkte sammenhæng med landskabet, f.eks. fordi de er omgivet af byområde, er der ikke udpeget beskyttelsesområde. Disse kirker er omfattet af de generelle regionplanretningslinier for naturbeskyttelse. Retningslinier Roskilde Amtsråd vil i den kommende planperiode arbejde for at der i fortsættelse af afrapporteringen “Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i Roskilde Amt” udarbejdes en rapport over “Bevaringsværdige kulturmiljøer i Roskilde Amt” samt en redegørelse for nyere tids enkeltspor og kulturhistoriske temaer vedrørende eksempelvis forsvarsanlæg som Tunestillingen. Desuden overvejer amtet at revurdere og opdatere det materiale der ligger til grund for udpegningen af “Andre kulturhistoriske interesseområder”. Hidtidig planlægning Retningslinierne om landsbyer og jordbrugsparceller er flyttet til afsnittet om Boligbyggeri og er omformuleret. Det samme gælder bemærkningerne til disse retningslinier. Det skal dog her anføres at ved jordbrugsparceller forstås arealer til boligformål kombineret med hobbypræget dyrkning og husdyrhold. Jordbrugsparceller er mellem 0,5 og 1 ha store. I retningslinierne for de kulturhistoriske interesseområder er der foretaget visse justeringer af hensyn til tilpasningen af de nye udpegninger der er foretaget, jf. ovenenstående. Regionplan2001 63 3.1 Værdifulde Landskaber Amtet har foretaget er inddeling af landskabet i 3 zoner: Særligt værdifulde landskaber, værdifulde landskaber og åbne landskaber generelt. Der fastsættes kun retningslinier for de to førstnævnte. Retningslinier For Særligt værdifulde landskaber gælder følgende retningslinier: 3.1.34 De egnskarakteristiske landskabstræk og markante landskabselementer bør bevares og i nødvendigt omfang plejes. 3.1.35 Særlige landskabselementer af naturmæssig og kulturhistorisk art bør bevares og værdifulde udsigtsmuligheder holdes åbne. 3.1.36 Den landbrugsmæssige anvendelse skal søges opretholdt. 3.1.37 Områderne skal friholdes for nye bebyggelser til ikkejordbrugsmæssige formål. 3.1.38 Etablering af råstofgrave og større tekniske anlæg samt udvidelse af eksisterende bysamfund kan kun undtagelsesvis ske inden for disse områder, og kun såfremt vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor. Der skal ved placering og udformning tages vidtgående hensyn til de landskabelige værdier. 3.1.39 Nye større friluftsanlæg og større overnatningsanlæg kan normalt ikke placeres i disse områder. 3.1.40 Dominerende eksisterende industrianlæg og byrande samt tekniske og rekreative anlæg bør afskærmes under hensyntagen til de karakteristiske landskabstræk. For Værdifulde landskaber gælder følgende retningslinier: 3.1.41 Egnskarakteristiske landskabstræk og markante landskabselementer bør bevares. 64 Det åbne land - Natur 3.1.42 Områderne bør friholdes for nye selvstændige by- og sommerhusområder. 3.1.43 Etablering af råstofgrave, tekniske og rekreative anlæg samt udvidelse af eksisterende bysamfund kan ske såfremt det efter en nøje vurdering findes velbegrundet, og såfremt det sker på baggrund af forudgående planlægningsmæssige overvejelser. Placering og udformning skal foretages så de landskabelige værdier påvirkes mindst muligt. Bemærkninger „Særligt værdifulde landskaber“ er de områder der har allerstørst betydning for oplevelsen af det åbne land i Roskilde Amt og den egn området ligger i. Disse landskaber fremtræder stort set upåvirkede af større tekniske anlæg, råstofgravning og byudvikling. Til de særligt værdifulde landskaber hører amtets fjordlandskaber og fredede områder. „Værdifulde landskaber“ er egnskarakteristiske områder med stort oplevelsesindhold. De værdifulde landskaber er generelt relativt upåvirkede af tekniske anlæg, råstofgravning og byudvikling. De ubebyggede kiler mellem kysten og baglandet danner kontrast til de store byog sommerhusområder og giver mulighed for naturoplevelser nær boligen. Kilerne er udpeget som værdifulde landskaber og i visse tilfælde som særligt værdifulde landskaber. Se endvidere kap. 4.1. „Åbne landskaber“ er generelt områder uden stærke karaktertræk eller helhedspræg. Det kan også være landskaber domineret af byudvikling, større tekniske anlæg eller råstofgravning. Inden for disse landskaber kan der forekomme markante landskabselementer af oplevelsesmæssig værdi. Ved større tekniske anlæg forstås større veje, højspændingsledninger, affaldsanlæg mv. Ved større friluftsanlæg forstås sportspladser og rideanlæg, motor- og skydebaner, forlystelsesparker, lystbådehavne o.l. Ved større overnatningsanlæg forstås sommerhusområder, feriecentre, kolonihaver, campingpladser samt hoteller o.l. der ikke kan indrettes i eksisterende bygninger. Ved særlige landskabselementer af naturmæssig eller kulturhistorisk art forstås markante terrænformer, vådområder, markante skovbryn, alléer og levende hegn, Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnøs Roskilde Hvalsø Lejre Greve Ramsø Solrød Køge Bugt Køge Skovbo Vallø 1:300.000 Landskabelige interesseområder Særligt værdifuldt landskab Særligt værdifuldt landskab, Roskilde Fjord og Isefjord Værdifuldt landskab Regionplan2001 65 3.1 Værdifulde Landskaber stendiger samt arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bebyggelser og anlæg. Inden for de landskabelige interesseområder vil HUR sikre landskabsværdierne gennem planlægning og administration i henhold til målet med retningslinierne. Amtet vil arbejde for at områder der synsmæssigt og støjmæssigt er uforstyrrede af byudvikling og større tekniske og rekreative anlæg, så vidt muligt friholdes for større anlæg. Amtet vil i øvrigt arbejde for at det åbne land bevares som et jordbrugspræget landskab der søges friholdt for ny spredt bebyggelse til ikke-jordbrugsmæssige formål. Markante landskabselementer vil blive søgt bevaret. Amtet henstiller at bebyggelse, tekniske anlæg, råstofgrave, affaldsanlæg og rekreative anlæg placeres og udformes under størst mulig hensyntagen til oplevelsen af det omgivende landskab - såvel hvad angår de visuelle som de støjmæssige forhold. Amtet vil arbejde for at sikre og forbedre offentlige adgangsmuligheder til de landskabelige interesseområder. Hidtidig planlægning Retningslinierne og udpegningerne af de landskabelige interesseområder er stort set videreført uændret fra Regionplan 1997. Der er foretaget enkelte justeringer af retningslinierne. 66 Det åbne land - Natur Retningslinier Regionplan2001 67 3.1 Naturforvaltning Naturforvaltning betegner amtets praktiske indsats for at føre regionplanens mål og retningslinier vedr. natur og friluftsliv samt naturbeskyttelseslovens bestemmelser ud i livet. I en række udvalgte indsatsområder vil amtet gøre en særlig indsats for naturen og friluftslivet gennem planlægning, naturforvaltning og administration af visse tilladelser og støtteordninger. Bemærkninger Naturforvaltning omfatter naturovervågning, tilsyn med fredede arealer, fortidsminder og beskyttede naturområder, rejsning af nye fredningssager, naturpleje, herunder pleje af geologiske og kulturhistoriske elementer, naturgenopretning, etablering og vejvisning af stier og publikumsfaciliteter, arealopkøb samt information og formidling af oplevelses- og aktivitetsmuligheder. Retningslinier 3.1.44 Inden for følgende indsatsområder vil amtet prioritere sin naturforvaltningsindsats særligt højt: Ved naturovervågning følges udviklingen i amtets naturområder gennem regelmæssige optællinger af karakteristiske bestande af planter og dyr. Hvis udviklingen går i den forkerte retning, kan der iværksættes naturpleje som eksempelvis oprensning af vandhuller eller etablering af græsning. 1. 2. 3. 4. 5. 6. Roskilde Fjord-området Lejre-Hvalsø-området Ramsødalen-Karlstrup-området Køge Ås og Å Vallø-Tryggevælde Ådal-området Gundsø-området Ovenstående rækkefølge er ikke udtryk for en politisk prioritering. 3.1.45 For hvert af de seks indsatsområder vil der inden for planperioden blive udarbejdet en områdeplan der fastlægger rammerne for amtets indsats inden for planlægning, naturforvaltning og amtets administration af jordbrugsstøtteordninger m.v. 3.1.46 Amtet vil prioritere nye fredningssager indenfor de udvalgte områder højt. 3.1.47 Amtets områdeplanlægning og handlingsorienterede indsats inden for indsatsområderne for naturforvaltning vil foregå ud fra en helhedsbetragtning der inddrager natur og miljøbeskyttelsesinteresser, kulturhistoriske interesser samt forholdene for friluftsliv og turisme. 3.1.48 Størstedelen af ressourcerne til naturforvaltning skal for planperioden som helhed bruges inden for indsatsområderne. 68 Det åbne land - Natur Hvis tilsynet med de fredede områder viser at tilstanden på arealerne ikke lever op til fredningsbestemmelserne, kan naturpleje ligeledes bøde herpå. Det kan eksempelvis dreje sig om beskæring eller genplantning af alléer eller trærydning for at åbne tilgroede udsigter eller geologiske formationer. Ved naturgenopretning kan livsbetingelserne for udryddelsestruede planter og dyr forbedres, og vigtige kulturhistoriske landskabstræk kan genskabes. Det kan for eksempel dreje sig om retablering af søer og vandløb eller gravning af nye vandhuller. Amterne administrerer en række jordbrugsstøtteordninger, f.eks. MVJ-ordningen, (MiljøVenlig Jordbrugsdrift), som har til formål at tilgodese natur- og miljøinteresser. Støtteordningerne tilstræber at skabe og opretholde gode vilkår for plante- og dyrelivet på vedvarende græsningsarealer samt at mindske ud- og nedsivning af næringsstoffer og bekæmpelsesmidler til vandløb og til grundvand. Amtet har gennem sin udpegning af støtteberettigede arealer og sin administration mulighed for at målrette og koordinere indsatsen, således at naturog miljøinteresserne tilgodeses maximalt. Områdeplaner for de seks indsatsområder vil blive udarbejdet inden for planperioden. Den rekreative stiplan (se kap. 4.1) indgår som en del af grundlaget for områdeplanlægningen. Ud over vandre- og cykelstier vurderes muligheden for at indpasse andre stityper (ridestier, handicapvenlige stier o.lign.) i forbindelse med områdeplanlægningen. Retningslinier 6 Isefjord Roskilde Fjord Gundsø 1 Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve 2 Ramsø 3 Solrød Køge Bugt 4 Skovbo Køge 5 Vallø 1:300.000 Indsatsområder for naturforvaltning Indsatsområde for naturforvaltning Regionplan2001 69 3.1 Naturforvaltning Amtet har udarbejdet og vedtaget en områdeplan for Køge Ås og Å, og en realisering af planen er iværksat. Områdeplanerne for Roskilde Fjord-området og Ramsødalen-Karlstrup-området er under udarbejdelse og forventes færdigudarbejdet i 2000. Inden for indsatsområdet Ramsødalen-Karlstrup er der rejst fredningsforslag for en del af indsatsområdet. Der er ikke taget stilling til rækkefølgen for de øvrige områdeplaner. Planlægning og realisering af planerne vil blive gen-nemført i samarbejde med kommuner, Det grønne Råd i amtet, jordbrugs- og friluftsorganisationer, museer og foreninger samt berørte lodsejere. Prioriteringen af områdeplanernes praktiske gennemførelse vil afhænge af realiseringsmulighederne samt af en afvejning mellem behovet for indsatsen og de økonomiske ressourcer. Indtil områdeplanerne foreligger, vil højt prioriterede enkeltprojekter kunne iværksættes inden for indsatsområderne. Vægtningen af indsatsen for de forskellige beskyttelsesog benyttelsesinteresser inden for det enkelte indsatsområde vil løbende blive prioriteret på baggrund af regionplanens målsætninger samt behov og muligheder i det konkrete indsatsområde. Også udenfor de udpegede indsatsområder vil der kunne bruges ressourcer til sikring og forbedring af vigtige biotoper for truede plante- og dyrearter, særlige kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier, stier, publikumsfaciliteter, information m.m. Hidtidig planlægning Retningslinierne for indsatsområderne for naturforvaltning er videreført fra Regionplan 1997 med enkelte redaktionelle ændringer. Udpegningen af indsatsområderne er videreført fra Regionplan 1997 med en enkelt ændring, idet indsatsområde 6, Gundsø, er udvidet mod Værebro Å i overenstemmelse med indsatsområde for turisme og friluftsliv. 70 Det åbne land - Natur Retningslinier Regionplan2001 71 Retningslinier Mål og strategi Kystområder Kapitel 3.2 handler om amtets kystlandskaber langs Køge Bugt, ved Roskilde Fjord og ved Isefjord. Hvordan kan den fremtidige udvikling finde sted i disse områder? Og hvilke hensyn skal der tages? Det er amtsrådets mål, • at kystlandskaberne skal beskyttes til gavn for kystmiljøet og til glæde for amtets befolkning og turister. Dette skal bl.a. gøres ved, • at friholde de sidste åbne kyststrækninger for bebyggelse og tekniske anlæg som ikke er afhængige af kystnærhed, • at sikre, at de anlæg og bebyggelser, som har behov for kystnær placering, lokaliseres således at de påvirker kystlandskabet mindst muligt, • at fastholde sommerhusområderne til ferieformål, og • at forbedre offentlighedens adgang til kysterne. Regionplan2001 73 3.2 Kystområder I kystområderne er udlagt en særlig planlægningszone. Denne kystnærhedszone omfatter samtlige landzoneområder og sommerhusområder indenfor en afstand af 3 km fra kysten. Retningslinier 3.2.1 De ubebyggede kystlandskaber som er afgrænset på bilagskortet i 1:100.000, skal friholdes for ny byudvikling samt nye større tekniske anlæg og ferie-/ fritidsanlæg m.m. Arealudlæg til sådanne formål kan herefter kun indpasses efter fornyet regionplanlægning, og kun såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær placering og såfremt alternative, ikke kystnære lokaliseringsmuligheder har været vurderet og fundet uegnede. Fra bestemmelserne gælder følgende undtagelser når offentlighedens adgang til kysten ikke derved forringes, og placering og udformning af bebyggelser og anlæg foretages under størst mulig hensyntagen til landskabsog naturinteresserne: - Feriecentre, campingpladser, teltpladser, vandrerhjem, besøgscentre, golfbaner og lystbådehavne i henhold til retningslinierne i Regionplan 2001. - Tekniske anlæg i henhold til retningslinierne i Regionplan 2001. 3.2.2 Inden for de planlagte byområder i kystnærhedszonen kan der foregå byudvikling i henhold til de regionplanmæssige retningslinier og kommunernes rammer for lokalplanlægningen. 3.2.3 Ved revision af kommuneplanerne skal kommunalbestyrelserne gennemgå de allerede vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer i kystnærhedszonen og ophæve de reservationer der ikke er aktuelle. 3.2.4 Nye sommerhusområder må ikke udlægges i kystnærhedszonen, og eksisterende sommerhusområder her skal fastholdes til ferieformål i henhold til de regionplanmæssige retningslinier. Der henvises dog til retningslinie 1.1.11 vedr. overførsel af 3 sommerhusområder til helårsbeboelse. 74 Det åbne land - Kystområder 3.2.5 Der må kun i ganske særlige tilfælde opføres bebyggelse og anlæg på land som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Undtaget herfra er trafikhavne og andre overordnede trafik- og forsyningsanlæg samt lystbådehavne i henhold til de regionplanmæssige retningslinier. Kystsikring skal kunne foretages efter en særlig planlægning med vidtgående hensyntagen til kystmiljøet og adgangsmulighederne. 3.2.6 Offentlighedens adgang til kysten og langs med denne skal sikres og udbygges, bl.a. ved etablering af sammenhængende kyststier med forbindelse til interesseområder for friluftsliv og turisme langs kysten og i baglandet. Den rekreative anvendelse og færdsel skal dog reguleres hvis den truer sårbart plante- og dyreliv i værdifulde naturområder. 3.2.7 Amtsrådet vil i kystnærhedszonen planlægge og administrere i overensstemmelse med de nationale beskyttelsesinteressser der ligger bag planlovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelse af kystområderne. Bemærkninger Hensigten med retningslinierne er at begrænse bebyggelse og anlæg i kystområderne til det helt nødvendige, og at sikre at de anlæg som har behov for kystnær placering, lokaliseres således at de påvirker kystlandskabet mindst muligt. Derudover er det målet at fastholde og forbedre kystområdernes natur- og landskabsværdier samt frilufts- og turistmæssige ressourcer. Kommunerne får i regionplanen mulighed for mindre byudvidelser m.m. i kystnærhedszonen, hvor det vurderes at være planlægningsmæssigt og funktionelt velbegrundet. Endvidere har amtet foreslået i alt 3 sommerhusområder i Bramsnæs og Vallø Kommuner overført til byzone i overensstemmelse med Miljø- og Energiministeriets planer om at udarbejde et landsplandirektiv for overførsel af visse sommerhusområder til helårsbeboelse. Arealudlægene er nærmere gennemgået i den regionplanmæssige redegørelse, samt under emnerne Byudvikling, kap. 1.1. samt Turisme og friluftsliv, kap. 4.1. Der er sket reduktion af det i regionplanen udpegede råstofgraveområde ved Gundsømagle, jf. emnet Råstoffer, kap. 3.4. Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve Ramsø Solrød Køge Bugt Skovbo Køge Vallø 1:300.000 Kystområder Ubebygget kystlandskab Planlagt byområde i kystnærhedszone Sommerhusområde i kystnærhedszone Kystnær del af byzone Sommerhusområde, der foreslås overført til helårsbebyggelse Regionplan2001 75 3.2 Kystområder Kommunernes planlægning og administration inden for de kystnære dele af byzonerne skal sikre at kystnære bebyggelser og anlæg udformes så de tilpasses kystlandskabet. Det betyder at virkningen på tilgrænsende områder, både miljømæssigt og visuelt, må vurderes. Amtsrådet henstiller til kommunerne at undersøge mulighederne for at den fremtidige byudvikling i kystområderne sker ved fortætning af byerne. Mulighederne for at udnytte sommerhusområdernes turistmæssige ressourcer bedre bør ligeledes undersøges. Nye ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser, og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Landbrug, skovbrug og fiskeri har fortsat ret til at opføre erhvervsmæssigt nødvendige bygninger inden for kystnærhedszonen uden tilladelse efter planloven, forudsat bygningerne opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesareal. Placering uden tilknytning til eksisterende bebyggelse kræver som hidtil tilladelse. Landzonetilladelse til udstykning, bebyggelser eller ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer vil kun kunne meddeles hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse forudsætter tilladelse fra Kystdirektoratet. Amtsrådet vil i henhold til planlovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelse af kystområderne arbejde for følgende: - Beskyttelse, pleje og om nødvendigt genopretning af værdifulde kystlandskaber og kystnære naturområder. - Offentlige opkøb af kystarealer. - Sikring af offentlige adgangsmuligheder langs stranden, gennem kystkilerne samt til gennemgående markog skovveje og veje/-stier i sommerhusområderne der giver adgang til kysten, naturområderne og de udyrkede, ikke hegnede arealer i kystnærhedszonen. 76 Det åbne land - Kystområder Amtsrådet vil arbejde for at strandkvaliteten forbedres gennem sanering og samordning af kystsikringen, herunder skabe bedre muligheder for udsyn. Således er amtsrådet indstillet på at fjerne jordvolden ved Mosede Fort. Med hensyn til badevandskvaliteten henvises til retningslinierne 3.3.18-3.3.21. Hidtidig planlægning Retningslinierne er bortset fra overførslen af tre sommerhusområder til helårsbeboelse videreført uændrede fra Regionplan 1997. Det vil være ønskeligt at der i den videre regionplanlægning foretages en detaljeret planlægning af de enkelte kyststrækningers fremtidige udvikling, anvendelse og beskyttelse. Retningslinier Regionplan2001 77 Retningslinier Mål og strategi Vandområder Kapitel 3.3 handler om vandmiljøet i vandløb, søer og kystnære havområder. Hvordan skal miljøtilstanden være i fremtiden? Hvilke krav stilles der til spildevandsrensningen? Og hvordan kan forholdene iøvrigt forbedres? Det er amtsrådets mål, • at et naturligt plante- og dyreliv skal sikres og genskabes i de enkelte vandløb, søer og kystnære områder i overensstemmelse med de målsætninger som er fastlagt for det enkelte vandområde. De fastlagte mål opnås bl.a. ved • at forbedre rensningen af spildevand fra bysamfund, enkeltejendomme og industrier, • at retablere f.eks. tidligere udrettede vandløb og ved andre indgreb som kan genskabe naturlige forhold i vandløbene, • at der sker en generel forøgelse af vandføringen, og • at udlægge dyrkningsfrie bræmmer om vandløb og søer. Det skal endelig tilstræbes at der sker en generel reduktion af udledningen af næringssalte til højtprioriterede vandløb, søer og havområder. Regionplan2001 79 3.3 Vandområder Vandområderne omfatter vandløb, søer og kystvande. I regionplanen fastlægges entydige mål for vandløbs, søers og kystvandes kvalitet, anvendelse og beskyttelse. I Roskilde Amt kan vandområderne naturligt opdeles i 3 afstrømningsområder og kystafsnit, Isefjorden, Roskilde Fjord og Køge Bugt. Retningslinier 3.3.1 Vandløb, søer og kystnære havområder skal sikres de i tabel 1A, 1B, 1C, 2A, 3A og 3B angivne målsætninger. 3.3.2 Amtets vandområdeplanlægning og handlingsorienterede indsats på baggrund af denne vil foregå udfra en helhedsbetragtning der inddrager såvel natur- og miljøbeskyttelsesinteresser som forholdene for turisme og friluftsliv. Bemærkninger For målsætninger for de enkelte vandløb, søer og kystvande henvises til tabellerne bagest i retningsliniedelen. Roskilde Fjord, Kattinge Søerne, Svogerslev Sø, Bue Sø, Gl. Havdrup Mose og Ramsø Mose samt flere vandløbsstrækninger er udlagt som EF-fuglebeskyttelsesområde og Roskilde Fjord, Køge Å og lagunen ved Ølsemagle Revle er udlagt som EF-habitatområde. Administrationen af de nævnte vandområder skal være i overensstemmelse med Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Opfyldelsen af de fastsatte målsætninger betyder at en række forskellige krav til vandkvalitet og fysiske forhold skal overholdes. Ikke alle disse krav er nærmere omtalt i regionplanen, der henvises i stedet til vejledninger fra Miljøstyrelsen. Opfyldelsen af målsætningen for vandområderne forudsætter at kravene opstillet i statens Vandmiljøplan I og II fra henholdsvis 1987 og 1998, samt de nødvendige tiltag vedr. spildevandsrensning i det åbne land gennemføres som planlagt. Hidtidig planlægning Retningslinierne 3.3.1 og 3.3.2 er med en enkelt redaktionel ændring videreført fra Regionplan 1997. 80 Det åbne land - Vandområder Målsætningerne og de tilhørende kontrolkrav er for enkelte områder ajourført i forhold til Regionplan 1997. Ajourføringen skyldes i de fleste tilfælde et øget kendskab til de pågældende vandområders muligheder for at opnå den oprindeligt planlagte målsætning. Ændringerne fremgår under de enkelte typer af vandområder - vandløb, søer og kystområder. Begrundelserne for ændringerne er nærmere beskrevet i regionplanens redegørelsesdel. Målsætningerne for de enkelte vandområder fremgår af tabellerne bagest i regionplanen. Vandløb Vandløbene i Roskilde Amt er målsat efter målsætningssystemet der er nærmere beskrevet i redegørelsen. Ved opstilling af målsætningerne og de tilhørende kontrolkrav er der for de enkelte vandløb taget udgangspunkt i de naturgivne forhold, samt de menneskeskabte ændringer der er påført de enkelte vandløb, og de praktiske muligheder for at tilgodese et alsidigt og naturligt plante- og dyreliv. Retningslinier 3.3.3 Faunaklassen, bedømt efter Dansk VandløbsFauna Indeks (DVFI), må ikke være ringere end kravet angivet i sektorplankort fra Roskilde Amt. 3.3.4 I vandløb med skærpet målsætning skal vedligeholdelsen indskrænkes til et minimum, rørlagte strækninger bør åbnes og der kan stilles krav til at forholdene skal være således at forekomsten af bestemte plante- og dyrearter muliggøres. Tilledning af spildevand bør helt undgås. 3.3.5 I vandløb med skærpet eller generel målsætning skal bund- og dybdeforhold tilgodese et varieret plante- og dyreliv, og der er stillet krav til medianminimumsvandføringen jf. tabel 1A, 1B og 1C. Endvidere skal der sikres mulighed for fri passage for fisk og smådyr. 3.3.6 Rørlagte strækninger i vandløb med generel målsætning bør reetableres i et åbent forløb. 3.3.7 Udledning til vandløb med lempet målsætning må ikke være til hinder for opfyldelse af en planlagt målsætning oven for og neden for den pågældende strækning. Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve Ramsø Solrød Køge Bugt Skovbo Køge Vallø 1:300.000 Vandområder Kystvand, sø eller vandløb med skærpet målsætning Vandløb med lempet målsætning Kystvand, sø eller vandløb med generel målsætning Kystvand, sø eller vandløb med lempet målsætning Spildevandsudledning med lempet målsætning Erhvervshavn Regionplan2001 81 3.3 Vandområder 3.3.8 Hvor målsætningen endnu ikke er opfyldt, skal de nødvendige forbedringstiltag jf. tabel 1A, 1B og 1C foretages hurtigst muligt. 3.3.9 De vandkemiske og fysiske forhold i de tre skærpet målsatte kilder må ikke forringes. Bemærkninger I Roskilde Amt er tre grundvandskilder målsat. Kilderne er beliggende ved henholdsvis Gl. Lejre, Skovbækken og vest for Gevninge Å (nord for Holbækmotorvejen). Alle tre er skærpet målsat (A). Den skærpede målsætning er begrundet i ønsket om at bevare forekomsten af den sjældne fimreorm Crenobia alpina (Dana). For vandløbene er kravene til vandkvalitet og fysiske forhold i „Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning, del I“ fra Miljøstyrelsen 1983 gældende. De enkelte vandløbs målsætning, krav til faunaklasse og medianminimumsvandføring samt nødvendige forbedringstiltag for de vandløb der endnu ikke opfylder målsætningen, er vist på kortbilag samt i tabellerne 1A, 1B og 1C. Kravene til minimumsvandføringer er fastsat som medianminimumsvandføringer. De fastsatte krav forudsætter at vandløbene restaureres ved udlægning af sten og gydegrus samt ved udplantning af skyggegivende vegetation hvor det i tabellerne 1A, 1B og 1C er anført som nødvendige tiltag. Restaureringer skal ske under hensyntagen til øvrige naturbeskyttel-sesinteresser. I henhold til lov om spildevandsrensning i det åbne land er der foretaget en udpegning af de vandområder hvor tilledningen af spildevand fra ejendomme i det åbne land er medvirkende årsag til at målsætningen i vandløb eller nedstrømsliggende vandområder ikke er opfyldt. Udpegningen fremgår af kortbilag og er nærmere beskrevet i forbindelse med retningslinierne for spildevand. I udpegningen er der foretaget en opdeling af oplandene i to kategorier; oplande udpeget med en 1. prioritet og oplande udpeget med en 2. prioritet (se endvidere under emnet spildevand). Af hensyn til vurderingen af i hvilke 2. prioritetsoplande der skal ske en forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land, er det målet at alle tiltag til opfyldelse af målsætningerne skal være gennemført inden udgangen af 2006. 82 Det åbne land - Vandområder I overensstemmelse med den statslige udmelding er der for hver vandløbsstation der indgår i tilsynet med målsatte vandløb, fastlagt en målsætningsklasse svarende til den faunaklasse der som minimum skal være opnået på stationen, for at målet anses for opfyldt. Samtidig er Dansk VandløbsFauna Indeks indført som erstatning for det tidligere anvendte Dansk Fauna Indeks. Målsætningsklassen for de enkelte vandløbsstationer er fastlagt ud fra målsætningen for de enkelte vandløb samt ud fra en vurdering af hvilken faunaklasse der optimalt kunne opnås, såfremt der ikke var nogen menneskelig påvirkning af vandløbskvaliteten. Hidtidig planlægning Retningslinierne for vandløbene i Roskilde Amt er med enkelte ændringer videreført fra Regionplan 1997. Retningslinie 3.3.3 er revideret som følge af indførelsen af et nyt indeks til bedømmelse af vandløbskvalitet. Retningslinie 3.3.4 er revideret for i endnu højere grad at kunne beskytte de skærpet målsatte vandløb. Retningslinie 3.3.6 er revideret med henblik på at forbedre tilstanden i de generelt målsatte vandløb. Retningslinie 3.3.8 er revideret som en konsekvens af gennemførelsen af lov om spildevandsrensning i det åbne land. Retningslinie 3.3.9 er justeret som følge af at antallet af skærpet målsatte kilder er udvidet fra to til tre. Målsætningen for kilden vest for Gevninge Å er ny. Derudover er den hidtidige lempede målsætning for Lejre Å og del af Gevninge Å ændret til generel. mens målsætningstypen for de generelt målsatte vandløb Krogbæk samt dele af Langvad Å, Lavringe Å, Syv Bæk, Daruprenden og Viby Å er ændret til B1 (gyde- og opvækstområde for laksefisk). Ændringerne er sket efter en vurdering af indsigelser til planforslaget. For et mindre antal vandløbsstationer er der endvidere foretaget en justering af den faunaklasse der som minimum skal være opnået for at målsætningen anses for opfyldt (målsætningsklasse). Søer Alle de større søer i Roskilde Amt er målsat i overensstemmelse med målsætningssystemet. Ved opstilling af målsætningerne for de enkelte søer er der taget udgangspunkt i de naturgivne forhold, samt de menneskeskabte ændringer der er påført de enkelte søer og de praktiske muligheder for at sikre et alsidigt og naturligt plante- og dyreliv. Retningslinier Retningslinier 3.3.10 I søer med skærpet målsætning må tilstanden ikke forringes i forhold til den nuværende tilstand. 3.3.11 I søer med skærpet eller generel målsætning skal der være en undervandsvegetation hvor dybdeudbredelsen mindst svarer til gennemsnittet for sommersigtdybden (1/5 - 30/9). 3.3.12 I søer med generel målsætning skal sigtdybden være over 1 meter og fosforkoncentrationen mindre end 100150 mikrogram P/l, begge kontrolkrav målt som sommergennemsnit (1/5 - 30/9). Der skal endvidere være en alsidig og varieret fiskebestand, uden masseforekomst af fredfisk og med et indslag af større rovfisk. Endvidere må der ikke forekomme masseopblomstring af blågrønalger. I udvalgte søer er der stillet individuelle kontrolkrav til fosforindhold og sigtdybde. Bemærkninger Krav til målsætningerne er udarbejdet på baggrund af Miljøstyrelsens vejledning fra 1983 om recipientkvalitetsplanlægning, del I. Som udgangspunkt er alle naturlige søer over 100 m2 tildelt en generel målsætning (B). En oversigt over de større målsatte søer er vist i tabel 2A, med angivelse af specifikke kontrolkrav i de tilfælde hvor de er fastlagt. Der er tilføjet krav til fosforkoncentrationen og sigtdybden i Store Kattinge Sø, Lille Kattinge Sø, Svogerslev Sø, Bue Sø, Kornerup Sø og Lange Sø. Samtidig er kontrolkravene justeret for nogle af de øvrige søer. I Roskilde Amt er undersøgt enkelte mindre søer der ikke er tildelt specifikke kontrolkrav vedrørende sigtdybde og fosforkoncentration. Den nuværende viden om disse søer er begrænset til en vurdering af om den generelle målsætning er opfyldt. En oversigt over søerne er vist i tabel 2A. Roskilde Amt vil fortsætte med at undersøge en række af de mindre søer i amtet nærmere, og vil herunder prioritere hvilke søer der har et særligt behov for styring og afvejning af interesser. Hidtidig planlægning Retningslinierne for søerne i Roskilde Amt er videreført fra Regionplan 1997 med en enkelt ændring. Retningslinie 3.3.12 er revideret, idet der er tilføjet krav om at masseopblomstring af blågrønalger ikke må forekomme. Målsætningen for St. Kattinge Sø er ændret fra lempet målsætning (C1) til generel målsætning (B) med specifikke kontrolkrav til fosforkoncentration og sigtdybde. For at St. Kattinge Sø skal kunne opfylde generel målsætning, forudsættes en reduktion i fosforbelastningen fra såvel renseanlæg som enkeltejendomme i oplandet til Kattingesøerne (se endvidete afsnittet om spildevand). En reduktion i fosforbelastningen fra oplandet vil samtidig betyde en forbedring af tilstanden i de øvrige Kattingesøer. Den forventede forbedring afspejles i, at der nu er stillet specifikke krav til fosforkoncentration og sigtdybde for de øvrige Kattingesøer. Kystområder Alle kystområder i Roskilde Amt er målsat i overensstemmelse med målsætningssystemet. Ved opstilling af målsætningerne for de enkelte kystområder er der taget udgangspunkt i de naturgivne forhold, samt de menneskeskabte ændringer der er påført de enkelte kystområder, og de praktiske muligheder for at sikre et alsidigt plante- og dyreliv. Målsætningerne for amtets kystområder er vist i tabel 3A. Retningslinier 3.3.13 I Roskilde Fjord stilles i generelt og skærpede målsatte områder krav om stabile og sammenhængende bestande af ålegræs ned til en dybde på 3,5 meter, en artsrig bundfauna og livskraftige bestande af blåmuslinger med en stabil biomasse og tilstedeværelse af flere årsklasser, jf. tabel 3B. 3.3.14 I Isefjorden stilles i generelt og skærpede målsatte områder krav om stabile og sammenhængende bestande af ålegræs ned til en dybde på 5 meter, en artsrig bundfauna og livskraftige bestande af blåmuslinger med en stabil biomasse og tilstedeværelse af flere årsklasser, jf tabel 3B. Regionplan2001 83 3.3 Vandområder 3.3.15 I Køge Bugt stilles i generelt og skærpet målsatte områder krav om sammenhængende ålegræsbestande på naturlige voksesteder ned til en dybde på 5 m uden dominans af fedtmøg. Der skal være en varieret bundfauna med indslag af krebsdyr, jf tabel 3B. 3.3.16 Der udlægges et nærfelt omkring udløbet fra Bjergmarkens Renseanlæg. Badevandskravene skal være overholdt uden for nærfeltet. Feltet afgrænses af en 100 m bred zone langs kysten. 3.3.16b Der fastsættes vandkvalitetskrav for molybdæn, selen og vanadium på henholdsvis 10, 1 og 1 mikrogram/l for Køge Bugt. 3.3.17 Der udlægges et nærfelt omkring spildevandsudløbene fra Sun Chemical A/S, FeF Chemicals A/S, Køge-egnens Renseanlæg og CP Kelco ApS. Nærfeltets afgrænsning defineres som dér hvor spildevandet er fortyndet 100 gange. Der udlægges et nærfelt omkring spildevandsudløbet fra Energi 2. Nærfeltets afgrænsning defineres som der, hvor spildevandet er fortyndet. 410 gange. Vandkvalitetskravene for vanadium, molybdæn, arsen, chrom og selen skal overholdes ved nærfeltsgrænsen. Der må ikke inden for nærfeltet forekomme nogen akut giftvirkning efter initialfortynding, og der må ikke udenfor nærfeltsgrænsen forekomme nogen kronisk giftvirkning. For øvrige stoffer skal vandkvalitetskravene overholdes efter initialfortynding, jf. Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 921/1996. Bemærkninger I de kystnære vandområder er kravene i recipientkvalitetsplanlægning, del II. Kystvande, Miljøstyrelsens vejledning fra 1983, gældende. Kravene til overvågning af skaldyrsvande og målsætningerne er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med forskrifterne i vejledningen, da nye metoder siden har vundet indpas i overvågningsprogrammerne for de kystnære områder. 84 Det åbne land - Vandområder Forudsætningerne for at målsætningerne for Roskilde Fjord, Isefjord og Køge Bugt kan overholdes forventes at være til stede inden for planperioden på 12 år. Hidtidig planlægning Retningslinierne for kystområderne i Roskilde Amt er ændret i forhold til Regionplan 1997, og enkelte nye retningslinier er tilføjet. Der udlægges veldefinerede spildevandsnærområder for Roskilde Kommunes spildevandsudledning til Roskilde Fjord samt Sun Chemical A/S, FeF Chemical A/S, Køge Egnens Renseanlæg, CP Kelco ApS samt Energi 2’s udledning til Køge Bugt. Retningslinierne 3.3.16 og 3.3.17 er en præcisering af de eksisterende nærfelter. Spildevandsnærområderne for øvrige direkte udledninger fra Roskilde Amt fjernes. De øvrige retningslinier er omformuleret, så det i højere grad end hidtil er muligt at dokumentere om målsætningerne er opfyldt. Kravet til dybdeudbredelse af ålegræs i Roskilde Fjord som angivet i Regionplan 1997, skønnes ikke realistisk i den kommende planperiode. Derfor er kravet om dybdeudbredelse på mere end 4 meter reduceret til 3,5 meter. Nye modelbeskrivelser for ålegræs i Isefjorden viser en teoretisk dybdeudbredelse på 7 meter. Det skønnes ikke realistisk at nå dette mål i den kommende planperiode. Målet sættes til 5 meter hvilket stadig er en forbedring i forhold til nuværende dybdeudbredelse på 3,5 meter. Som følge af den forbedrede miljøtilstand og nye modelbeskrivelser for Køge Bugt er retningslinierne for klorofyl og ålegræssets udbredelse skærpet. Retningslinier Regionplan2001 85 3.3 Badevand, klapning, dambrug og havbrug Badeområder omfatter vandområder som er særligt udlagt som badeområder og vandområder som i almindelighed anvendes til badning eller andre rekreative aktiviteter hvor en direkte kontakt med vandet er tilsigtet eller uundgåelig. I regionplanen udlægges særlige badeområder ligesom badeområdernes kvalitet, anvendelse og beskyttelse fastsættes. Retningslinier 3.3.18 Kommunerne og amtet skal ved administration af bl.a. spildevandsforhold sikre at kvaliteten af badevandet opretholdes eller forbedres i overensstemmelse med de fastlagte krav i områder der er udlagt til badevand. 3.3.19 I særligt udlagte badeområder stilles krav om adgangsforhold, parkering og toiletter i tilknytning til badeområderne. 3.3.20 I vandområder med skærpet badevandsmålsætning kan amtsrådet fastsætte skærpede krav til badevandskvaliteten. 3.3.21 Der må ikke forekomme sammenskyllede lag af potentielt giftige alger ved badeområder. Bemærkninger Det er målet, at amtet i fremtiden kan byde på gode badestrande med en konstant god vandkvalitet til glæde for turisme og friluftsliv. Særligt udlagte badeområder har skærpet målsætning (A/A2). De øvrige vandområder, som i almindelighed anvendes til badning eller andre rekreative aktiviteter, har generel målsætning (B). Ved generelt målsatte og skærpet målsatte badeområder skal kvalitetskravene i kap. 2 i Miljøministeriets bekendtgørelser om badevand og badestrande som minimum overholdes. Hidtidig planlægning Retningslinierne er uændrende i forhold til Regionplan 1997. Ved forekomst af sammenskyllede lag af potentielt giftige alger forudsættes stranden rengjort af kommunen og/ eller, kommunen advarer/udsteder forbud mod badning. 86 Det åbne land - Vandområder Klapning Ved klapning forstås dumpning af havbundsmateriale, f.eks. fra oprensning eller uddybning af havne og sejlløb. Retningslinier 3.3.22 Klapning i fjorde og områder med skærpet målsætning vil som hovedregel ikke blive tilladt. 3.3.23 Klapning af små mængder med store tidsintervaller kan tillades uden udlægning af klapområder med lempet målsætning hvis en blivende påvirkning ikke vil finde sted. 3.3.24 Uforurenet klapmateriale skal i størst mulig omfang nyttiggøres, f.eks. som råstof, kystfodring eller til opfyldning af sugehuller. 3.3.25 Klapning af forurenet materiale vil som hovedregel ikke blive tilladt, dog kan en såkaldt kontrolleret klapning tillades hvis en samlet økologisk vurdering taler herfor. 3.3.26 Et klapområde med lempet målsætning er etableret på positionerne (ED 50) 55° 32,32' N, 12° 21,22' E og 55° 32,23' N og 12° 21,16' E i Køge Bugt til uforurenet materiale fra Hundige og Mosede Havne. Bemærkninger Det skal ved fremtidige klapninger tilstræbes at mindske de økologiske og fiskerimæssige gener mest muligt. Det skal endvidere tilstræbes at afstanden mellem opgravningsområdet og klappladsen bliver så kort som mulig. Hidtidig planlægning Retningslinierne er videreført fra Regionplan 1997. Dambrug og havbrug Udledninger fra intensive fiske- og skaldyrsproduktioner har ofte en væsentlig indflydelse på den samlede belastning af vandløb, søer og kystområder. Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve Ramsø Solrød Køge Bugt Skovbo Køge Vallø 1:300.000 Badevand 2001 Særligt udlagt badeområde Klapområde Regionplan2001 87 3.3 Badevand, klapning, dambrug og havbrug Retningslinier 3.3.27 Ferskvandsdambrug der kræver brug af overfladevand, kan ikke etableres i Roskilde Amt. men for kvælstof på i alt 560 t pr år og fosfor på i alt 54 t pr år stort set er opbrugt. Der vil således ikke kunne etableres havdambrug i Roskilde Amt så længe Miljøstyrelsens henstilling af 27. februar 1996 er gældende. 3.3.28 Saltvandsbaseret skaldyrsopdræt kan etableres i Isefjord og i Roskilde Fjord, dog kun i områder med god vandudskiftning hvor det kan dokumenteres at der ikke sker ophobning af slam under bruget. Der tillades ikke fiskeopdræt i fjordene og ingen skaldyrsopdræt i områder med skærpet målsætning. Tilladelse til saltvandsbaseret skaldyrsopdræt skal afvejes i forhold til beskyttelsesinteresserne for den naturlige forekomst af planter og dyr (jf. retningslinie 3.1.6). Hidtidig planlægning Retningslinierne er uændrede i forhold til Regionplan 1997. 3.3.29 I Køge Bugt kan havbrug tillades, dog ikke i områder med skærpet målsætning. Placering af havbrug skal ske mindst 5 km fra land. Havbrug kan kun etableres i områder hvor vandudskiftningen er tilstrækkelig hyppig til at det kan dokumenteres at der ikke sker ophobning af slam under bruget. Bemærkninger Retningslinierne for dambrug og havbrug skal sikre at der ikke sker en øget slamdannelse eller belastning der modvirker øvrige tiltag for en nedsættelse af næringssalttilførslen til vandområderne. Dambrug er en virksomhed på land med en række jordeller betonbassiner hvori der opdrættes fisk. Dambrug kan give anledning til forurening ved udledning af f.eks. foderrester og ophvirvlet slam fra dammene. I havet kan indrettes afspærringer, oftest med net eller trådkurve, hvori der ligeledes kunstigt opdrættes fisk. Disse kaldes havbrug. Begrundelsen for forbehold over for ferskvandsdambrug er at den intensive vandindvinding i forvejen har reduceret vandføringen i amtets vandløb i betydeligt omfang. Undtaget fra den generelle regel om dambrug i ferskvand er åledambrug baseret på recirkuleret vand og mindre ørredklækkerier. Miljøstyrelsen har med skrivelse af 27. februar 1996 henstillet til amterne om ikke at meddele tilladelser til etablering af nye havdambrug eller udvidelse af eksisterende. Henstillingen er begrundet i at målsætningsram- 88 Det åbne land - Vandområder Retningslinier Regionplan2001 89 3.3 Spildevand Spildevand er alt vand der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder og bebyggelse i øvrigt samt befæstede arealer. Rammerne for de spildevandstekniske foranstaltninger er fastlagt med udgangspunkt i opretholdelse eller opnåelse af kvaliteten i vandområderne i overensstemmelse med de opstillede målsætninger samt hensynet til beskyttelse af grundvandet. De følgende retningslinier danner udgangspunkt for amtets stillingtagen til de kommunale spildevandsplaner. Retningslinier 3.3.30 Spildevand fra større og mindre bysamfund, fra industrier og enkeltejendomme, samt regnafledning fra større befæstede arealer skal renses inden afledning til vandområder eller grundvand. 3.3.31 Strukturen for behandlingen af spildevand fastlægges af kommunerne i samarbejde med amtet. Planlægningen skal sikre at de angivne målsætninger for vandområderne overholdes/opfyldes og at grundvandet beskyttes. Gennemførelse af tiltag skal ske i overensstemmelse med fastsatte/aftalte tidsfrister, dog bør de fornødne krav til spildevandsrensning for opnåelse af vandområdernes målsætninger gennemføres hurtigst muligt. På modstående kort er vist den planlagte spildevandsbehandling for anlæg > 30 PE indenfor planperioden. 3.3.32 I lokal- og kommuneplanlægningen må der ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse indenfor 100 m fra renseanlæg, og nye anlæg må ikke opføres nærmere end 100 m fra boliger og anden forureningsfølsom arealanvendelse. Eksisterende anlæg der ligger nærmere end 100 m fra boliger og anden forureningsfølsom arealanvendelse, må ikke udvides kapacitetsmæssigt eller renseteknisk uden det kan sandsynliggøres at der ikke er væsentlige miljømæssige problemer forbundet hermed. Bemærkninger Det er af afgørende betydning at kommunerne gennem udformningen af deres planlægning, herunder spildevandsplanlægningen, sikrer at målsætningen for vandområderne kan opfyldes - og at dette sker i et tæt sam- 90 Det åbne land - Vandområder arbejde med amtet. Målet er løbende at forbedre eller opretholde miljøtilstanden i amtets vandområder. Eventuel intensivering af forureningsfølsom arealanvendelse i umiddelbar nærhed af renseanlæg er også omfattet af retningslinie 3.3.32. Hidtidig planlægning Retningslinierne er videreført uændrede fra Regionplan 1997. Spildevandsudledninger Krav til udledning af spildevand fastsættes ud fra hensynet til vandområdernes målsætning samt til beskyttelse af grundvandet. Retningslinier 3.3.33 For alle nye (eller ændrede) spildevandsudledninger for såvel spredt bebyggelse som større udledninger skal det sikres at spildevandet som minimum renses til et niveau svarende til biologisk rensning evt. med nitrifikation og/ eller fosforfjernelse, eller at spildevandet afskæres, opsamles eller nedsives hvis muligt (jf. retningslinie 3.3.35 - 3.3.38). 3.3.34 Dræn- og indsivningsmængderne i kloaksystemerne skal begrænses mest muligt - som minimum til et niveau svarende til max. 50% af spildevandsmængden ved indløb til renseanlæg. 3.3.35 Spildevandet fra ejendomme i udpegede forureningsfølsomme vandområder med en 1. prioritet skal som minimum renses til et niveau svarende til den renseklasse der er angivet på kortbilaget inden udledning. 3.3.36 Spildevandet fra ejendomme i udpegede forureningsfølsomme vandområder med en 2. prioritet skal som minimum renses til et niveau svarende til den renseklasse der er angivet på kortbilaget inden udledning, såfremt målsætningen ikke opnås ved gennemførelse af bl.a. de i tabel 1A-C angivne forbedringstiltag. 3.3.37 Spildevandsudledning til søer og stillestående vandområder skal i videst muligt omfang undgås. Spildevand Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve Ramsø Solrød Køge Bugt Skovbo Køge Vallø 1:300.000 Spildevandsrensning 2005 Biologisk rensning Videregående rensning Nedsivning Industri med videregående rensning Regionplan2001 91 3.3 Spildevand fra renseanlæg i Kattingesøernes opland skal renses for fosfor før udledning (jf. tabel 4C). 3.3.38 Inden for særligt sårbare grundvandsområder og i kildepladszoner omkring vandværksboringer må der ikke gives tilladelse til nedsivning af spildevand, med mindre det ved nærmere forudgående undersøgelser er klarlagt at nedsivningen kan ske uden risiko for forurening af grundvandet. Der henvises endvidere til retningslinie 3.5.14-15. 3.3.39 I opblandingszonen umiddelbart omkring udledninger fra renseanlæg kan undtagelsesvis accepteres en vis spildevandspåvirkning . 3.3.40 Udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller skal begrænses mest muligt - og i videst muligt omfang helt undgås. 3.3.41 Med udgangspunkt i gældende lovgivnings faste krav til rensning af spildevand - og under hensyn til opfyldelse af målsætningen for de berørte vandområder og hensynet til beskyttelse af grundvandet, vil endelig kravfastsættelse ske via ud- og afledningstilladelser (jf. tabel 4C). Bemærkninger Med udbygningen af de større renseanlæg er den forholdsmæssige andel af belastningsbidraget fra bl.a. ukloakerede ejendomme i det åbne land steget. For at begrænse forureningen og dermed opfylde målsætningen for især visse vandløbsstrækninger og søer er det i en række tilfælde nødvendigt at også spildevand herfra renses bedre inden udledning. Behovet for forbedret rensning på de mindre spildevandsudløb til vandløbene skal desuden ses i sammenhæng med den ringe vandføring i mange af amtets vandløb. I henhold til gældende lovgivning skal amtet udpege de områder hvor forbedret spildevandsrensning på ejendomme i det åbne land er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af vandområdernes målsætninger. Udpegningen skal samtidig indeholde en angivelse af det højeste tilladelige forureningsniveau for den samlede tilledning til den enkelte recipient. Det betyder at det for det enkelte vandområdes opland skal angives hvilket renseniveau spildevandsudledningerne fra ejendomme 92 Det åbne land - Vandområder i det åbne land skal opnå inden udledning. Udpegningen er foretaget på baggrund af amtets viden om vandmiljøtilstanden og forureningsbelastningen af de enkelte vandområder samt forslag fra kommunerne. Der er i forbindelse med udpegningen af de forureningsfølsomme vandområder foretaget en prioritering således at der for en del af områdernes vedkommende skal gennemføres andre tiltag af enten vandløbsforbedrende eller forureningsbegrænsende karakter inden der tages endelig stilling til en eventuel forbedret spildevandsrensning på ejendommene i det åbne land. Kan målsætningen bringes til opfyldelse alene ved disse tiltag, bortfalder kravet om en forbedret spildevandsrensning. En forudsætning for at St. Kattinge Sø skal kunne opfylde den ændrede målsætning (jf. retningslinie 3.3.12) er at der sker en væsentlig reduktion af fosfortilførslen fra spildevandsudledningerne i oplandet. For at opnå en tilstrækkelig reduktion af fosforbidraget skal der, udover forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land, gennemføres forbedret fosforrensning på renseanlæg >30 PE i oplandet til søen. Det forventes at tiltag til rensning for fosfor på renseanlæg i Kattingesøernes opland er udført inden udgangen af 2004 og at tiltagene til forbedret rensning af spildevandet på ejendomme i det åbne land indenfor 1. prioritets oplande gennemføres i perioden 2001-2006 - hvor også de vandløbsforbedrende tiltag forventes gennemført. I perioden op til regionplanrevisionen 2009 vurderes effekterne af forbedringstiltagene samt nødvendigheden af eventuel forbedret spildevandsrensning på ejendomme indenfor 2. prioritets oplande. Iværksættelse af eventuel rensning i 2. prioritets oplande forventes i givet fald at ske inden for planperioden (2012). Af hensyn til den planlagte reduktion af belastningen fra renseanlæggene til vandområderne generelt, er det af afgørende betydning at kommunerne i de nærmeste år fremover gennemgår og renoverer deres afløbssystemer således at mængderne af uvedkommende vand som minimum reduceres til det fastsatte niveau. Herved opnås samtidig en mere effektiv og sikker drift af anlæggene. Renovering af afløbssystemerne m.v. skal også ske af hensyn til beskyttelsen af grundvandet, især i de særlige drikkevandsområder, i kildepladszoner og i særlige sårbare områder (jf. retningslinier for vandindvinding). Det er også i disse områder der vil være ekstra opmærksomhed omkring afledning til nedsivning. Retningslinier Der må i årene fremover forventes øget fokusering på ud- og afledninger af miljøfremmedefremmede stoffer, efterhånden som kendskabet til disse stoffer og deres indvirkninger på vandmiljøet udbygges. Som udgangspunkt bør udledning af disse stoffer undgås. Gældende faste minimumskrav til rensning af spildevand er givet i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om spildevandstilladelser (nr. 501/1999) og i bekendtgørelse nr. 921/1996 (kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer). Hidtidig planlægning Som konsekvens af lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven vedrørende spildevandsrensning i det åbne land er der foretaget udpegning af forureningsfølsomme vandområder hvor der skal ske forbedret rensning af spildevandet til et givet niveau for ejendomme i det åbne land af hensyn til opfyldelse af målsætningerne for vandområderne. For opfyldelse af den ændrede målsætning for St. Kattinge Sø har amtet på baggrund af nærmere analyser vurderet at der skal gennemføres forbedret fosforrensning på renseanlæggene i oplandet til søerne. Øvrige retningslinier for spildevandsudledninger er videreført fra Regionplan 1997, dog med en præcisering af at udledning af miljøfremmede stoffer i videst muligt omfang bør undgås. Der er siden sidste planrevision kommet en ny bekendtgørelse for spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelsesloven. Regnbetingede udløb I forbindelse med regn vil vandmængderne fra fælleskloakerede områder ofte overstige renseanlæggenes kapacitet. I disse tilfælde kan der forekomme aflastninger af urenset, opspædet spildevand til vandområderne. Tilsvarende kan der fra separatkloakerede områder under regn ske en overbelastning af vandløbene både hydraulisk og stofmæssigt. Desuden betyder den bortledning af overfladevand der ofte sker over lange afstande til kysten eller vandløb, at grundvandsdannelsen mindskes i mange oplande. Kravene til regnbetingede udløb fastsættes udfra hensynet til vandområdets målsætning samt til beskyttelse af grundvandet. Retningslinier 3.3.42 Udledningen må ikke give anledning til ekstra erosion og deraf følgende slam- og sandaflejringer eller til flyde- stoffer og olie i synligt omfang. Specielt i områder med rekreative interesser kan stilles krav til effektiv fjernelse/tilbageholdelse af ristestoffer o.l. af hensyn til hygiejniske og æstetiske forhold. 3.3.43 Udledningen må ikke være så stor at det vil kræve regulering af vandløbet for at opnå tilstrækkelig hydraulisk kapacitet. 3.3.44 Udledningen må ikke give anledning til at de af målsætningen afledte krav til iltkoncentration i vandløb ikke kan overholdes, jf. “Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning Del I, nr. 1/1983", Miljøstyrelsen. 3.3.45 Alle væsentlige udløb (specielt i forbindelse med afvanding af oplande med motortrafik) skal som udgangspunkt forsynes med sandfang og olieudskiller. 3.3.46 Kloakering skal i videst muligt omfang udføres som separatsystemer - og regnvand afledes lokalt. 3.3.47 Regnvand fra befæstede arealer og tagflader - uden specielt forurenede stoffer - skal i videst muligt omfang nedsives lokalt. 3.3.48 Alle nye separate regnudløb dimensioneres med udgangspunkt i tabel 4A. Det maksimale afløb fra bassiner og laguner fastsættes på baggrund af vandløbets regulativmæssige vandføringsevne. I tilfælde af udløb til områder med badevand kan kravene skærpes. Der kan på eksisterende - fortrinsvis større - udløb blive behov for at etablere bassiner efter principper svarende til tabel 4A. 3.3.49 Spildevandsbelastningen af vandområder fra regnbetingede udløb skal løbende søges nedbragt. Bl.a. skal antallet af aflastninger fra overløbsbygværker i videst muligt omfang begrænses, f.eks. ved etablering af bassiner. Kravene til aflastningshyppigheder/bassiner er vist i tabel 4B, og omfatter alle eksisterende og nye overløbsbygværker. Bemærkninger Ved dimensionering af regnbetingede udløb - og meddelelse af tilladelse til disse - tages udgangspunkt i de kon- Regionplan2001 93 3.3 Spildevand krete forhold i vandområdet hvortil der udledes, efter vejledende retningslinier givet i bilagets tabel 4A og 4B. De senere års teknologiske udvikling på det spildevandstekniske område har givet simplere og langt mere effektive metoder for tilbageholdelse af riste- og flydestoffer og bundfældeligt materiale i tilknytning til bl.a. bassinog afløbskonstruktioner. For de regnbetingede udløbs vedkommende bør denne tilgængelige teknologi indgå ved valg af rensemetoder. De generelle vandressourceproblemer i amtet nødvendiggør en øget indsats for at så stor en del af regnafstrømningen som muligt afledes lokalt. Enten ved lokal nedsivning hvis muligt og under hensyntagen til beskyttelse af grundvandet - eller alternativt ved udløb til nærliggende vandløb. Dette betyder også at der i fælleskloakerede områder hvor det teknisk og økonomisk er muligt, bør foretages separering af spildevandet med lokal afledning af regnafstrømningen. Hidtidig planlægning I tabel 4A vedr. separate regnudløb er der foretaget en justering af det generelle dimensioneringsniveau for aflastningshyppigheder fra bassiner og laguner i overensstemmelse med den reelle og gældende praksis på området. Retningslinierne for regnbetingede udløb er ellers uændrede i forhold til Regionplan 1997. Flere af de regnbetingede udløb har i dag ingen gældende udledningstilladelse, eller de er ikke revideret i overensstemmelse med den udbygning der er foregået i de enkelte oplande. Amtet vil derfor videreføre revisionsarbejdet omkring disse udløb, hvor der kommune for kommune foretages en samlet behandling af alle de regnbetingede udledninger der ikke har fået meddelt udledningstilladelse inden for de seneste år. Industriudledninger Direkte udledninger fra industrier skal - som andre spildevandsudledninger - foregå med udgangspunkt i de opstillede målsætninger for vandområderne, og så vidt muligt efter samme retningslinier. Industrispildevands forskelligartethed indebærer imidlertid at der ikke på samme måde som for andre spildevandstyper kan fastsættes generelle krav til rensning og udledning. Af samme årsag fastsættes endelige udlederkrav for industrielle renseanlæg ofte først efter at anlæggene er indkørt. Der forventes i planperioden fastsat endelige krav til udledningerne fra de store industrier i Køgeområdet. 94 Det åbne land - Vandområder Retningslinier 3.3.50 Spildevand fra industrier med direkte udledning til vandområder skal renses efter princippet om bedste tilgængelige teknologi. Bemærkninger Direkte udledning fra industrien reguleres efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5 om forurenende virksomhed, hvis grundlæggende intention er anvendelse af bedst tilgængelig teknologi i virksomheder. Udledningen af en række specifikke stoffer er dog som følge af EU-direktiver underlagt særlige krav. Hidtidig planlægning Der er ingen ændringer i forhold til den hidtidige planlægning. Retningslinier Regionplan2001 95 96 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer Retningslinier Mål og strategi Jordbrug og råstoffer Kapitel 3.4 handler om amtets naturressourcer i form af landbrugsjord, skove og grusforekomster. Hvordan skal disse ressourcer anvendes i fremtiden? Og hvad skal der gøres for at forhindre en uønsket arealanvendelse? Det er amtsrådets mål, • at jordbrugs- og råstofressourcerne i det åbne land skal anvendes bedst muligt ud fra en helhedsvurdering, og • at natur- og miljøinteresser så vidt muligt skal tilgodeses ved anvendelsen af disse ressourcer. For landbrugsjorderne betyder dette at Roskilde Amt vil arbejde for at der ikke sker unødig anvendelse af god landbrugsjord til andre formål. Amtet vil desuden arbejde for at en ekstensiv drift af de dårligste landbrugsjorder (marginaljorder) søges fastholdt gennem naturpleje og støtteordninger. Roskilde Amt har ved at udpege skovrejsningsområder forbedret mulighederne for at skovarealet kan udvides. Der ligger flere strategier bag udpegningen af skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket. Udpegningerne skal bl.a. sikre fremtidens grundvandsinteresser og de kulturhistoriske interesser og desuden skal de forbedre forholdene for naturen. Derudover er det hensigten at forbedre de rekreative muligheder i amtet, specielt i Køge Bugts bagland. Ved de udpegede råstofindvindingsområder er der taget hensyn til at amtets råstoffer udnyttes på den erhvervsmæssigt bedste måde samtidig med at der tages størst muligt hensyn til naturinteresserne. Dette sker bl.a. ved at friholde områder med gode råstofforekomster for aktiviteter som kan forhindre en fremtidig råstofudnyttelse og ved at fastlægge krav til efterbehandlingen. Ved ekstensiv drift forstås landbrugsdrift uden for omdrift, f.eks. høslet eller vedvarende græsning. Roskilde Amt har udpeget særligt værdifulde landbrugsområder. Udpegningen af områderne er sket for at sikre at landbrugets interesser også i fremtiden kan varetages bedst muligt samtidig med at der tages størst muligt hensyn til natur- og miljøinteresserne. Regionplan2001 97 3.4 Landbrug Amtets landbrugsarealer udgøres af de eksisterende landbrugsarealer i det åbne land. Landbrugsarealerne omfatter de særligt værdifulde landbrugsområder, marginaljorder, potentielle lavbundsområder og andre landbrugsområder. Landbrugsarealerne omfatter således ikke skove og arealer der er udnyttet til by- og sommerhusområder samt tekniske, infrastrukturelle og rekreative anlæg. Retningslinier 3.4.1 Særligt værdifulde landbrugsområder uden væsentlige andre regionale arealinteresser skal i videst muligt omfang forbeholdes landbrugsmæssig anvendelse. 3.4.2 Ved planmæssig inddragelse af landbrugsarealer til byformål, tekniske og rekreative anlæg mv. skal der i videst muligt omfang tages hensyn til landbrugsmæssige forhold, såsom de berørte ejendommes arrondering, investeringsniveau og størrelse samt mulighederne for jordfordeling. Det bør desuden sikres at der er en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny bebyggelse mv., så miljøkonflikter undgås. 3.4.3 Den landbrugsmæssige anvendelse af landbrugsarealer hvortil der er knyttet andre arealinteresser, skal foregå i overensstemmelse med de regionplanmæssige retningslinier for varetagelse af disse interesser. Det gælder f.eks. natur-, miljøbeskyttelses-, råstof- og vandindvindingsinteresser. 3.4.4 Marginale landbrugsjorder og jorder der udgår af normal landbrugsdrift, bør opretholdes som ekstensivt udnyttede landbrugsarealer i det omfang hensynet til arealernes natur- og miljømæssige værdier tilsiger det. 3.4.5 Den amtslige indsats for at beskytte natur- og miljøinteresser på de ekstensivt udnyttede landbrugsarealer skal i videst muligt omfang søges kombineret med nationale og internationale jordbrugsstøtteordninger. Bemærkninger Retningslinierne har til hensigt at bevare det åbne land som et hovedsageligt landbrugspræget landskab. Dels for i videst muligt omfang at sikre at landbrugsjorder af 98 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer høj dyrkningsmæssig værdi forbliver i landbrugsmæssig drift, dels for at bevare de landskabelige, kulturhistoriske og rekreative værdier der er knyttet til landbrugslandet. Ved marginale landbrugsjorder forstås dels arealer der i henhold til naturbeskyttelsesloven er pålagt dyrkningsrestriktioner (strandenge, ferske enge, fortidsminder og overdrev), dels arealer som er stærkt skrånende eller vandlidende. Som middel til at beskytte de store natur- og grundvandsinteresser der er knyttet til de ekstensivt udnyttede landbrugsjorder, vil amtsrådet på basis af frivillige aftaler med landbrugerne udføre naturpleje og naturgenopretning. Der vil i de kommende år desuden blive udarbejdet indsatsplaner i forbindelse med sikringen af de særligt sårbare drikkevandsområder, og her vil amtet ligeledes arbejde for at indgå frivillige aftaler med berørte lodsejere. Amtsrådet vil gennem administration af planloven og naturbeskyttelsesloven søge at tilgodese miljø- og naturmæssige hensyn, herunder de landskabelige og kulturhistoriske værdier i landbrugslandet. Offentlighedens adgangsmuligheder til landbrugslandet bør fastholdes eller forbedres. Roskilde Amt har i 1995 gennemført en undersøgelse af landbruget og de ændringer der kan forventes i de kommende år. Undersøgelsen viser at en fortsat dynamisk og tilpasningsdygtig udvikling af landbruget forudsætter at eksisterende sammenhængende landbrugsområder så vidt muligt bevares og ikke splittes op af andre former for arealanvendelse. Byudvikling, tekniske anlæg, fritidsanlæg mv. bør således fortsat primært placeres i tilknytning til eksisterende byområder. Roskilde Amt har i 2000 ajourført og revideret landbrugsredegørelsen. I den reviderede landbrugsredegørelse indgår et forslag til udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og der redegøres for baggrunden for udpegningen. Amtets endelige udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder hviler i vid udstrækning på redegørelsens forslag, men tager tillige hensyn til marginaljorder og jorder af lav dyrkningsværdi. Disse jorder udgør i den endelige udpegning ikke en del af de særligt værdifulde landbrugsområder hvilket er i overensstemmelse med hidtidig planlægning. Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve Ramsø Solrød Køge Bugt Skovbo Køge Vallø 1:300.000 Arealer til landbrugsformål Særligt værdifulde landbrugsjorder Potentielle vådområder og andre marginaljorder Øvrige landbrugsjorder, incl. skov Regionplan2001 99 3.4 Landbrug De særligt værdifulde landbrugsområder er i Roskilde Amt primært udpeget på grundlag af jordboniteten. Amtsrådet har valgt at gøre dette, da der i Roskilde Amt ikke er belæg for at udpege særligt værdifulde landbrugsområder på andet grundlag (jf. Landbrugsredegørelse 2000). Der er i udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder ikke taget hensyn til de planlagte skovrejsningsområder og råstofindvindingsområder. Det skal dog her bemærkes at områderne ved skovrejsning/udgravning udgår af de særligt værdifulde landbrugsområder. Hidtidig planlægning Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer af retningslinierne i forhold til retningslinierne fra Regionplan 1997. Ændringerne er primært en konsekvens af den nye kortlægning af de særligt værdifulde landbrugsområder. 100 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer Retningslinier Regionplan2001 101 3.4 Skovbrug Skovbrugsarealerne omfatter alle skovbevoksede arealer der er registreret som skov ifølge Kort & Matrikelstyrelsens digitale kortgrundlag (Top10DK). I arealer med eksisterende skov indgår desuden de nye skovrejsningsområder som amtet er bekendt med. Disse oplysninger er bl.a. hentet hos Skov- & Naturstyrelsen. Skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er mulig, er landbrugspligtige arealer hvor private lodsejere kan få offentligt tilskud til skovplantning. Områder hvor skovrejsning er uønsket er landbrugspligtige arealer hvor der ikke må plantes skov. Retningslinier 3.4.6 De eksisterende skove bør fortsat anvendes til skovbrug. 3.4.7 De udpegede skovrejsningsområder er områder hvor skovrejsning er ønskelig. 3.4.8 De udpegede områder hvor skovrejsning er mulig er områder hvor der kan plantes skov. 3.4.9 Inden for de udpegede områder hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke plantes skov. Juletræskulturer i kort omdrift, læhegn og vildtremiser er ikke omfattet af denne bestemmelse. I særlige tilfælde hvor det vurderes at de overordnede hensyn for skovrejsning ikke tilsidesættes, kan amtsrådet give dispensation til skovrejsning. Bemærkninger Amtsrådet vil arbejde for at de eksisterende skove ikke overgår til anden arealanvendelse. Regionplanens råstofindvindingsområder er udlagt som områder hvor skovrejsning er uønsket. Det er imidlertid amtsrådets langsigtede mål at indvindingsområderne kan udlægges som skovrejsningsområder efterhånden som råstofferne i områderne er udgravet. Enkelte områder vil dog blive fastholdt som områder hvor skovrejsning er uønsket. Dette sker for at beskytte arealernes sammenhæng med værdifulde landskaber eller naturområder eller forhindre konflikt med fremtidige byformål eller tekniske anlæg. Som hovedregel skal der altid genrejses skov på arealer med fredskovspligt. Dette selv om området ligger indenfor et område, hvor skovrejsning er uønsket. Det er hensigten at skovrejsningsområderne skal frihol- 102 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer des for byudvikling samt vindmølleklynger og -parker. Anlæg for turisme og friluftsliv i henhold til regionplanen skal kunne indpasses i skovrejsningsområderne. Den statslige skovrejsning skal så vidt muligt foregå indenfor skovrejsningsområderne. Lovbeskyttede naturområder samt fortidsminder og historiske anlæg må ikke tilplantes med skov. Det bør tilstræbes at der er offentlig adgang til de nye skove. Eksisterende og planlagte stier ifølge Regionplan 2001 og kommuneplanerne skal kunne indpasses i fremtidige skovområder. Skovdriften bør tilrettelægges så der tages afgørende hensyn til de lovbeskyttede naturområder der indgår i skoven, samt til skovenes biologiske, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier. Det bør tilstræbes at der til stadighed er en sådan træartsfordeling (løv/nål og lystræ/skyggetræ) at ovennævnte værdier kan fastholdes eller forbedres. Udviklingen i skovbrugets driftsformer må ikke forringe skovarealernes betydning for grundvandsdannelse og grundvandsbeskyttelse. Skovbrynene og skovenes indhold af enkeltstående, særligt karakteristiske træer og naturskovsbevoksninger bør opretholdes - både som strukturskabende elementer i forbindelse med de produktive skovarealer og som vigtige dele af skovenes landskabelige, kulturhistoriske, rekreative og biologiske værdier. Offentlighedens muligheder for adgang til skovene bør fastholdes eller forbedres. Således vil amtsrådet i henhold til naturbeskyttelsesloven arbejde for at åbenholde anlagte veje og stier der giver adgang til skov. Hidtidig planlægning Retningslinierne for skovbrug er uændrede ift. retningslinierne i Regionplan 1997. Planlægningen for skovbrug skal derfor betragtes som en videreførelse af bestemmelserne i Regionplan 1997 vedrørende eksisterende skove og skovrejsning. Bestemmelserne er udformet på grundlag af den skovrejsningsplan for Roskilde Amt som blev godkendt af miljøministeren i 1992. På baggrund af statens ønsker til regionplanrevision 2001 har amtet foretaget en revurdering af de udpegede skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket. Revurderingen har ført til en del forslag til ændringer som primært begrundes i ændret hensyntagen til grundvandsinteresser, kulturhistoriske interesser (herunder kirkeomgivelser) og biologiske interesser. På disse områder er der siden 1997 fremkommet ny viden som har afstedkommet Regionplanens forslag til ændringer af skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket. Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve Ramsø Solrød Køge Bugt Skovbo Køge Vallø 1:300.000 Arealer til skovbrugsformål Eksisterende skov Skovrejsningsområder Områder hvor skovrejsning er mulig Områder hvor skovrejsning er uønsket Regionplan2001 103 3.4 Råstoffer I Roskilde Amt indvindes sand, grus og sten. Endvidere foreligger der tilladelser til indvinding af ler og kalk som dog ikke udnyttes for tiden. Retningslinierne for råstofindvinding er koordineret med de øvrige regionplanmyndigheder i hovedstadsområdet. Fælles retningslinier for hovedstadsområdet 3.4.10 Råstofindvinding skal som hovedregel foregå inden for indvindingsområderne i de udlagte graveområder. Indvindingsområderne kan ikke udlægges til andre formål der vanskeliggør senere råstofindvinding. 3.4.11 Tilladelse til råstofindvinding under grundvandsspejlet kan i visse tilfælde gives på baggrund af konkret vurdering. 3.4.12 Der gives ikke nye tilladelser til at indvinde råstoffer i kildepladszoner. 3.4.13 Der kan gives tilladelse til råstofindvinding uden for de udlagte graveområder hvis det ikke støder på væsentlige regionplanmæssige interesser. 3.4.14 Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening bør færdiggravede arealer som udgangspunkt efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift, eller skov der ikke udgør nogen forureningsrisiko. Hvor der graves under grundvand, skal der efterbehandles til natur eller rekreativ anvendelse. 3.4.15 Der er udlagt en række områder til indvinding af ler og kalk, disse områder er omfattet af anmeldte rettigheder efter råstofloven fra 1972. Retningslinie 3.4.16 Ved efterbehandling af råstofgrave i transportkorridorer kan det pålægges indvinder så vidt muligt at opfylde gravehuller til 1 m over grundvandsspejl. Opfyldningen må kun ske med uforurenede materialer der i forvejen findes inden for råstofgraven. 104 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer Bemærkninger Der er udlagt 12 områder til indvinding af sand og grus i hovedstadsområdet. Områderne er endelig kortlagt med undtagelse af Alsønderup og Ølsted områder i Frederiksborg Amt. Områderne blev oprindeligt udlagt af Hovedstadsrådet i 1985 som planlægningsområder indenfor hvilke den videre råstofkortlægning forudsattes at ske. Efterhånden som områderne er blevet kortlagt, er der udpeget indvindingsområder inden for dem. Råstofindvindingen foregår i al væsentlighed inden for indvindingsområderne. Ovenstående retningslinier gælder for nye tilladelser såvel som for forlængelse af eksisterende tilladelser. Ansøgninger om forlængelse af gældende gravetilladelser behandles som en ny gravetilladelse og kan således indeholde ændrede vilkår for gravning og efterbehandling i forhold til den gamle indvindingstilladelse. Den detaljerede afgrænsning af indvindingsområderne fremgår af Råstofredegørelse 1994 for Roskilde Amt. Afgrænsningen af indvindingsområderne er justeret i forhold til Regionplan 1997 på baggrund af retningslinie, der udelukker nye tilladelser i kildepladszoner 3.4.12. Dette har arealmæssigt den største betydning i Gundsø indvindingsområde. Der vurderes ikke at ske væsentlige reduktioner i den samlede tilgængelige råstofmængde. Gravning under grundvandsspejlet giver en forøget sårbarhed af grundvandet. For at koordinere råstof- og vandindvindingen bedst muligt vil der kunne gives tilladelse til gravning under grundvandsspejlet efter konkrete vurderinger af bl.a. afstanden til nærmeste vandindvindingsanlæg. At der fortsat kan gives tilladelse til gravning under grundvandsspejlet, skal ses i sammenhæng med at der er indført et stop for modtagelse af jord i råstofgrave. Råstofindvinding er i visse tilfælde omfattet at planlovens regler om vurdering af virkningen på miljøet (VVM). Hidtidig planlægning. Alle retningslinier med undtagelse af 3.4.16 er fælles for de regionale enheder i hovedstadsområdet. Retningslinierne for råstofindvinding er dermed reviderede og koordinerede med de øvrige enheder i forhold til Regionplan 1997. Retningslinier Tikøb Alsønderup Ølsted Frederikssund Lynge Kyndby Gundsø Kyndeløse Himmelev Vasby Svogerslev Hedeland Råstofindvinding Indvindingsområde for sand og grus Sand og grus uden for graveområderne Ler og kalk Ikke endeligt kortlagt regionalt graveområde 1:400.000 Regionplan2001 105 106 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer Retningslinier Mål og strategi Vandindvinding Kapitel 3.5. handler om indvinding af grundvand. Hvor skal der tages særlige hensyn når der indvindes vand? Og hvordan beskyttes grundvandet mod forurening? Det er amtsrådets mål, • at grundvandskvaliteten fastholdes og beskyttes mod yderligere forringelse, • at der i udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet, således at det fremtidige behov for rent drikkevand sikres, • at beskyttelsen af grundvandet sker i dialog mellem amt, vandværker, kommuner, landbrug og andre parter, og • at sikre at grundlaget for beskyttelsesindsatsen er veldokumenteret. Det er videre amtsrådets mål, • at vandindvindingen i amtet begrænses betydeligt, og • at indvindingen af grundvand fremover sker på en måde så skaderne på naturen mindskes. Det er endelig amtsrådets mål, • at Vandplan Sjælland-samarbejdet videreføres og udbygges, • at Københavns Vand ikke udnytter sine indvindingsrettigheder i større omfang end på nuværende tidspunkt, og at Københavns Vand foretager en aktiv neddrosling af vandindvindingen, og • at der i den kommende planperiode sker en omlægning af Københavns Vands indvinding i amtet koordineret med Roskilde Amts grundvandsbeskyttelsesstrategi. Regionplan2001 107 3.5 Ressourcens anvendelse Den store vandindvinding i Roskilde Amt til både lokale og regionale formål nødvendiggør at anvendelsen af grundvandsressourcen prioriteres. Retningslinierne for vandindvinding er koordineret med de øvrige regionplanmyndigheder i hovedstadsområdet. Fælles retningslinie for hovedstadsområdet 3.5.1 Anvendelsen af grundvandsressourcerne tager udgangspunkt i følgende prioritering: 1. Vand til befolkningens almindelige drikkevandsforsyning, 2. Vand til opretholdelse af vandføring og vandstand i vådområder med henblik på at opfylde vandkvalitets- og naturbeskyttelsesmålsætninger. 3. Vand til øvrige formål, herunder erhvervsformål, markvanding mv. Bemærkninger I flere områder i Roskilde Amt er den nuværende vandindvinding ikke bæredygtig i forhold til at sikre grundvandskvaliteten og naturinteresserne. Det gælder generelt at alle ansøgninger om vandindvindingstilladelser behandles ud fra en konkret vurdering. I vurderingen indgår bl.a. hensynet til målsætninger for amtets vandløb og søer jf. kap 3.3, hensynet til øvrige naturinteresser, samt hensynet til at indvindingen ikke medvirker til forringelser af grundvandskvaliteten. Hidtidig planlægning Prioriteringen af den samlede grundvandsressources anvendelse er uændret i forhold til Regionplan 1997. Der er foretaget redaktionelle ændringer af teksten. 108 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer Grundvandskvalitet Retningslinie 3.5.2 I udpegede områder med grundvandskvalitetsproblemer skal ændringer gennemføres eller detailplanlægges i perioden 1996-2005 med henblik på at sikre en bæredygtig indvinding. Bemærkninger. Problemerne med forhøjet chlorid- og nikkelindhold i grundvandet i dele af Solrød, Greve og Køge Kommuner skyldes bl.a. sænkningerne af grundvandsstanden som følge af vandindvindingen i området. Det kan blive nødvendigt at reducere vandindvindingen betydeligt for at løse kvalitetsproblemerne. Hidtidig planlægning Retningslinien udspringer af Vandplan Sjælland og er uændret i forhold til Regionplan 1997. Problemområder jf. kort 1. Lejre 2. Greve 3. Solrød 4. Køge Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs Roskilde 1 Hvalsø Lejre Greve 2 Ramsø Solrød 3 Køge Bugt 4 Skovbo Køge Vallø 1:300.000 Grundvandskvalitet Problemområder Regionplan2001 109 3.5 Ressourcens anvendelse Naturhensyn Fælles retningslinie for hovedstadsområdet 3.5.3 Der kan kun undtagelsesvis meddeles nye tilladelser til indvinding af overfladevand fra søer og åer, ligesom gamle tilladelser kun kan forlænges hvis den naturmæssige påvirkning er ubetydelig. Retningslinier 3.5.4 Ved behandling af ansøgninger om vandindvinding vil den forventede påvirkning på vandtilstrømningen og vandmængderne i interesseområder for plante- og dyreliv og øvrige værdifulde naturområder tillægges betydelig vægt, se kap 3.1. Der meddeles som hovedregel ikke tilladelse til nye indvindinger eller forøgelse af eksisterende indvindinger hvis amtet vurderer at det vil være til hinder for et alsidigt plante- og dyreliv i interesseområderne m.m., herunder hvor dette vil hindre oprettelsen af vigtige potentielle spredningsmuligheder eller levesteder gennem naturgenopretning (jf. retningslinier for plante- og dyreliv, og lavbundsarealer retningslinie 3.1.4 og 3.1.16). 3.5.5 Ved særligt bevaringsværdige vandløb, vådområder mv. må en eventuel udvidet eller ny indvinding i oplandet som hovedregel ikke påvirke naturtilstanden. 3.5.6 Lavbundsarealer bør såvidt muligt friholdes for anlæg, herunder nedgravning af rør m.v., der kan vanskeliggøre en evt. senere naturgenopretning, jf. retningslinie 3.1.16. 3.5.7 Som kompensation for vandindvindingens reduktion af vandløbenes sommervandføring i højt målsatte vandløb kan der etableres udpumpningsanlæg, i det omfang der ikke kan findes andre løsninger. Hidtidig planlægning Retningslinierne er videreført fra Regionplan 1997, dog er retningslinie 3.5.3 (tidligere 3.5.5) flyttet og justeret i forbindelse med koordineringen med de øvrige regionplanmyndigheder i hovedstadsområdet. Enhedsforbrug og vandindvindingstilladelser Enhedsforbrugene anvendes til at fastsætte vandindvindingstilladelsernes størrelse. Enhedsforbrugene benyttes desuden til prognoser for det fremtidige vandbehov, f.eks. i kommunale vandforsyningsplaner. Naturhensyn jf. kort 1. Garverrenden og Hulrenden 2. Helligrenden inkl. 7 kildetilløb 3. Skovbækken inkl. kilde ved Skovbækken 4. Kilde ved Gl. Lejre 5. Elverdams Å, øvre del fra udspring til sammenløb med Taderød Bæk 6. Aunstrupvandløbet og afløb fra Avnsø 7. Aunstrupområdet, del af Skjoldnæsholmområdet 8. Tryggevælde Ådal 9. Kildetilløb vest for Gevninge Å Fælles retningslinie for hovedstadsområdet 3.5.8 Ved meddelelse af vandindvindingstilladelser benyttes følgende enhedsforbrug: • • • • • • • Boliger ............................................. 50 m3/person/år Sommerhuse .........................................60 m3/stk./år Kolonihaver ..........................................30 m3/stk./år Institutioner ........................................ 55 m3/ansat/år Byerhverv ........................................... 20 m3/ansat/år Landbrug .................... 24 m3/ækv. stk hornkvæg/ år Svind, filterskylning m.m. ........ max. 8-10 % af det totale forbrug Ved meddelelse af tilladelser til vanding benyttes følgende enhedsforbrug: Afgrødebetinget markvandingsbehov: Bemærkninger De særligt bevaringsværdige vandløb, vådområder mv. (jf. retningslinie 3.5.4) er udpeget i forbindelse med Vandplan Sjælland samarbejdet. Under hensyntagen til allerede givne tilladelser for indvinding, samt de i regionplanen øvrige udstukne retningslinier, skal det sikres at indvindingen i disse områder ikke øges. 110 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer Leret sandjord: • Kartofler .................................................. 100 • Frøafgrøder ............................................... 50 • Græs udenfor omdrift ............................... 25 • Græs og grøntfoder ................................. 100 mm/år mm/år mm/år mm/år Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs 1 2 9 Roskilde 4 5 Hvalsø 3 Lejre Greve 6 Rams¿ 7 Solrød Køge Bugt Skovbo Køge 8 Vallø 1:300.000 Naturhensyn Særligt bevaringsværdige vandløb og vådområder Særligt bevaringsværdig kilde udpeget i Regionplan 2001 Regionplan2001 111 3.5 Ressourcens anvendelse Sandet lerjord: • Kartofler .....................................................60 mm/år • Frøafgrøder .................................................. 0 mm/år • Græs udenfor omdrift .................................. 0 mm/år • Græs og grøntfoder ....................................90 mm/år • • • • Specialafgrøder .............................. 100 - 150 mm/år Bær- og frugtavl ..................................... 100 mm/år Containerkultur ....................................... 800 mm/år Væksthuse .................................. 1000 - 1500 mm/år Ved meddelelse af tilladelser til vanding af golfbaner benyttes følgende enhedsforbrug: • Tee-steder................................................ 100 mm/år • Greens .................................................... 275 mm/år • For-greens ............................................... 125 mm/år (maks. 1,5 gange arealet af greens) • Øvrige bane .................................................. 0 mm/år Bemærkninger Enhedsforbruget til vandindvindingstilladelser er angivet som maksimale værdier der kan reduceres ud fra særlige lokale forhold. Ved økologisk drift eller ved særligt vandkrævende dyrkningsmetoder kan der tildeles mere vand efter en konkret vurdering. Vanding kan ved økologisk drift anvendes til forebyggelse af skadedyrsangreb for visse afgrøder. I vandindvindingstilladelser til storforbrugende erhverv fastsættes indvindingsmængden ud fra en konkret vurdering. Der kan som hovedregel ikke forventes tilladelse til etablering af grundvandsboring til vanding af golfbaner, jf. kapitel 4.1. vedrørende golfbaner. Vand fra afværgepumpninger, grundvandssænkninger og saltvand o.l. skal under afvejning af lokale forhold søges udnyttet hvor en ringere vandkvalitet kan accepteres. Eventuel indvinding af grundvand med forringet kvalitet må ikke medføre afledte kvalitetsproblemer i grundvandet. Hidtidig planlægning Der er tilføjet enhedsforbrug for vanding af golfbaner. De øvrige enhedsforbrug er uændrede i forhold til Regionplan 1997. 112 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer Retningslinier Regionplan2001 113 3.5 Grundvandsbeskyttelse For at sikre en tilstrækkelig uforurenet vandressource til at dække det fremtidige behov for rent drikkevand udpegede Roskilde Amt i Regionplan 1997 områder med særlige drikkevandsinteresser hvor grundvandet i særlig grad skal beskyttes, bl.a. gennem retningslinier for arealanvendelsen. Områderne med særlige drikkevandsinteresser er i Regionplan 2001 justeret i forhold til nyetablerede og sløjfede vandværksboringer. Bl.a. er afgrænsningen ændret i Roskilde området. I delområder af områderne med særlige drikkevandsinteresser, bestående af kildepladszoner omkring almene vandværkers indvindingsboringer og særligt sårbare områder hvor jordlagene giver en ringe beskyttelse af grundvandsmagasinerne, skærpes retningslinierne for arealanvendelsen, tilsyn m.v. Derudover er udpeget områder med drikkevandsinteresser hvor den generelle grundvandsbeskyttelse skal opretholdes. Retsvirkningen af at et område er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser, er udtømmende angivet i nedenstående retningslinier. Skulle der senere blive fastsat videregående generelle regler for anvendelsen af sådanne arealer, herunder regler om erstatning til grundejerne, vil amtsrådet foretage en ny vurdering af afgrænsningen. I Regionplan 2001 er udpeget indsatsområder for grundvandsbeskyttelse der samlet dækker området med særlige drikkevandsinteresser. I indsatsområderne skal amtet udarbejde indsatsplaner der skal anvise de foranstaltninger der kan afhjælpe eller forebygge forurening af grundvandet. Indsatsområderne er prioriteret tidsmæssigt for hele regionplanperioden, dvs. inden for perioden 2001-2013. Der henvises endvidere til bilaget om Indsatsplaner bagest i retningsliniedelen. En detaljeret kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed overfor forurening skal være tilendebragt inden for en 10-årig periode og skal indgå i grundlaget for indsatsplanerne. Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget inden for områder med særlige drikkevandsinteresser i henhold til kriterierne i Miljøministeriets zoneringsvejledning. De nitratfølsomme indvindingsområder er områder med mindre end 5 meter lerdække over det grundvandsmagasin der indvindes fra og/eller områder med forhøjet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet. Udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder giver et forbedret grundlag for en målrettet, stofspecifik grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat. 114 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer Retningslinierne for grundvandsbeskyttelse er koordineret med de øvrige regionplanenheder i hovedstadsområdet. Områder med særlige drikkevandsinteresser Fælles retningslinie for hovedstadsområdet 3.5.9 Særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg skal som hovedregel placeres uden for områderne med særlige drikkevandsinteresser. Retningslinier 3.5.10 Ved placering af aktiviteter eller anlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser skal det sikres at der ikke sker forurening af grundvandet. 3.5.11 Oprydningen af kortlagte forurenede arealer skal prioriteres højest i områderne med særlige drikkevandsinteresser. 3.5.12 Gennem kommune- og lokalplanlægningen samt arealadministrationen i øvrigt skal grundvandsressourcen i områderne med særlige drikkevandsinteresser sikres mod forurening. Kildepladszoner omkring vandindvindingsanlæg og særligt sårbare områder Kildepladszoner fastsættes omkring almene vandværkers indvindingsboringer afhængig af indvindingens størrelse og indvindingsoplandet. Maksimal kildepladszone er 500 m fra indvindingsboringen. Særligt sårbare områder er områder med mindre end 10 m lerlagstykkelse over det primære grundvandsmagasin og/eller frit vandspejl i det primære grundvandsmagasin. Fælles retningslinier for hovedstadsområdet 3.5.13 I kildepladszoner og hvor grundvandsressourcen er særligt sårbar, må der som hovedregel ikke gives tilladelse til nedgravning af tanke til olie og kemikalier der kan true grundvandet. Retningslinier Drikkevandsinteresseområder Kildepladszoner/beskyttelsesnærzoner Områder med særlige drikkevandsinteresser Særligt sårbart område indenfor området med særlige drikkevandsinteresser Områder med drikkevandsinteresser Områder med begrænsede drikkevandsinteresser 1:400.000 Regionplan2001 115 3.5 Grundvandsbeskyttelse 3.5.14 I kildepladszoner og hvor grundvandsressourcen er særligt sårbar, må der som hovedregel ikke gives tilladelse til nedsivning af spildevand medmindre det kan dokumenteres at nedsivningen kan ske uden risiko for forurening af grundvandet. (jf. retningslinie 3.3.38) Retningslinie 3.5.15 I kildepladszoner og hvor grundvandsressourcen er særligt sårbar, kan der som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller anlæg. Bemærkninger I Regionplan 1997 blev zoneringen omkring de almene vandværkers indvindingsboringer kaldt beskyttelsesnærzone. Begrebet “beskyttelsesnærzone” erstattes i Regionplan 2001 med “kildepladszoner”. Herved anvendes samme begreb som i Miljø- og Energiministerietsministeriets zoneringsvejledning. En justeret afgrænsning af de udpegede kildepladszoner kan blive en følge af den detaljerede kortlægning der skal foretages i forbindelse med sårbarhedskortlægningen og udarbejdelsen af indsatsplaner. Gennem administrationen af miljølovene skal der stilles skærpede krav til grundvandsbeskyttelsen i de særligt sårbare områder og kildepladszoner. Grundvandsbeskyttelsen skal desuden fremmes i de særligt sårbare områder og i kildepladszonerne ved at der i disse områder som hovedregel ikke gives tilladelse til erhverv der indebærer grundvandstruende aktiviteter, eller anvendelse af slagge og flyveaske fra forbrændingsanlæg der kræver anmeldelse til eller tilladelse fra amtsrådet. Ved tilrettelæggelse af tilsynet med eksisterende anlæg og aktiviteter i de særligt sårbare områder og i kildepladszoner bør der lægges vægt på tilsyn med grundvandstruende anlæg og aktiviteter. Der kan i særlige tilfælde meddeles tilladelse til nedgravning af villatanke i de særligt sårbare områder og i kildepladszonerne under forudsætning af at amtet vurderer at nedgravningen kan ske uden risiko for forurening af grundvandet. Med hensyn til etablering af olietanke henvises til olietankbekendtgørelsen, nr. 829 af 24. oktober 1999. 116 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer Med hensyn til lokalisering af grundvandstruende aktiviteter henvises der i øvrigt til retningslinie 5.1.10 i regionplanens afsnit om virksomheder med særlige beliggenhedskrav og retningslinierene om affald. Udførelse af nye vandværksboringer og kildepladser vil til enhver tid ændre omfanget eller placeringen af udpegede kildepladszoner. Tilsvarende vil være gældende for sløjfede boringer forudsat at sløjfningen foretages forskriftsmæssigt. Nye forureninger af grundvandsressourcen kan medføre at udarbejdelsen af indsatsplaner for forureningsramte indvindingsoplande fremskyndes i forhold til den i regionplanen opstillede prioritering og tidsplan. Amtets planlægnings- og handlingsorienterede indsats inden for områder med særlige drikkevandsinteresser vil foregå ud fra en helhedsbetragtning, der også inddrager natur- og miljøinteresser, samt forholdene for turisme og friluftsliv. Ved udlægning af områder til skovrejsning, miljøfølsomme områder, braklægning og lignende bør grundvandshensyn fremmes. Såfremt der ved detaljeret kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed og udarbejdelsen af indsatsplaner dokumenteres et behov for at ændre arealanvendelsen for at sikre drikkevandsforsyningen i et område, skal den ændrede arealanvendelse så vidt muligt opnås gennem frivillige ordninger og aftaler. Hidtidig planlægning Udpegningen og prioriteringen af indsatsområder og udpegningen af nitratfølsomme områder er nye og en følge af ændringer af vandforsyningsloven og den statslige udmelding til Regionplan 2001. Retningslinierne for grundvandsbeskyttelse er revideret på baggrund af samarbejdet om Regionplan 2001 mellem de fem regionplanenheder i hovedstadsområdet. Retningslinier 7 6 8 4 9 5 5 6 5 7 9 2 9 8 6 8 7 4 3 3 1 1 2 3 1 2 2 4 3 5 1 1 4 1 2 3 1 Indsatsområder og nitratfølsomme områder 1 1 Indsatsområder med prioritering Øvrige indsatsområder 2 Nitratfølsomme områder 2 1:400.000 Regionplan2001 117 118 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer Retningslinier Mål og strategi Tekniske anlæg Kapitel 3.6 handler om nye store tekniske anlæg i det åbne land. Det vil sige højspændingsledninger, naturgasledninger og vindmøller. Hvor kan sådanne anlæg placeres i fremtiden? Og hvilke hensyn skal der tages ved placeringen? Det er amtsrådets mål, • at nye samfundsnødvendige tekniske anlæg skal kunne gennemføres, • at der ved placeringen skal tages vidtgående hensyn til landskabet, naturen, landbruget og befolkningen, og • at der ved fornyelse og renovering af tekniske anlæg sker en bedre indpasning i landskabet. Dette skal bl.a. gøres • ved at friholde passager gennem amtet som forbeholdes tekniske anlæg, • ved at eksisterende og fremtidige større elledninger i videst muligt omfang kabellægges, og • ved at udpege områder for placering af store vindmøller. Regionplan2001 119 3.6 Transportkorridor Transportkorridorerne er langsigtede arealreservationer som skal sikre placeringsmuligheder for fremtidige regionale forsynings- og trafikanlæg. Retningslinier 3.6.1 Transportkorridorerne i landzone skal generelt reserveres til trafik- og forsyningsanlæg og friholdes for yderligere bebyggelse. Herfra er dog normalt undtaget bebyggelse som er nødvendig for driften af landbrugsejendomme. 3.6.2 Arealreservation til transportkorridorformål vil normalt ikke få indflydelse på driften af eksisterende jordbrugsejendomme. Hvor transportkorridoren er udlagt i reduceret bredde, eller hvor eksisterende spredt bebyggelse allerede vanskeliggør etablering af tekniske anlæg, bør der vises tilbageholdenhed med meddelelse af tilladelse efter planlovens kap. 7 (landzonetilladelse). 3.6.3 I landzone kan midlertidige bygninger og tekniske anlæg der ikke har transportkorridorformål, placeres i transportkorridorerne. Disse bygninger og anlæg skal ved tilladelser efter planlovens kap. 7 pålægges erstatningsfri nedtagningsklausul. 3.6.4 Der er igangværende råstofindvinding og langsigtede råstofinteresser på visse transportkorridorarealer, jf. kap. 3.4. På disse arealer skal der lægges vægt på at hensynet til råstofressourcernes udnyttelse koordineres med hensynet til etablering af transportkorridoranlæg. 3.6.5 På transportkorridorarealer med regionale naturbeskyttelsesinteresser skal tekniske anlæg i videst muligt omfang placeres og udformes under hensyntagen til naturbeskyttelsesinteresserne. 3.6.6 En del af transportkorridoren gennem Roskilde Kommune går gennem byzone. Her skal kommunen ved fastsættelse af bebyggelsesregulerende foranstaltninger sikre at der ikke åbnes mulighed for en intensiveret udnyttelse af de eksisterende ejendomme. 3.6.7 I Roskilde Kommune omfatter transportkorridorerne arealer som i henhold til anden planlægning skal anvendes 120 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer til rekreative formål. Disse arealer kan fortsat anvendes til de påtænkte formål under forudsætning af at muligheden for at indpasse nye trafik- og forsyningsanlæg ikke forringes. Bemærkninger Hensigten med retningslinierne for transportkorridorer er at friholde passager gennem amtet til fremtidige tekniske anlæg. Amtsrådet vil arbejde for at større overjordiske ledningsanlæg m.v. faktisk placeres i transportkorridorerne, med mindre tungtvejende samfundsøkonomiske grunde taler imod en sådan placering. Transportkorridorerne blev oprindelig udlagt af Hovedstadsrådet i forbindelse med Miljøministeriets godkendelse i 1979 af regionplanens 1. etape 1977-1992. Hovedstadsrådet og senere Roskilde Amt har i lighed med de øvrige regionplanmyndigheder i hovedstadsområdet fastholdt transportkorridorerne som de blev fastlagt af Hovedstadsrådet i en planlægningsrapport fra 1979. Pålægget af en erstatningsfri nedtagningsklausul indebærer at anlægget skal fjernes uden udgift for det offentlige hvis der skal anlægges et transportkorridoranlæg. Hidtidig planlægning Retningslinierne er videreført uændrede fra Regionplan 1997. Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve Ramsø Solr¿d Køge Bugt Skovbo Køge Vallø 1:300.000 Transportkorridor Transportkorridor Regionplan2001 121 3.6 Regionale ledningsanlæg og radiokæder Regionale ledningsanlæg omfatter naturgasnettets transmissions- og hovedfordelingsnet, eksisterende højspændingsledninger på 100 kV og derover samt reservationer til fremtidige højspændingsledninger på 100 kV og derover. Retningslinier 3.6.8 Højspændingsnettet: Der reserveres et areal til en højspændingsforbindelse mellem Bjæverskov og Rislev i Storstrøms Amt. Der reserveres et areal til en højspændingsfor-bindelse mellem Kyndbyværket i Frederiksborg Amt og Asnæsværket i Vestsjællands Amt. De pågældende anlæg skal etableres med størst mulige hensyn til naturbeskyttelsesinteresser, byområder, tekniske anlæg m.v. Anlæggene skal så vidt muligt kabellægges. Planlægningen af sanering af gamle og etablering af nye højspændingsledninger skal ske på baggrund af en koordinering mellem amt, kommuner, staten, naboamter og forsyningsselskaber. Ved etablering af nye højspændingsforbindelser skal eksisterende forbindelser i videst muligt omfang saneres. De nævnte anlæg skal indgå i de pågældende kommuneplaner. 3.6.9 Naturgasnettet: Administration af sikkerhedszonen omkring naturgasledninger er givet i Planstyrelsens cirkulære af 26. november 1984. Nettet er stort set etableret. Visse arealreservationer for fremtidig linieføring opretholdes, jf. kortet på modstående side. 3.6.10 Radiokæder: Opførelse af høje bygninger og tekniske anlæg, som f.eks. vindmøller, skal koordineres med radiokædernes linieføring. Bemærkninger Retningslinierne vedr. forsyningsanlæg og radiokæder skal sikre mulighed for en fremtidig udbygning af anlæggene samt beskytte anlæggene mod etablering af andre anlæg der kan skade funktionen af de regionale forbindelser. Reservationerne til højspændingsforbindelserne er principielle linieføringer. Anlæggene er af en sådan størelse og karakter at de er omfattet af planlovens bestemmelser vedrørende VVM-vurdering. De endelige traceer og udformningen af anlæggene skal således ske gennem regionplantillæg med tilhørende VVM- redegørelse. Linieføringen for naturgassens transmissions- og fordelingsnet er givet i Miljøministeriets landsplandi- 122 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer rektiv af 2. august 1979 med senere mindre justeringer, samt i landsplandirektiv af 16. december 1991. Mobiltelefonnettet er ikke omfattet af retningslinierne for radiokæder. Opstilling af sendemaster til mobiltelefonnettet i landzone administreres efter planlovens § 35. Ved landzonetilladelse til opstilling af sendemaster kan der stilles vilkår om at masten, mod passende betaling, skal være til rådighed for andre operatører. Forsvarets radiokæder er ikke omfattet af ovenstående retningslinier. Oplysninger om anlæg og ledningers præcise beliggenhed kan fås hos NESA/SEAS (højspændingsledninger), Telestyrelsen (radiokæder) og DONG (naturgasledninger). Amtsrådet vil i planperioden søge udarbejdet en plan for etablering og sanering af højspændingsnettet i henhold til principaftalen mellem elselskaberne og staten. Hidtidig planlægning Retningslinierne er videreført uændrede fra Regionplan 1997. Der er på kortet indtegnet en ny radiokæde mellem Københavns Lufthavn, Roskilde og Kontroltårnet i Kastrup. Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve Ramsø Solrød Køge Bugt Skovbo Køge Vallø 1:300.000 Ledningsanlæg og radiokæder 400/132 kV højspændingsledning eksisterende Transmissionsnet for naturgas Arealreservation til 400 kV højspændingsledning Fordelingsnet for naturgas Radiokæde, eksisterende Arealreservation for naturgasledning Regionplan2001 123 3.6 Vindmøller Retningslinier for placering af vindmøller er udarbejdet for at sikre den bedst mulige udnyttelse af amtets vindenergiressourcer, samtidig med at der tages størst mulige hensyn til naturbeskyttelsesinteresser, tekniske anlæg og miljøforhold. Retningslinier 3.6.11 Elproducerende vindmøller kan kun opstilles inden for de udpegede områder. Vindmølleparker kan kun etableres jf. retningslinie 3.6.12. Vindmøller i en højde over 100 m over terræn skal anmeldes til statens luftfartsvæsen 3.6.12 På Køge Havn kan der etableres en egentlig vindmøllepark. 3.6.13 Der udlægges et støjkonsekvensområde på 300 m omkring vindmøller. Inden for dette område må der ikke etableres støjfølsom arealanvendelse med mindre det kan dokumenteres at der ikke vil opstå uacceptable støjgener. 3.6.14 Elproducerende vindmøller skal opføres med rørtårn og være ensfarvede lysegrå eller hvide. 3.6.15 Der må ikke være reklamer på vindmøller. 3.6.16 I områder med ledningsanlæg, radiokæder og andre tekniske anlæg vil tilladelse til opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering. 3.6.17 Vindmøller må ikke placeres nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde over terræn. Ved planlægning og sagsbehandling for vindmøller nærmere nabobeboelse end 500 m skal omfanget af generne for nabobeboelsen særligt belyses. 3.6.18 Der kan ikke opstilles vindmøller med totalhøjder på 70 m og derover i Roskilde Amt, med mindre det kan sandsynliggøres at vindmøllerne kan indpasses under hensyn til naturbeskyttelsesinteresser samt tekniske og miljømæssige forhold. 124 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer 3.6.19 Ved tilladelse til opstilling af vindmøller skal der stilles vilkår om at møllen skal nedtages hvis den har været ude af drift i mere end 1 år. 3.6.20 Ved udskiftning og væsentlige ændringer af eksisterende møller skal ovenstående retningslinier følges. Udskiftning og renovering af vindmøller i områder hvor vindmøller ikke kan opstilles, kan kun ske hvis vindmøllens fysiske udseende ikke ændres væsentligt. 3.6.21 Der kan ikke opstilles vindmøller på Roskilde Amts fjordområder og i Køge Bugt. Områder hvor husstandsvindmøller i visse tilfælde kan opstilles: 3.6.22 Ansøgning om opstilling af husstandsmøller i disse områder skal vurderes af Roskilde Amt med henblik på at varetage naturbeskyttelsesinteresser, beskytte tekniske anlæg mv. Husstandsvindmøller skal opstilles i umiddelbar tilknytning til bygningerne på ejendommen. Husstandsvindmøller har en max. totalhøjde på 25 m. Bemærkninger Områder for opstilling af vindmøller er udpeget på baggrund af kommunernes vindmølleplaner og udpegningerne i Regionplan 1997, samt Miljø- og Energiministeriets cirkulære om planlægning og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Der er endvidere taget hensyn til eksisterende møller, tekniske anlæg, naturbeskyttelse, herunder udpegningen af særligt bevaringsværdige kulturmiljøer, byudvikling m.v. Vindmøller er i visse tilfælde omfattet af planlovens bestemmelser om vurdering af virkningen på miljøet (VVM). Der henvises til Energistyrelsens “Analyse af den langsigtede netstruktur for eltransmissionsnettet” fra januar 1999. Husstandsvindmøller er af en anden størrelse og konstruktion end nettilsluttede møller. Husstandsmøller er derfor ikke omfattet af retningslinie 3.6.11 og 3.6.14. Retningslinierne er gældende for el-producerende vindmøller. En vindmøllepark er en samling af vindmøller på 6 møller eller derover. En vindmølleklynge er 3-5 møller. Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve Ramsø Solrød Køge Bugt Skovbo Køge Vallø 1:300.000 Vindmøller Områder hvor husstandsvindmøller i visse tilfælde kan opstilles Områder hvor vindmøller ikke kan opstilles Områder for vindmølleparker Områder hvor vindmøller kan opstilles Regionplan2001 125 3.6 Vindmøller Etablering og ændring af vindmøller skal anmeldes til HUR og amtet med henblik på behandling efter kap. 7 i planloven og bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Anmeldelsen skal indeholde kortmateriale med den præcise lokalisering af møllen/møllerne. Hensigten med retningslinierne for opstilling af vindmøller er at sikre at vindenergien udnyttes bedst muligt under størst mulig hensyntagen til naturbeskyttelsesinteresser, tekniske anlæg og miljøforhold. Ved behandling af ansøgninger om opstilling af vindmøller vil HUR og amtet bl.a. vurdere det ansøgte i forhold til støjforhold, naturbeskyttelsesinteresser, forholdet til andre møller, forstyrelser af radiokæder, højspændings- og naturgasledninger samt Københavns Lufthavn, Roskildes indflyvningsforhold. Hidtidig planlægning Retningslinierne for opstilling af vindmøller er revideret i forhold til Regionplan 1997. Revisionen er sket som følge af et nyt cirkulære (af 10. juni 1999) om planlægning og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, samt den reviderede VVM-bekendtgørelse. Retningslinie 3.6.21 er ny og medtaget for at beskytte amtets vandområder mod opstilling af vindmøller. Kommunernes vindmølleplaner er indarbejdet, i det omfang de vurderes ikke at stride mod øvrige regionplanmæssige interesser eller reglerne i det nye vindmøllecirkulære. 126 Det åbne land - Jordbrug og råstoffer Retningslinier Regionplan2001 127 128 Turisme og friluftsliv Retningslinier Del 4 Turisme og friluftsliv Interesseområder Rekreative stier Overnatningsanlæg Besøgscentre, natur- og miljøskoler Større friluftsanlæg Støjende friluftsanlæg og aktiviteter Regionplan2001 129 130 Turisme og friluftsliv Retningslinier Mål og strategi Turisme og friluftsliv Kapitel 4.1 handler om turismeudvikling og friluftsliv i det åbne land. Hvilke områder er særligt egnede til en fremtidig turismeudvikling? Hvor skal der f.eks placeres nye campingpladser, feriecentre og golfbaner? Og hvordan fremmes mulighederne for det lokale friluftsliv? Det er amtsrådets mål, • at fremme en turismeudvikling i amtet der kan gavne indtjeningsmuligheder og beskæftigelse, herunder i amtets landdistrikter • at turistudvilingen skal indpasses sådan at natur og miljø ikke ødelægges, og at der tages hensyn til de berørte lokalsamfund, og • at forbedre og udbygge mulighederne for friluftslivet sådan at oplevelser og aktiviteter i naturen, frisk luft og motion bliver et let tilgængeligt tilbud til hele befolkningen. Dette skal bl.a. gøres ved at udpege • områder der har muligheder for en bæredygtig turismeudvikling, og områder der er af særlig betydning for befolkningens friluftsliv, • et regionalt stinet, og • områder hvor der kan placeres forskellige former for overnatningsanlæg og andre friluftsanlæg Roskilde Amt vil indenfor de økonomiske rammer anlægge stier m.v. og informere om natur og landskaber i amtet. For at få mest ud af de ressourcer som er til rådighed, vil amtets indsats blive koncentreret til en række særligt højt prioriterede områder. Amtet vil endvidere deltage i en koordinering og styrkelse af markedsføringen af de tilbud som landskabet byder på. Regionplan2001 131 4.1 Interesseområder Interesseområder for turisme og friluftsliv omfatter tre typer af områder: Turist- og udflugtsområder, og lokale friluftsområder samt kystkiler. Retningslinier 4.1.1 Inden for turist- og udflugtsområder skal turisme og udflugtsmuligheder styrkes. 4.1.2 Inden for lokale friluftsområder skal det daglige friluftsliv tilgodeses. Adgang fra byerne til områderne skal sikres og om nødvendigt udbygges. Inden for områderne kan der placeres anlæg som eksempelvis boldfælleder, rideanlæg, mindre klubhuse o.l. hvis funktion er nært knyttet til beliggenheden i det åbne land. Overflødiggjorte landbrugsbygninger skal indgå i lokaliseringsovervejelserne. 4.1.3 Kystkilerne skal friholdes for større bygninger og anlæg for at sikre landskabelig sammenhæng mellem kyst og bagland og for at sikre offentlighedens adgang til de åbne arealer og kysten. Landzonestatus skal opretholdes, og de omliggende byområders grænser fastholdes. Adgangen til amtets kyster skal generelt forbedres. 4.1.4 Adgangs- og opholdsmuligheder inden for interesseområderne for turisme og friluftsliv skal sikres og om nødvendigt udbygges i et omfang der fastlægges i den videre planlægning. Gennemgående anlagte og befæstede veje og stier skal søges opretholdt for offentlig færdsel såvel inden for interesseområderne som i det åbne land i øvrigt. Indsatsområder for turisme og friluftsliv 4.1.5 Inden for 4 turist- og udflugtsområder og 2 lokale friluftsområder vil amtet prioritere sin indsats særligt højt med hensyn til adgangs- og oplevelsesmuligheder, information og formidling samt markedsføring af turisme. Områderne udgør følgende: 1. 3. 5. 6. 8. 10. Roskilde Fjord-området Lejre-Hvalsø-området Køge Å og Ås-området Køge-Vallø-området Gundsø-området Karlstrup-området 4.1.6 Amtets planlægning og etablering af stier og publikumsfaciliteter, arealopkøb samt information og formidling udføres som del af naturforvaltningsindsatsen i indsatsområderne for turisme og friluftsliv samt naturforvaltning. Områdeplanlægningen og den handlingsorienterede indsats vil foregå ud fra en helhedsbetragtning der inddrager såvel natur- og miljøbeskyttelsesinteresser som forholdene for turisme og friluftsliv. Bemærkninger Turist- og udflugtsområder rummer en række varierede oplevelsesmuligheder som kan danne grundlag for turisme og friluftsliv. De rummer typiske og særegne naturlokaliteter, velbevarede historiske kulturmiljøer samt byer med et udviklet handels- og kulturliv. Lokale friluftsområder omfatter en række oplevelsesrige lokaliteter, grønne kiler, bynære områder hvor der kan plantes skov, samt eksisterende og planlagte fredede arealer i umiddelbar tilknytning til byområder. Større kommuneplanlagte friluftsområder udpeges ligeledes som lokale friluftsområder. Før etablering af egentlige anlæg, jf. retningslinie 4.1.2 forudsættes der udarbejdet lokalplaner. Kystkilerne omfatter de endnu åbne forbindelser mellem Køge Bugt kysten og baglandet. Udpegningen af interesseområder for turisme og friluftsliv danner grundlag for lokalisering af egnede arealer til overnatningsanlæg, lystbådehavne og andre større friluftsanlæg. Den præcise placering af disse anlæg finder sted i den videre planlægning og administration af planloven. Inden for interesseområderne for turisme og friluftsliv vil amtet arbejde for at sikre og forbedre offentlige adgangs- og opholdsmuligheder gennem anlæg af stier, opholdsarealer, naturlejrpladser m.m. Endvidere vil amtet arbejde for at mulighederne for oplevelser, adgang og 132 Turisme og friluftsliv Retningslinier Isefjord 8 Gundsø Roskilde Fjord 1 Bramsnæs 12 2 Roskilde 9 Hvalsø 11 Lejre Greve 11 3 Ramsø 10 Solrød 4 7 11 Køge Bugt 5 Skovbo Køge 6 6 Vallø 1:300.000 Interesseområder for turisme og friluftsliv Turist- og udflugtsområde Lokalt friluftsområde Kystkile Hedeland Regionplan2001 133 4.1 Interesseområder ophold formidles og markedsføres gennem pjecer, kort, udstillinger, skilte e.l. Indsatsområderne for turisme og friluftsliv er i store træk sammenfaldende med amtets indsatsområder for naturforvaltning, jf. del 3.1. Naturforvaltning. Markedsføring af turisme indgår i amtets erhvervs- og turistfremmearbejde. Etablering af adgangsmuligheder og anlæg samt markedsføring af turisme og friluftsliv skal foregå under hensyntagen til natur- og miljøbeskyttelsesinteresserne samt de berørte lokalsamfund. Hidtidig planlægning Retningslinierne for interesseområder for turisme og friluftsliv er videreført fra Regionplan 1997. Interesseområder for turisme og friluftsliv jf. kort 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 134 Roskilde Fjord Isefjord Lejre-Hvalsø Borup Køge Ås og Å Køge-Vallø Køge Bugt kyst Gundsø Hedeland Karlstrup Lokale friluftsområder i Køge Bugt Himmelev Turisme og friluftsliv Retningslinier Regionplan2001 135 4.1 Rekreative stier Den rekreative stiplan omfatter stier der skal skabe adgang til landskaber med mange oplevelsesmuligheder eller områder som på grund af deres beliggenhed er af væsentlig betydning for befolkningens friluftsliv. Stiplanen er fortrinsvis rettet mod cyklister. 4.1.14 Kommunerne må ikke tillade nedlæggelse af offentligt tilgængelige veje og stier der indgår i det regionale rekreative stinet, medmindre det sikres at stinettet kan opretholdes. Retningslinier 4.1.7 Den rekreative stiplan er en principplan der danner grundlag for etablering og afmærkning af regionale stier. Bemærkninger Den rekreative stiplan skal betragtes som en principplan, således at det konkrete forløb af de enkelte strækninger ikke er til hinder for valg af eventuelle alternative forløb i forbindelse med realiseringen såfremt oplevelsesmuligheder, trafiksikkerhed eller andre forhold taler herfor. 4.1.8 Inden for de 6 indsatsområder for turisme og friluftsliv og naturforvaltning skal der i forbindelse med amtets områdeplanlægning for naturforvaltning foretages en nærmere stiplanlægning der fastlægger et mere detaljeret vandre- og cykelrutenet. 4.1.9 Amtet vil, i forbindelse med denne områdeplanlægning undersøge muligheden for etablering af handicapvenlige stiforløb med særlige oplevelsesmuligheder og for etablering af ridestier og ridespor. 4.1.10 Langs kyststrækningerne ved Roskilde Fjord, Isefjord og Køge Bugt samt langs Værebro Ådal og Elverdams Å skal der skabes mulighed for etablering af en vandrersti, og ved Hule Mølle skal der ske en genetablering af Den Europæiske Fjernvandrevej 4.1.11 Fastlæggelse af stierne skal ske på baggrund af en afvejning med naturbeskyttelses- og jordbrugsmæssige interesser, således at sårbare naturlokaliteter og værdifulde jordbrugsområder ikke forringes. Fastlæggelse af ridestier skal endvidere ske på baggrund af en afvejning mellem brugerinteresser, således at der ikke opstår konflikter mellem gående, cyklende og ridende færdsel. 4.1.12 Ved fastlæggelse af stierne skal der tages væsentlige hensyn til trafiksikkerheden på de enkelte strækninger. 4.1.13 Kommunerne skal i den fortsatte kommune- og lokalplanlægning indarbejde det regionale rekreative stinet og derved sikre muligheden for stiernes etablering. 136 Turisme og friluftsliv Det regionale rekreative stinet omfatter ca. 450 km. Med undtagelse af vandrerstierne forløber stinettet hovedsagelig ad eksisterende biveje, skov- og markveje, private fællesveje og eksisterende cykelstier. Stinettet har på strækninger hvor det findes hensigtsmæssigt, sammenfaldende forløb med trafikstier (jf. kap. 2.2). Den rekreative stiplan omfatter stier der dels har et gennemgående forløb gennem amtet, og dels skaber sammenhæng mellem byerne og oplevelsesrige landskaber. Stinettet har kontakt med så mange stationer på banenettet som muligt, således at muligheden for at tage cyklen med toget kan anvendes i vidt omfang. Ved en detaljering af de enkelte stiforløb og i områdeplanlægningen for naturforvaltning skal det undersøges hvorvidt tidligere kirkestier, skolestier, mælkeveje og andre gamle veje/stier, jf. målebordsblade 1897 1:20.000, kan danne grundlag for stiforløb, såvel vandrestier som cykelstier. Stiplanlægningen udføres i samarbejde med kommuner og naboamter. Amtet forestår planlægning, etablering og afmærkning af de regionale rekreative stier i et nærmere aftalt samarbejde med kommunerne. Kommunalbestyrelserne skal som vejbestyrelse/vejmyndighed, i henhold til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje, tage stilling til spørgsmålet om nedlæggelse eller omlægning af offentlige stier samt offentlig adgangsret til private fællesveje og stier der indgår i de kommunale vej- og stiregistre. Retningslinie 4.1.13 er kun gældende for de veje og stier for hvilke kommunalbestyrelsen er vejmyndighed eller påtaleberettiget. Retningslinier 12 5 11 Isefjord 6 6 12 7 5 4 12 Roskilde Fjord 12 4 Gundsø 11 5 Bramsnæs 6 7 5 5 6 10 11 5 4 6 6 7 Roskilde 9 7 2 2 2 2 12 Hvalsø 2 2 Lejre 13 1 Greve 4 10 1 10 3 7 9 10 12 11 11 4 Ramsø 10 9 3 1 Solrød 9 9 7 9 4 4 7 Køge Bugt 8 1 8 Skovbo 7 Køge 12 4 4 1 7 7 7 Vallø 7 1 1:300.000 Rekreative stier National cykelrute Regional cykelrute Vandrersti Regionplan2001 137 4.1 Rekreative stier Sti nr. 1, nr. 2 og nr. 3 udgør de nationale cykelruter gennem amtet. Ruterne er fastlagt i samarbejde med naboamterne. De nationale cykelruter omfatter 3.000 km cykelruter gennem Danmark. Strækningerne blev skiltet af amtet i foråret 1993 efter nationale stivejvisningsregler. 4.1.9 er tilføjet at amtsrådet vil undersøge muligheden for etablering af ridestier eller ridespor, og i retningslinie 4.1.11 er tilføjet at fastlæggelse af ridestier endvidere skal ske på baggrund af en afvejning mellem brugerinteresser, således at der ikke opstår konflikter mellem gående, cyklende og ridende færdsel. Sti nr. 5, nr. 6, og nr. 12 indgår i projektet for Fjordstien. Sti nr. 8 indgår i Områdeplan for naturforvaltning for Køge Ås og Å området. Sti nr. 11 er en ny strækning i stiplanen. Den skal skabe forbindelse fra Køge Bugt med udgangspunkt i Mosede Fort til Hedeland og videre til Jyllinge hvor den kobles til Fjordstien. På strækningen fra Køge Bugt til Hedeland følger stien Tunestillingens forløb. Tunestillingen er Danmarkshistoriens største feltbefæstning, og den blev opført i 1915-18 til forsvar af København. Sti nr. 12, langs Køge Bugt er i princippet tænkt som en vandrersti søværts boligområderne langs bugten. En nærmere fastlæggelse af stien bør inddrage eksisterende cykelstier igennem boligområderne langs Køge Bugt. Sti nr. 13 udgør en mindre del af Den Europæiske Fjernvandrevej som løber gennem Roskilde Amt. Den Europæiske Fjernvandrevej er en afmærket vandrerute fra Nordkap til Syditalien som de respektive landes vandreorganisationer arbejder på at få etableret. Der arbejdes i disse år på at få gennemført en afmærkning af stiforløbet over Sjælland. En mindre strækning i Lejre Kommune blev afbrudt i forbindelse med DSB´s nedlæggelse af overgangen ved Hule Mølle. Strækningen udgør en meget vigtig forbindelse mellem skovområderne på begge sider af jernbanen hvilket er grunden til at den medtages i regionplanen. I amtets publikation „Oplev Natur og Kultur” 1999 er vist de stiforløb i den rekreative stiplan der i dag fungerer som velegnede stiruter. Der henvises i øvrigt til amtsrådets intentioner for forbedringer af adgangsforholdene inden for naturbeskyttelsesområderne (jf. kap. 3.1), interesseområderne for turisme og friluftsliv (jf. kap. 4.1) samt til kystnærhedszonen (jf. kap. 3.2). Hidtidig planlægning Retningslinierne for rekreative stier er videreført fra Regionplan 1997 med visse justeringer. Det præciseres, at den rekreative stiplan er en principplan. I retningslinie 138 Turisme og friluftsliv Der er foretaget supplering af stiplanen på baggrund af ønsker fremført af interesseorganisationer og foreninger. Der er således suppleret med de forslag der i væsentlig grad kan øge oplevelsen af landskabet, og som ikke i forvejen indgår i den eksisterende plan. Der er foretaget mindre justeringer af stinettets forløb for at bringe planen i overensstemmelse med Fjordstiens linieføringer. Rekreative stier jf. kort 1. National cykelrute 2. National cykelrute 3. National cykelrute 4. Målev-Haslevstien 5. Fjordstien 6. Fjordstien 7. Herregårdsstien 8. Køge Å-stien 9. Køge Bugt-Lejre Vig 10. Køge Bugt-Kattinge Vig 11. Køge Bugt-Hedeland-Jyllinge 12. Vandrestien 13. Del af fjernvandrevej Retningslinier Regionplan2001 139 4.1 Overnatningsanlæg Overnatningsanlæg omfatter hoteller/kroer, feriecentre, campingpladser/hyttebebyggelser, ferielejligheder/værelser, vandrerhjem, primitive lejrpladser, sommerhuse og kolonihaver. Retningslinier 4.1.15 Der bør tilstræbes et varieret udbud af overnatningsmuligheder i eller i tilknytning til de udpegede turistområder. Der kan ikke etableres overnatningsanlæg til turister i de regionale biologiske kerneområder. Bestemmelsen gælder ikke etablering af primitive anlæg til friluftslivets brug som f.eks shelters. 4.1.16 Der bør tilstræbes en bedre udnyttelse af kapaciteten på overnatningsanlæg med forholdsmæssig lav udnyttelse. Bemærkninger Der peges i de efterfølgende retningslinier på lokaliseringsmuligheder for feriecentre, campingpladser/ hyttebebyggelser og vandrerhjem. Forslagene skal ses som egnede lokaliteter i forhold til en vurdering af turismeudvikling, bystruktur og trafikale forhold. Mulighederne udnyttes ikke nødvendigvis alle sammen, men vil give en fleksibilitet i turistplanlægningen. Hidtidig planlægning Retningslinierne er vidrerført fra Regionplan 1997 med en tilføjelse om overnatningsanlæg i retningslinie 3.1.5 Hoteller/kroer/kursuscentre Hoteller, kroer og kursuscentre betragtes som selvstændige erhvervsvirksomheder som modtager overnattende gæster og som har mulighed for servering. Hotelog krodrift kræver næringsbrev, og virksomheden skal udgøre en økonomisk og sammenhængende fysisk enhed. Retningslinier 4.1.17 Større hoteller/kroer kan kun placeres i byområder. 4.1.18 I eller i tilknytning til turist- og udflugtsområderne kan der ske mindre udvidelser af eksisterende hoteller/kro- 140 Turisme og friluftsliv er/kursuscentre i det åbne land, såfremt værdifulde naturbeskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes. Bemærkninger Større hoteller er en byfunktion og bør derfor placeres i byerne. Såvel oprettelse af hotelvirksomhed i eksisterende bygninger som udvidelse af eksisterende hoteller kræver en tilladelse i henhold til planlovens kap. 7. I forbindelse med en given tilladelse til at indrette hotelvirksomhed i eksisterende bygninger skal det af tilladelsen fremgå at det nye hotel skal drives efter lov nr. 203 af 21. marts 1998 om restaurations- og hotelvirksomhed mv. Herved sikres det, at bygningen ikke senere kan overgå til anden anvendelse uden myndighedernes tilladelse. Udvidelse af hoteller eller kroer i form af huse eller hytter betragtes som ferieboliger og kræver derfor tillige tilladelse efter sommerhusloven såfremt de udlejes for mere end 5 nætter ad gangen. Sommerhusloven administreres af Miljø- og Energiministeriet der administrerer loven særdeles restriktivt. Hidtidig planlægning Retningsningslinierne er uændrede i forhold til Regionplan 1997. Feriecentre Feriecentre kan defineres som koncentrerede ferieboligbebyggelser der drives som hotel, hvilket vil sige at virksomheden er omfattet af lov om restaurations- og hotelvirksomhed. Retningslinier 4.1.19 Der kan placeres et feriecenter i Hedeland (1). Anlæggets omfang og udformning skal være i overensstemmelse med Hedelands status som alment tilgængeligt friareal for alle befolkningsgrupper. Der kan endvidere placeres et feriecenter i det i Regionplan 1989 udpegede „regionale udflugtscenter“ ved Strøby Ladeplads (2), på arealet afgrænset af sommerhusområdet, Strandvejen, Nederste Linievej og kommunegrænsen. Retningslinier 21 11 Isefjord Roskilde Fjord 4 Bramsnæs24 23 20 16 22 Roskilde A Hvalsø Gundsø 1 3 Lejre 15 Greve 8 Ramsø E 5 Solrød 12 Skovbo Køge Bugt 6 Køge 2 14 7 Vallø 1:300.000 Nye lokaliteter for overnatningsanlæg Feriecenter Campingplads Vandrerhjem Primitiv teltplads Regionplan2001 141 4.1 Overnatningsanlæg Bemærkninger Udlejning af værelser og lejligheder i feriehoteller er ikke omfattet af sommerhusloven. Er der til feriehotellet knyttet hytter eller huse der udlejes for mere end 5 nætter af gangen, kræver udlejning heraf tilladelse efter sommerhusloven. Spørgsmålet om der i et konkret projekt er tale om huse eller hytter, afgøres i henhold til sommerhusloven af Miljø- og Energiministeriet. Udpegningen af et areal til feriecenter ved Strøby omfatter også en campingplads. Hidtidig planlægning Retningslinien er uændret i forhold til Regionplan 1997. Campingpladser Ved campingpladser forstås arealer som erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 6 uger årligt udlejes eller fremlejes til dag- og natophold i campingenheder, dvs. telte, campingvogne eller andre transportable konstruktioner som campingbiler o.l. Retningslinier 4.1.20 Der kan gives tilladelse til at placere campingplads ved Ørsted i Ramsø Kommune (E), i området omkring Lejre (3) i Lejre Kommune, i området omkring Kyndeløse i Bramsnæs Kommune (4), i området omkring Osted i Lejre Kommune (5), i tilknytning til motorvejssystemet i Køge Kommune (6), ved Strøby Ladeplads (7) og ved Hvalsø (8) jf. retningsliniekortet med nye lokaliteter for overnatningsanlæg. 4.1.21 Placering af campingpladser på lokaliteterne skal foregå på baggrund af en detaljeret planlægning der tager hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne, jordbruget og de trafikale forhold. Meget store anlæg på ovennævnte lokaliteter kræver regionplantillæg. 4.1.24 I eller i tilknytning til turist- og udflugtsområderne kan der ske mindre udvidelser af eksisterende campingpladser såfremt værdifulde naturbeskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes. Bemærkninger I følge gældende lovgivning skal mindst 50 % af den tilladte kapacitet i perioden 20. juni - 10. august være til rådighed for campering af højst 4 ugers varighed (korttidscampering). Amtsrådet kan tillade fravigelse af dette, idet dog mindst 25 % af den tilladte kapacitet skal være til rådighed for korttidscampering. Amtsrådet kan meddele tilladelse til at op til 15% af enhederne kan anvendes til opstilling af hytter, campingvogne og telte til udlån eller udlejning. For campingpladser der ikke er beliggende i et område der i regionplanen er udpeget som særligt værdifuldt landskabsområde, naturområde e.l., kan tilladelsen dog omfatte indtil 30 % af det tilladte antal campingenheder. Oprettelse af nye campingpladser, udvidelse og ændring af eksisterende campingpladser skal finde sted i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 68 af 26/01/2000 om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser, samt tilhørende vejledning. Bestemmelsen om permanent campering skal sikre, at campingpladserne ikke får præg af sommerhus- eller kolonihaveområder. Campingpladser med begrænset brugerkreds er undtaget bestemmelsen om korttidscampering. Naturistcampingpladsen Kyndeløse Sydmark i Bramsnæs Kommune, campingpladsen Hartmannsgave i Greve Kommune, samt campingpladsen Mosede Høj-Mosede Klint i Greve Kommune er således undtaget bestemmelsen. Etablering af pladser til autocampere skal være i overensstemmelse med campingbekendtgørelsen. 4.1.22 Det bør tilstræbes at nye og eksisterende campingpladser forsynes med hytter. Placering af campingpladser udenfor de udpegede lokaliteter kræver regionplanlægning. 4.1.23 De eksisterende campingpladser skal søges opretholdt. Permanent campering på disse pladser skal søges afviklet. Hidtidig planlægning Retningslinierne er uændrede i forhold til Regionplan 1997. Bemærkningerne er justeret i overensstemmelse med den ny bekendtgørelse af 26/01/2000. 142 Turisme og friluftsliv Retningslinier Ferielejligheder/bondegårdsferie Ferielejligheder/-værelser, bondegårdsferie og lignende dækker over alle former for udlejning af værelser, det være sig på gårde, landejendomme eller byhuse i landzonelandsbyer til turister. Retningslinier 4.1.25 Der kan gives tilladelse til opførelse af 10 ferielejligheder/-værelser i overflødiggjorte landbrugsbygninger på en landbrugsejendom når ejeren selv bor der. På andre ejendomme kan der meddeles tilladelse til op til 2 ferielejligheder/-værelser. Bemærkninger Nyindretning og opdeling i ferielejligheder i eksisterende overflødiggjorte bygninger kræver tilladelse efter lov om sommerhuse og campering samt efter landzonebestemmelserne i planloven. Lovenes intentioner er at lejlighederne ikke overgår til helårsanvendelse. Hidtidig planlægning Retningslinien er uændret i forhold til Regionplan 1997. Vandrerhjem Ved vandrerhjem forstås overnatningsanlæg som opfylder kriterierne for medlemskab af International Youth Hostel Federation (IYHF). Vandrerhjem kan i dag tilbyde faciliteter der meget ligner hoteller. Den mest markante forskel er at Landsforeningen Danmarks Vanderhjem fastsætter overnatningsprisen, og at næsten alle vandrerhjem drives med kommunalt tilskud. Retningslinier 4.1.26 Der kan placeres nye vandrerhjem i Kirke Hvalsø i Hvalsø Kommune (A), i Jyllinge, Gundsø Kommune (11), i Borup, Skovbo Kommune (12) og i Strøby Ladeplads i Vallø Kommune (14). Det forudsættes, at eksisterende bygninger anvendes eller, at ny bebyggelse placeres inden for byzonen. 4.1.27 Der kan placeres et vandrehjem stationsnært i den nordlige del af Hundige uden for havneområdet (15). Placeringen kan finde sted efter at kommunen har lavet en helhedsplan for området under hensyntagen til øvrige interesser. Et vandrerhjem i Hundige kan ikke placeres i Køge Bugt Strandpark. 4.1.28 Eksisterende vandrerhjem kan udvides såfremt værdifulde naturbeskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes. Bemærkninger Borrevejle Kursus- og Idrætscenter kan i henhold til en vedtaget lokalplan udbygges med et overnatningsanlæg (sæsonvandrerhjem) med ca. 50 dobbeltværelser. Der kan i henhold til vedtaget lokalplan nr. 55 etableres et vandrerhjem i Kirke Hvalsø. Roskilde vandrerhjem er i år 2000 genåbnet i nye bygninger på havnen. Hidtidig planlægning Retningslinierne for vandrerhjem er videreført fra Regionplan 1997 med tilføjelse af lokaliseringsmulighed i Hundie i Greve kommune. Primitive teltpladser Primitive teltpladser er overnatningsanlæg for turister der ønsker at overnatte i naturen. En primitiv teltplads omfatter et areal med tilladelse til teltslagning, med en eller flere af følgende faste installationer: Vejrly, bålplads, toilet, bord og bænke, affaldsstativ og i særlige tilfælde et parkeringsareal. Retningslinier 4.1.29 Der kan placeres primitive teltpladser i tilknytning til det rekreative stinet ved Herslev Havn mod Roskilde Fjord (16) i Lejre Kommune, ved Kattinge Værk (20) i Roskilde Kommune, i Lønager Strandpark i Jyllinge Nordmark, Gundsø Kommune (21), i Boserup Skov i Roskilde Kommune (22), på Bognæs i Lejre Kommune (23) samt ved Lyndby Strand i Bramsnæs Kommune (24) jf. retningsliniekortet for nye lokaliteter for overnatningsanlæg. Regionplan2001 143 4.1 Overnatningsanlæg 4.1.30 Der kan i øvrigt placeres primitive teltpladser i tilknytning til det regionale rekreative stinet såfremt værdifulde naturbeskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes. Bemærkninger En primitiv teltplads med faste installationer og en mere permanent anvendelse kræver tilladelse efter planloven. Primitive teltpladser er ikke omfattet af campingreglementet. Der kræves ikke tilladelse efter planloven til etablering af teltpladser uden faste installationer, såfremt der alene er tale om lejlighedsvis teltslagning af midlertidig karakter på en mindre del af ejendommen der i øvrigt anvendes til andre formål. Hidtidig planlægning Der er siden 1997 anlagt primitive lejrpladser ved Ejby i Bramsnæs Kommune i tilknytning til Fjordstien, ved Spanager i tilknytning til Køge Å stien, i Skovbo Kommune, ved Borrevejle Kursus- og Idrætscenter i Lejre Kommune i tilknytning til Fjordstien, og ved Tadre Mølle i Hvalsø Kommune i tilknytning til national cykelryte. Der er desuden planlagt nye teltpladser i Boserup Skov i Roskilde kommune (22), på Bognæs i Lejre Kommune (23) samt ved Lyndby Strand i Bramsnæs kommune (24) alle i tilknytning til Fjordstien. Retningslinie 4.1.29 er justeret i overensstemmelse hermed. Sommerhusområder Retningslinier 4.1.31 Der kan ikke udlægges nye sommerhusområder. 4.1.32 De bebyggede sommerhusområder og enligt beliggende sommerhuse skal fastholdes til sommerhusanvendelse og må ikke retsligt eller faktisk overgå til helårsboligområde. Områdernes rekreative værdi må sikres ved bebyggelsesregulerende bestemmelser. Undtaget for denne bestemmelse er to sommerhusområder i hhv. Bramsnæs og Vallø Kommuner beliggende i kystnærhedszone, som jf. landsplandirektiv udstedt i juni 2001 kan overføres til byzone (se tillige retningslinie 1.1.11). Derudover kan et sommerhusområde i Ramsø Kommune fortsat overføres til helårsbeboelse i byzone. 144 Turisme og friluftsliv 4.1.33 For enkelte sommerhuse i landsbyer eller i samlede bebyggelser med overvejende helårshuse, kan overgang til helårsanvendelse i de fleste tilfælde ske gennem en tilladelse i henhold til planlovens kap. 7 eller gennem lokalplanlægning. Bemærkninger I den videre planlægning bør mulighederne for en modernisering af eksisterende sommerhusområder vurderes med henblik på at øge udlejningskapaciteten som et led i turismeudviklingen. Et landsplandirektiv udstedt i juni 2001 har givet mulighed for en begrænset overførsel af visse mindre arealer i sommerhusområder i kystnærhedszone til byzone. I Roskilde Amt kan to arealer beliggende i henholdsvis Bramsnæs og Vallø Kommuner overføres. Arealernes nøjagtige afgrænsning er vist på kortudsnit i redegørelsen, hvor der også redegøres for forudsætningerne for overførsel. I Regionplan 1997 blev et sommerhusområde i Ramsø Kommune undtaget fra bestemmelserne og kan dermed overføres til helårsbeboelse i byzone. De nærmere forudsætninger for overførsel er beskrevet i redegørelsen. Områdets nøjagtige beliggenhed og afgrænsning er vist på kort i redegørelsen. Hidtidig planlægning Retningslinierne er videreført fra Regionplan 1997. Dog er retningslinie 4.1.32 justeret, således at der muliggøres overførsel af tre sommerhusområder til byzone. Se byudvikling og lokalisering, boligbyggeri. Kolonihaver I regionplanlægningen skelnes mellem overnatningshaver, daghaver og beboerhaver. Overnatningshaven er en kolonihave der er beliggende i så stor afstand fra brugernes bolig at haven må forsynes med en overnatningsmulighed. Daghaven er en mindre have, beliggende i cykeleller gangafstand fra boligen, og den er derfor ikke forsynet med overnatningsmulighed. Beboerhaven er en lille havelod der er beliggende på en etagebebyggelses friareal. Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve Ramsø Solrød Køge Bugt Skovbo Køge Vallø 1:300.000 Sommerhusområder Eksisterende sommerhusområder Del af sommerhusområder i kystnærhedszone der kan overføres til byzone på baggrund af landsplandirektiv mv. Sommerhusområde der kan overføres til byzone efter udarbejdelse af lokalplan og redegørelse Regionplan2001 145 4.1 Overnatningsanlæg Retningslinier 4.1.34 Der kan placeres et område med overnatningshaver ved Greve. En nærmere planlægning skal fastlægge og afgrænse den præcise beliggenhed, således at værdifulde naturbeskyttelsesinteresser, jordbrugsarealer og det almene friluftsliv ikke forringes. 4.1.35 Daghaver skal lokaliseres i brugernes bopælskommuner. Der kan oprettes daghaver i alle kommuner i amtet. Haverne skal såvidt muligt anlægges som lokale haver i tilknytning til boligområder. 4.1.36 Beboerhaver bør indpasses i fremtidige etageboligområder samt i forbindelse med byfornyelse. Bemærkninger Der er i Greve Kommuneplan 1995-2005 rammebestemmelser om overnatningshaver i Kildebrøndeområdet mellem Køge-Tåstrup Landevej og Køge Bugt-motorvejen. For at imødekomme behovet for kolonihaver bør det nuværende antal kolonihaver bevares. Ved nedlæggelse af haver bør der peges på erstatningsarealer. For at modvirke stigende omkostninger ved anskaffelse af en overnatningshave opstilles en vejledende norm på 20 haver pr. ha inklusive veje, parkering og fælles friarealer. Anlægsudgifterne skal søges minimeret, bl.a. ved at toiletter og vandforsyning opføres som fælles installationer. Der bør i planperioden ske en samlet vurdering af kolonihaveområdet. Hidtidig planlægning Retningslinierne er uændrede i forhold til Regionplan 1997. 146 Turisme og friluftsliv Retningslinier Regionplan2001 147 4.1 Besøgscentre og natur- og miljøskoler Besøgscentre er steder hvor egnens kulturhistorie, naturog miljøforhold eller nutidigt kulturliv kan videregives gennem udstillinger, aktiviteter/arrangementer og naturog kulturvejledning. Der skelnes mellem større og mindre besøgscentre. Retningslinier 4.1.37 I den videre planlægning bør muligheden for at placere et større besøgscenter vurderes i forhold til følgende lokaliteter: Området ved Kattinge og Roskilde Fjord i Roskilde Kommune (1), Hundige Strand i Greve Kommune (2), området ved Køge og Vallø i Køge eller Vallø Kommuner (3), Hestebjerggård i Gl. Lejreområdet, Lejre Kommune (9), samt i Bramsnæs Kommune (4), jf. kortet på modstående side. Det skal tilstræbes at anvende eksisterende bygninger. 4.1.38 I den videre planlægning bør muligheden for at udvikle små besøgscentre vurderes i forhold til følgende lokaliteter: Regnemark Mose i Skovbo Kommune (5) og Ranestedet ved Varpelev i Vallø Kommune (6). Det skal tilstræbes at anvende eksisterende bygninger. Bemærkninger Lokalisering og udvikling af besøgscentre skal ses som et led i amtets turistpolitik og bør også ses i sammenhæng med amtets lokaliseringsstrategi for større kulturelle anlæg (jf. kap. 1.1). Formålet med besøgscentre er at udvikle mulighederne for turisme og friluftsliv, samt at styrke naturbeskyttelsesindsatsen. Information og naturvejledning kan foruden en række oplevelsesmuligheder formidle en indsigt og forståelse for beskyttelse af natur og miljø og betragtes derfor som et af de vigtigste redskaber i en moderne naturforvaltning. Realiseringen af besøgscentrene kan indgå som en del af amtets indsats inden for indsatsområderne for naturforvaltning og turisme og friluftsliv. Borrevejle Kursus- og Idrætscenter der er placeret særdeles attraktivt ved Roskilde Fjord, rummer et stort potentiale som udgangspunkt for turisme og friluftsliv. Centret har kapacitet inden for idræt, friluftsliv, kursus- og konferencevirksomhed, samt aktiv ferie og naturformidling. I den videre planlægning for besøgscentre bør udnyttelse af eksisterende bygninger indgå i lokaliseringsovervejelserne. 148 Turisme og friluftsliv Hidtidig planlægning Retningslinierne for besøgscentre er videreført uændrede fra Regionplan 1997. Natur- og miljøskoler Natur- og miljøskoler danner udgangspunkt for undervisning i natur og miljø samt i kulturhistoriske forhold. Undervisningen baserer sig på konkrete eksempler i naturen. Det grundlæggende for en naturskole er derfor beliggenheden i eller tæt ved et varieret naturområde. Natur- og miljøskoler henvender sig fortrinsvis til skoler, børne- og ungdomsinstitutioner og organisationer. En placering tæt ved større byer er derfor vigtig. Retningslinier 4.1.39 I den videre planlægning bør muligheden for at placere natur- og miljøskoler vurderes i tilknytning til de eksisterende eller foreslåede besøgscentre ved Tadre Mølle (7), ved Karlstrup Kalkgrav (8) ved Borrevejle Kursusog Idrætscenter (10) samt ved Roskilde Fjord (1) og Køgeegnen (3). Bemærkninger Natur- og miljøskoler kan udgøre en del af besøgscentrene. For de større besøgscentre kan der blive tale om en bemanding, mens de mindre centre kan rumme ubemandede naturskolefunktioner. Natur- og miljøskoler kan i øvrigt placeres i tilknytning til naturområder hvortil der er let og trafiksikker adgang for cyklende/gående færdsel og med kollektive transportmidler. De fleste natur- og miljøskoler bliver drevet af flere kommuner i fællesskab. Placering af naturskoler i amtet må vurderes i samarbejde med kommunerne. Der planlægges etablering af en Natur- og Miljøskole på Strandgården ved Borrevejle Kursus- og Idrætscenter (10). Hidtidig planlægning Retningslinien for natur- og miljøskoler er videreført fra Regionplan 1997. Retningslinier Isefjord 4 Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs 1 4 10 Roskilde 7 Hvalsø 9 Lejre 2 Greve Ramsø 8 Solrød Køge Bugt 5 Skovbo Køge 3 Vallø 6 1:300.000 Lokaliseringsområder for besøgscentre og naturskoler Større besøgscentre Mindre besøgscentre Natur- og miljøskoler Regionplan2001 149 4.1 Større friluftsanlæg Større friluftsanlæg omfatter arealkrævende anlæg som ved deres placering og indretning medfører væsentlige ændringer af landskabet. Til sådanne anlæg hører golfbaner, sommerlande eller andre forlystelses-parker, større spejder-, idræts- og ridecentre samt lystbådehavne mv. Retningslinier 4.1.43 I områder hvor golfbaner kan placeres, skal det tilstræbes at særligt velegnede arealer til landbrugsdrift friholdes for golfbaner. Retningslinier 4.1.40 Større friluftsanlæg kan ikke placeres inden for de udpegede interesseområder for naturbeskyttelse, (jf. kap. 3.1) - se dog retningslinier for golfbaner. 4.1.44 I områder hvor golfbaner kun undtagelsesvis kan placeres, kan nye baner i enkelte tilfælde etableres såfremt amtet finder at det ikke vil være i strid med landbrugs-, skovrejsnings- og naturbeskyttelsesinteresserne. Amtet kan for at tilgodese disse interesser stille særlige krav til banens udformning. 4.1.41 Ved placering af større friluftsanlæg skal der tages hensyn til naturbeskyttelsesinteresser og jordbrugsinteresser samt til grundvandsbeskyttelse og vandindvindingsinteresser. 4.1.42 Placering af større spejder-, idræts- og ridecentre kræver regionplantillæg. Bemærkninger Interesseområder for naturbeskyttelse omfatter her interesseområder for planter og dyr, geologiske interesseområder, særligt værdifuldt landskab samt særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. Der peges i de efterfølgende retningslinier på lokaliseringsmuligheder for golfbaner, sommerlande og andre forlystelsesparker samt lystbådehavne. Ved placering af større friluftsanlæg bør der tages hensyn til en god trafikbetjening af såvel biltrafik som kollektiv trafik. Hidtidig planlægning Retningslinierne for større friluftsanlæg er videreført fra Regionplan 1997. Kortet over interesseområderne for naturbeskyttelse er i forhold til Regionplan 1997 suppleret med særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. Golfbaner Amtet er inddelt i 3 zoner med hensyn til placering af golfbaner: Områder hvor golfbaner kan placeres, områder hvor golfbaner kun undtagelsesvis kan placeres, og områder hvor golfbaner er uønskede. 150 Turisme og friluftsliv 4.1.45 I områder hvor golfbaner er uønskede, kan der ikke anlægges nye golfbaner. 4.1.46 Ved planlægning og anlæggelse af golfbaner skal der tages størst muligt hensyn til landskabelige karakteristika. Der må ikke gennemføres terrænændringer, beplantning eller sløjfning af hegn og gærder der kan ødelægge eller sløre synlige fortidsminder, historiske anlæg eller arkæologiske/geologiske forekomster. 4.1.47 Når golfbaner etableres, skal områdernes indhold af småbiotoper søges bevaret og forbedret. Områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens kap. 2 må ikke indgå i de drænede, kultiverede, befæstede og bebyggede arealer, ligesom der ikke kan dispenseres fra lovens beskyttelseslinier. 4.1.48 Banerne bør anlægges så der skabes gode muligheder for offentlighedens adgang. Der skal etableres offentlige stier gennem golfbanearealet. 4.1.49 Overflødiggjorte landbrugsbygninger med nærmeste omgivelser skal så vidt muligt anvendes til klubfaciliteter, herunder parkeringsareal, der afskærmes med egnskarakteristisk beplantning. 4.1.50 Banerne bør anlægges så der er mindst muligt behov for kunstvanding, gødskning og sprøjtning. Der kan ikke forventes tilladelse til etablering af grundvandsboring til vanding af banen. Rough-arealerne bør plejes som naturarealer. Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve Ramsø Solrød Køge Bugt Skovbo Køge Vallø 1:300.000 Interesseområder for naturbeskyttelse Interesseområder for naturbeskyttelse på land (jf. retningslinie 4.1.40) Regionplan2001 151 4.1 Større friluftsanlæg 4.1.51 I transportkorridorer må golfbaner ikke være til hinder for etablering af regionale forsynings- og trafikanlæg. 4.1.52 Hvis anvendelsen til golfbane ophører, skal arealerne tilbageføres til landbrugsformål. Bemærkninger Udpegningen af områder hvor golfbaner ikke kan placeres, omfatter fredede områder, eksisterende skove, større områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, EF-fuglebeskyttelsesområder og -habitatområder, råstofindvindingsområder og lavbundsarealer der er potentielt egnet til vådområder. Bemærkninger Sommerlande og andre forlystelsesparker hører til den type af større friluftsanlæg der er karakteriseret ved at anlægget er en attraktion i sig selv og de kan derfor placeres uafhængigt af områdets attraktion i øvrigt. Derimod skal der ved placering af sommerlande og andre forlystelsesparker sikres en god trafikal beliggenhed. Sommerlande, forlystelsesparker o.l. kan være omfattet af planlovens regler om vurdering af virkningen på miljøet (VVM). Hidtidig planlægning Retningslinien for sommerlande og andre forlystelsesparker er revideret i forhold til Regionplan 1997. Lystbådehavne Udpegningen af områder hvor golfbaner kun undtagelsesvis kan placeres, omfatter områder af kulturhistorisk interesse, særligt værdifulde landskaber, områder hvor skovrejsning er ønskelig samt områder hvor fredning muliggør golfbaner. Områder hvor golfbaner kan placeres, udgøres af resten af amtet. Hidtidig planlægning Udpegningen af områder hvor golfbaner ikke kan placeres, er i forhold til Regionplan 1997 suppleret med EF-habitatområder og med lavbundsarealer som er potentielt egnet til vådområder. Udpegningen af områder hvor golfbaner kun undtagelsesvist kan placeres, er i forhold til Regionplan 1997 suppleret med områder hvor skovrejsning er ønskelig. I retningslinie 4.1.44 er hensynet til landbrugs- og skovrejsningsinteresserne blevet ligestillet med hensynet til naturbeskyttelsesinteresserne. Der er desuden foretaget en redaktionel ændring af retningslinien. Øvrige retningslinier for golfbaner er uændrede i forhold til Regionplan 1997. Sommerlande og andre forlystelsesparker Sommerlande er en form for forlystelsesparker med et varieret udbud af aktivitets- og legemuligheder. Retningslinier 4.1.53 Ved anlæggelse af et sommerland eller en forlystelsespark gælder samme retningslinier som for golfbaner med undtagelse af retningslinierne 4.1.44-45 samt 4.1.48. 152 Turisme og friluftsliv Retningslinier 4.1.54 Der kan ikke foregå udvidelser af havnekapaciteten i Roskilde Fjord udover de pr. 1.1.97 lokalplanlagte anlæg, med mindre det kan godtgøres at der er et aktuelt behov herfor, der ikke er i modstrid med naturbeskyttelsesinteresserne og andre væsentlige interesser, herunder beskyttelse af kystlandskaber i henhold til planloven. Eventuelle udvidelser skal fastlægges i den videre regionplanlægning. 4.1.55 Der kan etableres en ny lystbådehavn med mulighed for anvendelse til fiskerihavn i begrænset omfang ved Strøby Ladeplads i Vallø Kommune (1) i overensstemmelse med den gældende lokalplan. 4.1.56 Udvidelse af lystbådehavnen i Køge (2) er tilladt i overensstemmelse med eksisterende godkendte planer. 4.1.57 Færdiggørelse af havneanlægget i Hundige (3) foretages efter eksisterende godkendte planer. 4.1.58 Under særlige hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne kan der placeres landgangspladser og udlejningssteder for kanosejlads langs kysterne i Roskilde Fjord, Isefjord og Køge Bugt. Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs 4 Roskilde Hvalsø Lejre 3 Greve Ramsø Solrød Køge Bugt Skovbo 2 Køge 1 Vallø 1:300.000 Lystbådehavne Eksisterende lystbådehavn Eksisterende lystbådehavn med udvidelsesmulighed Ny lystbådehavn Regionplan2001 153 4.1 Større friluftsanlæg 4.1.59 Sejlads på søer og vandløb kan kun foregå i små både uden hjælpemotor. Det er kun tilladt at lægge til ved bredder hvor der i henhold til naturbeskyttelsesloven eller fredningskendelser er offentlig adgang. Bemærkninger Ved andre væsentlige interesser forstås beskyttelsesinteresser, som f.eks. EF-fuglebeskyttelsesområder, miljøbeskyttelsesinteresser, trafikale forhold m.v. Amtet har fået udarbejdet en lystbådehavneanalyse for at få belyst havnekapaciteten i Roskilde Fjord, i Isefjorden og i Køge Bugt, samt det eventuelle behov for yderligere udvidelser af eksisterende lystbådehavne og etablering af nye. Lystbådehavneanalysen viser at der ikke er et akut behov for udvidelse af lystbådehavnene. Eventuelle fremtidige ønsker om udvidelse vil blive vurderet i forhold til det aktuelle projekt og beskyttelsesinteresserne. Tilladelse til udvidelse af lystbådehavne forudsætter tilladelse fra Trafikministeriet. Denne myndighed vurderer endvidere om anlægget forudsætter udarbejdelse af VVM-redegørelse. Placering af landgangs- og udlejningssteder skal vurderes i forhold til eksisterende bådeanlæg samt eksisterende og nye teltpladser. Sejlads på vandløb og søer reguleres gennem amtets vandløbsregulativer. Sejlads på fjord- og havområder er reguleret gennem politivedtægter og vildtreservatbestemmelser. Vedrørende sejlads med vandscootere, jetski o.l. henvises til retningslinie 4.1.65 for turisme og friluftsliv, støjende anlæg. Hidtidig planlægning Retningslinierne for lystbådehavne er videreført fra Regionplan 1997 med ændring af retningslinierne for udbygning af havnekapaciteten i Roskilde Fjord på baggrund af den allerede lokalplanlagte udvidelse af Veddelev Havn (4). Desuden er der i retningslinie 4.1.55 vedrørende etablering af ny lystbådehavn i Strøby Ladeplads i overensstemmelse med kommuneplanen tilføjet mulighed for at den planlagte lystbådehavn kan anvendes til fiskerihavn i begrænset omfang. 154 Turisme og friluftsliv Retningslinier Regionplan2001 155 4.1 Støjende friluftsanlæg Støjende friluftsanlæg omfatter motorsportsanlæg, skydebaner, arealer til modelflyvning og anlæg til støjende flyveaktiviteter. Støjende aktiviteter er aktiviteter som ikke er tilknyttet et anlæg, men som foregår i naturen, eksempelvis forskellige støjende sejlsportsaktiviteter. Miljøgodkendelse af motorbaner meddeles af amtet der også fører tilsyn, jf. retningslinie 5.1.18 vedrørende forebyggelse af støjgener. Det er kommunerne der miljøgodkender og fører tilsyn med skydebaner, jf. retningslinie 5.1.19. Det er ligeledes kommunerne der fører tilsyn med modelflyvning. Retningslinier 4.1.60 Støjende friluftsanlæg kan generelt ikke placeres inden for naturbeskyttelsesinteresseområderne. Allerede støjbelastede arealer bør indgå i lokaliseringsovervejelser for støjende anlæg. Det gælder f.eks. støjkonsekvensområdet omkring Københavns Lufthavn, Roskilde og arealer der grænser op til store trafikanlæg, store tekniske anlæg eller visse erhvervsområder. Ved retablering af råstofgrave eller anlæggelse af deponeringsanlæg o.l. skal det vurderes om lokale friluftsanlæg kan indpasses. Uanset bestemmelserne i retningslinie 4.1.62 skal etableringen af evt. nye anlæg ved EFfuglebeskyttelsesområder ske i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 25. maj 1994 om afgrænsning og administration af EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. 4.1.61 Udvidelse og ændring af eksisterende anlæg kan kun finde sted såfremt naturbeskyttelsesinteresserne ikke tilsidesættes. 4.1.62 Eksisterende anlæg beliggende inden for beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelseslovens kap. 2, bør afvikles. 4.1.63 Ved etablering af nye anlæg skal der søges holdt en passende afstand (500-1.000 m) til særlige fuglebeskyttelsesområder. 4.1.64 Mindre motorbaner til knallertkørsel bør placeres bynært. 4.1.65 Sejlads med vandscootere, jetski, luftpudefartøjer og tilsvarende fartøjer er forbudt. Amtet kan dog efter forhandling med Søfartstyrelsen samt lokale myndigheder, herunder fiskeriinspektoraterne, meddele tilladelse til afholdelse af specielle arrangementer i Køge Bugt såfremt dette ikke strider mod væsentlige naturinteresser. Bemærkninger Interesseområder for naturbeskyttelse omfatter her kerneområder og spredningskorridorer for planter og dyr, geologiske interesseområder, særligt værdifuldt landskab samt særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. Støjende friluftsanlæg såsom motorbaner og skydebaner er blandt de såkaldte listevirksomheder i miljøbeskyttelseslovens kap. 5. Listevirksomheder må ikke etableres før der er meddelt miljøgodkendelse i henhold til loven. 156 Turisme og friluftsliv I følge Miljøministeriets bekendtgørelse af 4. juli 1994 om regulering af sejlads med vandscootere m.v. er der generelt forbud mod sejlads med vandscootere, luftpudefartøjer og andre motordrevne sportsfartøjer på søterritoriet. Amtet kan dog meddele tilladelse efter forhandling med Søfartsstyrelsen og lokale myndigheder, herunder fiskeriinspektoratet. Tilladelse kan i følge bekendtgørelsen ikke meddeles inden for EF-fuglebeskyttelsesområder. Amtet kan således ikke give tilladelse til sejlads med vandscootere m.v. i Roskilde Fjord. Bestemmelserne om sejlads på vandløb fremgår af de respektive vandløbsregulativer. Hidtidig planlægning Hidtidig retningslinie om mulighed for at placere regionale motoriserede aktiviteter i Hedeland er udtaget da en kartbane i Hedeland nu er under realisering. Endvidere er zonelovstilladelse til en eksisterende motorbane ved Ølby forlænget hvilket har betydet at hidtidig retningslinie vedrørende vurdering af placering af en ny motorbane i den sydlige del af amtet er overflødig og derfor udtaget. I retningslinien for jetski mv. er foretaget en sproglig præcisering af at amtet har mulighed for at meddele tilladelse til sejlads i Køge Bugt. Kortet er i forhold til Regionplan 1997 suppleret med særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve Ramsø Solrød Køge Bugt Skovbo Køge Vallø 1:300.000 Lokalisering af støjende friluftsanlæg Område hvor støjende friluftsanlæg generelt ikke kan placeres Eksisterende skydebane Vandområde med begrænsning for støjende friluftsaktiviteter Eksisterende motorbane Regionplan2001 157 158 Miljøbeskyttelse i øvrigt Retningslinier Del 5 Miljøbeskyttelse i øvrigt Affald Jord Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Forebyggelse af støjgener Regionplan2001 159 160 Miljøbeskyttelse i øvrigt Retningslinier Mål og strategi Miljøbeskyttelse i øvrigt Kapitel 5.1 handler om affald og affaldsanlæg, om ren og forurenet jord, om virksomheder med særlige beliggenhedskrav og om støjgener. Hvordan kommer vi af med affaldet i fremtiden? Hvor skal virksomheder med særlige beliggenhedskrav ligge? Og hvordan undgås støjgener i fremtiden? Det er amtsrådets mål, • at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges. Dette skal bl.a. sikres ved • at der udpeges områder til placering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav, • at den størst mulige del af affaldet genanvendes, og at deponering af affald kun sker hvis det ikke er muligt at genanvende eller forbrænde affaldet med energiudnyttelse, og • at der ikke udlægges arealer til boliger m.v. inden for en nærmere angivet afstand fra støjkilder og fra forurenende og risikobetonede anlæg. Regionplan2001 161 5.1 Affald Affaldsanlæg og -aktiviteter omfatter deponeringsanlæg, diverse anlæg for behandling af affald, genanvendelse af slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding samt anvendelse af forurenet jord. Retninglinierne for affald er koordineret med de øvrige regionplanmyndigheder i hovedstadsområdet. Fælles retningslinier for hovedstadsområdet 5.1.1 Følgende anlæg og aktiviteter må ikke lokaliseres i områder med væsentlige regionplanmæssige interesser med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor: • Deponeringsanlæg • Anlæg for biologisk behandling af organisk affald • Nedknusningsanlæg, sorteringsanlæg, omlastestationer og lignende affaldsanlæg • Genanvendelse af slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding • Genanvendelse af klasse 2 eller 3 jord til byggeanlægsarbejder 5.1.2. Der må i den kommunale planlægning ikke udlægges arealer således at afstanden mellem forureningsfølsom arealanvendelse og nedennævnte affaldsanlæg bliver mindre end anført i nedenstående skema med mindre det ved undersøgelser godtgøres at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed: • • • • • • • • • • Anlæg Afstandskrav Deponeringsanlæg ........................................... 500 m Biogasanlæg ..................................................... 500 m Regionale komposteringsanlæg for haveaffald . 500 m Komposteringsanlæg for andet end haveaffald 500 m Nedknusningsanlæg ..................................... 500 m Komposteringsanlæg for haveaffald .......... 300 m Affaldsforbrændingsanlæg ........................... 150 m Slamforbrændingsanlæg ............................... 150 m Slammineraliseringsanlæg ........................... 100 m Slamtørringsanlæg ........................................ 100 m 5.1.3. I det omfang at slagger fra affaldsforbrænding, bund- og flyveaske fra kulfyrede kraftværker og jord efter en konkret vurdering må anses for at kunne overholde kravene i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000, “Bekendtgørelse om genanven- 162 Miljøbeskyttelse i øvrigt delse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder”, gælder bekendtgørelsens regler. I tilfælde af, at bekendtgørelsens krav ikke kan overholdes eller at den aktuelle situation ikke omfattes af bekendtgørelsen - f.eks. flyveaske fra affaldsforbrænding og jord forurenet med andet end hvad der er nævnt i bekendtgørelsens bilag 4 - vil den enkelte sag, med udgangspunkt i nedenstående retningslinier, blive vurderet konkret på grundlag af lokale forhold samt byggeog anlægsarbejdets art og omfang. Retningslinierne vil endvidere blive lagt til grund i spørgsmålet om, hvorvidt en nærmere konkret vurdering kan være nødvendig i henhold til bekendtgørelsens § 11, stk. 3. Med det formål at beskytte grundvandet gælder: • at der i områder med særlige drikkevandsinteresser ikke må placeres deponeringsanlæg for eller udføres bygge- og anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 3, • at der i indvindingsoplandet omkring kildepladser og i særligt sårbare områder ikke må lokaliseres affaldsdeponeringsanlæg, anlæg for biologisk behandling af organisk affald eller udføres bygge- og anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 3, • at der i særligt sårbare områder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser ikke må udlægges/ genanvendes slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding med mindre det kan godtgøres at dette kan ske uden risiko for forurening af grundvandet, • at der i kildepladszoner som hovedregel ikke må udføres bygge- og anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 2, og • at kulslagge samt slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding ikke må udlægges i kildepladszoner. 5.1.4. Havneslam der ikke kan klappes eller nyttiggøres, skal i videst muligt omfang deponeres i umiddelbar nærhed af oprensningsstedet. Retningslinier Skibstrup losseplads 220/580 Toelt losseplads 50/Frederiksværk losseplads 155/- I/S Nordforbrænding 70 Kyndby losseplads -/400 Ørnestenen losseplads -/40 I/S Vestforbrænding 500 I/S VEGA 50 I/S KARA Forbrændingsanlæg 160 Affaldsdeponi af 1.8.90 70/- I/S Amagerforbrænding 400 Kalvebod Miljøcenter -/2600 AV Miljø / AV Specialdepot 40/360 I/S KARA Hedeland 500/- Affaldsbehandling og affaldsdeponering I/S KARA Køge 240/- Forbrændingsanlæg, planlagt kapacitet i 1000 ton, pr. 1.1.2002 Eksisterende losseplads Eksisterende losseplads, som kan udvides Ny losseplads 220/550 Restkapacitet/udlagt, men ikke anlagt kapacitet i 1000 m³, pr. 1.1.1999 Areal til jordeponering 1:400.000 Regionplan2001 163 5.1 Affald og Jord Bemærkninger De regionplanmæssige interesser der henvises til i retningslinie 5.1.1, omfatter regionplanens øvrige sektorområder. I retniningslinie 5.1.3 er med henblik på at beskytte grundvandsinteresser fastsat en række restriktioner for affaldsanlæg og -aktiviteter. Retningslinien er væsentlig udbygget i forhold til Roskilde Amts tidligere retningslinie. Mobile nedknusningsanlæg for bygningsaffald som anvendes midlertidigt i forbindelse med nedrivningsprojekter, er ikke omfattet af retningslinie 5.1.1 og 5.1.2. Retningslinie 5.1.4 om havneslam svarer indholdsmæssigt til Roskilde Amts tidligere retningslinie. Affaldsanlæg omfatter anlæg som modtager, behandler, omlaster eller deponerer affald og som er godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Deponeringsanlæg omfatter anlæg for deponering af ikke-forbrændingsegnet affald og specialdepoter. Endvidere omfatter deponeringsanlæg depoter for forurenet jord. Vedr. forureningsklasser for jord henvises til “Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, juli 2001”. Anlæg for biologisk behandling af affald omfatter anlæg hvor organisk affald omsættes ved mineralisering, kompostering eller bioforgasning. Forurenet jord inddeles i amternes fælles „Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland“ i fire klasser. Klasse 1 er ren jord som kan anvendes frit. Klasse 2 er lettere forurenet jord, og klasse 3 og 4 er forurenet og kraftigere forurenet jord. Etablering af affaldsbehandlingsanlæg kan i visse tilfælde være omfattet af planlovens regler om vurdering af virkningen på miljøet (VVM). Hidtidig planlægning Alle hidtidige retningslinier er erstattet af fælles retningslinier for de fem enheder i hovedstadsområdet. Harmonisering af krav til afstand mellem affaldsanlæg og forureningsfølsom arealanvendelse i retningslinie 5.1.2 har for Roskilde Amt betydet en skærpelse af kravet for deponeringsanlæg (lossepladser) samt for regionale komposteringsanlæg for haveaffald og komposteringsanlæg for andet end haveaffald fra 300 m til 500 m. Afstandskravet for komposteringsanlæg er differentieret således at der nu skelnes mellem regionale anlæg for haveaffald, øvrige anlæg for haveaffald og anlæg for andet end haveaffald. For forbrændingsanlæg er afstandskravet uændret. Roskilde Amt har ikke tidligere haft specifikke afstandskrav for de øvrige anlæg nævnt i retningslinien. 164 Miljøbeskyttelse i øvrigt Retningslinier Jord omfatter såvel ren og som forurenet jord der opgraves, håndteres, genanvendes, behandles og deponeres. Retningslinierne for jord er koordineret med de øvrige regionplanmyndigheder i hovedstadsområdet. Fælles retningslinier for hovedstadsområdet 5.1.5 Ren jord må ikke deponeres på miljøgodkendte deponeringsanlæg samt på specialdepoter. 5.1.6 Ren og lettere forurenet jord skal som udgangspunkt genanvendes til bygge og anlægsarbejder. 5.1.7 Forurenet jord skal anvises til rensning, med mindre det af tekniske/økonomiske årsager ikke kan renses - og derfor skal anvises til et miljøgodkendt deponeringsanlæg. forurenet jord på Sjælland. Forurenet jord kan deponeres/genanvendes hvis miljømyndighederne vurderer at den miljømæssige gevinst ved rensning ikke står i rimeligt forhold til de samlede økonomiske udgifter samt til de miljømæssige omkostninger. Jf. Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland kræves lettere forurenet jord i klasse 2 ikke renset da den miljømæssige gevinst ved rensning af lettere forurenet jord ikke står i rimeligt forhold til de samlede økonomiske udgifter samt til de miljømæssige omkostninger. Deponering af forurenet jord kan i visse tilfælde være omfattet af planlovens regler om vurdering af virkningen på miljøet (VVM). Hidtidig planlægning Retningslinierne er fælles for de fem enheder i hovedstadsområdet. Der har ikke tidligere været fastsat regionplanretningslinier for jord, men Roskilde Amt har fulgt den ovennævnte fælles vejledning for amterne på Sjælland. 5.1.8 Deponeringsanlæg for forurenet jord lokaliseres i overensstemmelse med retningslinierne for lokalisering af affaldsanlæg. 5.1.9 Der udlægges areal til deponering af forurenet jord, jf. retningsliniekortet. Bemærkninger Der er meget få områder der er egnede til deponeringsanlæg for forurenet jord. Det er derfor uhensigtsmæssigt og det vil vanskeliggøre fremtidig planlægning hvis kapacitet til deponering af affald eller forurenet jord bliver brugt til deponering af ren jord. Ren jord bør derfor ikke deponeres på deponeringsanlæg til affald samt på specialdepoter for forurenet jord. Lettere forurenet jord karakteriseres som udgangspunkt som klasse 2 jord, jf. Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland. Lettere forurenet jord kan desuden indeholde stoffer der ikke er beskrevet i vejledningen. Genanvendelse af lettere forurenet jord kræver myndighedsgodkendelse. Af tekniske årsager kan ikke al jord genanvendes, men det bør tilstræbes at behandle/opbevare jord således at genanvendelse vil være mulig. Forurenet jord der skal anvises til rensning, er jord i forureningsklasserne 3 og 4, jf. Vejledning i håndtering af Regionplan2001 165 5.1 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Virksomheder med særlige beliggenhedskrav omfatter virksomheder der må forventes at påvirke de nære omgivelser i særlig grad med støj, luftforurening, spildevand, trafik, risiko for grundvandsforurening eller risiko for større uheld med farlige stoffer, selv om virksomhederne foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger og er godkendt efter miljøbeskyttelsesloven. Retninglinier 5.1.10 Tre erhvervsområder i amtet vurderes som egnede til lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav. 1. Nordhøj i Køge Kommune 2. Gadstrup Erhvervspark i Ramsø Kommune 3. Bjæverskov Vest i Skovbo Kommune Områdernes beliggenhed fremgår af modstående kort. Rækkefølgen af arealerne er ikke udtryk for en politisk prioritering. Alle 3 områder er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser. Områderne er endvidere beliggende indenfor særlige sårbare områder. Ingen af de 3 områder er derfor egnede til potentielt grundvandstruende virksomheder. 5.1.11 Områderne for virksomheder med særlige beliggenhedskrav bør forbeholdes til dette formål. Endvidere bør områderne opdeles i zoner for at sikre at virksomheder med uforenelige aktiviteter ikke placeres til gene for hinanden og for at sikre at nedenstående afstandskrav til eksisterende følsom arealanvendelse kan overholdes. 5.1.12 Der må ikke i kommune- og lokalplanlægningen udlægges arealer til forureningsfølsom arealanvendelse inden for en afstand af 500 meter fra de områder der er udpeget til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. 5.1.13 Nye virksomheder der forventes at have en lokal miljøbelastning svarende til klasse 7 i Miljøministeriets “Håndbog om miljø og planlægning“, samt virksomheder omfattet af § 5 i risikobekendtgørelsen, bør lokaliseres i erhvervsområder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav, med mindre det kan sandsynliggøres at der ikke er væsentlige miljømæssige problemer forbundet hermed eller med mindre en anden lokalisering er nødvendig. 166 Miljøbeskyttelse i øvrigt 5.1.14 Omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret effekt samt omkring virksomheder som er omfattet af § 5 i risikobekendtgørelsen, må der i kommune og lokalplanlægningen inden for en afstand af 500 m ikke udlægges arealer til forureningsfølsom arealanvendelse, med mindre det kan sandsynliggøres at der ikke er væsentlige miljømæssige problemer forbundet hermed. For kraft-, kraftvarme- og fjernvarmeværker mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 meter. Bemærkninger Hensigten med at udpege erhvervsområder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav er at sikre at denne type virksomheder lokaliseres de steder i amtet hvor det giver færrest mulige miljøgener. Endvidere er det hensigten gennem retningslinierne at sikre at forureningsfølsom arealanvendelse og visse typer virksomheder, herunder virksomheder der håndterer og opbevarer farlige stoffer, ikke placeres for tæt på hinanden. Forureningsfølsom arealanvendelse er f.eks. boligområder, institutioner, rekreative områder og andre arealer hvor mange mennesker opholder sig og som kan være følsomme over for forskellige typer forureningspåvirkninger f.eks. støj, luftforurening eller risiko for uheld på virksomheder. På grund af den store vandindvinding i Roskilde Amt forudsættes det generelt at der ikke kan placeres virksomheder der er har særligt stort behov for vand af drikkevandskvalitet. Særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg skal som hovedregel placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Da områder med særlige drikkevandsinteresser dækker så stor en del af Roskilde Amts areal, er det ikke realistisk at friholde disse områder for industri - ej heller for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Det er derfor valgt at opretholde en udpegning af områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, men med et forbehold om at ingen af områderne er egnede til potentielt grundvandstruende virksomheder. Således bør der i disse områder ikke gives tilladelser til nedgravning af tanke eller oplag og aktiviteter der kan indebære risiko for nedsivning, jf. retningslinie 3.5.13. Da områder som er egnede til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, er en begrænset ressource, bør de i regionplanen udlagte områder til virksomheder med sær- Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve 2 Ramsø Solrød Køge Bugt 1 Skovbo 3 Køge Vallø 1:300.000 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Areal egnet til virksomhed med særlige beliggenhedskrav Regionplan2001 167 5.1 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav lige beliggenhedskrav så vidt muligt forbeholdes sådanne virksomheder. Forureningsfølsomme virksomheder bør ikke lokaliseres her. For vejledning om zoneopdeling henvises til Miljøstyrelsens virksomhedsbeskrivelser i “Håndbog om Miljø og Planlægning“. Her findes dels anvisning på hvorledes man undgår at virksomheder med uforenelige aktiviteter placeres for tæt på hinanden, dels vejledende afstandskrav mellem forskellige typer virksomheder og forureningsfølsom arealanvendelse. I langt de fleste tilfælde vil der være sammenfald mellem virksomheder med særlige beliggenhedskrav og håndbogens virksomheder i klasse 7. Som eksempler kan nævnes større asfaltanlæg, bilophugningsanlæg, kraftværker, kunstgødningsfabrikker og store medicinalvirksomheder. Omvendt vil der dog være en række virksomheder, f.eks. deponeringsanlæg, der ikke bør lokaliseres i et af de udpegede erhvervsområder, men fordrer en helt særlig vurdering. En ny bekendtgørelse om risiko for større uheld med farlige stoffer trådte i kraft d. 23. februar 2000. Risikobekendtgørelsen indeholder bestemmelser om at myndighederne i bl.a. region- og kommuneplanlægningen skal tage hensyn til opretholdelse af afstand mellem virksomheder omfattet af bekendtgørelsen og anden arealanvendelse, herunder ved revision af uudnyttede planer omkring bestående virksomheder. Som nyt er retningslinierne om placering af nye virksomheder og om afstandskrav gældende for eksisterende og planlagte virksomheder derfor udvidet til også at omfatte virksomheder omfattet af § 5 i risikobekendtgørelsen. Bekendtgørelsens § 5 omfatter virksomheder som indebærer størst risiko i forhold til andre virksomheder omfattet af bekendtgørelsen. Hensigten med ændringen af retningslinien er at sikre at risiko fra såvel eksisterende som nye virksomheder skal være så lav som praktisk muligt. Visse virksomheder med særlige beliggenhedskrav kan være omfattet af planlovens regler om vurdering af virkningen på miljøet (VVM). Hidtidig planlægning Retningslinie 5.1.10 er ændret således at områderne Ventrupgård Syd i Greve, Egedesvej NV og Sandvadsgård i Køge Kommune er udtaget af arealreservationen. Udtagningen skyldes at de pågældende arealer i væsentligt omfang allerede er udnyttet til virksomhedstyper som ikke er forenelige med virksomheder med særlige beliggenhedskrav samt at de resterende arealer har en rum- 168 Miljøbeskyttelse i øvrigt melighed der er tilstrækkelig til det forventede behov i planperioden. Retningslinierne 5.1.13 og 5.1.14 er udvidet til også at omfatte henholdsvis nye og eksisterende virksomheder som er omfattet af § 5 i risikobekendtgørelsen (EU-direktiv 96/82 om kontrol med risiko for større uheld med farlige stoffer). Endvidere er de to retningslinier sprogligt tilpasset de tilsvarende retningslinier vedrørende afstandskrav gældende for renseanlæg og affaldsanlæg. En tidligere bemærkning om at bestemmelser i kommuneplanlægningen for Bjæverskov Vest bør ændres, er ikke længere aktuel og er derfor udtaget. Retningslinier Regionplan2001 169 5.1 Forebyggelse af støjgener Forebyggelse af støj omhandler støj fra vej-, jernbaneog flytrafik, forsvarets arealer, motorsportsbaner, skydebaner og andre støjkilder. der ikke er væsentlige miljømæssige problemer forbundet hermed, jf. Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om Støj fra motorsportsbaner. Se kort under 4.1 - Støjende friluftsanlæg. Retningslinier 5.1.15 Støj fra vejtrafik: I kommune- og lokalplanlægningen må der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse i områder der er belastet med et støjniveau over 55 dB(A) fra vejtrafik. For offentlig og privat administration, liberale erhverv mv. er den tilsvarende grænseværdi dog 60 dB(A) og for rekreative områder i det åbne land 50 dB(A). Kan disse støjniveauer ikke sikres ved afstandsdæmpning, skal kravene om forebyggelse af støjgener, såfremt det er muligt, fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om Trafikstøj i boligområder. 5.1.19 Støj fra skydebaner: I kommune- og lokalplanlægningen må der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse inden for 1 km fra eksisterende og planlagte skydebaner, med mindre det kan sandsynliggøres at der ikke er væsentlige miljømæssige problemer forbundet hermed, jf. Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om skydebaner. Se kort under 4.1 - Støjende friluftsanlæg. 5.1.16 Ved anlæg af nye veje skal det dokumenteres at nedennævnte grænser for støjniveauet for vejtrafik ikke overskrides: • Støjfølsomme områder • Liberale erhverv • Rekreative områder 55 dB(A) 60 dB(A) 50 dB(A) Dokumentationen skal ske ved beregning efter den fællesnordiske beregningsmodel jf. den seneste udgivelse fra Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet om: Beregningsmodel for vejtrafikstøj. 5.1.17 Støj fra jernbanetrafik: I kommune- og lokalplanlægningen må der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse i områder der er belastet med et støjniveau over 60 dB(A) fra jernbanetrafik. For offentlig og privat administration, liberale erhverv mv. er den tilsvarende grænseværdi dog 65 dB(A) og for rekreative områder i det åbne land 55 dB(A). Kan støjniveauerne ikke sikres ved afstandsdæmpning, skal kravene om forebyggelse af støjgener, såfremt det er muligt, fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om Støj og vibrationer fra jernbaner. 5.1.18 Støj fra motorsportsbaner: Der må ikke i kommune- og lokalplanlægningen udlægges arealer til støjfølsom anvendelse inden for 1 km fra eksisterende og planlagte motorsportsbaner, med mindre det kan sandsynliggøres at 170 Miljøbeskyttelse i øvrigt 5.1.20 I støjkonsekvensområdet ved Københavns Lufthavn, Roskilde, jf Kortet på modstående side i 1:100.000 for Støjkonsekvensområder er der i landzone følgende begrænsninger på arealanvendelsen, med mindre det kan sandsynliggøres, at der ikke er væsentlige miljømæssige problemer forbundet hermed: Hvis støjbelastningen overstiger: • 50 dB kan der ikke gives tilladelse til udlæg af rekreative områder med overnatning. Ved opførelse af ny boligbebyggelse bør det sikres, at det indendørs støjniveau fra lufthavnen ikke overstiger følgende grænseværdier i soverum: LAeq, 24h = 30 dB og LAmax = 45 dB. • 55 dB kan der ikke gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyggelse. Undtaget er boliger med tilknytning til landbrugs- og skovdrift. Endvidere kan der ikke gives tilladelse til etablering af rekreative områder. Støjfølsomme institutioner må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Industrivirksomheder samt offentlige og private institutioner, der ikke er specielt støjfølsomme kan normalt opføres. • 60 dB kan der ikke gives tilladelse til opførelse af (spredt) bebyggelse i det åbne land. Indenfor den lodret skraverede del af støjkonsekvensområdet fra Københavns Lufthavn, Roskilde på det kortet på modstående side kan der som hovedregel ikke gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyggelse. Undtaget er boliger med tilknytning til landbrugs- og skovbrugsdrift. Støjfølsomme institutioner må vurderes i hvert enkelt Retningslinier 60 dB dB 55 dB 50 dB 1:100.000 Forebyggelse af støjgener Lufthavnen Støjkonsekvensområde Område med særlige restriktionen Regionplan2001 171 5.1 Forebyggelse af støjgener tilfælde. Industrivirksomheder samt offentlige og private institutioner, der ikke er specielt støjfølsomme, kan normalt opføres. 5.1.21 Støj fra andre støjkilder: Ved udlæg i kommune- og lokalplanlægningen af arealer til støjfølsom anvendelse må der sikres en passende afstand til andre støjkilder end de ovenfor nævnte (f.eks. eksisterende og planlagte erhvervsområder og virksomheder). Der henvises til Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om Ekstern støj fra virksomheder. Bemærkninger Roskilde Amt havde i Forslag til Regionplan 1997 revideret støjkonsekvensområdet ved Københavns Lufthavn, Roskilde. Miljø- og Energiministeriet og Trafikministeriet gjorde imidlertid indsigelse mod forslaget. De vurderede at det reviderede støjkonsekvensområde ikke fortsat ville sikre at lufthavnen kan fungere som aflastningslufthavn for Københavns Lufthavn, Kastrup. I Regionplan 1997 blev der derfor fastlagt et støjkonsekvensområde omfattende såvel det af Roskilde Amt foreslåede som det område der var fastlagt i forbindelse med etablering af lufthavnen i 1973. Samtidig blev det aftalt at de statslige myndigheder ville tage initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Miljø- og Energiministeriet, Trafikministeriet, Lufthavnen og Roskilde Amt. Arbejdsgruppen skulle ud fra et opdateret grundlag vurdere hvordan støjkonsekvensområdet kunne justeres således at lufthavnen fortsat kan fungere som aflastningslufthavn. Gruppens arbejde har imidlertid afspejlet en modsætning mellem luftfartsinteresser og ønskerne om at muliggøre etablering af boliger og anden støjfølsom anvendelse i store områder omkring lufthavnen. Det har således ikke indenfor denne regionplans tidsrammer været muligt at afslutte arbejdet, og støjkonsekvensområdet fra Regionplan 1997 er derfor bibeholdt. Retningslinierne for støj omhandler alene områder i landzone, idet det er de respektive kommuner som i kommuneplaner skal fastsætte retningslinier til sikring af at støjbelastede arealer i byzone og sommmerhusområder ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre der i lokalplanen fastsættes bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger mv., jf. Miljø- og Energi- 172 Miljøbeskyttelse i øvrigt ministeriets bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen). En HAWK eskadrille fra Stevns forventes flyttet til Skalstrup. Det vurderes dog, at støjniveauet ikke forøges mærkbart i den forbindelse. I retningslinien vedrørende støjkonsekvensområdet ved Københavns Lufthavn, Roskilde fastlægges at der ikke kan gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyggelse indenfor 55 dB-kurven og indenfor det skraverede område. Boligbebyggelse omfatter i den forbindelse f.eks. eksisterende lokalplanlagte landsbyer i landzone og ønsker om udlæg af ny boligbebyggelse i landzone. Landzonelokalplaner skal i lighed med lokalplaner i byzone, indeholde bestemmelser om etablering af afskærmende foranstaltninger. Hidtidig planlægning Den tidligere retningslinie 5.1.14 om forsvarets anlæg er udgået, idet der i Roskilde Amt alene findes to anlæg, og de har så lavt et aktivitetsniveau at de ifølge Miljøstyrelsens vejledning ikke fordrer fastlæggelse af støjkonsekvensområder. Den tidligere retningslinie om ikke militære skydebaner (5.1.19) er revideret til at omfatte såvel militære som ikke militære skydebaner. Herved omfattes forsvarets skydebane ved flyvestation Skalstrup af retningslinien. Retningslinier Regionplan2001 173 174 Skemaer og tabeller Retningslinier Skemaer og tabeller Regionplan2001 175 1.1 Detailhandel 176 Skemaer og tabeller Retningslinier Samleskema - Arealoplysninger Ramme for samlet nybyggeri og omdannelse til butikker Kommune Skema 1 Restrummelighed i gældende planer i m2 Realistisk rummelighed til mulig udnyttelse i m2 Ramme for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål i m2 Ramme for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål i % af eks. butiksareal ICP 5900 (komm. 6900) 14000 14000 4800 81 % ICP 79100 (komm. 80550) 32865 33615 25500 32 % Gundsø ICP 15400 1930 1930 7000 45 % Hvalsø ICP 7600 58608 6000 3500 46 % Køge ICP 75000 5000 5000 25000 33 % Lejre ICP 3300 17364 9464 3000 91 % Ramsø ICP 10100 1500 2500 3500 35 % Roskilde ICP 123500 90917 48438 35000 28 % Skovbo ICP 17300 9448 5248 8000 46 % ICP 15800 (komm. 19030) 3400 3400 7100 45 % ICP 8900 7800 5230 3500 39 % ICP 361900 242862 134825 125900 35 % Bramsnæs Greve Solrød Vallø Roskilde Amt ialt Eksisterende butiksareal i m2 Butikker til lokal forsyning 4000* Butikker for salg af egne produkter 4000* Butikker for salg af særligt pladskrævende varegrupper Roskilde Amt i alt ICP 123500 36000* ICP 485400 169900 29 % Rammerne på henholdsvis 4.000 m2 for butikker til lokalbetjening, på 4.000 m2 for butikker for salg af egne produkter og på 36.000 m2 for butikker for salg af særligt pladskrævende varegrupper er vejledende. ICP = Institut for Center-Planlægning Komm. = Kommunen Regionplan2001 177 1.1 Detailhandel Bramsnæs Kommune, Skema 2 Kommune/ centertype Centernavn Kommunecenter (Niveau 3) Kirke Hyllinge Lokalcenter Ejby Sæby Lyndby Gershøj Bramsnæs Kommune i alt Ramme for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål m2 Max butiksstørrelser til dagligvarer m2 Max butiksstørrelser til udvalgsvarer m2 normal/særlig x antal 4000 3000 1000/1500 x 1 200 200 200 200 1500 1000 1000 1000 500 500 500 500 4800 Greve Kommune, Skema 3 Kommune/ centertype Centernavn Regionalt Center (Niveau1) Hundige regionale center: Hundige Storcenter Hundige Center Øst Ramme for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål m2 Max butiksstørrelser til dagligvarer m2 Max butiksstørrelser til udvalgsvarer m2 normal/særlig x antal 1000/1500 x 3 6000 6000 3000 3000 Center med kom- Greve Midtby munale funktioner 4000 3000 1000/1500 x 1 Bydelscenter Karlslunde Tune 5000 1500 3000 3000 1000 1000 Lokalcenter Eriksminde Center Mosede Center Egedal Center Ræveholm Center Strandvejen* 500 500 500 500 1000 1500 1500 1500 1000 1000 500 500 500 500 500 Greve Kommune i alt 25500 * Hundige Strandvej Nord, Hundige Strandvej Syd, Mosede Strandvej, Karlslunde Strandvej Gundsø Kommune, Skema 4 Centernavn Kommunecenter (Niveau 3) Jyllinge 5000 3000 1000/1500 x 1 Lokalcenter Gundsømagle Ågerup 1000 1000 2000 3000 500 500 Gundsø Kommune i alt 178 Skemaer og tabeller Ramme for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål m2 Max butiksstørrelser til dagligvarer m2 Kommune/ centertype 7000 Max butiksstørrelser til udvalgsvarer m2 normal/særlig x antal Retningslinier Hvalsø Kommune, Skema 5 Kommune/ centertype Centernavn Kommunecenter (Niveau 3) Kirke Hvalsø Lokalcenter Kirke Såby Hvalsø Kommune i alt Ramme for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål m2 Max butiksstørrelser til dagligvarer m2 Max butiksstørrelser til udvalgsvarer m2 normal/særlig x antal 3000 3000 10001500 x 1 500 1000 300 3500 Køge Kommune, Skema 6 Kommune/ centertype Centernavn Regionalt center (Niveau 1) Køge Regionale Center: Køge By Bydelscenter Ølby Center Gl. Lyngvej Bydelscenter Herfølge Lokalcenter Humlekærgård Lejerbo Ølsemaglevej Nylandsvej Gymnasievej Boholtecentret Solbakken Boskov Lerbæk Torv Holmebækcentret Ll. Skensved Lellinge Algestrup Køge Kommune i alt Ramme for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål m2 Max butiksstørrelser til dagligvarer m2 Max butiksstørrelser til udvalgsvarer m2 normal/særlig x antal 16500 3000 1000/1500 x 4 5000 1500 3000 1000 1000 0 3000 1000 1000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 500 0 500 1000 500 25000 Lejre Kommune, Skema 7 Kommune/ centertype Centernavn Kommunecenter (Niveau 3) Lejre, Bygaden Lejre-Allerslev (Rynkebjerggårdsvej/Højbyvej) 1000 Osted By Gevninge Center 1000 500 Lokalcenter Lejre Kommune i alt Ramme for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål m2 Max butiksstørrelser til dagligvarer m2 Max butiksstørrelser til udvalgsvarer m2 normal/særlig x antal 3000 1000/1500 x 1 2000 2000 1000 1000 500 3000 Regionplan2001 179 1.1 Detailhandel Ramsø Kommune, Skema 8 Kommune/ centertype Centernavn Kommunecenter (Niveau 3) Viby 2500 3000 1000/1500 x 1 Lokalcenter Gadstrup 1000 1500 500 Ramsø Kommune i alt Ramme for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål m2 Max butiksstørrelser til dagligvarer m2 Max butiksstørrelser til udvalgsvarer m2 normal/særlig x antal 3500 Roskilde Kommune, Skema 9 Kommune/ centertype Centernavn Regionalt Center Roskilde Regionale center: Bymidten og Det indre Københavnsvej (Røde Port til Byageren) Bydelscenter Ramme for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål m2 Max butiksstørrelser til dagligvarer m2 Max butiksstørrelser til udvalgsvarer m2 normal/særlig x antal 18000 3000 1000/1500 x 4 Trekroner Hyrdehøj* 5000 0 3000 2500 1000 1000 Lokalcenter Rørmosen Holbækvej Køgevej/Bakkegården Østervangscentret Dommervænget Kongebakken Klosterengen Himmelevcentret Svogerslev Sdr. Ringvej 500 500 100 800 1000 400 350 250 600 1000 1500 3000 1500 2000 1500 1000 1500 1500 1500 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 Lokalcenter for udvalgsvarebutikker Det mell. Københavnsvej (Byageren/Bymarken til Østre Ringvej) Butikker uden for strukturen 6500 0 1000 Roskilde Kommune i alt 35000 * Når regionplantillægget vedtages forventes projekt på 7.400 m2 under realisering 180 Skemaer og tabeller Retningslinier Skovbo Kommune, Skema 10 Kommune/ centertype Centernavn Kommunecenter (Niveau 3) Borup Ramme for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål m2 Max butiksstørrelser til dagligvarer m2 Max butiksstørrelser til udvalgsvarer m2 normal/særlig x antal 2500 3000 1000/1500 x 1 Lokalcenter m. Bjæverskov særlige kommunale funktioner 4000 2000 500 Lokalcenter 1500 2000 300 Ejby Skovbo Kommune i alt 8000 Solrød Kommune, Skema 11 Kommune/ centertype Centernavn Kommunecenter i trafikknudepunkt (niveau 2) Solrød Center 3000 3000 1000/1500 x 1 Bydelscenter Havdrup Center 1500 3000 1000 Lokalcenter Jersie Center Karlstrup Center Solrød Strandvej Jersie Strandvej Havdrup Hovedgade 0 1500 300 300 500 1000 1000 300 300 300 500 1000 300 300 300 Solrød Kommune i alt Ramme for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål m2 Max butiksstørrelser til dagligvarer m2 Max butiksstørrelser til udvalgsvarer m2 normal/særlig x antal 7100 Vallø Kommune, Skema 12 Ramme for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål m2 Kommune/ centertype Centernavn Kommunecenter (Niveau 3) Hårlev 1500 3000 1000/1500 x 1 Lokalcenter Strøby Egede Valløby Strøby 1000 500 500 2000 1500 1500 500 500 500 Vallø Kommune i alt Max butiksstørrelser til dagligvarer m2 Max butiksstørrelser til udvalgsvarer m2 normal/særlig x antal 3500 Regionplan2001 181 3.3 Vandområder Tabellerne på de efterfølgende sider indgår som en del af retningslinierne i de respektive afsnit kap. 3.3 Vandområder. Tabeloversigt: Tabel 1A, målsætninger for vandløb til Isefjorden Tabel 1B, målsætninger for vandløb til Roskilde Fjord Ligeledes er der i tabellerne angivet krav til minimumsvandføringen, defineret som medianminimumsværdi af døgnmiddelvandføringen inklusiv spildevand i vandløbets nederste del. I enkelte tilfælde er kravet til minimumsvandføringen angivet ved en medianminimumsværdi eksklusiv spildevandsbidrag. Dette er i tabellerne symboliseret ved en (*). I de tilfælde, hvor vandføringskravet er angivet som et interval, gælder den lave værdi i vandløbets øverste del og den høje værdi i vandløbets nederste del. Tabel 1C, målsætninger for vandløb til Køge Bugt Tabel 2A, målsætninger for søer Tabel 3A, målsætninger for kystområder Tabel 3B, operationelle målsætningskrav for marine områder Tabel 4A, krav til etablering af bassiner for de nye separate regnvandsudløb Tabel 4B, maksimal aflastningshyppighed for overløbsbygværker Tabel 4C, rensekrav til renseanlæg større end 30 PE Tabel 1A, 1B og 1C viser en oversigt over de enkelte vandløbs målsætning, krav til medianminimumsvandføringer samt nødvendige forbedringstiltag for de vandløb der endnu ikke opfylder målsætningen. I tabellerne er de nødvendige forbedringstiltag angivet ved en bogstavkode: a) restaurering i form af udlæg af sten/gydegrus b) bedre spildevandsrensning (renseanlæg og regnbetingede udløb) c) fjernelse af spærringer d) mere skånsom vedligeholdelse e) åbning af rørlagte strækninger f) udplantning langs vandløbet g) nedbringelse af sandvandring h) sikring af en tilstrækkelig medianminimumsvandføring ved hjælp af udpumpningsanlæg i) sikring af en tilstrækkelig medianminimumsvandføring ved hjælp af opmagasinering j) udjævning af regnvandstilledning 182 Skemaer og tabeller Krav til faunaklasse (målsætningskrav) efter Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI) er vist i kortbilag for de enkelte vandløbsstationer. Retningslinier Tabel 1 A, 1 B og 1 C viser en oversigt over de enkelte vandløbs målsætning, krav til forureningsgrad og medianminimumsvandføringer, samt nødvendige forbedringstiltag for de vandløb, der endnu ikke opfylder målsætningen. Signaturforklaring: Skærpet målsætning: Generel målsætning: A Naturvidenskabeligt interesseområde B1 Gyde og opvækstområde for laksefisk B2 Laksefiskevand B3 Karpefiskevand Lempet målsætning: C D E F Vandløb der alene skal anvendes til afledning af vand Vandløb påvirket af spildevand Vandløb påvirket af grundvandsindvinding Vandløb påvirket af okker Tabel 1 A Vandløb til Isefjorden Målsætning Medianminimumsvandføring I/s Nødvendige tiltag a Vejlemølle Å B1 rørlagte del C Ejby Å (kvl. 107) B1 rørlagte øvre del C Garverrenden A rørlagte øvre del C Hulrenden A rørlagte øvre del C Vintre Møllebæk (kvl. 158) 8 b c + d e + 8 + + 2 + + B1 35 + + fra udspring til sammenløb med kvl. 95 A 3* + fra sammenløb med kvl. 95 til Isefjord B1 20* + rørlagte del C Taderød Bæk (kvl. 95) B1 Bygrøften (kvl. 155) C afløb fra Åstrup Lyng (kvl. 106) B1 g h i j + + 4-9 f + + + + + + + Elverdamsåen 15 + + + + Regionplan2001 183 3.3 Vandområder Tabel 1 B Vandløb til Roskilde Fjord Målsætning Medianminimumsvandføring I/s Nødvendige tiltag a b 150 + + c d e f g h i Værebro Å-systemet Værebro Å B2 Falkærrenden (kvl. 3) C Avnsørenden (kvl. 4) B3 Bredemosegrøften (kvl. 11) B3 + Hove Å-systemet Hove Å nedstrøms Gundsømagle Sø B2 20 + Hove Å mellem Gundsømagle Sø og Hove Mølle B1 25 + Hove Å opstrøms Hove Mølle B3 Gundsømagle Rende (kvl. 124) B3 Østrup Skelgrøft (kvl. 10) C Gerdrupvandløbet (kvl. 7) C-E-F Østrup Bæk (kvl. 9) C-E Enghave Å (kvl. 16) C-D-E Skolegrøften (kvl. 118) + + + + C Maglemose Å-systemet Himmelev Bæk (kvl. 17) B3 4 + + Maglemose Å mellem kvl. 17 og 6 B3 10 + + Maglemose Å fra kvl. 6 til udløb B2 15 + + Kildemose Å (kvl. 6) C-D-E Marbjerg Bæk (kvl. 12) C-D-E Maglemose Å til sammenløbet med kvl. 17 C-D-E Geddebæksrenden (kvl. 19) + B3 Langvad Å-systemet 17 Skovbækken (kvl. 116) A Avnstrup-vandløbet A Afløb fra Avnsø A Tokkerup Å (kvl. 93) B1 5 - 15 + + + + Kisserupløbet (kvl. 104) B1 5 + + + + Ledreborg Å (kvl. 96) B1 15 + + + 184 Skemaer og tabeller + + + j Retningslinier Vandløb til Roskilde Fjord Målsætning Medianminimumsvandføring I/s Nødvendige tiltag a b c d e f g h i j Langvad Å-systemet (fortsat) 5 Bregnetved Å (kvl. 58) B1 Lavringe Å til 1459 m opstrøms kvl. 93 B3 Lavringe Å fra 1459 m opstrøms kvl. 93 til kvl. 93 B1 15 Lavringe Å fra kvl. 93 til Langvad Å B1 25 Syv Bæk (kvl. 39) til 1420 m opstrøms Langvad Å B3 Syv Bæk (kvl. 39) fra 1420 m opstrøms Langvad Å til Langvad Å B1 Daruprenden (kvl. 41) til 1056 m opstrøms Langvad Å B3 Daruprenden (kvl. 41) fra 1056 m opstrøms Langvad Å til Langvad Å B1 Viby Å (kvl. 50) til 2184 m opstrøms kvl. 58 B3 Viby Å (kvl. 50) fra 2184 m opstrøms kvl. 58 til kvl. 58 B1 10 Langvad Å fra kvl. 44 til kvl. 41 B3 20 Langvad Å fra kvl. 41 til 436 m nedstrøms kvl. 41 B2 Langvad Å fra 436 m nedstrøms kvl. 41 til 2032 m nedstrøms kvl. 41 B1 Langvad Å fra 2032 m nedstrøms kvl. 41 til 1267 m opstrøms Lavringe Å B2 Langvad Å fra 1267 m opstrøms Lavringe Å til Lavringe Å B1 Langvad Å fra Lavringe Å til Roskilde Fjord B2 + + + + + 5 + + 10 + + + + + + + + + + + 75 Kvl. 44 inklusiv tilløb til kvl. 20 C-D-E Kvl. 47 og kvl. 20 inklusiv tilløb C-D-E + Kvl. 44 fra kvl. 47 til Langvad Å B3 + Gevninge Å-systemet Kvl. 101 B3 5 + + Kvl. 102 B3 5 + + Lejre Å fra sammenkobling med Langvad Å til 1500 m nedstrøms sammenkobling med Langvad Å B2 Lejre Å fra 1500 m nedstrøms sammenkobling med Langvad Å til Lænkebro B3 5 Gevninge Å fra Lænkebro til Roskilde Fjord B3 15 + + + + + Regionplan2001 185 3.3 Vandområder Vandløb til Roskilde Fjord Målsætning Medianminimumsvandføring I/s Nødvendige tiltag a b c d e f g h Helligrenden Fra udspring i Bjergskov til Roskilde Fjord A 7 + + + Tilløb til Helligrenden Tilløb ved Sellingbjerg A Stenbæk A Kilde ved "Øvre Sø" i Overdrevsskov A + Kilde i Gadeskov A + Tilløb ved Rævebakken A + Tilløb til "Søen" fra Iskælderskov A + Tilløb fra Borrevejle Skov A + Blegrenden B1 Ørbækken (kvl. 108) Hønepilsgrøften (kvl. 110) 186 Skemaer og tabeller C-D-E B3 2 + + + + + + + i j Retningslinier Regionplan2001 187 3.3 Vandområder Tabel 1 C Vandløb til Køge Bugt Målsætning Medianminimumsvandføring I/s Nødvendige tiltag a b c d e f g h i Lille Vejleå-systemet Lille Vejleå opstrøms Pile Mølle E Lille Vejleå nedstrøms Pile Mølle B3 Benzonbæk (kvl. 123) E + + Olsbæk Hederenden/Grevebækken (kvl. 27) C-E Olsbæk fra sammenløb med kvl. 27 C-E Olsbæk før sammenløb med kvl. 27 C-E Kildebrøndebæk (kvl. 25) C-E + Kvl. 22 opstrøms Køge Bugt Motorvejen C-E + Kv. 26 opstrøms Rørmosen C-E + + + + Rørmoseløbet + Karlstrup Mosebæk (kvl. 156) B3 Karlstrup Møllebæk (kvl. 32) B1 5 + Vildmoseløbet B1 5 + Karlslunde Bæk (kvl. 31) C 188 Skemaer og tabeller + + + + + + + + + j Retningslinier Vandløb til Køge Bugt Målsætning Medianminimumsvandføring I/s Nødvendige tiltag a Solrød Bæk (kvl. 35) C-E Tilløbene (kvl. 34, kvl. 36 og kvl. 37) C-E b c d e f g h i j + + + Skensved Å Øvre del (før Navrbjerg Bro) B1 Nedre del (fra Navrbjerg Bro) B2 + 15 + + + Alle tilløb C-E Snogebæk (kvl. 69 og kvl. 77) C-E + Ellebæk Nord (kvl. 71) C-E + Køge Å-systemet Udløb fra Kimmerslev Sø (kvl. 64) B1 15 Ejby Møllebæk (kvl. 62) B1 5 Tranemosebæk (kvl. 75) C-E + + Egerisbæk (nedre del af kvl. 157 og tilløb fra Frisjenborg Slætte B1 3 Sølvbækken B1 5 + + Slimminge Å (kvl. 142) nedstrøms kvl. 148 B1 5 - 10 + + Køge Å fra sammenløb med kvl. 142 til Lellinge B1 Køge Å fra Lellinge til Køge Bugt B2 Øvrige dele af vandløbssystemet C-E + + + 60 + + Vedskølle Å-systemet Vedskølle Å (kvl. 151) B1 5 - 15 + Holmebækken (kvl. 151) B1 5 + Kanderød Bæk / Gammelsøbæk (kvl. 127) B1 5 + Tryggevælde Å til Stevns Å B2 32* Valløvandløbet B1 Krogbæk B1 Øvrige åbne dele af vandløbssystemet iflg. kortbilag B3 Større rørlagte strækninger C + + + + + Tryggevælde Å-systemet + + + + + + 4* + + + + + Regionplan2001 189 3.3 Vandområder Signaturforklaring: Søer: A1 Naturvidenskabeligt interesseområde A2 Badevand Skærpet målsætning B Naturligt og alsidigt plante- og dyreliv Generel målsætning C1 Søer påvirket af spildevand, vandindvinding eller andre fysiske forhold Lempet målsætning Kystvande: Skærpet målsætning A - Naturvidenskabelig interesseområde Kritiske naturforhold Badevandsområde Opvækstområde for fisk Bundgarnsfiskeri B Naturligt og alsidigt plante- og dyreliv Generel målsætning Lempet målsætning 190 Skemaer og tabeller C - Spildevandsnærområde Erhvervshavn Klapområde Affaldsdepot Retningslinier I tabel 2A vises en oversigt over målsætninger for søer i Roskilde Amt, med angivelse af krav til højst acceptabel fosforkoncentration og lavest acceptabel sigtdybde, begge beregnet som sommergennemsnit Søens navn Målsætning Fosforkoncentration (mikrogram tot-P/I) Sigtdybde (meter) B 150 1 B 150 1 Avnsø B 40 2 Ellesø B Knapsø B Fuglesø B Store Kattinge Sø B 150 1 Lille Kattinge Sø C1 180 0,7 Svogerslev Sø C1 180 0,7 Bue Sø C1 190 1 Kornerup Sø C1 200 1 Grusgravssø øst for Darup B 20 3,4 B 150 1 Isefjordens opland Havemosen Hove Å-systemet Gundsømagle Sø Langvad Å-systemet 1 1 Gevninge Å-systemet Lange Sø Helligrenden-systemet Martine Sø B Karlstrup Mosebæk-systemet Karlstrup Sø A1 10 5 Gl. Havdrup Mose B 150 1 Snoldelev Mose B 150 1 Borup Sø B 150 1 Dalby Sø B 150 1 Kimmerslev Sø B 150 1,5 Regnemarks Mose B 100 - 150 1,0 A2/B 30 3,3 B 70 - 120 1 Køge Å-systemet Grusgravssø ved Dyndet Valore Mose Regionplan2001 191 3.3 Vandområder Tabel 3A viser målsætninger for kystområderne i Roskilde Amt 192 Skemaer og tabeller Områdets navn Målsætning Type af område Sigtdybde (meter) Isefjord B Vellerup Vig A Naturområde Tempelkrog A Følsomt Naturområde Ejby Strand A Badevandsområde Roskilde Fjord B Kattinge Vig A Naturområde Lejre Vig A Følsomt Naturområde Bjergmarkens Rensningsanlæg C Spildevandsnærområde Køge Bugt B Kystnære dele af bugten A Opvækstområde for fisk, bundgarnsfiskeri og badevandsområde Lagune bag Staunings Ø A Naturområde Køgeegnens Rensningsanlæg C Spildevandsnærområde Sun Chemical C Spildevandsnærområde Køge Havn C Erhvervshavn Klapplads i Køge Bugt C Klapområde CP Kelco Aps C Spildevandsnærområde FeF Chemical C Spildevandsnærområde Energi E2 C Spildevandsnærområde Retningslinier Regionplan2001 193 3.3 Vandområder Tabel 3B viser operationelle målsætningskrav for Roskilde Amts marine områder med generel eller skærpet målsætning. Noter: 1) Dybdeudbredelsen defineres som den dybeste fore komst af en naturlig bestand af ålegræs der dækker 10% af bunden. 2) Sigtdybden er et mål for lysets nedtrængning i vandet, mens klorofyl er et udtryk for mængden af planktonalger i vandet. Begge parametre defineres som sommermiddelkoncentrationer målt som gennemsnit for perioden 1. maj til 30. september. For Køge Bugt beregnes målet som 5 års gennemsnit. 3) Målet er en højere artsdiversitet end det er tilfældet i dag, hvor iltsvind ofte påvirker artsrigdommen i en negativ retning. Artsantallet beskrives som det gennemsnitlige antal arter/artsgrupper målt i samtlige delprøver ved forårsprøvetagningen. 4) Målet er livskraftige populationer af blåmuslinger (Mytilus edulis). Med livskraftige populationer forstås jævnlig reproduktion og tilstedeværelsen af flere årsklasser. Biomassen måles ved forårsprøvetagningen som tørvægten af blåmuslinger (inkl. skaller) målt som gram tørstof per kvadratmeter (g TV/m2). 5) Fedtmøg består af flere arter af énårige alger, der kan forekomme både som fastsiddende og som løst liggende. De løst liggende forekomster danner "dyner" over de øvrige planter og dyr på havbunden. Den maksimale fedtmøgsbiomasse beregnes som gennemsnit for alle vanddybder på de målte transekter. Målet regnes som 5 års gennemsnit. 6) Masseforekomster defineres som en fedtmøgsbiomasse på mere end 80 g TV/m2 beregnet som gennemsnit for alle vanddybder på de målte transekter. 194 Skemaer og tabeller 7) Målet er livskraftige populationer af østersømuslinger (Macoma balthica), dyndsnegle (Hydrobia ulvae), børsteorme ( Pygospio elegans) og (Scoloplos armiger) samt blåmuslinger (Mytilus edulis). Med livskraftige populationer forstås jævnlig reproduktion og tilstedeværelse af flere årsklasser. Børsteormen (Capitelle capitata) må ikke dominere i større områder. Mange krebsdyrarter er meget følsomme overfor perioder med dårlige iltforhold. De er derfor relativt godt mål for om iltforholdene ved bunden er tilstrækkeligt gode. Målene gælder bundfaune på vanddybder større end 10 meter. Macoma-samfund udgør en vigtig føderessource for mange fiskearter, hvorfor det er af stor værdi at følge faunaens udvikling Retningslinier Tabel 3B viser målsætninger for Roskilde Amts marine områder Områdets navn Nuværende tilstand Mål i planperioden Note Ålegræs dybdeudbredelse 2,1 meter > 3,5 meter 1 Sigtdybde 3,8 meter > 4,0 meter 2 6,3 µg chl a/I < 5,3 µg chl a/I 2 8,5 arter/delprøve > 10 arter/delprøve 3 189 g TV/m2 > 300 g TV/m2 4 Ålegræs dybdeudbredelse 3,7 meter > 5,0 meter 1 Sigtdybde 4,6 meter > 6,0 meter 2 8,3 µg chl a/I < 1,9 µg chl a/I 2 5,8 arter/delprøve > 8 arter/delprøve 3 416 g TV/m2 > 600 g TV/m2 4 ca. 4,0 - 4,5 meter > 5,0 meter 1 > 7,0 meter > 7,0 meter 2 Roskilde Fjord Klorofyl Bundfauna Blåmuslinger Isefjorden Klorofyl Bundfauna Blåmuslinger Køge Bugt Ålegræs dybdeudbredelse Sigtdybde Klorofyl Fedtmøg Masseforekomst af fedtmøg Bundfauna < 2,5 µg chl a/I ca. 25 -75 g TV/m < 2,5 µg chl a/I 2 maks. 50 g TV/m 2 2 5 ca. hvert 3 - 5 år højest én gang hvert 5.år 6 "Macoma-samfund". Mange individer fordelt på få arter. Kun sporadisk forekomst af krebsdyr "Macoma-samfund". Færre individer fordelt på flere arter. Flere krebsdyr 7 Regionplan2001 195 3.3 Vandområder Tabel 4 A til retningslinie 3.3.48 Krav til etablering af bassiner for nye separate regnvandsudløb som funktion af oplandsstørrelse, angivet som reduceret ha. (F), svarende til befæstet areal < mindre end > større end Eksempel: 1 < = F < 5. F større end eller lig med 1 og samtidig mindre end 5 Tabel 4 B til retningslinie 3.3.49 Maksimal aflastningshyppighed (n) for overløbsbygværker som en funktion af oplandsstørrelse, angivet som reduceret ha. (F), for forskellige vandområder < mindre end > større end Eksempel: 1 < = F < 5. F større end eller lig med 1 og samtidig mindre end 5 196 Skemaer og tabeller Red. ha. F A målsatte vandløb og søer B målsatte vandløb og småsøer C målsatte vandløb og søer Kyster og søer med badevand Kyster uden badevand F>=5 Laguner/ bassiner/filter Laguner/ bassiner Laguner/ bassiner Laguner/ bassiner Ingen faste krav 1=<F<5 Laguner/ bassiner/filter Laguner/ bassiner Ingen faste krav Ingen faste krav Ingen faste krav F<1 Laguner/ bassiner/filter Ingen faste krav Ingen faste krav Ingen faste krav Ingen faste krav Som gennemsnit anslås et max. afløb på ca 1 - 3 I/sek. pr. red. ha., og bassiner og laguner dimensioneres generelt for en aflastningshyppighed på n = 1 Red. ha. F A målsatte vandløb og søer B målsatte vandløb og småsøer C målsatte vandløb og søer Kyster og søer med badevand Kyster uden badevand F>=5 Ingen aflastning 1/2 < n = < 2 1/2 < n = < 2 n=1 n=5 1=<F<5 Ingen aflastning 1/2 < n = < 5 1/2 < n = < 5 n=1 n = 10 F<1 Ingen aflastning Ingen faste krav Ingen faste krav n=1 n = 10 Alle overløb skal passere gennem rist med en "maskebredde" på max. 2 cm. Bassiner skal desuden forsynes med skumbrædt for tilbageholdelse af "flydestoffer" Retningslinier Tabel 4 C Rensekrav til renseanlæg < _ 30 PE med udledning til amtets vandområder Tidsfrist Størrelse > = 1/1 2006 Vandområde P mg/I 2.000 PE Ferskvand 5.000 PE Alle 15.000 PE Alle 5.000 PE Alle nye anlæg 500 PE Køge Bugt og opland 200 PE Gundsømagle Sø-opland 1/1 2007 N mg/I 30 PE Kattingesøernes opland 100 PE 200 PE 1.000 PE 200 PE Roskilde Fjord (restopland) 200 PE Isefjord og opland 500 PE BI5 mg/I COD mg/I 15 75 8 8 1,5 1,5 1,5 15 15 15 75 75 75 6/8 - 6-15 75 6 0,3-0,5 6-15 75 6 6 2 2 2 0,5 6-15 6-15 6-15 75 6 - 6-15 75 4/6 4/6 1 6-15 6-15 75 75 30-100 PE Alle øvrige 75 Bemærkninger til Tabel 4 C Alle ovennævnte krav på anlæg større end 100 PE kontrolleres efter Dansk Standard 2399 Kvælstofkrav i Køge Bugt og Isefjord kontrolleres som henholdsvis sommer- og årsværdier Fosforkrav i Kattingesøernes opland kontrolleres som transportkontrol (0,5 mg/l) og tilstandskontrol (2mg/l) For anlæg mellem 30 og 100 PE gælder desuden krav til suspenderede stoffer (30 mg/l) og NH3+NH4-N, ferskvand (4mg/l). Anlæggene kontrolleres ikke statistisk For anlæg større end 100 PE med udledning til ferskvand fastsættes krav til NH3+NH4-N ud fra recipientens følsomhed (typisk 2 mg/l sommer og 4 mg/l vinter) Regionplan2001 197 3.5 Vandindvinding Tidsplan for udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse 2001 - 2005 Københavns Vand Ejby Kildeplads Almsgårde Kildeplads Karlslunde Kildeplads Spanager Kildeplads Vardegård Kildeplads Solhøj Kildeplads *) Havdrup Kildeplads Greve Kommune Greve Strands Vandværk Greve Bys Vandværk Karlslunde Strands Vandværk Strandmarkens Vandværk Greve Kommunale Vandforsyning Karlslunde Bys Vandværk Tune Vandværk Kildebrønde Bys Vandværk Hvalsø Kommune Kirke Såby Kommunale Vandværk Køge Kommune Lyngens Vandværk Skensved Vandværk Køge Vandværk Lellinge Vandværk Asemose Vandværk St. Salby Vandværk Fruedal Vandværk Tureby-Algestrup Vandværk Køge Vandværk Åshøj Vandværk Herfølge Vandværk Ramsø Kommune Ørsted Vandværk Ramsølille Vandværk Roskilde Kommune Vindinge Vandværk Stikkelskær Vandværk Borrevejle Kildeplads, Roskilde Vandforsyning**) 198 Skemaer og tabeller Skovbo Kommune Ladager Vandværk Hønske Valore Vandværk Ejby Vandværk Valore Vandværk Solrød Kommune: Karlstrup Bys Vandværk Karlstrup Vandværk Solrød Vandværk Jersie Bys Vandværk Kr. Skensved Vandværk Lille Havdrup Vandværk Gl. Havdrup Vandværk Havdrup Stationsbys Vandværk 2005 - 2009 Københavns Vand Ravneshave Kildeplads Gummersmarke Kildeplads Slimminge Kildeplads Svenstrup Kildeplads Gevninge Kildeplads Ledreborg Kildeplads Assermølle Kildeplads Kornerup Kildeplads Marbjerg Kildeplads Brokilde Kildeplads Værebro Kildeplads Gundsø Kommune Jyllinge Nordmark Vandværk Lønager Vandværk Værebro Vandværk Jyllingehøj Vandværk Gundsømagle Vandværk Kastaniehøj Vandværk Herringløse Vandværk Ågerup-Tågerup Kommunale Vandværk Kirkerup Vandværk Gundsølille Vandværk Hvedstrup Vandværk Maglemose Vandværk St. Valby Vandværk Jyllinge Vandværk Lejre Kommune Ledreborg Allè Vandværk Herslev Vandværk Kattinge Vandværk Mariedal Vandværk Vestermark Vandværk Glim Vandværk Gøderup Vandværk Øm Bys Vandværk Højby Vandværk Gevninge Overdrev Vandværk Lejre Stationsby Vandværk Allerslev Vandværk Ellekærgård Vandværk Gevninge Vandværk Gl. Lejre Vandværk Roskilde Kommune Darup Vandværk Veddelev Vandværk Gl. Himmelev Vandværk Haraldsborg Vandværk Veddelev Strands Vandværk Sct. Hans Hospitals Vandværk Skovbo Kommune Højstrupgårds Vandværk Bjæverskov Vandværk Gummersmarke-Kulerup Vandværk Bakkeværket Vandværk Vollerslev-Gørslev Vandværk Hegnede Vandværk Slimminge Vandværk Vallø Kommune Valløby Vandværk Bakkehældets Vandværk Strøby Egede Vandværk Hårlev Vandværk Himlingøje Vandværk Strøby Ladeplads Vandværk Strøby Vandværk Store Tårnby Vandværk Retningslinier St. og Ll. Linde Vandværk Varpelev Vandværk Vallø Skovrække Vandværk Vallø Stift Vandværk 2009 - 2012 Københavns Vand Kimmerslev Kildeplads Nr. Dalby Kildeplads Hule Mølle Kildeplads Lavringe Kildeplads Ramsø Kildeplads Bramsnæs Kommune Ejby Strands Østre Vandværk Ejby Strand Vandværk Englerup Indelukke Vandværk Grønhøj Vandværk Ejby Ny Vandværk Ryegård Vandværk Englerup Vandværk Brusagergårdens Vandværk Kyndeløse Strand Vandværk Brunskær Vandværk Åhusene Vandværk Møllehøj Vandværk Nr. Hyllinge Vandværk Kirke Hyllinge Vandværk Jenslev Vandværk Sæby Vandværk Gershøj Vandværk Sømod Vandværk Gershøj Strands Vandværk Strandlundgårds Vandværk Lyndby Vandværk Lyndby Strands Vandværk Kr. Sonnerup Bys Vandværk Møllegårdens Vandværk Biltris Vandværk Ll. Karleby Vandværk Kyndeløse Vandværk Hvalsø Kommune Torkilstrup Vandværk Hvalsø Vandværk Nr. Hvalsø Vandværk Vester Såby Vandværk Registreringscenteret Avnstrup Vandværk Kisserup Vandværk Ny Tolstrup Vandværk Tolstrup Vandværk Lejre Kommune Osted Vandværk Rorup Vandværk Osager Vandværk Kirkebjerg Vandværk Skovholm Vandværk Allerslev Huse Vandværk Mannerup Vandværk Ramsø Kommune Assendløse Vandværk Søster Svenstrup Vandværk Dåstrup Vandværk Birkede Vandværk Viby Vandværk Syv Holme Vandværk Vester Syv Vandværk Gl. Gadstrup Vandværk Gadstrup Stationsbys Vandværk Snoldelev Bys Vandværk Viby Dals Vandværk Ramsømagle Vandværk Ramsøgårde Vandværk Kr. Syv Vandværk Hønskevejens Vandværk Roskilde Kommune Ørbæk Kildeplads, Roskilde Vandforsyning***) Skovbo Kommune Borup Vandværk Dalby-Kimmerslev Vandværk Svenstrup Vandværk Stubberup Vandværk *) Indvindingsopland i Københavns Amt og Roskilde Amt **) Indvindingsopland i Bramsnæs, Hvalsø og Lejre Kommune ***) Indvindingsopland i Bramsnæs Kommune Regionplan2001 199 ISBN nr. 87-90269-88-8
© Copyright 2026