Se listen over udvalgte Preem
Kvalitetsrapport Dagtilbud Lemvig Kommune Kvalitetsrapport 2009/10 Dagtilbud Dagplejen Lemvig, Nørlem Børnehave, Børnegården, Sct. Georgsgården, Menighedsvuggestuen, Menighedsbørnehaven, Thyborøn Børnecenter, Børnehuset Harboøre, Fristedet, Tangsø Børnehus, Bøvling Børnehus Udebørnehaven Fabjerg, Degneparken, Gudum Børnehus, Troldehøj Klinkby, Lomborg Børnehave og Bøgespiren Side 1 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Forord På dagtilbudsområdet er der endnu ikke noget lovkrav om kvalitetsrapporter, men fokus er fra politisk side (Regering, KL etc.) i stigende grad drejet over på, hvordan man på dagtilbudsområdet kan dokumentere, hvad der er god kvalitet. Der er tale om én samlet Kvalitetsrapport for alle dagtilbud og én Kvalitetsrapport, der samler de enkelte dagtilbuds egne kvalitetsrapporter. Det er de enkelte dagtilbuds egne kvalitetsrapporter, du sidder med her. Hvis du ønsker at se dokumentationsdelen til kvalitetsrapporter, skal du have den samlede rapport ved siden af dig. Formål med kvalitetsrapporten Kvalitetsrapportens mål er at tydeliggøre institutionens arbejde i forhold til det overordnede mål eller den overordnede strategi: - i samarbejde med forældrene at sikre omsorgen for børnene - at fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring - give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af dagtilbud - at understøtte udvikling af børn og unges personlige ressourcer - at sikre en god overgang mellem de forskellige tilbud Kvalitetsrapporterne er bygget op efter samme disposition som den samlede rapport. For at lette læsningen er dagtilbudenes egne tekster trykt i blå skrift. Ikke alle dagtilbud har skrevet i alle tekstboxe. Side 2 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Indhold: Dagplejen Lemvig .......................................................................................................... 6 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ..................................................................... 6 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver .................................... 7 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder ............................ 8 4. Udviklings- og læremiljøer ................................................................................... 8 5. Overgange, herunder områdets aftaler .................................................................. 9 6. Forældre .......................................................................................................... 10 7. Ledelse og organisation ..................................................................................... 10 8. Ressourcer - herunder mål og rammer ................................................................ 12 Nørlem Børnehave ....................................................................................................... 13 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ................................................................... 13 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver .................................. 13 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder .......................... 14 4. Udviklings- og læremiljøer ................................................................................. 15 5. Overgange, herunder områdets aftaler ................................................................ 15 6. Forældre .......................................................................................................... 15 7. Ledelse og organisation ..................................................................................... 16 8. Ressourcer - herunder mål og rammer ................................................................ 16 Børnegården ............................................................................................................... 18 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ................................................................... 18 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver .................................. 18 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder .......................... 19 4. Udviklings- og læremiljøer ................................................................................. 19 5. Overgange, herunder områdets aftaler ................................................................ 20 6. Forældre .......................................................................................................... 20 7. Ledelse og organisation ..................................................................................... 20 8. Ressourcer - herunder mål og rammer ................................................................ 21 Sct. Georgsgården ....................................................................................................... 22 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ................................................................... 22 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver .................................. 22 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder .......................... 23 4. Udviklings- og læremiljøer ................................................................................. 23 5. Overgange, herunder områdets aftaler ................................................................ 23 6. Forældre .......................................................................................................... 24 7. Ledelse og organisation ..................................................................................... 24 8. Ressourcer - herunder mål og rammer ................................................................ 24 Menighedsvuggestuen .................................................................................................. 26 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ................................................................... 26 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver .................................. 26 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder .......................... 26 4. Udviklings- og læremiljøer ................................................................................. 27 5. Overgange, herunder områdets aftaler ................................................................ 27 6. Forældre .......................................................................................................... 27 7. Ledelse og organisation ..................................................................................... 28 8. Ressourcer - herunder mål og rammer ................................................................ 28 Menighedsbørnehaven ................................................................................................. 29 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ................................................................... 29 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver .................................. 29 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder .......................... 30 4. Udviklings- og læremiljøer ................................................................................. 31 5. Overgange, herunder områdets aftaler ................................................................ 31 6. Forældre .......................................................................................................... 31 7. Ledelse og organisation ..................................................................................... 32 8. Ressourcer - herunder mål og rammer ................................................................ 33 Thyborøn Børnecenter .................................................................................................. 34 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ................................................................... 34 Side 3 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver .................................. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder .......................... 4. Udviklings- og læremiljøer ................................................................................. 5. Overgange, herunder områdets aftaler ................................................................ 6. Forældre .......................................................................................................... 7. Ledelse og organisation ..................................................................................... 8. Ressourcer - herunder mål og rammer ................................................................ Børnehuset Harboøre ................................................................................................... 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ................................................................... 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver .................................. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder .......................... 4. Udviklings- og læremiljøer ................................................................................. 5. Overgange, herunder områdets aftaler ................................................................ 6. Forældre .......................................................................................................... 7. Ledelse og organisation ..................................................................................... 8. Ressourcer - herunder mål og rammer ................................................................ Fristedet ..................................................................................................................... 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ................................................................... 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver .................................. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder .......................... 4. Udviklings- og læremiljøer ................................................................................. 5. Overgange, herunder områdets aftaler ................................................................ 6. Forældre .......................................................................................................... 7. Ledelse og organisation ..................................................................................... 8. Ressourcer - herunder mål og rammer ................................................................ Tangsø Børnehus ......................................................................................................... 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ................................................................... 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver .................................. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder .......................... 4. Udviklings- og læremiljøer ................................................................................. 5. Overgange, herunder områdets aftaler ................................................................ 6. Forældre .......................................................................................................... 7. Ledelse og organisation ..................................................................................... 8. Ressourcer - herunder mål og rammer ................................................................ Bøvling Børnehus ........................................................................................................ 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ................................................................... 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver .................................. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder .......................... 4. Udviklings- og læremiljøer ................................................................................. 5. Overgange, herunder områdets aftaler ................................................................ 6. Forældre .......................................................................................................... 7. Ledelse og organisation ..................................................................................... 8. Ressourcer - herunder mål og rammer ................................................................ Udebørnehaven ........................................................................................................... 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ................................................................... 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver .................................. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder .......................... 4. Udviklings- og læremiljøer ................................................................................. 5. Overgange, herunder områdets aftaler ................................................................ 6. Forældre .......................................................................................................... 7. Ledelse og organisation ..................................................................................... 8. Ressourcer - herunder mål og rammer ................................................................ Degneparken .............................................................................................................. 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ................................................................... 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver .................................. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder .......................... 4. Udviklings- og læremiljøer ................................................................................. 5. Overgange, herunder områdets aftaler ................................................................ 6. Forældre .......................................................................................................... 34 36 37 37 37 38 38 39 39 40 41 42 43 43 43 44 45 45 46 46 48 48 49 49 50 51 51 51 52 53 53 54 54 55 56 56 56 57 57 57 58 58 59 60 60 60 61 63 63 64 64 64 66 66 66 67 68 68 69 Side 4 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 7. Ledelse og organisation ..................................................................................... 8. Ressourcer - herunder mål og rammer ................................................................ Gudum Børnehus......................................................................................................... 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ................................................................... 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver .................................. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder .......................... 4. Udviklings- og læremiljøer ................................................................................. 5. Overgange, herunder områdets aftaler ................................................................ 6. Forældre .......................................................................................................... 7. Ledelse og organisation ..................................................................................... 8. Ressourcer - herunder mål og rammer ................................................................ Troldehøj Klinkby ........................................................................................................ 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ................................................................... 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver .................................. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder .......................... 4. Udviklings- og læremiljøer ................................................................................. 5. Overgange, herunder områdets aftaler ................................................................ 6. Forældre .......................................................................................................... 7. Ledelse og organisation ..................................................................................... 8. Ressourcer - herunder mål og rammer ................................................................ Lomborg Børnehave ..................................................................................................... 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ................................................................... 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver .................................. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder .......................... 4. Udviklings- og læremiljøer ................................................................................. 5. Overgange, herunder områdets aftaler ................................................................ 6. Forældre .......................................................................................................... 7. Ledelse og organisation ..................................................................................... 8. Ressourcer - herunder mål og rammer ................................................................ Bøgespiren ................................................................................................................. 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ................................................................... 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver .................................. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder .......................... 4. Udviklings- og læremiljøer ................................................................................. 5. Overgange, herunder områdets aftaler ................................................................ 6. Forældre .......................................................................................................... 7. Ledelse og organisation ..................................................................................... 8. Ressourcer - herunder mål og rammer ................................................................ 69 70 71 71 72 73 75 75 76 76 77 77 78 78 79 81 81 82 82 82 84 84 84 85 86 86 86 86 87 88 88 88 90 92 92 93 94 95 Side 5 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Dagplejen Lemvig 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv.? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering: Vi arbejder ud fra de pædagogiske læreplaner med et eller to punkter af gangen. I 2009/10 har vi arbejdet med den sproglige udvikling og krop og bevægelse. Vi har afsluttet den sproglige udvikling som projekt, men der arbejdes naturligvis hele året i dagligdagen med den sproglige udvikling, i form af læsning, sang og rim og remser og ikke mindst den daglige kommunikation mellem børnene og deres dagplejer. Opfølgning og evaluering sikres ved møder mellem dagplejer og dagplejepædagog på tilsynsbesøg i hjemmene og heldagslegestuen. Der ud over dokumenterer alle dagplejere årets tema på det årlige forældremøde i september. I enkelte områder er der dagplejere, som har afholdt udstillinger af deres fokusområder. Det overordnede emne i 2010/11 som er politisk bestemt, er ”Krop og bevægelse”. I emnet ” Krop og Bevægelse” arbejder vi desuden også med børnenes kost. Dagplejen udarbejdede i 1996 en kostpolitik sammen med Sundhedsplejen og vuggestuerne. Politikken bliver revideret hvert andet år. Vi arbejder fortsat ud fra de overordnede principper. Alle dagplejere er nu introduceret i programteorien. Alle dagplejere har lavet en opgave, ud fra programteorien, samlet i legestueregi. Dernæst har alle dagplejere fået en individuel opgave over emnet ”Krop og Bevægelse” også ud fra programteorien. Kvalitets- og udviklingsværktøj: I 2009/10 er alle dagplejere blevet introduceret i programteorien. Alle dagplejere og pædagoger arbejder på, at det gerne skulle blive en naturlig måde, at kunne vurdere egen praksis på. Der vil blive fulgt op og evalueret på tilsynsbesøgene. Dokumentation en gang årligt for forældre vil fremover ske ved besøg i heldagslegestuen. Evalueringen vil ske på forældrebestyrelsesmødet i januar. Vedrørende fagsekretariatets anbefalinger angående udfærdigelse af værdigrundlag m.m. har vi besluttet at denne proces først iværksættes efter næste valg til forældrebestyrelsen. Giv eks. på anvendelse af modellen: Forløb over 14 dage. 4 børn og deres dagplejer sidder på gulvet og synger 4 sange. De gør det samme i 14 dage og i samme rækkefølge, ca. 20 min. hver dag. Børnene er i alderen fra 1 – 2.5 år. Målet for dagplejeren var at finde ud af, om der ved gentagelse af den samme procedure i 14 dage, ville ændre i barnets måde, at deltage på. Det viste sig hurtigt, at barnet, som var 1,3 år begyndte at gøre fagter til sangene og pege på rekvisitterne, når de skulle bruges. Dagplejeren blev bekræftet i at en genkendelig og målrettet daglig indsats har en positiv effekt på det enkelte barns sproglige udvikling. Programteorien blev brugt som teori. Dokumentation og evaluering forgik sammen med pædagogen. Opfølgning gøres også sammen med pædagogen Dagplejen Lemvig Side 6 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver - 2.1 Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Dagplejebørnene er stadig for langt de flestes vedkommende velfungerende børn under 3 år. Vi har i dagplejen valgt at arbejde med fokusbørnene på følgende måde: Når en bekymring opstår omkring et barn iagttager dagplejer og dagplejepædagog barnet med øget opmærksomhed i en periode. Vi har endvidere drøftelser af de forskellige problemstillinger på vores egne personalemøder i pædagoggruppen, vi konsulterer fagpersoner i BFC og på Børneteam med henblik på det videre forløb. Forældrene inddrages via dagplejeren eller pædagogen. Der udarbejdes handleplaner. Det lille overskuelige miljø med en enkelt voksen giver mulighed for individuelle hensyn til både barnet og dets forældre. Dette gør sig gældende både i forhold til fokusbørnene, men også i forhold til ”børn med særlige talenter”. I begge tilfælde arbejder vi ud fra en anerkende tilgang med fokus på barnets selvværd. For fokusbørnene drejer det sig ofte om at skabe harmoni og forudsigelighed i hverdagen. Børn med særlige talenter ser vi oftest som børn der er længere i deres udvikling end hvad der forventes af deres alderstrin. Disse børn har vi som mål at kunne give udfordringer i dagligdagen, i form af små ekstra ansvarsopgaver, som de i kraft af deres udvikling kan klare. - 2.2 Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Et typisk forløb starter hos dagplejeren, der undrer sig over et barns adfærd eller udvikling. Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Vi vælger her at beskrive et konkret eksempel: Dette eksempel beskriver et udviklings/adfærdsmæssigt fokus. Dagplejeformidlingen bliver kontaktet af sundhedsplejersken angående et barn, som har behov for at komme i dagpleje af netværksmæssige årsager, familien er også tilknyttet BFC. Der bliver fundet et dagplejehjem til familien. Familien venter sig igen, de flytter bolig og vi kan heldigvis finde nyt dagplejehjem til familien, hvor begge børn kan være. Der er i begge børns tilfælde tale om et behov for at komme ud blandt andre børn og få ekstra fokus på at blive stimuleret i deres udvikling. Begge børn har haft glæde af det lille overskuelige miljø, de har været lidt sene i udvikling, men ved den særlige opmærksomhed på deres faktiske udviklingstrin, udvikler de sig nu positivt. I forhold til optællingen af fokusbørn vil vi afslutningsvis gøre opmærksom på, at vi gennem det forløbne år har haft særlig fokus på 50 børn, hvoraf de 21 er indstillet til PPR eller har kontakt til forskellige fagpersoner i BFC. Dagplejen Lemvig Side 7 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder - 3.1 Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning. - 3.2 Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 3.0 Sammenfattende vurdering: 3.1 - I gl. Lemvig Kommune har vi i 2005 udarbejdet læreplaner. Vi har formuleret mål og beskrevet, hvordan barnet støttes i hverdagen og får mulighed for/støtte til at få færdigheder i alle 6 kompetencer. I Januar 2010 blev dagplejerne i Thyborøn og Harboøre en del af dagplejen i Lemvig Kommune. Det betyder, at de pædagogiske læreplaner skal harmoniseres, så alle kan arbejde ud fra de samme principper. Vi har i 2009/10 haft fokus på følgende punkt: ”Den sproglige udvikling”. Vi har arbejdet videre ud fra, det i Kvalitetsrapporten 2007 beskrevne, om "Barnets bog", rim og remser, sang og historielæsning, som efterhånden er blevet en integreret del af hverdagen. Dette har desuden givet en øget opmærksomhed hos dagplejerne på, hvor vigtigt det er at deres kommunikation i dagligdagen med børnene er klar og tydelig, da de er rollemodeller for børnene. Barnets Bog er stadig en del af materialet til sproglig udvikling, det er en bog som ofte er fremme i dagligdagen. Dokumentation forgår på det årlige forældremøde. Evalueringen sker på tilsynsbesøg og på forældrebestyrelsesmødet i januar. Opfølgning sker løbende på tilsyn og personalemøder. Dagplejen arbejder dagligt med alle 6 kompetencer. De indgår helt naturligt i dagligdagens aktiviteter. I 2010/11 er temaet ”Krop og bevægelse”. Alle dagplejere er introduceret i emnet, både på et samlet personalemøde og på individuelle møder. Pædagogiske læreplanområder: 1) Personlige kompetencer: Dagplejen har ikke haft særskilt fokus på dette emne, men er en del af den daglige udvikling i samspil mellem barn/børn og dagplejer. 2) Sociale kompetencer: Dagplejen har ikke haft særskilt fokus på dette emne, men igen en del af samspillet mellem børn og børn og dagplejer og barn. 3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3-årige og sprogscreening af to-sprogede: Har haft fokus på emnet i 2 år. Er beskrevet både i denne rapport og den fra sidste år. Eksempel på den sproglige udvikling: En dagplejer tog udgangspunkt i rim og remser og valgte ”hvem er det der banker…” hun og børnene øvede sig dagligt både mundtligt, med fagter og motoriske øvelser på denne remse. I løbet at kort tid kunne både store og små børn genkende og ”udføre” remsen både sprogligt og motorisk. 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se http://www.dcum.dk Dagplejen Lemvig Side 8 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 4.0 Sammenfattende vurdering: Dagplejen har gennemført BMV’en i 2009/10. I samarbejde med forældrebestyrelsen har dagplejen gennemført en BMV. Dagplejen har brugt dele af DCUM’s materiale. BMV’en er udarbejdet som en samlet vurdering for hele dagplejen. I samarbejde med forældrebestyrelsen har der været udsendt et spørgeskema til alle forældre, hvor der er spurgt til det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. De fysiske og æstetiske rammer vurderes som regel ved godkendelse af dagplejehjemmet, men vurderes dog løbende af dagplejepædagogen. Atmosfæren i et dagplejehjem er påvirket og påvirkes af de mennesker, som færdes der – dagplejeren - dagplejerens egen familie – og af en anden faktor som er tid, ressourcer, krav og forventninger. Børnemiljøvurderingen giver dagplejen mulighed for at se dagplejehjemmet med børnenes øjne og dermed videreudvikle dagplejen og dens omgivelser, således, at det bedste børnemiljø skabes hos den enkelte dagplejer. Det er dagplejepædagogen, der i samarbejde med dagplejeren sætter fokus på det psykiske børnemiljø, og er med til at sikre, at dagplejeren lever op til de krav der stilles for at kunne være dagplejer. De krav der stilles for at sikre et godt børnemiljø er bl.a.: Nærvær, tryghed, omsorg, god omgangstone, medbestemmelse m.m. • Dette gives ved at anerkende det enkelte barn. • Respekt og plads til forskelligheder. • Anerkendende samarbejde i legestuegrupperne. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/uSfo, mellem børnehaven/uSfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Når barnet starter i dagplejen afholder vi et kontaktmøde. Det foregår i dagplejerens hjem og både dagplejeren det nye barn og dets forældre er til stede sammen med dagplejepædagogen. Her gennemgås retningslinier og der er en uddybende snak om barnet, der skal starte i dagplejen. Endelig udfærdiges en skriftlig plejetidsaftale Inden dette møde har forældrene allerede været på et besøg hos dagplejeren uden dagplejepædagogen har været til stede. Formålet med dette besøg er at forældrene hører om det nye dagplejehjem og at dagplejeren får kendskab til den nye familie. Der er ikke skriftlige aftaler fra dagpleje til institution. Der er dog aftalt forskellige besøgsordninger med de forskellige institutioner. Formålet med disse er at give børnene en oplevelse af hvad en børnehave er – et sted med flere børn og voksne og i det hele taget en større verden. Dagplejerne kommer i institutionerne i det omfang som både institutionerne og dagplejerne kan rumme i forhold til fysiske rammer og den aktuelle sammensætning i børnegruppen Dagplejens forældrebestyrelse har besluttet, at navn og personlige oplysninger gerne må videregives til institutionen, hvis det er til gavn for barnet. Som udgangspunkt vil det være dagplejepædagogen der overleverer. Vi arbejder fortsat på at udbygge samarbejdet med institutionerne om overgange og arbejde hen imod en mere standardiseret procedure. Et tættere samarbejde mellem sundhedsplejen og dagplejen er ønskeligt i forhold til familier med særlige behov. Vi formoder, at et sådant samarbejde vil kunne være med til at give en bedre anvisning af dagplejepladser i forhold til særlige Dagplejen Lemvig Side 9 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud behov i de enkelte familier. Det vil også kunne være med til at bedre overgangen fra hjem til dagpleje i disse familier. Dagplejen har deltaget i et to-dages procesforløb ” Tingstedet” i forbindelse med projekt ”Helt ud i skoven”, om udvikling af samarbejdet omkring børns overgange mellem forskellige dagtilbud. Barnets bog har nogle steder været brugt i forbindelse med skiftet fra dagpleje til institution. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering: Forældresamarbejdet: Det er dagplejerne, der har den daglige kontakt med forældrene. Pædagogen kan møde forældrene i aflevering/afhentningssituationer eller ved forskellige sammenkomster. Dagplejeren oplyser forældrene om, at pædagogen har været på tilsyn, og hvad der er blevet drøftet vedrørende lige netop deres barn. Når barnet har været i dagpleje i ca. 3 måneder, modtager forældrene et brev, hvori der gøres opmærksom på, at der er tilbud om en drøftelse af deres barns start i dagplejen. Der afholdes forældrebestyrelsesmøde 4 -6 gange årligt. Referatet fra bestyrelsesmøderne ophænges til læsning hos dagplejerne. Nyhedsbreve til forældre efter behov. Der afholdes forældremøde ca. en gang årligt. På det årlige forældremøde aflægger forældrebestyrelsen beretning, og samtidig er årets indsatsområde ofte på dagsordnen, ofte med en oplægsholder om årets tema. Dagplejerne dokumenterer her årets indsatsområde, både mundtligt og skriftligt, dog overvejes der at ændre denne praksis til heldagslegestuerne, pga. tidspres på forældremødet. Evaluering af det pædagogiske arbejde og de pædagogiske læreplaner bliver foretaget hvert år på bestyrelsesmødet i januar/februar. Vi udsender vores avis ”Spilloppen” 2 - 3 gange årligt. Ved sammenlægningen af dagplejen har vi i overgangperioden haft forældrerepræsentanter med fra Thyborøn og Harboøre. Således at vi har haft et midlertidigt udvidet antal bestyrelsesmedlemmer. Der vil være nyvalg på forældremødet i september 2010. Herefter vil den nye bestyrelse med repræsentanter fra alle 5 områder drøfte, hvordan de ser forældresamarbejdet i dagplejen og i forældrebestyrelsen fremover. 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), http://www.at.dk/sw5451.asp -7.3 Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: 8.0 Sammenfattende vurdering: I Lemvig Kommune er dagplejen centralt ledet med 1 leder. Der er ansat 4 dagplejepædagoger. Dagplejen har en sekretær 26 timer ugentligt. Dagplejen Lemvig Side 10 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Normeringen er max. 25 dagplejere pr. pædagog = ca. 100 børn. Dagplejere: Alle dagplejere tilbydes, at gennemføre et grundkursus af 14 - 21 dages varighed på VIA University College. Vi tilstræber, at kurset gennemføres indenfor de første to år af ansættelsen. Der tilbydes forskellige AMU kurser, det vurderes dog fra år til år, hvad den enkelte dagplejer kan have behov for. Ud fra vores overordnede indsatsområde tilbydes alle dagplejere en eller anden form for kursus, omkring emnet. I forbindelse med Projektet "Helt ud i skoven" har dagplejen også deltaget. Uddannelse/udvikling er også, at bruge hinandens ressourcer/kompetencer. Pædagoger: En pædagog har gennemført følgende fire moduler: Ledelse i offentlige organisationer Pædagogisk udviklingsarbejde Videnskabsteori og pædagogik Pædagogik i forhold til Udsatte grupper En pædagog har gennemført terapeutuddannelse i HuS MarteMeo To pædagoger har gennemført: HuS Marte Meo Grunduddannelse En pædagog har gennemført: HuS Forældresamarbejde (ugekursus) En pædagog har gennemført: NLP grunduddannelse En pædagog har gennemført en uddannelse i ” Ledelse og coaching ” Faglig Ledelse: Det er lederens ansvar at give plads til faglig udvikling. Dagplejepædagogerne har deltaget flittigt i projekt ”Helt ud i skoven”. Det har betydet bedre mulighed for at kunne iværksætte foranstaltninger for udsatte grupper. Desuden har hele denne uddannelsesproces været medvirkende til, at også fokus er rettet på forældrene til udsatte grupper. Dagplejerne har også deltaget i uddannelsesforløbet ” Helt ud i skoven”. Dagplejerne har arbejdet meget seriøst med, bl. a. at fremhæve det positive i de arrangementer der har været i uddannelsesforløbet. Personaleledelse: Der afholdes 1 - 2 personalemøder med alle dagplejere hvert år. Der afholdes koordinatormøder 2 gange årligt. ( 1 repræsentant for hver legestuegruppe = ca. 11 ) Der afholdes desuden 1 - 2 lokale møder årligt i hver legestuegruppe. Vi har i 2009/10 gennemført en APV. Der er lavet handleplan som er i gang med at blive udført. Vi tilstræber at afholde medarbejdersamtaler hvert andet år. Pædagogerne afholder medarbejdersamtaler med egne dagplejere. Sundhedsambassadøren er desuden sikkerhedsrepræsentant i dagplejen. Pædagogerne afholder personalemøde ca. 1 - 2 gange pr. måned. Pædagogiske dage 1 - 2 gange årligt. Lederen afholder medarbejdersamtaler med pædagogerne ca. 1 gang pr. år. Det tilstræbes at alle dagplejere får et tilsynsbesøg ca. hver 6. uge. Det tilstræbes at Lederen besøger alle dagplejere ca. hvert 3. år. Administrativ ledelse: Dagplejekontoret er fysisk i Børne- og Familiecentret, dog med selvstændig ledelse. Dagplejen Lemvig Side 11 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Der er mange fordele ved at være i huset sammen med de fagpersoner, der har med børn og familier at gøre. Alt andet lige en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling. Det er dagplejelederen, der har det overordnede administrative ansvar. Relationsledelse: Vi forsøger, at få etableret et tværfagligt samarbejde mellem vuggestuerne, sundhedsplejen, og dagplejen igen. Vi har gennemført en kostpolitik for 0 - 3 årige i Lemvig Kommune i samarbejde med overstående faggrupper. Kostpolitikken bliver revurderet, hvert andet år. Er revideret i 2009. Vi samarbejder også med Tvær - Teams i de forskellige områder, hvis det er muligt. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Der er indskrevet ca. 257 børn i dagplejen i Lemvig pr. 01.09.10 og der er ansat 68 dagplejere. Der er kun fuldtidspladser i dagplejen. Åbningstiden er på 48 timer pr. uge. Dagplejen har et gæstehus med 4 ansatte, som har til huse i Lomborg Børnehave. Der ud over har vi ansat en dagplejer i Harboøre, som fungerer som gæsteplejer, primært for område Nord. Dagplejen er opdelt i ca. 11 områder, hvori der afholdes legestuer flere gange pr. måned. Med hensyn til anvendelse af ressourcer til særlige indsatser, har dagplejen valgt at prioritere legestuelokaler af en god kvalitet, for at fremme oplevelserne i en større gruppe, ligeledes for at kunne imødekomme samværet med dagplejekollegaerne. Der er også, ud fra APV’s handleplan, prioriteret indkøb af flere tvillingebarnevogne med motor, samt forbedringer af ca. 10 tvillingevogne, hvor en motor er påsat Den 1. januar 2010 blev dagplejen i Thyborøn og Harboøre sammenlagt med dagplejen i Lemvig, til en central dagpleje. Der har i den forbindelse været afholdt en del møder, med henblik på at få gjort organisationen harmoniseret. Det har været en spændende og udfordrende proces, men den har samtidig været ressourcekrævende i form af tid, andre arbejdsmetoder og ikke mindst at få harmoniseret regler og retningsliner. En drøftelse af de mere overordnede emner, som bl.a. Lemvig Kommunes værdigrundlag, samt dagplejens værdigrundlag m.m. mangler vi at afsætte ressourcer til. Det vil alt andet lige igen kræve flere møder. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Dagplejen og udleveret til forældrebestyrelsen den 12.08.2010 Dagplejen Lemvig Side 12 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Nørlem Børnehave 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering Vi planlægger, diskuterer og evaluere pædagogik og praksis, både på møder og i det daglige. Vi holder personalemøde med hele personalegruppen hver måned, samt MED møde en gang i kvartalet, eller efter behov. På møderne drøfter vi børnenes trivsel og de pædagogiske mål. Vi har en årlig pædagogisk dag. Personalet deltager løbende i relevante kurser og uddannelser. Vi arbejder med den anerkendende pædagogik. Vi har alle deltaget i HUS uddannelserne, som har været med til at hæve os fagligt. Nørlem Børnehave har i år arbejdet med implementering af Børneintra, og forældrene har fået ”log-in”. Endvidere er vi med i kompetenceudvikling med projektet ”Farvel til dagtilbud og goddag til skolen”. Kvalitets- og udviklingsværktøj: Program teorien/Tegn på læring Giv eks. på anvendelse af modellen: Vi afsætter tid til ”at sætte ord på læring”, udfylde og evaluere lærings målene. Vi har arbejdet med sproget, som indsatsområde Børnegrupperne er aldersopdelte og har fokus på forskellige områder. De yngste har bl.a. arbejdet med ”ordenes betydning” og de ældste har arbejdet med ”sproget til konfliktløsning”. Næste læringsmål er krop og bevægelse, med særlig fokus på sansemotorik. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver - 2.1 Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Vores børnegruppe tilhører hovedsalig 1. målgruppe ”Børn og unge der trives”. De få børn der ikke er i denne gruppe tilhører 3. gruppe ”Sårbare børn”, og er indstillet til PPR. Børnene bliver efter alder og modenhed inddraget i planlægningen og udførelsen af de daglige aktiviteter. Vi tilstræber at børnene oplever sammenhæng mellem indflydelse og ansvar for sig selv og fællesskabet. Nogle børn kan i perioder have behov for ekstra omsorg, hvilket vi i høj grad tilgodeser. Tre børn modtager specialpædagogisk bistand. - 2.2 Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Vi har et barn med netværksmæssig fokus pga. kronisk sygdom. Den særlige indsats består i, at der holdes ekstra øje med barnets temperatur. Nørlem Børnehave Side 13 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder - 3.1 Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning. - 3.2 Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 2.0 Sammenfattende vurdering Gennem vores pædagogiske virke i dagligdagen, kommer vi rundt om alle seks læreplansområder. Vi dokumenterer i det daglige, både mundtlig og skriftlig samt evaluerer på vores møder. Vi laver rim, remser, sang, musik, højtlæsning samt billedbøger. Børnene bliver gjort bekendt med skriftsproget, bl.a. med små ”ordkort” på skuffer o.lign. Pædagogiske læreplanområder: 1) Personlige og sociale kompetencer: Vi arbejder med barnets personlige og sociale kompetencer, hvor målet er at styrke det enkelte barns selvværd, således barnet tør være den det er. Det gør vi via den anerkendende tilgang til barnet. 2) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3-årige og sprogscreening af to-sprogede: Vi tilbyder sprogvurdering til de 2,10 – 3,4 årige. Om nødvendig udarbejder vi TRAS modellen efter barnet er fyldt 3,4 år. I det daglige bruger vi aldersvarende relevante materialer, som udvikler barnets sprog og ordforråd. Herunder også CDrom med leg og læring. 3) Kompetencer inden for krop og bevægelse: Vi er ude hele året rundt, i alt slags vejr - undtagen storm og torden. Vi har en udfordrende stor naturlegeplads, hvor børnene har rig mulighed for at udvikle motorikken og fantasien; der er træer, buske, sandkasser, fodboldbane, klatrestativer, jordhøj, udkigstårne, gynger, rutschebane, optræde scene, trapez ringe og cykelbaner i kuperet terræn. Herudover benytter vi gymnastiksalen. I vinter halvåret tager vi i svømmehallen med vores ældste børn. Indsatsområde er Krop og Bevægelse. En kollega har været på et Sansemotorik kursus. 4) Kompetencer inden for natur og naturfænomener: Vi er ude mange timer hver dag. Det er vellykket når vi ser, hvordan børnene udnytter legepladsens uendelig mange muligheder og dermed udvikler deres sanser. Når det regner samles vandet i vores vandtønder, hvilke giver børnene mulighed for altid at inddrage vand i deres lege. Vi tager på ture i nærmiljøet, Skoleskoven og den nærliggende sø, hvor vi fodre ænderne. Vi tager til skov og strand i vores mini bus, som rummer 10 børn. 5) Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi lærer børnene om danske traditioner, værdier, årstidernes og kulturens traditioner. Alle børn er i filmklub i Biohuset, i vinterhalvåret. Vi deltager i påske-, høst- og julegudstjenester. Børnene oplever mindst 2 teaterforestillinger om året. De ældste børn går hvert år Luciaoptog på Lemvig Bibliotek. En tradition er ”sangens dag”, hvor der bliver sunget i daginstitutionerne over hele landet. Denne dag inviterer vi dagplejerne til at synge sammen med os. Vi har to computere, hvor børnene har adgang til alderssvarende, lærerige og udfordrende spil. Nørlem Børnehave Side 14 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se http://www.dcum.dk 4.0 Sammenfattende vurdering: Vi benytter BUPL’s spørgeskemaer. Endvidere har forældrene haft et samtaleark med hjem (fra DCUM), hvor de skulle snakke med deres barn om, hvordan det har det i børnehaven. Rapporten blev færdig i 2009. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/uSfo, mellem børnehaven/uSfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Når barnet får tilbudt en plads i børnehaven, sender vi et velkomstbrev til barn og forældre samt hjemmesideadressen, vores nyhedsbrev, regler for modul plads og madordning. Kommer barnet fra dagplejen i nærheden eller fra vuggestuen, kommer de på besøg inden start. Vi går også på besøg i vuggestuen. En dagplejegruppe er tilknyttet børnehaven og kommer ofte på besøg eller benytter legepladsen. Når barnet starter i børnehaven har det oftest ”Barnets bog” med fra dagplejen eller vuggestuen. Hos os får de en ny mappe, hvor indholdet sættes i. Forældrene skal udfylde forsiden med familie data. Barnets bog står i børnehøjde og børnene tager ofte bogen frem og kigger i den. Der sættes tegninger og fotos fra dagligdagen i bogen. Når barnet skal i skole afleverer det bogen i børnehaveklassen ved sidste besøg. Bogen betyder meget for barnet. Vi har et tæt samarbejde med sfoen, som ligger i samme hus, hvilke gør at vores børn er trygge ved overgangen til sfo. Dette foregår 1. juni, så de kommende skolebørn går i sfo nogle måneder inden skolestart. Samarbejdet med skolen starter i november med elevindskrivning og i maj holder vi overleveringsmøde med skolen. Børnene er på besøg i børnehaveklasserne i maj og juni og bhv. klasserne er på besøg i børnehaven. Børn og forældre er også til åbent hus arr. på skolen inden sommerferien. I august evaluerer vi børnenes trivsel med sfoen og i oktober med skolen. Vi har haft en pædagog med i projekt HUS Tingstedet – Overgange, og her har gruppen udarbejdet en handleplan. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering: Vi lægger stor vægt på et godt forældresamarbejde, og det er vigtigt at være i dialog med forældrene hver dag, uanset om det er små eller store oplevelser. I september har vi forældremøde, med valg til forældrebestyrelsen. Forældremødet i maj kan desuden være med foredragsholder. Vi tilbyder en samtale når barnet har været i børnehaven i 3 måneder. De kommende skolebørns forældre får tilbuddet i foråret. Vi holder sommerfest i juni med børn og forældre - sammen med sfoen, bedsteforældredag i august og forældregløgg til jul. Nørlem Børnehave Side 15 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Forældrebestyrelsen informeres i det daglige via mail, eller på møderne. I det forløbne år har der været særlig fokus på normeringer, budget, ekstern madordning og strukturen i huset. I år har vi atter søgt og fået bevilget midler gennem Projekt HUS til afholdelse af forældrearrangementer. I efteråret havde vi legepladsdag, hvor vi fik omdannet vores skov til en spændende ny ”skov” med musik, udfoldelse og leg. Senere på dagen var der fælles spisning og Tante Andante fortalte om betydningen af musisk udfoldelse og leg med sproget. Bagefter var der leg for alle med Tante Andante. I april havde vi atter besøg af Tante Andante, hvor alle børn var repræsenteret med forældrene (og en enkelt bedsteforælder). Et godt eksempel på forældrenes store engagement når vi indbyder til arrangementer. Rigtig mange deltog i afslutningen af projekt HUS, med Tante Andante i skoven i juni. 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), http://www.at.dk/sw5451.asp -7.3 Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: Børnehaven er normeret til 52 børn i alderen fra 2,9 til 6 år. August 2010 er der indmeldt 40 børn i børnehaven. Der er en administrativ/pædagogisk leder, 3 pædagoger (inkl. souschef), 2 pædagogmedhjælpere og en kontordame (to t. ugtl.). Vi har i perioder 1. års praktikanter fra VIA university college eller erhvervspraktikanter fra folkeskolen. Foruden rengøring og pedel har vi i perioder en person i jobpraktik, til det praktiske omkring madordningen. Tillidsrep. og sikkerhedsrep. er en og samme person. Næsten alle (undtaget en) har deltaget i kurser/diplom i projekt HUS. Derudover vil alle gerne deltage i kurser og efter uddannelse og det efterkommes i forhold til budgettet. Leder og hver enkel medarbejder afholder MUS hvert forår. APV udarbejdet maj 2008. Børnehaven har en sundhedsambassadør. Særlig indsats er hygiejne, med særlig fokus på ”håndvask”, d.v.s. at børnene lærer hvordan de vasker hænder og hvor ofte. Vi har udarbejdet en solpolitik. Bestyrelsen er meget aktiv og engageret i børnehavens virke, og deltager i Dialogmøderne. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Arbejdsplanen er lagt efter behovet. Efter indførelse af modul- og madordningen udnyttes børnenes modul tider oftest fuld ud, så børnene er her lige meget formiddag og eftermiddag. Vi prioriter at de planlagte aktiviteter foregår om formiddagen, hvor børnene er mest motiverede. Vi lægger vægt på at være på vores legeplads, komme til svømning, basket, filmklub og ture ud af huset. Nørlem Børnehave Side 16 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Nørlem Børnehave og drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen den xx.xx.2010 Nørlem Børnehave Side 17 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Børnegården 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? Sammenfattende vurdering: Børnegårdens mål er i samarbejde med forældrene at skabe et naturligt fristed for børnene. Vi opfatter os som et supplement til barnets hjem, og vægter blandt andet derfor forældresamarbejdet højt. Vi støtter børnene i dagligdagen, og fremmer deres vilje til samarbejde og at tage ansvar. Gennem et aktivt og åbent fællesskab fremmer vi børnenes evne til at udvikle sig til selvstændige mennesker. For os er sang og musik noget nødvendigt. I sociale relationer (socialt ansvar) arbejder vi konstant med en tydelig anerkendende pædagogik. Vi ”øver” os meget i at acceptere hinanden og hinandens forskelligheder. Nøgleordet for os er ”rummelighed” indenfor det acceptable. Vi vægter udelivet højt, og kører på skift med Solvognen til skov, strand, fjord, hede og meget mere. En gentagelse fra sidste år er helt klart kvaliteten af naturpædagogikken, hvor grundige og veldokumenterede undersøgelser viser tydeligt, at børn, der har naturen som et tilbud, som regel udvikler sig motorisk og mentalt rigtig godt. Med højt til loftet og knap så faste spisetider, har vi roen og kan tage hensyn til hinanden og dyrke de vigtige venskaber. Kvalitets- og udviklingsværktøj: Vi har i lighed med de øvrige institutioner, taget hul på Programteorien/Tegn på læring. Vores mål for dette ”rapport år” var, at øve os på evalueringsværktøjet. Det har vi ikke fået gjort helt nok ud af. Giv eks. på anvendelse af modellen: Dog har vi anvendt en del af teorien til at få et overblik over vores arbejde med krop og bevægelse. Hvilket har resulteret i en eventyruge med Søren Brynjolf, samt vi har ansat en voksen der kan masser af sang, rytmik og musik. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver - 2.1 Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Vi bruger fortsat Børnelinialen og vurderer at vores børn trives. - 2.2 Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Børnegården Side 18 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Det sidste år har vi oplevet en del konflikter mellem de store drenge. I den forbindelse anvendte vi Trin for Trin med godt resultat. Endvidere arbejdede vi med, at børnene skulle have tillid til og gøre brug af de voksne, hvor konflikterne blev uoverskuelige. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder - 3.1 Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning. - 3.2 Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 3.0 Sammenfattende vurdering: Vi arbejder fortsat til stadighed med de 6 læreplansområder. Vores ”Pædagogiske Læreplaner” kan ses på vores hjemmeside: www.bornegaarden-lemvig.dk Pædagogiske læreplanområder: 1) Personlige kompetencer 2) Sociale kompetencer 3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3 årige og sprogscreening af to-sprogede. 4) Kompetencer indenfor krop og bevægelse 5) Kompetencer indenfor natur og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Vi arbejder med og har beskrevet alle seks læreplansområder, men skal jeg plukke særlige områder ud, vil det være 2 – 3 – 4 – 5. 2) Vi har haft meget fokus på venskaber og i nogle børnegrupper konflikter. Til dette har vi været meget glade for at anvende metoderne i Trin for Trin. 3) Vi er stadig meget glade for sprogvurderingen af de 2 år og 10 måneder – 3 år og 4 måneder gamle børn, hvor samtlige forældre har takket ja til sprogvurderingen. 4) Vi planlægger lige i øjeblikket fælles uge, første uge i september, for alle børn på tværs af alder og hjemmegrupper. Vi skal være indianere med fokus på kost, krop og bevægelse. Hver torsdag låner vi gymnastiksalen på Ungdomsgården, hvor vi fysisk har gode muligheder for at dyrke bevægelsen i kroppen. Vi går derned med ca. 15 børn pr. gang 5) Vores naturpædagogik er altid højt prioriteret, hvilket vores forældre ønsker og også nok skal holde øje med. I dette forår har vi fået gjort rigtig meget ved vores legeplads, som nu er et endnu bedre ude område. Stadig er legepladsen delt op i mange små kroge og på mooncarbanen har vi fået lavet en hel by, med både kirke, bager, 7eleven og andet. Lige nu står bålpladsen for tur. 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se http://www.dcum.dk Børnegården Side 19 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 4.0 Sammenfattende vurdering: Vi lavede Børnemiljøvurdering i sidste kvalitetsrapport periode. Børnemiljøvurderingen er stadig et åbent dokument, som vi til en hver tid kan kigge i, og det gør vi. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/uSfo, mellem børnehaven/uSfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Dagplejen kommer og holder legestue her en gang om ugen, hvor vi så også har lejlighed til at hilse på dagplejebørnene. Ind i mellem arrangerer vi fælles sang og rytmik for dagplejebørn og børnehavebørn. I forbindelse med et dagplejebarn skal starte hos os, kommer dagplejeren på besøg med barnet. Efter aftale med forældrene samarbejder vi med dagplejen om dagplejebarnets start hos os. Vuggestuen besøger os ind imellem i forbindelse med, vi skal modtage et barn fra dem. Forældrene giver skriftlig tilladelse til samarbejdet med Lemtorpskolen. Vi har et rigtig godt formaliseret samarbejde med både Lemtorpskolen og Nørlem SFO. Samarbejdet med skole og SFO gør, at børnene er meget kendt med overgangen. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering: Vi betragter os som et supplement til hjemmet, og har et godt og konstruktivt samarbejde med forældrene. Forældresamarbejdet indeholder blandt andet følgende: - første møde, inden barnet starter - den vigtige daglige kontakt med forældrene - informationer på opslagstavlerne på grupperne, og ikke mindst vores hjemmeside som bliver opdateret en gang om ugen - samtale ca 3 måneder efter barnet er startet, hvori sprogvurderingen indgår - årlige forældresamtaler - forældremøde 1 gang om året - fester i Børnegården - morgenkaffe/eftermiddagskaffe på givne datoer - muligheden for altid at kunne bede om en samtale fra begge parter - brugerundersøgelse med jævne mellemrum Hver fredag (som regel) redigeres vores hjemmeside med orientering om hvad der er sket og hvad der sker, billeder fra ugen, madplan og andet. Børnegårdens hjemmeside: www.bornegaarden-lemvig.dk 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? Børnegården Side 20 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), http://www.at.dk/sw5451.asp -7.3 Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: Vi er organiseret med 65 % pædagoger og 35 % pædagogmedhjælpere. Desuden har vi en ernæringsassistent til at varetage vores forældrebetalte, heldags, pædagogiske madordning. Personalet er veluddannet gennem videre og efteruddannelse. I september starter 2 af vore pædagoger på et sansemotorisk kursus. Lederen har taget sundhedsambassadør uddannelsen. Vi følger med i materiale og ideer vi løbende får i forbindelse med sundhed. Personalepleje er et vigtigt redskab til et godt og stimulerende miljø i institutionen. På budgettet er der blevet plads til en lørdag – søndagstur til København nu her i september 2010, hvor vi blandt andet skal høre om børn og unge på Christiania. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Vores forældrebetalte, pædagogiske, heldagsmadordning bruger en del af vore ressourcer, vores naturpædagogik med Solvognen er selvsagt også ressourcekrævende. Børnegården er 30 år og derfor har vi i år lavet en del vedligehold. Alt sammen noget vi er glade for og utrolig stolte af at være en del af. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Susanne, gennemlæst og godkendt af Ann. Børnegården Side 21 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Sct. Georgsgården 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 sammenfattende vurdering: Vi har et formål, vores Appetitvækker og Virksomhedsplan indeholder værdier, visioner og mission for vores institution. Vi arbejder med kvalitet løbende på den måde, at vi sætter os mål laver handleplaner/årsplaner i forhold til målene og evaluerer løbende og ændrer handling, hvis målene ikke er nået. Vi har planlagt, at vi i efteråret 10 skal arbejde videre med at beskrive vores værdier, visioner og mission. Vi har valgt, at prioritere en høj faglighed med forholdsvis mange pædagogtimer. I 2010 har vi udvidet vores grupperum med flere kvadratmeter og har dermed opkvalificeret vores fysiske rammer. Kvalitets- og udviklingsværktøj: Vi anvender programteorien som værktøj. Giv eks. på anvendelse af modellen: Læreplansområderne ”Sociale kompetencer”, ”Kulturelle udtryksformer” og projekt ”Kunst i naturen”. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver - 2.1 Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Vores børnegruppe ligger indenfor gruppen ”Børn i trivsel”. Vi arbejder anerkendende og inkluderende. Vi har stor opmærksomhed på det enkelte barn, og ved tegn på bekymring, tager vi hurtigt kontakt til forældrene og evt. PPR og /eller Børneteam. Ved tidligt i forløbet at samarbejde med forældrene og hinanden om indsatsen i forhold til barnet minimeres udfordringen, og i rigtig mange tilfælde trives barnet efter kortere tid. Vi er gennem projekt ”Helt ude i skoven” blevet bestyrket i naturens og uderummets positive indvirkning på børn, og den måde de omgås hinanden. Der er plads og rum til forskellighed! I aktivitetstiden deler vi børnene op i mindre grupper, hvor grupperne på skift går ud i naturen i nærområdet. - 2.2 Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Skriv her.. Sct. Georgsgården Side 22 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder - 3.1 Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning. - 3.2 Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 3.0 Sammenfattende vurdering: Vi har generelt arbejdet med de 6 læreplanstemaer i forhold til indretning og materialevalg inde og ude. En slags børnemiljø, vurderet af voksne med stor erfaring. Vi er i gang med at revurdere rummenes indretning og funktion efter vores lille tilbygning. Sprogvurderinger tilbyder vi alle forældre til nye børn, og stort set alle tager imod tilbudet. Konceptet i sprogvurderingerne, hvor der er en forældredel og en pædagogdel, medvirker til, at det bliver en mere ligeværdig og anerkendende samtale, vi får med forældrene. Pædagogiske læreplanområder: 1) Personlige kompetencer 2) Sociale kompetencer 3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3-årige og sprogscreening af to-sprogede. 4) Kompetencer inden for krop og bevægelse 5) Kompetencer inden for natur og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Vi har arbejdet med ”Natur og naturfænomener”, ”Sprog”(vi har en pædagog, som har taget diplom som sprogvejleder) og er nu i gang med ”Krop og bevægelse” som fælles indsatsområde. I foråret har vi opgraderet vores indsats på dette område med eks. forhindringsbane på legepladsen og bjergbestigning i naturen. Vi har hvert år motionsløb rundt om søen. I efteråret 09 havde vi et projekt ”Kunst i naturen”. Vi indarbejder læreplanstemaerne i vores årsplan, og evaluerer løbende. Indenfor læreplansområdet ”Sociale kompetencer” har vi haft to pædagoger på kursus i ”Fri for mobberi” (et projekt, som Red Barnet og Mary Fonden står bag). Vi har udarbejdet læreplansområdet ”Kulturelle udtryksformer”, men er endnu ikke færdig med ”Personlige kompetencer”. 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se http://www.dcum.dk 4.0 Sammenfattende vurdering: Vi har lavet børneinterview med de 4-6 årige og arbejder videre ud fra resultatet. Vi har i efteråret 09 fået berøringsfri armatur på børnebadeværelserne (vandhaner, sæbebeholdere og papirhåndklæder). Vi har ”Førstehjælp”, som en del af sommerfuglenes (førskolebørn) projekter hvert år , og vi har indført ”Fri for mobberi” for alle børn. Vi har i 09 indkøbt solsejl til sandkassen og hængekøjen, i foråret 10 har vi haft besøg af Kræftens bekæmpelse lokalt og har efterfølgende lavet en solpolitik. I øvrigt henvises til 3.0. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/uSfo, mellem børnehaven/uSfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Sct. Georgsgården Side 23 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Mellem hjem og børnehave har vi faste aftaler. Mellem dagpleje/vuggestue er der ikke faste aftaler. På kursusdagene under ”Helt ude i skoven” er det aftalt, at det er noget, der skal arbejdes videre med. Mellem Asgård SFO er der lavet udvidede aftaler, så pædagogerne fra SFOen nu også kommer på besøg i børnehaverne en rigtig god ide. Overgangene mellem dagtilbud og skole fungerer godt til både Lemtorpskolen og Christinelystskolen. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering: Forældresamarbejdet vægtes højt! Det første besøg er vigtigt, her skal fundamentet for det videre samarbejde lægges. Også den daglige kontakt er vigtig. Vi har samtaler med forældre til nye børn efter ca. 4 mdr., hvor sprogvurderingen indgår. Vi har samtaler med forældre til førskolebørn ca. ½ år før forventet skolestart. Derudover er der altid mulighed for samtaler efter behov. Vi har et forældremøde med valg til bestyrelsen i okt. og en aften i området, hvor et aktuelt pædagogisk emne tages op. Derudover har vi flere arrangementer af mere social karakter f. eks sommerfest, julehygge og arbejdsdag. Informationer får forældrene på opslagstavler, månedssedler, gennem informationsbreve og på institutionens hjemmeside. Forældrene er med til at evaluere gennem bestyrelsen, i samtaler og på forældremøder. 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), http://www.at.dk/sw5451.asp -7.3 Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: Vi har en bestyrelse, der er tostrenget. Institutionsbestyrelsen består af en rep. fra Frie Børnehaver og Fritidshjem og formanden for forældrebestyrelsen. Forældrebestyrelsen består af 5 personer hvoraf 4 er forældre og 1 er personale. Institutionen har en leder og en stedfortræder, som er pædagog på en af stuerne. På hver stue er der to pædagoger og en medhjælper, hvoraf den ene lige nu er omkonverteret til en lønnet studerende. (Vi har en pædagog, der har praktikvejlederuddannelsen på diplom). Lederen dækker også tid på stuerne. Projekt ”Helt ude i skoven” har opkvalificeret personalet, dette suppleret med rotation gør, at vi har en høj faglighed, og det ønsker vi at vedligeholde og videreudvikle. Det er et godt initiativ at temaerne indenfor ”Helt ude i skoven” bliver videreført i 6 fagteams. Vi afholder udviklingssamtaler hvert andet år. APVen har vi udarbejdet i 09/10, og nogle ting er allerede effektueret i forbindelse med vores ombygning, f.eks har vi fået et aflåseligt rengøringsrum og flere kvadratmeter på stuerne, som letter vores dagligdag. Vi har en sundhedsambassadør, som bl.a. var aktiv i forhold til, at alle personaler var med i ”Tæl Skridt” med et flot resultat! 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Sct. Georgsgården Side 24 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Vi har valgt at vægte en god normering med mange pædagogtimer. Fordelingen af timerne er lagt sådan, at der i aktivitetstiden er 4 pædagoger og 2 medhjælper, så når børnene deles op i 3 små grupper er der 2 voksne pr. gruppe, hvoraf den ene er en udegruppe. Udegruppen har rig mulighed for at bevæge sig ud i naturen og kulturen i nærområdet, de andre grupper har ekstra plads til aktiviteter derhjemme. Vi har en køkkenleder ansat til at lave vores sunde frokostmåltid, hvor børnene kan være med i tilberedningen. Køkkenet ligger som en integreret del af huset til stor glæde for børn og voksne. I øvrigt er det sådan at børn, der møder tidligt ind i institutionen tilbydes morgenmad, og om formiddagen serveres økologisk frugt. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Børnehaven Sct. Georgsgården og drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen den xx.xx.2010 Sct. Georgsgården Side 25 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Menighedsvuggestuen 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering: Vi arbejder med den anerkendende tilgang til det enkelte barn, tager udgangspunkt i barnets udvikling. Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde med forældrene og sammen med dem, kunne skabe en god og tryg verden, hvor barnet trives og udvikles. Vi gennemgår og justerer vores pædagogiske praksis på personalemøder og stuemøder. Vi har i samråd med forældrebestyrelsen, omformuleret vores velkomstmappe (omkring feriepasning) Kvalitets- og udviklingsværktøj: Vi er ikke kommet i gang med programteorien Giv eks. på anvendelse af modellen: Skriv her.. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver - 2.1 Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Mange af vores forældre er 1.gangs forældre, som spørger efter råd og vejledning til mangt og meget, og i det omfang vores resurser slår til, giver vi den støtte som forældrene søger. I de tilfælde hvor vi ikke har resurser nok, kan der søges om specialtimer. I denne periode har vi 2 børn der er tildelt nogle specialtimer. Ingen fokusbørn - 2.2 Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Skriv her.. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder - 3.1 Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning. - 3.2 Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? Menighedsvuggestuen Side 26 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 3.0 Sammenfattende vurdering: Børnenes alder gør, at vi hele tiden er omkring alle læreplansområder Vores fysiske rammer, både inde og ude, giver rigtig gode muligheder for fysiske udfoldelser. Børnene lærer og udvikler sig gennem planlagte aktiviteter og den frie leg. Aktiviteterne planlægges på den enkelte stues stuemøde. Vi arbejder med månedens rim, som hænges op så forældrene kan følge med. Marte Meo metoden er en rigtig god måde at arbejde med sprogstimulering efter. Vi læser og synger for børnene, er i teater 1 gang og i biograf 5 gange . Vi dokumenterer via medieskærmen –nyhedsbreve og billeder fra ture/aktiviteter. Pædagogiske læreplanområder: 3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3-årige og sprogscreening af to-sprogede. Vi arbejder med rim og remser, og udfordrer børnene til at bruge ordene i forhold til deres alder Bruger barnets bog Til det lille barn, bruger vi at benævne det vi gør. Ved puslebordet har vi billeder f.eks af kroppens forskellige dele. Det kan også være af dyr. Alt sammen noget der fanger børnene 4) Kompetencer inden for krop og bevægelse Vi udnytter vores legeplads til at udfordre børnenes bevægapparat , krybe, kravle, klatre, holde balance mm. 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se http://www.dcum.dk 4.0 Sammenfattende vurdering: Intet nyt 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/uSfo, mellem børnehaven/uSfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Ved vuggestuestart, bruger vi meget tid til samtale med forældrene, for at give både dem og børnene tryghed, aftaler indkøringsperiode, snakker moduler og pædagogik. Når barnet skal i børnehave, aftaler vi med forældrene om det er muligt for os at besøge bhv., eller forældrene selv klarer det. Hvis der er noget specielt omkring et barn, aftales det også, hvem der bringer det videre 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering: Det er en meget engageret forældregruppe vi har. Der bakkes om vores arrangementer og det har ikke været noget problem at få valgt en forældrebestyrelse. Menighedsvuggestuen Side 27 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Vi har revideret vores velkomstmappe i samråd med bestyrelsen og de vil gerne være med på råd. 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), http://www.at.dk/sw5451.asp -7.3 Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: Personalet deltager i relevante kurser, som har personlig og inst. mæssig interesse. Efteråret 2009 var der 2 af sted på syns og motorikkursus og de næste 2 starter nu. Det er nødvendigt at se på den økonomiske side. I forhold til vores APV, som viste et behov for mere udluftning, så blev det lavet i efteråret 2009, dejligt. Vi fik et påbud fra AT. i foråret, omkring arbejdsstillinger. Vi forventer at få bygget et ”skur” til klapvogne, så der bliver mere plads omkring krybber og barnevogne, og desuden har vi ændret på strukturen omkring ”puttesituationen” så vi kan undgå at bære børnene så meget! Vores sundhedsambassadør, følger med i om der sker noget nyt, vi snakker om hvad der er godt for os, i det omfang det kan lade sig gøre, går vi en lille tur i middagspausen - med eller uden børn. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Udluftning i puslerummene tog de sidste overførte midler. Her i foråret har vi haft en ekstra ½ års studerende, så lige nu har vi 3 børn i overbelægning, for at få resurserne til at nå sammen. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Menighedsvuggestuen og drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen den xx.xx.2010 den har ikke været i forældrebestyrelsen, men bliver sendt pr mail en af de nærmeste dage Menighedsvuggestuen Side 28 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Menighedsbørnehaven 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv.? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering: Vi arbejder på grundlag af Lemvig Kommunes mål og værdigrundlag for børn og unge, Menighedsdaginstitutionernes formål og børnehavens interne mål, mission og visioner. Vi vil skabe et pædagogisk miljø, hvor alle får de optimale trivsels- og udviklingsbetingelser. Kvalitets- og udviklingsværktøj: På personalemøderne planlægges, evalueres og justeres børnehavens virke. Efter behov/opgavernes karakter nedsættes arbejdsgrupper/ad hoc-udvalg som udarbejder oplæg til godkendelse på personalemøderne. Aktiviteterne tager afsæt i årsplanen, de pædagogiske læreplaner samt specielle, aktuelle indsatsområder. Der vurderes i forhold til succeskriteriet for den pågældende aktivitet. Der kan måles på udbyttet for børn, forældre og personale. Giv eks. på anvendelse af modellen: Hvad vil vi gøre? Hvad vil vi opnå? Hvordan gør vi? Hvornår gør vi? Hvem gør hvad? Tegn på Læring. Hvad gik godt? Hvad arbejder vi videre med? Hvad skal vi undgå? 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver - 2.1 Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Børnegruppen er bredt sammensat. De fleste er velfungerende børn på alderssvarende niveau - med et godt netværk. Vi arbejder med en individuel tilgang til børnene. Gælder både børn med store og små talenter. Tilbuddene og indsatsen er indlagt i den daglige pædagogiske praksis, hvor vi tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle status/udviklingstrin, uanset hvor det befinder sig i de skitserede målgrupper. Vi forsøger at udnytte alle ressourcer i barn, familie, personale og eksterne samarbejdspartnere. Specialpædagogiske opgaver løses i samarbejde med PPR. Menighedsbørnehaven Side 29 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud - 2.2 Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Indsatsen intensiveres i forhold til den aktuelle problemstilling. Der udarbejdes handleplaner, som gennemføres i samarbejde med forældrene - evt. PPR. Der etableres individuelle strukturer og rammer, som løbende evalueres og justeres. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder - 3.1 Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning. - 3.2 Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 3.0 Sammenfattende vurdering: Der er beskrevet mål, intentioner og handling for hvert læreplansområde. Enhver udfordring, leg, eksperiment eller oplevelse imellem barn/barn eller barn/voksen (individuelt eller gruppevis) kan henføres til et punkt i de pædagogiske læreplaner. Bevidstheden omkring børns udvikling og omgivelsernes betydning for læring skaber en naturlig sammenhæng mellem børnehavens tilbud og de pædagogiske læreplaner. Der evalueres løbende: Dagligt på stuerne, jævnligt på p-møderne samt årsevalueringen. Læreplanerne er i sig selv en dokumentation for omfattende bevidsthed omkring børnenes læring. Der dokumenteres yderligere med synligt glade børn i trivsel og tilfredse forældre. Praksis synliggøres gennem de gode fortællinger, dialogen med forældrene, opslag, udstillinger, billeder o.lign. Pædagogiske læreplanområder: 3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3-årige og sprogscreening af to-sprogede. Alle nystartede 3-årige børn tilbydes sprogvurderingen. De fleste forældre takker ja til tilbuddet. Status er flest med normal sprogudvikling, enkelte med behov for ekstra opmærksomhed i institutionen og endnu færre med massivt behov for sprogundervisning. Børn over sprogvurderingsgrænsen med talevanskeligheder/sprogproblemer, følger vi tilsvarende op på. Der indberettes til PPR, som efterfølgende iværksætter sprogundervisning. 4) Kompetencer inden for krop og bevægelse Er meget bevidst om motorikkens betydning for indlæring. Understøtter/udvikler børnenes bevægelseskompetencer gennem hjælp til selvhjælp. Legepladsen er indrettet med muligheder for forskellige fysiske udfordringer. Skoven udfordrer bevægeapparatet på anden vis. Vi benytter faciliterne i Lemvig Idræts- og kulturcenter – svømmehallen og multisalen. Det sunde frokostmåltid, fremstillet i børnehavens køkken er videreført til stor tilfredshed i brugergruppen. Mere om Krop og bevægelse: Se læreplanen. Menighedsbørnehaven Side 30 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 5) Kompetencer inden for natur og naturfænomener Børnehavens skovhus danner rammen om den primære naturpædagogik. Grupperne tager i skoven i perioder af 14 dage. Herefter 3 x 14 hjemme i børnehaven. Mere om Natur og naturfænomener: Se læreplanen. Læreplanerne skal tilgodese alle børn - også børn med specielle talenter/specielle behov. Der arbejdes ud fra det enkelte barns behov for omsorg og udvikling. Vi tilstræber, at hver dag giver mulighed for tid og rum til fordybelse, oplevelser og udfordringer. 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se http://www.dcum.dk 4.0 Sammenfattende vurdering: Udsat indtil videre. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/uSfo, mellem børnehaven/uSfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Start: Forud for børnehavestart inviteres barn og forældre på besøg i børnehaven. Vi etablerer den første kontakt og får et vist kendskab til hinanden. Aftaler individuel start-procedure. Dagplejegrupperne i området har faste besøgsdage i børnehaven. Vuggestuen aflægger besøg efter behov og muligheder. Skolestart: Ved rullende skolestart på Christinelystskolen afholdes 2 årlige møder med indskolingen, hvor der orienteres om kommende skolebørn forud for klassedannelser. Individuelle skolebesøg inden skolestart - barn og børnehavepædagog besøger skolen - skolepædagogen besøger barnet i børnehaven. "Barneprofil"-skema anvendes som samtalepapir ved overgangen. Ovrgangen evalueres på orienterings/overleveringsmøder. Interne evalueringer på p-møder. Ved skolestart på andre skoler følges skolens opstartsprocedure så vidt det er muligt. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering: Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere. Vi lægger stor vægt på den daglige kontakt. Vi tilbyder forældresamtaler i forbindelse med Menighedsbørnehaven Side 31 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud tilbagemelding/opsamling på sprogvurderingen samt ved barnets 5 års fødselsdag. (Den skoleforberedende samtale). Herudover efter behov. Vi holder forældremøde i efteråret med internt eller eksternt pædagogisk oplæg samt valg til forældrebestyrelsen. Herudover afholdes forældre/børnarrangementer både i institutionen og i skoven. Der veksles mellem arbejdsdage og festarrangementer. HUSprojektet gav udvidet forældresamarbejde. Tante Andante sang med børn og forældre i institutionen ved interne arrangementer – og hele projektet afsluttedes i skoven med en fælles koncert for børn/ forældre og personale fra alle daginstitutioner i Lemvig Hjemmebesøg i forbindelse med børns fødselsdag. Forældrene er også velkommen til at deltage ved barnets fødselsdagsfest i børnehaven. Evalueringen sker ved forældrenes direkte respons samt gennem dialogen ved forældremøder/forældresamtaler og gennem arbejdet i forældrebestyrelsen. Efterfølgende vurderes og justeres ønsker og behov samt muligheder for evt. ændring af praksis. 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), http://www.at.dk/sw5451.asp -7.3 Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: Børnehaven er selvejende med en institutionsbestyrelse som øverste myndighed. Institutionsbestyrelsen er fælles med Menighedsvuggestuen. Børnehaven har egen forældrebestyrelse. Lederen er ansvarlig for den pædagogiske ledelse og den daglige drift. Souschefen indgår i ledelsesteam med lederen og er samtidig stuepædagog. Leder og souschef har relevant faglig uddannelse. Lederen deltager i Lemvig Kommunes Fagråd for dagtilbud. Er af Fagrådet valgt til Integrationsforum. Personalemødet med MED-status er beslutningsforum. Her foregår den pædagogiske dialog omkring årsplan, læreplaner, indsatsområder, m.m.. Her fremlægges og tages stilling til ad-hocudvalgs indstillinger. Vi er opmærksom på/bekymret for 0-6 års-pasningsproblematikken i Vestbyen. Vi vil gerne - sammen med Christinelystskolen - give det bedste pædagogiske tilbud i Vestbyen – fra fødsel til ungdomsuddannelse. 7.1 Efter og videreuddannelse: Der etableres kursusvirksomhed i forbindelse med indsatsområder. Aktuelle emner er Krop og bevægelse. Natur i børnehøjde. Efter personalets personlige ønsker og behov planlægges efter og videreuddannelse – såfremt det er muligt inden for de økonomiske rammer. Det tilstræbes at viderudvikle HUSprojektet. 7.2 Arbejdspladsvurdering APV'en er tilpasset det nye hus/den nye institution. Haft besøg af Arbejdstilsynet. Påbud om etablering af pusleplads i Skovhuset, sørge for ergonomisk rigtige arbejdsstillinger ved borde, i garderober og Menighedsbørnehaven Side 32 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud badeværelser samt skærpet opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø/de psykiske reaktioner i forbindelse med arbejdet med børn med specielle behov.(I særligt belastede tilfælde). 7.3 Sundhedsambassadør Nystartet sundhedsambassadør afventer ”uddannelse” på kommende hold. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Vi lægger vægt på høj faglig kvalitet i det pædagogiske arbejde. De tildelte ressourcer samt de overførte økonomiske ressourcer er anvendt til indretning af hus, etablering af legeplads samt en hjælpende hånd i dagligdagen, når de tildelte normeringsressourcer ikke slår til. "Special-børn" kræver mange ressourcer uden for specialpædagogernes fremmødetid i institutionen. Vi er praktikinstitution for CVU-VIA – pædagoguddannelsen og PAU - pædagogisk assistent uddannelse. Har haft ansat køkkenmedhjælper med løntilskud. Ordningen ønskes videreført. Vi deler pedel med Christinelystskolen. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Lemvig Menighedsbørnehave og drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen den 30.08.2010 Menighedsbørnehaven Side 33 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Thyborøn Børnecenter 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering: I vores hverdag er vi i vort arbejde fagligt bevidste. Vi planlægger børnenes individuelle dagligdag på stuemøder, hvor der er fokus på trivsel og udvikling. På stuemøderne bliver der skrevet handleplaner på fokusbørn. Vi holder personalemøder, hvor faglighed har høj prioritering. Vi sikrer kvalitet via bevidste faglige arbejdsmetoder. Fokusplaner gennemgås på personalemøder. Personalet udvikles via interne faglige diskussioner – intern faglig bibliotek – kurser og ansvar for egen faglig udvikling. På vores årlige medarbejderudviklingssamtaler bliver der talt om faglighed og faglig udvikling. Der bliver skrevet uddannelsesplan for hver enkel ansat. Kvalitets- og udviklingsværktøj: Vi sprogvurderer alle 3-årige ud fra Indenrigs- og Socialministeriets materiale. Vi arbejder med skemaer til beskrivelse af førskolebørn ud fra vejledningen fra PPR. Desuden anvender vi MPU- og Kuno Beller test. I vores førskolegruppe samarbejder vi med skolen om rullende skolestart. I dette arbejde udarbejdes der børneprofiler, som beskriver barnets stærke og svage sider. I dette arbejde anvendes desuden SPU (skoleparathedsundersøgelse fra Dansk psykologiske forlag). Giv eks. på anvendelse af modellen: Personalet arbejder med beskrivelse af hvert deres primærbarn – beskrivelser som anvendes i hverdagen og på stuemøder, hvor der deles faglig viden og aftales faglig tiltag omkring det enkelte barn. Ud fra personalets iagttagelser udarbejder stuerne handleplan/beskrivelse på fokusbørn. Er der behov for yderligere tiltag via PPR, benyttes MPU/Kuno Beller test. Børneprofilerne anvendes til at sammensætte de mest optimale hold til skolestart. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver - 2.1 Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Vores institution er stuedelt, og hver stue har i perioder børn fra de fem målgrupper i børne/unge-politikken (vi stuedeler ikke bevidst ud fra børnepolitikkens værdier). Vi arbejder med målgrupper ud fra hvert enkelt område. Thyborøn Børnecenter Side 34 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Vi arbejder med at anvende pædagogik ud fra, hvilke forudsætninger det enkelte barn har, og vi ser det som en pædagogisk udfordring at fremme og bibeholde flest mulige børn i trivselsområdet. Vi arbejder tværfagligt med Børneteam og Børne- & Familiecentret. - 2.2 Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Eksempel på en handleplan: BESKRIVELSE/HANDLEPLAN VEDR. FOKUSBARN Thyborøn Børnecenter (Max bekymring i 14 dage) Barnets navn: xxxx CPR.nr. Bekymring: • Er meget kontaktsøgende • Søger ned ad i legerelationer – vil helst lege med piger • Bruger babysprog Fokus forventes at være: Kortvarigt: Langvarigt: x Kommer og går: x Bekymringen er omkring: Barnets udvikling: x Barnets adfærd: Barnets netværk: En blanding/andet: Handleplan: Hvad gør stuen? Hvem gør hvad? Hvem har ansvaret? • Forsøger at finde jævnaldrende drenge at lege med • Stopper ham i kontakt til alle og enhver • Gør ham opmærksom på, når han snakker babysprog Alle voksne hjælper – men xxxx har den daglige kontakt (xxxx er primær) Drenge-relationer i xxxx’s primærgruppe Brug for praktisk/konkret/visuel handlinger Hvad er der talt med familien om, at de gør? Familien er opmærksom på babysprog og forsøger at stoppe det Hvem er ansvarlig for at tale med familien om, hvordan det går her og i hjemmet? xxxxxx Hvad gør huset? Hvad gør de øvrige kolleger? (hvad kan vi: AKT (adfærd/kontakt/trivsel - Marte Meo - natur forældresamarbejde - overgange - anden hjælp) AKT Der skal laves en KUNOBELLER (test) – xxxxx/xxxxx (den 26/3-10) Thyborøn Børnecenter Side 35 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Skal bekymringen i tvær-team nu eller evt. senere - hvem er "bærer" af sagen? Vi samarbejder med xxxx fra PPR, som har været koblet på xxxx, siden han gik i dagplejen Hvis bekymringen skal i tvær-team, bliver det en fælles sag Opfølgning på indsatsen - hvornår? (evt. dato for afslutning)? hvem har ansvaret? Når testen er afsluttet skal xxx kontakte xxx – derefter samtale med forældrene (evt. med xxx også) Ovenstående handleplan er udarbejdet af: Xxxxxx/xxxxxxx/xxxxxx Dato: 18/3-2010 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder - 3.1 Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning. - 3.2 Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 3.0 Sammenfattende vurdering: Vi arbejder med de 6 læreplansområder i emneuger (vores læreplaner er skabt ud fra de mange intelligenser). Vi har ansvarsfordelt emnerne på stuerne, som både har ansvar for afholdelse og evaluering. Evalueringen bliver gennemgået med hele personalegruppen. Alle er forpligtet til at gennemgå evalueringen til planlægning af næste emneuge. Vi oplever, at når vi har emneuger, bliver alle begejstret – både børn og voksne – det giver stor tilfredshed at fokusere på et bestemt område. - Der bliver mere overskud til af ”se” det enkelte barns både stærke og svage sider - Vi oplever, at børnene tager læringen til sig og taler om det hjemme. - Vi er bevidste om dokumentation og med inddragelse af forældre. 3.2 Vi arbejder dagligt med sproglige kompetencer. - Vi læser højt - Samling – børn skiftes til at ”være på” - Rim og remser - Sange - Vi bruger ”barnets bog” - Emneuger omkring sproglig udvikling - Øvelser og lege der styrker mundmotorikken - Sprogvurdering Pædagogiske læreplanområder: 1) Personlige kompetencer 2) Sociale kompetencer 3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3-årige og sprogscreening af to-sprogede. 4) Kompetencer inden for krop og bevægelse 5) Kompetencer inden for natur og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Thyborøn Børnecenter Side 36 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Vi har 2010 arbejdet med børns sproglige kompetencer, krop & bevægelse samt de kulturelle udtryksformer, som fortsætter i 2011. 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se http://www.dcum.dk 4.0 Sammenfattende vurdering: Vi har en børnemiljøvurdering, som blandt andet omhandler: æstetik – beskæftigelsesmaterialer – børns oplevelse af institutionen – børns selvstændighed – sociale kompetencer – demokrati – fysiske rammer – ergonomi – ernæring – hygiejne – indeklima – personalenormering – støj og akustik – sygelighed blandt børn – og en lille gruppe børns egen vurdering af deres børnehave. Børnemiljøvurderingen evalueres hvert andet år – næste gang i 2011 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/uSfo, mellem børnehaven/uSfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Pladsanvisningen kontakter børnecentret, og forældre får tildelt en plads i børnehaven. Ved børnehavestart er børnene kendt i børnehaven pga. dagplejens besøg, og de fleste børn ”ruller” ind i børnehaven uden problemer. Efter ca. 3 mdr. indkaldes forældre til opstartssamtale, hvor der evalueres på børnehavestart, og det videre forløb aftales. Vi samarbejder med skolen om rullende skolestart og bruger i den forbindelse børneprofiler. Desuden har vi skemalagt besøg og aftaler med skolen 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering: Vi orienterer på bestyrelsesmøderne om læreplanerne og emneuger. Forældre kan se dokumentationer rundt omkring i huset via billeder. Børnene får billeder i deres børnemapper efter emneuger. Forældrene bliver dagligt oplyst via opslagstavler omkring deres stuers aktiviteter. Vi har forældremøder hvert år samt fælles legepladsdag og forældrejulehygge én gang om året. Desuden har vi: 1) Sorgplan (udgangspunkt for samtaler/plan for forældre) 2) Handleplan vedr. skilsmisse (udgangspunkt for samtale/plan for forældre 3) Handleplan vedr. omsorgssvigt/overforbrug i familien Thyborøn Børnecenter Side 37 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), http://www.at.dk/sw5451.asp -7.3 Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: Vi arbejder i lederteam (leder og souschef) Vi bestræber os på at have 60 % pædagoger og 40 % medhjælpere (PGU’er og PAU’er) Vi arbejder målrettet med MED-udvalg og Sikkerhedsgrupper 7.1 Vi har deltaget aktivt i projekt ”Helt ude i skoven” og deltager desuden i andre relevante kurser ud fra behov og ønsker 7.2 APV med indsatsområder, som der følges op på hvert år 7.3 Sundhedsambassadør: Vi har en sundhedsambassadør, som arbejder med personalets sundhed på arbejdspladsen. Dette er forholdsvis nyt, men noget vi forventer, der bliver et godt tilbud i vores hverdag. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Vi forsøger i fællesskab mellem tillidsrepræsentanterne og ledelsen at bruge vore personaleressourcer så effektive som muligt. Vi satser på at ressourcefordele ud fra fælles aftaler omkring belastningsbehov og fornuftig personalesammensætning. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Thyborøn Børnecenter og drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen den 31. august 2010 Thyborøn Børnecenter Side 38 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Børnehuset Harboøre 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering: Børnehusets mål er, at skabe et godt sted at være for børn og personale. Et sted, hvor trivsel og tryghed er kerneordene i hverdagen, og hvor anerkendelse og værdsættelse er omdrejningspunktet i mødet med det enkelte barn og forældre. I bestræbelsen på at nå dette mål, må vi til stadighed udvikle vores faglighed, og evaluere og vurdere på, om vi stadig går i samme retning og bliver ”på sporet”. Dette foregår i en løbende proces, dagligt samt på personalemøder og pædagogiske dage. Børnehuset har en målsætning om, at kunne være i stand til at skabe en institution med et højt fagligt niveau, og med udfordringer for alle medarbejdere og med mulighed for løbende opkvalificering. Kvalitets- og udviklingsværktøj: Børnehuset har et skriftligt formuleret værdigrundlag, samt pædagogiske mål, som er beskrevet i vores virksomhedsplan og pædagogiske læreplaner. Der evalueres og justeres på personalemøder, forældrebestyrelsesmøder og i samarbejdet omkring overgange med skole og SFO ved børnenes skolestart. I henhold til lovgivningen tilbydes alle forældre at få sprogvurderet deres barn. Materialet til forældredelen medsendes velkomstbrev, som sendes til forældre ved barnets start i børnehave. Det samlede materiale er med som en del af den første forældresamtale, der tilbydes ca. 3 mdr. efter barnets start i børnehaven. Den pædagogiske praksis er på en naturlig måde omfattet af løbende evalueringsprocesser. Evaluering og refleksion er en stor del af den pædagogiske kultur. De daglige arbejdsprocesser i institutionen er kendetegnet ved tæt samarbejde, hvor evaluering og justeringer er en naturlig del af hverdagen. Personalet har mulighed for at opkvalificere sig på forskellige niveauer. Et af vores mål er, at Børnehuset skal kendes på at være en børnehave, hvor motorikken er i højsædet og en implementeret del af det pædagogiske arbejde. I den forbindelse, har vi valgt at opkvalificere personalet med motorikkurser. Vi er et TTT – miljø. Hvert år i efteråret, afholdes ”tegn til tale” kurser internt i huset for personale og forældre med børn i Lærkereden. Der anvendes MPU – tests, Kuno Beller Tests og sprogvurderingsmateriale o.a. i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejdet med enkelte børn, evt. i samarbejde med PPR. I forbindelse med revidering af vores læreplaner, er der udarbejdet et motorikscreeningsskema, som forventes godkendt i personalegruppen/forældrebestyrelsen. Målet er, at vi i det pædagogiske arbejde kan få fokus på det enkelte barns grundmotorik, og støtte på det niveau, som barnet har brug for. Børnehuset Harboøre Side 39 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Børnehusets mål er, at blive i stand til at arbejde systematisk med evalueringsprocesser, og det vil fortsat være en opgave for os fremover. Giv eks. på anvendelse af modellen: Eks: Vores mål med motorikscreeningsskema: En god motorik er det lille barns redskab til at erobre verden, og i den forbindelse er det vigtigt, at barnets forskellige sanser fungerer optimalt. Vi modtager det 3 – årige barn i børnehaven, og kender ikke barnets tidlige udviklingsmønster. Ved at få forældrene med til at fortælle os lidt om deres barns motoriske udvikling, om barnet har kravlet, om barnet kan lide berøring m.m., kan vi målrette vores arbejde og tilbud til det enkelte barns behov. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver - 2.1 Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Børnehuset arbejder med inklusion på alle niveauer, ud fra den anerkendende og værdsættende tankegang, med fokus på det enkelte barns trivsel, udviklingsmæssigt og socialt i familien. Børnehusets specialafdeling ”Lærkereden”, rummer på nuværende tidspunkt 4 børn fra Lemvig Kommune, alle børn med specialpædagogiske behov. Kerneordene i arbejdet med disse børn, er inklusion og integration i den almindelige børnegruppe. Denne integration sker altid ud fra det enkelte barn behov, og i det omfang det enkelte barn kan profitere af det. Det pædagogiske arbejde med børnene tilrettelægges i en handleplan, som efterfølgende evalueres og justeres. Integrationen af barnet er således en beskrevet del af handleplanen. Personalet har viden om opdelingen af børn og unge i de fem målgrupper, beskrevet i den sammenhængende børne- og unge politik. I Børnehusets målsætning er trivsel et af vores kerneord. Det er naturligvis et mål for os, at flest mulige børn lever et almindeligt og velfungerende liv. Vi har, i perioder, børn fra alle målgrupper, og arbejder ud fra tankegangen om forebyggelse og tidlig indsats. Her må faglighed og resourcer ”gå hånd i hånd”. Den faglige del hviler på en overbevisning om at være i stand til at se det enkelte barns/forældres resourcer og muligheder, det være sig dels fokusbørn, men også børn med særlige talenter. Vi fordeler børn til stuer/personaler ud fra hensyn til stuens resourcer p.t., faglig viden hos den enkelte stuepædagog samt hvem, der i børnehaven har de bedste forudsætninger for at tage hånd om barn/forældre, hvilke børn, som har positiv/negativ indflydelse på hinanden. Resourcedelen er fastlagt, og der ligger en stor opgave i, at få fordelt resourcerne mest hensigtsmæssigt i vores daglige pædagogiske arbejde. Børnehuset Harboøre Side 40 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Vi har mulighed for at søge specialpædagogisk bistand fra PPR til enkelte børn med særlige behov, ligesom vi har en forpligtelse til at varetage det enkelte barns tarv i de mere alvorlige sociale problematikker, der kan være i en familie, eks. med underretning. - 2.2 Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: I Børnehuset identificeres et barns behov og vanskeligheder ofte ved en bekymring omkring adfærd, trivsel og udvikling på stuen i samvær med børn og voksne. Der drøftes en mulig og foreløbig strategi for det videre forløb. Dette sker på baggrund af observationer, sprogvurdering, samtaler med forældre. Det aftales hvem af personalet, der kontakter forældrene og aftaler en tid til et møde. Vi deler vores bekymringer med forældrene, og de kan ofte bidrage med forklaringer og iagttagelser derhjemmefra. Det videre forløb aftales med forældrene. Det kan være en indstilling til PPR, en opfordring til at kontakte egen læge, eller pædagogiske tiltag i Børnehaven og opfølgning i form af hyppige samtaler med forældrene. Når PPR kommer ind i billedet, sker det ofte gennem den pædagogiske konsulent, som er behjælpelig med løsningsforslag til det videre forløb, til en faglig sparring og vejledning af personalet eller samtaler med forældre. Der kan være tale om ”åben rådgivning” eller en henvisning til PPR for en yderligere udredning. Der kan ligeledes være tale om et tilbud om ændringer i strukturen i dagligdagen, tilbud om sprogstimulering, tilbud om at benytte Marte Meo, med henblik på, at få skabt et øget fokus på det der virker i barnets dagligdag, samt analysere, hvilke resourcer der er i personalegruppen, så en uhensigtsmæssig adfærd ændres. Som noget nyt i Børnehuset, har vi udarbejdet handleplansskema til fokusbørn. Det er tanken, at handleplanen medtages som en naturlig del af en forældresamtale. Handleplanen indeholder dataoplysninger, beskrivelse af fokus, tidsperspektiv, dato og beskrivelse af første bekymring, pædagogiske tiltag i børnehaven, forældretiltag, øvrige tiltag, aftaler, opfølgning og evt. afslutning på det ekstra fokus. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder - 3.1 Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning. - 3.2 Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 3.0 Sammenfattende vurdering: Børnehuset har beskrevet alle seks læreplansområder. Det er vores mål, at indarbejde og evaluere alle områderne, dels i det daglige arbejde og dels i temaer 6 gange om året i 14 dage ad gangen. Dokumentation foregår via nyhedsbreve, opslag, billedmateriale og andet materiale. Børnehuset Harboøre Side 41 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 3.2 sproglige kompetencer: - - - Barnet introduceres for symboler, tegn, tal og ordbilleder og det skrivende sprog, så de udvikler en nysgerrighed for det skrivende sprog. Dette sker gennem rim, remser, sange, billeder, tal og bogstaver, samt ved at understøtte begreber/billeder med skriftsproget. Barnet støttes i dialogen. Dette sker gennem spontane og planlagte aktiviteter, hvor vi arbejder i små og store grupper. Højtlæsning, teater, drama og sang. Benytte materialerne i sprogskab. Give barnet mulighed for at løse konflikter selv, ved at læse bøger, der omhandler konflikter. Støtte og opfordre barnet til at fortælle Dialog med forældrene Lade børnene være med til at sætte ord på fælles oplevelser, gennem daglig samtale, læse bøger, ture på bibliotek, spille spil. Pædagogiske læreplanområder: 4) Kompetencer inden for krop og bevægelse: Børnehuset arbejder på at styrke og have fokus på barnets motoriske udvikling i det daglige pædagogiske arbejde med børnene. Den verden, som børn skal erobre, skal indbyde til det og der skal være voksne, som går med. Dette foregår indendørs, på legepladsen og på ture ud af huset. De voksne er inspiratorer og kommer med ideer til motoriske udfoldelser, for derved at sikre, at alle børn synes det er sjovt at bruge sin krop. Overordnede mål er: At sikre sig at følgende sanser fungerer hos barnet: Labyrint-, taktilog kinæstesisansen At barnet opnår en god kropsbevidsthed og en god grund/grov motorik (trille, krybe, kravle, gå/løbe og hoppe). At barnet tilegner sig finmotoriske færdigheder. Derudover arbejder vi med temaet i 14 dages periode. 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se http://www.dcum.dk 4.0 Sammenfattende vurdering: Børnehuset har børnemiljøvurdering, hvor materialet fra BUPL er benyttet. Flg. områder er beskrevet: æstetik, beskæftigelsesmaterialer, de fysiske rammer, ergonomi, ernæring, hygiejne, indeklima, særlige indsatsområder, legepladsen, støj og akustik, sygelighed blandt børnene, hvordan oplever børnene institutionen. Revideres hvert andet år. Børnehuset Harboøre Side 42 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/uSfo, mellem børnehaven/uSfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Børnehuset prioriterer højt, at skabe helhed i hvert enkelt barns liv. Vi har arbejdet med at skabe gode overgange fra dagplejen til børnehaven og igen fra børnehaven og til skole/SFO. Vi evaluerer og forbedrer løbende. Pr. 1. januar 2010 centraliseredes dagplejen. Visitering af børnene foregår nu centralt gennem den centrale pladsanvisning. Overleveringen fra dagplejeren til børnehaven sker gennem besøg i børnehaven flere gange inden barnets start. Forældre modtager et velkomstbrev og inviteres på besøg til en snak og rundvisning, og det videre forløb aftales. Barnet medbringer sin ”barnets bog” ved starten. Barnet tildeles en primærvoksen, som har en forpligtelse til at have særlig opmærksomhed på barnet samt sørge for at informere forældre om barnets trivsel i Børnehuset. Harboøre Skole har startet nyt projekt ”tid til børn” og rullende skolestart i august 2010. Børnehuset har været med i planlægningsprocessen, og i samarbejde med skolen udarbejdet plan over hvornår/hvordan de enkelte børn starter i skole. Der er besøg af barnets kontaktlærer/pædagog i Børnehuset, og besøgsdage på skolen i barnets klasse. Endvidere arrangeres naturdage forår og efterår for kommende skolebørn. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering: Børnehuset prioriterer en god daglig kontakt til forældre. Vi anerkender, at forældre afleverer ”det bedste de har” i vores varetægt, i ofte mange timer hver dag, samt at forældre har krav på at deres barn bliver ”set”. Forældre tilbydes faste samtaler i løbet af børnehavetiden. En opstartssamtale efter ca. 3 måneder efter start, en førskolesamtale, samt løbende samtaler efter behov. Forældresamarbejdet med fokusbørnenes forældre foregår mere intensivt, hvor samtalerne afholdes med kortere intervaller. 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), http://www.at.dk/sw5451.asp -7.3 Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: Børnehuset Harboøre Side 43 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Børnehusets ledelse består af leder/souschef, som varetager ledelsesopgaver i institutionen i ledelsesteam. 7.1 Ledelsen udarbejder mål for efteruddannelse for det kommende år. I 2009/10 har vi valgt at fokusere på at arbejde videre med anerkendelse/værdsættelse og indhente yderligere viden på dette område. Endvidere har vi en målsætning om at få øget fokus på motorikken i hverdagen. Der tildeles resourcer til uddannelse på dette område i det kommende år. 7.2 Arbejdspladsvurderingen er udarbejdet i 2008. Næste APV udarbejdes i sidste kvartal i 2010. 7.3 Institutionen har en sundhedsambassadør, som deltager i temadage. Der sættes fokus på trivsel, kost, motion, omsorg og hygiejne, samt at de voksne er gode rollemodeller for børnene. Sundhedsambasadøren er inspirator, igangsætter, formidler, vejleder, en der spotter, hvor der er behov for nye tiltag. Idekatalog er udarbejdet. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Børnehuset har ansat pædagoger og pædagogmedhjælpere i det omfang, som budgettet tillader. Der tilstræbes en fordeling med 60 % pædagoger og 40 % pædagogmedhjælpere. Børnehuset har en ledelsesmæssig holdning om, ikke at besætte pædagogstillinger med under 30 timer ugentligt, med begrundelse i den mest optimale udnyttelse af timetal i forhold til arbejdsopgaverne. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Børnehuset Harboøre og drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen den xx.xx.2010 Børnehuset Harboøre Side 44 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Fristedet 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering: Vi afholder personalemøder af 4 timers varighed en gang om måneden. Efter 2,5 times møde deles personalet op i SFO- og børnehavepersonale, hvor der er tid til at planlægge hver for sig. Vi planlægger og evaluerer vores pædagogiske virke efter behov. Vi har stuemøde en gang i ugen. Udover det har vi møder efter behov. Vi arbejder med selvstyrende teams. Vi afholder årligt MUS samtaler. Omkring læreplansområderne arbejder vi med læreplansområderne dagligt. Overordnet er det fra kommunens side besluttet at alle institutionerne skal arbejde med læreplansområdet krop og bevægelse i 2010. Vi har i foråret haft et projekt med cirkus, hvor omdrejningspunktet var krop og bevægelse. Handleplanerne bliver forevist til den årlige forældresamtale, hvor forældrene bliver inddraget. Vi er færdig med at udarbejde handleplaner for alle børn vedrørende sprog og vil i gang med handleplaner omkring krop og bevægelse. Vi har i institutionen børn, som har ekstra behov for sprogstimulering. Vi bestræber os på at afvikle små sproggrupper, hvor børnene bliver præsenteret for forskellige ting, såsom mundmotorisk træning, ordforråd og mere. Vi arbejder også med sproggrupper for tosprogede børn i 5 timer om ugen. De børn får bl.a. udvidet deres ordforråd og deres sprogforståelse. Kvalitets- og udviklingsværktøj: Vi er i efteråret 2009 begyndt at bruge programteorien til udarbejdelse af temaforløb og evaluering. Vi evaluere, vurdere og justerer i det daglige og på personale/stuemøder. I forhold til temaforløbene i læreplaner evaluerer vi efter et skema, som findes i vores læreplansmappe. Vi udfylder handleplan en gang årligt og efter behov. Giv eks. på anvendelse af modellen: I forbindelse med vores temaforløb ang. Krop og bevægelse foregik hele planlægningen ud fra programteorien. Undervejs blev teorien også brugt. Og til at evaluere projektet benyttede vi også teorien. Alt dette er nedskrevet og står i en mappe med læreplansprojekter. Vi evaluere en gang årligt vores læreplaner på et personalemøde. Fristedet Side 45 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver - 2.1 Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0Sammenfattende vurdering: Vi har i Fristedet valgt at dele børnene i to overordnede børnegrupper. Den ene gruppe er med børnene, som har alderen til at komme i skole til sommeren 2011, de bliver kaldt for Brumbasserne. Den anden er så med alle de andre, de bliver kaldt for Mariehønsene. Gruppen med Mariehønsene bliver yderligere delt i to små grupper til samling, aktiviteter og spisning. Vi har pt. 10 fokusbørn, hvoraf de 5 har dominerende fokus på det udviklingsmæssige. De 4 har dominerende på det netværksmæssige og en enkelt har dominerende på det adfærdsmæssige. Størstedelen af vores børn trives, der er dog nogle børn, som i perioder har brug for ekstra øget opmærksomhed. Det være sig børn, som har det svært ved at finde deres plads i gruppen. Men det kan også være sig børn, hvor det ikke fungerer godt på hjemmefronten. Vi aftaler på vores personalemøder og stuemøder, hvordan vi skal gribe den konkrete situation an. Vi bruger tværteam til at søge råd i forhold til nogle af vores børn. Det være sig både anonymt og i konkrete sager. Vi har også børn, hvor vi har inddraget PPR. Vi har til august 2010 tilknyttet 3 støttepædagoger. Her foregår det fremadrettede arbejde i samarbejde med forældre, konsulenten, støttepædagogen og Fristedets personale. Der bliver fulgt op og evalueret på tingene og der fastsættes nye mål. - 2.2 Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Et fokusbarn, hvor der er fokus på både det adfærds- og netværksmæssige. Drengen startede i børnehaven som treårig. Har store adfærdsmæssige problemer, som derved også indvirker på det sociale samspil med de andre børn. Kommer fra en familie, hvor der er fokus på det netværksmæssige. Drengen er et langvarigt fokusbarn. Vi har i Fristedet arbejdet på at hjælpe og guide drengen til at kunne indgå i de sociale relationer. Han har arbejdet i små grupper for at give mere ro og overskuelighed. Der arbejdes tæt med forældrene som vil modtage hjælp på hjemmefronten. Vi har drøftet problematikkerne på vores stuemøder og personalemøder, og har besluttet at vi til august vil lave en indstilling til PPR. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder - 3.1 Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning. Fristedet Side 46 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud - 3.2 Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 3.0 Sammenfattende vurdering: Vi har i Fristedet udarbejdet en pædagogisk læreplan, hvori vi beskriver hvert af de 6 pædagogiske temaer. Deri har vi beskrevet, hvad barnet skal have mulighed for at udvikle/lære i børnehaven. Endvidere beskriver vi, hvordan vi i børnehaven er med til at skabe muligheden for udvikling i forhold til de pædagogiske temaer. Vi berører hvert område hver eneste dag i den pædagogiske praksis. Vi er ude i naturen, vi læser, snakker med børnene, vi leger rollelege, vi udfolder os kunstnerisk, vi har et socialt samspil med børnene og børnene vokser og får mere selvværd. Vi meddeler forældrene, hvad vi har lavet i løbet af dagen mundtligt, på skrift, via tavlen, produkter, billeder og meget andet. Nogle af tingene bliver også sat i børnenes egne mapper, så de også senere kan se det, som vi har lavet. Vi evaluerer og følger op. Dette sker enten på vores p-møder eller andre planlagte møder. Pædagogiske læreplanområder: 1) Personlige kompetencer Børnene skal tilbydes mulighed for at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. Det sociale og kulturelle liv i børnehaven skal give plads til, at børnene kan udfolde sig som stærke, sociale og alsidige personer. Børnehavens hverdag skal give mulighed for, at børnene oplever sig selv, som værdifulde deltager i et socialt og kulturelt fællesskab. 2) Sociale kompetencer Børnene anerkendes og respekteres, som de personer de er, og de skal opleve følelsen af at høre til. Børnene skal opleve tryghed og tillid i deres relation til både børn og voksne i børnehaven, der er kendetegnet ved rummelighed og ved at der tages afstand fra mobning, drillerier samt synlig og usynlig udskilning. Børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med de andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser. 3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3-årige og sprogscreening af to-sprogede. I Fristedet mener vi sproget er et kommunikationsmiddel, et socialt og kulturelt medium og et redskab til tanken. Sprogudviklingen er de vigtige og – for mennesket – unikke proces, hvor barnet i samspil med sine omgivelser udvikler et sprog. Der er for barnet flere forhold, som gør sig gældende i forhold til sprogudviklingen. Det bevirker tilegnelsesprocessen ofte karakteristisk indeholder følgende tre trin: imitation – systemet opdages og der overgeneraliseres – tilpasning. Derfor har vi i Fristedet udarbejdet en handleplan- en individuel handleplan vedr. sprog. Hvor vi hvert år udarbejder en plan på hvert barn. Vi tager udgangspunkt i Tras skemaet, hvor der er forskellige fokuspunkter for tidlig registrering af sprogudvikling. Vi bruger Tras skemaet til at udfylde status på, hvor barnet er lige nu. Derefter følger næste års målsætning i forhold til målsætning i forhold til sprogudvikling. I den samlede sproghandleplan beskrives der ydermere også hvad det øvrige netværk, det faglige netværk, hvordan forældrene inddrages og hvordan tværteam bliver inddraget. Den individuelle sproghandleplan skal være grundlag for en samtale med forældrene, hvor der bl.a. bliver berørt emnet sprogudvikling. Vi laver en sprogscreening af alle 3,4 årige. Vi har pt. 1 tosproget barn, som der skal laves sprogscreening af. 4) Kompetencer inden for krop og bevægelse Fristedet Side 47 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelse i både det fri og tilrettelagte fysiske udfordringer. De skal have betingelser, som styrker deres fysiske sundhed herunder forhold som ernæring, hygiejne og et aktivt liv i børnehaven. Børnene skal have mulighed for at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser. De skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. Vi svømmer en gang om ugen. Vi låner skolens gymnastiksal hver uge og har en kuperet legeplads, som børnene udfolder sig på dagligt 5) Kompetencer inden for natur og naturfænomener I børnehaven skal børnene have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og miljø. De skal kunne erfare med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi, og som rum for både aktiviteter og stille aktiviteter. Børnene skal have mulighed for mange forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener, samt at opleve naturen som rum for at udforske verden. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier I børnehaven skal børnene møde voksne, der aktivt formidler kultur, og som støtter dem i kulturelle udtryksformer. Børnene skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT, som kan bruges i forbindelse med oplevelser og med skabende udtryksformer. De skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstilling. 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se http://www.dcum.dk 4.0 Sammenfattende vurdering: Vi har lavet BMV (BUPL). Vi har kortlagt og beskrevet. Vi har lavet en handleplan. Desuden har vi i foråret 2009 lavet DCUM's børnemiljø, hvor både børnehavebørn og SFO børn har fået et skema med hjem, hvor børnene selv svarede på spørgsmål om deres børneliv i Fristedet. Resultat blev drøftet i forældrerådet skolebestyrelsen og hængt op på opslagstavlen. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/uSfo, mellem børnehaven/uSfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Der er i 2009 startet et spinkelt samarbejde med dagplejen. De kommer hver andet år til julehygge i dagplejen og hvert andet år er vi til høstfest hos dem. De børn som skulle starte i Fristedet august 2010 har været på besøg med deres dagplejer. Vi arbejder på at mødes med dagplejen en gang om måneden – måske Fristedet Side 48 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud kan børnehaven besøge dem i Bækmarksbro engang imellem og derved kan et godt samarbejde komme i gang. Når der starter et nyt barn i børnehaven sendes der et brev til barnet og dets forældre, hvori de bliver tilbudt, at de kan komme og besøge børnehaven. Nogle børn besøger børnehaven flere gange inden de starter. Ved overgangen fra børnehave til skole er der et optimalt samarbejde. De tiltag, der tilbydes børnene ændres og tilpasses løbende. Børnene er 3 hele dage på skolen i juni måned og følger de klasser de skal gå i. Vi besøger skolen for at se teater og lign. Vi bruger gymnastiksalen, skolekøkkenet med mere. Skolen bruger børnehavens lokaler. Mange børn kender skolen/lærer/børn i forvejen, da vi dagligt har vores færden der og omvendt. Afdelingslederen på skolen og lederen i børnehaven har dagligt kontakt , hvor der også drøftes fælles børn. Overgangen fra børnehave til SFO er glidende. Børnehavebørnene kender de store børn og får lov til at komme på besøg hos hinanden. Børnehaven bruger SFO lokalerne om formiddagen. Børnene er samlet i ferierne. Børnehavebørn fra andre steder, som skal starte i SFO´en får et brev med tilbud om at komme på besøg. Desuden bliver de inviteret sammen med de nye børn til et besøg i SFO´en i forbindelse med de 3 dage de er i skole. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering: Vi har et tæt forældresamarbejde. Har opstartssamtaler efter 3 måneder og derefter 1 gang om året. Når barnet når skolealderen holdes der en førskolesamtale. Vi lægger meget vægt på at være i dialog med forældrene om deres barn i børnehaven. Vi holder forældremøde i september, hvor der er valg til forældreråd, og det er også på de møder, der udbringes nye ideer og tiltag i den pædagogiske virke. Vi holder julestue, vi holder forældrekaffe i forbindelse med kirkegang til jul. Endvidere har vi afholdt bedsteforældredag, arbejdsfredag, Dragefest og Tante Andante fest. Vi oplever god opbakning til både arrangementer og når der er brug for hjælp. Vi skriver dagligt på opslagstavlen og vi har garderobesnak med forældrene. Forældrerådet bliver orienteret om bl.a. læreplaner og diverse tiltag og regler. Vi lytter aktivt til alle de tilbagemeldinger, som vi får i dagligdagen, forældresamtaler og forældremøder. Dem reflekterer vi over og til tider implementeres de. 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), http://www.at.dk/sw5451.asp -7.3 Institutionens sundhedsambassadør Fristedet Side 49 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 7.0 Sammenfattende vurdering: Vi er et lederteam bestående af 1 leder og 1 souschef . Derudover 2 pædagoger 1 medhjælper 1 ernæringsassistent - 1 pedel. Desuden har vi 3 pædagoger i SFO'en. Vi er med i helt ude i skoven kurser og uddannelse, så alle pædagoger/medhjælper har været med i forløbet. Ellers kommer personalet på de kurser og uddannelser de ønsker eller der er behov for. Vi har lavet en APV foråret 2008 og der er lavet en handleplan omkring støj. Leder Marianne Kjer er Fristedets sundhedsambassadør 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Da 3 af de ansatte også arbejder på skolen, har vi pædagoger og kun 1 medhjælper. Vi afsætter ekstra ressourcer til forskellige indsatser f. eks sprogbørn og fokusbørn Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Mette B. Hansen og Marianne Kjer den 26. august 2010 Fristedet Side 50 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Tangsø Børnehus 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering: I Tangsø Børnehus har vi generelt fokus på kvalitet og udvikling i hverdagen. Vi holder personalemøder 1 gang i måneden, og vi planlægger vores pædagogiske virke efter behov og det der sker omkring os og det der optager børnene i øjeblikket. Udover det, har vi stuemøder, når behovet opstår, der planlægges og snakkes barn/børn, både samspil og udvikling. Vi arbejder med forskellige temaer, som omhandler de 6 læreplansområder. Kvalitets- og udviklingsværktøj: Vi sætter mål for det pædagogiske arbejde. Vi afholder medarbejdersamtaler. Laver børnemiljøvurdering. Kommer på relevante kurser. Vi evaluerer, justerer i det daglige og på personalemøder. Giv eks. på anvendelse af modellen: I forbindelse med vores læreplanstemaforløb, udarbejder vi i fællesskab en evaluering, som vi kan bruge til at lave et endnu bedre projekt næste gang. I evalueringen står der bl.a. skrevet hvad der gik godt og hvad der gik knap så godt. Det bruges til videreudvikling af vores fremtidige arbejde. Endvidere evaluerer vi læreplaner 1 gang årligt på et personalemøde. Som dokumentation, har vi billeder, skreven tekst hver dag til forældre, månedskalender, og de 6 læreplaner ophængt i garderoben. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver - 2.1 Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Pt. har vi 14 førskolebørn og 23 børnehavebørn. Førskolebørnene har deres egen base, hvor der hen over året inden skolestart vil være aktiviteter, der er rettet mod læring og forberedelse til skolegang. Vi ser meget på hvad alder og udviklingstrin det enkelte barn er på, så vi kan tage individuelle hensyn og tiltag. Samtidig finder vi det også vigtigt, at få det enkelte barn til at forstå, at det skal lære at indgå i en social sammenhæng med andre, det vil sige vente, tage hensyn, aflæse og deltage aktivt. - 2.2 Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Tangsø Børnehus Side 51 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Ved sprogvurderingen gøres det klart, at et barn har nogle vanskeligheder ved udtale. Vi snakker om det i personalegruppen, en pædagog tager samtale med forældrene, efter de også har lavet deres del af sprogvurderingen. Der fortælles om vores observation. Gennem samtalen bliver der aftalt, hvad vi gør og hvad forældrene kan bidrage med. Samtidig bliver et nyt møde aftalt, for der at se om barnet har rykket sig. Har barnet så knækket koden, fortsætter vi med det vi har aftalt, og der sker ikke yderligere. Har vi ikke kunnet hjælpe, må der findes andre veje i fællesskab. Så er det en talepædagog der skal ind over. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder - 3.1 Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning. - 3.2 Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 3.0 Sammenfattende vurdering: Pædagogiske læreplanområder: 1) Personlige kompetencer: Vi giver børnene mulighed for at blive set, holdt af og værdsat som en del af et fællesskab, der gør verden spændende og sjov. De skal lære at håndtere modstand, frustrationer, konkurrence og kærlighed. En alsidig personlighedsudvikling kræver ansvarlige voksne, der lytter og går i børnehøjde for at forstå og følge børns måder at se og være i verden på. 2) Sociale kompetencer: Bl.a. Ved at give børn mulighed for leg, en spændende verden og løse opgaver sammen med andre, udvikles deres sociale kompetencer. Det er vigtigt at støtte børn i at danne venskaber og indgå i grupper, hvor de oplever omsorg og respekt og lærer at modtage og give. 3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3-årige og sprogscreening af to-sprogede.: Sproget er et redskab til at forstå sig selv og andre. Behersker man sproget, kan man udtrykke sine meninger, følelser og behov, og derigennem handle. Hos os skal børn lære at indgå i en samtale med andre børn og voksne, hvor der både lyttes og tales, stiller spørgsmål og svares og planlægger handlinger i fællesskab. Børn skal have mulighed for at prøve forskellige udtryksformer som for eksempel, rim og remser, digte og udvikle deres ordforråd. 4) Kompetencer inden for krop og bevægelse: Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De er tilstede i verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de oplever glæden ved at bruge kroppen i den frie leg og mere tilrettelagte fysiske udfordringer. Kroppen er ikke bare et fysisk redskab, men en måde at sanse og kommunikere med verden på. I kroppen lagres erfaringer, følelser og viden. Og derfor skal børn støttes i at udforske, nyde Tangsø Børnehus Side 52 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud og forstå det fysiske miljø, naturen og kulturen. De skal have stimuleret alle sanser gennem brug af forskellige materialer og redskaber. 5) Kompetencer inden for natur og naturfænomener: Naturen er grundlaget for vores liv, og naturoplevelser i barndommen sætter sig spor langt ind i det voksne liv. Oplevelser i naturen udvikler børn følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Derfor skal børn have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen på forskellige årstider og de skal udvikle respekt for natur og miljø. Mødet med haletudser og svampe, luften, vandet og jorden giver også viden om naturfænomener og teknik. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier: Kultur er en måde at forstå sig selv og verden på. I kunsten og de kulturelle udtryksformer møder vi fortolkninger af vores egen eksistens. Jo flere kulturelle udtryk børn møder, jo bredere bliver deres syn på verden, andre mennesker og på sig selv. Derfor skal børn hos os, have mulighed for at bryde de daglige rutiner og tage på udflugt til lokalområdets kulturtilbud, De skal møde voksne der selv er aktive kulturbrugere, og som støtter dem i at eksperimentere og lege med hele spektret at kunstneriske udtryksformer. De skal have adgang og medindflydelse på valg af materiale, redskaber og projekter, Når man styrker børns interesse for kunst og kultur og for at skabe og udfolde sig kreativt, giver man dem et kig ind i en verden, der er mangfoldig. Derfor giver man dem en fornemmelse af, at deres eget liv er fyldt med muligheder. Vi har dyr i børnehaven fra forår og hen til sensommeren. Det er forskellige fugle, kaniner, geder og marsvin. Børnene lærer noget om livets cyklus, ved at deltage i arbejdet omkring dyrene. De opdager liv og død. Der skal fodres og muges ud. Der skal snakkes og kæles med. 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se http://www.dcum.dk 4.0 Sammenfattende vurdering: Vi har opdelt BMV’en i 2 dele. Førskolebørnene fik et skema med hjem, med enkle spørgsmål, som de og deres forældre skulle udfylde sammen. Personalet lavede en del. Det var en god øvelse for alle parter. Sammenfattet var der ikke det store. En ting som slog igennem, var børnenes oplevelse af medbestemmelse, de synes ikke, det var meget de havde indflydelse på i hverdagen. Det var en øjenåbner for de voksne, for vi mente der var medindflydelse. Det er så det, vi må arbejde på, at der reelt er medindflydelse, når vi siger der er det. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/uSfo, mellem børnehaven/uSfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Tangsø Børnehus Side 53 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Dagplejen bruger vores hus og legeplads hver mandag formiddag, hvor der også er en gruppe dagplejere der kommer ind i huset. Derforuden holder vi julestue i december, for alle dagplejere i området. Ved september inviterer dagplejeren hele huset til høstfest hos en af dem. Vi snakker ofte sammen, der er ikke en formel overgang, ang. flytning fra dagpleje til børnehave. Ved overgang til skole, er der aftalt 3 dage om foråret, hvor førskolegruppen skal på besøg i skolen og i SFO. Vi anvender Barnets Bog. Det er blevet mere bevidst det sidste år. Samtidig har 4 af de voksne i institutionen været på kursus i ” Fri for Mobberi”. Der får hvert barn bl.a. en Bamse, og vi har valgt at bamsen bor i en kuffert hos os, og kommer med hjem på ferier, hvor den så returnerer med oplevelser. Den følger barnet, mens det er i børnehaven. Fra aug. 2010 er vi blevet medlem af ”Grønne Spirer” Friluftsrådet. De har tilbud om kurser og mange aktiviteter og inspiration til de 6 læreplaner. Der er mulighed for at få tilkendt Grønt Flag, hvis institutionen senere skulle lave en grøn handleplan og opfylde kriterierne. Året igennem svømmer vi hver mandag, bruger Spejlsalen i Tangsø Centret i vinterhalvåret. Et personale har derforuden deltaget i et uge kursus, Børn og natur. Ved børnehavestart er der blevet sendt velkomstbrev og hefte ud til det enkelte barn, med papirer af andre oplysninger. Ved det første besøg kan der så samtales omkring informationerne der var i brevet. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering: Bestyrelsen er langt hen af vejen med til at evaluere vores daglige virke, da de bliver orienteret om læreplaner, interne modulregler og budget. De vil også have indflydelse på nye tiltag. Vi lytter aktivt til alle tilbagemeldinger, som vi får i hverdagen, til bestyrelsesmøder og forældremøder. I det sidste år, har institutionen lavet en ”sol-politik” og en ”sorg-kriseplan”, som har været til debat i bestyrelsen. Bestyrelsen har ligeledes deltaget i Dialogmøderne. Forældre tilbydes en samtale om året, og flere hvis behovet skulle vise sig. Den daglige kontakt med forældrene vægtes højt, da det er det bedste de har, der bliver afleveret til institutionen, så de har krav på, at deres barn bliver set. 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), http://www.at.dk/sw5451.asp -7.3 Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: Ledelsen består af leder og souchef, som varetager alle ledelsesopgaver. I dette år, har alle modtaget tilbud om forskellige kurser, som flere har benyttet sig af. Bl.a. HUS, Fri for Mobberi, Røde kinder og høj puls, Så skal der leges. Senere i 2010, skal der være et fælles DGI kursus for nogle institutioner i Lemvig. Arbejdspladsvurdering er udarbejdet, og bliver løbende taget op som et punkt på dagsordenen til personalemøder. Tangsø Børnehus Side 54 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Institutionens sundhedsambassadør har løbende deltaget i temadage, der sættes fokus på kost, motion, omsorg og hygiejne, samt voksne som rollemodeller. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Tangsø Børnehus har ansat pædagoger og pædagogmedhjælpere i det antal, som budgettet tillader. Der tilstræbes en fordeling med 60% pædagoger og 40% pædagogmedhjælpere. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Tangsø Børnehusog drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen den xx.xx.2010 Tangsø Børnehus Side 55 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Bøvling Børnehus 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering: Den opstartsfase vi beskrev sidste år, har nu kørt et år. Det betyder at vi fortsat har delt huset op i 3 grupper. Den mindste gruppe består af børn i alderen 0 – ca. 2½ år, så en gruppe med børn i alderen ca. 2½ - 4 år, og sidste gruppe børn i alderen 4 – 6 år. Vi har helt sikkert oplevet, at denne opdeling var godt for børnene. Vi flytter børnene, når de har opnået de kompetencer vi har opsat i de 3 gruppers læreplan. Kvalitets- og udviklingsværktøj: Programteorien/tegn på læring. Giv eks. på anvendelse af modellen: I forbindelse med temaet Læse – leg udarbejder pædagogerne i fællesskab en evaluering, som kan bruges til at lave et endnu bedre projekt næste gang. I evalueringen står der beskrevet, hvor mange børn der deltog i aktiviteten, hvor aktiviteten foregik og hvordan afviklingen forløb. Næste gang den samme aktivitet finder sted evalueres der på de samme ting en gang til og efterfølgende er det muligt at evaluere på hvad der har effekt på afviklingen af aktiviteten. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver - 2.1 Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering Vi har 2 fokusbørn, som begge har støttepædagog på. Vi er heldige, at det er samme person, der har timerne på begge børn. Det giver en ro i huset, at det ikke er to forskellige der kommer her. Når det er den samme støttepædagog, der er her, giver det også et bedre samarbejde for vores personale, da støttepædagogen mere bliver en del af os. Vi bruger PPR ud i de situationer, hvor vi oplever, at vi skal have hjælp udefra. Vi oplever kun et godt samarbejde med PPR, og den støttepædagog som kommer hos os. - 2.2 Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Bøvling Børnehus Side 56 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Vi har handleplan for et barn med sociale vanskeligheder og et med sprogproblemer. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder - 3.1 Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning. - 3.2 Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 3.0 Sammenfattende vurdering: I hver af de 3 grupper bruges læringsmål i de daglige opgaver. Men det er fortsat en proces vi er OBS på, da det sagtens kan blive integreret i vores daglige praksis. Pædagogiske læreplanområder: 1) Personlige kompetencer 2) Sociale kompetencer 3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3-årige og sprogscreening af to-sprogede. 4) Kompetencer inden for krop og bevægelse 5) Kompetencer inden for natur og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Der arbejdes med alle læreplansområder i institutionen. Vi startede først med at arbejde rigtigt med læreplansområderne i maj måned 09. Inden vi starter en aktivitet laver pædagogerne ”Tegn på læring” for aktiviteten. Hvis det er en aktivitet der gentager sig, anvendes evalueringen fra første gang til at undersøge, hvorvidt sammensætningen i børnegruppen og forskelle i forløbet af aktiviteten har en effekt på resultatet af evalueringen. Det er sådanne forskelle som pædagogerne syntes er interessante at arbejde videre med. 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se http://www.dcum.dk 4.0 Sammenfattende vurdering: Vi har lige påbegyndt opgaven, og kan derfor ikke beskrive den endnu. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/uSfo, mellem børnehaven/uSfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Bøvling Børnehus Side 57 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Når et barn skal starte i Børnehuset kontaktes hjemmet inden start, og de tilbydes et opstartsmøde, hvor de ser huset, og personalet har her mulighed for at få vigtige oplysninger omkring barnet. Internt i huset arbejdes der målrettet efter en klargøring/tilpasning til den næste gruppe. Børnene fra vuggestuen (Springfrøerne & Humlebierne) deltager i aktiviteter hos mellemgruppen (Brumbasserne) i månederne optil overflytning. Børnene der står overfor en overflytning fra mellemgruppen (Brumbasserne) til den ældste gruppe (Skarnbasserne) bliver løbende i månederne optil integreret så meget som muligt. Overgangen fra Børnehuset til skole/sfo, er aftalt på følgende måde. De børn der aldersmæssig skal begynde deres skolegang i august samme år, samles i en aktivitetsgruppe i januar samme år. I den forbindelse er gruppen hos sfo’en med vores personale, en formiddag og en eftermiddag om ugen. Endvidere er der et orienteringsmøde mellem skolen – sfo og Børnehuset sidst på foråret. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering: Vi har 3 forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer, som altid er med til at tage de overordnede beslutninger for huset. Vores forældresamarbejde er godt. Vi har en nedskrevet plan, hvornår forældrene tilbydes forældresamtaler i forhold til børnenes alder. Der ud over kan de jo altid bede om en samtale, hvis de har behov for det, lige som vi indkalder til et ekstra møde, hvis vi vurderer det er nødvendtigt. 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), http://www.at.dk/sw5451.asp -7.3 Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: Der er 1 leder for hele huset. 1 afdelingsleder i henholdsvis vuggestuen og børnehaven. Bestyrelsen består af to personer, som er udvalgt af henholdsvis Valgmenigheden og Fri- og Idrætsefterskolen. De sidder i bestyrelsen på ubestemt tid. Så er der 3 bestyrelsesmedlemmer som på skift bliver valgt blandt forældrene på vores generalforsamling. Videreuddannelse bliver pt. valgt ud fra de ansattes ønsker, og ud fra økonomien i huset. Personalets ønsker for videreuddannelse fremkommer igennem medarbejderudviklingssamtaler. APV blev lavet i Maj 2009, og skal så laves igen senest Maj 2012. Ledelsens opgave er at skabe et hus, hvor alle trives. Vi har ansat en køkkenassistent til den daglige kost, som bliver tilberedt ud fra vores kostpolitik. Bøvling Børnehus Side 58 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Vi følger fortsat kommunens normering, så timerne er fordelt ud på de enkelte stuer i forhold til de børn der er der. Vi har en støttepædagog i huset 25 timer pr. uge, lige fordelt på 2 børn. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Bøvling Børnehus og drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen Bestyrelsen den 30.08.2010 Bøvling Børnehus Side 59 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Udebørnehaven 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0Sammenfattende vurdering: Udebørnehavens mål er at møde alle børn med en anerkendende tilgang. At tage udgangspunkt i barnet og møde barnet der hvor det er. At medarbejderne trives, at arbejdsmiljøet er i orden og at medarbejderne opkvalificeres gennem kurser og temadage. At skabe en hverdag præget af opmærksomme, nærværende og trygge voksne. At medvirke i et samarbejde med skolen, hvor det overordnede mål er at skabe gode vækstbetingelser for en fælles børnekultur. At vi arbejder bevidst med læreplaner og sikrer et højt fagligt niveau. At vi evaluerer løbende og ændrer handling, hvis målet ikke er nået. Kvalitets- og udviklingsværktøj: Udebørnehaven Vandpytten har endnu ikke et konkret kvalitetsværktøj, men vi evaluerer løbende, hvad det var vi ville, opnåede vi det, hvad kan vi gøre bedre og hvad er godt at tage med videre. Giv eks. på anvendelse af modellen: Skriv her.. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver - 2.1 Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Vores børnegruppe ligger stort set indenfor gruppen ”børn i trivsel”. Vi arbejder inkluderende og anerkendende. Vi har stor opmærksomhed på det enkelte barn og ved tegn på bekymring, tager vi hurtigt kontakt til forældrene og evt. PPR (åben rådgivning). Ved tidligt i forløbet at samarbejde med forældre og hinanden om indsatsen i forhold til barnet, minimeres udfordringen og barnet kommer alt efter belastningsgraden på kortere/længere sigt i en positiv trivsel/udvikling igen. - 2.2 Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Udebørnehaven Side 60 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Et barn drøftes på p-møde da personalet er undrende overfor hans adfærd og reaktioner. –Forældrene inviteres til en samtale, hvor bekymringerne om barnet præsenteres og forældrene inddrages i proces og løsningsforslag.- Udebørnehaven tilkalder pædagogisk konsulent fra PPR til faglig sparring med kontaktpædagogen og dernæst en snak med forældrene. – Udebørnehaven udarbejder en handleplan med fokus på de områder som inst. kan tilbyde i den konkrete sag, eks. ekstra omsorg, støtte og handlemuligheder når det ”brænder” på og gennem hele forløbet et meget tæt forældresamarbejde, så vi har hele netværket med. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder - 3.1 Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning. - 3.2 Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 3.0 Sammenfattende vurdering: Vi har udarbejdet læreplaner for de 6 pædagogiske læreplansområder, som alle er lagt ud på vores hjemmeside. Der skrives hver uge fredagsbrev til forældrene, hvor de bla. kan følge vores hverdag med forskellige aktiviteter og oplevelser og se billeder. Vi har lavet barnets bog og laver udstillinger af vores fund. Vi evaluerer og laver opfølgning løbende på – P–møder, pæd.dage og forældremøder. 3.2 Vi har løbende gennem året haft, i varierende grad, fokus på sprog og den sproglige udvikling, da vi i vores gruppe på 13 børn i første halvår havde 3 sprogbørn. Vi gør fast brug af TRAS – sprogmaterialet i udarbejdelse af det enkelte barns statusrapport til forældresamtaler og som arbejdsredskab i det daglige arbejde med de enkelte børns fokusområder. Vi har læst og sunget, laver miniteater og er med til musik med skolens mindstegruppe hver anden uge. Vi har netop indrettet et rum med forskellige sprogaktiviteter/værksteder, hvor der kan arbejdes med bogstaver, billeder, spil, rytme og kreativt. Vi færdes meget ude, da vi mener og oplever, at de mange sanseindtryk/oplevelser der hele tiden møder os ude fordrer mange samtaler, som har været en god, naturlig tilgang til at arbejde med sproget. Vi har fået konsulentbistand både fra PPR og Helle B. Svendsen- seminarielektor med speciale i læsning, som er kommet med ideer og tiltag i forhold til vores sprogbørn og sproglig opmærksomhed generelt og fra temadagen om sprog, samt andet fagligt materiale. Pædagogiske læreplanområder: 1)Personlige kompetencer/alsidig personlighedsudvikling. Vi vægter i forhold til vores børnegruppe, at vi alle har noget vi er gode til og det tager vi udgangspunkt i hos det enkelte barn og der er brug for at alle tager del i hverdagens forskellige gøremål og aktiviteter. Børnene lærer at løse de problemer, de møder i deres dagligdag, både mht. konflikter, ting der ikke fungerer/er i stykker, ved at vi lytter og afprøver og justerer deres tiltag/ideer. Ved vores frugt samling, at der er plads til, at den enkelte kan komme til orde og fortælle om oplevelser/ideer/forslag til aktiviteter. Vi vægter, at børnene bliver selvhjulpne ved at opmuntre og give tid til at klare tingene selv. Almen dannelse. 2) Sociale kompetencer. Det enkelte barn respekteres og anerkendes som den person det er og være en vigtig del af børnegruppen. At der skabes relationer på tværs af køn og alder gennem selvvalgte/tilrettelagte aktiviteter. Vi laver teater/rollespil med temaer Udebørnehaven Side 61 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud om gode venner, drilleri, accept af andres forskelligheder. Gennem forskellige dagligdags gøremål er det godt/nødvendigt at samarbejde for at få tingene til at fungere og vi når et fælles mål. (eks. borddækning, klar til tur, hjælpe andre med det jeg er god til) Vi bruger ”slåskultur” for at synliggøre egne følelser og handlinger, set i forhold til, hvordan vi behandler og omgås hinanden med respekt og ligeværd. 3)Sproglige kompetencer. Vi har i det daglige meget fokus på, at der er tid og rum til at det enkelte barn har ”taletid” ved bla. vores samlinger, i legesituationer og gennem dagens aktiviteter. Vi læser, rimer, synger, laver/ser teater, hører og spiller musik og er netop i gang med at indrette 3 rum med forskellige indgangsvinkler til sproglig opmærksomhed. 4) Kompetencer inden for krop og bevægelse I Udebørnehaven vægter vi meget at komme ud og bruge vores krop for at styrke motorikken, vi har store træer til at klatre i, ujævn og bakket terræn af forskelligt underlag, som græs, jord, sand og fliser, som bruges sommer og vinter til alle tænkelige aktiviteter som cykling, løb, gang, kælkning, æggebakke løb, vandbaner, sæbekassebil løb osv. Reb baner og rebstiger og 2 hjulede cykler til alle børnene. Vi har skolens gymnastiksal og dertilhørende redskaber til rådighed flere gange ugtl. Hvilket giver rig mulighed for at styrke og udvikle sig motorisk og sprogligt. Vi har maddag, hvor vi får en større indsigt i og forståelse for, hvor maden kommer fra og hvad den består af, samt hvilken betydning det har for vores krop. 5) Kompetencer inden for natur og naturfænomener Vores legeplads og ”hullet i hegnet” gør, at vi frit kan bevæge os ud på skolens område. Dette meget store fælles areal gør, at vi har rig mulighed for at undersøge, fordybe og udforske mange af naturens forunderlige verdener og muligheder. Der leges med jord, ild, vand og sand. Vi har vores egen køkkenhave, hvor vi følger processen med frø, spirer, høst og tilberedning. Vi plukker æbler og får lavet æblemost. Vi har dyrehold hvor børnene indgår i den daglige pasning og omsorg, følger livets gang, unger fødes og nogle dør. Tager ud med bussen 2 gange ugtl ofte i naturen ser dyr, finder dyrespor og andet, som vi tager med hjem og artsbestemmer. Vi har årskort til Kystcenteret og Jyllandsakvariet og nøgle til Naturbasen Fruerhøj. 6)Kulturelle udtryksformer og værdier Vi lægger vægt på at skabe traditioner. Vi fejrer fastelavn, påske, sommerfest, jul og børnenes fødselsdage. Vi mener, at det er vigtigt at skabe traditioner og føre dem videre til børnene, som en del af deres kulturarv. Igennem traditioner kan børnene holde styr på/få hjælp til at forstå årets gang. Vi besøger indimellem biblioteket/bogbussen og tager på virksomhedsbesøg og ser teater. Vi besøger børnene og personalet hjemme. Vi har valgt at bruge ”slåskultur” for at synliggøre, hvordan vi behandler og lærer at omgås hinanden med respekt og ligeværdighed. Fornemmelse for egen og andres personlige integritet. Udebørnehaven Side 62 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se http://www.dcum.dk 4.0 Sammenfattende vurdering: Vi har arbejdet ud fra BUPLs materiale og er i gang med kortlægningen og forventer at afslutte den sidste halvår 2010. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/uSfo, mellem børnehaven/uSfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Når et barn bliver tilbudt en børnehaveplads, sender vi et velkomstbrev til barnet og forældrene, hvor vi opfordrer dem til at komme på besøg inden start og hilse på de voksne og deres nye børnehavevenner og for at vise dem rundt og fortælle om vores dagligdag og pæd. Praksis. Vi har et tæt samarbejde med skolen, hvor vi er til morgensang 3 gange i ugen og vores fysiske beliggenhed gør, at vi har fælles arealer, hvilket gør at der hurtigt skabes sociale relationer på tværs af aldersgrupperne og størstedelen af børnene er kendte for de nye skolebørn. I børnehaven lægger vi bla. vægt på brugen af uderummet, som et læringsrum med de muligheder og begrænsninger der er, så det bliver et naturligt integreret begreb for dem, når de starter i skolen. Vi har netop etableret et fælles ”værksted” for Mindstegruppen (førskolebørn) og Lillegruppen (0 -2kl) i SFOens lokaler med forskellige aktiviteter og materiale, der bruges i små værksteder med, bogstaver, spil, rytme, kreativt. Her er de 2 grupper sammen ca 1 gang ugtl og sig selv 1 dag ugtl. Vi har sammen med skolen udarbejdet en årsplan med fællestemaer og tilrettelægger projekter på baggrund af dette. Vi vil hermed forsøge at skabe en så optimal indskoling og integration blandt nye og gamle elever og personale. Der er et meget tæt samarbejde mellem daginst. og skole og forældre i overleveringen af børn, hvilket sikrer den ”røde tråd” ikke brister i overgangen og der holdes fokus på evt. indsatsområder og en fortsat positiv udvikling. Vores tætte samarbejde gør, at vi hurtig kan finjustere og tilpasse fokus efter den enkeltes behov. Vi har i år fået en skoleassistent der er i lillegruppen om formiddagen og i SFOen om eftermiddagen og hun er bindeleddet mellem skole og SFO, hvilket sikrer en daglig overlevering, hvor der er behov og vi kan tilpasse og støtte op om det enkelte barn. Udefriskolens SFO-børn er en integreret del af Udebørnehaven, hvor de i dagligdagen kommer i frikvartererne og efter skole. Vi vægter meget læring, omsorg og ansvar for hinanden på tværs af aldersgrupperne. Der er endnu kun mundtlige formaliserede aftaler for overgangen mellem inst. og skole, da vi har meget fokus på dette område og evaluerer/justerer løbende. Vi forventer at skriftliggøre forløbet, når vi har afsluttet dette skoleårs indskolingsforløb omkring 1 marts 2011. Udebørnehaven Side 63 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering: Forældresamarbejdet vægtes højt. Det første besøg er vigtigt, her skal fundamentet for det videre samarbejde lægges. Vi lægger vægt på i dagligdagen at være i dialog med forældrene om deres barns hverdag hos os, for gennem den tætte forældrekontakt at fortælle og involvere dem i deres børns hverdag og hvad det bringer med sig af glæder og bekymringer. Vi har samtaler med forældre til nye børn efter ca. 3 mdr og samtaler med forældre til førskolebørn ca ½ år før skolestart. Derudover er det altid mulighed for samtaler efter behov. Vi har 2 årlige forældremøder, hvor det ene er med et aktuelt pæd. Emne og det andet tager vi udgangpunkt i vores hverdag og fortæller om tanker ideer og nye tiltag og får gennem debat/dialog nye ideer og arbejdsmateriale. Derudover har vi flere arrangementer af mere social karakter, f.eks. Påskefest og Høstmarked som vi laver sammen med skolen. I børnehaven har vi julehygge, forældrekaffe, bedsteforældredag, arbejdsdag og vi har på vores hjemmeside hver uge fredagsbrev med ugens oplevelser, ude og hjemme for børnehave og SFO krydret med billeder. 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), http://www.at.dk/sw5451.asp -7.3 Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: Udefriskolen/udebørnehavens ledelsesteam, består af 1 skoleleder og 1 afd. Leder til ledelse af børnehaven, 2 pædagoger og periodisk en flexjobber, der varetager praktiske opgaver på skolen og i børnehaven. Den administrative ledelse er under skolens sekretær. Der holdes årligt MUS samtaler med fokus på personlige og faglige mål Afd. Lederen har afsluttet første modul af lederkursus. Vi tilstræber i 2010 at pædagogerne deltager i relevante kurser efter behov. Skolelederen er påbegyndt en 3. årig diplomuddannelse i ledelse. Her i første halvår er der lavet en APV på det Psykiske arbejdsmiljø i bhv og skole. Næste del forventes afsluttet foråret 2011. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Vi er stadig i vores spæde vorden og har derfor ikke nogle specifikke indsatsområder, men har skiftende fokusområder, vi justere og tilpasser løbende for at skabe optimale vilkår for børn og voksnes trivsel og udvikling i vores institution. Udebørnehaven Side 64 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Udebørnehaven Vandpytten og drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen den xx.xx.2009 Udebørnehaven Side 65 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Degneparken 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering: Vi arbejder bevidst med en anerkendende og inkluderende tilgang til børn og forældre. Vi vægter udelivet, på legepladsen og i nærmiljøet højt og ser det som en kvalitet i forhold til inklusion og rummelighed. I år har vi forbindelse med udarbejdelse af en ny velkomstfolder, revideret vores værdigrundlag for at synliggøre vores prioritering af udelivet. Bestyrelsen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at få et billede af børn og forældres oplevelse af udelivet. Der var overvejende tilfredshed med vores udeliv, og mange gode forslag til, hvordan vi kunne gøre det endnu bedre. Vi har gjort brug af mange af forslagene og fået opkvalificeret udelivet. Vi har været med i BUPL´s forskningsprojekt ”Mere tid – Bedre tid”. Det projekt har øget kvaliteten af vores tid til andet arbejde. Vi evaluerer, vurderer og justerer vores pædagogiske praksis på fællespersonalemøder, stuemøder og i dagligdagen. Der justeres i forhold til antal børn, aldersfordeling og det enkelte barns ressourcer. Kvalitets- og udviklingsværktøj: Vi er kommet lidt længere i vores forståelse og anvendelse af ”Programteori-Tegn På Læring” værktøjet. Giv eks. på anvendelse af modellen: Vi har anvendt værktøjet i forbindelse med tiltag indenfor Sprog. Efter inspiration fra fællespædagogisk dag i oktober 09. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver - 2.1 Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Vi ser på det enkelte barn og dets familie og forsøger at støtte, vejlede og skabe brugbare rammer ud fra de ressourcer vi har til rådighed i institutionen. I de tilfælde, hvor det ikke er tilstrækkeligt søger vi ressourcer i form af råd, vejledning og evt. specialpædagogiske timer. Den overvejende del af vores børn trives og er i en god udvikling. Vi har stadig, som jeg nævnte i sidste års rapport, børn, der har behov for en fastere struktur og afgrænsede rammer, for at kunne fungere i børnehavegruppen, men antallet er ikke stigende. I perioden er antallet af fokusbørn faldet fra 5 til 1. 1 barn er flyttet,2 er startet i børnehaveklasse 2 er blevet specialpædagogiske børn. 1 ny er kommet til. Degneparken Side 66 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Vi har 3 børn der er tildelt specialpædagogiske timer. - 2.2 Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder - 3.1 Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning. - 3.2 Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 3.0 Sammenfattende vurdering: Vores fysiske rammer, og strukturen, som vi tilpasser det givne antal børn, aldersspredningen og børnenes ressourcer, giver gode muligheder for udvikling indenfor de 6 læreplansområder. Børnene lærer gennem planlagte aktiviteter, hvor vi sætter dagsordenen. De lærer gennem fri leg hvor de selv sætter dagsordenen og vi skaber rammerne og bidrager til udvikling af deres leg og læring. Vi dokumenterer, igennem temaer, i bladet ”Sidste Stik”, udstillinger af børnenes produkter og billedserier, ophængte og på vores nyanskaffede fotoskærme, af de processer børnene har været igennem. Vi planlægger, evaluerer og følger op på stue- og personalemøder. Vi arbejder med sprog ud fra vores læreplanspunkt SPROG og oplever Marte Meo metoden, hvor man sætter ord på egne og barnets handlinger, som et rigtig godt redskab også i forhold til den sproglige udvikling. I perioden har vi bla. i vuggestuen arbejdet med månedens rim, hvor alle sanser har været i brug for at lære rimet. I børnehaven er der arbejdet med sanglegen ”Nu sidder Mads på en stol” en sangleg som inddrager de fleste af læreplanspunkterne og specielt sprog. Legen har i en periode været gennemgående i hele børnehaven. Vi har planlagt, dokumenteret og evalueret ud fra ”Tegn på læring” modellen. I vores blad ”Sidste Stik” har der været indlæg om sprogstimulering og indlæg, som synliggør hvordan legepladsen gir mulighed for at indlære sprog med alle sanser. Pædagogiske læreplanområder: 3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3-årige og sprogscreening af to-sprogede. Mål: Børnene skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter. Børnene skal udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer. Børnene skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder tal. I førskolealderen skal børnene præsenteres for brug af computer. Degneparken Side 67 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Hvordan gør vi: Vi er nærværende, lyttende og giver barnet øjenkontakt i dialogen. Vi er opmærksomme på barnets verbale udtryk og forsøger at forstå barnets hensigter. Vi sætter ord på, der hvor barnet endnu ikke har ordforrådet til det. Vi er opmærksomme på både barnets ekspressive og impressive sprogforståelse. Børnene bliver præsenteret for et bredt spekter af måder at bruge sproget på: rim, remser, vrøvleord, sang, fortælling oplæsning, teater, lege, spil o.s.v. Vi ”skriver” sammen med børnene og laver tydelige opslag, hvor børnene har mulighed for at genkende bogstaverne. Bruger tal relevant i hverdagen. De ældste børn kan på computeren spille forskellige læringsspil. I perioden er alle børn mellem 2,9 og 3,4 blevet tilbudt sprogvurdering, godt halvdelen har taget imod, af dem er der 1 der har haft behov for ekstra indsats her i institutionen og 2 hvor vi har indstillet til talepædagog. 4) Kompetencer inden for krop og bevægelse Vi havde Krop og Bevægelse som indsatsområde i 2007 og fik mange gode ting i gang. I den kommende periode vil vi fortsætte indsatsen ud fra det oplæg arbejdsgruppen er kommet med. Vi vil bruge Cirkus som et overordnet tema og arbejde med Krop og Bevægelse ud fra det. 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se http://www.dcum.dk 4.0 Sammenfattende vurdering: Vi arbejdede med BMV´en i 2008 og 2009. Vi er hele tiden bevidst om at justere på rummene, deres funktion og den struktur vi tilbyder børnene. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/uSfo, mellem børnehaven/uSfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Fra hjem til vuggestue: Når barnet har fået en plads i vuggestuen, inviteres forældre og barn til et besøg, hvor de vises rundt og får beskrevet vores pædagogik og hverdag. Der bliver aftalt en indkøringsperiode, som kan strække sig fra en dag, til en uge, hvor barnet gradvis vænnes til en dag hos os. Fra vuggestue til børnehave: Når barnet nærmer sig børnehavealderen vurderer vi, hvilken basisgruppe vi tilbyder barnet. Valget træffes ud fra: 1 barnets behov, 2 gruppens sammensætning, 3 forældrenes ønske. Barnet vil allerede være bekendt med børnehaven, da vi har fælles morgenmad, fælles legeplads og bruger rummene fælles. Derefter aftales besøg, hvor den voksne fra vuggestuen sammen med barnet og evt. 1 eller 2 andre børn, som også er ved at være børnehavebørn, er med i nogle af børnehavens aktiviteter. Forældrene inviteres til samtale med basispædagogen i lighed med når barnet starter i vuggestuen. Degneparken Side 68 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Børn fra dagplejen: Når vi får børn fra dagplejen, vil de også have et vist kendskab til børnehaven, da dagplejen har deres ugentlige legestuedag hos os, og mange har ældre søskende, der går her. Forældrene inviteres til besøg og samtale med basispædagogen og der aftales individuel indkøring af barnet. Fra børnehave til skole og sfo: Vi har et fast førskoleforløb, som strækker sig fra uge 8 til uge 25, hvor børnene samles en gang om ugen om nogle fastlagte, beskrevne aktiviteter. I begyndelsen af maj starter samarbejdet med skole og sfo efter en fastlagt beskrevet plan. Overgangene evalueres og justeres mundtligt efter behov, på p. møder og for førskoleforløbets vedkommende i forbindelse med planlægningen sammen med skole og sfo I forbindelse med ”Tingstedet” gav alle parter udtryk for stor tilfredshed med procedurerne ved de forskellige overgange. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering: Generelt kan vi sige, at vi har et godt, åbent og positivt forældresamarbejde. Vi lægger vægt på, i dagligdagen, at være i dialog med forældrene om deres barns hverdag hos os. Vores nye fotoskærme og BørneIntra, har øget forældrenes mulighed for at følge med i hvad der sker i Degneparken. De fleste forældre er aktive, engagerede og bakker op om institutionen både i hverdag og når der er fest. Vi har en aktiv forældrebestyrelse, som bakker op, og påtager sig mange forskellige opgaver til gavn for institutionen. Forældrene har mulighed for at være involveret i evalueringsprocesserne: I den daglige dialog, igennem børnehavebladet, ved forældremøderne og igennem bestyrelsen. Eks. på forældreinvolvering: I forbindelse med udarbejdelse af vores kostpolitik var der på et forældremøde en debat blandt forældrene om de overordnede linier for kostpolitikken. En fra forældrebestyrelsen var med til den endelige udformning. 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), http://www.at.dk/sw5451.asp -7.3 Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: Vi er et ledelsesteam, som arbejder tæt sammen om hele institutionens pædagogiske profil. Souschefen fungerer derudover som afdelingsleder for vuggestueafdelingen. Der er uddelegeret forskellige opgaver og kompetencer til Degneparken Side 69 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud det øvrige personale. Efter- og videreuddannelse, har i de sidste år hovedsaligt bestået i deltagelse i HUS uddannelser. Vi har en meget erfaren og veluddannet personalegruppe, men søger stadig videreudvikling og inspiration ved relevante kursus og temadage. APVen blev endelig afrundet i december, efter vi havde arbejdet med nogle temaer, udvalgt ud fra den ajourførte APV fra maj 09. MUS samtaler er gennemført i maj, juni. Vores sikkerhedsrepræsentant er også vores sundhedsambassadør. Sundhedsambassadøren er god til at komme tilbage fra møder/temadage og inspirere os andre. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Gode beskæftigelsesmaterialer, materialer til udelivet og til udbygning og vedligeholdelse af legepladsen har stadig højeste prioritet. I år har vi brugt en del på anskaffelser i forbindelse med indføring af frokostordning også til børnehavebørnene. Der er ansat en Kostfaglig eneansvarlig, en flexjobber og en i løntilskud, til at lave maden. Børnene får alle måltider her, bortset fra formiddagsfrugt, som de har med hjemmefra. Kombinationen af et gammelt fladt tag og en hård vinter har givet ekstra udgifter til vedligeholdelse. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Marianne Poulsen Degneparkens Daginstitution og drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen den 31/8 2010 Degneparken Side 70 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Gudum Børnehus 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering: Gudum Børnehus er en USFO. Vi har valgt at gøre institutionen funktionsopdelt. Dvs. om formiddagen fungerer huset som en traditionel børnehave og fra kl. 12, hvor skolebørnene ankommer, opdeles huset i ”aktivitets - rum” med ”rokerende” personale. Personalet har et 14 dages skema, hvor de forskellige rum bliver tildelt + udearealet. Vi får dermed et fælles personale ansvar for, at kvalitet og aktivitet hænger sammen. Ligeledes sikrer det udfordring og udvikling, at personalet på skift arbejder sammen og ”udfordrer” hinanden i/på individuelle ønsker. Til p- møde er der plads til evaluering og ønsker om kurser og lign kan ytres. Vi har fra ledelsessiden ønsket at inddrage personalet videst muligt i den daglige pædagogiske ledelse for at give ”ejerskab” til hele personalet. Dog med lederen som ansvarshavende. Vi har i høj grad, vægtet uddannelse i det forgangne år, til udvikling af personalets faglighed. Én pædagog er færdig med hele diplom udd. Tre pædagoger har gennemført moduler af diplom uddannelsen. En medhjælper har været på uge kursus i Akt. Vi deltager således aktivt i ”Helt Ude i Skoven” projektet. 2010. Vi arbejder pt. med at implementere de enkelte kompetencer personalet har tilegnet sig via H.U.S. ”Stormødet” d. 16/9 forventes at give os yderlig afklaring. Vi har forholdsvis få børn i børnehaven pt. Dette ser vi som en mulighed for at give det enklte barn mere opmærksomhed i forhold til "små svagheder"! Vi er f. eks gennem vores H.U.S. uddannelser nu i stand til at bruge vores nye redskaber og viden profylaktisk. Vores forældresamarbejde er blevet mere proaktivt. Vi har erfaret at forældrene, fokus, oplever dette positivt og går trygge ind i samarbejdet. H.U.S. har givet os ny faglig viden, men har også forstærket vores faglige "stolthed" og fundament! Kvalitets- og udviklingsværktøj: Vi er i opstartsfasen med Programteorien/Tegn på læring. Giv eks. på anvendelse af modellen: Vi har stadig ikke søsat ovenstående…. Gudum Børnehus Side 71 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver - 2.1 Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Generel for børnehavegruppen, må vi konkludere at stort set alle trives. ”Helt ude i skoven” projektet, har forrykket vores syn på fokusbørn. Dvs. vi har altid haft fokusbørn med længere eller kortere brug for ekstra hjælp og ydet en særlig indsats for disse børn. Dog har de forskellige kurser og diplom uddannelser givet større og bredere faglighed blandt personalet og dermed flere pædagogiske redskaber i dette arbejde. Som ledelse finder vi det vigtigt, at vi, som personale, har samme fundament at arbejde ud fra. Forskellige personlige erfaringer og faglig indgangsvinkel – samles til ét fælles pædagogisk forum at tage afsæt fra, i det pædagogiske arbejde. Især den anerkende tilgang til børn og forældre, skaber øget rummelighed i inst. Ligeledes er det vigtigt for os, at forældreinddragelse sker løbende. Så samarbejdet bliver en kontinuerlig proces, hvor alle involverede er godt informeret. - 2.2 Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: I 2008 havde vi et barn, som kunne placeres i alle tre beskrivelser: Udviklings- adfærds- og netværksmæssig fokus. Dog med adfærdsmæssig som dominerende fokus. I første omgang brugte vi tid på at kortlægge barnets ressourcer. I forbindelse med kortlægningen er det kontaktpædagogen, der har det overordnede overblik. Hele personalet bliver altid inddraget i observationer m.m. Forældrene er naturligvis med i hele forløbet og vil løbende få informationer. Vi valgte at bruge video (Marte Meo) da vi i dette tilfælde mente det gav os det tydeligste beskrivelse af sprog og adfærd. Barnet er nu overdraget til tale/høre pædagog. Dette gør, at vi har et kontinuerligt samarbejde, forældre, tale/høre pæd. og personale. 2010. Vi kan se at vores øget indsats og vores skærpede opmærksomhed, giver udbytte. Førnævnte barn tilegner sig nu kompetencer indenfor de 3 fokus områder og er i en fortsat udvikling. Lillebror er startet i børnehaven i 2010. Vi er nu bedre i stand til at tage hånd om ham og hans familie. Gudum Børnehus Side 72 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder - 3.1 Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning. - 3.2 Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 3.0 Sammenfattende vurdering: 3.1 Det er vigtigt for os, at de pædagogiske læreplaner er en integreret del af vores hverdag… Det vil sige, at vi lever op til de mål vi selv har beskrevet. 3.2 Vores mål if. sproglige kompetencer, såvel det impressive som det ekspressive sprog, er at: Børnene lærer at udtrykke sig, samt får en god kommunikation med andre. Aktiviteter og metoder: - snakke med børnene individuelt og lytte interesseret til deres fortællinger. - Skabe tidspunkter hvor børnene henholdsvis skal ”stå frem” selv og fortælle eller kunne lytte til andre. - Samling med sang. Rim og remser, små leg, vente på - og tage tur, farver og former. - Højtlæsning og snak om billedbøger med små grupper børn. Gøre opmærksom på læseretning og nuancering ved oplæsning (følge med fingeren) - Fortælling og bordteater ved f.eks. Spisning. - Understøtte børnenes fjollede sange, rim og remser. De voksne fjoller og leger med sproget. - Spille forskellige spil med henblik på såvel sprog som kommunikation og samvær. - Førskolegruppe. - Snakke med børnene når de tegner. - Skrive processer. (eget og andres navne m.v.) 2008/09. Vi startede i 2008 med at tilbyde sprogscreening af de 3 årige ved opstart i børnehaven. De fleste forældre tog imod tilbudet. Et enkelt barn er videre i systemet. 2008 og 2009 har via H.U.S. gjort vi har fået et mere nuanceret syn på Anerkendende pædagogik. Især vores egne roller i relationerne med børn, forældre og kollegaer. Et begreb der nok altid har eksisteret i den pædagogiske verden på en eller anden måde, men som vi nu kan diskutere ud fra en fælles platform. 2010. Vi har i år modtaget en del børn med sprogvanskeligheder, og skal igen i år opstarte vores sproggruppe. Også her kan vi se den øgede fokus og skærpede indsats virker. 1 januar 2010 skal alle daginstitutioner i Lemvig indføre madordning. Vi er i opstarts fasen med dette og ser frem til at få det hele på plads. 2010. Vores madordning fungerer nu. Vi modtager mad fra en ekstern leverandør, Bækmarksbro plejehjem. Vi har fravalgt eftermiddagsmåltidet til fordel for kørsel. Dvs. vi har en temmelig stor udgiftspost på vores budget, som hedder kørsel af mad. For at minimere denne udgift, har vi forhandlet prisen 3 kr. ned pr. barn. Gudum Børnehus Side 73 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Vi har i 2009 fået en sundhedsambassadør i vores institution, som uddannes i sundhed, krop, motion og psyke. 2010. Vores sundhedsambassadør er nu uddannet. Hun lever fuldt ud op til sin titel, er proaktiv og ”et punkt” på alle p møder. Pædagogiske læreplanområder: 2) Sociale kompetencer 3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3-årige og sprogscreening af tosprogede. 4) Kompetencer inden for krop og bevægelse 2) Social kompetence: Skabe relationer til børn og voksne. Etablere fællesskab med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre. Sociale relationer: - Kan finde ud af at lege og omgå hinanden. - Kan tage initiativ. - At børnene er ligeværdige, kan give og modtage. - Hjælpe hinanden, trøste, støtte og vise omsorg. - Åbne for fællesskabet – knytte venskaber. Aktiviteter og metoder: - Inddrage børnene i sociale situationer. - Understøtte børnenes sociale initiativer – give ”ansvar”. - Aktiviteter hvori der indgår regler og spilleregler. Demokrati – at kunne tilsidesætte egne behov og give plads til andre (vente på tur). 3) Sproglige kompetencer. Mål. Børnene lærer at udtrykke sig og få en god kommunikation med andre. Delmål. at børnene får et godt og nuanceret sprog – herunder forståelse for begreber. at børnene får et begyndende kendskab til og interesse for skriftsproget og hele den verden der åbner sig, når man kan læse. at børnene lærer at genkende tal og enkelte bogstaver. at de voksne bruger sproget og dets mange nuancer overfor børnene. Aktiviteter og metoder. Snakke med børnene individuelt og lytte interesseret til deres fortællinger. Skabe tidspunkter, hvor børnene henholdsvis skal ”stå frem” og lytte til de andre. Samling med sang, rim og remser, små lege, vente på – og tage tur, farver og former. Højtlæsning og snak om billedbøger med små grupper børn. Gøre opmærksom på læseretning ved oplæsning (følge med fingeren) Fortælling og bordteater fx under spisning. Understøtte børnenes fjollede sange, rim og remser. De voksne ”fjoller” med og leger med sproget. Spille forskellige spil med henblik på såvel sprog som kommunikation og samvær. Sproggruppe. Snakke med børnene om det de tegner. Gudum Børnehus Side 74 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Skrive eget navn og andre kendte/”kære” ord. ”læse” avisen 4) Krop og bevægelse. Mål: - At de voksne præsenterer børnene for sund og varieret kost. Uderummet skal være attraktivt så det opfordrer til bevægelse. De indendørs rammer skal give mulighed for fysiske udfoldelser. De voksne understøtter barnets kropsbevidsthed. Fin – og grovmotorik. Aktiviteter: ”Bevægelsesdag” hver torsdag. Samling, sanglege, snak om kroppen o. lign. Værkstedsaktiviteter. Gåtur. 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se http://www.dcum.dk 4.0 Sammenfattende vurdering: Vi har i Gudum Børnehus udarbejdet en BMV i 2007. Da det indsamlede materiale, trods gentagende opfordringer, ikke gav det ønskelige antal tilbagemeldinger fra børn og forældre, må vi konkludere, at tiden og interessen ikke var moden. Det lave antal tilbagemeldinger gav derfor ikke grundlag for yderlige tiltag. Dette giver naturligvis anledning til, at evaluere processen og måden at tilbagemelde på, næste gang vi laver BMV, bør ændres. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/uSfo, mellem børnehaven/uSfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Overgang mellem dagpleje og børnehave: Hver anden uge er dagplejerne i lokal området en del af børnehaven. Når et barn skal starte i børnehaven, øges besøgende, så barnet lærer de voksne i børnehaven at kende. Derudover inviteres barn og forældrene til besøg. Overgang mellem børnehave og skole. Hvert år i januar starter førskolegruppen i børnehaven. I gruppen er der specielt fokus på: koncentration, skrive og tal indlæring. Derudover er gruppen på besøg hos forskellige virksomheder i lokalsamfundet (bager, falck m.v.). I foråret er der afsat timer på skolen. Dvs. børnene får 10 -12 besøg i børnehaveklassen. Så de bliver fortrolige med skole og bh.kl. læreren. Gudum Børnehus Side 75 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering: Ved start i børnehaven inviteres barn og forældre til at besøge institutionen. 4 mdr. efter barnet er begyndt –tilbydes forældrene en opstarts samtale. Barnet tilbydes igen, inden indmeldelse i skolen, en samtale. Vi vægter samtalen højt i inst. Dvs. Vi ønsker ikke at ”gemme eller opsamle” problematikker vedr. barnet men tage samtalen løbende ved aflevering eller afhentning. Vi mener at, man derved har en naturlig og kontinuerlig dialog, hvor forældrene hele tiden er involverede. Naturligvis kan både institutionen og forældrene ønske at afholde et møde. Én gang årligt er der forældremøde, hvor forældrene bliver orienteret om udviklingen i inst. Hver dag bliver der givet info på opslagstavlen om daglige aktiviteter og forandringer i Gudum Børnehus. Ca. en gang om måneden modtager alle forældre et Info. brev. Forældrene er en del af evalueringen via ovenstående og er naturligvis altid velkommen til at byde ind med tiltag til institutionen. 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), http://www.at.dk/sw5451.asp -7.3 Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: Mål: Målet er, at have en åben, visionær, synlig og værdibaseret ledelse. Status: Vi finder at medarbejdersamtaler har stor værdi, da disse tager udgangspunkt i hver enkelt medarbejders ønsker og visioner for fremtiden. Ligeledes giver det os en mulighed for at mærke, hvor medarbejderen står i nuet. Vi finder det vigtigt at uddelegere ansvarsområder, samt inddrage den enkelte medarbejder i beslutningsprocesser. Derved mener vi at skabe en samhørighed mellem ledelse og personaler som helhed. Ledelses strukturen i Gudum Børnehus. Gudum Børnehus er en afdeling af Nr. Nissum skole og Gudum skole. Dette samarbejde vægtes højt og vi deltager aktivt i at dialog, kvalitet og faglighed højnes på tværs i område øst. I Gudum Børnehus udgør leder og souschef lederteamet. Der er afsat én formiddag om ugen til koncentreret arbejde på kontoret. Derudover er der plads til daglige input og diskussioner. Vi finder det vigtigt at fokusere på et højt informations niveau til både personale og forældre. 7.1 Ønsker og behov for videre- og efteruddannelse tages op til Mus. 7.2 Gudum Børnehus Side 76 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Apv’en udarbejdes hvert 3. år. En beslutning der er taget i vores område, øst. Handleplan og opfølgning følger hurtigst muligt. 7.3 Jvf. pkt. 3.2. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Det svingende børnetal og dermed tildeling af personaleressourcer kræver en del administration og planlægning, som gennem året har været en udfordring for både ledelse og personale. Vi har derfor rokeret rundt med personalet i de forskellige lokaler, for at udnytte ressourcerne bedst muligt.’ Vores bus ”Buster”, har høj prioritet. Den giver os friheden til at komme på ture ud af huset, hver tredje uge. Om formiddagen med børnehavebørnene og eftermiddagen med sfo-børnene. Vi mener, vi derved giver personale og børn et godt pædagogisk redskab og tilbud. Også i dagligdagen har vi vægtet, at de pædagogiske tilbud er alsidige, for at tilgodese børnenes køn, alder, behov og individuelle ønsker. 2010. Dette år gav os en udmelding der hedder: Gudum skole og Børnehus er lukningstruet. Dette har vagt en del frustrationer, undring og utryghed blandt børn, forældre og personale. Vi bruger derfor en del resurser på at ”dæmpe”, forklare og i det hele taget lave en fortsat tryg hverdag for alle. Den usikkerhed som udmeldingen har bragt, er vores primære opgave at minimere den kommende tid. Vi vil fokusere på at være brobyggere således børn, forældre og personale kommer trygt i næste havn…. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Jan Holm & Hanne Nanna Stensgaard og drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen den xx.xx.2010 Gudum Børnehus Side 77 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Troldehøj Klinkby 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv.? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering: Kvalitet i hverdagen er for os. – at vi i samarbejde med forældrene tilgodeser det enkelte barns behov. – at vi arbejder bevidst med læreplaner, og sikrer et højt fagligt indhold. – at vi i alle sammenhænge arbejder ud fra den anerkendende pædagogik. Kvalitets- og udviklingsværktøj: Vi arbejder ud fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA`s materiale ”Tegn på læring” –programteorien, et arbejdsmateriale, der gør det muligt at systematisere arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Giv eks. på anvendelse af modellen: Vi bruger ”Tegn på læring”, som aftale og mål værktøj i arbejdet med de forskellige temaer i læreplanerne. Dette gør vi for at sikre en opfølgning af de faglige mål. Det vil sige, at grupperne bruger værktøjet i arbejdet med at udvikle læreplanernes kompetenceområder. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver - 2.1 Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Vi arbejder ud fra et individuelt børnesyn, hvor vi bestræber os på at tilgodese det enkelte barns behov for omsorg og udfordring i forhold til deres udvikling. Vi har generelt velfungerende børn, hvor hovedparten udviklingsmæssigt, socialt og netværks mæssigt er i trivsel. Derudover har vi en mindre gruppe, som vi er specielt opmærksomme på i kortere eller længere perioder(fokusbørn), som vi udarbejder en handleplan for. - 2.2 Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Troldehøj Klinkby Side 78 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Pædagogerne foretager en obligatorisk sprogvurdering, hvis barnets alder er mellem 2,8 og 3,4 år og som supplement, eller hvis barnet er ældre sprogtesten ”TRAS”. På baggrund af test, observationer og forældresamtaler udarbejder stuepædagogen en handleplan. Handleplanen beskriver kort barnets problemer ud fra en status-, indsats og metodebeskrivelse, samt rollefordeling og evalueringsaftale. Indsatsen består af max. 4 fokuspunkter, hvor der aftales konkrete handlinger og aktiviteter i forhold til barnets problematikker. Fokuspunkterne evalueres løbende og bliver evt. udskiftet med et nyt fokuspunkt ud fra den udvikling der sker. Marte Meo metoden bruges for at synliggøre hvornår og hvordan den professionelle opnår den gode relation med barnet og dermed får mulighed for at skabe et udviklingsrum for barnet. Gennem hele forløbet samarbejdes der tæt med forældrene. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder - 3.1 Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning. - 3.2 Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 3.0 Sammenfattende vurdering: Vi arbejder meget bevidst i dagligdagen med de sproglige kompetencer, både i forhold til det enkelte barn og børnegrupperne som helhed. Derudover har vi i ”Rundkreds” haft særlig fokus på sproget. Pædagogiske læreplanområder: 1) Personlige kompetencer 2) Sociale kompetencer 3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3-årige og sprogscreening af to-sprogede. 4) Kompetencer inden for krop og bevægelse 5) Kompetencer inden for natur og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Pædagogiske læreplansområder: Børnene tilbydes en bred vifte af aktiviteter, med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner. Vi er bevidste om at bruge forskellige ”læringsrum”. - pædagogiske planlagte aktiviteter med fastsatte mål. - situationsbestemt læring, hvor pædagogen følger barnets nysgerrighed og tilfører viden/ læring. - læring fra barn til barn. 1. Personlige kompetencer Vores mål er: - at vi i hverdagen tilgodeser det enkelte barns individuelle behov, så det føler sig set hørt og forstået. - at udvikle barnets personlige kompetencer - selvværd, sætte grænser, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed. Vi har i den forbindelse sat fokus på den anerkendende pædagogik, hvor metoden bl.a. er at tage udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og kompetencer, se Troldehøj Klinkby Side 79 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud muligheder frem for begrænsninger - med andre ord gøre mere af ”det der virker”. 2. Sociale kompetencer Vores mål er. - at fællesskabet tilgodeser den enkelte samt, at den enkelte tilgodeser fællesskabet. - at udvikle de sociale kompetencer – etablerer fællesskaber/venskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre og kende de demokratiske værdier. Fokus områderne er bl.a.: - dele med andre , være opmærksomme på andre og lytte til dem. - vente på tur, modtage en kollektiv besked. - løse konflikter, hjælpe andre ( vores ”storebørnsgruppe” tager ”førstehjælpskursus”). 3. Sproglige Kompetencer Vi har i hverdagen mange indarbejdede tiltag som stimulerer og udvikler barnets sprogudvikling f. eks.: - Grupperne holder hver dag aldersopdelt rundkreds, hvor indholdet er: sange, samtaler, sanglege, rim remser, begrebslæring og tema aktiviteter i forhold til læreplanerne. - daglig højt læsning. - Sprogstimulerende spil. Alle nye børn i børnehavegrupperne op til 3,4 år bliver tilbudt den obligatoriske sprogvurdering. Derudover anvender vi TRAS, hvis vi eller forældrene er bekymrede. Hver anden fredag holder vi fælles samling for alle børn i Troldehøj Klinkby (0-6 år), hvor indholdet er sang/musik, sanglege og teater (opført af de voksne). 4. Kompetencer inden for krop og bevægelse Vi har i hverdagen generelt meget fokus på ”Krop og bevægelse”. Vi har mange gode tilbud og muligheder til børnene, bl.a. : Et motorik rum, en stor legeplads, vi tager på ture ud af huset, ligesom vi bruger skolens gymnastiksal ugentligt. Hele foråret har vi med børnehavebørnene lavet en fællesaktivitet på legepladsen kl. 12.30. Bestyrelsen og personalet sætter fokus på kost og sund mad gennem værdidebatter og projekter med børnene. 1/8-2009 ansatte vi en ernæringsmedarbejder, da vi fik en vuggestuegruppe, der skulle have mad. Vi har fra 1/1-2010 haft madordning for hele huset, som vores køkkendame laver. Vores sunhedsambassadør har ofte et punkt på vores p-møder, hvor vi tager forskellige emner op. 5. Kompetencer inden for natur og naturfænomener Vi prioriterer udelivet meget højt. Vi har mange gode traditioner og har mange ude projekter i løbet af året. Derudover tager grupperne ofte på ture ud af huset og vi har en fælles udflugts tur for hele institutionen, hvor vi bruger naturen meget. Vi har et bålhus, som fungere som et ekstra lærings-, aktivitets- og hyggerum. Vi har 4 personaler, der har været på kursus i natur og naturfænomener. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Institutionen giver børnene mulighed for at få udviklet deres udtryksformer og værdier gennem pædagogisk planlagte aktiviteter og kreative tilbud, samt ved børnenes selvvalgte initiativer. Troldehøj Klinkby Side 80 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Ved vores fællessamling, hver anden fredag giver vi alle vore børn (0-6 år), en fælles kulturel oplevelse f.eks. i form af teateropførelse. Vi er meget bevidste om at videreføre og tilrettelægge aktiviteter, som bevidstgør årets forskellige traditioner for børnene. Dette kommer bl.a. til udtryk ved at vi eksempelvis til påske ikke kun klipper og klistrer påsketing, men også fortæller børnene, hvorfor det er påske. Dokumentation til forældrene På gruppernes opslagstavler informeres forældrene dagligt om gruppernes aktiviteter. Grupperne laver en månedsplan, hvor børnenes fødselsdage og andre fælles aktiviteter figurerer. Vi laver billeddokumentation i form af barnets individuelle mappe (Barnets bog), som suppleres gennem hele den tid barnet går i institutionen. 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se http://www.dcum.dk 4.0 Sammenfattende vurdering: Vi har fået færdiggjort vores BMW, samt lavet handleplaner for de punkter, hvor vi synes vi skal gøre en indsats. Handleplanerne har vi haft oppe på p-møde og arbejder med i dagligdagen. BMV´en er i det store hele positiv, da mellem 80 og 100% af de adspurgte, synes det er sjovt at gå i børnehave og har det godt med de voksne. Børnene mener, at de voksne lægger mærke til, hvordan de har det. Børnene synes, at de lærer noget nyt og de andre børn kan lide dem. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/uSfo, mellem børnehaven/uSfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Dagplejen kommer på besøg med barnet før det skal starte i børnehaven. Barnet modtager et brev, hvor der gives besked om, hvilken gruppe barnet skal starte på og hvilke voksne, der er tilknyttet. Forældrene kan så kontakte og aftale, hvornår de kan komme på besøg med barnet. De børn vi skal overflytte fra vores vuggestuegruppe laver vi en glidende og individuel overgang for, da det er i samme hus. Fra børnehave til SFO og Skole: Børnene har et godt kendskab til skolen, da vi færdes på skolen i forskellige sammenhænge. Vi har følgende overgangsaftaler: - 3 formiddagsbesøg i juni måned i SFO, hvor der er en voksen med. - 3 dage, hvor førskolebørnene prøver at gå i skole (også juni). Her er der også voksne med i hver indskolingsgruppe. - Vi indhenter forældresamtykkeerklæring, så vi kan overlevere informationer, der kan hjælpe barnet i overgangen. - Vi afholder overleveringsmøder med skole og SFO. Troldehøj Klinkby Side 81 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud - Vi laver forslag til holddannelse i skolen ud fra vores kendskab til det enkelte barn og gruppen. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering: Vi har et tæt, åbent og anerkendende forældresamarbejde, hvor den daglige snak er meget vigtig, for at opbygge og pleje et gensidigt tillidsforhold. Vi tilbyder forældresamtaler mindst 2 gange i børnehaveforløbet og mindst 3 gange, hvis barnet også går i vuggestue her. Første samtale er ca. 3 mdr. efter barnets opstart i vuggestue eller i børnehave. Anden samtale ligger op til skoleindskrivning. Samtalerne tager udgangspunkt i det enkelte barns udvikling og trivsel. Samtalerne føres med stor respekt og gensidighed, så forældrene bliver en vigtig del af den. Derudover er der altid mulighed for at få en individuel samtale efter behov. Vi afholder 2 arrangementer for forældre og børn hvert år. Vores bestyrelse deltager løbende i evaluering af hverdagen og indholdet i børnehave og vuggestue. 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), http://www.at.dk/sw5451.asp -7.3 Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: Vi arbejder kontinuerlig med institutionens værdigrundlag, vision og mission. Mange af personalet har været på uddannelse i forbindelse med projekt ” Helt Ude I Skoven”. Derudover er det efter ønsker fra personalet, samt hvad der er brug for i huset, at der tilrettes uddannelse efter. Vi har desværre ikke fået lavet ny Arbejdspladsvurdering, men tager fat på det nu. Vores Sundhedsambassadør har været på kurser og tager ofte punkter op på pmøder. Hun har stået for at hele personalet deltog i ”Tæl Skridt”, her i foråret. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Vi har nu et år haft vuggestuegruppe, hvilket er blevet godt integreret i huset. Det gør det nemmere i overgangen til børnehavegrupperne. Vi prioriterer at førskolegruppen kommer på koloni i september, så de får en fælles oplevelse inden de starter i ”Udegruppe”. Det fungerer på den måde at de Troldehøj Klinkby Side 82 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud hver formiddag er i Barakken, hvor der laves aktiviteter for denne aldersgruppe (førskole). De gennemgår et ”førstehjælpskursus” og tager på ture ud af huset i forbindelse med forskellige temaer. I det hele taget laver vi aldersopdelte Rundkredse i huset for at tilgodese de forskellige alders- og udviklingstrin, samt børn med særlige behov. Vi laver også fælles arrangementer for hele huset, hvilket er givende for både store og små og vores søskende har her nogle fælles oplevelser. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Troldehøj Klinkby og drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen den 26.08.2010 Troldehøj Klinkby Side 83 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Lomborg Børnehave 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering: - Vi har gennem 2009-2010 arbejdet med HUS og i den forbindelse haft flere forældre arrangementer. Vi har prøvet at gøre ting anderledes end det vi plejer til disse, hvilket har været en succes. Året har endnu mere end året før båret præg af at vi har stået med et byggeri, samt et halvt år hvor vi har haft en pædagog sygemeldt pga. en fyring. Kvalitets- og udviklingsværktøj: - Vi er så småt begyndt at bruge "program teorien". Dette vil vi sætte endnu mere fokus på i efteråret 2010. - Vi har personalemøde hver 3 uge. Her bliver gruppernes børn, fokusbørn og støttebørn drøftet. Her evaluerer vi husets fælles aktiviteter, samt lægger planer for de næste fællesarrangementer. Vi forsøger på disse møder at lave et fagligt indspark. - Vi har lavet et registreringsskema, hvor vi mere konkret kan etablere et samarbejde med fokusbørnenes forældre. Giv eks. på anvendelse af modellen: - Hver gruppe skal lave et projekt i deres gruppe, hvor de arbejder ud fra ”programteorien”. - Til vores Alternative Disney aften brugte vi også evaluering. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver - 2.1 Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: - Vi har inddelt vores børn i 3 grupper efter alder (1-3 timer hver dag). Dvs. at der er stor mulighed for at børnene kan lære af jævnaldrende, der er på samme udviklingstrin. Det betyder, at personalet kan målrette det pædagogiske arbejde til færre udviklingstrin. Dette giver mulighed for at gå i dybden og mere specifikt arbejde med emnet til deres gruppe børn. Resten af dagen er børnene aldersblandet. - Vi har personale møde hver 3 uge hvor gruppernes børn, fokusbørn og støttebørn bliver drøftet. Her laver vi strategi for børn med særlige behov og grupperne har mulighed for at lave aftale med det øvrige personale, hvis de har brug for hele husets hjælp. Lomborg Børnehave Side 84 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud - Vi har det sidste år oplevet, at vi har haft et par børn som har taget mange ressourcer fra børn i trivsel. Dette har betydet, at det tilbud til børn i trivsel har været lidt mindre end det vi kunne have ønsket. - 2.2 Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: - Vi har i forbindelse med fokus børn, med udfordring på” personlig udvikling” i hele oktober måned 2009 sat fokus på historier. Vi lavede en forældreaften, hvor vi havde Annette Kier uddannet skuespiller, til at holde et oplæg ”fortæl en historie mere”. Dette for at sætte fokus på, hvordan forældre kan fortælle en historie, så børn ønsker at lytte. Samt ønsket om, at man i familierne har et godt og nærværende samvær om noget andet end tv. Vi er af den opfattelse at børn, der elsker at høre og læse historie får en lyst til at læse, hvilket er en drivkraft for et blive en god læser i fremtiden. 14 dage senere omdannede vi en fredag aften børnehaven til en eventyr fortælle verden, hvor der var historier på mange forskellige måder rundt om i huset. En alternativ Disney aften, hvor eventyret/historien og samværet på en anderledes måde kom i fokus. Derudover ville vi gerne præsentere forældrene for, hvordan man let og enkelt kan fortælle en historie. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder - 3.1 Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning. - 3.2 Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 3.0 Sammenfattende vurdering: - Vi har i 2009-2010 lavet vores læreplaner færdig og er i gang med at bruge program teorien for at dokumentere at vi opfylder denne. - Institutionen har arbejdet med ”sproglig kompetence” gennem flere projekter f.eks. som det førnævnte 2.2. Da dette ikke kun har været til nytte for fokus børn. Pædagogiske læreplanområder: 3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3-årige og sprogscreening af to-sprogede. - Vi tilbyder alle 3-årige sprogscreening og alle tager imod det. Vi opfylder vores læreplansområde: Ved at vi hjælper/udfordrer barnet med at sætte ord på det barnet sanser, oplever og følelser Ved at vi bruger billedmateriale for samtale om følelser og stemninger Ved at vi læser, fortæller og synger Ved at vi lytter og leger med sproget Ved at vi bruger sproget inspirerende så børnene bliver opmærksomme på sprogets facetter Ved at vi er opmærksomme på at tænke sproget ind i alle læreplansområder Ved at vi opretter sproggrupper efter behov Lomborg Børnehave Side 85 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Ved at vi arbejder målrettet med barnets sproglige udvikling individuelt, i mindre og større grupper. 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se http://www.dcum.dk 4.0 Sammenfattende vurdering: - Forældrebestyrelsen har arbejdet med vores BMV. Og fandt ud af, at der var områder hvor vi skulle have et fokus i nogle måneder. Da vi kom til maj 2010 lavede vi en ny test indenfor disse områder. Vi fandt dog ud af, at det er svært for børn at skille tid af så derfor blev de to tests antagelig meget ens. Det har dog været med til, at vi i personalegruppen har arbejdet mere konkret med f.eks. sikkerhed, drilleri og venner. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/uSfo, mellem børnehaven/uSfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: - Lomborg Børnehave har som fast procedure at sende velkomst brev med stamkort, informationsfolder, sprogvurderingsfolder mm. til det nye barn, ca. 1 måned før de starter. - Vi har ikke en skriftlig aftale om overgangen fra dagplejen, men en del af dagplejerne kommer her et par gange inden barnet starter. Derudover har de været her hele dagen, de dage vi har været på koloni. - Overgangene til skolen, har vi aftalt forløb (5 besøg på skolen og i sfo samt et lærer besøg her i børnehaven) med Ramme skole og evaluerer på efterfølgende i august-september måned. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering: - Vi ser at vores forældre er blevet bedre til at bruge vores bestyrelse til at der bliver drøftet emner som de synes er vigtige. Der ud over har vi et forældremøde hvor det er muligt at tage ting op. 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), http://www.at.dk/sw5451.asp Lomborg Børnehave Side 86 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud -7.3 Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: Lomborg børnehave har et lederteam, som består af leder-souschef. Vi prøver at finde tid i ugens løb, hvor vi kan få belyst og planlagt hvad der sker i huset. Den tid vi har bliver brugt mere og mere på pædagogisk fokus. Vi oplever, at der ikke er tid til at souschefen går fra for at lave kontorarbejde. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Vi bestræber os på at have: 60 % pædagoger timer 40 % medhjælper timer Det betyder dog at vores pædagoger er på fuld tid og medhjælpere på nedsat tid. Derfor har vi det samme antal og til tider flere medhjælpere. 1-2 personer med løntilskud Vi fordeler ressourcer til særlige indsatser efter behov. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Lomborg børnehave og drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen den XX.XX 2010 Lomborg Børnehave Side 87 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Bøgespiren 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering: I vores personalegruppe sætter vi åbenhed, tillid og respekt meget højt. Vi har personalemøde samlet, samt stuemøde gruppevis hver måned. Årligt afholder vi en fælles pædagogisk dag, med fagligt relevant indhold, i forhold til institutionen og samfundet. Vi prioriterer uddannelse, og her har HUS-projektet været med til at højne den faglige kvalitet. Endvidere har projektet affødt lyst til deltagelse på forskellige kurser og uddannelser, i hele personalegruppen. Lemvig Kommunes overordnede værdigrundlag ligger til grund for Bøgespirens værdier. Disse er beskrevet i henholdsvis vores virksomhedsplan og vores velkomstfolder. Visionen for vores udviklingsarbejde med børnene – hvad er målet for dem, i den tid de er i Bøgespiren – er formuleret via udviklingsmål for børnene. Vi har haft et spændende år, med mange udfordringer i vores hus – lederskifte, omstruktureringer, m.m. Disse udfordringer har skabt et nyt grundlag, og vi ser positivt på kommende udviklende opgaver. Kvalitets- og udviklingsværktøj: Dialog på personale- og stuemøder. Programteori ønskes implementeret som arbejdsredskab til udvikling og evaluering. Giv eks. på anvendelse af modellen: Vi har en storbørnsgruppe, der hver formiddag laver aktiviteter i ”Mejeriet”. Personalet roterer med en måneds varighed, og planlægger forskellige temaer, emneuger, ture, m.m., med udgangspunkt i vores læreplaner. Denne planlægning og evaluering af forløbene snakkes igennem på stuemøder, og der tages referat. Her tænker vi Programteori ind som redskab til anvendelse af vores erfaringer. Personalet skal efter hver endt periode erfaringsopsamle og evaluere, og overlevere dette til resten af personalet i børnehaven. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver - 2.1 Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Bøgespiren Side 88 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Vi har pr. 01.09.10 33 børnehavebørn og 28 vuggestuebørn. Vi har ét barn, der er tildelt specialpædagogisk bistand. Pr. dags dato har vi 22 fokusbørn Vi er modtageinstitution for kommunens kvoteflygtningebørn. Få dage efter de er boligplaceret, starter børnene her hos os. Vi ser denne specialpædagogiske opgave som værende meget givende, spændende og udfordrende i vores hus, i forhold til det sproglige, kulturelle, sociale, samt netværkssamarbejdet. Indsatser i forhold til målgrupperne: Sprogscreening tilbydes til alle 3-årige, og tilbuddet har vores forældre takket ja til. Vores to-sprogede børn screenes i forbindelse med sprogstimulering, tilrettelagt af Den Internationale Førskole på Christinelystskolen i Lemvig. Tæt forældrekontakt: Vi arbejder ud fra åbenhed, tillid og respekt, og viser vi er her for at hjælpe barnet og støtte den enkelte familie. Vi oplever, at vi i perioder, over tid, bliver en del af familiens netværk. Tilrettelagt pædagogisk praksis: Vi har en anerkendende tilgang i hverdagen, hvor vi er bevidste om vores rolle som gode og synlige rollemodeller. Vi har en skærpet opmærksomhed i forhold til det enkelte barn og dets eventuelle udfordringer, og planlægger herudfra individuelle indsatser. Gennem vores erfaringer fra arbejdet med fokusbørn, oplever vi væsentlig forskel på inklusion, alt efter om barnets fokus er af kortere eller længere varighed. Ved længerevarende fokus arbejder vi bl.a. ofte med børn, der har et øget behov for bl.a. personlig pleje, samt strukturering af barnets og familiens hverdag. Her vægter vi, i vores pædagogiske arbejde, at inklusion af et sådan fokusbarn, sker kreativt og ikke-synligt i forhold til børnegruppen. Således at vi skaber rammerne og den tilrettelagte daglige indsats for barnet, uden at italesætte indsatsen overfor de andre børn. Modsat arbejder vi, ved kortvarige fokus, som oftest med italesættelse af barnets fokus, og inddrager børnegruppen som en synlig del af den pædagogiske indsats. Dette er eks. i forbindelse med skilsmisse eller dødsfald i familien. Ovenstående afhænger også meget af barnets alder. Vi møder de enkelte børn på det niveau de befinder sig. Dette gælder alle børn i institutionen. Har vi børn med særlige talenter, understøttes disse talenter, og vi tilrettelægger pædagogiske aktiviteter med udfordringer svarende til barnets niveau. - 2.2 Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Vi har gennem foråret udarbejdet et skema, til beskrivelse af handleplaner omkring vores fokusbørn. Vores næste opgave er nu at få vores skriftlighed omkring fokusbørn sat ind i disse skemaer. Vi har indtil nu altid skriftligt beskrevet observationer, tilrettelagt pædagogisk indsats, samt evaluering, i vores børnemappe. Bøgespiren Side 89 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Vi står derfor for at skulle ændre den eksisterende arbejdsmetode ved hjælp af disse skemaer. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder - 3.1 Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning. - 3.2 Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 3.0 Sammenfattende vurdering: I vores daglige pædagogiske praksis arbejder vi ud fra grundlaget i de mål, vi har beskrevet i vores læreplaner. Dog føler vi et behov for en gennemgang af vore læreplaner – dels en evaluering af og opfølgning på vore allerede beskrevne læreplaner, og dels for at implementere Programteori her, som er arbejdsredskab. Dette set i lyset af nyt personale i huset, hvor alle gerne skal føle ejerskab for vore læreplaner. Vi arbejder året rundt med emneuger, specielt i vores storbørnsgruppe (5-6 år). Disse emner tager afsæt i de forskellige læreplansområder, hvor bl.a. redskabet Trin for Trin bruges meget, i forbindelse med emner omkring sundhed, trivsel, venskab og følelser. Vi har en daglig synlig dokumentation via tavler i garderoberne, skriftlige opslag, samt dagbøger, hvori dagens aktiviteter er beskrevet. Dagbøgerne har desuden den fordel, at forældrene kan gå tilbage til foregående dage, og læse om barnets oplevelser. Herudover udsender institutionen hver måned et nyhedsbrev, med information om livets gang i Bøgespiren. Vi arbejder på at anskaffe og ophænge ”foto-fladskærme” i hver gruppe, til billededokumentation. Endvidere håber vi, at vores dokumentation bliver mere lettilgængelig, når vi kommer rigtigt i gang med BørneIntra. Dokumentation i form af planlægning og evaluering af husets arrangementer foregår på p-møder, hvor udvalg nedsættes løbende. Årets gang lægger som udgangspunkt for disse arrangementer. Pædagogiske læreplanområder: 3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3-årige og sprogscreening af to-sprogede Sproglige kompetencer har været indsatsområde siden 2008, og vi har tilbudt alle i 3 års alderen sprogvurdering ved overgang fra vores vuggegruppe til børnehaven. Alle har taget imod tilbuddet. De børn der kommer ind i børnehaven udefra, har også fået tilbuddet og modtaget dette. Ved børn, hvor der har været behov for opfølgning, har vi i samarbejde med forældrene lavet en handleplan for det videre forløb og evaluering. Da vi er en institution med mange tosprogede børn, har vi gennem det sidste år manglet tilbuddet om sprogstimulering og screening af tosprogede børn. Derfor ser vi nu frem til samarbejdet med Den Internationale Førskole, Christinelystskolen. Vi fokuserer meget på det danske sprog, med italesættelse af alt, hele dagen igennem. Der tilrettelægges en pædagogik, så børnene oplever sproget med alle deres sanser. Personalet er endvidere åbne for at bruge eksempelvis engelsk ved kommunikation med nye børn og forældre, hvis familien Bøgespiren Side 90 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud kan kommunikere gennem det valgte sprog. Personalet prøver også at tilegne sig små brudstykker af barnets modersmål. Samarbejdet med Integrationsafdelingen er af stor betydning, da vi her har mulighed for at anvende tolk. Vi læser, synger, laver rim og remser og benævner ting ved navn. Dagligt holder børnehaven samling før middagsstunden, i ½ time, set som pædagogisk aktivitet. Her er de sproglige kompetencer udtryksformen, og indholdet er elementer fra alle pædagogiske læreplaner. Denne samling har klart højnet børnenes leg med sproget, og vi oplever børnene mere syngende og udforskende i deres leg, med sproget i form af rim og remser, m.m. Endvidere har børnene fået en øget bevidsthed eks. ugedage, årets gang, vejrets foranderlighed, m.m. ved hjælp af plancher og årstidstavle. Større børn får kendskab til skriftsprog, tal og bogstaver, ved hjælp af opgaver og leg. Bogstaver er en synlig del i børnehaven via opslag på vægge m.v. I børnehaven har vi computere hvortil vi har forskellige indlæringsspil. Vi bruger tegn til tale for at understøtte børn med sproglige vanskeligheder. TRAS modellen og sprogscreeningstesten bruges som pædagogisk redskab. 4) Kompetencer inden for krop og bevægelse I Børnehuset Bøgespiren fokuserer vi meget på sundhed og ernæring. Vi har vort eget køkken, med en ernærings- og husholdningsøkonom ansat. Børnene får fuld forplejning, og det vil sige, at alle spiser samme mad, der kan duftes i hele huset. Vi prioriterer økologi på visse madvarer – mælk, smør, gryn, gulerødder, m.m. Derudover prioriterer vi bæredygtighed og danske råvarer, hvor dette er muligt. Vi er i gang med at udarbejde vores egen kostpolitik, gennem samarbejde mellem personalet og forældrebestyrelsen. Vi har en stor sal til motorisk aktivitet, der dog levner et ønske om istandsættelse, samt vi har flere trapper og niveauforskelle i huset. Vi er ude hver dag året rundt. Vores legepladser er med store træer til at klatre i og bakker - til løb om sommeren og kælkning om vinteren. Man kan slet ikke undgå at bruge hele kroppen herude. Vi har megen frugt i haven som børnene må spise. Legepladsens terræn er meget ujævnt. Vi har forskellige underlag. Eks. sand, jord, græs og fliser. Dette underlag er med til at styrke barnets udvikling motorisk. Vi svømmer hver vinter i Tangsøbadet med vores storbørnsgruppe. 5) Kompetencer inden for natur og naturfænomener Vi vægter udelivet meget højt i Bøgespiren, da vi her finder stor rummelighed for alle. Vi er en personalegruppe, som brænder meget for udelivet, og vi bruger naturen som pædagogisk rum. Vi er meget bevidste om, at vi kan tilgodese alle 6 læreplansområder i naturen for alle børn. HUS projektet har været med til at se naturen som en implementeret del af det pædagogiske værksted. Den giver os mulighed for andre veje til at stimulere/udfordre og støtte børnenes udvikling. Vores legeplads, der er en stor gammel naturgrund med mange træer og buske er nærmest en integreret del af institutionens rum. Vi leger med de fire elementer: vand, ild, luft og jord. Vi undersøger alle former for smådyr, snegle, frøer og tudser. Vi finder meget naturmateriale, der kan bruges til at bygge huler, slotte og cirkus af. Vi eksperimenterer med mål og vægt, masse og fylde. Vi har ofte bål dagligt, til både madlavning og hygge. Personalet har deltaget i flere kursusdage på Naturbasen Fruerhøj, samt deltaget i Natur og Naturfænomener i Hus Projektet. I vores bus køres der ofte til skov og strand. Bøgespiren Side 91 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Vi har årskort til Jyllandsakvariet. Affødt af Projekt HUS har vi fået et rullende værksted, en trækvogn udstyret med diverse redskaber og værktøj, som kan transporteres til bålstedet, rundt i nærmiljøet, eller til skov og strand. 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se http://www.dcum.dk 4.0 Sammenfattende vurdering: Vi har påbegyndt vores BMV i foråret 2010. Vi har gruppevis diskuteret og kortlagt vores hus, ud fra materialet fra DCUM. Vi skal nu i gang med beskrivelsen af huset, igen i henhold til DCUM – vi følger deres arbejdsgang. Vi ser frem til, på sigt, at få et brugbart og dynamisk arbejdsredskab, i form af vores BMV. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/uSfo, mellem børnehaven/uSfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Overgangsaftaler og opfølgning: Fra hjem eller dagpleje til vuggestue: Når barnet får en plads i vuggestuen, sender vi et velkomstbrev, hvor barn og forældre inviteres på et besøg hos os. Vi sender endvidere vores velkomstfolder, modulregler og seneste nyhedsbrev. Under besøget vises familien rundt i hele huset, hilser på de voksne, og vi fortæller om vores hverdag, rytme og pædagogik. Der tilbydes en indkøringsperiode, dels med forældre og barn, dels med barnet alene en kortere tid af dagen. Vi arbejder pt. på en velkomstmappe om Bøgespiren, som kan udlånes til nye forældre. Fra vuggestue til børnehave: Hvis barnet er i vores vuggestue, tilbydes en overflytningssamtale mellem barnets forældre, barnets vuggestuepædagog, og den nye primærpædagog i børnehaven. Da Bøgespiren er en integreret institution, er børnene lige fra start bekendt med husets rum, personale og legepladser. Børn og voksne færdes sammen gennem dagen, idet vi åbner og lukker samlet. Derudover er vores døre mellem børnehaven og vuggestuerne ofte åbne, så børn kan søge tryghed tilbage i vuggegruppen, eller nye udfordringer i børnehaven. Når de store vuggestuebørn, inden overflytning, viser interesse for at deltage i aktiviteter eller at spise i børnehaven, er de meget velkomne. På denne måde er overflytningen næsten umærkelig, for langt de fleste børn. Hvis et barn har lyst til at besøge sin gamle gruppe i vuggestuen, er det lige så selvfølgeligt, at det lader sig gøre. Bøgespiren Side 92 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud Nye børn udefra, der starter i børnehaven, modtages på samme måde som børn der starter fra hjem eller dagpleje. Fra børnehave til skole: Løbende over året laves aftaler med de forskellige skoler om besøg. Vi sender børn til flere skoler, både kommunale og friskoler. Der udarbejdes en plan for besøgene, med og uden deltagelse af vores personale. Endvidere er indskolingslæreren/-pædagogen ofte på besøg i vores hus. Vi indhenter altid skriftlig tilladelse fra barnets forældre, til overlevering mellem børnehave og skole. Pt. deltager Bøgespiren i projektet ”Farvel til dagtilbud, Goddag til skolen”. Dette er meget spændende, og vi håber det munder ud i et konstruktivt, lettilgængeligt, og professionelt arbejdsredskab, der vil skabe ens procedure ved overgange. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering: Vi har daglig tæt kontakt til forældrene, hvilket vægtes højt. 3 mdr. efter start i Bøgespiren, i både vuggestue og børnehave, tilbydes forældre en samtale, og derefter 1 samtale årligt. I nogle forløb har vi flere forældresamtaler efter behov, specielt vedr. vore fokusbørn. Vi afholder 3-4 forældrearrangementer årligt med forskellige temaer, som oftest i forhold til årets gang. De forældre, hvis børn der hentes og bringes i Bøgespirens bus, har mulighed for daglig kontakt til det pædagogiske personale, der er med bussen morgen og eftermiddag. Disse børn har desuden en kontaktbog, hvori både personale og forældre kan skrive beskeder, m.m. Endvidere har vi erfaret, at især vores tosprogede forældre føler et større ansvar for at møde op til forskellige arrangementer i institutionen, når de får en personlig invitation af os. Det vil sige, at vi bruger ekstra tid på at forklare og spørge indtil det, løbende i tiden op til arrangementet. Her er en tolk også en god mulighed for at opnå en bedre forståelse. Forældrenes involvering i evaluering: I de forløb hvor vi eller forældre har udvist bekymring i forhold til et barn, følges dette op med samtaler hvor vi evaluerer på indsatsen og effekten heraf. Skal der udarbejdes skriftligt materiale på et barn, læser forældrene altid dette materiale inden det afsendes. Forældrene indkaldes under forløbet jævnligt til møder, hvor vi evaluerer på indsatsen. Dette er set i lyset af, at skal en indsats lykkes, er det vigtigt, at der er et åbent og ærligt samarbejde forældre og institution imellem. Samtidig er det vigtigt for os, at vi altid har et anerkendende udgangspunkt for forældresamarbejdet, og at forældrene altid er involveret i arbejdet om deres barn. Vi ser vores forældrebestyrelse som værende meget engageret i deres arbejde, og vore forældre bruger også bestyrelsen. Derudover oplever vi en stor åbenhed mellem forældre, personale og leder, til såvel ris som ros. Bøgespiren Side 93 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), http://www.at.dk/sw5451.asp -7.3 Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: Børnehuset Bøgespiren har et tostrenget bestyrelsessystem: Vores øverste bestyrelse er Den Selvejende Institution Børnehuset Bøgespiren, D.S.I.B.B. Bestyrelsen består af 5 medlemmer: 3 tidligere forældre, forældrebestyrelsens til enhver tid siddende formand, samt 1 medarbejderrepræsentant, valgt af personalet. Denne bestyrelse har det juridiske og økonomiske ansvar. Lederen af Børnehuset Bøgespiren deltager i møderne som sekretær. Der afholdes møder efter behov, ca. 3-4 møder årligt. Forældrebestyrelsen: Denne bestyrelse består af 5 forældrevalgte medlemmer, og 1 medarbejderrepræsentant, valgt af personalet. Lederen og souschefen i Børnehuset Bøgespiren deltager i forældrebestyrelsesmøder, uden stemmeret. Denne bestyrelse har sammen med lederen det pædagogiske ansvar. Der afholdes møder 4 gange årligt. Daglig leder af Bøgespiren er Berit Møller Kildegaard. Faglig ledelse - herunder efter- og videreuddannelse: Der er et tæt samarbejde mellem leder, souschef og personalet. De enkelte stuer i huset er "selvkørende", efter at fælles beslutninger drøftet og taget på personalemøder. Ved større projekter afholdes en pædagogisk dag. En stor del af personalet har været på kursus i forbindelse med HUS projektet, dog oplever vi nu, at vi også har fået nyt personale ind i huset. Her ser vi det som en opgave, at få disse involveret i HUS-projektet, samt at koble dem på de forskellige fagteams. HUS har givet yderligere inspiration til at løfte den pædagogiske praksis. Personalegruppen har fået en fælles forståelse af hvordan vi rummer f.eks. fokusbørnene. Det er blevet vigtigt for os, at de der har været af sted på kurserne får deres viden bredt ud i hele personalegruppen, således at deres erfaringer kan implementeres i dagligdagen i huset, stuerne imellem. Desuden har der været stor interesse i personalegruppe til at komme på kursus, og ønsker efterkommes i forhold til budgettet. Leder Berit Kildegaard har et stort ønske om at deltage på diplomuddannelse i ledelse. Personaleledelse: Personaleledelsen foregår i tæt samarbejde mellem souschef og leder, der udgør et godt team. Ledelsen er baseret på dialog og ansvarsuddelegering. Det er væsentligt for os, at kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere vægtes højt i en travl hverdag. Vi forsøger at skabe en arbejdsplads med glæde og trivsel, og med følelsen af at den enkelte medarbejder gør en positiv forskel. APV udarbejdet april 2009, og skal derfor revideres i april 2011. Bøgespiren Side 94 af 95 sider Kvalitetsrapport Dagtilbud MUS-samtaler gennemføres pt./september 2010. Vores MED-udvalg fungerer ikke optimalt, hvilket er en opgave vi vil se nærmere på i det kommende år. Administrativ ledelse: Leder og souschef har fast en dag om ugen til fælles kontorarbejde. Derudover tages der tid efter behov. Den øvrige administrative ledelse ligger hos lederen, som er ansvarlig i forhold til institutionsbestyrelsen. Sundhedsambassadør: Vores sundhedsambassadør er Nete Mortensen. I hendes fravær, pga. barsel, har Jette Bjerg overtaget opgaven. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Hver måned tilpasses personaleressourcer i forhold til børnetal og modultider. Bøgespirens børnetal har haft en del udsving, hvorfor denne tilpasning kræver en del administration. Vi har tilpasset institutionen løbende, hvilket er et puslespil der skal gå op i hver måned. Dog ser vi nu, at der kommer ro på såvel personalefronten som omkring antallet af børn i institutionen. Vi har valgt at have 3 personer i flexjob i huset, 2 i køkkenet og 1 chauffør. Derudover er vi altid åbne for personer i løntilskud, virksomhedspraktik, m.m. Endvidere har vi valgt at bruge ressourcer på studerende og elever fra henholdsvis pædagogseminariet og PAU-uddannelsen. I 09/10 har vi prioriteret økologi på en række madvarer i køkkenet, hvilket vi fortsat vil gøre. Vi vægter gode materialer til aktiviteter inde og ude, samt aktiviteter som svømning og ture ud af huset højt. Derudover har vi vores bus, som gør det muligt for os at hente og bringe børn, samt komme på ture i dagligdagen. Vores vedligeholdelse af huset er også altid en post som vi vægter, da vi forventer at huset skal holde mange år endnu. Vi har i efteråret 2009 revet et hus ned, beliggende på vores grund i forbindelse med legepladsen. Huset var gammelt og ubrugbart, og vi drømmer nu om at kunne investere i et bålhus, med økonomisk hjælp fra fonde, m.m. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Børnehuset Bøgespiren og sendt til forældrebestyrelsen d. 2. september 2010 Bøgespiren Side 95 af 95 sider
© Copyright 2025