140303 Bygningspolice Codan pr. 1.3.2014
Bæredygtigt – ja eller nej? Guide til kunsten på campus Find skurken i salaten Ingen nye produkter, services og teknologier må ødelægge miljøet Kunstværker af høj kvalitet er en del af hverdagen på DTU’s campus Forskere fra hele verden er gået sammen om at skabe en global eller spilde ressourcer. Men hvordan måler man, om noget i Lyngby. Arkitekt og projektleder i Campus Service Terkel database over mikroorganismer. Med databasen bliver det er bæredygtigt? Netop denne øvelse – at sætte tal på bæredygtigheden – er DTU internationalt førende i. 8 Jespersen tog DTU Avisen med på en tur rundt i kunstens verden. 10 muligt at finde ud af, om agurkerne eller de grønne oliven var skurken, da middagsgæsterne fik ondt i maven. 4 8. april 2013 Foto Xxx DTUAVISEN 12 Online-undervisning til hele verden Nu bliver internettet også brugt til at bringe DTU’s uddannelser langt uden for Danmarks grænser. Samarbejdet med amerikanske Coursera er et af de seneste eksempler. E-læring I 2013 har DTU taget flere skridt ind i online-uddannelsernes univers. Først gennemførte DTU Compute et kursus, der kunne følges med samme udbytte, om man sad i Lyngby eller Sydkorea. Og i slutningen af februar indgik DTU en sam- arbejdsaftale med Coursera.org, der via en webaseret læringsplatform formidler undervisning fra eliteuniversiteter over hele verden. Derudover er flere af DTU's institutter begyndt at lægge forelæsningsvideoer og andet materiale ud på nettet. ’E-læring’ er et begreb, der dækker over al undervisning, som er formidlet via digitale medier. Hos LearningLab DTU kan undervisere få råd og vejledning i at bruge e-læring i undervisningen, og det kan der være mange fordele i. DTU’s første Coursera-kursus begynder den 24. juni, og alene i den første uge efter lanceringen meldte 1500 studerende sig. I slutningen af marts havde kurset flere end 3000 tilmeldte. Læs mere på side 4 DTU Systembiologi · DTU Byg · DTU Fotonik · DTU Transport · DTU Aqua · DTU Fødevareinstituttet · DTU Fysik · DTU Compute · DTU Management Engineering · DTU Kemi · DTU Kemiteknik · DTU Mekanik · DTU Miljø · DTU Veterinærinstituttet · DTU Elektro · DTU Space · DTU Nanotech · DTU Vindenergi · DTU Energikonvertering · DTU Diplom · DTU Nutech · DTU Business · DTU Cen · DTU Danchip · DTU Bibliotek Fotos Kaare Smith 2 Giv din gode idé vinger Værkstedet for de gode idéer er åbent. DTU Innovatorium har slået dørene op og tilbyder hjælp til at omsætte idé til produkt. Alle studerende er inviteret indenfor. INNOVATION DTU’s Georg Gearløse har nu fået endnu bedre muligheder for at få afløb for deres urolige fingre og mange idéer. DTU Innovatorium er et helt nyt værksted, der kan hjælpe med at omsætte den gode idé til handling. Der er stillet værkstedsfaciliteter til rådighed, og de studerende kan også få rådgivning om start af egen virksomhed, fortæller Mikkel Sørensen, daglig leder af DTU Innovatorium. „Innovation handler om at sætte sin faglighed i spil og skabe værdi ud af sin viden. Her kan DTU-studerende komme og arbejde med deres idéer i praksis. Alle er velkomne – også selv om idéen er i et meget tidligt stadie. Stedet her skal være en smeltedigel fyldt med gode idéer og projekter,“ siger Mikkel Sørensen. Siden åbningen den 1. marts har det været stor interesse for DTU Innovatorium blandt de studerende. Godt 500 var allerede forbi de første par uger efter åbningen, og reaktionerne har været meget positive, lyder det fra Mikkel Sørensen. „Mange er kommet over og har fortalt mig, at det her er lige, hvad de har brug for. Stedet er skabt for de studerende, så vi har brug for at vide, hvad de efterspørger. Vi har sat mange skibe i søen allerede, og har man gode idéer til noget, vi skal gøre anderledes, vil vi meget gerne høre det, så vi kan få DTU Innovatorium til at være et levende værksted, der skaber størst mulig værdi for de studerende,“ siger han. Udover værksteder er DTU Innovatorium også tænkt som et socialt mødested, hvor man kan komme og møde stu- derende fra andre studieretninger – og måske finde et interessant projektsamarbejde med en virksomhed på Wall of Oppertunities. Derfor er der ud over arbejdsrum, mødelokaler og køkken også indrettet en lounge og et showroom, hvor der er plads til ca. 80 siddende eller 90 stående deltagere. DTU Innovatorium er åbent hele døgnet. Værkstederne er åbne og bemandet mandag til torsdag kl. 9.00-21.30, fredag kl. 9.00-17.30 og lørdag/søndag kl. 10.30-17.30. Læg vejen forbi bygning 205, eller læs mere på www.innovatorium.dtu.dk Udstyret i orden Festival-hit Socialt mødested Værkstederne i DTU Innovatorium har forskelligt udstyr og værktøj. Der er en svejsekabine med svejseudstyr, et maskinværksted, et elektronikværksted, 3D-printer og 3D-scanner. Den mobile oplader Volt er en batteridreven mobiloplader udviklet af studerende fra Design og Innovation. Den er allerede testet med succes på Roskilde Festival og SmukFest i Skanderborg. DTU Innovatorium er også et socialt mødested, hvor man kan udvikle idéer på tværs af faglige retninger. DTUAVISEN - Christian Blomgreen Udgiver Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby. Telefon 45 25 25 25 og www.dtu.dk. DTU Avisen udsendes hver måned, dog ikke i sommerperioden. ANSV. REDAKTØR Tine Kjær Hassager. REDAKTØR Henrik Larsen. REDAKTION Astrid Degerbøl, Katrine Krogh-Jeppesen, Lotte Krull, Louise Simonsen, Marianne Vang-Ryde, Marie Dinesen, Maria Viskinde og Tore Vind Jensen. ANNONCER Ida Bangert, [email protected]. DESIGN OG TRYK Datagraf Communications. KONTAKT Redaktionen kan træffes på 45 25 78 78 og [email protected]. NÆSTE NUMMER Udgives 6. maj 2013. Deadline for redaktionelt indhold 9. april 2013. Deadline for annoncemateriale 22. april 2013. OPLAG 9.300 eksemplarer. 3 LEDER Verdens bedste job For nogle år siden overværede jeg et foredrag med deltagelse af en række prominente kolleger inden for ingeniørfaget. På et tidspunkt blev der spurgt ud i salen, hvad der havde haft størst betydning for os i vores faglige karriere. Jeg forventede, at de fleste ville nævne dengang, de for alvor forstod Einsteins relativitets teori eller fik optaget en forskningsartikel i et prestigefyldt videnskabeligt tidsskrift. Men de fleste af de tilstedeværende nævnte en underviser, som havde gjort særligt indtryk på dem i deres ungdom. Lærere (i dette ords universelle betydning), som havde brændt for deres stof, sat tingene i perspektiv, formidlet vigtig viden og videregivet gode leveregler og arbejdsmoral. De fleste af os husker fra vores skole- eller studietid en lærer eller en underviser, som satte pejlemærker, som vi siden har kunnet navigere efter. Selv husker jeg en bestemt lektor, der var et af mine store forbilleder, da jeg læste. I 1985 blev jeg efter endt studium ansat på DTU, og en dag passerede jeg den nævnte lektors kontor på det daværende Institut for Elektromagnetiske Systemer. Han råbte ud gennem døren „Hej, kom herind, der er noget, jeg gerne vil sige til dig. Er du klar over, at du har fået verdens bedste job?“ Jo tak, jeg vidste godt, jeg havde fået et godt job, og jeg var også ret stolt af det. Men at det ligefrem skulle være verdens bedste … „Det er verdens bedste job at være underviser på DTU, for her kan man ikke blive gammel,“ sagde han og bankede i bordet. „Her er du nødt til at stramme dig an hver eneste dag. De studerende er yngre end dig, og de er smartere end dig, så du er nødt til at være på toppen uafbrudt - du kan simpelthen ikke tillade dig at sætte dig hen og blive gammel.“ Denne lektor står stadig for mig som indbegrebet af den dygtige underviser. Som på selv den mørkeste eftermiddag i november formidler sin viden med engagement og begejstring, og lige dér – til forelæsningen, grupperegningen eller laboratorieøvelsen – formår at flytte langt mere hos den studerende end nogen artikel om selv det største forskningsresultat. Undervisere af hans kaliber har vi mange af her på DTU, og det er deres enorme indsats, jeg gerne vil fremhæve på denne plads. Jeg håber, at alle der underviser her på DTU, en gang imellem tænker over, at i dag ikke bare er en hvilken som helst arbejdsdag mellem hundredvis af andre. Nej, i dag kan blive den dag, hvor jeg giver et ungt menneske et pejlemærke, der holder sig i de næste 50 år. Det bliver man både ydmyg og lidt stolt af. Anders Bjarklev, Rektor Fik du læst? Udpluk fra www.dtu.dk DTU-ingeniører er godt rustede til første job Priser til innovative forskere Drikkevand kan nu screenes for parasitter Nyuddannede ingeniører fra DTU klarer sig godt, er tilfredse med deres uddannelse og er vellidte blandt arbejdsgiverne. Det viser en ny dimittend- og aftagerundersøgelse, som konsulentfirmaet Damvad har lavet for DTU. Her er kvaliteten af DTU’s toårige kandidatuddannelse blevet vurderet af dimittender fra årene 2008-2011 samt af virksomheder, der har ansat dimittender fra samme årgange. I undersøgelsen svarer 92 procent af dimittenderne, at deres uddannelse i høj eller nogen grad har levet op til deres forventninger. 96 procent mener, at deres uddannelse i høj eller nogen grad er af høj kvalitet. „De kandidater, vi rekrutterer fra DTU, er generelt af rigtig høj kvalitet. De har en dyb faglighed og det, vi kalder ’passion of science’,“ siger Nanna Kristensen Soni, Organisational Development Director i Novozymes’ Research & Development-afdeling. Det Strategiske Forskningsråd har uddelt to priser, der begge gik til forskere fra DTU. Postdoc Filippo Bosco og lektor Haiyan Ou kunne gå glade hjem fra årsdagen i Det Strategiske Forskningsråd. De fik nemlig begge en Strategic Research Award for deres forskning, og dermed stod der DTU på begge de uddelte diplomer. Filippo Bosco fra DTU Nanotech modtog prisen for sit arbejde med at udvikle nano-detektorer til blandt andet at opspore sprængstof, og han fik ros for sin evne til at forske tværfagligt. Den anden pris gik til Haiyan Ou fra DTU Fotonik, der forsker i at gøre LED-lys mere energieffektivt og behageligt at se på. Hendes fokus på at give samfundet og miljøet gavn gennem innovativ forskning gav gevinst, da Morten Østergaard kunne overrække prisen sammen med 75.000 kroner til det videre forskningsarbejde. En lille optisk sensor vil snart kunne erstatte dyre manuelle laboratorieprøver, når man leder efter parasitter i drikkevand. DTU's ekspertise i parasitologi har været afgørende for, at teknologien er blevet en realitet. Cirka halvdelen af den industrialiserede verden serverer primært overfladevand som drikkevand i hanerne. Det kan give problemer med parasitter, som nemt kan være til stede i søer og vandløb og på den måde smitte store populationer på en gang. Alligevel findes der i dag ingen hurtige målemetoder, der kan afsløre om det vand, der flyder gennem rensningsanlæggene, er inficeret med parasitter. Et nyt samarbejde mellem DTU Veterinærinstituttet, Grundfos, Unisensor A/S og Rigshospitalets Center for Medicinsk Parasitologi resulterer nu i en ny og bedre teknologi til overvågning af parasitter i vandrensningsanlæg. Fotos Xxx 4 Ildsjæle sender viden ud i verden Gratis online-undervisning kan brande universiteterne, styrke underviserne og måske endda redde verden. Hanne Jarmer er en af drivkræfterne bag, når DTU til juni tager endnu et skridt ind i e-læringens fremtid. E-læring Det hele begyndte i sommeren 2012, da en tyve minutter lang video landede i Hanne Jarmers e-mail-indbakke. I den fortalte en professor fra Stanford University om vigtigheden af at udbrede viden og gøre uddannelse tilgængelig for alle, og professorens ord satte Hanne Jarmer i gang. „Jeg blev fuldstændig vild i varmen. Så jeg skyndte mig ind på deres hjemmeside, og det var ligesom at træde ind i en slikbutik,“ siger Hanne Jarmer, der er uddannelsesleder på DTU Systembiologi. Stanford-professorens tanker er virkeliggjort i undervisningsportalen Coursera. org, og når DTU til sommer er klar med sit første kursus på Coursera, skyldes det i høj grad Hanne Jarmers fodarbejde. Og tilstede Se mere om Coursera Der er opstået en fankultur omkring nogle af underviserne, der får ’I love you’-breve af deres studerende. undervisning tilværelsen kan være gængelig for så til fordel både for Hanne Jarmer, uddannelsesleder, DTU Systembiologi. mange mennesker videnhungrende som muligt. Mange milliarder mennesker i mennesker verden over og for universitetet den tredje verden kommer aldrig i nærheden selv. Hos LearningLab, der er DTU’s videnaf et universitet, og det mener folkene bag center for pædagogik og undervisningsforCoursera både er uretfærdigt og spild af intelmer, er man glade for initiativet. ligens. Men der er også positive bieffekter for „Mange af de rigtigt gode ideer kommer de universiteter, der deltager. jo fra institutterne, og det er godt, at sådan „Det er med rigtig god samvittighed, at en som Hanne Jarmer knokler for sin idé. Så DTU kan bidrage til det her projekt. Men vi hjælper vi gerne til med at føre den ud i virfår også selv noget ud af det. Når folk ude keligheden,” siger e-læringskonsulent Lise i verden kan sidde på Coursera og se, hvor Stenbæk fra LearningLab DTU. fantastisk dygtige undervisere, vi har, vil det Videndeling er lig med branding helt klart give os nogle fordele,“ siger Hanne Coursera er først og fremmest tænkt som et Jarmer. filantropisk projekt, der handler om at gøre Hun tror, at Coursera-kurserne kan være med til at lokke studerende til at rejse til Danmark og tage en del af deres uddannelse på DTU. Den teori deler hun med flere andre Coursera-universiteter og med Lise Stenbæk fra LearningLab. „På Coursera spiller vi sammen med absolutte topuniversiteter som Stanford og Princeton. Når vi bliver set i det selskab, løftes DTU’s brand helt af sig selv,“ siger hun. Underviseren er en superstjerne Scan koden og se foredraget med Courserastifter Daphne Kollerc på bit.ly/Qvyhp2. Coursera har over 3 mio. kursister og blev af TechCrunch kåret til årets nye startup-virksomhed i 2012. Det første kursus, DTU udbyder på Coursera, bliver Computational Molecular Evolution. Her vil docent Anders Gorm Pedersen fra DTU Systembiologi gennem et forløb på ti uger forklare, hvordan og hvorfor evolution virker, og give eksempler på, hvordan computerkraft kan hjælpe biologerne til at få over blik over arternes udvikling. Lige nu går Anders Gorm Pedersen og forbereder sit kursus, men ifølge Hanne Jarmer er det ikke det eneste, han skal forberede sig på. „Der er opstået en fan-kultur omkring nogle af underviserne på Coursera, der får 5 8000 km mellem studerende og underviser Efter et veloverstået pilotprojekt er DTU og det koreanske tekniske universitet KAIST klar med en ny fælles kandidatgrad bygget på e-læring. Anders Gorm Pedersen og LearningLab DTU forbereder sig på onlinekurset ’Computational Molecular Evolution’. ’I love you’-breve af deres studerende og så videre. Så Anders skal nok vænne sig til at være superstjerne,“ smiler hun. Hun håber, at Coursera vil inspirere det videnskabelige personale på DTU til at prøve sig selv af på nye måder. „Jeg er sikker på, at Coursera er et skridt i retning af, at det bliver endnu mere interessant og prestigefyldt at lave god undervisning. Og jeg er lige så sikker på, at vores fantastisk dygtige forskere og undervisere hurtigt vil se potentialet – både for sig selv, for DTU og for resten af den videnhungrende verden,“ siger Hanne Jarmer. DTU’s første Coursera-kursus begynder den 24. juni. Flere end 3000 har allerede meldt sig til. De næste fire kurser er endnu ikke fastlagt, og Hanne Få mere at vide Jarmer hører derfor Hanne Østergaard gerne fra interesserede Jarmer Uddannelsesleder, undervisere. Ideen kommer fra Stanford Coursera er startet i april 2012 af professorerne Daphne Koller og Andrew Ng fra Stanford University’s afdeling for Computer Science. Tanken er at gøre viden og undervisning tilgængelig for alle på kloden, og på under et år har 3 mio. meldt sig til kurser fra de 62 universiteter i samarbejdet. Kurserne på Coursera er gratis at følge og indeholder typisk videoforelæsninger, små videnprøver samt evaluering af medstuderende. Find DTU på Coursera her: https://www.coursera.org/#dtu DTU Systembiologi [email protected] - Kristian Elvstrøm Dupont E-læring En ingeniørstuderende i Korea „Der sad folk fra administrationen nede gør sig klar til forelæsning. Han sætter sig i Korea og fulgte med i forelæsninger og godt til rette i sofaen, skruer ned for steopgaver, og det hele virkede. Det intensive reoanlægget og stryger sin kat over ryg3-ugers kursus har været en stresstest for gen. Samtidig træder adjunkt Michael Kai vores e-læringsplatforme. Nu ved vi, at det Petersen fra DTU Compute ind bag kate fungerer,“ siger Michael Kai Petersen, der deret, og undervisningen kan begynde. som studieleder for uddannelsen i digitale Via sin internetforbindelse kan den stumedieteknologier ved DTU Compute var derende sidde i sin stue og følge med i med til at gennemføre forsøgskurset. forelæsningen, stille spørgsmål til under Education 3.0 viseren og chatte med sine medstudeE-læring dækker over en bred buket af rende i auditoriet 8.000 kilometer væk. undervisningsformer og teknologier, og E-læring hedder det, når undervisalene på DTU er mere end ti e-læringsningen er hjulpet på vej af computere og projekter i gang lige nu. Fælles for alle er andre elektroniske værktøjer. DTU og det dog, at man som underviser har nogle koreanske samarbejdsuniversitet KAIST andre udfordringer og muligheder, når er helt med fremme i udviklingen af undervisningen skal køres via d iverse fremtidens elektroniske uddannelse. computerprogrammer. Fra efteråret 2013 vil Også online skal „Hvis man bare studerende fra KAIST vi huske at underoptager sin forelæsog DTU kunne indstøtte kontakten ning og lægger den ud skrive sig på en ny mellem underviser som video, t ager man ’cyber dual d egree’ i og studerende. jo pædagogisk et skridt Digital Media EngiMichael Kai Petersen, tilbage i retning af den neering. Her kan man adjunkt og studieleder, DTU Compute sorte skoles envejspå to år studere sig til kommunikation. Også en dobbelt kandidatonline skal vi huske at understøtte kontakgrad fra de to universiteter, og med hjælp ten mellem underviser og studerende, og fra e-læring kan man tage hele tre af de der giver e -læring faktisk nogle helt nye fire semestre på sit hjemmeuniversitet muligheder,“ siger M ichael Kai Petersen. og undervejs følge kurser, der foregår på I Korea arbejder KAIST efter en filo den anden side af kloden. I dag skal man sofi, de kalder Education 3.0. Kernen bruge et helt år i udlandet, hvis man vil i den er, at de studerende lærer bedre have en ’dual degree’. ved at a rbejde sammen og løse proKonceptet blev afprøvet med et pilotprojekt i januar 2013. Kurset ’User Experi- blemer undervejs. Og her hjælper e-læringsværktøjerne, for eksempel ence Engineering’ blev afviklet og fulgt af når en forelæser lynhurtigt kan lave en 120 studerende på campus i Lyngby, mens online-afstemning blandt sine tilhørere, studerende fra Korea A dvanced Institute eller når de stuof Science and Technology (KAIST) også derende via et fik mulighed for at følge kurset via deres Få mere at vide chatprogram kan computere og smartphones. Kurset blev Michael Kai Petersen Adjunkt og studieleder, hjælpe hinanden gennemført uden KAIST-studerende, DTU Compute til at forstå ord og men alligevel var det ifølge studieleder [email protected] formler på tavlen. Michael Kai Petersen en succes. Den digitale værktøjskasse LearningLab DTU er DTU’s videncenter for pædagogik og læring. Her kan undervisere og institutter blandt andet få hjælp og rådgivning til at bruge e-læring i undervisningen, og den mulighed har flere allerede benyttet sig af. Et godt sted at starte er hjemmesiden toolbox. llab.dtu.dk, der giver overblik over en lang række e-læringsværktøjer. Her er et udpluk af igangværende e-læringsprojekter på DTU. Matematikkurser går online Kurserne Matematik 1 og Mate matik 4 fra DTU Compute kan følges både som traditionel auditorieundervisning og hjemmefra via en computer. Forelæsningsvideoer, opgaver og løsningsforslag ligger på en hjemmeside, og for Matematik 4’s vedkommende er undervisningsmaterialet frit tilgængeligt for omverdenen. På den måde kommer et hold fra National University of Singapore senere på året til at få undervisning fra DTU. EuroTech deler ud af sin viden De fire universiteter i EuroTechalliancen, som DTU er med i, samarbejder om en fælles platform til efteruddannelse på internettet. Efter planen skal de første kurser lanceres i oktober gennem den amerikanske e-læringsplatform Coursera og således følge MOOC-filosofien (Massive Open Online Courses). Det vil sige, at kurserne bliver frit tilgængelige og gratis at følge. Alliancens tre andre medlemmer er Technische Universiteit Eindhoven (TU/e), École Polytechnique Fédérale de Lausanne (EPFL) og Technische Universität München (TUM), Betonkonstruktioner på skærmen DTU Byg har lavet en samling videoer, der kan hjælpe de studerende til at forstå betonkonstruktioners egenskaber. Der er både små illustrative forsøgsopstillinger og video fra forsøgshallen, hvor betonelementer udsættes for pres, mens underviseren forklarer, hvorfor de opfører sig, som de gør. Hittet ’Uvarslet brud i beton’ er set 1166 gange på YouTube. 6 Den 7. marts holdt DTU’s to campusser deres første fælles Åbent Hus. Flere end 2000 gymnasieelever kiggede forbi. Fotos Mikal Schlosser En dobbelt succes Grib fremtiden Livet på DTU er både bøger, boldspil og meget andet, kunne de besøgende til Åbent Hus opleve. Åbent Hus Som altid var æblerne skyllede, robotterne ladet op, og de store smil fundet frem. Men alligevel var torsdag den 7. marts et helt specielt Åbent Hus, da dørene for første gang blev slået op i både Lyngby og Ballerup samtidig. Og så blev der tilmed sat ny besøgsrekord på begge campusser; 1950 i Lyngby og 250 på det tidligere IHK i Ballerup. DTU’ere i røde bluser fra alle uddannelserne var med til at tage godt imod gæsterne. - Kristian Dupont Elvstrøm Busforbindelse Der var arrangeret gratis transport mellem campusserne i Lyngby og Ballerup, så Jonas og Kris tog en smuttur for at sammenligne. Det gode nørderi smitter Mathias læser en bachelor i miljøteknologi, og med sin demonstration af en speciel vandrensningsteknik lokker han potentielle studiekammerater til. To campusser, én DTU-ånd Saftig markedsføring De berømte DTU-æbler med logo er fremstillet af et tysk firma, der ikke vil gå i detaljer med deres teknik. Men vi ved dog, at de med laserlys kan turbo- modne de grønne og røde pigmenter i æblet, så de får en anden farve og logoet træder frem. Det understreges at processen er helt uden kemikalier, og at æblerne ikke føler smerte under behandlingen. I Ballerup tog Lars og Rikke, der begge normalt læser i Lyngby, imod de besøgende. ”DTU har et dejligt og stærk studentermiljø, og det skal vi vise de kommende studerende,” sagde Rikke. Illustration ESA 7 Planck på sin placering 1,5 millioner kilometer fra jordeni retningen modsat solen. Big Bang set med danske øjne Med et teleskop udviklet på DTU Space har Plancksatellitten afsløret, at universet er ældre, anderledes opbygget og mere udfordrende end hidtil antaget. Eftergløden fra Big Bang kaldes for den kosmiske mikrobølgebaggrund og er i sin natur et øjebliksbillede – et snapshot – af universet, som det så ud 380.000 år efter Big Bang. Fordelingen af stof på dette tidlige tidspunkt i universets historie samt de fysiske processer og forhold, der skete fra Big Bang og frem, til strålingen blev sendt af sted, er så at sige frosset fast i mikrobølgebaggrunden. Meget detaljerede observationer af eftergløden giver derfor adgang til at studere fysikken i det tidlige univers, bl.a. den såkaldte inflationsfase. Den fandt sted en forsvindende brøkdel af et sekund efter Big Bang og var skyld i en meget voldsom udvidelse af universet. Overordnet set giver observationer af eftergløden os mulighed for at fastlægge universets rammelovgivning, der ud fra en halv snes tal beskriver, hvordan vores verden er skruet sammen set på den helt store bane. Planck er et europæisk foretagende realiseret af det europæiske rumsamarbejde, ESA. Således har ESA stået for selve satellitten og opsendelsen af den, der fandt sted den 14. maj 2009. Plancks to ultrafølsomme måleinstrumenter er blevet leveret af et fransk og italiensk konsortium, mens Danmark har bidraget med Plancks teleskop. Seniorforsker Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen fra DTU Space har ledet udviklingen af Planck-teleskopet. Dette arbejde er blevet gennemført med støtte fra det danske firma Ticra A/S. Det danske bidrag til Planck har givet Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen og hans kolleger direkte adgang til de uhyre værdifulde observationer, Planck har leveret. Ældre og anderledes sammensat I vid udstrækning støtter Planck vores nuværende forståelse af, hvordan universets udvikling er forløbet fra en forsvindende brøkdel af et sekund efter Big Bang og frem. Ikke desto mindre har Plancks målinger givet os en ny værdi for bl.a. universets alder. Baseret på Plancks data blev hele universet født i big bang for 13,82 milliarder år siden, hvilket er ca. 75 millioner år mere end hidtil antaget. Plancks observationer har også gjort det muligt at give den til dato bedste beskrivelse af universets sammensætning. Således består universet for 4,9 procents vedkommende af det normale materiale, som stjerner, planeter og mennesker er lavet af. Dertil kommer 26,8 procent usynligt mørkt stof, der påvirker omgivelserne med sin tyngdekraft. De resterende 68,3 procent er det, forskere kalder mørk energi, der får universets udvidelse til at gå hurtigere. Plancks målinger har markant ændret balancen mellem mørkt stof og mørk energi, hvor de tidligere værdier var hhv. 22,9 procent og 72,5 procent. Det mest interessante ved Plancks resultater er dog de meget små afvigelser fra rammelovgivningen. Der er tidligere blevet set tegn på afvigelser, men med den uovertrufne kvalitet af Plancks målinger er vi nu nødt til at tage disse afvigelser meget alvorligt og forsøge at finde en forklaring. Og det er jo netop det, videnskab handler om: at stille spørgsmål til naturen og forsøge at få svarene til at give mening – også Få mere at vide selvom de er uventede. Michael Linden-Vørnle - michael linden-vørnle Astrofysiker, DTU Space [email protected] Ujævnheder fortæller universets historie Eftergløden fra Big Bang set af Planck. Den ovale form svarer til hele himmelkuglen, mens farverne repræsenterer små ujævnheder i gløden. Lyset, der i dag ses som denne glød, blev sendt af sted 380.000 år efter universets fødsel – det såkaldte Big Bang – der fandt sted for 13,8 milliarder år siden. En detaljeret analyse af ujævnhederne i gløden giver fortæller os, hvordan universet overordnet set er opbygget. Foto Nikolai Linden-Vørnle. Universets rammelovgivning Dansk teleskop om bord Planck-nyheden fortalt af en insider DTU Avisen har bedt astrofysiker Michael Linden-Vørnle, der blev ansat på DTU Space 1. marts om at beskrive de foreløbige resultater fra Planck-missionen. Han har været involveret i Planck-missionen siden 1995. Opkaldt efter Max Planck Mælkevejen og andre galakser Planck-satellitten har ikke kun set på eftergløden fra Big Bang. Mælkevejen og de andre galakser i universet danner en naturlig forgrund, der er kommet med i Plancks målinger. Det er stråling fra bl.a. gas og støv i Mælkevejen og i andre galakser, som Planck har indfanget. Data fra Planck giver os derfor også mulighed for at lære mere om Mælkevejen og andre galakser. Illustration ESA, Planck Collaboration. universet Vores verden har forandret sig. Ikke sådan i bogstavelig forstand, men fordi den ambitiøse europæiske satellitmission ved navn Planck har givet os ny indsigt i, hvad vi ved om universet, men også hvad vi ikke ved. De uhyre præcise målinger fra Planck-satellitten, der blev offentliggjort den 21. marts, fortæller os, at universet er simpelt, men også udfordrende. Simpelt, fordi Plancks målinger grundlæggende set bekræfter vores syn på universets fødsel – det såkaldte Big Bang. Udfordrende, fordi Planck har afsløret meget små, men potentielt vigtige afvigelser, der måske kræver ny fysik for at blive forklaret. Big Bang fandt sted for næsten 14 milliarder år siden, da det uendelige univers blev født i en meget varm og tætpakket tilstand. Ved Big Bang begyndte universet at udvide sig – en proces, der stadig er i fuld gang i dag – så både temperatur og tæthed faldt. I løbet af de første minutter efter Big Bang opstod fundamentale byggeklodser til vores verden: protoner, neutroner og elektroner. I de første mange tusinde år efter Big Bang var universet så varmt, at det var en sydende suppe af stof og stråling, hvor lyset blev spredt i alle retninger. Efter 380.000 år var universets temperatur imidlertid blevet så lav, at strålingen fra Big Bang kunne bevæge sig frit og uhindret af sted. Den kosmiske tåge, der havde været der siden Big Bang, lettede, og vi kan i dag se dette første lys som en meget jævn og svag stråling af mikrobølger på hele himlen. Det er netop denne efterglød fra Big Bang, som Planck har lavet de til dato mest detaljerede målinger af. Planck-satellitten er opkaldt efter den tyske fysiker Max Planck, der som den første beskrev, hvordan et legeme med en bestemt temperatur udsender stråling. Eftergløden fra Big Bang, som Planck-satellitten har observeret, har netop denne egenskab. 8 Bæredygtighedens svære regnestykke Det kræver nogle meget store regnestykker at sætte tal på, om et køleskab er bæredygtigt. Og den øvelse er DTU internationalt førende i. Bæredygtighed Alle elsker bæredygtighed, for hvem vil ikke gerne gøre en indsats for at bevare klimaet og miljøet for de kommende generationer? Men at afgøre om et produkt er bæredygtigt, er ikke så enkelt endda. Regnestykker, der sætter tal på, hvordan f.eks. et køleskab påvirker klima, sundhed og miljø, kaldes livscyklusvurderinger - på engelsk Life Cycle Assessments, forkortet LCA. I en livscyklusvurdering forsøger man at medregne alle de miljø- og ressourcemæssige faktorer, som er relevante for et givet produkt. Netop denne øvelse – at sætte tal på bæredygtigheden – er DTU internationalt førende i. Men hvordan finder man ud af, om det ene køleskab er mere bæredygtigt end det andet? Hold godt fast, for det er ikke så enkelt: Kortlæg først de cirka 100 komponenter, et normalt køleskab består af: Kompressor, plader, isolering, kølegas, håndtag, rør, termostat, pære, skruer, lim, møtrikker osv. Find så ud af, hvilke råstoffer, komponenterne hver især består af, hvor og under hvilke forhold de er udvundet, hvordan de er blevet transporteret rundt i verden, og hvad der er brugt af energi på det. Så er det tid til at se på, hvordan komponenterne er blevet fremstillet, hvor meget elektricitet, der er blevet brugt i den proces. Og det er ikke lige meget, om de er fremstillet i Danmark, eller hvor meget af elektriciteten, der kommer fra kulkraft, fra Sverige, der har meget vandenergi, eller fra Frankrig, der har atomkraftværker. Endelig skal det beregnes, hvor meget elektricitet køleskabet anvender under brug, og hvordan denne elektricitet er fremstillet. Også mulighederne for at genanvende komponenter eller recirkulere materialer fra køleskabet, når det ikke fungerer længere og skal kasseres, er vigtige for den samlede bæredygtighedsprofil. Og så har vi endnu ikke overvejet, hvilken indflydelse alle disse aktiviteter har på natu- ren, om brugen af råstoffer har været forsvarlig, om der er blevet brugt børnearbejde, hvordan køleskabet vil blive brugt af brugerne osv. osv. Universelle metoder Michael Hauschild er professor og leder af afdelingen Quantative Sustainability Assesment (QSA) på DTU Management Engineering. Her beskæftiger man sig med bæredygtighedsvurderinger i livscyklusperspektiv, og forsøger således at sætte tal på regnestykker som det med køleskabet. Det er enestående på globalt plan, at aktiviteten ligger på et management-institut, og det styrker ifølge Michael Hauschild mulighederne for at skabe generiske metoder, som ikke er specifikt rettet mod nogen enkelt teknologi, men egnet til anvendelse på alle områder. „Vores strategi er på den ene side at være rigtig skarpe på det generelle metodegrundlag og på den anden side at etablere forskningssamarbejder om alle de teknologier, der arbejdes med på DTU. I samarbejdet opstår behov for videreudvikling af metoderne, og vi hjælper andre institutter med at vurdere bæredygtigheden af deres teknologier,“ siger Michael Hauschild. Ifølge Michael Hauschild har organisationer og virksomheder en tendens til at fokusere på enkelte parametre som f.eks. CO2udledningen, når et produkts bæredygtighed skal vurderes. „Men der er mange andre aspekter, som kan være vigtige at tage med, og det er der heldigvis mange, der har fanget, hvis de altså overhovedet tænker på at lave livscyklusvurderinger af deres produkter,“ siger Michael Hauschild. En generisk kompetence Eksperter i livscyklusvurderinger s kelner mellem analyse- og synteseværktøjer. I Michael Hauschilds afdeling arbejder man primært med analysedelen og med hele tiden at udvikle den. Det grundlag, man laver analysen på, må justeres, alt efter hvad der skal analyseres. „Det kan være et produkt, der kræver en bestemt ressource, som kun findes i et begrænset omfang. Så kan vi analysere på, hvad det betyder i bæredygtighedssammenhæng,“ siger Michael Hauschild. „Vi finder ud af, hvor svaghederne ligger i produktets livscyklus, og fortæller, at ’her og her er der problemer’. Så kan man lave ændringer, så man bevarer nogle af de oprindelige gevinster og samtidig optimerer de steder, hvor der er problemer. Men det kræver selvfølgelig, at man har præcise tal på problemerne. Om produktet er pakket ind i pap i stedet for plastik, er måske mindre afgørende end, om man optimerer produktets funktion Havvand og regn i Københavns vandhaner På trods af energiforbrug og logistikproblemer er afsaltning af havvand og indsamling af regnvand bæredygtige metoder til at skaffe nyt drikkevand til københavnerne, viser ph.d.-projekt. 9 Få en gratis livscyklusvurdering DTU Management Engineering gennemfører hvert år et kursus, hvor teams af studerende udfører livscyklusvurderinger på produkter og teknologier fra 10-15 virksomheder eller DTU-institutter. Kurset giver mulighed for igennem en livscyklusvurdering at få svar på, hvilket løsningsalternativ, der er mest miljømæssigt bæredygtigt, hvilke miljøbelastninger, der er de væsentligste, og hvor de opstår i produktets eller teknologiens livsforløb. Årets Life Cycle Assessments-kursus finder sted i efterårssemesteret. 1987 var året, da FN med Brundtland-rapporten for alvor satte fokus på den globale bæredygtighed. Rapporten skulle samle nationerne om en bæredygtig udvikling. Brundtland-kommissionen var opkaldt efter formanden, norske Gro Harlem Brundtland, under brug og derved sparer meget mere på miljøkontoen,“ siger Michael Hauschild. „Endelig er der som regel også et økonomisk aspekt – men det er de fleste virksomheder jo ret gode til at sætte tal på,“ smiler professoren. Bæredygtigt universitet Det er en del af DTU’s politik og målsætning at være et bæredygtigt universitet, og vi lægger vægt på, at der skal sættes tal på, så man objektivt kan vurdere, om noget er bæredygtigt. „Alle vore studerende og kolleger skal forstå, hvad bæredygtighed er, og have et grundlæggende kendskab til det. Bæredygtighed skal være basisviden for ingeniører ligesom matematik og statistik. Grundlæggende set er der jo tale om en optimeringsproces, og hvis Bæredygtighed skal være basisviden for ingeniører ligesom matematik og statistik. Grundlæggende set er der jo tale om en optimeringsproces Michael Hauschild, professor, DTU Management Engineering man ikke har kompetence i bæredygtighed, falder det ud af optimeringen. Derudover skal nogen selvfølgelig uddannes til at være eksperter i bæredygtighedsvurdering,“ siger professor Michael Hauschild. Eksperterne bliver blandt andet uddannet i afdelingen Quantative Sustainability Assesment. Masterstuderende kan også tage et 13-ugers grundkursus, hvor de får kendskab til livscyklusvurderinger og afprøver det på virkelige produkter. Kurset giver 10 ECTS-point. Dagsordenen skifter Bæredygtighed har efterhånden været et Bæredygtighed I fremtiden kan det være afsaltet havvand og regnvand, københavnerne skal tage bad i og lave kaffe af. Et ph.d.-projekt på DTU har nemlig vist, at med hovedstadens begrænsede grundvandsressourcer kan de to metoder være mere bæredygtige end f.eks. etablering af nye kildepladser længere væk fra byen. Københavns Energi skal skaffe rent drikkevand til københavnerne både nu og i fremtiden og deltog derfor sammen med DTU Miljø i Berit Godskesens erhvervs-ph.d.-projekt om hovedstadens vandforsyning. Berit Godskesen sammenlignede fire forskellige teknologier til Københavns fremtidige vandforsyning: Opsamling af regnvand, etablering af nye kildepladser længere væk fra byen, afsaltning af havvand og kompenserende foranstalt- dominerende tema i flere årtier, men skiftende dagsordener har betydet, at mange forskellige problemstillinger har været i fokus i årenes løb. „Da jeg startede i 1980’erne, var forsuring det helt store problem – syreregn, skovdød, fiskedød og døde søer. Det har vi fået gjort meget ved i Europa, men det er stadig et stort problem i Kina. Nu kender vi løsningerne, og så er det blevet et spørgsmål om vilje,“ siger Michael Hauschild og fortsætter: „I 90’erne vakte nedbrydningen af ozonlaget bekymring. I 1996 fik man fuldstændig afviklet de gasser, der var problematiske. Selvom klimaændringerne har stået på længe, så har de fra slutningen af 90’erne op til i dag fyldt massivt i debatten.“ At bæredygtighed er på dagsordenen, er ninger, hvor der tilbageføres renset spildevand, vand fra søer eller grundvand. Hun etablerede som led i projektet et samarbejde med Michael Hauschild på DTU Management Engineering, Quantative Sustainable Assessment, for at få sat præcise tal på, hvor bæredygtige de forskellige løsninger var. Det viste sig, at når man tager hensyn til Københavns begrænsede vandressourcer, vil det være mest bæredygtigt at afsalte havvand eller opsamle regnvand, selvom det koster noget energi og logistik. Det viste sig, at da man indregnede Københavns begrænsede lokale vandressourcer ved hjælp af data fra Vandrammedirektivets vandplaner, blev de teknologier, der ikke beror på grundvand, mere fordelagtige. Desuden har hun ifølge Michael Hauschild ikke længere noget, man argumenterer imod. Alle, der tænker bare en smule ud i fremtiden, bliver nødt til at komme med på vognen. „Alle vil gerne være bæredygtige. Men det kræver tal at vide, hvad der er bæredygtigt. Det er det, DTU kan.“ - Maria Viskinde Få mere at vide Michael Hauschild Professor, DTU Management Engineering, Quantative Sustainable Assessment [email protected] Se Michael Hauschild i Danskernes Akademi på dtu.dk, hvor han fortæller om at sætte tal på bæredygtighed. også indregnet betydningen af, hvor hårdt vandet er. Dette har betydning for, hvor længe elkedlen holder, hvor ofte den skal afkalkes, og hvor meget vaskemiddel man skal bruge i vaskemaskinen. „Det har været et helt unikt samarbejde mellem to institutter på DTU. Forsknings- og Innovationsstyrelsen giver kun støtte til ét institut, så det var udelukkende drevet af lyst. Gennem netværket på DTU Miljø fandt vi frem til Michael Hauschild, som var helt fantastisk at have som medvejleder. Samarbejdet var en kæmpe succes,“ Få mere at vide fortæller Berit Godskesen. - Maria Viskinde Berit Godskesen Postdoc, DTU Miljø [email protected] 10 En campus fuld Et par timer i godt selskab Allerede under opførelsen af de første bygninger på DTU for godt 40 år siden blev kunstværker tænkt ind i udsmykningen. Vi tog med arkitekt og projektleder i Campus Service, Terkel Jespersen på en guidet tur. Nor Henrik Dams Allé DTU Lyngby Campus er som en åben kunstudstilling med store værker både inden døre og udenfor. Riv disse sider ud, saml nogle kolleger eller medstuderende, og brug et par timer i selskab med store danske kunstnere. P Kolonnevej - Malene Mølgaard P Søltofts Plads Bygning 101, malerier af Lars Nørgård P tofte vej Det 30 meter lange værk er lavet til foyeren i hovedbygningen og består af syv malerier, der hver tog en måned at fremstille. Olie på lærred, doneret af Ny Carlsbergfondet til DTU i 2011. Lars Nørgård er optaget af hele tiden at male sig væk fra det figurative og arbejder bevidst med at undgå fikspunkter og figurer. Alligevel giver malerierne ham associationer til noget figurativt, nemlig, som titlen antyder: muldvarpeskud. ”Hvis du ser billederne hele vejen ned ad gangen, så synes jeg, at det ligner sådan nogle muldvarpeskud – så er de der, og så er de væk igen, når du prøver på at slå dem ned med en spade. Malerierne skal primært skabe glæde. De kunne også have heddet ’Luksussyner’,” fortalte Lars Nørgård til DTU Avisen, da kunstværket blev indviet i 2011. Lund P 5 Kemikalievej P P Matematiktorvet 6 Richard Petersens plads P Elektrovej P Elektrovej 8 P Asmussens Allé P P Akademivej Ørsteds Plads Akustikvej P Centrifugevej Billedhuggeren Robert Jacobsen var autodidakt og begyndte med at lave skulpturer i træ. Senere fulgte fantasifulde fabeldyr hugget i sten. Herefter begyndte han at arbejde med sammensvejsede jernelementer. I de senere år arbejdede Robert Jacobsen med skulpturer i meget stor skala, hvoraf flere er blevet anvendt som monumentale udsmykninger. Skulpturen fra 1974 er skabt specielt til DTU og doneret af Statens Kunstfond. Diplomvej Gårdhaven ved kantinen i bygning 101, skulptur af Robert Jacobsen tofte vej Store Robert i stor skala Lund 2 P 7 Fysikvej Magiske muldvarpe „Mangler der ikke noget på den væg?“ Spørgsmålet kom fra formanden for Ny Carlsbergfondet under et besøg, da han gik gennem foyeren i bygning 101. Svaret på det spørgsmål blev det største værk fra nyere tid på DTU, nemlig de syv malerier ’Syv magiske muldvarpe’ af Lars Nørregaard, som nu pryder den lange væg i hovedbygningen. DTU’s kunstværker er hovedsagelig doneret eller udlånt til DTU af Statens Kunstfond samt Ny Carlsbergfondet, og mange af de store malerier, skulpturer og værker er fremstillet specielt hertil. Faktisk er samlingen af kunstværker på DTU så fin, at flere museer gennem tiden har lånt eksempelvis malerier fra DTU’s samling, forklarer Terkel Jespersen med slet skjult stolthed. „Vi har stor kunst, fordi det er et stort sted. Nogle kunstnere har ønsket, at deres værker skal hænge på steder, hvor mange folk kan se dem. Alle kunstværker er fuldt tilgængelige i DTU’s almindelig åbningstid,“ forklarer Terkel Jespersen, som glæder sig over, at han stort set ikke har oplevet hærværk eller ødelæggelser på de dyrebare værker. Bortset desværre fra det store og værdifulde maleri af Carl-Henning Pedersen i auditoriebygning 208, som er blevet skadet af parkerede cykler og nu skal igennem en større reparation. Til arkitektens ærgrelse skæmmes maleriet desuden af lokaleskilte og en stor brandtavle, men han understreger, at DTU ellers passer godt på al den kunst, der er kommet til stedet gennem tiderne. „Der er 70’er-kunst, og der er 90’er-kunst med f.eks. lysinstallationerne af Viera Collaro på Danchip-bygningen. Så er der Erik A. Frandsen, som arbejder med nye udtryk. Og Lars Nørgaards syv muldvarper, som er nyere kunst. Men det kunne da være en spændende udfordring med de mange nye kvadratmeter, der skal bygges, at få ung og anderledes kunst ind der,“ siger Terkel Jespersen, som håber, at der under alle omstændigheder bliver tænkt på kunsten i det nye byggeri. Syv magiske muldvarpe Kemitorvet 1 Fotos Kaare Smidt Stor kunst kræver store vægge og store bygninger. Og det er der netop en hel del af på DTU. Mange bemærker det måske ikke i hverdagen, når de suser gennem auditoriebygningerne, stæser over Matematiktorvet, parkerer cyklen i forhallen ved fredagsbaren eller spiser frokost i gårdhaven ved hovedbygningen. Men værdifuld kunst er faktisk en del af hverdagen på DTU Lyngby Campus. Kunstværkerne er udført af store danske kunstnere som Carl-Henning Pedersen, Robert Jacobsen, Søren Georg Jensen, Mogens Andersen og Lise Warburg, der har udsmykket Christiansborg med sine vævede gobeliner. Men det er også muligt at opleve nyere værker i poleret stål med indgraverede blomster af Erik A. Frandsen, som især er kendt for blomstermaleriet i kronprinsessens arbejdsværelse på Amalienborg. „Erik A. Frandsens værker er et godt eksempel på noget af den finere kunst, vi har her. Værket repræsenterer en meget spændende måde at behandle et objekt på – stålpladen, som har fået en tur med en vinkelsliber,“ forklarer arkitekt og projektleder i Campus Service Terkel Jespersen. Kunstværkerne er en del af en meget stor samling, som blev til efter dygtigt benarbejde fra en nu forhenværende kunstinteresseret professor. Uden den store opmærksomhed lykkedes det professoren at fylde et helt institut med kunst doneret af Ny Carlsbergfondet. De syv polerede stålplader hænger nu på 2. sal i administrationsbygningen, mens en stor portion værker af Peter Brandes, som nok er mest kendt for sine kolossale keramikkrukker til verdensudstillingen i Sevilla, er pakket ned og skal sendes til den nye Odense Katedralskole efter kunstnerens ønske. Villiam Demant Kollegiet Kunst Akademivej P 9 Ole Nørg Have 10 3 Erindringen om barndommens landskab Foyeren i mødecenteret i bygning 101, malerier af Mogens Andersen og Maja Lisa Engelhardt Maja Lisa Engelhardt henter sin inspiration i den danske natur, især i erindringen om barndommens landskab ved Sejrøbugten. Hendes form nærmer sig det abstrakte, men udgangspunktet i naturoplevelsen fornemmes både i enkelte genkendelige fragmenter, f.eks. en gruppe gamle egetræer, og i farvens fylde, lysets vekslende spil og penselskriftens skiftende karakter. 11 af kunst rdvej P Brovej Miljøvej 4 Knuth-Winterfeldts Allé P Bygningstorvet 107 P 2 1 3 Mødecenteret, 1. sal i bygning 101, maleri af Arne Haugen Sørensen 8 5 4 Eventyret om København 9 Bygning 208, maleri af Carl-Henning Pedersen ’Eventyret om København’ er titlen på det rød-grønne maleri fra 1967 i forhallen i bygning 208, som er et af DTU’s mere værdifulde kunstværker. Det er malet i anledning af Københavns 800 års jubilæum og skænket til DTU af Statens Kunstfond. Maleriet har desværre fået skrammer og kræver en kostbar renovering. Villum Kann Rasmussen Kollegiet Vagn AA. Jeppesens Vej Nils Koppels Allé P Produktionstorvet P gaards e 7 Kampsax Kollegiet Kollegiebakken Energivej P 6 Bygning 341, maleri af Mogens Balle ’Venedig’ – syv malerier Bygning 358, malerier af Mogens Andersen samt gobelin af Lise Warburg Mogens Andersen var bosat i Paris og optaget af den tidlige franske modernisme, der havde afgørende betydning for hans udtryksform og inspirerede ham til at udvikle sine karakteristiske mørke, dynamiske arabesker på lys bund. I foyer-området i bygning 101 har DTU også en stor samling af malerier og grafiske arbejder af Mogens Andersen. Doneret af Statens Kunstfond, 1979. Lise Warburg er en af de få, der arbejder med gobelinvævning i klassisk forstand som håndværkeren, der i tæt samarbejde med kunstneren udfører gobeliner efter kunstnerens forlæg. Samarbejdet med Mogens Andersen begyndte i 1964 på Lise Warburgs initiativ, efter at hun året før havde set Mogens Andersens billeder på Grønningen, og Mogens Andersen var straks med på tanken. P Anker Engelunds Vej Fantasiens rum på lærred Mogens Balle var en del af kunstnergruppen Cobra sammen med Asger Jorn. Mogens Balles kunst er ekspressionistisk som de andre Cobrakunstneres, men han søger mere harmoni end de mere aggressive kolleger. Han har selv karakteriseret sin kunst således: ”Jeg ordner farverne på lærredet, ligesom det var et blomsterbed, jeg skulle beplante”. Statens Kunstfond, 1965. Arne Haugen Sørensen arbejder med et ekspressionistisk, fabulerende, figurativt formsprog med stærke farver, hvori groteske menneske- og dyrelignende væsener konfronteres i ofte angstfyldte situationer. Grundtemaet er kampen for tilværelsen og den evige spænding mellem modsætningerne i den menneskelige natur, menneskets dyriske drifter og tilværelsens absurditet. Hans malerier kredser ofte om mytiske og religiøse temaer. Gave fra Ny Carlsbergfondet, 1963. P P Mytiske og religiøse temaer Stentøjsglasur på væggen Auditoriebygning 303, keramisk relief af Carl-Henning Pedersen En keramisk væg i stentøjsglasur, der er opført i forbindelse med byggeriet af DTU og skænket af Statens Kunstfond. Det er et stort keramisk værk, der er typisk for Carl-Henning Pedersen. Få kunstnere er blevet betroet så store udsmykningsopgaver som ham. Blandt hans arbejder kan nævnes udsmykningen af den indvendige runde gård i Herning, Angli-gården, som med 60 meter i diameter og en højde på 5 meter dækker cirka 1.000 kvadratmeter. Carl-Henning Pedersen begyndte med maleriet, men tog i slutningen af 1960’erne for alvor fat på keramikken. 10 Haveanlæg på midteravenuen Ole Nørgaards Have, haveanlæg af Edith og Ole Nørgaard Haveanlægget af Edith og Ole Nørgaard i DTU’s midteravenue, som organiserer hele området, afsluttes mod syd af et haveanlæg med terrasser og en kilde, som fortsætter ud i landskabet. I haven står en granitskulptur ’3 sten’, der er et af hovedværkerne af billedhugger Søren Georg Jensen, søn af den kendte sølvsmed Georg Jensen. Dansende figurer og farveflader Facade mellem bygning 304 og 305, emaljeværk af Tonning Rasmussen Den bornholmske autodidakte kunstner Tonning Rasmussen søgte tidligt inspiration i Cobra-gruppens abstrakt-ekspressive kunst, men blev senere optaget af det non-figurative og konkrete. Han udviklede sit eget, kunstneriske sprog med nogle skarpt afgrænsede figurer og farveflader, der danser rytmisk på forskellige monokrome baggrunde i et vitalt og koloristisk nøje afstemt, energifyldt maleri. Nogle af hans mest sete værker er netop vægudsmykningen i emalje til DTU fra 1986 samt farveudsmykningen af Panum Instituttet fra 1976 og 1982 og fire store og farvedekorative gavlbilleder på højhuset Nygårdsparken i Brøndby, udført i 1994. Terrænet herude på DTU er et stort kunstværk i sig selv. Man taler jo om ’skolen i skoven’. Uden træerne havde her nok været noget forblæst. Og det er fantastisk at kunne følge årstidernes skiften i naturen lige uden for bygningerne. Terkel Jespersen, arkitekt og projektleder i Campus Service 12 På jagt efter del Foto Shutterstock Gærede fødevarer som rødvin og ost kan blive endnu lækrere takket været nye forskningsmetoder. For nu går forskerne videnskabeligt til værks i jagten på den gode smag. Fødevarer Mange af de fødevarer, som vi sætter allermest pris på, har udviklet sig til delikatesser mere eller mindre på grund af tilfældigheder. Ofte er det slet ikke smagen, der har været i fokus, da man fik ideen til en ny type fødevare. F.eks. er de fleste røgede, gærede og saltede delikatesser, som har eksisteret i mange hundrede år, blevet til, fordi man ønskede at forbedre holdbarheden. At de så også smagte fremragende, var lidt af et lykketræf. Særligt for de gærede fødevarer kan det nærmest betegnes som ’uventet held’. Når man bevidst vælger ikke at tørre fødevarer og i stedet lader dem gå i en slags kontrolleret fordærv, så ligger det ikke nødvendigvis lige for, at de også kommer til at smage fantastisk. Det er da heller ikke alt, som smager lige godt, bare fordi man gærer (fermenterer) det. Meget afhænger af, om den friske vare egner sig til fermentering, men derudover spiller de mikroorganismer, som bruges til fermenteringen, også en meget væsentlig rolle. „Det er mikroorganismerne, der nedbryder organisk mate riale og danner nye stoffer. Derfor er kvaliteten og smagen af det færdige produkt i høj grad afhængig af de mikro organismer, der har medvirket til fermenteringen,“ siger projektleder og professor i metagenomics Thomas SicheritzPonten fra DTU Systembiologi. Princippet kender de fleste fra forholdet mellem en god surdej og et godt rugbrød. Tilsætning af de rigtige mikroorga- Nyt register over skurkene i salaten På initiativ af DTU Fødevareinstituttet er forskere verden over gået sammen om at skabe en global database over mikroorganismer. Databasen vil kunne få direkte betydning for menneskers sundhed. Fødevarer En dejlig, frisk salat bliver sat på middagsbordet. Løgene kommer fra Danmark, fetaosten fra Grækenland, agurkerne og tomaterne fra Spanien. Der er oliven fra Israel, olie fra Italien, croutoner fra USA og en håndfuld kikærter fra Etiopien. Men middagsgæsterne bliver syge af at spise salaten, og nu skal årsagen findes. I dag er det imidlertid en udfordrende opgave at finde ud af, hvor bakterier eller virus i en salat stammer fra. Først skal man identificere den inficerede ingrediens, dernæst finde ud af, hvor den kommer fra. Og så skal man finde frem til, hvordan man bedst behandler infektionen. Alt dette kan blive meget nemmere, hvis projektet Global Microbial Identifier bliver til virkelighed. Professor Frank Møller Aarestrup og institutdirektør Jørgen Schlundt fra DTU Fødevareinstituttet har taget initiativ til, at der skabes en global database over mikroorganismer. Eksemplet med salaten kan nemlig sammenlignes med at finde en gerningsmand til en forbrydelse. I dag bruger man dna-under søgelser til at bekræfte gerningsmandens identitet. Det samme kan lade sig gøre, når man taler om mikroorganismer. Men her er det en global opgave at finde gerningsmanden, da råvarerne til salaten kommer fra flere forskellige lande og i øvrigt kan forårsage infektioner i flere lande. Læg dertil, at mikroorganismer udvikler sig hurtigt og ofte bliver resistente over for antibiotika. Derfor kan det være meget svært for den enkelte læge at finde en behandling, hvis mennesker er inficeret med en ny bakterie- eller virusstamme. Det anslås, at omkring 22 procent af alle dødsfald skyldes en infektionssygdom, og det tal kunne blive betragteligt mindre, hvis man hurtigt kunne identificere stammen. Global database Forskere fra hele verden er derfor blevet enige om at arbejde for en global database, der indeholder hele dna-strenge fra alle kendte mikroorganismer. I dag har man den slags databaser i mindre målestok, men de inde holder kun dele af dna-strengen. Ved at sekventere hele strengen kan man få såkaldte genomsekvensdata fra alle mikroorganismer – herunder dem, der gør os syge. Og med den database i ryggen vil jagten på bakterien i en inficeret ingrediens fra salat skålen kunne indledes og afsluttes inden for et døgn. Samtidig kan man hurtigt se, om infektioner i Danmark og andre lande er forbundne, fortæller institutdirektør Jørgen Schlundt. „Det er potentielt den største ændring inden for mikrobiologien siden Pasteur,“ siger han med henvisning til franskmanden Louis Pasteur, der i slutningen af det 19. århundrede var en af hovedmændene bag mikrobiologien. „I dag kan man sekventere hele genomet for en mikroorganisme, og prisen for at gøre det er hastigt dalende. Ideen er, at vi tager alle de sekventerede mikroorganismer og lægger dem op i databasen. Og så kan man lokalisere alle mikroorganismer ved at sende et prøveresultat ind i databasen. Ud over at fortælle præcis hvilken mikroorganisme, der er tale om, vil databasen også kunne fortælle, hvordan man kan behandle for den, og hvad den er resistent over for, hvis det nu er en bakterie eller en virus,“ siger Jørgen Schlundt. Med databasen bliver det desuden muligt at følge, hvordan mikroorganismer og infektioner spreder sig. Da der løbende vil komme nye testresultater ind i databasen, kan man detaljeret følge eksempelvis et udbrud af fugleinfluenza eller en hel epidemi. Et kæmpe skridt fremad Den globale database over mikroorganismer vil på denne måde blive det første kombinerede genom- og it-projekt, der kan få direkte effekt på alle menneskers sundhed. Ligeså vil databasen få enorm betydning for sundheden hos dyr – og for forskningen inden for mange grene af biologien. Men Jørgen Schlundt understreger, at den mest direkte sundhedsfremmende effekt af databasen nok vil kunne ses i udviklingslande: „Hvis man står i et fattigt land, der endnu ikke har opbygget laboratorier til at undersøge stafylokokker, salmonella eller noro virus, så tager de her processer meget lang tid. Men med denne idé kan de hoppe direkte ind i fremtiden. Man behøver ikke længere at have laboratorier og eksperter for hver mikroorganisme, fordi teknikkerne smelter sammen, og alle bruger den samme database,“ siger han. Projektet er stadig i sine indledende stadier - det femte møde i gruppen blev afholdt på DTU i februar. Men Jørgen Schlundt fortæller, at man allerede nu tester, om de enkelte landes laboratorier når til de samme resultater, og at man arbejder på at få forskellige lande til at bruge de samme databaser. I USA er der derudover afsat penge til flere projekter, som blandt andet omfatter fuld dna-sekventering af 100.000 stammer af bakterier. Og sideløbende er DTU Fødevareinstituttet og DTU Systembiologi ved at afklare, hvordan en global database kan opbygges rent teknisk. På grund af de mange projekter og sam arbejdet mellem forskningsgrupper håber Jørgen Schlundt på, at man inden for en årrække står med en stadigt voksende global database, der kan spore mikroorganismer overalt. „Det er meget vigtigt, at vi begynder at arbejde sammen nu. Man er allerede i gang med at udvikle databaser over bestemte mikroorganismer, men for mig er det afgørende, at vi får skabt ét globalt system, så vi ikke ender med en hel masse systemer, som ikke kan arbejde sammen. Hvis det lykkedes, så kan vi om ti år bestemme, hvilken bakterie eller virus, der forårsager sygdommen hos en patient, og foreslå den optimale behandling – vel at mærke Få mere at vide overalt i verden og på én Jørgen Schlundt Institutdirektør, dag.“ - Tore Vind Jensen. DTU Fødevareinstituttet [email protected] Læs mere på Global Microbial Identifiers website: www.globalmicrobialidentifier.org 13 likatessernes gener nismer til at starte og styre fermenteringsprocessen kan med andre ord gøre f.eks. rødvin bedre. Men hvordan finder man de rigtige mikroorganismer? Hidtil har brugen af mikroorganismer i ’starterkulturer’ været baseret på erfaring, intuition og tradition, men store gourmetoplevelser er i sagens natur alt for vigtige (ikke mindst for industrien), til at man kan give plads til tilfældigheder. Derfor går DTU Systembiologi nu videnskabeligt til værks i jagten på den gode smag. Kvaliteten ligger i generne Alle mikroorganismer indeholder arvemateriale (dna). Idéen i projektet er ved hjælp af ny teknologi at undersøge indholdet af dna i mange prøver, for eksempel fra vin, og bruge dna’et til at identificere de mikroorganismer, der er ansvarlige for den bedste kvalitet. Dna-sekvenserne kommer med andre ord til at fungere som en bioteknologisk formel for god kvalitet i fermenterede fødevarer. Når dna’et af mikroorganismerne i de velsmagende vine er kortlagt, er det muligt at reproducere hele bakteriekulturer og på den måde genskabe de bedste smagsoplevelser. Projektet er et samarbejde mellem DTU, Københavns Universitet og ingrediensvirksomheden Chr. Hansen. Om DTU’s rolle s iger Thomas Sicheritz-Ponten: „Vi har i flere år beskæftiget os med dna-analyse af hele kulturer, også kaldet metagenomsekvensanalyse, for at beskrive, hvad mikroorganismer gør i forskellige miljøer - på havbunden ved Nordpolen, i ørkenen e ller i menneskers tarm. Det bliver spændende at bruge vores redskaber til at forstå, hvordan styret fermentering kan gøre vores fødevarer bedre.“ „I vores supercomputer kan vi metagenomsekvensanalysere de milliarder af dna-fragmenter, som dette projekt kommer til at generere. Målet er at forbedre de Få mere at vide fødevarer, vi sætter mest pris på,“ Thomas Sicheritz-Ponten siger Thomas Sicheritz-Ponten. Projektleder og professor, - Jesper Spangsmark Nielsen Den berejste salat Forskningsprojektet, der skal gøre god mad endnu bedre, har tre deltagere. • DTU Systembiologi er blandt verdens førende inden for analyse af arvemateriale fra sammensatte prøver og kan beregne meget store mængder data. • Chr. Hansen har ekspertisen inden for brug og produktion af starterkulturer til fermentering af vin og ensilage. • Københavns Universitets Center for Geogenetik kommer med sin store viden inden for oprensning og sekventering af arvemateriale fra vanskelige prøver. DTU Systembiologi [email protected] Olie Ingredienserne i en salat kan komme fra alle dele af verden, og derfor kan det være svært at finde kilden og rejsevejen bag en mikroorganisme, som er skyld i sygdomsudbrud. En global database over mikroorganisme kan være med til at gøre dette detektivarbejde nemmere, så man hurtigere kan få stoppet nye sygdomstilfælde. Kommer f.eks. fra Italien Gul Peber Agurk Det bidrager de med Cashewnødder Kommer f.eks. fra Holland Kommer f.eks. fra Spanien Kommer f.eks. fra Nigeria Crouton Kommer f.eks. fra Polen Fetaost Løg Kommer f.eks. fra Danmark Tomat Kommer f.eks. fra Mexico Mandarin Salat Oliven Kommer f.eks. fra Israel Kommer f.eks. fra Danmark Kommer f.eks. fra Marakko Fotos Shutterstock. Illustration efter forlæg fra ‘The Well-Traveled Salad’ (The Institute of Medicine (IOM) of the National Academies). Kommer f.eks. fra Grækenland 14 Mikro-laboratorium til stamcelleforskning Ingeniører er kommet biologerne til undsætning ved at udvikle en nem og mere realistisk metode til dyrkning af menneskelige celler i laboratoriet. Det har allerede haft stor betydning i nyt stamcelleforskningsprojekt. Foto Kaare Smith Mikro-laboratorium Mikrofluidik er en slags mikro-laboratorium i kreditkortstørrelse. Teknikken har været kendt i en rum tid, men nok mest i ingeniørkredse, for det har nærmest krævet en uddannelse i sig selv at kunne benytte mikrofluidiksystemer. Med projektet ProCell har man på DTU Nanotech gjort det muligt for ikke-ingeniører at udnytte teknikken. Teknologien er faktisk opfundet med biologien for øje, men det er bare ikke særlig mange biologer, der kender til den. Med mikrofluidik kan man på kort tid gennemføre mange små forsøg på meget lidt plads. Inden for biologien arbejder man normalt med forsøg i meget større skala, og mange af de materialer, der bruges, er meget dyre. Især hvis man arbejder med stamceller. Med mikrofluidik har man mulighed for at lave mange forsøg på små chips. Det nye brugervenlige mikrofluidik-system er primært udviklet af civilingeniør Peder Skafte-Pedersen, der nu er ansat på Sophion Bioscience i Ballerup, i tæt samarbejde med cellebiolog Mette Hemmingsen, der er ansat som postdoc på DTU Nanotech. Hele projektet blev ledet af professor Henrik Bruus, DTU Nanotech/DTU Fysik. „Det system, jeg har været med til at udvikle, udmærker sig ved at være meget driftsikkert. Et stamcelleforsøg kan nemt tage flere uger, og hvis ikke systemerne fungerer uden nedbrud i hele den periode, er arbejdet og tiden med forsøgene spildt,“ fortæller Peder Skafte-Pedersen. Normalt dyrker man celler i ét plan, f.eks. i en petriskål, hvilket ligner miljøet i den menneskelige krop meget lidt. Med mikrofluidik-systemer derimod kan biologerne se, hvordan celler opfører sig i et tredimensionelt miljø, mens flowet af forskellige væsker og signalstoffer passerer forbi cellerne, ligesom de ville gøre i vævet i kroppen. Det integrerede mikrofluidik-system med pumper og væskebeholdere, som cellerne dyrkes i, kan også nemt føres over til mikroskopet, hvor man kan observere udviklingen. Skaber nye resultater Mange spår stamceller et stort potentiale inden for sundhedssektoren. Hvis man skal kunne bruge stamceller til at producere nyt væv, f.eks. efter en brandskade eller et fjernet bryst, er det afgørende, at stamcellerne ikke bliver til f.eks. knogleceller eller kræftceller. Hidtil har man troet, at stamceller forandrer og specialiserer sig, når de bliver udsat for nogle bestemte tilsatte signalstoffer til dyrkningsmediet. Men nye forskningsresultater har vist, at stamcellerne også selv er med til at styre forandringen. Ved hjælp af mikrofluidik-systemet er det vist, at stamcellerne udskiller et stof, som påvirker cellernes udvikling. Det er helt ny viden og kan være vigtig viden i fremtidig stamcelleforskning. Med ProCell har man kunnet lave mange sideløbende forsøg, holde øje med dem og kontrollere deres omgivelser undervejs. Mikro fluidikken gør det muligt at sende forskellige signalstoffer forbi cellerne med forskellige hastigheder. Derefter kan man så observere og analysere, om der er celler, som forandrer sig og dermed specialiserer sig. „Mikrofluidik-systemer kan gøre en forskel især inden for stamcelleforskning, da man kan kontrollere det omgivende miljø omkring stamcellen og se, om en stamcelle differentierer (specialiserer sig til en bestemt celletype, red.) eller ej, og i hvilken retning den differentierer,“ fortæller Mette Hemmingsen. Mette Hemmingsen har indtil videre kun gennemført forsøg med differentiering af voksen-stamceller til fedtceller, altså omkring den specifikke forandring fra stamcelle til fedtcelle. Fedtcellerne er nemme at arbejde med, fordi forandringen til fedtcelle let kan ses i et mikroskop. Helt fysisk kan man se fedtkugler vokse inde i cellerne. „Der er meget stor interesse omkring stamceller fra fedtvæv, fordi de er lette at skaffe, der ikke er nogen etiske anliggende at tage hensyn til og de samtidig har stort udviklings- og specialiserings potentiale,“ fortæller Mette Hemmingsen. Den nye opdagelse omkring differentiering er bare endnu et skridt på vejen mod klinisk stamcellebehandling. Og der er lang vej igen. Men projektet Få mere at vide har vist, at samarbejdet melMette Hemmingsen lem forskellige faglige disciPostdoc, DTU Nanotech [email protected] pliner måske kan gøre vejen lidt kortere. Martin Dufva - Maria Viskinde Associate Professor, DTU Nanotech [email protected] Henrik Bruus Projektleder og professor, DTU Fysik/Nanotech [email protected] Foto Shutterstock 15 Klonerne er slet ikke så ens Klonede grise er ofte lige så forskellige som naturligt avlede grise, viser forskning ved DTU Veterinærinstituttet. Derfor skal forskere være påpasselige, når de bruger klonede dyr i deres forsøg. Kloning Klonede dyr anses normalt for at være mere ens end dyr, der er undfanget på naturlig vis, da de er kopier af hinanden, præcis ligesom enæggede tvillinger. Men forskere ved DTU Veterinærinstituttet har nu påvist, at klonede grise slet ikke er så ens, som de fleste tror. „Grise-kloner viser sig ofte at være meget forskellige og reagere anderledes end den gris, de er klonet fra, hvilket går imod teorien,“ fortæller professor ved DTU Veterinærinstituttet Peter M. H. Heegaard og fortsætter: „I løbet af de sidste ti år har flere forskergrupper på verdensplan påvist samme tendenser; bl.a. at der er lige så stor variation i udtrykket af visse gener og blodmarkører hos klonede grise som hos almindeligt avlede grise. Derudover er det vist, at klonede grise ofte får forhøjet blodtryk og vejrtrækningssygdomme, selv om moderdyret ikke har disse sygdomme.“ Mange forskere antager ellers, at klonede dyr er særlig nyttige til dyreforsøg, da de vurderer, at de behøver færre individer for at opnå pålidelige resultater, fordi variationen mellem dyrene er mindre. Dette er især en fordel, når der er tale om ekstra omkostningskrævende dyr som for eksempel svin eller andre større dyr. „Der er brug for yderligere studier af forskellen mellem kloner, og hvad denne forskel skyldes, men vi kan allerede nu sige, at man som forsker skal være påpasselig med at bruge klonede dyr i sammenligningsstudier i den tro, at de er ens. Kloning er dog stadig en meget vigtig teknik, når man skal lave transgene dyr, det vil sige dyr, der har fået genetisk materiale fra en anden art,“ siger Peter M. H. Heegaard. Ligesom søskende Undersøgelserne af grisene blev udført i forbindelse med Tina Rødgaard Højbøges ph.d.projekt ved DTU Veterinærinstituttet, som hun forsvarede i december 2012. Hun studerede, hvilken indflydelse fedme har på det medfødte immunforsvar. Og det viste sig, at der var stor forskel på, hvordan kloner og ikke-kloner reagerede. ret, at kloning også kan have effekt på dyrets Sammenligningen blev gjort på såkaldte adfærd – kloner er ofte mere bange og urolige akutfaseproteiner i blodet og på gener, der end normaltavlede grise, de vejer også minkoder for forskellige faktorer i immunforsvadre og har ofte et højere stofskifte. ret, i tre slags fedtvæv samt i levervæv. AkutKlonerne kan også se forskellige ud med faseproteiner findes i blodet, og niveauet stihensyn til hårlængde og pletter på huden, ger kraftigt under betændelsestilstande. hvilket igen tyder på, at de „I klonerne var niveauet af nogle af disse Grise-kloner viser sig ofte ikke har ens genudtryk. Klomarkører højere i forat være meget forskellige og ning kan således resultere i en helt ’ny’ type gris, der hold til niveauerne i den reagere anderledes end den responderer anderledes både ikke-klonede gruppe, og gris, de er klonet fra, hvilket molekylært og adfærdsmæsfor nogle markører forgår imod teorien. sigt end det oprindelige dyr. holdt det sig omvendt. Peter M. H. Heegaard, En del af forklaringen skal Disse forsøg viste altså, at professor ved DTU Veterinærinstituttet i findes i, at kloning er en ret klonede grises medfødte hårdhændet metode, som kan forstyrre de immunforsvar er ændret i forhold til ikkemeget følsomme processer, der foregår under kloners medfødte immunforsvar,“ forklarer fosterudviklingen. Yderligere spiller såkaldt Tina Rødgaard Højbøge og fortsætter: epigenetik formentlig en ikke ubetydelig rolle „Yderligere viste det sig, at variationen i, i udviklingen af forskellige kloner. hvor meget disse genetiske markører blev Epigenetik dækker over alle de mange proudtrykt i vævet, var lige så stor indbyrdes cesser og faktorer, der er med til at påvirke, for de klonede grise som hos de almindeligt hvilke gener der bliver udtrykt, og i h vilken avlede grise. Det svarer lidt firkantet sagt til, grad de bliver udtrykt. Det betyder med at en gruppe femlinger har lige så forskelligt andre ord, at det bliver af mindre betydning, medfødt immunforsvar som fem søskende, at DNA-sekvensen er ens i de to kloner, for og det strider mod ideen om, at klonede dyr det kan ende med at være forskellige gener, er identiske.“ der rent faktisk bliFå mere at vide Samme DNA, men ikke ens ver udtrykt i det Peter M. H. Heegaard Sammenlagt tyder observationerne ved enkelte dyr. Professor, Sektion for Immunologi og Vaccinologi, DTU Veterinærinstituttet altså på, at kloning DTU Veterinærinstituttet - Anne Lykke ændrer afkommets medfødte immunforsvar. [email protected] Andre forskergrupper har desuden observe- 16 Bakterier samarbejder sig Det eneste sted i verden, en bakterie lever isoleret som art, er i forskernes laboratorier. Et forsknings projekt skal kortlægge, hvordan bakteriernes samspil med andre mikroorganismer påvirker den enkelte art og det samlede mikrobielle samfund. Foto kaare smith mikrober Bakterier udgør en tredjedel af al biomasse på Jorden. Det mikrobielle liv består af hundredvis af arter, der ikke bare lever side om side, men også både kæmper mod hinanden og hjælper hinanden på kryds og tværs. Alligevel er bakteriesamfund et område, man ved utrolig lidt om, fordi langt de fleste studier af bakterier er foregået på monokulturer, altså en enkelt art, som man har isoleret og dyrket kunstigt i laboratoriet. „Bakterierne lever i samfund, og der foregår en høj grad af interaktion mellem de forskellige arter i sådan et samfund. Men vi ved stort set ingenting om de dynamikker, der udgør disse interaktioner. Altså f.eks. hvor stabile disse samfund er, hvordan interaktionen mellem arterne påvirker deres evolution, og hvilke interaktioner, der helt præcis foregår,“ fortæller lektor Lars Jelsbak fra DTU Systembiologi. Men det bliver der rettet op på nu. Lars Jelsbak og hans forskerhold vil i de kommende år undersøge, hvilke mekanismer, arterne bruger, når de påvirker hinanden fysisk, kemisk eller genetisk, og hvordan sammensætningen af arter i et samfund former bakteriernes samlede egenskaber og evne til at respondere på miljømæssige påvirkninger. Projektet, der er støttet med 6,9 mio. kr. af Villum Fonden, vil derfor omfatte både kontrollerede laboratorieforsøg med blandede bakteriekulturer og studier, hvor man følger naturlige mikrobielle samfund over tid. Bakterier i en lunge Et af de bakteriesamfund, Lars Jelsbak allerede har studeret indgående, findes i lungerne hos patienter med cystisk fibrose. Sygdommen bevirker en forandring i patientens lunger, som gør det muligt for bakterier at etab- Orange for Roskilde Det nye bibliotek har allerede lagt scenegulv til et par workshops, hvor alle kunne byde ind med idéer til nye Roskilde Festival-projekter eller til, hvordan de gamle kan videreudvikles. Og det fungerer helt perfekt, mener Lasse Skovgaard Jensen fra Roskilde-gruppen. ”Det vil også være oplagt for os at indrette en lille udstilling ved den orange væg og være til stede på nogle af vores faste åbningsdage,” siger han. ”Når man er her, har man nok i højere grad de faglige briller på, mens man måske mere er til afslapning og socialt samvær, når man er i S-huset, hvor vi normalt holder til.” Roskilde-gruppen har også leget med tanken om at bruge væggen som ideudviklingsbase. ”En studerende får en ide og placerer nogle skitser, tanker og ting på standen, og så kan andre komme forbi og blive inspireret til, hvordan projektet kan udvikles. Det kunne være en spændende form for crowdsourcing,” forestiller Lasse sig. Bibliotek version 2.0 lere sig. Og det gør de. Specielt en bestemt bakterie, pseudomonas aeruginosa, som medfører alvorlige lungeinfektioner. Takket være et samarbejde med Rigs hospitalets klinik for cystisk fibrose, som tager regelmæssige spytprøver fra patienterne, har forskerne på DTU gennem en årrække kunne følge, hvordan denne bakterie etablerer sig, tilpasser sig og overlever på trods af intens behandling med antibiotika. Men pseudomonas er ikke alene. Man kender til en række andre arter, som også findes i lungerne hos patienter med c ystisk fibrose. Og nu er målet at få en mere tilbundsgående forståelse af, hvordan de forskellige sygdomsfremkaldende mikroorganismer i lungerne påvirker hinanden og ikke mindst det samlede resultat. Noget tyder f.eks. på, at tilstedeværelsen af de andre arter har betydning for pseudomo- Det nye bibliotek på Lyngby Campus tager form. ”Det tegner til at blive et fint boost til studiemiljøet,” siger PF-formanden. mødested Nu bliver Stardust, Grøn Vision, Venture Cup, Roskilde Festival, PF og de mange andre studenterdrevne initiativer og aktiviteter på DTU mere synlige. På biblioteket har 11 nye ’walls’ - skræddersyede reol systemer i sprælske og nøje afstemte farver - fundet plads omkring scenen, og her bliver der frit slag for de studenterorganisationer, der vil fortælle om deres aktiviteter. „Studenterorganisationernes totempæle“ har bachelordekan Martin Vigild kaldt de nye reolmøbler, der er med til at fuldende billedet af biblioteket som DTU’s samlende mødested. Formanden for Polyteknisk Forening, Kim Louise Ettrup, har været med i planlægningsudvalget for det nye bibliotek, og hun ser store muligheder for studenteraktiviteterne i biblioteket. „Der bliver plads til, at vi alle sammen kan gøre os synlige, og der vil også være nogle tomme reoler til specielle events. Nu skal vi til at tænke de nye muligheder ind i alle de aktiviteter, vi laver. Jeg bliver så glad, når jeg ser studerende sidde i sækkestolene med fødderne oppe under sig og deres laptop i skødet; det er dejligt, at folk allerede har taget rummet til sig, både til samtale og fordybelse. Jeg er sikker på, at biblioteket bliver et Få mere at vide boost til studiemilSe kommende arrangementer i biblioteket på jøet,“ siger hun. Portalen – DTU Bibliotek/ Udstillinger & Events - marianne vang ryde 17 Lars Jelsbak håber med sin forskning bl.a. at kunne hjælpe patienter med cystisk fibrose. til succes Fremtidens cellefabrikker Lektor, DTU Systembiologi [email protected] - Iben Julie Schmidt Et vindue til DTU Innovatorium DTU Innovatorium er stedet, hvor innovative studerende mødes og udvikler deres idéer; og biblioteket kan blive stedet, hvorfra de studerende finder vej til Innovatoriet. ”Stardust-DTU vil nok lægge beslag på en af væggene og bruge den som platform til at engagere de studerende i innovation og entreprenørskab, som de nu kan arbejde helt konkret med i det nye værksted i bygning 205,” siger Chris Berg Porsgaard fra Stardust-bestyrelsen. Og seniorprojektleder i Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab (CIEL), Frank A. Mathiasen, tilføjer: ”Biblioteket er i mine øjne det uforpligtende mødested, hvor idéer udveksles og mere spontane relationer opstår. Det er også stedet, hvor man kan holde små mini-seminarer som vores kommende Pre-Venture Cup, eller større arrangementer som Innovationsdagen sidste år, hvor vi havde 450 skole- og gymnasieelever på besøg. Bibliotekets nye printerfaciliteter og muligheder for at optage video kan også supplere eller erstatte faciliteterne på DTU Innovatorium.” Foto Iben Julie Schmidt Det er dog ikke kun håbet om at hjælpe cystisk fibrose-patienter, der motiverer DTUforskerne til at udforske interaktionen mellem forskellige bakteriearter. „Undersøgelsen af pseudomonas’ inter aktion med en række andre arter skal afdække nogle generelle mønstre og principper for interaktion i mikrobielle samfund, som kan danne grundlag for modeller, der kan forudsige, hvordan komplekse mikrobielle samfund vil reagere og udvikle sig,“ forklarer Lars Jelsbak. Dette er ikke kun interessant i forhold til infektionsproblematikker, men i høj grad også i forhold til bioteknologisk produktion af værdifulde stoffer ved hjælp af cellefabrikker. „I dag anvender man primært en enkelt superoptimeret bakterie- eller svampeart som produktionsorganisme. Men hvis vi forstår interaktionen bedre, kan vi måske i fremtiden designe små produktionssamfund bestående af forskellige arter. På den måde vil man kunne opnå højere ydeevne eller større robusthed i produktionen ved at udnytte mikroorganismernes naturlige evne til at samarbejde og interagere,“ slutter Lars JelsFå mere at vide bak. Lars Jelsbak Foto annette refn nas virulens, altså dens skadelige effekt. Og måske er det netop i samspillet mellem arter og evolutionen af dette samspil, at nøglen til at forstå pseudomonas’ succes – og dermed vejen frem mod at komme den til livs – skal findes. DTU Space anbefaler udstillingspodiet Foto Xxx DTU Space var først til at arrangere en udstilling på det nye bibliotek, og det var instituttet både beæret over og vældig glad for. „Her var mulighed for formidling i flere lag med plancher, udstillingsgenstande og små fredagsforedrag. På den måde tror jeg, vi fik mange med, lige fra praktikelever til studerende og medarbejdere. Udstillingsarealet ligefrem indbyder til kreative ideer, og området er vidunderlig fleksibelt. Beliggenheden sikrer blikfang fra vandrehallen, og det betyder, at sandsynligheden for at lykkes er stor,“ siger Ulla Svensmark fra DTU Space. Movie Nights For netværket for internationale medarbejdere, IEN, kommer det nye bibliotek som en gave. De har tidligere holdt til i kælderbaren, men glæder sig til at begynde at bruge ’Bibliotek 2.0’, som rekrutteringsspecialist Jesper Berg kalder det. En gang om måneden vil de vise film på den store skærm, og der er nok at tage af, for biblioteket har sikret sig rettigheder til flere end 300 film. IEN er også begejstrede for en idé, biblioteket arbejder med, om at få forskellige DTU-forskere til at lave korte videooplæg om deres forskning med forbillede i de såkaldte TED Talks (Technology, Entertainment, Design). Fremskudt bastion for AUS Længere åbningstid „Selvfølgelig skal Afdelingen for Uddannelse og Studerende være til stede i biblioteket, så de studerende kan finde hjælpen der, hvor de er,“ siger kontorchef Bente Wibom. Det er dog endnu ikke helt afklaret, om AUS får en permanent plads i biblioteket eller skal bruge en wall eller to, når der er særlige arrangementer og mange studerende samlet. Fra 2. april er biblioteket åbent kl. 8-24 alle hverdage. Fra 6. maj og frem til sommerferien er der bemanding i weekender og på helligdage fra kl. 12-16 og adgang døgnet rundt med kort. Tid og plads til dit arrangement Hvis du vil låne en wall eller bruge biblioteket til et arrangement, er du velkommen til at sende en mail til [email protected] 18 Det skete Det skete Det skete Nyt værksted for 3D-print Fremtidens forskning til debat på Christiansborg Velkommen til en ny koncerndirektør Hvad gør man, hvis man pludselig står næse til snude med en isbjørn midt under sit feltarbejde? Og hvilke særlige forholdsregler skal man tage, hvis man selv eller ens kollega kommer til skade i de arktiske egne? Det var nogle af de spørgsmål, som medarbejdere fra forskellige institutter fik svar på i løbet af en kursuspakke i arktisk sikkerhed, der blev afholdt af Polar DTU. Første del af kursuspakken præsenterede deltagerne for isbjørneadfærd og arktisk førstehjælp. Sidste del af pakken var et skydekursus, hvor deltagerne fik mulighed for at afprøve deres nyerhvervede teoretiske og praktiske skyderfaring på en bjørn – som dog var lavet af pap i dette tilfælde. Polar DTU vil sandsynligvis udbyde lignende kursuspakker på et senere tidspunkt. Højteknologifondens skæbne, var et af de emner, der blev debatteret, da DTU sammen med Venstre og flere andre parter, havde kaldt repræsentanter fra universiteterne, erhvervslivet og politikere sammen til en konference om Fremtidens Forskning. Konferencen blev afholdt 27. februar på Christiansborg, og der var enighed blandt deltagerne om, at der er et presserende behov for at sikre, at forskning og viden fra universiteterne finder vej til de danske virksomheder. Uddannelsesminister Morten Østergaard fremlagde på konferencen bl.a. regeringens forslag om at samle Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation i ét råd for strategisk forskning, innovation og højteknologi. Et forslag, som flere i salen efterfølgende udtrykte stærk bekymring over, heriblandt DTU’s rektor Anders Bjarklev. Efter godt tre måneder som DTU’s nye koncerndirektør for innovation og entrepreneurship blev Marianne Thellersen budt officielt velkommen ved en reception 6. marts på Lyngby Campus. Rektor Anders Bjarklev fortalte, at valget af Marianne Thellersen ikke havde været svært, da hun i det ellers meget kompetente ansøgerfelt havde skilt sig ud som noget særligt. Til gengæld er der ifølge rektor også store forventninger til, at hun og DTU kan sætte yderligere fart på universitetets innovation. „DTU har altid været et innovationsuniversitet, og det skal vi være i endnu højere grad i fremtiden,“ sagde rektor. Både ansatte på DTU og adskillige af Marianne Thellersens tidligere arbejdskolleger var mødt frem for at ønske hende tillykke med det nye job. Foto Xxx Bevæbnet med viden om sikkerhed i Arktis Foto Mikal Schlosser Foto Sabina Askholm Larsen Foto Thorkild Christensen Flere end hundrede mennesker stimlede sammen i bygning 414, da DTU’s nye 3D-printer-værksted, Fablab, blev indviet. På de 16 maskiner kan man lave modeller og prototyper i plast, papir og flerfarvet gips, og allerede på åbningsdagen var flere af printerne i fuld sving. Planen er, at de studerende selv skal kunne betjene ti af printerne, der er af hobby-typen Ultimaker, og flere har allerede brugt Fablab i deres fagprojekter. Bag Fablab står DTU Mekanik og DTU Management Engineering. De to institutter fik ros for den gode idé og hurtige realisering af dekan Martin Vigild, der sammen med rektor Anders Bjarklev også var mødt op til åbningsreceptionen. 19 Første International Day Foto Mads Jensen Fotos Mikal Schlosser Fra alle sider opfordres danske studerende til at rejse ud og læse et semester eller to i udlandet. Den 12. marts var der så inspiration at hente, da Internationalt Kontor og studenterorganisationen PF International sammen holdt ’International Day 2013’ i Oticon-salen. De studerende kunne her møde et udpluk af de over 250 universiteter, som DTU har udvekslingsaftaler med, smage lokale specialiteter og snakke med nuværende internationale studerende. Medarrangør fra PF International Bryan O’Regan var tilfreds med dagen: „Det var første gang vi holdt International Day, og jeg synes faktisk, det er gået godt. Og det bliver endnu bedre næste gang,“ sagde han. International Day vender tilbage næste år. Med NASA til Mars Geofysiker Jack Connerney fra den amerikanske rumfartsorganisation NASA’s Goddard Space Flight Center tog sit publikum med på en rejse til Mars, da han gæsteforelæste på DTU 12. marts. Omdrejningspunktet for Connerneys forskning er kortlægning af himmellegemers magnetfelter. NASA’s rumfartøj Mars Global Surveyer har afsløret karakteristiske lokale magnetiske variationer på Mars. Mønsteret tyder på, at planeten engang har haft såkaldt plade-tektonik. Det vil sige, at planetens skorpe har været inddelt i store stykker, der har skubbet sig mod hinanden. Det viser samtidig, at der må have været betydelige mængder vand på Mars, da plade-tektonik forudsætter, at jorden er fugtig. Se forelæsningen her: www.dtu.dk/connerney Den tredje runde af den årlige Dansk Kemiolympiade for landets dygtigste gymnasieelever i kemi – den såkaldte ’DTU-runde’ – har netop været afholdt på DTU Kemi. 22. april udtages de fire bedste elever til Den Internationale Kemiolympiade i Moskva. I løbet af tre intense dage på DTU blev 16 elever udfordret i både praktiske og teoretiske prøver på et væsentligt højere niveau, end de er vant til fra gymnasiet. Når de indledende runder er overstået, vender de fire udtagede finalister tilbage til DTU den 11.-15. juli, når DTU er vært for det skandinaviske kemi-OL. Her samles vinderne fra Danmark, Sverige og Norge for at forberede sig optimalt og dyste indbyrdes, inden det går løs i Moskva den 15.-24. juli 2013. „Det er altid en stor fornøjelse at møde de engagerede gymnasieelever. Det tegner lyst for fremtidens kemi, hvis de fortsætter i kemiens verden,“ siger DTU Kemis institut direktør Erling H. Stenby. Omkring 80 nationer sender hver et hold på fire elever af sted til kemi-olympiaden. Danmark har deltaget 31 gange og har altid fået medaljer med hjem – faktisk flere end de andre nordiske lande tilsammen. Foto Thorkild Christensen 16 gymnasieelever dyster i kemi Alphabeat Queen Machine Vetö’s Bigband feat. Mark Linn Blå Mandag Jazzband DTU Årsfest 2013 3. maj kl. 17.00 Billetsalg starter torsdag den 18. april 2013 kl. 09.00 i Administrationshallen Bygning 101A DTU Lyngby Campus Billetpriser Middag og bal: 200 kr. Bal: 125 kr. Max. 4 billetter pr. person, kontant betaling Medarbejdere har mulighed for at købe billetter i forsalg gennem instituttet/afdelingen Billetpriser: Middag og bal 300 kr. Bal 125 kr. DTUAVISEN 2.SECTION 4 8. april 2013 Photo Xxx DTU IN ENGLISH Teaching goes online The Internet allows DTU to make its courses available far beyond Danish borders. A working relationship with the American company Coursera is the latest example. E-learning In 2013, DTU has already made huge strides into the world of online education courses. To start with, DTU Compute completed a course designed to provide students with the same benefit regardless of whether they are based in Southern Denmark or South Korea. Then at the end of February, DTU announced that it is now to be represented on the learning platform Coursera.org, which provides users with courses from elite universities free of charge. In addition, a number of institutes use the site to upload lecture videos and other materials for the students. In fact, so much is happening in the online arena at the moment that no-one has a clear overview of precisely what is available. E-learning is a concept that covers all education involving the use of electronic aids. From the DTU LearningLab, teachers can access advice and guidance about how to incorporate e-learning into their lessons – an approach that contains a range of potential benefits. In its various forms, e-learning can contribute to branding DTU, recruiting additional students and giving people who live far, far away from the university the opportunity to complete an education. Read more on page 4 2 For the first time since the merger, DTU’s twin campuses joined up to host an open house event. More than 2,000 high school pupils dropped by. Photos Mikal Schlosser A double success Seize the future Life at DTU means study, games and much more besides – as the open house visitors could experience for themselves. Open House As always, the apples were rinsed, the robots fully charged and the smiles neatly in place. Nevertheless, Thursday, 7 March was a very special open house event as it marked the first time that the doors opened at the Lyngby and Ballerup sites at the same time. And it resulted in record numbers of visitors to both campuses: 1,950 in Lyngby and 250 at the former IHK site in Ballerup. Redshirted DTU representatives from all the courses were on site to receive all the visitors. - Kristian Dupont Elvstrøm Bus connection Free transport had been organised between the campuses in Lyngby and Ballerup, so Jonas and Kris visited both to compare the degree programmes on offer. A geek in need ... Mathias is taking a BA in environmental technology, and with his demonstration of a special water purification technology he hopes to attract future classmates. Two campuses – one DTU spirit Juicy marketing The famous DTU apples with their logo are produced by a German company that is not keen to reveal the details of its technology. However, we do know that lasers can be used to turbo-ripen the green and red pigments in the apples, giving them a different colour and making the logo stand out. It should be emphasised that the process is completely chemicalfree, and that no harm is done to the apples during the treatment. Visitors to the Ballerup site were met by Lars and Rikke – who normally study in Lyngby. “DTU has a strong, wonderful student environment, and this is what we want to show future students”, explains Rikke. More about Coursera Photos Xxx 3 Watch the lecture given by Daphne Koller, co-founder of Coursera: The idea comes from Stanford Coursera was launched in April 2012 by Professors Daphne Koller and Andrew Ng from the Department of Computer Science at Stanford University. The idea is to make knowledge and teaching available to everyone in the world. In less than a year, 2.9 million people have signed up for courses from the 62 universities that are involved in the project. The courses provided on Coursera are free of charge and typically contain video lectures, quick knowledge samples and evaluation by co-students. To see DTU on Coursera, click here: https://www.coursera.org/#dtu A fan culture has grown up around some of the teachers on Coursera, and many of them receive ‘I love you’ letters and the like from their students. Firebrands sharing knowledge with the world Hanne Jarmer, Course Manager, DTU Systems Biology. Free online education can help to brand universities, provide support to teachers and perhaps even save the world. In June this year, DTU will be taking another step into the future of e-learning. Hanne Jarmer is one of the driving forces behind the project. E-learning It all started back in the summer of 2012, when a 20-minute video landed in Hanne Jarmer’s e-mail in-box. The video showed a professor from Stanford University talking about the importance of spreading knowledge and making education available to everyone. The professor’s words had a profound effect on Hanne Jarmer. “It really got my blood pumping. I went straight to their website, and I felt like a kid in a sweet shop”, says Hanne, who is a course manager at DTU Systems Biology. The Stanford professor’s ideas have been realised in the form of the teaching portal Coursera.org and this summer, DTU will be publishing its first course on the website Et platus intecum alit resequae idis dolut oditati nvellup tibusda ndandis in pe sit, comnis maion conecum doloreperi il et labo. Nam fuga. Tion rest vel iunt au. – largely on account of the legwork done by Hanne Jarmer. The appearance of DTU in this international forum is sure to prove a benefit both to knowledge-hungry people all over the world and to the university itself. The staff at LearningLab, DTU’s knowledge centre for pedagogy and forms of teaching, are delighted with the initiative. “A lot of really good ideas stem from people out in the different departments. So it is great when someone like Hanne Jarmer goes the extra mile for her idea. When they do, we are happy to help realise the idea”, explains Lise Stenbæk, e-learning consultant at LearningLab. Knowledge sharing is the same as branding Coursera is first and foremost intended to be a philanthropic project designed to make education available to as many people as possible. Billions of people in developing countries never even get close to a university, and the people behind Coursera think this is not only grossly unfair, but also a terrible waste of intelligence. There are also positive side effects for the universities that participate in the initiative. “Contributing to this project is, of course, great for DTU’s social conscience, and the university gets something in return as well. When people all over the world can log onto Coursera and see how fantastic our teachers are, it is sure to benefit our organisation as a Ex eos deliqui volecerchic to consediciam delestia net libustorero eatia in consequo tem samendam, ipsae aliquaspit vel is modis. whole”, explains Hanne Jarmer, who is convinced that the Coursera courses will encourage students to travel to Denmark to complete at least part of their education at DTU. It is a theory she shares with several other Coursera universities, and with Lise Stenbæk from LearningLab. “On the Coursera site, we are interacting with universities such as Stanford and Princeton, which are members of the global elite. Simply being seen in their company will boost DTU’s brand in and of itself ”, she says. The teacher is a superstar The first course that DTU will be running on Coursera is entitled Computational Molecular Evolution. Here, over a period of ten weeks, Professor Anders Gorm Pedersen from DTU Systems Biology will explain how and why evolution works, and will be presenting examples of how computer power can assist biologists in building up an overview of the development of the species. At the moment, Anders Gorm Pedersen is working hard on preparing his course, but as Hanne Jarmer explains, he will have to be prepared for a lot more than that ... “A fan culture has grown up around some of the teachers on Coursera, and many of them receive ‘I love you’ letters and the like from their students. So Anders had better prepare for life as a superstar”, she says with a smile. Hanne Jarmer hopes that Coursera will inspire the academic staff at DTU to try new approaches. “I’m convinced that Coursera is a step towards making it even more interesting and prestigious to be a good teacher. And I am just as sure that our incredibly skilled researchers and teachers will quickly identify the potential – for themselves, for DTU and for the rest of the knowledge-hungry world”, she concludes. The first DTU course on Coursera will be launched on 24 June. More than 2,000 students have already signed up. The next four courses have not yet been finalised, so Hanne Jarmer would be keen to hear from any teachers interested in the Learn more project. - Kristian Elvstrøm Dupont Hanne Østergaard Jarmer Course Manager, DTU Systems Biology [email protected] 4 Bacteria work together to succeed The only place in the world where bacteria live in isolation as separate species is in a researcher’s laboratory. A new research project is now to chart how interaction between bacteria and other microorganisms affects the individual species and the microbial colony as a whole. Villum Foundation, will comprise both controlled laboratory experiments involving mixed bacteria cultures, and studies in which the researchers will track natural microbial colonies over time. Bacteria in a lung One of the bacterial colonies Lars Jelsbak has already studied in depth is to be found in the lungs of patients suffering from cystic fibrosis. This disease causes a change in the patient’s lungs, which allows bacteria to establish colonies – which they are quick to do. this applies in particular to one specific bacterium – pseudomonas aeruginosa – which causes serious lung infections. However, it is not only the hope of helping cystic fibrosis patients that is motivating the DTU researchers to examine the interaction between different species of bacteria. “By examining the interaction between pseudomonas and a range of other species, we hope to be able to chart some general patterns and principles for interaction between microbial colonies, which could then lay the foundations for models that could be used to predict how complex microbial colonies will react and develop”, Learn more explains Lars Jelsbak. - Iben Julie Schmidt Lars Jelsbak Associate Professor, DTU Systems Biology [email protected] Foto Shutterstock Microbes Bacteria account for a third of all biomass in the world. The microbial ecosystem comprises hundreds of species that not only live side by side, but also attack each other and assist each other in all kinds of contexts. Nevertheless, very little is known about bacterial colonies because the vast majority of studies of bacteria have been performed on mono-cultures – i.e. individual species that have been isolated and cultivated artificially in laboratories. “Bacteria live in colonies, where there is a high degree of interaction between the different species. However, we know almost nothing about the dynamics that apply to this interaction. For example, we do not know how stable these colonies are, how the interaction between species affects their evolution, or precisely what kind of interaction takes place”, relates Associate Professor Lars Jelsbak from DTU Systems Biology. A new study is now set to change all that. Over the coming years, Lars Jelsbak and his team of researchers will be studying the mechanisms the species utilise when they exert a physical, chemical or genetic influence on each other. The team will also be working to establish how the composition of species in a colony shapes the overall properties of the bacteria as well as their capacity to respond to environmental impacts. The project, which has received funding in the amount of DKK 6.9 million from the Clones not all that identical Research from DTU Vet reveals that cloned pigs are often just as different as naturally cultivated pigs. This means that researchers must take care when they use cloned animals in their studies. Foto Shutterstock Clones Cloned animals are normally considered to be more alike than animals conceived and born naturally because they are copies of one another – just like identical twins. However, researchers at DTU Vet – National Veterinary Institute have now proved that cloned pigs are nowhere near as identical as most people think. “Contrary to currently prevailing theories, pig clones often prove to be very dissimilar and react very differently to the animals from which they were cloned”, relates Professor Peter M.H. Heegaard of DTU Vet. He continues: “Over the past ten years, research teams around the world have identified the same tendencies. For example, they have shown that there is just as much variation in the expression of certain genes and blood markers in cloned pigs as in conventionally cultivated pigs. In addition, it has been proved that cloned pigs often have high blood pressure and respiratory illnesses even if the parent animal does not suffer from these conditions.” Many researchers assume that cloned animals are particularly useful for trials and experiments because they believe can achieve reliable results from fewer animals as there is less variation between the test subjects. This is a particular advantage when working with especially costly animals such as pigs and other large animals. The studies of the pigs were carried out in connection with Tina Rødgaard Højbøge’s PhD thesis at DTU Vet, which she defended in December 2012. Tina was studying the influence of obesity on the innate immune defence system. It transpired that there were big differences in the way that clones and nonclones reacted. The clones may also look different as regards hair length and spots on the skin, which also proves that their genetic expressions are not identical. Cloning can thus produce a completely ‘new’ type of pig, which responds differently to the original animal at both molecular and behavioural level. A part of the explanation is to be found in the fact that cloning is a very ‘heavy handed’ method that can easily disrupt the extremely sensitive processes that take place during foetal development. In addition, it seems likely that what is known as ‘epigenetics’ plays a significant role in the development of different clones. The field of epigenetics covers all the processes and factors that influence precisely which genes are expressed and the extent to which they find expression. In other words, this means that it means little that the DNA sequence is the same in the two clones, because very differLearn more ent genes may actually be expressed in the individual animals. Peter M. H. Heegaard - Anne Lykke Professor, Section for Immunology and Vaccinology, DTU Vet – National Veterinary Institute [email protected]
© Copyright 2026