Nr. 1. Januari - 2015 - Rotary Norden for Rotary Katrineholm
Nr. 1. Januari - 2015 Denna sida är en annons Paradis för aktiva nordbor 50+ Sol, ljus och värme. Året runt. Bra service, trevliga människor och massor med aktiviteter. Dessutom bra golf. Ett riktigt paradis finns faktiskt just söder om Bangkok! Utomhus var det mörkt, kallt och tråkigt. Robert hittade hemsidan www.scandinavianvillage.net. Där målades bilden av ett liv i paradiset upp. Inte särskilt trovärdigt, tyckte Roberts hustru Anne. Men Robert skaffade mer information. Den ökade deras intresse och de beslöt sig för att testa informationen mot verkligheten. Tre veckor senare kom Robert och Anne till Scandinavian Village i Thailand. I en liten universitetsstad vid kusten en dryg timme söder om Bangkok ligger Scandinavian Village. Medlemmarna – som själva äger anläggningen och som måste tala ett skandinaviskt språk och vara minst 50 år – har under tio års tid skapat sig en tillvaro som innehåller de flesta sorters service, socialt liv och aktiviteter som resvana och kvalitetsmedvetna nordbor kan önska sig. Några bor där nästan året runt. Andra bara under några semesterveckor. Men de flesta bor där större delen av vintern. Och kallar det sitt paradis! Här lockas man att leva ett aktivt liv med motion i många olika former. Förutom Thailands antagligen längsta pool (130 m) finns det ett välutrustat Fitness Center och många motionsaktiviteter. För golfspelare finns ett tiotal bra golfbanor i närheten, med specialavtal som ger låg green-fee. Men det finns också många sociala och kulturella aktiviteter, som gör livet trevligt för medlemmarna i Scandinavian Village. Robert och Anne upptäckte att verkligheten för en gångs skull överträffade deras förväntningar. – Scandinavian Village är verkligen en oas för roliga aktiviteter och trevligt umgänge i skönt klimat. Och det är också lätt att ta sig till härliga öar eller världsstaden Bangkok, liksom till andra delar av Asien, säger Anne. För Robert var det golfen som var den stora överraskningen: – Det är toppen att lätt kunna ta sig till jättebra golfbanor och spela med trevliga kompisar så ofta man vill, säger Robert. Att det dessutom finns så mycket annat kul att göra är ett extra plus. En dryg vecka efter deras första möte med Scandinavian Village och medlemmarna där, beslöt Robert och Anne sig för att köpa en lägenhet. – Vi ser fram emot att under delar av året fly från mörker och kyla för att kunna njuta av sol, ljus, värme och ett aktivt liv med trevliga människor. Helt enkelt leva ett liv i paradiset! Innehåll Nummer 1 februar Rotary Norden-Utgivningsdag 30.01.2015 Tidningen når mottagaren inom en vecka från utgivningsdagen. Rotary Norden är de nordiska rotarianernas medlemstidning, certifierad av Rotary International. Rotary Norden redigeras i enlighet med god journalistisk etik och belyser den internationella rotaryrörelsen sedd från nordisk utgångspunkt och med nordiska värderingar. Landssider Ledare 6 Börje Alström Tema Arbeidsvandring i Norden Internasjonalt Forsiden Tim Gustafsson og Monica Hassel, to av over 80.000 svensker som jobber i Norge. (Foto: Tormod Eitrheim) Tema Internasjonalt Også Rotary er med i kampen mot ebola – og gjør bruk av sine erfaringer fra poliokampen. Det handler bla. om samarbeid med lokale partnere og en mobilisering på bred front i samfunn, for å skape tillit til programmene for massevaksinasjon. Og om å engasjere enkeltmedlemmer i egne rekker. Vi bringer noen eksempler på side 10-11. 10 RIs agenda Danmark Odder Rks skoleprojekt i Etiopien er endnu et godt eksempel på dansker klubbers mange hjælpeprojekter i Afrika. Nordisk arbetsinvandring Långt före den fria arbetskraftsvandringen blev vanlig inom EU fanns en motsvarande nordisk, baserad på språklig och kulturell samhörighet. I detta nummer av Rotary Norden synar vi närmre hur dessa rörelser ser ut både till sina numerär men också vad gäller olika discipliner. Norge har länge varit ”drömlandet” inte minst för den svenska arbetskraften. Inom såväl restaurangnäringen och sjukvården möter man ofta svensk personal. Löneläget och de allmänna villkoren anges som skäl. 4 Landssider Sverige Norge Finland Danmark Island 14 26 34 44 52 Vimmel Vimmel Norge Et ulykkestilfelle, en ide, et engasjement. Les hvordan Harstad Syd Rk tok et initiativ for å hjelpe brannskadde i Etiopia, og hvordan andre klubber og lokale krefter kom med. Og mer konkret kan det nesten ikke bli, når vi sier at arbeidet gjør en forskjell, som bildet viser. Side 33 Sverige Varmt välkommen till Falun, Skid-VM och Faluns fyra rotaryklubbar Den 18 februari – 1 mars 2015 kommer världseliten inom längdskidor, backhoppning och nordisk kombination att finnas på plats i Falun och Dalarna för att tävla under skid-VM. Skid-VM 2015 i Falun väntas locka 500 miljoner tv-tittare, 200 000 besökare, 700 aktiva från 55 nationer och 1 200 media representanter. 56 Innlegg til Rotary Norden Alt redaksjonelt stoff sendes til: Danmark: [email protected] Sverige:[email protected] Norge: [email protected] Suomi/Finland:rolf.g.gabrielsson@ gmail.com Island: [email protected] Redaksjonen forbeholder seg retten til å vurdere og redigere innsendt materiale. Bilder sendes separat, som jpg-vedlegg, minimum 1600x1200 pixels. Nr. 2/2015 har deadline 12.2, og er hos abonnentene 16.3. RN Web: http://epaper.hansaprint.fi/rotary/rotarynorden.html Nummer 1. 2015. Rotary Norden 3 Tema Flyr svenska sköterskor till Norge? Varje år utbildas cirka 4 000 sjuksköterskor vid de svenska högskolorna. Av dem söker 1 700 norsk legitimation. Med andra ord är de behöriga att arbeta såväl i Sverige som i Norge. - Jag känner inte till att det finns några andra regler för den norska legitimationen än för den svenska säger Barbro Englesson, ordförande för vårdförbundets avdelning i Jämtland. - I Norge arbetar man efter en lönetariff, så det är inte helt enkelt att jämföra grundlönerna, säger Barbro och pekar på att det framför allt är arbetstiden som i Norge är på 35,5 timmar i veckan och obreglerna som gör Norge attraktivt. Lönerna måste upp En svensk sköterska har idag lite beroende av landsting en begynnelselön kring 24 -25 000 i månaden. Och enligt färsk lönestatistik ligger snittlönen för en sköterska idag på 29 693 kronor, med en ganska stor regional spridning där Stockholms län toppar med drygt 31 000. I Sverige har en enhetschef(tidigare avdelningschef ) en medellön på 35 000 och bland de 65 personer som ligger i det högsta chefsintervallet är lönen mellan 39 – 49 000 varav 89 procent är kvinnor. Så det finns karriär möjligheter även om toppen är smal. I Sverige pratas det mycket om flykten till Norge-vad kan du i övrigt säga om den? Jag har inga säkra siffror-men ingen från årets avgångsklass i Östersund har sökt till Norge, säger Barbro Englesson. Och det finns inte heller någon tydlig rekryteringsbild, det kan vara både sjukhus och landsbygd, liksom offentliga tjänster eller via rekryteringsbolag. Invandrande sköterskor Om vi ser till övriga världen så talas det mycket om den stora andelen kvalificerade invandrare. Har du hört av några sjuksköterskor bland våra nyanlända? - Jag har hört att det lär finnas några 4 Nummer 1. 2015. Rotary Norden radiologer från Syrien som finns i vårt län, där diskussioner pågår, säger Barbro Englesson. Hör inte Migrationsverket av sig i dessa frågor? -Nej, det har de aldrig gjort och jag vet inte om det är deras uppgift heller säger Barbro Englesson. Och till oss vänder sig inte invandrarna eftersom de ofta kommer från länder med en annan facklig tradition, där lagstiftningen styr det mesta. Åker mest till Norge Är det några andra länder som svenska sköterskor åker till? -Jag har hört om en del som åker till Danmark, men språket kan vara ett hinder i det fallet. Annars är det ibland några som åker till England för att göra sin verksamhetsförlagda utbildning, men vi kan inte tala om någon st örre inomeuropeisk rörlighet, säger Barbro Englesson. Barbro Englesson berättar att av de nästan 70 sköterskestudenter som det finns plats för vid utbildningen i Östersund är det inte mer än knappt 30 som fullföljer och tar examen. Vilka orsakerna är kan hon inte svara på, men en kan vara de inbyggda spärrarna som finns i utbildningen som säger att en viss kurs måste vara godkänd innan man kan påbörja den efterföljande. - Jag tycker att det är märkligt att vi inte behåller fler, eftersom sköterskeutbildningen leder till så många yrkesbanor. Du kan specialisera dig som sköterska, du kan bli chef, du kan välja att arbeta i storstad eller på landsbygden, ja du har hela världen som arbetsfält, avslutar Barbro Englesson. Som också påpekar att man kan fortsätta och bli universitetslärare eller arbeta som läkemedelskonsulent eller varför inte arbeta fackligt. Barbro Englesson, ordförande i Jämtlandsavdelningen av Vårdförbundet Börje Alström Tema Vårdkrisen en ledningskris? Sverige upplever att stafettpersonal avlöser ordinarie. Inom läkaryrket har detta varit en fördyrande faktor under längre tid, men under de senaste åren har stafettanställningarna via personaluthyrningsföretag även nått sköterskekollektivet. Stafettpersonalen kostar vårdgivarna betydligt mer än den ordinarie personalen, men trots detta saknas en nationell samordning via landstingsförbundet Dessutom finns en stelbent lönepolitik på sköterskeområdets ingångslöner, båda faktorer som driver upp vårdens kostnader. Maria Bäckman, sköterska och ordförande för vårdförbundet i Västernorrlands län menar att en bristfällig arbetsgivaranalys och en samtidig stelbent ledningsstruktur med rigida beslutsgränser försvårar och driver upp kostnaderna. Stafettsköterskor för nära 6 miljoner - I Västernorrlands län är kostnaderna för stafettsköterskor redan uppe i 5, 7 miljoner kronor för 2014. Samtidigt håller arbetsgivaren hårt i de sista 500 kronorna i löneökning och hamnar därför i ett läge där en stel lönepolitik driver på stafettläkarkostnaderna, säger Maria Bäckman. - En nyexaminerad sköterska, erbjuds efter tre års högskolestudier en grundlön på 23 500, knappast vad man förväntar sig efter en högskoleutbildning. - Vi har en brist på sköterskor. Visserligen finns det många utbildningsplatser på våra högskolor, men bara hälften av de som börjar en utbildning slutför den. Och den genomströmningen leder inte till ökad förståelse för ett ökat antal nybörjarplatser vid våra högskolor, säger Maria Bäckman. En sköterska som lämnar högskolan får en kort introduktion i sitt arbete. Oftast kastas hon direkt in i vården, inte minst på grund av den underbemanning som kännetecknar dagens vård. Det är en stor personalomsättning och mentorer eller handledare saknas som regel. Maria Bäckman, ordförande för Vårdförbundet i Västernorrland Brist på samordning Maria Bäckman berättar också att de olika högskolorna inte validerat sina utbildningar, vilket medför att studenterna inte utan större svårigheter kan byta högskola, något som knappast gynnar personalförsörjningen. -Dagens nyexaminerade sköterskor har en arbetsmarknad som gör att de kan välja och vraka. Både mellan arbetsgivare och intresseområden, säger Maria. Populära arbetsplatser är ambulansen och Norge, medan strokeavdelningar får färre sökande. -De yngre är inte så intresserade av fast anställning, de prövar sig fram. Och de som jobbat länge och är kvar i vården fixar och fixar för att lösa arbetsuppgifterna, jobbar treskift och slits hårt. Vi är som facklig organisation ute och möter studenterna redan under den första terminen för att få dem att få en mer realistisk bild av sköterskeyrket, fortsätter Maria Bäckman. De sköterskor som åker till Norge får betydligt högre lön, kortare arbetstid, ett bättre bemötande och bättre introduktion. Vården hierarkisk Vården kännetecknas av en hierarki av tjänster med läkaren i topp, sköterskan i en mellanställning och undersköterskor och biträden längst ner. Samtidigt arbetar dagens vård med en personcentrerad vård, där patienten och dess syn på vården och behoven skall stå i centrum. Men organisationen har inte anpassat sig till de nya vårdformerna. -Sköterskorna kan säkert utföra fler uppgifter som läkare idag utför men fackgränserna verkar hämmande, säger Maria Bäckman. Idag är det egentligen fem områden som endast får utföras av läkare; ställa diagnos, vårdintyg, rättsliga beslut, recept (med vissa undantag) och dödsattest. -Men många åkommor där kontinuerlig medicinering krävs skulle kunna utföras av annan sjukvårdspersonal. Det är inte nödvändigt att alltid komma på läkarbesök vid mer rutinmässiga besök., säger Maria Bäckman och nämner projekt som genomförs med sjukgymnaster med utökade befogenheter och medicinering vid vissa sjukdomar som kan göras av sköterskor. I samtal med arbetsgivaren upplever Maria Bäckman att arbetsgivaren fördelar resurser tämligen lika mellan olika vårdavdelningar, något som inte motsvarar behoven, menar Maria. Börje Alström Nummer 1. 2015. Rotary Norden 5 Tema Nordens arbetskraftvandring Långt före den fria arbetskraftsvandringen blev vanlig inom EU fanns en motsvarande nordisk, baserad på språklig och kulturell samhörighet. I detta nummer av Rotary Norden synar vi närmre hur dessa rörelser ser ut både till sina numerär men också vad gäller olika discipliner. Norge har länge varit ”drömlandet” inte minst för den svenska arbetskraften. Inom såväl restaurangnäringen och sjukvården möter man ofta svensk personal. Löneläget och de allmänna villkoren anges som skäl. Tittar man på siffror och tittar på antalet utskrivna skattekort i Norge för 2014, såväl de som skrevs ut innan årsskiftet 2013/14 och de som skrevs ut under 2014 så får vi nedanstående bild: Sverige: 44 781 + 37 884 = 82 665 Danmark: 19 557 + 5 156 = 24 713 Island: 6 239 + 1 624 = 7 863 Finland: 5 558 + 1 677 = 7 235 Störst är invandringen från Sverige, hela 82 665 personer. Ser man invandringen i relation till hemlandets befolkning så är den norska invandringen störst från Island. Men också danskarna börjar få upp ögonen för möjligheterna på den norska arbetsmarknaden. Gränspendlingen är mest utbredd i åldrarna 16 -29 år och den utgör hela 40 procent av den totala arbetspendlingen. Inpendlingen i motsatt riktning, till Sverige från Norge och Danmark, var totalt sett färre än 2 300 personer, varav antalet ungdomar som pendlade till Sverige var 500 personer. Svenska sköterskor är efterfrågade på den norska arbetsmarknaden. Av de 4000 som examineras i Sverige årligen söker nästan hälften (1700) en norsk legitimation. Alla dessa åker inte till Norge, men de garderar sig redan från första dagen. Börje Alström Temakoordinator 6 Nummer 1. 2015. Rotary Norden Organisationer enige om og om at politikerne skal Den danske model - også kaldet flexicurity - bygger på at virksomheder fleksibelt kan tilpasse arbejdsstyrken til behovet, at lønmodtagerne er sikret økonomisk underhold i perioder mellem jobs - og at det er arbejdsmarkedets parter, der bestemmer forholdene på arbejdsmarkedet. Rotary Norden har spurgt dels Dansk Arbejdsgiverforening, dels en af de store lønmodtagerorganisationer, HK, om deres vurdering af den danske models position og holdbarhed. Arbejdsgiverne: Den danske model står så stærkt som nogensinde Den danske aftalemodel står meget stærkt, mener underdirektør Steen Müntberg, Dansk Arbejdsgiverforening (DA): ”I realiteten er der i dag reguleret mere ved aftaler end nogensinde, og der er på det private arbejdsmarked skabt stor fleksibilitet i forhold til ”industrisamfundet”: Lønnen er i dag typisk en mindsteløn, der kun fastlægger et minimum”. Aftalemodellen står stærkt, fordi den har formået at forandre sig i takt med safundets udvikling. Uden denne evne ville modellen sikkert også miste evnen til at overleve, men hvorfor skulle den miste den evne? I Danmark har vi meget lukrative ansættelsesvilkår sammenlignet med andre europæiske lande. Det kan ikke blive opretholdt, hvis vi ikke er mere effektive end vores naboer. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at flytte produktion til andre lande - men det er også muligt i dag at flytte mange flere service- og stabsfunktioner til udlandet. Det vil fortsætte hvis ikke arbejdsmarkedets parter evner at skabe attraktive grundvilkår i Danmark – hvad man på det private arbejdsmarked faktisk også har taget en række skridt til. Er den faldende organisationsgrad på arbejdstagerside så en trussel mod aftalemodellen? Det kan konstateres, at Danmark nok er et af verdens bedste lande at være lønmodtagerorganisation i. LOforbundene har oplevet en vis nedgang, men de fleste lønmodtagere er ikke blevet uorganiserede – de er blot blevet organiseret uden for LO-familien. Ikke mindst akademikerne har haft stor fremgang. Når virksomheder tegner overenskomst, dækker den alle medarbejdere med det pågældende arbejde. Da DA’s medlemsorganisationer år for år får lidt flere medlemmer, så er overenskomstdækningen let stigende. Overenskomsternes styrke som reguleringsværktøj er derfor ikke blevet svækket – tværtimod. DA ser ikke EU som en trussel mod aftalemodellen. Ganske vist har vi ofte måttet bede om at få planlagte direktiver ændret, så der også bliver plads til aftalemodellen, men det er i meget vidt omfang lykkedes. Hvordan det kommer til at gå fremover afhænger helt af, at vi i Danmark kan enes om at sætte aftalereguleringen som vores vigtigste prioritet. Den største trussel kommer fra de politikere og fra de dele af fagbevægelsen, som ønsker, at politikerne overtager ansvaret for at sikre overenskomster på arbejdsmarkedet. Debatten om arbejdsklausuler og kædeansvar i kommunale og statslige udbud viser ikke overraskende, at kommunalpolitikere ikke er sat i verden for at forsvare aftalemodellen. Den viser dog lige så overraskende, at dele af fagbevægelsen hellere vil opnå kortsigtede gevinster gennem politisk regulering end selv tage ansvar for at udvikle aftalesystemet. Paradoksalt nok har de en forestilling om, at deres fordele samtidig bliver bibeholdt. Er de ikke bevidste om, hvor meget terræn fagbevægelsen selv taber herved? Terræn, der aldrig kan blive erobret tilbage fra Folketinget, lyder det fra DA. Tema ”den danske model” holde fingrene væk Huvudredaktör/Ansvarig utgivare Ottar Julsrud / Rolf Gabrielsson Redaktion Sverige Börje Alström, Baldersvägen 50, S-85640 Sundsvall tel: +46 60 170340, +46 733706448 e-mail: [email protected] Norge Ottar Julsrud, Tyslevveien 54, N-1163 Oslo tel: +47 90 52 39 39, e-mail: [email protected] Suomi/Finland Rolf Gabrielsson, Näse-Juttes gata 7 E, FIN-06100 Borgå, Finland, tel:+358 40 71 99 559e-mail: [email protected], Danmark Jens Otto Kjær Hansen, Hans Broges Vej 9B, 8220 Brabrand tel: +45 2014 1266, e-mail: [email protected] Island Markús Örn Antonsson, Vesturgata 36 a, IS-101 Reykjavik tel: +354 562 5353, mobil: +354 898 7775 e-mail: [email protected] Administration Huvudadministrator/Danmark Bjarne Lysgaard, Lokesvej 4, 8680 Ry, tel: +45 86892188, e-mail: [email protected] Formand Kim Simonsen, HK. HK: Modellen stabiliserer og skaber ro HK-formand Kim Simonsen er ikke i tvivl om det mest værdifulde ved ”den danske model”: ”Den er stabiliserende for den danske økonomi og skaber ro på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedet aftaler sig til forholdene på arbejdsmarkedet, der på den måde kan indrette sig efter konjunkturerne. Modellen indeholder en balance af ”fleksibilitet” og ”sikkerhed” (flexicurity), siger Kim Simonsen: Modellen har endnu ikke vist afgørende svagheder, siger han: ”Den har stået sin prøve gennem mange år. Men den kræver enighed parterne imellem – og enighed kræver tid. Så den danske model kræver tålmodighed for at fungere. Og så er det vigtigt, at politikerne ikke blander sig. Det kan skabe ubalance. Han mener at der er en grænse for hvor kort dagpengedækningsperioden kan blive, hvis det ikke skal true modellens overlevelse, men præcis hvor grænsen er, er svært at sige. Som han påpeger flytter den sig eksempelvis med konjunkturerne. Kim Simonsen vurdere også, at der er en grænse for hvor lav dagpengestørrelsen kan blive før det truer modellen, men understreger også her, at der ikke kan sættes en entydig grænseværdi: ”Dækningsgraden har for visse faggrupper og gennem årtier været for lav, f.eks. for akademikere. Men for lavtlønsgrupper er den ikke for lav”, siger Kim Simonsen. Han kan godt se en risiko for at udviklingen i andre lande vil skubbe på, f.eks. omkring en lovfastsat minimumsløn, fordi den danske i hans øjne model fordrer, at lønnen fastsættes af arbejdsmarkedets parter. ”Det er en hårfin balance”, understreger Kim Simonsen. Og i forhold til diskussionen om beskyttelse mod afskedigelse peger han på at fleksibilitet og sikkerhed i flexicurity skal være i balance Han ser ikke udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked som en trussel mod den danske model, hvis den ansættes på normale løn- og ansættelsesvilkår og på dansk overenskomst. Kim Simonsen understeger at den danske model kræver politisk opbakning, og vilje til ikke at blande sig i arbejdsmarkedsforhold, og tilføjer: ”Det gælder både danske politikere og EU”. Kim Simonsen minder om at der også er andre ting, som skal til for at have fortsat succes med den danske model: ”Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter dels bliver inddraget i arbejdet med at overvåge, dels bliver aktør på den fremtidige udvikling af f.eks. pensionsområdet, internationale arbejdsmarkedsforhold samt forholdene for seniorer på arbejdsmarkedet”. Suomi/Finland Berndt von Veh, Ekipagegatan 4 C 21, FI-20880 Åbo +358 400 782 662, e-mail: [email protected] Norge och Island Herman Stabell, Lurudveien 30, 2020 Skedsmokorset, tel.: +47 907 62 360, e-mail: [email protected] Sverige Tomas Werner Badhusgatan 16, 3tr. S-151 73 Södertälje tel: +46 (0)8 552 40891, e-mail: [email protected] Styrelse Styrelseordförande Börje Thorström, Stora Kyrkogatan 16, FIN-10600 Ekenäs tel: +358400474475, e-mail: [email protected] Styrelsemedlemmar Bengt Gerger, Ottar Julsrud Styrelsens sekreterare Bjarne Lysgaard, Lokesvej 4, DK-8680 Ry. tel: +4586892188, e-mail: [email protected] Udgivare De nordiska rotarydistrikten Tryckeri: Hansaprint Oy, Artukaisvägen 10, 20240 Åbo, Finland ISSN07804288 Mia Kumlander +358 10 542 5327. e-mail: [email protected] Annonser Sverige Falk Media AB, Lars Falk, Box 4033, 181 04 Lidingö tel: +46 8 766 0140 fax +46 8 766 0142 Mobil +46 706 863535, e-mail: [email protected] Suomi/Finland Yhteys toimitukseen, osoite yllä Kontakta redaktionen, se adress härovan Danmark Bjarne Lysgaard, se adress härovan Norge och Island Herman Stabell, se adress härovan RN Web: hansaprint.fi/rotary/rotarynorden.html Nummer 1. 2015. Rotary Norden 7 Tema Uten nordisk arbeidskraft stopper mange deler av Norge Haukeliseter er et historisk hvilested på veien mellom Øst- og Vest-Norge, ved inngangen til Hardangervidda nasjonalpark. Her trives svenske Tim Gustafsson (26) og Monica Hassel (38) godt med å tilberede både tradisjonell norsk kost og nyere innslag på menyen. Samtidig slår de hull på myten om at nordiske ”arbeidsvandrere” hoper seg opp i Oslo. Tilstrømningen til Norge fra nabolandene har økt merkbart i senere år, fra totalt 115.498 i 2011 til 129.100 i 2013, det siste hele året i statistikken. Svenskene utgjør et markant flertall i tabellene, med en økning fra rundt 80.000 til 90.000 i samme periode – og alt tydet på fortsatt vekst i 2014. Men også dansker begynner for alvor å få øynene opp for mulighetene på det norske arbeidsmarkedet, antallet passerte i fjor 25.000. Som en storby I forhold til folketallet står imidlertid Island for den største kontingenten. Går vi tilbake til 2005, var det bare 293 islendinger som søkte lykken i Norge. I finanskriseåret 2008 økte antallet til 3.225 og ligger nå rundt 8.000. Antallet finske arbeidstagere i Norge har i det siste ligget noen hundre lavere. Tallene refererer til antallet utstedte skattekort. Med en total som nå har passert 130.000 tilsvarer denne arbeidsstyrken et innbyggertall større enn byer som Stavanger, og Fredrikstad/Sarpsborg-regionen. Da forstår man umiddelbart at svenske servitører og kokker i Oslos utelivsbedrifter og øvrige servicenæringer bare er en del av bildet, om enn iøynefallende for dem som ferdes der. I en parentes tar vi også med et tall som slår på en annen myte: Mens Norge på landsbasis har godt over 20.000 sysselsatte av asiatisk opprinnelse i serveringsbransjen, er det ”bare” rundt 10.000 svenske. Mang en arbeidsgiver i butikker, restauranter og andre servicebedrifter har vært ute i mediene med en noe dristig erklæ- 8 Nummer 1. 2015. Rotary Norden Svenske Monica og Tim trives godt på histiorisk grunn, i hjertet av Norge. (Foto: Tormod Eitrheim) ring om at de heller ansetter motiverte og servicemindede unge svensker enn lett bortskjemte norske jevnaldrende. ”Tar jobbene våre”? Men hva med den klassiske forestillingen om utlendinger som kommer og tar jobbene våre? Et forskningsprosjekt ved Frischsenteret på Universitetet i Oslo, finansiert av Arbeidsdepartementet, viste at når andelen svensk ungdom øker med ett prosentpoeng, faller sysselsettingsandelen for norsk ungdom med en halv prosent. Undersøkelsen ble foretatt i 2012, da ungdomsledigheten i de to land var hhv. 22,5 og 8 prosent. NHO – Næringslivets hovedorganisasjon – understreker imidlertid, ved nær sagt enhver given anledning, at all arbeidsinnvandring så langt har vært til gagn for Norge. En rekke bransjer og bedrifter har i en årrekke vært prisgitt denne arbeidskraften for å få hjulene til å gå rundt. Norge har lenge hatt et underskudd på helsepersonell og bygningsarbeidere, industrioperatører og bussjåfører, i tillegg til medarbeidere i serviceyrkene. Og rekruttering fra nordiske land betyr jo jevnt over mindre språkproblemer enn arbeidsinnvandring fra det øvrige EU/EØS-området og fra mer fjerntliggende strøk. Hele landet i bruk At danske fagarbeidere nå kommer i økende antall, kan selvsagt tilskrives problemer på det hjemlige arbeidsmarkedet, samt høyere lønn – en felles fristelse for alle nordiske arbeidstagere. Men for danskenes del kommer også en fordel med lavere skatt, til gjensidig glede for arbeidstager og arbeidsgiver, ettersom Danmark har svært lav arbeidsgiveravgift sammenlignet med Norge. ”Ta hele landet i bruk”, lyder et gammelt slagord i norsk distriktspolitikk – og nordiske arbeidstagere bidrar etter evne. Avisen Dagens Næringsliv kunne rett før jul fortelle om islendingene som har reddet det lille lokalsamfunnet Gamvik i Finnmark, ved å besørge det visstnok 20. eierskiftet av fiskemottaket siden 1960. Der har de ansatt flere av sine landsmenn – og også én etnisk nordmann er å finne i det fargerike fellesskapet av 35 ansatte. Og på Haukeliseter står Tim og Monica ved grytene, etter henholdsvis tre måneder og to år i Norge. Så får man se hva stupende oljepris og ditto kronekurs gjør med statistikken Ottar Julsrud I løbet af flere århundreder er islændinge gået til de øvrige nordiske lande for universitetsstudier og erhvervsuddannelse. Erhvervsmæssige arrangementer fulgte med for mange. Den særlige union mellem Island og Danmark var grunden til at mange islændinge blev uddannet i Danmark og flere opholdt sig der på ubestemt tid og blev en del af den lokale arbejdsstyrke. København tiltrak islændinge fra alle samfundslag. I dag bor der i Danmark 8500 islandske statsborgere, ca. 1600 flere end før bankkrisen i Island i 2008. I langt mindre grad flyttede islændingene til Sverige, Norge eller Finland. Island på den anden side har haft meget lidt appel til folk fra de øvrige nordiske lande. Nordiske statsborgere er primært flyttet til Island med deres islandske ægtefæller og følgeligt taget arbejde der. Nogle hundrede statsborgere fra hvert land bor i Island nu, de fleste kommer fra Danmark eller 900. Prøvede lykken i Sverige I slutningen af 1960’erne gik Island ind i et alvorligt økonomisk tilbageslag. Kollaps af fiskebestandene og fald i priserne for islandske eksportvarer forårsagede et fald i økonomien og stor arbejdsløshed. Mange mennesker så ingen anden udvej end at flytte til udlandet og prøve lykken et andet sted, selv i Australien. Udvandring til det nordiske arbejdsmarked var dog noget enklere. Islandske familier flyttede til Sverige, hvor arbejdere blev ansat hovedsageligt af Kockum skibsværft i Malmø, Volvo bilfabrik i Göteborg og hos Husqvarna. Islandske statsborgere boende i Sverige havde tidligere været ganske få, omkring 100 i 1950, var blevet 1700 i 1970 og 4000 i 1980. De er 4600 i dag. Mange vendte tilbage til Island da tiderne der forbedredes men grunden blev også lagt for nye islandske samfund i Malmø og Gøteborg, som har trivedes godt. Efter en fremragende beskæftigelsessituation ramte bankkrisen Island i oktober 2008 med ødelæggende konsekvenser. Kæmpe sammentrækning i det økonomiske liv, den islandske krone i frit fald samt en stor nedgang i de grundlæggende industrier og utallige afskedigelser, resulterede i en katastrofe. Arbejdsløsheden eksploderede fra 0,8% i 2007 til 11,9% i 2010. De værst ramte gjorde hvad de kunne for at klare sig ved at prøve lykken på et udenlandsk arbejdsmarked. Denne gang blev Norge det forjættede land. I Norge var der jobmuligheder indenfor en bred Tema Nordisk arbejdsmarked som stødpude for Island i økonomiske krisesituationer Dette spørgsmål har for nylig været i fokus i Island i debatten om løn til hospitallæger under deres strejke for at presse på for bedre lønvilkår. De sammenlignede deres lønninger med deres kollegers i de andre nordiske lande, som er meget højere. Vanskeligt at konkurrere De islandske læger hævder at de har åbne jobmuligheder i Sverige, Norge og Danmark. Af de 1800 registrerede islandske Efter bankkrisen i 2008 annoncerede flere norske virksomheder ledige stillinger i islandske aviser. vifte af områder som passede indvandrere fra Island. Norske selskaber sendte deres rekrutteringsagenter til Island i 2009-2010 og ledige jobs blev annonceret i den islandske presse. Antallet af islændinge dobledes Folk i sundhedsvæsenets faggrupper, ingeniører, teknikere og arbejdere indenfor fiskeindustrien f. eks. er flyttet til Norge i hundredevis. I 2007 var der 3800 islandske statsborgere der boede i Norge. I 2013 var deres antal steget til 8200. I islandske medier har mange af dem udtrykt sig positivt om modtagelserne de oplevede i det nye land. Af flere grunde kan det være attraktivt for islændinge at flytte og bosætte sig i et andet nordisk land. Nummer ét: Folk tjener flere penge for kortere arbejdstid. læger er der lidt mindre end 40 % der allerede bor og arbejder i udlandet. Deraf er 406 i Sverige, 132 i Norge og 57 i Danmark. Tidligere har bevægeligheden af arbejdstagere fra Island til andre lande været begrænset og varet i en kortere tid. Folk generelt regnede med at komme tilbage og bo i Island. Med globaliseringen og lettere adgang til udenlandske arbejdspladser, hovedsagelig i Norden og indenfor EØS, har denne situation ændret sig. Flere er villige til at slå sig ned permanent i udlandet og ser på det som helt naturligt. Indenfor mange områder er jobmulighederne derude mere rigelige og attraktive end hvad Island tilbyder i øjeblikket. Markús Örn Antonsson Nummer 1. 2015. Rotary Norden 9 Internasjonalt Rotarydager med trøkk – verden over Øverst: I Tucson, Arizon syklet Rotarys generalsekretær John Hewko og seks medlemmer av RI-staben cirka 170 km i Ride to End Polio, noe som ga over 6 millioner fundraising-dollar. (Foto: James S. Wood, www.jswoodphoto.com) Over: Foran feiringen av Rotarys 110-årsjubileum, holdt Distrikt 2420 en Rotarydag i Bebekparken i Istanbul. Til høyre, øverst:Rotarydagen i Berhampur i India omfattet bla en forestilling av berømtheter fra Bollywood. Til høyre nederst: End Polio Now-logoen på Chiang Kai-Shek Minnehall markerte verdens poliodag i Tapei. 10 Nummer 1. 2015. Rotary Norden Utfordringene med ebola-utbruddet har mye til felles med det vi konfronteres med i poliokampen: skjøre politiske systemer, svakt helsevesen og noen steder benektes det at sykdommen finnes. Det sier Heidi Larson, høyskolelektor ved the London School of Hygiene and Tropical Medicine, der hun leder et prosjekt for å skape tillit til vaksinasjon rundt i verden. Tiltak som har vist seg effektive i polioarbeidet kan overføres til ebola, slik som å samarbeide med lokale partnere, forklarer hun. Noe av den samfunnsmobiliseringen som Rotary har bidratt med så mange steder er essensiell i så måte, sier Larson. Og i sin tur kan Rotary også bistå med gjenoppbyggingen, takket være organisasjonens grasrotstruktur. – Rotary kan spille en verdifull rolle med å få landene på fote igjen, mener hun. Sprer kunnskap lokalt I Nigerias hovedstad Abuja bygger medlemmer av Abuja-Gwarinpa Rotaryklubb nettopp på sine erfaringer med polioutryddelse og særlig det forebyggende arbeidet som går ut på å spre kunnskap om ebola-viruset i lokalsamfunnene. I flere uker dro klubbmedlemmene rundt i en spesialutrustet kassebil og delte ut informasjonsmateriell til innbyggerne, og snakket om beskyttelse og forholdsregler på lokalradioen. Ama Umoren, past president i klubben, forteller at folk var sultne på fakta, de hadde bare hørt om ebola og var redde. Selv om viruset ikke hadde spredd seg så langt nord i landet, var det et stort behov for hygieneopplæring – og for Rotarys innsats i den forbindelse - med tanke på at fronten stadig flytter seg. - Gudskjelov er dette ett av Rotarys tjenesteområder, sier Ama. Landene som er hardest rammet av ebola har også en sårbar infrastruktur og vil trenge en intensiv gjenoppbygging når dette en gang er over. I Liberia og Sierra Leone anslår Det internasjonale pengefondet IMF at den økonomiske veksten vil Internasjonalt Afrikanske Rotaryklubber til felts mot ebola, med poliokampen som mal En skoleelev vasker hendene for å unngå ebolasmitte, på et sykehus i Toulepleu i Elfenbenskysten. Foto: Thierry Gouegnon/Reuters/Corbis falle med 3,5 prosent da både gruvevirksomheten, landbruket og helsevesenet er hardt rammet. Fronten og kjernen Det begynner å bli ekstremt vanskelig for næringslivet så vel som for folk flest og for helsevesenet, sier Sam Mitchell, president i Sinkor Rotaryklubb. Hele samfunnssystemet vil trenge en komplett overhaling, og Rotary kan bistå med bærekraftige programmer til disse formålene, mener han Monrovia Rotaryklubb undersøker nå hvordan man kan bidra med å kurse sykepleiere, førstehjelpspersonell og sosialarbeidere. Listen kan forlenges – lokale Rotaryklubber engasjerer seg i ebola-kampen, med hundrevis av klubber og rotarianere rundt i verden som støttespillere. – Og det er dette Plus-en i PolioPlus innebærer, Oliver Rosenbauer, talsmann for Verdens helseorganisasjon WHO: Det være seg ebolaen nå, eller tørkekatastrofen på Afrikas Horn eller jordskjelvet i Pakistan eller tsunamien i Sørøst-Asia – ofte var det infrastrukturen i polioarbeidet som utgjorde fronten og kjernen i kriseresponsen. Diana Schonberg, The Rotarian Tilrettelagt for RN: Ottar Julsrud Monrovia RC ga medisinsk utstyr i samarbeid med afrikansk helsepersonell bosatt i USA. Nummer 1. 2015. Rotary Norden 11 Internasjonalt Fredsprisvinner Oscar Arias hovedtaler på Rotarys fredssymposium i Sao Paulo I 1987 mottok Oscar Arias Sánchez Nobels fredspris. I år er han hovedtaler på Rotarys fredssymposium i Sao Paulo, Brasil. Begivenheten finner sted 4.-5. juni og bringer sammen de nåværende Rotarys peace fellows og alle deres forgjengere – og for øvrig alle andre rotarianere som er interessert i fred og konfliktforebyggende arbeid, som er ett av Rotarys seks fokusområder. Arias, som var president i Costa Rica fra 1986 til 1990 og 2006-2010, ble tildelt Nobelprisen for sin rolle i samtalene som bidro til at kriser og konflikter ble avløst av fred i Sentral-Amerika. På symposiet får du også høre The Rotary Foundations leder John Kenny og hans forgjenger Carolyn E. Jones. Gjennom ”breakout sessions” kan du utvide dine kunnskaper på problemområder som menneskesmugling, vannressursenes betydning for fred, urfolk og rettigheter til land og økonomi og fred. Rotarys fredssymposium (registrerings- Å gi barn skolegang er fredsarbeid, noe som var tema også for Nobelprisen 2014. Her fra et prosjekt i Rotary-regi. Bildet under: symposiets hovedtaler, fredsprismottaker i 1987, Oscar Arias Sánchez. avgift $150) holdes i Anhembi convention center, samme sted som RIs Convention 6.-9. juni. Symposiet dras imidlertid i gang allerede 3. juni med en uoffisiell ”ukonferanse”. Blant de øvrige tilbudene er en middag 4. juni ($100) og en mottagelse 5. juni ($40). Les mer og registrer deg på: www. riconvention.org/ peace. Rydd plass også til kulturopplevelser under Convention Rotarianere som skal på RIs Convention i Sao Paulo i juni vil stadig forflytte seg mellom plenarmøtene og temaseminarene og det store treffstedet House of Friendship – men de bør også rydde tid til å besøke noen av byens store museer. Med convention-badgen om halsen kommer du gratis inn på Museu do Futebol (fotballmuseet; www.museodofutebol. org.br) og Museu da Língua Portuguesa (det portugisiske språkmuseet; wwwmuseudalinguaportuguesa.org.br). Her er et knippe andre samlinger du bør sjekke ut: • São Paulo Art Museum (Museu de Arte de São Paulo). Bygningen, som er designet av modernisten Lina Bo Bardi, er løftet opp på fire pilarer for å bevare utsikten over byen fra gatenivå. Museet 12 Nummer 1. 2015. Rotary Norden har arbeider av kunstnere som Botticelli, Renoir og Monet. www.masp.art.br. • Urban Art Open Air Museum (Museu Aberto de Arte Urbana). Graffiti-pregede arbeider av mer enn 50 kunstnere pryder midtfeltet i Avenida Cruzeiro do Sul mellom Portuguesa-Tiete og Santana T-banestasjon. • Afro-Brazilian Museum (Museu Afro Brasil). Utforsking av temaer som religion, arbeid, kunst, den afrikanske diaspora og slaveri belyser historien til og påvirkningen fra afrikanere i det brasilianske samfunnet. Kunstverk på dette museet i Parque Ibirapuera daterer seg til 15. århundre. www.museuafrobrasil. org.br • Museum of Contemporary Art (Museu de Arte Contemporânea). Dette museet, mest kjent som MAC, ligger ved Parque Ibirapuera. Her kan du se malerier, tegninger, utskjæringer, fotografier, skulpturer og andre arbeider av Picasso, Matisse, Miró, Kandinsky, Modigliani og andre. www.mac.usp.br • Museum of Modern Art (Museu de Arte Moderna de São Paulo). Også dette museet ligger i Parque Ibirapuera. MAM fokuserer på brasiliansk samtidskunst. Utstillingen rommer verker av Cândido Portinari, Emiliano De Cavalcanti og Tarsila do Amaral. www.mam.org.br Meld deg på til RI Covention 2015 i Sao Paulo: www.riconvention.org Som president i Rotary er det min jobb å oppmuntre og inspirere rotarianere overalt hvor jeg treffer dem. Det er også min jobb å lytte til hva de har på hjertet. Det være seg et suksessprosjekt eller en utfordring, en vellykket Rotarydag eller en ny idé – jeg vil høre hva rotarianere tenker, gjør og planlegger. Når jeg er ute og reiser, ber jeg derfor alltid mitt vertskap fortelle meg om klubben sin. Hva går bra, hvor ser dere et behov for forbedring, og hva kan vi ved RI-hovedkvarteret hjelpe dere med? Svarene er alltid interessante og ofte overraskende. Noen ganger har jeg et forslag eller en idé å bidra med, andre gan- ger kan jeg få til en kobling som bringer et prosjekt fremover igjen. Ofte drar jeg tilbake til Evanston med ideer og innsikt til hjelp for oss i våre beslutninger. Men det jeg setter mest pris på ved disse samtalene, er de historiene jeg får høre – historiene som i sum forteller historien om Rotary. I Atlanta overvar jeg et Rotary-arrangement til ære for lærere og fikk høre tallrike historier om leseferdighetens gave og liv som er blitt forandret. I Istanbul var jeg til stede ved et rullestolrace og så hvordan tyrkiske rotarianere jobber for å gi funksjonshemmede et bedre liv. I Lima i Peru snakket jeg med en tidligere Rotaracter som hadde ventet i nærmere 20 år på å bli invitert inn i en Rotaryklubb, og jeg fikk høre hvordan Rotary hadde forandret livet hennes. Jeg har hørt historier som har fått meg til å le og historier som har rørt meg til tårer. Jeg har hørt historier om hvordan tjenesten vår forandrer andre menneskers liv – og våre egne, som rotarianere. Når jeg hører disse historiene, kan jeg ikke la være å tenke: Hvor mange andre liv kunne vi ha forandret til det bedre om vi hadde fått flere med i Rotary? Og hvor mange flere kunne vi ha fått med simpelthen ved å dele våre Rotary-historier? I dette Rotary-året ber jeg dere alle om å gjøre nettopp dette: Dele Rotary-historiene deres. Fortell dem til dine venner, på sosiale medier og gjennom Rotary.org. Våre Rotary-historier er det som inspirerer oss og som motiverer andre til å bli med; de lyser opp tjenesten vår – på samme måte som vi arbeider for å Light Up Rotary. Internasjonalt Kjære Rotarianer Gary C.K. Huang President Rotary International 2014-15. Fredssymposium i dagene før Convention Salt Lake City, Birmingham, Bangkok – Sao Paulo! Hvert tredje år sponser The Rotary Foundation et fredssymposium i forkant av Convention. Det neste symposiet holdes i Sao Paulo 4.-5. juni. Fredssymposiet er selve motoren når det gjelder å synliggjøre våre peace fellows – mastergraden og sertifiseringen i vårt fredsrelaterte utdanningsprogram. Her presenteres programmet for våre givere og potensielle givere – og her finner vi nye måter rotarianere og Peace Fellows kan samarbeide på i fredsbyggende arbeid. Talere fra internasjonalt fredsarbeid, som Nobelprisvinner biskop Desmond Tutu, er blant høydepunktene på symposiene. Likeså ”breakout sessions” med Peace Fellows som jobber i frontlinjen og rotarianere som er aktive i fredsarbeid. I år kommer dr. Oscar Arias Sanchez som mottok Nobels fredspris i 1987 og var president i Costa Rica 1986-90 og 2006-10. I sin første presidentperiode fikk han landene i Sentral-Amerika med i fredssamtaler som førte frem til Esquipulas II-avtalene, som brakte flere væpnede konflikter i regionen til opphør. Planene som symposiekomiteen denne gangen har lagt, er kreative, spennende og med nye innslag i forhold til tidligere symposier – og omfatter bla. alle de 80 tidligere peace fellowene. Om du ikke tidligere har deltatt på et fredssymposium, er dette en helt spesiell anledning til å lære Rotarys fredsprogram å kjenne. Og om du var med i Salt Lake City, Birmingham eller Bangkok, vil du sette særlig pris på årets innovative program. Jeg frem til å treffe dere der! John Kerry Foundation Trusteen Chair Nummer 1. 2015. Rotary Norden 13 Sverige Bee nice i Kivik Med årets äppeltavla, föreställande blommor bin, förmedlas budskapet ”Bee nice”. Mellan 30 000 och 40 000 äpplen och ca 100 arbetstimmar har gått åt för att skapa den knappt 100 kvadratmeter stora tavlan. Skaparen bakom årets äppeltavla i Kivik, Emma Karp Lundström, tycker det är viktigt att vi pratar mer om att vara snälla mot varandra. Allt prat om hat, hot och kränkningar i media och på nätet är helt oacceptabelt. Kan vi inte bara vara snälla mot varandra och mot bina som betyder så oerhört mycket för världen vi lever i. Kivik Rk hade sin vana trogen paketerat äpplen i folie och sålde marknadens dyraste äpplen för 20 kr/st. Vår nettobehållning av två dagars försäljning blev ca 23 000 kr – pengar som kommer att gå till lokala projekt och läkarbanken. Håkan Ursberg Kivik Rk Årets äppeltavla i Kivik Gåvor till Drottning Silvias barn- och ungdomssjukhus Göteborgs Rk har av Akademibokhandeln fått möbler och böcker från bokhandelns monter på Bokmässan till ett värde av ca 45 000 kronor. Göteborgs Rk har överlämnat böcker till Drottning Silvias barn- och ungdomssjukhus i Göteborg och möbler (fåtöljer, bord, pallar, bokhyllor och puffar) till Ågrenska i Göteborg. Hans Olov Jönsson Göteborgs Rk Karin Graube och Tomas Gedda, Drottning Silvias barn- och ungdomssjukhus och Hans Olov Jönsson och Gunilla Angersjö, Göteborgs Rk. Integrationsmöte Nynäshamns Rk 14 Guvernörerna i landets tio rotarydistrikt har beslutat att göra Integration till ett fokuserat tema under Rotaryåret 2014/15. Med anledning av detta har rotaryklubbarna i distrikt 2370 genomfört tre integrationsmöten i Nyköping, Södertälje och det senaste i Nynäshamn med AG Marita Andersson som värd på Skärgårdshotellet. Mötet leddes av Lars Strömberg Fryshusets Rk, integrationsansvarig i distriktet. Lars tryckte särskilt på att en väsentlig anledning till att projektet initierats är att ett relativt stort antal människor omkring oss har svårigheter att komma in och medverka i det svenska samhället. Samtidigt som vi rotarianer har som mål att göra samhällsinsatser för utsatta människor. Många klubbar deltar Vid mötet i Nynäshamn deltog representanter från rotaryklubbarna i Haninge, Stockholm Södra, Nynäshamn, Fryshuset Stockholm, Värmdö skärgård, Nacka, Högalid, Skanstull och Gotland. Ömsesidigt lärande Syftet med detta och övriga möten var att samtliga klubbar ska få möjlighet att ta del av andras idéer och konkreta verksamheter samt att ta till vara engagemanget hos medlemmarna i respektive klubb så Nummer 1. 2015. Rotary Norden att de driver projekt lokalt anpassade efter medlemmarnas förutsättningar och ortens behov. Redan vid mötet redovisades en hel del goda exempel på projekt som bedrivs i de olika klubbarna men också en del idéer om vad och hur man skulle kunna göra. Nu ska inledningen av detta projekt i distrikt 2370 utvärderas och sannolikt följas upp med fler möten. Tommy Lekenmyr Nynäshamns Rk Sverige Kulturstipendium i Stockholm-Humlegården Koreografen Alexander Ekman, född 1984, har tilldelats Stockholm-Humlegården Rk: s kulturstipendium på 25 000 kronor. Alexander Ekman har dansat med Kungliga Baletten, Cullbergbaletten och Nederlands Dans Theater. Sedan 2006 ägnar sig Alexander Ekman uteslutande åt koreografi. Han har gjort flera uppmärksammade koreografier för scener och festivaler runt om i Europa. Alexander Ekman har även gjort dansfilmer för och med Cullbergbaletten. Egen Svansjö 2014 gjorde Alexander Ekman succé med sin egen version av Svansjön på Nasjonalbaletten i Oslo med ny musik av Mikael Karlsson. När han såg den vackra träinredningen i det nybyggda operahuset ville han göra något med vatten. I rekvisitan ingick en bassäng 16x16 meter med ca 5 cm vatten. Det var en utmaning för Alexander att få med sig alla på vattenprojektet. Dansarna rör sig i bassängen under föreställningen, glider fram som svanar. Föreställningen blev snabbt utsåld. Den är inspelad och kommer att visas på TV hösten 2014. Ann-Margret Pettersson, Alexander Ekman, Jonas Hallberg, Anita Ankarcrona Alexander arbetar nu med att sätta upp En midsommarnattsdröm på Operan i Stockholm, ett nytt helaftonsverk för Kungliga Baletten. Senast han var aktuell på Kungliga Operan var 2012 då han skapade verket Tyll som gjorde stor succé. Liksom i Tyll samarbetar Ekman med den New Yorkbaserade, svenske kompositören Mikael Karlsson som gör musiken. Den ska skildra den svenska sommaren, årets längsta dag, och alla samlas för att fira den käraste av traditioner – midsommar. Alexander Ekman är Stockholm-Hulmlegårdens sjätte mottagare av stipendiet. Tidigare stipendiater har varit bl. a. dansösen vid Kungl. Operan Jurgita Dronina och skådespelaren vid Dramaten Andreas T Olsson. Stipendiet är riktat till en ung konstnär verksam inom de sceniska konstarterna, musik, opera, teater och dans. Anita Ankarcrona Ungdomen är vår framtid Alla rotaryklubbar vet att om vi inte satsar på unga människor så kommer inte Rotary att finnas kvar. Därför har Stockholm Söder Rk satsat intensivt på ungdomsutbyte de senaste åren. Vi har haft studenter från Australien, Canada och Korea och också sponsrat svenska studenter. Emily Gibel från Canada vistades hos oss i klubben hösten 2013 - våren 2014. Emily var en mycket duktig och intresserad student som på ett utomordentligt sätt tog till sig allt som Sverige och Rotary kunde erbjuda. Integrationen av utbytesstudenterna kräver mycket arbete från alla i klubben. Men vore det inte för två entusiastiska medlemmar så skulle det inte gå. Det är Agneta Hagelberg, sekreterare i klubben tillika inkommande president, tillsam- Agneta Hagelberg och Göran Wendin mottar sina PHF av DG Mats Bartling (foto: Alexandra Thomas). mans med Göran Wendin, ungdomsansvarig i klubben och starkt bidragande också på distriktsnivå, som stått för det mesta. De har på ett kunnigt och engagerat sätt motiverat både studenterna och alla klubbmedlemmar att ställa upp för att det ska bli bra. Emilys familj, Paul och Sandra Gibel och två bröder, som besökte Stockholm under april, tackar för den fina insatsen genom att utdela en PHF till Agneta och en PHF med safir till Göran. Den 29 september 2014 mottog de utmärkelsen under högtidliga former i närvaro av distriktsguvernören Mats Bartling distrikt 2370. Agneta och Göran tackade för den stora hedersbetygelsen och kände sig stolta och framhöll glädjen över att kunna få arbeta med och för ungdomar. Ingrid Florén Stockholm Söder Rk Nummer 1. 2015. Rotary Norden 15 Sverige Faddergåva från Gränna Rk Vid en enkel ceremoni i butiken hos Margareta Wennerberg på ”Butiken Hjälpen i Ölmstad” överlämnade Torgny Lundqvist från Gränna Rk en gåva på 2 000 kronor till Hjälpen avsedd för en fadderfamilj i Rumänien och som överlämnas av Margareta vid nästa resa dit ner. Margareta har fått uppdraget att utse lämplig mottagande familj eftersom hon har all kännedom om landet och behovet. Rumänienhjälpen gör ett jättearbete för att hjälpa behövande människor I Rumänien och framför allt ge barnen där ett stöd. Många gånger varje år kör fullastade långtradare dit ner med mat, kläder och annat som behövs, inte minst på de två secondhandbutikerna som stöttas och var gång är Margareta med och håller ett vakande öga över hjälpprocessen. Efter alla dessa år som hon jobbat med detta kän- Margareta Wennerberg mottar en check av Torgny Lundqvist från Gränna Rk. ner hon behovet, kan och vet det mesta om hur det skall skötas. För att finansiera dessa transporter driver hon också en second-handbutik i Ölmstad med fast hand vilket ger ett gott tillskott i kassan. Margareta Wennerberg är en enastående och outtröttlig medlem av Pingstförsamlingen i Ölmstad som stöttar och hjälper henne i detta viktiga värv. Leif Jonsson Light up i Alingsås I Alingsås har vi under 15 år firat Ljuset under oktober månad. Internationella ljusdesigners lyser upp Alingsås under en mörk höstvecka och skapar en fantastisk trafik av flanörer på kvällarna, guider leder och förklarar. Kaféer och restauranger är fyllda av glada människor - staden sjuder! I år var det premiär att tillföra ljud till ljussättningarna - Griegs stämningsfulla musik bidrog till teman - kanske var installationen ”Bergakungens Sal” den mest minnesvärda. 10 000 i behållning När årets rotarytema är Light up Rotary, kunde vi Alingsåsare inte motstå frestelsen att fira ordentligt. Eldsjälen Anna Hartman, tillika president i Alingsås Nolhaga Rk, drog igång ett projekt, organiserade oss och bjöd in distriktets rotarianer till en Ljus kväll under End Polio Now-tema, just den 24 oktober. Per Haglind från Göteborg Kungsporten Rk gav en nulägesbeskrivning av den glo- 16 Nummer 1. 2015. Rotary Norden Ulf Esborn - vår entertainer - underhöll, Ulrika Gustavsson sålde lotter bala Poliosituationen. Drygt 50 glada rotarianer med respektive bidrog till en gemytlig afton med mat och dryck, ljusvandring och ivrigt lottköpande. Kvällens behållning blev drygt 10 000 som förmeras flerfaldigt av Gates Foundation. Ett gäng Rotarianer på väg ut på promenad med guide Jesper Lindahl Alingsås Nolhaga Rk Sverige Rotaract Skövde - distriktets första rotaractklubb Vid en festlig invigningsceremoni på teknikparken GSP i Skövde bildades den 10 juni 2014 Rotaract Skövde. Klubben är den första i distrikt 2380 och passande nog delade DG Anders Lindberg ut det officiella beviset till president Gustaf Wikblom. Självklart fanns representanter från de fyra sponsorklubbarna på plats och gratulerade. De fyra klubbarna har bidragit med 2 500 kronor vardera. Detsamma har distriktet gjort vilket innebär att klubben nu har en startkassa på 12 500 kronor. De 36 chartermedlemmarna fick var sin nål av Håkan Johansson, som varit ansvarig för rotaractkommittén. Ledarskap-intresset Medlemmarna har inofficiellt varit i gång sedan i april och har både hunnit med en föreläsning och ett antal möten. Medlemmarna består av både yrkesverksamma och studenter från Högskolan i Skövde. Gemensamt är intresset för ledarskap, Rotaractare i Skövde personlig utveckling och ett samhällsengagemang. Precis det som Rotaract står för. Engagerade medlemmar och ett fortsatt bra samarbete mellan Rotary och Rotaract bäddar för en lyckad framtid för rotaryfamiljen i Skövde. Håkan Johansson Skövde Rotaryallians YOUR DREAM HOME IN THE SUN Stockholm - Paris social, ˇ Plentyful physical and ˇ ˇ ˇ ˇ ˇ TEST AND ENJOY! Welcome to test cultural activities our paradise 1– 6 weeks! More than ten excellent golf courses with low green-fee Close to Bangkok, airport and Thailands best islands Restaurant: Scandinavian, international and Thai High standard, service and security Cost efficient ownership Förre ambassadören Leif Sjöström, Parisklubbens värd för besöket Pierre Lelong, ambassadör Veronika Wand Danielsson samt Stockholmsklubbens president Håkan Westerlund. Rotary Stockholm har sedan ett tiotal år ett årligt utbyte med Paris. Vid det senaste besöket i Paris 5-8 oktober genomfördes ett tvådagars besök i Normandie med anledning av 70-årsminnet av Da- gen D. Den 8 oktober gjorde den svenska niomannadelegationen ett besök hos den nya svenska ambassadören i Paris. Håkan Westerlund www.scandinavianvillage.net Nummer 1. 2015. Rotary Norden 17 Sverige Rotarysymbol i 3D Lunchmötet var denna gång både välbesökt och lite annorlunda med verkstad på ett bord intill. Denna gång visade vår föredragshållare Francesco Palmisano under lunchen hur man tillverkar en plastdetalj med en 3Dskrivare. Föremålet som snabbt framställdes var en 3D bild c:a 30 mm i diameter och c: a 10 mm tjock Rotary International symbol med struktur så att text och hjulets ekrar framstår i relief. Kanske den första 3D skrivna rotarysymbolen? Snart mänskliga organ Tekniken togs fram för kommersiellt bruk för c:a 25 år sedan och under de senaste fem åren har utvecklingen av allt ifrån stora industriella maskiner till små bordsmaskiner gjort lika mycket för utveckling och tillverkning som skrivare till datorer. Det som kanske är det mest revolutionerande är tillverkning av mänskliga organ som är under stark utveckling och som kan förväntas vara vardag inom inte alltför många år. Tekniken är på väg att totalt förändra synsätt på vad som är möjligt att tillverka. Teknikens svenska namn är friformsteknik. Det finns stora mängder exempel på olika produkter som man fritt kan ladda ner som datafiler via Internet och Malmöhus Rk: s president Månsson med föredragshållaren Francesco Palmisano hållande var sin plastkopia av rotarysymbolen stående framför 3D-skrivaren (foto: Lennart Olsson). tillverka själva om man har tillgång till maskin. Reservdelar som tidigare varit svåra att få tag i eller varit ofantligt dyra kan nu vara tillgängliga på någon timme. Flygplansdelar och reservdelar till människor med samma teknik! Vapen i plast En av de mer kontroversiella och omdebatterade är vapen där det tillverkats fullt funderande handeldvapen i plast med tekniken. De enklaste maskinerna kostar inte mer än från någon tusenlapp i dag och det finns även datafiler på Internet som man kan ladda ner och tillverka det mesta till sin egen 3D skrivare om man bara har tillgång till en under någon timme. Det kommer att komma till nya företag baserade på tekniken och även personer som kanske enbart kommer att arbeta med detta. Kanske framtida rotarianer? Lennart Olsson Närbild på en tillverkad Rotarysymbol 18 Nummer 1. 2015. Rotary Norden Konsert i Nässjö Nässjö Rk anordnade i oktober sin årliga konsert till förmån för Rotary Läkarbanken och dess verksamhet i Kenya, Afrika. Den rikskände saxofonisten Johan Stengård medverkade tillsammans med S:t Olofs Brasskvintett och kammarkören Voces, båda från Jönköping, allt under ledning av den välkände konsertmästaren Per-Åke Wennerberg. Nässjö Rk jobbar aktivt med insamlingar till Läkarbankens sjukvårdsverksamhet i Kenya. Lotta Juberg Nässjö Rk Den 18 februari – 1 mars 2015 kommer världseliten inom längdskidor, backhoppning och nordisk kombination att finnas på plats i Falun och Dalarna för att tävla under skid-VM. Skid-VM 2015 i Falun väntas locka 500 miljoner tv-tittare, 200 000 besökare, 700 aktiva från 55 nationer och 1 200 media representanter. Skid-VM 2015 i Falun ska bli ett världsmästerskap med nya dimensioner – vi strävar efter att överträffa förväntningar och ta världen närmare skidsporten. Skid-VM Falun 2015 ska engagera barn och ungdomar, kultur, näringsliv, miljö och skidvänner. Måndag den 23 februari klockan 12 har Faluns fyra rotaryklubbar en gemensam lunch (tävlingsfri dag). Besöker du Falun under tävlingsdagarna är du varmt välkommen att delta. Förutom god mar får du njuta av en spännande bildkavalkad från tre tidigare VM i Falun 1954, 1974 och 1993. Vi samlas i den mycket vackra och anrika Bergslagssalongen, Åsgatan 22, Falun Tingsryd kämpar mot Polio (Mitt i centrum) Kontakta Eva Tigerström om du funderar på att komma (nödvändig information för att beräkna ungefärlig matmängd) eller Sverige Varmt välkommen till Falun, Skid-VM och Faluns fyra rotaryklubbar om du har frågor. +46 70 6096552 [email protected] Klipp ur hela kupongen och skicka in Funderar du på att skriva testamente? Med ett enkelt testamente kan du själv bestämma hur ditt arv ska användas. Om du tycker forskning är viktigt så kan du skriva in Hjärt-Lungfonden i ditt testamente. Då stödjer du forskningen för att rädda människor till livet och ge dem fler friska år. Än skramlar rotarianerna i Tingsryd med bössan för att bekämpa polio. -Vi ger inte upp säger Helen Mattsson. Poliobössan skall gå runt bland medlemmarna, Vid varje veckomöte skiftas bössbärare och vid styrelsemötet töms bössan och pengarna går oavkortat till arbetet för att utrota polio. Beställ gärna vår testamentshandledning så får du veta hur man gör detta på enklast möjliga sätt. Fyll i och posta hela kupongen redan idag eller ring 08-566 24 230 så kommer den kostnadsfritt. namn adress postnr p o s ta d r e s s Skicka in hela kupongen till Hjärt-Lungfonden, 110 05 Stockholm. Skriv FRISVAR på kuvertet så slipper du portokostnader. tillsammans r äddar vi liv pg 90 91 92-7 www.hjar t-lung fonden.se Nummer 1. 2015. Rotary Norden 19 Sverige Comely Bank och i Paul Harris fotspår Sakta rullar jag fram på Longwood Drive i södra Chicago, spänd på vad jag kommer att får se. Senast jag besökte Comely Bank var 2010-10-10 när vi var en grupp från RGHF, Rotary Global History Fellowship, som besökte huset. Då var det en ganska bedrövlig syn som mötte oss. Trädgården som Paul och Jane Harris så ömt vårdat var inte underhållen och skulle behöva många dagars arbete för att få den i stånd. Även grind och staket var förfallet. Inomhus var det inte bättre. Nästan alla väggar var nedrivna och bara reglarna fanns kvar. Källaren luktade mögel och fukt. Pauls gamla ”Rotary-rum” gick inte att känna igen men den öppna spisen på bottenvåningen fanns kvar, där Paul poserat vid på många bilder. Idag besöker jag huset tillsammans med en grupp Taiwaneser. Jag var på besök dagen innan på Rotary/One, den första klubben. Där träffade jag David Phelps som är delansvarig för Comely Bank och han bjöd med mig på onsdagens besök tillsammans med denna grupp. Annars är det ganska svårt att få tillträde till huset. Vardagsrummet En samlingsplats Huset byggdes 1905 och Paul och Jane köpte det 1912. Det döpte huset till Comely Bank efter den gata där Jean bodde i Edinburgh. Paret levde här till Pauls bortgång 1947. Jean bodde sedan kvar i två år men sålde det sedan och flyttade tillbaka till Skottland. Under parets tid så blev Comely Bank en 20 Nummer 1. 2015. Rotary Norden Grundarna samlade i rotaryrummet samlingsplats för både möten och besök, så även under åren 1912-1918 när Paul höll sig undan alla rotaryaktiviteter. Huset bytte sedan ägare två gånger men köptes tillbaka till Rotary 2005 för 550 000 USD, inte av Rotary International utan av en fristående grupp som agerar än idag. Flera RI-presidenter medverkade dock till köpet, Frank Devlyn, Luis Vicente Giai och då blivande presidenten DK Lee. Målsättningen med köpet var att återställa det till samma skick som var 1947. Huset ska bli öppet för besökare likt ett museum. Problemet är dock att restaureringen kostar mycket pengar, pengar som saknas. Alla medel som kommer är via donationer och det behövs många sådana innan jobbet är klart. Restaureringen stoppades också under en tid då det visade sig att bygglovet inte var rätt. Kvar i trädgården finns fortfarande ett stort fågelbord i sten som skänktes av en grupp från Japan på 40-talet, innan kriget med Japan bröt ut. Huset har fortfarande den mörka, burriga bruna färg och är i stort behov av ommålning. Men i övrigt ser det ut som 2010 och det stora fönstret finns kvar, där Paul och Jean satt och beundrade trädgården. Upptrampad stig Innan vi går in från baksidan ser vi att det gamla garaget står kvar. Rivning är nog den enda lösningen men nu är det förråd för byggmaterial. Men innan jag går in så går jag mot Silvester Schieles hus. Silvester, Rotarys första president, bodde granne med Paul och då fanns en upptrampad stig mellan deras hus. Och tänk, vid besöket 2010 kunde man skönja stigen. När man kommer in så kommer man direkt till köket och här har inget ändrats sedan 2010. Just nu är det avkopplingsplats för de som jobbar med renoveringen. Troligen byttes köket någon gång på 50-talet. På insidan ser inget ut att blivit gjort sedan 2010. Alla väggar består av reglar utan väggskivor. David berättar att det Comely Bank inte hänt mycket då det stoppades av bygglovsskäl och av bristen på pengar. Men byggloven och samråd med grannar är klart och under tiden har det strömmat in en hel del bidrag. På ovanvåningen går jag fram till fönstret där Pauls säng stod och där han tog sina sista andetag. Paul hade sängen här under sin sista tid så att han skulle kunna se ut i sin älskade trädgård, sin International Garden. Nästa stopp blir i den muggiga källaren som nu inte längre är så muggig. Den nya ventilationen har gjort sitt jobb och det känns mycket bättre. Nytt golv är också gjutet. Donationer behövs Planerna framöver är nu, förutsatt att donationer fortfarande kommer in (Ron Burton skänkte 10 000 USD) att kunna färdigställa huset till 2015, lagom till 110 års jubileum och sedan öppna det för besökande rotarianer. Detta gäller det invändiga. Utvändigt måste huset dräneras då det är utsatt för vattentryck från ovansidan. Glädjande nog så gjordes det två donationer under besöket. Två av besökarna skänkte 10 000 UDS var. Och ett besök vill jag starkt rekommendera om man har vägarna till Chicago. Comely Bank har sin del i vår historia. Rotary föddes på Dearborn Street i centrala Chicago men det var här många beslut fattades som formade Rotary till vad det är idag. Efter besöket fortsatte vi till kyrkogården där Paul och Silvester ligger begravda, sida vid sida. Jean Harris ligger begrav i sin hemstad Edinburgh. Även denna plats vårdas av en grupp rotarianer och platsen är mycket välskött genom att man fått många donationer. Donera 100 USD och du får ditt namn på en av stenarna i gången upp mot gravarna. Och jag hittade min sten! Gör gärna en donation du också. Kent Vesterberg Värmdö Skeppslag Rk Med draghjälp av Lotta Engberg och barn från kulturskolan, samlade Lerums rotaryklubbar in 155 000 kronor till Världens barn. – Frågan är hur vi ska toppa detta nästa år, säger Bengt-Olof Fagerström, president i Lerum-Aspen Rk. Det var fjärde året i rad som rotaryklubbarna tillsammans med Lions Club FlodaGråbo ordnade en välgörenhetskonsert för Världens barn. Men aldrig tidigare har man fått in så mycket pengar. Förra året gav konserten 60 000 kronor och rekordet hittills var 90 000. – Det kan vi tacka Lotta Engberg för. Hon gjorde ett fantastiskt jobb och skapade en otrolig stämning, säger Holger Matsson, president i Lerums Rk. 500 kronor för en puss Lotta fick publiken att generöst öppna sina plånböcker när hon auktionerade ut både scenkläder och pussar. Rekordet för en puss var 500 kronor, men kläder hon använt bland annat i tv-rutan i Allsång på Liseberg gick för det flerdubbla. Holger Mattson prisar Lottas fantastiska förmåga att improvisera och underhålla ensam och tillsammans med barnen: – Hon uppträdde som hon befann sig på Sverige Världens Barn i Lerum Lotta Engberg i full swing en familjefest där hon kände alla. Samspelet med barnen var otroligt. Och när hon upptäckt unge Adam i publiken, som sjöng på Liseberg i somras, och fick upp honom på scenen att helt spontant sjunga solo i Det gåtfulla folket med sina glasklara stämma, det var fantastiskt. Bengt-Olof Fagerström håller med: – Det betyder att vi som rotaryklubb kan vara med i samhället och stötta ett sånt här projekt. Det är också väldigt positivt att vi är flera klubbar som kan samarbeta kring detta. Men förberedelserna för konserten pågick i månader. Lions- och rotarymedlemmar sålde lotter och entrébiljetter, raggade sponsorer och fick ett 70-tal barn och vuxna att medverka gratis i konserten. Bland annat medverkade en lokal barnkör, grupper från Lerums kulturskola och Kulturskolans storband. Christina Lundin Barn från Lerum tar engagerat ton Nummer 1. 2015. Rotary Norden 21 Sverige Qur’anen; Jihad och Kalifat förklaras i Fagersta Under sommaren och hösten har Islamiska Staten i Syrien och Irak dominerat nyhetsflödet, bara utkonkurrerat av ubåtsletning i Stockholms skärgård. Vad betyder de arabiska orden och vad betyder det att en krigisk, barbarisk grupp agerar i mellanöstern och väcker kraftiga känsloreaktioner? Fagersta Rk bjöd in en imam och missionär från det Svenska Ahmadiyya Muslimska Samfundet i Stockholm för att reda ut begreppen. Kashif Virk kom till oss den 20 oktober och berättade inför ett tjugotal mycket intresserade lyssnare på Brukshotellet i Fagersta om Qur’anens plats i Islam. Qur’anen uppfattas som Guds ord förmedlade till den heliga profeten Muhammed under ett antal år för 1400 år sedan. Förklarade Kalifatet Där framgår att kalifatet instiftade av Gud för att säkra ledningen av muslimerna sedan profeten Muhammed avlidit. Kalif betyder efterträdare och det ska inte vara en härsklysten person som använder styrka och grymhet som maktmedel utan en from djupt religiös person som rege- Imam Kashif Virk rar utifrån den respekt kalifen förtjänat från sin omgivning. Kalifen ska präglas av ödmjukhet och omtanke och Kashif Virk berättade många sådana exempel på hur de första fyra kaliferna i Islam agerade och verkade. Jihad å sin sida betyder att anstränga sig. Att döda och förstöra är förbjudet i Islam. Islam betyder fred och meningen är att det är en fredens religion som undviker extremism och strävar efter den gyllene medelvägen. Det finns ett undantag. Det är tillåtet att försvara sig med vapen om man blir anfallen för sin religions skull men man ska då inte skada andra än de anfallande. Man får inte tvinga någon med religionens hjälp. “Det finns inget tvång i religionen” är ett känt citat från Qur’anen. Tillbaka till fredstanken Kashif Virk berättade också om det fördrag som profeten Muhammed slöt med andra trosriktningar, där muslimerna förband sig att försvara kyrkor, synagogor och tempel i orostider och det fördraget skulle gälla i alla tider. Man kan undra om hur det kan komma sig att det finns så mycket grymhet och hänsynslöshet hos vissa muslimska grupper nu som i sin tur hänvisar till religionen när bakgrunden visar på något helt annat. Det har väl hänt i alla religioner att människornas tillkortakommanden fördärvar de ursprungliga religiösa lärorna. Så är fallet i den nuvarande tidsperioden och det finns en profetia av profeten Muhammed om just detta. Ahmadiyya Muslimska Samfundet strävar efter att komma tillbaka till den ursprungliga tanken om fred och tror att det kan uppnås inom de närmaste tvåhundra åren. Sten MY Widhe Fagersta Rk Cyklist får Motala Göta Kanal Rk: s idrottsstipendium Cyklisten Gustaf Andersson tilldelades årets idrottsstipendium på 10 000 kr ur Leif Nordlöfs minnesfond vid Motala Göta Kanals Rk: s lunchmöte den 21 oktober. Gustaf är 17 år och går på Triathlongymnasiet i Motala. Han har redan fem SMmedaljer, varav ett individuellt guld och två lagguld. Förra året var han uttagen till Ungdoms OS i Holland, där han blev 17:e man i tempoloppet. I år är Gustaf förstaårsjunior och tävlar i samma klass också nästa år. Som 17-åring har Gustaf varit uttagen till Sveriges alla landslagsuppdrag. Under året har han även deltagit i junior -VM i Schweiz och har som ende 17-åring också kört tempolopp och linjelopp på VM i Spanien. Gustaf har många segrar i svenska ungdomslopp 22 Nummer 1. 2015. Rotary Norden : Gustaf Andersson, Kerstin Nordlöf, Håkan Ström (foto: Jan Olof Wallin). och höga placeringar vid andra internationella lopp. Alla dessa meriter gör Gustaf Andersson till en ytterst värdig mottagare av 2014 års Sport- och idrottsstipendium ur Leif Nordlöfs Minnesfond, anser den särskilt tillsatta stipendiekommittén ur Motala Göta Kanal Rk. Jan Olof Wallin Motala Göta Kanal Rk Könsstympning är ett omfattande problem i världen. Man räknar med att mellan 100 och 140 miljoner kvinnor i världen idag är könsstympade. Rotaryklubben Louis de Geer har tillsammans med distrikt 2410 och Svenska kyrkan i Norrköping tagit ett steg mot ett utökat arbete för att stoppa detta våld mot flickor och kvinnor där olika delar av könsorganen skärs bort, ofta med komplikationer och livslångt lidande som följd. I september hade man besök av sina samarbetspartners från Tanzania som berättade om sitt arbete. När gästerna från Tanzania var i Norrköping ordnade man också ett möte dit representanter för Länsstyrelsen, Elevhälsan, Ungdomshälsan och Mödrahälsovården i Norrköping inbjöds eftersom könsstympade flickor även finns i Sverige. Det blev ett mycket värdefullt erfarenhetsutbyte där man kunde delge varandra kunskaper och metoder och utöka sina kontaktnät, tack vare Rotary. Omskärare lämnar sina verktyg Claes-Göran och Angelika Dahlin har genom Netzwerk Rafael arbetat för att få de kvinnor som utför stympningarna att lämna ifrån sig sina verktyg. Man har byggt en restaurang och solugnar så att de tidigare ”omskärerskorna” i stället kan få en inkomst genom att laga och sälja mat. Nu går man vidare med NAFGEM (Network against female genital mutilation) som samarbetspartner. NAFGEM genomför informationskampanjer och ordnar läger för skolor där man får möjlighet att tala om detta tabubelagda ämne. Man anordnar idrottsevenemang och berättar för tävlande och publik om könsstympningens skadliga konsekvenser. Skyddade boenden Man har i norra Tanzania börjat bygga skyddade boenden för flickor som flyr sina hem. Där kan de stanna tills NAFGEM fått släkten lova att avstå från stympning så att Sverige Könsstympning bekämpas av Louis de Geer Rk i Norrköping Från vänster Claes-Göran Dahlin, läkare och gynekolog, Ms. Honorata Nasuwa, ledare för NAFGEMs program, Myra Ekström, Rotarian och präst i Svenska kyrkan, Jan Jaldeland, DG 2410, Angelika Dahlin, pedagog och Mr. Francis Selasini, läkare och direktor för NAFGEM. flickorna kan återvända hem i trygghet. NAFGEM är en ideell organisation med hög kompetens som ser stora möjligheter att påverka mot en förändrad situation för flickor och kvinnor men man arbetar med mycket små resurser. Arbetet presenterades på distriktskonferensen i Norrköping 24-26 oktober. Om fler rotaryklubbar går samman i detta projekt skulle det göra skillnad för oerhört många unga flickor som idag tvingas in i stympningar som förstör dem för livet. Kontaktperson är Myra Ekström i rotaryklubb Louis de Geer, myra.ekstrom@ svenskakyrkan.se. Text: Myra Ekström Goa motton i Götene-Kinnekulle Götene-Kinnekulle Rk fick vid senaste klubb mötet ny president. Efter ett års framgångsrikt arbete, med bland annat tillställningen ” Kafferep/Tårtkalaset” där 30 000 kronor samlades in till Hospis Gabriel i Lidköping, överlämnade Susanne Persson klubban och presidentkedjan till Björn Lippold Lundsbrunn. Susanne mottot ”Det är gott att vara rotarian” med underrubriken ”Va goa mot varandra” har präglat klubbens sammankomster, vilket i sin tur fört med sig att medlemsantalet i klubben haft en ökning. Björn Lippolds motto ”För Rotary i helg och sôcken” kommer att innebära att han försöker hålla den samma höga standarden på klubbens verksamhet, med arbete om så behövs både helg som vardag. Susanne Persson överlämnar ordförande kedjan till nya presidenten Björn Lippold (foto: Hasse Andersson). Nummer 1. 2015. Rotary Norden 23 Sverige Utbytesstudenter på seglats I strålande sensommarväder genomfördes årets ungdomsläger i distrikt 2360 till sjöss. På morgonen lördag 6 september kastade man loss och seglade västerut med skolfartyget T/S Britta. Ombord var 20 förväntansfulla utbytesstudenter från 8 olika länder samt medlemmar från Ljungskile Rk. Väl ute i Koljöfjorden fick alla hugga i för att hissa segel. De modiga fick, efter instruktion av Kasper Erdmark och säkring med klättersele, pröva på att klättra upp i masten. Andra turades om att stå vid rodret under övervakning av kapten Erik Sternersson. Målet för lördagens segling var Grundsund. Bohuskusten visade sig verkligen från sin bästa sida. Svag ostlig vind och ljummet i luften. Efter en riklig middag på däck, blev det tid till en rundvandring i vackra Grundsund. När solen sänkte sig vid horisonten tog Sten-Åke Lyngstam fram sin gitarr för allsång på däck. Specialgjorda allsångshäften av Sten-Åke gjorde att alla sjöng, dansade och riktigt släppte loss. Kallt bad Sedan blev det bad i det salta klara vattnet. Efter kvällsdoppet bjöds det på nybakade våfflor med brunost på norskt vis. Vid 11-tiden var det tyst. Alla sov, varav 6 Det gick bra att sova på däck också... ungdomar på däck under bar himmel. På söndagen styrdes det norrut mot Lysekil med hissade segel för att sedan åter vända hemåt genom Malö strömmar och mot Uddevalla. Sedan 1999 har Ljungskile Rk arrangerat ett ungdomsläger med utbytesstudenter från distrikt 2360. Ungdomarna kom denna gång från USA, Canada, Japan, Argentina, Venezuela, Nya Zeeland och Österrike. Många av dem hade redan lärt sig lite svenska och samtliga kunde kommunicera på engelska. För de allra flesta var det första gången på ett segelfartyg och vissa har aldrig ens varit på havet förut. Rikligt bortskämda blev alla ombord med god mat lagad av Past President Solrun Sørbø-Johansson och av Mona Ribarits. Mårten och Jan tackade ungdomarna och en representant för ungdomarna tackade Ljungskile Rk för en fantastisk weekend. Utvärderingen från ungdomarna: Fantastiskt, jättegod mat, kul att bo på båt, vistelsen får gärna vara längre, man träffar nya kompisar, m.m. Från Ljungskile Rk deltog Mona, Solrun, Bengt, Jan, Mårten och Sten-Åke. Stort tack till alla som hjälpte till att genomföra ungdomslägret samt för bidragen från Rotarys Jubileumsfond, Rotarys distrikt 2360 och Lars-Göran Olovsons minnesfond. Foto: Bengt Frisk och Mårten Palm ©. Här är damerna i byssan som skämde bort alla ombord. Hela gänget minus fotografen Mårten samlat. 24 Nummer 1. 2015. Rotary Norden Sverige Kalmar Rk 80 år Kalmar Rk: s 80-årsjubileum hölls i frimurarlogens lokal i Kalmar den 21 november. Klubben chartrades i september 1934. Kjell Lindström, president i Kalmar Rk sade i samband med jubiléet: ”Det är viktigt att kunna konstatera att Rotary idag behövs mer än någonsin. De värderingar som Rotary står för och de humanitära projekt som Rotary driver gör världen till en bättre plats att leva på för många människor”. Nu har vi med fartfylld musikunderhållning, god mat och många tal firat att Kalmar Rk fyller 80 år. Bland många gåvor till klubben fanns en kopia av charterbrevet från 1934 som klubbens medlem sedan 40 år, Sölve Kernell, beställt från Evanston och överlämnade. Flera rotaryklubbar överlämnade gåvor bl.a. hade några klubbar bekostat skoning i silver (utfört av guldsmed Anders Molin) av kopian av presidentklubban från 1934 (originalet har förkommit). Andra gåvor gick direkt till Rotarys läkarbank och End Polio now. Kerstin M Andersson IT-ansvarig Kalmar Rk Sölve Kernell har överlämnat kopia av charterbrevet till president Kjell Lindström ShelterBoxhjälpen i Staffanstorp AG Eva Enochsson, president Kjell Lindström och PDG Elisabeth Zander. Shelterboxar visas för Staffanstorpsborna När det var mycket folk i rörelse under Kulturnatten i Staffanstorp passade Staffanstorps Rotaryklubb på att visa upp och demonstrera en ShelterBox. Tältet med innehåll hade monterats upp utanför Biblioteket/Konsthallen och var bemannat mellan kl 18 och 2230. Intresset var verkligen stort bland besökarna som var fascinerade av att en box kunde innehålla så mycket. Staffanstorps Rotaryklubb har som målsättning att sponsra minst två boxar under Rotaryåret och den första boxen finansierades under Kulturnatten med stor hjälp av besökarna. ShelterBoxen hade vi fått låna från Helsingborg men numera finns en komplett ShelterBox hos oss i Staffanstorp för utlåning inom distriktet. Staffanstorps Rotaryklubb/PR-kommittén Nummer 1. 2015. Rotary Norden 25 Norge Frei Rk sørget for at nordmøringene lærte mye om Shelterbox Frei Rk fikk spredt mye folkeopplysning om Shelterbox under ”Dyregoddagene” på Nordmøre. Hele 18.000 fremmøte kunne her ta boksen og dens innhold og bruksområde i øyesyn, og rotarianerne på stand fikk god respons. – Vi opplevde at det også blant rotarianere fra andre klubber var mangelfulle kunnskaper, forteller klubbsekretær Torbjørn Jacobsen. Et fint oppslag i lokalavisen Tidens Krav ble det også. Nedenstående sakses fra avisoppslaget – i folkeopplysningens tjeneste: Arne Tømmerbakke fra Frei Rk ivrer for Shelterboxen. For 6.000 kroner kan du kjøpe en slik livreddende boks. – Vi ser det på nyhetene daglig, mennesker som står i ruiner, ribbet til skinnet, ofte med et lite barn på armen. Da kan en shelterbox utgjøre forskjellen på liv og død, sier Tømmerbakke. Mange har fått et trygt ly takket være innholdet i en Shelterbox, som her etter den siste naturkatastrofene på Filippinene. (Foto: Rob Partridge) Handler om å overleve Når du kjøper den grønne boksen, så får du den ikke med deg. – Den blir sendt til et katastrofeområde eller et krigsområde. Det du som eier får, er et unikt sporingsnummer som gjør at du kan følge din shelterbox på internett til enhver tid, på samme måte som du sporer en postpakke. Kanskje havner den i Syria eller i Afghanistan. Eller et land rammes av tsunami, og shelterboxen din hjelper en familie å overleve der, sier Tømmerbakke. Den grønne shelterboxen er innholdsrik. Et stort spesialtilpasset telt er det første vi legger merke til, sammen med ovnen. Men her er så mye mer. Det er vannrenseutstyr, kokeutstyr, varme tepper, moskitonett, solcellelykter, kjøkkenutstyr og gulvtepper. Her er hammer, sag og annet redskap. Skolesekken er med – Selv falt jeg pladask da jeg så skolesekken beregnet på barn. Her er tegne- og skrivesaker slik at barna kan beholde en flik av en normalsituasjon, men den virkelige klumpen i halsen fikk jeg da jeg så den vesle bamsen i sekken. Den kan være god å ha som en ekstra trøst, sier Tømmerbakke. Å transportere Shelterboxene den siste etappen frem til katastrofeområdet, kan ofte være en krevende oppgave. Her er utstyret underveis på Filippinene. 26 Nummer 1. 2015. Rotary Norden Det aller nødvendigste Hvert år blir millioner av familier hjemløse på grunn av krigskonflikter eller naturkatastrofer, og hva trenger du da? – Du trenger ly og varme og mat. Først og fremst tak over hodet, og dette teltet har plass til ti personer, også med et innertelt som deler ytterteltet opp i tre seksjoner. Nødhjelpsutstyret i den grønne Aktiv jubilant - godt synlig på Stormarkedet Norge boksen er nok for en storfamilie, sier Tømmerbakke. Teltene er designet for å kunne brukes i ekstreme temperaturer, i kraftig vind eller i mye nedbør. Et gavealternativ! Tømmerbakke oppfordrer spesielt bedrifter som ønsker å støtte humanitært arbeid til å ta kontakt med ham eller andre i Frei Rotary. – Nødhjelpsboksen er et meget godt alternativ til bedrifter som ønsker å gi ansatte noe annet enn tradisjonelle gaver. Dette er en gave som alle kan enes om, og som virkelig utgjør en forskjell, men du som privatperson kan også kjøpe en slik boks, sier Tømmerbakke. - ShelterBox er en internasjonal nødhjelpsorganisasjon som leverer bokser med telt og annet livbergende utstyr til hjemløse mennesker i katastrofe og konfliktområder. Hver boks får et unikt sporingsnummer. Giveren kan enkelt følge med på hvor og når boksen leveres. Finn ut mer på hjemmesiden www.shelterboxnorway.no Tid for Rotarys skitreff 2015 Bli med på det årlige treffet for Rotarys skientusiaster, i Sass-Fee i Sveits 7.-14.mars!. Program og info: [email protected] Odd Hordvik og Stig Ottesen informerte om End Polio Now på Åsane Stormarked. Åsane Rk har feiret 35 årsjubileum, og vi har 35 medlemmer. Ett av satsingsområdene har vært å få fatt i nye, yngre medlemmer. Bildene viser en markering på Åsane Stormarked for å fortelle om alt det spennende vi holder på med i klubben. Vår vervekampanje har også bestått i å invitere personer av begge kjønn til et informasjonsmøte i klubben. Syv-åtte personer i 50-årsalderen har vist seg meget interessert i å bli medlem hos oss. I tillegg til å verve medlemmer fortalte vi også om End Polio Now og om Mercy Ship, og vi hadde med oss et eksemplar av vannrenseboksen. Ingunn Hansen og Arne Sætre fortalte om Mercy Ship og demonstrerte den nye vannrenseboksen med tilbehør. Nummer 1. 2015. Rotary Norden 27 Norge Erik (81), yrkesaktiv tannlege og nylig sertifisert TRF-kontakt Tenk deg at du får problemer med en tann og kontakter vakthavende tannlege. Vel plassert i tannlegestolen oppfatter du at tannlegens innledende hyggeprat tar en spesiell vending: Sist jeg fylte år ble jeg faktisk 81, røper han. Ville et slikt utspill ha gjort deg en smule skeptisk? Sikkert er det at en tilårskommen tannlege som har fungert i jobben i nærmere 20 år over pensjonsalderen, ikke er noe dagligdags fenomen. Men denne artikkelens tannlege er mer enn et tenkt tilfelle. Han finnes og heter Erik Ekeli. Praksis og bosted har han i Holmestrand, en times vei sør om Oslo. Og i porteføljen hans er der flere hundre pasienter som ikke er skeptiske på grunn av yrkesutøverens høye alder, men derimot høyst bekvemme med den erfaringen alderen gjenspeiler. Aktiv rotarianer er Erik også. Helse og arbeidsglede Når vi treffer tannlegen forklarer han innledningsvis at å fortsette i jobben har falt veldig naturlig. – Jeg har både arbeidslyst, arbeidsglede og helse til å fortsette, så da gjør jeg det. Forresten må en yrkesutøver i min alder årlig skaffe seg offentlige godkjenninger som bekrefter at de ferdighetene som yrket krever er på plass, forteller han. I tannlegestolen sitter pasient Einar Gabriel Løken. Han slapper godt av. Løken har sittet her i en årrekke og vet av erfaring at Erik tilbyr omsorgsfull kvalitetsbehandling. Æren for ungdomsutveksling Og opp i det hele finner tannlegen også tid og krefter til driftig Rotary-innsats? – Jada, smiler Erik, og blir ivrig: I dag er jeg sertifisert TRF-kontakt og en flittig møtegjenger. Men også i tidligere perioder har Erik vært aktiv. Særlig innenfor PolioPlus og ungdomsutveksling, understreker Erik selv. Og vi merker både engasjement og stolthet: - Det skjedde noe med tanke på ung- 28 Nummer 1. 2015. Rotary Norden Einar Gabriel Løken har gått til tannlege Erik Ekeli (81) hele livet. Han kjenner seg trygg og vet at Eriks formidable erfaring og rike kunnskap sikrer ham kyndig behandling. domsutveksling på 80- og 90-tallet? – Da forandret mye seg. Fram til 1984 var ungdomsutveksling nærmest et fremmedord i Holmestrand-klubben, forbeholdt andre, godt informerte rotarianere som sørget for utenlandsopphold for sine egne håpefulle. Men mellom 1984 og 1999 deltok seks Holmestrand-ungdommer på årsopphold gjennom utvekslings- ordningen, forteller Erik. Mye av æren for dette, må vi innskyte, tilfaller ham selv. Erik ble DYEO for Distrikt 2290 i tidsrommet 1989-1993 og la ned en kjempeinnsats. Så fikk han da også en Paul Harrismedalje for merittene i 1993. I. J. Tunheim, Holmestrand Rk ”Julebuss” til Litauen, for 14. år på rad Årets ”julebuss” til Litauen var en 90 kubikk stor trailer som ble lastet med alt fra leker og klær til sykler, sovesofaer og senger. Alt som var pakket i Norge ble fordelt til 60 familier og flere barnehjem. 40 rotarianere fra 13 klubber bidro med utstyr og arbeid, og på turen til Litauen var en stor gruppe med for selv å besøke familiene, flere barnehjem og for å levere mye av det familiene hadde behov for – og barna ønsket seg. Etter 14 år er juleturen blitt en godt innarbeidet tradisjon, i samarbeid med seks litauiske Rotaryklubber. Norge Jahn Otto Johansen i Ælvespeilet, til inntekt for Porsgrunns Varmestua Et av Grenland Rks prosjekter i 2014 var et arrangement i Porsgrunns nye storstue, Ælvespeilet. NRK-veteran og forfatter Jahn Otto Johansen var invitert til å fortelle om sin tid som utenrikskorrespondent. Som kjent er den temmelig fargerik. Han ble intervjuet av vår aktive redaktør i Telemarksavisa, Ove Mellingen. Det ble virkelig en fornøyelig og interessant opplevelse. Godt for øret var også Nicolae Bogdans trio, og Tor Arne Ursin som deklamerte Kunstneren av André Bjerke. Været var upåklagelig, og vi kunne sitte ute ved vakre Porsgrunnselva med en kopp kaffe eller en øl. Husmannskost Ildsjel på Varmestua gjennom hele 18 år, Vera Pedersen, var til stede sammen med frivillige medhjelpere. Flere av brukerne kom også innom for en prat. Vera kunne fortelle at de serverer et varmt måltid tre dager i uka til sårt trengende medmennesker, mange er rusmisbrukere. Lokale butikker bidrar med matvarer og annet som trengs. Og menyen er det ikke noe å si på, skikkelig god og næringsrik husmannskost. Imponerende innsats På torsdager får brukerne med seg en handlepose med mat som skal hjelpe dem gjennom helgen. Imponerende innsats av denne kvinnen og hennes medhjelpere! Vi vet at pengene kommer godt med. Vår fadderklubb, Porsgrunn Rk, var også til stede og hjalp til. De hadde satt opp en Shelterbox og informerte publikum om den. Over 130 var med og støttet en god sak. I beste Rotaryånd. Forfatter og NRK-veteran Jahn Otto Johansen intervjues av Telemarksavisas Ove Mellingen. Mye Rotary-informasjon ble formidlet (over). Vera Pedersen flankert av klubbpresident Finn Kikut (til v.) og Odd Syvertsen) - og alle gjør en forskjell, ifølge teksten på t-skjortene. Tekst og foto: Mette Kristine Sand, Grenland Rk Nummer 1. 2015. Rotary Norden 29 Norge 100 prosent fremmøte gjennom alle sine 50 Rotaryår – verdensrekord? John Faugstad (95) kan se tilbake på 50 års medlemskap i Larvik Rk, alle år med 100 prosent fremmøte! John er en familiens mann, men familien vet at på tirsdager er han opptatt - da er det Rotarymøte på programmet. Dersom han har vært forhindret fra å møte, har John sørget for å stille i en av de øvrige klubbene i nærheten, og på den måten sikre 100 prosent fremmøte. Selv om han har blitt en godt voksen mann, er det John som på hvert klubbmøte står i døra og ønsker velkommen med et fast håndtrykk til hvert enkelt medlem. 95 år og stadig aktiv Samspillet mellom medlemmene i administrasjonskomiteener utmerket, og John er aktivt og entusiastisk med på å sørge for at arrangementer og aktiviteter gjennomføres som planlagt. John Faugstad, som innehar utmerkelsen PHF for sin store innsats, ble medlem i Larvik Rk da han var Fortjent hyllest til John Haugstad, som har fullt hus i fremmøtestatistikken siden 1964. 45 år gammel, med klassifiseringen elektroinstallatør. Etter et langt yrkesliv med eget selskap i elektrobransjen, tar John fortsatt en tur innom jobben arbeidsplassen der sønnen Harald, også medlem i samme Rotaryklubb, nå holder i tømmene. Sigurd Arbo Høeg, Larvik Rk Populær ”Kosekveld” på Midtbygda sykehjem Åsane Rk har arrangert ”Kosekveld” for beboerne på Midtbygda sykehjem. Samfunnskomiteen i klubben hadde ansvar for selve arrangementet, og festen ble planlagt i samarbeid med aktivitetslederne på sykehjemmet og fant sted i sykehjemmets festlokaler. Aktivitetslederne på sykehjemmet og flere av klubbmedlemmene var med på forberedelsene til Mange sang med fra heftet ”Bergenssanger”. 30 Nummer 1. 2015. Rotary Norden festen. Både ansatte på sykehjemmet og flere fra klubben deltok på festen sammen med beboerne. Vi var ca. 100 personer som hadde en flott kveld på Midtbygda sykehjem. Bordene ble dekket til fest, det ble servert snitter og sjokolade m/krem og tebrød og konjakk. Alle fikk hvert sitt lite sanghefte med kjente ”Bergensanger” og mange sang med på fellessangene. Jan Spurkeland var invitert til festen for å underholde. Han er norsk forfatter, en kjent kulturpersonlighet og kursholder. Han var vokalist og gitarist i danseband på 1950-tallet. Dag Andreassen, som er medlem av Åsane Rk, var konferansier. Han er også en god historieforteller og kjenner Spurkeland fra flere andre sammenhenger. Det ble mye god underholdning og Jan og Dag utfylte hverandre på en flott måte når det gjaldt underholdningen og å stemme opp til allsang. Vi fikk høre små historier fra en av bøkene til Jan og morsomme historier fra Dag. I tillegg til underholdning og allsang ble det mange gode samtaler mellom beboerne og rotarianerne som var med på festen. A. Østerbø, Åsane Rk Jan Spurkeland, en populær underholder. Norge Kveldens underholdning var det Tvedestrand Barnegospel som stod for, under ledelse av sin dirigent Tonje Olsen. Glade barn og fornøyde gjester på Tvedestrand Rks hyggekveld Det var knapt en stol ledig i spisesalen på Strannasenteret mandagskvelden da den lokale Tvedestrand Rk inviterte til hyggekveld for stedets beboere. Dette har blitt en tradisjon som de eldre helt tydelig setter meget stor pris på, et hyggelig avbrekk i hverdagen. Klubbens president, Sven I. Marcussen, ønsket velkommen og overlot deretter ro- ret til kveldens ”festgeneral” Bjørn Walle. Det er klubbens egne medlemmer som er verter og servitører og som vanlig sto kaffe og kake på menyen. Kaker som smaker Kveldsmaten var inntatt litt tidligere denne dagen og en dame ”godt oppe i årene” kunne fortelle at hun ikke hadde spist si- Rotarys medlemmer er utmerkede servitører, her er det Helge Nilsen som serverer ostekake til en av gjesten på Strannasenteret. den middag – for hun måtte sørge for å ha god plass til alle de deilige kakene. Og appetitten var stor og praten gikk livlig rundt bordene, her vanket det både bløtkaker av ulike slag, ostekake og ”verdens beste”. Nesten alle vant Underholdning ble det også. Det er alltid stas når de unge jentene i Tvedestrand Barnegospel kommer på besøk. De er blitt riktig flinke og fremførte flere sanger under ledelse av sin dirigent Tonje Olsen. Som avslutningspost på kvelden stod det store gratislotteriet, også dette et høydepunkt. Rotaryklubben hadde skaffet masse gevinster og om ikke alle vant så var det ikke mye om å gjøre. Det var i alle fall mange fornøyde ansikter å se. Etter drøye halvannen time var det ubønnhørlig slutt. Bjørn Walle takket alle de fremmøtte og kunne med sikkerhet garantere at klubben ville stelle i stand en ny hyggekveld neste høst. Tekst og foto: Oddvar Pedersen, Tvedestrand Rk Nummer 1. 2015. Rotary Norden 31 Norge Ungdom fra hele verden møtes på Rotarys sommerleire – bli med iår! IRotarys program for ungdomsutveksling ligger det en unik mulighet for unge mennesker fra hele verden til å knytte vennskap over landegrenser. Rotarianere i mange land, i og utenfor Eu ropa, arrangerer hvert år sommerleirer for ungdom, med varighet av ca 2 uker. I løpet av denne tiden gis en norsk ungdom mellom 15 og 24 år en mulighet til å lære å kjenne nye kulturer og bli kjent med andre ungdommer fra ulike land. Gjennom Rotaryklubbers engasjement og gjennomføring av sommerleire får ungdom et innblikk i Rotary og Rotarys arbeid for fred og verdensforståelse. Gratis for klubben Ungdomsutveksling i Rotary skaper også grunnlaget for neste generasjons rotarianere. En positiv tilknytning og opplevelse gjennom en rotaryklubb gjør at de i en senere fase i livet kan komme inn som medlemmer i Rotary. På sommerleirene er det en blanding av gutter og jenter, og som oftest er det bare en deltaker fra hvert land. Både barn av rotarianere og ikke-rotarianere kan delta. Den enkelte klubb kan sende ut flere ungdommer. Det er ingen kostnader for klubben å sende ut. Sommerleirene presenteres i tidsrommet januar til april på Rotarys hjemmesider. De fleste er gratis. Kostnader til reise, forsikring og lommepenger dekkes av deltager. All nfo på nettet! Denne unike muligheten må gjøres kjent for klubbene, slik at de kan videreformidle tilbudene om sommerleirene til ungdommer i sitt klubbområde. Tilbudene er mange – med stor tematisk og geografisk spredning – og de legges fortløpende ut på hjemmesiden til Rotary i Norge: www.rotary.no. Gå til fanen Stipend og Ungdom, se Internasjonale sommerleirer 2015 32 Nummer 1. 2015. Rotary Norden Norge Rotary i Harstad hjelper brannskadde barn i Etiopia Vi har sett mange vakre bilder av natur og folk i Etiopia, landet øst i Afrika med 88 mill. innbyggere. Vi har også sett skjellsettende bilder av barn med alvorlige brannskader, ofte påført under matlaging. Lave gruer og parafinbrennere er den dominerende årsak til brannskadene. Dårlig helsevesen fører ofte til at skadene ikke blir behandlet. Sårene gror ukontrollert og gir sammenvoksinger og deformiteter. Mange barn blir derfor sterkt handicappet og lever isolert. Vi går tilbake til 2005. Harstad-mannen Hans Petter Schjelderup pådrar seg store skader da han kommer i kontakt med høyspentkabler i sitt arbeid i en stigebil. Hans Petter er i koma i 10 dager og får alvorlige nevrologiske skader og lammelser. Ved Haukeland sykehus behandles han av dr. Einar Eriksen som har vokst opp i Etiopia. Sammen får de denne fantastiske tanken om å hjelpe brannskadde barn i Etiopia. Children’s Burn Care Foundation, CBCF, etableres i 2007. Satte spor Omtrent samtidig skal Harstad Syd Rk markere sitt 40-årsjubileum. Etter en diskusjon i klubben bestemmer vi oss for å arrangere en fagdag rettet mot hjelpearbeid i stedet for festivitas. Som ledd i arrangementet gir klubben en pengegave til CBCF som innledning til et langvarig Dr. Einar Eriksen og en av pasientene. samarbeid. Hans Petter hadde tidligere hatt foredrag i klubben vår, hans historie og bilder satte dype spor i forsamlingen. Idéen om et Matching Grant var unnfanget. Vi bestemte oss for å finansiere utstyr til en operasjonssal i sykehuset som CBCF ville etablere. Vi kalte prosjektet The Rotary OR med et samlet budsjett på 900.000 kroner. Jimma Central var vår samarbeidende klubb i Etiopia. Vi bestemte oss for å be om bistand fra andre klubber, distrikt og ikke minst fra lokalbefolkningen i Harstad. Gjennom fire ulike tiltak, har lokalsam- Katten til Dessalegn veltet en oljelampe og skaden er et faktum. Før og etter operasjon. funnet bidratt med ca 1,5 milloner. I årene 2010 til 2012 gjennomførte vi en turdag i det fri med kulturinnslag, grilling, turmarsj og andre aktiviteter i Folkeparken utenfor Harstad. Arrangementene ble støttet av om lag 50 lokale bedrifter. Vi hadde fotoutstilling med bilder fra Etiopia, og vi arrangerte støttekonsert i Kulturhuset. Vi solgte også et grafisk trykk signert Are Andreassen fra Harstad. Mange som bidrar Vi må takke 15 norske klubber og tre distrikter for bidrag til prosjektet. Budsjettet ble oppfylt i løpet av noen få måneder, men samarbeidet med CBCF er videreført, og klubbene i Harstad har så langt bidratt med ca 2 mill kroner til arbeidet i Etiopia. Som et resultat av prosjektet er det etablert sykepleierutdanning i Addis Abeba, de første 12 studentene ble uteksaminert høsten 2014. Så langt har CBCF operert ca 700 barn, og det gjennomføres om lag 130 operasjoner i året. I forhold til alle brannskadene som skjer i dette store landet, er det kanskje et lite tall, men for de barna som blir hjulpet, betyr det alt! Arne Markussen, Harstad Syd Rk Nummer 1. 2015. Rotary Norden 33 Suomi/Finland Museonjohtaja Kari-Paavo Kokki, seurakunnan talouspäällikkö Matti Halme sekä Heinolan Rotaryklubin presidentti Aslak Kettunen ja past presidentti Launo Tuura istuvat upeilla punaisella plyysillä päällystetyillä uuskustavilaisilla tyylituoleilla. Vanhan pappilan kunnostusprojekti Heinolalainen Kerttu Luhtala katselee taulussa hyväntahtoisena kuin sanoakseen, että ”hyvin tehty pojat”. Luhtalan muotokuva sijaitsee Heinolan Vanhassa pappilassa ja ”pojat” pappilan kulmahuoneessa ovat museonjohtaja Kari-Paavo Kokki, seurakunnan talouspäällikkö Matti Halme sekä presidentti Aslak Kettunen ja past presidentti Launo Tuura. Seurue istuu upeilla punaisella plyysillä päällystetyillä uuskustavilaisilla tyylituoleilla. On taas aika miettiä, mitä pappilan huonekaluja seuraavaksi viedään entisöitäviksi. Luhtalalla on iso osuus siihen, että pappila on säilytetty arvoisessaan kunnossa. Heinolan Vanha pappila valmistui vuonna 1902. Jugend-tyylistä kertovat esimerkiksi rakennuksen pieniruutuiset ikkunat ja jyrkkä katto. Ulkoa talo on selkeästi jugendvaikutteinen, mutta sisällä eletään vielä 1800-luvun interiöörissä, kuvaa KariPaavo Kokki. Rakennus toimi pappilana 34 Nummer 1. 2015. Rotary Norden aina vuoteen 1963 saakka. Tyhjilleen jäänyt pappila toimi sitten Heinolan kaupunginmuseona vuoteen 1982 saakka, jolloin talo jäi jällen tyhjäksi. Kirkkovaltuuston puheenjohtaja Kerttu Luhtala ehdotti, että pappilarakennus korjattaisiin ja sali kalustettaisiin vanhojen pappiloiden tyyliin. Vanha pappila peruskorjattiin pieteetillä, alkuperäinen huonejako säilyi, samoin kaakeliuunit, ikkunat ja ovet. Sali sisustettiin myöhäiskustavilaiseen tyyliin, ruokasali jugendhuonekaluin ja kulmakamari pietarilaisin uuskustavilaisin huonekaluin. Seurakunta ja seurakuntalaiset ovatkin käyttäneet pappilaa ahkerasti erilaisiin kokoontumisiin ja perhejuhliin. Myös Heinolan rotaryklubit ovat liittyneet käyttäjäkuntaan, kun rotaryveli Jussi Rannan aloitteesta 1992 syntyneen kirkkoiltaperinteen kahvitilaisuudet on pidetty pappilassa. Joitakin vuosia sitten rotarit alkoivat huolestua salin kalustuksen huonosta kunnosta. Tuolien jousitukset olivat kuoleentuneet ja päällyskankaat kuluneet. Tiedusteltiin talouspäälliköltä kunnostussuunnitelmia ja päädyttiin osallistumaan kunnostuskustannuksiin kolmen vuoden ajan 500 eurolla vuosittain. Rotarypiiriltä saatiin ensimmäisenä vuonna lähes 300 euron avustus. Kulmakamarin huonekalut on nyt korjattu ja verhoiltu uudelleen. Ensi vuonna vuorossa on salin tuolit ja sohvat. Kunnostuksen jälkeen niillä on rotareidenkin avec mukavampi istua ja kuunnella vakiovieraamme, entisen rotaryveljemme piispa Seppo Häkkisen katsausta luterilaisen kirkkomme nykypäivään. Kirkonseutu-lehden Laura Visapään artikkelista on lyhennelmän muokannut Aslak Kettunen, Heinolan Rk Suomi/Finland Rotarit hakevat yrittäjyydelle arvostusta Savonlinnassa - Haluamme parantaa tietoisuutta yrittämisen vaihtoehdosta nuorten työllistymiseksi. Nostamme esille niitä mahdollisuuksia, mitä yrittäjyydellä on tänä päivänä, Savonlinnan rotaryklubin presidenttinä 2014-2015 toimiva Pekka Pylväs avaa niitä perusteita, miksi klubi valitsi yrittäjyyden, nuoret, kansainvälisyyden ja auttamisen kuluvan vuoden teemoikseen. Itä-Suomeen asettunut pohjalaissyntyinen Pylväs vertailee synnyinseutuaan Ylivieskaa ja Savonlinnaa. Väestöstä nuorten ja työikäisten osuus on Ylivieskassa 84 prosenttia, kun hänen nykyisellä kotiseudullaan osuus on vain 74 prosenttia. Savonlinnan nuoriso hakeutuu muualle opiskelemaan ja töihin peruskouluiän jälkeen. - Pohjanmaalla arvostetaan yrittämistä ja oman yrityksen perustajaa, kertoo pitkän päivätyön telealan yrityksissä toimitusjohtajana tehnyt ja nyt eläkkeelle siirtyvä Pylväs. Tämä nuorten poismuutto oli yksi kimmoke uuden presidentin miettiessä puheenjohtajakautensa teemoja. Heti heinäkuun alussa, kun Pekka Pylväs oli ottanut klubipresidentin käädyt, rotarit tutustuivat nuorten yrittäjähenkisten opiskelijoiden kesäajaksi pystyttämään kahvilaan, jossa pidettiinkin alkaneen presidenttikauden ensimmäinen viikkokokous. ” Nuorten poismuutto oli yksi kimmoke uuden presidentin miettiessä puheenjohtajakautensa teemoja. Kolme yliopiston opiskelijaa oli päättänyt pyörittää kesälomatyönään pop up lettubaaria Savonlinnan keskustan lähisaaressa. - Sadan vuoden takaisessa pitsihuvilassa oli jo aiempana kesänä toiminut opiskelijoiden hoitama kahvila. Se helpotti muuten niin moninaisten käytännön toimien järjestymistä, kertoi kahvilatoimintaa organisoinut opettajaksi opiskeleva Elina tilasta ja kiinnostuksesta yrittäjyyteen Savonlinnan seudulla. Savonlinnassa syntyy hänen mukaansa tämän vuoden aikana noin 150 uutta yritystä, menneinä hyvän talouden vuosina niitä syntyi jopa pari sataa vuodessa. Monet yrityksistä ovat yrittäjän itsensä ja mahdollisesti puolison työllistäviä mikroyrityksiä. Nuorten yrittäjien kanssa vuorovaikutus on jatkunut syksyn kokouksissa. Syyskuun alussa nuori yrittäjä Laura Matveinen vieraili klubissa kertomassa yrityksestään. Hän on joku vuosi sitten pannut pystyyn kielenkäännöstoimiston. Laura on valmistunut Savonlinnan Kansainvälisen viestinnän laitoksesta kymmenkunta vuotta sitten kielinään saksa ja englanti. Valmistumisensa jälkeen hän työskenteli kahdeksan vuotta käännöstöitä tekevässä yrityksessä. Tuona aikana hänelle tuli mieleen, että työtä voisi tehdä omassakin yrityksessä. Klubipresidentti Pekka Pylväs liikkui kesällä polkupyörällä Savonlinnan liikenteessä, jossa ooppera-aikaan autojen määrä moninkertaistuu. Lammassaari. Elina on itsekin yrittäjän tyttö ja tuli Savonlinnaan Simosta. Pienyrityksiä syntyy -Tavoitteenamme on tänä vuonna tutustua yrittäjyydestä kiinnostuneiden nuorten toimintaan ja mahdollisuuksien mukaan perata kiviä nuorten yrittäjien tieltä, klubipresidentti selvittää. - Kun joku nuori haluaa yrittäjäksi, viranomaiset eivät aina hoksaa aktiivisesti ohjata heitä eteenpäin. Me pyrimme viestinnänkin kautta nostamaan yrittäjyyden mahdollisuuksia tietoisuuteen ja vahvistamaan sen arvostusta. Yhdessä kesän klubikokouksessa vieraili Savonlinnan yrityspalvelun kehitysjohtaja Juhani Rouvinen kertomassa yrittäjyyden Nuorille yrittäjille mentoriksi - Oman yrityksen käynnistämisessä suurena apuna oli Savonlinnan yrityspalvelu. Myös starttirahalla oli merkitys kun alussa ei kassavirtaa ollut. Kontaktit asiakkaisiin luotiin aluksi ottamalla heihin yhteyttä ja tekemällä koekäännöksiä, Laura kertoo. Hän on erikostunut teknisiin käännöksiin saksan ja englannin kielestä. Saksan osuus on ollut nykyisin kasvussa, mutta englannin osuus on kuitenkin 70 prosenttia. Asiakkaista vain yksi on suomalainen muut kansainvälisiä yrityksiä. - Suurin asiakas merkitsee 60 prosenttia työstä, mikä voi olla riski pienelle yritykselle, Laura pohtii. Hän toimii yksinyrittäjänä ja työllistää vain itsensä. Laura Matveinen heitti haasteen rotareille toimia nuorille yrittäjille mentoreina. Presidentti Pekka Pylväs suhtautuu myönteisesti tähän ideaan. - Katsotaan, miten pystymme vastaamaan, hän miettii. Päivi Luostarinen, Savonlinna Rk Nummer 1. 2015. Rotary Norden 35 Suomi/Finland Piirin 1410 jäsenkysely “Meillä ei ole mitään hävettävää” Viime vuosien aikana on todettu huolestuttavaa katoa Suomen rotareiden jäsenmäärässä. Siksi suoritimme piirissämme syksyllä 2012 jäsenkyselyn tilanteen kartoittamiseksi. Jäsenkysely lähettiin 2 339 jäsenelle ja vastauksia tuli 1 088 kappaletta, joista ruotsinkielisiä oli 134. Määrä vastaa ruotsinkielisten osuutta piirissämme. Kirjallisia kommentteja tuli runsaasti, parhaimmillaan yli 800 kysymystä kohti. Suurin osa vastaajista (61 %) oli ikäryhmässä 45-64 vuotta. Yli 64-vuotiaita oli 30 %, mutta alle 45-vuotiaita vain 8 %. Naisten osuus oli 12 %, mikä vastaa piirissä olevien naispuolisten jäsenten määrää. Suurin osa vastaajista kuului klubeihin, joissa jäsenmäärä oli 30-50. Suurin osa vastaajista (36 %) oli ollut rotareina yli 20 vuotta, 10-20 vuotta 27 %, 5-10 vuotta 17 %, 3-5 vuotta 12 % ja 0-2 vuotta 8%. Miksi olen rotari? Painavin syy oli saada uusia henkilökohtaisia kontakteja muiden rotaryjäsenten kanssa (98 % vastaajista). Tämä oli erittäin tärkeätä 98 %:lla vastaajista. Vain 2 % ei pitänyt tätä tärkeänä. Yli 90 % vastaajista tuki seuraavia rotarytoimintoja: palvelua rotaryperiaatteiden mukaan sekä taitojen ja tiedon lisäämistä. Paikallisia projekteja tuki 85 % ja kansainvälisiä projekteja 79 % vastaajista. Henkilökohtaista ammattiin liittyvää tukea oli valmis antamaan 80 % vastaajista. Vierailuja muihin rotaryklubeihin tuki 68 % vastaajista. Henkilökohtaisen edun saaminen rotarytoiminnasta joko ammattitoimintaan tai siviilielämään oli erittäin tärkeä vain 14 % vastaajista, tärkeä 49 %:lle ja 40 %:lle tällä ei ollut merkitystä. Pienin kannatus rotarytoiminnassa oli lipaskeräystyyppiset toiminnot, joita vastusti 66% vastanneista. Yllättävin tulos oli kuitenkin se, että vain 20 % jäsenistä oli valmis maksamaan piirikonferenssikulut itse! Tutkimuksen kannalta mielenkiintoinen tulos oli se, että eroa rotaryjäsenyydestä 36 Nummer 1. 2015. Rotary Norden oli harkinnut tai harkitsemassa 19 % vastaajista, joten tutkimuksen voidaan katsoa olevan perusteltu. Osanotto viikkokokouksiin, kokousajat, jäsenmaksut ja sopiva ikä liittyä rotaryyn Vastaajista 75 % osallistui aktiivisesti viikkokokouksiin ja 90 % vastaajista piti kokousaikaa sopivana. Poissaolon syyt olivat moninaiset: viikko-ohjelma ei ollut mielenkiintoinen, kokousaika oli huono, perhe- ja työolosuhteet, mutta muutamissa kommenteissa mainittiin syyksi se, että aktiivinen toiminta klubin hyväksi oli jätetty täysin huomioimatta. Nuorisovaihto sai vahvaa kannatusta. Iältään nuorimmat rotaryjäsenet olivat tyytymättömiä klubin kokousaikoihin. Osa oli tyytymättömiä siihen, että kokouksia oli joka viikko, joka toinen viikko olisi parempi. Osallistumispakkoa viikkokokouksiin pidettiin yhtenä syynä siihen, että nuoret eivät ole kiinnostuneita rotarysta. Loppukin into tuntui häviävän siinä vaiheessa, jos klubissa oli sakkokäytäntö poissaolevin kohdalla. Paras ikä liittyä rotaryyn oli 30-40 vuoden iässä (68 % vastaajista), 22 % piti 4050 vuoden ikää parhaimpana. Vain 2 % oli sitä mieltä, että paras ikä liittyä olisi alle 30-vuotiaana. Vielä tätäkin heikomman kannatuksen sai ajatus, että rotaryyn liittyisi yli 50-vuotiaana! Enemmistö vastaajista (69 %) piti naisjäsenten vaikutusta klubin toimintaan positiivisena. Naiset koettiin aktiivisina, luotettavina ja heidän kanssa oli helppoa työskennellä. Heidän ajatuksiaan pidettiin hyvinä, erityisesti naisnäkökohtien esiintuomista. Yhtenä ajatuksena esitettiin myös, että se klubi, joka ottaa ensimmäiset naisjäsenet, saa ne parhaimmat. Piiritasolle esitettiin naisten määrän lisäämistä. Kriittiset kommentit naisjäsenyydestä väittivät naisten olevan rajoittuneita käytökseltään ja toiminnassaan. Osa vastaajista oli sitä mieltä, että naisjäsenet olisivat positiivinen osa klubin toimintaa, mutta klubissa ei ollut naisjäseniä. Passiivisten jäsenten jäsenyyden lopettamista kannatti vain alle 30 % jäsenistä. Passiivisia jäseniä pidettiin reservinä, joita voidaan käyttää tarvittaessa. Perusteluina oli myös, että työolosuhteista tai perheasioista johtuen poissaolo on väliaikaista ja nämä jäsenet palaavat aktiiviseen toimintaan. Kysymykseen, voiko läsnäoloa korvata muulla rotarytoiminnalla kannatti 40 % vastaajista. Viikkokokousten tason nostamiseksi ehdotettiin seuraavia toimenpiteitä: klubin ulkopuolisia esitelmöitsijöitä, vierailuja liikeyrityksiin, nähtävyyksiin, kulttuuritilaisuuksiin sekä avec-tilaisuuksia, vierailuja muihin rotaryklubeihin, juhlia sekä myös saunailtoja. Jäsenmaksujen suuruuteen suurin osa oli tyytyväinen (83 %) ja vain 1 % piti niitä liian alhaisina, muut liian korkeina. Toimikauden pituus ja piirin virkojen haku Suuri osa kannatti nykyistä systeemiä (77 %), jota pidettiin rotaryn perinteisten mukaisena, työtaakka jakautuu useamman jäsenen kesken ja useampi jäsen voi näyttää kykynsä/taitonsa. Perusteluita sille, että toimikausi olisi pitempi: vuodessa ei opi kaikkia tarpeellisia Rotaryn julkisuuskuva PR-toiminnasta oltiin laajalti sitä mieltä, että uuden, raikkaan imagon luominen on tarpeellista. Tämä vähentäisi rotaryn mainetta salaseurana, jossa ”jäsenet ovat ylempää sosiaaliluokkaa, käyvät lounailla ja polttavat sikareita”. Liika formaalisuus ei miellytä nuorempaa sukupolvea. Julkisuuden lisääminen koettiin positiivisena ja yhtenä perusteluna oli, että rotarytoimin- nassa ”meillä ei ole mitään hävettävää”. Osa jäsenistä katsoi, että toiminnan kannalta matala profiili olisi parempi, julkisuuskuvan ylläpitäminen olisi työlästä ja että yleisö ei ole kiinnostunut rotarytoiminnasta. Useat jäsenet olivat sitä mieltä, että pelkkä klubitoiminta riittää. Eräs jäsen ilmaisi asian niin, että heillä oli klubikokouksissa niin hauskaa, että rotary organisaationa ei ollut enää edes tarpeellinen! Sosiaalinen media vs interaktiivinen media Vastaajista suurin osa piti interaktiivista mediaa parhaimpana. Tämän kautta saatavaa informaatiota pidettiin luetettavana, helposti saatavana ja opittavana. Tämä madaltaisi kynnystä tämän formaatin käyttämiseen. Yllättävän suuri osa vastaajista vastusti Facebookia. Vähemmistö (30 %), mikä oli Facebookin käyttäjiä, piti Facebookia kuitenkin parhaana kanavana. Heidän mielestään tämä formaatti oli jo olemassa ja se oli helppokäyttöinen, halpa ja sitä käytettiin yleisesti maailmalla. Kannattajien mielestä Facebookin käyttö toisi myös uusia ja nuoria jäseniä. Jäsenet olivat yksimielisiä (96 %) siitä, että riittävää informaatiota tuli klubeilta ja piiriltä (klubin tiedotteet, sähköposti, klubiohjelmat, piirin nettisivut ja kuvernöörin kuukausikirjeet). Sen sijaan The Rotarian, Rotary Norden ja RI:n internet sivuja ei pidetty tärkeinä. Hyvää ja huonoa rotaryssa - tulevaisuus Rotaryssa koettiin olevan paljon hyvää: laadukkaat klubiesitelmät, miellyttävä ilmapiiri ja yhdessäolo, sosiaalinen kanssakäyminen, rotaryarvot sekä halu auttaa sekä hyväntekeväisyys, kuten Polio Plus. Nuorisovaihto sai vahvaa kannatusta. Negatiivisiksi asioiksi koettiin jäsenistön ikääntyminen, viikkokokousten lukumäärä, klubikokoukset koettiin kalliina ja pitkäkestoisina. Toiminta koettiin osin myös vanhanaikaisena eikä toiminta ollut saavuttanut ympäröivän yhteisön tietoisuutta/hyväksyntää. Eräät vertasivat rotaryn tulevaisuutta dinosaurusten kohtaloon. Osa jäsenistä piti rotarytoimintaa liian jäykkänä ja formaalisena (liikaa ”pönötystä”). Suomi/Finland rotarykäytäntöjä/sääntöjä ja tämän vuoksi aika ei riitä klubin toiminnan kehittämiseen ja pitkän tähtäyksen suunnitelmat jäävät epäselviksi. Viroissa olevat henkilöt jäävät myös vieraiksi. Tämän vuoksi ehdotettiin kahden vuoden toimiaikaa ainakin klubien presidenteille ja jopa piirikuvernööreille. Pitäisikö piirin virat täyttää avoimella haulla? Mielipiteet jakautuivat melko tasan ja 45 % kannatti tätä ajatusta. Perusteluina mainittiin, että tämä käytäntö lisäisi avoimuutta ja demokratiaa. Tämä lisäisi hakijoiden määrää ja estäisi klikkien syntymisen. Vastustajat perustelivat kantaansa sillä, että tämä olisi rotaryn perinteiden vastaista, johtamisjärjestelmä vaarantuisi, tämä toisi enemmän töitä ja että rotary ei ole liikeyritys. Matias Röyttä, Turku International RC, Erja Vihervaara, Turku Samppalinna RK, Pentti Pirttiä, Raisio RK, Tapio Reponen TurkuAbo RK ja Jonna Kirjavainen, Q-Tutkimus, Salo Finland. Yhteenveto - vastaukset edustavat pääosin vanhemman rotarysukupolven mielipiteitä - suurin osa jäsenistä on tyytyväinen moneen asiaan rotaryssa ja hyvän tekeminen maailmassa on yleisesti hyväksytty ja kannatettu - tutkimushetkellä eroa rotarysta miettii tai on miettinyt lähes 20 % jäsenistä, mikä osoittaa selvää tyytymättömyyttä vallitsevaan tilanteeseen - miksi jäsenmäärä laskee: vääristynyt yleinen kuva rotarysta ja sen toiminnasta, sakkomaksut, osallistumispakko, liiallinen ja jäykkä byrokratia (= pönötys), tasapaksu klubiohjelma, puuttuva tai epätäydellinen palkitse- minen, toiminnan klikkiytyminen, sukupuolten eriarvoisuus - parannusehdotuksia: nykyisen, jo osin vanhentuneiden käytänteiden lopettaminen, naisjäsenten yleinen hyväksyminen, PR-toiminnan lisääminen, kansainvälisen toiminnan julkituominen, mm. Rotary yhtenä maailman suurimmista yksityisistä hyväntekeväisyysjärjestöistä, nuorisovaihto, Polio Plus, some-aktiviteetin lisääminen, klubien ja piirin wwwsivujen kehittäminen ja toiminta avoimeksi ja demokraattiseksi, siten, että jokaisella piirin rotarilla on mahdollisuus palvella. - Ruotsissa julkaistiin viime keväänä lehtiartikkeli, jossa toimittaja piti rotarya tulevaisuuden järjestönä erityisesti nuorille naisille ja miehille. Sen vahvuudet ovat henkilökohtainen, interaktiivinen ja sosiaalinen kanssakäyminen (klubitoiminta), hyväntekeväisyys (kaikki kertyvä raha käytetään hyväntekeväisyyteen) ja kansainvälisyys. Piirissä 1410 on nyt klubeja, joiden perustajajäsenet ovat aikoinaan olleet kolmekymppisiä. Mikä sytytti heidät rotaryyn? Miksi uusien jäsenten hankinnassa on nyt 1-2 sukupolven aukko? Onko niin, että visio rotarytoiminnasta on nykymaailmalle puutteellinen, hämärtynyt tai jopa osin vanhentunut? Nummer 1. 2015. Rotary Norden 37 Suomi/Finland Akaan esikoululaiset metsäretkellä Vuonna 2004 Anja ja Pekka Vilpas rakensivat omistamalleen metsäpalstalle Mielolaavun, jonne Toijalan ja Viialan esikoululaiset ovat päässet yhdeksänä syksynä metsäretkelle, tunnistamaan seudun kasveja ja eläimiä. Kylmäkosken esikoululaiset pääsivät tänä syksynä mukaan ensimmäistä kertaa. Toiminta on perustunut koko ajan vapaaehtoisuuteen, jossa lähinnä auttavia käsiä tarjoavana osapuolena on toiminut Toijala-Akaa Rotary Club. Varat mm. bussikuljetuksiin on hankittu valmistamalla ja myymällä linnunpönttöjä, joihin materiaali on saatu lahjoituksina. Metsäretkestä on tullut suosittu, koska kokonaisuus on hyvin järjestetty. Aluksi oppilaat kokoontuvat nuotiolle, jonka palaessa Anja näyttää kuvia seudun eläimistä ja Pekka antaa ohjeet luontopolulla liikkumiseen. Esimerkiksi värikkäitä sieniä ei saa potkia nurin, koska niistä ei ole sen jälkeen iloa kenellekään. Polulle on viety etukäteen puiden oksille pieniä pusseja, joissa on lehti- ja havupuiden lisäksi aluskasveja, joita oppilaat saavat eri pysähtymispaikoissa tunnistaa. Polun varrelta löytyy myös tikanpaja sekä salaman särkemä koivu, jonka käpristyneet tuohisiivut antavat esikoululaisille monta ihmettelemisen aihetta. Luontopolun jälkeen lapset pääsevät paistamaan nuotiolla makkaraa, jota löytyy kouluruokailuun kuuluvasta eväskorista. Banaani ja mehutetra nautitaan vasta, kun makkaran paistamisen jälkeen ensin tutustutaan laavun mielikuvitukselliseen ympäristöön, kiipeillään ja rakennellaan oksista ja risuista majoja, kerrostaloja tai Laavulla käydään läpi, mitä metsäretken aikana on opittu, miten luonnossa tulee käyttäytyä ja mikä retkellä on ollut kaikkein hauskinta. (Kuva: Unto Heikura) asuntoja eläimille. Metsä antaa lapsille sellaisia virikkeitä, joita ei koululta tai kerros- ja omakotitalojen pihoilta löydy. Opettajien mielestä metsäretki on yksi syksyn huippukohdista. Ennen kuin esikoululaisten kolmen tunnin metsäretki päättyy, lapset kokoontuvat nuotion ympärille penkeille istumaan. Käydään läpi syventävä kertaus siitä, mitä luontopolulla on opittu, miten luonnossa tulee käyttäytyä ja mikä retkellä on ollut kaikkein hauskinta. Kun lopuksi pistetään poskeen Anjan kotilieden lämmössä paistama munkki, kajahtaa lasten suusta iloinen kiitos laavukokemuksen järjestäjille. Hämeen Turistiauto Oy on vuosien varrella kuljettanut laavulle yli 900 esikoululaista. (Artikkeli on julkaistu Akaan seudussa (paikallislehdessä.) Rotary-päivä Oulun Rotuaarilla “Rotary Näkyväksi – Light Up Rotary” -teeman ympärille rakentui myös useamman klubin yhteistyöllä kansallinen Rotary-päivä 11.10. Oulun Rotuaarille. Tavoitteena oli kertoa rotaritoiminnasta paikallisena, mutta myös kansainvälisenä, palvelujärjestönä ja tuoda tekemistä tutuksi oululaisille. 38 Nummer 1. 2015. Rotary Norden Pohjois-Suomen rotarypiirin 1400 kuvernööri Tarja Repo avasi syyslauantaisen tapahtuman kävelykadun päälavalla ja hän korosti erityisesti organisaation maailmanpresidentin (RI) Gary C.K. Huangin nimeämää kauden teemaa. -Olemme upeiden mahdollisuuksien verkosto ja on ilo kertoa meistä järjestönä kaikenikäisille”, summasi Repo avauspuheessaan. Tapahtumassa esille nostettiin myös oululaisten klubien tärkeitä teemoja; Interact ja Rotaract nuortentoiminta, nuorisovaihto ja esimerkiksi PolioPlus -projekti, jonka huomioliiveissä päivän aikana katukuvassa näyimme. pitkään tapahtuman jälkeenkin keskustan katukuvassa. Toteuttavien klubien presidentit Charlotte Dahlström (Oulun Rotaractklubi), Axia Piira (Interact Oulu), Pirjo Weisell (Oulun Rotaryklubi), Jarkko Hemmi (Oulunsalo-Siivet Rotaryklubi), Esa Harju (Oulu Eteläinen Rotaryklubi) ja Mia Palatsi (Oulu City Rotaryklubi) sekä useat klubien jäsenet suunnittelivat ja toteuttivat päivän yhdessä. Suunnitteluryhmä kokoontui aamukokouksiin kerran viikossa reilun kuukauden ajan ja tehokkaat ja ammattitaitoiset tekijät saivat yhteisellä innostuksella aikaiseksi hienon ja onnistuneen tapahtuman. Yhdessä tekeminen toi koko matkan ajan hyvää mieltä ja teki meitä eri klubien jäseniä tutuksi toisillemme ihan uudella tavalla. Uskon, että ensi vuonna tehdään Oulussa jälleen yhdessä kansallinen Rotary-päivä toteutus ja toivottavasti mukana on entistä useampi paikallinen klubi. Suomi/Finland Polion ohella paikallisesti päivän tärkeiksi teemoiksi nousi nuorisovaihdon ohella myös kantava teemamme; palveleminen. Kerroimme ihmisille erityisesti nuorisovaihdon mahdollisuuksista ja tapahtumassa haastateltiin tämänhetkisiä vaihtooppilaitamme. Palvelemisesta halusimme nostaa erityisesti vapaaehtoistyömme vanhusten palvelukodeissa. Lapsille esiintyivät Törkypeikot ja Rotary-ilmapalloja saimme täyttää ennätysmääriä. Ilmapallot näkyivät vielä Niina Karvinen, Oulu City Rk Nuorisovaihtovuosi loi suunnan yhdysvaltalaisen elämäntyölle Maj Fischer vietti 1985-1986 Rotaryn nuorisovaihto-ohjelman puitteissa kaksi lukukautta Porvoossa. Yhdysvaltalainen vieraili syyskuun viimeisenä päivänä tänä vuonna silloisen isäntäklubinsa, Porvoon Rotaryklubin viikkokokouksessa, jossa edustettuna oli myös kaksi hänen silloisesta kolmesta isäntäperheestään. Fischer kertoi muistavansa lämmöllä opiskeluvuottaan Porvoossa, jossa hän lähes 30 vuotta sitten kävi kaupungin ruotsinkielistä lukiota, Borgå Gymnasiumia. Mukavien muistojen ja auttavan ruotsinkielen taidon lisäksi hänellä oli mukanaan paluumatkalle Yhdysvaltoihin myös jotain ehkä vielä arvokkaampaa. -Olin rakastunut kansainväliseen opiskelijavaihtotoimintaan. Rotaryvaihto-oppilasvuoteni Porvoossa oli tuleva luomaan elämäntyöni suunnan, ei enempää eikä vähempää, Maj Fischer sanoi. Opiskeltuaan niin kotimaassaan kuin ulkomaillakin hän osallistui Harward yliopistotutkinnon suorittaneena, ja jo ennen sitä, muun muassa Rauhanjoukkojen (Peace Corps) toimintaan eri puolilla maailmaa. Toiminta tähtää sosiaalisen ja taloudellisen kehityksen sekä eri maiden kulttuurien ymmärtämisen edistämiseen. Hyödyt rajoja ylittävästä kanssakäymisestä niin maantieteellisesti kuin kulttuurisestikin on se siemen, jonka rotaryvaihto-oppilasvuosi istutti Maj Fischeriin. Nyttemmin hän toimii Wisconsin – Madi- Jälleennäkeminen isäntäperheiden Johan Wennströmin (vasemmalla) ja Elof Nymanin kanssa oli iloinen ja lämmin. Maj Fischer löysi rotaryvaihto-oppilasvuonna Porvoossa suunnan elämäntyölleen. son -yliopiston kansainvälisen työharjoitteluohjelman johtajana. -Rotaryn nuorisovaihto-ohjelman tavoin mekin autamme nuoria ihmisiä lähtemään ulkomaille hankkimaan harjoittelupaikkaa, oppisopimuskoulutusta, tutkimuskokemusta ja niin edelleen. Tämä tapahtuu yliopistomme tarkassa seurannassa ja tarkan suunnitelman mukaisesti. Maj Fischer kertoi, että heillä on ollut pari opiskelijaa Helsingissä menneenä kesänä. Vierailu Porvoossa järjestyi hänen Suomen matkansa yhteydessä, jonka tarkoituksena oli löytää täältä lisää yhteistyökumppanei- ta yli 40 000 opiskelijan Wisconsin – Madison -yliopistolle. Osoittautui, että ainakin Nesteellä on tällaiselle yhteistyölle valmiina sopiva ohjelma. Tämä ei ollut Maj Fischerin ensimmäinen käynti Porvoossa hänen opiskelijavaihtovuotensa jälkeen. Hän vieraili kaupungissa myös viitisen vuotta sitten, jolloin hän miehensä kanssa tapasi myös silloin rotaryisäntiään, Elof Nyman, Johan Wenström ja Börje Brunberg perheineen. Rolf Gabrielsson, Borgå Rk – Porvoon Rk Nummer 1. 2015. Rotary Norden 39 Suomi/Finland Jääkärimuistoja Etelä-Pohjanmaalta Vähän nuorempana toimin Ilmajoen yhteiskoulussa historianopettajana. Osallistuin opettajain yhteistoimintaan ja olin aikanaan E-P:n historianopettajain kerhon puheenjohtajana. Järjestimme koulutustilaisuuksia opettajille yhteistoiminnassa Seinäjoen kesäyliopiston kanssa useana kesänä. Kertasimme 1800- ja 1900-lukujen tapahtumia vuosikymmen vuosikymmeneltä. Aikanaan tuli 1910-luvun vuoro eli ensimmäinen maailmansota ja siihen liittyvät tapahtumat. Järjestimme vuonna 1983 jääkäriseminaarin. Yhdeksi alustajaksi saimme jääkärieversti Matti Laurilan, joten seminaarin aikoihin hänellä oli ikää 88 vuotta. Vuoden 1914 loppukesästä syttyi ensimmäinen maailmansota, Suomi kuului silloin Venäjään autonomisena suuriruhtinaskuntana. Pian sodan syttymisen jälkeen julkaistiin ns. marraskuun manifesti, joka näytti tarkoittavan Suomen täydellistä venäläistymistä. Pian tämän jälkeen pidettiin Ostrobotnialla salainen kokous, jossa päätettiin yrittää Suomea itsenäiseksi ja aikanaan saatiin Saksalta lupa lähettää nuoria miehiä Saksaan saamaan sotilasjohtajakoulutusta. Vajaan 200 miehen ryhmä päätettiin sittemmin nostaa 2 000 mieheen. Suomessa alkoi syksyllä 1915 ns. suuri värväys ja se kosketti myös Lapuaa ja Matti Laurilaa. Hän itse kertoi asiasta jääkäriseminaarissa näin: ” Viimeisen iltahuudon nyt nopeasti lähestyessä ajatukset palaavat usein menneeseen ”Jääkäriliiton johtokunta on valinnut minut paikalla asuvana ja Liiton varapuheenjohtajana puheenvuoron käyttäjäksi tässä arvokkaassa tilaisuudessa. Minulla on kunnia Jääkäriliiton nimissä esittää Liittomme kiitokset kesäyliopiston johdolle tämän maamme historiaan jäävän tilaisuuden järjestämisestä. Korostan erikoisesti sitä, että juuri Etelä-Pohjanmaan kesäyliopisto on ohjelmaansa ottanut jääkäriseminaarin. Seminaarin sijoitus 40 Nummer 1. 2015. Rotary Norden Ilmajoen Rotaryklubin kunniajäsen, eläkkeellä oleva Ilmajoen lukion historian lehtori, filosofian maisteri Simo Isotalo (oikealla) piti Ilmajoen Rotaryklubin kokouksessa mielenkiintoisen alustuksen jääkäriliikkeestä ja eversti Matti Laurilasta Seinäjoelle lämmittää syvästi lakeuden isänmaan ystävän mieltä. Lähtihän näiltä lakeuksilta 22:sta suomenkielisestä pitäjästä 226 tarjokasta J.P.27:ään. Meitä on elossa tällä hetkellä 4 jääkäriä. Tuonen viikatemies on ahkeroinut niin, että Liiton jäsenmäärä on 47. Kun minulle ei ole määrätty aihetta, sain itse sen valita, päätin sanoa sanottavani maakunnan ja rivimiesten tasolta. Lähti- ” Suomessa alkoi syksyllä 1915 ns. suuri värväys ja se kosketti myös Lapuaa ja Matti Laurilaa. Kouluaikana osallistuin Lapuan päivän juhlallisuuksiin ja luin muistomerkistä sanat: ”Tällä kentällä kaatui 106 miestä.” ja edelleen: ”Tappeli tässä sankarit Suomen, heittivät henkes`eest oman maan. Poikansa patsaan nostivat heille, vannoen vuorons `kuollansa näin”. Sanat ovat läpi vuosien säilyneet kirkkaina mielessäni. Näihin maakunnan taistelujen kunniakiviin pohjautuvat nuo Klemetin sanat. Niistä on imenyt voimansa Lakeuden kansa. Tämä henki oli vallitsevana Lapuan yhteiskoulussa, samoin myös kodissani. Yksi muisto koulustani: Venäjän historia oli lisätty oppiaineisiin. Historian opettaja lausui: ”Kun tämä nyt on määrätty lukukirjaksi, on se luettava.” kysyi Äitini minne aijoin lähteä. Hän oli löytänyt kätköstäni matkalaukkuni. Eikä hän hämmästynyt, kun vastasin lähteväni Saksaan. Matkustuslupa oli saatava nimismieheltä. Kun nimismies Hjelt oli käsitellyt muut asiakkaat ja sulkenut ovet, kysyi hän asiaani. Pyysin matkustuslupaa Kemiin. ”Isäs on kieltänyt antamasta sulle matkustuslupaa”, sanoi Hjelt. Näytin kai murtuneelta, koska hän otti puhelun kotiini kehottaen isääni tulemaan luokseen ”Ampialan konkurssipesän asioissa”. Isäni toi minulle nimismiehen antaman työmies Ilmari Latvalan nimelle kirjoitetun lupatodistuksen. Kun en ehtinyt muiden lähtijöiden mukaan, oli minun matkustettava yöjunassa. Matkustuslupakin uusittiin omalle nimelleni ”Opintojen jatkamista Kemiin.” Hyvästijätössä isä antoi minulle kaikki rahansa ja muistutti, että sotilaan ammatti oli raskas. Äiti pakkasi muiden tarvikkeiden joukkoon uuden testamentin näin siunaten matkani. Isäni saatettua minut asemalle matkasin kahden venäläispapin seurassa Ouluun saakka, jossa oli passintarkastus. Viereisellä raiteella seisoi etelään menevä juna. Yllätyin, kun näin junassa 4 poikaa, joiden mukana minun oli pitänyt matkus- ” Äiti pakkasi muiden tarvikkeiden joukkoon uuden testamentin näin siunaten matkani. Vapaussotaan, jossa taistellen hankittiin maallemme itsenäisyys. Talvisotaan, Taipaleen–Vuosalmen raskaisiin taisteluihin. Jatkosotaan, Kannaksen, Tuuloksen ja Syvärin usein henkisestikin masentaviin kamppailuihin. Maamme vapaus, sen saavutettu itsenäisyys oli kalliisti uudelleen lunastettava. Kaikissa sodissa on kohtalo suonut taistella Lakeuden miesten joukossa. Koulupojan unelma, saada palvella isänmaata ja yrittää heikoilla voimillaan tehdä voitavansa sen vapauden hyväksi, on ollut myös nuoren jääkärin johtotähtenä, aina elämän iltaan asti. Tunnen tyydytystä, jos olen vähäisessäkin määrässä elämäntyössäni onnistunut tässä palvelutehtävässä. Jumala isänmaata siunatkoon.” Pysyvä muisto tämäkin Isäni tuli kotiin ja kertoi Bobrikoffia ammutun kuolettavasti. Äiti lausahti tuskaisesti ”jos se rumaanen ei kuolekaan.” Äitini oli vakavasti uskovainen, joten sanonta tuntuu karhealta, mutta se osoitti lakeuden kansan katkeraa mielialaa. Partiolaisten toiminta oli kielletty. Koulutiemme kulki rautatien sillan kautta jota vartioivat venäläiset sotilaat. Tuntui, että jotain olisi tehtävä. Meijerin pihalta varastettiin vanhoja vesijohtoja, joista tehtiin pyssyjä. Kun sitten syksyllä 1915 entinen koulukaveri kysyi lähdöstä Saksaan ja ilmoitti tarkoituksena olevan sotilaskasvatuksen, olin heti valmis. Pakkasin matkalaukun. Lähdin ottamaan yhteyttä kahteen Amerikan passilla lähtevään. Palattuani kotiin taa. En ehtinyt sanaakaan vaihtaa. Ei ollut Kemin asemallakaan miestä nenäliina kädessä, ei sovitulla kadulla 25 pennin rahaa näyttävää opasta. Kävellessäni kaupungilla sovitun matkustajakoti Orsulan ohitse, ovi aukesi ja minua huudettiin sisään. Huutaja oli yksi Oulussa palaavien joukostamme. Samana iltana Kemin koulupojat opastivat joukkomme 41 miestä meren rantaan. Yksi joukostamme oli hävinnyt Orsulasta lähdettyämme. Oppaan johdolla kiertelimme saarien suojassa. Opas varoitti meitä lähellä olevan saaren venäläisistä vartioista. Meidän oli juostava Ruotsin puolelle niin nopeasti kuin jaksoimme. Seurasin ensimmäistä jäälle. Heikko rantajää petti ja minä olin lantiotani myöten vedessä. Ruotsin puolella rajavartiomiehet pidättivät meidät ja luovuttivat J.P. 27:n edustajille. 27. päivänä marraskuuta 1915 saavuimme Lockstedtiin. Minut sijoitettiin 1 komppaniaan. Viimeisen iltahuudon nyt nopeasti lähestyessä ajatukset palaavat usein menneeseen: Suomi/Finland jöitä olisi ollut huomattavasti enemmän jos jokaisessa 30 pitäjässä olisi ollut yksikin värväri asiasta tiedottamassa. Näillä lakeuksilla eli henki, jonka Heikki Klemetti sanoo Etelä-Pohjanmaa SK. Piirin kunniamarssissa: ”Kytösavun aukeilla mailla on kansa, mi aina on vaalinut vapauttansa”. Marssin alkusanat pohjautuvat Nuijasodan ja Suomen sodan sankarien jättämään velvoitukseen. Simo Isotalo, Ilmajoen Rk Eversti Matti Laurila. Nummer 1. 2015. Rotary Norden 41 Suomi/Finland Vantaan Airport Rk hyvää tekemässä joulukauteen. Rennot taiteilijat muistelivat uriensa alkuaikoja ja kohtaamisiaan. Hyvän konsertin tuntee siitä, että aika menee nopeasti siellä. Niin kävi myös nyt. Ilta loppui jouluisaan yhteislauluun ja taiteilijoiden kukitukseen. Kiitos kuuluu kaikille yhteistyökumppaneillemme, jotka mahdollistivat tämän laadukkaan tapahtuman. Konsertin tuotto lahjoitetaan Uuden Lastensairaalan 2017 hyväksi. Konsertin projektiryhmään kuului Tanja Forsythe-Reid, Mirja Perälä sekä Juha Nyberg. He käyttivät lukuisan määrän työtunteja onnistuneen tapahtuman vuoksi. Tämä oli hyväntekeväisyystyötä parhaimmillaan ja tämän myötä rotarit saivat paljon näkyvyyttä Vantaalla. Puoli vuotta sitten aloittamamme hyväntekeväisyyskonsertti ”Talkoot” sai arvoisensa päätöksen Lapsen Oikeuksien Päivänä 20.11.2014 Vantaan Martinuskonserttitalolla. Talkoissa oli mukana vantaalaisia ja vähän lainattujakin tähtiä mm. Meiju Suvas bändeineen, Matti-Esko, Arto Joutsenmäki Karelia-kuoroineen sekä juonnosta huolen pitänyt Lasse Norres. Tapahtumassa kuultiin myös Meijun tyttöä Millyä sekä yhden rotarimme tyttöä, Nadja Forsythe-Reidiä. Tapahtumaa kunnioittivat läsnäolollaan Vantaan hallituksen puheenjohtaja Tapani Mäkinen sekä Uuden Lastensairaala 2017 varainhankintapäällikkö Tuula Colliander. Hän piti koskettavan puheen sairaalan tämän hetkisestä tilanteesta päivän teemaan liittyen. Kasassa on jo uskomattomat 32 miljoonaa euroa. Illan aikana kuultiin esiintyjien omia hittejä ja toisella ohjelmapuoliskolla keskityttiin alkavaan Mirja Perälä, Vantaan Airport Rk Talkoissa oli mukana mm. Meiju Suvas (keskellä) bändeineen, Matti-Esko (edessä), Arto Joutsenmäki (vasemmalla) Karelia-kuoroineen sekä juonnosta huolen pitänyt Lasse Norres (oikealla). (Kuva: Juha Nyberg) Rotary Start Up Challenge käynnistynyt kolmatta kertaa Kilpailun idea on rotary Kai Friskbergin ansiota Leppävaaran Rotaryklubista. Hän on ideoinut peruskoulun 9. luokkalaisille rotari Esa Kokan kanssa kilpailun – Millainen on vastuullinen yritys – ja siitä kisa on levinnyt 2. asteen oppilaitoksiin (Omnia + lukiot; liikeideakilpailu) ja tähän korkeakoulusarjaan (Rotary Start Up Challenge). Kai on hankkinut mukaan Laurean, Metropolian, Arcadan, Hankenin jne. Tavoitteena on edistää nuorten yrittäjyyttä. Lisäksi pyrkimyksenä on saada aikaan kilpailukykyistä ja tuottavaa yritystoimintaa sekä uusia työpaikkoja Suomeen. Rotary Start Up Challenge on tarkoitettu yrityksille, joilla on liiketoimintasuunnitelma ja tiimi, jonka jäsenet ovat valmiita sitoutumaan toimintaan ja kykyä ja kun- 42 Nummer 1. 2015. Rotary Norden nianhimoa toteuttaa suunnitelmat. Hyöty osallistumisesta on julkisuus, palaute suunnitelmista ja kontaktit rahoittajiin ja neuvonantajiin. Lisäksi yrityksille tarjotaan palvelupaketteja, kuten esimerkiksi lakiasiainpalveluita ja konsultointipalveluita. Aalto yliopisto tukee voittajia kolmen kuukauden maksuttomalla jäsenyydellä Aalto OpenSpace 24/7 yrityskiihdyttämössä. Aloitteentekijä on Leppävaaran Rotaryklubi ja mukana tapahtuman työstämisessä ovat mukana yksittäisten rotarien lisäksi Helsingin seudun kauppakamari, yksittäiset yritykset sekä korkeakoulut, kuten Metropolia, Arcada, Hanken, Aalto, Laurea ja Haaga-Helia. Ohjelman suojelija on Espoon kaupunginjohtaja Jukka Mäkelä. Liikeideat toimitetaan ensin koulujen yhteyshenkilöille. Koulut toimittavat parhaat liikeideat (3 kpl/koulu) välieräraadille 2.3.2015. Finaaliraati kokoontuu arvioimaan liikeideoita viikolla 8. Finaaliraadin jäsenet ovat Yrjö Neuvo, Maria Sipilä, Marika Af Enehjelm, Saija Äikäs, Kim Weckström ja Otto Hilska. Palkintojenjakotilaisuus on ke 25.3.2015. Rotary Start Up Challenge kytkeytyy tänä vuonna Rotary-yrittäjyysohjelmaan, jossa järjestetään Rotary Start Up Challenge -kilpailun lisäksi kilpailuja peruskoululaisille, pääasiassa 9. ja lisäopetusluokille (teemalla minkälainen on vastuullinen yritys), II asteen opiskelijoille ja muille kiinnostuneille (liikeideatestin pohjalta). Finlandssidornas innehåll refereras här på svenska – i korthet. Syftet är att ge våra skandinaviska läsare en översikt över vad Finlandssidorna innehåller. I många fall är en bild och några ord i ”web-format” helt klargörande. SID 40 Gammal prästgård Den gamla prästgården i Heinola, som byggdes år 1902 och som från mitten av 1960-talet till år 1982 användes som stadsmuseum, har sedermera restaurerats med pietet och är numera en populär plats för olika möten och familjefester. De lokala rotarianerna har dragit sitt strå till stacken och deltagit i kostnaderna för restaureringen av de gamla möblerna. SID 41 SID 42-43 Medlemsenkät Medlemsantalet i de finländska rotaryklubbarna har sjunkit på ett oroväckande sätt de senaste åren, vilket fick rotarydistriktet 1410 att företa en medlemsenkät för att kartlägga situationen. Av de 2 339 medlemmar, som fick frågeformuläret, svarade 1 088, av vilka 134 svenskspråkiga. En analys av svaren visar att de i huvudsak representerar en äldre rotarygenerations åsikter. Största delen av medlemmarna är nöjda med många saker i Rotary. Nästan 20 % övervägde dock eller hade övervägt att lämna Rotary, vilket pekar på ett klart missnöje med den nuvarande situationen. Som orsaker till att medlemstalet minskar nämndes en skev allmän bild av Rotary och dess verksamhet, bötesavgifter, deltagarskyldighet, för stor och stel byråkrati, jämtjockt klubbprogram, obefintlig eller ofullständig premiering, klickbildning i verksamheten och ojämlikhet mellan könen. Bland förbättringsförslagen kan nämnas slopande av föråldrad praxis, allmänt godkännande av kvinnliga medlemmar, ökad pr-verksamhet, framlyftande av den internationella verksamheten (bl.a. det faktum att Rotary är en av världens största privata välgörenhetsorganisationer), ungdomsutbytet, Polio Plus, ökad some-aktivitet, utvecklande av klubbarnas och distriktets webbsidor, öppnare och mer demokratisk verksamhet så att distriktets varje rotarian har möjlighet att tjäna. SID 44 Företagsamhet Nyslott rotaryklubbs sittande president, Pekka Pylväs jämförde företagsamheten i sin hemtrakt i Österbotten med företagsamheten i Nyslott och kom till att det fanns en hel del övrigt att önska i den vägen i Nyslott. Det var en av orsakerna till att företagsamheten lyftes upp som ett av rotaryårets teman i Nyslott med speciell inriktning på de unga. med arrangemangen och finansieringen av en skogsutflykt för förskolebarn. Den gångna höstens utflykt var redan den nionde i raden av lyckade arrangemang. Under den tre timmar långa utflykten får barnen lära sig hur man skall uppföra sig i naturen, känna igen växter och bygga kojor, våningshus och bostäder åt djuren av kvistar och ris. Suomi/Finland Finland på svenska SID 45 Viktigt utbyteselevår För amerikanskan Maj Fischer blev året som utbyteselev 1985-86 av avgörande betydelse. Det kom att ge hennes kommande livsverk dess inrikting. När Maj Fischer i höstas gästade sin dåtida värdklubb, Borgå Rk, gjorde hon det som chef för Wisconsin-Madison universitetets internationella arbetspraktikprogram. Under sitt år i Borgå såg hon i praktiken nyttan med ett gränsöverskridande samarbete såväl geografiskt som kulturellt. SID 46-47 Jägarörelseminnen Simo Isotalo har hållit ett uppskattat föredrag i Ilmajoki Rk om den finländska jägarrörelsen och överste Matti Laurila. SID 48 Skogsutflykt Toijala-Akaa Rotary Club har hjälpt till Välgörenhetskonsert Vantaan Airport Rk ordnade i november en välgörenhetskonsert, vars intäkter gick till det nya barnsjukhusbygget i Helsingfors. På bilden (i mitten) sångartisten Meiju Suvas, som i likhet med kollegan (sittande) Matti-Esko hörde till stjärnartistgardet på konserten. Nummer 1. 2015. Rotary Norden 43 Danmark Odder bag samarbejde om inventar til etiopisk high school I september 2014 blev en nyopført high school-afdeling med plads til 320 elever ved Abay Mado uddannelsescenteret i Bahir Dar, Etiopien, officielt indviet og overdraget til ACS. Det er en underafdeling af den katolske kirke, der fremover står for undervisning og vedligeholdelse af centeret. Odder Rk har via et District Grant projekt støttet high school afdelingen ved at finansiere tre fjerdedele af omkostningerne på i alt 150.000 kr. til inventar i high school afdelingen. Heraf har Odder Rk sammen med de seks samarbejdende Rotary-klubber i Aarhus, Vitus Bering Rk i Horsens, Joniskis Rk Klub (Litauen) og distrikt 1450 betalt i alt ca. 115.000 kr. Møblerne fremstilles lokalt Inventaret omfatter skolemøbler til 10 klasseværelser, et forsøgslaboratorium, bibliotek og lærerværelse. De nødvendige borde, stole, hylder og skabe er blevet fremstillet af lokale håndværkere. Odder Rk tog i sin tid tog initiativet på baggrund af et årelangt samarbejde med Det nye highshchool afdeling i Bahir Dar i Etiopien. Foto: Andreas Boelsmand, ELSA Her er nogle af de mindre børn i uddannelsescenteret. Foto: Andreas Boelsmand, ELSA. den danske organisation ELSA, en dansk NGO, som har arbejdet med skoleprojekter i Etiopien i 20 år. Odder-forankret NGO Navnet er baseret på det etiopiske udtryk Ewiket Lehibret, der betyder ”viden for alle”, og organisationens navn kommer fra Ewiket Lehibret Support Association (ELSA). Den er grundlagt af Gert Jensen fra Odder, og han står fortsat i spidsen for organisationen. ELSA startede med aktiviteter i hovedstaden Adis Ababa, hvor organisationen stadig gennemfører forskellige sociale og uddannelsesmæssige opgaver. Siden er hovedaktiviteterne rykket til Bahir Dar i den nordøstlige del at Etiopien, hvor ELSA i 2008 startede etableringen af et uddannelsescenter. I 2011 blev børnehaveafdelingen med plads til 160 børn taget i brug, og i 2014 High School afdelingen til 320 elever, begge dele finansieret af ELSA. I efteråret 2015 indvies grundskoleafdelingen med plads til 640 elever. Denne fase II finansieres af en italiensk donor. Se mere om projektet og ELSA på www. videnforalle.dk Niels Peter Arildsen, Foundation koordinator Odder Rk Effektiv slutspurt sikrede uniformerne Det holdt en overgang lidt hårdt med at skaffe 250.000 til skoleuniformer til eleverne på de skoler på Filippinerne, som Rotary hjalp med at få reetableret efter tyfonen Yolondas hærgen i november 2013. Med 100.000 fra Erik Thunes legat blev målet næsten nået, men ikke helt. Der var stadig en manko på 18.000 kr. Bestyrelsesmedlem i Hjælpefonden Jens van der Watt 44 Nummer 1. 2015. Rotary Norden fortæller, at Brønshøj Grundejerforening – hvor han selv har været aktiv i årevis – der efter 116 år skulle nedlægges, på forslag fra et medlem skænkede den tilbageværende kapital på godt 6.000 kr. til formålet. Han orienterede sin klub Brønshøj Rk, der straks besluttede at fordoble beløbet – hvorefter et medlem på stedet tilbød at give resten op til den kvarte million. Det var distriktsguvernørholdet 201415, der havde sat målet på den kvarte million, og DGerne kunne ved Institute i Billund i september overrække de første 100.000 kr. – og efter den effektive slutspurt kunne de så overrække de sidste 150.000 kr. ved Rotary International præsident Gary Huangs besøg først i november. Danmark Fra børnesoldat til mekaniker Med stor økonomisk hjælp fra Rotary på Frederiksberg har flere børn i Uganda skiftet våben og krigsmentalitet ud med skolebøger og uddannelse. Gennem projektet Kunst i Påsken har tre Rotary klubber på Frederiksberg finansieret over 45 stipendier til forældreløse børn i Uganda. Mange af ofrene var teenagere, der havde lidt under krig i deres hjemland. Foruden Rotarys økonomiske støtte har børnene også haft en stærk vilje, der har gjort, at størstedelen af dem var i stand til at gennemføre en gymnasial eller en faglig uddannelse. To af de drenge, der har fået gavn af Rotarys stipendier, var tidligere blevet fanget og ”uddannet” til at være børnesoldater for Lords Resistance Army, der især opererede i Uganda og Sudan. De to drenge blev sendt i krig på vegne af den militaristiske terrorgruppe, men i dag beskæftiger de to drenge sig med biler i stedet for håndvåben. Den ene er chauffør, den anden er mekaniker. Frederiksberg Rk, Frederiksberg-Falconér Rk og Frederiksberg-Mariendal Rk har fra 2008 stået bag projektet. Siden er også Frederiksberg Inner Wheel og Rotaract kommet ind over projektet. I 2008 samarbejdede klubberne blandt andet med Lira Rc i Uganda, som var med til at formidle kontakten til de unge . »Thank you very much for your concern and support to war affected children in Brøndboring i Omoro, et af de mange projekter finansieret gennem Kunst i Påsken. northern Uganda. That scholarship really helped and changed many lives«, skriver Abongo Levi fra Lira Rotary i Uganda i en mail til Frederiksberg Rk. Klubberne har indsamlet over 1,4 millioner kroner, og med støtte fra The Rotary Foundation, Rotary Danmarks Hjælpefond og Distrikt 1470, er der i alt done- Her har Rotary klubber sat solceller op ved et hjem for handicappede børn. ret over 2.3 millioner kroner til Kenya og Uganda. Rent vand er på vej I år er fokus på Kenya. Pengene fra Kunst i Påsken 2015 skal bruges til at skaffe rent vand til en stor skole, så eleverne ikke skal drikke forurenet vand fra en bæk i nærheden. Skolen får også et computer lab, skolebøger til engelsk og naturfag, en ny legeplads til børnehaveklasserne, samt 20 nye toiletter. Klubberne på Frederiksberg samarbejder med Westlands Rc i Nairobi, hvor mange af de aktive medlemmer kommer fra projektområdet, og derfor ved, hvordan Rotary bedst gør en forskel. Kunst i Påsken finder i år sted den 2. april til den 10. april. 128 kunstværker af 112 kunstnere bliver bortauktioneret af Lauritz.com. Se: www.kunst-i-paasken.dk Nathalie Søndergaard, Rotaract. Nummer 1. 2015. Rotary Norden 45 Danmark Vejle skaffer lys til lektielæsning i Uganda Vejle Nord Rk har gennemført et projekt med Buleega Primary School, der ligger i det nordøstlige Uganda tæt ved Victoriasøen. På trods af at skolen er en public school, får den ikke tilstrækkelige midler til at dække selv de mest nødvendige udgifter. Så selv om skolen ligger i et meget fattigt En elev med den vigtige soldrevne lampe. Oprykningen til de større klasser fejres med maner. 46 Nummer 1. 2015. Rotary Norden område må en del af udgifterne, inklusive nogle af lærerlønningerne, dækkes af tilskud fra forældre og andre i lokalområdet. Gennem Rotaryprojektet har skolen modtaget skoleuniformer, skolebøger til de større klasser og forskellige andre skolematerialer. Soldrevne lamper Men ikke mindst vigtigt har Rotary leveret sollamper til skolens kontor samt en del af lærerne og eleverne. Buleega er et område uden elektricitet, så sollamperne vil gøre det muligt for de lærere der bor på skolen og for de elever, der kommer fra de mindst bemidlede familier, at udnytte aftenerne til at lave lektier. Om dagen skal den tid, der ikke bruges i skolen, anvendes til arbejde på familiernes små landbrug. Afslutningen af projektet blev markeret ved et besøg af Vejle Nord Rk past præsident Kai Kristoffersen. En stor gruppe af forældre fra landsbyen deltog i en sammenkomst i skolen, da projektets afslutning blev markeret. Klubben lavede efterfølgende en særlig indsamling, så skolen kunne arrangere en fest for eleverne i forbindelse med skoleårets afslutning. De mindre elever iført kappe og doktorhat fejrede her, at de nu var parate til at starte i de store klasser. Indonesiske aktivister fejrer tildelingen af Nobels Fredspris til Malala Yousafzai. Foto: Dreamstime. Nobels fredspris til Malala Den kun 17 år gamle Malala Yousafzai er som den hidtil yngste tildelt Nobels fredspris for sin kamp for kvinders ret til uddannelse. Malala Yousafzai blev som 15 årig skudt skudt i hovedet af Taliban som som straf netop for hendes agitation for pigers ret til uddannelse. Malala overlevede mirakuløst og blev traporteret til Queen Elizabeth hospitalet i Birmingham, England. Hun er nu under videreuddannelse i England. Malala er datter af en pakistansk rotarianer, der selv er menneskeretsaktivist og var et af de første medlemmer, da den første rotaryklub startede i Swat. Initiativet til denne klub kom fra an anden aktiv rotarianer, Zebu Jilani, barnebarn af den sidste hersker i Swat før området blev indlemmet i Pakistan. Som led i Rotary dagen den 6.september 2014 deltog flere Rotary og Inner Wheel Klubber fra Distrikt 1461 i Europas største udendørs stafet, ”Stafet for Livet”, i Haderslev med det formål at indsamle støttepenge til Kræftens Bekæmpelse. Ved ”Stafet for Livet” rundt om Haderslev Dam deltog over 5.500 personer, svarende til hver 10. borger i Haderslev Kommune. De gik/løb tilsammen over 73.000 km, svarende til næsten to gange rundt om jorden. Rotary holdet bestod af klubberne Haderslev, Haderslev Hertug Hans, Christiansfeld og Vojens samt Inner Wheel klubberne Haderslev, Haderslev Hertug Hans og Christiansfeld. Med i alt 210 medlemmer var det næststørste hold i stafetten. Deltagerne fra Rotary gik tilsammen 710 runder omkring Haderslev Dam, svarende til 923 km. I indsamlingen til Kræftens Bekæmpelse blev Rotary-holdet bedste hold med 66.000 kr., der bidrog flot til indsamlingens samlede resultat på 800.000 kr. Danmark Haderslev-områdets klubber gik 923 km for det gode formål 5.500 personer var mned til at gå rundt om Haderslev Dam til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Haderslev Rk.s præsident Henning Christoffersen, glæder sig over dette flotte indsamlingsresultat, og også over det gode samarbejde de implicerede Rotary og Inner Wheel klubber i Haderslev området i Distrikt 1461 har haft ved dette projekt til fordel for det gode formål: Kræftens bekæmpelse. Rivieraen/Cöte d’Azur - Kæmpe havudsigt Der ryddes af efter en dag hvor Rotary og Innerwheel klubberne både direkte og i overført betydning fik vist flaget. Nummer 1. 2015. Rotary Norden 47 Danmark De generte (unge) danske De udvekslingsstudenter vi modtager oplever danskernes generthed på en hård måde. For et par år siden var vores klub vært for Javiera fra Chile. Javi var/er en meget udadvendt person, der gjorde en stor indsats for at opsøge nye venskaber. Om det at få danske venner sagde Javi: ”Om torsdagen kan jeg sidde i skolen og tænke - jeg får aldrig danske venner, lige meget hvad jeg gør accepterer de mig ikke - de ser mig ikke, de har ikke tid til mig, de lukker mig ikke ind, og de vil ikke høre om Chile. Om fredagen til gymnasiefest efter store mængder alkohol, har jeg lige pludselig rigtig mange venner. De falder mig om halsen, og syntes vi har kendt hinanden længe. Når det så er mandag igen, og jeg møder de samme venner fra festen, ser de lige igennem mig. De hilser ikke, og kender mig ikke længere. Det er altså mærkeligt” siger Javi diplomatisk... Vores søn Emil, som Rotary Østre sendte til Australien for to år siden, havde vi præpareret hjemmefra. Vær åben, udadvendt og positiv - så går alting af sig selv. Det lykkedes godt og han fik ros for sin tilgang af australierne. Han er lige kommet hjem fra studietur til USA med gymnasiet. Da vi spørger ind til turen udbryder han: ”Hvor var det skønt - igen - at være blandt mennesker der er så åbne. De taler med dig, er interesseret i hvem du er. Det er bare meget nemmere”. At amerikanerne er åbne og udadvendte er jo velkendt. Vi har i jantelovens ånd dog straks konkluderet, at ”så er de til gengæld overfladiske”. Hils pænt på børnenes venner Når der kommer kammerater til vores børn i huset går jeg ind på værelset, giver hånd, kigger dem i øjnene og siger pænt goddag og velkommen her hos os. Når de har været hos os nogle gange kommer de selv ind, giver hånd og siger pænt goddag. Når der er en ny kammerat med, trækker en af ”de erfarne” den nye med ind for at give hånd. Nu kender vi hinan- 48 Nummer 1. 2015. Rotary Norden Ordentlig , udadvendt og åben omgang med andre er noget vi skal lære de unge, mener Jørgen Ballermann, Aalborg Østre Rk. den og de mest scenevante af dem spørger nu interesseret hvordan min dag har været. Fantastisk, det virker! Når unge nydanskere mødes på gaden, virker de særdeles høflige. De giver hinanden hånden, smiler - er udadvendte. Måske kan vi lære noget om hvordan man opdrager børn af de nydanske familier? Gælder også de voksne Men er det nu kun de unge danske som er generte og mangler frisk udadvendt holdning? I vores virksomhed fik vi ansat en ung, nyuddannet fransk kvinde, der flyttede hertil med sin franske kæreste. Vi har hjulpet med at finde bil og lejlighed og arbejdet med at integrere hende. Alligevel flytter hun nu tilbage til Fran krig hvor hun fortsat skal arbejde for vores virksomhed. ”Det er bare for svært at integrere sig i Aalborg” hævder hun. Danskerne er sky og svære at komme i kontakt med. Hun har boet i Chile og Tyskland. Her mødte hun ikke de samme udfordringer. Jeg er stor tilhænger af det amerikanske ”How are you?” Vi syntes det er overfladisk for amerikaneren er jo ikke interesseret i at vide hvordan vi har det. Men det var heller ikke det han spurgte om. Han sagde ”hej” - ”jeg erkender du er et menneske i samme rum som jeg” ”jeg håber du har det godt” ”jeg er positivt indstillet”. Ikke mere. Det er vel ikke at være overfladisk, som vi hævder! Genertheden er et - måske jysk - karaktertræk som undrer/ærgrer mig. Derfor, kære rotarianere, skal I tilslutte jer mit ”korstog” ved at hilse vedkommende og interesseret på unge mennesker I møder. Presse dem til at sige goddag. Det vil skubbe til dem, inspirere dem og sætte en standard for medmenneskelig opførsel. Det vil tjene dem gennem hele livet, og måske en dag give Danmark et fornyet ry som et åbent og imødekommende samfund. Jørgen Ballermann Aalborg Østre Rk Counsellor for Nykøbing F. Vestensborg Rk, Kim Jensen inviterede i efterårsferien klubbens to udvekslingsstudenter Ivana og Juliana fra Uruguay med til kulturnat i København, og det kom der en for dem helt uventet overraskelse ud af, nemlig at møde landets statsminister og få en snak med hende. Besøget på Christianborg startede med en tur i tårnet, og derefter besøgte de Folketinget med visit hos formanden, besøg i samtaleværelset og på flere kontorer, samt naturligvis i Folketingssalen. Ved besøget hos Socialdemokraterne blev der budt på kaffe og kage – og pludselig dukkede statsminister Helle Thorning-Schmidt op. Ivana og Juliana benyttede chancen og fik vekslet ord med – og ikke mindst taget billede sammen med – statsministeren. Bagefter gik turen til de kongelige stalde med kongehusets heste, guldkareten og meget mere, besøg på Rådhuset og Strøget inden dagen sluttede med en havnerundfart. Ivana og Juliana i samtale med statsministeren. Flot studenter-blog Oplevelsen på Christiansborg blev naturligvis omtalt på Julianas blog, der hedder Julianas Danske Eventyr. Den er i øvrigt et flot eksempel på hvor godt oplevelserne på et udvekslingsophold kan Danmark Da Ivana og Juliana fra Uruguay mødte statsministeren deles med andre ved brug af de sociale medier – se den på http://julianamarias. wordpress.com/. Gretchen fra Florida studerede lykke i Danmark Gretchen Gutierrez og Mette Bjerre udviklede et varmt venskab gennem Short Term Exchange. Gretchen Gutierrez, universitetsstuderende fra Florida, opdagede Rotarys korte udvekslingsprogram, og fik et herligt seks ugers ophold i Danmark. Rotarys Short Term Exchange kan vare fra få uger til op til tre måneder, og skal indeholde et erhvervsmæssigt aspekt, der passer til ansøgers igangværende eller fremtidige uddannelsesplaner. Kort efter at Gretchen havde opdaget muligheden ansøgte hun om at komme på Short Term Exchange, og blev sat i forbindelse med en familie fra Lemvig. Familierne mailede sammen, og blev enige om at Mette Bjerre fra Lemvig kom til Florida først, og Gretchen derefter til Danmark. De to piger fandt hurtigt hinanden og udviklede et varmt venskab. Faktisk valgte Gretchen Danmark, fordi hun havde læst at danskerne skulle være de lykkeligste i verden – og hun ville gerne finde ud af hvorfor. Hun var lidt bekymret over at skulle til Lemvig, det syntes at være en lidt fjern afkrog i Danmark - men skrev senere sin beretning om opholdet, at det var et af de mest vidunderlige steder i verden hun har rejst til. Nummer 1. 2015. Rotary Norden 49 Danmark Aalborg Nørresundby samlede hele 20 potentielle nye medlemmer som gæster på klubbens åbent hus arrangement i december. Mange gæster til åbent hus i Aalborg Nørresundby Aalborg Nørresundby RK holdt i december et åbent hus arrangement. Hvert medlem var opfordret til at komme med en gæst, som kunne være et potentielt medlem. Hele 20 gæster mødte op, i alderen slut tyverne til 70 år. Aftenen var tilrettelagt som et almindeligt Rotarymøde, men med en times udvidet mødetid. Klubbens præsident Jesper Vantved Jensen (33 år) fortalte om Rotary og om klublivet. Kim Bæk, Frederikshavn City Rk, fortalte om at være med i en ny klub, der holder møde kl. 7 om morgenen og hvor halvdelen af medlemmerne er kvinder. Præsident elect Torben Røgild fortalte om den over 40 årige gamle venskabsforbindelse med Brentwood Rc i England, hvor klubberne mødes hvert år. Desuden orienterede Torben Røgild om klubbens donationer på lokalt plan. De løber op i flere hundrede tusinde kroner bl.a. takket være en større arv, som klubben modtog for nogle år siden. Desuden omtalte han Polio Plus. Herefter informerede Anders Stenild om klubbens U-landsprojekter i både Ghana og Uganda. De mange projekter, især i Uganda, er kun mulige, fordi Anders Stenild ofte besøger landet og kommer på uanmeldt. Det sikrer at de donerede penge havner i de rigtige lommer, og at tingene bliver færdige til tiden. Endelig var der et indlæg om Rotary som netværk, set med nye friske øjnene af to nyere medlemmer i klubben. Helt igennem en vellykket aften, som forhåbentlig også viser sig at give klubben nye medlemmer. Johs Bruun Bindslev, Medlems- og PR udvalget Hemmelighedsfulde kardinaler i Espergærde-Humlebæk Espergærde-Humlebæk Rk har en gammel og lidt anderledes tradition for valg af en ny præsident. Et permanent udvalg, Kardinalrådet, består af de sidste fire præsidenter samt president elect. Den ældste præsident er også Kardinal Primus Interpares (Den fremmeste blandt ligemænd). Klubmedlemmerne afleverer deres forslag til ny præsident i en lukket kuvert. Herefter træder Kardinalrådet sammen og vælger ud fra forslagene i enighed den nye præsident. Så følger en Kardinalmiddag med den til enhver tid siddende præsident som vært. Den udvalgte ved endnu ikke noget. Vedkommendes ægtefælle er orienteret og med på at det hele holdes hemmeligt til sidste minut, samt sørger for, at den udvalgte er hjemme denne aften. Klubbens præsident ringer en halv time før midda- 50 Nummer 1. 2015. Rotary Norden gen og anmoder den udvalgte om at give foretræde for Kardinalrådet, og han eller hun afhentes i en taxi. Kardinal Primus Interpares, Hans Kilian, tv., President Nominee, Ulf Steiness og th. aftenens vært, Kardinal og præsident for Espergærde-Humlebæk Rk, PDG Steen Malherbe. President Nominee bliver modtaget med champagne og lykønskes med valget som klubbens nye præsident. Først da går det op for den pågældende, hvad det hele drejer sig om, og oplevelsen er som oftest overvældende. Præsident Nominee bliver herefter bedt om at underskrive en håndfæstning på 10 punkter, hvor vedkommende lover at overholde RI love og klubbens egne vedtægter. Det plejer altid at være en stor fornøjelse for de deltagende Kardinaler at deltage. President Nominee er som regel en smule reserveret i begyndelse af aftenen, men det plejer at gå over, efterhånden som middagen og det nye fællesskab med Kardinalrådet udvikler sig. Kjeld Thorsen President Elect 2015-2016 Espergærde-Humlebæk Rk Danmark Ølgod Rk blev 50 år i fin stil Ølgod: Man spejdede forgæves. Ikke efter mænd klædt i mørkt tøj, men efter de mørkklædte sikkerhedsfolk fra Politiets Efterretnings Tjeneste, PET. Og det til trods for, at der fredag aften var hele tre præsidenter og en guvernør til stede på Hotel Hjedding. – Vi kan godt klare os selv, forklarede Inga Andersen, som er tidligere præsident i Ølgod Rk. Hun var også en af aftenens arrangører, som havde indbudt præsidenterne for de to nabo-klubber i Varde, Kaj Sørensen og Samuel Philosof, samt guvernør i 1450 Grethe Breum. Ud over god mad, underholdning og dans til levende musik, bød aftenen også på uddeling af to jubilæumsnåle for 50 års tro tjeneste. Modtagere var fhv. tømrermester Niels E. Hansen og fhv. kommuneingeniør Bent Bach-Andersen. Guvernør Grethe Breum, Rasmus Larsen Præsident Ølgod Rk, Betty og Niels Hansen 50 års jubilar, Tove og Bent Bach Andersen 50 års jubilar. Niels og Bent fik overrakt 50 års nålen, hustruerne fik blomster. – Det er godt at mødes med andre erhvervsdrivende. Vi lærer af hinanden og finder ud af, at vi ikke er alene med vores bøvl og problemer. Vi havde jo en travl arbejdsdag og svært ved at nå det hele. Men når der var møde, så var det slut med arbejdet, ind under bruseren og så var jeg en helt ny mand, når jeg kom hjem, for- tæller Niels E. Hansen. Han er nu 90 år, og mindes også gerne de mange besøg og rejser, som arbejdet med Ølgod Rotarys venskabsklubber i England og Norge. Martin Wilde Ugeavisen.dk Grenaa-Djurs: 40 år fejret med netværkskonference Grenaa-Djurs Rk fejrede sin 40 års fødselsdag med en erhvervs- og kulturkonference i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. Klubbens medlemmer havde valgt at fejre dagen ved at invitere medlemmer af de mange andre sociale- og erhvervsmæssige netværk på Djursland til arrangementet. President Elect Birgit Skov Jensen understregede ved åbningen, at formålet med konferencen var at bringe Veloplagte Georg Sørensen (tv) og Nils Villemoes ved konferencen. mennesker fra de mange forskellige netværk sammen for at skabe nye kontakter og inspirere til nye, fælles visioner og initiativer til gavn for lokalområdet. De knap 150 deltagere fik sig en oplevelse ud over det sædvanlige. Et par særdeles sprudlende og veloplagte foredragsholdere, Nils Villemoes, tidligere lektor på Handelshøjskolen, og Georg Sørensen, direktør for Messecenter Herning, gav fra hver sin vinkel medrivende oplæg. Georg Sørensen gav sin opskrift på, hvordan et lokalt netværk kan være med til at skabe den nødvendige udvikling. ”Hjertet skal være med! Der skal være et stort engagement og der skal skabes relationer mellem mennesker – så er resten bare stenhårdt arbejde”. Georg Sørensen opfordrede til at se områdets udfordringer i øjnene og ikke Mezzosopranen Stina Schmidt. mindst at skabe en bred enighed mellem politikere, erhvervsliv og befolkning om at kæmpe for ”en fælles sag”. Han brugte motorvejen til Herning som eksempel på en sag, der havde været i stand til at samle bredt i de midtjyske og derfor også blevet kronet med succés. Eftermiddagen blev rundet af med musikalsk optræden af mezzosopranen Stina Schmidt og pianisten Christine Raft, med et repertoire af franske komponister samt uddrag af Bizet´s ”Carmen”. Nummer 1. 2015. Rotary Norden 51 Island To 19-årige talenter modtog Rotarys musikpris for 2015 på storkoncert Overrækkelsen af Rotarys musikpris. Styrelsesformand Erlendur Hjaltason, violinist Sólveig Steinþórsdóttir, trompetist Baldvin Oddsson og distriktsguvernør Guðbjörg Alfreðsdóttir. Siden 2005 har Rotary i Island arrangeret en Grand Koncert i begyndelsen af hvert år hvor der tildeles en musikpris berettiget til unge musikalske talenter der har vist fremragende akademiske præstationer og aktiviteter inden for musik. Således er det Rotarys formål at styrke foryngelse og støtte de unge i deres videre uddannelsesforløb, som uden undtagelse kræver en meget dyr uddannelse i et fremmed land. Indtægter fra billetsalg går direkte til Rotarys musikfond og bidrager dermed til støtte for unge topstuderende der fortsætter med deres musikuddannelse ude i verden. Denne gang blev to stipendier uddelt, 800.000 ISK hver (ca. 40.000 DKK) i overensstemmelse med distriktsguvernør Guðbjörg Alfreðsdóttirs beslutning. Guðbjörg åbnede koncertprogrammet med en velkomsttale. Erlendur Hjaltason, styrelsesformand for Rotarys musikfond, pegede på i sin tale at de 16 unge musiktalenter der har modtaget prisen siden dens oprettelse, er for tiden enten aktive kunstnere indenfor musiklivet i Island og i udlandet eller er ved at afslutte deres studier. Ud af ansøgninger 52 Nummer 1. 2015. Rotary Norden fra 17 lovende talenter valgte styrelsen Baldvin Oddsson og Sólveig Steinþórsdóttir som modtagere af musikprisen for 2015. Trompetist Baldvin Oddsson er 19 år. Han har studeret i USA i løbet af de sidste fem år. Baldvin er nu studerende på Man- hattan School of Music i New York. Han har allerede optrådt som solist ved talrige lejligheder med flere symfoniorkestre. Han blev nomineret til den islandske musikalske udmærkelse ”Lyseste Håb 2013”. Sólveig Steinþórsdóttir, violinist, er også 19 år og trods sin unge alder har hun modtaget forskellige priser og spillet soloværker på koncerter, f. eks. med Islands symfoniorkester. Sammenfaldende med sin akademiske musikudøvelse har hun bestået sin studentereksamen med udmærkelse. Sólveig begyndte sine studier på Universität der Künste i Berlin i oktober sidste år. Rotary nyder goodwill hos islandske kunstnere, der hjælpes ad sammen med organisationen om at gøre priserne og den omkringliggende koncert så prestigefyldt som muligt. Koncerten, der afholdtes denne gang i koncerthuset Harpa i Reykjavík den 4. januar, havde kendte islandske kunstnere på scenen. Arrangementet blev indledt af Vigdís Finnbogadóttir, tidligere Islands præsident, som udtrykte sig om modersmålet og musikken. Den islandske operasanger Kristinn Sigmundsson, bas, præsenterede et udvalg Operasanger Kristinn Sigmundsson brillerede i sine numre, ledsaget af pianist Jónas Ingimundarson. Anerkendelse og præmier til to virksomheder i Garðabær Klif uddannelsescenter og det Islandske Design Museum, begge beliggende i Garðabær, blev tildelt særlig anerkendelse for 2014 af Rotarys præmie- og støttefond samt summen af 500.000 ISK hver. Island af kendte islandske sange, ledsaget af pianist og rotarianer Jónas Ingimundarson. I 25 år har Kristinn haft en imponerende international karriere i operahuse i forskellige lande som Metropolitan Opera, Covent Garden, L’Opéra de Paris, Staatsoper Wien, Staatsoper München og Semperoper Dresden. Jónas Ingimundarson var initiativtager for Rotarys store koncerter og har altid været en dynamisk koordinator for dem. På koncerten denne gang modtog Jónas en særlig anerkendelse fra Rotary. Víkingur Heiðar Ólafsson, pianist, spillede et udvalg soloklaverværker. Víkingur Heiðar var den første Rotary musikprisvinder i 2005 og har siden afsluttet sine studier på Juilliard School of Music i New York. er prisvinderne valgt fra virksomheder og institutioner i den kommune, hvor konferencen finder sted. Jón B. Guðnason, Rk Keflavík, formand for præmie- og støttefonden, annonce- Uddeling af Rotarys præmier for initiativ og nyskabelse. Fra venstre: Distriktsguvernør Guðbjörg Alfreðsdóttir, Harpa Þórisdóttir, direktør Islandsk Design Museum og Ásta Sölvadóttir og Ágústa Guðmundsdóttir, ledere i Klif, uddannelsescenter. Fotos Guðni Gíslason. Pianist Víkingur Heiðar Ólafsson gjorde stort indtryk med sin fortolkning af Rameau og Schuman. Lidenskabelig om musik fra renæssancen til i dag har Víkingur udført over 20 klaverkoncerter og samarbejdet med sådanne dirigenter som Vladimir Ashkenazy med hvem Víkingur indviede Reykjavíks Harpa koncerthus, Petri Sakari, Rumon Gamba, Ilan Volkov og Pietari Inkinen, og orkestre, herunder Turku Philharmonic, Kringkastningsorkestret, Ulster Orchestra, Juilliard Orchestra og Islands symfoniorkester. For at afslutte aftenens program spillede årets prismodtagere Baldvin Oddsson og Sólveig Steinþórsdóttir et par numre ledsaget af pianist Anna Guðný Guðmundsdóttir, og som en grand finale sang Kristinn Sigmundsson operaarier ledsaget af pianisterne Jónas og Víkingur. Koncerten var en stor success. Aftenens kunstnere blev takket med stor jubel og langvarige stående klapsalver. Fonden vælger fremragende virksomheder og institutioner hvert år for anerkendelse, baseret på deres bemærkelsesværdige initiativer på uddannelsesområdet, kunst, videnskab eller forretning, og også for at støtte sociale projekter. Prisoverrækkelsen fandt sted på den afsluttende banket afholdt for at fejre D 1360 distriktskonference i Garðabær. Ifølge traditionen rede hvem modtagerne var denne gang og deres meritter. Uddannelsescentret Klif er anerkendt for sit program inden for uddannelse og sociale projekter. Det tilbyder kreative kurser for børn og voksne. Det Islandske Design Museum blev anerkendt for sit bidrag til kunst og industri. Museets beliggenhed har været i Garðabær siden 2009, og det er i centrum for kulturlivet i samfundet. Museet indsamler bemærkelsesværdige genstande af islandsk design til opbevaring. Tidligere distriktsguvernør Egill Jónsson var hovedtaler ved festmiddagen. I sin tale understregede han den vigtige rolle Rotary spiller ved at tilskynde rotarianere verden over til at vise eksemplariske normer i deres professionelle aktiviteter og serviceydelser. I Rotary anerkendes alle erhverv og betragtes som ligeværdige. De ses som forædlende og afgørende for samfundet og fortjener dermed Rotarys opmærksomhed og anerkendelse. Tekst og fotos Markús Örn Antonsson Fhv. distriktsguvernør Egill Jónsson, Rk Görðum. Markús Örn Antonsson Nummer 1. 2015. Rotary Norden 53 Island Inner Wheel opfordrer til et tættere samarbejde med Rotary Inner Wheel blev bragt til Island i 1973. Den første klub stiftedes i Reykjavík og efterfølgende blev andre klubber etableret i flere dele af landet. I øjeblikket er der 7 klubber aktivt fungerende i Island. Inner Wheel klubberne står i dag åbne for kvinder i familie med rotarianere men invitationer kan også gives til deres veninder efter accept af andre klubmedlemmer. Efter effektueringen af denne sidste statut er medlemskabet vokset over hele verden. Lige rettigheder til medlemskab for begge køn mangles stadig men ingen ved, hvad der kan ligge forude. ”Indenfor Inner Wheel kommer vi ofte IW distriktsguvernør Kristjana Þ. Ásgeirsdóttir. til spørgsmålet om Rotary opsuger vores potentielle medlemmer,” fortalte Kristjana Þ. Ásgeirsdóttir, præsident for Inner Wheel i Island i sine hilsner til distriktskonference i D1360 Island. ”Efter min mening er disse to separate organisationer der skulle arbejde sammen og kan dele ansvaret for forskellige projekter,” fortsatte Kristjana. Hun nævnte eksempler fra Norge, hvor Inner Wheel og Rotary i fællesskab tilrettelægger sommerlejre for handicappede, og projektet Læger i Kenya arrangeret af Sverige, hvor Rotary støtter de mandlige professionelle og Inner Wheel de kvindelige, dvs. læger og plejepersonale. Inner Wheels vellykkede distriktskonference fandt sted i Garðabær samtidig som Rotarys. Tekst og fotos Markús Örn Antonsson. ”Rotary Arktis” samarbejde mellem klubber i regionen? I forbindelse med Arctic Circle Assembly i Reykjavík ved invitation af Islands præsident Ólafur Ragnar Grímsson, fandt en gruppe rotarianere sammen på et særligt møde for at drøfte situationen for Rotary klubber i den arktiske region. Initiativet kom fra Joseph Davies, Anchorage Rotary Club i Alaska og Sandra Medearis , Nome Rotary Club, også i Alaska. De havde begge deltaget i Arktis konferencen og benyttede lejligheden til at invitere andre rotarianere og især islandske kolleger til at drøfte emner af fælles interesse. Til stede var også Erin S. Robertson, presse og public affairs officer for arktiske spørgsmål i USA’s udenrigsministerium. 54 Nummer 1. 2015. Rotary Norden Reynir Adolfsson, Akureyri i Nordisland, gav et overblik over projekter, der er i gang for at fremme arktisk PR-arbejde på vegne af Vestnorden organisationen. En status blev taget på rotaryaktiviteter i de nordligste egne af kloden, de udfordringer klubberne står fremme for og de arktiske forudsætninger i særdeleshed. Spørgsmålet blev rejst, hvilken rolle vil være for Rotary i Arktis i fremtiden, hvad er de nemme sejre og de vanskeligere opgaver. Efter rapporterne fra de enkelte klubber at dømme er det klart at Rotary kan i høj grad bidrage til livskvaliteten i de berørte samfund. Klubberne har understreget miljøspørgsmål i barske klimatiske forhold. En masse sociale spørgsmål er også presserende, ikke mindst disse der påvirker livsvilkårene blandt de oprindelige befolkninger i regionen. Markús Örn Antonsson Et udmærket motiv. Friðgerður Friðgeirsdóttir og Ómar Þórðarson fotograferedes med Forth broen i baggrunden. Rk Borgir Kópavogur har haft en travl og oplevelsesrig tidsplan i løbet af den første halvdel af rotaryåret. Et højdepunkt i klubbens program dette efterår var et fornøjeligt besøg af omkring 60 klubmedlemmer og deres ægtefæller til Skotland. En del af gruppen nød en yderligere fornøjelse ved at tage på forhånd på en fem dages trekking tur hen ad West Highland Way og en sejlads på Loch Lomond. Bagefter slog de to grupper sig sammen i Edinburgh hvor kultur og historie opdages overalt, og ikke at forglemme shoppingcentrene og restauranter. Rk Borgir er en breakfast klub og man fandt det ganske passende at gribe chancen til at besøge den samme type klub i Edinburgh. Modtagelserne var varme og gæstfriheden fremragende, helt udmærkede forhold til at skabe nye venskabsbånd mellem rotarianere af forskellig oprindelse. Det var stadig mørkt da de besøgende i Rk Borgir tog af sted fra deres centralt liggende hotel i Edinburgh. De sidste rester af festen natten før var hurtigt væk og på slaget 7 om morgenen tog bussen af sted til St. George pigeskolen, hvor Edinburgh Breakfast Club holder sine møder. Skolens sport og festsal er mødestedet. Kaffe var et must og andre velsmagende forfriskninger fulgte med. De 30 rotarianere fra Island var i flertal, da Edinburgh Island Rk Borgir Kópavogur rejste til Skotland og besøgte rotarianere i Edinburgh Distriktsguvernør Alistair Marquis hilste gæsterne velkommen. Mange fælles interesser diskuteredes. Guðlaug Rakel Guðjónsdóttir, Rk Borgir, og en skotsk rotarykollega. Magnús Jóhannsson, præsident i Rk Borgir sammen med klubsekretær i Rk Edinburgh Breakfast Ian Fuge og flere. klubben har et mindre medlemskab men åbenbart af høj standard. Værterne blandede sig med deres gæster for at gennemføre samtaler der snart blev livlige. Islændingene fortalte om vulkanudbrud, makrelfiskeri og det stadigt stigende antal udenlandske turister i Island. Værterne gav stolte et overblik over skotske golfbaner og kommenterede om den seneste Ryder Cup mellem Europa og USA, hvor Europa vandt igen. Kultur, mad og vejret er klassiske emner der blev livligt omtalt i de tidlige timer. Willie McColl, præsident i Edinburgh klubben hilste gæsterne velkommen og fortalte om klubbens aktiviteter før og nu. En gruppe piger fra skolen viste derefter nogle skotske danse. Magnús Jóhannsson, præsident for Rk Borgir, takkede værterne for den varme velkomst og rapporterede om Rk Borgir. Han viste også billeder af det seneste vulkanudbrud i Island, som stadig er meget levende. Alistair Marquis, distriktsguvernør i D 1020 holdt en kort tale og endelig udvekslede præsidenterne klubbannere. Gruppen fra Rk Borgir udtrykte deres taknemmelighed for de udmærkede modtagelser inden de tog af sted til Glasgow, hvor de gik om bord på flyet tilbage til Island. Tekst og billeder Ágúst I. Jónsson Nummer 1. 2015. Rotary Norden 55 Vimmel SVERIGE PHF i Göteborg - Hissingen För första gången sedan Rotary Göteborg Hisingen chartrades år 1955, har man nu i samband med presidentskiftet i juni 2014 utnämnt femton klubbmedlemmar till Paul Harris Fellows. Dessa medlemmar har genom åren utmärkt sig för särskilt engagerade och osjälviska insatser i sann rotaryanda för främjande av klubbens fortlevnad och positiva utveckling. Från vänster nyinstallerade presidenten Sven Lindvall och avgående presidenten Anders Henricson samt längst till höger DG Anna-Carin Dettner och Sjömagasinets Ulf Wagner. De flankerar fjorton av de femton nya Paul Harris Fellows som är från vänster Bengt Arenhag, Lars Rydja, Åke Jacobsson, Tore Stenberg, Örjan Strannegård, Ann-Sofie Hellgren, Gunnar Weimarck, Anders Stendahl, Per Arnevall, Richard Norling, Peter Borg, Lennart Johansson och Björn Magnusson. Per Bäcklund saknas på bilden. SVERIGE Årets profil i Luleå I november delade Luleå Södra Rk ut utmärkelsen “Årets Luleåprofil” till Devla Tomic. Motiveringen till utmärkelsen lyder: “Med mod, vilja och framåtanda har Devla inte bara byggt upp en ny tillvaro i ett nytt hemland. Hon har även lyckats få svenskar och nysvenskar att mötas genom olika aktiviteter och har skapat ett gott samarbete med organisationer och föreningar i Luleå. Devla fick priset av Luleå Södra Rk: s president, Carin Hall. SVERIGE Kulturstipendium i Luleå I november delade Luleå Södra Rk ut utmärkelsen “Årets Kulturstipendium” till Alva Pettersson. Motiveringen till utmärkelsen lyder: ”Alva Pettersson är en ung, begåvad student vid Luleå tekniska universitets Teaterhögskola. Hon har visat, genom sina studier och sin särskilt utvecklade talang, att hon har fantastiska förutsättningar för att i framtiden få ett långt och framgångsrikt yrkesliv inom teaterkonsten”. Alva fick priset av Luleå Södra Rk: s president, Carin Hall. SVERIGE Fyra PHF i Kisa Vid Kisa Rk: s årsmöte den 16 december 2014 erhöll 4 medlemmar PHF, för mångårigt och värdefullt arbete i klubben. Åke Hultenius en av PHF:arna har också vid årsmötet varit medlem i 50 år (Åke blev invald den 8 december 1964). Från vänster Lars Wiström, Ann-Sofie Johansson, Sven-Evert Zelyon och Åke Hultenius. Kisa Rk har tre medlemmar som varit med i klubben över 50 år. Pär Kronström SVERIGE PHF i Hörby Rk I samband med den traditionella julfesten i Hörby Rk fick klubbmedlemmen Sten Wahlgren ta emot Paul Harris Fellow av presidenten Göran Orup för sitt mångåriga och förtjänstfulla arbete i klubben, inte minst för sina utsirade veckobrev. Sten har varit medlem i Rotary och Hörby Rk i 29 år. Sten Wahlgren var överraskad av att få utmärkelsen och nämnde i sitt tacktal bl.a. att han var oerhört tacksam och stolt och att det varit 29 fantastiska år. Foto Per-Uno Nilsson, text Göran Orup 56 Nummer 1. 2015. Rotary Norden PHF i Vänersborg Rk Tord Kristoffersson, Vänersborg Rk har tilldelats PHF med en safir för erkänt kvalificerade insatser. DG 2002, ordf. Medlemsutveckling, Lagrådsrepresentant i distriktet, charterpresident för Vänersborg Aurora Rk och mycket mera. Dick Netterlid fick motta PHF för insatser i Rotary. Båda är också goda rotarianer och människor. PHF-utmärkelserna överlämnades av DG Lars-Magnus Olovson och President Richard Oswaldsson. Foto: AG Jerry Brattåsen DANMARK Vimmel SVERIGE PHF i Køge Rk Leder af Køge Arkiverne og fra nytår tillige afdelingsleder i Museum Sydøstsjælland i Køge, Birte Broch, blev hædret med en PHF ved Køge Rks julesammenkomst. Birte Broch er mangeårigt medlem af Køge Rk og har bestridt flere poster i klubben, herunder præsidentposten. I sin motivation for at tildele hende den særlige hæder fremhævede præsidenten Mogens Debracy, at hun lever op til Rotary-mottoet om at yde noget for andre end sig selv. - Birte Broch er struktureret og velforberedt. Hun har meget at se til, men alligevel har hun altid overskud til at gøre noget for andre. Dermed videregiver hun på smukkeste vis Rotary-ånden til andre, konstaterede Mogens Debracy. DANMARK PHF i Roskilde Rk Poul Erik Christiansen, medlem af Roskilde Rk siden 1993, er af klubben blevet hædret med en PHF for sit utrættelige arbejde med at sikre optimale forhold, der gør det muligt ”at leve livet – hele livet”. Det er sket bl.a. som formand for bestyrelsen for den selvejende institution under OK-Fonden, Himmelev Gl. Præstegård. Den blev etableret af Roskilde Rk og Roskilde Rotary Østre Rk i 1967 og er i dag ved at blive ombygget til at blive ”verdens bedste plejehjem”. Desuden er Poul Erik Christiansen medlem af bestyrelsen i OKFonden, der på landsplan driver 15 selvejende plejehjem og –centre, samt opfører og udlejer boliger for ældre, samt bestyrelsesmedlem i Fonden Boliger for Livet. PHF nålen blev overrakt af klubbens præsident Paul Reuber. DANMARK Tre PHF i Sorø Rk Sorø Rk har tildelt PHF til Margit Nielsen, Axel Brandt Lumholt og (th) Klaus Ekman. Margit Nielsen og Klaus Ekman fik udmærkelsen for deres meget aktive engagement i klubben, bl.a. andet som to af drivkræfterne bag Sorø Byløb, der er blevet en stor succes for både Sorø og Rotary. Axel Brandt Lumholt blev hædret for sit mod og engagement i klubben. Som præsident i 2011-12 sikrede han indsamling af 171.000 kr. - efter at have sat et mål på 100.000 kr. - til poliobekæmpelsen, og Axel Brandt Lumholt er nu en ihærdig assisterende guvernør. Nummer 1. 2015. Rotary Norden 57 Vimmel NORGE PHF i Raukvin Rk Ole Haugnes har gjennom flere år vært en pådriver med å hjelpe vanskeligstilt ungdom fra Bene i Latvia, og med å opprette bibliotek i Talsi I Latvia. Knut Fossum har i hele sin Rotary-tid vært en som gikk foran med tilstelninger, underholdt med for eksempel pianospill og skriver nå historien til Raukvin Rk. Alf Granviken har vært en pådriver med bla. bautaen over de falne ved Røyken kirke og hvor klubben setter ned blomster hver 8. mai .PHF-ene ble overrakt av charterpresident Erik Ax. NORGE PHF i Tvedestrand Tvedestrand Rk har tildelt en velfortjent PHF til Reidar Kjelstrup for hans glødende engasjement for klubben. Han var meget sentral da klubbens vedtekter ble revidert i 2007 og har i en årrekke vært formann i programkomiteen og skaffet mange interessante foredragsholdere til klubben. Og ikke minst er han klubbens ”fadder” når det gjelder vårt skoleprosjekt i Nairobi, der klubbens innsamlede penger går til skoleuniformer til de aller fattigste i slummen. Til v. klubbpresident Sven Inge Marcussen. NORGE PHF i Sem Rk Sem Rk utnevnte 3 PHF på julemøtet 11.12. 2014. På bildet fra venstre: de to medlemmene Ole Christian Nauen Olsen og Helge Lilleby for sin innsats gjennom mange år i klubben, ikke-medlem Bente Pladsen for sin innsats for ungdom, president Tor Varvin og forslagstiller Hans K. Ellefsen. ISLAND PHF i Rk Selfoss Medlemmer af Rk Selfoss Óli Þ. Guðbjartsson, Jón Guðbrandsson og Einar Elíassyni modtog PHF udmærkelse på klubmøde den 17 december 2014. De har alle en lang baggrund i Rk Selfoss; Jón i 50 år, Óli i 40 år og Einar i 30 år. Klubbens præsident Björgvin Eggertsson og takkede de tre kolleger for et udmærket arbejde for klubben. Foto Vilborg Eiríksdóttir. ISLAND Æresmedlem i Rk Hafnarfjörður Jón Bergsson blev udnævnt æresmedlem i Rk Hafnarfjörður på klubbens julemøde den 11 december 2014. Jón blev medlem af klubben 1960 og har haft adskillige ledende stillinger og styret specielle projekter bl.a. restaurering af det ældste hus i Hafnarfjörður, bygget 1803-1805. Klubpræsident J. Pálmi Hinriksson takkede Jón og hans hustru Steinunn Sveinsdóttir for deres venskab og hyggeligt samvær samt Jóns store indsats til klubarbejdet i løbet af 54 år. Foto Guðni Gíslason. 58 Nummer 1. 2015. Rotary Norden A ROTARY PRIMER GLOBALOUTLOOK A ROTARIAN’S GUIDE TO THE ROTARY FOUNDATION FUNDING MODEL C O P Y R I G H T © 2 0 1 5 B Y R O TA RY I N T E R N AT I O N A L . A L L R I G H T S R E S E RV E D . OUR FOUNDATION’S FUNDING MODEL ILLUSTRATIONS BY OTTO STEININGER T he Rotary Foundation has traditionally paid most of its operating expenses with investment earnings. Because we rely on the financial markets, a down year can mean we are unable to cover our expenses through investment earnings alone. When this has happened in the past, the Foundation borrowed money from its World Fund, which was repaid when market conditions improved. To ensure that our Foundation has sufficient and reliable resources in the future, the Trustees have approved a funding model, effective 1 July 2015. The changes are small but will have a big impact on the Foundation’s ability to support large-scale, sustainable projects for years to come. Read on to learn more. HOW THE MODEL WORKS T he Foundation’s basic funding model will remain the same. All Annual Fund-SHARE contributions will be invested for three years, at which time 50 percent will be available for the District Designated Fund (DDF) and 50 percent will go into the World Fund. (The World Fund supports grants and programs available to all districts.) Earnings from the invested funds will continue to pay many of our operating expenses, which include fundraising and general administration. A portion of investment earnings from the Endowment Fund also pays operating expenses. The change to our existing model will diversify our income so we are not reliant solely on the financial markets to cover expenses. WHAT’S CHANGING 5 PERCENT OF ANNUAL FUND CONTRIBUTIONS 5 PERCENT OF GLOBAL GRANT CASH CONTRIBUTIONS In years when investment earnings are not enough to pay operating expenses and fully fund the operating reserve, the Foundation will use 5 percent of Annual Fund contributions to cover the shortfall. The money will come out of the portion designated for the World Fund; the District Designated Fund (DDF) will not be affected. Here is an example: If you contribute $100 to the Annual Fund-SHARE, $50 ends up as District Designated Funds and $50 goes into the World Fund. Five percent of the original contribution, or $5, will be used only when needed to pay operating expenses and fund the operating reserve. In years when that $5 is used, all $50 would stay in DDF, $45 would go to the World Fund, and $5 would be used to pay expenses and be paid back over time. When investment earnings are sufficient to cover operating expenses and fund the operating reserve, the full $50 would stay in the World Fund. Cash contributions to support global grants require more processing than Annual Fund contributions. A global grant usually has multiple sponsors who support it with cash, and because the participating clubs are in different countries, currency conversion is often needed. Some clubs send one payment as a contribution, while other clubs remit multiple payments from club members. As a result, the recording, tracking, and donor recognition process is complex. Meanwhile, because contributions are not held for long, minimal investment income is earned to cover the cost of processing the cash. Under the updated funding model, clubs and districts will need to add 5 percent to their global grant cash contributions to pay the expenses associated with processing those donations. WHAT’S CHANGING IN JULY? FREQUENTLY ASKED QUESTIONS Is this a big change to the way the Foundation has funded its operations in the past? Five percent of contributions to the No. Much of the model presents no significant change from previous practices. Perhaps most important, there is no change to District Designated Funds. Annual Fund will be earmarked for What does it mean to fully fund the operating reserve? operating expenses or for building the funds will be used only when net invest- The Foundation should have a reserve equal to three years of operating expenses. Due to strong investment returns in 2014-15, the reserve is currently fully funded. ment returns are not sufficient to cover How will this affect global grant funding? operating expenses. In past years, the The change means an extra 5 percent is necessary to cover the processing costs of cash contributions funding a global grant. A system change will be made to the global grant funding page in the online application that shows the 5 percent added, and the required total for the project to be fully funded. Foundation’s operating reserve. These Trustees have relied on the World Fund when investment returns did not cover operating expenses. The 5 percent limits the amount that can be used from the World Fund in any individual year. Sponsors will need to add 5 percent to global grant cash contributions, which will be used to help cover the costs associated with processing them. WHY? By implementing these changes, the Foundation will diversify its sources of funding, making it less reliant on net investment returns. If cash is contributed toward a global grant, do the sponsors need to remit an additional 5 percent to the Foundation? WHAT WILL THE SOURCES BE FOR FUNDING OPERATING EXPENSES AFTER 1 JULY 2015? Yes. The grant will not be fully funded until all cash, including the 5 percent, is received. However, when cash is sent directly to the project bank account rather than to the Foundation, there is no 5 percent added, because the Foundation is not processing it. In addition, using District Designated Funds eliminates the need to pay the additional 5 percent. Grant sponsors can use the calculation tool in the online application to determine the best fit for their project. How will Foundation recognition points be determined for cash contributions to global grants? Will they be calculated on the full amount, or on the full amount minus the 5 percent? FUNDING OUR OPERATING EXPENSES = Fund Development & General Administration Annual Fund Investment Earnings Points for Paul Harris Fellow recognition will be awarded on the full cash contribution. Tax receipts, where applicable, will also be provided for the total amount of the cash contribution. Endowment Fund Spendable Earnings Will this affect our reputation as a leading charity? Our stewardship of contributions has made The Rotary Foundation one of the most highly rated nonprofits re- 5% of Cash Contributions for Global Grants viewed by several independent charity rating agencies. In October, we again earned a four-star rating, the highest possible, from Charity Navigator. In fact, the three leading agencies that provide information about nonprofits – the BBB Wise Giving Alliance, Charity Navigator, and GuideStar – have changed their model of reviewing nonprofits to emphasize impact. While it is still important to keep overhead costs reasonable, the agencies say that investments in training, planning, evaluation, internal systems, and operations are also critical. You can read the joint letter at www.overheadmyth.com. We will continue to be a distinguished and trustworthy charity through continued transparency, good stewardship, and the impact and sustainability of our programs. 5% of Annual Fund Contributions* * Only when net investment returns are not sufficient to cover operating expenses HOW TO USE THE UPDATED FUNDING MODEL FOR A GLOBAL GRANT Let’s say your district wants to use a $45,000 a $45,000 global grant, if your district provides global grant to implement a water project serving $30,000 in cash contributions and receives a rural villages in Uganda. If only District Designated $15,000 World Fund match, the additional Funds (DDF) will be used, your district can plan amount of cash required is $1,500 (5 percent the grant the same way it has in the past. of $30,000), for a total of $46,500. If your project will be funded with cash The online grant system will calculate and contributions flowing through the Foundation, you display the total amount of cash required when will need to contribute another 5 percent. So, for you enter cash contributions. A CONVERSATION with TRUSTEE IAN RISELEY What is the most important thing for Rotarians to know about the Foundation’s funding model? The model will diversify the Foundation’s sources of income to provide greater financial stability for years to come. What concerns have you heard from members about the modified funding model? Some members fear this is a big change from current practices, but in fact the changes are quite minor. Others have asked about the impact on District Designated Funds (DDF). It is important to note that there will be no change to District Designated Funds. The changes to our funding model simply provide a set of procedures for processes that are already happening, and also address the need to pay for processing contributions that flow through the Foundation for global grants. How have you addressed those concerns? I encourage all members to read the official communications about the funding model. The Trustees recognize that open, clear communication fosters Rotarians’ continued support of, and active involvement in, Foundation programs. There is an announcement on Rotary.org with a link to a document that details the changes, called “Our Foundation’s Funding Model.” Training manuals for officers and committees at the district and club levels are also being updated. We have set up an email address to answer questions that Rotarians still have, so please send any questions to [email protected]. GOOD TO KNOW Global grants funded with District Designated Funds (DDF) are matched 100 percent by the World Fund, but cash contributions are matched at 50 percent. Also, the processing time for grants funded with DDF is shorter than for grants involving cash. So, your project will be able to install more water wells more quickly if it’s funded entirely with DDF. OUR FUNDS WHAT IS THE ANNUAL FUND-SHARE? WHAT IS DDF? The Annual Fund-SHARE is the primary source The District Designated Fund (DDF) pays for of funding for a broad range of local and interna- Foundation, club, and district projects that your tional Rotary Foundation activities. Every Rotar- club and others in the district choose. Districts ian, Every Year (EREY) is the initiative to encour- may use up to half of their DDF to fund age support for the Foundation’s Annual Fund. district grants. The remaining DDF may be EREY encourages every Rotarian to contribute to used for global grants or donated to PolioPlus, the Annual Fund every year. Contributions to the the Rotary Peace Centers, or another district. Annual Fund-SHARE from all Rotary clubs in a district are directed into two sub-funds: the World Fund and the District Designated Fund. Through WHAT IS THE ENDOWMENT FUND? the SHARE system, contributions to The Rotary Foundation are transformed into grants. The Endowment Fund ensures the long-term viability of the Foundation and its grants and programs. Spendable earnings from this endowed WHAT IS THE WORLD FUND? fund enable the Foundation to expand existing activities and underwrite new ones. Contributions The World Fund provides funding for our highest- are invested in perpetuity – a percentage of the priority activities around the globe. Fifty percent total value of the fund is directed annually to of SHARE-designated contributions are applied to Foundation grants and programs. the World Fund. The Foundation uses the World Fund to pay for grant and program opportunities available to all Rotary districts. QUESTIONS? We encourage you to share this information with others who have questions about The Rotary Foundation’s funding model. You can also direct funding model questions to [email protected]. Spela bridge med oss på din resa! Vi har lång erfarenhet av att ordna bridgeresor. Natur- och kulturupplevelser kombineras med trivsamt bridgespel under ledning av våra erfarna bridgeledare. Många resenärer har under åren spelat bridge med oss. Vi spelar inte om poäng, utan för att det är roligt! BRIDGE I BUDAPEST. Följ med till Budapest, en av Europas absolut vackraste städer! Under en stadsrundtur upplever vi den berömda Kedjebron över Donau, vyerna över Parlamentsbyggnaden, S:t Stefankyrkan och Hjältarnas torg. Vi bor fyrstjärnigt på centralt belägna hotell Bristol. Avresa från Stockholm 12/4. 8 dagar. Pris från 8.495:BRIDGE PÅ MALLORCA. På ljuvliga Mallorca njuter du god mat, skön natur och milt klimat. Vi bor på fyrstjärniga Punta del Mar i badorten Santa Ponsa. Vill du ha puls så tar det ca 30 minuter till Palma med lokalbuss. Avresa från Stockholm, Köpenhamn 17/10. 8 eller 15 dagar. Pris från 9.995:- resp 13.495:BRIDGE I ALMUÑÉCAR. Möt våren med bridgespel i charmiga och trygga småstaden Almuñécar! Boende i lägenheter på hotell Chinasol, med perfekt läge vid Medelhavet. Vi spelar oftast två avslutande partier per dag. En dag är spelledig. Reser du ensam ordnar vi en partner. Avresa från Stockholm (eller Köpenhamn) 14/3. 8 eller 15 dagar. BRIDGEKRYSSNING. Höstens häftigaste kryssning! Med MSC Musica kryssar vi från Venedig, till grekiska pärlor i östra Medelhavet, genom Suezkanalen till Röda havet, runt Arabiska halvön och avslutar i fashionabla Dubai. Avresa från Stockholm, Köpenhamn 22/11. 21 dagar. Pris från 7.495:- resp 10.995:- Ca pris från 29.995:-. För intresseanmälan kontakta våra resesäljare. KRYSSNINGAR | HÄLSORESOR | RUNDRESOR | LÅNGTIDSRESOR Boka på grandtours.se eller ring oss på +46 8 24 15 25 | Läs mer om våra bridgeresor på hemsidan. VÅRRESOR TILL SOL OCH VÄRME! MED 110 UTVALDA HOTELL OCH LÄGENHETER FÖR LÅNGTIDSRESOR Gran Canaria och Medelhavet! 10 dagar inkl. Flyg, Hotell & Transfer fr. 7.500:- Flexibla resor, du väljer hur länge du vill vara borta, från några dagar till flera månader. Många direktflyg från bla. Arlanda, Landvetter, Kastrup, Skavsta, Umeå, m.m. I marsapril är Medelhavet ännu inte badvarmt så Kanarieöarna är då den bästa tillflykten. Mycket av det bästa boendet är fullbokat fram till och med februari, men i mars finns fortfarande luckor. Ring oss för förslag och broschyrer! Här är några exempel tagna från april på Gran Canaria, priser per person ca 10 dagar inkl. flyg t/r, transfer och lägenhet: Las Palmas – Reina Isabel ****, dubbelrum, halvpension Bahia Feliz – Playa Feliz ****, tvårumsvåning San Agustin – IFA Beach ****, dubbelrum, all-inclusive Puerto Rico – Morasol Suites ****, enrumsvåning 9.900:7.500:9.700:9.900:- Bad och stad vid Medelhavet! De flesta av våra medelhavsresenärer reser i maj-juni och allra helst september-oktober, även ända in i november, då temperaturen i luften och havet är som behagligast och prisnivåerna är lägre än under högsommaren. Beställ våra broschyrer med bland annat: Portugal - Albufeira. Spanien – Mallorca, Menorca, Costa del Sol. Grekland – Kreta, Rhodos, Kos, Samos, Korfu. Cypern – Agia Napa, Fig Tree Bay, Larnaca, Paphos. Turkiet – Alanya, Side, Marmaris, Bodrum. Kroatien – Dubrovnik, Split, Malta. Italien - Sicilien. Frankrike - Franska Rivieran. Om bad inte är huvudsaken varför inte möta våren i sydeuropas storstäder! som t.ex. Lissabon och Albufeira; Malaga och de mindre orterna på Costa del Sol. Nice, Menton och Cannes på Franska Rivieran; Aten och Varkiza; Istanbul och Kusadasi. Listan kan göras lång och glöm inte klassiker som Köpenhamn, Barcelona, Madrid, Paris, Rom, Berlin, Prag, Budapest och Wien. Prisex i annons: ca 10 dagar, per person i sällskap om 2, lägenhet eller dubbelrum, med flyg och transfer RING! 08-540 202 20 För bokning, eller beställa broschyrer. Hotelreservation Fridhemsgatan 68 112 46 Stockholm www.hotelreservation.se [email protected]
© Copyright 2026