1. No category

BERETTE
BIOGRAFI
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen
NIVEAU: 7.-8. klasse
VARIGHED: 8-10 lektioner
FÆRDIHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her.
LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt over læringsmål og eksempler på tegn på læring her.
Denne vejledning er en introduktion til forløbet Biografi i iSkriv.dk til overbygningen. Vejledningen
gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af:
•
•
•
•
•
•
•
Kom godt i gang
Læringsmål
Undersøg
Opgave
Planlæg
Skriv
Evaluer
KOM GODT I GANG
Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de
skal bruge undervejs i forløbet.
LÆRINGSMÅL
Du skal:
• lære genren at kende ved at læse og undersøge en biografi
• lære at planlægge og skrive en biografi
Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af genren.
Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen.
Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en biografi. Eleverne skal:
Side 1 / 12
BERETTE
BIOGRAFI
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
•
•
•
•
•
lære at finde og udvælge informationer
lære at strukturere informationer
lære at bygge et afsnit op af en emnesætning med uddybende detaljer
lære at opbygge en faglig beretning
lære at skrive sagligt, klart og præcist med fagspecifikke ord og udtryk.
Om genren
En biografi er en sandfærdig beretning om en persons liv, som ikke er skrevet af personen selv. Formålet
med en biografi er at fortælle om en persons liv og virke til inspiration for andre og give en indsigt i og
forståelse for personen.
En biografi er som regel skrevet i datid, men kan også være skrevet i historisk/tidløs nutid med en usynlig
3.-persons-fortæller. Der kan være citater af personens udtalelser.
Begyndelsen fortæller, hvem man kan læse om i biografien, midten fortæller fakta om personens liv, og
slutningen giver en sammenfatning af indholdet i biografien.
Indholdet i biografien er som regel bygget kronologisk op.
Sproget er sagligt, klart og præcist med fagspecifikke ord og udtryk.
Der kan være illustrationer, som uddyber eller udvider teksten.
At en biografi er en sandfærdig beretning om en persons liv, betyder ikke, at det er den endelige sandhed
om personen. Den, der skriver biografien, giver sin opfattelse af personen, så to biografier om den samme
person kan give to helt forskellige udlægninger af personens liv og virke. Det kan der tales med eleverne
om.
Se også genreplakaten for en biografi her.
UNDERSØG
Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på en biografi. Den skal eleverne
læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren.
Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, formål og særlige kendetegn ved at svare på
undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer
forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt.
Side 2 / 12
BERETTE
BIOGRAFI
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan
dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det
gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele
med.
Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her
har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det
fremgå af opsamlingen.
Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og
genren.
Samtale om teksten og genren
Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på
spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og
får sat ord på genrekendetegn for en biografi. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at
eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren.
Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres
opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen.
De enkelte spørgsmål i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og
uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov.
Titel og startsætning
Biografien, du lige har læst, har titlen Kim Larsen – en spillemand. Er det en god titel? Når du begrunder
dit svar, kan du tænke over, om titlen fanger læserens opmærksomhed, dækker indholdet og giver lyst til
at læse teksten.
Overskriften er kort og uden brug af sproglige virkemidler til at skabe særlig opmærksomhed. Ordet en
spillemand kan skabe billeder/undren hos læseren.
Titlen er dækkende for indholdet, som fortæller om Kim Larsen og hans musikalske karriere. Om den fanger
læserens opmærksomhed og giver lyst til at læse biografien, afhænger af, om læseren kender Kim Larsen
og interesserer sig for ham og hans musik.
Hvordan får startsætningen i Kim Larsen – en spillemand gjort læseren interesseret i at læse biografien?
Startsætningen Han er verdensberømt i Danmark er en overraskende udtalelse, som indeholder et
paradoks – for hvordan kan man være verdensberømt i Danmark? Det kan der tales med eleverne om.
Side 3 / 12
BERETTE
BIOGRAFI
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Tekstens struktur
En biografi består af en begyndelse, en midte og en slutning.
Hvad fortæller begyndelsen i Kim Larsen – en spillemand, at man kan læse om i teksten?
Begyndelsen fortæller, hvem man kan læse om i biografien. Hvem personen er, fortælles først i den sidste
periode i begyndelsen. Den står som en slags konklusion på de øvrige perioder i begyndelsen, som hver
især giver en oplysning om personen. Hver periode er bygget ensartet op som en varieret gentagelse.
Tal med eleverne om, at den ensartede start på hver periode her er brugt som et stilistisk virkemiddel.
Emnesætninger
Midten består af flere afsnit. Hvert afsnit er bygget op af en emnesætning og tilhørende detaljer.
Skriv emnesætningen fra hvert afsnit.
En emnesætning fortæller, hvad man kan læse om i afsnittet. Emnesætningen står ofte først i afsnittet,
men kan også stå inde i eller sidst i afsnittet. I teksten Kim Larsen – en spillemand står den som første
sætning i hvert afsnit. Emnesætningen virker som overskrift til afsnittet, der gør det let for læseren at
orientere sig i teksten.
I iSkriv lærer eleverne at opbygge et afsnit med en emnesætning og detaljesætninger, der uddyber
emnesætningen. Hvis eleverne bygger deres afsnit op med emnesætning og uddybende detaljer, når de
selv skriver, kan de få struktur på deres tekst. De kan også bruge deres viden om emnesætninger, når de
læser, til at finde de centrale oplysninger i teksterne.
Emnesætninger i Kim Larsen – en spillemand:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Side 4 / 12
Kim Melius Flyvholm Larsen blev født d. 23. oktober 1945 i København.
Som barn interesserede Kim Larsen sig egentlig ikke for at spille eller synge.
En aften, hvor Kim Larsens storebror og nogle af hans venner holdt fest, hørte Kim Larsen en plade
med Little Richard, og den plade ændrede hans liv.
Efter studentereksamen skulle Kim Larsen have en uddannelse.
I 1969 mødte han Franz Beckerlee, og det blev starten på Kim Larsens musikalske karriere.
I to omgange forsøgte Kim Larsen at få et internationalt gennembrud i USA.
I de følgende år udgav Kim Larsen med succes flere soloalbum.
Efter opløsningen af Bellami forsøgte Kim Larsen at gøre comeback og genopbygge sin karriere.
Kim Larsen er en sammensat natur.
BERETTE
BIOGRAFI
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Skriv til hver emnesætning en tilhørende detalje fra afsnittet, som du finder særlig vigtig eller
interessant.
Eleverne skal vælge den detaljesætning, som de hver især finder mest interessant eller vigtig, så her kan
være flere forskellige bud.
Faktuelle oplysninger
Hvilke faktuelle oplysninger bliver der fortalt om personen Kim Larsen og hans livsforløb? Skriv kort.
Eleverne skal kort fortælle, hvilke faktuelle oplysninger teksten giver om Kim Larsen. Tag udgangspunkt i
elevernes svar og listen herunder.
I en biografi kan der bringes faktuelle oplysninger om fx:
• personens fulde navn og evt. kunstnernavn
• fødselsdag og -år
• fødested
• familiebaggrund
• det, personen er kendt for
• vigtige begivenheder i personens liv/det, personen har udrettet
• hvordan personen er
• dødsår og -sted (hvis personen er død)
Er oplysningerne relevante og tilstrækkelige? Begrund svaret.
Eleverne skal give deres bud på, om oplysningerne er relevante og tilstrækkelige.
Alle oplysninger må siges at være relevante, da de hver især lægger noget til det billede, der bliver givet af
Kim Larsen og hans liv.
En så kort biografi kan kun give et indblik i personen, og det opfylder oplysningerne.
Spørgsmålet kan udvides til at se på, om de også er interessante.
Giv eksempler, der viser, om begivenhederne bliver fortalt i kronologisk rækkefølge.
Størstedelen af biografien er bygget kronologisk op: fra fødsel, til barn, teenager, student, højskole, lærer,
Gasolin’, udlandsophold, solo, Bellami-årene, Kim Larsen og Kjukken.
Det sidste lange afsnit i midterdelen bryder med den kronologiske opbygning. Her bliver der givet en
karakteristik af personen Kim Larsen, som lægger op til konklusionen i slutningen.
Side 5 / 12
BERETTE
BIOGRAFI
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Citater
Hvordan virker det, at der er bragt citater i teksten?
Citaterne i teksten bringer læseren tættere på personen Kim Larsen og gør teksten mere autentisk.
Gennem den måde, han udtrykker sig på, er de med til at nuancere billedet af ham og gøre det mere klart
og levende.
Sprog
Skriv et par eksempler, der viser, at dele af teksten er skrevet i nutid.
Eksempler på brug af nutid i teksten:
”Han giver gerne politikerne en opsang og mener, at de indfører for mange forbud. Han er storryger og
stærkt imod, at samfundet blander sig i folks ret til selv at bestemme, om man vil ryge eller ej.”
Skriv et par eksempler, der viser, at andre dele af teksten er skrevet i datid.
Eksempler på brug af datid i teksten:
”En aften, hvor Kims storebror og nogle af hans venner holdt fest, hørte Kim en plade med Little Richard, og
den plade ændrede hans liv. Han blev rock’n’roller, og nu ville han gerne spille musik. Hans mor viste ham
nogle noder og akkorder, men klaverspillet fængede ikke hos ham, han ville hellere spille guitar. I 2 år
plagede han sin mor, før han fik han sin første guitar…”
Forklar, hvornår der er brugt nutid, og hvornår der er brugt datid i teksten.
Den overvejende del af teksten er skrevet i datid, da der fortælles om begivenheder, der er sket i fortiden
fra 1945 til nu.
De oplysninger, der fortæller om, hvordan personen Kim Larsen er, fortælles i nutid.
Det sidste citat er også i nutid.
Modtager
Hvem er tekstens modtager?
Modtageren er personer, der er interesseret i musikeren og mennesket Kim Larsen og gerne vil vide noget
om ham. Det er der mange personer, som er, så man kan sige, at modtagergruppen er et bredt udsnit af
den danske befolkning fra 14 år og opefter.
Side 6 / 12
BERETTE
BIOGRAFI
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Giv eksempler på, om sproget er tilpasset modtageren.
Sproget er forholdsvis letlæseligt med en varieret periodelængde. Der er kun få fagudtryk og fremmedord,
som ikke forklares, da de vil være almindelig kendt.
De fleste afsnit er korte, og hvert afsnit indledes med en emnesætning, hvad der er med til at gøre det
nemmere at forstå indholdet.
Slutningen
I slutningen kan forfatteren runde af med en sammenfatning af indholdet eller følge op på eller vende
tilbage til noget af det, der er omtalt i biografien. Hvordan er slutningen i Kim Larsen – en spillemand?
Slutningen forsøger at give svar på, hvorfor Kim Larsens musik er så populær, og slutter af med at vende
tilbage til den første sætning i teksten: ” Han er verdensberømt i Danmark.”
Er det en passende slutning? Begrund dit svar.
Det skal eleverne give deres mening om. Med den sidste sætning i teksten er ringen sluttet.
Formål
Hvad er formålet med at skrive en biografi?
Formålet med biografien er at give en beskrivelse af Kim Larsens liv og virke og give en vis forståelse af ham
som person.
I hvor høj grad synes du, at biografien om Kim Larsen opfylder formålet?
En så kort biografi kan selvfølgelig kun ridse i overfladen, men måske kan teksten give interesse for at vide
mere om Kim Larsen.
Afrund samtalen med at lade eleverne sætte ord på, hvilke genretræk de skal opfylde, når de skriver en
biografi. Brug evt. genreplakaten for en biografi. Elevernes genreplakat ligger, så der er adgang til den fra
samtlige sider i forløbet, mens læreren har adgang til den fra infoboksen i mosaikken. Se også
genreplakaten for en biografi her.
Side 7 / 12
BERETTE
BIOGRAFI
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SPROGKASSEN
Sprogforløb, der kan bruges i forbindelse med forløbet om biografi:
•
Emnesætninger og detaljer
OPGAVE
Sådan lyder opgaven i elevdelen:
Du skal skrive en biografi om en person. Du kan skrive om en musiker, en forfatter, en
opfinder, en sportsmand eller -kvinde, en opdagelsesrejsende, en politiker, en kongelig
person, en historisk person eller en person, du kender godt i din familie eller omgangskreds.
Før du skriver din biografi, skal du samle information om personen og planlægge indholdet i
biografien. Du kan bruge nettet til at søge oplysninger, og du skal bruge det, du har lært, da
du undersøgte biografien Kim Larsen – en spillemand.
Gennem arbejdet med eksempelteksten er eleverne blevet klar til selv at planlægge og skrive en biografi.
Da opgaveformuleringen er meget bred, vil alle kunne finde en person at skrive om.
Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der tales om:
•
•
•
•
•
•
•
•
Side 8 / 12
den genre, eleverne skal skrive i
hvilken skriverolle eleverne skal have
hvad formålet med teksten er
hvem der skal være modtager af teksten
at en biografi skal give faktuelle oplysninger om den person, der skrives om, fx personens fulde
navn og evt. kunstnernavn, fødselsdag og -år, fødested, familiebaggrund, det, personen er kendt
for, vigtige begivenheder i personens liv/det, personen har udrettet, hvordan personen er, evt.
dødsår og -sted
hvordan teksten skal layoutes, fx fotos, overskrift, overskrift til de enkelte afsnit m.m.
hvordan teksten skal bruges
hvilke skrivekrav eleverne skal opfylde.
BERETTE
BIOGRAFI
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
PLANLÆG
Inden eleverne går i gang med at skrive deres biografi, skal de planlægge den.
Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten:
A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten
stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive en biografi. Ved at svare
på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres biografi.
Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at
de får opfyldt genrekendetegnene for en biografi.
Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til
egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet.
B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i
stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for en biografi og evt. et eller flere af værktøjerne til at
planlægge hvad og hvordan, de vil skrive.
Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge.
Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af
eleverne.
Side 9 / 12
BERETTE
BIOGRAFI
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SKRIV
Eleverne er nu klar til at skrive deres biografi. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv.
1) Åbn skrivemål
Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene
er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare
en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iSkriv lavet skrivemål til hver genre.
Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved
siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen.
Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene
og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav.
Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder
på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med
eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal
sættes særligt fokus på.
Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for en
biografi her.
2) Åbn skriveprogram
Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer.
Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever.
Før eleverne gør klar til at ”udgive” deres biografier, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke
retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er
præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme.
Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige.
3) Se guide til layout
Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes,
når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren.
4) Upload din tekst
Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload
sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har
læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny
version.
Side 10 / 12
BERETTE
BIOGRAFI
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
EVALUER
Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres
tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne
gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan
have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en kammerat til at
evaluere den. Gennem iSkriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere kammerater.
De valgte kammerater vil modtage en notifikation øverst på deres startside.
Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu
lægge sidste hånd på sin tekst.
Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv.
LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE
Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er
der i iSkriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her.
I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en
samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og
hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale
er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver
genre og opgave i iSkriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave,
og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold.
Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven skal forsøge
at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særligt opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk.
Side 11 / 12
BERETTE
BIOGRAFI
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SKRIVEMÅL – BIOGRAFI
Giv din tekst en passende og interessant titel.
Skriv i 3. person.
Del teksten i begyndelse, midte og slutning.
Skriv en god startsætning.
Præsenter personen.
Skriv faktuelle oplysninger som fødselssted, -dato og -år, evt. familie,
arbejde, det personen er kendt for.
Beskriv vigtige begivenheder i personens liv.
Begynd hvert afsnit med en emnesætning.
Uddyb emnesætningen med interessante detaljer.
Bring oplysningerne i en logisk rækkefølge.
Bring evt. citater.
Rund teksten af.
Skrivemål, du altid skal opfylde:
Del teksten i passende afsnit.
Varier dit ordvalg.
Varier din sætningsopbygning.
Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx www.retskrivning.dk.
Side 12 / 12
biografi
1:3
Kim Larsen
– en spillemand
Han er verdensberømt i Danmark. Han har lavet det 20. århundredes
mest populære danske plade. Han har sunget rock, børnesange, jule­
salmer og danske sange. Han har skrevet utallige danske hits og er
blevet kaldt Danmarks nationalskjald. Han er sanger, guitarist, sang­
skriver og forfatter. Han er Kim Larsen.
Kim Melius Flyvholm Larsen blev født d. 23. oktober 1945 i Køben­
havn. Hans forældre, der begge var folkeskolelærere, blev skilt, da
Kim Larsen var 5 år. Kim Larsen boede derefter sammen med sin mor
og storebror og havde ingen forbindelse til sin far. Om sin far siger han
selv: ”Mor smed ham ud. Jeg har ikke set ham siden og har heller ikke
haft lyst. Sådan er det. Jeg var 5, da han skred.”
Som barn interesserede Kim Larsen sig egentlig ikke for at spille eller
synge, selvom han kom fra en musikalsk familie, hvor der både blev
sunget og spillet fra den danske sangskat. Han ville hellere læse, og
når han ikke læste, skrev han. I skolen var han dygtig til dansk og til
at skrive stil. Allerede som barn skrev han to romaner, som han dog
senere kasserede.
En aften, hvor Kim Larsens storebror og nogle af hans venner holdt
fest, hørte Kim Larsen en plade med Little Richard, og den plade
ændrede hans liv. Han blev rock’n’roller, og nu ville han gerne spille
musik. Hans mor viste ham nogle noder og akkorder, men at spille
klaver fangede ham ikke, han ville hellere spille guitar. I 2 år plagede
han sin mor, før han fik han sin første guitar, og inspireret af rock and
roll og tidens nye musik begyndte han som 14-årig at skrive sange og
spille guitar.
© Alinea
Efter studentereksamen skulle Kim Larsen have en uddannelse, og
han startede med et år på Askov Højskole. Det var hans mors ønske, at
han skulle læse historie på universitetet, men det var Kim Larsen ikke
interesseret i, han ville være lærer. I 1968 fik han sin lærereksamen og
fik job i folkeskolen. Det varede dog kun 4 måneder, før Kim Larsen
havde fået nok af folkeskolen og af undervisning. Han vidste, at han
ville noget andet med sit liv. Han ville spille musik og være musiker.
biografi
2:3
I 1969 mødte han Franz Beckerlee, og det blev starten på Kim Lar­
sens musikalske karriere. Sammen med Wili Jønsson og Bjørn Ugle­
bjerg, der senere blev erstattet af Søren Berlev, grundlagde de bandet
­Gasolin’, hvor Kim Larsen blev forsanger. Gasolin’ blev 70’ernes mest
populære danske rockorkester, som solgte plader og koncertbilletter i
et omfang, man aldrig tidligere havde oplevet i Danmark. Deres pro­
duktion rummer rockklassikere som Kvinde min, (se klip her) der blev
kåret til det 20. århundredes bedste danske sang. Men gennem alle
de år bandet eksisterede, var der spændinger og uenigheder mellem
bandets medlemmer, især mellem Kim Larsen og Franz Beckerlee, og
efter 9 år blev bandet opløst.
I to omgange forsøgte Kim Larsen at få et internationalt gennembrud
i USA. Første gang i 1977, og anden gang i årene 1980-82, hvor Kim
Larsen flyttede til New York. Han skrev sange på engelsk, og ­sammen
med sit amerikanske band udgav han to album, som dog ikke blev
nogen succes, og han flyttede efter 3 år tilbage til Danmark.
© Alinea
I de følgende år udgav Kim Larsen med succes flere soloalbum.
­Succesen toppede i 1983, hvor han udgav albummet Midt om n­ atten
(se klip her), som blev et megahit med mere end en halv million solgte
album – det mest solgte ­danske album i historien. Efter udgivelsen af
biografi
3:3
albummet skrev Kim Larsen manuskript til filmen af samme navn.
Han spillede selv hovedrollen, skrev, sang og spillede desuden det
meste af musikken i filmen.
I 1986 dannede Kim Larsen et nyt band med navnet Bellami. B
­ andets
første album, Forklædt som voksen, blev en kæmpe salgssucces.
Albummet indeholder blandt andet den smukke sang Om lidt blir
her stille, der er blevet en af Kim Larsens mest populære og afholdte
sange. Gennem de 6 år bandet eksisterede, udgav det tre succesfulde
album, men det fjerde og sidste album, der havde en mere rå tone end
normalt, faldt ikke i publikums smag. Det solgte ikke, og kort efter
udgivelsen blev bandet opløst.
Efter opløsningen af Bellami forsøgte Kim Larsen at gøre comeback
og genopbygge sin karriere. Det skete med albummet Hvem kan sige
nej til en engel fra 1994. Året efter flyttede han fra København for
at bosætte sig i Odense. Her samlede han en ny gruppe under navnet
Kim Larsen og Kjukken, som han har spillet sammen med siden 1996.
Gruppen har udgivet flere album, blandt andet Luft under vingerne,
Gammel hankat, Sange fra glemmebogen og Glemmebogen for børn.
Kim Larsen er en sammensat natur. Han har fået tilnavnet Lune Lar­
sen, men han er ikke kun lun, han er også diskussionslysten, tempera­
mentsfuld og stridbar og har blandet sig i samfundsdebatten.
Han giver gerne politikerne en opsang og mener, at de indfører for
mange forbud. Han er storryger og stærkt imod, at samfundet blander
sig i folks ret til selv at bestemme, om man vil ryge eller ej. I et inter­
view afslørede han, at han trods alt har prøvet at holde med at ryge,
men det gik ikke så godt, for som han siger:
”Jeg har prøvet at holde op med at ryge, selv om det er længe siden.
Det var fand’me kedeligt. Det holdt i 4 måneder. Så blev jeg skilt.”
Han har fået tildelt flere udmærkelser og priser, som han dog ikke har
taget imod. Således takkede han nej til at modtage ridderkorset med
denne begrundelse:
”Da jeg ikke synes, det sømmer sig for en gammel gadedreng og
popsanger at føre sig frem med kors og bånd og stjerner, takker jeg
pænt nej til ridderkorset ... Det kunne ellers have været hyggeligt at
ryge en smøg med dronningen inde i privaten – hvis hun ellers må for
­personalet.”
Kilde: Peder Bundgaard: Larsen. Lindhardt og Ringhof. 3. udgave, 1. oplag, 2010.
© Alinea
Kim Larsen er måske sin tids største danske sanger og sangskriver.
Hans musik er en blanding af forskellige genrer som rock, ­folkemusik,
pop, viser, salmer og børnesange. Der er noget for enhver smag og
enhver aldersgruppe. Musikken er enkel og nem at synge med på,
­teksterne er mundrette med poetiske og litterære kvaliteter i en grad,
så soloalbummet Værsgo, trods Kim Larsens protester, er blevet opta­
get i Kulturministeriets Kulturkanon som eksempel på populærmusik
af høj kvalitet. Nok synger Kim Larsen ikke ligefremt smukt, men
hans fremførelse af sangene er original og ægte. Det er nok årsagen til,
at han er verdensberømt i Danmark.
Berette
Genrekendetegn
BIOGRAFI
OPBYGNING OG KENDETEGN
• Delt i begyndelse, midte og slutning.
• Begyndelsen fortæller, hvem man kan
læse om i biografien.
ET LIV I ORD
En biografi er en beretning om
en ­persons liv og virke. Den kan
være meget udførlig og fylde en
hel bog eller være kort og fylde
en enkelt side. En biografi kan
være skrevet af en anden end
personen selv, eller den kan
være en selvbiografi skrevet af personen selv.
• Midten giver faktuelle oplysninger om
personen.
Oplysningerne bringes i logisk
­rækkefølge.
Hvert afsnit består af en emnesætning
og uddybende detaljer.
At fortælle om en
persons liv og virke
og give en ­forståelse
af ­personen.
SPROG
• 3.-persons-fortæller
• Faktuelle oplysninger
• Ofte citater
© Alinea
FORMÅL
• Slutningen konkluderer.
3:3
biogr
SKRIFTTYPE
Letlæselig skrift med fødder,
fx Times New Roman eller
­Garamond MARGEN
Lige venstremargen
Harmonisk højremargen
Vælg automatisk orddeling
Husk at tjekke orddelinger
CITATER
Angives med anførselstegn eller replikstreg
Begynd på en ny linje
KILDER
Husk at opgive dine kilder
Skriv forfatternavn, titel, forlag,
udgivelsesår, evt. udgave
10 punkt, kursiv
© Alinea
AFSNIT
Opdel teksten i afsnit
Marker afsnit med
­linjeoverspring eller et
­indryk på 0,5 cm
SKRIFTSTØRRELSE
Titel: 16-36 punkt, fed
Brødtekst: 12 punkt, normal
Brug kursiv til at fremhæve
mindre tekstdele
a
LINJEAFSTAND
1 eller 1,15
BILLEDER
Indsæt gerne billeder, der
understøtter eller udvider
tekstens indhold
© A line
n
e
s
r
a
L
Kim llemand
i
p
s
n
e
–
klummeBREDDE
Vælg en passende klummebredde,
gør den evt. lidt smallere end i
standardopsætningen
a
Du skal give din tekst et
­layout, der passer til tekstens
genre. En teksts udseende er
nemlig vigtig for, hvordan den
bliver oplevet af læseren.
navn.
f samme det
a
n
e
lm
den
t til fi
de desu
nusk rip
rsen ma v, sang og spille
a
L
im
K
et sk rev
llen, sk re
albumm de selv hovedro
andets
le
n.
1:3
ellami. B
Han spil usik ken i filme
B
t
e
n
v
na
s.
fm
nd med
lgssucce
meste a
i
et nyt ba v en kæmpe sa
lir
f
n
b
A
e
t
s
d
r
r
a
li
g
L
bio
de Kim som voksen, ble muk ke sang Om g af holdte
e
n
n
a
d
I 1986
klædt
lære o
t den s
um, For
est popu
esf ulde
ndt ande
første alb t indeholder bla Kim Larsens m gav det tre succ ne end
f
d
e
a
to
u
Albumm er er blevet en et eksisterede, vde en mere rå fter
d
e
d
a
,
n
h
e
r
a
r
ll
o
b
e
og k t
6 år
her sti
u m, d
te ik ke,
nnem de e og sidste alb
lg
e
o
s
G
t
.
e
e
g
D
sa n
ag.
jerd
en det f
kums sm
album, m ldt ik ke i publi st.
biogr
k
omebac
Afi nor malt,2fa
:3 v bandet oplø
at gøre c an sige
n
e
le
s
b
r
a
n
L
e
k
m
im
udgivels
I 1969 m
met Hve
rsøgte K
r
ø
ellami fo kete med album København fo
B
f
a
n
e
sens mu dte han Franz
s
a
g
t
r
net
e
f
in
v
n
D
n
a
s
.
a
n
lø
re
Beckerl
sikalske
ede h
nder
Efter op ygge sin kar rie
ee
bjerg, d
k
fter flytt en ny gr uppe u siden 1996.
e
t
re
b
p
er sener ar riere. Samm , og det blev sta
Å
o
.
og gen
n med
a 1994
e blev e
de han
en med
r ten på
Gasolin
engel fr
rsta
t samme
er samle
gerne,
Wil
Kim La
’,
nej til en sig i Odense. H m han har spille t Luft under vin børn.
r­
populæ hvor Kim Lars ttet af Søren B i Jønsson og B
e
o
e
s
d
re d a n s
e
tt
fo
e
jør n Ug
n blev fo
rlev, gr u
dt an
gen r
ke
at bosæ n og Kjuk ken,
le
et omfa
um, blan n og Glemmebo
lb
e
a
s
r
ng, man rockorkester, s rsanger. Gasoli ndlagde de ban ­
a
re
e
L
Kim
om solg
n’ blev
eboge
det
aldrig ti
givet fl
duktion
Lar­
70’e
te p
a glemm
dli
n har ud
ru
et Lune
Gr uppe ankat, Sange fr
kåret til mmer rock kla gere havde op lader og konce r nes mest
t tilnavn n, tempera­
e
å
f
h
r
levet i D
l
a
ssikere
r tbillett
det 20.
e
h
ste
Han
G a mm
som Kv
er i
anmark
århundr
de år ba
ussionsly
t natur.
inde
.D
ede
nd
mmensa an er også disk ndsdebatten.
a
s
n
bandets et eksisterede s bedste dansk min, (se klip eres pro­
e
r
fu
r for
lun, h
,v
he
rsen e
e
m
sig i sam r, at de indføre nder
Kim La an er ik ke kun
eftedre9s å edlemmer, isæ ar der spændin sang. Men gen r) der blev
blandet
e
r
n
h
bla
a
e
t
n
h
g
re
n
r
r
e
m
e
d
e
e
d
g
m
b
n
g
r
m
m
n
o
le
u
ell
og
v bande
a
bar
mf u
sen,
ang o
20. årh
t opløst. em Kim Larse uenigheder m lle
og strid
od, at sa r ej. I et inter­
le­
e en ops
ld
ju
n
lavet det
im
u
r
,
r
f
e
t
e
a
g
k
ts
h
rk
n
n
e
n
ti
a
ll
n
e
li
e
s
o
a
tæ
em
g Franz
m
po
ell
rne
.H
gs
I
r gange
Beckerl
er ger ne n er stor r yger o m man vil r yge e med at r yge,
Danmark ar sunget rock, bø e hits otog oem
forsøgte
ee, og
Han giv
o
berømt i
a
k
h
s
ld
,
s
i
H
n
o
n
e
n
U
e
a
.
a
h
m
d
d
S
t
H
rd
u
a
­
e
A
.
e
m
e
g
v
t
K
ig
.
rb
te
d
n
s
im Lar
ve
Han er
et utall
arist, sa Første
nske pla
mange fo ret til selv at be ods alt har prø
har sk rev
ulære da
nger, guit Larsen flytt gang i 1977, og sen at få et inte
siden.
s
n tr
r:
lk
a
e
h
fo
ig
t
e
mest pop anske sange. Han kjald. Han er sa
i
s
a
d
r
a
,
n
n
e
ig
n
er længe t.”
a
n
s
a
d
ti
t
h
a
ti
m
e
e
l
h
o
n
d
N
m
e
e
n
ls
d
o
d
g
d
a
a
e
m
s
a
g
n
lt
w
s
o
re
r
ng i
o
it am
gen
Yo
lø
fo
skil
elv
salmer o
arks nati
view afs
så godt,
blev jeg
t r yge, s
arsen.
nogen s ene­ rikanske ban rk. Han sk rev årene 1980­82 nembr ud
ldt Danm
gik ik ke holde op med a 4 måneder. Så an dog ik ke har
sange p
er Kim L
, hvor K
ubcces, o
d
t
ø
n
e
a
u
K
d
d
i
H
blevet ka
n
g
5
r.
e
a
4
e
i
v
å
h
m
t
g han fl
im
19
at
g forfatt
yttede e han to album, engelsk, og sa
Det hold r og priser, som derkorset med
. oktober v skilt, da
r prøvet
sk river o
mmen
som do
fter 3 å
”Jeg ha nd’me kedeligt.
født d. 23
le
id
lse
I
b
r
v
e
,
d
e
le
rk
e
re
b
r
g
o
æ
f
n
re
ta
g
r
ø
e
m
d
m
ti
læ
lg
ik
o
fa
d
lbage ti
med esinnde
olm Lars e var folkeskole
Det var et tildelt flere u han nej til at m
l Danm ke blev
sammSeunccesensigtoer håarnudgav Kim
us Flyvh
g
ark.
og
ede
ar f å
k
h
k
r
L
p
Kim Meli forældre, der beg en boede derefter
n
fa
ta
a
p
a
edreng
r
s
n
e
s
H
e
d
si
e
n med s
mel gad takker jeg
ns
r. Om(se klip heellr)er ik kee i 1983, hvo
ars
. Såled
m
fa
d
L
a
o
n
u
g
im
si
c
im
n
l
c
K
t
e
ti
e
h
,
,
havn. Ha
e
r han ud
s flere s
e
som ble
år.
ar
for
ne r
e:
tag
olo
en var 5
v
g
forbindels t ham sidenaolbguhm – det
og stjer
mer sig
ligt at
gr undels
Kim Lars og havde ingen
mest so et megahit me av albummet M album.
enne be e synes, det søm d kors og bånd ve været hygge å for
e se
d
k
ik
r
a
r
lg
d
h
id
ro
e
te dansk
m
m
ikk
rs m
s ha
og storeb med ham ud. Jeg , da han sk red.”
e album ere end en halv t om natten
”Da jeg at føre sig frem et kunne eller
hun elle
or s
ar 5
i historie
ller
D
r
million
n – hvis
e
.
e
..
te
g
le
t
n
a
il
e
a
p
iv
s
s
s
r
selv: ”M dan er det. Jeg v
r
p
t
p
o
so
n. Efter
i
po
e rk
e for a
Så
udgivels lgte
gen inde
j til ridd
blev
ntlig ik k
haft lyst.
e n af
pænt ne øg med dronnin
n sig ege ie, hvor der både g
e
rs
r.
a
L
sm
se, o
famil
ngsk rive ik,
de Kim
r yge en
er og sa
teressere fra en musikalsk an ville hellere læ og til
g
us
in
n
m
”
a
e
t.
rn
s
a
le
lk
e
b
a
k
Som
ck, fo
d a ns
erson
dansk
n kom
skat. H
ro
p
l
te
a
g
s
h
n
ti
r
m
a
g
s
o
m
tø
s
ti
o
e
s
g
g
r
k
o
lv
s
y
s
ag
tid
enre
han dog
synge, se illet fra den dan
var han d
åske sin
nhver sm
kellige g
sp
. I skolen n to romaner, som
sen er m landing af fors r er noget for e ge med på,
r
a
L
a
sunget og e læste, sk rev han
h
im
K
yn
De
nb
k
arn sk rev
nem at s teter i en grad,
esange.
usik er e
når han ik l. Allerede som b
Hans m salmer og bør n ken er en kel og
ali
v
k
ti
opta­
re
s
æ
t
e
, viser,
r blevet sik
er hold
. Musik etiske og litter
at sk riv
e
p
n
e
o
n
r,
p
e
.
p
p
e
v
te
d
u
s
s
r
n
re
te
g
a
sse
mu
pro
af h
lders
ed po
senere ka
populær
Larsens
og nogle
en plade
enhver a r mundrette m
mpel på ukt, men
ds Kim
storebror tle Richard, og d
e
o
e
s
le
s
tr
k
e
il
n
,
e
e
p
n
o
s
r
rs
g
m
e
a
te
s
L
Lit
t sm
n so
gern
teks
Vær
l,
, hvor Kim en en plade med
ligefrem
ummet
ville han at spille
lt urkano
sagen ti
En aften
rs
er, og nu
å soloalb ministeriets Ku im Larsen ik ke . Det er nok år
a
n
ll
s
e
L
o
m
’r
im
’n
r,
e
k
K
c
e
rd
e
rK
lt ur
ægte
fest, hørt ns liv. Han blev ro le noder og ak ko itar. I 2 år plaged
get i Ku litet. Nok synge er original og
ha
nog
e
a
and
le gu
n
v
il
k
e
k
c
p
g
s
j
n
ro
ø
a
f
re
h
s
ændrede s mor viste ham
a
e
t
ll
af
010.
ark.
lse af
oplag, 2
an
n ville he uitar, og inspirere sange og
remføre berømt i Danm
f
gave, 1.
s
d
u
musik. H de ham ik ke, ha
n
e
.
g
a
v
3
h
ri
f.
te
s
gh o
t sk
førs
nge
t og Rin
r verden
14 ­årig a
k han sin
klaver fa
Lindhard
at han e
før han fi begyndte han som
Larsen.
r,
:
o
rd
a
m
a
n
g
nd
han si
musik
eder Bu
Kilde: P
dens nye
e, og
ls
e
roll og ti
n
n
a
d
n ud
at
itar.
en have e
rs ønske,
spille gu
Kim Lars Det var hans mo
e
e
k
ll
u
ik
k
n
s
e
Lars
kole.
samen
denterek år på Askov Højs men det var Kim ksamen og
tu
s
r
e
ft
E
re
et
tet,
ede med
niversite
n sin lære
n
han start
torie på u rer. I 1968 fik ha er, før Kim Larse
is
h
e
s
læ
d
e
læ
e
ll
n
n
a
re
u
å
h
k
æ
s
t
m
v
a
n
4
ha
ste,
un
ville
de dog k
. Han vid
ret i, han
. Det vare
interesse
ervisning og være musiker.
n
d
n
le
u
o
k
f
s
a
e
g
lk
o
k
fik job i fo ok af folkeskolen n ville spille musi
Ha
et n
.
v
få
li
e
t
d
si
v
a
d
h
me
et andet
ville nog
© A line
GENRE OG LAYOUT
gode råd til l a y o u t
© A linea
biografi
Afi
Elevens navn
VURDERING
DATO
Opgave
Samlet karakter
Fremragende
KARAKTER
Fremragende
Fortrinligt
Godt
Jævnt
Tilstrækkeligt
Utilstrækkeligt
Ingen eller få
uvæsentlige fejl
Mindre væsentlige
mangler
En del mangler
Adskillige
væsentlige
mangler
Minimalt
acceptabelt
Uacceptabel
besvarelse
12
10
7
4
2
00/-3
►
VURDERING AF INDHOLD
Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering
Genrekravene er opfyldt
Indholdet er struktureret
­korrekt og hensigtsmæssigt
Indholdet er relevant og
­tilstrækkeligt
Sproget er forståeligt
– entydigt og varieret
Retstavning og tegnsætning
VURDERING AF LAYOUT/ORDEN
Besvarelsens grafiske
opsætning – fx margen,
­afsnitsinddeling, skrifttype
og størrelse m.m.
Passende layout til genren
– fx spalter m.m.
NULSTIL
Lærerens bemærkninger
Biografi
Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin)
Kompetenceområde
Kompetencemål
Færdigheds- og vidensmål
Faser
Finde tekst
Læsning
Eleven kan styre og regulere
sin læseproces og diskutere
teksters betydning i deres
kontekst
Forberedelse
Fremstilling
Fortolkning
Eleven kan deltage
reflekteret i kommunikation
i komplekse formelle og
sociale situationer
© Alinea 2015, iDansk Udskoling
Eleven har viden om tekstelementers
opbygning og funktion
Eleven kan sætte tekster ind i
sammenhæng
Eleven har viden om sammenhæng
mellem tekst og kontekst
Eleven har viden om genretræk og
multimodalitet
Eleven kan læse komplekse danske
og lånte ord hurtigt og sikkert
Eleven har viden om morfemer i
låneord
Eleven kan vurdere betydningen af
ord og begreber i relation til
tekstens oprindelse
Eleven har viden om sociolekter og
formelt sprog
Eleven kan sammenfatte
informationer fra flere tekster
Eleven har viden om metoder til
sammenstilling af informationer fra
flere tekster
Eleven kan diskutere mulige udfald af
situationer beskrevet i tekster
Eleven har viden om metoder til
opstilling af scenarier
Eleven har viden om
førlæsestrategier
Eleven kan læse komplekse tekster
hurtigt og sikkert
Eleven har viden om stavemåde og
betydning af ord i alle tekster
Eleven kan anvende ord og udtryks
betydning til at forstå komplekse
tekster
Eleven har viden om ordvalgets
betydning for budskabet
Eleven kan forstå komplekse tekster
Eleven har viden om metoder til
vurdering af teksters formål og
perspektiv
Eleven kan kritisk vurdere teksters
udsagn på baggrund af kontekst
Eleven har viden om metoder til
systematisk undersøgelse af
tekster
Eleven kan afgøre, hvordan en tekst
skal læses
Eleven kan gennemføre målrettet og
kritisk informationssøgning
Forberedelse
1.
Eleven kan selvstændigt formulere en
afgrænset opgave
Eleven har viden om opgave- og
problemformulering
2.
Eleven kan organisere samarbejde om
fremstilling
Eleven har viden om
produktionsplanlægning, roller,
faser, ressourcer, opgavetyper og
deadlines
3.
Eleven kan tilrettelægge proces fra ide
til færdigt produkt
Eleven har viden om komplekse
fremstillingsprocesser
Eleven kan indsamle oplysninger og Eleven har viden om spørgeteknikker
disponere indholdet
og observationsmetoder
Eleven kan forberede større
multimodale produktioner
Eleven har viden om research,
optagelse og skitser
Eleven kan disponere og layoute stof
Eleven har viden om målrettede
så det fremmer hensigten med
dispositions- og formidlingsmetoder
produktet
Undersøgelse
Fremstilling
Eleven kan udarbejde opinions- og
ekspressive tekster
Eleven kan fremstille større
multimodale produktioner
Eleven kan fremstille
sammenhængende tekster i
forskellige genrer og stilarter
Respons
Eleven har viden om argumenterende Eleven kan respondere på forskellige
og reflekterende fremstillingsformer
fremstillingsformer
Eleven har viden om virkemidler, grafisk Eleven kan respondere på sproglig
design og efterproduktion
stil
Eleven har viden om varierede
udtryksformer målrettet forskellige
målgrupper
Fortolkning
Eleven kan respondere på forholdet
mellem produktion og genre
Korrektur *
Eleven har viden om
fremstillingsformer
Eleven kan registrere og korrigere egne
og andres fejl
Eleven har viden om sproglig stil
Eleven kan korrigere teksters layout
Eleven har viden om genretræk
Eleven kan fremstille tekster med
korrekt grammatik og layout
Vurdering
1.
Eleven kan formulere egne oplevelser
og sansninger i æstetisk sprog
Eleven har viden om æstetisk
sprogbrug
Eleven kan undersøge samspillet
mellem genre, sprog, indhold og
virkelighed
Eleven har viden om genrer, sprog,
symbolik, forfatter, værk og
fortæller
Eleven kan fortolke egne og andres
fremstillinger af identitet i tekster
Eleven har viden om
identitetsfremstillinger
Eleven kan vurdere teksters form
Eleven har viden om
vurderingskriterier vedrørende form
2.
Eleven kan følge forløb og
komposition i komplekse tekster
Eleven har viden om komplekse
fortællestrukturer og kompositioner
Eleven kan undersøge teksters
flertydighed
Eleven har viden om
fortællerpålidelighed og
betydningslag i teksten
Eleven kan foretage flertydige
fortolkninger
Eleven har viden om metoder til
fortolkning
Eleven kan diskutere forskellige
fortolkninger af en tekst
Eleven har viden om forskellige
læserpositioner
3.
Eleven kan reflekteret indleve sig i
tekstens univers som grundlag for
fortolkning
Eleven har viden om
fortolkningsorienterede
læsestrategier
Eleven har viden om metoder til
sammenstilling af undersøgelsens
elementer
Eleven kan vurdere teksters udsagn
og kvalitet
Eleven har viden om
vurderingsmetoder vedrørende
teksters kvalitet
Dialog
Kommunikation
Eleven kan sammenfatte
informationer fra forskellige
elementer i teksten
Eleven har viden om kildekritisk
søgning
3.
Oplevelse og indlevelse
Eleven kan forholde sig til
kultur, identitet og sprog
gennem systematisk
undersøgelse og diskussion
af litteratur og andre
æstetiske tekster
Eleven har viden om sproglige
virkemidler
Eleven kan skaffe sig overblik over
multimodale teksters opbygning
Eleven kan planlægge og gennemføre
faser i informationssøgning
Sammenhæng
Eleven kan vurdere tekstens
sproglige virkemidler
Eleven har viden om faser i
informationssøgning
2.
Tekstforståelse
Eleven har viden om sammenhæng
mellem ordgenkendelse og
læsehastighed
Eleven har viden om afsenderforhold
og målgruppe
Eleven kan kildekritisk vurdere bruger- Eleven har viden om afsenderforhold
og genrer på internettet
og ekspertproduceret indhold
Sprogforståelse
Eleven kan variere læsehastighed
bevidst efter læseformål og
ordkendskab i teksten
Eleven kan vurdere tekstens
afsender og målgruppe
1.
Planlægning
Eleven kan udtrykke sig
forståeligt, klart og varieret i
skrift, tale, lyd og billede i en
form, der passer til genre og
situation
Afkodning
Eleven kan diskutere bud på et eller
Eleven kan gennemføre en målrettet Eleven har viden om analysemetoder
flere samlede udsagn på baggrund af
analyse af en tekst
og forståelsesstrategier
undersøgelsen
Krop og drama
It og kommunikation
Sprog og kultur
Eleven har viden om sproglig
korrekthed
Eleven har viden om korrekt
grammatik, stavning, tegnsætning og
layout
Eleven har viden om metoder til at
sætte tekster i relation til aktuelle
problemstillinger
Eleven kan sætte tekster i perspektiv til
Eleven har viden om kulturelle og
litterær og kulturel tradition og udvikling
litterære perioder og Dansk litteraturs
gennem litteraturhistorisk læsning og
kanon
Dansk litteraturs kanon
Eleven kan sætte tekster i relation til
mulige fremtidsperspektiver
Eleven kan layoute tekster, så det
fremmer kommunikationen
Eleven har viden om
formidlingsformer
Eleven har viden om metoder til layout Eleven kan lancere større multimodale
Eleven har viden om PR og lancering
af forskellige genrer
produktioner
Perspektivering
Eleven kan sætte teksten i relation til
aktuelle problemstillinger
Præsentation og evaluering
Eleven har viden om metoder til at
sætte tekster i relation til mulige
fremtidsperspektiver
Sproglig bevidsthed
1.
Eleven kan argumentere og informere
Eleven har viden om argumentationsog informationsformer
Eleven kan bruge kroppen som
udtryk
Eleven har viden om krop og
identitet
Eleven kan diskutere etiske
spørgsmål vedrørende
kommunikation på internettet
Eleven har viden om
kommunikationsetik
Eleven kan kommunikere med
nordmænd og svenskere
Eleven har viden om norsk og svensk
i letforståelig form
Eleven kan iagttage udtryk for
holdninger i sprog
Eleven har viden om sproglig modalitet
2.
Eleven kan analysere samtaler
Eleven har viden om retoriske
virkemidler, talehandlinger og
positionering
Eleven kan bruge kropssprog og
stemme tilpasset
kommunikationssituationen
Eleven har viden om kropslige og
retoriske virkemidler
Eleven kan vælge digitale teknologier
i forhold til situationen
Eleven har viden om digitale
teknologiers
kommunikationsmuligheder
Eleven kan begå sig bevidst i
sprogligt komplekse situationer
Eleven har viden om sproglige
normer og omgangsformer i
forskellige situationer
Eleven kan iagttage, hvordan vi danner
forestillinger om verden med ord og
sprog
Eleven har viden om nuancer i sproget
og sprogets virkning
3
Eleven kan deltage aktivt, åbent og
analytisk i dialog
Eleven har viden om demokratisk
dialog
Eleven kan analysere eget og andres
kropssprog
Eleven har viden om sammenhæng
mellem situation, kultur og
kropssprog
Eleven kan diskutere betydningen af
digitale kommunikationsteknologier
for eget liv og fællesskab
Eleven har viden om sammenhængen
mellem digitale teknologier og
kommunikation
Eleven kan kommunikere aktivt i
forskellige sproglige og kulturelle
situationer i en globaliseret verden
Eleven har viden om sammenhæng
mellem situation, kultur og sprog
Eleven kan karakterisere og diskutere
sprog i forskellige situationer
Eleven har viden om sprog og
sprogbrug, sprogets variation og
forskellige funktioner
Eleven kan opstille mål for nye
fremstillingsprocesser
Eleven har viden om
evalueringsmetoder
iSkriv.dk:Biografi
Færdigheds‐ogvidensmål


Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter. Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Læringsmål
Undervisningsaktiviteter
Tegnpålæringkanvære
Eleven skal lære genren at kende ved at læse og undersøge en biografi. Eleven skal læse og efterfølgende undersøge en biografi om Kim Larsen med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. 1 Eleven undersøger og finder genretræk i biografien. 2 Eleven undersøger og finder genretræk i biografien og formulerer sig omkring genrens karakteristika og formål. 3 Eleven undersøger og finder genretræk i biografien og formulerer sig omkring genrens karakteristika og formål. Eleven udleder de væsentligste karakteristika for genren, fx faktuelle oplysninger om personen og beskrivelse af vigtige begivenheder i personens liv. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Forberedelse, Respons. 1 © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling iSkriv.dk:Biografi
Færdigheds‐ogvidensmål


Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter. Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Læringsmål
Eleven skal lære at planlægge og skrive en biografi. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Planlægning, Forberedelse, Respons, Korrektur, Præsentation og evaluering Undervisningsaktiviteter
Tegnpålæringkanvære
Eleven planlægger en biografi ved hjælp af planlægningsassistenten. Eleven skriver en biografi med udgangspunkt i sin planlægning og evt. med yderligere hjælp i skrivemålene. Eleven layouter sin biografi ved hjælp af layoutguiden og evaluerer den til slut ved hjælp af evalueringsassistenten. 1 Eleven opbygger sin tekst med en begyndelse, der orienterer om personen, en midte, der giver faktuelle oplysninger og beskriver væsentlige episoder fra personens liv, og en slutning, der konkluderer. 2 Eleven opbygger sin tekst med en begyndelse, der orienterer om personen, en midte, der giver faktuelle oplysninger og beskriver væsentlige episoder fra personens liv, og en slutning, der konkluderer. Eleven skriver konsekvent i 3. person og bringer oplysningerne i en logisk rækkefølge. 3 Eleven opbygger sin tekst med en begyndelse, der orienterer om personen, en midte, der giver faktuelle oplysninger og beskriver væsentlige episoder fra personens liv, og en slutning, der konkluderer. Eleven skriver konsekvent i 3. person og bringer oplysningerne i en logisk rækkefølge. Eleven deler tekstens midte i afsnit, der består af en emnesætning og detaljer og skriver i et klart og varieret sprog. 2 © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling