Kvalitetsstandarder 2015 Traening og Pleje_10
Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Trænings- og Plejeafdelingen Kvalitetsstandarder 20154 Træning og Pleje Rehabilitering, træning, personlig pleje og praktisk hjælp December 2013November 2014 J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 1 Indhold INDLEDNING 8 Formål Målgruppe Kvalitetsstandardernes opbygning 8 8 9 Overordnede værdier, visioner og målsætninger Rehabilitering og recovery Det målrettede træningsforløb Handicappolitik Alvorligt syge og døende 9 10 11 11 11 Principper og rammer for visitation Visitation med udgangspunkt i Fælles Sprog Særligt vedr. kvalitetsstandarder for voksne med særlige behov Særligt vedrørende visitation af hjælpemidler og forbrugsgoder Mulighed for valg af leverandør Ret til at bytte indsatser (fleksibel hjemmehjælp) Visitering til tilbud for voksne med særlige behov 65+ Akutplads Træningscenter Gladsaxe Uvisiterede tilbud og aktiviteter 12 13 13 13 14 15 15 15 15 Fokusområder og væsentlige ændringer i 2015 16 Årshjul og opfølgning 20 KVALITETSSTANDARDERNE 21 Træning Rehabilitering 1 – målrettet træningsforløb v. det udekørende rehabiliteringsteam Rehabilitering 2 – forbedring af funktionsevne v. Social- og sundhedshjælpere Genoptræning efter sundhedsloven, ambulant Genoptræning og vedligeholdende træning efter serviceloven Terapeutisk udredning Rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade – ambulant KOL-Rehabilitering – Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Kræftrehabilitering – Genoptræning Hjerterehabilitering – Genoptræning Lænderygrehabilitering Kommunal vederlagsfri fysioterapi 21 21 23 25 28 32 34 36 40 43 45 47 Sygepleje Udredning og opfølgning Personlig pleje Bevægeapparatet Ernæring Hudpleje – sår Hudpleje Kommunikation Psykosociale forhold Respiration og cirkulation 50 50 51 52 53 54 55 56 57 59 J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 2 Seksualitet Smerter og sanser Søvn og hvile Viden og udvikling Udskillelse af affaldsstoffer Medicinhåndtering og -administration 60 61 62 63 64 65 Personlig hygiejne 67 Tandpleje 69 Særlig omsorg Særlige omsorgsopgaver Overdragelsesbesøg Nødkaldeanlæg med 1-vejs og 2-vejs-kommunikation Elektronisk lås Tilstedeværelse i særlige situationer i hjemmet Afløsning i hjemmet 70 70 72 73 75 76 77 Måltider Ernæring og levering af mad 79 79 Praktisk hjælp Nødvendige praktiske opgaver (Rengøring) Nødvendige praktiske opgaver som aflastning (Rengøring) Nødvendige praktiske opgaver til misbrugere og sindslidende (Rengøring) Grundig rengøring Tøjvask Linnedservice Indkøb Turkøb 81 81 85 87 90 94 96 97 99 Pladser Rehabiliteringsplads Rehabiliteringsplads for borgere med erhvervet hjerneskade Geriatrisk daghjem Demens daghjem Psykiatrisk dagtilbud, Egekrogen Svagsyns dagtilbud 100 100 103 106 108 110 112 Boliger Ældrebolig Plejebolig 114 114 116 KVALITETSSTANDARDER 2015 - VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV – 65+ 118 § 81 – Rådgivning 118 § 85 – Socialpædagogisk støtte Støtte til ind- og udflytning Træning i oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask Træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud Støtte og træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud 119 119 121 123 125 J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 3 Træning i kropsbevidsthed og varetage personlig hygiejne Træning i planlægning af økonomi, forståelse af offentlige breve samt brug af digital selvbetjening Støtte og træning i at varetage egen økonomi Støtte og træning til indkøb Træning i madlavning Træning eller støtte i at deltage i aktiviteter Træning eller støtte i at skabe og fastholde netværk Støtte og træning til at mestre sit handicap i hverdagen Socialpædagogisk ledsagelse Fastholdelse af sociale kompetencer Indsatskatalog 1.12.13 126 127 129 131 133 135 137 139 141 142 Borgerstyret personlig assistance (BPA) Borgerstyret Personlig Assistance § 95 Borgerstyret personlig assistance § 96 143 143 145 § 97 – Ledsageordning Ledsageordning som naturalhjælp Ledsageordning som kontant tilskud 147 147 148 § 98 – Kontaktperson til døvblinde 150 § 102 – Tilskud til behandling Tilskud til særlig specialiseret behandling 153 153 § 104 – Aktivitets- og samværstilbud 154 Boformer 158 § 107 – Midlertidige boformer uden døgndækning 158 § 107 – Midlertidige boformer med døgndækning 160 § 108 eller § 108 lignende boformer (§85 i boformer oprettet efter almenboliglovens § 105) – Længerevarende boformer uden døgndækning 162 § 108 eller § 108 lignende boformer (§85 i boformer oprettet efter almenboliglovens § 105) – Længerevarende boformer med døgndækning 164 HJÆLPEMIDDELOMRÅDET 167 Kropsbårne/personlige hjælpemidler Diabetesmaterialer til tabletbehandlede diabetikere Diabetesmaterialer til insulinbehandlede eller kombinationsbehandlede diabetikere Kompressionsstrømper til ben og arme Brokbind Lændebælte/støttekorsetter Halskrave/nakkestøtte Skulder-albue-håndleds-hånd skinner Brystproteser Arm- og benproteser Parykker Ben- og fodskinner Ortopædisk fodtøj og fodindlæg Kørepose og regnslag Undertøj/heldragt Beskyttelsesbukser til bad J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 4 167 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 180 181 182 Hjælpemidler til hovedbeskyttelse Stomi-materialer 183 184 Hjælpemidler til personlig pleje Hjælpemidler til hårvask Hjælpemidler til forflytning ved seng og kørestol Drejetårn Glidelagen, glidemadras, løfte- og vendepuder Ståløfter Personløfter, mobile med løftesejl Bade- og brusestole (med og uden hjul) Bruselejer Vasketoilet (toilet/toiletsæde med skylle-tørrefunktion) 185 185 186 187 188 189 190 191 192 193 Hjælpemidler til personlig mobilitet Stå-støtte-stativer Stokke Mobilitystok og markeringsstok Klapvogne/børn Rollatorer Gangbukke Gangvogne/gangstole/gangborde NF-walker – specielt gangstativ til børn Cykler, trehjulede Cykler, trehjulede hånddrevne Cykler, trehjulede med el-hjælpemotor Cykler, tandem Håndcykler – til montering på manuel kørestol Kørestole, manuelle – standard Kørestole, manuelle – aktiv Kørestole, manuelle – komfort Kørestole, manuelle – med ståfunktion Kørestole, manuelle - énhånds-betjent Hjælpemotor til manuel kørestol El-kørestole med joystick, indendørs El-kørestole med joystick – til kombineret inden- og udendørs brug El-scooter Trehjulet benzindrevet knallert 194 194 195 196 197 198 199 200 201 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 217 220 Førerhund 228 Hjælpemidler til daglig husførelse Toiletforhøjer Toiletløfter, elektrisk Armlæn som monteres på toilettet Borde Arbejdsstole Hvilestole Terapi- og rehabstole til børn Sæder, sædepuder, underlag og abduktionsklodser Forbrugsgoder, fremstillet til den almindelige befolkning Enkeltkontakter (kontakter med en funktion) Fjernbetjeningssystemer/omverdenskontrol 230 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 5 Rulleborde Småhjælpemidler 241 242 Indretning af hjemmet og dets omgivelser, herunder møbler Badekar, højdeindstilleligt Belysning indendørs/udendørs Barnesenge Plejeseng med el-funktioner Sengeløftere Ryglæn, indstillelige Personløftere, loft- eller vægmonteret Forhøjer-klodser, sokler og forhøjer-ben Gelændere Støttehåndtag Toilet-armstøtter Døråbnere Vinduesåbnere Samtaleanlæg med el-slutblik Blandingsbatterier Håndvask Bruseplads Dørtrin Løfteplatforme Trappelifte til kørestole Trappelifte med stolesæde Trappekører/hjælpermanøvreret Ramper, transportable Ramper, faste Skridsikre materialer til gulve og trapper Køkkenelementer, højdeindstillelige Puder, tryksårs-forebyggende Madrasser, tryksårs-forebyggende Kugledyne Kompressionsudstyr 243 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 254 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 Kommunikationshjælpemidler Bladvendere Læsestativ Stemmeforstærker Telefoner med specielle funktioner Synshjælpemidler Høretekniske hjælpemidler Læse-stave hjælpemidler Kognitive hjælpemidler 274 274 275 276 277 278 280 281 282 Hjælpemiddeldepotet 283 Specialundervisning 284 Kørsel Kørsel til fritidsundervisning og klubber Kørsel til træning efter Serviceloven Kørsel til genoptræning efter Sundhedsloven 287 287 289 290 J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 6 Kørsel til behandling Kørsel til arbejde Kørsel til aktivitets- og samværstilbud for voksne med særlige behov 65+ Støtte til køb af bil BILAG 297 Bilag 1: Lovgrundlag Skema 1.1: Oversigt over relevant lovgivning Skema 1.2: Oversigt over lovgrundlag for tilbud Bilag 2: Visitations og sagsbehandlingspraksis Bisidder Samtykke Fuldmagt Værge Dokumentationspligt Bilag 3: Tidsfrister Tidsfrister for visitation og påbegyndelse af indsats Tidsfrister for borgeren Bilag 4: Funktionsvurdering i Fælles Sprog II Bilag 5: Muligheder for at vælge leverandører Træning Hjemmesygepleje Personlig pleje og praktisk hjælp Selvudpeget hjemmehjælp Ældre- eller plejebolig Frit valg af hjælpemidler og boligindretning Bilag 6: Rehabilitering, herunder træningsindsatser og indsatser på hjerneskadeområdet Bilag 7: Sygeplejeindsatser Bilag 8. Anvendelse af målinger i KMD Care Bilag 9. Socialpædagogiske indsatser for voksne med særlige behov Bilag 10. Krav og forventninger til medarbejderne Bilag 11: Retningslinjer for arbejdsmiljø ved udførelse af visiteret hjælp Bilag 12: Oversigt over uvisiterede tilbud og aktiviteter for seniorer med vægt på forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og socialt samvær Bilag 13 Indsatsbeskrivelse for tværkommunalt kræftsamarbejde Bilag 14: Indeks hjælpemidler J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 291 293 294 295 7 297 297 299 318 318 318 318 318 318 319 319 321 323 326 326 326 326 327 327 327 329 333 339 340 341 342 346 350 354 Indledning Gladsaxe Kommunes ”Kvalitetsstandarder 2015 - Træning og Pleje indeholder en beskrivelse af det politisk besluttede serviceniveau på trænings- og plejeområdet, hjælpemiddelområdet og området for voksne med særlige behov over 65 år. Som noget nyt er samtlige kvalitetsstandarder, som er gældende for Træning og Pleje samlet i ét katalog. Kvalitetsstandarderne beskriver de indsatser, som Trænings- og Plejeafdelingen har ansvar for og kan visitere til, og vedrører primært borgere, der er 65 år, og derover. Det tilhørende Indsatskatalog for Trænings- og Plejeafdelingen samt Ydelseskatalog for voksne med særlige behov beskriver de mulige indsatser, som visitationen kan bevilge. Kvalitetsstandarderne beskriver indsatser, som har udgangspunkt i følgende lovgivning: Lov om social service Sundhedsloven Lov om specialundervisning for voksne Lov om almene boliger Kvalitetsstandarderne beskriver det serviceniveau, som kommunen har fastlagt på området. For nærmere oplysninger om lovgrundlag for kvalitetsstandarderne se bilag 1 Formål Den grundlæggende tanke er, at kvalitetsstandarderne skal fungere som: En beskrivelse af Gladsaxe Kommunes serviceniveau Et arbejdsredskab for visitation i Trænings- og Plejeafdelingen Et styringsredskab for administration og politisk ledelse. Et værktøj til brug for ensartethed i behandlingen af kommunens borgere for egen og privat leverandør Målgruppe Målgruppen for indsatserne i Kvalitetsstandarderne for Træning og Pleje er ifølge lovgivningen voksne med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, og/eller særlige sociale problemstillinger. Det er eksempelvis borgere med: Behov for behandling og rehabilitering som følge af sygdom Behov for genoptræning og rehabilitering som følge af skade Fysiske handicap som følge af funktionsnedsættelse såsom hjerneskade, nedsat bevægelsesfunktion, manglende eller nedsat talefunktion, syns- eller hørenedsættelse. Psykiske handicap såsom udviklingshæmning, autisme og andre syndromer, som hovedregel over 65 år. Psykosociale handicap, herunder sindslidelser. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 8 Særlige svære følger af for eksempel alkohol- og/eller stofmisbrug. Svækkelse som følge af almindelig aldring Hvor intet andet er nævnt, omfatter gruppen af ”voksne med særlige behov” alle handicapgrupper. Gruppen af voksne med særlige behov fra 65 år og opefter visiteres efter standarder for voksne med særlige behov, i det omfang, borgeren profiterer af indsatsen og der er et udviklingspotentiale. Når plejebehovet overstiger behovet for socialpædagogisk støtte, visiteres med baggrund i Kvalitetsstandarder Træning og Pleje. Trænings- og Plejeafdelingen bliver også før det fyldte 65’ende år inddraget i sager, hvor Social- og Handicapafdelingen finder, at borgerens funktionsnedsættelse bedre kan tilgodeses af tilbud i Trænings- og Plejeafdelingen. Særligt for målgruppen for støtte på hjælpemiddelområdet er, at den omfatter både børn og voksne med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som følge af medfødt eller senere opstået handicap. Der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne, som har indgribende betydning i dagliglivet. Kvalitetsstandardernes opbygning Kvalitetsstandarderne 2015 Træning og Pleje er opdelt i 5 overordnede afsnit: 1. Generel introduktion til overordnede værdier, kerneopgave, principper, målsætninger og arbejdsgange for kvalitetsstandarderne. 2. Kvalitetsstandarder - rehabilitering, træning, personlig pleje og praktisk hjælp 3. Kvalitetsstandarder for voksne med særlige behov - 65+. Kapitlet vedr. kvalitetsstandarder for voksne med særlige behov på 65 år er særligt rettet mod sundheds- og handicapområdet. 4. Kvalitetsstandarder vedr. hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandarderne for hjælpemiddelområdet indeholder visitationskriterier for hovedparten af hjælpemidlerne /indsatserne. Nogle af indsatserne er udelukkende beskrevet på et overordnet plan, idet det alene er den konkrete, individuelle vurdering, der ligger til grund for afgørelsen. 5. Bilag med nærmere oplysninger om bl.a. Lovgrundlag for kvalitetsstandarderne, Tidsfrister, Regler for delegation af sygeplejeindsatser og meget andet. For nærmere indhold se indholdsfortegnelsen, samt henvisninger til uddybende bilag i teksten. Overordnede værdier, visioner og målsætninger I Gladsaxes kommunestrategi 2014- 2018 er visionen bl.a. at se og møde kommunens borgere – uanset alder – som medborgere med ressourcer som bringes i spil til gavn for den enkelte og for samfundet. Den overordnede målsætning er styrende for både visitering af indsatser, og levering af hjælp i Trænings- og Plejeafdelingen. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 9 Rehabilitering indgår som en vigtig vision for Social- og Sundhedsforvaltningen i Gladsaxe Kommunes kommunestrategi 2014-2018: Rehabilitering er for alle For at opnå flest mulige gode leveår som ældre, er et vedvarende fokus på træning og rehabilitering helt afgørende. Vi skal også være i stand til at kunne levere den rette pleje og behandling af den svage og syge borger, der måske netop er hjemvendt fra et hospitalsophold. Men i alle sammenhænge vil vi arbejde rehabiliterende. Vi vil opnå, at borgerne mødes af de fagprofessionelle med et naturligt blik for, at der hos hver enkelt borger uanset alder er et potentiale for rehabilitering – på trods af forskellige forudsætninger for at kunne opnå et selvstændigt og uafhængigt liv. I Trænings- og Plejeafdelingen er visionen tillige, at vi vil være regionens bedste udbyder af træning og pleje. Dette udmøntes blandt andet i et særligt fokus på respekten i mødet med det enkelte menneske, en høj faglighed og et sundt arbejdsmiljø. Trænings- og Pleje afdelingen har derover fokus på afdelingens kerneopgave: At alle medvirker til at borgerne har mulighed for at leve et meningsfyldt og selvstændigt liv. Dette betyder, at for alle faggrupper og i alle henseender er borgeren i centrum med sine mål, ressourcer og begrænsninger, og disse sættes i spil for at støtte borgeren i at genvinde sine individuelle færdigheder, og i at generhverve et meningsfyldt og selvstændigt liv, eller i lindringen mod en værdig død. Der arbejdes ud fra ideen om, at træningen, plejen og den praktiske hjælp gives som hjælp til selvhjælp med et aktiverende sigte. Velfærdsteknologi, rehabilitering og hverdagsrehabilitering er alle elementer i denne fremgangsmåde. Rehabilitering og recovery Rehabilitering handler om, at give mennesker med nedsat funktionsevne de samme muligheder, som alle andre har. Ikke kun gennem fysisk genoptræning, men også gennem fokus på social deltagelse. Rehabilitering defineres i Danmark som "en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.” Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering i Gladsaxe Kommune fokuserer på at træne hverdagsaktiviteter, så borgeren igen kan klare sig selv uden hjælp, eller med mindst mulig hjælp fra kommunen. Både omsorg og hjælp til selvhjælp indgår således implicit i medarbejdernes tilgang til borgeren. Borgere med handicap tilbydes rehabiliterende støtteforløb. Derfor vil flere kunne bo i deres egne hjem. Støtten kan bidrage til livskvalitet og muligheden for øget selvhjulpenhed. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 10 Recovery For borgere med psykosociale handicap arbejdes med udgangspunkt i, at det er muligt at komme sig (recovery). Recovery er det enkelte menneskes egen gennemlevede proces med at komme sig og komme videre i livet. Det målrettede træningsforløb Med udgangspunkt i Lov om social service § 1 stk.2, som lyder: ”Formålet med hjælpen efter denne lov er, at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten”, tilbyder Gladsaxe kommune rehabilitering inden der evt. tages stilling til et længerevarende tilbud om praktisk eller personlig bistand. Dette understreges i et fremsat lovforslag om ændring af Serviceloven, som forventes vedtaget til ikrafttrædelse pr. 1. januar 2015. Ændringsforslaget indebærer bl.a., at alle kommuner fremover bliver forpligtede til at tilbyde et korterevarende rehabiliteringsforløb, før man vurderer modtagerens behov for hjemmehjælp. Alle nye borgere, som ansøger om hjemmehjælp i Gladsaxe Kommune, tilbydes et målrettet træningsforløb af det udekørende rehabiliteringsteam. Alle borgere, der i dag modtager praktisk hjælp, og som ansøger om personlig pleje, vil få tilbudt et målrettet træningsforløb af det udekørende rehabiliteringsteam med henblik på at styrke eller genvinde sine daglige færdigheder. Efter rehabiliteringsforløb vil det blive vurderet, om hjælpen kan afsluttes. Handicappolitik Kvalitetsstandarderne tager, på relevante områder, udgangspunkt i principperne i FN’s Handicapkonvention om retten til selvbestemmelse, forbud mod diskrimination og accept af handicap som en del af menneskelig mangfoldighed, samt FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede, samt i Gladsaxe Kommunes 2020-planer for henholdsvis det psykosociale område og handicapområdet. Fokus skal være på udvikling, ressourcer og selvstændigt liv samt inklusion i samfundet. Gladsaxe Kommune prioriterer lokale kvalitetsløsninger, der giver borgeren mulighed for at fastholde og udbygge sit netværk. Alvorligt syge og døende Pleje af alvorligt syge og døende borgere prioriteres højt. Formålet er, at borgerne får et godt og smertefrit sygdomsforløb og en værdig død. Hos alvorligt syge borgere, som ønsker at dø i eget hjem, lægges vægt på, at både den døende og de pårørende får støtte under borgerens sygdomsforløb og i forløbet umiddelbart efter borgerens død. I nogle tilfælde ønsker alvorligt syge eller døende borgere og deres pårørende, at det er de pårørende, som skal varetage pleje af den alvorligt syge eller døende borger. Der er ifølge J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 11 Lov om Social Service mulighed for, at den pårørende kan blive økonomisk kompenseret for sin tabte arbejdsfortjeneste, som følge af plejeorlov fra sit job. Principper og rammer for visitation Visitationen skal sikre, at der bevilges og gives den fornødne hjælp, og at opgaverne udføres i overensstemmelse med kvaliteten og de målsætninger, som er fastlagt i kvalitetsstandarderne. Visitatorerne er indgangen til tilbuddene på trænings- og plejeområdet for borgere, pårørende, læger eller hospitaler, der søger om en indsats fra kommunens side, når det drejer sig om sygepleje, genoptræning, vedligeholdende træning, personlige pleje, praktisk hjælp og hjælpemidler. Det er visitatorernes opgave, at: 1. sikre, at borgeren kender sine rettigheder, 2. sikre en forventningsafstemning med borgeren, og dennes evt. pårørende, 3. fastlægge det overordnede formål med indsatsen og samarbejde med borgeren 4. sætte rehabilitering på dagsordenen allerede ved første besøg, herunder også ved forebyggende besøg I ethvert møde med borgeren er dialogen og forventningsafstemningen det primære. Det er målet, at borgeren efter den første samtale med visitationen vil have øje for egne muligheder, og betydningen af at anvende disse, og at stræbe efter at udvikle flere. Revisitation foregår fast én gang årligt hos borgere, der har valgt privat leverandør. Revisitation foregår ved behov hos borgere med betydelige, vedvarende ændringer i funktionsniveau, som nødvendiggør mere eller mindre hjælp. Visitationsbesøg foretages desuden til en gruppe af borgere, der ved henvendelse til visitationen vurderes at være i målgruppen for en målrettet træningsindsats. Det kan fx være nye borgere, der ansøger om enten praktisk eller personlig hjælp, eller borgere, der ønsker deres midlertidige hjælp forlænget, eller borgere, der udskrives fra hospital og ikke tidligere har været kendt af Trænings- og Plejeafdelingen. For nærmere oplysninger om Visitations- og Sagbehandlingspraksis, herunder regler for bisidder, samtykke, fuldmagt, værge og dokumentationspligt se bilag 2 For nærmere oplysninger om tidsfrister for visitation og levering af indsatser se bilag 3. Der vil være borgere, som falder udenfor kvalitetsstandardernes rammer, hvorfor Gladsaxe Kommune i enkelte tilfælde yder hjælp ud over det generelle serviceniveau. I forhold til den hjælp som leveres, er der forskel på hverdag og weekend. I weekenden leveres udelukkende nødvendig hjælp til personlig pleje. Hjælp til personlig pleje aflyses ikke af leverandører J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 12 Visitation med udgangspunkt i Fælles Sprog Visitation tager udgangspunkt i borgerens formåen. Ved ansøgning foretages en afdækning af borgerens funktionsevne, både fysisk, psykisk og socialt. Med udgangspunkt i borgerens aktuelle situation, vurderes muligheden for rehabilitering og genoptræning af tabte færdigheder. Beskrivelsen af borgerens funktionsevne bygger på Kommunernes Landsforenings ”Fælles sprog på ældre- og handicapområdet”. Der er et redskab, som bruges til at dokumentere borgerens funktionsniveau og behov, samt den kommunale indsats, der iværksættes i relation til den enkelte borger. På grundlag af funktionsvurderingen og kvalitetsstandarderne beslutter visitator, hvilke indsatser borgeren kan tilbydes. Indsatserne er individuelt sammensat ud fra borgerens egne evner, særlige behov og netværk. En bestemt funktionsvurdering udløser dermed ikke automatisk en bestemt indsats, eller indeholder en fast kombination af indsatser. Indsatsen har som primært mål at gøre borgeren selvhjulpen og i stand til at varetage sit eget liv. For nærmere oplysninger om visitation med udgangspunkt i Fællessprog se bilag 4. Særligt vedr. kvalitetsstandarder for voksne med særlige behov Det overordnede formål med visitering af indsatser til voksne med særlige behov er, at borgeren ud fra en rehabiliterende tilgang bliver styrket eller kompenseret i forhold til sin funktionsnedsættelse, således at borgeren kan deltage fuldt og helt i samfundslivet på egne vilkår. Indsatser gives enten som naturalydelse, for eksempel som socialpædagogisk støtte eller som en kontantydelse, hvor borgeren får dækket merudgifter som følge af handicappet. Omfanget af indsatserne strækker sig fra mindre omfattende tilbud f.eks. ledsageordning til meget omfattende tilbud for eksempel botilbud med døgndækning. For borgere, der ikke kan tage vare på sig selv, skal deres pårørende, deres værger eller personer, der har borgerens fortrolighed, inddrages i videst muligt omfang. Medarbejderne skal ikke træffe valg for borgeren, men derimod have fokus på at synliggøre valgmulighederne for borgeren, hvor det er muligt. Tilbuddet skal tilrettelægges således, at borgeren får medindflydelse og oplever ejerskab. Indsatsen skal ikke være mere omfattende, end der er behov for. Socialpædagogisk støtte gives som udgangspunkt som træningsindsatser i grupper, men kan i særlige tilfælde ydes individuelt i aktivitetstilbud, telefonisk, eller i eget hjem – herunder bofællesskaber og botilbud. Særligt vedrørende visitation af hjælpemidler og forbrugsgoder Udgangspunktet for visitationen på hjælpemiddelområdet er en helhedsvurdering af borgerens behov. Helhedsvurderingen handler om at afdække, i hvilket omfang funktionsnedsættelsen begrænser borgeren i dagligdagen. Ved at lægge vægt på funktionsevnen understreges det, at det ikke er lidelsens omfang, der er afgørende, men derimod hvordan der kan kompenseres for følgerne af den nedsatte fysiske eller psykiske funktion. I forbindelse med sagsbehandlingen får borgeren rådgivning og vejledning om brug af de relevante hjælpemidler, og får tillige mulighed for at afprøve hjælpemidlerne. Der foretages J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 13 en revurdering af borgerens behov, hvis borgerens funktionsniveau ændres, eller hvis borgeren problemstilling og livssituation fordrer det. Betingelserne for at opnå støtte til henholdsvis hjælpemidler og forbrugsgoder er enslydende. Kommunen yder støtte til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet: i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Ved varighed forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid er udsigt til en bedring af de helbredsmæssige forhold. Det er en konkret og individuel vurdering, om kravet om væsentlighed er opfyldt. Der lægges vægt på borgerens helbredsmæssige forhold, sociale forhold og hjælpemidlets betydning som muligheden for at leve et liv som andre, på samme alder og i samme livssituation. Det indgår også i vurderingen, om borgeren på andre måder kan kompensere for funktionsnedsættelsen. Der gælder særlige forhold for børn, idet der ved vurdering af behov for hjælpemidler til børn lægges vægt på, at barnet i videst muligt omfang, og med størst mulig selvstændighed, kan udføre aktiviteter som andre børn. For hovedparten af de kropsbårne hjælpemidler/indsatser er kriterierne for visitation, at der skal være lægelig dokumentation for de indikationer, der er fastlagt i hjælpemiddelbekendtgørelsen. Der ydes hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Det er afgørende, at borgerens egne synspunkter inddrages i vurderingen af bedst og billigst egnede. For forbrugsgoder gælder det, at der ikke kan ydes støtte til forbrugsgoder, som normalt indgår i sædvanligt indbo. Støtte til øvrige forbrugsgoder ydes som udgangspunkt med 50 % af et standardprodukt. Hvis et forbrugsgode udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for borgeren, kan forbrugsgodet ydes som udlån. Velfærdsteknologiske hjælpemidler Velfærdsteknologi er en bred betegnelse for den almindelige teknologiudvikling på velfærdsområdet. Velfærdsteknologiske hjælpemidler bidrager ikke blot til, at borgeren kan blive længst muligt i eget hjem, men handler også om motivation, livskvalitet og et aktivt liv. Visitator inddrager i videst muligt omfang velfærdsteknologiske løsninger, med det formål at gøre borgerne mere selvhjulpne og bidrage til en mere aktiv hverdag. Det gælder eksempelvis ved bevilling af vasketoiletter og velfærdsteknologiske løsninger inden for kommunikation, hukommelse og planlægning. Mulighed for valg af leverandør Borgere, som bor i eget hjem, har mulighed for frit valg af leverandør til indsatser indenfor personlig pleje og praktisk hjælp1. Borgeren kan vælge at få indsatserne leveret af den kommunale hjemmepleje eller af den private leverandør, der er godkendt af Gladsaxe Kommune. Den leverandør, som borgeren vælger, er forpligtet til at levere alle visiterede indsatser inden for praktisk hjælp og personlig pleje undtagen kompleks sygepleje, som leveres af kommu- 1 Gælder ikke indsatser i forhold til kompleks sygepleje. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 14 nen. Det er ikke muligt at vælge en leverandør til nogle indsatser og en anden leverandør til andre indsatser. Der er også mulighed for at benytte sig af selvudpeget hjemmehjælp. For nærmere oplysning om mulighed for at vælge leverandør og selvudpeget hjemmehjælp se bilag 5 Ret til at bytte indsatser (fleksibel hjemmehjælp) Borgeren har ret til at bytte visiterede indsatser på hjemmehjælpsområdet til ikke-visiterede indsatser af tilsvarende omfang. Praktisk hjælp kan kun byttes til indsatser indenfor praktisk hjælp, og personlig pleje kan kun byttes til indsatser indenfor personlig pleje. Hvis der er visiteret til både personlig pleje og praktisk hjælp, kan der ombyttes mellem disse indsatser. Når der ombyttes mellem indsatser, skal det altid være fagligt forsvarligt. Dette vurderes af den medarbejder, som er i hjemmet for at udføre opgaven. Visitering til tilbud for voksne med særlige behov 65+ Ud fra en konkret vurdering visiteres borgere med særlige behov til tilbud i, eller uden for, Gladsaxe Kommune. Visitationen kan finde oplysninger om tilbud på Tilbudsportalen. Portalen er en offentlig tilgængelig hjemmeside, hvor der er et overblik over bredden og indholdet i de tilbud, der eksisterer i hele landet på området, ligesom der er mulighed for at sammenligne tilbuddene og udgifter til tilbuddene. Der kan kun anvises til et tilbud udenfor Gladsaxe Kommune, som er opført på Tilbudsportalen. Her kan man finde oplysninger om bruger-/pårørendeindflydelse, kostpriser, fritidsaktiviteter og lignende. Hvis man har behov for flere oplysninger henvises der til kommunerne og/eller tilbuddenes hjemmesider. Sagsbehandlingen skal tilrettelægges på en måde, så den understøtter ovenstående principper. For i videst muligt omfang at gøre brug af og etablere tilbud i nærmiljøet, arbejdes på at kombinere eksisterende tilbud fra hele Social og Sundhedsforvaltningen. Akutplads Træningscenter Gladsaxe Ved behov for akutplads på Træningscenter Gladsaxe, retter borger eller pårørende henvendelse til egen læge eller Gladsaxe Kommunes hjemmesygeplejen. Borgeren tildeles en plads ud fra en sundhedsfaglig vurdering af borgerens behov, og ud fra pladssituationen på Træningscenter Gladsaxe. En akutplads kan ikke erstatte en hospitalsindlæggelse, hvis der er behov for dette, hvorfor den sygeplejefaglige og lægelige vurdering skal ske i borgers eget hjem for at minimere uhensigtsmæssige overgange. Hvis borger har behov for akutplads på Træningscenter Gladsaxe og ikke selv har mulighed for at transportere sig/har økonomi til at transportere sig til Træningscenter Gladsaxe, betales transporten af Gladsaxe Kommune (fortrinsvis taxa). Dette skal på forhånd aftales med hjemmesygeplejen. Uvisiterede tilbud og aktiviteter Gladsaxe Kommune har en lang række uvisiterede tilbud og aktiviteter med sundhedsfremmende, forebyggende sigte for pensionister, efterlønsmodtagere og selvpensionerede. Målet er, at når borgere henvender sig i Trænings- og Plejeafdelingen skal de, afhængigt af situationen, som det første oplyses om de mange uvisiterede tilbud og aktiviteter, som er i J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 15 kommunen. Som fx muligheden for senioridræt, kurser, rejser og udflugter samt aktiviteter i klubber, foreninger og frivillige organisationer. Aktiviteter og tilbud varierer meget, men fællestræk for dem er, at de styrker og beriger den ældres liv, så borgeren oplever, at ”vinde terræn” frem for ”at miste fodfæste”, at borgeren får nye handlingsmuligheder, afhængig af behov, samt nem adgang og rig mulighed for at deltage i tilbud i nærmiljøet, der styrker og skaber vækst for sociale relationer, netværk og fællesskab med andre. Aktiviteter og tilbud justeres og udvikles løbende, så de altid er relevante, målrettede og behovsorienterede, ud fra borgerens behov og ønsker og altid således, at egne evner mobiliseres og inddrages i indsatsen, så senioren dermed får øgede muligheder, ansvar og medindflydelse på eget liv og livsindhold. Se bilag12 for mere information om uvisterede tilbud og aktiviteter. Du kan også læse om aktuelle aktiviteter og tilbud for seniorer på Gladsaxe Kommunes hjemmeside: www.gladsaxe.dk/kommunen/borger/seniorer/aktivitet_og_samvaer_for_seniorer Fokusområder og væsentlige ændringer i 2015 Fokusområder I 2015 vil der være følgende fokusområder: Tidlig opsporing Opfølgende hjemmebesøg Forløbskoordinering Velfærdsteknologi Tværkommunalt samarbejde om kræft Rehabiliteringsloven Tidlig opsporing Med udgangspunkt i anbefalingerne fra Handleplan for den ældre medicinske patient har Seniorudvalget besluttet at igangsætte en række indsatser omkring tidlig opsporing i Trænings- og plejeafdelingen, Indsatserne har som formål at opspore et faldende funktionsniveau rettidigt og få iværksat forebyggende indsatser, der dels er til gavn for borgeren, dels forebygger et øget behov for hjælp på sigt og dels forebygger (gen) indlæggelser. Indsatserne har fokus på tre temaer: Tidlig opsporing af fysisk funktionstab gennem systematisk screening og opfølgning (faldforebyggelse) Tidlig opsporing af uplanlagt vægttab ligeledes gennem systematisk screening og opfølgning Tidlig opsporing af begyndende sygdom J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 16 Opfølgende hjemmebesøg Opfølgende hjemmebesøg tilbydes borgere efter indlæggelse, som udskrives til kommunal sygepleje eller personlig og/eller praktisk hjælp. Det drejer sig både om borgere, der allerede er kendt i kommunen eller ved nye henvendelser vedr. behov for hjælp efter indlæggelse. Opfølgende hjemmebesøg tilbydes med henblik på: at forebygge genindlæggelse, at optimere medicineringen i forbindelse med udskrivning, at sikre opfølgning på hospitalsbehandling, at vedligeholde eller øge borgerens funktionsniveau og at sikre, at der bliver taget initiativ til relevante kommunale foranstaltninger efter indlæggelse. Borgere over 65 år screenes umiddelbart efter udskrivning for risikofaktorer. Riskofaktorerne er: tidligere indlæggelser; mere end fire forskellige medicinske præparater; flere kroniske lidelser; demens; andre kognitive forstyrrelser; misbrug; sociale forhold; væsentligt funktionstab efter indlæggelse. Screeningen danner baggrund for vurdering af behovet for et opfølgende hjemmebesøg. Besøget foretages hos borgeren (i hjemmet, på et seniorcenter eller på Træningscenter Gladsaxe) med deltagelse af egen læge og en kommunal sygeplejerske. Sygeplejersken tager initiativ til at få samtykke af borgeren og til at sætte aftale i stand med egen læge. Opfølgende hjemmebesøg er en indsats i handleplanen for den ældre, medicinske patient og handleplan for værktøjer til implementering af tidlig opsporing. Forløbskoordinering Gladsaxe Kommune samarbejder med de øvrige 8 kommuner i Planområde Midt samt Gentofte og Herlev hospitaler om at styrke forløbet for den ældre, medicinske patient i overgangene mellem kommune og hospital. Region Hovedstaden har besluttet, at regionens kommuner og hospitaler skal målrette deres samarbejde på at styrke de allerede eksisterende ordninger: De geriatriske teams, samordningskonsulenterne og kommunernes udskrivningskoordinatorer. Relationel koordinering er et vigtigt element i at forbedre det tværsektorielle samarbejde. Derfor forventes der en større grad af personlig involvering fra visitationen i det samarbejde, der etableres med henblik på at styrke den fælles kommunal-regionale forløbskoordinering i Planområde Midt. Dermed kommer forløbskoordineringen til at ske i mødet mellem det geriatriske team, samordningskonsulenten, den kommunale visitator og den indlagte borger. Forløbskoordinering er en indsats i handleplanen for den ældre, medicinske patient. Velfærdsteknologi Forvaltningen kører en række projekter, der dækker over større implementeringsopgaver og mindre udviklingsprojekter. Størstedelen blev sat i gang i 2013. Der kan læses om projekterne på www.gladsaxe.dk/velfaerdsteknologi. Forvaltningen vil i det kommende år have særligt fokus på at indarbejde velfærdsteknologiprojekterne i de øvrige projekter, som er igangsat. Således at velfærdsteknologi støtter op J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 17 om institutionernes egne processer og bidrager både i forhold til borgerens egne ressourcer og medarbejdernes arbejdsmiljø. Særligt fokus i 2015 er fortsat implementering af skylle/tørre toiletter, sikre kompetent forflytning med én hjælper og afprøve forskellige typer af spiseteknologier på seniorcentrene samt bedre brug af små hjælpemidler. Projekt ”Tidlig opsporing” er målrettet hjemmeplejen og handler om (1) Opkvalificering af personale for at kunne agere og inddrage tidlig opsporing i dagligdagen (2) Implementering af værktøjer til understøttelse af tidlig opsporing for både personale og koordinator. Udgangen af 2. kvartal 2015 vil forvaltningen påbegynde implementering af Tidlig Opsporing. Projekt ”Skærmløsning til seniorcentrene” har fokus på at skabe visuelt overblik til understøttelse af opsporing af forværring i beboerens helbredstilstand og funktionsniveau for at forebygge forværringer og dermed evt. indlæggelser. Identificering af mulige løsninger til seniorcentrene vil påbegyndes efter 3. kvartal 2015. Det tværkommunale samarbejde omkring kræft Med forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft har kommunerne fået til opgave at varetage borgerens almene rehabiliteringsbehov i forbindelse med en kræftlidelse. En fagligt velkvalificeret løsning af denne opgave forudsætter, at kommunerne vedvarende tilegner sig nye kompetencer og viden. Kræftområdet er et komplekst område med forskelligartede behov, der bør dækkes af en tværfaglig faggruppe besiddende en bred palette af kompetencer. Med en begrænset volumen af borgere i målgruppen har Gladsaxe Kommune valgt at indgå i et fællesskab med Herlev, Furesø, Egedal, Rødovre og Ballerup i et tværkommunalt samarbejde, hvor man i fællesskab tilbyder borgerne fagligt velkvalificerede rehabiliteringsforløb. Projektet søsatte i 2014 et pilotprojekt, hvor Gladsaxeborgere med prostatakræft får tilbudt målrettet træning i Egedal Kommune, ligesom Gladsaxe Kommune udbyder træning til mænd med andre former for kræft - også til borgere fra samarbejdskommunerne. I løbet af 2015 vil det tværkommunale samarbejde blive udvidet, så flere kvalificerede tilbud til kræftramte udbydes på tværs af kommunegrænserne. Rehabiliteringsloven Et flertal i Folketinget står bag et lovforslag, der indebærer en ændring af Lov om social service. Heri tilføjes § 83.a, hvilket gør op med den tidligere bevilling af midlertidig og varig hjælp, men i stedet forpligter kommunerne til at tilbyde et korterevarende rehabiliteringsforløb forud for bevilling af hjemmehjælp. Dette har til formål at afklare, i hvilken grad borgeren har brug for hjemmehjælp. Samtidig skal kommunerne inden 2017 vurdere, hvor mange af de borgere, som allerede er visiteret til hjemmehjælp, der kan rehabiliteres og eventuelt på den baggrund har brug for justering af den bevilligede hjælp. Den overordnede hensigt med ændringen i lovgivningen er at understøtte, at landets kommuner arbejder systematisk med rehabiliteringsforløb ud fra en fælles forståelse af de samme grundprincipper i måden, der udføres rehabilitering på. Ligeledes fokuseres der på, at alle borgere, uanset funktionsevne, alder eller diagnose, skal tilbydes en vurdering af rehabiliteringspotentiale, hvorfor loven ligeledes fungerer som en understøttelse af borgerens retssikkerhed, på tværs af kommunegrænser. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2015. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 18 Ændringer i kvalitetsstandarder 2015 Kvalitetsstandarder for Rehabilitering, træning, personlig pleje og praktisk hjælp og Voksne med særlige behov, 65+, samt Kvalitetsstandarder for hjælpemiddelområdet er blevet integreret i samme katalog for at skabe én samlet oversigt over alle indsatser for borgere på 65 år og derover. I den forbindelse er indledning og bilag grundlæggende blevet revideret. Fx er alle oplysninger om tidsfrister blevet samlet i bilag 3, og opstillet mere skematisk for at skabe et bedre overblik. Lænderyg Ny standard om lænderygrehabilitering er udarbejdet. Rengøring Kvalitetsstandard for hovedrengøring, er blevet ændres til kvalitetsstandard for grundig rengøring, og de formelle kompetencekrav til medarbejdere, der udelukkende udfører grundig rengøring, er ændret, således, at medarbejderne ikke skal leve op til formelle sundhedsfaglige kompetencekrav. Ændringen har ikke betydning for kriterierne for visitering til indsatsen. Nyt fiberkludssystem Gladsaxe Kommune overgår 1. januar 2015 til nyt fiberkludssystem, hvilket betyder, at borgeren ved indsatsens start får udleveret 4 stk. fiberklude, 2 stk. fibermopper, 1 stk. særlig vaskepose og 1 stk. moppefremfører, som skal opbevares i hjemmet. Fiberkludene og fibermopperne skal vaskes i den udleverede vaskepose sammen med borgerens øvrige vasketøj enten i borgerens egen vaskemaskine eller i vaskeordning. Kommunen forudsætter, at rengøring foregår med fiberklude. De udleveret effekter er kommunens ejendom og skal afleveres, når indsatsen ophører. Særlig væske til fugtning af fiberklude og fibermopper medbringes af hjemmeplejen. Kriterier for daghjem Kriterier for funktionsniveau ved visitering til daghjem er revideret, så det nu er muligt for borgere at starte på daghjem tidligere end før, idet der er erfaring for, at borgeren har stor gavn af at komme på daghjem når borgerens funktionsniveau er bedre. Fællessprog 2 i stedet for VUM I relevante standarder for voksne med særlige behov 65+ er kriterier for tildeling af indsatsen ændret fra voksenudredningsmetoden (VUM) til Fællessprog 2, som anvendes i Træningsog Plejeafdelingens visitation. Pædagogisk ledsagelse Der er indarbejdet en kvalitetsstandard i henhold til servicelovens § 85, der handler om hjælp og støtte til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Målgruppen, som har ret til ydelsen, er borgere med et dårligere funktionsniveau end de borgere, som er omfattet af ledsageordningen i servicelovens § 97. Kørselsområdet Standarder for kørsel er blevet skilt ud som et selvstændigt kapital for at give et samlet overblik over de kørselstilbud, der kan visiteres. Derudover er kørselsstandarderne revideret, så kørsel efter Serviceloven og Sundhedsloven fremgår særskilt i to forskellige standarder. Ligeledes er mulighed for inddragelse af Movia Flextur blevet indarbejdet. Movia Flextur er et J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 19 supplement til kollektiv trafik, som giver mulighed for at blive transporteret fra adresse til adresse. Der er egenbetaling for transport med Flextur. Derudover er regler for kørsel til fritidsaktiviteter/- tilbud efter § 117 blevet ensrettet, således at kørsel i forbindelse med SUKA følge de samme regler som anden kørsel. Transport til akutplads Det fremgår nu tydeligt, at hvis borger har behov for akutplads på Træningscenter Gladsaxe og ikke selv har mulighed for at transportere sig/har økonomi til at transportere sig til Træningscenter Gladsaxe, betales transporten af Gladsaxe Kommune. Sygeplejeindsatser Bilag 7 om sygeplejeindsatser er for visse indsatser blevet revideret. Årshjul og opfølgning Det er et lovkrav, at der udarbejdes kvalitetsstandarder for hjælp til praktisk hjælp og personlig pleje, samt for kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning (Serviceloven §§ 83 og 86) hvert år. Der skal årligt følges op på kvalitetsstandarderne indenfor Serviceloven, jf. Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp og træning efter servicelovens §§ 83 og 86. Kvalitetsstandarderne for 2015 er udarbejdet efter årshjulet for revidering af kvalitetsstandarder i Gladsaxe Kommune. Årshjulet blev besluttet på Social- og Sundhedsudvalgets møde 17. december 2008. I begyndelsen af året får visitationen og leverandører mulighed for at komme med forslag til ændringer og nye standarder. Standarderne sendes desuden i høring hos Seniorrådet og Handicaprådet, samt de private og kommunale leverandør. Derefter skal Seniorudvalget i foråret tage stilling til, hvilke områder Social- og Sundhedsforvaltningen skal arbejde videre med i forhold til revidering af de gældende kvalitetsstandarder. Årshjulet er tilpasset budgetudarbejdelsen i Gladsaxe Kommune. Det betyder konkret, at hvis Seniorudvalget ønsker ændringer i kvalitetsstandarderne, som har økonomiske konsekvenser, så bør disse ønsker fremkomme i forbindelse med behandlingen af, hvad Social- og Sundhedsforvaltningen skal arbejde videre med således, at ønskerne efterfølgende kan medtages i Seniorudvalgets 1. behandling af budgettet. Årshjulet afsluttes med godkendelse af næste års kvalitetsstandarder i Seniorudvalget. Opfølgning Overordnet gennemfører visitationen en årlig faglig kontrol af kvaliteten af de leverede indsatser ved den planlagte revisitation af alle borgere, der enten visiteres til midlertidig hjælp eller er i målrettede træningsforløb, samt de borgere, som har valgt privat leverandører. Derudover gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse med fokus på de leverede indsatser hvert fjerde år, næste gang i 2016 Næste revision af kvalitetsstandarderne vil ske i efteråret 2015. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 20 Kvalitetsstandarderne Træning Rehabilitering 1 – målrettet træningsforløb v. det udekørende rehabiliteringsteam Indsatskatalog: 20.1-20.4/20.6/20.8 Indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Sundhedsloven § 140. Serviceloven § 86.1. Denne standard visiteres aldrig alene, den er altid knyttet an til servicelovens § 83 indsatser. Rehabiliteringsteamet vurderer selv behovet hos den enkelte borger. Borgerens behov for at hel eller delvist at generhverve sit tidligere funktions- og aktivitetsniveau, eller at forbedre sit nuværende funktions- og aktivitetsniveau. At borgeren ved målrettet og tidsbegrænset rehabiliteringsindsats opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, psykisk og socialt. Rehabiliteringsindsatsen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 At mindske borgerens behov for støtte fra Hjemmeplejen. Tværfaglig udredning og afklaring af borgerens mål, ressourcer og tilrettelæggelse af indsats i samarbejde med borger og eventuelt pårørende. Funktionstræning, fx forflytninger, gangtræning, trappetræning Træning af dagligdagsfunktioner, fx personlig hygiejne, madlavning, rengøring og husholdning Fysisk træning, herunder udarbejdelse og instruktion i selvtræningsprogram Rådgivning af borger i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af dagligdagsfunktioner Løbende evaluering i samarbejde med borger og eventuelle pårørende Eventuel overlevering af oplysninger og overdragelse af rehabiliterende handleplan til videre konkret handling i hjemmeplejen, hvis borger overgår til hertil. 21 Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Holdtræning, transport, forplejning mv. er ikke en del af dette særlige rehabiliteringstilbud. Borger, som udskrives til egen bolig fra hospital eller midlertidig plads, og ikke tidligere har modtaget hjælp, og som nu søger om og er berettiget til praktisk og/eller personlig hjælp. Uanset om hjælpen overstiger 6 timer ugentligt. Borger i egen bolig, som ikke tidligere har modtaget hjælp, og som nu søger om og er berettiget til praktisk og/eller personlig hjælp. Uanset om hjælpen overstiger 6 timer ugentligt. Borger som søger om personlig hjælp, og som allerede modtager praktisk hjælp, og omvendt. Borgeren skal have et rehabiliteringspotentiale. Indsatsens omfang? (hyppighed)? Borger, som efter det tværfaglige vurderingsbesøg udredningsbesøg vurderes til at kunne blive selvstændige, tæt på selvstændige eller opnå væsentlige funktionsforbedringer inden for max 6 måneder. Indsats efter denne standard leveres i forbindelse med al personlig pleje og praktisk hjælp. Det udekørende rehabiliteringsteam vurderer, hvor meget tid, der skal udfyldes med i forhold til den enkelte borger. Indsatsen består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats og er af forskelligt omfang og indhold. Indsatsen er koblet op på visiterede indsatser og kan derfor bestå af flere samtidige indsatser, fx træning af dagligdagsfunktioner og styrketræning efter skema. Valg af leverandør? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Forhold vedr. træningsindsatser fremgår af bilag 63. Der er ikke frit valg. Indsatsen leveres af det udekørende rehabiliteringsteam. Indsatsen leveres i, eller i umiddelbar nærhed af borgerens hjem. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 22 Rehabilitering 2 – forbedring af funktionsevne v. Social- og sundhedshjælpere Indsatskatalog 10.41-10.43 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven §§ 83, 86 Hvilket behov dækker indsatsen? Borgerens behov for at forbedre sine eksisterende fysiske, sociale og kognitive funktioner. Tilbud om træning af enkelte daglige færdigheder vil eksempelvis kunne tilbydes i forlængelse af et afsluttet genoptræningsforløb eller vedligeholdende træning. Både efter sundhedsloven og serviceloven og med henblik på at forbedre den erhvervede funktionsevne. Hvad er formålet med indsatsen? Træningen skal rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen? At forbedre eksisterende funktions- og færdighedsniveau At styrke og motivere til den enkeltes egenomsorg og handlekompetence At forebygge/forhale yderligere udvikling af sygdomsforløbet. Indsatsen tager udgangspunkt i de forudsætninger, borgeren har i relation til alder, sygdom og/eller skade. Afklaring af borgerens mål og ønsker og tilrettelæggelse af indsats. Daglige aktiviteter og færdigheder: Funktionstræning, som målrettet kan indgå i forbindelse med fx personlig pleje eller praktisk hjælp (fx badning, påklædning, vaske op, køkkenaktiviteter m.m.) Daglige aktiviteter og træning: Aktiviteter og træning som kan være målrettet på at forbedre borgerens styrke, balance, kondition og/eller funktionsniveau (fx trappetræning, styrkeøvelser m.m.) Indsatsen er målrettet og tidsbegrænset og foregår typisk i J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 23 borgerens eget hjem. Hvilke aktiviteter indgår ikke Al aktivitet og træning, som kræver terapeutisk intervention. i indsatsen? Hvem kan modtage indsatBorgere med væsentligt nedsatte fysiske og psykiske funksen og hvilke kriterier indgår tioner. for tildeling af indsatsen? Borgerens funktions- og aktivitetsniveau er nedsat i en grad, så borgeren ikke kan træne på anden måde end ved visitation til indsatsen. At borgere tilbydes ukompliceret træning vurderes ud fra følgende kriterier: Borgeren skal have et træningspotentiale og have gavn af ukompliceret træning. Borgeren skal være motiveret for ukompliceret træning. Almentilstanden skal være af en sådan karakter at træning kan tåles. Indsatsens omfang? (hyppighed) Ukompliceret træning er målrettet i en tidsbegrænset træningsperiode. Ændring af omfang kan ske ved revisitation. Valg af leverandør? Der er frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget og selvantaget hjemmehjælp. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere. Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der oprettes handleplan, som evalueres ved afslutningen af forløbet. 24 Genoptræning efter sundhedsloven, ambulant Indsatskatalog: Genoptræning efter sundhedsloven - ambulant Indsatsens lovgrundlag? Sundhedsloven § 140 Hvilket behov dækker indsatsen? Borgerens behov for at generhverve sit tidligere funktionsog aktivitetsniveau eller at forbedre sit nuværende funktions- og aktivitetsniveau efter udskrivelse eller ambulant kontrol på udskrivning fra hospital. Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren ved målrettet og tidsbegrænset træning opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, psykisk og socialt. Genoptræningen skal rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), som er opstået nyligt eller vurderes til at kunne forbedres igennem aktiv træningdvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Genoptræningen skal ydes i overensstemmelse med den enkelte borgers genoptræningsplan, dvs. med udgangspunkt i beskrivelsen af borgerens funktionsevne og det beskrevne behov for genoptræning på udskrivningstidspunktet. Udredning og undersøgelse. Udarbejdelse af mål, delmål og handleplan for den faglige indsats i samarbejde med borgeren. Herunder aftaler med borger om konkrete træningsindsatser og forventningsafstemning om forløbet. Målene er relateret til hverdagslivet og beskriver en udvikling af funktionsevnen; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt. Som udgangspunkt gives træningen på hold – ved behov gives individuel indsats. Træning kan indeholde konditions-, styrke -, koordinations -, balance-, sensorisk- og motorisk træning. Funktionstræning, fx fx forflytninger, gangtræning inden - og udendørs, trappetræning. Træning af hverdagsaktiviteter fx personlig hygiejne, måltider og husholdning. Kognitiv træning af fx hukommelse, orienterings- og koncentrationsevne, samt sociale relationer 25 Træning af tale, ansigts- og mundfunktioner Selvtræningsplan kanØvelsesprogram og aftaler om selvtræning udarbejdes ogsammen med borgeren instrueres heri Vejledning/rådgivning i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af daglige funktioner Vejledning/rådgivning om opfølgende træning som er relevant for borgerens funktionsnedsættelse, herundervedr. muligheder for uvisiteret træning og andre tilbud, som er relevante for borgerens funktionsnedsættelse Korterevarende behandling med manuelle teknikker, fx bløddelsbehandling, varme eller kulde, hvis nødvendigt for at træningen kan gennemføres Digitalt understøttet træning kan indgå som en træningsmetode ud fra en terapeutfaglig vurdering. Bassintræning kan indgå som en træningsmetode ud fra terapeutfaglig vurdering. Borgere som er visiteret til ambulant genoptræning skal får ved behov have tildelt et hjemmebesøg Hvad indgår ikke i indsatsen? Aktiviteter som har andet formål end målrettet at forbedre borgerens funktionsevne. Aktiviteter som har andet formål end målrettet at forbedre et nyligt opstået funktionstab. Det betyder, at behandling af generelle smerteproblematikker og problematikker opstået over tid som for eksempel slidgigt, ikke indgår i indsatsen. Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Borgere, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra hospitalet og har modtaget en genoptræningsplan fra hospitalet. Borgere, der efter udskrivning fra hospital, har et lægefagligt begrundet behov for intensiv genoptræning og har modtaget en genoptræningsplan. Indsatsens omfang? (hyppighed) Indsatsens omfang er afhængigt af borgerens funktionsnedsættelse og ressourcer, samt om realistiske mål med indsatsen kan opnåser nået. Valg af leverandør? Genoptræning efter sundhedsloven tilbydes af Træningscenter Gladsaxe, men indsatsen kan efter lov om frit valg tillige tilbydes i andre kommuner, hvis disse accepterer. Kompetencekrav til udfører? Fysio- og ergoterapeuter. Social- og sundheds-assistenter og social- og sundhedshjælpere kan indgå i samarbejde med fysio- og ergoterapeuter J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 26 Er der særlige forhold at tage hensyn til? Visse lidelser udelukker brug af bassin, fx inkontinens og åbne sår. Derudover skal der udvises opmærksomhed ved borgere med epilepsi og hjerteproblemer. Forhold vedr. træningsindsatser fremgår af bilag 63. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 27 Genoptræning og vedligeholdende træning efter serviceloven Indsatskatalog: Genoptræning efter Serviceloven og vedligeholdende træning efter Serviceloven – uden genoptræningsplan og hospitalsindlæggelse og Vedligeholdende træning Indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker indsatsen? Serviceloven §§ 86,1 og 86,2 Genoptræning Genoptræning af fysisk, kognitiv og social funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom eller skader, der ikke behandles i tilknytning til en hospitalsindlæggelse. Vedligeholdende træning Vedligeholdende træning af fysiske, kognitive eller psykiske færdigheder til borgere, som på grund af nedsat fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, har behov herfor. Genoptræning Genoptræning sigter på at undgå vedvarende eller yderligere svækkelse og for at forebygge, at der opstår behov for øget hjælp, fx i form af personlig og praktisk hjælp. Endvidere sigter genoptræningen på at forebygge hospitalsindlæggelse, og at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Borgeren understøttes i brug af egne ressourcer med fokus på egen indsats under træningsforløb og som opfølgning. Genoptræningen er målrettet og tidsbegrænset og sigter på at opnå samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt. Genoptræningen er rettet imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre eller deltage i aktiviteter. Hvad er formålet med indsatsen? Vedligeholdende træning Den vedligeholdende træningsindsats er tilrettelagt på en sådan måde, at den dels forebygger, at problemerne for borgeren forværres, dels sigter på at vedligeholde den erhvervede funktionsevne så borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Målrettet træning sigter mod at forhindre tab/ yderligere aftab af funktionsevne, og fastholder eller forbedre den eksisterende funktionsevne hos borgeren. Vedligeholden- 28 de træning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske, kognitive som sociale færdigheder. at borgeren i videst muligt omfang opnår forståelse af og tager ansvar for, hvordan den hidtidige funktionsevne opretholdes. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Udarbejdelse af mål, delmål og handleplan for den faglige indsats i samarbejde med borgeren. Aftaler med borgeren om konkrete træningsindsatser og forventningsafstemning om forløbet. Som udgangspunkt foregår Ttræningen på hold og kan indeholde konditions-, styrke -, koordinations -, balance-, sensorisk- og motorisk træning. Funktionstræning, fx forflytninger, gangtræning inden og udendørs, trappetræning. Træning af hverdagsaktiviteter fx personlig hygiejne, måltider og husholdning, samt færden Kognitiv træning af fx hukommelse, orienterings- og koncentrationsevne samt sociale relationer Selvtræningsprogram kan udarbejdes og borgeren instrueres heri. Computerteknologi inddrages ved relevans. Vejledning/rådgivning i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af daglige funktioner Vejledning/rådgivning vedrørende muligheder for uvisiteret træning og andre tilbud, som er relevante i forhold til borgerens funktionsnedsættelse Støttende og vejledende samtaler med borger og evt. pårørende Råd og vejledning vedr. spise- og synkefunktion samt instruktion i træning af tale, ansigts- og mundmotorik Bassintræning kan indgå som en træningsmetode ud fra terapeutfaglig vurdering. Digitalt understøttet træning kan indgå som en træningsmetode ud fra en terapeutfaglig vurdering. - Korterevarende behandling, fx bløddelsbehandling, varme eller kulde, hvis nødvendig for at træningen kan gennemføres - Træning af tale, ansigts- og mundfunktioner Alle borgere, som er visiteret til genoptræning eller vedligeholdende træning efter serviceloven, skal have et hjemmebesøg, hvis der er et fagligt vurderet behov. Hjemmebesøget skal ske inden for den visiterede træningsperiode. Aktiviteter som har andet formål end målrettet at forhindre et funktionsevnetab eller fastholde funktionsevnen. 29 Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Genoptræning Borgere, som har, eller er i risiko for at få, betydelige begrænsninger i deres fysiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne som følge af sygdom eller skade. Tilbuddet om genoptræning kan eksempelvis være relevant for en ældre borger, som er svækket efter længere tids sygdom eller af anden grund har haft fald i funktionsevne. Genoptræning er tidsmæssigt begrænset til den periode, hvor funktionsevnen fortsat kan forbedres gennem støtte til borgerens målrettede genoptræningsindsats. Vedligeholdende træning Gives til borgere, som har brug for en individuelt tilrettelagtmålrettet plan og støtte til en træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske, kognitive og sociale færdigheder. Vedligeholdelsestræning omfatter også træning af borgere med kroniske lidelser. Tilbud om vedligeholdelsestræning skal ses i sammenhæng med tilbud om genoptræning. Der kan i forlængelse af et afsluttet genoptræningsforløb, efter både sundhedsloven og serviceloven, være behov for vedligeholdende træning med henblik på at fastholde den erhvervede funktionsevne. Indsatsens omfang? (hyppighed)? Borgerens funktions- og aktivitetsniveau skal være nedsat i en sådan grad, at borgeren ikke kan benytte andre åbne tilbud om træning (fx senioridræt, fritidsundervisning), fordi borgeren ikke kan klare deltagelse på større hold af fysiske, kognitive eller psykiske årsager eller har brug for terapeutisk intervention. Indsatsens omfang er afhængig af borgerens sygdom og funktionsevnetab, og beror på en individuel vurdering. Træningen er målrettet i en tidsafgrænset periode. Valg af leverandør? Der er ikke frit valg. Indsatsen tilbydes af Træningscenter Gladsaxe eller personale tilknyttet plejeboliger. Kompetencekrav til udfører? Fysio- og ergoterapeuter. Social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere kan indgå superviseret af fysio- og ergoterapeuter Er der særlige forhold at Visse lidelser udelukker brug af bassin, fx brug af kateter, J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 30 tage hensyn til? inkontinens og åbne sår. Derudover skal der udvises opmærksomhed ved borgere med epilepsi og hjerteproblemer. Der er ikke frit valg af træningscenter. Forhold vedr. træningsindsatser fremgår af bilag 63. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 31 Terapeutisk udredning Indsatskatalog: Terapeutisk udredning Indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Serviceloven § 86 Sundhedsloven § 140 Udredning, vurdering og dokumentation af borgerens fysiske og kognitive funktionsevne. At borgeren udredes og funktionsvurderes fagligt relevant. Herved identificeres og dokumenteres borgerens problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre eller deltage i aktiviteter. Den terapeutfaglige udredning og vurdering kan danne baggrund for fastsættelse af mål og indsatsplan i forhold til genoptræningsforløb, vedligeholdende træningsforløb eller aktiviteter og træning i eget hjem ved social- og sundhedshjælpere. Udredningen kan indgå i vurderingen af træningspotentiale og motivation for træningen. Endelig kan en terapeutfaglig udredning indgå i vurderingen af tildeling af indsatser i visitationen. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Udredning og vurdering af funktions- og aktivitetsniveau: Udredning og vurdering af hverdagsaktiviteter som fx gang, forflytninger, struktur i hverdagen og færden, personlig pleje, rengøring og køkkenaktiviteter, måltagning og bestilling af hoftebeskyttere m.m. Udredning og vurdering af specifikke fysiske og kognitive funktioner ved relevante faglige test Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Træning og behandling. Borgere som har, eller er i risiko for at få, betydelige begrænsninger i deres fysiske og kognitive funktionsevne som følge af sygdom eller skade, og hvor der er behov for udredning og vurdering af: funktions- og aktivitetsniveau mhp. vurdering af om der skal iværksættes en indsats. funktions- og aktivitetsniveau mhp. fastsættelse af mål for indsats. funktions- og aktivitetsniveau mhp. afklaring af, om der er behov for hjælp i hjemmet. 32 Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Kompetencekrav til udfører? Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Visiteres to eller flere gange, afhængig af formålet. Der er ikke frit valg. Indsatsen tilbydes af Træningscenter Gladsaxe. Fysio- og ergoterapeuter. SOSU-hjælpere kan inkluderes. Forhold vedr. træningsindsatser fremgår af bilag 63. 33 Rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade – ambulant Indsatskatalog: Erhvervet hjemskade - Rehabilitering -Ambulantaf borgere med erhvervet hjerneskade/ Audiologopæd/ Neuropsykolog Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Sundhedsloven § 140 Serviceloven § 86.1. Lov om specialundervisning for voksne Rehabilitering af borgere med følger efter en erhvervet hjerneskade. Rehabilitering skal rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. at borgeren ved en målrettet, tidsbestemt og tværfaglig indsats genvinder tabte funktioner/færdigheder, eller opnår højst mulig funktionsevne i forhold til at udføre og deltage i aktiviteter efter en erhvervet hjerneskade samt forebygger tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af funktionsevnen at borgeren via et rehabiliteringsforløb opnår kompetencer til i videst mulig omfang at mestre sin situation Er borgeren erhvervsaktiv, er det endvidere formålet med indsatsen, at borgeren opnår et funktionsniveau, der gør det muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? På baggrund af tværfaglig udredning af borgerens funktionsevnenedsættelser udarbejdes mål, delmål og handleplan for rehabiliteringsindsatsen i samarbejde med borgeren og eventuelt dennes pårørende. Mål og delmål for indsatserne tager altid udgangspunkt i den enkelte borgers livsverden, selvforståelse og ressourcer. Alle faggrupper bidrager med støtte og rådgivning af borger, pårørende og andre nøglepersoner ift. hjerneskadens konsekvenser for hverdagslivet. Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvem kan modtage indsatBorgere med erhvervet hjerneskade. sen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? Indsatsens omfang baseres på borgerens hele livssituation (hyppighed) og består af en koordineret, sammenhængende og videns- J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 34 baseret indsats. Indsatserne til den enkelte borger er af forskelligt omfang og med forskelligt indhold. Den kan derfor bestå af flere samtidige indsatser, afhængigt af skadens omfang og kompleksitet. Hvilke interventioner, der skal tilbydes til hvem, hvor, hvornår, hvor længe og i hvilket omfang, vil afhænge af en lang række individuelle faktorer såsom Indsatserne planlægges individuelt under hensyntagen til symptomer, sværhedsgrad, behov, kognitive evner, træthed, adfærdsforstyrrelser og andre komplikationer. Sammensætningen af et hjerneskaderehabiliteringsprogram for den enkelte, beror på fagpersoners vurdering i et nært samarbejde med borgeren og eventuelt pårørende. Hjerneskadekoordinatoren i kommunen vil have det overordnede ansvar for visitering og planlægning af forløbene for den enkelte borger i samarbejde med de involverede faggrupper. Træningen vil i opstartsfasen primært være individuel men kan med tiden overgå til holdtræning eller en kombination af individuel træning og holdtræning. Det er muligt for borgeren at selvtræne på en af kommunens træningscentre. Valg af leverandør? Der er ikke frit valg. Indsatsen tilbydes af Træningscenter Gladsaxe Kompetencekrav til udfører? Fysioterapeut, ergoterapeut, neuropsykolog, logopæd Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Ved følger efter en erhvervet hjerneskade, hvor der er behov for et specialiseret tilbud, som ikke kan varetages i kommunalt regi, vil hjerneskadekoordinatoren henvise til et eksternt specialiseret tilbud For uddybning af de enkelte faggruppers indsatser henvises til bilag 6.3 35 KOL-Rehabilitering – Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Indsatskatalog: KOL – rehabilitering, Terapeutisk udredning. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven § 86.1 og § 86.2 Sundhedsloven § 140 Hvilket behov dækker indsatsen? Genoptræning og vurdering af behov for træning, KOLskole og vedligeholdende træning som del af rehabiliteringsforløb for borgere med KOL. At give den enkelte borger mulighed for at opnå den højest mulige funktionsgrad og øge den enkelte borgers handlekompetence i relation til sygdommen KOL og til at vedligeholde og forbedre det opnåede. Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Følgende aktiviteter kan indgå i indsatsen: Terapeutisk udredning, jf. kvalitetsstandard for terapeutisk udredning, hvor der er behov for udredning af, hvilken træningsindsats, der er behov for. Genoptræning: Indledende test og samtale, hvor borgers forventninger og mål for forløbet, motivation for træning og forventninger til fremtidige ændringer for motionsvaner afklares. Der udarbejdes en plan med realistiske mål i samarbejde med borger. Specifikke indsatser: Opvarmning Konditions træning ved høj træningsintensitet, eksempelvis ergometercykel og gangtræning Styrketræning med høj belastning Træning af funktionelle aktiviteter som trappegang, udendørs gang med læring i at udnytte fysiske ressourcer rationelt Vejrtræknings-, afspændings- og hosteteknikker Vejledning i betydningen af livslang fysisk træning og aktivitet og borgerens egen indsats vedrørende dette Handleplan om fortsat træning og fritidsaktiviteter – afdække muligheder i kommunen, nærmiljø, patientforeninger med udgangspunkt i borgers ønsker og behov KOL-skole: Viden om sygdommen KOL Korrekt brug af medicin og evt. betydning af rygning Kostens betydning J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 36 Angsthåndtering Energibesparende aktiviteter i og omkring hjemmet Træningsmetoder Vejtræknings- og hosteteknik Vedligeholdende fysisk træning: Specifikke indsatser: Som ved genoptræning I hvilken sammenhæng indgår indsatsen? KOL-rehabilitering sammensættes af enkeltstående tilbud til et individuelt tilrettelagt forløb. KOL-rehabilitering sker på henvisning fra hospital eller praktiserende læge. Borgerne modtager information om KOL-rehabilitering ved KOL-koordinator med henblik på målsætning og planlægning af forløb. KOL-koordinator bidrager til koordination af forløb for borgere med særligt behov for støtte. Følgende elementer kan bl.a. indgå i KOL-rehabilitering ud over kvalitetsstandardens indsatser: KOL-arrangementer med undervisning og øvelser Motionsvejledning Genoptræning på genoptræningsplan Kostvejledning Rygestop Kursus i tilberedning af god hverdagsmad Kursus i Lær at tackle kronisk sygdom Telefonisk vejledning af borgere og pårørende Enkeltstående sygdomsspecifikke arrangementer Hvad indgår ikke i indsatAktiviteter, som har andet formål end målrettet at forbedre sen? borgerens funktionsevne. Anden form for fysisk undersøgelse, træning og behandling. Hvem kan modtage indsatGenoptræning: sen og hvilke kriterier indgår Borgerne opfylder følgende kriterier (værdier opgivet på for tildeling af indsatsen? lægehenvisning): Diagnosticeret KOL (FEV1/FVC % er under 70) og Sygdommens sværhedsgrad er moderat, svær eller meget svær, svarende til FEV1 % på 60 % af forventet værdi eller derunder, og åndenød svarende til 3 eller mere på MRC åndenødsskala. Borgeren kan eksempelvis have problemer med at klare trapper, specielt med indkøbsvarer, eller er ved gang nødt til at stoppe op for at få vejret. eller J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 37 Behandlingskrævende forværring af KOL (eksacerbationer), der giver funktionstab, uden øvre grænse for FEV1% af forventet værdi. Behandlingen kan iværksættes ved kontakt til egen læge, telemedicinsk eller ved indlæggelse. Borgerne skal kunne gangtræne på gaden. Borgere kan ikke modtage indsatsen, hvis de har begrænsninger på grund af anden fysisk sygdom, hukommelsesmæssige problemer eller psykiske lidelser, der umuliggør målrettet træning og deltagelse i undervisning. Indsatsens omfang? (hyppighed) Vedligeholdende træning: Efter gennemførelse af KOL-rehabilitering kan borgere med KOL i sværhedsgrad svarende til FEV1 % på 50 % af forventet værdi eller derunder, som opfylder ovennævnte kriterier, fortsætte på vedligeholdende træning Genoptræning kan være i form af: Genoptræning fast start- og slutdato på hold. Indsatsens varighed er ni uger. Uge et og uge ni er individuelle test og samtaler, uge to/otte er træning to gange ugentligt superviseret af terapeut, tredje gang som selvtræning i Center eller som hjemmetræning ved skærm. Genoptræning uden ventetid tilbydes borgere som har haft eksacerbation. Genoptræningen tilbydes som superviseret træning i det for borger mest relevante tilbud, medmindre der er umiddelbar holdstart på et genoptræningshold for borgere med KOL. KOL-skole er undervisning på hold en gang om ugen i syv uger. Undervisningen er planlagt i forbindelse med genoptræningshold. Valg af leverandør? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Vedligeholdende træning er målrettet, struktureret træning og testning. Vedligeholdende træning sker på hold. Indsatsens omfang er en gang om ugen i seks måneder efterfulgt af en gang hver anden uge i seks måneder. Hvis KOL-teamet vurderer, at borgeren efterfølgende fortsat kan vedligeholde funktionsniveau ved vedligeholdende træning, er indsatsens omfang en gang hver anden uge i seks måneder. Den vedligeholdende træning afsluttes, hvis borgeren har været fraværende fra træningen i halvanden måned. Der er ikke frit valg. Indsatsen tilbydes af Træningscenter Gladsaxe og Forebyggelsescentret 38 Kompetencekrav til udfører? Et tværfagligt KOL-rehabiliteringsteam, som arbejder ud fra evidens på KOL-rehabiliteringsområdet. Fysioterapeuter, sygeplejerske, praktiserende læge, ernæringsvejleder, ergoterapeut med kompetencer inden for KOL-området. Er der særlige forhold at ta- Der kræves henvisning fra egen læge eller hospital. ge hensyn til? Fast start- og slutdato, samt ventetider i andre instanser i afklaringsfasen (indhentning af lægefaglige oplysninger på hospitaler og hos praktiserende læger), kan medføre, at borgeren kommer til at vente i længere tid på et KOLgenoptræningsforløb, end Gladsaxe Kommunes servicemål fordrer. Har borgeren behov for hjælp til at fastholde sit daglige aktivitetsniveau i ventetiden, kan der visiteres til træning i ventetiden. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 39 Kræftrehabilitering – Genoptræning Indsatskatalog: Terapeutisk udredning – Genoptræning efter Sundhedsloven-ambulant - Kræft-rehabilitering. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven § 86.1 og § 86.2 Sundhedsloven § 140 Hvilket behov dækker indsatsen? Genoptræning og vurdering af behov for træning, som del af rehabiliteringsforløb for borgere med kræftsygdomme, eller senfølger efter kræftsygdom og behandling At give den enkelte borger mulighed for at opnå det højest mulige funktionsniveau og handlekompetencer til at vedligeholde og forbedre det opnåede. Hvad er formålet med indsatsen? At forebygge funktionstab som følge af behandling for kræft. Er borgeren erhvervsaktiv er det endvidere formålet med indsatsen, at borgeren opnår et funktionsniveau, der gør det muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Følgende aktiviteter kan indgå i indsatsen. Terapeutisk udredning, jf. kvalitetsstandard for terapeutisk udredning, hvor der er behov for udredning af, hvilket træningstilbud, der bedst tilgodeser borgerens behov for træning. Genoptræning Indledende undersøgelse og samtale, hvor borgers forventninger, mål for forløbet, motivation og mulighed for træning og indsats afklares. Der udarbejdes en plan med realistiske mål i samarbejde med borger. Specifikke indsatser i relation til de fysiske dysfunktioner: Bevægelighed i opererede eller strålebehandlede område (ex stramning i vævet) Konditionstræning eksempelvis ergometercykel og trappegang/løb Styrke- og udholdenhedstræning, eksempelvis elastikker og øvelser med kropsmodstand Balancetræning Øvelsesvejledning ift ødem Vejledning og træning ved spise/synkeproblemer (FOTT) Motivere og understøtte adfærdsændringer vedr. fysisk træning og aktivitet Vejledning i betydningen af livslang fysisk træning og J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 40 I hvilken sammenhæng indgår indsatsen? aktivitet og borgerens egen indsats vedrørende dette Løbende supervision ift fortsat træning og fritidsaktiviteter – hvilke muligheder findes der lokalt og i patientforening mm. ift. borgers ønsker og behov Vedligeholdende træning efter endt træningsforløb med henblik på at fastholde den erhvervede funktionsevne. Kræftrehabilitering sammensættes af enkeltstående tilbud til et individuelt tilrettelagt forløb. Borgerne modtager introduktion til kræftrehabilitering af kræftkoordinator, fysioterapeut eller ergoterapeut, afhængigt af hvem borgeren har første kontakt og/eller samtale med. Behovsafklaring, målsætning og planlægning af forløb tager afsæt i den første samtale. Kræft-koordinator bidrager til koordination af forløb for borgere med særligt behov for støtte, samt i tilfælde hvor det er nødvendigt at sikre, at der sker en koordination af den planlagte indsats tværfagligt og tværsektorielt. På baggrund af en faglig vurdering og afklaring af borgerens aktuelle sygdomsmæssige, psykosociale og socioøkonomiske situation udarbejdes mål, delmål og handleplan for rehabiliteringsindsatsen i samarbejde med borgeren og eventuelt dennes pårørende. Mål og delmål for indsatserne tager altid udgangspunkt i den enkelte borgers livsverden, selvforståelse, kompetencer og ressourcer. Følgende elementer kan bl.a. også indgå i kræftrehabilitering ud over kvalitetsstandardens indsatser: Individuel samtale med kræft-koordinator Genoptræning på genoptræningsplan Henvisning til omsorgsbesøg ved palliationshjemmesygeplejerske Afspænding på hold Mindfulness på hold Kostvejledning, kræver lægehenvisning Rygestop Motionsvejledning Beskæftigelsesrettet vejledning og indsats Kursus i tilberedning af god hverdagsmad Kursus i Lær at tackle kronisk sygdom, eller kroniske smerter eller angst og depression Telefonisk vejledning af borgere og pårørende Enkeltstående sygdomsspecifikke arrangementer J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 41 Kræftcafé i ”De frivilliges hus” Herudover kan borgerne og deres pårørende/nærtstående anbefales arrangementer og aktiviteter, der udbydes via rådgivningerne i regi af Kræftens Bekæmpelse Individuel samtale med kræftkoordinator tilbydes borgere, som på grund af deres kræftsygdom eller senfølger, er i en eller flere af nedenstående situationer: Har væsentlige problemer på flere områder af hverdagsliv og behov for hjælp til afklaring Har væsentlige problemer i forhold til tilbagevenden til arbejdet eller arbejdsmarkedet og behov for hjælp til afklaring Har behov for hjælp til koordination af indsats fra flere afdelinger i kommunen eller mellem hospital, praktiserende læge og kommune. Hvad indgår ikke i indsatAktiviteter, som har andet formål end målrettet at forbedre sen? eller vedligeholde borgerens funktionsevne. Anden form for fysisk undersøgelse, træning og behandling. Hvem kan modtage indsatBorgere med kræftdiagnose eller senfølger. sen og hvilke kriterier indgår Borgeren henvises efter samtale med kræftkoordinator i for tildeling af indsatsen? kommunen med anbefaling til genoptræningsforløb. Den vedligeholdende træning kan ved behov visiteres som forlængelse af et afsluttet genoptræningsforløb med henblik på at fastholde den erhvervede funktionsevne. Borgere med kræft diagnose eller senfølger, som opfylder et af ovenstående kriterier for individuel samtale, anbefales at tage kontakt til kræftkoordinator. Indsatsens omfang? (hyppighed) Borgeren kan enten træne individuelt eller på hold. Ved holdtræning har borgeren individuelt tilrettelagt program. Delmål og træningsprogram bliver løbende justeret. Ved behov tilbydes bassintræning. Valg af leverandør? Der er ikke frit valg. Indsatsen tilbydes af Træningscenter Gladsaxe Kompetencekrav til udfører? Fysio- og ergoterapeuter med særlige kompetencer indenfor kræftområdet. Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Borgere med kræft kan modtage genoptræning på døgnplads, jf. standarden for Rehabiliteringsplads. 42 Hjerterehabilitering – Genoptræning Indsatskatalog: Terapeutisk udredning. Hjerte-rehabilitering. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven § 86.1 Sundhedsloven § 140 Hvilket behov dækker indsatsen? Genoptræning og vurdering af behov for træning som del af rehabiliteringsforløb for borgere med hjerte-karsygdomme Hvad er formålet med indsatsen? At give den enkelte borger mulighed for at opnå det højest mulige funktionsniveau og handlekompetencer til at vedligeholde og forbedre det opnåede. Terapeutisk udredning eller genoptræning kan indgå efter aftale med hjerte-koordinator: Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Terapeutisk udredning, jf. kvalitetsstandard for terapeutisk udredning, hvor der er behov for udredning af, om borgerens træningsbehov tilgodeses bedst ved tilbud om genoptræning ved terapeut eller motionsvejledning. Genoptræning Indledende undersøgelse og samtale, hvor borgers forventninger og mål for forløbet, motivation for træning og forventninger til fremtidige ændringer af motionsvaner afklares. Der udarbejdes en plan med realistiske mål i samarbejde med borger. I hvilken sammenhæng indgår indsatsen? Specifikke indsatser: Opvarmning Konditionstræning eksempelvis ergometercykel og trappegang/løb Styrke- og udholdenhedstræning, eksempelvis elastikker og øvelser med kropsmodstand Nedvarmning Motivere og understøtte adfærdsændringer vedr. fysisk træning og aktivitet Vejledning i betydningen af livslang fysisk træning og aktivitet og borgerens egen indsats vedrørende dette Vejledning ift. fortsat træning og fritidsaktiviteter, hvilke muligheder findes der lokalt og i patientforening mm. ift. borgers ønsker og behov Hjerterehabilitering sammensættes af enkeltstående tilbud til et individuelt tilrettelagt forløb. Hjerterehabilitering er på henvisning fra hospital eller praktiserende læge. Borgerne modtager introduktion til hjerterehabilitering ved hjerte-koordinator med henblik på målsætning og planlægning af forløb. Hjerte-koordinator bidrager til koordination af J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 43 forløb for borgere med særligt behov for støtte. Følgende elementer kan bl.a. også indgå i hjerterehabilitering ud over kvalitetsstandardens indsatser: Introduktion til hjerterehabilitering Hjerteskole Genoptræning på genoptræningsplan Motionsvejledning Kostvejledning Rygestop Beskæftigelsesrettet vejledning og indsats Kursus i tilberedning af god hverdagsmad Kursus i Lær at tackle kronisk sygdom, eller kroniske smerter og angst og depression Telefonisk vejledning af borgere og pårørende Enkeltstående sygdomsspecifikke arrangementer Hvad indgår ikke i indsatsen? Aktiviteter, som har andet formål end målrettet at forbedre borgerens funktionsevne. Anden form for fysisk undersøgelse, træning og behandling. Hvem kan modtage indsatBorgere med hjerte-kar-diagnoser. sen og hvilke kriterier indgår Borgeren kan være henvist til træning som del af hjerterefor tildeling af indsatsen? habilitering fra hospital eller praktiserende læge på sygehushenvisning og indgår i indsatsen efter aftale med hjertekoordinator Indsatsens omfang? (hyppighed) Genoptræning indeholder målrettet, struktureret testning og træning. Indsatsen varighed kan være 6otte uger treo gange om ugen inkl. test og terapeutisk udredning. Indsatsen kan forlænges ved vurdering fra hjerte-koordinator. Terapeutisk udredning indeholder målrettet, struktureret testning og vurdering, samt tilbagemelding til hjertekoordinator. Valg af leverandør? Der er ikke frit valg. Indsatsen tilbydes af Træningscenter Gladsaxe Kompetencekrav til udfører? Fysio- og ergoterapeuter med særlige kompetencer indenfor hjerte-karområdet. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Der kræves henvisning fra læge. Hjerte-koordinator har kontakt til borgere, som henvises til hjerterehabilitering. Borgere med hjerte-karsygdomme kan modtage genoptræning på døgnplads, jf. standarden for Rehabiliteringsplads. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 44 Lænderygrehabilitering Indsatskatalog: Lænderyg-rehabilitering Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven § 86.1 Sundhedsloven § 140 Hvilket behov dækker indsatsen? Tværfagligt rehabiliteringsforløb for borgere med nyudredt lænderyglidelse. Hvad er formålet med indsatsen? Formålet er, at borgeren aktivt kan forebygge lænderygsmerter og håndtere eventuelle perioder med smerter, så lænderygsmerterne ikke bliver kroniske og derved får konsekvenser for borgerens hverdags- og arbejdsliv. Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Følgende aktiviteter kan indgå i indsatsen: Sundhedsfaglig forløbskoordinering. Lænderygrehabilitering sammensat af enkeltstående tilbud til et individuelt tilrettelagt forløb. Introduktion til lænderygrehabilitering, mål og plan for forløb afklares. Støtte til koordination af borgers forløb ved behov. Genoptræning Indledende undersøgelse og samtale, hvor borgers forventninger og mål for forløbet, motivation for træning og forventninger til fremtidige ændringer af motionsvaner afklares. Sammen med borger sættes realistiske mål for forløbet med fokus på borgers egen indsats. Specifikke indsatser: Øvelser med stigende belastning og repetitioner. Øvelserne omfatter: Ledbevægelighedstræning, træning af muskulær styrke, udholdenhed og koordination Stabilitets- og balancetræning Udspænding og nervemobilisering Vejledning og støtte i forhold til at genoptage hverdagsaktiviteter, samt deltagelse i motionsaktiviteter eller sociale aktiviteter Aftale med borger om konkrete træningsindsatser evt. instruktion i hensigtsmæssige arbejdsstillinger Instruktion i hensigtsmæssig smertehåndtering og håndtering af evt. postoperativ hævelse Rygkursus: Anatomi og muskelfunktion J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 45 I hvilken sammenhæng indgår indsatsen? Smerteteori og smertehåndtering Træningsprincipper Arbejdsliv Mestring af hverdagen Motivation og vaner Ergonomi Medicin og behandling Følgende elementer kan bl.a. også indgå i lænderygrehabilitering ud over kvalitetsstandardens indsatser: Beskæftigelsesrettet vejledning og indsats Motionsvejledning Rygestop Kostvejledning Kursus i Lær at tackle kroniske smerter Hvad indgår ikke i indsatsen? Aktiviteter, som har andet formål end målrettet at forbedre borgerens funktionsevne. Anden form for fysisk undersøgelse, træning og behandling. Hvem kan modtage indsatLænderygrehabilitering sker på henvisning fra hospital eller sen og hvilke kriterier indgår praktiserende læge. for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? (hyppighed) Genoptræning indeholder målrettet, struktureret testning og træning. Indsatsens varighed kan være 9 uger 2 gange om ugen inkl. test og terapeutisk udredning. Rygkursus én gang ugentlig i 8 uger. Valg af leverandør? Der er ikke frit valg. Indsatsen tilbydes af Træningscenter Gladsaxe, Jobcenter Gladsaxe og Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter Kompetencekrav til udfører? Fagpersonale med særlige kompetencer indenfor rygområdet. Hvad koster indsatsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der kræves henvisning fra læge. 46 Kommunal Vvederlagsfri fysioterapi Indsatskatalog: Vederlagsfri fysioterapi Hvad er indsatsens lovgrundlag? Sundhedsloven § 140a Hvilket behov dækker indsatsen? Adgang til fysioterapi til borgere, som har valgt den kommunale leverandør til fysioterapi efter visitering hos egen læge, som følge af har funktionsnedsættelse som følge afpga. et svært fysisk handicap eller progressiv (fremadskridende) sygdom. Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? at forbedre, vedligeholde og forhale forringelse af funktioner hos voksne og børnborgere med et varigt svært fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. at borgeren, via et træningsforløb opnår kompetencer til i videst mulig omfang at etablere hverdagen med størst mulig selvhjulpenhed. Det kommunale tilbud gives som omfatter overvejende holdtræning og . Fysioterapi, som foregår på hold kan eksempelvis omfatte konditions-, koordinations-, balance-, styrke-, udholdenheds-, og funktionstræning eller træning i bassintræning. Udarbejdelse af mål, delmål, og handleplan for den faglige indsats i samarbejde med borgeren. Hvis den kommunale terapeut vurderer, at der er behov for individuel manuel/apparatur behandling, henvises til de privat praktiserende fysioterapeuter. Eksempelvis kan en person med et svært fysisk handicap, som har behov for en kombination af holdtræning og individuel manuel fysioterapi, godt modtage holdtræning ved et kommunalt tilbud og den individuelle fysioterapi hos en praktiserende fysioterapeut. Træning/behandling i hjemmet Manuel behandling eller behandling med apparatur Vederlagsfri fysioterapi kan ikke anvendes ved eventuelle andre sygdomme og tilstande, som personen har, end dem der er nævnt i Sundhedsstyrelsens vejledning. Hvem kan modtage indsatVederlagsfri fysioterapi til borgere med svært fysisk handisen og hvilke kriterier indgår cap. for tildeling af indsatsen? Kan gives efter lægehenvisning til borgere, som opfylder alle nedenstående kriterier: Borgeren har et svært fysisk handicap Tilstanden er varig Borgeren har en diagnose, som er omfattet af Sundhedsstyrelsens diagnoseliste J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 47 (jf. vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi) Vederlagsfri fysioterapi til borgere med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Kan gives efter lægehenvisning til borgere, som opfylder alle nedenstående kriterier: Borgeren har en funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom Tilstanden er varig Borgeren har en diagnose, som på Sundhedsstyrelsens diagnoseliste er klassificeret som en progressiv sygdom Diagnosen er stillet af hospitalsafdeling eller speciallæge i neurologi, reumatologi eller andet relevant speciale. (jf. vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi) Der kan ikke henvises til vederlagsfri fysioterapi, hvis der alene er tale om en dublering af eksisterende tilbud, som personen modtager efter andre bestemmelser. Eksempelvis kan en borger, som modtager træningstilbud i kommunalt regi efter servicelovens bestemmelser eller vederlagsfri genoptræning efter sundhedslovens § 140, ikke henvises til et tilsvarende tilbud efter ordningen om vederlagsfri fysioterapi for samme lidelse. Funktionsnedsættelse som følge af generel udviklingshæmning, samt som følge af alder eller smerter alene, berettiger ikke til vederlagsfri fysioterapi. (jf. vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi) Indsatsens omfang? (hyppighed) Vederlagsfri fysioterapi til borgere med svært fysisk handicap gives som holdtræning eller højst 20 individuelle behandlinger, som kan suppleres med eller erstattes af holdtræning. En henvisning gælder for 12 mdr. af gangen. Vederlagsfri fysioterapi til borgere med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom, gives primært som holdtræning. En henvisning gælder for 12 mdr. af gangen. Den henvisende læge og/eller den behandlende fysioterapeut fastlægger i samarbejde med borgeren omfanget af den vederlagsfri fysioterapi. Indsatsens omfang er afhængigt af borgerens sygdom og funktionsnedsættelse, samt om borgerens mål med indsatsen er nået. Den kommunale hHoldtræning tilbydes en til to gange ugentlig .En henvisning gælder for 12 mdr. af gangen J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 48 Valg af leverandør Der er ikke frit valg af træningscenter. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune eller privatpraktiserende fysioterapeuter. Kompetencekrav til udfører? Autoriserede fysioterapeuter Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Forhold vedr. træningsindsatser fremgår af bilag 63. 49 Sygepleje Udredning og opfølgning Indsatskatalog: 0.1.1-0.5.3 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Sundhedsloven §§ 138 og 139 Hvilket behov dækker indsatsen? Indsatser i relation til udredning, opfølgning og koordinering hos borgere i komplekse forløb Hvad er formålet med indsatsen? At en sygeplejefaglig udredning ligger til grund for den videre målrettede pleje, behandling og rehabilitering mhp at afhjælpe helbredsproblemer og forebygge nye. Desuden opfølgning mhp vurdering af om den iværksatte indsats har den forventede effekt Udredning ud fra de 12 sygeplejefaglige problemområder Opfølgning på iværksat indsats(er) Koordinering mellem samarbejdspartnere i komplekse forløb Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivning Lægeordineret undersøgelse og behandling Psykosocial pleje Forebyggelse og sundhedsfremme Borgere med behov for sygeplejefaglig indsats Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? Vurderes individuelt og efter behov (hyppighed) Valg af leverandør Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Faldkonsulent Ernæringskonsulent Er der særlige forhold at ta- Leveres på sygeplejeklinik, hvis visitationen vurderer, at ge hensyn til? indsatsen kan modtages på klinik. Forhold vedrørende undersøgelser og behandlingudredning og opfølgning fremgår af bilag 74. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 50 Personlig pleje Indsatskatalog: 1.1.1-1.1.3 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Sundhedsloven §§ 138 og 139 Hvilket behov dækker indsatsen? Personlig pleje til borgere med behov for helhedssyn på komplekse helbredsmæssige problemer fx ved alvorlig sygdom, infektioner, smerter Hvad er formålet med indsatsen? At øge borgerens evne til at klare sig bedst muligt i det daglige liv – herunder aktiviteter i daglig livsførelse og målrettede, tidsbestemte rehabiliteringsindsatser Oplæring, støtte og vejledning relateret til personlig pleje til alvorligt syge og døende Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Ergoterapeutisk indsats Hvem kan modtage indsatBorgere med behov for sygeplejefaglig indsats sen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? Vurderes individuelt og efter behov (hyppighed) Valg af leverandør Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 51 Bevægeapparatet Indsatskatalog: .2.1.1-2.1.3 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Sundhedsloven §§ 138 og 139 Hvilket behov dækker indsatsen? Borgerens behov for mobilisering og/eller forflytning Hvad er formålet med indsatsen? Mobilisering af borgeren med eller uden hjælpemidler Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hjælp og støtte til forflytning Hjælp og støtte til hjælpemidler og regler, regimer forbundet med bevægeapparatet fx post-operativt Faldudredning Almindelige forflytninger, som indgår i andre indsatser fx personlig pleje Hvem kan modtage indsatBorgere med behov for sygeplejefaglig indsats sen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? Vurderes individuelt og efter behov (hyppighed) Valg af leverandør? Der er ikke frit valg. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere efter oplæring Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at ta- Enkelte dele kan evt. foregå på sygeplejeklinikken. ge hensyn til? Forhold vedrørende forflytning og mobilisering fremgår af bilag 74. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 52 Ernæring Indsatskatalog: 3.1.1-3.6.7 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Sundhedsloven §§ 138 og 139 Hvilket behov dækker indsatsen? Borgerens behov for både tilstrækkelig væske og kost, for andre ernæringsproblemer og for kostvejledning ved overeller undervægt At sikre borgeren kan indtage kost og væske At sikre borgeren tilpas mængde af kost og væske Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Sondeernæring Parenteral ernæring Subcutan væsketerapi Skift af sonde/subcutan kanyle Ernæringsudredning og plan for optimeret ernæringErnæringsindsats til borgere med ernæringsproblemer (undervægt, overvægt m.m.) Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvem kan modtage indsatBorgere med behov for sygeplejefaglig indsats sen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? Vurderes individuelt og efter behov (hyppighed) Valg af leverandør Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere efter oplæring Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at ta- Enkelte dele kan foregå på sygeplejeklinik ge hensyn til? Forhold vedrørende ernæring fremgår af bilag 74. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 53 Hudpleje – sår Indsatskatalog: 4.1.1-4.1.5 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Sundhedsloven §§ 138 og 139 Hvilket behov dækker indsatsen? Hjælp og støtte til pleje, behandling og forebyggelse af sår Hvad er formålet med indsatsen? At fremme sårheling, forebygge infektioner og mindske borgerens gener ved at have sår. Sikre kortest mulig behandlingstid samt forebyggelse af nye sår. Vurdering af risiko for udvikling af tryksår Vejledning i forebyggende tiltag relateret til sårbehandling Livsstilssamtaler relateret til sårbehandling Vurdering af sårtype (kirurgisk, diabetisk, cancer, tryk, arterielt, venøst/blandings eller traumatisk sår) Sårbehandling herunder kompressionsbehandling Sårbehandling via telemedicin Sårsmertevurdering og behandling Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvem kan modtage indsatBorgere med behandlingskrævende sår, som ikke kan eller sen og hvilke kriterier indgår bør varetages af borgeren selv for tildeling af indsatsen? Første besøg aflægges af sårsygeplejerske med henblik vurdering af kompleksitet, behandling, uddelegering mv. Indsatsens omfang? Vurderes individuelt og efter behov (hyppighed) Valg af leverandør? Der er ikke frit valg. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere efter oplæring Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at ta- Sårbehandlingsprodukter leveres af Gladsaxe Kommune. ge hensyn til? Der anvendes de sårbehandlingsprodukter, som Gladsaxe Kommune har i deres standardsortiment, som løbende revideres eller efter ordination fra praktiserende læge eller speciel hospitalsafdeling. Sårbehandlingen kan foregå på sygeplejeklinikken. Forhold vedrørende sårbehandling fremgår af bilag 74. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 54 Hudpleje Indsatskatalog: 4.2.1-4.2.4 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Sundhedsloven §§ 138 og 139 Hvilket behov dækker indsatsen? Hjælp og støtte til pleje og behandling af hud Hvad er formålet med indsatsen? At bevare huden intakt Behandling af hudlidelser Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Påsmøring af ordinerede salver eller anden behandling (både håndkøbsmidler og lægeordinerede) Hvad indgår ikke i indsatsen? Håndkøbs- og lægeordinerede hudplejemidler Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Borgere med behov for sygeplejefaglig indsats Indsatsens omfang? (hyppighed) Vurderes individuelt og efter behov Valg af leverandør? Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere efter oplæring Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn til? Hudpleje kan foregå på sygeplejeklinikken. Forhold vedr. hudpleje fremgår af bilag 47. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 55 Kommunikation Hvad er indsatsens lovgrundlag? Indsatskatalog: 5.1.1-900.5.2.2 Sundhedsloven §§ 138 og 139 Hvilket behov dækker indsatsen? Borgerens behov for deltagelse og inddragelse på trods af fx sproglige, kommunikative, kognitive eller kulturelle udfordringer Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? At tage højde for borgerens sproglige og kommunikative udfordringer At støtte borgeren med udtalte problemer i kommunikation og samvær med andre mennesker i hverdagen At hjælpe borgeren til at få kontakt til sundhedsvæsenet i forbindelse med alvorlig sygdom Afdækning af borgerens hukommelse og sprogfunktion Afdækning af borgerens kulturelle og/eller familiemæssige baggrund Inddragelse og oplæring af pårørende i pleje og behandling Inddragelse af relevant netværk og samarbejdspartnere fx demenskoordinatorer, eller neuropsykolog eller kræftkoordinator. Udredning, opfølgning, koordinering Sundhedsfremme og forebyggelse Hvem kan modtage indsatBorgere med udtalte kognitive vanskeligheder med behov sen og hvilke kriterier indgår for sygeplejefaglig indsats for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? Vurderes individuelt og efter behov (hyppighed) Valg af leverandør? Der er ikke frit valg. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Forhold vedrørende kommunikation fremgår af bilag 74. 56 Psykosociale forhold Indsatskatalog: 6.1.1-6.4.3 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Sundhedsloven §§ 138 og 139 Hvilket behov dækker indsatsen? Borgerens særlige behov for at fastholde struktur i hverdagen, for hjælp til at mindske uhensigtsmæssig adfærd eller tryghedskontakt i en afgrænset periode Støtte i forbindelse med demensramtes flytning til plejebolig Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Borgerens og pårørendes særlige behov for støtte i pludseligt opståede kriser Udvikling og støtte til, at borgere kan forblive i eget hjem, til støtte i særlige situationer og kriser eller at fastholde oplevelsen af egen identitet Udvikling og støtte til, at pårørende, der ønsker at deltage i plejen af en borger, magter opgaven eller at pårørende får afrundet deltagelsen efter borgerens død. Støtte til at fastholde struktur i hverdagen Støtte i særlige situationer Medvirke til at forhindre uhensigtsmæssige følger af udadreagerende adfærd Palliation Opbakning, vejledning og/eller rådgivning til pårørende, som deltager i plejen af en alvorligt syg borger samt opfølgningsbesøg til pårørende efter borgerens død I indsatsen indgår ikke hjælp i form af psykologisk, neuropsykologisk og psykiatrisk hjælp Hvem kan modtage indsatBorgere med særligt sygeplejefagligt behov med betydelig sen og hvilke kriterier indgår funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom fx som misfor tildeling af indsatsen? brugsindsats, psykiatrisk sygepleje, psykisk pleje og støtte. Borgere, der samtidig ikke har pårørende/netværk, der kan yde den særlige omsorg. Borgere, der ikke har mentale ressourcer til at klare hverdagen. Indsatsens omfang? Vurderes individuelt og efter behov (hyppighed) Valg af leverandør? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der er ikke frit valg. 57 Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Forhold vedrørende psykosocial støtte fremgår af bilag 74. 58 Respiration og cirkulation Indsatskatalog: 7.4.1-7.3.2 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Sundhedsloven §§ 138 og 139 Hvilket behov dækker indsatsen? Hjælp og støtte til optimal vejrtrækning Hjælp og støtte i forbindelse med problemer med hjertekredsløbet At sikre støtte, vejledning, pleje og behandling til borgere med komplekse problemer knyttet til respiration og/eller cirkulation fx KOL, tracheostomi, lungekræft, lymfødemer, venøs insufficiens, hjerte-kar lidelser Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Tracheostomipleje Sugning i øvre luftveje C-PAP Hjælpe borgeren med åndedrætsøvelser og opbringning af ekspektorat Hjælp til indtagelse af medicin via forstøver Instruktion i hvilestillinger og lejringer Telemedicinske indsatser Inddragelse af relevant netværk og samarbejdspartnere fx lungefys Kommunen stiller ikke apparatur m.m. til rådighed. Fysioterapeutisk indsats Borgere med behov for sygeplejefaglig indsats Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? Vurderes individuelt og efter behov. (hyppighed) Valg af leverandør? Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Enkelte elementer af pleje og behandling i forbindelse med problemer relateret til vejrtrækning eller hjerte-kredsløb kan foregå på sygeplejeklinikken. Forhold vedrørende vejrtrækning fremgår af bilag 74. 59 Seksualitet Hvad er indsatsens lovgrundlag? Indsatskatalog: 8.1.1 Sundhedsloven §§ 138 og 139 Hvilket behov dækker indsatsen? Støtte og vejledning i forbindelse med samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler Hvad er formålet med indsatsen? At afdække årsagen til de seksuelle problemstillinger med henblik på at genvinde funktionen eller hjælp til accept af situationen Vejledning i relation den givne problemstilling Inddragelse af relevant netværk og samarbejdspartnere fx egen læge eller hjælpmidler Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Øvrige sygeplejeindsatser og plejeopgaver som borger, pårørende eller andre faggrupper kan varetage Hvem kan modtage indsatBorgere med behov for sygeplejefaglig indsats sen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? Vurderes individuelt og efter behov (hyppighed) Valg af leverandør? Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Indsatsen kan leveres i sygeplejeklinikken 60 Smerter og sanser Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Indsatskatalog: 9.1.1-9.2.2 Sundhedsloven §§ 138 og 139 Borgerens behov for udredning og lindring af smerter Borgerens behov for udredning, lindring eller afhjælpning af sanseforstyrrelser Smertelindring At afdække årsagen til problemstillinger i forhold til sanserne med henblik på at genvinde funktionen eller hjælp til accept af situationen Smerteudredning og smertelindring Vejledning, støtte og/eller oplæring i relation til problemstillingen vedr. sanserne fx rensning af øjenhule, forholdsregler ved neuropati Hudpleje og sårpleje Indsatser der er gives i forbindelse med personlig pleje Hvem kan modtage indsatBorgere med behov for sygeplejefaglig indsats sen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? Vurderes individuelt og efter behov (hyppighed) Valg af leverandør? Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Indsatsen kan leveres i sygeplejeklinikken 61 Søvn og hvile Hvad er indsatsens lovgrundlag? Indsatskatalog: 10.1.1 Sundhedsloven §§ 138 og 139 Hvilket behov dækker indsatsen? Afhjælpning til borgere med søvnproblemer og/eller ustabil døgnrytme forårsaget af sygdom, medicin eller miljø. Hvad er formålet med indsatsen? At hjælpe borger til at få en god søvn og normaliseret døgnrytme. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Søvnudredning Observation og vurdering af døgnrytme Vurdering af faktorer der kan påvirke søvn og hvile Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvem kan modtage indsatBorgere med svære og længerevarende søvnproblemer sen og hvilke kriterier indgår med behov for sygeplejefaglig indsats for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? Vurderes individuelt og efter behov (hyppighed) Valg af leverandør? Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Indsatsen kan leveres i sygeplejeklinikken 62 Viden og udvikling Hvad er indsatsens lovgrundlag? Indsatskatalog: 11.1.1-11.4.1 Sundhedsloven §§ 138 og 139 Hvilket behov dækker indsatsen? Borgerens behov for særlig omsorg, undervisning, information, sygdomsindsigt, forebyggende indsats Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren får tilstrækkelig støtte og/eller tilstrækkelig viden og indsigt til at mestre svære situationer ved alvorlig og eller kronisk sygdom Sundhedspædagogisk indsats Sundhedsfremme og forebyggelse Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Udredning, opfølgning, koordinering Hvem kan modtage indsatBorgere med behov for sygeplejefaglig indsats sen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? Vurderes individuelt og efter behov (hyppighed) Valg af leverandør? Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Indsatsen kan leveres i sygeplejeklinikken 63 Udskillelse af affaldsstoffer Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Indsatskatalog: 12.1.1-12.6.3 Sundhedsloven §§ 138 og 139 Borgerens behov for hjælp til pleje og behandling i forbindelse med udskillelse af affaldsstoffer (urin, afføring, dialyse) At borgeren kommer af med sine udskillelser under hygiejniske forhold Stomipleje Kateterskift og -pleje Hjemmedialyse Behandling af mave-tarm problemer Udredning, behandling, forebyggelse af urinvejsinfektion og forstoppelse Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvem kan modtage indsatBorgere med behov for sygeplejefaglig indsats sen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? Vurderes individuelt og efter behov (hyppighed) Valg af leverandør? Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælper efter oplæring Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at ta- Indsatsen kan leveres i sygeplejeklinikken ge hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 64 Medicinhåndtering og -administration Hvad er indsatsens lovgrundlag? Indsatskatalog: 13.1.1-13.4.34 Sundhedsloven §§ 138 og 139 Hvilket behov dækker indsatsen? Administration af medicin til borgeren, der ikke er i stand til selv at varetage opgaven. Medicingivning kan visiteres til borgere som ikke – efter oplæring - kan varetage opgaven selv Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren får den lægeordinerede medicin At dosisdispensering etableres i relevante situationer Hvilke aktiviteter kan fx ind gå i indsatsen? Opstart og administration af dosisdispensering Medicindosering Administration af medicin - herunder bestilling og returnering af medicin Observation af virkning og bivirkning Kontakt til egen læge/ordinerende læge Udlevering af medicin eller medicingivning per oralt, subkutant, intramuskulært eller intravenøst Hvad indgår ikke i indsatAfhentning af medicin på apoteket eller levering af medicin sen? til seniorcentrene Køb af doseringsæsker, medicin mv. Hvem kan modtage indsatBorgere, der af fysiske eller psykiske funktionstab ikke selv sen og hvilke kriterier indgår kan varetage opgaven for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? Ved nye borgere til medicinadministration visiteres indsat(hyppighed) sen midlertidigt med en slutdato efter 8 12 uger. Hensigten er, at borgeren inden for denne periode fortrinsvist overgår til dosisdispensering alternativt til medicinadministration som varig indsats, såfremt borgeren ikke kan oplæres i at varetage opgaven selv Som hovedregel doseres medicin hver 14. dag Valg af leverandør? Medicin gives på alle tidspunkter af døgnet Frit valg af apotek til levering af medicin og dosisdispensering Der er ikke frit valg af sygeplejerske, social- og sundhedsassistent Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 65 Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 I særlige situationer kan medicinen opbevares i boks ved fx. dokumenteret misbrug Indsatsen kan leveres i sygeplejeklinikken Forhold vedr. medicinadministration fremgår af bilag 47. 66 Personlig hygiejne Personlig pleje Indsatskatalog 1.10-1.17 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker indsatsen? Serviceloven § 83. Hvad er formålet med indsatsen? Tilbyde støtte til, at borgeren: er ren og velplejet er påklædt efter eget ønske kan komme af med sine udskillelser under hygiejniske forhold bliver vendt og lejret således, at sengelejekomplikationer undgås. Udvikling af borgerens ressourcer i forbindelse med: Af- og påklædning Badning: På badestol i brusebad, ”etagevask” (herunder nedre toilette) eller sengebadning afhængig af borgerens funktionsniveau Vask, tørring og frisering af hår Almindelig daglig pleje fx tandbørstning, barbering, deodorant, negleklipning, brillepudsning og makeup Rengøring, påsætning og aftagning af kropsbårne hjælpemidler På- og aftagning af lægeordinerede kompressionsstrømper Sengeredning Toiletbesøg Kateter og stomipleje herunder skift af poser Forflytning, stillingsændring og lejring Linnedskift ved hyppigere skift end hver 14. dag. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Personlig hygiejne, af- og påklædning samt forebyggelse af komplikationer ved immobilitet. I udførelsen af plejen forudsættes det, at medarbejderne sikrer borgeren psykisk støtte og omsorg. I udførelsen af plejen forudsættes det, at medarbejderne inddrager borgeren som et led i hjælp til selvhjælp Aftørring af badeværelse og oprydningsopgaver i forbindelse med personlig pleje indgår i indsatsen. Kommunen stiller ikke sæbe, vaskeklude og øvrige plejemidler, håndklæder, hårtørrer m.m. til rådighed. Hvem kan modtage indsatVejledende funktionsniveau: 1.2 sen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 67 Indsatsens omfang? (hyppighed) Indsatsen gives normalt hver dag og kan gives på alle tider af døgnet. Valg af leverandør? Der er frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget og selvantaget hjælper. Kompetencekrav til udfører? Social og Sundhedshjælper Hvad koster indsatsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Der er hjem, hvor indsatsen bad ikke kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvor alternative løsninger må anvendes. Såfremt borgeren bliver i stand til at tage kompressionsstrømper på og af selv, ved hjælp af diverse hjælpemidler (forbrugsgoder) afholder borgeren selv udgiften til dette. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 68 Tandpleje Omsorgstandpleje Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Sundhedsloven § 131-132 Tandpleje tilpasset den enkelte borgers aktuelle fysiske og psykiske tilstand uden, at behandlingen må føles for belastende. Sikre en god tandstatus og gode tandplejevaner hos de borgere, der ikke kan benytte almindelige tandplejetilbud. Tandpleje omfattende alle indsatser, som den pågældende borger har brug for i forhold til sin fysiske og psykiske situation. Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvem kan modtage indsatVejledende funktionsniveau: (1.2-4 + 1.5-4 + 5-3 + 6-3) eller sen og hvilke kriterier indgår (5-4 + 6-4) for tildeling af indsatsen? Borgere på seniorcentre og i eget hjem med mange hjælpeforanstaltninger, hvis egenomsorg er så begrænset, at de reelt ligestilles med plejebolig beboere. Borgeren kan ikke benytte almindelige tandplejetilbud ved egen hjælp og evt. efter kørsel. Indsatsens omfang? Individuelt (hyppighed) Valg af leverandør? De fleste seniorcentre har egen tandklinik, bor man på et seniorcenter benyttes den lokale klinik. Bor man i eget hjem, aftales det med tandplejen, hvilken klinik der benyttes. Kompetencekrav til udfører? Uddannet som tandlæge, tandplejer eller klinikassistent. Er der særlige forhold at tage hensyn til? I mange tilfælde kan traditionel tandbehandling ikke udføres på borgeren, da dennes fysiske eller psykiske tilstand ikke muliggør det. I sådanne tilfælde tilbydes en behandling, der gør borgeren smertefri og i stand til at spise og drikke uden tandsmerter. Der skal gøres opmærksom på, at der er egenbetaling ifølge takstblad. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 69 Særlig omsorg Særlige omsorgsopgaver Indsatskatalog 2.21-2.26 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Serviceloven §§ 83, 84 og 119. Borgerens særlige behov for: at fastholde struktur i hverdagen. hjælp til at mindske uhensigtsmæssig adfærd, fx afværge konflikter mellem borgere på seniorcenter. at kunne kommunikere skriftligt og/eller mundtligt med omgivelserne. tryghedskontakt i en afgrænset periode. støtte i forbindelse med demensramtes flytning til plejebolig. Borgerens og pårørendes særlige behov for: støtte i pludseligt opståede kriser. tidsbegrænset aflastning af pårørende, der deltager i pleje af borger, og hvor det ikke er forsvarligt at lade borgeren alene, fx borgere med demens eller en terminal lidelse. Udvikling og støtte til, at borgere kan: forblive i eget hjem, få støtte i særlige situationer og kriser støttes med udtalte problemer i kommunikation og samvær med andre mennesker i hverdagen fastholde oplevelsen af egen identitet få hjælp til kontakt til sundhedsvæsenet i forbindelse med alvorlig sygdom Udvikling og støtte til, at pårørende, der: o ønsker at deltage i plejen af en borger, magter opgaven o borger, som har deltaget i pleje, får afrundet deltagelsen efter borgerens død Støtte til at fastholde struktur i hverdagen. Støtte i særlige situationer og kriser, samt yde borgeren hjælp til selvhjælp. Omsorgsbesøg/kiggebesøg. Læse post og/eller henvendelse ved telefonopkald eller pr. brev til offentlige institutioner, læger el.lign. Støtte til at overskue at være klar og komme hjemmefra til aftaler med læge, hospital eller visiterede tilbud udenfor hjemmet. Fysisk tilstedeværelse og aktivitet med henblik på at 70 Hvad indgår ikke i indsatsen? mindske skadelig dementiel rastløshed. Medvirke til at forhindre uhensigtsmæssige følger af udadreagerende adfærd. Opbakning/vejledning/rådgivning til pårørende, som deltager i plejen af en alvorligt syg borger samt opfølgningsbesøg til pårørende efter borgerens død. I indsatsen indgår ikke hjælp i form af psykologisk, neuropsykologisk og psykiatrisk hjælp. Hvem kan modtage indsatVejledende funktionsniveau: 5.1-3 + C2-lav sen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Borgere med særligt behov, hvilket vil sige betydelig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom. Borgere, der samtidig ikke har pårørende/netværk, der kan yde den særlige omsorg. Borgere, der ikke har mentale ressourcer til at klare hverdagen. Indsatsens omfang? Afhængigt af behov og efter individuel vurdering; dagligt (hyppighed) eller ugentligt i en kortere eller længere periode. Valg af leverandør? Social- og sundhedshjælpere. Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere. Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 71 Overdragelsesbesøg Indsatskatalog 2.28 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven § 83. Hvilket behov dækker indsatsen? Behov for kontinuitet i borgerforløbet på tværs af flere aktører Hvad er formålet med indsatsen? At sikre borgerens motivation for deltagelse i pleje og aktiviteter via inddragelse i målsætning At sikre videreførelse af igangsatte indsatser, så borgeren ikke mister færdigheder som allerede er erhvervet. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Møde mellem involverede repræsentanter for leverandører som kender borgeren og borgerens hjem, borger og evt. pårørende, typisk på Træningscenter Gladsaxe eller i borgerens hjem Hvad indgår ikke i indsatsen? Egentlig træning og pleje Hvem kan modtage indsatBorgere der indlægges på Træningscenter Gladsaxe, og sen og hvilke kriterier indgår som i forvejen er kendt af hjemmeplejen, eller borgere der for tildeling af indsatsen? overgår fra rehabiliteringsteam til hjemmeplejen og som har behov for denne indsats. Indsatsens omfang? Enkeltindsats ved overgang (hyppighed) Valg af leverandør? Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social – og sundhedshjælper efter oplæring Social- og sundhedsassistent Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Borgeren skal give sit samtykke til at pårørende deltager i mødet. 72 Nødkaldeanlæg med 1-vejs og 2-vejs-kommunikation Indsatskatalog 14.3 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Serviceloven § 112. At kunne tilkalde hjælp, når borgeren er ude af stand til at tilkalde hjælp på anden vis. At borgere med et nødkald får mulighed for at blive længst muligt i eget hjem. Der findes tre typer nødkald: 1. Nødkaldeanlæg og mini-sender i halssnor (til hjemmeakutsygeplejens vagtcentraltelefon). Kaldet besvares af kommunens vagt hurtigst muligt. 2. Nødkaldeanlæg og mini-sender i halssnor/ armbåndsrem (til fremmed vagtcentral). . Kaldet besvares med ambulance med udrykning (kørsel 1*). eller uden udrykning (kørsel 2). 3. Særligt udstyr til nødkaldeanlæg, epileptikeralarm, særlig følsom mini-sender samt nødkald, der reagerer ved røgudvikling. (* Bemærk, at kørsel 1 og 2 lægeordineres, visitator formidler kontakt mellem den ordinerende læge og vagtcentral, der er tale om en regional opgave) Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvem kan modtage indsat- Vejledende funktionsniveau: 3.2-3 + 5-3 + 6-3 sen, og hvilke kriterier ind- Høj risiko for fald eller gentagne faldepisoder hos borgegår for tildeling af indsatsen re, der ikke kan rejse sig efter fald. Livstruende anfald (lægeligt dokumenteret hjerte-, astma eller insulintilfælde, der kræver hurtig hjælp). Tale-, høre-, eller synshandicap, der vanskeliggør at kalde hjælp over telefon. Undtagelsesvis kan borgere med ovenstående funktionsnedsættelse, der har udearbejdende ægtefælle eller med tilsvarende fravær, bevilges nødkaldeanlæg efter individuel vurdering. Ved borgere med demens skal det vurderes, om borgeren kan betjene nødkaldeanlæg. Kørsel ved fremmed vagtcentral bevilges kun til borgere, der har behov for akut hjælp fx ambulance. Det er Region Hovedstaden, der bevilger denne type nødkald. Et nødkaldeanlæg skal i væsentlig grad afhjælpe følger af den varigt nedsatte funktionsevne. Borgeren skal være indstillet på at have mini-sender på sig og at få etableret elektronisk lås i hjemmet. Ved særlig risiko for brand kan bevilges nødkald med røgalarm. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 73 Utryghed alene er ikke et kriterium for bevilling af nødkaldeanlæg. Borgere (primært alene-boende) med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Borgeren skal være ude af stand til at tilkalde hjælp på anden vis. Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Kompetencekrav til udfører? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Borgere, der kan bære og betjene en særlig enkel mobiltelefon omfattes ikke af denne standard. Efter behov. Det tilstræbes at nødkald kan etableres fra dag til dag. Der er pr. 1. februar 2015 følger besvarelse af nødkald den leverandør, som borgeren har valgt til hjemmehjælp. Denne leverandør varetager også besvarelse af nødkald fra borgeren. ikke frit valg. For borgere, som er visiteret til nødkald uden hjemmehjælp/ ikke-kompleks sygepleje, varetages besvarelse af nødkald af den kommunale leverandør. Den kommunale hjemmepleje, er forpligtiget til at tage imod alle nødkald. Private leverandører på fritvalgsområdet tager ikke imod nødkald Tonstallopsætter og vedligeholder selv Tonstall-nødkald. Nødkaldeanlæg opsættes og afprøves af teknisk medarbejder Ved eventuel bortkomst af mini-sender skal borgeren medvirke til, at denne bliver erstattet gennem eget forsikringsselskab. Det er en forudsætning for nødkald, at borgeren får opsat en elektronisk lås og afleverer en nøgle. IP- telefoni kan ikke anvendes til opsætning af nødkald i Gladsaxe Kommune. Der skal gøres opmærksom på, at kommunen betaler for oprettelse af linje, hvis der ikke er skabt forbindelse, mens borgeren selv skal afholde udgifter til abonnement. Udgifter til let-anvendelig mobiltelefon afholdes af borgeren selv. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 74 Elektronisk lås Indsatskatalog 14.4 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven § 112. Hvilket behov dækker indsatsen? Adgang til boligen, når borgeren er ude af stand til selv at lukke hjælpen ind. Hvad er formålet med indsatsen? Adgang til borgerens hjem, når borgeren er ude af stand til selv at lukke døren op. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Montering af elektronisk låsesystem med motorvrider. Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvem kan modtage indsat sen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Borgere, der er meget dårligt gående også ved hjælp af gangredskab. Borgere med alvorlig demens. Svært psykisk syge borgere. Kronisk sengeliggende borgere. Borgere med svære hørehandicap, som ikke kan afhjælpes af hørehjælpemidler. Efter behov. Leverandør er Hjemmeplejen, som bestiller opsætning af elektronisk lås hos BEKEY. Private leverandører bestiller ikke opsætning af nøgleboks, men skal anvende kommunens adgangssystem. Kompetencekrav til udfører? Hjemmeplejen sikrer adgang og udlevering af elektronisk adgangskode. Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Borgeren skal give tilladelse til opsætning af elektronisk lås ved at underskrive en tilladelse, som journaliseres i Profile. I boligselskaber skal der hentes accept hos boligselskabet før elektronisk lås bliver sat op. 75 Tilstedeværelse i særlige situationer i hjemmet Indsatskatalog 2.27 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven §§ 83 og 87. Sundhedsloven §§ 138-139 Hvilket behov dækker indsatsen? Borgerens behandlingsmæssige behov for konstant overvågning og hjælp i akutte situationer. Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Borgere, der ønsker at dø i eget hjem. Borgere i plejebolig med grænseoverskridende adfærd, der kan volde medbeboere skade, får afværgende overvågning, indtil anden foranstaltning er iværksat. Borgere, der forventes at blive visiteret til mange timer (fx under en § 95, stk. 3), kan som led i vurderingen få tildelt overvågning i 24 timer med henblik på at vurdere behovet for hjælp over døgnet. Hjælp til personlig pleje, ernæring, medicin og praktisk hjælp og omsorg. Udførelse af nødvendige handlinger for at imødekomme borgerens behov. Afværgende overvågning. Vurderende overvågning Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvem kan modtage indsatVejledende funktionsniveau: (1.2-4 + 1.5-4 + 5-3 + 6-3) eller sen og hvilke kriterier indgår (5-4 + 6-4) (dvs. borgere med et funktionstab svarende til for tildeling af indsatsen? visitationskriterierne for plejebolig) Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Samt ét af følgende tre kriterier: 1. Døende borgere, der ønsker at dø i eget hjem og har behov for, og ønsker overvågning. 2. Borgere, der har en så grænseoverskridende adfærd, at de vurderes at have behov for afværgende overvågning for at forhindre, at de volder skade på andre eller sig selv. 3. Borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse med massivt behov for hjælp Kan være dele af eller hele døgnet. Op til syv døgn, hvorefter der skal revisiteres ved fortsat behov. Der er ikke frit valg. Kompetencekrav til udfører? Trænings- og Plejeafdelingen sikrer, at leverandøren har den nødvendige kompetence. Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Indsatsen skal godkendes af afdelingschef for Trænings- og Plejeafdelingen. 76 Aflastning Afløsning i hjemmet Indsatskatalog 2.33 – 2.35 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven § 84. Hvilket behov dækker indsatsen? Nære pårørendes behov for afløsning i hjemmet eller aflastning i forbindelse med, at de passer en person over 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, fx demens eller demenslignende sygdom i moderat til svær grad. Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Aflaste nære pårørende, der deltager i plejen af en alvorligt syg borger, hvor det fx ikke er forsvarligt at lade borgeren være alene i hjemmet. At nære pårørende til borgere med demens eller demenslignende sygdom eller til døende borgere kan afløses eller aflastes i en kortere periode. At aflaste/ afløse pårørende, der bor sammen med en voksen med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i en kortere periode, således at familien kan forblive sammen længst muligt. Tilstedeværelse hos borgere, som ikke kan være alene hjemme. Gåture. Understøttende hjælp. Aflastende døgnophold. Hvem kan modtage indsatVejledende funktionsniveau: (1-4) eller (5-4 +6-4) sen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Tilbuddet er rettet mod borgere med funktionsevne svarende til, at borgeren kan godkendes til plejebolig. Borgere med demens, hvor der er fare for, at de udsætter sig selv eller andre for væsentlig fare, hvis de opholder sig alene i hjemmet. Borgeren skal ikke kunne anvende en GPS. Døende borgere, som ikke kan lades alene i hjemmet, og hvor nære pårørende, der deltager i plejen af den alvorligt syge, har behov for at forlade hjemmet. Der kan ikke tilbydes afløsningastning samtidig med at der er pårørende eller bekendte til stede i hjemmet. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 77 Indsatsens omfang? (hyppighed) Der visiteres kun til denne indsats, hvis alle andre muligheder er udelukket. Indsatsen hyppighed kan variere og vil være afhængig af behov, men vil som udgangspunk kun visiteres til i korte perioder ad gangen. Valg af leverandør? Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 78 Måltider Ernæring og levering af varm mad Indsatskatalog 5.11/5.12/5.21/5.22 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven § 83. Hvilket behov dækker indsatsen? Dække borgerens behov for mad og væske. Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? At borgeren fastholdes i sine evner til at varetage opgaver omkring sin daglige mad og drikke. At sikre mulighed for indtagelse af mad og væske er til stede. At opretholde en god ernæringstilstand. Levering af mad fra ekstern leverandør. At borgeren om muligt udvikles i sine evner i at deltage i: Anretning af morgenmad/frokost/aftensmad, samt sætte drikkevarer frem Smøre frokost/aftensmad Varme/anrette varm mad Daglig opvask/afrydning Oprydning i køleskab i forbindelse med hjælp til ernæring. Hvad indgår ikke i indsatsen? Opfordring og hjælp til at spise og drikke, inkl. at sætte drikkevarer frem. Observation af ernæringstilstand/væskebalance. Kostvejledning, herunder kontrolvejning og udregning af BMI. Guidning til borgere med demenssygdomme eller erhvervet hjerneskade, som har behov for guidning for at et måltid kan gennemføres. Opvask og oprydning efter gæstebesøg. Egentlig madlavning. Kommunen stiller ikke mikrobølgeovn til rådighed. Levering af varm mad fra seniorcentrenes caféer til seniorboliger. Vejledende funktionsniveau: 2-3 Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? Indsatsen gives døgnet rundt efter behov. (hyppighed) J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 79 Valg af leverandør? Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Mad leveres af eksterne leverandører. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der er en egenbetaling på mad leveret fra ekstern leverandør i henhold til takstblad. 80 Praktisk hjælp Nødvendige praktiske opgaver (Rengøring) Indsatskatalog 7.00/7.10/7.20//7.11/7.12/7.13/7.15 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven § 83. Serviceloven 94 A (fleksibel hjemmehjælp) Hvilket behov dækker indsatsen? Hjælp til nødvendige praktiske opgaver. Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? At varetage den vedligeholdende rengøring, som borgeren ikke er i stand til at udføre selv. Borgeren inddrages, så vidt det er muligt, i nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Lettere oprydning for at kunne gøre rent. Støvsugning af gulve og tæpper, hvis en robotstøvsuger ikke kan anvendes. Gulvvask i stue, entré, soveværelse, køkken og badeværelse. Renholdelse af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling. Støvaftørring på flader. Renholdelse af flader i køkken, køkkenvask, overflade af komfur og omgivelser ved skraldespand. Linnedskift på sengen. Lejlighedsvis afvaskning af køleskab, vindueskarme og støvsugning af tilgængelige fodpaneler og de mest anvendte møbler, samt afkalkning af kaffemaskine/ elkedel, vand-hane og bruser Lejlighedsvis afvaskning af hjælpemidler. Trappevask, hvis der er lejemæssige forpligtelser. Fleksibel hjemmehjælp indebærer, at der lejlighedsvis kan byttes til fx følgende: Afvaskning af fryser, emhætte og komfur. Rengøring af skabe. Rengøring af kældre og loft (Ikke i form af hovedrengøring). Opvask, herunder også afrydning efter gæster. Pasning af ufarlige husdyr. Trappevask, hvis der ikke er lejemæssige forpligtelser. Indendørs vinduespudsning. Udvendige trapper og altan (Foretages ikke på kolde, våde og glatte arealer). J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 81 Hvad indgår ikke i indsatsen? Visse aktiviteter, der i særlige tilfælde kan være behov for foregår hyppigere end hjælp til rengøring eller hos borgere, der ikke har behov for hjælp til rengøring: Oprydning i køleskab, hvor det ikke indgår i hjælp til ernæring eller hjælp til indkøb. Bære husholdningsaffald ud, hvor det ikke indgår i hjælp til personlig pleje eller hjælp til ernæring. Ekstra linnedskift, hvor det ikke indgår i hjælp til personlig pleje. Borgere, som er kørestolsbrugere kan modtage råd og vejledning med henblik på at mindske sne og vandproblemer i boligen om vinteren. Derudover vil der blive foretaget en individuel vurdering i forhold til evt. øget behov for hjælp til renholdelse af indgangsparti i forbindelse med snefald. Hovedrengøring. Huslige pligter i forbindelse med gæster, logerende og større hjemmeboende børn. Tømning af flergangsposer fra støvsugere, og tømning af posefri støvsugere. Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring. Snerydning. Havearbejde. Vejledende funktionsniveau: 4.2-3 Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Visitationen tager ikke kun udgangspunkt i borgerens funktionsniveau alene. Der bliver for eksempel som udgangspunkt ikke ydet praktisk hjælp til en borger, som har et funktionstab, der berettiger dertil, hvis der i husstanden er andre myndige borgere med et funktionsniveau, der ikke berettiger til visitation til praktisk hjælp. Hvis borgeren har brug for hjælp til støvsugning, og borgeren kan betjene en robotstøvsuger, kan borgeren låne en robotstøvsuger af Gladsaxe Kommune. Borgere med behov for hjælp til støvsugning, kan som alternativ hertil vælge at få støvsuget manuelt. Borgere med lægedokumenteret astma og støvallergi kan bevilliges øget hjælp til nødvendige praktisk opgaver. Borgere med nedsat funktionsevne med mange hjælpere, som kommer i hjemmet, og svagtseende, kan få bevilget øget hjælp til nødvendige praktisk opgaver. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 82 Indsatsens omfang? (hyppighed) Indsatsen omfatter vedligeholdelsesrengøring af daglig opholdsstue, soveværelse, køkken, bad og entré, i henhold til afgørelse. Rengøring foretages i løbet af en dagvagt. Indsatsen gives én gang ugentligt til borgere i plejebolig. Borgere, der alene modtager hjælp til rengøring modtager indsatsen som udgangspunkt hver anden uge. Der visiteres ikke selvstændigt til lettere oprydning, aftørring efter bad og bortskaffelse af affald. Dette er en del af indsatserne. Valg af leverandør? Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere. Er der særlige forhold at tage hensyn til? I forbindelse med visitation til hjælp til nødvendige praktiske opgaver skal det fremgå, hvad borgeren evt. selv kan udføre. Gladsaxe Kommune anvender fiberkludssystem, hvilket betyder, at rengøring foregår med fiberklude, som udleveres af Hjemmeplejen. Borgeren får udleveret 4 stk. fiberklude, 2 stk. fibermopper, 1 stk. særlig vaskepose og 1 stk. moppefremfører, som skal opbevares i hjemmet. Disse effekter er kommunens ejendom og skal afleveres, når indsatsen ophører. Særlig væske til fugtning af fiberklude og fibermopper medbringes af hjemmeplejen. Fiberklude og fibermopper skal vaskes i udleveret særlig vaskepose i hjemmet eller i vaskeordning. Gladsaxe Kommune anvender fiberkludssystem, hvilket betyder, at rengøring foregår med fiberklude, som medarbejderen selv medbringer. Disse fiberklude og mopper er skyllet med miljøvenlig sæbe, så de er klar til brug. Borgeren får ved indsatsens start udleveret en moppefremfører, som skal opbevares i hjemmet. Denne er kommunens ejendom, så den skal afleveres, når indsatsen ophører. Borgeren skal have miljørigtig toiletrens, som medarbejderen kan benytte ved rengøring af toilettet. Der skal være en velfungerende støvsuger, som er sikker at bruge og som har teleskoprør med evt. forlængerrør, så den kan anvendes af medarbejdere i forskellige højder. Såfremt medarbejderen skal støvsuge på flere etager skal støvsuger forefindes på hver etage. Medarbejdere bærer ikke på støv- J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 83 suger mellem flere etager. Hvis der skal anvendes stige til at udføre indsatsen, skal stigen være arbejdsmiljøgodkendt. (se bilag 115) Blinde med førerhund, hvor hunden medbringer vejsalt og mudder ind i boligen, kan bevilges øget hjælp forbindelse med vejrlig i form af rengøring eller instruktion i bedre aftørring af hunden. Retningslinjer for arbejdsmiljø, se bilag 511. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 84 Nødvendige praktiske opgaver som aflastning (Rengøring) Indsatskatalog 7.16 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 83 § Hvilket behov dækker indsatsen? Hjælp til nødvendige praktiske opgaver. Hvad er formålet med indsatsen? At aflaste borgeren, som varetager en væsentlig del af plejen hos sin syge ægtefælle/samlever. Hjælpe eller støtte til nødvendige praktiske rengøringsopgaver i hjemmet, fx daglig opholdsstue, soveværelse, køkken, bad og entré. Hvilke aktiviteter kan fx ind- Støvsugning af gulve og tæpper. gå i indsatsen? Gulvvask i stue, entré, soveværelse, køkken og badeværelse. Renholdelse af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling. Trappevask, hvis der er lejemæssige forpligtelser. Hvad indgår ikke i indsat Hovedrengøring. sen? Huslige pligter i forbindelse med gæster, logerende og større hjemmeboende børn. Tømning af flergangsposer fra støvsugere, og tømning af posefri støvsugere. Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring. Snerydning. Havearbejde. Hvem kan modtage indsatDen hjælpende ægtefælle skal være udenfor den erhvervssen og hvilke kriterier indgår aktive alder og skal varetage væsentlige opgaver i forbinfor tildeling af indsatsen? delse med den svageste borgers personlige pleje og ernæring. Indsatsens omfang? Indsatsen omfatter vedligeholdelsesrengøring af daglig op(hyppighed) holdsstue, soveværelse, bad og entré. Indsatsen gives som udgangspunkt hver 2. uge. Rengøring foretages i løbet af en dagvagt. Hjælpen leveres ikke, når den svækkede borger indlægges, fx på hospital eller rehabiliteringsplads. Valg af leverandør? Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 85 Er der særlige forhold at tage hensyn til? I forbindelse med visitation til hjælp til nødvendige praktiske opgaver skal det fremgå, hvad borgeren evt. selv kan udføre. Gladsaxe Kommune anvender fiberkludssystem, hvilket betyder, at rengøring foregår med fiberklude, som udleveres af Hjemmeplejen. Borgeren får udleveret 4 stk. fiberklude, 2 stk. fibermopper, 1 stk. særlig vaskepose og 1 stk. moppefremfører, som skal opbevares i hjemmet. Disse effekter er kommunens ejendom og skal afleveres, når indsatsen ophører. Særlig væske til fugtning af fiberklude og fibermopper medbringes af hjemmeplejen. Fiberklude og fibermopper skal vaskes i udleveret særlig vaskepose i hjemmet eller i vaskeordning. Gladsaxe Kommune anvender fiberkludssystem, hvilket betyder, at rengøring foregår med fiberklude, som medarbejderen selv medbringer. Disse fiberklude og mopper er skyllet med miljøvenlig sæbe, så de er klar til brug. Borgeren får ved indsatsens start udleveret en moppefremfører, som skal opbevares i hjemmet. Denne er kommunens ejendom, så den skal afleveres, når indsatsen ophører. Borgeren skal have miljørigtig toiletrens, som medarbejderen kan benytte ved rengøring af toilettet. Der skal være en velfungerende støvsuger, som er sikker at bruge og som har teleskoprør med evt. forlængerrør, så den kan anvendes af medarbejdere i forskellige højder. Såfremt medarbejderen skal støvsuge på flere etager skal støvsuger forefindes på hver etage. Medarbejdere bærer ikke på støvsuger mellem flere etager. Hvis borgeren har brug for hjælp til støvsugning, og borgeren kan betjene en robotstøvsuger, kan borgeren låne en robotstøvsuger af Gladsaxe Kommune. Borger med behov for hjælp til støvsugning, kan også vælge at få støvsuget manuelt. Hvis der skal anvendes stige til at udføre indsatsen, skal stigen være arbejdsmiljøgodkendt. (se bilag 115) Retningslinjer for arbejdsmiljø, se bilag 511. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 86 Nødvendige praktiske opgaver til misbrugere og sindslidende (Rengøring) Indsatskatalog 7.18 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven § 83. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hjælp til nødvendig, mere omfattende rengøring i hjem, hvor borgerens hverdag er meget ustruktureret. Hjælp til mere omfattende og grundig oprydning og vedligeholdende rengøring, som udføres med måneders mellemrum. Hjælpen har til formål rengøringsmæssigt at vedligeholde hjem, der ellers ville have behov for hyppige hovedrengøringer. Grundig oprydning for at kunne gøre rent. Støvsugning af gulve og tæpper. Gulvvask i stue, entre, soveværelse, køkken og badeværelse. Rengøring af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling. Støvaftørring på flader. Renholdelse af flader i køkken, køkkenvask, overflade af komfur og omgivelser ved skraldespand. Afvaskning af køleskab, vindueskarme og støvsugning af tilgængelige fodpaneler og de mest anvendte møbler samt afkalkning af kaffemaskine/el-kedel, vandhane og bruser Afvaskning af hjælpemidler Linnedskift på sengen Hovedrengøring. Huslige pligter i forbindelse med gæster, logerende og større hjemmeboende børn. Tømning af flergangsposer fra støvsugere, og tømning af posefri støvsugere. Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring. Snerydning. Havearbejde Indsatsen kan ikke suppleres med anden visitation af vedligeholdende rengøring. Vejledende funktionsniveau: 4.2-2 + 5.1-3 + C2-lav Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Borgere, hvis hverdag er meget ustruktureret fx på grund af massivt misbrug eller alvorlig sindslidelse, det vil sige borgere som er til betydelig gene for naboer og udsmidningstruet. Borgeren magter ikke selv at udføre rengøringen, og hjæl- J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 87 pen kan vanskeligt leveres som almindelig vedligeholdende rengøring. Indsatsen kan gives i tilfælde, hvor vedligeholdende rengøring ikke er tilstrækkeligt. Borgere med lægedokumenteret astma og støvallergi kan bevilliges øget hjælp til nødvendige praktiske opgaver. Borgere med nedsat funktionsevne med mange hjælpere, som kommer i hjemmet, og svagtseende, kan få bevilget øget hjælp til hjælp til nødvendige praktisk opgaver. Indsatsens omfang? (hyppighed) Indsatsen gives som udgangspunkt med to til tre måneders mellemrum. Rengøringen foretages i løbet af en dagvagt. Indsatsen kan foretages af to hjælpere. Valg af leverandør? Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælper. Er der særlige forhold at tage hensyn til? I forbindelse med visitation til hjælp til nødvendige praktiske opgaver skal det fremgå, hvad borgeren evt. selv kan udføre. Gladsaxe Kommune anvender fiberkludssystem, hvilket betyder, at rengøring foregår med fiberklude, som udleveres af Hjemmeplejen. Borgeren får udleveret 4 stk. fiberklude, 2 stk. fibermopper, 1 stk. særlig vaskepose og 1 stk. moppefremfører, som skal opbevares i hjemmet. Disse effekter er kommunens ejendom og skal afleveres, når indsatsen ophører. Særlig væske til fugtning af fiberklude og fibermopper medbringes af hjemmeplejen. Fiberklude og fibermopper skal vaskes i udleveret særlig vaskepose i hjemmet eller i vaskeordning. Gladsaxe Kommune anvender fiberkludssystem, hvilket betyder at rengøring foregår med fiberklude, som medarbejderen selv medbringer. Disse fiberklude og mopper er skyllet med miljøvenlig sæbe, så de er klar til brug. Borgeren får ved indsatsens start udleveret en moppefremfører, som skal opbevares i hjemmet. Denne er kommunens ejendom, så den skal afleveres, når indsatsen ophører. Borgeren skal have miljørigtig toiletrens, som medarbejde- J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 88 ren kan benytte ved rengøring af toilettet. Der skal være en velfungerende støvsuger, som er sikker at bruge og som har teleskoprør med evt. forlængerrør, så den kan anvendes af medarbejdere i forskellige højder. Såfremt medarbejderen skal støvsuge på flere etager skal støvsuger forefindes på hver etage. Medarbejdere bærer ikke på støvsuger mellem flere etager. Hvis der skal anvendes stige til at udføre indsatsen, skal stigen være arbejdsmiljøgodkendt. (se bilag 511) Retningslinjer for arbejdsmiljø, se bilag 511. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 89 Grundig Hovedrengøring (Rengøring) Indsatskatalog 7.19 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven § 83. Hvilket behov dækker indsatsen? Hjælp til mere omfattende rengøring hos borgere, der modtager mere end 3 timers hjemmehjælp om ugen. Der kan være tale om rengøringsopgaver og andre tilsvarende opgaver efter borgerens ønske, der ikke nås i forbindelse med den løbende vedligeholdende rengøring, som hjemmeplejen tilbyder.Hjælp til mere omfattende rengøring i hjem, hos borgere der modtager praktisk hjælp i hverdagen til rengøring. Formålet med hjælpen er, at borgeren een gang om året får mulighed for at få gennemført en grundigere rengøring.Hjælp til mere omfattende og grundig oprydning og rengøring. Hjælpen har til formål rengøringsmæssigt at vedligeholde hjem, der ellers ville have behov for hyppige hovedrengøringer. Grundig oprydning for at kunne gøre rent. Støvsugning af gulve og tæpper. Gulvvask i stue, entre, soveværelse, køkken og badeværelse. Rengøring af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling. Støvaftørring på flader. Renholdelse af flader i køkken, køkkenvask, overflade af komfur og omgivelser ved skraldespand. Linnedskift på sengen. Afvaskning af køleskab, vindueskarme og støvsugning af tilgængelige fodpaneler og de mest anvendte møbler samt afkalkning af kaffemaskine/el-kedel, vandhane og bruser. Afvaskning af hjælpemidler. Tømning af flergangsposer fra støvsugere, og tømning af posefri støvsugere. Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring. Snerydning. Havearbejde. Indsatsen kan ikke suppleres med anden visitation af vedligeholdende rengøring. Vejledende funktionsniveau: 4.2-2 + 5.1-3 + C2-lav Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Borgere, som modtager praktisk hjælp og/eller personlig hjælp i tre timer eller mere om ugen. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 90 Borgeren magter ikke selv at udføre rengøringen, og hjælpen kan vanskeligt leveres som almindelig vedligeholdende rengøring. Indsatsens omfang? (hyppighed) Indsatsen gives som udgangspunkt én gang om året, kan deles op i to gange. Rengøringen foretages i løbet af en dagvagt. Indsatsen kan foretages af to hjælpere. Valg af leverandør? Privat leverandør skal kan benyttes Kompetencekrav til udfører? Serviceassistent/ ufaglærtFagligt uddannet Er der særlige forhold at tage hensyn til? Borgeren skal have miljørigtig toiletrens, som medarbejderen kan benytte ved rengøring af toilettet. Der skal være en velfungerende støvsuger, som er sikker at bruge og som har teleskoprør med evt. forlængerrør, så den kan anvendes af medarbejdere i forskellige højder. Såfremt medarbejderen skal støvsuge på flere etager skal støvsuger forefindes på hver etage. Medarbejdere bærer ikke på støvsuger mellem flere etager. Hvis der skal anvendes stige til at udføre indsatsen, skal stigen være arbejdsmiljøgodkendt. (se bilag 511) Retningslinjer for arbejdsmiljø, se bilag 115. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 91 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven §§ 95 og 95, stk. 3 Hvilket behov dækker indsatsen? At borgeren kompenseres, hvis følgende kriterier er opfyldt: - betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne - Behov for personlig pleje og praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, som ikke kan dækkes ved almindelig omsorg efter servicelovens §§ 83 og 84 At borgere med et omfattende og ganske særligt behov for pleje og omsorg får mulighed for at bo i egen bolig og leve en så selvstændig tilværelse som muligt. Praktisk hjælp og pleje. Råd og vejledning i forbindelse med opstart af ordningen. Lønudbetaling på baggrund af timesedler sendt af tilskudsmodtageren til kommunen. Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvis borgeren er under folkepensionsalderen tilbydes en § 141 handleplan ved iværksættelse af støtten. - Behandling eller overvågning som ydes via hospital (fx ved respirationsinsufficiens eller ventilatørbistand) - Ledsagelse uden for hjemmet og personlig assistance på arbejde eller uddannelse - Arbejdsgiverrollen over for hjælperne. Det vil sige, at Gladsaxe Kommune ikke har ansvaret for ansættelse, oplæring og afskedigelse af hjælperne. Ansvaret for dette, hviler på tilskudsmodtageren. Arbejdsgiveransvaret kan overdrages til en anden fx en privat forening eller virksomhed. Gladsaxe Kommune kan varetage lønudbetaling til hjælpere. - Gladsaxe Kommune bevilger ikke ekstra timer, såfremt borgeren udebliver fra sit dagtilbud. - Tilskuddet kan ikke tages med til udlandet, hvis borgeren tager på ferie i udlandet. Hvem kan modtage indsatIndsatsen kan tildeles borgere i eget hjem, som indenfor sen og hvilke kriterier indgår hovedparten af temaerne efter Fælles Sprog II er niveau 3 for tildeling af indsatsen? eller 4. Tilskudsmodtageren skal kunne være arbejdsleder for hjælperne. Borgeren har ansvaret for ansættelse, oplæring og afskedigelse af hjælperne, samt for generel ledelse, herun- J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 92 der vagtplanlægning og sikring af overenskomstmæssige forhold. Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Indsatsen tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. I udmålingen af indsatsen indgår behovet for samtlige ydelser efter §§ 83 og 84. Indsatsen leveres af hjælpere, som tilskudsmodtageren har ansat. Kompetencekrav til udfører? Der er ingen direkte kompetencekrav til udfører. Hjælpere er ansat af tilskudsmodtageren. Det er tilskudsmodtagerens ansvar at sikre sig, at hjælperne er i stand til at varetage opgaverne. Er der særlige forhold at ta- § 95, stk. 3 er en kan-bestemmelse i serviceloven. ge hensyn til? Det vil sige, at Gladsaxe Kommune i særlige tilfælde kan beslutte, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde et kontant tilskud, som udbetales til en nærtstående, eller om naturalhjælp skal tilbydes i stedet for. - Gladsaxe Kommune skal støtte borgeren i selvstændiggørelse, og skal i den forbindelse vurdere, om det er hensigtsmæssigt at borgers forældre kan være med til at støtte denne proces, hvis en forælder skal være tilskudsmodtager og hjælper for borgeren. - Hjælperne skal være fyldt 18 år og skal deltage i relevante kurser i relation til udførelsen af arbejdet. - Hjælperne skal anvende borgerens hjælpemidler. - Borgeren er forpligtet til at tegne ansvarsforsikring for hjælperne. - Kommunen har tilsynspligten og kan stille krav til anvendelsen af hjælpemidler. Der føres tilsyn én gang årligt. - Hvis borgeren er tilkendt bistands- eller plejetillæg inddrages dette helt eller delvist. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 93 Tøjvask Indsatskatalog 8.1-8.2 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven § 83. Hvilket behov dækker indsatsen? Hjælp til tøjvask. Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? At tilbyde borgeren mulighed for rent tøj Fastholde borgerens egne ressourcer i forbindelse med tøjvask. Tøjvask foretages af hjemmehjælperen i borgerens bolig ellers benyttes ekstern leverandør. Hvis tøjvask foregår i boligen kan følgende aktiviteter indgå i indsatsen: Vasketøj lægges i vaskemaskinen. Maskinvask af tøj og linned. Fiberklude og fibermopper lægges i særlig vaskepose og vaskes i vaskemaskinen sammen med andet vasketøj. Håndvask af kropsbårne hjælpemidler og mindre stykker tøj, der ikke kan tåle maskinvask. Ophængning/tørring af vasketøj. Nedtagning af vasketøj. Lægge tøj på plads. Hvis tøjvask foregår via ekstern leverandør, kan følgende aktiviteter indgå i indsatsen: Indsamling og optælling af vasketøj. Fiberklude og fibermopper lægges i særlig vaskepose og lægges sammen med det øvrige vasketøj. Sætte vasketøj til afhentning. Indtagning af vasketøj fra trappeopgang eller foran gadedør. Lægge tøj på plads. Leverandør afhenter, mærker, vasker og bringer tøjet. Hvis tøjvask foregår på seniorcentrene, kan følgende aktiviteter indgå i indsatsen: Mærkning af tøj. Afhente og bringe tøj mellem afdeling og vaskeri. Sortere samt vaske tøj. Tørring af tøj. Lægge tøj på plads. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 94 Hvad indgår ikke i indsatsen? Strygning og rulning af linned og gardinvask i hjemmet foretages ikke, men der er dog mulighed for, at der kan flekses til disse indsatser. Vejledende funktionsniveau: 4.3-3 Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? Tøjvask kan for hjemmeboende foregå på to måder. (hyppighed) 1. Hjemmehjælperen vasker i borgerens bolig, under forudsætning af at borgeren har egen vaskemaskine i boligen, og at vasken kan foretages indenfor en ramme på højst en time pr. 3 uge. 2. Ellers tilbydes borgeren tøjvask via ekstern leverandør en gang ugentligt. Der kan visiteres hjemmehjælp en gang om ugen i forbindelse hermed. På seniorcentrene vaskes borgernes tøj i centrets vaskeri. (Der er dog mulighed for at fravælge dette). Valg af leverandør? Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, ekstern leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjemmehjælper. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Transport af tøj skal foregå uden for tunge løft for hjælperen. Når tøjvask foregår i boligen, skal vaskemaskine befinde sig i borgerens bolig. Retningslinjer for arbejdsmiljø, se bilag 511. Betaling for vaskeordning hos ekstern leverandør og på seniorcentrene følger de kommunale takster. Der betales yderligere for rensning af tøj. Fiberklude og fibermopper SKAL vaskes i udleveret særlig vaskepose. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 95 Linnedservice Indsatskatalog 8.1 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven § 83. Hvilket behov dækker indsatsen? Hjælp til linnedservice. Hvad er formålet med indsatsen? At tilbyde borgeren mulighed for rent linned. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Vask og leje af sengelinned, håndklæder, undertøj og natskjorter hos ekstern leverandør. Social- og sundhedshjælpere pakker og lægger linned og tøj på plads. Hvad indgår ikke i indsatsen? Strygning og rulning af linned i hjemmet. Gardinvask i hjemmet. Hvem kan modtage indsatVejledende funktionsniveau: 4.3-4 sen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? Ved hjælp til rengøring hver 2. uge, skiftes linned hver 2. (hyppighed) uge. Ved hjælp til rengøring hver 3. uge, skiftes linned hver 3. uge. Valg af leverandør? Privat leverandør til levering. Hjælp til linnedservice: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjemmehjælper, ved skift af linnedet. Kompetencekrav til udfører? Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der skal gøres opmærksom på, at linnedserviceordningen følger de kommunale takster. Terminale borgere skal ikke betale (jf. § 122) 96 Indkøb Indsatskatalog 9.1/9.2/9.31/9.32 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven § 83. Hvilket behov dækker indsatsen? Hjælp til indkøb af dagligvarer. Hvad er formålet med indsatsen? Hjælpe borgeren til at få foretaget indkøb. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Tilmelding efter visitation til en af følgende totre indkøbsordninger: Indkøb ved leverandør godkendt af kommunen: Varerne leveres til borgeren, og ved behov sættes køle- og frostvarer på plads hos borgeren. Borgeren kan få hjælp til at skrive indkøbsseddel og bestille varer. Leverandøren kontakter borgeren én gang om ugen for bestilling af varer. Det er også muligt at borgeren eller dennes pårørende bestiller via internet eller telefon. Der kan vælges mellem de private leverandører. Indkøb ved social- og sundhedshjælpere: Borgere, der af fysiske, psykiske eller sociale årsager ikke kan tilmeldes ovenstående indkøbsordning, tilbydes hjælp til bestilling af indkøb ved hjælpere. Ved akut eller særligt behov, fx sygdom eller i forbindelse med udskrivelse fra hospital, foretages mindre indkøb af dagligvarer i den nærmeste dagligvarebutik, hjælp til at pakke varer ud og stille dem på plads. Hvad indgår ikke i indsatsen? Social- og sundhedshjælpere går ikke ærinder i bank, posthus og på apotek. Det henstilles derfor til, at borgeren benytter den service, disse leverandører tilbyder. I akutte situationer kan det bevilges som indkøb ved socialog sundhedshjælpere. Indsatsen tilbydes ikke til borgere, der har internetadgang. Hvem kan modtage indsatBorgere, der ikke selv kan købe ind eller har pårørende til at sen og hvilke kriterier indgår gøre det for sig. for tildeling af indsatsen? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 97 Indkøb ved leverandør godkendt af kommunen - Vejledende funktionsniveau: 4.1-3 Indkøb ved social- og sundhedshjælpere - Vejledende funktionsniveau: 4.1-3 + 6-3 + C2-lav Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Indsatsen leveres en gang om ugen typisk over middag/eftermiddag. Der tages dog særlige hensyn ved akut behov fx efter indlæggelser. Leverandør godkendt af kommunen. Indkøb ved social- og sundhedshjælpere eller hjælp til at skrive indkøbsseddel og bestille varer: Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere. Er der særlige forhold at tage hensyn til? I særlige tilfælde kan der bevilliges hjælp til bankforretning, højst en gang om måneden, for borgere uden pårørende og funktionsniveau: 4.1-3 + 6-3 + C2-lav. Der skal anvendes fuldmagt ved hjælp til bankforretning. Indsatsen visiteres som indkøb ved basispersonale. Retningslinjer for arbejdsmiljø, se bilag 511. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 98 Turkøb Indsatskatalog 9.33 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven § 83. Hvilket behov dækker indsatsen? At borgeren selvstændigt kan foretage indkøb, og samtidig foretage andre ærinder i fx bank og apotek Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren selv foretager sine indkøb. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Gratis Ttransport til og fra indkøbssted, hvor der kan handles. Transport hjem og vVarer bragt op til entrédøren. Hvad indgår ikke i indsatsen? Indsatsens omfang? (hyppighed) Indsatsen leveres en gang om ugen. Hjælp til at komme ned/ud til bussen. Hjælp til at komme omkring i indkøbscenter. Hjælp til at skrive indkøbsseddel, tage varer ned fra hylderne, pakke varer i poser og bringe varerne til bussen. Hjælp til at sætte varer på plads i boligen. Det er ikke muligt at være tilknyttet flere indkøbsordninger på samme tid. Dog vil borgere tilknyttet turkøbsordningen kunne modtage akutindkøb i forbindelse med indlæggelse. Hvem kan modtage indsatIndkøb/ turkøb - Vejledende funktionsniveau: 3.3-0 + 4.1-3 sen og hvilke kriterier indgår + 6-0 (+ C2-høj) for tildeling af indsatsen? Borgere, som ikke er kørestolsbrugere og ikke har pårørende til at købe ind for sig. Valg af leverandør? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Der er ikke frit valg af leverandør – Indsatsen leveres af Harbirk. Der er ikke frit valg af indkøbssted – Det skal være muligt at købe ind selv i dårligt vejr. Kompetencekrav til udfører? Uddannet chauffør. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Det samlede indkøb af varer må ikke overstige 11 kilo. Der kan handles i ca. 1½ time. 99 Pladser Rehabiliteringsplads (Træningscenter Gladsaxe) Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Serviceloven §§ 84, 86, i henhold til § 87 Sundhedsloven § 140 Rehabilitering med henblik på, at borger generhverver sit tidligere funktionsniveau eller opnår højest mulig funktionsevne og forebygger tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af funktionsevnen og fremmer egen sundhed Det overordnede formål er at opstarte en indsats med fokus på, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv At borgeren ved en målrettet, tidsbestemt og tværfaglig indsats genvinder tabte funktioner/færdigheder eller opnår højst mulig funktionsniveau efter en funktionsnedsættelse samt undgår tilbagefald. At borgeren via et rehabiliteringsforløb opnår kompetencer til i videst mulig omfang at mestre hverdagen og opnår et meningsfuldt og selvstændigt liv. Udarbejdelse af mål, delmål og handleplan for den tværfaglige indsats i samarbejde med borgeren. Målene er relateret til hverdagslivet og rettes mod funktionsnedsættelse på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Indsatsen kan variere alt efter formål med ophold på rehabiliteringsplads, ex. aflastning, genoptræning, observation Rehabiliteringsindsatsen kan indeholde Personlig pleje Fokus på ernæring, herunder speciel kost Medicinhåndtering og -administrering Iværksætte arbejdsrutiner omkring personlig pleje og hverdagsaktiviteter, herunder støtte op omkring indarbejdelse af rutiner og kompenserende strategier udredning/undersøgelse Træning af muskelstyrke, kondition, udholdenhed, balance og koordination. Funktionstræning, fx forflytninger, gangtræning indendørs og udendørs, trappetræning ADL-træning, fx personlig hygiejne, måltider og husholdning Afprøvning og rådgivning i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af daglige funktioner Træning i hjem/nærmiljø Udarbejdelse af og instruktion i selvtræningsprogram. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 100 Alle faggrupper bidrager med støtte og rådgivning af borger, eventuelt pårørende og andre nøglepersoner efter behov Borgere som er visiteret til en rehabiliteringsplads får ved behov tildelt et hjemmebesøg i forbindelse med flytning tilbage til eget hjem Hvad indgår ikke i indsatsen? Afhentning af medicin Ledsagelse til læge, tandlæge, hospital mv. Hvem kan modtage indsatBorgere med en genoptræningsplan og som ikke er i stand sen og hvilke kriterier indgår til at modtage rehabiliteringsindsatsen ambulant, grundet for tildeling af indsatsen? behov for pleje og omsorg samt støtte til mange daglige funktioner. Borgeren skal have genoptræningspotentiale til at kunne varetage den daglige personlige livsførelse selvstændigt, helt eller delvist, på sigt. Indsatsens omfang? (hyppighed) Borgere, der kortvarigt og i en tidsbegrænset periode har behov for observation, vurdering, fysisk og/eller psykisk pleje og genoptræning efter fx indlæggelse eller som har pårørende, der skal aflastes i kortere eller længere tid. Individuelt, afhængigt af behov. Visitationen afgør formål og længde af ophold Valg af leverandør? Pladserne er på Træningscenter Gladsaxe Kompetencekrav til udfører? Tværfagligt samarbejde i en helhedsorienteret indsats Er der særlige forhold at tage hensyn til? Tidsbegrænset ophold Hvis borgeren indlægges på hospital i mere end én dag bortfalder retten til den konkrete plads. Hvis borgeren får det bedre på rehabiliterende plads, mens borgeren venter på plejebolig, afvisiteres borgeren og venter på plejebolig i eget hjem. Hvis borgeren kun søger plejebolig i anden kommune, eller hvis borgeren kun søger plads på et bestemt seniorcenter, kan retten til pladsen bortfalde. Borgere, som ikke bor i plejebolig, kan efter længerevarende alvorlig sygdom uden hospitalsindlæggelse visiteres til genoptræning på rehabiliteringsplads efter serviceloven §§ 83 og 86. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 101 Ønsker borgeren en aflastningsplads på grund af pårørendes ferie, skal borgeren søge seks to uger før pladsen ønskes for at opnå pladsgaranti. Der skal gøres opmærksom på, at der er egenbetaling for kost og linned i forbindelse med opholdet (jf. Gladsaxe Kommunes takstblad). Hvis borger har behov for akutplads på Træningscenter Gladsaxe og ikke selv har mulighed for at transportere sig/har økonomi til at transportere sig til Træningscenter Gladsaxe, betales transporten af Gladsaxe Kommune (fortrinsvis taxa). Dette skal på forhånd aftales med hjemmesygeplejen. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 102 Rehabiliteringsplads for borgere med erhvervet hjerneskade Indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Sundhedsloven § 140 Serviceloven §§ 83 og 86 Lov om specialundervisning for voksne Rehabilitering af borgere med følger efter en erhvervet hjerneskade Rehabiliteringsforløbet er en målrettet og tidsbegrænset samarbejdsproces mellem borger, pårørende og sundhedsfagligt personale. Det overordnede formål med indsatsen er, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. At borgeren ved en målrettet, tidsbestemt og tværfaglig indsats genvinder tabte funktioner/færdigheder eller opnår højest mulig funktionsevne på krops-, aktivitetsog deltagelsesniveau efter en erhvervet hjerneskade samt forebygger tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af funktionsevnen. At borgeren via et rehabiliteringsforløb opnår kompetencer til i videst mulig omfang at mestre sin situation og opnår ligestilling med samfundets øvrige borgere. Er borgeren erhvervsaktiv, er det endvidere formålet med indsatsen, at borgeren opnår et funktionsniveau, der gør det muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. På baggrund af en tværfaglig udredning af funktionsevnenedsættelser, udarbejdes mål, delmål og handleplan for rehabiliteringsindsatsen i samarbejde med borgeren og eventuelt dennes pårørende. Mål og delmål for indsatserne tager altid udgangspunkt i den enkelte borgers livsverden og selvforståelse. Rehabiliteringsindsatsen rettes imod funktionsnedsættelse af kroppens funktioner og anatomi samt mod funktionsbegrænsninger på aktivitets- og deltagelsesniveau. Rehabiliteringsindsatsen kan indeholde: Ergoterapi/fysioterapi Sygepleje Neuropsykologi Audiologopædagogik Alle faggrupper bidrager med støtte og rådgivning af borgeren, pårørende og andre nøglepersoner, ift. hjerneskadens konsekvenser for hverdagslivet Borgere, som er visiteret til en rehabiliteringsplads skal ved J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 103 Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? (hyppighed)? behov have tildelt et hjemmebesøg. Aktiviteter som har andet formål end målrettet at forbedre borgerens funktionsevne. Afhentning af medicin. Ledsagelse til læge, tandlæge, hospital mv. Borgere med erhvervet hjerneskade, der har en genoptræningsplan og borgere, som bliver henvist efter serviceloven. Borgere, som ikke er i stand til at modtage genoptræningen ambulant grundet behov for pleje og omsorg, samt støtte til mange daglige funktioner. Borgeren skal have genoptræningspotentiale til at kunne varetage den daglige personlige livsførelse selvstændigt, helt eller delvist på sigt. Indsatsens omfang baseres på borgerens hele livssituation og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Indsatserne til den enkelte borger er af forskelligt omfang og med forskelligt indhold. Den kan derfor bestå af flere samtidige ydelser, fx træning ved terapeut, logopæd og undervisning. Hvilke interventioner, der skal tilbydes til hvem, hvor, hvornår, hvor længe og i hvilket omfang, vil afhænge af en lang række individuelle faktorer såsom planlægges individuelt under hensyntagen til symptomer, sværhedsgrad, behov, kognitive evner, træthed, adfærdsforstyrrelser og andre komplikationer. Sammensætningen af et rehabiliteringsforløb for den enkelte beror på en vurdering af kompetente fagpersoner i et nært samarbejde med borgeren og eventuelt pårørende samt tilgængelige ressourcer. Valg af leverandør? Kompetencekrav til udfører? Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Hjerneskadekoordinatoren i kommunen vil have det overordnede ansvar for visitering og planlægning af forløbene for de enkelte borgere i samarbejde med de involverede faggrupper. Indsatsen tilbydes af Træningscenter Gladsaxe Tværfagligt samarbejde i en helhedsorienteret indsats. Fysioterapeut, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, neuropsykolog, logopæd. Borgere, som ikke bor i plejebolig, kan efter længerevarende alvorlig sygdom uden hospitalsindlæggelse visiteres til genoptræning på plads efter serviceloven §§ 83 og 86. 104 Forhold vedr. træningsindsatser fremgår af bilag 36. Der skal gøres opmærksom på, at der er egenbetaling for kost og linned i forbindelse med opholdet (jf. Gladsaxe Kommunes takstblad) J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 105 Geriatrisk daghjem Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven §§ 84, 86. Hvilket behov dækker indsatsen? Vedligeholdelse af funktioner af fysiske, kognitive eller psykiske færdigheder, som er væsentlige for, at borgeren kan forblive i eget hjem længst mulig. Hvad er formålet med indsatsen? At støtte, aktivere og træne borgeren, så funktionsniveauet vedligeholdes og dermed kan bevare et selvstændigt og meningsfuldt liv. Formålet er endvidere at forebygge indflytning i plejebolig samt aflaste pårørende. At fastholde borgers fysiske og kognitive funktionsniveau, så borger bevarer et selvstændigt og meningsfuldt liv. At forebygge indflytning i seniorbolig og aflaste pårørende Træning af hverdagsaktiviteter, fx madlavning og færden i nærmiljø. Motion og bevægelse både struktureret og som en del af hverdagsaktiviteter. Fastholde og støtte borger i at være aktiv i eget hjem Fysisk træning og motion, herunder udarbejdelse og instruktion i individuelle træningsprogrammer Kulturelle og sociale aktiviteter, der tilrettelægges efter borgernes ønsker og interesser, eksempelvis oplevelser i naturen, teknologistøttet træning, værkstedsaktiviteter, håndarbejde, spil, musik, dans mv. Hverdagsaktiviteter, fx madlavning og færden i nærmiljø, herunder udarbejdelse af individuelle aktivitetsprogrammer Støttet socialt samvær Måltid, herunder støtte ved behov Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Der kan ved særlig behov ydes hjælp til personlig pleje. Hvad indgår ikke i indsatsen? Der er i dagtilbuddet mulighed for at hvile i det omfang, det er helbredsmæssigt begrundet. Bestilling og afhentning af medicin, medicindosering Liggende hvile Hvem kan modtage indsatVejledende funktionsniveau: 1.5-2 + 5-2 + 6-2 + C2sen og hvilke kriterier indgår middel5-3 + 6-3 + C2-lav for tildeling af indsatsen? Borgere med geriatriske problemstillinger, der ikke bor i plejebolig og som har betydelige vanskeligheder ved selvstændigt at tage vare på sig selv. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 106 Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Borgere, som har behov for støtte på en måde og i et omfang, som ikke kan ydes på et træningshold, i eget hjem, i en pensionistklub og lignende. Borgere, hvor ægtefællen varetager en del af plejen og har behov for aflastning. Omfanget kan være fra en til to dage om ugen i dagtimerne (kl.10-146) og justeres i samarbejde med borgeren. Der er lukket weekender og helligdage. Indsatsen leveres på Seniorcenter Møllegården Kompetencekrav til udfører? Uddannet sundhedspersonale, eksempelvis social- og sundhedsassistenter/-hjælpere. , socialpædagoger eller beskæftigelsesvejledere med supervision af tilknyttet ergoog fysioterapeut i forbindelse med træningsindsatsen Er der særlige forhold at tage hensyn til? Pladsen fastholdes, så længe tilbuddet er det bedst egnede. I god tid drøftes med borger og evt. pårørende overvejelser om plejebolig eller andre ændringer. Der skal opmærksom på, at der er egenbetaling for mad, drikke og kørsel til dagtilbuddet. Egenbetalingen følger kommunens takstblad. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 107 Demens daghjem Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven §§ 84, 86. Hvilket behov dækker indsatsen? Støtte til bevarelse af funktioner, som er vigtige for borgere med demens i forhold til at klare tilværelsen i eget hjem. Aflastning af pårørende til borgere med demens. Hvad er formålet med ind At forebygge indflytning i plejebolig, og aflaste pårøsatsen? rende Hjælp til social støtte eller understøttende hjælp i hverdagen i et omfang og på en måde, som ikke kan ydes i eget hjem, i træningscenter, i pensionistklub og lignende. Aflaste pårørende til demensramte Hvilke aktiviteter kan fx ind- Der gives tilbud om socialt samvær, kulturelle aktiviteter, gå i indsatsen? husgerning, håndarbejde, spil, musik mv. Der kan efter behov ydes social træning og opbakning Der kan ydes almen stimulering og træning af daglige funktioner, ligesom daghjemmet støtter initiativer til motion. Der kan ved særlig behov ydes hjælp til personlig pleje. Der er i daghjemmet mulighed for at hvile i det omfang, dette er helbredsmæssigt begrundet. Hvad indgår ikke i indsatBestilling og afhentning af medicin, medicindosering sen? Liggende hvile Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Vejledende funktionsniveau: 5-3 + 6-43 + C2-lav Hjemmeboende demensramte borgere, som har betydelige vanskeligheder ved selvstændigt at tage vare på sig selv og som ikke kan rummes på et almindeligt træningscenterhold, og som har brug for støtte til at opretholde og forbedre funktionsniveau. Som udgangspunkt bør det være demensudredte borgere og borgere, der er selvhjulpne. Indsatsen gives primært til demensramte borgere, som skønnes at kunne profitere af de overskuelige og strukturerede rammer med tæt personalekontakt. Tidligt diagnosticerede – for yngre borgere med demens, kan det være relevant med en tidlig indsats og langvarig tilknytning til daghjem. Indsatsens omfang? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Omfanget kan være fra en til to dage om ugen i dagtimerne 108 (hyppighed) Valg af leverandør? og justeres i samarbejde med borgeren. Der er lukket weekender og helligdage. Der er ikke muligheder for frit valg, der er pladser på Seniorcentret Egegården og Møllegården. Kompetencekrav til udfører? Uddannet sundheds/pædagogisk personale med erfaring inden for demensområdet. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Pladsen fastholdes, så længe tilbuddet er det bedst egnede. Der skal opmærksom på, at der er egenbetaling for mad, drikke og kørsel til dagtilbuddet. Egenbetalingen følger kommunens takstblad. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 109 Psykiatrisk dagtilbud, Egekrogen Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven §§ 84, 86. Hvilket behov dækker indsatsen? Borgerens behov for at fastholde eller evt. forbedre sit eksisterende funktions- og aktivitetsniveau. Borgerens behov for støtte til at fastholde deltagelse i hverdagsaktiviteter. Hvad er formålet med indsatsen? Pårørendes behov for aflastning. At borgere med psykiske problemer gennem et tilpasset tilbud med kontaktperson får mulighed for at: bryde isolation og fastholde, samt evt. forbedre evnen til indgå i sociale relationer få viden om, vejledning i og støtte til at leve med psykisk sygdom, samt mulighed for udveksling af erfaringer med andre. fastholde og evt. forbedre borgerens evne til at varetage daglige aktiviteter, inkl. at strukturere hverdagen få kendskab til og motiveres for uvisiterede aktivitetstilbud Aflastning til pårørende Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Forebygge indlæggelse I visitationen til psykiatrisk dagtilbud indgår samtaler med borgeren, opstilling af delmål og terapeutiske undersøgelser. Vedligeholde evnen til at indgå i, skabe og bevare sociale relationer og et liv med meningsfulde fritidsaktiviteter. Lettere hverdagsaktiviteter. Vedligeholde evnen af kognitive færdigheder, fx orienterings- og koncentrationsevne og hukommelse. Træning og fysisk aktivitet Støttende og vejledendeMotiverende samtaler med kontaktperson, evt. med deltagelse af pårørende. Ved behov; samarbejde med andre faggrupper vedr. øko- J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 110 nomi, mad, lægebesøg, personlig hygiejne mv. Hvad indgår ikke i indsatsen? Bestilling, og afhentning af medicin, medicindosering Mulighed for bad og liggende hvile. Hvem kan modtage indsatVejledende funktionsniveau: 5-32 + 6-42 + C2-middellav sen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hjemmeboende borgere fra ca. 50 år og opefter med psykiske/sociale problemer i form af angst, depression, hallucinationer, paranoide forestillinger, tvangstanker, kontaktforstyrrelser og isolationstendens med behov for længerevarende støtte og understøttende hjælp i små grupper i strukturerede rammer. Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Borgere med misbrugsproblematikker kan kun tilbydes plads, hvis misbruget er sekundært til en psykisk lidelse. Omfanget kan være fra en til to dage om ugen i dagtimerne og justeres i samarbejde med borgeren. Der er lukket weekender og helligdage. Der er ikke mulighed for frit valg, indsatsen leveres ved Seniorcentret Egegården Kompetencekrav til udfører? Social- og Sundhedshjælpere sundhedsassistenter og ergoterapeuter i samarbejde. Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Pladsen fastholdes, så længe tilbuddet er det bedst egnede. Der skal opmærksom på, at der er egenbetaling for mad, drikke og kørsel til dagtilbuddet. Egenbetalingen følger kommunens takstblad. 111 Svagsyns dagtilbud Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven §§ 84, 86. Hvilket behov dækker indsatsen? Gennem socialt samvær med ligestillede svagtseende dækker dagtilbuddet borgerens behov for at bevare færdigheder og funktioner i forhold til at klare tilværelsen i eget hjem. Aflastning af pårørende til borgere med svagsyn. Hvad er formålet med indsatsen? At give borgere, der ikke bor i plejebolig støtte til at klare tilværelsen i eget hjem længst muligt, samt aflaste pårørende. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Gennem socialt samvær med ligestillede svagtseende og aktiv inddragelse i aktiviteter (motion, husgerning, håndarbejde, spil, musik mv.) indgår mobilisering og træning af sociale og daglige funktioner. Hvad indgår ikke i indsatsen? Bestilling og afhentning af medicin, medicindosering. Liggende hvile. Ikke mulighed for liftning og personlig pleje. Hvem kan modtage indsatVejledende funktionsniveau: 5-32 + 6-42 + C2-middellav sen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hjemmeboende borgere med væsentligt synshandicapeller tab, som har betydelige vanskeligheder ved selvstændigt at tage vare på sig selv, at komme omkring og deltage selvstændigt i aktiviteter og som ikke kan rummes i et almindeligt træningstilbud. Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Indsatsen gives til svagsyns borgere, som skønnes at kunne profitere af de overskuelige og strukturerede rammer med tæt personalekontakt. Omfanget kan være fra en til to dage om ugen i dagtimerne, og justeres i samarbejde med borgeren. Det er lukket weekender og helligdage. Der er ikke mulighed for frit valg, indsatsen leveres ved Seniorcentret Egegården. 112 Kompetencekrav til udfører? Uddannet sundheds/pædagogisk personale med erfaring inden for svagsyn og kendskab til, hvilke indsatser IBOS vil kunne tilbyde målgruppen. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Reference J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Pladsen fastholdes, så længe tilbuddet er det bedst egnede. Der skal gøres opmærksom på, at der er egenbetaling for mad, drikke og kørsel til dagtilbuddet. Egenbetalingen følger kommunens takstblad. http://www.ibos.dk/ Instituttet for Blinde og Svagtseende. Objektive indsatser til blinde og svagtseende. Gratis indsatser til alle kommuner i Danmark 113 Boliger Ældrebolig Hvad er indsatsens lovgrundlag? Lov om almene boliger §§ 54 og 57. (ældrebolig- og handicapvenlige boliger). Hvilket behov dækker indsatsen? Borgerens behov for selvstændigt at komme udenfor sin bolig Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Borgerens behov for at kunne få udført personlig hygiejne og komme i bad med op til to hjælpere med overholdelse af arbejdsmiljøloven. Ældreboliger anvendes til borgere, der opfylder en eller flere af følgende betingelser: Fysisk funktionsnedsættelse, der gør at nuværende bolig er uegnet, fordi der er behov for praktisk hjælp, hjælpemidler og/eller personlig pleje, der ellers ikke kan ydes på tilfredsstillende vis. Sikre at medarbejderne kan yde hjælp i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. At sikre at borgerne kan komme ud i det fri, så vidt mulig ved egen hjælp. Hvis behov, kan nødkald indgå Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvem kan modtage indsatVejledende funktionsniveau: (3.3-3) eller (1.1-3 + 3.3-2 + at sen og hvilke kriterier indgår boligen er uegnet for hjælpere) for tildeling af indsatsen? Der skal enten være: et væsentligt funktionstab, som følge af handicap, der gør boligen uegnet, eller et fysisk funktionstab, der sammen med mentale følger af færdighedstabet gør borgeren afhængig af personlig hjælp, som medfører, at borgeren ikke er i stand til at bo i den almindelige boligmasse. Borgeren har besvær med at færdes i og omkring boligen, samtidig med problemer af både fysisk og psykisk karakter, som følge af forskellige aldersbetingede sygdomme. Det kan være relevant at tilbyde borgeren træningsforløb, J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 114 inden afgørelse om ældrebolig træffes. Visitationen afgør i hvert tilfælde om træning er relevant at tilbyde. Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Der er frit valg af ældreboliger. Det betyder, at borgere, der er visiteret til en ældrebolig i Gladsaxe Kommune, også kan lade sig skrive op til ældreboliger i andre kommuner, forudsat at de også kan visiteres der. Ægtefæller til visiterede borgere har ret til at flytte med i boligen. Kompetencekrav til udfører? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Hvis en borger takker nej til et tilbud om en ældrebolig tre gange, bliver borgeren afvisiteret og udgår af ventelisten. Borgeren skal betale indskud, husleje, forbrug af vand, varme og el, som ved alle andre lejeboliger. Priser følger gældende lovgivning. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 115 Plejebolig Hvad er indsatsens lovgrundlag? Lov om almene boliger §§ 54 og 57. (ældreboliger og plejeboliger). Hvilket behov dækker indsatsen? Borgere med behov for intensiv pleje, fysisk og/eller psykisk. Det er visitationen, der afgør hvilken indsats/type plejebolig der godkendes til. Gladsaxe kommune har 2 kategorier af plejeboliger: Almen plejebolig og skærmet plejebolig. Borgere med særlige behov som følge af fx udviklingshæmning, hjerneskade og psykosociale handicaps, og som har behov for en plejebolig, vil blive tilbudt en plejebolig på Seniorcenter Rosenlund. Hvad er formålet med At borgere, der har omfattende behov for hjælp som ikke indsatsen? kan klare sig i hjemmet selv med hjælp fra familie og/eller kommunens omsorgstilbud, får en hensigtsmæssig bolig, hvor den nødvendige hjælp kan ydes. Det forudsættes at borgeren har modtaget hjemmehjælp over hele døgnet. Hvilke aktiviteter kan fx Pleje og omsorg. indgå i indsatsen? Skærmende foranstaltninger. Socialpædagogisk støtte. Sygepleje. Aktivitet og træning (individuelt og i grupper) Hvad indgår ikke i indsatLedsage-bistand til individuelle aktiviteter udenfor seniorsen? centrene. Ledsage-bistand til planlagte speciallægeundersøgelser. Administration af borgerens økonomi. Hvem kan modtage indsatVejledende funktionsniveau: (1.2-34 + 1.5-34 + 5-3 + 6-3) sen og hvilke kriterier indgår eller (5-4 + 6-4) samt mestringsevne lav. for tildeling af indsatsen? Psykisk syge borgere og fysisk handicappede borgere, hvor plejebehovet overstiger den socialpædagogiske støtte kan ligeledes tildeles plejebolig. Skærmet plejebolig tildeles til borgere, som har en udadreagerende adfærd eller en adfærd, som ikke kan rummes i en almindelig plejebolig Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Plejebolig med tilknyttet personale hele døgnet. Indsatsen vurderes individuelt ud fra borgerens aktuelle tilstand. Der er frit valg af plejeboliger. Det vil sige, at borgere, der er visiteret og godkendt til en plejebolig i Gladsaxe Kommune, også kan lade sig skrive op til plejeboliger i andre kommu- 116 ner, forudsat at de også kan godkendes der. Ægtefæller til visiterede borgere har ret til at flytte med i en bolig for ægtepar - det er ikke muligt at tilbyde ægteparbolig på skærmet afdeling. Kompetencekrav til udfører? Sundhedsfaglig uddannet personale med forskellig specialviden indenfor træning og pleje. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Hvis en borger takker nej til et tilbud om en plejebolig tre gange, bliver borgeren afvisiteret og udgår af ventelisten. Borgeren skal betale indskud, husleje, forbrug af vand, varme og el, som ved alle andre lejeboliger. Priser følger gældende lovgivning. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 117 Kvalitetsstandarder 2015 - Voksne med særlige behov – 65+ § 81 – Rådgivning Rådgivning Lovgrundlag for Lov om Social Service § 81 indsats. Hvilket behov dækRådgivning ydes til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ker indsatsen? eller med særlige sociale problemer Hvad er formålet med indsatsen? Formålet er via rådgivning og vejledning at forebygge, at problemerne for den enkelte borger forværres. Endvidere at rådgive og vejlede borgeren om muligheder for at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion og udvikling, herunder mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje. Rådgivningen har ligeledes til formål at sikre at borgeren får en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov. Hvad indgår i indsat- Samtale. Afklaring af problemer. Rådgivning om hvor og hvordan, prosen? blemet kan løses. Koordinering samt henvisning til de rette instanser. Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? Hvem leveres indsatsen? Visiterede indsatser efter Serviceloven eller anden lovgivning. Hvad koster indsatsen Hvor ofte følges op for borgeren? på indsatsen? Særlige bemærkninger Ingen brugerbetaling. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Indsatsen kan tildeles alle borgere, der retter henvendelse til visitationen Afhænger af den enkeltes konkrete behov. Rådgivningen ydes af sagsbehandlere i Visitationen enten telefonisk, på mail, ved fremmøde, på hospital eller i borgerens hjem. Opfølgning på indsatsen foretages efter behov. Indsatsen kan gives åbent og anonymt. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. 118 § 85 – Socialpædagogisk støtte Bolig Indsatskatalog 1.12.1 Støtte til ind- og udflytning Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 85 i Lov om Social Service. At borgeren får den nødvendige støtte i forbindelse med etablering i eget hjem. At borgeren i en afgrænset periode får støtte og vejledning til planlægning, opstart og etablering i anden bolig. Indsatser, der er behov for i en afgrænset periode eller indtil andet tilbud iværksættes. For eksempel: Udfyldelse af diverse papirer i forbindelse med flytningen. Støtte til at gøre boligen indflytningsklar/fraflytningsklar. Støtte til at blive etableret i egen boligen, herunder ind- og udpakning af flyttekasser. Kontakt til relevante netværk (ejendomsfunktionær, naboer, pårørende og omgivelser mv.). fx. syn af bolig, hente og aflevere nøgler. Planlægning af fremtidigt samarbejde med pårørende, behandlingstilbud og øvrige tilbud. Ledsagelse til behandlingstilbud inden for det etablerede behandlingssystem. Ledsagelse i nye fysiske rammer (inden for en rimelig afstand fra boligen) i forbindelse med en aktivitet, eksempelvis indkøb af møbler. Eventuel udfærdigelse af samarbejdsaftale. Indsatser, der kan dækkes efter servicelovens §§ 83, 84 og 86 (hjemmehjælpsindsatser). Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagers deltagelse. Håndværksopgaver, som eksempelvis flytning af inventar, malerarbejde og samling af møbler. Ledsagelse efter servicelovens § 97. Rengøring og istandsættelse af den bolig borgeren fraflytter Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette, moderate, svære eller fuldstændige problemer indenfor temaet praktiske opgaver i hjemmet. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra 4-1 + 6-3 + C2-middellav Indsatsens omfang? Hvor leveres ind- J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Timer udmåles som en pulje på 10 - 50 timer, der kan bruges inden for 1 - 3 måneder. I særlige tilfælde 1-6 måneder. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. 119 satsen? Hvad koster indsatsen for borgeren? Hvor ofte følges op på ydelsen? Særlige bemærkninger. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 I botilbud, eller eget hjem. Ingen brugerbetaling. Borgeren afholder selv udgifter forbundet med flytningen. Ingen opfølgning, da ydelsen afsluttes ved flytning. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. 120 § 85 – Socialpædagogisk støtte Bolig Indsatskatalog 1.12.2 Træning i oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår i tildeling af indsatsen? § 85 i Lov om Social Service. At borgerens bolig holdes ryddelig og ren. At borgeren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at holde boligen med henblik på at bevare boligen. Hjælp til forståelse af behovet for vedligeholdelse af hjemmet. Motivering til oprydning og rengøring af hjemmet. Motivering til at klare tøjvask eller vaskeordning. Træning i oprydning og rengøring af hjemmet. Træning i at klare tøjvask. Udføreren foretager ikke oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask uden borgerens deltagelse. Indsatser, der kan dækkes efter servicelovens §§ 83, 84 og 86. (hjemmehjælpsindsatser). Hovedrengøring. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette til svære problemer indenfor temaet praktiske opgaver i hjemmet. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra (4.2-1 + 6-3 + C2middellav) eller (4.3-1 + 6-3 + C2-middellav) Indsatsens omfang? Borgere med lette problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 13 timer fordelt over et halvt år (svarende til maksimum 26 timer over et helt år). Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 26 timer fordelt over et halvt år (svarende til maksimum 52 timer over et helt år). Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 104 timer fordelt over et halvt år (svarende til maksimum 208 timer over et helt år). Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Hvor leveres indTilrettelægges efter borgerens individuelle behov. ; som oftest træningssatsen? forløb i botilbud, eller i særlige tilfælde dog individuelt i eget hjem. Hvad koster ind Ingen brugerbetaling. satsen for borge Borgeren afholder selv udgifter til rengøringsartikler og udgifter i ren? forbindelse med vask. Hvor ofte følges op Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefpå ydelsen? ter kan borgeren søge om støtte på ny. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 121 Særlige ninger. bemærk- J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Rengøring af boligen sker ikke, hvis der ifølge en APV er behov for særlig specialrengøring. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. 122 § 85 – Socialpædagogisk støtte Helbred/medicin Indsatskatalog 1.12.3 Træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? § 85 i Lov om Social Service. At borgeren får den nødvendige behandling. At borgerens opretholder eller påbegynder behandling i det etablerede behandlingssystem. Motivering til at påbegynde eller opretholde et behandlingstilbud. Træning i at overholde aftalte tider hos læge, tandlæge mfl. (eksempelvis ved hjælp af teknologiske hjælpemidler). Motivering til, og træning i, at tage medicin rettidigt. Hvad indgår ikke i Behandlingstilbud der ikke er inden for det etablerede behandindsatsen? lingssystem. Der udføres ikke behandling. Hvilke kriterier indgår i Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden tildeling af indsatsen? har lette til moderate problemer indenfor temaet sundhed. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra 5-1 + 6-3 + C2-middellav Indsatsens omfang? Borgere med lette problemer kan som udgangspunkt tildeles fra ½ time til 3 timer fordelt over et halvt år (svarende til 1-6 timer over et helt år). Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles fra 3-13 timer fordelt over et halvt år (svarende til 6-26 timer over et helt år). Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Indsatsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Hvor leveres indsatTilrettelægges efter borgerens individuelle behov., som oftest i: sen? Botilbud/bofællesskab, eller eget hjem. Hvad koster indsatsen Ingen brugerbetaling. for borgeren? Hvor ofte følges op på Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefydelsen? ter kan borgeren søge om støtte på ny. Særlige bemærknin- Der skal være opmærksomhed på magtanvendelse i forhold til ger. levering af ydelsen. Indsatsen leveres i tæt samarbejde med eksempelvis hjemmesy- J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 123 J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 geplejerske, distriktspsykiatri og egen læge. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. 124 § 85 – Socialpædagogisk støtte Helbred/medicin Indsatskatalog 1.12.4 Støtte og træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 85 i Lov om Social Service. At støtte borgeren i at få behandling. At borgerens opretholder eller påbegynder behandling i det etablerede behandlingssystem. Ledsagelse til behandlingstilbud, f.eks. læge, terapeut og psykolog. Trafiktræning med det formål at gøre borgeren i stand til selv at kunne transportere sig til og fra behandling. Ledsagelse til behandlingstilbud uden for det etablerede behandlingssystem. Ledsagelse uden for en rimelig afstand fra boligen. Udføreren yder ikke behandling. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har svære problemer indenfor temaet sundhed, og lette, moderate eller svære problemer indenfor temaet mobilitet. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra (3.3-1 + 5-3 + 6-3 + C2middellav) eller (3.4-1 + 5-3 + 6-3 + C2-middellav) Indsatsens omfang? Hvor leveres indsatsen? Hvad koster indsatsen for borgeren? Hvor ofte følges op på ydelsen? Særlige bemærkninger. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, således at der tildeles støtte til et behandlingsforløb. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud, eller eget hjem.. Ingen brugerbetaling. Borger betaler egne transportudgifter og udgifter til behandling. Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. Der skal være opmærksomhed på magtanvendelse i forhold til levering af ydelsen. Indsatsen leveres i tæt samarbejde med eksempelvis hjemmesygeplejerske, distriktspsykiatri og egen læge. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. 125 § 85 – Socialpædagogisk støtte Sundhed og velvære Indsatskatalog 1.12.5 Træning i kropsbevidsthed og varetage personlig hygiejne Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 85 i Lov om Social Service. At borgeren optrænes i at varetage personlig hygiejne. At borgeren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at varetage egen hygiejne. Motivering og træning i f. eks. at børste tænder, vaske sig, blive klippet eller barberet. Vejledning i hensigtsmæssig påklædning i forhold til årstiden. Praktisk hjælp til personlig hygiejne indgår kun i botilbud. Indsatser, der kan dækkes efter servicelovens §§ 83, 84 og 86 (hjemmehjælpsindsatser). Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette, moderate eller svære problemer indenfor temaet egenomsorg. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra 1-1 + 5-1 +6-3 + C2middellav Indsatsens omfang? Hvor leveres indsatsen? Borgere med lette problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 3 timer fordelt over et halvt år (svarende til 6 timer over et helt år). Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 12 timer fordelt over et halvt år (svarende til 24 timer over et helt år). Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 26 timer over et halvt år (svarende til 52 timer over et helt år). Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Som udgangspunkt vil socialpædagogisk støtte blive ydet som trænings- og kursusforløb i grupper. Det er dog også muligt at modtage individuel støtte, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigtTilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud, eller eget hjem.. Ingen brugerbetaling. Borgeren betaler egne udgifter i forbindelse med indsatsen. Hvad koster indsatsen for borgeren? Hvor ofte følges op på ydelsen? Særlige bemærk- ninger. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. 126 § 85 – Socialpædagogisk støtte Økonomi/administrative forpligtelser Indsatskatalog 1.12.6 Træning i planlægning af økonomi, forståelse af offentlige breve samt brug af digital selvbetjening Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 85 i Lov om Social Service. At borgeren optrænes til at varetage egne økonomiske dispositioner og kontakt til offentlige myndigheder. At give borgeren forståelse for økonomisk planlægning samt at hjælpe med at læse og forstå modtaget post. Træning i anvendelse af digitale borgerbetjeningsløsninger, herunder brug af NemID. I denne indsats indgår kontakt til Borgerservice, biblioteker og/eller frivillige tilbud, der underviser specifikt i brug af digitale selvbetjeningsløsninger.. Etablering af kontakt mellem borger og pengeinstitut med henblik på budgetlægning og hjælp til administration, herunder betaling af regninger via PBS. Gennemgang af post, hjælp til at besvare post samt organisering af post. Udføreren går ikke ærinder. Udføreren administrerer ikke borgerens penge. Udføreren må ikke benytte sig af, eller logge sig ind på, borgerens private profiler eller mailbokse ved hjælp af NemID Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette, moderate eller svære problemer indenfor temaerne samfundsliv og kommunikation. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra 6-3 + C2-middellav + lette, moderate eller svære problemer ved at udføre opgaven Indsatsens omfang? Borgere med lette problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 3 timer fordelt over et halvt år (svarende til 6 timer over et helt år). Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 6 timer fordelt over et halvt år (svarende til 12 timer over et helt år). Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 12 timer over et halvt år (svarende til 24 timer over et helt år). Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Hvor leveres ind- J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Indsatsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: 127 satsen? Botilbud, eller eget hjem. Gennemgang af post vil foregå på Carlshuse eller Gladsaxe Handicapcenter eller Egekrogen. Ingen brugerbetaling. Hvad koster indsatsen for borgeren? Hvor ofte følges op Der foretages opfølgning når den visiterede indsats er leveret. Herefter på indsatsen? kan borgeren søge om støtte på ny. Særlige bemærk Hvis borgeren ikke kan optrænes til at varetage økonomiske forpligninger. telser skal administration i henhold til pensionsloven og muligheden for værgemål vurderes. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Gennemgang af post vil som hovedregel foregå på Carlshuse eller Gladsaxe Handicapcenter eller Egekrogen. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 128 § 85 – Socialpædagogisk støtte Økonomi/administrative forpligtelser Indsatskatalog 1.12.7 Støtte og træning i at varetage egen økonomi Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 85 i Lov om Social Service. At træne og støtte borgeren til at kunne varetage egen økonomi. At støtte og træne borgeren til selv at klare egen økonomi. Støtte og træning i anvendelse af digitale borgerbetjeningsløsninger, herunder brug af NemID. I denne indsats indgår kontakt til Borgerservice, biblioteker og/eller frivillige tilbud, der underviser specifikt i brug af digitale selvbetjeningsløsninger. Etablering af kontakt mellem borger og pengeinstitut med henblik på budgetlægning og hjælp til administration, herunder betaling af regninger via PBS. Budgetlægning og hjælp til administration. Ledsagelse til og fra pengeinstitut, Borgerservice og Arbejdsmarkedsafdelingen med videre. Trafiktræning. Udføreren administrerer ikke borgerens økonomi. Udføreren må ikke benytte sig af, eller logge sig ind på, borgerens private konti eller mailbokse ved hjælp af NemID Udføreren foretager ikke ærinder til bank eller posthus uden borgers deltagelse. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har svære problemer indenfor temaerne samfundsliv, kommunikation og mobilitet. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra (3.3-3 + 6-3 + C2-middellav + svære problemer ved at varetage egen økonomi) eller (3.4-3 + 6-3 + C2-middellav + svære problemer ved at varetage egen økonomi) Indsatsens omfang? Hvor leveres indsatsen? Hvad koster indsatsen for borgeren? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 2 timer over et halvt år (svarende til 4 timer over et helt år). Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov., som oftest i: Botilbud, aktivitetstilbud eller eget hjem. Ingen brugerbetaling. 129 Hvor ofte følges op på ydelsen? Særlige bemærk ninger. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. Hvis borgeren ikke kan optrænes til at varetage økonomiske forpligtelser skal administration i henhold til pensionsloven og muligheden for værgemål vurderes. I kommunens botilbud og bofællesskaber kan, ved behov, udarbejdes en økonomiaftale i samarbejde med borgeren og dennes pårørende eller med borgerens værge. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. 130 § 85 – Socialpædagogisk støtte Kost og indkøb Indsatskatalog 1.12.8 Støtte og træning til indkøb Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 85 i Lov om Social Service. At borgeren støttes eller trænes til selv at købe ind. At borgeren støttes eller optrænes til at vedligeholde eller opnå et funktionsniveau der sætter dem i stand til selv at kunne købe de ting de har behov for, herunder også får fokus på sunde madvaner og dermed indkøb af sunde madvarer. Planlægning og træning af indkøb. Hjælp til indkøbsordning. Udføreren foretager ikke indkøb uden borgerens deltagelse. Indsatser, der kan dækkes efter servicelovens §§ 83, 84 og 86 (herunder indkøbsordning). Ledsagelse efter servicelovens § 97. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette, moderate eller svære problemer indenfor temaet praktiske opgaver i hjemmet. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra 4.1-1 + 6-3 + C2-middellav Indsatsens omfang? Hvor leveres indsatsen? Borgere med lette problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 3 timer fordelt over et halvt år (svarende til 6 timer over et helt år). Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 9 timer fordelt over et halvt år (svarede til 18 timer over et helt år). Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 36 timer fordelt over et halvt år (svarende til 72 timer over et helt år). Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Som udgangspunkt vil socialpædagogisk støtte blive ydet som trænings- og kursusforløb i grupper. Det er dog også muligt at modtage individuel støtte, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt.Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud, aktivitetstilbud eller eget hjem. Ingen brugerbetaling. Borgeren betaler egne indkøb. Hvad koster indsatsen for borgeren? Hvor ofte følges op på ydelsen? Særlige bemærk- ninger. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. Hvis borgeren ikke kan lære at varetage indkøb skal mulighederne for støtte i form af indkøbsordning vurderes. 131 J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. 132 § 85 – Socialpædagogisk støtte Kost og indkøb Indsatskatalog 1.12.9 Træning i madlavning Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 85 i Lov om Social Service. At træne borgeren i at tilberede mad. Der skal være særlig fokus på sund mad. At træne borgeren til at vedligeholde eller opnå færdigheder til selv at kunne tilberede mad. Planlægning, tilberedning og oprydning. Udføreren tilbereder ikke mad uden borgerens deltagelse. Indsatser, der kan dækkes efter servicelovens §§ 83, 84 og 86, herunder madordning. Udføreren yder ikke støtte til indkøb. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette, moderate eller svære problemer indenfor temaerne praktiske opgaver i hjemmet eller sundhed. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra 2.3-1 + 5-2 + 6-3 + C2middellav Indsatsens omfang? Borgere med lette problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 26 timer fordelt over et halvt år (svarende til 52 timer over et helt år). Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 39 timer fordelt over et halvt år (svarede til 78 timer over et helt år). Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 52 timer fordelt over et halvt år (svarende til 104 timer over et helt år). Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Hvor leveres indsatsen? Indsatsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Som udgangspunkt vil socialpædagogisk støtte blive ydet som trænings- og kursusforløb i grupper. Det er dog også muligt at modtage individuel støtte, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt.Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud, aktivitetstilbud eller eget hjem. Ingen brugerbetaling. Borgeren betaler egne indkøb. Hvad koster indsatsen for borgeren? Hvor ofte følges op på ydelsen? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. 133 Særlige ninger. bemærk- J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Hvis borgeren efter et særligt tilrettelagt forløb ikke er i stand til at lave mad selv, skal madordning tilbydes. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. 134 § 85 – Socialpædagogisk støtte Fritid/samvær/netværk Indsatskatalog 1.12.10 Træning eller støtte i at deltage i aktiviteter Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 85 i Lov om Social Service. Borgerens sociale kompetencer trænes, for at støtte borgeren til at kunne indgå i en mere aktiv livsudfoldelse og undgå isolation i hjemmet. At udvikle borgerens sociale kompetencer med henblik på at skabe og opretholde netværk og fastholde tilknytning til aktivitetstilbud. Motivering til opstart og opretholdelse af aktivitets- og samværstilbud (i dagtimerne) Motivering til brug, opstart og opretholdelse af aktiviteter med henblik på at bryde isolation. For eksempel deltagelse i sportsaktiviteter, cafébesøg, kulturelle arrangementer med videre. Ledsagelse til andre aktiviteter. Trafiktræning til aktiviteter. Ledsagelse uden for en rimelig afstand fra boligen. Ledsagelse efter servicelovens § 97 Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har moderate eller svære problemer indenfor temaet socialt liv. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra 6-23 + C2-middellav + moderate eller svære problemer i at deltage i aktiviteter (beskyttet beskæftigelse er ikke relevant – vedrører borgere under pensionsalder) Indsatsens omfang? Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 5 timer fordelt over et halvt år (svarende til 10 timer over et helt år). Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 10 timer fordelt over et halvt år (svarede til 20 timer over et helt år). Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Hvor leveres indsatsen? Hvad koster indsatsen for borgeren? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Indsatsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Som udgangspunkt vil socialpædagogisk støtte blive ydet som trænings- og kursusforløb i grupper. Det er dog også muligt at modtage individuel støtte, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt.Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud, aktivitetstilbud eller eget hjem. Ingen brugerbetaling. Borgeren betaler egne udgifter i forbindelse med indsatsen. Der kan være følgeudgifter, som borgeren skal betale for udføreren, f.eks. transport. 135 Hvor ofte følges op på ydelsen? Særlige bemærk- ninger. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. 136 § 85 – Socialpædagogisk støtte Fritid/samvær/netværk Indsatskatalog 1.12.11 Træning eller støtte i at skabe og fastholde netværk Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 85 i Lov om Social Service. Borgerens sociale kompetencer trænes, for at støtte borgeren i at kunne indgå i en mere aktiv livsudfoldelse og undgå isolation i hjemmet. At udvikle borgerens sociale kompetencer med henblik på at skabe og opretholde netværk. Dialog om, og træning af, sociale relationer og adfærd. Støtte til at oprette, etablere og vedligeholde kontakt til familie og øvrigt netværk. Trafiktræning til at fastholde netværk. Ledsagelse i nærmiljø til netværk. Ledsagelse uden for en rimelig afstand fra boligen. Ledsagelse efter servicelovens § 97. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har moderate, svære eller fuldstændige problemer indenfor temaerne socialt liv eller kommunikation. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra 6-32 + C2-middellav + moderate, svære eller fuldstændige problemer i at skabe og fastholde netværk. Indsatsens omfang? Hvor leveres indsatsen? Hvad koster indsatsen for borgeren? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 6 timer fordelt over et halvt år (svarende til 12 timer over et helt år). Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 12 timer fordelt over et halvt år (svarede til 24 timer over et helt år). Borgere med fuldstændige problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 52 timer fordelt over et halvt år (svarede til 104 timer over et helt år). Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Som udgangspunkt vil socialpædagogisk støtte blive ydet som trænings- og kursusforløb i grupper. Det er dog også muligt at modtage individuel støtte, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt.Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud, aktivitetstilbud eller eget hjem. Ingen brugerbetaling. Borgeren betaler egne udgifter i forbindelse med indsatsen. Der kan være følgeudgifter, som borgeren skal betale for udføreren, f.eks. transport. 137 Hvor ofte følges op på ydelsen? Særlige be- mærkninger. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. 138 § 85 – Socialpædagogisk støtte Fritid/Samvær/netværk Indsatskatalog 1.12.12 Støtte og træning til at mestre sit handicap i hverdagen Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 85 i Lov om Social Service. At borgeren får træning i at leve med sit handicap. At optræne borgeren til at forbedre sin funktionsevne ved at mestre sit handicap og strukturere sin dagligdag. Støttende socialpædagogiske samtaler med udgangspunkt i den enkeltes behov og forudsætninger for at skabe en tilværelse på egne præmisser. Samtaler, behandling eller indsatser, der leveres af det almene behandlingssystem f. eks. Distriktspsykiatrisk Center. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette, moderate, svære eller fuldstændige problemer indenfor temaerne socialt liv, kommunikation eller samfundsliv. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra 5-23 + 6-3 + C2-middellav + lette, moderate, svære eller fuldstændige problemer med at mestre sit handicap Indsatsens omfang? Borgere med lette problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 6 timer fordelt over et halvt år (svarende til 12 timer over et helt år). Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 12 timer fordelt over et halvt år (svarende til 24 timer over et helt år). Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 24 timer fordelt over et halvt år (svarende til 48 timer over et helt år). Borgere med fuldstændige problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 52 timer fordelt over et halvt år (svarende til 104 timer over et helt år). Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Hvor leveres indsatsen? Hvad koster indsatsen for borge- J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Indsatsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Som udgangspunkt vil socialpædagogisk støtte blive ydet som trænings- og kursusforløb i grupper. Det er dog også muligt at modtage individuel støtte, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt.Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud, aktivitetstilbud eller eget hjem. Ingen brugerbetaling. 139 ren? Hvor ofte følges op på ydelsen? Særlige bemærkninger. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. 140 § 85 – Socialpædagogisk støtte Socialpædagogik ledsagelse Socialpædagogisk ledsagelse Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 85 i Lov om Social Service. Hjælp til at færdes med pædagogisk guidning. At psykisk og/eller fysisk handicappede, som ikke er omfattet af ledsageordning i henhold til servicelovens § 97, kan deltage i det sociale liv efter eget ønske. Ledsagelse til selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet. Ledsagelse i udlandet Indsatsen kan tildeles borgere, som har vejledende funktionsniveau fra 3.3.2 + 5-3 + 6-3 + C2-middel Indsatsen tildeles borgere uanset boform, som opfylder betingelserne for tilbud svarende til § 107 og § 108. Maksimum 15 timer om måneden. For borgere, der bor i botilbud eller bofællesskaber, vil den pædagogiske ledsagelse, der leveres af tilbuddet blive fratrukket de 15 timer, således at borgeren ikke dobbeltkompenseres. Indsatsens omfang? Hvad koster indsatsen for borgeren? Særlige bemærkninger. Ingen brugerbetaling. Borgeren skal betale egne udgifter i forbindelse med ledsagelsen. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der afsættes årligt et fast beløb til kompensation af merudgifter for ledsager svarende til gældende satser for § 97. Beløbet administreres af leverandøren. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 141 § 85 – Socialpædagogisk støtte Fastholdelse af sociale kompetencer Indsatskatalog 1.12.13 Lovgrundlag for § 85 i Lov om Social Service. indsats. Hvilket behov At sikre at borgeren fortsat er i stand til at benytte sig af de strategier dækker indsatsen? der er tillært igennem tidligere visiteret socialpædagogisk støtte. Hvad er formålet med indsatsen? Formålet med indsatsen er, at sikre at borgerens dagligdag fortsat fungerer. Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår i tildeling af indsatsen? Kontakt fra medarbejder, der sikrer, at borgeren ikke går tilbage i sin udvikling. Der opstilles ikke mål for indsatsen. Indsatsens omfang? Som udgangspunkt 3-6 timer over 6 måneder (svarende til 6-12 timer over 12 måneder). Individuel vurdering. Hvor leveres indsatsen? Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i borgerens eget hjem, Carlshuse eller Gladsaxe Handicapcenter. Indsatsen kan tildeles borgere, som tidligere har modtaget socialpædagogisk støtte og hvor der skal sikres at borgeren fortsat klarer sig selvstændigt i hverdagen. Hvad koster indIngen brugerbetaling. satsen for borgeren? Hvor ofte følges op Såfremt støttemedarbejderen vurderer at borgerens tilstand ændrer på ydelsen? sig, tages der kontakt til Handicaprådgivningen for en visitering til socialpædagogisk støtte. Særlige bemærkninger. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der udarbejdes ikke samarbejdsaftaler på ydelsen.Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. 142 3.4. § 96 – Borgerstyret personlig assistance (BPA) Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) § 95 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven §§ 95 og 95, stk. 3 Hvilket behov dækker indsatsen? At borgeren kompenseres, hvis følgende kriterier er opfyldt: betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Behov for personlig pleje og praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, som ikke kan dækkes ved almindelig pleje/omsorg efter servicelovens §§ 83 og 84 Hvad er formålet med indsatsen? At borgere med et betydeligt og varigt særligt behov for pleje og omsorg får mulighed for at bo i egen bolig og leve en så selvstændig tilværelse som muligt. Praktisk hjælp og pleje, afløsning i hjemmet, ernæring, medicin. Råd og vejledning i forbindelse med opstart af ordningen. Lønudbetaling på baggrund af timesedler sendt af tilskudsmodtageren til kommunen. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Hvis borgeren er under folkepensionsalderen tilbydes en § 141 handleplan ved iværksættelse af støtten. Behandling eller overvågning som ydes via hospital (fx ved respirationsinsufficiens eller ventilatørbistand) Ledsagelse uden for hjemmet og personlig assistance på arbejde eller uddannelse Arbejdsgiverrollen over for hjælperne. Det vil sige, at Gladsaxe Kommune ikke har ansvaret for ansættelse, oplæring og afskedigelse af hjælperne. Ansvaret for dette, hviler på tilskudsmodtageren. Arbejdsgiveransvaret kan overdrages til en anden fx en privat forening eller virksomhed. Gladsaxe Kommune kan varetage lønudbetaling til hjælpere. Gladsaxe Kommune bevilger ikke ekstra timer, såfremt borgeren udebliver fra sit dagtilbud. Tilskuddet kan ikke tages med til udlandet, hvis borgeren tager på ferie i udlandet. Indsatsen kan tildeles borgere i eget hjem, som indenfor hovedparten af temaerne efter Fælles Sprog II er niveau 3 eller 4. Tilskudsmodtageren skal kunne være arbejdsleder for hjælperne. Borgeren har ansvaret for ansættelse, oplæring og afskedigelse af hjælperne, samt for generel ledelse, herunder vagtplanlægning og sikring af overenskomstmæssige forhold. Tilskudsmodtageren kan vælge at overdrage arbejdsgiveransvaret til en 143 forening. Indsatsens omfang? (hyppighed) Indsatsen tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. Valg af leverandør? Indsatsen leveres af hjælpere, som tilskudsmodtageren har ansat. Kompetencekrav til udfører? Der er ingen direkte kompetencekrav til udfører. Hjælpere er ansat af tilskudsmodtageren. Det er tilskudsmodtagerens ansvar at sikre sig, at hjælperne er i stand til at varetage opgaverne. Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 95, stk. 3 er en kan-bestemmelse i serviceloven. Det vil sige, at Gladsaxe Kommune i særlige tilfælde kan beslutte, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde et kontant tilskud, som udbetales til en nærtstående, eller om naturalhjælp skal tilbydes i stedet for. Gladsaxe Kommune skal støtte borgeren i selvstændiggørelse, og skal i den forbindelse vurdere, om det er hensigtsmæssigt at borgers forældre kan være med til at støtte denne proces, hvis en forælder skal være tilskudsmodtager og hjælper for borgeren. Hjælperne skal være fyldt 18 år og skal deltage i relevante kurser i relation til udførelsen af arbejdet. Hjælperne skal anvende borgerens hjælpemidler. Borgeren er forpligtet til at tegne ansvarsforsikring for hjælperne. Kommunen har tilsynspligten og kan stille krav til anvendelsen af hjælpemidler. Der føres tilsyn én gang årligt. Hvis borgeren er tilkendt bistands- eller plejetillæg inddrages dette helt eller delvist. 144 Borgerstyret personlig assistance § 96 Lovgrundlag for indsatsen. Hvilket behov dækker indsatsen? § 96 i Lov om Social Service. Hvad er formålet med indsatsen? Formålet med borgerstyret personlig assistance er, at borgere med et omfattende og ganske særligt behov for pleje, omsorg, overvågning og ledsagelse får mulighed for at bo i egen bolig og leve så selvstændig en tilværelse som muligt. Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen At borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et omfattende, og særligt behov for pleje, praktisk bistand, overvågning og ledsagelse som ikke kan dækkes ved almindelig omsorg efter servicelovens §§ 83,84,85 og 97, kompenseres. Praktisk hjælp, pleje, overvågning og ledsagelse. Råd og vejledning i forbindelse med opstart af ordningen. Lønudbetaling på baggrund af timesedler fremsendt til kommunen af borgeren, hvis borgeren ønsker dette. Der tilbydes § 141 handleplan ved iværksættelse af støtten. Behandling eller overvågning som ydes via sygehus (fx respirationsinsufficiens eller ventilatørbistand) Personlig assistance på arbejdspladsen, det vil sige praktisk hjælp ved løsning af arbejdsopgaver. Personlig assistance på videregående uddannelser (socialpædagogisk støtteordning), det vil sige praktisk hjælp i forbindelse med studiet. Arbejdsgiverrollen overfor hjælperne. Det vil sige at Gladsaxe Kommune ikke har ansvaret for ansættelse, oplæring og afskedigelse af hjælperne. Ydelsen kan tildeles borgere i eget hjem, som indenfor hovedparten af temaerne efter voksenudredningsmetoden har svære eller fuldstændige problemer. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra 1-4 + 2-4 + 3-4 + 4-4 + 5-2 + 6-2 + C2 (må ikke være lav) Borgeren skal ligeledes kunne være arbejdsleder og arbejdsgiver for hjælperne. Borgeren har ansvaret for ansættelse, oplæring og afskedigelse af hjælperne, samt for generel ledelse, herunder vagtplanlægning og sikring af overenskomstmæssige forhold, samt ansvarlig for at lave APV. Tilskudsmodtageren kan vælge at overdrage arbejdsgiveransvaret til en forening. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 145 Indsatsens omfang Indsatsen tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. I udmålingen af indsatsen indgår behovet for samtlige indsatser efter servicelovens §§ 83, 84, 85 og 97. Hvem leverer indsatsen? Hvad koster indsatsen for borgeren? Hvor ofte følges op på indsatsen? Særlige bemærkninger. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Indsatsen leveres af hjælpere, som borgeren har ansat. Der er frit valg af leverandør på indsatsen. Der er ingen brugerbetaling. Hvis borgeren er tilkendt bistands- og plejetillæg kan dette inddrages helt eller delvist. Der foretages opfølgning minimum en gang årligt af HandicaprådgivningenVisitationen. Psykiatri- og Handicapafdelingen Social- og Sundhedsforvaltningen kontrollerer regnskab en gang årligt. Hjælperne skal være fyldt 18 år og skal deltage i relevante kurser i relation til udførelsen af arbejdet. Hjælperen skal anvende borgerens hjælpemidler. Borgeren er forpligtet til at tegne ansvarsforsikring for sin(e) hjælper(e). Gladsaxe Kommune har ingen direkte forpligtelse vedrørende hjælpernes ansættelsesforhold. Kommunen har tilsynsforpligtelsen og kan stille krav til anvendelsen af hjælpemidler. Ordningen kan efter forudgående aftale medtages midlertidigt til udlandet (max. 14 dage) jf. bekendtgørelse om midlertidigt ophold i udlandet. Såfremt borgeren modtager bistands- og plejetillæg, modregnes dette i timerne. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. 146 § 97 – Ledsageordning Ledsageordning som naturalhjælp Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 97 i Lov om Social Service. Hjælp til at færdes. – ”den levende stok”. At psykisk og/eller fysisk handicappede, dog ikke borgere med sindslidelse eller misbrug, kan deltage i det sociale liv efter eget ønske. Ledsagelse til selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet. Hvor ledsagelse er dækket ind efter anden indsats, herunder servicelovens §§ 83, 84, 85, 86, 96, 98, 107, 108, plejeboliger m.v. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har svære eller fuldstændige problemer indenfor temaet mobilitet. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra 3-3 + 6-3 + C2-middellav Det er en betingelse for at modtage ledsagelse, at borgeren selv kan give udtryk for, ikke nødvendigvis verbalt, et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter. Indsatsens omMaksimum 15 timer om måneden. fang? Der er mulighed for at opspare timer, som kan benyttes i en samlet pulje. Hvis der ønskes opsparing, skal dette søges i Visitationenhos sagsbehandleren i Handicaprådgivningen. Der kan maksimalt opspares 90 timer inden for 6 måneder. Hvem leverer ind- En person som er udpeget af borgeren, og som bliver ansat i kommusatsen? nens ledsagerkorps. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til borgeren. Hvad koster ind Ingen brugerbetaling. satsen for borge Borgeren kan søge dækning af ledsagerens udgifter i forbindelse ren? med ledsagelsen jf. gældende satser. Borgeren skal sandsynliggøre udgifterne. Borgeren skal betale egne udgifter i forbindelse med ledsagelsen. Hvor ofte følges op Der foretages opfølgning minimum en gang årligt. på indsatsen? Særlige bemærk Ledsagelsen kan medtages midlertidigt til udlandet. Jf. bekendtgøninger. relse om midlertidigt ophold i udlandet. Indsatsen gives ikke til borgere med misbrug eller sindslidelse. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Loven gælder personer mellem 18- 67 år, og borgeren kan bibeholde ordningen efter 67. år, hvis borgeren stadig opfylder betingelserne. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 147 § 97 – Ledsageordning Ledsageordning som kontant tilskud Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 97 i Lov om Social Service. Hjælp til at færdes. – ”den levende stok”. At psykisk og/eller fysisk handicappede, dog ikke borgere med sindslidelse eller misbrug, kan deltage i det sociale liv efter eget ønske. Ledsagelse til selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet. Ledsagelse som er dækket ind efter anden indsats, herunder Servicelovens §§ 83, 84, 85, 86, 96, 98, 107, 108, plejeboliger m.v. Gladsaxe Kommune varetager ikke arbejdsgiverrollen for ledsagerne. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har svære eller fuldstændige problemer indenfor temaet mobilitet. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra 3-3 + 6-3 + C2-middellav Det er en betingelse for at modtage ledsagelse, at borgeren selv kan give udtryk for, ikke nødvendigvis verbalt, et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter samt at borgeren evner at være arbejdsgiver/-leder. Indsatsens omMaksimum 15 timer om måneden. fang? Der er mulighed for at opspare timer, som kan benyttes i en samlet pulje. Hvis der ønskes opsparing, skal dettes søges hos sagsbehandleren i Handicaprådgivningen. Der kan maksimalt opspares 90 timer inden for 6 måneder. Hvem leverer ind- En person som borgeren selv har ansat. satsen? Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til borgeren. Hvad koster ind Ingen brugerbetaling. satsen for borge Borger kan søge dækning af ledsagerens udgifter i forbindelse med ren? ledsagelsen, jf. gældende satser. Borgeren skal sandsynliggøre udgifterne. Borgeren skal betale egne udgifter i forbindelse med ledsagelsen. Hvor ofte følges op Der foretages opfølgning minimum en gang årligt. på indsatsen? Særlige bemærk Det kontante tilskud kan maksimalt svare til løn op til 15 timers ledninger. sagelse om måneden. Beløbet udbetales forud som grundløn hvert kvartal. Borgeren skal efterfølgende aflevere dokumentation i form af lønsedler. Er indsatsen givet om aftenen eller i weekenden efterreguleres det kontante tilskud. Er pengene ikke anvendt til formålet, skal borgeren tilbagebetale det udbetalte beløb. Gladsaxe Kommune kan udbetale løn m.v. direkte til ledsageren efter anvisning fra borgeren. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 148 J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Tilskuddet kan udbetales til personer, der er udstationerede inden for EU/EØS/Schweiz i op til 3 år. Denne indsats gives ikke til borgere med misbrug eller sindslidelse. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Loven gælder personer mellem 18- 67 år, og borgeren kan bibeholde ordningen efter 67. år, hvis borgeren stadig opfylder betingelserne. 149 § 98 – Kontaktperson til døvblinde Kontaktperson til døvblinde Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? § 98 i Lov om Social Service. Støtte og hjælp til at bryde isolation og leve så normalt som muligt. Give mulighed for at bryde isolation og bidrage til at kunne leve så normalt et liv som muligt. Eksempler på kontaktpersonens opgaver: Besøg hos borgeren. Tolkning. Ledsagelse. Brevlæsning/avislæsning. Almindelig praktisk bistand i og uden for hjemmet. Ledsagelse efter § 97. Indsatsen kan tildeles borgere i eget hjem, som er døvblinde. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. Der kan dog maksimalt ydes støtte til ferieophold, i udlandet, af op til 14 dages varighed om året. Hvem leverer ind- Der er indgået samarbejdsaftale med Center for Døve. satsen? Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. Hvad koster ind Ingen brugerbetaling. satsen for borge Borgeren betaler udgifter for sig selv og kontaktpersonen i forbinren? delse med ordningen. Hvor ofte følges op Der foretages opfølgning minimum hvert andet år. på indsatsen? Særlige bemærk Såfremt borgeren modtager bistands- og plejetillæg, modregnes ninger. dette i timerne. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 150 § 99 – Støtte- og kontaktperson3.7. Støtte- og kontaktperson Lovgrundlag for ydelsen. § 99 i Lov om Social Service. Hvilket behov At borgere, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig dækker ydelsen? får hjælp, der understøtter og styrker muligheden for et liv på egne præmisser. Hvad er formålet med ydelsen? At opsøge, og skabe kontakt med, de mest socialt udsatte og isolerede, som ikke selv magter at kontakte de etablerede tilbud. At bevare og styrke borgerens mulighed for at opbygge og fastholde kontakt til omverdenen ud fra egne ønsker og behov, og gøre borgeren i stand til at benytte samfundets muligheder og de øvrige etablerede tilbud. Hvad indgår i ydelsen? Kontakt til borgeren (opsøgende arbejde). Skabelse af kontakt mellem borgeren og omverdenen (kommunale myndigheder, væresteder, behandlingssystemet, sundhedsvæsenet). Samarbejde med netværk (pårørende, ejendomsfunktionær mv.). Hvad indgår ikke Længerevarende socialpædagogisk støtte. i ydelsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsen kan tildeles de mest udsatte socialt og isolerede personer med sindslidelse og misbrug, som lever isoleret og i synlig nød. Fx hjemløse. Personer, der ikke umiddelbart kan opnås kontakt til og som lever i en synlig nød eller som lever en psykisk belastende tilværelse. Borgerens funktionsniveau er ukendt. Ydelsens omfang? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Ydelsen kan ikke være permanent. Der kan imidlertid ikke fastsættes en tidsmæssig ramme for hvor lang tid, det tager at 151 etablere en kontakt, og hvornår støtte- og kontaktforholdet kan afsluttes. Ydelsen stopper som en § 99, så snart der er skabt en relation, og der er skabt overblik over borgerens situation. Hvor leveres ydelsen? Der hvor borgeren måtte opholde sig når vedkommende er parat til at indgå kontakt med medarbejderen fra Råd og Indsats. Hvad koster ydelsen for borgeren? Ingen brugerbetaling. Hvor ofte følges op på ydelsen? Der foretages opfølgning senest efter 3 måneder. Særlige bemærkninger. Borgeren kan afslå at modtage et tilbud om hjælp fra en støtteog kontaktperson. Brugeren betaler egne udgifter i forbindelse med ydelser. Borgeren kan være anonym. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 152 § 102 – Tilskud til behandling Tilskud til særlig specialiseret behandling Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 102 i Lov om Social Service. Tilbud af behandlingsmæssig karakter, der er nødvendig med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, herunder psykologbehandling. At bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktion At understøtte bedre udviklingsmuligheder Speciel behandlingsmæssig bistand på grund af særlige behov og hvor relevant behandling inden for det sædvanlige behandlingssystem ikke kan opnås. For eksempel psykologbehandling via Center for Autisme. Indsatsen er subsidiær til behandling efter anden lovgivning, primært sygesikringsloven. Indsatser af socialpædagogisk karakter. Ydelsen kan tildeles borgere i eget hjem som er visiteret til socialpædagogisk støtte, samt borgere i botilbud, som efter voksenudredningsmetoden har lette, moderate, svære eller fuldstændige problemer indenfor et eller flere temaer. I Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra n kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har 5-2, 6-2, C2-middel, lette, moderate, svære eller fuldstændige problemer indenfor flere vurderingsområder, og som samtidig modtager socialpædagogisk støtte. Indsatsens omfang? Hvor leveres indsatsen? Hvad koster indsatsen for borgeren? Hvor ofte følges op på indsatsen? Særlige bemærkninger. Som udgangspunkt ydes maksimum 15 timer. I særlige tilfælde kan bevillingen forlænges ud fra en konkret individuel vurdering. Hvor den nødvendige behandling udbydes. Der opkræves betaling svarende til egenbetalingen for et tilsvarende eller sammenligneligt behandlingstilbud. Der foretages opfølgning når behandlingen er afsluttet eller løbende under behandlingen. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Indsatsen gives kun til behandling udført af sygesikringsgodkendte fagpersoner og af psykologer, der er godkendt af Dansk Psykologforening. Der er tale om en kan-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. 153 § 104 – Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 104 i Lov om Social Service. At borgeren deltager i sociale sammenhænge, tilbydes aktiviteter, modtager støtte og træning i daglige funktioner. At borgeren opretholder eller forbedrer personlige færdigheder eller livsvilkår. Tilbuddet medvirker til, at borgeren får mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter og et socialt fællesskab. At yde vedligeholdende træning, som kan modvirke behovet for et mere indgribende tilbud At tilbyde borgeren miljøskift i sin hverdag. Aktiviteter og samvær som har til formål at styrke borgerens sociale relationer og – liv. Formålet med hjælpen er at sikre borgeren en social kontakt. Aktiviteterne er bestemt af målgruppen og den enkeltes behov. Eksempler på aktiviteter: Socialt samvær Madordning Værkstedsaktiviteter Arrangementer Støttende samtaler (kontaktperson) Den sociale træning kan ikke foregå i borgerens hjem. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra Ydelse5-2, 6-2, C2-middeln kan tildeles borgere i eget hjem eller i botilbud, som efter voksenudredningsmetoden har lette, moderate, svære eller fuldstændige problemer indenfor temaet socialt liv. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har lette, moderate, svære eller fuldstændige problemer med at deltage i aktivitets- og samværstilbud. Indsatsens omfang? Hvor leveres indsatsen? Hvad koster indsatsen for borge- J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Borgere, der bor i botilbud eller bofællesskaber, kan som udgangspunkt modtage aktivitets- og samværstilbud og/eller beskyttet beskæftigelse 4 dage ugentligt. For borgere i eget hjem som udgangspunkt 4-5 dage ugentligt. Indsatsen leveres i et pædagogisk egnet tilbud, der fremgår af Tilbudsportalen, som tilgodeser borgerens ønsker og behov. Ingen brugerbetaling. 154 ren? Borgeren betaler selv for kost, materialeforbrug, udgifter i forbindelse med arrangementer mv. Hvor ofte følges op Der foretages opfølgning minimum en gang hvert andet år. på indsatsen? Særlige bemærk Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. ninger. Befordring skal vurderes sammen med indstilling til aktivitets- og J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 samværstilbud, jf. § 105, stk. 2 i Lov om Social Service. Kommunen skal afholde udgiften til befordring for personer med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til et aktivitets- og samværstilbud, jf. § 104 i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. 155 § 105 – Befordring 3.10. Befordring Lovgrundlag for ydelse. § 105, stk. 2 i Lov om Social Service samt Bekendtgørelse nr. 483 af 19. maj 2011 Hvilket behov dækker ydelsen? At borgeren befordres fra sit hjem til beskyttet beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud (dagtilbud). Hvad er formålet med ydelsen? At borgere som ikke er i stand til at færdes alene i trafikken, hjælpes til at komme til og fra dagtilbud. Hvad indgår i ydel- Kørsel med billigst egnede befordringsmiddel. Fx taxa eller handicapsen? kørsel. Hvad indgår ikke i ydelsen? Trafiktræning eller kørsel i egen bil indgår ikke i ydelsen. Hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsen kan tildeles borgere i eget hjem eller i botilbud, som efter voksenudredningsmetoden har svære eller fuldstændige problemer indenfor temaet mobilitet, på grund af varige, fysiske begrænsninger. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra 3.4-3 + 6-3 + C2-lav Ydelsens omfang? Vurderes ud fra en konkret individuel vurdering. Hvor leveres ydelsen? Ydelsen leveres kun mellem borgerens hjem og dagtilbuddet. Hvad koster ydelsen for borgeren? Der er ingen brugerbetaling for borgere i aktivitets- og samværstilbud (§ 104). Egenbetalingen for borgere i beskyttet beskæftigelse (§ 103) svarer til et MOVIA pensionistkort til 3 zoner i Hovedstadsområdet. Hvor ofte følges op Der foretages opfølgning minimum en gang hvert andet år J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 156 på ydelsen? Særlige bemærkninger. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service Befordring skal vurderes sammen med indstilling til aktivitets- og samværstilbud, jf. § 105, stk. 2 i Lov om Social Service. Borgere, der er bevilget beskyttet beskæftigelse efter § 103, skal selv afholde udgiften til daglig befordring til/fra virksomheden inden for en afstand af 10 km, svarende til 3 zoner i Hovedstadsområdet. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 157 Boformer § 107 – Midlertidige boformer uden døgndækning Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? § 107 i Lov om Social Service. At borgeren tilbydes midlertidigt ophold i boform uden døgndækning med socialpædagogisk støtte. Formålet med tilbuddet er at bidrage til at skabe en tilværelse for den enkelte på egne præmisser. Indsatsen tager sigte på, at borgeren kan udvikle eller vedligeholde sine psykiske, fysiske og/eller sociale færdigheder med henblik på større selvhjulpenhed i dagligdagen og deltagelse i samfundslivet. Socialpædagogiske indsatser som træner, støtter eller hjælper borgeren til at varetage: Bolig. Helbred/medicin. Personlig hygiejne. Pædagogisk ledsagelse/transport. Økonomi/administrative forpligtelser. Kost og indkøb. Fritid/samvær/netværk. En række sociale aktiviteter sammen med øvrige beboere. Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Lægefaglig behandling. Personaledækning om natten Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra (1.2-2, 2.2-2, 3.3-2, 4.2) + 5-2 + 6-2 + C2-middelYdelsen kan tildeles borgere, som indenfor hovedparten af temaerne efter voksenudredningsmetoden har moderate, svære eller fuldstændige problemer. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har moderate, svære eller fuldstændige problemer indenfor hovedparten af vurderingsområderne. Indsatsens om- J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Derudover skal borgeren kunne klare sig selv i aften- og nattetimerne. Det er en forudsætning, at borgere på botilbud deltager i aktivitetsog samværstilbud eller beskæftigelsestilbud eller uddannelsestilbud i dagtimerne. Der kan ikke visiteres til yderligere aktivitets- og samværstilbud. Afhænger af det enkelte tilbud. 158 fang? Hvor leveres indsatsen? Hvad koster indsatsen for borgeren? Indsatsen leveres i en boform som fremgår af Tilbudsportalen. Borgeren betaler egne leveomkostninger, herunder egen boligbetaling, kost og eget forbrug. Egenbetaling beregnes individuelt, således at der som minimum altid vil være et rådighedsbeløb på 2.000 kr. Hvor ofte følges op Der foretages opfølgning minimum en gang om året. på indsatsen? Særlige bemærk Der er tale om en kan-bestemmelse i Lov om Social Service. ninger. Boformen er midlertidig, og tildeles som udgangspunkt borgere der J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 forventes, med en kortere intensiv træning, at komme i stand til at klare sig i en boform med mindre indgribende foranstaltninger. Alternativt kan midlertidige boformer tilbydes borgere, som venter på en plads i en længevarende boform. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. 159 § 107 – Midlertidige boformer med døgndækning Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 107 i Lov om Social Service. At borgeren tilbydes midlertidigt ophold i boform med døgndækning med socialpædagogisk støtte. Formålet med tilbuddet er at bidrage til at skabe en tilværelse for den enkelte på egne præmisser. Indsatsen tager sigte på, at borgeren kan udvikle eller vedligeholde sine psykiske, fysiske og/eller sociale færdigheder med henblik på større selvhjulpenhed i dagligdagen og deltagelse i samfundslivet. Socialpædagogiske indsatser som træner, støtter eller hjælper borgeren til at varetage: Bolig. Helbred/medicin. Personlig hygiejne. Pædagogisk ledsagelse/transport. Økonomi/administrative forpligtelser. Kost og indkøb. Fritid/samvær/netværk. En række sociale aktiviteter sammen med øvrige beboere. - Lægefaglig behandling. Indsatsens omfang? Hvor leveres indsatsen? Hvad koster indsatsen for borge- J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra (1.2-2, 2.2-2, 3.3-2, 4.2) + 5-2 + 6-2 + C2-middel Ydelsen kan tildeles borgere, som indenfor hovedparten af temaerne efter voksenudredningsmetoden har svære eller fuldstændige problemer. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har svære eller fuldstændige problemer indenfor hovedparten af vurderingsområderne.Det er en forudsætning, at borgere på botilbud deltager i aktivitets- og samværstilbud eller beskæftigelsestilbud eller uddannelsestilbud i dagtimerne. Der kan ikke visiteres til yderligere aktivitets- og samværstilbud. Der ydes støtte døgnets 24 timer. Indsatsen leveres i en boform som fremgår af Tilbudsportalen. Borgeren betaler egne leveomkostninger, herunder egen boligbetaling, kost og eget forbrug. 160 ren? Egenbetaling beregnes individuelt, således at der som minimum altid vil være et månedligt rådighedsbeløb på 2.000 kr. Hvor ofte følges op Der foretages opfølgning minimum en gang om året. på indsatsen? Særlige bemærk Der er tale om en kan-bestemmelse i Lov om Social Service. ninger. Boformen er midlertidig, og tildeles som udgangspunkt borgere der J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 forventes, med en kortere intensiv træning, at komme i stand til at klare sig i en boform med mindre indgribende foranstaltninger. Alternativt kan midlertidige boformer tilbydes borgere, som venter på en plads i en længevarende boform. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. 161 § 108 eller § 108 lignende boformer (§85 i boformer oprettet efter almenboliglovens § 105) – Længerevarende boformer uden døgndækning Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? §§ 85 og 108 i Lov om Social Service. Hvad indgår i indsatsen? Socialpædagogiske indsatser som træner, støtter eller hjælper borgeren til at varetage: Bolig. Helbred/medicin. Personlig hygiejne. Pædagogisk ledsagelse/transport. Økonomi/administrative forpligtelser. Kost og indkøb. Fritid/samvær/netværk. En række sociale aktiviteter sammen med øvrige beboere. Hvad indgår ikke i indsatsen? Lægefaglig behandling. Personaledækning om natten. Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra (1.2-2, 2.2-2, 3.3-2, 4.2) + 5-2 + 6-2 + C2-middel Ydelsen kan tildeles borgere, som indenfor hovedparten af temaerne efter voksenudredningsmetoden har moderate, svære eller fuldstændige problemer. At borgeren tilbydes længerevarende ophold i boform uden døgndækning med socialpædagogisk støtte. Formålet med tilbuddet er at bidrage til at skabe en tilværelse for den enkelte på egne præmisser. Indsatsen tager sigte på, at borgeren kan udvikle eller vedligeholde sine psykiske, fysiske og/eller sociale færdigheder med henblik på større selvhjulpenhed i dagligdagen og deltagelse i samfundslivet. - - Ydelsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har moderate, svære eller fuldstændige problemer indenfor hovedparten af vurderingsområderne. Indsatsens omfang? Hvor leveres indsatsen? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Derudover skal borgeren kunne klare sig selv om aften- og nattetimerne. Afhænger af det enkelte tilbud. Indsatsen leveres i en boform som fremgår af Tilbudsportalen. 162 Hvad koster indsatsen for borgeren? Boligen udlejes efter regler i Lov om almene boliger eller lejelovens bestemmelser. Borgeren betaler egne leveomkostninger, herunder egen husleje/boligbetaling, kost og eget forbrug. Hvor ofte følges op Der foretages opfølgning minimum en gang hvert andet år. på indsatsen? Særlige bemærk Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. ninger. Der er frit valg af leverandør på indsatsen. Det er en forudsætning, at det tilbud, borgeren ønsker, er på samme niveau vedrørende indhold og pris, som det tilbud Gladsaxe Kommune ville visitere til. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 163 § 108 eller § 108 lignende boformer (§85 i boformer oprettet efter almenboliglovens § 105) – Længerevarende boformer med døgndækning Længerevarende ophold i botilbud med døgndækning Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? §§ 85 og 108 i Lov om Social Service. At borgeren tilbydes længerevarende ophold i boform med døgndækning med socialpædagogisk støtte. At borgeren modtager længerevarende ophold i boform, der tilgodeser behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling. Socialpædagogiske indsatser som træner, støtter eller hjælper borgeren til at varetage: Bolig. Helbred/medicin. Personlig hygiejne. Pædagogisk ledsagelse/transport. Økonomi/administrative forpligtelser. Kost og indkøb. Fritid/samvær/netværk. En række sociale aktiviteter sammen med øvrige beboere. Lægefaglig behandling. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra (1.2-2, 2.2-2, 3.3-2, 4.2) + 52 + 6-2 + C2-middel Ydelsen kan tildeles borgere, som indenfor hovedparten af temaerne efter voksenudredningsmetoden har moderate, svære eller fuldstændige problemer. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har moderate, svære eller fuldstændige problemer indenfor hovedparten af vurderingsområderne. Indsatsens omfang? Hvor leveres indsatsen? Hvad koster indsatsen for borgeren? Der ydes støtte døgnets 24 timer. Indsatsen leveres i en boform som fremgår af Tilbudsportalen. Boligen udlejes efter regler i Lov om almene boliger eller lejelovens bestemmelser. Borgeren betaler egne leveomkostninger, herunder egen husleje/boligbetaling, kost og eget forbrug. Hvor ofte følges op Der foretages opfølgning minimum en gang hvert andet år. på indsatsen? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 164 Særlige bemærkninger. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er frit valg af leverandør på indsatsen. Det er en forudsætning, at det tilbud, borgeren ønsker, er på samme niveau vedrørende indhold og pris, som det tilbud Gladsaxe Kommune ville visitere til. 165 3.15. Specialundervisning for voksne3.15. Specialundervisning for voksne Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvad indgår i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Hvor leveres ydelsen? Hvad koster ydelsen for borgeren? Ydelsens omfang? Lov om Specialundervisning for voksne. At borgeren opnår strategier og metoder, der gør, at han/hun lærer at kompensere for sit handicap gennem anvendelse af nye strategier. At afhjælpe eller begrænse virkningerne af den enkeltes handicap. - Særligt tilrettelagt specialundervisning. - Befordring efter behov. I ydelsen indgår kun undervisning på specialskole eller lignende. Ydelsen kan tildeles borgere med handicap, på baggrund af en anmodning om specialundervisning fra kommunikationscenter, specialskole eller lignende. Ydelsen udbydes primært på specialskoler for voksne og på tale-, høreog synsinstitutter (kommunikationscentre), samt kommunernes egne tilbud, eller tilbud som drives af regionerne efter aftale med kommunerne. Der er ingen brugerbetaling. Ydelsens omfang beror på en individuel tilrettelagt undervisningsplan, der udarbejdes i samråd med deltageren. Hvor ofte følges op Det vurderes løbende, og senest halvvejs i undervisningsforløbet, hvorpå ydelsen? vidt borgeren profiterer af tilbuddet. Opfølgningen afsluttes med en rapport, som konkluderer, hvorvidt formålet med undervisningen er opfyldt. Særlige bemærk- Specialundervisning for voksne kan ikke være prøveforberedende ninger. undervisning eller uddannelse. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Specialundervisning for Voksne. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 166 Hjælpemiddelområdet Kropsbårne/personlige hjælpemidler Diabetesmaterialer Diabetesmaterialer til tabletbehandlede diabetikere Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At borgeren selv kan kontrollere sin diabetes At borgeren kan kontrollere sin diabetes, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i indsatsen? Teststrimler Lancetter til fingerprikker Hvad indgår ikke i indsatsen? Tabletter Blodsukkermåleapparat Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge dokumentation fra læge eller syindsatsen? gehus om behov Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Er der valgmulighed m.h.t. produkt? Ja Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren. Ved valg af anden ren? leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning, som minimum i (kvalitetssikring) forbindelse med leverandørskift Er der særlige forhold at tage hensyn Der kan max ydes 150 stk. årligt til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 167 Diabetesmaterialer Diabetesmaterialer til insulinbehandlede eller kombinationsbehandlede diabetikere Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At dække borgerens behov for den insulin, som kroppen ikke selv kan producere At borgeren kan måle sit blodsukker, og dermed selv kontrollere sin diabetes Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren selv kan tilføre og tilpasse sin insulin, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i indsatsen? Insulinpen Injektionskanyler til engangsbrug Injektionskanyler/ insuflon til flergangsbrug eller til permanent brug Teststrimler/ ketonstix Lancetter til fingerprikker Blodsukkermåleapparat Taleenhed til blodsukkermåleapparat for synshandicappede Hvad indgår ikke i indsatsen? Insulin og tabletter Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge dokumentation fra læge eller syindsatsen? gehus om behov. For diabetikere i kombinationsbehandling, skal der være tale om andet godkendt injektionspræparat end insulin Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale Er der valg mulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtage Blodsukkermåleapparat dækkes med 50 % af ren? udgiften De øvrige indsatser er gratis for borgeren. Ved valg af anden leverandør, afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning, som minimum i (kvalitetssikring) forbindelse med leverandørskift Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 168 Hjælpemidler til cirkulationsbehandling Kompressionsstrømper til ben og arme Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for svære ødemer At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner 1.1.4 Hvilke hjælpemidler indgår i ind- Kompressionsstrømper til: satsen? Arme ben hænder 1.1.5 Hvilke hjælpemidler indgår ikke i Reparation indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af At der er tale om én af de følgende svære, varige indsatsen? kredsløbslidelser: Svære grader af åreknuder, som ikke svinder efter behandling Varige følger efter blodprop i arme/ben Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling Kronisk ødem (væske) på grund af utilstrækkelig funktion af vener Ved førstegangshenvendelser indhentes dokumentation fra egen læge eller speciallæge Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale 1.1.7 Hvem leverer indsatsen? (leverandør) 1.1.8 Er der valg mulighed m.h.t. leve- Ja randør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren. Ved valg af anden ren? leverandør, afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Der vil normalt være behov for reservestrømper til? Er der afledte forhold at tage hensyn Gummihandsker eller strømpepåtager bevilges efter til? behov til påtagning af strømper J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 169 Brokbehandling Brokbind Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i Lov om Social Service At kompensere for de gener en brok giver At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages Almindeligt brokbind Brokbind med hul til stomien Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Borgeren har frit leverandørvalg Ja Indsatsen er gratis for borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej 170 Spinale ortosesystemer Lændebælte/støttekorsetter Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat rygfunktion At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages Lændebælte Støttekorset Reparation Støttekorsetter, der ydes som led i behandling. Der vil som udgangspunkt ikke kunne ydes støtte til muskellidelser Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Borgeren har frit leverandørvalg Ja Indsatsen er gratis for borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej 171 Spinale ortosesystemer Halskrave/nakkestøtte Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat nakke-/halsfunktion At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages Halskrave Nakkestøtte Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Borgeren har frit leverandørvalg Ja Indsatsen er gratis for borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej 172 Skinner og bandager Skulder-albue-håndleds-hånd skinner Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for borgerens nedsatte kraft og bevægelighed Hvad er formålet med indsatsen? At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages Hvad indgår i indsatsen? Funktionsskinner Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Skinner til brug ved sportsudøvelse Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet indsatsen? Som udgangspunkt skal der være tale om et vedvarende, dagligt behov for skinne for at kunne udføre funktioner. Ved genansøgning skal det undersøges om reparation af skinne er tilstrækkeligt Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Borgeren har frit leverandørvalg Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren ren? Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 173 Proteser Brystproteser Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i Lov om Social Service At erstatte et manglende bryst At give borgeren selvværd Protese eller delprotese Strips til fastholdelse af protese Brystvorter Brystproteser, der indopereres Protesebrystholder Protesebadedragt Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale Ja Indsatsen er gratis for borgeren. Ved valg af anden leverandør, afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej 174 Proteser Arm- og benproteser Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for borgerens manglende eller mangelfuldt udviklede arm eller ben Hvad er formålet med indsatsen? At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages Hvad indgår i indsatsen? Individuelt fremstillet protese Individuelt fremstellet delprotese Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Ekstra protese, til brug for sport/fritid Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for behoindsatsen? vet. Ved førstegangsansøgning af protese deltager kommunens leverandør i en eventuel protesekonference på hospitalet, med henblik på vurdering af egnet protesetype. Der findes et stort udvalg af proteser og materialer. Ved valg af protese tages udgangspunkt i det aktivitetsniveau, borgeren havde før amputationen Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren. Ved valg af anden ren? leverandør, afholdes en eventuel merudgift af borgeren. Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Fingerproteser og armproteser fremstilles af bandatil? gister hos Sahva Nej Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 175 Hjælpemidler til hårpleje Parykker Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i Lov om Social Service At kompensere for vansirende skaldethed f.eks. pletskaldethed At give borgeren mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt, på trods af hårtab Paryk fabriksfremstillet/individuelt fremstillet Toupe fabriksfremstillet/individuelt fremstillet Der ydes ikke paryk eller toupe til midlertidigt hårtab, som følge af behandling eller i forbindelse med almindelig forekommende hårtab Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale Ja Indsatsen er gratis for borgeren. Ved valg af anden leverandør, afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Ved overfølsomhed for syntetiske stoffer kan parykken/toupeen fores med bomuld. Holdbarhed gennemsnitlig 1 år. Særlige forhold kan medføre hyppigere udskiftning Nej 176 Ben-ortosesystemer Ben- og fodskinner Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for borgerens nedsatte gangfunktion At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages Hvad indgår i indsatsen? Helbensskinne/ortose (knæ, ankel og fodled) Knæskinne/ ortose Underbensskinne/ ortose Ankelskinne/ ortose Fodkapsel Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Skinner til brug ved sport Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for behov. indsatsen? Som udgangspunkt skal der være tale om et vedvarende, dagligt behov for skinne for at kunne udføre funktioner Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren. Ved valg af anden ren? leverandør, afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Don-Joy skinne bevilges kun i særlige tilfælde til? Er der afledte forhold at tage hensyn Hvis skinnen anvendes i forbindelse med fabrikstil? fremstillet fodtøj, skal det vurderes, om der samtidigt skal bevilges til retning af sko til formålet J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 177 Ortopædisk fodtøj Ortopædisk fodtøj og fodindlæg Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for generne af borgerens foddeformitet Hvad er formålet med indsatsen? At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages Hvad indgår i indsatsen? Fabriksfremstillet fodtøj Håndsyet fodtøj Bandagesko Forsåling/udbedring Forhøjelser Reparation Gængesål Ortopædisk fodindlæg Arbejdssko/ værnefodtøj Hjemmesko MBT fodtøj Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Der skal foreligge lægelig dokumentation for, at borgeren har en svær fod deformitet, og opfylder de lovbestemte indikationer Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Ja Borgeren har en egenbetaling, svarende til de til enhver tid gældende takster på det sociale område. Indsatsen er gratis for borgeren. Ved valg af anden leverandør, afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Der foretages individuel opfølgning Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ved førstegangsbevillinger kan reservefodtøj først bevilges/anskaffes efter 3 måneders forløb af hensyn til eventuelle tilpasningsproblemer. Til personer over 18 år vil der normalt kunne ydes hjælp til udskiftning hver 18. måned. Børn under 18 år bevilges det antal fodtøj og fodindlæg, der er behov for, i takt med, at barnet vokser. Særlige forhold kan bevirke hyppigere udskiftning. Ved ortopædisk værnefodtøj afholder arbejdsgiveren et beløb svarende til den sædvanlige udgift til værnefodtøj J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 178 Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Nej 179 Særlige beklædningsgenstande Kørepose og regnslag Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for, at der ikke kan bruges almindelig udendørs beklædning Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren kan komme udendørs med kørestol/klapvogn Hvad indgår i indsatsen? Kørepose og regnslag til børn Kørepose og regnslag til voksne Hvad indgår ikke i indsatsen? Køreslag Almindeligt regnslag til cykler Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren har på grund af funktionsnedsættelse væindsatsen? sentlige problemer med at klare af - og påklædning af ”normalt” udendørs tøj/regntøj Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Private leverandører– efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen bevilges som merudgift til særlige beren? klædningsgenstande. Der er en egenbetaling, der følger de til enhver tid gældende priser for standard beklædning Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 180 Særlige beklædningsgenstande Undertøj/heldragt Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? § 112 i Lov om Social Service At borgeren ikke fjerner bleen i løbet af natten Sikre borgere med psykisk nedsat funktion en rolig nattesøvn Heldragt med speciel lukning Almindeligt undertøj – nattøj Borgeren har på grund af psykisk funktionsnedsættelse problemer med at klare sig med almindeligt undertøj. Behovet kan ikke løses på anden vis end med en heldragt Private leverandører – efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ja Indsatsen bevilges som merudgift til særlige beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, der følger de til enhver tid gældende priser for standard beklædning Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der foretages individuel opfølgning Nej Nej 181 Særlige beklædningsgenstande Beskyttelsesbukser til bad Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen?(leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i Lov om Social Service At kompensere for inkontinens At kunne deltage i aktiviteter i svømmehal Beskyttelsesbukser til bad Der skal foreligge lægelig dokumentation for varig funktionsnedsættelse Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ja Indsatsen bevilges som en merudgift til særlige beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, der følger de til enhver tid gældende priser for standard beklædning Der foretages individuel opfølgning Nej Nej 182 Kropsbårne beskyttelseshjælpemidler Hjælpemidler til hovedbeskyttelse Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i Lov om Social Service At beskytte hovedet ved fald At beskytte hovedet ved fald, og dermed forhindre hovedtraumer Beskyttelseshjelm - fabriksfremstillet Beskyttelseshjelm – individuel fremstillet Reparation Hovedbeskyttelse bevilges til borgere, som ikke kan benytte et gangredskab hensigtsmæssigt og som derfor har stor faldrisiko Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelafdelingen Ja Indsatsen er gratis for borgeren. Ved valg af anden leverandør afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej 183 Stomi-materialer Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for til deling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat tarmfunktion Sikre at borgeren kommer af med sine udskillelser Stomiposer Stomibælte Stomipasta Hudbeskyttende cremer Hudbeskyttende ringe Vatpinde Plast- eller gummihandsker Hudservietter Normale hudcremer Affaldsposer Stomimaterialer kan bevilges til borgere, der har fået foretaget én af følgende operationer: Colostomi (kunstig udføring af tyktarmen) Ileostomi (kunstig udføring af tyndtarmen) Urostomi (kunstig udføring af urinveje) Tracheostomi (indsættelse af kanyle i luftrøret) Laryngectomi (fjernelse af strubehovedet) Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale Ja Indsatsen er gratis for borgeren. Ved valg af anden leverandør, afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning, som minimum i forbindelse med leverandørskift Udgifter til tracheostomi og laryngectomi ydes kun efter servicelovens § 112, hvis borgeren er afsluttet fra hospitalet, og ikke får hjælp af hjemmesygeplejen.Nej Nej 184 Hjælpemidler til personlig pleje Hjælpemidler til hårpleje Hjælpemidler til hårvask Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i Lov om Social Service At borgeren kan få vasket hår trods nedsat funktion At borgeren kan få vasket hår af hjælper Hårvaskebakke til sengebrug Hårvaskebakke på stativ Reparation Borgeren er afhængig af andres hjælp til hårvask. Hjælpemiddeldepotet Nej Indsatsen er gratis for borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej 185 Forflytningshjælpemidler Hjælpemidler til forflytning ved seng og kørestol Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (Kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat muskelkraft og/eller nedsat standfunktion At borgeren kan klare at skifte stilling i sengen eller klare forflytning til/ fra seng Rebstiger Sengebånd Fritstående galge Opstemmer Glidebræt Borgeren bliver i stand til selvstændigt eller med personhjælp at forflytte sig f.eks. fra seng til kørestol eller skifte stilling i sengen Hjælpemiddeldepotet Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej 186 Forflytningshjælpemidler Drejetårn Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Drejetårn Borgeren bliver i stand til selvstændigt eller med personhjælp at forflytte sig f.eks. fra seng til kørestol Hjælpemiddeldepotet Nej Indsatsen er gratis for borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej 187 Vendehjælpemidler Glidelagen, glidemadras, løfte- og vendepuder Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat muskelkraft og mobilitet At borgeren kan blive hjulpet med at blive vendt eller flyttet i sengen Glidestykker Glidepuder Glidelagen Glidemadras Vende- og flyttebrætter Vendelagen m/el-motor Borgeren bliver selvstændigt eller med personhjælp i stand til at vende sig i sengen For et vendelagen med el-motor gælder følgende kriterier: Borgeren skal være ude af stand til at vende sig i sengen Borgeren har på grund af smerter og /eller risiko for udvikling af tryksår behov for at kunne vende sig i sengen og det er ikke muligt for hjælperen at benytte øvrige hjælpemidler Borgeren kan ved egen hjælp anvende et vendelagen Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranNej dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren ren? Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 188 Løftehjælpemidler Ståløfter Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat gangfunktion At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Ståløfter Standardløftesejl Specialtilpassede løftesejl Reparation Borgeren kan ikke flytte sig selv eller med personhjælp Borgeren kan samarbejde om forflytningen Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Nej Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren ren? Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Der foretages årligt lovpligtigt serviceeftersyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 189 Løftehjælpemidler Personløfter, mobile med løftesejl Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat gang- og standfunktion At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Personløfter Standardløftesejl Specialtilpassede løftesejl Reparation Borgeren kan ikke forflyttes med ståløfter eller øvrige glidematerialer Borgeren kan ikke medvirke til forflytningen Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranNej dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren ren? Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Der foretages årligt lovpligtigt serviceeftersyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 190 Hjælpemidler til vask og bad Bade- og brusestole (med og uden hjul) Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? §§ 112 og 116 i Lov om Social Service At borgeren kan bade på trods af nedsat funktion At borgeren får mulighed for at bade selvstændigt eller med personhjælp Hvad indgår i indsatsen? Badestol med hjul Badestol med hjul, kipfunktion Badestol med hjul, eleverbar Badestol uden hjul Badebænk/taburet Badebræt til kar Badekarindsats Badekarsæde, drejeligt Bruseklapsæde Specialtilpasning/tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Badetaburet uden håndgreb Et-trins skammel Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren er afhængig af at sidde ned i badesituatioindsatsen? nen Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa, hvis hjælpemidlet bruges selvstændigt dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Det kan være nødvendigt at montere små slisker til? eller fjerne dørtrin J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 191 Hjælpemidler til vask og bad Bruselejer Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 §§ 112 og 116 i Lov om Social Service At borgeren kan få bad trods nedsat funktion At borgeren får mulighed for at bade med hjælp af én eller to personer Bruseleje med hjul – fast højde/højdeindstillelig Bruseleje uden hjul – fast højde/højdeindstillelig Tilbehør Reparation Borgerens behov kan ikke afhjælpes ved hjælp af badestol Hjælpemiddeldepotet Nej Indsatsen er gratis for borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej 192 Hjælpemidler til toiletbesøg Vasketoilet (toilet/toiletsæde med skylle-tørrefunktion) Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? §§ 112 og 116 i Lov om Social Service At borgerne kan klare den intime hygiejne i forbindelse med toiletbesøg At borgeren kan klare toiletbesøg uden personhjælp, og dermed blive selvhjulpen Toiletsæde med skylle-tørrefunktion Toilet med skylle-tørrefunktion, hvis toiletsædet ikke er egnet til borgerens størrelse og vægt Montering af toiletsæde eller toilet Reparation Borgerens behov skal med et vasketoilet være væsentligt afhjulpet i forhold til toiletbesøg. Borgeren skal således kunne klare alle funktioner ved toiletsituationen selvstændigt og uden behov for personstøtte Hvis borgeren ikke kan klare toiletbesøg uden personhjælp, kan der i særlige tilfælde bevilges vasketoilet, hvis dette medfører, at borgeren kan klare sig med personhjælp i mindre omfang Hvis behovet i væsentlig grad kan afhjælpes hos borgere med en særlig problematik omkring den intime hygiejne, kan der bevilges vasketoilet Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Toilettet/toiletsædet bevilges som udlån efter sertil? vicelovens § 112, og skal tilsluttes el og vand. Udgiften til installering bevilges som boligindretning efter servicelovens § 116 Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 193 Hjælpemidler til personlig mobilitet Ganghjælpemidler Stå-støtte-stativer Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat/ophævet standfunktion primært hos børn At modvirke fejlstillinger og dermed forbedre borgerens fordøjelse Fast stå-støtte-stativ Vipbar stå-støtte-stativ med el - eller hydraulisk funktion Reparation Borgeren kan ikke benytte gangredskab til understøttelse Hjælpemiddeldepotet Nej Indsatsen er gratis for borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej 194 Ganghjælpemidler Stokke Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat gangfunktion Hvad er formålet med indsatsen? At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt indendørs/udendørs Hvad indgår i indsatsen? Indstillelig sygestok med anatomisk greb Albuestokke, enkeltindstillelige Albuestokke, dobbeltindstillelige Underarmsstokke Fire- eller fempunktsstokke Dupsko til stokke og albuestokke Tilbehør/specialtilpasning Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Indstillelig stok med standardgreb Sammenklappelig stok Udskiftning af dupsko Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal være tale om et behov flere gange om indsatsen? ugen. Den nedsatte gangfunktion skal ikke kunne afhjælpes af en spadserestok købt i almindelig handel Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej 195 Orienteringshjælpemidler Mobilitystok og markeringsstok Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat syn At borgeren bliver gjort opmærksom på forhindringer og niveauforskelle, og derved i stand til at færdes selvstændigt Mobilitystok Markeringsstok Borgeren er, på grund af nedsat syn, ikke i stand til at færdes sikkert indendørs eller udendørs Hjælpemiddeldepotet Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej 196 Andre køretøjer Klapvogne/børn Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion hos børn Hvad er formålet med indsatsen? At børn kan blive transporteret over længere afstande udendørs Hvad indgår i indsatsen? Specialklapvogn Specialtilpasning Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Standardklapvogn og - udstyr Hvilke kriterier indgår for tildeling af Barnet er ikke i stand til at benytte en klapvogn indsatsen? købt i almindelig handel på grund af manglende krops- og/eller hovedstøtte Barnet er ikke i stand til at gå ture udendørs og er over den alder, hvor børn normalt benytter klapvogn Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranNej dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren ren? Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 197 Ganghjælpemidler Rollatorer Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt indendørs/udendørs – og dermed opretholde en aktiv tilværelse Rollatorer med 4 hjul Èn-håndsrollator Tilbehør til rollator Reparation Borgeren er ikke i stand til at færdes inde eller ude uden risiko for fald Ved udendørs gang er der behov for at kunne hvile undervejs Borgeren bliver med rollator uafhængig af personstøtte ved gang Ekstra rollator kan bevilges: I de tilfælde, hvor rollatoren anvendes både inde og ude, men hvor det ikke er hensigtsmæssigt at etablere en udendørs rampe Hvis boligen er indrettet, så borgeren skal færdes på flere etager Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren. Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin for at nedtil? sætte faldrisikoen J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 198 Ganghjælpemidler Gangbukke Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes selvstændigt – primært indendørs Højdeindstillelig gangbuk (fast eller sammenklappelig) Reparation Borgeren kan ikke færdes uden risiko for fald Borgeren kan ikke færdes sikkert med stok Hvis boligen er i flere plan, kan der efter behov, bevilges en gangbuk til brug på hver etage Hjælpemiddeldepotet Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin for at nedsætte faldrisikoen 199 Ganghjælpemidler Gangvogne/gangstole/gangborde Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes selvstændigt - og dermed opretholde en aktiv tilværelse Gangvogne med kropsstøtte Tilbehør Reparation Borgeren kan ikke færdes uden risiko for fald Borgeren er ikke i stand til at færdes med gangbuk eller rollator Hjælpemiddeldepotet Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin for at nedsætte faldrisikoen 200 Ganghjælpemidler NF-walker – specielt gangstativ til børn Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i lov om social service At kompensere for manglende gang- og standfunktion, så barnets uhensigtsmæssige gangmønster korrigeres og barnet sikres fuld vægtbæring At give det handicappede barn mulighed for at bevæge sig og stå på en funktionel måde, så barnet motiveres for at deltage i leg og andre aktiviteter med jævnaldrende børn NF-walker Tilbehør Reparation Drift og vedligeholdelse Før en eventuel afprøvning skal det sikres: At NF-walkeren skal bruges i hjemmet og ikke kun på en institution som led i et behandlingstilbud At NF-walkeren bliver det primære gangredskab. At forældrene indgår aktivt i brugen af NFwalkeren og kan se målet At der er de nødvendige ressourcer til at placere barnet i NF-walkeren (uden uhensigtsmæssig arbejdsbelastning) At NF-walkeren er et kombineret gangredskab og ståstativ At der er de nødvendige fysiske rammer i boligen og andre steder, hvor barnet opholder sig meget. At der foreligger en fysioterapeuts vurdering, hvor det konkluderes, at barnet har en aktiv ledet gangfunktion At NF-walkeren ikke er et midlertidigt gangredskab At der ikke er andre gangredskaber, der dækker behovet At barnet kan benytte NF-walkeren i en årrække. At barnet i det daglige udviser initiativ til aktiviteter og handlinger At NF-walkeren dagligt kan medbringes til og fra børnehave/skole Under afprøvning skal det sikres: At kvaliteten i barnets gangfunktion bliver bedre end i en anden type gangredskab At barnet har den nødvendige fysiske udholdenhed, så gang over længere distancer er mulig og 201 NF-walkeren kan betegnes som reelt gangredskab At barnet kan dreje og vende i NF-walkeren At placeringen i NF-walkeren er mulig uden uhensigtsmæssig arbejdsbelastning og med de daglige menneskelige ressourcer, der er i hjemmet At NF-walkeren vil blive benyttet dagligt i længere tid At barnet selv tager initiativ til gang og handlinger, når det er placeret i NF-walkeren At det vurderes, at der ikke er tale om en midlertidig løsning Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør, eller produkt afholdes en eventuel merudgift af barnets forældre Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn For at NF-walkeren skal fungere optimalt, bør den til? justeres ca. hver tredje til fjerde måned Er der afledte forhold at tage hensyn Der kan være behov for fabriksfremstillet fodtøj – til? udelukkende til brug i NF-walkeren J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 202 Cykler Cykler, trehjulede Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes selvstændigt over længere afstande udendørs - og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i indsatsen? Trehjulede cykler med to baghjul Trehjulede cykler med to forhjul Specialtilpasning Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Almindelig drift og vedligeholdelse. Cykler til mindre børn, som normalt vil bruge støttehjul på cyklen Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren skal have behov for ekstra støtte for at indsatsen? kunne cykle Der skal være tale om et væsentligt behov for at transportere sig over længere afstande Behovet for transport kan ikke dækkes på anden måde, f.eks. ved offentlig transport, handicapkørsel ud fra Lov om trafikselskaber eller i egen bil Borgeren er på grund af balanceproblemer og/eller et fysisk handicap ikke i stand til at benytte almindelig tohjulet cykel med/uden støttehjul Der kan ikke bevilges trehjulet cykel, hvis formålet udelukkende er at få motion Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 203 Cykler Cykler, trehjulede hånddrevne Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes selvstændigt over længere afstande udendørs - og dermed opretholde en aktiv tilværelse Trehjulet, hånddrevet cykel Specialtilpasning Reparation Borgeren skal have behov for ekstra støtte for at kunne cykle Der skal være tale om et væsentligt behov for at transportere sig over længere afstande. Behovet for transport kan ikke dækkes på anden måde, f.eks. ved offentlig transport, handicapkørsel ud fra Lov om trafikselskaber eller i egen bil Borgeren er på grund af balanceproblemer og/eller et fysisk handicap ikke i stand til at benytte almindelig tohjulet cykel med/uden støttehjul Der kan ikke bevilges trehjulet cykel, hvis formålet udelukkende er at få motion Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 204 Cykler Cykler, trehjulede med el-hjælpemotor Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat gangfunktion, hjerte og/eller lungefunktion Hvad er formålet med indsatsen? At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes selvstændigt over længere afstande udendørs og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i indsatsen? Trehjulet cykel med el-hjælpemotor Specialtilpasning Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Almindelig drift og vedligeholdelse Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren skal have behov for ekstra støtte for at indsatsen? kunne cykle Der skal være tale om et væsentligt behov for at transportere sig over længere afstande. Behovet for transport kan ikke dækkes på anden måde, f.eks. ved offentlig transport, handicapkørsel ud fra Lov om trafikselskaber eller i egen bil Borgeren er på grund af et fysisk handicap ikke i stand til at benytte tohjulet cykel med/uden støttehjul eller trehjulet cykel Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 205 Cykler Cykler, tandem Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat evne til at cykle At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes over længere afstande udendørs med hjælp - og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i indsatsen? Tandemcykel Specialtilpasning Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Almindelig drift og vedligeholdelse Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal være tale om et væsentligt transportbehov, indsatsen? der ikke kan dækkes på anden vis Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren ren? Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er behovet primært i forbindelse med leg og fritid til? hos børn med handicap, behandles ansøgningen i forhold til servicelovens § 41 (merudgifter) Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 206 Cykler Håndcykler – til montering på manuel kørestol Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en ophævet gangfunktion At borgeren får mulighed for at færdes selvstændigt udenfor hjemmet – og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i indsatsen? Håndcykel, med eller uden el-motor, til fastspænding på manuel kørestol Hvad indgår ikke i indsatsen? Almindelig drift og vedligeholdelse Hvilke kriterier indgår for tildeling af Håndcyklen skal som udgangspunkt dække et indsatsen? transportbehov flere gange om ugen Håndcyklen skal være nødvendig for at kunne færdes selvstændigt og for at kunne bibeholde aktiviteter udenfor hjemmet Håndcyklen skal, i væsentlig grad, kunne medvirke til en større grad af selvhjulpenhed Behovet for transport kan ikke dækkes på anden måde, f.eks. ved offentlig transport, handicapkørsel ud fra Lov om trafikselskaber, el-kørestol eller egen bil Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren. Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Betjening af en håndcykel kræver god siddende batil? lance Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 207 Kørestole Kørestole, manuelle – standard Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion Hvad er formålet med indsatsen? At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes i og udenfor hjemmet – og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i indsatsen? Krydsrammestol Specialtilpasning Tilbehør Drift Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Almindelig vedligeholdelse. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge Hvilke kriterier indgår for tildeling af Behovet kan ikke dækkes ved hjælp af rollator indsatsen? Borgeren har som udgangspunkt et behov for kørestol flere gange om ugen Der skal være behov for kørestol til aktiviteter/færden udenfor boligen, som borgeren uden kørestolen ville være afskåret fra at deltage i Hvis kørestolen ofte skal løftes ind/ud af en bil, kan der tages hensyn til stolens vægt Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren. Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 208 Kørestole Kørestole, manuelle – aktiv Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion Hvad er formålet med indsatsen? At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes i og udenfor hjemmet – og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i indsatsen? Krydsrammestol Fastrammestol Specialtilpasning Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Almindelig vedligeholdelse. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge Kørestol til brug ved sportsaktiviteter Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren har behov for specielt lette køreegenindsatsen? skaber for ved egen hjælp at kunne betjene kørestolen og dermed blive selvhjulpen Behovet for individuel indstilling af kørestolen kan ikke dækkes af en standardkørestol Borgeren har svært ved at foretage forflytninger, hvilket medfører, at kørestolen også benyttes som stol i løbet af dagen Hvis kørestolen ofte skal løftes ind/ud af en bil, kan der tages hensyn til stolens vægt Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, betragtes som et kropsbårent/ særligt personligt hjælpemiddel, hvor der gælder særlige regler Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 209 Kørestole Kørestole, manuelle – komfort Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en ophævet gangfunktion og nedsat stabilitet og bevægelighed i kroppen Hvad er formålet med indsatsen? At give borgeren mulighed for at færdes i og udenfor hjemmet – og dermed kunne deltage i dagligdagsaktiviteter Hvad indgår i indsatsen? Manuelle kørestole Specialtilpasning Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Drift Almindelig vedligeholdelse. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren har behov særlig komfort og behov for indsatsen? korrektion af siddestillingen i løbet af dagen Borgeren kan ikke ved egen hjælp skifte stilling i kørestolen og har derfor behov for kipfunktioner Behovet for ændring af siddestilling kan ikke dækkes ved hjælp af en aktiv eller standardkørestol, kombineret med egen hvilestol Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, betragtes som et kropsbårent/ særligt personligt hjælpemiddel, hvor der gælder særlige regler Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa, hvis hjælpemidlet bruges selvstændigt dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 210 Kørestole Kørestole, manuelle – med ståfunktion Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat eller ophævet standfunktion Hvad er formålet med indsatsen? At give borgeren mulighed for at være aktiv i dagligdagen samt at kunne færdes i og udenfor hjemmet Hvad indgår i indsatsen? Manuel betjent El-betjent Hvad indgår ikke i indsatsen? Drift Almindelig vedligeholdelse. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge Hvilke kriterier indgår for tildeling af Kørestolen skal kunne fungere og dække behoindsatsen? vet for manuel kørestol Ståfunktionen skal være væsentlig for at borgeren selvstændigt kan udføre funktioner i dagligdagen Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, betragtes som et kropsbårent/ særligt personligt hjælpemiddel, hvor der gælder særlige regler Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 211 Kørestole Kørestole, manuelle - énhånds-betjent Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion kombineret med nedsat kraft i den ene side af kroppen Hvad er formålet med indsatsen? At give borgeren mulighed for at færdes i og udenfor hjemmet – og dermed kunne deltage i dagligdagsaktiviteter Hvad indgår i indsatsen? Betjening med dræsine Betjening med dobbelte håndringe Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Drift Almindelig vedligeholdelse. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren kan ikke ved egen hjælp betjene en indsatsen? aktiv eller standardkørestol Det er en forudsætning, at borgeren kan betjene kørestolen ved egen hjælp Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, betragtes som et kropsbårent/ særligt personligt hjælpemiddel, hvor der gælder særlige regler Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 212 Kørestole Hjælpemotor til manuel kørestol Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i lov om social service At kompensere for nedsat kraft hos en hjælper ved kørsel med en tung kørestol Hvad er formålet med indsatsen? At give pårørende/hjælper mulighed for at kunne køre borgeren udendørs i kørestol i forbindelse med daglige aktiviteter eller udendørs ture generelt Hvad indgår i indsatsen? Hjælpemotor påmonteret manuel kørestol Hvad indgår ikke i indsatsen? Drift og almindelig vedligeholdelse Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren sidder permanent i manuel kørestol, og indsatsen? er ikke i stand til at manøvrere den udendørs, og er ikke i stand til at betjene en el-kørestol Borgerens pårørende hjælper flere gange om ugen med udendørs transport, men har vanskeligt ved at skubbe kørestolen Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranNej dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis ren? Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Hjælpemotoren kan være tung at af - og påmontil? tere Borgeren kan i nogle situationer have svært ved at køre kørestolen med en hjælpemotor påmonteret Er der afledte forhold at tage hensyn Der kan blive behov for en ekstra kørestol til brug for til? hjælpemotoren J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 213 Kørestole El-kørestole med joystick, indendørs Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en ophævet gangfunktion, hvor behovet ikke kan dækkes af en manuel kørestol Hvad er formålet med indsatsen? At giveborgeren mulighed for at færdes i hjemmet – og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i indsatsen? El-kørestol Specialtilpasning Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Drift – dog ydes hjælp til akkumulatorer/batterier Almindelig vedligeholdelse. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge Kørestolstaske Bagageboks Flexeldæk Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal være tale om et dagligt behov indsatsen? El-kørestolen skal være nødvendig for at kunne færdes selvstændigt og for at kunne bibeholde aktiviteter i hjemmet El-kørestolen skal, i væsentlig grad, kunne medvirke til en større grad af selvhjulpenhed Det er en betingelse, at borgeren er i stand til at manøvrere el-kørestolen på forsvarlig måde Der skal være mulighed for at kunne opbevare el-kørestolen indendørs Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, betragtes som et kropsbårent/ særligt personligt hjælpemiddel, hvor der gælder særlige regler Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren. Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 214 Kørestole El-kørestole med joystick – til kombineret inden- og udendørs brug Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en ophævet gangfunktion, hvor behovet ikke kan dækkes af en manuel kørestol Hvad er formålet med indsatsen? At give borgeren mulighed for at færdes i og udenfor hjemmet - og dermed opretholde en aktiv tilværelse. Hvad indgår i indsatsen? El-kørestol Specialtilpasning Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Drift– dog ydes hjælp til akkumulatorer/batterier Almindelig vedligeholdelse. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge. Kørestolstaske Bagageboks Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal være tale om et dagligt behov indsatsen? El-kørestolen skal være nødvendig for at kunne færdes selvstændigt og for at kunne bibeholde aktiviteter i og udenfor hjemmet El-kørestolen skal, i væsentlig grad, kunne medvirke til en større grad af selvhjulpenhed Det er en betingelse, at borgeren er i stand til at manøvrere el-kørestolen på forsvarlig måde Borgere, der har et kendt misbrug (medicin, alkohol, rusmidler) kan kun bevilges el-kørestol, hvis det lægeligt dokumenteres, at misbruget er under behandling, og ikke påvirker evnen til at færdes forsvarligt Der skal være mulighed for at kunne opbevare el-kørestolen indendørs Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, betragtes som et kropsbårent/ særligt personligt hjælpemiddel, hvor der gælder særlige regler Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren. Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 215 Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Borgeren anbefales at tegne et Falck abonnement til evt. persontransport og transport af kørestol til værksted, hvis kørestolen skal repareres Der kan være brug for at fjerne dørtrin. 216 Forbrugsgoder El-scooter Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? § 113 i lov om social service At kompensere for en varigt nedsat eller ophævet gangfunktion At borgeren får mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt og i størst mulig grad bliver uafhængig af andres hjælp i dagligdagen El-scootere bevilges på følgende betingelser: Pkt. 1): Der ydes som udgangspunkt støtte til 50 % af prisen på en standard el-scooter inkl. montering af stokkeholder. Nødvendigt tilbehør ydes efter behov Pkt. 2): Hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør det, kan der gives tilskud til en dyrere el-scooter eller en el-scooter med en særlig indretning (borgerens egenbetaling svarer til 50 % af prisen på en standard el-scooter) Pkt. 3): Hvis en el-scooter udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, udlånes den via hjælpemiddeldepotet, og der er ingen egenbetaling for borgeren Reparation: Der ydes ikke tilskud til reparation af en standard el-scooter Der ydes 50 % tilskud til udgiften til reparation af en el-scooter, bevilget efter pkt. 2 Den fulde udgift til reparation af el-scooteren afholdes af kommunen, hvis den er bevilget efter pkt. 3 Udskiftning: Der ydes ikke tilskud til udskiftning af en standard el-scooter Der ydes tilskud til prisforskellen på et standard el-scooter og billigst egnede model, hvis den er bevilget efter pkt. 2 Den fulde udgift til udskiftning af el-scooter afholdes af kommunen, hvis den er bevilget efter pkt. 3 J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 217 Opbevaring: Etablering af nødvendigt el-stik til opladning, hvis det vurderes, at el-scooteren ikke kan oplades indendørs. Plastikovertræk, hvis det vurderes at være en forsvarlig måde at opbevare/beskytte elscooteren på, når den ikke er i brug. Drift og vedligeholdelse: Hvis el-scooteren er bevilget efter pkt. 3, ydes der hjælp til udskiftning af batterier, samt dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Vurdering af borgerens køreegenskaber i trafikken. Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Råd og vejledning ved valg af el-scooter Drift og vedligeholdelse Afgørelsen træffes ud fra en konkret individuel vurdering. Der skal være taget stilling til, om træning kan forbedre gangdistancen Der skal som udgangspunkt være tale om behov for færden flere gange ugentligt Borgerens behov skal ikke kunne dækkes ved bevilling af en trehjulet cykel, manuel kørestol eller rollator Borgeren skal være ude af stand til at benytte offentlige transportmidler, eller det skal være forbundet med stort besvær Behovet for transport skal ikke kunne dækkes hensigtsmæssigt på anden vis, f.eks. gennem handicapkørsel eller egen bil Borgeren skal kunne færdes forsvarligt i trafikken Borgere, som har et kendt misbrug (medicin, alkohol, rusmidler), kan kun bevilges el-scooter, hvis det lægeligt dokumenteres, at misbruget er under behandling, og ikke påvirker evnen til at færdes forsvarligt Hvis el-scooteren erstatter brugen af en almindelig cykel, knallert, bil eller lignende vil der som udgangspunkt være tale om bevilling af en el-scooter efter pkt. 1 og 2. Erstatter el-scooteren derimod en gangfunktion og kan sidestilles med den kompensation, der f.eks. opnås ved en joystick styret el-kørestol, vil der være J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 218 tale om bevilling efter pkt. 3. Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlig forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Børn og unge med væsentlig funktionsnedsættelse, og borgere med fremadskridende – eller terminal lidelse, der medfører yderligere funktionsnedsættelse inden for kortere tid, er berettiget til bevilling af elscooter efter pkt. 3 Ved støtte til el-scooter efter pkt. 1 og 2 ejer borgeren selv el-scooteren, og har frit leverandørvalg El-scooter bevilget efter pkt. 3 leveres af hjælpemiddeldepotet. El-scooterens pris udover Gladsaxe Kommunes tilskud, hvis el-scooteren er bevilget efter pkt. 1 og 2. Der foretages individuel opfølgning. Der er mulighed for at afregne et eventuelt tilskud direkte med leverandøren Borgeren anbefales, at tegne et Falck abonnement til evt. persontransport og transport af kørestol til værksted, hvis kørestolen skal repareres El-scooteren vil indgå i vurderingen ved behov for transport til træning og/eller aktiviteter 219 Forbrugsgoder Trehjulet benzindrevet knallert Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? § 113 i lov om social service At kompensere for en varigt nedsat eller ophævet gangfunktion At borgeren får mulighed for at færdes over længere afstande og i størst mulig grad bliver uafhængig af andres bistand i dagligdagen En 3-hjulet benzindrevet knallert bevilges på følgende betingelser: Pkt. 1): Der ydes som udgangspunkt støtte til 50 % af prisen på en standard 3-hjulet benzindreven knallert.. Nødvendigt tilbehør ydes efter behov. Pkt. 2): Hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør det, kan der gives tilskud til en dyrere 3-hjulet benzindreven knallert eller med en særlig indretning (borgerens egenbetaling svarer til 50 % af prisen på en standard 3-hjulet benzindreven knallert) Reparation: Der ydes ikke tilskud til reparation af en standard 3-hjulet benzindreven knallert. Der ydes 50 % tilskud til udgiften til reparation af en 3-hjulet benzindreven knallert, bevilget efter pkt. 2. Udskiftning: Der ydes ikke tilskud til udskiftning af en standard 3-hjulet benzindreven knallert. Der ydes tilskud til prisforskellen på et standard 3-hjulet benzindreven knallert og billigst egnede model, hvis den er bevilget efter pkt. 2. Vurdering af borgerens køreegenskaber i trafikken. Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Råd og vejledning ved valg af 3-hjulet benzindreven knallert Drift og vedligeholdelse Afgørelsen træffes ud fra en konkret individuel vurdering. Der skal være taget stilling til, om træning kan 220 forbedre gangdistancen Der skal som udgangspunkt være tale om behov for færden flere gange ugentligt Borgerens behov skal ikke kunne dækkes ved bevilling af en el-scooter, trehjulet cykel, manuel kørestol, egen bil eller handicapkørsel Borgeren skal være ude af stand til at benytte offentlige transportmidler, eller det skal være forbundet med stort besvær Borgeren skal kunne færdes forsvarligt i trafikken Borgere, som har et kendt misbrug (medicin, alkohol, rusmidler) kan kun bevilges el-scooter, hvis det lægeligt dokumenteres, at misbruget er under behandling, og ikke påvirker evnen til at færdes forsvarligt Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Privat forhandler efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Hvad koster indsatsen for modtage50 % af et standardprodukt + eventuel merpris afren? hængig af, om der er behov for særlig kapacitet eller særlig funktion Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlig forhold at tage hensyn Der er mulighed for at afregne et eventuelt tilskud til? direkte med leverandøren. Borgeren anbefales, at tegne et Falck abonnement til evt. persontransport og transport af knallerten til værksted, hvis knallerten skal repareres Er der afledte forhold at tage hensyn Knallerten vil indgå i vurderingen ved behov for til? transport til træning og/eller aktiviteter J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 221 Kørsel Kørsel i forbindelse med træning (sundhedslov) Hvad er indsatsens lovgrundlag? Sundhedsloven § 170 og 172 Hvilket behov dækker indsatsen? Indsatsen dækker borgerens behov for hjælp til at komme frem og tilbage til træning, genoptræning, vederlagsfri fysioterapi, samt specialiseret genoptræning. at borgerne ikke forhindres i at modtage et relevant tilbud, som følge af manglende hjælp til transport. Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udfører? Borgeren hentes på sin bopæl, rollator/kørestol kan evt. medtages. Borgeren køres til det sted, hvor aktiviteten skal foregå og tilbage til sin bopæl igen. Der er ikke mulighed for liggende transport. Borgerne skal være klar til at køre (med overtøj på), når borgeren hentes. Hjælp til kørsel efter sundhedsloven skal bevilliges til borgere, som er henvist til genoptræning efter hospitalsophold og modtager social pension. Hvis borgeren ikke selv kan transportere sig og ikke har pårørende der kan hjælpe, skal der bevilliges kørsel. Borgere der er henvist til vederlagsfri fysioterapi efter sundhedsloven Indsatsen leveres hver gang borgeren skal frem og tilbage til aktiviteten eller efter aftale med borgeren. Der er ikke frit valg af leverandør. Kommunen afgør om borgeren transporteres med bus, hvor Gladsaxe Kommune har en aftale med Harbirk, eller om borgeren skal transporteres med taxa, hvor kommunen har en aftale med TAXA 4x35. Leverandør af hjælp til befordring / kørsel skal opfylde de krav som fremgår af kommunens udbud. Hvad koster indsatsen for borgerne? Borgeren betaler ikke for transport, med mindre det er til vederlagsfri træning, da betales efter takstblad. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Der kan ikke ydes kørsel udenfor kommunegrænsen. (Medmindre der er tale om specialiseret genoptræning på hospital) J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 222 Kørsel Kørsel til behandling Lovgrundlag for ydelse Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvad indgår i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? § 117 i lov om social service At kompensere for en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne At give mulighed for befordring med individuelle transportmidler Kørsel indenfor Gladsaxe Kommune: Uden lægehenvisning: Kiropraktik Tandlæge Med lægehenvisning: Fysioterapi /ridefysioterapi Psykolog Fodterapi (kun i forbindelse med diabetes og/eller neglebøjlebehandling) Der kan endvidere benyttes Flextur, idet Gladsaxe Kommune er tilsluttet denne ordning fra 2014. Flextur kan bruges af alle borgere, blot borgeren kan være klar til afhentning ”ved kantstenen”. Flexture køres af taxaer og liftvogne. Kørsel der dækkes af anden lovgivning, f.eks. kørsel til: Læger Speciallæger Lægelaboratorier Sygehuse/hospitaler Leverandører m.fl. i forbindelse med afprøvning/afhentning af hjælpemidler Optikere Kørsel ydes til pensionister, der ikke kan benytte offentlige transportmidler på grund af funktionsnedsættelse. Borgeren skal være bevilget ganghjælpemiddel eller kørestol, eller der skal foreligge lægelig dokumentation, der godtgør, at offentlige transportmidler ikke kan benyttes. Behandlingen skal være tilskudsberettiget efter sundhedsloven. Som hovedregel: Må der ikke være en bil i husstanden, der kan benyttes Må borgeren ikke være bevilget støtte til bil efter servicelovens § 114 Må borgeren ikke være bevilget el-kørestol/-scooter efter servicelovens §§ 112/113, der kan dække be- J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 223 Hvem leverer ydelsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på ydelsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 hovet Der foretages individuel vurdering Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale med privat leverandør Nej Ydelsen er gratis for borgeren Løbende bevilling gives maksimalt for et år ad gangen Særlig vurdering skal foretages hvis borgeren er bevilget Bilstøtte efter servicelovens § 114 El-kørestol/-scooter efter servicelovens §§ 112/113 Der kan eventuelt samtidigt ydes anden form for kørsel. Der kan i særlige tilfælde ydes kørsel udenfor kommunegrænsen. Det gælder f.eks. til behandling henvist/anbefalet af læge eller sygehus Bestemt behandling, der ikke kan ydes i Gladsaxe Kommune (maksimalt 20 km.) Bopæl tæt på behandlingssted i nabokommune 224 Kørsel Kørsel til arbejde Lovgrundlag for ydelse Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvad indgår i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? § 117 i lov om social service At kompensere for en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne At give mulighed befordring med individuelle transportmidler Kørsel til og fra arbejde, max. 20 km. hver vej Borgeren skal være bevilget ganghjælpemiddel eller kørestol, eller der skal foreligge lægelig dokumentation, der godtgør, at offentlige transportmidler ikke kan benyttes. Som hovedregel: Ydes ikke kørsel, hvis borgeren modtager social pension Ydes ikke kørsel, hvis der er en bil i husstanden, der kan benyttes Ydes ikke kørsel, hvis borgeren er berettiget til støtte til bil efter servicelovens § 114 Ydes ikke kørsel hvis borgeren efter servicelovens § 112/113 er bevilget el-kørestol/-scooter, der kan dække behovet Hvem leverer ydelsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på ydelsen? (Kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der foretages individuel vurdering Leverandør findes efter aftale med hjælpemiddelgruppen Nej Egenbetaling svarende til et buskort til 2, 3 eller alle zoner – afhængig af afstand Løbende bevilling gives maksimalt for et år ad gangen Fravigelser af hovedreglen for kriterier for tildeling af kørsel kan f.eks. være I forbindelse med reparation af bil på værksted I ventetid på særlig indretning af bil Der kan eventuelt samtidig ydes anden form for kørsel 225 Kørsel Støtte til køb af bil Lovgrundlag for ydelse Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvad indgår i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Hvem leverer ydelsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 114 i lov om social service At kompensere for en svært nedsat gangfunktion At give mulighed for at kunne færdes udendørs til og fra arbejde, til og fra uddannelsessted eller i forbindelse med daglige aktiviteter Støtte til køb af bil, der ydes som rentefrit lån til billigst egnede bil Afdragsfritagelse Særlig indretning af bil, i henhold til krav i kørekortet og i forhold til nedsat funktionsevne Reparation, udskiftning og afmontering af særlig indretning Tilskud til betaling af køreundervisning Afdragsfrihed under uddannelse Drift, vedligeholdelse og reparation af bilen. Kaskoforsikring af bilen Støtte til køb af bil ydes på grundlag af en samlet vurdering af ansøgers helbredsmæssige og sociale forhold samt ansøgers manglende evne til at færdes. Det er en betingelse for at opnå støtte, at der er behov for kørsel: til og fra et arbejde, hvor ansøgeren skaffer sig et væsentligt bidrag til sin og eventuelle families forsørgelse, til og fra en uddannelse, der ud fra et overordnet tilrettelagt uddannelsesforløb sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder, eller i tilfælde, hvor ansøgeren har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Der kan ikke indstilles positivt til bilstøtte, hvis det samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almene tilstand og forhold i øvrigt kan tilgodeses ved andre ordninger. Det er f. eks. ordninger om individuel kørselsordning efter servicelovens § 117, handicapkørsel ud fra lov om trafikselskaber eller elektrisk kørestol Private bilfirmaer og bilopbyggere Ja, men som udgangspunkt skal afgørelsen om billigst egnede bil følges. Der kan dog gives tilladelse til anden model, hvis den valgte bil opfylder ansøgerens behov, mod afholdelse af merudgift Som udgangspunkt skal halvdelen af lånet tilbagebetales i månedlige afdrag over en seks års periode. 226 Hvordan følges op på ydelsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Den anden halvdel af lånet nedskrives hver måned med 1/72. For personer, hvis indkomstgrundlag overstiger et fastsat beløb, forhøjes den del af lånet, der skal tilbagebetales med 20 % af den del, der overstiger indkomstgrundlaget. Ved lån til bil til befordring af barn, anvendes barnets indkomstgrundlag Der rejses kontrolsag, hvis der er væsentlige ændringer i sociale eller økonomiske forhold Som hastesag prioriteres: Ansøgere med hurtigt fremadskridende lidelser Ansøgning om særlig indretning, der gør det vanskeligt at benytte nuværende bil Ansøgere med store transportudgifter til og fra arbejde eller uddannelse Der vil normalt tidligst kunne bevilges støtte til udskiftning af bil efter seks år. Genbevilling: Der kan anvendes en forenklet procedure, hvor afgørelsen træffes uden, at der indhentes yderligere oplysninger. Proceduren kan anvendes, hvis borgerens funktionsnedsættelse og kørselsbehov i al væsentlighed er uændret siden sidste afgørelse, og borgeren underskriver en ”tro og love erklæring”. Forældre og plejeforældre kan søge støtte til køb af bil på deres barns vegne, men det er barnet, der skal fremstå som ansøger, og det er barnets funktionsevne og kørselsbehov, der er afgørende for, om der kan ydes støtte til bil. Ansøger skal underskrive et gældsbrev på lånets pålydende. Er støtten til bil givet til et barn, skal låneoptagelsen godkendes af Statsamtet. Forældrene skal underskrive en friholdelseserklæring, hvilket indebærer, at de som værge for barnet, vil friholde dette for ethvert personligt ansvar i forbindelse med erhvervelsen af bil 227 Førerhund Førerhund Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i lov om social service. At kompensere for blindhed og nedsat syn svarende til 1/60 Hvad er formålet med indsatsen? At give blinde større bevægelsesfrihed og uafhængighed i forbindelse med færden udendørs, og medvirke til at lette hverdagen som blind Hvad indgår i indsatsen? Førerhund – indkøb, træning, udstyr, dyrlægebehandling hele hundens liv, problemløsning Deltagelse i tredages kursus, afholdt af Dansk Blindesamfund, hvor ansøgers motivation og muligheder for at færdes med førerhund vurderes (kun for førstegangs ansøgere) Hjemmebesøg, aflagt af Dansk Blindesamfundleverandør, hvor forhold for førerhundens plads i hjemmet vurderes Prøveperiode på tre måneder, hvor førerhund placeres i ansøgers hjem, og hvor førerhundeinstruktør træner sammen med ansøger i at færdes udendørs med førerhund Hvad indgår ikke i indsatsen? Foder, plejemidler, ikke receptpligtig medicin og lovpligtig ansvarsforsikring. Hvilke kriterier indgår for tildeling af Det er en betingelse, at der foreligger en positiv indsatsen? og velbegrundet skriftlig anbefaling fra Dansk Blindesamfundleverandør For førstegangsansøgere er det en betingelse, at ansøgeren har gennemgået et tredages kursus, afholdt af leverandørenDansk Blindesamfund, hvor motivation og muligheder for at kunne færdes med førerhund vurderes Hvem leverer indsatsen? (leverandør). Førerhundeordningen i Dansk Blindesamfund Brugernes Førerhundeordning (BFO) Er der valgmulighed m.h.t. leveranNejJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageDriftsudgifter Ydelsentil foder, plejemidler, ikke reren? ceptpligtig medicin og lovpligtig ansvarsforsikring. er gratis for borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning. (kvalitetssikring). Er der særlige forhold at tage hensyn Førerhundeordningen administreres af Dansk Blintil? desamfund i samarbejde med KL. Dansk Blindesamfund har ansat en førerhundekonsulent, der står for ordningens daglige drift. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 228 Er der afledte forhold at tage hensyn til? Prisen for førerhunde følger de til enhver tid gældende satser I almennyttige boligselskaber, hvor der ikke er tilladelse til at holde hund, er kommunen behjælpelig med at søge om dispensation. Det kan blive nødvendigt at flytte en førerhund til en ny bruger. Ved en sådan omplacering af førerhund anvendes særlige beregningsregler for fastsættelse af hundens pris. Der sker refusion for en returtagen førerhund, der omplaceres i en anden kommune indenfor følgende brugsperioder: 0-2 år: 75 % 2-4 år: 50 % 4-6 år: 25 % af købsprisen, der af den nye modtagerkommune betales til den kommune, der afgiver. Refusionsaftalen bygger på, at en førerhund har en forventet levetid på otte år J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 229 Hjælpemidler til daglig husførelse Hjælpemidler til toiletbesøg Toiletforhøjer Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At borgerne kan sætte sig/rejse sig fra toilettet At borgeren kan klare toiletbesøg med/uden hjælp, og dermed i videst mulig omfang blive selvhjulpen. Hvad indgår i indsatsen? Fastmonterede toiletforhøjer med/uden armlæn Fritstående toiletforhøjer med armlæn Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Løse toiletforhøjere Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren kan ikke uden store vanskeligheder rejse indsatsen? og/eller sætte sig på toilettet Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning. (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 230 Hjælpemidler til toiletbesøg Toiletløfter, elektrisk Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At borgerne kan sætte sig/rejse sig fra toilettet At borgeren kan klare toiletbesøg med og uden hjælp, og dermed i videst mulig omfang blive mere selvhjulpen Elektrisk toiletløfter Specialtilpasning Reparation Borgeren skal blive selvhjulpen med hensyn til toiletbesøg, og behovet skal ikke kunne afhjælpes på anden måde. Bevilges i særlige tilfælde, hvor borgerens nedsatte funktioner udelukker brug af bade-toiletstol Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (Kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Toiletløfteren skal tilsluttes el. Udgiften bevilges som til? boligindretning efter servicelovens § 116 Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 231 Hjælpemidler til toiletbesøg Armlæn som monteres på toilettet Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i Lov om Social Service At borgerne kan sætte sig og rejse sig fra toilettet At borgeren kan klare toiletbesøg med og uden hjælp, og dermed i videst mulig omfang blive mere selvhjulpen Toiletbræt med armlæn Stativ med armlæn evt. med fodplade og ryglæn Reparation Borgeren skal have behov for støtte for at kunne rejse sig/sætte sig på toilettet Hjælpemiddeldepotet Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej 232 Borde Borde Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat mobilitet At borgeren kan blive i stand til at medvirke i dagligdags gøremål, såsom at spise, drikke og arbejde med opgaver Hvad indgår i indsatsen? Arbejdsborde Sengeborde Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Almindelige kontorinventar er forbrugsgoder/sædvanligt indbo, og kan ikke bevilliges efter § 112 Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der kan bevilges særligt indrettede, højdeindstilindsatsen? lelige arbejdsborde, hvis der er et særligt behov for korrekt arbejdshøjde og -vinkel i forbindelse med udførelse af huslige eller skriftlige opgaver Det er en forudsætning, at problemet ikke kan løses ved forhøjelse af ansøgers bord, skriveplade eller andet Der kan ikke bevilges arbejdsborde udelukkende til hobbyprægede aktiviteter og avislæsning Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren. Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 233 Siddemøbler Arbejdsstole Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat gang- og standfunktion At borgeren bliver i stand til at udføre huslige funktioner i hjemmet Hvad indgår i indsatsen? Stå-støttestol Arbejdsstol med gasfjeder til højderegulering Arbejdsstol med motor til højderegulering Reparation Tilbehør og specialtilpasning Hvad indgår ikke i indsatsen? Drift og vedligeholdelse Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren har ikke standfunktion over længere tid indsatsen? og er afhængig af en arbejdsstol i forbindelse med varetagelse af de daglige gøremål, der som udgangspunkt udføres stående, f.eks. madlavning og opvask Det skal vurderes, om almindelig stole eller brug af rollator med sæde eller lignende alternative løsninger, vil kunne dække behovet Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren. Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Efter en konkret individuel vurdering foretages mintil? dre boligændringer i køkkenet, hvis det er nødvendigt for at borgeren kan benytte arbejdsstolens funktioner J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 234 Siddemøbler Hvilestole Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft i arme og ben At borgeren opnår en acceptabel siddestilling, samt at de får mulighed for at kunne rejse og sætte sig ved egen hjælp Hvad indgår i indsatsen? Hvilestol med specielle funktioner Understel til hvilestol Fodskammel til bevilget hvilestol Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilestol med fast højde og indstilling af ryglæn Vippefodskammel Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal være behov for en stol med en særlig indsatsen? udformning, f. eks. med særlig elektrisk funktion, som er nødvendig på grund af et svært fysisk handicap. Som eksempler på særlige stole kan nævnes stole og sæder (beregnet til borgere med stift hofteled), katapultstole (til borgere, der har vanskeligt ved at rejse/sætte sig) Der kan bevilges hvilestol, der er specielt indrettet med korrigerende /aflastende polstring eller med specielle indstillingsmuligheder, der medfører at borgeren bliver selvhjulpen eller bliver væsentligt aflastet i forhold til smertebetingede lidelser Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren. Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 235 Siddemøbler Terapi- og rehabstole til børn Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat siddende balance og nedsat hovedkontrol Hvad er formålet med indsatsen? At børnene bliver i stand til at spise, lege og lave andre aktiviteter siddende Hvad indgår i indsatsen? Arbejds/terapistole med højdeindstilleligt indestel Skalstole med højdeindstilleligt indestel Skalstole med udestel Hjørnestole Petö møbler Bräcke Østergaard møbler Reparation Specialtilbehør og -tilpasning Hvad indgår ikke i indsatsen? Høj barnestol Hvilke kriterier indgår for tildeling af Barnet skal have behov for handicapkompenseindsatsen? rende funktioner Der skal tages udgangspunkt i bedst og billigst egnede stol, der samtidig tager højde for barnets fremtidige udvikling Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 236 Siddemøbler Sæder, sædepuder, underlag og abduktionsklodser Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft/balance og nedsat blodomløb Hvad er formålet med indsatsen? At forebygge tryksår og korrigere siddestillingen hos borgeren, så det bliver muligt at sidde i stol/kørestol Hvad indgår i indsatsen? Skumpude Vandpude Fiberpude Stoleindsats Flolitepude Gelepude Luftpude Arthrodesepude Ekstra puder og betræk Ekstra betræk efter behov Hvad indgår ikke i indsatsen? Skråpude Ringpude Ægte og syntetisk lammeskind Hvilke kriterier indgår for tildeling af Til borgere, der har tryksår eller er tryksårstruet indsatsen? kan der bevilges antitryksårspuder. Til kørestolsbrugere bevilges standard eller specielle sædepuder. Til borgere med ryg- og gigtlidelser, lammelser m.v. kan bevilges puder til støtte og korrektion af siddestilling. Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 237 Forbrugsgoder Forbrugsgoder, fremstillet til den almindelige befolkning Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? § 113 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat funktion At borgeren kan fungere i dagligdagen på trods af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Hvad indgår i indsatsen? Standardforbrugsgoder Forbrugsgoder med en særlig kapacitet eller en særlig funktion Reparation og udskiftning ved forbrugsgoder med en særlig kapacitet eller en særlig funktion Hvad indgår ikke i indsatsen? Forbrugsgoder, der er sædvanligt indbo i ethvert hjem, der måtte ønske det (f.eks. vaskemaskine, elevationssengebund og madras samt smartphone) Reparation og udskiftning ved standardforbrugsgoder Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der kan ydes hjælp til køb af forbrugsgoder, når beindsatsen? tingelserne i § 112, stk. 1 er opfyldt: forbrugsgodet skal i væsentlig grad afhjælpe den nedsatte funktion eller i væsentlig lette den daglige tilværelse eller være nødvendig for at udføre et erhverv Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Privat forhandler efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtage50 % af standardprodukt + eventuel merpris afhænren? gig af produktvalg Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Forbrugsgodet tilhører som udgangspunkt borgetil? ren, der også selv sørger for at indkøbe og installere det Der er en bagatelgrænse på 500 kr. I de tilfælde, hvor et forbrugsgode vurderes udelukkende at fungere som hjælpemiddel, kan det bevilges som udlån Er der afledte forhold at tage hensyn Hvis en borgers behov ikke kan afhjælpes med et til? forbrugsgode, eksempelvis en sengebund, vil der i forbindelse med sagsbehandlingen blive foretaget en konkret vurdering af hvorvidt borgerens behov i stedet for bør afhjælpes med en plejeseng (jf. standard 6.4 – plejeseng) J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 238 Styrekontakter og anordninger Enkeltkontakter (kontakter med en funktion) Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft og koordination, primært børn At borgeren kan starte og stoppe en given aktivitet på kommando 0-1 kontakter Barnet skal kunne forstå betydningen af at starte og stoppe en aktivitet, og dermed blive i stand til at gøre dette selvstændigt Hjælpemiddeldepotet Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Legetøj, der bruges sammen med 0/1 kontakten sagsbehandles over servicelovens § 41 (merudgifter) Nej 239 Hjælpemidler til fjernkontrol af omgivelserne Fjernbetjeningssystemer/omverdenskontrol Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for ophævet gangfunktion hos permanente kørestolsbrugere, der er afhængige af andres hjælp At borgeren kan starte og/eller stoppe elektriske funktioner/apparater ved egen hjælp Omverdenskontrol til betjening af døre, radio/TV, lys m.m. Etablering af omverdenskontrol i kørestolens styreboks Det skal i væsentlig grad kunne gøre borgeren selvhjulpen i forhold til at udføre funktioner i dagligdagen Det skal være sandsynliggjort, at der ikke er et hensigtsmæssigt alternativ til fjernbetjeningen Det skal med i vurderingen, hvor stor en del af hverdagen, der er personhjælp til rådighed Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 240 Transporthjælpemidler Rulleborde Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft At borgeren bliver i stand til at transportere ting rundt i boligen Rulleborde Der skal være behov for at bringe ting rundt i boligen, som ikke kan foretages ved hjælp af evt. rollator Hjælpemiddeldepotet Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Eventuel fjernelse af dørtrin Nej 241 Hjælpemidler til daglige funktioner Småhjælpemidler Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At borgeren kan klare daglige funktioner Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren kan klare daglige funktioner som f.eks. spisning, madlavning, opvask, af- og påklædning, personlig hygiejne og dermed i videst muligt omfang bliver mere selvhjulpen Hvad indgår i indsatsen? Småhjælpemidler, der er fremstillet for at kompensere for et handicap Hvad indgår ikke i indsatsen? Forbrugsgoder Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hjælpemidlet skal i væsentlig grad kompensere for indsatsen? en nedsat funktionsevne eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej 242 Indretning af hjemmet og dets omgivelser, herunder møbler Hjælpemidler til vask og bad Badekar, højdeindstilleligt Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? §§ 112 og 116 i Lov om Social Service At forældre og hjælpere får mulighed for at bade fysisk handicappede Hvad er formålet med indsatsen? At sikre forældre og hjælpere de nødvendige arbejdsredskaber ved badning Hvad indgår i indsatsen? Højdeindstilleligt badekar Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Standardbadekar Hvilke kriterier indgår for tildeling af Det er en betingelse, at der ikke kan benyttes indsatsen? brusebåre eller øvrige hjælpemidler til badning Der skal være mulighed for, at arbejdet omkring badekarret kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, jf. arbejdsmiljøloven Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Det er ikke tilstrækkeligt bevillingsgrundlag, at til? borgeren har behov for badekarret for at forhindre fejlstillinger og for at få smertelindring Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Nej 243 Belysningsarmaturer Belysning indendørs/udendørs Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? § 116, stk. 1 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat syn At borgeren blive i stand til at udføre huslige opgaver og personlig pleje, og kan færdes sikkert ude Hvad indgår i indsatsen? Arbejdsbelysning i køkken og bad Udendørsbelysning ved adgangsforhold Hvad indgår ikke i indsatsen? Standardbelysning Udskiftning Reparation Hvilke kriterier indgår for tildeling af Indendørs belysning skal være nødvendigt for at indsatsen? kunne udføre arbejdsopgaver i hjemmet, f.eks. huslige funktioner eller for at kunne orientere sig i boligen Udendørs belysning skal være nødvendigt for at kunne færdes sikkert omkring boligen Det skal med i vurderingen, om der er opsat tilstrækkelig normal belysning i forvejen Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandlende ergoterapeut Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 244 Senge Barnesenge Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At forældre og hjælpere får mulighed for at pleje et handicappet barn i sengen Hvad er formålet med indsatsen? At sikre forældre og hjælpere de nødvendige arbejdsredskaber ved plejen af barnet Hvad indgår i indsatsen? Barneseng med/uden el-indstilling i højde og liggeflade Reparation Tilbehør og specialtilpasning Hvad indgår ikke i indsatsen? Standardbarneseng Hvilke kriterier indgår for tildeling af Højdeindstillingen skal være nødvendig for at kunne indsatsen? hjælpe barnet med personlig pleje Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranNej dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren ren? Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Der skal være mulighed for, at arbejdet omkring til? sengen kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarlig jf. arbejdsmiljøloven J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 245 Senge Plejeseng med el-funktioner Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service Hjælp til at komme i/ud af sengen. Hjælp til personlig hygiejne i sengen Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren selv kan komme i og ud af sengen Hvad indgår i indsatsen? Seng med 3-delt liggeflade – motor til højde- og rygdel som standard Seng med 4-delt liggeflade – motor til højde- og rygdel som standard Reparation Tilbehør: Ekstra motor til ben-del eller knæ-del Standardskummadras Sengegalge Sengehest Overtræk til sengeheste Sengeforlængere Sengestøttegreb Hvad indgår ikke i indsatsen? Sengebund med el-funktioner Sengebund med manuel indstilling Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren kan ikke rejse sig fra en fast højde og indsatsen? har derfor behov for højdeindstilling af sengen for at kompensere for en nedsat funktion. Hvis sengen er nødvendig af hensyn til plejepersonalets eller hjælperens arbejdsmiljø, bevilges sengen som arbejdsredskab Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa, hvis hjælpemidlet bruges selvstændigt dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Der skal være mulighed for at arbejdet omkring sentil? gen kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarlig jf. arbejdsmiljøloven. I forbindelse med sagsbehandlingen foretages en konkret vurdering af, om borgerens behov kan afhjælpes ved køb af en eleverbar sengebund (jf. standard om 5.9 forbrugsgoder) J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 246 Senge Sengeløftere Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 112 i Lov om Social Service Hjælp til at komme i/ud af sengen. Hjælp til personlig hygiejne i sengen At borgeren selv kan komme i og ud af sengen Sengeløfter med motor til højdeindstilling af liggeflade – til montering på almindelig seng Reparation Borgeren kan ikke rejse sig fra en fast højde og har derfor behov for højdeindstilling af sengen for at kompensere for en nedsat funktion Hvis sengeløfteren er nødvendig af hensyn til plejepersonalets eller hjælperens arbejdsmiljø, bevilges sengen som arbejdsredskab Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa, hvis hjælpemidlet bruges selvstændigt dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Der skal være mulighed for at arbejdet omkring sentil? gen kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarlig jf. arbejdsmiljøloven J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 247 Senge Ryglæn, indstillelige Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat lunge- og/eller hjertefunktion Hvad er formålet med indsatsen? At give borgeren mulighed for at sove på trods af vejrtræknings- og/eller hjerteproblemer Hvad indgår i indsatsen? Ryglæn, manuel Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Elektrisk ryglæn Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren har behov for at ligge med løftet hovedindsatsen? gærde, og behovet kan ikke løses med ekstra puder. Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren. Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 248 Løftehjælpemidler Personløftere, loft- eller vægmonteret Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? §§ 112 og 116 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat standfunktion At borgeren kan blive hjulpet med forflytning eller få mulighed for selv at klare forflytning Enkeltskinne Rumdækkende Køremotor Standardløftesejl Specialtilpasset løftesejl Lovpligtigt serviceeftersyn Udbedring af større skader ved nedtagning Hvis trange pladsforhold udelukker brugen af mobil personløfter Hvis mobil personlift ikke er hensigtsmæssig af arbejdsmiljømæssige grunde Loftmonterede lifte med køremotor kan bevilges, hvis borgeren bliver selvhjulpen med hensyn til forflytning, personlig hygiejne m.v. Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandlende ergoterapeut Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Udgifter til lovpligtige eftersyn afholdes over § til? 116 Det forudsættes, at de bygningsmæssige forhold gør det muligt at foretage opsætning Er der afledte forhold at tage hensyn I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre til? kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 249 Hjælpemidler til højdeindstilling af møbler Forhøjer-klodser, sokler og forhøjer-ben Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft og balance At borgeren bliver i stand til at rejse og sætte sig fra seng eller stol Sengeklodser Stoleklodser Reparation Nedsat bevægelighed og kraft, der gør borgeren ude af stand til at sætte og rejse sig fra møbler (senge, hvilestol, sofa) Hjælpemiddeldepotet Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nogle stole kan ikke hæves med klodser, da de bliver ustabile Nej 250 Støtteanordninger Gelændere Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? § 116 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft og balance At borgeren kan færdes på trapper og ved niveauforskelle Hvad indgår i indsatsen? Gelænder udendørs og/eller indendørs Hvad indgår ikke i indsatsen? Gelænder langs trapper, der også er uforsvarlige for borgere uden nedsatte funktioner – f.eks. trapper med uforsvarlige, dårligt vedligeholdte trin Hvilke kriterier indgår for tildeling af Som udgangspunkt bevilges kun ekstra gelænindsatsen? der, hvis der i forvejen er opsat et gelænder Som udgangspunkt bevilges kun gelænder til én udgang Som følge af funktionsnedsættelse i den ene side af kroppen er borgeren ikke i stand til at anvende gelænderet i trappeopgangen både op og ned ad trapperne Gelænder til kælder bevilges, hvis det gør borgeren i stand til at klare trappen og udføre væsentlige opgaver i kælderen. I ejerboliger skal det overvejes om gelænderet til kælderen er en modernisering af boligen Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller materialer afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskatil? bet eller hos privat udlejer. Der søges samtidig om fritagelse for retablering. I andelsbolig og ejerbolig søges om tilladelse til opsætning på fællesarealer Er der afledte forhold at tage hensyn I andelsbolig og ejerbolig foretages ikke retablering. til? I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 251 Støtteanordninger Støttehåndtag Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 116 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft og balance At borgeren kan klare niveauforskelle i og ved indgangen til hjemmet. At borgeren kan klare personlig hygiejne og toiletbesøg ved egen hjælp eller med hjælper Opsætning af håndgreb i forskellige længder. Opsætning af greb er eneste alternativ for at klare mindre niveauforskelle ved adgangsforhold til hoved- og havedør Opsætning af greb er nødvendigt for at kunne færdes sikkert i boligen I særlige tilfælde vil der kunne bevilges greb i soveværelset eller i øvrige rum Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller materialer afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Ved greb udenfor lejligheden skal der i lejebolig søtil? ges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. I andelsbolig og ejerbolig søges om tilladelse til opsætning på fællesarealer Er der afledte forhold at tage hensyn I ejerbolig foretages ikke retablering. til? I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 252 Støtteanordninger Toilet-armstøtter Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 116 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft og balance At borgeren kan rejse sig fra og sætte sig på toilettet. Toilet-armsstøtter Borgeren kan ikke uden store vanskeligheder rejse og/eller sætte sig på toilettet Det er ikke muligt at benytte alternativer som f.eks. armstøtter monteret på toiletbræt Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskatil? bet eller hos privat udlejer Er der afledte forhold at tage hensyn I ejerboligforetages ikke retablering. til? I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 253 Dør- og vinduesåbnere Døråbnere Lovgrundlag for indsats § 116 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? At kompensere for nedsat kraft, balance og bevægelighed At borgeren kan komme ind og ud af sin bolig ved egen hjælp. At borgeren kan åbne døren, når det ringer på Elektrisk døråbner på hoveddør eller altan/havedør Elektrisk døråbner på fælles indgangsdør i opgang Elektrisk døråbner på fælles elevatordør Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Der skal som udgangspunkt være tale om et dagligt behov Døråbneren skal være nødvendig for at komme ud/ind af boligen Det skal med i vurderingen, hvor stor en del af hverdagen, der er personhjælp til rådighed Det skal vurderes, om boligen på længere sigt er egnet Det skal vurderes, om behovet kan løses med krog på døren eller kile under døren Som udgangspunkt bevilges til én udgang, dog kan der i særlige tilfælde bevilges flere døråbnere, hvis behovet skal løse adgangsforhold i en boligblok Det skal vurderes, om behovet for døråbner i boligblokke skal løses af ejendommens administrator/boligselskab Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskatil? bet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med lejebolig J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 254 Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det 255 Dør- og vinduesåbnere Vinduesåbnere Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 116 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft, balance og nedsat lungefunktion At borgeren kan åbne vinduet ved egen hjælp Elektrisk vinduesåbner monteret på vindue i køkken Elektrisk vinduesåbner monteret i værelse eller stue Reparation Borgeren har på grund af en væsentlig luftvejslidelse et stor behov for at få frisk luft, men har ikke kræfter til at åbne vinduet eller kan på grund af vinduets placering og fysisk handicap ikke selv åbne vinduet Det er ikke tilstrækkeligt at der er behov for at åbne vinduet i forbindelse med madlavning eller for at få luftet ud Det skal med i vurderingen, hvor stor en del af hverdagen, der er personhjælp til rådighed Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskatil? bet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig Er der afledte forhold at tage hensyn I ejerbolig foretages ikke retablering med mindre til? kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 256 Dør- og vinduesåbnere Samtaleanlæg med el-slutblik Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 116 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft, balance og bevægelighed Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren selv kan tale med personen, der ringer på hoveddøren, og evt. låse døren op Hvad indgår i indsatsen? Samtaleanlæg i stue og soveværelse Trådløst samtaleanlæg. Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Samtaleanlæg på badeværelse Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren har ikke mulighed for at komme til hoindsatsen? veddøren, når der ringes på døren. Det skal med i vurderingen, hvor stor en del af hverdagen, der er personhjælp til rådighed Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskatil? bet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig Er der afledte forhold at tage hensyn I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre til? kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 257 Byggeelementer til boligtilpasning Blandingsbatterier Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? § 116 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft i arme og hænder At borgeren selv bliver i stand til at betjene vandhanerne i køkkenet og/eller i badet Hvad indgår i indsatsen? Blandingsbatterier med køllegreb til køkken og bad Termostat blandingsbatterier med køllegreb til bad Øvrige blandingsbatterier, eksempelvis fotoceller Hvad indgår ikke i indsatsen? Udskiftning af blandingsbatterier, der har karakter af modernisering/almindelig vedligeholdelse Reparation og vedligeholdelse Hvem kan modtage indsatsen? Fysisk handicappede Hvilke kriterier indgår for tildeling af Det er ikke muligt at løse behovet med løse forindsatsen? længergreb. Det skal vurderes, om behovet for nyt blandingsbatteri med køllegreb kan udskiftes af ejendommens administrator/boligselskab Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskatil? bet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig Er der afledte forhold at tage hensyn I ejerboliger foretages ikke retablering. til? I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 258 Byggeelementer til boligtilpasning Håndvask Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 116 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft og bevægelighed At borgeren kan vaske sig ved håndvask ved egen eller hjælpers hjælp Fast håndvask Højde indstillelig håndvask Skinne til montering af håndvask, så denne kan flyttes til siden En fast håndvask bevilges udelukkende i forbindelse med ombygning af badeværelse, hvor eksisterende håndvask ikke kan genbruges Højdeindstillelig håndvask kan bevilges til borgere, der uden den specielle håndvask er afhængig af personhjælp for at kunne vaske sig Det skal med i vurderingen, hvor stor en del af hverdagen, der er personhjælp til rådighed Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskatil? bet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig Er der afledte forhold at tage hensyn I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre til? kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 259 Byggeelementer til boligtilpasning Bruseplads Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 116 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft, bevægelighed og balance At borgeren bliver i stand til at kunne få brusebad ved egen eller hjælpers hjælp Fjernelse af badekar og etablering af bruseplads Udskiftning af fliser udenfor den egentlige bruseplads Fjernelse af badekar kan bevilges, hvis ét af nedenstående punkter er opfyldt: Borgeren kan ikke komme op i badekarret uden risiko for fald, og behovet kan ikke løses med et badebræt og/eller greb. Der er ikke plads til badetaburet udenfor karret Der er ikke afløb i gulvet, og der kan derfor ikke bades udenfor badekarret på trods af, at der er plads til en badetaburet Det er ikke muligt for hjælperen, at arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt omkring borgeren Borgeren skal have et realistisk ønske om at blive boende på længere sigt Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller materialer afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig I ejerboliger foretages ikke retablering. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det 260 Byggeelementer til boligtilpasning Dørtrin Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? § 116 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat gangfunktion At borgeren kan færdes ved egen hjælp i hjemmet – med eller uden ganghjælpemidler Hvad indgår i indsatsen? Fjernelse af dørtrin Retablering af dørtrin i lejebolig Hvad indgår ikke i indsatsen? Fjernelse af dørtrin til de rum i boligen, der ikke benyttes jævnligt. Tætningslister Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren har væsentlig faldrisiko og færdes inindsatsen? dendørs med rollator eller i kørestol Behovet kan ikke løses med slisker Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller materialer afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskatil? bet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig Er der afledte forhold at tage hensyn I ejerbolig foretages ikke retablering. til? I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 261 Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper Løfteplatforme Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 116 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat eller ophævet gangfunktion At borgeren kan færdes i/eller ved boligen trods niveauforskelle Platformlift Lovpligtigt eftersyn Platformsliften skal være nødvendig for at gøre boligen egnet som opholdssted Det er en betingelse, at behovet ikke kan løses med løse eller fastmonterede ramper Der skal vurderes, om boligen på længere sigt er egnet eller om behovet mere hensigtsmæssigt vil kunne løses ved flytning til anden bolig Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskatil? bet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig Er der afledte forhold at tage hensyn I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre til? kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 262 Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper Trappelifte til kørestole Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 116 i Lov om Social Service At kompensere for ophævet gangfunktion At borgeren vil være i stand til at fungere i boligen på trods af udendørs og/eller indendørs niveauforskelle Kørestolslift ved adgang til boligen Kørestolslift ved indendørs niveauforskelle Lovpligtige eftersyn Trappeliften er nødvendig for at komme ind/ud af boligen eller for at komme rundt i boligen Borgeren skal have et realistisk ønske om at blive boende i boligen på længere sigt Der skal vurderes, om boligen på længere sigt er egnet eller om behovet mere hensigtsmæssigt vil kunne løses ved flytning til anden bolig Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskatil? bet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig Er der afledte forhold at tage hensyn I ejerbolig foretages ikke retablering med mindre til? kommunen ønsker trappeliften retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det. Der skal foretages lovpligtigt serviceeftersyn – jf. leverandørens anvisning J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 263 Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper Trappelifte med stolesæde Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 116 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat eller ophævet gangfunktion At borgeren vil være i stand til at fungere i boligen på trods af udendørs og/eller indendørs niveauforskelle Stolelift ved udendørs adgangsforhold til boligen Stolelift ved indendørs niveauforskelle Lovpligtigt eftersyn Stoleliften er nødvendig for at komme ind/ud af boligen eller for at komme rundt i boligen Borgeren skal have et realistisk ønske om at blive boende i boligen på længere sigt Der skal vurderes, om boligen på længere sigt er egnet eller om behovet mere hensigtsmæssigt vil kunne løses ved flytning til anden bolig Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskatil? bet eller hos privat udlejer. Hvis stoleliften opsættes på et fælles trappeareal, skal byggemyndighederne kontaktes med henblik på afklaring af, om der skal søges byggetilladelse. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig Er der afledte forhold at tage hensyn I ejerbolig bevilges trappeliften som udgangspunkt til? som hjælp til indretning, så borgeren har ejendomsretten over liften, og der ydes ikke støtte til retablering. Der skal foretages lovpligtigt serviceeftersyn jf. leverandørens anvisning. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 264 Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper Trappekører/hjælpermanøvreret Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en ophævet gangfunktion At borgeren kan blive hjulpet op og ned ad trapper siddende i kørestol Trappekører til manuel kørestol Reparation Der skal være tale om et hyppigt behov for at komme ind/ud af boligen Borgeren skal have et realistisk ønske om at blive boende i boligen på længere sigt Det er ikke tilstrækkeligt, at behovet opstår ved besøg hos familie, venner m.m. Der skal vurderes, om boligen på længere sigt er egnet eller om behovet mere hensigtsmæssigt vil kunne løses ved flytning til anden bolig Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranNej dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren ren? Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Trappekøreren kan være vanskelig for hjælper at til? betjene Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 265 Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper Ramper, transportable Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion At borgeren vil blive i stand til at klare indendørs eller udendørs niveauforskelle ved egen hjælp eller med hjælper Letvægtsramper Standardramper Reparation Rampe er nødvendig for at udjævne niveauforskelle i og ved boligen Det er en betingelse, at det ikke er billigere at etablere faste ramper Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa, hvis hjælpemidlet bruges selvstændigt dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 266 Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper Ramper, faste Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? § 116 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion At borgeren bliver i stand til at klare indendørs eller udendørs niveauforskelle ved egen hjælp eller med hjælper Standardramper Specialfremstillede ramper Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af Rampe er nødvendig for at udjævne niveauforindsatsen? skelle i og ved boligen Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (Kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskatil? bet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig Er der afledte forhold at tage hensyn I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre til? kommunen ønsker rampen retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 267 Sikkerhedsudstyr til boligen og andre lokaler Skridsikre materialer til gulve og trapper Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? § 116 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat gangfunktion At borgeren kan færdes sikkert på badeværelset Påføring af anti-skridt belægning på badeværelse Bademåtter Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Borgeren har stor faldrisiko på badeværelset Det er en forudsætning, at behovet ikke kan løses ved hjælp af skridsikre måtter i standard eller specielle mål Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej 268 Opbevaringsmøbler Køkkenelementer, højdeindstillelige Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 116 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft og bevægelighed At borgeren bliver i stand til at klare huslige funktioner ved egen hjælp Elektrisk højdeindstillelige køkkenelementer Borgeren har et hyppigt behov for at varetage opgaver i køkkenet Borgeren er ikke i stand til at benytte højdeindstillelig arbejdsstol Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskatil? bet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig Er der afledte forhold at tage hensyn I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre til? kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 269 Tryksårsforebyggende hjælpemidler Puder, tryksårs-forebyggende Lovgrundlag for indsats § 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? At kompensere for dårligt kredsløb At modvirke dannelse eller forværring af allerede opstået tryksår Skumpuder Vandpuder Gelépuder Luftpuder Specielle lejringspuder (hoftepuder, hælpuder m.m.) Tilbehør til pude: Inkontinensbetræk Ekstra betræk Reparation Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 At borgeren har tryksår eller har en lidelse som gør at borgeren har risiko for at udvikle tryksår Hjælpemiddeldepotet Nej Indsatsen er gratis for borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej 270 Tryksårsforebyggende hjælpemidler Madrasser, tryksårs-forebyggende Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for dårligt kredsløb At modvirke dannelse eller forværring af allerede opstået tryksår Hvad indgår i indsatsen? Skummadras Luftmadras, statisk Luftmadras, dynamisk, vekseltryk Topmadras i viscoelastisk skum Inkontinensbetræk Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Topmadras i almindelig skum Syntetisk - og medicinsk lammeskind Hvilke kriterier indgår for tildeling af At borgeren har tryksår eller har en lidelse som medindsatsen? fører at borgeren er tryksårstruet. Valg af madras i mellem- og højrisikogruppen træffes ud fra en faglig vurdering på baggrund af risikoscoring efter Braden skala Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranNej dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren ren? Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Dynamiske madrasser kræver løbende vedligeholtil? delse Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 271 Hjælpemidler til perceptionstræning Kugledyne Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At dæmpe en indre psykisk uro, hos adfærds- og opmærksomhedsforstyrrede hos borgere med hjerneskade eller borgere med udviklingshæmning Hvad er formålet med indsatsen? At medvirke til en væsentlig bedre søvn, så borgerens funktionsniveau bedres. At forbedrer borgerens forudsætninger for at fungere så selvstændigt som muligt i hjemmet, i skolen, på arbejdspladsen m.m. Hvad indgår i indsatsen? Kugledyne Kastanjedyne Kædedyne Hvad indgår ikke i indsatsen? Udskiftning af betræk Hvilke kriterier indgår for tildeling af I vurderingen af tildeling indgår: indsatsen? Der skal foretages en afprøvning af dynen i minimum 2 uger Dynen kan bevilges, hvis det efter afprøvningen fremgår, at den i væsentlig grad afhjælper den nedsatte funktion ved en bedre indlæring, koncentration og social kompetence Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 272 Hjælpemidler til cirkulationsbehandling Kompressionsudstyr Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat lymfefunktion At borgerne selv kan behandle ødem gener/væskeophobning i arme eller ben Pulserende kompressionssystem/pumpe, arm Pulserende kompressionssystem/pumpe, ben Manchetter til arm eller ben og udskiftning af manchetter Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Der skal foreligge lægelig dokumentation for, at der er tale om et kronisk lymfødem, hvor sygehusbehandlingen er ophørt Der bevilges billigst egnede pumpe til afhjælpning af behovet Der skal foreligge en beskrivelse af, i hvilken udstrækning kompressionspumpen afhjælper en nedsat funktionsevne Der skal foreligge en beskrivelse af på hvilke områder, kompressionspumpen letter den daglige tilværelse Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages opfølgning minimum én gang om året (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 273 Kommunikationshjælpemidler Ikke-optiske læsehjælpemidler Bladvendere Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft og bevægelighed At borgeren kan læse bøger og/eller aviser ved egen hjælp Elektrisk bladvender Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal være tale om et hyppigt behov indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 274 Ikke-optiske læsehjælpemidler Læsestativ Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 112 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft At borgeren kan læse bøger og aviser ved egen hjælp Læsestativ Reparation Borgeren kan på grund af nedsat kraft ikke holde en bog længere tid ad gangen Behovet kan ikke afhjælpes på anden måde Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej til? Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 275 Kommunikationsudstyr Stemmeforstærker Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 § 112 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat eller manglende stemmekraft At borgeren bliver i stand til at kommunikere mundtligt, på trods af svag stemme Stemmeforstærker Borgeren kan ikke opnå en funktionel, mundtlig kommunikation gennem taletræning Hjælpemiddeldepotet Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Kommunikationscentrene kan foretage afprøvning af egnet model Nej 276 Kommunikationsudstyr Telefoner med specielle funktioner Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? § 112 i lov om social service At kompensere for nedsat syn eller svært nedsat håndfunktion At borgeren får mulighed for at kunne klare telefonopringning uden hjælp fra andre Telefon med store taster Håndfri telefon, der efter flere ring automatisk afløfter røret Drift og alm. vedligeholdelse Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Der skal være tale om et væsentligt behov, der ikke kan afhjælpes på anden vis Telefon med store taster: Borgeren skal opfylde betingelserne for medlemskab af Dansk Blindesamfund Håndfri telefon: Borgere, der på grund af svært nedsat håndfunktion ikke i stand til at betjene telefonen Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Afprøvning af håndfri telefon kan foretages i samartil? bejde med Kommunikationscentret og TDC Handicapservice Er der afledte forhold at tage hensyn Nej til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 277 Syn og kommunikation Synshjælpemidler Lovgrundlag for indsats § 112 i lov om social service Hvilket behov dækker indsatsen? At kompensere for borgerens nedsatte eller manglende syn At give borgeren mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse på dagligdagen Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Optiske synshjælpemidler: Briller og kontaktlinser IKT-hjælpemidler Tekstforstørrende apparat (CCTV) Lup Kikkertbrille Reparation Øvrige hjælpemidler, der kompenserer for nedsat syn: Lydoptager og –afspiller i daisyformat Digital optager Notatbåndoptager Punktskriftmaskine Vægte med syntetisk tale Armbånds- og lommeur Tv-skærm lup Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? CD afspillere med mulighed for at afspille mp3-filer Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Der skal foreligge indstilling med dokumentation for, i hvilken udstrækning borgerens synsvanskeligheder i væsentlig grad kan afhjælpes. For briller og kontaktlinser er der lovbestemte indikationer. Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Kommunikationscentrene i Region Hovedstaden Privat forhandler efter aftale med sagsbehandler i Hjælpemiddelgruppen Hjælpemiddeldepotet Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren 278 Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der foretages individuel opfølgning Hjælpemidlerne kan indgå i en ydelsespakke, som Kommunikationscentret tilbyder ud fra en udredning af borgerens funktionsbehov Ved behov bevilges specialundervisning for at få fuldt udbytte af hjælpemidlet 279 Kommunikation og information Høretekniske hjælpemidler Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i lov om social service At kompensere for borgerens nedsatte eller manglende hørelse Hvad er formålet med indsatsen? At give borgeren mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse på dagligdagen Hvad indgår i indsatsen? Forstærker telefon Alarmsystemer (trådløse eller trådede) Vækkesystemer Teleslynger til radio og tv Halsslynge til mobiltelefon Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Forbrugsgoder, der er sædvanligt indbo i ethvert hjem, der måtte ønske det (f.eks. telefon, vækkeur) Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge indstilling med dokumentation for i indsatsen? hvilken udstrækning borgerens hørenedsættelse i væsentlig grad kan afhjælpes Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Privat forhandler efter aftale med sagsbehandler i Hjælpemiddelgruppen Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Hjælpemidlerne kan indgå i en ydelsespakke, som til? Kommunikationscentret tilbyder ud fra en udredning af borgerens funktionsbehov Er der afledte forhold at tage hensyn Ved behov bevilges specialundervisning for at få til? fuldt udbytte af hjælpemidlet J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 280 Kommunikation og information Læse-stave hjælpemidler Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? §§ 112 og 113 i lov om social service At kompensere for borgerens skriftsproglige vanskeligheder, der er i forhold til de daglige aktiviteter, der involverer læsning og skrivning Hvad er formålet med indsatsen? At give borgeren mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse på dagligdagen Hvad indgår i indsatsen? IKT-hjælpemidler f.eks. oplæsningsprogrammer, ordforslagsprogrammer, talegenkendelse og andre hjælpemidler, der kan kompensere for borgerens skriftsproglige vanskeligheder Hvad indgår ikke i indsatsen? Forbrugsgoder, der er sædvanligt indbo i ethvert hjem, der måtte ønske det (f.eks. scanner og pc) Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge indstilling med dokumentation for i indsatsen? hvilken udstrækning borgerens læse- stavevanskeligheder i væsentlig grad kan afhjælpes Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Kommunikationscentrene i Region Hovedstaden Privat forhandler efter aftale med sagsbehandler i Hjælpemiddelgruppen Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Hjælpemidlerne kan indgå i en ydelsespakke, som til? Kommunikationscentret tilbyder ud fra en udredning af borgerens funktionsbehov. Den almindelige samfundsudvikling medfører, at et hjælpemiddel kan ændre status til at være et forbrugsgode Er der afledte forhold at tage hensyn Ved behov bevilges specialundervisning for at få til? fuldt udbytte af hjælpemidlet J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 281 Kommunikation og information Kognitive hjælpemidler Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 112 i lov om social service At kompensere for borgerens nedsatte eller manglende kognitive funktioner Hvad er formålet med indsatsen? At give borgeren mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse på dagligdagen Hvad indgår i indsatsen? Kalendere og huskesystemer som software Elektroniske kalendere og huskesystemer IKT-hjælpemidler Reparation Hvad indgår ikke i indsatsen? Forbrugsgoder, der er sædvanligt indbo i ethvert hjem, der måtte ønske det Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge dokumentation for i hvilken udindsatsen? strækning borgerens kognitive vanskeligheder i væsentlig grad kan afhjælpes. Elektronisk kalender kan bevilges uden afprøvning på baggrund af positiv indstilling fra kommunens demenskoordinator. Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Privat forhandler efter aftale med sagsbehandler i Hjælpemiddelgruppen Kommunikationscentrene i Region Hovedstaden Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa dør? Hvad koster indsatsen for modtageIndsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af ren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på indsatsen? Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Hjælpemidlerne kan indgå i en ydelsespakke, som til? Kommunikationscentret tilbyder ud fra en udredning af borgerens funktionsbehov Er der afledte forhold at tage hensyn Ved behov bevilges specialundervisning for at få til? fuldt udbytte af hjælpemidlet J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 282 Hjælpemiddeldepotet Reparation af hjælpemidler Hjælpemiddeldepotet holder åbent hver onsdag fra kl. 10.00-12.00 for borgere i kommunen. Her er der mulighed for at få udført mindre reparationsopgaver i forbindelse med udlånte hjælpemidler. Afhentning og returnering af hjælpemidler Det er muligt for borgere eller pårørende at komme på Hjælpemiddeldepotet for at hente eller aflevere de hjælpemidler, der er visiteret. Åbent hus og straksbehandling onsdage kl. 10-12 Hjælpemiddeldepotet har hver onsdag mellem kl. 10.00-12.00 åbent hus. Her er der mulighed for at se og afprøve et udvalg af de mest almindelige hjælpemidler. Borgere som umiddelbart vurderes at være berettiget til bevilling af et mindre hjælpemiddel, f.eks. en rollator, har mulighed for, ved personlig henvendelse, at få behandlet og afgjort deres ansøgning straks og om muligt samtidig få udleveret hjælpemidlet. Servicetelefon Der er oprettet en servicetelefon på tlf. 39 57 58 36 med daglig telefontid mellem kl. 08.0009.00. Her kan der ringes direkte til hjælpemiddeldepotet og bestilles reparation af hjælpemidler. Adresse Hjælpemiddeldepotet Transformervej 5 2730 Herlev J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 283 Specialundervisning 7.10 Specialundervisning for voksne Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Lov om Specialundervisning for voksne Bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006 Vejledningen nr. 9396 af 2. juli 2009 At borgeren lærer at kompensere for sin funktionsnedsættelse gennem anvendelse af nye strategier. Der er i lov om specialundervisning ikke udpeget særlige handicapgrupper eller særlige funktionsnedsættelser, men de primære målgrupper er voksne med: bevægelseshandicap synsnedsættelse tale-, stemme og sprogvanskeligheder hørenedsættelse erhvervet hjerneskade personlighedsmæssige, psykiatriske og sociale vanskeligheder psykisk udviklingshæmning/generelle indlæringsvanskeligheder At afhjælpe eller begrænse virkningerne af borgerens funktionsnedsættelse og forbedre borgerens mulighed for at benytte kompenserende strategier, metoder og hjælpemidler. Undervisningen skal give borgeren mulighed for et mere aktivt liv samt mulighed for deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre Hvilke aktiviteter indgår ikke i indsatsen? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Særligt tilrettelagt specialundervisning Specialpædagogisk bistand, herunder rådgivning og vejledning til deltageren og dennes pårørende m.fl. Nødvendige undervisningsmaterialer og hjælpemidler Befordring efter behov Indsatser som borgeren kan modtage efter anden lovgivning, og med samme formål Undervisning efter FVU lovgivningen (forberedende voksenundervisning) eksempelvis undervisning af voksne ordblinde Undervisning under indlæggelse på hospital Prøveforberedende undervisning eller uddannelse med på forhånd fastlagte generelle mål 284 Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? Borgeren skal være over den undervisningspligtige alder og have behov for en særligt tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Der skal foreligge en udredning af borgerens behov for kompenserende specialundervisning og/eller specialpædagogisk bistand, der er nødvendig for at borgeren kan få udbytte af undervisningen. Af udredningen skal det fremgå, i hvilket omfang den ansøgte specialundervisning vil afhjælpe borgerens funktionsnedsættelse Der skal foreligge en undervisningsplan, som er udfærdiget i samråd med borgeren, med beskrivelse af mål, indhold og omfang Specialundervisning/specialpædagogisk bistand udbydes af: Specialskoler for voksne Kommunikationscentre Udbydere som drives af regionerne efter aftale med kommunen Private udbydere/talepædagoger Er der valgmuligheder m.h.t. leverandør? Borgeren kan selv henvende sig hos en udbyder af specialundervisning, men kommunen vælger leverandør af indsatsen Kompetencekrav til udfører? Rammeaftalen samt godkendte specialundervisningstilbud. Udfører skal have de fornødne faglige kvalifikationer Indsatsen er gratis for borgeren Hvad koster indsatsen for borgeren? Ydelsens omfang? (tid/hyppighed/placering på dagen) Ydelsens omfang beror på en individuel tilrettelagt undervisningsplan, udarbejdet i samråd med borgeren, og med klare mål, indhold og omfang Hvordan følges op på indsatsen? Det vurderes løbende hvorvidt borgeren profiterer af undervisningsforløbet. Vurderes det, at fortsat undervisning ikke kan afhjælpe funktionsnedsættelsen yderligere, skal undervisningen ophøre. Ved ophør ydes der vejledning til borgeren om eventuelle andre relevante tilbud. Undervisningsforløbet afsluttes med en evalueringsrapport fra udbyder, hvor det fremgår, i hvilket omfang målene er nået J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 285 Særlige bemærkninger Sundheds- og RehabiliteringsafdelingenVisitationen træffer afgørelse i forhold til borgere med: Bevægelseshandicap Synsnedsættelse Tale- stemme og sprogvanskeligheder hørenedsættelse erhvervet hjerneskade PsykiatriSocial- og Handicapafdelingen træffer afgørelse i forhold til borgere med: personlighedsmæssige, psykiatriske og sociale vanskeligheder psykisk udviklingshæmning/generelle indlæringsvanskeligheder J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 286 Kørsel Kørsel til fritidsundervisning og klubber Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? § 117 i lov om social service At kompensere for en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne At give mulighed for befordring med individuelle transportmidler Kørsel indenfor Gladsaxe Kommune til: Fritidsundervisning under AOF, FOF, GOF og IBOS (Instituttet for Blinde og Svagsynede) SUKA Rollatorgymnastik Pensionistklubber Der kan maksimalt bevilges kørsel til én klub/fritidsundervisning/rollatorgymnastik om ugen Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Kørsel af ledsager. Kørsel ydes til pensionister, der ikke kan benytte offentlige transportmidler, herunder Flextur, på grund af funktionsnedsættelse. Borgeren skal være bevilget ganghjælpemiddel eller kørestol eller der skal foreligge dokumentation, der godtgør, at offentlige transportmidler/Flextur ikke kan benyttes. Som hovedregel ydes ikke kørsel: Hvis der er en bil i husstanden, der kan benyttes Hvis borgeren er berettiget til støtte til køb af bil efter servicelovens § 114 Hvis borgeren er bevilget el-kørestol/ -scooter, der kan dække behovet Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der foretages individuel vurdering Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale med privat leverandør Nej Borgeren har en egenbetaling, svarende til takstblad for Trænings- og Plejeafdelingen Løbende bevilling gives maksimalt for et år ad gangen Til IBOS og SUKA aktiviteter kan der bevilges kørsel uden for Gladsaxe Kommunes grænser, da tilbud- 287 Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 dene som udgangspunkt ikke findes i Gladsaxe Kommune. Nej 288 Kørsel Kørsel til træning efter Serviceloven Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 117 i lov om social service At kompensere for en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne At give mulighed for befordring til og fra træningscenter når egen transport ikke er mulig. Kørsel indenfor Gladsaxe Kommune til visiteret tilbud: Vedligeholdende træning eller genoptræning efter serviceloven Vederlagsfri fysioterapi Rehabiliterende plads som alternativ til indlæggelse, hvis borger ikke kan transportere sig selv Der foretages individuel vurdering ud fra funktionsniveau. Kørsel af ledsager. Kørsel ydes til visiterede borgere, der ikke kan benytte offentlige transportmidler, herunder Flextur, på grund af funktionsnedsættelse. Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale med privat leverandør Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Nej Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Løbende vurdering af funktionsniveau og muligheder for egen transport Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? Nej J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Borgeren har egenbetaling til vedligeholdende træning, genoptræning eller vederlagsfri fysioterapi efter serviceloven, svarende til takstblad for Trænings- og Plejeafdelingen. Nej 289 Kørsel Kørsel til genoptræning efter Sundhedsloven Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? § 170 og 172 i Sundhedsloven Indsatsen dækker borgerens behov for hjælp til at komme frem og tilbage til genoptræning. At give mulighed for befordring til og fra træningscenter, når egen transport ikke er mulig. Kørsel indenfor Gladsaxe Kommune til visiteret tilbud – genoptræning ifølge Genoptræningsplan. Kørsel til tværkommunalt kræfttilbud. Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der foretages individuel vurdering ud fra funktionsniveau. Kørsel til ledsager. Kørsel ydes til visiterede borgere, der ikke kan benytte offentlige transportmidler, herunder Flextur, på grund af funktionsnedsættelse. Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale med privat leverandør. Nej Indsatsen er gratis. Løbende vurdering af funktionsniveau og muligheder for egen transport. Leverandør af hjælp til befordring/kørsel, skal opfylde de krav som fremgår af kommunens udbud. Nej. 290 Kørsel Kørsel til behandling Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 117 i lov om social service At kompensere for en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne At give mulighed for befordring med individuelle transportmidler Kørsel indenfor Gladsaxe Kommune: Uden lægehenvisning: o Kiropraktik o Tandlæge Med lægehenvisning: o Fysioterapi/ ridefysioterapi o Psykolog o Fodterapi (kun i forbindelse med diabetes og/eller neglebøjlebehandling) Der kan endvidere benyttes Flextur, idet Gladsaxe Kommune er tilsluttet denne ordning fra 2014. Flextur kan bruges af alle borgere, blot borgeren kan være klar til afhentning ”ved kantstenen”. Flexture køres af taxaer og liftvogne. Kørsel der dækkes af anden lovgivning, f.eks. kørsel til: Læger Speciallæger Lægelaboratorier Sygehuse/hospitaler Leverandører m.fl. i forbindelse med afprøvning/afhentning af hjælpemidler Optikere Kørsel ydes til pensionister, der ikke kan benytte offentlige transportmidler på grund af funktionsnedsættelse. Borgeren skal være bevilget ganghjælpemiddel eller kørestol, eller der skal foreligge lægelig dokumentation, der godtgør, at offentlige transportmidler ikke kan benyttes. Behandlingen skal være tilskudsberettiget efter sundhedsloven. Som hovedregel: Må der ikke være en bil i husstanden, der kan benyttes Må borgeren ikke være bevilget støtte til bil efter servicelovens § 114 J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 291 Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Må borgeren ikke være bevilget el-kørestol/scooter efter servicelovens §§ 112/113, der kan dække behovet Der foretages individuel vurdering Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale med privat leverandør Nej Indsatsen er gratis for borgeren Løbende bevilling gives maksimalt for et år ad gangen Nej Der kan eventuelt samtidigt ydes anden form for kørsel. Der kan i særlige tilfælde ydes kørsel udenfor kommunegrænsen. Det gælder f.eks. til behandling henvist/anbefalet af læge eller sygehus Bestemt behandling, der ikke kan ydes i Gladsaxe Kommune (maksimalt 20 km.) Bopæl tæt på behandlingssted i nabokommune 292 Kørsel Kørsel til arbejde Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? § 117 i lov om social service At kompensere for en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne At give mulighed befordring med individuelle transportmidler Kørsel til og fra arbejde, max. 20 km. hver vej Borgeren skal være bevilget ganghjælpemiddel eller kørestol, eller der skal foreligge lægelig dokumentation, der godtgør, at offentlige transportmidler ikke kan benyttes. Som hovedregel: Ydes ikke kørsel, hvis borgeren modtager social pension Ydes ikke kørsel, hvis der er en bil i husstanden, der kan benyttes Ydes ikke kørsel, hvis borgeren er berettiget til støtte til bil efter servicelovens § 114 Ydes ikke kørsel hvis borgeren efter servicelovens § 112/113 er bevilget el-kørestol/-scooter, der kan dække behovet Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (Kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Der foretages individuel vurdering Leverandør findes efter aftale med hjælpemiddelgruppen Nej Egenbetaling svarende til et buskort til 2, 3 eller alle zoner – afhængig af afstand Løbende bevilling gives maksimalt for et år ad gangen Fravigelser af hovedreglen for kriterier for tildeling af kørsel kan f.eks. være I forbindelse med reparation af bil på værksted I ventetid på særlig indretning af bil Der kan eventuelt samtidig ydes anden form for kørsel 293 Kørsel Kørsel til aktivitets- og samværstilbud for voksne med særlige behov 65+ Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? § 105, stk. 2 i Lov om Social Service samt Bekendtgørelse nr. 483 af 19. maj 2011 At borgeren befordres fra sit hjem til aktivitets- og samværstilbud (dagtilbud). At borgere som ikke er i stand til at færdes alene i trafikken, og som ikke kan oplæres ved hjælp af trafiktræning, hjælpes til at komme til og fra dagtilbud. Kørsel med billigst egnede befordringsmiddel. Fx taxa eller handicapkørsel. Trafiktræning eller kørsel i egen bil indgår ikke i indsatsen. Hvad indgår i indsatsen? Hvad indgår ikke i indsatsen? Hvilke kriterier Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælindgår for tildeling les sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra 3.4-3 + 6-3 + C2-lav af indsatsen? Indsatsens omVurderes ud fra en konkret individuel vurdering. fang? Hvor leveres ind- Indsatsen leveres kun mellem borgerens hjem og aktivitets- og samsatsen? værstilbuddet. Hvad koster indDer er ingen brugerbetaling for borgere i aktivitets- og samværstilsatsen for borge- bud (§ 104). ren? Hvor ofte følges Der foretages opfølgning minimum en gang hvert andet år op på indsatsen? Særlige bemærk- Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service ninger. Befordring skal vurderes sammen med indstilling til aktivitets- og samværstilbud, jf. § 105, stk. 2 i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 294 Kørsel Støtte til køb af bil Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker indsatsen? § 114 i lov om social service At kompensere for en svært nedsat gangfunktion Hvad er formålet med indsatsen? At give mulighed for at kunne færdes udendørs til og fra arbejde, til og fra uddannelsessted eller i forbindelse med daglige aktiviteter Hvad indgår i indsatsen? Støtte til køb af bil, der ydes som rentefrit lån til billigst egnede bil Afdragsfritagelse Særlig indretning af bil, i henhold til krav i kørekortet og i forhold til nedsat funktionsevne Reparation, udskiftning og afmontering af særlig indretning Tilskud til betaling af køreundervisning Afdragsfrihed under uddannelse Hvad indgår ikke i indsatsen? Drift, vedligeholdelse og reparation af bilen. Kaskoforsikring af bilen Hvilke kriterier indgår for tildeling af Støtte til køb af bil ydes på grundlag af en samlet indsatsen? vurdering af ansøgers helbredsmæssige og sociale forhold samt ansøgers manglende evne til at færdes. Det er en betingelse for at opnå støtte, at der er behov for kørsel: til og fra et arbejde, hvor ansøgeren skaffer sig et væsentligt bidrag til sin og eventuelle families forsørgelse, til og fra en uddannelse, der ud fra et overordnet tilrettelagt uddannelsesforløb sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder, eller i tilfælde, hvor ansøgeren har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Der kan ikke indstilles positivt til bilstøtte, hvis det samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almene tilstand og forhold i øvrigt kan tilgodeses ved andre ordninger. Det er f. eks. ordninger om individuel kørselsordning efter servicelovens § 117, handicapkørsel ud fra lov om trafikselskaber eller elektrisk kørestol Hvem leverer indsatsen? (leverandør) Private bilfirmaer og bilopbyggere Er der valgmulighed m.h.t. leveranJa, men som udgangspunkt skal afgørelsen om bildør? ligst egnede bil følges. Der kan dog gives tilladelse til anden model, hvis den valgte bil opfylder ansøgerens behov, mod afholdelse af merudgift J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 295 Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på indsatsen? (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Som udgangspunkt skal halvdelen af lånet tilbagebetales i månedlige afdrag over en seks års periode. Den anden halvdel af lånet nedskrives hver måned med 1/72. For personer, hvis indkomstgrundlag overstiger et fastsat beløb, forhøjes den del af lånet, der skal tilbagebetales med 20 % af den del, der overstiger indkomstgrundlaget. Ved lån til bil til befordring af barn, anvendes barnets indkomstgrundlag Der rejses kontrolsag, hvis der er væsentlige ændringer i sociale eller økonomiske forhold Som hastesag prioriteres: Ansøgere med hurtigt fremadskridende lidelser Ansøgning om særlig indretning, der gør det vanskeligt at benytte nuværende bil Ansøgere med store transportudgifter til og fra arbejde eller uddannelse Der vil normalt tidligst kunne bevilges støtte til udskiftning af bil efter seks år. Genbevilling: Der kan anvendes en forenklet procedure, hvor afgørelsen træffes uden, at der indhentes yderligere oplysninger. Proceduren kan anvendes, hvis borgerens funktionsnedsættelse og kørselsbehov i al væsentlighed er uændret siden sidste afgørelse, og borgeren underskriver en ”tro og love erklæring”. Forældre og plejeforældre kan søge støtte til køb af bil på deres barns vegne, men det er barnet, der skal fremstå som ansøger, og det er barnets funktionsevne og kørselsbehov, der er afgørende for, om der kan ydes støtte til bil. Ansøger skal underskrive et gældsbrev på lånets pålydende. Er støtten til bil givet til et barn, skal låneoptagelsen godkendes af Statsamtet. Forældrene skal underskrive en friholdelseserklæring, hvilket indebærer, at de som værge for barnet, vil friholde dette for ethvert personligt ansvar i forbindelse med erhvervelsen af bil 296 Bilag Bilag 1: Lovgrundlag Gladsaxe Kommunens tilbud på trænings- og plejeområdet hviler især på Serviceloven, Sundhedsloven og Lov om almennyttige boliger. Organisering og udførsel af hjælp hviler på Lov om frit valg. Der henvises i de enkelte standarder til lovgrundlaget for indsatsen. Dette bilag samler op på de relevante lovparagraffer, og præsenterer den lovtekst der henvises til. Skema 1.1: Oversigt over relevant lovgivning Lov Serviceloven (SEL) Sundhedsloven (SUL) J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Beskrivelse Formålet med Serviceloven er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Hjælpen tildeles efter et mindsteindgrebsprincip, for at stimulere borgeren og dennes netværk til at forebygge yderligere funktionstab gennem et aktivt liv i samfundet. I kvalitetsstandarderne fra Trænings- og Plejeafdelingen beskrives tilbud til borgere med ”behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer”, jf. Serviceloven § 1. I Serviceloven § 1, stk. 2-3 beskrives det overordnede formål med tildeling af indsatser efter loven. Formålet danner grundlag for tildeling af indsatser efter Gladsaxe kommunes Kvalitetsstandarder for Træningsog Plejeafdelingen. Det overordnede formål i § 1 i Serviceloven kan opsummeres som følger: At bygge på borgerens ressourcer At fremme borgerens mulighed for at klare sig selv At lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for borgeren At bygge på borgerens ansvar for sig selv og sin familie At samarbejde med den enkelte borger ud fra dennes behov og forudsætninger i tildeling og tilrettelæggelse af hjælpen Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for let og lige adgang til sundhedsvæsenet, behandling af høj kvalitet, sammenhæng mellem indsatserne, valgfrihed, let adgang til information, et gennemsigtigt sundhedsvæsen og kort ventetid på behandling 297 Lov Lov om almene boliger Lov om specialundervisning for voksne Lov om frit valg Beskrivelse Almene boligorganisationer har som formål at stille passende boliger til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje samt at give beboerne indflydelse på egne boligforhold. Specialundervisning for voksne er et tilbud til personer med fysiske eller psykiske handicap. Tilbuddet, der indeholder undervisning og specialpædagogisk bistand, skal give deltageren nye muligheder for et mere aktivt liv samt deltagelse i samfundslivet. Der kan være tale om handicap som følge af fysiske funktionsnedsættelser, for eksempel: hørevanskeligheder synsvanskeligheder talevanskeligheder bevægelsesvanskeligheder. Der kan også være tale om psykiske handicap, for eksempel: psykisk udviklingshæmning sindslidelse personlighedsmæssige, psykiatriske og psykiske vanskeligheder I 2003 trådte lov om frit valg i kraft, og det blev i den forbindelse et lovkrav, at myndighedsfunktionen og udførerfunktionen skulle være organisatorisk adskilt. Tildeling og udførelse af indsatser beskrevet i kvalitetsstandarderne er derfor organiseret i en Bestiller-Udfører-Modtagermodel (BUM-model) i Gladsaxe Kommune. Formålet med BUMmodellen er at sikre borgernes retssikkerhed, at borgeren både sikres hjælp, og at alle stilles lige efter loven. Med en BUM-model er tildeling/bestilling af indsatser til borgerne organisatorisk adskilt fra udførelse af indsatserne. BUM kan beskrives således: (B)estiller er en visitator/ sagsbehandler, der efter dialog med borgeren bevilliger eller giver afslag på baggrund af en ansøgning om hjælp til borgeren i overensstemmelse med kommunens fastlagte serviceniveau. (U)dfører, tilrettelægger og udfører indsatsen med borgeren. Udfører skal levere indsatserne på en så fleksibel og effektiv måde som muligt, og skal efterleve kommunens kvalitetskrav for udførelse af indsatserne. (M)odtager er borgere, der modtager indsatser fra kommunen. I skema 2 er de enkelte paragraffer og underlagte standarder præsenteret. Primær lov henfører til den primære lovgivning der ligger til grund for tilbuddet, mens sekundær lov henviser til yderligere lovgrundlag. For hver paragraf er der indsat lovgivningens tekst, og under de relevante tilbud der knytter op til denne paragraf. For tilbuddene er også angivet, om de hører under afsnittene træning og pleje (tr.), voksne med særlige behov 65 + (Vsb.) eller hjælpemidler (hj.m.). J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 298 Skema 1.2: Oversigt over lovgrundlag for tilbud Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Serviceloven (SEL) § 81 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. Rådgivning (Vsb.) § 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og 3) madservice. Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Stk. 3. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 79. Stk. 4. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter). + SEL § 86 Rehabilitering 2 – forbedring af funktionsevne v. basispersonale (Tr.) Personlig pleje (Tr.) + SUL §§ Kateter- og stomipleje (Tr.) 138-139 + SEL §§ Særlige omsorgsopgaver (Tr.) 84 og 119 + SEL § 87 Tilstedeværelse i særlige situationer i hjemmet (Tr.) + SUL §§ 138-139 Ernæring og levering af mad (Tr.) + SEL § Nødvendige praktiske opgaver (rengøring) (Tr.) 94A § 84 Nødvendige praktiske opgaver som aflastning (rengøring) (Tr.) Nødvendige praktiske opgaver til misbrugere og sindslidende (rengøring) (Tr.) Grundig rengøring (Tr.) Tøjvask (Tr.) J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 299 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Serviceloven (SEL) Linnedservice (Tr.) Indkøb (Tr.) Turkøb (Tr.) Overdragelsesbesøg (Tr.) § 84 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje Aflastning i hjemmet (Tr.) + SEL § 86 Rehabiliteringsplads (Tr.) ift. § 87 + SUL § 140 + SEL § 86 Geriatrisk daghjem (Tr.) + SEL § 86 Demens daghjem (Tr.) + SEL § 86 Psykiatrisk dagtilbud, Egekrogen (Tr.) + SEL § 86 Svagsyns dagtilbud (Tr.) § 85 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Støtte til ind- og udflytning (Vsb.) Træning i oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask (Vsb.) Træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud (Vsb.) Støtte og træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud (Vsb.) Træning i kropsbevidsthed og varetage personlig hygiejne (Vsb.) Træning i planlægning af økonomi, forståelse af offentlige breve samt brug af digital selvbetjening (Vsb.) Støtte og træning i at varetage egen økonomi (Vsb.) Støtte og træning til indkøb (Vsb.) Træning i madlavning (Vsb.) Træning eller støtte i at deltage i aktiviteter (Vsb.) Træning eller støtte i at skabe og fastholde netværk (Vsb.) Støtte og træning til at mestre sit handicap i hverdagen (Vsb.) Fastholdelse af sociale kompetencer (Vsb.) § 86 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 300 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Serviceloven (SEL) Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven (Tr.) + SUL § Terapeutisk udredning (Tr.) 140 + SUL § KOL - Rehabilitering (Tr.) 140 + SUL § Kræft - Rehabilitering (Tr.) 140 + SUL § Hjerte - Rehabilitering (Tr.) 140 Senhjerneskade/erhvervet hjerneskade – Rehabilitering (Tr.) + SUL § 140 + SUL § Lænd - Rehabilitering (Tr.) 140 § 87 Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de opgaver, der er nævnt i §§ 83-85, i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt. § 94 En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter § 83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed, jf. § 90, og om betaling m.v. Selvudpeget hjemmehjælp § 94 a Omhandler mulighed for fleksibel hjemmehjælp § 95 Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter §§ 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågældende. Stk. 4. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 301 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Serviceloven (SEL) foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende. Stk. 5. I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) (Tr.) § 96 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. Stk. 2. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere, der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren. Stk. 4. I de situationer, hvor borgeren eller en nærstående er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v. Borgerstyret personlig assistance (BPA) (Vsb.) (Tr) § 97 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år. Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Personer, der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension. Stk. 3. En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person. Stk. 4. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse efter stk. 1 eller stk. 2. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde personer, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til en ledsager, som de pågældende selv antager. Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet. Stk. 6. Modtageren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer herfor. Stk. 7. Modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 302 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Serviceloven (SEL) tilknytning til ledsageordningen kan dækkes med et beløb årligt efter gældende takst. Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen efter anmodning fra modtageren. Stk. 8. Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælperordning efter § 96. Stk. 9. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen. Ledsageordning som naturalhjælp (Vsb.) Ledsageordning som kontant tilskud (Vsb.) § 98 Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde. Kontaktperson til døvblinde (Vsb.) § 99 Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Støtte og kontaktperson (Vsb.) § 102 Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. Tilskud til særlig specialiseret behandling (Vsb.) § 104 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Aktivitets- og samværstilbud (Vsb.) § 105 Kommunalbestyrelsen skal aflønne efter indsats under beskæftigelse efter §§ 103 og 104. Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om løn m.v. efter stk. 1 og regler om støtte til befordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter §§ 103 og 104. Bekendtgø Befordring (Vsb.) relse nr. 483 af 19. maj 2011 § 107 Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 303 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Serviceloven (SEL) 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Midlertidige boformer uden døgndækning (egen bolig med fællesfaciliteter) (Vsb.) Midlertidige boformer med døgndækning (egen bolig med fællesfaciliteter) (Vsb.) § 108 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 2 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende. Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 2. Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Færøerne og personer med bopæl i Grønland i boformer, der er omfattet af stk. 1. Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af stk. 1, og om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk. 1, når disse personer 1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse, 2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller 3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse. SEL § 85 Længerevarende boformer uden døgndækning (egen bolig med fællesfaciliteter) (Vsb.) SEL § 85 Længerevarende boformer med døgndækning (egen bolig med fællesfaciliteter) (Vsb.) J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 304 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Serviceloven (SEL) § 112 Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om 1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse, 2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel, 3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse, 4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og 5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Nødkaldeanlæg med 2-vejs-kommunikation (Tr.) Elektronisk låsesystem (Tr.) Diabetesmaterialer til tabletbehandlede diabetikere (Hj.m.) Diabetesmaterialer til insulinbehandlede eller kombinationsbehandlede diabetikere (Hj.m.) Kompressionsstrømper til ben og arme (Hj.m.) Brokbind (Hj.m.) Lændebælte/støttekorsetter (Hj.m.) 305 Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) Halskrave/nakkestøtte (Hj.m.) Skulder-albue-håndleds-hånd skinner (Hj.m.) Brystproteser (Hj.m.) Arm- og benproteser (Hj.m.) Parykker (Hj.m.) Ben- og fodskinner (Hj.m.) Ortopædisk fodtøj og fodindlæg (Hj.m.) Kørepose og regnslag (Hj.m.) Undertøj/heldragt (Hj.m.) Beskyttelsesbukser til bad (Hj.m.) Hjælpemidler til hovedbeskyttelse (Hj.m.) Stomi-materialer (Hj.m.) Hjælpemidler til hårvask (Hj.m.) Hjælpemidler til forflytning ved seng og kørestol (Hj.m.) Drejetårn (Hj.m.) Glidelagen, glidemadras, løfte- og vendepuder (Hj.m.) Ståløfter (Hj.m.) Personløfter, mobile med løftesejl (Hj.m.) Bade- og brusestole (med og uden hjul) (Hj.m.) Bruselejer (Hj.m.) Stå-støtte-stativer (Hj.m.) Stokke (Hj.m.) Mobilitystok og markeringsstok (Hj.m.) Klapvogne/børn (Hj.m.) Rollatorer (Hj.m.) Gangbukke (Hj.m.) Gangvogne/gangstole/gangborde (Hj.m.) NF-walker – specielt gangstativ til børn (Hj.m.) Cykler, trehjulede (Hj.m.) Cykler, trehjulede hånddrevne (Hj.m.) Cykler, trehjulede med el-hjælpemotor (Hj.m.) Cykler, tandem (Hj.m.) Håndcykler – til montering på manuel kørestol (Hj.m.) Kørestole, manuelle – standard (Hj.m.) Kørestole, manuelle – aktiv (Hj.m.) Kørestole, manuelle – komfort (Hj.m.) Kørestole, manuelle – med ståfunktion (Hj.m.) Kørestole, manuelle - énhånds-betjent (Hj.m.) Hjælpemotor til manuel kørestol (Hj.m.) El-kørestole med joystick, indendørs (Hj.m.) El-kørestole med joystick – til kombineret inden- og uden- J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 306 Sekundær lov SEL § 116 SEL § 116 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Serviceloven (SEL) dørs brug (Hj.m.) Førerhund (Hj.m.) Toiletforhøjer (Hj.m.) Toiletløfter, elektrisk (Hj.m.) Armlæn som monteres på toilettet (Hj.m.) Borde (Hj.m.) Arbejdsstole (Hj.m.) Hvilestole (Hj.m.) Terapi- og rehabstole til børn (Hj.m.) Sæder, sædepuder, underlag og abduktionsklodser (Hj.m.) Enkeltkontakter (kontakter med en funktion) (Hj.m.) Fjernbetjeningssystemer/omverdenskontrol (Hj.m.) Rulleborde (Hj.m.) Småhjælpemidler (Hj.m.) SEL § 116 Badekar, højdeindstilleligt (Hj.m.) Barnesenge (Hj.m.) Plejeseng med el-funktioner (Hj.m.) Sengeløftere (Hj.m.) Ryglæn, indstillelige (Hj.m.) SEL § 116 Personløftere, loft- eller vægmonteret (Hj.m.) Forhøjer-klodser, sokler og forhøjer-ben (Hj.m.) Trappekører/hjælpermanøvreret (Hj.m.) Ramper, transportable (Hj.m.) Puder, tryksårs-forebyggende (Hj.m.) Madrasser, tryksårs-forebyggende (Hj.m.) Kugledyne (Hj.m.) Kompressionsudstyr (Hj.m.) Bladvendere (Hj.m.) Læsestativ (Hj.m.) Stemmeforstærker (Hj.m.) Telefoner med specielle funktioner (Hj.m.) Synshjælpemidler (Hj.m.) Høretekniske hjælpemidler (Hj.m.) SEL § 113 Læse-stave hjælpemidler (Hj.m.) Kognitive hjælpemidler (Hj.m.) § 113 Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr. Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Stk. 4. Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 307 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Serviceloven (SEL) forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter. Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån. Stk. 6. Social-, børne- og integrationsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om 1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og 2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgode. § 114 El-scooter (Hj.m.) Trehjulet benzindrevet knallert (Hj.m.) Forbrugsgoder, fremstillet til den almindelige befolkning (Hj.m.) Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad 1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil, 2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller 3) forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Stk. 2. Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme, der årligt bliver fastsat af ministeriet. Stk. 3. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter stk. 1 og anskaffelsesprisen. Stk. 4. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om 1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 3 og om vilkårene for støtte, herunder regler om personkredsen, som er berettiget til at opnå støtte, 2) fremgangsmåden i forbindelse med afprøvning og valg af bil, herunder om private aktørers deltagelse heri, 3) tilbagebetaling af lån og indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen og om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån til bil som følge af manglende betalingsevne og som følge af frakendelse i forbindelse med ændringer i den fysiske eller psykiske funktionsevne eller forhold, der knytter sig dertil, 4) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1-3, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af bil og om anvendelse af provenu ved af- J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 308 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Serviceloven (SEL) hændelse af en bil, der tidligere er ydet støtte til, herunder i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af en bil, 5) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til indretningen, 6) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v., og 7) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil, og 8) i hvilket omfang et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af personkredsen, jf. stk. 1, og som anbringes uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, kan bevare støtte til køb af bil eller få bevilget støtte til køb af bil. Støtte til køb af bil (Hj.m.) § 116 Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Stk. 2. En person, der er tilkendt hjælp efter stk. 1, kan, hvis den pågældende ønsker at benytte en anden håndværker end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lade boligindretningen udføre og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt. På samme måde kan ansøgeren vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen har anvist. Stk. 3. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen efter stk. 2 til at vælge håndværker og materialer i forbindelse med tilkendelse af hjælp til boligindretning, herunder om krav til håndværker samt om muligheden for at indgå aftale om tilbagelevering efter endt brug og aftale om reetablering og betingelserne herfor. Stk. 4. I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov. Stk. 5. Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 4, medmindre det drejer sig om personer, der har en hjælpeordning efter § 96. Stk. 6. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1, 2 og 4 skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen. Belysning indendørs/udendørs (Hj.m.) Gelændere (Hj.m.) Støttehåndtag (Hj.m.) Toilet-armstøtter (Hj.m.) Døråbnere (Hj.m.) Vinduesåbnere (Hj.m.) Samtaleanlæg med el-slutblik (Hj.m.) J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 309 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Serviceloven (SEL) Blandingsbatterier (Hj.m.) Håndvask (Hj.m.) Bruseplads (Hj.m.) Vasketoilet (toilet/toiletsæde med skylle-tørrefunktion) (Hj.m.) Dørtrin (Hj.m.) Løfteplatforme (Hj.m.) Trappelifte til kørestole (Hj.m.) Trappelifte med stolesæde (Hj.m.) Ramper, faste (Hj.m.) Skridsikre materialer til gulve og trapper (Hj.m.) Køkkenelementer, højdeindstillelige (Hj.m.) § 117 Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kørsel til fritidsundervisning og klubber (Hj.m.) Kørsel til træning efter Serviceloven (Hj.m.) Kørsel til behandling (Hj.m.) Kørsel til arbejde (Hj.m.) § 118 En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet, skal ansættes af kommunalbestyrelsen, når 1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde, 2) der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet og 3) kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående. Stk. 2. Personen skal ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør 16.556 kr. om måneden. Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes i lønnen, mens arbejdsgiveren betaler 8 pct. af lønnen. Stk. 3. Personen kan ansættes i indtil 6 måneder med henblik på at passe den nærtstående. Pasningsperioden kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler herfor. Pasningen kan opdeles i perioder af hele måneder. Efter aftale med den arbejdsgiver, som har givet orlov til pasning af en nærtstående, kan pasningen opdeles i kortere perioder. Pasningen kan deles af flere personer, hvis de alle opfylder betingelserne for ansættelse efter stk. 1. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 310 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Serviceloven (SEL) Stk. 4. Hvis to eller flere personer deles om pasningsordningen, kan den samlede aflønning ikke overstige den aflønning, der nævnes i stk. 2. Lønnen udbetales forholdsmæssigt i forhold til delingen af pasningsordningen. Stk. 5. Der kan ydes én pasningsordning til ét sammenhængende sygdomsforløb eller handicap. Samme nærtstående kan dog blive omfattet af pasningsordningen igen, hvis der tilstøder den pågældende en anden lidelse eller funktionsevnenedsættelse som anført i stk. 1, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Stk. 6. Der indgås en ansættelsesaftale mellem personen og kommunalbestyrelsen, hvor de nærmere vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse af, hvem den nærtstående er, periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsler m.v. Hvis ansættelsen på grund af undskyldelige omstændigheder afbrydes i ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den ansatte i 1 måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt personen får et andet forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens forpligtelse. § 119 Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til plejevederlag som nævnt i § 120. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet. Stk. 2. En arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter § 120, stk. 1. § 120 Plejevederlag til pasning af personer med alvorlig eller uhelbredelig sygdom. Plejevederlag til pasning af døende. Plejevederlag efter § 119 udgør 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2. Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, eller som i henhold til den frivillige forsikring har ret til dagpenge fra tredje fraværsdag, kan få udbetalt plejevederlag fra første fraværsdag. Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt, jf. § 47 i lov om sygedagpenge. Stk. 2. Personer, som ikke er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, får udbetalt 11.609 kr. månedligt i plejevederlag. Personer, som er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, kan vælge i stedet at få udbetalt et plejevederlag som anført i 1. pkt. Plejevederlaget kan i dette tilfælde, jf. 1. og 2. pkt., ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse. Hvis flere personer deles om plejeopgaven, nedsættes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige andel af J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 311 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Serviceloven (SEL) plejeopgaven. Stk. 3. Hvis flere personer deles om plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ikke overstige 1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb efter § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end anført i stk. 1-3. § 121 Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning. Ved den plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe afgørelse om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig. § 122 Ophør af plejevederlag. Kommunalbestyrelsen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til sygeplejeartikler og lign., når 1) nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. § 119, passer en døende, 2) kommunen varetager plejen helt eller delvis eller kommunalbestyrelsen yder tilskud efter § 95 til hjælp, som familien selv antager, eller 3) et hospice varetager plejen. Stk. 2. Hjælpen ydes uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold. Bevilling af sygeplejeartikler, psykologbehandlinger ol. Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Sundhedsloven (SUL) §§ 131- § 131. Kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til 132 personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Stk. 2. Personer, der får tilbudt tandpleje på kommunal klinik, kan vælge i stedet at modtage tandplejetilbuddet hos praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med regionsrådet om, at regionsrådet varetager omsorgstandpleje for de af stk. 1 omfattede personer. § 132. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager et kommunalt tandplejetilbud efter § 131, selv skal betale en del af udgiften til tandpleje. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for størrelsen af den maksimale årlige betalingstakst, som kommunalbestyrelsen kan af- J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 312 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Sundhedsloven (SUL) kræve patienten. For forebyggende og behandlende tandpleje, der er omfattet af overenskomst med Dansk Tandlægeforening, og som der ydes tilskud til i medfør af § 65, kan kommunalbestyrelsen maksimalt afkræve patienten en betalingstakst svarende til patientens egenbetaling i praksistandplejen. Omsorgstandpleje (Tr.) §§ 138- § 138. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemme139 sygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. § 140 § 139. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning. Udredning og opfølgning (Tr.) Personlig pleje (Tr.) Bevægeapparatet (Tr.) Ernæring (Tr.) Hudpleje – sår (Tr.) Hudpleje (Tr.) Kommunikation (Tr.) Psykosociale forhold (Tr.) Respiration og cirkulation (Tr.) Seksualitet (Tr.) Smerter og sanser (Tr.) Søvn og hvile (Tr.) Viden og udvikling (Tr.) Udskillelse af affaldsstoffer (Tr.) Medicinhåndtering og administration (Tr.) Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud. + SEL 86, Rehabilitering 1 – målrettet træningsforløb ved det udekøstk. 1, ydelrende rehabiliteringsteam (Tr.) sen knytter sig til ydelser leveret under SEL 83 J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 313 Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Sundhedsloven (SUL) Genoptræning ambulant efter sundhedsloven (Tr.) Rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade – ambulant (Tr.) § 140 a § 170 og 172 Sekundær lov + SEL § 86.1 Lov om specialundervisning for voksne Rehabiliteringsplads for borgere med erhvervet hjerneskade + SEL §§ 83, 86 (Tr.) Lov om specialundervisning for voksne Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan herudover tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning ved at etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om behandling efter stk. 1 og 2 og om patientens mulighed for at vælge mellem fysioterapitilbud. Vederlagsfri fysioterapi (Tr.) § 170. Kommunalbestyrelsen yder i sygdomstilfælde godtgørelse for nødvendig befordring til og fra alment praktiserende læge til personer, der er omfattet af § 59, stk. 1, og som modtager social pension, hvis personen modtager behandling for regionens regning efter denne lov. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder i sygdomstilfælde godtgørelse til de i stk. 1 nævnte personer for nødvendig befordring til og fra speciallæge, hvis personen modtager behandling for regionens regning efter denne lov efter henvisning fra alment praktiserende læge eller speciallæge, eller i særlige tilfælde uden henvisning, jf. § 64, stk. 4, og behandlingen ydes af den speciallæge inden for vedkommende speciale, der har konsultationssted nærmest ved patientens opholdssted. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af befordringsgodtgørelse til personer omfattet af 1. pkt. samt til personer omfattet af § 59, stk. 1, ved besøg hos speciallæge. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder godtgørelse for nødvendig befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til og fra akut skadebehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge til personer, der er omfattet af § 59, stk. 1, hvis behandlingen finder sted for regionens regning efter denne lov. § 172. Kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning til personer, der har behov for genoptræning efter endt behandling på sygehus, jf. § 140. Befordringen eller befordringsgodtgørelsen ydes efter reglerne i § 171. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 314 Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Sundhedsloven (SUL) Kørsel i forbindelse med træning (sundhedslov) (Hj.m.) Sekundær lov Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Lov om almene boliger §§ 54 § 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, skal udlejes til og 57 ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten. Den kommune, som efter § 115, stk. 3, har givet tilsagn om støtte til ombygning af et plejehjem beliggende i en anden kommune til almene ældreboliger, udøver anvisningsretten til disse ældreboliger. Stk. 2. Almene ældreboliger, der er indrettet med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal af den almene boligorganisation udlejes til denne personkreds. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til den personkreds, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., hvis boligerne ikke kan udlejes til personkredsen, der er nævnt i 1. pkt. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten, jf. dog § 185 b, stk. 3. Stk. 3. Almene ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, kan ud over den berettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2, udlejes til personer, der er i familie med eller har en særlig tilknytning til den berettigede personkreds. Det er dog en forudsætning, at bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede personkreds. Stk. 4. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning. § 54 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, eller for en plads på et plejehjem, jf. § 192 i lov om social service, en sådan bolig eller plads senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste. Stk. 2. Garantien efter stk. 1 gælder dog ikke, hvis den ældre har valgt en bestemt almen plejebolig eller et bestemt plejehjem efter reglerne i § 58 a. Stk. 3. Ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsætter regler om optagelse på en venteliste og om frister for tilbud om en almen plejebolig eller en plejehjemsplads. § 57. Ledige almene ældreboliger, som ejes af en kommune, udlejes af kommunen til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt. Reglerne i § 54, stk. 1, 2.-4. pkt., samt i § 54, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 315 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Lov om almene boliger Stk. 2. Er ældreboligerne indrettet med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 54, stk. 2, udlejes boligerne af kommunen til denne personkreds. Reglerne i § 54, stk. 1, 2. og 3. pkt., samt i § 54, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til de boliger, der er nævnt i stk. 2. For boliger nævnt i stk. 2, som ikke er etableret af beliggenhedskommunen, udøves anvisningsretten af den kommunalbestyrelse, som i henhold til en rammeaftale efter § 185 b, stk. 3, har rådighed over den pågældende bolig. Såfremt boligerne ikke kan udlejes til den i stk. 2 omhandlede personkreds, kan kommunalbestyrelsen udleje disse til den i § 54, stk. 1, 1. pkt., nævnte personkreds, jf. dog § 185 b, stk. 3. Reglerne i § 54, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Ældrebolig (Tr.) Plejebolig (Tr.) Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Lov om specialundervisning for voksne §1 Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller længerevarende opholder sig i kommunen, efter undervisningspligtens ophør kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning). I tilknytning hertil kan der etableres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om placeringen af kommunalbestyrelsens undervisningsforpligtelse over for personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller opholder sig i boformer efter §§ 107 og 108 i lov om social service. Stk. 2. Det påhviler regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioner for de i stk. 1 omfattede personer, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 1 b. Regionsrådet kan tilrettelægge særlige ungdomsuddannelsesforløb. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform. Stk. 3. Det påhviler desuden regionsrådet at drive undervisningsinstitutioner for de i stk. 1 omfattede personer, som har tale-, høre- eller synsvanskeligheder, og som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 1 b. Stk. 4. Regionsrådet kan efter overenskomst med private skoler, institutioner eller initiativtagere henvise de af stk. 3 omfattede personer til undervisning i private skoler eller institutioner m.v. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 5. Regionsrådet kan efter aftale med kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver inden for denne lov, der har en naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 316 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Lov om specialundervisning for voksne Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om undervisningens mål og indhold samt om afgrænsningen efter denne lov. Undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om adgangen for kommuner, regioner og undervisningsinstitutioner m.v. til at indhente viden og bistand til kommunens udredning og specialrådgivning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan efter overenskomst med staten, private skoler, institutioner eller initiativtagere eller andre kommunalbestyrelser henvise personer til undervisning efter stk. 1 i statslige, private eller andre kommunale skoler eller institutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Specialundervisning for voksne (Vsb.) Bekendtgø Specialundervisning for voksne (Hj.m.) relse nr. 378 af 28. april 2006, Vejledningen nr. 9396 af 2. juli 2009 J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 317 Bilag 2: Visitations og sagsbehandlingspraksis Henvendelser til visitationen kan komme fra borgeren selv, men også fra pårørende, naboer og egen læge eller hospitalsafdelinger. Henvendelsen kan være telefonisk, elektronisk på mail eller via Care. Visitationen kan foregå administrativt eller efter besøg i hjemmet eller på rehabiliteringsplads. Visitationen vil ved første kontakt med borgeren give råd og vejledning om sagsforløbet. Visitationens første møde med borgeren tilrettelægges sammen med borgeren, som inddrages i sagsbehandlingen i størst muligt omfang. Visitationen skal vurdere, om der er oplysninger i funktionsvurderingen, der bør partshøres hos borgeren inden der træffes en afgørelse. Kun faktiske oplysninger af væsentlig betydning, som borgeren ikke er bekendt med, og som samtidig er til ugunst for borgeren, skal partshøres. I situationer, hvor der akut opstår behov for støtte, træffer visitation altid afgørelse med det samme. Bisidder Borgere, som søger om hjælp via visitationen, har ret til at have en bisidder med til visitationsbesøget, der som udgangspunkt foregår ved en samtale i borgeren hjem. (forvaltningslovens § 8) Borgeren bestemmer selv, hvem de ønsker, der skal være deres bisidder. Bisidderens rolle er sammen med borgeren at forberede sig til samtalen, stille spørgsmål og efter samtalen med visitator at drøfte indholdet af samtalen med borgeren. At være bisidder berettiger ikke til efterfølgende at modtage oplysninger eller drøfte borgerens anliggender med visitationen medmindre borgeren er til stede eller der foreligger et samtykke fra borgeren. Samtykke Borgeren kan i en konkret situation give samtykke til at andre må få informationer eller drøfte borgerens situation med visitationen. Samtykke kan gives skriftligt eller mundtligt fra gang til gang. Medarbejdere i Gladsaxe Kommune er forpligtiget til at dokumentere et mundtligt samtykke i kommunens elektroniske system. Fuldmagt Borgeren kan via fuldmagt give en anden person lov til at handle på borgerens vegne indenfor de rammer, som er beskrevet i fuldmagten. En fuldmagt er skriftlig og kan gives til konkrete situationer eller mere omfattende forhold. Værge Nogle borgere er ikke i stand til at træffe afgørelser omkring egen situation og har fået beskikket en værge via Statsforvaltningen. Værgen varetager borgerens interesser i forhold det værgemål, som er beskikket. Værgen kan dog ikke flytte en borger i plejebolig mod borgerens vilje. Dokumentationspligt Medarbejdere i Gladsaxe Kommune er forpligtiget til at dokumentere og journalisere henvendelser fra borgere og pårørende i enten Care (kommunens elektroniske omsorgssystem) eller i Profile (kommunens elektroniske dokumenthåndteringssystem). J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 318 Bilag 3: Tidsfrister For alle indsatser er der fastsat tidsfrister – se nedenstående skema. Fra anmodning om hjælp til kontakt fra visitationen Fra kontakt til der foreligger en afgørelse Fra afgørelsen foreligger og til indsatsen begynder Tidsfristerne er de maksimale sagsbehandlingstider, såfremt alle oplysninger er til stede og afhænger af den individuelle sag. Frister gælder fra modtagelse af anmodning eller ansøgning. Hvor intet andet er anført, refererer kolonnen ”Hvilke paragraffer” til Lov om social service. Tidsfrister for visitation og påbegyndelse af indsats Ved ansøgning om Inden 5 hverdage hvis behov for besøg og hvis intet behov 1 hverdag Fra afgørelse til indsats begynder (leverandøren) Borgeren er kontaktet inden 3 hverdage fra modtagelse af GOP. Udredning tilbydes /påbegyndes inden 5 hverdage og i særlige komplekse tilfælde inden 10 hverdage. Borgeren kontaktes inden 3 hverdage af leverandør. Udredning tilbydes/ påbegyndes inden 5 hverdage og 10 hverdage ved særlige komplekse tilfælde. Inden 5 hverdage er der foretaget kontakt. Start efter aftale med borger. Hvis nyudskrevet fra hospital Omgående Omgående Hvis frivillig udskrivning fra TCG med kort varsel/ borger lader sig selv udskrive Omgående, hvis borger udskrives om aftenen senest dagen efter. Omgående Borgere med terminal lidelse Omgående Omgående Ny leverandør Samme dag/ når borger ringer Inden 2 hverdage Midlertidigt ophold i Gladsaxe Kommune Omgående hvis intet behov for besøg. Hvis behov for besøg hos borger på den midlertidige adresse, umiddelbart efter besøg. Inden 10 hverdage. Der er behov for et forudgående besøg. Omgående Genoptræningsplan (GOP) Vedligeholdende træning og aktivitet Hjemmehjælp til personlig pleje Hjemmehjælp til praktisk hjælp J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Hvilke paragraffer Sundhedsloven § 140 Der træffes afgørelse (visitationen) 1. hverdag fra modtagelse af plan fra hospital 86, Sundhedsloven § 140 Inden 10 hverdage hvis behov for besøg og hvis intet behov 5 hverdage 83, 1) 83, 2) 319 Inden 5 hverdage er der lavet kontakt samt aftale om start Ved ansøgning om Hvilke paragraffer Ny leverandør Midlertidigt ophold i Gladsaxe Kommune (Kolonihave osv.) Der træffes afgørelse (visitationen) Samme dag Fra afgørelse til indsats begynder (leverandøren) Inden 10 hverdage Inden 10 hverdage. Der er behov for et forudgående besøg og der skal varsles med 10 hverdage. Inden 10 hverdage Erstatningshjælp Selvudpeget hjemmehjælp 94 Borgerstyret personlig assistance 95 Hjemmesygepleje/ikke komplekssygepleje Sundhedsloven §§ 138-139 Hvis udskrevet fra hospital eller telefonisk lægeordination efter visitationens lukketid Leverandørskift ved ikkekompleks sygepleje Nødkald 112 Ambulance nødkald Elektronisk lås 112 Pasning af nærtstående med alvorlig sygdom (maximalt 6 måneder) 118 Pasning af døende Plejevederlag Plejeartikler, palliativ fysioterapi og psykologbehandlinger 119 120 122 Rehabiliteringsplads J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 84, 86 Inden 5 hverdage ved personlig pleje og inden 10 hverdage ved praktisk hjælp efter hjemmebesøg hvor følgende er til stede: borgeren, den der ønsker ansættelse, visitator og leder fra hjemmeplejen. Straffeattest skal kunne forevises ved mødet. Inden 15 hverdage. Nye 18årige, som overgår fra familieafdelingen, varsles i god tid og afgørelse foreligger senest på 18 års dagen. Visiteres omgående eller senest hverdagen efter henvisning er modtaget ved ikke akut behov. Inden 3 hverdage for indsatser visiteret til én gang om ugen/inden 5 hverdage ved indsatser visiteret til én gang hver 14. dag Umiddelbart efter at hjælper er ansat og bevilling givet Umiddelbart efter afgørelse, og på 18 års dagen ved overgang til 18 år. Ordinationer/sygepleje iværksættes og følges efter lægen/hospitals anvisning Omgående ved akut behov ellers efter aftale Omgående Omgående 2 hverdage ved ikke kompleks sygepleje Inden 5 hverdage etableres (kommunalt) nødkald Inden 5 hverdage hvis behov for besøg og hvis intet behov 2 hverdage. Rekvirering i Regionen sker efter lægeordination. Inden 5 hverdage hvis behov for besøg og hvis intet behov 2 hverdage. Inden 5 hverdage fra der foreligger lægelig dokumentation. (Der er altid behov for besøg) 1 hverdag. Terminalerklæring, orlovsbekræftelse fra arbejdsgiver og lønsedler fra de sidste 3 måneder vedlægges ansøgning. Samme dag i forbindelse med at borger udskrives fra hospital. 320 Etablering efter aftale med regionen Etablering inden 5 hverdage Når dokumentation er på plads kan opgaven opstartes Opstart med det samme når godkendelse er på plads. Samme dag som færdigmeldings dato Ved ansøgning om Aflastningsplads Hvilke paragraffer 84 Ældrebolig 54, 57 Daghjem/dagtilbud 84, 86 Plejeboliger Individuelle kropsbårne hjælpemidler El-scooter/el-kørestol/ trehjulede cykler Øvrige tekniske hjælpemidler/forbrugsgoder Støtte til køb af bil Tilskud til individuel befordring eller handicapkørsel Boligindretning Specialundervisning Lov om almene boliger §§ 54 og 57 112 Der træffes afgørelse (visitationen) Inden 2 hverdage. Der skal ansøges 14 før behov. Inden 4 uger hvis intet behov for træningstilbud og hvis behov, inden 4 måneder Inden 4 uger Inden 4 uger Fra afgørelse til indsats begynder (leverandøren) Fremgår af bevilling Inden 2 år tilbydes bolig for alle visiterede ansøgere der ikke har krav til bolig Inden 2 måneder tilbydes plads til alle visiterede ansøgere som har fået tilsagn om plads Inden 2 måneder tilbydes bolig hvis intet krav til bolig Fremgår af bevilling 113 Inden 10 hverdage og inden 5 hverdage ved genbevilling Inden 12 uger 112 Inden 8 uger 114 Inden 25 uger. Borgen kontaktes inden 10 hverdage fra ansøgning er modtaget og forventet sagsbehandlingstid oplyses Inden 10 hverdage Inden 5 hverdage ved standard hjælpemidler Fremgår af bevilling 117 Fremgår af bevilling Inden 4-12 uger Inden 10 hverdage Fremgår af bevilling Fremgår af bevilling Inden 10 hverdage 5 hverdage 96 Inden 4 uger 98 Inden 4 uger 104 Inden 4 uger 105 Inden 4 uger Midlertidig boform 65+ 107 Inden 4 uger Længerevarende boform 65+ 108 Inden 4 uger Borger iværksætter selv start Kontaktperson efter aftale med foreningen. Når der er plads på det ansøgte sted. I forbindelse med aktivitets og samværstilbud. Når der er plads på det ansøgte sted. Når der er plads på det ansøgte sted. Socialpædagogisk støtte 65+ Borgerstyret personlig assistance 65+ Kontaktperson til døvblinde 65+ Aktivitets- og samværstilbud 65+ Befordring 65+ 116 Lov om Specialundervisning for voksne 85 Fremgår af bevilling Tidsfrister for borgeren Ved ansøgning om Plejebolig J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Hvilke paragraffer Lov om almene boliger §§ 54 og 57 Frist fra tilbudt plejebolig på et seniorcenter til besigtigelse af bolig og overvejelse af tilbuddet inden Indflytning, hvis ophold på rehabiliteringsplads: Husleje betales fra den dag, boligen er klar til indflytning, dog har borger krav på, 321 1 uge 3 hverdage Aflastningsplads Klage J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 84 der går 3 hverdage fra accept af tilbud til bolig overtages/husleje opkræves. Indflytning kun under betingelse af at huslejekontrakt er underskrevet, samt indskud og husleje er betalt. Husleje betales fra den dag, boligen er klar til indflytning, dog har borger krav på, der går 7 dage fra accept af tilbud til bolig overtages/husleje opkræves. Indflytning kun under betingelse af at huslejekontrakt er underskrevet, samt indskud og husleje er betalt. Ansøgning skal være modtaget af visitationen inden Når borgeren har modtaget afgørelse skal der sendes klage over afgørelse inden 322 0-7 dage 2 uger 4 uger Bilag 4: Funktionsvurdering i Fælles Sprog II Fælles Sprog Fælles sprog er et redskab, der anvendes ved visitation af indsatser. Der indgår en helhedsvurdering af borgerens hverdagsliv og funktionsniveau og dermed behov for hjælp. Vurderingen danner grundlag for en visitators afgørelse af hvilke forskellige opgaver, borgeren kan bevilliges hjælp til. Opbygningen af Fælles Sprog II er oprindeligt inddelt i seks områder; Borgerens hverdagsliv, Den faglige vurdering, Den tværfaglige journal, Omgivelsernes faktorer, Personlig Faktorer og Retningsgivende mål. Områderne indeholder en afdækning af borgerens oplevelse af egne evner og muligheder og prioriteter, en faglig vurdering, og en vurdering af andre faktorers indflydelse. Herunder beskrives de seks områder, som Gladsaxe kommune har valgt at bruge. Borgerens hverdagsliv: Her beskrives borgerens egne oplevelser af begrænsninger samt hvilke ønsker og prioriteter, der er for hverdagen. Den faglige vurdering: Her vurderer visitator, hvad borgeren kan og ikke kan, ud fra sine iagttagelser, og hvad borgeren selv har givet udtryk for. Den tværfaglige journal: Her afdækkes primære årsager til borgerens begrænsninger i at udføre ønskede aktiviteter. Begrænsninger i udførelse af aktiviteter er betinget af borgerens fysiske og mentale tilstand. Personlige faktorer: Her dokumenteres overordnet, evnen til at mestre eget liv. Det retningsgivende mål: Her vurderer visitator det faglige mål for levering af indsatsen til borgeren. Handicap 65: Her dokumenteres et samlet funktionsniveau, samt botype og betalingskommune for 65+ årige med særlige behov J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 323 Vurderingsområde i Fælles sprog II 1 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 2 2.1 2.2 2.3 3 3.1 3.2 3.3 3.4 4. 4.1 4.2 4.3 5 6 Personlig pleje Bade Vaske sig Af- og påklædning Pleje kroppen Toiletbesøg Ernæring Drikke Spise Lave mad Mobilitet Flytte sig Færdes i egen bolig Færdes udendørs Anvende kollektive transportmidler Daglig husførelse Sikre indkøb af hverdagsvarer Gøre rent Vaske tøj / linned Forebygge forværring af sygdom og tab af funktionsevne Sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter B2 B2.1 B2.1 C2 D Mental/fysisk funktionsevne (ja/nej) Mental funktionsnedsættelse Fysisk funktionsnedsættelse Mestringskapacitet (høj/middel/lav) Retningsgivende mål Funktionsniveau ved faglig vurdering i Fælles sprog II Funktionsniveau 0 Funktionsniveau 1 Funktionsniveau 2 Funktionsniveau 3 Funktionsniveau 4 Funktionsniveau 9 J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Ingen begrænsninger Lette begrænsninger Moderate begrænsninger Svære begrænsninger Totale begrænsninger ikke relevant 324 Funktionsniveau i borgerens hverdagsliv i Fælles sprog II Oplever begrænsning Funktionsniveau 1 Funktionsniveau 2 Funktionsniveau 3 Funktionsniveau 4 Udfører selv Udfører dele af Udfører ikke Ikke relevant Handicap 65. Samlet funktionsvurdering A B C D E J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Intet problem Let problem Moderat problem Svært problem Fuldstændigt problem 325 Oplever ikke begrænsning Bilag 5: Muligheder for at vælge leverandører Leverandørskift kan kun ske ved, at borgeren henvender sig til visitationen. For oplysninger om tidsfrister i forbindelse med leverandørskift se bilag 4. Træning På træningsområdet har borgerne en række valgmuligheder. Såfremt borgeren er blevet udskrevet fra hospital med en genoptræningsplan, har borgeren i følge lovgivningen frit valg imellem alle kommuner. Der er i Gladsaxe Kommune ikke indgået aftaler med private leverandører. Træningscenter Gladsaxe, der yder genoptræning på døgnpladser kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage fritvalgsborgere, der har bopæl i en anden kommune. Hvis der er henvist til vederlagsfri, vedligeholdende træning fra læge, kan borgeren ikke vælge at modtage træning hos en anden kommune, men kan vælge i mellem Gladsaxe Kommune eller en praktiserende fysioterapeut. Hjemmesygepleje Der er ikke frit valg af sygepleje. Der vil være nogle indsatser, som er at betragte som sygepleje, da de hører under Sundhedsloven, som i kraft af opgaveglidningen leveres af socialog sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere. Disse indsatser vil indgå i fritvalgs-ordningen i det omfang, de er integreret i leveringen af personlig pleje. Kommunens hjemmesygeplejersker er samlet i hjemmeplejen. I tilknytning til Træningscenter Gladsaxe er der en sygeplejeklinik, hvor der ydes sygepleje til borgere, der selv kan komme til klinikken i stedet for at levere indsatsen i borgerens eget hjem. Formålet med at levere indsatsen på klinik frem for i eget hjem er at støtte borgeren i at fastholde sin funktionsevne ved at møde op aktivt i klinikken. Når det vurderes, at en borger fysisk og psykisk er i stand til ved egen hjælp at transportere sig til sygeplejeklinikken, visiteres borgeren til sygeplejeklinik. Der vil ikke blive givet alternativt tilbud om sygepleje i hjemmet. Afviser borgeren at modtage sygepleje på klinik, afsluttes forløbet, og borgeren orienteres herom. Er borgeren henvist på basis af henvendelse fra læge eller hospital, orienteres henviser herom. Dette er i overensstemmelse med Sundhedslovens § 138. Kommunen har i henhold til lovgivningen ikke pligt til at handle på udeblivelse fra klinikken. Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer dog, at det er god service/praksis at kontakte borgeren telefonisk blandt andet med henblik på aftale om ny tid. Personlig pleje og praktisk hjælp Borgeren har mulighed for frit valg af leverandør til indsatser indenfor personlig pleje og praktisk hjælp. Borgeren kan vælge at få indsatserne leveret af den kommunale hjemmepleje eller af den private leverandør, der er godkendt af Gladsaxe Kommune. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 326 Til tøjvaskeordning, linnedservice, indkøbsordningen og til madordning vælges blandt de private leverandører, som er godkendt af kommunen. Det fremgår af kvalitetsstandarden for den enkelte indsats, om der er mulighed for frit valg af leverandør. Selvudpeget hjemmehjælp En borger, der er visiteret til personlig og/eller praktisk hjælp, har også mulighed for selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal kunne godkendes af kommunen, og skal herefter ansættes af kommunen til at løse de opgaver, borgeren er visiteret til. Valg af selvudpeget hjemmehjælp omfatter forpligtelse til at levere de samlede hjemmehjælpsindsatser, som er visiteret. Man kan således ikke vælge kun af få nogen indsatser leveret af via selvudpeget hjemmehjælp. Ældre- eller plejebolig For borgere, som er godkendt til en ældre- eller plejebolig, er der frit valg mellem ældre- og plejeboliger i og uden for kommunen. Ved ønske om ældre - eller plejebolig i en anden kommune forudsætter flytningen imidlertid godkendelse i egen kommune først, og derefter godkendelse i den ønskede tilflytningskommune. Borgere, der bor i plejebolig eller opholder sig på en rehabiliteringsplads, har ikke frit valg af leverandør. De får leveret personlig pleje og praktisk hjælp af det pågældende sted. På seniorcentrene har borgeren også mulighed for at deltage i træning og andre aktiviteter. Frit valg af hjælpemidler og boligindretning Siden 2010 har der været frit valg på hjælpemidler og boligindretning, bevilget efter servicelovens §§ 112 og 116. Hvis en borger opfylder betingelserne for at få støtte til hjælpemidler eller boligindretning, har borgeren to muligheder. Borgeren kan enten vælge at benytte kommunens tilbud om hjælpemiddel eller boligindretning, eller benytte retten til frit at vælge et andet produkt, mod betaling af en eventuel merpris. Når en borger benytter sig af retten til frit valg af et hjælpemiddel, har borgeren selv ansvaret for, at hjælpemidlet lever op til kommunens krav til egnethed. Kommunens krav vil fremgå af bevillingsskrivelsen. Borgeren bestiller selv hjælpemidlet, og betaler den eventuelle merpris, som hjælpemidlet koster, direkte til leverandøren. Hvis borgeren har benyttet sig af muligheden for frit valg, og har betalt en merpris, vil hjælpemidlet stadig være Gladsaxe Kommunes ejendom. En borger, der benytter sig af retten til frit valg af boligindretning, kan få udgifterne hertil refunderet. Beløbet der kan refunderes, vil højst svare til det beløb, som kommunen kan få udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt. På samme måde kan borgeren vælge andre materialer end dem, kommunen har valgt. Det er borgerens ansvar at sikre, at den valgte håndværker er faglært og momsregistreret, og at de valgte materialer gør boligen bedre egnet. Borgeren har ikke ret til frit valg, hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, der er identisk med det hjælpemiddel, borgeren selv har valgt. Arbejdsredskaber og plejehjælpemidler er ikke omfattet af frit valg. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 327 Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftaler på de områder, hvor der er krav i forhold til udbudsreglerne eller hvor det er relevant. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 328 Bilag 6: Rehabilitering, herunder træningsindsatser og indsatser på hjerneskadeområdet Rehabilitering Formålet med rehabilitering er for den enkelte borger at kunne fungere som individ og som samfundsborger, at fremme sundhed og forebygge sygdom og senfølger og at få personlig kontrol over sit hverdagsliv. Med andre ord handler det om at opnå maksimal livskvalitet (selvtillid, selvbestemmelse, deltagelse i samfundslivet) ud fra egne prioriteringer og beslutninger. Rehabilitering defineres i Danmark som "en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.” Borgere som er i risiko for eller har mistet væsentlig funktionsevne kan tilbydes træning med henblik på at opnå bedst mulig funktionsevne eller vedligeholde opnået funktionsevne i forhold til vedkommendes muligheder og træningspotentiale. Træningspotentialet er i denne forbindelse udtryk for den enkelte borgers fysiske og psykiske formåen. Det vil sige, at borgeren både skal have viljen til at gøre en indsats, magte et målrettet og individuelt tilrettelagt forløb samt kunne fastholde motivationen under et træningsforløb. Det overordnede formål med træningsindsatsen er at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Genoptræning og vedligeholdende træning indgår som delelementer i en rehabiliteringsproces. Genoptræning: Formålet er, at borgeren ved målrettet og tidsbegrænset træning opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt. Vedligeholdende træning: Formålet er at målrettet træning i videst mulig omfang forhindrer tab af funktionsevne og fastholder eksisterende funktioner hos borgeren. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske, kognitive som sociale færdigheder. Træning ydes som udgangspunkt i træningsenheden på hold. Den enkelte borger får udarbejdet en personlig træningsplan på baggrund af en visitering til træning. Visiteringen bygger på en faglig vurdering af borgerens samlede behov og ressourcer. I et træningsforløb, kan der indgå afprøvning/træning af aktiviteter i hjemmet samt træning i bassin. Som hovedregel er det udfører, der vurderer, hvor træningen skal foregå. Der vil dog være særlige indsatser, hvor visitationen kan henstille, at træningen foregår i borgerens eget hjem eller i bassin. En sådan henstilling vil oftest finde sted i forbindelse med visitering til træning. Borgere, der er visiteret til træning, vil få udarbejdet en handleplan. Handleplanen indeholder en beskrivelse af formålet for træningen, og denne evalueres løbende, så den tilpasses den enkelte borgeres aktuelle behov. Træningsforløbet afsluttes med en slutevaluering, hvor de i handleplanen opstillede mål bliver evalueret. Slutevalueringen fungerer som dokumentation J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 329 for det bevilligede træningsforløb, og danner baggrund for vurdering af eventuel yderligere træning. Vedligeholdende træning og genoptræning på seniorcentre På seniorcentrene ydes der vedligeholdende træning ifølge serviceloven § 86.stk.2, genoptræning ifølge sundhedsloven § 140 samt ifølge serviceloven § 86, stk.1. Kvalitetsstandarderne på træningsområdet omhandler derfor også borgere, som bor på seniorcentrene. På seniorcentrene er det terapeuterne, som vurderer den enkelte borgeres behov for træning, herunder de øvrige rammer og omstændigheder for træningen. Træningen på seniorcentrene ydes som udgangspunkt på hold. Terapeuterne udarbejder en handleplan som indeholder en beskrivelse af formålet med og målet for træningen. Handleplanen evalueres hvis der ses ændring i borgerens funktionsniveau, eller minimum med et halvt års mellemrum. Træningen kan også ydes individuelt, fx når der er tale om genoptræning ifølge § 140 eller § 86.1. Uafhængigt af træningens mål og omfang, bliver træningen altid tilrettelagt med en borgercentreret tilgang, altså formuleres handleplan samt mål med udgangspunkt i det, som den enkelte borger finder meningsfuldt. Indsatser på hjerneskadeområdet Borgere med erhvervet hjerneskade har ofte komplekse problemstillinger med funktionsnedsættelser på både det fysiske, kognitive og det sociale område og der vil derfor være behov for en rehabiliteringsindsats af flere faggrupper. Hjerneskaderehabiliteringen kan indeholde indsatser fra følgende faggrupper: Ergoterapi/ Fysioterapi: Terapeutisk udredning/undersøgelse Træning af muskelstyrke, kondition, udholdenhed, balance og koordination. Vægtaflastet gang/løbebåndstræning Biomekanisk/ neuromuskulær bevægelsesterapi Funktionstræning Træning i dagligdags aktiviteter FOTT (analyse og behandling af sensomotoriske forstyrrelser i ansigt, mund og svælg) Afprøvning, vejledning og rådgivning i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af daglige funktioner Træning i hjem/nærmiljø Udarbejdelse af hjemmetræningsprogram Udarbejdelse af plan for videre vedligeholdende træning for fastholdelse af opnået funktionsevne Vedligeholdende træning Hjemmevejledning: udarbejde, igangsætte og fastholde egnede aktiviteter i nærmiljø støtte i strukturering og udførelse af ADL-funktioner støtte i planlægning og strukturering af hverdagen, herunder kontakt til offentlige instanser og organisering af økonomi J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 330 Neuropsykolog Udredning af borgers kognitive funktionsniveau Informerende og støttende samtale med borger og eventuelt pårørende. Kognitiv træning. Vejledning af tværfagligt personale i forhold til kognitive dysfunktioner. Logopæd Udredning af voksne borgere med afatiske (sproglige) og dysartriske (talemæssige) forstyrrelser, samt kommunikationsmuligheder (herunder bl.a. nonverbal kommunikation). Udredning af læse- skrive- og regnefærdigheder. Sprog- og taletræning og træning af kompenserende strategier. Undervisning eller vejledning af pårørende/ relevante relationer og tværfagligt personale. Instruktion i selvtræning. Information om muligheder for vedligeholdende træning og netværk efter afsluttet forløb. Sygeplejefaglige indsatser Personlig pleje og iværksættelse af arbejdsrutiner omkring personlig pleje og hverdagsaktiviteter, herunder støtte op omkring indarbejdelse af rutiner og kompenserende strategier Forflytning og lejring af borger Sårpleje Medicinadministration og -håndtering Fokus på 1. ernæringstilstand, mad- og væskeindtag, synkeproblemer, tandstatus, behov for støtte under spisning, herunder behov for guidning, hjælpemidler og placering 2. sanser, eksempelvis smerte og sensibilitetsnedsættelse 3. kognitive og psykiske forhold, eksempelvis depression, nedsat sygdomsindsigt, søvnrytme, sorg, krise og mestring af sygdom 4. sociale og familiære forhold J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 331 Bilag 46.A: Skematisk oversigt vedr. træning efter servicelov og sundhedslov Ansvarlig Hvornår Træningssted GENOPTRÆNING JF. SUNDHEDSLOV § 140 GENOPTRÆNING JF. SERVICELOV § 86, STK. 1 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING JF. SERVICELOV § 86, STK. 2 VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI JF. SUNDHEDSLOV § 140A Hospital Gladsaxe Kommune, visitationen i Træningsog Plejeafdelingen Til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en hospitalsindlæggelse. Gladsaxe Kommune, visitation i Trænings- og Plejeafdelingen Egen læge eller speciallæge Kun efter lægehenvisning Hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til borgere, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevner eller særlige sociale problemer har behov herfor. Træningscenter Gladsaxe Til borgere med et varigt svært fysisk handicap eller borgere omfattet af Sundhedsstyrelsens diagnoseliste. (I særlige tilfælde sker træning i borgerens hjem) Træningscenter Gladsaxe Hospital udarbejder genoptræningsplan. Til borgere, der efter udskrivning2 har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Rehabiliteringsplads, Træningscenter Gladsaxe, hvis behov for træning i døgnregi. Ambulant genoptræning på Træningscenter Gladsaxe. (Specialiseret genoptræning leveres på hospital) Træningscenter Gladsaxe Privatpraktiserende terapeuter REHABILITERING Borgere har mulighed for at tilmelde sig følgende tilbud uden visitation: åben fitness på seniorcentre, senioridræt, aftenskolehold og andre private muligheder (se bilag 612). 2 Udskrivning i relation til sundhedslovens genoptræningsbestemmelser kan ske fra både stationære afsnit, ambulatorium, skadestue samt dagafsnit (daghospital og sammedags-afsnit) m.v. Ret til en genoptræningsplan forudsætter således ikke, at den pågældende patient har været indlagt (optager normeret seng) på sygehuset. Patienter har også ret til en genoptræningsplan efter kontakt til eksempelvis skadestue eller sygehusambulatorium, hvis der i øvrigt foreligger et lægefagligt begrundet behov herfor. Se i øvrigt: Vejledning om træning i kommuner og regioner 2009 J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 332 Bilag 75: Sygeplejeindsatser Regler om delegation, videredelegation og rammedelegation Indledningsvist er det væsentligt at fastslå, at alle opgaver, der er omfattet af regler om delegation og videredelegation, i sit udspring skal være lægeordinerede. Der er alene tale om delegation og videredelegation, når opgaver i udgangspunktet er kategoriserede som forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Der er primært tale om følgende opgavetyper: Alle former for medicinhåndtering, sårpleje, kateterpleje, sonde- og sondeernæring, stomipleje, ernæringsudredning, ernæringsplaner, dialyse, telemedicin og diverse undersøgelser herunder blodsukkermåling. Når en sådan opgave henvises til hjemmesygeplejen, er der tale om, at lægen delegerer opgaven til hjemmesygeplejen som en rammedelegation. Hjemmesygeplejen vurderer herefter, hvilken karakter opgaven har, herunder graden af kompleksitet, og tager stilling til, om opgaven kan varetages af andre faggrupper. I praksis foretages dele af denne vurdering af visitationens sygeplejefaglige medarbejdere. Når en sygeplejerske får delegeret en opgave fra en læge og delegerer den videre til fx en social- og sundhedsassistent, er der tale om videredelegation. Det vil sige at der foretages en videredelegation, når der delegeres fra en person til en anden. Den, der videredelegerer, har ansvar for at sikre, at den, der videredelegeres til, har de fornødne kompetencer. Ledelsen har ansvar for, at personalet har de fornødne kompetencer til at løfte delegerede opgaver. Det er vigtigt at understrege, at uanset hvordan kommunen i øvrigt er organiseret, så forbliver opgaven en sygeplejeopgave uanset, hvilken organisatorisk enhed, der varetager opgaven og hvilken uddannelse den pågældende medarbejder har. I det følgende er alle opgaver kategoriseret som sundhedsfaglige skitseret. Nogle af opgaverne er på grund af deres kompleksitet vurderet til altid at være rene sygeplejerskeopgaver, der ikke kan videredelegeres. De er placeret i kolonnen ’sygeplejerskeopgave’. Nogle opgaver er placeret i kolonnen ’videredelegeret opgave’. Disse opgaver skal via hjemmesygeplejerskerne, der skal vurdere, hvorvidt den kan videredelegeres til social- og sundhedsassistenten efter reglerne om videredelegation. Inden den videredelegeres er der udarbejdet handleplan på området. Nogle opgaver kan direkte videredelegeres til social- og sundhedsassistenten af visitationens sygeplejefaglige medarbejdere, når kompleksiteten ikke fordrer en sygeplejerske. De er i kolonnen ’sosu-assistentopgave’. Endelig er der en kolonne forbeholdt ’sosu-hjælpere’. Det er opgaver, der kan delegeres til social- og sundhedshjælpere. Hvis opgaven er markeret med * skal social- og sundhedshjælperen have funktionskompetence. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 333 0. UDREDNING OG OPFØLGNING Indsats Sygeplejerskeopgave Videredelegeret opgave SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave Videredelegeret opgave SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave 0.1 Sygeplejefaglig udredning 0.2 Opfølgning 0.3 Koordinering (Ankermand) 0.4 Opfølgende hjemmebesøg (§ 2) 0.5 Faldudredning AKTIVITET HERUNDER ADL Indsats Sygeplejerskeopgave 1.1 Personlig hygiejne BEVÆGEAPPARATET Indsats Sygeplejerskeopgave Videredelegeret opgave SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave * 2.1 Forflytning og mobilisering ERNÆRING Indsats Sygeplejerskeopgave Videredelegeret opgave 3.1 Sondeernæring – anlæggelse 3.1 Sondeernæring – observation af placering 3.1 Sondeernæring – tilberedning, opsætning, skylning 3.1 Sondeernæring - givning 3.1 Sondeernæring – tilberedning, opsætning, skylning PEG-sonde 3.1 Sondeernæring – givning PEGsonde Sag: 2013/05804 009 SOSUhjælperopgave * * 3.2 Parenteral ernæring 3.3 IV væskebehandling 3.4 Subkutan væskebehandling J. nr. 00.01.00A26 SOSUassistentopgave 334 3.5 Væskeindtagelse 3.6 Ernæringsindsats 3.7 Blodsukkermåling * HUD OG SLIMHINDER – SÅR OG HUDPLEJE Indsats Sygeplejerskeopgave Videredelegeret opgave 4.2 Hudpleje – Hirudoidsalve i akutte forløb 4.2 Hudpleje – Steroid cremer * * 4.2 Hudpleje – ordinerede cremer 4.2 Hudpleje – det behandlede område væsker 4.2 Hudpleje – risiko for infektion eller med infektion i det behandlede område 4.2 Hudpleje – behandling af store områder med håndkøbsmidler Sag: 2013/05804 009 SOSUhjælperopgave * 4.1 Sårpleje – mindre overfladiske ukomplicerede sår, ikke så forurenede 4.1 Sårpleje – diabetiske amputationssår 4.1 Sårpleje – amputationstruede sår 4.1 Sårpleje – postoperative 4.1 Sårpleje – ekstern fiksation/ pinpleje 4.1 Sårpleje – cancersår 4.1 Sårpleje – decubitus 4.1 Sårpleje – ulcus cruris 4.1 Sårpleje – specielle bandager fx ictopaste, zipzoc 4.1 Sårpleje – transplantationer 4.1 Sårpleje – VAC behandling 4.1 Sårpleje – stump/ støtteforbindning J. nr. 00.01.00A26 SOSUassistentopgave * 335 KOMMUNIKATION Indsats Sygeplejerskeopgave Videredelegeret opgave SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave 5.1 Samarbejde med netværk 5.2 Kommunikation med borgeren PSYKOSOCIALE FORHOLD Indsats Sygeplejerskeopgave Videredelegeret opgave SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave 6.1 Misbrugsindsats 6.2 Psykiatrisk sygepleje 6.3 Psykisk pleje og støtte 6.4 Palliation RESPIRATION OG CIRKULATION Indsats Sygeplejerskeopgave Videredelegeret opgave SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave 7.1 Respirationsbehandling – tracheostomipleje 7.1 Respirationsbehandling – pleje ved trachealkanyle 7.1 Respirationsbehandling – sugning i øvre luftveje 7.1 Respirationsbehandling – indtagelse af medicin via forstøver 7.1 Respirationsbehandling – saturationsmåling/ respirationsfrekvens 7.2 Kompressionsbehandling (kompressionsstrømpe) * 7.3 Cirkulationsbehandling – fx måling af BT, temperatur, puls, venepumpeøvelser (fx måling af temperatur, puls) SEKSUALITET Indsats Sygeplejerskeopgave Videredelegeret opgave 8.1 Indsats i forhold til seksualitet J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 336 SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave SMERTE OG SANSEINDTRYK Indsats Sygeplejerskeopgave Videredelegeret opgave SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave 9.1 Smerteudredning 9.1 Smertelindring 9.2 Indsatser i forhold til sanserne fx – hjælp til høreapparater, rensning af glasøjne 9.2 Indsatser i forhold til sanserne – lindring af symptomer relateret til sanserne SØVN OG HVILE Indsats Sygeplejerskeopgave Videredelegeret opgave SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave 10.1 Indsats i forhold til søvn og hvile VIDEN OG UDVIKLING Indsats Sygeplejerskeopgave Videredelegeret opgave SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave 11.1 Indsats til hukommelsessvækkede 11.2 Kognitiv kompensation 11.3 Indsats af sundhedspædagogisk art 11.4 Sundhedsfremme og forebyggelse UDSKILLELSE AF AFFALDSSTOFFER Indsats Sygeplejerskeopgave Videredelegeret opgave * 12.1 Stomipleje colostomi 12.1 Stomipleje – colostomi, ny stomi med operationssår 12.1 Stomipleje ileostomi 12.1 Stomipleje nefrostomi 12.2 Behandling af urinvejsinfektion 12.3 Udredning af J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Foretages udeluk- 337 ufrivillig vandladning og anden inkontinens kende af ressourcepersoner inden for inkontinens 12.4 Indsats i forhold til kateter og dræn – anlæggelse og fiksering af kateter, ukompleks topkateter 12.4 Indsats i forhold til kateter og dræn – anlæggelse og fiksering af kateter, kvinder 12.4 Indsats i forhold til kateter og dræn – katerisering, ukompleks på mænd 12.4 Indsats i forhold til kateter og dræn – engangskaterisering, akut lægeordineret 12.4 Indsats i forhold til kateter og dræn – nyanlagt topkateter 12.4 Indsats i forhold til kateter og dræn – skylning af kateter * 12.5.1 HæmodialyseDialyse 12.5.2 Posedialyse 12.6 Behandling af mave-tarm problemer MEDICINHÅNDTERING OG ADMINISTRATION Indsats Sygeplejerskeopgave Videredelegeret opgave 13.1 Dosisdispensering 13.2 Medicinadministration 13.3 IV-medicinering 13.4 Medicingivning J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 338 SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave Bilag 8. Anvendelse af målinger i KMD Care Målinger i KMD Care anvendes i stigende grad som dokumentation. Det er en overskuelig måde at få overblik over den enkelte borgers udvikling inden for et område fx blodtryk, vægt eller antal gange vedkommende kan rejse og sætte sig. Det er en enkel måde at trække analyser, så der kan følges op på de enkelte enheders arbejde med fx at screene, at udrede eller at foretage opfølgende hjemmebesøg. Det er en måde at dokumentere udført indsats på i stedet for at disponere for seniorcentrenes og Træningscenter Gladsaxes vedkommende. Målinger har været anvendt længe, men der er i forbindelse med iværksættelsen af tidlig opsporing oprettet flere nye faneblade. Målinger kan anvendes af alle faggrupper. Nogle af fanebladene fx fanebladene vedr. opfølgende hjemmebesøg (§ 2) skal kun anvendes af sygeplejerskerne, mens fx vægt kan udføres og dokumenteres af alle. Der er en arbejdsgang for dokumentation af tidlig opsporing af faldrisiko og utilsigtet vægttab (screening og udredning), og en arbejdsgang for dokumentation af opfølgende hjemmebesøg (screening, anmodning og udført opfølgende hjemmebesøg). J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 339 Bilag 9. Socialpædagogiske indsatser for voksne med særlige behov Etablering af socialpædagogisk støtte De borgere der visiteres til socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85, vil på første møde, sammen med leverandøren udarbejde en samarbejdsaftale. I samarbejdsaftalen beskrives det, hvordan borgeren og leverandøren forventer at arbejde med de mål, der er visiteret til. Sundhedsfremmende foranstaltninger er indtænkt i såvel tildeling, som udførelse af ydelserne, og betragtes som en metode til at opnå mål. For flere borgere vil det være en forudsætning for at kunne blive i egen bolig, at de modtager permanent socialpædagogisk støtte, ligesom nogle vil have behov for støtte i døgnets 24 timer. Derfor tilbydes døgnberedskab i form af akuttelefon for borgere med handicap. Der er også etableret akut- og aflastningspladser på henholdsvis handicapområdet og på det psykosociale område, se Ydelseskatalog 2015 for voksne med særlige behov for nærmere beskrivelser af akut- og aflastningstilbud under henholdsvis Cathrinegården og Nybrogård. Hvis en borger udvikler en akut psykose, og derfor har behov for mere støtte i en periode, kan lederen af det psykosociale område akut ændre borgerens ydelser i en kort periode, uden der foreligger en visitation. I dette tilfælde skal lederen blot sørge for at melde tilbage til visitationen. I forbindelse med indlæggelse på hospital, kan det i særlige tilfælde aftales med visitationen, at bevillingen fortsætter eller opstartes under indlæggelsen (afhænger af formålet for bevillingen). J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 340 Bilag 10. Krav og forventninger til medarbejderne Medarbejderne skal overholde den til enhver tid gældende lovgivning. Supplerende krav kan være formuleret i andre sammenhænge af Social- og Sundhedsforvaltningen. I denne sammenhæng nævnes enkelte krav til medarbejderne: Medarbejderne skal bære, eller på borgens opfordring kunne fremvise, synlig legitimation med billede i Hjemmeplejen og skal bære Gladsaxe Kommunes hjemmeplejeuniform. På seniorcentrene og i Træningscenter Gladsaxe skal der bæres synligt navneskilt. Medarbejderne skal tale et sprog, som kompenserer for, at der kan være flere generationer mellem medarbejderne og borgerne. Medarbejderne skal yde borgerne den nødvendige hjælp i akut opståede situationer, herunder ved nødkald. Medarbejderne skal give borgerne relevant information og vejledning. Det tilstræbes, at det i videst muligt omfang er de samme medarbejdere, der udfører de enkelte visiterede indsatser hos borgeren fra gang til gang. Træning, sygepleje og hjemmehjælp skal ophøre, når borgeren igen selv kan klare situationen. Besked om, at borgeren klarer situationen igen, gives til visitator. Medarbejdere er omfattet af tavshedspligten, og må ikke videregive personfølsomme oplysninger til pårørende eller uvedkommende uden, at der forligger en skriftlig fuldmagt fra borgeren selv, eller vedkommende er værgebeskikket. Dog skal oplysninger videregives såfremt medarbejderen er bekendt med ulovlige forhold. Medarbejderen skal underskrive retningslinjer for adfærd i tjenesten Krav og forventninger til medarbejderne Det er medarbejdernes ansvar at afdække borgernes behov for ydelser på hjælpemiddelområdet. Det stiller krav til den enkelte medarbejders faglige og personlige kompetence. Medarbejderne skal kunne rådgive og vejlede borgerne, kunne afdække deres behov, kunne arbejde systematisk og kende den lovgivning, der arbejdes inden for. Der stilles også forventninger om personlige kompetencer, som at kunne samarbejde, kunne tale med borgere og inddrage borgeres egne ønsker i løsningen af problemet. Derudover skal medarbejderne kunne informere borgeren om dennes rettigheder, og formidle beslutninger til borgeren på en let tilgængelig måde. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 341 Bilag 11: Retningslinjer for arbejdsmiljø ved udførelse af praktiskvisiteret hjælp Fælles for alle kvalitetsstandarderne er, at udføreren er omfattet af arbejdsmiljøloven, som foreskriver, at arbejdet udføres sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt herunder, at kommunens alkohol- og rygepolitik overholdes. Når en medarbejder udfører opgaver i et privat hjem, er hjemmet at betragte som en arbejdsplads. Medarbejderen, som skal hjælpe borgeren i hjemmet, er derfor omfattet af arbejdsmiljøloven, der foreskriver, at arbejdet skal kunne udføres sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt.. Kvalitetsstandarden for de enkelte opgaver kan indeholde yderlige gældende oplysninger om udførelse af opgaven. Der må ikke ryges i borgerens hjem, mens Hjemmeplejens personale er til stede, og der kan være behov for udluftning.. Udførsel af personlig pleje og sygepleje Det antages, at medarbejderen er instrueret i gode arbejdsstillinger og forflytningsteknik. Det kan være nødvendigt at flytte rundt på møblerne for at skabe den fornødne plads til at varetage opgaven. De vejledende mål mht. pladskrav fremgår af arbejdsmiljøtjeklisten. Der kan ligeledes være behov for at installere hjælpemidler i hjemmet. Hvis borger har behov for personlig pleje og lejring i sengen, skal der eksempelvis installeres en plejeseng i hjemmet. Har borger behov for hjælp til forflytninger skal der udfyldes et forflytningskort evt. i samarbejde med forflytningsressourceperson og relevante hjælpemidler til arbejdet skal installeres i hjemmet. Der skal endvidere være tilstrækkelig belysning til en forsvarlig udførelse af arbejdet i hjemmet. Udførelse af rengøring: Det antages, at medarbejderen er instrueret i gode arbejdsstillinger. Kommunen forudsætter, at rengøring foregår med fiberklude, som udleveres af hjemmeplejen. Borgeren får ved indsatsens start udleveret 4 stk. fiberklude, 2 stk. fibermopper, 1 stk. semipermeabel vaskepose og 1 stk. moppefremfører, som skal opbevares i hjemmet. Disse effekter er kommunens ejendom og skal afleveres, når indsatsen ophører. Særlig vaske til fugtning af fiberklude og fibermopper medbringes af hjemmeplejen. Det antages, at medarbejderen er instrueret i gode arbejdsstillinger. Kommunen forudsætter, at rengøring foregår med fiberklude, som medarbejderen selv medbringer. Disse fiberklude og mopper er skyllet med miljøvenlig sæbe, så de er klar til brug. Borgeren får ved indsatsens start udleveret en moppefremfører, som skal opbevares i hjemmet. Denne er kommunens ejendom, så den skal afleveres, når indsatsen ophører. Borgeren skal sørge for at have miljørigtig toiletrens, som medarbejderen kan benytte ved rengøring af toilettet. Medarbejderen må ikke anvende faremærkede rengøringsmidler. Der skal være en velfungerende støvsuger, som er sikker at bruge og som har teleskoprør med evt. forlængerrør, så den kan anvendes af medarbejdere i forskellige højder. Hvis der skal foretages støvsugning på flere etager, skal der forefindes en støvsuger på hver etage. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 342 Rengøring af trapper: Hvis en trappe er så lang, at den ikke kan støvsuges, uden at støvsugeren skal bæres af medarbejderen, da skal borgeren have en håndstøvsuger, som kan anvendes ved støvsugning af trappen. Håndtering af vasketøj Håndtering af vasketøj i borgerens hjem skal kunne foregå i gode arbejdsstillinger. Medarbejderen skal kunne nå tørresnoren med fødderne i gulvet. Armene bør ikke være overstrakte for at kunne nå op til tørresnoren. Tørresnoren må ikke hænge i over 190 cm’s højde. Vasketøj skal ikke transporteres fra én etage til en anden, medmindre der forefindes en elevator. Transport af varer Som udgangspunkt handler medarbejderne ikke dagligvarer for borgeren - der bestilles via leverandør. Der foretages derfor kun indkøb i forbindelse med udskrivning fra hospital - at betragte som akut indkøb af dagligvarer. Varer skal transporteres over kortest mulig afstand. Hvis medarbejderen cykler med varer skal de anbringes forsvarligt på cyklen. Poser/tasker må ikke hænge på styret. Medarbejderen kan trække cyklen over kortere afstande, hvis varer ikke kan placeres sikkerhedsmæssigt forsvarligt på cyklen. Medarbejderen må ikke transportere varer på mere end 12 kg. Krav til trappers beskaffenhed Gælder også trapper i borgernes hjem, fx kældertrapper. Trappen skal have en fri bredde på mindst en meter. Trappetrinene skal være stabile. Gelænder skal være i minimum 85 cm’s højde. Det skal være nemt at gribe om og holde fast i. På trapper skal være tilstrækkelig belysning (lys svarende til minimum 200 lux). Lyset til trappen skal kunne tændes i begge ender af trappen. Medarbejderen skal kunne gå oprejst på trappen. Udendørs trapper ved boligen skal være renholdt og sikre at færdes på. Borgeren opfordres til at have salt tilgængeligt om vinteren. Stigereglement Stigen skal være en trappestige, som er arbejdsmiljøgodkendt, jf. AT-vejledning B.3.1.1. Stigen skal være forsynet med støtteben og have plane vandrette trin, når den er opstillet. Stigen skal opstilles på plant og fast underlag. Stigen skal opstilles i umiddelbar nærhed af dér, hvor der skal arbejdes. Arbejde, som skal udføres på stige, bør ikke overstige 30 minutter. Der må kun befinde sig én person på stigen ad gangen. Forflytningspolitik J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 343 Gladsaxe Kommune har en forflytningspolitik. Denne skal sikre medarbejdere mod skader i forbindelse med forflytning og samtidig sikre, at borgeren kan være tryg under forflytningen. I forflytningspolitikken indgår at: der ved borgere, der skal liftes, altid skal være det antal medarbejdere til hjælp, som fremgår af forflytningskortet der er tilbud om kursus i forflytningsteknik til alle medarbejdere samt mulighed for at søge vejledning og løsningsforslag via virtuel forflytning medarbejderne kan vurdere/medvirke til at vurdere borgerens ressourcer og forflytningsmetode medarbejdere kan få hjælp af forflytningsvejlederen og den tilknyttede terapeut til at vurdere forflytningsmetoden hos en borger daglig leder er ansvarlig for, at alle forflytninger sker sikkerhedsmæssigt forsvarligt Daglig leder sikrer sammen med forflytningsvejlederne og arbejdsmiljørepræsentanterne, at der forefindes forflytningskort, og at medarbejderne er bekendt med, at de er forpligtet til at følge retningslinjerne i forflytningskortet. Ordning til forebyggelse af vold Gladsaxe kommune har en politik til forebyggelse og håndtering af fysisk og psykisk vold gennem et korps af vejledere i voldsforebyggelse. Denne skal medvirke til at ruste medarbejderen til at kunne arbejde med borgere og pårørende, som af forskellige grunde kan have en ubehagelig eller truende adfærd. Ordningen sikrer samtidig, at medarbejdere som føler sig truet eller krænket, kan få hjælp af en uddannet voldsforebyggelses-vejleder. Udadreagerende borgere I tilfælde af, at borgeren eller pårørende udviser en truende adfærd, ydes hjælpen af to medarbejdere. Ligeledes kan hjælpen ydes af to medarbejdere som en del af handleplanen med henblik på at undgå magtanvendelse hos udadreagerende borgere med henblik på at undgå magtanvendelse. Visitator vurderer, om der skal være to hjælpere og tager højde for det i omfanget af indsatsen, samt markerer dette i KMD Care. Hvis en medarbejder føler sig truet af en borger, skal medarbejderen øjeblikkeligt forlade hjemmet og kontakte sin daglige leder. Det skal vurderes om borgeren skal politianmeldes. Udarbejdelse af arbejdspladsvurdering (APV) Daglig leder og arbejdsmiljørepræsentant er ansvarlig for at der udarbejdelse af APV for borgerne i deres område. Det er som udgangspunkt en medarbejder fra det team, som varetager opgaven i hjemmet, der udarbejder selve APV'en. Ved behov kan det ske i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentant eller daglig leder. ved udskrivning af kendt borger fra hospital, hvor funktionsniveauet er ændret. Dette meddeles til visitationen. I KMD Care noteres APV under ekstra indsatser. Ved opstart af nye borgere er det oftest visitationen, som kommer i hjemmet først, og dermed har visitationen ansvaret for at påbegynde en APV vurdering. Hjemmeplejens medarbejdere færdiggør denne. Er Hjemmeplejens personale de første besøgende i hjemmet, har Hjemmeplejen ansvar for udarbejdelse af APV’en. Hvis en kendt borger ændre funktionsniveau eksempelvis efter en hospitalsindlæggelse har medarbejderen, der opdager dette ansvar for, at APV'en tilrettes det nye funktionsniveau. Dette kan ske i samarbejde med koordi- J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 344 nator, hvis der er behov for at tilrettelægge tid til opgaven. Funktionsændringen meddeles til visitationen. Samme retningslinjer er gældende for private leverandører. af henholdsvis praktisk og personlig hjælp. Rydning/ hovedrengøring. Ved visitationsbesøg i hjem, hvor flere afdelinger i Social- og Sundhedsforvaltningen er involveret og hvor der er brug for en rydning/hovedrengøring for, at borgeren kan modtage hjælp, skal visitationen i samarbejde med de pågældende afdelinger iværksætte, at der kan ske en rydning. Udgifter til en rydning/hovedrengøring afholdes af borgeren selv. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 345 Bilag 812: Oversigt over uvisiterede tilbud og aktiviteter for seniorer med vægt på forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og socialt samvær Senioridrætstilbud i Gladsaxe Senioridræt indbefatter flere idrætsgrene: Svømning/vandgymnastik Motionsgymnastik med levende musik Bowling Seniordans Rollator hold Badminton Varmtvandstræning (tildeles efter behovsvurdering) Gratis seniorfitness Seniorfitness tilbydes på Seniorcenter Bakkegården, Seniorcenter Egegården, Seniorcenter Møllegården, Ældrecentret Gyngemosegård, tæt ved Seniorcenter Rosenlund og i Træningscenter Gladsaxe. Her findes frivillige fitnesshjælpere, der vejleder og rådgiver i korrekt og effektiv styrke- og konditionstræning og brug af maskiner. En frivillig fitnesshjælper er ikke nødvendigvis uddannet indenfor området. Temakurser for selvhjulpne pensionister Kurserne afholdes forår og efterår/vinter og foregår på Sølyst, kommunens kursusejendom ved Fakse Ladeplads. . Kurserne er tematiseret og forløber over seks dage. Kurserne veksler mellem foredrag og aktiviteter med et aktuelt indhold, udflugter med bus i den omkringliggende natur, besøg på en virksomhed eller en seværdighed og socialt samvær. Kurserne er for selvhjulpne pensionister, efterlønsmodtagere og selvpensionerede. Danmarksture for selvhjulpne pensionister Hvert år i august og september måned tilbyder kommunen ”Danmarksture” for selvhjulpne pensionister, efterlønsmodtagere og selvpensionerede. ”Danmarksture” foregår med bus og varer fem dage. Der afholdes seks Danmarksture. Udlandsrejser for selvhjulpne pensionister Hvert år arrangerer kommunen to udlandsrejser til rejsemål rundt i Europa. Målgruppen er selvhjulpne pensionister, efterlønsmodtagere og selvpensionerede. Der er fuld deltagerbetaling på rejsen. Der er plads til 40-50 Gladsaxe-borgere på hver rejse. På rejserne deltager en rejseleder og en sygeplejerske eller anden hjælper fra kommunen. Hver rejse varer en uge og foregår med fly eller bus. Udlandsrejser for yngre og ældre handicappede pensionister Kommunen tilbyder hvert år to rejser for yngre og ældre psykisk eller fysisk handicappede borgere med hjælpebehov. Valg og udpegning af tid, sted, frivillige hjælpere samt målgruppe planlægges og arrangeres af Dansk Handicapforbund, Gladsaxe afdeling. Rejserne varer mellem fem og otte dage og foregår til ind- eller udland med fly eller bus. Frivillige hjælpere yder den fornødne pleje og omsorg undervejs. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 346 Skovture Hvert forår afholder kommunen tre typer skovture på Sjælland, - en for selvhjulpne pensionister, efterlønsmodtagere og selvpensionerede, - en for hjemmeboende handicappede borgere og - en for alle beboere på seniorcentrene. På skovturen for beboerne på seniorcentrene deltager medarbejdere fra centrene. På alle ture deltager frivillige hjælpere fra kommunen ”Kend din Kommune-ture” På fire årlige guidede ture i løbet af efteråret kommer tilmeldte borgere på sightseeing rundt i lokalområdet og fremvises nogle af kommunens seværdigheder, som fx kirker, virksomheder, monumenter eller særlige områder. Undervejs serveres frokost. Bytursven En Frivillig Bytursven kan hjælpe borgere, der har fysisk eller psykisk svært ved at gå på bytur med de praktiske opgaver i forbindelse med byturen. En Frivillig Bytursven skal ikke hjælpe med personlig pleje eller indkøb af dagligvarer, og træder ikke i stedet for kommunalt visiterede tilbud. Formålet er, at borgeren selv deltager på turen. Spadsereven/ gågruppe Spadsereture tilbydes til borgere, som har psykisk eller fysisk svært ved på egen hånd at tage initiativ til at komme udenfor for at få frisk luft og motion. Spadsereturene kan arrangeres for kun en borger eller for flere borgere i mindre grupper. Planlægning af tid og sted for gåturen samt udflugtsmål og længde for gåturen skal ske i samarbejde mellem spadserevennen og borgeren. Mandegruppe Socialt samvær med, for og af mænd. Borgeren inddrages så meget som muligt i tilrettelæggelse, planlægning og udførelse af den enkelte aktivitet. Tid og sted for afholdelse af aktiviteten planlægges indbyrdes mellem borgeren og den frivillige. Kommunens mange pensionistklubber, seniorklubber, foreningshuse og lokaler på seniorcentrene kan indgå som muligt afholdelsessted for aktiviteterne Telefonkæden Gladsaxe Kommunes Telefonkæde er et tilbud til svage, ældre borgere, som ikke har familie eller netværk omkring sig. Ordningen indebærer, at borgeren får et tryghedsopkald hver morgen på alle ugens hverdage mellem kl. 08 og 09, af en frivillig hjælper. Besvarer borgeren ikke opkaldet, ringer den frivillige i første omgang til borgerens pårørende, hospitaler, Hjemmeplejen ol. for at få oplyst, om borgeren evt. opholder sig dér. Er det ikke tilfældet, går den frivillige ud fra, at borgeren ligger syg i hjemmet, og der igangsættes foranstaltninger, så borgeren får den fornødne hjælp hurtigst muligt. Det er gratis at tilmelde sig Telefonkæden, ansøgeren skal blot udfylde et ansøgningsskema. Besøgstjenester i Gladsaxe I Gladsaxe findes besøgstjenester i Ældre Sagen, i Dansk Røde Kors, Mørkhøj Besøgsvenner, Bagsværd Sogns Besøgstjeneste, Søborgmagle Sogns Menighedspleje, Harald Sogns Menighedspleje, Søborg Kirke og Buddinge Kirke. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 347 Bedste Ven-ordning Bedste Ven-ordningen er et tilbud, som skaber relationer mellem ressourcestærke seniorer og sårbare børn og unge på tværs af generationer. Bedste Ven er baseret på frivilligt socialt arbejde, hvor seniorer (60 år og derover) forpligter sig til at møde barnet eller den unge et par timer et par gange om måneden. Tilbuddet kører igennem Dansk Folkehjælp. Venskabsordning mellem ældre og unge med udenlandsk baggrund Venskabsordningen mellem seniorer og unge med udenlandsk baggrund er et tilbud for seniorer som har tid og lyst til at hjælpe unge med sprog, kultur og samfund. De unge er tilknyttet Gladsaxe Kommunes Ungdomsskole og er mellem 14 og 18 år. Besøgshunde Gladsaxe Kommune er med i TrygFondens besøgshunde-ordning, hvor et korps af almindelige familiehunde sammen med deres ejere besøger beboere på kommunens seniorcentre. Pensionistcafé Caféerne på kommunens seniorcentre Rosenlund og Egegården, samt Træningscenter Gladsaxe har åbent alle ugens dage. Maden i caféerne er sund og til en rimelig pris, og menuen består af såvel varme, lune som kolde retter, smørrebrød ol. Gåbus / spisegruppe Gåbus /spisegruppe giver borgeren mulighed for at få en frivillig hjælper, der går med hen på kommunens pensionistcaféer og spiser sammen med borgeren, eller henter maden sammen med borgeren. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 348 Pensionistforeninger og seniorklubber Gladsaxes store udbud af pensionistforeninger og seniorklubber giver afvekslende klubtilbud for seniorer i Gladsaxe. SeniorAkademiet SeniorAkademiet er et tilbud for alle seniorer i Gladsaxe, der har lyst til at indgå i et fagligt og socialt netværk med andre. SeniorAkademiet er et partnerskab mellem Frit Oplysningsforbund og Gladsaxe Kommune. Programmet vokser i takt med de frivilliges ideer og lyst til at være tovholdere for en gruppe. En aktivitet vil typisk løbe over 4-6 uger i hold af max 12 deltagere, som mødes en gang om ugen. Aktiviteter og tilbud på kommunens Seniorcentre Udover de skitserede tilbud danner kommunens seniorcentre også rammen om forskellige aktivitetstilbud, som særligt retter sig mod borgerne på centrene, deres pårørende og / eller brugere af centret. Få hjælp til it af frivillige it-hjælpere for seniorer Gladsaxe Kommune har tilknyttet en gruppe frivillige it-hjælpere blandt kommunens seniorer, der tilbyder frivillig it-hjælp for seniorer. Tilbuddene findes rundt omkring på kommunens seniorcentre, i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe, i Ældre Sagen, i Borgernes Hus, på bibliotekerne, I Bibliografen eller du kan få it-hjælp i dit eget hjem. De frivillige it-hjælpere vejleder seniorer i at betjene en computer og hjælper med at løse itproblemer. Du kan f.eks. få hjælp til at oprette Nem-ID, netbank, digital post, kontakt til det offentlige, søge på nettet, oprette og sende e-mails, vedhæfte filer, printe ud og få vejledning i selvbetjeningsmuligheder på nettet, herunder gladsaxe.dk mv. Annoncering For at nå ud til så stor en målgruppe som muligt, bliver alle aktiviteter så vidt muligt annonceret enten i lokalavisen, på hjemmesiden samt i 60+ i Gladsaxe, som er Gladsaxe Kommunes blad, der udkommer tre gange årligt og husstandsomdeles til alle i kommunen, der er fyldt 60 år.. J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 349 Bilag 13 Indsatsbeskrivelse for tværkommunalt kræftsamarbejde Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Rødovre og Ballerup Kommuner Uanset hvilken aktør der udfører den enkelte indsats, skal borgeren tilbydes et ensartet tilbud. Til det formål er der udarbejdet en overordnet indsatsbeskrivelse. Indsatsbeskrivelsen tager udgangspunkt i gældende lovgivning på området, samt kvalitetsstandarderne for de enkelte lovgivninger i de enkelte kommuner. Den overordnet indsatsbeskrivelse beskriver det faglige serviceniveau som den enkelte borger i de 6 kommuner, kan forvente i forbindelse med rehabilitering og palliation. Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft mellem Herlev, Furesø, Rødovre, Ballerup, Gladsaxe eller Egedal Kommune 2. Hvilke behov dækker indsatsen? Rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft dækker borgerens mangeartede behov for en sammenhængende koordineret indsats bestående af en eller flere målrettede og tidsafgrænsede ydelser. 3. Målgruppen Borgere i Ballerup, Gladsaxe, Egedal, Herlev, Furesø og Rødovre Kommuner der: har en kræftsygdom er under behandling for en kræftsygdom eller har afsluttet en behandling inden for de seneste 2 år. er i risiko for eller har fået betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og eller sociale funktionsevne som følge af en kræftsygdom eller behandlingen heraf. har senfølger, konstateret og diagnosticeret op til 5 år efter endt behandling 4. Kriterier for visitation J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Borgere der ikke er omfattet af den overstående målgruppe kan, efter en individuel vurdering fra hjemkommunen, henvises til tilbuddet. Identifikation af borgerens aktuelle behov for rehabilitering og palliation sker i forbindelse med en individuel behovsvurdering i hjemkommunen. Visitationen sker i hjemkommunen på baggrund af en konkret individuel vurdering samt indenfor gældende lovgivning og kommunens visitationspraksis i forhold til SEL 86, 1 og 2 samt SUL 119 og 140. Borgere tilbydes rehabilitering og/eller palliation, hvis det vurderes, at de er i risiko for eller har fået nedsat deres fysiske, psykiske, sociale og/eller kognitive funktionsevne som følge af en kræftsygdom eller behandlingen heraf. Ydelsens omfang bestemmes ud fra gældende tværkommunale visitationspakker. 350 Forventninger til borgerne: Borgerne skal være motiveret for at deltage i aktiviteten. Borgerne skal være indstillet på at aktiviteten kan foregå i en anden kommune. Borgerne skal acceptere at transportere sig til den kommune, hvor aktiviteten leveres 5. Formål Det overordnede formål med indsatsen er: At borgeren genvinder sit tidligere fysiske, psykiske, sociale og/eller kognitive funktionsniveau eller opnår det højest mulige i den nuværende situation. At forebygge senfølger til sygdom og behandling. At borgeren bliver i stand til at mestre sin hverdag. At fremme og bevare livskvalitet. At erhvervsaktive borgere opnår et funktionsniveau, der gør det muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. 6. Indsatsens indhold Rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er et individuelt tilrettelagt, målrettet, struktureret og koordineret forløb. Indsatsen er tidsafgrænset og planlægges i samarbejde med borgeren ud fra en konkret individuel vurdering af behov ved hjemkommunen. Indsatsen skal omfatte følgende koordinerende aktiviteter ved hjemkommunal kontaktperson: Identifikation af borgerens aktuelle behov for rehabilitering og/eller palliation vha. samtaleredskabet ”støtte til livet med kræft”. Udarbejdelse af en individuelt tilrettelagt handleplan med konkrete mål og plan for indsatsen. Tidspunkt for opfølgning skal fremgå og planen skal være forventningsafstemt med borgeren. Opfølgning, hvilket foretages efter en individuel vurdering og kan foregå telefonisk. Afsluttende evaluering med fokus på fremtidige handlinger. Udfærdigelse af et afslutningsnotat, som sendes til borgerens egen læge og evt. den behandlende afdeling. Særligt sårbare borgere skal tilbydes, at indsatsen koordineres og følges nøje af den hjemkommunale kontaktperson gennem hele forløbet. Indsatsen kan omfatte følgende aktiviteter, som udbydes på tværs af de samarbejdende kommuner: Genoptræning/træning: Styrke- og konditionstræning ved fysioterapeut Patientundervisning: Sygdomsspecifik undervisning med fokus på fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle følger til kræftsygdom og behandling samt erfaringsudveksling. Kostintervention: Kostvejledning ved diætist. Indsatsen kan bestå af holdtilbud, individuelt tilbud, kombination af J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 351 holdtilbud, individuelt tilbud samt selvtræning. Rehabiliteringen og/eller palliation kan bestå af flere samtidige indsatser. Pårørende kan deltage sammen med borgeren, når det vurderes at være relevant. Hvis der er behov for separate tilbud til pårørendegruppen, kan dette planlægges som en selvstændig aktivitet. 7. Aktiviteter/ydelser der ikke indgår i det tværkommunale tilbud? Specialiseret genoptræning, som varetages af hospitalerne. Der ydes kun manuel behandling (fx udspænding af bindevæv og strålebehandlet væv), når dette indgår, som en integreret del af et aktivt genoptræningsforløb. Koordinerende tværgående hjemkommunale indsatser (fx arbejdsmarkedsrelaterede indsatser) Kørsel er ikke omfattet i denne indsats. Der henvises til hjemkommunens kvalitets-standarder på området. Rygestop 8. Leverandør af ydelsen Ballerup, Gladsaxe, Egedal, Herlev, Furesø og Rødovre Kommuner er sammen om at udbyde kræftrehabilitering på tværs af kommunerne til alle kommunernes borgere. Er borgeren visiteret efter Sundhedslovens § 140, er der mulighed for at vælge en anden kommunes tilbud, uden for det tværkommunale samarbejde. Er borgeren ikke i stand til at tage imod det tværkommunale kræftrehabiliteringstilbud efter gældende visitationsregler, vil hjemkommunen tilbyde et midlertidigt tilbud, som på sigt skal føre til, at borgeren kan indgå i det tværkommunale samarbejde. Autoriseret sundhedsfagligt personale med kompetencer indenfor kræftområdet: Fysioterapeut Sygeplejerske Ergoterapeut. Diætist 9. Kompetencekrav til udfører 10. Monitorering og dokumentation 11. Pris for ydelsen 12. Sagsbehandlingsfrister J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Det sundhedsfaglige personale udfører dokumentation og monitorering efter aftalte procedurer. Ydelsen er gratis. Borgeren kontaktes indenfor 10 hverdage efter henvisning er modtaget i hjemkommunen med henblik på en afklaring af rehabiliteringsbehovet. Der udarbejdes en skriftlig handleplan/afgørelse som gives eller sendes til borgeren. Ved henvisning til tværkommunalt samarbejde skal den modtagende kommune kontakte borgeren indenfor 5 hverdage efter modtagelse af henvisningen fra hjemkommunen. 352 Den afsluttende evaluering skal ske indenfor 1 måned efter det tværkommunale forløb er afsluttet. 13. Udarbejdet af Arbejdsgruppen for det tværtværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 14. Godkendt af/dato Styregruppen/13. august 2014 15. Revisionsdato Januar 2015 J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 353 Bilag 14: Indeks hjælpemidler Fodskinner ................................................. 161 Fodtøj ........................................................ 162 Forbrugsgoder ........................................... 216 Forhøjerben ............................................... 228 Forhøjerklodser .......................................... 228 Forstærker, stemme-.................................. 254 Førerhund .................................................. 206 A Abduktionsklodser............................... 215;285 Arbejdsstole ............................................... 212 Arm- og benproteser .................................. 159 Armlæn, toilettet-........................................ 210 Armprotese ................................................ 159 Armstøtter, toilet- ....................................... 231 G B Galger, fritstående ..................................... 170 Gangborde ................................................. 184 Gangbukke ................................................ 183 Gangstativ, NF-walker................................ 185 Gangstole .................................................. 184 Gangvogne ................................................ 184 Gelændere................................................. 229 Glidebrædt ................................................. 170 Glidelagen ................................................. 172 Glidemadras .............................................. 172 Badekar, højdeindstilleligt .......................... 221 Badestole................................................... 175 Barnesenge ............................................... 223 Belysning ................................................... 222 Benprotese ................................................ 159 Benskinner................................................. 161 Beskyttelsesbukser til bad .......................... 166 Bil, støtte til køb ......................................... 273 Bladvendere .............................................. 252 Blandingsbatterier ...................................... 236 Borde ......................................................... 211 Borde, rulle- ............................................... 219 Brokbind .................................................... 154 Bruselejer .................................................. 176 Bruseplads................................................. 238 Brusestole.................................................. 175 Brystproteser ............................................. 158 H Halskrave............................................ 156;284 Heldragt ..................................................... 165 Hjælpemidler, små ..................................... 220 Hjælpemotor til manuel kørestol ................. 197 Hjælpermanøvreret .................................... 243 Hovedbeskyttelse....................................... 167 Hvilestole ................................................... 213 Håndcykler................................................. 191 Håndtag, støtte- ......................................... 230 Håndvaske ................................................. 237 Hårvaskebakker ......................................... 169 C Cykler, tandem........................................... 190 Cykler, trehjulede ....................................... 187 Cykler, trehjulede hånddrevne.................... 188 Cykler, trehjulede med el-hjælpemotor 189;284 K D Klapvogne, børn......................................... 181 Kompressionsstrømper ....................... 153;283 Kompressionsudstyr................................... 251 Kontakter, enkelt- ....................................... 217 Kugledyne........................................... 250;285 Køb af bil, støtte til ..................................... 273 Køkkenelementer, højdeindstillelige ........... 247 Kørepose ................................................... 164 Kørestole, hjælpemortor ............................. 197 Kørestole, manuelle – aktiv ........................ 193 Kørestole, manuelle – énhånds-betjent ...... 196 Kørestole, manuelle – komfort .................... 194 Kørestole, manuelle – med ståfunktion ....... 195 Kørestole, manuelle – standard .................. 192 Kørsel til fritidsundervisning........................ 265 Kørsel til klubber ........................................ 265 Diabetesmaterialer, insulinbehandlede ....... 152 Diabetesmaterialer, tabletbehandlede ........ 151 Drejetårn.................................................... 171 Dyne, kugle- .............................................. 250 Dørtrin ....................................................... 239 Døråbnere ................................................. 232 E El-kørestole med joystick ............. 198;199;285 El-scooter, standardprodukt ................ 201;204 Enkeltkontakter .......................................... 217 F Fjernbetjeningssystemer ............................ 218 Fodindlæg.................................................. 162 J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 354 L Sengeløftere .............................................. 225 Skinner ...................................................... 157 Skinner, ben- og fod-.................................. 161 Skridsikre materialer til gulve og trapper ..... 246 Småhjælpemidler ....................................... 220 Sokler ........................................................ 228 Specialundervisning for voksne .................. 262 Stativer, ståstøtte ....................................... 178 Stemmeforstærker ..................................... 254 Stokke ....................................................... 179 Stokke, markerings- ................................... 180 Stokke, mobility-......................................... 180 Stole, arbejds-............................................ 212 Stole, bade- og bruse- ................................ 175 Stole, hvile- ................................................ 213 Stomimaterialer.......................................... 168 Støtte til køb af bil ...................................... 273 Støttehåndtag ............................................ 230 Støttekorset ............................................... 155 Ståløfter ..................................................... 173 Ståstøtte-stativer ........................................ 178 Sædepuder ......................................... 215;285 Sæder................................................. 215;285 Lagen, glide- .............................................. 172 Lifte, trappe- med stolesæde ...................... 242 Lifte, trappe- til kørestole ............................ 241 Lændebælte ....................................... 155;284 Læsestativ ................................................. 253 Løfteplatforme............................................ 240 Løftepuder ................................................. 172 Løftere, senge- .......................................... 225 M Madras, glide- ............................................ 172 Madrasser, tryksårsforebyggende ....... 249;285 Markeringsstok .......................................... 180 Mobilitystok ................................................ 180 N Nakkestøtte ............................................... 156 NF-walker .................................................. 185 O Omverdenskontrol...................................... 218 Opstemmer ................................................ 170 Ortopædisk fodtøj og fodindlæg ................. 162 T P Telefoner med specielle funktioner ............. 255 Terapistole, børn ........................................ 214 Toiletarmlæn .............................................. 210 Toiletarmstøtter .......................................... 231 Toiletforhøjer.............................................. 208 Toiletløfter, elektrisk ................................... 209 Toiletsæde med skylle-tørrefunktion ........... 177 Trappekørere ............................................. 243 Trappelifte med stolesæde ......................... 242 Trappelifte til kørestole ............................... 241 Parykker .................................................... 160 Personløftere, loft- eller vægmonteret ........ 227 Personløftere, mobile med løftesejl ..... 174;284 Platforme, løfte- ......................................... 240 Plejeseng med el-funktioner ....................... 224 Puder, løfte- og vende- .............................. 172 Puder, tryksårsforebyggende ..................... 248 R Ramper, faste ............................................ 245 Ramper, transportable ............................... 244 Rebstiger ................................................... 170 Regnslag ................................................... 164 Rehabstole, børn ....................................... 214 Rollatorer ................................................... 182 Rulleborde ................................................. 219 Ryglæn, indstillelige ................................... 226 U Underlag ............................................. 215;285 Undertøj ..................................................... 165 V Vasketoilet ................................................. 177 Vendepuder ............................................... 172 Vinduesåbnere ........................................... 234 S Å Samtaleanlæg............................................ 235 Seng, pleje- med el-funktioner.................... 224 Senge, barne- ............................................ 223 Sengebånd ................................................ 170 J. nr. 00.01.00A26 Sag: 2013/05804 009 Åbnere, dør-............................................... 232 Åbnere, vindues- ........................................ 234 355
© Copyright 2026