Digital socialisering
2015 UCN Hjørring Gruppe: HBach-S11-03 Johnny Lind Dam Kimmie Lisborg Thrane Thomsen Nichelas Marcel Pankoke-Rotheisen Vejleder: Lars Christian Mikaelsen Censor: Rita Brix Anslag: 83.425 [DIGITAL SOCIALISERING] Denne opgave er lavet uden uretmæssig hjælp Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 Indhold Indledning ............................................................................................................................................ 3 Problemstilling ..................................................................................................................................... 3 Problemformulering ............................................................................................................................. 3 Metode ................................................................................................................................................. 4 Socialisering ......................................................................................................................................... 6 Det sociale netværk .............................................................................................................................. 7 Erfaringer og refleksivitet .................................................................................................................... 9 Sociale relationer................................................................................................................................ 11 Identitet .............................................................................................................................................. 15 Kønsrolleidentifikation ...................................................................................................................... 17 Kommunikation og konflikter ............................................................................................................ 21 Pædagogens rolle ............................................................................................................................... 23 Mediesyn ............................................................................................................................................ 23 Æstetik ............................................................................................................................................... 27 Tiltag .................................................................................................................................................. 29 Konklusion ......................................................................................................................................... 31 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 34 Side 2 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 Indledning Denne opgave handler om socialisering indenfor de sociale medier. Opgaven skal være med til at give læseren en forståelse af hvordan børn i alderen 6-10 år, bliver socialiseret i forhold til de sociale medier. Læseren vil få indblik i pædagogens rolle indenfor socialiseringen med de sociale medier. Opgaven kobler teori til praksis, hvilket højner det professionelle arbejde med børn. Problemstilling De sociale medier er blevet en stor del af vores sociale samvær. Hjemmesider såsom Twitter, Facebook og MovieStarPlanet bliver dagligt brugt af størstedelen af befolkningen. Det ses hyppigere at folk deler deres oplevelser online. Alt lige fra de almindelige hverdagsoplevelser såsom aftensmad og træning til de lidt mere intime øjeblikke, såsom nybagt forældre, sygdom eller let påklædte billeder. Dette kan skabe konflikter om hvad der er acceptabelt eller relevant at poste. Det er blevet almindeligt for børn og unge at være i besiddelse af smartphones og tablets, som giver dem konstant adgang til de sociale medier og digitale spil. Det betyder at børn og unge altid er tilgængelige. En problemstilling der stiller sig ved børn og unges tilgængelighed, er at det er blevet lettere at mobbe, da mobberen lettere kan komme i kontakt med mobbeofferet. Denne form for mobning kaldes for digital mobning. Udover mobning kan de sociale medier være med til at skabe nye relationsmuligheder, da det ikke længere er nødvendigt at være fysisk til stede for at indgå i sociale sammenspil. Børn og unge har nu mulighed for at lege sammen via de digitale spil. Det er blevet populært at spille online spil såsom Minecraft, Nplay og MovieStarPlanet. De sociale medier og digitale spils indtræden har givet nye muligheder og former for socialisering og identitetsdannelse. Spørgsmålet bliver hvor stor en rolle pædagogen har i børnenes socialisering gennem de sociale medier. Vi har i vores praktik erfaret at institutionerne ofte mangler resurser. Pædagogen mangler viden til at kunne støtte børnene i de nye former for socialisering. Dette videnshul har været med til at skabe nedenstående problemformulering. Problemformulering Hvordan påvirker sociale medier børns socialisering og identitetsdannelse i alderen 6-10 år? Hvilken indflydelse har de sociale medier på det pædagogiske arbejde med børns socialiseringsprocesser og identitetsdannelse? Side 3 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 Metode Vi vil i denne opgave igennem en kritisk samfundsvidenskabelig tilgang undersøge, hvordan børn socialisere sig igennem de sociale medier. Vores udgangspunkt for barnets socialisering er at barnet bliver påvirket af samfundet, men at samfundet også udvikler sig igennem påvirkning fra barnet. Socialisering sker derfor igennem interaktion med samfundet. Vi anvender ikke den naturvidenskabelige og hermeneutiske videnskabsteori hver for sig, men anvender dem i et samspil. Vi vil skrive en eklektisk opgave. Ved hjælp af forskellige teorier og praksis elementer skaber vi en ny forståelse af børns socialisering, og identitetsdannelse gennem de sociale medier. Vi starter opgaven med at redegøre for socialisering. Dette vil vi gøre for at finde ud af hvilke fokuspunkter, vi skal beskæftige os med i opgaven. I redegørelsen for socialiseringen tager vi udgangspunkt i Psykologisk pædagogisk ordbogs forklaring af begrebet socialisering. Vi vil ved hjælp af Carsten Schous beskrivelse af dobbeltsocialisering og Åge Rokkjærs beskrivelse af multisocialisering redegøre for hvordan socialiseringen foregår i det senmoderne samfund. Sidst i dette afsnit vil vi anvende teori fra Anthony Giddens til at beskrive, hvordan globaliseringen er med til at påvirke børns socialiseringsproces. Efterfølgende vil vi i afsnittet omkring det sociale netværk undersøge, hvordan børn bruger de sociale medier til at være sammen. Vi vil ved hjælp af teori fra Lotte Nyboe se, hvordan de digitale medier har ændret sig til Web 2.0. Vi vil herudover anvende teori omkring adskillelse af tid og rum og udlejring, fra Anthony Giddens, til at belyse børns relationsdannelse gennem de sociale medier. Til sidst vil vi ud fra vores praksis og teori fra Malene Charlotte Larsen undersøge, hvordan børn under 13 år bruger Facebook. Her efter vil vi undersøge forskellige problematikker, der kan opstå ved børns brug af sociale medier. Vi vil her benytte Thomas Ziehes teori omkring primære og sekundære erfaringer til at belyse, hvordan børn kan blive påvirket af de sociale medier. Vi vil i dette stykke anvende Britta Nørgaards fortolkning af Thomas Ziehe. Dette har vi valgt at gøre, da Britta Nørgaard belyser Thomas Ziehes teori i et pædagogisk perspektiv. Vi vil i dette afsnit se på hvordan refleksivitet og selvrefleksivitet er en vigtig del af at kunne skelne mellem relevant og irrelevant information fra de sociale medier. Vi vil slutte dette afsnit med at belyse hvordan man igennem øvelse af refleksivitet, kan støtte børns socialisering og færden på de sociale medier. Side 4 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 Vi kommer dernæst ind på hvordan de sociale medier, påvirker de sociale relationer. Dette vil vi gøre ved hjælp af Malene Charlotte Larsens artikel, og Camilla Balslev Nielsen og Carsten Jessen teori omkring digitale spil. Vi anvender derefter Thomas Ziehes teori omkring egenverden til at se hvilke risici, der kan forekomme ved børns brug af sociale medier. Til sidst i dette afsnit skriver vi om de sociale mediers påvirkning af børns normer og værdier. Dette vil vi gøre ved brug af en artikel skrevet af Søren Schultz Hansen, og Pierre Bourdieus begreber om felter og doxaer. Vi kommer derefter ind på identitetsdannelsen, hvor vi vil gøre brug af Lotte Nyboes teori omkring personlige og sociale identiteter. Vi bruger Camilla Balslev Nielsen og Carsten Jessen til at forklare, hvordan barnet har forskellige statusser indenfor forskellige sociale felter. Vi bruger derefter Thomas Ziehe til at se på, hvordan vi kan støtte barnet i dets identitetsdannelse. Vi slutter afsnittet med at undersøge, hvilke risici der kan være ved barnets identitetsdannelse, når det bruger de sociale medier. Næste afsnit omhandler kønsrolleidentifikationen, her vil vi gøre brug af Harriet Bjerrum Nielsen og Monica Rudbjergs teori omkring kønssocialisering. Vi sammenligner herefter kønssocialiserings teorien med Marie Bach Drivsholm og Jon Kristian Langes artikel omkring børns brug af de digitale medier. Dette gør vi for at undersøge, hvordan børns kønsrolleidentifikation sker gennem de sociale medier. Til slut bruger vi Leif Askland og Nina Rossholt til at se, hvilken betydning pædagogens køn har i forhold til børns socialisering. Vi vil i efterfølgende afsnit undersøge, hvordan kommunikation og konflikter præger og bliver præget af de sociale medier. Vi vil gøre brug af Marie Bach Drivsholm og Jon Kristian Langes artikel, hvor de skriver omkring kommunikationen på de sociale medier. Vi vil bruge samme artikel til at undersøge hvordan mobning sker på de sociale medier. Vi vil efterfølgende komme ind på pædagogens mediekyndighed, hvilket vil føre os over på Karin Stigbrands fire mediesyn. Vi vil bruge de fire mediesyn til at analysere pædagogens rolle i forhold til barnets brug af sociale medier. Efterfølgende vil vi undersøge hvordan æstetisk praksis kan hjælpe barnet med at forholde sig refleksivt til sin egen identitet, dette vil vi gøre ud fra teori af Lotte Nyboe. Vi vil i dette stykke undersøge, hvordan æstetisk praksis støtter barnet i socialiseringsprocessen. Side 5 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 Til sidst vil vi ud fra den viden, vi har tilegnet os igennem opgaven skabe et pædagogisk tiltag. Dette tiltag skal være med til at støtte barnet i dets socialisering igennem de sociale medier, dernæst vil vi komme videre til konklusionen. Socialisering Vi vil starte opgaven med redegørelse om socialisering. Det vil vi gøre for at skabe en fælles forståelse af begrebet socialisering. Det gør vi for at konkretisere hvilke områder vi skal have fokus på, når vi analyserer på de sociale mediers påvirkning af socialiseringen. Ifølge psykologisk pædagogisk ordbog defineres socialisering som: "Socialisering; den indlæringsproces hvorved et individ tilegner sig de normer, værdier og adfærdsmønstrer som er karakteristiske for det samfund det vokser op i, fx tilegnelse af moralbegreber og kønsrolleidentifikation; en vigtig forudsætning for denne proces er at barnet lære at opfatte andres reaktioner og forventninger og lader sig påvirke af disse; foregår som et resultat af barnets kontakt med forældre og andre mennesker, dels ved konfrontation med påbud og forbud, belønning og straf, dels ved efterligning og identifikation; undertiden skelnes mellem primær socialisation omfattende førskole barnets personligheds udvikling og sekundær socialisation om processens videreførelse; senere forskning tyder dog på at der snare er tale om dobbeltsocialisation." (Andersen, Hansen, & Varming, 2012, s. 465) Socialisering er barnets personligheds udvikling og dermed barnets identitetsdannelse. Ud fra ovenstående citat kan vi udlede, at socialisering handler om tilegnelsen af normer, værdier, kønsrolleidentifikation og adfærdsmønstre i samfundet. Denne tilegnelse foregår i samspil med andre mennesker. Når vi skal analysere på socialiseringen, vil vi derfor have fokus på relationsdannelse, normer, værdier, adfærdsmønstre, identitetsdannelse og kønsroller. Igennem vores opgave vil vi have fokus på disse seks punkter i samspil med de sociale medier. Til slut i citatet bliver der nævnt dobbeltsocialisation. Schou (2008) forklarer dobbeltsocialisering med at for 50 år siden, blev barnet primært socialiseret i hjemmet og sekundært i institutionen. Fra 1970'erne begyndte der at ske en institutionalisering, der gjorde at socialiseringen blev rykket fra hjemmet til institutionen. Det kom til at betyde, at institutionen nu skulle varetage en socialiseringsproces som førhen primært blev foretaget af hjemmet (Schou, 2008). Side 6 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 Der er sidenhen blevet talt om at der foregår en multisocialisering (Rokkjær, 2009). Begrebet multisocialiseringen er opstået da der har været et behov for at vise, hvordan børn bevæger sig indenfor andre sociale felter end hjemmet og institutionen. I multisocialiseringen har man tilføjet de nye familietyper med bonus forældre. Der er herudover tilføjet forskellige medier såsom computer og fjernsyn. Denne model giver et billede af, hvordan børn befinder sig i mange forskellige sociale felter. Til hvert af de sociale felter er der forskellige regelsæt, værdier, normer og man kan have forskellige identiteter indenfor hvert af de sociale felter (Rokkjær, 2009). Når vi skal se på socialiseringen igennem de sociale medier, bliver det relevant at se på hvilken betydning de mange sociale felter har for socialiseringen, og hvilken betydning socialiseringen har for børnenes identitetsdannelse. I forhold til børnenes socialisering bliver det vigtigt at se på pædagogens indflydelse og interaktion med barnet. I takt med multisocialisering er der også sket en globalisering. Samfundet er bygget op af mange forskellige kulturer. De gamle traditioner bliver fravalgt fordi de ikke længere passer ind i samfundets udvikling (Hermann, 2010). I forhold til globalisering spiller de sociale medier en stor rolle, de sociale medier har gjort det nemmere at tilegne sig viden om andre kulturer. Det betyder at socialiseringen gennem de sociale medier er globaliseret. Gennem de sociale medier har børn mulighed for at blive påvirket af andre kulturer i deres socialisering, det ses fx ved at den amerikanske tradition Halloween er kommet til Danmark. I dette afsnit har vi bl.a. redegjort for socialiseringsprocessen. Vi har derudover fundet ud af, at pædagogen har en stor rolle i forhold til barnet socialisering. Vi ved at barnet ikke kun bliver socialiseret i hjemmet og institutionen, men også gennem de sociale medier. Det bliver derfor relevant at se på, hvordan børn bruger de sociale medier. Dette vil vi undersøge nærmere i de næste afsnit. Det sociale netværk Inden for de sociale medier er der sket en udvikling til Web 2.0, der er præget af aktiv deltagelse. Brugeren kan nu selv ændre på mediet og det er ikke længere kun den professionelle medieproducent, der kan skabe og distribuere indhold. Børn og unge er ikke kun tilskuer til de sociale medier, men er nu selv producenter og optræder på nettet i forskellige medie kontekster (Nyboe, 2009). Side 7 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 Larsen (2013) har interviewet unge omkring deres brug af de sociale medier, hun har fundet ud at de unge bruger medierne fordi det er hyggeligt. De sociale medier bruges altså ikke kun som kommunikation til aftaler osv., men også til at udfylde det tomrum der kan opstå ved at sidde alene på værelset. Sociale medier er med til at give tryghed, da børn og unge altid har en ven ved hånden i form af de sociale netværk. I forhold til Giddens teori omkring adskillelse af tid og rum kan man kommunikere på tværs af afstand og tid (Hermann, 2010). Dette har de sociale medier blandt andet været med til at gøre muligt. Relationsdannelse har fået nye muligheder, man behøver ikke længere at være i samme rum eller land for at snakke sammen. Adskillelse af tid og rum er med til at hjælpe børn med at fastholde og styrke venskaber, dette er især en fordel for de børn der bor langt fra hinanden. Her har børnene mulighed for at lave aftaler selvom, de ikke bor i nærheden af hinanden. De sociale medier har derfor været med til at påvirke børns relationsdannelse, ved at børn ikke er nødsaget til at gå ud og lege med børnene i nabolaget. Børn kan i stedet for sidde gennem de sociale medier og have kontakt til sine klassekammerater. På den måde kan vi se at der er sket en udlejring af de sociale relationer (Hermann, 2010). Børn leger nødvendigvis ikke med børnene som er i nærheden. Vi har tidligere i afsnittet skrevet at børn og unge bruger de sociale medier til at udfylde et tomrum. Her ses det at udlejringen af sociale relationer sker ved hjælp af ekspertsystemer. Ekspertsystemer er instanser der samler sociale kontekster ude af deres lokale sammenhæng (Hermann, 2010). Udlejring af relationer ses i det Larsen (2013) skriver om at børn nødvendigvis ikke er alene, når de sidder på værelset. Børn har de sociale medier som giver dem mulighed for at kommunikere med deres venner. Selvom der sker en udlejring af relationerne har børn stadig mulighed for at danne sociale relationer via ekspertsystemer såsom de sociale medier. Udlejringen viser hvordan barnets relationsdannelse har udviklet sig. Relationerne gennem de sociale medier er blevet en nødvendighed for børn. Jessen og Nielsen (2003) skriver at børn og unge kan føle en socialklaustrofobi, hvis de bliver afskåret fra de sociale medier. Børn er blevet "afhængig" af de sociale medier for at kunne opretholde deres sociale relationer. Det bliver derfor relevant, at pædagogen giver børnene plads til at bruge de sociale medier i institutionen. Pædagogen behøver heller ikke at have en bekymring for om børnene kan vedligeholde deres relationer når de bor langt fra hinanden. Det er aktuelt nu hvor fx Hjørring kommune nedlægger skolerne i småbyerne for at samle dem i store skoler. Her sker der en udlejring hvor de sociale medier som et ekspertsystem kan hjælpe børn med at have kontakt til deres klassekammerater. Vi har i vores praktikker oplevet at børn bruger det sociale medie Facebook, selvom børnene ikke er gamle nok. Ifølge Facebooks egne regler skal man være over 13 år. Larsen (2013) skriver at børn og Side 8 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 unge er storforbruger af de sociale medier. Hun referer til Dansk statistik og Facebook, hvor hun ud fra indbygger tallet og profiler indenfor aldersgruppen 13 til 17-årige kan regne ud at der er 125 % af dem der har en profil. Ifølge Larsen (2013) skyldes dette at mange af de unge har flere profiler og at mange børn under 13 år har en profil på Facebook. Politikken (2011) understøtter dette med en undersøgelse som viser, at en ud af fem børn under 13 år har oprettet en Facebook-profil blot ved at oplyse en forkert alder. Det betyder at institutionen skal tage stilling til om de vil følge Facebooks regel, omkring at man skal være 13 år for at oprette en profil. Institutionen bliver sat i et dilemma om den skal følge barnets spor eller håndhæve regelen. Der kan argumenteres for at institutionen skal give børn lov til at bruge Facebook trods aldersgrænsen. Da pædagogen derved har mulighed for at hjælpe og støtte børnene ved brug af Facebook. Her får forældresamarbejdet en vigtig rolle. Vi har i dette afsnit skrevet om hvordan børn bruger de sociale medier, og deres rolle i børns socialisering og relationsdannelse. Vi vil derfor i næste afsnit se på hvilke risici, der kan forekomme ved børns brug af de sociale medier i forhold til deres identitetsdannelse. Erfaringer og refleksivitet Vi vil i dette afsnit analysere på et praksiseksempel, for at belyse hvordan piger i 3. klasse kan blive påvirket af de sociale medier. I en af vores praktikker oplevede vi en gruppe piger fra 3. klasse, de gik meget op i deres kost og træning. En af pædagogerne i institutionen spurgte pigerne, hvordan det kunne være at de gik så meget op i deres kost? Hertil svarede pigerne "man skal tænke over hvad man spiser, så man ikke bliver tyk". Pædagogen spurgte hvor de havde fået den ide fra. Pigerne havde flere forskellige grunde, en af grundene var at de på Facebook fulgte en populær kvinde indenfor fitnessområdet. Ifølge Ziehe (2002) har børn og unge primære erfaringer, disse erfaringer får børn og unge når de selv deltager i en oplevelse. Ziehe (2002) skriver at børn og unge sammenligner deres primære erfaringer med deres sekundære erfaringer. Børn og unge får sekundære erfaringer, når de får fortalt andres erfaringer og ikke selv er en del af oplevelsen. I praksiseksemplet er pigernes erfaring omkring sund-kost og fitness sekundære erfaringer, da de oplever dem online og ikke i virkeligheden. Det bliver derfor pædagogens rolle at gøre pigerne opmærksomme på at det de har oplevet på internettet, ikke nødvendigvis stemmer overens med det de kommer til at opleve i virkeligheden. Pædagogen skal her undgå at dømme pigernes adfærd, men i stedet støtte dem og Side 9 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 holde øje med at de ikke udvikler en negativ tilgang til kost og fitness. Nørgaard (2010) støtter op om denne tilgang, hun siger at børn og unge eksperimenterer med forskellige tilgange til livet. Ifølge Nørgaard (2010) skal pædagogen hjælpe børn og unge med at tilegne sig viden omkring forskellige emner. I forhold til praksiseksemplet skal pædagogen give pigerne mulighed for at undersøge både positive og negative sider af kost og fitness. Det er vigtigt at pædagogen kun støtter pigernes læring og ikke påvirker pigernes eget subjektive billede (Ziehe, 2002). Ziehe (2002) mener at refleksivitet og selvrefleksivitet er vigtige vilkår for at blive socialiseret i et moderne samfund. Pædagogen skal hjælpe pigerne med både at reflektere over sundkost, men også over hvordan den tillærte information kan påvirke pigernes egen personlighed videre i livet. Pædagogen kan hjælpe pigerne med denne refleksive proces ved at tale med pigerne omkring deres interesse, derved få dem til at tænke over deres oplevelser. I ovenstående praksiseksempel er der ikke opstået et problem, men hvis pædagogen ikke formår at støtte pigerne kan der ske en uoverensstemmelse mellem pigernes sekundære oplevelser og primær oplevelse. Da pigerne i en meget ung alder højst sandsynligt ikke kan leve op til det kvinde billede de har set på internettet. Ifølge Ziehe og Stubenrauch (2008) kan en uoverensstemmelse mellem det der forventes af den unge og de unges erfaring om at kunne indfri denne forventning skabe et pres på ens selvidentitet. Ziehe og Stubenrauch (2008) kalder dette for "overophedning af subjektiviteten". Facebook er et social medie hvor man har mulighed for at skabe et image baserede på selektive oplevelser. I forhold til Ziehes (2002) teori omkring sekundære erfaringer kan børn tilegne sig viden omkring andres erfaringer. Børn og unge har mulighed for at få mange forskellige sekundæroplevelser igennem Facebook, dette kan skabe et pres på børn og unges forståelse af hvilke forventninger samfundet har til dem. Dette kan ske hvis de ikke har lært at forholde sig refleksivt til deres oplevelser (Ziehe, 2002). I dette tilfælde kan børn blive identitetsbelastet, dette kan være med til at gøre det svært for dem at skabe sig selv. Pædagogen skal derfor støtte børn i at forholde sig refleksivt til deres sekundære erfaringer. Ifølge Ziehe (2002) kan identitetsbelastet unge have svært ved at tage valg, dette kan skyldes den viden og de påvirkninger unge får igennem skole og medier (Nørgaard, 2010). Det er vigtigt at pædagogen støtter børnene i deres forskellige oplevelser, så pædagogen kan opbygge et tillidsforhold til børnene. Det er vigtigt at pædagogen siger fra, hvis pigerne i praksiseksemplet begynder at have en ekstrem tilgang til kost og fitness. Pædagogen skal sige fra så pigerne lærer at hvis de tager valg, der kan have en negativ effekt på Side 10 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 deres identitetsdannelse og socialisering, er der en fagligperson der kan støtte dem. Pædagogen skal kunne forholde sig objektivt og kunne decentere (Nørgaard, 2010). Pædagogen i praksiseksemplet forholder sig ikke personligt til pigernes interesse, men lytter til hvad pigerne ved om emnet. Pædagogen ved nu at pigerne har en interesse for kost og fitness og kan holde øje med om den tager en negativ drejning. Pædagogen skal hele tiden huske på at forholde sig objektivt til pigernes interesse, så pigernes mening ikke bliver påvirket af pædagogens holdninger. Hvis pædagogen opdager at pigerne bliver påvirket negativt af deres sekundære erfaringer, skal pædagogen tage handling og støtte pigerne. Vi har set hvor vigtig evnen til refleksion er for barnets identitetsdannelse gennem de sociale medier. Det er derfor relevant at pædagogen giver børnene mulighed for at øve sig i at være refleksive, inden de begynder at færdes på de sociale medier. Vi har i praksis oplevet, at man allerede i børnehaven er begyndt at øve børn i at reflektere over deres handlinger. I en af vores praktikker anvendte man en metode kaldet "Fri for mobberi", denne metode tog udgangspunkt i at få børnene til at reflektere over deres handlinger. Ved hjælp af situationsbilleder skulle børnene sætte ord på hvilke følelser de havde i bestemte situationer, fx når de ikke måtte være med i en leg. Børnene skulle her fortælle hvordan de ville have det med at blive udelukket og komme med et løsningsforslag. Selvom denne konflikthåndtering ikke har med de sociale medier at gøre ser vi her et eksempel på, hvordan man kan øve børn i at være refleksive helt ned i børnehaven. Denne metode var kun et pilotprojekt, vi mener dog at metoder som denne er nødvendige i den pædagogiske praksis for at klargøre børn til deres færden på de sociale medier. Ved at træne børns refleksivitet i andre fora end de sociale medier styrker vi deres mediekyndighed og gør det lettere for dem at begå sig på de sociale medier med minimal voksenstøtte. Vi har i ovenstående afsnit set eksempler på, hvordan de sociale medier giver børn sekundære erfaringer som kan påvirke deres socialisering og identitets dannelse. Herudover har vi skrevet om hvad det gør for den pædagogiske praksis. Vi vil i det næste afsnit skrive om børns brug af sociale medier i institutionen og pædagogens rolle i forhold til dette. Sociale relationer Vi har tidligere i opgaven skrevet omkring, hvordan børn bruger de sociale medier som forlængelse af deres sociale relationer. Vi har i vores praktik oplevet at der har været bekymringer om hvorvidt børn kan være en del af et socialt fællesskab, hvis de bruger det meste af deres fritid foran et digitalt medie. Vi oplevede også at pædagogerne var i tvivl om de digitale medier fyldte for meget i Side 11 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 børnenes liv, så det prægede dem negativt i forhold til almindelig høflig dannelse. Vi vil derfor i dette afsnit analysere et praksiseksempel, hvor denne problematik er i fokus. I en af vores praktikker har vi oplevet en pædagog, som rejste en bekymring om en dreng i 3. klasse, der ofte sad med sin tablet og spillede spil. Pædagogen var bekymret for om drengen var social og en del af klassens fællesskab. Pædagogen nævnte også at hun havde oplevet at han tjekkede sin mobil, når man førte en samtale med ham. Pædagogen fandt det meget selvisk og bekymrende i forhold til drengens sociale kompetencer og interaktion med andre børn. For at kunne vide om der er en grund til bekymring omkring drengens brug af tablet, er der forskellige faktorer som pædagogen skal se efter fx hvilket spil drengen spiller, spiller drengen med andre eller alene og søger drengen andre aktiviteter. Larsen (2013) skriver om de sociale fællesskaber der foregår online. Ifølge Larsen (2013) tager pædagogerne ofte fejl, når de mener at børnene er alene, når de ikke er fysisk sammen med deres venner. De er altid tilgængelige da de har de sociale medier lige ved hånden. Drengen kan derfor sagtens være social når han sidder med sin tablet. Pædagogen skal derfor undersøge, om drengen hovedsageligt spiller singleplayer spil eller indgår i et socialt samvær via de sociale medier. Ifølge Jessen og Nielsen (2003) vil barnet også kunne indgå i et socialt samvær via et singleplayer spil, men drengen ville normalt ikke fravælge det fysiske samvær, derfor vil drengen ofte sidde med andre børn og spille. Pædagogen skal undersøge om drengen sidder sammen med andre, eller om han sidder alene. Hvis ikke drengen sidder med andre, men spiller et multiplayer spil eller er på sociale netværksfora såsom MovieStarPlanet, er drengen stadig social, selvom han ikke er fysisk sammen med andre. Pædagogen skal undersøge om drengen udelukkende søger de sociale fællesskaber online. Ifølge Larsen (2013) er det online sociale fællesskab kun et supplement til det fysiske fællesskab. Pædagogen skal sikre sig at barnet indgår i andre sociale sammenhæng, end dem der foregår online via de sociale medier. Hvis drengen hovedsageligt søger de online fællesskaber er det nødvendigt, at pædagogen støtter drengen i hans fysiske relationer. Larsen (2013) mener ikke at dette vil ske da de digitale medier er med til at styrke børns sociale kompetencer, og det er helt naturligt for børn og unge at bruge de digitale medier. De unge føler at de er sammen selvom de ikke befinder sig i samme fysiske rum. Det er blevet en større opgave for pædagogen at finde ud af om barnet er en del af et fællesskab, når de sidder ved digitalt medier. Barnet virker umiddelbart ikke socialt ved første øjekast, når det sidder alene foran et digitalt medie. Pædagogen skal være klar over at mange digitale medier også er sociale. Side 12 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 Ud fra Ziehes (2004) teori omkring egenverden så stræber børn og unge ikke længere efter finkulturens værdier og normer. De er mere præget af populærkulturen, dermed ikke ment at de stræber efter populærkulturen, men de "selvforsyner" sig med de ting som de finder relevante for deres egenverden. I denne teori skriver Ziehe (2004) omkring faren ved "fremmedheds-afvænning". Ziehe (2004) Skriver at hvis ikke børn bliver udfordret til at prøve nye ting, kan de undlade at søge nye aktiviteter for at beskytte sig selv. Vi tolker ud fra dette at børn ikke altid skal have lov til at lave det de har lyst til. Det bliver pædagogens opgave at udfordre barnet med aktiviteter som de ikke normalt ville søge. Ziehe (2004) pointere at der her er en risiko for at barnet lukker sin identitet for tidligt, og derfor vender tilbage til det kendte. Der vil opstå en problematik hvis ikke barnet har mod på at tage nye valg, da det i det senmoderne samfund er blevet et krav at kunne tage valg (Nørgaard, 2010). Pædagogens opgave vil ud fra ovenstående perspektiv være at udfordrer drengen til at være fysisk sammen med hans klasse kammerater. Pædagogen skal i dette perspektiv ikke have fokus på drengens sociale samvær men drengens valg-beredskab, da han ikke vil blive styrket i at tage nye valg, hvis han hver dag får lov til at lave den samme aktivitet. Det er vigtigt at understrege at der ikke er noget galt i, at drengen til tider vælger at spille. Hvis drengen har fået et nyt spil eller en tablet er der ikke noget problem i, at drengen har en stor interesse for tabletten i starten. Det er først når drengen stopper med at søge andre aktiviteter, at pædagogen har grund til bekymring. I forhold til drengens brug af mobiltelefon er det normalt at voksne ofte finder børn og unge mennesker uhøflige, overfladiske og selvcentrerede i deres brug af digitale enheder (Hansen, 2013). Hansen (2013) skriver blandt andet at voksne frygter at børn og unge vil få manglende sociale kompetencer i deres voksenliv, når de lever deres liv gennem de sociale medier. Som pædagoger skal vi hjælpe børnene med at indgå i forskellige relationer. I forhold til dette perspektiv er det vigtigt at lære drengen at han ikke skal indgå i en online relation, hvis han er i et fysisk samvær. Hansen (2013) skriver at de fysiske og de online samvær smelter sammen, så det kan diskuteres om der er et problem ved drengens brug af mobil. Vi ved ud fra Bourdies teori omkring sociale felter at der kan være forskellige doxaer i de forskellige sociale felter (Olesen, 2010). Her kan det tolkes at drengen bryder med doxaen i det sociale felt med pædagogen. Ud fra denne tolkning har pædagogen en forestilling om, når man er i dialog sammen skal man koncentrere sig om samtalen og ikke vige fra den ved at tjekke sin mobiltelefon. Ud fra et socialiseringsperspektiv skal pædagogen videregive sine normer og værdier. Ziehe (2002) skriver omkring børns understrukturerethed. Børn stræber ikke længere efter normerne ved finkulturen, men i højere grad Side 13 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 lever efter deres egenverden. Dette har været med til at gøre børn understrukturet, hvilket viser sig ved at aftaler og mødetider ikke bliver overholdt. Her skriver Ziehe (2002) at det er blevet den voksnes opgave at introducere dem for struktur, og vi skal holde fast i vores værdier og normer. Det betyder at pædagogen skal være tydelig og fast. I institutionen er det vigtigt at have klargjort hvilke værdier og normer der bliver værdsat. I dette tilfælde kunne værdien være at man lytter til hinanden, så vil normen være at man holder fokus i den dialog man er i, og ikke laver andre ting såsom at tjekke sin mobil mens man snakker sammen. Hansen (2013) skriver at når børn og unge modtager en besked over deres mobiltelefoner, så kan det sammenlignes med at blive prikket på skulderen. Det ville være uhøfligt og unaturligt ikke at reagere på beskeden. Hansens (2013) udsagn kan også vendes om. Det er uhøfligt at prikke nogen på skulderen, som er i gang med en samtale. Pædagogen skal være tydelig og holde på sin værdi omkring man holder fokus på den der snakker. Vi har i vores praktikker flere gange hørt sætningen "Hov, kan du ikke se jeg snakker med en anden, du må lige vente til jeg er færdig", når et barn vil i kontakt med pædagogen. Det bliver her vigtigt at pædagogen forklarer at denne norm er den samme selvom dialogen foregår over mobiltelefonen, og ikke er ansigt til ansigt. Det er vigtigt at pædagogen ikke kun videregiver normer og værdier til drengen, men hjælper ham med at tænke refleksivt over sine handlinger i samspil med andre. Pædagogen kan igennem åbne spørgsmål hjælpe drengen med at tænke refleksivt over hans brug af mobiltelefon, mens han er i dialog med andre. En anden vinkel til praksiseksemplet kan være at pædagogens normer og værdier er for gammeldags. Dette støtter Jessen og Nielsen (2003) da de skriver at børn ikke zapper væk fra den ene samtale og over på en anden. Jessen og Nielsen (2003) skriver at børn har en veludviklet evne til at foretage simultane processer. Dette betyder at børn ikke zapper, men at de kan finde ud af at administrere flere dialoger samtidigt. Børn har i dette perspektiv en evne til at forholde sig til flere forskellige sociale felter og doxaer simultant. Pædagogen skal ud fra denne teori revurdere sine normer og værdier omkring brugen af mobiltelefoner. Vi har argumenteret for og imod drengens brug af mobiltelefon under samtaler. Pædagogen i praksiseksemplet skal være omstillingsparat og klar til at tage sine normer og værdier op til overvejelse. Det er vigtigt at institutionen har en fællesholdning til hvilke normer og værdier, der bliver værdsat i samfundet. Så pædagogen kan forholde sig objektivt til børns brug af de sociale medier og videregive samfundets normer og værdier. Side 14 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 Identitet Ifølge Nyboe (2009) har man en personlig og en social identitet. Den personlige identitet bliver skabt ved personlige oplevelser og er med til at danne selvets personlighed. Den sociale identitet er den identitet man udvikler i forskellige sociale sammenhænge, det betyder at de sociale medier påvirker den sociale identitet. Alt efter hvilket social felt man bevæger sig i, kan man have forskellige sociale identiteter. En veludviklet personlig identitet gør det lettere for barnet at indgå i forskellige sociale sammenhæng (Nørgaard, 2010). Det er derfor vigtigt at pædagogen støtter udviklingen af barnets personlige identitet. Pædagogen kan have fokus på den personlige identitet ved at introducere barnet til forskellige aktiviteter. Barnet vil igennem forskellige succes eller fiasko oplevelser blive klogere på sig selv, hvem det er og hvad det står for. Dermed ikke sagt at barnet ikke kan ændre på sin personlige identitet. Det er vigtigt at barnet bliver klogere på sig selv for at udvikle sin personlige identitet, men som Nørgaard (2010) skriver er det vigtigt at barnet ikke lukker sin identitets dannelse sådan at barnets identitet bliver snæver, da det kan gøre barnet fremmedbestemt (Ziehe, 2004). Pædagogen skal give barnet anerkendelse, så barnet får selvtillid til at afprøve nye ting eller give tidligere fiaskoer et nyt forsøg. I forhold til den sociale identitet kan de sociale medier bruges som et redskab til at lade børnene prøve forskellige identiteter (Nyboe, 2009). Barnet kan fx skabe sin egen filmstjerne på MovieStarPlanet, hvilket giver barnet mulighed for at imitere stjerner og idoler igennem en fiktiv avatar. Barnet har igennem den virtuelle verden mulighed for at afprøve forskellige identiteter uden at blive identitetsbelastet. Netværksfora som MovieStarPlanet er ikke brugeren selv, men en leg hvor barnet skaber en fiktiv bruger, det kan være med til at beskytte barnet personlige identitet. MovieStarPlanet giver børn mulighed for at udleve drømmen om at være en populær filmstjerne. De får lov til at skabe en social identitet, der kan ligge langt væk fra deres personlige identitet dog under anonyme vilkår. Pædagogens opgave bliver at hjælpe barnet med at kunne skelne mellem de muligheder der er i den virtuelle verden og i den virkelige verden. Grundet globaliseringen kan børn nu via de sociale medier følge deres idoler og tilegne sig viden omkring andre kulturer. Der kan opstå en tilegnelse af normer og værdier, der ikke nødvendigvis passer overens med det samfund vi lever i. Barnet kan tilegne sig normer og værdier fra blandt andet filmstjerner, sportsidoler og realitystjerner (Nyboe, 2009). Pædagogen eller den voksne skal derfor forklare børn at de ting som kendte poster på Facebook eller andre sociale medier, ikke nødvendigvis er acceptable eller mulige at gøre i alle sociale sammenhæng. Børn skal lære at deres Side 15 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 personlige identitet ikke nødvendigvis bør ligne de kendtes. Her menes ikke at det er forkert at imitere kendte, men at de kendtes ageren ofte ikke passer ind i institutionens rammer. Barnets identitet bliver ikke kun skabt af de sociale medier, men også igennem den respons barnet får fra andre. Barnets identitetsdannelse sker derfor ikke kun igennem de sociale medier, men som en sammenkobling af det der sker i det virkelige liv, og de oplevelser barnet har på de sociale medier (Nyboe, 2009). Pædagogen skal derfor ikke være bekymret for at påvirke barnet i en bestemt retning, hvis de ser en problematik ved den identitet barnet er ved at danne sig. Den sociale identitet bliver påvirket af hvilken social relation man befinder sig i. Gennem de sociale medier har man mulighed for at blive medlem af grupper der dyrke forskellige hobbyer eller bestemte interesser. Det kan være grupper med fokus på fx heste, computerspil eller fitness. Barnet kan tilegne sig sociale relationer indenfor de bestemte grupper, hvor relationerne vil være båret af deres fællesinteresse. Jessen og Nielsen (2003) skriver hvordan viden indenfor computerspil kan give barnet en høj status indenfor fællesskaber omkring computerspil. Den sociale identitet påvirkes derfor af hvor meget viden barnet har indenfor fællesinteressen. Det betyder at barnet indenfor forskellige sociale sammenhæng, kan have forskellige "statusser" i gruppen. Pædagogen kan støtte barnets identitets dannelse ved hjælp af de sociale medier. Pædagogen kan hjælpe barnet med at blive medlem af grupper, som deler barnets interesser. Barnet har derved mulighed for at blive anerkendt og føle sig værdsat for sin interesse, og kan få en høj social status i denne gruppe. Vi har i en af vores praktikker oplevet at en gruppe børn i 2. klasse filmede hinanden på en mobiltelefon. Et barn siger "jeg poster det på Facebook når jeg kommer hjem". Hvis vi kigger på børnenes identitet i forhold til ovenstående praksiseksempel, er der ikke umiddelbart opstået et problem. Der kan dog opstå forskellige problemstillinger i forhold til børnenes identitetsdannelse. Vi har tidligere adskilt den personlige identitet og den sociale identitet. Når videoer bliver lagt ud på internettet kan de være næsten umulige at fjerne (Nyboe, 2009). Barnets ageren i denne sociale sammenhæng bliver til skue for barnets andre sociale felter. Barnets sociale identitet i andre sammenhæng kan blive præget af den sociale identitet, som bliver optaget i skolen. De sociale medier er her med til at fjerne grænsen mellem de sociale felter og barnets sociale identiteter. Det kan derfor skabe en konflikt for barnet, da en vennegruppe evt. kan poste billeder som man muligvis ikke vil have nogle af ens andre sociale relationer skal se. Det kan også påvirke barnet senere i livet, da videoen af barnet stadig kan florer på Facebook og påvirke barnets nye relationer. Vi har tidligere nævnt at barnet med refleksivitet igennem hele sit liv skaber sin Side 16 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 personlige identitet, og at barnets identitet kan variere fra et socialt felt til et andet. Hvis barnets venner har en fastlåst ide om hvem barnet er, kan barnet blive presset på sin identitet. Ud fra denne tolkning kan det være et problem at poste ting på de sociale medier. Det kan være med til at fastlåse andres syn på en, og derfor låse barnets personlige identitet fast i en sammenhæng som barnet ikke er enig i. Der kan derfor være en risiko for en tidlig lukket identitet. Selvom barnet er enigt i at den sociale identitet der bliver afspejlet på de sociale medier, ligger sig tæt op af barnets personlige identitet, kan der opstå problemer. Da barnet senere i livet kan fortryde det og det muligvis ikke kan fjernes igen. Barnet kan derfor senere i livet have svært ved at ændre på sin identitet. Pædagogen får derfor til opgave at forklare børnene i praksiseksemplet, at det de deler på Facebook ikke kun kan blive set af dem men også alle de andre på Facebook. Pædagogen kan eventuelt hjælpe børnene med at dele videoerne et sted hvor de ikke bliver set af andre, end de børn der er i skolen. På denne måde kan børnene have en lukket social relation på de sociale medier, og ovenstående problemstilling kan undgås. Ved at gøre det til en lukket social relation anerkender pædagogen børnenes behov for at dele deres oplevelser på de sociale medier, men sikre sig at det bliver håndterbart og det bliver børnene selv, som kan styre hvem der skal se videoen. Vi har i dette afsnit skrevet omkring børns identitetsdannelse gennem de sociale medier, samtidig hvilke risici der er ved identitetsdannelsen. Vi vil i næste afsnit komme ind på drenge og pigers brug af de sociale medier, og hvilket udbytte de får heraf. Kønsrolleidentifikation Vi vil i dette afsnit skrive om børns socialiseringen og identitet i forhold til deres køn. Vi vil starte med at forklare drenges socialisering, og analysere på det i forhold til de sociale medier. Efterfølgende vil vi forklare pigers socialisering i forhold til de sociale medier. Til sidst i afsnittet vil vi diskutere kønsforskellen mellem pigers og drenges ageren på de sociale medier. Drenges brug af sociale medier er præget af spil og konkurrence (Drivsholm & Lange, 2013). Dette kan skyldes at drenges sociale relationer handler om gruppetilhørsforhold, og er meget præget af hierarki og rang (Nielsen & Rudberg, 1991). Efter de sociale medier er blevet en stor del af det sociale samvær, har relationerne og hierarkiet ændret sig. Drengen som førhen var den svage dreng i forhold til de fysiske aktiviteter har nu mulighed for at højne sin rang, da det ikke nødvendigvis er kræfter og magt der er dominerende. De sociale medier og digitale spil giver mulighed for at det Side 17 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 ikke længere er de fysisk stærke drenge, som bliver leder af gruppen. Drenge med andre færdigheder har nu mulighed for at vise deres styrker. Målet med drengevenskaberne er den enkeltes selvstændighed. Gruppetilhørsfølelsen er vigtigt i sig selv og ikke så meget de individuelle venskaber. De viser deres gruppe ved fællesaktiviteter, som er lege der ofte tager meget plads og handler om at demonstrere deres magt. Drenge viser solidaritet for gruppen ved at være troværdige over for lederen. Det kan drengene blandt andet gøre via beundring eller frygt for lederen. Drengene er ofte draget af det fremmede og vovede som strækfilm og skydespil. Dette skyldes også drenge er meget optaget/tiltrukket af det ekstreme (Nielsen & Rudberg, 1991). Når vi kigger på de sociale medier i forhold til ovenstående teori, handler drenges sociale relationer om at være en del af gruppen, men også om at demonstrere den enkeltes magt. Drengenes brug af de sociale medier handler derfor ikke om de enkeltes venskaber, men om at skabe en aktivitet. Dette kan være en grund til at konkurrence præget spil ofte fylder meget i drenges brug af de sociale medier. Målet for pigevenskaberne er at oprette og opholde intimitet. De holder i hånd, fletter hinanden hår osv. Hemmeligheder er også et vigtigt led i pigevenskaberne. Pigers aktiviteter er rettet mod udforskning og videre udvikle kompetencer. Pigernes venskaber handler ikke om at passe ind i gruppen, men mere det intime mellem to veninder. Piger ligger derfor mange følelser i deres venskaber (Nielsen & Rudberg, 1991). Piger bruger de sociale medier til kommunikation, det er derfor meget blogs og chat sider de benytter sig af (Drivsholm & Lange, 2013). På de sociale medier kan pigerne ikke have den fysiske kontakt de søger gennem intimiteten. For at piger kan få udfyldt deres behov for at være intime sammen, bruger de kraftige udtryk der erstatter den fysiske kontakt (Drivsholm & Lange, 2013). Ifølge Drivsholm og Lange (2013) er det ofte piger som oplever mobning via de sociale medier. De mener at piger bliver mere følelsesmæssigt påvirket end drenge, hvis der bliver sagt eller skrevet noget negativt til dem. Vi har undersøgt forskellen mellem drenge og pigers socialisering gennem de sociale medier. Vi kan se at selvom den kønssocialiserings teori som vi gør brug af er af ældre dato, så gør den sig stadig gældende i dag i et vist omfang. Vi kan ud fra kønssocialiserings teorien drage paralleller, som viser at denne type for socialisering bliver overført til de sociale medier. Side 18 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 Kønssocialiserings teorien er en kraftig generalisering af kønnets socialisering. Det er vigtigt at pædagogen er kritisk overfor denne teori, da den mere beskriver en tendens frem for reglen. Vi kan dog nikke genkendende til en del af denne generalisering. Ud fra Nielsen og Rudbjergs (1991) teori tolker vi at drenge bruger de sociale medier til at være en del af en gruppe, hvor pigerne bruger de sociale medier for at opretholde intime forholde. Vi har flere gange i vores praktikker oplevet at drengene flokkes omkring computerne for at sidde at spille sammen, hvor pigerne generelt ikke er dem som skynder sig til computeren. Når pigerne er sammen bruges de sociale medier som et samtaleemne. Det kan ud fra dette tolkes at piger og drenge får forskelligt udbytte af deres socialisering på de sociale medier. Pædagogen kan bruge teorien til at få en forståelse af børns generelle udviklingsmønster, og kan derved få en forståelse af hvilke styrker og svagheder børnene har i forhold til deres køn. Nielsen og Rudbjerg (1991) skriver omkring hvilke kompetencer de forskellige køn får styrket og udviklet igennem barndommen. De skriver blandt andet at drenge er bedre til at fungere i teams end pigerne, dette er med til at hjælpe drengene med at inkludere nye medlemmer i gruppen. Pigerne vil have svære ved at fungere i teams, men er stærkere i den tætte relation (Nielsen & Rudberg, 1991). Dette kan give drengene en fordel i forhold til sociale medier såsom Facebook, da de har lettere ved at skabe og begå sig i større sociale sammenhæng. Pigerne vil på de sociale medier styrke allerede etableret venskaber, fx ved at skabe nye hemmeligheder eller dele en fællesinteresse. Pigerne får på denne måde styrket deres socio-emotionelle færdigheder. Piger lærer igennem deres små tætte relationer at have omsorg for andre, udtrykke følelser og have empati (Nielsen & Rudberg, 1991). Drengene lærer igennem deres kønssocialisering at optræde i offentligt forummer, have emotionel selvkontrol og øget evne til konfliktløsning. Nielsen og Rudbjerg (1991) basere dette på at drenge har nemmere ved at forholde sig objektivt til konflikter, og ikke lader personlige relationer præge hvilket parti de skal tage. Drengene er desuden tydelige i deres konflikter, og har lettere ved at udstille andre. I forhold til de sociale medier betyder det at drenge vil være tilbøjelige til at poste oplæg, hvor de udstiller andre. Drenges tydelige konflikthåndtering kan dermed udgøre en risiko for at belaste den udsattes identitet. I forhold til konflikter vil pædagogen have svært ved at se hvilke børn der er udsat, da det ikke længere foregår i den virkelige verden, men på de sociale medier. Ifølge Nyboe (2009) sker dette i børnenes fritid og er en del af deres fritidskultur. Det vil derfor ikke være pædagogen der opdager drenges konflikter på de sociale medier. Det kan ud fra dette perspektiv tolkes at pædagogen skal være repræsenteret på de sociale medier, så de kan støtte drengene i deres konflikter. Pigerne har typisk en anden tilgang til konflikter, pigerne har svært ved Side 19 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 ikke at forholde sig sym- og anti-partetisk i deres konflikter (Nielsen & Rudberg, 1991). Dette ses ved at pigernes konflikter ofte er meget personlige og hemmeliggjorte. Pigerne fralægger sig ofte ansvaret når de udelukker andre (Nielsen & Rudberg, 1991). Dette kan ses ved at de kommer med grunde til at de ikke kan være sammen med den de udelukker, fx har vi i vores praktik set at to piger siger til en tredje at de ikke kan spille med hende på MovieStarPlanet, fordi hun ikke har VIP profil. Pigerne fralægger sig her ansvaret for at kunne være sammen med den tredje pige. Det fremstår som om pigerne ikke har mulighed for at være sammen på grund af aktiviteten. Askland og Rossholt (2011) beskriver pædagogen som rollemodel. Denne rolle som pædagogen har for børnene har stor betydning i forhold til pædagogens baggrund. Med baggrund mener vi blandt andet normer, værdier, køn og kultur. Det vil sige som voksen og i det her tilfælde som pædagog, vil en kvindelig og mandlig pædagog besidde forskellige egenskaber. Askland og Rossholt (2011) skriver at man som pædagog må overskride disse kønsegenskaber, for at kunne møde børnene på tværs af deres køn. De skriver at det er svært for kvinder at reagere ud fra de mandlige kønsegenskaber, da det pædagogiske arbejde er meget kvinde baseret. Ordet rollemodel skal bruges i den pædagogiske praksis som væremåde i den sociale rolle, man har som pædagog. Eftersom pædagog faget er meget kvinde påvirket, er det ofte set at mandlige pædagoger viser omsorg og anerkendelse på lige fod med kvinderne. Dette mener Askland og Rossholt (2011) ikke er nødvendigt, de mener netop at det er en positiv forskel, som den mandlige pædagog kan give til barnets udvikling. Den mandlige pædagogs endelige mål er at vise hvad en mand er. Dette skal derfor ikke påvirkes af de kvindelige pædagogs normer og værdier. I forhold til de sociale medier har disse kønsforskelle en betydning. Vi har i en af vores praktikker oplevet at det ofte er de mandlige pædagoger, som har den største interesse for de sociale medier og digitale spil. Vi tolker at dette kan skyldes, at den mandlige pædagog kan genkende drenges søgen efter konkurrence. Vi har oplevet at kvindelige pædagoger viser forståelse for når piger gerne vil sidde og tegne, mens drenge vil ind og slås i puderummet. Den samme forståelse vises ikke altid når drengene gerne vil bruge deres tid på at sidde gennem de sociale medier og spille forskellige spil. Det kan evt. skyldes at pædagog faget er et kvindedomineret område, og derfor kan det være svært som pædagog at gøre plads til drenges måde at udvikle sit køn på gennem de sociale medier (Askland & Rossholt, 2011). Det bliver derfor pædagogernes opgave at have forståelse for kønsforskelle hos børn og kollegaer. Vi ved ud fra dette afsnit, at der kan være forskel på hvordan de forskellige køn befærder sig på de sociale medier. De anvender de sociale medier til forskellige ting, hvilket har en betydning for deres Side 20 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 socialisering, identitetsdannelse og deres sociale kompetencer. Vi vil igen gøre opmærksom på dette selvfølgelig er en grov generalisering af kønnene. Dette afsnit har været med til at åbne op for nogle problemstillinger omkring kommunikationen og konflikter gennem de sociale medier, og vi vil derfor skrive nærmere omkring dette i næste afsnit. Kommunikation og konflikter Drivsholm og Lange (2013) skriver at der er forskningsresultater der viser hvordan vi kommunikere, som ses i dette citat ”i kommunikationen mellem mennesker er det kun 7 %, der er rent verbalt orienteret. 35-38 % er vokalt orienteret (stemmeleje, tonefald m.m.), mens et sted mellem 55-65 % er nonverbalt orienteret – det rene kropssprog.” (Drivsholm & Lange, 2013, s. 41). Dette viser at kropssproget er en vigtig del af kommunikationen. Det kan være et modstykke til at de sociale medier i sidste ende måske ikke er den bedste form for kommunikation, da kun 7 % af kommunikationen er verbalt. Det vil sige at hvis vi skal have 100 % af kommunikationen med, er det nødvendigt at vi ses ansigt til ansigt. Når vi kommunikere gennem de sociale medier har vi mulighed for at overveje vores svar. Dette kan være et led i at undgå fejlkommunikation gennem de sociale medier. Når vi kommunikere via de sociale medier er det vores egen tolkning og forforståelse af personen, som bliver en del af forståelsen af det som afsenderen skriver til os (Drivsholm & Lange, 2013). Dette er en af grundene til at mobning er nemmere gennem de sociale medier, da man ikke skal forholde sig til den anden personen, men kun det der bliver skrevet. Ifølge Drivsholm og Lange (2013) sker der ofte misforståelser gennem de sociale medier pga. den manglede kommunikation. Dette kan medføre at modtageren føler sig mobbet, hvor det ikke har været afsenderens hensigt. Vi oplevede i vores praktikker at børnene allerede fik deres første mobiltelefon i 6 års alderen. Brugen af mobiltelefon i så tidlig en alder kan medføre misforståelser mellem venner (Drivsholm & Lange, 2013). Nogle af de misforståelser der kan opstå, er at børnene i så tidlig en alder har svært ved at stave og læse. Det betyder at børnene skal til at tyde de forskellige SMS'er de modtager, og derved er der mulighed for de misfortolker beskeden. Vi har oplevet i vores praktikker at pædagogen skulle hjælpe børnene med at tyde og skrive beskeder. Det betyder at pædagogerne har fået en ny opgave, når de skal støtte børn i deres relations dannelse, de skal hjælpe dem med at kommunikere gennem de sociale medier. Pædagogen skal opfordre børnene til at ringe til hinanden hvis de ikke kan formulere en forståelig besked, så børnene undgår misforståelser mellem hinanden. Side 21 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 Ifølge Drivsholm og Lange (2013) kan undladte smileys også skabe misforståelser. Smileysene er en måde at afkode hinandens kropssprog gennem de sociale medier. Smileys har derfor en vigtig rolle når man skriver beskeder til hinanden. Smileysene kan være med til at vise afsenderens humør. Det bliver derfor vigtigt at pædagogen introducerer børnene i brugen af smileys. Sikkerchat.dk giver råd til at undgå konflikter på de sociale medier (Drivsholm & Lange, 2013). De skriver at man skal undgå ironi da det let kan misforstås, og man skal undgå at bruge negative ord. Dette er nogle af de råd, som pædagogen kan give børnene for at undgå konflikter gennem de sociale medier. Drivsholm og Lange (2013) skriver det er vigtigt at vi husker at mobning via de sociale medier er det samme fænomen, som når man mobber i det virkelige liv. Dette er vi dog ikke enig i da børnene ikke har fri for mobningen, når de kommer hjem. Ved brug af den digitale mobning er det nu muligt at mobbe døgnet rundt. Så vel som de sociale medier som Facebook og MovieStarPlanet er en vej til hurtige venskaber, er de også en vej til hurtige uvenskaber og udelukkelse i forskellige sociale fællesskaber. Positive følelser overfor gode venner bliver ofte tydeliggjort gennem de sociale medier, modsat bliver uvenskaber kraftigere, og hadefulde udtalelser nemmere (Drivsholm & Lange, 2013). De hadefulde udtalelser kaldes for flaming (Nyboe, 2009). Vi har i praksis oplevet at børn er kommet med nedladende beskeder, som de har modtaget i fritiden. I forhold til socialiserings opgaven skal pædagogen videregive normer og værdier, det er derfor vigtigt at pædagogen ikke viser tolerance overfor mobning. Den digitale mobning er også voldsommere end den der foregår ansigt til ansigt, da den digitale mobning er mere offentlig og aldrig kan slettes (Drivsholm & Lange, 2013). Alle har nu mulighed for at følge med i mobningen og ydmygelsen bliver større hos mobbeofferet. Dette kan medføre en lavine af mobning, og de digitale medier kan være med til at børnene rotter sig sammen om et offer, for enten at blive en del af fællesskabet eller selv undgå at blive mobbet. Et af dilemmaerne pædagogen kan komme ud for, er at mobberen kan være en udfordring at finde. Mobberen kan gemme sig bag en falsk profil, og det er ofte en gruppe af børn som sidder sammen og skriver til mobbeofferet (Drivsholm & Lange, 2013). Dette gør det både sværere for pædagogen at finde en løsning på konflikten, men også voldsommere for barnet der bliver mobbet, da barnet ikke er klar over hvor mange af ens klassekammerater der rotter sig sammen. Her skal pædagogen støtte offeret, da det ikke er muligt at komme frem til mobberen og konfrontere ham/hende. Pædagogen må vejlede offeret til blandt andet at blokere den profil de grimme beskeder kommer fra. Ifølge Drivsholm og Lange (2013) handler det først og Side 22 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 fremmest om at pædagogen skal spørge sig selv, hvor stor en viden man besidder omkring de sociale medier som børnene bevæger sig i. Dette kan give pædagogen en styrke, når pædagogen blandt andet skal løse konflikter som er opstået gennem de sociale medier. Det er vigtigt at pædagogen forstår der er forskellige oplevelser af samme sag. Pædagogens rolle Vi har i de tidligere afsnit beskæftiget os hovedsageligt omkring, hvordan de sociale medier påvirker børns socialisering og identitetsdannelse. I dette afsnit vil vi have fokus på hvilken indflydelse de sociale medier har på det pædagogiske arbejde med børns socialiseringsprocesser og identitetsdannelse. Et spørgsmål til det pædagogiske arbejde bliver, hvor meget viden pædagogen skal have indenfor de sociale medier, for at kunne bidrage til børns socialisering. Nyboe (2009) skriver at vi som medieformidler skal acceptere og respektere, at børnene ofte har mere viden indenfor de forskellige medier end den voksne. Vi kan se hvordan det sociale samvær fra virkeligheden, går igen gennem de sociale medier. Dette er ikke ensbetydende med at pædagogen ikke skal engagere sig og få viden indenfor de sociale medier. Nyboe (2009) skriver hvordan ikke alle børn har lige muligheder for at tilegnelse sig mediekyndighed, det bliver derfor en opgave i institutionen at skabe rammer, hvor børn kan arbejde med deres mediekyndighed. Pædagogen skal derfor give børnene viden, indsigt og forståelse om de digitale medier. Det betyder at der bliver sat krav til pædagogens egen mediekyndighed. Ved de sociale mediers indtræden i det pædagogiske arbejde kræver det, at pædagogen har viden indenfor de digitale medier. Det kan derfor diskuteres om der skal være et krav, om at pædagogerne skal blive mere mediekyndige. Når vi skal se på pædagogens mediekyndighed, bliver det relevant at se på pædagogens syn på medierne. Vi vil derfor i næste afsnit diskutere Stigbrands fire mediesyn fortolket af Mikaelsen (2013). Mediesyn I en af vores praktikker var der en diskussion i personalegruppen om, hvorvidt brugen af computer skulle forekomme i denne institution. Dilemmaet opstod da der var forskellige synspunkter, omkring børnene skulle have adgang til computerrummet. Nogle af pædagogerne havde den holdning, at børnene ikke selv kunne håndtere at sidde ved en computer med adgang til internet. Da Side 23 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 dette kunne være skadeligt for børnene, da pædagogerne mente at medierne havde en negativ påvirkning på dem. Andre pædagoger havde den holdning at børnene var så mediekyndige, at de selv kunne håndtere brugen af internettet. Pædagogerne var fastlåste i deres holdninger og kunne derfor ikke komme til enighed. Der er fire forskellige mediesyn (Mikaelsen, 2013). I ovenstående praksiseksempel er det aristokratiske mediesyn præsenteret. Dette mediesyn mener at barnet skal beskyttes mod medierne, og barnet er offer for mediernes manipulationer. Som pædagog med dette mediesyn vil man derfor foretrække aktiviteter, der foregår udenfor mediernes rammer. Det vil pædagogen gøre for at beskytte barnet mod medierne. Medierne ses her som noget negativt og pædagoger med dette mediesyn vil ikke kunne se mulighederne indenfor medierne. Pædagogen vil derimod være positiv overfor et afsæt i traditionel dannelsestænkning. En problemstilling ved dette mediesyn vil være at barnet ikke opøver erfaring med medierne, og derfor kan have svært ved at håndtere de udfordringer, der kan opstå ved brugen af digitale medier. Det andet mediesyn som er repræsenteret i praksiseksempelet er det konstruktivistiske mediesyn. Som pædagog med dette mediesyn mener man, at barnet selv finder ud af at navigere gennem medierne på en sikker måde. Det konstruktivistiske mediesyn mener at barnet er aktør og udvikler selvrefleksion gennem medierne. Modsat det aristokratiske mediesyn mener pædagoger med dette mediesyn, at barnet bliver dannet gennem medierne uden hjælp fra voksne. Ifølge Mikaelsen (2013) vil et problem ved dette mediesyn være, at barnet vil have svært ved at skabe en kritisk holdning til medierne. Manglende kritisk holdning kan fx betyde, at barnet ikke er klar over hvad der er acceptabelt at poste på de sociale medier. Det dekonstruktivistiske mediesyn mener at der ikke er tale om bestemte mediesyn. Derimod handler det om at ophæve grænsen mellem det der sker indenfor medierne, og det der sker uden for medierne (Mikaelsen, 2013). En pædagog med dette mediesyn vil sørge for barnet er forberedt til at begå sig i samfundet, hvor medierne er en integreret del af hverdagen. I det ideologikritiske mediesyn ser man barnet som bruger af medierne, men pædagogen skal hjælpe barnet med at forholde sig refleksivt i forhold til de ting barnet oplever (Mikaelsen, 2013). Vi har tidligere haft et praksiseksempel, hvor vi støtter en gruppe piger med deres oplevelser på de sociale medier. I dette praksiseksempel anvender vi ikke kun et mediesyn, men vi blander flere forskellige mediesyn. Vi har anvendt det konstruktivistiske mediesyn, da vi mener pigerne skal Side 24 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 have lov til at færdes på nettet. Vi har skrevet at pædagogen skal holde øje med pige gruppens adfærd og sikrer sig at pigerne ikke får en negativ påvirkning. Dette ligger sig op af det aristokratiske mediesyn, hvor vi beskytter pigerne, mod de skadelige ting der kan være på nettet. Vi ender dog med at tage et ideologikritisk mediesyn, da vi mener at pigerne sagtens kan færdes på de sociale medier, men at de kan opleve negative sider af forskellige normer og værdier, og vi skal beskytte pigerne imod disse. Vi mener dette skal gøres igennem refleksion og selvrefleksion hos både pædagogen og pigerne. Vi kan konkludere ud fra de forskellige mediesyn og praksiseksemplet, at vi som pædagoger ikke kan nøjes med at have et bestemt mediesyn, men at det vil gavne os at være bevidste om de forskellige mediesyn og have en blanding af de forskellige mediesyn. Nogle gange skal vi beskytte børnene overfor de forskellige medier, hvor andre gange skal børnene selv have lov til at udforske mulighederne på nettet. Igennem vores praksis har vi oplevet at ikke alle børn har samme mediekyndighed, så i forhold til hvilket mediesyn der er den rette løsningen for personalegruppen, er ikke til at sige. Pædagogen skal tage udgangspunkt i hvert enkelt barns erfaringer med nettet, før de anvender et af de fire mediesyn. Hvis barnet har meget erfaring med at begå sig på nettet, og ved hvilke internetsider der er relevante og hvilke problemer der kan opstå på de sociale medier, kan pædagogen anvende et konstruktivistisk mediesyn. Hvis barnet derimod har lidt erfaring med internettet, skal pædagogen anvende et mediesyn der er mere aristokratisk eller ideologikritisk. Ifølge Ziehes (2002) teori omkring refleksion og selvrefleksion er det mest det ideologikritiske mediesyn pædagogen skal anvende for at støtte et barn, der ikke har så meget erfaring med at færdes på de sociale medier. Ved at anvende et ideologikritisk mediesyn hjælper pædagogen barnet, med at tilegne sig forskellig viden som barnet selv kan vælge at anvende, alt efter hvad barnet finder relevant for sin personlige identitet. Hvis vi tager udgangspunkt i det detkonstruktivistiske mediesyn, er der ikke grund til at vælge et mediesyn, da medier ikke er en gren for sig selv men en integreret del af samfundet. Vi skal derfor have den samme tilgang til de digitale medier, som vi har til andre dele af barnets læring, socialisering og identitets dannelse. Nyboe (2009) skriver at man ikke kan se bort fra de sociale medier, da de er en fast del af barnets opvækst. Denne tankegang passer overens med det dekonstruktivistiske mediesyn. Når vi tager udgangspunkt i Nyboes tanker omkring de digitale medier, skal vi i et samfundskritisk perspektiv huske på, at hun bruger dette mediesyn. I vores Side 25 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 praktikker har vi erfaret, at mange børn har en helt naturlig tilgang til de sociale medier, og de ikke ser dem adskilt fra andet legetøj. Vi har oplevet at nogle pædagoger ikke anerkender de sociale medier som leg. Mediepanik kan være en grund til, at pædagogerne adskiller de sociale medier fra resten af legen i institutionen. Mediepanikken kan sammenlignes med Drotners effektteori, som handler om at den voksne tror børn og unge bliver påvirket af medierne, fx når man mener de voldelige computerspil gør børn voldelige (Clemensen & Faurholt, 2011). Nyboe (2009) beskriver mediepanik som en frygt for at børn og unges udvikling bliver påvirket negativt af medierne. Der har været forskellige mediepanikker igennem tiden. En af de første ses i 1700-tallet, hvor man mente at populærfiktionen var skadelig og i 1900-tallet var tegneserie grund til mediepanik (Nyboe, 2009). Disse to medier er stadig tilgængelige og er ikke længere til stor debat. Det kan derfor tolkes, at man ikke kan eller skal adskille digitale og sociale medier fra samfundet, men anvende et dekonstruktivistisk mediesyn. De tre andre mediesyn bliver ikke mindre aktuelle af at anvende et dekonstruktivistisk mediesyn. De tre andre mediesyn kan hjælpe pædagogen med at forholde sig kritisk til børns brug af sociale medier. Nyboe (2009) skriver at børn nu lever i en mediekultur, hvor meget af deres fritid bliver brugt på medier, derfor har børn ofte mere viden indenfor de forskellige medier end de voksne. Nyboe (2009) skriver at vores opgave som pædagoger er at blive medieformidlere. Vi skal hjælpe børn med at talesætte deres oplevelser, da det vil hjælpe dem til at kunne reflektere over deres handlinger. Tidligere beskrev vi hvordan Nyboe anvendte et dekonstruktivistisk mediesyn. I ovenstående stykke har Nyboe et meget ideologikritisk mediesyn. Vi kan ud fra dette se at man sagtens kan anvende det dekonstruktivistikse mediesyn sammen med de tre andre mediesyn. Vi har også tidligere i afsnittet skrevet, hvordan pædagogen kan anvende de forskellige mediesyn til at støtte børn med forskellig mediekyndighed. Vi mener derfor at pædagogen skal være bevidst om alle fire mediesyn og forholde sig objektivt til disse. Pædagogen bør ikke fastlåse sig i et mediesyn, men bør vælge ud fra den konkrete situation, hvilket mediesyn der er bedst at anvende. På denne måde vil man kunne støtte hvert enkelt barn efter deres behov. Nyboe (2009) skriver ydermere at børnene er lærende individer i forhold til de digitale medier. Det kan ud fra dette tolkes, at pædagogen hele tiden skal reflektere over hvilket mediesyn der passer på barnet. Pædagogen kan godt starte med at anvende et aristokratisk mediesyn, men som barnet får mere erfaring med de sociale medier, skal pædagogen skifte mediesyn og begynde at give barnet Side 26 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 mere frirum og anvende et mere ideologikritisk mediesyn. Nyboe (2009) skriver ydermere, at børn har brug for udannelse for at erhverve tilstrækkelige digitale kompetencer. Som kompetent mediebruger skal børn være i stand til at forholde sig kritisk til de sociale medier, og være etiske i forhold til deres interaktion med andre og sig selv. Som pædagog skal man lære børnene, at ikke alt de ser på sociale medier stemmeroverens med den virkelige verden, da det kan være en manipuleret verden. Pædagogen skal også lære børnene at man fx ikke poster billeder af andre uden at have fået tilladelse. Hvis barnet har tilegnet sig disse egenskaber og er blevet en kyndig mediebruger, kan man med fordele anvende et konstruktivistisk mediesyn. Da børnene her har lært, hvilke problematikker der kan opstå på de sociale medier. Vi har i dette afsnit beskæftiget os med hvilke mediesyn pædagogen kan have overfor børnene, og vi har fundet ud af, at pædagogen kan anvende forskellige mediesyn i forskellige situationer. Det næste afsnit kommer til at handle om lærerprocessen ved de sociale medier, og hvordan vi som pædagoger kan styrke børns mediekyndighed. Æstetik Æstetisk praksis handler om at udtrykke sig gennem kreativt arbejde (Nyboe, 2009). Æstetisk praksis handler om at skabe noget nyt via fantasien og på baggrund af viden man allerede besidder. Det er ifølge Nyboe (2009) en proces hvor der er plads til refleksion og selvudvikling. Nyboe (2009) deler æstetisk praksis op i tre former, den eksperimenterende, fortællingen og selvpræsentation. Den eksperimenterende form handler om at prøve forskellige ting af. Denne form for æstetisk praksis er meget legende og uden struktur. Fortællings formen handler om at lave et produkt. Det er ikke processen der er vigtig, men produktet. Denne proces er præget af struktur og der er en tydelig start og slutning. Den sidste form er selvpræsentation, her handler det om at skabe sig selv (Nyboe, 2009). Selvpræsentation ses ofte på de sociale medier, fx på Facebook hvor man via billeder og statusser skaber et billede af sig selv. Pædagogen kan bruge de tre former forskelligt. Den eksperimenterende form kan pædagogen anvende for at skabe et legende miljø, hvor barnet kan lære omkring sig selv og reflekterer over sit arbejde. I den pædagogiske praksis passer denne form godt ind, da vi her ikke arbejder efter at få et færdigt produkt og rammerne er meget åbne. Barnet lærer af sine fejl og finder ud af, hvilke Side 27 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 færdigheder de kan bruge i forhold til deres personlige identitet. Den eksperimenterende form kan også anvendes i grupper, barnet finder her ud af hvad der er acceptabelt og nødvendigt at bringe ind i den sociale relation. Her sker der et samspil mellem barnets personlige og sociale identitet da de ud fra egen meninger og holdninger bidrager til processen. Deres sociale identitet kommer i spil da de skal forholde sig til gruppens holdninger. Samspillet hvor barnet får valideret sine ideer af gruppen, er en stor del af at socialiserer sig. Pædagogen kan anvende fortællingsformen til at skabe et konkret produkt. Her er det målet der er i fokus. Pædagogen kan via denne form træne barnets forskellige færdigheder under en struktureret æstetisk proces. Barnet lærer her at være struktureret, som er en af de mange færdigheder der vægtes højt. Denne proces ses ikke så meget på de sociale medier, hvor det handler om at forme sig selv i samspil med andre. På de sociale medier arbejdes der meget med den selvpræsenterende form. Denne form kan pædagogen anvende til at træne børnene i at forholde sig til deres personlige identitet. Børn arbejder meget med den selvpræsenterende form i deres fritid (Nyboe, 2009). Socialisering foregår i samspil med andre, pædagogen skal derfor hjælpe barnet, når det arbejder med den selvpræsenterende form. Hvis pædagogerne skal kunne støtte barnet i dets socialisering og identitets udvikling, skal de gøre det klart hvad der er godt og dårligt at poste om sig selv. Vi har tidligere skrevet at pædagogen skal kunne støtte børnene, hvis de har en negativ adfærd på de sociale medier. Det vil derfor være aktuelt, at pædagogen støtter barnet i dets selvpræsentation på de sociale medier. Ziehe kritisere pædagoger for ikke at udnytte den æstetiske lærerproces (Nørgaard, 2010). Den æstetiske lærerproces kan bruges til at arbejde med børns personlige identitet, som vi tidligere har konkluderet er en vigtig pædagogisk opgave, når børnene skal begå sig på de sociale medier. Det bliver derfor relevant for det pædagogiske arbejde at have fokus på den æstetiske praksis. Pædagogen kan arbejde æstetisk ved hjælp af digitale spil såsom Minecraft. Pædagogen kan fx i en uge arbejde med at skabe en borg i Minecraft, her bliver et spil til et socialt medie, da man sidder sammen og arbejder. Børnene kan sidde i computerrummet og snakke om hvad der skal bygges, og hvordan de fordeler arbejdsrollerne. Børnene lærer her at samarbejde og kommunikerer. De lærer at strukturere opgaver for at nå deres mål, men det sker på en legende måde der minder om den eksperimenterende arbejdsform. Børnene lærer på denne måde at tænke kreativt og anvende deres fantasi sammen med andre. Nyboe (2009) skriver at børnene søger aktiviteter som denne for det Side 28 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 sociale samvær. Alle de andre færdigheder børnene tilegner sig er ubevidste. Den æstetiske praksis er derfor med til at skabe en skjult læring for børnene. Ovenstående eksempel behøver ikke at foregå på de sociale eller digitale medier. Man kunne som eksempel bygge slottet i Lego, hvilket ville give børnene samme egenskaber bare uden de digitale kompetencer. Eftersom børnene bruger meget af deres fritid på de sociale medier, og de ikke alle har lige mulighed for at blive mediekyndige, er det aktuelt at pædagogen varierer aktiviteterne mellem at skabe i fx Lego og skabe i den digitale verden. På denne måde kan pædagogen introducerer nye aktiviteter ud fra barnets allerede eksisterende interesse for enten digitale spil eller Lego. Nyboe (2009) skriver at børn ofte bruger de sociale og digitale medier til at videreføre en allerede eksisterende interesse for fx Lego, Nyboe (2009) kalder dette for parallelaktiviteter. Parallelaktiviteter er med til at videreudvikle børns interesse indenfor forskellige aktiviteter. Afsnittet her viser hvordan børn igennem æstetisk praksis og sociale medier kan blive styrket i deres identitetsdannelse og socialisering. Vi har i opgaven undersøgt hvordan normer, værdier, kønsrolleidentifikation, sociale relationer og identitetsdannelse bliver påvirket af de sociale medier. Udover det har vi set på hvilken betydning det har for den pædagogiske praksis. Vi vil derfor i næste afsnit komme med et konkret tiltag, der støtter børn i deres socialisering og identitetsdannelse via de sociale medier. Tiltag Dette pædagogiske tiltag skal tage udgangspunkt i æstetisk praksis for at styrke barnets refleksion og støtte barnet i dets interesser. Vi vil lave et socialt medie som kun kan benyttes af skolens elever, ansatte og elevernes forældre. Det sociale medie skal hedde SkoleBogen. Dette sociale medie skal bygges op omkring skolens intranet. SkoleBogen skal være præget af Facebook, hver enkel bruger skal have deres egen profilside som de selv kan præge med statusser og billeder. Man skal have mulighed for at privat chatte med sine venner. Lærer og pædagoger vil ikke have mulighed for at kunne læse børns privatchat, men det vil ikke være muligt at slette sendte beskeder. Herudover vil der være oprettet tre forskellige teams, som er knyttet til klasserne. 0.-3. klasse har deres egen væg, hvor de kan dele billeder, spil, videoer, oplevelser, mm. 4.-6. og 7.-9. klasse vil ligeså have deres egen væg. Der vil blive oprettet en lukket gruppe til hver klasse. Denne gruppe kan bruges til skolearbejde, men også Side 29 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 til at styrke klassens sociale samvær. Der vil være mulighed for at oprette grupper indenfor bestemte interesseområder, fx kan der oprettes en tegne gruppe, hvor børn kan dele deres tegninger og ideer. Det er kun en lærer eller pædagog, der kan oprette grupper. Den voksne som opretter gruppen har ansvaret for medlemmerne og deres ageren i gruppen. På SkoleBogen skal man ikke ansøge om at blive venner. Forældre og elever i de enkelte teams kan ikke tilføje eller fjerne hinanden, de vil alle være venner. Lærer og pædagoger er administratorer for SkoleBogen og har adgang til alle 3 teams, grupper, klasser og profiler. SkoleBogen skal give plads til udvikling og udforskning af barnets identitet. Vi har i vores praktikker oplevet at nogle børn anvender Facebook trods de er under 13 år. Vi opfordrer i institutionen til at man overholder Facebooks aldersgrænse, men vi anerkender samtidig børns behov for de sociale medier, derfor vil vi opfordre børnene til at bruge SkoleBogen. SkoleBogen er et tiltag der kan træne børns mediekyndighed i et lukket forum, og forberede dem på at skulle begå sig gennem andre sociale medier. Grunden til at vi har valgt at barnet skal have deres egen profil, er at barnet her får mulighed for at lave en selvpræsentation. På denne måde får barnet mulighed for at skabe sig selv igennem æstetisk læring. Børnene får igennem SkoleBogen mulighed for at lege med æstetiske udtryk blandt andet gennem billeder og design af deres profil. Barnet får styrket sin personlige identitet og får mulighed for at øve sig i refleksion. Ved at SkoleBogen er et lukket forum, kan barnet beskytte deres sociale identitet i skolens sammenhæng, uden at deres andre sociale sammenhæng bliver påvirket. SkoleBogen er derved en sikker legeplads på de sociale medier, hvor børnene kan skabe erfaringer samtidig med at øve sig i at begå sig på de sociale medier. Grunden til at vi har valgt at have private beskeder, som kun er tilgængelige for afsender og modtager, er at vi mener at det er vigtigt at vægte barnets privatliv. Grunden til at vi vil bevare barnets privatliv er at SkoleBogen skal kunne fungere som fritidsfora, hvor børnene ikke bliver overvåget. Beskeder skal ikke kunne slettes da vi igennem vores analyse har fundet ud af at mobning på de sociale medier kan være manipuleret og opstillet. Barnet får på denne måde mulighed for at vise beskederne til den voksne, hvis de føler sig mobbet. Ved at pædagogen kan se alle beskederne uden at børnene kan manipulerer samtalen, er det nemmere for pædagogen at håndtere konflikter, som sker mellem børnene via skolebogen. Side 30 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 Vi har delt SkoleBogen op i teams og undladt venneanmodninger, så man er automatisk venner med alle i sit team. Dette tiltag skal forbygge eksklusion og mobning. Grunden til de aldersopdelte teams er at der kan være stor forskel på hvad en 1. klasse og en 9. klasse vil bruge dette sociale medie til. Grunden til vi har valgt at et team består af flere klasser, er at skabe mulighed for at børnene kan videregive børnekulturen. De yngre børn kan blive inspireret af de ældre børn, og de ældre børn får mulighed for at være rollemodel overfor de yngre børn. Børn leger på tværs af deres alder, derfor åbner SkoleBogen op for at man kan være socialt sammen med børn der ligger lidt over og lidt under ens aldersgruppe. Der vil også være grupper lavet til hver klasse. Dette gør vi for at styrke samværet i klassen. Udover det kan pædagogen og læren bruge denne gruppe til nogle klassebestemte opgaver. Vi kan bruge disse grupper til den fortællende æstetiske lærerproces med de klassebestemte opagaver. Grupperne der er baseret på børns interesser, giver børnene mulighed for at dyrke deres interesser og anvende dem på nye måder. De kan skabe parallelaktiviteter og få hjælp af ældre børn der har erfaring indenfor samme interesse. Et eksempel kunne være en tegne gruppe hvor ældre børn kunne dele deres erfaringer og tegninger med yngre børn. De kan også øve sig i at lave billeder ved brug af computeren, hvilket giver dem mulighed for at træne deres mediekompetencer. Grunden til det er pædagogen der opretter gruppen og tilføjer dens medlemmer. Er at pædagogen kan holde øje med aktiviteterne i gruppen og sørge for der er fokus på interesseområdet. Når pædagogen følger med i børnenes grupper får de mulighed for at tilegne sig børnenes forståelse af aktiviteten. Pædagogerne kan bruge SkoleBogen til at poste billeder af aktiviteter og reklamere for kommende aktiviteter i institutionen. Forældrene er en del af SkoleBogen, så de kan følge med i deres barns aktiviteter i institutionen. Den pædagogiske praksis vil blive gjort tydelig over for forældrene, hvilket styrker det tværfaglige samarbejde. Udover dette vil forældrene også kunne bruge SkoleBogen til at kommunikerer med hinanden, arrangere legeaftaler og fødselsdage. Børn går ofte selv hjem fra skole og FO. SkoleBogen giver pædagogen mulighed for at holde kontakt med forældrene selvom de ikke kommer så tit på skolen. Konklusion Børn bliver påvirket igennem mange sociale felter. Der sker derfor en multisocialisering i det senmoderne samfund. De sociale felter er ikke kun længere påvirket af lokalkulturen, der er sket en Side 31 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 globalisering, der gør det muligt for børn at tilegne sig viden omkring mange kulturer og deres værdier og normer. Dette ses især gennem de sociale medier, hvor mennesker kan dele deres holdninger via videoer, blogs og andre digitale platforme. Dette gør at børn kan tilegne sig en masse sekundære erfaringer, som ikke nødvendigvis passer ind i det danske samfund. Børnene får til opgave at skulle kunne forholde sig refleksivt til det indhold der er på de sociale medier. Dette skal de for at kunne skelne mellem hvilke normer og værdier der passer ind i det samfund de lever i. I takt med at barnet tilegner sig værdier og normer udvikler de deres identitet. Her ser vi hvordan refleksiviteten er en vigtig egenskab for barnet at besidde, da identiteten er et refleksivt projekt der sker igennem hele livet. Refleksiviteten hjælper også barnet til at kunne forholde sig til de mange forskellige doxaer, der er på de sociale medier og i virkeligheden. Når barnet bevæger sig i forskellige sociale felter skifter det også fra en social identitet, til en anden. Den sociale identitet tager udgangspunkt i barnets personlige identitet. Barnets kønsrolleidentifikation er en del af deres socialisering. Vi kan ud fra opgaven konkludere at drenge og piger tilegner sig forskellige egenskaber igennem deres socialisering. Dette gør sig også gældende gennem de sociale medier, hvor vi kan se at der er forskel på hvordan piger og drenge anvender de sociale medier, og derved tilegner sig forskellige kompetencer. De sociale medier er blevet en forlængelse af børns interaktion med omverden. Børn kommunikerer nu gennem de sociale medier og kan føle en socialklaustrofobi, hvis de ikke har mulighed for at benytte dem. Dette kan skabe misforståelser og skabe dårlige sociale relationer. Det bliver derfor pædagogens rolle at støtte børnene i deres socialisering og identitets dannelse gennem de sociale medier. Det er pædagogens rolle at skulle socialiserer barnet ind i det danske samfund. Eftersom der er sket en institutionalisering, har pædagogen nu fået mere ansvar i forhold til socialiseringen af barnet. Grundet globaliseringen og de sociale medier skal pædagogen være tydelig i de værdier og normer, som det danske samfund værdsætter. Vi kan ud fra opgaven konkludere, at pædagogen skal hjælpe barnet med at kunne forholde sig undrende og refleksivt til den information, det kan tilegne sig via de sociale medier. Vi kan ud fra opgaven se, at pædagogens køn spiller en rolle i pædagogens håndtering af børns socialisering på de sociale medier. Vi kan konkludere at mænd vil være mere orienteret på gruppe aktiviteter, have fokus på gruppen og hvordan barnet passer ind i gruppen. Kvindelige pædagoger vil have mere fokus på det enkelte barns følelsesmæssige aspekter. Vi mener at man som pædagog skal kunne se ud over sit eget køn og have barnets udvikling og dannelse i Side 32 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 højsædet. Pædagogen skal kunne justere sin pædagogik efter hvilket køn eller aldersgruppe, pædagogen arbejder med. Pædagogen skal huske at piger og drenge socialisere og danner sin identitet på forskellige måder inden for de sociale medier. Ud fra dette kan vi konkludere, at pædagogen skal tage ved lære af hinandens køn for at minimere kønsforskellene, og for at kunne støtte børnene i deres kønsrolleidentifikation via de sociale medier. Ud fra opgaven kan vi se at pædagogerne skal støtte barnet i dets socialisering, samtidigt med at de anerkender barnets personlige identitet og egenverden. Dette har vi fundet ud af kan gøres igennem refleksive processer. Vi kan konkludere at pædagogen kan starte allerede i børnehave alderen med at træne refleksion, dette er relevant, da de i alderen 6-10 år begynder at anvende de sociale medier i et større omfang. Pædagogen skal vise sig som en rollemodel over for børnene, og introducerer dem for forskellige aktiviteter som de kan lære af. Derfor skal pædagogen introducere barnet for de sociale medier, men også andre aktiviteter. Vi har i opgaven lært at pædagogen igennem æstetisk praksis kan skabe aktiviteter der støtter barnets refleksivitet. Alt efter hvad pædagogen vil lærer barnet, kan pædagogen anvende en åben eller mere struktureret æstetisk praksis. Vi kan konkludere at æstetisk praksis kan ske igennem de sociale medier og at de sociale medier er med til at træne barnets refleksivitet, dette kan gøres med støtte fra pædagogen. Forældresamarbejdet er en vigtig del af barnets socialisering, da de sociale medier er en del af børnenes fritidskultur. For pædagogens praksis betyder dette at vi skal skabe fællesforståelse for børenes brug af de sociale medier. Vi kan ud fra denne opgave konkludere at de sociale medier har en stor betydning for børns socialisering og identitetsdannelse. Dette gør at pædagogen er blevet medieformidler, og stiller et krav til pædagogens mediekyndighed og børns evne til at tænke refleksivt. Side 33 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 Litteraturliste Andersen, P. Ø., Hansen, M., & Varming, O. (2012). Psykologisk-pædagogisk ordbog. København K: Hans Rietzels Forlag. Antorini, C., & Larsen, O. H. (20. Juni 2014). Retsinformation. Hentede 12. November 2014 fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=163970#Kap8 Askland, L., & Rossholt, N. (2011). Køn i børnehøjde. København K: Dansk Psykologisk Forlag A/S. Clemensen, H. A., & Faurholt, L. (2011). Mediekultur. I M. Sørensen, Dansk, kultur og kommunikation (s. 365-401). København K: Akademisk Forlag. Drivsholm, M. B., & Lange, J. K. (Marts 2013). Du er bare så klam ;-) om konflikter, mobning og digitale medier. Digital barndom - Tidsskriftet KvaN , s. 40-50. Hansen, S. S. (Marts 2013). Når digitale børn bliver voksne. Digital Barndom, Tidsskriftet KvaN , s. 28-39. Hermann, S. (2010). Anthony Giddens - et bud på en sociologisk dannelsestænkning. I S. G. Olesen, & S. M. Pedersen, Pædagogik i sociologisk perspektiv (s. 190-213). København K: ViaSystime. Jessen, C., & Nielsen, C. B. (November 2003). Carsten Jessen. Hentede 10. December 2014 fra www.carsten-jessen.dk: http://www.carsten-jessen.dk/LegOgInteraktiveMedier.pdf Larsen, M. C. (Marts 2013). Medier er adgangsbillet til sociale fællesskaber. Digital Barndom, Tidsskriftet KvaN , s. 18-27. Mikaelsen, L. (2013). Pædagogisk arbejde med forskellige formidlingesformer. I M. Sørensen, Dansk, kultur og kommunikation (s. 123-143). København: Akademisk Forlag. Nielsen, H. B., & Rudberg, M. (1991). Historien om piger og drenge. København: Gyldendals Boghandel og Nordisk Forlag A.S. Nyboe, L. (2009). Digital Dannelse. København K: Frydenlund. Side 34 af 35 Johnny Dam Kimmie Thomsen Nichelas Pankoke-Rotheisen 08/01-15 UCN Hjørring Bachelor HS11 Nyboe, L. (Marts 2013). Fame og filmstjerner: sociale netværksfora for 8-12-årige. Digital Barndom, Tidsskriftet KvaN , s. 7-17. Nørgaard, B. (2010). Thomas Ziehe - ambivalenser i unges verdenstilegnelse. I S. G. Olesen, & S. M. Pedersen, pædagogik i sociologisk perspektiv (s. 166-189). København K: ViasSystime. Olesen, S. G. (2010). Pierre Bourdieu. I S. G. Olesen, & S. M. Pedersen, Pædagogik i sociologisk perspektiv (s. 118-143). København K: ViaSystime. Rokkjær, Å. (2009). Pædagogik - refleksion og faglighed. København K: Hans Reizels Forlag. Schou, C. (2008). Familieliv og institutionsliv. I C. Schou, & C. Pedersen, Samfundet i pædagogisk arbejde (s. 39-69). København K: Akademisk Forlag. Voergaard, P. (20. April 2011). Politikken - Børn trodser forbud: Facebook vrimler med 9 til 12årige. Hentede 17. November 2014 fra Politikken.dk: http://politiken.dk/forbrugogliv/ECE1261397/boern-trodser-forbud-facebook-vrimler-med-9-til-12aarige/ Ziehe, T. (2002). Ambivalenser og mangfoldighed. København K: Forlaget politisk revy. Ziehe, T. (2004). Øer af intensitet i et hav af rutine. København K: Forlaget politisk revy. Ziehe, T., & Strubenrauch, H. (2008). Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser. København K: Forlaget politisk revy. Side 35 af 35
© Copyright 2026