Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store
Odense Kommune - LP 0-766 Side 1 af 2 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen Rugårdsvej 60 (herunder Grønløkkevej 22, 26, 28 og 36), Odense Offentlige Slagtehuse, således at der kan indrettes boliger i eksisterende bevaringsværdige bygninger og opføres nyt byggeri på omkringliggende dele af grunden. Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej Byrådet vedtog den 29. april 2015 kommuneplantillæg nr. 20 og lokalplan nr. 0-766 Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse. Lokalplanen Vedtagelsen betyder, at der ikke må etableres forhold, der strider imod lokalplanen. Planen er ændret i forhold til det forslag, der blev offentliggjort den 19. januar 2015. Lokalplanen giver mulighed for at omdanne ejendommen Rugårdsvej 60 (herunder Grønløkkevej 22, 26, 28 og 36), Odense Offentlige Slagtehuse, således at der kan indrettes boliger i eksisterende bevaringsværdige bygninger og opføres nyt byggeri på omkringliggende dele af grunden. Læs lokalplanen Kommuneplantillæg Kommuneplantillægget øger den maksimale bebyggelsesmulighed til, at max. 50 % af grundarealet må bebygges og at bebyggelsen ikke må opføres i mere end 4 etager. Det maksimale bruttoetageareal anvendt til butikker må udgøre 3.000 m2. Der er ingen øvre begrænsning på antallet af butikker, som kan etableres inden for området. 2 Den enkelte butik må ikke overskride 1.000 m . De særlige bestemmelser om basar udgår. Området har nu 1. prioritet i kommuneplanens rækkefølgeplan 2012-2016. Byrådet kan udstede forbud mod udstykning og bebyggelse i strid med rækkefølgebestemmelserne og udstede forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse i strid med rammebestemmelserne. Kommuneplantillægget er indarbejdet i den digitale kommuneplanen, se www.odense.dk/kommuneplan Klagemulighed http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... 04-05-2015 Odense Kommune - LP 0-766 Side 2 af 2 Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan skriftligt klage inden 4 uger. Se klagevejledningen Natur-og Miljøklagenævnets afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder efter at deres afgørelse er meddelt. BYUDVIKLING - BYPLAN OPD. 04-05-2015 ODENSE KOMMUNE - FLAKHAVEN 2 - 5000 ODENSE C - TELEFON: 7873 5575 - FAX: 66 13 92 09 - CVR-NUMMER: 35209115 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... 04-05-2015 Klagevejledning til afgørelse truffet i henhold til Planloven Endelig vedtagelse af planforslag By- og Kulturforvaltningen Byudvikling Byplan Nørregade 36 5000 Odense C www.odense.dk E-mail [email protected] Hvis du vil klage Hvis du vil klage over en afgørelse, truffet af Odense Kommune, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klagen sendes via Klageportalen til Odense Kommune. Når du klager, skal du med betalingskort betale et gebyr på kr. 500. Klagen bliver først sendt videre til behandling, når gebyret er betalt. Klagefrist Klagefristen er 4 uger fra annoncering på kommunens hjemmeside af vedtagelsen af planen, altså 1. juni 2015 i denne sag. Klagen skal indsendes inden for normal kontortid. Klagen har normalt ikke opsættende virkning, hvilket vil sige, at et byggeri eller andet ikke stoppes, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer det. Når kommunen har modtaget klagen via Klageportalen, videresender kommunen som udgangspunkt senest 3 uger senere klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med en udtalelse. Du og eventuelt øvrige involverede får meddelelse om evt. bemærkninger og en frist på 3 uger til at fremsætte bemærkninger til kommunens udtalelse. Disse eventuelle bemærkninger skal sendes til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet kan, hvis klagen indeholder flere klagepunkter, begrænse sin efterprøvelse til de væsentligste klagepunkter. Hvad kan der klages over Der kan kun klages over retlige forhold, som bl.a. kan være: om planen er tilvejebragt i overensstemmelse med planlovens procedureregler om borgerinddragelse mv. om der er uoverensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan om planloven, kommuneplanen og lokalplanen er fortolket korrekt om et anlæg forudsætter en VVM-vurdering om en dispensation fra en lokalplan er lovlig om et byggeprojekt er lokalplanpligtigt om almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, ligebehandling m.m. er fulgt. Hvem kan klage Du skal have en retlig interesse i sagens udfald for at være berettiget til at klage. Det betyder, at hvis retsregler og retsprincipper er fulgt, har Natur- og Miljøklage-nævnet ikke mulighed for at behandle klager over indholdsmæssige spørgsmål og vil ikke kunne tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig. Klageberettigede er enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalpark-fond oprettet efter lov om nationalparker, landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen på betingelse af, at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. Miljøministeren Fritagelse for at bruge Klageportalen Fritagelse for at bruge Klageportalen skal sendes med en begrundet anmodning til kommunen senest samtidig med klagen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen imødekommes. Eventuel domstolsprøvelse Hvis du vil have Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse behandlet af en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at deres afgørelse er meddelt. Uanset om der anlægges retssag, er man forpligtet til at rette sig efter Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme noget andet. 2/2 LOKALPLAN 0-766 ODENSE OFFENTLIGE SLAGTEHUSE Centerområde ved Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej OM PLANLÆGNING HVAD ER EN LOKALPLAN En lokalplan er en juridisk bindende plan for et afgrænset område. Med en lokalplan kan byrådet fastlægge, hvad der må ændres i omgivelserne og hvordan. Grundejere ved således, hvilke arbejder de må gennemføre, og hvilke arbejder de kan forvente, at naboen gennemfører. PLANSYSTEMET Kommunernes planlægning af de fysiske omgivelser er reguleret i Lov om Planlægning. Lovens hensigt er at sikre en sammenhæng i planlægningen, at bevare byens kvaliteter og beskytte landskab og miljø. Herudover er det et særligt formål at høre offentlighedens synspunkter, inden byrådet træffer endelig beslutning om lokalplanens indhold. I kommuneplanen skal byrådet fastlægge de overordnede rammer for planlægningen af de enkelte arealer i kommunen. Med en lokalplan kan byrådet fastlægge, hvad der må ændres i omgivelserne og hvordan. Der skal altid vedtages en lokalplan, inden et større byggeri, anlægsarbejde eller en større nedrivning sættes i gang. Desuden skal der vedtages en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Byrådet kan på ethvert tidspunkt beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanens bestemmelser skal have hjemmel i Lov om Planlægning og må ikke stride mod den overordnede planlægning, fx kommuneplanen. Lokalplanens bestemmelser må dog gerne være strammere end kommuneplanens. LOKALPLANENS BESTEMMELSER En lokalplan kan indeholde bestemmelser om for eksempel områdets anvendelse udstykninger vej- og stiforhold placering og udformning af bebyggelsen bevaring af bygninger og landskabstræk sikring af friarealer etablering af fællesanlæg OFFENTLIG HØRING Inden en lokalplan kan vedtages skal den være fremlagt til offentlig høring i mindst 8 uger. Alle har her mulighed for at fremsætte bemærkninger til det foreslåede. Synspunkterne behandles i byrådet i forbindelse med planens endelige vedtagelse. LOKALPLANENS OPBYGNING Redegørelsen indeholder en gennemgang af lokalplanens indhold, lokalplanens forhold til anden planlægning samt lokalplanens foreløbige retsvirkninger. Bestemmelserne udgør den juridiske del af planen og er bindende for alle faste ejendomme inden for lokalplanens område. Kortbilaget viser lokalplanens område. 2 INDHOLD Om planlægning Om lokalplanen side 2 side 4 REDEGØRELSE Baggrund Lokalplanområdet Forhold til anden planlægning Miljøforhold Tilladelser fra andre myndigheder side 5 side 5 side 8 side 12 side 17 BESTEMMELSER 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. Lokalplanens formål Område og zonestatus Anvendelse Udstykning Vej, sti og parkeringsforhold Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Bevaring Skiltning og belysning Ubebyggede arealer Grundejerforening Forudsætning for ibrugtagen Ophævelse af lokalplan Lokalplanens varige retsvirkninger Vedtagelsespåtegning og offentlighedsperiode Kortbilag 1 Kortbilag 2a og 2b Kortbilag 3 Kortbilag 4 side 19 side 19 side 19 side 20 side 20 side 22 side 24 side 26 side 29 side 30 side 32 side 32 side 32 side 33 side 33 - Eksisterende forhold - Fremtidige forhold - Bevaringsværdige bygninger - Optegninger af oprindelige facader 3 OM LOKALPLANEN Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for omdannelse af ejendommen Rugårdsvej 60, Odense Offentlige Slagtehuse, således at der kan indrettes boliger i eksisterende bevaringsværdige bygninger og opføres nyt byggeri på omkringliggende dele af grunden. Køber af ejendommen ønsker at indrette anlæggets hovedbygninger til ungdomsboliger og opføre ny bebyggelse til dagligvarebutik, bolig/service og kontorer på grundens sydlige og vestlige del. Med lokalplanen ønsker Odense Kommune at skabe de planmæssige rammer for det kommende byggeri og de omkringliggende arealer, så der inden for området fortsat kan opleves et bevaringsværdigt kulturmiljø. Lokalplanen fastlægger rammer for bevaring, nedrivning og ombygning af eksisterende bebyggelse. Oversigtskortet viser lokalplanens område 4 Lokalplanområdets placering i Odense Kommune REDEGØRELSE Redegørelsen indeholder en gennemgang af lokalplanens indhold og lokalplanens forhold til anden planlægning. BAGGRUND Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af ønske fra køber af Odense Offentlige Slagtehuse, Rugårdsvej 60 og Grønløkkevej 22, 26, 28, 36 om gennemførelse af et konkret projekt, der indeholder ombygning af eksisterende bevaringsværdige bygninger, så disse kan indeholde boliger, service og mindre erhverv. Endvidere ønskes opførelse af ny bebyggelse til dagligvarebutikker, boliger, service og mindre erhverv, samt mulighed for nedrivning af eksisterende bebyggelse mod vest. Lokalplanen erstatter eksisterende lokalplan nr. 0-608. LOKALPLANOMRÅDET Lokalplanområdet er vist på luftfotoet side 4 Lokalplanen omfatter et område omkring Odense Offentlige Slagtehuse. Lokalplanområdet afgrænses mod nord af Rugårdsvej, mod øst af Store Glasvej og Grønløkkevej, mod syd af et erhvervs- og serviceområde og mod vest af jernbanen. Mod nord og øst ligger der blandede bolig- og serviceområder. EKSISTERENDE FORHOLD Lokalplanområdet danner afgrænsning for hele industrianlægget Odense Offentlige Slagtehuse. Lokalplanområdet er 26.240 m² stort og omfatter ejendommene Rugårdsvej 60 (herunder Grønløkkevej 22, 26, 28 og 36), samt Grønløkkevej 24, 30, 34 og 36T. Lokalplanområdet ligger centralt placeret ca. 1 km fra centrum, med nærhed til flere buslinjer og den kommende letbane. Der er flere cykelstier i umiddelbar nærhed bl.a. den rekreative cykelsti Langesøstien. Odense Offentlige Slagtehuse består af en række større og mindre bygninger, der danner et velproportioneret bevaringsværdigt anlæg, hvor kun enkelte senere tilbygninger slører de oprindelige bygningskroppe. De mest fremtrædende dele er det ottekantede vandtårn og den markante basilikalignende hal, kørehallen, med det højtsiddende sidelys. Karakteristisk er også porten mod Rugårdsvej/Store Glasvej, flankeret af bygninger, der i dag er indrettet til boliger, kommunal service og restaurant. Med til at gøre anlægget bevaringsværdigt er de mange detaljer med granitfigurer, skilte og dæksler mv. Bortset fra længen mod syd, hvor kun en mindre del mod øst er bevaret, findes stort set hele det oprindelige anlæg bevaret. Bygningerne fremstår i dag i forskellig vedligeholdelsesmæssig og ombygget stand. Mod Rugårdsvej er i 1964 opført en bygning i to etager, der med fladt tag og elementfacader arkitektonisk afviger fra slagtehusene. Bygningen huser i dag kommunal tandpleje. Tårnbygninger set fra krydset ved Rugårdsvej/Store Glasvej Tilbagetrukket i områdets sydvestlige hjørne er i 2010 opført bygning i røde tegl og med fladt tag til daginstitution, med tilhørende legeplads. Lokalplan nr. 0-766 5 REDEGØRELSE Det meste af grunden er dækket af asfalterede flader eller beton. Mod Grønløkkevej er der dog anlagt et par plæner som forareal til bebyggelsen. Mod Grønløkkevej og krydset Rugårdsvej/Store Glasvej står også en del høje træer som den eneste markante beplantning på stedet. Mod Store Glasvej/Grønløkkevej er den oprindelige mur, som forhindrede mulige løse dyr i at løbe ud i byens gadenet, nedtaget og kun en mindre del langs Store Glasvej er reetableret, dog trukket længere tilbage på grunden. Adgangen til området sker med vejadgang fra Grønløkkevej, samt for fodgængere også via de to åbninger i porten mod krydset Rugårdsvej/ Store Glasvej. Parkering foregår spredt omkring på anlæggets arealer, ligesom parkering for tandplejen, kommunal hjemmevejlederteam og daginstitutionen foregår på området med adgang fra overkørslen ved Grønløkkevej. FREMTIDIGE FORHOLD Målet med lokalplanen er at fastlægge rammer for en ændring af ejendommens brug, så der kan skabes et centerområde med blandede funktioner. Der gives mulighed for, at området kan anvendes til bolig- og serviceformål, butiksformål og til mindre erhverv, som ikke er generende for sine omgivelser. Lokalplanen indeholder bestemmelser for anvendelse, brug og udformning af bygninger og anlæg. Bevaring Hovedparten af områdets bygninger har så stor en bevaringsværdi, at de fortsat skal sikres mod nedrivning. Lokalplanen sikrer de væsentligste bevaringsværdige bygninger mod nedrivning. Ved ombygning skal der lægges vægt på bevaring af oprindelige udvendige detaljer, samt i vid udstrækning bevaring af anlæggets karakteristiske interiører. Ikke originale tilføjelser til det oprindelige anlæg bør nedrives. Resterne Odense Offentlige Slagtehuse set fra Grønløkkevej 6 Lokalplan nr. 0-766 REDEGØRELSE af en skorsten vest for vandtårnet, samt nogle mindre bygninger mod vest - langs jernbanen - kan nedrives. Ny bebyggelse Lokalplanen giver mulighed for at opføre ny bebyggelse som supplement til den oprindelige bebyggelse. De nye bygninger kan opføres i 2 - 4 etager, dog må dele af en enkelt bygning opføres i 5 etager. Den ny bebyggelse skal indramme den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse og skabe en skalamæssig overgang, der forbinder området omkring slagtehusene med nabobebyggelsernes karréstruktur på den ene side og de spredte, men tunge bygningsvolumener i erhvervsområdet mod syd. Ny bebyggelse skal fremstå varieret. Dette betyder bl.a., at lange facadeafsnit skal opdeles i mindre afsnit, som modvirker monotoni. Materialer og formsprog skal harmonere med udtrykket for de bevaringsværdige bygninger, med reference til de oprindelige bygningers facaderytme, som især er præget af vertikale markeringer. Adgangsforhold Vejadgangen fra Grønløkkevej opretholdes. Der gives yderligere mulighed for en fremtidig vejadgang fra syd i grundens vestlige ende. Fodgængeradgangen fra Rugårdsvej/Store Glasvej gennem de to åbninger i porten opretholdes og samtidig etableres mulighed for adgang for fodgængere fra Rugårdsvej i områdets vestlige ende. Ved en evt. genetablering af muren ud til Store Glasvej/Grønløkkevej skal denne etableres med en mindre åbning midt på for gående. Der skal sikres gode gangforbindelser indenfor området og parkering etableres på en sådan måde, at den er til mindst mulig gene for cyklister og gående. Da området har betydning som en del af byens historie og anlægget har store æstetiske kvaliteter i både helhed og detalje, skal udearealerne og kørehallen være offentligt tilgængelige. Der anlægges p-arealer - primært langs de interne veje. Friarealer Arealerne mod vest anvendes til friarealer og mod øst kan der etableres grønne arealer op mod Store Glasvej/Grønløkkevej, evt. med mur som adskillelse af området og Grønløkkevej. Mellem slagtehusets sidelænger etableres friarealer. Udearealerne omfattes af bestemmelser for beplantning, parkering, fodgængerarealer og bevaring af eksisterende beplantning. Lokalplan nr. 0-766 7 REDEGØRELSE FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING KOMMUNEPLAN 2012-2025 Odense Offentlige Slagtehuse er udpeget i kommuneplanen som industrikulturmiljø. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rækkefølgeplan og med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning for område 0.C25. Derfor fremlægges samtidig med lokalplanforslaget forslag til tillæg nr. 20 til kommuneplanen. Kommuneplanramme 0.C25 I det nye rammeområde 0.C25 fastholdes anvendelsen til centerområde. Den maksimale bebyggelsesmulighed øges til, at max. 50 % af grundarealet må bebygges og at bebyggelsen ikke må opføres i mere end 4 etager. En enkelt bygning kan opføres i 5 etager. De særlige bestemmelser i den tidligere lokalplan nr. 0-608 om etablering af basar ophæves. Bestemmelsen om basar er med etablering af Bazar Fyn i Thrigekaréen blevet overflødiggjort. De særlige bestemmelser ændres til, at størrelsen af den enkelte butik ikke må overskride 1.000 m2. Der gives fortsat mulighed for, at det maksimale bruttoetageareal anvendt til butikker må udgøre 3.000 m 2. Der er ingen øvre begrænsning på antallet af butikker, som kan etableres indenfor området. Rækkefølgeplan Området ændres fra 2. prioritet til 1. prioritet 2012-2016 i kommuneplanens rækkefølgeplan. Bevaringsværdige bygninger Der gives mulighed for nedrivning af bygninger, som er udpeget i kommuneplanens afsnit om bevaringsværdige bygninger. Lokalplanen udpeger bygninger, som kan nedrives og fastsætter bestemmelser for bevaring og ombygning af eksisterende bebyggelse. ZONEFORHOLD Lokalplanområdet ligger i byzone. CENTERSTRUKTUR Lokalplanen giver mulighed for at etablere op til 3.000 m 2 bruttoareal til butikker, hvor størrelsen af den enkelte butik ikke må overskride 1.000 m2. Butiksarealerne vil indgå som en del af den øvrige bebyggelse. Dette er i overensstemmelse med kommuneplanens udpegning af lokalplanområdet til lokalcenter. Udpegningen vurderes ikke at have 8 Lokalplan nr. 0-766 REDEGØRELSE regional betydning. Butikkerne vil bidrage til at sikre byliv. Inden for området etableres et tilstrækkeligt antal parkeringspladser til butikkerne samt de øvrige anvendelser. Derudover forventes det, at en stor del af de handlende vil være gående eller cyklister, og etableringen af butikker vil derfor ikke påvirke bymiljøet væsentligt i forhold til trafik. PLANSTRATEGI OG MILJØPOLITIK Odense Kommune arbejder for at få en strategi for, hvordan byen som helhed kan reducere CO2-udledningerne, dels ved at fokusere på vedvarende energi og ved massive energibesparelser, og dels gennem bæredygtig planlægning, regnvandshåndtering mm. I lokalplanområdet bliver der en blanding af funktionerne, bolig, kontor/ service, detailhandel mm. Der skabes rammer for nyt byliv i området, samtidig med, at der sker en tilpasning til områdets karakter. Gennem en fortætning, hvor der bygges højere, vil forbruget af nye områder mindskes. Udover mindre forbrug på arealer vil en fortætning have positive konsekvenser for ressourceforbrug, idet forudsætningerne for øget cykel– og gangtrafik og kollektiv transport forbedres. KLIMAPLAN I 2010 vedtog Odense Kommune en Klimaplan, som opfølgning på Miljøpolitikken. Klimaplanen har en vision om at Odense skal være en CO2 neutral by i 2050. For at reducere transport skal detailhandel placeres der, hvor borgerne bor og færdes. Det skal være nemt at handle dagligvarer uden at være afhængig af bil. Lokalplanen er i overensstemmelse med disse intentioner, da den giver mulighed for butikker placeret inden for et eksisterende centerområde, hvor der er kort afstand til offentlig transport og den kommende letbane. KULTURHISTORISKE VÆRDIER BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Odense Offentlige Slagtehuse og Næringsmiddelkontrol blev opført i årene 1926-27 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Knud Lehn Petersen. Den altovervejende del af det nuværende anlæg er opført som ét samlet anlæg og er således et meget velbevaret udtryk for et planlagt industrianlæg i modsætning til f.eks. de industrielle anlæg, som er knopskudte som udtryk for en lang udvikling i virksomheden. Vandtårnet som markant element i bebyggelsen Det er et markant anlæg opført i røde sten med to tunge hjørnetårne, der indrammer den tidligere hovedindgang på hjørnet af Rugårdsvej og Grønløkkevej. De mest fremtrædende dele er det ottekantede vandtårn og den lange basilikalignende hal med det højtsiddende sidelys. Tidligere var også skorstenen et markant element, men denne har nu mistet det meste af sin højde, men er dog genkendelig som skorsten. Lokalplan nr. 0-766 9 REDEGØRELSE Anlægget tilhører den del af nyklassicismen, som fraviger det ellers overvejende pudsede udtryk til fordel for et regionalt udtryk med facader i blankt murværk. Karakteristisk er de mange murværksdetaljer på hjørner, facadernes underdele og omkring muråbninger i form af kvaderformet murværk. Kun få detaljer i puds eller sandsten, som f.eks. pilastrene på kørehallens gavle og gesimser bryder det gennemgående røde murværk. Der er tale om arkitektur, hvor hver enkelt facade er nøje overvejet og fremstår som en harmonisk helhed. Odense Offentlige Slagtehuse er både i kulturhistorisk forstand og arkitektonisk et af de vigtigste bevarede industriminder i Odense og er et af de mest bemærkelsesværdige og bevaringsværdige slagterikomplekser i landet. I mange henseender er det fredningsværdigt. Anlægget er tænkt og opført som en helhed, og kun i mindre grad er der tale om senere tilføjelser i form af knopskydninger. Bevaringsværdierne knytter sig derfor især til det oprindelige værk, der er skabt til de to beslægtede formål: slagteri og næringsmiddelkontrol. Bevaringen af helhedens ydre fremtoning er meget vigtig. Materialer, skala, struktur, ydre ornamenter og detaljer bør bevares ved ombygning. Bortset fra længen mod syd, hvor kun en mindre del mod øst er bevaret, findes stort set hele det oprindelige anlæg bevaret. Kørehallen med de højtsiddende vinduer De bærende bevaringsværdier er især det samlede anlægs struktur, der organiserer sig omkring den centrale kørehal, der er en akse for hele produktionsanlægget med slagtehallerne til de forskellige dyrearter mod syd og kølerum, kedel- og maskinrum med tilhørende skorsten og vandtårn mod nord, administrationsbygningerne der er grupperet omkring en akse, drejet ca. 45 gr. på den på den første akse og defineret af porten mod Rugårdsvej/Grønløkkevej, vandtårnet, de murede facader med murværksdetaljer som de recesmurede midt- og hjørnerisalitter, tagene med tagryttere og udhæng, døre og vinduer samt alle detaljer med granitfigurer, skilte og dæksler. Desuden de tilbageværende dele af muren, der forhindrede mulige løse dyr i at løbe ud i byens gadenet. Anlægget er udpeget bevaringsværdig i kat. 3, jf. SAVE-registeret. KOMMUNEATLAS Størstedelen af bebyggelsen er registreret som bevaringsværdig i Kommuneatlas Odense. De offentlige Slagtehuse blev indviet i 1927. Det er en del af området mellem Vesterbro og jernbanen, som udviklede sig fra 1870’erne, hvor den industrielle udvikling krævede nye arealer til virksomheder og en voksende arbejderbefolkning. Vej og jernbane har været bestemmende for placering og orientering af anlægget og bygningskomplekset har været forsynet med jernbanespor. Bygningskomplekset består af klare bygningsvolumener - store i dimensionerne og tunge i udtrykket, hvor særligt anlæggets kørehal og tårn er volumener af stor kulturel virkning. 10 Lokalplan nr. 0-766 Original bygningsdetalje i porten til kørehallen REDEGØRELSE GÆLDENDE LOKALPLANER/SERVITUTTER Med vedtagelse af denne lokalplan ophæves samtidig den hidtil gældende lokalplan nr.0-608 for området. Der er 17. februar 1998 tinglyst servitut om rådighedsindskrænkning langs jernbanen i en afstand op til 19 m fra nærmeste spormidte. Servitutten indskrænker muligheden for etablering af bygning, opsætning af tråde m.v. PLANLÆGNING I FORHOLD TIL NABOKOMMUNER Det er Odense Kommunes vurdering, at det planlagte byggeri, som er omfattet af denne lokalplan, ikke vil have en påvirkning på vores nabokommuner. KOLLEKTIV TRAFIK Området betjenes af flere buslinjer, både på Rugårdsvej, Store Glasvej, Grønløkkevej og de omkringliggende veje. Ved gennemførelse af letbanens første etape ligger området 500 m fra nærmeste letbanestop. VEJ–-OG STIPLANLÆGNING Der er vejadgang til lokalplanområdet fra Grønløkkevej. I forbindelse med detailprojektering skal der udarbejdes vejprojekt for adgangsveje. Lokalplanen fastlægger placering af indkørsel fra Grønløkkevej og giver mulighed for en fremtidig vejadgang fra syd. De planlagte adgangsveje og boligveje indenfor lokalplanområdet får status som private fællesveje. Langs Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej er der cykelsti. Cykelstien langs Rugårdsvej koblet på Langesøstien er i kommuneplanen udpeget til fremtidig supercykelsti. Stien er i kommuneplanen planlagt videreført til området ved City Campus og havnen. SKOLEDISTRIKT Lokalplanområdet ligger indenfor Vestre skoledistrikt. Byrådet kan ændre skoledistrikterne i overensstemmelse med skolernes kapacitet. Områdets skoledistrikttilknytning fremgår af kommunens hjemmeside. FORSYNING Området forsynes af Fjernvarme Fyn A/S . Området forsynes af Energi Fyn Net A/S. Området forsynes af VandCenter Syd A/S. AFFALDSHÅNDTERING I selve lokalplanområdet ønskes en æstetisk god løsning, hvor ind- Lokalplan nr. 0-766 11 REDEGØRELSE samlingsmateriel til affald ikke er direkte synligt. Dette kan være underjordiske systemer eller systemer, som er en integreret del af bygningen, hvor kun indkast eller dele af det underjordiske indsamlingsmateriel vil være synligt over terræn, eller som skure indpasset i bebyggelsen, på en måde så de ikke skæmmer udsynet til facader og gårdrum fra de interne veje. Affaldsløsningen på ejendommen skal udføres efter anvisninger fra Odense Renovation og affaldsmyndigheden Industri og Klima, Odense Kommune, i henhold til Odense Kommunes regulativer for affald. REGN– OG SPILDEVAND Området er omfattet af spildevandsplanen som fælleskloakeret område, og der kan derfor afledes regnvand i henhold til de regler om forsinkelse, der er anført i spildevandsplanen. Ved nybyggeri og renovering bør regn- og spildevand separeres på arealet. Af ressourcemæssige hensyn er det ønskeligt at håndtere regnvand lokalt. Miljømyndigheden kan, på nærmere givne vilkår, give tilladelse til nedsivning af regnvand fra tage og overfladevand fra befæstede arealer. Tilladelsen kan som hovedregel kun gives, hvis nedsivningen kan ske uden risiko for grundvandet, hvis det er geoteknisk muligt og hvis det kan ske uden ulemper for naboer. Regnvandshåndtering kan eksempelvis være anlæg af vejbede til nedsivning, udførsel af belægninger, som er gennemtrængelig for regnvand, etablering af mindre lavninger for tilbageholdelse af regnvand under skybrud mm. MILJØFORHOLD MILJØVURDERING Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 939 af 3. juli 2013) har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. I henhold til denne lov er der foretaget en screening af lokalplanens indvirkning på miljøet. Odense Kommune vurderer på baggrund af en screening af lokalplanforslaget, at planen ikke får en væsentlig påvirkning af miljøet og at der derfor ikke er behov for at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget. Afgørelsen begrundes med: Lokalplanområdet ligger indenfor et kommuneplanlagt centerområde afgrænset af trafikveje/jernbane, erhvervsområder til lettere industri/ kontor og service, samt bolig/service- og etageboligområde. Det vurderes, at omfanget af en udvidelse af det samlede areal til parkering er så begrænset, at det ikke ændrer på den samlede miljøpåvirkning af 12 Lokalplan nr. 0-766 REDEGØRELSE området. Planen vil dog medføre øget person- og biltrafik på og omkring parkeringsarealer. Hvis støj fra trafik og andet overstiger de vejledende grænseværdier for støj, skal der etableres de nødvendige støjskærmende foranstaltninger. HABITATBEKENDTGØRELSEN Odense Kommune har screenet lokalplanområdet og vurderer samlet, at lokalplanforslaget ikke medfører en beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for generelt beskyttede arter jf. habitatdirektivets bilag IV. JORDFORURENING Hele lokalplanområdet er områdeklassificeret, hvilket betyder, at overjorden forventes at være lettere forurenet. Forureningen er opbygget gennem mange år og stammer fra bl.a. bilers udstødning, industriens udledninger og forekomsten af fyldlag. Desuden er der registeret 3 områder med forurening (kortlagt på vidensniveau 2 efter Lov om forurenet jord). Det nordvestlig område ved eksisterende bygning på hjørnet Rugårdsvej/jernbanen er kraftigt forurenet med klorerede opløsningsmidler og kan måske via afdampning give problemer med uacceptabelt høje niveauer i indeklimaet. Det vil kræve en nærmere vurdering og sandsynligvis også nye forureningsundersøgelser at ændre anvendelsen af den pågældende bygning til bolig. Det sydvestlige område er forurenet med oliestoffer, sandsynligvis fra et tidligere autoværksted. Det sidste areal er kortlagt, fordi der er sket et udslip af ethylenglycol fra et jordvarmeanlæg. Begge disse forureninger er vurderet og håndteret i forbindelse med byggeriet af børneinstitutionen, således at de ikke udgør en risiko ved anvendelsen til børneinstitution. STØJ Lokalplanområdet påvirkes af støj fra vejtrafikken på Rugårdsvej, Åløkke Allé, Store Glasvej og Grønløkkevej, fra jernbanen over Fyn og fra virksomheder i og uden for området. Vejtrafikstøj Vejtrafikstøjen i lokalplanområdet skyldes trafikken på de omliggende kraftigt befærdede veje. Der er foretaget beregninger af den forventede støjbelastning på baggrund af prognoser for trafikken i år 2024, under forudsætning af, at trafikflytningerne, der skyldes omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade og etableringen af Odense Letbane, er gennemført. Beregningerne er kun udført for nye bygninger, og for eksisterende bygninger, der skifter anvendelse gennem denne lokalplan. Selv om flere af de øvrige bygninger i området også belastes med vejtrafikstøj, er der for disse bygninger tale om, at eksisterende lovlig anvendelse fortsætter, og der sættes derfor ikke nye støjkrav til dem. Tilsvarende gælder jernbanestøj og –vibrationer. Beregningerne viser, at der kan forventes støjniveauer på op til 70 dB Lokalplan nr. 0-766 13 REDEGØRELSE på den østvendte facade af den nye bygning i byggefelt X mod Grønløkkevej. På facaderne af de eksisterende bevaringsværdige bygninger mod Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej kan der forventes støjniveauer på op til 65 dB. Lokalplanområdet må dermed betragtes som belastet med vejtrafikstøj, idet Miljøstyrelsens vejledende udendørs vægtede støjgrænser (Lden) for boliger og kontorer på henholdsvis 58 dB og 63 dB er overskredet. Den udendørs støjgrænse for boliger anvendes også for opholdsarealer. Beregningerne viser, at grænseværdien kan overholdes på områdets opholdsarealer på terræn, såfremt der etableres eller bevares støjskærme eller mure med en højde på 2 m mod Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej, som vist på kortbilag 2a og 2b. Miljøstyrelsens vejledning fra 2007 om vejtrafikstøj tillader, at der i særlige tilfælde kan etableres støjfølsomme formål som boliger, institutioner, kontorer o.lign. i eksisterende støjbelastede byområder, hvis der tages særlige forholdsregler. Odense Kommune finder, at vejledningens muligheder kan bruges i dette tilfælde, idet der er tale om byomdannelse i et område med blandede byfunktioner. Gennem de nævnte særlige foranstaltninger vil det blive sikret, at alle nye støjfølsomme formål i lokalplanområdet vil blive beskyttet mod vejtrafikstøjen. De særlige foranstaltninger skal i udgangspunktet sikre, at grænseværdierne i Tabel A overholdes. Foranstaltningerne omfatter effektiv lydisolering af de støjfølsomme formål. For de nye bygninger indebærer dette flere steder anvendelse af såkaldte 3G-vinduer og eventuelt anvendelse af dobbeltfacade eller lignende, afhængig af bygningernes placering og ønskede anvendelse. Herved sikres at grænseværdierne overholdes indendørs med både åbne og lukkede vinduer i de nye bygninger. For de eksisterende bevaringsværdige bygninger, der skifter anvendelse, finder Odense Kommune, at det kan accepteres, at de indendørs støjkrav kun skal overholdes med lukkede vinduer, idet det vurderes, at de vindues- og facadeløsninger der vil være nødvendige for at overholde de indendørs støjkrav med åbne vinduer, vil medføre en uacceptabel ændring af bygningernes bevaringsværdige facader. For at sikre frisk luft uden at vinduerne åbnes, må der til disse bygninger overvejes en alternativ, støjdæmpet friskluftforsyning, f.eks. tvangsventilering eller lignende. Boligerne i alle bygningerne skal desuden orienteres, så opholds– og soverum så vidt muligt vender ud mod bygningernes stille facade. Desuden skal det sikres, at udendørs opholdsarealer, herunder altaner og tagterrasser, ikke belastes med støjbidrag, som overstiger de anbefalede udendørs støjgrænser for alle støjbidrag. Inden der gives byggetilladelse til støjbelastede bygninger i lokalplanområdet, skal det dokumenteres, at støjgrænserne for vejtrafik, jf. Tabel A, kan overholdes både på udendørs opholdsarealer og indendørs ved al støjfølsom anvendelse, idet der dog skelnes mellem nye bygninger og eksisterende bevaringsværdige bygninger, jf. ovenfor. 14 Lokalplan nr. 0-766 REDEGØRELSE Anvendelse Støjgrænser, Lden i dB(A) Udendørs opholdsarealer Indendørs med åbne vinduer Indendørs med lukkede vinduer Opholdsrum og soverum i boliger og institutioner 58 46 33 Kontorer og lokaler til liberale erhverv 63 51 38 Tabel A. Grænseværdier for støj fra vejtrafik. Støjgrænserne er nærmere defineret i Miljøstyrelsens ”Tillæg til vejledning nr. 4/2007, ”Støj fra veje” Jernbanestøj og vibrationer Jernbanestøjen i lokalplanområdet skyldes hovedbanen over Fyn. Det kan, på baggrund af beregninger baseret på oplysninger fra Trafikstyrelsen og DSB, antages at det fremtidige vægtede gennemsnitsstøjniveau (Lden) på facaderne mod jernbanen i byggefelterne Z, Y2 og det nordvestlige hjørne af Y1 kan overstige Miljøstyrelsens vejledende udendørs støjgrænse for boliger og kontorer på 64 dB henholdsvis 69 dB. Der kan eksempelvis forventes et støjniveau på 73 dB på facaden af det nordvestlige hjørne af bygningen i byggefelt Y1 mod jernbanen. Der kan desuden forventes, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for maksimalstøj ved togpassage (Lamax) på 85 dB overskrides samme steder. Eksempelvis kan der forventes et maksimalt støjniveau på 88 dB på facaden af det nordvestlige hjørne af bygningen i byggefelt Y1 mod jernbanen. Hvad angår jernbanens støjbelastning af udendørs opholdsarealer, viser beregninger at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 64 dB kan overholdes på opholdsarealerne på terræn mod jernbanen, såfremt den eksisterende mur mod Jernbanen forhøjes til en højde på 3 m, som vist på kortbilag 2a og 2b. Da dele af lokalplanområdet ligger under 50 m fra jernbanesporene, kan det ikke udelukkes, at der i byggefelterne mod jernbanen kan opnås vibrationer fra jernbanen, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vibrationer på fra 75 dB(KB) til 85 dB(KB), afhængig af byggefelternes anvendelse og tidspunktet for vibrationerne. Odense Kommune finder, at mulighederne for at etablere støjfølsomme formål i støjbelastede områder, som omtalt under vejtrafikstøj, også kan anvendes for jernbanestøj i denne lokalplan. Inden der gives byggetilladelse til støj- og vibrationsbelastede bygninger i lokalplanområdet, skal det dog dokumenteres, at støj- og vibrationsgrænserne for jernbaner, jf. tabel B kan overholdes både på udendørs opholdsarealer og indendørs ved al støjfølsom anvendelse, idet der dog, som for vejtrafikstøj, skelnes mellem nye bygninger og eksisterende bevaringsværdige bygninger. Lokalplan nr. 0-766 15 REDEGØRELSE Anvendelse Støjgrænser, Lden i dB(A) Udendørs Indendørs med åbne vinduer Indendørs med lukkede vinduer Opholdsrum og soverum i boliger og institutioner 64 52 33 Kontorer og lokaler til liberale erhverv 69 57 38 Tabel B. Grænseværdier for støj fra togtrafik. Støjgrænserne er nærmere defineret i Miljøstyrelsens ”Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner” fra juli 2007. Virksomhedsstøj Der er foretaget en overordnet kortlægning af støjen fra virksomheder omkring lokalplanområdet. Det vurderes, at disse ikke vil overskride Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser udendørs i lokalplanområdet, jf. Tabel C. I lokalplanområdet ønskes etableret en dagligvareforretning, og der er foretaget støjberegninger for varelevering til butikken. Det fremgår af beregningerne, at der ikke kan forventes tilladt varelevering i natperioden, og kun begrænset levering søndag i dagperioden, da støjgrænserne i tabel C skal overholdes. Støj fra parkering, der er forbeholdt virksomheder, opfattes som virksomhedstøj. Der er foretaget beregninger for et privat parkeringsanlæg vest for byggefeltet Y1. Beregningerne viser at støjgrænserne i tabel C kan forventes overholdt. Mulighederne for at etablere støjfølsomme formål i støjbelastede områder, som omtalt under vej- og jernbanestøj, kan også anvendes i forbindelse med virksomhedstøj. Før der gives byggetilladelse til støjbelastede bygninger i lokalplanområdet skal det dokumenteres, at støjgrænserne for virksomheder kan overholdes. Tidsrum Støjgrænser i dB(A) Udendørs Indendørs med åbne vinduer Mandag-fredag kl.07-18.00 Lørdag kl. 07.00-14.00 55 43 Mandag-fredag kl. 18.00-22.00 Lørdag kl. 14.00-22.00 Søn– og helligdage kl. 07.00-22.00 45 33 Alle dage kl. 22.00-07.00 40 28 Tabel C. Grænseværdier for støj fra virksomheder omkring lokalplanområdet. Støjgrænserne er nærmere defineret i Miljøstyrelsens ” Tillæg til vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder” fra juli 2007. 16 Lokalplan nr. 0-766 REDEGØRELSE BELYSNINGSPLAN Der skal udarbejdes en samlet belysningsplan for området. TILLADELSE FRA ANDRE MYNDIGHEDER JORDFORURENING For alt nybyggeri til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, sommerhus og kolonihave gælder, at ejer skal sikre sig, at friarealerne er indrettet med mindst ½ m ren jord eller varig fast belægning. Det må forventes, med arealets beliggenhed i et gammelt byområde, forekomsten af fyldlag, tidligere erhvervsaktiviteter osv., at den eksisterende jord i planområdet ikke opfylder kravet om ½ m ren jord. Inden for de kortlagte arealer kræver ændring af anvendelsen til bolig, børneinstitution og offentlig legeplads en tilladelse efter § 8 i Lov om forurenet jord. Tilladelsen skal sikre, at den nye anvendelse er miljøog sundhedsmæssig forsvarlig og kan indeholde vilkår om bl.a. supplerende undersøgelser, afdækning af forurenet jord, tiltag til at nedbringe inddampningen af forurening til bygninger og lignende. Jord fra et områdeklassificeret eller kortlagt areal må ikke flyttes fra ejendommen uden forudgående anmeldelse til kommunen. Jordens forureningsgrad skal dokumenteres ved analyser i forbindelse med anmeldelsen. Hvis der ved bygge– og anlægsarbejder konstateres jordforurening, skal arbejdet standses og Odense Kommune skal underrettes, jf. § 71 i Lov om forurenet jord. Arbejdet kan genoptages, når Region Syddanmark og kommunen i fællesskab har vurderet, på hvilke vilkår projektet kan fortsætte. MUSEUMSLOVEN Odense Bys Museer oplyser, at området ikke formodes at rumme jordfaste fortidsminder. Bygherre skal dog være opmærksom på, at hvis der under anlægsarbejde på området findes arkæologiske spor (f.eks. ildsteder, brønde, stolpespor) eller genstande (f.eks. lerkar-/skår, bearbejdet træ, metalgenstande o.l.), skal anlægsarbejdet omgående indstilles (jf. Museumslovens §27, lov nr. 473 af 7. juni 2001), og Odense Bys Museer kontaktes. Lokalplan nr. 0-766 17 REDEGØRELSE 18 Lokalplan nr. 0-766 BESTEMMELSER Lokalplanens bestemmelser fastsættes i henhold til Lov om Planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013). Bestemmelserne gælder for det i § 2 nævnte område i Odense Kommune. 1. LOKALPLANENS FORMÅL Lokalplanen har til formål: at fastlægge områdets anvendelse til centerformål at sikre bevaringsværdige bygninger mod nedrivning og fastlægge rammer for bevaring og ombygning af eksisterende bebyggelse og sikre kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter at sikre at ny bebyggelse indpasses i området med respekt for den oprindelige bebyggelse volumenmæssigt såvel som arkitektonisk at sikre gode og trafiksikre stier og fortove at sikre offentlig adgang for fodgængere gennem den overdækkede kørevej igennem den tidligere slagtehal at sikre velbeliggende solorienterede friarealer. 2. OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende matr. nr. 1afx, 1qa, 1agz, 1agx og 1agy, Vestermarken, Odense Jorder samt delarealer, der udstykkes herfra. 2.2 Lokalplanområdet ligger i byzone. Der ændres ikke på zoneforholdene. 3. ANVENDELSE De enkelte delområder skal anvendes i overensstemmelse med kortbilag 2 a eller alternativt kortbilag 2 b. 3.1 Bygningerne mærket A1 på kortbilag 2 a og 2 b må kun anvendes til serviceformål som kontorer, offentlige formål, fritidsformål og mindre erhvervsvirksomheder, som ikke er til gene for omgivelserne. 3.2 Bygningerne mærket A2 på kortbilag 2 a og 2 b må kun anvendes til kontorer og mindre erhvervsvirksomheder, som ikke er til gene for omgivelserne. 3.3 Bygningerne mærket B på kortbilag 2 a og 2 b må kun anvendes til boliger, serviceformål som uddannelsesinstitutioner, udstillingsvirksomhed, kontorer, offentlige formål, restaurationer, fritidsformål og mindre erhvervsvirksomheder, som ikke er til gene for omgivelserne. 3.4 Bygningerne mærket C på kortbilag 2 a og 2 b må kun anvendes til boliger, serviceformål som uddannelsesinstitutioner, udstillingsvirksomhed, kontorer, offentlige formål, restaurationer, fritidsformål, mindre erhvervsvirksomheder, som ikke er til gene for omgivelserne, og butikker. 3.5 Der må etableres butikker for handel med dagligvarer og/eller for Lokalplan nr. 0-766 19 BESTEMMELSER handel med udvalgsvarer på max. 1.000 m 2 pr. butik. Det samlede bruttoetageareal for butikker i lokalplanområdet må max. være 3.000 m2. 4. UDSTYKNINIG 4.1 Ved ny udstykning må der ikke opsættes hegn eller andre adskillelser omkring matrikel. 5. VEJ, STI OG PARKERINGSFORHOLD 5.1 Området skal vejbetjenes ved vejadgangen fra Grønløkkevej som vist på kortbilag 2 a eller 2 b. Der gives mulighed for fremtidig adgangsvej via naboareal mod syd. Fodgængere skal endvidere sikres adgang: 5.2 via dørene i muren mellem tårnbygningerne mod krydset Rugårdsvej/Store Glasvej. ved eksisterende fodgængerovergang over Grønløkkevej. fra Rugårdsvej ved jernbanebroen. Adgangsvej fra Grønløkkevej anlægges i princippet som vist på illustrationsplanen s. 24 med min. 1,7 m fortov på den nordlige side af kørebanen og 1,6 m fortov på den sydlige side af kørebanen. De nøjagtige mål i overkørslen fastsættes i forbindelse med godkendelse af detailprojekt for vejtilslutning til Grønløkkevej. Der skal sikres mulighed for en fremtidig adgangsvej via naboområdet mod syd med en bredde på min. 5,5 m kørebane og min. 1,6 m fortov på den østlige side af kørebanen. 5.3 Interne køreveje i området skal etableres som vist på kortbilag 2 a og 2 b. De skal indrettes med adskillelse af kørende og gående og med etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger, hvor dette er nødvendigt. Kørebanebredden skal være min. 7 m. Vestlige kørebane kan være min 5,5 m, dog min. 7 m ved parkering. Der skal etableres fortov på min. 1,6 m langs vejens ene side. Dog skal den sydlige interne vej anlægges med fortov langs bygninger i begge sider af vejen på min. 1,6 m mod syd og 1,7 m mod nord. Vejene udlægges som private fællesveje. 20 5.4 Der skal sikres offentlig adgang med fortove og stier, som vist på kortbilag 2 a og 2 b. Fodgængeradgang skal ske som vist på kortbilag 2 a og 2 b. 5.5 Veje og stier må ikke hegnes. 5.6 Der skal sikres offentlig fodgængeradgang gennem den over- Lokalplan nr. 0-766 BESTEMMELSER dækkede kørevej gennem den tidligere slagtehal (kørehallen), som vist på kortbilag 2 a og 2 b. Fodgængeradgang skal ske via portåbningerne i kørehallens østlige og vestlige ender. 5.7 Der skal etableres bilparkering i overensstemmelse med kravene: For boliger: 1 p-plads pr. 125 m2. For ungdomsboliger: 1 p-plads pr. 4 boligenheder . For kontor/service: 1 p-plads pr. 200 m² etageareal. For butikker: 1 p-plads pr. 25 m² etageareal For daginstitutioner: 1 p-plads pr. 6. barn For restaurationer og lign.: 1 p-plads pr. 20 siddepladser 5.8 Parkering skal i princippet anlægges som vist på illustrationsplanen s. 22. Parkeringen må ikke virke dominerende. Større p-arealer skal opdeles i sektioner adskilt af beplantning eller lign. Parkering må ikke etableres i bygningernes stueetage synligt mod vej. Facader skal fremstå aktive. Parkering må ikke etableres på tag. Virksomheders reservering af parkeringsarealer må kun ske, når det kan dokumenteres, at støjkravene for støjfølsomme områder overholdes. 5.9 Der skal etableres cykelparkering i overensstemmelse med kravene: For boliger : 2-4 stativ pr. bolig For ungdomsboliger: 1 stativ pr. bolig For kontor/service: 5 stativ pr. 200 m 2 For butikker: 4-6 stativ pr. 100 m2 For daginstitutioner: 0,4 stativ pr. ansat/ 0,4 stativ pr. besøgende, samt areal reserveret til anhængere og specialcykler svarende til ca. 1 m 2 pr. 10. barn For boliger/ungdomsboliger skal min. 50 % af cykelstativerne være overdækkede. 5.10 Cykelparkering skal indpasses i bebyggelsen eksempelvis i eksisterende kældre og i kørehallen. Der kan opføres enkelte cykelskure/overdækket cykelparkering på terræn som beskrevet i bestemmelse 7.5 og 7.6 Lokalplan nr. 0-766 21 BESTEMMELSER 6. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 6.1 Ny bebyggelse skal opføres enten indenfor de på kortbilag 2 a viste byggefelter eller indenfor de på kortbilag 2 b viste byggefelter. Der kan tillades mindre skure m.m. udenfor byggefelterne, såfremt de kan indpasses naturligt i området uden at virke dominerende. 6.2 Mindre bygningsdele, som eksempelvis altaner, må overskride byggefelternes afgrænsning med max 1,6 m, såfremt de placeres i min. 1.sals højde. Ved etablering af altaner, tagterrasser og andre opholdsmuligheder skal man være opmærksom på, at disse ikke må være udsat for støj udover de vejledende retningslinjer. Illustrationsplanen viser, hvordan området kan fremstå i fremtiden 22 Lokalplan nr. 0-766 BESTEMMELSER Byggefelt X Illustration sydlige del af området set fra Grønløkkevej 6.3 Indenfor byggefelt X må der maksimalt opføres 6.100 m² bebyggelse. 6.4 Bebyggelsen skal opføres i min. 2 etager og max. 3 etager + penthouse. Der er dog mulighed for 4 etager + penthouse i den vestlige ende. 6.5 Penthouse skal mod nord, øst og vest være trukket tilbage min. 3 m i forhold til den øvrige facade, dog skal den mod øst og vest være trukket tilbage min. 5 m ved erhverv og min. 3 m ved bolig fra byggefeltets afgræsning. Trappeopgange og elevator kan føres frem til facadelinjen for de underliggende etager i gavlene. 6.6 Bygningshøjden må være max. 16 m med en høj stueetage på min. 4 m. 6.7 Trapper må overskride byggefeltets afgrænsning mod syd med max. 2,1 m. 6.8 Oplagring, materiel til vareindlevering og affaldshåndtering til virksomheder skal håndteres internt indenfor byggefeltet og må ikke være synligt fra vej. Byggefelt Y1/Y2 6.9 Inden for byggefeltet Y1, kortbilag 2 a, må der maksimalt opføres 2.000 m² bebyggelse. 6.10 For byggefelt Y1 gælder at ny bebyggelse må opføres i max. 3 etager, med en bygningshøjde på max. 10 m. 6.11 For byggefelt Y2, kortbilag 2 b, gælder, at ny bebyggelse må opføres i max. 2 etager, med en bygningshøjde på max. 7,5 m. Illustration området vest for kørehallen 6.12 Bebyggelsen kan enten udføres som vist på kortbilag 2 a eller som vist på kortbilag 2 b. 6.13 Oplagring, materiel til vareindlevering og affaldshåndtering til virksomheder skal håndteres internt indenfor byggefeltet eller bag byggefeltet, så det ikke er synligt fra vej. Byggefelt Z 6.14 For byggefelt Z gælder, at bebyggelse skal opføres i max. 2 etager, med en bygningshøjde på max. 8 m. 6.15 Oplagring, materiel til vareindlevering og affaldshåndtering til virksomheder skal håndteres internt indenfor byggefeltet og må ikke være synligt fra vej. Lokalplan nr. 0-766 23 BESTEMMELSER 7. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Generelt 7.1 Ny bebyggelse skal udformes med respekt for den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse i såvel proportioner som arkitektonisk udtryk. Dette betyder bl.a., at - bebyggelsen skal opføres med blank, blødstrøget rødt tegl som det gennemgående materiale. Teglet kan suppleres med partier i træ, mørkt metal, puds el. lign. - lange lige facader skal opdeles vertikalt. Der må således fx ikke etableres lange horisontale vinduespartier - større facade- eller gavlafsnit må ikke udføres i simpelt løberforbandt - der må ikke anvendes blanke eller reflekterende materialer - bebyggelsen skal opføres med synlig sokkel - stueetagens facade og gavl må ikke erstattes af søjler eller lignende. Husets facade skal føres helt ned til soklen, dog kan mindre partier omkring indgange på hjørnet mod Grønløkkevej udføres som overdækkede adgangsarealer, med bærende søjler - vinduer skal udføres i træ eller metal - der må ikke etableres udvendige åbne altangange, og bygningerne skal have synlig adgangspartier fra gadeside. Dog kan der etableres åbne altangange omkring varegård til dagligvarebutik - træ må ikke fremtræde som trykimprægneret Den nuværende bygning i byggefelt Z bør så vidt muligt bevares og renoveres med respekt for den nuværende arkitektur. Alternativt kan den erstattes med en ny bebyggelse, der i sin arkitektur og materialer har reference til den oprindelige bygning. 7.2 Tekniske installationer skal udformes som en integreret del af bygningen. Dog kan teknikhuse og elevatorskakte udføres over tagflade, såfremt de ikke virker dominerende. Tage 7.3 Tage må ikke udføres med større taghældning end 25o. 7.4 Tage med hældning skal udføres i sort tagpap med listeinddækning, sorte matte tegl eller sort skifer. Der må ikke etableres solpaneler, solfangere, antenner, paraboler og andre tekniske installationer på tagflader, som er synlige fra offentlig vej eller sti. 24 Lokalplan nr. 0-766 Illustration slagtehuset og vandtårn set fra Grønløkkevej BESTEMMELSER Skure m.m. 7.5 Skure til renovation, depotrum og lignende kan opføres i begrænset omfang. Eventuelle skure skal indpasses så de ikke skæmmer udsynet til facader og gårdrum fra de interne veje 7.6 Skure, cykelparkering, renovation med mere skal udføres i harmoni med øvrig bebyggelse. Dog kan disse også udformes som malet træ i jordfarver eller i mørkt ikke reflekterende metal. 7.7 Der må ikke opsættes udvendige antenner og lignende på bygninger. Paraboler må kun placeres på terræn eller på steder, hvor de ikke er synlige fra offentlig vej eller sti. Byggefelt X 7.8 Facade på ny bebyggelse skal have et varieret udtryk. Lange facader skal opdeles i kortere sektioner, for eksempel med tydelige skift i materialer eller ved tilbagetrækning af facadeelementer. Såfremt der udføres porthul til varetilkørsel el. lign. i facaden mod vej, skal porthullet udformes således, at åbningen er min. 2 etager høj og at overbygningen over portrummet trækkes min. 3 m tilbage i forhold til den øvrige facade. 7.9 Butikker skal have indgang fra adgangsvej. 7.10 Butikker skal fremstå visuelt åben og må ikke have afblændede eller ikke-gennemsigtige vinduer mod offentlig plads eller gade. 7.11 Bygninger med flade tage kan opføres med opholdsarealer på tag. Dog må der ikke anlægges friarealer på taget af evt. penthouse etage. 7.12 Der kan etableres fælles tagterrasser og taghaver. For boliger, hvor der ikke er direkte udgang til tagterrasse eller andet friareal, skal der etableres altan til den enkelte bolig. Værn for tagterrasse og altan skal udføres i en let konstruktion i stål, zink eller aluminium med en mørk ikke reflekterende overflade eller glas. 7.13 Porte, værn og lignende bygningselementer skal farvesættes i harmoni med bygningen i øvrigt. Byggefelt Y1/Y2 7.14 Der må ikke etableres opholdsarealer på taget. Byggefelt Z Illustration af hovedbygningen set mellem sidelængerne 7.15 Ny bebyggelse skal opføres med sadeltag med taghældning svarende til den nuværende bygning. Lokalplan nr. 0-766 25 BESTEMMELSER 8. BEVARING 8.1 De bygninger, der på kortbilag 3 er markeret som bevaringsværdige, må ikke nedrives. 8.2 De bygninger, der på kortbilag 3 er markeret som delvis bevaringsværdige, må nedrives, men bør så vidt muligt bevares. 8.3 De bygninger, der på kortbilag 3 er markeret som ”bebyggelse der må nedrives”, må nedrives. 8.4 Bygningsdele, som på kortbilag 3 er markeret som ”bebyggelse der bør nedrives ved renovering”, bør fjernes ved renovering, således at den oprindelige bygningsmasse kommer til at fremstå stilren i sin oprindelige form. 8.5 Der kan, hvor det ikke er muligt på anden måde at skaffe nødvendig dagslysforsyning og udgange til eventuelle boliger, etableres en indre gård ved at adskille slagtehusets hovedbygning med sidelængerne, som vist på illustrationsplan s. 22. Adskillelsen må have en bredde på max. 5 m. Dog skal de ydre facader af sidelængerne bevares ubrudte mod øst og vest, således at anlægget stadig syner som en helhed. Der kan etableres dør-/portgennemgang i den ubrudte mur. Se illustrationsplan s. 22 og figur 1. 8.6 Illustration af mulig udskiftning af vindue De tilbageværende dele af teglmuren, som omkranser anlægget mod Rugårdsvej/Grønløkkevej samt mod jernbanen, skal bevares. Mod jernbanen skal muren forhøjes til min. 3 m over terræn for at begrænse støj. 8.7 8.8 Hvor ny mur mod Grønløkkevej og Store Glasvej etableres, skal denne etableres med samme udtryk som den oprindelige mur og i samme materiale og højde. Hvis hensyn til støj gør det nødvendigt, må den nye mur etableres i op til 2 m højde. Af hensyn til oversigtsforhold skal mur mod Grønløkkevej og Store Glasvej placeres som vist på kortbilag 2 a eller 2 b.: - Nord for indkørslen: Mur placeres 1 m fra bagkant af fortov umiddelbart nord for fodgængerovergangen og mødes med eksisterende mur ud til Store Glasvej. Figur 1. Illustration østfacaden af slagtehus og sidelænger 26 Lokalplan nr. 0-766 Referencefoto. Sverigesgade Odense Havn. Eksempel på nyt vindue BESTEMMELSER Illustration af facadeindgreb i sidelænge - Syd for indkørslen: Mur placeres 2,5 m fra bagkant af fortov. Den nøjagtige placering af muren fastsættes i forbindelse med godkendelse af detailprojekt for vejtilslutning til Grønløkkevej. 8.9 Den oprindelige bebyggelses facader skal bevares og må ikke ændres. Dette gælder eksempelvis murværk, murstensdetaljer og originale bygningsdetaljer som dyrehoveder, smedejernsdæksler, skilte, tavler, inskriptioner og andre detaljer. De originale vinduer skal bevares i den udstrækning, det er muligt i forhold til energikrav og funktion. Bevarede trævinduer skal fremstå hvidmalede. 8.10 Hvor der udskiftes eller tilføjes nye vinduer, skal det sikres, at disse udføres med samme visuelle udtryk som de originale. Se figur 1, s. 26. Der må ikke ændres på bredden af vindueshullerne. Hvor eksisterende vinduer er af træ, kan der udskiftes til træ– eller træ/alu-vinduer, som skal fremstå hvide. Der skal søges at opnå så smalle gennemgående vinduesprofiler som muligt, således at både det industrielle udtryk bevares og energikravene kan opfyldes. Figur 2. Illustration af facadeindgreb på nordfacaden af slagtehus og vandtårn Lokalplan nr. 0-766 27 BESTEMMELSER Hvor eksisterende vinduer er støbejernsvinduer skal nye vinduer udføres i støbejern eller som alu-vinduer med smalle profiler og karme og fremstå graffit-farvede. 8.11 Hvor der udskiftes eller tilføjes nye døre skal det sikres, at disse udføres med samme visuelle udtryk som de originale. Der må ikke ændres på bredden af dørhullerne. Såfremt nye døre udføres som glasdøre, skal disse udføres med smalle sprosser. Se figur 2. 8.12 Der, hvor det er nødvendigt at etablere dagslys, udkig og evt. udgangsmulighed fra boliger, kan der etableres åbninger under de eksisterende vinduer. Etablering af nye vinduer skal begrænses til det absolut nødvendige i forhold til bygningens anvendelse. 8.13 Resesmurede partier på hjørner og midtrisalitter skal fastholdes uændret. Her må der ikke tilføjes åbninger og de eksisterende skal bevares med den oprindelige størrelse og form. 8.14 Nye vindueshuller i vandtårnet, må kun etableres i den øverste del (selve tårnet) og skal fremstå smallere end de eksisterende brede vinduer i basen. I princippet som vist på figur 2, s. 27 og figur 3. 8.15 Murværk på bygninger og mur omkring anlægget skal bevares som blank mur uden puds eller maling. Ændrede facader skal så vidt muligt renoveres efter de originale bygningstegninger. Ved reparationer og lignende må kun bruges materialer svarende til de oprindelige, så vidt det er byggeteknisk muligt. 8.16 Tage på bygningerne, der flankerer hovedindgangen mod Rugårdsvej/Grønløkkevej, skal fortsat være med rød vingetegl og tårnene beklædt med kobber. Tage på øvrige bevaringsværdige bygninger skal bibeholdes Figur 4. Illustration af facadeindgreb i kørehallen 28 Lokalplan nr. 0-766 Figur 3. Illustration af nye vinduer i vandtårnet set fra Grønløkkevej BESTEMMELSER som sort tagpap med listeinddækning. Der kan etableres ovenlys på tagfladen, der støder op mod de højtsiddende vinduer på hovedbygningen over kørehallen, parallelt med disse. De karakteristiske tagudhæng i træ skal bevares eller erstattes af nye med samme udformning. 8.17 Tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink eller stål og dimensioneres og udformes som de originale. Figur 5. Illustration kørehallen som offentligt tilgængeligt strøg 8.18 Der må ikke etableres anlæg til indvinding af solenergi eller lignende. Tekniske installationer må ikke placeres på taget. 8.19 Kørehallen skal fungere som et overdækket udeareal. Kørehallens portåbninger skal være åbne og fremstå sådan. Der må ikke etableres døre, porte, glas eller lignede. 8.20 Kørehallen skal bevares med sine oprindelige indvendige overflader og sådan at den kan overskues i sin fulde udstrækning. Synlige installationer med historisk fortælleværdi, som f.eks. transportskinnerne i loftet skal så vidt mulig bevares. Senere tilbyggede småbygninger kan fjernes. Se figur 5. 8.21 Den langsgående tagrytter i kørehallen skal bevares, således at den virker som dagslysforsyning af kørehallen. Se figur 5. 8.22 Gangbroer i kørehallen må kun etableres på tværs af kørehallens rum. Se figur 5. 8.23 Der må ikke etableres flugtvejstrapper ud mod kørehallen. 8.24 Kørehallens vægge skal bevares i deres oprindelige udtryk, med oprindeligt murværk og detaljer intakt. I de eksisterende murede rundbuede spejl kan der dog etableres åbninger fra gulv til underkant af de murede stik som vist i figur 4, s. 28 og figur 5. 8.25 Ud over åbninger i de eksisterende murede rundbuede spejl , må der etableres åbninger i kørehallens væg. Åbningerne må ikke være bredere og højere end de eksisterende spejl og skal i princippet udformes som vist på figur 4, s. 28 og figur 5. Ud for gangbroer kan åbning etableres i den højde, som er nødvendig af hensyn til adgangsforhold. 9. SKILTNING OG BELYSNING 9.1 Skiltning og reklamering skal udformes afdæmpet og i harmoni med bebyggelsen. 9.2 For dagligvarebutik er der mulighed for skiltning på en pylon opsat nord eller syd for adgangsvejen ved Grønløkkevej. Pylonen må udføres i max. 4,5 m højde og max. 1,2 m bredde. Hvis pylonen udføres som lysskilt skal tekst og logo fremstå lysende på ikke gennemlyst baggrund. 9.3 For øvrige virksomheder indenfor området gives mulighed for at opsætte henvisningsskilt på fælles lav galge nord eller syd for adgangsvejen ved Grønløkkevej. Lokalplan nr. 0-766 29 BESTEMMELSER 9.4 Eventuel skiltning på bygningerne i området skal udføres som enkeltbogstaver i tilpasset højde i forhold til placeringen på facaden. Skiltningen må ikke udføres i signalfarver. Skiltning må ikke ske på hegnsmuren, der omgiver området. Skiltning på bevaringsværdige bygninger må ikke dække bygningsdetaljer, resesmurværk og lignende. 9.5 Der må kun opsættes skiltning (navn, logo, adresseåbningstider) for de virksomheder, der har adresse inden for lokalplanområdet. 9.6 For dagligvarebutikker kan der opsættes udhængsskilt af max. bredde 105 cm x højde 65 cm. Udhængsskilte må ikke udføres som lysskilte. Placering må ikke være til gene for trafikken i området. 9.7 Eventuel belysning af skiltningen skal være med små spots. Belysning af skilte må ikke være til gene for trafikanter eller naboer. 9.8 Der skal udarbejdes et samlet belysningskoncept for området. Der må kun benyttes parkarmaturer, væghængte armaturer eller pullertarmaturer. Max. lyspunktshøjde over terræn 4 m. 9.9 Der kan udføres dekorativ belysning/facadebelysning på tårnbygningerne, vandtårnet og på kørehallens indgangspartier, samt evt. på andre karakteristiske bygningsdele. Dekorativ belysning må ikke være til gene for beboere/brugere af bygningerne. 9.10 Alle armaturer skal være tilpasset bebyggelsen i udformning og materialevalg. Der skal til al udendørs belysning i området vælges lyskilder med god farvegengivelse min. Ra80. Der må ikke opsættes lys med blinkende effekter eller lignende. 9.11 Der må ikke opsættes reklameflagstænger i området. 10. UBEBYGGEDE AREALER 10.1 Der skal udarbejdes en samlet plan for ny belægning, belysning, beplantning og møblering på offentligt tilgængelige områder og friarealer. Planen skal godkendes af byrådet. Anlægget skal udføres med enkelthed og understøtte bebyggelsens arkitektur. Der skal i materialevalg tages hensyn til områdets industrielle præg. 10.2 Vejarealer, fortove og parkering skal have forskelligt udtryk. Vejarealer kan anlægges i asfalt og parkering kan anlægges i asfalt, granit eller fliser. 10.3 Fortove kan udføres i granit eller i grå kvadratiske eller rektangulære betonfliser. 10.4 Særlige spor fra anlæggets tidligere brug, såsom særlig belægning, jernbaneskinner mm. skal bevares i videst muligt omfang. 10.5 Oprindelige støbejernsdæksler skal bevares. 30 Lokalplan nr. 0-766 BESTEMMELSER 10.6 Foran kørehallen mod Grønløkkevej skal der udføres en markering af arealet mellem hallen og adgangen for fodgængere i granit eller fliser som vist på illustrationsplanen på side 24. Der kan også i det samlede anlæg arbejdes med støbejern i form af bånd eller kantning. 10.7 Terrænnet skal udformes på en sådan måde, at der sikres niveaufri adgang til nye bebyggelser samt til omgivende veje og stier. 10.8 Lokalplanområdet skal fremstå som en helhed. Der må ikke opsættes hegn el. lign. adskillelse indenfor området bortset fra lave hegn eller hække på max. 80 cm. Se dog punkt 10.9 vedr. daginstitutionen. 10.9 Omkring daginstitutionens friarealer kan der etableres trådhegn eller lignende. Mellem daginstitutionens legeplads og eventuel parkering nord for legepladsen skal afskærmning mellem legeplads og parkering etableres, så blænding fra billygter hindres. 10.10 Der udlægges areal til friarealer som vist på kortbilag 2 a eller 2 b. Fælles friarealer skal udformes således, at der er mulighed for boldspil og leg på arealerne, samt mulighed for ophold i læ, sol og skygge. Fælles friarealer skal have parklignende karakter Ved boliger i byggefelt X skal alle boliger, hvor der ikke er direkte udgang til tagterrasse eller andet friareal, have et privat uderum på en altan. Alle boliger skal have adgang til tagterasse/ taghave og/eller nære friarealer på terræn i forbindelse med bygningen. Tagterrasser, taghaver og nære friarealer på terræn skal indrettes med mulighed for ophold i læ og sol. Eksempel på boligbebyggelse med altaner og nært friareal på terræn. 10.11 Eksisterende træer på hjørnet Rugårdsvej/Grønløkkevej skal bevares, som vist på kortbilag 2 a og 2 b. Ved eventuel fældning af træer skal træerne erstattes af nye, større løvtræer. Lokalplan nr. 0-766 31 BESTEMMELSER 10.12 Mod Grønløkkevej skal eksisterende træer bevares. Ved eventuel fældning af træer skal træerne erstattes af nye, større løvtræer, som kan udvikle sig på en højde på min. 10-15 meter. Dette kan være lind, avnbøg og naur. Træer skal plantes som min. to træer på en række på arealet syd for indkørslen som vist på kortbilag 2 a og 2 b. 10.13 Lastbiler, campingvogne, ikke indregistrerede biler samt både må ikke opbevares på fælles parkeringspladser, veje eller på andre fælles ubebyggede arealer. 11. GRUNDEJERFORENING 11.1 Der skal for lokalplanområdet oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af grunde indenfor området, herunder eventuelle andelsboligforeninger og almene boligselskaber, med det formål at drive og vedligeholde fælles anlæg, veje og stier. 12. FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGEN 12.1 Bebyggelsen skal være tilsluttet kollektiv varmeforsyning og offentligt spildevandsanlæg. 12.2 Etablering af fælles køre- og adgangsarealer, parkeringsarealer og friareal skal ske i takt med bebyggelsens renovering, bebyggelse og ibrugtagning. Bebyggelsen må ikke tages i brug, før udearealer og parkeringspladser er etableret. 12.3 I forbindelse med fremsendelse af ansøgning om byggetilladelse, skal der foreligge dokumentation for overholdelse af støjgrænser og grænseværdier for vibrationer. 12.4 Støjfølsomme formål som har facader, der er belastet af støj fra veje, jernbaner eller virksomheder, skal være særligt støjisolerede, således at gældende grænseværdier for indendørs støj overholdes med åbne og lukkede vinduer. For eksisterende bevaringsværdige bygninger accepteres dog, at grænseværdierne kun overholdes med lukkede vinduer. En facade betragtes som belastet af støj, hvis de gældende grænseværdier for udendørs støj overskrides på facaden. 12.5 Ved mindst en af facaderne og på de primære udendørs opholdsarealer skal det sikres, at støjniveauet fra veje, jernbaner og virksomheder ikke overstiger de gældende grænseværdier for udendørs støj. 13. OPHÆVELSE AF LOKALPLAN 13.1 Bestemmelserne i lokalplan nr. 0-608 ophæves for området omfattet af denne lokalplan, som nævnt i § 2. 32 Lokalplan nr. 0-766 BESTEMMELSER 14. LOKALPLANENS VARIGE RETSVIRKNINGER Bebyggelse/anvendelse Efter Odense Byråds endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen jf. § 18 i Lov om Planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i planen. Dispensation Byrådet kan dispensere fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af ny lokalplan. Servitutter og lokalplaner Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen. Ekspropriation I henhold til § 47 kan der foretages ekspropriation af privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen. Krav om overtagelse Indeholder lokalplanen bestemmelse om, at en del af bebyggelse ikke må nedrives uden tilladelse fra byrådet, kan ejeren - hvis tilladelse nægtes - i henhold til § 49 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning. PÅTEGNING Godkendt til offentliggørelse af Odense Byråd den 14. januar 2015 Lokalplanforslaget offentligt fremlagt fra 19. januar til 16. marts 2015 Lokalplanen endeligt vedtaget af Odense Byråd den 29. april 2015 Lokalplanens retsvirkninger trådt i kraft ved annoncering på www.odense.dk/officielt den 4. maj 2015 Lokalplan nr. 0-766 33 Bilag 4. Optegning af oprindelige facader
© Copyright 2024