BORGERNES BIBLIOTEK

BORGERNES
BIBLIOTEK
GLADSAXE BIBLIOTEKERNE
ÅRSBERETNING OG VISIONER
gladsaxe.dk/bibliotek
2014
Indhold
3 Indledning
4 Borgernes bibliotek
ved bibliotekschef Jakob Lærkes
5 2014 i glimt
8 Hvad siger brugerne?
9 Det lærende bibliotek
14
18
gladsaxe.dk/bibliotek
Gladsaxe Bibliotekerne
Søborg Hovedgade 220
6820 Søborg
E-mail: [email protected]
Telefon: 39 57 63 00
Redaktion: Mette Bruus Hansen, Line Kveiborg, Barbara
Rugholm Hessellund, Esben Fjord, Jakob Lærkes
Layout: Tobias Vestergaard Enevoldsen
Gladsaxe Bibliotekerne
Forsidefoto: Thomas Vilhelm/SPECIALPHOTO
© Gladsaxe Bibliotekerne, april 2015
24
27
31
Det digitale bibliotek
Det levende bibliotek
Det effektive bibliotek
Mød Gladsaxe Bibliotekerne
2014 i tal
Foto: Laura Stamer
Indledning
2014 på Gladsaxe Bibliotekerne
Bibliotekerne er Gladsaxes mest besøgte kulturinstitution, og borgerne gør stor brug af bibliotekernes faciliteter
på alle tider af dagen. I årsberetningen for 2014 kan du
læse om nogle af alle de udviklingsprojekter, der har præget året på biblioteket.
Udvidede åbningstider
I 2014 udvidede vi åbningstiderne på bibliotekerne i
Mørkhøj, Værebro og Høje Gladsaxe, og det kan ses på
filialernes besøgstal. Hele 35 % flere brugere end sidste
år gik gennem dørene til Mørkhøj Bibliotek, og også bibliotekerne i Høje Gladsaxe og Værebro Park har oplevet
stor stigning i besøgstallet.
Ny hjemmeside
Vores nye hjemmeside er gået i luften, og med et indbydende og brugervenligt design har onlinebrugerne fået
lettere adgang til inspiration og til vores mange digitale
tilbud.
Nyindretning på Hovedbiblioteket
Ikke kun det digitale bibliotek fik en overhaling i 2014. På
Hovedbiblioteket har borgerne fået flere kvadratmeter til
rådighed, og nye specialdesignede møbler har skabt et
inspirerende biblioteksrum med plads til oplevelser, fordybelse og mødesteder.
Et børnebibliotek til topkarakter
Hver weekend er bibliotekerne fulde af børnefamilier, der
er taget på biblioteket for at lege, se teater eller låne nye
bøger. Det kan også ses i den årlige biblioteksundersøgelse, hvor vi i sammenligning med de andre deltagende
biblioteker ligger helt i top, og børnefamilierne giver os
topkarakter for vores børnetilbud.
Biblioteker i idrætsanlæg
To mini-biblioteker så dagens lys i 2014. Først åbnede
VandReolen i Gladsaxe Svømmehal, og sidst på året
bød vi velkommen til SpringReolen i Gyngemosehallen.
Nu kan sportshallernes brugere fordrive ventetiden med
blade, bøger og computere og få motion for både krop
og hjerne.
Formidling på nye måder
I 2014 gik vi ind i et 4K-samarbejde og lancerede en ny
fortællefestival for de mindste, hvor alle Gladsaxes fem
biblioteker bød på gode historier for læselystne børn. Og
Gladsaxe Kommune og bibliotekerne sendte mere end
300 børn og voksne af sted på Golden Days’ årlige kulturjagt, som i 2014 foregik på Bagsværd Fort.
Oplevelser for alle
Kalenderen var i det hele taget spækket med interessante
arrangementer, og vores brugere har mange gange hver
uge kunnet mødes om deres interesser i vores klubber,
IT-caféer og undervisningstilbud.
Jazzens Saga
En af de største begivenheder fandt sted i foråret, hvor
Bibliografen åbnede biografsalen til et storstilet og unikt
koncerttilbud. Jazzens Saga blev skabt i et bredt lokalt
samarbejde og bød på otte koncerter med nogle af Danmarks ypperste jazzmusikere.
3
I årsberetningen kan du læse meget mere om de mange
tiltag, aktiviteter og services, der var at finde på Gladsaxe
Bibliotekerne i 2014.
God læselyst.
Borgernes bibliotek
Det vil vi i 2015
Vi er borgernes bibliotek. Hver dag går mere end
2.000 brugere gennem dørene til de fem biblioteker,
og vi har stort fokus på at være et fleksibelt og åbent
mødested for borgerne i kommunens lokalområder.
I 2015 har vi valgt at sætte fokus på disse områder:
Vi er, hvor borgerne er
Vi går aktivt ind i arbejdet med at udvikle kreative
og aktive byrum. I 2015 fortsætter vi vores engagement i projektet GladsaxeLiv. Snart tager vi de
første spadestik til en legeplads i Bibliotekshaven.
Legepladsen skal blive et udflugtsmål for Gladsaxes
børnefamilier og skabe nye forbindelser mellem Hovedbibliotekets børnebibliotek og haven udenfor.
I 2015 fortsætter vi også arbejdet med at skabe et
spændende og attraktivt byrum foran Bibliografen.
Vi ønsker at tilbyde oplevelser og inde- og uderum,
der inspirerer og engagerer borgerne. Vores brugere
er glade for de udvidede åbningstider, og i 2015 vil
vi sætte ind på at engagere dem i at være med at til
skabe aktivitet og indhold på biblioteket.
Foto: Thomas Vilhelm/SPECIALPHOTO
Vi udvikler det digitale bibliotek
Det skal være lige så naturligt for borgerne at gå på
biblioteket fra sofaen og hængekøjen som at besøge
det fysiske bibliotek. Vi har nu lanceret vores nye
hjemmeside, og den giver os nye muligheder for at
give brugerne inspiration til nye læseoplevelser og
nem adgang til e-bøger. Vi sætter skub i vores digitale formidling, og i 2015 vil brugerne opleve, at de
digitale ressourcer bliver mere synlige og tilgængelige også i det fysiske bibliotek.
4
Vi sætter børn og unge i fokus
Som biblioteker har vi en unik mulighed for at tilbyde
rammer om oplysning og læring. Vi har valgt i 2015
at sætte særligt fokus på Gladsaxes unge borgere
og at styrke og understøtte deres læring, læsning
og digitale dannelse. I 2015 vil vi derfor række ud til
skolerne og etablere både strategiske og konkrete
samarbejder. Vi vil fokusere på tilbud, der matcher
folkeskolens understøttende undervisning, og aktiviteter, der styrker unges digitale dannelse. Og vi vil
lave aktiviteter, der inspirerer vores unge brugere og
giver dem lyst til også at læse i fritiden.
Vi har store ambitioner, og jeg ser frem til et allerede
spændende 2015, hvor vi vil arbejde på at give borgerne stadig flere og bedre oplevelser på biblioteket.
Bibliotekschef Jakob Lærkes
April 2015
2014 i glimt
En forrygende musiksæson
G ladsaxeborgeren
5
I et unikt samarbejde mellem Gladsaxe Bibliotekerne, Gladsaxe Jazzklub, Telefonfabrikken, Gladsaxe Musik- og Billedskole og Gladsaxe Oplysningsforbund
åbnede Bibliografen dørene til et forrygende efterår i jazzens tegn. Jazzens Saga
præsenterede otte temaaftener med historier, film og masser af jazzmusik af
nogle af Danmarks dygtigste jazzformidlere og ypperste musikere. Med udgangspunkt i de amerikanske musikstilarter, som for 100 år siden samlede sig i den
musikform, vi kalder jazz, gik den musikalske rejse frem til det 21. århundredes
aktive danske jazzscene. Foruden koncerterne i Bibliografen var musikskolens
elever på jazz-workshop, og der blev afholdt to enkeltstående koncerter i
Grønnemose Skoles festsal og Søborg Kirke.
besøger i gennemsnit et af kommunens
biblioteker
12,6
gange og låner i gennemsnit
15,9
materialer pr. år
Jazzens Saga var en enorm publikumssucces. Da billetterne blev frigivet til de
otte temaaftener i Bibliografen, var der kø langt ned ad gaden, og mange måtte
desværre gå forgæves. Den store interesse og efterspørgsel betyder, at parterne
samarbejder om endnu en omgang Jazzens Saga i 2015, og at Jazzens Saga
oplever stor interesse og bevågenhed fra både kommuner og jazzforeninger rundt
om i landet.
Musiksæsonen bød også på mange andre musikalske genrer end jazz. Rockikonet Jesper Binzer fra D:A:D gæstede biblioteket, og til årets Spil Dansk Dag
blev Gladsaxes aktive musikmiljø sat i fokus med seks koncerter på alle kommunens biblioteker. De populære søndagskoncerter var lige så velbesøgte som
tidligere, og 2014 blev desuden starten for Gladsaxe som Kamæleonkommune,
og biblioteket arrangerede derfor i samarbejde med Levende Musik i Skolen tre
velbesøgte familiekoncerter på Hovedbiblioteket.
Gladsaxe Bibliotekernes
Foto: Kim Malmqvist
5
hjemmeside er den
5. mest
benyttede
folkebibliotekshjemmeside
pr. borger i Danmark*
*Kilde: KPI Index
2014 i glimt
Udsyn og dialog
Der var masser af debat og diskussion på bibliotekerne i 2014. Lyrikkens superstjerne og enfant terrible
Yahya Hassan besøgte os i begyndelsen af året, og
de 180 billetter blev revet væk. PET var på pletten, da
den unge digter fortalte om sin anmelderroste og meget omtalte bog og læste op af digtene for en fuld sal.
Foto: Morten Holtum
Mange andre spændende forfattere besøgte biblioteket i løbet af året, hvor vi blandt andet afprøvede
fyraftensforfattermøder med gode dialogskabende
debutanter, og også etablerede navne som Sissel-Jo
Gazan, Anne-Cathrine Riebnitzsky og Gretelise Holm
lagde vejen forbi. En ny arrangementsrække fik navnet
Lokale stemmer, hvor vi gav mikrofonen til lokale
borgere med noget på hjerte. Her hørte vi blandt andet
om Cecil Bødkers forfatterskab, en pilgrimsrejse og en
vandring over den grønlandske indlandsis.
Gladsaxe Bibliotekerne
har
16 læsekredse og
Gladsaxes
borgere har adgang til
12
læseklubber
Vidste du, at…?
Bibliotekernes bidrag til befolkningens fritidslæsning har en værdi, der svarer til 2 mia. kr.
Det skyldes, at fritidslæsning forbedrer læsefærdigheden og øger sandsynligheden for
højere uddannelser, højere lønninger og højere
produktivitet.
9.200
e-bøger
via
1.700
7
borgere har deltaget i
ugentlige IT-caféer på
bibliotekerne drevet af
eReolen
frivillige
Kilde: Folkebibliotekernes
samfundsøkonomiske værdi (2015)
6
2014 i glimt
Første Verdenskrig på programmet
I 2014 var det hundrede år siden, Første Verdenskrig brød
ud. Gladsaxe Bibliotekerne markerede jubilæet som en del
af Golden Days-festivalen Krig No1 med stumfilm, afternoon
tea og masser af udstillinger og inspiration på bibliotekerne.
For børnene var der mulighed for at opleve krigen på nært
hold i Jagten på Kongens soldater – den årlige skattejagt,
som biblioteket og Gladsaxe Kommune arrangerer i samarbejde med Golden Days, Dansk Orienteringsforbund, OK73,
Dansk Militærhistorisk Forening, KFUM Spejderne og tolv
andre kommuner på Sjælland. Her deltog 321 glade børn og
voksne og havde en herlig dag i krudtslam og med proviant
fra en ægte gullaschkanon.
Også det gode samarbejde med Gladsaxe Lokalhistoriske
Forening fortsatte i 2014 med en foredragsrække, hvor publikum får nye perspektiver på Gladsaxes historie og udvikling.
Foto: Gladsaxe Bibliotekerne
Til
Jagten på Kongens soldater
blev der langet
245
skåle gullaschsuppe ud til de glade deltagere fra en
ægte gullaschkanon
7
2014 i glimt
Hvad siger
BRUGERNE?
Bibliometerrapporten 2014
Hvert år spørger vi vores brugere, hvordan de oplever bibliotekernes tilbud. Lever vores service op
til deres forventninger? Hvad gør vi godt, og hvor
skal vi forbedre os? Bibliometerrapporten er en årlig
brugerundersøgelse, som analysekonsulent Michael
Moos-Bjerre gennemfører på en række biblioteker
landet over af. Rapporten sætter både ord og tal på
brugernes oplevelser og forventninger – og giver os
værdifuld viden til at udvikle os.
De unge har andre behov
Inspiration skal i højsædet
Som noget nyt har vi i år spurgt ekstra ind til vores unge brugere på 15-19 år, og det har tegnet et
billede af deres oplevelser, behov og ønsker. De
unge er generelt mere lunkne i deres vurderinger af
biblioteket end deres ældre medborgere, men deres
svar indikerer, at de gerne vil have et fysisk sted at
opholde sig, nye og digitale materialer, og at biblioteket holder længere åbent.
Der er plads til forbedringer i 2015. De mest tilfredse biblioteksbrugere er kvindelige brugere, ældre
brugere og brugere, der ofte benytter bibliotekerne.
Omvendt kunne vi gøre mere for at skabe værdi for
og høste point hos mændene og de yngre brugere.
Danmarks bedste børnetilbud
Vores unge brugere benytter os især til oplevelsesog vidensrelaterede tilbud, for eksempel i forbindelse
med deres skolegang og uddannelser. Rapporten
afslører, at det især er vennernes anbefalinger, der
motiverer de unge til at læse, se film og høre ny
musik, og de finder i høj grad selv den information,
de har brug for – uden hjælp fra bibliotekaren. Vores
opgave består derfor i at sørge for gode materialer,
rammer og faciliteter, når de unge besøger os.
Undersøgelsen viser helt overordnet en stor brugertilfredshed på Gladsaxe Bibliotekerne, men især børnefamilierne giver biblioteket topkarakter. Blandt de
deltagende biblioteker i undersøgelsen er Gladsaxe
Bibliotekerne det bibliotek, der klarer sig ubetinget
bedst, når det kommer til at tilbyde gode faciliteter
og tilbud til børnefamilierne. Vi scorer højt på vores
evne til at tilbyde ’familierum’, og brugere, der har
børn under 15 år, er signifikant mere tilfredse end
andre brugere. Her viser graferne, at vi endda går en
anelse frem i forhold til målingen i 2013.
Bibliotekets samlede score ligger højt og stabilt, og
vores brugere oplever, at bibliotekerne og vores ydelser har stor værdi for dem. Hele 96 % svarer, at de er
glade for bibliotekets tilbud.
- Gladsaxe Bibliotekerne leverer en meget høj kvalitet i sit bibliotekstilbud. Vi kan helt faktuelt konstatere, at biblioteket også i sammenligning med andre
folkebiblioteker præsterer højt og usædvanlig stabilt,
når man ser på den brugeroplevede kvalitet, siger
Michael Moos-Bjerre.
Bibliometerrrapporten 2014
Bibliometerrapporten er udarbejdet af
analysekonsulent Michael Moos-Bjerre.
Analysen er i 2014 baseret på svar fra
2.235 brugere på 15 år og derover, der
er blevet spurgt om deres holdning til
Gladsaxe Bibliotekerne.
8
- Skal man pege på et fokusområde til forbedring er
det nok inspiration, og det er også at give brugerne
noget andet end det, de kom efter, mener Michael
Moos-Bjerre. Vi får også en anbefaling med på vejen om at fastholde og styrke den serviceoplevelse, som brugeren
modtager i kontakten med personalet. For selvom vi
allerede scorer meget højt på dette punkt, er det et
af de forhold, der betyder allermest for den samlede
vurdering af biblioteket. ”Det er meget markant, at børnefa
milierne
i Gladsaxe har et ekstremt stort udb
ytte af
deres bibliotek.”
Michael Moos-Bjerre
Brugerundersøgelse
Det
bibliotek
LÆRENDE
På Gladsaxe Bibliotekerne arbejder vi aktivt med at styrke og understøtte
børn, unge og voksnes læring, læsning og ikke mindst digitale dannelse. Vi
bidrager til, at børn læser i fritiden, at unge bliver kritiske og kompetente
informationsbrugere, og at seniorerne kan begå sig i det digitale samfund.
Foto: Thomas Vilhelm/SPECIALPHOTO
9
Det lærende bibliotek
Foto: Gladsaxe Bibliotekerne
Fortællefestival puster liv i historierne
En weekend i november gik vi nye veje i vores litteraturformidling. Festivalen Fang Fortællingen bragte fortællingerne til live
mellem reolerne i alle vores biblioteker, og vi inviterede Gladsaxes unger til at komme og fange fortællinger.
I alt blev det til 18 arrangementer med over 750 deltagere. For
eksempel kunne sultne børn lægge vejen forbi Mørkhøj og komme til højtlæsning og middag med den berømte Vitello og spise
hans livret: spaghetti med smør og riveost. Og på biblioteket i
Værebro var der optagelse til verdens bedste troldmandsskole,
Hogwarts. 2.c fra Søborg Skole kom forbi Hovedbiblioteket og
byggede en stor flyvemaskine i stof og papmache magen til den,
Bjarne Reuters Kaptajn Bimse flyver rundt i.
I løbet af festivalen hjalp kreative børn historier og personer fra
børnebøgerne med at flytte ned fra hylderne, ud af bøgerne og
ind i deres helt egen kikkasse. Festivalgæsterne byggede kikkasser til deres yndlingspersoner eller hele universer fra børnebøgerne ud af papir, genbrugsting, figurer, dingenoter og papkasser, som var stillet frem i biblioteket.
For børnebibliotekar Anne Kirstine Kristiansen topper Gladsaxes
første fortællefestival listen over årets opgaver. Hun fortæller:
- Vi slog et stort brød op, og vi løb stærkt undervejs, men jeg er
stolt af og glad for, at vi i fællesskab og på tværs af alle fem biblioteker og teams lykkedes med at stable en festival på benene
med så mange gode, sjove og kreative oplevelser for børn, unge
og familier rundt om på alle fem biblioteker.
Fang Fortællingen
t#“SOPHWPLTOFGPSUSFEFJBMUmSFLJMPTQBHIFUUJPHUPC“Uter ketchup til Vitello-arrangementet på Mørkhøj Bibliotek.
tUSPMENBOETBTQJSBOUFSMBHEFWFKFOGPSCJPQUBHFMTFTQS“ven til Hogwarts.
t#“SOPHWPLTOFQSPEVDFSFEFLJLLBTTFSNFEIJTUPSJFS
og figurer fra deres yndlingsbøger.
”det var det søveste som jeg har prød”
(Det var det sjoveste, som jeg har prøvet)
tC“SOPHWPLTOFEFMUPHJEFJBMUBSSBOHFNFOUFS
Elev fra 2.c på Søborg Skole
Fang Fortællingen var støttet af Kulturstyrelsen og blev gennemført i et samarbejde mellem Gentofte, Lyngby-Taarbæk,
Rudersdal og Gladsaxe Kommuner.
10
Det lærende bibliotek
Vi sætter spot på unges digitale dannelse
Hvordan opbygger man en digital identitet?
Hvad er det for spor, man efterlader sig? Og
hvordan kommunikerer man ordentligt med
hinanden på sociale medier?
Nutidens skoleelever skal lære at være kritiske,
analyserende og ansvarlige, når de færdes
på nettet. Flere hundrede elever og lærere fra
Gladsaxes 7.-9. klasser mødte op på Hovedbiblioteket i november for at debattere digital
dannelse og etik.
Bibliotekerne har fået en ny rolle
Børn og unge er deltagere i en mediekultur,
hvor de debuterer tidligt på digitale platforme
og indgår i netværk, hvor de spiller, chatter,
deler viden og gennemlever barndommens og
ungdommens temaer.
blive i stand til at gennemskue en søgehistorik,
forholde sig kritisk til virtuel markedsføring,
ytringsfrihed, digitale fodspor, privatliv, etik på
de sociale medier og egne rettigheder. Kort
sagt: Vi vil medvirke til at gøre eleverne til digitalt dannede borgere.
En virtuel Emma Gad
Der var en overvældende interesse og debativer blandt eleverne. Jacob Brøndum fra Center
for digital Dannelse inddrog de unge i diskussionen om deres færden på sociale medier som
Facebook, Instagram, Snapchat og YouTube.
Eleverne skulle tage stilling til deres egen
tilstedeværelse på medierne, og der blev fortalt
historier fra det virkelige liv – også om situationer, hvor det er gået galt.
Temadagen var en slags Emma Gad anno
2014, hvor emner som etik, moral og dannelse
på digitale platforme var i fokus, fortæller Helle
Brødsgaard:
- I bund og grund handler det om en digital
etik præget af høflighed og sund fornuft. Men vi
skal ikke bare løfte pegefingeren, eleverne skal
også have indsigt i, hvordan de selv kan forløse
deres potentiale på de sociale medier.
I 2014 har vi udviklet et nyt koncept til 7.-9. klasse – et samlet
forløb, hvor vi møder eleverne en gang på hvert klassetrin:
7. klasse: Digitale fodspor og empowerment
Vi sætter gang i debatten i 7. klasse om god stil på nettet og
forståelse for, hvilke fantastiske muligheder der er i at udnytte
de digitale muligheder på sociale medier.
8. klasse: Quiz dig til gode karakterer
Digital biblioteksorientering for 8. klasse, hvor vi taler om informationssøgning, kildekritik og introducerer relevante digitale
ressourcer.
9. klasse: Kickstart din opgave
Informationssøgning og kildekritik. Eleverne introduceres til
relevante kilder (digitale og analoge) i forhold til deres aktuelle
opgave.
Foto: Gladsaxe Bibliotekerne
At følge med i det digitale univers og udnytte
og bruge de digitale muligheder er noget, børnene skal lære, og her har vi som biblioteker en
ny rolle at spille. Det fortæller Helle Brødsgaard,
der er bibliotekar og ansvarlig for Team Læring
på Gladsaxe Bibliotekerne:
- Vi kan byde ind med vejledning i informationskompetencer og hjælpe eleverne med at
Vidste du, at…?
”En god arbejdsdag for mig er en dag, hvor jeg sætter mig selv
og min faglighed i spil og har god kontakt til brugerne - helst
skole- og gymnasieelever. En dag med masser af spændende
udfordringer, som skal løses.”
Lotte Pedersen
af Team Læring
medlem
og
Bibliotekar
11
Det lærende bibliotek
Seniorer bliver klædt på til det digitale samfund
Foto: Thomas Vilhelm/SPECIALPHOTO
It-cafeerne i 2014
I 2014 hjalp vi i alt 1.700 besøgende i vores
syv ugentlige it-cafeer drevet af Ældresagen og
frivillige. Nogle af de mest populære emner er
NemId, Rejsekortet og adgang til netbank, men
vi får også flere og flere spørgsmål om at bruge
tablets og smartphones. Intet er for stort eller
småt – vi hjælper med det hele.
12
Hvordan opretter man en e-boks? Hvordan undgår man virus på pc’en? Hvordan printer man feriebillederne ud? På
bibliotekets it-caféer forsøger de frivillige
it-undervisere at hjælpe cafégæsterne
med alverdens drilske it-problemer.
- Det giver mening at være frivillig, når
vi oplever, at ældre medborgere føler sig
usikre omkring digitalisering, rejsekort
m.m., og vi mærker lettelsen hos dem,
når de erfarer, at vi kan hjælpe dem ud
af problemerne, siger hun.
Kontakten til det offentlige foregår i stigende grad online, og i det hele taget er
der flere og flere tilbud og oplysninger,
der kun er adgang til, hvis man kan begå
sig digitalt. Men der er stadig mange
danskere, der ikke føler sig hjemmevante foran en computerskærm. I Gladsaxe
Bibliotekernes it-caféer kan man få
hjælp til det hele.
Et populært tilbud
Da den første café åbnede i januar 2012,
var der it-assistance to gange om ugen,
men i dag kan borgerne komme til itcafeer på bibliotekerne i løbet af ugens
fem hverdage. Og der er stor efterspørgsel. I 2014 var der især fuld tryk på caféerne i månederne op til 1. november,
som var fristen for at oprette en digital
postkasse.
Borger til borger
En af caféerne drives af Ældre Sagen,
hvor Bodil Refnov er frivillig om mandagen. Hun glæder sig over tilbuddet
– og over at være frivillig.
Bodil Refnov fortæller, at opgaverne i en
it-café er mangeartede. Nogle kommer
med nyindkøbte pc’er, som de beder
om hjælp til at sætte op, så de er klar
til brug. Andre har mistet deres ægtefælle og har aldrig rørt ved familiens pc
før. Fællesnævneren er, at de kommer
ind fra gaden og får hjælp af it-kyndige
medborgere.
Der er i øvrigt altid en hyggelig og
venskabelig stemning i it-caféerne, og
”kunderne” udtrykker deres tilfredshed,
når de har fået opklaret et it-mysterium.
It-caféen i Høje Gladsaxe har sågar fået
tilsendt et postkort fra en cafégæst på
udenlandsrejse.
- Det er efter min mening vigtigt, at vi
fortsætter på samme måde. Behovet er
stort, og vi har faste kunder, men der
dukker hele tiden nye op, fortæller Bodil
Refnov.
Det lærende bibliotek
Det gør vi i
2015
Foto: Thomas Vilhelm/SPECIALPHOTO
Det lærende bibliotek
Gladsaxe Kommune har en målsætning om, at alle børn i kommunen skal have mest muligt ud af deres skolegang og dermed have
mulighed for at fortsætte deres uddannelsen efter folkeskolen. Som
bibliotek kan vi spille en aktiv rolle i kommunens arbejde med at realisere folkeskolereformen ved at være en central samarbejdspartner
for skolerne og tilbyde faciliteter og værktøjer, der kan fremme børns
læring.
Mål for 2015
Vi vil tage initiativ til nye samarbejder mellem biblioteker og folkeskoler om kommunens pædagogiske læringscentre. Vi vil afholde
aktiviteter med fokus på folkeskolereformens tanker om understøttende undervisning og lave aktiviteter, der er med til at fremme unges
digitale dannelse. Vi vil desuden inspirere børn til at læse både i
fritiden og i skolen og stimulere deres sproglige udvikling.
13
Det lærende bibliotek
Det
bibliotek
DIGITALE
På Gladsaxe Bibliotekerne ønsker vi at gøre det lige så naturligt for borgerne
at bruge vores online servicer som at besøge det fysiske bibliotek. Det digitale
bibliotek skal være Gladsaxe Bibliotekernes virtuelle sjette filial.
Foto: Thomas Vilhelm/SPECIALPHOTO
14
Det digitale bibliotek
Vores nye hjemmeside skal være et digitalt
vindue til den verden af oplevelser og viden,
vi har til borgerne i Gladsaxe. 2014 stod i
kodningens tegn, og tre uger inde i 2015 så
den nye hjemmeside dagens lys.
Mantraet for hjemmesiden er, at det skal
være let og inspirerende at komme på biblioteket, også når adgangen er digital, fortæller
udviklingsleder hos Gladsaxe Bibliotekerne
Esben Fjord.
- Adressen er den samme, og gladsaxe.dk/
bibliotek kan i forbedret form alt det, som
borgerne er vant til, forklarer han.
Enkel og brugervenlig
Hjemmesiden er udviklet i samarbejde med
Danskernes Digitale Bibliotek og en række
biblioteker landet over. Det er blevet mere
intuitivt at søge i bibliotekets samling og ikke
mindst at finde og bruge de mange gratis
digitale tilbud, som borgere i Gladsaxe har
adgang til, for eksempel e-bøger på eReolen,
film på Filmstriben og diverse digitale databaser.
Designet har samtidig fået en makeover,
og hjemmesiden er desuden lavet, så den
automatisk tilpasser sig skærmenes størrelse
på tablets og mobiltelefoner. På den måde
kan man gå på biblioteket direkte fra mobiletelefonen – også når man står og venter
på bussen eller sidder og kigger på sønnens
fodboldtræning.
Masser af inspiration
Biblioteksbrugene ønsker generelt, at vi
bliver bedre til at inspirere dem, og det vil
vi gøre mere ud af på den nye hjemmeside,
lover Esben Fjord.
- Gladsaxe Bibliotekernes medarbejdere er
en engageret og nørdet flok. Vi har eksperter
inden for både film, spil, musik og litteratur,
og de glæder sig til at dele ud af deres skatkammer af viden, fortæller han.
Foto: Thomas Vilhelm/SPECIALPHOTO
Ny hjemmeside giver overblik og inspiration
”Hjemmesiden er det sted, hvor vi har mulighed for at formidle både
fysiske og digitale medier, og med den nye hjemmeside har vi fået
helt nye muligheder for at præsentere bibliotekets tilbud lige netop
der, hvor det har interesse for brugeren. Lige nu synes jeg, det er
rigtig sjovt at finde ud af alle de muligheder, både teknisk og formidlingsmæssigt, vi har. Når jeg har løst et problem, jeg har gået og
bakset med, har jeg haft en rigtig god dag.”
Rikke Borup
Bibliotekar og webmaster for gladsaxe.dk/bibliotek
15
Det digitale bibliotek
Alle elever i Gladsaxe Kommune er blevet
udstyret med en iPad, og det skaber helt
nye muligheder, når det kommer til læring og læsning – og ikke mindst for nye
samarbejder mellem folkeskoler og bibliotekerne.
”De går på biblioteket via deres iPad”, lød
overskriften i GladsaxeBladet i november
2014 efterfulgt af, at ’Bagsværd Skole kan
blive banebrydende med ny teknologi’.
Bag de flotte udmeldinger gemmer sig
historien om et nyt samarbejde mellem
Bagsværd Skole og Bibliografen – et samarbejde, der med digitale hjælpemidler skal
fremme elevernes læselyst.
Børn er fremtidens biblioteksbrugere
Bagsværd Skole er blevet pyntet med
plakater af e-bøger. På plakaterne er der
QR-koder, som eleverne kan scanne med
deres iPads, og som linker direkte ind
til bøger på eReolen.dk. Med ganske få
klik får skolens elever adgang til sjove og
spændende bøger, som de kan downloade
og læse. Indskolingsklasserne på skolen er
desuden blevet undervist i at bruge eRolen
på iPad.
Bibliotekar Rikke Andersen fra Bibliografen
har været en af drivkræfterne bag projektet, og for hende topper projektet klart
listen over årets mest spændende opgaver.
Foto: Gladsaxe Bibliotekerne
QR-koder fremmer læselysten
- Det startede jo i det små med QR-kodeplakater, der skulle præsentere eleverne
på Bagsværd skole for eReolen. Og endte
med, at alle elever på Bagsværd og Stengården var en tur forbi Bibliografen og fik
deres eget lånerkort til Gladsaxe Bibliotekerne, siger Rikke Andersen, der glæder
sig over hver eneste nye låner.
- Jeg vil meget gerne være med til at få
så mange børn som muligt til at læse og
bruge biblioteket ved at inspirere dem og
vise dem alt det fantastiske, biblioteket
kan tilbyde. For børnene er fremtidens biblioteksbrugere, og de skal blive ved med at
bruge biblioteket, også som voksne, siger
hun.
16
Det digitale bibliotek
Det gør vi i
2015
Foto: Thomas Vilhelm/SPECIALPHOTO
Det digitale bibliotek
Gladsaxe vil være en digital kommune, der udnytter de teknologiske muligheder til at styrke, udvikle og effektivisere løsningen af kerneopgaverne
til borgere og virksomheder. Også på biblioteket har vi fokus på vores
digitale muligheder. Vi oplever, at vores digitale tilbud får stadig større betydning for brugerne, og derfor skal vi styrke vores digitale kompetencer
og arbejde på at bringe det digitale i spil.
Mål for 2015:
Vores hjemmeside skal inspirere borgere, og vi vil have flere besøgende
på siden. Vi vil derudover øge kendskabet til bibliotekernes mange digitale tilbud, blandt andet ved at synliggøre dem på digitale formidlingsplatforme i det fysiske bibliotek.
17
Det digitale bibliotek
Det
bibliotek
LEVENDE
Gladsaxe Bibliotekerne vil være kommunens kulturelle dynamo og
borgernes centrale mødested. Det gør vi ved at engagere os i lokalmiljøet
og ved at tilbyde faciliteter, oplevelser og inde- og uderum, der inviterer
borgerne, inspirerer og engagerer dem.
Foto: Gladsaxe Bibliotekerne
18
Det levende bibliotek
Vi indretter Hovedbiblioteket til fremtiden
Flere kvadratmeter til borgerne
350.000 brugere besøger hvert år Gladsaxe Hovedbibliotek. Nu har
de fået flere kvadratmeter at boltre sig på, mere inspiration og bedre
mulighed for at mødes.
Hovedbiblioteket fra 1979 er
tegnet af Erik Korshagen og udsmykket af Bjørn Nørgaard. I 2014-2015
er det nyindrettet i samarbejde med
Core Arkitekter. Core Arkitekter er
specialister i biblioteksdesign og i at
skabe unikke rammer for det væld af
arrangementer, udstillinger,
kurser og klubber, der tilsammen
skaber et levende bibliotek.
Foto: Laura Stamer
I 2014 har Hovedbiblioteket undergået en forvandling, og et besøg på
biblioteket har været lig med mere byggestøv og støj end sædvanligt.
Bygningen med de teglrøde mursten er ganske vist den samme, men
biblioteket indeni er forandret. Vi vil nemlig gerne give borgerne bedre
mulighed for at mødes, lære, opleve og lade sig inspirere, og de behov
understøtter den spritnye indretning.
Bag nyindretningen finder man arkitekt Lene Brix fra Core Arkitekter.
Hun peger på, at den nye indretning passer til en moderne tid, hvor
biblioteket skal udfylde mange forskellige funktioner – ofte på samme
tid.
- Hovedbiblioteket er indrettet ud fra en vision om at tilbyde Gladsaxes
borgere et moderne bibliotek, hvor formidling, oplysning og inspiration
er det, der skaber rummene mellem bøgerne. Den overordnede indretning er organiseret ud fra en tanke om at skabe mødesteder og områder til fordybelse, studiemuligheder og formidling, fortæller Lene Brix.
Stueetagen er blevet indtaget af et stort, multifunktionelt
møbel for dem, der vil gå på opdagelse i bibliotekets
bogmarked eller finde information om kommunen eller
nyt fra foreninger og andre kulturinstitutioner. Der er også
blevet gode muligheder for at sætte sig med mødregruppen og give en flaske eller slappe lidt af, inden dørene
åbner til et foredrag i bibliotekets store sal.
Med nyindretningen sikrer vi, at Hovedbiblioteket er gearet til borgerne og til fremtiden, og vi glæder os over at
se, at avislæsere, strikkeklubber og studerende allerede
har indtaget de nye rum. Mere inspiration og mere fordybelse
Hele 1. sal er indrettet med inspiration fra det klassiske marked, hvor
man som bruger kan gå på opdagelse i et væld af små bogøer med
fristende ’varer’ og lade sig inspirere til at få noget nyt med hjem. Og
mellem reolerne er der skabt plads til små formidlingszoner og fordybelsesoaser, eksempelvis et hyggeligt område til vores mange trofaste
avislæsere.
På 2. sal er store områder nu dedikeret til læring. Et langt studiebord
giver masser af plads til studiegrupper fra kommunens uddannelsesinstitutioner, og lokale udvalg, læsegrupper og it-hjælpere kan slå sig ned
og arbejde. Langs lysgården er der studieborde, som giver mulighed
for at tage et hurtigt tjek på nettet eller et par timers fordybet studiearbejde med computeren.
formidlingskatedral
”Det moderne bibliotek er alt fra
til socialt mødested.”
Lene Brix
Architects
e
Cor
t,
itek
Ark
19
Det levende bibliotek
Bibliografen får GladsaxeLiv
Fakta om GladsaxeLiv
I Gladsaxe har vi en fælles ambition om
at skabe en mere levende kommune og
synliggøre det liv, der allerede findes i
Gladsaxe. Projektet GladsaxeLiv bygger
på en bylivsanalyse fra Gehl Architects af
samme navn. Analysen peger på udvalgte
områder i kommunen, hvor man udnytte
det eksisterende liv til at skabe et endnu
mere aktivt byliv. Området foran Bibliogra-
fen og Bibliotekshaven ved Hovedbiblioteket er udvalgt som hotspots til midlertidige
eller permanente byfornyelsesprojekter.
Sommerens tiltag blev evalueret på et
borgermøde i blandt andet Bibliografen,
hvor interesserede kunne komme med
ønsker og input til det videre arbejde med
området.
Hvert år er der mere end 200.000 besøgende i Bibliografen – men de
har det med at putte sig indenfor i biblioteket og i biografmørket. Dét
gjorde projekt GladsaxeLiv noget ved i sommeren 2014 på pladsen
foran Bibliografen.
Bibliografen er et hotspot
I 2014 lavede GladsaxeLiv såkaldte nålestiksoperationer på særligt
udvalgte hotspots rundt om i kommunen. I Bagsværd satte vi sammen
med projekt GladsaxeLiv fokus på strækningen fra Bagsværd Hovedgade hen til Bibliografen og eksperimenterede med at trække livet fra
Bibliografen og det omgivende handelsliv ud i byrummet. Her forvandlede vi parkeringspladsen til hyggelige opholdsarealer.
Med planter, cafemøbler, parasoller og sandkasse blev der skabt rammer for, at byrummet ved Bibliografen kunne indtages på nye måder.
Og det var der rigtig mange, der gjorde, fortæller leder af Bibliografen
Maiken Ellegaard Madsen.
Foto: Gladsaxe Bibliotekerne
Dét er på vej:
Vidste du, at…?
I 2015 vil Bibliografen arbejde videre med,
hvordan der kan skabes et levende og
imødekommende byrum foran Bibliografen.
Bibliotekshaven ved Hovedbiblioteket er
også udvalgt som hotspot. Her bygger vi
en legeplads, der skal være et udflugtsmål
for børnefamilierne i området og trække livet fra biblioteket ud i haven – og omvendt.
Ti børnehuse i kommunen meldte sig
på banen til at overtage de farverige
kasser, der havde stået foran Bibliografen. Og planterne, der over sommeren skærmede mod trafikken og
gav et grønnere byrum, blev flyttet til
Seniorcenteret Møllegården, hvor der
blev etableret et nyt bed til centerets
beboere.
20
- Det var skønt at opleve Gladsaxes borgere i uderummet foran Bibliografen. At se alle aldersgrupper hygge sig udenfor i stedet for at se på
parkerede biler var en fantastisk oplevelse, siger hun og tilføjer:
- Der blev spist is, leget med vand og sand, læst aviser og drukket
kaffe. Andre fandt vej med en pizza eller sushi fra de lokale restauranter og nød udelivet sammen. Dejligt at se den ellers tomme plads
summe af liv.
GladsaxeLiv fortsætter i 2015
Selvom sommeren for længst er gået på hæld, og kasserne er fjernet, er det langtfra slut med GladsaxeLiv, fortæller Maiken Ellegaard
Madsen.
- Det midlertidige byrum var en god måde at gøre os klogere på, hvad
der virkede og ikke virkede, ligesom vi fik faktuel viden om, hvordan
det nye byrum blev brugt. Det er værdifuld viden til at arbejde videre
med strækningen i 2015, forklarer hun.
Det levende bibliotek
Vi rykker ind i idrætshallerne
Er ungerne til træning? Er kæresten længe
om at klæde om? Og har du også siddet i
en hal og ikke haft andet at tage dig til end
at spille Candy Crush på telefonen? Så
er du måske blandt dem, der i dag nyder
godt af VandReolen og SpringReolen, to
nye mini-biblioteker i henholdsvis Gladsaxe Svømmehal og Gyngemosehallen.
Motion for krop og hjerne
Sammen med Idrætsanlæggene i Gladsaxe åbnede vi i 2014 to nye minibiblioteker, der giver dig motion for hjernen, mens
du venter. Mini-bibliotekerne fylder hver
især et lille hjørne af forhallerne. Her finder
du bløde møbler, et bredt udvalg af tidsskrifter og flotte ”coffee table books” lige
til at bladre i. Vi stiller også et antal tablets
og computere til rådighed, hvor man kan
læse endnu flere digitale magasiner og
aviser.
idræt er de fritidstilbud, der tiltrækker allerflest mennesker i kommunen. Derfor giver
det god mening at kombinere de to tilbud
og tilbyde motion for både krop og hjerne.
Gladsaxe er blandt de første, der etablerer
biblioteker i idrætshaller. Men hvorfor i det
hele taget åbne biblioteker her? Det har vi
gjort, fordi vi mener, at biblioteker ikke skal
gemme sig bag lukkede døre, men være
der, hvor borgerne er. Og biblioteker og
VandReolen åbnede i februar 2014, og i
december fulgte SpringReolen i Gyngemosehallen. Navnene på de nye biblioteker
blev fundet ved to populære navnekonkurrence blandt borgerne i Gladsaxe.
Brugerne har da også taget rigtig godt
imod det nye tilbud, fortæller Jim Nielsen,
der er administrativ leder i Idrætsanlæggene.
- Gyngemosehallen er en hal med rigtig
meget liv fra morgen til aften. Der er derfor
rigtig mange, der venter på, at det bliver
deres tur til at benytte faciliteterne, eller
forældre, som venter på, at deres børn er
færdige med træning. Vi oplever, at SpringReolen i eftermiddags- og aftentimer bliver
brugt rigtig meget af både børn og voksne,
især computerne bliver brugt flittigt, både
til spil og til at surfe på internettet, fortæller
han.
Foto: Gladsaxe Bibliotekerne
21
Det levende bibliotek
Foto: Thomas Vilhelm/SPECIALPHOTO
Vi skaber social balance i Værebro
Værebro Park skal være et godt sted at bo
og vokse op, og på biblioteket i Værebro
tager vi aktivt del i at virkeliggøre denne
vision.
tanter fra daginstitutionerne, SSP, Lokalnetværket For Unge, politiet, medarbejdere
fra gadeteams, klubberne og andre aktører
i Værebro Park. Gladsaxe Kommune, Gladsaxe almennyttige Boligselskab og boligafdelingen i
Værebro Park er gået sammen i et udviklingsfællesskab, der skal forandre Værebro
Park fra et udsat boligområde til en velfungerende blandet bydel. Værebro Park skal
være et sted, hvor alle, der bor eller færdes
i området, kan være med til at gøre en
positiv forskel. Samarbejdet har givet biblioteket en
masse uvurderlige kontakter, som vi kan
trække på, når det er nødvendigt. Vi får
konkrete løsninger på problematikker på
biblioteket, og til gengæld byder vi os altid
til, når der skal løftes opgaver i lokalsamfundet.
Lige fra begyndelsen har Værebro Bibliotek
haft en godt og stabilt samarbejde med
sekretariatet for Social Balance. Grundstenen er det faste koordineringsmøde hver
anden uge, hvor problemstillinger, initiativer og stort og småt fra området bliver
vendt. Ud over Social Balances sekretariat
deltager Værebro Rådgivning, repræsen-
Samarbejdet har blandt andet resulteret i
en masse spændende arrangementer og
tiltag i området. Der har været alt lige fra
klassiske koncerter for børn til avislæsning
med tosprogede kvinder. I sommeren var
der strandliv i ”Værebro Beach” med sand,
stemning og strandstole, hvor beboerne
kunne hygge sig, hænge ud og læse gode
bøger fra biblioteket.
at vende stemningen
”Det bedste i 2014 har været at være med til
for alle her i Værebro.
og skabe et vedkommende bibliotekstilbud
le indsats i Social
Gennem mit samarbejdet med den boligsocia
en markant stemme.
Balance i Værebro Park har biblioteket fået
Læser-projektet, hvor
Det har været sjovt at arbejde med Værebro
op i vaskeriet og
vi her i marts 2015 netop har sat bogdepoter
beboerhuset.”
Buster Bjørkmann
Bibliotekar på Værebro Bibliotek
re samarbejdspartnere
”Lokalbiblioteket og de mange and
iale balance i Værebro Park
bidrager til styrkelsen af den soc
at bo og vokse op for alle.”
og til, at Værebro er et godt sted
Sille Sine Bruun Madsen
Sekretariatsleder, Social Balance
22
Det levende bibliotek
Det gør vi i
2015
Foto: Thomas Vilhelm/SPECIALPHOTO
Det levende bibliotek
Gladsaxe Kommune vil være en attraktiv kommune at bosætte sig i. Vi skal i fællesskab skabe kreative og aktive byrum,
og borgerne skal have adgang til aktiviteter og kulturelle
oplevelser i deres lokalområder. De fem bibliotekshuse i
Gladsaxe har stor lokal tilknytning, og som kommunens største kulturinstitution tilbyder vi faciliteter og oplevelser – både
inde og ude – der inspirerer og engagerer borgerne.
Mål for 2015:
Vi vil lægge hus til flere brugerskabte aktiviteter i bibliotekernes ubemandede åbningstid. Og vi vil skabe inspirerende
uderum foran Bibliografen og involvere borgerne, når vi skal i
gang med at designe Bibliotekshavens fremtidige legeplads.
23
Det levende bibliotek
Det
bibliotek
EFFEKTIVE
Nye tendenser, smarte teknologier og ændrede adfærdsmønstre. Som bibliotek
skal vi hele tiden gentænke vores tilbud, udfordre vores arbejdsgange og tænke
innovativt, så vi sikrer, at vi lever op til brugernes forventninger om et moderne
bibliotek.
Foto: Thomas Vilhelm/SPECIALPHOTO
24
Det effektive bibliotek
Foto: Thomas Vilhelm/SPECIALPHOTO
Udvidede åbningstider øger bibliotekets besøgstal
I 2014 udvidede vi igen åbningstiderne og indførte selvbetjening i tre filialer, og så kunne
borgerne i Mørkhøj, Værebro og Høje Gladsaxe tage på biblioteket både tidlig morgen
og i de sene aftentimer. Og brugerne kvitterede med ekstra mange besøg.
Med selvbetjening på bibliotekerne kan vi levere endnu flere åbningstimer for de samme
penge. I Værebro er besøgstallet for 2014 steget med hele 15 %, i Høje Gladsaxe med
21 % og i Mørkhøj med bragende 35 %.
Vi har stadig en udfordring i at gøre bibliotekerne attraktive i den ubetjente åbningstid
for en så bred brugergruppe som muligt. Det kræver, at vi arbejder med vores tilbud i de
ubemandede timer, ligesom vi har en kommunikationsopgave i at gøre borgerne opmærksomme på, at de kan bruge vores faciliteter til andet og mere, end de er vant til.
Vi arbejder derfor tæt sammen med lokale aktører, der støtter op om bibliotekerne; og i
2015 tager vi en række nye initiativer til flere aktiviteter, som skal drives af borgerne og
finde sted i de ubemandede perioder.
25
tiden er udvidet. Vi bru”Kæmpe fordel for mig, at åbnings
oldssted, når storebror er
ger også biblioteket meget til oph
biblioteket imens, og mor
til fodbold - da leger lillesøster på
kigger bøger.”
4
Bruger, Bibliometerrapporten 201
Det effektive bibliotek
Det gør vi i
2015
Foto: Thomas Vilhelm/SPECIALPHOTO
Det effektive bibliotek
Gladsaxe Kommune har en målsætning om at skabe stadig bedre
velfærd ved at udnytte ressourcerne bedst muligt. På biblioteket vil vi i
2015 optimere vores arbejde og udvikle nye services og initiativer, der
understøtter fremtidens bibliotek.
Mål for 2015:
Vi vil analysere vores arbejdsgange, servicetilbud og organisering og
effektivisere vores arbejde.
26
Det effektive bibliotek
Mød
Bibliotekerne
GLADSAXE
Bibliotekerne i Gladsaxe har hver deres profil, så de tilsammen udgør
et komplet bibliotekstilbud. Samtidig spiller bibliotekerne hver især en
vigtig rolle i deres lokalområde.
Foto: Thomas Vilhelm/SPECIALPHOTO
27
Mød bibliotekerne
Hovedbiblioteket
Bibliografen
Gladsaxe Hovedbibliotek er fuld af liv, og hver dag kommer mere end 1.000 brugere ind
ad døren. På Hovedbiblioteket finder du størstedelen af Gladsaxe Bibliotekernes samling, og mellem reolerne er der plads til både fordybelse og leg. Hovedbiblioteket har
aflukkede studiepladser og møderum, der kan reserveres af lånere; og i børnebibliotekets ”Lille Gladsaxe” er der både plads til sjove lege og madpakker. På Hovedbiblioteket
kan du desuden få en kulturel indsprøjtning ved bibliotekets mange foredrag, koncerter,
udstillinger og workshops.
I Bibliografen får du biograf og bibliotek under samme tag. Vi er et oplevelseshus med lange åbningstider og masser af plads til at lege, spille computer, se film, læse over en kop kaffe og opleve spændende arrangementer.
Foto: Thomas Vilhelm/SPECIALPHOTO
er helt fan”Hovedbibliotekets børneafdeling
og meget
ning
læs
leg,
til
r
irere
tastisk. Det insp
fire år.”
mere. Jeg er fan… Og min søn på
4
Bruger, Bibliometerrapporten 201
”Vi vælger altid at se film i Bibliografen i Bagsværd, fordi det er så pokkers hyggeligt at bruge
ventetiden på at kigge på bøger. Biografen er
nærværende og lokal for os, og det sætter vi
stor pris på som familie.”
Bruger, Bibliometerrapporten 2014
menlægge
”Jeg synes, at ideen med at sam
det giver så
,
æg
guld
et
biograf og bibliotek er
der for at
ighe
mul
ge
man
meget liv til stedet og
låne og aflevere bøger.”
4
Bruger, Bibliometerrapporten 201
”Gladsaxe Hovedbibliotek er det bedste bibliotek, jeg nogensinde har været på.”
Bruger, Bibliometerrapporten 2014
28
Mød bibliotekerne
Mørkhøj Bibliotek
Værebro Bibliotek
Mørkhøj er et lille bibliotek med stort format og mange åbningstimer. Vi er familiens
bibliotek med plads til at tumle, se teater og læse højt. Og så er vi biblioteket, der
elsker litteratur og altid er klar til en snak om nye og glemte bogskatte.
Værebro er et hyggeligt bibliotek, hvor der er plads til både lektie- og avislæserne og mulighed for at kigge forbi både dag og aften. Vi har en fin og meget
forskelligartet samling, og hvad vi ikke selv har, skaffer vi med glæde til dig.
Foto: Thomas Vilhelm/SPECIALPHOTO
et hyggeligt
”Jeg synes, Mørkhøj bibliotek er
er et
sted at komme, og elsker, at der
.”
åde
omr
nær
bibliotek i mit
4
Bruger, Bibliometerrapporten 201
”Personalet i Værebro Bibliotek er meget søde
og hjælpsomme.”
Bruger, Bibliometerrapporten 2014
o – de har
”Hatten af for personalet i Værebr
alligevel er
og
,
gere
bru
es
der
nok at se til med
.”
humøret og imødekommenhed højt
4
Bruger, Bibliometerrapporten 201
af vores stue,
”Biblioteket er bare en forlængelse
rkhøj, som
Mø
og vi føler os meget velkomne på
er vores lokale bibliotek.”
4
Bruger, Bibliometerrapporten 201
29
Mød bibliotekerne
Høje Gladsaxe Bibliotek
VandReolen og SpringReolen
Kig ind i Høje Gladsaxes hyggelige oase, et perfekt sted til at spille, lege og læse
dagen lang. Du kan købe kaffe og kakao, og du må gerne tage din madpakke med
hjemmefra.
Er ungerne til træning? Er kæresten lidt længe om at få klædt om? Få det bedste ud af
ventetiden i Gladsaxe Svømmehal og Gyngemosehallen. Her finder du to minibiblioteker, som giver dig motion for hjernen, masser af inspiration og hurtig wifi.
Foto: Thomas Vilhelm/SPECIALPHOTO
rs temmelig
”Biblioteket er et lyspunkt i et elle
lade sig
kan
det
at
flot
kedeligt center. Utrolig
gøre.”
4
Bruger, Bibliometerrapporten 201
Gladsaxe.dk/bibliotek
udvidede
”Jeg synes, det er genialt med den
på Høje
åbningstid, hvor vi selv låser os ind
e fleksibilitet.”
Gladsaxe. Det giver den fornødn
4
Bruger, Bibliometerrapporten 201
Vi kalder hjemmesiden for vores 6. filial. Den er altid åben, og her
får du en virtuel indgang til inspiration, digitale tilbud og viden om
bibliotekerne. Med hjemmesiden kan man desuden klare mange af
de praktiske ting hjemme fra sofaen, for eksempel at melde sig ind
som låner, reservere, forny lån og printe på bibliotekets printere.
30
Mød bibliotekerne
2014
i tal
Besøg
Besøgstal
2012
2013
2014
Hovedbiblioteket
365.277
374.815
351.099
Bibliografen
252.560
240.250
236.790
Høje Gladsaxe
61.719
81.451
98.616
Mørkhøj
52.853
51.682
69.850
Værebro
60.538
54.767
62.853
792.947
802.965
819.208
2012
2013
2014
Hovedbiblioteket
448.949
393.202
370.977
Bibliografen
141.610
135.829
139.969
Høje Gladsaxe
38.103
39.551
37.388
Mørkhøj
79.096
73.490
77.118
Værebro
28.420
25.290
23.708
440.512
410.375
386.291
19.688
20.358
20.017
1.196.378
1.098.095
1.055.468
I alt
Udlån af fysiske materialer
Udlån, inkl. fornyelser
Via internet
Fra andre biblioteker
I alt
Udlån af digitale materialer
Netlydbog.dk
Filmstriben.dk
2012
2013
2014
3.952
6.420
10.216
6.441
7.510
8.099
E-bøger
12.987
10.516
12.602
I alt
23.380
24.446
30.917
*Bemærk, at kun borgere fra Gladsaxe Kommune kan låne e-ressourcer via Gladsaxe Bibliotekerne.
31
2014 i tal
Arrangementer, film, udstillinger og kurser
Arrangementer for børn og
unge
2012
2013
2014
Børnearrangementer (ikke teater)
39
77
74
Børneteaterforestillinger
54
69
Deltagere, børnearrangementer
Publikum, teaterforestillinger
4.200
6.000
I alt
Arrangementer voksne
Antal
Deltagere*
74
2.392
6.400
8.792
2012
2013
2014
53
82
72
2.065
3.541
4.308
*Bemærk, at det ikke er muligt at tælle deltagerne ved alle typer arrangementer.
Filmvisninger i Bibliografen
Filmforestillinger
Antal solgte biografbilletter
2012
2013
2014
2.979
2.737
2.724
69.149*
75.179
68.265
2012
2013
2014
21
21
21
3
3
3
2012
2013
2014
141
146
109
1.011
994
678
*Ekskl. lukkede forestillinger
Udstillinger
Biblioteket
Thorasminde
Kurser
Antal
Deltagere
32
2014 i tal