Vandløbsrestaurering med træ

Vandløbsrestaurering med træ
- et feltstudie i udlægning af træstammer og rodklumper
i Grundel Bæk og Sandemandsbækken
i Silkeborg Kommune
Henrik Rosenskjold
2015
Speciale i naturgeografi
Institut for Byggeri og Anlæg
Aalborg Universitet
DATABLAD
Titel
Vandløbsrestaurering med træ - et feltstudie i udlægning af træstammer
og rodklumper i Grundel Bæk og Sandemandsbækken i Silkeborg
Kommune
Forfatter
Henrik Rosenskjold
Institution
Naturgeografi, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet
Udgivelsesår
2015
Vejledere
Morten Lauge Pedersen (Aalborg Universitet) og Esben Astrup
Kristensen (ALECTIA)
Bedes citeret
Rosenskjold, Henrik (2015): Vandløbsrestaurering med træ - et feltstudie
i udlægning af træstammer og rodklumper i Grundel Bæk og
Sandemandsbækken i Silkeborg Kommune. Speciale i naturgeografi,
Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet
Emneord
Vandløbsrestaurering, vandrammedirektivet, vandområdeplaner, LWD,
CWD, BACI, MBACI, ANOVA, Post-hoc, Bonferroni, nivellering, elektrofiskeri, vandhastighed, vanddybde, vandstuvning, ArcGIS, ArcMAP
Foto
Alle fotos er taget af forfatteren eller kollegaer medmindre andet er
angivet
Gengivelse og brug af data er tilladt med tydelig kildeangivelse
RESUMÉ
Vandløbsrestaurering med træ
af Henrik Rosenskjold
Speciale i naturgeografi, Institut for Byggeri og Anlæg,
Aalborg Universitet, 2015
Adskillige kilometer danske vandløb er udpeget til restaurering i vandområdeplanerne 20152021. Kommunerne har sammen med lokale vandråd udarbejdet forslag til indsatser, hvoraf udlægning af groft substrat er den foretrukne metode til vandløbsrestaurering - både i form af antal
kilometer og antal kroner. Udlægning af groft substrat omfatter både udlægning af sten, grus og
træ. Traditionelt er sten og grus dog foretrukket som restaureringsmetode i Danmark på trods af
adskillige (primært udenlandske) anbefalinger om at restaurere med træ.
Rapporten undersøger flere forskellige metoder til udlægning af træstammer og rodklumper i
Sandemandsbækken og Grundel Bæk i Silkeborg Kommune. I Sandemandsbækken udlægges
fastforandrede stammer samt væltes hele træer i vandløbet. I Grundel Bæk udlægges større rodklumper på to forskellige måder.
Projektet anvender et "Before, After, Control, Impact" - design (BACI), hvor der måles på substrat, dybde og vandhastighed på hhv. 2 meter og 50 meters strækninger. Målingerne foretages
to gange inden træudlægningen og tre gange efter. Derudover måles tværsnitsprofiler og der
elektrofiskes én gang før og én gang efter træudlægningen. I Grundel Bæk installeres desuden
vandstandsloggere til at måle vandstuvning.
Resultaterne undersøges for statistisk signifikante ændringer med 95 % konfidensintervaller i
varianser og middelværdier gennem en one-way ANOVA med Bonferroni Post-hoc test og χ2test. Derudover laves kvalitative analyser i ArcGIS og Excel.
Undersøgelserne viser, at substratsammensætningen, dybden og hastigheden ikke ændres signifikant på 50 meter strækninger, mens både variansen og middelværdien ændres signifikant for
vanddybden, variansen ændres signifikant for vandhastigheden og substratets fordeling snarere
end substratets sammensætning ændres på 2 meter strækninger. Resultaterne viser desuden en
signifikant forøgelse af antallet af bækørreder i de påvirkede strækninger i Sandemandsbækken,
mens population af bækørreder er mindre i kontrolstrækningen og uændret (ikke eksisterende) i
Grundel Bæk før i forhold til efter træudlægningen.
På baggrund af undersøgelsen anbefales det primært at bruge træ til vandløbsrestaurering, hvis
årsagen til udpegningen er manglende fysiske habitater til laksefisk. Udlægning af træ er både
billig og effektiv, men der er behov for yderligere undersøgelser, der afdækker de gavnlige effekter for bl.a. makroinvertebrater.
ABSTRACT
Restoration of Streams with Large Woody Debris
by Henrik Rosenskjold
Master Thesis in Physical Geography, Department of Civil Engineering,
Aalborg University, 2015
Several kilometers of Danish streams are to undergo restoration in the river basin management
plans (2015-2021). The municipalities and the local water councils (vandråd) have suggested
procedures for the restoration of the streams. Restoration with coarse material (e.g. stone, gravel
and wood) is the most frequent suggestion measured in kilometers and money. Traditionally
stone and gravel is preferred to wood, despite the fact that restoration using wood is recommended as a cheap and effective method in many papers.
In this thesis several methods for using coarse woody debris (CWD) and large woody debris
(LWD) are studied. The field study takes place in two minor streams in Silkeborg municipal
called Sandemandsbækken and Grundel Bæk. In Sandemandsbækken anchored logs and whole
trees were used and in Grundel Bæk root balls were anchored in two different ways.
The study is designed as a Before, After, Control, Impact - design (BACI), with two measurements before, three measurements after, three control stretches and three impact stretches on
two scales - a 2 meter stretch and 50 meter stretch. The design is identical in both streams. In
each stretch and each scale the substrate, water depth and water velocity were measured. In addition the water level was logged, cross sections were leveled and the numbers of fish were
counted.
The means and variances were statistically examined with a confidence level of 95 % using a
one-way ANOVA with Bonforroni Post hoc-test and a χ2-test. In addition qualitative analyses
were conducted ArcGIS and Excel.
The results show that the variation of the substrate, the depth and the water velocity did not differ significantly on a 50 meter stretch. On a 2 meter stretch however both the mean and variance
for the water depth is significantly different, while only the variance is significantly different
regarding the water velocity and the substrate varies in location but not in composition. Furthermore the results show that the water column increases upstream the LWD and the population of river trout responds positively to the placing of CWD and LWD in Sandemandsbækken.
In Grundel Bæk there were no population of river trout before the experiment, and it was the
same afterwards.
The study shows that LWD is a recommendable approach for the restoration of streams if the
objective is to improve physical conditions for river trouts. Placement of LWD is both cheap
and effective in many ways, but there is still a need for studies examining the effects for
macroinverbrates.
FORORD
Dette speciale er udarbejdet i perioden 1. februar til 10. juni 2015 og udgør 30 ECTS. Specialet
er afslutningen på kandidatuddannelsen i geografi med specialisering i naturgeografi på Aalborg
Universitet. Specialet er inspireret af min praktikperiode i det rådgivende ingeniørfirma ALECTIA, som også har bistået med faglig sparring.
I forbindelse med udarbejdelsen af specialet er der en række samarbejdspartnere, som jeg gerne
vil takke. Først og fremmest mine to vejledere Morten Lauge Pedersen (AAU) og Esben Astrup
Kristensen (ALECTIA) for konstruktiv vejledning og hjælp til organisering af prøvetagningen.
Prøvetagningen er foregået i samarbejde med Silkeborg Kommune, hvor Åge Ebbesen og Svend
Erik Valbjørn har fundet egnede vandløb samt hjulpet med træudlægningen. En stor tak til dem
og til de lodsejere, der ved Grundel Bæk og Sandemandsbækken har ladet os bruge de vandløbsnære arealer.
En stor tak til Majken Primdal Bengtson, Sophie Martine Bukholdt Andersen og Rasmus Jensen, der har været en stor hjælp ved prøvetagningen og bruger resultaterne til deres bachelorprojekt i geografi på Aalborg Universitet. Ligeledes skal Mette Nymann Pedersen og Kristina Jensen der også har hjulpet med prøvetagningen have tak.
Slutteligt skal Julie have tak for at holde styr på min søn Johan, og mine studiekammerater
Ronni, Søren og Thomas have tak for den daglige motivation og hygge på universitetet.
______________________________________
Henrik Rosenskjold
Studienummer: 20102751
Aalborg Universitet, juni 2015
0. Indholdsfortegnelse
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................................................... 1
1 Baggrund for vandløbsrestaurering ................................................................................................................................. 3
1.1.
Introduktion .............................................................................................................................................................3
1.2.
Regler og tiltag .........................................................................................................................................................4
1.2.1.
EU ................................................................................................................................................................... 4
1.2.2.
Danmark ......................................................................................................................................................... 5
1.3.
Status på den danske vandløbsrestaureringsindsats ...............................................................................................7
1.3.1.
Nuværende tilstand ....................................................................................................................................... 7
1.3.2.
Økonomi......................................................................................................................................................... 7
1.3.3.
Foreslåede indsatser ...................................................................................................................................... 9
2 Vandløbs fysiske struktur .............................................................................................................................................. 11
2.1.
Vandløbstypologi ...................................................................................................................................................11
2.2.
Karakteristik af den fysiske struktur i naturlige vandløb .......................................................................................11
2.3.
Grundlæggende hydrauliske målinger og beregninger..........................................................................................12
2.3.1.
Vandføring ................................................................................................................................................... 12
2.3.2.
Mannings formel og Q - h-relation ............................................................................................................... 13
2.3.3.
Substratsammensætning og vandhastighed ................................................................................................ 13
2.3.4.
Froudes tal og forstyrrelse i vandløb............................................................................................................ 14
2.4.
Vandløbsrestaurering med dødt ved .....................................................................................................................14
2.4.1.
Tidligere undersøgelser ................................................................................................................................ 15
2.4.2.
Påvirkning af de enkelte komponenter ........................................................................................................ 16
3 Erfaringer fra andre projekter ....................................................................................................................................... 19
4 Prøvedesign og metode til databearbejdning ................................................................................................................ 21
4.1.
BACI .......................................................................................................................................................................21
4.1.1.
Forskellige BACI-designs............................................................................................................................... 21
4.1.2.
MBACI og Beyond BACI ................................................................................................................................ 22
4.2.
4.2.1.
4.3.
Poweranalyse.........................................................................................................................................................23
Poweranalysens resultat .............................................................................................................................. 24
Designs til udlægning af træ ..................................................................................................................................24
4.3.1.
Balanceret, stramt tilfældigt design med kontrolvandløb indlejret ............................................................. 25
4.3.2.
Hele træer og træstammer i vandløb........................................................................................................... 26
4.3.3.
Rodklumper .................................................................................................................................................. 27
4.4.
Målinger.................................................................................................................................................................28
4.4.1.
Målinger på hele strækninger ...................................................................................................................... 28
4.4.2.
Målinger omkring udlægning af træ ............................................................................................................ 29
4.5.
4.5.1.
Statistisk metode ...................................................................................................................................................30
Overblik over de statistiske tests ................................................................................................................. 30
Side 1 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
4.5.2.
Test af hypoteser ......................................................................................................................................... 32
4.5.3.
Fejltyper ....................................................................................................................................................... 32
4.5.4.
ANOVA, F-test og post-hoc .......................................................................................................................... 32
4.5.5.
χ -test ........................................................................................................................................................... 34
2
5 Forsøgsområder i Silkeborg Kommune .......................................................................................................................... 35
5.1.
Danmark som forsøgsområde ...............................................................................................................................35
5.2.
Forsøgsvandløbene i Silkeborg Kommune .............................................................................................................36
5.2.1.
Grundel Bæk ................................................................................................................................................ 37
5.2.2.
Sandemandsbækken .................................................................................................................................... 39
6 Præsentation og analyse af forsøgsresultater................................................................................................................ 41
6.1.
Robusthed ved forskellige udlægningsmetoder ....................................................................................................41
6.2.
Lokale målinger ......................................................................................................................................................42
6.2.1.
Visuelle ændringer ved udlægning ............................................................................................................... 42
6.2.2.
H1: Tværsnitsprofiler ................................................................................................................................... 46
6.2.3.
H2: Middelværdi og varians af vanddybde................................................................................................... 51
6.2.4.
H3: Middelværdi og varians af hastighed ..................................................................................................... 54
6.2.5.
H4: Substratsammensætning ....................................................................................................................... 56
6.3.
Målinger på strækningsniveau...............................................................................................................................57
6.3.1.
H5: Middelværdi og varians af dybde .......................................................................................................... 57
6.3.2.
H6: Middelværdi og varians af hastighed ..................................................................................................... 59
6.3.3.
H7: Substratsammensætning ....................................................................................................................... 61
6.3.4.
H8: Elektrofiskeri .......................................................................................................................................... 63
6.4.
H9: Vandstuvning...................................................................................................................................................65
7 Diskussion og evaluering af design og resultater ........................................................................................................... 67
7.1.
Udlægningsdesign..................................................................................................................................................67
7.2.
BACI-design ............................................................................................................................................................68
7.2.1.
Usikkerheder i undersøgelsesdesignet......................................................................................................... 68
7.3.
Resultaternes anvendelighed ................................................................................................................................69
7.4.
Påvirkning af det fysiske indeks .............................................................................................................................70
7.5.
Anbefalinger ..........................................................................................................................................................71
8 Konklusion .................................................................................................................................................................... 73
9 Videre forskning ............................................................................................................................................................ 75
10 Bibliografi ................................................................................................................................................................... 77
11 Bilagsoversigt .............................................................................................................................................................. 81
11.1.
Bilag på DVD I .........................................................................................................................................................81
11.2.
Bilag på DVD II ........................................................................................................................................................81
Side 2 af 81
1. Baggrund for vandløbsrestaurering
1
1.1.
BAGGRUND FOR VANDLØBSRESTAURERING
Introduktion
I slutningen af det tyvende århundrede var mere end 90 % af alle danske vandløb kanaliserede og havde således mistet deres varierede fysiske miljø og snoede forløb. Det har
medført, at vandløbenes økosystem og biologiske diversitet er forringet (Friberg, 1998).
På baggrund af det trådte EU´s Vandrammedirektiv i kraft i december 2000 med henblik
på beskyttelse af europæiske vandløb. Heri er kravet, at vandløb skal have god økologisk
tilstand1 (Naturstyrelsen, 2001), og vandløb skal derfor restaureres, hvis de ikke lever op
til dette krav. Der findes forskellige virkemidler til restaurering af vandløb, som bl.a. beskrives i ABC i vandløbsrestaurering af Nielsen & Sivebæk (2013) og Virkemidler til
forbedring af fysiske forhold i vandløb af Kristensen, et al. (2014). I sidstnævnte indgår
udlægning af træ som en del af virkemidlet "udlægning af groft materiale" sammen med
sten og grus. Udlægning af træ betegnes som et billigt virkemiddel og er derfor eftertragtet, idet der både i indland og udland er fokus på omkostningseffektive restaureringsmetoder: ”in densely populated areas such as central Europe, a large proportion of rivers is
heavily degraded, leading to a strong demand for a simple and cost-effective restoration
measures” (Kail, et al., 2007). Formålet med denne rapport er at undersøge den mest hensigtsmæssige metode til udlægning af træ i forbindelse med restaurering af mindre danske
vandløb.
Der arbejdes ud fra følgende hypotese:
Udlægning af dødt ved ændrer signifikant den fysiske variation i vandløb både lokalt omkring træet og på strækningsniveau og dermed øges
potentialet for mængden af laksefisk
1
God økologisk tilstand for vandløb betyder ifølge Vandrammedirektivets bilag V, at overfladevandområdet er "svagt ændret som følge af menneskelig aktivitet, men kun afviger lidt fra, hvad
der normalt findes for denne type overfladevand under uberørte forhold" (Naturstyrelsen, 2001).
Dette måles bl.a. ved biologiske elementer som fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur, men også ved kemiske, fysisk-kemiske og hydromorfologiske elementer såsom bundforhold (struktur og substrat) samt variation i dybde og bredde (Europa-Parlamentet, Rådet for Den
Europæiske Union, 2000).
Side 3 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Hypotesen testes gennem en række underhypoteser.
Nr.
H1
Hypotese
Udlægning af træ ændrer et vandløbs tværsnitsprofil
H2
Udlægning af træ ændrer middelværdien og/eller variansen af vanddybden over
en strækning på 2 meter
Udlægning af træ ændrer middelværdien og/eller variansen af vandhastigheden
over en strækning på 2 meter
Udlægning af træ ændrer substratsammensætningen over en strækning på 2 meter
Udlægning af træ ændrer middelværdien og/eller variansen af vanddybden over
en strækning på 50 meter
Udlægning af træ ændrer middelværdien og/eller variansen af vandhastigheden
over en strækning på 50 meter
Udlægning af træ ændrer substratsammensætningen over en strækning på 50
meter
Udlægning af træ øger mængden af laksefisk pr. m2
Udlægning af træ skaber vandstuvning umiddelbart opstrøms træudlægningen
H3
H4
H5
H6
H7
H8
H9
1.2.
Regler og tiltag
Der findes en række love for at beskytte de europæiske og danske vandløb. Hvis vandløbene som konsekvens af menneskeskabte ændringer ikke har god økologisk tilstand, som
loven kræver, laves en vandløbsindsats for at forbedre denne (Pedersen, et al., 2014).
EU’s Vandrammedirektiv, Lov om vandplanlægning, vandområdeplaner og vandråd er
eksempler på tiltag med henblik på beskyttelse af og indsatser i vandløb og vil blive beskrevet yderligere i de følgende afsnit.
1.2.1. EU
Den 22. december 2000 trådte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.
oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger i kraft. Direktivet er også kendt som EU's Vandrammedirektiv og har til formål, at
"fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer [...] som forebygger yderligere
forringelser og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand [...]" (EuropaParlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, 2000). Målet er ifølge direktivets artikel
4, at overfladevandområder skal opnå god økologisk tilstand2 senest 15 år efter direktivets
ikrafttræden, dvs. ved udgangen af 2015. Denne frist kan forlænges med to gange seks år,
hvis vandløbets tilstand ikke med rimelighed kan forbedres inden 2015. Årsagen hertil
kan f.eks. være, at der skal så store forbedringer til, at de ikke kan opnås inden for tidsfristen, eller at omkostningerne forbundet med forbedringerne er uforholdsmæssigt store.
Ifølge Vandrammedirektivets artikel 5 skal der laves en basisanalyse for hvert vandområde. Et vandområde er et opland til et vandløb, mens adskillige vandområder kan samles til
2
Kunstige og stærkt modificerede områder skal dog kun have godt økologisk potentiale, hvilket
betyder at der med hensyn til de biologiske og hydromorfologiske kvalitetselementer kun er svage
ændringer i forhold til det maksimale økologiske potentiale, hvor værdierne afspejler "[...] i det
omfang, der er muligt, de værdier, der findes ved den mest sammenlignelige type overfladevand,
givet de fysiske forhold [...]" (Naturstyrelsen, 2001).
Side 4 af 81
1. Baggrund for vandløbsrestaurering
et vanddistrikt. Analysen skal indeholde "vandområdedistrikternes karakteristika, vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på miljøet og økonomisk analyse af vandanvendelsen" (Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, 2000). På baggrund
af karakteristikken fra basisanalysen og med henblik på at opfylde direktivets mål skal
medlemslandene lave et indsatsprogram for hvert vandområdedistrikt jf. artikel 11 i
Vandrammedirektivet (Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, 2000).
1.2.2. Danmark
I Danmark er kravene fra Vandrammedirektivets artikel 5 implementeret i loven om
vandplanlægning. Ifølge § 6 i Lov om vandplanlægning er miljøministeren ansvarlig for,
at der udarbejdes en basisanalyse for hvert vandområdedistrikt, som skal danne baggrund
for vandområdeplaner og indsatsprogrammer i de enkelte distrikter.
Basisanalysen for Vandområdeplaner 2015-2021 indeholder i) en analyse af vandområdets karakteristika, ii) en vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand og iii) en økonomisk analyse af vandanvendelsen
(Miljøministeriet, 2013), (Naturstyrelsen (A), 2014), (Naturstyrelsen (B), 2014). Dette er
en opdatering af basisanalysen fra 2005-2006 til første generationsvandplanerne, som dels
indeholdt en kortlægning af vandforekomsterne og de kilder der påvirker dem, og dels en
vurdering af muligheden for at vandforekomsterne kunne nå regionplanernes målsætning
inden 2015.
Danmark er inddelt i fire vandområdedistrikter, som vist Figur 1.1. De fire vandområdedistrikter er afgrænset med hensyn til økologisk tilstand og økologisk potentiale. Vandområdedistrikterne er underopdelt i 23 hovedvandoplande. Hvert hovedvandopland består
af et antal mindre vandløbsoplande og er adskilt ved topografiske vandskel
(Naturstyrelsen (B), 2014).
Side 5 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Figur 1.1 Danmarks vandområdedistrikter; Jylland og Fyn (blå), Sjælland (rød), Bornholm (gul) og det internationale vandområdedistrikt (grå). Desuden ses de 23 hovedvandoplande (Data er hentet fra Miljø-GIS).
Der skal udarbejdes basisanalyser og vandområdeplaner for hvert vandområdedistrikt.
Vandområdeplanerne for 2015-2021 skal foreligge senest den 22. december 2015
(Naturstyrelsen (A), 2014). Udover vandområdeplanerne skal der udarbejdes indsatsprogrammer med forslag til konkrete grundlæggende og supplerende foranstaltninger. Ifølge
§ 20 i Lov om vandplanlægning er grundlæggende foranstaltninger defineret som foranstaltninger "[...] der gennemfører EU lovgivning, som allerede er fastsat i sektorlovgivningen [...]", mens supplerende foranstaltninger er "[...] generelle og konkrete foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre vandforekomster generelt [...]". I anden
planperiode (2015-2021) ”er der tale om forslag til konkrete supplerende foranstaltninger til forbedring af fysiske forhold3 og bekæmpelse af okker i vandløb, dvs. den aktive
indsats der skal til for at forbedre miljøtilstanden i visse vandløb.” (Naturstyrelsen (A),
2014). Supplerende foranstaltninger medvirker til at opfylde miljømålene og kan både
være generelle og dermed møntet på alle vandområder eller konkrete foranstaltninger
møntet på nærmere bestemte vandområder (Naturstyrelsen (A), 2014).
Der udarbejdes ét forslag til indsatsprogram pr. hovedopland svarende til 23 forslag på
landsplan. Forslag til indsatsprogrammer for vandløbsrestaureringen udarbejdes af de enkelte kommuner. Kommunerne har valgfrihed mellem en række virkemidler til vandløbsrestaurering inden for en økonomisk ramme, men det understreges fra Naturstyrelsens
side, at "der er forventning om en omkostningseffektiv tilgang til arbejdet i kommunerne,
3
Fysiske forhold indeholder alt fra bundsubstrat, underskårne brinker, hældning til strømhastighed, sedimenttransport og vandføringsevne.
Side 6 af 81
1. Baggrund for vandløbsrestaurering
således at udvælgelsen af vandløbsstrækninger, hvor der foreslås en indsats samt valget
af virkemidler på den enkelte vandløbsstrækning, sikrer, at flest mulige kilometer vandløbsstrækning kan opnå en god tilstand" (Naturstyrelsen (A), 2014).
I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til indsatsprogrammer rådgives kommunerne
af lokalt oprettede vandråd. De lokale vandråd består af personer fra relevante foreninger
og organisationer. Der oprettes et vandråd for hvert hovedvandopland, dvs. 23 råd i alt.
Kommunerne nedsætter vandrådene, men er ikke selv medlemmer. De varetager i stedet
sekretariatsbetjeningen af rådene. Vandrådenes primære opgave er at komme med forslag
til indsatsprogrammernes supplerende vandløbsforanstaltninger for anden planperiode
(Naturstyrelsen (A), 2014).
Naturstyrelsen modtog kommunernes forslag til indsatsprogrammer senest den 7. oktober
2014 (Naturstyrelsen (A), 2014). Herefter havde Miljøministeriet frem til den 22. december 2014, før de samlede forslag til vandområdeplaner blev offentliggjort og sendt i seks
måneders høring. Når høringsperioden er overstået og forslagene behandlet, offentliggøres de endelige vandområdeplaner den 22. december 2015 (Naturstyrelsen (B), 2014).
1.3.
Status på den danske vandløbsrestaureringsindsats
1.3.1. Nuværende tilstand
Ifølge basisanalysen for Vandområdeplaner 2015-2021 er miljømålet for den økologiske
tilstand "først og fremmest fastlagt gennem de biologiske kvalitetselementer"
(Naturstyrelsen (B), 2014). De biologiske kvalitetselementer indeholder bentiske invertebrater4, fisk og planter. Større vandløb tilstandsvurderes med alle tre elementer gennem
indekserne DVFI (bentiske invertebrater), DVPI (planter) og DFFVa (fisk), mens mindre
vandløb tilstandsvurderes ud fra DVFI og et nationalt indeks for fisk kaldet DFFVø.
Vandløb med blød bund vurderes ud fra DFFVa, hvor dette er muligt frem for med DVFI.
Den samlede vurdering sker ud fra "one-out-all-out"-princippet, hvilket betyder, at den
samlede vurdering beror på den dårligste af tilstandsklasserne af de målte kvalitetselementer jf. Vandrammedirektivets bilag V 1.4.2.
Samlet set skal de biologiske kvalitetselementer anvendes på 16.700 km vandløb i Danmark. Ud af de 16.700 km vandløb er de foreløbige miljømål ikke opfyldt for 11.500 km
(69 %), hvoraf 10.400 km (62 %) ifølge vandområdeplanernes basisanalyse er i risiko for
manglende målopfyldelse i år 2021 (Naturstyrelsen (B), 2014).
1.3.2. Økonomi
Miljøminister Kirsten Brosbøl har udstukket en økonomisk ramme på 696 mio. kr. til anden planperiode, hvilket forventes at være tilstrækkeligt til en vandløbsindsats på 1.6002.200 km. Det forventes, at indsatserne prioriteres således, at der opnås mest muligt miljø
for de 696 mio. kr. (Naturstyrelsen (C), 2014).
Fordelingen af midlerne afhænger af antal km vandløb i de enkelte hovedoplande. Tabel
1.1 viser fordelingen af midlerne samt minimum antal km vandløb, der skal restaureres.
4
I vandløbsbiologi er bentiske invertebrater hvirvelløse dyr, der lever på vandløbsbunden.
Side 7 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Tabel 1.1 Økonomisk ramme for hver af de 23 hovedvandoplande. Desuden er det opgivet hvor mange kilometer vandløb, der som minimum skal laves indsatser på samt antal spærringer. Antallet af okkerbelastede
områder er udeladt. Efter (Naturstyrelsen (D), 2014).
Vanddistrikt
Hovedopland
1. Jylland og
Fyn
1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak
1.2 Limfjorden
1.3 Mariager Fjord
1.4 Nissum Fjord
1.5 Randers Fjord
1.6 Djursland
1.7 Århus Bugt
1.8 Ringkøbing Fjord
1.9 Horsens Fjord
1.10 Vadehavet
1.11 Lillebælt/Jylland
1.12 Lillebælt/Fyn
1.13 Odense Fjord
1.14 Storebælt
1.15 Det Sydfynske
Øhav
2.1 Kalundborg
2.2 Isefjord og Roskilde Fjord
2.3 Øresund
2.4 Køge Bugt
2.5 Smålandsfarvandet
2.6 Østersøen
3.1 Bornholm
4.1 Kruså/Vidå
2. Sjælland
3. Bornholm
4. Internationalt vanddistrikt
Sum
Antal km
vandløbsindsats
Antal
spærringer
207
12
Økonomisk
ramme
[mio. kr.]
73,3
311
18
99
127
34
24
178
37
146
65
37
6
5
19
1
2
7
2
9
11
125,6
9,2
37,5
53,4
12,2
10,2
80,4
13,6
82,1
27,3
13
19
6
6
13
18
4
10
13,8
17,2
4,9
9,1
34
48
4
1
14,7
17,7
20
25
113
1
2
7
7,8
9,5
42,1
24
4
57
5
0
5
10,7
1,6
21,8
1615
181
695,7
For at kommunerne kan leve op til målet om antallet km, der skal laves indsatser på, har
Naturstyrelsen udleveret et virkemiddelskatalog med tilhørende priser. Disse virkemidler
kan opdeles i fem overordnede kategorier: mindre restaureringer, større restaureringer,
åbning af rørlægninger, fjernelse af spærringer og etablering af okkerrenseanlæg. Blandt
de mindre restaureringer findes udlægning af groft materiale. Prisen for dette er 103.000
kr. pr. km i type 1 vandløb, 311.000 kr. pr. km i type 2 vandløb og 630.000 kr. pr. km i
type 3 vandløb (Naturstyrelsen (E), 2014). Vandløbstyperne er et udtryk for vandløbenes
oplandsareal, bredde og afstand til kilde, hvilket beskrives nærmere i afsnit 2.1. Priserne
for de andre virkemidler findes i Naturstyrelsen (E) (2014), mens en beskrivelse af vir-
Side 8 af 81
1. Baggrund for vandløbsrestaurering
kemidlernes effekt findes i DCE´s videnskabelige rapport nr. 86 af Kristensen, et al.
(2014).
Idet vandløbsrestaurering med udlægning af træ anses som en omkostningseffektiv metode får den i stigende grad opmærksomhed fra miljøforskere (Gurnell, et al., 2002), (Kail
& Hering, 2005). Alligevel mangler der en systematisk karakteristik og klassifikation af
metoden til at udlægge træ og virkningen heraf (Gurnell, et al., 2002).
1.3.3. Foreslåede indsatser
På baggrund af den økonomiske ramme og virkemiddelskataloget med priser har kommunerne foreslået en række indsatser for vandløbsrestaurering. Indsatserne er opdelt i
indsatsstrækninger og indsatspunkter. Under indsatsstrækninger indgår f.eks. udlægning
af groft materiale, genslyngning og restaurering af hele ådale, mens indsatspunkter f.eks.
indeholder fjernelse af fysiske spærringer. Den geografiske placering af indsatserne ses
på Figur 1.2.
Figur 1.2 Indsatspunkter og indsatsstrækninger til vandområdeplanerne (data fra Naturstyrelsen).
Virkemidlerne tilknyttet indsatserne ses på Figur 1.3. Virkemidlerne er både opgjort pr.
km og i mio. kr. I opgørelsen ses, at udlægning af groft materiale anvendes på flest km
vandløb, og at der bruges flest penge på dette. I alt er der forslag om at bruge ca. 150 mio.
kr. på udlægning af groft materiale.
Side 9 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Figur 1.3 Kommunernes forslag til fordelingen af virkemidlerne til vandområdeplanerne (VP2) opgjort i kilometer og i mio. kroner. Opgørelsen er lavet på baggrund af kommunernes indsendte forslag (december
2014) til indsatsprogrammer ved vandområdeplanerne til Naturstyrelsen (Data fra Naturstyrelsen).
Side 10 af 81
2. Vandløbs fysiske struktur
2
VANDLØBS FYSISKE STRUKTUR
I det følgende afsnit beskrives vandløbstypologi og udlægning af dødt ved som metode til
vandløbsrestaurering.
2.1.
Vandløbstypologi
De danske vandløb opdeles i typerne 1, 2 og 3. Denne opdeling er afhængig af størrelsen
på vandløbets oplandsareal, bredde og afstand til kilden. I Tabel 2.1 ses definitionskravene for de enkelte vandløbstyper.
Tabel 2.1 Opdeling af vandløbstyper efter oplandsareal, bredde og afstand til kilde (Naturstyrelsen (B),
2014)
Type
Oplandsareal (km2)
Bredde (m)
Afstand til kilde (km)
1
<10
<2
<2
2
10-100
2-10
2-40
3
> 100
> 10
> 40
Vandløbstyperne underopdeles yderligere i normale vandløb og blødbundsvandløb. Blødbundsvandløb er små naturlige vandløb med ringe fald (< 0,1 - 0,5 ‰ alt efter vandløbets
størrelse), ringe vandhastighed og blødt overvejende organisk bundsubstrat
(Naturstyrelsen (B), 2014).
2.2.
Karakteristik af den fysiske struktur i naturlige vandløb
Der har i Danmark været anvendt to indeks til at beskrive den fysiske kvalitet i vandløb.
Det drejer sig om hhv. Århus-indekset og DMU's indeks. Fælles for de to indeks er en
række af de parametre som indgår f.eks. substrat og vanddybde. I Århus-indekset indgår
parametre som relaterer sig til vandløbets overordnede struktur og til vandløbsbundens
struktur. DMU's indeks har ligeledes to dele. Disse vægtes ligeligt og er hhv. et strækningsindeks og et vandløbsindeks (Pedersen, et al., 2006).
Indeksene giver en indikation af hvilke parametre, der vægtes positivt og negativt samt
vægtning af parametrene indbyrdes. På Figur 2.1 ses Århus-indekset.
Side 11 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Figur 2.1 Skema til bestemmelse af Århus-indekset. Intensiteten er enten arealdækning eller udbredelse på
strækning og faktoren er vægtningen de enkelte parametre imellem (Pedersen, et al., 2006).
Af positive parametre indgår altså vanddybder, grus i form af gydegrus og grusbund, rødder og anden fysisk variation f.eks. i form af grene. Rødder vægtes med en faktor 1, mens
resten vurderes med en faktor 2.
Af de negative parametre vægtes sandvandring som den eneste med en faktor -2, mens et
bredt vandløbsprofil i forhold til vandføring vægtes med en faktor -1.
2.3.
Grundlæggende hydrauliske målinger og beregninger
For at forstå målingerne og de fysiske ændringer ved udlægning af træ i vandløb, er det
nødvendigt at have en grundlæggende hydraulisk forståelse. Derfor gennemgås de basale
hydrauliske principper i det følgende.
2.3.1. Vandføring
Vandføringen beregnes ved opdeling af vandløbet i n antal sektioner, hvor hver sektion
har næsten konstant vanddybde.
Figur 2.2 Opdeling af et tværsnit i 33 sektioner, n=33 (Brorsen & Larsen, 2009).
Side 12 af 81
2. Vandløbs fysiske struktur
Vandføringsevnen i hver sektion beregnes og summeres således:
(2.1)
Hvor Q er vandføringen, mens Ai er arealet i den i'te sektion og Vi er middelhastigheden i
den i'te sektion (Brorsen & Larsen, 2009).
For at undgå at lave for mange tidskrævende vandføringsmålinger, laves i stedet en Q/hrelation på baggrund af Mannings formel.
2.3.2. Mannings formel og Q - h-relation
I Mannings formel kan Manningtallet bestemmes, hvis vandhastigheden v, den hydrauliske radius R og faldet I kendes.
(2.2)
Den hydrauliske radius er
, hvor pv er den våde perimeter (Brorsen & Larsen, 2009).
Ud fra de kendte faktorer i Mannings formel kan en Q - h-relation laves, idet forskellige
vandstande påvirker vandføringen gennem den hydrauliske radius og arealet. Q - hkurven laves simpelt ved at vælge en række vandstande og derefter udregne vandføringen
i Mannings formel (Brorsen & Larsen, 2009).
2.3.3. Substratsammensætning og vandhastighed
I vandløb med lav hældning kan vandløbsbundens substratsammensætning beskrives af
vandhastigheden. Dette er en sammenhæng som Hjulström allerede i 1939 beskrev gennem sit diagram, som fremgår af Figur 2.3.
Figur 2.3 Hjulströms diagram viser forholdet mellem partikelstørrelse og vandhastighed. Efter (Hjulström,
1939).
Side 13 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Således kan der ske erosion, transport eller aflejring af forskellige partikelstørrelser ved
forskellige vandhastigheder ved bunden. Som hovedregel transporteres mindre partikler
nemmere end større partikler pga. massens størrelse. For mindre ler- og siltpartikler gælder denne regel dog ikke pga. kohæsive kræfter.
Hvis vandløbene har større hældning, er sammenhængen mere kompliceret og sedimenttransporten kan beskrives med ligningen om bundforskydningsspænding:
(2.3)
hvor ρ er vandets densitet, g er tyngdeaccelerationen, R er den hydrauliske radius og I er
terrænhældningen (Brorsen & Larsen, 2009). Bundforskydningsspændingen er således
bestemmende for erosionen og dermed også for størrelsen på sedimenttransporten i vandløbet.
2.3.4. Froudes tal og forstyrrelse i vandløb
Froudes tal giver en indikation af om igangværende målinger forstyrrer målinger længere
opstrøms. Det gøres ved at bestemme om et vandløbsstræk har en strømmende eller strygende bevægelse gennem Froudes tal. Ved en strømmende bevægelse er bølgehastigheden større end vandhastigheden, hvilket tillader bølger at påvirke opstrøms påvirkningsområdet. Det betyder, at prøver kan blive forstyrret eller forurenet af nedstrøms aktivitet.
Omvendt er vandhastigheden større end bølgehastigheden ved strygende bevægelser,
hvor der ikke er fare for forurening af prøver opstrøms.
Froudes tal beregnes således:
(2.4)
hvor u er vandløbets middelhastighed, g er tyngdeaccelerationen og D er den karakteristiske længde, som i en åben kanal er dybden. Hvis Froudes tal er mindre end 1 er der en
strømmende bevægelse, større end 1 er der en strygende bevægelse og lig 1 er den kritiske dybde (Chanson, 2004). Det er desuden Froudes tal, der afgør om uregelmæssigheder
som sten og sandbanker kan ses i overfladen.
2.4.
Vandløbsrestaurering med dødt ved
Vandløbsrestaurering defineres af Kail, et al. (2007) som enhver tilgang til udvikling af et
forringet økosystem mod dets potentielle naturlige tilstand. I DCE's virkemiddelskatalog
fra 2014 beskrives som tidligere nævnt metoder til vandløbsrestaurering bl.a. udlægning
af groft materiale som sten, grus eller træ/dødt ved (Kristensen, et al., 2014). Metoden
kan anvendes på både type 1, 2 og 3 vandløb og er målrettet dårlige fysiske forhold som
bl.a. substratforhold, bredde- og dybdevariation samt mangel på egnede fysiske habitater.
Det vurderes, at metoden har en positiv effekt på planter, smådyr og fisk (Kristensen, et
al., 2014).
Dødt ved er en fællesbetegnelse for træ, der ikke længere er levende. I udenlandske undersøgelse finder man betegnelser som large woody debris (LWD), som er dødt ved over
Side 14 af 81
2. Vandløbs fysiske struktur
10 cm i diameter og over 1 meter i længden5 (Naiman, et al., 2002) (Gippel, 1995) og
coarse woody debris (CWD) som betegner en ophobning af mindre nedfaldne grene, kviste eller blade på 2,5 - 7,5 cm i diameter, mens fine woody debris (FWD) er organisk materiale under 2,5 cm i diameter (Harmon, et al., 1986). Definitionerne af LWD, CWD og
FWD varierer i litteraturen. I denne rapport forstås dødt ved som træ over 2,5 cm i diameter, hvilket svarer til CWD og LWD.
2.4.1. Tidligere undersøgelser
Et af formålene med vandløbsrestaurering er at opnå god vandløbskvalitet, hvilket forbedrer vilkårene for flora og fauna i vandløbene, heriblandt de truede arter. Alligevel er
truede arter oftere til stede i naturlige vandløb end i restaurerede og kanaliserede vandløb
(Pedersen, et al., 2014). Vandløbskvaliteten er betinget af både vandets kvalitet og det fysiske miljø. Det fysiske miljø er strømmens hastighed, bundmaterialets sammensætning
og dybdeforhold (Friberg, 1998).
I vandløbsøkosystemer i tempererede skovholdige regioner er træ et nøgleelement. Træet
påvirker vandløbets hydrologi, hydraulik, sediment, morfologi, flora og fauna (Kail &
Hering, 2005). Danmark hører naturligt til denne region, omend kun ca. 14 % af landet er
dækket af skov. Mest skov findes langs den jyske højderyg, på Bornholm og i Nordsjælland. Skoven er ca. halvt løvskov og halvt nåleskov, hvoraf hhv. rødgran (16 %) og bøg
(13 %) udgør den største andel af træarter i forhold til bevokset areal, mens rødel kun udgør 2 % (Johannsen, et al., 2013).
Dødt ved i vandløb påvirker ifølge Kail & Hering (2005) både biologiske og fysiske forhold i vandløbene. Den biologiske påvirkning opstår, fordi træet fungerer som habitat for
fisk samt fødekilde for makroinvertebrater, og fordi der sker en sedimentation af organisk
materiale i stillestående vand, hvilket giver mere tilgængeligt føde for makroinvertebrater. Årsagen til sedimentationen findes i de fysiske påvirkninger, hvor vandstrømningsmønstrene ændrer sig omkring træet, hvilket betyder, at diversiteten i strømningen øges
gennem hhv. acceleration og deceleration af vandet, og der dannes store bassiner bag
LWD. Disse bassiner fungerer som habitater for fisk specielt ved minimumsafstrømninger (Kail & Hering, 2005). Undersøgelser viser, at dybden og afstanden til træet er vigtigere for tilstedeværelsen af laks end strømningsdynamikken omkring træet i vandløbet6
(Tullos & Walter, 2014).
Andre undersøgelser har ikke fundet nogen sammenhæng mellem habitatheterogenitet
(substratheterogenitet) og artsrigdom i andet end naturlige vandløb og altså ikke i kanaliserede og restaurerede vandløb (Pedersen, et al., 2014).
Undersøgelser der strækker sig over mindre end tre år kan typisk ikke måle langtidsændringer i vandløbets morfologi eller ændringer i fiskebestanden som resultat af habitatændringer. Forsøg i USA ca. 20 år efter udlægningen af dødt ved viser, at de restaurerede
5
Flertallet af artikler anvender 1 meter i længden - enkelte f.eks. Cederholm et. al (1997) bruger 2
meter.
6
Undersøgelsen omhandler vinterhabitater for sølvlaks.
Side 15 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
vandløbssektioner har opnået en signifikant forøgelse af ørredbestanden med 42 % flere
voksne ørreder sammenlignet med kontrolsektionerne (White, et al., 2011).
2.4.2. Påvirkning af de enkelte komponenter
I dette afsnit gennemgås de vigtigste enkeltkomponenter i ferskvandsøkologien, som påvirkes af dødt ved i vandløbet.
Fysiske ændringer
En beskrivelse af de fysiske ændringer er vanskelig, idet ændringerne ikke kun afspejler
metoden og størrelsen af det udlagte træ, men også er afhængig af træarter i de vandløbsnære områder, klimaet og det hydrologiske regime, geomorfologien omkring vandløbet
samt forvaltningen af vandløbene (Gurnell, et al., 2002). Alligevel er der nogle tendenser,
som er værd at fremhæve i forhold til fysiske ændringer. Stabilt træ i vandløbene absorberer energi, hvilket mindsker erosionen på brinkerne, og der sker en midlertidig ophobning
af sediment foran træet. I andre områder af vandløbet forøges energien. Denne variation i
vandets energi danner bassiner samt strygende og strømmende bevægelser i vandløbene
(Gurnell, et al., 2002), (Bilby & Bisson, 1998). Derudover gælder, at veddets påvirkning
af vandløbets form afhænger af forholdet mellem vandløbets tværsnitsareal og træet størrelse. Således giver en større træstamme i et mindre vandløb en større hydraulisk påvirkning end en mindre træstamme i et større vandløb.
Flora
Dødt ved i vandløb kan danne grobund for forskellige plantearter. Autotrofe epifytter7
gror på overfladen af træet, mens nogle vaskulære8 planter kan sende rødder ind i træet og
barken for at udvinde vand og næringsstoffer. Andre vaskulære planter gror i laget af forrådnet organisk materiale, som ofte findes på overfladen af dødt ved i vandløb. Planter,
der gror på overfladen af dødt ved, tilfører organisk stof fra hhv. planterne selv eller ved
at indfange fint materiale i vandløbet. Det indfangede materiale fungerer som medium for
større og mere krævende plantearter samt potentiel kilde for de organismer, der nedbryder
træet (Harmon, et al., 1986).
Fauna
For vandrende laksefisk kan træet udgøre en spærring, omend totale spærringer er sjældne
og kun forhindrer vandringer ved bestemte afstrømninger (Harmon, et al., 1986). Undersøgelser viser desuden, at spærringerne gør sedimentet i vandløbet mere stabilt og dermed
undgås en tilsanding af laksefiskenes gydeområder. Fiskene påvirkes også af ændret
vandkvalitet herunder koncentrationen af gift og opløst O2 i vandet. Gift er kun sjældent
observeret i forbindelse med udlægning af træ i vandløb, mens en stigning i koncentrationen af opløst O2 er et mere almindeligt fænomen. Alligevel er forhøjet dødelighed blandt
fisk pga. iltsvind ikke en stor bekymring under naturlige forhold, idet iltsvind kun forekommer i områder med unormalt store ophobninger af frisk dødt ved (Harmon, et al.,
1986). Både det døde ved i vandløbene og de bagvedliggende bassinerne bruges desuden
af fisk som skjul. Dermed er populationen af fisk typisk større i vandløb med store
mængder dødt ved end i vandløb med små mængder dødt ved (Bilby & Bisson, 1998).
7
8
Autotrofe epifytter er selvernærende planter, der ikke gror i jorden.
Planter med ledningsvæv. Ofte synonym med karsporeplanter såsom bregner.
Side 16 af 81
2. Vandløbs fysiske struktur
Udover at nogle makroinvertebrater bruger træet i vandløbene som habitat og som fødegrundlag, er makroinvertebrater også stærkt påvirket af de fysiske forandringer dannet af
træet. Forandringerne kan f.eks. være tilbageholdelsen af uorganisk sediment og organisk
stof. Når træ er til stede i vandløbet udvikles derfor en specialiseret fauna til at udnytte de
lokale forhold. Habitatet på og i træet er for nogle makroinvertebraterne et skjul, mens
andre (få) makroinvertebrater bruger organismer på træet som føde, andre igen til æglægning eller som base til at filtrere vand for mad (Harmon, et al., 1986). Undersøgelser af
bl.a. Bilbo & Bisson (1998) viser, at der er en positiv sammenhæng mellem træ i vandløb
og mængden af invertebrater. Denne sammenhæng ses på Figur 2.4.
Figur 2.4 Invertebraters biomasse i et vandløbstværsnit uden dødt ved (hvid) og med dødt ved (sort) i det
nordvestlige USA. Efter Bilby & Bisson (1998).
Side 17 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Side 18 af 81
3. Erfaringer fra andre projekter
3
ERFARINGER FRA ANDRE PROJEKTER
Erfaringerne med vandløbsrestaurering med træ kommer primært fra Nordamerika. På
trods af potentialet med brug af LWD til restaurering af vandløb benyttes metoden sjældent i Europa modsat i Nordamerika, hvor udlægning af træ er en almindelig restaureringsmetode. Omvendt kan resultaterne fra projekterne fra Nordamerika kun i begrænset
omfang overføres til danske og europæiske forhold pga. forskellige afstrømningsforhold,
geologi, vegetation og mål for vandløbsrestaurering (Kail, et al., 2007). Selvom resultaterne ikke nødvendigvis kan overføres, så kan metoderne godt. F.eks. foreslår Kail & Hering (2005) to metoder til udlægning af træ: i) Placement - altså placering af træ i vandløbet, som evt. må transporteres ned ad vandløbssystemet, hvilket tillader naturlige rumlige
og temporale variationer i vandløbet. For enden af vandløbsstrækket kan evt. installeres
en kunstig træstopper, der forhindrer uønsket transport af træ længere ned i vandløbssystemet. ii) Recruitment hvor den ripariske zone forsyner vandløbet med træ. Denne metode er mere langsigtet, men også billigere end placement, fordi vandløbsrestaureringen
overtages af den vandløbsnære skov (Kail & Hering, 2005).
Studier viser, at LWD fra nåletræer er dels mere tilgængelige og dels mindre tilbøjelige til
forrådnelse end mange løvtræer (Cederholm, et al., 1997). Stammer skal helst forblive
under vandet, idet udsættelse for gentagen mætning med vand og tørring øger forrådnelsesprocessen kraftigt (Zapzalka, 1997). En undersøgelse i USA viser, at LWD stadig eksisterer 20 år efter installationen (White, et al., 2011). Friberg (1998) har angivet nedbrydningstiden for forskellige typer løv, hvor løvet fra el og ask har en hurtig nedbrydningstid på mindre end 1-2 måneder, løvet fra birk og ahorn har en middel nedbrydningstid på mindre end ½ år og løvet fra bøg, eg og rødgran/sitkagran har en langsom nedbrydningstid på mindre end et år. Nedbrydningstiden for løvet har en betydning for smådyr,
idet blade der har ligget omkring en måned er væsentlig mere attraktive som føde end
blade der er nynedfaldne, fordi smådyr foretrækker konditionerede blade, dvs. blade der
er koloniseret med mikroorganismer (Friberg, 1998).
I en undersøgelse af 50 restaureringsprojekter med træ i Tyskland og Østrig blev transport
af træ nedstrøms observeret i 20 % af projekterne. Transporten flyttede dog kun 3 % af
det totale antal af de anlagte konstruktioner (Kail & Hering, 2005). Fiksering af træ kan
derfor være nødvendigt: ”To act as key pieces, such trees must be stable at high flows”
(Kail, et al., 2007) og specielt i områder hvor arealanvendelsen ikke tillader, at træ driver:
"The fixation of wood structures is necessary where landuse rather tightly contrains the
options for stream restoration" (Kail & Hering, 2005). For at øge stabiliteten kan træet
udlægges i mindre vandløb, hvor træets længde er større end vandløbets bredde (Kail &
Hering, 2005). Young (1991) har gennem eksperimenter påvist, at LWD har større hydraulisk effekt nær vandløbsbunden, end hvis det er placeret længere fra vandløbsbunden.
Side 19 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Udenlandske resultater viser, at der er et potentiale for økologisk forbedring ved brugen
af LWD i vandløbsrestaurering, fordi der er mindre volumen end hvad der er naturligt i
vandløbene. Desuden udlægges træ for ofte parallelt med strømningsretningen, hvilket
reducerer de gavnlige hydrologiske og morfologiske effekter (Kail, et al., 2007). Ydermere menes den nuværende restaureringspraksis af danske vandløb ikke at tage hensyn til de
naturlige forhold. Således udlægges i visse områder mere groft substrat i form af grus og
småsten end hvad den naturlige substratsammensætning foreskriver (Pedersen, et al.,
2014).
Slutteligt skal det siges, at LWD er irregulære objekter, hvilket gør målinger omhandlende volumenestimater af LWD vanskelige. Der findes flere måder at måle mængden af
LWD i vandløb. Dette omfatter alt fra at tælle antallet af stykker træ til at lave statistik
over transsektorer i vandløb eller lave en geometrisk (f.eks. rumfang eller diameter) og
lokalitetsoptælling af LWD i vandløbet (Gippel, et al., 1995).
Metoderne og resultaterne fra andre projekter viser, at der er et potentiale for brugen af
LWD. Omvendt er der ikke én metode til korrekt udlægning af træ, men undersøgelser
viser gode erfaringer med fastankret LWD på tværs af vandløbet og gerne nær bunden.
Det betyder, at de enkelte metoder skal afspejle lokale forhold, fordi naturlige miljøer er
rumligt og temporalt variable.
Side 20 af 81
4. Prøvedesign og metode til databearbejdning
4
PRØVEDESIGN OG METODE TIL DATABEARBEJDNING
Metodeafsnittet indeholder en gennemgang af forskellige BACI-designs med fokus på
MBACI og Beyond BACI. Desuden gennemgås forsøgsdesignet i dette projekt og slutteligt den statistiske metode.
4.1.
BACI
Fordi naturlige miljøer er variable, er det vanskeligt at lave en undersøgelse, som gælder
over alt. Kernebeslutningen i miljøundersøgelser er den statistiske analyse, der skal foretages på undersøgelsens data. Ofte anvendes test med hypotese, hvor en nul-hypotese forsøges forkastet, idet den som oftest står for "ingen ændring" (Keough & Mapstone, 1997).
4.1.1. Forskellige BACI-designs
Overordnet set findes en række undersøgelsesdesigns til at lave prøvetagning af miljøeffekter. Designet er vigtigt, idet det sikrer robustheden i analysen eller som White, et al.
(2011) formulerer det: "Many prior studies were not true experiments, often lacking adequate controls or replicates, and few used before-after control-impact (BACI) designs
that allow robust inference" (White, et al., 2011). BACI-designet indeholder altså målinger før (Before) og efter (After) en påvirkning (Impact) som f.eks. udlægning af træ. Derudover er der målinger på både stræk med indsatser og uforstyrrede stræk, hvor sidstnævnte fungerer som reference eller kontrol (Control). Referencestrækningerne har til
formål at undersøge den naturlige variation og dermed sikre, at eventuelle ændringer
skyldes påvirkningen og ikke naturlige udsving. BACI-designet foretrækkes frem for Before-After eller Control-Impact designet, fordi BACI-designet inkorporerer variationer
ikke bare i tid, men også rumlige variationer (McDonald, et al., 2000). Et grafisk eksempel på et BACI-design ses på Figur 4.1.
Side 21 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Figur 4.1 Et typisk BACI-design med én påvirket lokalitet og to kontrollokaliteter. Her tages prøver fem gange på hver lokalitet inden miljøhændelsen (sort lodret streg) og 6 prøver på hver lokalitet efter miljøhændelsen. Efter (Schwarz, 2014).
Der findes dog adskillige BACI-designs f.eks. BACIP (Stewart-Oaten, et al., 1992),
Beyond BACI (Underwood, 1992) og MBACI (Keough & Mapstone, 1997), der alle er
udvidelser eller modificeringer af det originale BACI-design. BACIP er en Paired BACI,
hvor der foretages målinger før og efter på præcis samme lokaliteter (Burt, et al., 2009).
Beyond BACI er udviklet af Underwood, og har flere replikationer i tid og sted, hvilket
også gør sig gældende for MBACI. Forskellen mellem MBACI og Beyond BACI er, at
Beyond BACI også indeholder prøvetagning på forskellige hierarkiske skalaer. Således
tages prøver både lokalt omkring miljøindgrebet og på strækningsniveau (Barmuta, et al.,
2002).
MBACI og Beyond BACI foretrækkes frem for de andre designs, idet flere kontrol- og
påvirkningsområder benyttes. Flere områder giver mere rum til at forstå den naturlige variation mellem undersøgelsesområderne. Det betyder, at relative ændringer mellem påvirkede områder og kontrolområder med større sandsynlighed ikke skyldes tilfældigheder
(Underwood, 1992), (Barmuta, et al., 2002).
4.1.2. MBACI og Beyond BACI
MBACI eller Multiple-Before-After-Control-Impact-designet er konstrueret således, at to
faktorer kan sammenlignes. De to faktorer er hhv. før/efter og kontrol/påvirkning. Kontrol og påvirkning er ligesom tiderne (før og efter) faste faktorer, mens prøvelokaliteterne
indlejret i kontrolstrækningerne og i de påvirkede strækninger er tilfældige. Replikater er
indlejret i alle faktorerne (Keough & Mapstone, 1997). I et MBACI-design skal der helst
være adskillige påvirknings- og kontrolstrækninger samt flere gentagelser både før og efter (Underwood, 1992). Gentagelserne muliggør en undersøgelse af, om påvirkningssteder adskiller sig fra kontrolsteder. Kontrolstederne er en hel række af uforstyrrede steder
opstrøms påvirkningsstederne.
Side 22 af 81
4. Prøvedesign og metode til databearbejdning
I BACI-designs kan bruges referencevandløb eller kontrolvandløb. Referencelokaliteter
findes i vandløb, der nærmer sig sit naturlige stadie så meget som muligt. Det betyder, at
referencelokaliteten skal være upåvirket af menneskelig aktivitet. I praksis er dette ikke
muligt - specielt ikke i Danmark. Derfor bruges ofte kontrollokaliteter. Disse vælges således, at kontrollokaliteten tilstræbes ensartethed med det påvirkede vandløb - naturligvis
med undtagelse af selve miljøpåvirkningen. Alligevel kan to umiddelbart ens lokaliteter
være forskellige på nogle parametre, ligesom vandløbenes dynamik ændrer disse parametre over tid (Barmuta, et al., 2002). Desuden kan vandløbene med fordel replikeres,
idet to eller flere replikater øger sikkerheden af resultaterne eller mindsker risikoen for at
forveksle resultaterne af miljøindgrebet med naturlige udsving (Quinn & Keough, 2002).
I hver af strækningerne laves en stikprøve, hvis størrelse bestemmes ved hjælp af en poweranalyse.
4.2.
Poweranalyse
Når der designes prøvetagning til en konsekvensanalyse, er det centralt, at prøvetagningen giver statistisk kraft (power) til at påvise relevante effekter (Carey & Keough, 2002).
I takt med et stigende antal prøver, bliver undersøgelserne mere sensitive og har derved
nemmere ved at måle selv små ændringer. På et tidspunkt bliver ændringerne så små, at
selvom de er statistisk signifikante, er de ikke nødvendigvis biologisk signifikante. I dette
tilfælde kan undersøgelsen skaleres, således at undersøgelsen kun registrerer ændringer af
en vis størrelse som signifikante. Skaleringen foregår med en såkaldt poweranalyse
(Keough & Mapstone, 1997).
En poweranalyse er et statistisk værktøj, som giver mulighed for at anslå antallet af prøver, der skal tages for at opdage en bestemt effektstørrelse med en bestemt (u)sikkerhed
(Carey & Keough, 2002). Power måles som 1 minus type II fejlen (1-β) og giver dermed
et mål for tilliden. Power sættes til 0,80 som standard, hvilket giver en type II fejlrate på
0,20. Den traditionelle tilgang tillader type I fejl på 0,05. Denne tilgang anbefales ikke,
fordi den ikke giver kontrol over type II fejlene. I stedet for faste type I og II fejlrater foreslås at fokusere på deres ratio - altså type I : type II. Denne ratio tillader hvad Mapstone
kalder Scalable Decision Criteria. I praksis anvendes ofte 0,05 som mål for type I fejl
(Keough & Mapstone, 1997), hvilket også er tilfældet i dette undersøgelsesdesign. Der
kan læses mere om type I og type II fejl i afsnit 4.5.3.
Power afhænger af en række forskellige faktorer, hvoraf den vigtigste er prøvestørrelsen
(n), dvs. mængden af prøver der tages i felten. Desto større prøvestørrelsen er desto
nemmere er det at måle en effekt. Effektstørrelsen (ES) er størrelsen på den biologiske effekt, der skal til før en ændring er af interesse. Power påvirkes også af variansen (σ) mellem prøverne. Således er det sværere at opdage en effekt, hvis variansen er større. Det betyder, at hvis variansen stiger, så skal prøvestørrelsen ligeledes stige for at få den samme
power. Den sidste faktor, der har indflydelse på power, er signifikansniveauet (α), der
som oftest sættes til 0,05 (Quinn & Keough, 2002). Sammenhængen mellem power og de
fire variable ser således ud:
Side 23 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
(4.1)
Årsagen til i stedet for et = er, at sammenhængen mellem variablerne og power afhænger af den statistiske test (Quinn & Keough, 2002).
Selve poweranalysen foretages i programmet G*Power udviklet af Heinrich-HeineUniversitet i Düsseldorf. Testfamilien er f-tests, mens den statistiske test er ANOVA: Fixed effect, omnibus, one-way. Årsagen til valget af den statistiske test gennemgås i afsnit
4.5.
4.2.1. Poweranalysens resultat
For at udvælge mængden af prøvepunkter blev en poweranalyse foretaget. I poweranalysen er der brugt standardværdier fra litteraturen anbefalet af Quinn & Keough (2002).
Derfor må poweranalysen betragtes som et groft estimat. I poweranalysen er ES sat til
hhv. 0,25, 0,5 og 0,75, α til 0,05 og power til 0,80. Alle disse er standardværdier, mens
antallet af grupper er 6, hvilket er de tre kontrolstrækninger samt de tre påvirkningsstrækninger.
Figur 4.2 Poweranalyse for forskellige ES. Det totale antal prøver skal være min. 211, hvis ES er 0,25 og
power skal være over 0,8.
Det betyder, at hvis effekten af miljøtiltaget er stor, så behøves et mindre antal prøver for
at opnå en power på 0,8, end hvis effekten er lille. Resultatet viser, at +200 prøver er
nødvendigt, hvis ES er 0,25. På baggrund af poweranalysen foretages 40 prøver på hver
af de 6 strækninger (3 kontrolstræk og 3 påvirkede stræk) svarende til 240 stikprøver i
hvert vandløb.
4.3.
Designs til udlægning af træ
Der laves to designs; hhv. et design med træstammer, hvor både hele træer fældes ned i
vandløbene samt fastforankrerede kortere stammer lægges på tværs af vandløbet og et de-
Side 24 af 81
4. Prøvedesign og metode til databearbejdning
sign med rodklumper, hvor en større rodklump udlægges i vandløbets kant. Metoderne er
inspireret af den internationale litteratur og den praktiske erfaring fra Silkeborg Kommune. Se hhv. afsnit 4.3.2 og 4.3.3 for nærmere beskrivelser af de enkelte metoder.
4.3.1. Balanceret, stramt tilfældigt design med kontrolvandløb indlejret
Et design betegnes som balanceret, hvis der indsamles det samme antal prøver i kontrollokaliteterne som i de påvirkede lokaliteter. Hvis der samtidig er samme antal prøver før
og efter miljøindgrebet, siges designet at være både balanceret og symmetrisk. Balance er
ønskeligt af analytiske og empiriske grunde (Barmuta, et al., 2002).
Ifølge Quinn & Keough (2002) er et tilfældigt design altid et solidt valg. Årsagen er, at
prøverne ved systematisk prøvetagning kan sammenfalde med ukendte miljømæssige
gradienter, hvorfor hele prøvetagningen bliver biased. Med total tilfældighed risikeres
omvendt, at prøvetagningen klumpes, hvilket delvist kan undgås med en større stikprøve.
Inden for hvert stræk laves tilfældig prøvetagning med en "tilfældig nummergenerator"
som foreslået af Quinn & Keough (2002). Nummergeneratoren giver 40 tilfældigt udvalgte målepunkter for hver strækning på 50 meter. Se det elektroniske bilagsmappe "Måleskema" for skema til valg af stikprøver.
Hvert design planlægges med tre kontrolstrækninger og tre påvirkede stækninger af hver
50 m. Kontrolstrækningerne ligger opstrøms de påvirkede strækninger for at undgå forstyrrelse. Ligeledes tages prøverne mod strømningsretningen for at undgå forstyrrelse af
forsøgsstrækningen. På Figur 4.3 ses en konceptuel skitse af forsøgsstationernes indbyrdes placering.
Figur 4.3 Konceptuel skitse af et design med tre kontrolstrækninger og tre påvirkede (impact) stræk (egen figur).
Side 25 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Idet træet placeres aktivt i begge designs, omhandler forsøgene placement og ikke
recruitment. Ifølge Kail, et al. (2007) bør lokalt aktivt placeret træudlægning (placement)
overvejes som midlertidig foranstaltning, indtil passive restaureringsmetoder (recruitment) skaber tilstrækkelig mængde træ i vandløbet.
4.3.2. Hele træer og træstammer i vandløb
I projektet anvendes en variant af metoden fra Cedersholm et al. (1997), hvor et træ fældes, så det ligger tværs over vandløbet. Ved Cederholms metode er træstammen forbundet til roden med en wire. At træstammen og roden fortsat er forbundet, er en idé af Åge
Ebbesen fra Silkeborg Kommune. Metoden er døbt "bævermetoden", fordi den ser mere
naturlig ud end metoden af Cederholm. Ved bævermetoden skæres stammen delvist over
og væltes i vandløbet, mens stammen stadig har kontakt til roden. Ligeledes får kronen
lov til at forblive på træet. Vandløbsregulativet som er implementeret i vedligeholdelsesbestemmelserne gør dog, at der skal laves en frilagt strømrende, hvis væltede træer
hæmmer vandets frie løb væsentligt. På Figur 4.4 ses en skitse af bævermetoden.
Figur 4.4 Til venstre: Bævermetoden inspireret af Cederholm et al. (1997), hvor stammen og stubben fortsat
er sammenhængende (modificeret fra Cederholm et al (1997)) Til højre: Den praktiske udførelse i Sandemandsbækken (eget billede).
Metoden afhænger naturligvis af, om der er træer tilstede, som kan væltes ned i vandløbet. Ligeledes afhænger antallet af træer, der væltes i hvert vandløbsstræk, af det vandløbsstræk hvor det færreste antal træer er tilgængelige. Stammerne væltes således, at der
er mest muligt kontakt mellem stamme og vandløb, hvilket betyder, at stammerne i nogle
tilfælde væltes langs vandløbet. Ifølge Young (1991) giver en ortogonal stamme den største fysiske påvirkning i vandløbet. De fastforankrede kortere stammer placeres derfor ortogonalt af vandløbet. Til sammen laves fem udlægninger pr. strækning på 50 meter,
hvoraf de fleste er fastforankrede konstruktioner pga. hensyn til lodsejer.
Side 26 af 81
4. Prøvedesign og metode til databearbejdning
Figur 4.5 Til venstre: Metode hvor en træstamme fastforandres med wire (modificeret fra Cederholm (1997).
Til højre: Den praktiske udførsel i Sandemandsbækken. Her er der banket en pind ned i vandløbsbunden, som
stammen er skruet fast til (eget billede).
Det primære formål med designet er at øge den fysiske variation - vanddybde, substrat og
vandhastighed - i vandløbet samt at lave flere skjul for laksefisk.
Det anvendte træ er bl.a. rødel, fordi det vokser i vandløbsnære regioner og kan tåle at
have rødderne i vand gennem længere perioder (Friberg, 1998). Desuden er dødt ved fra
rødel meget holdbart under vand og egner sig derfor godt til udlæggelse i vandløb.
4.3.3. Rodklumper
Der udlægges rodklumper med en volumen på ca. 0,1 m3 (d*h*b= 0,5m*0,5m*0,5m) fire
steder pr. 50 meter strækning, svarende til én klump pr. knap hver tiende meter og ca. 3 %
af strækningens vandvolumen. Formålet er at øge den fysiske variation af vandløbet - ligesom designet med hele stammer. Rodklumperne placeres desuden således, at strømningsmønstrene omkring rodklumpen tvinger vandet til modsatte bred og dermed fremmer erodering heraf. Dermed kan det undersøges, om rodklumper kan bruges til genslyngning af et kanaliseret vandløb.
Figur 4.6 Til venstre: Konceptuel tegning af en rodklumps placering i et kanaliseret vandløb. Pilene symboliserer de forventede strømningsmønstre omkring rodklumpen (egen figur). Til højre: Åmand Svend Erik
Valbjørn fastmonterer en rodklump med en wire i Grundel Bæk (eget billede).
Side 27 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
4.4.
Målinger
Idet der forventeligt er forskel i effekten på forskellige skalaer, er et antal lokaliteter til
prøvetagning på lokal skala indlejret i prøvelokaliteterne på større skala (Barmuta, et al.,
2002). Lokal skala omhandler målinger i umiddelbar nærhed (2 m) af det udlagte træ,
mens den større skala er på strækningsniveau (50 m). På lokal skala måles vandløbenes
tværsnit, vanddybde, vandhastighed og substratvariation. På strækningsniveau måles også
dybde, hastighed og substrat samt fiskepopulation og vandstuvning. Disse mål er udvalgt
fra en lang liste som indeholder ilt, næringsstoffer, vegetation mv.
Målingerne fortages to gange inden udlægning af træ og tre gange efter udlægningen.
Den elektroniske bilagsmappe "Måleskemaer" indeholder de anvendte noteringsskemaer.
4.4.1. Målinger på hele strækninger
På både kontrolstrækninger og de påvirkede strækninger udvælges 40 tilfældige punkter
pr. strækning, hvor vandhastigheden og dybden måles, mens den dominerende substrattype vurderes. Det svarer til 240 punkter pr. vandløb. Prøverne udvælges tilfældigt pr. løbende meter og tages i enten 25 %, 50 % eller 75 % af vandløbets bredde.
Vandhastigheden, v, beregnes med en unik formel for hver propelmåler som er:
(4.2)
hvor n er antal rotationer pr. sek. som måles med propelmåler 5 cm over vandløbets bund.
Dybden måles med tommestok i samme punkt, mens substrat vurderes som enten fint organisk materiale, sand, grus eller sten. Substratet vurderes i et cirkulært område med en
radius på ca. 10 cm og med centrum i samme punkt som dybdemålingen. I vurderingen
indgår udelukkende det dominerende overfladesubstrat.
Figur 4.7 Til venstre: Propel til måling af vandhastighed samt landmålerstok med tommestok til højdemåling.
Til højre: Substrat vurderes som sand på trods af, at der tydeligt ligger grus neden under (egne billeder).
I løbet af prøveperioden elektrofiskes to gange i hvert vandløb - én gang inden udlægning
af træ og én gang efter udlægning. Antallet af fisk, art og størrelse noteres for hvert 50 m
stræk, som anbefalet af DCE's tekniske anvisning (Wiberg-Larsen & Kristensen, 2011).
Side 28 af 81
4. Prøvedesign og metode til databearbejdning
Hvert stræk gennemfiskes kun én gang, hvorfor DFFVø skal tages med et vist forbehold.
Idet føreren af anoden skal have et gyldigt bevis for gennemgået kursus i elektrofiskeri,
varetager Esben Astrup Kristensen (ALECTIA) gennemfiskningerne.
Figur 4.8 Til venstre: Elektrofiskeri i Grundel Bæk. Til højre: Bækørred på knap 20 cm (egne billeder).
4.4.2. Målinger omkring udlægning af træ
Ét sted pr. påvirket stræk måles i et finere grid én meter opstrøms og nedstrøms udlægningen af træ. Hvert sted laves 55 målinger svarende til 5 gange på tværs af vandløbet i
hhv. 10 %, 30 %, 50 %, 70 % og 90 % og pr. 20 cm langs vandløbet. Substrat, vandhastighed og vanddybde måles på samme måde som på strækningsniveau og gennemgås
derfor ikke yderligere.
Omkring træudlægningen opmåles desuden tværsnitsprofiler med nivelleringsapparat af
typen Leica Sprinter 100. I hvert profil laves mellem 20 og 25 målinger. Nivelleringen
indtastes i skemaet, som fremgår af den elektroniske bilagsmappe "Måleskemaer". I skemaet skrives den manuelt aflæste vinkel, mens afstand til stadiet og højden på stadiet aflæses og lagres af nivellementsapparatet.
Figur 4.9 Til venstre: Konceptuel opstilling til nivellering. C er afstanden mellem det faste punkt markeret
med en pløk til højdemålingen på tværsnitsprofilet. Til højre: Nivellering ved Grundel Bæk (egne billeder).
Afstanden C (se Figur 4.9) beregnes ud fra en cosinusrelation til vinkel α.
(4.3)
Side 29 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Opstrøms det udlagte træ måles desuden vandstuvning med HOBO Water Level Logger. I
alt installeres fire styks, hvoraf én installeres på land for at måle det atmosfæriske tryk, to
loggere placeres hhv. to og fire meter opstrøms en trærod og én installeres i den midterste
kontrolstrækning. Alle loggere er placeret ved Grundel Bæk og logger hvert tiende minut
fra dagen før udlægning af træet til 12 dage efter.
Figur 4.10 Tre tryksensorer til måling af vandstuvning samt tilhørende jernrør til installering (eget billede).
Vandtrykket ved hver logger er
(4.4)
og vandstanden ved 4˚C er således
101,97
4.5.
(4.5)
Statistisk metode
Den statistiske analyse er lavet på baggrund af Burt et al. (2009) og Sokal & Rohlf (1994)
medmindre andet fremgår. Udregningerne laves i IBM SPSS Statistics version 22.
4.5.1. Overblik over de statistiske tests
I feltundersøgelsen forventes det ikke, at alle faktorer der påvirker vandløbet kan undersøges. Der kan dog testes for større systematiske ændringer gennem en række statistiske
test f.eks. χ2-test, z-test, t-test og f-test. Valg af test afgøres dels af datagrundlaget der er
til rådighed og dels af testens formål. χ2-testen kan f.eks. bruges, hvis datagrundlaget er
kategorisk, mens t-testen kan bruges, hvis datagrundlaget er numerisk (Quinn & Keough,
2002).
Til at analysere BACI-designs anvendes ofte analyse af varians (ANOVA), idet ANOVA
kan teste hypoteser omkring flere gruppers middelværdier uden type 1 fejlen øges.
ANOVA bruges til at undersøge forskellige kilder til variation og til at teste nulhypotesen, som er, at der ingen forskel er mellem den påvirkede gruppe og kontrolgruppen (Quinn & Keough, 2002).
Hvert vandløb har seks strækninger, der som tidligere nævnt måles to gange inden træudlægning og tre gange efter træudlægning. Dette giver mulighed for en hel række sammenligninger - både for den enkelte strækning gennem en tidsserie, men også som sammen-
Side 30 af 81
4. Prøvedesign og metode til databearbejdning
ligning mellem gennemsnittet af kontrolstrækningerne og de påvirkede stræk. På Figur
4.11 ses nogle af de mulige sammenligninger.
Figur 4.11 Mulige analyser ved dette BACI-design. Udover sammenligninger før og efter for hvert stræk og
sammenligninger mellem kontrol og påvirkede stræk, er der også mulighed for at lave gennemsnitssammenligninger, f.eks. gennemsnittene af I1, I2 og I3 sammenlignet før og efter (egen figur).
Tabel 4.1 viser de analyser der foretages i projektet samt de statistiske tests der anvendes
til udregning. Analyserne er baseret på (Underwood, 1992) og (Underwood, 1994).
Tabel 4.1 Analyser og statistiske test i projektet. L er hver enkelt vandløbsstrækning og T er de enkelte måletidspunkter (egen tabel).
Analyse
Forklaring
Strækningsniveau
L(T )
Forskel for hvert måletidspunkt i
hvert enkelt vandløbsstræk
I(B vs A)
K(B vs A)
Lokalt niveau
L(T)
L(B vs A)
Variable
Statistiske tests
Dybde,
hastighed,
substrat
Forskel før og efter træudlægning Dybde,
fælles for de påvirkede strækninger hastighed,
substrat
F-test, ANOVA,
Post Hoc,
χ 2-test
F-test, ANOVA,
Post Hoc,
χ 2-test
Forskel før og efter træudlægning
fælles for kontrolstrækningerne
Dybde,
hastighed,
substrat
F-test, ANOVA,
Post Hoc,
χ 2-test
Forskel for hvert måletidspunkt i
hvert enkelt vandløbsstræk
Dybde,
hastighed,
substrat
F-test, ANOVA,
Post Hoc,
χ 2-test
Forskel før og efter træudlægning
for hvert vandløbsstræk
Dybde,
hastighed,
substrat
F-test, ANOVA,
Post Hoc,
χ 2-test
Side 31 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
4.5.2. Test af hypoteser
Udgangspunktet for de statistiske tests er at teste hypoteser. Hypoteserne der forsøges
forkastet kaldes nulhypoteser (H0). Nulhypotesernes udgangspunkt er, at varianserne eller
middelværdierne er uændrede - altså at der ikke er en signifikant ændring før og efter udlægningen af træ i den påvirkede strækning i forhold til kontrolstrækningen. En nulhypotese hvor variansen er den samme ved alle målingerne kan også formuleres således:
(4.6)
hvor σ er standardafvigelsen. Den alternative hypotese (HA) er, at der er en forskel i varianserne eller middelværdierne før i forhold til efter udlægningen af træet i påvirkningsområderne men ikke i kontrolområderne:
(4.7)
Hypoteserne for dette projekt findes i afsnit 1.1.
4.5.3. Fejltyper
Når der beregnes på sandsynligheder er der risiko for forkerte konklusioner. I statistik tales om type I fejl, hvor en korrekt nul-hypotese (H0) forkastes og type II fejl hvor en falsk
H0 ikke forkastes (Keough & Mapstone, 1997). En type I fejl udtrykkes som sandsynligheder og symboliseres med α, mens type II fejl symboliseres med β. Når α udtrykkes i
procent kendes den som signifikansniveauet. Det betyder, at α på 0,05 svarer til et signifikansniveau på 5 % (Sokal & Rohlf, 1994).
Tabel 4.2 Type I og type II fejl i forhold til nulhypotesen forkastes eller accepteres. Efter (Sokal & Rohlf,
1994)
H0
Sand
Falsk
H0
Accepteret
Forkastet
Korrekt
Type I fejl (α)
Type II fejl (β)
Korrekt
I denne opgave regnes med et 95 % konfidensinterval svarende til signifikansniveau på 5
%, dvs. der er 5 % risiko for en type I fejl.
4.5.4. ANOVA, F-test og post-hoc
Til at vurdere om prøverne har signifikant ændrede middelværdier og varians, bruges en
ANOVA-test (middelværdi) med indlejret F-test (variansen). Der bruges en one-faktor
ANOVA med tilfældigt balanceret design. Faktoren er måletidspunkter eller før/efter udlægning af træ. De variable er hhv. strømhastighed og dybde. Beregningerne fremgår af
Tabel 4.3.
For at kunne lave en ANOVA på undersøgelsens variable antages det, at de variable er
uafhængige, normalfordelte og har samme varians (homogenitet af variansen eller homoskedasticitet). Homogeniteten testes ved hjælp af en F-test.
Side 32 af 81
4. Prøvedesign og metode til databearbejdning
F-testen er en ratio mellem gruppernes varianser. Ratio udtrykker den forklarede varians i
forhold til den del af variansen der ikke kan forklares (Burt, et al., 2009):
(4.8)
F-testens kritiske signifikansværdi bestemmes gennem F-ratioen. Om denne ratio er
signifikant aflæses i en tabel, hvor de kritiske værdier for F-distributionen fremgår. De
kritiske værdier afhænger af signifikansniveauet og frihedsgraderne (dF).
Tabel 4.3 Beregninger og forklaringer af two-factor ANOVA inkl. F-ratioen. Efter (Burt, et al., 2009)
Kilde til
variation
Sum af kvadrater
(sum of squares)
Frihedsgrader
(Degrees of freedom)
Kvadraters
middelværdi
(mean
square)
f-ratio
Faktor
- Mellem
grupper,
forklaret
varians
a-1
Error
- Inden for
grupper,
uforklaret
varians
a(m-1)
Total
am-1
Idet ANOVA kun tester, om der er en signifikant forskel indenfor eller mellem grupperne, men ikke hvilke, laves efterfølgende en Post-hoc på de resultater, der er signifikante.
Fordi type I fejl akkumuleres ved gentagen brug af t-test (svarer til ANOVAs standardtest
af middelværdier) laves en Post-hoc der tester hele datasættet, uden at type I fejlen akkumuleres. Blandt Post-hoc tests kan nævnes Bonferroni og Scheffé. Bonferroni betragtes
som mere konservativ end Scheffé og er bedre end Scheffé ved normale konfidensniveauer (Mi & Sampson, 1993), (Quinn & Keough, 2002). I dette projekt anvendes Bonferroni.
Bonferroni tester hver sammenligning med α/c, hvor α er type I fejlen og c er antal sammenligninger (Quinn & Keough, 2002). Med en type I fejl på 0,05 og seks sammenligninger (tre kontrol og tre påvirkede strækninger) bliver Bonferronis signifikansniveau
α/c= 0,05/6 = 0,008. Dvs. p-værdier under 0,008 i Post-hoc-testen betragtes som signifikante.
Side 33 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
4.5.5. χ2-test
Idet substratvurderingen er kategorisk (groft eller fint substrat) og ikke numerisk bruges
en χ2-test. Fremgangsmåden er ligesom ved ANOVA at teste en nul-hypotese og alternativ hypotese:
(4.9)
χ2-testen tester altså hvor godt den forventede model passer på prøverne. χ2-distributionen
beregnes således:
(4.10)
hvor Oj er det observerede antal, og Ej er det forventede antal, og k er antal kategorier.
Frihedsgraderne beregnes således:
(4.11)
hvor m er antallet af parametre.
Side 34 af 81
5. Forsøgsområder i Silkeborg Kommune
5
FORSØGSOMRÅDER I SILKEBORG KOMMUNE
Lokaliteterne skal helst være steder med dårlige fysiske forhold, dvs. steder med ensartet
substratsammensætning og mangel på habitater (Kristensen, et al., 2014). Prøverne laves i
forskellige vandløbssystemer for at undgå interdependens (Pedersen, et al., 2014) og fordi
træet forventes at have effekt i alle typer vandløb (Kristensen, et al., 2014). Kail & Hering
(2005) lavede en undersøgelse af strækninger på 100 m i et vandløb, der var 5-10 m
bredt. Forsøgsstrækningerne i denne undersøgelse er 50 m, idet vandløbsbredden er ca. 2
m.
5.1.
Danmark som forsøgsområde
Tidligere er det beskrevet, at der i Danmark vandløbsrestaureres uden hensyn til lokale
forhold f.eks. den naturlige substratsammensætning i vandløbene. Derfor må det være
nødvendigt først at definere, hvad der er naturligt i prøveområderne - i hvert fald i forhold
til træ - for at kunne lave en restaurering der ikke er decideret naturstridig. Om danske
vandløb naturligt er skovvandløb eller vandløb der løber gennem det åbne agerland afhænger af den temporale og rumlige kontekst. For 4000 år siden var der skov fra kyst til
kyst i Danmark, hvor alle vandløb ville være karakteriseret som skovvandløb. I 1998 er
mere end 60 % af Danmarks areal landbrugsland, hvorfor den meste dominerende vandløbstype også må være vandløbet i det åbne land (Friberg, 1998). På global skala er Danmark relativt homogen, hvilket muliggør rumlige sammenligninger af fysiske miljøer i
mange undersøgelsesområder. Alligevel er Danmark dog knap så homogen på lokal skala.
Den vestlige del af Jylland var isfri under sidste istid, som sluttede for 10.000 år siden.
Derfor er landskabet her domineret af sandholdige jorde, som er udviklet på smeltevandssletter og lerholdigt sand på morænebakker fra tidligere istider. Den østlige del af Danmark var under gletsjeren, tæt på gletsjerranden, under Weichelistiden og består derfor
primært af lerholdige moræneaflejringer (Pedersen, et al., 2014).
Danmark ligger i dag i en vegetationszone, hvor de naturligt forekommende træer primært er løvtræer. Træerne er f.eks. bøg, eg, elm, hasselnød og lind, mens de fugtigere
jorde langs vandløbene er præget af el, ask og pil. Mere end 80 % af de ca. 30.000 km
vandløb i Danmark er under to meter brede. I slutningen af det 21. århundrede var ca.
4.000 km af disse skovvandløb (Friberg, 1998).
I Danmark findes kildefødte vandløb, hvor alt vandet stort set kommer fra grundvandet.
Det medfører, at afstrømningen er nogenlunde konstant (Sand-Jensen, 2004). Den konstante afstrømning giver en unik mulighed for at undersøge strømninger og transport, fordi vandløbets form og tværsnit er stabilt. Det betyder, at ændringer i vandløbets form må
skyldes andre faktorer end ændret afstrømning (Manga & Kirchner, 2000). De årlige udsving i vandføring skifter afhængigt af vandløbenes rumlige placering. Således er vandløb
på sandede jorde mere konstante i deres vandføring gennem året end vandløb på morænelerjorde. Årsagen til dette er, at nedbøren langsommere trænger ned i undergrunden i ler-
Side 35 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
holdige jorde end i sandholdige jorde, hvorfor vandet i stedet ender i vandløbet (SandJensen, 2004).
5.2.
Forsøgsvandløbene i Silkeborg Kommune
Forsøgene foregår i to vandløb - hhv. Grundel Bæk og Sandemandsbækken. Begge er
placeret i Silkeborg Kommune. Vandløbenes nærmere placering fremgår af nedenstående
Figur 5.1.
Figur 5.1 Overblik over forsøgsvandløbenes beliggenhed (Data fra Kortforsyningen).
Ifølge MiljøGIS er begge forsøgsstrækninger beliggende i type 1 vandløb. Det betyder, at
vandløbene er under 2 meter brede, oplandsarealet er under 10 km2 og afstanden til kilden
er under 2 km. Begge vandløb hører til Vanddistrikt Jylland og Fyn og hovedvandopland
1.5 Randers Fjord.
Side 36 af 81
5. Forsøgsområder i Silkeborg Kommune
Ifølge Per Smeds landskabskort over Danmark består området ved vandløbene af moræne
fra sidste istid og er overvejende med sandbund.
5.2.1. Grundel Bæk
Grundel Bæk er en gren af Nørre Å, som er en del af Gudenåsystemet. Grundel Bæk er
beliggende ved Demstrup i den nordlige del af Silkeborg Kommune. Prøvestrækningen er
udpeget som indsatsområde i vandområdeplaner med reference AAR58665. Målet for
strækningen er god økologisk tilstand (DVFI på 5), mens den nuværende økologiske tilstand betegnes som dårlig (DVFI på 3). Kommunen har foreslået virkemiddel 2.15 plantning af træer og 2.6 udlægning af groft substrat til at forbedre den økologiske tilstand.
I alt er 3,18 km af Grundel Bæk udpeget, hvilket indeholder både forsøgs- og kontrolstrækningerne. Derudover er to spærringer nedstrøms forsøgsstrækningen (ved Vedsø nær
Rindsholm) udpeget til at blive fjernet.
Figur 5.2 De seks strækninger i Grundel Bæk beliggende op ad mark (Ortofoto fra 2010 fra Kortforsyningen).
Som det ses af Figur 5.3 er Grundel Bæk sænket under terræn for at kunne dræne Vium
Mose.
Side 37 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Figur 5.3 Grundel Bæk fra første indsatsstrækning og opstrøms. På billedet ses, at Grundel Bæk er sænket
under terræn og oplandet primært består af landbrugsjord (eget billede).
0,6
0,6
0,5
0,5
0,4
0,4
h [m]
h [m]
Oplandet til strækningen er i GIS beregnet til 8,5 km2 og er ifølge CORINE landbrugsarealer. Afstrømningen betegnes som ens i alle strækningerne, idet der kun er et mindre
dræntilløb på strækningen. Den 31. marts 2015 kl. 13.40 er afstrømningen ved I3 beregnet
til 74 l/sek, og Manningtallet er ud fra Mannings formel beregnet til 8,1. Det beregnede
Manningtal vurderes at være mindre end det reelle, idet Manningtal på 8-20 ifølge Brorson & Larsen (2009) er normalt for grødefyldte vandløb, hvilket Grundel Bæk ikke var
pr. 31. marts 2015. I grødefrie vandløb og kanaler er det normale Manningtal 33-55
(Brorsen & Larsen, 2009). Ifølge regulativet for Nørreå er vintermanningtallet da også 35.
Da der ingen større tilløb er på strækningerne bruges målingen som standard for alle
strækningerne. Faldet er målt til 3,3 ‰, hvilket virker tvivlsomt, idet faldet virkede større
ved besigtigelse. Dette bekræftes også af vandløbsregulativet for Nørreå, hvor faldet i
Grundel Bæk til Rindholm Mose er angivet til 16,0 ‰.
0,3
0,3
0,2
0,2
0,1
0,1
0
0
0
0,2
0,4
0,6
Q [m3/s]
0
0,5
1
1,5
2
Q [m3/s]
Figur 5.4 Q-h-relationer for Grundel Bæk. Til venstre: Q-h lavet med fald på 16,0 ‰ og Manningtal på 8,1.
Til højre: Q-h lavet med fald på 16 ‰ og Manningtal på 35 (data fra vandløbsregulativet for Nørreå og eget
data).
Side 38 af 81
5. Forsøgsområder i Silkeborg Kommune
Der er ingen af Naturbeskyttelseslovens §3 beskyttet natur eller EU Natura 2000 områder
i området.
5.2.2. Sandemandsbækken
Sandemandsbækken er en gren af Funder Å, som også er en del af Gudenåsystemet. Sandemandsbækken ligger umiddelbart vest for Silkeborg by i det midt/vestlige af Silkeborg
Kommune. Prøvestrækningen er ikke udpeget i vandområdeplanerne og har god økologisk tilstand (DVFI på 5).
På de to første 50 meter strækninger (længst nedstrøms) løber bækken gennem plantageskov, mens der på tredje strækning (I3) og de tre kontrolstrækninger findes eng på den
vestlige side og mose på den østlige side af vandløbet. Det betyder, at tilstanden ikke må
ændres uden godkendelse hos kommunen, jf. Naturbeskyttelsesloven.
Figur 5.5 De seks strækninger i Sandemandsbækken beliggende op ad §3 beskyttet natur samt plantageskov
(§3-data fra Arealinformation og ortofoto fra 2010 fra Kortforsyningen).
Oplandet til Sandemandsbækken er i GIS beregnet til 1,8 km2 ved I1 og knap 1 km2 ved
K3. Oplandet og dermed afstrømningen varierer henover vandløbet pga. et sidetilløb mellem I2 og I3 og mellem I3 og K1, som fremgår af Figur 5.5. Vandføringen ved I2 var d. 1.
april på 66 l/sek, I3 på 39 l/sek og K1 på 32 l/sek. Faldet er mellem 2 og 3 ‰ i alle strækningerne og manningtallet mellem 13 og 17.
Side 39 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Sandemandsbækken
0,6
0,5
h [m]
0,4
0,3
I2
0,2
I3
0,1
K2
0
0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
Q [m3/s]
Figur 5.6 Q-h-relationerne for de tre vandføringsmålinger i Sandemandsbækken (eget data).
Side 40 af 81
6. Præsentation og analyse af forsøgsresultater
6
PRÆSENTATION OG ANALYSE AF FORSØGSRESULTATER
Målingerne i Grundel Bæk og Sandemandsbækken er foretaget fra marts til maj 2015.
Tabel 6.1 viser tidspunkterne for målingerne samt hvilke målinger der er tale om. Måling
1 og 2 refererer således til målinger før udlægning af træ, mens måling 3, 4 og 5 er efter
udlægning af træ.
Tabel 6.1 Måletidspunkter i Grundel Bæk (GB) og Sandemandsbækken (SMB) (egen tabel)
Type
1. måling
Elektrofiskeri
2. måling
Vandstuvningsmålinger
Udlægning af træ
3. måling
4. måling
5. måling
Elektrofiskeri
Vandløb
GB
SMB
GB og SMB
GB
SMB
GB
GB og SMB
GB
SMB
GB
SMB
GB
SMB
GB og SMB
Tidspunkt
10. marts
11. marts
17. marts
17. marts
18. marts
17.-30. marts
19. marts
25. marts
26. marts
31. marts
1. april
12. maj
13. maj
27. maj
I det følgende præsenteres og analyseres projektets centrale resultater. Derudover findes
en stor del af resultaterne i digitale bilag (se bilagsoversigten afsnit 11), som læseren opfordres til selv at gennemgå.
6.1.
Robusthed ved forskellige udlægningsmetoder
Udlægningen er forankret med forskellige metoder i Grundel Bæk og i Sandemandsbækken. I Grundel Bæk er rodklumperne fastgjort hhv. med wire fra rodklumpen til en pind
på land eller med én eller to skruer gennem en pind ind i rodklumpen, hvor pinden er
banket ned i vandløbsbunden. Resultatet heraf blev, at tre af de tolv udlagte rodklumper
var drevet nedstrøms mellem én og to uger efter udlægning. De tre rodklumper, der drev
nedstrøms, var alle forsøgt fastgjort med skrue til en pind i vandløbsbunden. Årsagen til
løsrivelsen skal formentlig dels findes i dårlig fastgørelse og dels i Grundel Bæks relativt
høje vandhastighed, som forværres af periodevise peakflows jf. afsnit 6.4 om vandstuvning.
Side 41 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Figur 6.1 I Grundel Bæk er rodklumpen fra I3.4 drevet ned til I3.3 en til to uger efter udlægning (eget billede).
I Sandemandsbækken er træstammer udlagt ved enten bævermetoden eller ved en skrue
fra en pind, som er banket ned i vandløbsbunden og ind i stammen. Derudover er der udlagt hele træer, som ikke er fastgjort, idet størrelsen på træerne er nok til at holde dem på
plads. I Sandemandsbækken er alt træ (15 udlægninger) forblevet på den oprindelige placering.
Tabel 6.2 viser en opsummering af metoderne til træudlægningen, samt hvilke installationer der har revet sig løs og drevet nedstrøms.
Tabel 6.2 Opsummering af forankringsmetode og stabilitet af installationerne i Sandemandsbækken og i
Grundel Bæk (egen tabel).
Sandemandsbækken
Bævermetoden
Fastmontering med skrue i
stammer
Grundel Bæk
Fastmontering med wire i
rodklumper
Fastmontering med skrue i
rodklumper
6.2.
Antal udlægninger [stk]
Drevet nedstrøms [stk]
3
12
0
0
3
0
9
3
Lokale målinger
I det følgende præsenteres først de visuelle resultater af de lokale målinger på en 2 meter
strækning omkring træudlægningen. Herefter forsøges de visuelle observationer at bekræftes statistisk.
6.2.1. Visuelle ændringer ved udlægning
I Sandemandsbækken er der både udlagt stammer som vist på Figur 6.2 og væltet hele
træer i vandløbet. Figuren viser, at der visuelt er sket en ændring efter udlægning af
stammer. F.eks. er der en tydelig grusrende på efter-billedet til højre, som ikke kan genfindes på før-billedet.
Side 42 af 81
6. Præsentation og analyse af forsøgsresultater
Figur 6.2 Sandemandsbækken. Til venstre: I1 i marts 2015 før udlægning af træ. Til højre: I1 i maj 2015 to
måneder efter udlægning af træ (egne billeder).
Ændringerne i Sandemandsbækken er ikke blot visuelle, men også målbare. Figur 6.3 viser 55 målinger foretaget på et 2 meter stræk omkring udlægningen af stammer ved I1 i
Sandemandsbækken. Tid 1 er første måletidspunkt inden træudlægning, og tid 5 er sidste
måletidspunkt efter træudlægning.
Side 43 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Figur 6.3 Vandhastighed, dybde og substrat før og efter træudlægning ved I1 i Sandemandsbækken. Kortet er
lavet med interpolationsmetoden "nearest neighbor" og "equal intervals" i ArcGIS (egen figur).
På figuren ses det, at strømningsmønstrene ændrer sig omkring træudlægningen. De hvide felter i substratmålingen repræsenterer træudlægningen. Vandhastigheden øges i en
rende imellem og nedenfor stammerne, hvor der også bliver dybere og findes grovere
substrat. Af figuren fremgår det også, at vandhastigheden er mere varieret efter udlægning, hvilket bekræftes statistisk i afsnit 6.2.4.
I Grundel Bæk er der udlagt rodklumper som vist på Figur 6.4.
Side 44 af 81
6. Præsentation og analyse af forsøgsresultater
Figur 6.4 Rodklump ved I1 i Grundel Bæk i maj 2015 (eget billede).
På billedet ses, hvordan vandet presses uden om rodklumpen og fritlægger grus, mens der
bagved rodklumpen er stillestående vand og sandaflejringer. Figur 6.5 viser, at strømrenden ændres fra at være midt i vandløbet til at være i siden. Det ændrede strømningsmønster gør ligeledes, at strømrenden i siden uddybes, mens der aflejres materiale i det mere
stillestående vand nær rodklumpen.
Side 45 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Figur 6.5 Vandhastighed, dybde og substrat før og efter træudlægning ved I1 i Grundel Bæk. Kortet er lavet
med interpolationsmetoden "nearest neighbor" og "equal intervals" i ArcGIS (egen figur).
6.2.2. H1: Tværsnitsprofiler
Hypotese 1: Udlægning af træ ændrer et vandløbs tværsnitsprofil
Gennem prøveperioden har tværsnitsprofilerne primært udviklet sig i forhold til variationen i dybden, hvor der aflejres eller eroderes materiale. I det følgende laves en nærmere
undersøgelse af tværsnitsprofiler i strækning I1 i Grundel Bæk og strækning I2 i Sandemandsbækken. De resterende tværsnit fremgår af den elektroniske bilagsmappe "Tværsnit".
I starten af første påvirkede strækning (I1) i Grundel Bæk er der udlagt en rodklump, som
det fremgår af Figur 6.6. Rodklumpen er ca. 0,1 m3 og fylder ca. halvdelen af vandløbets
bredde (1,2 m).
Side 46 af 81
6. Præsentation og analyse af forsøgsresultater
Figur 6.6 Rodklump i strækning I1 i Grundel Bæk. I baggrunden ses endnu en rodklump ca. 10 m opstrøms
(eget billede).
Tværsnitsprofilerne før og efter udlægningen af rodklumpen ses på Figur 6.7. Som de røde og grønne cirkler symboliserer, aflejres materiale foran rodklumpen og der eroderes
materiale i strømrenden ved siden af rodklumpen. Det ses også af figuren, at aflejringen
foran rodklumpen er størst (ca. 20 cm) ved sidste måling, hvilket betyder, at profilet er i
udvikling henover prøveperioden. Profilet udvikles ikke i bredden i prøveperioden.
Figur 6.7 Tre tværsnitsprofiler på strækning I1 i Grundel Bæk. Der er 1 meter mellem hvert tværsnit. Måling
1 og 2 er før udlægning af træ og måling 3, 4 og 5 er efter udlægning. I den røde cirkel aflejres materiale. I
den grønne cirkel eroderes materiale (egne figurer).
Side 47 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
I Sandemandsbækken er der udlagt hele træer samt kortere fastforankrede stammer.
Stammerne ved I2 er 10-25 cm i diameter, knap 1,5-2 meter lange og dækker ca. 75 % af
vandløbets bredde. Stammerne er vinklet ca. 30 grader i forhold til vandløbet. På Figur
6.8 ses to fastforankrede stammer på strækning I2.
Figur 6.8 Fastforankrede stammer i strækning I2 i Sandemandsbækken (eget billede).
De to stammer betegnes som én udlægning. Udviklingen i tværsnitsprofilerne kan ses på
Figur 6.9.
Side 48 af 81
6. Præsentation og analyse af forsøgsresultater
Figur 6.9 Tre tværsnitsprofiler på strækning I2 i Sandemandsbækken. Der er 1 meter mellem hvert tværsnit.
Måling 1 og 2 er før udlægning af træ og måling 3, 4 og 5 er efter udlægning. I den røde cirkel aflejres materiale. I den grønne cirkel eroderes materiale (egne figurer).
Af tværsnittene fremgår det at aflejringerne primært sker mellem de to træstammer, mens
erosionen primært sker i den del af tværsnittet, hvor der ikke er udlagt træ. Årsagen til
ændringerne i tværsnitsprofilerne antages at være variationen i vandhastigheden, idet
vandet bremses bag træet. Lavere hastighed medfører ifølge Hjulströms diagram (Figur
2.3), at finere sediment aflejres. Tilsvarende øges erosionen pga. forøget vandhastighed i
den del, hvor træet ikke blokerer. En sammenligning mellem kornstørrelse, dybde og
vandhastighed i samme tværsnit kan ses på Figur 6.10, mens et fotografi af situationen
ved måling 5 ses på Figur 6.11.
Side 49 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Figur 6.10 Relative højdeforskelle, hastighedsforskelle og substratforskelle mellem første og fjerde måling i I 2
i Sandemandsbækken. 0 meter svarer til tværsnit 1, 1 meter til tværsnit 2 og 2 meter til tværsnit 3. Bredden af
vandløbet er 2,1 m. De brune felter er det udlagte træ. De røde felter er områder, hvor der aflejres materiale
og vandhastigheden er lavere. De grønne felter er områder, hvor der eroderes materiale, vandhastigheden
øges og substratet bliver grovere. I undersøgelsen med substrat repræsenter "0" ingen ændring i substrattype
og "1" en ændring til grovere substrat (egen figur).
Side 50 af 81
6. Præsentation og analyse af forsøgsresultater
Figur 6.11 Aflejring og erosion omkring træudlægningen ved I2 i Sandemandsbækken ved måling 5 (eget billede).
6.2.3. H2: Middelværdi og varians af vanddybde
Hypotese 2: Udlægning af træ ændrer middelværdien og/eller variansen af vanddybden
over en strækning på 2 meter
Tabel 6.3 giver et overblik over signifikante resultater i forhold til måling af vanddybde.
Heraf fremgår det, at variansen af vanddybden er signifikant anderledes efter alle tre udlægninger i Grundel Bæk. Samme tendens findes ikke i Sandemandsbækken, hvor kun I3
er signifikant anderledes.
Middelværdierne er derimod signifikant anderledes for alle strækninger henover prøveperioden. Efter træudlægningen er middelværdien generelt højere - mest tydeligt er det for
Sandemandsbækken og ved måling fire i Grundel Bæk som er således systematisk højere
end resten (se Figur 6.12). Årsagen til den systematisk forøgede dybde skyldes formentlig
en regnvejrshændelse i tiden inden måling 3, 4 og 5, idet disse er foretaget i en vådere periode, som det fremgår af Figur 6.13.
Side 51 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Tabel 6.3 Overblik over de vigtigste statistiske resultater fra SPSS i forhold til vanddybde. GB er Grundel
Bæk. SMB er Sandemandsbækken. Den grønne farve indikerer statistisk signifikante resultater (egen tabel).
Analyse Vandløb Strækning
L(T)
GB
SMB
I(B vs A) GB
SMB
I1
I2
I3
I1
I2
I3
I1, I2, I3
I1, I2, I3
Varians
p-værdi
(homogenitet)
0,000
0,000
0,010
Middelværdi
p-værdi
(ANOVA)
0,000
0,000
0,000
0,102
0,493
0,032
0,000
0,060
0,000
0,004
0,000
0,000
0,000
Nedenfor ses sammenligninger af middelværdier ved Post-hoc test.
Side 52 af 81
Note
Rodklump drevet væk mellem
måling 3 og 4
6. Præsentation og analyse af forsøgsresultater
Figur 6.12 Boxplot af varianser og middelværdier for vanddybden for hhv. Grundel Bæk og Sandemandsbækken. Tallene a, b og c er grupper, hvor middelværdierne ikke er signifikant anderledes ved en Bonferroni
Post-hoc test inden for gruppen. Cirklerne er outliers over to boks-længders afstand fra 25 % eller 75 %
kvartilerne. 25 % og 75 % kvartilerne udgør boksens afgrænsninger. Whiskerne er minimum- og maksimumværdier. Den sorte streg i boksene er medianen. Den grønne farve symboliserer førmålingerne og den blå
farve eftermålingerne (egne figurer).
Figur 6.13 Akkumuleret nedbør i prøveperioden. Måling 1 og 2 er foretaget i tørre perioder, mens måling 3,
4 og 5 er foretaget i vådere perioder (data fra Spildevandskomitéens regnmåler 5130 i Kjellerup).
Side 53 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
6.2.4. H3: Middelværdi og varians af hastighed
Hypotese 3: Udlægning af træ ændrer middelværdien og/eller variansen af vandhastigheden over en strækning på 2 meter
Af Tabel 6.4 fremgår det, at variansen er signifikant anderledes mellem to eller flere målinger i fem ud af seks strækninger. I Sandemandsbækken er variansen desuden signifikant anderledes fra før til efter træudlægningen, hvis de tre strækninger behandles som
én. Det ses også på Figur 6.14, at der er flere outliers9 efter træudlægningen end før - specielt i Grundel Bæk. Disse outliers er symboliseret med en blå cirkel og viser, at der opstår et mere varieret miljø med flere ekstreme vandhastigheder.
Middelværdien er kun signifikant anderledes mellem enkelte målinger i enkelte stræk,
hvorfor denne ikke betragtes som værende ændret.
Tabel 6.4 Overblik over de vigtigste statistiske resultater fra SPSS i forhold til vandhastighed. GB er Grundel
Bæk. SMB er Sandemandsbækken. Den grønne farve indikerer statistisk signifikante resultater (egen tabel).
Analyse Vandløb
Strækning
L(T)
GB
SMB
I(B vs A) GB
SMB
I1
I2
Varians
p-værdi
(homogenitet)
0,000
0,026
Middelværdi
p-værdi
(ANOVA)
0,000
0,026
I3
0,016
0,553
I1
I2
I3
I1, I2, I3
I1, I2, I3
0,050
0,002
0,129
0,141
0,000
0,556
0,071
0,100
0,871
0,034
9
Note
ANOVA kun sig.
mellem måling 2 og
4
Rodklump drevet
væk mellem måling
3 og 4
Outliers er 1,5 interkvartil afstande væk fra 25 eller 75 kvartilen, hvor interkvartilen er differencen mellem 1. og 3. kvartil.
Side 54 af 81
6. Præsentation og analyse af forsøgsresultater
Figur 6.14 Boxplot af varianser og middelværdier for vandhastigheden for hhv. Grundel Bæk og Sandemandsbækken. Tallene a, b og c er grupper, hvor middelværdiener ikke er signifikant anderledes ved en Bonferroni Post-hoc test inden for gruppen. I Sandemandsbækken er ingen middelværdier signifikant forskellige,
hvorfor alle hører til samme gruppe. Cirklerne er outliers over to boks-længders afstand fra 25 % eller 75 %
kvartilerne. 25 % og 75 % kvartilerne udgør boksens afgrænsninger. Whiskerne er minimum- og maksimumværdier. Den sorte streg i boksene er medianen. Den grønne farve symboliserer førmålingerne og den blå
farve eftermålingerne (egne figurer).
Side 55 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
6.2.5. H4: Substratsammensætning
Hypotese 4: Udlægning af træ ændrer substratsammensætningen over en strækning på 2
meter
For at minimere fejl i vurderingen af substratet er ler, silt og sand slået sammen til kategorien "fint materiale" (FM), mens sten og grus er slået sammen til kategorien "groft materiale" (GM). Dette er sket i forbindelse med databearbejdningen. I afsnit 6.2.1 beskrives
en visuel forskel i substratfordelingen før træudlægningen i forhold til efter træudlægningen. I Sandemandsbækken er der ifølge Tabel 6.5 og Figur 6.15 en systematisk forøgelse
af mængden af groft substrat. χ2-testen viser dog, at dette ikke er statistisk signifikant.
I Grundel Bæk er andelen af groft materiale faldende i to ud af tre målinger (se Figur
6.15). Et fald, som det ses i Tabel 6.5 er statistisk signifikant.
Det betyder, at substratsammensætningen ikke ændres fra fint til groft materiale, så det er
statistisk målbart. Omvendt viser billeder og egne observationer, at der i områder er
kommet mere grus uden iblandet sand.
Tabel 6.5 Antal prøver hvor der er observeret groft substrat. Bogstaverne bag antallet, viser hvilke grupper
der er signifikant forskellige ved χ2-test. Testen undersøger kun for forskelle mellem tidspunkter inden for
hver strækning og ikke strækningerne imellem (egen tabel).
Side 56 af 81
6. Præsentation og analyse af forsøgsresultater
Figur 6.15 Andelen af groft materiale i Sandemandsbækken og i Grundel Bæk (egne figurer).
6.3.
Målinger på strækningsniveau
6.3.1. H5: Middelværdi og varians af dybde
Hypotese 5: Udlægning af træ ændrer middelværdien og/eller variansen af vanddybden
over en strækning på 50 meter
De statistiske analyser i Tabel 6.6 viser, at variansen ikke ændres signifikant over tid i
hver enkelt strækning. Det er således kun de samlede kontrolstrækninger i Grundel Bæk,
der er signifikant anderledes før og efter træudlægningen. Denne forskel kan ikke skyldes
træudlægningen, idet der ikke er lagt træ ud på kontrolstrækket, hvorfor det konkluderes,
at variansen ikke ændres signifikant.
Middelværdien ændres signifikant på alle strækninger i Grundel Bæk. Måling 4 i Grundel
Bæk er generelt signifikant forskellig fra de resterende (se Figur 6.16) - sandsynligvis
pga. en nedbørshændelse op til prøvetagningen idet Grundel Bæk afvander nærtliggende
marker. Det forklarer også, hvorfor samme mønster ikke er gældende i Sandemandsbæk-
Side 57 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
ken. De statistiske test viser, at der ikke er en systematisk ændring i middelvanddybden
på strækningsniveau før og efter træudlægningen.
Tabel 6.6 Overblik over de vigtigste statistiske resultater fra SPSS i forhold til vanddybde. GB er Grundel
Bæk. SMB er Sandemandsbækken. Den grønne farve indikerer statistisk signifikante resultater (egen tabel).
Analyse Vandløb Strækning
L(T)
GB
SMB
I(B
A)
C(B
A)
vs GB
SMB
vs GB
SMB
I1
I2
I3
K1
K2
K3
I1
I2
I3
K1
K2
K3
I1, I2, I3
I1, I2, I3
K1, K2, K3
K1, K2, K3
Varians
p-værdi
(homogenitet)
0,147
0,546
0,825
0,323
0,534
0,564
0,114
0,934
0,722
0,614
Middelværdi
p-værdi
(ANOVA)
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,215
0,337
0,159
0,041
0,169
0,919
0,140
0,281
0,002
0,075
0,168
0,976
0,200
0,587
0,334
0,743
Side 58 af 81
Note
ANOVA kun
sig. mellem
måling 3 og 5
6. Præsentation og analyse af forsøgsresultater
Figur 6.16 Boxplot af varianser og middelværdier for vanddybden for hhv. Grundel Bæk og Sandemandsbækken. Tallene a, b og c er grupper, hvor middelværdierne ikke er signifikant anderledes ved en Bonferroni
Post-hoc test inden for gruppen. I Sandemandsbækken er ingen middelværdier signifikant forskellige, hvorfor
alle hører til samme gruppe. Cirklerne er outliers over to boks-længders afstand fra 25 % eller 75 % kvartilerne. 25 % og 75 % kvartilerne udgør boksens afgrænsninger. Whiskerne er minimum- og maksimumværdier. Den sorte streg i boksene er medianen. Den grønne farve symboliserer førmålingerne og den blå farve eftermålingerne (egne figurer).
6.3.2. H6: Middelværdi og varians af hastighed
Hypotese 6: Udlægning af træ ændrer middelværdien og/eller variansen af vandhastigheden over en strækning på 50 meter
I Tabel 6.7 ses, at variansen i hastigheden i måling I2 i Sandemandsbækken som den eneste strækning er signifikant forskellig over tid. Tilsammen er variansen i de påvirkede
strækninger i Sandemandsbækken signifikant anderledes før i forhold til efter træudlægningen. Som det fremgår af Figur 6.17, er der ikke en systematisk ændring i variansen af
hastighederne i vandløbet over en strækning på 50 meter. Det konkluderes derfor, at variansen i hastigheden ikke ændres over en strækning på 50 meter efter træudlægningen.
Side 59 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Middelværdien for hastigheden ændres ligeledes ikke systematisk, idet det fremgår af resultaterne fra Tabel 6.7, at der kun er signifikant forskel mellem enkelte målinger. Der er
således ikke systematisk ændring i middelværdien, hvorfor hypotesen forkastes.
Tabel 6.7 Overblik over de vigtigste statistiske resultater fra SPSS i forhold til vandhastighed. GB er Grundel
Bæk. SMB er Sandemandsbækken. Den grønne farve indikerer statistisk signifikante resultater (egen tabel).
Analyse
Vandløb Strækning
L(T)
GB
SMB
I(B vs A) GB
SMB
C(B vs A) GB
SMB
I1
I2
Varians
p-værdi
(homogenitet)
0,572
0,342
I3
K1
K2
K3
0,119
0,128
0,740
0,754
I1
I2
0,270
0,001
I3
K1
K2
K3
I1, I2, I3
I1, I2, I3
K1, K2, K3
K1, K2, K3
0,076
0,079
0,891
0,608
0,548
0,012
0,413
0,076
Side 60 af 81
Middelværdi
Note
p-værdi
(ANOVA)
0,083
0,043
ANOVA er ikke
signifikant med
Bonferroni Posthoc-test, men kun
med LSD (least
signicant diffenrence)
0,204
0,175
0,184
0,043
ANOVA kun sig.
mellem måling 4
og 5
0,255
0,046
ANOVA kun sig.
mellem måling 2
og 4
0,286
0,169
0,768
0,526
0,084
0,632
0,040
0,239
6. Præsentation og analyse af forsøgsresultater
Figur 6.17 Boxplot af varianser og middelværdier for hhv. Grundel Bæk og Sandemandsbækken. Cirklerne er
outliers over to boks-længders afstand fra 25 % eller 75 % kvartilerne. 25 % og 75 % kvartilerne udgør boksens afgrænsninger. Whiskerne er minimum- og maksimumværdier. Den sorte streg i boksene er medianen.
Den grønne farve symboliserer førmålingerne og den blå farve eftermålingerne (egne figurer).
6.3.3. H7: Substratsammensætning
Hypotese 7: Udlægning af træ ændrer substratsammensætningen over en strækning på 50
meter
For at undgå fejl i vurderingen af substratet er ler, silt og sand slået sammen til kategorien
"fint materiale" (FM), mens sten og grus er slået sammen til kategorien "groft materiale"
(GM). Dette er sket i forbindelse med databearbejdningen. χ2-testen viser, at hverken i
Grundel Bæk eller i Sandemandsbækken ændrer substratsammensætningen sig signifikant
i kontrol eller påvirkede strækninger. Andelen af groft materiale i Sandemandsbækken og
Side 61 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
i Grundel Bæk ses på Figur 6.18, mens det totale antal observationer og de statistiske
grupperinger af groft substrat ses i Tabel 6.8.
Tabel 6.8 Antal prøver hvor der er observeret groft substrat. Bogstaverne bag antallet viser, at de forskellige
grupper ikke er signifikant forskellige fra hinanden ved χ2-testen, idet alle er i gruppe a. Testen undersøger
kun for forskelle mellem tidspunkter inden for hver strækning og ikke strækningerne imellem (egen tabel).
Side 62 af 81
6. Præsentation og analyse af forsøgsresultater
Andel groft substrat i
Sandemandsbækken
60
K3
Groft substrat [%]
50
I2
40
30
I1
K2
K1
I2
I3
20
I1
K1
K2
10
I3
K3
0
1
2
3
4
5
Prøvetid
Andel groft substrat i Grundel Bæk
100
K3
Groft materiale [%]
90
80
I2
I1
I2
70
K2
I3
60
I1
K1
50
K1
I3
K2
40
K3
30
1
2
3
4
5
Prøvetid
Figur 6.18 Andelen af groft materiale i Sandemandsbækken og i Grundel Bæk (egne figurer.)
6.3.4. H8: Elektrofiskeri
Hypotese 8: Udlægning af træ øger mængden af laksefisk pr. m2
Elektrofiskeriet er foretaget i begge vandløb d. 17/3-2015 inden udlægning af træ og igen
d. 27/5-2015 mere end to måneder efter udlægning af træ. I Tabel 6.9 ses resultatet af
elektrofiskeriet opdelt efter vandløb samt påvirkede og kontrolstrækninger.
Side 63 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Tabel 6.9 Antal bækørreder før og efter træudlægning tilsammen i kontrol og påvirkede stræk i Sandemandsbækken og i Grundel Bæk. "Før"-målingen er foretaget d. 17/3-2015, mens "efter"-målingen er foretaget d.
27/5-2015 (egen tabel).
Sandemandsbækken
Påvirket strækninger
Kontrolstrækninger
Grundel Bæk
Påvirket strækninger
Kontrolstrækninger
Bækørreder
Antal [stk]
Før
Efter
30
40
16
10
0
2
Gennemsnitlig størrelse [cm]
Før
Efter
11
13
12
13
0
3
0
23
0
23
I Sandemandsbækken er der ti ørreder mere efter træudlægning end før i de påvirkede
strækninger, mens der er seks ørreder færre i kontrolstrækningerne. Størrelserne på ørrederne er steget tilsvarende i påvirkede stræk og kontrolstræk.
I Grundel Bæk er der fortsat ikke nogen ørreder i de påvirkede strækninger efter udlægning af træ, mens der er én mere i kontrolstrækningerne. Nedenstående Figur 6.19 viser,
at der i alle påvirkede strækninger i Sandemandsbækken er flere ørreder efter træudlægningen, mens der i to ud af tre kontrolstrækninger er kommet færre ørreder.
Figur 6.19 Antal ørreder pr. strækning. "Før"-målingen er foretaget d. 17/3-2015, mens "efter"-målingen er
foretaget 27/5-2015 (egen figur).
Det præsenterede data omfatter ørreder i alderen 1+. Derudover er der observeret yngel i
Sandemandsbækken efter træudlægningen. Til sammen var der 117 stk. yngel i de påvirkede strækninger og fire stk. i kontrolstrækningerne i Sandemandsbækken. I DFFVø-
Side 64 af 81
6. Præsentation og analyse af forsøgsresultater
indekset betyder det, at den økologiske kvalitet er ringe i de påvirkede strækninger med
10-39 yngel pr. 100 m2, mens kvaliteten er dårlig i kontrolstrækningerne med 0-9 yngel
pr. 100 m2, hvilket også er tilfældet i Grundel Bæk, hvor der ikke var nogen yngel. Normalt opgøres bestanden ved to gennemfiskninger og først i august-november, så resultatet
skal tages med forbehold (Kristensen, et al., 2014).
Årsagen til at der ikke er nogen yngel i Grundel Bæk kan være, at bestanden af ørreder er
for lille (3 stk. på 300 meter), hvilket besværliggør befrugtning. Desuden er ørreder territoriale, og ørrederne observeret i Grundel Bæk er da også fundet de samme steder ved
begge prøvetagninger. Årsagen til den lille bestand kan desuden skyldes en kemisk spærring (okker) længere nede i systemet.
I vandløbene er der desuden fisket gedder, ål og hundestejler. Disse samt størrelsen på
hver enkelt bækørred findes i det elektroniske bilag "Elektrofiskeri".
6.4.
H9: Vandstuvning
Hypotese 9: Udlægning af træ laver vandstuvning umiddelbart opstrøms træudlægningen
Trykket og dermed vandstanden er overvåget på tre lokaliteter i Grundel Bæk fra d.
17/03-2015 til d. 30/03-2015. De tre lokaliteter er hhv. to og fire meter opstrøms træudlægning på anden strækning (I2) samt i starten af anden kontrolstrækning (K2). Loggeren
ved K2 loggede pga. installationsproblemer først fra d. 19/03-2015 - samtidig med udlægning af rodklumperne. Vandstandene fra de tre loggere er korrigeret for atmosfærisk tryk
og omregnet fra kPa til mm H2O ved 4˚ C. Vandstandene kan ses på Figur 6.20.
Figur 6.20 Vandsøjlehøjden for tre lokaliteter i Grundel Bæk. "I2 2 meter" er ca. 2 meter opstrøms en rodklump, mens "I2 4 meter" er ca. 4 meter opstrøms samme rodklump og "K2" er i starten af det midterste kontrolstræk. K2 logger først fra d. 19/3-2015 pga. problemer med installationen (egen figur).
På Figur 6.20 ses, at alle tre loggere viser regelmæssige flowpeaks eller spikes. Disse stiger i intensitet, idet vandstanden stiger. Årsagen til disse spikes er ukendt, men det tyder
på et dræn, brønd eller lignende der tømmes ud i vandløbet, når det er fyldt, idet intensiteten af spikes stiger med mængden af vand i vandsøjlen. Tilløbet af drænvandet er opstrøms alle tre loggere, idet alle loggere er påvirkede.
Side 65 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Umiddelbart efter udlægning (19/03-2015 til 20/03-2015) af rodklumperne sker der en
mindre vandstuvning mellem de to loggere ved I2. Årsagen til dette er, at et stykke plastik
har ligget på loggeren "I2 4 meter" og dermed stuvet vandet lokalt. Efter fjernelse af dette
plast faldt vandsøjlen 1-2 cm. De gennemsnitlige vandstande og dermed den gennemsnitlige vandstuvning er beregnet uden for intervallet med plastik. Resultaterne af beregningerne kan ses i Tabel 6.10.
Tabel 6.10 Den gennemsnitlige vandstand ved tre loggere før og efter træudlægningen. N/A betyder, at måling ikke tilgængelig pga. fejl ved installering af logger (egen tabel).
Lokalitet
I2 2 meter
I2 4 meter
K2
Total
Middel vandstand
Før udlægning [cm]
(17/03-2015 kl. 22.00 18/03-2015 kl. 22.00)
18,6
17,9
N/A
Middel vandstand
Efter udlægning [cm]
(21/03-2015 kl. 22.00 24/03-2015 kl. 22.00)
19,1
16,2
18,6
Difference [cm]
0,5
-1,7
2,1
Det betyder, at vandstuvningen forårsaget af rodklumperne er ca. 2 cm umiddelbart opstrøms rodklumperne i forhold til 4 meter opstrøms disse. Til sammenligning er der målt
naturlig variation på næsten 15 cm i løbet af et døgn i vandløbet.
Figur 6.21 Boxplot af varianser og middelværdier af vandsøjlen før og efter udlægning af træ. Målingerne er
taget 2 meter og 4 meter opstrøms en rodklump i Grundel Bæk. Cirklerne er outliers over to boks-længders
afstand fra 25 % eller 75 % kvartilerne. 25 % og 75 % kvartilerne udgør boksens afgrænsning. Whiskerne er
minimum- og maksimumværdier. Den sorte streg i boksene er medianen (egen figur).
På grund af fejl med installationen af loggeren i K2 er det ikke muligt at sige noget om
vandstuvning på strækningsniveau. Data fra vandstandsloggerne fremgår af den elektroniske bilagsmappe "Vandstuvning".
Side 66 af 81
7. Diskussion og evaluering af design og resultater
7
DISKUSSION OG EVALUERING AF DESIGN OG RESULTATER
I det følgende afsnit diskuteres og evalueres metoderne og resultaterne fra projektet. Til
sidst i afsnittet gives en række anbefalinger omkring vandløbsrestauring med træ på baggrund af erfaringerne fra projektet.
7.1.
Udlægningsdesign
Både de væltede stammer og de fastforankrede konstruktioner i Sandemandsbækken var
fortsat stabile to måneder efter udlægning. I Grundel Bæk var flere af rodklumperne drevet nedstrøms. Dette skete allerede kort tid (1-2 uger) efter udlægning. Der drev ikke
yderligere rodklumper nedstrøms i den efterfølgende periode (2 måneder). Fælles for de
løsnede rodklumper var, at de alle var fæstet ved hjælp af en pind i vandløbsbunden.
Hvor stabil forankringen af LWD er, afhænger altså af forankringsmetoden, størrelsesforholdet og kontaktfladen mellem LWD og vandløbet samt vandløbets hydrauliske karakteristika. Påvirkningen af rodklumperne i Grundel Bæk er således større end påvirkningen
af stammerne i Sandemandsbækken. Årsagen til dette er dels vandhastigheden, som er
højere i Grundel Bæk end i Sandemandsbækken, og dels størrelsen på kontaktfladen mellem vandløb og træ.
På baggrund af projektet er det således oplagt at fælde vandløbsnære træer ud i vandløbet
med bævermetoden, fordi metoden har et naturligt udseende, er nemmere end at fastforankre træet samt er mere stabilt og mere omkostningseffektivt i m3 træ pr. km vandløb.
Omvendt kræver metoden, at der er træ i nærheden af vandløbet. Derudover befinder en
relativ stor del af træet sig over vandet snarere end under. Ved udlægning af rodklumper
kan disse overdimensioneres og graves ind i brinkerne, så udlægningen bliver mere stabil.
Der er dog færre skjul for fisk og mindre træoverflade i vandet ved en regulær rodklump i
forhold til en træstamme med mange forgreninger.
Et almindeligt problem ved udlægning af træ i vandløb er at tilpasse mængden af træ, så
økologiske forhold optimeres uden at der sker en vandstuvning pga. den forøgede modstand. Ifølge eksperimenter af Young (1991) ændrer det ikke signifikant på vandtransporten at fjerne LWD i vandløbene, medmindre LWD udgør større spærringer (Young,
1991). Mængden af træ, der skal være i et vandløb for at opretholde et naturligt miljø, er
dårligt beskrevet i litteraturen. Generelt kan den naturlige mængde træ i uforstyrrede
vandløb dog bruges som øvre grænse (Gippel, 1995).
En anden mulighed for vandløbsrestaurering kan være brug af store skjulesten eller udlægning af gydegrus, idet dette ikke driver nedstrøms ved nedbørshændelser eller rådner
ligesom træ. Anvendelsen af store skjulesten kan dog være udfordrende, fordi de er tungere end LWD og derfor kræver tunge maskiner ved udlægning, hvilket øger omkostningerne. Derudover kan både store sten og gydegrus sande til og forsvinde i vandløbsbunden, og ydermere har sten ikke samme biologiske kvaliteter som f.eks. løv. Således fun-
Side 67 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
gerer løv både som habitat og spisekammer for makroinvertebrater, mens sten blot fungerer som habitat. Omvendt kan sten være med til at tilbageholde LWD, der falder ned i
vandløbet. Det giver dog først effekt at udlægge store sten til at fange dødt ved, når den
ripariske zone er vokset til med træ (Zapzalka, 1997).
7.2.
BACI-design
BACI-designet er et stabilt design og anbefalet af flere, fordi designet omfatter både målinger over tid og forskellige lokaliteter. Det giver mulighed for mange sammenligninger
både mellem enkelte strækninger og gennemsnit af kontrolstrækninger i forhold til de påvirkede strækninger før og efter udlægning af træ. Sammenligningerne forudsætter dog, at
strækningerne er hydrologisk og morfologisk relativt ens - en forudsætning som Sandemandsbækken ikke lever op til pga. et stort tilløb mellem kontrol og påvirkede strækninger (ca. halvdelen af bækkens vandføring kommer fra tilløbet). Det betyder, at ændringer
i de påvirkede strækninger i forhold til kontrolstrækningerne ikke nødvendigvis er et resultat af træudlægningen, men kan skyldes faktorer i tilløbet.
BACI-designet er et omfattende undersøgelsesdesign pga. de mange replikationer i tid og
rum. På grund af projektets størrelse er det derfor nødvendigt at indgå kompromis i undersøgelsesdesignet f.eks. mellem antal kontrol og opvirkede strækninger i forhold til antal målinger før og efter miljøindgrebet (Barmuta, et al., 2002). Det betyder, at nogle effekter kan overses eller nogle prøver kan blive biased. Det er f.eks. ikke muligt at vurdere
langtidseffekterne, idet der kun laves prøver op til to måneder efter træudlægningen.
7.2.1. Usikkerheder i undersøgelsesdesignet
Undersøgelsesdesignet er behæftet med en række usikkerheder af varierende betydning.
Den største fejlkilde er, at kontrol og påvirkede strækninger i Sandemandsbækken er for
forskellige. Forskelligheden medfører, at statistisk signifikante ændringer ikke nødvendigvis er biologisk signifikante (se Figur 7.1), idet årsagen til ændringerne kan findes i
vandløbets heterogenitet og ikke nødvendigvis træudlægningen.
Figur 7.1 Et statistisk signifikant resultat er ikke nødvendigvis biologisk signifikant (Schwarz, 2014).
Side 68 af 81
7. Diskussion og evaluering af design og resultater
På grund af det store antal prøver har det været nødvendigt med hjælp til prøvetagningen.
Dette betyder, at der har været op mod fire forskellige prøvetagere på hvert stræk. Forskellige prøvetagere er et mindre problem i forhold til måling af dybde og hastighed end i
forhold til vurdering af dominerende substrattype. Substratets kornstørrelse er en subjektiv vurdering, idet der ikke er lavet sigteprøver heraf. Denne usikkerhed er forsøgt imødegået ved at slå adskillige kategorier sammen til enten groft substrat (sten og grus) eller
fint substrat (sand, silt og ler).
Prøveperioden har været forholdsvis kort, idet en del af den fysiske og biologiske respons
kan være flere år om at vise sig. Derfor er der primært målt på fysiske strukturer, der ændres umiddelbart efter udlægning af træ i vandløbet. Et eksempel på dette er vandhastigheden, mens ændring af vandløbsprofilets bredde forventes at kræve længere tid med erosion og sedimentation, idet ændringen fortsætter indtil der er balance mellem erosion og
sedimentation i vandløbssystemet.
Udover at projektets resultater varierer temporalt, varierer resultaterne også i rum. Således påvirker lokale faldforhold, slyngninger og tilløb også resultaterne. De lokale forhold
påvirkes yderligere af eksterne forhold som f.eks. klimaet. Et eksempel kan være ved tilløb eller dræn, hvor nedbørshændelser øger vandføringen og materialetransporten nedstrøms. Disse rumlige variationer bør statistisk indgå som covariater - altså som mulige
forklarende faktorer til statistiske ændringer. I Sandemandsbækken hvor påvirkede og
kontrolstrækninger er rumligt forskellige pga. tilløb kan covariaten nedbør være årsag til
forskelle som ellers tilskrives træudlægningen.
Ved brug af ANOVA til den statistiske analyse antages det, som nævnt i afsnit 4.5.4, at
varianserne mellem de variable er ens. Variablerne er alle testet for signifikante ændringer i varianserne. Det fremgår af de lokale målinger for vanddybde og vandhastighed, at
disse har forskellige varianser, hvorfor forudsætningen for ANOVA-testen er krænket og
dermed er udsagnet om middelværdierne usikker. Analysen medtages alligevel, idet homogenitetstesten ikke angiver, hvilke sammenligninger forudsætningen ikke gælder for,
ligesom hele testen er signifikant selvom blot en enkelt sammenligning er signifikant. Det
betyder, at læseren bør anvende boxplottene for at afgøre, om variansen generelt er forskellig eller om der er tale om enkeltstående tilfælde. Alternativt kan data transformeres,
så varianserne normaliseres.
7.3.
Resultaternes anvendelighed
Overordnet set viser resultaterne, at der er en signifikant forskel mellem måletidspunkterne på lokal skala og ingen forskel på strækningsniveau. Årsagen til forskellen er forholdet
mellem vandløbets volumen og træets volumen. Således udgør rodklumperne omkring 3
% af Grundel Bæks vandvolumen på 50 meter strækninger, mens rodklumperne udgør
knap 20 % af bækkens vandvolumen over et 2 meter stræk. Det betyder, at volumen af
udlagt træ skal forøges eller at strækningerne skal forkortes for at opnå signifikante ændringer på strækningsniveau. Ifølge Tullos & Walter (2014) betyder afstanden til træet en
del i forhold til tilstedeværelsen af laksefisk, hvorfor udlægningsintensiteten med fordel
kan øges.
Side 69 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
På lokalt niveau er der signifikante ændringer af middelværdien og variansen på de fysiske parametre. De biologiske parametre er dog ikke målt på lokalt niveau. I virkemiddelskataloget af Kristensen et al. (2014) vurderes udlægning af træ til at have en positiv
effekt på planter, smådyr og fisk. Forsøgsresultaterne understøtter, at udlægningen har en
positiv effekt på antallet af bækørreder på strækningsniveau, hvilket tæller positivt i
DFFVø-indekset, mens effekten på makroinvertebrater og planter ikke er målt. Når de biologiske og fysiske parametre skal forbedres, er målet at få mest biologisk kvalitet for
pengene uden at ændre på afvandingstilstanden på strækningsniveau. Udlægning af træ
må ses som en billig og effektiv måde at lave spredte mikrohabitater til makroinvertebrater og fisk.
Idet de danske vandløbs økologiske kvalitet måles ud fra forskellige indekser såsom
DVFI og DFFV, må formålet med vandløbsrestaurering også være at højne disses værdi.
Indekserne er biologiske, hvorfor udlægning af træ ikke gennemføres for at højne fysiske
standarder alene, men også for at få en biologisk effekt. Alligevel hænger de fysiske parametre sammen med den biologiske vandløbskvalitet, hvorfor fysisk forbedring af vandløbene ofte er en nødvendighed, men ikke et mål i sig selv. I Grundel Bæk er det ikke de
fysiske forhold såsom mangel på habitater og gydepladser, der er problemet, men snarere
en lille ørredbestand og en kemisk spærring nedstrøms prøvestrækningerne. I Sandemandsbækken er problemet sandvandring fra opstrøms dræn. Udlægning af træ er derfor
ikke en selvstændig løsning, men en del af en integreret restaureringsmodel. I Sandemandsbækken kan sandvandringsproblemerne f.eks. løses ved at sløjfe dræn eller lave
sandfang, mens udlægning af træ kan bruges som middel til øget biologisk aktivitet. I
Grundel Bæk skal den kemiske spærring nedstrøms først og fremmest fjernes. Dernæst
kan det være nødvendigt at udsætte yngel for at danne en bestand, som kan opretholdes
ved udlægning af træ.
Målingerne er foretaget i to vandløb i Silkeborg Kommune. De to vandløb er forskellige
med hensyn til hældning, vandføring, naturligt bundsubstrat, riparisk vegetation mv. På
trods af forskelligheden af vandløbene er der fælles tendenser i resultaterne, som må antages at være udtryk for mere generelle tendenser ved vandløbsrestaurering med træ. Fælles er, at den givne intensitet ved udlægning af træ kun har lille effekt på strækningsniveau, men har betydning for variationen af dybden og vandhastigheden på lokalt niveau.
7.4.
Påvirkning af det fysiske indeks
I Grundel Bæk er der registreret 15 målinger af dybder over 40 cm hvilket tæller positivt i
Århus-indekset. Alle målingerne er taget efter udlægning af træ som lokale målinger ved
I1 og I2. Alle målingerne over 40 cm er dog fra måling 4, hvor der ifølge Figur 6.13 har
været en større nedbørsperiode. I Grundel Bæk er der desuden observeret underskårne
brinker som resultat af at vandet omdirigeres pga. rodklumper. De underskårne brinker
har lav intensitet (kun observeret enkelte steder), men tæller positivt i Århus-indekset.
I begge vandløb er der som resultat af træudlægningen kommet flere rødder og dermed
flere skjulesteder for fisk. Disse tæller også positivt i Århus-indekset.
Side 70 af 81
7. Diskussion og evaluering af design og resultater
Sandvandring er dog stadig et problem i Sandemandsbækken og tæller med en faktor -2.
Ligeledes er Grundel Bæk fortsat sænket under terræn, hvilket også tæller negativt med
en faktor -1. Så selv om flere positive parametre er øget i intensitet, er der fortsat negative
parametre, som træudlægningen ikke afhjælper. Derfor bør træudlægning være en del af
en integreret løsning, når det gælder vandløbsrestaurering.
7.5.
Anbefalinger
På baggrund af resultaterne og den opsamlede erfaring gennem projektet præsenteres i det
følgende en række anbefalinger til brug af træ til vandløbsrestaurering.
Den udlagte mængde af træ giver ikke signifikante ændringer i hastighed, dybde og substratsammensætning på strækningsniveau i de udlagte mængder (ca. 3 % af vandvolumen
i Grundel Bæk). Derfor skal udlægningsintensiteten øges, hvis effekterne på fysiske parametre skal være målbare. Hvis formålet med udlægningen er at skabe spredte lokale habitater for makroinvertebrater og laksefisk, betyder udlægningsintensiteten mindre.
Træudlægning kan anvendes til at lave habitater for fisk, men kan ikke stå alene i mange
vandløbsrestaureringsprojekter, hvor det ikke er den fysiske variation, der er årsag til udpegningen.
Monteringsmetoden bør afhænge af vandløbets fysiske karakteristika f.eks. vandhastigheden. Forankring med en pind banket i vandløbsbunden anbefales ikke ved hurtigtstrømmende vandløb, idet vandet eroderer bunden omkring pinden og gør monteringen ustabil. Generelt anbefales det at overdimensionere træet i forhold til vandløbet. Dette giver en stor variation i vandløbet og medfører, at træet er stabilt uden brug af forankring. Ved overdimensionering er det dog nødvendigt at være opmærksom på de afvandingsmæssige konsekvenser ved vandstuvning.
Udlægning af træ bør bruges som en midlertidig foranstaltning. På sigt anbefales det at
plante træer. Tilplantning af nåleskov på jorde med lav bufferkapacitet (sandjorde), kan
dog medføre forsuring og dermed lavere biologisk mangfoldighed (Friberg, 1998). I stedet foreslås at plante blandede løvtræer med en dominans af træer som ask og el langs
vandløbene. Derudover bør oprensning så vidt muligt undgås, således at væltede træer får
lov at blive liggende i vandløbet.
Med hensyn til fremtidige undersøgelser anbefales det at reducere forskningsdesignet til
to påvirkede strækninger og to kontrolstrækninger. I de påvirkede strækninger kan udlægningsintensiteten til gengæld med fordel øges. Årsagen til dette er, dels at det er svært
at finde seks strækninger som er relativt sammenlignelige, og dels at sandsynligheden for
at opnå biologisk signifikante resultater øges.
Side 71 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Side 72 af 81
8. Konklusion
8
KONKLUSION
Den mest hensigtsmæssige metode til at vandløbsrestaurere med træ afhænger dels af
vandløbets fysiske karakteristika og dels af restaureringens formål. Undersøgelsen viser,
at udlægning af 4-5 stykker træ på 50 meter strækning ikke giver en statistisk signifikant
ændring i hverken middelværdien eller variansen af dybden, vandhastigheden eller substratsammensætningen.
På lokalt niveau øger udlægning af træ til gengæld variationen og middelværdien af dybden, variationen af vandhastigheden samt den rumlige placering af substrat, men ikke
sammensætningen af substrat.
Derfor vurderes virkemidlet "udlægning af træ" at være velegnet til at lave enkelte lokale
fysiske habitater for laksefisk, mens intensiteten eller volumen af træudlægningen skal
øges, hvis der ønskes en effekt på strækningsniveau. Bækørreder responderer overordnet
positivt på træudlægningen, og metoden må anses for at være en billig måde at lave habitater og gydepladser for laksefisk på. Metoden er en midlertidig foranstaltning, der på
længere sigt med fordel kan afløses af nedfaldet materiale og rødder fra vandløbsnære
træer såsom rødel.
Overordnet anbefales det at bruge irregulære træstykker, som f.eks. forgrenede stammer
eller ukurante rodklumper, idet de giver flere skjul og større variation. Desuden bør træstykkerne optage mindst halvdelen af vandløbsbredden for at have en effekt på strømningen.
Træudlægning svarende til 3 % af vandets volumen i prøvestrækningen medfører, at vandet stuver. I Grundel Bæk er vandstuvningen mindre end døgnvariationer ved nedbørshændelser, men den nøjagtige størrelse på vandstuvningen er ikke beregnet pga. fejl ved
loggerinstallation. Sikkert er det dog, at øget intensitet eller volumen af træudlægning
øger denne vandstuvningen.
En sammenfatning af undersøgelsens resultater findes i Tabel 8.1.
Side 73 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Tabel 8.1 Opsummering af svar på undersøgelsens hypoteser (egen tabel).
Nr.
H1
Hypotese
Udlægning af træ ændrer et vandløbs tværsnitsprofil
Svar
Ja. I dybden sker der en udvikling. Bredden
af profilet er uændret i prøveperioden.
H2
Udlægning af træ ændrer middelværdien og/eller variansen af
vanddybden over en strækning på
2 meter
Udlægning af træ ændrer middelværdien og/eller variansen af
vandhastigheden over en strækning på 2 meter
Udlægning af træ ændrer substratsammensætningen over en strækning på 2 meter
Ja. Både variation og middelværdien stiger
ved udlægning af træ. Stigningen i middelværdien kan dog skyldes nedbørshændelser
efter træudlægning.
Variansen er ændret, middelværdien er ikke.
H3
H4
H5
H6
H7
H8
H9
Udlægning af træ ændrer middelværdien og/eller variansen af
vanddybden over en strækning på
50 meter
Udlægning af træ ændrer middelværdien og/eller variansen af
vandhastigheden over en strækning på 50 meter
Udlægning af træ ændrer substratsammensætningen over en strækning på 50 meter
Udlægning af træ øger mængden
af laksefisk pr. m2
Udlægning af træ skaber vandstuvning umiddelbart opstrøms
træudlægningen
Statistisk set ændrer substratsammensætningen sig mod en større andel af finere materiale. Observationer viser dog, at der i nogle
områder fritlægges grus ved træudlægning.
Nej.
Nej.
Nej.
I Sandemandsbækken er bestanden øget i de
påvirkede stræk i forhold til kontrolstærkningerne fra før til efter træudlægningen. I
Grundel Bæk var der ingen ørreder i de påvirkede strækninger før træudlægning, hvilket der heller ikke var efter.
Ja. Omkring 2 cm vandstuvning 2 meter opstrøms en rodklump i forhold til 4 meter opstrøms. Naturlige variationer er målt til knap
15 cm.
Side 74 af 81
9. Videre forskning
9
VIDERE FORSKNING
Resultaterne giver inspiration til at udbrede vandløbsrestaurering med træstammer og
rodklumper. Det indsamlede data kan bruges som en base til at forstå de fysiske påvirkninger af vandløbsstrækninger ved udlægning af træ. Inden en vejledning i vandløbsrestaurering med træ udgives, bør der undersøges flere biologiske faktorer (f.eks. DVFI).
Denne undersøgelse har redegjort for træudlægningens positive effekt på bestanden af
bækørreder. Ifølge flere kilder bør der være samme positive tendens for makroinvertebrater og planter, hvilket yderligere feltundersøgelser muligvis kan bekræfte.
Fremtidige feltundersøgelser med restaurering med træ bør fortages over en længere tidsperiode for at undersøge langtidseffekterne af udlægningen. Derudover kan restaureringsmetoderne afprøves i andre dele af landet med andre hydrologiske og geologiske karakteristika.
Idet stuvningsberegningerne indikerer, at der sker en vandstuvning, kan dette med fordel
undersøges nærmere. Vandstuvning påvirker afvandingen i vandløbsoplandet, hvilket ofte
er af interesse for lodsejer. Vandstuvningen på strækningsniveau forventes at være positivt korreleret med intensiteten af træudlægning.
Slutteligt bør fremtidig analyse af det indsamlede data indlejre kovariater som f.eks.
dræntilløb, nedbør og andre faktorer i den statistiske analyse. Dette er med henblik på at
undgå fejlagtige konklusioner omkring træudlægningens effekt. Desuden bør data der
bruges til ANOVA-tests transformeres, således antagelserne om homogenitet af varianserne ikke krænkes.
Det indsamlede data er frit tilgængeligt og kan sendes ved henvendelse.
Side 75 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Side 76 af 81
10. Bibliografi
10
BIBLIOGRAFI
Barmuta, L., Downes, B. & Faith, D., 2002. Monitoring, Survey and Experimentation in
Streams and Rivers. Cambridge: Cambridge University Press.
Bilby, R. E. & Bisson, P. A., 1998. Function and Distribution of Large Woody Debris. I:
S. Kantor, red. River Ecology and Management. New York: Springer, pp. 324-345.
Brorsen, M. & Larsen, T., 2009. Lærebog i hydraulik. 2. udgave red. Aalborg: Aalborg
Universitetsforlag.
Burt, J. E., Barber, G. M. & Rigby, D. L., 2009. Elementary Statistics for
Geographers. 3. udgave red. New York: The Guilford Press.
Carey, J. M. & Keough, M. J., 2002. The variability of estimates of variance, and its
effect on power analysis in monitoring design. Environmental Monitoring and
Assessment, Årgang 74, pp. 225-241.
Cederholm, C. J. et al., 1997. Responsen of Juvenile Coho Salmon and Steelhead to
Placement of Large Woody Debris on a Costal Washington Stream. North American
Journal og Fisheries Mangement, 4(17), pp. 947-963.
Chanson, H., 2004. Hydraulics of Open Channel Flow: An introduction - Basic
Principles, Sediment Motion, Hydraulic Modelling, Design of Hydraulic Structures. 2.
udgave red. s.l.:Department of Civil Engineering, The University of Queensland.
Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, 2000. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger. [Online]
Available at: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/NOT/?uri=CELEX:32000L0060
[Senest hentet eller vist den 5 December 2014].
Friberg, N., 1998. Skov og skovvandløb, Silkeborg: Miljø- og Energiministeriet,
Danmarks Miljøundersøgelser.
Gippel, C. J., 1995. Environmental Hydraulics of Large Woody Debris in Stream and
Rivers. Journal of Environmental Engineering, Maj, Issue 121, pp. 388-395.
Gippel, C. J., Finlayson, B. L. & O'Neill, I. C., 1995. Distribution and hydraulic
significance of large woody debris in a lowland Australian river. I: Hydrobiologia.
s.l.:Kluwer Academic Publishers, pp. 179-194.
Gurnell, A. M., Piégay, H., Swanson, F. J. & Gregrory, S. V., 2002. Large wood and
fluvial processes. Freshwater Biology, Årgang 47, pp. 601-619.
Side 77 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
Harmon, M. E. et al., 1986. Ecology of Coarse Woody Debris in Temperate
Ecosystems. I: Advances in Ecological Research. London: Academic Press, INC, pp.
133-276.
Hjulström, F., 1939. Transportation of Detritus by Moving Water: Part 1.
Transportation. s.l.:s.n.
Howell, T. D. et al., 2010. Responses of fish to experimental introduction of Structural
Woody Habitat in riffles and pools, Nathan, Queensland: Australian Rivers Institute.
Johannsen, V. K. et al., 2013. Skove og planter 2012, Frederiksberg: Skov & Landskab.
Kail, J. & Hering, D., 2005. Using large wood to restore streams in Central Europe:
potential use an likely effects. Landscape Ecology, Issue 20, pp. 755-772.
Kail, J. et al., 2007. The use of large wood in stream restoration: experiences from 50
projects in Germany and Austria. Journal of Applied Ecology, pp. 1145-1155.
Keough, M. J. & Mapstone, B. D., 1997. Designing environmental monitoring for pulp
mills in Australia. Wat. Sci. Tech, 35(2-3), pp. 397-404.
Kristensen, E. A., Jepsen, N., Nielsen, J. & Koed, A., 2014. Virkemidler til forbedring
af de fysiske forhold i vandløb, s.l.: Aarhus Universitet. DCE - Nationalt Center for Miljø
og Energi.
Kristensen, E. A. et al., 2014. Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV), s.l.: Aarhus
Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.
Manga, M. & Kirchner, J. W., 2000. Stress partitioning in streams by large woody
debris. Water resources resarch, 36(8), pp. 2373-2379.
McDonald, T. L., Erickson, W. P. & McDonald, L. L., 2000. Analysis of Count Data
From Before-After Crol-Impact Studies. Journal of Agricultural, Biological, and
Environmental Statistics, 5(3), pp. 262-279.
Mi, J. & Sampson, A. R., 1993. A comparison of the Bonferroni and Scheffé bounds.
Journal of Statistical Planning and Inferince, 36(1), pp. 101-205.
Miljøministeriet, 2013. Lov om vandplanlægning. [Online]
Available at: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=161126&exp=1
[Senest hentet eller vist den 8 December 2014].
Naiman, R. J. et al., 2002. Dead Wood Dynamics in Stream Ecosystems, s.l.: USDA
Forest Gen..
Naturstyrelsen (A), 2014. Vejledning til kommuner og vandråd om arbejde med forslag
til indsatsprogrammer for vandløbsindsatsen, København: Miljøministeriet.
Naturstyrelsen (B), 2014. Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021, København:
Miljøministeriet.
Side 78 af 81
10. Bibliografi
Naturstyrelsen (C), 2014. Vandråd får 696 millioner kroner til at forbedre danske
vandløb. [Online]
Available at: http://nst.dk/nyheder/2014/apr/vandraad-faar-696-millioner/
[Senest hentet eller vist den 16 December 2014].
Naturstyrelsen (D), 2014. Fordeling af vandløbsindsatsen samt økonomisk ramme,
2015-2021. [Online]
Available at: http://naturstyrelsen.dk/media/nst/8433205/kort.pdf
[Senest hentet eller vist den 16 December 2014].
Naturstyrelsen (E), 2014. Notat: Virkemiddelskatalog - Vandløb, København:
Miljøministeriet.
Naturstyrelsen, 2001. Redegørelse om Vandrammedirektivet, s.l.: Miljøstyrelsen.
Pedersen, M., Kristensen, K. & Friberg, N., 2014. Re-Meandering of Lowland
Streams: Will Disobeying the Laws of Geomorphology Have Ecological Consequences?,
s.l.: PloS ONE 9(9).
Pedersen, M. L., Sode, A., Kaarup, P. & Bundgaard, P., 2006. Fysisk kvalitet i
vandløb, Faglig rapport fra DMU, nr 590: Miljøministeriet.
Quinn, G. P. & Keough, M. J., 2002. Experimental Design and Data Analysis for
Biologists. New York: Cambridge University Press.
Sand-Jensen, K., 2004. Ferskvandsøkologi. 2. udgave red. Gylling: Nordisk Forlag A/S.
Schwarz, C. J., 2014. Analysis of BACI experiments. I: Course Notes for Beginning and
Intermediate Statistics. http://www.stat.sfu.ca/~cschwarz/CourseNotes: s.n., pp. 699-797.
Sokal, R. R. & Rohlf, J. F., 1994. Biometry - the Principles and Practice of Statistics in
Biological Research. 3. udgave red. New York: W. H. Freeman and Company.
Stewart-Oaten, A., Bence, J. R. & Osenberg, C. W., 1992. Assessing Effects of
unreplicated Pertubations: No Simple Solutions. Ecology, 73(4), pp. 1396-1404.
Tullos, D. & Walter, C., 2014. Fish use of turbulence areound wood in winter: physical
experiments on hydraulic varialibity and habitat selection by juvenile coho salmon,
Oncorhyrchus kisutch, Oregon State University: Springer.
Underwood, A. J., 1992. Beyond BACI: the detection of environmental impacts on
populations in the real, but variable, world. Journal Exp. Biol. Ecol., Årgang 161, pp.
145-178.
Underwood, A. J., 1994. On Beyond BACI: Sampling Designs that Might Reliably
Detect Environmental Disturbances. Ecological Applications, 4(1), pp. 3-15.
Side 79 af 81
Vandløbsrestaurering med træ
White, S. L. et al., 2011. Response of trout populations in five Colorado streams two
decades after habitat manipulation, Colorado: Department of Fish, Wildlife and
Conservation Biology.
Wiberg-Larsen, P. & Kristensen, E. A., 2011. Fiskeundersøgelser i vandløb, s.l.:
Nationalt Center for Miljø og Energi - Aarhus Universitet.
Young, W. J., 1991. Flume Study of the Hydraulic Effects of Large Woody Debris in
Lowland Rivers. Regulated Rivers: Research and Management, Årgang 6, pp. 203-211.
Zapzalka, T., 1997. Restoring Large Woody Debris to Streams. Student On-Line Jounal,
2(1).
Side 80 af 81
11. Bilagsoversigt
11
BILAGSOVERSIGT
DVD'erne indeholder mapper med flere dokumenter i hver. Nedenfor følger en beskrivelse af indholdet i hver bilagsmappe. Sandemandsbækken er i bilagene forkortet SMB,
mens Grundel Bæk er forkortet GB.
11.1. Bilag på DVD I
Bilagsmappenavn
Billeder
Elektrofiskeri
Hastighed og dybde
på 2 m strækninger
Indholdsbeskrivelse
Indeholder billeder af besigtigelse, de fem prøvetagninger, alle
træudlægninger og monteringen af træet for GB
Et excelark med resultater fra elektrofiskeriet 17. marts og 27.
maj 2015
Excelark for hhv. SMB og GB med målinger klargjort til analyse
i SPSS
Hastighed og dybde Excelark for hhv. SMB og GB med målinger klargjort til analyse
på 50 m strækninger i SPSS
Indtastede indsatser
VP2
Måleskemaer
Nedbørsdata
Oplandsbeskrivelse
Substrat
Tværsnit
Vandstuvning
ZIP-komprimeret mappe med de indtastede vandplansindsatser
for vandområdeplanerne fra Naturstyrelsen. Excelark med beregninger af den kilometermæssige og økonomiske fordeling af
indsatserne på landsplan
De forskellige noteringsskemaer brugt ved prøvetagning
Nedbørsdata fra Spildevandskomiteen og DMI for Kjellerup og
Silkeborg Vandværk fra 2. februar til 20. maj 2015. Derudover
et excelark med nedbør og grafer beregnet af nedbørsdataet fra
Kjellerup
Data til beregning af fald og vandføring i SMB og GB
Excelark for hhv. SMB og GB med målinger klargjort til analyse
i SPSS
Excelark for hhv. SMB og GB med målinger, samt grafer af
tværsnitprofiler
Data fra de fire HOBO-loggere, samt data korrigeret for atmosfærisk tryk og grafer
11.2. Bilag på DVD II
Bilagsmappenavn
Billeder
Indholdsbeskrivelse
Indeholder billeder af besigtigelse, de fem prøvetagninger, alle
træudlægninger og monteringen af træet for SMB
Side 81 af 81