1. No category

Referat
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
mandag den 13. april 2015
Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø
Indholdsfortegnelse
1.
SSÆ - Godkendelse af dagsorden ...................................................................1
2.
SSÆ - Orienteringssager - April ......................................................................2
3.
Lukket - SSÆ - Konkurrenceudsættelse af vikarydelser ..................................5
4.
SSÆ - Årsrapport for de forebyggende hjemmebesøg, med høringssvar.........6
5.
SSÆ - Årsrapport fra indsatser på demensområdet med høringssvar .............8
6.
SSÆ - Årsrapport 2014 for social- og sundhedsuddannelserne &
sygeplejerskeuddannelsen ...........................................................................10
7.
SSÆ - Tilsynsrapport fra Ammershøjparken, Embedslæge med høringssvar.12
8.
SSÆ - Forskønnelse af kommunale udenoms arealer ved Ammershøjparken14
9.
SSÆ - Revurdering af tidsplan for fremlæggelse af kvalitetsstandarder .......18
10. SSÆ - Kvalitetsstandard til "klippekort ordning" for de svageste ældre .......20
11. SSÆ - Opfølgning på handleplan vedr. de aktivitetsbaserede
sundhedsudgifter..........................................................................................22
12. SSÆ - Forlængelse af driftstilskud til Senior og humørklubben.....................25
13. SSÆ - Eventuelt ............................................................................................27
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
1.
13-04-2015
SSÆ - Godkendelse af dagsorden
Sagsnr.:
Resumé:
Indstilling:
Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 13-04-2015:
Godkendt
Sagsfremstilling:
Administrationens vurdering:
Handicappolitik:
Økonomi og finansiering:
Beslutningskompetence:
Side 1
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
2.
13-04-2015
Side 2
SSÆ - Orienteringssager - April
Sagsnr.: 14/20125
Resumé:
A. Status vedr. ventelister til plejeboliger
Vedlagt oversigt på venteliste til plejeboliger for Lejre Kommune - opgjort 26. marts
2015.
Den gennemsnitlige ventetid på en plejebolig er 10 dage. På garantien er ventetiden 0
dage.
Lejre Kommune har henvendt sig til nabokommunerne med oplysning om, at vi har
ledige plejeboliger i kommunen.
B. Visiterede timer
Oversigter marts 2015 er vedlagt.
C. Økonomi på pleje og Frit Valg området
Oversigt februar 2015 er vedlagt.
D. Referat fra Ældrerådet af 10. marts 2015
Vedlagt
E. Pårørendeundervisning for borgere om hjerneskade
Der er indgået samarbejde med Roskilde Kommune om pårørendeundervisning. Emnet er
Pårørende til borgere med hjerneskade. Der er gennemført evaluering af forløbet og
rapporten er vedlagt.
F. Årsrapport fra REVAS APS 2014
Revas Aps har indleveret en årsrapport over tilsyn i 2014. Der er foretaget i alt 3
ordinære og et ekstraordinært tilsyn på Hvalsø Ældrecenter.
G. Opfølgning på punktet Eventuelt 12. januar 2015 v. Erik Asp
Udvalget ønskede en kommentering af undersøgelsen fra Socialrådgiverforbundet,
herunder ferie for handicappede, hvad gør vi Lejre.
Borgerrådgiveren kommer med en status for typer af sager med fokus på tilfælde, der
har været kritiske.
F. Lær at tackle Job og Sygdom
Komitéen for Sundhedsoplysning har udarbejdet et koncept for mestringsforløb til
sygedagpengemodtagere. Det er baseret på, at frivillige, som selv har været syge og nu
er tilbage i arbejde igen, underviser andre sygemeldte i forløbet. Det er et forsøgsprojekt
med kontrolgruppe. Lejre Kommune har derfor fået uddannet to undervisere gratis. Det
kræver samtidig, at vi får kørt to forløb inden forsøgsperioden udløber den 31. juli 2015.
Herefter kan vi også benytte forløbet til andre målgrupper.
Jobcenteret har i samarbejde med Center for Velfærd & Omsorg fået uddannet to
undervisere til at kunne undervise i mestringsforløbet ’Lær at tackle Job og Sygdom’. Den
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
13-04-2015
Side 3
ene er en medarbejder i kommunen. Den anden er en frivillig borger, som selv har været
alvorligt syg og nu kan arbejde igen. Der arbejdes på at finde to frivillige mere, som kan
uddannes til at køre forløbene.
Det første forløb i Lær at tackle Job og Sygdom forventes at starte op primo april 2015.
Forløbet tager 6 uger.
G. Afrapportering – førtidspensioner
Der afrapporteres hvert kvartal til Udvalget for Social, Sundhed & Ældre om, hvor mange
førtidspensionsansøgninger, der er blevet behandlet i Pensionsudvalget.
Det kan oplyses, at der i 1. kvartal 2015 er blevet behandlet 5 ansøgninger om
førtidspension/seniorførtidspension. 4 sager er blevet tildelt førtidspension og 0 sager
seniorførtidspension.
Der henvises til vedlagte bilag, hvor køn, alder m.m. er angivet.
Indstilling:
Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 13-04-2015:
Taget til efterretning
Pkt. E kan ikke åbnes, udsættes til næste møde.
Pkt. G Borgerrådgiverens status for typer af sager med fokus på tilfælde, der har været
kritiske. Ikke deciderede kritikpunkter i forhold til udvalget.
2014 – Antal borgerhenvendelser: i alt 657 mod 507 i 2013.
Der har været holdt feedbackmøder med alle centre og afdelinger vedr. de konkrete
tilbagemeldinger, og der er følgende fællesnævnere:
-
Tværgående sagsbehandlingen er en udfordring.
-
Spørgsmål om tiltrækkelig sagsfremstilling, er sagen oplyst tilstrækkeligt?
-
Notatpligt er en udfordring for kommunen.
-
Borgere med psykiske handicaps opfatter, at de er nedprioriterede og har svært ved at
komme til orde. Føler sig overladt til sig selv. Vejledningen, er den godt nok tilpasset
borgerens situation, herunder hvordan de har behov for hjælp?
-
Kommunen stiller diagnoser uden, at der er stillet en lægefaglig diagnose.
-
De kan være svære at få til at deltage i vores handlepraksis.
-
Mere individuelle tiltag.
-
Ny handicappede, det at miste sin førlighed, de har svært ved at tale med visitator fx
pga. en social/personlig krise.
-
Forslag om ansættelse af handicappede sagsbehandlere.
-
Borgerens hjem kontra kommunal arbejdsplads.
-
Er der nok respekt for borgerens privatliv?
-
Bliver pårørende anerkendt for deres viden og indsats om deres pårørende?
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
13-04-2015
Side 4
-
Samarbejde der skal passe med politiske beslutninger, vagtplaner etc., hvor fleksible er
vi?
-
Tidsfrister for sagsbehandlingen på det sociale område. Hvad bruges tiden til?
-
Ombudsmanden udtaler, at vi skal overholde tidsfristerne eller revidere dem, så de er
realistiske.
Sagsfremstilling:
Administrationens vurdering:
Handicappolitik:
Økonomi og finansiering:
Beslutningskompetence:
Bilag:
1. Venteliste til boliger 26. marts 2015.xlsx
2. Visiterede timer privat leverandør af hjemmepleje februar 2015.xlsx
3. Visiterede timer kommunal leverandør hjemmepleje februar 2015.xls
4. Drift ultimo februar 2015 - Økonomi på pleje- og frit valgs området.xlsx
5. Regnskab 1.1.14-31.12.14
6. Referat af 10. marts 2015 i Ældrerådet.doc
7. Evaluering pårørendeuddannelse - image001.gif
8. Årsrapport, endelig version - 2014 Ældreområdet, Lejre Kommune, årsrapport.pdf
9. Førtidspensioner 1. kvartal 2015
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
3.
13-04-2015
Lukket - SSÆ - Konkurrenceudsættelse af vikarydelser
Sagsnr.: 15/3491
Side 5
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
4.
13-04-2015
Side 6
SSÆ - Årsrapport for de forebyggende hjemmebesøg, med høringssvar
Sagsnr.: 15/1086
Resumé:
I henhold til Serviceloven § 79a tilbydes borgere der er fyldt 75 år, besøg af en
forebyggende medarbejder.
Der er udarbejdet en årsrapport for aktiviteter i 2014, som er sendt til høring i
Ældrerådet.
Udvalget bedes godkende årsrapport og høringssvar.
Indstilling:
Koncerndirektionen indstiller:
1. at årsrapporten godkendes.
Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 13-04-2015:
Indstillingen tiltrådt
Sagsfremstilling:
Ifølge Servicelovens § 79a, skal der tilbydes forebyggende hjemmebesøg til borgere, der
er fyldt 75 år. Formålet er at drøfte og understøtte den enkelte borger i en svær
situation, hvor der kan være behov for ekstra støtte og hjælp.
De forebyggende hjemmebesøg er i 2014 blevet tilbudt til 1508 borgere og der er
gennemført mindst ét besøg hos 851 borgere. Derudover er der gennemført 117
opfølgningsbesøg.
Kvalitetsstandarden for de forebyggende hjemmebesøg blev ændret i 2012. Ændringen
medførte, at det er muligt at undtage besøg hos borgere, der modtager personlig pleje
og praktisk hjælp mere end 2 gange i døgnet samt borgere, der er bosat på plejecentre
og institutionerne Solvang og Bramsnæsvig.
Kvalitetsstandarden indebærer at borgerne fremover modtager et såkaldt passivt brev,
hvoraf fremgår, at man selv skal henvende sig til den forebyggende medarbejder, hvis
man ønsker besøg i nærmeste fremtid.
Nogle af aktiviteterne i 2014 afspejler overordnede ændringer, som f.eks. indførelse af
digital post. Som følge af kravet om, at alle borgere skal have oprettet Nem ID inden 1.
november 2014, har de forebyggende medarbejdere medvirket til at ansøge om
fritagelse for digital post i forbindelse med det forebyggende hjemmebesøg hos borgere,
der ikke selv havde mulighed for at møde op på Rådhuset. Det har ikke krævet ekstra
besøg.
De forebyggende medarbejdere medbringer IPads, som benyttes til både at oplyse,
inspirere og undervise i de digitale løsninger.
Der er bl.a. blevet afholdt 3 IT minimesser, cafémøder for småt spisende, holdforløb for
småt spisende.
Den forebyggende indsats inkluderer særlige fokusområder i Lejre Kommune. Her kan
nævnes enkebesøg, tilbud om besøg efter hospitalsindlæggelse og informations-/café
møder, faldforebyggelse, fysisk aktivitet og motion, kost, demensopsporing, social
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
13-04-2015
Side 7
isolation og ensomhed, alkohol og rygning, fortsættelse af it og de offentlige
selvbetjeningsløsninger.
Indsatsområder/fokusområder og aktiviteter for 2015:
De særlige fokusområder fra 2014 fortsættes. Derudover etableres vægttabshold, åben
rådgivning på aktivitetscentre, sorggrupper i samarbejde med frivillige, tema- og
cafémøder for nye 75-årige med ekstern oplægsholder, de kommunale madordninger,
det gode måltid, fysisk aktivitet m.fl. i samarbejde med frivillige.
Udbrede kendskabet til de forebyggende hjemmebesøg og styrke det tværgående
samarbejde internt såvel som eksternt.
Udtalelser:
Ældrerådet udtrykker i deres høringssvar bekymring over at der er ændret praksis, hvor
borgerne i aldersgruppen 75 til 79 år aktivt skal tage stilling til om de ønsker besøg.
Ældrerådet giver også udtryk for, at det er fejlagtigt at tro at kommunen kan imødegå de
udfordringer i den demografiske udvikling, ved at ændre på brevskabelonen på
borgerhenvendelserne.
Ældrerådet er bekymret over at den ældre ikke kan modtage råd og vejledning, hvis den
forebyggende medarbejder ikke kommer på besøg.
Ældrerådet frygter, at færre besøg vil betyde et unødigt fald i livskvalitet i aldersgruppen
75 til 79 år. Ligeledes frygtes, at reduktionen i besøg kan medføre øgede kommunale
omkostninger.
Det bemærkes, at borgerne i aldersgruppen 75 til 79 år som i 2014 ønskede besøg af en
forebyggende medarbejder, repræsenterede næsten 38 % af de 851 borgere der
ønskede besøg.
Administrationens vurdering:
Administrationen vurderer, at årsrapporten beskriver et retvisende billede af de
forebyggende hjemmebesøg.
Administrationen vurderer, at kvalitetsstandarden fra 2014, som er tilrettet efter
Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger, fortsat giver borgere i alderen 75 til 79 år
mulighed for at modtage besøg. Administrationen vil her understege, at proceduren ved
første forebyggende hjemmebesøg ved 75 år, fortsat er at borgeren modtager et brev
med forslag om dato og klokkeslæt for første besøg. Her skal borgeren aktivt melde fra
ellers modtager borgeren besøget. Ved første besøg vurderer medarbejderen, sammen
med borgeren, om der er behov for at tilbyde besøg året efter.
Administrationen vurderer, at der ikke er grundlag for at revidere den eksisterende
kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg for borgere mellem 75 og 79 år.
Handicappolitik:
Årsrapporten og de forebyggende aktiviteter er i overensstemmelse med
handikappolitikken.
Økonomi og finansiering:
Beslutningskompetence:
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Bilag:
1. Årsrapport forebyggende hjemmebesøg - De forebyggende
hjemmebesøg_version2.docx
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
2.
13-04-2015
Side 8
Høringssvar fra Ældrerådet - Årsrapport, Forebyggende hjemmebesøg 2014.doc
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
5.
13-04-2015
Side 9
SSÆ - Årsrapport fra indsatser på demensområdet med høringssvar
Sagsnr.: 15/598
Resumé:
Den årlige rapport om demensindsatsen i Lejre Kommune er sammenholdt med den
Nationale handleplan for demensindsatsen, samt Region Sjællands Forløbsprogram for
patienter med demens.
Årsrapporten beskriver et paradigmeskifte i forskningen af demenssygdomme, fremstillet
i forbindelse med den internationale Alzheimer konference AAIC i København i sommer.
Desuden tilblivelsen af en demensalliance mellem Ældre Sagen, Alzheimer Foreningen og
Sundhedskartellet.
Rapporten indeholder beskrivelse af nuværende tilbud og fokusområder samt forslag til
kommende indsatsområder og samarbejdsmuligheder.
Årsrapporten har været i høring i Ældrerådet og forelægges til godkendelse.
Indstilling:
Koncerndirektionen indstiller:
1. at Årsrapporten fra demensområdet godkendes.
Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 13-04-2015:
Indstillingen tiltrådt
Sagsfremstilling:
I april 2014 vedtog Udvalget for Social, Sundhed & Ældre en revideret og ændret
Demenspolitik for Lejre Kommune. Borgerne med demens og deres pårørende skal sikres
rådgivning, støtte og aflastning efter behov og tidligt i et demensforløb.
Demenskoordinatorerne er omdrejningspunktet i denne indsats.
Rapporten estimerer det fremtidige antal af demensramte borgere i kommunen og
statistikken i rapporten viser de nuværende kendte borger med demens og
aldersfordelingen af disse i Lejre Kommune.
Borgere med en demensdiagnose i eget hjem er i 2014 på samme niveau som i 2013. På
trods af dette, forventes antallet af borgere med demens fortsat at stige i fremtiden[1],
hvorfor der til stadighed vil blive behov for at styrke indsatsen med kompetenceudvikling
af personale og med tilbud om aflastning, aktiviteter og støttegrupper.



Demenskoordinatoren medvirker og faciliteter de nuværende
aktiviteter, som har fokus på fysisk aktivitet og for socialt
samvær for borgere ”i eget hjem”. Dette sker i samarbejde
med både personale og frivillige
Et nyt projekt ”Har du husket din motion mand” tog sin
begyndelse i slutningen af året. Formålet er, ud over at tilbyde
motion og træning, at få kontakt til mænd med demens og
hjælpe dem til socialt samvær med ligesindede
De pårørende er en stor ressource i hverdagen. De tilbydes
støtte og rådgivning individuelt og i grupper, aflastning samt
nem adgang og tilgængelighed til demenskoordinatorerne og
anden kommunal hjælp
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre


[1]
13-04-2015
Side 10
Ældrepuljen har givet mulighed for kompetenceudvikling af
personalet. 25 medarbejdere er blevet uddannede til
ressourcepersoner. Både elever, studerende og frivillige er
blevet undervist i demenssygdomme og symptomer, hvilket er
med til at sikre, at de demensramte borgerne mødes med
faglighed og respekt
Fokus på tværfagligt- og tværsektorielt samarbejde er med til
at sikre, at borgeren er i centrum og kan opnå den rette støtte
og pleje.
Kilde: Videnscenter for demens Statistik
Udtalelser:
Årsrapporten har været i høring i Ældrerådet, som påskønner den indsats der er gjort, og
Ældrerådet glæder sig over, at der fortsat introduceres nye initiativer, såvel over for de
ramte borgere som for pårørende. Ældrerådet ser med tilfredshed på de nye og
spændende tiltag der påtænkes for 2015, og ser frem til at følge arbejdet på området.
Administrationens vurdering:
Administrationen vurderer, at Årsrapporten giver et retvisende billede af indsatserne på
demensområdet.
Handicappolitik:
Indsatserne på demensområdet er inden for handicappolitikkens intentioner.
Økonomi og finansiering:
Ingen
Beslutningskompetence:
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Bilag:
1. Revideret demenspolitik 2014 endelig.docx
2. Årsrapport demensindsatsen 2014.pdf
3. Høringssvar fra Ældrerådet - Årsrapport 2014- Demensområdet.doc
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
6.
13-04-2015
Side 11
SSÆ - Årsrapport 2014 for social- og sundhedsuddannelserne &
sygeplejerskeuddannelsen
Sagsnr.: 15/1085
Resumé:
Årsrapporten for aktiviteter på Social- og Sundhedsuddannelserne &
Sygeplejerskeuddannelsen beretter om aktiviteterne og de fremskridt der er sket inden
for området i 2014.
Udvalget skal godkende årsrapporten for 2014.
Indstilling:
Koncerndirektionen indstiller:
1. at årsrapport for Social– og sundhedsuddannelserne &
Sygeplejerskeuddannelsen godkendes.
Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 13-04-2015:
Indstillingen tiltrådt
Sagsfremstilling:
Formålet med årsrapporten er at give indblik i udviklingen inden for Social- og
Sundhedsuddannelserne og Sygeplejerskeuddannelsen i Lejre Kommune.
Dimensioneringen for 2014 har været 33 social– og sundhedselever, samt 10 social- og
sundhedsassistentelever. Aftalen er i overensstemmelse med trepartsaftalen.
Dimensioneringen har i 2014 været genstand for analyse og har resulteret i ændring i
2016, således der vil være 29 SSH elever og 15 SSA elever på årsbasis.
På grund af EUD-reformen kan der komme et fald i dimensioneringen i efteråret 2015,
der er derfor allerede indgået aftaler med kommende elever til efteråret 2015 for at
imødegå dette.
Dimensioneringen er også forbundet med krav til uddannet personale til de stadig mere
komplekse sundhedsopgaver.
Lejre Kommune modtager sygeplejerskestuderende på modul 6. Der er arbejdet
målrettet på at blive godkendt som klinisk undervisningssted til modulerne 6, 11 og 12.
Alle uddannelser er blevet analyseret mhp et kvalitetsløft og for at bidrage til at styrke
den sociale kapital i Center for Velfærd & Omsorg. Det har resulteret på fokus på
elevernes kerneopgave, stukturen omkring uddannelserne, herunder fast introduktion,
evaluering, tydelige administrative procedurer etc.
En væsentlig opgave er branding af Lejre Kommune som uddannelsessted. Den
geografiske placering er central i forhold til uddannelsesinstitutionerne. Der er taget flere
strategier i anvendelse, bl.a. eksponering i dagbladene, på hjemmesiden og nogle af de
sociale medier.
Administrationens vurdering:
Administrationen vurderer, at årsrapporten giver et retvisende billede af en meget positiv
udvikling på elevområdet og dermed bidrager til at sikre den fremtidige arbejdskraft i
pleje og omsorgsfagene.
Handicappolitik:
Ikke relevant
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
13-04-2015
Side 12
Økonomi og finansiering:
Ingen
Beslutningskompetence:
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Bilag:
1. klinisk undervisningssted
2. Godkendelse af Lejre Kommune som klinisk undervisningssted - image001.jpg
3. Godkendelse af Lejre Kommune som klinisk undervisningssted - Beskrivelse af Lejre
Kommunes kliniske uddannelsessted i primær sundhedstjeneste for studerende på
sygeplejestudiet.docx
4. Årsrapport - Årsrapport 2014.docx
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
7.
13-04-2015
Side 13
SSÆ - Tilsynsrapport fra Ammershøjparken, Embedslæge med høringssvar
Sagsnr.: 14/2349
Resumé:
Der er gennemført tilsyn fra Embedslægeinstitutionen i Ældrecenteret Ammershøjparken
i overensstemmelse med Sundhedsloven § 219.
Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for
patientsikkerheden.
Næste tilsyn vil, hvis der modtages en fyldestgørende handleplan og skriftlig oplysning
om, at alle krav er opfyldt, blive foretaget i 2016.
Udvalget bedes godkende rapporten og tage høringssvarene til efterretning.
Indstilling:
Koncerndirektionen indstiller:
1. at tilsynsrapporten godkendes.
Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 13-04-2015:
Indstillingen tiltrådt
Sagsfremstilling:
Ifølge Sundhedsloven § 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010,
foretager Sundhedsstyrelsen årligt tilsyn med de sundhedsfaglige forhold på landets
plejehjem.
Der er gennemført tilsyn i Ældrecenteret Ammershøjparken den 20. november og den
17. december 2014 og den endelige rapport er modtaget den 29. januar 2015.
Af tilsynets konklusioner fremgår blandt andet:
Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for
patientsikkerheden.
Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet havde arbejdet
konstruktivt og målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav efter sidste tilsyn.
Tilsynet blev gennemført over to dage da det elektroniske dokumentations-system ikke
var tilgængeligt ved første besøg.
Ved tilsynet kunne det konstateres, at næsten alle Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt.
Tilsynet beskrev følgende fund og havde disse kommentarer:
Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og
maksimal døgndosis for pn-medicin fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation.
I alle tre stikprøver fremgik maksimal døgndosis for pn-medicin ikke af sundhedsfaglige
dokumentation for flere præparater.
Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder oplysninger om information til beboerne
eller de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren, og beboerens eller de
pårørendes tilkendegivelser herpå (informeret samtykke/stedfortrædende samtykke).
Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, om beboeren vurderes til helt
eller delvist selv at have evnen til at give et informeret samtykke til pleje og behandling.
Hvis det er pårørende/værge, der giver stedfortrædende samtykke, skal dette fremgå af
den sundhedsfaglige dokumentation.
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
13-04-2015
Side 14
I en af tre stikprøver var der ikke dokumenteret information om beboerens habilitet i
forhold til varetagelse af deres helbredsmæssige forhold eller om disse interesser helt
eller delvist varetages af pårørende eller værge, herunder


at, der er angivet maksimal døgndosis for pn-medicin
at det fremgår af den sundhedsfaglige dokumentation, i hvilket
omfang beboeren er i stand til at give et habilt samtykke til
behandling/varetage sine helbredsmæssige interesser, eller
om disse interesser varetages helt eller delvist af pårørende
eller værge.
Udtalelser:
Tilsynsrapporten er sendt i høring hos Ammershøjparkens Bruger- & Pårørenderåd samt
Ældrerådet.
Ledelsen har udarbejdet en handleplan, baseret på kommentarer af fund ved tilsynet.
Denne er godkendt af Sundhedsstyrelsen og der skal først være tilsyn i 2016.
Bruger- & Pårørenderådet siger i en mail, at rapporten ser fin ud og de regner med, at
bemærkningerne bliver drøftet ved næste pårørendemøde, da de ikke kender de
sundhedsfaglige termer der bliver brugt i rapporten.
Ældrerådet angiver, at rapporten stort set er positiv og har ikke yderligere kommentarer
til rapporten.
Administrationens vurdering:
Administrationen vurderer, at tilsynets rapport beskriver forholdene i Ældrecenteret
Ammershøjparken i overensstemmelse med realiteterne. Handleplan er vedlagt som
bilag.
Handicappolitik:
Eksterne tilsyn af plejecentrene er i overensstemmelse med handicappolitikken.
Økonomi og finansiering:
Ingen
Beslutningskompetence:
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Bilag:
1. Tilsynsrapport - Embedslægetilsyn Ammershøjparken 2014.pdf
2. Høringssvar fra Ældrerådet - Sundhedsstyrelsen Ammershøjparken.doc
3. Høringssvar fra Bruger- og Pårørenderådet på Ammershøjparken
4. Kopi af Handleplan for embedslægetilsyn BB dec. 2014.xlsx
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
8.
13-04-2015
Side 15
SSÆ - Forskønnelse af kommunale udenoms arealer ved Ammershøjparken
Sagsnr.: 15/1736
Resumé:
Aftalepartnerne i budgetaftalen 2015 har afsat et beløb til forskønnelse af de kommunale
udenoms arealer. Der er tale om to matrikelnumre ved Ammershøjparken 9dy og 9et St.
Karleby, Kirke Hyllinge.
De almene ældreboliger Ammershøjparken 1A-1E er beliggende på matriklen 9dy St.
Karleby by, Kirke Hyllinge. Almene ældreboliger administreres i henhold til
Almenboligloven samt bekendtgørelser om drift af almene boliger. Såfremt der ønskes
etableret anlæg på arealet skal det besluttes af beboerdemokratiet. Det gøres praktisk
ved at forslag med økonomiske konsekvensberegninger forelægges beboerne på et
afdelingsmøde. I almene boliger beslutter og betaler beboerne alt. En efterfølgende drift
af anlægget vil derfor skulle betales via afdelingens driftsregnskab, hvilket eventuelt
medfører huslejestigning, som beboerne skal bekræfte.
Matrikel nr. 9et St Karleby By, Kirke Hyllinge er ejet af Lejre Kommune. Ved etablering af
et anlæg eller afgræsning vil tiltaget skulle i høring hos Grundejerforeningen.
Udvalget skal definere hvilken matrikel der er tale om og tage stilling til et af de
beskrevne forslag.
Indstilling:
Koncerndirektionen indstiller:
1. at udvalget bemyndiger administrationen til at arbejde videre
med scenarie 3, som indebærer afgræsning med kvæg, evt.
med kogræsseforening, på matr.nr. 9et, St Karleby By, Kirke
Hyllinge
·
·
ansøgning om dispensation til dyrehold i byzone
opfordring til Kirke Hyllinge Byforum om etablering af afgræsningslaug
2. at udvalget vælger scenarie 4, og bemyndiger
administrationen til at gennemføre en forskønnelse, baseret på
et forslag fra landskabsarkitekt
Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 13-04-2015:
Udvalget kan ikke tiltræde pkt. 1
Udvalget tiltræder pkt. 2. scenarie 4. etableres på matrikel 9 et Karleby By.
- Placering på østsiden for demens og servicehuset.
- Forslaget skal udarbejdes i samarbejde med Bruger- og Pårørenderådet.
- Driftsomkostninger skal indgå i forslaget.
Sagsfremstilling:
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
13-04-2015
Side 16
Aftaleparterne i budgetaftalen 2015 er enige om, at der skal ske forskønnelse af de
kommunale udenoms arealer ved Ammershøjparken. Der er afsat 200.000 kr. til dette
formål.
Der er tale om to matrikel numre;


9dy St. Karleby, By, Kirke Hyllinge, som er den matrikel hvor
de almene ældreboliger, Ammershøjparken ligger på
9et St. Karleby By, Kirke Hyllinge, som er et stort ubebygget
græsareal ved siden af de almene ældreboliger
Ammershøjparken.
Det fremgår ikke af budgetaftalen hvilket areal og matrikel nummer det drejer sig om.
Der er forskellige forhold der skal iagttages ved forskønnelse af de to arealer. Af hensyn
til overskueligheden er de forskellige forhold præsenteret her.
Matrikel 9dy St Karleby By, Kirke Hyllinge:
De almene ældreboliger Ammershøjparken 1A-1E ligger på matriklen.
Forudsætningen for beplantning og forskønnelse af området er at forslaget til anvendelse
af det grønne område på matriklen, ifølge lov om almene boliger skal godkendes på et
afdelingsmøde. I almene boliger beslutter og betaler beboernes samtlige udgifter til drift
og vedligeholdelse af boligerne samt de omkringliggende arealer. Beboerne skal således
forelægges projektforslaget samt økonomiske konsekvensberegninger, da udgifter til
nyetablering, drift og vedligeholdelse af anlæg kan betyde en huslejestigning.
Administrationen har følgende forslag til proces, hvis det besluttes at gå videre med
forskønnelse af matr. Nr. 9dy:



Præsentation af to forslag til anlæg til beboere, udarbejdet af
landskabsarkitekt
Præsentation af afledte omkostninger til vedligeholdelse og
eventuelt huslejestigning
Efter eventuel vedtagelse af anlæg, inviteres naboer og
grundejerforeningen til en præsentation af anlægget.
Matrikel nr. 9et St Karleby By, Kirke Hyllinge:
Denne matrikel er kommunens ejendom, og der har tidligere været tale om at benytte
arealet i forbindelse af en eventuel udvidelse af det nuværende Ammershøjparken.
Området er ikke benyttet, og der er aktuelt ingen byggeplaner. Det er således muligt at
foreslå tiltag der er i overensstemmelse med Lejre Kommunes grønne politik, som f.eks.
afgræsning som naturpleje. I Hvalsø er der etableret samarbejde om afgræsning af
arealet ”Kilen”, som er byzone. ”Kilen” bliver afgræsset af kvæg af racen Dexter, som er
små og rolige kreaturer.
Der er fire scenarier til forskønnelse, hvor de tre er muligheder for afgræsning af
matriklen 9et St Karleby By, Kirke Hyllinge.
Scenarie 1:
Lejre Kommune indgår en aftale om afgræsning, der er sammenlignelig med den aftale
der allerede eksisterer ved ”Kilen”.
Lejre Kommune står for opsætning af hegn, etablering af vand, læskur.
Ejer af kvæg står for tilsyn, pasning, evt. fodring og kontrol af vand.
Scenarie 2:
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
13-04-2015
Side 17
Der er indhentet tilbud fra ” Rent a Cow”.
Lejre Kommune har ansvar for dagligt tilsyn, tilkalde kvægkonsulent, vand og strøm.
”Rent a Cow” tilbyder følgende service: kvægkonsulent 1-2 gange månedligt, udgifter til
dyrlæge, udgifter til ekstra fodring, vejledning i fodring og omgang med kvæget,
vintersikring efter græsnings sæson.
Scenarie 3:
Driften, som her defineres som afgræsning, vanding, dagligt tilsyn og eventuelt
dyrlægebesøg, kan varetages af et kogræsselaug. Et kogræsselaug er en lokal forening,
der står for naturplejen af et areal, men samtidig producerer og passer kødkvæg, til eget
brug. Der er i dag ikke kogræsselaug i Kirke Hyllinge, men det kan eventuelt etableres i
dialog med Kirke Hyllinge Byforum.
Kirke Hyllinge Byforum er en paraplyorganisation for byens foreninger og erhverv.
Byforum fungerer som samlende organ og en kontaktmulighed for Lejre Kommune, når
byens udvikling drøftes.
Følgende processer for scenarie 2 og 3 kan skitseres her:






Skitsere et projekt for afgræsning med kvæg, i dialog med
Center for Ejendomme & Trafik
Høring af projektide om kogræsselaug hos Kirke Hyllinge
Byforum
Ansøgning om tilladelse til dyrehold i byzone hos Center for
Byg & Miljø, herunder nabohøring m.m.
Valg af operatør: Kogræsselaug eller udbud som i ”Kilen”
Etablering af elektrisk hegn, vandingsmuligheder og
læ/skyggeskur
Beplantning af en lille gruppe træer med bænke.
Scenarie 4
Forslag til forskønnelse baseret på skitse der udarbejdes af landskabsarkitekt. Det kan
her dreje sig om etablering af højbede med forskellige bærbuske, eller gruppe af træer
med bænke.
Administrationens vurdering:
Administrationen vurderer, at matrikel nr. 9dy St. Karleby, By, Kirke Hyllinge, som er
den matrikel hvor de almene ældreboliger, Ammershøjparken ligger på, ikke er velegnet
til areal til forskønnelse, fordi det formodentlig vil medføre huslejestigning i
Ældreboligerne.
Matrikel nr. 9et St. Karleby By, Kirke Hyllinge, er egnet til forskønnelse og dyrehold.
Scenarie 1 og 3, vil være de muligheder der er bedst egnede til at arbejde videre med,
fordi der er lokal forankring.
Scenarie 2, ”Rent a Cow” er mindre velegnet, blandt andet fordi det vil påhvile personalet
på Ammershøjparken at føre tilsyn med køerne.
Scenarie 4 er det forslag der hurtigst kan etableres, da der ikke kræves nabohøring eller
andre høringsprocesser.
Handicappolitik:
Ikke relevant
Økonomi og finansiering:
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
13-04-2015
Side 18
I budgetaftalen er der afsat 200.000 kr. til forskønnelse af området omkring
Ammershøjparken.
Vedr. matrikel nr. 9DY, er der følgende etableringsomkostninger:
Udgifts art
landskabsarkitekt
Høringsprocesser og
brugerinddragelse
Etablering af anlæg
beløb
15.000 kr.
3.000 kr.
Resterende beløb
Vedr. Matrikel nr. 9ET, er der følgende etableringsomkostninger. Omkostningerne er
baseret på to tilbud som grundlag for estimat over etableringsudgifterne. Det er derfor et
ca. beløb der er angivet. Når den politiske beslutning og en eventuel høringsproces er
gennemført, vil der blive fremlagt en lukket sag med præcise omkostninger.
I det omfang der er ubrugte midler, vil de blive anvendt til jordforbedring og beplantning.
Da det drejer sig om et kommunalt areal, påhviler de årlige driftsomkostninger Center for
Vej & Park. Det skal bemærkes, at samtlige priser er baseret på et gennemsnit af de
tilbud der er indhentet.
Udgifts art
Tilladelse fra myndighed
Høringsprocesser og
brugerinddragelse
Etablering el-hegn
Etablering af læskur,
drikketrug
Etablering af strøm og vand
fra Ammershøjparken
beløb
Ukendt beløb
Ca. 3.000 kr.
Ca. 55.000 kr.
Ca. 45.000 kr.
Ca. 55.000 kr.
Scenarie 4 matrikel nr. 9ET
Det drejer sig her om etablering af fx højbede med buske eller anden beplantning,
baseret på forslag fra landskabsarkitekt.
Udgifts art
landskabsarkitekt
Etablering af anlæg
beløb
Beslutningskompetence:
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
15.000 kr.
Resterende beløb
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
9.
13-04-2015
Side 19
SSÆ - Revurdering af tidsplan for fremlæggelse af kvalitetsstandarder
Sagsnr.: 15/407
Resumé:
Strategi for fremlæggelse af kvalitetsstandarder i relation til Serviceloven (SEL) og
Sundhedsloven (SUL) blev fremlagt og godkendt på Udvalget for Social, Sundhed &
Ældres møde den 2. februar 2015.
Tidsplanen er revideret, da det viste sig at flere kvalitetsstandarder fordrer dybere
gennemgang.
Udvalget skal godkende den nye tidsplan
Indstilling:
Koncerndirektionen indstiller:
1. at den reviderede tidsplan godkendes.
Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 13-04-2015:
Indstillingen tiltrådt
Sagsfremstilling:
Kvalitetsstandard for ydelser efter SEL §§ og SUL §§ skal fremlægges til politisk
godkendelse en gang om året.
Myndighedsafdelingen har gennemgået antallet af kvalitetsstandarder og fremlægger her
den reviderede tidsplan og godkendelse.
Det drejer sig især om SEL §§§ 83,84 og 83a, der afventer tilkendegivelser om
budgettilpasninger.
Lov
§§
Navn
Lov om Social
Service
Lov om Social
Service
Lov om Social
Service
83
Personlige pleje og
praktisk hjælp
Afløsning og
aflastning
Hverdagsrehabilitering
Sundhedsloven
Lov om Social
Service
Sundhedsloven
Sundhedsloven
Lov om Social
Service
Lov om Social
Service
84
83a (Før
1.1.15 §
86)
131
112
133
140
86
95
Politisk Fremlægges til
godkendt godkendelse i
2015 – forslag
til prioritering i
kvartal
2014
3.
2014
3.
2011 (?)
3.
Omsorgstandpleje
Nødkald
2010
2012
2.
3.
Specialtandpleje
Genoptræningsplaner
Genoptræning og
vedligeholdelsestræning
BPA
?
2013
2013
2.
3. 2016
3. 2016
Ikke
godkendt
4.
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Lov om Social
Service
Lov om
Almene Boliger
Lov om Social
Service
Lov om
Almene Boliger
Lov om Social
Service
Lov om Social
Service
Lov om Social
Service
Lov om Social
Service
Lov om Social
Service
Lov om Social
Service
Lov om Social
Service
13-04-2015
Side 20
192
Ældrebolig
2013
4.
54
192
Plejebolig
2013
4.
Ikke
godkendt
Ikke
godkendt
Ikke
godkendt
2011
1. 2016
54a
122
119
118
Sygeplejeartikler
Palliativ fysioterapi
Pasning af døende
1. 2016
113
Pasning af
nærtstående
Forbrugsgoder
1. 2016
114
Støtte til køb af bil
2011
3. 2016
116
Boligindretning
2011
3. 2016
112
Tekniske hjælpemidler
2011
2. 2016
2. 2016
Administrationens vurdering:
Administrationen vurderer, at det er relevant at revurdere tidsplanen, da nogle af
kvalitetsstandarderne er afhængig af udmelding om eventuelle servicereduktioner.
Administrationen vurderer at kvalitetsstandarder, hvor der ingen ændringer er, kan
sendes i før høring ved relevante råd, således at høringssvaret fremgår af
sagsfremstillingen. Der er aktuelt ingen kvalitetsstandarder uden ændringer og derfor
ingen før høring.
Handicappolitik:
Ikke relevant
Økonomi og finansiering:
Såfremt der er økonomiske implikationer vil det fremgå af de enkelte sagsfremstillinger.
Beslutningskompetence:
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
13-04-2015
Side 21
10. SSÆ - Kvalitetsstandard til "klippekort ordning" for de svageste ældre
Sagsnr.: 15/1088
Resumé:
Der er i Finansloven 2015 afsat midler til at øge livskvaliteten for de svageste ældre, og
Lejre Kommune har ansøgt om puljemidler for 2015.
Der er udarbejdet en kvalitetsstandard, procedurer og informationsmateriale om
”klippekortordningen”.
Udvalget skal godkende, at kvalitetsstandarden sendes i høring hos Ældrerådet.
Indstilling:
Koncerndirektionen indstiller:
1. at udvalget drøfter sagen og sender kvalitetsstandarden i
høring hos Ældrerådet.
Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 13-04-2015:
Indstillingen tiltrådt
Sagsfremstilling:
Udvalget bemyndigede administrationen til at ansøge om puljemidler til
klippekortordningen på mødet den 2. februar. 2015.
Udvalget præciserede, at målgruppen for ordningen er borgere der modtager omfattende
personlig pleje svarende til 45 minutter dagligt og/eller 20 timers indsats ugentligt.
Borgerne kan selv være med til at bestemme hvad den ekstra tid skal bruges til, og
kvalitetsstandarden giver eksempler på anvendelsen.
I kvalitetsstandarden lægges der vægt på at give borgeren mulighed for at gøre mere af
det, der opleves som livskvalitet for den enkelte. Eksempler på ydelsen kan være
madlavning, gåtur, højtlæsning etc. Aktiviteterne skal foregå på hverdage i tidsrummet
09.00 -15.00.
Borgeren får tildelt 30 minutter om ugen, og det er muligt at spare op til maksimalt 3
timer. Hvis klippekortet ikke bliver brugt vil ydelsen bortfalde.
Tidsplanen for iværksættelse af ”klippekortordningen” fremgår af vedlagte tidsskema,
hvor der er afsat tid til høring før endelig beslutning i udvalget. Der satses på 1. juni som
endelig lancering og tilbud af ordningen.
Administrationens vurdering:
Administrationen vurderer, at kvalitetsstandarden er i overensstemmelse med puljens
formål.
Administrationen vurderer løbende omkostningerne ved administrationen af klippekortet
og anvendelsen af mulighederne.
Administrationen vurderer, at ordningen kan iværksættes medio maj 2015.
Handicappolitik:
Klippekort ordningen er i overensstemmelse med handicappolitikken.
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
13-04-2015
Økonomi og finansiering:
Lejre Kommunes andel af puljen i 2015 udgør 363.000 kr.
Beslutningskompetence:
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Bilag:
1. KVALITETSSTANDARD KLIPPEKORT.docx
2. Tidsplan - Klippekort 2015.xlsx
3. Informationsbrev til borger
Side 22
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
13-04-2015
Side 23
11. SSÆ - Opfølgning på handleplan vedr. de aktivitetsbaserede
sundhedsudgifter
Sagsnr.: 13/21335
Resumé:
I starten af 2014 udarbejdede Lejre Kommune en analyse og en handleplan for
kommunens aktivitetsbaserede udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Begge
var foranlediget af øgede udgifter til medfinansiering.
Begge dokumenter har afstedkommet et større overblik over udgifternes fordeling og en
større indsigt i borgernes indlæggelsesmønstre. Udgifterne stiger imidlertid stadig.
I denne sag præsenteres Udvalget for Social, Sundhed & Ældre for en status på de
indsatser, der blev sat i gang inden for handleplanens fokusområder.
Indstilling:
Koncerndirektionen indstiller:
1. at opfølgningen på handleplanen godkendes.
Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 13-04-2015:
Indstillingen tiltrådt
Sagsfremstilling:
Handleplanens formål var at sætte indsatser i gang på de områder, der skilte sig ud i
kraft af en stigning i udgifter til eller antal af indlæggelser. Hensigten var dels at finde ud
af, om der var sket fejlregistreringer, dels at gøre administrationen i stand til at
budgettere bedre og eventuelt igangsætte mere målrettede forebyggelsesinitiativer.
Overordnet gælder det, at administrationen, siden handleplanen blev udarbejdet, er
blevet en del klogere på anvendeligheden af sundhedsdataene. Det har vist sig umuligt
at kontrollere sygehusenes registreringer for at finde eventuelle fejl, ligesom de fleste
udsving i indlæggelsestyper eller diagnoser ikke kan forfølges via regionen.
I 2014 er antallet og udgifterne til henholdsvis 0-dagsindlæggelser og genindlæggelser
imidlertid eksploderet i hele regionen. Det er på nuværende tidspunkt besluttet, at
stigningen i genindlæggelser vil blive undersøgt fællesregionalt.
Her stiger udgifterne mest
Overblikket over udgifterne til sundhedsvæsenet betyder også, at det er blevet muligt at
finde frem til, hvor udgifterne særligt stiger. Fra 2013 til 2014 er udgiften steget med ca.
6 mio. kr. Af dette beløb kan ca. 4,5 mio. kr. tilskrives udgiftsstigninger på følgende fire
diagnosegrupper på det somatiske område:




Svulster
Sygdomme i kredsløbsorganer
Sygdomme i fordøjelsesorganer
Faktorer af betydning for sundhedstilstanden (bl.a. en lang
række af undersøgelser, observationer, tests)
Psykiatrien står derudover for en stigning på ca. 400.000 kr.
Hvordan kan denne viden bruges
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
13-04-2015
Side 24
Som det står beskrevet i handleplanen, er Lejre Kommunes mulighed for at reducere
udgifterne ikke stor. Dels er der mange komplekse årsager til, hvorfor udgifterne til en
særlig diagnosegruppe eller indlæggelsestype stiger, dels er der altid ikke en lige
sammenhæng mellem forebyggelse og reduktion i udgifterne. Endelig kræver
forebyggelsesarbejdet, at der er tale om borgere, som kommunen har regelmæssig
kontakt med.
Sundhedsdataene kan imidlertid bruges til at dreje kommunens forebyggelses- og
rehabiliteringstilbud i bestemte retninger, fx mod udvalgte befolkningsgrupper eller
områder i kommunen. Derudover kan de bruges som afsæt til en dialog med de
praktiserende læger, patientforeningerne m.fl. omkring det fælles arbejde for at undgå
sygdom eller sygdomsforværring hos borgerne.
Der er inviteret til en sådan tværfaglig dialog den 20. april 2015.
Opfølgning på handleplanens seks områder
1) 0-dagsindlæggelser: Lejre Kommunes udgifter til 0-dagsindlæggelser lå højere end
regionsgennemsnittet i 2013, hvorfor der blev taget kontakt til regionen med spørgsmål
om muligheden for at dykke ned i dette. Det blev afvist af regionen. Udgiften til 0dagsindlæggelser er næsten fordoblet fra 2013 til 2014. Samme udvikling er sket i hele
regionen, hvorfor administrationen forventer, at det bliver taget op fællesregionalt.
2) Hospice: Udgiften er halveret fra 2013 til 2014, men ligger dog lidt højere end
forventet.
3) Udvalgte diagnoser og aldersgrupper: Lejre Kommunes udgifter til
ungdomspsykiatrien ligger stadig højt. Disse høje udgifter, og de stigende udgifter til de
fire diagnosegrupper nævnt ovenfor, vil indgå som diskussionsemne i det tværfaglige
sundhedstemamøde i april.
4) Sammenhæng mellem udvikling i aktivitet og udgifter for 2012-2013.
Regionen afviser i et skriftligt svar og til et opfølgende møde, at Lejre Kommunes
forholdsvist store stigning i udgifterne sammenholdt med aktiviteten ikke i sig selv giver
anledning til en nærmere undersøgelse.
5) Forebyggelige indlæggelser: Der er nævnt fire forebyggelige diagnoser i handleplanen.
Ud af de fire er udgifterne til de tre faldet, dog ganske lidt.
6) Afledte udgifter: Administrationen afventer, at Statens Serum Institut får
færdigudviklet et analyseværktøj, der indeholder en række muligheder for at analysere
sammenhængene mellem sundhedsudgifter og kommunale ydelser.
Opfølgningen på handleplanen har ikke været i høring.
Administrationens vurdering:
Administrationen vurderer, at sundhedsanalysen og handleplanen er årsag til, at der i
dag er et langt bedre overblik over og forståelse af kommunens sundhedsudgifter end
tidligere.
Administrationen vurderer, at dette overblik kan medvirke til bedre budgettering på
området.
Det er administrationens vurdering, at en tværfaglig tolkning af sundhedsdataerne kan
medvirke til en større gensidig forståelse af, hvordan de forskellige aktører kan påvirke
sundhedstilstanden og indlæggelsesmønstrene. Det vil komme borgerne til gode og
muligvis på sigt nedbringe visse typer indlæggelser.
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
13-04-2015
Side 25
Administrationen vurderer, at det i de fleste tilfælde ikke vil være muligt at kontrollere de
midlertidige udsving i indlæggelsestyper og udgifterne hertil.
Handicappolitik:
Opfølgningen på handleplanen er i overensstemmelse med kommunens handicappolitik.
Økonomi og finansiering:
Tilbagebetaling fra regionerne
Med baggrund i reglerne for sundhedsvæsenets produktivitetsstigninger og loftet for
kommuners medfinansiering, forventede Lejre Kommune i handleplanen en
tilbagebetaling fra Region Sjælland på 2 mio. kr. for regnskabsåret 2013.
Den faktiske tilbagebetaling blev på 1,8 mio. kr.
Controlling
I 2014 forsøgte administrationen, som lovet i handleplanen, at foretage en række
detailanalyser for at finde frem til eventuelle fejlregistreringer fra regionens sygehuse.
Administrationen har både været i kontakt med nabokommuner, et sygehus og regionen
for at undersøge mulighederne for controlling, men den begrænsede adgang til
persondata hos Statens Serum Institut har umuliggjort at finde fejl i afregningen. Nogle
kommuner har haft held til at finde fejl og besparelsesmuligheder på udgifter til
færdigbehandlede patienter som ikke er blevet hjemsendt, men det er et område, som
Lejre Kommune ikke har haft udfordringer på.
Den faktiske reduktion af merudgiften blev på 0 kr.
Budgettering
I handleplanen forudså administrationen en merudgift i forhold til det budgetterede beløb
for 2014 på 6,4 mio. kr. Denne beregning tog udgangspunkt i den faktiske
udgiftsstigning fra 2012-2013 i stedet for KL’s fremskrivningsmodel.
Den faktiske merudgift blev på 5,9 mio. kr.
Beslutningskompetence:
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Bilag:
1. opfølgning på handleplanen for aktivitetsbaseret medfinansiering.docx
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
13-04-2015
Side 26
12. SSÆ - Forlængelse af driftstilskud til Senior og humørklubben
Sagsnr.: 15/4177
Resumé:
Seniorklubben tilknyttet Aktivitetscenteret i Østergade i Hvalsø får med udgangen af
2015 fjernet deres tilskud på 50.000 kr. og skal fremover finansierer deres aktiviteter på
lige fod med de øvrige klubber og foreninger i kommunen.
Klubben har ønsket mere tid til at få tilpasset klubbens aktiviteter.
Tilskuddet er ikke fjernet fra budgettet, men flyttet til anden bevilling under
aktivitetscentrene.
Indstilling:
Koncerndirektionen indstiller:
1. At der ydes driftstilskud til Seniorklubben indtil udgangen af
2017
2. At klubben inden udgangen af 2016 fremkommer med
finansieringsmodel for klubbens aktiviteter
3. At bevillingen fastholdes under Aktivitetshusene nr. 61021.
Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 13-04-2015:
Indstillingerne tiltrådt
Sagsfremstilling:
Den 8. september 2014 besluttede Udvalget for Social, Sundhed & Ældre at fjerne det
direkte driftstilskud til Seniorklubben i Hvalsø pr. 1. maj 2015. Klubben skulle
fremadrettet søge finansiering til sine aktiviteter på lige fod med de øvrige foreninger og
klubber.
I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2015 forlængede Kommunalbestyrelsen
tilskudsperioden til udgangen af 2015. Beløbet på 50.000 kr. er flyttet til
Aktivitetshusenes budget.
Der har siden denne beslutning været en løbende dialog med klubben om, hvilke
muligheder der er, for at få økonomi til de forskellige aktiviteter klubben afholder. En hel
del af de nuværende aktiviteter kan der ikke ydes § 18 tilskud til (Serviceloven – Tilskud
til frivilligt socialt arbejde) efter de nuværende kriterier.
Da klubben gerne vil opretholde de populære og gode tilbud til borgerne i kommunen,
ønsker de mere tid til at finde modeller til at sikre økonomien til dette.
Der har været afholdt møde med udvalgsformand og borgmester, hvor dette er blevet
drøftet.
Det foreslås, at tilskuddet dedikeres til klubben indtil udgangen af 2017.
Inden da skal klubben komme med et forslag til, hvordan klubben fremover kan drives
under samme vilkår, som de øvrige foreninger og klubber, uden et direkte driftstilskud.
Bevillingen bør fortsat være registeret under Aktivitetshusene, idet klubben ikke kan
være ansvarlig for en kommunal bevilling.
Administrationens vurdering:
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
13-04-2015
Side 27
Aktiviteterne i Seniorklubben er gode sociale aktiviteter, som borgerne i kommunen
sætter pris på. En del af aktiviteterne kræver transport i busser og foredrag af
underholdende karakter, som § 18 midler ikke dækker. Det har de 50.000 kr. været
brugt til at dække.
Hvis klubben fremadrettet skal kunne afholde disse aktiviteter skal de på lige fod med
øvrige foreninger finde andre måder at få det finansieret på. Det kan tage tid at få, for
eksempel en støtteforening, op at køre eller få ændret på indholdet, så det i større grad
kan dækkes af andre tilskud.
Klubben forelægger en aktivitetsplan 1 gang årligt for Aktivitetshusene med henblik på at
få beløbet udbetalt.
Handicappolitik:
Økonomi og finansiering:
Beløbet på 50.000 kr. er placeret under bevilling 61021 Aktivitetshusene, hvor det
fastholdes, men navngives til Seniorklubben.
Beslutningskompetence:
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Lejre Kommune
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
13-04-2015
Side 28
13. SSÆ - Eventuelt
Sagsnr.:
Resumé:
Indstilling:
Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 13-04-2015:
Orientering om nattevagtbemanding i relation til pressesag. Notat om den aktuelle
bemanding vedlægges referatet.
Det skal fremgå hvilket uddannelsesniveau nattevagterne har.
Sagsfremstilling:
Administrationens vurdering:
Handicappolitik:
Økonomi og finansiering:
Beslutningskompetence:
Bilag:
1. Notat - Nattevagtbemanding
Bilag: 2.7. Evaluering pårørendeuddannelse - image001.gif
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 19876/15
Bilag: 2.8. Årsrapport, endelig version - 2014 Ældreområdet, Lejre Kommune,
årsrapport.pdf
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 20529/15
Lejre Kommune
Tilsyn på Kommunens Ældrecentre
2014
Indledning
Lejre Kommune har overdraget os opgaven med at udføre uanmeldte lovpligtige kommunale tilsyn på
Kommunens ældrecentre. Konkret drejer det sig om ét årligt uanmeldt tilsyn på hvert af de i aftalen omfattede tilbud. Formelt handler det om tilsyn efter Servicelovens § 151.
I denne redegørelse beskriver vi i hovedtræk de samlede, generelle og til dels tværgående resultater
fra tilsynsbesøgene. Resultaterne af de enkelte tilsynsbesøg fremgår af rapporterne vedrørende disse.
Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om
hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde.
Efter ønske fra Forvaltningen har der været et særligt fokus. I 2014 er det
 En vurdering af de initiativer, der er taget, og som giver borgerne muligheder for at leve så selvstændigt som muligt. Det drejer sig især om aktiviteter i bred og konkret forstand, herunder
blandt andet også borgernes muligheder for inddragelse og indflydelse, og om indsatsen har
positive resultater for dem.
Ved at udpege særlige områder får Kommunen mulighed for at lave en mere tværgående opsamling af
særlige forhold.
Vi har i alle tilbud generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne i det enkelte tilbud
og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for
den enkelte beboer. Vi har også vurderet stemning og atmosfære samt fulgt op på forslag, anbefalinger
og handlingsplaner mv., der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg.
Resultaterne af et af tilsynene førte med til, at Forvaltningen rekvirerede et ekstra uanmeldt tilsyn. Ved
tilsynet kunne vi konstatere, at der var taget rettidige og relevante initiativer.
Det generelle indtryk om
Målgruppen
Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. I alle 3 centre er der enheder, som er målrettet
beboere med demenslidelser.
Der er et antal gæstestuer placeret i forskellige enheder. Det giver ind imellem anledning til blandt andet utryghed hos de beboere, som bor permanent i tilbuddet. I et af tilbuddene er det efter vores tilsynsbesøg besluttet at nedlægge en gæstestue i demensenheden. I et andet tilbud overvejer man, om
organiseringen omkring gæstestuerne kan blive mere hensigtsmæssig.
Det er vores samlede vurdering, at beboerne hører til målgruppen.
1
Boligforhold og fysiske rammer
Overordnet fremstår de fysiske rammer som velegnede til formålet. Boligerne er fordelt på mindre enheder med tilhørende fællesfaciliteter.
De fælles opholdsrum fremstår generelt lyse og imødekommende med et præg af hjemlighed. Indretningen er tilpasset beboernes behov, og det er vores indtryk, at hvor der er beboere med særlige behov, anvendes løsninger, som tilgodeser alles behov. Eksempelvis anvendes mobile skærme, hvor der
er behov for skærmning.
I nogle enheder er der etableret arbejdsstationer i beboernes fællesarealer. Det medfører nødvendigvis
behov for skærpet opmærksomhed på, at personfølsomme oplysninger ikke er tilgængelige for uvedkommende. Vi har også et par steder påpeget, at dørene til kontorfaciliteterne bør være lukkede, når
medarbejderne ikke er til stede.
De omsorgsmæssige forhold
Vi har gennemgående oplevet en god atmosfære. Beboerne har givet udtryk for og indtryk af at føle sig
veltilpasse. De oplever, at de modtager den hjælp og støtte, som de har behov for, hvilket svarer til vores indtryk og i øvrigt understøttes af en rolig atmosfære, beboernes kropssprog og udtalelser fra pårørende. Beboerne omtaler medarbejderne positivt, og vi har overordnet iagttaget en ordentlig tone og
omgangsform.
Der er bevidsthed blandt medarbejderne om at respektere beboernes egne valg og ønsker, også når
det gælder fravalg af fx aktiviteter og fællesskab. Det har vi fået bekræftet under samtalerne med beboerne, der i det hele taget har givet udtryk for, at deres dagligdag og døgnrytme er, som de ønsker
den.
Der er i høj grad fokus på økologi i og omkring kosten og dermed også, at man mindsker madspild.
Beboerne værdsætter, ikke mindst, at maden tilberedes i huset og den kvalitet der er forbundet med
det. Beboerne har indflydelse på kostplanen.
Det at medarbejderne fuldt ud varetager tilberedning af måltiderne, medfører også, at de umiddelbart
er mere synlige i fællesrummene. Det sætter beboerne også pris på, og vi har iagttaget, at flere nyder
at følge med, når medarbejderne er i køkkenet.
Vi har talt med pårørende fra alle tilbud. Overordnet giver dr udtryk for tilfredshed med den indsats, der
ydes for at imødekomme beboernes behov. De pårørende er generelt trygge ved forholdene. Det er
endvidere vores indtryk, at der er et godt samarbejde mellem de pårørende, medarbejderne og lederne, hvilket alle parter giver udtryk for. De pårørende bliver inddraget og informeret på tilfredsstillende
vis.
Medarbejderforhold og faglige forudsætninger
Det er vores vurdering, at medarbejdernes grundlæggende kompetencer imødekommer beboernes
behov. Medarbejderne er hovedsagligt uddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Der er
også ansat eller tilknyttet sygeplejersker. Andre samarbejdspartnere inddrages ved behov. Som noget
nyt har men ansat en demenskoordinator, der kommer fast i demensenhederne.
Medarbejderne fremstår generelt engagerede og giver udtryk for tilfredshed med deres arbejdsforhold,
om end de oplever at have mange arbejdsopgaver. De beskriver et velfungerende kollegialt samarbejde, der også fungerer på tværs af enhederne. I et enkelt tilbud nævnes det, at samarbejdet mellem
dag- og aftenmedarbejdere er et udviklingspunkt. Medarbejderne oplever at have god opbakning fra
deres ledelse og samarbejdet beskrives umiddelbart som positivt. Generelt er det vores indtryk, at lederne er opmærksomme på medarbejdernes trivsel.
2
Der er mulighed for løbende udvikling af fagligheden og dermed kvaliteten i opgaveløsningen. Det sker
blandt andet gennem efteruddannelse, kurser, undervisning, supervision og temadage. Medarbejderne
oplever generelt, at de er godt fagligt klædt på i forhold til de opgaver de skal varetage.
Den skriftlige dokumentation
Vi har gennemgået dele af den skriftlige dokumentation, herunder primært døgnrytmeplaner, indsatsplaner og journalnotater. Det drejer sig både om tilfældigt udvalgte beboere og beboere som vi har udpeget.
Overordnet fremstår dokumentationen opdateret, fyldestgørende og retningsgivende for indsatsen. Vi
har set flere eksempler på, at faglige overvejelser afspejles i dokumentationen, hvilket vidner om kvalitet i indsatsen. Der skrives generelt i et ordentligt sprog. I et af tilbuddene har vi drøftet forskellige udviklingspunkter, og der bør fortsat være fokus på kvaliteten i dokumentationen.
Magtanvendelse
Ifølge det oplyste forekommer magtanvendelse ikke eller sjældent. Det er vores indtryk, at der er fokus
på den forebyggende indsats. Heri inddrages demenskoordinatoren og i særlige tilfælde VISO. Socialpædagogiske handleplaner anvendes som redskab, hvilket vi har set konkrete eksempler på med gode
resultater for beboerne til følge.
Det er vores umiddelbare vurdering, at medarbejderne har det nødvendige kendskab til reglerne om
magtanvendelse og proceduren for indberetning. Gennemgangen af dokumentationen peger dog også
på et behov for forståelse af begrebet.
Erfaringen viser, at der under alle omstændigheder løbende bør være opmærksomhed på vigtigheden
af dialogen om begrebet herunder indgreb i selvbestemmelsesretten og de dilemmaer, som den daglige praksis medfører. Vi har anbefalet, at man drøftede emnet og aspekterne mere systematisk.
Om det særlige fokuspunkt
Der er opmærksomhed på, at beboerne kan leve så selvstændigt et liv som muligt herunder muligheden for at være selvhjulpen i dagligdagen. Der lægges vægt på, at beboerne bevarer deres ressourcer
og de inddrages alt efter formåen i egenomsorg og dagligdagens praktiske gøremål. Konkret anvendes
metoden META (Medicin- Ernæring-Træning-Aktivitet) til at systematisere rehabiliteringsindsatsen,
hvilket ifølge medarbejderne er brugbart og konkret. Resultaterne er ofte mindre fremskridt, men målgruppen taget i betragtning, må disse fremskridt anses som værende særdeles positive. Rehabilitering
og hjælp til selvhjælp kan være med til at styrke livskvaliteten, hvilket flere beboere også har givet udtryk for under samtalerne med os.
Som tidligere nævnt, er det generelt beboernes opfattelse, at de har indflydelse på deres egen dagligdag.
Der tilbydes aktiviteter og muligheder for at deltage i diverse ture. Et større antal frivillige er med til at
varetage aktiviteterne.
Som led i Kommunens indsatsområde omkring aktivitet er der i et af centrene ansat en medarbejder,
hvis opgave er at være tovholder for forskellige tiltag både når det drejer sig om individuelle aktiviteter,
fællesaktiviteter i husene og aktiviteter på tværs. Der er fokus på, hvordan medarbejderne kan inddrage aktiviteterne i hverdagens gøremål.
3
Anbefalinger

Der bør være opmærksomhed på, at personfølsomme oplysninger behandles forsvarligt. Det
gælder både i forbindelse med arbejdsstationer i beboernes fællesarealer, åbne kontordøre og
kalendere og lignende, der ligger fremme.

Mange af beboerne har tydeligvis glæde at de aktiviteter, der tilbydes, såvel de planlagte som
de spontane. Der bør fortsat være fokus på organiseringen af det samlede aktivitetstilbud.

Det er vores umiddelbare vurdering, at medarbejderne har det nødvendige kendskab til reglerne
omkring magtanvendelse og proceduren for indberetning. Der bør derfor til stadighed være fokus på medarbejdernes forståelse af magtanvendelsesbegrebets mange facetter. Erfaringen viser, at der under alle omstændigheder løbende bør være opmærksomhed på vigtigheden af
dialogen om begrebet herunder indgreb i selvbestemmelsesretten og de dilemmaer, som den
daglige praksis medfører. Vi har anbefalet, at man drøftede emnet og aspekterne mere systematisk.
Processen
Vi har i 2014 gennemført tilsynene med afsæt i samme overordnede tilgang, som de foregående år,
men dog med de nødvendige justeringer, som naturligt følger af det særlige fokusområde.
Vi har samlet set afviklet 4 tilsyn i tidsrummet mellem kl. 09.00 og 18.00 på hverdage. Der er tale om 3
ordinære tilsyn og 1 ekstra rekvireret af Kommunen. Sidstnævnte var udløst af forskellige forhold, som
Tilsynet konstaterede ved det ordinære tilsyn.
Vi har tilstræbt at aflægge tilsyn på de tidspunkter, hvor der er størst mulighed for at møde beboerne,
da det er væsentligt for os at møde dem på forskellige tidspunkter af døgnet.
Vi har forud for tilsynene gjort os bekendt med relevant materiale, der ligger til grund for driften. Det er
blandt andet kvalitetsstandarder, politikker og retningslinjer, værdigrundlag og andet relevant, generelt
og konkret materiale, der ligger til grund for driften, herunder de enkelte tilbuds egne politikker, værdigrundlag med mere.
Som en del af grundlaget for vores vurderinger og konklusioner, har vi inddraget beboerne, deres pårørende, medarbejdere og ledelse. Vi afgør selv, hvem vi inddrager og hvilke beboeres dokumentation, vi
gennemgår.
De uanmeldte tilsyn er i sagens natur ikke blevet varslet. Uanset tilsynets karakter har ledelsen af
det enkelte tilbud været involveret enten direkte i forbindelse med tilsynet eller efterfølgende ved telefonisk eller personlig kontakt.
Vi kan af gode grunde heller ikke tilrettelægge og aftale samtaler med de pårørende. Men vi søger hele
tiden så bredt et grundlag at bedømme ud fra som muligt. Nogle steder har vi tilfældigt mødt borgernes
pårørende. Andre gange har vi efterfølgende, og efter aftale, kontaktet et antal pårørende telefonisk.
Det har i flere tilfælde givet mulighed for en drøftelse af de pårørendes oplevelse af det indbyrdes
samarbejde med ledelsen og medarbejderne på stedet.
Den oplevede kvalitet er belyst og vurderet fortrinsvis på baggrund af samtaler og samvær med beboerne. Vi har talt med beboere såvel i fællesskabet som i deres egne boliger. De steder, hvor beboerne
ikke har været i stand til at udtrykke sig verbalt, har vi lagt særlig vægt på at opholde os i fællesskabet,
hvor vi også har haft mulighed for at iagttage samværet mellem dem og medarbejdere. Vi har på alle
måder forsøgt, at få den mest troværdige kontakt med beboerne de enkelte steder. Her har kropssprog
4
og adfærd været afgørende for vurderingen, understøttet af medarbejdernes udtalelser og beskrivelserne i den skriftlige dokumentation.
Samlet set har vi inddraget omkring 30-40 beboere, kontaktpersoner til andre og omkring 10 pårørende
enten ved deres tilstedeværelse eller telefonisk, hvor det har givet mening og været muligt.
Medarbejderforholdene er vurderet på baggrund af samtaler med repræsentanter blandt de medarbejdere, der var til stede på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De har primært været inddraget enkeltvis. Ad den vej har vi sikret os, at vi har talt med medarbejdere fra forskellige enheder og de forskellige
fagligheder er blevet repræsenteret. Vi har inddraget omkring 15 til 20 medarbejdere.
Relevant skriftligt materiale er gennemgået, herunder afgørelser og pleje- og omsorgsplaner indeholdende døgnrytmebeskrivelser. Herudover har vi gennemgået daglige notater og handleplaner. Vi har
gennemgået dokumentation for indsatsen for mere end 50 beboere.
Herudover har vi vurderet den samlede målgruppe og de fysiske rammer set i relation til målgruppens
behov. Vi har ligeledes drøftet forståelsen for og indsigten i magtanvendelsesbegrebet, behovenes årsager samt udmøntningen af de metodemæssige tilgange til opgaveløsningen.
Aalborg, den 19. februar 2015
Aase Møller og Henning Jacobsen
5
Bilag: 2.5. Regnskab 1.1.14-31.12.14
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 23393/15
Bilag: 2.2. Visiterede timer privat leverandør af hjemmepleje februar 2015.xlsx
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 26998/15
Bestiller - Privat leverandør 2015
Kursiv = ej afregnet pr. ajour-dato
Ajourført den 12/3-15
Timeopgørelse Praktisk hjælp
Personlig pleje
Beløb
Afregnede timer
dag
øvr.tid
Timer Timer
Clara
Omsorg
TryghedsClara
Omsorg
TryghedsClara
2.050.290
Budget Afr.
gruppen
Sj.
plejen
gruppen
Sj.
plejen
gruppen
Opr. budget Regnskab
Diff.
Januar
649
668
267
219
7
28
132
2
12
170.858
227.768
-56.911
Februar
649
0
0
0
0
0
0
0
0
170.858
0
170.858
Marts
649
0
0
0
0
0
0
0
0
170.858
0
170.858
April
649
0
0
0
0
0
0
0
0
170.858
0
170.858
Maj
649
0
0
0
0
0
0
0
0
170.858
0
170.858
Juni
649
0
0
0
0
0
0
0
0
170.858
0
170.858
Juli
649
0
0
0
0
0
0
0
0
170.858
0
170.858
August
649
0
0
0
0
0
0
0
0
170.858
0
170.858
September
649
0
0
0
0
0
0
0
0
170.858
0
170.858
Oktober
649
0
0
0
0
0
0
0
0
170.858
0
170.858
November
649
0
0
0
0
0
0
0
0
170.858
0
170.858
December
649
0
0
0
0
0
0
0
0
170.858
0
170.858
I alt
7.792
668
267
219
7
28
132
2
12
2.050.290
227.768
1.822.522
Budget er baseret på historiske tal, hvor forventet andel af demografipulje er placeret på særskilt konto. Andel af puljen er 5%, som er indregnet i ovennævnte budgetterede
timer og beløb.
Afregning ultimo januar er på 668 timer mod budgetteret 649, svarende til en merudgift på 56.670 kr.
Der ses en forskydning i timerne, så der er flere personlig pleje dag og øvrig tid (høj takst), men færre timer praktisk hjælp (lav takst) end budgetteret.
800
600
Budget
400
Afr.
200
0
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Bilag: 2.3. Visiterede timer kommunal leverandør hjemmepleje februar 2015.xls
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 26993/15
Intern afregning af visiterede timer til kommunal leverandør
I alt
Budget
Personlig pleje, dag, hverdag
Udført
Budget
Personlig pleje, aften, weekend og helligdage
Udført
Budget
4.865
Udført
4.529
Praktisk hjælp
Budget
4.775
Budgetterede timer er inkl. beregnet andel af demografipulje, dvs. 122.013 timer
Udført
1.341
+ beregnet andel af demografipulje på 5.944 timer = 127.957 timer.
Januar
10.663
11.099
4.793
1.459
Februar
10.663
0
4.793
4.529
1.341
Der er for januar afregnet for 11.099 timer mod budgetteret 10.663. Sidste år var der tilsvarende
Marts
10.663
0
4.793
4.529
1.341
en højere afregning i januar og februar i forhold til 1/12 af det budgetterede.
April
10.663
0
4.793
4.529
1.341
Maj
10.663
0
4.793
4.529
1.341
Afledt af opgaveglidning fra sygepleje til hjemmepleje og plejecentre, har området et budget
Juni
10.663
0
4.793
4.529
1.341
til dette på i alt 1.857.743 kr. Da det ikke er muligt at opdele lønudgifter i hhv. frit valg del og
Juli
10.663
0
4.793
4.529
1.341
andre opgaver, er der fra 2015 på ark for udførerbudget en ny kolonne for dette, således
August
10.663
0
4.793
4.529
1.341
at der i resultat tages højde for dette budgetbeløb.
September
10.663
0
4.793
4.529
1.341
Oktober
10.663
0
4.793
4.529
1.341
På Udførerbudget ses de faktiske udgifter i forhold til lønbudget og overførte beløb fra bestillerdel
November
10.663
0
4.793
4.529
1.341
at medføre en mindreudgift på 316.300 kr.
December
10.663
0
4.793
4.529
1.341
Personlig pleje, dag, hverdag
Budgetterede timer ift udførte timer, i alt
12.000
4.890
10.000
4.870
4.850
Budget
6.000
Udført
timer
8.000
4.000
4.830
Budget
Udført
4.810
Personlig pleje, aften, weekend og helligdage
Ju
li
Au
gu
st
Se
pt
em
be
r
O
kt
ob
er
N
ov
em
be
D
r
ec
em
be
r
i
Praktisk hjælp
4.800
1.400
4.750
1.200
4.700
1.000
Udført
Ju
li
Au
gu
st
Se
pt
em
be
r
O
kt
ob
er
N
ov
em
be
D
r
ec
em
be
r
i
Ju
n
aj
M
r
Ja
nu
a
Ju
li
Au
gu
st
Se
pt
em
be
r
O
kt
ob
er
No
ve
m
be
r
De
ce
m
be
r
i
Ju
n
M
Fe
br
ua
aj
0
Ap
ril
200
4.400
M
ar
ts
4.450
r
400
r
4.500
Ja
nu
a
Budget
600
Ap
ril
4.550
800
r
Udført
M
ar
ts
4.600
Fe
br
ua
Budget
timer
4.650
timer
Ju
n
aj
M
Ap
ril
r
Fe
br
ua
Ja
nu
a
r
Au
gu
st
Se
pt
em
be
r
O
kt
ob
er
N
ov
em
be
r
D
ec
em
be
r
i
Ju
li
Ju
n
aj
M
r
Fe
br
ua
Ja
nu
a
Ap
ril
4.750
r
0
M
ar
ts
4.770
M
ar
ts
4.790
2.000
Udfører - faktiske udgifter ift. overført beløb fra bestillerdel
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
I alt
Afregnede
Budget til
Faktisk
timer
andre opgaver lønudgifter
3.762.062
154.812
3.600.576
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
3.762.062
154.812
3.600.576
Kontrol
Diff.
316.298
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
316.298
3.762.062
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
3.762.062
3.644.992
3.352.529
3.799.148
3.489.170
3.627.300
3.544.023
3.761.855
3.723.459
3.511.044
3.643.931
3.485.442
3.648.604
43.231.498 -39.469.436
Udfører - opsummerede udgifter ift. overført beløb fra bestillerdel
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Afregnede
Budget til
Faktisk
timer
andre opgaver lønudgifter
3.762.062
154.812
3.600.576
Kommunal leverandør - akkumulerede udgifter i ft.afregnede timer
4
4
Afregnede timer
4
Faktisk lønudgifter
4
4
ec
em
be
r
be
r
D
ve
m
No
O
kt
ob
er
be
r
S
ep
te
m
Au
gu
st
li
Ju
Ju
ni
aj
M
Ap
r il
ar
ts
M
Fe
br
ua
r
4
Ja
nu
ar
Millions
4
Bilag: 2.6. Referat af 10. marts 2015 i Ældrerådet.doc
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 30109/15
Ældrerådet i Lejre Kommune
Til Ældrerådet
17. marts 2015
Referat fra møde i Ældrerådet
Tirsdag den 10. marts 2015 kl. 10:00
1.
Godkendelse af dagsorden
Dagsorden godkendt
2.
Godkendelse af referat fra mødet 10. februar 2015
Referat godkendt
3.
SSÆs seneste møde - 2. marts 2015
http://www.lejre.dk/politik/dagsordner-og-referater/udvalget-for-social,-sundhed-aeldre/
Referat fra mødet gennemgået - Fokus på Kommunens deltagelse i projekt ”cykling uden alder ”.
4.
Høringer:
Årsrapport 2014 - De forebyggende hjemmebesøg
(26. marts)
Forslag til høringssvar vedrørende årsrapport for forebyggende hjemmebesøg drøftet.
I årsrapporten nævnes bl.a. den forventet stigning i antallet af borgere som er 75 år eller mere,
lige som det beskrives, at man planlægger fremadrettet vil imødegå den forventede stigning i
ressourceforbruget vedrørende disse borgere ved at omformulere brevskabelonen i de breve der
udsendes til borgere i gruppen 75 til 79 år. Borgere i denne gruppe skal fremover selv aktivt
henvende sig, hvis de vil have besøg af en forebyggende medarbejder, til forskel fra den praksis
der anvendes i dag og som fortsat skal anvendes ved den lovpligtige henvendelse til borgere i
grupperne på +80 år.
I ældrerådet synes vi, at det er noget rod, at man vil forsøge at løse udfordringen med den
demografiske udvikling med en anderledes brevskabelon, vi mener, at når 42% at borgene i
gruppen 75 til 79 år i 2014 takkede ja til et besøg af en forebyggende medarbejder, så er der
tilsyneladende et behov.
Det er i øvrigt Ældrerådets opfattelse, at de forebyggende medarbejder laver et ganske godt
arbejde, som borgerne er tilfredse med, og som utvivlsomt, netop ved at være forebyggende,
sparer Lejre Kommune for penge på området.
Høringssvaret udarbejdes og fremsendes til kommunalbestyrelsen
5.
Ældrerådet nyhedsbrev og - årsrapport
Forslag til årsrapport gennemgået. Årsrapporten færdiggøres og godkendes på Ældrerådets næste
møde, hvorefter den sendes til kommunalbestyrelsen og lægges på Ældrerådets hjemmeside.
Ældrerådet har plan om at udgive et nyhedsbrev som tænkes udgivet 3 gange årligt på
Ældrerådets hjemmeside
ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE – SKOVAGER 19 – 4000 ROSKILDE – TLF.: 4640 2557 / MOBIL: 404 505 00 – E-MAIL: [email protected]
HTTP://WWW.LEJRE-AELDRERAAD.DK/
Ældrerådet i Lejre Kommune
6.
Orientering
6.1
Nyt fra Danske Ældreråd:
Tilmelding til repræsentantskabsmøde og konference med fokus ” Forandringer i
omsorgen for ældre ” Nyborg Strand 11 +12. maj 2015. AB, KM og KK deltager.
Referat fra temadagen om Kvalitetsstandarder
Gennemgang af lovgrundlaget, og gruppearbejde med gensidig udveksling af ideer til
arbejdet med kvalitetsstandarder i ældrerådene.
6.2
Nyt fra Regionsældrerådet:
Dagsorden for RÆR mødet 19. marts
RÆR Regnskab for 2014
RÆR Budget for 2015
AB vil informere om ældrerådets inddragelse i prioritering af ældremilliard 2015.
Fortsat drøftelse af de budgetter der bliver stillet til rådighed for ældreråd i øvrige
kommuner.
AB vil forespørger om andre ældreråds erfaringer med Marselisborgprojektet , og
udbyttet af deltagelsen.
6.3
Orientering i øvrigt:
Projekt "Cykling uden alder" . Sara Swensson er projektleder.
KK informerede om workshop på Hvalsø Ældrecenter med gennemgang af konceptet bag
projektet, og forslag til brobygning og hvilke samarbejdspartnere der inviteres til start på
projektet den 20.3.2015 i Hvalsø Kulturhus
Invitation til dialogmøde med SSÆ udvalget. Ældrerådet takker for invitationen, vi
foreslår, at SSÆ kommer med forslag om tid og sted
SSÆ holder møde med Bruger og Pårørenderådene fra de tre plejecentre på Hvalsø
Ældrecenter den 16.3.2015. KM deltager i mødet, som medlem af Bruger- og
Pårørenderådet på Bøgebakken.
6.4
7.
Hjemmesiden
Plakat vedrørende Ældrerådets hjemmeside ophængt
Nyt til hjemmesiden kan fremsendes til KM
Eventuelt
Intet
Kirsten Kornval
ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE – SKOVAGER 19 – 4000 ROSKILDE – TLF.: 4640 2557 / MOBIL: 404 505 00 – E-MAIL: [email protected]
HTTP://WWW.LEJRE-AELDRERAAD.DK/
Bilag: 2.4. Drift ultimo februar 2015 - Økonomi på pleje- og frit valg
s området.xlsx
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 32055/15
PERIODENS FORBRUG 2015
AMMERSHØJPARKEN
Lønudgift incl. ref.
Budget
Overskud
BØGEBAKKEN
Lønudgift incl. ref.
Budget
Underskud
HVALSØ ÆLDRECENTER
Lønudgift incl. ref.
Budget
Underskud
HJEMMEPLEJEN FRIT VALG
Lønudgift incl. ref.
Budget
Overskud
NATTEVAGT
Lønudgift incl. ref.
Budget
Overskud
HJEMMESYGEPLEJE
Lønudgift incl. ref.
Budget
Overskud
AKTIVITET OG SAMVÆR
Lønudgift incl. ref.
Budget
Underskud
GENOPTRÆNING
Lønudgift incl. ref.
Budget
Underskud
JAN - FEB
17.822.177
26.297.177
15.899.599
44.737.391
13.013.146
15.307.261
2.748.332
11.218.232
Samlet budget
Samlet Fast løn + vikarbureau - refusion
Samlet forbrug i %
2.884.079
2.970.363
86.284
16,2 %
4.737.034
4.382.863
-354.171
18,0 %
2.841.816
2.649.933
-191.882
17,9 %
7.315.576
7.456.232
140.656
16,4 %
1.962.646
2.168.858
206.212
15,1 %
2.434.920
2.551.210
116.290
15,9 %
467.214
458.055
-9.159
17,0 %
1.920.933
1.869.705
-51.227
17,1 %
147.043.315
24.564.218
16,71%
Bøgebakken har en særlig dyr borger under 67 år, som der forventes refusion for ved udløb af året.
Hvalsø ældrecener har februar betalt feriepenge mv. ved ophør af medarbejder, samt dyr borger over 67 år.
For Frit valg mangler endelig afregning for sidste måned, idet det først sker i efterfølgende.
For Genoptræning er indregnet ompl. af 450.000 kr. hjerneskadekoordinator fra pulje til sundhedsfremme.
Samtidig mangler der generelt flexjob refusioner for kvartalet.
OBS: De tre plejecentre er under samme bevilling, hvorfor over-/underskud udligner hinanden.
Dette gælder også Nattevagt, Sygepleje, Aktivitet&Samvær samt Genoptræning.
Bilag: 2.1. Venteliste til boliger 26. marts 2015.xlsx
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 34093/15
Venteliste til ældre og plejeboliger opgjort 26. marts. 2015
Kommunen råder over er 165 plejeboliger, heraf 3 ægtepar boliger og 39 boliger tilegnet demente.
Kommunen råder over 157 ældreboliger, heraf 7, 3 rums, og 2 tilegnet yngre pensionister med handicap.
Den gennemsnitlig ventetid på plejeboliger i denne måned er 10 dage. På garantien, er
ventetiden 0 dage.
Der er 3 som venter på en specifik plejebolig lige nu
Der er 2 ledige plejebolig i Ammershøjparken.
Plejebolig
Hvalsø
Ældrecenter
Bøgebakken
Ammershøj
Under
plejebolig
garantien.
Skærmet
Søgt ud af
Lejre
kommune
Nye
ansøgninger
1
2
3
2
0
Ventene 26.
marts 2015
2
1
0
0
0
Ældreboliger
Nye
ansøgninger
fra lejre, til
Lejre
Ventene 26.
marts.2015
Hvalsø
område
Lejre
område
Bramsnæs
området
afslag ,
døde, I alt
udsat
0
0
0
1
1
13
9
1
2
8
3
Søgt ud af
Lejre
kommune
Hele Lejre
0
udsat/
Afslag,
død
0
7
Ansøgere på ”garantien”, skal tilbydes en plejebolig inden 2 mdr.
Ventetiden på specifikke plejeboliger variere meget.
Nogle borgere dør mens de er på ventelisten, trækker sig eller takker ja til noget andet end det de søgte.
Ansøgere, der vurderes at have det største behov for en plejebolig, bliver først tilbudt den første ledig bolig.
Hvis der ikke skønnes at være væsentlige forskelle i akutte ansøgernes ventende behov, vil tilbud om bolig ske efter anciennitet
på ventelisten.
Såfremt en ansøger har et akut plejeboligbehov kan det forekomme, at kommunen ikke kan i møde gå ansøgerens ønske, og
tilbydes en anden ledig plejebolig. Efterfølgende kan ansøgeren ansøge om den ønskede bolig.
9
25
Bilag: 2.9. Førtidspensioner 1. kvartal 2015
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 34234/15
Bilag: 4.1. Årsrapport forebyggende hjemmebesøg - De forebyggende
hjemmebesøg_version2.docx
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 18029/15
De forebyggende hjemmebesøg
Årsrapport 2014
Center for Velfærd og Omsorg
Lejre Kommune
Forebyggende hjemmebesøg handler om borgerens trivsel
Denne rapport handler om Lejre Kommunes arbejde med forebyggende hjemmebesøg
for borgere over 75 år1. I året der gik, har vi besøgt 851 borgere og afholdt forskellige
cafémøder om blandt andet kost og IT. Målet er at tilbyde en forebyggende og
sundhedsfremmende indsats gennem hjemmebesøg. Borgerens trivsel er i fokus ved
hvert besøg, hvor vi ønsker at:




fremme og sikre trivsel blandt ældre
støtte ældre i at udnytte egne ressourcer og bevare funktionsevner længst
muligt
fremme viden og bevidsthed om sund levevis og forebyggelse gennem tidlig
opsporing af fx sygdom og isolation
orientere om kommunens aktivitetstilbud
Vores vision for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde er at støtte
borgerne i at have en aktiv og sund tilværelse – hele livet.
Hvad handler et forebyggende hjemmebesøg om?
Et forebyggende hjemmebesøg tager udgangspunkt i borgerens egne behov og ønsker.
Ud fra vores erfaringer og anbefalinger fra blandt andet Sundhedsstyrelsen, lægger vi
vægt på følgende indsatser:
1 I Serviceloven §79a står der at alle borgere over 75 år skal have tilbud om mindst ét forebyggende
hjemmebesøg om året. Tilbuddet gælder alle, der ikke modtager pleje eller praktisk hjælp fra kommunen i
forvejen. Du kan læse mere om lovgivningen på området i Kvalitetsstandarden, der er vedlagt som bilag.
Side 2 af 7
Disse indsatsområder anvender vi til at identificere eventuelle udfordringer blandt
udsatte ældre borgere. Ved at fokusere på disse indsatser kan vi i samarbejde med
borgerne forebygge tab af funktionsevner og hjælpe den ældre med et selvstændigt og
meningsfyldt liv.
Historie fra et besøg Hans er 82 år og har KOL. Han får kendskab til kommunens
tilbud til KOL borgere ved et forebyggende hjemmebesøg. Ved senere besøg er Hans
interesseret i at deltage på KOL hold om træning og kostvejledning. Sammen
indsender vi en ansøgning til visitationen, og han kommer på hold kort tid efter.
Et år senere er han fuld i gang med selvtræning i kommunens træningscenter efter at
have afsluttet et godt forløb på KOL holdet. Han har tabt sig, fået mere muskelstyrke,
bedre humør og ryger mindre.
(Navn og alder er ændret af hensyn til anonymitet)
Hvem modtager forebyggende hjemmebesøg?
I 2014 blev 1508 borgere i Lejre Kommune tilbudt et forebyggende hjemmebesøg. En
stigning på ca. 9 % fra 2013.
56 % af de adspurgte borgere takkede ja til et forebyggende hjemmebesøg og der
blev gennemført i alt 967 besøg i 2014.
Borgere i aldersgruppen 75-79 år har i højere grad takket ’nej’ til tilbuddet om et
besøg end borgere over 80 år. Dette kan forklares ved, at de yngre borgere i højere
grad klarer sig selv og er opsøgende i forhold til aktivitets- og støtte muligheder i
kommunen.
Side 3 af 7
Den demografiske udvikling
I Lejre kan vi, lige som i resten af landet, forvente en general stigning af antallet af
borgere over 75 år i de kommende år.
Side 4 af 7
Denne
forventede
stigning
i
antallet
af
borgere
over
75
år
betyder,
at
ressourceanvendelserne på området i højere grad skal prioriteres. Lejre Kommune
imødekommer udfordringen ved at ændre brevskabelonen til borgerne i målgruppen.
Det betyder, at borgerne i aldersgruppen 76-79 år fra juni 2014 aktivt skal henvende
sig for at få besøg. Tidligere fik de automatisk tildelt en tid i brevet, som de kunne
afmelde, hvis de ikke ønskede besøg. Konsekvensen er en lavere besøgsprocent, jf.
Ankestyrelsens undersøgelse af forebyggende hjemmebesøg til ældre 2010.2 De øvrige
aldersgrupper modtager fortsat et brev med forslag til dato og klokkeslæt for besøg.
Forebyggende aktiviteter i 2014
Foruden besøg i borgernes egne hjem har vi i 2014 afholdt følgene aktiviteter:
IT messer og selvbetjening. Vi har afholdt to IT messer der var velbesøgte og
planlagt i samarbejde med Ældre Sagen. Oprettelse af Nem ID har været et vigtigt
samtaleemne under de fleste af vores besøg i 2014. Borgerne har fået hjælp til at
betjene sig selv elektronisk. Mange har taget godt imod obligatorisk selvbetjening, der
trådte i kraft 1. november 2014. De borgere, der ikke kan betjene sig selv, har vi
hjulpet med at blive fritaget for ordningen.
Vaccinationsdage i samarbejde med Ældre Sagen. Vi var tilgængelige med råd og
vejledning
om
diverse
tilbud
som
f.eks.
Flextur,
Her
&
Nu
Service,
Høreundervisningen, Synsrådgivningen. Det var en god mulighed for at møde borgere
og få en snak
med dem, som
endnu
ikke
har modtaget
et forebyggende
hjemmebesøg.
Cafémøde for småt spisende ældre. Formålet med mødet var at give information
om ældrefysiologi og kost. De fremmødte fik smagsprøver på hjemmelavede,
næringstætte og indbydende retter og mellemmåltider. Samtidig var der mulighed for
at blive vejet og få individuel rådgivning om behovet for evt. vægtøgning.
Holdforløb for småt spisende ældre. Holdet blev oprettet på baggrund af interesse
fra deltagere fra cafémødet. Holdet blev planlagt som et forløb på fire møder med
samme indhold som ovenstående. Borgerne fik dybdegående information om ernæring
til ældre, individuel rådgivning, dialog og sparring. Efter de fire møder var der
interesse for at afholde to opfølgningsmøder.
2http://ast.dk/publikationer/kommunerne-har-skaerpet-fokus-i-de-forebyggende-hjemmebesog-til-
aeldre/@@download/publication, 13. februar 2015
Side 5 af 7
Plan for 2015
I 2015 ser vi frem til et nyt år, hvor vi vil fortsætte med at sætte fokus på de indsatser
vi har arbejdet med i 2014. Vores nye tiltag med blandt andet digitalisering og
kosthold vil fortsat være i fokus i 2015.
Derudover vil vi arbejde målrettet med:

Etablering af sorggrupper for ældre

Øget samarbejde med og information til aktivitetscentre og diverse klubber

Vægttabshold

Åben rådgivning på aktivitetscentrene

Tværgående samarbejde internt og eksternt
Samlet set ser vi en tendens til, at de ældre i stigende grad efterspørger ideer, råd og
vejledning til at kunne klare sig selv. Vi ser frem til at fortsætte vores arbejde med at
støtte op om borgernes egne ønsker om at have en aktiv og sund tilværelse – hele
livet.
Kontakt oplysninger
Anne Andersen
Tlf. 21 16 85 39
[email protected]
Gitte Bülow
Tlf. 20 58 87 77
[email protected]
Tove Thorst
Tlf. 24 79 09 65
[email protected]
Side 6 af 7
Bilag 1 – Kvalitetsstandarden
Side 7 af 7
Bilag: 4.2. Høringssvar fra Ældrerådet - Årsrapport, Forebyggende
hjemmebesøg 2014.doc
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 31519/15
Ældrerådet i Lejre Kommune
Til:
Kommunalbestyrelsen
Gevninge den 10. marts 2015
Høringssvar:
Årsrapport vedrørende de forebyggende hjemmebesøg 2014.
Ældrerådet har gennemgået og drøftet årsrapporten vedrørende de forebyggende hjemmebesøg
i 2014.
Rapporten giver et godt billede af de opgaver der løses, og understreger vigtigheden af de
forebyggende besøg.
Hjemmebesøgene har, i følge Vejledningen om hjælp og støtte efter serviceloven, bl.a. til
formål at hjælpe de ældre til bedre at udnytte egne ressourcer og bevare funktionsniveauet
længst muligt.
Det er Ældrerådets opfattelse, at dette lykkes langt hen ad vejen - det er derfor med undren vi
læser, at Lejre Kommune fremover vil løse udfordringen med det stigende antal +75 årige ved at
omformulere tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg til borgerne i aldersgruppen 75 år til
79 år, og dermed overlade initiativet vedrørende et besøg til borgeren selv.
Vel vidende at mange i den nævnte aldersgruppe sagtens kan tage initiativ til selv at henvende sig,
hvis der er behov, så frygter vi dog, at endnu flere vil holde sig tilbage, og at det derfor kan
ender med, at blandt andre de ensomme, de småt spisende, dem hvis funktionsniveau langsomt
forringes eller dem der har personlige problemer, i sidste ende ikke få den nødvendige hjælp og
støtte.
I Ældrerådet synes vi, at når 323 ud af 764 borgere, eller godt 42% af den omhandlede
aldersgruppe, i 2014 ønskede et besøg, så tyder det på, at der er et behov.
Det er Ældrerådets mening, at det er fejlagtigt at tro, at man kan imødegå de udfor�dringer den
demografiske udvikling giver, ved blot at ændre på brevskabelonen i borger�henven�del�serne, og
vi mener bestemt ikke, at det ønskede mål harmonerer med udsagnet i slutningen af årsrapporten,
hvori der skrives:
"Samlet set ser vi en tendens til, at de ældre i stigende grad efterspørger
ideer, råd og vejledning til at kunne klare sig selv".
Hvem er det der skal komme med ideer og give os ældre råd og vejledning, hvis den forebyggende
medarbejder ikke aflægger besøg?
ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE – SKOVAGER 19 – 4000 ROSKILDE – TLF.: 4640 2557 / MOBIL: 404 505 00 – E-MAIL: [email protected]
Ældrerådet i Lejre Kommune
Vi frygter, at færre besøg vil betyde et unødigt fald i livskvaliteten for mange borgere i
aldersgruppen 75 til 79 år, og at den reduktion af resurseforbruget, der forventes at ligge i at
omformulere brev�skabe�lonen, i stedet meget hurtigt kan blive til en menneskelig- og dermed
også en kommunal omkostning, hvilket næppe er tanken.
Ældrerådet påskønner den indsats de forebyggende medarbejdere har ydet i årets løb, men som
nævnt frygter vi de nye besparelsestiltag.
Ældrerådet Lejre Kommune
Keld Mortensen
Formand
PS:
Borgere i aldersgruppen 75 til 79 år, som i 2014 ønskede besøg af en forebyggende
medarbejder, repræsenterede i 2014 næsten 38% af de 851 borgere der ønskede et
besøg.
ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE – SKOVAGER 19 – 4000 ROSKILDE – TLF.: 4640 2557 / MOBIL: 404 505 00 – E-MAIL: [email protected]
Bilag: 5.1. Revideret demenspolitik 2014 endelig.docx
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 6730/15
Demenspolitik 2014
Demenspolitik Lejre Kommune.
Forord
Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens – og tallet er stigende. Den samme udvikling ser
vi
i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af borgere med demenssygdomme fra cirka 400 i
2014 til 480 personer i løbet af de næste fire år. Det er en meget alvorlig stigning, og derfor er der
naturligvis behov for at sætte særligt fokus på demensområdet. Det er baggrunden for at
Kommunalbestyrelsen har godkendt en ny demenspolitik i maj 2014. Den skal med udgangspunkt
i Forløbsprogrammet for personer med demens sætte fokus på tidlig opsporing og diagnose,
forebyggelse af problemer og understøtte mulighederne for den enkelte demensramte gennem
kontakt, tilbud om samvær, aktivitet og omsorg- og pleje.
Der er ligeledes fokus på støtte til og aflastning af de pårørende, da disse er en betydelig ressource
i omsorgen og samarbejdet om demensramte.
Demenspolitikken er en vigtig milepæl i kommunens arbejde med demensramte medborgere.
Den afdækker de målsætninger og visioner kommunen vil arbejde ud fra. Med demenspolitikken
får alle et fælles udgangspunkt i det daglige arbejde,
Det er mit håb, at demenspolitikken vil skabe fokus på området og sikre et godt udgangspunkt for
det kommende arbejde med at videreudvikle ældreområdet i Lejre Kommune.
Formand SSÆ Leif Nielsen
Indledning.
Demens er den overordnede betegnelse for en række symptomer på forskellige hjernesygdomme,
hvor der sker en degeneration af nerveceller, som medfører betydelig svækkelse af de kognitive
funktioner. Symptomerne viser sig oftest ved svækket hukommelse, nedsatte sproglige evner,
nedsat opmærksomhed og koncentration, manglende Initiativ og handlekraft og nedsat evne til at
orientere sig såvel inde som ude (stedsans).
Derudover har den demensramte ofte ingen sygdomsindsigt, hvilket kan medføre manglende
erkendelse af hjælp behov.
Demens er en fremadskridende og en stærkt invaliderende kronisk hjernesygdom.
Den nationale Handlingsplan for Demens blev tiltrådt af folketinget i 2010. Den pålægger
kommunerne at udarbejde en særskilt politik på demensområdet. Lejre Kommune har siden 2011
haft en formel demenspolitik.
1
1
Indsatsområderne i demenspolitikken, er udviklet ud fra retningslinjerne i ”Forløbsprogram for
personer med demens”, vedtaget i region Sjælland i 2013.
Forløbsprogrammet beskriver fordelingen af ansvar mellem den sekundære sundhedssektor, de
praktiserende læger og kommunen. Programmet er med til at sikre koordinationen og information
mellem de forskellige aktører, så der kan skabes et sammenhængende forløb for udredning,
behandling og opfølgning, for borgere med en demensdiagnose..
Derudover beskrives retningslinjer for niveauet af kommunale tilbud og støtteforanstaltninger til
de demensramte og deres pårørende.
Lovgrundlag
Demenspolitikken tager udgangspunkt i Serviceloven i Serviceloven kapitel 15 og, 16 § 81 og 82
”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med særlige sociale problemer og som ikke kan tage vare på deres egne
interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug
af fysisk tvang.”.
Endvidere i kapitel 24, som angiver anvendelsesområdet for magtanvendelse og anden indgriben i
selvbestemmelsesretten overfor voksne.
Kommunen har udarbejdet kvalitetsstandarder, som beskriver ydelser og serviceniveau.
Vision
- at den enkelte borger længst muligt er aktive og sunde hele livet. Lejre Kommune yder en særlig
målrettet indsats overfor borgere med demens, så også disse borgere har samme muligheder for
aktivitet hele livet.
- at støtte borgerens muligheder for livsudfoldelse ved at yde en særlig indsats overfor borgere
med en demenssygdom.
- at støtte borgerens praktiske livssituation og familiære netværk, så borger og familie fungerer
bedst muligt.
- at medvirke til, at viden om demens sygdomme bliver udbredt mest muligt. Jo større viden, der
generelt er om demens, jo lettere vil den enkelte borger med demensproblematik forholde sig til
problemet. Større viden vil også forbedre støtten fra omgivelserne til borgeren med en
demenssygdom.
Demenskoordinatoren er omdrejningspunkt for interne og eksterne henvendelser vedr. borgere
med demenssymptomer.
Demenspolitikken beskriver fem overordnede områder, med målsætninger for arbejdet og
behandlingen af demensramte borgere i Lejre kommune.
2
Formålet med demens politikken er:
1.
At forebygge problemer, og støtte den enkelte og familien i hverdagen
2.
At forbedre og understøtte mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt,
tilbud om samvær, aktivitet og omsorg- og pleje.
3.
At forbedre eller fastholde den enkeltes sociale og personlige funktioner og understøtte
ressourcer og identitet
4.
At der ydes en helhedsorienteret indsats, som involverer borgerens netværk, hvor
servicetilbuddene afpasses den enkeltes individuelle behov, uanset boligtype, og at være
med til at sikre borgerens ret til selvbestemmelse.
5.
At personalet omkring borgere med demenssygdomme sikres viden om
demenssygdomme,
1. At forebygge problemer
Lejre Kommune har fokus på tidlig opsporing og diagnosticering af personer med demens
sygdomme, for dermed at kunne målrette tilbud og omsorg på den rette måde og i god tid.,
Borgere skal, fra den tidligste opsporing til de sene stadier af demens sikres en sammenhængende
og koordineret indsats mellem sygehusene, egen læge og Lejre Kommune i henhold til
”Forløbsprogrammet for personer med demens”
Borgere med demens og deres pårørende skal sikres tilgængelig oplysning og rådgivning om
demens symptomer og sygdomsforløb.
Desuden skal de sikres viden om Lejre Kommunes specifikke tilbud om kontakt til
demenskoordinator, mulighed for aktivitetstilbud, aflastning og tilbud om personlig og
praktiskhjælp m.m..
2. At forbedre og understøtte mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt,
tilbud om samvær, aktivitet, omsorg og pleje.
I Lejre Kommune skal tilbuddene til borgere med demens samt til deres pårørende/netværket,
tilpasses den enkeltes og familiens behov. Disse tilbud omfatter bl.a. socialt samvær i grupper,
ophold i daghjem og på aktivitetscenter, aflastningsmulighed i hjemmet, og gæsteophold i
døgnplads på plejecenter desuden personlig pleje og praktisk hjælp.
Pårørende skal have mulighed for individuel rådgivning, og deltagelse i grupper for pårørende. De
skal desuden tilbydes støtte, opbakning og evt., aflastning i eget hjem eller på et plejecenter. Disse
tilbud skal være med til at forebygge sammenbrud i familien og en akut og traumatisk
boligændring eller flytning for borgeren.
3
3. At forbedre eller fastholde den enkeltes sociale og personlige funktioner og understøtte
ressourcer og identitet
Sundhedspersonalet tilegner sig viden om den enkelte borgers baggrund og livshistorie, således at
hverdagsaktiviteter kan tilrettelægges med udgangspunkt i borgerens interesser og ressourcer og
samtidigt er med til at bevare dennes identitet og færdigheder.
Tilbud om hjælpemidler og pejlesystemer, skal være med til at understøtte borgerens
selvstændighed og frihed.
4. At der ydes en helhedsorienteret indsats med servicetilbud, afpasset efter den enkeltes
behov.
Borgere med demens skal i særlig grad sikres få og kendte personalekontakter, med demensfaglig
viden, da dette giver tryghed og genkendelighed, og er med til at øge muligheden for at borgeren
kan forblive i den nuværende kendte bolig.
For borgere med svær demens og ændret adfærd kræves en særlig indsats for at opretholde
livskvalitet, værdighed og med mindst mulig indgriben i selvbestemmelsesretten og den personlige
frihed
Denne gruppe borgere kræver målrettede tværfaglige socialpædagogiske handleplaner, der løbende
justeres i tværfagligt samarbejde.
5. At personalet omkring borgere med demenssygdomme sikres viden om
demenssygdomme,
Medarbejderne skal sikres videreuddannelse og udvikling omkring demens sygdomme, Niveauet
skal være afhængigt af oprindelig grunduddannelse og funktion i forhold til borgeren med
demenssygdomme. Dette skal være med til at ruste den enkelte medarbejder til at kunne yde den
optimale pleje hos borgeren med demens.
Hvor der er særligt behov eksempelvis i de skærmede enheder, er der fokus på den
socialpædagogiske indsats og udarbejdelse af handleplaner i den forbindelse. Personalet sikres
herved at blive bedst muligt kvalificeret, til at hjælpe den enkelte demensramte borger til at opleve
højest mulig livskvalitet og velbefindende. Gennem uddannelse og faglig vejledning skal
personalet ligeledes blive i stand til at forebygge anvendelse af magt.
Afslutning.
Demensindsatsen i Lejre Kommune skal løbende evalueres og udvikles, således at indsatsen
matcher behovet, og sikrer høj kvalitet og udnyttelse af ressourcerne.
4
Hvis denne evaluering ændrer væsentligt i politikken på området skal materialet forelægges til
politisk behandling.
Marts 2014
5
Bilag: 5.2. Årsrapport demensindsatsen 2014.pdf
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 2690/15
Årsrapport
Demensindsatsen 2014
2014
CVO
Demenskoordinator Kristine Bojsen-Møller
Center for Velfærd & Omsorg
Lejre Kommune
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Indledning ......................................................................................................................................................... 3
Synlighed og styrkelse af demensindsatsen .................................................................................. 3
Aktiviteter ........................................................................................................................................................ 5
Tidlig indsats og kontakt til demenskoordinator........................................................................ 4
Pårørende .........................................................................................................................................................6
Samarbejde ...................................................................................................................................................... 7
Frivillighed ........................................................................................................................................................ 7
Statistik ..............................................................................................................................................................8
Indsatsområder i 2015. ...............................................................................................................................9
Side 2 af 10
Indledning
2014 var året, hvor den internationale Alzheimer Konference AAIC for første gang
blev afholdt i Købehavn. Mere en 7000 forskere, læger og demens eksperter fra
hele verden deltog i konferencen i juli måned. Fokus i forhold til forskning har primært indtil nu, drejet sig om behandlingsmetoder og helbredelse af især Alzheimers demens. Dette desværre uden de helt banebrydende resultater. Der tales nu i
forskerkredse om, at et paradigme skifte er på vej. Årets konferencer havde fokus
på forebyggelse, hvor især regelmæssig motion, og sund livsstil, som vi kender det
indenfor andre kroniske sygdomme, havde en fremherskende plads.
I Danmark har der i de seneste tre år kørt et landsdækkende projekt kaldet ”Adex
projektet”. Det blev lanceret af National Videns Center for Demens. I projektet
deltog, patienter med Alzheimers demens i tidlig fase. Disse skulle igennem et træningsprogram, hvor de tre gange om ugen skulle træne hårdt, samtidigt med at der
undervejs blev taget forskellige prøver både før, under og efter forsøget.
Et dansk eksempel på denne nye forskningsvinkel.
Demensområdet har fortsat på landsplan stor politisk bevågenhed, da antallet af
mennesker med demens fortsat er stigende.
FOA har taget initiativ til et samarbejde på mellem FOA, DSR, Alzheimerforeningen,
og Ældre Sagen, ”Demensalliancen”. Formålet med dette initiativ er at forbedre
vilkårene for demensramte og deres pårørende, og at medvirke til at gøre Danmark
til foregangsland på demensområdet. Der blev i september måned afholdt en todages ”Demens Topmøde” i den forbindelse. Målet var at udarbejde en handlingsplan med konkrete idéer og initiativer. Handleplanen ventes færdig ved årsskiftet
Synlighed og styrkelse af demensindsat
demensindsa tsen
I 2014 vedtog SSÆ udvalget i april måned den nye reviderede demenspolitik1, som
præciserer kommunens vision og formålet med demensindsatsen. Denne er i tråd
med ”Den nationale Handleplan for demens, Regionens Forløbsprogram for demens og Lejre Kommunes eget målsætning om ”Sund og aktiv- hele livet” .
Organiseringen af demensindsatsen er i 2024 blevet ændret og optimeret, bl.a. på
baggrund af det stigende antal beboere med demens på plejecentrene.
1
Bilag 1
Side 3 af 10
Plejecentrene ansatte den 1.juni demenskoordinator Kathe Susanne HaurholmKathe, er sammen med gruppelederne ansvarlig for demensomsorgen i de fire
skærmede afsnit for demente beboere, og øvrige beboere med demenssymptomer på plejecentrene. Kathe yder desuden vejledning og rådgivning til plejepersonalet .
I forbindelse med tilførte midler fra ældremilliarden, valgte CVO at uddanne 24
ressourcepersoner indenfor demensområdet.. Disse medarbejdere har færdiggjort
deres uddannelse i december måned.
Ressourcepersonerne skal fremover være med til at sikre den bedste demensomsorg individuelt tilpasset beboerne og borgere i eget hjem. De skal desuden vejlede
kolleger i hverdagen og medvirke i netværk, som yderligere skal være med til at
styrke indsatsen.
Der har igen i 2014 været tilbud om foredrag om demens udbudt i kommunen. Flere klubber i forbindelse med aktivitetscentrene i Lejre og i boligforeninger har efterspurgt viden om demens, som demenskoordinatorerne har formidlet.
Foldere om demensindsatsen i Lejre Kommune er tilgængelig hos de praktiserende
læger, på biblioteker, i borgerservice og på aktivitetscentrene i kommunen. Derudover findes der bred information om demens på Lejre Kommunens hjemmeside.
Gennem 2014 har der været publiceret adskillige artikler om vores aktiviteter indenfor området i den lokale presse.
Aktiviteter
Vandreklubben:
Vandreklubben : Hver mandag i regi af Bøgebakkens daghjem tilbydes mennesker
med demens og med en god fysik en gåtur på omkring 4 km. Dette understøtter
principperne om ’Sund og aktiv - hele livet’, og har desuden en stor social gevinst.
Her deltager 7-9 personer gennemsnitligt.
Den fysiske aktivitet giver glæde og kræfter og samværet med andre med lignende
vanskeligheder, giver selvværd og glæde.
Haveprojektet
Haveprojektet:
ektet : Som foregår i ”Mettes Haver” i Kornerup er fortsat en dejlig oplevelse. Hver anden onsdag i sommerhalvåret, kører ca. otte daghjemsgæster med
bus af sted til Mette og Johannes Østergård. De medbringer kaffe og lidt godter.
Det giver stor glæde og tilfredsstillelse at følge årstiderne på tæt hold og er med til
at stimulere minder og sanserne hos hver enkelt.
Side 4 af 10
Udflugter: I maj måned modtog demenskoordinatoren legatpenge fra Ejner Vilhelm Hansen samt Jensine og Frederik Egelunds legat (fond) på 5000 kr. Disse penge
blev anvendt dels til bustransport, til Kornerup, småture fra daghjemmet på Bøgebakken og dels til et større arrangement til Røsnæs Fyr med frokost.
Sansehaven: På Bøgebakken har der gennem det seneste 1½ år været arbejdet på
etablering af en sansehave, bl.a. til gavn og glæde for beboere og borgere med
demens. Dette projekt tog rigtig form henover sommeren og efteåret, hvor projektet dels fik en ny projektleder og med midler også fra ældre mia. Den kan formentlig tages i anvendelse næste sommer.
Motions projekt for mænd: ”Har du husket din motion mand”
Projektet var planlagt til at begynde i slutningen af november, men måtte udskydes
til januar måned af praktiske grunde. Projektet har fået lov til at benytte motionslokalerne i Østergade en gang ugentligt. Der er tilmeldt 8 mænd i målgruppen2.
Projektet lægger op til en times træning og derefter til en times samvær med ligesindede. Gruppen får faglig bistand og personlig assistance af dels en ergoterapeut,
en fysioterapeut og demenskoordinator.
Projektet har søgt midler hos trygfonden, som har valgt at støtte projektet med
61.000,00 kr.
Tidlig indsats og kontakt
kontakt til demenskoordina
demenskoordina tor
Der er et godt samarbejde mellem de praktiserende læger og demenskoordinatoren, som gensidigt orienterer hinanden om dels borgere, der har behov for udredning af demens og dels om de borgere, hvor situationen i hjemmet bliver vanskeligere, og hvor der kan være brug for en drøftelse af, hvad der evt. kan sættes i
værk.
Gennem hukommelsesklinikkerne i regionen knyttes der kontakt til demenskoordinatoren.
I 2014 er der via Viden Center for demens i Roskilde etableret kontakt til 13 nydiagnosticerede borgere med demens, som har haft besøg en eller flere gange efter aftale.
De to demenskoordinatorer har et tæt samarbejde om borgerne, der er samarbejde i forhold til udadrettede aktiviteter til gavn for alle borgere, sparring i forbindel-
2
Bilag 2
Side 5 af 10
se med indflytning på plejecentrene og i forhold til den overordnede målsætning
indenfor området.
I Frit Valg-grupperne og i sygeplejegrupperne deltager demenskoordinatoren med
en fastlagt kadence ved møder. Her udveksles viden og erfaringer om borgerene –
både om de personer som har en demensdiagnose, og de borgere, der er under
mistanke herfor.
På plejecentrene og i personalegrupperne er der ligeledes tæt kontakt til demenskoordinatoren.
Der er et jævnligt samarbejde med dag-, aktivitets-, og samværscentrene (DASC).
Disse har væsentlig betydning for, at de demensramte i bolig udenfor centrene kan
opretholde en hverdag med indhold, og det betyder aflastning for ægtefæller og
nære pårørende.
Der tilbydes besøg og støtte til alle demensramte familier med forskellige intervaller afhængigt af ønsker og behov. I år har demenskoordinatoren været på 145 besøg i hjemmene, og har herudover haft individuelle samtaler med pårørende. Under besøgene og i samtalerne afklares behov for yderligere støtte og hjælp for at
få en hverdag til at fungere bedst muligt.
Pårørende
De pårørende er en stor ressource i demensomsorgen. Derfor er det nødvendigt til
stadighed at etablere mulighed for aflastning og støttemuligheder for at forhindre
sammenbrud i familierne. Det er et ønske at der etableres særlige midlertidige boliger til borgere med demens, ligesom mulighed for weekend og nat tilbud, er et
stort ønske.
Der er tre pårørende grupper for pårørende til demensramte i eget hjem. En gruppe er med deltagere af voksne børn. Det primære formål er at give de pårørende
lejlighed til at udveksle erfaringer, give hinanden gode råd og have et fristed sammen med mennesker i en tilsvarende situation. Grupperne mødes hver 5-6 uge og
har demenskoordinatoren som tovholder. Møderne tilrettelægges med et oplæg
med fagligt indhold og derefter debatteres og samtales der om, de emner som for
tiden fylder hos deltagerne. Møderne finder sted på hhv. Bøgebakken og i Ammershøjparken.
I 2014 er der etableret pårørendegrupper på alle tre plejecentre. Disse grupper har
samme koncept som ovenfor, det viser sig, at det er andre problemstillinger der
optager de pårørende, når den demensramte er flyttet til en plejebolig..
Side 6 af 10
Samarbejde
Samarbejdet med visitationen er krumtappen i demensindsatsen. I mange tilfælde
besøger visitator og demenskoordinator borgerne sammen. På den måde sikres en
hurtig indsats i hjemmet med et tværfagligt syn på muligheder og begrænsninger.
I forbindelse med boligvisitation er demenskoordinatorerne inviteret med som
faglig sparingspartnere i de boligsager, hvor demensproblematikken er i spil. Ligesom samarbejdet med gruppelederne er en forudsætning for koordinationen på
plejecentrene
Der er etableret et samarbejde med hjerneskadekoordinatoren, Der er mange snitflader og sammenfaldende problemstillinger mellem de to arbejdsfelter.
I forbindelse med støtte foranstaltninger og ledsagelse til demensramte, er der
opnået et konstruktivt samarbejde om borgerne med samarbejdspartnere i Center
for Social og Familie.
Samarbejdet mellem de to demenskoordinatorer er væsentligt, bl.a. for at sikre
den røde tråd for borgerne i forbindelse med overgangen fra selvstændig bolig til
en plejebolig og i forbindelse med gæsteophold. Der etableres kontakt mellem
tidligere og kommende kontaktpersoner og de pårørende.
Samarbejde med de forebyggende medarbejdere er vigtigt. Ofte er den forebyggende medarbejder den første kommunale person i hjemmet og kan spotte hukommelsesproblemer og andre kognitive deficit. I den forbindelse bliver demenskoordinatoren inviteret inden for i hjemmet ofte sammen med den forebyggende
medarbejder.
Frivillighed
Der er et etableret samarbejde med Ældre Sagen, som har et korps af frivillige
besøgsvenner, der er særligt uddannede til at håndtere mennesker med demens
sygdomme, disse anvendes bl.a. i forhold til aflastning i hjemmene. Disse frivillige
bliver løbende undervist og opdateret med viden om demens og anvisninger på
hvorledes de bedst muligt håndtere mødet med den demensramte.
Plejecentrene har tilknyttet forskellige støttegrupper af frivillige. Disse understøttes og vejledes af demenskoordinatoren efter behov.
Alzheimer Foreningen i regionen støtter op om pårørendegrupper for unge børn til
demensramte. Endvidere deltager de i de planlagte cafémøder dels med det praktiske og dels med oplysning og støtte.
Side 7 af 10
S tatistik
I Lejre Kommune er det opgjort3, at der bor omkring 400 personer med demensdiagnose og symptomer på demens. De fleste bor på plejecentrene, og omkring 100
personer bor i eget hjem udenfor centrene.
I 4. kvartal af 2014 er antallet af demensramte det samme som i 4. kvartal 2013 i Frit
Valgs området. Mange borgere er i år flyttet ind på plejecentrene.
3
Nationalt Viden center for demens 2012
Side 8 af 10
I ndsatsområder i 2015
201 5
På baggrund af ovennævnte statistik er det efter vores faglige vurdering væsentligt, at der fremadrettet fokuseres på at styrke kompetenceudviklingen af plejepersonalet i Lejre Kommune. Ligeledes bør behovet for aktivitets-og støttetilbud til
de demensramte såvel som deres pårørende afklares nærmere. Også behovet for
yderligere aflastningspladser såvel som egnede permanente plejeboliger bør afdækkes.
For yderligere at få styrket indsatsen i Lejre kommune til gavn for borgerne anbefaler vi at, der fokuseres på følgende indsatser i 2015 :
1
• Kompetenceudvikling af personalet, således at borgere og beboere med
demens i højere grad bliver mødt af personale med særlig viden om demens
• Udvikling og udvidelse af velegnede aflastnings – og permanente boliger til
de demensramte.
• Vejledning, støtte og aflastning af de pårørende.
• aflastningsmuligheder for de pårørende med fx aften- og weekendtilbud.
Side 9 af 10
•
•
•
•
•
•
•
•
Permane etablering af et rådgivningscenter (murstensløst) for demens udformet som cafémøder fem gange årligt.
Udvikling af aktiviteter med fokus på fysisk aktivitet
Understøttelse af igangværende aktiviteter i daghjemmet
Etablering af at Huskekor
Understøtte rehabilitering/vedligeholdelse af færdigheder og funktioner
hos dementramte borgere både i eget hjem og på plejecentrene.
Styrke synligheden af demensindsatsen, herunder samarbejde med aktivitetscentrene
Styrke samarbejdet med de frivillige organisationer og frivillige enkeltpersoner.
Branding af aktiviteter til gavn for borgerne og samarbejdet på tværs i CVO.
Januar 2014
Kathe Haurholm og Kristine Bojsen-Møller
Demenskoordinatorer
Side 10 af 10
Bilag: 5.3. Høringssvar fra Ældrerådet - Årsrapport 2014- Demensområdet.doc
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 19650/15
Ældrerådet i Lejre Kommune
Til Kommunalbestyrelsen
Gevninge den 10. februar 2015
Høringssvar
Vedr.: Årsrapport - Demensindsatsen 2014
Ældrerådet har gennemgået årsrapporten vedrørende demensindsatsen i 2014.
Vi påskønner den indsats der er gjort, og glæder os over, at der fortsat introduceres
nye initiativer, såvel over for de ramte borgere som over for pårørende.
I Ældrerådet og ser vi med tilfredshed på de nye og spændende tiltag der påtænkes
iværksat i 2015.
Vi ser frem til at følge arbejdet på området.
Ældrerådet i Lejre Kommune
Keld Mortensen
Formand
Ældrerådet i Lejre Kommune – Skovager 19, Gevninge – 4000 Roskilde – Tlf.: 4640 2557 – E-mail: [email protected]
http//www.lejre-aeldreraad.dk
Bilag: 6.1. klinisk undervisningssted
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 6707/15
From:Anne Panknin Kristensen
To:Gete Bjerring Markussen
Subject:Godkendelse af Lejre Kommune som klinisk undervisningssted
Kære Gete
Jeg sender dig hermed beskrivelsen af Lejre Kommune som klinisk undervisningssted. Den er grundlaget for
godkendelsen.
Jeg tager den med i papirsform til næste ledermøder og knytter nogle kommentarer til den, sådan at alle er
præsenteret for den.
Jeg har kontaktet Connie for at få hjælp med at lægge den på medarbejderportalen – eller få en guide til
hvordan jeg gør J
Venlig hilsen
Anne Panknin Kristensen
Uddannelseskoordinator
Bøgebakken 1
4320 Lejre
30 78 82 21
Mail: [email protected]
Lejre Kommune
www.lejre.dk
Beskrivelse af Lejre Kommune som klinisk uddannelsessted i primær
sundhedstjeneste for studerende på sygeplejestudiet.
Klinisk undervisning på modul 6, 11 og 12
Udarbejdet af klinisk vejleder Else Marie Korsgaard og Uddannelseskoordinator Anne Panknin Kristensen
Udarbejdet december 2014
1
Indholdsfortegnelse
Beskrivelse af Lejre Kommune som klinisk uddannelsessted i primær sundhedstjeneste for studerende på
sygeplejestudiet.................................................................................................................................................1
1 Organisatoriske forhold på det kliniske uddannelsessted ..............................................................................4
1.1
Struktur..............................................................................................................................................4
1.2
Primær sundhedstjeneste..................................................................................................................4
1.3
Fysiske rammer..................................................................................................................................5
1.3.1 Fysiske rammer for borgere..............................................................................................................5
1.3.2 Fysiske rammer for personalet .........................................................................................................6
1.3.3 Fysiske rammer for studerende........................................................................................................6
1.4
Praktikkategorier ...............................................................................................................................6
1.4.1
Borgerantal ................................................................................................................................6
1.4.2 Typiske sygeplejeydelser hos borgerne ............................................................................................6
1.5 Personalesammensætning og bemanding...............................................................................................7
1.5.1 Personalets anciennitet ....................................................................................................................7
1.5.2 Sygeplejerskernes faglige efter - og videreuddannelse ....................................................................7
1.5.3 Vagtdækning.....................................................................................................................................7
1.6 Plejeformer og arbejdsmetoder ..............................................................................................................7
1.6.1 Metode for tildeling af sygeplejeydelser. .........................................................................................8
1.6.2 Sygeplejerskens arbejdsområde .......................................................................................................8
1.7 Samarbejdsrelationer ..............................................................................................................................8
1.7.1 Samarbejdspartnere internt i Center for Velfærd og Omsorg..........................................................8
1.7.2 Eksterne samarbejdspartnere ..........................................................................................................8
1.8 Uniformsetikette .....................................................................................................................................8
2.1 Værdigrundlag og målsætning.................................................................................................................9
2.2 Sygeplejens formål og mål.......................................................................................................................9
2.2.1 Formål og målet med hjemmesygeplejen ........................................................................................9
2.3 Kvalitets-, udviklings-, og forskningsprojekter i sygeplejen i Lejre Kommune.........................................9
2.3.1 Igangværende og fremtidige sygeplejefaglige kvalitets- udviklings- og forskningsprojekter i
relation til borgerne, personalet og sundhedssektoren. .........................................................................10
2.4 Hyppigst forekommende fysiske, psykiske og sociale sygeplejefaglige opgaver...................................10
2.4.1 Begreber i sygeplejen .....................................................................................................................10
2
3 Uddannelsesmiljø for sygeplejestuderende i Lejre Kommune .....................................................................11
3.1 Afholdelsessted for klinisk undervisning ...............................................................................................12
3.1.1 Øvrige forhold på det kliniske undervisningssted...........................................................................12
3.2 Forventninger til de sygeplejestuderende.............................................................................................12
3.3 Evaluering af det kliniske undervisningsforløb ......................................................................................12
3.4 Studieplan og metoder ..........................................................................................................................12
3.4.1 Studieplan og uddannelsestilrettelæggelse....................................................................................13
3.4.2 Studiemetode .................................................................................................................................13
4. Sundhedsplejen i Lejre Kommune ...............................................................................................................13
4.1 Sundhedsplejens struktur ......................................................................................................................13
4.2 Sundhedsplejens målgruppe .................................................................................................................13
4.3 Sundhedsplejens arbejdsområder .........................................................................................................13
4.4 Læringsudbytte for sygeplejestuderende..............................................................................................14
4.5 Projekter / fokus områder i Sundhedsplejen.........................................................................................14
3
1 Organisatoriske forhold på det kliniske uddannelsessted
1.1 Struktur
Lejre Kommune har pr. 1. januar 2014 26.764 antal borgere.
Lejre Kommunes øverste myndighed er borgmesteren og kommunalbestyrelsen. Administrationen der til
daglig driver Lejre Kommune, er organiseret med følgende fire ledelsesniveauer.
1. Koncerndirektion: Koncerndirektionen har ansvaret for den overordnede drift og styring af Lejre
Kommune samt fokus på, at Kommunalbestyrelsens beslutninger, politikker og mål føres ud i livet.
2. Centerchefer: De 10 centerchefer har et fælles ansvar for den tværgående og helhedsorienterede
udvikling af Lejre Kommune og med selvstændigt ledelsesansvar for drift, udvikling og styring af de
respektive centre. Den primære sundhedstjeneste, hvor den kliniske undervisning af sygeplejestuderende
finder sted, er samlet under Center for Velfærd og omsorg.
3. Virksomhedsledere: Virksomhedslederne har ansvar for bæredygtig drift og ressourceprioritering på
virksomhedsniveau og har fokus på tværgående koordinering og medansvar for optimeret drift og udvikling
af centrene.
4. Afdelingsledere: Afdelingslederne har ansvar for daglig drift, personaleledelse og ressourceprioritering på
afdelingsniveau og medansvar for optimeret drift og udvikling af virksomhederne.
1.2 Primær sundhedstjeneste
Center for Velfærd og Omsorg tager sig af sygeplejeydelser relateret til den primære sundhedstjeneste. Du
kan læse om Center for velfærd og omsorg på Lejre Kommunes hjemmeside på:
http://www.lejre.dk/borger/sundhed-og-helbred/ og på http://www.lejre.dk/borger/aeldreservice-ogsundhed/
Center for Velfærd og Omsorg ledes af:
Navn: Gete Bjerring Markussen.
Stilling: Centerchef af Center for Velfærd og Omsorg
Mailadresse: [email protected]
Den primære sundhedstjeneste er organisatorisk placeret enten under Frit Valg eller under Plejecentrene.
Primær sundhedstjeneste under Frit Valg refererer overordnet til:
Navn: Aase Sørensen
Stilling: Leder af Frit Valg
Mailadresse: [email protected]
4
Primær sundhedstjeneste under Plejecentrene refererer overordnet til:
Navn: Lise Anhøj
Stilling: Leder af plejecentrene
Mailadresse: [email protected]
Ældreplejen er opdelt i 4 distrikter:




Bøgebakken (distrikt i og omkring Allerslev)
Hvalsø Ældrecenter (Hvalsø Ældrecenter, i og omkring Hvalsø by)
Grønnehave (distrikt i og omkring Ejby)
Ammershøjparken (Distrikt i og omkring Kirke Hyllinge)
Sundhedsplejen for børn og unge hører under Center for dagtilbud. Du kan læse mere om center for
velfærd og omsorg på Lejre Kommunes hjemmeside på: http://www.lejre.dk/borger/familie,-boern-ogunge/sundhedspleje/
Du kan desuden læse mere om uddannelsestilbuddet indenfor sundhedsplejen i afsnit 4 Sundhedsplejen i
Lejre Kommune
1.3 Fysiske rammer
Den primære sundhedstjeneste foregår enten i borgernes eget hjem, eller på en af Lejre Kommunes
Plejecentre.
1.3.1 Fysiske rammer for borgere
Lejre Kommune yder sygepleje til ca. 500 antal borgere. Der ydes sygepleje i borgernes eget hjem, på
plejecentre eller på sygeplejeklinikkerne. Lejre Kommune har 172 antal plejeboliger hvoraf 35 er boliger
særligt rette mod borgere med demens. Ydermere har Lejre Kommune 24 stuer til midlertidigt ophold.
Alle 3 distrikter har trænings- og aktivitetstilbud for borgere med funktionsnedsættelser. For yderligere
information om Lejre Kommunes aktivitetstilbud kan du læse på Lejre Kommunes hjemmeside:
For yderligere information om Lejre Kommunes træningstilbud kan du læse mere på Lejre Kommunes
hjemmeside:
Lejre Kommune har sygeplejeklinikker i alle tre distrikter.
Distrikt Bøgebakken
Tlf.: 4070855
Adr.: Bøgebakken 1, 4320 Lejre
5
Distrikt Hvalsø
Tlf.: 29200150
Adr.: Roskildevej 11, 4330 Hvalsø
Distrikt Ammershøjparken
Tlf.: 60100438
Adr.: Elverdamsvej 200 (Grønnehave), Ejby 4070 Kr. Hyllinge
(dækker ældreplejens to distrikter: Grønnehave og Ammershøj)
1.3.2 Fysiske rammer for personalet
Sygeplejerskegrupperne har i hvert distrikt eget kontor, hvor der er adgang til PC, kommunes intranet og
med adgang til faglitteratur. Sygeplejegrupperne møder samlet ind om morgenen i hver sit distrikt.
Sygeplejerskerne mødes til daglig planlægning og faglig udveksling. Der er i alle tre distrikter mulighed for
at klæde om og tage bad.
1.3.3 Fysiske rammer for studerende
De studerende deler de fysiske rammer, som der er for det øvrige personale. Der er mulighed for at låne et
lokale hvis du som studerende ønsker at være på dit kliniske uddannelsessted på din studiedag.
1.4 Praktikkategorier
Der er i den primære sundhedstjeneste ikke en enkelt patientkategori. Der er stor variation i alder og
sygdomsbillederne hos borgerne.
1.4.1 Borgerantal
Antallet af borgere der har brug for sygepleje til enten kroniske eller akut opstået lidelser varierer. Der er
gennemsnitligt ca. 100 borger om måneden der får sygeplejeydelser. Den enkelte borger får ofte udført
flere sygeplejeydelser. I Lejre Kommune er nogle af sygeplejeindsatserne uddelegeret til social- og
sundhedsassistenter enten på plejecentrene eller i hjemmeplejen.
1.4.2 Typiske sygeplejeydelser hos borgerne
Den primære sundhedstjeneste tager sig både at sygeplejeydelser til yngre og ældre borgere med fysiske
og/eller psykiske lidelser. Borgerne får tildelt sygepleje ud Sundhedsloven. Sygeplejen i den primære
sundhedstjeneste retter sig mod alle borgere uanset alder og boform.
Borgerkontakten og dermed også sygeplejeydelsens varighed varierer meget, mellem få sygeplejeydelser til
sygeplejeydelser gennem flere år.
Typiske sygeplejeydelser retter sig mod f. eks. Diabetikere, cancer og terminale borgere.
6
I Lejre Kommune er der indenfor sygeplejen 10 kvalitetsstandarder indenfor følgende områder:










Sårbehandling
Medicinadministration
Forebyggelse og sundhedsfremme
Terminal pleje. Pleje af uhelbredeligt syge og døende
Undersøgelse og behandling
Akut sygepleje
Kompleks sygepleje til fysisk og psykisk syge
Kompleks sygepleje i forbindelse med hospitalsophold
Inkontinens
Omsorg for demente
1.5 Personalesammensætning og bemanding
Personalet består af sygeplejersker, som har fokus på forskellige specialområder.
1.5.1 Personalets anciennitet
Personalet er bredt sammensat med autoriserede sygeplejersker, fra nyuddannede til dem med høj
anciennitet.
1.5.2 Sygeplejerskernes faglige efter - og videreuddannelse
Der er sygeplejersker med faglig efter - og videreuddannelse som varetager specialfunktion indenfor
områderne f.eks.:








Palliation
Sårpleje
Inkontinens
Demens
Diabetessygepleje
Forebyggende hjemmebesøg
Visitation
Kliniske vejledere
1.5.3 Vagtdækning
I Lejre Kommune er der dækning af sygeplejersker fra kl 7 til 23.30 i nattevagten er det social- og
sundhedsassistenter, der varetager sygeplejeopgaverne. Som hovedregel er det faste sygeplejersker, der
dækker vagterne. Den studerende kan tilbydes at deltage i aftenvagten med klinisk vejleder.
7
1.6 Plejeformer og arbejdsmetoder
De sygeplejemæssige forhold der afspejles på det kliniske undervisningssted i Lejre Kommune har tager sit
afsæt i at sygeplejen ydes på baggrund af lov om hjemmesygepleje ud fra Sundhedsloven nr. 546 af 24. juni
2005 samt Sundhedsloven § 138 Lov om hjemmesygeplejersker. Der arbejdes desuden ud fra Region
Sjællands sundhedsaftale mellem regioner og kommune samt arbejdsmiljøloven.
Sygeplejens plejeformer bærer præg af at der i Lejre Kommune er valgt at arbejdes med
kontaktpersonsystem i organiseringen af sygeplejen.
1.6.1 Metode for tildeling af sygeplejeydelser.
Hjemmesygepleje kan iværksættes efter henvisning fra visiterende sygeplejersker, egen læge, vagtlæge,
sygehuslæge, hjemmeplejen, borger eller pårørende og visiteres af den enkelte sygeplejerske ud fra
ydelseskataloget samt ud fra overordnet retningslinjer og sundhedsaftaler.
1.6.2 Sygeplejerskens arbejdsområde
Der arbejdes i sygeplejen ud fra borgernes ønsker, behov og ressourcer. Sygeplejen tilrettelægges derfor i
samarbejde med borgeren. De ydelser som borgerne visiteres efter er beskrevet i ydelseskataloget.
Visitationen af ydelser sker i samarbejde med medarbejder fra visitationen.
1.7 Samarbejdsrelationer
Sygeplejerskerne i Lejre Kommune har mange forskellige samarbejdspartnere både internt i kommunen og
eksternt. Udgangspunkt for samarbejdet er at skabe en helhed og sammenhæng for borgeren.
1.7.1 Samarbejdspartnere internt i Center for Velfærd og Omsorg
De typiske interne samarbejdspartnere sygeplejerskerne i Lejre Kommune er gruppeledere, social- og
sundhedspersonalet, fysioterapeuter, ergoterapeuter, aktivitetsmedarbejdere, visitatorer, forebyggere og
sygeplejersker med speciale på tværs af distrikterne.
1.7.2 Eksterne samarbejdspartnere
De eksterne samarbejdspartnere som sygeplejersker ofte har samarbejde med er pårørende, sygehusene,
psykiatrien, praktiserende læger, speciallæger, omsorgstandplejen, frivillige, fodterapeuter.
8
1.8 Uniformsetikette
Sundhedspersonale med borgerkontakt bærer uniformer. I Lejre Kommune anvender sygeplejestuderende
de vikarkitler der er til rådighed. De studerende skal bærer vikarkitlerne hos borgerne. Der er mulighed for
at klæde om på det kliniske undervisningssted, og uniformerne må ikke tages med hjem. i har uniform her,
der er vikarkitler til studerende, de skal bruges ved besøg hos borgere.
Af hygiejniske årsager bærer personalet ikke smykker på arme eller fingre. De studerende bør undgå at
bære lange halskæder eller tørklæder. Skulderlangt eller længere hår skal være samlet og opsat.
Af samme hygiejniske årsager skal negle være kortklippede og fri for neglelak. I må ikke bære smykker på
arme og fingre.
2.1 Værdigrundlag og målsætning
Hjemmesygeplejen omfatter sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende,
rehabiliterende og lindrende sygepleje og retter sig mod alle mennesker- uanset alder- som har behov for
sygepleje. Vi ligger vægt på høj faglig kvalitet i sygeplejen. Vores grupper er sammensat af forskellige
sygeplejersker med hver deres faglige fokus udover den generelle sygepleje viden. Vigtige elementer i
hverdagen er overblik, koordinering, tæt samarbejde, respekt, tillid og humor.
Der arbejdes i hjemmesygeplejen efter lovgivning, kvalitetsstandarder og ydelseskatalog.
2.2 Sygeplejens formål og mål
Der arbejdes i Lejre Kommune med sygepleje ud fra Lejre Kommunes kvalitetsstandarder og værdier for
sygeplejen.
2.2.1 Formål og målet med hjemmesygeplejen
Formålet med hjemmesygeplejen afspejles i formålet og målet med kvalitetsstandarder:
 At udføre, lede, formidle og udvikle sygeplejen i Lejre Kommune.
 At sikre ensartet tildeling af sygepleje og omsorg indenfor kommunens grænser uanset, hvor man
bor.
 At beskrive de politisk besluttede ydelser.
 At give borgerne et kendskab til kommunens tilbud i forhold til sygepleje.
 At sikre overensstemmelse mellem de politiske mål og sygeplejehandlingerne.
 Medvirke til at sikre dokumentation, kvalitet og udvikling indenfor sygeplejen.
 Et arbejdsredskab, som kan sikre at sygeplejen i Lejre Kommune har et fælles fundament.
9
2.3 Kvalitets-, udviklings-, og forskningsprojekter i sygeplejen i Lejre Kommune
I Lejre Kommune arbejdes der med forskellige projekter både internt i kommunen og i samarbejde med
eksterne sundhedsfaglige samarbejdspartnere. Projekterne er af både længere- og kortevarende karakter.
Den overordnede strategi for projekt- og udviklingsarbejde ligges af ledelsen i CVO. Udvikling af projekter
indenfor sygeplejen sker i samarbejde med sygeplejerskerne.
Utilsigtede hændelser bliver indberettet og anvendes efter analyse til videreudvikling af sygeplejen og
ligger derfor også med som baggrund for nogle af udviklingstiltagene.
Der arbejdes fra 2015 med Praktiske Procedure i Sygepleje, hvilket du som studerende har mulighed for at
benytte dig af under klinisk undervisning.
2.3.1 Igangværende og fremtidige sygeplejefaglige kvalitets- udviklings- og forskningsprojekter
i relation til borgerne, personalet og sundhedssektoren.
Der arbejdes med forskellige udviklingsprojekter i Lejre Kommune. De sygeplejestuderende har under
kliniske undervisning mulighed for at få indblik og arbejde med de igangværende projekter og
udviklingstiltag. Der arbejdes med følgende udviklingstiltag og projekter:









Tele-hjem-samtaler
Opfølgende samtaler
Opfølgning i forbindelse med udskrivelser fra sygehusene
Rehabilitering
Tidlig opsporing
Sårprojekt
Diabetesgrupper med opfølgning og undervisning i kost, motion og sygdomsforståelse
Medicinprojekt
Fællessprog 1 og 2
2.4 Hyppigst forekommende fysiske, psykiske og sociale sygeplejefaglige
opgaver
Sygeplejen i Lejre Kommune afspejler ofte sygeplejeopgaver der relatere sig til oftest forekommende
sygdomme, samt sygepleje til borgere med konkurrerende sygdomme. De oftest forekommende
sygdomme er f.eks. diabetes, cancersygdomme, Kold, arterie sclerose, misbrug, sclerose, gigtsygdomme og
demens. Mange af de oftest forekommende sygdomme er enten lange sygdomsforløb eller kroniske
sygdomme.
10
Sygdomsforløb af kortere varighed er f.eks. opfølgende behandling efter sygehusindlæggelser med enten
medicinske lidelser eller kirurgiske indgreb, hudlidelser, sårbehandling. Sygeplejen til de korterevarende
forløb kan enten foregå i borgerens eget hjem eller på sygeplejeklinikkerne som er placeret forskellige
steder i Lejre Kommune.
2.4.1 Begreber i sygeplejen
Der arbejdes med forskellige begreber i sygeplejen som relatere sig til både sygdomsforløb, de anvendte
sygeplejemetoderne, værdigrundlaget og til dokumentationen. De studerende har mulighed for at arbejde
med begreberne i praksis indenfor deres kliniske undervisningsperiode.
De begreber der ofte anvendes er f.eks. smertelindring, palliation, terminal pleje, rehabilitering,
borgerindflydelse og mestring. Dette er gældende hos borgere med langvarige forløb, såvel som hos
borgere med kortere forløb.
3 Uddannelsesmiljø for sygeplejestuderende i Lejre Kommune
Uddannelsestilrettelæggelsen af den kliniske undervisning til sygeplejestuderende tager afsæt i og er i
overensstemmelsen med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, UCSJ’s
studieordning for sygeplejerskeuddannelsen, samt modulbeskrivelsen for modul 6, 11 og 12.
Uddannelsesmiljøet for de sygeplejestuderende afspejler, at der i Lejre Kommune lægges vægt på, at den
studerende har mulighed for at være med til at tilrettelægge egen klinisk undervisning. Der lægges desuden
vægt på, at den studerende selv har mulighed for at afsøge og anvende forskellige læringsmetoder. De
studerende tilbydes vejledning i forhold til at tilrettelægge den kliniske undervisning og til at udarbejde den
individuelle studieplan. Formålet er at den studerende har mulighed for at udvikle kvalifikationer og
sygeplejefaglige kompetencer svarende til modulets læringsudbytte og uddannelsens kompetencemål.
Hver studerende er tilknyttet en klinisk vejleder, som er uddannet sygeplejerske og har et diplommodul i
klinisk vejledning. Hver klinisk vejleder følger deres studerende under den kliniske undervisning, herunder
planlægger og tilrettelægger den kliniske undervisning, afholder studiesamtaler og afholder den kliniske
interne prøve. Den studerende får inden modulet start oplyst navn og kontaktoplysninger på tildelte
kliniske vejleder. Sygeplejestuderende i Lejre Kommune kan desuden kontakte uddannelseskoordinatoren
forud eller under klinisk undervisning ved spørgsmål omkring tilrettelæggelsen af undervisningen. Kontakt
kan ske til:
Uddannelseskoordinator Anne Panknin Kristensen
Bøgebakken 1
4320 Lejre
30788221
[email protected]
De øvrige sygeplejersker der er ansat på det kliniske undervisningssted støtter op omkring de studerende
og anvendes lejlighedsvis som daglige vejledere.
11
I klinisk undervisning på modul 6 er der lagt vægt på, at den studerende introduceres og studere sygepleje
til kronisk syge og borgere i eget hjem – herunder rehabilitering, mestring samt forebyggelse og
sundhedsfremme.
I klinisk undervisning på modul 11 eller 12 er der lagt vægt på, at den sygeplejestuderende introduceres og
arbejder med selvstændig professionsudøvelse, hvor den studerende skal demonstrere handlekompetence.
Den studerende opbygger selvstændighed og overblik over helhedsplejen til borgere med komplekse,
akutte og kroniske sygdomme. Der tages udgangspunkt i at den studerende kvalificeres til selvstændigt at
udføre, lede, udvikle og formidle sygepleje.
Uddannelseskoordinatoren tildeler klinisk undervisningssted til den enkelte studerende forud for
klinikstart. Uddannelseskoordinatoren medsender desuden materiale om sygeplejen,
introduktionsprogram, samt oversigt over tilrettelagt undervisning.
I den første del af den kliniske undervisningsperiode introduceres den studerende til de muligheder, der er
for klinisk følge undervisning af typisk 1-2 dages varighed. Der er blandt andet mulighed for at følge en
borger i Træningsfunktionen, Sygeplejeklinik, Akutstuer eller under en forebyggende indsats.
Som udgangspunkt anvendes refleksionen som studiemetode, og der er en forventning om at den
studerende anvender metoden både mundtligt og i det skriftelige materiale som fremgår af portfolioen.
Der arbejdes med et studiemiljø som afspejler følgende;
 At den studerende har lov til at være den lærende
 At den studerende selv er med til at tilrettelægge studieforløb herunder vagtplanlægning.
 At de kliniske vejledere samarbejder om at styrke studiemiljøet.
3.1 Afholdelsessted for klinisk undervisning
Det kliniske undervisningsforløb afvikles enten på et plejecenter eller i Frit Valg (hjemmeplejen). Den
studerende har mulighed for i samarbejde med den kliniske vejleder at aftale og tilrettelægge andre
relevante studiebesøg eksempelvis til sygeplejeklinikkerne.
3.1.1 Øvrige forhold på det kliniske undervisningssted
Der afholdes undervisning i udvalgte temaer til de studerende. Ved enkelte undervisningsgange deltager
Lejre Kommunes social- og sundhedsassistentelever.
Den studerende vil i introduktionsperioden blive oplært til at anvende Lejre Kommunes elektroniske
dokumentationssystem CSC-omsorgsjournal. Den kliniske vejleder står for introduktionen til
dokumentationssystemet.
12
3.2 Forventninger til de sygeplejestuderende.
Under den kliniske undervisning har Lejre Kommune forventninger til den studerende om at tage ansvar for
egen læring. Ansvaret indebærer:
 at den studerende tager medansvar for egen læring, og er en ansvarlig samarbejdspartner i forhold
til de øvrige kolleger
 at den studerende er aktiv i forhold til refleksion
 at den studerende aktivt anvender portfolio som læringsredskab
 at den studerende er til stede på det kliniske uddannelsessted 30 pr uge.
 At den studerende udarbejder en individuel studieplan
 At den studerende deltager aktivt i dagens opgaver
3.3 Evaluering af det kliniske undervisningsforløb
Den studerende får udleveret et evalueringsskema, som udfyldes og sendes på e-mail til den kliniske
vejleder og til uddannelseskoordinatoren.
De studerende evalueringer diskuteres på uddannelsesstedet med henblik på at sikre og udvikle kvaliteten
af den kliniske undervisning fremadrettet.
3.4 Studieplan og metoder
Den individuelle studieplan anses for at være et studieredskab der er nødvendigt for at kunne strukturerer
de kliniske undervisningsuger. I studieplanen beskrives der også hvilke studiemetoder der anvendes.
3.4.1 Studieplan og uddannelsestilrettelæggelse
Det forventes, at den studerende er til stede i klinikken 30 timer ugentlig i gennemsnit.
Jeres arbejdsplan for perioden laver vi sammen med jer den første dag i klinisk undervisning.
Den studerende gennemgår planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb, med
udgangspunkt i eksemplariske patientforløb og sygeplejesituationer, som er relevante i forhold til
modulernes tema, kompetence- og bedømmelseskrav. Den kliniske undervisning og bedømmelse
tilrettelægges på grundlag af modulbeskrivelsen, den generelle studieplan. Med udgangspunkt i den
generelle studieplan, tilrettelægges en individuel studieplan for den enkelte studerende.
3.4.2 Studiemetode
Der arbejdes bevidst med læringsudbytterne, som den studerende skal opnå i forhold til modulet.
Portfolien, refleksionsmetoder og praksisbeskrivelser anvendes til at konstruere et individuelt forløb og
som et redskab til egen læring. Praksis for de sygeplejestuderende er tilrettelagt så de professionelle,
akademiske og innovative kompetencer udvikles i et dynamisk samspil mellem teori og praksis. De
13
studerende skal i udarbejdelse af den individuelle studieplan tage stilling til hvilke studiemetoder de ønsker
at anvende i praksis.
De kliniske perioder som kan foregå i ældreplejen vil være modul 6, 11 og 12
4. Sundhedsplejen i Lejre Kommune
Sygeplejestuderende på modul 6 tilbydes i Lejre Kommune 1 uges klinisk undervisning svarende til 1½ ECTSpoint. Udviklingssundhedsplejerske Susan Tanzer er ansvarlig for tilrettelæggelse af uddannelsesforløbende
i Sundhedsplejen i Lejre Kommune.
4.1 Sundhedsplejens struktur
Sundhedsplejen har 7 sundhedsplejersker ansat. Sundhedsplejen ledes af en ledende sundhedspleje og
hører organisatorisk til i center for dagtilbud. Sundhedsplejen er uddannelsessted for sygeplejestuderende i
observationsklinik og sygeplejersker under uddannelse til sundhedsplejersker. Sundhedsplejen har to
sundhedsplejersker ansat med godkendt vejlederuddannelse.
4.2 Sundhedsplejens målgruppe
Sundhedsplejen arbejder primært forebyggende og sundhedsfremmende og bidrager til at sikre børn og
unge en sund opvækst og derved skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.
Sundhedsplejen arbejder i familier med børn og unge i alderen 0-18 år.
4.3 Sundhedsplejens arbejdsområder
 Vejledning og individuel støtte til gravide, spæd- og småbørnsforældre
 Sundhedspleje til alle nyfødte i barselsperioden, herunder medvirken til at fremme moderens evne
til og mulighed for at amme
 Funktionsundersøgelser og regelmæssig kontakt med spæd- og småbørnsfamilier, herunder støtte
til familiedannelse og tilknytning mellem barn og forældre
 Funktionsundersøgelser og regelmæssig kontakt med børn og unge i den undervisningspligtige
alder samt deres forældre, herunder gennemførelse af de lovpligtige ind- og
udskolingsundersøgelser.
 Støtte, udredning og opfølgning i relation til omsorg og indsatser for sundhedsmæssigt truede børn
og unge, herunder tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med almen praksis, den kommunalt
ansatte læge, socialforvaltningen, pædagogisk rådgivning og andre
 Konsulentbistand til dagtilbud og skoler
 Gruppeaktiviteter
 Kvalitetssikring og udvikling af sundhedsfaglige ydelser i den kommunale sundhedstjeneste,
herunder bidrag til udarbejdelse og implementering af sundhedsaftaler og sundhedspolitikker.
 Generel forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til børn, unge og deres forældre
 Supervision og vejledning til sygeplejersker under uddannelse til sundhedsplejerske
14
4.4 Læringsudbytte for sygeplejestuderende
Sygeplejestuderende er i en uges observationsklinik (4 arbejdsdage og en studiedag). Læringsudbyttet for
den sygeplejestuderende er at få et indblik i sundhedsfremme og forebyggelse i kommunalt regi i arbejdet
med børn, unge og familier.
4.5 Projekter / fokus områder i Sundhedsplejen
I sundhedsplejen i Lejre Kommune arbejdes der med forskellige projekter og fokusområder. Nedenstående
fokusområder og projekter er i 2014 vægtet i Lejre Kommune.
 Unge mødre
 Præmature børn
 Børn og unge med overvægtsproblemer
 Fødselsreaktioner/depressioner
 Psykisk syge forældre og forældre med misbrug
 Hygiejne tilsyn i daginstitutioner
 Adoptivbørn
 Flygtninge familier
 Seksualundervisning i folkeskolen
15
Bilag: 6.2. Godkendelse af Lejre Kommune som klinisk undervisningssted image001.jpg
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 6707/15
Bilag: 6.3. Godkendelse af Lejre Kommune som klinisk undervisningssted Beskrivelse af Lejre Kommunes kliniske uddannelsessted i
primær sundhedstjeneste for studerende på
sygeplejestudiet.docx
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 6707/15
Beskrivelse af Lejre Kommune som klinisk uddannelsessted i primær
sundhedstjeneste for studerende på sygeplejestudiet.
Klinisk undervisning på modul 6, 11 og 12
Udarbejdet af klinisk vejleder Else Marie Korsgaard og Uddannelseskoordinator Anne Panknin Kristensen
Udarbejdet december 2014
1
Indholdsfortegnelse
Beskrivelse af Lejre Kommune som klinisk uddannelsessted i primær sundhedstjeneste for studerende på
sygeplejestudiet.................................................................................................................................................1
1 Organisatoriske forhold på det kliniske uddannelsessted ..............................................................................4
1.1
Struktur..............................................................................................................................................4
1.2
Primær sundhedstjeneste..................................................................................................................4
1.3
Fysiske rammer..................................................................................................................................5
1.3.1 Fysiske rammer for borgere..............................................................................................................5
1.3.2 Fysiske rammer for personalet .........................................................................................................6
1.3.3 Fysiske rammer for studerende........................................................................................................6
1.4
Praktikkategorier ...............................................................................................................................6
1.4.1
Borgerantal ................................................................................................................................6
1.4.2 Typiske sygeplejeydelser hos borgerne ............................................................................................6
1.5 Personalesammensætning og bemanding...............................................................................................7
1.5.1 Personalets anciennitet ....................................................................................................................7
1.5.2 Sygeplejerskernes faglige efter - og videreuddannelse ....................................................................7
1.5.3 Vagtdækning.....................................................................................................................................7
1.6 Plejeformer og arbejdsmetoder ..............................................................................................................7
1.6.1 Metode for tildeling af sygeplejeydelser. .........................................................................................8
1.6.2 Sygeplejerskens arbejdsområde .......................................................................................................8
1.7 Samarbejdsrelationer ..............................................................................................................................8
1.7.1 Samarbejdspartnere internt i Center for Velfærd og Omsorg..........................................................8
1.7.2 Eksterne samarbejdspartnere ..........................................................................................................8
1.8 Uniformsetikette .....................................................................................................................................8
2.1 Værdigrundlag og målsætning.................................................................................................................9
2.2 Sygeplejens formål og mål.......................................................................................................................9
2.2.1 Formål og målet med hjemmesygeplejen ........................................................................................9
2.3 Kvalitets-, udviklings-, og forskningsprojekter i sygeplejen i Lejre Kommune.........................................9
2.3.1 Igangværende og fremtidige sygeplejefaglige kvalitets- udviklings- og forskningsprojekter i
relation til borgerne, personalet og sundhedssektoren. .........................................................................10
2.4 Hyppigst forekommende fysiske, psykiske og sociale sygeplejefaglige opgaver...................................10
2.4.1 Begreber i sygeplejen .....................................................................................................................10
2
3 Uddannelsesmiljø for sygeplejestuderende i Lejre Kommune .....................................................................11
3.1 Afholdelsessted for klinisk undervisning ...............................................................................................12
3.1.1 Øvrige forhold på det kliniske undervisningssted...........................................................................12
3.2 Forventninger til de sygeplejestuderende.............................................................................................12
3.3 Evaluering af det kliniske undervisningsforløb ......................................................................................12
3.4 Studieplan og metoder ..........................................................................................................................12
3.4.1 Studieplan og uddannelsestilrettelæggelse....................................................................................13
3.4.2 Studiemetode .................................................................................................................................13
4. Sundhedsplejen i Lejre Kommune ...............................................................................................................13
4.1 Sundhedsplejens struktur ......................................................................................................................13
4.2 Sundhedsplejens målgruppe .................................................................................................................13
4.3 Sundhedsplejens arbejdsområder .........................................................................................................13
4.4 Læringsudbytte for sygeplejestuderende..............................................................................................14
4.5 Projekter / fokus områder i Sundhedsplejen.........................................................................................14
3
1 Organisatoriske forhold på det kliniske uddannelsessted
1.1 Struktur
Lejre Kommune har pr. 1. januar 2014 26.764 antal borgere.
Lejre Kommunes øverste myndighed er borgmesteren og kommunalbestyrelsen. Administrationen der til
daglig driver Lejre Kommune, er organiseret med følgende fire ledelsesniveauer.
1. Koncerndirektion: Koncerndirektionen har ansvaret for den overordnede drift og styring af Lejre
Kommune samt fokus på, at Kommunalbestyrelsens beslutninger, politikker og mål føres ud i livet.
2. Centerchefer: De 10 centerchefer har et fælles ansvar for den tværgående og helhedsorienterede
udvikling af Lejre Kommune og med selvstændigt ledelsesansvar for drift, udvikling og styring af de
respektive centre. Den primære sundhedstjeneste, hvor den kliniske undervisning af sygeplejestuderende
finder sted, er samlet under Center for Velfærd og omsorg.
3. Virksomhedsledere: Virksomhedslederne har ansvar for bæredygtig drift og ressourceprioritering på
virksomhedsniveau og har fokus på tværgående koordinering og medansvar for optimeret drift og udvikling
af centrene.
4. Afdelingsledere: Afdelingslederne har ansvar for daglig drift, personaleledelse og ressourceprioritering på
afdelingsniveau og medansvar for optimeret drift og udvikling af virksomhederne.
1.2 Primær sundhedstjeneste
Center for Velfærd og Omsorg tager sig af sygeplejeydelser relateret til den primære sundhedstjeneste. Du
kan læse om Center for velfærd og omsorg på Lejre Kommunes hjemmeside på:
http://www.lejre.dk/borger/sundhed-og-helbred/ og på http://www.lejre.dk/borger/aeldreservice-ogsundhed/
Center for Velfærd og Omsorg ledes af:
Navn: Gete Bjerring Markussen.
Stilling: Centerchef af Center for Velfærd og Omsorg
Mailadresse: [email protected]
Den primære sundhedstjeneste er organisatorisk placeret enten under Frit Valg eller under Plejecentrene.
Primær sundhedstjeneste under Frit Valg refererer overordnet til:
Navn: Aase Sørensen
Stilling: Leder af Frit Valg
Mailadresse: [email protected]
4
Primær sundhedstjeneste under Plejecentrene refererer overordnet til:
Navn: Lise Anhøj
Stilling: Leder af plejecentrene
Mailadresse: [email protected]
Ældreplejen er opdelt i 4 distrikter:




Bøgebakken (distrikt i og omkring Allerslev)
Hvalsø Ældrecenter (Hvalsø Ældrecenter, i og omkring Hvalsø by)
Grønnehave (distrikt i og omkring Ejby)
Ammershøjparken (Distrikt i og omkring Kirke Hyllinge)
Sundhedsplejen for børn og unge hører under Center for dagtilbud. Du kan læse mere om center for
velfærd og omsorg på Lejre Kommunes hjemmeside på: http://www.lejre.dk/borger/familie,-boern-ogunge/sundhedspleje/
Du kan desuden læse mere om uddannelsestilbuddet indenfor sundhedsplejen i afsnit 4 Sundhedsplejen i
Lejre Kommune
1.3 Fysiske rammer
Den primære sundhedstjeneste foregår enten i borgernes eget hjem, eller på en af Lejre Kommunes
Plejecentre.
1.3.1 Fysiske rammer for borgere
Lejre Kommune yder sygepleje til ca. 500 antal borgere. Der ydes sygepleje i borgernes eget hjem, på
plejecentre eller på sygeplejeklinikkerne. Lejre Kommune har 172 antal plejeboliger hvoraf 35 er boliger
særligt rette mod borgere med demens. Ydermere har Lejre Kommune 24 stuer til midlertidigt ophold.
Alle 3 distrikter har trænings- og aktivitetstilbud for borgere med funktionsnedsættelser. For yderligere
information om Lejre Kommunes aktivitetstilbud kan du læse på Lejre Kommunes hjemmeside:
For yderligere information om Lejre Kommunes træningstilbud kan du læse mere på Lejre Kommunes
hjemmeside:
Lejre Kommune har sygeplejeklinikker i alle tre distrikter.
Distrikt Bøgebakken
Tlf.: 4070855
Adr.: Bøgebakken 1, 4320 Lejre
5
Distrikt Hvalsø
Tlf.: 29200150
Adr.: Roskildevej 11, 4330 Hvalsø
Distrikt Ammershøjparken
Tlf.: 60100438
Adr.: Elverdamsvej 200 (Grønnehave), Ejby 4070 Kr. Hyllinge
(dækker ældreplejens to distrikter: Grønnehave og Ammershøj)
1.3.2 Fysiske rammer for personalet
Sygeplejerskegrupperne har i hvert distrikt eget kontor, hvor der er adgang til PC, kommunes intranet og
med adgang til faglitteratur. Sygeplejegrupperne møder samlet ind om morgenen i hver sit distrikt.
Sygeplejerskerne mødes til daglig planlægning og faglig udveksling. Der er i alle tre distrikter mulighed for
at klæde om og tage bad.
1.3.3 Fysiske rammer for studerende
De studerende deler de fysiske rammer, som der er for det øvrige personale. Der er mulighed for at låne et
lokale hvis du som studerende ønsker at være på dit kliniske uddannelsessted på din studiedag.
1.4 Praktikkategorier
Der er i den primære sundhedstjeneste ikke en enkelt patientkategori. Der er stor variation i alder og
sygdomsbillederne hos borgerne.
1.4.1 Borgerantal
Antallet af borgere der har brug for sygepleje til enten kroniske eller akut opstået lidelser varierer. Der er
gennemsnitligt ca. 100 borger om måneden der får sygeplejeydelser. Den enkelte borger får ofte udført
flere sygeplejeydelser. I Lejre Kommune er nogle af sygeplejeindsatserne uddelegeret til social- og
sundhedsassistenter enten på plejecentrene eller i hjemmeplejen.
1.4.2 Typiske sygeplejeydelser hos borgerne
Den primære sundhedstjeneste tager sig både at sygeplejeydelser til yngre og ældre borgere med fysiske
og/eller psykiske lidelser. Borgerne får tildelt sygepleje ud Sundhedsloven. Sygeplejen i den primære
sundhedstjeneste retter sig mod alle borgere uanset alder og boform.
Borgerkontakten og dermed også sygeplejeydelsens varighed varierer meget, mellem få sygeplejeydelser til
sygeplejeydelser gennem flere år.
Typiske sygeplejeydelser retter sig mod f. eks. Diabetikere, cancer og terminale borgere.
6
I Lejre Kommune er der indenfor sygeplejen 10 kvalitetsstandarder indenfor følgende områder:










Sårbehandling
Medicinadministration
Forebyggelse og sundhedsfremme
Terminal pleje. Pleje af uhelbredeligt syge og døende
Undersøgelse og behandling
Akut sygepleje
Kompleks sygepleje til fysisk og psykisk syge
Kompleks sygepleje i forbindelse med hospitalsophold
Inkontinens
Omsorg for demente
1.5 Personalesammensætning og bemanding
Personalet består af sygeplejersker, som har fokus på forskellige specialområder.
1.5.1 Personalets anciennitet
Personalet er bredt sammensat med autoriserede sygeplejersker, fra nyuddannede til dem med høj
anciennitet.
1.5.2 Sygeplejerskernes faglige efter - og videreuddannelse
Der er sygeplejersker med faglig efter - og videreuddannelse som varetager specialfunktion indenfor
områderne f.eks.:








Palliation
Sårpleje
Inkontinens
Demens
Diabetessygepleje
Forebyggende hjemmebesøg
Visitation
Kliniske vejledere
1.5.3 Vagtdækning
I Lejre Kommune er der dækning af sygeplejersker fra kl 7 til 23.30 i nattevagten er det social- og
sundhedsassistenter, der varetager sygeplejeopgaverne. Som hovedregel er det faste sygeplejersker, der
dækker vagterne. Den studerende kan tilbydes at deltage i aftenvagten med klinisk vejleder.
7
1.6 Plejeformer og arbejdsmetoder
De sygeplejemæssige forhold der afspejles på det kliniske undervisningssted i Lejre Kommune har tager sit
afsæt i at sygeplejen ydes på baggrund af lov om hjemmesygepleje ud fra Sundhedsloven nr. 546 af 24. juni
2005 samt Sundhedsloven § 138 Lov om hjemmesygeplejersker. Der arbejdes desuden ud fra Region
Sjællands sundhedsaftale mellem regioner og kommune samt arbejdsmiljøloven.
Sygeplejens plejeformer bærer præg af at der i Lejre Kommune er valgt at arbejdes med
kontaktpersonsystem i organiseringen af sygeplejen.
1.6.1 Metode for tildeling af sygeplejeydelser.
Hjemmesygepleje kan iværksættes efter henvisning fra visiterende sygeplejersker, egen læge, vagtlæge,
sygehuslæge, hjemmeplejen, borger eller pårørende og visiteres af den enkelte sygeplejerske ud fra
ydelseskataloget samt ud fra overordnet retningslinjer og sundhedsaftaler.
1.6.2 Sygeplejerskens arbejdsområde
Der arbejdes i sygeplejen ud fra borgernes ønsker, behov og ressourcer. Sygeplejen tilrettelægges derfor i
samarbejde med borgeren. De ydelser som borgerne visiteres efter er beskrevet i ydelseskataloget.
Visitationen af ydelser sker i samarbejde med medarbejder fra visitationen.
1.7 Samarbejdsrelationer
Sygeplejerskerne i Lejre Kommune har mange forskellige samarbejdspartnere både internt i kommunen og
eksternt. Udgangspunkt for samarbejdet er at skabe en helhed og sammenhæng for borgeren.
1.7.1 Samarbejdspartnere internt i Center for Velfærd og Omsorg
De typiske interne samarbejdspartnere sygeplejerskerne i Lejre Kommune er gruppeledere, social- og
sundhedspersonalet, fysioterapeuter, ergoterapeuter, aktivitetsmedarbejdere, visitatorer, forebyggere og
sygeplejersker med speciale på tværs af distrikterne.
1.7.2 Eksterne samarbejdspartnere
De eksterne samarbejdspartnere som sygeplejersker ofte har samarbejde med er pårørende, sygehusene,
psykiatrien, praktiserende læger, speciallæger, omsorgstandplejen, frivillige, fodterapeuter.
8
1.8 Uniformsetikette
Sundhedspersonale med borgerkontakt bærer uniformer. I Lejre Kommune anvender sygeplejestuderende
de vikarkitler der er til rådighed. De studerende skal bærer vikarkitlerne hos borgerne. Der er mulighed for
at klæde om på det kliniske undervisningssted, og uniformerne må ikke tages med hjem. i har uniform her,
der er vikarkitler til studerende, de skal bruges ved besøg hos borgere.
Af hygiejniske årsager bærer personalet ikke smykker på arme eller fingre. De studerende bør undgå at
bære lange halskæder eller tørklæder. Skulderlangt eller længere hår skal være samlet og opsat.
Af samme hygiejniske årsager skal negle være kortklippede og fri for neglelak. I må ikke bære smykker på
arme og fingre.
2.1 Værdigrundlag og målsætning
Hjemmesygeplejen omfatter sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende,
rehabiliterende og lindrende sygepleje og retter sig mod alle mennesker- uanset alder- som har behov for
sygepleje. Vi ligger vægt på høj faglig kvalitet i sygeplejen. Vores grupper er sammensat af forskellige
sygeplejersker med hver deres faglige fokus udover den generelle sygepleje viden. Vigtige elementer i
hverdagen er overblik, koordinering, tæt samarbejde, respekt, tillid og humor.
Der arbejdes i hjemmesygeplejen efter lovgivning, kvalitetsstandarder og ydelseskatalog.
2.2 Sygeplejens formål og mål
Der arbejdes i Lejre Kommune med sygepleje ud fra Lejre Kommunes kvalitetsstandarder og værdier for
sygeplejen.
2.2.1 Formål og målet med hjemmesygeplejen
Formålet med hjemmesygeplejen afspejles i formålet og målet med kvalitetsstandarder:
 At udføre, lede, formidle og udvikle sygeplejen i Lejre Kommune.
 At sikre ensartet tildeling af sygepleje og omsorg indenfor kommunens grænser uanset, hvor man
bor.
 At beskrive de politisk besluttede ydelser.
 At give borgerne et kendskab til kommunens tilbud i forhold til sygepleje.
 At sikre overensstemmelse mellem de politiske mål og sygeplejehandlingerne.
 Medvirke til at sikre dokumentation, kvalitet og udvikling indenfor sygeplejen.
 Et arbejdsredskab, som kan sikre at sygeplejen i Lejre Kommune har et fælles fundament.
9
2.3 Kvalitets-, udviklings-, og forskningsprojekter i sygeplejen i Lejre Kommune
I Lejre Kommune arbejdes der med forskellige projekter både internt i kommunen og i samarbejde med
eksterne sundhedsfaglige samarbejdspartnere. Projekterne er af både længere- og kortevarende karakter.
Den overordnede strategi for projekt- og udviklingsarbejde ligges af ledelsen i CVO. Udvikling af projekter
indenfor sygeplejen sker i samarbejde med sygeplejerskerne.
Utilsigtede hændelser bliver indberettet og anvendes efter analyse til videreudvikling af sygeplejen og
ligger derfor også med som baggrund for nogle af udviklingstiltagene.
Der arbejdes fra 2015 med Praktiske Procedure i Sygepleje, hvilket du som studerende har mulighed for at
benytte dig af under klinisk undervisning.
2.3.1 Igangværende og fremtidige sygeplejefaglige kvalitets- udviklings- og forskningsprojekter
i relation til borgerne, personalet og sundhedssektoren.
Der arbejdes med forskellige udviklingsprojekter i Lejre Kommune. De sygeplejestuderende har under
kliniske undervisning mulighed for at få indblik og arbejde med de igangværende projekter og
udviklingstiltag. Der arbejdes med følgende udviklingstiltag og projekter:









Tele-hjem-samtaler
Opfølgende samtaler
Opfølgning i forbindelse med udskrivelser fra sygehusene
Rehabilitering
Tidlig opsporing
Sårprojekt
Diabetesgrupper med opfølgning og undervisning i kost, motion og sygdomsforståelse
Medicinprojekt
Fællessprog 1 og 2
2.4 Hyppigst forekommende fysiske, psykiske og sociale sygeplejefaglige
opgaver
Sygeplejen i Lejre Kommune afspejler ofte sygeplejeopgaver der relatere sig til oftest forekommende
sygdomme, samt sygepleje til borgere med konkurrerende sygdomme. De oftest forekommende
sygdomme er f.eks. diabetes, cancersygdomme, Kold, arterie sclerose, misbrug, sclerose, gigtsygdomme og
demens. Mange af de oftest forekommende sygdomme er enten lange sygdomsforløb eller kroniske
sygdomme.
10
Sygdomsforløb af kortere varighed er f.eks. opfølgende behandling efter sygehusindlæggelser med enten
medicinske lidelser eller kirurgiske indgreb, hudlidelser, sårbehandling. Sygeplejen til de korterevarende
forløb kan enten foregå i borgerens eget hjem eller på sygeplejeklinikkerne som er placeret forskellige
steder i Lejre Kommune.
2.4.1 Begreber i sygeplejen
Der arbejdes med forskellige begreber i sygeplejen som relatere sig til både sygdomsforløb, de anvendte
sygeplejemetoderne, værdigrundlaget og til dokumentationen. De studerende har mulighed for at arbejde
med begreberne i praksis indenfor deres kliniske undervisningsperiode.
De begreber der ofte anvendes er f.eks. smertelindring, palliation, terminal pleje, rehabilitering,
borgerindflydelse og mestring. Dette er gældende hos borgere med langvarige forløb, såvel som hos
borgere med kortere forløb.
3 Uddannelsesmiljø for sygeplejestuderende i Lejre Kommune
Uddannelsestilrettelæggelsen af den kliniske undervisning til sygeplejestuderende tager afsæt i og er i
overensstemmelsen med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, UCSJ’s
studieordning for sygeplejerskeuddannelsen, samt modulbeskrivelsen for modul 6, 11 og 12.
Uddannelsesmiljøet for de sygeplejestuderende afspejler, at der i Lejre Kommune lægges vægt på, at den
studerende har mulighed for at være med til at tilrettelægge egen klinisk undervisning. Der lægges desuden
vægt på, at den studerende selv har mulighed for at afsøge og anvende forskellige læringsmetoder. De
studerende tilbydes vejledning i forhold til at tilrettelægge den kliniske undervisning og til at udarbejde den
individuelle studieplan. Formålet er at den studerende har mulighed for at udvikle kvalifikationer og
sygeplejefaglige kompetencer svarende til modulets læringsudbytte og uddannelsens kompetencemål.
Hver studerende er tilknyttet en klinisk vejleder, som er uddannet sygeplejerske og har et diplommodul i
klinisk vejledning. Hver klinisk vejleder følger deres studerende under den kliniske undervisning, herunder
planlægger og tilrettelægger den kliniske undervisning, afholder studiesamtaler og afholder den kliniske
interne prøve. Den studerende får inden modulet start oplyst navn og kontaktoplysninger på tildelte
kliniske vejleder. Sygeplejestuderende i Lejre Kommune kan desuden kontakte uddannelseskoordinatoren
forud eller under klinisk undervisning ved spørgsmål omkring tilrettelæggelsen af undervisningen. Kontakt
kan ske til:
Uddannelseskoordinator Anne Panknin Kristensen
Bøgebakken 1
4320 Lejre
30788221
[email protected]
De øvrige sygeplejersker der er ansat på det kliniske undervisningssted støtter op omkring de studerende
og anvendes lejlighedsvis som daglige vejledere.
11
I klinisk undervisning på modul 6 er der lagt vægt på, at den studerende introduceres og studere sygepleje
til kronisk syge og borgere i eget hjem – herunder rehabilitering, mestring samt forebyggelse og
sundhedsfremme.
I klinisk undervisning på modul 11 eller 12 er der lagt vægt på, at den sygeplejestuderende introduceres og
arbejder med selvstændig professionsudøvelse, hvor den studerende skal demonstrere handlekompetence.
Den studerende opbygger selvstændighed og overblik over helhedsplejen til borgere med komplekse,
akutte og kroniske sygdomme. Der tages udgangspunkt i at den studerende kvalificeres til selvstændigt at
udføre, lede, udvikle og formidle sygepleje.
Uddannelseskoordinatoren tildeler klinisk undervisningssted til den enkelte studerende forud for
klinikstart. Uddannelseskoordinatoren medsender desuden materiale om sygeplejen,
introduktionsprogram, samt oversigt over tilrettelagt undervisning.
I den første del af den kliniske undervisningsperiode introduceres den studerende til de muligheder, der er
for klinisk følge undervisning af typisk 1-2 dages varighed. Der er blandt andet mulighed for at følge en
borger i Træningsfunktionen, Sygeplejeklinik, Akutstuer eller under en forebyggende indsats.
Som udgangspunkt anvendes refleksionen som studiemetode, og der er en forventning om at den
studerende anvender metoden både mundtligt og i det skriftelige materiale som fremgår af portfolioen.
Der arbejdes med et studiemiljø som afspejler følgende;
 At den studerende har lov til at være den lærende
 At den studerende selv er med til at tilrettelægge studieforløb herunder vagtplanlægning.
 At de kliniske vejledere samarbejder om at styrke studiemiljøet.
3.1 Afholdelsessted for klinisk undervisning
Det kliniske undervisningsforløb afvikles enten på et plejecenter eller i Frit Valg (hjemmeplejen). Den
studerende har mulighed for i samarbejde med den kliniske vejleder at aftale og tilrettelægge andre
relevante studiebesøg eksempelvis til sygeplejeklinikkerne.
3.1.1 Øvrige forhold på det kliniske undervisningssted
Der afholdes undervisning i udvalgte temaer til de studerende. Ved enkelte undervisningsgange deltager
Lejre Kommunes social- og sundhedsassistentelever.
Den studerende vil i introduktionsperioden blive oplært til at anvende Lejre Kommunes elektroniske
dokumentationssystem CSC-omsorgsjournal. Den kliniske vejleder står for introduktionen til
dokumentationssystemet.
12
3.2 Forventninger til de sygeplejestuderende.
Under den kliniske undervisning har Lejre Kommune forventninger til den studerende om at tage ansvar for
egen læring. Ansvaret indebærer:
 at den studerende tager medansvar for egen læring, og er en ansvarlig samarbejdspartner i forhold
til de øvrige kolleger
 at den studerende er aktiv i forhold til refleksion
 at den studerende aktivt anvender portfolio som læringsredskab
 at den studerende er til stede på det kliniske uddannelsessted 30 pr uge.
 At den studerende udarbejder en individuel studieplan
 At den studerende deltager aktivt i dagens opgaver
3.3 Evaluering af det kliniske undervisningsforløb
Den studerende får udleveret et evalueringsskema, som udfyldes og sendes på e-mail til den kliniske
vejleder og til uddannelseskoordinatoren.
De studerende evalueringer diskuteres på uddannelsesstedet med henblik på at sikre og udvikle kvaliteten
af den kliniske undervisning fremadrettet.
3.4 Studieplan og metoder
Den individuelle studieplan anses for at være et studieredskab der er nødvendigt for at kunne strukturerer
de kliniske undervisningsuger. I studieplanen beskrives der også hvilke studiemetoder der anvendes.
3.4.1 Studieplan og uddannelsestilrettelæggelse
Det forventes, at den studerende er til stede i klinikken 30 timer ugentlig i gennemsnit.
Jeres arbejdsplan for perioden laver vi sammen med jer den første dag i klinisk undervisning.
Den studerende gennemgår planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb, med
udgangspunkt i eksemplariske patientforløb og sygeplejesituationer, som er relevante i forhold til
modulernes tema, kompetence- og bedømmelseskrav. Den kliniske undervisning og bedømmelse
tilrettelægges på grundlag af modulbeskrivelsen, den generelle studieplan. Med udgangspunkt i den
generelle studieplan, tilrettelægges en individuel studieplan for den enkelte studerende.
3.4.2 Studiemetode
Der arbejdes bevidst med læringsudbytterne, som den studerende skal opnå i forhold til modulet.
Portfolien, refleksionsmetoder og praksisbeskrivelser anvendes til at konstruere et individuelt forløb og
som et redskab til egen læring. Praksis for de sygeplejestuderende er tilrettelagt så de professionelle,
akademiske og innovative kompetencer udvikles i et dynamisk samspil mellem teori og praksis. De
13
studerende skal i udarbejdelse af den individuelle studieplan tage stilling til hvilke studiemetoder de ønsker
at anvende i praksis.
De kliniske perioder som kan foregå i ældreplejen vil være modul 6, 11 og 12
4. Sundhedsplejen i Lejre Kommune
Sygeplejestuderende på modul 6 tilbydes i Lejre Kommune 1 uges klinisk undervisning svarende til 1½ ECTSpoint. Udviklingssundhedsplejerske Susan Tanzer er ansvarlig for tilrettelæggelse af uddannelsesforløbende
i Sundhedsplejen i Lejre Kommune.
4.1 Sundhedsplejens struktur
Sundhedsplejen har 7 sundhedsplejersker ansat. Sundhedsplejen ledes af en ledende sundhedspleje og
hører organisatorisk til i center for dagtilbud. Sundhedsplejen er uddannelsessted for sygeplejestuderende i
observationsklinik og sygeplejersker under uddannelse til sundhedsplejersker. Sundhedsplejen har to
sundhedsplejersker ansat med godkendt vejlederuddannelse.
4.2 Sundhedsplejens målgruppe
Sundhedsplejen arbejder primært forebyggende og sundhedsfremmende og bidrager til at sikre børn og
unge en sund opvækst og derved skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.
Sundhedsplejen arbejder i familier med børn og unge i alderen 0-18 år.
4.3 Sundhedsplejens arbejdsområder
 Vejledning og individuel støtte til gravide, spæd- og småbørnsforældre
 Sundhedspleje til alle nyfødte i barselsperioden, herunder medvirken til at fremme moderens evne
til og mulighed for at amme
 Funktionsundersøgelser og regelmæssig kontakt med spæd- og småbørnsfamilier, herunder støtte
til familiedannelse og tilknytning mellem barn og forældre
 Funktionsundersøgelser og regelmæssig kontakt med børn og unge i den undervisningspligtige
alder samt deres forældre, herunder gennemførelse af de lovpligtige ind- og
udskolingsundersøgelser.
 Støtte, udredning og opfølgning i relation til omsorg og indsatser for sundhedsmæssigt truede børn
og unge, herunder tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med almen praksis, den kommunalt
ansatte læge, socialforvaltningen, pædagogisk rådgivning og andre
 Konsulentbistand til dagtilbud og skoler
 Gruppeaktiviteter
 Kvalitetssikring og udvikling af sundhedsfaglige ydelser i den kommunale sundhedstjeneste,
herunder bidrag til udarbejdelse og implementering af sundhedsaftaler og sundhedspolitikker.
 Generel forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til børn, unge og deres forældre
 Supervision og vejledning til sygeplejersker under uddannelse til sundhedsplejerske
14
4.4 Læringsudbytte for sygeplejestuderende
Sygeplejestuderende er i en uges observationsklinik (4 arbejdsdage og en studiedag). Læringsudbyttet for
den sygeplejestuderende er at få et indblik i sundhedsfremme og forebyggelse i kommunalt regi i arbejdet
med børn, unge og familier.
4.5 Projekter / fokus områder i Sundhedsplejen
I sundhedsplejen i Lejre Kommune arbejdes der med forskellige projekter og fokusområder. Nedenstående
fokusområder og projekter er i 2014 vægtet i Lejre Kommune.
 Unge mødre
 Præmature børn
 Børn og unge med overvægtsproblemer
 Fødselsreaktioner/depressioner
 Psykisk syge forældre og forældre med misbrug
 Hygiejne tilsyn i daginstitutioner
 Adoptivbørn
 Flygtninge familier
 Seksualundervisning i folkeskolen
15
Bilag: 6.4. Årsrapport - Årsrapport 2014.docx
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 6039/15
Årsrapport 2014
for
Social- og sundhedsuddannelserne
&
Sygeplejeuddannelsen
Center for Velfærd og Omsorg, Lejre Kommune
Udarbejdet i december 2014 af Uddannelseskoordinator Anne Panknin Kristensen
1
Formål med årsrapporten
Formålet med årsrapporten er at give et indblik i status og udviklingen indenfor socialog sundhedsuddannelserne og sygeplejerskeuddannelsen i Lejre Kommune.
Årsrapporten har desuden til formål at give et indblik i hvilken retning
uddannelsesområdet tager i året 2015.
I årsrapporten afspejles, at der indenfor uddannelsesområdet i 2014 har været fokus
på kompetenceudvikling, kvalitetsudvikling, branding af Lejre Kommune, styrkelse af
uddannelsesområdet herunder elevernes erhvervsfaglige kompetencer, CVO’s sociale
kapital og uddannelsesmuligheder, samt en generel styrkelse af Lejre Kommune
under mærkatet Lejre For Livet
Dimensionering af social- og sundhedselever
I 2014 har Lejre Kommune dimensioneret 33 social- og sundhedshjælperelever. Hvor
af de 31 har været ved optag i forbindelse med uddannelsesstart og 2 har været ved
særlige forløb. Der er i Lejre Kommune desuden blevet dimensioneret 10 social- og
sundhedsassistentelever. Dimensioneringen på begge uddannelser er i
overensstemmelse med dimensioneringen i trepartsaftalen.
I 2014 har der været fokus på, at Lejre Kommune har haft gjort brug af de
elevpladser, som kommunen ifølge 50/50-reglen selv råder over. Der har derved
været mulighed for og fokus på ikke alene at ansætte de bedst kvalificerede ansøgere,
men også at ansætte elever bosiddende i Lejre Kommune, og som har et ønske om at
arbejde indenfor social- og sundhedsområdet. På den måde har der været mulighed
for at styrke den sociale kapital både i CVO og i Lejre Kommune som
2
bopælskommune. Der er således i 2014 blevet ansat 7 voksenelever og 2 elever
under 25 år som social- og sundhedshjælperelever efter en periode uden for
arbejdsmarkedet. ER SOCIAL KAPITAL DEN KORREKTE ANVENDELSE?
Dimensioneringen af eleverne i 2014 har fordelt sig på skolerne Greve, Ringsted og
Holbæk. I 2015 lukker SOSU SJ Greveafdelingen og afdelingen i Roskilde åbner og
bliver Lejre Kommunes primære skolemæssige samarbejdspartner. I 2014 er der
etableret et samarbejde med den kommende Roskildeafdeling af SOSU SJ, for at
styrke uddannelsesområdet dels indenfor social- og sundhedsuddannelserne, dels for
at styrke uddannelsesmulighederne i Lejre Kommune.
I 2015 er dimensionering samme elevantal fordelt på SOSO SJ Holbæk afdelingen og
Roskilde afdelingen. Grundet EUD-reformen kan der dog komme et fald i
dimensioneringen omkring efteråret 2015. Der er allerede nu indgået aftaler med
kommende elever til efteråret 2015 for at undgå dette fald i dimensionering.
Perspektiver omkring dimensioneringen til 2016.
Der er i 2014 blevet undersøgt forhold indenfor social- og sundhedsområdet som
kunne indikere behovet for uddannet arbejdskraft fremadrettet. Både blandt ledere og
medarbejdere er der et ønske om at have større mulighed for at ansætte uddannet
social- og sundhedsassistenter som kan varetage den stigende kompleksitet i
opgaverne som der opleves allerede nu og som forventes stigende grundet
opgaveglidning mellem den sekundære og primære sundhedstjeneste. Der er derfor
brugt ressourcer på at se på dimensioneringen 2016, som skal meldes ind først i
2015. Det er ønsket at ændre dimensioneringen fra 33 SSH-elever til 29 SSH-elever
og fra 10 SSA-elever til 15 SSA-elever på årsbasis.
I 2016 ændres ansættelses- og optagelsesproceduren i forhold til social- og
sundhedsskolerne. Der er i efteråret 2014 blevet arbejdet med en proces- og
implementeringsplan, som er startet i 2014 og løber indtil foråret 2016.
Udvikling af social- og sundhedsuddannelserne i Lejre Kommune
Uddannelserne indenfor social- og sundhedsområdet er i 2014 blevet gennemgået
med henblik på kvalitetsudvikling og på at styrke den sociale kapital indenfor CVO og i
særdeleshed indenfor uddannelsesområdet, både stilet mod unge og voksne over 25
år.
Der har været fokus på at strukturere social- og sundhedsuddannelserne, således at
uddannelserne har fået en synlig stringens og formål, både for elever,
praktikvejledere, gruppeledere og for elevernes nærmeste samarbejdspartnere. Der er
desuden blevet kvalitetsudviklet på begge uddannelser, både i forhold til
ansættelsesvilkår, uddannelsestilbud (herunder vejledning) og i forhold til tilgængelige
3
uddannelsesmaterialer. Implicit i kvalitetsudviklingen ligger understøttelsen af den
sociale kapital ikke alene kun for eleverne men for hele virksomheden. Af
kvalitetsudvikling af uddannelserne kan nævnes:




Fast introduktionsprogram til elever
Evaluering af uddannelserne
Manual til uddannelsesforløb (indarbejdet i praktikhåndbogen)
Praktikvejledermøder med fælles fokus på erfaringsudveksling og
kvalitetsudvikling.
Af udvikling af ansættelsesvilkår kan nævnes:







Nye ansættelsesprocedure og ansættelsesudvalg
Etablering af Elevplan som værktøj
Struktureret brug af PDC (KMD)
Prøvetidsvurdering
Praktikplaner
Indførelse af omsorgssamtaler med eleverne
Informations- og ansættelsesaftner
Udvikling af uddannelsesmaterialer:







Praktikhåndbog for social- og sundhedshjælperelever
o Materialer til forventningssamtaler
o Materialer til midtvejssamtaler
o Materialer til slutevalueringer
Praktikstedsbeskrivelse for social- og sundhedshjælperuddannelsen
Målbeskrivelse af praktikmålene for social- og sundhedshjælperelever
Kvalitetsstandard for praktikvejledning til social- og sundhedshjælperelever
Praktikhåndbog for social- og sundhedsassistentelever
o Materialer til forventningssamtaler
o Materialer til midtvejssamtaler
o Materialer til slutevalueringer
Kompetencekort for social- og sundhedsassistentelever
Logbog til social- og sundhedsuddannelserne.
Kompetenceudvikling af praktikvejledere
I 2014 er der afholdt 3 praktikvejledermøder med fokus på erfaringsudveksling og
kvalitetsudvikling, og styrkelse af den sociale kapital – særligt med fokus på faglig og
organisatorisk kvalitet. Praktikvejlederne har været med til at udvikle
praktikhåndbogen og den igangværende udvikling af kommende evalueringsskemaer,
som har til formål at udvikle uddannelsesområdet. På praktikvejledermøderne er der
desuden dannet arbejdsgrupper som arbejder med: kompetencekort til social- og
sundhedsassistenter, sygefraværsprojekt og kommende event i 2015.
4
Der er desuden i november 2014 indgivet et forslag til systematisk videreuddannelse
af praktikvejlederne indenfor social- og sundhedsuddannelser.
Praktikvejlederne har alle fået udleveret bogen ”Praktikvejledning til SOSU og PAU”.
Bogens indhold danner rammen for den fælles udvikling i praktikvejledergruppen i
2015.
Sygeplejerskeuddannelsen
Lejre Kommune modtager sygeplejestuderende på modul 6, og har 2014 arbejdet
med at blive godkendt som klinisk undervisningssted i årene 2015-2017. Godkendelse
af Lejre Kommune som klinisk undervisningssted vil omfatte modulerne 6,11 og 12. I
foråret 2015 åbnes der for at modtage studerende på modul 11 og i efteråret 2015
åbnes der for muligheden for at modtage studerende på modul 12.
Kompetencekortene til modul 6 studerende har været under udarbejdelse i 2014 i et
samarbejde mellem kommunerne Greve, Solrød, Køge, Stevns, Roskilde og Lejre, og
er blevet færdige til brug til de studerende med start november 2014.
Der er desuden arbejdet på udarbejdelse af studierelevante materialer efter de
studerendes og de kliniske vejlederes ønske. Der er udarbejdet:



Kompetencekort
Skabelon til individuel studieplan
Evalueringsskemaer
I 2014 har der været udfordringer med gennemførelsesprocenten hos de studerende
som efter 1. forsøg ligger på 43 % (hold november – januar er dog ikke opgjort). Der
arbejdes i 2015 med at nedsætte denne procentdel. Problemstillingen tages op med
de kliniske vejledere ved klinisk vejledermøde i februar 2015.
Kompetenceudvikling af kliniske vejledere
I august 2014 blev der afholdt temadag på Roskilde UCSJ om fremtidens
sygeplejestudie, hvor der blevet givet udtryk for et ønske om en større og tydeligere
bro mellem teori og praksis i sygeplejerskeuddannelsen.
18. november 2014 blev der afholdt temadag for de kliniske vejleder fra de
kommuner som har udarbejdet kompetencekortene til modul 6. I den forbindelse var
Ida Torun Bjørk inviteret til Danmark for at holde oplæg om evalueringsprocessen af
erhvervsfaglige kompetencer indenfor sygeplejen.
5
Ida Torun Bjørk som oplægsholder på temadag for de kliniske vejledere.
Der er desuden afholdt klinisk vejledermøde i september hvor der blev lagt fælles
strategi for de kliniske vejledermøder, samt for planlægning og afvikling af modul 6
forløb.
Budget 2014
På budget 2014 på elevområdet er lønsummen til elever ikke anvendt svarende til det
forventede budget. Grunden til afvigelser er blandt andet, at to af elevforløbene har
været særlige forløb, som kun har krævet 1-2 måneders løn frem for det afsatte (fra
april til december). Der har desuden været 4 elever der er opsat i deres prøvetid, 7
elever der utidigt har afsluttet deres uddannelse efter gensidig ophør af
uddannelsesaftalen, samt 2 elever der er opsagt med ensidigt ophør af
uddannelsesaftalen. Det totale frafald på 13 elever er et langt større frafald end
angivet på det forventede budget.
I budget 2015 er der tilrettet med et forventet større frafald, samt et lavere antal af
voksenelever end i 2014. Begge faktorer er dog usikre varianter.
Branding af Lejre Kommune som uddannelsessted
Der har i 2014 været fokus på at starte med at brande Lejre Kommune som
uddannelsessted. Lejre Kommune ligger centralt i forhold til uddannelsesinstitutioner
både på nuværende tidspunkt og i kommende år. Der er i Lejre Kommune mulighed
for at samarbejde med uddannelsesinstitutioner både i Holbæk, Greve/Roskilde, Køge
6
og Ringsted. Der er derfor blevet arbejdet med at skabe gode samarbejdsrelationer
med alle 3 (kommende 4) uddannelsesinstitutioner. Dette sker både gennem tæt
kontakt med skolernes medarbejder, kommunens egne og kommende elever, samt
gennem udvalgsarbejde. Særligt udvalgsarbejde påtages med henblik på tre
overordnede målsætninger; at bidrage til en kontinuerlig kvalitetsudvikling på
uddannelsesområdet til gavn for alle elever, at bidrage til brandingen af Lejre
Kommune som den kommune der har det bedste uddannelsestilbud indenfor socialog sundhedsuddannelserne, samt at styrke den sociale kapital i Lejre Kommune.
Der er arbejdet med, at Social- og sundhedseleverne skal opleve, at det gør en forskel
i deres uddannelse, at de er ansat i Lejre Kommune eksempelvis ved at få tilbud om
individuel tilrettelagt uddannelsesforløb, tæt kontakt med ansættende myndighed i
skoleperioderne, samt oplevelsen af at blive taget alvorligt gennem hele uddannelsen.
Dette er desuden en del af visionen med uddannelsesområdet, hvor styrkelse af
elevernes personlige og faglige kompetencer er i højsædet. Særligt social- og
sundhedshjælpereleverne giver tilbagemelding om at de føler sig taget alvorligt i
deres uddannelsesforløb, at de som medarbejdere bliver skatte og at de øvrige elever
på skolen giver udtryk for ’at det at være ansat som elev i Lejre Kommune er noget
særligt’.
Som et led i brandingstrategien på uddannelsesområdet er der udvikling en plan for
udarbejdelse af tre forskellige Facebook-grupper. Dels interne gruppe for Lejre
Kommunes social- og sundhedselever og dels for det øvrige samfund med interesse i
social- og sundhedsuddannelserne, hvor den gode historie skal udfoldes.
I 2014 er der lavet en ny tradition med at sætte billeder i lokalavisen, når et hold
elever afslutter deres uddannelse. Dette er dels for at gøre borgerne opmærksomme
på hvornår elever som de måske har haft berøring med afslutter deres uddannelse,
dels for at gøre den øvrige del af Lejre Kommunes indbyggere opmærksomme på
social- og sundhedsområdets uddannelsesmuligheder.
Der arbejdes desuden på at Lejre Kommune i fællesskab med Roskilde Kommune skal
have fast kontormulighed på Roskilde SOSU-skole, således at Lejre Kommune som
ansættende kommune synliggøres i samarbejdet med skolen omkring elevernes
uddannelse.
Projekter 2015
I 2015 vil der være nye projekter der vil blive afprøvet og implementeret samtidig
med de nye tiltag fra 2014. Nedenstående er en oversigtsliste over kommende
projekter i 2015:
7
Projekt:
Digitale Lejre Mesterskaber for social- og
sundhedshjælperelever
Uddannelsestype:
Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Varighed:
5 uger
Formål:
At give eleverne mulighed for at arbejde med deres
faglighed på en anderledes måde, herunder få
mulighed for eleven at opleve sig selv i en ny
kontekst.
Projekt:
Sygefraværsprojekt
Uddannelsestype:
Varighed:
Social- og sundhedsuddannelserne
1 år
Formål:
At få identificeret årsager til sygdom, således at der
kan udvikles på et bedre læringsmiljø, og en
fastholdelse af frafaldstruede elever.
Projekt:
Udarbejdelse af LUP (lokal undervisningsplan)
Uddannelsestype:
Social- og sundhedsuddannelserne
Varighed:
3 måneder
Formål:
At lave en LUP svarende til den nye
erhvervsuddannelsesreform og de ny grundforløb.
Sekundært formål er at inddrage praktikvejledernes
erfaringer til udarbejdelse af den praktiske del af LUP,
for på denne måde at sikre kvalitet og ejerskab.
8
Projekt:
Håndbog for sygeplejestuderende
Uddannelsestype:
Sygeplejerskeuddannelsen
Varighed:
2 måneder
Formål:
At kvalificere og strukturer uddannelsestilbuddet til
sygeplejestuderende.
Projekt:
Sygeplejestuderende modul 11 og 12
Uddannelsestype:
Sygeplejerskeuddannelsen
Varighed:
1 år
Formål:
At åbne for muligheden for at sygeplejestuderende
kan arbejde med kompleks sygepleje i primær sektor,
samt ledende og selvstændig sygepleje i primær
sektor.
9
Projekt:
Kompetencekort til SSA
Uddannelsestype:
Praktikvejleder og elever ved social- og
sundhedsassistentuddannelsen.
6 måneder
Varighed:
Formål:
At kvalificere social- og
sundhedsassistentuddannelsen for eleverne samt
udvikle praktikvejledernes vejlederkompetencer.
Projekt:
Elevplan
Uddannelsestype:
Kompetenceudvikling for praktikvejledere til social- og
sundhedsuddannelserne
Varighed:
September 2015 til marts 2016
Formål:
At få gjort praktikvejlederne klar til at udføre
overgangssamtaler, samt ligge dokumenter på
Elevplan. Dette vil være med til at skabe bro mellem
skole- og praktikperioder, hvilket vil styrke eleverne i
vekseluddannelserne.
Projekt:
Digital branding af Lejre Kommune som
uddannelsessted (Facebook).
Uddannelsestype:
Social- og sundhedsuddannelserne.
Varighed:
start 6 måneder (derefter evaluering, justering og
fortsættelse)
Formål:
Branding af Lejre Kommunes uddannelsestilbud, og
som en del i Lejre Kommunes overordnede strategi
Lejre For Livet.
10
Bilag: 7.1. Tilsynsrapport - Embedslægetilsyn Ammershøjparken 2014.pdf
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 10753/15
Tilsynsrapport 2014
Ammershøjparken
Adresse: Ammershøjparken 51, 4070 Kirke Hyllinge
Kommune: Lejre
Leder: Gruppeleder Britta Larsen og Inge Mortensen
Telefon: 60 10 04 34
E-post: [email protected]
Dato for tilsynet: 20. november og 17. december 2014
Sagsnr: 5-2211-901/1
SST-id: PHJSYN-00005001
P-nr.: 1011789540
Tilsynet blev foretaget af: Konsulent Birthe Margrethe Pedersen
Formål og lovgrundlag for Plejehjemstilsynet
Ifølge Sundhedsloven § 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli
2010, foretager Sundhedsstyrelsen årlige tilsyn med de sundhedsfaglige forhold på
landets plejehjem. Tilsynet varetages af Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitutioner. Formålet med tilsynet er at medvirke til at forbedre den sundhedsmæssige indsats over for de svage ældre på landets plejehjem. Plejehjemmenes ledelse og forvaltningen i kommunen er ansvarlige for, at de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmene er i overensstemmelse med gældende love og vejledninger. Deraf følger
en forpligtelse til opfølgning på de eventuelle krav, der bliver givet efter Sundhedsstyrelsens tilsyn, således at disse bliver fulgt.
Ved ændring af Lov nr. 538 af 17. juni 2008 blev det indført, at tilsynet på et plejehjem kan undlades det følgende år, hvis der ved et tilsynsbesøg ikke konstateres
fejl og mangler, eller hvis der alene konstateres fejl og mangler, der efter Sundhedsstyrelsens skøn ikke har patientsikkerhedsmæssige konsekvenser. Plejehjemmets ledelse og forvaltningen i kommunen, fremsender en handleplan, og er ansvarlige for, at de konstaterede fejl og mangler rettes. Kommunen skal i disse tilfælde fremsende en skriftlig vurdering efter implementering af handleplansindsats,
der dokumenterer, at kravene er opfyldt. Plejehjemmets ledelse og forvaltningen i
kommunen er ligeledes ansvarlige for, at der sker en kontinuerlig opfølgning på
indsatsen, således at det sundhedsfaglige niveau fastholdes. For at undlade tilsyn
året efter skal følgende forhold være opfyldt, og kommunen har pligt til at oplyse
Embedslægeinstitutionerne om disse:




Der har ikke været klagesager på plejehjemmet, eller disse har været af
åbenlys grundløs karakter og/eller bagatelagtige, dvs. uden mistanke om
patientsikkerhedsmæssige risici.
Der har ikke været faglige tilsynssager eller andre sager af betydning for de
sundhedsfaglige forhold.
Kommunen har ikke meddelt Sundhedsstyrelsen, at der er fundet alvorlige
problemer, som efter Sundhedsstyrelsens vurdering kan have betydning for
de sundhedsfaglige forhold.
Kommunen har ikke meddelt Sundhedsstyrelsen, at der er sket væsentlige
ændringer siden sidste tilsyn, dvs. fx ny daglig ledelse, større personaleudskiftning eller lignende.
Sundhedsstyrelsen vurderer den sundhedsmæssige indsats ved at se på den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen hos tilfældigt udvalgte beboere
med komplekse plejebehov, som beskrevet i målepunkterne for tilsynet. Der bliver
foretaget interview med beboere, ledelse og personale i forbindelse med tilsynet,
som indgår i den samlede vurdering af plejehjemmet.
Retningslinjer og lovgrundlag for Plejehjemstilsynet, kan findes på Sundhedsstyrelsen hjemmeside: http://sundhedsstyrelsen.dk og på http://www.ssi.dk.
Side 2
Konklusion
Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko
for patientsikkerheden.
Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet havde arbejdet
konstruktivt og målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav efter sidste
tilsyn. Tilsynet blev gennemført over to dage da det elektroniske dokumentationssystem ikke var tilgængeligt ved første besøg.
Ved tilsynet kunne det konstateres, at næsten alle Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt.
Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever
Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold. Der vedhæftes som bilag et forslag til handleplan, der indeholder de relevante oplysninger vi, som minimum ønsker skal fremgå af denne.
Sundhedsstyrelsen skal anmode om indenfor tre uger fra d.d. at få en tilbagemelding om, at de nedenfor anførte krav enten er imødekommet, eller hvornår de forventes at være imødekommet. Såfremt kravene er imødekommet inden tre uger, eller Sundhedsstyrelsen kan godkende tidsfristen i tilbagemeldingen, vil plejecentret
være undtaget for tilsyn næste år, hvis de øvrige krav for at undlade tilsyn fortsat er
opfyldt.
Plejehjemslederen og kommunen bekræfter skriftligt overfor Sundhedsstyrelsen, at
fejlene er/bliver rettet indenfor tidsfristen, når kommentar til plejehjemsrapporten
sendes til Sundhedsstyrelsen. Desuden meddeler plejehjemmet/kommunen, hvordan man vil undgå at fejlene gentages.
Når tidsfristen er udløbet, skal Sundhedsstyrelsen have en tilbagemelding på:



hvilke løsninger, der er iværksat
hvilken effekt de iværksatte løsninger har haft
hvordan effekten er vurderet
Næste tilsyn vil, hvis der modtages en fyldestgørende handleplan og skriftlig oplysning om, at alle krav er opfyldt, blive foretaget i 2016.
Man fandt følgende problemer:
Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og
maksimal døgndosis for pn-medicin fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation.
Fund og kommentarer:
I alle tre stikprøver fremgik maksimal døgndosis for pn-medicin ikke af sundhedsfaglige dokumentation for flere præparater.
Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder oplysninger om information til beboerne eller de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren, og beboe-
Side 3
rens eller de pårørendes tilkendegivelser herpå (informeret samtykke/stedfortrædende samtykke).
Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, om beboeren vurderes til
helt eller delvist selv at have evnen til at give et informeret samtykke til pleje og
behandling. Hvis det er pårørende/værge, der giver stedfortrædende samtykke, skal
dette fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation.
Fund og kommentarer:
I en af tre stikprøver var der ikke dokumenteret information om beboerens habilitet
i forhold til varetagelse af deres helbredsmæssige forhold eller om disse interesser
helt eller delvist varetages af pårørende eller værge.
Ovennævnte giver anledning til at sundhedsstyrelsen stiller følgende krav


at, der er angivet maksimal døgndosis for p.n.- medicin
at det fremgår af den sundhedsfaglige dokumentation, i hvilket omfang beboeren er i stand til at give et habilt samtykke til behandling/varetage sine
helbredsmæssige interesser, eller om disse interesser varetages helt eller
delvist af pårørende eller værge
Generelle oplysninger
Antal beboere på plejecentret omfattet af det lovpligtige plejehjemstilsyn: 51.
Oplysninger om tilsynet indhentet hos: Gruppelederne.
Afsluttende opsamling på tilsynets fund givet til: Gruppelederne.
Der blev taget tre stikprøver hos beboere med komplekse pleje- og behandlingsbehov, hvoraf en var i antipsykotisk behandling.
Opfølgning på tidligere tilsyn
Efter sidste tilsyn havde man på tværs i kommunen, udarbejdet nye instrukser og
var fortsat i gang, for at leve op til de krav tilsynet stiller. Man havde derudover
undervist og vejledt medarbejderne i dokumentation og medicinhåndtering. Indsatsen havde haft en tydelig positiv effekt.
Side 4
Plejecentrets sundhedsfaglige personalekategorier
Kategori
Dagvagt
Aftenvagt
Sygeplejerske
X
Social- og sundhedsassistent
X
X
Social- og sundhedshjælper
X
X
Nattevagt
Weekend/helligdage
X
X
X
Fysioterapeut
Ergoterapeut
X
delvis
Økonoma
Ernæringsassistent
X
Ufaglærte
X
X
X
Andre
Personalekategorier, der fungerer som konsulent/tilkald på plejecentret
Kategori
Dagvagt
Sygeplejerske
Nattevagt
X
Social- og sundhedsassistent
Fysioterapeut
Aftenvagt
Weekend/helligdage
X
X
X
Ergoterapeut
Diætist
Ufaglærte
Andre
Side 5
Tilsyn udført den 20. november 2014 på
Ammershøjparken
Ved tilsynet blev der fundet følgende forhold på plejehjemmet:
415:Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling
Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for personalets kompetence,
ansvars- og opgavefordeling.
Den skriftlige instruks skal beskrive kompetence, ansvar- og opgavefordeling for
alle ansatte personalegrupper, herunder vikarer, samt regler for delegation af
sundhedsfaglige opgaver.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
515:Instrukser om beboernes behov for behandling
Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling.
Den skriftlige instruks skal beskrive, hvordan personale skal forholde sig i forbindelse med ulykkestilfælde, smitsom sygdom, akut sygdom, kronisk sygdom
og ved terminal behandling hos beboere, herunder krav til dokumentation af lægens anvisninger vedrørende delegerede opgaver og tilkald af læge
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
245:Sundhedsfaglig dokumentation
Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser.
Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i forhold til
føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser, samt krav til
indhold og systematik i den sundhedsfaglige dokumentation
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Side 6
Fund og Kommentarer:
169:Medicinhåndtering
Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering.
Den skriftlige instruks skal beskrive
-modtagelse af medicin, herunder kontrol og dokumentation af, at medicinen er
i overensstemmelse med ordinationen
- personalegruppernes kompetence i forhold til medicinhåndtering
- dokumentation af medicinordinationer
- identifikation af beboeren og beboerens medicin
- hvordan medicin dispenseres
- medicinadministration og håndtering af dosisdispenseret medicin.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
701:Samarbejde med de behandlende læger
Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for samarbejdet med de behandlende læger.
- Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med de behandlende læger, herunder håndtering af telefonordinationer,
ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør med medicin.
- Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med den behandlingsansvarlige læge om den medicinske behandling, herunder gennemgang og revision af den ordinerede medicin og aftaler om kontrol
af behandlingens virkning og bivirkning.
- Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med den behandlende læge om behandling og kontrol af kroniske sygdomme.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
Side 7
614:Håndhygiejne
Lederen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for håndhygiejne, der beskriver
arbejdsgange og hjælpemidler til opfyldelse af almindelig anerkendt hygiejnisk
standard.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
618:Håndhygiejne i overensstemmelse med instrukser etc.
Ledelsen skal sikre, at personalet har mulighed for at udføre håndhygiejne i
overensstemmelse med instruksen, og at denne overholdes.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
314:Formelle krav til instrukser
Lederen skal sikre, at de skriftlige instrukser overholder de formelle krav til instrukser.
- De skriftlige instrukser skal være daterede, indeholde oplysning om, hvem der
er ansvarlig for udarbejdelsen, og de skal være forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring.
- De skriftlige instrukser skal indeholde en entydig og relevant fremstilling af
emnet med en præcisering af den personalegruppe, som instruksen er rettet
mod.
- De skriftlige instrukser skal have en udformning, et omfang og en placering, så
de er anvendelige i det daglige arbejde.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
312:Personalet har kendskab til instrukserne, og følger retningslinjerne
i disse
Ledelsen skal sikre, at personalet har kendskab til instruksernes indhold og opbevaring, og at de følger disse i det daglige arbejde.
Side 8
- Ledelsen skal sikre, at personalet introduceres til instrukserne
- Ledelsen skal sikre, at personalet følger instrukserne i det daglige arbejde.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
2110:De 11 områder i den sundhedsfaglige dokumentation
Den sundhedsfaglige dokumentation skal som minimum indeholde en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder:
- Aktivitet (ADL)
- Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse
- Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion og vurdering af træningsbehov
- Smerter
- Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens og vurdering af træningsbehov
- Vejrtrækning og kredsløb
- Søvn og hvile
- Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion samt evt. misbrug
- Hud og slimhinder, herunder vurdering af risiko for udvikling af tryksår
- Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation
- Ernæring, inklusiv vægt og vurdering af ernæringsbehov
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
216:Oversigt over beboernes sygdomme og handikap
Der skal udarbejdes en oversigt over beboernes sygdomme og handikap ved
indflytningen, og den skal revideres ved ændringer i beboerens helbredstilstand.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
Side 9
217:Aftaler der er med den behandlende læge
Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af de aftaler
om kontrol og behandling af beboernes kroniske sygdomme og handikap, som er
indgået med de behandlende læger ved indflytning. Denne beskrivelse skal revideres ved ændringer i beboernes tilstand og/eller ændring af aftalerne.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
218:Aktuel beskrivelse af pleje og behandling
Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af pleje og
behandling og indikation for denne, som er iværksat hos beboeren i forhold til
aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
214:Beskrivelse af opfølgning og evaluering
Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af opfølgning
og evaluering den pleje og behandling, som er iværksat hos beboeren i forhold
til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme. Der er dokumenteret oplysninger om lægens tilkendegivelser efter lægekontakt, og der er dokumentation for, at de aftalte tiltag følger aftalerne med den behandlende læge.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
219:Dokumentationen er overskuelig og systematisk
Dokumentationen i de sygeplejefaglige optegnelser skal føres overskueligt og
systematisk
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
Side 10
220:Dokumentation føres i én journal
Den sundhedsfaglige dokumentation skal føres i én journal, som er tilgængelig
for notater fra personale, der deltager i observation, pleje og behandling samt
opfylder de formelle krav til dokumentation af identifikation, datering, rettelser
og opbevaring af sundhedsfaglig dokumentation. Det skal fremgå tydeligt af dokumentationen i journalen, hvis dele af denne føres på fx papir, og hvad disse
omhandler. For at overholde systematik og entydig journalføring, vil oplysninger
fra hjælpeark til en handleplan, hvor indsatsen håndteres i den elektroniske
journal, skulle indføres i denne for at give et fyldestgørende overblik, og kan ikke indgå som separat bilag. Relevante bilag skal opbevares i jorunalen eller ved
brug af elektronisk journal i en separat manuel journal og i mindst 5 år.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
1112:Dato for ordinationen og/eller seponering
Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
1113:Ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen
Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret
medicin, være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
Side 11
1114:Præparatets navn, dispenseringsform og styrke
Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal præparatets
aktuelle handelsnavn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke
være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
1115:Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt
Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis
og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin være dokumenteret i
den sundhedsfaglige dokumentation.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
1116:Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin
Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis
og maksimal døgndosis for pn-medicin fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation.
Antal stikprøver
Opfyldt
3
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
I alle tre stikprøver fremgik maksimal døgndosis for pn-medicin ikke af sundhedsfaglige dokumentation for flere præparater.
1117:Behandlingsindikationer skal fremgå
Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal behandlingsindikationer for den medicinske behandling fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Side 12
Fund og Kommentarer:
1118:Medicinlisten føres systematisk og entydigt
Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal medicinlisten
føres systematisk og entydigt i den sundhedsfaglige dokumentation.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
132:Medicingennemgang
Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, hvornår den behandlende
læge har gennemgået beboernes medicin, og personalet har dokumenteret de
relevante faglige oplysninger og de delegerede sundhedsfaglige opgaver vedrørende medicinhåndteringen.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
130:Overensstemmelse mellem ordinerede og den i medicinlisten
anførte medicin
Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
131:Overensstemmelse mellem antal tabletter på medicinliste og æsker
Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem antallet af
tabletter på medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
Side 13
X
Fund og Kommentarer:
126:Den ordinerede medicin findes i medicinbeholdning
Ledelse og personale skal sikre, at den ordinerede medicin findes i beboerens
medicinbeholdning.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
127:Ophældt pn-medicin
Ledelse og personale skal sikre, at ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede
doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning og udløbsdato.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
144:Identifikation ved medicinudlevering
- Personalet skal sikre, at beboerens identitet er i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller anden medicinbeholder.
- Udlevering af medicin skal ske på grundlag af identifikation af beboeren enten
ved navn og personnummer eller fødselsdato og – år eller ved sikker genkendelse.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
Side 14
121:Medicinen opbevares forsvarligt
Medicinen skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
122:Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt
Hver enkelt beboers medicin skal opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
125:Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin
Aktuel medicin skal opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
123:Ingen fælles medicin
Reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin med undtagelse af adrenalin, bliver overholdt.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
128:Holdbarhedsdatoen er ikke overskredet
Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin og opbevarede sterile produkter til
brug ved den sundhedsfaglige pleje og behandling må ikke være overskredet.
Side 15
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
129:Der er anbrudsdato
Der skal være anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset
holdbarhed efter åbning.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
124:Doseringsæsker er mærket korrekt
Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, skal være mærket
med beboerens navn og personnummer.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
911:Varetagelse af helbredsmæssige interesser
Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder oplysninger om information til
beboerne eller de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren, og
beboerens eller de pårørendes tilkendegivelser herpå (informeret samtykke/stedfortrædende samtykke).
Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, om beboeren vurderes
til helt eller delvist selv at have evnen til at give et informeret samtykke til pleje
og behandling. Hvis det er pårørende/værge, der giver stedfortrædende samtykke, skal dette fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation.
Antal stikprøver
Opfyldt
1
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
I en af tre stikprøver var der ikke dokumenteret information om beboerens habilitet i forhold til varetagelse af deres helbredsmæssige forhold eller om disse
interesser helt eller delvist varetages af pårørende eller værge.
Side 16
914:Informeret samtykke dokumenteret
Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
T01:Indikation for antipsykotisk behandling
Indikationen for behandling med antipsykotisk medicin skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
T02:Observation af behandlingseffekt
Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af behandlingens effekt.
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
T03:Observation af bivirkninger
Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af de vigtigste bivirkninger
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
Side 17
T04:Opfølgning på den antipsykotiske behandling
Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om opfølgning på behandlingen
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
T05:Registrering af kontrolparametre
Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om registrering af kontrolparametre
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
T06:Effekten af antipsykotisk behandling er evalueret
Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at behandlingens effekt er
evalueret i overensstemmelse med planen for behandlingen
Antal stikprøver
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke aktuel
X
Fund og Kommentarer:
Øvrige forhold
Adgang til sundhedsfaglige ydelser:

Det blev oplyst, at samarbejdet med beboernes praktiserende læger fungerede
tilfredsstillende.
 Det blev oplyst, at samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandplejen samt gerontopsykiatrisk team fungerede tilfredsstillende.
 Det blev oplyst, at der var et velfungerende samarbejde med de lokale sygehuse og hospitaler.
Side 18
 Det blev oplyst, at beboerne var orienteret om muligheden for influenzavaccination og om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af Dvitamin og kalciumtilskud.
Bygningsforhold og indeklima:
 Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke var bygnings- og indretningsforhold, som medførte særlig risiko for ulykker, eller indeklimamæssige problemer, som havde betydning for beboernes sundhed.
Kvalitetssikring:
 Plejehjemmet indberettede alle de rapporteringspligtige utilsigtede hændelser,
og der foregik internt på plejehjemmet en systematisk opfølgning af disse med
henblik på forebyggelse.
Side 19
Den xx.xx 2014
Bilag:
Handleplan udarbejdet på baggrund af plejehjemstilsynet 20. november 2014 på
Ammershøjparken
KRAV
INDSATS
Opfølgning på krav
ANSVARLIG
Ansvarlig for indsatsens
implementering
TIDSPLAN
Implementering af indsatsen
EVALUERING
Opfølgning på effekten af
indsatsen
Bilag: 7.2. Høringssvar fra Ældrerådet - Sundhedsstyrelsen
Ammershøjparken.doc
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 19649/15
Ældrerådet i Lejre Kommune
Til:
Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune
Gevninge den 10. februar 2015
Høringssvar vedrørende:
Sundhedsstyrelsens tilsynsrapport 2014 - Ammershøjparken , Lejre Kommune
Ældrerådet har gennemgået Sundhedsstyrelsens tilsynsrapport om den sundhedsmæssige indsats hos
borgerne på Ammershøjparken den 20. november og 17. december 2014.
Konklusionen fra tilsynet er, at der er fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe
risiko for patientsikkerheden.
Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet havde arbejdet konstruktivt og
målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav efter sidste tilsyn.
På baggrund af de mindre fejl og mangler der er fundet ved dette tilsyn, har ledelsen/ forvaltningen
udarbejdet en handleplan som er fremsendt til Sundhedsstyrelsen.
En stort set positiv rapport, som Ældrerådet ikke har yderligere kommentarer til.
Ældrerådet i Lejre Kommune
Kirsten Kornvald
Næstformand
ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE – SKOVAGER 19 – 4000 ROSKILDE – TLF.: 4640 2557 / MOBIL: 404 505 00 – E-MAIL: [email protected]
HTTP://WWW.LEJRE-AELDRERAAD.DK/
Bilag: 7.3. Høringssvar fra Bruger- og Pårørenderådet på Ammershøjparken
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 19634/15
From:Lise Anhøj
To:Janie Karin Bitsch
Subject:VS: Høring inden udvalgsbehandling vedr. tilsyn på Ammershøjparken 2014 - Embedslægetilsyn
Kære Janie
Vi har kun modtaget følgende mail fra en i BPrådet.
Den ved jeg ikke om vi kan bruge.
Jeg har ikke nogen bemærkninger til rapporten udover den handleplan som allerede er vedlagt fra plejecentret
af.
VH Lise
Fra: Britta Haugård Larsen (Ammershøjparken)
Sendt: 18. februar 2015 07:44
Til: Lise Anhøj
Emne: VS: Høring inden udvalgsbehandling vedr. tilsyn på Ammershøjparken 2014 - Embedslægetilsyn
Hej Lise.
Så kom der lige denne mail i går.
Med venlig hilsen
Britta Larsen
Gruppeleder
Ammershøjparken Ældrecenter
Ammershøjparken 51
4070 Kr. Hyllinge
Telefon: 60 100 435
Fra: Karin og Finn Dall [mailto:[email protected]]
Sendt: 17. februar 2015 18:51
Til: Britta Haugård Larsen (Ammershøjparken)
Emne: SV: Høring inden udvalgsbehandling vedr. tilsyn på Ammershøjparken 2014 - Embedslægetilsyn
Kære Britta!
Det ser da ganske fint ud - som jeg ser det – med kun to ”problemer”. Jeg har ikke meget begreb om, hvad der
menes med maksimal døgndosis for pn-medicin, men håber, du vil fortælle om det samt om hvordan I
sikrer/håndterer habilt samtykke til behandling, når vi mødes den 25. februar.
Venligste hilsener og på gensyn
Karin
Fra: Britta Haugård Larsen (Ammershøjparken) [mailto:[email protected]]
Sendt: 2. februar 2015 10:51
Til: AHhus1 (Ammershøjparken hus1); AHhus2 (Ammershøjparken hus2); AHhus3 (Ammershøjparken hus3);
AHhus4 (Ammershøjparken hus4); AHhus5 (Ammershøjparken hus5); [email protected];
[email protected]
Cc: Inge Mortensen
Emne: VS: Høring inden udvalgsbehandling vedr. tilsyn på Ammershøjparken 2014 - Embedslægetilsyn
Til Ældrerådet, Bruge- og Pårørenderådet på Ammershøjparken og Centerledelsen
Sagen vil blive behandlet på Udvalget for Social, Sundhed & Ældres møde den 2. marts 2015.
Tilsynsrapporten er vedlagt.
Høringsfrist er onsdag den 19. februar 2015.
Høringsmaterialet kan se på hjemmesiden.
Svaret sendes pr. mail til [email protected] eller pr. post til Lejre Kommune, Social & Arbejdsmarked, Att.: Janie
Bitsch, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø.
Med venlig hilsen
Janie Bitsch
Overassistent
Lejre Kommune
Koncernsekretariat og Udvikling
Møllebjergvej 4
4330 Hvalsø
Tlf. 4646 4723
Mail: [email protected]
Bilag: 7.4. Kopi af Handleplan for embedslægetilsyn BB dec. 2014.xlsx
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 11161/15
Handleplan udarbejdet på baggrund af tilsyn fra Embedslægeinstitutionen den 20 november og 17 december 2014 på Ældrecenteret Ammershøjparken.
KRAV
INDSATS
Opfølgning på krav
Ved p.n.medicinering skal
både enkeltdosis og døgndosis fremgå af den sygepleje
faglige dokumentation.
Alle p.n. ordinationer tjekkes
og læge kontaktes ved uklare
ordinationer. Ny fast ordination dokumenteres i bemærkningsfeltet, indtil ny medicin
fremkommer med den
korrekte ordination.
Det skal fremgå af den sygepleje faglige dokumentation
om beboeren selv kan give
samtykke eller hvem der
giver stedfortrædendedesamsamtykke.
Alle samarbejdsaftaler hos
beboerne er gennemgået
og opdateret m.h.t. varetagelse af beboernes helbredsmæssige interesser
ANSVARLIG
Ansvarlig for indsatsens
implementering
Gruppeleder og centersygepl.
Centersygepl. Og SSA udfører
opdateringen i praksis.
Gruppeleder og centersygepl.
Centersygeplejerske og
plejepersonale har udført
opdateringen i praksis.
TIDSPLAN
Implementering af indsatsen
Centersygeplejerske er påbegyndt italesættelse med de
enkelte SSAére i hverdagen.
Punktet tages op på fælles
SSA møde i slutningen af
januar, sammen med gruppeleder.
Opdateringen skal være endeligt udført i starten af februar.
Er udført hos aktuelle beboere
Samarbejdsaftaler aftales ved
indflytning af nye beboere og
tilpasses undervejs efter
beboernes helbredstilstand.
EVALUERING
Opfølgning på effekten af
indsatsen
Centersygeplejerske og
gruppeledere, medio februar.
Centersygeplejerske laver
fremadrettet stikprøvekontrol
på skift hos beboerne, så der
sikres tjek hos alle.
Centersygeplejerske laver
stikprøvekontrol af dokumentation hos alle beboere på
skift.
Udarbejdet af Gruppeleder Britta Larsen og
Centersygeplejerske Pernille Thye den 12/1 2015.
KRAV
INDSATS
Opfølgning på krav
ANSVARLIG
Ansvarlig for indsatsens
implemtering.
TIDSPLAN
Implementering af indsatsen.
EVALUERING
Opfølgning på effekten på
indsatsen.
Bilag: 10.1. KVALITETSSTANDARD KLIPPEKORT.docx
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 23647/15
KVALITETSSTANDARD,
KLIPPEKORT
Lejre Kommune Marts 2015
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Hvad er formålet
med ydelsen?
Hvem kan
modtage
ydelsen?
Hvordan
behandles
ansøgningen?
Hvilke krav er der
til
modtageren af
ydelsen?
Hvad kan indgå i
ydelsen?
§83 lov om social service
At give borgeren mulighed for at gøre mere af det, der giver livskvalitet
i hverdagen.
Ydelsen tilbydes til borgere der modtager omfattende hjælp til personlig
pleje ofte mere end 20 timer om ugen, ved den kommunale eller
private leverandører.
Standarden gælder for alle borgere med fysiske og psykiske
funktionsnedsættelser eller særlige sociale problemer, der ansøger om
eller modtager personlig pleje.
Visitation og Bestiller træffer afgørelse om ydelsen kan bevilges.
Afgørelsen træffes på baggrund af en konkret, individuel vurdering.
-
De borgere som pr. 01.06.15 hører under målgruppen vil medio
maj 2015 modtage et informationsbrev omkring klippekortet fra
Visitation og Bestiller og skal derefter kontakte Visitation og
Bestiller, hvis de ønsker at ansøge om ydelsen.
-
Nye borgere som hører under målgruppen, vil blive orienteret
om muligheden for at ansøge om klippekortet ved et
visitationsbesøg i forbindelse med ansøgning om personlig eller
praktisk hjælp.
-
De borgere som ønsker at tage imod tilbuddet får tilsendt et
særskilt afgørelsesbrev fra Visitation og Bestiller.
Borgeren skal selv tage stilling til, hvad der giver mere livskvalitet for
borgeren selv.
Indsatsen er at yde borgeren hjælp efter borgerens eget konkrete
ønske samt at støtte borgeren i aktiviteter der for borgeren opleves
som meningsfulde:
Eks:
- Hyggesnak og nærvær
- Madlavning
- En gåtur
- Højtlæsning eller en tur på biblioteket
- Tøjindkøb
- Besøg hos pårørende
- Indkøb med hjælper
- Pudse sølvtøj
- Rengøring
Hvad er ydelsens
omfang?
Øvrige forhold
Evaluering/
udførelse
-
Borgeren får tildelt 30 min. om ugen.
-
Borgeren kan maksimalt spare 3 timer sammen. Hvis
klippekortet ikke bliver brugt vil dette bortfalde.
-
Aktiviteten kan foregå på hverdage i tidsrummet fra kl. 09.0015.00.
-
Hvis aktiviteten kræver 2. hjælper så fordeles den opsparet tid
mellem de 2 hjælpere.
-
Klippekortstiden er gratis for borgeren, men borgeren skal selv
betale for udgifterne til aktiviteten og betale for leverandøren.
Aktiviteten skal overholde de gældende arbejdsmiljøregler og
skal ligge indenfor medarbejdernes almene og faglige
kompetencefelt, og må ikke have håndværksmæssig karakter.
-
-
Hvis borgeren ikke ønsker at benytte klippekortet skal dette
meldes tilbage til Visitation og Bestiller.
-
Hvis borgeren har svært ved at medvirke i at planlægge
klippekortstiden, skal leverandøren bruge sin viden og støtte
borgeren i aktiviteter som understøtter borgerens identitet og
glæde.
Leverandøren har ansvar for at planlægge og udføre
klippekortsydelsen.
-
-
Der meldes tilbage til gruppeleder, hvordan borgeren ønsker at
bruge klippekortstiden med henblik på planlægningen af
aktiviteten.
Tidsrammen for implementering og anvendelse af indsatsen forventes
at forløbe fra 2015 til udgangen af 2016.
Ankestyrelsen
-
Tidsramme
Klageadgang
Det første planlagte besøg på 30 min. skal bruges til at drøfte
klippekort og klippekortes anvendelse sammen med borgeren.
Bilag: 10.2. Tidsplan - Klippekort 2015.xlsx
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 23646/15
TIDSPLAN - KLIPPEKORT Marts-Maj 2015
MARTS
uge 10
OPGAVER:
Tidsplan
Kvalitetsstandard
Udarbejde informationsbrev
Udarbejde tekst til pjece + hjemmesiden
Udarbejde afgørelsesbrev
Udarbejde brev om afslag
Connie laver pjece færdig
Indkalde leverandører til orienteringsmøde
Udarbejde procedure/arbejdsgang
Udarbejde materiale til orienteringsmødet
Politisk behandling af kvalitetsstandard på SSÆ
Lave lister over målgruppen
Endelig godkendelse
Orienteringsmøde med leverandørerne
Teksten lægges ud på hjemmeside
Sende informationsbrev ud til borgerne
Oprette standard ydelser i CSC
Opstart af indsatsen
Connie
Visitation og Bestiller
Uge 11
Uge 12
Uge 13
Uge 14
Påske
APRIL
Uge 15
Uge 16
13.04.15
Uge 17
Uge 18
MAJ
Uge 19
Uge 20
Uge 21
Uge 22
JUNI
Uge 23
04.05.15
01.06.15
Bilag: 10.3. Informationsbrev til borger
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 25647/15
Lejre Kommune
Møllebjergvej 4
4330 Hvalsø
T 4646 4646
F 4646 4615
H www.lejre.dk
Helle Klink Pedersen
D 46464606
E [email protected]
Kære (borgerens navn)
Dato: 11. marts 2015
Lejre kommune har nu den mulighed at kunne tilbyde dig ekstra hjælp i
hverdagen i form af et klippekort.
Klippekortet tilbydes dig, da du modtager omfattende støtte til personlig pleje
i hverdagen.
Klippekortet koster dig ikke noget.
Du får 30 minutter én gang om ugen og det er muligt ”at spare tid op”.
Du og din faste hjælper aftaler, hvad du vil bruge klippekortet til, om
aktiviteten skal være ugentligt eller om du vil spare sammen til
længerevarende aktiviteter.
Du kan maximalt opspare 3 timer hver 6. uge.
Klippekortsaktiviteter kan foregå både i og udenfor hjemmet. Det kan f.eks.
være hjælp til selv at lave mad, rengøring, højtlæsning, en gåtur, købe tøj,
sko og gaver, en tur til frisøren, besøg hos venner og familie.
I den vedlagte pjece kan du læse mere om brugen af klippekortet.
Hvis du ønsker at høre nærmere, skal du kontakte Visitation og Bestiller på
følgende telefonnummer: 46 46 46 06.
Med venlig hilsen
Helle Klink Pedersen
Leder
Visitation & Bestiller
Bilag: 11.1. opfølgning på handleplanen for aktivitetsbaseret
medfinansiering.docx
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 27132/15
Lejre Kommune
Møllebjergvej 4
4330 Hvalsø
T 4646 4646
F 4646 4615
H www.lejre.dk
NOTAT
Louise Murman Spanning
Koncern, sekretariat &
udvikling
D 4722
E [email protected]
Dato: 13. marts 2015
Opfølgning på handleplan for de aktivitetsbaserede sundhedsudgifterJ.nr.: 13/21335
Baggrund
Administration udarbejdede i første kvartal af 2014 en analyse og en handleplan
(marts 2014) for kommunens aktivitetsbaserede udgifter til medfinansiering af
sundhedsvæsenet. Begge var foranlediget af øgede udgifter til medfinansiering.
Analysen var den første, store oversigt over kommunens medfinansiering og
havde til formål at give et overblik over, hvordan udgifterne til de forskellige typer
indlæggelser, lægebesøg mv. fordeler sig.
Handleplanens formål var at sætte indsatser i gang på de områder, der skilte sig
ud i kraft af en stigning i udgifter til eller antal af indlæggelser. Hensigten var dels
at finde ud af, om det var sket fejlregistreringer, dels at gøre administrationen i
stand til at budgettere bedre og eventuelt igangsætte mere målrettede
forebyggelsesinitiativer.
Dette notat redegør for, hvordan det er gået med de indsatser, der blev sat i gang
inden for handleplanens fokusområder. Notatet indeholder også de mest
overordnede tal for udviklingen i sundhedsudgifterne.
Stigning i sundhedsudgifterne
Nedenfor ser man, hvordan Lejre Kommunes totale udgifter til medfinansiering er
steget støt de seneste 3 år. Udgiften dækker al kontakt, som borgerne har haft
med sundhedsvæsenet, dvs. både besøg hos praktiserende læge, speciallæge,
tandlæge mv., samt indlæggelser og ambulante besøg på sygehuse og
psykiatriske afdelinger.
2012
2013
2014
Udgift
87,8 mio. kr.
92,5 mio. kr.
98,7 mio. kr.
Stigning fra året før
6,45 %
5,35 %
6,7 %
Lejre Kommunes udgifter er steget mere end regionsgennemsnittet og mere end
de fleste andre kommuner i kommunesocialgruppe 1:
Udvikling i totale udgifter til kommunal medfinansiering i perioden 2012 til 2014
(2012 = index 100)
120
115
Index
110
105
2012
100
2013
95
2014
90
Lejre
Roskilde
Greve
Solrød
Køge
Region Sjælland
kommuner
Hvor ligger de største udgiftsstigninger?
Udgiften er steget med ca. 6 mio. kr. fra 2013 til 2014. Af dette beløb kan ca. 4,5
mio. kr. tilskrives udgiftsstigninger på følgende fire diagnosegrupper på det
somatiske område:




Svulster
Sygdomme i kredsløbsorganer
Sygdomme i fordøjelsesorganer
Faktorer af betydning for sundhedstilstanden (bl.a. en lang række af
undersøgelser, observationer, tests)
Psykiatrien står derudover for en stigning på ca. 400.000 kr.
Flere ældre – flere udgifter
Side 2 af 7
Nedenfor ser man udviklingen i udgifter fordelt på aldersgrupper. Figuren
indeholder en fremskrivning af udgifterne på baggrund af den demografiske
udvikling i Lejre Kommune. Ifølge denne fremskrivning vil udgifterne til kommunal
medfinansiering i 2020 beløbe sig til 111,5 mio. kr.
Udgifter i TKR
Kommunal medfinansiering Aldersfordelt 2012 til 2014 samt demografi
fremskrivning 2020 (Lejre)
17.000
15.000
13.000
11.000
9.000
7.000
5.000
3.000
1.000
2012
2013
2014
2020
Alders grupper
Side 3 af 7
Opfølgning på handleplanen
Skemaet viser handleplanens fokusområder, udviklingen i udgifterne og en kort
opsamling på den lovede indsats for hvert fokusområde.
Fokusområde
Udgift i 2013
Udgift i 2014
Opfølgning på handleplan
og kommentarer
Medicinske
0-dagsindlæggelser
Lejre Kommune:
3,3 mio.kr.
Lejre Kommune:
6,9 mio. kr.
Stigning på 194 %
Regionens svar fra den
27. august 2014: ”Endelig
spørg I til anvendelsen af
nuldagsindlæggelser som I jo
selv er inde på er et værktøj
til at forkorte og optimere
borgernes ophold på
sygehuset. Det er derfor et
område vi følger tæt for at
sikre, at der reelt er tale om
nuldagsindlæggelser og ikke
ambulante besøg. Vi følger
her f.eks. løbende op på
registreringerne i
akutafdelinger, idet vi har
fastsat særlige forhold der
skal være opfyldt for at det
kan registreres som en
nuldagsindlæggelse.”
Region Sjælland:
Stigning på 207 %
Handleplanen beskriver en
mulig reduktion af udgiften
på 800.000 kr., hvis Lejre
formår at komme ned på
regionsgennemsnittet af 0dagsindlæggelser. Den er
ikke opnået. Til gengæld er
samtlige kommuners 0dagsindlæggelser
eksploderet.
Administrationen forventer,
at den store regionale
stigning bliver taget op i
TRUØK.
Side 4 af 7
Hospice
Lejre Kommune:
857.000 kr.
Lejre Kommune:
416.000 kr.
Forventningen var, at
udgiften ville ligge på ca.
250.000 kr. i 2014.
Visitationen bliver inddraget.
Udvalgte
diagnoser og
aldersgrupper
Sammenhæn
g mellem
udvikling i
aktivitet og
udgifter for
2012-2013.
Lejre Kommune
Psykiatri 0-19 år
udgør 25 % af de
samlede udgifter
til psykiatrien =
834.000 kr.
Lejre Kommune:
Psykiatri 0-19 år
udgør 25 % af de
samlede udgifter til
psykiatrien =
920.000 kr.
Region Sjælland
Psykiatri 0-19 år
udgør 17 % af de
samlede udgifter
til psykiatrien.
Region Sjælland:
Psykiatri 0-19 år
udgør 18 % af de
samlede udgifter til
psykiatrien.
Lejre Kommune
Aktivitetsstigning:
0,8 %
Udgiftsstigning:
4,3 %
De høje udgifter til
ungdomspsykiatrien og de
fire diagnosegrupper nævnt
ovenfor i notatet vil indgå
som diskussionsemne i et
stort, tværfagligt
sundhedstemamøde den 20.
april 2015.
Regionens svar fra den
27. august 2014: ”Der er
ikke en lineær sammenhæng
mellem antallet af ambulante
besøg og hvor meget KMF
det generer. Det skyldes den
afregningsmodel, som KMF
beregnes efter med
medfinansieringsandel og
medfinansieringslofter,
hvilket vi har forsøgt at
forklare i vedlagte bilag.
Det betyder, at et ambulant
besøg afhængigt af
behandlingssammensætning
kan genere en meget
forskelligt drg-værdi og
dermed KMF.
I regionen forsøger vi
løbende, hvor det er muligt
at omlægge fra stationær til
ambulant behandling, hvorfor
en forhåbentlig større og
større del af den
aktivitetsvækst vi skal levere
Region Sjælland
Aktivitetsstigning:
3,1 %
Udgiftsstigning:
5,0 %
Side 5 af 7
hvert år jvf.
Økonomiaftalerne udmøntes i
ambulant aktivitet.
Der vil naturligt være
forskelle imellem sygehusene
på dette område, idet det er
forskellige behandlinger der
tilbydes på de forskellige
sygehuse.”
Forebyggelige
indlæggelser
Afledte
udgifter
De tre
forebyggelige
diagnoser, hvor
Lejre Kommune
havde de største
udgifter i 2013
var:
De tre nedenstående
forebyggelige
diagnoser er stadig
de dyreste for Lejre
Kommune i 2014:
Lungebetændels
er/KOL:
2.700.000 kr.
Lungebetændelser
/KOL:
3.100.000 kr.
Brud: 2.400.000
kr.
Brud: 2.300.000 kr.
Diabetes I og
II: 875.000 kr.
Diabetes I og II:
741.000 kr.
Eneste diagnose
hvor Lejre
Kommunes
udgifter lå over
gennemsnit:
Udviklingen i
diagnosen
blodmangel:
Blodmangel:
150.000 kr.
Blodmangel:
91.000 kr.
Ca. 10 % af
kommunens
borgere modtog
KOL:
Der er fortsat et borgertilbud
om rehabiliteringsforløb for
KOL-patienter og mulighed
for at anvende den digitale
platform Helbredsprofilen.dk.
Brud + blodmangel:
Der har hele 2014 kørt
indsatser målrettet ældres
ernæringstilstand og
forebyggelse af fald blandt
ældre med midler fra
ældrepuljen.
Der er endnu ikke foretaget
en analyse af udgifterne til
de forebyggelige diagnoser
på fordelt på distrikter i
kommunen.
Statens Serum Institut er i
gang med at udvikle et
analyseværktøj, der
Side 6 af 7
sygedagpenge
eller
kontanthjælp.
Nettoudgift: 60,6
mio. kr.
indeholder en række
muligheder for at analysere
sammenhængene mellem
sundhedsudgifter og
kommunale ydelser.
Sundhedsudgifter
til de samme
borgere: 15 mio.
kr.
Administrationen afventer, at
værktøjet er klar til brug,
tidligst medio 2015.
Kommentarer til opfølgningen
Tilbagebetaling fra regionerne
Med baggrund i reglerne for sundhedsvæsenets produktivitetsstigninger og loftet
for kommuners medfinansiering, forventede Lejre Kommune i handleplanen en
tilbagebetaling fra Region Sjælland på 2 mio. kr. for regnskabsåret 2013.
Den faktiske tilbagebetaling blev på 1,8 mio. kr.
Controlling
I 2014 forsøgte administrationen som lovet i handleplanen at foretage en række
detailanalyser for at finde frem til eventuelle fejlregistreringer fra regionens
sygehuse. Administrationen har både været i kontakt med nabokommuner, et
sygehus og regionen for at undersøge mulighederne for controlling, men den
begrænsede adgang til persondata hos Statens Serum Institut har umuliggjort at
finde fejl i afregningen. Nogle kommuner har haft held til at finde fejl og
besparelsesmuligheder på udgifter til færdigbehandlede patienter som ikke er
blevet hjemsendt, men det er et område, som Lejre Kommune ikke har haft
udfordringer på.
Den faktiske reduktion af merudgiften blev på 0 kr.
Budgettering
I handleplanen forudså administrationen en merudgift på 6,4 mio. kr. i forhold til
det budgetterede beløb for 2014 (91,1 mio. kr.). Denne beregning tog
udgangspunkt i den faktiske udgiftsstigning fra 2012-2013 i stedet for KLs
fremskrivningsmodel.
Den faktiske merudgift blev på 7,5 mio. kr.
Side 7 af 7
Bilag: 13.1. Notat - Nattevagtbemanding
Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 19:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 36710/15
NOTAT
Vedr. nattevagtsbemanding
Lejre Kommune
Møllebjergvej 4
4330 Hvalsø
T 4646 4646
F 4646 4615
H www.lejre.dk
Gete Bjerring
D 4646 4710
E [email protected]
Dato: 14. april 2015
Bøgebakken:
4 nattevagter, hvoraf de 2 er på demensafsnittene
Hvalsø Ældrecenter:
2 nattevagter, hvoraf 1 er på demensafsnittet
Ammershøjparken:
2 nattevagter, hvoraf 1 er på demensafsnittet
Grønnehave:
1 nattevagt
4 Udekørende nattevagter. 2 vagter dækker det sydlige område og 2 vagter
dækker det nordlige område.
1 nattevagt der er ’flyver hjælper’ til på plejecentrene eller hvor der er størst
behov.
I alt 14 nattevagter der dækker hele kommunen.
Nattevagterne er uddannet hhv. social- og sundhedsassistent eller social- og
sundhedshjælper, således at de sygeplejefaglige opgaver bliver varetaget.