Bachelor Sebastian & Nicolaj
Grizli77 [Vælg datoen] Bachelorprojekt Pædagogiske udfordringer ved social inklusion 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Indhold Indledning ..................................................................................................................................... 4 Fremgangmåde .............................................................................................................................. 5 Opgavens opbygning ................................................................................................................. 5 Afgrænsning .............................................................................................................................. 6 Videnskabsteori - Socialkonstruktionisme ................................................................................ 7 Teoretiske perspektiver på inklusion............................................................................................. 8 Inklusionsperspektiver .............................................................................................................. 8 Social inklusion og de typiske misforståelser ......................................................................... 10 Inklusion/deltagelse og rummelighed/tilstedeværelse............................................................. 10 Inklusion/deltagelse og integration/tilpasning......................................................................... 10 Social inklusion i praksis......................................................................................................... 11 Normalitet ................................................................................................................................... 12 Normalitet i daginstitutionen ................................................................................................... 14 Det Kompetente barn .............................................................................................................. 14 Institutions kultur ........................................................................................................................ 15 Præsentation af case .................................................................................................................... 17 Case 1 (Nikolaj 6år) ................................................................................................................ 17 Case 2 (Oscar 5år) ................................................................................................................... 17 Analyse........................................................................................................................................ 18 Lovgivningens betydning (Oscar 5 år) .................................................................................... 18 Inklusionsperspektiver (Oscar 5 år) ........................................................................................ 19 Inklusionsperspektiver (Nikolaj 6 år) ...................................................................................... 20 Inklusion og rummelighed (Oscar 5 år) .................................................................................. 21 Inklusion og integration (Nikolaj 6 år) .................................................................................... 22 Normalitet (Nikolaj 6 år) ......................................................................................................... 22 Det kompetente barn (Nikolaj 6 år)......................................................................................... 23 Det kompetente barn (Oscar 5 år) ........................................................................................... 24 Inklusion i praksis (Nikolaj 6 år)............................................................................................. 25 Institutions kultur Nikolaj 6 år ................................................................................................ 26 Opsummering af analyse ......................................................................................................... 26 Side 2 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Diskussion: Pædagogiske handlemuligheder .............................................................................. 28 Diskussion af case 1 (Nikolaj 6 år) ......................................................................................... 29 Diskussion af case 2 (Oscar 5 år) ............................................................................................ 30 Diskussions perspektiver ......................................................................................................... 32 Konklusion .................................................................................................................................. 32 Perspektivering............................................................................................................................ 34 Referenceliste .............................................................................................................................. 35 Bilag ............................................................................................................................................ 36 Bilag 1 inklusionsperspektiver ................................................................................................ 36 Bilag 2 dagtilbudslov § 8 ........................................................................................................ 37 Bilag 3 case 1 (Nikolaj 6 år).................................................................................................... 38 Bilag 4 case 2 (Oscar 5 år) ...................................................................................................... 39 Bilag 5 Salamanca-erklæringens retningslinjer for aktioner på nationalt plan ....................... 40 Bilag 6 Blanket af godkendt problemstilling ........................................................................... 41 Side 3 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Indledning Den danske stat stiller i dag højere krav til kommunerne om indsatsen overfor børn og unge med særlige behov end tidligere Indsatsen indebærer en mere forebyggende og målrettet indsats for børn og unge med særlige behov for at sikre at de får den støtte de har brug for. Kommunernes børne- og ungdomsstrategi bliver udarbejdet efter retningslinjer, reformer, principper og værdier. Strategien afspejler derfor ikke nødvendigvis den pædagogiske virkelighed og hvilken betydning det kan have børn (Struve, 2009, s. 152). Mange institutioner i de forskellige kommuner er begyndte at se forandringer, idet der er sket en forvandling fra at daginstitutionerne specialiserede sig i normalfungerende børn, til at det nu også er daginstitutionernes opgave at kunne håndtere de mere adfærdsvanskelige børn. Tidligere var de adfærdsvanskelige børn tilknyttet specialinstitutionerne, som havde den nødvendige viden og erfaring, der skulle til for at kunne håndtere børn med adfærdsvanskeligheder eller handicaps. Denne udvikling kan formodes at relatere til, at flere og flere børn bliver diagnosticerede end tidligere, så der derfor ikke er plads på de forskellige specialtilbud, og grundet ønsket om at inkludere disse børn i et normalfungerende samfund. Dette påvirker både pædagoger og børn i daginstitutionerne (Madsen, 2005, s. 241). Da pædagogerne i dagtilbuddene ikke tidligere har haft til opgave at håndtere adfærdsvanskelige børn, er det kommet på tale om denne gruppe pædagoger besidder de nødvendige færdigheder i forhold til at skabe et sundt og inkluderende miljø for disse børn (Ibid. s.241). Derfor er det interessant for os at undersøge emnet, da det også vil påvirke os som pædagoger i fremtiden. Vi vil meget gerne vide mere om begrebet inklusion og de udfordringer det kan medføre. Inklusionsbegrebet kom i særdeleshed på dagsordenen efter at Danmark ratificerede Salamanca-erklæringen i 1994 (Struve, 2009, s. 14). Salamanca-erklæringens indhold omtaler tankerne for inklusion primært i specialundervisningen, men kan let overføres til andre institutioner og til samfundet generelt. Salamanca-erklæringen har til formål at give alle børn lige muligheder for et godt liv. Dvs. at institutionerne skal forholde sig til den mangfoldighed der ligger i barnet, og det er institutionernes ansvar at ressourcerne og kvalifikationerne er til stede for at kunne rumme alle typer af børn, og for at kunne nedbryde de barrierer, der forhindrer disse børn i at deltage. Det påpeges også at inklusionsvisionen er den bedste metode til at skabe muligheden for læring og, at det ikke Side 4 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 kun gælder børn med særlige behov, men alle børn uanset deres fysiske, intellektuelle, følelsesmæssige, sociale eller sproglige situation (Østergaard & Kjær, 2013, s. 17). Salamanca-erklæringen er med til at definere forståelsen af inklusion og var blandt andet en inspirationskilde til folkeskoleloven i 1993. Samtidig er den stadig en stor inspirationskilde til lovgivningen den dag i dag, hvor blandt andet dagtilbudsloven er relevant at nævne (Struve, 2009, s. 16). Salamanca-erklæringen har således stor betydning for pædagogernes inklusionsforståelse i daginstitutioner, idet den kan belyse bevæggrunde for dagtilbudslovens brug af inklusionsbegrebet. I dagtilbudsloven § 8 indgår der inklusionsidealer, som pædagogerne skal opfylde i deres daglige arbejde i daginstitutionerne (Se bilag 5). For at blive klogere på fænomenet social inklusion ønsker vi i den aktuelle opgave at undersøge følgende problemformulering: Hvordan kan man forstå social inklusion inden for pædagogprofessionen, og hvilke udfordringer kan der forekomme, når man som pædagog skal arbejde med social inklusion, i en daginstitution? Fremgangmåde I dette afsnit vil vi redegøre for vores overvejelser om emnet, hvordan vi strukturelt har bygget opgaven op og hvilken videnskabsteori vi gør brug af, for at give en bedre forståelse af hvordan vi analyserer, diskuterer og argumenterer empirien (se bilag 3 og 4). Opgavens opbygning Det bachelorprojekt vi har valgt at arbejde med, beskæftiger sig med to udvalgte cases, der er omdrejningspunktet for opgaven og besvarelsen af problemformuleringen. Strukturen i bachelorprojektet er inddelt i tre hovedafsnit som er, teoretiske perspektiver, analyse og diskussion med efterfølgende konklusion og perspektivering. Indledningsvis beskriver vi vores afgrænsning af emnet og den videnskabsteori, som præger den måde, vi anser opgaven på. Side 5 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Afgrænsning Når vi omtaler begrebet inklusion i opgaven, så hentyder vi til begrebet social inklusion. Det er vigtigt for os at pointere, at de teoretiske perspektiver som fremkommer i opgaven ikke belyser alle aspekter for hvad inklusion er og de udfordringer, der kan opstå. Vi gør brug af enkelte teoretiske perspektiver, der bidrager til vores undersøgelse af inklusion, fordi vi er forpligtet til at afgrænse teorien, tilpasse omfanget og udvælge det mest relevante for at besvare problemformuleringen. De teoretiske perspektiver er også udvalgt på baggrund af, hvordan de kan bidrage til analysen og diskussionen af case 1 og 2. Når vi har udvalgt hvilke teoretiske perspektiver vi vil benytte, er vi samtidig opmærksomme på at vi fravalgte andre teoretiske perspektiver som kunne belyse emnet med en anden forståelse af inklusion. Teoriens funktion igennem opgaven er, at skabe en bedre forståelse ved at det ene teoretiske perspektiv kan uddybes igennem et andet for at undgå modsigelser. Denne brug af teori er også valgt, fordi problemformuleringens formål lægger op til undersøgelse, altså analyse og diskussion af social inklusion i praksis frem for en analyse og diskussion af forskellige teoretikeres bidrag af metoder og teorier, der er inden for inklusionens vision. De relevante begreber, vi anvender i opgaven, er: Inklusionsperspektiver ud fra Alan Dysons teori, som er uddannelsesprofessor på Manchester universitet1 og gengivet i bogen ”Inklusions didaktik” (Østergaard & Kjær, 2013). Inklusion, rummelighed og integration. Beskrevet af Anne Marie Østergaard og Grethe Kjær i bogen ”Inklusions didaktik” (Østergaard & Kjær, 2013). Begge forfattere har master i pædagogik og er konsulenter for henholdsvis Ringsted og Køge kommune. Normalitet og afvigelse. Beskrevet af cand.pæd.pæd. Bent Madsen i bogen ”Social pædagogik” (Madsen, 2005). 1 Dyson, A. (1999) ”Inclusion and inclusions: theories and discources in inklusive education”. I Daniels, H. og Garner, P. (red): Inclusive Education. Kogan Page. Side 6 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Institutionskultur ud fra Billy Ehns teori, der er kultur forsker2 og gengivet i bogen ”Pædagogikbogen” (Jensen, 2014). I afgrænsningen af empiri var det vigtigt at case 1 og case 2 kunne fremvise forskellige dilemmaer i dagligdagen og hvordan teoretiske perspektiver kan benyttes. Derfor har vi valgt at angive hvilke teoretiske perspektiver, der er relevante for henholdsvis de to cases. I diskussionen benytter vi vores egne erfaringer, som vi har fået gennem praktikforløbene på studiet til at uddybe vores syn på case 1 og 2. Vi diskuterer ligeledes de handlemuligheder man som pædagog kan have, hvad man skal være opmærksom på og hvilke dilemmaer der kan opstå. Vores opgave er afgrænset til børn og unge med fokus på daginstitution og er udarbejdet ud fra en socialkonstruktionistisk tilgang, som præger vores bearbejdning af teori og empiri. Dette vil give sig udtryk løbende i opgaven. Videnskabsteori - Socialkonstruktionisme Den tilgang vi har valgt at have løbende i opgaven og som også præger den måde vi opfatter det pædagogiske arbejde på er Socialkonstruktionisme (Müller, 2009, s. 99). Socialkonstruktionister anser, at det som mennesker opfatter som sandhed eller viden, er konstrueret igennem social interaktion (Fehler, 2010). Når en social skabt opfattelse af sandhed opstår, sker det igennem italesættelser, fordi vi via interaktion med hinanden som mennesker kan sætte rammerne for hvordan verden skal opfattes. Italesættelser, som er med til at præge sandheden, er ikke kun i mundtlig eller skriftlig form, men det kan ligeledes være symbolsk såsom kunst eller musik (ibid.). Et eksempel kan være, at solen er centrum for vores solsystem. Dette er en sandhed konstrueret på baggrund af social interaktion, hvor ikke et individ, men flere er med til at italesætte det som værende sandt. Ser man tilbage til før renæssancen var sandheden på daværende tidspunkt, at jorden var centrum for solsystemet og at solen havde kredsløb om jorden. Dette var dengang sandt fordi individer i fællesskab igennem italesættelser, konstruerede denne sandhed. 2 Ehn, Billy (2004). ”skal vi lege tiger?” Børnehaveliv set ud fra en kulturel synsvinkel. Aarhus: Klim. Side 7 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Socialkonstruktivismen anser ikke viden og sandhed for at være noget evigtgyldig (ibid.). Sandheden er kun sandhed ind til en ny viden og sandhed bliver italesat. Dette kan sammenlignes med pædagogikkens udvikling gennem tiden fra i dag at have fokus på inklusion til i 50érne at have fokus på "ro, renlighed og regelmæssighed”. Teoretiske perspektiver på inklusion I dette afsnit vil der blive belyst teoretiske perspektiver, der er relevante for inklusion og for besvarelsen af opgavens problemformulering. Inklusionsperspektiver I forståelsen af hvad inklusion indebærer som begreb, kan man med inspiration fra den engelske uddannelsesprofessor fra Manchester universitet Alan Dyson afklare de underliggende perspektiver inklusionen indeholder (Østergaard & Kjær, 2013, s. 30). Inklusion kan differentieres i fire forskellige perspektiver: Etisk diskurs, politisk diskurs, økonomisk diskurs og pragmatisk diskurs (Se bilag 1). Det økonomiske perspektiv omhandler, hvad institutioner kan i henhold til ressourceudnyttelse, og effektivitet med henblik på udsatte børn. Et eksempel på dette kan være, at en pædagog kan føle inklusion som værende en spare øvelse. Det pragmatiske perspektiv omhandler, hvad institutioner kan i henhold til at skabe en effektiv læring og udvikling i den daglige praksis med metoder og strategier med henblik på udsatte børn. Et eksempel på dette kan være, at en pædagog ikke føler, at fagligheden er til stede i hverdagen for at kunne løfte inklusionsopgaven med et udsat barn. Det etiske perspektiv omhandler, hvad institutioner burde gøre i henhold til idealer om social retfærdighed, demokrati, mangfoldighed, respekt for forskelligheden osv. Et eksempel på dette kan være at en institution er optaget af at børn, som er udsatte, får den maksimale hjælp til at blive inkluderet i fællesskabet. Her ligger fokus i retten til deltagelse. Side 8 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Det politiske perspektiv omhandler, hvad institutioner burde gøre i henhold til idealer om retfærdighed, tryghed, mangfoldighed, hvor fokus ligger i at opretholde samfundsidealer, der udtrykkes gennem lovgivning og rettigheder. Et eksempel på dette kan være, at der igennem ovenstående idealer i samfundet er et ønske om bekæmpelse af marginalisering og undertrykkelse både på et politisk, men også på et fagligt niveau, hvor pædagoger er med til at skabe rammerne og læren om idealernes betydning for fællesskabet i vores samfund. Disse fire perspektiver kan skabe gnidningsmomenter og dilemmaer i det pædagogiske arbejde, dog er der fællestræk, som er vigtige at pointere (ibid., s. 33). Fælles for det pragmatiske og etiske perspektiv er, at man med disse forholder sig til individet. Med individet in mente vil man gennem et pragmatisk perspektiv forholde sig til effektiviteten af læring og deltagelse af individet på et praktisk niveau, hvorimod man gennem et etisk perspektiv vil forholde sig til læring og deltagelse for individet på et ideal niveau. Dvs. at man ønsker, det bedst mulige grundlag for inklusion, Dette afhænger af pædagogernes faglige evne til at udføre arbejdet i praksis (ibid.). Fælles for det økonomiske og det politiske perspektiv er, at man med disse forholder sig til fællesskabsbehov. Med fællesskabsbehov i tankerne vil man gennem et økonomisk perspektiv forholde sig til effektiviteten af ressourceudnyttelse for fællesskabet på et praktisk niveau, hvorimod man gennem et politisk perspektiv forholder sig til opretholdelsen af samfundsidealer for fællesskabet på et ideal niveau. Dvs. at man ønsker det bedst mulige grundlag for et retfærdigt, trygt og mangfoldigt samfund, som afhænger af hvor gode midler institutionen får stillet til rådighed. Opdelingen af socialinklusionen i førnævnte perspektiver er relevant da den hjælper os med at belyse de dilemmaer der kan opstå, når fagfolk og andre participanter interagerer med hinanden for at konstruere kompromis og konsensus. Dermed vil det også gavne den senere diskussion af opgavens cases. Derudover vil den være os behjælpelig med at sætte begreber på den verden vi som pædagoger arbejder i. Side 9 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Social inklusion og de typiske misforståelser I dette afsnit redegøres der for typiske misforståelser der kan opstå i arbejdet med inklusion på daginstitutioner Inklusion/deltagelse og rummelighed/tilstedeværelse Det er ikke ualmindeligt, at der kan opstå misforståelser, når vi forsøger at fastslå hvad inklusion er. Ifølge Østergaard og Kjær forveksles inklusionsbegrebet ofte med rummelighedsbegrebet (Østergaard & Kjær, 2013, s. 25). Det pointeres af Østergaard og Kjær (2013) at rummelighed ofte er koblet sammen med forvaltningsstyring og økonomistyring i kommunalt regi (ibid., s. 25). Dvs. at når fokus ligger på ressourceudnyttelse frem for effektiviteten af læringen, er der ikke længere tale om inklusion, men rummelighed. I og med at forvaltningen i dag er meget bevidst om, hvordan man kan forvalte skatteborgernes penge bedst muligt, altså ressourceudnyttelse, er der en risiko for at der med ”inklusion” fokuseres på rummelighed som værende barnets tilstedeværelse frem for barnets egentlige deltagelse (ibid., s. 25). Vigtigheden af at belyse ovenstående er, at det direkte kan relateres til de førnævnte fire perspektiver, specifikt på det praktiske niveau, idet at rummelighedsbegrebet er en effekt af det økonomiske perspektiv. Det økonomiske perspektiv forholder sig til hvor meget man kan få for pengene og det samme kan siges om rummelighed, fordi at man kan bruge det som en spare øvelse med mindre en aktiv indsats følger med. Det repræsenterer også, hvorledes man som pædagog, leder eller forvalter kan have forskellige holdninger og begrebsforståelser afhængig af hvilken dagsorden man praktiserer. Inklusion/deltagelse og integration/tilpasning Begrebet inklusion bliver ofte forvekslet med begrebet integration. Man kan stille sig det spørgsmål, hvad er forskellen mellem de to begreber, når de er så lette at forveksle? Forskellen ligger i målet (Østergaard & Kjær, 2013, s. 29). Målet for integration er at Side 10 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 normalisere og tilpasse børn så de kan indgå, og være til stede i allerede etablerede fællesskaber. Men ofte i integrationsdebatten er der børn der ikke kan leve op til de faglige, sproglige eller normmæssige forventninger. Den vigtige pointe er, at man med inklusion tilpasser fællesskabet til barnet, hvorimod man med integration tilpasser barnet til fællesskabet (ibid., s. 29). En løsning for et barn der er i en fysisk, intellektuel, følelsesmæssig, social eller sproglig svær situation, er ikke tilpasning, men at skabe mulighed for deltagelse. Det kan kun ske, hvis man ser inklusionsopgaven i et bredere perspektiv end ved udelukkende at fokusere på barnets fejl og mangler. Forståelsen af inklusion er, at alle har en betydning for fællesskabet. Hvis man som pædagog gør brug af den viden, så burde man arbejde med fællesskabets idealforståelser såsom normalitetsopfattelse, sammenhængskraft, tryghed, retfærdighed og mangfoldighed for at et barn med fejl og mangler kan blive inkluderet (ibid., s. 30). Der kan endnu en gang bemærkes en sammenhæng til de fire førnævnte perspektiver hvor man med deltagelse og tilpasning anskuer inklusion på et idealt niveau. Ovenstående er også med til at bidrage til forståelsen af, hvad inklusion kan være og uddyber de forvekslinger, der både kan ske mellem pædagoger, blandt andre fagfolk og i samfundet generelt. Social inklusion i praksis I daginstitutionerne er det blevet et krav at udarbejde læreplaner. Dette er beskrevet i dagtilbudsloven § 8 stk. 2, hvor der står, hvad læreplanerne skal indeholde (se bilag 2). Disse krav stilles for at give alle børn en lige chance for senere uddannelsesmuligheder og det er pædagogens opgave at sikre sig, at barnets potentialer og kompetencer bliver udviklet. For at gøre dette må pædagogen arbejde inkluderende med børnene i daginstitutionen (Struve, 2009, s. 20). Det er derfor pædagogens opgave at sikre, at alle børn er en del af fællesskabet og at det giver mening for børnene at være det. Dette gælder også for børn med adfærdsproblemer og funktionsnedsættelser. Det menes at det er vigtigt at børn allerede starter med at blive inkluderet helt ned i 2-3 års alderen (ibid. s.21) Side 11 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 I de fleste daginstitutioner, sker der en naturlig opbygning af fællesskaber i form af daglig kontakt med børn i alle aldre, altså store integrerede institutioner. I andre er børnene inddelt i mindre stuer, hvor børnene på den måde bliver en del af mindre men tættere fællesskaber (ibid. s. 21) I daginstitutionerne er målet med inklusionen at gøre børnene til en del af fællesskabet, og give dem indsigt i forskelligheder blandt mennesker, såsom handicaps og andre funktionsnedsættelser. Derudover er læring også en stor del af den inkluderende pædagogik. Det er vigtigt at pædagogen ser muligheder i det fællesskab, der opstår, og drager nytte fra det, f.eks. ved at skabe sunde lege og læringsmiljøer for børnene i fællesskabet (ibid. s. 31). Dette sker ved, at pædagogen tager ansvar for at fællesskabet fungerer både kommunikativt og samspilsmæssigt samtidig med at give børnene lyst til at være aktivt deltagende i fællesskabet. Det er også gennem den aktive deltagelse, at barnet får følelsen af at være del af noget. Det menes, at det er nødvendigt for barnets læring, at barnet er aktivt deltagende i fællesskabet, da dette er en forudsætning for at tage del i den læring, der opstår, når barnet er en del af et fællesskab (ibid. s.36). Afsnittet om social inklusion viser, hvordan inklusion og læreplaner har betydning for det pædagogiske arbejde med inklusion, samt hvordan man som pædagog bør gribe inklusionsbegrebet an i daginstitutionen. Som pædagog burde man være med til at danne de sociale fællesskaber, som børnene kan hente læring og anerkendelse fra, der senere hen er med til, at danne dem som mennesker og gøre dem til velfungerende samfundsborgere. Normalitet Når man snakker om normalitet, kan man beskrive begrebet som en række sociale forventninger og regler (også kaldet normer), der er opstillet af samfundet, om hvordan børn, unge og voksne ønskes at opføre sig, hvad enten det er i hjemmet, institutionen eller ude i offentligheden (Madsen, 2005, s. 128). Man kan sige, at normer er grundlæggende tilstede for at skabe social orden ligegyldigt, hvor man befinder sig. Hvis personen ikke følger disse normer og adskiller sig fra det normale, er der tale om en afvigelse (ibid.). Side 12 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Inden for sociologien sammenligner man ofte normer med moralbegrebet og værdibegrebet, da normer danner en moralsk orden i samfundet. Moral bygger på tre ting. 1. Kollektive regler, der er objektive. 2. En følelsesmæssig identifikation med disse regler, der betyder at personer anser dem for at være ønskværdige. 3. At der forekommer sanktioner, hvis disse regler brydes (ibid.). Som sagt tidligere ligger normer sig også op af værdier, da de begge bygger på regler. Normer tager dog udgangspunkt i sociale situationer, hvor værdier er mere overordnet. I den almindelige tale inden for normer arbejder vi inden for tre typer af normer: Konventionelle normer, faktiske normer og refleksive normer (Ibid., s. 129). Konventionelle normer: Er de adfærdsregler, man har fået fortalt gennem livet fra ens nære relationer som f.eks. familie, venner og pædagoger, omkring hvordan man bør opføre sig i forskellige sociale situationer. Disse regler kan ændre sig fra situation til situation, og er derfor ikke ens for hver situation, men reglerne er ikke til diskussion, da de er entydige og bygger på gensidige aftaler mellem parterne (ibid.). Faktiske normer: Her snakker man om normer, der ikke er til diskussion, da de bygger på det rigtige og det forkerte, som bliver kaldt socialt fakta. Det er også disse normer, der nemt går hen og bliver instinktiv handling. De bygger også på de regler i samfundet, der skal overholdes og hvis de ikke kan overholdes, kan det i værste tilfælde resultere i bøder eller anden form for straf (ibid., s. 130). Refleksive normer: Disse typer normer lægger sig ikke op af de to andre normtyper, da de bygger på bevidste personlige overvejelser, om hvad der er rigtigt og forkert at gøre i en given situation. Disse normer udvikler sig i takt med samfundets udvikling og fornyer sig på den måde. Denne normtype stiller også spørgsmålstegn ved de to andre normtyper, da refleksive normer gør det muligt at gå imod strømmen og gøre tingene på en anden måde end tidligere fastsatte normer. Et eksempel kan være at pædagogikken, man praktiserer på institutionerne, har udviklet sig fra 50’erne til i dag. Dette betyder også, at pædagogens faglige viden bliver udfordret, da pædagogen skal være i stand til at håndtere de forskellige normer som børn, forældre og andre fagpersoner fører med sig ind i Side 13 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 institutionen (Ibid., s. 131). Opbygningen af refleksive normer kan også sammenlignes med socialkonstruktionisme, idet de kan ændres alt efter, hvordan de bliver italesat. Normalitetsafsnittet er med til at belyse, hvad det vil sige at være normal, og hvornår man betragtes som normal. Det er også med til at belyse, hvad der skal til for at blive accepteret i samfundet. Dette vil blive berørt i analyseafsnittet og i diskussionen. Normalitet i daginstitutionen Forskning viser, at pædagoger på daginstitutionsområdet ubevidst deler børn ind i forskellige kategorier i forhold til, hvilken børnetype barnet tilhører (Madsen, 2005, s. 124). Dvs. at pædagogerne møder barnet efter de overvejelser, de har gjort sig omkring, hvilken kategori barnet ligger indenfor, frem for at se barnet som noget unikt og handle derefter. Dette betyder, at pædagogernes forventninger til barnet er forskellige indenfor f.eks. sproglig kunnen, socialt sammenspil osv. Pædagogerne danner et billede af hvilke kompetencer børnene besidder, når de er inden for en bestemt kategori, og for hvad der er normalt eller ikke normalt for et barn i en bestemt alder at skulle kunne (ibid.). Det Kompetente barn Når pædagogen møder barnet i daginstitutionen har pædagogen på forhånd en række forventninger til hvad barnet skal kunne, altså hvad der er normalt for et barn at kunne i en given alder. For at indgå på normal vis i en daginstitution er der en række forventninger, som pædagoger og institutionen stiller til barnet, der bliver kaldt for sociale koder. Det forventes, at barnet kan opfylde disse krav for at kunne blive kategoriseret som et kompetent barn. Hvis ikke disse krav opfyldes vil barnet være i kategorien risikobarn (Madsen, 2005, s. 125). Der er mange sociale koder i en daginstitution, og en institutions forventninger kunne f.eks. være evnen til at give verbalt, eller nonverbalt udtryk for egne følelser og behov. Det kunne også være evnen til at kunne indgå i sociale samspil med andre børn, skifte fra en social arena til en anden, fungere i det nye fællesskab eller at være bevidst om det billede, barnet danner om sig selv udadtil (ibid.). Nyere forskning er kommet frem til fire kategorier, der beskriver barnets adfærd. Side 14 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Samværskompetent adfærd, denne kategori indeholder de børn, der har evnen til at kunne give udtryk for egne behov og kan forstå andre børns behov. Dette opfattes som det mest kompetente barn (ibid., s. 126). Selvmarkeringsadfærd, i denne kategori kan barnet give udtryk for egne behov, men er knapt så god til at forstå andres, dette kaldes et socialt robust barn. Når barnet betegnes for at have konformitetesadfærd har det evnen til at forstå fællesskabet og andre børns behov, men er mindre god til at give udtryk for sine egne behov. Disse børn anses for at være nemme børn. Socialt isoleret adfærd, her besidder barnet hverken evnen til at give udtryk for egne behov, eller forståelse for andres behov. Disse børn kaldes for risikobørn (ibid.). De to første kategorier er de kategorier, der mere eller mindre beskriver det, der kan forstås ved det normale kompetente barn (ibid.). Det er vigtigt, når man som pædagog arbejder i en daginstitution er opmærksom på, hvordan man møder børnene. I et projekt af Erik Sigsgaard er det blevet bevist, at f.eks. de børn der får mest skældud i hjemmet også er let tilbøjelige til at være dem, der får mest skældud i daginstitutionen. Det samme gælder for modsætningen, altså dem der ikke får skældud. I disse tilfælde er der tale om børn, der lever i dobbeltpositive miljøer, eller omvendt, dobbeltnegative miljøer (ibid., s. 127). Dette afsnit giver et billede af, hvordan pædagoger kan se børn, hvilke forventninger pædagogerne kan have til børnene, og hvad de skal kunne for at indgå i kategorien ”det kompetente barn”. Derudover giver det et billede af de udfordringer børnene bliver stillet, samt hvad de skal kunne for at blive inkluderet. Institutions kultur I henhold til inklusions opgaven spiller institutions kultur en rolle, for det arbejde pædagogen har med børnene. En analyse af institutionskulturen, vil kunne fremhæve de underlæggende tendenser, eller modpoler, der er mellem pædagogernes ønsker og børnenes behov (Jensen, 2014, s. 93). Side 15 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Som Billy Ehn, som er etnologisk forsker, påpeger i hans analyse af institutionskulturen i hans bog ”Skal vi lege tiger” fra 1982, repræsenterer pædagogerne og børnene hver deres modpol i form af orden og kaos. Det Ehn hentyder til med orden- og kaosbegreberne er, at pædagogerne som fagpersoner har en gennemgående stræben efter orden i en institution, hvorimod børnene repræsenterer kaos, fordi de kan trives i leg og skiftende regler og roller. Dette kan f.eks. give sig til udtryk i lege, hvor der er højt stemmeleje, hurtige bevægelser og lidt kontrol (Ibid.). Inden for orden er begrebet tredelt i den: Fysiske orden: såsom fysisk struktur i form af navne skemaer, plancher osv (Ibid., s. 94). Den adfærdsmæssige orden: såsom hvordan vi fungerer i samspillet med hinanden, og hvad der er normen for den individuelle opførsel (ibid.) Den disciplinære orden: såsom direkte og indirekte regler og roller som f.eks. at tage støvlerne af inden man kommer ind, rydder op efter sig selv, hvordan man taler anstændigt til børn og voksne osv. (ibid.) Beskrivelsen af den sociale regulering er ud fra den rolle, som pædagogen har i institutionen. Her har pædagogen positionen til at regulere de sociale relationer i f.eks. konflikthåndtering (ibid., s. 96). Den sociale regulering knyttes til begreberne kontrol og disciplinering. Når en pædagog skal udøve kontrol for at opnå social regulering kræves det af personen, at have positionen og magten til at gøre det. Et typisk eksempel på de problemer der kan opstå, når man vil regulere de sociale relationer er, når man som ny pædagog virker magtesløs i at kontrollere børnene, hvis de løber på gangen. Dette relateres til pædagogens udøvelse af disciplinbegrebet over for børnene, som indebærer pædagogens evne til at få børnene til at tilpasse sig de normer og regler, der er på en given institution (ibid.). Et tredje punkt, som Ehn kom frem til i hans analyse af institutionskulturen, knytter sig til kaosbegrebet, der er en modsætning til den disciplinære orden, hvor begrebet usikkerhed og tvivl bliver benævnt (ibid.). Begrebet usikkerhed og tvivl er en hæmning for den orden som pædagogerne stræber efter at skabe. Det handler om, at man som pædagog ofte baserer sin praksis ud fra personlige skøn. Derfor kan der opstå usikkerhed og tvivl, der vil påvirke ens arbejde ikke kun med social regulering, men også pædagogens faglighed (ibid.) Side 16 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Billy Ehns analyse af institutionskulturen er relevant i inklusionssammenhængen, idet den er med til at belyse den rolle som kulturen spiller, den rolle som pædagogerne spiller og den rolle børnenes behov spiller. Ikke mindst er det også beskrivende for, hvordan institutionens regler og roller ses forskelligt, da de ikke bare repræsenterer voksne og børn, men at hvert individ har sin egen fortolkning af den kultur, der finder sted, ud fra de erfaringer de har. Præsentation af case For at belyse social inklusion har vi valgt to cases, som byder på forskellige elementer af udfordringer for pædagogen i arbejdet med børn i en daginstitution (BUPL, 2014). Casen ”Nikolaj 6 år” (bilag 3) handler om adfærdsmæssige afvigelser. Casen ”Oscar 5 år” (bilag 4) handler om et barns forsøg på at komme ind i et fællesskab. Case 1 (Nikolaj 6år) Nikolaj har gået på daginstitutionen, fra han var to år gammel. Han har to ældre søskende, der også har gået der. Fra helt lille har Nikolaj altid været vild med at klæde sig ud med pynt, sløjfer, hatte, kjoler m.v. Nu er han blevet så stor, at han snart skal i skole og begynde i SFO, og han er blevet ved med at klæde sig ud. Han går således meget tit i kjole og kan ikke lide at gå i bukser…(se bilag 3). Case 2 (Oscar 5år) Oscar er ny i børnehaven. Børnehaven ligger i en provinsby og er normeret til 40 børn. Oscar er tilflytter fra storbyen og startede i børnehaven i løbet af sommeren. I børnehaven er der i forvejen en gruppe af store drenge, som har gået sammen i børnehaven i mange år. Ind imellem finder alle de store drenge sammen i en fælles leg, men for det meste leger de i to eller tre legegrupper...(se bilag 4). Side 17 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Analyse I dette afsnit, vil der blive analyseret to cases ud fra opgavens teoretiske perspektiver. Alle teoretiske perspektiver er ikke repræsenteret i hver case. Analysen tager udgangspunkt i teoretiske perspektiver, der er relevant for casen. Foruden at der analyseres på børnenes udfordringer, vil der også analyseres på pædagogens udfordringer i arbejdet med inklusion. Til sidst vil der blive opsummeret på analysen. Lovgivningens betydning (Oscar 5 år) Som Salamanca-erklæringen fastslår, skal alle børn uanset deres fysiske, intellektuelle, følelsesmæssige, sociale eller sproglige situation blive inkluderet. Med hensyn til Oscars situation, er der tydelige vanskeligheder med, at få ham inkluderet i fællesskabet. Det står i retningslinjerne for aktioner på nationalt plan og som også kan identificeres i dagtilbudslovens § 8 stk. 2 (bilag 2), hvor det anvises, at pædagogen i casen skal imødekomme Oscars unikhed som barn, hans behov og hans udvikling. Derfor må det være en pædagogisk målsætning at få inkluderet Oscar, ikke kun fordi at det er for hans eget bedste, men også idet pædagogerne er lovmæssigt forpligtet i form af Dagtilbudsloven og ratificeringen af Salamanca-erklæringen til at socialt inkludere Oscar i fællesskabet. Et andet punkt er, at pædagogerne på den pågældende institution også er forpligtiget til at udfærdige læreplaner for arbejdet med Oscar, så man ikke kun inkluderer ham for at rumme ham med en hentydning til, hvordan pædagoger kan misforstå inklusion, men at man også tilgodeser hans udvikling. Ikke desto mindre, når man forholder sig til pædagogens bekymring om Oscar, er det en tolkning, som forholder sig til det, som pædagogen er forpligtet til i henhold til dagtilbudsloven og de retningslinjer der står i erklæringen. Som det fremgår senere hen i casen formår pædagogen ikke at fortolke den situation, der opstår med hockeystavene eller at kunne analysere ud fra Oscars perspektiv. Havde man børneperspektivet med, ville man i den omtalte situation ikke blive vred, men rettere reflektere, fortolke og analysere på, hvorfor Oscar handler, som han gør. Side 18 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Inklusionsperspektiver (Oscar 5 år) Selvom de fire inklusionsperspektiver mere eller mindre indgår i casen, er det særligt det etiske og økonomiske perspektiv der gør sig gældende. Når man kigger nærmere på den bekymring pædagogen udtrykker, og ønsket om at få Oscar med ind i fællesskaberne der er med andre børn, er det et etisk inklusionsperspektiv pædagogen forholder sig til. Pædagogen mener at Oscar netop skal have retten til deltagelse på lige fod med andre børn, så han har muligheden for at udvikle sine personlige og især sociale kompetencer. Dette er desuden i overensstemmelse med analysen af lovgivningen og de forpligtigelser, som den generelt indebærer på børn og unge området. I den situation, hvor Oscar forsøger at indgå i et fællesskab med de andre drenge men mislykkes, fordi han slår og skubber, opleves det, at pædagogen fortæller om episoden uden at gøre noget for at tilskynde til inklusion. Dette kan også være et eksempel på sammenhængen mellem det etiske perspektiv, som er et ideal som pædagoger kan have, med det pragmatiske perspektiv, som indebærer pædagogernes håndterbarhed. Det kan analyseres ud fra casen, at pædagogen udmærket er klar over den rolle og de forpligtigelser, man har som pædagog, men at pædagogen kan have for lidt faglig viden om inklusion til at kunne løfte opgaven, altså håndterbarhed. Dette kan forklare den mulige frustration som pædagogen udtrykte, da hun fandt ud af, at hockeystavene var knækket af Oscar. Det andet vigtige perspektiv er det økonomiske perspektiv. Man kan analysere, at fordi Oscar er anderledes i forhold til, at han er en tilflytter fra byen, et nyt barn på stedet, men samtidig en normal fungerende dreng, ser man ham som et barn, der ikke har behov for en ekstra indsats. Dette giver sig til udtryk i, hvordan man forstår rummelighedsbegrebet, fordi det beskriver, hvordan man kan rumme børn og have et stort fællesskab, hvor man vil have mest muligt for pengene. Han er en del af institutionen og det samlede fællesskab, men er ikke tilknyttet et fællesskab, hvor han har en betydningsfuld rolle. Side 19 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Inklusionsperspektiver (Nikolaj 6 år) I denne case er det særligt påfaldende at anskue, hvorledes det politiske og det etiske perspektiv synliggøres i de dilemmaer casen frembringer. Dilemmaerne udspiller sig på et ideal niveau, idet at der forekommer en kamp om værdier, der enten går imod eller med det inklusionen repræsenterer af idealer. Først og fremmest er der dilemmaet, om hvorvidt det ville være godt eller skidt for Nikolaj at gå med kjole. Som det anvises, har Nikolaj ingen problemer i sin nuværende institution, eftersom at Nikolaj deltager på lige fod med andre børn, hvor han hverken bliver ekskluderet af fællesskabet eller bliver mobbet for den, han er. Bekymringen fra forældre og pædagoger ligger dernæst i, at han til næste år skal starte i SFO og skole, hvor han risikerer at blive mobbet. Altså i overført betydning, skal Nikolaj på individniveau tilpasse sig for at kunne deltage på fællesskabsniveauet. Netop det etiske perspektiv bearbejder inklusionsidealet ved at vi som mennesker skal give individer som Nikolaj plads til at være anderledes, og retten til deltagelse i henhold til den sociale retfærdighed, mangfoldighed og respekten for forskellighed. Et andet dilemma udspiller sig på fællesskabsniveauet, hvor det før er nævnt at pædagogerne og forældrene finder det provokerende og problematisk. Alle individer har deres sæt af idealer at konstruere og tolke ud fra, og de kommer i karambolage med lederens vision for inklusion, med mindre at forældrene og pædagogerne er enige med lederens idealer. Det analyseres også at det som lederen gør, med at træde ind i den givne situation med Nikolaj, er en repræsentation af det politiske perspektiv, hvor lederen pointerer, at man ikke kan tvinge Nikolaj til at tilpasse sig mod hans vilje. I overført betydning i relation til perspektivet, menes der, at vi som samfund ikke skal marginalisere folk for deres forskelligheder og i opretholdelsen af samfundets sammenhængskraft skal disse individer, såsom Nikolaj, inkluderes, så de er en del af vores samfund og fællesskab. Der er en hvis vægt i de idealer, som lederen frembringer. Det er ikke kun fordi, at hun er lederen, men på grund af, at inklusionsidealerne er blevet tilskyndet både i politiske vendinger med mangfoldigheden i tankerne men også på et samfundsmæssigt plan, hvor multikulturalisme er påfaldende at nævne som en normativ samfundsideologi. Side 20 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 I sidste ende kan man analysere at Nikolaj er inkluderet på individniveau i det nuværende fællesskab. Han er dog ikke inkluderet på et fællesskabsniveau, fordi han stadig tolkes som en afviger af samfundet og vil have problemer, når han blive en del af et nyt fællesskab. Som det fremgår i casen, er de andre børns forældre bekymrede for hans fremtid, når han skal til at starte i skole og SFO. Forældrenes bekymring kan formentlig skyldes. at Nikolajs adfærd rykker ved nogle konventionelle normer, i forhold til kønsroller og hvordan en dreng bør gå klædt. Forældrenes bekymring vil kun blive et problem, hvis skolen og SFO’en ikke har faglig viden om inklusion, som kan hjælpe Nikolaj. Inklusion og rummelighed (Oscar 5 år) Når talen falder på typiske misforståelser og faldgrupper, man som pædagog skal være opmærksom på, belyser casen med Oscar, hvordan man nemt kan vige fra det inkluderende arbejde, til blot at rumme børnene. Som analyseret i tidligere afsnit, så er pædagogen bevidst om de vanskeligheder som Oscar har med at blive del af fællesskabet. I løbet af casen foretager pædagogen ikke noget for at inkludere Oscar. Pædagogen kunne have taget det op med teamet, forældre osv., men dette sker ikke, og det kan anses som et tegn på at pædagogen ikke formår at inkludere Oscar, men blot at rumme ham. Man kunne forestille sig at institutionen ikke besidder ressourcerne siden pædagogen observerer dilemmaet uden at foretage noget videre. Ressourcerne eller mangel på samme, kan både forekomme i form af et økonomisk og et fagligt udspring, da netop ressourcer og udnyttelsen dertil er en del af rummelighedsbegrebet, og hvorvidt man har muligheden for at udføre et inkluderende arbejde, som i dette tilfælde ville være til stor gavn for Oscar. Det er nævneværdigt, at selvom pædagogen ser problemet med Oscar, så er det samtidig også pædagogens forståelse af problemet samt inklusionen, der er afgørende for om Oscar har brug for hjælp, og hvordan man kan hjælpe ham bedst muligt. Side 21 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Inklusion og integration (Nikolaj 6 år) Casen med Nikolaj, er med til at illustrere interaktionen, eller rettere sagt den udvaskning af grænsen mellem inklusion og integration, der ofte kan forekomme. Dette problem bygger på det dilemma pædagogerne og forældrene har med Nikolajs adfærd. I den nuværende situation på daginstitutionen, kan man have begreb om, at inklusionsarbejdet er meget vellykket, idet Nikolaj ikke bliver marginaliseret. Hvis man skulle tale om integration, så skulle Nikolaj tilpasse sig fællesskabet, men det havde han ikke brug for, fordi fællesskabet har tilpasset sig til ham. Fællesskabets idealforståelse indebærer normalitetsopfattelse, sammenhængskraft, tryghed, retfærdighed og mangfoldighed og er i overensstemmelse med de idealer, inklusion repræsenterer (Østergaard & Kjær, 2013, s. 30). Dette er ensbetydende med at Nikolaj har han samme mulighed for deltagelse som alle andre børn uden at han bliver kigget skævt på, fordi han er vokset op i fællesskabet. Når man så kigger på bekymringen, når Nikolaj skal starte i skole og SFO, er argumentationen, at han skal droppe at gå med pigetøj, altså at han i den grad skal tilpasses til den idealforståelse og normalitetsopfattelse som de nye fællesskaber tilbyder, for at kunne blive en integreret del af klassen og institutionen. Hvorimod inklusionen efterlyser at fællesskabet tilpasser sig til, at børn afvigende adfærd, kan deltage på lige vis. Normalitet (Nikolaj 6 år) Nikolaj er en dreng, der godt kan lide at klæde sig ud i diverse former for kjoler, men det stemmer ikke overens med den samfundsmæssige normalitetsforventning. (Madsen, 2005, s. 128). Hans adfærd er derfor, det man vil kalde for afvigende, fordi han ikke er som de andre børn. Dette er dog kun i forhold til fællesskabsniveauet og ikke individniveauet. For at give et billede af hvorfor Nikolajs adfærd vækker bekymring for pædagoger og andre forældre kan man kigge på de tre norm typer, der skelnes mellem i samfundet (Ibid., s. 129) I forhold til de konventionelle normer er Nikolajs adfærd afvigende, hvis man går ud fra, at Nikolaj er blevet fortalt, at det ikke er normalt, at en dreng går i kjoler. I dette tilfælde er både Nikolaj, Nikolajs forældre, og de andre børn i institutionen afslappede Side 22 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 med Nikolajs adfærd, og vækker derfor ikke bekymring. Det er de andre børns forældre og pædagogerne, der er bekymret for Nikolaj, og det er her dilemmaet opstår. De andre forældre og pædagogers normalitetsopfattelse stemmer ikke overens med Nikolaj og hans forældre, og derfor forekommer der tydelige sanktioner (ibid., s. 130). Når man kigger på faktiske normer i forhold til Nikolaj, er det mest institutionens syn på Nikolajs adfærd der gør sig gældende. Her vækker Nikolajs adfærd ikke den store bekymring, da lederen er af den overbevisning at psykologhjælp vil være skadeligt for Nikolaj. Og så længe Nikolaj kan fungere i nuet, har selve institutionen ikke nogen form for bekymring (ibid.). De refleksive normer, som Bent Madsen beskriver, er den normtype der adskiller sig og er kritiske over for de to andre normtyper. I dette tilfælde stiller denne normtype ikke spørgsmålstegn ved Nikolajs adfærd, men til forældrenes og pædagogernes forståelse af Nikolajs adfærd. Denne normtype giver mulighed for, at Nikolaj selv kan bestemme om hans adfærd er passende eller ej (ibid., s. 131). Derfor giver denne normtype også mulighed for fornyelse og udvikling. Det kan også påpeges at normtypen støtter op omkring Nikolajs forældre og det, at de har valgt, at lade Nikolaj klæde sig i kjoler. Dette udfordrer dog også pædagogernes faglighed, idet de må håndtere noget uvant, fordi det er forældrenes mening, at Nikolaj ikke skal modtage psykologhjælp for at komme af med den afvigende adfærd. I dette tilfælde er der et modstridende samspil mellem de konventionelle normer og de refleksive normer som resulterer i tvivl, om hvordan Nikolaj vil klare sig, når han skal til at starte i skole. Det kompetente barn (Nikolaj 6 år) I forhold til casen sidder Nikolaj fast i den kasse, som Nikolajs pædagoger har sat ham i. Hans rolle som afviger skyldes hans lyst til at klæde sig i kjoler, da de på forhånd har deres egne personlige meninger, og er påvirket af de samfundsmæssige meninger om hvordan et normalt barns adfærd er (Madsen, 2005, s. 125). I forhold til de kategoriseringer børn opdeles i, er der ikke meget, der tyder på, at Nikolaj er afvigende, da det er beskrevet i casen at han godt kan fungere i sociale sammenhænge, og at han godt kan Side 23 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 give udtryk for hans behov i form af sin rolle i lege. Han er dog ikke klar over, at det billede, han sender af sig selv udad til, kan blive skadende for ham selv i form af andre børns drillerier, og hans chance for at blive en del af et fællesskab grundet andre børns mangel på forståelse for Nikolaj. På trods af dette ville Nikolaj stadig blive kategoriseret som et kompetent barn, men sandsynligvis kun i den pågældende institution, da børnene har accepteret Nikolaj, som den han er. Pædagoger og andre forældres bekymringer ligger egentlig også mest i Nikolajs fremtid, særligt hvordan han vil klare skolen, når han skal skifte social arena med den adfærd han har (ibid.). Her ville det måske være mere sandsynligt, at Nikolaj kan have tilbøjelighed til at falde ned i nogle af de andre kategorier, da de andre børn ikke vil have den samme forståelse af Nikolaj. På den måde kan Nikolaj gå fra et barn med gode tegn på samværskompetent adfærd, til et barn med en socialt isoleret adfærd pga. andre børns mangel på forståelse af Nikolajs ønsker og behov. I Nikolajs situation er der et klart billede af, hvordan pædagogernes kategoriseringer forsøger at skabe Nikolajs identitet, frem for at Nikolaj selv får lov til at skabe sin identitet. Det kompetente barn (Oscar 5 år) Som beskrevet i casen er Oscar tilflytter fra storbyen. Det vil altså sige, at Oscar er ny i børnehaven, og har skriftet social arena fra noget han kendte og forstod til en ny arena med nye børn og voksne. Fællesskabet fungerer allerede godt for de deltagere, der befinder sig i det. Dette gør det svært for Oscar at komme ind i fællesskabet. Oscar prøver at komme i kontakt med de andre børn, fordi han gerne vil være med i legen, men hans kompetence og forståelse for de sociale koder i fællesskabet er ikke så gode. Når man læser casen, er det tydeligt at se, at Oscar har brug for hjælp til at komme ind i fællesskabet, men der er ingen tegn på, at Oscar modtager nogen form for hjælp af pædagogerne til at knytte relationer til de børn i det ønskede fællesskab. Det er umiddelbart svært for pædagogerne at sætte Oscar ind i en af de fire kategorier, som forskning har vist, at pædagoger inddeler børn i, idet han mere eller mindre besidder dele fra dem alle sammen, og hans evne for at give udtryk for sine behov fejler ikke noget (Madsen, 2005, s. 125). Det er hans manglende kompetence til at forstå de andre børns behov, der er skyld i hans problemskabende adfærd. Det resulterer i, at de andre Side 24 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 børn tager endnu mere afstand fra ham, da de ser ham som en dreng, der bider og slår. Når man kigger på det fra et større perspektiv besidder Oscar egentlig dele af det, der skal til for at kunne indgå i et fællesskab, men det fællesskab han søger lukker ham ikke ind, og det er her, problemet opstår. Derfor søger Oscar et andet fællesskab med det nye barn, hvor hans kompetencer er tilstrækkelige, og hvor han forstår de sociale koder (ibid.), Det er umiddelbart ikke det fællesskab, der passer bedst til Oscar, hvis man tænker på hans udvikling. Oscars adfærd har også været med til at give ham en rolle, hvor man kan skyde skylden på ham. Det kan antages, at det kan skyldes de kategoriseringer pædagoger tildeler børnene, og i dette tilfælde virker det som noget Oscar kunne have gjort, selvom der i casen ikke er tegn på at Oscar har noget med ødelæggelsen af hockeystavene at gøre. Inklusion i praksis (Nikolaj 6 år) Når man ser på inklusionsbegrebet i praksis i forhold til casen om Nikolaj, fungerer han egentlig rigtig godt og er inkluderet både i de små fællesskaber og i det samlede institutionsfællesskab. Disse fællesskaber har det tilfælles, at Nikolaj er vokset op i dem og har altid har været en del af fællesskabet, hvilket har resulteret i, at børnene har accepteret Nikolajs adfærd. Derved er han ikke blevet et offer for eksklusion (Struve, 2009, s. 21). De andre børn har accepteret Nikolaj, og der er ikke nogen eksisterende tegn på, at Nikolaj bliver ekskluderet fra lege grundet hans adfærd. Der hvor Nikolaj ikke bliver inkluderet, er i det samfundsmæssige fællesskab, hvor forståelsen af Nikolajs adfærd ikke nødvendigvis er den samme som i institutionens fællesskab. Det kan man blandt andet se på de andre børns forældres syn på Nikolajs adfærds, som de ikke finder normal, og er derfor bekymrende for, om hans adfærd vil være grundlag for mobning og drillerier, når han skal i skole. Her er det vigtigt, at man som pædagog både støtter op om Nikolajs rettigheder til at være del af et fællesskab, selvom han skifter social arena, samtidig med at han får lov til at være, den han er. I casen for man det indtryk, at pædagogerne er handlingslammede. For at Nikolaj fremadrettet skal blive inkluderet i f.eks. skolen, må pædagogerne prøve at introducere Nikolaj for hvad drengetøj og pige tøjer er. Samtidig burde de sørge for, at skolen også er klar på, hvilken dreng de skal have med at gøre, så de er klar på de Side 25 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 inklusionsudfordringer, der kan forekomme. Casen om Nikolaj er bl.a. et eksempel på, hvordan de politiske beslutninger giver pædagogerne store udfordringer i arbejdet med inklusion. Pædagogerne er tydeligvis i tvivl om, hvad de skal stille op med Nikolajs adfærd. Nikolajs adfærd ses ikke så tit i daginstitutionerne og kan derfor virke som en uoverskuelig udfordring for pædagogerne, da det ikke er noget de ”normalt” ser. Pædagogerne har muligvis ikke den erfaring, der skal til for at beslutte, hvad der skal gøres mht. Nikolajs adfærd. Institutions kultur Nikolaj 6 år Nikolaj bryder den adfærdsmæssige orden. Dette giver sig til udtryk i, at han ikke er en del af normaliteten, hvorfor han netop skaber et kaos for institutionens pædagoger og de tilknyttede forældre. Med pædagogerne har de en stor trang til orden for at kunne planlægge, udføre og evaluere på ordentlig vis i dagligdagen for både at kunne skabe og begrunde resultater. Det interessante er, at børnene i Nikolajs institution godt kan trives i det kaos Nikolaj skaber, netop fordi de selv repræsenterer det selv samme. Børnene i institutionen ser det ikke som et problem, og de benytter kaosset, der bliver skabt til impulsive og anderledes lege, som kan virke meget interessante børnene. I og med at pædagogens arbejde ofte baseres på personlige skøn, opstår der let usikkerhed og tvivl. Det ses i denne case i pædagogernes bekymring for Nikolajs fremtid. Problemet i denne case ligger ikke i pædagogernes manglende evne til at kunne udøve kontrol og disciplinering overfor børnene, inden for institutions rammer, men at de ikke længere har kontrol, når Nikolaj skal videre til en anden institution. Institutionskulturen er netop begrænset til de rammer kulturen er i. Opsummering af analyse Den oplagte fejl som pædagog kan begå er, at tro at inklusionsbegrebet ”bare” handler om at inkludere børn i dagligdagen. Man kan diskutere, hvorfor det er oplagt at begå denne fejl. Pædagogens faglige viden spiller uden tvivl en rolle i forståelsen af inklusion. Alle har en mening og definition af inklusion, og hvad det indebærer i disse tider, hvor begrebet bliver brugt flittigt af pædagoger, forvaltningen, politikkerne og den almene offentlighed. Dette understreger også, hvor vigtigt det er i forståelsen af inklusiSide 26 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 onsbegrebet, at man fagligt undersøger begrebet og redegør for de udfordringer det bærer med sig. Man skulle ikke tro, at inklusionsbegrebet kunne have alle de underforståede betydninger, men som det tydeliggøres er der forskellige perspektiver på social inklusion netop fordi, at der er forskellige grupperinger, fagfolk, organisationer og institutionelle instanser, der fortolker social inklusion. F.eks. hvis en gruppe pædagoger har til opgave at inkludere nogle børn, taler vi så om inklusion på idealniveauet eller praksisniveauet og anskuer vi inklusion hvor fokus ligger på individet eller fællesskabsbehovet? Man kan ikke mindst understrege at viden om inklusionsperspektiverne ændrer ens fortolkning af inklusion. Du får også mulighed for at kunne fortolke og analysere som pædagog i nuet i det daglige arbejde, når din afdelingsleder meddeler om et specifikt inklusionsarbejde, som der forventes af dig. Derefter kan man som pædagog argumenterer fagligt for, hvordan opgaven kan løses, hvis der f.eks. opstår uenighed mellem forventninger. Hvis du som pædagog ved, at lederen forholder sig til inklusionen med et etisk og politisk perspektiv, vil det være betydeligt nemmere for pædagogen at navigere rundt, argumentere fagligt og løse opgaven. Teori og faglighed er et værktøj og byggesten for pædagogen i arbejdet med inklusion. Har man viden om inklusion og har man fagligheden med i arbejdet, ville man som pædagog opdage, at det man arbejder med ikke er inklusion men rummelighed og integration som man netop gerne vil undgå. Men det skal ikke kun ses i sammenhæng med misforståelser, men også i sammenhæng med hvad inklusionsopgaven er, hvad vi som pædagoger er forpligtet til retsligt og evnen til at forstå og være oplyst om, hvad der f.eks. står i Salamanca-erklæringen og dagtilbudsloven, hvor inklusion netop går ud på at give børn muligheden for at deltage på lige fod med andre børn. Inklusionsperspektiver, inklusion kontra rummelighed og inklusion kontra integration er med til at skabe et overblik for pædagogen over inklusionsbegrebet og de udfordringer det medfører, mens en pædagogs forståelse af normalitet og det kompetente barn giver pædagogen faglige redskaber i arbejdet med inklusion. Som Bent Madsen antyder, ved man, at normalitet opstår i form af normer, der bygger på regler, følelsesmæssig identifikation og sanktion. Man har også kendskab til forskellige normer som konventionelle, faktiske og refleksive normer, der bidrager til, at man som pædagog kan reflektere over, hvorfor man gør, som man gør, hvorfor barnet er, som det er, og hvorfor børn er inden Side 27 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 for normaliteten, mens andre er afvigere. Mange af disse begreber kan være svære for en pædagog at gennemskue på en hektisk dag, som kan forekomme i en institution, og det kan let begraves i det daglige arbejde. Når talen falder på det kompetente barn, ligger dets relevans i, at adfærd og barnets kompetence har et særligt input i, hvorvidt man opfattes som normal eller afviger af børnene og pædagogerne, og hvorvidt man har særlige behov eller ej. Til forskel for begreberne inklusionsperspektiver og normalitet, giver institutionskulturen viden om forholdet mellem børn og voksne i forhold til inklusion. Institutionskulturens vigtighed understreges i dets udredning af, hvordan pædagoger og børn kan opfattes som modpoler af orden og kaos. Det er også med til at pædagogen en måde at udrede, hvorfor børn ikke anser et andet barn for at være en afviger, hvorimod det modsatte kan opfattes af pædagogerne. Dette sker, fordi ordenen indbefatter en fastsat institutionskultur bestående af struktur, roller og regler, som tolkes forskelligt alt efter hvilket barn det er, og om det er en voksen eller et barn. I belysningen af institutionskulturen sætter den et fokus på den rolle pædagogen har i form af kontrol og disciplinering. Børnene fortolker pædagogens evne til socialregulering. Det fremhæver, hvor vigtigt det er for pædagogen at kunne regulere socialt, fordi det påvirker pædagogens evne til at udføre et givent inklusionsarbejde. Ikke mindst for at nævne den usikkerhed og tvivl, der kan opstå, og som de fleste pædagoger kender til, når man f.eks. er ny på en arbejdsplads. I sidste instans vil man ikke kunne føre fagligheden eller personligheden ud i arbejdet. Når man skal forstå begrebet institutionskultur, så er det ikke et entydigt fokus på børnene og deres behov i institutionen, men den gør ligeledes opmærksom på den dynamik, der også kan forekomme i den rolle og det behov, pædagogen har. I sidste ende bidrager de teoretiske perspektiver til at redegøre for de udfordringer der forekommer i inklusionsspørgsmålet, forståelsen af social inklusion og hvordan forståelsen afhænger af, hvem man er. Diskussion: Pædagogiske handlemuligheder I dette afsnit vil der ud fra teoretiske perspektiver diskuteres pædagogiske handlemuligheder og udfordringer, som kan forekomme i arbejdet med inklusion. Case 1 er den førSide 28 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 ste, som vil blive diskuteret, derefter case 2. Efterfølgende vil diskussionen omhandle antagelser der er gjort på baggrund af casene. Diskussion af case 1 (Nikolaj 6 år) Man kan undre sig over som udefrakommende, hvordan man kan lade Nikolaj gå i pigetøj uden at gøre en indsats for at fortælle Nikolaj, at pigetøj ikke er noget drenge normalt går i. Det virker for os, at pædagogerne kan virke lidt for passive i at informere Nikolaj. På den anden side er det også en svær situation, de befinder sig i, fordi Nikolajs forståelse for sit eget køn og hans forståelse, om hvad der er normalt at klæde sig i, er højst sandsynligt begrænset. Man kunne forestille sig, at pædagogernes faglige viden inden for køn og roller ikke er tilstrækkelig for at vide, hvad man burde gøre med et barn som Nikolaj. Dette kan nemt føre til usikkerhed og tvivl for pædagogerne, fordi vi som pædagoger svømmer i et hav af valg, vi skal træffe i nuet på baggrund af vores faglighed og personlighed. Man skal være opmærksom på hvad usikkerhed og tvivl kan medføre, og som det ses i casen, er pædagogerne nervøse for, hvad der kommer til at ske med Nikolaj, når han skal starte i børnehaveklasse, men man formår hverken at gøre noget ved det eller at give forslag til, hvad der kan gøres. Derfor bliver deres pædagogik overrumplet af lederen, der ikke mener at problemet er stort nok til, at gøre noget ved det. Man kunne tænke sig, at hvis pædagogerne havde mere faglig viden om inklusion, ville de kunne argumentere for, hvad der skulle ske med Nikolaj. Ledere generelt kan have et mere idealt syn på hvordan tingene såsom inklusion skal udføres, hvorimod pædagogerne i deres arbejde også skal tage hensyn til hvordan forholdene reelt er og hvad, der er muligt at gøre i praksis. Det er et eksempel på hvordan forskellige inklusionsperspektiver kan skabe dilemmaer for pædagogen i det daglige arbejde, og netop denne case er et eksempel på hvorledes to fortolkninger af samme sag kan være forskellige. En anden pointe, som vi personligt i vores praktikker har oplevet er, at det pres som forældrene udsætter pædagogerne for sommetider kan være svært at indfri fagligt, fordi pædagogerne også skal tage hensyn til andre børn og ikke kun have fokus på et barn, som forældrene har. Det er naturligt for enhver forældre at ville sit barn det bedste. Her Side 29 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 skal man som pædagog stå fast ved sin faglighed, da det netop er denne faglighed, der gør at vi kan kalde os for pædagoger. Det er dog ikke ensbetydende med, at man skal modsige forældrene hver gang. I denne case ser vi to muligheder, man som pædagog kan gøre. Man kan oplyse Nikolaj, at kjoler er forkert påklædning for drenge for at forsøge at afvænne Nikolaj at gå i kjole. Dette kan resultere i at man fratager Nikolajs ret til selvbestemmelse og retten til at skabe sin egen identitet. Dette vil ikke tilgodese Nikolaj her og nu, i og med at han ikke får lov til at forsætte med at gå i kjoler, men pædagogen tager hånd om hans fremtidige problemer. På den anden side kan man sige, at hvis man bliver ved med at være passiv, og lader Nikolaj gøre som han vil uden at oplyse ham, vil der forekomme en form for omsorgssvigt, i det at Nikolaj endnu ikke ved, hvad der er bedst for ham selv. Han er heller ikke indforstået med hvilke konsekvenser hans adfærd kan medføre i fremtiden. Dette vil tilgodese Nikolaj her og nu, men det vil ikke gøre Nikolajs fremtid nemmere, forstået på den måde at han højst sandsynligt vil blive udsat for drillerier grundet hans påklædning. Det er vigtigt at huske, at det er en samfundsbestemt norm at drenge går i bukser og piger går i kjoler, hvilket vil sige at det er i dette tilfælde de konventionelle normer, der afgør, hvad der er rigtigt eller forkert. Der ligger et spørgsmål i, hvor langt man kan gå med inklusion i Nikolajs tilfælde, når han skal videre. Inklusion har begrænsninger og de ligger i størrelsen på fællesskabet, fordi den afhænger af de ressourcer, man har til rådighed. Problemet ligger i, at det nye fællesskab, med en skole og en SFO, som typisk kan have hundrede børn, er at alle børnene skal acceptere Nikolaj for den, han er. Her vil den nemme løsning være at integrere ham, altså at tilpasse ham til fællesskabet så han indordner sig normerne. Vi mener ikke at integration altid er negativ. Det bliver først negativt, hvis det bliver brugt i vidt omfang og erstatter inklusionen. Det er vigtigt som pædagog at forstå forskellene mellem disse to begreber, så der ikke opstår tvivl. Diskussion af case 2 (Oscar 5 år) Problemet i casen med Oscar ligger i, at pædagogen er bevidst, om at Oscar har svært ved at blive en del af det fællesskab, han søger, uden at gøre noget ved det. Som casen er beskrevet, foreligger der nemlig ingen tegn på, at pædagogen forsøger at hjælpe OsSide 30 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 car, selvom det er tydeligt, at Oscar ikke selv kan overkomme opgaven. Når man intet gør i forhold til Oscar, tales der om i dette tilfælde at rumme Oscar. Det kan fortolkes, at pædagogen fokuserer på de ting Oscar gør, som ikke er i overensstemmelse med institutionskulturen, i stedet for at reflektere over, hvorfor han agerer, som han gør. Det kan diskuteres i henhold til casen, om Oscar har fået tildelt en rolle som ”sorteper”, hvor han bliver beskyldt for ugerninger, som er tvivlsomme. Dette kan f.eks. ses i episoden med hockeystavene i og med, at han bliver beskyldt for ødelægge dem. Der er flere ting som pædagogen kunne gøre i casen for at løse problemet. Når pædagogen ved at Oscar har vanskeligheder med at blive inkluderet i fællesskabet, så skal pædagogen træde til og arbejde med inklusion af Oscar. Pædagoger må ikke være handlingslammede, fordi vi ofte befinder os i situationer, hvor der kræves handling på baggrund af vores faglighed. Vi kan sagtens være gode pædagoger personligt og bidrage med gode oplevelser for børnene i hverdagen generelt, men hvis man ikke formår at spotte situationer som denne, kan det være ensbetydende med, at man fagligt ikke forstår, hvad der sker med Oscar, eller at man som pædagog ikke har ressourcer nok på stedet. Et andet nævneværdigt punkt er, at pædagogen ikke underretter resten af personalegruppen om de problemer, Oscar har. Det rigtige vil være at informere forældrene, og spørge ind til om det førhen har været et problem og for at lære Oscar bedre at kende. Med underrettelsen personalegruppen kan dette bidrage til, at alle er opmærksomme på Oscars problemer, så alle kan gøre en indsats for at få Oscar inkluderet. Personalegruppen kan også bedre bidrage med at nå frem til en løsning i fællesskab. Man kan undre sig over, hvad der skyldes den manglende indsats, og det falder igen tilbage på antagelsen om institutionens mangel på ressourcer. Man kan også diskutere om normalitetsforventningerne var anderledes fra det sted, hvor Oscar kom fra. Det er meget muligt at Oscar har været underlagt andre konventionelle normer og at et pludseligt skifte kan være forstyrrende for Oscar. Der er ingen tvivl om at det at flytte til en ny institution er en stor omvæltning for et barn, som pludselig går fra trygge rammer til mere uvante rammer, hvor barnet også skal underlægges nye regelsæt. Side 31 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Diskussions perspektiver Denne del af diskussionsafsnittet er udelukkende baseret på antagelser. Der er formentlig udviklet teori på området, men da dette ikke ligger inden for vores afgrænsning, er det ikke undersøgt nærmere. Hvis man nu vender situationen om og forestiller sig, at det var en pige, der godt kunne lide at klæde sig i drengetøj, spille fodbold, og lege voldsomme lege. Ville der så opstå den samme bekymring som med Nikolaj, eller bryder dette ikke på samme måde de konventionelle normer. Tanken virker umiddelbart ikke lige så skræmmende. Måske fordi det ses oftere og ikke anses for at være lige så ekstremt som Nikolajs adfærd. Der eksisterer umiddelbart en forskel her, som er svær at forklare, men det lader til at samfundet har større tilbøjelighed til at acceptere at piger bryder de kønsbestemte roller frem for drenge. Dette kan være fordi de konventionelle normer lyder at drenge skal opdrages til at blive mænd, og at der er et meget specifikt syn på, hvad en mand er, samt hvad det vil sige at være mand. Hvorimod at vi i de sidste mange år har set en fremgang i kvinders identitetsdannelse, der er blevet mere og mere fri, hvor der ikke længere eksistere et gammeldags billede af kvinder, hvor kvinder blev opdraget til at stå i køkkenet og passe børn. Med denne fremgang kan det også diskuteres om kvinders feminine sider ikke længere dyrkes for at tilfredsstille mændene, men for at tilfredsstille kvinden selv, og dette kan resultere i at kvinden i langt større grad selv kan vælge hvornår de har lyst til at være ”feminine” og hvornår de ikke vil. Når dette er sagt, så har normalitetsbegrebet i Danmark ændret sig meget i løbet af de sidste 10 år, især inden for dette område. Homoseksualitet er blevet mere og mere almindeligt og flere og flere tør stå frem. Dette har resulteret i, at homoseksualitet er blevet en del af de konventionelle normer, og at menneskers moral og værdigrundlag har ændret sig. Derfor er der en mere afslappet tilgang til det. Man kan diskutere om der i fremtiden vil være den samme bekymring, hvis et barn har den samme adfærd som Nikolaj. Konklusion Vi kan konkludere, at der kan forekomme mange udfordringer for pædagogen i arbejdet med inklusion. Først og fremmest er udfordringen, at man kan mangle fagligheden i sit arbejde, som er vigtigt, når man arbejder med inklusion og vil inkludere børn. Det er Side 32 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 vigtigt for en pædagog at vide, hvad inklusion er, specielt når det er så meget oppe i tiden og alle institutioner praktiserer det. Lovgivningsmæssigt er vi også forpligtet til at arbejde inkluderende. Inklusionsperspektiverne kan være med til at belyse de udfordringer pædagogerne har, fordi det giver dem en forståelse for, hvad viden og sandhed om inklusionen er. Det kan give anledning til at man kan diskutere fagligt den praksis, som man udfører. F.eks. hvis man i en institution har en inklusionsdagsorden med mange børn og få pædagoger, kan inklusionsperspektiverne give pædagogerne et fagligt blik for at spotte hvor udfordringerne ligger som i dette tilfælde vil være det økonomiske perspektiv. Inklusion er en smuk tankegang men det kan være svært at realisere i praksis. Det kan skyldes dårlig økonomi, manglende faglighed og uoverskuelig hverdag, der kan resultere i at institutionens pædagoger praktiserer rummelighed eller integration, selvom målet og idealet er inklusion. Normer er med til at samle et samfund, dog kan det også udstille individer. Normalitet kan spores til det etiske og politiske perspektiv i inklusionsperspektiverne, fordi alle tre begreber omhandler idealer og normer i det pædagogiske arbejde og i samfundet. I casen med Nikolaj kan man sige, at det at han går i kjole og bryder de konventionelle normer så meget, at mange af Nikolajs andre kompetencer bliver ligegyldige, da det kun er den afvigende adfærd der er fokus på. I Oscars tilfælde har hans adfærd medført at han er blevet kategoriseret som afviger. Denne kategorisering kan være meget svær for Oscar at bryde ud af, hvor et eksempel på dette er, at Oscar får skylden for hockeystavende, selvom det ikke vides med sikkerhed. Udfordringen for pædagogen med hensyn til normalitet er, at få børnene til at forstå, at der burde være plads til forskellighed i fællesskabet. Udfordringen er også, at pædagogen ikke fastlåser et barn, der bryder institutionens normer, som værende en afviger. Børnene burde ikke huskes for deres afvigelser, men for deres andre kompetencer og hvordan fællesskabet kan nyde godt af dem. Normalitet som begreb kan bruges som redskab for pædagogerne til at spotte hvilke børn, der har brug for en ekstra indsats for at blive inkluderet. Det er vigtigt at antyde, at normalitet er samfundsskabt. En pædagog med en socialkonstruktionistisk tilgang ville fortælle at normalitet er noget, vi selv ska- Side 33 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 ber via social interaktion og derfor kan forståelsen ændres af det, som anses for at være normalt. Teorien på institutionskulturen, anviser at det er nødvendigt for pædagogerne at have en særlig position for at kunne samle børn, hjælpe dem eller noget så banalt som at kunne trænge igennem verbalt. Hvis pædagogen ikke besidder denne position, kan det skabe udfordringer i det pædagogiske arbejde med inklusion, fordi dialogen mellem børnene og pædagogerne ikke vil være til stede. En anden pointe er at være bevidst om det kaos som børnene repræsenterer og den orden som pædagogerne repræsenterer. Begge dele skal have plads i en institution. Til slut kan man konkludere, at Socialkonstruktionisme kan medvirke til at uddybe, hvordan forskellige pædagoger kan have hver deres forståelse for hvad inklusion er, hvad der er sandt, og hvad der er viden. Perspektivering I afgrænsningen af opgaven, blev det nævnt hvilke teoretiske perspektiver vi ville bruge. Man kunne undersøge nærmere, hvis omfanget tillod det, hvilken indvirkning stigmatisering har på individet (Skytte, 2014). Man kunne også undersøge den kategorisering, der sker med børn, hvis de bliver opfattet som anderledes eller bryder normerne (Jönsson, 2014). Der kan også perspektiveres til kvantitative undersøgelser, om hvad pædagoger mener om inklusion i deres daglige arbejde. F.eks. har FOA lavet en undersøgelse, hvor de har spurgt 1284 medlemmer om diverse spørgsmål omkring inklusion (FOA, 2014). Et mere fremadrettet perspektiv på inklusion, ligger i spørgsmålet om vi om 10 år stadig arbejder med inklusion. Inklusion er en nyere politisk vision, som vi arbejder med i dag og ligesom med alle tendenser, så skifter de med tiden. Derfor kunne det være interessant at undersøge fremtidsvisionerne for inklusion på institutioner og skoler. Til slut kan man se på inklusion for social- og specialpædagogikken for at undersøge om der er en forskel. Ofte vil forskellige brugergrupper give forskellige arbejdsforhold, hvilket sandsynligvis vil have indflydelse på hvordan inklusionen udføres. Side 34 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Referenceliste BUPL. (18. 02 2014). www.bupl.dk. Hentede 17. 12 2014 fra BUPL: http://www.bupl.dk/forskning/stoettede_projekter/bupls_forskningsprojekter/paedagogers_h oldninger_faglighed_og_profession/casesamling_til_arbejde_med_vignetmetoden?opendocu ment Fehler, J. O. (29. 09 2010). Introduktion til diskursanalyse og socialkonstruktivisme. Hentede 07. 01 2015 fra www.joachim.fehler.dk: http://www.joachim.fehler.dk/samfundsfagpsykologi/introduktion-diskursanalyse-socialkonstruktivisme.pdf FOA. (2014 йил 07-02). FOA. Retrieved 2015 йил 08-01 from www.FOA.dk: http://www.foa.dk/~/media/Faelles/PDF/Rapporterundersoegelser/2014/Inklusionidagtilbudpdf.ashx. Jensen, N. E. (2014). Pædagogikbogen. København K : Hans Reitzels forlag . Jönsson, L. (2014). Samarbejde og konflikter i pædagogisk og socialt arbejde. In J. H. Mikkelsen, Social indsigt for pædagoger (pp. 117-145). Frederiksberg: Frydenlund. Madsen, B. (2005). Socialpædagogik. Kbh: Hans Reizels Forlag. Ministeriet for Børn, L. I. (22. 10 2014). Retsinformation. Hentede 09. 12 2014 fra Dagtilbudsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164345#Afs2 Müller, G. K. (2009). Læring og læreplaner for de 0-6-årige. I P. Mikkelsen, & S. Holm-Larsen, Pædagogik og Pædagoger (s. 98-105). Frederikshavn: Dafolo. Skytte, M. (2014). Vilkår og udfordringer i det flerkulturelle samfund. In J. H. Mikkelsen, Social indsigt for pædagoger (pp. 224-260). Frederiksberg: Frydenlund. Struve, K. (2009). Inklusion- ideal og virkelighed. I k. struve, Inklusion- ideal og virkelighed (s. 151-164). københavn K: Via systime. Unesco. (10. 10 2008). Undervisnings Ministeriet. Hentede 09. 12 2014 fra http://pub.uvm.dk/1997/salamanca.pdf Side 35 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 Bilag Bilag 1 inklusionsperspektiver Side 36 af 41 sk11160 sk11164 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Bilag 2 dagtilbudslov § 8 § 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart (Ministeriet for Børn, 2014). Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. (Dagtilbudsloven) Offentliggørelsesdato: 22-10-2014 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Side 37 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Bilag 3 case 1 (Nikolaj 6 år) Nikolaj har gået på daginstitutionen, fra han var to år gammel. Han har to ældre søskende, der også har gået der. Fra helt lille har Nikolaj altid været vild med at klæde sig ud med pynt, sløjfer, hatte, kjoler m.v. Nu er han blevet så stor, at han snart skal i skole og begynde i SFO, og han er blevet ved med at klæde sig ud. Han går således meget tit i kjole og kan ikke lide at gå i bukser. I sine lege med de andre børn kalder han sig ofte Nikolla, altså et pigenavn. Forældrene til de andre børn i da institutionen synes, at det er meget provokerende, og mener, pædagogerne må sætte en stopper for det bl.a. med den begrundelse, at Nikolaj vil blive kraftigt mobbet i skolen, hvis han bliver ved med at gå i kjole. Blandt børnene på institutionen er det ikke det store problem; de har vænnet sig til, at Nikolaj ”vil være en pige”. Pædagogerne er imidlertid bekymrede for Nikolajs udvikling, fordi de ikke mener, at han vil kunne fortsætte sin opførsel i børnehaveklassen uden at blive drillet, og at han derfor hellere gradvis må indstille sig på, at han ikke kan optræde i pigetøj i skolen. Institutionens leder er uenig i, at man skal ”tvinge” Nikolaj til at gå i drengetøj. Hun tager kontakt med Nikolajs mor, der er enig med hende i, at tvang ikke nytter; ligesom de er enige om, at man aktivt skal søge at dæmpe drillerier mod Nikolaj. Nikolaj får således lov til fortsat at gå i kjole i institutionen. På forespørgsel fra lederen siger moderen, at hun tror, at det kun vil skade Nikolaj, at blive henvist til psykolog, fordi han er så optaget af sin ”pigeside”. Side 38 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Bilag 4 case 2 (Oscar 5 år) Oscar er ny i børnehaven. Børnehaven ligger i en provinsby og er normeret til 40 børn. Oscar er tilflytter fra storbyen og startede i børnehaven i løbet af sommeren. I børnehaven er der i forvejen en gruppe af store drenge, som har gået sammen i børnehaven i mange år. Ind imellem finder alle de store drenge sammen i en fælles leg, men for det meste leger de i to eller tre legegrupper. De kender hinanden godt, er optaget af gode lege og kommer meget sjældent i konflikt med hinanden. Nogle gange er de store piger også med i legen. Ja, det sker endda, at de får organiseret en virkeligt stor leg, hvor også mange mindre børn kan være med. Med Oscar er der kommet en ny dreng i gruppen af store drenge, og pædagogen fortæller her i starten af efteråret, at det er svært for Oscar at komme til at lege med de andre store drenge. Ind imellem er det tydeligt, at han prøver at komme med i legen, men han har ikke en god måde at kontakte de andre børn på. Han driller, han slår og skubber, og de andre drenge vil ikke have ham med i legen. Pædagogen fortæller, at Oscar i en periode har slået sig sammen med en anden ny dreng, som er 3½ år gammel og ligeledes tilflytter og ny i børnehaven, men på længere sigt synes hun ikke, at det er en holdbar eller god løsning for nogen af drengene. Pædagogen er bekymret for, at Oscar skal blive ham, de andre ikke vil lege med, fordi han slår og ødelægger legen. En dag bliver pædagogen virkelig vred, da hun kort før frokost kommer gående over legepladsen og ser, at rigtig mange af hockeystavene er brækket midt over og ligger og flyder rundt om på pladsen. En af de store drenge siger, at det var Oscar der fandt på det, og at det var ham, der knækkede de fleste. Selv havde han kun knækket en enkelt. Oscar er ikke lige i nærheden. Pædagogen samler de ødelagte stave sammen og smider dem ud, og derefter kalder hun børnene ind til frokost. Side 39 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 sk11160 sk11164 Bilag 5 Salamanca-erklæringens retningslinjer for aktioner på nationalt plan Vi tror på og erklærer hermed at (Unesco, 2008): alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov, de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. http://pub.uvm.dk/1997/salamanca.pdf (2 af 14)10-10-2008 13:57:39 Salamancaerklæringen Side 40 af 41 13-01-2015 Bachelorprojekt Nicolaj Lilja Jensen 15v5 Sebastian Milenkovic 15v5 Bilag 6 Blanket af godkendt problemstilling Side 41 af 41 sk11160 sk11164
© Copyright 2024