Karen Tannebæk Rehabilitering i relation til - Demens

Rehabilitering i relation til demens
Årskursus for DemensKoordinatorer
2015
Karen Tannebæk
Uddannelsesleder
Specialergoterapeut
Nationalt Videnscenter for Demens
Seminar: Rehabilitering i relation til demens
Rehabiliteringsbølgen ruller ind over Danmark i disse år.
Mange nye tiltag og projekter er igangsat i kommunerne.
Hvilken betydning har det for borgere med demens?
Kan det give nogle nye perspektiver i den kommunale indsats
på demensområdet?
Hvilke begreber og arbejdsmetoder kan vi lægge os op af, når
vi taler om rehabilitering i relation til demens?
Hvad er realistisk for borgeren, og nytter rehabilitering for
borgere med demensdiagnoser?
Vi vil se nærmere på og diskutere, hvad
demenskoordinatorens rolle er i rehabilitering, og hvordan vi
som demenskoordinatorer skal forstå rehabilitering.
Karen Tannebæk
Hvad er det for en bølge?
Og hvor fører bølgen os hen?
Karen Tannebæk
Rehabilitering – nyt og dog gammelt
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Neurorehabilitering (2000), KOL, Hjerte, Kræft
Genoptræningsplaner 2000
ICF – oversættes og udgives af Sundhedsstyrelsen 2003
Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 2004
Genoptræningsplaner – igen 2007
Første årlige rehabiliteringskonference 2007
Sygehuslov bliver til Sundhedslov 2008
Forløbsprogrammer kroniske sygdomme - 2008
Handicapkonvention 2009
MTV om hjerneskaderehabilitering ..sundhedsaftaler
Vejledning om kommunal rehabilitering 2010-11
Forløbsprogrammer hjerneskadede, rehabilitering og palliation ved
kræft
• ”Udfordringer til rehabilitering” 2012
• Retningslinje om rehabilitering til patienter med type 2 diabetes –
2015
Karen Tannebæk
med inspiration fra Claus Vinther Nielsen
……og på demensområdet
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Samarbejdsmodeller i amterne
Senere forløbsprogrammer og sundhedsaftaler i Regionerne
Region Nordjylland - Sundhedsaftale
Region Midt – Sundhedsaftale Afsnit om rehabilitering
Region Syd – Samarbejdsaftale
Region Sjælland – Forløbsprogram Afsnit om rehabilitering
Region Hovedstaden – Forløbsprogram
Demens, Ikke-farmakologiske interventioner, MTV, 2010
National Handleplan for demens 2010
Klinisk retningslinje for demens 2013
Fredericia ”Projekt længst mulig i eget liv” 2007
Hverdagsrehabilitering har efterfølgende bredt sig rundt i landet
• Hjemmehjælpskommisionen udarbejdet rapport
• Ændring af Serviceloven d. 1.1. 2015
Skal tilbyde rehabiliteringsforløb
Karen Tannebæk
Sundhedsaftale region midt
Karen Tannebæk
Region Sjælland - forløbsprogram
Sundhedsfremmende, forebyggende og
rehabiliterende tiltag
Kommunerne tilbyder sundhedsfremme,
forebyggelse og rehabilitering hos borgere med
demens ifølge gældende lovgivning og ud fra
referencerammen for den proaktive indsats.
Indsatsen skal medvirke til at forbedre
egenomsorgsevnen, fastholde og vedligeholde
funktionsevne og livskvalitet og forebygge
uhensigtsmæssig adfærd.
Karen Tannebæk
Hjemmehjælpskommisionen
• Rapport udarbejdet i juli 2013
• Består bl.a. af 29 anbefalinger
• Forarbejdet til den lovændring der trådte i kraft
d. 1.1.2015
Karen Tannebæk
Kommissionen anbefaler - Anbefaling 6
At kommunerne arbejder systematisk med
rehabiliteringsforløb på hjemmehjælpsområdet ud fra en bred
og fælles forståelsesramme, hvor både den fysiske, psykiske
og sociale dimension indgår.
Indsatsen bør baseres på følgende grundprincipper:
• Borgerens aktive deltagelse i forløbet
• Individuel og fleksibel tilrettelæggelse med afsæt i
borgerens behov og ressourcer
• Helhedsorienteret tilgang i forhold til borgerens
samlede livssituation
• Målorientering og tidsperspektiv
• Tværfagligt og tværsektorielt
• Koordinering og planlægning
• Vidensbasering og kvalitet
Karen Tannebæk
Kommissionen anbefaler - anbefaling 7
Kommissionen anbefaler, at målgruppen for
rehabilitering på hjemmehjælpsområdet defineres
bredt, således at målgruppen både omfatter
borgere, som kan profitere af et tidsafgrænset
rehabiliteringsforløb, samt borgere med meget
komplekse behov, der kan have gavn af
længerevarende h.jælp med et rehabiliterende sigte
Karen Tannebæk
Kommissionen anbefaler- Anbefaling 12
At kommunerne i tilrettelæggelsen af indsatsen
over for svage borgere med omfattende og
komplekse behov arbejder ud fra følgende 3
kvalitetsparametre:
• at skabe sammenhængende og koordinerede
borgerforløb
• at tage afsæt i borgernes egne mål og ressourcer
og sikre løbende opfølgning
• at sikre fagligt kompetente medarbejdere, som
kan løfte de mere komplekse pleje- og
behandlingsopgaver
Karen Tannebæk
Rehabilitering på ældreområdet
”Erfaringer med rehabilitering på ældreområdet”
– Rapport maj 2013, Socialstyrelsen
 92/98 af landets kommuner har etableret tilbud om
rehabilitering til ældre borgere der søger støtte efter
Serviceloven
 4 modeller:
1. Hjemmepleje i samarbejde med andre afdelinger
2. Hjemmepleje med ekstra ressourcer
3. Tværfaglig specialenhed
4. Terapeutmodellen
Karen Tannebæk
Tal sammen – Hvad mener I?
Hvad er det for en bølge?
- Hvad tænker i om
rehabilitering og demens?
Og hvor fører bølgen os hen?
- Er det godt eller skidt?
- Giver det nye muligheder
Karen Tannebæk
Hverdagsrehabilitering
1. Tilbydes borgeren
med demens i min
kommune
2. Tilbydes ikke
borgere med
demens i min
kommune
3. Ved ikke
67%
kk
e
es
i
lb
yd
Ti
ikk
Ve
d
m
..
bo
rg
er
e
. ..
m
ed
es
bo
rg
er
en
lb
yd
Ti
Karen Tannebæk
15%
e
18%
Hverdagsrehabilitering til borgere
med demens
1. Har åbnet op for
nye muligheder for
i kommunen
2. Har ikke givet
andre muligheder
3. Ved ikke
53%
39%
Karen Tannebæk
gi
ke
ik
Ha
r
Ha
r
åb
ne
to
p
fo
r
ve
ta
nd
ikk
Ve
d
re
ny
e
m
m
ul
. ..
u.
..
e
8%
Ingen fælles definition
Der eksisterer endnu ingen national konsensus om
definition indhold eller organisering af
hverdagsrehabilitering. Danske
hverdagsrehabiliteringsprojekter er vidt forskellige,
og sjældent designet som kontrollerede studier. Det
er derfor vanskeligt at generere viden om, hvordan
indsatsen bedst organiseres og hvilke elementer,
der har en gunstig effekt på borgernes
funktionsevne og autonomi. Der mangler evidens i
forhold til alle aspekter af hverdagsrehabiliteringen.
Kilde: Klinisk retningslinje for demens
Karen Tannebæk
En mulig definition af
hverdagsrehabilitering
• Hverdagsrehabilitering er en målrettet tværfaglig
indsats, med udredning og træning,
skræddersyet borgers behov.
• Målet er at mindske, udskyde og forebygge
behovet for hjælp.
• Hverdagsrehabilitering er bærer af et
paradigmeskifte på flere niveauer –
grundlæggende et skifte fra ”vi gør det for
borger” til ”vi gør det med borger”
www.etf.dk. Grib Hverdagen, midtvejsevaluering september 2011
Karen Tannebæk
Definition af begreber
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Rehabilitering (den ydre process, de professionelle)
Hverdagsrehabilitering
Hverdagsrehabiliterende tilgang i plejecentre
Habilitering
Rementia
Kognitiv rehabilitering
Genoptræning
Sundhedsfremme
Forebyggelse
Patientrettet forebyggelse
Neuropædagogik
Empowerment
Recovery (processen inde i personen)
Karen Tannebæk
Hvidbogens definition
MarselisborgCentret 2004
Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt
samarbejdsproces mellem en borger,
pårørende og fagfolk
Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for
at få betydelige begrænsninger i sin fysisk,
psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et
selvstændigt og meningsfuldt liv.
Rehabilitering baseres på borgerens hele
livssituation og beslutninger og består af en
koordineret, sammenhængende og
vidensbaseret indsats
Karen Tannebæk
WHOs definition
• Rehabilitering af mennesker med nedsat
funktionsevne er en række af indsatser, som har
til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå
og vedligeholde den bedst mulige fysiske,
sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og
sociale funktionsevne.
• Rehabilitering giver mennesker med nedsat
funktionsevne de redskaber, der er nødvendige
for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse
Karen Tannebæk
Hvad er rehabilitering
Inspireret af model af Bill Thomas
Karen Tannebæk
Bog om rehabilitering ved demenssygsom
Rehabilitering ved
demenssygdom
-Sundhedsmæssige,
sociale og
omgivelsesmæssige
indsatser
Munksgaards forlag 2012
Jette Gerner Kallehauge
Mette Stræde Andersen
Lilly Jensen
Karen Tannebæk
Udfordring ved rehabilitering og
demens
•
•
•
•
•
•
•
Fremadskridende sygdom
Selvhjulpen - selvstændighed
Indsigt egen sygdom og formåen
At kunne sætte mål
Overblik over egen hverdag og situation
Initiativ og hukommelse – Indlæringspotentiale?
Personale med kompetencer inden for kognitive
forstyrrelser, tilrettelæggelse af hverdagen
• Vurdering af rehabiliteringsbehov og potentiale
• Vurdering af udbytte
Karen Tannebæk
Hvad siger de mennesker det handler
om?
”Dementia is not the end of the life,
but it is a beginning of a new life”
”We need to be empowered”
Alzheimer Europe konferencen september 2015
Karen Tannebæk
Paradigmeskifte demensforståelse
• Forståelsen for de mekanismer der ligger bag
Alzheimer Sygdom gør at man nu har viden om
at de forandringer er sker i hjernen, de sker lang
tid før symptomerne viser sig hos personen.
• Så derfor er det svært at sige hvornår starter
sygdommen
Karen Tannebæk
Paradigmeskift i opfattelsen af demens
 Vedvarende belastning af hjernen gennem hele
livet medfører til sidst sygdom hos disponerede
personer
 Belastning: manglende motion, forhøjet
blodtryk, forhøjet kolesterol, blodproppper,
sukkersyge, stress, depression, manglende
intellektuel stimulation
 Disse belastninger påvirker også hjernen efter
man er blevet syg
 Reduktion af belastninger har effekt ikke kun
på forebyggelse, men også på behandling af
demens
Karen Tannebæk
Rehabilitering i relation til demens
•
•
•
•
•
•
Fokus på inddragelse af personen
Giver støtte til at sætte mål sammen
Fokus på ressourcerne
Forebygge unødig forværring
Inddragelse af det tværfaglige team
En koordineret indsats
Karen Tannebæk
Mål med rehabilitering ved
demenssygdom
• At styrke borgerens livskvalitet på trods af
svækkelsen
• At give borgeren mulighed for at leve et liv med
størst mulig selvstændighed
• At give borgeren mulighed for et meningsfyldt liv
• At give borgeren en oplevelse af, selv at kunne
skabe en god hverdag
Karen Tannebæk
Tal sammen om
• Er du enig i disse mål?
• Kan der være andre mål?
• Stiller det krav til de holdninger du har
som professionel til borgerne?
• Stiller det krav til viden og kompetencer
hos de professionelle?
Karen Tannebæk
ICF-klassifikation - WHO
• ICF er en international klassifikation af
funktionsevne
• ICF som fælles referenceramme
• ICF er en grundlæggende model for
forståelse af sundhed og sygdom,
beskriver hvilke elementer der påvirker
funktionsevnen
Karen Tannebæk
ICF
Karen Tannebæk
Kroppens funktion og anatomi
• Kroppens fysiske funktioner, herunder
psykologiske og mentale funktioner
• Funktionsnedsættelse: problemer med
kroppens funktioner eller anatomi
• Særlige opmærksomhedspunkter ved
demens: Ernæring, søvn, medicin, andre
sygdomme, sansning, balance, smerter,
stress, depression
Karen Tannebæk
Aktiviteter
• En persons udførelse af en opgave eller
handling.
• Aktivitetsbegrænsninger: vanskeligheder
med at udføre opgaver eller handlinger
• Særlige opmærksomhedspunkter ved
demens: Kan personen klare aktiviteten
helt eller delvist? Hvilke aktiviteter er
meningsfulde?
Karen Tannebæk
Deltagelse
• En persons involvering i dagliglivet,
samfundslivet og sociale aktiviteter
• Deltagelsesbegrænsninger: vanskeligheder med
at kunne involvere sig i dagliglivet, samfundslivet
og sociale aktiviteter
• Særlige opmærksomhedspunkter ved demens:
Forsinke tab af roller, selvværd, identitet
Karen Tannebæk
Omgivelsesfaktorer
• De fysiske, sociale og holdningsmæssige
omgivelser som personen bor i
• Den fysiske indretning, kompenserende
hjælpemidler, familie, venner, naboer m.fl.
Særlige opmærksomhedspunkter ved demens:
Er mere afhængig af omgivende faktorer, har stor
indflydelse på at bevare tryghed, værdighed,
meningsfulde aktiviteter og deltagelse
Karen Tannebæk
Personlige faktorer
• Særlig baggrund for en persons liv og levevis:
køn, alder, livsstil, vaner, opdragelse,
mestringsevne, uddannelse, adfærdsmønstre
m.m.
• Særlige opmærksomhedspunkter ved demens:
vigtigt at have godt kendskab til præferencer,
tænkemåder og vaner, da det kan være
afgørende i forhold til valg af indsats.
Karen Tannebæk
ICF som redskab i arbejdet
• Kan være med til at systematisere
• Godt analyseredskab
• Stiller skarpt på flere dimensioner
Karen Tannebæk
Andre interessante redskaber
• Kitwoods demensligning
D= P+B+H+N+SP
• Kitwoods blomst
Basale psykologiske behov
• COPM
• Strukturerede interviews
• Rådgivningsmodellen – Værdiskema
• ADL observation (A-One, AMPS)
• ??
Karen Tannebæk
Værdiskema
Leve-rum:
Kortlægge værdier
Gør jeg´et synlig
Professor Ishu Ishiyama,
University of British Colombia
Karen Tannebæk
Handleplan
Emner
Hvilken viden har deltageren
- om demenssygdomme
- medicinsk behandling (virk/bv)
- tanker om fremtiden
Hverdagen
- ADL
- medicinadministration
Helbred:
- Fysisk og psykisk
- Adfærd
- Nattesøvn
Ernæring
- madlavning
- appetit- kost/ernæring
- BMI
Sikkerhedsforanstaltninger:
- Komme omkring (bilkørsel,
cykel, knallert, bus)
- orientering
- betjene tekniske hj.midler
- opbevaring reng.art.
Personlige forhold
- administration af pers. økonomi
- fuldmagt, generalfuldmagt
Aktiviteter og interesser
Karen Tannebæk
Konklusion
Fordeling af ”opgaver”
Oplysninger fra værdiskema
benyttes til udarbejdelse af
handleplan.
Ved alle samtaler afklaring
af:
- Netværk hvem/hvor
meget støtte kan ydes
- Aktuel hjælp/støtte fra
kommune
- Behov for hjælp/støtte fra
kommune og for
inddragelse af netværk
Bruger du som demenskoordinator …
1. Jeg bruger et
struktureret redskab
til at afdække
borgerens behov og
ønsker
2. Nej jeg bruger ikke
noget bestemt
3. Det er ikke relevant
41%
kk
e
De
te
ri
en
kk
br
ug
er
i
re
le
va
og
e.
..
re
r..
kt
u
Ne
j je
g
br
ug
er
et
st
ru
nt
14%
Je
g
Karen Tannebæk
45%
Processen – 6 trin
Helhedsorienteret analyse og vurdering
1. fastsættelse af en koordinerende og
tryghedsskabende funktion
2. Analyse af situationen
3. Vurdering af analysen
4. Udarbejdelse af rehabiliteringsplan
5. Gennemførelse af rehabiliteringsindsatsen
6. Opfølgning af rehabiliteringsindsatsen
Karen Tannebæk
Vurdering af analysen
• Hvad har størst betydning i dagligdagen
• Hvad giver mening for borgeren
• Er der udækkede behov, herunder især
psykologiske behov
• Hvilke ressourcer har borgeren
• Hvordan opfatter borgeren sig selv
 Udarbejdelse af handleplan for
rehabiliteringen
Karen Tannebæk
Vurdering af behov for rehabilitering
For at kunne iværksætte en målrettet og
systematisk indsats er det vigtigt løbende at
foretage en individuel vurdering af
borgerens funktionsevne, sætte delmål og
slutmål, gennemføre indsatserne, evaluere
indsatserne og tilpasse eventuelle fremtidige
indsatser herefter.
Kilde: Vejledning om kommunal rehabilitering, juni 2012
Karen Tannebæk
Hvilke metoder kan bl.a. anvendes i
rehabiliteringsarbejdet?
• Motiverende samtale
• Neuropædagogik
• Cognitiv Stimulationsterapi
• Fysisk træning
• Kommunal ergoterapi i hjemmet
• Psykoedukation
Karen Tannebæk
Den motiverende samtale
Karen Tannebæk
Den motiverende samtale
Karen Tannebæk
Neuropædagogik
Neurologi –> neuropsykologi –> neuropædagogik
Bygger på viden om hjernens funktion og
omsætter det til pædagogik
Sigtet er at gøre borgeren så selvhjulpen som
muligt via en kognitiv, ressourcefokuseret og
anerkendende tilgang.
Karen Tannebæk
Kommenteret udenlandsk MTV 2010:
Demens - Ikke-farmakologiske interventioner
• Fysisk træning kan anvendes til primær og
sekundær forebyggelse af demens.
• Kognitiv træning kan forbedre specifikke
kognitive funktioner hos ældre personer uden
demens.
• Supervision, uddannelse og træning af
plejepersonale, der arbejder med demente, har
formentlig en gavnlig effekt.
Kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: sst.dk
Karen Tannebæk
Cognitiv stimulations Terapi
CST
Principper
• brug af alle sanser for at sætte
kognitiv stimulation og minder i
gang
• målrettet, psykologisk intervention i
forhold til vanskeligheder i
dagligdagen
• følelsesliv og forbedring af kognitive
færdigheder skal vies respekt.
Karen Tannebæk
Cognitiv stimulationsterapi
CST gennem seks mdr. for 201
personer i 23 centre (18 plejehjem
og 5 dagcentre) viste:
Signifikant forbedring af kognitiv
funktion (MMSE, Adas-Cog)
Signifikant forbedring af livskvalitet
(QoL-AD)
Ingen signifikant ændring i depression,
ængstelse eller kommunikation
(Spector et al. British J Psych 2003)
Karen Tannebæk
Fysisk træning
Resultat fra ADEX projektet viser, at
moderat til hård konditionstræning kan
mindske symptomer som irritabilitet,
depression, uro, rastløshed og forstyrrelser i
døgnrytmen hos patienter med Alzheimer i
let grad. Også patienternes
koncentrationsevne, kondition og fysiske
funktion øges i takt med intensiteten og
mængden af den fysiske træning.
Karen Tannebæk
- COTID
Commuity Occupational Therapy in Dementia
• Individuelt program for ergoterapi i hjemmet
• Holland
+ Tyskland og England
Community based occupational therapy for patients and their caregivers:
randomized controlled trial. Graff MJ et al., British Medical Journal, 2006, vol.
333, pp. 1196—1199
Effects of community occupational therapy on quality of life, mood, and health
status in dementia patients and their caregivers: a randomized controlled
trial. Graff MJ et al., The journals of gerontology. Series A, Biological sciences
and medical sciences, 2007, vol. 67(2), pp- 1002-9
Karen Tannebæk
Psykoedukation og rådgivning
• DK: Daisy
• Pårørende undervisning
• Pårørendegrupper
• Undervisning/psykoedukation til personer med
demens
Karen Tannebæk
Indsatser ved demenssygdom
Kognitiv stimulation
Kognitiv træning
Implementering af kognitive hjælpemidler
Karen Tannebæk
Tilbud og metoder med (primært)
formål fremme velvære/trivsel/stimulation
• Væresteder
• Demenscafé
• Dagtilbud på plejecentre
Karen Tannebæk
Den tidlige indsats i hjemmet
Fortællingen om Børge og hans kone
Birthe
Karen Tannebæk
Børge, uddrag
Bor i rækkehus med hustru
Er 74 år
Har arbejdet med regnskab,
pensioneret
Været aktiv i lokal fodboldklub
Interesser: svømning,
frimærker, biblioteket, fodbold
Har Alzheimers sygdom
Kan gå til biblioteket
Kan læse
Kan vaske op
Er selvhjulpen med personlig
pleje
----------------------------------------Korttidshukommelsen nedsat
Rum/retningsforstyrret
Nedsat initiativ
Hustru er belastet af hele tiden
at skulle igangsætte
Tal sammen om casen
• Hvad kunne demenskoordinatorens
rolle være her?
• Hvilken rehabiliteringsindsats kan
der tilbydes?
Karen Tannebæk
Case Børge
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Samtale, plan
Brug af ugeskema, små kort i lommen
Fastholde aktiviteter, smøre frokost
Inddragelse af netværket
Omgivelserne, lys og farver, ægtefælle/ børn
Det tværfaglige team
Evaluering
Løbende justering og nye mål
Arbejde forebyggende
Karen Tannebæk
Servicere-aktivere-hverdagsrehabilitering
Hvad er forskellen?
Servicerende – Maden smøres selvom Børge måske
godt kan selv
Aktivere – Beder Børge om at smøre sin mad, evt.
gøre det selv
Hverdagsrehabiliterende - Samarbejder med Børge
om det mål han har sat; at han ønsker at smøre sin
mad selv. Dette er en meningsfuld aktivitet for
ham.
Karen Tannebæk
Meningsfulde aktiviteter
Det er de aktiviteter der engagerer os, giver
os energi og giver vores liv retning (mål) og
mening (motivation)
De er individuelle – og afhængige af den
enkeltes livshistorie og nuværende behov.
Karen Tannebæk
Hvilken rolle kan demenskoordinatoren have i
rehabiliteringen
1. Koordinerende og
tryghedsskabende
2. Kender borgen godt
og kan analysere og
sætte mål sammen
med borgeren
3. Iværksætter
rehabilitering i
dagligdagen
4. Henviser til relevante
rehabiliterende tilbud
5. Ingen rolle
28% 29%
17%
og
k.
He
rr
.
eh
nv
a
is e
bi
lit
rt
er
il r
in
el
g.
ev
.
an
te
re
h.
..
In
ge
n
ro
lle
go
dt
sæ
tte
Iv
æ
rk
or
ge
n
Ke
nd
er
b
di
n
er
en
de
og
try
gh
.. .
0%
Ko
or
Karen Tannebæk
26%
Hvad kan udfordre kommunerne? –
Måske?
• At tilbyde de individuelle indsatser
• At prioritere den tidlige indsats, før der er
behov for hjemmepleje
• Demenskoordinatoren har ikke ressourcer
til at følge borgeren tæt
• Der er manglende viden og forståelse
blandt kollegaer om rehabilitering og
demens
Karen Tannebæk
Rehabilitering i relation til demens
Karen Tannebæk
En målrettet indsats har effekt, selv i
fremadskridende sygdomme
Sværhedsgrad
Omkostninger
LETTE
LET
”Rehabilitering”
MODERATE
MODERAT
Plejebolig
SVÆR
Karen Tannebæk
År
SVÆRE
Opsummering
• Rehabilitering giver mennesker med demens en
stemme
• Støtter personen til at leve livet med demens
• Fordrer en individuel og systematisk tilgang
• I let til moderat stadie af demens kan der
arbejdes målrettet med rehabilitering
• I svær stadie af demens kan der arbejdes med en
rehabiliterende tilgang
• Demenskoordinatorer som tryghedsskabende
kontakt og koordinerende for indsatsen
Karen Tannebæk