Dagsorden - VUC Storstrøm
Bispegade 5. 4800 Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 17. december 2014 E-mail [email protected] Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1712 Mobil 3035 9491 Fax 5413 1700 Dato 8. december 2014 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 1 – opfølgning på beslutninger fra tidligere møder. Sagsfremstilling a. Der orienteres om det videre arbejde med strategiudvikling. VUC Storstrøms nuværende strategi udløber ved udgangen af 2014. Arbejdet med at udvikle en ny strategi gældende for 2015 – 2018 blev sat i gang af bestyrelsen på et strategiseminar den 29. september – 1. oktober, hvor nedenstående seks hovedtemaer til strategien blev drøftet: Den professionelle medarbejder – den kompetente medarbejder Uddannelsernes tilrettelæggelse og undervisningens tilrettelæggelse og organisering Kommunikation Kvalitetssikring VEU/Arbejdsmarkedsrelateret uddannelse Internationalt perspektiv På baggrund af drøftelserne på strategiseminaret udarbejdes en række udsagn, som vil være styrende for det videre arbejde. Til strategien formuleres delstrategier indenfor en række områder. Det kan fx være indenfor IT/digitalisering VEU Plan for øget fastholdelse af studerende Kompetenceudviklingsplan Kommunikationsplan Strategiarbejdet gennemføres efter nedenstående tidsplan. Dato Uge 12 marts 2015 4/2 2015 30. januar 2015 22. januar 2015 21. januar 2015 20. januar 2015 19. januar 2015 13. januar 2015 12. januar 2015 10/11 2014 31/10 2014 28/9 – 1/10 2014 Emne Færdig strategi forelægges til bestyrelsens godkendelse Strategioplæg drøftes i Lederforum Fælles kursistrådsmøde – hovedemnet er input til ny strategi Møde med personalet i Vordingborg med input til strategi, kl. 15.00 – 17.00 Teammøder i IT-team og VEU-team med input til strategi. Møde med personalet i Nykøbing F. med input til strategi, kl. 15.00 – 17.00 Møde med personalet i Faxe med input til strategi, kl. 15.00 – 17.00 Møde med personalet i Næstved med input til strategi, kl. 15.00 – 17.00 Møde med personalet i Nakskov/Maribo med input til strategi, kl. 14.00 – 16.00 MIO-udvalget giver input til strategien Møde med pædagogisk råds formandskab – forelæggelse af strategiproces og aftaler om personalemøder på afdelingerne Bestyrelsens strategiseminar b. Henvendelse fra bestyrelsen for Næstved Sprog- og integrationscenter om afslag på ansøgning om driftsoverenskomst. Bestyrelsen besluttede på sit møde den 27. maj at meddele Næstved Sprog- og Integrationscenter og Guldborgsund Sprog- og integrationscenter afslag på ansøgning om driftsoverenskomst på FVU-området i dansk på alle 4 trin. Efterfølgende har bestyrelsen for Næstved Sprog- og integrationscenter rettet henvendelse til Undervisningsministeriet og uddybet deres manglende forståelse for afslaget. Bilag Korrespondance mellem bestyrelsen for Næstved Sprog- og integrationscenter og VUC Storstrøm Henvendelse til Undervisningsministeriet fra bestyrelsen for Næstved Sprog- og integrationscenter. Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at: • Bestyrelsen tager orientering om strategiarbejdet til efterretning. • Bestyrelsen drøfter om henvendelsen fra Næstved Sprog- og integrationscenter giver anledning til at revurdere afslag på driftsoverenskomst. Beslutning Økonomiafdelingen Bispegade 5. 4800 Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 17. december 2014 E-mail [email protected] Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1709 Mobil 3035 9492 Dato 1. december 2014 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2a – Økonomirapport pr. 30. september 2014. Resumé I denne sag forelægges VUC Storstrøms regnskab for 3. kvartal 2014 til bestyrelsens godkendelse. Regnskabet for perioden 1.1.2013 – 30.9. 2013 udviser et driftsoverskud på kr. 30.180.023,- mod et budgetteret overskud på kr. 27.306.051,- eller kr. 2.873.972,- mere end forventet. Der er gennemført uddannelsesaktivitet svarende til 1.369,3 årselever (ÅE) mod forventet 1.368,3 ÅE. Gennemført aktivitet i de første 3 kvartaler samt forventningerne til 4. kvartal 2014 giver ikke anledning til justering af forventningerne til det samlede økonomiske resultat for 2014. Således forventes det samlede årselevtal at blive 1.421,9. Det samlede resultat for 2014 forventes at medføre et overskud på kr. 2.798.364,-. Den likvide beholdning udgør pr. 30. september 2014 kr. 39.340.878,- mod sidste år ved samme tid kr. 47.373.014,-. Sagsfremstilling Økonomirapporten for VUC Storstrøm pr. 30. september 2014 er vedlagt som bilag Regnskab 3. kvartal 2014: Kolonnerne ”Budget”, ”Forbrug” og ”Afvigelse” viser budget og regnskab samt afvigelse for 3. kvartal år 2013, hvor budget er det senest vedtagne af bestyrelsen. Budget og forbrug er periodiseret i forhold til, hvor meget de belaster 1.-3. kvartal 2014. Statstilskuddet er bogført ud fra den faktiske/indberettede aktivitet i 1.-3. kvartal 2014. Aktivitet 1-3. kvartal 2014 (ÅE) Afviklet GSK HF2 HFe AVU FVU OBU Andet I ALT 5,4 285,3 443,8 514,2 105,1 11,2 4,3 1.369,3 Estimat 5,0 279,0 441,7 514,0 112,4 13,2 3,0 1.368,3 Afvigelse 0,4 6,3 2,1 0,2 -7,3 -2,0 1,3 1,0 Afvig. 8,0 % 2,3 % 0,5 % 0,1 % -6,5 % -15,2 % 43,3 % 0,1% 1.- 3. kvt. 2013 10,7 277,0 410,4 400,8 85,8 9,0 3,6 1.197,3 Der er gennemført uddannelsesaktivitet svarende til 1.369,3 Årselever (ÅE) mod forventet 1.368,3 ÅE, svarende til en ændring på 1,0 ÅE eller en ændring på 0,1 % Der er en stigning i statstilskuddet i 1.-3. kvartal på kr. 1.369.269,- som følge af ændring i aktiviteten. Deltagerbetaling og andre indtægter er ændret med kr. -653.544,-. Netto er det en stigning på kr. 742.725,-. Driftsomkostninger ligger i perioden lidt under det budgetterede, hvilket primært skyldes periodeforskydninger. Likviditeten pr. 30. september 2014 udgør kr. 39.340.878,- sammenholdt med kr. 47.373.014,- på samme tidspunkt i 2013. Fald i likviditet skyldes betalinger for igangværende byggesager samt ekstra stort tilgodehavende hos Undervisningsministeriet. Årsestimat 2014 Kolonnerne ”Budget 4. kvartal”, ”Ankerbudget”, ”Budget sidste møde”, ”Nyt årsestimat” og ”afvigelser” viser udviklingen og forventningerne til det nye årsresultat 2014. Ankerbudget viser det af bestyrelsen vedtagne budget pr. 12. december 2013. Nyt Estimat er sammensat af budget 4. kvartal samt afviklet 1.-3. kvartal 2014 og afspejler forventningerne (nyt estimat) til året 2014. Det samlede årselevtal skønnes at blive 1.421,9. Den skønnede uddannelsesaktivitet for 2014 giver ikke anledning til væsentlige justeringer af det samlede budget 2014 hverken på indtægter eller udgifter. Udvikling i aktivitet år 2014 (ÅE) Ankerbudget GSK HF2 Hfe AVU FVU OBU Andet I ALT 6,0 291,0 424,0 464,0 133,0 16,5 3,0 1.337,5 Sidste Estimat 5,0 279,0 450,7 539,0 127,9 17,3 3,0 1.421,9 Nyt Estimat 5,0 279,0 450,7 539,0 127,9 17,3 3,0 1.421,9 Afvigelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afvig. 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0 % Der er ikke fundet anledning til at ændre i forventede årselever Der forventes en ændring af overskuddet på kr. -1.409.714,-, således at det samlede estimat for årets resultat forventes at blive et samlet overskud på kr. 2.798.364,-. Den samlede aktivitet er ikke ændret, hvorfor der ikke er sket ændringer i omsætningen. Udgiften til undervisningens gennemførelse er budgetteret med ekstra udgifter som følge af disponering af omstillingsreserven. Der er budgetteret med udvikling af pædagogisk IT, udsmykning af bygning i Vordingborg mv. Til administration er afsat ekstra midler til indretning af ny bygning. På bygningsområdet er der sket mindre justeringer som følge af ændringer i byggerier. Bilag Resultatopgørelse pr. 30. september 2013. Status pr. 30. september 2013 Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at Bestyrelsen godkender økonomirapporten pr. 30. september 2013. Beslutning Økonomiafdeling Bispegade 5. 4800 Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 17. december 2014 E-mail [email protected] Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1709 Mobil 3035 9492 Fax 5488 0688 Dato 4. december 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2b - Revisionsprotokollat af 2. december 2014 til bestyrelsens godkendelse. Resumé VUC Storstrøm har modtaget revisionsprotokollat af 2. december 2014 fra Deloitte. Revisionen af årsregnskabet for 2014 er påbegyndt, og Deloitte vil med revisionsprotokollatet af 2. december 2014 orientere bestyrelsen om de planlagte revisionshandlinger og redegøre for resultatet af revisionen til dato. Revisionsprotokollatet fremlægges til bestyrelsens godkendelse og underskrift. Sagsfremstilling Revisionen af årsregnskabet for 2014 vil være koncentreret om følgende regnskabselementer og områder: Omsætning, herunder specielt tilskud Gager og lønninger Projekter Forvaltningsrevision. I revisionsprotokollatet giver Deloitte kommentarer til den udførte revision inden for følgende områder: Materielle anlægsaktiver Likvide midler Generel revision af lønninger og gager Forvaltning af skolens midler – økonomistyring – Sparsommelighed - effektivitet Skolens økonomiske situation Navision Stat Revisionsprotokollatet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Bilag Revisionsprotokollat af 3. december 2013 Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller, at: Bestyrelsen godkender revisionsprotokollat af 3. december 2013. Beslutning Bispegade 5. 4800 Nykøbing F. økonomiafdeling E-mail [email protected] Bestyrelsesmødet den 17. december 2014 Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1709 Fax 5413 1700 Dato 9. december 2014 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2c – Budget 2015. Resume Budget 2015 forelægges i denne sag til vedtagelse i VUC Storstrøms bestyrelse. Med baggrund i en forventet uændret uddannelsesaktivitet i 2015 sammenlignet med 2014 vurderes den samlede uddannelsesaktivitet i 2015 at udgøre 1.435,5 årselever. Budgettet udviser et forventet overskud på kr. 923.572,-. Sagsfremstilling I denne sag forelægges det endelige budgetforslag 2015 til vedtagelse i bestyrelsen. For en mere detaljeret beskrivelse af budgettets indhold henvises til bilaget ”forslag til budget 2015”. Budgettet drøftes i MIO-udvalget den 10. december 2014. Budget 2015 Budget 2015 omhandler de økonomiske konsekvenser ved drift af VUC Storstrøm for perioden 1. januar – 31. december 2015. Budgettet er baseret på de forventede udbud af uddannelser for 2015 fordelt på 5 afdelinger og 2 undervisningssteder. I budgettet indgår de udmeldinger, som er kommet omkring finanslovsaftalen for 2015. Budgetforslag 2015 kan opsummeres i nedenstående økonomisk oversigt: Resultatopgørelse i kr. Omsætning Driftsomkostninger Resultat af ordinær drift Finansielle omkostninger Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster Årets resultat Overskudsgrad Budget 2015 140.715.151 -138.613.579 2.101.572 -1.178.000 923.572 0 923.572 0,7 % Estimat 2014 135.048.276 -131.002.912 4.045.364 -1.247.000 2.798.364 0 2.798.364 2,1 % Overordnede budgetforudsætninger 2015 De overordnede aktivitetsforudsætninger for budget 2015 fremgår af nedenstående. 1 Regnskab 2013 141.447.202 -136.234.731 5.212.471 -1.106.118 4.106.353 0 4.106.353 2,9 % Budget 2014 byggede på en forventning om en samlet uddannelsesaktivitet på VUC Storstrøm på i alt 1.337,5 årselever. Uddannelsesaktiviteten i 2014 bliver mindst 1.421,9 årselever, hvilket er betydeligt større end forventet. Der har i 2014 således været tale om en vækst i uddannelsesaktiviteten på 9,7 % i forhold til aktiviteten i 2013. En tilsvarende vækst forventes ikke i 2015. Budget 2015 bygger på en forventning om en uddannelsesaktivitet på niveau med eller ganske lidt over uddannelsesaktiviteten i 2014. Til grund for overvejelserne om forventningerne til uddannelsesaktiviteten i 2015 ligger en række forhold, hvoraf her skal fremhæves to. 1. Kontanthjælpsreformen har i 2014 medført et betydeligt merindtag primært på AVU. I 2015 forventes det, at uddannelsesaktiviteten som følge af kontanthjælpsreformen vil fastholde sit nuværende niveau. 2. Erhvervsuddannelsesreformen træder i kraft 1. august 2015. VUC Storstrøm har indgået samarbejde med erhvervsskolerne i vores område med henblik på at sikre unge voksne, der ikke opfylder adgangskravet til erhvervsuddannelser, et grundlæggende alment kompetencegivende uddannelsesforløb, der giver mulighed for at opfylde adgangskravet til erhvervsuddannelserne. Der lægges ud med et tilbud om opkvalificeringsforløb allerede i foråret; men den største aktivitet forventes først til efteråret 2015. Det antages, at der vil være et vist overlab mellem målgrupperne, der uddannes som følge af kontanthjælpsreformen eller som følge af erhvervsuddannelsesreformen. Fælles- og bygningstaxameter Statstilskuddet til undervisning viser en stigning, selv om der regnes med næsten uændret aktivitet. Dette skyldes, at fælles- og bygningstaxameter udbetales tidsforskudt. Der er en merindtægt i 2015 på ca. kr. 3.600.000,- kr. som følge af stigende aktivitet fra 2013/14. Der er ingen omstillingsreserve i 2015. Pædagogikum taxameter Efter dialog og aftale med Lederforeningen og GL bliver ordningen justeret, så det fremover kun er de skoler, der uddanner pædagogikum-kandidater, der får tilskud til dette arbejde, og taxametret forhøjes med 100 % i 2015 og gennemføres ved omlægning af undervisningstaxametrene på 1 %. VUC Storstrøm forventer at uddanne 7 medarbejdere fra efteråret 2015. Socialt taxameter Med finanslovsaftalen for 2015 indføres et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne. Det er hensigten, at det sociale taxameter skal give skoler med mange frafaldstruede elever bedre muligheder for at iværksætte målrettede indsatser til at forebygge frafald - for eksempel mentorordninger og styrket undervisningsdifferentiering. Det sociale taxameter omfatter for VUC Storstrøms vedkommende hf2. 55 % af de optagne studerende på VUC Storstrøms hf2-uddannelse opfattes som frafaldstruede, og udløser derfor et tilskud på ca. kr. 4.950,- pr. årselev i socialt taxameter. Det sociale taxameter forventes således at medføre en indtægt på ca. kr. 1.200.000,- i 2015. Midlerne foreslås anvendt i 2015 til udvikling af studiemiljøet i form af Mentorfunktioner Talentcamps Evalueringskultur – mere individuel faglig vejledning. Udvikling af det æstetiske studiemiljø. I efteråret 2014 afsatte bestyrelsen kr. 100.000,- til udvikling af det æstetiske studiemiljø på VUC Storstrøm. I 2015 skal arbejdet hermed videreføres. Implementering af initiativer beskrevet i VUC Storstrøms kvalitetssikringsplan. Arbejdstidsregler På begge lærerområder er de nye arbejdstidsregler implementerede. På hf-området er det andet år, at vi arbejder med den ny overenskomst, og på AVU-området har vi siden den 1. august 2014 arbejdet med ny overenskomst. Alle lærergruppers arbejdstidsforhold er således normaliseret i forhold til det øvrige arbejdsmarked. Målet med de nye arbejdstidsregler er at sikre et kvalitetsløft på alle uddannelser. Udfordringerne for VUC Storstrøm kan kort beskrives således: For mange studerende falder fra Mere sammensat studentergruppe stiller større krav til undervisningen 2 For få vælger en erhvervsuddannelse For få vælger en erhvervsakademiuddannelse For få voksne (ufaglærte og kortuddannede) opkvalificeres til faglært niveau pga. manglende basale kompetencer De nye arbejdstidsregler er indført med diverse lokale regelgrundlag, der bla beskriver fordelingen af lærernes opgaver til klassisk undervisning og lærernes opgaver til andre former for samvær med de studerende med et direkte læringsformål. Et er imidlertid at udarbejde et regelgrundlag, noget helt andet er det at implementere den kulturforandring, som de nye arbejdstidsregler også er udtryk for. Det er ledelsens opfattelse, at vi er godt på vej også med kulturforandringen; men det tager tid, og derfor skal der også i 2015 arbejdes med de nye og bedre muligheder, som de nye arbejdstidsregler har åbnet til at skabe: Flere og bedre undervisningstimer (bredt undervisningsbegreb) Mere tid mellem lærer og studerende – til undervisning og læring Mere lektiehjælp og skriftligt arbejde sammen med en lærer Mere ”håndholdt”, differentieret undervisning, elevtilpasset undervisning, fx ved holddeling, tolærerordninger m.v. Mere individuel faglig vejledning – løbende evaluering og opfølgning Det er af afgørende betydning, at der udvikles nye modeller for etablering af mere studentertilpasset undervisning. Målet er at vore studerende får mere tid sammen med deres lærere, end det har været muligt i de hidtidige overenskomster. På den måde udvikles uddannelsestilbuddet og de studerendes muligheder for at gennemføre deres uddannelse forøges. Der er iværksat en række omlægninger af uddannelsestilbuddet, der skal bidrage til at øge de studerendes gennemførelse: Omlægning af undervisningen til flere korte (typisk ½-årlige) uddannelsestilrettelæggelser. Lektieminimerende/inkluderende uddannelsestilrettelæggelser. Omlagt skriftlighed hvor det traditionelle rettearbejde erstattes delvis af lærertilstedeværelse under de studerendes skriveproces er blandt de tiltag, der allerede er iværksat, og som der skal videreudvikles på i 2015. VUC Storstrøm har gennem længere tid arbejdet med at opdatere og modernisere fjernundervisningskonceptet, så dette tager hensyn til den moderne teknologis muligheder og den hermed forbundne pædagogik og didaktik. Dette arbejde sker løbende via møder mellem fjernundervisningslærerne, hvor der arbejdes målrettet med gensidig inspiration og videndeling, brug af videokonferencer, konvertering af undervisningsmaterialer til ibog, videoproduktioner til undervisningsbrug og kursisternes evaluering af fjernundervisningen som tilrettelæggelsesform. Der er ikke i aktivitetsforudsætninger indregnet forventninger om ændringer i de studerendes gennemførelse af deres uddannelse. Aktivitetsforudsætninger i årselever Budget 2015 GSK 4,0 HF2 281,7 HFe 455,0 AVU 540,0 FVU 131,0 OBU 18,0 IDV 0,0 Andet 5,8 Årets aktivitet Index/Udvikling Estimat 2014 5,0 279,0 450,7 539,0 127,9 17,3 0,0 3,0 Regnskab 2013 10,6 277,0 417,7 453,1 111,1 15,1 8,2 3,6 1.435,5 1.421,9 1.296,4 110,7 109,7 100 3 Udvikling i likviditeten Resultatet af budget 2015 samt budgetterede investeringer vil påvirke likviditeten. Påvirkningen er skitseret i nedenstående tabel. Likviditetsbudget (i 1.000 kr.) Overskud fra driften + afskrivninger Ændringer i driftskapital Likviditet til rådighed fra driften - Afdrag på prioritetsgæld - Optagelse af lån - Investeringer i udstyr og inventar - Investeringer bygninger Likviditetsoverskud Likviditet primo Akkumuleret likviditet Likviditetsgrad Budget 2015 924 1.537 0 2.461 -1.090 12.000 -175 0 13.196 33.667 46.863 Estimat 2014 2.798 1.330 0 4.128 -1.078 0 -150 -22.114 -19.214 52.881 33.667 Regnskab 2013 4.106 1.679 2.398 8.183 -1.067 0 -145 -2.348 4.623 48.258 52.881 244,6 % 87,3 % 122,3 % Udvikling i egenkapitalen Med det budgetterede overskud for 2015 fortsættes konsolideringen af VUC Storstrøms økonomi i form af en styrkelse af egenkapitalen. Udviklingen de seneste 3 år kan ses af nedenstående tabel. Egenkapital i kr. Saldo primo året Årets overskud Egenkapital ultimo året Soliditetsgraden Budget 2015 17.746.367 923.572 18.669.939 Estimat 2014 14.948.003 2.798.364 17.746.367 Regnskab 2013 10.841.650 4.106.353 14.948.003 13,7 % 17,4 % 14,5 % VUC Storstrøm skal fortsat konsolidere sin økonomi. En velkonsolideret økonomi giver det nødvendige frirum til at udvikle uddannelsestilbuddet og i givet fald at kunne tilpasse uddannelsestilbuddet ændrede udbudsmuligheder. Budget 2015 er udarbejdet med en overskudsgrad på 0,7 %. Disponering af ”frie midler”: Når VUC Storstrøms faste omkostninger er opgjort resterer der kr. 8.450.000,-, som foreslås anvendt til Forsøgs- og udviklingsarbejde – kr. 300.000, Kompetenceudvikling – kr. 1.800.000, Digitalisering af undervisningen – kr. 3.000.000, Fase 3 i Campus Næstved-projektet – kr. 500.000, Udvikling af det fysiske studiemiljø på afdelingen i Næstved – kr. 1.500.000, Implementering af nyt logo – kr. 200.000, Internationalt perspektiv i uddannelserne – kr. 150.000, Midlerne fra socialt taxameter – kr. 1.000.000, Mentorfunktioner Talentcamps Evalueringskultur – mere individuel faglig vejledning. Udvikling af det æstetiske studiemiljø. I efteråret 2014 afsatte bestyrelsen kr. 100.000,- til udvikling af det æstetiske studiemiljø på VUC Storstrøm. I 2015 skal arbejdet hermed videreføres. Implementering af initiativer beskrevet i VUC Storstrøms kvalitetssikringsplan. 4 Bilag Forslag til budget 2015 Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller, at Bestyrelsen vedtager budget 2015 og disponerer budgettets ”frie midler”. Beslutning 5 Bispegade 5. 4800 Nykøbing F. E-mail [email protected] Bestyrelsesmødet den 17. december 2014. Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1712 Mobil 3035 9491 Fax 5413 1700 Dato 8. december 2014 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2d – Campus Næstved. Resumé Bestyrelsen besluttede på sit møde den 1. oktober 2014, at VUC Storstrøm indgår i fase 3 i udvikling og etablering af Campus Næstved. Bestyrelsen afsatte kr. 1.333.333,- fordelt over budgetårene 2014 og 2015 til realisering af fase 3. Det er VUC Storstrøm, Erhvervsakademi Sjælland og University College Sjælland, der skal bygge, betale og bruge campus. Derfor er det også de tre uddannelsesinstitutioner, som skal beslutte at sætte byggeriet i gang. Både VUC Storstrøm og Erhvervsakademi Sjælland har truffet beslutning om, at gå med i projektet når alle tre parter er klar. University College Sjælland ønsker på grund af interne strukturelle forhold at udsætte den endelige beslutning om at gå i gang med at etablere Campus Næstved. Sagsfremstilling Erhvervsakademi Sjælland (EASJ), University College Sjælland (UCSJ) og VUC Storstrøm har i samarbejde med Næstved Kommune og under medvirken af sagkyndig bistand fra Signal Arkitekter og advokatformaet Horten gennemført fase 2 i udviklingen af Campus Næstved. De tre involverede uddannelsesinstitutioners bestyrelser har på møder i september/oktober 2014 taget stilling til deres fortsatte engagement i etablering af Campus Næstved. Således har VUC Storstrøms bestyrelse den 1. oktober 2014 besluttet, at VUC Storstrøm gerne vil fortsætte arbejdet med at udvikle Campus Næstved ved at indtræde i arbejdets fase 3, og der blev i den anledning reserveret kr. 1.333.333,- fordelt over budgetårene 2014 og 2015 til arbejdet. Både VUC Storstrøm og Erhvervsakademi Sjælland har nu truffet beslutning om at gå med i projektet, når alle tre parter er klar. University College Sjælland ønsker imidlertid på grund af interne strukturelle forhold at udsætte den endelige beslutning om at gå i gang med at etablere Campus Næstved. Det medfører, at det pt. er uklart om og hvornår projektets fase 3 kan iværksættes, og det betyder også, at den endelige etablering af Campus Næstved er udskudt med formentlig mindst et år til tidligst 2019/2020. VUC Storstrøms ønske om at indtræde i Campus i Næstved dækker over en række forventninger: • Synergieffekter på det pædagogiske, faglige, vejledningsmæssige og bygningsmæssige plan, herunder aftaler om fælles udnyttelse af bygninger, lokaler, avanceret udstyr, kantine, drift af fælles arealer mv. • Samling af udviklingskraften ét sted – både ift. uddannelsesudvikling, innovationsprocesser, forskningssamarbejde og samarbejde med erhvervslivet f.eks. en tæt sammenknytning med et iværksættermiljø. • • • • Fokus på det attraktive studiemiljø: fælles mødesteder for de studerende som f.eks. caféer, andre sociale rum, gode mødefaciliteter, lektiecafeer og mentorhjælp. Fælles udendørs fritids- og kulturaktiviteter, herunder et Ungdomskultursted. Skabe et miljø med samarbejde på tværs af uddannelserne, der sikrer at flere skifter uddannelse frem for helt at droppe uddannelse. Forbedre rammerne i forhold til at skabe gode boligforhold for både tilflyttere og studerende fra lokalområdet, gode p-muligheder og velfungerende offentlig transport. For VUC Storstrøm drejer det sig desuden om en mere bynær placering og udvikling af et bedre og mere tidssvarende studiemiljø. Udskydelsen af etableringen af Campus Næstved giver anledning til følgende overvejelser: Skal der allerede nu tages kontakt til Næstved kommune med henblik på at afsøge mulighederne for, at VUC Storstrøm kan få en mere bynær placering i Næstved, også selvom Campus Næstved ikke skulle blive etableret? Kan der indenfor de nuværende rammer i Birkebjergparken udvikles et bedre fysisk studiemiljø? I budget 2015 foreslår ledelsen, at opgaven med at udvikle studiemiljøet på afdelingen i Næstved påbegyndes indenfor de nuværende rammer i Birkebjergparken. Det foreslås, at der afsættes kr. 3.500.000,- over en treårig periode til at udvikle det fysiske studiemiljø, startende med kr. 1.500.000,- i 2015. Ledelsen foreslår ligeledes, at bestyrelsesformand og direktør retter henvendelse til Næstved kommune med henblik på en drøftelse af mulighederne for en mere bynær placering af afdelingen i Næstved. Sideløbende med ovennævnte aktiviteter foreslår ledelsen, at beslutningen af 1. oktober 2014 fastholdes, og at VUC Storstrøm fortsat tilkendegiver sin interesse i Campus Næstved, og bidrager aktivt i arbejdet med etablering heraf. Reservationen på kr. 1.333.333,- besluttet den 1. oktober 2014 foreslås derfor nedskrevet til kr. 500.000,- i 2015. Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at bestyrelsen beslutter at Rette henvendelse til Næstved kommune med henblik på at undersøge mulighederne for en mere bynær placering af VUC Storstrøm. Beslutning Bispegade 5. 4800 Nykøbing F. økonomiafdeling E-mail [email protected] Bestyrelsesmødet den 17. december 2014 Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1709 Fax 5413 1700 Dato 8. december 2014 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2e – Campus Vordingborg. Resume Vordingborg byråd og uddannelsesinstitutionerne i Vordingborg ønsker, at der indgås et tættere samarbejde om at skabe de bedst mulige rammer for uddannelse og udvikling i Vordingborg kommune. Samarbejdet benævnes Campus Vordingborg. I denne sag beskrives Campus Vordingborg. Bestyrelsen skal tage stilling til, om VUC Storstrøm under de givne forudsætninger skal medvirke i Campus Vordingborg. Sagsfremstilling Vordingborg byråd besluttede den 21. november 2013 en uddannelsesstrategi for borgere og virksomheder i Vordingborg Kommune. Uddannelsesstrategien er udarbejdet i en erkendelse af, at samspillet mellem uddannelse, kulturliv, arbejdsmarked og erhvervsudvikling er rammesættende for Vordingborg kommunes samlede velfærd. I oktober 2014 besluttede Vordingborg Uddannelsesråd (VUR), der er et samarbejdsforum for uddannelsesinstitutioner i Vordingborg kommune og et dialogforum mellem uddannelsesområdet og repræsentanter for Vordingborg kommune, at indlede arbejdet omkring etablering af Campus Vordingborg med henblik på at skabe de bedst mulige rammer for, at Vordingborg Kommune bliver i stand til at realisere uddannelse til alle i en attraktiv uddannelsesby. Campus Vordingborg handler i høj grad om at synliggøre og strukturere de mangfoldige aktiviteter, der allerede foregår i kommunen og på uddannelsesinstitutionerne. Campus Vordingborg skal styrke den unges muligheder for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, ligesom den skal styrke forudsætningerne for, at den unge efterfølgende gennemfører en videregående uddannelse. Campus Vordingborg skal bidrage til at skabe rum til løbende efteruddannelse og opkvalificering for mennesker i alle aldre. Vordingborg kommune huser en lang række uddannelsesinstitutioner, der er relevante i forhold til Campus Vordingborg: Vordingborg kommune – 10. klasse center Vordingborg gymnasium og hf Zealand Business College University College Sjælland EUC Sjælland og VUC Storstrøm. 1 Campus Vordingborg skal markeres fysisk og virtuelt ved Fælles brandingkampagne Ens campusskiltning på de forskellige uddannelsesinstitutioner Etablering af internetportal med links til deltagernes hjemmesider. Campus Vordingborg vil også kunne bidrage til et tættere samarbejde uddannelsesinstitutionerne imellem, større grad af tværfaglige aktiviteter, udvikle studiemiljøer der virker attraktive, samarbejde om medarbejderrekruttering, bedre brobygning mellem relevante uddannelser og samarbejde om kulturaktiviteter etc. Der er ikke forbundet særskilte omkostninger for VUC Storstrøm ved at deltage i Campus Vordingborg. Der vedlægges notatet ”Campus Vordingborg – liv og læring”, der beskriver tankerne bag etableringen af Campus Vordingborg, og der vedlægges forslag til ”partnerskabsaftale for Campus Vordingborg. Endelig vedlægges forslag til logo for Campus Vordingborg til bestyrelsens orientering. Når alle berørte uddannelsesinstitutioner har forelagt sagen for deres respektive bestyrelser, forelægges sagen Vordingborg byråd, der vil tage stilling til kommunens medvirken til etablering af Campus Vordingborg i Vordingborg. Bilag ”Campus Vordingborg – liv og læring”, der beskriver tankerne bag etableringen af Campus ”Partnerskabsaftale for Campus Vordingborg”. Logoforslag for Campus Vordingborg. Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller, at Bestyrelsen beslutter, at VUC Storstrøm indgår i Campus Vordingborg. Beslutning 2 Bispegade 5. 4800 Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 17. december 2014 E-mail [email protected] Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1712 Mobil 3035 9491 Fax 5413 1700 Dato 17. november 2014 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2f – beslutning om målopfyldelse og udmøntningsprocent af direktørens resultatlønkontrakt 2014. Resumé VUC Storstrøms bestyrelse har indgået en resultatlønkontrakt med VUC Storstrøms direktør gældende for 2014. Kontrakten er indgået i henhold til Undervisningsministeriets bemyndigelse af 27. juni 2013. I denne sag skal bestyrelsen på baggrund af rapport fra direktøren beslutte målopfyldelse og udmøntningsprocent. Sagsfremstilling VUC Storstrøms bestyrelse har på bestyrelsesmødet den 12. december 2013 indgået resultatlønkontrakt med VUC Storstrøms direktør gældende for 2014. Kontrakten er indgået i henhold til Undervisningsministeriets bemyndigelse af 27. juni 2013. Bemyndigelsen fastlægger de nærmere retningslinjer, rammer og vilkår, indenfor hvilke bestyrelsen uden forudgående godkendelse fra Undervisningsministeriet kan indgå aftaler om resultatlønskontrakter og engangsvederlag for merarbejde og særlig indsats. Resultatlønkontrakten fungerer som et styringsredskab for bestyrelsen understøtter dialogen mellem bestyrelse og ledelse om fastsættelse og gennemførsel af væsentlige langog kortsigtede målsætninger skaber synlighed og gennemskuelighed omkring institutionens mål og resultater. Bemyndigelsen fastlægger de økonomiske rammer for resultatlønkontrakten på baggrund af antallet af årselever. For VUC´er vægter årseleverne forskelligt alt efter uddannelse: Hfe og AVU vægter 1,5 FVU og OBU vægter 3 Øvrige uddannelser vægter 1 VUC Storstrøms årselevtal i 2013 muliggjorde en resultatlønkontrakt for 2014 med en basisramme på kr. 80.000,- og en ekstraramme på kr. 60.000,Bestyrelsen har bemyndiget direktøren til at indgå aftaler med øvrige ledere om engangsvederlag for særlig indsats/resultatlønkontrakter. Der er i 2014 indgået resultatlønkontrakter med alle øvrige ledere. Bilagt sagen følger direktørens rapport om resultaterne i 2014. Afrapporteringen er delt i to: Afrapportering af basisrammen og Afrapportering af ekstrarammen. Det fremgår af afrapporteringen, at den samlede målopfyldelse for basisrammen udgør 90,8 %, og at den samlede målopfyldelse for ekstrarammen udgør 85,0 %. Bilag Afrapportering af resultatlønkontrakt for direktør Niels Henriksen for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014. Indstilling Bestyrelsens formandskab indstiller at: • Bestyrelsen beslutter at udmøntningsprocenten for basisrammen i direktørens resultatlønkontrakt for 2014 fastsættes til 90,8 % og at udmøntningsprocenten for ekstrarammen i direktørens resultatlønkontrakt fastsættes til 85,0 %. Beslutning Bispegade 5. 4800 Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 17. december 2014 E-mail [email protected] Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1712 Mobil 3035 9491 Fax 5413 1700 Dato 17. november 2014 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2g – Resultatlønkontrakt for direktøren for 2015. Resumé VUC Storstrøms bestyrelse har bemyndigelse til at indgå en resultatlønkontrakt med VUC Storstrøms direktør gældende for 2015. Kontrakten skal indgås i henhold til Undervisningsministeriets bemyndigelse af 27. juni 2013. I denne sag skal bestyrelsen beslutte rammer og indsatsområder i resultatlønkontrakt for direktøren gældende for 2015. Sagsfremstilling VUC Storstrøms bestyrelse har bemyndigelse til at indgå resultatlønkontrakter med VUC Storstrøms direktør gældende for 2015. Kontrakten skal indgås i henhold til Undervisningsministeriets bemyndigelse af 27. juni 2013. Bemyndigelsen fastlægger de nærmere retningslinjer, rammer og vilkår, indenfor hvilke bestyrelsen uden forudgående godkendelse fra Undervisningsministeriet kan indgå aftaler om resultatlønskontrakter og engangsvederlag for merarbejde og særlig indsats. I henhold til de nye retningslinjer kan bestyrelsen beslutte at benytte både basis- og ekstrarammen eller kun basisrammen. Bestyrelsen kan også beslutte ikke at indgå en resultatlønkontrakt med direktøren. De nye retningslinjer foreskriver også, at det skal fremgå, hvordan hvert enkelt indsatsområde måles ved kontraktens udløb. Bestyrelsen har tidligere bemyndiget direktøren til at indgå aftaler med øvrige ledere om engangsvederlag for særlig indsats/resultatlønkontrakter. Det foreslås, at bestyrelse fornyer bemyndigelsen til også at gælde i 2015. Resultatlønkontrakten skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen understøtte dialogen mellem bestyrelse og ledelse om fastsættelse og gennemførsel af væsentlige langog kortsigtede målsætninger skabe synlighed og gennemskuelighed omkring institutionens mål og resultater. Bestyrelsen beslutter, hvilke indsatsområder der skal indgå i basisrammen. Til ekstrarammen er der knyttet tre krav: Indsatsområderne skal indeholde krav om markante resultater, som fører til synlige ændringer for institutionen. Blandt indsatsområderne i ekstrarammen skal indgå målsætninger om Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter. En målrettet indsats mod frafald. Begge indsatsområder skal indgå i kontrakter, hvori ekstrarammen benyttes. Bemyndigelsen fastlægger de økonomiske rammer for resultatlønkontrakten på baggrund af antallet af årselever. For VUC´er vægter årseleverne forskelligt alt efter uddannelse: Hfe og AVU vægter 1,5 FVU og OBU vægter 3 Øvrige uddannelser vægter 1 På baggrund af aktiviteten i 2014 kan VUC Storstrøms årselevtal beregnes til 2204,2 vægtede årselever. Det muliggør en resultatlønkontrakt for 2015 med en basisramme på kr. 90.000,- og en ekstraramme på kr. 70.000,-. Bilagt denne sag følger oplæg til resultatlønkontrakt for direktøren gældende for 2015. Bilag Forslag til resultatlønkontrakt for direktør Niels Henriksen gældende for 2015 Bemyndigelse af 27. juni 2013. Indstilling Bestyrelsens formandskab indstiller at: • Bestyrelsen beslutter rammer og indhold i resultatlønkontrakt for direktøren for 2015. • Bestyrelsen bemyndiger direktøren til at indgå resultatlønkontrakter med øvrige ledere og medarbejdere for 2015. Beslutning Bispegade 5. 4800 Nykøbing F. økonomiafdeling E-mail [email protected] Bestyrelsesmødet den 17. december 2014 Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1709 Fax 5413 1700 Dato 8. december 2014 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 3a – VUC Storstrøms fremtidige samarbejde med VEU centrene og Quickstart projektet. Resume Quickstart er en fælles indsats for aktørerne på erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet i Region Sjælland. Indsatsen skal skabe varig beskæftigelses- og erhvervsmæssig vækst af de store anlægsinvesteringer, der finder sted i Region Sjælland. Indsatsen stiller krav om en betydelig koordinerende indsats af alle parter. Bestyrelsesmedlem Jan Hendeliowitz har anmodet bestyrelsen om en drøftelse af opgaven specielt med fokus på VUC Storstrøms rolle og muligheder. Sagsfremstilling Med afsæt i rapporten ”Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft – og kvalifikationsbehov” (Leo Larsen udvalget) er der udarbejdet oplæg til, hvordan man i Region Sjælland kan forene kræfterne vedrørende vækst, uddannelse og beskæftigelse i forbindelse med de store anlægsbyggerier. Oplægget er bilag til denne sag. Oplægget beskriver initiativet til indsats, som skal skabe mest mulig varig beskæftigelses- og erhvervsmæssig vækst af de kommende års store anlægsinvesteringer i Region Sjælland i årene 2016-2021. Indsatsen kaldes Quickstart. Det er de tre myndigheder på området, som er drivkraften bag Quickstart. Det vil sige Det regionale Beskæftigelsesråd, kommunerne ved Kommunernes Kontaktråd (KKR) og Region Sjælland/Vækstforum Sjælland. Udgangspunktet er, at der indgås et forpligtende samarbejde mellem de relevante myndigheder og ministerier samt de væsentligste aktører inden for vækstindsatsen, arbejdsmarkedsindsatsen og uddannelsesområdet. Det er fx regionale erhvervsskoler, VEU-Centre, jobcentre, Væksthus Sjælland, Femern Bælt Development og arbejdsmarkedets parter. 1 Via et paraply-samarbejde igangsættes en hurtig og målrettet indsats over for relevante virksomheder i Region Sjælland, samtidig med at indsatsen skal sikre opkvalificering af ledige inden for de faggrupper, hvor der bliver mangel på kvalificeret arbejdskraft i de kommende år. En del af indsatserne under Quickstart forventes at handle om at tilrettelægge og tone allerede igangværende indsatser, ligesom det er de aktører der i dag har ansvaret for en opgave, som også skal løse den under Quickstart. Der skal gennemføres konkrete handlinger inden for tre udvalgte indsatsområder: erhvervsudvikling/vækstindsatsen; der forventes arbejdet med jobrotationsordninger, praktikpladsetablering, forretningsudvikling arbejdsmarkedsindsatsen; der forventes arbejdet med opkvalificering af ledige til job i relation til anlægsarbejderne og understøtning af rekrutteringsarbejdet kompetenceudviklingsindsatsen; der forventes arbejdet med udvikling af specielle og generelle uddannelsesforløb i et håndværkerakademi Med Quickstart som den overordnede paraply for den brede indsats, udvikler og beskriver parterne de aktiviteter og processer, som indgår i hver indsats, og nye aktiviteter der ønskes igangsat bliver konkretiseret og eventuelt udviklet til projektansøgninger. Mange af de igangværende initiativer inden for de tre indsatsområder kræver ingen yderligere finansiering, men til gengæld kræver det en dialog mellem parterne og en relevant toning og koordinering af nuværende indsats. Bilag Quickstart Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller, at bestyrelsen drøfter sagen. Beslutning 2 VUC Storstrøm Bilag Sag 1b Balance pr. 30. september AKTIVER 2014 30.09 Note Grunde/arealer 2013 30.09 2013 31.12 4.175.069 4.175.069 4.175.069 Bygninger 36.732.387 37.596.912 39.729.183 Ingangværende byggerier - Nyk. F./Vordingborg 16.136.051 315.000 448.215 691.488 630.670 10.677 185.827 87.640 Transportmateriel Undervisningsudstyr og inventar Materielle anlægsaktiver Deposita Materielle anlægsaktiver Anlægsaktiver Debitorer Andre tilgodehavender Mellemregning med Undervisningsministeriet 57.502.399 42.964.296 24.000 24.000 24.000 24.000 24.000 24.000 57.526.399 42.988.296 44.646.562 3.215.991 4.240.271 2.915.716 327.107 486.020 815.553 4.180.544 1.301.923 Tilgodehavende EU-projekt 826.421 2.361.227 Forudbetalt omkostninger 755.527 56.123 Periodeafgrænsningsposter 154.304 Likvide beholdninger Materielle anlægsaktiver AKTIVER - 44.622.562 1.159.755 56.123 482.510 39.340.878 47.373.014 52.880.627 48.800.772 55.818.578 58.310.284 106.327.171 98.806.874 102.956.845 PASSIVER Egenkapital pr. 1.1. 14.948.004 10.841.650 10.841.650 Periodens resultat 30.256.209 21.574.416 4.106.353 Egenkapital 45.204.213 32.416.066 14.948.004 Prioritetsgæld 40.560.605 41.633.567 41.366.575 40.560.605 41.633.567 41.366.575 Kreditorer 3.063.479 4.083.074 8.760.771 Skyldig løn 1.690.248 1.807.762 1.690.248 13.358.438 11.877.433 13.358.439 2.100.324 19.718.426 Langfristet gæld Feriepengeforpligtelser Mellemregning med Undervisningsministeriet Anden kortfristet gæld Periodeafgrænsningsposter 786.796 2.564.895 1.273.625 1.663.392 2.323.753 1.840.759 24.757.241 46.642.267 Kortfristet gæld 20.562.353 Gældsforpligtelser 61.122.958 66.390.808 88.008.842 106.327.171 98.806.874 102.956.846 PASSIVER . Regnskab pr. 30. september 2014 Bilag sag 2a 01.01. - 30.09 Resultatopgørelse pr. 30.09.2014 Note ÅRET 2014 Forbrug Budget Afvigelse Budget 4. kvartal Ankerbudget Sidst godkendte NYT Årsestimat Afvigelse Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning 1 2 108.269.652 13.760.815 122.030.467 106.873.383 14.414.359 121.287.742 1.396.269 -653.544 742.725 12.221.986 1.538.548 13.760.534 120.461.663 14.049.287 134.510.950 119.095.369 15.952.907 135.048.276 119.095.369 15.952.907 135.048.276 0 0 0 Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Driftsomkostning 3 4 5 6 7 -67.207.457 -974.585 -7.800.006 -10.959.711 -3.975.196 -90.916.955 -67.637.817 -1.005.248 -8.087.858 -11.862.048 -4.481.720 -93.074.691 430.360 30.663 287.852 902.337 506.524 2.157.736 -26.777.728 -271.062 -4.009.829 -5.668.022 -1.201.580 -37.928.221 -95.898.267 -1.276.310 -11.693.472 -16.526.120 -5.347.299 -130.741.468 -92.831.831 -1.276.310 -11.697.687 -18.104.070 -5.683.300 -129.593.198 -94.415.545 -1.276.310 -12.097.687 -17.530.070 -5.683.300 -131.002.912 -1.583.714 0 -400.000 574.000 0 -1.409.714 31.113.512 28.213.051 2.900.461 -24.167.687 3.769.482 5.455.078 4.045.364 -1.409.714 122.878 -980.182 -857.304 113.000 -1.020.000 -907.000 9.878 39.818 49.696 0 -340.000 -340.000 38.000 -1.360.000 -1.322.000 113.000 -1.360.000 -1.247.000 113.000 -1.360.000 -1.247.000 0 0 0 30.256.208 27.306.051 2.950.157 -24.507.687 2.447.482 4.208.078 2.798.364 -1.409.714 AKTIVITETSUDVIKLING: GSK HF2 Hfe AVU FVU OBU IDV Andet Forbrug 5,4 285,3 443,8 514,2 105,1 11,2 0,0 4,3 Budget 5,0 279,0 441,7 514,0 112,4 13,2 0,0 3,0 Afvigelse 0,4 6,3 2,1 0,2 -7,3 -2,0 0,0 1,3 Budget 4. kvartal -0,4 -6,3 6,9 24,8 22,8 6,1 0,0 -1,3 Ankerbudget Sidst godkendte 6,0 291,0 424,0 464,0 133,0 16,5 0,0 3,0 5,0 279,0 450,7 539,0 127,9 17,3 0,0 3,0 NYT Årsestimat 5,0 279,0 450,7 539,0 127,9 17,3 0,0 3,0 Afvigelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I ALT 1.369,3 1.368,3 1,0 52,6 1.337,5 1.421,9 1.421,9 0,0 Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger -70.809.306 -923.018 -19.184.631 -71.276.429 -1.004.555 -20.793.707 467.123 81.537 1.609.076 -28.642.959 -325.355 -8.959.907 -93.737.147 -1.444.464 -35.559.857 -96.614.170 -1.364.914 -31.614.114 -99.919.388 -1.329.910 -29.753.614 -3.305.218 35.004 1.860.500 Driftsomkostninger -90.916.955 -93.074.691 2.157.736 -37.928.221 -130.741.468 -129.593.198 -131.002.912 -1.409.714 Driftsresultat før finansiellse og ekstraord. poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Finansielle poster Årets resultat 01-12-2014 8 9 Side 1 O:\VUCStam\01-00 Budget\Budget 2014\3.kvartal\_Resultatopgørelse pr 30 09 2014 30. september 2014 IVP/- Regnskab pr. 30. september 2014 Resultatopgørelse pr. 30.09.2014 Noter 1. Statstilskud Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægere 2. Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelse incl. Jobcentre og IDV Anden ekstern rekvirentbetaling (kantine+VEU) Andre indtægter (projekter) 3. Undervisnings gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger vedr. undervisningens gennemførelse 4. Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende markedsføring 5. Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende ledelse og administration 6. Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende bygningsdrift 01-12-2014 Bilag sag 2a 01.01. - 30.09 Forbrug 84.940.619 14.213.121 9.115.912 Budget 83.786.456 13.892.542 9.194.385 108.269.652 ÅRET 2014 Budget 4. kvartal 5.100.007 4.110.481 3.011.498 0 12.221.986 Ankerbudget 90.795.263 17.528.354 12.138.046 Sidst godkendte 88.886.463 18.003.023 12.205.883 NYT Årsestimat 88.886.463 18.003.023 12.205.883 106.873.383 Afvigelse 1.154.163 320.579 -78.473 0 1.396.269 120.461.663 119.095.369 119.095.369 Afvigelse 0 0 0 0 0 11.131.316 283.865 2.345.634 13.760.815 11.972.012 301.876 2.140.471 14.414.359 -840.696 -18.011 205.163 -653.544 212.800 110.659 1.215.089 1.538.548 10.889.000 429.435 2.730.852 14.049.287 12.184.812 412.535 3.355.560 15.952.907 12.184.812 412.535 3.355.560 15.952.907 0 0 0 0 -58.026.005 -135.900 -9.045.552 -67.207.457 -57.714.992 -249.947 -9.672.878 -67.637.817 -311.013 114.047 627.326 430.360 -23.608.868 -45.300 -3.123.560 -26.777.728 -75.302.047 -330.251 -20.265.969 -95.898.267 -78.018.642 -330.251 -14.482.938 -92.831.831 -81.323.860 -295.247 -12.796.438 -94.415.545 -3.305.218 35.004 1.686.500 -1.583.714 -300.567 0 -674.018 -974.585 -297.748 -2.819 0 33.482 30.663 -98.562 0 -172.500 -271.062 -396.310 0 -880.000 -1.276.310 -396.310 0 -880.000 -1.276.310 -396.310 0 0 0 0 -2.758.929 0 -1.250.900 -4.009.829 -9.107.872 0 -2.585.600 -11.693.472 -9.114.087 0 -2.583.600 -11.697.687 -2.783.600 -12.097.687 -200.000 0 -200.000 -400.000 -1.102.667 -280.055 -4.285.300 -5.668.022 -4.631.007 -1.114.213 -10.780.900 -16.526.120 -4.631.007 -1.034.663 -12.438.400 -18.104.070 -4.431.007 -1.034.663 -12.064.400 -17.530.070 200.000 0 374.000 574.000 -707.500 -1.005.248 -6.407.266 0 -1.392.740 -7.800.006 -6.555.158 -1.532.700 -8.087.858 147.892 0 139.960 287.852 -3.171.943 -711.086 -7.076.682 -10.959.711 -3.328.340 -754.608 -7.779.100 -11.862.048 156.397 43.522 702.418 902.337 Side 2 -880.000 -1.276.310 -9.314.087 O:\VUCStam\01-00 Budget\Budget 2014\3.kvartal\_Resultatopgørelse pr 30 09 2014 30. september 2014 IVP/- Regnskab pr. 30. september 2014 01.01. - 30.09 Resultatopgørelse pr. 30.09.2014 Noter 7. Aktiviteter med særlige tilskud Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende særlige tilskud 8. Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter 9. Finansielle omkostninger Renteomkostninger og andre finansielle omkostninger 01-12-2014 Bilag sag 2a ÅRET 2014 Forbrug -2.903.525 -76.032 -995.639 -3.975.196 Budget -3.380.191 0 -1.101.529 -4.481.720 Afvigelse 476.666 -76.032 105.890 506.524 Budget 4. kvartal -1.073.933 0 -127.647 -1.201.580 Ankerbudget -4.299.911 0 -1.047.388 -5.347.299 Sidst godkendte -4.454.124 0 -1.229.176 -5.683.300 NYT Årsestimat -4.454.124 0 -1.229.176 -5.683.300 Afvigelse 0 0 0 0 122.878 113.000 9.878 0 38.000 113.000 113.000 0 -980.182 -1.020.000 39.818 -340.000 -1.360.000 -1.360.000 -1.360.000 0 Side 3 O:\VUCStam\01-00 Budget\Budget 2014\3.kvartal\_Resultatopgørelse pr 30 09 2014 30. september 2014 IVP/- Bilag sag 2c Bestyrelsesmødet den 17. december 2014. Budget 2015 VUC Storstrøm Bestyrelsesbudget - Side 1 af 25 - Indhold 1 INDLEDNING ....................................................................................................................................................... 3 2 BUDGET 2015 ...................................................................................................................................................... 4 2.1 OVERORDNEDE BUDGETKOMMENTARER ............................................................................................................. 4 2.2 SAMLET DRIFTSBUDGET FOR VUC STORSTRØM ............................................................................................... 4 2.3 AKTIVITETSBUDGET............................................................................................................................................. 5 2.4 DELELEMENTER AF BUDGET ................................................................................................................................ 6 2.4.1 Lønninger ................................................................................................................................................... 6 2.4.2 Omkostninger........................................................................................................................................... 7 2.4.3 Studie- og arbejdsmiljø ........................................................................................................................ 7 2.4.4 Likviditetsbudget..................................................................................................................................... 9 2.4.5 Egenkapital ............................................................................................................................................. 10 2.4.6 Nøgletal .................................................................................................................................................... 10 2.5 UDVIKLING OVER 5 ÅR...................................................................................................................................... 10 3 BUDGETFORUDSÆTNINGER ..................................................................................................................... 13 3.1 INDTÆGTER........................................................................................................................................................ 13 3.2 LØNNINGER ........................................................................................................................................................ 14 3.3 LØN TIL ADMINISTRATION OG SERVICE ........................................................................................................... 14 3.4 TIMERESSOURCEBUDGETTET FOR UNDERVISNING .......................................................................................... 15 3.5 FORDELING AF ÅRSVÆRK OG BRUTTOLØNNINGER .......................................................................................... 16 3.6 EKSTRAORDINÆRE OMKOSTNINGER ................................................................................................................ 16 3.7 FINANSIELLE POSTER ........................................................................................................................................ 18 3.7.1 Renteindtægter...................................................................................................................................... 18 3.7.2 Renteudgifter ......................................................................................................................................... 18 3.8 INSTITUTIONSBYGNINGER ................................................................................................................................ 18 4 FORMÅL MED OG PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRINGEN PÅ VUC STORSTRØM .... 20 4.1 HOVEDFORMÅL .................................................................................................................................................. 20 4.1.1 Prognoseopgaven ................................................................................................................................. 20 4.1.2 Løbende budgetstyring ....................................................................................................................... 20 4.1.3 Lønsomhedsvurderinger..................................................................................................................... 20 4.2 DECENTRALISERING – DET OVERORDNEDE PRINCIP FOR ØKONOMISTYRING ............................................... 20 4.3 ANSVARSBUDGETTER OG REGNSKABSRAPPORTER .......................................................................................... 20 4.3.1 Omsætning.............................................................................................................................................. 20 4.3.2 Afdelingernes omkostninger ............................................................................................................. 20 4.3.3 Fællesomkostninger............................................................................................................................. 21 4.4 RESSOURCEBUDGETTET .................................................................................................................................... 21 BILAG 1 – NOTER TIL BUDGET ....................................................................................................................... 22 BILAG 2 – AKTIVITET PÅ AFDELINGSNIVEAU ...................................................................................... 23 - Side 2 af 25 - 1 Indledning Nærværende budgetmateriale 2015 er udarbejdet med henblik på bestyrelsens behandling på bestyrelsesmødet onsdag den 17. december 2014 og på et aggregeringsniveau, som er vurderet hensigtsmæssigt til formålet. Såfremt man alene ønsker en overordnet vurdering af de forudsætninger, som danner grundlag for budgettet, henvises til selve budgettet i afsnit 2 og budgetforudsætningerne i afsnit 3. Budgettet omhandler de økonomiske konsekvenser ved drift af VUC Storstrøm for perioden 1. januar – 31. december 2015. Budgettet er baseret på institutionens forventede udbud af uddannelser for 2015, fordelt på 5 afdelinger og 2 uddannelsessteder. Der foreligger endnu ikke en endelig finanslov, så omsætningen er beregnet ud fra taksterne, som de foreligger i finanslovsforslaget for 2015, som er offentliggjort d. 26. august 2014. Budgettet er forelagt bestyrelsen til godkendelse den 17. december 2014. Budgettet er godkendt på bestyrelsesmøde d. ___ / ___ - 2014 jf. referat. - Side 3 af 25 - 2 Budget 2015 2.1 Overordnede budgetkommentarer Budget 2015 udviser et budgetteret overskud på kr. 923.572,- på baggrund af samlede indtægter på kr. 140.715.151,- omkostninger på kr. 138.613.579,- samt finansielle poster på kr. 1.178.000,-. Der forventes en uddannelsesaktivitet på 1.435,5 årselever svarende til en vækst på 1,0 % i forhold til 2014. VUC Storstrøm påregner at beskæftige 203,0 årsværk mod 204,1 i 2014. Budget 2015 udviser et likviditetsoverskud på kr. 13.196.000,- med forventede investeringer på kr. 175.000,- og en samlet likviditetsreserve ultimo 2015 på kr. 46.863.000,-. Egenkapitalen ultimo 2015 forventes at være kr. 18.669.939,-. VUC Storstrøm har afsat kr. 600.000,- til Statens selvforsikring, men har en latent selvrisiko på 1% af omsætningen, svarende til en total selvrisiko på kr. 1.407.151,-. Ud fra tidligere års skadesforløb forventes kr. 600.000 at være tilstrækkelig. I det efterfølgende fremgår yderligere specifikationer og forklaringer. 2.2 Samlet driftsbudget for VUC Storstrøm Nedenfor er opstillet det overordnede driftsbudget på hovedposter, sammenlignet med estimat for 2014. Tabel 1 - Driftsbudget 2015 Budget 2015 Note Budget 2015 Estimat 2014 Afvigelse Afvig. % INDTÆGTER: Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning 1 2 127.006.395 13.708.756 140.715.151 119.095.369 15.952.907 135.048.276 7.911.026 -2.244.151 5.666.875 6,6% -14,1% 4,2% UDGIFTER: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Driftsomkostning 3 4 5 6 7 -102.514.371 -1.441.512 -11.750.775 -18.809.165 -4.097.756 -138.613.579 -94.415.545 -1.276.310 -12.097.687 -17.530.070 -5.683.300 -131.002.912 -8.098.826 -165.202 346.912 -1.279.095 1.585.544 -7.610.667 8,6% 12,9% -2,9% 7,3% -27,9% 5,8% 2.101.572 4.045.364 -1.943.792 -48,0% 142.000 -1.320.000 -1.178.000 113.000 -1.360.000 -1.247.000 29.000 40.000 69.000 25,7% -2,9% -5,5% Driftsresultat før ekstraordinære poster 923.572 2.798.364 -1.874.792 -67,0% Årets resultat 923.572 2.798.364 -1.874.792 -67,0% Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger Driftsomkostning -104.379.824 -1.537.283 -32.696.472 -138.613.579 -99.919.388 -1.329.910 -29.753.614 -131.002.912 -4.460.436 -207.373 -2.942.858 -7.610.667 4,5% 15,6% 9,9% 5,8% AKTIVITETSUDVIKLING GSK HF2 HFe AVU FVU OBU Andet Årselever i alt Budget 2015 4,0 281,7 455,0 540,0 131,0 18,0 5,8 1.435,5 Estimat 2014 5,0 279,0 450,7 539,0 127,9 17,3 3,0 1.421,9 Afvigelse -1,0 2,7 4,3 1,0 3,1 0,7 2,8 13,6 Afvig. % -20,0% 1,0% 1,0% 0,2% 2,4% 4,0% 93,3% 1,0% Driftsresultat før finansielle og ekstraord. poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Finansielle poster 8 9 Specifikation af noterne til årsbudget 2015 ses i bilag 1. - Side 4 af 25 - 2.3 Aktivitetsbudget Nedenstående tabel viser udviklingen i aktiviteter for årene 2011 til 2015 og giver et overblik over udviklingen på de enkelte afdelingers elevaktivitet. Tabel 2 - Aktivitetsudvikling pr. afdeling 10 20 30 40 50 60 70 Faxe Maribo Nakskov Nykøbing Næstved Vordingborg Fjernundervis. I ALT 2015 168,3 60,0 147,1 332,3 450,3 183,5 94,0 1.435,5 TOTAL AKTIVITET 2014 2013 173,2 152,9 60,0 62,7 147,2 131,8 331,7 325,3 434,8 401,5 178,8 138,7 96,2 83,5 1.421,9 1.296,4 VUC 2012 162,7 60,9 113,0 328,3 411,4 106,1 58,7 2010 160,6 50,7 90,5 318,2 409,6 122,7 71,6 2015 105% 118% 163% 104% 110% 150% 131% 1.241,1 1.223,9 117% Indeks TOTAL aktivitet 2014 2013 2012 108% 95% 101% 118% 124% 120% 163% 146% 125% 104% 102% 103% 106% 98% 100% 146% 113% 86% 134% 117% 82% 116% 106% 101% 2010 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Fordelingen af årseleverne på de forskellige uddannelser ses i nedenstående tabel og figur. Tabel 3 - Årselever fordelt på uddannelsesretninger GSK HF2 HFe AVU FVU OBU Andet I ALT Budget 2015 Budget 2014 4,0 6,0 281,7 291,0 455,0 424,0 540,0 464,0 131,0 133,0 18,0 16,5 5,8 3,0 1.435,5 1.337,5 Afvig. -2,0 -9,3 31,0 76,0 -2,0 1,5 2,8 98,0 Afvig. % -33,3% -3,2% 7,3% 16,4% -1,5% 9,1% 93,3% 7,3% Estimat 2014 5,0 279,0 450,7 539,0 127,9 17,3 3,0 1.421,9 Figur 1 - Årselever fordelt på uddannelsesretninger Fordeling af årselever 2015 18,0 131,0 5,8 4,0 281,7 GSK HF2 HFe AVU FVU 540,0 455,0 OBU Andet Rubrikken ”andet” på 5,8 årselever dækker over de 5 igangværende pædagogikumkandidater, der færdiggør deres pædagogikum sommeren 2015, samt 7 pædagogikumkandidater, der påbegynder studie i efteråret 2015. - Side 5 af 25 - Tabel 4 – HF2 klasser Faxe Nakskov Nykøbing F. Næstved Vordingborg Total Forår 2015 1. års 2. års 1 2 2 2 3 2 6 6 Efterår 2015 1. års 2. års 1 1 2 2 3 3 6 6 For en yderligere specifikation på fordeling af uddannelserne på VUC Storstrøms afdelinger henvises til bilag 2. 2.4 Delelementer af budget I det efterfølgende er der kort skitseret nogle delelementer af budgettet, som kan have særlig interesse. 2.4.1 Lønninger Læreroverenskomster På begge lærerområder er de nye arbejdstidsregler ved at være implementerede. På hf-området er det andet år, at vi arbejder med den ny overenskomst, og på AVU-området har vi siden den 1. august 2014 arbejdet med ny overenskomst. Alle lærergruppers arbejdstidsforhold er således normaliseret i forhold til det øvrige arbejdsmarked. Målet med de nye arbejdstidsregler er at sikre et kvalitetsløft på alle uddannelser. Udfordringerne for VUC Storstrøm kan kort beskrives således: For mange studerende falder fra • Mere sammensat studentergruppe stiller større krav til undervisningen For få vælger en erhvervsuddannelse • For få vælger en erhvervsakademiuddannelse • For få voksne (ufaglærte og kortuddannede) opkvalificeres til faglært niveau pga. manglende basale kompetencer De nye arbejdstidsregler er indført med diverse lokale regelgrundlag, der bl.a. beskriver fordelingen af lærernes opgaver til klassisk undervisning og lærernes opgaver til andre former for samvær med de studerende med et direkte læringsformål. Et er imidlertid at udarbejde et regelgrundlag noget helt andet er det at implementere den kulturforandring, som de nye arbejdstidsregler også er udtryk for. Det er ledelsens opfattelse, at vi er godt på vej også med kulturforandringen; men det tager tid, og derfor skal der også i 2015 arbejdes med de nye og bedre muligheder som de nye arbejdstidsregler har åbnet til at skabe: Flere og bedre undervisningstimer (bredt undervisningsbegreb) • Mere tid mellem lærer og studerende – til undervisning og læring • Mere lektiehjælp og skriftligt arbejde sammen med en lærer • Mere ”håndholdt”, differentieret undervisning, elevtilpasset undervisning, fx ved holddeling, tolærerordninger m.v. • Mere individuel faglig vejledning – løbende evaluering og opfølgning De nye arbejdstidsreglers fleksibilitet medfører, at omfanget af merarbejde i forhold til omfanget af overarbejde i de hidtidige arbejdstidsaftaler minimeres. Reduktionen i merarbejde forventes at slå igennem i fuldt omfang i 2015. Det er af afgørende betydning, at der udvikles nye modeller for etablering af mere studentertilpasset undervisning. Målet er at vores studerende får mere tid sammen med deres lærere, end det har været muligt i de hidtidige overenskomster. På den måde udvikles uddannelsestilbuddet og de studerendes muligheder for at gennemføre deres uddannelse forøges. - Side 6 af 25 - Der er allerede iværksat en række omlægninger af uddannelsestilbuddet, der skal bidrage til at øge de studerendes gennemførelse: Omlægning af undervisningen til flere korte (typisk ½-årlige) uddannelsestilrettelæggelser. Lektieminimerende/inkluderende uddannelsestilrettelæggelser. Omlagt skriftlighed hvor det traditionelle rettearbejde erstattes delvis af lærertilstedeværelse under de studerendes skriveproces er blandt de tiltag, der allerede er iværksat, og som der skal videreudvikles på i 2015. VUC Storstrøm har gennem længere tid arbejdet med at opdatere og modernisere fjernundervisningskonceptet, så dette tager hensyn til den moderne teknologis muligheder og den hermed forbundne pædagogik og didaktik. Dette arbejde sker løbende via møder mellem fjernundervisningslærerne, hvor der arbejdes målrettet med gensidig inspiration og videndeling, brug af videokonferencer, konvertering af undervisningsmaterialer til i-bog, videoproduktioner til undervisningsbrug og kursisternes evaluering af fjernundervisningen som tilrettelæggelsesform. 2.4.2 Omkostninger Øvrige omkostninger er baseret på et skønnet forbrug. Der er ikke indregnet en generel pris- og lønfremskrivning (PL) af disse. Der er afsat ca. kr. 200,- pr. årselev til elevaktiviteter og kr. 30.000,- til kursistrådsarbejdet. Til undervisningsmidler til uddannelser er afsat kr. 1.700,- pr. årselev på AVU, FVU, HF2, HFe og kr. 8.000,- til OBU, hvilket er samme niveau som 2014. Dette medfører et samlet budget til undervisningsmidler på de ordinære uddannelser på kr. 2.543.882,-. 2.4.3 Studie- og arbejdsmiljø Studiestøttende foranstaltning i form af mentorordninger for studerende VUC Storstrøm har sat fokus på øget fastholdelse bl.a. ved at formulere en fastholdelsespolitik. På linje med en lang række andre uddannelsesinstitutioner oplever VUC Storstrøm, at et stigende antal af vores studerende har behov for en række særlige foranstaltninger for at kunne gennemføre deres uddannelse. VUC Storstrøm har tidligere haft en psykologordning, hvor frafaldstruede studerende blev tilbudt op til fem samtaler med en psykolog. Effekten af psykologordningen har ikke umiddelbart været synlig i forhold til at minimere frafaldet. Erfaringer fra andre uddannelsesinstitutioner og i øvrigt også fra nogle af VUC Storstrøms særlige projekter for kortuddannede og uddannelsesfremmede studerende tyder på, at ordninger med mentorer kan have en positiv effekt i forhold til at fastholde studerende i deres uddannelse. Der er derfor ansat en socialrådgiver, som bl.a. har som en af sine opgaver at udvikle og etablere et mentorkorps på VUC Storstrøm. Udvikling af studiemiljø VUC Storstrøm er på linje med mange andre uddannelsesinstitutioner udfordret på vores evne til at få vores studerende igennem deres ønskede uddannelsesforløb. Øget gennemførsel og øget eksamensfrekvens skal sikres bl.a. ved varierede undervisningsformer, udvikling af evalueringskultur, mere tid mellem lærer og studerende. Tabel 5 herunder viser, hvor stor en andel af vores studerende der gennemfører deres påbegyndte uddannelse og hvor stor en andel, der afslutter med prøve. Tabel 5 - Gennemførelse og eksamensprocent for VUC Storstrøms kursister fra 2007-2013 fordelt på uddannelse, modulkursister, kursusår Gennemførelse i % (ej udmeldte) Kursusår 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 Eksamensprocent af gennemførte 13/14 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 HF2 58 % 66 % 70 % 68 % 66 % 72 % 94 % 96 % 94 % 93 % 95 % 97 % Hfe 64 % 63 % 62 % 66 % 68 % 72 % 79 % 79 % 86 % 89 % 89 % 84 % AVU 80 % 80 % 81 % 80 % 76 % 79 % 52 % 66 % 69 % 77 % 78 % 74 % FVU 87 % 88 % 89 % 82 % 72 % 65 % 6% 12 % 13 % 18 % 20 % 30 % Kilder: LUDUS, Originale CSC rapporter, Gennemførelsesstatistik for modulkursister. Med finanslovsaftalen for 2015 indføres et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne. Det er hensigten, at det sociale taxameter skal give skoler med mange frafaldstruede elever bedre muligheder for at - Side 7 af 25 - iværksætte målrettede indsatser til at forebygge frafald - for eksempel mentorordninger og styrket undervisningsdifferentiering. Det sociale taxameter omfatter for VUC Storstrøms vedkommende hf2uddannelsen. 55 % af de optagne studerende på VUC Storstrøms hf2-uddannelse opfattes som frafaldstruede, og udløser derfor et tilskud på kr. 4.950,- pr. årselev i socialt taxameter. Det sociale taxameter forventes således at medføre en indtægt på ca. kr. 1.250.000,- i 2015. Midlerne anvendes i 2015 bla. til udvikling af studiemiljøet i form af Mentorfunktioner Talentcamps Evalueringskultur – mere individuel faglig vejledning. Udvikling af det æstetiske studiemiljø. I efteråret 2014 afsatte bestyrelsen kr. 100.000,- til udvikling af det æstetiske studiemiljø på VUC Storstrøm. I 2015 skal arbejdet hermed videreføres. • Implementering af initiativer beskrevet i VUC Storstrøms kvalitetssikringsplan. Campus Næstved VUC Storstrøm arbejder sammen med Næstved Kommune, Erhvervsakademi Sjælland og University College Sjælland på at udvikle beslutningsgrundlag for at etablere et Campus i Næstved. Således har VUC Storstrøms bestyrelse den 1. oktober 2014 besluttet, at VUC Storstrøm gerne vil fortsætte arbejdet med at udvikle Campus Næstved ved at indtræde i arbejdets fase 3, og der blev i den anledning reserveret kr. 1.333.333,- fordelt over budgetårene 2014 og 2015 til arbejdet. Både VUC Storstrøm og Erhvervsakademi Sjælland har nu truffet beslutning om, at gå med i projektet når alle tre parter er klar. University College Sjælland ønsker imidlertid på grund af interne strukturelle forhold at udsætte den endelige beslutning om at gå i gang med at etablere Campus Næstved. Det medfører, at det pt. er uklart om og hvornår projektets fase 3 kan iværksættes, og det betyder også, at den endelige etablering af Campus Næstved er udskudt med formentlig mindst et år til tidligst 2019/2020. Fase 3 i projekt Campus Næstved har til formål at etablere et samarbejdsgrundlag parterne imellem samt at entrere med relevant rådgivning til gennemførsel af projekt Campus Næstved. Ved afslutning af fase 3, foreligger følgende leverancer: Samarbejdsaftale Godkendelse fra ressortministerier i det omfang det er påkrævet Aftale vedr. grundstykke Valg af bygherrerådgiver Byggeprogram Det vurderes, at fase 3 tidligst sættes i gang efter sommerferien 2015, og at der derfor kun vil være behov for at reservere kr. 500.000,- i budget 2015. Fysiske rammer. VUC Storstrøm afsluttede to større byggeprojekter i 2014. Der forestår ingen større byggeprojekter i 2015. I VUC Storstrøms planer for udvikling af det fysiske studiemiljø er der nu etableret tidssvarende rammer for vores uddannelser Nakskov, Maribo, Nykøbing F., Vordingborg og Faxe. Det fremgår andetsteds i budgetoplægget, at arbejdet med at udvikle Campus Næstved antagelig bliver forsinket et halvt år eller mere. Det medfører, at den evt. udflytning fra Birkebjergparken til nye lokaler ved Munkebakken tidligst sker i 2019/2020. Det stiller krav om udvikling af det fysiske studiemiljø på afdelingen i Næstved. Der bør derfor igangsættes et projekt med udvikling af det fysiske studiemiljø på afdelingen i Næstved. I budget 2015 foreslås det, at opgaven med at udvikle studiemiljøet på afdelingen i Næstved påbegyndes indenfor de nuværende rammer i Birkebjergparken. Det foreslås, at der afsættes kr. 3.500.000,- over en treårig periode til at udvikle det fysiske studiemiljø, startende med kr. 1.500.000,- i 2015. Der kan f.eks. blive tale om etablering af studiezoner, hvor studerende kan arbejde individuelt, parvis eller i grupper i særligt indrettede omgivelser. Beløbet er et puljebeløb, der disponeres på baggrund af konkrete projektforslag. Arbejdsmiljø Via medarbejdertilfredshedsundersøgelser er der opmærksomhed på udviklingen af arbejdsmiljøet. - Side 8 af 25 - I 2014 er der bl.a. indført frugtordninger på alle afdelinger. Der er ligeledes på alle afdelinger fri kaffe som et personalegode. I 2015 er det hensigten at indføre en ordning, hvor medarbejderne via et klippekort tilbydes massage. Der knyttes brugerbetaling på tilbuddet om massage, således at halvdelen af udgiften afholdes af de medarbejdere, der gør brug af ordningen. Udgiften for VUC Storstrøm til ordningen vurderes at udgøre kr. 80.000,- på årsbasis. Udgiften er beregnet ud fra en forudsætning om, at timeprisen udgør kr. 500,-, tilbuddet gives en gang om måneden i otte måneder om året. Egenbetalingen udgør kr. 250,- pr. time. Kommunikationsplan I kølvandet på reformer og nye overenskomster er der behov for at sikre organisationens sammenhængskraft og sociale kapital. Alle i VUC Storstrøm arbejder professionelt med nye strukturer og opgaver, og kommunikationen skal tilpasses den nye situation. Vi skal sikre, at ledelsen og medarbejderne betragter hinandens interesser som legitime og anerkender hinandens formelle og faglige kompetencer. I arbejdet med de repræsentative systemer, f.eks. MIO og ledelse/fagforeninger, er det vigtigt, at kommunikationen såvel mellem repræsentanterne som mellem repræsentanterne og deres respektive baglande også har fokus på at styrke den sociale kapital. Det er i alles interesse, fordi stærke relationer på arbejdspladsen både gavner kvalitet og effektivitet samt trivsel og et godt miljø. VUC Storstrøms image i lokalområderne generelt og i særdeleshed hos centrale samarbejdspartnere er meget vigtigt for den fremtidige rekruttering af kursister. Branding starter i den interne kommunikation, såvel mellem ledelsen og medarbejderne, som mellem medarbejderne og mellem medarbejderne og de studerende. Det vi er stolte af internt, er også det vi gerne vil være kendte for, og som vi har en chance for at blive kendte for. For at styrke en klar og troværdig kommunikation har vi udarbejdet en kommunikationsplan med denne overskrift for vores mission: ”VUC Storstrøm – din vej videre”. VUC Storstrøms branding skal også ses i relation til VUC Danmarks kampagner, hvor VUC’erne i hele landet i fællesskab arbejder for at øge kendskabet til kvaliteterne og formålet med VUC uddannelserne. Overgang til nyt logo. VUC Storstrøms logo adskiller sig fra VUC Danmarks logo. Det kan give anledning til en række misforståelser, og det fremmer ikke sektorens muligheder for at fremstå entydigt i brugernes bevidsthed. Det foreslås derfor, at VUC Storstrøm overgår til at benytte det officielle VUC logo med virkning fra foråret 2015. Det vurderes, at udgiften til at skifte logo vil udgøre kr. 200.000,-. 2.4.4 Likviditetsbudget I likviditetsbudgettet er det forudsat, at forskydninger i tilgodehavender og kortfristet gæld er konstante. Det har vist sig gennem årene, at der kun sker mindre forskydninger inden for disse statusposter. Der er derfor ikke indregnet forskydninger. Likviditetsbudget opstillet med virkninger fra driften, samt påvirkninger af investeringer opstilles i nedenstående tabel. Tabel 6 - Likviditetsbudget (i tusinde kr.) Budget 2015 Estimat 2014 Regnskab 2013 Regnskab 2012 Regnskab 2011 Overskud fra driften + afskrivninger + ændringer i driftskapital = likviditet til rådighed fra driften ‐ afdrag på prioritetsgæld + Optagelse af lån ‐ Udstyr og inventar ‐ Tilgang på bygninger = likviditetsoverskud + likviditet primo = akkumuleret likviditet 924 1.537 ‐ 2.461 ‐1.090 12.000 ‐175 ‐ 13.196 33.667 46.863 2.798 1.330 ‐ 4.128 ‐1.078 ‐ ‐150 ‐22.114 ‐19.214 52.881 33.667 - Side 9 af 25 - 4.106 1.679 2.398 8.183 ‐1.067 ‐145 ‐2.348 4.623 48.258 52.881 3.053 2.017 ‐983 4.087 ‐1.043 13.262 ‐145 ‐1.802 14.359 33.899 48.258 3.475 1.701 5.036 10.212 ‐636 29.791 ‐1.864 ‐16.879 20.624 13.275 33.899 Ovenstående likviditetsbudget har gennem årene udvist en fornuftig konsolidering af den likvide kapital. Det er indregnet maksimal optagelse af lån i forbindelse med færdiggørelse af byggerierne i Nykøbing F. og Vordingborg. Lånesagen forelægges til bestyrelsens beslutning på mødet i marts 2015. 2.4.5 Egenkapital Udviklingen i egenkapitalen har været positiv siden 2007. Udviklingen de seneste 3 år kan ses i nedenstående tabel. Tabel 7 - Egenkapital i kr. Budget 2015 17.746.367 923.572 18.669.939 Saldo primo året Årets overskud Egenkapital ultimo året 2.4.6 Estimat 2014 14.948.003 2.798.364 17.746.367 Regnskab 2013 10.841.650 4.106.353 14.948.003 Nøgletal Tabel 8 - Nøgletal 2015 2014 2013 2012 2011 Overskudsgrad % 0,7 2,1 2,9 2,3 2,9 Likviditetsgrad % 244,6 87,3 122,3 117,9 84,7 Soliditetsgrad % 13,7 17,4 14,5 10,9 9,5 Finansieringsgrad % 84,2 63,4 90,3 94,4 66,5 1.435,5 1.421,9 1.296,4 1.241,1 1.223,9 Årselever Ovenstående tabel viser udviklingen i nøgletallene for VUC Storstrøm. 2.5 Udvikling over 5 år Udviklingen i VUC Storstrøms fremtidige rammevilkår. Flere forhold spiller ind, når VUC Storstrøms fremtidige økonomiske muligheder og risici skal vurderes: 1. Den demografiske udvikling og VUC Storstrøms målgruppeorientering. 2. Forventningerne til udviklingen i statens bevillinger. 3. VUC Storstrøms udviklingspotentiale og de deraf følgende muligheder for ændringer i indtægtsgrundlaget Befolkningsudvikling 2014-19 Fra 2014 til 2019 falder folketallet i VUC Storstrøms område med 1.541personer, dvs. med 1 %. Udviklingen er hovedsageligt præget af et fald i aldersgruppen 30-49 år på 8.000 personer samt en fremgang i aldersgruppen 50+ med knap 7.000 personer. - Side 10 af 25 - Tabel 9. Befolkningsudvikling i VUC Storstrøms område fra 2014-19, fordelt på alder Personer i VUC Storstrøms område, antal i personer Alder 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Ændr. 2014-19 Ændr. 2014-19 i pers. i pct. 18-24 20.674 20.389 20.067 19.747 19.437 19.252 -1422 -7 % 25-29 11.728 11.960 12.140 12.221 12.519 12.578 850 7% 30-49 70.366 68.572 66.708 64.757 63.184 62.085 -8.281 -12 % 50 + 129.141 130.602 132.257 134.078 135.437 136.453 7.312 6% I alt 231.909 231.523 231.172 230.803 230.577 230.368 -1.541 -1 % Kilde: Danmarks statistik, FRKM114: Befolkningsfremskrivning 2014 efter kommune, alder og køn”. Tabel 10. Befolkningsudvikling i VUC Storstrøms område fra 2014-19, fordelt på kommune Personer i VUC Storstrøms område, antal personer Kommune 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Ændr. 2014-19 i pers. Ændr. 2014-19 i pct. Faxe 27.672 27.672 27.724 27.762 27.781 27.813 141 1% GBS 49.968 49.847 49.704 49.518 49.418 49.295 -673 -1 % Lolland 35.992 35.564 35.160 34.788 34.452 34.129 -1.863 -5 % 64.338 64.558 64.757 64.968 65.170 65.375 1.037 2% Stevns 17.473 17.462 17.463 17.476 17.491 17.529 56 0% Vordingborg 36.466 36.420 36.364 36.291 36.265 36.227 -239 -1 % 231.909 231.523 231.172 230.803 230.577 230.368 -1.541 -1 % Næstved I alt Kilde: Danmarks statistik, FRKM114: Befolkningsfremskrivning 2014 efter kommune, alder og køn”. Folketallet falder især i Guldborgsund og i Lolland kommuner. Der er også et mindre fald i Vordingborg kommune. De øvrige kommuner nord for Storstrømmen oplever et svagt stigende folketal. De demografiske ændringer kan især medføre aktivitetsnedgang på AVU og hfe; men det må antages, at regeringens reformdagsorden, der i høj grad satser på uddannelse som et beskæftigelsespolitisk redskab, vil give anledning til yderligere uddannelsesaktivitet, og i hvert fald som minimum opveje evt. nedgang begrundet i den demografiske udvikling. I tabel 11 herunder er oplistet en række forudsætninger, som VUC Storstrøms ledelse lægger til grund for vurderingen af de fremtidige økonomiske vilkår. Tabel 11 - Forudsætninger for forventet udvikling fra 2014 til 2018. PL-regulering med 0,5 % pr. år Vækst i kursistaktiviteten: 0-vækst 2016-18 Taxameteret forudsættes at udvikle sig med 0,0% i 2016-2018. Stigning i lønnen på 1,5% pr. år i 2016-2018 Lærerbehov er udregnet efter ÅE pr. lærerårsværk; AVU 11,4, FVU 7,5, HF 11,0, OBU 4,0. Stigning i omkostninger på 2% pr. år i 2016-2018 Afskrivninger iht. Investeringsbudgettet Finansielle poster i forhold til nuværende belåning. Der er ikke indregnet omlægning af lån. Tabel 12 viser den forventede udvikling i VUC Storstrøms økonomi frem til og med 2018. Udviklingen er beskrevet ud fra en forudsætning om, at uddannelsesaktiviteten er uændret fra 2015 til 2018. Øvrige forudsætninger er beskrevet under tabel 13. - Side 11 af 25 - Tabel 12 - Forventet udvikling fra 2014 til 2018 (i tusinde kr.) Årselever Gennemsnitpris pr. årselev 2014 1.421,9 95 2015 1.435,5 98 2016 1.435,5 99 2017 1.435,5 99 2018 1.435,5 100 Omsætning - Lønninger - Andre omkostninger - Afskrivninger = Resultat før renter - Finansielle poster = Årets resultat 135.048 99.919 29.754 1.330 4.045 1.247 2.798 140.715 104.380 32.696 1.537 2.102 1.178 924 141.419 105.946 33.350 1.537 586 1.650 -1.064 142.126 107.535 34.017 1.537 -963 1.630 -2.593 142.836 109.148 34.698 1.537 -2.546 1.600 -4.146 Skemaet viser VUC Storstrøms økonomiske udfordringer. Budget 2015 udviser et overskud på kr. 0,9 mio., mens budgetterne for 2016, 2017 og 2018 udviser et resultat i størrelsesordenen -1,1 mio. og -4,1 mio. kr., såfremt der ikke sker ændringer i forhold til de nuværende forudsætninger. Den forventede udvikling i VUC Storstrøms økonomiske grundvilkår kræver, at VUC Storstrøm til stadighed tilpasser sine omkostninger, så den fortsatte sammenhæng mellem udgifter og indtægter bevares. Forventninger til indtægtsgrundlaget. VUC Storstrøms indtjening består for langt størstedelen af indtægter i form af statstilskud via aktivitetsafhængige bevillinger. Udviklingen i de aktivitetsafhængige bevillinger fremgår af finanslovens takstkatalog. Hvilke forventninger kan vi stille til udviklingen i uddannelsesaktiviteten i perioden frem til 2017? VUC Storstrøm vil de kommende år blive udfordret på en lang række områder. Her skal specielt fremhæves: Gennemførelse og eksamensfrekvens skal hæves – herunder fokuseres på mulighederne i de nye arbejdstidsregler. Flere, bedre og mere sammenhængende uddannelsesforløb for unge voksne skal udvikles og etableres. Anvendelsesorientering og innovation skal være gennemgående elementer/emner i uddannelserne. Samarbejdet med erhvervsakademiuddannelserne styrkes, så hf på VUC Storstrøm bliver adgangsvej til en akademiuddannelse. Samarbejdet med erhvervsuddannelserne styrkes, så AVU bliver adgangsvejen til EUD. Løbende udvikling af VUC Storstrøms fysiske og psykiske studiemiljø. Øget anvendelse af ny teknologis muligheder i undervisningen. Øget forventning om at inddrage internationalisering i uddannelserne. Strategien for VEU-arbejdet på VUC Storstrøm skal udvikles => bedre og mere synlige VEU-forløb, herunder kombinationer af FVU og AMU. Listen er lang og næppe udtømmende, og den illustrerer med de mange udfordringer, der ligger foran VUC Storstrøm. VUC Storstrøms udviklingspotentiale. VUC Storstrøms primære målgrupper er Unge voksne med VUC Storstrøms uddannelsestilbud som first choice Unge voksne med VUC Storstrøms uddannelsestilbud som second chance Kortuddannede der benytter VUC Storstrøms uddannelsestilbud til at skifte spor eller fastholde en position på arbejdsmarkedet. VUC Storstrøm oplever i disse år, at der blandt unge voksne er opstået en større forståelse for uddannelses betydning for mulighederne for at etablere en god tilværelse. Stigende fokus på erhvervsuddannelser og mindre på velfærdsuddannelser betyder, at forventningerne om øget aktivitet på hf primært skal sigte på brobygning til erhvervsakademiuddannelser. - Side 12 af 25 - Det er derfor VUC Storstrøms forventning, at der frem mod 2017 vil kunne etableres Tre spor på den 2-årige hf i Næstved To spor på den 2-årige hf i Nykøbing F. og Et/to spor på den 2-årige hf i Faxe. Der er indgået aftale med Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) om et samarbejde om valgfaget innovation, som tilbydes på VUC Storstrøm med virkning fra 2015. Samarbejdet med EASJ forventes udbygget yderligere i 2015, gerne med udvikling og etablering af egentlige uddannelsespakker, der kvalificerer deltagerne til optagelse på EASJ. I 2015 vil der derfor fortsat være fokus på samarbejdet med erhvervsakademi Sjælland og mulighederne for udvikling af hf-aktiviteten i et sådant samarbejde. På hf2 tilrettelægges uddannelsen med en ensartet grundstruktur på tværs af afdelingerne, herved bliver tilbuddet tilgængeligt fra alle dele af VUC Storstrøms område, og det gør det lettere at tilrettelægge parallelundervisning. Udfordringerne for VUC Storstrøms hf-uddannelser kan opsummeres således: Stor bredde i de studerendes forudsætninger Større fokus på anvendelsesorientering Profilen og studiekompetencen skal tydeliggøres VUC Storstrøms voksenprofil på hf2 skal tydeliggøres ved udvikling af særlige tilrettelæggelser, der understreger forskellen på ungdomstilbuddet på gymnasierne og voksentilbuddet på VUC Storstrøm. På VEU-området er der et betydeligt vækstpotentiale både indenfor forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU). I 2014 har den besluttede VEU-strategi medført, at opsøgeriet er blevet mere målrettet, det er en positiv udvikling som skal forstærkes i 2015. Uddannelsestilbuddet indenfor ordblindeundervisning udvikles. Undervisning i brug af IT-hjælpemidler i ordblindeundervisningen på smartphones/tablets er indført med stor succes. Undervisningen indgår som en integreret del af ordblindeundervisningen og finansieres derfor via taxameteret. Kontanthjælpsreformen Kontakthjælpsreformen trådte i kraft den 1. januar 2014. VUC Storstrøms uddannelsestilbud har vist sig at være en af hjørnestenene i uddannelsesindsatsen overfor denne målgruppe. Der er i samarbejde med Jobcentrene udviklet forskellige særlige uddannelsesforløb til kontanthjælpsmodtagere med uddannelsespålæg. Disse forløb har antageligt været en af årsagerne til den positive aktivitetsudvikling på AVU. Erhvervsuddannelses-reformen Erhvervsuddannelserne (EUD) bliver reformeret med virkning fra 1. august 2015. Reformen medfører bl.a. skærpede optagelseskrav til EUD. VUC Storstrøm indgår i samarbejde med erhvervsskolerne, Jobcentrene og Ungdommens Uddannelsesvejledning om at udvikle og tilrettelægge særlige uddannelsesforløb, der sikrer, at unge voksne der ikke opfylder optagelseskriteriet til EUD, bliver alment opkvalificeret, således at de kan optages og også således, at de bibringes almene kompetencer, der giver dem en reel mulighed for at gennemføre deres ønskede erhvervsuddannelse. 3 3.1 Budgetforudsætninger Indtægter Budget for taxameterindtægter er baseret på de takster, som fremgår af finanslovsforslaget for 2015, som er offentliggjort d. 26. august 2014. - Side 13 af 25 - Tabel 13 - Ændring i taxameter fra 2014 til 2015 3007 3017 3015 3016 3018 3019 22 3017 3015 3019 3019 5610 5610 5610 5610 GSK HF - 2-årig HF e - DTB1 AVU - DTB1 FVU OBU Pædagogikum - NY ordning Diverse tillægstakster HF - 2-årig færdiggørelse stk. Enkelfag hf og stx - udvalgte fag OBU - visitationstest (screning) OBU - udredning pr. cpr.nr. Fællesudgiftstilskud - 5610 HF enkeltfag - administration AVU - administration FVU - administration OBU - administration År 2015 År 2014 Afvig. Afvig. % 94.360 63.430 64.160 57.810 66.820 265.770 296.000 92.730 64.450 64.140 57.790 66.630 265.670 146.500 1.630 -1.020 20 20 190 100 149.500 1,8% -1,6% 0,0% 0,0% 0,3% 0,0% 102,0% 9.830 5.620 1.280 3.240 9.740 5.610 1.270 3.210 90 10 10 30 0,9% 0,2% 0,8% 0,9% 270 270 280 470 270 270 280 470 0 0 0 0 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 4.950 0 3017 Socialt taxameter Gennemsnitlig ændring i taksterne 0,4% Ovenstående tabel illustrerer en gennemsnitlig stigning i taksterne på 0,4% i 2015, hvilket hovedsageligt skyldes omlægning af pædagogikum-tilskud. 3.2 Lønninger Der er i budgettet taget udgangspunkt i lønniveauet på VUC Storstrøm ultimo 2014. Lønninger er generelt pris- og lønreguleret i forhold til 2014 med 1,5 %, pr. den 1. april 2015. VUC Storstrøm er i fuld gang med at gennemføre et generationsskifte både blandt det pædagogiske og det administrative personale. Frem til og med 2016 forventes det, at en betydelig andel af det nuværende personale vil forlade arbejdsmarkedet for at gå på pension. Sammenholdt med VUC Storstrøms geografiske placering kan det medføre udfordringer i opgaven med at rekruttere nye medarbejdere. Det er en udvikling, VUC Storstrøm allerede har konstateret i forbindelse med læreransættelser. VUC Storstrøm må medtænke mange forskellige parametre udover lønnen, når der fremover skal rekrutteres nye medarbejdere til uddannelsesinstitutionen. 3.3 Løn til administration og service I nedenstående tabel ses udvikling i administrative årsværk sammenlignet med indtægter fra taxameteret for fællesomkostninger. Tabellen viser, hvordan fællesomkostningsindtægten er stigende på trods af stort set uændret aktivitet. Det skyldes primært, at fællesomkostningsindtægter er forskudt, da de baseres på aktiviteten for forgående år. Årsværk er talt pr. 1. januar i årene og tager derfor ikke forbehold for personaleændringer i løbet af året. Tabel 14 – Udvikling i administrative årsværk 2015 2014 2013 2012 2011 2010 18,0 18,1 17,5 15,6 13,6 12,3 Årsværk Fællesomkostningsindtægt 19.719.388 18.003.023 18.038.694 18.636.082 16.262.380 14.830.436 Årselever 1.435,5 1.421,9 1.296,4 - Side 14 af 25 - 1.241,1 1.223,9 1.145,7 3.4 Timeressourcebudgettet for undervisning Ressourcebehov Der er foretaget en beregning af VUC Storstrøms forventede forbrug af lektioner. Estimeret ud fra de forventede årselever anslås forbruget at ville udgøre ca. 95.000 lektioner (71.250 timer), under følgende økonomiske gennemsnitsforudsætninger: HF2 1.200 lektioner pr. klasse HFe 22 studerende pr. hold AVU 21 studerende pr. hold FVU 14 studerende pr. hold OBU 4 studerende pr. hold Ressourcerådighed Ressourcer som er til rådighed udgør ca. 95.000 lektioner, som er et estimat ud fra, at lærerne gennemsnitlig underviser: Arbejds- Taxameter % af arbejdsnorm timer norm 1650,2 450 27% GL 1650,2 500 30% AVU, FVU, OBU i finansåret 2015, hvilket er på et lidt højere niveau end i skoleåret 2013/14. Lønfølsomhed Der er stor følsomhed i timeressourcebudgettet, da der er flere variabler i spil, såsom antal studerende gennemsnitlige antal studerende pr. hold gennemsnitlige undervisningstimer pr. lærer. Det medfører, at enhver afvigelse fra de budgetterede måltal vil resultere i betydelige afvigelser på lønomkostningerne. Nedenstående tabel viser ændring i lønomkostninger for lærerne ved positiv eller negativ ændring i gennemsnitlige holdstørrelser og gennemsnitlige undervisningstimer. De røde tal er et udtryk for den meromkostning der vil komme, mens de sorte tal er et udtryk for den mindre omkostning ændringen vil medføre. Tabel 15- Følsomhed ved ændring i holdstørrelser og undervisningstimer (i tusinde kr.) uv.timer/ holdstr. ‐2 ‐1 Måltal +1 +2 ‐30 ‐12.700 ‐9.000 ‐4.300 ‐900 2.200 ‐20 ‐11.000 ‐7.300 ‐2.800 500 3.600 ‐10 ‐9.400 ‐5.800 ‐1.400 1.900 4.900 Måltal ‐7.900 ‐4.300 ‐ 3.300 6.100 +10 ‐6.400 ‐2.900 1.300 4.500 7.400 +20 ‐4.900 ‐1.600 2.600 5.700 8.500 +30 ‐3.600 ‐200 3.800 6.900 9.600 I tabel 15 er der som grundlag for beregning af lærerressourcen anvendt lærer/studerende ratio inden for HF på 11,0, for AVU 11,4, for FVU 7,5 og for OBU 4,0, hvilket er et lidt højere niveau for HF og AVU i forhold til 2014. - Side 15 af 25 - 3.5 Fordeling af årsværk og bruttolønninger Nedenstående tabel viser fordelingen af årsværk og løn inkl. pension mellem de forskellige funktioner på VUC Storstrøm. Antallet af årsværk er stort set uændret, men med en højere budgetteret lønomkostning. Tabel 16 - Fordeling af årsværk og løn inkl. pension. Budget 2015 Årsværk Løn i t.kr GL 69,5 39.161 UFB 67,6 34.185 OBU 6,0 3.010 Ledelse 5,0 3.885 GL PAM 2,3 1.153 UFB PAM 2,0 1.156 Undervisningskonsulenter 5,5 3.037 VUC Erhverv 2,0 1.148 IT 3,5 1.833 Undervisning 163,4 88.568 Ledelse 2,0 1.867 Projektorg. inkl. leder 2,0 1.255 Markedsføring 1,0 404 Administration 18,0 7.430 Rengøring 6,2 1.879 Pedeltjeneste 4,7 1.784 Kantine 0,9 303 Sociale klausuler 5,1 2.220 I ALT 203,3 105.711 Øvrige lønomkostninger 1) Løn og lønafhængige omk. Estimat 2014 Årsværk Løn i t.kr 68,6 37.236 70,4 32.581 6,9 3.191 5,0 3.915 1,9 953 1,8 1.059 4,5 2.525 2,0 1.085 3,5 1.643 164,6 84.189 2,0 1.933 2,0 1.048 1,0 396 18,1 7.335 5,7 1.762 4,7 1.808 0,9 305 5,3 2.336 204,3 101.113 105.711 -1.194 99.919 1) Refusion, feriepenge, censur, lånt personale 3.6 Ekstraordinære omkostninger Når VUC Storstrøm faste omkostninger er opgjort resterer kr. 8.450.000,- som foreslås anvendt til at konsolidere VUC Storstrøms pædagogiske udvikling. Forsøgs- og udviklingsarbejde Der afsættes kr. 300.000,- til pædagogiske udviklingsarbejder i 2015. Midlerne anvendes bl.a. til implementering af erfaringer indhøstet i VUC Storstrøms deltagelse i Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsprogram indenfor Almen Voksenuddannelse. Programmet er igangsat i foråret 2014 og løber til udgangen af skoleåret 2014/2015. Herefter skal de indhøstede erfaringer implementeres. Forsøgs- og udviklingsprogrammet bidrager til at udvikle indsatser, der kan skabe forandringer indenfor AVU på VUC. VUC Storstrøm deltager i følgende indsatsområder: 1. Bedre introduktion og øget fastholdelse af de svageste kursister. 2. Strukturforsøg med samlede uddannelsestilbud på fuld tid. 3. Øget fokus på overgang til EUD efter AVU. 4. Integration af skriftligt arbejde i uddannelsestiden. - Side 16 af 25 - VUC Storstrøm udbyder fjernundervisning efter et koncept købt af og udviklet på KVUC. I 2015 deltager VUC Storstrøm i materialeudvikling til fjernundervisningen i et netværkssamarbejde med seks andre VUC´er. Kompetenceudvikling Der er de seneste år afsat og anvendt ekstra ressourcer til kompetenceudvikling – bl.a. med sigte på at skabe variation i undervisningen og sikre, at undervisningen tilrettelægges og gennemføres under hensyntagen til de studerendes forskellige læringsstile. I 2015 er det hensigten at fortsætte kompetenceudviklingen. Der vil fortsat være behov for at fokusere på de forandringer i lærernes arbejdstilrettelæggelse, som de nye arbejdstidsregler stiller indenfor To-lærerordninger Mere individuel evaluering Fælles forberedelse Anvendelsesorientering VUC Storstrøm udarbejder hvert år en kompetenceplan. I kompetenceplanen for 2015 sættes fokus på at styrke lærernes relationskompetencer. En rapport fra EVA om det voksenpædagogiske studiemiljø på VUC fremhæver seks faktorer, der er vigtige ingredienser i det motiverende læringsmiljø: Læreren skaber et koncentreret og trygt læringsmiljø. Læreren er opmærksom på de enkelte kursisters faglige behov og trivsel. Læreren skaber dynamik i undervisningen. Undervisningen er varieret og klart struktureret. Undervisningen indeholder legende og fysiske øvelser og aktiviteter – og er virkelighedsnær. Kursisterne kan få støtte til at lave lektier. I kompetenceudviklingen i 2015, vil der bl.a. være fokus på at udvikle lærernes kompetencer indenfor ovenstående seks områder. VUC Storstrøms ledergruppe er på linje med det øvrige personale udfordret på en lang række parametre. Der udvikles og gennemføres et lederudviklingsprojekt i 2015, der skal sikre, at ledelsen er i stand til at honorere de øgede krav til pædagogisk ledelse. Der afsættes kr. 1.800.000,- til kompetenceudvikling i 2015. Campus Næstved Fase 3 i projekt Campus Næstved har til formål at etablere et samarbejdsgrundlag parterne imellem samt at entrere med relevant rådgivning til gennemførsel af projekt Campus Næstved. Ved afslutning af fase 3, foreligger følgende leverancer: Samarbejdsaftale Godkendelse fra ressortministerier i det omfang det er påkrævet Aftale vedr. grundstykke Valg af bygherrerådgiver Byggeprogram Det vurderes, at fase 3 tidligst sættes i gang efter sommerferien 2015, og at der derfor vil være behov for at reservere kr. 500.000,- i budget 2015. Udvikling af det fysiske studiemiljø på afdelingen i Næstved Der udvikles en treårs plan for udvikling af det fysiske studiemiljø på afdelingen i Næstved. Det er hensigten i alt at anvende kr. 3.500.000,- over perioden frem til udgangen af 2017. I 2015 reserveres et beløb på kr. 1.500.000,- til udvikling af det fysiske studiemiljø på afdelingen i Næstved. Der kan f.eks. blive tale om etablering af studiezoner, hvor studerende kan arbejde individuelt, parvis eller i grupper i særligt indrettede omgivelser. Beløbet er et puljebeløb, der disponeres på baggrund af konkrete projektforslag. Overgang til nyt logo. VUC Storstrøms logo adskiller sig fra VUC Danmarks logo. Det kan give anledning til en række misforståelser, og det fremmer ikke sektorens muligheder for at fremstå entydigt i brugernes bevidsthed. Det foreslås derfor, at VUC Storstrøm overgår til at benytte det officielle VUC logo med virkning fra foråret 2015. Det vurderes, at udgiften til at skifte logo vil udgøre kr. 200.000,-. Digitalisering af undervisningen. I 2014 igangsatte VUC Storstrøm et udredningsarbejde, der skal belyse muligheder og barrierer ved at indføre en øget anvendelse af I- og E-bøger i undervisningen. Målet er på sigt, at alle undervisningsmaterialer alene foreligger i digitaliseret form. En del af omkostningerne ved at overgå til en forøget anvendel- Side 17 af 25 - se af I- og E-bøger i undervisningen afholdes ved, at omkostningerne til undervisningsmaterialer i form af lærebøger og fotokopier formindskes. Der vil imidlertid være behov for en investering i bærbare pc’er til vores studerende i et betydeligt omfang. Der afsættes kr. 2.650.000,- til denne opgave. Global Classroom blev startet i Nykøbing F., og er nu i kursusåret 2014/2015 også etableret i Næstved. Det er forventningen, at der i kursusåret 2015/2016 startes en ny førsteklasse på hf2 i Næstved under konceptet Global Classroom. Det stiller krav om, at der indrettes yderligere et lokale, hvor konceptet Global Classroom kan gennemføres. Der afsættes kr. 350.000 til indretning af yderligere et lokale til Global Classroom på afdelingen i Næstved. Internationalt perspektiv i undervisningen. VUC Storstrøm ønsker at bibringe sine studerende et internationalt perspektiv i alle sammenhænge, hvor det kan lade sig gøre. Det giver gode muligheder for anvendelsesorientering og det gør læringen mere vedkommende og interessant. Lærerne er ofte godt orienterede om internationale forhold generelt, og i særdeleshed inden for deres faglige område har de viden og indblik som kan anvendes i tilrettelæggelsen af undervisningen. Der afsættes kr. 150.000,- til at styrke det internationale perspektiv i undervisningen. Socialt taxameter Midlerne fra socialt taxameter – kr. 1.000.000,- foreslås anvendt til forskellige tiltag, der kan bidrage til at nedsætte frafaldet: Mentorfunktioner Talentcamps Evalueringskultur – mere individuel faglig vejledning. Udvikling af det æstetiske studiemiljø. I efteråret 2014 afsatte bestyrelsen kr. 100.000,- til udvikling af det æstetiske studiemiljø på VUC Storstrøm. I 2015 skal arbejdet hermed videreføres. Tabel 17 – Ekstraordinære omkostninger 300.000 1.800.000 2.000.000 200.000 3.000.000 150.000 1.000.000 Forsøgs- og udviklingsarbejde Kompetenceudvikling Fysisk studiemiljø i Næstved Overgang til nyt logo Digitalisering af undervisning + Global Classroom Internationalt perspelktiv i undervisningen Socialt taxameter (talentcamps, mentorordning mm) 8.450.000 EKSTRAORDINÆRE OMKOSTNINGER I ALT 3.7 3.7.1 Finansielle poster Renteindtægter Renteindtægter dækker over renter på et indlån på 40,0 mio. 0,35 % på en almindelig konto. Skolen har på nuværende tidspunkt ikke placeret midler på særlige aftaleindskud. Når byggerierne er endelige færdige vil der vurderes, hvorvidt der skal ske indskud på aftalekonti. 3.7.2 Renteudgifter Renteudgifter dækker over 2 kreditforeningslån CIBOR 3 obligationslån og 2 kontantlån på samlet kr. 40,0 mio. Det forventes, at der optages lån på 12,0 mio. i nybyggerierne i Vordingborg og Nykøbing F.. Beslutning herom træffes af bestyrelsen på bestyrelsesmødet i marts måned 2015. 3.8 Institutionsbygninger I nedenstående tabel ses kapacitet i VUC Storstrøms afdelinger. I Faxe er der totalt 3038 m2, hvoraf der udlejes 197 m2 til UU-vejledningen, således at VUC Storstrøm kun bruger 2841m2. Opgørelsen af m2 er lavet pr. 1/1-2015. - Side 18 af 25 - Tabel 18 – Kapacitet Faxe Nakskov Nykøbing F. Nykøbing F. Administration Vordingborg Egne bygninger i alt Maribo Haslev Næstved Lejemål i alt Egne bygninger og lejemål i alt 2.841 2.157 3.349 559 1.890 10.796 m2 500 187 4.678 5.365 m2 16.160 m2 Fordeling af lejemål og egne bygninger m 2 m2 m2 m2 m2 m2 m2 m2 Egne bygninger Egne bygninger Egne bygninger Egne bygninger Egne bygninger Lejemål Lejemål Lejemål 67% Egne bygninger 33% Lejemål Udnyttelse af bygningernes kapacitet kan vises i nedenstående tabel. Tabel 19 – Årselever pr. m2 Faxe/Haslev 3.028 Årselever 168,3 m 2 pr. årselev 18,0 m2 Nakskov/Maribo Nykøbing F. 2.657 3.349 207,1 332,3 12,8 10,1 - Side 19 af 25 - Næstved 4.678 450,3 10,4 Vordingborg 1.890 183,5 10,3 I alt 15.601 1.341,5 11,6 4 Formål med og principper for økonomistyringen på VUC Storstrøm 4.1 Hovedformål Hovedformålet med den økonomiske styring på VUC Storstrøm er at skabe og fastholde en sund økonomi, så kræfter og ressourcer kan koncentreres om skolen kernevirksomhed - uddannelse. Økonomisystemet skal således bidrage til, at der skabes økonomisk råderum til den daglige undervisningsaktivitet såvel som til pædagogisk og faglig udvikling. I den forbindelse fokuserer økonomisystemet primært på at løse følgende opgaver: 4.1.1 4.1.2 4.1.3 4.2 Prognoseopgaven Systemet skal sikre, at VUC Storstrøm til enhver tid ligger inde med troværdige prognoser for dens økonomiske resultater i budgetåret, suppleret med summariske fremskrivninger for en længere periode udover budgetåret. Løbende budgetstyring Systemet skal sikre, at de budgetansvarlige har det nødvendige grundlag for at udføre deres økonomiske ledelsesopgave i henhold til skolens decentrale ledelsesprincipper. Lønsomhedsvurderinger Økonomisystemet skal levere økonomiske beslutningsgrundlag i såvel den løbende budgetstyring som ad-hoc-basis. Dette med henblik på, at kunne vurdere de økonomiske konsekvenser af både kortsigtede, marginale beslutninger og langsigtede mere vidtrækkende, strategiske beslutninger. Decentralisering – det overordnede princip for økonomistyring Ledelsesopgaven på VUC Storstrøm er defineret ud fra principper om vis form for decentralisering, hvilket følgelig også gælder den økonomiske styring. Den budgetansvarlige har ansvar for budget inden for eget område. Dette gælder primært omkostninger samt timeressourceforbrug, der udløses af aktiviteten på egen afdeling. 4.3 Ansvarsbudgetter og regnskabsrapporter Udgangspunkt for afdelingsregnskaber er, at omkostninger skal tilregnes de enkelte afdelinger. Dette skal i regnskabet så vidt muligt ske ved direkte kontering. Fordelinger skal så vidt muligt undgås. 4.3.1 Omsætning Omsætning budgetteres og registreres på centralt niveau. Undervisningstaxametre indtægtsføres i det år, hvor aktiviteten afvikles. Fællesomkostningstaxameter i det år hvor disse modtagers, da fællesomkostningstaxameter baseres på sidste års aktivitet. 4.3.2 Afdelingernes omkostninger Afdelingens direkte omkostninger omfatter alle omkostninger, der kan henføres direkte til afdelingen uden brug af fordelingsnøgler. - Side 20 af 25 - 4.3.3 Fællesomkostninger Ved fællesomkostninger forstås omkostninger, som er fælles for hele VUC Storstrøm. Der er tale om omkostninger knyttet til de fælles funktioner. 4.4 Ressourcebudgettet Et væsentligt værktøj i budgetlægningen og budgetopfølgningen er timeressourcebudgettet, som vil blive udarbejdet pr. afdeling. Det er en opgørelse over de arbejdstimer, som er til rådighed på den enkelte afdeling, holdt op i mod det antal arbejdstimer, der er nødvendige for at gennemføre afdelingens planlagte aktivitet. Nedenfor ses en principskitse for ressourcebudget og –regnskab. Tabel 20 – Principskitse for ressourcebudget og –regnskab antal af arbejdstimer til rådighed i afdelingen ‐ antal af arbejdstimer det kræver at gennemføre afdelingens aktivitet = ressourcebalance (over‐ eller underkapacitet) Timeressourcebudgetter og timeressourceregnskaber er væsentlige grundlag for vurdering af kapacitetsdisponering, overtid og undertid. - Side 21 af 25 - Bilag 1 – Noter til budget Budget 2015 Noter 1. Statstilskud Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Budget 2015 Estimat 2014 93.191.775 88.886.463 19.719.388 18.003.023 14.095.232 12.205.883 127.006.395 119.095.369 Afvigelse 4.305.312 1.716.365 1.889.349 7.911.026 Afvig. % 12.000.740 404.435 1.303.581 13.708.756 12.184.812 -184.072 412.535 -8.100 3.355.560 -2.051.979 15.952.907 -2.244.151 -1,5% -86.695.514 0 -15.818.857 -102.514.371 -81.323.860 -5.371.654 -295.247 295.247 -12.796.438 -3.022.419 -94.415.545 -8.098.826 2. Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelse Anden ekstern rekvirentbetaling Andre indtægter 3. Undervisnings gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger vedr. undervisningens gennemførelse 4. Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende markedsføring 5. Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende ledelse og administration 6. Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende bygningsdrift 9,5% 15,5% 6,6% -2,0% -61,2% -14,1% 6,6% -100,0% 23,6% 8,6% -403.548 -396.310 -1.037.964 -1.441.512 -880.000 -1.276.310 -9.387.907 -9.314.087 -2.362.868 -11.750.775 -2.783.600 -12.097.687 -4.583.854 -1.537.283 -12.688.028 -18.809.165 -4.431.007 -152.847 -1.034.663 -502.620 -12.064.400 -623.628 -17.530.070 -1.279.095 3,4% -3.309.001 -4.454.124 1.145.123 0 -1.229.176 440.421 -5.683.300 1.585.544 -25,7% 7. Aktiviteter med særlige tilskud Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende særlige tilskud -788.755 -4.097.756 8. Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter 9. Finansielle omkostninger Renteomkostinger og andre finansielle omkostninger Finansielle omkostninger - Side 22 af 25 - -7.238 0 -157.964 -165.202 4,8% -73.820 0 420.732 346.912 1,8% 18,0% 12,9% 0,8% -15,1% -2,9% 5,2% 7,3% -35,8% -27,9% 142.000 113.000 29.000 25,7% -1.320.000 -1.320.000 -1.360.000 -1.360.000 40.000 40.000 -2,9% Bilag 2 – Aktivitet på afdelingsniveau Fordeling af aktivitet på afdelinger HF 2 10 20 30 40 50 60 70 Faxe Maribo Nakskov Nykøbing Næstved Vordingborg Fjernundervis. I ALT AVU 2015 53,5 2014 57,8 2013 53,5 2012 53,8 2011 58,4 2010 56,8 92,8 135,4 95,2 126,0 97,8 125,7 103,2 121,2 94,5 104,7 64,6 75,6 281,7 279,0 277,0 278,2 257,6 197,0 2015 35,0 2014 34,6 2010 54,5 54,0 77,3 107,1 88,8 88,9 450,7 2012 39,8 0,9 49,3 84,0 106,9 55,2 57,3 393,4 2011 45,9 54,0 79,0 108,0 92,0 87,0 455,0 2013 44,9 1,7 48,3 74,3 93,0 76,9 78,6 417,7 34,3 83,5 137,7 61,2 70,6 433,2 35,4 88,7 165,4 61,3 21,9 427,2 2015 2014 2013 0,2 2012 0,4 2011 0,6 2010 0,2 4,0 1,0 4,0 3,1 7,3 4,0 5,0 10,6 2,6 8,8 0,1 0,1 12,0 2,6 11,1 0,3 0,7 15,3 0,6 6,8 0,1 0,2 7,9 2015 0,8 2014 - 2013 - 2012 0,1 2011 0,1 2010 0,2 0,6 1,0 3,4 5,8 1,0 2,0 3,0 0,4 2,0 1,2 3,6 1,4 2,6 4,1 0,5 2,4 1,2 4,2 0,8 2,0 0,6 3,6 2015 62,0 42,0 63,0 123,0 165,0 78,0 7,0 540,0 2014 62,6 42,0 62,6 122,2 165,6 76,7 7,3 539,0 2013 42,9 50,0 46,7 110,3 153,8 44,5 4,9 453,1 2012 56,2 45,5 39,1 103,9 160,9 41,1 1,3 448,0 2011 45,4 44,0 49,4 108,9 143,5 49,7 0,3 441,2 2010 47,7 50,4 64,4 118,2 120,4 54,4 2015 14,0 12,0 32,0 32,0 30,0 11,0 2014 15,4 12,0 32,7 30,5 25,8 11,5 2013 9,5 9,7 31,7 26,9 17,0 16,3 2012 9,7 14,0 21,5 29,3 8,8 9,0 2011 7,9 6,2 4,6 26,6 8,0 9,6 2010 5,3 2,2 5,6 11,2 13,4 6,5 131,0 127,9 111,1 92,3 62,9 44,2 2015 3,0 0,5 3,0 4,5 4,5 2,5 2014 2,8 0,5 3,4 4,5 4,3 1,8 2013 1,9 1,3 2,5 4,9 3,5 1,0 2012 0,7 0,5 3,1 3,9 2,2 0,7 2011 0,7 0,5 2,2 1,6 2,2 0,7 2010 0,7 0,8 2,5 2,0 1,8 0,5 18,0 17,3 15,1 11,1 7,9 8,3 2015 168,3 2014 173,2 2011 160,6 2010 165,4 Hfe 10 20 30 40 50 60 70 Faxe Maribo Nakskov Nykøbing Næstved Vordingborg Fjernundervis I ALT FVU GSK 10 20 30 40 50 60 70 Faxe Maribo Nakskov Nykøbing Næstved Vordingborg Fjernundervis. I ALT OBU Andet 10 Faxe 20 30 40 50 60 70 Maribo Nakskov Nykøbing Næstved Vordingborg Fjernundervis I ALT 455,5 TOTAL AKTIVITET VUC - Side 23 af 25 - 2013 152,9 2012 162,7 54,5 152,6 332,3 450,3 183,5 94,0 1.435,5 54,5 152,7 331,7 434,8 178,8 96,2 1.421,9 62,7 131,8 325,3 401,5 138,7 83,5 1.296,4 60,9 113,0 328,3 411,4 106,1 58,7 1.241,1 50,7 90,5 318,2 409,6 122,7 71,6 1.223,9 1,0% 9,7% 4,5% 1,4% 6,8% 53,4 107,9 288,1 385,4 123,4 22,1 1.145,7 - Side 24 af 25 - - Side 25 af 25 - Campus Vordingborg Liv og Læring 4 Indhold Campus Vordingborg 2 DEL I Baggrund 2 Campus Vordingborg 3 Campus Vordingborgs uddannelsesinstitutioner 4 Organiseringen af Campus Vordingborg – et forslag 5 Fysisk markering i bybilledet – synliggørelse 6 Virtuel markering – synliggørelse 7 DEL II Campus Vordingborg som attraktiv uddannelsesby - nationalt og internationalt 8 Campus Vordingborg - et dynamisk innovations- og læringsværksted 10 1 Campus Vordingborg ”Campus Vordingborg – Liv og Læring” er et visionsoplæg - en beskrivelse af hvordan Vordingborg By som uddannelsesby med fordel kan se ud. Vordingborg by skal være en uddannelsesby for de mange, hvorfor det også er vigtigt, at byen rummer arealer, faciliteter og muligheder, der tiltrækker og fastholder studerende også langvejsfra. Forudsætningerne for at vælge Vordingborg som foretrukne uddannelsesby skal derfor også være til stede. ”Campus Vordingborg – Liv og Læring” er således opdelt i to dele. Den første del er en beskrivelse af baggrunden for etablering af Campus samt beskrivelse af, hvilke uddannelsesinstitutioner, der er en del af Campus Vordingborg. Den anden del er et idé- og inspirationskatalog, hvor forskellige forslag til tiltag er beskrevet. Baggrund Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. november 2013 en uddannelsesstrategi for borgere og virksomheder i Vordingborg Kommune. Dette skete bl.a. i erkendelse af, at samspillet mellem uddannelse, kulturliv, arbejdsmarked og erhvervsudviklingen er rammesættende for kommunens samlede velfærd. Uddannelse udvikler og er forudsætningen for, at virksomheder, institutioner og borgere i fællesskab kan medvirke til at øge den økonomiske vækst og således skabe grundlaget for en fortsat udvikling i lokalområdet. Campus Vordingborg skal ses som et led i at skabe de bedst mulige rammer, for at Vordingborg Kommune bliver i stand til at realisere uddannelse til alle i en attraktiv uddannelsesby. Kort sagt: Gennem uddannelse at forberede den unge bedst muligt på fremtiden - og med efteruddannelse og løbende opkvalificering i voksenlivet at sikre den nødvendige livslange læring- og kompetenceudvikling. Ved altid at være strategisk bevidst om, at den enkelte institution er del af Campus med andre fagligheder og kulturer, der kan medvirke til at udvikle og understøtte den enkelte institution og dermed Campus, vil det være muligt at udvikle Campus Vordingborg til noget helt særligt – en Campus, hvor kultur og natur, liv og læring er sider af samme sag. 2 Campus Vordingborg Campus Vordingborg skal være et samlet læringsområde, hvor eksempelvis undervisningsinstitutioner, biblioteker, læsesale, kollegier, ungdomsboliger og sportsarealer er placeret: Et område, hvor liv og læring i alle aldre går hånd i hånd. Dette oplæg er således tiltænkt som inspiration og peger på nogle af de mange mulige tiltag og justeringer omkring en Campus Vordingborg. Tiltag, der dels skal til for at omverdenen får opfattelsen af Vordingborg By som Sydsjællands uddannelseshovedstad, dels skal til for at Campus Vordingborg med Vordingborg Kommune som en helt central medspiller kan realisere uddannelse til alle i en attraktiv uddannelsesby. Det er vigtigt at holde fast i, at det i meget høj grad handler om at synliggøre og strukturere mange af de aktiviteter, der foregår i dag. Etableringen af Campus Vordingborg, og styrkelsen af samarbejde på tværs af myndighedsområder og fagligheder i kommunen og dens omverden skal gøre en forskel. Campus skal styrke den unges muligheder for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, ligesom den skal styrke forudsætningerne for, at den unge efterfølgende gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Herudover skal den skabe et rum, hvor lysten til løbende at efteruddanne og opkvalificere sig styrkes for personer i alle aldre. Campus skal tiltrække de dygtigste undervisere, de mest ambitiøse studerende fra ind- og udland ligesom den skal udvikle de lokale styrkepositioner i kommunen. Campus Vordingborg skal på landkortet nationalt og internationalt. 3 Campus Vordingborg vil være kendt for at skabe dygtige engagerede studerende på baggrund af: et levende, udviklende og attraktivt læringsmiljø for alle på Campus mange uddannelsesvalg af høj kvalitet et tæt samarbejde mellem uddannelserne, der skal komme den uddannelsessøgende til gode initiativer i forhold til udvikling af nye tilbud på Campus og etablere endnu flere uddannelser i lokalområdet innovativ faglighed med international dimension inddragelse af det omkringliggende samfund For at Campus Vordingborg skal blive den foretrukne arbejdsplads, hvad enten man er underviser eller studerende, er det centralt, at det bliver synligt for alle, at uddannelsesmiljøet på Campus kan byde på de bedste muligheder for et rigt studie- og arbejdsliv i alle henseender. Campus Vordingborgs uddannelsesinstitutioner Campus Vordingborg er som udgangspunkt de uddannelsesinstitutioner, der er fysisk beliggende i og omkring Vordingborg By og hvis uddannelsesniveau er indenfor 2. til 8. grad i kvalifikationsrammen. Vordingborg Kommune, 10. klasse Centret Vordingborg Gymnasium & HF Zealand Business College (ZBC Vordingborg) University College Sjælland, Vordingborg EUC Sjælland, Vordingborg VUC Storstrøm, Vordingborg Herudover er det afgørende at indtænke den relevante omverden i et forpligtende samarbejde med Campus Vordingborg: Folkeskolen, Produktionsskolen, Ungdomsskolen, Ungecenter Vordingborg, Panteren, Erhvervslivet, Kulturlivet, Ungeråd osv. Det vil sige de mange samarbejdspartnere, hvis viden og muligheder udgør forudsætningen for at etablere et attraktivt uddannelsesmiljø af høj kvalitet. 4 Organiseringen af Campus Vordingborg – et forslag Organiseringen af Campus skal som udgangspunkt forankres i Vordingborg Uddannelsesråd. Det er tanken, at Campus skal være bygget op omkring en partnerskabsaftale med få og præcise vedtægter, der rummer følgende overordnede rammer. KAP Indhold 1 Navn, Hjemsted 2 Formål 3 Partnerskabets sammensætning 4 Medlemmernes opgaver og ansvar 5 Partnerskabets bestyrelse 6 Bestyrelsens opgaver og ansvar 7 Bestyrelsens arbejde, herunder beslutningskompetence 8 Regnskab og Revision 9 Nedlæggelse 10 Ikrafttrædelse Partnerskabet skal bestå af de uddannelsesinstitutioner, der en del af Campus, mens partnerskabets bestyrelse er bredere sammensat. Bestyrelsen består af 9 medlemmer: Vordingborg Uddannelsesråds medlemmer. Skolechef samt Borger- og Arbejdsmarkedschef i Vordingborg Kommune er tilforordnet ligesom vejleder i Vordingborg Kommune fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Sjælland Syd er det. Sekretariatsbetjeningen varetages indtil videre af sekretariatet for Vordingborg Uddannelsesråd (VUR), Afdelingen for Borger og Arbejdsmarked. 5 Ungdomsboligerne Zealand Business College (ZBC), Vordingborg gymnasium & HF 10.Klasse Ungecenter Vordingborg VUC Storstrøm EUC Sjælland University College Sjælland Panteren Stars Birdhouse Ungdomsskolen mv. Produktionsskolen Kulturarkaden Internationalt kollegium Det handler i meget høj grad om at synliggøre byen som en samlet Campus. Dette bør gøres på flere forskellige niveauer. Fysisk markering i bybilledet - synliggørelse Fælles brandingkampagne Ens campusskiltning på de forskellige uddannelsesinstitutioner, der visuelt markerer, at dette sted udgør en central del af Campus, hvad enten der er tale om EUC Sjælland, VUC eller UCSJ. Institutionernes egen skiltning respekteres naturligvis. o Visuel markering af sammenhængen mellem uddannelsesinstitutionerne. Dette kan gøres på flere forskellige måder, eksempelvis farvet asfalt eller striber på fortovet i forskellige farver, der markerer vejen til de forskellige uddannelsessteder, bibliotek, innovationsværksteder osv. 6 Virtuel markering - synliggørelse Det er vigtigt at synliggøre de mange fælles og tværfaglige aktiviteter, der allerede finder sted Campus Vordingborg - internetportal – samlet overblik – med links til de respektive uddannelsesinstitutioners egne hjemmesider. Portalen kunne med fordel rumme alt den information, der er fælles for uddannelsesinstitutionerne – herunder nyheder, der synliggør o Campus Vordingborg meget gerne med trådløs wi-fi på hele Campusområdet o det nære samarbejde uddannelsesinstitutionerne imellem, der skaber et rigt studiemiljø med mange muligheder og tværfaglige forgreninger o Campus Vordingborgs mange kulturelle muligheder o Campus Vordingborgs rige muligheder for at leve et sundt og aktivt liv med byens kulturelle mulighed og den storslåede naturs adventuremuligheder side om side 7 Campus Vordingborg som attraktiv uddannelsesby - nationalt og internationalt Campus består af selvstændige institutioner, hvor fagligheden og det gode studiemiljø er i top med hver uddannelses egenart og egen kultur, som naturligvis skal bevares og respekteres. Men det er afgørende, at der arbejdes bevidst på at etablere en campuskultur, hvor fagligheder og personligheder mødes og samarbejder, modtager fælles undervisning, bidrager med undervisning, laver sociale arrangementer sammen, mødes i by- og kulturlivet efter fyraften og deler det sociale fællesskab, som Campus også er. Det skal være synligt for alle at Campus Vordingborgs campuskultur motiverer til, at læring er en naturlig del af livet – hele livet, hvad enten det er en ny uddannelse, efteruddannelse eller måske i første omgang blot et foredrag efterfulgt af noget god musik: En Campus, hvor liv, læring og kultur er sider af samme sag. Sidegevinsterne kan være mange, f.eks. at det bliver attraktivt og prestigefyldt for de lokale virksomheder at have lærlinge og praktikanter – noget man bruger bevidst i sin markedsføring at kompetenceudvikling af medarbejdere – evt i form af jobrotation udvides at Folkeuniversitet får base på Campus Vordingborg at Campus Vordingborgs undervisningsinstitutioner er kendetegnet ved en høj grad af tværfaglighed på et meget højt fagligt niveau - hvor der nytænkes, afprøves og erfaringsudveksles på tværs af fagligheder, kulturer og nationaliteter at Campus Vordingborg fortsat udvikler og styrker den internationale dimension i såvel uddannelsesmiljø som kulturliv. Vi har etableret folkeskoler med internationale linjer, og som de eneste i Danmark har vi i Vordingborg den internationale læreruddannelse på UCSJ med internationalt kollegium at Campus Vordingborg tilbyder undervisere og studerende muligheder og fristelser, som giver dem lyst til at blive på Campus også efter endt undervisning. Vi har mange af tilbuddene allerede, så det handler i høj grad om at få synliggjort dem, og måske også få nogle af dem til at spille sammen på en ny måde 8 at Campus Vordingborg huser et kulturliv, som vi med fordel kan indtænke som en aktiv medspiller i Campus. Kunst skaber læring, hvad enten det er teater, musik, billedkunst eller noget helt fjerde - samspil mellem kunst og læring – mellem hjerne og hjerte. Mulighederne for således at trække på de kunstneriske fagligheder i undervisningsforløb eller som led i Campus’ sociale dimension er oplagt og kan med fordel indtænkes strategisk o Wave festival, Cantabile 2, Rødkilde højskole mv. o Stars, der med sine 90 til 100 koncerter om året samt øvrige aktiviteter er en stærk medspiller for Campus. o SmallStars, der giver mulighed for at lave mindre arrangementer, som appellerer til en bred vifte af studerende og borgere i Vordingborg i øvrigt på tværs af aldre og fagligheder o Birdhouse i Vordingborg By, der tilbyder et ungdomsdefineret alternativ til de etablerede fællesskaber og er for stadig flere unge et attraktivt tilbud i bybilledet, som med fordel kan udvikles yderligere o Panteren kan også bruges som et alternativt læringsrum i Campus Vordingborg, eksempelvis hvor folkeskoleklasserne sammen med seminaret og øvrige uddannelsesesinstitutioners lærere kan mødes i et rigt favnende læringsmiljø, der åbner nye muligheder fysisk og didaktisk. hvor undervisere mødes på tværs af fagligheder og sammen modtager kompetenceudvikling, der styrker det fælles sprog og den fælles forståelse – som igen skaber forudsætningerne for en fælles kultur til faglig og social gavn for alle brugere af Campus hvor der etableres en tværfaglig lektiecafe med gratis wi-fi, hvor elever på tværs kan få lektiehjælp og samtidig få en kop billig kakao eller kaffe, hvilket kan være medvirkende til at gøre det attraktivt også at bruge tilbuddet om lektiehjælp. 9 At Campus Vordingborg med sin beliggenhed tæt på naturen og vandet skaber rammer for at aktive mennesker kan leve et sundt og aktivt liv. o Naturen lige uden for Campus og havneområdet på Campus åbner muligheder for at blive inddraget i undervisningsforløb på en helt unik måde på tværs af fagligheder og aldre o På den lange bane måske et havnebad på Campus med mulighed for udspring, frisvømning og lignende aktiviteter Campus Vordingborg - et dynamisk innovations- og læringsværksted Med UCSJ og Vordingborg Uddannelsescenter placeret på Campus er der en oplagt mulighed for at videreudvikle det allerede gode samarbejde med kommunens folkeskoler, f.eks. ved at opbygge en årsplan for målrettede og specialiserede praktikker i forhold til udskolingens specialiserede linjeforløb, der sikrer interessante praktikker for de studerende til gavn for de studerende, forskningen og ikke mindst folkeskoleeleverne. Ved i samarbejde at lægge det i et fast system vil det være muligt at etablere de bedst mulige rammer og betingelser for et udbytterigt praktikforløb etablere praktikpilot for skoleåret 2015/2016 med henblik på fuld implementering for alle kommunens folkeskoler i 2017/18 Vordingborg Uddannelsescenter (Gymnasium/HF og ZBC) har etableret og videreudvikler partnerskabsaftalerne med folkeskolen Den kompetente folkeskole kan med fordel fungere som katalysator for et tværfagligt innovationsrum for liv og læring i en globaliseret verden. Den kompetente folkeskole skal således være med til at understøtte et dynamisk innovations- og læringsværksted for elever, studerende og undervisere på tværs af fagligheder til gavn for Campus’ uddannelsesinstitutioners studerende og lærere. 10 Dette oplæg udarbejdet på baggrund af behandling ved VURs ordinære møde den 8. oktober 2014. Revideret dato 15.10.2014 Initialer chro Afdeling for Borger og Arbejdsmarked Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Logoforslag til Campus Vordingborg VERSION 1 Variant A Variant B CAMPUS VORDINGBORG CAMPUS VORDINGBORG Logoforslag til Campus Vordingborg VERSION 1 - i sammenhæng CAMPUS VORDINGBORG Logoforslag til Campus Vordingborg VERSION 1 - med ramme Variant A CAMPUSVORDINGBORG Variant B CAMPUS VORDINGBORG Logoforslag til Campus Vordingborg VERSION 2 Variant A Variant B CAMPUS VORDINGBORG CAMPUS VORDINGBORG Logoforslag til Campus Vordingborg VERSION 2 - i sammenhæng CAMPUS VORDINGBORG Logoforslag til Campus Vordingborg VERSION 2 - med ramme Variant A CAMPUSVORDINGBORG Variant B CAMPUS VORDINGBORG Logoforslag til Campus Vordingborg VERSION 3 Variant A Variant B CAMPUSVORDINGBORG CAMPUSVORDINGBORG Variant C CAMPUSVORDINGBORG Variant D CAMPUS VORDINGBORG Logoforslag til Campus Vordingborg VERSION 3 - eksempel på variant i sammenhæng CAMPUSVORDINGBORG Logoforslag til Campus Vordingborg VERSION 3 - med ramme Variant A Variant B CAMPUSVORDINGBORG CAMPUS VORDINGBORG Logoforslag til Campus Vordingborg VERSION 4 - farvevariation af version 3 Variant A Variant B CAMPUSVORDINGBORG CAMPUSVORDINGBORG Forslag til farveskala på web mm. Partnerskabsaftale for Campus Vordingborg Liv og Læring Indhold Campus Vordingborg 2 1 Navn, Hjemsted 3 2 Formål 3 3 Partnerskabsaftalens parter 3 4 Partnerskabets opgaver og ansvar 3 5 Partnerskabets bestyrelse 4 6 Bestyrelsens opgaver og ansvar 4 7 Bestyrelsens arbejde, herunder beslutningskompetence 5 8 Regnskab og Revision 5 9 Tilslutning 5 10 Ikrafttrædelse 6 Campus Vordingborg Campus Vordingborg er et samlet læringsområde, hvor eksempelvis undervisningsinstitutioner, biblioteker, læsesale, kollegier, ungdomsboliger og sportsarealer er placeret: Et område, hvor liv og læring i alle aldre går hånd i hånd. Campus Vordingborg styrker den unges muligheder for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, ligesom den styrker forudsætningerne for, at den unge efterfølgende gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Herudover skal den skabe et rum, hvor lysten til løbende at efteruddanne og opkvalificere sig styrkes for personer i alle aldre. Campus skal tiltrække de dygtigste undervisere, de mest ambitiøse studerende fra ind- og udland ligesom den skal udvikle de lokale styrkepositioner i kommunen. Campus Vordingborg skal på landkortet nationalt og internationalt. Campus Vordingborg vil være kendt for at skabe dygtige engagerede studerende på baggrund af: et levende, udviklende og attraktivt læringsmiljø for alle på Campus mange uddannelsesvalg af høj kvalitet et tæt samarbejde mellem uddannelserne, der skal komme den uddannelsessøgende til gode initiativer i forhold til udvikling af nye tilbud på Campus og etablere endnu flere uddannelser i lokalområdet innovativ faglighed med international dimension inddragelse af det omkringliggende samfund For at Campus Vordingborg skal blive den foretrukne arbejdsplads, hvad enten man er underviser eller studerende, er det centralt, at det bliver synligt for alle, at uddannelsesmiljøet på Campus kan byde på de bedste muligheder for et rigt studie- og arbejdsliv i alle henseender. 2 Navn, Hjemsted 1.1 Campus Vordingborg Campus Vordingborg er et samarbejdsforum med hjemsted i Vordingborg Formål 2.1. Campus Vordingborgs formål er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning at skabe de bedst mulige rammer for, at Vordingborg Kommune bliver i stand til at realisere uddannelse til alle i en attraktiv uddannelsesby. Partnerskabets sammensætning 3.1 De uddannelsesinstitutioner, der er fysisk beliggende i og omkring Vordingborg By og som tilbyder uddannelse inden for 2. til 8. grad i kvalifikationsrammen. Partnerskabets opgaver og ansvar 4.1 Partnerne forpligter sig til at a) medvirke til at skabe de bedst mulige rammer for at Vordingborg Kommune bliver i stand til at realisere uddannelse til alle i en attraktiv uddannelsesby b) medvirke aktivt til et samarbejde mellem uddannelserne, der skal komme den uddannelsessøgende til gode c) at orientere foreningens øvrige medlemmer om væsentlige tiltag og initiativer d) benytte fælles skiltning/fælles udarbejdet og godkendt designmanual 3 Partnerskabets bestyrelse 5.1. Campus Vordingborgs bestyrelse består af den til en hver tid siddende medlemsskare i Vordingborg Uddannelsesråd (VUR). VUR består pt. af 9 medlemmer: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Rektor for Vordingborg Gymnasium Rektor for ZBC Vordingborg Uddannelsesdirektør for UCSJ Vordingborg Forstander for VUC Storstrøm Forstander for produktionsskolen Strømmen Direktøren for Vordingborg Erhverv A/S Social- og Arbejdsmarkedsdirektøren i Vordingborg Kommune Børne- og Kulturdirektøren i Vordingborg Kommune Leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning Sjælland Syd Herudover er Borger- og Arbejdsmarkedschef, Skolechef i Vordingborg Kommune tilforordnet ligesom en medarbejder i Vordingborg Kommune fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Sjælland Syd er det. Sekretariatsbetjeningen varetages af sekretariatet for VUR, Afdelingen for Borger og Arbejdsmarked. Bestyrelsens opgaver og ansvar 6.1 Bestyrelsen er et samarbejds- og dialogforum for Campus Vordingborg. Bestyrelsen skal med deres erfaring og faglige indsigt i uddannelse og arbejdsmarkedets behov medvirke til at a) Campus Vordingborg styrkes strategisk lokalt, regional, nationalt og internationalt b) der skabe gode vilkår for udviklingen af Campus Vordingborg med henblik på at fastholde og tiltrække uddannelsespladser til Vordingborg c) Campus Vordingborgs studie- og uddannelsesmiljø fremmes 4 Bestyrelsens arbejde, herunder beslutningskompetence 7.1. Bestyrelsen anbefaler/fastlægger projekter i regi af Campus Vordingborg og tager initiativ til aktuelle handlinger, der understøtter det strategiske arbejde. De enkelte medlemmer er ikke forpligtet til at deltage i hvert enkelt projekt eller tiltag (ud over de i § 4.1 beskrevne) men er til en hver tid forpligtet til løbende at orientere om væsentlige og for andre i Campus relevante tiltag og initiativer. Økonomi 8.1 I forbindelse med tiltrædelse af partnerskabsaftalen Campus Vordingborg er der tilknyttet egenfinansiering af skiltning og øvrige udgifter forbundet med etablering af campusmedlemskab. Der foreligger ikke et egentligt budget, idet bestyrelsen tager stilling til finansiering af aktiviteter i de enkelte tilfælde. Tilslutning 9.1 En hver uddannelsesinstitution, der er fysisk beliggende i og omkring Vordingborg og som tilbyder uddannelserne inden for 2. til 8. grad i kvalifikationsrammen (pkt 3.1) kan til en hver tid tilslutte sig partnerskabsaftalen ligesom hver uddannelsesinstitution til enhver tid kan udtræde af partnerskabsaftalen. 5 Ikrafttrædelse 10.1 Denne vedtægt træder i kraft ved Kommunalbestyrelsens godkendelse af disse vedtægter. Vedtægten kan ikke ændres uden Kommunalbestyrelsens godkendelse d. 1. XXX 2015 6 Dette oplæg er tænkt som inspiration til en fælles åben drøftelse Ved VURs ordinære møde den 8. oktober 2014. Revideret dato 15.10.2014 Initialer chro Afdeling for Borger og Arbejdsmarked Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 7 Bispegade 5. 4800 Nykøbing F. E-mail [email protected] Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1712 Mobil 3035 9491 Fax 5413 1700 Dato 17. november 2014 Afrapportering af resultatlønkontrakt for direktør Niels Henriksen for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014. Aftalens basisramme. Resultatlønaftalen indeholder en basisramme på kr. 80.000. Basisrammen relaterer sig til VUC Storstrøms strategi for perioden 2011 – 2014. De udvalgte resultatkrav skal bidrage til opfyldelse af flere af VUC Storstrøms strategiske målsætninger. Indsatsområde (vægter 25 % af basisrammen) Vi vil udvikle undervisningen, så den opfylder brugernes behov, vi vil styrke medarbejdernes kompetenceudvikling. Resultatkrav Fremme brugen af anvendelsesorienteret og aktiverende undervisning på alle uddannelsesområder. Indikator Der udvikles undervisningsformer, hvor kursistens rolle som producent fremmes. Målopfyldelse I kontraktperioden er der arbejdet videre med den pædagogiske kompetenceudvikling med fokus på klasserumsledelse, udviklingsforløb indenfor nye undervisningsformer, ”Flipped Classroom”, den styrkende samtale, dialog og feed-back m.v. Der er i kursusåret 2013/2014 udviklet forskellige sammenhængende uddannelsesforløb på AVU målrettet kortuddannede unge voksne med uddannelsesfremmed baggrund eller unge voksne med anden etnisk baggrund end dansk: Et eksempel på fagsammensætningen ses herunder: Samarbejde og kommunikation Samfundsfag Dansk som andet sprog Engelsk Matematik Sideløbende med det almene uddannelsesforløb er der arbejdet med læringsstile, forandringsparathed, valgkompetencer, praktikophold, skolebesøg, m.m. Det er hensigten at disse aktiviteter dels vil styrke det faglige udbytte af AVU-forløbet, og dels vil bibringe den unge handlekompetence og større selvindsigt. Side 1 VUC Storstrøm har etableret samarbejde med Jobcentre og Ungdommens Uddannelsesvejledning i vores dækningsområde med henblik på at sikre opkvalificering af unge kortuddannede kontanthjælpsmodtagere med uddannelsespålæg. Til dette samarbejde er udviklet en række forskellige uddannelsesforløb: korte uddannelsesforløb á fire ugers varighed med fokus på motivation. længerevarende forløb á 16 uger med fokus på tværfaglig casebaseret undervisning i dansk, engelsk, matematik, samfundsfag, idræt, billedkunst og samarbejde og kommunikation. Der er gennemført videndelings arrangementer, hvor undervisere, udviklere og ledere har haft adgang til inspiration og viden hos de 5 partnere i Videncenter for anvendt IKT: Lolland Kommune, UCSJ, RUC, CELF og VUC Storstrøm. Således er der udviklet en ny team-model, – en kontinuerlig kompetenceudviklingsmodel. Modellen er en reaktion på de behov og udfordringer, som lærerne og organisationen bliver mødt med i dagligdagen, som kræver, at de er i stand til at være pædagogisk innovative, kan tage ny pædagogisk teknologi i brug og ændre læringsdesigns og læringsmetoder i overensstemmelse hermed. Formålet med denne model er således at give lærer-teams og uddannelsesinstitutioner et pædagogisk innovativt og refleksivt værktøj til hurtigt at kunne ændre pædagogiske strategier ift. tidens krav og institutionens strategier, samt skabe kvalificeret og motiverende læring for de studerende. Videndelings arrangementer om screen-cast, iPad og web samt personfølsomme oplysninger på nettet er også gennemført. Indsatsområde (vægter 25 % af basisrammen) Vi vil udvikle undervisningen, så den opfylder brugernes behov, vi vil styrke medarbejdernes kompetenceudvikling. Resultatkrav Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsprogram for AVU er realiseret på VUC Storstrøm. Indikator Der udvikles og gennemføres forsøg med brobygning fra AVU til EUD. Målopfyldelse Undervisningsministeriet indbød i december måned 2013 VUC´erne til et omfattende forsøgs- og udviklingsarbejde på AVU indenfor følgende fire områder: Undervisningsministeriet udbød fire indsatsområder: 1. Bedre introduktion og øget fastholdelse af de svageste kursister. 2. Strukturforsøg med samlede uddannelsestilbud på fuld tid. 3. Øget fokus på overgang til eud efter avu. 4. Integration af skriftligt arbejde i uddannelsestiden. VUC Storstrøm deltager i alle fire indsatsområder. Arbejdet med at udvikle bedre brobygning fra VUC Storstrøm til erhvervsuddannelserne gennemføres i samarbejde med erhvervsskolerne CELF og EUC Sjælland. Der har i forsøgets første fase været lagt vægt på, at de involverede uddannelsesinstitutioner og lærere opnår et bedre kendskab til hinanden. Som en del af udviklingsarbejdet søger VUC Storstrøm hurtigt via sine uddannelsesvejledere at identificere kursister, der har en erhvervsuddannelse som mål, og sikre disse kursister adgang til fx snusepraktik som et led i deres uddannelse på VUC. I efteråret udvikles uddannelsestilrettelæggelser i samarbejde med CELF og EUC Sjælland, der skal bidrage til at deltagerne motiveres til en erhvervsuddannelse og til at deltagerne opfylder det kommende karakterkrav for optagelse på erhvervsuddannelserne. Side 2 Indsatsområde (vægter 25 % af basisrammen) VUC Storstrøm vil fremstå som en betydende aktør og samarbejdspartner på uddannelsesområdet. Resultatkrav VEU-strategiens handlinger er omsat til praksis. Indikator Den arbejdsmarkedsrettede indsats mod de kortuddannede målrettes. Målopfyldelse VUC Storstrøm har udviklet sin egen VEU-strategi, der blev besluttet på et bestyrelsesmøde i december 2013. Det fremgår af VEU-strategien, at VUC Storstrøm i 2014 vil: forstærke samarbejdet med jobcentre og UU med henblik på at udvikle og gennemføre uddannelsesforløb der kan bidrage til opfyldelse af intentionerne i kontanthjælpsreformen, forstærke samarbejdet med erhvervsuddannelserne med henblik på at udvikle og gennemføre brobygningsforløb til EUD, gennemføre 80 virksomhedsbesøg hos private og offentlige virksomheder med henblik på at udvikle og gennemføre undervisning for virksomhedernes medarbejdere, i samarbejde med erhvervsskolerne gennemføre sambesøg hos private og offentlige virksomheder med henblik på etablering af mindst 6 kombinationsforløb med AMU/FVU, udvikle 4 – 6 anvendelsesorienterede FVU-forløb, fx som ”den digitale borger”. Der er indtil udgangen af oktober måned 2014 gennemført 107 virksomhedsbesøg 15 sambesøg i samarbejde med erhvervsskolerne mhp etablering af kombinationsforløb AMU/FVU Ud- og afviklet 7 specielt tilrettelagte FVU-forløb ”Den digitale Borger” De opsøgende konsulenter har således gennemført mere end 80 virksomhedsbesøg. Der er desuden afviklet åbent hus arrangementer i Nykøbing F., og i Næstved for private og offentlige virksomheder. Arrangementerne er afviklet med deltagelse af Jobcentrene. Samarbejdet med Jobcentre og UU er styrket dels via deltagelse i lokale uddannelsesråd på Lolland-Falster, i Vordingborg og i Næstved. I Faxe kommune foregår dette samarbejde i styregruppen i Campus Haslev, som VUC Storstrøm også er en del af. Samarbejdet med erhvervsskolerne udvikles via samarbejde i Sjællandskredsen, som er et ledelsesforum med deltagelse af alle erhvervsskoler og VUC´er i Region Sjælland; men nok så vigtigt foregår der et betydningsfuldt udviklingsarbejde mellem VUC Storstrøm og CELF og EUC Sjælland om udvikling af brobygning fra VUC til EUD. Der er desuden gennemført sambesøg på virksomheder, hvor erhvervsskolens konsulenter og VUC Storstrøms konsulenter sammen aflægger virksomheder besøg. Indsatsområde (vægter 25 % af basisrammen) Vi vil give omverdenen et klart billede af mulighederne på VUC Storstrøm. Resultatkrav VUC Storstrøm skal fremstå tydeligere i brugernes bevidsthed. Den interne kommunikation styrkes. Indikator Der udarbejdes en kommunikationsstrategi for VUC Storstrøm. Side 3 Kommunikationsstrategien forholder sig både til eksterne og den interne kommunikation. Målopfyldelse Der er udviklet en meget omfattende og ambitiøs kommunikationsstrategi, som forelægges bestyrelsen til godkendelse i forbindelse med den nye samlede strategi for VUC Storstrøm til marts måned 2015. Aftalens ekstraramme Resultatlønaftalen indeholder en ekstraramme på kr. 60.000,-. Indsatsområde (vægter 50 % af ekstrarammen) Vi vil sikre, at flest muligt gennemfører deres uddannelse. Resultatkrav Flere studerende på VUC Storstrøm gennemfører deres påbegyndte uddannelse. Indikator Der udvikles og gennemføres forsøg på AVU med bedre introduktion og øget fastholdelse af de svageste kursister. Der udvikles og gennemføres forsøg med samlede uddannelsestilbud på fuld tid på AVU. Uddannelsesmiljøet udvikles med henblik på at forbedre de studerendes gennemførelse. Aflæses ved en forbedret ETU. Målopfyldelse Med virkning fra 1. januar 2015 etableres en vejledningsenhed på VUC Storstrøm, med henblik på at styrke • Videndeling og udvikling af vejledningsarbejdet. • Viden og kendskab til blandt andet lovstof, bekendtgørelser og andet. • Synergieffekt blandt vejlederne • Specialiseret viden og en viden med henblik på vejledning på tværs af uddannelsestilbuddet. På alle afdelinger og både på hf og på AVU tilbydes lektiecaféer. Det skriftlige arbejde tilrettelægges i en kombination af omlagt skriftlighed (integreret i undervisningen) og traditionelle skriftlige hjemmeopgaver. I efteråret 2012 gennemførte VUC Storstrøm en elevtilfredshedsundersøgelse (ETU). Der er udviklet konkrete handleplaner på alle afdelinger til forbedring af en række af de opmærksomhedspunkter, som ETU påviste. Kursistrådene har været indbudte til at deltage i arbejdet. Udviklingen af det fysiske studiemiljø er videreført bla ved nybyggeri i Vordingborg. Udviklingen i VUC Storstrøms gennemførelsesprocent og eksamensfrekvens fremgår af nedenstående skemaer. VUC Storstrøms evne til at fastholde vore kursister er forbedret indenfor alle uddannelser bortset fra FVU i 2013/2014. Side 4 Gennemførelse i % (ej udmeldte) Kursusår HF2 Hfe AVU FVU 09/10 66 % 63 % 80 % 88 % 10/11 70 % 62 % 81 % 89 % 11/12 68 % 66 % 80 % 82 % 12/13 66 % 68 % 76 % 72 % 13/14 72 % 72 % 79 % 65 % Ændring 6 4 3 -7 Kilde: LUDUS, Gennemførelsesstatistik. Eksamensprocent af gennemførte Kursusår HF2 Hfe AVU FVU 09/10 96 % 79 % 66 % 12 % 10/11 94 % 86 % 69 % 13 % 11/12 93 % 89 % 77 % 18 % 12/13 95 % 89 % 78 % 20 % 13/14 97 % 84 % 74 % 30 % Ændring 2 -5 -4 10 Kilde: LUDUS, Gennemførelsesstatistik. Eksamensprocenten viser en markant fremgang på FVU. Indsatsområde (vægter 50 % af ekstrarammen) Vi vil sikre at flest muligt gennemfører deres uddannelse. Resultatkrav Målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med de studerende ved undervisning eller andre læringsaktiviteter. Indikator Der indføres to-lærerordninger. Der arbejdes med indførelse af mere individuel evaluering. Der udvikles læringsformer målrettet unge og voksne, der er effektive og giver bedre studieaktivitet, fastholdelse og gennemførelse. Der udvikles og gennemføres forsøg med integration af skriftligt arbejde i uddannelsestiden på AVU. Arbejdsmiljøet på VUC Storstrøm udvikles med henblik på at videreudvikle den attraktive arbejdsplads for alle medarbejdergrupper. Aflæses ved en forbedret MTU. Målopfyldelse Staten har en forventning om bedre og mere effektiv drift af sine uddannelsesinstitutioner. Det betyder, at VUC Storstrøm er udfordret til at afsøge gå nye veje i organiseringen af opgaveløsningen indenfor alle led af organisationen. I 2014 er en række udviklingsinitiativer fra 2013 blevet konsolideret, her skal kort nævnes enkelte af en række initiativer: Lektieinkluderende undervisning på både AVU og hf. Omlagt skriftlighed på hf. Udvikling af særlige uddannelsestilbud til unge kortuddannede uddannelsesuvante borgere. Side 5 Der er igennem året arbejdet med at udvikle flere og bedre tolærerordninger. Der er udviklet en ny teamstruktur, og der er arbejdet med et udviklingsprojekt, hvor deltagerne har udviklet deres kompetencer indenfor arbejde i såkaldte refleksive team. Arbejdet planlægges og tilrettelægges på en måde, der sikrer, at lærere og kursister får mere tid sammen. Det gør vi, fordi vi anser, lærer/kursist-relationen for at være af væsentlig betydning for kursisternes gennemførelse af deres ønskede uddannelse. I tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid er der skabt plads til en række nye initiativer, der skal skabe rum til mere samvær mellem lærere og studerende: To-lærerordninger Lektiecafé/studieværksted Vikartimer Omlagt skriftligt arbejde Talentforløb Der er afsat en ressource til såkaldt ”variabel tid”, der anvendes til en række forskellige aktiviteter som fx: kompetenceudvikling mentorordninger lærersamarbejde fx om kvalitetssikring af arbejdet og undervisningsmaterialet ekstra forberedelse til nye lærere eller særligt forberedelseskrævende forløb AVU-læreren underviser nu 48 % af sin arbejdstid fordelt med 30 % til taxameterundervisning og 18 % til aftalt faglig indlæring. HF-læreren underviser nu 45 % af sin arbejdstid fordelt med 27 % til taxameterundervisning og 18 % til aftalt faglig indlæring. Arbejdet planlægges og tilrettelægges på en måde, der sikrer, at lærere og kursister får mere tid sammen. Det gør vi, fordi vi anser, lærer/kursist-relationen for at være af væsentlig betydning for kursisternes gennemførelse af deres ønskede uddannelse. Der er i 2014 i samarbejde mellem strategisk ledelse og medarbejderrepræsentanter gennemført udviklingsarbejder indenfor Udvikling af forandringsredskaber Pædagogik og kvalitetsløft. Udviklingsarbejderne har resulteret i en række anbefalinger til processer, der skal igangsættes i 2015. Lektieminimerende undervisning Der er udviklet en manual, der beskriver baggrund og gode eksempler på lektieminimerende undervisning både på AVU og hf. Manualen er introduceret i foråret 2014. Lektieminimerende undervisning tilbydes på alle afdelinger. Alle kursistgrupper får gavn af den lektieminimerende undervisning, og får styrket deres studiekompetencer og individuelle faglige niveau, og i højere grad oplever, at alle kursister deltager aktivt i undervisningen grundet en større faglig indsigt i det faglige stof, der arbejdes med i undervisningen. Samtidig vil det formentlig have en afsmittende virkning på den enkelte kursists fremmøde, grundet en øget fornemmelse af at være fagligt forberedt. Lektieminimering er et element i den organisatoriske og pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen og obligatorisk for alle, hvorfor det skal tilrettelægges, så alle får udbytte af det. Den lektieminimerende undervisning ses i et større perspektiv, hvor kursisterne trænes i at strukturere lektielæsning og studieforberedelse til undervisningen. Lektieminimering det 1. år Side 6 bør følges op med lektietræning i løbet af første år, og dermed en større sikkerhed for, at kursisterne kan ”magte” opgaven på 2. år. Metodefag inddrages 2. år. Læseteknik introduceres vha. små læseopgaver i starten af året, eks. finde begreber/nøgleord, så kursisterne vænnes til at fokusere på det centrale. Lektier præsenteres og vigtige begreber og indhold forklares i hovedtræk af underviseren, hvorefter kursisterne - med underviserens præsentation i frisk erindring – arbejder videre. Ved differentieret læsehastighed skal de hurtige læsere stimuleres ved ekstra tekst, ekstra bilag, yderligere spørgsmål og differentierede spørgsmål. Ved skriftlige opgaver/lektier skal kursisterne – gennem underviserens vejledning – løbende støttes i deres besvarelse af den stillede opgave, og derved hurtigere opnå en indsigt i og rutine i at udarbejde en skriftlig besvarelse. Der tillægges det normerede timetal ekstra tid, for at sikre det faglige indhold ikke indskrænkes til minimum i forhold til læseplan. Den ekstra tid kan f.eks. gives som omlagt skriftlighed og værksted, hvortil der er knyttet 2- eller flerlærerordning. Vægtning af mål og vurdering. Vægtningen af hvert mål er noteret ud for målet og angivet i procent. Opfyldelsen af hver handling vurderes indenfor 0 %, 0 % - 33 %, 33 % - 66 % eller 66 % - 100 %. Vægtning og opfyldelsesgrad multipliceres og der opnås derved et resultat for hvert mål. Basisrammen: Vægt 25 25 25 25 I alt Resultatmål 0% 0 pts. 0 % - 33 % 0 - 100 pts 33 % - 66 % 100 - 200 pts. Anvendelsesorientering AVU forsøgsog udvikling VEU strategi Kommunikationsstrategi 66 % - 100 % 200 - 300 pts. 250 300 Max resultat opnåeligt Resultat 7.500 7.500 6.250 7.500 300 240 7.500 7.500 30.000 7.500 6.000 27.250 66 % - 100 % 200 - 300 pts. 270 240 Max opnåeligt resultat Ekstrarammen: Vægt 50 50 Resultatmål 0% 0 pts. 0 % - 33 % 0 - 100 pts Øget gennemførelse Prioritering af lærernes arbejdstid 33 % - 66 % 100 - 200 pts. I alt Resultat 15.000 15.000 13.500 12.000 30.000 25.500 Samlet målopfyldelse for basisrammen udgør 2.250 pts. ud af 30.000 mulige pts. Det svarer til en målopfyldelse på 90,8 % hvilket berettiger til en udbetaling på 90,8 % af kr. 80.000,- svarende til kr. 72.666,-. Samlet målopfyldelse for ekstrarammen udgør 25.500 pts. ud af 30.000 mulige pts. Det svarer til en målopfyldelse på 85,0 %, hvilket berettiger til en udbetaling på 85,0 % af kr. 60.000,- svarende til kr. 51.000,-. I alt til udbetaling kr. 123.666,-. VUC Storstrøm den 17. december 2014. Niels Henriksen Direktør Side 7 Per Skovgaard Andersen Bestyrelsesformand Bispegade 5. 4800 Nykøbing F. E-mail [email protected] Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1712 Mobil 3035 9491 Fax 5413 1700 Dato 17. november 2014 Resultatlønkontrakt for direktør Niels Henriksen for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015. Mellem VUC Storstrøms bestyrelse og direktør Niels Henriksen indgås aftale om resultatløn for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 jvnfr. Undervisningsministeriets bemyndigelse af 27. juni 2013. Resultatlønaftalen indeholder en basisramme på kr. 90.000,- og en ekstraramme på kr. 70.000,-. Basisrammen relaterer sig til udvalgte indsatsområder, der matcher de uddannelsespolitiske udfordringer, som VUC Storstrøm står overfor. Ekstrarammen skal ifølge bemyndigelsen indeholde målsætninger om et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid og en målrettet indsats mod frafald. Aftalens basisramme. Resultatlønaftalen indeholder en basisramme på kr. 90.000. De udvalgte resultatkrav bidrager til opfyldelse af flere af VUC Storstrøms uddannelsespolitiske udfordringer. Indsatsområde (vægter 25 % af basisrammen) Udvikling af lærerrollen (den kompetente lærer) Der vil i kontraktperioden blive sat fokus på at udvikle lærerrollen, således at lærerne er i stand til at lede anvendelsesorienterede uddannelsesforløb, og undervisningsforløb med fokus på at det er den studerende, der er producent. Tilrettelæggelse og forberedelse af undervisningen foregår i et åbent og inspirerende miljø, hvor lærerne udveksler ressourcer og viden. VUC Storstrøm har studerende med meget forskellig baggrund. Det er af betydning, at alle studerende møder udfordringer, der matcher deres behov, og det er af betydning, at undervisningen er varieret, anvendelsesorienteret og aktiverende. I dette indsatsområde skal lærerrollen udvikles, og der skal arbejdes med at videreudvikle undervisningsformer og undervisningstilrettelæggelser, der udfordrer og aktiverer de studerende på deres niveau. Indsatsområde (vægter 25 % af basisrammen) Uddannelsernes tilrettelæggelse og undervisningens organisering - 25 %: I kontraktperioden fokuseres på kerneydelsen, bedre undervisning og bedre resultater for vore studerende. Lærersamarbejdet styrkes via teamstrukturen. Side 1 Arbejdet med at styrke klasserumskulturen skal fortsættes bla med brug af effektive læringsformer mere aktiverende og anvendelsesorienteret undervisning. Indsatsområde (vægter 25 % af basisrammen) Implementere kvalitetssikring og udvikle evalueringskultur – 25 %: VUC Storstrøm udvikler en plan for kvalitetssikring og evaluering. Heri indgår også VUC Storstrøms fastholdelsespolitik. Der sættes fokus på den enkelte studerendes læringsmål og om målene er indfriet. Indsatsområde (vægter 25 % af basisrammen) VUC Storstrøm som brobygger – 25 % Flere skal have en erhvervsuddannelse. VUC Storstrøm styrker i kontraktperioden sit samarbejde med erhvervsskoler, Jobcentre og UU om udvikling, tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsesforberedende undervisningsforløb til EUD. VUC Storstrøm styrker samarbejdet med erhvervsakademierne med henblik på at sikre, at flere af vore studerende får øje på de muligheder, der ligger i en erhvervsakademiuddannelse. VUC Storstrøm medvirker i udvikling, gennemførelse og tilrettelæggelse af den Kombinerede Ungdomsuddannelse. Aftalens ekstraramme Resultatlønaftalen indeholder en ekstraramme på kr. 70.000,-. Indsatsområde (vægter 50 % af ekstrarammen) Studiemiljø - 50 % Studiemiljøet udvikles i retning af større fleksibilitet, så de studerende gives øgede muligheder for at vælge rammer, der tilgodeser behov og ambitioner. VUC Storstrøms studiemiljø udvikles, således at de fysiske rammer bedre tilgodeser de studerendes behov for variation i skoledagen og muligheder for variationer i det daglige arbejde på skolen. Kontakten mellem studerende og lærere styrkes. Studiemiljøet i relation til anvendelse af IT i undervisningen videreudvikles. I kontraktperioden indføres forstærket anvendelse af I-bogsbaseret undervisningsmateriale. Indsatsområde (vægter 50 % af ekstrarammen) Målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid – 50 %. I VUC Storstrøms tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid er der indført en række nye begreber såsom aftalt faglig indlæring og variabel tid. I tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid er der skabt plads til en række nye initiativer, der skal skabe rum til mere samvær mellem lærere og studerende, såkaldt anden aftalt faglig indlæring: To-lærerordninger Lektiecafé/studieværksted Vikartimer Omlagt skriftligt arbejde Talentforløb Der er afsat en ressource til såkaldt ”variabel tid”, der anvendes til en række forskellige aktiviteter som fx: kompetenceudvikling mentorordninger lærersamarbejde fx om kvalitetssikring af arbejdet og undervisningsmaterialet Side 2 ekstra forberedelse til nye lærere eller særligt forberedelseskrævende forløb I 2015 videreudvikles elementerne i aftalt faglig indlæring og variabel tid. VUC Storstrøm den 17. december 2014 Niels Henriksen Direktør Side 3 Per Skovgaard Andersen Bestyrelsesformand Bestyrelser for Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Almene gymnasier Private gymnasier, studenterkurser m.v. Voksenuddannelsescentre Bemyndigelse til at indgå resultatkontrakter med institutionens øverste leder og øvrige ledere, samt retningslinjer herfor Ministeriet for Børn og Undervisning bemyndiger med dette brev bestyrelsen til at indgå resultatkontrakt med institutionens øverste leder. Ministeriet for Børn og Undervisning bemyndiger desuden bestyrelsen til at udbetale engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats. Denne bemyndigelse ophæver tidligere givne bemyndigelser til at anvende resultatkontrakter og engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats. Bemyndigelsen fastlægger de nærmere retningslinjer, rammer og vilkår, inden for hvilke bestyrelsen uden forudgående godkendelse fra ministeriet kan indgå aftaler om resultatkontrakter og engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats. Retningslinjerne indebærer en høj grad af lokal dispositionsadgang for den enkelte bestyrelse. Det er bestyrelsen, der beslutter, om den vil benytte både basis- og ekstrarammen eller kun basisrammen. Bestyrelsen kan også beslutte ikke at indgå resultatkontrakt med øverste leder. Forholdet mellem basisrammen og en ekstrarammen er justeret en smule i forhold til tidligere. Dette skyldes, at ministeriet ønsker at inspirere til at bestyrelserne bruger resultatkontrakten til drage nytte af, at aftalebindingerne på lærernes arbejdstid er væk. Bestyrelsen bemyndiges ligeledes til at indgå resultatkontakt og udbetale engangsvederlag for merarbejde/ særlig indsats med institutionens øvrige ledere. Bestyrelsen beslutter, hvilken model for resultatløn for øvrige ledere der er mest hensigtsmæssig for institutionen. Bestyrelsen kan såle- Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 27. juni 2013 Sags nr.: 065.46N.391 2 des beslutte sig for samme model til øvrige ledere, som benyttes for øverste leder. Dette er dog ikke obligatorisk. Ledere af grundskoleafdelinger er ikke omfattet af denne bemyndigelse. 1. Formål med resultatkontrakten Resultatkontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen Den skal understøtte dialogen mellem bestyrelse og ledelse om fastsættelse og gennemførsel af væsentlige lang- og kortsigte målsætninger Den skal skabe synlighed og gennemskuelighed omkring institutionens mål og resultater. 2. Basisramme og ekstraramme Der er mulighed for at indgå resultatkontrakt indenfor to økonomiske rammer: En basisramme og en ekstraramme. Det er et generelt krav, at målene i resultatkontrakten forudsætter en ekstra indsats af den pågældende leder. Ligeledes er det et krav, at resultatkontraktens indsatsområder vedrører institutionens væsentlige og aktuelle udfordringer. For de aftalte indsatsområder skal kontrakten indeholde konkrete mål for lederens indsats. Målene skal være formuleret præcist og gennemskueligt, så det er tydeligt og forståeligt, også for tredjemand, hvorledes målopfyldelse af kontrakten evalueres. Det skal nedfældes i kontrakten, hvordan hvert enkelt indsatsområde vil blive målt efter endt kontraktperiode. Det skal kunne konstateres objektivt og målbart om et mål er opfyldt, delvist opfyldt eller slet ikke opfyldt. Det vil ofte være vanskeligt at dokumentere målopfyldelse, hvis ikke der er taget stilling til evalueringsmetoderne i kontrakten Det er bestyrelsens ansvar, at kontrakten formuleres, således at målene kan evalueres. Der er knyttet følgende retningslinjer og krav til brugen af de to økonomiske rammer. 2.1 Basisrammen: Bestyrelsen bestemmer, hvilke indsatsområder der skal indgå i basisrammen. Indsatsområderne skal afspejle institutionens udfordringer, kortsigtede som langsigtede, jf. ovenfor. 2.2 Ekstrarammen: Til ekstrarammen er der knyttet tre krav: 3 Indsatsområderne skal indeholde krav om markante resultater, som fører til synlige ændringer for institutionen. Blandt indsatsområderne i ekstrarammen skal indgå målsætninger om Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter. En målrettet indsats mod frafald. Begge indsatsområder skal indgå i kontrakter, hvori ekstrarammen benyttes. Bestyrelsen bestemmer indsatsområderne efter dialog og aftale med lederen. Det er bestyrelsens ansvar at vurdere, hvilke opgaver, udover de nævnte, som egner sig til ekstrarammen. 3. Økonomiske rammer Bestyrelsen kan indgå resultatkontrakt indenfor nedenstående økonomiske rammer. Beløbene er alle i aktuelt niveau og skal ikke fremskrives. Antal årselever 1-499 500-999 1000-1999 2000-4999 5000 < Basisramme Ekstraramme I alt 60.000 70.000 80.000 90.000 100.000 40.000 50.000 60.000 70.000 80.000 100.000 120.000 140.000 160.000 180.000 Den maksimale udbetaling af resultatløn må ikke overstige 25 pct. af lederens samlede faste løn (grundløn + varige tillæg). Institutionen skal afholde udgifterne til resultatløn inden for institutionens normale budget. Der følger således ikke yderligere tilskud med bemyndigelsen til at anvende resultatløn. 4 3.1 Specielt for institutioner, som udbyder AMU, hf-enkeltfag, FVU, AVU og ordblindeundervisning. For at tage højde for den større administrative ledelsesopgave, der er forbundet med håndtering af årselever, der består af flere cpr-numre, kan institutioner med aktive udbud af AMU, hf-enkeltfag, FVU, AVU og ordblindeundervisning vægte årselever fra disse uddannelser, jf. nedenstående skema. Øvrige elever vægter med 1. Udbud AMU Hf-enkeltfag FVU AVU Ordblindeundervisning Vægtning 4 1,5 3 1,5 3 3.2 Pension Der er mulighed for at aftale lokalt, at resultatlønnen og/eller engangsvederlaget for merarbejde/ særlig indsats skal være pensionsgivende. I så fald reduceres beløbet til udmøntning af resultatkontraktens ramme og engangsvederlaget for merarbejde/særlig indsats med pensionsprocenten. Nedenstående eksempel illustrerer forholdet udmøntning og pensionsprocent. Udmøntning Pensionspct. Resultatløn ex. Pension 100.000 17,1 85.397 Pensionsbidrag 14.603 4. Øvrige rammer, vilkår og anbefalinger 4.1 Revisors opgaver Institutionens revisor skal påse, at nærværende retningslinjer overholdes. Dette gælder både udbetalinger og øvrige regler. Eksempelvis skal revisor påse, at kravene til indgåelse af resultatkontrakt indenfor ekstrarammen, opfyldes. Revisors opgaver i relation til resultatkontrakten er indføjet på ministeriets revisor-tjeckliste. 4.2 Offentliggørelseskrav Ministeriet for Børn og Undervisning ønsker mest mulig inddragelse af medarbejdere og offentlighed omkring arbejdet med resultatkontrakter. Følgende elementer af resultatkontrakter skal derfor offentliggøres på institutionens hjemmeside: Kontraktens indsatsområder, herunder mål Bestyrelsens vurdering af målopfyldelsen af de enkelte mål 5 Den endelige udmøntning af resultatkontrakten udtrykt i procent. 4.3 Bestyrelsens opgaver i forbindelse med kontrakten Det er bestyrelsen, der bemyndiges til at indgå resultatkontrakt med den øverste leder og til at indgå aftaler med institutionens øvrige ledere. Det forventes dog, at bemyndigelsen til at indgå resultatkontrakt med institutionens øvrige ledere videredelegeres til institutionens øverste leder, med mindre særlige lokale forhold taler væsentligt herimod. Ved kontraktindgåelse med den øverste leder fastlægger bestyrelsen efter aftale med lederen både aftalens økonomiske ramme, indsatsområder og mål for lederens indsats. Efter endt periode drøftes det forgangne års resultatopfyldelse i bestyrelsen efter dialog med lederen. Den samlede bestyrelse træffer derpå uden lederens tilstedeværelse beslutning om størrelsen af den endelige udbetaling på baggrund af målopfyldelsen. Beslutningen herom er alene bestyrelsens. Det forudsættes, at bestyrelsen selvstændigt skal vurdere og begrunde graden af målopfyldelse, og at en tilfredsstillende præstation ikke nødvendigvis skal medføre en maksimal udbetalingsgrad. En udbetalingsgrad på 100 pct. forventes således kun i ganske særlige tilfælde. For skoler med høje udbetalingsprocenter forventer ministeriet, at der er progression i det følgende års målfastsættelse, således at ambitionsniveauet hæves. 4.4 Krav om dokumentation Ministeriet prioriterer højt, at bestyrelserne har en høj grad af lokal dipositionsadgang. Med denne frihed følger ansvaret for, at bestyrelsens arbejde følger retningslinjerne i øvrigt, og at dette arbejde er veldokumenteret. Således skal bestyrelsens beslutninger i relation til kontrakten og den efterfølgende evaluering kunne dokumenteres i form af bestyrelsesreferater. Eksempelvis skal det kunne dokumenteres, hvorfor et mål er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. 5. Indberetning til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, som fører tilsyn med bemyndigelsens og retningslinjernes overholdelse. Til brug for tilsynet skal institutionerne indberette følgende oplysninger om resultatkontraktens udmøntning til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen: Institutionsnavn, institutionsnummer og institutionstype Antal årselever fordelt på uddannelser, jf. afsnit 3.1 Basisrammens kontraktbeløb Basisrammens udbetalingsprocent Ekstrarammens kontraktbeløb 6 Ekstrarammens udbetalingsprocent Frister for indberetning: Senest 15. oktober for institutioner, hvor kontrakten følger skoleåret Senest 15. marts for institutioner, hvor kontrakten følger kalenderåret 5.1 Ny procedure for indberetning til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Hidtil er ovennævnte oplysninger blevet indberettet til styrelsen pr. mail. Som noget nyt skal oplysningerne fremover indberettes på et elektronisk indberetningsskema. Institutionen vil modtage en mail med link til det elektroniske indberetningsskema, hvori de nævnte oplysninger skal indtastes. Mailen med linket til indberetningsskemaet vil blive sendt til institutionens hovedmailadresse hhv. d. 20. august og d. 20. januar. 6. Tilsyn Som led i det almindelige tilsyn og med henblik på fortsat forbedring af resultatkontrakterne, vil Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen bede et antal institutioner om deres resultatkontrakter samt anden dokumentation for deres anvendelse af resultatløn efter kontraktperioden. På den baggrund vurderes det, hvorvidt resultatkontrakten anvendes efter sit formål, og i øvrigt overholder retningslinjerne. Ved konstatering af særlig mangelfuld eller uhensigtsmæssig anvendelse af resultatlønskonceptet vil konsekvensen være, at styrelsen tilbagekalder institutionens bemyndigelse til at indgå resultatkontrakter. 7. Varighed og frister for indgåelse af resultatkontrakter Resultatkontraktens indgåelse: Senest 1. november for kontrakter der følger skoleåret 2013/14. Fristen for de følgende skoleår er 1. oktober Senest 1. marts for institutioner, hvor kontrakten følger kalenderåret En resultatkontrakt løber almindeligvis i 12 måneder. Afvigelse fra dette kræver godkendelse fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. 8. Engangsvederlag for merarbejde/ særlig indsats Bestyrelsen kan udbetale engangsvederlag for eventuelt merarbejde/ en særlig indsats. Det er bestyrelsen, som tager stilling til omfanget og honoreringen af eventuelt merarbejde og den særlige indsats. 7 Bestyrelsen kan udbetale op til 35.000 kr. årligt til ledere for merarbejde/ særlig indsats (aktuelt niveau). Bestyrelsen kan ikke udbetale beløb som overstiger dette uden forudgående godkendelse fra ministeriet. Der er tale om et værktøj, som kan bruges til at belønne varetagelsen af uforudsete opgaver eller opnåelse af ekstraordinære resultater. Denne bemyndigelse kan således ikke bruges som belønning for almindelig veludført arbejde. Ligeledes kan bemyndigelsen ikke bruges til at udligne lønmæssige forskelle internt i organisationen. Det forudsættes, at det normalt er institutionens øverste leder, som tager stilling til eventuel honorering af merarbejde eller en særlig indsats for institutionens øvrige ledere. 9. Resultatkontrakter for øvrige ledere Det anbefales generelt at anvende resultatkontrakter for hele institutionen for yderligere at understøtte formålene. Resultatlønsordningen begrænser ikke mulighederne for at anvende resultatbaseret løn i hele organisationen, såfremt det ønskes. Der er ikke fastsat økonomiske rammer for øvrige lederes resultatløn, men niveauet skal dog afspejle institutionens hierarki og målenes karakter. Det gælder i denne forbindelse, at udbetaling af resultatløn ikke må overstige 25 pct. af pågældende leders faste løn (grundløn plus faste tillæg). 10. YDERLIGERE INFORMATION OG KONTAKTOPLYSNINGER Yderligere oplysninger og eventuelle aktuelle oplysninger vil fremgå af ministeriets hjemmeside: http://www.uvm.dk/Administration/Loen-ogansaettelse/Loen/Resultatloen Generelt kan henvises til Finansministeriets vejledning om resultatløn i publikationen ”Ansvar for styring – vejledning om styring fra koncern til institution”, februar 2010. 10.1 Kontaktpersoner Spørgsmål vedrørende retningslinjerne og rammerne kan rettes til specialkonsulent Michael Rosenørn de la Motte tlf. 3392 5573, e-mail: [email protected] Spørgsmål vedrørende tilsyn og indberetninger kan rettes til fuldmægtig Lars Held tlf. 3392 5640, e-mail: [email protected] Med venlig hilsen Michael Rosenørn de la Motte 8 Specialkonsulent Direkte tlf. 3392 5573 [email protected] Brevid: 2262225 Oplæg til ”QUICK-START” Øget vækst og beskæftigelse i Region Sjælland gennem maksimal udnyttelse af de store anlægsinvesteringer Side 1 QUICKSTART - en paraply for samarbejde på tværs af vækst, beskæftigelse og uddannelse i Region Sjælland Med afsæt i rapporten ”Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft- og kvalifikations-behov” (Leo Larsen udvalget) er det målet, at Region Sjælland ved gennemførelse af en række koordinerede tiltag på arbejdsmarkeds-, erhvervsudviklings- og kompetenceudviklingsområdet, får sat en række indsatser i gang, der kan sikre størst mulig varig økonomisk og beskæftigelsesmæssig effekt af de store anlægsprojekter, der gennemføres i perioden fra 2016 til 2021. Siden starten af 2009 har der med midler fra Vækstforum, Region Sjælland og kommunerne været gennemført en lang række projekter og initiativer indenfor arbejdsmarkeds-, erhvervsudviklings- og kompetenceområdet, som har haft det til fælles, at de har været fokuseret om dels at tilvejebringe de relevante kvalifikationer hos ledere og ansatte i regionens virksomheder, dels sikre at flere ledige blev opkvalificeret, og dels at regionens virksomheder på et mere strategisk niveau forbereder sig på at være underleverandører på de kommende års store anlægsentrepriser. På trods af denne indsats, må det ved indgangen til 2014 konstateres, at vækst- og beskæftigelsespotentialerne i de store anlægsprojekter er langt større, end de hidtidige indsatser har kunnet understøtte. Dette underbygges af ovennævnte rapport, samt analyser Femern A/S i 2013 har foretaget vedrørende de direkte og indirekte beskæftigelsesmæssige effekter på Femern Bælt projektet i årene 2016-2021. Det faktum, at flere af de store anlægsprojekter her i starten af 2014 er inde i en udbudsfase, med forventet opstart ultimo 2014, gør, at både virksomheder og uddannelsesinstitutioner konkret opruster for at kunne levere til byggerierne. Det, kombineret med at der fra regeringens side er lagt op til en mere direkte strategisk indsats for at opkvalificere de ledige m.h.p. de kommende års store anlægsprojekter, gør, at en række centrale 1 aktører inden for vækst-, arbejdsmarkeds- og kompetenceudviklingsområdet ultimo 2013 og primo 2014 har drøftet muligheden for at gennemføre en større og mere koordineret indsats i de kommende 2-3 år under titlen: QUICKSTART. Idegrundlaget for QUICKSTART Idegrundlaget for QUICKSTART er, at der indgås et forpligtende samarbejde mellem dels de relevante myndigheder/ministerier, og dels de væsentligste aktører indenfor vækstindsatsen, arbejdsmarkedsindsatsen og uddannelsesområdet, der alle via et paraply-samarbejde under QUICKSTART, indenfor de respektive aktørgrupper kan medvirke til at igangsætte en hurtig og målrettet indsats overfor relevante virksomheder i Region Sjælland, samt opkvalificering af ledige indenfor de faggrupper, hvor der vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft i de kommende år. En del af indsatserne under QUICKSTART forventes at, handle om at tilrettelægge og tone allerede igangværende indsatser. Mission for QUICKSTART At skabe mest mulig varig beskæftigelses- og erhvervsmæssig vækst af de kommende års store anlægsinvesteringer i region Sjælland. 1 Region Sjælland, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Bestyrelsen for Femern Belt Development, Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Faxe, Stevns, Sorø, Ringsted, Slagelse kommuner, ZBC, Selandia, EUC Sjælland, EUC Roskilde og CELF (via Lolland Kommune) Side 2 Målsætninger for QUICKSTART Projektet er styret af 5 overordnede kvantitative mål: 1. at 25 % af alle underentrepriser på de kommende års anlægsprojekter i Region Sjælland udføres af virksomheder lokaliseret i Region Sjælland, og dermed af dansk arbejdskraft 2. at 35 % af de virksomheder (indenlandske eller udenlandske), som etablerer en afdeling i Region Sjælland i anlægsfasen, benytter opkvalificeringsmulighederne eksisterende i regionen 3. at serviceerhvervene i Region Sjælland oplever en omsætningsvækst på mindst 20 % fra 20162021, og at bygge- og anlægsvirksomhederne oplever en omsætningsvækst på mindst 30 % fra 2016-2021 4. at antallet af unge, som gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse øges med 15 % inden for fagene i ”Håndværkerakademiet” (se beskrivelse senere i dokumentet) inden 2020 bl.a. via et øget antal virksomhedspraktikpladser i de regionale virksomheder 5. at antallet af ufaglærte ledige i Region Sjælland mindskes med 30 % fra 2016-2021. Roller og ramme for initiativer under QUICKSTART Med udgangspunkt i initiativet ”Kompetenceparat 2020”, har Region Sjælland og Kommunerne gennem flere år haft en målsætning om at tilvejebringe netop de kvalifikationer i arbejdsstyrken, der vil være behov for i de kommende år. Udgangspunktet for QUICKSTART bygger på samme målsætning. Udgangspunktet for Quickstart er et forpligtende handlingsrettet samarbejde mellem myndighederne på området: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, KKR Sjælland og Region Sjælland. Alle har en formel rolle ift. at medvirke til at skabe mest mulig vækst og beskæftigelse ud af de store anlægsinvesteringer frem mod 2021. Der vil være særlig fokus på at sikre kvalificeret arbejdskraft til arbejdsmarkedet. De tre parter etablerer en konstruktion, som kan sikre ejerskab i alle tre organisationer. Målene vil også styrke parternes indbyrdes forhold og samarbejde. Konstruktionen skal være så bindende, at alle forpligter sig til at gennemføre en fælles indsats. Indsatsen forventes styret efter regionale beskæftigelses- og efter- og videreuddannelses- mål. Indsatsen vil dække 2-3 delgeografier i Region Sjælland, og i overensstemmelse med indsatsen i øvrige Sjælland Ved at skabe en sammenhæng mellem vækstindsatsen, arbejdsmarkedsindsatsen og uddannelsesindsatsen, vil der kunne skabes et bredere og mere dynamisk fundament for udvikling af de regionale virksomheder, således at flaskehalse på arbejdsmarkedet minimeres, samtidig med at der gennem bl.a. jobrotationsordninger sikres, at kompetenceindsatsen i de kommende år kan intensiveres for den del af virksomhederne i Region Sjælland, som skønnes at have et vækstpotentiale i relation til de store byggerier. Derudover er det vigtigt, at få inddraget arbejdsmarkedets parter, bygherrerne, erhvervsorganisationer m.v. i arbejdet. Under den overordnede organisering etableres projekter, med egen finansiering og projektorganisering. Quickstart opsamler og spreder viden, og fungerer som inspirator for arbejdet på tværs af projekterne. Parterne i QUICKSTART er i den forbindelse opmærksomme på, at organiseringen af samarbejdet ikke bliver for tung, i forhold til interne mødeaktiviteter og arbejdsprocesser. Samarbejdet mellem de tre indsatsområder bygger på de vækstaftaler for 2014-16, som Vækstforum har indgået med bl.a. Femern Belt Development, Væksthus Sjælland, DTU, samt kommunernes og jobcentrenes løbende arbejdsmarkedsindsats for at få opkvalificeret flere ledige i samarbejde med de regionale VEU-centre og Side 3 erhvervsskoler. Der forventes iværksat aktiviteter, der i særlig grad dækker geografierne Sydsjælland, Falster og Lolland samt det Østsjællandske arbejdsmarkedsopland. Samarbejdet i QUICKSTART kan visualiseres som vist i figuren nedenfor: I rammerne for QUICKSTART indgår derfor et tættere samspil mellem indsatsområderne og aktørerne. Tre indsatser til videre udvikling Inden for hvert af tre nedenstående indsatsområderne udfolder og formulerer parterne selvstændigt indsatserne som projekter under paraplyen QUICKSTART. For hver indsats er det væsentligt, at der er fokus på at skabe effekt af indsatsen og udvikle indsatser der kræver mindst mulig administration. Indsatserne kan tænkes netværksorganiseret, og koordineres og sekretariatsbetjenes af parterne selv. • Erhvervsudvikling/vækstindsatsen – ”Klar til nye muligheder II” - skal medvirke til, at virksomhederne i Region Sjælland får de bedst tænkelige vækstmuligheder ud af de kommende års store anlægsinvesteringer. Initiativer der kan styrke forretningsudvikling, kompetenceudvikling af ledere, mellemledere og medarbejdere, initiativer der kan medvirke til at styrke de strategiske samarbejder mellem virksomhederne i regionen (netværk og konsortier), samt dialog og rådgivning af den enkelte virksomhed, prioriteres. • Arbejdsmarkedsindsatsen – ”Klar til fremtiden” – Med fokus på at flest mulige ledige kommer i job, medvirker parterne til en stærkere profilering af de fremtidige jobmuligheder, der er i relation til de store anlægsprojekter. Det forventes, at der i indsatsen arbejdes med aktivt og målrettet at mobilisere flere ledige ind i job via kompetencegivende uddannelsesforløb og jobrotationsordninger, og dermed medvirker til at afbøde mangelen på visse faggrupper i de kommende år. Parterne skal understøtte rekrutteringsarbejdet generelt, og indenfor de del-geografier (Lolland, Falster og øvrige Sjælland), hvor jobcentrene har særlige udfordringer/opgaver, i forhold til formidling af arbejdskraft med de rette kvalifikationer, til de store bryggerier. Kompetenceudviklingsindsatsen – ”Klar til ny viden - Håndværkerakademiet” –Det centrale omdrejningspunkt er udvikling af specielle og generelle uddannelsesforløb, der både indeholder grunduddannelser, efter- og videreuddannelser samt praktikforløb. Uddannelsesforløbene er for ledere, medarbejdere og uddannelsessøgende, og skal dels være målrettet de behov, som de internationale konsortier og de regionale virksomheder har, og dels kurser og længerevarende uddannelsesforløb for ledige indenfor de faggrupper, hvor der vil være mangel i de kommende år. Det er visionen, at både de gene- Side 4 relle og de mere specifikke uddannelsesforløb gennemføres for både beskæftigede og ledige i et nyt set-up: ”Håndværker-akademiet”. Det er ideen, at ”Håndværkerakademiet” skal være en fællesbetegnelse for uddannelsesforløb på erhvervsskolerne, der er målrettet service- og bygge-anlægssektoren, og som kan gennemføres enten på erhvervsskolerne eller som ”on-site” uddannelser på selve byggepladsen. Der udover kan der efter behov iværksættes initiativer rettet mod medarbejdere fra sektorer uden for bygge- og anlægsområdet. Udvikling og styring af de respektive indsatser/projekter Med QUICKSTART som den overordnede paraply for den brede indsats, udvikler og beskriver parterne de aktiviteter og processer, som indgår i hver indsats. Beskrivelserne forventes at være på plads inden sommerferien 2014. For hver indsats forventes følgende beskrivelser udarbejdet: a) Der udarbejdes et overblik over indsatsområdet, med en kortlægning af behov og udfordringer. b) Det synliggøres inden for hvilke rammer der kan samarbejdes c) De igangværende indsatser konkretiseres, og hvilke nye indsatser der ønskes igangsat. ”Klar til nye muligheder II” Udvikles og beskrives af FBD og VHSJ, med input fra jobcentrene og erhvervsskolerne. FBD/VHSJ vil være ansvarlige for implementeringen og koordinationen med de øvrige 2 projekter. Projektet udvikles som et ”one size fits all”, og dermed ingen regionale forskelle i fokusområder. FBD og VHSJ skal gennem deres brede kontaktflade til virksomhederne motivere virksomhederne til at medvirke i jobrotationsordninger og etablering af praktikpladser for unge – i tæt samspil med både jobcentrene og erhvervsskolerne. Side 5 ”Klar til fremtiden” Udvikles og beskrives af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, i samarbejde med jobcentre og VEU-centre, og med input fra FBD/VHSJ og erhvervsskolerne. Jobcentrene vil sammen med kommunerne være ansvarlige for implementeringen og koordinationen med de øvrige 2 projekter. Indsatsen differentieres efter del-regionale prioriteringer (eksempelvis satser jobcenteret i Køge på udvikling af aktiviteter målrettet jernbanebyggerier, sygehusbyggerier, mens jobcentrene på LollandFalster naturligt satser på tunnelen, Storstrømsbroen) ”Klar til ny viden – Håndværkerakademiet” Udvikles og beskrives af VEU-centrene og erhvervsskolerne, med input fra jobcentrene og FBD/VHSJ. Erhvervsskolerne vil være ansvarlige for gennemførelse af behovsanalyser/dialog med de internationale konsortier/bygherrer mht. uddannelseskrav m.v. Skolerne vil på tværs af geografier tilbyde både generelle og specielle uddannelsesforløb, med garanti for gennemførelse. De del-regionale prioriteringer differentieres efter den enkelte skoles spidskompetencer/specialer. Organisering Udgangspunktet for projekt QUICKSTART er et samarbejde mellem: Myndighederne: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, Region Sjælland/Vækstforum, kommunerne/KKR Sjælland. Interesseorganisationer: Relevante arbejdsmarkedets parter eks. 3F. METAL, Dansk Byggeri, BAT-Kartellet, Dansk Erhverv, m. fl. Operatører: Erhvervsskolerne, VEU-centrene, jobcentrene, Væksthus Sjælland, Femern Belt Development Aktørerne udvikler sammen de endelige projektoplæg. Styregruppe Det regionale beskæftigelsesråd, Regionsrådet og KKR etablerer en overordnet styregruppe, hvor alle parter forpligter sig til at medvirke til at gennemføre den fælles indsats, som danner udgangspunktet for QUICKSTART. Der forventes afholdt 2 møder pr. år. Det første år kan en højere mødefrekvens være relevant. Interesseorganisationerne inviteres til at udpege 2 repræsentanter til styregruppen, og udøver deres indspil gennem disse. Styregruppen består af: 2 repræsentanter fra Det Regionale Beskæftigelsesråd Hovedstaden og Sjælland, 2 repræsentanter fra Kommune Kontakt Rådet, 2 repræsentanter fra Regionsrådet/ Vækstforum, 2 repræsentanter fra relevante arbejdsmarkedsparter og 2 repræsentanter fra erhvervsuddannelserne. Styregruppen sekretariatsbetjenes af Region Sjælland sammen med Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og KKR. Side 6 Operatørniveauet Operatørniveauet skal inddrages i styregruppens arbejde og forpligtes til at bidrage med deres respektive ekspertiser, så samspillet mellem myndigheder, interesseorganisationer og operatørerne optimeres til gavn for væksten i regionen. Inddragelsen af operatørniveauet skal desuden bidrage til at sikre det brede viden-input og koblingen til praksis, som vil være afgørende for QUICKSTARTS succes. Økonomi Mange af de igangværende initiativer indenfor de tre indsatsområder; erhvervsudvikling, arbejdsmarked og uddannelse kræver ingen yderligere finansiering, men en dialog mellem parterne og relevant toning og koordinering af nuværende indsats. Det kan overvejes at etablere en fælles pulje af midler, som udover at medfinansiere de 3 projekter under QUICKSTART, også kan medvirke til at tone indsatser, der ligger i periferien af den fælles indsats: • initiere og inspirere systemerne til at dreje igangværende indsatser eller tone uddannelser så de bedst muligt understøtter de store anlægsprojekter • drøfte behovene for at opskalere visse indsatser i systemerne, som på kort sigt kan bidrage til en øget beskæftigelsesmæssig effekt af de store anlægsprojekter • drøfte behovene for en differentieret indsats og målsætning indenfor de respektive regionale geografier (jobcenteret og ZBC i Køge fokuserer på eksempelvis jernbane- og sygehusbyggerier) • igangsætte helt nye initiativer, som kan have en positiv effekt for de opstillede mål for QUICKSTART • løbende følger og evaluerer de 3 projekter (Klar til nye muligheder II, Klar til fremtiden, Klar til ny viden – Håndværkerakademiet) i QUICKSTART Mindre delindsatser kan søge om statslig - og regional medfinansiering (Vækstforum/Mål 2) primo/medio 2014. Side 7
© Copyright 2024