1. No category

PERSONALEGODER 2015
Indhold
Beskatning af personalegoder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Lystbåd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Skattefri personalepleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Medarbejderaktier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder. . . . 5
Motorcykel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Bagatelgrænse for mindre personalegoder . . . . . . . . . . . . . 6
Parkeringsplads. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Egenbetaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Personalearrangement. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Personalelån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Bruttotrækordninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Personalerabat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Krav til en bruttotrækordning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Receptioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Rejser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Personalegoder – skat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Sommerbolig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Avis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Sponsorbilletter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Befordring hjem/arbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Sport og motion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Beklædning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Sundhedsordning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Bonuspoint. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Sundhedstjek. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Brobizz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Syge- og ulykkesforsikring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Bøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Teambuilding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Computer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Telefon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Cykel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Tv-kanaler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Dagsbeviser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Elbil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Fantomaktier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Hovedaktionærer mfl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Firmabil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Helårsbolig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Firmabørnehave. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Sommerbolig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Flytteudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Lystbåd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Fratrædelsesgodtgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Færgeabonnement . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Personaleforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Gaver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Væsentlig arbejdsgiverindflydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Gevinster. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Ingen væsentlig arbejdsgiverindflydelse. . . . . . . . . . . . . . . 34
Gulpladebiler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Helårsbolig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Arbejdsgiverens indberetningspligt . . . . . . . . . . . . . . 35
Hjemmearbejdsplads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Hvilke personalegoder skal ikke indberettes?. . . . . . . . . . . 35
Internetforbindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Hvilke personalegoder skal indberettes?. . . . . . . . . . . . . . . 35
Ipad. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Bøder ved manglende indberetning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Jagt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Skematisk oversigt – personalegoder . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Jubilæumsgratiale. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Julegaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Personalegoder – moms. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Kantineordning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Personbiler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Kontingent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Varebiler på gule plader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Kostvejledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Skematisk oversigt - gulpladebiler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Kunstforening. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Andre personalegoder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Kørekort. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Skematisk oversigt - personalegoder . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Kørselsgodtgørelse/tilskud til bil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
2
Personalegoder 2015
Beskatning af personalegoder
Personalegoder er reelt løn, der blot udbetales i naturalier.
uinteressant, da medarbejderen ligeså godt selv kunne
Derfor er udgangspunktet også, at den skattepligtige værdi
have købt godet, hvis lønnen var tilsvarende højere. Dog
af personalegoder er markedsværdien. Dette udgangs-
kan der spares AM-bidrag, når der er tale om persona-
punkt fraviges for en lang række personalegoder, hvilket
legoder, hvoraf der ikke skal svares AM-bidrag. Grænsen
følger af henholdsvis lovgivning og praksis.
mellem personalegoder og betaling af private udgifter
er flydende. Såfremt arbejdsgiveren betaler medarbej-
Skattemæssigt kan personalegoder opdeles i fem katego-
derens private udgifter, hvilket vil sige udgifter, der ikke
rier:
kan karakteriseres som et personalegode, skal beløbet
• Beskatning af markedsværdien
beskattes som løn.
• Beskatning efter standardsatser
• Skattefri personalepleje
Nogle personalegoder værdiansættes til et beløb, der
• Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder
afviger fra arbejdsgiverens udgifter, idet der gælder stan-
• Bagatelgrænse for mindre personalegoder.
dardsatser. Eksempler herpå er telefon, bil og sommerbolig. Skattemæssigt er disse personalegoder interes-
Et personalegode, der skal beskattes med markedsvær-
sante, hvis den skattepligtige værdi (standardsatsen) er
dien (typisk arbejdsgiverens udgift), er skattemæssigt
mindre end markedsværdien.
Personalegoder 2015
3
Nogle goder betegnes skattefri personalepleje, og andre er
kunne beregnes til 1.500 kr. Skatteministeriet havde dog
skattefrie som følge af bagatelgrænser. Disse tre former
indstillet, at godet var skattepligtigt, da man ikke anså
for skattefrie goder er omtalt i det følgende.
beløbet for uvæsentligt. Denne sag er også problematisk
i relation til kravet om, at ”det er vanskeligt at henføre et
Skattefri personalepleje
bestemt beløb til den enkelte medarbejder”. Der er ikke
Goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på
taget stilling hertil i afgørelsen.
arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, er
efter praksis skattefrie, når det er vanskeligt at henføre
Kravet om ”almindelig personalepleje” er ikke opfyldt, hvis
en bestemt værdi til den enkelte medarbejder. Eksempler
eksempelvis et sundhedstjek kun tilbydes visse medar-
herpå er kaffe, te og frugt. Kantineordninger med arbejds-
bejdere. Fra praksis kan nævnes en afgørelse, hvor en
givertilskud er også omfattet af denne skattefrihed, dog
arbejdsgiver ønskede at tilbyde alle seniormedarbejderne
er der fastsat en mindstepris for medarbejderbetaling, se
(alle medarbejdere over 55 år) et sundhedstjek. Arbejds-
stikordet ”Kantineordning”.
giverens betaling for sundhedstjekket var skattepligtig
for seniorerne, da ikke alle medarbejdere fik tilbudt et
Der gælder ikke nogen fast beløbsgrænse for, hvad der
sundhedstjek.
anses for ”uden væsentlig økonomisk værdi”. Beløbs-
4
grænsen udvikler sig i takt med den økonomiske udvikling
Skattefriheden gælder ikke, når medarbejderen selv
og opfattelse i samfundet. Skatterådet har godkendt skat-
finansierer sådanne ellers skattefrie goder ved en nedgang
tefrihed for et sundhedstjek, hvor prisen pr. medarbejder
i kontantlønnen (bruttotrækordning), da kravet om, at godet
Personalegoder 2015
stilles til rådighed som led i den almindelige personale-
fragår eventuel egenbetaling (betaling med beskattede
pleje, ikke er opfyldt.
midler). Medarbejderen skal selvangive beløbet, hvis
bagatelgrænsen overskrides, idet arbejdsgiveren ikke skal
Det er som hovedregel et krav for skattefrihed, at godet
oplyse beløbet til SKAT.
er stillet til rådighed på arbejdspladsen. Deltagelse i et
motionsløb (eksempelvis DHL Stafetten) kan ikke være
Til bagatelgrænsen medregnes kun de goder, der hoved-
omfattet af skattefri personalepleje, da det ikke foregår på
sageligt er stillet til rådighed af hensyn til medarbejderens
arbejdspladsen. Arbejdsgiverens betaling for deltagelse
arbejde. Der skal være en direkte sammenhæng mellem
kan dog alligevel være skattefri, se stikordet ”Personalear-
godet og arbejdets udførelse. Bagatelgrænsen gælder
rangement”.
ikke for de personalegoder, som i øvrigt er skattepligtige,
eksempelvis fri telefon, fri bil mv. Skattefrie personale-
Visse sundhedstjek er også godkendt som skattefri perso-
goder, eksempelvis kaffe, te og frugt, indgår heller ikke i
nalepleje, men forudsætningen for skattefrihed er som
bagatelgrænsen.
hovedregel, at det skal foregå på arbejdspladsen. I praksis
er det dog accepteret, at skattefriheden også gjaldt, selv
Eksempler på personalegoder, der falder ind under baga-
om enkelte medarbejdere fik foretaget sundhedstjekket et
telgrænsen:
andet sted end på arbejdspladsen, når der var tale om syge
• Mad og drikke ved overarbejde
eller nyansatte medarbejdere. Nogle sundhedstjek mv. har
• Avis til brug for arbejdet
også omfattet en telefonlinje og adgang til en hjemmeside,
• Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren
og her er der også godkendt skattefrihed, selv om disse
tilbud typisk blev anvendt hjemmefra.
– eventuelt med arbejdsgiverens logo
• Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges
i forbindelse med arbejdets udførelse
Selv om der direkte kan henføres en værdi til den enkelte
medarbejder, viser praksis dog, at godet alligevel kan være
• Vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan
undværes under en kommende spidsbelastning, se
skattefrit efter personaleplejefritagelsesbestemmelsen.
også ovenfor under ”Skattefri personalepleje”
Hvis en arbejdsgiver tilbyder samtlige medarbejdere en
• Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter.
årlig influenzavaccination for at forebygge sygefravær,
vil medarbejderen ikke være skattepligtig heraf, selv om
Goder, der udelukkende eller i overvejende grad tjener
arbejdsgiveren eksempelvis betaler 150 kr. pr. medar-
private formål, er ikke omfattet af bagatelgrænsen, men
bejder, der modtager vaccinationen.
er skattepligtige efter de almindelige regler. Fra praksis
kan eksempelvis nævnes tv-programpakke, børnepasning
Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder
i forbindelse med overarbejde, sundhedstjek, medlem-
Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad
skab til motionscenter, tilskud til medarbejderklubber til
stiller til rådighed af hensyn til medarbejderens arbejde, er
aktiviteter uden for arbejdspladsen og livmoderhalskræft-
skattefrie, hvis den samlede værdi af disse goder maksi-
vaccination.
malt udgør 5.700 kr. (2015) pr. år. Hvis en person har flere
arbejdsgivere, gælder grænsen på 5.700 kr. for samtlige
Personalegoder, der er finansieret af medarbejderen via en
arbejdsgivere under ét. Der er tale om en bagatelgrænse,
bruttotrækordning, kan være omfattet af bagatelgrænsen,
og hvis årets goder overstiger grænsen, skal der betales
men medarbejderens finansiering peger dog i retning af, at
skat af den samlede værdi af goderne. Personalegoder
personalegodet ikke i overvejende grad er ydet af hensyn
omfattet af bagatelgrænsen medregnes til markedsprisen.
til arbejdet, men snarere ud fra eget ønske. Der er tale
Ved afgørelsen af, om bagatelgrænsen er overskredet
om en konkret vurdering, og en nedgang i kontantlønnen
Personalegoder 2015
5
udelukker ikke i sig selv, at personalegodet er omfattet af
gaven, er denne skattefri, da beløbsgrænsen på 1.100 kr.
den skattefri bagatelgrænse.
ikke er overskredet.
Bagatelgrænse for mindre personalegoder
Den skattefri bagatelgrænse omfatter ikke:
Mindre personalegoder og gaver fra arbejdsgiveren
• Gavekort, der kan konverteres til kontanter.
beskattes kun, hvis årets gaver mv. overstiger 1.100 kr.
• Skattefri goder på arbejdspladsen, eksempelvis kaffe,
(2015) på årsbasis.
te og frugt, se ”Skattefri personalepleje”.
• Sædvanlige julefrokoster og firmaudflugter.
Har personen flere arbejdsgivere gælder grænsen for
• Lejlighedsgaver i forbindelse med private mærkedage.
samtlige arbejdsgivere under ét. Hvis den samlede værdi af
• Personalegoder, der i overvejende grad er ydet af
årets gaver overstiger 1.100 kr., er medarbejderen skatte-
hensyn til arbejdet, og som er omfattet af den skattefri
pligtig af det fulde beløb og ikke kun af den del, der ligger
bagatelgrænse på 5.700 kr. (2015), se ”Bagatelgrænse
ud over bagatelgrænsen. Beløbet skal selvangives, idet
for arbejdsrelaterede personalegoder”.
arbejdsgiveren ikke har indberetningspligt, selv om bagatelgrænsen overskrides.
• Personalegoder, der er skattefritaget efter særlige
bestemmelser. Eksempler herpå er parkeringsplads
ved arbejdsstedet og sponsorbilletter.
Den skattefri bagatelgrænse omfatter mindre gaver og
påskønnelser i form af eksempelvis:
• Personalegoder, der er skattepligtige, som eksempelvis fri telefon og medielicens.
• Blomster, vin og chokolade
• Deltagelsesgebyr til motionsløb og lignende
Egenbetaling
• Julegaver.
Den skattepligtige værdi af et personalegode nedsættes
som hovedregel, hvis medarbejderen yder egenbetaling til
For årets julegave gælder dog den særlige regel, at selv
arbejdsgiveren af beskattede midler.
om bagatelgrænsen overskrides, vil årets julegave altid
være skattefri, hvis værdien af naturaliegaven maksimalt
Egenbetalingen skal ske med beskattede midler, det vil
udgør 800 kr. Har personen flere arbejdsgivere, vil alle
sige som et træk på lønsedlen efter skat eller ved direkte
julegaverne være skattefrie, hvis årets gave fra den enkelte
betaling til arbejdsgiveren. En aftale mellem medarbej-
arbejdsgiver maksimalt har en værdi på 800 kr.
deren og arbejdsgiveren om en generel lønnedgang (bruttotrækordning) i forbindelse med, at medarbejderen får et
Har en medarbejder modtaget gaver fra arbejdsgiveren i
personalegode stillet til rådighed, er ikke egenbetaling.
årets løb for eksempelvis i alt 1.300 kr., er udgangspunktet,
at det skattepligtige beløb udgør 1.300 kr., da bagatel-
En medarbejders egenbetaling reducerer eksempelvis den
grænsen er overskredet. Men udgør julegavens værdi
skattepligtige værdi af firmabil. Beløb, som medarbejderen
800 kr. ud af det samlede beløb på 1.300 kr., er julegaven
selv betaler, eksempelvis til benzin, er ikke egenbetaling,
skattefri, og det skattepligtige beløb udgør derfor 500 kr.,
medmindre udgiftsbilagene afleveres til arbejdsgiveren
som skal selvangives.
– arbejdsgiveren udgiftsfører beløbene som udlæg efter
regning og indtægtsfører samme beløb som egenbetaling i
Har julegaven derimod en værdi på 900 kr., og har medar-
firmabilregnskabet.
bejderen modtaget andre smågaver fra arbejdsgiveren til
6
en samlet værdi på 400 kr., er medarbejderen skattepligtig
Den skattepligtige værdi af fri telefon nedsættes ikke med
af 1.300 kr. Er der ikke modtaget andre gaver end jule-
eventuel egenbetaling til arbejdsgiveren.
Personalegoder 2015
Bruttotrækordninger
Arbejdsgiveren ser på den samlede udgift til personaleom-
ved eksempelvis computer (medfører årlig beskatning på
kostninger, da det er denne, der har betydning for bund-
50 % af udstyrets nypris), ligesom det er en betingelse for
linjen i regnskabet.
skattefrihed for rejse- og kørselsgodtgørelse efter standardsatser, at disse ikke er helt eller delvist finansieret
Mange virksomheder tilbyder medarbejderne fleksible
af medarbejderen ved en lønomlægning. Se endvidere
lønpakker, det vil sige en kombination af kontant løn og
”Skattefri personalepleje”, hvor det heller ikke accepteres,
personalegoder. Baggrunden herfor er, at medarbejderen
at sådanne goder finansieres ved en lønomlægning. Se
i visse tilfælde kan spare skat ved at få et personalegode
tillige ”Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personale-
frem for selv at skulle betale for godet med beskattede
goder”, hvor en lønomlægning kan indgå i bedømmelsen
midler. Hvis arbejdsgiverens udgift skal være den samme,
af, hvorvidt personalegodet er omfattet af den skattefri
skal medarbejderens kontante løn reduceres med et beløb
bagatelgrænse.
svarende til arbejdsgiverens udgift til personalegodet.
Det kaldes lønomlægning eller bruttotrækordning, hvilket
Bruttotrækordninger er kun interessante, når den skat-
skattemæssigt normalt kan accepteres, når en række krav
tepligtige værdi af personalegodet er mindre end den
er opfyldt. Men en lønomlægning er dog reelt ikke tilladt
faktiske udgift (markedsværdien). Når et personalegode
Personalegoder 2015
7
En aftale om bruttotræk ændrer ikke på, at medarbejderen skal beskattes af det pågældende personalegode,
medmindre godet efter lovgivningen eller praksis er skattefrit.
Krav til en bruttotrækordning
En bruttotrækordning skal opfylde følgende betingelser:
• Der skal foreligge en ændret lønaftale, som indebærer
en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
• Overenskomster mv., som parterne er bundet af, skal
kunne rumme den ændrede lønaftale.
• Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over
hele lønaftaleperioden. Som hovedregel må perioden
ikke være under 12 måneder.
• Et allerede erhvervet krav på kontant løn kan ikke
konverteres til en naturalieydelse.
• Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det betyder, at medarbejderens
kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat
beløb, der er uafhængigt af medarbejderens forbrug af
godet og arbejdsgiverens løbende omkostninger.
• Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende
gode til rådighed for medarbejderen. Det betyder, at
beskattes lempeligere end kontant løn, har arbejdsgi-
arbejdsgiveren som altovervejende hovedregel skal
veren og medarbejderen en fælles interesse i, at en del af
være enten ejer af personalegodet eller reel kontrakt-
medarbejderens løn udbetales i naturalier. Medarbejderen
part i forhold til den eksterne leverandør af godet.
sparer skat, og arbejdsgiveren får en mere tilfreds medarbejder for den samme lønudgift.
• Hovedreglen er, at både ind- og udtræden af en bruttotrækordning skal ske ved et sædvanligt aftaletidspunkt
(normalt den ordinære lønforhandling). Nyansatte
Arbejdsgiveren skal indeholde AM-bidrag og A-skat i
medarbejdere kan indtræde i en bruttotrækordning på
lønmodtagerens samlede løn, og bruttolønnen må ikke
tidspunktet for ansættelsen, og ordningen skal løbe til
reduceres med krav, som arbejdsgiveren har mod lønmod-
næste almindelige lønforhandling.
tageren. Dette er dog ikke til hinder for, at arbejdsgiveren
og medarbejderen kan aftale, at en del af lønnen består af
SKAT accepterer i praksis, at nedgangen i den kontante løn
naturalier (bruttotrækordninger).
vises på lønsedlen, hvis det dokumenteres, at medarbejderens retskrav på kontantløn er lavere end den bruttoløn,
Bruttotræk må ikke forveksles med egenbetaling. Selv om
som fremgår af lønsedlen. Dokumentation kan være en
medarbejderen har betalt for personalegodet via en brutto-
skriftlig aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen.
lønnedgang, er der skattemæssigt ikke tale om egenbetaling. Der er kun tale om egenbetaling, når dette sker, efter
at arbejdsgiveren har indeholdt AM-bidrag og A-skat.
8
Personalegoder 2015
Personalegoder – skat
Medarbejderen er som udgangspunkt skattepligtig af
godet kom direkte fra arbejdsgiveren, se kapitlet ”Persona-
de goder, der modtages som led i ansættelsesforholdet.
leforeninger”.
Reglerne om beskatning af personalegoder gælder også
for goder, der ydes til medarbejderens familie eller pårø-
Avis
rende. Skattepligtige personalegoder, der tilfalder medar-
En arbejdsgiverbetalt avis, der leveres på bopælen, og
bejderens familie, skal beskattes hos medarbejderen. Den
som er nødvendig til brug for arbejdet, er skattefri, men
skattepligtige værdi af goder til medarbejderens familie
udgiften hertil falder ind under den skattefri bagatel-
udgør normalt arbejdsgiverens faktiske udgift i stedet for
grænse på 5.700 kr. (2015), hvis husstanden ikke i øvrigt
en gældende standardsats. Dette gælder eksempelvis
holder avis. Holder husstanden selv avis, er den arbejds-
telefon.
giverbetalte avis skattefri og medregnes heller ikke under
bagatelgrænsen.
På mange arbejdspladser er der etableret personaleforeninger, hvor arbejdsgiveren yder et tilskud til foreningen.
Kan avisen ikke anses for nødvendig af hensyn til arbejdet,
Hvis arbejdsgiveren yder et væsentlig tilskud til foreningen
skal medarbejderen beskattes af arbejdsgiverens udgift til
eller i øvrigt har en væsentlig indflydelse i foreningen, er
avisen, hvis husstanden ikke i øvrigt har udgift til mindst én
der tale om et personalegode på samme måde, som hvis
avis. Afholder husstanden selv udgift til én avis, vil arbejdsgiverens betaling af yderligere en privat avis, normalt være
Personalegoder 2015
9
et skattefrit personalegode, der heller ikke falder ind under
skjorter og bukser mv. er normalt et skattepligtigt perso-
bagatelgrænsen på 5.700 kr. (2015).
nalegode. Men hvis tøjet tydeligt fremstår som firmabeklædning med navn og logo mv., sker der ikke beskatning,
Aviser, der leveres på arbejdspladsen, skal medarbejderen
men godet falder ind under bagatelgrænsen. Indgår
ikke beskattes af.
beklædningsgenstande i en bruttotrækordning, vil dette
pege i retning af, at tøjet ikke i overvejende grad er stillet
Befordring hjem/arbejde
til rådighed af hensyn til arbejdet, og arbejdsgiverbetalt
Arbejdsgiverbetalt befordring mellem hjem og arbejde er
beklædning vil derfor som hovedregel være skattepligtig
et skattefrit personalegode, hvis medarbejderen undlader
for medarbejderen. Det skattepligtige beløb udgør arbejds-
at selvangive befordringsfradrag.
giverens udgift.
Arbejdsgiverbetalt befordring kan være befordring med
Kontant tilskud til beklædning er skattepligtig som anden
offentlige transportmidler, mandskabsvogn, direktionsvogn
løn.
med chauffør, taxa, fly, helikopter eller lignende, hvorimod
udgiften til kørsel i egen bil ikke kan dækkes skattefrit. Se i
Bonuspoint
øvrigt ”Kørselsgodtgørelse/tilskud til bil”.
Bonuspoint optjent i forbindelse med arbejdsgiverbetalte
flyrejser og hotelovernatninger er skattepligtige, hvis
Beklædning
medarbejderen bruger dem privat. Den skattepligtige værdi
Udgifter til beklædning er som udgangspunkt en privat
er det beløb, som medarbejderen skulle have betalt, hvis
udgift. Hovedreglen er derfor, at arbejdsgiverbetalt tøj
der ikke var anvendt bonuspoint.
og sko er et skattepligtigt personalegode (beskatning af
arbejdsgiverens udgift).
Brobizz
Arbejdsgiverbetalt brobizz til Storebælt eller Øresund
Egentligt arbejdstøj er ikke et skattepligtigt personalegode,
er som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode.
men kan derimod betegnes som et skattefrit arbejdsred-
Benyttes brobizzen udelukkende erhvervsmæssigt og til
skab. Det gælder eksempelvis uniformer, kitler til syge-
transport mellem hjem og arbejde, er brobizzen skattefri.
huspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde,
Skattefriheden gælder, uanset om medarbejderen kører
der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet.
i egen bil eller i firmabil. Ved kørsel i egen bil kan der
Med hensyn til ”uniformer” er begrebet bredere end den
foretages befordringsfradrag for kørsel mellem hjem og
traditionelle opfattelse heraf. En medarbejder i et vagt-
arbejde efter de almindelige regler inklusive de kilometer,
firma, der får uniform og skal bruge sorte sko og strømper
der køres over broen.
til uniformen, er heller ikke skattepligtig af arbejdsgiverbetalte sko og strømper. Butikspersonale, hvor en del
Arbejdsgiverbetalt brobizz, der anvendes til anden privat
af ”uniformen” måske er sorte bukser, skal heller ikke
kørsel end kørsel mellem hjem og arbejde, er skattepligtig.
beskattes heraf.
Den skattepligtige værdi udgør det beløb, som medarbejderen selv skulle have betalt for kørsel over broen eller
Arbejdsgiverbetalt beklædning til brug på jobbet, som
eventuelt arbejdsgiverens udgift. Selv om medarbejderen
ikke kan karakteriseres som egentlig arbejdstøj, kan være
har fri bil, skal der alligevel ske beskatning af den sparede
skattefri efter bagatelgrænsen på 5.700 kr. årligt (2015) for
udgift, fordi udgiften til brobizz ikke er en del af bilens
arbejdsrelaterede personalegoder. Det kan eksempelvis
driftsudgifter og derfor ikke er indeholdt i beskatningen af
være almindelig ”firmabeklædning” med arbejdsgiverens
fri bil.
navn eller logo. Arbejdsgiverbetalt beklædning i form af
10
Personalegoder 2015
Bøder
Efter gældende praksis kan en skærm (monitor med
Betaler arbejdsgiveren parkeringsbøder og andre bøder
tv-tuner) på 26” betragtes som almindeligt tilbehør til en
for medarbejderen, er betalingen skattepligtig for medar-
computer. Større skærme er indtil videre ikke godkendt
bejderen som anden løn. Dette gælder, selv om bøden
som almindeligt tilbehør. En netværksharddisk med
er pålagt i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, og
indbygget Blue-Ray-brænder og en avanceret fotoprinter
kørslen er sket i arbejdsgiverens bil.
kan heller ikke godkendes som sædvanligt tilbehør. Konsekvensen heraf er, at en medarbejder skal beskattes af
Computer
tilbehørets markedsværdi (markedsleje).
Arbejdsgiverbetalt computer og sædvanligt tilbehør, der er
stillet til rådighed til brug for arbejdet, udløser ikke beskat-
Lønomlægning
ning, selv om computeren og tilbehøret også bruges privat.
Hvis der bliver indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og
En medarbejder vil derfor uden beskatning kunne tage en
medarbejderen om, at computeren helt eller delvis skal
computer med hjem til brug for arbejdet eller få etableret
finansieres via en lønomlægning, skal medarbejderen
en hjemmearbejdsplads.
hvert år beskattes af 50 % af udstyrets nypris (arbejdsgiverens købspris). Har arbejdsgiveren leaset udstyret, er det
Foretager arbejdsgiveren udskiftning af medarbejderens
udstyrets markedspris på tidspunktet for leasingaftalens
computer (nyt udstyr), og får medarbejderen lov at beholde
indgåelse. Ved lønomlægning forstås lønnedgang (brut-
den gamle computer, skal medarbejderen beskattes af
totrækordning), løntilbageholdenhed og eksempelvis, at
computerens værdi på det tidspunkt, hvor han reelt bliver
en nyansat medarbejder vælger at få en lavere løn mod til
ejer af computeren.
gengæld at få en computer med sædvanligt tilbehør stillet
til rådighed. Det samme gælder, hvis en medarbejder
To computere
eksempelvis forpligter sig til ubetalt merarbejde.
I enkelte tilfælde er det i praksis godkendt, at arbejdsgiveren kan stille to computere til rådighed for den enkelte
Beskatningen skal ske, så længe udstyret er til medarbej-
medarbejder, uden at dette udløser beskatning. Beskat-
derens rådighed, og ikke kun for den periode, der måske
ning sker ikke, hvis der er en reel arbejdsmæssig begrun-
er aftalt lønomlægning. Beskatning ophører først, når
delse for, at medarbejderen har to computere til rådighed.
medarbejderen ikke længere har udstyret til sin rådighed,
Fra praksis kan nævnes et tilfælde, hvor en medarbejder
har købt det af arbejdsgiveren til markedsprisen eller er
fik stillet to bærbare computere til sin rådighed. Den ene
blevet beskattet af markedsprisen.
computer havde begrænset funktionalitet, hvilket blandt
andet indebar, at medarbejderen ikke kunne installere
Hvis en virksomhed stiller en bestemt computer til
software, få netbank eller digital signatur. Her blev det
rådighed for en medarbejder, men medarbejderen ønsker
godkendt, at der var en reel arbejdsmæssig begrundelse
en dyrere computer, vil det medføre en årlig beskatning
for to computere. Er der ikke en reel arbejdsmæssig
med 50 % af computerens nypris, hvis merprisen finan-
begrundelse for en computer eller computer nummer to,
sieres ved en lønomlægning. Det er ikke kun merprisen,
skal medarbejderen beskattes af markedslejen. Se i øvrigt
der udgør beregningsgrundlaget for beskatning, men hele
stikordet ”Ipad”.
computerens pris.
Sædvanligt tilbehør
Cykel
Computer inkluderer sædvanligt tilbehør i form af skærm,
Arbejdsgiverbetalt cykel, som medarbejderen eksempelvis
printer, software mv. Begrebet sædvanligt tilbehør ændrer
skal anvende til kørsel mellem hjem og arbejde og tillige
sig i takt med den teknologiske udvikling.
til kundebesøg, er et skattepligtigt personalegode, idet det
Personalegoder 2015
11
der er tale om et særligt projekt, der opnår statstilskud til
en særlig forsøgsordning for elbiler.
Medarbejdere, der skal testkøre elbiler (privat kørsel),
skal beskattes efter de almindelige regler for beskatning
af fri bil, når der ikke er tale om den nævnte statsstøttede
forsøgsordning. Fra praksis kan nævnes en virksomhed,
som havde etableret et egenfinansieret forskningsprojekt,
hvor formålet blandt andet var at klarlægge, hvorledes
elbilens batterier påvirkes under forskellige kørselsmønstre. Til denne test overvejede virksomheden at lade den
enkelte medarbejder anvende elbilen privat i 1-2 uger ad
gangen. Da der var tale om privat kørsel, og der ikke var
tale om et statsstøttet forskningsprojekt, skulle medarbejderne beskattes af værdi af fri bil. I en enkelt sag er
medarbejdere dog blevet fritaget for beskatning, selv om
der ikke var tale om et statsstøttet forskningsprojekt. Den
enkelte medarbejder skulle testkøre elbilen i 20 dage i
må formodes, at den tillige er til rådighed for privat anven-
gennemsnit pr. år. Testkørslen foregik ved kørsel mellem
delse, når den befinder sig på bopælen. Det skattepligtige
hjem og arbejde, og kørslen blev medregnet til medarbej-
beløb udgør den leje, som cyklen kan lejes for på det frie
derens arbejdstid. Endvidere blev der indgået en skriftlig
marked. For el-cykler gælder samme regler.
aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen om,
at elbilen ikke måtte anvendes til privat kørsel ud over
Dagsbeviser
kørslen mellem hjem og arbejde. Denne kørsel blev side-
Et dagsbevis giver ret til at køre privat i en gulpladebil
stillet med vareafprøvning, og medarbejderen skulle derfor
uden, at medarbejderen skal beskattes af fri bil, se under
ikke beskattes.
stikordet ”Gulpladebiler”.
Fantomaktier
Betaler arbejdsgiveren dagsbeviset for en medarbejder,
Begrebet fantomaktier dækker over en række forskellige
der skal bruge bilen til privat kørsel, er medarbejderen
bonusordninger til medarbejderne, som intet har med
skattepligtig af dagsbevisets købspris.
aktier at gøre, men hvor bonussens størrelse typisk er
afhængig af virksomhedens resultat eller kursudviklingen
Elbil
på selskabets aktier.
Hovedreglen er, at elbiler er omfattet af de almindelige
regler for beskatning af fri bil, se stikordet ”Firmabiler”.
Skattemæssigt kvalificeres afkast af fantomaktier som
Beregningsgrundlaget for elbilen inkluderer batteriet.
bonus, og beløbet beskattes som løn.
Der gælder dog enkelte undtagelser til reglerne om
Firmabil
beskatning af elbil.
En firmabil til rådighed for privat kørsel er et skattepligtigt personalegode. Det er selve rådighedsretten, der
12
I en forsøgsperiode er der på finansloven skabt hjemmel
beskattes, og omfanget af den private kørsel er derfor
til skattefrihed for kørsel i el- og hybridbiler, men kun hvis
uden betydning.
Personalegoder 2015
Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25 % af den del af
kan han ikke få befordringsfradrag for kørsel mellem
bilens værdi (afhængig af bilens alder på købstidspunktet),
hjem og arbejde. Det gælder også selv om medarbejderen
der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 % af resten. Værdien
eksempelvis nogle dage anvender offentlige transport-
beregnes dog af mindst 160.000 kr. Den skattepligtige
midler. Det er kun personen med firmabil, der ikke kan få
værdi af firmabil forøges med et miljøtillæg svarende til
befordringsfradrag, hvorfor ægtefællens eventuelle kørsel
den årlige ejerafgift med tillæg af 50 %. Ejerafgiftens stør-
mellem hjem og arbejde giver ret til befordringsfradrag.
relse er afhængig af bilens brændstofforbrug. Er bilen ikke
omfattet af reglerne om ejerafgift, forhøjes den skatteplig-
Nye biler
tige værdi i stedet med den årlige vægtafgift med tillæg
Beregningsgrundlaget for nye biler – herunder biler, der er
af 50 %. Miljøtillægget er eksklusive udligningstillægget
anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregi-
(dieselbiler) og privatbenyttelsestillæg.
strering – er nyvognsprisen.
Ved nyvognsprisen forstås den faktiske købspris inklusive
Eksempel
registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt
En arbejdsgiver har i januar 2015 købt en ny bil, der stilles til
rådighed for privat benyttelse af en medarbejder. Bilens nyvognspris er 450.000 kr. Den årlige ejerafgift udgør 6.480 kr.
normalt fabriksmonteret tilbehør. Ekstraudstyr, der leveres
Den skattepligtige værdi af fri bil for 2015 opgøres således:
25 % af 300.000 kr. 75.000 kr.
20 % af 150.000 kr. 30.000 kr.
Miljøtillæg (6.480 kr. + 50 %)
Skattepligtigt beløb 9.720 kr.
114.720 kr.
Skattepligtig værdi af fri bil i 2015 udgør således 9.560 kr. pr.
måned.
og monteres af forhandleren og vises særskilt på fakturaen, indgår ikke i beregningsgrundlaget for værdi af fri bil.
Beregningsgrundlaget udgør bilens nyvognspris i 36
måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er sket. Værdi af fri bil beregnes som 25 % af de
første 300.000 kr. og 20 % af værdien ud over 300.000 kr.,
dog altid mindst 25 % af 160.000 kr.
Efter de 36 måneder reduceres beregningsgrundlaget til
Kørsel mellem hjem og arbejde er som altovervejende
75 % af nyvognsprisen (75-procents-reglen), dog stadig
hovedregel privat kørsel. Når en medarbejder har firmabil,
mindst 160.000 kr.
Eksempel
En firmabil er indregistreret første gang i december 2012 og nyvognsprisen er 500.000 kr.
Periode
Grundlag
Beregning
Skattepligtigt beløb
(ekskl. miljøtillæg)
Dec. 2012 – nov. 2015
500.000 kr.
25 % af 300.000 kr. = 75.000 kr. 115.000 kr.
20 % af 200.000 kr. = 40.000 kr.
Fra dec. 2015
75 % af 500.000 kr. = 375.000 kr.
25 % af 300.000 kr. = 75.000 kr. 90.000 kr.
20 % af 75.000 kr. = 15.000 kr.
Det skattepligtige beløb pr. år på henholdsvis 115.000 kr. og 90.000 kr. forhøjes med et miljøtillæg (ejerafgift med tillæg af 50 %).
Personalegoder 2015
13
Brugte biler
En overdragelse af firmabilen til et koncernselskab,
Er bilen over tre år gammel på købstidspunktet – regnet
eksempelvis som led i en omstrukturering, anses for
fra datoen for første indregistrering – udgør beregnings-
at være et reelt ejerskifte. Hvis bilen er mere end tre
grundlaget for værdi af fri bil arbejdsgiverens købspris.
år gammel på overdragelsestidspunktet, vil det fremti-
Hvis bilen ved købet eller umiddelbart herefter sættes i
dige beregningsgrundlag for værdi af fri bil være bilens
stand, skal udgifter til istandsættelse lægges oven i bereg-
handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Køb af en
ningsgrundlaget.
firmabil ved udløb af en leasingaftale anses også for at
være et ejerskifte. Det samme gælder et sale-and-lease-
75-procents-reglen gælder ikke for brugte biler, som på
back-arrangement.
anskaffelsestidspunktet er mere end tre år gamle, regnet
fra første indregistrering. I hele brugsperioden skal værdi
Ved etablering af et sale-and-lease-back-arrangement
af fri bil beregnes på basis af købsprisen plus istandsæt-
skal de forretningsmæssige transaktioner gennemføres
telse og levering, men dog altid af minimum 160.000 kr.
reelt. Det betyder blandt andet, at der skal ske omregistrering af bilen og opkrævning af leje.
En firmabil kan kun skifte fra at blive beskattet efter
reglerne for nye biler til at blive beskattet efter reglerne for
Frikørte hyrevogne
brugte biler, hvis der reelt sker et ejerskifte.
Fra og med den 1. januar 2015 er der ikke længere noget,
der hedder frikørte hyrevogne, hvilket vil sige, at der skal
betales registreringsafgift ved køb af en tidligere hyrevogn.
14
Personalegoder 2015
Leasede firmabiler
Til den erhvervsmæssig kørsel i udlandet medregnes
Hvis en arbejdsgiver stiller en leaset firmabil til rådighed
kørsel mellem medarbejderens bopæl i Danmark og
for en medarbejder, beskattes medarbejderen som om
arbejdspladsen i udlandet.
bilen var blevet købt af arbejdsgiveren ved leasingaftalens
indgåelse. Dette gælder også de såkaldte flexleasingaf-
Selv om arbejdsgiveren undgår at betale dansk registre-
taler. 75-procents-reglen gælder også for leasede biler.
ringsafgift, skal medarbejderen alligevel beskattes, som
om bilen var blevet købt og indregistreret i Danmark.
Hvis arbejdsgiveren vælger at købe firmabilen ved leasingaftalens udløb, og bilen er mere end tre år gammel regnet
Hvilke udgifter er omfattet af fri bil?
fra første indregistrering, er beregningsgrundlaget for
Beskatning af fri bil medfører, at arbejdsgiveren kan
værdi af fri bil arbejdsgiverens købspris (forudsat at denne
afholde alle udgifter af ordinær driftsmæssig karakter, det
pris i øvrigt er udtryk for bilens reelle handelsværdi), selv
vil sige udgifter til forsikring, vægtafgift, benzin, repara-
om bilen fortsat bliver anvendt af den samme medarbejder.
tioner og vedligeholdelse, olie og vask mv. uden yderligere
skattemæssige konsekvenser for medarbejderen.
Biler, som genleases tre fulde år efter første indregistrering, skal værdiansættes som en ”gammel” bil. Da der ikke
Betaler medarbejderen nogle af disse udgifter med beskat-
foreligger en fakturapris, er det bilens markedsværdi på
tede midler, reduceres den skattepligtige værdi af fri bil.
leasingtidspunktet, der skal bruges.
Det er dog et krav, at medarbejderen afleverer regningerne
til arbejdsgiveren, der udgiftsfører beløbene som udlæg
Udenlandske firmabiler
efter regning og indtægtsfører samme beløb under firma-
Reglerne om beskatning af fri bil gælder også, når der er
bilregnskabet som egenbetaling.
tale om en udenlandsk arbejdsgiver, der stiller en bil til
rådighed for en medarbejder bosiddende i Danmark. Selv
Udgifter til parkering, parkeringsbøde, færgebillet, og
om firmabilen ikke er indregistreret i Danmark, skal værdi
motorvejs- og broafgift har ikke driftsmæssig karakter og
af fri bil opgøres på grundlag af anskaffelsesprisen for en
er derfor ikke indeholdt i den skattemæssige værdi af fri
tilsvarende dansk indregistreret bil. Ved beregningen af
bil. Betaler arbejdsgiveren sådanne udgifter, afhænger
værdi af fri bil drager medarbejderen altså ikke fordel af, at
den skattemæssige behandling af, om udgiften afholdes
den udenlandske arbejdsgiver har betalt en lavere pris for
i forbindelse med privat eller erhvervsmæssig kørsel.
firmabilen sammenlignet med, hvad en tilsvarende bil på
Refusion af færdsels- og parkeringsbøder er dog altid
danske plader ville have kostet.
A-indkomst for medarbejderen, uanset om bøden er pålagt
i forbindelse med erhvervsmæssig eller privat kørsel.
Hvis en udenlandsk arbejdsgiver stiller en bil til rådighed
for en medarbejder bosiddende i Danmark, skal arbejdsgi-
Færgebillet, biltogsbillet og broafgift mv. i forbindelse med
veren som udgangspunkt betale dansk registreringsafgift.
privat kørsel er private udgifter, som er skattepligtige
En arbejdsgiver med hjemsted eller fast driftssted i et an-
i tilfælde af refusion. Dog er medarbejderen ikke skat-
det EU-land eller EØS-land kan dog undgå at betale dansk
tepligtig af arbejdsgiverbetalt broafgift, når brobizzen mv.
registreringsafgift i følgende to situationer:
kun anvendes ved erhvervsmæssig og privat kørsel mellem
• Firmabilen skal inden for en periode på 12 måneder
hjem og arbejde.
anvendes mere end 183 dage uden for Danmark
• Firmabilens erhvervsmæssige kørsel i udlandet inden
Arbejdsgiverens betaling af parkeringsbilletter eller
for en periode på 12 måneder overstiger den samlede
parkeringsplads ved arbejdsstedet eller i forbindelse med
kørsel i Danmark.
erhvervsmæssig kørsel er skattefri for medarbejderen.
Personalegoder 2015
15
Firmabørnehave
Udgifter til fast ejendom, herunder renteudgifter, anses
Arbejdsgiverens betaling af børnepasning er et skatteplig-
ikke for at være huslejetab. Disse udgifter kan derfor ikke
tigt personalegode, uanset om pasningen sker i forbindelse
godtgøres uden beskatning. Det samme gælder udgifter til
med overarbejde eller lignende.
advokat- og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af
fast ejendom. Udgift til leje mv., som skal betales for den
Pasning af medarbejdernes børn, hvor arbejdsgiveren
lejlighed, der fraflyttes, for tiden fra fraflytningen og indtil
afholder udgifterne til drift af en børnehave, er ligeledes
udløbet af opsigelsesfristen kan dækkes uden beskatning
skattepligtig. Medarbejderen skal beskattes af et beløb
af medarbejderen.
svarende til den opnåede besparelse.
Fratrædelsesgodtgørelse
Flytteudgifter
Fratrædelsesgodtgørelse er skattefri op til 8.000 kr. Der
Arbejdsgiverens betaling af flytteudgifter er skattefri
skal heller ikke betales AM-bidrag af den del af godt-
for medarbejderen, når der sker forflyttelse til et andet
gørelsen, der er skattefri. Det er en forudsætning for
arbejdssted under samme arbejdsgiver, og forflyttelsen
skattefriheden, at beløbet ikke træder i stedet for løn i en
nødvendiggør boligskift.
opsigelsesperiode.
Skattefriheden gælder følgende udgifter:
Der er tale om en samlet årlig skattefri bundgrænse på
• Flytning af indbo
8.000 kr., som tillige omfatter jubilæumsgratialer. Oversky-
• Rejseudgifter for husstanden
dende beløb er skattepligtige som anden løn.
• Udgifter til flytning af telefon mv.
• Huslejetab (lejebolig).
Færgeabonnement
Færgeabonnement er ligesom brobizz et skattefrit perso-
Skattefriheden gælder kun, hvis arbejdsgiveren godtgør
nalegode, hvis medarbejderen kun bruger det i forbindelse
udgifterne efter regning.
med erhvervsmæssig kørsel og kørsel mellem hjem og
arbejde.
16
Personalegoder 2015
Gaver
dette udløser beskatning, hvis der er købt et såkaldt dags-
Gaver fra arbejdsgiveren er som hovedregel skattepligtige
bevis, se i det følgende om dagsbeviser.
som løn. Det gælder, uanset om gaven består i kontanter
eller naturalier.
Hvilke biler er specialindrettede?
SKAT har udarbejdet en liste over, hvilke momenter der
Efter praksis sker der ikke beskatning af lejlighedsgaver,
indgår ved bedømmelsen af, hvornår en bil kan anses for
hvilket vil sige gaver i anledning af fødselsdag, bryllup,
specialindrettet.
sølvbryllup og lignende. Skattefriheden gælder kun, hvis
gaveniveauet holdes inden for, hvad der må anses for
Momenter, der taler for specialindrettet:
almindeligt i en sådan anledning.
• Der er tale om en større bil, eksempelvis en kassevogn
• Der er ikke sideruder i bilens varerum
Endvidere er der i et vist omfang skattefrihed for naturaliegaver i anledning af jul og nytår, se ”Julegaver”.
• Der er – som følge af et erhvervsmæssigt behov –
mange fastspændte reoler
• Bilen er – udover de fastspændte reoler – fyldt med
Smågaver fra arbejdsgiveren er omfattet af en skattefri
bagatelgrænse på 1.100 kr. årligt (2015), se ”Bagatelgrænse for mindre personalegoder” i kapitlet ”Beskatning
nødvendigt værktøj og materialer
• Der er monteret erhvervsbetingede installationer på
sædet ved siden af føreren
af personalegoder”.
• Bilen er beskidt eller lugter ubehageligt som følge af
Gevinster
• Bilen bærer generelt præg af erhvervsmæssig anven-
den erhvervsmæssige brug
Gevinster og lignende fra arbejdsgiveren til medarbejderne
delse.
er skattepligtige. Dette gælder eksempelvis, hvis arbejdsgiveren giver kontanter eller tingsgaver til den medar-
Momenter, der taler imod specialindrettet:
bejder, der har haft færrest sygedage i en given periode
• Bilen er smart og minder om biler, der normalt
eller den sælger, som har præsteret det største salg.
anvendes privat
• Bilen er ren og pæn indvendig, så man ikke behøver
Gulpladebiler
Gulpladebiler kan opdeles i almindelige gulpladebiler
og specialindrettede gulpladebiler. Forskellen er, at
specialindrettede biler ikke er et alternativ til en privat bil,
fordi der i realiteten er tale om et rullende værksted.
arbejdstøj for at køre i den
• Bilen er en ladvogn uden nogen eller kun begrænset
specialindretning
• Der er ikke erhvervsmæssigt behov for bilens indretning
• Der er ikke erhvervsmæssigt behov for at medbringe
Der er i et vist omfang mulighed for at køre privat i
specialindrettede biler, og denne kørsel er enten skattefri
for medarbejderen eller beskattes efter særlige regler.
det pågældende værktøj mv.
• Køretøjet har firehjulstræk, uden at den erhvervsmæssige brug nødvendiggør dette
• Bilens normale anvendelsesområde svarer ikke til den
Privat kørsel i almindelige gulpladebiler medfører beskat-
erhvervsmæssige anvendelse.
ning af fri bil, se ”Firmabiler”.
Selv om bilen har firehjulstræk, flere sæder og ruder i
Det er dog muligt at køre privat i en gulpladebil (såvel en
varerummet, kan der være tale om et specialindrettet
almindelig som en specialindrettet gulpladebil), uden at
køretøj. Der er tale om en konkret vurdering.
Personalegoder 2015
17
Privat kørsel i specialindrettede biler
Privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel er
Beskatning af privat kørsel sker på grundlag af medar-
småture, der eksempelvis foretages under en vagt. Det
bejderens faktiske anvendelse af specialkøretøjet. Der
accepteres også, at der foretages indkøb og afhentes eller
sondres mellem følgende former for privat kørsel:
afleveres børn, hvis de private gøremål kun sker med en
• Kørsel mellem hjem og arbejdsplads
uvæsentlig afvigelse fra den erhvervsmæssige kørselsrute
• Privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel
– op til et par hundrede meter.
• Privat kørsel i øvrigt.
Privat kørsel i øvrigt
Kørsel mellem hjem og arbejdsplads
Øvrig privat kørsel i arbejdsgiverens specialkøretøj – det vil
Kørsel mellem hjem og arbejdsplads er privat kørsel og
sige kørsel, som ikke er kørsel mellem hjem og arbejds-
udløser derfor normalt beskatning af fri bil, hvis kørslen
plads, eller som ikke sker i tilknytning til erhvervsmæssig
sker i en firmabil.
kørsel – er skattepligtig. Det skattepligtige beløb udgør det
beløb, som det ville koste medarbejderen at leje en vare-
Kørsel mellem hjem og arbejdsplads i et specialkøretøj
vogn, eksempelvis en flyttevogn til flytning af privat indbo,
udløser imidlertid ikke beskatning, hvis medarbejderen
se dog nedenfor om dagsbeviser.
undlader at foretage befordringsfradrag. Selvangives
befordringsfradrag, skal der ske beskatning af et tilsva-
Dagsbeviser
rende beløb som yderligere løn. Det er skattemæssigt en
Privat kørsel i en gulpladebil kan ske uden skatte- og
ulempe, da løn beskattes hårdere end skatteværdien af
afgiftsmæssige konsekvenser, hvis kørslen sker under
befordringsfradraget.
anvendelse af et såkaldt dagsbevis. Bestilling og betaling
af dagsbeviser sker via Motorregistret på www.skat.dk. Der
Privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel
kan højst købes 20 dagsbeviser pr. bil pr. kalenderår.
Privat kørsel i et specialkøretøj, som foretages i tilknytning
til erhvervsmæssig kørsel, beskattes ikke, hvis den private
Et dagsbevis giver ret til at køre privat i en gulpladebil med
kørsel maksimalt udgør 1.000 kilometer på årsbasis.
en totalvægt på op til 4 ton:
• Hvert dagsbevis gælder i ét døgn fra kl. 00.00 til 23.59.
Privat kørsel ud over 1.000 kilometer om året beskattes
Låner medarbejderen bilen eksempelvis fra fredag
normalt med Skatterådets takst på 3,70 kr. pr. kilometer
klokken 16.00 til lørdag klokken 15.00, skal der købes
(2015). En medarbejder beskattes dog ikke af privat kørsel
over 1.000 km pr. år, hvis bilen er stillet til rådighed af
arbejdsgiveren hovedsageligt af erhvervsmæssige årsager,
og hvis værdien af den private kørsel sammenlagt med
andre goder, der er omfattet af bestemmelsen, ikke over-
to dagsbeviser.
• Dagsbeviset skal købes mindst 1 time før den private
kørsel påbegyndes
• Dagsbeviset skal medbringes i bilen enten i form af en
printet kvittering eller elektronisk.
stiger den skattefri bagatelgrænse på 5.700 kr. (2015).
18
Priser på dagsbeviser
Totalvægt højst 3.000 kg
Totalvægt 3.001-4000 kg
Virksomheden har trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje
Dagsbevis: 225 kr.
Dagsbevis: 185 kr.
Virksomheden har ikke trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje
Dagsbevis: 185 kr.
Dagsbevis: 185 kr.
Personalegoder 2015
Et købt dagsbevis kan ikke flyttes til en anden dag og heller
skattepligtig af dagsbevisets købspris, og arbejdsgiveren
ikke refunderes.
skal ved næste lønudbetaling indeholde AM-bidrag og
A-skat af beløbet.
Betaler arbejdsgiveren dagsbeviset for en medarbejder,
der skal bruge bilen til privat kørsel, er medarbejderen
Skatteregler ved kørsel i gulpladebiler (uden dagsbevis)
Specialindrettet gulpladebil1
Almindelig gulpladebil
Kørsel mellem hjem og et fast arbejdssted
Ingen beskatning, når medarbejderen
undlader at tage befordringsfradrag2
Kørsel mellem hjem og et fast arbejdssted er privat kørsel og medfører derfor
beskatning af fri bil
Kørsel mellem hjem og arbejde højst 25
gange årligt3
Ingen beskatning
Ingen beskatning
Tilkaldevagt4
Ingen beskatning
Ingen beskatning
Kørsel mellem hjem og skiftende rbejdssteder5
Ingen beskatning
Ingen beskatning
Svinkeærinder6
Skattefrihed for svinkeærinder op til 1.000
km årligt.7 Kørsel herudover beskattes
med 3,70 kr. pr. km (2015)
Svinkeærinder er privat kørsel og medfører derfor beskatning af fri bil
Kørsel mellem skiftende arbejds-steder
og det faste arbejdssted
Ingen beskatning
Ingen beskatning
Kørsel mellem det faste arbejdssted og
kunder
Ingen beskatning
Ingen beskatning
Kørsel til spisning og afhentning af mad
Ingen beskatning, hvis kørslen sker i
arbejdstiden
Ingen beskatning, hvis kørslen sker i
arbejdstiden
Afhentning og afsætning af kolleger ved
kørsel til eller fra et arbejdssted
Ingen beskatning, hvis arbejdsgiveren har
beordret det
Ingen beskatning, hvis arbejdsgiveren har
beordret det
1Der skal være et erhvervsmæssigt behov for specialindretningen, og indretningen skal være nødvendig for, at brugeren kan udføre sit
arbejde.
2Selvangiver medarbejderen befordringsfradrag, skal et tilsvarende beløb beskattes som yderligere løn.
3Det er et krav, at bilen den efterfølgende dag skal anvendes erhvervsmæssigt. Afleveres bilen først på arbejdspladsen dagen efter
den erhvervsmæssige kørsel, er der tale om to gange kørsel mellem hjem og det faste arbejdssted.
4Tilkaldevagten skal omfatte mindst ét arbejdssted ud over virksomhedens faste adresse, og rådighedspligten skal være reel.
5Ved skiftende arbejdssteder forstås arbejdssteder (for samme arbejdsgiver), der skifter geografisk på grund af arbejdets karakter.
6Ved svinkeærinder forstås ærinder i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel og kørsel mellem hjem og arbejde, som eksempelvis
afhentning af børn og indkøb.
7
Korte svinkeærinder op til et par hundrede meter medregnes ikke til de 1.000 kilometer.
Personalegoder 2015
19
Helårsbolig
for eksempel findes ved at se på lejen i lignende boliger i
Stiller arbejdsgiveren en helårsbolig til rådighed for en
det pågældende område.
medarbejder, er værdien heraf skattepligtig. Det skattepligtige beløb er markedslejen. Betaler medarbejderen en
Hvis arbejdsgiveren betaler for udgifter, der normalt
husleje, der er mindre end markedslejen, er differencen
afholdes af lejer, eksempelvis el, vand og varme, skal
skattepligtig.
medarbejderen også beskattes heraf. Det skattepligtige
beløb udgør arbejdsgiverens faktiske udgifter.
Hvis medarbejderen har såvel bopæls- (det skønnes
nødvendigt af hensyn til arbejdet) som fraflytningspligt, kan
For hovedaktionærer og andre personer med væsentlig
markedslejen nedsættes med 30 %. Det skattepligtige beløb
indflydelse på egen aflønningsform, se kapitlet ”Hovedak-
efter nedslaget kan maksimalt udgøre 15 % af medarbej-
tionærer mfl.”.
derens pengeløn, men maksimumsbeløbet skal dog mindst
beregnes som 15 % af 160.000 kr. Har medarbejderen kun
Hjemmearbejdsplads
pligt til at fraflytte helårsboligen ved ansættelsesforholdets
Kontorinventar, som lånes af arbejdsgiveren til en hjem-
ophør, kan markedslejen nedsættes med 10 %.
mearbejdsplads, er et skattefrit personalegode, når
inventaret såvel i fremtonings- som i indretningsmæssig
Markedslejen – arbejdsgiveren lejer boligen
henseende svarer til inventaret på arbejdspladsen.
Hvis arbejdsgiveren lejer boligen af en uafhængig tredjemand, er markedslejen den leje, som arbejdsgiveren
Arbejdsgiverbetalt internetforbindelse er et skattefrit
betaler.
personalegode, hvis medarbejderen via forbindelsen har
adgang til arbejdsgiverens netværk til stort set de samme
Markedslejen – arbejdsgiveren ejer boligen
funktioner, dokumenter mv. som på arbejdspladsen, se
Ejer arbejdsgiveren boligen, er markedslejen den leje, som
”Internetforbindelse”.
boligen kan udlejes til i det frie marked. Markedslejen kan
20
Personalegoder 2015
Arbejdsgiverbetalt computer, der er stillet rådighed for
Jagt
medarbejderen af hensyn til arbejdet, er et skattefrit
En medarbejder skal betale skat af markedsværdien af
personalegode, selv om computeren også bruges privat, se
en arbejdsgiverbetalt jagtret og tillige jagtudbyttet, hvis
”Computer”.
udbyttet ikke er omfattet af jagtretten.
Arbejdsgiverbetalt telefon er et skattepligtigt personale-
Jubilæumsgratiale
gode. Det skattepligtige beløb udgør på årsbasis 2.600 kr.
Gratialer i anledning af virksomhedens eller medarbejde-
(2015), se ”Telefon”.
rens jubilæum beskattes som udgangspunkt på samme
måde som løn. Dette gælder, uanset om gratialet udbe-
Internetforbindelse
tales kontant eller gives i form af tingsgaver.
Arbejdsgiverbetalt internetforbindelse er skattefri for
medarbejderen, hvis medarbejderen har adgang til
Ved særlige jubilæer er beskatningen dog lempet, da der
arbejdsgiverens netværk. Det er en forudsætning for
er et årligt bundfradrag på 8.000 kr. Dette gælder, når
skattefriheden, at medarbejderen har adgang til stort set
medarbejderen har været ansat i virksomheden i 25 eller
de samme funktioner, dokumenter mv. som på arbejds-
35 år eller i et større antal år deleligt med 5.
pladsen. Er dette ikke tilfældet, sker beskatningen som fri
telefon med et skattepligtigt årligt beløb på 2.600 kr. (2015).
Gratiale i forbindelse med 10, 15, 20 og 30 års ansættelse
Hvis der tillige er stillet fri telefon til rådighed, udgør det
er skattepligtigt. Fra praksis kan nævnes en tingsgave til
samlede skattepligtige beløb 2.600 kr. (2015) årligt.
en værdi af 2.600 kr. til en medarbejder, der havde 10 års
jubilæum i 2011. Gaven var skattepligtig for medarbej-
Der gælder samme regler for et mobilt internet.
deren.
Ipad
Gratialer, som ydes i forbindelse med en virksomheds
En Ipad sidestilles skattemæssigt med en computer. En
jubilæum som følge af, at den virksomhed, hvor medarbej-
arbejdsgiverbetalt Ipad, der er stillet til rådighed til brug for
deren har været ansat, har bestået i 25 år eller et antal år
arbejdet, udløser ikke beskatning, selv om den også bruges
deleligt med 25, er også omfattet af reglerne om et skat-
privat. Hvorvidt der er skattefrihed for såvel en arbejdsgi-
tefrit bundfradrag på 8.000 kr. Det er dog en betingelse,
verbetalt computer som en Ipad er en konkret vurdering.
at virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme
Skattefrihed forudsætter, at der er en reel arbejdsmæssig
jubilæumsgratiale til alle fuldtidsansatte medarbejdere og
begrundelse for, at medarbejderen har brug for begge dele
en forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medar-
samtidig. Dette kan eksempelvis være tilfældet i forbindelse
bejdere.
med undervisning, særlige arbejdsopgaver mv.
Hvis medarbejderen i samme indkomstår modtager
Hvis der indgås en aftale mellem arbejdsgiveren og medar-
flere gratialer eller en fratrædelsesgodtgørelse, sker der
bejderen om, at en Ipad helt eller delvis skal finansieres via
sammenlægning af beløbene, og der opnås kun ét bund-
en lønomlægning, skal medarbejderen hvert år beskattes
fradrag på 8.000 kr. Der skal ikke betales AM-bidrag af det
af 50 % af udstyrets købspris. Ved lønomlægning forstås
skattefri beløb.
lønnedgang (bruttotrækordning), løntilbageholdenhed og
eksempelvis, at en nyansat medarbejder vælger at få en
Julegaver
lavere løn mod til gengæld at få en computer med sædvan-
Gaver fra arbejdsgiver til medarbejder er normalt skatte-
ligt tilbehør stillet til rådighed. Beskatningen skal ske, så
pligtige og beskattes på samme måde som løn.
længe udstyret er til medarbejderens rådighed.
Personalegoder 2015
21
på en campingplads. Oplevelsesbeviset kunne benyttes
på en lang række hoteller og campingpladser.
Fælles for alle de nævnte eksempler er, at gavekortet
mv. ikke kunne ombyttes til kontanter. Selv om gavekortet
ikke kan ombyttes til kontanter viser praksis dog, at ikke
alle gavekort, hvor der kan vælges mellem forskellige
naturalier, er skattefri efter den særlige julegaveregel. I
en konkret sag påtænkte en virksomhed at give medarbejderne et gavekort, der ikke oversteg årets grænse for
skattefrie julegaver. Medarbejderen kunne på en hjemmeside vælge mellem en bred vifte bestående af gaver i form
af mad, drikke, restaurationsbesøg, kro- og hotelophold,
wellness, adgang til diverse sportsaktiviteter mv. Flere
gavekort kunne anvendes samlet til en enkelt aktivitet. Her
var viften for bred, og Skatterådet udtalte, at gavekortet var
skattepligtigt (blev sidestillet med et kontant beløb).
En julegave i form af naturalier er skattefri, selv om værdien
Efter praksis er der skattefrihed for naturaliegaver i anled-
overstiger 800 kr., blot den har en værdi på maksimalt
ning af jul eller nytår, hvis gavens værdi ikke overstiger
1.100 kr. (2015). Men skattefriheden er da betinget af, at der
800 kr. (2015). Der er kun skattefrihed for én årlig gave.
ikke er andre smågaver mv. fra arbejdsgiveren (eller flere
Hvis gavens værdi overstiger 800 kr., er gavens fulde værdi
arbejdsgivere), der skal medregnes under den skattefri
skattepligtig, se dog ”Bagatelgrænse for mindre persona-
bagatelgrænse på 1.100 kr., se ”Bagatelgrænse for mindre
legoder” i kapitlet ”Beskatning af personalegoder”.
personalegoder” i kapitlet ”Beskatning af personalegoder”.
Kontanter og gavekort er skattepligtige uanset beløbets
Kantineordning
størrelse. Et gavekort til medarbejderne i julegave kan dog
Gratis frokost er et skattepligtigt personalegode. Den skat-
være skattefrit, hvis gavekortet har et meget begrænset
tepligtige værdi fastsættes som udgangspunkt til arbejds-
anvendelsesområde, og værdien højst udgør 800 kr.
giverens kostpris.
Fra praksis kan nævnes følgende eksempler, hvor gave-
SKAT har imidlertid fastsat vejledende standardsatser
kortet mv. er blevet sidestillet med en naturaliegave og
for medarbejderbetaling. Hvis medarbejderen yder en
dermed skattefri, da værdien ikke oversteg årets maksi-
egenbetaling (betaling med beskattede midler) på mindst
mumsbeløb for skattefrie julegaver:
15 kr. for frokost uden drikkevarer og mindst 20 kr., hvis
• Medarbejderen havde mulighed for at vælge mellem 25
frokosten inkluderer drikkevarer, er medarbejderen ikke
forskellige gaver via internettet. Arbejdsgiveren havde
skattepligtig, selv om arbejdsgiverens udgift er større. Ved
på forhånd udvalgt de 25 gaver.
drikkevarer forstås alt andet end postevand fra hanen.
• Et gavekort til en bestemt restaurant. Gavekortet gav
ret til at vælge mellem tre forskellige menuer.
• Et oplevelsesbevis, der gav adgang til én hotelovernatning inklusive morgenmad alternativt to overnatninger
22
Personalegoder 2015
Betaler medarbejderen mindre end de 15 kr./20 kr. pr.
måltid, er medarbejderen skattepligtig af differencen
mellem arbejdsgiverens kostpris og det betalte beløb.
Dog kan betalingen være mindre, hvis arbejdsgiveren kan
klubben til en eller flere medarbejdere, vil medarbejderne
godtgøre, at kostprisen er lavere end 15 kr./ 20 kr.
ligeledes være skattepligtige. Det skattepligtige beløb
udgør den normale pris for medlemskabet.
Satserne kan anvendes, når arbejdsgiveren har egen
kantine. Satserne kan endvidere anvendes, når arbejds-
Medlemskab af netværksgrupper og lignende er ofte
giveren køber maden ude i byen, hvis der er tale om et
erhvervsmæssigt begrundet. Arbejdsgiverens betaling for
samlet indkøb, hvor maden stilles frem på et tag-selv-
et sådant medlemskab er skattefri for medarbejderen, hvis
bord i virksomhedens kantine. Det er en forudsætning, at
aktiviteterne i overvejende har erhvervsmæssig karakter,
arbejdsgiveren løbende indkøber et fast antal kuverter,
eksempelvis faste møder med faglige indslag. En sådan
som er uafhængigt af antallet af medarbejdere, der aktuelt
sag har været forelagt Skatterådet, der anså foreningens
er til stede eller ønsker frokost den pågældende dag. Det
virksomhed som overvejende erhvervsmæssig, og medar-
accepteres dog, at der tages højde for ferieperioder og
bejderne var derfor skattefri af det arbejdsgiverbetalte
lignende.
kontingent, der udgjorde 12.000 kr. årligt. Foreningens
møder var alle med fagligt indhold og normalt uden spis-
Satserne kan ikke anvendes, hvis:
ning. Der blev dog afholdt en nytårskur, og i det aktuelle
• Arbejdsgiveren køber frokosten ude i byen, og den
år blev generalforsamlingen afholdt på en 3-dages-tur til
enkelte medarbejder udfylder individuelle ordresedler
Riga, hvor dagene stort set var besat med virksomheds-
på eksempelvis smørrebrød mv.
besøg og andet fagligt indhold.
• Der indgås aftale med en gourmetrestaurant om, at
denne leverer frokost til virksomheden.
Der er tale om en konkret vurdering, når det skal afgøres,
• Der er aftalt en bruttotrækordning. Dette gælder, selv
om det arbejdsgiverbetalte kontingent er skattefrit eller
om medarbejderen udover en kontantlønsnedgang
skattepligtigt for medarbejderen, og praksis er restriktiv.
betaler 15 kr./20 kr.
Rene netværksaktiviteter anses for at være af privat
karakter, uanset at disse har en repræsentativ værdi for
Når de vejledende satser ikke kan anvendes, skal medar-
virksomhederne.
bejderen beskattes af måltidets kostpris med fradrag af
eventuel egenbetaling (betaling med beskattede penge).
Kostvejledning
Arbejdsgiverbetalt individuel kostvejledning er et skatte-
Kaffe, te og frugt mv. på arbejdspladsen er et skattefrit
pligtigt personalegode, der eventuelt kan falde ind under
personalegode.
den skattefri bagatelgrænse på 1.100 kr. (2015).
Kontingent
Kunstforening
Kontingent for medlemskab af foreninger, klubber, loger og
En arbejdsgivers tilskud til en personalekunstforening
lignende er typisk en privat udgift. Betaler arbejdsgiveren
er ikke skattepligtigt for medarbejderne. Gevinster, der
sådanne private kontingenter, er medarbejderen skatte-
udloddes til medarbejdere fra kunstforeningen, er skat-
pligtig heraf. Kontingenter, medlemskab eller årskort falder
tepligtige. Dette gælder, uanset om arbejdsgiveren har
efter praksis ikke ind under den skattefri bagatelgrænse
væsentlig indflydelse i kunstforeningen eller ikke. Om
på 5.700 kr. (2015), fordi de ikke opfylder betingelsen om, at
væsentlig arbejdsgiverindflydelse, se kapitlet ”Personale-
godet i overvejende grad ydes af hensyn til arbejdet.
foreninger”.
Hvis arbejdsgiveren eksempelvis er sponsor for en golf-
Udloddes et kunstværk fra en kunstforening, hvor arbejds-
klub, og sponsoratet giver gratis medlemskab af golf-
giveren ikke har væsentlig indflydelse, er den heldige
Personalegoder 2015
23
vinder skattepligtig af den subjektive værdi for modtageren
cykel, knallert eller 45-knallert kan arbejdsgiveren skat-
(den værdi kunstværket har for modtageren) fratrukket
tefrit udbetale 0,52 kr. pr. kørt kilometer.
årets kontingent til kunstforeningen.
Ved erhvervsmæssig kørsel forstås:
Hvis arbejdsgiveren derimod har en væsentlig indflydelse i
kunstforeningen, udgør det skattepligtige beløb kunstvær-
• Kørsel mellem hjem og arbejdsplads maksimalt 60
arbejdsdage inden for de seneste 12 måneder
kets markedspris fratrukket årets medlemskontingent.
• Kørsel mellem to eller flere arbejdspladser for samme
Kørekort
• Kørsel inden for samme arbejdsplads.
arbejdsgiver
Arbejdsgiverens betaling for medarbejderens erhvervelse
af et kørekort i forbindelse med visse særlige typer uddan-
De første 60 arbejdsdage, hvor en medarbejder kører (de
nelse, eksempelvis for en mekanikerlærling, hvor erhver-
dage hvor eksempelvis toget benyttes medregnes også
velsen af et lille kørekort er et lovpligtigt element i uddan-
ved opgørelsen af de 60 arbejdsdage) mellem hjem og en
nelsen, er skattefri for medarbejderen.
arbejdsplads, er erhvervsmæssig kørsel. Fra arbejdsdag
nr. 61 er kørslen privat, fordi arbejdspladsen herefter anses
Skattefriheden gælder ikke i andre tilfælde, selv om køre-
for at være en fast arbejdsplads.
kortet måtte være nødvendigt for arbejdets udførelse. Et
delvist arbejdsgiverbetalt kørekort indgår dog den skat-
Alle arbejdsdage tælles med uanset længde. Hvis medar-
tefri bagatelgrænse på 5.700 kr. (2015), når kørekortet
bejderen en dag kun kører den ene strækning, vil denne
er nødvendigt for arbejdets udførelse. I de tilfælde, hvor
kørsel alligevel tælle som en arbejdsdag. Ved optælling
medarbejderen har et kørekort til en personbil, vil arbejds-
af kørsel mellem hjem og en arbejdsplads skal antallet
giverens betaling for kørekort til lastvogn normalt være
af arbejdsdage i de forudgående 12 måneder lægges
skattefri for medarbejderen som en uddannelsesudgift.
sammen. Optællingen afbrydes kun, hvis medarbejderen
arbejder mindst 60 på hinanden følgende dage på en
Kørselsgodtgørelse/tilskud til bil
eller flere andre arbejdspladser, inden medarbejderen
Arbejdsgiverens dækning af medarbejderens udgifter
igen kører mellem hjem og den første arbejdsplads.
til erhvervsmæssig kørsel i egen bil er som udgangs-
En arbejdsplads kan altså blive ”midlertidig” igen, hvis
punkt skattepligtig. Dette gælder, selv om arbejdsgiveren
medarbejderen udfører arbejde i mindst 60 arbejdsdage
eksempelvis kun refunderer benzinudgifter. Der er dog
på andre arbejdspladser uden at indfinde sig på den første
skattefrihed for kørselsgodtgørelse, der maksimalt udbe-
arbejdsplads – kørsel mellem denne arbejdsplads og den
tales med de af Skatterådet fastsatte kilometersatser for
private bolig.
erhvervsmæssig kørsel.
Kørsel fra en arbejdsplads til en anden arbejdsplads og
Satser for skattefri kørselsgodtgørelse i 2015
Årlig kørsel
pr. arbejdsgiver
Maksimal
kørselsgodtgørelse
0-20.000 km
Over 20.000 km
3,70 kr.
2,05 kr.
tilbage igen eller videre til en tredje arbejdsplads tæller
ikke med i 60-dages-reglen, fordi kørsel mellem arbejdspladser altid er erhvervsmæssig kørsel. Det er dermed
muligt at komme på samme arbejdsplads i mere end 60
dage, uden at arbejdspladsen bliver fast, hvis blot kørslen
ikke sker direkte fra hjemmet til arbejdspladsen eller
omvendt.
Satserne gælder for erhvervsmæssig kørsel i egen bil og
på egen motorcykel. Ved erhvervsmæssig kørsel på egen
24
Personalegoder 2015
tidspunkt, hvor der erhverves en ubetinget ret til den
modtagne købe- eller tegningsret.
• Det selskab, hvor medarbejderen er ansat, enten selv
har udstedt køberetten eller har erhvervet køberetten
fra et koncernforbundet selskab.
• At en modtagen køberet indeholder en ret for enten
medarbejderen eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktien.
Eksempel
Medarbejderen får i 2015 uden vederlag tildelt en køberet
til 1.000 stk. aktier til kurs 350. Aktiernes kurs er 400 på
tidspunktet for tildeling af køberetten. Køberetten kan gøres
gældende i 2018. Medarbejderen udnytter køberetten i 2018,
hvor aktiernes kurs kan beregnes til 600.
Værdien af aktierne på
købstidspunktet i 2018
600.000 kr.
Medarbejderen betaler - 350.000 kr.
Personlig indkomst
250.000 kr.
Ved et senere salg af aktierne er medarbejderens anskaffelsessum 600.000 kr.
Hvis der i 2018 ikke sker levering af aktierne, men alene differenceafregning (der udbetales kontant 250.000 kr. til medarbejderen), beskattes medarbejderen ligeledes af 250.000 kr.
som personlig indkomst.
60-dages-reglen gælder også for nyansatte medarbejdere
på en fast arbejdsplads. De første 60 arbejdsdages kørsel
mellem hjemmet og en ny arbejdsplads er altid erhvervs-
Udløber tildelte købe- eller tegningsretter til aktier
mæssig.
uudnyttet, betyder det, at disse bortfalder. Medarbejderen
skal da ikke beskattes, hvis der ikke ved bortfald modtages
Lystbåd
noget beløb fra arbejdsgiveren.
En medarbejder, der får stillet lystbåd til rådighed for
privat benyttelse, er skattepligtig heraf. Det skattepligtige
Motorcykel
beløb udgør 2 % pr. uge af bådens anskaffelsespris inklu-
Medarbejdere, der får en motorcykel stillet til rådighed for
sive moms og levering.
privat kørsel, skal beskattes af markedslejen – det beløb,
som motorcyklen kan lejes til i låneperioden.
Medarbejderaktier
Økonomiske fordele ved medarbejderaktieordninger
Parkeringsplads
beskattes som lønindkomst. Beskatningen sker som ud-
En medarbejder kan skattefrit få betalt en parkerings-
gangspunkt på retserhvervelsestidspunktet. For købe- og
plads eller et parkeringskort, når arbejdsgiverens betaling
tegningsretter sker lønbeskatningen dog først på udnyttel-
sker af hensyn til arbejdet. Det er uden betydning, om
sestidspunktet, hvis følgende betingelser er opfyldt:
medarbejderen skal anvende bilen i arbejdstiden. Hvis
• Medarbejderen betaler et beløb, der er lavere end
arbejdsgiveren derimod betaler en parkeringsplads ved
købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det
Personalegoder 2015
25
medarbejderens bopæl, er der tale om et skattepligtigt
Personalelån
personalegode.
Medarbejdere, som har optaget et lån hos arbejdsgiveren,
skal kun beskattes af en rentefordel, hvis renten på lånet
Personalearrangement
er lavere end den såkaldte referencerente, der pt. er 0.
Deltagelse i firmafester, eksempelvis julefrokost, sommerfest og lignende, er normalt et skattefrit personalegode.
En rentefordel – opgjort som forskellen mellem referen-
Skattefriheden gælder også, når der afholdes et socialt
cerenten og den faktisk betalte rente – er skattepligtig
arrangement, hvor ægtefæller og børn deltager.
(personlig indkomst), men et tilsvarende beløb kan medarbejderen fratrække som renteudgift (kapitalindkomst).
Som eksempler på arrangementer, hvor medarbejderen
ikke skal beskattes, kan nævnes:
Arbejdsgiverens eventuelle eftergivelse af medarbejderens
• En julefrokost for medarbejderne med julebuffet på et
gæld er fuldt ud skattepligtig som almindelig lønindkomst.
hotel, hvor der er underholdning om aftenen. Arbejdsgiveren har lejet en bus, og der er fælles transport.
Personalerabat
Medarbejderne overnatter på hotellet.
Medarbejderrabat på varer, som virksomheden producerer
• En skovtur for medarbejderne. Skovturen foregår i
en forlystelsespark. Der afsluttes med middag på en
eller handler med, er skattefri, hvis rabatten ikke overstiger arbejdsgiverens avance.
restaurant i forlystelsesparken.
• En sommerfest på arbejdspladsen, hvor ægtefæller og
Medarbejdere kan ofte på forskellig måde opnå rabatter og
børn deltager. Der er arrangeret diverse aktiviteter for
særtilbud gennem eksempelvis forbrugs- og personale-
både børn og voksne, og der er bestilt mad udefra.
foreninger. Sådanne ordninger er normalt motiveret af de
• En utraditionel skovtur i form af et motionsløb, eksem-
handlendes ønske om at udvide eller bevare kundekredsen.
pelvis DHL Stafetten. Nogle medarbejdere deltager i
Når sådanne rabatter opnås uden modydelse, sker der
løbet, andre er heppekor. Arbejdsgiveren betaler hele
ikke beskatning af medarbejderne.
arrangementet, herunder startgebyr, løbetrøjer, T-shirt
med logo til heppekoret, massør, leje af telt og spisning
Opnås medarbejderrabatten gennem en modydelse, såsom
efter løbet.
indirekte betaling fra arbejdsgiveren, er medarbejderen
skattepligtig af den opnåede rabat. Fra praksis kan nævnes
Får det sociale arrangement imidlertid et sådant omfang,
en arbejdsgiver, der købte licenser til Microsoft Office-
at der bliver tale om en rejse, er rejsen et skattepligtigt
pakken. Hvis arbejdsgiveren købte en særlig tillægspakke,
personalegode. Som eksempler kan nævnes:
tilbød Microsoft, at virksomhedens medarbejdere kunne
• En tur til Rom med afgang fredag og hjemkomst
købe private licenser til Microsoft Office-pakken til 75 kr.
mandag, hvor medarbejdernes ægtefæller deltager.
Markedsprisen for en sådan licens var 2.500 kr. De billige
• En forlænget weekendtur (tre overnatninger) til London,
privatlicenser ansås for indirekte finansieret af arbejdsgi-
hvor julefrokosten afholdes og ægtefællerne deltager.
veren, og køb af en licens ville derfor betyde, at medarbejderen skulle beskattes af 2.425 kr. (markedsprisen med
Fælles for de to eksempler er, at turen har et rent socialt
fradrag af egenbetaling).
formål, hvor der så kan nydes arkitektur, foretages juleindkøb mv. I sådanne tilfælde er medarbejderen skat-
Receptioner
tepligtig af den af arbejdsgiveren afholdte udgift til såvel
Hvis arbejdsgiveren betaler udgifterne til en reception
egen som ægtefællens rejse.
eller lignende af privat karakter for en medarbejder, skal
medarbejderen normalt beskattes heraf.
26
Personalegoder 2015
Ved vurderingen af, om der er tale om en reception af
begrundet. Det vil normalt kun være tilfældet, hvis ægte-
privat karakter, henses især til i hvilken anledning arran-
fællen også er ansat i virksomheden.
gementet afholdes, hvem der er inviteret, størrelsen af
udgifterne, og hvor arrangementet afholdes. Der foretages
Skatterådet har godkendt skattefrihed for en rejse (afholdt
en konkret vurdering af arrangementet, hvor de forskellige
af den årlige kontingentbetaling) til Riga afholdt i forbin-
momenter skal afvejes i forhold til hinanden. En væsentlig
delse med generalforsamling i en forening, hvor aktiviteter
faktor er anledningen til arrangementet. Andre momenter
samt medlemsskare udgjorde et netværk for udveksling af
kan naturligvis indgå i vurderingen.
ledelses- og erhvervsmæssige erfaringer for erhvervsledere i området. Rejsens turistmæssige islæt blev anset for
Hvis der er tale om en reception i anledning af virksom-
at være af underordnet betydning.
hedsrelaterede mærkedage som eksempelvis jubilæum
eller afsked, skal medarbejderen normalt ikke beskattes,
Studierejse
heller ikke selv om jubilarens ægtefælle og børn deltager.
Deltagelse i en studierejse, der primært tilgodeser
Dette gælder eksempelvis, hvis en medarbejders 25-års-
arbejdsgiverens interesse, medfører ikke beskatning af
jubilæum fejres af firmaet med en reception for øvrige
medarbejderen, uanset rejsens generelle karakter og den
medarbejdere og kunder på virksomhedens adresse med
turistmæssige værdi for medarbejderen. Skattefriheden
et glas vin og pindemadder. Anledningen er virksom-
er betinget af, at rejsen har et overvejende fagligt indhold.
hedsrelateret, udgifterne er beskedne, og deltagerne er
Der bør foreligge et detaljeret program over aktiviteterne
primært kolleger og kunder.
på rejsen.
Hvis der derimod er tale om en rent privat mærkedag,
Hvis ægtefællen deltager i rejsen, taler dette for, at rejsen
vil en af arbejdsgiveren afholdt reception normalt udløse
er af turistmæssig karakter, medmindre der er en klar
beskatning af medarbejderen. Hvis arbejdsgiveren i
erhvervsmæssig eller faglig begrundelse for, at ægtefællen
anledning af en medarbejders runde fødselsdag afholder
deltager.
et mindre arrangement på arbejdspladsen, hvor kun øvrige
medarbejdere og kunder deltager, vil dette normalt ikke
Belønningsrejse
udløse beskatning.
Arbejdsgiverbetalte ferierejser og andre rejser, der ikke har
en direkte sammenhæng med virksomhedens erhvervs-
Rejser
mæssige aktiviteter eller i øvrigt tilgodeser virksomhe-
Ved beskatning af rejser skelnes der mellem forretnings-
dens forretningsmæssige interesser, er skattepligtige for
rejser, studierejser og belønningsrejser.
medarbejderen. Dette gælder eksempelvis en belønningsrejse (for en særlig arbejdsindsats) til medarbejderen.
Forretningsrejse
En medarbejder, der er på forretningsrejse for og betalt af
Deltager medarbejderens ægtefælle i rejsen, skal medar-
arbejdsgiveren, er ikke skattepligtig heraf. En forretnings-
bejderen beskattes af såvel egen som ægtefællens rejse.
rejse er karakteriseret ved at have en konkret og direkte
Det skattepligtige beløb udgør den af arbejdsgiveren
sammenhæng med de aktiviteter, som virksomheden
afholdte udgift.
udfører.
Sommerbolig
Hvis medarbejderens ægtefælle deltager i en forretnings-
Stiller arbejdsgiveren en sommerbolig til rådighed for en
rejse, skal medarbejderen beskattes heraf, medmindre
medarbejder, og betaler medarbejderen ikke fuldt vederlag
ægtefællens deltagelse klart er forretningsmæssig
herfor, er der tale om et skattepligtigt personalegode. Det
Personalegoder 2015
27
samme gælder, hvis sommerboligen stilles til rådighed
øvrige uger er procentsatsen 0,25 % pr. uge. Højsæsonen
af en feriefond eller lignende, hvori arbejdsgiveren har en
– nemlig ugerne 22-34 – er den samme, uanset om der er
væsentlig medindflydelse, eller som arbejdsgiveren har
tale om en sommerbolig eller en skihytte.
ydet tilskud til.
Sommerboliger i Danmark værdiansættes til den offentlige
Ved sommerbolig forstås enhver form for bolig, der har
vurdering pr. 1. oktober i året før brugsåret. For uden-
karakter af en fritidsbolig, herunder sommerhuse, fjeld-
landske ejendomme, hvor der typisk ikke foreligger en
hytter og ferielejligheder.
egnet offentlig vurdering, beregnes værdien efter et skøn
over boligens værdi ved årets begyndelse.
Den skattepligtige værdi af fri sommerbolig udgør en
procentdel af boligens værdi pr. uge afhængig af, på hvilken
Sponsorbilletter
årstid boligen benyttes. For ugerne 22-34 udgør det skatte-
I tilknytning til et sponsorat modtager sponsorvirksom-
pligtige beløb pr. uge 0,5 % af ejendomsværdien. For årets
heden ofte en række tillægsydelser. Det kan eksempelvis
være frit medlemskab, sæsonkort, VIP-kort, fribilletter, fri
deltagelse i spisning og arrangementer eller sponsorture.
Medarbejderne er som udgangspunkt skattepligtige af
værdien af tillægsydelsen. Der gælder dog en særlig
undtagelsesbestemmelse, der betyder skattefrihed for
sponsorbilletter, når hovedydelsen i sponsoraftalen er
reklameværdien. Dette gælder også, selv om medarbejderen får flere billetter til et arrangement og derfor tager
familien med. Sådanne sponsorbilletter skal heller ikke
medregnes under den særlige skattefrie bagatelgrænse på
1.100 kr.
Skattefriheden for sponsorbilletter er dog ikke uden
begrænsninger. Hvis arbejdsgiveren er sponsor for en
dansk fodboldklub og som led i sponsoratet eksempelvis
modtager nogle fribilletter til en fodboldlandskamp i
Parken, gælder skattefriheden ikke. Dette skyldes, at
arbejdsgiveren ikke er sponsor for landsholdet. De medarbejdere, der modtager billetterne, er skattepligtige af
markedsværdien. Billetterne er dog omfattet af den skattefri bagatelgrænse på 1.100 kr.
Skattefriheden for sponsorbilletter gælder endvidere kun
selve billetterne. Er arbejdsgiveren eksempelvis sponsor
for en dansk håndboldklub, der skal deltage i en europa­
cup-kamp i udlandet, vil en sponsorbetalt tur betyde, at
medarbejderen er skattepligtig af turens værdi dog med
fradrag af selve billettens værdi. Fra praksis kan nævnes
28
Personalegoder 2015
en dom, hvor en distriktschef (salgsmedarbejder) deltog i
hele den arbejdsgiverbetalte forsikringspræmie. Der er
en fodboldrejse sammen med tre kunder efter ”påbud” fra
dog skattefrihed for den del af præmien, der måtte dække
arbejdsgiveren. Distriktschefen var skattepligtig af rejsens
rygeafvænning og misbrug af medicin mv.
værdi, da rejseprogrammet helt overvejende var af turistmæssig karakter. Hans opgaver af praktisk art over for
Tilbyder forsikringsselskabet to af hinanden uafhængige
kunderne var meget begrænsede, ligesom de forretnings-
forsikringer, hvoraf den ene dækker de ovenfor nævnte tre
mæssige drøftelser på turen var af et meget begrænset
situationer, og den anden dækker ”private” skader (skader
omfang.
der ikke er direkte arbejdsrelaterede), eksempelvis hofteoperationer, grå stær mv., vil medarbejderen kun være
Sport og motion
skattepligtig af den arbejdsgiverbetalte præmie på den
Sportsfaciliteter til rådighed på arbejdspladsen er et
forsikring, der dækker ”private” skader.
skattefrit personalegode. Skattefriheden gælder også
arbejdsgiverens betaling af udgifter til firmasport. Derimod
Arbejdsskader
er arbejdsgiverens betaling af medarbejderens private
Arbejdsgiverens betaling for forebyggelse og behandling af
fitness-kort mv. et skattepligtigt personalegode. Det
konkrete arbejdsskader er skattefri. Har en medarbejder
gælder også, selv om aktiviteten generelt kan forebygge
fået påført en skade under arbejdets udførelse, vil arbejds-
arbejdsskader, nedbringe sygefravær eller lignende. Det
giverens betaling for behandling af skaden på eksempelvis
skattepligtige beløb udgør det af arbejdsgiveren betalte
et privathospital være skattefri for medarbejderen.
beløb.
Arbejdsgiverbetalte udgifter til forebyggelse af arbejds-
Sundhedsordning
skader er ligeledes skattefrie for medarbejderen, når der
Hovedreglen er, at hvis arbejdsgiveren betaler for en
er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for behand-
medarbejders sundhedsforsikring (eller behandling),
lingen, uanset om behandlingen foretages af en massør,
er medarbejderen skattepligtig af det af arbejdsgiveren
fysioterapeut, zoneterapeut eller lignende.
betalte beløb.
Massage eller andre behandlinger, der foretages for et
Der er dog skattefrihed i følgende tilfælde:
almindeligt godt velbefindende, er ikke omfattet af skat-
1Forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede ska-
tefriheden. Der er heller ikke skattefrihed for et arbejds-
der og sygdomme
2Rygeafvænning, forudsat at der er tale om et tilbud til
giverbetalt fitnessabonnement, selv om træningen kan
forebygge arbejdsskader.
alle medarbejdere (generel personalepolitik)
3Behandling for misbrug af medicin, alkohol og andre
Sundhedstjek
rusmidler, når der foreligger en skriftlig lægeerklæring
Et arbejdsgiverbetalt sundhedstjek er efter gældende
om behandlingsbehov, og der er tale om et tilbud til
praksis skattefrit for medarbejderne, når der er tale om
alle medarbejdere (generel personalepolitik).
en overordnet og generel forbyggende undersøgelse. Et
eksempel herpå er en undersøgelse, der omfatter måling
Tegnes en forsikring, der udelukkende dækker de tre
af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde, vægt, kulilte-
nævnte situationer, skal medarbejderen ikke beskattes af
måling og kondital. Skattefriheden er dog betinget af, at
forsikringspræmien.
ydelsen falder ind under almindelig personalepleje, se
”Skattefri personalepleje” i kapitlet ”Beskatning af perso-
Hvis forsikringen dækker såvel arbejdsskader som
nalegoder”.
”private” skader mv., er medarbejderen skattepligtig af
Personalegoder 2015
29
Udvides den generelle sundhedsundersøgelse eksempelvis
derne var derfor skattepligtige af de af arbejdsgiveren
med måling af lungefunktion, elektrokardiografi og røntgen
betalte udgifter til turen.
af lunger og hjerte, er der tale om en egentlig helbredsundersøgelse, og medarbejderen er skattepligtig af det af
Telefon
arbejdsgiveren betalte beløb.
Hel eller delvis arbejdsgiverbetalt telefon er skattepligtig.
Det skattepligtige beløb udgør 2.600 kr. (2015) årligt for den
Tilbyder en virksomhed eksempelvis alle de kvindelige
person, der har fri telefon, og det skattepligtige beløb kan
medarbejdere en brystundersøgelse, er der tale om et
ikke nedsættes med husstandens egne udgifter til telefon.
skattepligtigt personalegode, idet der ikke er tale om
Selv om arbejdsgiveren kun dækker eksempelvis 500 kr. i
almindelige personalepleje, da godet kun tilbydes de kvin-
kvartalet til samtaler, og medarbejderen derfor skal betale
delige medarbejdere.
for et overskydende forbrug til arbejdsgiveren, er det årlige
skattepligtige beløb på 2.600 kr., da egenbetaling ikke
Syge- og ulykkesforsikring
nedsætter det skattepligtige beløb.
Betaler arbejdsgiveren for en syge- og ulykkesforsikring,
der udelukkende dækker medarbejderen i arbejdstiden, er
For ægtefæller, som begge beskattes af fri telefon, gives
forsikringspræmien skattefri for medarbejderen.
et nedslag på 25 %. Nedslaget fås kun, hvis det samlede
skattepligtige beløb for ægtefællerne udgør mindst
Hvis syge- og ulykkesforsikringen også dækker i medarbej-
3.500 kr. (2015). Har begge ægtefæller fri telefon i hele året,
derens fritid, skelnes der mellem, om forsikringssummen
vil det skattepligtige beløb udgøre 1.950 kr. (2015) for hver
er på maksimalt 500.000 kr. eller derover.
ægtefælle. Telefon omfatter fastnettelefon, mobiltelefon,
iPhone, smartphone eller lignende, hvor hovedfunktionen
Udgør forsikringssummen maksimalt 500.000 kr., er
er telefoni.
medarbejderen ikke skattepligtig af arbejdsgiverens
præmiebetaling. Er forsikringssummen derimod større,
Det årlige skattepligtige beløb på 2.600 kr. (2015) gælder
er medarbejderen skattepligtig af den del af præmien, der
også, når arbejdsgiveren betaler mere end én telefon for
vedrører dækning i fritiden. Er forsikringspræmien ikke
medarbejderen, hvis der er en arbejdsmæssig begrundelse
opdelt, anses 50 % af præmien for at vedrøre fritiden, og
for flere telefoner. Fra praksis kan nævnes et tilfælde, hvor
denne del af præmien er medarbejderen skattepligtig af.
den ene telefon blev anvendt som vagttelefon og hotline,
medens den anden blev brugt til almindelige erhvervs-
Teambuilding
mæssige samtaler og privat brug. Hvis der ikke er en
Der er normalt skattefrihed for medarbejderne, når de
arbejdsmæssig begrundelse for flere telefoner, skal der
deltager i arbejdsgiverbetalte faglige arrangementer,
herudover ske beskatning af de apparater mv., som der
herunder teambuilding.
ikke er en arbejdsmæssig begrundelse for. Det skattepligtige beløb udgør markedslejen.
Ikke ethvert arrangement, der benævnes teambuilding,
er skattefrit for medarbejderne. Fra praksis kan nævnes
Fri telefon inkluderer apparatets anskaffelse, oprettelses-,
en gruppe medarbejdere, der blev sendt på skiferie til
abonnements- og forbrugsudgifter og sædvanlige telefon­
Alpe d’Huez. Turen varede i fire dage, og i stedet for en
ydelser såsom telefonsvarer og omstilling. Indsamlingsbi-
teambuildinginstruktør blev medarbejderne guidet af en
drag og andre private udgifter, der opkræves over telefon-
skiinstruktør. Hovedformålet med arrangementet var efter
regningen, er ikke indbefattet i den årlige beskatning på
domstolenes opfattelse ikke teambuilding, og medarbej-
2.600 kr. (2015). Sådanne udgifter skal beskattes med det
opkrævede beløb.
30
Personalegoder 2015
Hvis en mobiltelefon medtages til den private bopæl, er
I praksis er det også godkendt, at udgifter til individuel
udgangspunktet, at der skal ske beskatning af fri telefon.
coaching af en idrætsudøver, er skattefri for medarbej-
For at undgå beskatning skal der indgås en tro og love-
deren som en uddannelsesudgift, også selv om der blev
erklæring om, at telefonen kun må anvendes erhvervs-
indgået en bruttotrækordning.
mæssigt. Arbejdsgiveren skal føre en overordnet kontrol
med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt.
Der udbydes en del seniorkurser, som arbejdsgiveren
ønsker at betale for seniormedarbejderne. Der er tale om
Der skal ikke ske beskatning af fri telefon, hvis der undta-
en konkret vurdering af indholdet af det enkelte kursus for
gelsesvis er foretaget opkald til hjemmet. Hvis en arbejds-
at afgøre, om medarbejderen er skattepligtig eller skat-
giver konstaterer, at der for en medarbejder sker væsent-
tefri. Hvis kurset har til formål at give deltagerne inspira-
lige afvigelser fra ”det sædvanlige samtalemønster” uden
tion til, hvordan de kan planlægge seniorforløbet på jobbet,
nogen arbejdsmæssig grund, eller hvis det konstateres,
herunder kompetenceudvikling i senkarrieren, vil senior-
at en medarbejder har doneret penge til indsamlinger,
medarbejderen ikke skulle beskattes af kurset, når kurset
deltaget i sms-konkurrencer eller afholdt andre private
relaterer sig til arbejde, arbejdsliv, arbejdsopgaver mv. Er
udgifter via telefonen, skal der ske beskatning af fri telefon
der derimod tale om et kursus, der hovedsageligt har til
og herudover beskatning af ydelser, der ikke er omfattet af
formål at forberede medarbejderen til at tackle tilværelsen
den almindelige beskatning, eksempelvis donationer.
som senior med emner som planlægning af privatøkonomi, overvejelser angående arvemæssige spørgsmål og
Tv-kanaler
lignende emner rettet mod privatsfæren, er medarbejderen
Arbejdsgiverens betaling af medarbejderens medielicens
skattepligtig af kurset med et beløb svarende til den af
og abonnementer til betalingskanaler mv. er som altover-
arbejdsgiveren afholdte udgift.
vejende hovedregel skattepligtig. Dette gælder uanset
medarbejderens erhverv.
Ved ”skattefri” uddannelse kan arbejdsgiveren skattefrit
dække følgende omkostninger:
Det skattepligtige beløb udgør normalt arbejdsgiverens
• Skole- eller deltagerbetaling.
udgift.
• Bog- og materialeudgifter.
• Udgifter til kørsel i egen bil med Skatterådets sats på
Uddannelse
2,05 kr. pr. km (2015), dog kan satsen for erhvervs-
Arbejdsgiverbetalt uddannelse er et skattefrit personale-
mæssig kørsel på 3,70 kr. (2015) i visse tilfælde
gode, og skattefriheden gælder alle former for uddannelse
anvendes. Faktiske udgifter til anden befordring.
og kurser. Skattefriheden gælder dog ikke kurser, som er
• Overnatningsudgifter enten som udlæg efter regning
af ren privat karakter, men det er ikke et krav for skatte­
eller med Skatterådets sats på 202 kr. pr. døgn (2015).
frihed, at uddannelsen eller kurset har erhvervsrelevans
• Kostudgifter enten som udlæg efter regning eller med
for arbejdet hos arbejdsgiveren.
Skatterådets sats på 471 kr. pr. døgn (2015), dog maksimalt i 12 måneder.
Skattefri er eksempelvis:
• Lærlinge- og elevuddannelser
• Kurser og uddannelser, som udbydes i AMU-regi
• Videregående uddannelser, eksempelvis social- og
sundhedshjælperuddannelsen og universitetsuddannelser
• Diplom- og masteruddannelser.
Personalegoder 2015
31
Hovedaktionærer mfl.
Direktører og andre med væsentlig indflydelse på egen
Efter den objektive regel udgør markedslejen 5 % af den
aflønningsform skal beskattes af personalegoder på
højeste af følgende to værdier:
samme måde som andre medarbejdere. Til denne hoved-
• Ejendomsværdien pr. 1. oktober i året før indkomståret
regel gælder tre undtagelser, nemlig helårsbolig, sommer-
• Den kontante anskaffelsessum med tillæg af forbed-
bolig og lystbåd, hvor beskatningen er skærpet i forhold til
ringsudgifter afholdt inden den 1. januar i indkomståret
de almindelige regler.
(for ejendomme, som selskabet har anskaffet før den
19. maj 1993, gælder dog særlige regler)
Hvornår har en medarbejder væsentlig indflydelse på egen
med tillæg af
aflønningsform?
• 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter
ejendomsværdiskatteloven, der ikke overstiger
Der er tale om en konkret vurdering. En stor løn, en indfly-
3.040.000 kr., og 3 % af det overskydende beløb.
delsesrig position i virksomheden mv. kan pege i retning af,
at personen har en væsentlig indflydelse på egen afløn-
Den skattepligtige værdi af fri bolig skal tillægges udgifter,
ningsform. En direktørtitel er imidlertid ikke tilstrækkeligt
som selskabet betaler til ejendomsskatter, varme,
til, at de skærpede værdiansættelsesregler skal anvendes.
renovation, vand, vandafledningsafgift, el, rengøring,
Hvis direktøren har meget begrænsede ledelsesbeføjelser,
gartner og fællesantenne mv. Derimod skal hovedaktio-
og alle vigtige beslutninger eksempelvis skal godkendes af
næren ikke beskattes af selskabets betaling af vedligehol-
en administrerende direktør, vil de almindelige regler for
delsesudgifter på boligen.
medarbejdere normalt skulle anvendes. Men en hovedaktionær vil altid være omfattet af de skærpede regler.
I det følgende benævnes personkredsen blot hovedaktionærer.
Eksempel
En hovedaktionær har i 2015 fri bolig, og boligens ejendomsværdi pr. 1. oktober 2014 udgør 4,2 mio. kr. Den kontante
­anskaffelsessum med tillæg af forbedringer frem til og med
31. december 2014 udgør 5,0 mio. kr. Grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat udgør 3,2 mio. kr.
5 % af 5.000.000 kr. 250.000 kr.
Den skattepligtige værdi af fri helårsbolig udgør markeds-
1 % af 3.040.000 kr. 30.400 kr.
lejen.
3 % af (3.200.000 kr. – 3.040.000 kr.) Helårsbolig
Skattepligtig værdi af fri bolig 4.800 kr.
285.200 kr.
Hvis selskabet lejer boligen af en uafhængig tredjemand og
32
stiller den til rådighed for hovedaktionæren, skal hoved-
Udlejning til hovedaktionærens børn mfl.
aktionæren beskattes af den leje, som selskabet betaler
De objektive regler for værdiansættelse af helårsbolig
til tredjemand. Her er beskatningsreglerne identiske med
gælder også, når et hovedaktionærselskab ejer en bolig,
reglerne for øvrige medarbejdere, dog kan der for ”øvrige
der udlejes til hovedaktionærens børn, når udlejningen til
medarbejdere” ske nedsættelse af markedslejen, hvis der
barnet sker som følge af hovedaktionærens bestemmende
er bopæls- og/eller fraflytningspligt, se stikordet ”Helårs-
indflydelse i selskabet. Det samme gælder efter gældende
boliger”.
praksis ved udlejning til hovedaktionærens fraskilte hustru.
Hvis selskabet ejer ejendommen, er der lovgivningsmæs-
Barnet skal dog alene betale den almindelige markeds-
sigt fastsat regler for, hvorledes markedslejen beregnes.
leje for boligen. Betaler barnet mindre end markedslejen,
Der er tale om en objektiv beregningsregel, hvorfor den
skal hovedaktionæren beskattes af differencen mellem
faktuelle markedsleje, som vil kunne fastslås mellem
markedslejen og den betalte leje. Denne difference er en
uafhængige parter, ikke kan anvendes.
gave fra hovedaktionæren til barnet.
Personalegoder 2015
Hovedaktionæren skal herudover beskattes af en diffe-
Der er tale om et decideret personalesommerhus, hvis
rence mellem lejen efter de objektive regler og den almin-
sommerhuset i 13 uger eller mere pr. år er stillet til
delige markedsleje.
rådighed for eller udlejet til andre medarbejdere, som ikke
er nærtstående til hovedaktionæren. Det er yderligere en
Bopælspligt
betingelse, at de 8 uger ud af de 13 uger ligger i højsæ-
De objektive regler om fastsættelse af markedsleje gælder
sonen, det vil sige ugerne 22-34.
ikke for hovedaktionærer, der ifølge anden lovgivning
opfylder eller har opfyldt en bopælspligt og lovgivnings-
Lystbåd
mæssigt er forhindret i at overtage helårsboligen til sin
Skattepligtig værdi af fri lystbåd opgøres for en hovedak-
personlige ejendom. Et eksempel herpå kan være en
tionær efter de regler, der gælder for andre medarbejdere,
landmand.
hvilket vil sige 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum.
Landmænd, som har bopælspligt på virksomhedens
For hovedaktionærer gælder en formodningsregel, der
ejendom, skal ikke anvende de skærpede værdiansæt-
betyder, at aktionæren skal beskattes af rådigheden,
telsesregler. Markedslejen skal derimod fastsættes til
hvilket vil sige en årlig beskatning på 104 % af bådens
det beløb, der kunne opnås ved udleje af boligen til en
anskaffelsessum. Dette gælder, uanset om båden er taget
uafhængig tredjemand.
på land i vinterperioden. Der sker dog nedslag i beskatningen, hvis andre end hovedaktionæren anvender lyst-
Sommerbolig
båden. Den skattepligtige værdi nedsættes forholdsmæs-
Skattepligtig værdi af sommerbolig opgøres for hovedak-
sigt efter antallet af dage, hvor lystbåden anvendes af eller
tionærer efter de regler, der gælder for andre medarbej-
udlejes til andre personer. Det er et krav, at disse personer
dere, hvilket vil sige 0,5 % pr. uge i højsæsonen og 0,25 % i
ikke er nærtstående, hvilket vil sige ægtefælle, forældre,
årets øvrige uger, se stikordet »Sommerbolig«.
børn og børnebørn mfl.
For hovedaktionærer gælder en formodningsregel, der
Personalelystbåd
betyder, at aktionæren skal beskattes af rådigheden.
Er der tale om en personalelystbåd, bortfalder formod-
Formodningsreglen får den konsekvens, at den årlige
ningsreglen, og hovedaktionæren skal derfor kun beskattes
beskatning udgør 16,25 % af boligens ejendomsværdi.
af den faktiske benyttelse.
Har sommerboligen været stillet til rådighed eller udlejet
Ved en personalelystbåd forstås en båd, der anvendes af
(dog ikke til andre personer med væsentlig indflydelse
andre medarbejdere (dog ikke andre med væsentlig indfly-
på egen aflønningsform og nærtstående som eksem-
delse på egen aflønningsform og nærtstående som eksem-
pelvis børn, børnebørn og forældre), sker der reduktion af
pelvis børn, børnebørn og forældre) minimum 13 uger
beskatningen. Er sommerboligen eksempelvis udlejet til
om året, og heraf skal mindst 8 uger ligge i højsæsonen,
personale i 5 uger i højsæsonen, nedsættes de 16,25 %
hvilket vil sige ugerne 22-34.
med 5 x 0,5 % til 13,75 %.
En hovedaktionær, som anvender en personalelystbåd,
Personalesommerhus
beskattes på samme måde som alle andre ansatte, det
Er der tale om et decideret personalesommerhus, bort-
vil sige kun af de uger, hvor han anvender personalelyst-
falder formodningsreglen, og hovedaktionæren skal derfor
båden.
kun beskattes af den faktiske benyttelse.
Personalegoder 2015
33
Personaleforeninger
På mange arbejdspladser er der etableret en personalefor-
legoder – skat”. Det betyder også, at arbejdsgiveren har
ening, hvor den enkelte medarbejder betaler et månedligt
indberetningspligt til SKAT efter de almindelige regler.
kontingent. Da foreningen typisk afholder aktiviteter, som
arbejdsgiveren ellers ville tilbyde medarbejderne, vælger
Ingen væsentlig arbejdsgiverindflydelse
mange arbejdsgivere at yde et månedligt tilskud til perso-
Når arbejdsgiveren ikke har væsentlig indflydelse i perso-
naleforeningen. Spørgsmålet er derfor, om de aktiviteter
naleforeningen, er de goder, som medarbejderne får fra
personaleforeningen afholder, er et personalegode, der er
foreningen, ikke skattemæssigt et personalegode, men
ydet af arbejdsgiveren, eller der blot er tale om en almin-
skyldes deltagelse i en foreningsaktivitet. Det betyder, at
delig foreningsaktivitet for medarbejderne.
medarbejderne ikke er skattepligtige af det tilskud, som
arbejdsgiveren yder til foreningen, ligesom deltagelsen
Den skattemæssige behandling af personalegoder/aktivi-
i personaleforeningens aktiviteter ikke udløser beskat-
teter i personaleforeningen er afhængig af, om arbejdsgi-
ning af medarbejderne, se dog stikordet ”Kunstforening”.
veren har en væsentlig indflydelse i personaleforeningen
Konsekvensen er også, at arbejdsgiveren ikke skal foretage
eller ikke.
indberetning af eventuelle goder/aktiviteter, der foregår i
personaleforeningens regi.
Væsentlig arbejdsgiverindflydelse
Hvis arbejdsgiveren yder et væsentligt tilskud eller på
Arbejdsgiverbetalt motion, der foregår uden for arbejds-
anden måde har en direkte væsentlig indflydelse i perso-
pladsen, er normalt et skattepligtigt personalegode.
naleforeningen, er aktiviteterne omfattet af de almindelige
Når der er tale om en personaleforening uden væsentlig
regler for beskatning og indberetning af personalegoder.
arbejdsgiverindflydelse, er det i et vist omfang muligt at
lade personaleforeningen stå for motionsaktiviteterne uden
Arbejdsgiveren yder et væsentligt tilskud, hvis tilskuddet
skattepligt for medarbejderne. Fra praksis kan nævnes en
overstiger et af følgende to kriterier:
afgørelse, hvor personaleforeningen blandt andet tilbød
• Betaler en væsentlig del af foreningens udgifter (det vil
medlemmerne:
sige mere end medarbejdernes bidrag)
• Betaler et væsentligt beløb pr. medarbejder (mere end
1.500 kr. om året).
• Løbetræning og deltagelse i løb
• Indendørsfodbold
• Fodbold, badminton og squash under Københavns
Firma Idræts Union.
Betaler den enkelte medarbejder eksempelvis 600 kr. om
året i kontingent til personaleforeningen, og arbejdsgiveren
Personaleforeningen betalte udgifterne til de nævnte akti-
betaler det dobbelte beløb, har arbejdsgiveren efter praksis
viteter, men derudover skulle medarbejderne betale:
en væsentlig indflydelse, selv om beløbet er mindre end
• 100 kr. om måneden for deltagelse i løbetræning
1.500 kr. om året pr. medarbejder.
• 50 % af udgifterne for deltagelse i arrangerede løb.
Er der på arbejdspladsen flere forskellige foreninger for
personalet, skal arbejdsgiverens maksimale tilskud på
1.500 kr. årligt ses for foreningerne under ét.
Hvis arbejdsgiveren har en væsentlig indflydelse i personaleforeningen på grund af tilskuddets størrelse, gælder
de almindelige regler for beskatning og skattefrihed for
personalegoder, se de enkelte stikord i kapitlet ”Persona-
34
Personalegoder 2015
Arbejdsgiverens indberetningspligt
tepligten for medarbejderen. Anvender medarbejderen
eksempelvis optjente bonuspoint på arbejdsgiverbetalte
rejser til private rejser, er medarbejderen skattepligtig og
skal selvangive værdien heraf.
Hvilke personalegoder skal indberettes?
Alle andre skattepligtige personalegoder end de nævnte
undtagelser skal indberettes til eIndkomst.
Udgangspunktet er, at arbejdsgiveren mfl. skal foretage
indberetning til eIndkomst af alle naturalier/personale-
Arbejdsgiveren skal indberette godet med angivelse af
goder ydet i ansættelsesforhold, aftaleforhold eller som led
værdi. Medmindre der gælder standardsatser for værdi-
i valg til tillidspost.
ansættelsen (telefon, computer på bruttotrækordning,
firmabil, helårsbolig, sommerbolig og lystbåd), vil det
Hvilke personalegoder skal ikke indberettes?
skattepligtige/indberetningspligtige beløb normalt være
Der skal ikke ske indberetning af følgende personalegoder:
arbejdsgiverens udgift. Det eneste indberetningspligtige
• Gaver mv. omfattet af bagatelgrænsen på 1.100 kr.
personalegode, hvor der ikke skal angives værdi, er frikort
(2015). Selv om den samlede årlige værdi overstiger
til offentlig befordring.
bagatelgrænsen, og medarbejderen derfor er skattepligtig af det samlede beløb, skal arbejdsgiveren ikke
Bøder ved manglende indberetning
indberette disse goder. Har en enkelt gave en værdi på
SKAT kan give administrative bøder til virksomheder, der
mere end 1.100 kr., skal gaven indberettes.
ikke rettidigt indberetter oplysninger til SKAT om eksem-
• Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende
pelvis medarbejdernes løn og personalegoder. Størrelsen
grad stiller til rådighed af hensyn til medarbejderens
af bøden afhænger af virksomhedens størrelse. Bøderne
arbejde. Det drejer sig om de personalegoder, der er
starter ved 5.000 kr. pr. overtrædelse for virksomheder med
-skattefri, når den samlede årlige værdi ikke overstiger
op til fire ansatte og ender ved 80.000 kr. for virksomheder
den skattefri bagatelgrænse på 5.700 kr. (2015). Selv om
med mindst 100 ansatte.
den samlede årlige værdi overstiger bagatelgrænsen,
og medarbejderen derfor er skattepligtig af det fulde
beløb, skal arbejdsgiveren ikke indberette disse goder.
Bødestørrelse pr. overtrædelse
1-4 ansatte: Bøde på 5-19 ansatte: Bøde på 10.000 kr.
• Firmabørnehave og firmavuggestue.
20-49 ansatte: Bøde på 20.000 kr.
• Lejlighedsvis privat benyttelse af arbejdsredskaber,
50-99 ansatte: Bøde på 40.000 kr.
100 + ansatte: Bøde på 80.000 kr.
• Bonuspoint optjent i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger mv.
eksempelvis værktøj.
5.000 kr.
• Privat benyttelse af arbejdsgiverbetalt parkeringsplads
i tilknytning til arbejdspladsen.
• Arbejdsgiverbetalte præmier for sundhedsforsikringer,
SKAT har mulighed for at give de administrative bøder for
som er en integreret del af en skattebegunstiget pensi-
alle overtrædelser af indberetningspligten. Ved udmåling af
onsordning oprettet i ansættelsesforholdet.
bødens størrelse skal der ske en konkret vurdering af den
enkelte overtrædelse, herunder om virksomheden bevidst
Selv om arbejdsgiveren ikke skal foretage indberetning af
har overtrådt reglerne, der er sket en enkelt fejl eller
ovenstående personalegoder, ændrer det ikke på skat-
indberetningen blot er sket få dage for sent.
Personalegoder 2015
35
Skematisk oversigt – personalegoder
A-indkomst
Aviser
– Erhvervmæssigt begrundet
– Ikke erhvervsmæssigt begrundet
– Leveret på arbejdspladsen
B-indkomst
X1
Bagatelgrænsen
X1
Befordring
–H
jem/arbejde (offentlig befordring
med tog, bus mv.)
Beklædning
– Uniformer, kitler mv.
– Tøj med navn eller logo
– Almindeligt tøj
– Kontant tilskud
X
Bonuspoint
AM-bidrag
X
Nej
Ja3
Nej
X
Ja
X
Nej
Nej
Ja
Ja
X
Nej
Nej4
Nej
Nej
X
X
X
X
Computer
–A
rbejdsmæssig begrundelse (uden
bruttotræk)
X
Cykel
–T
il privat rådighed, herunder kørsel
mellem hjem/arbejde
Indberetningspligt
X2
X2
X
X
Brobizz
– Privat kørsel
– Erhvervsmæssig kørsel
– Kørsel hjem/arbejde
Bøder
–B
øder i forbindelse med erhvervsmæssig og privat kørsel
X
X
Skattefrit
Ja
Nej
X
Ja
Dagsbeviser
X
X
Ja
Fantomaktier
– Bonusordninger
X
X
Ja
X
Ja
Nej
Firmabil
– Inkl. ordinære driftsudgifter
– Tilkaldevagt
X
Firmabørnehave
–P
asning – også ved overarbejde
eller lignende
Flytteudgifter
– Hovedregel
–F
orflyttelse under samme arbejdsgiver
X
X
X
Nej
X
Ja
Nej
1 Husstanden holder ikke selv en daglig avis
2 Husstanden holder selv en daglig avis
3 Når avisen er skattepligtig, har arbejdsgiveren indberetningspligt, hvis avisen er finansieret ved en lønnedgang
4 Fritagelse for indberetningspligt gælder kun, når brobizzen er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet
36
Personalegoder 2015
A-indkomst
Fratrædelsesgodtgørelse og
jubilæumsgratiale
– Kontant op til 8.000 kr.
– Kontant over 8.000 kr.
– Tingsgave op til 8.000 kr.
– Tingsgave over 8.000 kr.
B-indkomst
Gevinster
– Naturalier
– Gavekort og kontanter
X
X
X5
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Hjemmearbejdsplads
– Almindeligt kontorinventar
Kaffe, te, vand og frugt
– Almindelig personalepleje
Ja
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja7
X
X
X
Nej
Ja7
Ja7
Ja7
X
Ja
Ja
X
Nej
X
Nej
X
Jagt
– Fri jagt og udbytte
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
X
X
Indberetningspligt
Nej
Nej
Nej
X6
Helårsbolig
– Medarbejdere
– Hovedaktionærer mfl.
Internetforbindelse
– Adgang til arbejdsgiverens netværk
– Ikke adgang til arbejdsgivers
netværk
AM-bidrag
X
X
X
Gulpladebil – specialindrettet
– Kørsel hjem/arbejde
– Svinkeærinder mv.
– Øvrig privat kørsel
Gulpladebil – ej specialindrettet
– Tilkaldevagt
– Kørsel hjem/arbejde
– Svinkeærinder
– Privat kørsel i øvrigt
Skattefrit
X
X
Færgeabonnement
– Privat kørsel
– Kørsel mellem hjem/arbejde
– Erhvervsmæssig kørsel
Gaver
– Gavekort og kontanter
– Lejlighedsgaver
– J ule- eller nytårsgaver – maks.
800 kr.
– Naturalier i øvrigt
Bagatelgrænsen
X
X
Ja
Ja
X
Nej
5 Fritagelse for indberetningspligt gælder kun, når færgeabonnementet er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet
6 Gaver under 1.100 kr. falder normalt ind under den skattefri bagatelgrænse på 1.100 kr. og i så fald er der ikke indberetningspligt
7 Mulighed for køb af et dagsbevis, så beskatning undgås
Personalegoder 2015
37
A-indkomst
Kantineordning
– Betalt 15 kr. ekskl. drikkevarer
– Betalt 20 kr. inkl. drikkevarer
– Betalt mindre end 15 kr./20 kr.
Kontingent
– Private kontingenter
Kunstforening på arbejdspladsen
– Udlodning af kunst
B-indkomst
Skattefrit
AM-bidrag
X
X
X
X
Ja
Nej8
X
X
Nej
X
Nej
X
Nej
X
X
X
Ja
Ja
Medarbejderaktier
– Ordninger omfattet af ligningslovens § 28
X
X
Ja
Motorcykel
– Til privat rådighed, herunder kørsel
mellem hjem/arbejde
X
Parkeringsplads
– Parkeringsplads til brug for
­arbejdet
– Privat benyttelse af parkeringsplads ved arbejdsstedet
Personalelån
– Under referencerenten
Sommerbolig
– Medarbejdere
– Hovedaktionærer mfl.
Nej
X
Nej
X
Nej
X
Personalerabat
– Ved køb af varer til minimum
kostpris
Rejser
– Belønningsrejser
– Ferie i forlængelse af forretningsrejse med merudgift for arbejdsgiveren
– Studierejser
– Forretningsrejser
Ja
X
Personalearrangement
– Firmafester mv.
Ja
X
Nej
X
X
Ja
Ja
X
X
X
X
Nej
Nej
X
8 Har arbejdsgiveren væsentlig indflydelse på kunstforeningen, har arbejdsgiveren indberetningspligt
38
Indberetningspligt
Nej
Nej
Ja
X
Kørekort
– Lille – lovpligtigt element i uddannelsen
– Lille – nødvendig for arbejdets
udførelse
– Stort – nødvendigt for arbejdets
udførelse
Lystbåd
– Medarbejdere
– Hovedaktionærer mfl.
Bagatelgrænsen
Personalegoder 2015
Ja
Ja
A-indkomst
B-indkomst
Sponsorbilletter
– Billetter, sæsonkort mv.
– Rejser
X
Sport og motion
– På arbejdspladsen
– Fitnesskort mv.
X
Sundhedsordning
– Forsikring
– Alkohol- og rygeafvænning mv.
(generel ordning)
– Arbejdsrelaterede skader
X
Sundhedstjek
– Generel forebyggende undersøgelse
– Helbredsundersøgelse
Telefon
– Til privat rådighed
TV-kanaler
– Medielicens og betalingskanaler
Skattefrit
AM-bidrag
Indberetningspligt
X
Nej
Ja
X
Nej
Ja
X
X
Syge- og ulykkesforsikring
– Arbejde
–A
rbejde/fritid – forsikringssum
maks. 500.000 kr.
–A
rbejde/fritid – forsikringssum over
500.000 kr.
– Fritid
Bagatelgrænsen
X
Ja9
Nej
X
Nej
X
Nej
Ja
X
X
Nej
Nej
X
Ja
X
Ja
X
X
X
Uddannelse
–D
eltagerbetaling, bog- og materialeudgifter mv.
Ja
Ja
X
Nej10
9Ej A-indkomst og ingen indberetningspligt for arbejdsgiveren, hvis sundhedsforsikringen er en integreret del af en
pensionsordning (indberetning foretages af pensionsselskabet)
10 Dog indberetning af skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse
Personalegoder 2015
39
Personalegoder – moms
Momsregistrerede virksomheder har som hovedregel ret til
Der er fuld fradragsret for moms, når et gode udelukkende
momsfradrag for indkøb af varer og ydelser, der anvendes
anvendes i forbindelse med virksomhedens momsplig-
til virksomhedens momspligtige aktiviteter.
tige aktiviteter. Eksempler herpå er indkøb af arbejdstøj,
computere, kontorstole, skriveborde og varebiler på gule
Dette kapitel beskriver de vigtigste fradragsregler for en
plader.
virksomheds indkøb af personalegoder til medarbejderne,
herunder udgifter til anskaffelse og drift af biler.
Delvis fradragsret for moms opnås, når et gode både
anvendes erhvervsmæssigt og privat. Eksempler er mobil-
Virksomhedens fradragsret for moms af personalegoder
telefoner og hjemmecomputere.
afhænger af godets karakter og den erhvervsmæssige
anvendelse. Det betyder, at virksomheden enten har fuld
Der er ingen fradragsret for moms, når et gode har
fradragsret, delvis fradragsret eller ingen fradragsret.
karakter af naturalaflønning. Eksempler herpå er mad,
drikkevarer, ugeblade og underholdning.
40
Personalegoder 2015
Satser for privatbenyttelsesafgift
Varebilens tilladte totalvægt
Registreret første gang i perioden
2. juni 1998 – 24. april 2007
Registreret første gang den
25. april 2007 eller senere
Til og med 2 ton 495 kr. (990 kr.)
2.755 kr. (5.510 kr.)
Over 2 ton til og med 3 ton
2.755 kr. (5.510 kr.)
2.755 kr. (5.510 kr.)
Over 3 ton til og med 4 ton
2.755 kr. (5.510 kr.)
8.190 kr. (16.380 kr.)
Personbiler
Foruden at der sker en begrænsning i fradragsretten for
Virksomheder har som udgangspunkt ingen momsfra-
momsen, skal der også betales privatbenyttelsesafgift, når
dragsret på anskaffelse og drift af personbiler. Vælger virk-
bilen anvendes til private formål. Betaling af privatbenyttel-
somheden at lease bilen, kan der dog opnås et begrænset
sesafgift afhænger af, hvornår bilen er indregistreret første
momsfradrag. Leasingvirksomheden skal angive dette
gang, bilens tilladte totalvægt, og om varebilen udeluk-
begrænsede momsfradrag på sine fakturaer. For at opnå
kende eller kun delvist anvendes til private formål.
dette fradrag, skal den erhvervsmæssige anvendelse af
bilen udgøre mindst 10 %, og bilen skal leases i mindst
Beløbene i parentes er den afgift, der skal betales, når
6 sammenhængende måneder.
bilen udelukkende anvendes privat. Den altovervejende
hovedregel er, at det har moms og afgiftsmæssige konse-
Varebiler på gule plader
kvenser, såfremt en varebil på gule plader anvendes til
Anskaffer en virksomhed en varebil på gule plader, og skal
privat kørsel. Dog er der enkelte tilfælde, hvor varebilen
bilen udelukkende anvendes til erhvervsmæssig kørsel
må anvendes til privat kørsel, uden at dette får moms- og
efter momsreglerne, har virksomheden fuld fradragsret for
afgiftsmæssige konsekvenser, se skemaet i det følgende.
momsen på anskaffelsen og den løbende drift, uanset om
Herudover er det muligt at købe dagsbeviser, se stikordet
bilen købes eller leases.
”Gulpladebiler i kapitlet ”Personalegoder – skat”. For
biler op til 3 ton betales en tillægsafgift til dagsbeviset på
Skal varebilen derimod ikke udelukkende anvendes til
40 kr., hvilket betyder, at den private kørsel i gulpladebilen
erhvervsmæssig kørsel efter momsreglerne, men eksem-
ikke får moms- og afgiftsmæssige konsekvenser For biler
pelvis også anvendes som fri bil, sker der en begrænsning i
mellem 3 og 4 ton skal der ikke betales en tillægsafgift på
fradragsretten, som er afhængig af bilens tilladte total-
40 kr. for dagsbeviset, men virksomheden skal beregne en
vægt.
udtagningsmoms (moms af kostprisen for den private brug
– bogføres som salgsmoms). Der er ikke momsfradrag for
Har bilen en tilladt totalvægt på ikke over 3 ton, er der
udgiften til dagsbeviser.
ikke nogen fradragsret ved køb af bilen, men der er dog
fuld fradragsret for de løbende driftsomkostninger. Leaser
man samme bil, er der kun fradragsret for en tredjedel af
momsen.
Har bilen en tilladt totalvægt på mellem 3 og 4 ton, er der
delvis fradragsret for momsen vedrørende anskaffelse,
drift eller leasing. Den delvise fradragsret beregnes på
baggrund af et skøn over den erhvervsmæssige kørsel.
Personalegoder 2015
41
Momsregler ved kørsel i varebil med tilladt totalvægt op til 4 ton (uden dagsbevis)
Almindelig gulpladebil
Specialindrettet gulpladebil1
Kørsel mellem hjem og et fast
arbejdssted
Hel eller delvis begrænsning i fradragsretten afhængig af bilens tilladte
totalvægt. Betaling af privatbenyttelses afgift.
Ingen momsmæssige konsekvenser,
da kørslen anses for erhvervsmæssig.
Kørsel mellem hjem og arbejde i op
til 25 gange årligt
Ingen momsmæssige konsekvenser.
Omfatter de situationer, hvor bilen
skal anvendes til kursusaktivitet,
møde eller lignende den efterfølgende
dag.
Svinkeærinder er ikke tilladt.
Ingen momsmæssige konsekvenser.
Omfatter de situationer, hvor bilen
skal anvendes til kursusaktivitet,
møde eller lignende den efterfølgende
dag.
Svinkeærinder er ikke tilladt.
Tilkaldevagt2
Ingen momsmæssige konsekvenser,
når betingelserne for en vagtordning
er opfyldt.
Ingen momsmæssige konsekvenser,
når betingelserne for en vagtordning
er opfyldt.
Kørsel mellem hjem og skiftende
arbejdssteder
Ingen momsmæssige konsekvenser,
da kørslen anses for erhvervsmæssig.
Ingen momsmæssige konsekvenser,
da kørslen anses for erhvervsmæssig.
Svinkeærinder
Svinkeærinder er privat kørsel, og der
sker begrænsning i fradragsretten
afhængig af bilens tilladte totalvægt.
Betaling af privatbenyttelsesafgift.
I tilknytning til kørsel mellem hjem og
arbejde er det lovligt at foretage svinkeærinder på op til 1.000 km om året.
Kørsel mellem skiftende arbejdssteder og det faste arbejdssted
Der kan køres ubegrænset mellem et
skiftende arbejdssted og virksomhedens faste forretningssted.
Der kan køres ubegrænset mellem et
skiftende arbejdssted og virksomhedens faste forretningssted.
Kørsel mellem det faste arbejdssted og kunder
Ingen momsmæssige konsekvenser,
da kørslen anses for erhvervsmæssig.
Svinkeærinder er ikke tilladt.
Ingen momsmæssige konsekvenser,
da kørslen anses for erhvervsmæssig.
Svinkeærinder er ikke tilladt.
Kørsel til spisning og afhentning af
mad
Ingen momsmæssige konsekvenser,
når kørslen sker i arbejdstiden.
Ingen momsmæssige konsekvenser,
når kørslen sker i arbejdstiden eller på
vej hjem fra arbejde.
Afhentning og afsætning af kolleger
ved kørsel til eller fra et arbejdssted
Ingen momsmæssige konsekvenser,
hvis arbejdsgiveren har beordret det.
Ingen momsmæssige konsekvenser,
hvis arbejdsgiveren har beordret det.
1 Se ”Gulpladebiler” i kapitlet ”Personalegoder – skat”
2Bilen skal være udstyret med relevant værktøj, krav om vagtplan og rapporteringspligt om udkald, se i øvrigt ”Gulpladebiler” i kapitlet ”Personalegoder – skat”
42
Personalegoder 2015
Andre personalegoder
I noter til skemaet er reglerne for fradragsretten kort
Nedenstående skema viser i alfabetisk oversigtsform
beskrevet, herunder opgørelsen af fradraget. Endvidere er
fradragsretten på udvalgte personalegoder. Nogle perso-
anført hvilke betingelser, der skal være opfyldte.
nalegoder er ikke momsbelagte og er derfor ikke medtaget
i skemaet. Eksempler på goder, som ikke er momsbelagte,
er aviser, forsikringer, befordring, bøder og sundhedsbehandlinger mv.
Skematisk oversigt - personalegoder
Fuldt
fradrag
Beklædning
– Uniform
– Arbejdstøj
– Almindeligt tøj med navn eller logo
X
X
X
Brobizz
– Storebælt
– Øresund
X
X
Cykel
– Erhvervsmæssig anvendelse
– Privat og erhvervsmæssig anvendelse
X
Flytteudgifter
– Arbejdsgivers interesse
– Privat karakter
X
Forplejning
– Kantine
– Restaurant
X
Delvis
fradrag
X
X
Multimedier
– Computer
– Internet (ADSL, ISDN, bredbånd)
– Mobiltelefon
– Fastnettelefon
X
X
X
X
2
3
X
4
X
X
X
X
X
Kørekort
– Arbejdsrelevant
– Privat karakter
Note
1
Gaver
– Julegaver
– Lejlighedsgaver
Overnatning
– Hotelophold mv.
Intet
fradrag
5
6
7
X
X
X
X
X
8
9
Personalegoder 2015
43
Parkering
– Personbil (hvidpladebil)
– Varebil (gulpladebil)
X
X
Personalearrangementer
– Fødselsdag
– Jubilæum
– Julefrokost
– Teambuilding
X
X
Reklame
– Reklamegaver
– Reklame
X
X
Sponsorater
– Tillægsydelser
X
X
X
X
12
13
14
X
Uddannelse
– Faglig uddannelse
– Privat karakter
11
X
X
Sports- og motionsfaciliteter
– Motionslokale i virksomheden
10
15
X
Note 1 – Beklædning
momsen. Sker flytningen af private årsager, er der ikke
Der er fuldt fradrag for moms ved køb af uniformer og
fradragsret for momsen.
andet arbejdstøj. Dette gælder også almindeligt tøj, såsom
bukser, skjorte, slips mv., hvis virksomheden forbliver
Note 5 – Forplejning
ejer af tøjet, og tøjet er forsynet med et synligt logo eller
Driver arbejdsgiveren en kantine, hvor der sælges mad
firmanavn.
og drikkevarer til medarbejderne, er der fuld fradragsret
for moms på disse udgifter. Der er derimod ikke fradrags-
Note 2 – Brobizz
ret for moms, når arbejdsgiveren vederlagsfrit fra egen
Der er ikke fradragsret for moms på broafgift over Store-
kantine bespiser medarbejderne. Dog er der fradragsret,
bælt, hvis kørslen sker i en personbil. Sker kørslen i en
når bespisningen sker i forbindelse med forretningsmøder,
varevogn, er der fuld fradragsret for moms.
hvor der deltager forretningsforbindelser. Der er fradrag
Der er fuld fradragsret for moms på broafgift over Øre-
for 25 % af momsen, når medarbejderen spiser på re-
sund, uanset hvilken type køretøj der anvendes.
staurant i forbindelse med kundemøder, erhvervsmæssig
rejseaktivitet og lignende.
Note 3 – Cykel
44
Der kan opnås helt eller delvis momsfradrag for anskaffel-
Note 6 – Gaver
se af en personalecykel. Skal cyklen overvejende anvendes
Der er ikke fradrag for moms ved indkøb af gaver. Dette
til privat kørsel, herunder kørsel mellem hjem og arbejde,
gælder, uanset om der er tale om en personalegave eller
er der ikke fradrag for momsen.
en julegave til personalet.
Note 4 – Flytteudgifter
Note 7 – Kørekort
Afholdes udgiften på grund af intern flytning, som er i
Der er fuldt fradrag for moms, når en virksomhed betaler
arbejdsgiverens interesse, er der fuld fradragsret for
et kørekort for en medarbejder, hvis det er i virksomhe-
Personalegoder 2015
dens interesse, at medarbejderen skal have et kørekort
Ved afholdelse af forretningsjubilæum er der fradrag
til udførelse af en bestemt arbejdsfunktion. Modsat kan
for moms, hvis arrangementet er åbent for en ubestemt
der ikke opnås fradrag, hvis kørekortet kun skal bruges til
kreds af kunder og potentielle kunder, ikke har karakter af
private formål.
egentlig bespisning, og afholdes i et passende tidsrum.
Der er fradrag for 25 % af momsen på udgifter til julefroko-
Note 8 – Multimedier
ster på restauranter. Afholdes julefrokosten i egen kantine
Computer: Stiller arbejdsgiveren en computer til rådighed
er der ikke momsfradrag, medmindre der sker en form
som kun anvendes erhvervsmæssigt, er der fuld fradrags-
for egenbetaling, som der afregnes moms af. Der er fuldt
ret for momsen. Anvendes computeren også til private
momsfradrag på uddannelsesudgifter, herunder udgifter
formål, skal fradragsretten opgøres ud fra et skøn.
til eksempelvis teambuilding og virksomhedsforedrag.
Internet: Momsfradrag for udgifter til internet afhænger af
den erhvervsmæssige anvendelse. Betaler virksomheden
Note 12 – Reklame
for medarbejderens internetforbindelse i hjemmet, skal
Der er fradragsret for moms på udgifter til mindre rekla-
der foretages et skøn over den fradragsberettigede del
megaver, som foræres til kunder og forretningsforbindel-
(erhvervsmæssige anvendelse).
ser. Fradragsretten er betinget af, at genstanden har en
Mobiltelefon: Momsfradrag for udgifter til en mobiltelefon
værdi på højst 100 kr. eksklusive moms, og er forsynet med
afhænger af den erhvervsmæssige anvendelse. Der er fuldt
virksomhedens navn eller logo. Der er fuldt momsfradrag
momsfradrag, hvis mobiltelefonen udelukkende anvendes
for udgifter til reklamekampagner i tv, radio osv. samt an-
erhvervsmæssigt. Hvis mobiltelefonen også anvendes
noncering i dagblade, på internettet mv.
privat, fastsættes momsfradraget skønsmæssigt.
Fastnettelefon: Der er fradragsret for 50 % af momsen på
Note 13 – Sponsorater
udgifter til en telefon, som er placeret på medarbejderens
I tilknytning til et sponsorat modtager virksomheden ofte
private bopæl.
en række tillægsydelser. Disse tillægsydelser skal være
særskilt prisfastsat til den normale salgspris til tredje-
Note 9 – Overnatning
mand.
Der er fuldt fradrag for moms, når arbejdsgiveren afholder
Hovedreglen er, at moms af tillægsydelserne ikke kan
udgifter til overnatning på hotel, hvis der er tale om en for-
fratrækkes. Højesteret har afsagt en dom, hvor en virk-
retningsrejse eller anden erhvervsmæssig aktivitet.
somhed i forbindelse med sponsorater af nogle fodboldklubber havde fået tillægsydelser i form af fodboldbilletter,
Note 10 – Parkering
VIP-arrangementer og fodboldrejser til udlandet.
Der er ikke fradrag for moms på parkeringsudgifter til en
Virksomhedens påstand for Højesteret var, at tillægsydel-
personbil. Derimod er der fuld fradragsret for moms på
serne skulle behandles på samme måde som hovedydel-
parkeringsudgifter til en varevogn. Fradragsreglerne svarer
sen, da tillægsydelserne var brugt til fradragsberettigede
til reglerne om momsfradrag for selve bilen.
reklame- og markedsføringsmæssige formål som blandt
andet gaver og præmier for at opnå større omsætning.
Note 11 – Personalearrangementer
Virksomheden fik ikke momsfradrag for nogen af tillægs-
Der er ikke momsfradrag for udgifter til afholdelse af et
ydelserne.
fødselsdagsarrangement for medarbejdere eller indehaveren. Hvis fødselsdagsarrangementet kan karakteriseres
Note 14 – Sports- og motionsfaciliteter
som en reklameomkostning for virksomheden, er der dog
Der er fuld fradragsret for moms på udgifter til etablering
delvis fradrag for momsen.
af et motionslokale eller lignende til medarbejderne.
Personalegoder 2015
45
Note 15 – Uddannelse
Der er fuldt fradrag for moms på udgifter til uddannelse
af medarbejderne. Dette gælder også udgifter til indkøb
af lærebøger og lignende. Kurser i livsplanlægning (den 3.
alder) til medarbejderne berettiger også til momsfradrag.
Personalegoder 2015
© Revitax. www.revitax.com
Redaktion: Dorte Borup Madsen (ansv.), Ebbe Melchior og Jacob S. Larsen. Grafisk tilrettelæggelse: Cool Gray A/S.
Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning m.m., og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden
forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner.
Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse er tilladt.
Redaktionen er afsluttet den 2. januar 2015
46
Personalegoder 2015
Statsautoriserede revisorer
Rygårds Allé 104
Postboks 170
2900 Hellerup
+45 39 29 25 00
+45 39 29 25 03 Fax
[email protected]
www.crowehorwath.dk