1. No category

Punkt 6
Energitilsynets møde den 27. januar 2015
27/01/2015
ENGROS
14/06211
PCO/BLD/MDP
Energinet.dk’s anmeldelse af metode til indkøb
af strategiske reserver i Østdanmark for perioderne 2016-18 og 2019-20
Sekretariatet for
Energitilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Resumé
1. Energitilsynet skal i den foreliggende sag tage stilling til Energinet.dk’s anmeldelse af metode for indkøb af strategiske reserver i Østdanmark for perioderne 2016-2018 og 2019-2020. Formålet med indkøbet er at fastholde det nuværende niveau for forsyningssikkerhed.
2. Energinet.dk ønsker for perioden 2016-2018 at indkøbe 200 MW
strategiske reserver, hvoraf de 20 MW kan være på særlige forbrugsvilkår. Behovet for perioden 2019-2020 er endnu ikke fastlagt. Energinet.dk vil indkøbe de strategiske reserver ved afholdelse af udbud.
3. Med den strategiske reserve ønsker Energinet.dk at fastholde forsyningssikkerheden ved at tilføre additionel kapacitet, dvs. ekstra kapacitet (fastholdt eller ny), når der ikke er tilstrækkelig kapacitet på markedet. Energinet.dk vil sikre, at der kun indkøbes additionel kapacitet ved
at opsætte visse krav for deltagelse i udbuddet. Energinet.dk ønsker at
udelukke værker, som kan modtage støtte i form af Grundbeløb 1, mens
værker, som kan modtage støtte i form af Grundbeløb 2, tillades deltagelse i anden udbudsrunde efter nærmere fastsatte kriterier.
4. Grundbeløb 1 og Grundbeløb 2 er produktionsuafhængige tilskud,
som en række decentrale kraftvarme værker kan få. Energinet.dk finder, at de decentrale kraftvarmeværker, som kan modtage Grundbeløb
2, alene må deltage i levering af strategiske reserver, hvis værkerne lever op til et af følgende kriterier: den installerede effekt skal minimum
være 3 MW, eller Grundbeløb 2 støttebeløbet for 2019 udgør mindre
end 60 pct. af de nødvendige omkostninger i 2019. De nødvendige omkostninger er omkostninger ved løbende at holde værket driftsklart.
Side 1 af 94
tlf.
mail
web
41 71 54 00
[email protected]
www.energitilsynet.dk
5. Sekretariatet vurderer, at additionalitet for værker, der modtager
Grundbeløb 2, ikke kan vurderes ud fra den absolut fastsatte grænse på
3 MW, idet denne ikke nødvendigvis sikrer ligebehandling af værker,
der modtager Grundbeløb 2. Kriteriet, om at maksimalt 60 pct. af et
værks faktiske nødvendige omkostninger må dækkes af den faktiske
støtte, virker rimelig, og sekretariatet finder ikke grundlag for at anfægte metoden eller den fastsatte grænse. Sekretariatet vurderer endvidere, at værker, der modtager Grundbeløb 2, skal kunne deltage i udbuddet om strategiske reserver i første udbudsrunde, idet det ikke kan afvises, at visse værker, der modtager Grundbeløb 2, kan opfylde kriteriet
om additionalitet allerede for perioden 2016-2018.
6. Sekretariatet finder, at værker, der modtager Grundbeløb 1, skal
kunne deltage i de strategiske reserver, hvis de kan dokumentere, at de
lever op til samme krav, som er opsat for værker, der modtager Grundbeløb 2. Sekretariatet lægger vægt på, at der efter det oplyste ikke er
grundlag for at behandle værker, der modtager de to typer Grundbeløb
forskelligt. Afgørelsen indebærer, at alle værker, som modtager Grundbeløb, kan deltage i begge udbud, såfremt de i henhold til 60 pct.-reglen
kan dokumentere additionalitet.
7. Op til 20 MW kan indkøbes på særligt lempelige forbrugsvilkår. Efter
sekretariatets opfattelse fremstår denne forskelsbehandling mellem
forbrug og produktion saglig og rimelig i den foreliggende sag, særligt af
hensyn til markedslæring omkring forbrugsfleksibilitet.
8. SET finder det overordnet set rimligt, at der indføres en tilbagebetalingsklausul i udbuddet.
9. Afslutningsvist bemærkes det, at sekretariatet, på baggrund af det
oplyste, i øvrigt finder metoder og vilkår for indkøbet af strategiske reserver rimelige og i overensstemmelse med elforsyningslovens regler.
Side 2 af 94
Afgørelse
10. Energitilsynet har på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering truffet afgørelse om følgende:
•
Energitilsynet godkender Energinet.dk’s anmeldelse af metode for indkøb af strategiske reserver i Østdanmark for perioderne 2016-2018 og 2019-2020, jf. elforsyningslovens §
73 a, stk. 1.
11. Afgørelsen træffes på følgende vilkår:
•
•
At værker, som kan modtage Grundbeløb 1 og 2, skal have
mulighed for at deltage i begge udbudsrunder, hvis de kan
dokumentere, at værkets støtte ikke udgør mere end 60 pct.
af værkets nødvendige omkostninger. Det indebærer, at
Energitilsynets godkendelse ikke omfatter den generelle udelukkelse af værker, som kan modtage Grundbeløb 1, eller den
absolut fastsatte grænse på 3 MW installeret effekt som kriterium for, at værker, der modtager Grundbeløb 2, er additionelle.
At alle indtægter Energinet.dk har i forbindelse med indkøbet af strategiske reserver, herunder eventuelle bodsbetalinger, skal indgå i det samlede regnskab for den strategiske reserve og medvirke til at sænke den totale omkostning.
12. Afgørelsen vedrører alene metoden for indkøbet af de strategiske
reserver. Indkøbet kan kræve andre myndighedsgodkendelser, herunder at Energistyrelsen godkender Energinet.dk’s indkøb af strategiske
reserver i henhold til elforsyningslovens § 27 d, stk. 2, samt at EUKommissionen godkender eventuelle statsstøtteforhold. Sekretariatet
for Energitilsynet skal orienteres om ændringer i de anmeldte metoder,
som foretages i henhold til betingelser for disse godkendelser, med
henblik på en vurdering af, om ændringerne medfører et behov for en
fornyet godkendelse.
Side 3 af 94
Sagsfremstilling
Indledning
13. I den foreliggende sag anmodes Energitilsynet om at godkende metoderne for Energinet.dk’s planlagte indkøb af strategiske reserver.
Formålet med den strategiske reserve er at fastholde det nuværende
niveau for forsyningssikkerhed i Østdanmark.
14. Energinet.dk anmeldte den 29. august 2014 i henhold til Elforsyningslovens (EFL)1 § 73 a, en metode for indkøb af strategiske reserver
i Østdanmark for perioden 2016-20. Sekretariatet for Energitilsynet
(SET) har i forbindelse med sagsbehandlingen afholdt en høring af metodeanmeldelsen. SET anmodede i forlængelse af høringen Energinet.dk
om yderligere oplysninger, herunder svar på en række spørgsmål.
15. Energinet.dk valgte efterfølgende at fremsende en ny anmeldelse af
metode til indkøb af strategiske reserver i Østdanmark for perioderne
2016-18 og 2019-20. Energitilsynet modtog den endelige metodeanmeldelse den 14. november 2014 (se metodeanmeldelsen i sin helhed i
bilag 1). Energinet.dk har herefter fremsendt svar på yderligere
spørgsmål den 23. november 2014, korrektionspapir af den 1. december 2014, samt notat af 4. december 2014 om støtteordninger for decentrale k/v anlæg og nødvendige omkostninger til at være driftsklar.
Energinet.dk har endvidere på SET’s forespørgsel fremsendt yderligere
datamateriale (grafer)den 9. december 2014. Endelig har Energinet.dk
udarbejdet notat af den 6. januar 2015 om forbrugssidens deltagelse i
indtradaymarkedet. Disse papirer vedlægges som henholdsvis bilag 2,
3, 4, 5 og 6.
16. Energinet.dk forventer, at de faste omkostninger forbundet med finansieringen af strategiske reserve vil udgøre mellem [XX] og [XX] DKK
om året.
17. Energinet.dk’s indkøb af strategiske reserver kan betegnes som et
indkøb af reservekapacitet, som tilvejebringes via en indgriben i markedet af hensyn til forsyningssikkerheden. Hjemlen herfor findes i EFL §
27 d, stk. 2. Det følger af bestemmelsen, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Energinet.dk skal
iværksætte nærmere givne foranstaltninger, som er nødvendige for forsyningssikkerheden. Disse foranstaltninger skal, efter stk. 3 i samme
bestemmelse, godkendes af ministeren.
1
Lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, som senest ændret ved lov nr. 633 af
16. juni 2014.
Side 4 af 94
18. Energistyrelsen har på den baggrund udarbejdet bekendtgørelse nr.
1296 af 10/12/2014 om foranstaltninger til opretholdelse af elforsyningssikkerheden. Det følger heraf, at Energinet.dk skal ansøge Energistyrelsen om tilladelse til at iværksætte nærmere angivne foranstaltninger, hvilket i dette tilfælde er indkøb af strategiske reserver. Energinet.dk skal herefter sende en ansøgning til Energistyrelsen. Energistyrelsen skal godkende, om der er grundlag for at iværksætte disse foranstaltninger af hensyn til forsyningssikkerheden.
19. Energistyrelsen har endnu ikke godkendt Energinet.dk’s indkøb af
strategiske reserver, og det fulde hjemmelsgrundlag for Energinet.dk’s
indkøb af strategiske reserver foreligger derfor endnu ikke. 2 Vurderingen, af om hensynet til forsyningssikkerheden i tilstrækkelig grad begrunder indkøbet af strategiske reserver, er derfor ikke tilvejebragt. Det
fremgår af Energistyrelsens høringssvar af 21. august 2014 til Energinet.dk’s konceptpapir for modellen for indkøb af strategiske reserver, at
Energistyrelsen har vurderet, at udbuddet godt kan iværksættes, før
indkøbet er godkendt af styrelsen.
20. Sagen indeholder eventuelt også et statsstøtte-element. For at få
retlig klarhed herover vil Energistyrelsen efter det oplyste notificere
EU-Kommissionen om indkøbet med en principal påstand om, at der ikke er tale om statsstøtte, og en subsidiær påstand om at der er tale om
lovlig statsstøtte. Efter det oplyste forventes det, at EU-Kommissionen
vil blive notificeret primo 2015.
21. I denne sag tages alene stilling til metoden for Energinet.dk’s indkøb
af strategiske reserver, idet Energistyrelsen godkender grundlaget for
og størrelsen af Energinet.dk’s indkøb af strategiske reserver, og EUKommissionen accepterer eller godkender eventuelle foranstaltninger,
der notificeres efter statsstøtte-reglerne. Energitilsynets godkendelse af
metodeanmeldelsen sker under forudsætning af, at disse godkendelser
opnås.
22. På den baggrund anmodes Energitilsynet derfor ikke om at vurdere
og godkende, om Energinet.dk kan indkøbe strategiske reserver, herunder antallet af MW, men alene om at godkende metoden for Energinet.dk’s indkøb af strategiske reserver.
23. Sagen har en vis international betydning, idet der reelt er tale om en
indgriben i det frie marked. Denne indgriben kan blandt andet forvride
investeringssignaler og kan potentielt påvirke det indre marked for
energi, særligt de danske nabolande. SET vil med henblik herpå, i relevant omfang, inddrage Kommissionens og ACER’s (Agency for the Co2
Efter det oplyste forventes denne proces igangsat i løbet af januar 2015.
Side 5 af 94
operation of Energy Regulators) vurderinger af, hvilke hensyn der bør
tages ved en indgriben i markedet, således at indgrebet forvrider markedet mindst muligt. Energinet.dk’s første anmeldelse har endvidere
været sendt i høring blandt de nordiske regulatorer, de omkringliggende TSO’er og den tyske regulator Bundesnetzagentur.
24. Sagens fremstilling er struktureret således, at den relevante baggrundsviden først præsenteres, dernæst beskrives metoden i indkøbet,
hvorefter erfaringer fra udlandet samt internationale forhold gennemgås. Slutteligt behandles høringssvarene.
Side 6 af 94
Tabel 1: Anvendte forkortelser og begreber
Forkortelse/begreb
Forklaring
Additionalitet
Princip, som skal sikre, at der reelt tilføres mere
kapacitet til markedet, og ikke blot overflyttes
kapacitet fra spotmarkedet til reserven.
Afkortning på mar- Afkortning sker, når efterspørgslen på Nord Pool
Spot (NPS) er større end udbuddet, så markedet
kedet
ikke kan ”cleare”. Afkortning kan principielt også ske, hvis udbuddet er større end efterspørgslen, men denne situation er ikke relevant for
denne sag.
Aktør, der er økonomisk ansvarlig for ubalancer
Balanceansvarlig
i forbrug, produktion eller handel, og har indgået
aftale herom med Energinet.dk.
Et combined cycle anlæg kan bestå af to forsyCombined cycle
ningslinjer, hvor den ene linje er en gasturbine,
som driver en generator med indfyring af naturgas, mens den anden linje består af en dampturbine, som driver en generator med indfyring af
brændsel i en kedel. Udstødningsgassen fra gasturbinen kan sammen med kedlen benyttes til at
producere damp til brug i dampturbinen. De to
forsyningskæder kan have hver sin generator eller dele generator.
En forkortelse for ”Tyskland”.
DE
En forkortelse for det ene af de to budområder i
DK2
Danmark, hvor NPS skelner mellem DK1 (Vestdanmark; Jylland) og DK2 (Østdanmark; Fyn og
Sjælland), når de skal danne priskryds.
En forkortelse for ”Energistyrelsen”.
ENS
Kæden/linjen i et kraftværk der går fra indfyring
Forsyningskæaf brændslet til enten en gasturbine, forbrænde/forsyningslinje
dingsmotor, eller en kedel/dampturbine. Altså
forsyner forsyningslinjen eksempelvis gasturbinen med naturgas.
Den handel, som finder sted i selve driftsdøgnet,
Intraday markedet
når day-ahead (spot) markedet er lukket.
Et udtryk for producenter (/forbruger) der har
Lazy bidders
kapacitet tilovers, som de ikke har budt ind i
markedet.
Maksimal effekt fra Den mængde el, som maksimalt kan produceres i
en periode på en time fra en bestemt forsyningsforsyningskæden/
kæde
maksimumseffekt
På Nord Pool Spot opereres der med en maksiMaksimalpris
malpris og en minimumspris, og det betyder, at
Side 7 af 94
NPS
PSO-tariffen
Regulerkraftmarkedet
SE4
SET
Spotmarkedet
Strategisk reserve
Systemtariffen
markedsprisen skal ligge indenfor dette spænd.
Markedsdeltagere kan ikke byde over maksimalprisen eller under minimumsprisen. Maksimalprisen er i dag €3.000/MWh. I regulerkraftmarkedet opereres der også med en maksimalpris,
denne er fastsat til €5.000/MWh.
En forkortelse for ”Nord Pool Spot”, som er en
elbørs for handel af el i de nordiske og baltiske
lande.
PSO-tariffen dækker omkostninger til offentlige
forpligtigelser, der er pålagt
Energinet.dk gennem EFL. Omkostningerne består af tilskud til og
nettilslutninger af miljøvenlig el-produktion,
forskning og udvikling i miljøvenlig
el-produktion og øvrige poster.
I regulerkraftmarkedet indkøber Energinet.dk
(som eneste køber) el gennem op – og nedregulering af anlæg/forbrug for at fjerne ubalancer i elsystemet. Regulerkraft er kapacitet, som aktørerne tilbyder Energinet.dk i selve driftsdøgnet.
En forkortelse for det ene af de 4 budområder i
Sverige. SE4 er Sydsverige.
Er en forkortelse for ”Sekretariatet for Energitilsynet”.
Spotmarkedet, også kaldet day-ahead markedet,
er et af markederne på NPS, hvor aktører kan
købe og sælge el frem til kl. 12.00 dagen før
driftstimen.
Én ud af flere kapacitetsmekanismer.
Mere specifikt er det produktions- eller forbrugsressourcer, som mod særlig betaling udtages af
markedet og reserveres af hensyn til forsyningssikkerhed.
Systemtariffen dækker Energinet.dk's omkostninger til at sikre forsyningssikkerheden og systemets drift samt et velfungerende elmarked.
Side 8 af 94
Energinet.dk’s indkøb af systemydelser i Danmark
25. Energinet.dk ejer og driver transmissionssystemet for el og naturgas i Danmark. Energinet.dk har det overordnede ansvar for den danske
transmission af el og gas, ligesom Energinet.dk har systemansvaret
samt ansvaret for forsyningssikkerheden, jf. EFL § 27 a. Energinet.dk er
en selvstændig offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved Klima-,
Energi- og Bygningsministeriet.
26. Energitilsynet skal i medfør af EFL § 73 a, godkende Energinet.dk’s
metoder for fastsættelse af priser og vilkår, inden priser og vilkår kan
træde i kraft. Formålet hermed er at sikre, at metoderne er i overensstemmelse med loven.
System og aktører i elmarkedet
27. I el-systemet skal der altid være balance mellem elproduktion og elforbrug. Ændringer i forbruget og forstyrrelser på produktionsanlæg,
som f.eks. produktionsudfald, påvirker balancen i systemet. Pludselige
ubalancer kan gøre eltransmissionssystemet ustabilt og i yderste konsekvens få det til at bryde sammen.
28. Kort forklaret kan elmarkedet opdeles i tre overordnede markeder:
day-ahead, intraday og regulerkraftmarkedet. Day-ahead markedet (også kaldet el-spotmarkedet) er kommerciel handel af elektricitet, som foregår på den nordiske el-børs Nord Pool Spot (NPS) frem til kl. 12 dagen før driftsdøgnet, hvorefter der beregnes priser for alle driftstimer
for det kommende døgn. Intraday markedet er kommerciel handel, som
foregår fra 2 timer før driftstimen og indtil 45 minutter før driftstimen.
29. Alle aktører kan handle i day-ahead og intraday markedet. Regulerkraftmarkedet er derimod et marked, som kun Energinet.dk kan købe i
(single-buyer-marked) for rent fysisk at sikre balance. Regulerkraft
markedet starter 1 time før driftstimen og lukker 45 minutter før driftstimen.
30. Energinet.dk har ansvaret for balancen i det overordnede elsystem,
og for at dække opståede ubalancer indkøber Energinet.dk systemydelser ved at indgå aftaler med producenter og forbrugere til op- og nedregulering af produktion og/eller forbrug. Systemydelser opdeles i hovedgrupper, der bl.a. adskiller sig ved, hvor hurtigt ydelsen skal kunne
aktiveres.
Markederne for indkøb af systemydelser i Østdanmark
31. Ved mindre udsving i den normale drift sørger Energinet.dk for at
balancere systemet ved at købe op- eller nedregulering på regulerSide 9 af 94
kraftmarkedet. For at kunne håndtere større ubalancer, pga. fx udfald af
det største produktionsanlæg eller en udenlandsforbindelse, har Energinet.dk indgået såkaldte reserveaftaler på reservemarkedet. Disse aftaler indebærer, at aktører får en rådighedsbetaling for at stå til rådighed
og for at lægge bud ind på regulerkraftmarkedet. Reserveaftalerne skal
sikre, at der altid er nok reserver til rådighed på regulerkraftmarkedet
til, at kunne dække større udfald. Regulerkraftmarkedet bygger ikke på
en præmis om additionalitet modsat strategiske reserver, hvor additionalitetsprincippet netop er af afgørende betydning for deltagelse i den
strategiske reserve. Se nærmere under punkt 77 og frem.
32. Energinet.dk afholder et nyt udbud af de manuelle reserver i Østdanmark i regulerkraftmarkedet i 2020. Udbuddet af de manuelle reserver i Østdanmark for perioden 2016-2020 blev afholdt i foråret
2014.
33. Den foreliggende sag handler om en særlig situation, der ligger uden
for Energinet.dk’s gængse indkøb af systemydelser, nemlig den situation hvor Energinet.dk vælger at introducere en særlig mekanisme, der
skal sikre tilstedeværelsen af en given kapacitet benævnt strategiske
reserver. Denne mekanisme skal blandt andet sikre, at de manuelle reserver i højere grad er til rådighed for uforudsete hændelser i selve
driftstimen i overensstemmelse med deres formål.
Side 10 af 94
Energinet.dk’s anmeldelse af metode for indkøb af strategiske reserver
34. Det fremgår af Energinet.dk’s anmeldelse af 14. november 2014, at
Energinet.dk ønsker at indkøbe 200 MW strategiske reserver i Østdanmark via et offentligt udbud for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2018. Det første udbud for perioden 1. januar 2016 til 31. december
2018 forventes gennemført i første halvdel af 2015. Det er endnu ikke
fastlagt, hvor stort behovet er for perioden fra 1. januar 2019 til 31. december 2020. Energinet.dk forventer at afklare dette senest ultimo
2017.
35. Energinet.dk anfører, at formålet med indkøbet først og fremmest er
at fastholde det nuværende forsyningssikkerhedsniveau og herunder
særligt at sikre effekttilstrækkelighed i Østdanmark. Som et led heri har
de strategiske reserver til formål at friholde de manuelle reserver for
aktivering i situationer, hvor der ikke kan nås balance mellem udbud og
efterspørgsel på day-ahead markedet på Nord Pool Spot.
36. Det bemærkes indledningsvist, at strategiske reserver påtænkes at
skulle fungere sideløbende med de såkaldte 2nd auctions, såfremt
sidstnævnte indføres for Danmark på NPS. Se nærmere under punkt
189 – 191.
De overordnede principper for Energinet.dk’s model for indkøb
af strategiske reserver
37. Formålet med de valgte metoder for indkøb af de strategiske reserver er ifølge Energinet.dk at fastholde ikke rentabel produktionskapacitet, eksempelvis blokke, som ikke har en tilpas stor indtjening til at ville
blive på markedet i Østdanmark på sigt. Målsætningen er, at helt nye
kraftværksblokke eller blokke, som ikke er rentable, udvælges til at levere strategiske reserver. Altså købes der additionel kapacitet, således
at der kommer mere elproduktionskapacitet i markedet, end der ville
have været uden indkøbet af de strategiske reserver.
38. En del af reserven kan udgøres af forbrug, som afstår fra at forbruge, når prisen ved NPS når et bestemt niveau. For forbrugssiden er hensigten derfor at give et incitament til, at forbrugsressourcer bydes prisfleksibelt ind som strategiske reserver. Det betyder, at deltagende forbrugere afgiver et bud, der afspejler, at de vil ophøre med at forbruge,
hvis prisen bliver tilpas høj. Målsætningen er at gøre prisufleksible forbrugsressourcer 3 prisfleksible og dermed købe additionel kapacitet,
3
Forbrugere som vil forbruge, uanset hvor høj prisen bliver.
Side 11 af 94
forstået på den måde at forbrugere som vil forbruge uanset pris, i stedet
stopper med at forbruge, hvis et tilpas højt prisniveau nås.
39. Produktions- og forbrugsressourcer, der deltager som strategiske
reserver, modtager en særlig trekomponentbetaling bestående af; rådighedsbetaling, start/stop omkostninger og variable produktionsomkostninger.
40. Rådighedsbetalingen afholdes uanset aktivering i henhold til aktørernes bud, og de variable omkostninger (start/stop og variabel produktionsomkostninger) afregnes i forbindelse med aktivering efter de
variable omkostninger i aktørernes bud.
41. For at sikre additionalitet for produktion indebærer de anmeldte
metoder, at produktion, som deltager i den strategiske reserve, afskæres fra det konkurrenceudsatte marked og øremærkes til Energinet.dk’s
anvendelse i spotmarkedet. Herudover er der krav om, at deltagende
værker ikke må oppebære et såkaldt Grundebeløb 1, hvilket forklares
nærmere under punkt 82 – 92.
42. For at sikre additionalitet i forbrug indebærer de anmeldte metoder, at forbrugsressourcer, som deltager i den strategiske reserve, forpligter sig til at byde prisfleksibelt ind i spotmarkedet til priser lige under markedets maksimalpris (3.000 €/MWh 4) nemlig mellem 2.999,8 –
2999,9 €/MWh. Således vil forbrugeren forbruge ved en pris på 2.999,8
€/MWh, men ikke hvis prisen når 2.999,9 €/MWh.
43. Energinet.dk skriver i anmeldelsen, at strategiske reserver er et
markedsindgribende tiltag, da reserven ikke ville blive indført i et elsystem udelukkende baseret på kommercielle beslutninger. Energinet.dk
anfører derfor, at modellen er søgt udformet, så eventuel negativ indvirken på den økonomiske effektivitet i spotmarkedet minimeres.
44. Energinet.dk skelner mellem incitamenter til drift (kort sigt) og incitamenter til investeringer (lang sigt) for henholdsvis produktion og
forbrug.
45. For produktion fremgår følgende af anmeldelsen:
•
•
4
Kort sigt: Som følge af høj budpris aktiveres reserven som
sidste ressource og vil derfor aldrig påvirke udbudskurven.
Lang sigt: Prisen i markedet er den samme med og uden den
strategiske reserve; bliver den strategiske reserve aktiveret
3.000 €/MWh er maksimalprisen ved NPS. I regulerkraftmarkedet er der en anden maksimalpris på 5.000 €/MWh
Side 12 af 94
er prisen 3.000 €/MWh, eksisterer den strategiske reserve
omvendt ikke, vil prisen alligevel ramme loftsprisen 3.000
€/MWh, da der er tale om en afkortningssituation. Den strategiske reserve indvirker derfor ikke på antallet af timer med
høje priser. Da investeringerne skal forrentes i de selv samme timer, vil investeringsincitamentet ikke blive påvirket af,
om den strategiske reserve er til stede eller ej.
46. For forbrug fremgår følgende af anmeldelsen:
•
•
Kort sigt: Forslaget forventes kun at have begrænset virkning
på prisdannelsen. De aktører, som vil deltage i den strategiske reserve, er i dag prisufleksible. Prisloftet på NPS betyder,
at prisfleksibilitet over maksimalprisen ikke er til stede, og
introduktion af strategiske reserver kan aktivere denne prisfleksibilitet.
Lang sigt: Forslaget forventes ikke at have negativ betydning
for investeringer i elforbrugende udstyr, da forslaget isoleret
set ikke genererer nyt elforbrug.
Budgivning på NPS og strategiske reserver
47. Strategiske reserver aktiveres for at undgå afkortning, når NPS ikke
kan danne priskryds. Det sker typisk, når systemet er presset, dvs. når
forbruget er højt samtidig med, at indføring af vind- og solenergi er lav,
og når leverancen fra udlandet er begrænset. Altså aktiveres strategiske
reserver, når forbruget er større end produktionen.
48. Når udbuddet i et givet prisområde ikke svarer til efterspørgslen,
kan NPS ikke beregne en områdepris (udbudskurven og efterspørgselskurven har ikke et skæringspunkt). I den situation vil NPS udmelde initial afkortning på et antal MW.
49. Konsekvensen ved afkortning er, at NPS afkorter efterspørgselsbuddene pro rata, således at udbud og efterspørgsel igen matcher hinanden.
50. Forbrug kan dog helt lavpraktisk ikke afkortes, da elhandlerne pt.
ikke kan reducere de enkelte kunders elforbrug. Det betyder i praksis,
at Energinet.dk går til driftstimen med en forventet ubalance, og at
Energinet.dk anvender regulerkraftmarkedet til at balancere udbud og
efterspørgsel.
51. Aktivering på udbudssiden (produktionssiden) sker ved, at NPS
identificerer et behov for afkortning af efterspørgslen (initial afkortSide 13 af 94
ning) efter første prisberegning. I næste prisberegning inkluderes de
strategiske reserver til maksimalprisen 3.000 €/MWh, således at gabet
mellem udbud og efterspørgsel reduceres med op til 200 MW, jf. figur 2.
Det faktiske antal aktiverede MW afhænger af gabets størrelse. Således
aktiveres der netop kun det antal MW, som der er behov for i den pågældende time. Energinet.dk’s ansvar i forbindelse med aktivering af
produktion er at udpege de reserver, som skal aktiveres.
52. Figur 2 viser mere præcist, at udbuddet i denne situation ikke er
tilstrækkeligt til at skabe et priskryds mellem udbuds- og efterspørgselskurven. For at skabe priskryds aktiveres 200 MW produktion i den
strategiske reserve til loftsprisen 3.000 €/MWh, hvilket gør det muligt
at skabe priskrydset.
Figur 2: Illustration af strategiske reserver (på produktionssiden) i
spotmarkedet
Kilde: Energinet.dk
53. Aktiveringen af efterspørgselssiden (forbrugssiden) adskiller sig fra
produktionssiden, idet der er tale om forbrug, som allerede er tilstede i
spotmarkedet. Det vil sige, at forbrugssiden automatisk aktiveres ved
første prisberegning inden den initiale afkortning. Energinet.dk’s forsøg
på at aktivere prisufleksible forbrugere sker ved, at de prisufleksible
forbrugere byder prisfleksibelt ind i spotmarkedet til den aftalte
mængde. Til prisen 2.999,8 €/MWh køber forbrugerne som normalt,
mens de ved 2.999,9 €/MWh reducerer deres forbrug med den aftalte
mængde.
54. Af figur 3 fremgår det, at udbudskurven ved initial afkortning ikke
vil kunne ”nå” efterspørgsel-1 kurven. Ved prisen 2.999,9 €/MWh reduSide 14 af 94
cerer forbrugsressourcerne deres forbrug (maksimalt deltagende forbrug er 20 MW), således at der kan dannes en markedspris ved priskrydset mellem udbudskurven og efterspørgsel-2 kurven.
55. Det er ikke sikkert, at den initiale afkortning ”kun” er 20 MW som
vist i figur 3 ovenfor. Er den initiale afkortning større end 20 MW, vil
produktionsressourcerne også blive aktiveret.
Figur 3 5: Illustration af strategiske reserver (på forbrugssiden) i spotmarkedet.
Kilde: SET
5
Bemærk: Figuren er et illustrativt eksempel på, at en mindre efterspørgsel parallelforskyder efterspørgselskurven (til venstre), således at markedet kan cleare.
Side 15 af 94
Energinet.dk’s vurdering af behovet for indkøb af strategiske reserver
56. Det fremgår af Energinet.dk’s anmeldelse, at Energinet.dk vurderer,
at der er behov for strategiske reserver for at opretholde det nuværende niveau for forsyningssikkerheden.
57. Energinet.dk oplyser, at de overvejende årsager til behovet for de
strategiske reserver er: lukning af gamle centrale kraftværker/erstatning af anlæg med lavere elkapacitet, mindre stigning i elforbrug samt udløb af Grundbeløb for størstedelen af de decentrale kraftvarmeværker, som efter 2018 forventes at reducere elkapaciteten på de
decentrale kraftvarmeværker.
58. Energinet.dk’s målsætning for forsyningssikkerheden er, at mangel
på energi over en årrække ikke må overstige det østdanske 2013niveau, som svarer til 5 afbrudsminutter per år for en gennemsnitsforbruger.
59. Energinet.dk har udarbejdet figur 4, som giver et overblik over
manglen på energi frem mod 2020, hvis Energinet.dk skal leve op til
målsætningen. Opgørelsen er lavet på baggrund af simuleringsresultater i FSI-modellen (beregningsmodellen).
Figur 4: Forventet behov for strategiske reserver frem mod 2020 med
og uden idriftsættelse af Kriegers Flak interkonnektoren i slutningen af
2018.
Kilde: Energinet.dk
Side 16 af 94
60. På baggrund af figur 4 vurderer Energinet.dk, at behovet for strategiske reserver er op til 200 MW for perioden 2016-2018 (behovet er
stigende i denne periode, men forventes at falde fra 2019 med idriftsættelsen af Krigers Flak DC – se de røde søjler). Energinet.dk forventer, at
behovet for at aktivere den strategiske reserve vil forekomme gennemsnitlig 5 timer om året.
Side 17 af 94
Udbud af strategiske reserver
61. Energinet.dk ønsker at indkøbe strategiske reserver gennem to udbud, et på 200 MW for perioden 2016-2018 og et på en endnu ikke fastlagt mængde for perioden 2019-2020, hvis der vurderes at være behov
herfor.
Krav til bud i forbindelse med levering af strategiske reserver
62. Energinet.dk har opsat visse krav til buddene for de markedsaktører, der ønsker at levere strategiske reserver.
63. Der stilles krav om bud i hele forsyningslinjer, og buddene skal
overordnet set have en minimumsstørrelse på 0,1 MW svarende til minimumsbudstørrelsen på Nord Pool Spot. Herudover er det kun ressourcer fysisk beliggende på Sjælland, der kan deltage i udbuddet, da
behovet, der skal dækkes, også er et behov for rent fysisk at kunne afhjælpe effektsituationen på Sjælland. Det betyder, at værker på Bornholm, som ellers er en del af prisområdet Østdanmark, ikke kan deltage.
64. Markedsaktører skal ifølge Energinet.dk herudover fremsende bud
med udgangspunkt i de omkostninger, der er forbundet med levering af
de strategiske reserver. Omkostningerne skal opgøres på faste og variable omkostninger, som yderligere kan opdeles i følgende tre kategorier:
Krav til oplysning om faste omkostninger
•
Rådighedsbetaling. Aktøren skal i budgivningen fastsætte en
betaling for at stå til rådighed i DKK per år for perioden
2016-18, samt angive det antal MW som stilles til rådighed.
Betalingen skal afholdes, uanset om aktøren aktiveres.
Krav til variable omkostninger
•
•
Start/stop omkostning. Aktøren skal i budgivningen angive
omkostninger i DKK ved at starte reserven eller afbryde reserven. Betalingen skal kun afholdes, hvis aktøren aktiveres,
og der tillades kun én daglig betaling af start/stop omkostninger.
Variable produktionsomkostninger. Aktøren skal i budgivningen oplyse variable produktionsomkostninger afhængigt af
leverede MWh i DKK. Denne omkostningspost vil primært
dække brændsel. Produktionsomkostningen kan justeres én
gang årligt som følge af ændringer i brændselspriserne. Betalingen skal kun afholdes, hvis aktøren aktiveres.
Side 18 af 94
65. For at kunne sammenligne de indkomne bud, beregner Energinet.dk
ved udvælgelsen de forventede årlige variable produktionsomkostninger ud fra et estimat af sandsynligheden for aktivering af reserven.
Energinet.dk forventer i gennemsnit 5 aktiveringstimer om året. Hvorvidt timerne er sammenhængende, kan Energinet.dk ikke estimere.
66. Energinet.dk opgør den forventede årlige omkostning per aktør på
følgende vis:
(1)
𝐵𝐵𝐵𝐵𝐵𝐵𝐵𝐵𝐵𝐵𝐵𝐵𝐵𝐵 𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓 𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎ø𝑟𝑟 𝑁𝑁𝑁𝑁
= å𝑟𝑟𝑟𝑟𝑟𝑟𝑟𝑟 𝑟𝑟å𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑ℎ𝑒𝑒𝑒𝑒𝑒𝑒𝑒𝑒𝑒𝑒𝑒𝑒𝑒𝑒𝑒𝑒𝑒𝑒𝑒𝑒𝑒𝑒 + 𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓 𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎 å𝑟𝑟𝑟𝑟𝑟𝑟𝑟𝑟𝑟𝑟 𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠/𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠
∗ 𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠/𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠 𝑜𝑜𝑜𝑜𝑜𝑜.
+ 𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓𝑓 antal årlige 𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑎𝑚𝑚𝑚𝑚𝑚𝑚 ∗ 𝑣𝑣𝑣𝑣𝑣𝑣. 𝑜𝑜𝑜𝑜𝑜𝑜.∗ 𝑀𝑀𝑀𝑀
67. Den årlige rådighedsbetaling i ligning (1) er den faste omkostning
per år for den tilbudte kapacitet, og leddet (forventede antal årlige
start/stop * start/stop omkostning + forventede antal årlige aktiveringstimer * var. omk. * X MW) er den forventede, årlige, totale variable
produktionsomkostning ved fuld aktivering af den tilbudte mængde i
relevante timer.
Energinet.dk’s udvælgelsesproces
68. Af Energinet.dk’s anmeldelse fremgår det, at markedsaktørerne vil
blive udvalgt efter omkostningerne i markedsaktørernes individuelle
bud.
69. Energinet.dk tager udgangspunkt i ovenstående ligning (1), når
buddene skal udvælges.
70. Ifølge Energinet.dk sker udvælgelsen af bud med udgangspunkt i
den sammensætning, som samlet set medfører de laveste (samfundsøkonomiske) omkostninger til reserven. Under sammensætningen kan
eksempelvis de billigste aktører per enhed (kr./MWh) blive fravalgt,
hvis denne sammensætning nødvendiggør valg af relativt dyrere aktører for at nå 200 MW. Det er således ikke nødvendigvis de billigste aktører per enhed (kr./MWh), der vil blive valgt.
71. Energinet.dk har i selskabets anmeldelse (tabel 2) konstrueret et taleksempel på forskellige budpriser. I nedenstående tilfælde har aktørerne A til I samlet set givet bud på i alt 268 MW.
72. Budprisen 𝑡𝑡𝑖𝑖 for aktør i er i tabel 2 beregnet på følgende måde
𝑡𝑡𝑖𝑖 = 𝑦𝑦𝑖𝑖 ∗ 𝑞𝑞𝑖𝑖 + 𝑧𝑧𝑖𝑖 + 5 ∗ 𝑝𝑝𝑖𝑖 ∗ 𝑞𝑞𝑖𝑖 i 1.000 kr., hvor 5 henviser til det forventede gennemsnitlige antal aktiveringstimer om året. Tabel 2 er opdelt i
henholdsvis produktions- og forbrugsenheder.
Side 19 af 94
Tabel 2: Taleksempel på budpris
𝑞𝑞𝑖𝑖 Total
Parameter
effekt
(MW)
A 90
B 50
C 40
Produktion
D 30
E 25
F
15
G
8
6
Forbrug H
I
4
Kilde: Energinet.dk
𝑦𝑦𝑖𝑖 Rådighedsbetaling
(DKK/MWh)
150.000
180.000
200.000
100.000
140.000
80.000
27.000
30.000
42.000
𝑧𝑧𝑖𝑖 𝑝𝑝𝑖𝑖 Start/stop
Variable
omk.
omk.
(DKK /år) (DKK/MWh)
100.000
600
90.000
650
50.000
550
30.000
750
25.000
700
25.000
900
15.000
3.200
10.000
3.500
4.000
4.000
𝑡𝑡𝑖𝑖 Budprisen
(1.000
DKK)
13.870
9.253
8.160
3.143
3.613
1.293
359
295
252
73. Energinet.dk angiver i anmeldelsen et eksempel for, hvordan selskabet vil udvælge bud og opstiller de, efter selskabets opfattelse, relevante kombinationer af bud i tabel 3. I tabel 3 foretrækkes kombinationen A+C+D+E+G+H+I, da denne kombination har den laveste årlige forventede omkostning ved 200 MW (29,7 mio. kr.) i forhold til andre bud.
Tabel 3: Eksempel på kombinationer af bud
Kombination
Total effekt
(MW)
Omkostning
(1.000 DKK)
A+B+C+D
B+C+D+E+F+G+H+I
A+B+C+F+H
A+C+D+E+F
A+C+D+E+G+H+I
0
178
201
200
203
34.425
26.366
32.870
30.078
29.691
Kilde: Energinet.dk
74. Kombinationen A+C+D+E+G+H+I udvælges, fordi omkostningerne
er ca. 400.000 DKK billigere årligt end næst-billigste alternativ
A+C+D+E+F og 3,2 mio. DKK billigere end A+B+C+F+H.
75. Energinet.dk har yderligere specificeret, hvordan fastsættelsen af
den præcise mængde opgøres i prioriteret rækkefølge:
•
•
indkøb af mere end 200 MW sker, hvis budprisen er den
samme eller lavere end køb af præcis 200 MW, ellers indkøbes 200 MW.
indkøb af mere end 200 MW sker, hvis det ikke er muligt at
ramme 200 MW præcist, idet der kun kan indgives bud i hele
kraftværker.
Side 20 af 94
•
hvis to pris- og kapacitetsmæssigt enslydende bud udgør det
marginale bud for at sikre minimum 200 MW, vælges det bud,
som indeholder den mest klimavenlige produktion (jf. retningslinjer fra EU 6). Er begge bud lige klimavenlige, foretages en
lodtrækning af en uvildig part.
76. Det fremgår af anmeldelsen, at alle bud, der bliver accepteret, vil
blive offentliggjort med budpriser og mængder. Bud, der ikke bliver accepteret, vil ikke blive offentliggjort. Alle bud vil efter anmodning herom kunne blive fremsendt til Energitilsynet til orientering.
Energinet.dk’s sikring af additionalitet i indkøbet
77. Da Energinet.dk vurderer, at der er behov for yderligere kapacitet i
markedet, ønsker selskabet at sikre, at indkøbet af strategiske reserver
reelt tilfører ny/yderligere kapacitet til markedet i stedet for blot at
flytte kapacitet fra spotmarkedet til den strategiske reserve; da der ellers de facto ville være tale om en finansiel transferering til bestemte
aktører uden nogen reel effekt. For at sikre yderligere kapacitet i markedet skal deltagerne i den strategiske reserve principielt være nye
værker, eller ikke rentable værker som fastholdes i markedet.
78. Under indkøbet af strategiske reserver på produktionssiden skal det
sikres, at der ikke betales for en kapacitet, der allerede er til stede i
markedet. Derfor stiller Energinet.dk to krav til aktørerne, som de mener, sikrer additionalitet i indkøbet (se nærmere under punkt 153 – 156
for krav til forbrugssiden):
•
•
at de deltagende aktører skal levere bud svarende til maksimumseffekten fra en given forsyningskæde 7 i kraftværksblokken på et givet tidspunkt
at anlæg, som kan oppebære Grundbeløb 1, ikke må deltage i
de år, hvor Grundbeløb 1 kan oppebæres
79. Energinet.dk forventer, at værker, som har en rimelig indtjening
gennem salg af el- og varmeproduktion i de kommercielle markeder, ikke vil finde det attraktivt at deltage i udbuddet.
80. Årsagen er, at værkerne skal opgive indtjeningen fra de kommercielle markeder for at deltage i den strategiske reserve. Desto højere et
værks indtjening i det kommercielle marked er, desto højere bud må
værket forventes at indgive, idet buddene også skal dække den mistede
6
Europa-Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 20142020 (2014/C 200/01) stk. 3.9.6 nr. 232, e)
7
For definitionen af en forsyningskæde henvises der til ordforklaringen.
Side 21 af 94
indtjening (i form af at værket ikke må deltage i det kommercielle marked ved deltagelse i den strategiske reserve), altså har værket en høj alternativ omkostning. Det stiller værker med en høj indtjening i de
kommercielle markeder dårligt i konkurrencen om at levere strategiske
reserver i forhold til fx ikke rentable værker.
81. Den angivne maksimumseffekt 8 for en forsyningskæde fastsættes af
budgiveren, og det vil således være muligt at fastsætte en mindre maksimumseffekt end den, der teknisk set kan leveres 9. I tilfælde af at der
fastsættes en mindre maksimumseffekt end den teknisk mulige, vil der
typisk være overskydende kapacitet. Denne overskydende kapacitet må
ikke anvendes kommercielt for deltagere i de strategiske reserver.
Anlæg på grundbeløb 10
82. I det danske energimarked tildeles en række decentrale kraftvarme
værker et såkaldt Grundbeløb. Grundbeløbene er godkendt af EUKommissionen som lovlig statsstøtte. Der findes to typer grundbeløb –
Grundbeløb 1 og 2 – som begge er produktionsuafhængige tilskud tildelt i henhold til EFL § 58, stk. 1, nr. 1 og 2. Grundbeløbene udgør en
støtteramme, indenfor hvilken støtteudbetalingen bestemmes. Størrelsen af støtteudbetalingen afhænger af spotprisen på el.
83. Grundbeløb 1 kan for størstedelen af de omfattede værker oppebæres til og med 2018. For en række værker fortsætter støtten dog frem
til 2024. I Østdanmark er der samlet set 516 MW på Grundbeløb 1.
Værkerne i Østdanmark på Grundbeløb 1 modtog i år 2013 gennemsnitligt 550.000 DKK per installeret MW. Størrelsen af Grundbeløb 1 varierer dog, og for visse værker, der alene modtager Grundbeløb 1, var støtten kun mellem 200.000 og 300.000 DKK/MW. I 2013 blev der i alt udbetalt 284 mio. kr. som Grundbeløb 1.
84. Grundebeløb 2 11 er et fast tilskud for anlæg med en størrelse på op
til 25 MW. Grundbeløb 2 er efter det oplyste godkendt af EUKommissionen til og med 2019 12. Hvis støtten skal fortsætte herefter
kræver det en re-notificering. Efter hvad Energistyrelsen har oplyst for8
For definitionen af maksimumseffekten henvises der til ordforklaringen.
Baggrunden for at tillade en mindre maksimumseffekt end den teknisk mulige er, dels at
undgå uklarheder om størrelsen på maksimal (teknisk) effekt, dels at tilgodese den situation
hvor en leverandør ønsker at byde ind med en maksimal effekt, som med større sikkerhed
kan leveres
10
Udover denne støtte ydes der støtte i form af treledstarif og kompensation for CO2 afgift.
Den første bortfalder ved udgangen af 2015, og den anden behandler Energinet.dk ikke som
et problem i forhold til de strategiske reserver.
11
Jf. tilladelse fra EU kommissionen Statsstøttesag SA.30382 (N 45/2010) – Danmark,
Ændring af elproduktionstilskuddet (DK) til og med 2019.
12
Se nærmere i punkt 240.
9
Side 22 af 94
ventes det ikke, at EU-Kommissionen vil godkende en forlængelse af
støtten, da støtten ikke lever op til EU’s nye miljøramme-bestemmelser.
I Østdanmark er der samlet set 176 MW på Grundbeløb 2. I år 2013
modtog værker på Grundbeløb 2 i gennemsnit 182.000 DKK per MW installeret effekt, men tilskuddet kan maksimalt udgøre 640.000 13 DKK
årligt. I 2013 blev der i alt udbetalt 32 mio. kr. som Grundbeløb 2.
85. Udgangspunktet for vurderingen af additionalitet for støttede værker er en betragtning om, at værkerne vil lukke, hvis ikke indtjeningen
(herunder støtten) er høj nok til at dække værkets nødvendige omkostninger. Energinet.dk definerer nødvendige omkostninger, som de omkostninger, der skal afholdes for, at værket er driftsklart med kort varsel. På baggrund af en analyse foretaget af Dansk Gasteknisk Center
(DGC) redegør Energinet.dk i notat af 4. december 2014 for, hvilke poster de nødvendige omkostninger dækker. Det drejer sig om, lovpligtige
eftersyn, varmholdelse af motor, transformertab, forsikring, uddannelse
(stærkstrøm/sikkerhed), gas- og elkapacitet samt andet eftersyn (serviceaftale).
86. Samlet set kunne disse poster også betegnes stilstandsomkostninger. DGC vurderer, at disse omkostninger forventeligt udgør mellem
100.000 og 500.000 DKK/MW årligt. De nødvendige omkostninger omfatter ikke omkostninger til brændsel, start/stop, afskrivninger eller
forrentning samt en række mindre omkostningsposter.
87. Da de nødvendige omkostninger ikke indsamles systematisk, foreslår Energinet.dk, at værker, der ønsker at deltage i den strategiske reserve, skal indmelde og dokumentere (eksempelvis ved fakturaer) størrelsen af de nødvendige omkostninger baseret på forventningerne til
den periode, der bydes på.
88. Energinet.dk’s tilgang til additionalitetsvurderingen er således at
sammenholde de nødvendige omkostninger ved at være driftsklar med
de indtægter, der kan forventes herved.
89. Indtægten kan udover Grundbeløb 1 og 2 principielt komme fra salg
af el og varme. Energinet.dk forventer dog ikke, at salg af varme vil bidrage til de nødvendige omkostninger, dels fordi omkostningerne ved
at producere varme på kraftvarmeanlæg overstiger indtægten fra salget, dels på grund af hvile-i-sig-selv princippet på varmeområdet. Salg
af el forventes heller ikke at bidrage til dækning af de nødvendige omkostninger, da det koster mere at producere el ved gas, end elpriserne
kan dække. Denne vurdering baserer Energinet.dk på forventningerne
13
For såkaldte barmarksværker gælder ingen loft for støtten, disse modtog i gennemsnit
349.000 DKK/MW i 2013.
Side 23 af 94
til de fremtidige el- og gaspriser. Således kan vurderingen af additionalitet skønsmæssigt bestemmes ved at sammenholde Grundbeløb 1 og 2
med de nødvendige omkostninger.
90. Energinet.dk har i figur 5 vist den udbetalte støtte, i DKK/MW for
Grundbeløb 1 og 2 i Østdanmark i 2013, for de enkelte anlæg. For at illustrere sammenhængen med de nødvendige omkostninger per MW
per år er DGC’s estimat herfor indsat ved de røde horisontale linjer.
Figur 5: Udbetalt støtte i DKK/MW for både Grundbeløb 1 og 2 i Østdanmark i 2013.
Kilde: Energinet.dk
91. Energinet.dk afviser, at værker der modtager Grundbeløb 1 kan få
adgang til at levere strategiske reserver. Årsagen hertil er, at værker,
der oppebærer Grundbeløb 1, har adgang til et beløb, som Energinet.dk
vurderer, er tilstrækkelig til at sikre, at værket forbliver driftsklart.
Dermed kan værker der modtager Grundbeløb 1 ifølge Energinet.dk ikke betragtes som additionelle.
92. Ifølge anmeldelsen er muligheden for at oppebære Grundbeløb 1 afgørende, og værker kan således ikke deltage, selvom de måtte frasige
sig modtagelse af Grundbeløb 1. Energinet.dk påpeger dog, at disse
værker umiddelbart godt kan deltage i en eventuel anden runde af udbuddet, som løber fra 2019-2020, da Grundbeløb 1 bortfalder med udgangen af 2018 for størstedelen af værker.
93. Ifølge Energinet.dk kan værker, der modtager Grundbeløb 2 14, godt
deltage, såfremt de vurderes additionelle. Hvorvidt værker, der modtager Grundbeløb 2, vurderes additionelle, afhænger ifølge Energinet.dk
14
Der er tale om ca. 650 MW i hele Danmark.
Side 24 af 94
af, om tilskuddet, som Grundbeløb 2 udgør, dækker en tilstrækkelig stor
del af værkets nødvendige omkostninger. Det afgørende kriterium er
altså, om støtten kan forventes at holde værket driftsklart, hvilket afhænger af størrelsen på forholdet mellem Grundbeløb 2 og de nødvendige omkostninger.
94. Energinet.dk har beregnet, hvordan forholdet mellem støtte og nødvendige omkostninger ser ud for anlæg med en produktionskapacitet
mellem 1 MW og 15 MW, jf. figur 6. Energinet.dk tager her udgangspunkt i data, som vist i tabel 4, hvilket er leveret af danske myndigheder
til EU kommissionen i forbindelse med godkendelsen af Grundbeløbene.
Tallene i tabel 4 viser, at den årlige nødvendige omkostning per MW i
2019 for et 5 MW decentralt kraftvarmeværk kan opgøres til gennemsnitligt 353.000 DKK/MW. Her antager Energinet.dk, at drift og vedligeholdelse udgør nødvendige omkostninger, for at værket holdes
driftsklar til at kunne producere med kort varsel.
Tabel 4: Årlige omkostninger per MW installeret effekt for et 5 MW
dec. k/v anlæg
År
Afskrivninger
og renter
1.050.000
2010
1.050.000
2011
228.000
2012
228.000
2013
228.000
2014
228.000
2015
228.000
2016
228.000
2017
228.000
2018
228.000
2019
Kilde: Energinet.dk
Drift og vedligeholdelse
295.000
301.000
307.000
313.000
320.000
326.000
333.000
339.000
346.000
353.000
Indkøb af naturgas
1.239.000
1.435.000
1.562.000
1.693.000
1.858.000
2.034.000
2.106.000
2.180.000
2.256.000
2.335.000
Samlede omkostninger
2.584.000
2.786.000
2.097.000
2.234.000
2.406.000
2.588.000
2.666.000
2.747.000
2.830.000
2.915.000
95. Energinet.dk opstiller et scenarium, hvor det antages, at ovenstående omkostningstal kan overføres til anlæg af vilkårlig størrelse mellem
1 og 15 MW. På den baggrund opgør Energinet.dk maksimalstøtten i
forhold til de nødvendige omkostninger for værker mellem 1 og 15 MW
i figur 6. Derved opnås der en graf for, hvor stor en andel af et værks
nødvendige omkostninger, der dækkes, hvis værket får den højst mulige støtte. Figur 6 viser eksempelvis, at maksimalstøtten udgør knap 40
pct. af de nødvendige omkostninger for et 5 MW anlæg. Den stiplede linje viser grænsen mellem additionalitet og ikke-additionalitet. Se punkt
98-102.
Side 25 af 94
96. SET har under sagens behandling anmodet Energinet.dk om fremsendelse af figurer svarende til figur 6, hvor de nødvendige omkostninger i stedet for at være fastsat til 353.000 DKK/MW fastsættes i henhold
til førnævnte estimat af de nødvendige omkostninger fra DGC, som
estimerer, at de nødvendige omkostninger ligger mellem 100.000 og
500.000 DKK/MW. Se disse figurer i bilag 5.
97. På baggrund af figur 6 vurderer Energinet.dk, at spørgsmålet om,
hvorvidt et anlæg er additionelt, afhænger af størrelsen på anlægget
samt af en vurdering af, hvor meget støtten skal udgøre af de samlede
nødvendige omkostninger for at holde anlægget i elsystemet. Herunder
vurderer Energinet.dk, at et anlæg på 1 MW ikke er additionelt, da anlægget kan oppebære en støtte på 180 pct. eller derover af den nødvendige omkostning jf. figur 6.
Figur 6: Forholdet mellem maksimal støtte og nødvendige omkostninger for værker der modtager Grundbeløb 2
200%
180%
160%
140%
120%
100%
80%
Ikke-additionel
60%
Additionel
40%
20%
0%
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Anlægsstørelse, MW
Kilde: Energinet.dk (dog har SET tilføjet sondringen mellem additionalitet og ikkeadditionalitet)
98. Energinet.dk oplyser, at grænsen mellem additionalitet og ikkeadditionalitet, vurderet ud fra forholdet mellem støtten fra Grundbeløb
2 og et værks nødvendige omkostninger, ikke kan fastsættes præcist.
Energinet.dk vurderer, at et anlæg ikke er additionelt, hvis et værk får
dækket mere end 60 pct. af de nødvendige omkostninger via ”det rå 15”
Grundbeløb 2.
15
Det vil sige det grundbeløb, som værkerne er tildelt og som sammenholdt med elpriser og
rådighed ligger til grund for udregning af udbetalingerne.
Side 26 af 94
99. Energinet.dk anfører i notat af 4. december 2014, at støtten derfor
principielt burde dække 100 pct. af de nødvendige omkostninger for at
holde værket driftsklart. Det skyldes, at der, som nævnt ovenfor, formentlig ikke vil genereres indtægter til dækning af de nødvendige omkostninger fra værkernes el-og varmesalg.
100. Energinet.dk har ud fra et forsigtighedsprincip vurderet, at et værk
ikke kan forventes at blive holdt driftsklart, hvis støtten alene dækker
op til 60 pct. af de nødvendige omkostninger. Hensynet bag den lave
grænse (i forhold til det principielle krav om 100 pct.) er ifølge Energinet.dk, at Grundbeløb 2 kun udbetales i 1 år, hvorfor det har stor betydning for opgørelsen af de nødvendige omkostninger, hvornår enkelte
elementer af disse omkostninger aktiveres. Dermed er der en risiko for,
at de nødvendige omkostninger ”overvurderes”. Derudover er der en
ikke uvæsentlig usikkerhed forbundet med forventningerne til de fremtidige el- og gaspriser. Dermed kan det ikke afvises fuldstændigt, at
værkets elsalg kan bidrage til dækning af de nødvendige omkostninger.
101. 60 pct. grænsen er således konservativt sat for at skabe større sikkerhed for additionalitet på trods af de ovennævnte usikkerheder. Af
den grund vurderer Energinet.dk, at denne grænse er velegnet, som afgørende princip for vurderingen af additionalitet af værker der modtager Grundbeløb 2.
102. I forhold til figur 6 vil det altså sige, at værket er additionelt, hvis
værket befinder sig under den stiplede linje, da støtten maksimalt udgør 60 pct. af de nødvendige omkostninger. Modsat kan værket ikke betragtes som additionelt, hvis det befinder sig over den stiplede linje, da
støtten udgør mere end 60 pct. af værkets nødvendige omkostninger,
hvorfor værket forventes at være driftsklart.
103. Energinet.dk har ifølge selskabets anmeldelse således valgt en tilgang, hvor værker der modtager Grundbeløb 2 gerne må deltage i leveringen af strategiske reserver, såfremt værket lever op til ét af følgende
to kriterier:
•
•
16
den installerede effekt skal være minimum 3 MW, eller
størrelsen på ”Grundbeløb 2” må ikke overstige 60 pct. opgjort som forholdet mellem faktisk støtte i 2019 16 og de nødvendige omkostninger. Det vil sige, at støttebeløbet fra
Grundbeløb 2 skal være mindre end 60 pct. af de nødvendige
omkostninger.
Energinet.dk har efterfølgende oplyst, at faktisk støtte alene kan beregnes efter årets afslutning, hvorfor selskabet i stedet foreslår en tilgang hvor det er den ”rå” støtte der sammenholdes med de nødvendige omkostninger.
Side 27 af 94
104. Energinet.dk har medtaget det sidste kriterie, fordi en række
(mindre) værker modtager mindre i støtte end det maksimale beløb på
640.000 DKK. Disse (mindre) værker kan derfor muligvis betragtes som
additionelle, hvilket dog afhænger af forholdet mellem støtten og de
nødvendige omkostninger.
Konfiguration af anlæg og dertilhørende krav
105. Energinet.dk anfører, at en leverandør på produktionssiden har
forskellige muligheder for at pulje og konfigurere en leverance. To eller
flere anlæg, som godt må være geografisk adskilt, kan puljes, så længe
anlæggene er nettilsluttet i Østdanmark (Bornholm undtaget). Leverandøren må desuden benytte anlæggene på forskellig vis. Mulighederne for at pulje og konfigurere anlæg fremgår af Energinet.dk’s anmeldelse.
Markedsaktørernes ophør af leverance
106. Ophør af leverance skal, af hensyn til at Energinet.dk skal finde en
ny udbyder, varsles minimum 6 måneder før, ophøret træder i kraft.
Ved ophør skal leverandøren betale 5 pct. af et års rådighedsbeløb, og
den tidligere leverandør er efterfølgende udelukket fra at deltage i de
strategiske reserver. Dette sikrer ifølge Energinet.dk, at der ikke er incitament til at gennemtvinge en ny auktion med en eventuel højere betaling. Overdrages et værk til en anden leverandør, kan værket fortsat
godt deltage i den strategiske reserve på samme vilkår uden betaling af
5 pct. af den årlige rådighedsbetaling.
107. Efter ophør gennemføres en ny auktion med en tilsvarende
mængde, som den der udgår. Ovenstående regler gælder for både forbrug og produktion, men en ny auktion afholdes kun for samme type
ressource, som ophører, dvs. udgår produktion erstattes det af produktion og ikke forbrug. Årsagen til dette er ifølge Energinet.dk, at der kun
købes 20 MW forbrug på forbrugsvilkår (forbrugssiden uddybes fra
punkt 146).
Side 28 af 94
Produktionssidens deltagelse i strategiske reserver
108. Følgende kapitel om vilkår på produktionssiden opdeles i to under
kapitler. Først beskrives Energinet.dk’s krav til aktørerne i forbindelse
med aktivering, under punkt 109-121, og dernæst beskrives Energinet.dk’s afregning af aktørerne og den tilhørende incitamentsstruktur
under punkt 122 – 145.
Energinet.dk’s krav til markedsaktørerne i forbindelse med aktivering af strategiske reserver
Aktivering af strategiske reserver
109. Kapacitetsproblemet (effektmanglen) kan håndteres i day-ahead
markedet, intraday eller regulerkraftmarkedet. Energinet.dk har valgt
at aktivere de strategiske reserver i day-ahead markedet. Det skyldes,
at Energinet.dk mener, at ubalancer bør håndteres i de markeder, hvor
tidspunktet for kendskabet til ubalancen opstår. Ellers er der større risiko for, at ubalancer skubbes fremad – og at Energinet.dk i sidste ende
skal håndtere ubalancen i regulerkraftmarkedet.
110. Som nævnt tidligere aktiveres de strategiske reserver, når NPS
melder afkortning. Der aktiveres kun den nødvendige mængde strategiske reserver til at dække gabet mellem udbud- og efterspørgselskurven
på NPS.
111. Ifølge anmeldelsen aktiveres forbrugssiden altid før produktionssiden, da forbrugssiden automatisk afkortes som resultat af prisberegningen på spotmarkedet, jf. punkt 53 – 55. For produktionssiden vil det
være Energinet.dk, der aktiverer de konkrete leverandører. Udvælgelsen sker således, at den samlede aktiveringsomkostning per dag minimeres.
112. Aktiveringsomkostningen af den strategiske reserve udgøres af
start/stop omkostningen og de variable produktionsomkostninger. Aktiveringsomkostningen for et anlæg, som startes første gang på en given
dag, opgøres til:
𝐴𝐴𝐴𝐴𝑖𝑖 = 𝑧𝑧𝑖𝑖 + 𝑝𝑝𝑖𝑖 𝑞𝑞𝑖𝑖
(2)
113. I ligning (2) er 𝐴𝐴𝐴𝐴𝑖𝑖 aktiveringsomkostningen for anlæg i, 𝑧𝑧𝑖𝑖 er
start/stop omkostningen i DKK for anlæg i, 𝑞𝑞𝑖𝑖 er leverancen fra anlæg i,
i MWh, mens 𝑝𝑝𝑖𝑖 er den variable omkostning per leveret MWh for anlæg
i.
114. Ifølge anmeldelsen fastsættes aktiveringsrækkefølgen efter ligning
(2) én gang per driftsdøgn for de døgn, hvor der identificeres initial afSide 29 af 94
kortning. Aktiveringsrækkefølgen er den samme for alle timer indenfor
et driftsdøgn, hvor reserven aktiveres.
115. Aktiveringsrækkefølgen beregnes ved at identificere den kombination af leverandører, som samlet set giver de laveste omkostninger.
116. Mængden af MW, der er behov for fra den strategiske reserve, kan
variere fra time til time. Energinet.dk beregner aktiveringsrækkefølgen
med udgangspunkt i det maksimale behov. Det vil sige, at hvis der f.eks.
i 7. time er behov for 40 MW, og i 9. time er behov for 80 MW, så beregnes aktiveringsrækkefølgen ud fra de 80 MW. Den samlede omkostning
søges holdt så lav som muligt, hvilket betyder, at visse leverandører kan
blive aktiveret mere end andre, såfremt der er et varierende behov inden for samme driftsdøgn. Her vil leverandører med de laveste variable
produktionsomkostninger (𝑝𝑝𝑖𝑖 ) blive aktiveret i flest timer, da start/stop
omkostningerne (𝑧𝑧𝑖𝑖 ) afholdes for alle leverandører under alle omstændigheder.
117. På produktionssiden skal reserven potentielt være klar til levering
i en vilkårlig time af døgnets 24 timer, og reserven skal derudover kunne aktiveres i 5 timer af døgnet. Disse timer kan være sammenhængende eller ikke-sammenhængende. Ifølge Energinet.dk kan det hænde, dog
med lav sandsynlighed, at et anlæg aktiveres i to på hinanden sammenhængende døgn; aktiveres anlægget eksempelvis i time 19-23 i døgn 1
og time 00-04 i døgn 2, vil anlægget levere i 10 sammenhængende timer. For forbrug se nærmere under punkt 158 – 162.
118. Energinet.dk oplyser, at beslutningen om fastsættelsen af kravet
om op til 5 timers sammenhængende levering er baseret på en afvejning af hensynet til på den ene side at have den strategiske reserve til
rådighed, og på den anden side ikke at betale rådighedsbetaling for en
unødvendig stor strategisk reserve.
Brug af strategiske reserver i andre energi- og kapacitetsmarkeder
119. Det fremgår af anmeldelsen, at der for aktører, som leverer strategiske reserver, gælder begrænsninger for anvendelsen af ressourcen til
andre formål. Disse er fastsat ud fra en afvejning af hensynet til på den
ene side at tillade et værk, som alligevel er i systemet, markedsadgang
til andre markeder, og på den anden side at værket vil kunne underbyde andre værker via rådighedsbetalingen og altså virke konkurrenceforvridende.
120. For produktionsanlæg, som deltager i den strategiske reserve,
gælder, at disse ikke kan levere i spotmarkedet udover leverancen som
strategiske reserve, idet modtagelsen af kapacitetsbetalingen kan være
Side 30 af 94
konkurrenceforvridende. Energinet.dk oplyser, at produktion udenfor
en aktivering betragtes som kommerciel drift. Provenuet fra et sådan
salg skal tilgå Energinet.dk, og aktøren vil modtage en advarsel. Hvis
dette vilkår overskrides 3 gange, ophører deltagelsen i den strategiske
reserve, og der betales 5 pct. af et års rådighedsbeløb.
121. Det fremgår endvidere af Energinet.dk’s anmeldelse, at produktionsanlæg, som deltager i strategiske reserver, dog kan bydes ind i regulerkraftmarkedet under betingelse af, at deltagelse på regulerkraftmarkedet vil ske via frivillige bud til makismalprisen (5.000 €/MWh 17). Dette indebærer, at de frivillige bud kun kan anvendes, når alle andre
kommercielle bud er udnyttet. Energinet.dk har oplyst, at provenuet fra
salget tilfalder Energinet.dk, og at deltageren i den strategiske reserve
afregnes i henhold til det indgivne bud. For forbrugssidens deltagelse i
andre markeder se nærmere under punkt 163 – 165.
Energinet.dk’s afregning af de strategiske reserver og tilhørende økonomiske incitamenter
Afregning af markedsaktøren
122. Energinet.dk’s afregning af markedsaktørerne for levering af strategiske reserver finder sted i overensstemmelse med budgivningen i
ligning (1) jf. punkt 66. Afregningen består af en rådighedsbetaling samt
de individuelle omkostninger i forbindelse med aktiveringen. Dækningen af start/stop og variable omkostninger tager ikke udgangspunkt i
de faktiske afholdte omkostninger, men i de indleverede bud i forbindelse med udbudsrunden. Aktøren skal således ikke dokumentere faktisk afholdte omkostninger i forbindelse med aktiveringen.
123. Princippet for afregning af markedsaktørerne følger, ifølge Energinet.dk, et ”pay-as-bid” princip, idet princippet forventeligt sikrer den
lavest mulige betaling. Energinet.dk anfører i den fremsendte anmeldelse, at marginalprisfastsættelsesprincippet typisk foretrækkes i velfungerende markeder, hvor der kontinuert afholdes bud. Ifølge Energinet.dk anvendes her pay-as-bid princippet 18, da udbuddet maksimalt
består af to udbudsrunder (2016-18 og 2019-20).
124. Energinet.dk angiver, at de kendte risici ved pay-as-bid metoden
opstår ved udbud, som har karakter af gentagne udbud. Under gentagne
udbud vil aktørerne ”lære spillet at kende” og vil kunne agere strategisk
ved at byde priser, der ikke afspejler de enkelte aktørers variable om17
5.000 €/MWh er maksimalprisen på regulerkraftmarkedet. I spotmarkedet på NPS opereres der med en anden maksimalpris på 3.000 €/MWh.
18
Pay-as-bid anvendes i dag også til afregning af indkøb af sekundær reserve (månedsbasis), ligesom det også blev anvendt i det seneste udbud for manuelle reserver i Østdanmark.
Side 31 af 94
kostninger, men derimod forventningen til prisen. Det betyder potentielt, at betalingen kan blive større end betalingen ved brug af marginalprissætning. Markedsaktørerne kan have forskellige forventninger til
markedsprisen, så der kan forekomme forskellige gæt og dermed en ikke-omkostningsægte rækkefølge; det vil sige, at aktiveringsrækkefølgen
ikke aktiveres i en samfundsøkonomisk optimal rækkefølge.
Bod ved manglende levering
125. Ved manglende levering skal leverandøren betale en bod. Boden
består af to komponenter, den ene er afregning af ubalance, mens den
anden er mistet rådighedsbetaling.
Afregning af ubalance
126. Manglende leverance af strategisk reserver kan sammenlignes
med almindelig aktørubalance, da aktørplanen, som danner grundlag
for ubalanceafregningen, svarer til den aktiverede reserve på NPS.
Manglende levering (eller ubalance) defineres og opgøres som forskellen mellem aktørplan (tilslag i spotmarkedet) og faktisk adfærd (produktion eller forbrug).
127. Aktøren afregnes både for manglende levering, men også for en for
høj levering. Balanceafregningen kan indebære, at markedsaktøren kan
have en positiv nettoindtægt. Afgørende herfor er, om aktøren hjælper
systembalancen eller bidrager til systemubalance. Selve balanceafregningen følger Markedsforskrift C2, jf. Energinet.dk’s hjemmeside 19.
Mistet rådighedsbetaling
128. Energinet.dk forventer, at en eventuel ubalanceafregning er markant mindre end indtjeningen fra rådighedsbetalingen. Derfor er ubalance afregning i sig selv ikke nok til at sikre, at den strategiske reserve
er til rådighed, når behovet opstår. For at sikre at den strategiske reserve er til rådighed, vil Energinet.dk implementere en model, hvor aktøren delvis mister sin rådighedsbetaling ved manglende leverance.
129. Energinet.dk definerer manglende leverance på produktionssiden,
som (for forbrugssiden, se nærmere under punkt 166):
•
en situation hvor produktionsanlægget ved aktivering ikke
fysisk leverer den aftalte mængde 20
19http://energinet.dk/SiteCollectionDocuments/Danske%20dokumenter/El/Forskrif
t%20C2%20Balancemarkedet.pdf
20
Dog ikke hvis aktøren leverer for meget.
Side 32 af 94
•
en situation hvor produktionsanlægget ved prøvestart, forlangt af Energinet.dk, ikke kan starte
130. Ved manglende leverance, som defineret ovenfor, mistes 20 pct. af
det tilbageværende års rådighedsbetaling med udgangspunkt fra årsskiftet eller fra sidste succesfulde start i samme år. Ved tredje manglende leverance på ét år udtræder aktøren af ordningen og mister hele rådighedsbetalingen fra samme år. Ved overgangen til et nyt kalenderår
nulstilles antallet af manglende leverancer.
131. Energinet.dk har overordnet tre overvejelser bag bodsstrukturen.
Den første er, at ”skaden” af manglende leverance er den samme, uanset
hvornår på året den indtræffer. Den anden er, at straffen ikke må være
så høj, at leverandøren ikke fortsat har et incitament til at levere i resten af året, hvis aktøren eksempelvis ikke har leveret første gang (hvilket ville være modsat med 100 pct. af rådighedsbetalingen). Den tredje
er, at boden begrænses til maksimum 1 års rådighedsbetaling for dels
at begrænse aktørernes risiko og dermed krav til betaling og for dels at
beholde et økonomisk incitament til at være leveringsklar.
132. Det fremgår af anmeldelsen, at der overordnet set er to forskellige
situationer, der tillader, at en aktør kan frigøres for sine forpligtelser
overfor køber (Energinet.dk). Det skal være situationer, som er upåregnelige for aktøren eller en ekstraordinær omstændighed, der har karakter af force majeure (altså skal det være uden for leverandørens indflydelse). Er én af de to ovennævnte situationer skyld i en manglende leverance i en afkortningssituation, under en prøvestart eller ved en stikprøve for forbrug, udløses der ingen bod.
Tilladte ubalancer og udetid
133. Energinet.dk definerer en aktørs manglende leverance som manko
på 15 pct. eller derover ved en afkortningssituation eller ved en prøvestart initieret af Energinet.dk. Det vil sige, at en aktør som aktiveres
med 10 MW strategisk reserve ikke mister sin rådighedsbetaling ved at
levere 9 MW.
134. Energinet.dk kan tillade udetid for deltagende værker, hvis aktøren varsler revision af værket 72 timer i forvejen. Ved udetid skal værkerne ikke levere ved en afkortning. Energinet.dk forbeholder sig dog
retten til at afvise udetiden, hvis den heraf følgende manglende leverance medfører for stor en risiko for forsyningssikkerheden. Der tillades samlet set 10 pct. udetid per år.
135. Aktøren kan kun varsle et anlæg ude i tilfælde af revision og ikke i
tilfælde af nedbrud. I tilfælde af nedbrud skal aktøren betale bod.
Side 33 af 94
136. Overskrides krav til maksimal udetid eller varsling, betragtes dette
som manglende leverance, og konsekvensen for aktøren er, at der mistes en del af rådighedsbetalingen jf. forrige afsnit under punkt 128 –
132.
Prøvekørsler af produktionsanlæg
137. Energinet.dk kan op til 2 gange om året initiere prøvekørsler af
produktion (med et varsel på minimum 10 timer i forvejen). Anlæggets
ejer kan endvidere selv initiere op til 4 årlige frivillige prøvekørsler. For
forbrug foretager Energinet.dk stikprøver (hvilket foretages på baggrund af efterfølgende prisberegninger) for at verificere, om det deltagende forbrug vitterligt indsender priselastiske bud.
138. Energinet.dk dækker de tilhørende omkostninger (start/stop og
variable) i forbindelse med prøvekørslerne i henhold til de afgivne bud.
Ønsker aktøren flere prøvekørsler end fire om året, skal aktøren selv
dække omkostningerne herved.
139. Ved en succesfuld prøvekørsel, enten initieret frivilligt eller af
Energinet.dk, ”nulstilles” tiden, hvorfra en eventuel bod skal betales.
Altså nulstilles tiden i alle følgende tre situationer:
•
•
•
ved årsskifte
ved succesfuld leverance i forbindelse med en afkortningssituation
ved succesfuld leverance i forbindelse med en prøvekørsel,
uanset hvem der initierer prøvekørslen
140. Anlæg som ikke har leveret en succesfuld leverance, og som dermed har været ”ude”, og igen meldes klar til levering, skal verificeres
ved en succesfuld prøvekørsel (fejler denne også udløser det ingen
bod). Er anlægget ikke driftsklar igen senest ved udløbet udetid, betales
en bod på 20 pct. af den årlige rådighedsbetaling. Herefter har aktøren
en uge til at klargøre værket, hvilket igen skal verificeres med en prøvekørsel. Fejler værket prøvekørslen, skal resten af årets rådighedsbetaling tilbagebetales, og værket træder ud af ordningen.
Håndtering af eventuel overkompensation og biindtægter
141. Hvis Kommissionen skulle nå frem til, at der er tale om lovlig
statsstøtte, er Energinet.dk opmærksom på, at der kan blive tale om
overkompensation af leverandører af strategisk reserver på grund af
statsstøtteforhold. Overkompensation kan forekomme, når værket i
forvejen modtager statsstøtte (Grundbeløb). For at have mulighed for at
Side 34 af 94
håndtere dette ønsker Energinet.dk at indføre en tilbagebetalingsklausul i kontrakterne.
142. Det fremgår af Energinet.dk’s anmeldelse, at de væsentligste
overordnede principper for en tilbagebetalingsklausul er følgende:
•
•
•
•
tilbagebetalingsklausulen gælder kun for den kapacitet, der
indgår i den strategiske reserve
det beløb, der kan kræves tilbagebetalt, kan ikke overstige
betalingen for deltagelse i den strategiske reserve
eventuel tilbagebetaling opgøres på årsbasis
eventuel tilbagebetaling kan ikke være negativ
143. Selve tilbagebetalingsklausulen vil blive nærmere specificeret i
udbudsmaterialet, hvor Energinet.dk forventer at specificere en egentlig formel for beregningen heraf. Energinet.dk har oplyst, at udbudsmaterialet forventes at blive fremsendt til markedsaktørerne i rimelig tid
før den planlagte workshop om udbuddet, således at der vil være mulighed for at kommentere på udbudsmaterialet på denne workshop.
Endvidere er aktørerne velkomne til at fremsende skriftlige kommentarer til udbudsmaterialet. Efter den planlagte workshop vil Energinet.dk
foretage eventuelle ændringer i udbudsmaterialet, inden det egentlige
udbud igangsættes.
144. Udover denne risiko for overkompensation er der ifølge Energinet.dk også risiko for, at individuelle værker kan opnå en biindtægt,
som ikke ville have været opnået, hvis værket ikke havde deltaget i den
strategiske reserve. En sådan indtægt, der alene opnås som følge af deltagelsen i den strategiske reserve, er ifølge Energinet.dk ikke forenelig
med en betalingsstruktur, hvor omkostningerne ved deltagelse i den
strategiske reserve skal dækkes fuldstændigt af de opsatte betalingskomponenter.
145. Energinet.dk ønsker derfor at indføre et vilkår for tilbagebetaling
af biindtægter, der opnås som direkte følge af deltagelsen i den strategiske reserve.
Side 35 af 94
Forbrugssidens deltagelse i strategiske reserver
146. Kommissionen anbefaler, at forbrugssiden også inddrages som
løsning på kapacitetsproblemer. Kommissionens anbefaling af inddragelse af forbrugssiden skyldes, dels at udbudssiden består af en stigende andel af ikke prognosticerbar vind og sol, og dels at Kommissionen
er af den holdning, at efterspørgselsfleksibilitet har et uudnyttet potentiale i forhold til fremtidigt at hjælpe med at danne priskryds med udbudssiden.
147. Rådighedsbetalingen til leverandører på forbrugssiden er en betaling for at indlevere prisfleksible købsbud på daglig basis på day-ahead
markedet på NPS. Langt de fleste forbrugere er i dag ikke prisfleksible,
og målet er at gøre prisufleksible forbruger prisfleksible.
148. Prisafhængige bud vil medvirke til et fald i efterspørgslen i timer
med meget høje priser og risiko for afkortning.
149. Energinet.dk’s anmeldelse indeholder særlige (lempelige) vilkår
for forbrug, som deltager på forbrugsvilkår i den strategiske reserve. I
de følgende afsnit gennemgås de særlige forbrugsvilkår. Strukturen følger den netop gennemgåede del af produktionssiden fra punkt 108-145.
Hvis forhold beskrevet ovenfor ikke er gennemgået nedenfor med de
særlige vilkår for forbrugssiden, betyder det, at disse forhold er ens for
forbrug og produktion.
Energinet.dk’s krav ved valg af markedsaktør
150. Indkøbet af strategiske reserver foregår via et udbud, hvor både
produktions- og forbrugsenheder kan indgå. Ud af den samlede strategiske reserve indkøbes der dog maksimalt 20 MW forbrug på særlige
forbrugsvilkår. Energinet.dk har fastsat de 20 MW ud fra en afvejning
mellem på den ene side at få en samlet reserve med høj leveringssikkerhed, og på den anden side at have en ikke ubetydelig mængde, som
kan bidrage til at udvikle fleksibilitet på forbrugssiden.
151. Mængden af forbrugsenheder, der kan deltage på forbrugsvilkår,
er fastsat til 20 MW. Der kan godt deltage en mindre mængde på forbrugsvilkår, det afhænger ifølge Energinet.dk af den tilbudte pris. Der
kan endvidere også deltage en større mængde forbrug i den strategiske
reserve dog på almindelige vilkår. Også dette vil i sidste ende afhænge
af prisen. Det skyldes, at produktion og forbrug konkurrerer på pris i en
samlet pulje i forbindelse med udbuddet. De særlige forbrugsvilkår får
således ikke nogen direkte betydning ved udvælgelsen, ud over at det
formentlig gør forbrugerressourcer mere konkurrencedygtige.
Side 36 af 94
152. Energinet.dk ønsker således at købe kapacitetsreserve i form af
forbrug (efterspørgselsreduktion) på særlige vilkår på op til 20 MW.
Hvis der skal deltage yderligere forbrug i form af efterspørgselsreduktion i kapacitetsreserven, kan dette ske på produktionsvilkår. Det vil
bl.a. sige, at dette yderligere forbrug – i modsætning til forbrug på forbrugsvilkår – skal stå til rådighed i alle døgnets timer. Energinet.dk’s
eksempel på sådan et forbrug er en virksomhed, som har en nødstrømsgenerator.
Ved
aktivering
af
forbrugsreserven
(=forbrugsreduktion) vil nødstrømsgeneratoren startes. Vil aktøren
derimod deltage med nødstrømsgeneratoren, som en egentlig produktionsenhed, gælder der samme målerkrav som til en almindelig produktionsenhed.
Energinet.dk’s sikring af additionalitet i indkøbet
153. Under indkøbet af strategiske reserver på forbrugssiden skal det
ifølge Energinet.dk ligeledes sikres, at der ikke betales for en kapacitet,
som reelt ikke tilfører ny kapacitet (med andre ord, at den indkøbte kapacitet er additionel). Ifølge anmeldelsen sikres dette ved følgende krav
til forbrugssiden:
•
forbrug skal indgive købsbud på 2.999,8 €/MWh på NPS’s
day-ahead marked.
154. Energinet.dk har således valgt, at forbrugsenheder, der indgår i
den strategiske reserve, forpligtes til at indgive prisfleksible bud på
spotmarkedet i intervallet 2.999,8-2.999,9 €/MWh. Problemet med for
lidt kapacitet opstår nemlig ved høje prisniveauer. Det har ikke megen
effekt, hvis en forbruger byder ind med en reduktion af efterspørgslen
ved lave prisniveauer, hvor der er rigeligt med udbud af el og altså rigeligt kapacitet. Hvis dette var muligt, ville der være risiko for, at reserven
på forbrugssiden de facto ikke ville være til rådighed.
155. Endvidere forventer Energinet.dk også, at den høje budpris vil afholde allerede prisfleksible forbrugere fra at deltage i den strategiske
reserve, og dermed være medvirkende til at sikre, at der tilføres ny kapacitet via reserven (additionalitet). Det skyldes, at forbrug, som i dag
er prisfleksibelt og således ikke er interesseret i at købe el for enhver
pris, må forventes frivilligt at reducere efterspørgslen allerede ved lavere priser for at undgå at betale meget høje priser for el. Den høje
budpris for deltagere i den strategiske reserve sikrer dermed, at forbrug, som i dag allerede er prisfleksibelt, ikke har interesse i at deltage,
da disse forbrugsressourcer derved løber en ikke uvæsentlig risiko for,
at købe dyre el end de er villige til i dag, hvis prisen bliver under
2.999,9 €/MWh.
Side 37 af 94
156. Kravet om prisfleksible bud gælder ifølge anmeldelsen alene for
den mængde, som er budt ind som strategisk reserve. Har en forbruger
eksempelvis en forbrugsenhed på 5 MW i en konkret time og kun budt 2
MW ind i den strategiske reserve, gælder kravet om prisfleksible bud
kun for de 2 MW.
Konfiguration af anlæg og dertilhørende krav
157. Energinet.dk har, som for produktion, intet krav til fysisk lokalisering af forbrugsstedet (udover Østdanmark undtaget Bornholm). På
forbrugssiden kan en leverandør således også pulje forbrugsenheder.
Udover ovennævnte krav til udformning af bud på børsen stilles kun
krav om, at det enkelte forbrugssted kan måles. Der skal forefindes eller
etableres måler på selve forbrugsstedet og i tilfælde af substituerende
forbrugsenheder, også på disse.
Energinet.dk’s krav til markedsaktørerne i forbindelse med aktivering af strategiske reserver
158. Forbrugssiden adskiller sig fra produktionssiden, idet der aktiveres forbrug, som allerede er til stede i spotmarkedet. Det betyder, at
forbrugssiden altid aktiveres før produktionssiden, da forbrugssiden
automatisk afkortes som resultat af prisberegningen på spotmarkedet.
159. For at aktivere prisfleksible bud stiller Energinet.dk konkret krav
om, at udformningen af et bud på 5 MW forbrug skal se således ud:
• budpris 2.999,8 -> købes 5 MW
• budpris 2.999,9 -> købes 0 MW
160. De prisfleksible bud skal ifølge Energinet.dk indleveres i mindst 5
timer per døgn, hvoraf 3 af timerne skal ligge indenfor kl. 8-20. Det
skyldes ifølge Energinet.dk, at alle 5 timer ellers kunne ligge i tidsrum,
hvor sandsynligheden for afkortning er næsten lig nul. I så fald ville rådighedsbetalingen være en de facto transferering uden reel udbytte.
161. Energinet.dk’s krav, om at 3 af de 5 timers prisfleksible bud skal
være indenfor tidsrummet kl. 8-20, afspejler en afvejning af hensynet til
på den ene side at sikre bud i de perioder på døgnet, hvor sandsynligheden for afkortninger er størst, for dermed at kunne reducere forbruget og afhjælpe afkortningen. På den anden side kan et krav om placering i specifikke timer potentielt forøge sandsynligheden for afkortning
eller skabe en afkortningssituation i sig selv og derved forværre problemet, hvis reserven i udgangspunktet ikke forbruger elektricitet i disse timer. Der er altså tale om et trade-off mellem at have forbrug tilsteSide 38 af 94
de til at afhjælpe situationen, og modsat sørge for at der ikke flyttes
forbrug, således at situationen forværres.
162. Forbrugsleverandører, som bliver aktiveret, vil i tillæg til rådighedsbetalingen få dækket aktiveringsomkostninger (et start/stop element og på produktionssiden omkostninger til levering af energi).
Start/stop omkostninger kan umiddelbart være mindre meningsfulde
for forbrug end produktion, men kan betragtes som en engangsomkostning, der skal afholdes ved opstart af en forbrugsreduktion. Der dækkes
kun én start/stop omkostning per dag. Hvis sådan en omkostning ikke
findes, kan denne blot sættes til 0 DKK i forbindelse med budgivningen.
Ved aktivering sker afregning i henhold til de afgivne bud, og faktiske
omkostninger skal således ikke dokumenteres.
Brug af strategiske reserver i andre energi- og kapacitetsmarkeder
163. Energinet.dk anfører i deres anmeldelse, at forbrugsenheder under
en aktiveringssituation (afkortning) kan fortsætte deres forbrug på den
betingelse, at de handler sig i balance i intraday markedet 21. Forbrugsenhederne kan dog ikke handle sig i balance i balancemarkedet, dvs. i
timen op til forbrugstidspunktet, da det kan medføre en aktivering af
den manuelle reserve.
164. Forbrugsenheder kan som produktion også indgive frivillige bud i
regulerkraftmarkedet til maksimalprisen på 5.000 €/MW. Provenuet
tilfalder Energinet.dk, mens deltageren i den strategiske reserve afregnes i henhold til det indgivne bud.
165. Udover de 5 timer i døgnet forbrugsenhederne forpligter sig til at
agere på en bestemt måde, kan de i de øvrige timer i døgnet agere frit
på markedet.
Bod ved manglende levering
Mistet rådighedsbetaling
166. Ved manglende levering betales bod via mistet rådighedsbetaling 22. Energinet.dk definerer manglende leverance på forbrugssiden,
som:
21
Dette er senere blevet ændret i forbindelse med høringsprocessen.
Der skal herudover afregnes for ubalancer efter de almindelige principper herfor, jf.
punkt 126 – 127.
22
Side 39 af 94
•
•
en situation hvor forbrugsbud ikke fysisk reducerer forbruget uden en tillægsplan, som er erhvervet gennem intraday
markedet
en situation hvor forbrugsbud ikke er indgivet
Stikprøver
167. For forbrug foretager Energinet.dk stikprøver (hvilket foretages på
baggrund af efterfølgende prisberegninger) for at verificere om det deltagende forbrug vitterligt indsender priselastiske bud.
168. Ved en succesfuld prøvekørsel, enten initieret frivilligt eller af
Energinet.dk, ”nulstilles” tiden, hvorfra en eventuel bod skal betales.
Side 40 af 94
Energinet.dk’s inddækning af omkostninger
169. Den strategiske reserve påtænkes at blive finansieret via en uniform tarif. Konkret foreslår Energinet.dk Systemtariffen.
170. Energinet.dk har overvejet fire tilgange til finansieringen. Den første er at differentiere mellem forskellige forbrugere; dvs. at de forbrugere, som har den højeste betalingsvillighed, betaler mere. Den anden
er at differentiere mellem forbrugstidspunktet; dvs. at de forbrugere,
som forbruger el i kritiske tidspunkter, betaler mere. Den tredje er at
differentiere mellem Øst- og Vestdanmark; dvs. at forbrugere i Østdanmark pålægges den samlede omkostning, da den strategiske reserve
skal afhjælpe situationen i Østdanmark. Den fjerde er at differentiere
mellem producenter og forbrugere; dvs. at enten producenter eller forbrugere betaler.
171. Timebaseret afregning er ikke mulig på grund af mangel på valide
måledata, da ikke alle forbrugere er timeaflæste. På landsplan er alene
52 pct. af målerne i dag fjernaflæste, og denne andel forventes at være
lavere i Østdanmark, da DONG Energy endnu ikke har udrullet fjernaflæste målere. På den baggrund vurderer Energinet.dk, at de første to
tilgange til finansieringen ikke er praktisk mulige. Energinet.dk påpeger
endvidere, at forsyningssikkerhed er et kollektiv gode i økonomisk forstand, hvorfor finansieringen bør foregå kollektivt.
172. Da Danmark i relation til alle andre omkostningsdrivere, som indgår i andre tariffer, betragtes som ét land, er den tredje tilgang efter
Energinet.dk’s overbevisning heller ikke en mulighed.
173. Energinet.dk påpeger, at det er muligt i praksis at differentiere
mellem forbrug og produktion. Energinet.dk mener endvidere, at der er
begrundelse for at lave denne differentiering, da behovet for strategiske
reserver opstår blandt andet på grund af manglende prisfleksibilitet i
forbruget. Energinet.dk konkluderer derfor, at de strategiske reserver
bør finansieres via en uniform tarif pålagt forbrugersiden, og anser Systemtariffen som velegnet til dette formål. Hvor meget omkostningen til
den strategiske reserve bidrager til tariffen vil i øvrigt komme til at
fremgå af Energinet.dk’s regnskab.
174. Et eventuelt provenu fra salg af strategiske reserver på NPS tilfalder Energinet.dk. Et provenu kan forekomme ved, at Energinet.dk sælger strategiske reserver til loftprisen 3.000 €/MWh, mens kompensationen af de respektive driftsomkostninger per MWh er mindre end
loftsprisen. Sådan et provenu vil indgå i det samlede regnskab for reserven og dermed sænke den totale omkostning.
Side 41 af 94
175. Energinet.dk forventer, at de faste omkostninger forbundet med
finansieringen af den strategiske reserve er mellem [XX] og [XX] DKK
om året, hvilket er […].
176. Energinet.dk anfører, at de variable omkostninger er meget vanskelige at estimere, idet de afhænger af aktiveringsgraden, samt de deltagende aktørers variable omkostninger. Herudover vil en aktivering,
som nævnt, også kunne medføre visse indtægter for Energinet.dk. Af
disse årsager laver Energinet.dk ikke et estimat for de variable omkostninger.
Side 42 af 94
Erfaringer med strategiske reserver
177. I Sverige og Finland indkøbes der ligeledes strategiske reserver for
at undgå en afkortningssituation. I Tyskland anvendes den såkaldte
netreserve. Disse vil blive gennemgået nedenfor. Herudover vil sammenhængen mellem strategiske reserver og 2nd auctions blive gennemgået kort.
Den svensk/finske strategiske reserve
178. Energinet.dk har i den fremsendte anmeldelse og i svar på yderligere spørgsmål gennemgået brugen af strategiske reserver i Sverige og
Finland og beskrevet de væsentligste erfaringer herfra. Bilag 9 indeholder en tabel, som opsummerer forskelle og ligheder mellem Danmarks,
Sveriges og Finlands strategiske reserver.
179. Overordnet set har Energinet.dk oplyst, at designet af den svenske
og finske strategiske reserve grundlæggende er ens. Begge reserver bydes ind på NPS på samme måde, og i begge lande er de strategiske reserver koncentreret omkring vinterperioden (dog med den forskel, at
Fingrid indkøber for hele året, men tillader en måneds startvarsel uden
for vinter perioden).
180. For den kommende vinter har Svenska Kraftnät indkøbt i alt 1.346
MW med henholdsvis 720 MW produktion og 626 MW forbrug, mens
Fingrid har indkøbt 365 MW udelukkende bestående af produktionsenheder.
Udbud
181. I Sverige er indkøbet af strategiske reserver stadfæstet ved lov og
udfases frem mod 2020, hvor loven udløber. Efter den svenske model
indkøbes årligt strategiske reserver for perioden 16. november til 15.
marts. Frem til 2009 blev de svenske reserver indkøbt på flerårige kontrakter, hvilket fastlåste prisen over en årrække. Da markedet oplevede
faldende priser, blev betalingen for de strategiske reserver dyrere end
markedsprisen. Efter en ændring til årlige udbud opleves en bedre
sammenhæng mellem prisen for reserven og prisudviklingen på markedet.
182. Den svenske model har et minimumskrav om, at forbrugsreduktioner skal udgøre 25 pct. af udbuddet. Den svenske model har et større
fokus på forbrugsressourcer end den finske. Den svenske model har, lig
den danske model, ikke lige vilkår for produktions- og forbrugssiden, og
tillader, at forbrugsressourcerne agerer kommercielt på spotmarkedet.
Side 43 af 94
Model
183. De svenske og finske strategiske reserver bydes begge ind i spotmarkedet ved afkortning i kun det ene område, hvilket muliggør optimering af aktiveringsomkostningerne på tværs af landende. Reserverne
bydes ind til 0,1 €/MW over det højeste(/sidste) kommercielle bud.
Energinet.dk er af den opfattelse, at en aktiveringspris svarende til
maksimalprisen på spotmarkedet har mindre indflydelse på markedet
end den svensk/finske prissætning på 0,1 €/MW over det højeste(/sidste) kommercielle bud.
184. Den svensk/finske prissætning kan reducere prisen væsentligt og
derved forstyrre investeringssignalet i markedet, idet prisen kan komme under et niveau, der kan sikre en tilstrækkelig indtjening til at dække kapitalomkostninger i forbindelse med en nyinvestering.
185. Energinet.dk oplyser, at selskabet efter en godkendelse af implementeringen af strategiske reserver i Danmark vil tage kontakt til Svenske Kraftnät og Fingrid med henblik på at harmonisere aktiveringsprisen til 2999,9 €/MWh, og lade de danske reserver indgå i samme pulje.
Finansiering
186. Tariferingen, i Sverige og Finland, er pålagt forbrugssiden i perioden 16. november til 15. marts mellem kl. 18:00 og 22:00 med argumentet om, at de, der forbruger i de kritiske timer, skal betale for reserven. Det bemærkes i den sammenhæng, at der i Sverige er timeaflæste
el-målere, hvilket gør dette muligt.
Strategiske reserver og Tyskland
187. Energinet.dk angiver, at Tyskland har en såkaldt netreserve. Netreserven har ifølge Energinet.dk ikke karakter af en strategisk reserve,
men snarere karakter af en reserve til modhandel.
188. Det fremgår af anmeldelsen, at det er Energinet.dk’s vurdering, at
hverken danske strategiske reserver eller tyske netreserver vil få nogen
gensidig indvirkning på hinanden. Der er to årsager hertil:
•
første årsag er, at udlandsforbindelsen til Tyskland typisk
bliver anvendt med fuld kapacitet i situationer med initial afkortning. Den strategiske reserve aktiveres først, efter udlandsforbindelsen er fuldt udnyttet. Derfor kan den tyske
netreserver ikke have nogen indvirkning på de strategiske
reserver.
Side 44 af 94
•
anden årsag er, at de tyske netreserver kun anvendes på interne forbindelser. Netreserverne vil derfor ikke påvirke de
tyske udlandsforbindelser.
Strategiske reserver og 2nd auctions
189. Der pågår lige nu overvejelser om at indføre 2nd auctions i Danmark.
190. 2nd auctions har samme overordnede formål som strategiske reserver; nemlig at undgå afkortning på spotmarkedet. En mere nuanceret forskel mellem 2nd auctions og strategiske reserver er, at førstenævnte sikrer, at al kapacitet bliver aktiveret ved genåbning af budmodtagelsen på NPS, således at såkaldte lazy-bidders har mulighed for
at byde deres resterende kapacitet ind i markedet, mens sidstnævnte
fastholder kapacitet i markedet med en rådighedsbetaling for at sikre
kapacitet til håndtering af eventuelle effektproblemer.
191. På grund af tidsvinduet for procedurerne ved NPS er det ikke muligt sekventielt at gennemføre inkluderingen af 2nd auctions og dernæst
strategiske reserver. Det betyder, at 2nd auctions og strategiske reserver skal inkluderes simultant. Ifølge Energinet.dk vil 2nd auctions få tilslag før strategiske reserver, da eventuelt nye kommercielle bud formentlig vil være lavere end 2999,8 €/MWh, som den strategiske reserve bydes ind til (under forbrugssiden).
Side 45 af 94
Internationale forhold - Andre kapacitetsmekanismer og
Kommissionen samt ACER’s anbefalinger
192. EU-Kommissionen har i 2013 udgivet en meddelelse med titlen
”Det indre marked for elektricitets realisering og den mest effektive offentlige intervention” samt et hertil følgende Staff Working Document.
Papirerne berører vurdering af behovet for en offentlig intervention,
valg og design af model, samt anbefalinger til hvorledes indgreb kan
undgås.
193. Det fremgår af Kommissionens papir, at der kan være behov for
visse offentlige interventioner for at opnå målene i EU’s energipolitik.
En harmoniseret tilgang til offentlig intervention i EU foretrækkes for at
forvride markedet (og det indre marked) mindst muligt.
194. Ved tilrettelæggelsen af den offentlige intervention skal det specifikke problem, og baggrunden herfor identificeres, og alternativer til en
offentlig intervention skal undersøges. En offentlig intervention skal
evalueres løbende og bør tilpasses eller udfases, hvis årsagen til problemet ikke længere er tilstede, eller forholdene har ændret sig.
195. Som offentlig intervention kan forskellige mekanismer vælges.
Udover strategiske reserver kan der sikres kapacitet ved en udbudsproces, som skal sikre, at investeringssignalet genoprettes ved afholdelse af et udbud til tilvejebringelse af ny-konstrueret kapacitet, eller en
markedsbaseret kapacitetsmekanisme, hvor der oprettes et nyt marked
med kapacitetsbetalinger eller et decideret kapacitetsmarked. I forhold
til strategiske reserver giver Kommissionen udtryk for, at denne metode ikke berører markedet i normale perioder, og henviser til, at metoden fungerer godt på såkaldte ”energy-only” markeder, hvor det har
været anvendt i Sverige og Finland med en minimal påvirkning af markedet og med succesfuld inddragelse af forbrugssiden. Kommissionen
anfører dog, at det er vigtigt, at de strategiske reserver indkøbes efter
EU regler om offentligt indkøb for at sikre, at der ikke sker overkompensation, samt at de kun anvendes i situationer med anstrengte markedsforhold.
196. Kommissionen finder, at potentialet på efterspørgselssiden er
uudnyttet i EU. Kommissionen mener, at efterspørgselsfleksibilitet
(hvilket kan opnås af flere veje) vil være essentielt for fremtidigt at
kunne matche efterspørgsel og udbud; særligt med tanke på udviklingen af en mere vind- og solbaseret udbudsside. Herudover tilkendegiver Kommissionen, at det skal undersøges, hvorvidt en reaktion på efterspørgselssiden helt eller delvist kan afhjælpe kapacitetsproblemet,
før en offentlig intervention overvejes igangsat.
Side 46 af 94
197. I forhold til valg af markedsregler nævner Kommissionen følgende
som væsentlige elementer: teknologineutralitet, inddragelse af forbrugssiden, løbende evaluering af behovet, mulighed for deltagelse fra
kapacitet i andre medlemslande og sikring af minimal forstyrrelse af
konkurrencen på markedet. Se en nærmere gennemgang af Kommissionens papirer i bilag 7.
198. ACER har i 2013 udgivet et dokument om kapacitetsmekanismer
og det indre marked for energi: ”Capacity remuneration mechanisms and
the internalmarket for electricity”. I dokumentet behandler ACER baggrunden for indførsel af kapacitetsmekanismer, beskriver forskellige
kapacitetsmekanismer og analyserer udviklingen indenfor EU samt redegør for, hvordan forskellige kapacitetsmekanismer påvirker det indre
marked.
199. ACER konkluderer, at det er vigtigt, at medlemsstaterne i videst
muligt omfang koordinerer vurderinger af forsyningssikkerhed og
eventuelle løsninger af kapacitetsproblemer ved offentlig intervention,
samt at der foretages en grundig konsekvensanalyse før implementering af en kapacitetsmekanisme. Endvidere skal indførte kapacitetsmekanismer være forenelige med gennemførslen af det indre marked for
energi. En nærmere gennemgang af ACER’s papir findes i bilag 8.
Side 47 af 94
Høringer
200. Energinet.dk har i sommeren 2014 afholdt en høring af markedsaktørerne på baggrund af ”Konceptpapir for indkøb af strategiske reserver i Østdanmark”. På baggrund af tilbagemeldingerne fra markedsaktørerne lavede Energinet.dk en række justeringer af den forslåede
model for indkøbet og fremsendte herefter en anmeldelse af 29. august
2014 af metode for indkøb af strategiske reserver i Østdanmark til SET.
201. SET afholdt efter modtagelse af anmeldelsen en høring af denne
hos markedsaktører, NordREG (de nordiske regulatorer), omkringliggende TSO’er og den tyske regulator. Blandt andet på baggrund af de
indkomne høringssvar anmodede SET Energinet.dk om yderligere oplysninger og stillede en række spørgsmål til anmeldelsen.
202. Energinet.dk valgte efterfølgende at ændre i modellen for indkøb
af strategiske reserver og fremsendte d. 14. november 2014 en ny anmeldelse af metode for indkøb af strategiske reserver i Østdanmark for
perioderne 2016-18 og 2019-20. Modellen blev ændret på en række
punkter, blandt andet blev udbuddet delt op i to perioder samt ændret i
forhold til både forbrugssiden og additionalitetsprincippet, herunder
om værker, der modtager ”Grundbeløb 1 og 2”, må deltage.
203. SET har på baggrund af anmeldelsen af 14. november 2014 udarbejdet et udkast til afgørelse. Udkastets sagsfremstilling blev sendt i høring ved Energinet.dk og Energistyrelsen fra den 5. december 2014 til
den 19. december 2014. Hele udkastet til afgørelse blev eftersendt den
10. december 2014. I samme periode blev der foretaget en offentlig høring på Energitilsynets hjemmeside.
204. SET modtog svar fra følgende: Energinet.dk, Dansk Energi, Dansk
Fjernvarme, DONG Energy (DONG) og Brancheforeningen for Regulerkraftanlæg i Danmark (BRD). Herudover har SET modtaget svar fra
Rigsrevisionen og Skatteministeriet, som ikke havde nogen bemærkninger til udkastet til afgørelse. Høringssvarene er vedlagt som bilag
10-16.
205. Nedenfor vil Energinet.dk’s høringssvar blive gennemgået separat,
hvorefter der vil blive lavet et sammendrag af de dele af de øvrigt modtagne høringssvar, der har relevans for anmeldelsen, og SET’s bemærkninger hertil.
Energinet.dk
206. Energinet.dk er overodnet set enig i betragtningerne i det fremsendte høringsudkast. På baggrund af SET’s betragtninger i høringsudSide 48 af 94
kastet om at den fastsatte absolutte grænse for deltagelse af værker, der
modtager Grundbeløb 2, på 3 MW ikke nødvendigvis sikrer additionalitet, tilkendegiver Energinet.dk, at de ikke ønsker at fastsætte en anden
absolut grænse eller udvikle en ny metode for vurderingen af additionalitet. Additionalitet for værker, der modtager Grundbeløb, vil derfor
udelukkende blive vurderet ud fra forholdet mellem nødvendige omkostninger og den ”rå” støtte, dvs. 60 pct. grænsen jf. punkt 98.
207. Energinet.dk bemærker, at udbudsmaterialet ikke bliver sendt i en
officiel høring, som SET anfører i høringsudkastet. Energinet.dk ønsker
i stedet at give markedsaktørerne mulighed for at kommentere på udbudsmaterialet gennem afholdelse af en workshop. Herudover er aktørerne velkomne til at afgive kommentarer på skrift, telefonisk eller ved
bilaterale møder. I den forbindelse har Energinet.dk oplyst, at udbudsmaterialet vil blive tilgængelig for markedsaktørerne i rimelig tid inden
workshoppen.
Offentlig høring
Indledende bemærkninger
208. I flere af de indkomne høringssvar gives der udtryk for, at håndtering af problemer med forsyningssikkerheden, eksempelvis via indkøb
af strategiske reserver, kan være nødvendig i en overgangsperiode.
Indkøbsperioden
209. I flere af de modtagne høringssvar (DONG og Dansk Energi) understreges det, at Energitilsynets godkendelse kun bør gælde i de to perioder, anmeldelsen vedrører, og dermed kun frem til udgangen af 2020.
210. DONG mener endvidere, at der er en øget risiko for deltagerne i
udbuddet ved en opdeling i to perioder, idet eventuelle investeringer
herved skal hentes hjem over en kortere periode. Også BRD ser visse
udfordringer ved opdelingen af indkøbsperioden i to. Foreningen peger
blandt andet på, at der kræves en kontraktsperiode på 10 år, for at nybyggede produktionsanlæg kan konkurrere med etablerede anlæg.
211. Dansk Fjernvarme anerkender i modsætning hertil, at opdelingen i
2 perioder kan have den positive effekt, at flere spidslastværker vil deltage efter 2018.
212. Sekretariatet bemærker, at metodegodkendelsen alene gælder, for
den periode anmeldelsen vedrører, altså 2016-2020. Sekretariatet medgiver, at nyinvesteringer ved en opdeling i to kontraktsperioder potentielt
skal dækkes over en kortere periode. Da den samlede periode er på 5 år,
Side 49 af 94
påvirker opdelingen i to perioder dog ikke umiddelbart muligheden for
nyetablering af anlæg, hvis dette kræver en 10 årig kontraktsperiode.
213. Ulempen ved en opdeling i to perioder (kortere forrentningstid) opvejes efter SETs opfattelse af, at det i højere grad gør det muligt for værker, der modtager Grundbeløb, at deltage, hvorved konkurrencen øges.
Endvidere gør opdelingen i to perioder det muligt at vurdere behovet tættere på den relevante periode, hvorved indgrebet i markedet eventuelt
kan undgås eller tilpasses de aktuelle markedsforhold, så indgrebet påvirker markedet mindst muligt. På den baggrund giver de fremsendte
bemærkninger ikke anledning til ændringer i SETs vurdering.
Behovet for den strategiske reserve
214. I flere af de indkomne svar (Dansk Energi og BRD) stilles der
spørgsmål ved de forhold, der ligger bag Energinet.dk’s udregning af
den mængde strategiske reserver, der er behov for.
215. SET bemærker, at det følger af EFL § 27 d, stk. 2 og 3, og bekendtgørelse nr. 1296 af 10/12/2014, at foranstaltninger, som er nødvendige
for at opretholde en tilstrækkelig forsyningssikkerhed, kan iværksættes
efter godkendelse af Energistyrelsen. Indkøbet af strategiske reserver
er omfattet heraf og skal således godkendes af Energistyrelsen. SET vil
på den baggrund ikke vurdere eller træffe afgørelse om selve behovet
for den strategiske reserve, da dette spørgsmål henhører under Energistyrelsens kompetence. SET tager alene stilling til selve metoden for
indkøbet. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til yderligere
kommentarer.
Forbrugssidens deltagelse
216. Flere af de modtagne høringssvar har bemærkninger vedrørende
forbrugssidens deltagelse.
217. Dansk Energi mener det er uklart i hvilken grad, at forbrugssiden
reelt bidrager til forsyningssikkerheden, da forbrugssiden ikke er pålagt at melde ind i præcist de timer, hvor der er behov for dem. Dansk
Energi påpeger, at deltagere på forbrugssiden vil være forbrugere, som
i dag ikke melder prisfleksibelt ind, da de har en betalingsvillighed over
prisloftet. Disse prisufleksible forbrugere, som deltager i den strategiske reserve, har et incitament til at byde ind i timer, hvor behovet for
aktivering er usandsynlig og på den måde undgå at blive aktiveret. Derved sikres der ikke additionel kapacitet. Med det i mente foreslår Dansk
Energi, at mængden af forbrug, som kan deltage på lempeligere vilkår,
ikke fratrækkes de 200 MW, men i stedet for lægges oven i de 200 MW
produktionskapacitet, så der indkøbes 220MW.
Side 50 af 94
218. SET medgiver, at der er risiko for, at en aktivering af de strategiske
reserver vil være nødvendig i timer, hvor forbrugssiden ikke deltager med
prisfleksible bud, idet situationen ligger udenfor de tidsrum, hvor forbrugssiden er forpligtet til at deltage. SET bemærker dog, at de lempeligere vilkår for forbrugssiden er udtryk for et bevidst ønske om, at der skal
ske en inddragelse af forbrugssiden samt markedslæring. SET bemærker
endvidere, at en forpligtelse for forbrugssiden til at byde ind i alle spidslasttimer reelt kunne forværre en anstrengt markedssituation, hvis forbrugsressourcen ikke tidligere var aktiv i dette tidsrum. SET finder, at vilkårene af resultatet er en saglig afvejning mellem behovet for en sikker
strategisk reserve, og de særlige karakteristika der er for forbrugssiden.
På den baggrund giver bemærkningen ikke anledning til ændringer af
SETs vurdering. For så vidt angår behandlingen af de 20 MW i forhold til
det estimerede behov på 200 MW henvises til SETs bemærkning vedrørende behovet for den strategiske reserve.
219. DONG anfører, at der er risici for, at forbrugssiden udnytter muligheden for at handle sig i balance i intradaymarkedet. Der kan opstå
konstruktioner, som betyder, at ikke-additionelle producenter deltager
i den strategiske reserve gennem aftaler med forbrugssiden. Dermed
får forbrugssiden adgang til rådighedsbetalingen uden, at der leveres
nedregulering. Derfor mener DONG Energy, at handel i intraday markedet for forbrug ikke bør tillades. SET har anmodet Energinet.dk om en
vurdering af risikoen for, at systemet udnyttes. Energinet.dk’s notat
herom vedlægges som bilag 6.
220. Energinet.dk anerkender, at der er risiko for, at der kan ske misbrug i forbindelse med forbrugssidens deltagelse i intradaymarkedet.
Energinet.dk vurderer endvidere at risikoen for, at additionalitetskriteriet ikke opfyldes ved et sådant misbrug, vejer tungere end de eventuelle samfundsøkonomiske tab, der kan være ved at udelukke forbrugssiden fra deltagelse i intradaymarkedet. Hertil kommer, at formålet med
deltagelse af forbrugssiden i den strategiske reserve ikke kun er et
spørgsmål om at indkøbe strategisk reserve billigst muligt, men også
bidrage til udviklingen af prisfleksibelt elforbrug.
221. SET har taget disse bemærkninger til efterretning, og har tilpasset
vurderingen nedenfor herefter.
Additionalitet og Grundbeløb
222. I de indkomne høringssvar fremsættes også bemærkninger vedrørende additionalitet, og værker der modtager Grundbeløb.
223. DONG Energy er enig i betragtningerne om additionalitet og er
umiddelbart enige i den fastsatte grænse på 60 pct. DONG fremhæver
Side 51 af 94
dog, at deltagere, der modtager Grundbeløb 1 og/eller Grundbeløb 2,
kan have et incitament til at afholde ekstra omkostninger for at forøge
de nødvendige omkostninger. Herved vil Grundbeløbet udgøre en mindre del af de nødvendige omkostninger og eventuelt sikre en dækning
under grænsen på 60 pct. Derfor foreslår DONG Energy, at det i udbudsbetingelserne specificeres, at de nødvendige omkostninger for
værker, der modtager Grundbeløb, skal revisorpåtegnes, samt at der
opsættes en maksimal grænse for de nødvendige omkostninger.
224. Dansk Energi er enig i Energitilsynets vurdering af, at den foreslåede model ikke tager højde for de enkelte værkers individuelle forhold,
og derfor ikke nødvendigvis stiller det enkelte værk konkurrencemæssigt lige. Dansk Energi anfører derfor, at reviderede regler forventes indeholdt i udbudsmaterialet.
225. BRD anfører, at deltagelse af værker, der modtager Grundbeløb, i
den strategiske reserve hviler på en antagelse om, at Energinet.dk kan
afgøre, om der er tale om brug af statsstøttemidler.
226. SET bemærker indledningsvist, at Energistyrelsen har oplyst, at indkøbet af strategiske reserver vil blive notificeret til EU-Kommissionen,
som skal vurdere og godkende statsstøtteforholdene. Notificeringen vil
ske med en principal påstand om, at det ikke er statsstøtte og en subsidiær påstand om, at der er tale om lovlig statsstøtte. Denne godkendelse er
en forudsætning for Energitilsynets metodegodkendelse.
227. Det bemærkes endvidere, at Energinet.dk har lagt op til, at værker,
der modtager Grundbeløb, og som ønsker at deltage i den strategiske reserve, selv indmelder de konkret angivne omkostningselementer for de
nødvendige omkostninger til Energinet.dk. Energinet.dk lægger endvidere
op til, at omkostningerne skal dokumenteres, eksempelvis ved tidligere
års fakturaer eller lignende. Herefter vil Energinet.dk på baggrund af de
indkomne oplysninger vurdere værkernes additionalitet. Allerede i denne
proces vil der efter SETs opfattelse ske en form for kontrol af de estimerede nødvendige omkostninger. Hertil kommer at yderligere krav om dokumentation er bebyrdende, og kan derfor hæmme budgivningen samt
medføre højere bud. På den baggrund vurderer SET, at yderligere krav til
dokumentation af de nødvendige omkostninger ikke er nødvendig.
228. SET bemærker endvidere, at det på baggrund af værkernes forskellighed er vanskelig at opstille en maksimal værdi for de nødvendige omkostninger. DONG foreslår en værdi på 298.000 DKK/MW/år, mens estimatet fra DGC viser, at de nødvendige omkostninger forventeligt kan have
en størrelse på helt op til 500.000 DKK/MW/år. Derfor og på baggrund af
de ovenfor beskrevne krav fra Energinet.dk vil SET ikke opsætte et sådant
vilkår for afgørelsen.
Side 52 af 94
Konkurrencesituationen og tilbagebetalingsklausul
229. Der er fremsat bemærkninger vedrørende konkurrencesituationen
og tilbagebetalingsklausulen i de indkomne høringssvar.
230. DONG Energy anfører i selskabets høringssvar, at der er ulige konkurrence i udbudssituationen, pga. værker der modtager Grundbeløb.
Det anføres, at værker, der modtager Grundbeløb, kan byde ind med en
lavere pris, såfremt de kan deltage i udbuddet. DONG Energy foreslår
for at skabe lige konkurrenceforhold i udbudssituationen, at støttebeløbet, som Grundbeløbet udgør, tilføjes de budte omkostninger, f.eks. rådighedsbetalingen, i udbuddet. DONG påpeger, at en tilbagebetalingsklausul ikke er tilstrækkelig til at opveje denne ulige konkurrencesituation, idet skaden allerede er sket ved accept af buddet, hvis klausulen
aktiveres under perioden.
231. Dansk Fjernvarme anfører, at decentrale kraftvarmeværker, på
trods af modtagelse af Grundbeløb ikke er konkurrencedygtige på marginale elpriser eller for den sags skyld varmeprisen. Dansk Fjernvarme
mener således ikke, at der er tale om konkurrenceforvridning, hvis
værker, der modtager Grundbeløb, tillades at deltage. Dansk Fjernvarme fremsætter endvidere en række argumenter vedrørende den foreslåede tilbagebetalingsklausul, herunder at der ikke er tale om dobbelt
statsstøtte, samt at det ikke giver mening at tale om overkompensation
i forhold til biindtægter.
232. BRD fremfører synspunkter vedrørende modtagere af statsstøtte.
233. Sekretariatet bemærker, at der er forskellige opfattelser af virkningen af at lade værker, der modtager Grundbeløb, deltage. Umiddelbart
finder SET, at det ikke kan afvises, at værker, der modtager Grundbeløb,
kan have en konkurrencefordel ved den modtagne støtte. SET skal yderligere bemærke, at værker, som modtager Grundbeløb i dag, deltager i
konkurrencen på el-markedet på almindelige vilkår. De fremsatte bemærkninger, har således ikke givet anledning til ændringer i SETs opfattelse af spørgsmålet. For så vidt angår spørgsmålet om statsstøtte og tilbagebetalingsklausulen bemærker SET, at Energistyrelsen har oplyst, at
indkøbet af strategiske reserver vil blive notificeret til EU-Kommissionen.
Det er forventningen, at der ikke er tale om statsstøtte. Spørgsmålet om
eventuel overkompensation som følge af dobbelt statsstøtte afhænger af
denne vurdering og ligger udenfor Energitilsynets kompetence, hvorfor
der ikke er yderligere bemærkninger hertil. For så vidt angår biindtægter
bemærkes det, at den foreslåede tilbagebetaling heraf ikke er et udtryk
for overkompensation og derfor ikke er afhængig af en vurdering af,
hvorvidt der er tale om overkompensation eller ej. Biindtægter, som oppebæres som følge af deltagelsen i den strategiske reserve, skal tilbagebeSide 53 af 94
tales uanset størrelse, idet den foreslåede 3 komponents betaling forudsættes at dække samtlige udgifter ved et værks deltagelse i den strategiske reserve. Det afgørende for tilbagebetalingen af biindtægter er således
alene en vurdering af, om indtægten oppebæres som følge af deltagelsen i
den strategiske reserve.
Høring
234. Energinet.dk har i forbindelse med høringen oplyst, at der ikke vil
ske en formel høringsproces af udbudsmaterialet før udbuddets afholdelse. DONG har i sit høringssvar givet udtryk for væsentligheden heraf.
235. Energinet.dk har efterfølgende oplyst, at det samlede udkast til
udbudsmaterialet forventes at blive stillet til rådighed for aktørerne i
god tid før afholdelse af den annoncerede workshop vedrørende udbuddet. Ved workshoppen vil det være muligt at fremkomme med bemærkninger til materialet, ligesom dette også kan ske på skrift eller ved
bilaterale møder. Efter workshoppen vil Energinet.dk have et tidsvindue til at tilpasse udbudsmaterialet, hvis de modtagne kommentarer giver anledning hertil.
236. På den baggrund vurderer SET, at der er sikret en proces, hvorved
relevante parter har mulighed for at kommentere på det komplette udkast til udbudsmaterialet. At dette ikke sker ved en formel høringsproces,
finder SET af mindre betydning, da det afgørende er, at aktørerne får mulighed for at sætte sig ind i materialet i god tid og kommentere dette. Bemærkningen har derfor ikke givet anledning til yderligere ændringer.
Øvrige bemærkninger
237. Udover ovenstående hovedpunkter er der i høringssvarene blevet
fremsat bemærkninger til øvrige dele af udkastet. De væsentligste gennemgås her.
238. Dansk Fjernvarme skriver i det fremsendte høringssvar, at det ikke
fremgår af lov om elforsyning § 58, at Grundbeløb 2 udløber efter 2019.
Danske Fjernvarme anfører endvidere, at den foreslåede løsning til tarifering er diskriminerende, og at der i stedet bør ske en differentieret afregning, således at der ikke anvendes en uniform tarif for de forbrugere,
der på nuværende tidspunkt er timeafregnede.
239. Dansk Energi finder det positivt, at aktiveringsprisen for den strategiske reserve er loftprisen i spotmarkedet på 3.000 €/MWh, hvilket
ifølge Dansk Energi påvirker markedet mindre end den valgte metode i
Sverige og Finland, som har en aktiveringspris på 0,1 €/MWh over sidste kommercielle bud. Ved en eventuel samordning af aktiveringsprinSide 54 af 94
cipperne med Sverige og Finland, lægger Dansk Energi vægt på, at det
er vigtigt, at det er de danske aktiveringsprincipper, der videreføres.
240. SET har undersøgt tidspunktet for bortfald af Grundbeløb 2. Energistyrelsen har oplyst, at EU-Kommissionens godkendelse af Grundbeløb 2
udløber i 2019. Hvis Grundbeløb 2 skal fortsætte herefter, vil det kræve en
re-notificering til EU-Kommissionen. Energistyrelsen forventer imidlertid
ikke, at EU-Kommissionen på ny vil godkende Grundbeløb 2, idet ordningen ikke lever op til EU’s nye miljøramme-bestemmelser. I denne forbindelse oplyser Energistyrelsen endvidere, at Grundbeløb 1 bortfalder for
langt størstedelen af de støttede værker med udgangen af 2018, men at
støtten for få værker først bortfalder i 2024. SET bemærker, at afgørelsen
er opdateret i henhold til denne information. Vedrørende afregningen
bemærkes det, at timeaflæste målere, efter SETs opfattelse, ikke er tilstrækkelig udbredte, samt at det med markedsforholdene i dag ikke er
teknisk muligt at håndtere en differentieret afregning. Indenfor de rammer, der er mulige i dag, vurderer SET, at den foreslåede løsning er både
saglig og rimelig. Bemærkningen har således ikke givet anledning til ændringer i SETs vurdering af spørgsmålet.
241. Vedrørende samordning af aktiveringsprisen bemærker SET, at den
nuværende metodegodkendelse godkender metoden med den aktiveringspris, som Energinet.dk har lagt op til. En tilpasning til den svenske/finske model vil således ikke kunne ske indenfor rammerne af denne
godkendelse. Endvidere kan det oplyses, at Energinet.dk, efter SETs oplysninger, ikke er interesserede i en løsning, hvor der sker en tilpasning til
den svensk/finske model.
Side 55 af 94
Lovgrundlag
Elforsyningsloven
242. Formålet med elforsyningsloven 23 (EFL) defineres i § 1, og de hensyn der fremgår af formålsbestemmelsen skal tages i betragtning ved
vurderingen af denne sag:
”§ 1. Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og
gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed,
samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for
denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og
fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens
værdier.
Stk. 2. Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål
særligt fremme en bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme, vedvarende og miljøvenlige
energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med
elektricitet.”
243. I EFL § 6, stk. 4 fremgår det, at de kollektive elforsyningsvirksomheders ydelser skal stilles til rådighed på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår (Kravet om objektivitet, gennemsigtighed, rimelighed og ikkediskrimination er i øvrigt et grundlæggende princip, der går igen i en lang række af elforsyningslovens bestemmelser):
”§ 6, stk. 4. Kollektive elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder, for så vidt angår deres forsyningspligtydelse, skal
stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår.”
244. Forpligtelsen i EFL § 6, stk. 4 gælder også for Energinet.dk, da
Energinet.dk er omfattet af definitionen af kollektive elforsyningsvirksomheder, jf. EFL § 5, stk. 1, nr. 10:
”§ 5, stk. 1, nr. 10. Kollektiv elforsyningsvirksomhed: Offentlig eller privatejet elforsyningsvirksomhed med bevilling samt elforsyningsvirksomhed, der varetages af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk,
som på offentligt regulerede vilkår har til formål at udføre aktiviteter
som net-, transmissions-, eller systemansvarlig virksomhed.”
23
Lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25/11 2013 med senere ændringer.
Side 56 af 94
245. EFL § 5, stk. 1, nr. 15 definerer systemansvarlig virksomhed som:
Ӥ 5, stk. 1, nr. 15. Systemansvarlig virksomhed: Virksomhed, der har
det overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende elforsyningssystem”
246. Det følger af § 31, stk. 1 og 2, at Energinet.dk bl.a. skal bidrage til at
sikre de bedst mulige betingelser for konkurrence:
”§ 31. Energinet.dk skal ved udførelsen af sine opgaver bidrage til at
sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på
markeder for produktion og handel med elektricitet, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 2. Energinet.dk kan stille vilkår for brugernes adgang til at benytte
virksomhedens ydelser. Disse vilkår skal være objektive, ikkediskriminerende og offentligt tilgængelige og kan vedrøre…
3) forhold, som bidrager til at sikre bedst mulig konkurrence
for produktion og handel med elektricitet.”
247. Det følger af EFL § 27 a, at Energinet.dk er ansvarlig for forsyningssikkerheden.
Ӥ 27 a. Energinet.dk er ansvarlig for forsyningssikkerheden og skal for
at opfylde denne forpligtelse
1) opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det
sammenhængende elforsyningssystem og
2) sikrer tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem.
Stk. 2. Energinet.dk kan til varetagelsen af sine forpligtelser i stk. 1
indhente nødvendige oplysninger hos brugerne af nettet.”
248. Det følger af bemærkningerne til § 27 a, stk. 1, i lov nr. 1277 af 20.
december 2000 at (SET’s fremhævning):
”Med bestemmelsen præciseres den systemansvarlige virksomheds
pligt til, foruden at sikre den tekniske kvalitet og balance samt tilstrækkelig transmissionskapacitet, også at sikre tilstedeværelsen af tilstrækkelig produktionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem, således at en acceptabel leveringspålidelighed kan opretholdes.
Ansvaret for forsyningssikkerheden gælder såvel i den enkelte driftstime som på længere sigt. Det vil som udgangspunkt være op til den systemansvarlige virksomhed selv at opfylde sine forsyningssikkerhedsforpligtelser ved at udforme krav til reserveberedskabet og ved at tage
Side 57 af 94
stilling til, hvorledes den nødvendige kapacitet tilvejebringes i de tilfælde, hvor den systemansvarlige virksomhed skønner, at der ikke kan
tilvejebringes den nødvendige kapacitet til opretholdelse af forsyningssikkerheden. Miljø- og energiministeren vil dog kunne fastsætte nærmere regler om varetagelsen af forsyningssikkerheden, herunder fastsætte regler for omfanget af den nødvendige transmissions- og produktionskapacitet, jf. § 27d.”
249. Af EFL § 27 d, stk. 2 fremgår, at klima-, energi- og bygningsministeren kan pålægge Energinet.dk at iværksætte foranstaltninger, som er
nødvendige for at opretholde en tilstrækkelig forsyningssikkerhed:
”§ 27 d. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om de i §§ 27 a, 27 b og 27 c nævnte forhold.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om,
at Energinet.dk skal iværksætte nærmere angivne foranstaltninger,
hvis disse foranstaltninger anses for nødvendige for at opretholde en
tilstrækkelig forsyningssikkerhed. Ministeren kan herunder fastsætte
regler om, at foranstaltningerne skal iværksættes efter udbud eller anden gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure.
Stk. 3. Energinet.dk’s iværksættelse af foranstaltninger efter stk. 2 skal
godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren”
250. Af bemærkningerne til § 27 d, stk. 2, i forslaget til lov nr. 494 af 9.
juni 2004fremgår følgende:
”Ifølge den nye § 27 d, stk. 2, kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om, at Energinet.dk skal iværksætte nærmere angivne foranstaltninger, hvis disse foranstaltninger anses for nødvendige for at
opretholde en tilstrækkelig forsyningssikkerhed. Med bestemmelsen
implementeres reglerne om forsyningssikkerhed i det ændrede eldirektivs artikel 7 i dansk lov.
Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med eksisterende bestemmelser af betydning for Energinet.dk’s varetagelse af forsyningssikkerheden. Energinet.dk er således ifølge § 27 a ansvarlig for forsyningssikkerheden. Endvidere er der bestemmelser i §§ 27 b og 27 c, hvorefter
Energinet.dk kan påvirke kraftværkernes driftsplanlægning og aktørernes daglige brug af elsystemet. Endelig overvåger Energinet.dk forsyningssikkerheden i forbindelse med den planlægning, som virksomheden skal udføre efter lovens § 28, stk. 2.
Bestemmelsen giver hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren
kan opstille langsigtede rammer for varetagelsen af forsyningssikkerSide 58 af 94
heden, således at det sikres, at Energinet.dk overvejer relevante virkemidler og iværksætter disse ud fra overordnede samfundsøkonomiske
hensyn.
Det vil således være en betingelse for at iværksætte foranstaltningerne,
at de anses for nødvendige for at opretholde et tilstrækkeligt niveau af
forsyningssikkerhed, som kan defineres nærmere i de regler, som udstedes.
Nærmere principper for, hvorledes Energinet.dk skal foretage disse afvejninger, og hvilke midler der kan iværksættes, vil blive fastsat ved
bekendtgørelse. Der vil også kunne fastsættes regler om, at de pågældende foranstaltninger skal iværksættes efter udbud eller anden gennemsigtig og ikke-diskriminerende procedure, således at det sikres, at
der er konkurrence og omkostningsgennemsigtighed omkring udførelsen af opgaverne.
Hensynet til forsyningssikkerheden skal varetages ved at skabe stabile
markedsrammer, således at beslutninger om investeringer i ny kapacitet baseres på de prissignaler, som markedet sender. Det vil sige, at
regler og forskrifter for markedets funktion fortsat skal vægtes højt, og
der skal ske en samordning med nabolandene. Der skal sikres tilstrækkelige net- og transmissionsreserver til stabil drift, herunder forstærkningerne af distributionsnet af hensyn til lokal produktion samt nødvendig samkørings- og transmissionskapacitet med andre elsystemer.
Der kan samtidig være behov for at fremme initiativer på forbrugssiden, såsom priselastisk efterspørgsel, afbrydelige elleverancer, energieffektivisering m.v. Kun hvis disse rammer ikke er tilstrækkelige, vil der
være behov for at indføre særskilte prissignaler til at iværksætte nødvendige investeringer. Valget af midler vil bero på en vurdering af de
samfundsøkonomiske og konkurrencemæssige virkninger af de enkelte
midler, og der kan derfor ikke på forhånd foretages en prioritering.”
251. Videre vedrørende stk. 3 fremgår det af de samme bemærkninger:
”Ifølge den nye stk. 3 skal Energinet.dk’s iværksættelse af de nævnte
foranstaltninger godkendes af økonomi- og erhvervsministeren. Denne
opgave vil blive delegeret til Energistyrelsen. Der vil i godkendelsen
kunne stilles fornødne vilkår om udførelsen af opgaverne, afrapportering og dokumentation m.v.”
252. Grundbeløb 1 og 2 modtages i henhold til EFLs § 58, stk. 1 og betingelserne fremgår af bestemmelsens stk. 9:
”§ 58. Der fastsættes efter nr. 1 og 2 pristillæg for følgende former for
elektricitet:
Side 59 af 94
1) Elektricitet produceret som nævnt i stk. 2-7 på decentrale
kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg med affald som
brændsel, som har modtaget afregningspris fastsat efter bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om elafregningspriser for decentrale elproducenter (treledstariffen). Bestemmelsen finder ikke anvendelse på elektricitet, hvortil der ydes
pristillæg efter § 58 a. Endvidere finder bestemmelsen ikke
anvendelse på elektricitet produceret alene ved anvendelse
af en eller flere vedvarende energikilder på elproduktionsanlæg, som har været omfattet af § 57 som affattet ved § 1, nr.
12, i lov nr. 495 af 9. juni 2004.
2) Elektricitet produceret som nævnt i stk. 8 på decentrale
kraft-varme-anlæg med naturgas, biogas eller begge disse
energikilder som brændsel, som har fået elproduktionstilskud efter § 2 b i lov om tilskud til elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 30. november 2007.
Stk. 2. Ydelsen af pristillægget som nævnt i § 58, stk. 1, nr. 1, er betinget
af, at den pågældende elproduktionsenhed første gang er tilsluttet til
elforsyningsnettet senest den 21. april 2004, eller at der senest på
samme dato foreligger et projekt for etablering af elproduktionsenheden, som opfylder nærmere fastsatte kriterier for gennemførlighed.
Med elproduktionsenhed menes en eller flere tekniske enheder, som varetager kraft-varme-forsyning eller affaldsforbrænding på den samme
lokalitet.
Stk. 3. Pristillægget ydes i 20 år fra nettilslutningen som nævnt i stk. 2,
dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.
….
Stk. 9. Udbetaling af pristillæg som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, er betinget
af, at produktionsanlægget er driftsklart og til rådighed for driften af
det sammenhængende elforsyningssystem.
….
Stk. 11. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om
afgrænsning af projekter, der opfylder de i stk. 2 nævnte betingelser,
om definitionen af en produktionsenhed i stk. 2 og om beregningsmetoder. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes betingelserne i stk. 9 skal opfyldes.”
253. Det ses endvidere af EFLs § 73 a, stk. 1, om Energitilsynets godkendelse af metoder:
Side 60 af 94
”§ 73 a. Priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Energitilsynet.”
254. Vedrørende fastsættelse og godkendelse af metoder fremgår det
yderligere af bemærkningerne til § 73 a i lovforslaget til lov nr. 494 af 9.
juni 2004, at:
”Bestemmelsen i § 73 a indebærer, at den systemansvarlige virksomhed
og transmissions- og netvirksomheder skal udarbejde en redegørelse
for, hvilke metoder der påtænkes anvendt ved fastsættelsen af betingelser og vilkår, herunder tariffer, for anvendelse af transmissions- og
distributionsnet. Formålet er at sikre, at metoderne er i overensstemmelse med elforsyningslovens bestemmelser. Der skal blandt andet redegøres for, hvilke overvejelser, der ligger bag forskelle i tariffer som
følge af forbrugeres og netbrugeres forskellige karakteristika… Forpligtelsen til at anmelde de metoder, der anvendes til at beregne eller
fastsætte betingelser og vilkår for adgang til transmissionsnet, omfatter også metoder til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for
tilvejebringelse af balanceringsydelser, jf. direktivets artikel 11. Når
der, i modsætning til direktivet, ikke fastsættes en særskilt bestemmelse i loven herom, skyldes det, at balanceringsydelser er en integreret
del af Energinet.dk’s opgaver og således kan betragtes som omfattet af
stk. 1.”
255. Det fremgår af EFL § 76, stk. 1, nr. 1,
Ӥ 76. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet
anmelde
1) de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til transmissions- og distributionsnet, herunder tariffer, jf. § 73 a,
…”
256. Det fremgår af EFL § 77, at
”§ 77. Hvis Energitilsynet finder, at priser og leveringsbetingelser må
anses for at være i strid med bestemmelserne i denne lov, kan tilsynet
give pålæg om ændring af priser og betingelser.”
Side 61 af 94
Bekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2011 om systemansvarlig
virksomhed og anvendelse af transmissionsnettet
257. I § 12, stk. 1, er Energinet.dk pålagt at gennemføre en sammenhængende, helhedsorienteret planlægning, som kan danne grundlag for
en vurdering af bl.a. forsyningssikkerhed:
”§ 12, stk. 1. Energinet.dk skal gennemføre en sammenhængende, helhedsorienteret planlægning, som kan danne grundlag for en vurdering
af de aktuelle og fremtidige markedsforhold, forsyningssikkerhed, systemdrift, forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for
en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og distribution
af elektricitet, samt vurdering af behovet for ændringer, demonteringer og nyanlæg af elforsyningsnet over 100 kV og alle udlandsforbindelser.”
Bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2012 om netvirksomheders, regionale transmissionsvirksomheders og Energinet.dk’s metoder for fastsættelse af tariffer m.v.
258. Det følger af bekendtgørelsen § 1, at Energinet.dk’s metoder skal
anmeldelse til Energitilsynet til godkendelse:
Ӥ 1. Netvirksomheder, regionale transmissionsvirksomheder og Energinet.dk skal anmelde de metoder, der anvendes til at beregne eller
fastsætte betingelser og vilkår for deres ydelser, herunder tariffer, til
Energitilsynets godkendelse.
Stk. 2. Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for
virksomhedernes anvendelse af betingelser og vilkår for deres ydelser,
herunder tariffer.
Stk. 3. Godkendte metoder offentliggøres af virksomhederne med angivelse af datoen for tilsynets godkendelse.
Stk. 4. Virksomhederne skal søge godkendelse af efterfølgende ændringer i metoderne, herunder ændringer som følge af pålagte myndighedskrav.”
259. Det fremgår videre af § 5 at
”§ 5. Metoder indeholdt i forskrifter udstedt af Energinet.dk i medfør af
elforsyningslovens § 26, stk. 3, § 27 c, stk. 11, § 28, stk. 2, nr. 11 og § 31,
stk. 2 og 3, skal godkendes og offentliggøres efter § 1, såfremt de vedrører
1) markedsadgang,
Side 62 af 94
2) tilvejebringelse af balanceringsydelser eller
3) adgang til grænseoverskridende infrastruktur.”
Bekendtgørelse nr. 1296 af 10/12/2014 om foranstaltninger til
opretholdelsen af elforsyningssikkerheden
260. Denne bekendtgørelse vedrører Energistyrelsens godkendelse af
de foranstaltninger, som Energinet.dk ønsker at iværksætte af hensyn
til forsyningssikkerheden.
”§ 1. Bekendtgørelsen omfatter de foranstaltninger, som Energinet.dk
efter tilladelse fra Energistyrelsen kan iværksætte efter § 27 d, stk. 2 og
3, i lov om elforsyning.
§ 2. Energinet.dk kan efter tilladelse fra Energistyrelsen iværksætte
nødvendige foranstaltninger, herunder indkøb af strategiske reserver,
hvis disse foranstaltninger anses for nødvendige for at opretholde en
tilstrækkelig elforsyningssikkerhed.
Stk. 2. Ved strategiske reserver forstås i denne bekendtgørelse følgende:
1) Elproduktionskapacitet, som Energinet.dk kan byde ind i elmarkederne, i situationer hvor der ikke kan opnås balance mellem den
mængde elektricitet, der er budt ind i markedet, og den mængde
der efterspørges.
2) Aftaler om reduktion eller afskæring af brugeres elforbrug, som
i de i nr. 1 nævnte situationer kan aktiveres.
§ 3. Energinet.dk’s ansøgning efter § 2, stk. 1, skal være skriftlig og ledsaget af en række oplysninger, jf. stk. 2.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal som minimum indeholde følgende:
1) En opgørelse over elforsyningssikkerheden på kort og på længere sigt.
2) Oplysninger der dokumenterer, at de ansøgte foranstaltninger
er nødvendige til opretholdelsen af en tilstrækkelig elforsyningssikkerhed. Alternative løsninger skal inddrages og belyses.
3) Oplysninger om hvorfor elforsyningssikkerheden ikke er tilstrækkeligt sikret med allerede eller planlagt indkøbt reservekapacitet.
Side 63 af 94
4) Oplysninger om hvorfor de ansøgte foranstaltninger prioriteres
frem for andre foranstaltninger.
5) Oplysninger om hvordan, hvor ofte og hvor længe de ansøgte
foranstaltninger forventes at ville blive taget i anvendelse.
6) Oplysninger om hvordan og i hvilket omfang det sikres, at de
ansøgte foranstaltninger vil fungere optimalt med elmarkedet,
herunder påvirke markedet mindst muligt.
7) En opgørelse over de omkostninger der forventes at være forbundet med de ansøgte foranstaltninger. En sådan opgørelse vil
være fortrolig af hensyn til en fremtidig udbudsproces.
8) Øvrige samfundsmæssige og konkurrencemæssige virkninger af
de ansøgte foranstaltninger.
Stk. 3. Energistyrelsen kan anmode Energinet.dk om yderligere oplysninger end de i stk. 2 nævnte. Energistyrelsen kan endvidere stille krav
til den måde, hvorved elforsyningssikkerheden efter stk. 2, nr. 1, opgøres på.
Stk. 4. Ansøgningen skal være Energistyrelsen i hænde senest 6 måneder før, at de ansøgte foranstaltninger skal kunne iværksættes af Energinet.dk.
§ 4. Iværksættelsen af foranstaltninger efter § 2, stk. 1, kan kun ske efter tilladelse fra Energistyrelsen.
Stk. 2. Energistyrelsen kan stille vilkår i en tilladelse efter stk. 1. Sådanne vilkår kan omfatte krav om:
1) at iværksættelsen af foranstaltninger skal ske efter udbud eller
anden gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure,
2) at de ansøgte foranstaltninger skal have en tidsbegrænset varighed,
3) at de ansøgte foranstaltninger i videst muligt omfang skal være
teknologineutrale og ikke styrker en aktørs dominerende stilling
på markedet således, at den negative påvirkning af konkurrencen
begrænses mest muligt,
4) at foranstaltninger holdes inden for den anslåede udgiftsramme, jf. § 3, stk. 2, nr. 7,
Side 64 af 94
5) at foranstaltninger, der skal notificeres eller statsstøttegodkendes af EU-Kommissionen, ikke iværksættes, før EU-Kommissionens
accept eller godkendelse foreligger,
6) at Energinet.dk årligt skal orientere Energistyrelsen om iværksatte foranstaltninger, der er givet tilladelse til efter denne bekendtgørelse, og forhold angående disse, og
7) at Energinet.dk årligt skal orientere Energistyrelsen om de udgifter, som iværksættelsen af foranstaltninger efter denne bekendtgørelse har udgjort.”
Side 65 af 94
Begrundelse
262. Energitilsynet skal i den foreliggende sag tage stilling til Energinet.dk’s model for indkøb af strategiske reserver i Østdanmark for perioderne 2016-2018 og 2019-2020.
263. Energitilsynet skal tage stilling til, om modellen indeholder metoder i henhold til EFL § 73 a, herunder om metoderne er forenelige med
kravene i EFL.
264. SET vurderer, at den anmeldte model indeholder metoder i EFL §
73 a’s forstand, idet der dels er tale om vilkår, der regulerer markedsadgang, dels tariffer.
265. I det følgende vil SET vurdere modellen for indkøbet ud fra en
række hovedpunkter:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Overordnet markedsadgang, herunder udbud
Udvælgelse af tilbud i forbindelse med udbuddet
Vilkår for deltagelse i udbud, herunder geografi, Grundbeløb
og additionalitet
Aktivering af de strategiske reserver
Forskellige vilkår for produktions- og forbrugsressourcer
Eventuel overkompensation og biindtægter
Deltagelse i andre markeder
Metode for prisfastsættelse og afregning
Kontraktslige vilkår
Inddækning af omkostninger i forbindelse med indkøb af
strategiske reserver
266. SET vil nedenfor behandle de nævnte hovedpunkter, og det vil blive vurderet, om disse er i overensstemmelse med EFLs bestemmelser
og hensynene bag denne. Punkterne vil blandt andet blive vurderet ud
fra de grundlæggende principper bag elforsyningsloven, dvs. kravet om
objektivitet, gennemsigtighed, rimelighed og ikke-diskrimination. Hensynet til at sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer samt
hensynet til skabe konkurrence på markedet vil også blive inddraget i
vurderingen.
Side 66 af 94
267. Endvidere vil EFLs formålsbestemmelse i § 1 indgå i vurderingen,
hvorefter lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges
i overensstemmelse med bl.a. hensynet til forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi, ligesom forbrugerne skal sikres adgang til billig elektricitet.
268. Selve valget af strategiske reserver til at løse problemet med forsyningssikkerheden samt vurderingen af, hvor stort behovet er, vil ikke
blive behandlet, da disse forhold håndteres af Energistyrelsen i forbindelse med styrelsens godkendelse af indkøbet, jf. EFL § 27 d, stk. 2 og 3
og bekendtgørelse nr. 1296 af 10/12/2014.
269. SET bemærker dog, at valget af strategiske reserver, som den mekanisme, der skal løse de forsyningssikkerhedsmæssige problemer, synes at være i overensstemmelse med Kommissionens og ACER’s holdninger til markedsindgriben af hensyn til forsyningssikkerhed. Således
peger Kommissionen på strategiske reserver, i den foreliggende udformning, som en af de mekanismer, der påvirker markedet mindst muligt, og som der er gode erfaringer med, bl.a. fra Sverige og Finland. Se
nærmere herom i kapitel 9.
Overordnet markedsadgang, herunder udbud
270. Det følger af Energinet.dk’s anmeldelse, at Energinet.dk vil indkøbe strategiske reserver i Østdanmark via udbud for perioderne 20162018 og 2019-2020.
271. For perioden 2016-2018 forventer Energinet.dk at indkøbe 200
MW, mens behovet for perioden 2019-2020 endnu ikke er fastlagt.
272. Det følger af EFL § 1, stk. 1, at et formål med EFL er at sikre billig
elektricitet til forbrugerne. Af samme bestemmelses stk. 2 fremgår det,
at loven også skal skabe konkurrence på markeder for produktion og
handel med elektricitet. Endvidere skal Energinet.dk efter EFL § 31, stk.
1, sikre, at der skabes bedst mulige betingelser for konkurrence på
markeder for produktion og handel med elektricitet. Herudover ligger
der, som nævnt, grundlæggende principper om objektivitet, gennemsigtighed og ikke-diskrimination bag hele EFL.
273. Energistyrelsen kan i godkendelsen af Energinet.dk’s indkøb af
strategiske reserver stille krav til selve indkøbsprocessen, idet det
fremgår af EFL § 27d, stk. 2, 2. pkt., at ministeren kan fastsætte regler
om, at foranstaltningerne skal iværksættes efter udbud eller anden
gennemsigtig og ikke-diskriminerende procedure. Dette er endvidere i
tråd med Kommissionens holdning til anvendelse af markedsindgribende foranstaltninger af hensyn til forsyningssikkerheden, hvor én af
Side 67 af 94
henstillingerne, når der indkøbes strategiske reserver, er, at reserverne
indkøbes efter EU regler om offentligt indkøb.
274. På ovennævnte baggrund vurderer SET, at metoden for indkøbet
af strategiske reserver er i overensstemmelse med EFLs bestemmelser,
idet et udbud – hvis rigtigt udført - sikrer konkurrence på objektive,
gennemsigtige og lige vilkår. Endvidere vil et udbud typisk sikre indkøb
til lavest mulig pris, hvilket i sidste ende vil sikre forbrugerne lavest
mulige priser. Det forhold, at udbud er valgt som metode, findes derfor
umiddelbart at være i overensstemmelse med de krav, som EFL stiller.
Herefter skal selve udbudsbetingelserne vurderes.
275. Energinet.dk vælger at opdele udbuddet af strategiske reserver i to
perioder, således at der afholdes ét udbud for 2016-2018 og ét fra
2019-2020, såfremt der vurderes at være et forsyningssikkerhedsmæssigt behov herfor. Da indkøb af strategiske reserver er et markedsforstyrrende indgreb, finder SET det hensigtsmæssigt, at behovet vurderes
tæt på indkøbsperioden, hvilket en opdeling i kortere perioder muliggør. Dette er endvidere i tråd med Kommissionens holdning, idet Kommissionen lægger vægt på, at behovet løbende evalueres, og at indgrebet i markedet anvendes for en afgrænset periode, og ikke længere end
kapacitetsproblemet på markedet er til stede.
276. I forbindelse med udbuddet skal der indgives bud på de tre parametre, som de udvalgte aktører også afregnes efter ved leveringen af
strategiske reserver. Denne tre komponents betaling består af en rådighedsbetaling, en betaling for variable produktionsomkostninger og en
betaling for start-/ stopomkostninger. Energinet.dk forudsætter, at
denne betaling dækker deltagernes omkostninger ved at stå til rådighed
for og levere den strategiske reserve. Prisfastsættelse og afregning sker
i øvrigt efter pay-as-bid princippet. Se punkt 371 – 380 for vurderingen
af pay-as-bid som afregningsmetode.
277. Adgangen til markedet for strategiske reserver forudsætter, at
markedsaktørerne har adgang til de relevante produktions- og/eller
forbrugsressourcer, samt at markedsaktørerne fremsender et konkurrencedygtigt bud til Energinet.dk.
278. SET bemærker, at betaling for at stå til rådighed er et velkendt og
velafprøvet princip. Betalingsstrukturen fremstår velegnet til at sikre
deltagerne dækning af de omkostninger, der er forbundet med levering
af den strategiske reserve. Principperne for afregning er kendte på forhånd, og alle deltagere modtager betaling efter samme struktur, dog i
henhold til indgivne bud. Alle bud, der accepteres, vil blive offentliggjort
med priser og mængder. SET vurderer på den baggrund, at betalingsstrukturen er transparent, objektiv og ikke-diskriminerende.
Side 68 af 94
279. Samlet set vurderer SET, at de krav, som markedsaktøren skal opfylde i forbindelse med afgivning af bud, er velbeskrevne og i overensstemmelse med bestemmelserne i EFL og hensynene bag denne.
Udvælgelse af tilbud i forbindelse med udbuddet
280. Energinet.dk har besluttet, at selskabet maksimalt vil indkøbe 20
MW af de nødvendige 200 MW på såkaldte forbrugsvilkår, som på en
række punkter er lempeligere end vilkårene for produktion. Se nærmere herom under punkt 343 – 351.
281. Energinet.dk oplyser, at selskabet, for at kunne sammenligne de
indkomne bud, vil beregne den forventede årlige variable produktionsomkostning i forbindelse med udvælgelsen. Dette vil ske ud fra den
estimerede årlige aktivering på 5 timer og et estimeret antal start/stop.
282. Princippet for udvælgelsen er herefter, at de tilbud (aktører), der
samlet set kan levere de billigste strategiske reserver, bliver udvalgt.
Valget sker således ud fra de individuelle bud, men det afgørende for
selve udvælgelsen er de samlede samfundsøkonomiske omkostninger
til reserven. Det betyder, at den aktør, der er billigst målt i DKK per
MWh, kan blive udelukket fra deltagelse, hvis antagelse af dette bud betyder, at også en meget dyr aktør skal vælges, således at de samlede
samfundsøkonomiske omkostninger herved bliver højere, end en sammensætning af bud uden det isoleret set billigste bud ville sikre. Forbrugsressourcerne konkurrerer også på pris med produktionsressourcerne efter ovennævnte princip, og det er således ikke garanteret, at
Energinet.dk indkøber 20 MW reserver på forbrugsvilkår, da det afhænger af, hvordan buddene kan sammensættes, så indkøbet bliver billigst ud fra en samlet samfundsøkonomisk betragtning.
283. Da der skal indleveres bud i hele værker, kan en del af et værk ikke
accepteres i forbindelse med udbuddet, og det er derfor ikke sikkert, at
der kan sammensættes bud, så det vurderede behov (for første periode
200 MW) rammes præcist.
284. Energinet.dk har derfor opsat kriterier, der indebærer, at indkøb
af en mængde højere end det præcist vurderede behov sker, dels hvis
det ikke er muligt at ramme det vurderede behov, dels hvis indkøb af
mere end det vurderede behov kan ske til samme pris eller billigere end
indkøb af den præcise mængde, der er vurderet at være behov for.
285. Alle bud, der får tilslag, vil blive offentliggjort, og Energinet.dk vil
på anmodning af SET sende samtlige tilbud til SET.
Side 69 af 94
286. Det bemærkes indledningsvist, at SET alene vurderer ovenstående
ud fra EFLs bestemmelser og de bagvedliggende hensyn herfor.
287. SET vurderer, at den valgte metode for udvælgelsen overordnet
set sikrer ligebehandling af de deltagende aktører, da alle aktørerne er
underlagt samme vilkår under selve udvælgelsen. Dog bemærker SET,
at forbrugsressourcer har andre vilkår i udbudssituationen i forhold til
produktionssiden. Det skyldes dels, at disse leverandører formentligt
har få eller slet ingen start-/stop omkostninger, dels at de har mulighed
for at deltage på lempeligere forbrugsvilkår. Se nærmere herom under
punkt 343 – 351. Vilkårene for udvælgelsen er kendte, og principperne
bag udvælgelsen er velbeskrevne. SET vurderer på den baggrund, at
metoden for udvælgelsen sker efter objektive og gennemsigtige principper. SET finder endvidere kriterierne for udvælgelsen rimelige, idet
den samlet set billigste samfundsøkonomiske løsning vælges.
288. SET vurderer endvidere, at det ikke er i uoverensstemmelse med
EFLs bestemmelser, at det afgørende kriterium ved udvælgelsen er den
samlede samfundsøkonomiske omkostning. SET vurderer, at indkøbet
af en på forhånd fastsat mængde gør det vanskeligt at tilrettelægge udvælgelsen med udgangspunkt i de billigst indkomne bud isoleret set. Et
sådant kriterium ville gøre det vanskeligt, at forudse hvilken mængde
Energinet.dk ville blive nødt til at indkøbe, da buddene skulle vælges ud
fra laveste pris, indtil den fastsatte mængde var nået eller overskredet.
289. Endvidere fremgår det netop af EFLs § 1, stk. 1, at lovens formål er
at sikre, at elforsyningen tilrettelægges i overensstemmelse med hensynet til blandt andet samfundsøkonomi, ligesom loven skal sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet. SET vurderer, at den valgte metode overordnet set sikrer, at der ikke betales mere end nødvendigt for
den strategiske reserve.
290. På den baggrund vurderer SET, at metoden for udvælgelse blandt
de indkomne bud fremstår objektiv, ikke-diskriminerende, transparent
og rimelig. Metoden vurderes derfor at være i overensstemmelse med
EFLs bestemmelser og hensynene bag disse.
Vilkår for deltagelse i udbud, herunder geografi, Grundbeløb og
additionalitet
291. I det følgende vil vilkårene for deltagelse i udbuddet blive gennemgået under følgende underpunkter: Geografisk placering, additionalitet, Grundbeløb 2, Grundbeløb 1 samt deltagelse af værker der modtager Grundbeløb 1 og 2 – konkurrencesituationen.
Side 70 af 94
Geografisk placering
292. Energinet.dk oplyser i anmeldelsen, at aktører på Bornholm er afskåret fra at deltage i udbuddet, ligesom anlæg, som kan oppebære
Grundbeløb 1 24, afskæres fra at deltage. Begge disse kriterier regulerer
markedsadgangen og vil derfor blive behandlet i det følgende.
293. Typisk betragtes budområde DK 2 som ét område omfattende
Sjælland og Bornholm. Alligevel anfører Energinet.dk, at aktører på
Bornholm ikke kan deltage i den strategiske reserve. Det skyldes ifølge
Energinet.dk, at de strategiske reserver blandt andet skal kunne løse situationer med effektmangel på Sjælland, hvor udlandsforbindelserne er
fuldt udnyttet. Det er ikke fysisk muligt for en aktør på Bornholm at afhjælpe sådanne situationer på Sjælland, idet Bornholm er tilsluttet DK 2
via Sverige. Det betyder, at produktion på Bornholm skal via overførselsforbindelsen mellem Sjælland og Sverige for at kunne afhjælpe situationen. Energinet.dk har oplyst, at overførselsforbindelserne typisk er
fuldt udnyttede, når der opstår en situation med effektmangel på Sjælland, hvorfor de ikke vil være til rådighed for en aktør på Bornholm i situationen.
294. SET vurderer, at det er sagligt begrundet og rimeligt, at aktører beliggende på Bornholm ikke kan deltage i de strategiske reserver. Udelukkelsen er begrundet i rent fysiske forhold og udgør dermed ikke diskrimination i EFL’s forstand. På den baggrund vurderer SET, at den
valgte metode er i overensstemmelse med EFL bestemmelser.
Additionalitet
295. Energinet.dk oplyser, at forsyningssikkerhedsbehovet, der ligger
bag indførslen af strategiske reserver, ikke løses, hvis ikke der sikres ny
kapacitet i markedet eller fastholdes kapacitet, som ellers ikke ville være til rådighed på markedet. Energinet.dk har derfor et ønske om, at deltagere i den strategiske reserve skal være additionelle, forstået på den
måde, at deltagende aktører skal være nye aktører eller aktører med
værker, som forventes at have en utilstrækkelig indtjening og dermed
ikke forventes at blive i markedet på sigt. Det er Energinet.dk’s opfattelse, at anvendelse af additionalitetsprincippet sikrer, at der ikke blot
flyttes kapacitet fra spotmarkedet til de strategiske reserver.
296. Energinet.dk har opsat en incitamentsstruktur, der ifølge Energinet.dk vil sikre additionalitet. Det grundlæggende krav til producenter,
for at sikre additionalitet, er, at aktører skal levere bud svarende til
maksimumseffekten af en given kraftværksblok på et givent tidspunkt.
24
Grundbeløb 1 bortfalder med udgangen af 2018 for størstedelen af de støttede værker,
hvorfor disse værker forventes at kunne deltager i udbuddet for perioden 2019-2020.
Side 71 af 94
Aktøren kan selv definere sin maksimumseffekt ud fra egen risikoprofil
med henblik på at undgå bod ved manglende levering. Aktøren må dog
ikke byde en eventuel restkapacitet ind i kommercielle markeder.
297. Herved forventer Energinet.dk, at værker, som har en rimelig indtjening på det kommercielle marked, ikke vil være konkurrencedygtige
ved udbuddet, da indtjeningen fra denne aktivitet skal opgives.
298. På trods af at additionalitet ikke kontrolleres som sådant, har
Energinet.dk eksplicit fastsat kriterier for additionalitet i forhold til
værker, der kan modtage Grundbeløb 1 og 2.
299. Energinet.dk vil udelukke værker, som kan modtage Grundbeløb 1,
fra deltagelse i den strategiske reserve. Det skyldes ifølge Energinet.dk,
at værker, der modtager Grundbeløb 1, ikke er additionelle, da de har
adgang til en støtte, som Energinet.dk vurderer, er tilstrækkelig til at
sikre, at værkerne forbliver driftsklare. Kravet for at modtage Grundbeløb 1 er efter EFL § 58, stk. 9, at værket er driftsklart og til rådighed for
driften af det sammenhængende elforsyningssystem.
300. En række værker oppebærer Grundbeløb 2. En af forudsætningerne for at få Grundbeløb 2 er, ligesom for Grundbeløb 1, at værket er
driftsklart og til rådighed for driften af det sammenhængende elforsyningssystem. Energinet.dk vurderer, at værker, der modtager Grundbeløb 2, ikke nødvendigvis får tilstrækkelig støtte til at holde dem i markedet i forbindelse med en eventuel anden udbudsrunde. Energinet.dk
vurderer derfor, at det ikke kan udelukkes, at disse værker kan være
additionelle.
301. Vurderet ud fra formålet med en strategisk reserve finder SET
overordnet set, at betragtningen om additionalitet fremstår saglig og
objektiv. Hvis der ikke blev tilført ”ny” kapacitet til markedet, ville status være den samme, dog med den forskel, at visse aktører ville modtage en de facto transferering uden reelt udbytte for Energinet.dk. Betragtningen om additionalitet synes også i tråd med Kommissionens
holdning. Kommissionen nævner i sit papir, at kapacitetsmekanismer
bør være åbne for både ny kapacitet og eksisterende kapacitet, som ellers ville lukke ned (altså det Energinet.dk betegner som additionel kapacitet). SET finder det på den baggrund også rimeligt, at Energinet.dk
via vilkårene og kravene for deltagelse i den strategiske reserve har udarbejdet en incitamentsstruktur, som forventeligt vil sikre, at deltagerene er additionelle. Da vilkårene og kravene overordnet set er de
samme for samtlige deltagere, vil incitamentsstrukturen ikke medføre
en usaglig forskelsbehandling af deltagene værker.
Side 72 af 94
302. I det følgende vil SET vurdere kriteriet for deltagelse af værker,
som modtager Grundbeløb 2, og dernæst diskutere udelukkelsen af
værker, som modtager Grundbeløb 1. Afslutningsvist vil tilgangen til
behandling af værker, der modtager Grundbeløb 1 og 2, blive vurderet i
forhold til konkurrencesituationen ved udbuddet.
Grundbeløb 2
303. Grundbeløb 2 er et produktionsuafhængigt tilskud, som udbetales
til decentrale k/v værker med en størrelse på op til 25 MW. Visse værker oppebærer Grundbeløb 2 i tillæg til Grundbeløb 1, og visse værker
oppebærer alene Grundbeløb 2.
304. Grundbeløb 2 er statsstøttegodkendt til og med 2019. Energinet.dk
lægger i anmeldelsen op til, at spørgsmålet om additionalitet som udgangspunkt skal vurderes konkret for værker, som modtager Grundbeløb 2, i en eventuel anden udbudsrunde for perioden 2019 til 2020.
305. Energinet.dk oplyser, at et anlægs additionalitet vurderes ved at
sammenholde et værks støtte med de nødvendige omkostninger. Additionaliteten afhænger af en vurdering af, hvor meget støtten skal udgøre
af de samlede nødvendige omkostninger for at holde værket i elsystemet i 2019. Se mere om de nødvendige omkostninger i punkt 86.
306. Energinet.dk vurderer, at minimum 60 pct. af værkets nødvendige
omkostninger skal dækkes af støtte for at holde værket driftsklart.
Energinet.dk tillader derfor værker, der modtager Grundbeløb 2, at deltage i en eventuel anden udbudsrunde, hvis værkets installerede effekt
er minimum 3 MW, eller størrelsen på Grundbeløb 2 ikke overstiger 60
pct. opgjort som forholdet mellem ”det rå Grundbeløb” og de nødvendige omkostninger. Værkerne skal selv dokumentere dette. Da der ikke
registreres oplysninger om værkernes nødvendige omkostninger, skal
værker, som ønsker at deltage, indsende information om og dokumentation af værkets nødvendige omkostninger i henhold til den liste af
omkostninger, som Energinet.dk anser som en del af de nødvendige
omkostninger. Se nærmere punkt 86.
307. SET vurderer umiddelbart, at det er rimeligt at vurdere additionalitet konkret for værker, som modtager Grundbeløb 2. SET baserer dette på de af Energinet.dk’s fremsendte oplysninger, herunder særligt tabellen over den udbetalte støtte for Grundbeløb 2 for de enkelte anlæg,
hvor de estimerede grænser for de nødvendige omkostninger er indsat
ved henholdsvis 100.000 og 500.000 DKK/MW. Se nærmere figur 5 under punkt 90. Figuren viser, at kun et fåtal af værker vil være ikkeadditionelle ved den øverst estimerede grænse for nødvendige omkostninger. Det kan på den baggrund ikke afvises, at visse værker, der modSide 73 af 94
tager Grundbeløb 2, er additionelle på trods af den modtagne støtte.
Dermed bør værker som modtager Grundbeløb 2 også have adgang til
at deltage i de strategiske reserver, såfremt additionalitet kan dokumenteres.
308. Energinet.dk oplyser, at et værk ikke er additionelt, hvis de forventede nødvendige omkostninger ved at være driftsklart er mindre end
det forventede dækningsbidrag fra støtte og salg af el og varme. Et
værk, som modtager Grundbeløb 2, har indtægter fra salg af el og varme. Varmesiden forventes dog ikke at bidrage til de nødvendige omkostninger, dels fordi omkostningerne ved varmeproduktion på kraftvarmeanlæg overstiger indtægten fra varmesalget, dels på grund af hvile-i-sig-selv kravet til varmesiden.
309. El-siden forventes ifølge Energinet.dk ikke at kunne bidrage, da
omkostningerne ved at producere el ved gas 25 overstiger indtægten ved
salg af el. Denne vurdering baserer Energinet.dk på forventningerne til
de fremtidige gas- og elpriser.
310. Energinet.dk anfører på den baggrund, at støtten fra Grundbeløb 2
principielt skal dække 100 pct. af de nødvendige omkostninger for at
sikre, at værket forbliver i markedet.
311. Energinet.dk har ud fra et forsigtighedsprincip vurderet, at værker
ikke kan forventes at blive holdt driftsklare, hvis kun 60 pct. af de nødvendige omkostninger dækkes gennem støtten. Den relative lave sats
begrunder Energinet.dk med, at de nødvendige omkostninger kan overvurderes. Endvidere kan gaspriserne uventet falde eller elpriserne stige, således at elsalget faktisk kan bidrage til de nødvendige omkostninger.
312. Energinet.dk har med de 60 pct. foretaget et forsigtigt valg, der
skaber større sikkerhed for additionalitet, også selvom f.eks. elsalget
mod forventning skulle bidrage til dækning af de nødvendige omkostninger.
313. SET vurderer som nævnt, at der er grundlag for at opstille et sæt
vurderingskriterier for additionalitet for værker, der modtager Grundbeløb 2. De hensyn Energinet.dk ridser op for den overordnede vurdering af additionalitet er efter SET’s opfattelse rimelige. SET ligger ikke
inde med oplysninger, der kan anfægte den af Energinet.dk fastsatte
grænse på 60 pct., som endvidere er fastsat ud fra et forsigtighedsprincip. Princippet er således, efter SET’s vurdering, egnet til at sikre additionalitet i indkøbet af strategiske reserver.
25
Bemærk: Nødvendige omkostninger omfatter ikke variable omkostninger til ex. brændsel
og start/stop.
Side 74 af 94
314. SET lægger ved denne vurdering også vægt på, at begrebet ”nødvendige omkostninger” er defineret således, at det alene dækker en
mindre del af de omkostninger, der er forbundet med at drive et decentralt k/v værk og producere elektricitet. Derved vil grænsen på 60 pct.
ud fra en overordnet betragtning være et endnu mere konservativt valg,
hvorved additionalitet i højere grad er sikret ved den valgte tilgang. På
det grundlag finder SET, at grænsen fastsat af Energinet.dk er rimelig og
sagligt begrundet. SET bemærker afslutningsvist, at det afgørende ved
vurderingen af additionalitet bør være muligheden for at modtage tilstrækkelig støtte, hvilket Energinet.dk også lægger op til. Således giver
frasigelse af en tilstrækkelig støtte ikke adgang til de strategiske reserver, da det ville stride mod princippet om additionalitet.
315. Energinet.dk har som nævnt fastsat de endelige kriterier for deltagelse af værker, som modtager Grundbeløb 2, ud fra en konkret tilgang
til vurderingen af additionalitet (60 pct. vurderingen) og en absolut
grænse (3 MW) fastsat ud fra figur 6, se punkt. 97. Figur 6 er udarbejdet
ud fra en forudsætning om, at værkerne modtager den maksimale støtte
på 690.000 DKK samt har nødvendige omkostninger svarende til
353.000 26 DKK/MW. På baggrund af figuren og den overordnede fastsatte grænse på 60 pct. lægger Energinet.dk til grund, at værker med en
installeret effekt på 3 MW eller mere er additionelle og kan deltage i
udbuddet uden krav om yderligere dokumentation. Værker under
grænsen skal konkret dokumentere additionalitet ved at påvise, at værkets ”rå” støtte ikke udgør mere end 60 pct. af værkets konkrete nødvendige omkostninger.
316. Energinet.dk beskriver dog i notat af 4. december 2014 hvilke
elementer, der kan medregnes i de nødvendige omkostninger (standstill omkostninger). I notatet anvender Energinet.dk et interval imellem
100.000 og 500.000 DKK/MW som niveau for de nødvendige omkostninger. Dette skøn baseres på en analyse og estimater fra DGC. På den
baggrund har SET anmodet om yderligere data svarende til figur 6, se
punkt. 97, men med en antagelse om et niveau for de nødvendige omkostninger svarende til henholdsvis 100.000 og 500.000 DKK/MW, i
stedet for 353.000 DKK/MW. Se bilag 5.
317. Det fremgår af figurerne i bilag 5, at 60 pct. grænsen ved det estimerede, maksimale niveau for nødvendige omkostninger (500.000
DKK/MW) kan fastsættes ved 2 MW værker, mens den ved det estimerede minimumniveau for nødvendige omkostninger (100.000
DKK/MW) kan fastsættes ved 10 MW værker. Det er på den baggrund
ikke usandsynligt, at både værker under og over den af Energinet.dk
26
Energinet.dk oplyser, at det er de estimeres nødvendige omkostninger pr. MW for et 5
MW værk i henhold til tal hentet fra statsstøttesagen vedr. Grundbeløb 2.
Side 75 af 94
fastsatte grænse på 3 MW kan være henholdsvis additionelle eller ikkeadditionelle. Dette kan tilskrives forskelle i nødvendige omkostninger,
som kan variere meget. Hertil kommer at støtten også er individuel
fastsat.
318. Ved den af Energinet.dk fastsatte grænse på 3 MW pålægges bevisbyrden for additionalitet alene værker under 3 MW. Dette på trods
af, at værker helt op til i hvert fald 10 MW potentielt kan være ikkeadditionelle ved et niveau for de nødvendige omkostninger på 100.000
DKK/MW. SET finder på den baggrund, at den af Energinet.dk fastsatte
absolutte grænse på 3 MW fremstår diskriminerende. Energinet.dk har
ikke fremført begrundelser eller hensyn, der skal varetages og dermed
nødvendiggør et diskriminerende vilkår. Dermed er den af Energinet.dk
fastsatte grænse på 3 MW ikke rimelig eller objektiv, og den sikrer ikke
i tilstrækkelig grad ligebehandling. SET er derfor af den opfattelse, at
grænsen/kriteriet ikke er i overensstemmelse med EFLs bestemmelser.
319. Energinet.dk har i forbindelse med høringen oplyst, at selskabet
ikke vil fastsætte en anden absolut grænse eller udvikle en anden metode for vurderingen af additionalitet. Det betyder, at samtlige værker,
der modtager Grundbeløb 2, kan deltage, hvis det kan dokumenteres, at
værket opfylder 60 pct. grænsen og dermed er additionel.
320. Ud fra de indsendte oplysninger kan det konstateres, at visse værker kun modtager støtte fra Grundbeløb 2 27 i hele perioden fra 2016 til
2020. På baggrund af det oplyste kan det derfor ikke udelukkes, at disse
værker kan opfylde ovennævnte kriterie allerede i første udbudsperiode, dvs. fra 2016 til 2018. SET vurderer derfor, at værker, som modtager Grundbeløb 2, bør have mulighed for at deltage i første udbudsrunde, hvis de lever op til det fastsatte kriterie. SET lægger til grund, at der
efter det oplyste ikke er grundlag for at behandle værker, der modtager
Grundbeløb 2, forskelligt i de to perioder. Det betyder, at værker, som
modtager Grundbeløb 2, og som kan opfylde 60 pct. kravet, vurderet
som forholdet mellem den ”rå” støtte og de nødvendige omkostninger
for den relevante periode, kan deltage i begge udbudsperioder.
Grundbeløb 1
321. Værker, der modtager Grundbeløb 1, fik i 2013 i gennemsnit
550.000 DKK per MW installeret effekt i støtte. I anmeldelsen lægger
Energinet.dk til grund, at en støtte af dette omfang betyder, at disse
værker er ikke-additionelle, hvorfor de udelukkes fra deltagelse i de
strategiske reserver.
27
Og altså ikke får Grundbeløb 1 i tillæg hertil.
Side 76 af 94
322. Energinet.dk uddyber denne begrundelse i notat af 4. december
2014 og vurderer, på baggrund af en oversigt over balancen mellem
Grundbeløb 1 og de nødvendige omkostninger 28 for anlæg i Østdanmark (figur 5 s. 22), at disse værker er ikke-additionelle. Dog oplyser
Energinet.dk, at visse værker, som alene modtager Grundbeløb 1, får en
støtte på mellem 200.000 og 300.000 DKK/MW. Energinet.dk oplyser,
at i hvert fald to af disse værker ligger under grænsen på 60 pct. udregnet i forhold til de nødvendige omkostninger (353.000 DKK/MW) efter
samme kriterie, som er opsat for værker, som modtager Grundbeløb 2.
323. Med udgangspunkt i metoden som anvendes for værker, der modtager Grundbeløb 2, hvorefter et værk er additionel, hvis værket får
dækket 60 pct. eller mindre af de nødvendige omkostninger via det ”rå”
støttebeløb, vurderer SET umiddelbart, at størstedelen af værkerne, der
modtager Grundbeløb 1, er ikke-additionelle, og derfor ikke kan deltage
i de strategiske reserver. SET bemærker i denne sammenhæng, at det
afgørende ved vurderingen bør være muligheden for at modtage tilstrækkelig støtte, hvilket Energinet.dk også lægger op til. Således giver
frasigelse af en tilstrækkelig støtte ikke adgang til de strategiske reserver, da det ville stride mod princippet om additionalitet.
324. Det kan efter det oplyste, dog ikke afvises, at visse værker, der
modtager Grundbeløb 1, kan opfylde det samme overordnede kriterium
for deltagelse, som Energinet.dk har opsat for værker, der modtager
Grundbeløb 2. Dette gælder i særdeleshed, hvis de har nødvendige omkostninger højere end 353.000 DKK/MW, som er det niveau for de nødvendige omkostninger, som Energinet.dk har anvendt ved vurderingen.
Sådanne værker bør efter SET’s opfattelse kunne deltage, hvis de kan
dokumentere, at de er additionelle efter 60 pct.-metoden. På den baggrund vurderer SET, at der ikke er grundlag for at udelukke samtlige
værker, der modtager Grundbeløb 1, fra at deltage. Udelukkelsen fremstår diskriminerende, og den overordnede tilgang til deltagelse af værker, der modtager Grundbeløb 1 og 2, ville i så fald ikke være objektiv
eller rimelig.
325. Energinet.dk’s betragtning om, at værker er additionelle, hvis alene op til 60 pct. af de nødvendige omkostninger er dækket ved støtte, er
en generel betragtning. Efter den foreliggende metode må deltagelse af
værker, der modtager Grundbeløb 1, ud fra princippet om ligebehandling derfor også skulle vurderes ud fra 60 pct. kriteriet. Det betyder, at
værker, som modtager Grundbeløb 1, kan deltage, såfremt det kan dokumenteres, at værkets ”rå” støtte maksimalt udgør 60 pct. af værkets
nødvendige omkostninger.
28
Indenfor spændet mellem 100.000 og 500.000 DKK/MW
Side 77 af 94
326. Samlet set finder SET, at udelukkelsen af alle værker, der modtager Grundbeløb 1, fremstår diskriminerende og i strid med bestemmelserne i EFL.
Deltagelse af værker der modtager Grundbeløb 1 og 2 – konkurrencesituationen
327. Ovenstående tilgang til værker, der modtager Grundbeløb 1 og 2,
rejser den problemstilling, at støttede ikke-additionelle værker potentielt får adgang til udbuddet.
328. Ved at give værker, der modtager Grundbeløb 1 og 2, adgang til at
deltage i de strategiske reserver vil offentligt støttede værker potentielt
konkurrere med værker på kommercielle vilkår i forbindelse med udbuddet. Herved opstår der en situation med ulige konkurrencevilkår.
329. Heroverfor står hensynet til, at det formentlig vil øge konkurrencen, hvis disse aktører får adgang til at deltage. Det parameter, som
støtten vurderes ud fra, er de nødvendige omkostninger. Disse omkostninger må antages alene at dække en lille andel af de samlede omkostninger, der er ved at producere el på et decentralt k/v værk. Langt de
største poster udgøres af brændsel samt renter og afskrivninger, som
ikke er en del af de nødvendige omkostninger. Dette faktum sammenholdt med den konservativt fastsatte grænse på 60 pct. betyder, at de
værker, der tillades adgang, reelt set modtager et relativt lavt støttebeløb set i forhold til de samlede omkostninger. Derved er skadevirkningen ikke umiddelbart så stor.
330. Hertil kommer, at forskelsbehandlingen allerede er gældende på
det kommercielle elmarked i dag, da de støttede værker allerede i dag
kan agere i konkurrence med ikke-støttede værker. Endvidere er der
lovhjemmel til støtten, for at sikre tilstedeværelsen af disse værker i
markedet. De fordele/ulemper støtten fører med sig bunder i en bevidst
beslutning herom, og kan betragtes som en del af markedsstrukturen
frem til og med at Grundbeløbene bortfalder.
331. På baggrund af en samlet vurdering af ovennævnte forhold finder
SET ikke, at den forventede konkurrencesituation kan begrunde, at
værker, der modtager Grundbeløb 1 og 2, afskæres fra deltagelse i den
strategiske reserve, såfremt kravet om additionalitet dokumenteres.
SET lægger her afgørende vægt på, at de støttede værker allerede i dag
konkurrerer med ikke-støttede værker på det almindelige elengrosmarked, samt de positive effekter det vil have for markedet at give værker, der modtager Grundbeløb 1 og 2, mulighed for at deltage.
Side 78 af 94
332. På baggrund af ovenstående vurderer SET samlet set, at den absolut fastsatte grænse på 3 MW, der er opsat for deltagelse af værker, der
modtager Grundbeløb 2, ikke på det foreliggende grundlag er i overensstemmelse med EFL’s bestemmelser. Det samme gælder udelukkelsen
af værker, der modtager Grundbeløb 1, samt udelukkelsen af værker,
der modtager Grundbeløb 2, i første udbudsrunde. Under forudsætning
af, at værker, der modtager Grundbeløb 1 og 2, gives mulighed for at
deltage i begge udbud, hvis additionalitet kan dokumenteres, vurderer
SET således, at metoden for inddragelse af værker, der modtager
Grundbeløb 1 og 2, i øvrigt er i overensstemmelse med bestemmelserne
i EFL.
Aktivering af de strategiske reserver
333. De strategiske reserver aktiveres, når NPS udmelder initial afkortning, hvor det ikke har været muligt at danne priskryds for Østdanmark.
334. De strategiske forbrugsreserver aktiveres først, da der er tale om
at aktivere forbrug, som allerede befinder sig i spotmarkedet. Formålet
er, at forbrug, som for nuværende bydes ind prisufleksibelt, indgår i reserven og kan aktiveres i tilfælde af initial afkortning. Det indebærer, at
NPS inddrager forbrugsreserverne i den første prisberegning, hvis der
er et behov herfor, selvfølgelig forudsat at behovet opstår i en af de timer, forbrugsreserven har forpligtet sig til at indlevere prisfleksible
bud.
335. For produktionsreserver sker aktiveringen ved, at NPS i anden
prisberegning inddrager de samlede strategiske reserver (fra 20162018 200 MW) til maksimalprisen på 3.000 €. Herefter vil resultatet af
prisberegningen vise hvor mange MW, der konkret skal aktiveres for at
sikre balance.
336. Det er Energinet.dk, der beslutter hvilke leverandører, der skal aktiveres. Dette sker ud fra en i forvejen fastsat ligning med udgangspunkt
i leverandørernes variable omkostninger (start-/stopomkostninger og
variable produktionsomkostninger). På baggrund af beregningen er det
hensigten, at den samlede aktiveringsomkostning per dag minimeres
mest muligt. Når det efter NPS’s sidste prisberegning er kendt, hvor stor
en del af den strategiske reserve der skal aktiveres i det kommende
døgn, beregner Energinet.dk aktiveringsrækkefølgen ud fra det maksimale behov i det pågældende døgn.
337. Energinet.dk modtager provenuet fra salget af produktionsreserver på NPS og afregner med de udvalgte leverandører i henhold til de
angivne bud.
Side 79 af 94
338. SET vurderer, at Energinet.dk’s model for aktivering af de strategiske reserver principielt regulerer adgangen til markedet, idet den er afgørende for, hvilke leverandører der bliver aktiveret til at levere strategiske reserver. Metoden skal således vurderes ud fra de overordnede
hensyn bag EFL og dennes bestemmelser.
339. Energinet.dk vurderer, at rådighedsbetalingen vil udgøre størstedelen af betalingen. De variable omkostninger, som betales ved aktivering, er samlet set af en mindre størrelsesorden.
340. På trods af at Energinet.dk i selve aktiveringssituationen foretager
valg af leverandør gennem en ikke-offentlig proces, er det SET’s opfattelse, at metoden for aktiveringen af strategiske reserver er gennemsigtig, rimelig, objektiv og ikke-diskriminerende, idet aktiveringen sker på
baggrund af en forud fastsat beregningsmodel, som er kendt af alle aktørerne, og som gælder for alle deltagere i den strategiske reserve (med
undtagelse af forbrugssiden).
341. SET bemærker afslutningsvist, at de strategiske reserver efter
Energinet.dk’s model bliver budt ind i spotmarkedet til maksimalprisen.
Det må antages, at langt de fleste kommercielle bud er lavere end maksimalprisen, og de vil derfor altid blive valgt før de strategiske reserver.
Dette sikrer, at markedet forstyrres mindst muligt. Ligeledes vil markedets investeringssignaler forstyrres mindst muligt, idet prisen i en afkortningssituation ender på maksimalprisen. Dermed er denne model
også mindre indgribende i prisdannelsen end den svenske og finske
model, hvorefter de strategiske reserver bydes ind med 0,1 €/MW over
det sidste kommercielle bud.
342. På ovennævnte baggrund vurderer SET, at metoden for aktivering
er i overensstemmelse med bestemmelserne i EFL og hensynene bag
denne.
Forskellige vilkår for produktions og forbrugsressource
343. Produktions- og forbrugssidens vilkår er på en lang række punkter
ens, da det er den samme vare - strategiske reserver - der vil blive leveret.
344. De særlige forbrugsvilkår adskiller sig dog på en række væsentlige
punkter fra produktionssidens vilkår, f.eks. budpris, tilladt budmængde,
budopløsning i tid, og at ressourcerne allerede er budt ind i spotmarkedet inden en aktivering, idet NPS inkluderer forbrugsbud i den initiale
prisberegning for de timer, hvor forbrugsbudene er budt ind, se punkt
146-168.
Side 80 af 94
345. De punkter, på hvilke forbrugsvilkårene adskiller sig fra de almindelig vilkår for deltagelse, er gennemgået i punkt 146-168. Det fremgår
af bemærkningerne til EFLs § 27 d, og af bekendtgørelsen om Energinet.dk’s indkøb af strategiske reserver, at Energinet.dk skal tilstræbe
aktivering af forbrugsfleksible ressourcer, når der indkøbes strategiske
reserver. For at hjælpe denne forbrugsfleksibilitet i gang har Energinet.dk valgt at gøre det muligt for forbrugsreserver at deltage i den
strategiske reserve på lempeligere vilkår. Det er dog en forudsætning,
at de indkomne bud på forbrugsvilkår er konkurrencedygtige med buddene på almindelige vilkår. Herudover har Energinet.dk fastsat en maksimal mængde på 20 MW, der kan deltage på de særlige vilkår.
346. Den maksimale mængde strategiske reserver, som kan leveres på
forbrugsvilkår, er fastsat skønsmæssigt med udgangspunkt i en vurdering af markedsforholdene i 2014. Energinet.dk oplyser, at hensynene
bag den fastsatte mængde på op til 20 MW skal afspejle en afvejning
mellem på den ene side ønsket om at aktivere en ikke ubetydelig
mængde forbrugsfleksibilitet i markedet og på den anden side at sikre
en samlet reserve med høj leveringssikkerhed.
347. SET vurderer, at Energinet.dk’s lempeligere krav til forbrugssiden
principielt kan indebære ulige vilkår, men bemærker at øvrige, eksisterende markedsforhold for produktions- og forbrugssidens vilkår heller
ikke er helt sammenlignelige, at forbrugssidens egenskaber er ikkesammenlignelige med produktionssidens, og at kravene til en vis grad
afspejler forbrugssidens særlige karakteristika.
348. Herudover vurderer SET, under henvisning til Kommissionens
udsagn om, at efterspørgselsfleksibilitet vil være essentielt for fremtidigt at kunne balancere efterspørgsel og udbud, at forskelsbehandlingen mellem produktions- og forbrugssiden er acceptabel.
349. Samlet er det SET’s vurdering, at hensynet til markedslæring omkring forbrugsfleksibilitet bør veje tungere end hensynet til fuldstændig
ligebehandling af forbrug og produktion. Denne vurdering baseres særligt på det store fokus, der er på inddragelse af forbrug både i bemærkningerne til EFL, men også i publikationerne fra Kommissionen og
ACER side (se nærmere herom bilag 7 og 8).
350. På den baggrund vurderer SET, at de forskelige vilkår for produktion og forbrug (op til 20 MW) er rimelige og i overensstemmelse med
bestemmelserne i EFL. SET bemærker endvidere, at den forskelsbehandling, der kan blive tale om, sker på en transparent måde, idet de
særlige forbrugsvilkår har været kendte fra starten.
Side 81 af 94
351. Det er SET vurdering, at de hensyn, på baggrund af hvilke Energinet.dk har fastsat grænsen på 20 MW, er de korrekte. Det drejer sig om
ønsket om at aktivere forbrugsfleksibilitet og sikre en markedslæring
herom på den ene side, og at sikre en reserve med en høj leveringssikkerhed på den anden side. SET lægger til grund, at en sådan vurdering
også i forhold til et eventuelt andet udbud i 2019-2020 vil blive foretaget ud fra disse eller lignende betragtninger, dog med inddragelse af erfaringer fra første udbudsrunde og markedsforholdene på det givne
tidspunkt.
Eventuel overkompensation og biindtægter
352. Indkøb af strategiske reserver vil blive notificeret til EUKommissionen af Energistyrelsen primo 2015. Styrelsen vurderer, at
der ikke er tale om statsstøtte, og ordningen vil derfor principalt blive
notificeret som ikke-statsstøtte, subsidiært som lovlig statsstøtte. Hvis
Kommissionen skulle nå frem til, at der er tale om lovlig statsstøtte, har
Energinet.dk udarbejdet en tilbagebetalingsklausul i udbudsmaterialet.
Denne skal gøre det muligt at håndtere en eventuel overkompensation
af leverandører af strategisk reserver, som kan opstå på grund af statsstøtteforhold.
353. Klausulens indhold vil blive specificeret i udbudsmaterialet, men
hovedprincipperne fremgår af Energinet.dk’s anmeldelse.
354. SET har ikke bemærkninger til det konkrete design vedrørende
tilbagebetalingsklausulen for så vidt angår eventuelle statsstøtteforhold, idet SET vurderer, at spørgsmål om statsstøtte falder uden for
SET’s kompetence. SET lægger til grund, at klausulens nærmere indhold
vil være i overensstemmelse med eventuelt gældende regler og principper på området.
355. Udover ovennævnte vil Energinet.dk opstille et vilkår om, at de
eventuelle biindtægter et værk har, som ikke ville være opnået uden
deltagelse i den strategiske reserve, skal tilfalde Energinet.dk. Dette vil
blive fastsat på baggrund af en konkret vurdering. SET bemærker, at
det synes rimeligt at indføre et sådant vilkår, således at provenu i form
af biindtægter, der opstår som direkte følge af deltagelse i den strategiske reserve, ikke tilfalder virksomheden. Det skyldes, at det netop er
tanken, at deltagerne i den strategiske reserve skal have dækket alle
omkostninger via de tre betalingskomponenter. Det synes af den grund
sagligt og rimeligt, at yderligere indtjening, som opstår som direkte følge af deltagelse i den strategiske reserve, skal tilfalde Energinet.dk.
356. SET bemærker, at det er af afgørende betydning for markedsaktørerne, at de dele af klausulens nærmere indhold, der kan specificeres
Side 82 af 94
inden udbuddet, specificeres i udbudsmaterialet, således at aktørerne
har mulighed for at tage højde herfor i de bud, der sendes ind.
357. Samlet set finder SET baggrunden for ovenstående vilkår rimelig.
Det forudsættes, at samme vilkår vil være gældende i samtlige kontrakter med deltagere i den strategiske reserve, og den vil gælde for alle deltagere på et objektivt grundlag. Klausulen vurderes derfor på det foreliggende grundlag at være i overensstemmelse med bestemmelserne i
EFL.
Deltagelse i andre markeder, herunder day-ahead og regulerkraftmarkedet
358. Energinet.dk oplyser i anmeldelsen, at der gælder særlige forhold
vedrørende deltagelse i andre markeder for de markedsaktører, der accepteres til at levere strategiske reserver. Disse forhold er fastsat ud fra
en vurdering af additionalitet, og af om rådighedsbetalingen fra deltagelsen i den strategiske reserve kan medføre konkurrenceforvridning i
de pågældende markeder pga. krydssubsidiering. Herudover kan det
have en positiv samfundsøkonomisk effekt, hvis deltagerene tillades
adgang til andre markeder i det omfang det er muligt.
Udelukkelse fra spotmarkedet
359. Energinet.dk angiver i selskabets anmeldelse, at aktører på produktionssiden, der deltager i den strategiske reserve, ikke må bruge en
eventuel restkapacitet fra de deltagende forsyningslinjer til kommercielt brug. SET er enig i betragtningen om ikke at tillade produktionsreserver, der deltager i den strategiske reserve, anden kommerciel aktivitet, da dette kan modarbejde selve formålet med den strategiske reserve. SET bemærker, at adgang til deltagelse i spotmarkeder ville modarbejde princippet om additionalitet. Endvidere vil der være tale om en
unfair konkurrencesituation, idet de aktører, som deltager i den strategiske reserve, alene via den modtagne rådighedsbetaling, kan byde ind
med billige priser og i værste fald forvride konkurrencen og påvirke
markedets investeringssignaler. Princippet er endvidere objektivt fastsat, gennemsigtigt og ens for alle på produktionssiden. På den baggrund
finder SET, at Energinet.dk’s udelukkelse af produktionssiden fra spotmarkedet er rimelig og i overensstemmelse med EFLs bestemmelser og
hensynene bag denne.
360. Det bemærkes, at udelukkelsen fra deltagelse i spotmarkedet ikke
gælder for forbrugsreserver, der deltager på de særlige forbrugsvilkår,
idet disse reserver kun forpligter sig til en bestemt ageren på spotmarkedet i 5 timer i døgnet. Herudover kan de deltage i spotmarkedet, som
de ønsker.
Side 83 af 94
Frivillige bud i regulerkraftmarkedet
361. Energinet.dk oplyser, at produktionsreserver, som er en del af den
strategiske reserve, kan indgive frivillige bud i regulerkraftmarkedet til
maksimalprisen 5.000 €/MWh. Baggrunden herfor er, at den strategiske reserve kan anvendes i regulerkraftmarkedet uden at virke konkurrenceforvridende, idet alle andre kommercielle bud vil være udnyttet,
når de frivillige bud til maksimalprisen anvendes.
362. Energinet.dk har oplyst, at det tilsvarende er gældende for forbrugssiden.
363. SET vurderer, at der er grundlag for at tillade frivillige bud i regulerkraftmarkedet, såfremt disse bud indgives til maksimalprisen 5.000
€/MWh, hvorved konkurrenceforvridning undgås. SET vurderer, at tilladelse til at deltage i regulerkraftmarkedet giver en større fleksibilitet
for den strategiske reserve, samtidig med at konkurrencesituationen i
det pågældende marked ikke påvirkes. Endvidere vil formålet bag den
strategiske reserve ikke blive berørt, da bud i regulerkraftmarkedet
tidsmæssigt ligger senere, end aktiveringen af de strategiske reserver
bliver kendt. Derved er der ikke risiko for, at kapaciteten ikke er til rådighed som strategiske reserve. Ved at tillade adgang til bud i regulerkraftmarkedet sikres forsyningssikkerheden principielt også, idet deltagerne kan være medvirkende til at undgå afbrud i særligt anstrengte
uforudsete situationer.
364. På den baggrund vurderer SET, at adgangen til deltagelse i regulerkraftmarkedet er i overensstemmelse med EFL’s bestemmelser.
Intraday markedet
365. Energinet.dk angiver, at produktionssiden ikke må indgå i intraday
markedet. Baggrunden herfor er, at det ikke kan sikres, at de strategiske reserver først deltager efter sidste kommercielle bud, bl.a. på grund
af den store andel af bilaterale handler på markedet. Derved kan deltagelse fra værker i den strategiske reserve potentielt virke konkurrenceforvridende i intraday markedet.
366. På baggrund af høringsprocessen har Energinet.dk i notat af 5. januar 2014 anbefalet, at forbrugsreserver også afskæres fra adgangen til
at handle sig i balance i intradaymarkedet. Denne adgang kunne give
samfundsøkonomiske gevinster i de tilfælde, hvor vind- og solprognoserne har været for forsigtige, således at der reelt er en større produktion til rådighed end forudsat, og der dermed ikke er behov for, at forbrugssiden reducerer forbruget som først antaget. Der er imidlertid risiko for, at der indgås aftaler om adgang til at handle sig i balance på inSide 84 af 94
tradaymarkedet mellem deltagere fra forbrugssiden og producenter,
som er ikke-additionelle, hvorved markedet ikke er blevet tilført ny kapacitet, og den strategiske reserve har dermed ikke aflastet de manuelle
reserver. Dette vil være i strid med hensynene bag indkøbet af strategiske reserver.
367. Energinet.dk har vurderet, at risikoen forbundet med at give adgang til deltagelse i intradaymarkedet er langt større end tabet af eventuelle samfundsøkonomiske gevinster. Hertil kommer, at inddragelse af
forbrugssiden i den strategiske reserve også sker på baggrund af et ønske om markedslæring, og om at bidrage til et prisfleksibelt elforbrug.
Af disse årsager har Energinet.dk vurderet, at forbrugsreserver ikke
skal have adgang til at byde i intradaymarkedet.
368. SET vurderer, at det er i overensstemmelse med EFLs grundlæggende princip om at sikre rimelighed og ikke-diskrimination at udelukke produktionssiden fra at deltage i intraday markedet, idet det er vanskeligt at sikre, at værker i den strategiske reserve ikke vælges før
kommercielle værker. Deltagelse af værker, der modtager rådighedsbeløb, kan fremstå som forskelsbehandling, idet de har en konkurrencefordel i forhold til kommercielle aktører, og det kan i værste fald forvride konkurrencen på markedet og påvirke investeringssignaler.
369. SET vurderer endvidere, at Energinet.dk’s ønske om ikke at tillade
forbrugsreserver at byde i intradaymarkedet fremstår saglig og rimelig.
Efter det oplyste kan det have negative konsekvenser for forsyningssikkerheden og være i strid med baggrunden for indkøbet af den strategiske reserve.
370. Samlet set finder SET således, at vilkårene for de strategiske reservers deltagelse i andre markeder er rimelige og i overensstemmelse
med EFLs bestemmelse og hensynene bag denne.
Metode for prisfastsættelse og afregning
371. SET’s skal vurdere, om afregningsmetoden (herunder valget mellem marginalprisfastsættelse eller pay-as-bid) opfylder EFLs krav om
gennemsigtige, objektive, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår, og
om den forventeligt billigste afregningsmetode bliver valgt.
372. Valg af metode for prisfastsættelse og afregning kan påvirke markedsadgangen for aktørerne og den endelige pris for den strategiske reserve.
373. Ved marginal prisfastsættelse vil alle accepterede bud modtage en
betaling svarende til prisen for det dyreste accepterede bud. Alle aktøSide 85 af 94
rer vil hermed modtage den samme betaling, selvom aktørerne har
budt deres kapacitet ind til forskellige priser. Teoretisk set betyder dette, at den økonomisk mest effektive produktionsenhed vil opnå den
største gevinst. Aktørerne vil foretrække at byde kapaciteten ind på
markedet tættest muligt på egne marginale omkostninger, da det vil give den bedste mulighed for, at deres bud vil blive accepteret. Vælger aktørerne at byde deres kapacitet ind på markedet til en for høj pris, kan
det medføre, at deres bud ikke bliver accepteret, og der modtages dermed ingen betaling. Denne auktionstype kan sidestilles med et effektivt
marked, hvor aktørerne med de laveste omkostninger accepteres først.
374. Ved prisfastsættelse efter princippet pay-as-bid vil accepterede
bud modtage en betaling svarende til prisen, som den enkelte aktør har
budt. Denne prisfastsættelse kaldes ligeledes ”diskriminerende auktion”, da accepterede bud modtager forskellige betalinger alt afhængig af
deres bud. Ved pay-as-bid findes den resulterende markedspris ved et
gennemsnit af accepterede bud. Aktørerne vil om muligt forsøge at
maksimere deres profit ved at estimere den resulterende markedspris
og byde deres kapacitet ind på markedet til en pris, der ligger lige under
den resulterende markedspris, i stedet for at basere buddene på deres
marginale omkostninger.
375. Energinet.dk påtænker at anvende pay-as-bid som afregningsmetode. Baggrunden for, at anvende pay-as-bid som afregningsmetode i
stedet for den normalt foretrukne marginalprisfastsættelsesmetode til
indkøb af rådighedsydelser, er, at Energinet.dk forventer, at pay-as-bid i
dette udbud kan sikre de laveste omkostninger uden de ulemper, der
typisk er forbundet med denne afregningsmetode.
376. Energinet.dk påpeger, at de sædvanlige problemer med pay-as-bid
metoden oftest opstår ved gentagne udbud. Da udbuddet af strategiske
reserver kun omfatter to udbudsrunder - ét for perioden 2016-2018 og
ét for 2019-2020 – mener Energinet.dk, at disse problemer undgås.
377. Ulemperne ved pay-as-bid er ifølge Energinet.dk, at aktørerne ved
gentagne udbud vil lære ”spillet” at kende, og derfor har en tendens til
at agere strategisk. Det betyder, at deres bud ikke afspejler deres individuelle marginalomkostninger men derimod deres forventning til
markedsprisen. Derved er der ifølge Energinet.dk en risiko for, at den
samlede betaling bliver større end ved anvendelse af marginalprisfastsættelse.
378. SET vurderer, at valget af pay-as-bid fremfor marginalprisfastsættelse er sagligt og rimeligt, da der efter det oplyste kun skal afholdes få
udbud, hvorfor det må antages, at aktørerne ikke har et godt grundlag
for at estimere markedsprisen.
Side 86 af 94
379. SET vurderer på den baggrund, at der ikke er grund til at anfægte,
at princippet om pay-as-bid vil sikre den laveste omkostning og dermed
i sidste ende den billigste elektricitet til forbrugerene, i overensstemmelse med EFLs formålsbestemmelse. SET bemærker endvidere, at metoden for prisfastsættelse og afregning er gennemsigtig, objektiv og ikke-diskriminerende, da vilkårene for deltagelse er klare, kendte før udbuddet, og ens for alle.
380. Samlet set vurderer SET således, at afregningsmodellen er i overensstemmelse med EFL.
Kontraktslige vilkår
381. Det fremgår af Energinet.dk’s anmeldelse, at der for den strategiske reserve endvidere gælder visse nærmere bestemmelser om bud af
makseffekt, bod, prøvekørsler, tilladt udetid, målerkrav og lignende. For
flere af disse forhold fremgår det af anmeldelsen, at det konkrete design
fastsættes i udbudsmaterialet.
382. SET vurderer, at disse forhold skal betragtes som kontraktslige
vilkår, der indgår som en del af de kontrakter, der indgås mellem de
deltagende aktører og Energinet.dk.
383. SET vil derfor ikke vurdere disse forhold i detaljer. SET vil dog
fastslå, at sådanne vilkår er typiske i denne slags kontraktforhold, samt
at de overordnede linjer for disse forhold, som er opridset i anmeldelsen, umiddelbart vurderes at være objektive, rimeligt og indeholdende
en incitamentsstruktur i tråd med hensynet bag de strategiske reserver.
Endvidere vil SET i denne sammenhæng fastslå, at det er i tråd med almindelig retspraksis, at deltagerne i de strategiske reserver udelukkes
fra deltagelse fremadrettet ved gentagne misligholdelse af den kontraktslige forpligtelse.
384. SET bemærker yderligere, at markedsaktørerne efter det oplyste
vil få adgang til at kommentere udbudsmaterialet. Derved vil vilkårene
være gennemsigtige, og de vil i øvrigt være ens for alle deltagere (ikkediskriminerende), dog med undtagelse af de særlige forbrugsvilkår som
er behandlet ovenfor.
385. Afslutningsvis lægger SET til grund, at eventuelle indtægter fra tilbagebetaling ved overkompensation, bod og lignende indgår i det samlede regnskab for reserven og dermed er med til at sænke den totale
omkostning til glæde for forbrugerne.
Side 87 af 94
Inddækning af omkostninger i forbindelse med indkøb af strategisk reserve
386. Energinet.dk’s omkostninger til indkøb af strategiske reserver vil
blive inddækket som en tarif, der bliver pålagt forbrugssiden. Det er
SET’s vurdering, at tariffer regulerer vilkår for adgang til transmissionog distributionsnettet. Tariffer er også direkte nævnt i bemærkningerne
til EFLs § 73 a.
387. Det skal vurderes om metoden er objektiv, ikke-diskriminerende
og gennemsigtig.
388. Som det fremgår af sagsfremstillingens kapitel 7, har Energinet.dk’s vurdering af finansieringen af strategiske reserver taget udgangspunkt i fire metoder.
389. Visse forhold i det danske el-system sætter dog begrænsninger for
hvilken fordelingsmetode, der kan anvendes. Således findes der i dag
ikke valide måledata, og da ikke alle forbrugere er timeaflæste, kan der
ikke anvendes en metode, der forudsætter timebaseret afregning af
forbrugerne. Det er derfor ikke praktisk muligt at afregne i forhold til
belastning. Da forsyningssikkerhed er et kollektiv gode i økonomisk
forstand, vurderer Energinet.dk på den baggrund, at finansieringen bør
ske kollektivt gennem en uniform tarif (Systemtariffen), der er uafhængig af belastning.
390. Da Danmark betragtes som ét land, hvor der typisk ikke skelnes
mellem Øst- og Vestdanmark, bør finansieringen af de strategiske reserver ifølge Energinet.dk pålægges hele landet, på trods af at reserverne indkøbes for at løse problemer i Østdanmark. Afslutningsvist anfører
Energinet.dk, at finansieringen alene bør pålægges forbrugssiden, idet
behovet for strategiske reserver opstår på grund af manglende prisfleksibilitet i forbruget. Således påtænker Energinet.dk at finansiere indkøbet af strategiske reserver via en uniform tarif - Systemtariffen- pålagt
forbrugssiden.
391. Overordnet set er SET enig i betragtningen om, at forsyningssikkerheden nødvendigvis må betragtes som et kollektivt gode, hvorfor finansieringen bør ske kollektivt, idet der i dag ikke er mulighed for at
etablere et 1:1 forhold mellem betaling og belastning/gevinst. SET lægger i den forbindelse vægt på, at alene 52 pct. af målerne i hele Danmark
i dag er fjernaflæste, og at denne andel forventeligt er lavere i Østdanmark, idet DONG endnu ikke har udrullet fjernaflæste målere. Således
er grundlaget for at prisdifferentiere ikke tilstrækkelig efter SETs opfattelse.
Side 88 af 94
392. Principielt set kunne der argumenteres for, at forbrugssiden ikke
alene bør finansiere den strategiske reserve. Dette kan betragtes som
forskelsbehandling mellem forbrug og produktion. SET vurderer dog, at
den forslåede løsning er en god, praktisk mulig løsning, som er objektiv,
gennemsigtig og rimelig. Da en tarif pålagt produktionssiden alligevel i
sidste ende vil blive inddækket via slutbrugerne, vurderer SET, at den
principielle diskrimination, der kunne argumenteres for, i praksis ikke
er til stede. På det grundlag finder SET, at den valgte model for inddækning af omkostninger er i overensstemmelse med EFLs bestemmelser og hensynene bag denne.
393. Samlet set finder SET på baggrund af ovenstående, at metoden er i
overensstemmelse med EFL.
Sammenfatning
394. SET vurderer på baggrund af ovenstående, at Energinet.dk’s metode for indkøb af strategiske reserver for Østdanmark i 2016-2018 og
2019-2020 overordnet kan godkendes i henhold til EFL § 73 a.
395. Indkøbet foretages ved en udbudsprocedure. SET vurderer, at der
herved skabes de bedste rammer for konkurrencen, ligesom det må
forventes, at der sikres de laveste samlede omkostninger.
396. Energinet.dk opdeler indkøbet i to perioder, således at der forventeligt afholdes to udbud i alt. Herved sikres det, i overensstemmelse
med Kommissionens anbefaling, at behovet for den strategiske reserve
løbende evalueres, og at den ikke indkøbes for en længere periode end
nødvendigt.
397. Buddene i udbuddet udvælges efter kriteriet ”samfundsøkonomisk
billigst”. Energinet.dk vil acceptere bud enten svarende til det vurderede behov eller over, hvis det ikke er muligt at ramme det vurderede behov fuldstændigt, eller det er billigere at acceptere en større mængde
end det vurderede behov. SET finder denne tilgang til udvælgelse rimelig.
398. Værker på Bornholm afskæres fra deltagelse, da sådanne værker
på grund af fysiske forhold ikke kan afhjælpe det problem, de strategiske reserver skal løse. SET finder, at udelukkelsen af værker på Bornholm er rimelig, og at den ikke fremstår som forskelsbehandling i EFLs
forstand, idet udelukkelsen er begrundet i fysiske forhold.
399. Energinet.dk opsætter en incitamentsstruktur, der skal sikre, at
indkøbte strategiske reserver er additionelle. Denne struktur består for
produktionssiden i et krav om indgivelse af bud på maksimumseffekt.
Side 89 af 94
SET vurderer, at princippet om additionalitet er saglig og objektivt og
en nødvendighed for at løse det forsyningssikkerhedsmæssige behov,
som Energinet.dk ønsker at løse ved indkøbet af de strategiske reserver. Endvidere finder SET den opsatte incitamentsstruktur rimelig og
ikke-diskriminerende.
400. Energinet.dk ønsker at fastsætte eksplicitte krav for additionalitet
i forhold til værker, som modtager Grundbeløb 1 og/eller Grundbeløb 2.
Energinet.dk vil udelukke værker, som modtaget Grundbeløb 1, fra deltagelse i det første udbud, mens værker, som modtager Grundbeløb 2,
gives adgang til anden runde i 2019-2020, såfremt ét af to kriterier for
additionalitet er opfyldt: installeret effekt større end 3 MW eller dokumentation for, at værkets støtte ikke udgør mere end 60 pct. af værkets
nødvendige omkostninger.
401. SET vurderer, at den fastsatte overordnede grænse på 60 pct.
umiddelbart bygger på rimelige hensyn. SET finder ikke, at der er
grundlag for at anfægte den af Energinet.dk fastsatte grænse.
402. I forhold til det absolutte krav om en installeret effekt på 3 MW
vurderer SET, at kravet bygger på et skøn over de nødvendige omkostninger, som er for usikkert. SET begrunder dette med, at det ikke kan
udelukkes, at visse større ikke-additionelle værker tillades adgang til
deltagelse. Ud fra Energinet.dk’s krav er det alene de helt små værker,
som skal dokumentere additionalitet. Dermed sikrer den valgte tilgang
ikke ligebehandling.
403. På den baggrund vurderer SET, at den fastsatte absolutte grænse
på 3 MW ikke kan godkendes. Da der ikke er grundlag for at behandle
værker, som alene modtager Grundbeløb 2, forskelligt i de to indkøbsperioder, skal værker, der modtager Grundbeløb 2, som kan dokumentere additionalitet ud fra den fastsatte 60 pct. grænse, have adgang til at
deltage i første indkøbsperiode også.
404. Energinet.dk ønsker ud fra en overordnet betragtning at udelukke
alle værker, som modtager Grundbeløb 1, da disse værker modtager en
støtte, der er tilstrækkelig til at sikre, at de er driftsklare, hvorfor de ikke er additionelle. På baggrund af information fremsendt af Energinet.dk er det dog tvivlsomt, om der er grundlag for at lave sådan en
overordnet betragtning, der omfatter alle værker, som modtager
Grundbeløb 1. Det kan ikke udelukkes, at visse værker, der modtager
Grundbeløb 1, faktisk kan opfylde og dokumentere det overordnede
kriterium fastsat for additionalitet for værker, der modtager Grundbeløb 2. På den baggrund finder SET ikke, at der er grundlag for at udelukke alle værker, der modtager Grundbeløb 1, fra deltagelse i den strategiske reserve.
Side 90 af 94
405. Afgørelsen indebærer således, at alle værker, som modtager
Grundbeløb, kan deltage i begge udbud, såfremt de i henhold 60-pct.grænsen kan dokumentere additionalitet.
406. På baggrund af en afvejning af hensyn finder SET ikke, at den konkurrencesituation, der skabes ved at støttede værker kan konkurrere
mod ikke-støttede værker, er så stor, at værkerne skal afskæres fra deltagelse, hvis de kan dokumentere additionalitet. SET lægger i den forbindelse vægt på, at støttede værker allerede i dag konkurrerer med ikke-støttede værker, samt de positive effekter det vil have for markedet,
at værker, som modtager Grundbeløb 1 og 2, tillades at deltage.
407. Energinet.dk’s aktivering af de strategiske reserver foretages efter
en beregningsmodel, som er velkendt af markedsaktørerne. SET vurderer, at Energinet.dk’s aktivering af de strategiske reserver foretages efter en rimelig, objektiv og ikke-diskriminerende metode.
408. Energinet.dk har valgt at fastsætte en maksimal mængde forbrugsressourcer på 20 MW, som kan leveres på lempeligere vilkår, hvis de
indkomne bud på forbrugsvilkår er konkurrencedygtige med buddene
på almindelige vilkår. Den maksimale mængde er fastsat skønsmæssigt
og afspejler en afvejning mellem på den ene side ønsket om at aktivere
en ikke ubetydelig mængde forbrugsfleksibilitet i markedet og på den
anden side at sikre en samlet reserve med høj leveringssikkerhed.
409. SET vurderer, at Energinet.dk’s lempeligere krav til forbrugssiden
principielt kan indebære en forskelsbehandling. Samlet er det imidlertid SET’s vurdering, at hensynet til forbrugssidens egenskaber og markedslæring omkring forbrugsfleksibilitet bør veje tungere end hensynet
til fuldstændig ligebehandling af forbrug og produktion. Denne vurdering baseres særligt på det fokus, der er på inddragelse af forbrug både i
bemærkningerne til EFL men også i publikationerne fra Kommissionen
og ACER.
410. Det er SET’s vurdering, at de hensyn, på baggrund af hvilke Energinet.dk har fastsat grænsen på 20 MW, er saglige. SET lægger til grund,
at en sådan vurdering også i forhold til et eventuelt andet udbud i 20192020 vil blive foretaget ud fra disse eller lignende betragtninger, dog
med inddragelse af erfaringer fra første udbudsrunde og markedsforholdene på det givne tidspunkt.
411. Energinet.dk har oplyst, at der for en sikkerheds skyld vil blive
indført en tilbagebetalingsklausul for at kunne håndtere eventuel overkompensation, der måtte opstå, hvis Kommissionen anser indkøbet af
strategiske reserver som lovlig statsstøtte. Klausulens indhold vil blive
specificeret i udbudsmaterialet, men hovedprincipperne fremgår af
Side 91 af 94
Energinet.dk’s anmeldelse. Herudover vil der blive indført et vilkår om,
at biindtægter, som opstår som følge af deltagelsen i den strategiske reserve, vil tilfalde Energinet.dk.
412. SET finder det er rimeligt, at ovennævnte vilkår for deltagere i den
strategiske reserve indføres. Det samme gælder umiddelbart for tilbagebetalingsklausulen, som dog forudsættes udformet i henhold til gældende bestemmelser og principper på området. SET vurderer, at det er
positivt og afgørende for aktørerne, at klausulens indhold i større detaljer, end det ved denne sag oplyste, bliver kendt for aktørerne inden afgivelse af bud.
413. Energinet.dk oplyser i anmeldelsen, at der gælder særlige forhold
vedrørende deltagelse i spotmarkedet, intraday og regulerkraftmarkedet og andre markeder for de markedsaktører, der accepteres til at levere strategiske reserver. Disse forhold er fastsat ud fra en vurdering af
additionalitet og risiko for konkurrenceforvridning. Efter den ændring,
der er sket i forbindelse med høringsfasen, for deltagelse i intradaymarkedet finder SET samlet set, at vilkårene for de strategiske reservers deltagelse i andre markeder er rimelige og i overensstemmelse
med EFLs bestemmelse og hensynene bag denne.
414. SET vurderer, at valget af pay-as-bid fremfor marginalprisfastsættelse er sagligt og rimeligt, da der maksimalt skal afholdes to udbud.
SET vurderer på den baggrund, at der ikke er grund til at anfægte, at
princippet om pay-as-bid vil sikre den laveste omkostning til den strategiske reserve.
415. Det fremgår af Energinet.dk’s anmeldelse, at der for den strategiske reserve endvidere gælder visse nærmere bestemmelser, der kan betragtes som kontraktslige vilkår. SET vil ikke vurdere disse forhold i detaljer. SET bemærker dog, at udbudsmaterialet efter det oplyste vil blive
tilgængelig for markedsaktørerne i rimelig tid inden afholdelsen af den
workshop, hvor der er mulighed for at kommentere på materialet.
416. Afslutningsvis lægger SET til grund, at eventuelle indtægter fra tilbagebetaling ved overkompensation, bod og lignende indgår i det samlede regnskab for reserven og dermed er med til at sænke den totale
omkostning til glæde for forbrugerne.
417. Energinet.dk’s omkostninger til indkøb af strategiske reserver ønskes inddækket som en tarif (Systemtariffen), der bliver pålagt forbrugssiden. SET er enig i betragtningen om, at forsyningssikkerheden
nødvendigvis må betragtes som et kollektivt gode, hvorfor finansieringen bør ske kollektivt, idet der i dag ikke er mulighed for at etablere et
1:1 forhold mellem betaling og belastning/gevinst.
Side 92 af 94
418. Timebaseret afregning er ikke mulig på grund af mangel på valid
måledata, jf. at der ikke er etableret fjernaflæste målere ved op mod
halvdelen af alle forbrugere på landsplan. Altså har en stor andel af de
danske hustande ikke fjernaflæste målere, hvilket gør det vanskeligt at
differentiere mellem forskellige forbrugere. SET vurderer på den baggrund, at den forslåede løsning er en god, praktisk mulig løsning, som er
objektiv, gennemsigtig og rimelig.
Side 93 af 94
Afgørelse
419. Energitilsynet har på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og
vurdering truffet afgørelse om følgende:
•
Energitilsynet godkender Energinet.dk’s anmeldelse af metode for indkøb af strategiske reserver i Østdanmark for perioderne 2016-2018 og 2019-2020, jf. elforsyningslovens §
73 a, stk. 1.
420. Afgørelsen træffes på følgende vilkår:
•
•
At værker, som kan modtage Grundbeløb 1 og 2, skal have
mulighed for at deltage i begge udbudsrunder, hvis de kan
dokumentere, at værkets støtte ikke udgør mere end 60 pct.
af værkets nødvendige omkostninger. Det indebærer, at
Energitilsynets godkendelse ikke omfatter den generelle udelukkelse af værker, som kan modtage Grundbeløb 1, eller den
absolut fastsatte grænse på 3 MW installeret effekt som kriterium for, at værker, der modtager Grundbeløb 2, er additionelle.
At alle indtægter Energinet.dk har i forbindelse med indkøbet af strategiske reserver, herunder eventuelle bodsbetalinger, skal indgå i det samlede regnskab for den strategiske reserve og medvirke til at sænke den totale omkostning.
421. Afgørelsen vedrører alene metoden for indkøbet af de strategiske
reserver. Indkøbet kan kræve andre myndighedsgodkendelser, herunder at Energistyrelsen godkender Energinet.dk’s indkøb af strategiske
reserver i henhold til elforsyningslovens § 27 d, stk. 2, samt at EUKommissionen godkender eventuelle statsstøtteforhold. Sekretariatet
for Energitilsynet skal orienteres om ændringer i de anmeldte metoder,
som foretages i henhold til betingelser for disse godkendelser, med
henblik på en vurdering af, om ændringerne medfører et behov for en
fornyet godkendelse.
Side 94 af 94