1. No category

Lidt om
DISSOCIATION hos BØRN
[email protected]
Alle mennesker kan dissociere kortvarigt
hvis de f.eks. er
• trætte (”the highway hypnosis”)
• optaget af fx. bog eller TV
• i krise (identitetsusikkerhed ved f.eks., skilsmisse, fyring)
• udsat for noget traumatisk (”jeg var som en robot, det var uvirkeligt”)
[email protected]
Normale børn dissocierer fx.:
 Når de er optaget af leg eller videospil.
 Når de leger fantasilege (men de ved, hvad der er
virkeligheden).
 Når tankerne er et andet sted – de læser en side og aner
ikke, hvad der stod.
 Normale børn kan også lukke af for noget ubehageligt, der
sker (fx. slå sig slemt) – men det går ikke ud over, hvordan
barnet i øvrigt fungerer.
[email protected]
PROBLEMATISK/PATOLOGISK DISSOCIATION
forekommer, når sindet har brug for en ”stand-in”
for at beskytte sig mod fysiske og/eller psykiske smerter,
som er for overvældende.
[email protected]
Mulige årsager til patologisk dissociation:
• Misbrug, fysisk og/eller fysisk
• Overvære vold i hjemmet
• Alvorlig vanrøgt
• Voldsomt mobberi
• Alvorlig sygdom (ulykke, brandsår, cancer)
• Oplever krig eller naturkatastrofer, brand
• Meget ustabile forældre/hjemlige forhold (hjemløshed, flygtning, alkoholeller stofmisbrug)
• Gentagne adskillelser (mange plejefamilier)
[email protected]
Ex. på problematisk/ patologisk dissociation hos børn:
Mild dissociation:
• Barnet reagerer på en trigger (berøring, støj) ved at 'blive væk', 'space out',
og hører og ser ikke, hvad der sker rundt om ham. Kort efter er han tilbage
igen.
Moderat dissociation:
• Barnet kan udvikle depersonalisation og mærker ikke sin egen krop (evt.
andre sanser: høre, se, smage) – han reagerer ikke på smerte (og kan derfor
gøre farlige ting), påfører evt. sig selv smerte.
• Barnet kan udvikle derealisation og oplever verden omkring sig som uvirkelig
og fremmed.
• Hvis han fx ser en, der ligner hans krænker, kan han føle, han er et andet
sted, få tunnelsyn el.lign.
[email protected]
Alvorlig dissociation:
• Barnet hører en stemme i hovedet (kan være vred eller en
hjælper). Nogle børn giver disse 'personligheder' navne.
• Barnet kan pludselig at slå et andet barn, fordi den indre
'personlighed' reagerer på noget, det andet barn siger.
• Barnet er måske ikke selv klar over, at han slår eller råber og
benægter det bagefter. Han lyver ikke.
[email protected]
Ex. på adfærd, som kan tyde på dissociation:
• Skifter mellem 'lydig' og 'ulydig'
• Skifter i modenhedsgrad (fx. fra ældre end kronologisk alder til småbarnlig
adfærd til egentlig alder)
• Vil ikke kaldes sit eget navn
• Afviser at have gjort noget forkert, selv om det er helt åbenlyst.
• Skifter smag i forhold til mad, aktiviteter, venner o.l.
• Pludselig angst for ingenting, græder uden årsag
• Pludselig meget søvnig
• Pludselig aggression, skift i tonefald og sprogbrug
[email protected]
• Skifter abrupt mellem ro og hyperaktivitet
• Glemmer, hvad han har lært. Hvad han kunne i går, er væk, men kommer
igen på et andet tidspunkt. Store udsving i, hvad han ved og kan.
• Kan ikke huske vigtige begivenheder (fødselsdage, ferier)
• Stirrer ud i luften, reagerer ikke på tiltale
• Svarer på et spørgsmål, som blev stillet længe før
• Gemmer sig, uden selv at opleve, at det er usædvanlig adfærd
[email protected]
”Dissociering
er en lille pige, som forestiller sig,
at det er en anden, der bliver misbrugt”
(Colin Ross)
[email protected]
EKSEMPLER PÅ DISSOCIERING
hos voksne borderlinere
(Nete, 40 år)
Jeg synes det er fuldstændig mærkeligt at jeg kan ligge under min dyne, og have
grimme mørke destruktive tanker. kan ikke magte noget, og nægter mig selv de
mest basale behov..
riiiiiiiiiiiiiiiiing så ringer telefonen og min søn kommer ind og giver mig røret og
siger det er faster fra Grønland. Vupti, sidder jeg op, og snakker, og taler og
udveksler ord, og griner og forstår og bla bla bla.
"Farvel" og bum er jeg nede under dynen og de grimme tanker er tilbage som
tiden har stået stille og det slet ikke var mig der talte lige før.
Det er sq da for weird, og fucking skræmmende
-0-
[email protected]
(Nete, 40 år)
Automatpiloten styrer mig ikke, men ej heller omvendt. Den bliver slået til pr.
automatik. Jeg aner slet ikke det sker, det siger bare klik klik, og jeg er en
anden, og klik klik en ny "person".... En fantastisk evne at eje - på en måde -.
Bare ikke når jeg egentlig ønskede at sige fra, men ikke når det før
automatpiloten siger klik klik, og jeg smiler og snakker som om jeg ikke er ved
at gå i stykker indeni .
-0-
[email protected]
(Fie, 19 år)
Jeg er begyndt på noget underligt noget :o/
Som om jeg går ud af mig selv.. ind i en helt anden verden.. idag f.eks. havde jeg
siddet og sms'et med en veninde i lang tid.. hvor jeg havde skrevet meget
uforståeligt, snakket om sorte fugle, død og ødelæggelse.. og jeg kan slet ikke
huske noget af det.. men jeg kunne læse alle mine egne sms'er bagefter :o/ har
tænkt meget over på det sidste hvad det kan være jeg gør.. jeg har ingen ide og
det skræmmer mig en smule..
(Efter min forklaring)
Sjovt du siger det, for jeg har nemlig lige præcis tænkt at det var meget sygt at
gøre sådan noget.. Følte mig meget syg i hovedet.. og tænkte at det ku jeg
aldrig sige til nogle.. Men kan jeg jo forstå på det hele at jeg ikke behøver at
tænke..
-0-
[email protected]
(Stine, 18 år)
I onsdags stak jeg af fra Bostedet jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det, og jeg kan
ikke huske noget som helst fra turen hjem til byen, hvor min mor og søster bor,
og det er alligevel en tur i bus på sammenlagt et par timer..!
Det skræmmer mig virkelig, og da jeg så fortalte om det til min kontaktperson,
sagde hun at det troede hun ikke på.. Det gør bare så ondt, når de ikke tror på
hvad jeg siger, når de den ene gang efter den anden stempler mig som
løgner.. Jeg ville ønske at jeg på en eller måde kunne forklare dem /overbevise
dem om at jeg ikke lyver, at jeg virkelig fortæller sandheden.. Men det er nok
desværre umuligt!!
[email protected]
Mange (de fleste/alle), der dissocierer, har ”et lille barn” indeni –
det barn, som blev omsorgssvigtet.
(Danny, 46 år)
Når jeg har siddet sent hos psykologen eller de gange hvor han har
glemt at jeg skulle komme og så gå alene hjem om aftnen, det er
ikke godt for den lille pige i mig for et barn går ikke alene om
aftenen.
[email protected]
Hvordan kan vi hjælpe?
• Fortæl barnet, at han kan være tryg her.
• Vær empatisk (fx. "Du ser forskrækket ud, det var synd, sirenen forskrækkede
dig").
• Vent med nogen form for konfrontation, indtil barnet er mere 'til stede' igen.
• Skab evt. "et sikkert sted" i lokalet, som barnet kender og accepterer, fx. et
roligt hjørne.
•Acceptér barnets følelser, selv om du måske ikke forstår dem.
• Prøv at hjælpe barnet til at finde bedre måder at udtrykke vanskelige følelser
på.
• Ring evt. efter en person, som er specielt tryghedsskabende for barnet.
[email protected]
Hvordan kan vi hjælpe barnet på tidspunkter, hvor det ikke dissocierer?
• Find på et 'signalord', som kan hjælpe med at bringe barnet tilbage til den aktuelle
situation.
• Find på et særligt 'håndtegn', du kan vise barnet, når du kan se, han er ved at
'forsvinde'.
• Lær at genkende og helst undgå de triggere (lyde, berøring osv.), som får barnet til at
dissociere.
• Forbered barnet, når en uundgåelig trigger er på vej (fx. at være sammen med mange
mennesker, en bestemt aktivitet, som skaber ubehag, bestemte lyde).
• Lad barnet have en 'tryghedsting' (fx. bamse, en sten, et billede), som han kan tage
frem, hvis han føler sig overvældet at angst eller forvirring.
• Prøv at undgå overraskelser, skab trygge rutiner.
• Sæt evt. barnet sammen med en kammerat, som er god til at skabe tryghed, når I er på
tur o.l.
[email protected]
Hvordan kan vi hjælpe, når dissocieringen sker?
• Tal roligt og træk vejret regelmæssigt. Prøv at få barnet til at tage nogle dybe
indåndinger.
• Så snart du ser det ske, så fortæl barnet, hvor han er, hvem du selv er, evt. hvad dag
det er, og hvad I er ved at foretage jer. Lad ham få lidt at drikke.
• Fortæl barnet, at han er i sikkerhed. Det ved han ikke nødvendigvis, at han er, for han
er antagelig et andet sted i sin egen bevidsthed – et sted, som ikke er trygt og sikkert.
Fortæl ham, at der sker ikke noget slemt, hverken med ham selv eller andre.
• Når det er overstået, så fortæl barnet, hvad der skete, fx. "Der kørte en ambulance
forbi med en høj sirene for at hjælpe en, der er kommet til skade. Men der er ikke noget
galt her, hvor vi er". Eller: "Der var et barn udenfor, som græd, men der er nogen, der
hjælper hende". Eller: "Jesper stødte ind i dig, og så blev du vist forskrækket og fik det
skidt".
• Gentag gerne, hvad du tidligere har sagt, når barnet er mere nærværende. Husk, han
hører dig muligvis ikke, eller kan ikke huske, hvad du lige har sagt.
[email protected]
 Det kan godt være, du bliver irriteret, når barnet pludselig 'snakker babysprog', sutter på
fingeren eller har anden ikke-alderssvarende adfærd, men husk på, at han gør det ikke for
at få opmærksomhed el. lign., men som et forsvar mod følelser eller erindringer, han ikke
kan rumme.
 Hvis han pludselig slår eller råber, uden at nogen har gjort ham noget, så husk, at for
ham er der en grund.
 Hvis han ikke kan finde ud af noget, som han kunne dagen før, så er han ikke doven eller
ligeglad, der er simpelt hen en anden del af ham til stede i dag, som ikke har lært den
pågældende ting. Der skal ofte mange gentagelser til.
[email protected]
NOGLE AF KARINS ”PERSONER”
(Jeg er døbt Karin Annelise, men er altid kun blevet kaldt Annelise. Karin har jeg først brugt som
kaldenavn, efter at jeg er blevet rask)
Ida: den lille, mishandlede pige. Hjælpeløs, ofte apatisk, af og til hjælpsøgende, ofte
suicidal. Syg efter omsorg og fysisk kontakt.
Søren: den aktive dreng, som imidlertid er mere kompliceret, end han virker, mindre
glad og fri (fordi han godt ved, han er ”forkert”). Men han kan glemme det svære og
bliver opslugt af f.ex. en hobby og være stolt af det, han udfører.
Måske ham, der somme tider bliver vred og vælter borde.
Dina: bleg, klodset, genert skolepige, der ikke ved, hvorfor hun er, som hun er og
skammer sig over for omverden og forældre over at være sådan. Tror ikke, Karins far og
mor er hendes virkelige forældre.
Annelise: irriterende, manipulerende, appellerende, kønsløs, aldersløs (kommet til som
voksen - en slags uheldig udvikling af Dina. NB! dette var, som jeg oplevede, at psyk. så
mig, men personligheden bar altså mit eget kaldenavn).
[email protected]
Daniel: Den homoseksuelle dreng. En meget ”afskåret” identitet, lukket af fra de
andre. ”His father’s lover”.
Karin: den (endnu) ikke eksisterende, drømmen om den voksne, integrerede person
med fri adgang til erindringer og med de gode, positive, aktive o.l. sider af de andre.
(På dette tidspunkt brugte jeg altså ikke navnet Karin, men havde en drøm om at blive rask og
integreret, og denne 'person' hed i min bevidsthed Karin.
Alt dette glemte jeg totalt, indtil jeg i ca. 2008 fandt listen blandt nogle gamle papirer. På dette
tidspunkt var jeg begyndt at bruge Karin som kaldenavn uden at huske, at jeg engang havde en
drøm om en velintegreret person med dette navn. Brugen af navnet Karin opstod i 2000, da jeg
begyndte at date ;-) Det føltes så rigtigt, at jeg fortsatte med det.
Hvad angår navnet Ida: jeg kaldte mig selv Ida som helt lille, fordi jeg ikke kunne udtale Annelise.
Da Marianne Holmen og jeg skrev Glaspigen i 2004, havde jeg heller ingen erindring om
'personligheden Ida', men valgte udelukkende navnet som hovedperson i bogen, fordi jeg selv
havde kaldt mig det engang.
Det var naturligvis en stærk oplevelse at finde denne liste og se mine tidligere personligheder, så
at sige, og ikke mindst, hvordan de nu optrådte på anden vis i mit raske liv, ikke-dissocierende liv!)
[email protected]
Nyttig litteratur
International Society for the Study of Trauma and Dissociation (ISSTD ), bl. a.
www.isst-d.org/education/faq-teachers.htm (for lærere) og www.isstd.org/education/faq-child.htm (for forældre)
(En del af teksten på disse dias er taget herfra)
Lynda Shirar: Dissociative Children – Bridging the Inner & Outer Worlds (1996)
Frank W. Putnam: Dissociation in Children and Adolescents (1997)
[email protected]