Nordisk-Baltisk Træf 26.-30. juni 2015 Bygholm, Horsens, Danmark Anne Haastrup Nielsen, Ami Jessen Internationalt udvalg I vor nordisk-baltiske underregion, NBSR, afholder vi træf hvert tredje år på skift i de forskellige medlemslande. Det er utroligt givende at komme på besøg hos hinanden, og det styrker vort sammenhold i vor underregion, når der skal tages beslutninger i ISGF-sammenhæng. Desuden er det en af grundstenene i globalt kammeratskab og en god måde at danne netværk på. På forgangne verdenskonference i Sidney var vi i NBSR fælles om at opstille en kandidat til verdenskomitéen, hvor blandt andet Alf Runar Bakke fra Norge som bekendt blev valgt. Derfor inviteres Alf Runar til at komme til Nordisk-Baltisk Træf i Danmark som repræsentant for verdenskomitéen. Vi kan varmt anbefale jer at komme og høre, hvad han har at berette. Temaet for træffet er: Traditionen tro eller tro mod traditionerne? 26. juni 12-16 Ankomst og indskrivning 16.30 Velkomst og åbning af konferencen xx.xx Middag Vi møder hinanden og efter middagen spilles Skothellekastning, en slags kongespil. Det er en tradition, at de deltagende lande konkurrerer mod hinanden. 27. juni Vore to oplægsholdere giver hver et bud på temaet set fra forskellige kulturelle synsvinkler. Efter frokost er der udflugt til Horsens Statsfængsel med guidet tur eller foredrag. Middag Aftenen afsluttes med lejrbål med underholdning. 28. juni Vi tager til Jelling Besøg i Jelling Kirke, og vi lærer blandt andet om vikingetiden og Danmarks dåbsattest. Vi spiser medbragt frokost og hører blandt andet om guldhornene. Middagen indtages på Hotel Vejlefjord - måske kombineret med en workshop. 29. juni Vi sejler med med Mågen på Silkeborgsøerne og spiser frokost på Himmelbjerget. Der afholdes gildehal på Bygholm med efterfølgende festmiddag. 30. juni Morgenmad og derefter afrejse 6 Traditionen tro eller tro mod traditionerne? Konferencens tema er aktuelt lige i vores tid og det på mange plan. Da også Sct. Georgs Gildernes indhold, program og virke på verdensplan er i en rivende debat, er det et tema, der må interessere alle gildebrødre. Skal vi fortsætte med at gøre, som vi altid har gjort - traditionen tro - fordi sådan gør vi bare, har vi altid gjort, uden at spørge efter, eller skal vi fortsætte med traditionerne, måske iført en anden klædning - tro mod traditionerne - fordi de giver os noget, og fordi der er overvejelser med i, at vi fortsætter med traditionen/traditionerne? Mette Bock Folketingsmedlem for partiet Liberal Alliance Mette Bock vil tale om dansk folketradition og Foto: Lars Salomonsen Foredragsholderne er: Mads Rykind-Eriksen Forstander for den kendte Rødding Højskole Mads Rykind-Eriksen vil tale om den danske folkehøjskole Begge er meget kendte personligheder i Danmark, og er i høj grad med til at forme den offentlige mening i Danmark, så I kan glæde jer til to formidable foredrag. En færøsk spejderleder holdt en opsigtsvækkende hovedtale på en Nordisk Spejderkonference for nogle år siden, hvor hun talte om mødet. Hun påstod, at mødet var det vigtigste i spejderbevægelsen. Mødet mellem mennesker både nationalt og internationalt, mødet med egne og andres udfordringer, mødet med naturen, mødet med egne personlige grænser, mødet med nye indsigter, mødet med ...... Hvor har hun ret! Mødet, træffet må være det vigtigste - også i Sct. Georgs Gilde-regi. Velkommen til et fantastisk Nordisk-Baltisk Træf på Bygholm i 2015, hvor mødet står i højsædet! Priser Vi har lavet en pakkeløsning, som indeholder overnatning, forplejning og alle udflugter - for den er prisen 5.500 DKK Det vil også være muligt selv at arrangere overnatning enten på campingplads, vandrerhjem eller andet - i så fald er prisen 3.900 DKK Tilmeldingsblanket er tilgængelig på nettet og skal benyttes - tilmelding er gyldig ved modtagelse af 50% af beløbet. http://sct-georgs-gilderne.dk/webmedlem/nb15/ Restbeløbet bedes indbetalt senest 19. marts 2015, som også er sidste frist for tilmelding. Vi håber, at der er rigtig mange af jer, der har lyst til at deltage i træffet - vi glæder os til at se jer! 7
© Copyright 2024