Den perfekte arbejdsplads? - Videncenter for Arbejdsmiljø

MAGASINET
NR. 1 · 2010
Hoteldirektør Alexander Kølpin:
– Hellere en sød medarbejder
uden uddannelse
end et uddannet røvhul
30
4
gode
råd
Såda
n
du d indre
tter
it hj
kontemme­or
TEMA
Hjemmearbejde
Den perfekte
arbejdsplads?
Kortvarig støj kan
være skadeligt 8
20
18
Dårlige chefer kan give
dig hjerteproblemer 14
Få inspiration til at skrue
ned for uenigheden. 48
MAGASINET
NR. 1 · 2010
Hjemmearbejde opleves
som et privilegium
interview
TEMA
HjemmearbejdE
30
Kølpins dans
med detaljerne
Selv de mindste ting skal
være på plads, når Alexander
Kølpin bevæger sig igennem
Helenekilde Strandhotel,
hvor den tidligere solodanser har udskiftet balletsko
med direktørstol.
En dårlig ­
chef kan give dig
hjerteproblemer
Forskning i
arbejdsmiljø
Håndvægte mod nakkesmerter og støtte
til forebyggelse af selvmord. Det er blot
et par af de forskningsprojekter, der skal
være med til at styrke fremtidens
arbejdsmiljø i både Danmark og
resten af verden.
34
2
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
Det kan være direkte skadeligt for din
sundhed, hvis din chef er inkompetent
eller ikke lever op til sit ansvar. Og
jo længere du har den samme dårlige
chef, desto større bliver belastningen
for blandt andet dit hjerte. Det viser
svensk forskning.
14
18
Hvor skal stolen stå? Hvor stort
skal skrivebordet være? Og hvilke
rettigheder har du egentlig? Der
kan opstå mange forskellige
spørgsmål, når man vælger at
arbejde helt eller delvist hjemmefra. Samtidig kan det være svært
at sætte grænser for, hvornår man
er på arbejde, og hvornår man
har fri. Især fordi mange ansatte
betragter hjemmearbejdet som et
privilegium.
21
24
26
27
Ikke fokus på ­fysisk
arbejdsmiljø
Ro og tid til fordybelse
Arbejdsgiveren har også
ansvaret derhjemme
Det ergonomiske hjemmekontor
36
Børn kan da selv
Faste sider
515 dagplejere i Kolding Kommune har
været på kursus for at lære, hvordan de
undgår tunge løft og nedslidning. For
Lonnie Britt Jørgensen har det blandt
andet været med til at give mere overskud
til varme kram i en hverdag fyldt med
børnepasning og bleskifter.
4
12
28
40
42
Nyheder
På job
Noter
Tips og Test
Kronik
44
47
48
50
Bøger
Klummen
Regelret
Leverandørregister
Magasinet Arbejdsmiljø udgives af
Videncenter for Arbejdsmiljø, som er en
del af Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø.
Se information om redaktion, abonnement
og annoncering i kolofonen side 59.
Kære læser
Magasinet Arbejdsmiljø handler om alt fra
stress og trivsel til støj
og ulykker på arbejdspladsen. Der er stof til
læsere inden for alle
brancher og funktioner.
For journalisten, frisøren, arkitekten, sagsbehandleren, tømreren, arbejdsmiljørepræsentanten, sikkerhedslederen,
direktøren osv.
Det er kort sagt et magasin, som
er relevant for de ca. 2,8 millioner
danskere, der er i job.
Sidste år havde vi artikler om
mobning, løft, hygiejne og arbejdsklimaets betydning for bundlinjen.
I 2010 vil vi gøre endnu mere for at
inspirere, overraske og måske provokere vores læsere til at gøre noget
andet, end de plejer, for at skabe forbedringer på arbejdspladsen.
Vi kan ikke dække alles interesser i hvert nummer. Men i løbet af
de 11 gange, magasinet udkommer
om året, vil hver eneste læser finde
artikler, som inspirerer til et godt
arbejdsliv, en anden måde at gøre
tingene på eller en ny vej til både
at forbedre trivslen og skabe øget
omsætning for virksomheden.
Hvis du har din daglige gang på
en byggeplads eller sidder ved kassen i Netto, er denne måneds tema
om hjemmearbejdspladser nok ikke
direkte relevant for dig. Men det
kan det måske blive. Knap 800.000
danskere arbejder nemlig
hjemme op til flere gange
om ugen, og hjemmearbejde er blevet mere og
mere almindeligt det seneste årti. Så der er mange,
som kender én eller flere,
der arbejder hjemme. På
side 18 sætter vi fokus på,
hvad reglerne er for hjemmearbejdspladser, hvilke fordele og ulemper
der er, og hvilke gode råd man kan
give til både virksomheden og de
personer, der bruger spisestuen som
arbejdsplads.
Magasinet Arbejdsmiljø har
ca. 50.000 læsere. Med et oplag
på omkring 8.000 betyder det, at
hvert blad læses af 6-7 personer.
Der er langt op til de 2,8 millioner
danskere, som er i job. Så når du er
færdig med det, der interesserer dig,
så giv bladet videre til en af dine kolleger eller din chef. Det kunne for
eksempel være, at netop hun havde
brug for at læse artiklen på side 30
om, hvordan Alexander Kølpin med
sin ledelsesstil skaber en rentabel
forretning i krisetider.
God læselyst
Hannah Maimin Weil
Ansvarshavende chefredaktør
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
3
Aktuelt
Udstilling af tyvegods På
Rumkammerats galleri i
København kan man se stjålne
sager fra arbejdspladser – og
få forklaringen på, hvorfor folk
har taget det med hjem.
Hver tredje dansker har på et
eller andet tidspunkt i deres liv
stjålet en ting fra deres arbejdsplads. Og hver dag forsvinder
der alt muligt ned i jakkelommen eller tasken, når arbejdsdagen er ovre. Ud over de mere
gængse stjålne ting såsom en
cd, en kaffekop, bestik, mobiltelefon og kuglepenne kan man
også se genstande som ansigtsmaling, en wok, slik og et medicinskab fyldt med gagebind og
andre ting på udstillingen. mts
4
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
Vi elsker at flekse
Danskerne er med helt i top, når det gælder
fleksible arbejdstider og -forhold.
Tekst: Rikke Albrechtsen
Værd at vide 3,4 mia.
kr. kunne der spares i
sygedagpenge, hvis alle
landets kommuner fik længden
af sygedagpengeforløb ned
på Sorø Kommunes niveau.
Det viser beregninger fra LO.
Udsvinget i den gennemsnitlige
længde på forløbene går
fra 14 uger i Sorø til 27,5
uger i Frederiksberg.
Foto: Scanpix
Søg penge til trivsel Kommunale arbejdspladser kan
indtil 29. januar søge økonomisk støtte til projekter,
der skaber mere trivsel i
hverdagen. KL (Kommunernes Landsforening) og
KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) uddeler tilskud på
mellem 5.000 og 75.000 kr.
til trivselsprojekter. Alle
kommunale arbejdspladser
kan søge – eneste krav er,
at målet med projektet er at
skabe glæde og tilfredshed på
arbejdspladsen.
Læs mere om kriterierne
for at få støtte, og hent en
ansøgningsfolder på:
www.personaleweb.dk/
tlp
vejetiltrivsel Kun finnerne og briterne har mere mulighed for fleksibel arbejdstid end danskerne
i hele EU. Det viser en ny undersøgelse
blandt 27.000 europæiske virksomheder
fra arbejdsmarkedsanalyseinstituttet
Eurofound.
Her har man set nærmere på muligheden for flekstid, afspadsering af overarbejde og andre former for tilpasning af
arbejdstiden uden for de gængse rammer.
EU-forskerne fremhæver, at det er et
mål for unionen at få gjort det muligt for
europæerne at arbejde mere fleksibelt.
Men ifølge forskningsassistent Mads
Peter Klindt fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet
er det ikke udelukkende en god ting at
udskifte den gængse 8-16-model.
– Man kan ikke sige det entydigt. Det
kan være godt for eksempelvis børnefamilier, hvis de har noget fleksibilitet til at
få arbejdslivet og privatlivet til at hænge
sammen. Men vi ved også, at mere fleksibilitet også betyder mindre stabilitet. Og
det kan være skidt for lønmodtagerne,
understreger Mads Peter Klindt.
Har aldrig helt fri
Han påpeger, at udbredelsen af for
eksempel hjemmearbejdspladser betyder, at man altid er lidt på arbejde og
dermed ikke føler, at man har rigtig fri,
selv når man sidder i sin egen sofa.
Til gengæld kan han godt se det smarte
i, at arbejdstiderne har kunnet skrues lidt
op og ned i takt med, at konsekvenserne
af den finansielle og økonomiske krise er
slået igennem hos virksomhederne.
– Hvis man nu ikke havde muligheden
for at sende folk hjem eller lave arbejdsfordeling, så var man tvunget til at fyre
flere. Så som en slags buffer er det godt,
siger han.
Undersøgelsen viser også, at de danske
virksomheder er blandt dem i unionen,
der giver størst mulighed for at arbejde
på deltid. Over 70 pct. af de adspurgte
virksomheder i Danmark havde deltidsordninger. Og i knap halvdelen af de virksomheder arbejdede mere end hver femte
på deltid. Men det fænomen er Mads Peter
Klindt noget mere lunken ved.
– Det kan være godt for familierne.
Men fordi det i langt højere grad er kvinder end mænd, der går på deltid, så bliver der en kønsmæssig skævvridning,
hvor kvinder får mindre i løn og også på
sigt mindre i pension. Så selv om det bliver brugt som en måde at få familie og
arbejdsliv til at hænge sammen, så kan det
få en slagside senere hen, som man ikke
altid gør sig klart, siger han.
Minister ­præsenteres
for ny antimobbepakke
Tekst: Tina Løvbom Petersen Arkivfoto: Søren Svendsen
Der skal konkret handling på bordet, hvis voksenmobning skal stoppes.
Derfor er Foreningen Voksenmobning Nej Tak klar med en antimobbepakke,
som om kort tid fremlægges for beskæftigelsesministeren.
Posttraumatisk stress bør anerkendes
som en direkte følgevirkning af mobning.
Virksomheder skal pålægges at etablere
en mobbepolitik – og de skal kunne idømmes bøder, hvis medarbejderne pådrager
sig psykiske arbejdsskader pga. mobning.
Sådan lyder nogle af de konkrete forslag, Foreningen Voksenmobning Nej Tak
fremlægger for beskæftigelsesminister
Inger Støjberg på et møde den 22. januar.
– Der har været så meget snak om voksenmobning de sidste mange år, men nu
vil vi gerne se handling. Ministeren har
indbudt os til en snak om, hvad man kan
gøre ved problemet, så vi møder op med
Digital information
om mobning
Læs mere om problemer med
­voksenmobning på:
www.voksenmobningnejtak.dk
Læs også vores tema om mobning på arbejdspladsen på: www.arbejdsmiljoviden.dk
Klik på “Aktuelt” og “Temaer”.
nogle helt konkrete forslag til regeringen,
så de kan komme i gang med at få stoppet voksenmobning på arbejdspladserne,
fortæller Gitte Strandgaard, formand for
Foreningen Voksenmobning Nej Tak.
Hotline i støbeskeen
Foreningen har også udarbejdet et idékatalog om forebyggelse og håndtering af
mobning på arbejdspladsen, som de tager
med til mødet med ministeren.
– Vi synes, der er
nogle ting, som er
lige til at gå til for
politikerne. Ikke
mindst vores forslag
om at pålægge virksomhederne at lave en
mobbepolitik, så vi kan
få brudt det tabu, som
voksenmobning stadig
er, siger Gitte Strand­
gaard.
Idékataloget indeholder
derfor flere konkrete værk-
tøjer og forslag til, hvordan man kommer i gang med at håndtere mobning på
arbejdspladsen.
Få dage efter mødet med ministeren
har også Arbejdstilsynet indbudt Gitte
Strandgaard til en snak. Formålet er at
udveksle viden og erfaringer i forhold
til at få etableret en mobbe-hotline, som
beskæftigelsesminister Inger Støjberg har
bebudet.
Mænds humør stiger, når de nærmer sig pensionsalderen
Tekst: Jesper Melgaard
Kvindelige ansatte er generelt gladere end mændene, men forskellen mindskes med årene.
Klichéen om de gnavne gamle mænd holder tilsyneladende ikke,
når det gælder humøret hos de ansatte på arbejdspladserne.
Ifølge britiske psykologer fra Qowl, et privat firma med tilknytning til universitetet i Portsmouth, bliver mandlige ansattes
humør bedre med årene, så de, når de runder 60 år, er mere tilfredse på jobbet end deres jævnaldrende kvindelige kolleger.
Tidligere studier har ellers vist, at kvindernes arbejdsglæde
generelt er større end mændenes.
Fleksibilitet styrker humøret
De britiske psykologer, som har undersøgt mere end 5.000
ansatte i forskellige aldre, ikke tør fastslå præcis, hvad der er
årsag til humørstigningen hos de mandlige ansatte. Men de
mener blandt andet, det kan skyldes, at mændene ofte har job
med større fleksibilitet, der gør det muligt at skære ned for
arbejdsbyrden i takt med, at de kommer op i årene. Samtidig
mener psykologerne, at mændene ser mere frem til at dyrke
deres hobbyer, end det er tilfældet for kvinderne.
– Vores forskning viser, at der er god grund til at ansætte ældre
medarbejdere. De er ofte topmotiverede og drives måske ikke i så
høj grad kun af økonomiske årsager, fastslår en af forskningslederne Alan Bradshaw over for Magasinet Arbejdsmiljø.
Læs mere om undersøgelsen på: www.qowl.co.uk
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
5
Aktuelt
Kriminalitet skræmmer
mere end arbejdsløshed
Kvinder er oftere syge­
meldt Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet er
kvinders sygefravær i gennemsnit 40-45 pct. større
end mændenes. Ifølge analysen ”Kvinder og mænd på
arbejdsmarkedet 2009” viser
forskellene sig på tværs af
sektorer, brancher og uddannelsesniveau.
Ifølge flere arbejdsmarkedseksperter er en af forklaringerne, at det typisk er
kvinderne, der tager det store
slæb, når det for eksempel
gælder børnenes sygedage.
jme











Hvilke er de største ­
bekymringer for dit land?

60%




50%




40%
30%
20%



EU-gennemsnit




19%

Danmark
36%

Han forklarer de afvigende tendenser
med, at vi som folk stoler på, at vi har en
velfærdsstat til at samle op, hvis uheldet er ude, og at vi derfor ikke frygter at
skulle gå fra hus og hjem, hvis vi mister
vores job.
Men han understreger, at man kun skal
gå et par år tilbage for at se et helt andet
billede. Der hørte vi til blandt dem, der
var mindst urolige over kriminaliteten.
– Det er udtryk for en frygtreaktion
skabt af halvandet til to års uafbrudt
fokus på bandeoptrapningen og et enormt
mediefokus på hjemmerøverier og
meningsløs vold, siger professoren.
51%

Tro på velfærdsstaten
10%
0%
39%

halvdelen af europæerne til at nævne
arbejdsløsheden, når de bliver spurgt,
hvad der truer deres land, er antallet af
danskere, der mener, det er et problem,
faldet til 36 pct.
– Selv om der er flere undersøgelser,
der viser, at vi er et af de lande, hvis økonomi er hårdest ramt af finanskrisen,
så er det tilsyneladende ikke gået op for
danskerne, siger sociolog Michael Hviid
Jacobsen fra Aalborg Universitet, der
både beskæftiger sig med arbejdslivet og
med opfattelsen af for eksempel bandekrig blandt danskerne.
29%
Værd at vide Hver 12.
supermarkedsansatte har
prøvet at blive udsat for
sexchikane, og hver 10. er
blevet mobbet. Det viser
en undersøgelse fra HK.
Mens resten af Europa gruer for stigende
arbejdsløshedstal, er danskerne mere
bekymrede for deres sikkerhed.
Det viser EU-Kommissionens sidste
nye Eurobarometer-undersøgelse, hvor
arbejdsløsheden er den helt store topscorer på listen over, hvad europæerne
bekymrer sig om. Men ikke i Danmark,
hvor vi til gengæld suverænt er dem i
unionen, der mest frygter kriminaliteten
i samfundet.
Over halvdelen af danskerne mener
således, at den værste del af jobkrisen er
overstået på trods af jobprognoser fra
EU’s statistiske kontor Eurostat, der peger
på det modsatte.
Og mens virkningerne af den verdensomspændende finanskrise får frygten for
at miste jobbet til at vokse i EU, og over
40%
Tekst: Rikke Albrechtsen
Danskerne har alt for travlt med at bekymre sig om bandekrige
og hjemmerøverier til også at frygte arbejdsløshedskøen.
Arbejdsløshed
Den økonomiskesituation
Kriminalitet
Kilde: Eurobarometer 72, december 2009.
6
Untitled-2 2
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
04/11/09 10.24
DIN lige vej til en
GRØN bundlinje
Program forår 2010
Styrk dine kompetencer inden for miljø og arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøkoordinator (k43503)
24. februar - 12. maj Taastrup
Lean og arbejdsmiljø (k43600)
6. maj Taastrup
Introduktion til arbejdsmiljøledelse og OHSAS 18001 (k43507)
2. - 3. marts Århus
Udvikling af sikkerhedskultur
– sikker adfærd (k43642)
20. - 21. april Taastrup
Miljøkoordinator (k43500)
9. februar - 14. april Taastrup
Maskinsikkerhed ved indkøb
og daglig drift (k43620)
8. marts Taastrup
Introduktion til ISO 14001
og miljøledelse (k43501)
24. - 25. marts Taastrup
Lovmæssige krav i ISO 14001
og OHSAS 18001 (k43519)
11. februar Taastrup
Læs mere om kurserne og tilmeld dig på:
www.teknologisk.dk/kurser eller ring på 7220 2920 for yderligere informationer.
80129 Teknologisk institut.indd 1
06/08/09 12.38
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
7
Foto: Scanpix
Aktuelt
Værd at vide 11 pct. af landets
præster har været udsat for
hærværk eller chikane inden
for de seneste fem år. Det
viser en undersøgelse blandt
880 præster, som Kristeligt
Dagblad har gennemført.
Kortvarig støj
kan være skadeligt
Antallet af bøder fal­
der Arbejdstilsynet uddelte
færre af de såkaldte administrative bøder for overtrædelse af arbejdsmiljøloven
i 2008 end i 2005. Faldet
fra 94 til kun fire bøder kan
ifølge en artikel i Ugebrevet
A4 forklares med en ændring
i arbejdsmiljøloven tilbage
i 2006, der gjorde det sværere at stille arbejdsgiverne
til ansvar. Også antallet
af arbejdsmiljødomme ved
byretterne faldt i samme periode markant fra 100 i 2005 til
jme
28 i 2008.
Tekst: Rikke Albrechtsen
Høreskader, man før troede var midlertidige,
kan skabe permanent skade på ørerne.
Det er godt nok kun bevist på mus. Men
her er resultaterne til gengæld tydelige:
Nedsat hørelse efter støjpåvirkning, der
ellers synes at regenerere 100 pct., giver
alligevel permanente følger, fordi de høje
lyde gør uigenkaldelig skade på nerveenderne. Det viser ny forskning fra Harvard
Universitet.
I praksis betyder det, at den type
høretest, der bruges til at afgøre, om
udsættelse for høje lyde for eksempel på
arbejdspladsen har ledt til høreskader,
slet ikke er finmaskede nok.
– Grundlæggende betyder det, at det
Robust, Enkel og Præcis
Støjkortlægning, høreskader
eller vibrationspåvirkning.
Brüel & Kjær tilbyder det rigtige udstyr. Ring på 7741 2000
www.bksv.dk
Brüel&Kjær · DK-2850 Nærum Telefon: 7741 2000 · Fax: 7741 2030
www.bksv.dk 57.5x84.5 _Arbejdsmiljø.indd 1
8
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
11-01-2008 14:53:03
ikke kun er høretærsklerne, som afgør, om
der er sket høreskade, siger Søren Peter
Lund, der er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Han har fulgt Harvard-forskernes
resultater med stor interesse. Og han
kalder betydningen for forskning i støjpåvirkningerne i arbejdsmiljøet ”enorm”.
– Med de nuværende metoder kan man
tro, at alt er fint, uden at det behøver at
være det, siger han.
Men støjforskeren påpeger samtidig, at
forsøget kun er gjort på mus. Og at det er
meget svært at genskabe på mennesker,
fordi man netop derved ville komme til at
påføre dem permanent skade.
Ny måde at vurdere på
Søren Peter Lund understreger, at der skal
ske et så stort skift i måden, man vurderer
høreskader på på globalt plan, at det kun
er begyndelsen på en meget lang proces.
– Det er nærmest umuligt at gå ind og
ændre de standarder. Det er noget, man
skal blive enige om blandt både forskere
og ledere, ligesom man gjorde, da man
sagde, at nu accepterer vi, at der findes klimaforandringer, siger Søren Peter Lund.
Vil du netVærke med andre
arbejdsmiljøprofessionelle?
SAM
sam, Selskab for Arbejdsmiljø, er Danmarks største netværk af
arbejdsmiljøprofessionelle!
sam har over 600 medlemmer, som alle arbejder med arbejdsmiljø
og har ansættelse hos myndigheder, organisationer, offentlige eller
private virksomheder.
sam huses af Ingeniørforeningen, men er åbent for alle faggrupper.
sam/medlemsmøder forår 2010
møderne afholdes som eftermiddagsmøde kl. 12-16 hos ida,
kalvebod brygge, hvis ikke andet er anført.
27. januar 2010
Corporate Social Responsibility - virksomhedens sociale ansvar:
Hvad er det og hvilke muligheder og begrænsninger giver det?
2. marts 2010
Viden og stress
24. marts 2010
Mød de nye arbejdsmiljøkandidater og se hvem der
vinder SAM’s studenterpris 2010
14. april 2010
Arbejdsmiljø som strategisk element
selskab for
arbejdsmiljø
21. april 2010 – heldagsarrangement
Ergonomi og bevægeapparatbesvær
5. maj 2010 kl. 10-15. afholdes i jylland
Arbejdsmiljø som strategisk element
18. maj 2010
Og hvad så med det psykiske arbejdsmiljø, når vi har
certificering, standard og systemer på dagsordenen?
medlemskab af sam 2010
Enkeltpersoner (ikke IDA medlemmer): 400 kr. årligt
Firmaer/institutioner: 2.000 kr. årligt
Studerende (ikke civil- og diplomingeniørstuderende): 200 kr. årligt
www.sam.ida.dk
annonce layout.indd 1
I 2009 var der rabat på AM2009 på 800 kr. for medlemmer.
04-01-2010 10:16:51
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
9
Aktuelt
Rejsehold
er kommet flyvende
fra start
EU’s nye center for lige­
stilling åbnet I december
åbnede EU’s nye center for
ligestilling i den litauiske
hovedstad Vilnius. Centret
har været flere år undervejs
og har til opgave at overvåge, forske i og fremme
ligestilling mellem kønnene
i unionen. Desuden skal centret hjælpe EU med at få et
kønsaspekt ind i alle sine
politikker fremover og gøre
sit til at skabe opmærksomhed om ligestilling blandt de
ral
500 mio. EU-borgere.
Tekst: Birgit Bruun Christensen Foto: Thomas Tolstrup
Et rejsehold fra Videncenter for Arbejdsmiljø tager
ud i hele landet for at styrke indsatsen for et bedre
arbejdsmiljø på offentlige arbejdspladser. Rejseholdet,
som blev etableret i 2009, har fået en flot modtagelse.
Værd at vide Hver tredje
dansker pjækker mindst
en dag fra jobbet om
året. Pjækkeriet koster
arbejdsgiverne cirka 1,1
mia. kr. årligt. Det anslår
en undersøgelse fra
meningsmålingsinstituttet
Wilke for Avisen.
dk og beregninger fra
Dansk Erhverv.
Ungdomsarbejdsløsheden
eksploderer Hver femte unge
europæer står lige nu uden job.
Og i Spanien ligger ungdomsarbejdsløsheden helt oppe på
42 pct. Det viser tal fra EU’s
statistiske kontor, Eurostat.
Danmark hører til blandt de
mindst ramte. Her er arbejdsløshedstallene for arbejdere på
ral
under 25 år kun 12 pct.
– Vi er kommet rigtig godt fra start med
flotte evalueringer, siger chefkonsulent
og rejseholdsleder Rikki Hørsted.
Hun står i spidsen for det rejsehold,
der blev oprettet i starten af 2009 som led
i kvalitetsreformen (se boks). Rejseholdet tilbyder kommuner, regioner og stat
temamøder om forskningsbaseret viden,
værktøjer og god praksis, der kan være
med til at øge trivsel og mindske stress.
Rejseholdets arbejde er forankret i Videncenter for Arbejdsmiljøs kampagner, som
retter sig mod den offentlige sektor.
– Vi har været spændte på, hvordan
det nye rejsehold ville blive modtaget.
Men allerede nu kan vi konstatere, at der
både er stor efterspørgsel og tilfredshed
med vores temamøder. Det er fantastisk
dejligt, når det er første gang, man sætter en sådan aktivitet i gang, siger Rikki
Hørsted.
Med den ballast er hun for alvor klar
til at sende rejseholdet ud på arbejdspladserne. Ambitionen for 2010 er at
få arrangeret 300 temamøder rundt
omkring i kommuner, regioner og stat.
Arbejdsmiljøuddannelser
– Rejseholdet formidler viden om
arbejdsmiljø og har også værktøjer med i
bagagen. Men vi kommer ikke for at løse
konkrete problemer, siger hun.
Deltagerkredsen kan både være hele
personalegruppen på en arbejdsplads
eller MED-udvalg på forskellige niveauer.
– I løbet af et temamøde på to til tre
timer kan vi inspirere og give folk en
fælles forståelse af stress og sætte fart i
trivselsarbejdet, så arbejdspladserne kan
arbejde videre, når vi forlader mødet.
Temamøderne er et miks af oplæg, gruppearbejde, dialog og aktiviteter, hvor deltagerne kommer lidt op af stolen.
Samarbejde er centralt
Samarbejdsstrukturen eller medindflydelses- og medbestemmelsessystemet (MED)
skal involveres, hvis en arbejdsplads
ønsker at sende bud efter rejseholdet.
MED-systemet har blandt andet ansvar
for arbejdet med stress og trivsel jf. overenskomstaftalen 2005 og 2008, og det
er ifølge Rikki Hørsted vigtigt, at MED
inddrages i forbindelse med rejseholdets
besøg på arbejdspladsen. Det kan skabe
sammenhæng til arbejdspladsens øvrige
indsatser og sikre forankringen af trivselsarbejdet på længere sigt, siger hun.
COWI udbyder
– Den lovpligtige
arbejdsmiljøuddannelse og
– Arbejdsmiljøuddannelse for
sikkerhedskoordinatorer
inden for bygge- og
anlægsområdet
Tilmelding
Tlf. 63 11 49 04 eller [email protected]
Læs mere
www.cowi.dk/arbejdsmiljoe
Autoriseret arbejdsmiljørådgiver
10
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
Foto: Morten Larsen
Appetitvækker til tungt emne
Personalet på Plejecenter Caroline Amalie i Svendborg var begejstrede for mødet
med rejseholdet, fortæller sektionsleder
Annette Søby.
– Det lokale MED-udvalg lavede først
på året et årshjul for de forskellige aktiviteter, og vi fandt hurtigt ud af, at vi
ønskede at få udarbejdet en stresspolitik.
Derfor tog vi kontakt til rejseholdet, siger
Annette Søby.
Under rejseholdets besøg forsøger man bl.a. at få gang i dialogen om arbejdsmiljøet på de offentlige arbejdspladser.
Hun fortæller, at de hurtigt fik arrangeret et temamøde, som de kun har fået
positive tilbagemeldinger på.
– Målet var at blive klogere på forebyggelse af stress, at få nedsat en arbejdsgruppe og dernæst få udarbejdet et udkast
til en stresspolitik, og den proces er vi
allerede i fuld gang med, siger Annette
Søby.
Læs mere om kampagnen ”Fra stress til trivsel”
på: www.arbejdsmiljoviden.dk/trivsel
Rejseholdet kan kontaktes på: [email protected].
Om rejseholdet
• Rejseholdets aktiviteter er et led
i Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats rettet mod offentlige
arbejdspladser. I første omgang retter indsatsen sig med kampagnen
”Fra stress til trivsel” mod at forebygge stress og fremme trivsel. I de
kommende år vil Videncenter for
Arbejdsmiljø producere kampagner
om andre prioriterede emner.
• Midlerne til indsatsen er bevilget
som en del af trepartsaftalen mellem regeringen, KL (Kommunernes
Landsforening), Danske Regioner,
LO, FTF og AC i 2007.
• Rejseholdet nåede i 2009 at besøge
104 arbejdspladser i kommuner,
regioner og stat. I alt deltog knap
10.000 ledere og medarbejdere i
møderne.
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
11
På Job
Færøsk brød på Frederiksberg
Ólavur Gilstón Corfitz har ingen grund til at brokke
sig over mødetiderne, når han tropper op for at ælte
dej hos bagermester Bodenhoff på Frederiksberg. For
med en mødetid kl. 7 om morgenen hører den 27-årige
færing til de heldige, mens de mest morgenfriske af
hans kolleger allerede møder kl. 2 om natten.
– Jeg laver mest wienerbrød, og det skal heldigvis
ikke være færdigt så tidligt. Men hver anden weekend
har jeg nattevagt, og så kan det være tungt at komme
op, når vækkeuret ringer.
Foto: Thomas Tolstrup Tekst: Jesper Melgaard
12
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
13
Baggrund
En dårlig chef kan
give dig hjerte­
problemer
Tekst: Marianne Troelsen Skou Foto: Thomas Tolstrup
Dårligt lederskab giver ikke bare sygefravær på jobbet. Jo længere
tid man har arbejdet under en uduelig chef, jo højere er risikoen for at
omkomme ved et hjertetilfælde. Det viser ny svensk forskning.
H
jertet hamrer. Blodet stiger op i
ansigtet. Læberne bævrer. Hænderne ryster.
Mange ansatte har prøvet at blive så
rasende på chefen, at hele kroppen dirrer.
Nu viser ny forskning fra Karolinska Institutet i Sverige, at det kan være direkte
livsfarligt. For hjertet kan tage skade, hvis
man arbejder for længe under en dårlig
chef.
Afhandlingen viser blandt andet, at
mænd, der boede i Stockholmsområdet,
havde øget risiko for at dø af et hjertetilfælde med 25 pct. over en tiårig periode,
hvis de var utilfredse med deres chef.
Denne risiko voksede, jo længere tid
mændene var ansat ved den virksomhed,
hvor chefen var uduelig.
Ifølge Anna Nyberg, forsker ved Karolinska Institutet, skyldes sammenhængen
flere ting.
– Når ansatte har en chef, som ikke
giver den information, man behøver for
at kunne udføre sine arbejdsopgaver, ikke
giver beføjelser i relation til ansvar, ikke
forklarer mål og delmål for virksomheden, og ikke er god til at udøve og gennemføre forandringer på arbejdspladsen,
oplever ansatte i højere udstrækning
stress på arbejdet, siger Anna Nyberg.
14
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
Stress kan lede til stressrelaterede
sygdomme som for eksempel hjerteproblemer. Præcis hvordan stress påvirker
kroppen negativt og leder til fysiske sygdomme, ved man, ifølge Anna Nyberg,
ikke i dag. Men stress kan for eksempel
lede til øget sundhedsskadelig adfærd
såsom rygning, mindre motion og dårligere kostvaner.
– Stress kan også lede til, at vi ikke kan
geare ned, koble af og sove ordentligt,
hvilket betyder, at genopbygningen af
kroppens funktioner forværres. Immunforsvaret kan påvirkes, og en anden kendt
mekanisme er højt blodtryk, forklarer
Anna Nyberg.
Ridefogedlederen
Resultaterne fra Sverige falder helt i tråd
med undersøgelser herhjemme. Bo Netterstrøm, overlæge på Stressklinikken
ved Hillerød Hospital, har blandt andet
lavet en undersøgelse i forbindelse med
kommunalreformen, hvor han har kigget
meget på lederens rolle, fordi man ved, at
lederen er vigtig i situationer med uro og
omstruktureringer.
– Det viser sig, at hvis lederen er troværdig og tilgængelig, og man kan stole
på ham, så nedsætter det risikoen for at
få depressive symptomer på længere sigt,
siger Bo Netterstrøm.
Han kalder den slemme leder for ridefogedlederen, som uden videre uddeler
ordrer. Men den ledelsesform går ikke i de
skandinaviske lande.
– Vi er meget demokratisk indstillede.
Vi vil have indflydelse på tingene. Og har
vi ikke det, øger det risikoen for hjertesygdomme. Hvis lederen er parat til at uddelegere ansvar og medinddrage medarbejderne i beslutningerne osv., har vi det
meget bedre. Vi bliver committet til vores
arbejde og føler ikke, det er en belastning,
siger Bo Netterstrøm.
Han forklarer også, at ridefogedlederen kommer meget heldigere af sted i
andre lande, hvor man har nemmere ved
at rette ind. Her kan det oven i købet være
en fordel, fordi medarbejderne foretrækker denne ledelsesform.
Men i Danmark går den slags ikke.
Bo Netterstrøm arbejder for tiden meget
sammen med Danske Bank, som, ifølge
ham selv, har nogle meget ”hardcore”
chefer.
– De er efterhånden ved at lære, at
deres medarbejdere får mindre fravær,
hvis de behandler dem ordentligt. Den
gode leder skal være empatisk. Og det er
svært at lære på kurser, men man kan øve
sig på det. Tillidsforholdet skal være så
udtalt, at medarbejderne tør komme til
lederen. Det er der en del ledere, som ikke
forstår. Men der er også nogle, som er ved
at lære det.
Sig op
Hvis man er havnet i hænderne på en
uduelig leder, råder Anna Nyberg først
og fremmest til, at man taler om problemerne frem for at gå med det selv eller
lade sin frustration komme ud i andre
sammenhænge.
– Man bør søge støtte hos kolleger,
andre chefer, den arbejdsmiljøansvarlige
1
eller arbejde for at forandre situationen,
5 gode råd til dig, der har en dårlig chef
1. Søg støtte hos kolleger, andre chefer eller den arbejdsmiljøansvarlige.
2. Arbejd aktivt for at forandre situationen.
3. Tal med din dårlige chef om problemerne.
4. Gør kollektivt opmærksom på, at medarbejderne ikke trives.
5. Søg nyt job, hvis situationen er uløselig.
Kilde: Anna Nyberg, forsker ved Karolinska Institutet,
og Bo Netterstrøm, overlæge på Stressklinikken ved Hillerød Hospital.
Baggrund
2
siger Anna Nyberg, der videre konkluderer, at man i
sidste ende kan blive nødt til at sige sit job op.
– Hvis det ikke er muligt at ændre en dårlig relation til en chef, bør man helt enkelt forsøge at finde
nyt arbejde. Jo længere tid du har arbejdet under en
dårlig chef, desto større er risikoen for at dø af et hjertetilfælde. Altså bør man forsøge at ændre sin situation, så snart det er muligt.
Bo Netterstrøm er helt enig i, at samtale først
og fremmest er vejen frem, og at man må
finde nogle allierede blandt kollegerne.
Fakta om forskningen
i dårlige chefer
Afhandlingen fra Karolinska Institutet i Sverige
bygger på data fra 20.000 ansatte i Sverige, Finland, Tyskland, Polen og Italien.
Deltagerne arbejdede i blandt andet skovindustrien og hotelbranchen.
Et repræsentativt udvalg af hele den arbejdende
befolkning i Sverige og brancher i Stockholmsområdet udgjorde også en del af studierne.
Forskerne har sammenlignet ansattes selvrapporterede stress, helbred, sygefravær, sygeorlov
og emotionel udmatning med, hvordan de opfattede forskellige aspekter af deres chefs lederskab.
Eksempelvis om cheferne er inspirerende, understøttende, gode til at uddelegere eller er autoritære,
uærlige, undgår kontakt osv.
Læs hele afhandlingen fra Karolinska Institutet på: diss.kib.ki.se
Kilde: Karolinska Institutet.
Sådan undgår du
at blive en dårlig chef
• Vær troværdig og tilgængelig.
• Vis, at medarbejderne kan stole på dig.
• Giv medarbejderne indflydelse.
• Vær god til at uddelegere ansvar og med­
inddrage medarbejderne i beslutningerne.
• Vær empatisk. Tillidsforholdet skal være så
udtalt, at medarbejderne tør komme til lederen.
Kilde: Anna Nyberg, forsker ved Karolinska Institutet, og Bo
­Netterstrøm, overlæge på Stressklinikken ved Hillerød Hospital.
16
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
– Man må kollektivt gøre opmærksom på, at medarbejderne ikke trives. Der er mange ledere, der vil
blive glade for sådan en henvendelse, fordi de ikke er
opmærksomme på, hvor skoen trykker, siger Bo Netterstrøm. 3
Læs mere om stress-reaktioner og håndtering af stress på:
arbejdsmiljoviden.dk/trivsel
Bwell PowerNAP conceptet
15 minutter der kan forandre dit liv
● Reducer sygefravær og få mere oplagte
og effektive medarbejdere
● Bwell’s specialudviklede program i mental afspænding
● Brugervenlige og medicinsk rigtige
massageprogrammer, udviklet af vores
fysioterapeut
● Massagestol udviklet til det nordiske marked
Prøv omkostningsfrit vores massagestol
og koncept i 8 dage på din arbejdsplads.
Kontakt os for mere information
eller se mere på:
www.bwell.dk
Bwell Danmark
Rosenkæret 11 C
2860 Søborg
Tel.: 39 69 00 52
Fax.: 39 69 58 63
[email protected]
Er du klar til det nye maskindirektiv?
– få en professionel rådgivning fra CRECEA
Læs mere på www.CRECEA.dk eller ring til CRECEA på telefon 70 10 86 00 · CRECEA er autoriseret arbejdsmiljørådgiver
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
17
Tema
HjemmearbejdE
Danske arbejdspladser er
blevet modne i forhold til
hjemmearbejde. Chef og
kolleger forstår, at man tager
arbejdet med hjem, fordi det
er hensigtsmæssigt og for­
nuftigt. Sådan var holdningen
ikke for ti år siden.
Chefkonsulent hos Teknologisk Institut,
Jeremy Millard
18
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
opleves som
et privilegium
Tekst: Birgit Bruun Christensen Foto: Thomas Tolstrup
Mange lønmodtagere arbejder videre bag computeren, når de er kommet hjem.
Den største arbejdsmiljømæssige udfordring er at sætte grænser mellem
arbejde og fritid, og samtidig har meget få fokus på det fysiske arbejdsmiljø.
N
æsten 800.000 beskæftigede eller over en
fjerdedel af alle udfører en del eller alt deres
arbejde hjemme i deres egen bolig. Det er en stigning
på over en tredjedel de seneste ti år. Men ifølge professor Helge Søndergaard Hvid, Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv, Roskilde Universitetscenter, har
antallet af hjemmearbejdende danskere efter hans
opfattelse nu nogenlunde fundet sit leje.
– Men det afhænger også af, hvad man forstår
ved at arbejde hjemme. Mobilteknologien udvikler
sig hele tiden. For eksempel står en tredjedel af LOmedlemmerne til rådighed for deres arbejdsplads,
når de er hjemme. Det betyder ikke, at de arbejder
hjemme, men at man kan ringe og spørge dem om et
eller andet. Det er blevet acceptabelt, at man kontakter hinanden på alle mulige tidspunkter, og det tror
jeg vil fortsætte, siger Helge Søndergaard Hvid.
Han siger, at den arbejdsgiverbetalte hjemmearbejdsplads aldrig rigtig er slået igennem. Han tror
ikke rigtig på den model, ligesom hjemmearbejdere
heller aldrig udviklede sig til det proletariat, man på
et tidspunkt forudså.
Det forklarer han ved, at man i de fleste job er
stærkt afhængig af sine kolleger.
– I rigtig mange HK-job arbejder man meget tæt
sammen med sine kolleger, og derfor er det heller ikke særlig udbredt inden for den type job. Det
er i meget høj grad medarbejdere med videnstungt
arbejde, der benytter sig af teknologiens muligheder
for at tage arbejdet med hjem, siger han.
Det bekræfter en undersøgelse, ugebrevet A-4 offentliggjorde tidligere på året. Den viser, at muligheden
for at arbejde hjemme stiger i takt med både løn og
uddannelse. 61 pct. af højere funktionærer har mulighed for at arbejde hjemme hele
og halve dage. Samme mulighed har 42 pct. af lavere funkDefinition på
tionærer, mens det kun gælder
hjemmearbejde
15 pct. af faglærte og 9 pct. af
Det centrale er, at arbejufaglærte.
Største udfordringer
det kan gennemføres uaf­
hængigt af tid og sted ved
hjælp af den moderne
in­formations- og kommunikationsteknologi.
Helge Søndergaard Hvid
mener, at de største arbejdsmilKilde: ”Bæredygtigt Telearbejde”
jømæssige udfordringer handpjece udgivet af Teknologisk Institut.
ler om at kunne sætte grænse
mellem arbejde og fritid.
– Jeg har undersøgelser, der
bekræfter, at man nemt kommer til at arbejde mere,
når man arbejder hjemme, fordi man er tilbøjelig til
kun at tælle de produktive timer med som arbejde. En
anden årsag til, at medarbejderen kan have svært ved
at lægge arbejdet til side, er uklare forventninger til
kvaliteten, siger han.
– Det betyder, at medarbejderen hele tiden tænker, at det er ikke godt nok, eller det kunne i hvert
fald blive lidt bedre, hvis jeg gjorde sådan og sådan.
Hvis man så ikke giver den en ekstra skalle, kan det
føre til, at man altid har dårlig samvittighed.
1
Helge Søndergaard Hvid siger desuden, at for
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
19
Tema
HjemmearbejdE
2
nogle få kan hjemmearbejde også føre til
direkte arbejdsnarkomani.
Få lever op til deres ansvar
Arbejdsgiveren skal sørge for at sikre medarbejderne et sikkert og sundt arbejdsmiljø, men ifølge Helge Søndergaard Hvid
er det kun få arbejdsgivere, der har fokus
på arbejdsmiljøet i medarbejdernes hjem.
– Det er mit indtryk, at nogle af de store
arbejdspladser løfter det ansvar, men
langt, langt de fleste gør det ikke. Det skal
de, også selv om medarbejderen tager
arbejdet med hjem på eget ansvar og initiativ og sætter sig ved køkkenbordet med
den bærbare, siger han
– Hvis man får problemer med smerter i
armen, opfatter man det ikke som arbejds-
giverens problem, at spisestuestolen ikke
passer i højden set ud fra et ergonomisk
synspunkt. Det er måske, fordi man selv
har fundet på at ville arbejde hjemme for
at gøre livet lidt lettere for sig selv. Muligheden for at arbejde hjemme opleves som
et privilegium, og derfor mener folk ikke,
de kan komme og stille krav om den slags.
Det ville være upassende, siger han.
Det bekræfter arbejdsmiljørådgiver og
ergoterapeut Hanne Mølgaard fra rådgivningsvirksomheden Alectia. I løbet af de
26 år hun har arbejdet i branchen, har hun
kun haft ganske få sager om hjemmearbejdspladser.
– Min opfattelse er, at det klarer folk
langt hen ad vejen selv, fordi medarbejderen ofte selv har et behov for eller et
4 gode ergonomiske råd
4 generelle råd til hjemmearbejdet
Man kan sætte den bærbare på spisebordet, hvis:
1. Sæt grænser for, hvor mange dage man må arbejde
hjemme – det skal ikke være et individuelt valg.
1. Kontorstolen kan justeres i højden.
2. Send ikke e-mails/sms’er eller ring til medarbejderen om
aftenen og i weekenden.
2. Skrivepladsen omkring computeren er ryddet, så man
frit kan flytte tastatur, mus og computer frem og tilbage. 20
ønske om at have muligheden for at være
hjemme, og så stiller man ingen krav, eller
også får man en aftale, man er tilfreds
med, siger Hanne Mølgaard.
Hun mener heller ikke, at folk altid er
lige interesserede i at få store borde og alt
muligt andet kontorudstyr ind i privaten,
især ikke hvis man bor i en mindre lejlighed.
– Der er forskel på at få dikteret en
hjemmearbejdsplads eller på, om man
selv har et ønske og en fordel ud af det,
selv om man faktisk har en fast arbejdsplads på modervirksomheden. Jeg tror
også, at folk selv finder ud af det.
Hun siger, at man når langt med en
god kontorstol, et eksternt tastatur og en
mus til den bærbare.
3. Man anskaffer et eksternt tastatur og en mus.
3. Kommunikér tydeligt ud, at man ikke forventer svar på
en e-mail uden for arbejdstiden.
4. Den bærbare stables oven på et par bøger, så skærmen
kommer næsten i øjenhøjde.
4. Aftal, hvornår man er tilgængelig, når man arbejder
hjemme.
Kilde: Arbejdsmiljørådgiver og ergoterapeut Hanne Mølgaard, Alectia.
Kilde: Professor Helge Søndergaard Hvid.
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
Ikke
på fysisk
arbejdsmiljø
– Det kræver ikke de helt vilde investeringer. Og jeg håber derfor, at arbejdsgiveren som minimum gør opmærksom på
de mest enkle forholdsregler, siger Hanne
Mølgaard.
Produktivitet falder efter 13 dage
Læs mere om hjemmearbejdspladser på:
www.arbejdsmiljoviden.dk
Klik på “Praktiske redskaber”, “Værktøjer efter emne”
og “Det grænseløse arbejde”.
De faglige organisationer får meget få henvendelser
om hjemmearbejdspladser, der handler om det
fysiske arbejdsmiljø. Nogle mener, det skyldes, at
der er styr på forholdene, for andre er forklaringen,
at der mangler viden om ansvar og rettigheder.
Tekst: Birgit Bruun Christensen Foto: Thomas Tolstrup
Ifølge chefkonsulent Jeremy Millard,
Teknologisk Institut, viser forskningsresultater, at produktiviteten stiger ved
hjemmearbejde i op til 13 dage pr. måned,
men herefter begynder produktiviteten at
dale. Det skyldes blandt andet manglende
kontakt med kollegerne samt følingen
med, hvad der foregår på arbejdspladsen.
Men både virksomhed og ansatte mister
også muligheden for at udveksle viden og
erfaring, hvis man aldrig er på arbejdspladsen.
Han siger, at langt mere arbejde kunne
udføres online. Men det sker ikke, blandt
andet fordi mennesket i bund og grund er
et socialt væsen.
– Jeg tror aldrig, at teknologien kan
erstatte den menneskelige kontakt. Det
er vigtigt at spise frokost sammen og at få
en snak i gangene og ved kaffeautomaten,
siger Jeremy Millard.
I perioder lægger arbejdsmiljørådgiver
Hanne Mølgaard selv rigtig mange dagarbejdstimer hos kunder rundt omkring i
landet, ligesom hun arbejder en del hjemmefra.
– Jeg tror, det største problem ved at
arbejde hjemme er, at man kan føle sig
alene, man mangler social kontakt. Mine
kolleger og jeg arbejder hjemme på skift,
og det betyder, at fagligheden og vidensdelingen samt det sociale liv let kan forsvinde, siger Hanne Mølgaard.
– Jeg synes, det er vigtigt, at man følger lidt med i hinandens liv og deler nogle
af sine glæder og sorger med ens kolleger.
Samtidig er det også min erfaring, at der
kommer mere faglig sparring og vidensdeling, når det foregår hen over skrivebordet. Det er ikke det samme, hvis man først
skal bruge mobilen eller skrive en mail.
Omvendt giver mobiliteten nogle fordele,
som jeg ikke ville kunne undvære, siger
Hanne Mølgaard. 3
– Man har diskuteret meget, om man
skulle sende en sikkerhedsrepræsentant på besøg på hjemmearbejdspladserne. Men det er ikke noget, vi
opfordrer til. Vi er overbevist om, at
det kun vil give anledning til problemer, siger arbejdsmiljøkonsulent
Svend-Erik Hermansen, HK/Privat.
Fagforeningen får sjældent henvendelser om fysiske gener ved
hjemmearbejde.
– Forklaringen er, at vi for nogle
år siden har lavet en branchevejledning med arbejdsmarkedets parter,
som bliver brugt rundt omkring på
arbejdspladserne. (Læs også ”Branchevejledning om distancearbejde”).
Heller ikke i Dansk Industri hører
man fra medlemmer med spørgsmål, der handler om hjemmearbejdspladser.
– Jeg tror ikke, der er de store
problemer, hvis arbejdet pågår en
til to dage om ugen. Problemet kan
være de klassiske hjemmearbejdspladser, hvor man sidder isoleret
uden kollegakontakt. Men den type
arbejdspladser er der langt imellem,
siger fagleder Anders Just fra Dansk
Industri.
Han mener ikke, det er den store
katastrofe, hvis virksomhederne
ikke får lavet en Arbejdspladsvurdering (APV) i forhold til hjemmearbejdspladsen.
– Selvfølgelig skal virksomhe-
derne leve op til deres ansvar, men
selv om de ikke altid får lavet en separat APV for hjemmearbejdspladsen,
så kan de sagtens have styr på forholdene. Det er ikke et område, jeg ville
foreslå, at Arbejdstilsynet brugte flere
ressourcer på.
Kender ikke reglerne
I fagforeningen Prosa mener man
ikke, at fraværet af henvendelser er
ensbetydende med, at hjemmearbejdspladsernes fysiske forhold er i
orden.
– Folk tror, det er noget, de selv
skal klare, og jeg har indtryk af, at
mange ikke har helt fod på de gældende regler. Uanset om hjemmearbejdet er pålagt eller frivilligt, er
det jo arbejdsgiverens ansvar. Jeg
har heller ikke indtryk af, at arbejdsgiverne står i kø for at løfte deres
ansvar inden for det her område, siger
arbejdsmiljøkonsulent Allan Pleman.
– Hvis medarbejderne ikke kræver
noget, og hjemmearbejdet foregår på
eget initiativ, er der en tendens til,
at arbejdsgiveren mener, det er folks
egen sag. Men det er ikke korrekt,
man kan ikke tale om frivillighed i et
ansættelsesforhold.
– Forholdene skal med i en APV,
det gælder både ved en skriftlig aftale
om hjemmearbejde, men også i de
tilfælde, hvor der blot er en accept
1
af, at man kan arbejde hjemme i ny
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
21
Tema
HjemmearbejdE
rådighed, selvfølgelig også være i orden.
Alt for mange døjer i forvejen med nakkespændinger og hovedpine.
17 år uden APV
2
og næ. Arbejdsgiveren skal kende omfanget af hjemmearbejdet for at finde ud af,
hvad der er behov for. Det er også vigtigt
løbende at have fokus på emnet, blandt
andet fordi antallet af timer kan ændre sig
fra det ene år til det andet, siger han.
Præciseret i vejledning
Dette fokus har chefkonsulent Lisbeth
Kjersgård fra Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Djøf, været med til at
fastholde i forbindelse med justering af
”Arbejdstilsynets Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurderingen”, som blev lavet sidste sommer.
– Hjemmearbejde har hidtil været en
gråzone forstået på den måde, at det ikke
har været skrevet ind i Arbejdstilsynets
APV-vejledning. Nu er det blevet præciseret, at midlertidige arbejdspladser også
omfatter hjemmearbejdspladser. Det skal
man være opmærksom på, når man skal i
gang med at lave APV, siger Lisbeth Kjersgård.
– Jeg tror ikke, man hidtil har været
opmærksom på, at arbejdsgiveren også
skal forholde sig til de fysiske og psykiske
konsekvenser af det arbejde, der udføres
i medarbejdernes hjem, når der udarbej22
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
des en APV. Men det er faktisk ret vigtigt.
Hovedparten af vores medlemmer har
ikke en fast hjemmearbejdsplads, men de
lægger for eksempel rigtig mange arbejdstimer om aftenen. De mange timer og
grænseløsheden kan i sig selv give stress.
Derudover skal det udstyr, der stilles til
Lene Walter Johannesen er formand for
arbejdsmiljøpolitisk udvalg i Business
Danmark, der er en interesseorganisation
for salgs-, marketing- og rådgivningsfolk,
og hun er enig i, at der mangler information om ansvar, regler og retningslinjer
blandt andet i forhold til APV.
– Jeg tror også, at en del arbejdsgivere
”glemmer” de eksterne medarbejdere,
fordi de ikke har en fast arbejdsstation på
virksomheden. Men medarbejderne glemmer også selv, at der er noget, der hedder
APV for dem, siger hun og bruger sig selv
som eksempel:
– Jeg arbejdede i 17 år som produktspecialist i forskellige medicinalvirksomheder, hvor hverken jeg selv eller arbejdsgivere talte om at få lavet en APV på min
hjemmearbejdsplads og i min bil, som
fungerede som et kørende kontor.
Set i bakspejlet undrer det mig, at jeg
aldrig tog initiativ til at få lavet en APV,
for jeg havde jo læst om forebyggelse og
kendte også reglerne, siger Lene Walther
Johannesen. 3
Branchevejledning
om distancearbejde
Sælgere
mangler APV
Branchevejledning om ”Distancearbejde og arbejdsmiljø på
kontorarbejds­pladser” udkom i
2001.
Bag vejledningen er en
aftale mellem HK/Privat, Dansk
Erhverv, Ledernes Hovedorganisation, HK/Handel, Dansk Industri og Prosa.
Vejledningen ligger på BAR
Kontors hjemmeside, hvor man
blandt andet kan lytte til fortællinger om distancearbejde, forud­
sætninger for succes – og ikke
mindst, hvad siger arbejdsmiljøloven om di­stancearbejde.
En undersøgelse blandt Business
Danmarks medlemmer konsta­terede
for nogle år siden, at 98 pct. af de
adspurgte ikke havde fået udarbejdet
en APV, og 87 pct. havde ikke haft
problemer med arbejdsgiveren i forbindelse med omkostninger til hjemmearbejdspladsen.
Alligevel opfordrer foreningen
deres medlemmer til at få udarbejdet
et tillæg til ansættelseskontrakten,
der udelukkende handler om forholdene ved hjemmearbejdspladsen.
Business Danmark har godt
30.000 medlemmer, der arbejder
med salg, marketing og rådgivning.
Kilde: www.barkontor.dk.
Kilde: Lene Walther Johannesen, Business Danmark, www.businessdanmark.dk.
SK I LT N I N G · M Æ R K N I N G · S I K K E R H E D
– synlig sikkerhed på arbejdspladsen
Bestil vores sikkerhedskatalog nu!
Rørmærkning
Sikkerhedsskilte
• Komplet program i sikkerhedsskilte til produktion, lager,
værksteder, EX områder, maskiner og udstyr samt
maskinskilte.
• Stort udvalg i skilte- og labelprintere til tekst i flere
farver, symboler, stregkoder, logo, udskåret m.v.
• Rørmærkning, tankmærkning og effektiv og sikker ventilog kontaktsikring til alle typer installationer / anlæg.
• Stort udvalg i absorberingsprodukter til olie og kemikalier samt til uheld for en ren og sikker arbejdsplads.
ECK kan hjælpe med de rigtige løsninger til
en sikker og synlig sikkerhed
Ventilsikring
Absorberingsprodukter
Ejnar C.Kjeldsen A/S • Sdr. Ringvej 39 • 2605 Brøndby • Tlf.:36 77 06 77 • E-mail:[email protected] • www.eck.dk
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
23
Tema
HjemmearbejdE
Ro og tid til
de tilpasses i forhold til kollegerne og de
aktiviteter, som foregår i det arbejdsteam,
hun er tilknyttet.
Stor fordel
Tekst: Birgit Bruun Christensen Foto: Thomas Tolstrup
Stort set alle i Arbejdsskadestyrelsen har en
hjemmearbejdsplads. Der er indgået aftaler om
arbejdstid, forsikringsforhold og udstyr, og ordningen
er populær både blandt medarbejdere og ledelse.
S
tilheden er næsten total i huset i
Køge og brydes kun af en meget svag
summen fra motorvejen i det fjerne. Her
er ingen bimlende telefoner eller kolleger,
der forstyrrer, som i Arbejdsskadestyrelsens storrumskontorer på Østerbro i
København.
Vi er i Louise Ryge Norsgaards hjem en
fredag formiddag, hvor vi taler om hendes
hjemmearbejdsplads, som hun har haft i
snart fem år. Fra køkken-alrummet er der
frit udsyn til hjemmekontoret, hvor døren
altid står åben.
– Jeg får aldrig dårlig samvittighed,
24
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
når jeg ser skærmen. Som hovedregel
arbejder jeg fuldstændig, som hvis jeg sad
på min plads i Arbejdsskadestyrelsen.
Den eneste forskel er, at jeg som regel spiser min frokost ved skærmen, her er ingen
at tale med. Ellers er jeg meget bevidst
om at skille arbejde og fritid, siger sagsbehandler Louise Ryge Norsgaard.
Hjemmearbejdspladsen består af en pc
og opkobling til Arbejdsskadestyrelsen.
Skrivebord, stol og belysning er familiens
egne og passer til rummet. Louise bruger
hjemmearbejdspladsen to dage hver uge.
Der er ikke tale om bestemte ugedage,
I forbindelse med sygdom har Louise
Ryge Norsgaard haft brug for rekreation.
Takket være hjemmearbejdspladsen har
hun haft mulighed for at vende hurtigere tilbage til jobbet ved i en periode at
have flere hjemmearbejdsdage end de
to pr. uge, styrelsen har fastsat som øvre
grænse.
– Det har været rigtig godt, fordi man
ret hurtigt føler, distancen til kollegerne
bliver større, når man ikke kan være til
stede på arbejdspladsen. Det betød meget
for mig, at jeg langsomt kunne blive en del
af teamet igen, og det handler både om
det faglige og det sociale liv, siger hun.
Hjemmearbejdspladsen er i det hele
taget helt uundværlig. Og svaret kommer
direkte fra maven, da Louise Ryge Norsgaard bliver bedt om at forklare, hvad
det betyder for hende at kunne arbejde
hjemme.
– Det handler om, at tid er guld, når
man har to små børn, der skal hentes og
bringes hver dag, også selv om jeg deler
opgaven med min mand. Jeg bruger to
timer i transport til og fra arbejde. På
hjemmearbejdsdage har jeg nul transport-
Når Louise Ryge
Norsgaard arbejder
hjemme foregår det
stort set, som hvis
hun sad i Arbejdsskadestyrelsen,
eneste forskel er, at
hun spiser frokost
ved skærmen og
af og til sætter en
vask over.
tid og kan derfor opspare flekstimer, som
jeg kan bruge de dage, hvor jeg skal være
på min faste arbejdsplads, siger hun.
Betingelser er aftalt
Siden sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen blev elektronisk i 2000, har
vejen været banet for at tilbyde langt de
fleste af styrelsens medarbejdere en hjemmearbejdsplads. Og i dag benytter ca. 80
pct. sig af tilbuddet.
– Nyansatte får først tilbud om en
hjemmearbejdsplads, når de er blevet
fortrolige med deres sagsområde – typisk
efter et halvt år. Når arbejdspladsen etableres, bliver der indgået en individuel
aftale samt yderligere en aftale, hvoraf
det fremgår, hvilket udstyr man har lånt,
siger Annett Ulriksen, fuldmægtig i Personaleafdelingen og daglig sikkerhedsleder.
– Hjemmekontoret indeholder tilbud
om bord, stol, bordlampe og it-udstyr med
opkobling til styrelsens netværk. Medarbejderne vælger de møbler, de har behov
for. Hele pakken koster ca. 35.000 kr.
inklusive internetforbindelse.
Lisbet Stihøj Kristensen, chef for
Region Syd, indrømmer, at det er rigtig
mange penge, men de er givet godt ud,
fordi tilbuddet opfattes som et personalegode, som både tiltrækker og fastholder
medarbejderne.
– Hovedreglen er, at hjemmearbejde
maksimalt må udgøre to dage om ugen,
men der kan gives dispensation for
eksempel i forbindelse med sygdom. Det
er de enkelte team, der tilrettelægger,
hvornår man arbejder hjemme.
– Jeg lægger stor vægt på, at teamet
er funktionsdygtigt, derfor har medarbejderne heller ikke faste hjemmearbejdsdage. De to dage er valgt for at sikre
bemandingen og en vis stabilitet i de
enkelte team.
Stiller større krav
Lisbet Stihøj Kristensen mener, at hjemmearbejdspladser stiller større krav til
både chef og medarbejdere. Alle skal være
opmærksomme på, at fraværet ikke går ud
over samarbejdet, den faglige udvikling
samt det sociale liv.
– Som chef kan man være tilbøjelig til
at henvende sig til dem, der er på arbejde.
Det kræver mere opmærksomhed at have
medarbejdere, som arbejder hjemme,
men jeg synes, det fungerer godt.
Hun har ikke heller ikke indtryk af, at
medarbejderne arbejder for meget, fordi
de har en hjemmearbejdsplads.
– Tværtimod skaber hjemmearbejdspladsen mulighed for fleksibilitet i medarbejdernes hverdag, siger Lisbet Stihøj
Kristensen. 3
Hjemmearbejde
i Arbejdsskadestyrelsen
• Arbejdsskadestyrelsen har haft
hjemmearbejdspladser siden 1996.
• Grundlaget for hjemmearbejdet
er en lokal aftale indgået med de
forhandlingsberettigede organisationer.
• Hver medarbejder indgår en individuel aftale samt en aftale om det
udstyr, der stilles til rådighed.
• Det er frivilligt, om man vil arbejde
hjemme, samt i hvilket omfang man
udstyres med kontormøbler.
• Der er en øvre grænse for hjemmearbejde på maksimalt to dage om
ugen.
• Når man arbejder hjemme, skal
man som udgangspunkt kunne
træffes mellem kl. 9 og 14 for at
sikre kommunikationen med kollegaer, ellers må folk selv bestemme,
hvornår de vil lægge deres timer.
• Der er en forventning om, at man
besvarer e-mails i samme tempo
som på kontoret.
• Medarbejderne har ikke faste hjemmearbejdsdage. Det afhænger af
kolleger, møder og arbejdet i de
enkelte team.
• Medarbejderne tilrettelægger selv
hjemmearbejdet i teamet.
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
25
Tema
HjemmearbejdE
Arbejdsgiveren
har også ansvaret
derhjemme
Tekst: Birgit Bruun Christensen Foto: Thomas Tolstrup
Uanset om man arbejder foran computerskærmen
derhjemme to dage om ugen eller kun i ny og
næ, så er det arbejdsgiverens ansvar.
– Mange tror, at arbejdsgiverens ansvar
for hjemmearbejde først træder i kraft,
når man arbejder mere end en dag om
ugen eller mere end to timer om dagen.
Det er en misforståelse, siger konsulent i
ergonomi Anne Lise Hoffmann, Kontor for
Videngrundlag i Arbejdstilsynet.
Hun mener, misforståelsen er opstået,
fordi bekendtgørelsen om skærmarbejde,
der er den mest udbredte form for hjemmearbejde, skelner mellem generelle
og særlige bestemmelser. De generelle
regler gælder alt skærmarbejde, mens
skærmarbejde af en vis varighed er omfattet af særlige bestemmelser vedrørende
arbejdspladsens indretning, også i hjemmet.
– Men selv om skærmarbejde udføres
mindre end to timer om dagen, er det stadig arbejdsgiverens ansvar, at det foregår
forsvarligt, og det skal medarbejderen
også medvirke til, siger Anne Lise Hoffmann.
Hun nævner en virksomhed, der ville
vide, om den kunne fraskrive sig ansvaret
for Arbejdspladsvurdering (APV) og medarbejderens eventuelle gener, hvis den
pågældende skrev under på, at hjemmearbejdet skete, uden at virksomheden skulle
investere i inventar til hjemmekontoret.
– Selv om vedkommende har en velindrettet kontorarbejdsplads på modervirksomheden, og hjemmearbejdet foregår på eget initiativ, er svaret kort og godt
nej, hvis arbejdsgiveren ved, at hjemmearbejdet forekommer. Arbejdsgiveren har
altid ansvaret, fordi hjemmearbejde er
omfattet af de almindelige ansvarsregler i
arbejdsmiljøloven.
26
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
– Det vil svare til, at en tømrer klatrer
op i højden uden faldsikring, fordi han har
skrevet under på, at det er frivilligt. Men
den holder ikke. Det er arbejdsgiverens
ansvar at sørge for, at medarbejderen sikrer sig og ikke falder ned og slår sig ihjel.
Det samme er tilfældet, hvis man kommer til skade i forbindelse med hjemmearbejdet.
– Arbejdsulykken skal anmeldes på
normal vis uanset antallet af timer. Det
er arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring, der dækker ulykken, og derfor er det
vigtigt, at distancearbejde er omfattet af
forsikringspolicens dækningsområde,
siger hun.
Højden er afgørende
– Folk tror, at enhver hjemmearbejdsplads
skal indrettes med et hæve-sænke-bord
og hele den tyrkiske musik. Men det er
kun dem, som forhandler disse borde, der
siger, det er et krav, siger Anne Lise Hoffmann.
– Kravet er, at arbejdspladsen indrettes, så den passer til den enkelte. Hvis man
kan indstille sig højdemæssigt, og man har
plads nok til at have nogle gode arbejdsstillinger, så er et hæve-sænke-bord ikke afgørende. Det kan sagtens være et bord i en
fast højde, bare det passer til den person,
der sidder ved det. Så det medfører ikke
altid voldsomme udgifter, siger hun.
Sikkerhedsorganisationens rolle
Arbejdsgiveren kan, ifølge Anne Lise Hoffmann, sikre sig, at hjemmearbejdet udføres efter reglerne ved at leve op til sin forpligtelse om at instruere medarbejderne i,
hvordan arbejdet skal udføres. Men ifølge
AT-vejledning om hjemmearbejde har sikkerhedsorganisationen også en opsøgende
funktion.
– Sikkerhedsrepræsentanten kan for
eksempel ringe til de pågældende en gang
imellem og spørge ind til, hvordan hjemmearbejdspladsen fungerer. Men der er
ikke noget krav om, at de skal opsøge medarbejderen i hjemmet. Det må kun ske,
hvis vedkommende giver tilladelse, siger
Anne Lise Hoffmann.
Hun er ikke bekymret for området, da
den tilsynsførende altid kan tjekke, om
virksomheden har fokus på hjemmearbejdspladserne i deres APV.
– Som udgangspunkt vil vi ikke føre
tilsyn i private hjem. Men vi har ikke på
stående fod en statistik over, hvor mange
virksomheder, der har lavet en APV på
deres hjemmearbejdspladser, siger hun. 3
Læs mere de særlige regler for skærmarbejde på:
www.arbejdsmiljoviden.dk.
Klik på “Magasinet” og “Arbejdsgiveren har også
­a nsvaret derhjemme”.
Det ergonomiske
Hvis hjemmearbejdet fylder hele arbejdstiden, eller hvis arbejdet foregår regelmæssigt
og mindst svarer til én dags arbejde om ugen, gælder arbejdsmiljølovens særlige
krav til indretning. Men det er ikke et krav, at samtlige punkter skal opfyldes.
Kontorstol Arbejdsstolen skal være
stabil • Stole med fem hjul er ofte mest
stabile • Stolens sæde og ryglæn skal
kunne indstilles i højden • Stolens ryglæn
skal kunne skråtstilles • Det anbefales, at
betrækket har en ru overflade, så man ikke
glider fremad på sædet.
Skrivebordet Bordet skal kunne
indstilles • Der skal være plads til skærm,
tastatur, mus og dokumenter • Hænder
og arme skal kunne hvile på bordpladen •
Bordpladen skal være lavreflekterende, så
man undgår generende reflekser og spejlinger i computerskærmen.
Skærmens placering og ind­
stilling Bordet og computerskærmen
skal stå vinkelret ud fra vinduet • Synsafstand til skærmen på 50-70 cm, svarende
til din arms længde • Anbring computerskærmen, så du ser lidt skråt nedad •
Benyt mørk tekst på lys baggrund • Indstil linjeafstand • Fjern støv og andet fra
skærmbilledet.
Tastaturet Skal kunne skråtstilles og
være adskilt fra skærmen • Underarme
skal hvile foran tastaturet • Undgå ”knæk”
i håndleddet ved brug af tastatur.
Den gode skærm Generelt giver
Computermus og andre pege­
redskaber Prøv forskellige computer-
fladskærme mindre reflekser og blænding
end traditionelle skærme • Skærmen skal
kunne drejes og vippes uden besvær • Billedet skal fremstå uden flimmer • Der skal
være regulérbar kontrast og tydelige bogstaver.
mus og pegeredskaber – det er individuelt,
hvad der fungerer bedst for den enkelte •
Underarmen skal være understøttet ved
brug af mus • Undgå ”knæk” i håndleddet
ved brug af mus • Skift mellem computermus og genvejstaster.
Bærbar computer Hvis den bruges
mere end ca. to timer om dagen, bør der
tilkobles ekstra computermus og eksternt
tastatur.
Konceptholder Den skal være stabil
og kunne indstilles • Sørg for god belysning på konceptholderen.
Belysning Placér arbejdslampen, så
lyset kommer ind fra siden under øjenhøjde.
Telefonen Den bør placeres i den
modsatte side af den hånd, man skriver
med • Headset anbefales, hvis man taler
meget i telefon.
Synet Arbejdsgiveren har pligt til at
betale undersøgelse af syn og skærm­
briller i form af
standardstel
og glas.
Kilde:
At-Vejledning D.2.9
”Hjemmearbejde”
og ”Arbejde ved
skærme” fra BAR
Privat Kontor og
Administration.
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
27
Noter
Redaktion: Birgit Bruun Christensen Foto: Post Danmarks fotoarkiv/Søren Nielsen og Shutterstock
Damecykler giver
færre ulykker
Det er ikke ligegyldigt, om arbejdscyklen er med
eller uden stang. Post Danmark har fundet ud af, at
der er mindre risiko for at falde på cyklen, hvis man
kører på en damecykel frem for en herrecykel. Derfor er alle nye postcykler nu damecykler.
Ifølge dr.dk har Købmagergade Postkontor oplevet cirka en halvering af faldulykker, siden postkontoret gik over til damecykler. Post Danmarks hovedkontor bekræfter, at det er en god forretning, fordi
færre falduheld giver færre sygedage.
Plads til
forskellighed
blandt ansatte
i kommuner
og regioner
Pas på
kviksølvdampene
Man risikerer at indånde kviksølvdampe, hvis en elsparepære eller et
lysstofrør går i stykker. Derfor skal man ifølge Arbejdstilsynet træffe en række
forholdsregler i forbindelse med den efterfølgende oprydning og rengøring:
• Luft grundigt ud inden rengøringen.
• Brug ikke kost eller støvsuger for at undgå spredning til andre lokaler.
• Brug for eksempel en papirserviet, der efterfølgende kan smides ud.
• Brug egnede handsker.
• Brug åndedrætsværn, hvis der er tale om mange smadrede pærer eller lysstofrør.
Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk.
28
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
Meget tyder på, at der er plads til
personlige kriser, sygdom og forskellighed på kommunale og regionale
arbejdspladser, da næsten 90 pct. af
de ansatte i kommuner og regioner
oplever, at deres ledere er gode til at
tage hensyn til ansattes forskellighed.
Det fremgår af et rundspørge
blandt 3.000 medarbejdere og ledere,
som KL, Danske Regioner, KTO og
Sundhedskartellet står bag. Undersøgelsen er en del af det faglige grundlag for Personalepolitisk Messe 2010
"Grib hverdagen", der blev holdt den
12. januar i år.
Blandt undersøgelsens øvrige
konklusioner er også, at 95 pct. føler
tryghed i ansættelsen, at tre ud af
fire oplever en god balance mellem
arbejdsliv og privatliv, og at 81 pct.
oplever, at deres arbejdsplads tager
særlige sociale og personlige hensyn.
Danske og udenlandske arbejdsmiljøforskere sætter i en
række artikler fokus på NFA’s spørgeskema om
psykisk arbejdsmiljø i et særnummer af Scandinavian Journal of Public Health.
Spørgeskemaet er oversat til 15 sprog, og
tidligere professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Tage Søndergaard Kristensen, er hovedmanden bag
spørgeskemaet, som er udviklet i samarbejde
med kolleger på forskningsinstitutionen.
Særnummeret indeholder 13 artikler, og det markerer Tage
Søndergaard Kristensens mangeårige arbejde med at udvikle
skemaet, der som bekendt findes i tre udgaver til henholdsvis
virksomheder, arbejdsmiljøprofessionelle og forskere.
Frontløber i
kampen mod
vold
www.sikkerhedsspejle.dk
www.industrispejle.dk
www.trafikspejle.dk
Særnummer om
psykisk arbejdsmiljø
Telefon 6611 5462
DK 5260 Odense S
www.daresco.dk
60122_Ann_Jan07.indd 1
BAR SOSU tilbyder nu
en ny uddannelse som frontløber i
voldsforebyggelse. Deltagerne klædes
på med viden, færdigheder, redskaber og
metoder, der kan bruges til at forebygge
og håndtere vold på arbejdspladsen.
Der bliver også mulighed for sparring omkring specifikke udfordringer, som den enkelte møder
på sin egen arbejdsplads.
Forløbet henvender sig både
til tillidsvalgte, ledere fra
arbejdspladser på social- og
sundhedsområdet og konsulenter (arbejdsmiljø, HR og
uddannelse) fra kommuner og regioner. Tillidsvalgte og ledere
fra samme arbejdsplads opfordres til at deltage i uddannelsen.
BAR SOSU finansierer fronløbernetværket samt undervisningen, der er på fire dage fordelt på tre moduler. Prisen pr.
person er 4.900 kr. Tilmeldingen kan foregå elektronisk via
www.sus.dk inden den 1. februar 2010 eller til sekretær Bente
Jensen i Socialt Udviklingscenter, SUS, på mail: [email protected]
05/01/07 11:40:00
VÆRN OM DIN HØRELSE
- støj påvirker dit helbred
Med formstøbte DOT høreværn opnår du effektiv
hørebeskyttelse samtidig med, at du kan høre, hvad
dine kollegaer siger.
Ring 7020 6045 allerede i dag og lav aftale om
aftryk til formstøbte DOT høreværn.
Læs mere på www.phonak-earcare.dk
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
29
interview
Sceneskifte:
Tekst: Marianne Troelsen Skou Foto: Thomas Tolstrup
Kølpıns
dans med
detaljerne
H
an har selv indrettet hele hotellet.
Lige fra valget af lampeledninger
til mærket på armaturerne på badeværelserne. Han har selv valgt og bestilt tapetet. Selv sat billeder op på væggene i en
perfekt kvadratisk synergi. Og selv bestilt
sofaerne og puderne, som han retter på,
hvis de ikke ligger helt perfekt.
Der er ikke noget, der er overladt til tilfældighederne på Helenekilde Badehotel,
hvor Alexander Kølpin for godt et år siden
overtog scenen.
– Jeg er vild med indretning. Jeg går
til det på samme måde som teater og ser
det som en scenografi. Det er de sanselige
ting, jeg synes er vigtige. Hvordan her
dufter, hvordan ser her ud, hvad indvirkning naturen har, havet og farverne.
Alexander Kølpin afbryder inter­
view­et, da en af de ansatte kommer forbi
med det seneste tiltag, som skal forkæle
gæsterne, når de ankommer. En pose med
tørrede frugtskiver, som bliver vendt,
drejet og vurderet. Han instruerer nøje
medarbejderen i, hvordan den specialfremstillede label skal sidde på posen, før
interviewet kan fortsætte.
Går du altid sådan ned i detaljerne?
– Ja, det handler om at komme ned i
detaljerne. Jeg synes for eksempel, det er
irriterende at kigge på cigaretskodder, der
ligger rundt omkring. Men i stedet for at
gå til de ansatte og sige ”hvorfor helvede
har I ikke tømt det askebæger eller fjernet
den tomme cigaretpakke”, går jeg selv ud
og samler det op. Signalet, jeg gerne vil
sende til mine medarbejdere, er, at hvis
30
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
Alexander Kølpins scene­
skifte til hotel­verdenen
er bare en ny forestilling
– en ny scene, hvor han,
på samme måde som i
balletverdenen, er der for
at give folk oplevelser.
Og ledelsesstilen er der
heller ikke lavet om på.
jeg ikke kan lide det, så må jeg selv gøre
noget ved det, siger Alexander Kølpin.
Risikerer du ikke at drukne i arbejde,
når du går ned i alle de detaljer?
– Jo, jo. Men det er også der, der ligger
nogle konkrete målbare signaler. Det siger
jo noget om, hvem jeg er. Det siger noget
om, at der er en grundighed, som jeg synes
er enormt vigtig.
Mavefornemmelse og intuition
Det er ikke nogen hemmelighed, at Alex­
ander Kølpin er den kunstneriske leder,
der handler intuitivt og på mavefornemmelsen. Selv siger han ærligt, at han ”ikke
er særlig strategisk, men til gengæld meget
visionær og meget passioneret. Og ekstremt uorganiseret”. Derfor har han netop
ansat en hoteldirektør, som i fremtiden
skal hjælpe ham med det driftmæssige.
Men det, der for os andre kan forekomme som et stort spring fra balletverdenen til den benhårde hotelverden med et
mildest talt halvdårligt arbejdsmiljøry, er
for Alexander Kølpin blot en ny scene med
et nyt publikum.
– Jeg kan give folk oplevelser. Det er
det, der er mit håndværk og min erfaring,
og det er det, som i al beskedenhed er min
force. Jeg skal hverken lege hotelchef,
køkkenchef eller receptionist. Jeg har en
vision om, hvordan kvaliteten skal være,
og jeg har en idé om, hvordan indholdet
skal være. Min fornemste opgave er at
holde fast i den idé og ikke beskæftige mig
for meget med ting, jeg ikke har forstand
på, siger Alexander Kølpin.
Samme ledelsesform
I 1993 blev han kåret som verdens bedste
mandlige balletdanser. I 18 år har han
været leder af sommerballetten, og i 1991
grundlagde han Copenhagen International Ballet. Derudover har han lavet reklamefilm, kortfilm og dokumentarfilm.
Men sceneskiftet til forpagter af
Helenekilde Badehotel og Tisvildeleje
Strandhotel har ikke fået ham til at ændre
væsentligt på ledelsesstrategien. For ham
er der ikke forskel på, om han står foran en
scenograf eller en kok.
– Lederegenskaberne er de samme,
uanset hvor jeg er leder. Det handler om
at have en idé og en vision og kommunikere den ud til andre. Mit bedste redskab
er min fantasi og min adgang til mine
følelser. Men hvis jeg kun har dem inde i
knolden, og ikke får dem viderekommunikeret, så er det sådan set ligegyldigt, siger
Alexander Kølpin og uddyber:
– Jeg tror og håber på, at jeg har en evne
til at smitte med mit engagement, min passion og glæde og stolthed ved det her hus.
Og få medarbejderne med på den vogn.
1
Jeg vil gerne skabe et arbejdsklima og en
Jeg er ikke særlig
strategisk, men
til gengæld meget
visionær og meget
passioneret. Og
ekstremt uorganiseret.
Alexander Kølpins blå bog
• Han er 44 år gammel.
• I 1988 blev han udnævnt til solodanser ved Den Kongelige Ballet.
• I 1993 blev han kåret som verdens bedste mandlige danser.
• I 1991 grundlagde han Copenhagen International Ballet.
• I 18 år har han været leder af sommerballetten.
• I 2008 blev han forpagter af Helenekilde Badehotel og
Tisvildeleje Strandhotel.
• Han har desuden lavet reklamefilm, kortfilm og dokumentarfilm
og har sat større events op for private virksomheder.
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
31
interview
2
arbejdsplads, hvor det er mere meningsfyldt end bare
at tjene til dagen og vejen.
Hvordan gør du det konkret?
– Det gælder om at skabe en god arbejdsstemning.
At være til stede, være engageret og tale ordentligt til
hinanden og præge kulturen i, hvordan man opfører
sig. Jeg prøver at være naturlig, at være mig selv og
være ærlig omkring de ting, jeg ikke kan.
Giv kærlighed
Selvom Alexander Kølpin er ydmyg og måske usikker
over for nogle af arbejdsopgaverne, har han en stor
sikkerhed i, hvordan han
ønsker, tonen skal være
Jeg vil hellere have en
på arbejdspladsen. Hotelmedarbejder, som er
branchen har netop ry for
skide sød, men som ikke
at have et råt og ukærligt
har en uddannelse, end
arbejdsmiljø. Men ikke på
jeg vil have et røvhul
Helenekilde, hvis det står
med en uddannelse.
til Alexander Kølpin.
– Du kan aldrig give
for meget kærlighed, du kan aldrig give for meget
opmærksomhed, siger han.
Hvordan gør du det i det daglige?
– Det er de små ting. Det er for eksempel at snakke
med opvaskeren, som hedder Roshan, som kommer
fra Nepal. Hvorfor er han i Danmark, hvor lang tid
har han været her? Hvor bor han? Hvad hedder hans
veninde? Det er noget med at sætte sig ind i folk og
interessere sig for dem. For hvordan skal medarbejderne give noget til gæsterne, hvis de ikke selv får
noget? siger Alexander Kølpin.
Det her er vigtigt, kan man
mærke på ham. Ordene flyder, og
blikket er intenst.
– Der skal være en tryghed og tillid i arbejdsrammerne, ellers tror
jeg ikke, man kan give. Man får ikke
frigivet de interessante ressourcer,
hvis der ikke er tillid og tryghed,
hvor du arbejder. Kan han lide mig,
kan han ikke lide mig? Er jeg god, er
jeg dårlig? Laver jeg god mad, laver
jeg dårlig mad? Jeg siger til Simon
(køkkenchefen, red.), hvis han laver
dårlig mad, forklarer Alexander
Kølpin.
Og han er heller ikke bleg for at
fyre de medarbejdere, der skaber
dårlig energi eller dårlig stemning.
– Det nytter ikke at have en tjener, der fylder mere, end gæsterne
gør. Og så er jeg ligeglad med, hvor
lang en uddannelse man har bag sig.
32
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
Jeg vil hellere have en medarbejder, som er skide sød,
men som ikke har en uddannelse, end jeg vil have et
røvhul med en uddannelse, siger Alexander Kølpin.
Så du ansætter personen frem for kvalifikationerne?
– Der er et fasttømret og rigidt univers omkring
for eksempel tjenerne og kokkene. Der er nogle klare
måder at gøre tingene på. Derfor handler det om at
finde nogle personer, der formår at lægge deres egen
person ind i jobbet. Jeg vil hellere have en rigtig fed
person, som jeg kan mærke som person, frem for
funktionen – tjeneren, siger Alexander Kølpin og
citerer det amerikanske flyselskab South West Airlines’ motto, der hedder ”Hire for attitude – Train for
skills”.
– Det er det bedste, man kan sige om det. Hvis du
har den fede person, kan du altid lære dem faget. Du
kan ikke gå den anden vej rundt.
Rentabel forretning
Alexander Kølpin viser med lys i øjnene sit nyistandsatte hotel frem. Der er ingen slinger i valsen, når
han stolt og scenevant fortæller om billeder, lamper,
borde, stole og badeværelser. Farverne matcher, ligesom stilen er sikker og ren.
– Det her er et gammelt billede af mine forældre.
Det her er nede fra stranden. Se udsigten herfra! Og
her – her har jeg fået anlagt en petanquebane.
Alexander Kølpin viser ivrigt frem. Men det er
ikke kun det umiddelbart synlige, der gør Alexander
Kølpin stolt.
– Vi ligger på samme omsætning i år som i 07 og
08. I relation til den generelle branche er vi gået frem. Det er jeg stolt
af, og det er simpelthen, fordi vi har
holdt fast i en idé omkring, hvordan
det her skulle være. Det skal jo være
en rentabel forretning. Det er ikke
noget filantropisk projekt. Så jeg er
ret optimistisk omkring fremtiden,
og nu begynder vi at lande i en eller
anden form for dagligdag og rytme.
Nu begynder vi at finde vores egen
identitet og kultur, siger Alexander
Kølpin.
Lucy, der gør rent på hotellet, er
netop i færd med at sætte labels på
poserne med tørret frugt, så hun
kan fylde op på værelserne. Alexander Kølpin afbryder sin fremvisning
for at sikre sig, at labelene bliver
placeret på den helt rigtige side af
posen. Præcis i midten. Ikke for højt
– ikke for lavt. 3
Velkommen til informationsmøder
København: 9. marts eller 15. april kl. 17 på DTU i bygning 424, stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby
Århus: 16. marts kl. 17, Århus Universitet i konferencecentret, bygning 1421, lok. 1.3, Frederik Nielsens Vej
Tilmelding venligst til kursussekretariatet - www.tml.dtu.dk
NoBells.dk
Åben Uddannelse
Masteruddannelsen for dig der arbejder
med miljø og arbejdsmiljø
ARBEJDSMILJØET i nye rammer
SSIDs ÅRSKONFERENCE 19.- 21. april, Comwell Kolding
De nye rammer for arbejdsmiljøorganisationen
giver helt nye udfordringer for strategisk tænkning
og samarbejde. Virksomheder og medarbejdere
får nye muligheder, men hvad kræves der
for at omsætte lovens intentioner til virkelighed?
Mød bl.a. Cecilie Beck (TV2), Steen Hildebrandt,
Niels Krause-Kjær, Jens Jensen (AT),
Thomas Philbert Nielsen (DA), Bernt Fallenkamp (LO),
Maarten Van Engeland (ISS), Karen-Marie Lillelund,
og mange flere.
Bliv klædt på til forandringerne
– se programmet og tilmeld dig på www.ssid.dk.
Sammenslutningen
af Sikkerhedsledere i Danmark
Kongsvang Allé 25 . 8100 Århus C . Tlf. 86 11 04 11
[email protected] . www.ssid.dk
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
33
Forskning
Redaktion: Niels Erik Karkov
Her på siderne skaber vi
overblik over aktuelle og
kommende forskningsprojekter
inden for arbejdsmiljøområdet.
Forskningsresultat
Verden rundt
med håndvægte
Et forskningsprojekt viser, at fem øvelser med håndvægte kan medføre en
betragtelig reduktion i smerter i nakken hos kvinder, som arbejder meget
foran computeren, og som vil lave øvelserne tre gange 20 minutter om ugen.
Projektet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og
navnet Lars L. Andersen, NFA, gik verden
rundt de sidste dage i 2009.
Udgangspunktet var en videnskabelig
artikel i Journal of Applied Physiology.
Det medførte en større artikel på webstedet Science Daily, ligesom projektet blev
beskrevet i mange udenlandske aviser og
på større websteder. Projektet vakte også
opmærksomhed i Asien og blev beskrevet
udførligt i for eksempel aviserne Times of
India og Cambodian Times.
Den oprindelige videnskabelige artikel var skrevet af
Lars L. Andersen, Jesper L. Andersen, Charlotte Suetta,
Michael Kjær, Karen Søgaard og Gisela Sjøgaard.
Ny test afslører mikroorganismer i indeklimaet
Forskningsresultat
En ny metode kan med en forholdsvis
simpel test afsløre, om medarbejderne
bliver udsat for bakterier og svampesporer på arbejde. Metoden vil blandt
andet kunne bruges til at vurdere, om
der er grund til at iværksætte mere
dybdegående mikrobielle analyser på
arbejdspladsen.
Metoden blev oprindeligt udviklet til
at erstatte brug af forsøgsdyr – fortrinsvis kaniner – i en test, som bruges, før et
lægemiddel, der injiceres, sendes på markedet. Gennem denne test sikrer man sig,
34
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
at lægemidler ikke indeholder feberfremkaldende bakterielle stoffer. Testen koster
hvert år omkring 200.000 kaniner livet,
alene i EU.
Med den nye test undgår man at bruge
kaninerne. Testen, der benytter sig af
viden om menneskelige immunceller,
er udviklet på Københavns Universitets
Farmaceutiske Fakultet af ph.d. Michael
Timm og professor Erik Wind Hansen.
I fasen, hvor man undersøgte den alternative brug af testen – til vurdering af
luftvejsskadende eller -belastende mikro-
organismer i arbejdsmiljøet, har seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) – Anne Mette
Madsen – medvirket.
NFA har givet forskerne adgang til
store mængder af luftprøver fra biobrændselsværker med mikrobiel aktivitet
og sygdomsdata på medarbejdere, der
stemmer overens med prøvernes mikrobiologiske aktivitet.
Metoden er beskrevet i en videnskabelig artikel i The
American Society for Microbiology.
Skarp fokus på social støtte modvirker selvmord
Forskningsresultat
Japanske forskere har prøvet at
afdække sammenhængen mellem livsstil, arbejdsmiljø, depressive symptomer og selvmordstanker. I forskningsprojektet ”Associations between
Lifestyle Factors, Working Environment, Depressive Symptoms and Suicidal Ideation: A Large-scale Study in
Japan” målte man på arbejdsrelaterede
stressfaktorer, arbejdstid, overarbejde –
herunder arbejde på helligdage – rygning,
alkoholforbrug, hvor mange fortrolige
man havde, og om personen brugte stressreducerende teknikker.
4.118 arbejdstagere deltog i undersøgelsen, der bestod af et skema til selvrapportering. Hos mændene rapporterede
27,5 pct. om tydelige depressive symptomer, mens 27,4 pct. oplyste, at de havde
haft selvmordstanker inden for det seneste år. Hos kvinderne var procentsatsen
32,6 i begge kategorier.
Mangel på fortrolige
For mænd fandt forskerne ud af, at
depressive symptomer kan hænge sammen med jobstressorer, druk, for lidt søvn
– seks-syv timer er optimalt – antallet af
fortrolige i omgangskredsen, om man bor
alene eller med familien, og om man kan
bruge stressreducerende teknikker.
Mange af de samme faktorer kunne
man også afdække, når det drejede sig om
selvmordstanker. Det samme gjaldt også
for kvinderne, her var arbejde på helligdage yderligere et problem, mens det ikke
betød så meget at bo uden familie.
Forskerne fra Mie-Universitetet var
overraskede over, at knap 30 pct. af mændene og knap 12 pct. af kvinderne oplyste,
at de ikke havde nogen fortrolige, og at
knap 42 pct. af mændene og godt 31 pct. af
kvinderne ikke bruger teknikker, der kan
reducere stress.
Blandt andet på denne baggrund foreslår forskerne, at virksomhederne ikke
kun støtter medarbejderne i den fysiske sundhedsfremme som for eksempel
motion eller sund mad, men også inddrager den sociale støtte og læring af stressreducerende teknikker i indsatsen mod
depression og selvmord.
Undersøgelsen er offentliggjort i Industrial Health nr.
47, 2009.
Udredning på vej om blodpropper i benene
Forskning på vej
Sidste frist for at byde ind på to videnskabelige udredningsopgaver, som
Arbejdsmiljøforskningsfonden finansierer var den 4. januar, 2010. Den ene
handler blandt andet om eventuel sammenhæng mellem dybe blodpropper i
benene og stillesidden under flyrejser.
Den anden skal belyse sammenhængen
mellem forskellige typer arbejde og sygdomme i hånd eller håndled.
Titlerne på de kommende udredninger er ”Sammenhænge mellem påvirkninger på arbejdet og dybe blodpropper
i benene” og ”Sammenhænge mellem
påvirkninger på arbejdet og lunatum
malaci (Kienböck’s disease) og andre sygdomme i hånd/håndled, herunder påvirkning af nervus ulnaris og andre nerver i
underarmen”.
Udredningerne bruges af Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget
i forbindelse med de fortløbende forhandlinger om optagelse af nye sygdomme
på erhvervssygdomsfortegnelserne. De
bruges også til de løbende justeringer af
Erhvervssygdomsudvalgets praksis for
anerkendelse af sygdomme uden for fortegnelserne.
Flyrejser og blodpropper
Hvad angår de dybe blodpropper i
benene, skal udredningen sammenfatte
de væsentligste danske og udenlandske
forskningsresultater og belyse og vurdere
viden om eventuelle årsagssammenhænge mellem arbejdsrelaterede påvirkninger og udvikling af blodpropperne.
Udredningen skal også beskrive en
eventuel sammenhæng mellem blodpropperne og forskellige påvirkninger på
arbejdet – for eksempel stillesidden under
langvarig overvågning eller transport –
herunder lange flyrejser.
Slag og vibrationer
Hånd-/håndledsudredningen skal blandt
andet omfatte forskellige former for
arbejde, der medfører mange daglige
kraftige belastninger.
Det kan eksempelvis være slag med
hammer, kraftudfoldelse med op-/nedadføring af håndled eller brug af håndholdt
værktøj med kraftige vibrationer og/eller
stor repetitivitet uden kraftanvendelse.
Specifikt skal opmærksomheden rettes mod lunatum malaci (Kienböck’s
disease), der er en manglende blodforsyning med knogledød (avaskular nekrose)
af en håndrodsknogle (os lunatum), samt
andre sygdomme i hånd/håndled.
De to udredninger skal være klar senest den 15. september 2010. Arbejdsmiljøforskningsfonden har afsat op til
1 mio. kr. til formålet.
Mere forskning
på nettet
Find links til de enkelte
forskningsprojekter på:
www.arbejdsmiljoviden.dk
Klik på ”Magasinet” øverst på startsiden. Her kan du finde ­beskrivelser
og links til de enkelte projekter.
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
35
Arbejdsliv i udvikling
Børn
kan
da
selv
Tekst: Tina Løvbom Petersen Foto: Palle Peter Skov
En dagplejer løfter hurtigt i alt 500 kg om dagen,
når børnene skal op og ned fra pusleplads, høj
stol og barnevogn. Men i Kolding Kommune har
man indført, at børn skal klare mest muligt selv.
Det betyder færre løft, mindre nedslidning og
større arbejdsglæde for kommunens dagplejere.
J
onas på knap to år nærmest vælter
ind ad døren, ivrig for at få overtøjet af og komme i gang med en god leg.
Indenfor i varmen tager Lonnie Britt Jørgensen imod med et stort smil fra sin lave
stol i hjørnet af entreen. Og Jonas styrer
direkte mod dagplejemors favn for at få
dagens første knus.
Det ligner en helt almindelig morgenrutine i dagplejen. Men faktisk er Jonas’
ankomst denne onsdag morgen en del af
et omfattende projekt, som handler om at
få børn til at hjælpe mere til – og dermed
skåne dagplejernes krop.
36
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
Jeg passer jo fire børn,
og det bliver til rigtig
mange kilo i løbet af en
dag, hvis jeg skal løfte
dem op til alting. Men
nu er udgangspunktet
i stedet for, at de skal
kravle op selv.
– Førhen blev Jonas og de andre børn
båret op ad trappen af deres forældre og
afleveret til mig i strakt arm, hvor jeg så
stod op og tog imod. Men i dag kommer
de selv gående, og jeg sidder ned og tager
imod dem. Det betyder, at jeg er i øjenhøjde med børnene. Jeg kan give en hånd
med, hvis støvlen sidder fast, og jeg slipper for at løfte i strakt arm, som er noget
af det hårdeste for mine skuldre, forklarer
Lonnie Britt Jørgensen, som har arbejdet
som dagplejer de sidste 24 år.
Hun er en af i alt 515 dagplejere i Kolding
Kommune, der sidste år var på kursus for
Lonnie Britt Jørgensen,
e
dagplejer i Kolding Kommun
at lære, hvordan man kan minimere de
fysiske belastninger i arbejdet som dagplejer, samtidig med at man fremmer børnenes motoriske udvikling.
– Selve kurset går ud på, at vi lærer,
hvordan børn selv kan klare en hel masse
af de ting, vi normalt gør for dem. Jeg
passer jo fire børn, og det bliver til rigtig
mange kilo i løbet af en dag, hvis jeg skal
løfte dem op til alting. Men nu er udgangspunktet i stedet for, at de skal kravle op
selv, fortæller Lonnie Britt Jørgensen.
For at gøre det lettere for børn at klare
den udfordring har Kolding Kommune givet
Hos dagplejer
Lonnie Britt Jørgensen er det hverdagskost for børnene
selv at kravle op til
både frokostbord og
pusleplads.
alle dagplejere nogle få enkle hjælpe­midler
som for eksempel den stol, dagplejeren sidder på, når børnene ankommer, og en særlig stigetaburet, som gør det nemmere for
børnene at kravle sikkert op og ned.
En gevinst for alle
På kommunens dagplejekontor kalder
Joan Lindskov projektet ”Lad dog barnet”
for en ren win-win-situation. Som dagplejeleder i Kolding ved hun, at der er højt
sygefravær og mange problemer med vedvarende smerter i ryg, skuldre og nakke
blandt kommunens dagplejere.
Men ved at koble nogle konkrete ergonomiske forbedringer og forflytningsteknikker sammen med børnenes motoriske
udvikling opnår alle parter en markant
forbedring, mener hun.
– Vi hjælper børnene med at udvikle sig
og blive bedre til en hel masse ting, samtidig med at vi forbedrer arbejdsmiljøet for
den enkelte dagplejer, fordi de nu bliver
belastet langt mindre end tidligere. Så det
er en gevinst for alle – og egentlig så såre
enkel en idé, fortæller Joan Lindskov.
Tilbage hos Lonnie Britt Jørgensen
er klokken nu blevet lidt over ni, og der
er fuld fart på i legerummet. Lige indtil
der bliver stillet frugt, brød og vand frem,
og de høje stole trækkes hen til bordet. Et
ritual, der på få sekunder får Jonas, Mikkel, Adam og Emma til at lægge biler og
tøjdyr fra sig for målrettet at søge hen mod
hver sin stol.
Med forsigtige trin kravler de op ad stigen bag på stolen, svinger det ene ben ind
over den øverste kant og får maset sig ned i
den høje stol. Så er der serveret!
– I starten var jeg så bange for, at de
skulle falde ned og slå sig. Men nu kan jeg
1
jo se, at selv den mindste, Emma på godt et
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
37
Arbejdsliv i udvikling
børnene
Det er slut med at tage imod
tet
i strakt arm og dermed få belas
lejer
skuldrene. I dag sidder dagp
når
Lonnie Britt Jørgensen ned,
.
børnene afleveres om morgenen
Alle dagplejere
i Kolding Kommune har fået
en særlig trappestige, som
gør det lettere
for også små
børn at kravle
op og ned selv.
2
år, kan utrolig meget selv, når bare hun får
lov. Så i dag handler det lige så meget om
at sikre, at jeg ikke selv går i stykker, fortæller Lonnie Britt Jørgensen, mens hun
lige støtter Emma med en hånd bag ryggen, så hun også kommer sikkert på plads
foran brødhapserne.
Tag den tid, det tager
Da Lonnie Britt Jørgensen var på kursus,
var det sammen med de øvrige af kommunens dagplejere, som hun mødes med i
legestue, på ture og til andre fælles aktiviteter. I kurset deltog også 27 dagplejepæ38
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
dagoger, og det er dem, der i dag fungerer
som tovholdere på projektet.
– Vi kan mærke stor tilfredshed og
arbejdsglæde blandt dagplejerne, efter at
de er begyndt at gøre tingene på en anden
måde. De giver os tilbagemeldinger om,
at de rent fysisk kan mærke det på deres
krop. Så jeg er sikker på, at de her tiltag på
sigt vil få flere til at blive i dagplejejobbet
længere, fordi de undgår at blive slidt ned,
fortæller dagplejepædagog Britta Krogh.
Der er dog også udfordringer ved de
nye måder at inddrage børnene på. Og her
er tid den allerstørste hurdle for dagple-
jerne. For ting tager længere tid, når det
er børnene selv, der skal klare det.
– Jeg møder nogle gange den med, at
det altså går for langsomt, når børnene
selv skal kravle op eller selv tage tøjet af
og på. Men så er mit svar gerne – hvad er
det lige, du skal nå? Og der bliver dagplejerne mig altid svar skyldig, siger Britta
Krogh.
Tålmodighed er altså helt afgørende,
hvis en dagplejer gerne vil skåne sin krop.
– Efter kurset, hvor jeg for alvor fik
øjnene op for, hvor meget jeg egentlig
løfter hver eneste dag, besluttede jeg, at
Ergonomipyramiden
I forbindelse med projektet ”Lad dog
barnet” er dagplejerne blevet introduceret til ”ergonomi-pyramiden”.
Princippet er det samme som kostpyramiden, hvor det anbefales, at
man bruger mest af det i bunden og
mindst af det i toppen.
Kilde: Branchearbejdsmiljørådet
Social & Sundhed.
jeg vil tage mig den tid, det tager at passe
bedre på mig selv. For i bund og grund har
vi jo tid nok. Vi skal være her hele dagen,
så man må bare vænne sig til at være
mere tålmodig og gøre tingene i børnenes tempo. Og gevinsten er jo, at jeg kan
mærke forskel på min krop, for jeg har
ikke nær så mange smerter i mine skuldre,
som jeg normalt har, fortæller dagplejer
Lonnie Britt Jørgensen.
Stigen med på tur
I hjemmet i udkanten af Kolding er frokosten ved at være overstået. Der er blevet
skiftet ble på de små, som alle fire selv har
taget turen op og ned fra puslepladsen i
hjørnet af bryggerset, hvor en lille stigetrappe med solide skridsikre trin har sin
faste plads.
Nu er det blevet tid til en fælles lur.
Endnu en rutine, som Jonas, Mikkel,
Adam og Emma kender – og kaster sig ud
i med stor begejstring. Først skal overtøjet
findes frem i garderoben, og så går turen
til hoveddøren, hen over indkørslen og ud
til garagen. Som et lille fint futtog bevæger de fire dagplejevenner sig af sted mod
hver sin af de fire barnevogne, der står
linet op på række med sutter, dyner – og
endnu en trappestige.
– Børnene kravler selv op i barnevognen, ligesom de også kravler ned igen,
når de har sovet. Og vi har en ekstra stige,
som vi tager med på tur. Så det er jo en
markant forbedring for mig, at jeg stort
set aldrig løfter dem op og ned mere. Det
er jo flere hundrede kilo i løbet af en dag,
som jeg slipper for at belaste kroppen
med, fortæller Lonnie Britt Jørgensen.
Selv har hun vænnet sig til, at de nye
redskaber, stiger og stol, nu er en fast del
af hendes hjem og arbejdsplads.
– Man skal lige omstille sig og droppe
tanken om, at man gør børnene en tjeneste ved hele tiden at løfte dem. For dels
kan de jo godt selv, og de er stolte af at
kunne det. Og dels skal vi voksne blive
bedre til at passe på vores ryg.
Inspirerer hinanden
Når Lonnie Britt Jørgensen og hendes
dagplejebørn mødes med andre kolleger i
den nærliggende fælles legestue, kan det
også her mærkes, at dagplejerne har været
på kursus sammen.
– Vi er alle blevet mere bevidste om,
hvordan vi gør tingene – og vi er begyndt
at holde meget mere øje med hinanden,
synes jeg. Og lige gribe fat i kollegaen,
hvis man kan se, at hun løfter for meget og
glemmer, at børnene jo godt kan selv!
Og ikke nok med, at kollegerne inspirerer hinanden. Også forældre til de mange
selvhjulpne dagplejebørn kan lære af de
nye vaner.
– Forældre gør jo alting i en god
mening. Når de bærer rundt på deres
børn og forventer, at dagplejeren gør det
samme, er det jo for at beskytte børnene.
Men mit udgangspunkt er altså, at børn,
der kan gå, de skal ikke løftes, lyder det fra
dagplejepædagog Britta Krogh.
Når hun holder kontaktmøde med forældre, der skal have deres børn i dagpleje,
gør hun derfor meget ud af at præcisere,
hvorfor det er så vigtigt, at børnene klarer
sig selv mest muligt.
– Når jeg forklarer, hvordan børnenes
motoriske udvikling kan være med til at
mindske slitage blandt dagplejerne og dermed også giver mindre sygefravær, så børnene ikke så ofte skal i gæstedagpleje, så
forstår de det godt, siger Britta Krogh.
Og langt de fleste forældre bliver positivt overraskede over at opdage, hvor
meget deres børn egentlig kan klare selv.
– Forældrene til mine dagplejebørn er
simpelthen så glade for, at deres børn er så
selvhjulpne. For det er jo også noget, der
letter deres dagligdag, fortæller Lonnie
Britt Jørgensen.
Fra sin stol i entreen uddeler hun
dagens sidste knus til Jonas, der med mor i
hånden vinker farvel for i dag og selv tager
turen ned ad trappen og ud til bilen. 3
Fakta om
”Lad dog barnet”
I alt er 515 dagplejere, 27 dagplejepædagoger og 1.700 børn involveret i
projektet ”Lad dog barnet” – et samarbejde mellem Kolding Kommune,
FOA og Branchearbejdsmiljørådet.
Projektet går ud på at koble børns
motoriske færdigheder med dagplejernes arbejdsmiljø. Alle dagplejere
og dagplejepædagoger har været
på et tre timers kursus for at lære
om arbejdsstillinger, minimering
af belastninger og alternativer til
at løfte, samtidig med at de også er
blevet undervist i børns motoriske
udvikling og ressourcer.
Kolding Kommune, Børne- og
Uddannelsesforvaltningen, Dagplejen, var sidste år blandt de tre
arbejdspladser, der var nomineret til
ArbejdsmiljøPrisen 2009 i kategorien Muskel- og skeletbesvær. Kommunen vandt dog ikke prisen.
Kilde: Dagplejen, Kolding Kommune.
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
39
Tips & Test
Redaktion: Birgit Bruun Christensen Foto: Shutterstock
Gode råd om sygefraværssamtaler
Siden årsskiftet har arbejdsgiveren
haft pligt til at indkalde sygemeldte
lønmodtagere til en personlig samtale fire uger efter den første sygedag. Samtalerne skal handle om,
hvordan og hvornår lønmodtageren
kan vende tilbage til arbejdet.
Derfor er Personalestyrelsens
hjemmeside blevet udvidet med et
afsnit om sygefraværssamtaler,
som retter sig til HR-funktionen
og giver råd og vink til lederne på
de enkelte arbejdspladser. Der er
også henvisning til vejledninger fra
Arbejdsskadestyrelsen og Beskæftigelsesministeriet.
Kilde: www.perst.dk.
Tid til at søge penge
Mangler I penge til at føre projekter ud i livet, der kan forebygge og forhindre fysisk og psykisk
­nedslidning, så er der nu mulighed for at få del i årets midler fra Forebyggelsesfonden.
• Første ansøgningsrunde begynder den 27. januar med frist den 1. marts (hovedformål 1+3).
• Anden søgningsrunde begynder den 9. juni med frist den 9. august (hovedformål 1+2+3).
• Desuden er der en særlig ansøgningsrunde, som starter den 7. april med frist den 10. maj.
Den retter sig mod socialrådgivere, sygeplejersker, lærere og medie- og reklameansatte.
Læs mere om betingelserne og de tre hovedformål på www.forebyggelsesfonden.dk, hvor
der også gøres opmærksom på, at fonden kun
modtager elektroniske ansøgninger.
Anerkendelse giver arbejdsglæde
Der er ikke nogen facitliste til, hvordan man skaber engagerede og glade med­
arbejdere. Men der er masser af inspiration at hente i en ny publikation ”Anerkend dine medarbejdere”, som henvender sig til ledere i det offentlige, og
primært dem, som søger inspiration til at udvikle deres ledelsesstil i en mere
anerkendende retning. Den anerkendende leder:
• Involverer sine medarbejdere.
• Viser sine medarbejdere tillid og respekt ved at give dem ansvar.
• Tror på det bedste i sine medarbejdere.
• Fokuserer på de gode oplevelser og på det, der virker.
• Respekterer og udnytter medarbejdernes forskellighed.
• Tør at gøre forskel på sine medarbejdere.
• Styrker sine medarbejderes potentialer.
• Giver ikke overfladisk ros, men er konstruktiv og troværdig.
• Giver retning og mål til sine medarbejdere.
Kilde: Pjecen ”Anerkend dine medarbejdere” er udgivet af Personalestyrelsen sammen med KL og Danske
Regioner. Sidst i pjecen er der kontaktdata til de 12 ledere, som giver deres bud på anerkendende ledelse.
40
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
Snyd musen
med en genvej
Man kan både spare på musen
og samtidig opleve, at det hele
går lidt hurtigere ved at bruge
genvejstaster. På genvejstasten.
dk er der samlet 1870 forskellige genveje. Tag for eksempel
en kopi, eller kopier og gem de
genvejstaster, du bruger mest
hyppigt.
Det kan for eksempel være
”save as/gem som” – den popper op ved genvejstasten F12.
Kilde: www.genvejstasten.dk
EARfoon
Et høreværn du hører med
ƒ Personligt tilpasset, god
pasform og komfort
ƒ Behageligt at anvende, ingen
ubehag af varme eller tryk
ƒ Beskytter mod støj, men tale
høres stadig
ƒ Mulighed for to dæmpningsgrader i samme høreværn
ƒ Diskret, knap synligt i øret, hvis
det ønskes
ƒ EARfoon Sound kan kobles til
telefon eller radio
ƒ Lang holdbarhed, allergi-venligt
og CE-mærket
Støj er ikke kun skadeligt for din hørelse,
støj medfører også øget træthed
og nedsat koncentration!
Få bedre ideer
Har du ansvaret for det næste personalemøde eller
et nyt ambitiøst projekt, så kan du hente inspiration
i ”Innovationsguiden”. Guiden henvender sig især til
offentligt ansatte med udviklingsansvar. Der er forskellige konkrete metoder og redskaber til, hvordan
man kan udvikle nye ideer i samspil med andre, lære
af sine fejl samt udvælge og gennemføre de bedste
ideer. En metode er eksempelvis ”kick-off workshop”,
som kan bruges til at skabe fælles fodslag om, hvorfor et projekt er vigtigt, og hvordan det skal udføres.
Mulige spørgsmål til workshoppen kan være:
• Hvorfor er opgaven vigtig for jer som arbejdsplads? Hvilken forandring ønsker I at skabe?
• Hvad ved I om området i forvejen?
• Hvad ved I på nuværende tidspunkt ikke om
om­rådet, som derfor kræver ekstra undersøgelse?
RING og hør nærmere
OPTI-SAFE / EARfoon
Tlf.: 46 14 10 50 Fax: 46 14 10 55
[email protected] www.opti-safe.dk
Untitled-4 1
Gør tunge løft lette...
01/12/06 14:43:04
VacuMyggen
R
Vacuumløft og
letkørende Lyftmann
alu skinnesystemer
Kilde: www.innovationsguiden.dk – guiden er udviklet af
Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og de tre ministeriers innovationsenhed, MindLab.
Hydrauliske løfteborde
- Over 100
standard modeller
Vidste du, at …
Protema & WP
… mere end hver tredje springer frokosten over, og fire ud
af ti spiser, mens de arbejder?
Det viser en undersøgelse,
analysebureauet Wilke har
udført for avisen.dk.
Letkørende elektrisk
hæve/sænkbare
løftevogne
Salg, service og lovpligtige hovedeftersyn
Kilde: www.avisen.dk.
TLF. 86 17 22 66 - www.pejakobsen.dk
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
Untitled-4 1
41
01/12/06 15:06:45
Kronik
Pas godt på
perfektionisterne
Der er brug for mennesker på
arbejdspladsen, som stræber
efter det perfekte. Men samtidig
er det vigtigt, at de får opbakning
og støtte, hvis man vil undgå, at
perfektionisterne brænder ud.
D
Af Birger Holm,
58 år, speciallæge
i almen medicin,
de seneste tre år
ved Sociallæge­
institutionen i Århus
Kommune som
sociallæge.
42
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
et perfekte er jo fantastisk, det
er flot, præsentabelt, skønt at se
eller opleve – og det er det, som driver en gruppe mennesker, perfektionisterne. De kan virkelig lære os andre,
hvad vi burde gøre eller have gjort, når nu
der er lidt stavefejl i dokumentet, opsætningen ikke er iøjnefaldende, der mangler noget
farvestrålende over udstillingen, eller præsentationen mangler stil – eller hvad det nu er,
man arbejder med.
Det er også denne kollega, som ikke kan tåle,
at der står brugte kaffekopper tilbage på bordet
eller ved vasken. Du tænker
måske ikke over, om der er ryddet og rene kopper klar til næste
morgen. Det er perfektionisten, som får din
afdeling eller firma til at se bedre ud, end du
selv eller ”de andre” formår.
Perfektionisten har en personlighed, som
driver hende (der er nok flere ”hende” end
”ham”) til at sætte skæve ting lige, som har stor
loyalitet og vil gøre det bedste for kolleger og
arbejdspladsen. Det skal være ordentligt og
gøres rigtigt. De har noget, de er særlig gode til,
og det gør de så i rigt mål. Og de er ofte nemme
at arbejde med, for de gør jo de ting, du ikke
gider, og gør det helt af sig selv.
Perfektionisten med sin personlighed stiller
til gengæld også meget store krav til sig selv –
og forventer egentlig ikke, at omgivelserne har
de samme krav til vedkommende. Derimod er
hun meget følsom for kritik, for når man nu har
gjort det perfekt (for andre), hvordan kan de så
tillade sig at kritisere det?
Perfektionisten har særdeles følsomme
antenner for selv nærmest usagte antydninger
af noget, som kunne have været gjort anderledes. Og på den måde bliver hun let såret – meget
lettere end ”de andre”. Nej, hun siger ikke, at
hun er blevet såret, for det ville jo pille ved hen-
des perfektion. Hun siger ikke noget, før end
hele læsset vælter, og hun bryder sammen med
stress eller depression, muligvis med en lidt
tåget fysisk forklaring.
Stress og depression, tja, måske nogle få
dages sygemelding hjælper lidt til at få samlet
sig sammen igen (i starten), men temmelig ofte
bliver det en meget lang sygeperiode og ofte så
lang, at arbejdsgiver ikke kan holde til det og
må opsige pågældende. Så har vi faktisk fået to,
som er blevet kede af det, dels den hårdtarbejdende perfektionist og dels arbejdsgiveren/
-pladsen, som mistede en meget loyal medarbejder og kollega.
I mit arbejde i socialforvaltningens beskæftigelsesafdeling har jeg desværre set eller læst en del
sager med perfektionister,
som er faset ud af lige dét,
de var gode til og glade for.
Desværre har jeg ofte set langvarig stress og depressioner som følge
og siden rigtig mange problemer med at
finde et nyt sted at stå i livet og arbejdslivet.
Personer med svær perfektionisme
har øget risiko for stress, depressioner og
nederlag.
Jamen, hvad kan vi så gøre ved problemet?
Jo, perfektionisten kunne jo bare lære at ”sjuske” lidt mere med tingene, men det er faktisk
slet ikke så let, som det er sagt, for det er jo i
selve personligheden, problemet ligger.
Der er nogen hjælp at hente hos en psykolog.
Selvindsigt kan hjælpe lidt, sammen med kontante øvelser i ikke at tage over, hvor andre
lader ligge. Men desværre er det sjældent
nok.
Kollegerne og arbejdslederen ved godt,
hvem der er perfektionistisk, så derfor
ligger den store hjælp hos dem. De skal
lære at passe på perfektionisten. De
skal være opmærksomme på ikke
at misbruge deres overaktive og
dygtige kollega. De bør gå ind
og forebygge, at perfektionis­
ten laver ”for meget”. Han/
hun skal ikke påtage sig andres
arbejde, og man skal endda passe på, at
vedkommende ikke påtager sig mere arbejde
end det, som er rimeligt for andre (de har jo en
tendens til at suge arbejde til sig).
Dette hænger tilmed rigtig godt sammen
med kampagnen ”fra stress til trivsel”, som
kører i øjeblikket. Lyt til dine kolleger og lyt
ekstra til perfektionisterne.
Bruger man en perfektionistisk kollega tilpas afmålt og til netop de ting, vedkommende
er god til, jamen så fungerer arbejdspladsen til
glæde for alle parter ... og i lang tid.
Så pas nu godt på perfektionisterne. 3
Kronikforslag modtages gerne af redaktionen.
Max. 5.000 tegn inkl.
mellemrum. Sendes som
e-mail til ­redaktionen@
vfa.dk. Husk navn, titel og
postadresse. Redaktionen
forbeholder sig ret til at
redigere i indsendte tekster. Holdninger udtrykt i
kronikken er udelukkende
kronikørens egne.
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
43
Bøger
Ned og op med stress
Bogen kan læses på flere planer. Hvis man
er interesseret i at vide, hvilke tanker politikeren Pernille Rosenkrantz-Theil gør
sig om sit liv efter en stressperiode, der
varede et år, kan man læse den sådan.
Den kan også læses som en samtale- eller diskussionsbog, hvor Pernille
Rosenkrantz-Theil og den stresskyndige
Thomas Milsted med udgangspunkt i det
konkrete forløb forsøger at komme med
nogle enkle råd til, hvordan man kommer
ud af stress eller forebygger den. Men det
fremgår meget tydeligt af processen, at de
godt ved, det er nemmere sagt end gjort.
For eksempel er det ikke altid helt enkelt
at sige fra på arbejdspladsen eller i familielivet.
Begge har også gjort den opdagelse,
at der for eksempel ikke altid er lige stor
forståelse for, at det kan tage tid at blive
arbejdsdygtig igen, hvis man først er ramt
af stress. Én af hensigterne er da også at få
åbent frem, hvordan det er at være stressramt og at fortælle, at en stressdiagnose
slet ikke behøver betyde, at livet nu skal
leves på halvt blus.
Titel: Ned og op med stress. ­
Forfattere: Pernille RosenkrantzTheil, Thomas Milsted og Anna
Bridgwater Forlag: Gyldendal
2010 Sider: 160 Pris: 199,95 kr.
heder tilbyder medarSamtidig med, at stadig flere virksom
, motionsrum, masbejderne frugt, fedtfattig mad i kantinen
r og andet, som kan
sage, sundhedstjek, sundhedssamtale
er begrebet sundfremme sundheden på arbejdspladsen,
e sammenhænhedsledelse dukket op. Det bruges i forskellig
definition findes
ge og i forskellige betydninger. en entydig
ikke – heller ikke i denne bog.
Jørn Helder og Annie Hagel (red.)
Sundhedsledelse
Begge fortæller deres personlige historier, men trækker også bredere perspektiver op. Pernille Rosenkrantz-Theil mest
de samfundsmæssige, Thomas Milsted
mest, hvordan de personlige erfaringer
forholder sig til den viden, der er om
stress.
Bogen handler ikke kun om den
arbejdsbetingede stress. Stress kan
komme mange steder fra og have
mange årsager eller årsagskombinationer. Men bogens to personer er
enige om, at stress er et fælles ansvar,
og at vi må stræbe efter samfund og
arbejdspladser, hvor der både er plads
til de hurtige og langsomme og de
eftertænksomme og de supereffektive.
Samtalerne mellem Rosenkrantz-Theil og Milsted er redigeret
af journalist Anna Bridgwater.
Sundheds
ledelse
forudsætninger
teori
perspektiver
Redigeret af
Jørn Helder og
Annie Hagel
forudsætninger teori perspektiver
Sundhedsledelse
Her rammer vi lige ned i en voksende
bliver mange problemstillinger vendt,
trend. For det er ikke så længe siden, at
ligesom der er mange forslag til værktødet var usædvanligt at snakke sundhed
jer, der kan anvendes i sundhedsledelsen.
ien for
sociologogså
n og der
er historien, filosofieer
på arbejdspladsen. Men forleden visteForfatte
et rne inddrag
Indimellem
advarsler om,
og for at få en forståat se nærmere på sundhed som begreb
i dag. Bogens
e
gældend
er
der
,
rundspørge i et dagblad, at mange synes,
hvordan
man
ikke
skal
gribe
sagen an.
sbegreb
sundhed
else af det
på sammenhængen
fokus er ikke på ledelse som sådan, men
konkrete
meget
både
det er helt i orden, hvis chefen bemærker,
I
bogen
er
der
både
teoretisk
og prakgiver
Den
.
mellem ledelse og sundhed
og ledelse kan hænge
bud på og ideer til, hvordan sundhed
hvordan
at en medarbejder er ved at have rigeligt
tisk
funderede
kapitler,
og
kapitler,
der
om,
r
advarsle
sammen på arbejdspladsen, og nogle
Men den giver også
sundhed og ledelse ikke skal praktiseres.
på sidebenene.
sætter sundhedsledelse
i perspektiv. I
tiv stof til effra et overordnet, samfundsmæssigt perspek
n med spørgsmål som: Bliver folk syge
tertanke og diskussio
Forebyggelsesfonden har da også med
de
sidste
kapitler
trækker
redaktørerne
religion?
tids
vores
sundhed
er
?
sundhed
af al den snak om
med nypuritansk sindelagskontrol?
et samfund
nærmer vi os Jørn
baggrund i Forebyggelseskommissionens
Helder
og
Annie
Hagel
nogle perfor
punkt
udgangs
være
eller kan sundhed på arbejdspladsen
ab og handlemulighesundhed som fællessk
anbefalinger afsat 100 mio. kr. til sund-en forståelse afspektiver
frem
om blandt andet ledelsen
der?
hedsfremme på arbejdspladserne i 2010,
som rollemodeller,
om ledelsesbesluttede
på uddannelser,
Bogen er skrevet til brug for undervisning
on for alle,
sig med sundhed, og til inspirati
og en virksomhed kan heller ikke få et der beskæftiger
personalegoder
med
medarbejderne som
for sundhedsfremme
der har ansvar for eller interesserer sig
arbejdsmiljøcertifikat, hvis den ikke har
medansvarlige
og
om
den ledelsesbeslutladsen.
på arbejdsp
en politik for sundhedsfremme.
tede strategi for sundhedsfremme, som
Bogen giver ikke noget entydigt svar
omfatter både arbejdsmiljø og arbejdets
på, hvad sundhedsledelse er – og det har i
organisering.
øvrigt heller ikke været dens hensigt. Den
Titel: Sundhedsledelse Redigeret af:
9 !HSSHOB#WZXUU]!
lægger brikker til sammenhængen melJørn Helder og Annie Hagel hansreitzel.dk
Forlag:
Hans
Reitzels
Forlag 2009 lem ledelse og sundhed. Og takket være
Sider: 304 Pris: 398 kr.
de mange forfattere til de i alt 14 kapitler,
44
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
HAnS Reitz elS FoRlAg
Redaktion: Niels Erik Karkov
Coach dig selv
Den tvetydige undertitel er ”– og få hjernen med til en forandring”. Den er da også
skrevet af en hjerneforsker og en sociolog/
coach, der gensidigt interesserer sig for
hinandens fagområder.
Og hvorfor skal man så coache sig selv?
Det er der mange gode grunde til, mener
forfatterne, blandt andet at selvledelse
bliver stadigt mere udbredt, og at der kun
sjældent er folk at spørge til råds. Til gengæld er man sammen med sig selv hele
tiden.
Så det er om at få det bedste ud af det.
Det får man, hvis man sætter en mental
proces i gang, som får hjernen til at følge
nye stier, der senere kan blive til hovedveje, i stedet for blot at drøne videre ud ad
de furer, vanen har pløjet i hjernen.
Forfatterne henter en del af deres
metaforer i musikkens verden, og det redskab, de tilbyder til selvcoaching, kalder
de for en oktav. Har man en oktav, har
man en overskuelig enhed, men man kan
kombinere tonerne i mange harmonier.
Imidlertid er de fleste startet med Prinsesse Toben og har først givet sig i kast
med det lidt sværere, når musikken sad i
ørerne, og teorien og fingerfærdigheden
var indarbejdet.
Så det er ikke snuptagsløsninger, bogen
tilbyder, men en metode, der skal arbejdes
med. Og for at blive i billedet har hver af
oktavens otte toner fået hvert sit fyldige
kapitel. Bevæger vi os tilbage til ordene,
så er de otte kapitler: Tanker, perception,
visioner, krop, succeser, værdier, følelser
og mål.
Vægten er lagt på en forklaring af hjernens funktionsmåde inden for områderne,
belyst både med teoretiske og praktiske
eksempler. I det næstsidste kapitel samles
hovedpointerne, og inden det fyldige noteapparat er der i det sidste kapitel cases,
som skal hjælpe læseren til både at spille
selv og være sin egen dirigent.
Titel: Coach dig selv Forfattere: Kjeld
Fredens og Anette Prehn Forlag: Gyldendal
Business 2010 Sider: 304 Pris: 300 kr.
Lønsomhed gennem HR
Forfatterne er seks norske forskere. De
har således en forskningsfaglig tilgang til
emnet. Men det har været vigtigt for dem
at fastholde et udgangspunkt,
hvor forskningen ikke
fortæller det ”rigtige”,
uanset om det kan
omsættes i praksis eller
ej, men at det er virksomhedernes hverdag, der
behandles ud fra en forskningsvinkel.
Fokus er på evidensbaseret HR, og kapitlerne
undersøger, om der kan
skaffes belæg for, hvordan
man kan eller bør tilrette
sin HR-indsats. Fælles for
kapitlerne er, at omdrejningspunktet er sammenhængen
mellem HR og medarbejdernes holdninger, motivation og
adfærd. Det er ikke HR-strate-
gien i sig selv, der bidrager til lønsomheden, men de kræfter, som den formår at
frigøre hos medarbejderne.
Bogens kapitler kaster lys over mange
elementer i virksomhedens HR, meget
ofte med en understregning af det fysiske
og psykiske arbejdsmiljøs betydning. For
eksempel – hvad siger forskningen om
præstationsbaseret belønning og motivation, HR-målinger – med forslag til
et måleinstrument og en diskussion af,
hvad der kan måles – rekruttering – om
at arbejde i team, medarbejdersamtaler,
gennemførelse af trænings- og udviklingsaktiviteter og lederudvikling, herunder også de udbredte, flersidede 360
graders vurderinger af lederen? Om dem
gælder, at de i nogle sammenhænge kan
være givtige, i andre sammenhænge tvivlsomme.
Titel: Lønsomhed gennem HR ­Redigeret
af: Bård Kuvaas Forlag: Academica
2009 Sider: 288 Pris: 350 kr.
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
45
Hold dine fødder tørre i vinterens sjap
München Gore
II S3
Stavanger
Bau Gore II S3
Robuste støvler med Goretex® membran, der er vandafvisende og åndbar.
Vario vægttilpasset støddæmpning i hælen.
Fås i 2 bredder for individuel tilpasning.
Giv arbejdsmiljøet luft under vingerne
Arbejdsmiljøcertificering. Kurser. Netværksgrupper
Et sundt arbejdsmiljø har mange ansigter. Tryghed. Trivsel. Glæde.
Engagement. Overskud. Både mentalt og forretningsmæssigt. Men der er
også mange faldgruber, og vil du undgå at balancere på usikkerhedens kant,
hjælper en struktureret og systematisk tilgang dig til et sundere og mere
sikkert arbejdsmiljø. Bureau Veritas Certification har erfaring fra en lang
række brancher og offentlige sektorer. Vi kan give dig en flyvende start.
Kontakt os
Vi er blevet Danmarks førende certificeringsvirksomhed ved
at kombinere et højt fagligt niveau med dialog og indlevelse.
Ring og hør, hvad vi kan gøre for dig.
Bureau Veritas Denmark · www.bureauveritas.dk
Telefon 77 311 000
Østbanegade 55, 2. sal
Oldenborggade 1B
Telefax 77 311 101
DK-2100 København Ø
DK-7000 Fredericia
46
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
Klumme
En del ansatte segner,
når de tager arbejdet
med hjem. Tøflerne
står urørte, og hyggen
bliver uhyggelig, fordi
man ikke kan nære
sig for hele tiden at
pusle med regnearket
ved computeren.
Lønmodtagere
uden grænser
Af Klaus Kjøller, lektor og studieleder
Selv om man vågner hver nat klokken fire
og ligger og tænker på sit arbejde, så kan
man ikke få godkendt sengen som hjemmearbejdsplads. Men det forhindrer ikke,
at man kan ligge og tænke så meget, at der
opstår stress. Stress betyder blandt andet,
at man er ude af stand til at forsvare sig
mod, at arbejdet dukker op overalt. Og
hvis man har en hjemmearbejdsplads, er
det ekstra svært at forsvare sig mod arbejdet. Arbejdet har helt lovligt invaderet
hjemmet.
Derfor skal man gøre sig ekstra umage,
når man skal holde fri.
Men mange hader at holde fri. Det kan
være en livsform, at man har arbejdet med
overalt. Det gælder for eksempel mange
kunstnere, sportsstjerner, selvstændige
og ledere. De kan også blive stressede.
Men det er så, fordi de ikke kan arbejde,
når familieforpligtelser og andet forhindrer dem i det.
Man skal heller ikke lade sig narre af,
at en statsminister trækker stikket ud og
drager på sommerferie. Han arbejder alligevel. Blandt journalister og vælgere er
det en udbredt opfattelse, at når en minister i sin ferie ikke er til at få fat i og derfor
ikke ses i direkte tv-udsendelser, så er det,
fordi ministeren holder ferie.
Det er, som meget andet i medierne, en
illusion.
Sandheden er, at mange af dem arbejder. Ikke med at besvare spørgsmål fra
journalister og den slags. Men med for
eksempel at tænke strategiske tanker.
Foghs berømte, hemmelige drejebøger er
ganske sikkert skrevet og revideret i hans
”sommerferier”.
Og mon ikke der er andre end mig, som
blev overrasket over, at Fogh pludselig gav
sig til at snakke fransk, da NATO-generalsekretærposten var i sigte? Alle ved,
hvor følsomme franskmænd er, når det
kommer til at mestre deres sprog. Det er
adgangen til de højeste poster i NATO og
EU, at man også taler fransk. Mange har
måske troet, det var en tilfældighed, at
Fogh og Anne-Mette for årtier siden købte
hus i en sydfransk landsby. Tværtimod.
Det har stået i en af purunge Foghs første
drejebøger, at fremtiden efter statsministertiden lå i at tale fransk. Og det er så
systematisk blevet øvet og holdt ved lige
i ferierne lige siden – naturligvis under
diskrete former, så ingen skulle undre sig
over, hvor forbløffende god Fogh var til at
tale fransk.
Det lyder underligt at bruge ordet
”hjemmearbejdsplads” om Fogh og andre,
som arbejder altid. Udtrykket giver associationer i retning af ”hjemmetøfler” og
”hjemmehygge”, som ikke passer med
ambitioner og slid. Men disse associationer gør jo samtidig ordet helt uegnet til
brug om almindelige lønmodtagere.
Sandheden er jo, at en del ansatte
segner, når de tager arbejdet med hjem.
Tøflerne står urørte, og hyggen bliver
uhyggelig, fordi man ikke kan nære sig
for hele tiden at pusle med regnearket ved
computeren. Udtrykket ”hjemmearbejdsplads” er derfor lumsk i al sin idyl. Fagforeningerne bør omgående kræve ordet
”hjemmearbejde” udskiftet med ”arbejde
uden grænser”. Dette udtryk tegner klart
en ansat, der drives af idealisme, og som
derfor fortjener mere i løn. Især efter multimedieskatten.
Desuden dækker ”arbejde uden grænser” helt naturligt alle tilfælde:
Både Fogh, kontorassistenten, forskeren og den lærer, som pludselig i supermarkedet kommer på arbejde, fordi en
forælder taler til hende, mens hun spejder
efter juleand i køledisken. 3
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
47
Regelret
Foto: Scanpix
& nyt fra branchearbejdsmiljørådene
Her kan du læse om nye love, bekendt­
gørelser og vejledninger fra myndig­
hederne. Der er også information om
branchearbejdsmiljørådenes vejledninger
og andre aktiviteter. Regelret redigeres af
Niels Erik Karkov, e-mail: [email protected].
Foto: Scanpix
Små butikkers
trange lagre
Fra BAR’ene
Medarbejdere i små butikker arbejder
i reglen ikke længe på lageret. Men
lageret består ofte af små kælderrum,
reoler i gangene eller tætpakkede
baglokaler. Og varemodtagelsen kan
godt ske på fortovet.
Hvordan sikrer man i de situationer
et ordentligt arbejdsmiljø? Det fortæller branchevejledningen ”Små lagre”
om. Den er udgivet af Branchearbejdsmiljørådet for Detailhandelsområdet.
Den består af nogle korte tekster med
instruktive tegninger om for eksempel
transport og adgang, flugtveje, friplads
til tekniske hjælpemidler, arbejdshøjde,
reoler, sikring mod varer, der falder
ned, varemodtagelse, brug af stiger og
anvendelse af kartonknive.
Vejledningen kan hentes på barhandel.dk. Samme sted kan man også
downloade nogle skilte til de små lagre.
Vejledningen, der er på 26 sider,
kan også købes i arbejdsmiljobutikken.
dk. Den koster 11,50 kr. og har varenr.
212029.
Ny mærkning af kemikalier
Fra BAR’ene
Industriens Branchearbejdsmiljøråd
har udgivet ”Kemikalier – ny mærkning og klassificering” med under­
titlen ”CLP – hvad er det – og hvad
betyder det for mig?”
Som titlen antyder, giver vejledningen et overblik over, hvad de nye regler
om klassificering og mærkning betyder
i praksis, ligesom der gives eksempler på, hvordan de nye fare-etiketter
skal forstås. Det skal understreges, at
reglerne ikke bare gælder for industriområdet, så vil man, uanset branche,
gerne sætte sig ind i reglerne, deres
baggrund, overgangsbestemmelser
og praksis, så er vejledningen nok en
overvejelse værd.
CLP står for Classification, Labelling and Packaging of Chemicals og er
den særlige EU-variant af det system
til klassificering af kemikalier, som FN
indførte i 2002, og hvis retningslinjer
medlemslandene har givet hinanden
håndslag på at ville følge. CLP trådte
i kraft i alle EU-landene i 2009 og vil
over en kortere årrække medføre store
ændringer. For eksempel skal kemikalier klassificeres og mærkes efter de
nye regler, de syv orange faresymboler
forsvinder og erstattes af ni piktogrammer.
De kendte S-sætninger – S for sikkerhed – erstattes af et andet system,
og det samme gælder R- – Risiko – sætningerne. Alt dette og meget mere til er
forklaret og illustreret i vejledningen,
som også slutter med en ordforklaring.
Vejledningen kan købes i arbejdsmiljobutikken.dk for 11,50 kr. Den er på
22 sider og har varenr. 102250.
Den kan også downloades på ibar.dk.
Skru ned for uenigheden
Fra BAR’ene
Hvis man kan skrue ned for uenigheden
i tide, når man har en vanskelig kunde,
kan man ofte undgå, at situationen
udvikler sig til en egentlig konflikt. Det
kan naturligvis ikke altid lade sig gøre,
men ”Kom godt ud af uenigheden – sådan
håndterer du vanskelige uenigheder” har
nogle forslag til, hvordan man kan gøre.
48
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
Der er tale om et inspirationskatalog,
som er udgivet af Branchearbejdsmiljørådet for transport og en gros. Det er delt op
i, hvad man gør før, under og efter en vanskelig kundesituation: Hvordan spotter
man, at der er optræk til uenighed? Hvad
kan man gøre for at få den til at klinge af,
hvis det ikke er muligt? Og hvilken hjælp
kan man så få bagefter af kolleger, sikkerhedsorganisation, ledelse og sundhedsvæsen?
Kataloget kan downloades på
bartransport.dk.
De 14 sider kan også købes på papir
i arbejdsmiljobutikken.dk for 11,50 kr.
Varenr. 122061.
Tjek til truck
Regelværk
til søens folk
Bekendtgørelser
Det er intet mindre end et
regelværk, der gemmer sig i
Søfartsstyrelsens ”Bekendtgørelse om Meddelelser fra
Søfartsstyrelsen A, teknisk
forskrift om arbejdsmiljø i
skibe”, nr. 1246 af 11. december 2009. Bekendtgørelsen
gælder for alt erhvervsmæssigt arbejde, der udføres på
nye og eksisterende skibe, som
hører hjemme i Danmark eller
Grønland. Reglerne om arbejdsmiljøforholdene gælder også
for udenlandske skibe og platforme, der udfører konstruktionsarbejde i dansk farvand i 14
dage eller mere. Selve bekendtgørelsen er kun på nogle få
sider, men bilagene er omfattende og detaljerede.
Bekendtgørelsen trådte i
kraft den 17. december og ophæver teknisk forskrift A fra 2007.
En sikker forlystelse
En forlystelse som for
eksempel en karrusel, en
hoppeborg, en vandrutsjebane eller et flyvende
tæppe skulle helst være en
god oplevelse også for medarbejderne. Men risikoen for
ulykker er til stede, for der er
mange faser i opstillingen,
driften og vedligeholdelsen,
hvor det kan gå galt, ligesom
der kan ske ting, som kræver
øjeblikkelig indgriben.
Nu har Branchearbejdsmiljørådet for Service- og
Tjenesteydelser udarbejdet
Fra BAR’ene
Foto: Scanpix
Bekendtgørelser
To bekendtgørelser fra
2004 skulle egentlig
have været ophævet 1.
januar 2010 i kraft af de
såkaldte ”sunset bestemmelser”. Betegnelsen
står for, at bekendtgørelsen automatisk bliver
ophævet en bestemt dato,
medmindre der altså kommer nye bekendtgørelser,
som siger, at de skal fortsætte.
Og det er netop, hvad
der er sket med Arbejdstilsynets ”Bekendtgørelse om
begrænsning af Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler”, nr. 1092 af
24. november 2009, og
”Bekendtgørelse om bindende forhåndsbesked”, nr.
1181 af 3. december 2009.
Begge bekendtgørelser er altså fortsat i kraft.
Førstnævnte bekendtgørelser fastsætter, hvornår
Arbejdstilsynet ikke skal
sikre, at nærmere definerede arbejdsmiljøregler
overholdes, hvis de er dækket af en kollektiv overenskomst.
Sidstnævnte bekendtgørelser oplyser om
mu­ligheden for på en
række områder at få
­bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet
om, at et planlagt arbejde
op­f ylder arbejdsmiljø­
lovgivningens krav.
Fra BAR’ene
Forhåndsbesked
og partsindflydelse
Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt
”Vejledning om trucks i industrien”. Med tekst
og illustrationerne fortæller den om arbejdsmiljøkravene til trucken og om, hvad man især skal
være opmærksom på, når man anskaffer sig én. For
eksempel skal de eksisterende truck ses efter, både
dagligt og hver 12. måned, og der skal tjekkes for
ergonomi og støj og helkropsvibrationer samt luftforurening.
Arbejdstilsynets krav til sikkerhedsudstyr skal
naturligvis også overholdes, ligesom truckførerne
skal have de nødvendige certifikater.
Når man skal til at anskaffe sig truck, er det ud
over den konkrete behovsanalyse også vigtigt at
spørge truckførerne, teste og afprøve og hele tiden
forhandle arbejdsmiljøkrav med leverandørerne.
Vejledningen er da også udstyret med en række vurderings- og tjekskemaer, så flere forskellige truck kan
sammenlignes på arbejdsmiljøet.
Vejledningen kan downloades på ibar.dk. Den
kan også købes
i arbejdsmiljobutikken.dk for
11,50 kr. Den er
på 30 sider og har
varenr. 102249.
en ”Værktøjskasse om forebyggelse af arbejdsulykker
ved forlystelser”. Bruger man
værktøjerne, har man en enkel
metode til at forebygge ulykker, ligesom man også kan
tage ved lære, hvis der alligevel skulle ske en arbejdsulykke
ved køreforretningerne eller
andre forlystelser.
Værktøjskassen kan downloades på bar-service.dk. Vil
man hellere have den på papir,
kan de 18 sider købes for 11,50
kr. i arbejdsmiljobutikken.dk.
Varenr. er 162107.
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
49
LEVERANDØRREGISTER
Affaldshåndtering
Studiestræde 19, 3. Sal,
1455 København K
Tlf.: 31 75 20 21 · www.zutura.dk
Arbejdspladsvurderinger
SafetyNet
Grib ulykkerne før de sker
Online APV, risikoanalyse og A-skade
Tlf. 70 20 08 18 / Fax 70 20 08 19
www.safetynet.dk / [email protected]
Autoriseret arbejdsmiljørådgivning
AKON – Arbejdsmiljøkonsulenterne AS
Autoriseret arbejdsmiljørådgivere
på alle områder
Tlf.: 9644 4008 / www.akon.dk
CRECEA A/S
Tlf. 70 10 86 00 / Fax 87 33 11 11
www.CRECEA.dk / e-mail [email protected]
Autoriseret arbejdsmiljørådgiver,
Sundhedsfremme, Ledelse, Organisation & HR
EQ Danmark A/S
Tlf. 63 15 44 44 / Fax. 63 15 44 49
www.eqdanmark.dk / [email protected]
autoriseret arbejdsmiljørådgivning
Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56
[email protected] - www.avidenz.dk - www.sosweb.dk
Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Brandslukningsmateriel
Containere
CONTAINERLAND DANMARK
Hvidovre – 36 77 20 00 – [email protected]
Fredericia – 75 56 39 00 – [email protected]
www.containerland.dk
Førstehjælpsudstyr
Falck Teknik
Tlf. 44 92 33 44 / fax 44 84 89 98
[email protected]
Lotek A/S
Tlf. 70 13 52 00/ Fax 73 48 52 05
www.lotek.dk / [email protected]
Hudsikkerhed
Plum A/S
Tlf. 64 71 21 12 / Fax. 64 71 21 25
www.plum.dk / [email protected]
Sikkerhedsgruppen
& sikkerhedskoordinator
tlf. 87521952 - [email protected]
http://kursus.dansk.dk
Løfteborde
Personalepleje
Bwell Danmark
Rosenkæret 11 C, 2860 Søborg,
Tlf. 39 69 00 52
www.bwell.dk
Personlige værnemidler/
Arbejderbeskyttelse
Tlf.: 66117030/Fax: 65908155
E-mail: [email protected]
Check vores nye hjemmeside på: www.cnsafety.dk
Sikkerheds- og arbejdssko
Tlf. 55 93 99 66 · Fax. 55 93 99 67
[email protected] · www.sievi.com
Lange Sikkerhedsudstyr A/S
Tlf. 97 32 45 66 / Fax. 97 32 46 71
www.lange-as.dk / [email protected]
P.E. Jakobsen VacuMyggen A/S
Tlf. 86 17 22 66 / Fax. 86 17 22 99
www.pejakobsen.dk / [email protected]
Løftegrej og intern transport
Lotek A/S
Tlf. 70 13 52 00/ Fax 73 48 52 05
www.lotek.dk / [email protected]
Zarges Danmark
Tlf. 43 64 02 00
www.zarges.dk / [email protected]
Stiger godkendt efter EN 131
Stilladser godkendt efter EN 1004
DS Certificering A/S
Certificering, screening og
kurser inden for arbejdsmiljøledelse.
Tlf. 72 24 59 00 / Fax 72 24 59 02
www.dscert.dk
[email protected]
K. Neerskov A/S
Tlf. 43 96 19 18 / Fax. 43 43 04 19
[email protected]
Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse
P.E. Jakobsen VacuMyggen A/S
Tlf. 86 17 22 66 / Fax. 86 17 22 99
www.pejakobsen.dk / [email protected]
Bureau Veritas Certification
DS/OHSAS 18001 med balance mellem
system og mennesker.
Tlf. 77 31 10 00 / Fax. 77 31 11 01
www.certification.bureauveritas.dk /
[email protected]
Broen A/S
Tlf. 64 71 20 95 / Fax. 64 71 24 95
www.broen.dk / [email protected]
Interesseorganisationer
Sammenslutningen af Sikkerhedsledere
i Danmark (SSID)
Tlf. 86 11 04 11
www.ssid.dk / [email protected]
Falck Teknik
Tlf. 44 92 33 44 / fax 44 84 89 98
[email protected]
Certificering
Nødbrusere
Maskinsikkerhed
Jokab Safety DK A/S
Tlf. 44 34 14 54 / Fax. 44 99 14 54
www.jokabsafety.dk / [email protected]
Maskinsikkerhed
Tlf. 44 47 31 56 / Fax. 44 47 31 51
www.maskinsikkerhed.dk
[email protected]
Maskinsikkerhed, CE-mærkning, risikovurdering
ATEX zoneklassificering og eksplosionssikring
Inspektion – Rådgivning – Indkøb - Undervisning
Autoriseret arbejdsmiljørådgiver
Individuelle høreværn fra Siemens
Telefon 63 15 40 07 · www.siemens.dk/høreværn
Behagelig i øret - effektiv mod støj.
Sikkerhed & Miljø ApS
Tlf. 43 71 16 17 / Fax. 43 71 16 71
www.sikkerhed.co.dk / [email protected]
Phonak Danmark A/S
Tlf. 70 20 60 45 / Fax. 87 12 08 45
www.phonak-earcare.dk
[email protected]
Din hørelse fortjener en fremtid
Opti-Safe – leverandør af personlige
værnemidler, 1.hjælpsudstyr og
undervisningsmaterialer.
Tlf. 46 14 10 50 / Fax. 46 14 10 55,
E-mail. [email protected] / www.opti-safe.dk
– hvis du vil vide mere....
ICM Sikkerhedsmateriel A/S
Tlf. 45 86 62 22 / Fax. 45 76 57 27
www.icm-as.dk / [email protected]
otto schachner
Tlf. 75 92 02 44 / Fax. 75 91 21 44
www.os-safetycenter.dk
[email protected]
Procurator a/s
Beskyttelse gennem viden
Tlf. +45 7611 5000 / Fax. +45 7611 5001
www.procurator.dk / [email protected]
50
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
Rådgivning
Freelance
Støjdæmpning og Akustikregulering
Miljøsupport
SoundEar ApS
Miljø – Arbejdsmiljø – Farligt gods
Web-værktøj til ledelsessystemer og APV
Tlf. 43 53 73 79 – www.miljoesupport.dk
Tlf. 39 40 90 02 / Fax 39 40 06 41
www.soundear.dk / [email protected]
Sundhedsfremme
Sikkerhedsskiltning
ECK - Ejnar C. Kjeldsen A/S
Skiltning – Mærkning – Sikkerhed
Tlf. 36 77 06 77 – Fax : 36 77 07 66
www.eck-brady.dk – e-mail: [email protected]
Falck Teknik
Tlf. 44 92 33 44 / fax 44 84 89 98
[email protected]
Tlf. 7020 4448
www.vilenorden.dk · [email protected]
Uddannelse og kurser
Striber & belægningsteknik
– Industri & ejendomsservice
Tlf. +45 70 26 88 81 Fax +45 38 71 05 45
www.kencoat.biz [email protected]
Lotek A/S
Tlf. 70 13 52 00/ Fax 73 48 52 05
www.lotek.dk / [email protected]
arbejdsmiljøuddannelse & rådgivning & APV
Telefon 65 97 52 90
www.arbejdsmiljoecenteret.com
[email protected]
Vand- og luftrensning
Zwicky A/S
Tlf. 33 14 30 40 / Fax. 33 14 97 75
www.zwicky.dk / [email protected]
Øjenskyllere
K. Neerskov A/S
Tlf. 43 96 19 18 / Fax. 43 43 04 19
[email protected]
Plum A/S
Tlf. 64 71 21 12 / Fax. 64 71 21 25
www.plum.dk / [email protected]
Broen A/S
Tlf. 64 71 20 95 / Fax. 64 71 24 95
www.broen.dk / [email protected]
Falck Teknik
Tlf. 44 92 33 44 / fax 44 84 89 98
[email protected]
Lotek A/S
Tlf. 70 13 52 00/ Fax 73 48 52 05
www.lotek.dk / [email protected]
MED-, SU- og arbejdsmiljøuddannelse
Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF)
www.puf.dk – [email protected]
Masteruddannelsen til dig, der arbejder med miljø
og arbejdsmiljø
Tlf. 45 25 60 67
www.tml.dtu.dk [email protected]
MAGASINET
Magasinet Arbejdsmiljø nr. 1,
januar 2010, 26. årgang
Udgives af Videncenter
for ­Arbejdsmiljø
www.arbejdsmiljoviden.dk
Det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
Tlf. 39 16 52 00
Fax 30 16 52 01
Redaktion
Birgit Bruun
Christensen, DJ
(journalist)
bbc@ vfa.dk
Tlf. 39 16 52 07
Marianne
Troelsen Skou, DJ
(journalist)
[email protected]
Tlf. 39 16 53 03
Niels Erik Karkov, DJ
(journalist)
[email protected]
Tlf. 39 16 52 34
Jesper Melgaard, DJ
(redaktør)
[email protected]
39 16 52 92
Lene Buch Olesen
(sekretær)
[email protected]
Tlf. 39 16 52 64
Repro og tryk
Datagraf A/S
Artikler i bladet kan frit citeres mod
kildeangivelse. Eftertryk af hele
artikler kun efter aftale med forfatteren. Redaktionen påtager sig intet
ansvar for materialer, der indsendes
uopfordret.
Medlem af Danske Specialmedier
Oplaget er kontrolleret af
Fagpressens Medie Kontrol
ISSN 0900-291X
Annoncer:
DG Media, Telefon: 70 27 11 55
Abonnement
For bestilling af abonnement
og spørgsmål vedr. abonnement,
kontakt venligst:
Magasinet Arbejdsmiljø
Ved Søen 1, Jels
6630 Rødding
Tlf. 70 20 53 64
Man - fre 10.00 - 14.30
www.mitabonnement.dk/arbejdsmiljo
Abonnement kan desuden bestilles på
www.arbejdsmiljoviden.dk.
Abonnenter kan læse ­m agasinets
artikler på www.arbejdsmiljo.dk.
Brugernavn: am01
MILJØMÆ
SK
Adgangskode: hjem
N IN G
Tina Løvbom Petersen,
DJ (journalist)
[email protected]
Tlf. 39 16 53 47
Design
Søren Bjørnå og Lars Hoff-Lund,
Datagraf A/S
RK
Hannah Maimin Weil,
(ansvarshavende
chefredaktør)
[email protected]
Tlf. 39 16 54 94
Forsidefoto: Thomas Tolstrup
NOR
DI
Kolofon:
Nr
. 541-119
Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010
51
Red menneskeliv!
Id nr. 42125
Udgiveradresseret
Maskinel Maskinpost
SPAR
6.200,Køb hjertestarterpakken til kampagnepris:
•
•
•
•
•
•
Hjertestarter komplet med taske og ekstraudstyr
Inkl. 2 sæt elektroder/batterier til personer >25 kg
Maske til brug ved kunstigt åndedræt
Saks for hurtig afklipning af tøj
Skraber til evt. behåring
Kursus i genoplivning med hjertestarter (max 16 personer)
Komplet pakke: Dkr. 12.800,(Priserne er ekskl. moms og inklusiv levering i Danmark)
Pakken kan også leveres uden kursus i genoplivning med hjertestarter for Dkr. 9.800,Kampagnen gælder ved bestilling til og med d. 31. marts, 2010.
Lotek A/S, Rønsdam 10, DK-6400 Sønderborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 73 48 52 05, www.lotek.dk, [email protected]
Al redaktionel
henvendelse:
Magasinet
Arbejdsmiljø
Tlf. 39 16 52 00