Uge 9 2015 - Udefriskolen

Fredagsbrev uge 9
Kære forældre
Normalt kan både Udefriskolen og Udebørnehaven prale med, at have et usædvanligt lavt
sygefravær blandt både børn og voksne, men ind imellem tager vi så revanche, som
eksempelvis i den forløbne uge. Rigtig mange børn har måttet blive hjemme, og en del
har måttet give op undervejs hen over dagene. Torsdag var det lærernes tur til at være
syge, men vi fik en super god dag alligevel med de to lærere som var på arbejde. To
elever fra Juniorgruppen viste særligt format, da de trådte i karakter og gennemførte to
timers planlagt undervisning for deres gruppekammerater. Det var rigtig godt gået, og jeg
tror vi voksne ville ønske, at alle elever altid ville vise samme fantastiske samarbejdsvilje,
som Juniorgruppen den dag viste deres to kammerater. Stor ros til hele Juniorgruppen på
en dag, hvor ingen af vores tilkaldevikarer kunne træde til.
Vores nye elevrengøring har i øvrigt nu klaret sig gennem de to første uger, og også her
er eleverne en succes. De fire unge mennesker klarer opgaven super godt, og der er
fuldstændig rent på skolen hver morgen. Måske kan de også hjælpe lidt ekstra med
opdragelsen af kammeraterne, så alle får sat stole op og ryddet lokalerne efter studietiden
hver dag.
Hele ugen har Seniorgruppen været på udeskole. Nogle har været ude på
ungdomsuddannelserne til uddannelsesdage, mens andre har været ude i erhvervspraktik.
Det er gået rigtig godt, men vi glæder os nu til at få dem hjem igen. Der er så stille på
skolen, når Senior mangler.
Husk nu at sætte kryds i kalenderen den 8. april, så vi kan få et stort og godt fremmøde
ved generalforsamlingen. Hjælp også gerne med, at opfordre alle i lokalsamfundet, til at
melde sig ind i vores Skolekreds og/ eller i støtteforeningen SUUF. Vi ved, at vi har stor
opbakning både lokalt og kommunalt, men det vil jo være dejligt, hvis endnu flere ville
lægge navn til også. Det koster jo kun et symbolsk beløb, men det har stor betydning for
Udefriskolens fortsatte succeshistorie.
Ugen sluttet af med fredagskage. Tusind tak til de flinke kagebagere for de lækre kager.
God weekend til alle
Niels Kolstrup
Lillegruppen
Vi har i matematik arbejdet med rumlige og plane figurer i denne uge, derfor har
legoklodserne været i brug - det vakte vild jubel
. Figurerne blev efterfølgende
nedfældet på papir, og de kan ses, når vi er færdige i Lillegruppens lokale. Puha, det var
lidt svært – rektangler og kvadrater
God weekend til jer alle.
Hilsen Helle
.
Mandag fik vi gjort vores flotte Y-plancher færdige og de er blevet så fine. De pryder vores gang og
jeg er helt sikker på, at der er et par stolte elever som gerne vil vise dem frem. I dansk har vi i
denne uge også lært om bogstavet C. Vi har også været i gymnastikhallen og have krop, leg og
læring.
Vi har i kulturfag hørt om Noas ark og vi fik en rigtig god snak om Guds hensigt med at udrydde alt
det onde. Kan det overhovedet lade sig gøre, at vi ikke har noget og nogle som er onde i verden?
Håber I alle får en rigtig god weekend.
Hilsen Anne-Sofie
Mellemgruppen
Tirsdag besøgte vi Lemvig havn - og bymidte. Vores fokus denne dag var at få nogle gode
billeder med hjem, vi løbende kan skrive tekster/historier til. Vi arbejder stadig med
billedanalyse, samt billedet og tekstens betydning i forhold til hinanden.
Dagen bød på regnvejr, men hvad gør det, når tøjet er i orden, og vores ipad er
vejrbestandig
. Bjarnes Fisk bød på nylavet fiskefrikadeller med remoulade til – det
vakte jubel blandt os alle – tak til Bjarnes Fisk.
Når vi ikke skriver eller læser arbejder i vores kompendier. Har mangler vi stadig en
masse
. Vi kommer ikke til at mangle arbejde
.
God weekend til jer alle.
Hilsen Helle
Storegruppen
Vi har arbejdet en del med samarbejde, og hvad der skal til for at godt samarbejde
lykkes. I sidste uge lavede vi forskellige øvelser, og i denne uge har vi igen forsøgt at
omsætte teorien til praksis med almindeligt skolearbejde. Det er svært, og mange af
eleverne må erkende, at de er utroligt forudindtagede i forhold til bestemte kammerater.
Vi arbejder videre med at styre vores egne handlinger, i stedet for at tro, vi kan styre de
andres.
Onsdag havde vi anden gang svømning. Eleverne får meget ros af både seminarielærere
og de studerende. Jeres børn er virkelig samarbejdsvillige og motiverede, og derfor får de
også rigtig meget ud af det fagligt.
I matematik har vi repeteret lidt forskelligt, men også spillet kortspillet "500", som der er
en masse god regning i. På computeren har vi arbejdet med konstruktioner i spillet
"Minecraft", hvor eleverne i "kreativt mode" kan øge deres geometriske og rumlige
forståelse ved at bygge alt muligt, som de finder på.
Mvh Niels
Juniorgruppen
Da Christina desværre måtte afslutte ugen med en sygemelding, får I ikke ord med fra
hende, men som nævnt i min indledning beviste jeres børn, hvorfor vi går rundt og praler
af Udefriskolens elever. Christina havde lavet en plan, som hun over elevintra sendte til to
af eleverne. I telefonen forklarede hun mig, at de to elever selvstændigt ville gennemføre
undervisningen for de øvrige, og at jeg bare skulle sætte dem i gang. Jeg må indrømme,
at jeg havde min tvivl, og jeg fik faktisk fordelt dagens øvrige vikartimer, så jeg selv
kunne være ved Juniorgruppen. Men det var sandelig ikke nødvendigt. Jeg satte mig med
min computer bagerst i klassen, og fik en fantastisk oplevelse, ved blot at iagttage og
lytte. Stor stor ros og anerkendelse til hele Juniorgruppen, og naturligvis særligt til de to
elever, som roligt og sikkert ledte slagets gang. De elever må have nogle rigtig dygtige
lærere til daglig. Husk at rose jeres børn, for de er bare helt fantastiske.
Mvh Niels
I matematik har vi arbejdet lidt med ligninger og brøker, men det skal vi arbejde meget
mere med. I fysik/kemi har vi været på Kongensgård Efterskole og finde DNA i kiwi.
God weekend til alle.
Mvh. Gitte
Seniorgruppen
En helt anderledes uge er ved at gå på hæld. Seniorgruppen har alle været ude at vifte
med ørerne - 8. klasse på brobygning og 9. klasse i erhvervspraktik. Ugen er en stor
oplevelse for alle, hvor hver enkelt elev kommer til at spejle sig i nye situationer, får
afprøvet sin faglighed, modenhed, nysgerrighed og udholdenhed, og hvor der vejes
positive og negative sider op over for hinanden. Jeg har deltaget i nogle af
begivenhederne og har kørt med bussen, men jeg glæder mig rigtigt meget til at høre alle
elevernes fortællinger på mandag... og måske glæder de sig til at møde lidt, der er
velkendt.
Rigtig god weekend til jer alle.
Mvh Anne