Arbejdshæftet "Viden om Penge"
Viden om penge BUDGET OPSPARING LÅN Viden om penge Forfattere: Jørgen Korsgaard, Jørgen Uhl Pedersen og Gert B. Nielsen Grafisk tilrettelægning: Bjørn Rasmussen Grafik Omslag: Finansrådet Fotos: Marianne Kongsted Cordes, Jørgen Uhl Pedersen, Bjørn Rasmussen, Finn Egede Rasmussen, Lærke Thordsen, Christian Uhrskov Tryk: Finansrådet ISBN: 978-87-91887-55-0 Copyright: Forlaget Matematik 2014 og Finansrådet www.dkmat.dk og www.finansraadet.dk Materialet kan frit anvendes i undervisningsøjemed mod tydelig kildeangivelse. Dele af dette materiale er udarbejdet med inspiration fra bogen “Funny Money”, der er udgivet af Forlaget Matematik i august 2013. Læs mere om bogen på www.raadtilpenge.dk/funnymoney eller www.dkmat.dk Forord Har du styr på dine penge? “Viden om Penge” er udviklet til brug under pengeugen. Formålet med pengeugen er at lære eleverne i de ældste klasser om penge og privatøkonomi. Pengeugen er arrangeret af Finansrådet, bankernes brancheorganisation og Danmarks Matematiklærerforening. Bruger du alle de penge, du tjener, eller som du får i lommepenge, eller sparer du op til en computer eller telefon? Du deltager i Pengeugen, hvor fokus er på dine egne penge, og hvad du bruger dem til. Det handler både om de penge, du får eller tjener, og de penge du bruger. Du kommer til at lære om budgetter, opsparing, lån og renter, og måske lærer du ‘at regne den ud’. Besøg også hjemmesiden www.pengeuge.dk og tjek din viden om finansielle begreber. God fornøjelse! Viden Om Penge er udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet 1 Viden om penge Tuskhandel og de første mønter Før penge blev opfundet, har man byttet sig til de ting, man ikke selv kunne fremstille. Det kaldes tuskhandel. Jeg er fx dygtig til at væve og har fremstillet et flot stykke stof. Du er fx dygtig til at lave knive. Så vi kan bytte: Du får klædet, jeg får kniven. Man kunne fx bytte fødevarer og husdyr. Selv om tuskhandel tidligere fungerede, var det dog besværligt, og man fandt ud af at Hvis man havde et guldarmbånd, var man indskyde et mellemled i handelen. rig. Man kunne brække et stykke guld af og I stedet for at modtage varer, når man bytbruge guldstykket som betaling. Guldstykkets tede, modtog man et eller andet, som havde værdi blev bestemt ved vejning. værdi: smykker, rav, perler eller flotte sten og så videre, som så senere kunne omsættes til Andre metaller de varer, man havde brug for. Det vil sige, at Senere har man også brugt sølv og kobber til disse smykker, perler eller flotte sten fungemønter. Tænk på H. C. Andersens eventyr, rede som omsætningsmiddel – en slags penge. Fyrtøjet. Hunden med øjne så store som tekopper sad på en kiste fuld af kobbermønter, hunden Guld med øjne så store som møllehjul sad på en På et tidspunkt begyndte man at bruge guld kiste fuld af sølvpenge, og hunden med øjne som omsætningsmiddel. Guld har den store så store som Rundetårn sad på en kiste fuld af fordel, at det er smukt, det er sjældent, og det er et ædelt metal. Det går derfor ikke i forbin- guldmønter. I begyndelsen svarede mønternes værdi til delse med andre stoffer. Det betyder, at guld deres metalværdi. Mønterne kunne derfor ikke ‘ruster’. Guld er altid skinnende blankt. bruges i alle lande. En guldmønt var simpeltGuld er værdifuldt, og det repræsenterer en hen sin vægt værd i guld. stor værdi i små mængder. 2 Viden Om Penge er udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet Snyd med guld Penge som omsætningsmiddel Hvis en præget guldmønt var sin vægt værd i guld, kunne man godt finde på at file en lille smule guldstøv af mønten, og gemme guldstøvet. Det kunne man så gøre, hver gang man havde en guldmønt. Til sidst kunne man smelte guldstøvet om til fx et smykke. For at afsløre, om der blev filet i mønterne, blev der lavet riller i kanten af mønterne. Når man arbejder, får man løn for sit arbejde. For sin løn kan man købe mad, betale husleje osv. Eller man kan dyrke kartofler. Kartoflerne kan man sælge. De penge man får ind ved salget, kan man fx bruge til at købe en ny cykel. Man kan sige, at man omsætter sit arbejde til penge, som så omsættes til mad, husleje osv. Eller man omsætter sine kartofler til penge, som så omsættes til en ny cykel. Penge som værdiopbevaringsmiddel Jeg har fx en vognladning kartofler. Denne vognladning kartofler har en bestemt værdi (målt i penge), men jeg skal først bruge pengene næste år. Hvis jeg gemmer kartoflerne, går de måske i forrådnelse. Mere end 1000 år gamle arabiske sølvmønter. Et liv uden penge Det er svært at forestille sig et liv i Danmark uden penge. Bare man har penge nok, kan man stort set erhverve sig alle materielle goder. Rigtig mange mennesker spiller Lotto, tipper, skraber osv. i håbet om den store gevinst. Men den mest almindelige måde at skaffe sig penge på er dog stadigvæk at arbejde og modtage løn for det. Vil man købe bolig, bil eller andre dyre ting, må man enten spare op eller låne pengene. Nationalbanken – herfra styres Danmarks penge. Viden Om Penge er udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet 3 Men jeg kan sælge kartoflerne nu og så gemme pengene et år, indtil jeg skal bruge dem. Når man siger, at et hus er 1,2 millioner kr. værd, eller en bil er 100.000 kr. værd, bruger man penge som værdimåler. Hvis der er tilbud på en kylling i supermarkedet, kan man vurdere, om det er et godt tilbud ved at sammenligne med den pris, man skal betale i et andet supermarked. Selv om mønternes farver ligner guld, sølv og kobber, er der hverken guld eller sølv i mønterne. De danske mønter er i dag lavet af forskellige legeringer af kobber, aluminium, nikkel, tin og zink. Der er altså ingen grund til at file i mønterne. Men rillerne og hullerne hjælper svagtseende med at kende forskel på mønterne. Disse mønter er lovligt betalingsmiddel i Danmark. Butikkerne har pligt til at modtage betaling i mønter, men ingen er pligtig til at modtage mere end 25 mønter af hver slags. Vores mønter Vores sedler Her ser du de mønter, der er gangbare i Danmark år 2014. Hvis man før i tiden havde mange penge, måske en hel kiste fuld af sølvmønter og guldmønter, kunne man være nervøs for, at nogen ville stjæle dem. Rige købmænd fra samme egn kunne finde på at gå sammen om at oprette en bank, hvor deres sølvmønter og guldmønter kunne opbevares i sikkerhed. De fik en kvittering som bevis for det beløb, de havde afleveret. Når nu to af disse købmænd skulle handle med hinanden, så skulle den ene hen til banken og aflevere kvitteringen og få penge i stedet. Disse penge kunne han så betale til den anden købmand, som derefter kunne aflevere pengene til opbevaring i banken og få en kvittering. Men det var jo meget nemmere, hvis den første købmand bare kunne betale med kvitteringen. Det var, hvad der skete. Disse kvitteringer (banknoter) var de første pengesedler. Dette skete i Europa i løbet af 1600-tallet. I Danmark fik vi de første pengesedler i 1713. Den bank, der udstedte pengesedlerne, havde en møntbeholdning (sølvmønter eller guldmønter), der svarede til værdien af de udstedte pengesedler. Penge som værdimåler Selvom ingen mønter mere er lavet af guld eller sølv, er der stadig riller på kanten af de fleste af dem. 4 Viden Om Penge er udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet Man kunne til enhver tid gå i banken med en pengeseddel og få den vekslet til mønter. I praksis var det kun få pengesedler, der blev vekslet til mønter. Derfor kunne bankerne fristes til at udstede flere sedler, end der var sølv- eller gulddækning for. Så længe folk havde tillid til bankerne og sedlerne, var det ok. Men hvis befolkningen mistede tilliden til ‘papirpengene’, gik det galt. Det oplevede man fx ved udbruddet af 1.verdenskrig og ved børskrakket i USA i 1929. 2014 Vi bevæger os væk fra fysiske betalingsmidler som sedler og mønter og bruger i stigende grad betalingskort, netbank, e-handel, mobilbetaling osv. Derfor udgør værdien af sedler og mønter nu kun en lille del af vores samlede formue. Herover kan du se, hvordan vores pengesedler har forandret udseende fra nogen af de ældste, til dem vi bruger nu. I 1875 gik Danmark over til at bruge kroner og ører. 1 rigsdaler blev vekslet til 2 kroner. Dengang var 1 rigsdaler = 96 skilling. Timelønnen for en arbejdsmand var 7 skilling. Betalingsmidler – nu og i fremtiden Skriv en lille historie, hvor I fortæller om de betalingsmidler, I kender, som ikke er sedler eller mønter. Af historien skal også fremgå, hvilke fordele og ulemper hvert betalingsmiddel har. Tænk bl.a. på sikkerhed, brugervenlighed og tilgængelighed Desuden skal I tage stilling til, hvilket betalingsmiddel I tror, der er det mest brugte i 2020. Viden Om Penge er udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet 5 Dit budget Jeres eget budget I skal udarbejde et budget for jeres økonomi. I historien “Dine penge” på næste side mangler flere konkrete beløb, som I skal give et realistisk bud på, før I gør jeres budget færdigt. I kan bruge budgetskemaet “Regnearkets titel”. Det finder I på www.pengeuge.dk I skal udforme jeres eget budget ved at indsætte beløbene i budgetskemaet “Mit_budget.xls”. Materialer Budgetskemaet “Mit_budget.xls” Tallene fra budgettet kan illustreres på flere måder. I kan vise beløbene i et diagram fra et it-program, eller I kan selv finde frem til en god måde at illustrere beløbene på. 6 Viden Om Penge er udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet Dine penge • Du har et fritidsjob , hvor du arbejder 2 timer efter skoletid fredag og 3 timer om lørdagen. • Hvad er din timeløn? • Lønnen udbetales hver 14. dag. • Du bruger meget tid sammen med kammeraterne. Lørdag aften er I tit et par stykker sammen, som lejer film og køber chips, slik og cola. Du går til træning hver tirsdag. Efter træning køber I som regel burger, pommes frites og sodavand og sidder og sludrer en times tid. Om søndagen mødes I tit og deler et par store familiepizzaer. • Du betaler 825 kr. halvårligt i kontingent, og det har dine forældre altid betalt for dig. • Dine forældrene betaler også 50 kr. om måneden til din mobil, fordi du skal ringe hjem, hvis du er sent ude. Du betaler selv de sidste 99 kr. om måneden til dit mobilabonnement. • Du mødes cirka en gang om ugen med en ven på en cafe. Nogle gange spiser I frokost, andre gange nøjes I med kaffe. • Når du er alene, kan du godt lide at spille computer, høre musik eller se film. • Det, du spiller mest, er et onlinespil, der koster 95 kr. om måneden i abonnement. Hjælp hinanden med at få overblik over indtægter og udgifter. Brug budgetskemaet “Mit_budget.xls” Viden Om Penge er udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet 7 Opsparing Når du vil spare op til noget– fx en ferierejse, og du ved, hvad det koster, kan du finde et billede af det og klippe det ud i så mange stykker, at hvert stykke svarer til, hvad du tror, du kan spare op ad gangen. Hver gang du har lagt penge til side, kan du smide et stykke af billedet væk. Du kan også bruge et målebånd, som du kan klippe i hver gang, du har lagt penge til side. 1 cm på målebåndet kan fx betyde 20 kr. Jeres egen opsparing Med udgangspunkt i historien “Spar op til en phablet” på næste side skal du skabe dig overblik over, hvordan du kan spare op. Du skal bruge det budgetskema, som du benyttede, da du arbejdede med at lægge dit budget. • Du kan kun spare op, hvis du tjener flere penge eller har færre udgifter. • Hvordan kan du ændre i dit budget, så det bliver muligt for dig at spare op? • Hvornår kan du købe phabletten? 8 Viden Om Penge er udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet Måske kunne du tænke dig at spare op til en rejse til Paris? Spar op til en phablet • Du vil købe en phablet, som på en gang er en smartphone og en tablet. • Dine forældre vil ikke betale til den, og du har ingen opsparing. • Derfor har du tænkt dig at spare op til den ved at lægge et beløb til side, hver gang du får løn. • Før du ændrer i dit budget, skal du finde ud af, hvilken phablet du vil købe, og hvad den koster, så du ved, hvor meget du skal forsøge at spare op. • Find eventuelt oplysninger på internettet. Viden Om Penge er udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet 9 Jeres eget lån Lån Med udgangspunkt i historien “Lån til en phablet” skal du skabe dig et overblik over, hvor meget det vil koste for dig at låne penge til en phablet, og hvor lang tid du vil være om at betale lånet tilbage til dine forældre. Læg et nyt budget og begrund de ændringer, du foretager. Du kan undersøge på www.pengepriser.dk og bankernes hjemmesider, hvad der er det bedste tilbud på et forbrugslån. Husk at sammenligne ÅOP ved de forskellige lånetilbud. Læs eventuelt i leksikon side 16. Nogen stjal den bærbare computer. Hvad nu? 10 Viden Om Penge er udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet Der er hjælp at hente i scenariet “Hvordan får jeg råd?” i Matematikkens Univers: www.matematikkensunivers.dk/fr Lån til en phablet • Du har lagt et budget, så du kan regne ud, hvor mange penge du bør lægge til side, når du får din løn. • Desværre bliver din bærbare computer stjålet. Du er derfor nødt til at købe din phablet nu. Det kan du kun gøre ved at låne pengene. • Dine forældre har undersøgt deres forsikringer, og selvrisikoen er desværre så høj, at de kun kan få 500 kr i erstatning. • Dine forældre tilbyder dig, at du kan låne pengene af dem. MEN det bliver på almindelige bankvilkår, som om du allerede var 18 år og selv kunne låne! • Til gengæld lover de, at de renter og gebyrer, du skulle have betalt for lånet, hvis lånet var taget i en bank, vil de sætte ind på din uddannelsesopsparing. Viden Om Penge er udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet 11 Pas på dine penge ÅOP Du kan låne penge på mange måder, men du skal være fyldt 18 år. De fleste forbinder det med at låne med en bank. Du kan også optage forbrugslån i butikkerne eller få et hurtigt lån via mobiltelefonen eller dit kreditkort. Det er svært at sammenligne de forskellige typer lån, fordi man ikke kun betaler renter, men også oprettelsesgebyrer og løbende omkostninger. Derfor er det besluttet at indføre begrebet ÅOP, årlig omkostning i procent. ÅOP udtrykker i et enkelt tal alle de udgifter, der er forbundet med at låne penge. Du har ret til at få oplyst ÅOP af den, du låner penge af. Hvis du ikke kan få oplyst ÅOP, skal du finde en anden låneudbyder. Undersøg og diskutér Find 5 banker og sammenlign ÅOP for forbrugslån med en løbetid på 2 år og 5 år. Sæt dem i rækkefølge og diskutér forskellene. Farvel til kontanterne? Vi bevæger os væk fra fysiske betalingsmidler som sedler og mønter og bruger i stigende 12 grad betalingskort, netbank, e-handel, mobilbetaling osv. Når man går fra at betale med kontanter til at betale med kreditkort, kan det blive sværere at have overblik over, hvor mange penge man har eller har brugt. Diskutér Diskutér hvordan I kan holde øje med jeres forbrug, når I bruger elektroniske betalingsmidler. Hvordan vil et elektronisk budgetskema være en hjælp? Shopping: • Bruger du flere penge, end du har? • Bliver du fristet af gode tilbud, og køber du noget, du ikke havde planlagt hjemmefra? • Hører der et cafébesøg med til din shoppingtur? • Har du købt slik og sodavand inden for de sidste par dage? Diskutér hvordan I kan gå på shoppingtur uden at sprænge jeres budgetter og få dårlig samvittighed. Viden Om Penge er udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet Hvordan I kan blive klogere • I kan bruge tom emballage, udklip fra reklameaviser eller jeres egne tegninger til at repræsentere varer, som I kan handle med. • I kan have jeres ‘konto’ som en lille bog eller som faneblad i et regneark. Her kan I føre regnskab over, hvor mange penge I tjener eller bruger i forbindelse med et længerevarende spil eller storyline i klassen. • Find selv på problemstillinger, der kan gøres levende for kammeraterne gennem små matematik-(skue)spil. • Find virtuelle universer, hvor I kan arbejde med køb og salg eller på anden vis skal tænke økonomisk for at ‘spille med’: • www.matematikkensunivers.dk/fr fra Danmarks Matematiklærerforening er et bud på et undervisningsmateriale for jer i de ældste klasser. Især scenariet, “Hvordan får jeg råd?”, der er udviklet i samarbejde med Finansrådet, handler om økonomi. • www.dkmat.dk Her findes materialet til Funny Money, bogens første 36 sider til gratis brug samt links til filmen Funny Money. • www.finansraadet.dk/skolefinans/ materiale-til-undervisning.aspx har fortrinsvis link til materialer for elever på ungdomsuddannelserne. • Læs om Pengeuge og materialer du kan bruge på www.pengeuge.dk. • www.raadtilpenge.dk/funnymoney fra Penge- og Pensionspanelet hvor filmen Funny Money og mange andre materialer kan findes. Viden Om Penge er udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet 13 Sæt din viden på spil VIDEN PÅ SPIL I kan med PowerPointen “PengeSpillet.ppt” teste jeres viden om penge og økonomi. Inden I starter med at spille, skal I beslutte, om I vil opdele klassen i et antal hold og spille mod hinanden, eller om I selv vil spille det igennem som en lille gruppe. Hvordan spiller man? Vælg én af de fem kategorier og vælg, hvor mange points I vil forsøge at vinde. Når I klikker på et tal, fx 30 i kategorien Budget, får I et spørgsmål til 30 points om budget. 14 Viden Om Penge er udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet • Prøv at svare på spørgsmålet. • Når I har svaret, klikker I med musen og kan se, om I har svaret rigtigt. • Her er svaret på spørgsmålet til 30 points om budget. Hvis I har svaret rigtigt, har I vundet 30 points. • I skal huske at føre regnskab. Enten gør I det selv, eller også gør en dommer det. • Det er dommeren, der afgør, om et svar er rigtigt. • Klik på det blå hus for at komme tilbage til oversigten. • I er nu kommet tilbage til oversigten. Bemærk, at tallet 30 i kategorien Budget nu er gråt. Det betyder, at I ikke længere kan vælge det. • Vælg igen én af de fire kategorier, og vælg hvor mange points, I vil forsøge at vinde. • Sådan fortsætter I. Hvor mange spørgsmål til hver? • Hvis I har opdelt klassen i et antal hold, skal I på forhånd beslutte, om alle hold skal have lige mange spørgsmål, eller om et hold kan fortsætte, indtil det svarer forkert. • I bestemmer selv, om der skal sættes tid på, hvor længe I kan spille. Viden Om Penge er udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet 15 Leksikon Ord du skal kende om økonomi og penge Budget Rente Et budget er en oversigt over dine indtægter og udgifter, som hjælper dig med at få overblik over, hvordan du bruger dine penge. Budgettet kan hjælpe dig med at holde styr på dine penge. Budgettet hjælper dig også med at se, hvor mange penge du har tilbage, når du har betalt dine udgifter. Hvis du låner penge, skal der altid betales en vis procentdel af lånet tilbage i rente til dem, du låner af. Det betyder, at du både skal tilbagebetale hele det lånte beløb og den rente, der er løbet oveni, samt eventuelle omkostninger. Hvis du sætter penge i banken, betyder det, at du låner banken penge. Banken betaler rente til dig. Indtægter Indtægter er de penge, du tjener fx fra fritidsjob. Lommepenge og gaver er også indtæger. Faste indtægter er penge, som du er sikker på at få hver uge eller måned. Udgifter Udgifter er det, du bruger penge på fx mobil, fritidsfornøjelser og tøj. • Faste udgifter er penge du betaler hver måned eller hvert kvartal, fx mobilabonnementet og klubkontingent. • Variable udgifter er de udgifter, du kan skrue op og ned for, fx penge til slik, tøj og sodavand . Afdrag At afdrage betyder at betale nogle af de penge tilbage, du har lånt. Når man låner penge i en bank, vil der altid være en aftale om, hvor lang tid der må gå, inden alle pengene med renter er betalt tilbage. Forbrugslån Forbrugslån er penge, du låner til forbrug. Forbrugslån er lån, du kan oprette i banker, butikker, på mobiltelefonen og på nettet. Forbrugslån som kredit i en butik har ofte en særlig høj rente. Kredit ÅOP – årlige omkostninger i procent At købe på kredit betyder, at du låner pengene af butikken. De penge, du låner, skal betales tilbage igen – med renter og andre omkostninger. ÅOP er den samlede omkostning for et lån udtrykt i procent for et år. ÅOP indeholder alle renter og gebyrer. ÅOP er derfor en hurtig og nem måde at sammenligne priser på lån og til at finde frem til det billigste lån. Jo højere ÅOP, jo dyrere er det at låne. Lån Du kan måske låne penge af venner eller familie. De penge skal betales tilbage igen på et aftalt tidspunkt. Hvis du er fyldt 18 år, har du mulighed for at optage et lån i banken. De penge skal betales tilbage med renter og andre omkostninger. Du kan kun købe på kredit, hvis du er fyldt 18 år. 16 Pro anno Pro anno er latin og betyder ‘per år’ eller ‘årligt’. Pro anno forkortes p.a. Viden Om Penge er udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet PENGEUGE PÅ MOBILEN DU KAN FØLGE PENGEUGE PÅ SNAPCHAT OG DELTAGE I EN KONKURRENCE VIA INSTAGRAM Send et billede eller en video via Instagram med #pengeuge, hvor du står i et økonomisk dilemma, så deltager du i konkurrencen på pengeuge.dk/instagram VIND PARADIS-IS TIL DIN KLASSE pengeuge.dk/instagram @pengeuge Følg Pengeuges stories på Snapchat og få hints til dilemmaspillet ”Nå dit mål”, der finder sted 9.-13. marts 2015. Mange af eleverne i 7.-9. klasse har et fritidsjob, hvor de tjener deres egne penge, og mange får også lommepenge. Med de første egne penge følger også behovet for værktøjer til at styre sin privatøkonomi og blandt andet lære om at forbruge og spare op. Matematikundervisningen er et godt sted at starte. Med dette undervisningsmateriale ønsker Danmarks Matematiklærerforening og Finansrådet at sætte fokus på undervisning af grundskolens ældste elever i privatøkonomiske emner. Materialet tager udgangspunkt i elevernes egen hverdag, og behandler emner som lån, opsparing, forbrug og renter. Det er alle temaer, som også indgår i de officielle krav til matematikundervisningen. Undervisning i privatøkonomi er væsentligt af flere årsager. For det første for at give eleverne ballast til at håndtere deres egen økonomi fornuftigt og manøvrere sikkert mellem de mange “tilbud”, de som unge møder som forbrugere. For det andet fordi det også giver en oplagt mulighed for at sætte matematiske begreber på hverdagssituationer. Vi har udarbejdet undervisningsmaterialet til brug for Pengeuge. Materialet kan frit anvendes i undervisningsøjemed. Læs mere om pengeugen og find inspiration til flere forløb på www.pengeuge.dk. Finanssektorens Hus Amaliegade 7 • 1256 København K Tlf.: 3370 1000 • [email protected]
© Copyright 2024