1. No category

B-P ORD
Ingen opgave er for stor - når der hersker god vilje og godt samarbejde til at løse den.
Paragraf 11: A scout is not a fool (en spejder er ikke et fjols )
There is a world of difference between the commands "come on" and "go on "
Erfarne spejdere er ofte tavse folk , fordi de er vant til at koncentrere sig om den
foreliggende opgave.
På små dampere ser man ofte et opslag "Tal ikke med rorgængeren ". Det samme
gælder d en spejder, der er vejviser.
Leg af fuld kraft og arbejd energisk.
l
Kim blev kaldt "Alverdens lille ven " , og det er et navn , som enh ver spejder må gøre
sit bedste for at fortjene.
Man må tr æne. Det er nøjagtig d et samme med at tage en dukkert i koldt vand. En
dreng, d er er vant til det, t ænker slet .ikke over d et, han har gjort det gang på
gang og synes ikke, det er noget at snakke om. M en en, der aldrig har prøvet det før,
er bange for d et. Det er akkurat det samm e m ed en dreng, som er vant til straks at
adlyde en ordre, uanset om der er risiko derved eller ej.
:
Vi er som sten i en mur, der - selv om de ikke ser ud af ret meget i den store mur
- dog hver for sig fylder sin plads.
Men hvis en mursten smuldrer eller glider ud fra sin plads, får d e andre sten
mere at bære, - der opstår revner, og muren vakler.
En spejder er aktiv i at gøre godt, ikke passiv i at være god.
Ser du stjernen på himlen ? M ærk dig den! T ag den tilled estj erne - med andre ord:
sæt dig høje m ål.
V ær hjælpsom mod andre, og du vil få al den glæde, du bare kan ønske dig.
En ting, der ofte forsømmes, men som en virkelig spejder aldrig glemm er, er at takke
for hver ( neste venlighed , han møder. En gave tilhører dig ikke, før du har takk et
for den. Lejren er ikke afsluttet, selvom du har pakket rygsækken og gjort rent efter
dig - ikke før du har takket ejeren for lån af pladsen og Gud for, at du har haft
en god tid.
------- =--
l
d
l
Danske Spejdere!
D
er er perioder i tilvæ relsen, som er lyse, og der er
a ndre, som er mørke. I kender nok allesammen
hj emmefra, at der til tider kan være noge t, der bekymrer jeres forældre og tager humøret af hverdagen.
M en I , som er unge, og som er den fremtid, D anmark bygger på, prøv dog a t beholde jeres gode humør
og vis, a t I h ar det gå-p å-mod, som skal til, når man
vil nå et mål.
Der er værdier i den na tur, som Baden-Powell førte
sine første spejdere ud i. Vi mennesker h ar altid så
travlt, vi jager afsted - , men lad os gå ud i skov og
mark og se, h vordan naturen nok ha r travlt, m en den
jager aldrig.
I skal trave ture og opleve naturen og se, at skoven
g rønnes, og grøftekankrne blomstrer, og se, h vordan
det gror på markerne, og fu glene bygger deres rede,
og meget, m eget mere.
Det er spændende og dej ligt!
I skal gå ud og suge indtryk til jer og måske nok
komme ørnfodede hj em, men rigere og gladere end
I gik ud. I må lære jer selv a t glædes over værdier,
som er helt uafhængige af de p enge, der skal bruges
så mange af i dag til alt muligt. Det koster ikke noget
at ligge i et skovbryn og se ud over en kornmark eller
det blå hav. Det er ganske gratis at ligge musestille og
se dyr lege. Man betaler ikke noget for at se på stjernerne, der funkl er og tindrer en fros tklar vinteraften.
Hvis I kan leve m ed na turen, som Baden-Powell
lær te de første spejdere det, så bliver I gladere og
lykkeligere m ennesker. Bade n-Powell sagde direkte,
a t det var spej dernes opgave i livet at blive glade og
tilfredse mennesker, og a t bringe deres glæde og tilfredshed med hj em og derfra videre ud i verden.
Forskellige hj ælpearbejder er i år sat i gang for a t
fejre Baden-PowelL D et er mit h å b, at alle danske
spejdere, store og små, grønne, g ule og blå, vil slutte
op om arbejdet, for så skal det nok kunne m ærkes,
a t danske spejdere duer.
M en det er først og fremmes t mit ønske, at I m å
blive glade og frie mennesker, og at den oplevelse, I
selv får gennem jeres spejderliv i mark og skov og
grønne enge, må fylde jer med så megen glæde, a t I
ka n bringe den glæde med jer hj em . På den m åde
gavner vi bedst, det samfund, vi lever i, og så er v1
alle med til at hj ælpe vort gamle la nd, Danmark.
BROWNSEA
lejren
Om de n forste spejderlejr, som fandt
sted på Brownsea I sland i sommeren
1907 , beretter Baden-PowelL
" Tyve drenge fra forske llige samfund slag kostskoledrenge og fat ti ge Londondrenge - samledes til lejren og fordeltes i
fir e patruljer: spoverne, ulvene, ra vnene
og tyrene, h ve r med sin pa truljefører.
M ed major K enn eth M c L arcn som
m edhj ælper ge nn emgik vi scou ting i løbet
af en uge . På denne måd e fik drenge ne
en mund smag på det ; m en målene og
midlern e fik en god praktisk prøve, og
resulta tet va r yd erst opmuntrende.
Lejren lå på sydsiden af øe n, der er
tæ t bevo kset med skov m ed lysninger;
den har b akk et terræ n og to indsøer.
Hver patrulje havd e sit telt. D enn e ind deling i patruljer var hem meligh ed en ved
lejrens gode forløb. H ver p a trulj efør er
fik fuldt ansvar for sin patrulje i lejren
og ud e i terrainet. Pa trulj en var enh ede n
i arbejde og leg og havde sin ege n lill e
lcjrplads. Jeg stolede på , at drengene vi lle
sætte en ære i a t udføre d e g ivne ordrer.
Vi stod op kl. 6 om morge nen, og efter
en kop kakao blev d er g ivet meddelelse
om dage ns program, d erefter gy mnastik,
morgenbøn og så teltene i orden . Formiddag og eftermiddag va r der sat tid
af til spejderøvelser i " d agens emne".
Kl. 5 drak vi te og holdt lejrlege, h vo refter p a trulj ern e gik ud på aftenøvelse.
4
Kl. 8 afte nsmad, lejrbå l og a ft enbøn . En
ti me efter var all e i teltene.
Folgende emner blev gennemgået i
!abet af uge n efter at lejren var etablere t
og de sæ rlige hverv tild elt. P atrulj efarerne fik sæ rlig instruktion, som skull e
gå videre til p a trulj en.
Lejrsp ort . H yttebyg ning, madrasvævning, knob, båltænding, kog ning, hygiejne. Finde vej . Sømand sskab.
I agtt agelse.
Landmæ rker,
spor ing.
Slutte fra spor og teg n. Opø\·else a f
spor og tegn. Opøvelse af synet o. lign.
Woodc ra ft. D yrelive t. Pla ntelivet. Stjern erne. I ag ttage lse af d yr .
Ridderlighed. Ridd ern es !ofte. Troskab.
Forplig telse n til at gore en god ge rning
h ve r d ag, og hvorl ed es ma n skal gore den.
Livredning. Fra ile!, drukning, lobske
heste, panik, gad en s ulykker. Førs te hj ælp.
Fæd relandet . Dets histori e og dem ,
d er skabte den. Flage t. Borge rpligterne.
D en sidste dag blev brug t til gen nemga ng af, hva d d er va r lært i uge ns løb,
og hver dag und erstøtted e lege, ·øvelser
og konkurrencer det, der bl ev gennemgåe t .
Hver aften gi k en patrulje forsyn et
m ed provian t i bivuak på et nærmere
udpeget sted. H ve r dre ng havd e sine
tæpper og kogeg rejer m ed sig. Der blev
tæ nd t bål og lavet aftensmad , hvorefter
der udsti lledes vagtposter.
Stedet blev så udspejdet af patruljefor ere ell er a nd re p a truljer og af mig før
kl. 12. Efter d en tid bl ev posterne inddrage t, og dre nge ne g ik til ro i bivu a ken
for forst a t vend e hj em til lrjren n æs te
morge n ved otte-tiden.
Den bed ste m å d e at g ive denne teo reti ske spe jdersport på, va r at hugge d en
i småst ykker og give oplyse nd e eksempler,
nå r vi sa d om lejrbå let dier holdt h vil.
Selve øvelserne bl ev Jag t i konkurrenceform. Tager vi f. eks. sporing, så fort a lte
vi a ft enen forud nogle interessante eksempler på a t kunne spore. Næ~te morgen
lærte drenge ne a t læse spor ve d hj ælp
af forskelli ge drenges fodspor forskell ige
steder; vi viste d em, hvord an de skulle
aflæses, og h va d man kunne uddrage af
dem.
Om eftermiddagen h avde vi så en leg:
"dy rejagten" . En dreng drog a f sted som
d yr, forsyne t med en halv snes tennisbolde. T yve minu tter ef ter forfulg te fire
jægere h am ved hj æ lp af h ans spor. H ver
jæger h avde een bold. Når " d yret" havd e
tilbagelag t 3-4 kilom eter, skju lte det sig
og forsøg te a t narre si ne forfol gere og
få ram på dem. Blev jægeren ramt a f en
tennisbold , var h a n ud e af lege n ; hvis
" d yret" ble v ram t tre ga nge a f en bold,
var det skudt.
Disc iplin en va r mege t tilfred ss till end e.
En æres ret va r va lgt til at behand le alle
overtræ del se r, men den var fuldkomm en
arbejdsløs. For det forste blev drenge ne
o pfordre t til a t sæt te en ære i a t gø re
deres bedste . For det a nd et blev æ ldre
ka mm era ter gjort a n sva rli ge for den opfør se l de fire drenge viste i deres patrulje.
Disse to ting ordnede a lt.
Efter denne lejr er jeg mere end noge n
sind e for overbevist om de muligheder,
spejdertræningen bærer i sig som en opdrage nd e fa ktor for d re nge a f alle samfund sk la sse r.
J eg va r nok forbe redt på begej string
hos drenge ne, m en blev overrasket over
d en fora ndring i den·s ka ra kter. som
blev mærkba r i løbe t a f de få dage , vi
a rbejdede sam men.
At drenge ne nød d en uge, er jeg klar
over a t domme efter breve, jeg h a r fåe t
fra dem, og d eres iver ef ter a t få en lej r
igen næs te å r. Nogle af dem glemte h eller
ikke, hvad d e havd e lært . En skrive r såled es: "J eg følt e det så indelukket, da jeg
kom hjem og atter skulle sove i en stue;
så å bnede jeg vinduet p å vid gab, men
da min broder kom og skulle i seng, ville
h a n have det lukket . Efter noge n snak
fik jeg ham til i hvert fald at lad e det
stå halvt åbe n t."
J eg håber nu a t kunn e ordne en videre
udbredelse af dette system og at udsende
en hå ndbog, som kan hjælpe skolelærere,
ungdomsa rbejdere og alle a ndre, som h a r
interesse for vore drenge, t il a t udvik le
mandighed og godt borge rskab hos den
opvoksende slæg t. "
Message from the world chief guide
I am so glad to be able to send to all
Boy Scouts and Gir! Guides in Denmark
a word of very special greeting at this
very important time in the history of
their Movernen t, for now in 195 7, we
are passing a milestone that means a
great deal to us.
If it does not mean a great deal to
us, then there must be something amiss
with your Mernhership in this World
M ove ment to which so man y countries
belong, and of which you all, in Denmark, are an important part.
For we are all celebrating the hundredth anniversary year of the t'oundation
of scouting, and in the years to c01ne,
when you are all getting older, you will
remember this year and be proud that
you were able to do something special
to commemorate the Birth of the Faunder - and at the same time the Birth
of your own Scout Mo vem ent.
For not only is this a centenary year
that is coming, since he was born in
1857, but it is a fiftieth anniversary as
well, because the first Scout camp was
held in 1907 .
It is very romantic, isn't it, that there
should thus be a double event. The
whole history of Scouting and Guiding
is one long romance as I am sure you
will agree, in one way or another.
It has been for me of course, because
I met your Founder by chance on board
ship, and we fell in love with each other
and married that same year, and so that
was a romance just between us two.
But the romance of the starting of
Scouting is wonderfull too, because
though he felt sure that his ideas were
good ones, he did not know that all of
you, and that the boys of all countries
would like to do Scouting, and it was
all so thrilling to him when you took
to it-as we say- "like ducks towater" !
And you in Denmark were some of
the first to follow his Jead, and your
country was one of the first that he
visited on a Scouting journey, away back
in 1911.
He was so delighted to be there, and
as he drove through the streets of Copenhagen he suddenly came to a long
avenue of crossed staves, held up over
his head by Boy Scouts on one side, and
Gir! Scouts on the other, for the car to
pass underneath.
This was a most excttmg event, and
one that had ncver happened to him
before, and he drew a littie pieture of
i t in his diary, and thisis what he wrote
in it too.
"The Scouts of Capenhagen gave a
Rally in my honour, and twenty troops
paraded and gave shows of very good
Scout work, each Troop doing its own
special display in turn.
They seerned very good, especially
in their cooking!
There were two very smart groups
of Gir! Guides also present, at the parade who cooked too.
The consequence was that, when I
began tasting some of their good dishes
I had to taste all - so that when the
time came for the official dinner I had
to attend that evening, I was already so
"crowded" that I could not eat an y of i t!"
Well that is a long way back, and very
near to the beginning of the Movement,
and you have all done great things since
then - doubling your numbers and more,
and growing in quantity and in quality
year by year.
As it happens your country is one
of the smallest in its geographical size,
but it is one of the higgest in Scouting
achievements, for in Denmark there are
more Boy Scouts and Gir! Guides in
proportion to population, than in any
other country in the world.
So in that way you are at the top
of the list, and can feel very proud of
yourselves over that high record of quanti ty, which also - knowing your history
and your nation - I have littie doubt
that the quality of your Scouting and
Guiding is high too.
Is it? Will you make sure that, as the
Founder of Scouting - my husband the man you now as "B-P." - came to
Denmark several times, you will mark ,
his hundredth birthday year by going
up and up in both quantity and in
quality now during 1957.
He loved your country. He admired
your nation. He cared about how you
were foliowing his programme of Scouting; and so I hope that you will go on
playing this game better and better all
the time, and gets lots of fun and enjoyment out of it too.
0LAVE BADEN-POWELL
World Chief Guide
Dansk oversættelse side 22
Vi har allesammen set en mængde
af de tegninger, som Baden-Powell
har fyldt sine bøger med, og som
er gengivet i spejderblade og spejderbøger i een uendelighed. De adskiller sig i stregen ikke væsentligt
fra andre engelske illustrationer,
men Baden-Powells tegninger har
et ubændigt humør i sig, så at både
ung og gammel kommer til at smile
og le over deres barokke indhold ;
man forestiller sig blot, hvilken
virkning det har haft på hans moder,
der modtog mange breve
spækkede med tegninger fra sin
søn, når han færdedes ude i imperiets fjerne egne.
Ofte lagde Baden-Powell farve
på sine tegninger, og det skete, at
han tog begge hænder i brug, så
han både tegnede og malede samtidigt. Den rene akvarelkunst har
han også dyrket og har flere gange
haft sine billeder på udstilling;
første gang han udstillede akvareller, var i London lige efter hjemkomsten fra Boerkrigen.
Baden-Pawell's
tegninger
har
været brugt som illustration i hans
første bog "Scouting for Boys" og
siden i mangfoldige spejderbøger
og -blade, men mange af dem er
så levende, at man bestandigt smiler ved gensynet. Hans billeder er
højst forskellige , men i hver gruppe
er d er enkelte, som man uden vaklen vil kalde klassiske; det gælder
f. eks. hans spillevende negerportræt, hans karikatur af sig selv som
75-årig og ikke mindst "et ufejlbarligt opmærksomhedssignal".
Sådan var Baden-Powell •••
D en 3 1. juli 1929 steg den mand ,
hvis hundredå rs fø d se l ~ d ag vi fejrer den
22. februa r, op på en forh øjning i den
store Arrowe Pa rk i næ rheden af Li ve rpool og blæs te i et mæ rk eligt antil opehorn .
I sa mm e øj eblik satt e den m æg ti ge
skare af 50.000 drenge, fra nogle og
tredive forskellige del e a f det store,
b ri ti ske verd ensrige og fra to og fyrre
andre na tioner, sig i bevægelse med
brede kolonner forbi denn e g rand old
ma n., der var 72 å r, og hilste ham med
en clunclrencle begejstring, so m ingen før
er blevet hilst og med en broget m angfoldighed, so m nok a ldrig før er bleve t
sku et ud over af noget menn eske.
M en uhyre besked ent tog denne ma nd
mod alverd ens ungdoms h yldest.
D a han for et ha lvt hundrede å r
siden va r sit la nels na tion a lhelt, d a de
engelske drenge gik med ha ns bill ede
på deres bluse r, bl ev opkaldt efter ha m
og ka ldte deres hvid e mus og ma rsvin ,
og hvad a ncl et de havd e af kæ ledyr, med
hans navn, så sagde ha n i en hilse n til
sit fo lk : "J eg betragter mig so m kaptajnen på det gode skib " M afeking" .
D et er dets stæ rk e sej l og udm æ rk ede
skrog, som i virkeligheden ha r drevet
skibet fr em og bragt det sikkert genn em
dets stormfuld e fa rt. N å r j eg derfor
hører a ll e de pæne ting, folk sige r om
mi g, så betrag ter j eg dem sagt, ford i
jeg er ka ptajnen og repræsenterer ma nd ska bet."
Ne top såd a n tog han a lle de ud mæ rkelser, der siden fra statsoverhoveder
og andre regnede ned ove r ha m ; det
er fordi , han n u tilfæ ldigvis er kaptajnen på skud en, a t han er ved a t
drukn e i al den hæder, der egentli g tilkom ha ns med a rbejdere ve rd en over.
D a a lverd ens spejdere, ved et bidrag
på nogle få ører fra hv er enk elt, vill e
give ha m en gave, ønskede han sig et
pa r seler, men fik d og en R oll s R oyee
bil , og med bemærkninge n : " K ongen
kunne jo ikke udnævne hve r eneste spejder til L ord, men jeg hå ber, spejdern e
8
vil opfatt e det so m en æ re, der er vist
hele vo r bevægelse," delte han sin store,
konge lige påskønn else og sin berømmelse
ud ti l sine m ange drenge.
En alsidig begavet mand va r han, ja, ell ers var han næppe nået så vidt
fr em i sit liv - og fl it tig. D er va r næppe
det instrum ent, ha n ikke kunn e afl okk e
toner. Som skoledreng forsøgte han a t
spille kl ave r med sine ti tæe r, og so m
ung att enå ri g løjtnant holdt han sit ineltog i sin indiske ga rni so nsby, m edens
ha n af sine lunge rs fuld e kraft bl æs te
på occa rino.
Som dreng var han medl em a f skolens
sa ngkor og førstekra ft ved dens dra matiske fores tillinge r. D ett e sku espi Ilerta lent holdt sig op i å rene. Ude i Ineli en
B-P ve d afske den
med spejderne
i ver den sja m boreen
i H olland 1937.
fik ha n så led es omkring 1880 tilbud
fra et kendt Londont ea ter om engagement for ti pund om uge n.
I mere end fem og tyve bøge r ha r
han vist sin fortæ lleku nst. Som forfatter
havd e han den glæde, at han blev læst.
Næs t bibelen, er næ ppe nogen anclen
bog end "Spejderbogen" læs t af så
m ange forskell ige folkeslag jord en over.
Sine dagbøger betroede ha n i å renes løb sine ma ngea rt ede oplevelser
blandt Ashanti- og M atabeles ta mm ern e
i Afrika, i Indien og Syd afrik a, om kri g
og sport, om dyr og menn esker og de
forskelligs te egne af jorden.
O g a lt dett e rige ma teri a le indgik i
ha ns mange bøge r både for spejdere og
ikke-spejdere, og slog det skrevne ord
ikke til, så tegned e og maled e han i sine
bøger. Med få st reger kunne ha n gengive
en situation, og akvare ll ens vanske lige
teknik beherskede han so m en mester,
der helle r ikk e stod fremm ed overfor
billedhugger kun ste n. Brugen a f venst re
hånd opøvede ha n til en sådan fuldkommenh ed, at han kunn e tegne to
forskelli ge bill eder på sam me tid, et
med hver hånd.
Sydafrikas sletter, ved Himal ayas bjerge
og mange a ndre steder."
Denne lys t til a t se nye egne og sted er
kunne komm e so m noget pludseligt.
"J eg spadse rede en d ag gennem
Soulhamptons d okk er, da duften af
krydderier og ka ff c strømmede ud fra
et pakhus ved kaj en og ra mte mine
næsebor. J eg følte iyst til a t gå indenfor
og spørge, ·11\'or varerne kom fra. D a
B-P parat til at rejse jorden rundt, 1935.
D et er vanskeligt at forstå, hvorda n en
mand kunne nå at opleve a lt det, so m
hans bøger bærer bud om og få udrettet og nået alt, han nåede, selv om
det var gennem et langt liv.
Noget af en forklaring give r han
selv i dette: "Et kvarter over fem
en bitterkold, vi nterm orge n skriver j eg
dette; men hvis j eg ikke var stået tid ligt
op hele mit liv, ville jeg a ldrig have
fået tid til at få halvdelen af den fornøjelse ud af det, som jeg har haft.
Personlig prøver jeg at få tretten måneder at leve i om året i stedet for
tolv. Nogle lægger en ekstra time til
i den ende af dagen, hvor kroppen og
hj ernen er trætte, men der er intet bedre
tidspunkt på dagen ti l at få a rbejdet
fra hånden end morgenen."
En flittig mand, som var vid tbere jst .
Soldaterhåndværket førte ham vidt omkring i Afrika og Asien og i mange af
Europas lande.
"J eg har haft den lykke" - har han
sagt engang - "at ligge i lejr i ikke så
få forskellige lande. her i verden. I de
ca nadiske skove, C entra lafrik as jungle,
Ægyptens ørken, ved norske elve, på
store b0rneflok, var da også præge t af et
" klar-dig-selv" og af ansku elsesundervisning i naturens sto re billedbog. D ette
sam li v m ed naturen holdt sig gennem
hele Baclen-Powells liv og gjorde ha m
ti l det frilufts-menneske, han var.
Stuen var ham altid for trang. "J eg
sover i fri luft såve l som mer so m vinter.
J eg fo ler mig kun træ t og sløj , nå r jeg
længe re tid ha r været ind end ørs. J eg
V ed jamboreen på Emulunden 1924 skrev B-P
sit na v netræk på det store æresskind.
folkene fortalte mig, at det va r skibsladninge r fra M ontevideo, Ri o de J anciro og La Plata, så gi k mine tanker
ti lbage til de rejscskildringer, jeg havde
læst i min ungdom. Fristelsen blev for
stor! På stående fod tog jeg en billet til
Sydamerika.''
Men det var ikke en ri g mand, som
sådan løste sig en billet til et eller anclet
fjernt land, men en sjJarsommelig mand,
der gennem lang tid af sit li v \·ar tvunget
til at passe på SI;åskillingerne.
"J cg var nummer seks af ti børn, min
far va r præst, og døde da j eg va r tre år,"
fortæller han i en af sine bøger, "J eg
er derfor ikke opdrage t i, hvad man vil
kalde rigdom og ve lstand, og da jeg
trådte ind i hæren, måtte jeg leve, som
jeg bedst kunne af min løn, og den va r
ret lille. Det var noget af en kamp, og
betød bl. a. ingen frokost ell er middag
i officersmessen, ingen tobak, ingen spiritus, og det betød, at jeg ud enfor min
tjenestetid m ått e tj ene, hva d j eg kunne,
ved a t tegne og skrive. M en jeg arbejdede hårdt og nød kampen, og til slut
kom jeg igennem det."
Den opdragelse, moderen gav den
bliver kun forkølet, når jeg sover inde ."
Mesterligt ha r han ski ldret så forskcllig natur som Cen tralafrikas urskove og
Anclesbjergenes majestæt, sådan som
kun den kan skri ve, der er blevet et med
naturen.
"Når du om natten ligger ude i
mørket i den tropi ske nats sti lhed, så
sover urskoven også, men spink le stemmer ta ler a lligevel ove ra lt. Fårekyllingernes pippen, frøernes kvækken, blade
der falder til jorden og den sagte hvisken af de svage vinde, der lege r med
grenene højt oppe over dit hoved. Nu
og da, med lange mellemrum, brydes
sti lh eden af den mest imponerende lyd
i skoven, det brølende, sønderri vende
brag, når en af de g rånende veteraner
blandt kæm petræerne opgive r sit lange
liv og falder med sin stolte pragt.
Der bliver et øjebliks dyb, og som
det næsten synes, ærbødig tavshed; men
så begynder skovens spinkl e stemmer
igen deres hviske n."
Dette er tropenattens sære mystik beskrevet i få lin ier. I modsætning herti l
er en so lopgang skildret med en kunstmalers hele farvcsymfoni:
9
f
pa tent på, det li v ka n leves af den
enk elte ell er fl ere gode kam mera ter
samm en, kan tages op af ungdo m, der
ikke tilh ører noge t korps eller noge n
forening, er tage t op af pædagogern e
m ed lejrskolern e, og af voksne, der d og
bør væ re afgjort kl are over, a t det er
en komplet mi sforståe lse af lejrlivet,
når lørdaga ftnern e tilb ringes med ba l
på kroen, og teltet blot er et sted, hvo r
tø m me rm ænd ene soves ud ti l højt op
på sø ndag formiddagen .
Som Baden-Powell ska bte en helt ny
mode i drengenes og unge og voksne
mænds påkl æ dning: de kort e bukser,
sportss trøm perne, de bare kn æ og den
prakti ske, uform ell e lejrskj ort e, har han,
hva d der se lvfølgelig er a f la ngt større
betydning, skabt et helt nyt friluftsliv,
so m vel at mærk e ikke er begræ nset til
spejdern e alene, og heri ligger dets
uvurd erli ge værd i.
D ette liv i og med na turen fr emsa tte Baden- Powell ikke som en religion,
en slags gudsdyrke lse ell er noge t, der
ska l sæ ttes i stedet for gudstro, men
det a t forstå na tu ren er i visse tilfæ lde
et skridt henim od erkendelse n af Gu d.
"Og vil du virkelig ba ne dig vej til
lykk en;· sige r han, " må du bygge dit li v
på Gud. D et vil ikk e sige bl ot a t gå i
kirk e om sønd agen, a t kend e bi belhistorien ell er a t forstå teologi. Nej , kort sagt,
d u må sø rge for det fø rste: at blive
kl ar ove r hv em og hvad G ud er; for det
a nde t: a t få det bedste ud af det li v
H an ha r give t dig, og gøre det, Ha~
ønsker og vent er af di g. D et vil stort
tage t sige, a t gø re noget for andre mennesker.
" En følelse af enso mh ed og min ege n
ubetydeli ghed kom ove r mi g i denn e
dybe stilh ed mellem de mægtige gavle,
der ligeso m ba r ' ve rd ens tag.
Pludselig så jeg oven ove r en af dem
en væ ldig grønli ghvid to p med evig sne
tegne sig koldt og ska rpt mod himlen
bag ved, sna rt efter endnu en og a tter en
til forskellige sider. D et va r so m om de
største kæ mp er i rækk en, på hvis stejl e
sid er ingen menn eskefod ha r trådt, nu
rejste sig for at holde øj e med mi g ko lde, strenge og ubarmhj erti ge.
Pludselig kom der en und erli g g lød
i luf ten over mig. D a jeg kiggede mi g
om, så jeg noge t, der fik mig til a t
sna ppe efter vej re t. En af de store tinder,
der for et øjeblik siden havd e været
·næ rm est grå bl å, strå ler nu pludselig
med sin top i blæ nd ende rødli gt-o ra nge,
der længere nede gik over i de forskelligste a fskygninge r a f vi olet, bl åt og
g rønt.
Til alle sider tæ ndt es nu tind e efter
tinde i bra nd af mo rge nrødens strå leg la ns:·
I spejderbevægc lse n, so m han senere
skab te, bl ev dett e friluftsli v, sa mli ve t
me d na turen, en mege t væse ntli g besta ndd el. Millioner af drenge og unge
mæ nd og piger, og i sæ rli g g rad bye rn es
ungdom, hvis øjne ku n va r væ nn et til
Dett e ska l ikke blot væ re nog le tana t se på butikker, avertisse menter, a ndre
ker til brug om sønelagen men noge t
folk og stopsigna ler, har ful gt Badendu skal efterl eve hver en,este time ~ o~
Powe ll s opfordring til a t tage bor t fr a
i hvad, du end foretage r di g i dit dag~
byen i deres fritid , ud i skovene, ud på
lige li v.
veje og sti er, ba re bort fra byen. Enten
For a t nå dette er der to ting, jeg
a lene ell er ~a mm en med ka m~1e ra t er for
vil an befa le di g at gøre. D en ene er
a t sa ml e en mængde nye indtryk og få
a t læse i den vidunderlige, gam le bog
et fri skt og ud videt syn på livet fra
bi belen, som foruden sine gudd omm elige
ma nge n ye sid er.
åbenba ringe r også beretter hi stori e, poesi
I årenes løb ha r dett e primitive lejrog mora ll æ re for di g.
li v, hvo r ma n kl a rer sig med, hva d m an
D en a nden er også at læse i den
ha r for hånd en, hvor en m ængde prakvidunderlige, gamle bog, som er skrevet
ti ske færdi gheder m å og skal komm e til
i den f ri na tur; se i den og læ re alt,
ud foldclse, og hvor hele døgnet leves i
hvad du kan af de vidundere og skønog med naturen·, betydet nyt li v, nye
heder, den ha r til di g. O g vend så
kræ ft er og sundh ed - væ rdi er so m slet
ta nk ern e hen til, hvorl ed es du bedst ka n
ikke kan m å les- for milli oner 'a r drenge
tj ene Gud i den kort e tid, du lever det
og pige r og unge mænd hele verd en
liv, H an ha r give t dig."
over, både i og ud en for spejdern es
løvrigt va r ha n en mand med et
ræ kker. For lejrlivet er jo ikke noge t,
ukueligt hum or. "Gå fr em efter det
den inte rna ti onale spejderbevægelse har
princip, a t der er 5 % godt i selv det
lO
væ rste, og so m der er mindst 5 % godt
i a lt, såd an er der a ndre 5 % m orsomt
i det. E rk end elsen heraf vi l føre dig
igennem ma nge ellers håb løse besværligheder."
Såda n lyder hans råd til de store
spejdere, og da " den bedste m åde a t gøre
noget på her i ve rd en, er selv a t handl e
ef ter de råd, m an gi ver andre," så fandt
ha n altid ikke blot 5 % m en 100%
mo rsomt i de vanskeligheder, der mød te
ham i li ve t.
D et blev mo rsomt a t organise re 12.000
indfød te bæ rere til Ashanti-ekspeditioncn - en ell ers håbløs opgave, mente
man.
D et va r morso mt, " d a jeg enga ng
op holdt mi g i M afekin g, og vi a lle må tte
leve på n edsatte madra ti oner. "
Sådan omta ler ha n den hi storisk berømte belejring, som va rede i 217 dage.
Det va r måske mere hans uku elige humø r og ma ngea rtede på hi t, so m kl a rede
denn e be lej ring, end den militæ re mag t.
D et histo riske teleg ra m af 2 1. oktober 1899, som va kte hele England
til et sm il : "A lt ve l! Fire ti me rs bomba rd ement. E n hund dræbt! '' er betegnend e for ma nd en og hans hu mø r
i en va nskelig situa ti on . Bugta lerfores tillinge r skræ mm ede boerne, skaff ede dem
søv nl øse næt ter, og lod dem spi ld e en
mængde a m m uniti on. D er holdtes væ dd ckørsel med transp ortmu ldyr og cykelløb, so m blev en slags forhindringsløb
ove r grana th ullerne, kri cketk a mpe og
konce rte r, hvo r Baden-Powell selv delKong C h ristia n X samme n
me d B-P under jam boree n på
Ermelu ndss/et ten 192 4 .
•
B-P som generalinspektør ve d
kavalleriet, 1903.
tog med komiske sange og musikalske
optrin.
Efter boerkrigen sendte den bekendte
feltherre Lord Kitehener bud efter
Baden-Powell og modtog ham med
denne hilsen: "Det var Dem, der fandt
noget morsomt i Mafekings belejring?"
Hilsenen blev besvaret med et smil.
Han var altid sin mor og sit land en
god søn. Sine dagbøger skrev han til sin
mor, tegnede og fortalte sine oplevelser
for hende, og når han var hjemme i
Englan d hos hende, drøftede de sammen
store problemer. Hun opmuntrede ham,
og han lagde sine tvivl f rem for hende.
Først da han sent i sit liv - 55 år
gammel - havde fundet sig en hustru,
døde hans mor. Et umådeligt tab for
denne mand, større end for mange andre.
Til spejderne skrev han i de dage:
"De fleste spejdere ved, hvad det vil
sige at have en god mor, og jo mere
de holder af hende, des mere frygter
de tanken om a t miste hende.
J eg har lige mistet min mor efter
halvtreds års herligt samliv og kammeratskab, så jeg ved, hvad det betyder.
Hun havde dygtiggjort mig som dreng,
hun overvågede hvert af mit arbejdes
skridt som mand. D a jeg tumlede med
ideerne om mine spejdere, var j eg bange
for, at der ikke var så meget ved dem,
som jeg selv troede, indtil min mor fik
talt med mi g om dem og vist mig, at
de kunne være et gode for tusinder af
drenge, hvis jeg bare gjorde noget ud
af dem. Og det gjorde jeg så. Takket
være hende, blev spejdersporten sat i
gang."
Sit land tjente han med en engelsk
kol onioffi ce rs hele strenge li v. Store opgave r blev lagt hen til ham og løst af
ham. Eng la nd sparede ham ikke, og
han sparede ikke sig selv.
Og så - på ærens tinde - bryder han
af for at tjene sit lands ungdom på en
helt anden og ny måde.
"Min soldatertid havde været et temmelig omskifteligt og anstrengende li v,
som havde bragt mig en hel del hård e
dage, jævnsides med en hel del lette
dage, men jeg havde elsket hvert minut
af dette liv.
Ved v·ejs ende va r det min mening
at slå mig ned på en lill e gård i en
eller anden fjern krog af verden. Jeg
lagde mine planer, men så kom den
tanke op i mig, som fik mig til at forstå,
at ledighed og selvtilfredshed er ikke
lykken, - at virke lig lykke kan kun fås
gennem tjeneste for andre."
Så begyndte han da på det, han kaldte
sit "andet liv", tjenesten for sit lands
ungdom gennem spejderideerne. Gennemprøvet blev de i praksis og drøftet
med mange betydende mænd, inden de
i 1908 kom ud i de fjorten dages hefter,
der blev til den berømte spejderbog.
Bevægelsen var ikke et år gammel,
før andre lande havde taget den op,
for dette var nok engelsk, men samti dig
så fælles "drenget'· for ethvert himmelstrøgs ungdom.
Noget af det første Baden-Powell
foretog sig i dette sit "andet liv" , var
en rejse til Canada og U.S.A. for at
holde en lang række foredrag om spej dersport.
Sommeren 1911 tilbragte han i Norge
og Sverige, og København fik også hans
besøg. Derefter tog han på en rejse
jorden rundt for at kæde spejdero rganisationerne i de engelske kolonier og i
andre lande tættere sammen . Alt hvad
han oplevede på denne lange rejse,
fortæller han i det engelske spejderbl ad
"The Seout" på en så levende måde,
at læserne ligefrem syntes, de selv var
med på turen.
Det var på denne rejse, han traf miss
O!ave St. Clair Soames, med hvem han
efter hjemkomsten giftede sig.
Dette giftermål betød et vendepunkt
for pigespejderne, som allerede i 1909
var mød t frem i en dragt, der lignede
drengenes. Men selv om de fik deres
egen håndbog og program for deres
arbejde var det først, da Lady BadenPowell indgød bevægelsen nyt liv, at
den rigtig kom til udvikling, og det
var da også naturligt, at hun blev udnævnt til verdensspejderchef for pigespejderne.
I de første år efter sit giftermål havde
Baden-Powell travlt med at udforme
en ny bog "U lvebogen" for ulveungerne,
der var et nyt skud på spejderstammen.
Ikke mindre end ti bøger fik BadenPowell, trods meget andet arbejde,
skrevet i løbet af de følgende otte år.
Af disse fik tre stor og blivende betydning: pigespejdernes håndbog i 1917,
bogen for trops førerne (Aids to Seouting)
i 1919 og ( Rov e ring to Success), bogen
for de store spejdere, som blev oversat
til mangfoldige sprog, deriblandt også
til dansk under titlen "På ridderfærd."
I de sto re verdensjamboreer deltog
Baden-Powell, tiljublet af alverdens
spejdere. Trods sine 80 år mødte han
også op i Vogelenzang-jamboreen i
Holland i 1937. Ved den store afs lutningshøjtidelighed talte han for sid.ste
gang til så mange spejd ere forsamlede
fra hele verden. H ans afskedsord lød
sådan: "Tidspunktet er nu kommet for
mig til at sige farvel. Vi ved, at mange
af os a ldrig ska l mødes igen i denne
verden. J eg er i mit enogfirsindstyvende
år og nærmer mig slutningen af mit liv.
(Fo rtsætt es side 22)
Baden-Po wells bungalow i Nyeri .
f
'?1-i~T.'.l~rik~_,..;r'lØØ~C'-
estafrika 0 g Matabeleland .
Afrika, hvo h
i Baerkrigen
r ansomoberst forsvared
1
906 Sydafrika
e Mafeking
1909 Brasilien
1911
No
' A rgentina og Ch' l
rge, Sverige
l e
danske
.
og Danmar h
1912 Jorden •:ueJ:ere på
Eremita~e::han besegte de
~ over
Canada,
(~ndoen
og Sydafrika
Australien" t
1924 Danmark
1926 Sydafrika, h rmelundssletten)
b
vorhanil
::!~ u:::;nd;~::~~~
pig:.::;;::::
U en
, .A . til Japan,
14
000 km fo
Jorden rundt
1937 Indien
. Bl. a. jamboree i A
1937 Holland V
ustralien
1938
Syclafrik~
ogelenung)
1938 Kebenhavn
1941 be
B. P.,s sidste re·l•e gik t'l A
gravet ved fod en af detl snekl~
frika hvo r han liner
te Mount
K
l øvrigt er d
har besøgt er
.
VISt
enya
næppe det land i Europa B. P. ikke
• • som
jeg mødte ham
Ove Holm
Den første gang, jeg så Ba den-Powell,
var i 1912. Alle spejdere i Kobenhavn
og Nordsjælland var sat stævne tidligt
en søndag morgen på Eremitagesletten i
Dyrehaven vest for København. Vi fik så
besked på at gemme os mellem træerne
og buskene, som var nærmest ved Erernitageslottet, og vi skulle være så godt gemt,
at Bad en-Powell, hvis øjne altid var på
vagt, ikke kunne se en eneste af os, når
h an korn.
Selv blev jeg sendt ud som forpost ad
den vej, h an skulle komme, med den besked, a t så snart jeg fik oje på ham, skulle
jeg skynd e mig op til slottet og melde det,
men det gjaldt om at gøre det på en sådan
måde, a t han ikke f ik øje på mig. I kan
vel forstå, at jeg var stolt over at få d en
opgave.
H ele planen lykkedes, og d a BadenPowell stod ved Erernitageslottet, h avde
h a n ikke set en eneste spejder på sin vej.
M en så lød der et hornsignal, og fra all e
sid er strømmed e spejderne til og omringed e h am og den d anske spejderchef,
ritmester Lerncke.
Senere h ar jeg jo set og talt med B. P.
mange ga nge, og ganske særligt husker
jeg, da h a n a fl agd e besøg i d en d anske
lejr ved d en store jamboree i England
i 19 29, hvor der ialt var lidt over 50.000
spejdere. D et d a nske hold var det største
ud enlandske hold; vi var 1. 30 l spejdere,
ee n mere end amerikanerne. Vi havde en
gave med til h am, en lur. H a n korn ridend e ned i lejren, og h a n sa d flot til
hest. J eg holdt en tale til h am og overrakte ham derefter luren, som h a n straks
løftede op i den rigtige stilling og blæste
en lang dyb tone på. D et var hans h es t
jo ik.ke forberedt på, så den stej lede med
forb enene op i luften, men B. P. stod
14
strunk i sadl en . Når han i en a ld er a f
72 å r var en så god rytter, må h a n have
været rent fantastisk dyg tig i sine yngre år.
To meget betage nde oplevelser h ar jeg
haft, hvor Baden-Powell var til stede,
begge gange ved jamboreen i Holl a nd i
193 7. Ved jamboreen samledes de godt
40 .000 spe jdere på paradepladsen, og her
holdt B. P . sin afske d stale. Han var da
80 år og vi lle trækk e sig tilbage til sin
ejendom i Kenya i Afrika. Hans tale
gjorde et dybt indtryk på alle de mange
spejdere.
D a jamboreen var slut, holdtes den
internationale konference, hvor de øverste
ledere fra all e verdens spejderkorps drøfted e spejderbevægelsens fr emtid. D a konferencen sluttede, bad Baden-Powell os
danne en kreds, hvor vi holdt hinanden i
h ånden, for sammen med ham at aflægge
spejderløft et h ver på sit sprog.
Når jeg hvert å r aflægge r mit spejderløfte sammen med førere i den division,
inden for h vis område jeg bor, tænker jeg
på, da jeg aflagd e løft et sammen med
Baden- PowelL
Inge•• Bu.cltardt
En dag i juli 1927 sk ull e Chief Scout
og L a dy Baden-Powell via København
til Stockholm, og alle fire spejderkorps
enedes om at lægge så godt et program
for d en d ag, d er blev os beskåret, som
muligt. Skønt d et var midt i ferietid en,
var d er mødt en stor flok spejdere til
modtagelsesparade
foran
h ovedbanegården.
M ed ens Chief Scout blev hyldet af
drengespejderne og hilste på drengenes
førere, g ik L ady Baden -Powell, som
dengang var chef for d e britiske pigespejdere og derfor bar den kendte, mør-
keblå uniform , ned langs vore rækker
og hilste på d e to pigespcjderkorps. D a
L adye n stod fo ran mig, imponerede hun
mig ved i et hurtigt blik a t have taget
bestik af mærkerne på min uniform. Hun
pegede på mit engelske range r badge
og spurgte: "Har jeg set dig før?" (De t
havd e hun ikke ). Da jeg senere blev
præsenteret for Chief Scout himself og det var virkelig et stort øjeblik i min
spejdertilvæ relse-så han på min uniform
m ed samme hurtige blik, som Ladyen
havde gjort, måske en smule m ere intenst,
og spu rgte: "Kunne du lide England?"
Jo! B. P. svarede helt til min e forventninger: rank, trods sine 70 å r, høflig og
uimponere t, samtidig m ed at h an gang
på gang gav bevis på sine utrolig hurtige
iagttage lser og rigtige slutninger.
En dag i juli 1930 besøgte Chief Scout
og L ady Baden-Powell Pigespejdernes
Verden sko nference i Foxlease, Sydengla nd . (D et var ved d en konference, h vor
L ady B. P. bl ev udnævnt til Verdenspigespejderch ef; og hvor vi samtidig
ene d es om a t udskifte kompasliljen i
sp ejderemblemet med trekløveret ). J eg
mind es, a t der med ægte britisk grundigh ed blev indøvet en "spontan" modtagelse af Chief Scout, men B. P. var
igen d en ligefremme, rolige og venlige
mand. Chief Guide prøvede a t introducere os m ed små orienterende bemærkninger, hvilket faktisk var ove rflødi gt.
Da j eg denne dag - p å opfordring var i nationaldragt, kunne Chief Scout
ikke tage noget skøn af mine emblemer,
men h an forstod straks a t gribe "tråden",
da han hørte, a t j eg var fra Danmark ;
han sagde: " I har dygtige spejdere i dit
land , I har virkelig forst åe t min id e, j eg
m indes m ed g læde jamboreen derovre i
1924 og jeres beundringsværdige konge."
Sen ere på dagen skulle Chicf Scout
hold e foredrag, men forud for d et sagde
han dybt bevæget:
" Da j eg forl eden hørte, at I
h avde udnævnt min hustru til
chef for hel e verdens pige spejdere, følte jeg rigtigt, a t vi
er en stor familie."
O g under sit foredrag sagde han bl. a.:
"Det gør intet, h vilken kirke
vi hører til, blot vi lærer, at
GUD er kærlighed." -
En dag i august 1938 så j eg Chief
Sco ut og hørte ham for sidste gang. Han
og Chicf Guide havde med 460 engelske
før ere væ ret et trip ti l Nord en om bord
p å skibet 0RDUNA, lejet ti l e n " fl oa ting
camp" . To dage sku lle t ilbringes i Københ a vn , så d et sm u kke skib lagd e til
L a ngelini ekaj en d en 18. august ( i øsend e
regn ) om morgenen . D et blev fe-stli ge
d age, ~ e n et stort skår i glæ d en og
a rra nge m enterne var det, a t Chicf Scout
ikke fø lte sig rask nok ti l at forl a d e
skibet og delta ge i fes tligh ed ern e.
Efter to indholdsri ge d age kom d et
,·emodige øjeblik, hvor vi d a nske stod
p å kajen for at vink e fa rve l til vore
engelske gæster. D er va r en uud sige lig
for ve ntningen s stemning ove r os all e,
li ge ti l d et sidste h å bed e vi j o, a t vi
sku lle få et glimt a f C hicf Scout. D e
sidste signaler blev g ivet, a nkerspillet
begyndte a t gå , m en så - ! så stod B. P .
p ludselig ved rælinge n p å øve rste d æk,
sti ll e, m en smilende og vinkende m eden s
en orka n af begejstring skylled e op om
ham . D er stod jo S coute n fr em for noge n!
D en m a nd , der havd e vist tu sind er af
unge, h vorledes d e skulle lege, så det
gav a fløb for dåd og virk eli ggjorde
id ea lism e.
Vor begej string født es ud a f øj eblikkets storhed. d et var d en sp onta ne h yld es t, den ordløse TAK! M ås ke følte C hi cf
Scout selv, a t det va r h a ns sidste besog,
h an løftede h å nden ti l tavsh ed. D a der
var blevet stille, h oldt han en kort tale
og slu ttede: " J eg rejser nu ti lbage ti l
England med lykkelige mind er fra Danmark. J eg ønsker jer good scouting good ca,.,;ping!
D et var et af de øj eblikk e, man aldrig
glem mer.
Hanna Lund
På et møde forleden dag spu rgte
re d aktøren p ludselig: "Ha r nogen af
jer nogensinde set Baden-Powell ?" - " J a ,
det ha r jeg, " svared e jeg u den a t an e
h endes skumle h ensigter . " K an d u huske
d et ?" - " Du m å skrive om d et og fortæll e, hvad han sagd e. "
J a, natu rligvis kan jeg h uske, da jeg
så Bade n- Powell for førs te gang. D et var
på Foxlease i 1924.
F oxlease er et af de engelske pige-
spejderes førertræ ningsce ntre, og i d en
tilhørend e store park fa ndt d en første
verd ens lejr for pigespejdere sted . I d en
deltog også et hold danske pigesp ejdere
- og jeg var en af d e h eldige, som kom
m ed. D et var første ga ng, d er a fholdt es
en virk elig stor pigesp ejderl ejr - og d et
var først e gang, d er afholdtes en intern ational pigespejderlejr, så d et h ele var
en splinterny opleve lse, som nok kunn e
tage pusten fra en.
O g i d enne lejr opleved e jeg også a t
se B. P . færd es im ell em os, og jeg hu sker,
d a h a n ved d et første store lejrbål rejste
sig op for at tale til os og m ed os. H a ns
stemm e va r va rm og in ci terend e, og h a n
h avd e samm e evne, som L ady B. P. har,
til m ed letforståe lige enge lske glose r a t
få sagt præcist, h va d h a n ville, og p å en
m åd e, som om h a n talte p ersonligt til
hver enkelt a f sin e ti lhørere.
N a turligvis ka n j eg ikk e i d ag huske
B. P.s tale, men slutordene lyd er endnu
for mine øren , som h a n sagd e dem :
" M a ke fri end s - m a ke fri ends - m ake
fri ends." - J eg hu sker den indtræ nge nd e
m å d e, d e blev sag t p å, - de ligesom
stod stille i luften læ nge eft er , og for
mig, der d engang var gan ske ung, kom
d e til a t stå som en p arole, j eg m åtte
følge .
O g det blev for mig n oge t m ege t væ se ntligt ved at være spejder.
egn e. D an m a rk va r kun repræse nteret
ve d tre g rønn e spejdere og mi g . Han s tale
ve d d en lej lig hed gjorde et overvældend e
indtryk p å mi g, for d et va r et kl art kristent vidnesbyrd. D et va r en glæ d elig og
ove rrasken de oplevelse.
Efter m ødet h avd e j eg en sa m tale m ed
h a m og fik et ganske a ndet og stæ rkt
indtryk a f d en store p ersonli gh ed, som
han va r.
H a n sagd e bl an dt a n det, a t vi jo nu
va r et a nerkendt led a f ve rden sbrod erska bet, og h a n forstod vor stilling i
D anm a rk.
Så var j eg i Engla n d p å Gilwell se nere,
og efter a fslutninge n af de t kursus fik
jeg besked p å, a t B. P . gern e vill e se
mig i sit hj em. D et besøg glem m er j eg
a ldri g . J eg skal ikke beskrive det n æ rmere; m en h a n fortalte mi g, a t h a n
kendte forholdene godt i Danmark og
udta lte sin glæd e ove r d en frem ga ng, d et
kris tn e sp ejde ra rbej de h avde i vort la nd .
H an trykk ed e ve d afsked en min h å nd
og sagd e: " Stå fas t, der h vor du stå r og
tag din e drenge m ed i jeres kirke derhj emm e".
J eg m ødte h am nogle ga nge senere.
Si ds te ga ng, d a h an var p å afsked sb esøg
h er og stod ve d rælinge n p å skibet og
hil ste. N u va r h a n en ga mmel m a nd ,
m en øjnen e lyste, h an h avde sin ildhu
i behold , den h a n vel aldri g mi stede.
Jens Grane
Jens H 'Vass
N å r j eg tæ nker tilbage p å de - . nu
a fdøde - p ersonligh ed er , jeg h ar mød t,
m å j eg n a turligt st andse ved dem, d er
h a r gjort et særligt indtryk p å mig. J eg
kunne d er nævne fl ere, m en sta ndser
d enne ga ng ve d Robert Baden-PowelL
Første ga ng, j eg t ra f ham, va r i 1924
ved jamboree n i Ermelund en . D a ha n
mødte mig, sagd e han: "Nå, d et er D em.
J eg har h ørt om D em og D eres arbejde" ,
h vorpå han gik vid ere, og j eg h avd e en
underlig mat føl else af, at h a n ikke satte
pris på dette møde.
Næs te gang, vi m ød tes, var i 19 27 ved
et roverstævne i L ondon, hvor vi var
samlet 11 .000 spejdere fr a all e verdens
F ørste gang j eg så Baden-Powell va r
i 1911 p å Eremitagesletten. D er blev
afholdt en kæ mpeparade - syntes j eg,
der d engang va r et skattet, m enig t m edlem af 5te By trops Falkepatrulje m ed
min ældre bro der som PF. M en , mon d er
egen tlig har været sam let så forfærd elig
mange spejdere ve d d enne celebre begivenhed? - Troppen laved e en forn em
opvisning, n emlig hurtig teltrejsning og
vand i kog - for såd an var nu spejderopvisninge r for viderekomne d engang.
O g så kom d er ordonnansbud m ed
besked om, a t "gen eralen ", som B. P. i
d e tid er ka ld tes m ellem brødre, va r i
a nmarch . Vi .stillede i hast op til parade
15
med spejde rst aven tæ t ind mod brystet,
og højre underarm kn ækk et over i va ndret stilling.
Stor va r min skuffelse, da generalen,
som j eg havd e ventet højt til h es t i
f uld engPisk ga ll a af en eller anden art,
elle-r da i d et minds.tc i spcjderuniform,
kom kørende i åben wien ervogn, civ il og med stråhat på . . .
I 1927 havd e jeg 800 danske sp ejdere
m ed til den svenske J u biol ejr ved Saltsjøbad en. En dag gå r d et som en løbei ld
gennem lejren, at Baden-Powell er komm et p å b esøg. Hu , h ej - vilde dyr, stor
travlhed i d en danske kjr. Alt go res i
orden til B. P .s komm e. Generalprøve p å
modtage lscsce remoni , velkomsttale, fanfa re m. v. Alle renvaskes, - da nu lejligh ed en er d er -. H alstørklæderne bind es
i ul as telige råb å nd sknob , og de popul æ re
hvide lejrhu er m ed d en røde lilj e sættes
kækt p å snur.
" B. P. nærmer sig d en dan ske kj r ".
indmelder udsendte ordonnan~er. N u er
a lt kl ar til den store begive nh ed, og
spæn dingen er på kogepunktet. D er høres
h ej a 'er og hurra' er ikke ret langt borte.
Nu . .. - Nej ikke noge t - nu - . Fra
officiel sve n sk side m eld es, at Ba denPowell d esværre ikk e når a t besøge d en
danske lejr!
T abl ea u - og oprørsk stemning m ed
danske mundvi ge ned ad . "Vi henter
ham", lød en stemme blandt d e 800
skuffede. " J a , selvfølgelig skal B.P. h entes,
han er ba re blevet træ t ", kom d et fra
andet h old. O g så tog man fat for a lvo r,
og det g ik hurti gt.
En stige blev p å en el ler anden m åde
skaffet til veje, og p å d en surred es en
havebæ nk. 22 af d e høj es te og stærkeste
spejdere blev udtage t til bærere. Vor
præsid ent, g rosserer Christian Holm, blev
sat i spidsen p å en lill e pony, for han
havd e været husar . . . To små spejdere
bl ev resolut kastet i en muddergrøft så va r de negre - og de blev placeret
forude med en stor plakat, hvorp å der
m ed fed skrift stod skrevet: " W e wa nt
to see Bade n-Powell". Så kom res ten a f
hold et, med alt h vad der fa ndtes af faner,
standere og musikinstrumenter - og så
skred D an marks rep ræse ntation med
værel igh ed ge nnem lejren for a t h en te
den elskede spejdereheL B. P., d er a ltid
har kunnet væ rdsætte en god spøg , satte
et stort smi l op, da h a n så den dan ske
procession, og insisterede på straks a t
komme op i sin bæres tol, se lv om d ette
ga nske var uden for det noge t stive,
svenske program .
M ed vor helt i den h vide havestol ,
højt h æve t over d et menige folk , drog
vi sejrsstolte tilbage til vore telte.
B. P . blev længe i d en el a nske lejr. Han
gav sig god tid.
M ange gange siden, - til intern ation ale
konferencer og ved større lejrsam linger h a r j eg h aft den store glæde og opleve lse
16
a t væ re sammen m ed Ba cl en-Powell, og
hver g ang fik j eg inspira tion og opmuntrin g med hj em.
Nærmest kom jeg ve l B. P. unel er j amboree n på Ermelund en i 19 24, og sent vil
j eg glemme. da spejderne fra 32 n ationer
hyld ed e h a m p å stadi on m ed hævede
bøgegrene , d a han blev udråbt til vcrcl en sspc jclerchd. Og så kom reg nen. Det
skylled e ned som aldrig før. og d e drivvåde spejdere skulle a ll e tilbage til d e
ligeså dde telte p å Ermelund sslett cn.
D et kn eb m ed a t holde humoret oppe
hos drenge ne.
M en så lød Baclen-Powells smukke,
dybe og stærke stemme ud til hver enes te
spejclerclreng: " D et er let n ok at være
spejder, når det er godt ve jr. Vis nu , at
l også kan det, når det reg ner."
R ygge blev ranked e, og smi let og
sangen kom fr em, for ingen ville skuffe
B. P.
var så let at forstå, fordi h a n brugte
korte sæ tninge r og talte til mi g, som om
jeg var et ba rn. Han h avde være t så glad
fo r a t være i D a nmark i 1924 til jamboreen.
Under fes ten kom en un g mand hen
til os og bad om B. P.s autograf, og B. P .
sagde , a t d et var noget. han a ldrig gav,
m en j eg sagde, at j eg syntes, d en unge
mand så så bønli g ud, og så skrev B. P.
sit n avn p å papiret .
Unele r kon gresse n holdt B. P. en
fl am m end e ta le for trekløve rem blem et,
i stedet for, som vi h avde d et her i
Danmark , lilj en , fordi vi va r begyndt
sam men m ed drenge-spejderne. Jeg husker, at Island h avd e en h es tesko og
Holl a nd tre stj erne r ve d siden af hina nd en, som em bl em , jeg hu sker , han
sagd e bl. a., a t i de la nd e hvor pigesp ejderne h avde trekløveret, var bevæge lse n meget m ere ane rk endt, end i de
land e. d er h avde a nd en slags emblem er. D et va r mit mode med vcrcle nssp ejclerchcfe n. I tid ligere år, og i åre n e efter
19 28, var jeg også til møder og j amboreer, hvor h a n var til stede, l. gang på
Fox lc ase i 19 24.
Ellen From Petersen
H vo r er j eg takn emme lig over, a t j eg
får lov a t give en lill e blomst til mind ekran se n , der fl ettes til Lord BadenPowclls ære.
Vi m å så lang t tilbage som til 1928,
da var d er verdenskongres i Ungarn , og
jeg h avde den glæde a t repræsentere
Danma rks bl å pigesp ejdere sammen m ed
en forer for de grønne pigespejdere.
Efter 8 d ages uafladeli ge oplevelser
i Budapest, rej ste vi alle til en lille by,
Paracl, h vo r kongressen skulle være.
Selvfølgelig begyndte man med en festbanket, og jeg stod n ede i et hjørne af
salen sammen med den grønne fører,
da kaldte mrs. Mark K err på mig , hun
var mor til Ali ce Lidcl ell, som I kende r
fra de sidste spejclerblaclc, og da j eg kom
op til mrs. M a rk K crr, viste det sig, a t
jeg skull e være Lord B. P.'s borddame
med U.S .A .s repræsentan t ved h ans
\·enstre side.
A ll e, der har hørt mig, når jeg b esøge r troppe og fortæll er "spejderminder",
kender historien, da j eg regn er d en for
en af mine d ej li gste opleve lser . V erd ensspC'jdcrch efe n spurg te mig, om j eg forstod ham, hvortil jeg svarede, at h an
Esther Sh,jøt-Pedersen
D et var i 1924 på Foxleasc, j eg havde
den ople\'else at møde de to verclensspejclerchcfer for forste gang. Sammen
m ed et h old KFUK-spej d ere, ledet af
H enny Esmann og Augusta FrydendahL
var jeg så lykk eli g at blive ud valgt til
at være med p å en britisk, international
pigespejderlejr p å Foxlease.
D et var min første internationale lejr,
derfor står de enke lte oplevelser måske
sæ rli gt tydeligt for mig. J cg var tropassistent og havde som sådan lov til at
være med til før ersamm enkomsterne. O g
på vej til d et første møde, modte j eg et
nydeligt sp ej d erægtepa r , der slog følge
med mig og var så ualmind eli g ven lige
og spurgte mig ud , hvor j eg kom fr a osv.
Bagefter gik det op for mig, hvem j eg
h avd e ful gtes med, at d et var se lveste
verclensspejclerch eferne, og j eg bl ev selvfølgelig meget betage t over, at de h avd e
ta lt til mig, un ge fører.
I min· d agbog fra lejren, d er iovrig t
ha r autografer båd e a f Ladyen, Olga
M alkowsky, Polen , L ydia Lidmann og
Anni Colla n og mange andre kendte
navne, står der: " Om a ft enen lejrbål,
hvor L adyen bød os velkomm en, og Sir
B. P. ta lte om vensk abet, d er skulle
sluttes m ellem nationerne, og vi sku lle
undgå vore eg ne kammerater og hold e
os til de fremmed e."
J eg hu sker endnu, h vilket m æg ti gt
indtryk hans p ersonligh ed gjorde p å mig,
så jeg aldrig siden har glemt dette ene
m ød e og d ette lejrbå l. M ødet m ed disse
to p ersonligh ed er - og d e mange tusind er
spejdersøstre fra a lle eg ne a f jorden blev en mægtig inspiration for os til at
rejse hj em og lege videre med den store
spejderleg til gavn for vore medsøstre.
I 1948 va r j eg under verdenskonferen ce n i U .S.A . på besøg h os en af d e
amerikanske pionerer, mrs. Choa te, på
h end es landsted . J eg husker, hun fortalt e
os, a t B. P. havd e besøgt d em d er. Om
aft ene n var d er " ungt sc lskap", hvor
B. P.'s voksne børn var med. D a mrs.
C hoa te n æste morgen ki gged e n ed p å
terrasse n, så hun B. P. stilfæ rdig t gå og
rydde op og samle ciga retstumper op
efter d e unge . Et lille træk, der ,·iser,
a t h a n ikke bare skrev Spejderlqven men praktisered e den.
Gunnar lpsen
Første ga ng - ja, d et va r p å Ermelundssletten 1924 - m en d a mødte h a n
ikke mig ! M en det var iøv rig t, da han
besogte den grønne lejr ; d et gik lidt
hurtigt , og jeg greb den gamle korp sfane
fra 19 12. D en var tung, og jeg kom til
at holde den i en så tosset vinkel - som
jeg for væ rdi ghed ens skyld syntes måtte
fas th old es, og d et kunn e m æ rkes fl ere
d age efter !
Anden gang var h an ikke hj emme.
D et var i 192 7; jeg var i England og
medbragte en korpsgave, et m ege t flot
fotoalbum . D et blev ove rrakt i hj emme t
" Pax h ill " i Sydengla nd og modtage t af
L ady B. P . og de to h a lvstore døtre B. P. og Peter fiskede i Skotla nd . Bed st
husker j eg en ridetur, som pigern e invi( Fortsæll es side 22)
Mbogoro'en
Fra B.P.'s egen bog: "Sorte mænd og vilde dyr i A.f'rika"
H er i janua r, m edens vi sidd er ved morge nmad en på vor solbeskinned e veranda , ka n vi få vindru er og morbæ r, hvis vi har lyst
til d et, for ikke a t ta le om pawp aw'e r og mangoe r og d es ud en
også honning, og det er en ekstra
god honn ing
Hvis man va ndrer omkring i
omeg nen , vil m a n mange gange se
et stykke træ hæ nge oppe m ellem
træe rnes g rene.
Di sse træs tykker er bikuberne
h er i la ndet.
N år en indfødt vil have en bikube, fæ ld er han et træ og d eler
det i stykker p å 75 ce ntimeters
længde. D ereft er udhul er han træ stykkerne og brænd er en bestemt
slags blade ind e i dem , for at gi\'e
dem d en rette duft.
H an skærer d erefter en gren af
for a t la ,·e sig en mbogoro eller
en krog, ved hj ælp af h l'ilken han
kan hæ nge bistadet vandre t op i
et træ. Han bind er det til mbogoro'e ns gaffelformed e ende ved
hjælp af d en krog, d er udgør d en
and en ende af mbogo roen. Hvert
bistad e er m ærket m ed ej erens
særlige kend etegn.
D erefter er d et nødvendigt a t
ge nn emføre en særlig ceremoni,
som ska l overta le bi erne til a t
komme og bosætte sig i det udhulede træstykke, samt for at forhindre tyve i a t stjæle honningen.
Efter at sta det e r udrøge t m ed
blade, lukkes end ern e, og derefter
b egynd er man at fløjte en bestemt
m elodi for at hidlokke bi ern e, og
ti lsidst udstød er man en frygtelig
forbande lse mod enhver, der vi l
vove a t røre bistadet. Enh ve r indfødt ved , at et bistade h ar en
såda n forband else h æ ngend e p å
sig, og vil ikke vove så m ege t
so m a t røre det.
Mr. L ea key, som h a r beskreve t
denne " bi avl" i sin bog ""Vhite
Africa n", fort æ ll er, at han ikke
troede m ege t p å d enn e fløjten og
h æng te derfor si t bistade op ved
siden af fem andre, som h avde
være t h ele ce remo nien igenn em.
Alle h a ns indfødte venn er lo af
h a m og sagde, a t han a ldrig vi lle
få bi er til at komme i d et stade.
O g de t skete virkelig, som de
h avd e sagt. I løbet a f få uge r va r
d e fem bista der fyldt m ed bi er,
med ens h a ns ege t forbl ev tomt.
Så bestemte han sig til at bruge
den gamm eld ags engelske m etod e,
i løbe t a f nogle d age h avd e han
fan ge t en bisværm og puttet den
ind i sin kube. N æste da g sagd e
s1·ærme n fa rvel og fløj ud af d en
ige n.
D e indfødte sagd e: " D et sagde
vi jo til di g !"
Så end elig beslutted e mr. Leakey sig til a t lad e fløjt eceremoni en
foretage, og a ll ered e d en n æste
d ag kom d er en bisværm og tog
h a ns kube i besiddelse.
Så nu ved enhver af j er, d er er
bi avler, hvordan I skal få bi ern e
til a t komme til jeres kube. I ska l
ba re fl øjte, m en naturligvis må
d et væ re den ri gtige m elodi, m en
h vo rd a n d<' n er, m å g ud ern e vide!
M en nu ved du i hvert fald ,
h va d en mbogoro er.
Disse hule træ bikuber bruges
ove r hel e Sydøsta frika.
Enga ng så j eg et ege rn hoppe
omkring i et træ. En indfødt dreng
sagd e til mig : "Den fyr vil j eg
h ave fa t i", og id et han stak sin
økse i sit bæ lte, begyndte han at
kla tre op i træe t . " Ok, din lille
klovn," tæ nkte j eg, " du vil aldrig
så m ege t som komme i n æ rh ed en
a f d et livli ge lille bæst." M en j eg
havd e sl et ikke lagt mærke til , at
d er va r et ga mm elt, tomt bistade
m ell em grenen e. D e t vidste imidlertid drengen , og han vidste å benbart også, hvad d et kunn e bruges
til. Da hr. ege rn opdagede, at
h a n bl ev j age t, sprang han fra
g ren til gren, og tilsidst hopped e
h a n m ed et vældigt sæt ind i d et
tomme bista d e.
Drenge n sprang hurtigt til og
stopped e hullet til , således at "-9e rnet ikke kunn e k rrtme d ø
kl a trede lidt'· &,!ter c.d.ff~t et
m ed bikuben og
Wng~
;i
J,'-"
F
"
w~~
~
'\
~
~
,
~
,~J, \
-""'~'!
.,
~\
~
'{
'-
'\/
s\~.~fs~ f-.
~~ ;")
~~~\
!\
l
I L ondon s Buckingh am Pa lace R oad
(eller B-P Road! ) ligge r der et museum
for spejdcrbevæge lse n. " D et er d a noget
underli gt noge t" , vil d e fl este sikkert sige,
for med ord et mu se um forbind er d e n oge t
støve t og dødt , noge t som er a ldeles ud en
li v, og som de rfor d anne r d en stæ rk est
mu lige mod sæ tning ti l sp cjderbevægc lse n,
d er tæller ca. l O millioner spræll eve nde
pi ge r og drenge j orden over og er så livskrafti g som n oge n sind e.
M en hvad om du fu lgte m ed ind enfor
i " B-P R oom "? Så ska l jeg sikkert kunn e
præse ntere di g for ting, som vil få d ig
til a t sp æ rre øjnene op og h åbe p å en
tur ti l London, så du sna rest m ulig t se lv
kan få lejligh ed ti l a t gå p å jagt ef ter
mæ rkværdige ting fr a B-P's la nge , lykkelige li\·.
F ra d åbsgaven til Asha n tikongernes
li gkiste og Mafekings søndags fl ag
Selv om B-P va r en stor m and , h a r også
h an væ ret li lle engang, og i en m ontre
find er vi h a n s d åbsgave, et spisesæ t af
H er er nok at kigge på, bl. a. nogle af
B-P' s ordn er og til hø j re en avisløb ese ddel me d d age ns sensa tio n: u ndsæt ning
af Majekin g (e ft er d en lange belej ring).
h olde t skal j eg kun lige n ævne d en første
sæ tning, d er jo b lev lcdc-tråde n for R oberts senere liv : "Jcg ska l gøre a lle sta kkels og fa ttige m enn es ker lykkelige og
a ltid bed e til Gud " .
Senere kom B-P p å Cha rterh ouse kos tskole, og et ris fra skolen mi nd e r om ,
a t d en begave d e R obert ikke stod p å li ge
god fod m ed all e sine læ rere !
Eft er skoletid en begynd te offi cersudd an nelsc n , og du vil fin de sæ re ting båd e
fr a tide n i I ndi en og i Afrik a, f. eks. et
kaff er-" pi a no", Ash a ntik onge rnes ligki ste
og en fc ti sch , skæ nk et t il " Mh 'la lapawn zi",
hvi lke t som bekendt betyde r " m an den,
d er lagde sig ned for a t skyd e", og som
Yar et af d e m a nge tilnavne, de in d fødte
i Afri ka gav h am . H er er også tre me nn eske fi g urer udskå ret i træ, ta bu -s ta tuetter,
h vorom en se ddel med B-P's ege n h å n d-
På besøg i Baden-Powell stuen
l
(
'
det d yres te sølv og m ed n avnet ind gra ve ret . A t det va r e t fre mmel igt ba rn, d er
fodtes d en 22. febru ar 185 7, får vi indtryk a f, n år vi ser, hvad de n lille R ober t
skrev i en ald er a f ku n 8 å r ; p å et gu lnet
stykke p ap ir fr a 1865 stå r so m ove rskrift :
" L aws form e when I a m old ", ( L ove for
m ig, n å r jeg bli ve r gam m el ), og a f ind -
I år 1900 opret tede og orga nisere d e B-P
det sydafrik an ske polit iko rp s; de tte var
ko rpse ts før st e tromme.
skr ift fork la rer: " H vis du se r en a f d isse
an bragt p å din sti , betyd er d et 'Gå tilbage' el ler ' Hold d ig væk'; h vis du fortsætter all igevel, vi l du blive dræbt ell er
i d et mind ste blive ud sa t for fr yg telige
pi nsler. "
Du h a r sikkert h ørt om d en 2 1 7 dage
la nge be lejring af M a fekin g und er Boe rkrige n i Syd afrik a, h vor B-P va r byens
kom m a nd an t . H er vi l du bl.-a. se løbe se d ler, sæ rlige frim æ rke r me d billed e a f
Bad en- Powell og en cyk elordonna ns ( B-P
blev temm elig forfæ rde t, d a h an så sig
a fb ild et - d et va r jo næste n maj es tæ tsforn æ rmelse a t fremstille et fr imærke
ud en dronn ing Victorias bi lled e !). Li gc Icd es fra M afeking se r vi sel etøj et fr a
B-P's h es t sam t byens søn d ags fl ag; om
søn d age n h vi lede krigen , men fra man dag til lørd ag m å tte man nøj es m ed et
fl ag, de r ku n var en fj erd ed el så stort, fo r
a t de t ikk e sku ll e tilt ræ kk e fj end en s ild.
De første å r af " mit andet liv"
Og så, på et tidspunkt d a en strå lende
ilita:r ka r rie re stod åben for d en unge,
sagde h an alt dette fa rvel .og begynd te
50 år gammel p å d et, han selv har ka ldt
"mit an de t li v", og som kom til a t få
la ng t større betydning for menneskeh eden en d h ans in dsats som soldat.
D et begyndte med forsøgslej ren på
Browns ea I sla nd i 1907. H er er bill ed er
fr a lejren, B-P's spejders tav og h a ns væ ldige sku ldersloj fe pryde r vægge n , og der
ser d u "harp une n", de r be n ytted es ved
hvalfangs ter .
Spej derbogen, de n berøm te " Sco uting
fo r Boys", udkom for første gang i 1908,
i seks h ef ter. Selvføl geli g er h er en komple t sam lin g af de nn e første udga ,·e, d er
nu er mege t sj ælde n og eftertragtet, skønt
den kom i et stort opl ag. Boge n h ar nu
n åe t de n 25. udgave og er n ~s t eft er
b ibelen d en bog, d er er udkomm et i fl es t
eksemp la rer og ove rsa t til fl es t sprog .
D e engelske sp ej de res hj ælp eindsa ts
u nd er d e to verd enskri ge få r m a n indbli k
i gennem b ill eder og m ed aljer, og f ra
sta nd ere fr a rove rtroppc, d er .opstod inden fo r h æ ren, fl å den og RAF, h vorsom h elst på kloden ga mle spej de re fa n d t
sam m en.
Storkorsridd er Robert S myth Stevenson
Baden-Powell, Lord of Gilwell
En h el stor montre r ummer verd enssp ej derchefens talrige meda ljer og ord n er, deri bl a nd t h ele 19 ridd crordn er.
M r. A ttri l, der passe r samli ngerne , fortalte mig, at a ll erstørst pris sæ tter man
p å B-P's S torkors af D annebrogsordenen,
fordi man h ar fåe t den da n ske konges
specielle ti ll ad else til a t beh olde ordne n ,
a ltså ikke tilbagese n de den efter indch ave rens død, således som det ellers er
reglen med d enne orden . I gla s og ramm e
ved sid en af ses brevet, d er give r tilladelsen!
T æ t ved ligger B-P's spejderha t, hvis
skygge er fastspændt i en fiks , hj emmelavet ra mme . så den holdt sig plan, n å r
h a tten ikke bru gtes - va r d et forr esten
ikk e en id e til eft erfølgelse?
Med højre og venstre hånd på en gang!
I et hj ørn e find er vi en montre med
enkelt e af B-P's " tcg neri er" . Nå r h a n
va r til m od er, h a ,·de han for vane, m ens
h a n sad og lyttede. a t kradse de sjoves te
sm å skitse r og kun stfæ rd ige kru sed uller
n ed p å p a pirstumper som h a n tilfæ ldigv is
h avde ved h ånde n. Disse tegni nge r laved e
han en ten med ,·enstre eller hojre h å nd ,
ell er nu og d a frembrag te h a n t o forskelli ge teg ninge r samticli gt ( hvilket sk a l
væ re mege t, mege t va nskeli g t - prøv
bl ot! ). Efter m øderne, n å r h a n var gåe t,
sog te de, der h a,·de væ ret til sted e .
u væge rli g t a t sikre sig elage ns " host ", og
de t ha r fa ktisk væ ret en besvæ rli g opgave
i London
Denne imponerende sølvelefant var e n
ga ve f ra de indiske spejdere i anledning
af dere s før ste korpslejr i 1937 og BadenPowells BO års fød selsdag samme år.
a t f remska ffe d e h er viste krusedulletegninger til samlinge n.
Ovenover vil du finde enkelte af tegneren Baclen-Powells næsten utallige illustrationer til forfatteren Baclen-Powell s
bøger og artikler, og her hænger også
alle hans selvtegnede julekort fra 1906
til 1940. T æ t ve d ser vi fire af d e smukk e
akva rell er, han m a lede i de sidste å r af
sit lange liv. D e er a lle fra K en ya i Østa frika, og den tidligs te a f d em er malet.
da B-P var 81 å r g amm el.
O g endelig er d er så det ulvc unge flag .
der dækked e B-P's ki ste p å hans sidste
rejse til graven i K enya en januardag i
194 1 . ..
Gaver i guld, sølv, elfenben - og flint!
G enn em hele sit "and et li v" m odtog
Baden-Powell naturligvis et væ ld a f ga,·e r
fr a sp ejdere rundt om i hele ve rd en . J eg
tro r ikke, du ka n n æv ne et enes te la nd .
hvorfra d er ikke find es en eller fl ere
gave r og t rofæe r. H vis du n ogen sin de
h a r ho rt om D a n Beard, der n æ rmest
va r en leve nd e udga ve a f C ooper's " Læ d erstrømpe" (og sikk ert i høj ere g rad
end Davy Crockett fortj ente betegnelsen
" præri ens bed ste m a nd " !), vil du m ed
æ refryg t betragte den hj orteskin d strøj e
for " Th e Broth erh ood of H e-m en" , som
D a n for sin dod skæ nked e B-P. Fra Ind ie n stamm er en 40 cm høj sølvelcfa nt,
der stå r på en m a rmorsokk el og er beslåe t m ed d et pure guld . Fra Kina , en
vidund erlig smuk m od el i elfenben af
S un-Y a t-S en's grav og fra J a pan et h å ndlave t svæ rd prydet m ed fi g urer - d et
ville få enhver etnograf til at slikke si g
om munden ; fra D a nmark, bl. a. en vase
i kongeligt porcelæ n og en m eget fin
flintedolk fra stenalderen osv., osv.
H er find es også et p a r a f de oprind elige
træ perler fra Dinizulu's halsbå nd. Disse
perl ers histori e er i korth ed : Und er kamp ene i Zululand i Sydafrika blev B-P
tage t til fange af zulu ern e; m en tvæ rtimod al fornuft , lykked es d et ham at
ove rt a le d em til at ove rg ive sig. D en
m æg ti ge høvding, Dinizulu, bar et halsbå nd med ca. 300 træp erl er, og under
forhandling ern e bød B-P sin modstander
ind i sit telt, og inge n ved , hvad d e to
ta lte om ; men da de kom ud igen, var
h a lsbå ndet i B-P's eje . Da h a n mange
å r se nere tilrettelagd e den internationale
Gilwcll træ ning . for spcjd erførere, bestemte h a n , at en fører. d er har genne mgåe t Gilwellprøven , altid - når han
er i uniform - bærer to kopier af disse
perler om halsen i en læd ersnøre; denne
har også sin særlige histori e, som imidlertid kun Gilwellspejdere må kende , og
som de få r fortalt ved optage lsen i Gilwelltroppen ell er -flokk en. D e ægte perler bæres kun af dem , d er rundt om i
landene er led ere af Gilwell træningen,
og et par af dem hænger altså her i
"B-P R oom"!
Kig inden for, når du næste gang
kommer til London!
Mens jeg opholdt mig i B-P museet ,
var d er hele tiden et livligt rykind af
spejdere, flest selvfølgelig fra Storbritanien, men også a dskillige fra både euro-
D ett e p ragtfu lde sølv skjold, der h ar en
dia me te r p å 60 cm, stammer fra Ce)'lon.
H ve r en este af landets ulveunger og spejd ere samlede ind til det .
pæisk e og oversøiske la nde, så led es båd e
to indiske og en afrikansk spejder fra
Nigeria. løvrigt skal jeg hilse fra mr.
Attil og sige, at også du er hj erteligt velkomm en , hvis din vej en gang fører dig
til London.
N år jeg nu bageft er tænker tilbage på
mit besøg i " B-P Room ", er d et imidlertid
sl et ikke alle d e brogede ting og flotte
trofæer, j eg først og fr emmest mind es.
D et, jeg utvivlsomt vil huske længst fra
d ette rum , hvor vor gaml e chef under
sin e besØg i London plej ed e at hold e sin e
ma n ge mød er m ed m enn esker fra alle
kanter af jordkloden, er stedets hel e ånd
og atmosfære. Ligesom man samler en
mosaik af mange små brikker, således
bidrager h er hver eneste ting - stor eller
lille, betydningsfuld , eller overset - til
at form e billedet af en mand , af en
personlighed , der var lige stor som soldat.
som skribent , som kunstner, som spejderch ef - og som menneske. H er står m a n
ved spejderbevægelsens arnested, og det
kan m ed rette siges, at intetsteds tal er
B-P's ånd og virke stærkere til os end h er.
Og d en tale er god at lytte til.
Torben W olff.
21
Budskab fra
verdenspigespejde r chefen
Jeg er meget glad for at lå lejlighed til at
sende alle drenge- og pigespejdere i Danmark
en speciel hilsen på dette tn<'g ct vi g ti ge tidspunkt
i deres bevægelses historie. for nu i 1957 passerer
v i en milestcn. som spiller en s tor rolle for os .
Hvis det ikke betyder noget for os, m å der
va:re noget galt med vort m e dlemss kab i denne
v ('l"dcn somspærtd e ndr bcvægcl.sc, som omfatter så
mange lande, og af hvilken l alle sammen i Danmark udg ør en vigtig del.
For vi fejrer alle sammen i Danmark 100-å rs:
dagen for spejdersportens g rundlæggelse. og J
å rene. der kommer, når I bli ver ældre. vil I huske
det å r og være s lOlte af. at I var i s tand til at g urc
nog et specielt for at fejre spejderbevægelsens
g rundlæggers fud scl og ~ amtidi g t je res egen spejd e d)eva~g el s es f ødsel.
F01· det er ikke a lene et hundredå r, vi gå r ind
i fordi han blev født i 185i . men de t er o gså e n
s'o-å rsdag, fordi den første ; pejderlejr blev holdt
i 1907.
Er det ikke særlig t spændende. a t der på den
må de bliver et dobbelt jubi la:: um ? llele ~ pejcler­
be va·gelsens historie er præget af spænding og
eventyr , det er jeg sikker på , at l har erfaret p?t
den ene ell er anclen måde.
For mi g har den selvfølge li g være t spændende ,
fordi jeg mødte ll.-P. ved et tilfæld e på et skib.
ot; , ·j kom til at holde af hinanden og blev g ift
samme Elr. og det var spa: udende for os to.
1\l e n der var o g:s a en vidunderli g .!l pa: nding ved
sta rten a f spejderbe\·æg elsen . for skont ha n , ·ar
~ ikker på . at hans idCcr va r g ode nok. , ·id stc ha n
ikk e . a t I alle sammen. og at dr·cn gc i alle lande
kunn e lide at Je,·c spcjderli vct. og det var en stor
opmuntring for ham. at I befandt jer deri som
fi:, k i vandet. som rnan sig er.
O g de danske spejdere var nog le af de fø,·s te.
han besøgte. så langt tilba g e som i 1911 . Han
var meg et glad for besoget. og da han kørte gennem Kobenhavns gader. korn han pludseli g til en
lang alle af krydsede ;pejderstave. der blev holdt
op over hans hm·edc af drengespejdere på den
t: n e side og pigespejdere p å den anden. mens
bilen korte igennem .
Det gjorde ham meget g lad. for det havde han
aldri g oplevet før. og han teg nede en lille s kit ~e
af det i sin dagbog og skrev nedenunder:
., De kubenhavn ske spejdere ga v en opvisning
til ære for mig. tyve tropp e modte r,·em og lavede
opvi~nin ger. idet hver eneste trop lavede noget
specielt. Det gjorde de godt. og jeg \'ar .sæ rlig
imponeret af deres mad/a ;: ni ng!
Der var også to flinke pigespejdertroppe med
YCd op visningen. og de lavede ogsa rnad!
Jeg var let sindig nok til at beg ynde at smage
på maden , og da jeg havde gjort det eet sted,
må tte jeg bli\'c ved. så da jeg kom til den off icie ll e middag om af tenen , var jeg a ll erede så
stoprn;ct. at jeg overhovedet ikke kunne sp ise
nog et!;'
Ja, de.t ligger man ge ~Ir tilbage. i bevægelsen s
tidlige barndom. og I ha1· udrettet sto1·e ting
side n da. flere gange fordoblet jeres styrketal og
er vok set i styrke og dyg ti g hed å r fo1· ar.
Vel er jeres land et af de mindste i udstra:kning. men det er et af de storste med hensyn til
spejderantaL for i Datlmark n d l' r fin ~.- s p ejd eu
i forhold Iil befolkningslal/d t> n d i noget and t t
la tld h e r på )orde n.
Pii. det omrade sui r I overst på li .!l ten , og det
kan r \'ære stolte af, men jeg tvivler he ller ikke
om , efter hvad jeg kender til jeres historie og til
jeres folk. at jeres spejderma:ssige dyg ti ghed også
er stor.
Er den det? Vil I lo ve mi g , at I , for·di spejderbevægelsens grundlægger - ru in mand - han. som
I kendte under navnet .. B.-P. " - flere gange kom
til Danmark. vil fejre hans 100-årsdag ved stadig
at vokse i både dygtighed og i styrketal i løbet
a l 1957 .
Han els kede jeres land. Han beundrede det
danske folk. H an interesserede sig for , hvordan I
fulg te hans progz·am for spejderarbejdet , og derfor
hå ber jeg , at I vil fortsætte med at lege legen
med bedre og bedre resultater hele tiden, og
også få masser af glæder og opmunt ring derved .
0LAVE
BADEX-POWELL
V erde 11spigespe jd erclt,•f
22
Sådan var Baden-Powell
Farvel - og Gud velsigne jer all e.' ·
på hæld, tog hans sygelom en a lvorlig
vending, langsomt ebbede kræftern e ud,
og i begyndelsen af d et nye å r, den 8.
januar 1941, død e han næsten 84 år
gammel.
Baden-Powell skull e have været begravet i \.Yestm inster Abbey. Hans sidste
hvilested ville væ re blevet m ell em den
ukendte so ldats grav og David Livingstones. Men krigen gjorde det umuligt
I sted et b lev han begravet på den lill e
k i rk egå rcl i Nyeri, der på to sider er
skærmet af træer, mens de andre to
sider er åbne som et vinelue med udsig t til dale og højdedrag og Mount
Kenyas snek lædte top.
Ved årsskift et til 19 39 sej lede BadenPowell til Østafrika som en syg mand.
60 års ove rarbejde begyndte at gøre sig
gæ ldende. Han slog sig ned i Nyeri i
Kenya, i håb om at blive rask i det gode
klima og rej se hjem til England igen.
Men hans læge "a fslorede· ' et hjerte
som var ble\·et træt og et d å rligt øje og
sagde: " De har bare at blive her. Hans
ord blev yder li ge re håndhævdet af Hitler
og hans krig, og "Hun-som -må-adlydes"
var af samme mening. "
I de kommend e måneder h er i Kenya
fik h an forståelsen a f, at hans liv nærmede sig sin afs lutning, og d a 1940 går
I den engelske radio holdt en af
Badcn-Powells æ ldste og trofaste medarbejde re i spejderbevægelscn, li ge fra
den første lejr i 1907, Sir Percy Ewcrett,
en mindeta le, der sluttede således: "Jeg
ved, at han ikke ønsker, vi skal sørge
over, at han er gået bort, men hellere
tænke med glæde og fortrøstning på
den lykke, han har bragt i millioner af
unge menneske rs liv hele ve rden over
og huske, at han har efterladt sig en
li vsvej ledn ing til gavn for os og de
millioner, som vil følge os.
Hans indflydelse på verdens ungdorn
kan a ldri g dø.
E. Th . Bjørn.
. . . s om j e g mødte ham.
jamboreen"s B. P.-besøg i den danske
lt:'jr, med overrækkelsen af to lurer til
den beredne chd. som kun på hesteryg
havd e mu li gh ed for at komme lejren
rund t i l 0-15 cm opblød t ler.
Og endel ig, blandt B. P. -minderne
" World rove r moot" 1931 i K andcrsteg,
da han, gennem mig, takkede danske
K.F.U .M.-spcjdere, for det syn på voksne
spejdere i samfundets tj enes te, der da
blev udtrykt fra vor side.
J-Ians inspira tion , hans personligheds
st yrk e, ha ns genialite t, var vidund erlig.
( Fortsat fra sid,• Il J
J rg vi l ønske, at I alle vil gemme
jamboreemærket, I bærer på jeres spejdcrdragt. Det vil altid minde jer om
spejderloven og den dejlige tid, vi har
haft sammen her i Holland. Det vil
hjælpe jer til at være rustet til at gennemføre spejd erloven i hele li vet og
til at udbrede vore spejderidealer, den
gode \·i lj e og den fremstrakte, kammeratl ige hånd mod alle, vi møder. Mit
bud til j er er at sprede ven skab og gensidig for ståelse ud over hele verden.
o:nrt sat fra side 17)
terede mig på, og de morede sig med
at sætte rigtig fart på for at få mig mør.
D et lykk edes ikke - man var ung og
havde nylig været ved rytteriet!
Næste år var ved Stockholm i den
svenske korpslejr " Jublo". Trods alderen
tog vor gamle chef hel e turen rundt
blandt 5-6000 spejdere. Danskerlejren
var en af de sidste, og Wilson (B. P.s
"n urse", sagde han selv ) var bekymret.
Så hittede vi på at surre en havestol på
to lange spæ r, og med en snes granvoksne
spejdere rigget til som vildmænd, at bære
ham gennem byen. D en var han mægtig
med på, Wilson var tilfreds - men undertegnede temmelig nervøs for surringerne, jeg havd e foretaget med spejderhalstorklæder!
Så var der Birkenhead-j amboreen 19 29.
- der var meget, men lad mig nævne to
ting: gentagelsen af de 1200 danske
spe jderes gymnast ikopvisning, da B. P.
kaldte Ove H olm og mig op i "the royal
box" for at takke os, fordi holdet udsatte
afrejsen en dag, for at opfylde B. P.s
ønske om - som eneste land i verden a t gentage opvisningen. Og "mudder-
... vi surrede en havestol på to lange spær.
O E TERLA TE B
EVE
EFTER Il- P's DØD llLEV D I SSE TO llR EVE F UN DET llL A:'-!DT HA NS EFTERLADENSKAllER
TIL Dlli:NGESPEJDE
K æ re spejdere! H vis I ha r set sku es pillet Peter Pan, husker
I nok, hvordan sø røv erk a ptajn en he le tid en har travlt me d
sin sidste ta le, for h an va r bange for, a t når han virke li g
skull e dø, vill e han ikke få tid til a t få d en afl everet. Sådan
omtrent ha r j eg det også . Selv om jeg ikk e er døende netop
nu , dør jeg n ok en a f d e næ rmeste d age, og jeg vi l ge rn e
se nd e jer et p ar ord til a fsked .
Husk på, det er det sidste, I nogensinde vi l høre fr a mi g .
T æ nk d erfor a lvo rli g t over det.
Mit liv ha r væ ret ua lmindel igt lykk elig t, og jeg ønsker,
at hve r eneste a f jer m å op leve li ge så lyk keligt et li v.
J eg tror, at Gud satte os ind i d enn e verde n, for at vi
skull e blive lykk elige og g læde os ove r li vet. Lykk e har intet
a t gø re m ed rigelom ell er med en fin karri ere eller med et
liv i nyd else . Et skridt i den ri gti ge retning er d et, a t du
som dreng sø rge r for at blive sund og stærk , så du kan gore
NJ:
gavn og d erv ed b]i,·e g lad og tilfreds i livet, når du bliver
voksen.
Læ r nat uren a t kende , og du vi l undres over skabn inge ns
ma ng foldi gh ed og opdage, ]1\·or meget ri gt og skønt og vid underligt, G ud h ar skab t, for at du kan g læd e di g over d et.
Li vet a fh æ nger ikk e så m ege t af, hvo rdan man har det, so m
af, hvo rd a n ma n ta' r det. Se på det lyse i til være lse n ug
ikke a ltid på det tri ste.
Men den virk elige ;nåde at blive lyk keli g p å, er a t go re
a ndre m enn eske r lykkel ige. Prøv på a t efterlade denn e verd en en· lill e smul e bed re, end du fandt d en. O g nå r din
sidste stund en ga ng kommer, ka n du dø lykk elig i bev idsthed en om, a t du i hv ert fa ld ikke h ar spil dt dit liv, men
gjort dit bedste. J eg sige r: vær beredt til at leve lykk eli g
og til at d ø lykk eli g - h old a ltid dit spejderløfte - også
nå r du ikk e er dreng m ere - m å tte Gud hj æ lpe di g d erti l.
D in ven Baden-Powell
TIL PIGESPEJDER.NE
K æ re piges p ejd ere! Dette er bare et p a r a fsked sord til jer
- d e sidste, I vil få fra mig. D et er blot for at minde j er om,
at jeres opgave i livet er at væ re lyk keli ge og at gøre a ndre
lykk elige. Det lyd er svæ rt lige til - ikke? I begynd er med
at bringe a ndre glæde ved at være venl ige og go d e im od
d em . Du b ehøve r ikke at spekul ere så meget p å selv at blive
lyk keli g, for du vil snart opdage, a t det ko mmer ga nske af
sig se lv. Senere h en, nå r du få r dit eget hj em, ka n du gø re
din mand lykk eli g ved at skabe et lys t og muntert hj em for
ham. Hvis a ll e hjem var lyse og g la d e, vil le d er være fæ rre
resta uranter og beværtn inge r, og mænden e vill e ikk e bryde
sig om at komme d er, men hellere væ re hj emm e. M åske
betyder d et hå rdt arbejde for di g, men d et lønner sig . Og
hvis du hold er din e børn ren e og sund e og stæ rke og a ltid
bes kæfti ged e med god e in teresse r, bli ve r det lykkelige og
g lade børn , der els ker deres foræ ldre. Intet kan være en
større glæd e for dig end et ba rn , d er ho lel er a f di g. J eg
tror bestemt, det er Guds mening, a t vi ska l væ re g la d e og
lykkeli ge i dett e liv. H a n har givet os en verden at leve i,
so m er fyldt m ed skønne og vielunderlige ting, og h a n ha r
givet os øjne til at se m ed, m en også å nd og forstand til at
fa tte d et a ltsammen, om vi blot forstå r a t se ri gtigt p å tingene. Vi ka n glæde os ove r solskinn et og ove r en pragtfuld
udsigt. Vi kan nyde blomsternes skønh ed . M ed undren se r
vi, hvordan det lille frø bliver til en plant e, der får b lom-
ster, so m - nå r den tid kommer - skaber nye pla nt er og
nye blomster, inden de selv d ør. F or se lv om plantern e d ør
li geso m menneskene, dør slægten ikke ud, m en nye pl a n\er
og nye menn esker bliver født og vokse r op so m et led i
ska berens plan. D erfor, se r I , er I kvind er på to m åder
G ud s udva lgte tjen ere: for d et første ska l I fortsæ tte slæg ten
ved a t sætte børn i verden i stede t for de generation er, der
dør. For det a nclet ska l I sprede lykke i verden ved a t skabe
lykk elige hjem og ved selv at være muntre og go d e kammera ter for jeres mænd og børn . H er li gge r den sto re opgave
for pigespejdere. At være " kam m erat" ', d et vil sige at væ re
interesse ret i din mands a rbejd e og tage d el i hans interesse r,
at støtte h a m m ed din sy mpa ti og hj æ lpe ham m ed god e
råd. O g nå r du opdrage r dine børn, skal du ud vikl e og styr ke
deres forstand og deres kara kt er på sa m me m åd e, som du
tage r di g af d eres kro p og d eres h elbred , og d e vi l blive
nytti ge m ennesker, der kan g læd e sig over tilvæ relse n. N å r
du på denne måde spreder lys og lykk e omkring di g, vil
belønn inge n blive din ma nds og dine børns dybe hengivenh ed og kæ rli ghed, og noge t bed re finel es ikke. Du vil opdage, a t himm elen ikk e er et lykk elan d oppe i skye rn e, efte r
at du er død , m en a t himm elen er i d enn e ve rd en og her
nu i dit ege t hjem. Bring d erfo r g læ de til andre, og du vil
se lv blive lykk elig. O g det er netop, hvad Gud ønsker a f dig.
Gud være m ed j er !
Af Gotfred Mortensen
Sådan var BadenPowell .......... 8
Kort over B-P's
rejser ... . ...... 12
Af Thora
l~nd
.... somjegmødteham14
Fotomontage .... 18
Af
E. Ellegaard Frederikaen
På bitsøg i BadenPøwell stuen .... 20
Af Torben Wolff
To efterladte breve 23
Udgivet af:
Det Danske Spejderkorp ,
K F U M-Spejderne i Danmark, Oet Danske Pigespejderkorps og KFUKSpejderne i Da'1mark.
Redaktionsudvalg:
Annesofie Hermann,
Gudrun Due Jensen
Tage Kampmann og
ilergen B. Skotte Hansen
(ansvarshavende).
For- ,1o_g bagside- af
Eva-Marip.
Tryk:
Egmont H. Petersen,
kgl. HolbogtrUkkeri,
Københa n.