1. No category

SVAVAS
SEJR
15-årige Svava Run Björguinsdóttir lå i krig med sine
forældre, var fortabt i stoffer og gik ikke i skole. Men efter
et år med MTFC-programmet flyttede hun for ni måneder
siden igen hjem til sine forældre og har genoptaget sin
skolegang
Hun kan ikke længere holde ud at gøre
sine forældre kede af det. Det knuser
hende indvendig, for de har det så godt
sammen nu. Men for få år siden var
nu 15-årige Svava Run Björguinsdottir
fuldstændig ligeglad.
Allerede som 12-årig begyndte hun
at tage stoffer. Hash, skunk, coke,
speed. Hun pjækkede fra skole og
blev bortvist. Var aggressiv og kom i
slagsmål. Stak af fra hjemmet i Ullerslev i længere perioder. Ignorerede de
hundredevis af bekymrede opkald fra
sine forældre. Hendes far og mor anede
ikke deres levende råd. På trods af at
de gange, hvor hendes far, Björguin
Gudjonsson, og mor sad og ventede
på hende, når hun var væk. Det har jeg
aldrig gjort mod andre, men jeg har gjort
det mod min egen datter, siger han.
Gennem en skolepsykolog og en
sagsbehandler i Nyborg Kommune blev
Svava i januar 2010 koblet på MTFCprogrammet, der på Fyn drives af den
selvejende institution Cesa i Ringe.
Udsigten til at skulle bo hos fremmede
mennesker i en såkaldt træningsfamilie gjorde Svava rasende og skræmte
hende.
Samtidig blev der tilknyttet en familieterapeut til Svavas forældre, og hun
havde de aldrig oplevet noget lignende.
en færdighedstræner. Hver dag skulle
Hver gang de prøvede at tale hende
hun følge et fast program,
til fornuft, blev hun
hvor hun optjente point for
rasende og opførte sig “Det handlede om at
komme over 100 point og eksempelvis at stå op om
sindssygt. De kunne
morgenen og gøre sig klar.
ikke trænge igennem.
styre sig selv undervejs.
Gå i skole samt udvise
De så sig selv sætte Sådan tænker jeg også
modenhed og positiv
låse på vinduer og døre
i dag. Hvis jeg gør noget
indstilling. Hun tjente ikke
for at holde hendes tilbage, men det var kun forkert, så føler jeg, at jeg mange point til at begynde
skal starte forfra igen.”
med. Men det bed på
hende, at hun mistede tid
perioder anede de ikke,
ved computeren, samvær med veninder
hvordan hun levede på gaden, rejste
og weekender hos sine forældre.
rundt i forskellige byers natteliv og ple- Efterhånden havde vi jo fået det bedre
jede omgang med meget ældre og dybt
sammen. Vi kunne snakke igen. Hygge
os. Bare en time betød alt for mig. Så
at hente hende på Nyborg Station, var
det var nok derfor, jeg holdt op med at
det under store skænderier. Det skete,
stritte imod, forklarer hun.
at hendes far, Björguin Gudjonsson,
Efter et halvt års tid ændrede Svavas
måtte holde hende fast under køreturen
indstilling sig, og hun oplevede den
hjem for at undgå, at hun sprang ud af
frihed og de goder, der fulgte med de
bilen. En enkelt gang i en helt fortvivlet
point, hun optjente.
situation endte han med at slå hende.
- Det handlede om at komme over 100
- Jeg måtte stoppe hende, og jeg følte
point og styre sig selv undervejs. Sådan
ikke, at jeg havde andet valg i situtænker jeg også i dag. Hvis jeg gør noationen.
get forkert, så føler jeg, at jeg skal starte
forfra igen. Det er som om, at jeg har et
15-årige Svava har indset, at hun
pointskema inden i mig selv, fortæller
opførte sig forkert i de år, hun stak
af hjemmefra og var aggressiv over
igen.
for sin forældre. Nu fortryder hun alle
Hun
oplever,
hvordan hun har fået bedre hygiejne og
det for bare at sidde ved computeren.
Hun hjælper til derhjemme og læser
bøger.
- Jeg kan stadig blive aggressiv, men
jeg har lært gå ud og tage luft ind i stedet. Jeg ved godt, hvornår jeg har gjort
noget forkert, og at mine forældre stoler
på mig nu, siger hun.
Til gengæld har hun fået frihed og
tillid. Hvis hun vil til en fest, må hun
tage af sted, så længe hendes forældre
ved, hvor hun, hvem hun er sammen
med, og hvornår hun kommer hjem.
Hendes far føler også, at han har lært
meget af programmet, hvor forældrene
24 timer i døgnet kunne kontakte deres
terapeut. Men han vil ikke tænke på,
hvad de kunne have gjort, og hvad de
er gået igennem.
- Jeg er bare rigtig glad i dag. Jeg
husker faktisk ikke noget om den gamle
Svava. Jeg ved bare, hvordan hun er i
dag, og sådan håber jeg også, at hun er
i morgen. Jeg tænker ikke tre eller fem
måneder frem. Jeg tager en dag af gangen. Havde vi ikke fået hjælp, så tror
jeg, at hun havde levet på gaden eller
været død, siger Björguin Gudjonsson.
Svava er fortsat i den heldagsskole i
led i pro- grammet. Hun har lige fået at
vide, at hun er uddannelsesparat og har
en plan om at læse til sygeplejerske.
Hendes far er stolt.
- Men jeg kommer ikke til at gøre det
igen. Det har jeg også sat til hende. Så
er hun på egen hånd, siger han.
For Svava er det faktisk en hjælp at
vide.
- Det forhindrer mig i at blive sådan
igen, siger hun.