menighedsrådet

FARRE
fælles NYT
Nr. 4
december
27. årgang
år 2012/13
januar
februar
Redaktionen
Foreninger i Farre
Antenneforeningen v/Niels-Chr. Tingsager, Bakkevej 15
Borgerforeningen v/Britta Winther, Anlægsvej 11
Farre Idrætsforening v/Jens-Erik Jørgensen, Smedevej 15
Farre Vandværk v/ Arne Pedersen, Smedevej 17
Menighedsrådet v/Anne Birgitte Jørgensen, Smedevej 15
Foredragsudvalget v/Tove Knudsen, Smedevej 3
Klub 2000 v/Børge Bergmann, Tykhøjetvej 39
75 73 30 97
75 73 32 06
75 73 33 30
75 73 30 41
75 73 33 30
75 73 31 86
75 73 31 75
Redaktion
Tove Knudsen
Lisbet Christensen
Dorrit V. Ikkala
Mary Kristensen
75 73 31 86
75 73 32 78
75 73 32 69
61 72 03 48
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Indlæg til bladet sendes til redaktionen, gerne som e-mail eller på en
diskette.
Deadline 8. februar 2013
Omdeling:
Farre by samt postliste
Oplag:
350 stk.
Udgiver:
Redaktionen i Farre
Forsiden:
Julemarked i Farre
-2-
Menighedsrådet
Åbent brev til menighedsrådet ved Farre kirke!
Der går vilde rygter i Farre by om, at menighedsrådet vil knuse alle de
mindesten, der er stillet op på række bag kirken. Jeg kan dog ikke tro, at et
fornuftigt menighedsråd kan finde på det. Der knytter sig nemlig en masse
minder til disse sten og en historie til senere efterkommere.
Jeg vil i stedet opfordre menighedsrådet til at sørge for renholdelse af
kirkegården, som den ser ud nu med ukrudt og visne blade, er den ikke et
kønt syn.
Med venlig hilsen
Børge Bergemann
Ovenstående brev har redaktionen modtaget til Farre Fælles Nyt og
valgt at videregive det til menighedsrådet til besvarelse nu – frem for
først om et kvartal.
Svar på det åbne brev fra Børge Bergemann
Hvorvidt det er vilde rygter, ved vi i menighedsrådet ikke, men det er
korrekt, at der er forskellighed i meningerne om en af de seneste
beslutninger i Farre Menighedsråd.
Beslutningen om at fjerne tidligere gravsten fra nedlagte gravsteder, er
opstået ud fra et ønske fra kirkegårdens personale, om at sikre en bedre
renholdelse af kirkegården.
Der er tale om gravsten fra gravsteder, hvor efterkommere ikke har ønsket
at gravstedet blev opretholdt, måske fordi der ikke længere er nogle
efterkommere. I første omgang er stenene sat bagerst på kirkegården, hvor
de så har stået igennem mange år.
Vi i menighedsrådet er godt klar over, at det er et ømtåleligt emne at røre
ved, men vi er også nødt til at følge med tiden og imødekomme vores
personales ønske om at kunne udføre et tilfredsstillende arbejde på
kirkegården. Derudover skal vi huske på, at kirken har et budget, som skal
overholdes, vi er også pålagt at tænke økonomisk. Vi mener, at vores kirke
og kirkegård bliver holdt meget fint. De skiftende årstider kan jo have
-3-
indflydelse på udseendet. Pt. ligger der mange blade, hvilket er
uundgåeligt, da der er mange løvfældende træer i området.
Vi vurderede fra menighedsrådet, at der skulle være en bevarelse af nogle
sten ud fra en kulturhistorisk vinkel, hvorfor museet og provstiet blev
inddraget. Der er udtaget en del sten, som skal bevares, både fra de
nedlagte og fra de nuværende gravsteder, og til dem vil der blive lavet et
område bag ved kirken, hvor de kommer til at stå smukt.
Det er så helt almindelig kutyme, at de sten, som ikke længere skal være
på kirkegården enten kan afhentes af eventuelle efterkommere eller
genanvendes til andre formål. Denne praksis bruges af kirker i hele landet.
Menighedsrådet er en demokratisk valgt forsamling, som er valgt til at
sikre, at kirken og dens institution føres videre i det danske samfund.
Menighedsrådet skal lytte til såvel personalets ønsker og tilkendegivelser
som menighedens. Derefter træffes den beslutning, som menighedsrådet
mener, er mest rigtig. Vi kan så være enige eller uenige, og en debat skader
aldrig. Det er jo rart, at der er nogle som engagerer sig.
Til sidst – et minde behøver ikke være synligt – et minde kan man gemme
i hjertet.
På vegne af Farres nyvalgte menighedsråd
Anne B. Jørgensen
Efter menighedsrådsvalget
konstitueret sig som følger:
har
Farre
Menighedsråd
Formand:
Næstformand:
Kasserer:
Kontaktperson:
Kirkeværge:
Kirkegårdsudvalg:
Præstegårdsudvalg:
Medie/kom. udvalg:
Aktivitetsudvalg:
Valgudvalg:
Anne Birgitte Jørgensen
Henry Kristensen
Tove Knudsen (suppl. af Lene Eg Jensen)
Lene Eg Jensen
Henry Kristensen
Lene Eg Jensen
Henry Kristensen
Tove Knudsen
Anne Birgitte Jørgensen, Klasina Neef
Tove Knudsen, Anne Birgitte Jørgensen,
Klasina Neef
Stedfortrædere:
Doris Elly Jepsen og Tonny Bøtcher Iversen
-4-
MENIGHEDSRÅDET
Fra en afgående formand skal der lyde en stor tak for mange spændende år
i menighedsrådet.
Takken skal rettes til menigheden her i Farre. Tak for opbakning til vore
arrangementer.
Næsten altid er der taget godt imod vore tilbud. – Til de almindelige
søndagsgudstjenester kunne der måske komme lidt flere, men tak til en
lille flok af meget trofaste kirkegængere.
Jeg kunne godt ønske, at flere tog imod det tilbud, da man næsten altid kan
gå hjem og har fået noget med.
En stor tak til de forskellige menighedsråd her i Farre, som jeg gennem 24
år har arbejdet sammen med. Heldigvis har der altid været et godt
samarbejde og stort set enighed om alle beslutninger.
Også de forskellige menighedsråd i Give samt personalet i både Farre og
Give vil jeg rette en tak til.
Jeg har lært rigtig mange mennesker at kende, som jeg er kommet til at
sætte stor pris på.
Det gælder både almindelig valgte medlemmer og gejstlige.
Sluttelig tak til menighedsrådet her i Farre for den fine afskedstur til
Søndersø Kirke for Børge og mig. – Det var sjovt at se alteret, som er
malet af samme kunstner, som har malet vores altervæg, nemlig Stefan
Viggo Pedersen.
- Måske får vi også en dag mulighed for at se udsmykningen i Maria
Kirken på Vesterbro, som er udført af samme kunstner? (Vi har faktisk
prøvet, men da den kirke er varmestue for narkomanerne på Vesterbro,
kunne vi ikke umiddelbart få lov at komme ind.)
Jeg ønsker nu bare alt det bedste for
Farre
Kirke
og
det
nye
menighedsråd. Der er sammensat et
rigtig godt hold, og jeg er sikker på,
at de vil arbejde for at TILPASSE
OG UDVIKLE vor kirke, så ”der
kan udfoldes et mangfoldigt
kirkeliv” her i Farre, som der står
skrevet i vore visioner.
Marie Schouenborg
-5-
Aircondition service
-6-
Borgerforeningen
Formandens beretning 2012
Velkommen til endnu en generalforsamling i borgerforeningen. Atter et år
er gået siden vi var bænket her sidst. Der har været et år med mange gode
oplevelser i Forsamlingshuset og for Borgerforeningen.
Årets gang i Farre Borgerforening.
Traditionen tro begynder den nye bestyrelse med at afholde juletræsfesten.
Vi fortsatte de seneste års koncept med kagebagning for de mindste, gløgg
og æbleskiver til de store, og små markedsboder for alle. Der blev solgt alt
fra smykker, hjemmestrik, julemærker, honning, lokale snaps og malerier
til juledekorationer. Julemarkedet var godt besøgt, men vi føler os lidt
trængte af julearrangementer i de nærliggende byer, vi har derfor i år
besluttet at afholde julemarkedet søndagen inden 1. søndag i advent –
nemlig søndag den 25. november, hvad programmet præcist bliver, er
endnu ikke fastlagt, men glæd jer – der kommer en løbeseddel rundt inden
længe. Og til den tid tror jeg Carsten og Folke atter vil have styr på
julebelysningen på torvet og her udenfor.
Fællesspisningerne har kørt sin sædvanlige gang. Trægheden med at finde
det næste madhold er ikke blevet mindre, tværtimod! Heldigvis er der
efterhånden blevet etableret nogle ”faste” madhold, som tager deres tørn
en gang om året. Husk alligevel på, at disse hold altid har plads til et par
stykker ekstra, og man behøver
ikke være en Michelin kok for at
kunne yde en indsats. Det er
nogle meget hyggelige aftener,
og tænk al den snak man kan få
med nogle, som man måske
ellers aldrig snakker med! I
øvrigt er vores fasttømrede
julemadhold – som helst ikke
tager suppleanter ind i kliken klar med julefrokosten fredag
den 23. november.
-7-
Søndag den 19. februar var Forsamlingshuset atter indtaget af lokale
prinsesser, humlebier, batmænd og selve julemanden havde forladt sin
hule for at deltage! Fastelavn blev fejret med fællesspisning på
børneniveau og tøndeslagning til stor fornøjelse for alle. Til næste år har vi
måske en overraskelse til fastelavn, så vær allerede nu klar til søndag den
10. februar.
Inden konfirmations-sæsonen begyndte, fik forsamlingshuset en ordentlig
overhaling indendørs. Der blev skinnende flot, men skulle der være en
enkelt eller to, som har tid til at kigge forbi, vil de blive mødt med åbne
arme til næste år. Selvom vi slider i det, er der også tid til at hygge os lidt –
og så er der gratis aftensmad. Tak til alle, som mødte op – vi ser frem til at
se jer igen til næste år.
Farre Anlæg blev også i år forskønnet på en skøn søndag i juni med
Carsten som primusmotor. Også her kan jeg kun anbefale at man dukker
op, det er nogle meget hyggelige timer, hvor der både drikkes kaffe og
spises pølser. Tja, når jeg tænker over det, så bruger vi faktisk meget tid på
at snakke og spise til vore fælles arrangementer – men det er jo også
hyggeligt.
Skt. Hans faldt i år på en lørdag og straks tænkte vi, sikke mange der ville
dukke op i anlægget, men sådan blev det ikke, vi havde glemt at tage højde
for at det også er en lørdag, hvor mange studenterfester fandt sted.
Alligevel dukkede omkring 100 personer op. Vejret var rimeligt med os i
år, men da Folke fremførte Peters båltale gik det ikke længere, Folke stod
ensom i regnen og holdt talen til ende. Mon ikke han kunne holde sig varm
på bålet, som han selv havde arrangeret – Folke er nu ret skrap til det med
bål. Tak til jer begge. Men inden da havde vi fortæret Birthes fantastiske
salatbord, og Jens Eriks høne/hane havde lagt en klat på
hønseskidningsbrættet. Tak til alle som ydede en indsats på denne aften.
Vi ses igen til næste år.
Og lige efter Skt. Hans fik vi i Borgerforeningen endelig taget os sammen
til at købe en plænetraktor til klipning af græsset i Anlægget og til dels
også stierne langs åen. Jeg er sikker på at førsteklipper Svend er godt
tilfreds med traktoren – og vi kan da se at græsset er flot klippet. Tak til
bidragsyderne og til Jan mekaniker, fordi den må stå varmt og tørt hos
ham.
-8-
Forsamlingshuset har i det forgangne år fået lidt mere isolering på loftet, vi
håber det kan mærkes til vinter. Det er jo et gammelt hus, så der er hele
tiden nogle ting som skal gøres. Tak til alle de frivillige hænder og
såmænd også til alle dem som gerne ville men bare ikke lige kunne. Også
en stort tak til affaldsindsamlerne i foråret, som gjorde byen lidt kønnere.
Der skal også lyde stor ros til Peter, som holder vores hjemmeside ajour,
også når vi ikke selv husker at fortælle ham, hvad vi går og foretager os.
Tak for dit store arbejde, det er en hjemmeside, som vi kan være glade og
stolte over. Når jeg kigger på andre byers hjemmesider ligger vi absolut i
øverste halvdel.
Endnu et år er gået og jeg vil gerne på bestyrelsens vegne takke alle som
har bidraget på den ene eller anden måde til, at vi atter har haft et godt år i
Borgerforeningen og i Forsamlingshuset. Ikke mindst tusind tak til de
frivillige som har brugt deres fritid på forsamlingshuset og
borgerforeningens arrangementer.
Britta Winther
Glædelig jul
- og godt nytår!
-9-
Jernbanegade 16
7323 Give
Tlf. 44 56 48 50
www.givevinhandel.dk
Østergade 7 ● 7323 Give
Tlf. 75 73 28 00
- 10 -
Referat fra generalforsamlingen i Borgerforeningen
onsdag den 31/10-12
Der var mødt 17 personer og 4 fra bestyrelsen
Valg af dirigent blev Arne som klarede opgaven storartet.
Formanden (Britta) fortalte om, hvordan det forgangne år var gået, og det
klarede hun ganske godt
Regnskabet blev godkendt uden tøven.
Der var ikke kommet nogen forslag.
Valg til bestyrelsen: På valg var Folke, Carsten og Karin, og alle modtog
genvalg.
Valg af suppleant: På valg var Lisbet, og hun modtog genvalg.
Valg af revisor: På valg Mary, og hun modtog genvalg.
Fastsættelse af kontingent. Forblev uændret.
Eventuelt.
Der blev spurgt til træerne på torvet, da de vokser skæve, hertil kunne der
svares, at vi er i gang med at få dem rettet op, men det kommer til at tage
lidt tid.
Sandkassen mangler sand, og der er meget ukrudt, der skal fjernes ved
gyngerne i anlægget, det vil der blive fulgt op på til foråret.
Brittas bytte aften vil blive udsat til engang i foråret.
Der blev snakket meget om forsamlingshuset, hvad vi skal gør ved det,
hvad kan vi gøre for at få det lejet noget mere ud, om prisen for lejen er
den rigtige, om der er nogle kriterier for leje af huset, og om vi skulle lave
det som en mulighed at kunne tilkøbe rengøring. Så der er noget vi må
have snakket videre om.
Noget om at få nye ideer ind til hvad vi skal have af aktiviteter eller
genoptage nogle af de gamle, der kom et forslag om Banko.
Ellers fik vi at vide, vi gjorde det rigtig godt, det er rigtig dejlig at vide, at
de fremmødte synes, vi gør et godt stykke arbejde.
- 11 -
Farre Borgerforening - konstituering
Formand: Britta Winther
Næstformand: Folke Jensen
Kasserer: Markus Sørensen
Sekretær: Karin Tingsager
Carsten Mikkelsen
Åbent hver tirsdag indtil jul fra kl. 16 – 18.
En oplagt mulighed for en lille udflugt med
familie og/ eller venner.
- 12 -
- 13 -
Farre Forsamlingshus
Selskaber op til 100 personer.
Udlejning af borde, stole og service.
Henvendelse på telefon 6082 7501
(husk evt. at lægge en besked på telefonsvareren)
- 14 -
- 15 -
Pokal
for bedste
råvarer
i ind- og
udland
Jernbanegade 13
7323 Give
tlf. 7573 2000
KØB KVALITET
- DET GØR VI !
- 16 -
Antenneforeningen
DR
DR omlægger sine tv-kanaler i 2013, blandt andet med lanceringen af to
nye kanaler: ’DR3’ og ’Lille Ramasjang’, mens DR HD og DR Update
lukker. Den samlede kanalomlægning forventes gennemført i første
halvdel af 2013
DRs omlægning af tv-kanalerne omfatter de to helt nye kanaler. DR3
bliver en kanal, som målrettes yngre seere i alderen 15-39 år.
’Lille Ramasjang’ bliver et trygt børneunivers for de alleryngste seere i
alderen 3-6 år, mens DR Ramasjang, som vi kender den i dag, fremadrettet
skal fokusere på de 7-12-årige.
TV2
TV 2 lancerer 1.maj en ny tv-kanal, der får navnet TV 2 FRI. Kanalen
bliver Danmarks første fritids og friluftskanal med fokus på have, hobby,
mad, gør-det-selv, bolig, vejr og meget mere til seernes nære liv.
Kanalen går i luften i foråret 2013, og et af kanalens flagskibe vil være et
dagligt to-timers magasinprogram, som sendes direkte fra et studie tæt på
naturen. Kanalen vil være gratis i 2013 og forventes i 2014 at være prissat
omkring 100 kr. per år.
Stigninger i programpriser
Foreningen er af kanalleverandørerne varslet stigninger i programpriser
2013 for følgende kanaler:
Tv3 og Tv3+ stiger i alt 75 kr.
Tv 4 og TV5 stiger i alt ca. 40 kr.
Tv2 stiger 25 kr.
Dertil er der mindre stigninger på øvrige programmer på typisk 3-4 kr. per
betalingskanal.
- 17 -
Vandværket
Nyt fra Farre Vandværk
Nødforsyning.
Efter mange og lange drøftelser og forhandlinger er det endelig lykkedes
for vandværkets bestyrelse at få forhandlet en nødforsyningsplan med
Danpo på plads, og vi er nu i stand til at forsyne hinanden med rent
drikkevand.
Vi havde i bestyrelsen i meget lang tid drøftet, hvad vi skulle gøre i en
nødsituation. Vores vandværk er jo ikke helt nyt, og vi må derfor også
påregne, at der kan forekomme en eller anden form for nedbrud på et
tidspunkt.
Vi har med dette tiltag gjort hvad vi kan for at undgå forsyningsstop og
fremtidssikret forsyningen af godt og rent drikkevand til byens forbrugere.
Skulle der fremover ske et nedbrud af forsyningen af vand, kan vi nu med
ganske kort varsel koble os på hinandens vandværk, og begge parter er i
stand til at opfylde hinandens behov for rent vand.
Slambassin.
Vi har i årevis været plaget af nedfaldne blade og smågrene i slambassinet.
Da vi også havde problemer med et utæt tag og rådne lægter, besluttede vi
os for at forny det hele, og samtidig fik vi monteret et fintmasket net
omkring bassinet, så vi nu forhåbentlig kan holde det fri for alt andet end
spildevand.
- 18 -
Idrætsforeningen
Indlæg Farre Fælles.
Pensionistholdet
Under normale omstændigheder ville jeg bare skrive, at det er et dejligt og
stort hold, som bare mødes hver torsdag til motion og efterfølgende
samvær.
Men det er IKKE normale omstændigheder.
Lørdag den 3. november ændrede det sig brat, da Hans, Sinne og Børge
var impliceret i en tragisk ulykke i Ringive.
Som vi alle ved blev Hans dræbt, og Sinne og Børge ligger hårdt såret på
sygehuset i Kolding.
Det er slet ikke til at fatte, at alt kan ændres så tragisk på et splitsekund. Vi
på holdet er alle meget berørte af ulykken, og vi kan i vore tanker næsten
ikke fatte, hvordan det kunne få tragiske følger.
Hans og Sinne var et par, som på deres jævne og altid positive måde, tog
aktiv del i vore aktiviteter.
”Et par” i ordets aller bedste betydning. Efter mange års ægteskab kunne
vi stadigvæk fornemme deres glæde ved at være fælles om de mange
aktiviteter.
Hans, der var den ene af fire modige mænd på vort ellers store damehold,
var et roligt gemyt. Ikke den vi hørte så meget, men vi husker mange sjove
kommentarer nede fra de bagerste rækker. Han var holdets kasserer, og det
var også Hans, der sammen med Sinne, viste video og fortalte om deres
rejseoplevelser fra Sydamerika, Kenya, Australien og Grønland. Vi har
bare så mange gode minder, som vi kan tage frem, når vi tænker tilbage på
Hans.
Når vi nu må konstatere, at Hans ser vi ikke mere, så går vore tanker til
Sinne og Børge, som begge i øjeblikket kæmper med at vende tilbage til
livet.
Sinne skal se frem til en fremtid uden Hans. – Helt ufatteligt. Vi tror, det
bliver rigtig hårdt. Alt var de jo fælles om. Sinne får brug for at mobilisere
alle egne kræfter, og vi ved de har en dejlig flok børn og rigtig mange
venner, som kan støtte op.
- 19 -
[email protected]
STØT VORES
ANNONCØRERE – DE
STØTTER OS!!
- 20 -
Børge kæmper i øjeblikket alt det bedste for at komme tilbage til livet. Vi
ved også, at Børge før ulykken var i god fysisk form. Håber, at det må
komme ham til gode i den kamp.
Vi håber så meget, at de må vinde den kamp, de er i gang med. Vi håber
også, men tør næsten ikke tro det lige nu, at de vender tilbage til holdet. –
Både Sinne og Børge betyder så meget for os, og vi kan kun håbe og ønske
alt det bedste for dem begge.
Sluttelig vil jeg udtrykke vor største medfølelse med jer begge og især
Sinne.
Marie
Men livet går jo videre for os andre, og vi mødes stadig hver torsdag til
gode oplevelser. I denne sæson har vi haft besøg af Lillian fra Rask Mølle,
som levende fortalte om sine oplevelser ved et ”Garden Party” på
Fredensborg Slot sammen med den kongelige familie og mange andre
kendisser.
Vi blev indviet i endnu flere royale oplevelser, da vi havde besøg af den
lokale og tidl. folketingsmedlem Jens Vibjerg, som fortalte om livet på
Christiansborg, de spændende rejser og ikke mindst de kongelige middage.
Inden vi går på juleferie får vi besøg af pastor Maibritt Pedersen fra Give,
som helt sikkert også har gode oplevelser med til os.
I det nye år starter vi igen den 10. januar.
Pilates
kører fint med god tilslutning. – Her startes igen den 9. januar 2013.
- 21 -
BØRGE
Efter et hjertestop nogle dage forinden og de kvæstelser han pådrog sig
ved ulykken i Ringive, måtte han give op og døde fredag aften den 23.
november.
Det er helt ufattelig for os, at vi heller ikke skal se ham mere.
Han har i 12 år været et værdifuldt medlem af menighedsrådet her i
Farre. Da han stoppede på kirkegården, var han parat til at gå ind i
menighedsrådet og fik selvfølgelig plads i det fælles kirkegårdsudvalg i
Give. Da der opstod behov, var han også parat til at være fast
kirketjenerafløser. Begge dele klarede han til alles tilfredshed. Han var
altid utrolig hjælpsom. Aldrig gik vi forgæves, når der var brug for en
hjælpende hånd i kirken eller på kirkegården. Børge var en trofast
kirkegænger og meget kirkelig interesseret. Vores lokale kirke stod ham
nær.
TAK FOR godt samarbejde i og omkring kirken.
Desuden var han også et trofast medlem på vores seniorgymnastikhold.
Han har sammen med Hans været med siden 2004. – Meget modigt blandt
så mange kvinder. – Men mon ikke de nød den opmærksomhed, de fik fra
alle damerne. – Damerne kunne i hvert fald lide dem og deres gode humør.
På et sådant hold skal vi være forberedt på at miste en deltager en gang
imellem, da der jo er en rimelig høj gennemsnitsalder, men det, der er sket
nu, havde vi slet ikke forestillet os. Vi forstår det ikke, og det skal vi
måske heller ikke?? Men savnet er der, og vi vil mindes dem begge og se
tilbage på mange gode timer og oplevelser sammen med dem.
Marie
- 22 -
Ungdomsklubben
Klubmesterskaber
Så har vi igen i år afholdt klubmesterskaber i
ungdomsklubben i Farre.
Disciplinerne er:
 Shuffle ball
 Bordtennis
 Skattejagt
Det var en hyggelig aften, hvor rigtig mange deltog i
aktiviteterne. Vi fik fundet en vinder i alle 3 discipliner
– og vinderne blev:
 Shuffle ball – Ninna Mikkelsen
 Bordtennis – Jakob Jul Jakobsen
 Skattejagt – Camilla, Julia, Anne og Emil.
Stort tillykke til vinderne og godt kæmpet til alle. Alle
vinderne fik overrakt en dåse med godter.
Vi glæder os allerede til næste års klubmesterskaber
God jul til jer alle
Lissi, Mia og Mariette
- 23 -
Tur til Christiansborg
med Farre Fælles.
- 24 -
Det årlige træner- / ledertræf i Farre
Lørdag den 26. januar 2013
Har du i løbet af 2012 deltaget i en bestyrelse eller været med i et
udvalg, som har arbejdet for Farre by, så bliver du inviteret til at
deltage sammen med din bestyrelse / udvalg.
Vi mødes først på eftermiddagen på Farre gl. Skole og drikker en
kop kaffe eller en øl/vand.
Bagefter tager vi til Lalandia i Billund, hvor vi skal deltage i lidt sjov
inden vi skal spise.
Med venlig hilsen og på gensyn
Jens-Erik Jørgensen
Formand Lokalrådet
Generalforsamling Farre Idrætsforening
Den årlige generalforsamling i FIF er onsdag den 6. februar 20:00 på
skolen. Dagsorden ifølge vedtægterne.
Jens-Erik Jørgensen
Formand
- 25 -
Menighedsrådet
Menighedsrådets kommende arrangementer
Julekoncert i Farre Kirke den 16. december 2012 kl. 19.00.
Medvirkende spillemandsgruppen ”Jysk på Næsen”. – Så kom til en
lidt anderledes spændende julekoncert. Entre til koncerten: 50,- kr.
Efterfølgende
gratis
kaffe
i
forsamlingshuset,
hvor
spillemandsgruppen også medvirker.
Salmesangsaften i Farre Kirke søndag den 27. januar 2013 kl. 19.00.
Sognepræst Poul Viller og organist Inge Hermann arrangerer denne
aften. Der vil være mulighed for at foreslå salmer, som man ønsker
der skal synges. Efter gudstjenesten er der kaffe i våbenhuset.
Gudstjeneste med gæsteprædikant i Farre Kirke– søndag den 24.
februar 2013 kl. 19.00.
Prædikant er Dorte Volck Paulsen. Efterfølgende kaffe i
forsamlingshuset – hvor Dorte Volck Paulsen vil holde foredrag over
”Et historieløst folk er et farligt og fattigt folk” – Hvorfor er det
vigtigt for et menneske at forstå, man er en del af et større fællesskab,
en brik i en større sammenhæng?
Forårskoncert med Kor Dania i Farre Kirke – torsdag, den 7. marts
2013 kl. 19.30.
- 26 -
Jeg skrev teksten til en revysang engang…
Smalle gader, brede hække
Gamle huse, ligger her på række.
Det er min by, stedet jeg kan li
Her er folk jeg kender, hør hva´ jeg vil sig´……
Men nu synger jeg på sidste vers.
Jeg har besluttet mig for at flytte fra min by.. ja min by.
Jeg er født og opvokset her, jeg har haft huler i anlægget, jeg har gemt mig
i krattet ved togbanen, jeg har spillet håndbold, fodbold, ja selv
gadefodbold på Farre stadion. Jeg har Farre så langt inde under huden, så
dybt i mit hjerte, at jeg ikke ved hvad der sker, når jeg nu rykker
teltpælene op og flytter.
Jeg har lavet mange ting i byen gennem årene og jeg har været glad for, at
jeg har, kunne deltage i, at gøre Farre til et dejligt sted at være, både for
voksne, men også for alle de skønne unger der har været i byen gennem
alle årene. Jeg har prøvet kræfter med revyen, med børnegymnastik,
klubben, borgerforeningen, fællesspisning, FIF, madlavning til
sommerfesten og mange andre sjove og dejlige ting. Jeg har gjort mit, sat
mine fodaftryk her. MEN….
Nu rejser jeg så, og fra 1. marts er jeg ikke længere Farreborger… men
kun en gæst her.
Jeg har besluttet, at jeg træder ud af bestyrelsen i FIF, men også at jeg
takker af i KLUBBEN, som ellers har været mit hjertebarn.
Jeg vil gerne takke for mange gode år her! Og til alle mine dejlige
klubunger…. Ihh, hvor kommer jeg til at savne jer alle sammen.
Jeg må videre på livets vej, ud i verden. Rejsen bliver ikke lang, da vi kun
flytter en spytklat væk.
Mindevej 9, Hjortsballe i Give bliver vores nye hjem, og der er altid kaffe
på kanden, hvis nogen skulle få lyst til at komme forbi.
Pas på Farre og pas på hinanden!!
See you!
Lissi Madsen
- 27 -
Aktivitetskalender
DECEMBER 2012
16.
Søndag
19.00
Menighedsrådet
Julekoncert
JANUAR 2013
25.
Fredag
26.
Lørdag
27.
Søndag
19.00
19.00
Fællesspisning
FIF
Træner-/ledertræf
Menighedsrådet
Salmesangsaften
FEBRUAR 2013
06.
Onsdag
FIF
Generalforsamling
10.
Søndag
Borgerforeningen
Fastelavn
22.
Fredag
19.00
24.
Søndag
19.00
Menighedsrådet
Gudstjeneste med
gæsteprædikant
19.30
Menighedsrådet
Forårskoncert med Kor Dania
Fællesspisning
MARTS 2013
07.
Torsdag
I ønskes alle
en rigtig glædelig jul
samt et godt og
lykkebringende nytår
- 28 -