Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset.
Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.
Rapporter
Geografirapport nr. 1: Den lokale strålingsbalance
Geografirapport nr. 2: Jordbund
Opgaver
Opgave 1: Klima (består af tre dele)
Opgave 2: Stenbestemmelse
Opgave 3: Feltarbejde på stranden
Opgave 4: Kortanalyse
1
Indhold
Geografirapport nr. 1: Den lokale strålingsbalance .......................................................................................... 3
Geografirapport nr. 2: Jordbund ....................................................................................................................... 4
Bilag 1 – Figurer ............................................................................................................................................. 6
Bilag 2 - Dataark til jordbundsundersøgelser ................................................................................................ 8
Opgave 1: Klima ............................................................................................................................................... 11
Del 1: Det globale klima - analyse af 6 klimastationer ................................................................................ 11
Del 2: Temperatur, nedbør og luftfugtighed ............................................................................................... 13
Del 3: Dine egne klimamålinger................................................................................................................... 14
Opgave 2: Stenbestemmelse ........................................................................................................................... 16
Figur 1: Undersøgelsesnøgle til bestemmelse af bjergarter. ...................................................................... 18
Figur 2. Bjergarternes kredsløb ................................................................................................................... 18
Opgave 3: Feltarbejde på stranden ................................................................................................................. 19
Opgave 4: Kortanalyse ..................................................................................................................................... 20
Orienteringsløb i skoven.................................................................................................................................. 21
2
Geografirapport nr. 1: Den lokale strålingsbalance
Formål
At måle den lokale strålingsbalance og tegne en skitse af den.
At udregne albedoen for to forskellige overflader.
Hypotese
Hvilke resultater forventer I? Hvilken sammenhæng forventer I, at der er mellem den aktuelle
strålingsbalance ved jordoverfladen og det aktuelle vejr?
Fremgangsmåde
Her skal være en beskrivelse af, hvordan I udførte målingerne (hvad I gjorde)?
Indsæt gerne et billede.
Teoriafsnit
Beskriv kort teorien bag jordens strålingsbalance. Forklar også hvad begrebet albedo betyder.
Resultater og databehandling
Vedlæg skemaerne med jeres målinger eller skriv målingerne her i afsnittet.
Tegn en skitse af den lokale strålingsbalance og vedlæg den.
Diskussion og konklusion
Svar på følgende spørgsmål:
a) Hvordan passede jeres resultater med hypotesen?
b) Hvilke faktorer spiller ind på om den samlede strålingsbalance er positiv eller negativ?
c) Hvad vil du forvente, at der sker med temperaturen senere på dagen, hvis strålingsbalancen er
positiv? Hvad hvis den er negativ?
d) Hvordan passer jeres udregnede albedoværdier med teorien?
e) Hvilken betydning har overfladens beskaffenhed for strålingsbalancen (inddrag figur 2.5 s. 33 i
Alverdens Geografi i forklaringen).
f) Hvilke fejlkilder er der ved forsøgene?
3
Geografirapport nr. 2: Jordbund
Formål
At give en karakteristik af forskellige jordbundstyper
At sammenligne data med teorien
Fremgangsmåde
Øvelsesvejledninger findes kompendiet ”Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus”.
I dette afsnit skal der være en beskrivelse af, hvad I gjorde i forsøget (i skoven og i laboratoriet).
Indsæt meget gerne et billede af jordbundsprofilet fra skoven.’
Der skal altså være en beskrivelse af, hvordan I bestemte:



jordens bestanddele ved en sigteanalyse
jordens pH
jordens humusindhold
Teoriafsnit
I teoriafsnittet skal du inddrage de figurer, som er vedlagt i bilag 1.
1) Gør rede for forskellene mellem de to almindelige jordbundstyper i Danmark – muldjord og
morjord.
2) Beskriv nogle af de faktorer som har betydning for, om en jordbund er god eller dårlig (at dyrke).
Svar herunder på følgende spørgsmål:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
Hvad er humus?
Hvilken betydning har humus for jordens dyrkningsegenskaber?
Hvor i Danmark har vi den bedste dyrkningsjord? Hvorfor? (fig. 6.18 eller figur 3 i bilag 1)
Hvilken betydning har jordens indhold af ler og sand for evnen til at holde på vand?
Hvor i Danmark har jorden den laveste pH-værdi og hvorfor?’
Hvorfor er det vigtigt, at jorden ikke er for sur?
Hvordan kan en dårlig landbrugsjord behandles, så den bliver til en bedre landbrugsjord?
Hvilke ulemper kan der ved denne behandling?
Resultater og databehandling
Dataark i bilag 2 udfyldes og vedlægges.
4
Diskussion og konklusion
Her skal I bl.a. komme ind følgende:

Gør rede for jordens sammensætning, som I bestemte ved sigtning (jordbundskarakteristikken på s.
15).

Sammenlign og diskuter resultaterne fra bestemmelsen af jordtype, pH og humusindhold
(sammenlign med muldjord og morjord fra teorien. Inddrag figur 1 og 2 fra bilag 1).

Hvordan passer jeres resultater med det I ville forvente ud fra kortet, som viser
jordbundsfordelingen i Danmark (figur 3 i bilag 1)?

Diskuter mulige fejlkilder ved jeres forsøg.
5
Bilag 1 – Figurer
Figur 1
Figur 2
6
Figur 3
7
Bilag 2 - Dataark til jordbundsundersøgelser
pH resultat.
pH - Ohlsens enke
pH
Eng
Skov
Jordhorisont
Tykkelse af A-horisont
cm
Eng
Skov
8
Sigteanalyse
Totalvægt af jorden:
Materialebetegnelse
Sigte
Vægt af jordfraktionen (m)
Jord 1
Sten/grus
Grovsand
Grovsand/mellemsand
Mellemsand
Mellemsand/finsand
Finsand
Ler/silt
Materialebetegnelse
Jord 2
2 mm
1 mm
0,5 mm
0,25 mm
0,125 mm
0,063 mm
Bunden
Kornstørrelse
Vægtprocent (u)
Jord 1
Sten/grus
Grovsand
Grovsand/mellemsand
Mellemsand
Mellemsand/finsand
Finsand
Ler/silt
Jord 2
> 2 mm
1-2 mm
0,5-1 mm
0,25-0,5 mm
0,125-0,25 mm
0,063-0,125 mm
< 0,063 mm (bunden)
(m) – målt
(u) – udregnet
9
Jordbundskarakteristik
I bestemmelsen af jordbundens overordnede betegnelse bruges nedenstående skema. Her skal i
bruge vægtprocenten for ”sand i alt”, ”finsand” og ”ler/silt”.

Sand i alt = Grovsand + ”Grovsand/mellemsand” + Mellemsand + ”Mellemsand/finsand”
+ Finsand =
%
 Finsand = ”mellemsand/finsand” + ”finsand”
=
%
10
Opgave 1: Klima
Del 1: Det globale klima - analyse af 6 klimastationer
I øvelsen skal du bruge figur med Vahls klima- og plantebælteinddeling, klimazonekort og produktionskort
(evt. temperaturkort og kort over årsnedbør i atlasset).
På de udleverede ark finder du 6 hydrotermfigurer fra vidt forskellige steder på Jorden.
Vha. ovenstående hjælpemidler skal du for hver hydrotermfigur gøre følgende:
1. Bestem klimazonen – husk argumenter for bestemmelsen
2. Bestem plantebæltet - husk argumenter for bestemmelsen
3. Ud fra klimazonen og plantebæltet skal du komme med et bud på en mulig lokalitet. Dette gøres
vha. et kort over verden hvor klimazoner og plantebælter er markeret (fig. 2.25 i Alverdens geografi
eller tilsvarende kort i atlasset)
4. Beskriv områdets landbrugsmuligheder ved at give eksempler på karakteristiske
landbrugsprodukter. Gør dette ud fra din egen viden, relevante sider i lærebogen samt atlassets
produktionskort.
11
12
Del 2: Temperatur, nedbør og luftfugtighed
Forklar først hvad absolut, maksimal og relativ luftfugtighed er.
Lav derefter nedenstående øvelser:
1) Hvad er den maksimale luftfugtighed for en luftmasse hvis temperatur er 10oC? Og hvad er den for
en luftmasse med temperaturen 25oC?
2) Hvad er dugpunktstemperaturen for en luft som indeholder 20 g vanddamp pr. m3?
3) Hvis en luftmasse på 15oC har en absolut luftfugtighed på 8 g/m3, hvad er så den relative
luftfugtighed?
4) Hvad skal luftmassen i spørgsmål 3) afkøles til for at den relative luftfugtighed bliver 100%?
5) Se på skitsen af et bjerg nedenfor.
Ved punktet a. rammer en luftmasse med en temperatur på 20oC bjerget. Luftmassen indeholder
10 g vanddamp pr. m3. Luftmassen stiger op ad bjerget.
Ved punktet b. begynder det at regne. Ved punktet c. har luftmassen nået toppen af bjerget. Ved
punktet d. er luften steget hele vejen ned ad bjerget.
Udregn temperaturen, absolut luftfugtighed og relativ luftfugtighed ved punkter a., b. og c. og d.
Forklar hvad der foregår på turen over bjerget.
13
Del 3: Dine egne klimamålinger
Beskriv og forklar hvad du kan se ud fra dine egne målte data om klimaet forskellige steder og til forskellige
tider på din tur i går.
Kom blandt andet ind på følgende:

Er der forskel på temperaturen tæt på og langt væk fra havet? Hvorfor/hvorfor ikke?

Hvilken forskel er der på den relative luftfugtighed i skovbunden og i luften? Og hvilken betydning
har denne forskel?

Har vinden nogen indflydelse på temperatur og luftfugtighed?
Sammenlign dine egne data med de udleverede data fra i går fra DMI.

Se på graferne som viser temperatur og relativ luftfugtighed det sidste døgn.

Hvilken sammenhæng er der mellem de to?
Husk at være omhyggelig i beskrivelsen af lokaliteten så I senere kan genkalde jer, hvor I var da I lavede
målingerne.
14
Tabel – Klimamålinger
Brug den håndholdte klimastation til at måle temperatur, relativ luftfugtighed og vindhastighed ved
jordoverfladen og i ca. 2 m’s højde på engen, i skoven og ved stranden.
Husk omhyggeligt at notere sted, tidspunkt, højde for HVER måling.
15
Opgave 2: Stenbestemmelse
I skal bestemme hvilke bjergarter som I har i stenkassen. I kan bruge undersøgelsesnøglen på næste
side. Tag meget gerne billeder af bjergarter, da det vil være til stor hjælp, når I læser til eksamen.
Bjergartstype
Bjergart
Begrundelse
1
2
3
4
16
5
6
7
8
17
Figur 1: Undersøgelsesnøgle til bestemmelse af bjergarter.
Figur 2. Bjergarternes kredsløb
18
Opgave 3: Feltarbejde på stranden
På stranden udførte vi feltarbejde, hvor vi undersøgte, hvilke typer af bjergarter der findes på
Aarhus strand.
Indsæt billedet af jeres bestemmelse af bjergartstyper og navngivning.
19
Opgave 4: Kortanalyse
I denne øvelse bruges det udleveret 2cm kort over Karup til at undersøge terrænet og vandets
bevægelse i Karup området.
1. Find det stejleste sted på kortet. Hvad hedder området?
2. Hvad er højden på Karup flyveplads?
3. Hvilken vej løber vandet i Karup Å?
4. I sejler i en kano fra Hauge Sø til hvor Haller Å løber sammen med Karup Å.
a. Hvor lang er sejlturen?
b. Hvad er højden på Hauge Sø?
c. Hvad er højden på Haller Å før den løber sammen med Karup Å?
d. Hvad er hældningen på Haller Å? Hvor mange meter falder terrænet pr kilometer?
5. På en anden kanotur sejler I på Hald Sø til det østligeste punkt på Inderø Skov, hvorefter I
går til toppen af Inderø Skov.
a. Hvad er højden på Hald Sø?
b. Hvad er højden på det højeste punkt på Inderø Skov?
c. Hvor lang er gåturen?
d. Hvad er hældning på gåturen fra søbredden til toppen af bakken? Hvor mange meter
stiger terrænet pr 100 meter?
e. Tegn en højdeprofil for gåturen.
6. Areal anvendelse/jordbundstyper  arealinformation
a. Brug kvadraterne på kortet til at lave en arealanvendelsesanalyse. Kvadraterne er
1km x 1km store. Undersøgelsesområdet vil være 10km x 10km stort (100 km2).
i. Syd vestlige hjørne af undersøgelsesområdet har koordinaterne:
1. 6240000 m.N.
510000 m.E. (ved Karup)
ii. Syd østlige hjørne af undersøgelsesområdet har koordinaterne:
1. 6240000 m.N.
520000 m.E.
iii. Nord vestlige hjørne af undersøgelsesområdet har koordinaterne:
1. 6250000 m.N.
510000 m.E.
iv. Nord østlige hjørne af undersøgelsesområdet har koordinaterne:
1. 6250000 m.N.
520000 m.E.
v.
b. Noter hvilke arealtyper er der i hvert felt.
c. Udregn i procent arealanvendelse i jeres område.
d. Ud fra jeres arealanalyse. Hvad skal man være opmærksom på ved
lokalplanlægningen og miljøbeskyttelsen i dette område?
20
Orienteringsløb i skoven
I skal rundt til nedenstående poster, som alle er markeret på kortet. Find rundt vha. kort og kompas.
På hver post (en rød pæl med et metalskilt på) er der en kode på tre bogstaver.
Ved alle poster skal I notere bogstavkoden i nedenstående skema.
God tur!
Bogstavkode
Post 1
Post 4
Post 5
Post 6
Post 26
Post 25
Post 8
Post 12
Post 2
21