Nattehimlen februar 2015

Nattehimlen februar 2015
Komet Lovejoy aftager lidt i lysstyrke, men forbliver
tilgængelig for stjernekiggere i februar, mens den bevæger sig
nordpå ind i stjernebillederne Andromeda og Perseus. Jupiter
når opposition 6. februar og forbliver i første klasses position
for observation over de næste par måneder med teleskop. Og
Venus og Mars kommer forbløffende tæt på hinanden på den
vestlige himmel efter solnedgang ledsaget af en smal
tiltagende Måne.
3. februar Fuldmåne 22.09 UT.
3. februar Jupiter klart lysende skive befinder sig 6º fra fuldmånen.
5. februar Månen vandrer lige efter fuldmåne tæt på Regulus, den klareste stjerne i stjernebilledet
Løven. Stjernen er af 1. størrelsesklasse. Klare Jupiter befinder sig i vest.
5. februar Denne dag befinder Komet C/2014 Q2 (Lovejoy) sig mindre end én grad vest for
Amaak (γ Andromedae) , der er en stjerne af 2. størrelsesklasse. Kometen er højt over den
nodrdvestlige horisont (set fra den nordlige halvkugle). Kometen er stadig af 5. størrelsesklasse i
begyndelsen af februar, og den burde være nem at spotte i en kikkert som en svag udtværet tot, der
bevæger sig nordpå gennem stjernebillederne Andromeda og Perseus i februar måned. Månelyset
forringer udsigten i den første måned af februar. For observatører på den sydlige halvkugle står
kometen lavt på den nordvestlige horisont i begyndelsen af måneden og bevæger sig lavt i
horisonten ved månedens slutning..
Sky and Telescope har et godt PDF kort for Komet Lovejoy i feburar og marts link…
6. februar Jupiter når opposition og står op ved solnedgang og går ned ved solopgang. Planeten
når sin højeste lysstyrke i år ved størrelsesklasse -2.6, og er meget klarere end nogen stjerne.
Skiven når også største synlige størrelse med en diameter på 45”. Planeten befinder sig i en
førsteklasses position for observation med et teleskop over de næste par måneder.
11. februar Månen i sidste kvarter 14.50 UT.
13. februar Den aftagende Måne befinder sig lige øst for planeten Saturn på den østlige himmel
lige før daggry. Den røde supergigant stjerne Antares, den klare stjerne i hjertet af stjernebilledet
Skorpionen, befinder sig mod syd.
Den aftagende Måne, Saturn og den rødorange Antares, som de ses før daggry den 21.
februar 2015 på den østlige himmel på den nordlige halvkugle. Gruppen vil befinde sig højere
over den østlige horisont før daggry set fra den sydlige halvkugle.
18. februar Nymåne 22.47 UT.
21. februar I et forbløffende tæt rendez-vous ser Venus og Mars ud til at være adskilt af mindre
end ½ grad på den vestlige himmel efter solnedgang. De bliver ledsaget af en smal tiltagende Måne
den 20. og den 21. Ved en størrelsesklasse på -3.9 ser den strålende hvide Venus ud til at være
omkring 100 gange klarere end Mars. Hvis du kan undersøge det i et teleskop, er Venus næsten
90% belyst og har en skive på 12” i diameter. Mars er blot 4” tværsover og afslører få detaljer på
grund af den store afstand fra Jorden.
Venus og Mars ser ud til at være ½ grad fra hininanden tæt på den tiltagende Måne den 21.
februar 2015 på den vestlige himmel efter solnedgang. Venus er langt stærkere hvidt lysende
end den okkerfarvede Mars.
25. februar Månen i første kvarter 16.14 UT.
Oversat af Tom Rosenquist Jensen
med tilladelse fra Brian Ventrudo Publisher,
http://www.oneminuteastronomer.com/sky-this-month/
Tidligere er udsendt:
Himlen maj 2012 – januar 2015
samt artiklerne:
Curiosity er landet
Venuspassagen juni 2012
Om ESO – 50 år
Zodiacal lys
Fostertågen
Lysforureningsfiltre Om ESO – 50 år
Zodiacal lys
Fostertågen
Lysforureningsfiltre
Leoniderne
Perseiderne
En middelalderlig storbrand på Månen
Ex kometen ISON
Cæsars komet
Hvad er der galt med Solen?
Månens exosfære
Berenices lokker
En dobbeltstjerne i Delfinen