Kontakt Næstved Kajak– og Canoklub Næstved Kajak & Canoklubs ansigt udadtil er klubbens hjemmeside der findes på adressen: www.nkc.dk På siden findes bl.a. kontaktoplysninger til klubben. Næstved Kajak- & Canoklub Denne folder fortæller om klubben og de muligheder man som medlem har i den. Materiel NKC ejer klubhuset på Kanalvej, en grund på Svinø, mange kajakker og en enkelt kano, kajakpoloudstyr, en del roudstyr, lidt lejrudstyr og en del andet materiel. Klubhuset er rammen om meget klubliv. Mange ture i lokalområdet afsluttes efter bad og omklædning med en tår kaffe og en snak i stuen. Er det koldt, buldrer flammerne i pejsen Det er også i klubhuset—eller på tersssen ved kanalen—at medbragt mad nydes den første tirsdag i hver måned. På Svinøgrunden er der et toilet, og der er mulighed for at overnatte i telt. Klubben har også lidt lejrudstyr, der kan lånes til ture. NKC råder over et antal tur-, kap-, SUP- og havkajakker samt et par kanoer der kan lånes. Går turen til Susåen har klubben nummerplader til udlån. NKC har også mange pladser til private kajakker— der kan forekomme venteliste. Aktiviteter Uanset om man ror for at få motion eller slippe lidt væk fra dagligdagens stress og jag er der store naturoplevelse forbundet med at ro kajak. Med udgangspunkt ved kanalen og det gamle åløb er der kort til oplevelserne på Karrebæk Fjord og de tilstødende farvande. I løbet af året sker der mange ting i NKC. Nogle af de faste årlige begivenheder er: Susåløbet- hvor kajakroere i forskellige klasser og på forskellige distancer dyster om at komme først ned ad Susåen Klubture - hvor klubbens trailer læsses med kajakker og vi tager på tur til andre rovande. Kajakskoler—hvor NKC arrangerer kurser hvor interesserede kan lære de grundlæggende færdigheder i kajakroning Introduktionsroning—hvor nye medlemmer har mulighed for at lære vores rovand at kende sammen med gamle medlemmer Handikaproning—hvor formen kan testes i kamp med uret og andre medlemmer Bølgetræning—hvor medlemmerne tager til Karrebæksminde og øver sig i at benytter forskellige teknikker i bølger Overnatningsture—hvor vi tager på tur med overnatning i telte, lavu og hytter Svømmehaltræning—hvor vi gennem vinteren træner færdigheder som entringer, rul mm. i en svømmehal Vintersvømning—hvor vi en gang om ugen har en time i svømmehal til svømmetræning Kuldekurser—hvor vi prøver redninger og rul i koldt vand. Medlemskab For at blive medlem af NKC skal man enten gennemføre klubbens kajakskole eller dokumentere at man har erhvervet færdigheder på EPP2 niveau i kajak andetsteds. Alle skal desuden vise at de er i stand til at svømme 600 m. Resten af det år man gennemfører en kajakskole har man gratis medlemskab af NKC og gratis brug af klubbåde. Man skal dog betale for leje af plads til sin egen kajak, hvis man benytter sig af af dette tilbud. Se hvornår der er kajakskoler på klubbens hjemmeside—www.nkc.dk Før man ror en tur, skal man skrive sig ud i klubbens rojournal. Når man kommer tilbage, skriver man sig ind og angiver hvor langt man har roet. Rojournalen fører så regnskab med hvor mange km man har roet i løbet af sæsonen. Som medlem kan du ro i klubbens kajakker eller—i det omfang der er plads—have din kajak liggende i klubben.
© Copyright 2024