Sønderjyllands Dyreværnsforening af 1995 Årsberetning 2013 Tal og fakta fra året der gik Sønderjyllands Dyreværnsforening af 1995 har i 2013 reddet over 180 katte fra et liv med sygdom – sult og død. Det er det hidtil største antal katte i foreningens ”levetid”. Det er fordelt således at lidt under halvdelen har været igennem vores internat og videreformidlet. Lidt over halvdelen er katte folk har fundet og har beholdt som er ordnet hos dyrlægen gennem foreningen. Desværre har vi også måttet aflive 20 katte. Mange af dem var i så dårlig forfatning, da de blev fundet at de ikke kunne reddes, nogle havde aids eller leukæmi og enkelte var så vilde at de ikke kunne formidles. Desværre oplever vi en ekstrem stigning i henvendelser om hjælp til katte i nød. Vi bliver desværre nød til at afvise rigtig mange henvendelser om hjælp til katte i nød p.g.a manglende midler og plads i vores internat. Vi mærker tydeligt at Haderslev Kommune har sparet hele budgetposten til vildkatte væk, og at rigtig mange af de øvrige dyreværnsforeninger lukker mange af deres internater. Flere af de store foreninger henviser til os! Der er således endnu mere brug for vores forenings arbejde! Det er meget frustrerende at skulle afvise så mange henvendelser om katte i nød! Hjertegribende katte skæbner fra vores internat Der har været mange historier at fortælle fra 2013. En af historierne fra internatet er om Trille (se billedet). Hun er fundet som herreløs i Arnum og var blevet fodret lidt, en dag var hun gået ind i deres bryggers og født 3 killinger bag vaskemaskinen. Missemor og killinger kom til internatet og hun passede dem eksemplarisk, det er faktisk nogle af de største (fedeste) killinger vi har haft. Derudover fik vi 2 killinger indleveret, som var nogenlunde samme alder som Trilles men vejede ikke engang det halve. De blev fundet i et kolonihavehus. Heldigvis adopterede Trille de 2 med det samme og de kom sig med Trilles gode mælk. Udover de 2 hun adopterede, har hun passet/opdraget alle de andre killinger som kom mens hun var her. En anden historie var der stillet en papkasse med 4 killinger 6-7 uger gamle ved Starup Skole i Haderslev. For det første er de slet ikke gamle nok til at komme fra missemor og alle var tamme og kælne, de har altså været i hænder. En missemor fødte 4 killinger i et hundehus i en have – også i Starup. Hun og killinger kom i pleje nogle uger og derefter ud til os da vi fik en plads igen. Missemoren er adopteret af plejefamilien og alle killinger har også fået nye hjem. Vi har i 2013 fået en masse killinger ind, som enten er fundet enkeltvis eller 2-4 stk. Nogle har været meget forkomne og har krævet megen pleje for at komme sig, andre har været i fin stand. I 2013 har vi også….. Vi fik i foråret 2013 foræret en annonce af Jyske Vestkysten. Vi valgte at bruge en del af vores midler på en ”kampagne” via denne annonce. ”Alle” der havde reddet en herreløs kat kunne for kun 400 kr. i egenbetaling få katten neutraliseret/øremærket osv. Vi fik rigtig positiv respons på vores kampagne. Vi har aldrig tidligere deltaget i Vild med dyr Messen i Fredericia. En stand er rigtig dyr og vi har ALTID valgt at alle vores penge skal gå direkte til kattene. I 2013 fik vi tilbudt en stand til uhørt lav pris og vi valgte at takke ja. Da vi ingen messeudstyr har, byggede vi vores stand af ting vi fik foræret, fandt i vores gemmer og selv lavede. Foreningens sekretær gik rundt i katte dragt og de øvrige bestyrelsesmedlemmer var iført katte ører. Vi delte over 300 brochurer ud i løbet af weekenden. Desværre fik vi ikke det antal nye medlemmer vi havde håbet på. Men vi fik en masse gode kontakter og fik snakket med mange af de andre dyreværnsforeninger. Stor tak til Benny Pedersen som brugte hele fredagen på at bygge standen op og hele søndag på at stå i standen. Det er også Benny der lavede rigtig mange af de ting vi brugte i standen – blandt andet den flotte Post Mand Per bil som tog kegler hos børnene. Messen kostede ikke foreningen andet end gebyret for selve standen. Alt andet har bestyrelsen betalt af egen lomme. Vi har også i 2013 søgt et meget stort antal fonde om økonomisk støtte. Vi har ligeledes søgt Dyrevelfærdspuljen om midler og aflagt redegørelse for midler modtaget i 2012. Økonomi Vi henviser til foreningens regnskab Arv Foreningen blev i 2013 betænkt i et testamente. Arven er en lille landejendom med en smule jord til. Betingelserne for at modtage arven var at foreningen etablerer hjemsted/internat på ejendommen. Efter mange overvejelser har vi valgt at sige ja til arven. Vi blev godkendt af SKAT efter boafgiftslovens §3 stk. 2 og skal dermed ikke betale boafgift. Ejendommen trænger til en MEGET kærlig hånd og der skal bruges rigtig mange midler og ikke mindst frivillig arbejdskraft for at gøre ejendommen beboelig for katte og mennesker. Der vil derfor være lang tidshorisont /proces før vi når i mål ! Vi gør´en forskel! Det ligger os meget på sinde at ALLE vores midler bliver brugt til at hjælpe katte i nød. Derfor betaler vi eksempelvis al kørsel til og fra dyrlæge af egen lomme ligesom alle bestyrelsesmøder holdes i privat regi uden omkostninger for foreningen. Alle nødvendige omkostninger bliver holdt på et absolut minimum således at vi kan hjælpe så mange katte som muligt til et godt ”nyt” katteliv. Tak til Vi vil gerne sige tusind tak til alle de frivillige i foreningen. Uden jer kunne vi ikke drive vores internat. Også tusind tak for alle de godbidder og andet I har med til internatskattene. Tak til de frivillige der står for vores facebook profil og vedligeholder vores hjemmeside. Personligt vil jeg gerne takke alle ”gamle” og nye frivillige for 2013, uden jer havde vi ikke kunne hjælpe alle de katte som havde behov for at komme til internatet, da jeg Pga. sygdom ikke har kunnet hjælpe med det praktiske. Tak til Kromix foder og Eldorado for sponsoreret foder Vojens, februar 2014 Annette Christiansen formand
© Copyright 2024