1. No category

Studiekreds den 15. januar
Guds nærhed er den virkelige rigdom
GUD HVERKEN KOMMER ELLER GÅR. HAN ER OVERALT
Når I allerede har en lampe i huset, der er tændt,
behøver I så gå over til naboen for at få lampen tændt?
Hvis I glemmer Gud,
svarer det til, at I glemmer jer selv,
fordi I selv er Gud.
(Digt på telugu)
Studerende!
Bharats? kultur bekræfter, at Gud er altgennemtrængende. I denne verden findes
der intet, levende eller ikke-levende, der ikke er guddommeligt. Fra en sten til en
diamant, fra en myre til en løve, fra en lille fugl til en mægtig ørn, fra en lille sten
til et bjerg, alting er guddommeligt. Det er derfor, bharatiyaerne har tilbedt træer,
myretuer, bakketoppe, sten osv. Men i dag har folk glemt denne hellige tradition
og betragter sådanne skikke som overtro. Moderne studerende fordømmer
ligeledes disse ældgamle traditioner og betragter dem som tåbelige handlinger.
Det samme atmiske princip er til stede i alle
I virkeligheden er der en dyb indre betydning forbundet med Bharats hellige
traditioner. Bharatiyaerne begrænser ikke princippet om kærligheden, som Gud
har skænket dem, til mennesker alene. Derimod deler de deres kærlighed med alle
levende væsener og ikke-levende genstande. Det er derfor, Thyagaraja?
sang:
O Rama! I din rene og uplettede form af kærligheden
er du iboende i alle væsener fra en myre til Brahma
så vel som Shiva og Keshava.
Jeg bønfalder dig, vær du også min beskytter.
(Digt af Thyagaraja)
Den Guddommelige er altgennemtrængende. Vær aldrig i tvivl om, hvorvidt Gud
er her og ikke dér. Bharatiyaerne tilbeder selv en lille sten i vejkanten. De tilbeder
selv en myretue, i hvilken der lever giftige slanger. Der er ingen genstand i denne
verden, der ikke bliver tilbedt af bharatiyaerne. De tilbeder hver en bakke, idet de
betragter den som lige så hellig som Govardhana bjerget og som Himalayabjergene. På denne måde er hver en bakke, myretue, fugl, sten og hvert et træ
1
genstand for bharatiyaernes ærbødighed. De fodrer myrerne ved at give dem mad
i form af rismel og sørger for dem med kærlighed. På denne måde vandt dette
hellige land, Bharat, ry som landet for medfølelse og bodshandlinger. Der er ingen
større tåbelighed, end at man betragter sådanne hellige traditioner i
bharatiyakulturen som udslag af overtro.
Mange mennesker i andre lande mener, der ikke findes noget højere princip
end princippet om menneskets broderskab. Men der findes et princip, der er endog
højere end dette, og det er princippet om Enheden?. Der findes ingen større
tåbelighed end den, at man fordømmer Bharats hellige kultur, som forkynder den
sandhed, at den samme Atma? er til stede i alle. Det er dette hellige land, Bharat,
der befordrer princippet om Enheden i mangfoldigheden og princippet om social
retfærdighed. Fra ældgamle tider har Bharat delt sin åndelige rigdom med andre
lande og fremmet fred og fremgang i verden. Heller ikke i denne moderne
tidsalder må man glemme sådanne hellige traditioner og guddommelige følelser,
som er en del af Bharats kultur. Kun fordomsfrie mennesker kan forstå denne
sandhed. Men for snæversindede mennesker fremtræder dette som tåbelighed.
Følg den åndelige vej
Hvor findes det sted, hvor Gud ikke er? Hvad skulle det være for en genstand, der
ikke er gennemtrængt af den Guddommelige? Alting er Gud. Anoraneeyan
mahato maheeyan (Gud er finere end det mest hårfine og mere vidtstrakt end det
mest vidtstrakte). Alle genstande i denne verden er en kombination af atomer.
Findes der nogen videnskabsmand i verden, der kan benægte eksistensen af det
Guddommelige i hvert eneste atom i universet? Hvis han benægter dette, er han
slet ikke videnskabsmand. Den guddommelige stråleglans findes i hvert eneste
atom. Det er derfor, Ramdas sang Anta Ramamayam jagamanta Ramamayam (det
Guddommelige Princip gennemtrænger hele universet). Der findes ikke noget
andet princip end det Guddommelige Princip i denne verden. Det guddommelige
navn skænker lyksalighed. På grund af det mangelfulde moderne uddannelsessystem glemmer de studerende dette Guddommelige Princip. Moderne
uddannelse er kun til at skaffe et levebrød; det oplyser ikke intellektet.
I dag findes der ingen frygt for synd.
Ondsindede gerninger og grusomme handlinger
er blevet hverdagsbegivenheder.
Deres omfang er hinsides enhver beskrivelse.
Hengivenhed over for Herren er blevet en saga blot.
O menneske! Forstå, at du kun kan opnå fred og lykke
ved at synge det guddommelige navn.
(Digt på telugu)
2
Oh menneske! Vær ikke stolt af din uddannelse og din lærdom.
Hvis du ikke viser ærbødighed over for Gud
og ikke tænker på Ham med hengivenhed,
bliver al din uddannelse nytteløs.
(Digt på telugu)
O menneske! Du kæmper hårdt i livet
alene med det formål at fylde din mave.
Du erhverver dig utallige former for viden på forskellige områder.
Undersøg og udgransk for dig selv, hvilken stor glæde du har opnået
ved at bruge al din tid fra gry til skumring
på at erhverve dig verdslig viden og optjene rigdomme
– alt imens du glemmer Gud.
(Digt på telugu)
Jantunam nara janma durlabham (blandt alle levende væsener er fødslen som
menneske den mest sjældne). Efter at have opnået en sådan kostelig fødsel som
menneske, er det så alt, hvad I forventes at opnå? Er det denne form for verdslig
lykke, I skal opnå i jeres liv? Nej, nej. Formålet med og målet for jeres liv er helt
anderledes. Det, I bør opnå, er sand glæde. Men idet I glemmer en sådan
evigtvarende glæde, higer I efter flygtig og forgængelig glæde. Ingen tvivl om at
der kræves verdslig uddannelse. Det bestrider jeg ikke. Verdslig uddannelse er for
livet her, og åndelig uddannelse er for livet herefter. Verdslig uddannelse fører
imidlertid kun til verdslighedens vej. Det, I bør følge, er den åndelige vej.
Alt, hvad der er forbundet med verdslighed, er flygtigt og forgængeligt, og alt,
hvad der er forbundet med åndelighed, er sandt og evigt. Det er derfor, I bør sigte
efter at opnå den lykke, der kommer af at følge den åndelige vej. Bøger er uden
tvivl fulde af viden. Men hvad nytte er den til, hvis hovedet er fyldt med mudder?
I hvilken udstrækning er boglig viden nyttig? Hvis jeres hoved er fyldt med
mudder, vil også den viden, der er indeholdt i bøgerne, blive nytteløs for jer
ligesom mudder. Hvad er årsagen til det? Årsagen er, at I omgås de forkerte
mennesker. Når I fylder jeres hoved med viden indeholdt i bøger, vil jeres hoved
blive som en bog. Det, I har brug for at tilegne jer, er ikke bogens viden, men
hovedets viden. Det er praktisk viden. Det er kun muligt at tilegne jer praktisk
viden, når I følger den åndelige vej.
Fortjenstfuldhed afhænger af troen
Yad bhavam tad bhavati (som følelserne er, således er resultatet). Når jeres følelser
og jeres tro er hellige, vil resultatet uundgåeligt også blive helligt. I gamle dage var
der gerne en niche i muren hos velstående familier, hvor de plejede at anbringe en
lille tændt lampe. Folkene i landsbyen kom da gerne til deres hus for at tænde
deres lampe ved den. Den tradition udsprang af den tro, at hvis de tændte deres
3
lampe ved den, der befandt sig i huset hos en velstående familie, ville de også blive
velstående. I overensstemmelse med denne tradition havde også Yashoda en tændt
lampe i ydermuren på sit hus, sådan at gopikaerne? fra landsbyen kunne komme
og tænde deres lampe ved den. Det var på den tid, hvor Krishna havde forladt
Gokul og boede i Mathura. Der var en nygift gopika ved navn Suguna, der kom til
Repalle efter sit bryllup. Da hun hørte om Krishnas guddommelige leelaer? i
Repalle, blev hun ellevild, men mente, det var hendes store uheld, hun først var
kommet til Repalle, efter at Krishna var draget til Mathura. Hun følte sig nedslået
og forbandede sin skæbne, idet hun tænkte: »Er det muligt at ændre ens skæbne?«
Hendes svigermor plejede at komme hen til Yashodas hus for at tænde sin lampe.
Men så hændte det sig, at svigermoderen lå i sengen med feber. Derfor var Suguna
nødt til at gå hen til Yashodas hus for at tænde lampen. Denne lejlighed viste sig at
være hendes gode held. Hun blev overvældet af glæde ved at tænke på, at hun
skulle se det sted, hvor Krishna havde boet og færdedes. Hun nærmede sig
Yashodas hus med et rent hjerte og fuldkommen tro på Krishna. Oplevelse af det
Guddommelige afhænger af tro snarere end af åndelige øvelser?? eller lærdom.
Der har fandtes mange store lærde, yogier og mænd af stor selvopofrelse, som
udførte store bodshandlinger, i denne verden. Men de kunne ikke opnå den
fortjenstfuldhed, som Suguna havde opnået. Lige fra det tidspunkt, hun satte sin
fod i Repalle, kontemplerede hun al sin tid på Krishna, idet hun tænkte, hun ikke
havde fået det store held at se Krishna.
Da hun tændte sin lampe ved den lampe, der var anbragt i Yashodas hus, så
hun Krishna i flammen. Hun blev så ekstatisk, at hun mistede al bevidsthed om
kroppen. Hun vidste ikke engang, at hendes fingre var ved at blive brændt i
flammen. Ved at se dette kom Yashoda løbende og spurgte: »Hvor er du henne,
lille du? Du er ikke engang klar over, at din hånd bliver brændt! Er du faldet i
søvn? Har du ikke sovet hele natten?« Andre gopikaer, der var kommet for at
tænde deres lampe, så det også. Suguna så Krishna i flammen hele tiden, og som
følge af det havde hun ingen bevidsthed om kroppen. De andre gopikaer
omringede hende og spurgte: »Hvad sker der? Hvad er det, du ser?« Da hun
sagde, at hun havde set Krishna, sprang gopikaerne ud i e frydefuld dans og sang:
Vores Suguna havde en åbenbaring af Krishna i Yashodas hus,
Krishna viste sig for hende i lampens flamme.
(Sang på telugu)
Hvilken form for åndelig øvelse og tilbedelse udførte Suguna? Hun havde intet
kendskab til åndelige øvelser som gentagen recitation og meditation. Kvinder på
den tid var ikke uddannede. Det var faktisk deres store held. Hvis de havde haft
denne form for moderne uddannelse, ville de ikke have været i stand til at opnå en
sådan guddommelig lyksalighed. Deres hele fokus var på den tid på det
Guddommelige. Men de moderne studerendes fokus er altid på at tilegne sig
4
boglig viden. Efter at de har tilegnet sig boglig viden, skifter deres fokus til at bestå
eksamen. I eksamenstiden drikker de kop efter kop af te og kaffe for at holde sig
vågne om natten. Derigennem ødelægger de deres helbred og mister endda deres
evne til at huske. På denne måde ødelægger mennesket i dag sine medfødte
egenskaber. Men folk som Suguna fokuserede på den tid altid på Krishna. Det var
deres faste tro, der var ansvarlig for deres fortjenstfuldhed. Fortjenstfuldhed
afhænger af tro og intet andet. Når man vil op på terrassen af ens hus (den
befinder sig på det flade tag; o.a.), skal man klatre op ad en stige. Stigen skal have
støtte i begge ender, både ved foden og i toppen. Kærlighed er støtten ved foden af
denne åndelighedens stige, og tro er støtten i toppen. Uden kærlighedens og troens
støtte er det ikke muligt at nå åndelige højder. Faktisk er det at fremelske
kærlighed og tro den sande åndelige øvelse.
kilde: Sai Baba taler 9
5
Studiekreds den 19. februar 2015
Kærlighed er den største bindende kraft
BETRAGT ALT ARBEJDE SOM GUDS ARBEJDE
Hvad nytter alle åndelige øvelser, når man ikke har kontrol over sanserne?
Hvad nytter det at udføre yoga, når man ikke har overbærenhed?
Hvad nytter det at udføre gentagen recitation, når man ikke har indre fred?
Alt dette er så frugtesløst som at pløje en gold mark.
(Digt på telugu)
Studerende!
En hvilken som helst opgave kan fuldføres i denne verden med en passende
indsats. For at opnå sejr på et hvilket som helst aktivitetsområde er man nødt til at
gøre den nødvendige indsats. Selv en lillebitte myre kan gå kilometer efter
kilometer, hvis den gør en indsats. På den anden side kan en ørn ikke bevæge sig
ét skridt fremad, hvis den ikke gør en indsats. Mennesket kan ikke udføre selv en
lille opgave, hvis det ikke har viljen til at gøre det, eller det ikke gør en indsats i
den rigtige retning.
Gør kærligheden til grundlaget for al åndelig praksis
Med sin stærke viljestyrke opnåede Dhruva en åbenbaring af Gud selv i en ung
alder gennem at udføre intense bodshandlinger, idet han overvandt alle
vanskeligheder og alle lidelser med mod og karakterstyrke. Det var på grund af sin
stærke viljestyrke, at han opnåede udødelighed og blev den strålende polarstjerne.
På samme måde kan en hvilken som helst person opnå succes, når han udfører
handlinger med fuld selvtillid, uanset hvad hans alder, styrke eller evner er. I må
have hørt livshistorierne om mange store vismænd, som i den sidste ende måtte
møde frustration og skuffelse til trods for, at de havdeudført intense
bodshandlinger i mange år, fordi de manglede overbærenhed.
Viswamitra er et eksempel i denne henseende, som mistede al kraften i sine
bodshandlinger på grund af sin mangel på overbærenhed og manglende kontrol
over sanserne. Han måtte starte sine bodshandlinger helt forfra. Egen indsats er
altafgørende på ethvert aktivitetsområde.
6
Din fremførelse af en raga (melodimønster; o.a.)
bliver mere og mere melodiøs med mere og mere øvelse.
Selv en frugt fra neemtræet smager sødere,
hvis du bliver ved med at tygge mere og mere på den.
(Digt på telugu)
Det er på grund af deres ihærdige indsats og intense øvelse, at drengene her er i
stand til at synge lovsange så melodiøst.
Skønt vismanden Durvasa var en mand, der havde udført store bodshandlinger,
manglede han selvbeherskelse. Han var fuld af vrede og fuldstændig blottet for
indre fred. Det er derfor, han ikke kunne opnå nogen form for ophøjet status. Selv
om han udførte intense bodshandlinger og opnåede store evner, mistede han alt på
grund af sin mangel på indre fred. Sammen med indre fred bør man også have
overbærenhed. Overbærenhed er ligesom selve menneskets øje.
Overbærenhed er sandhed,
Overbærenhed er retskaffenhed,
Overbærenhed er Vedaernes lære,
Overbærenhed er ikke-vold,
Overbærenhed er opofrelse,
Overbærenhed skænker glæde og himmelsk lyksalighed.
Faktisk er den alt i alle verdener.
(Digt på telugu)
Kærlighed er det inderste liv i alle åndelige øvelser. Der kan ikke findes liv uden
kærlighed. I er nødt til at gøre en indsats for at forstå dette princip om kærlighed
og gøre det til en del af jeres liv. Drengen, som talte for lidt siden, sagde: »Livet er
kærlighed, nyd den«, »Livet er en drøm, virkeliggør den.« Hvad er en drøm? Hele
menneskets liv er en drøm. Lige nu er det dag, og I sidder her og lytter til Swamis
tale. I tror, det ikke er en drøm, fordi I ser det med jeres egne øjne, hører den med
jeres egne ører, funderer over den med jeres sind og oplever den i jeres hjerte. I
tror, I oplever alt dette direkte. Men, hvor længe vil denne oplevelse vare? I aften,
når I går i seng efter jeres aftensmad, vil denne oplevelse forsvinde. Tilsvarende
oplever I glæde og sorg i jeres drøm. Men, hvor længe varer denne oplevelse af
sorg og glæde? Den varer så længe, drømmen varer. Lige så snart I er vågne, bliver
alle jeres drømmeoplevelser uvirkelige. Jeres nattedrømme eksisterer ikke i løbet af
dagen. Tilsvarende erindrer I ikke jeres oplevelser fra dagtimerne i jeres søvn.
Følgelig er den ene en nattedrøm, og den anden er en dagsdrøm. Dagsdrømme
eksisterer ikke i nattedrømmen, og nattedrømme eksisterer ikke i dagsdrømmen.
Men I er til stede i dem begge. Derfor er I allestedsnærværende. Eftersom både
jeres oplevelser om dagen og jeres oplevelser om natten blot er en drøm, siges det,
7
at livet er en drøm. I er nødt til at realisere den. Det er sand religion. Religion
betyder at realisere. At forstå sandheden er sand religion.
I alle ting er kærlighed det vigtigste. Seere (rishier) udøver bodshandlinger i
tætte skove, hvor glubske vilddyr strejfer frit omkring. Disse seere har hverken
skydevåben, sværd eller nogen anden form for våben hos sig. Alligevel lever disse
seere og de glubske vilddyr sammen i harmoni i disse skove. Seerne er ikke bange
for vilddyrene, og vilddyrene er heller ikke bange for seerne. Hvordan kan det
være? Det er, fordi seerne er fulde af kærlighed, og på grund af virkningen heraf,
bliver selv de vilde dyr transformeret til kærlige dyr. Heraf ses, at uanset af
hvilken art ens omgang er, så vil dens virkning på én være af tilsvarende art. Det er
derfor, det siges: »Sig mig, hvem du omgås, og jeg skal sige dig, hvem du er.« Når I
omgås gode mennesker, vil I tilegne jer gode kvaliteter. I alle ting er kærlighed det
vigtigste. Kærligheden er Guds form. Lev i kærlighed.
Udfør alle handlinger for at glæde Gud
I Italien boede der en stor violinist ved navn Antonius (Stradivarius; o.a.), som
vandt et stort navn som violinbygger. Men han plejede at være ét år om at bygge
en violin. Hans venner sagde ofte til ham: »Antonius! Du er familieforsørger. Hvis
du kun laver én violin om året, hvor megen indtægt vil du da få ud af det?
Hvordan vil du imødekomme din families behov? Hvordan kan du leve et
lykkeligt liv?« Så sagde Antonius til sine venner: »Kære venner! Gud er
legemliggørelsen af fuldkommenhed. Derfor bør selv en lille opgave, mennesket
udfører, være fuldkommen. Kun da kan han glæde Gud. Jeg laver ikke disse
violiner blot for min families skyld, ej heller laver jeg dem for min egen fornøjelse.
Jeg laver dem for at glæde Gud, som er legemliggørelsen af fuldkommenhed.«
Uanset hvilket arbejde et menneske foretager, bør han udføre det for at glæde Gud.
Sarva karma Bhagavad preetyartham (udfør alle handlinger for at glæde Gud). Det
er ingen nytte til at udføre nogen som helst form for åndelig praksis uden indre
fred. Tilsvarende gælder det, at hvis I mangler overbærenhed, så vil en hvilken
som helst åndelig praksis, I foretager jer, være slet og ret fysiske øvelser og vil ikke
skænke jer fred i sindet. Hvis I mangler indre fred og tilfredshed, vil den gentagne
recitation, I udfører, bare blive kunstig og vil ikke være til glæde for Gud. Alt,
hvad I gør, bør I gøre for at glæde Gud. Selv en lille opgave er nok, hvis den
glæder Gud. Gud ser på kvalitet, ikke på kvantitet. Selv en skefuld komælk er
bedre end en tønde æselmælk.
I tror, I udøver stor åndelig opøvelse. I sidder i meditation en hel time. Men,
under denne timelange meditation, hvor længe er jeres sind da vedholdende? Når
jeres sind ikke er vedholdende i bare ét sekund, hvad nytter det så at spilde tiden
på denne måde? Hvad I end udfører af arbejde, så betragt det som Guds arbejde.
Det er den rigtigste og letteste vej. Hvorfor underkaster I jer så mange prøvelser og
lader denne lette vej ligge? Selv jeres arbejde i husholdningen er Guds arbejde.
8
Hvordan kan vi sige det? Gud er den iboende i jeres hjerte. Det er kun i kraft af
Guds tilstedeværelse inde i jer, at I er i stand til at udføre alle jeres handlinger.
Jeres øjne kan se og ørerne høre alene på grund af kraften fra Gud, som er inde i
jer. I virkeligheden er alle jeres sanseorganer styret af den guddommelige kraft.
Derfor bliver et hvilket som helst stykke arbejde, I udfører med jeres sanseorganer,
i virkeligheden udført af Gud og for Gud. For hvis tilfredsstillelse udfører I en
bestemt opgave? I siger måske, I udfører den for jeres egen tilfredsstillelse. Men,
hvad henviser ’I’ til? Er I kroppen? Nej. Hvis I er kroppen, hvordan kan I så sige
’det her er min krop’? Hvis I tror, I er sindet, hvordan kan I da sige ’det her er mit
sind’? Når I siger ’min krop, mit sind’, hvem henviser ’min og mit’ så til? I er ikke
kroppen, I er ikke sindet, I er mesteren, herren. Kroppen, sindet og sanserne er blot
instrumenter. Det er Gud i form af den atmiske bevidsthed, som får disse
instrumenter til at fungere. Denne bevidsthed er til stede i alle og enhver. Der
findes ingen i denne verden uden bevidsthed. Følgelig er Gud til stede i alle og
enhver i form af bevidsthed. Isavasyam idam jagat (hele verden er gennemtrængt
af Gud). Hele verden er en manifestation af Gud. Easwara sarva bhutanam (Gud er
den iboende i alle væsener).
Hvis I spørger: »I hvem er Gud den iboende?«, er svaret: »Han er den iboende i
alle.« Hvorfor er Han så ikke synlig? I er formentlig alle sammen klar over, at der
findes mange typer af rosenkranse, hvor perlerne består af for eksempel basilfrø,
rudrakshafrø eller krystal. Tråden er den samme i alle disse bedekranse, men den
kan kun ses på krystalkransen og ikke på basilkransen eller på rudrakshakransen.
Tilsvarende er Gud Brahma Sutra (sanskrit udtryk, der ordret betyder ’Guds Tråd’,
men hvis egentlige betydning er ’det Guddommelige Princip’; o.a.), som er til stede
i alle, men Han kan kun ses i de hjerter, som er rene og transparente ligesom
krystallerne i krystalkransen. Derfor bør I gøre jeres hjerte rent for at kunne se
Gud. Gud kan kun realiseres af dem, der har et rent hjerte.
Gør jer fri af ønsker og begær, vrede og grådighed
Mennesket udfører mange åndelige øvelser som gentagen recitation og meditation.
Det udfører også yogaøvelser og øvelser i fysisk træning. Men, hvad nytte har det
at lave alle disse ting, når I ikke er i stand til at gøre jer fri at jeres slette kvaliteter,
onde tanker og ondskabsfulde mentalitet? Ramayana, Mahabharata og Bhagavata
er de vigtigste kilder til menneskehedens oplæring. Hvad lærer de mennesket? De
lærer, at mennesket ikke bør nære de ondsindede kvaliteter ønsker og begær,
vrede og grådighed. Ravanas onde kvalitet begær var den egentlige årsag til
historien i Ramayanaen. Tilsvarende var Hiranyakasipus vrede ansvarlig for
Bhagavataen, og Duryodhanas grådighed var ansvarlig for Mahabharataen. På
grund af sin vrede og sit had vendt mod Gud blev Hiranyakasipu berøvet
skelneevnen og mistede alt. På grund af sin grådighed var Duryodhana ikke
indstillet på at give pandavaerne så meget land, som kunne ligge på spidsen af en
nål. Hvad blev deres endelige skæbne? Hvad fik Ravana ud af det i den sidste
9
ende? Skønt han var begavet med alle mulige evner, mistede han sit kongedømme
så vel som hele sin klan, fordi han blev offer for begær. Hiranyakasipu nærede had
til Gud, mistede sin skelneevne, og uden mindste spor af godhed og medlidenhed
underkastede han sin egen søn uhørte lidelser. Hvad skete der med ham til sidst?
Han var begavet med alle mulige evner og kunne kontrollere selv de fem
elementer. Til trods herfor vandt han et dårligt navn og ødelagde sig selv på grund
af sin vrede. Til hvad nytte havde han erhvervet sig så mange evner og så megen
magt? I den sidste ende opnåede han intet overhovedet. På grund af sin grådighed
led Duryodhana et knusende nederlag og mistede alle sine brødre. Han nærede
had mod pandavaerne, som var selve legemliggørelsen af retskaffenhed (dharma).
Han foregav at have tro på Krishna, men i virkeligheden havde han ingen tro. Han
udviklede endog had til Krishna, fordi Han støttede de retfærdige pandavaer.
Ravana, Hiranyakasipu og Duryodhana nærede had til Gud. For dem, der nærer
sådanne slette kvaliteter, vil dørene til udfrielsen altid være lukkede. Slette
kvaliteter er den største forhindring på vejen til udfrielse. Hvad er udfrielse
(moksha)? Er det at komme i himlen? Moha kshaya (moha = tilknytning; kshaya =
forsvinden, tilintetgørelse; o.a.) er moksha, dvs. at give slip på tilknytninger er
udfrielse. Når I gradvist reducerer jeres tilknytning, vil det i sig selv lede jer til
udfrielse.
Der var engang, da Narada spurgte Herren Vishnu: »Jeg kommer altid for at få
din darshan, hvor du end er. Men sommetider opstår der en nødsituation, og jeg
vil da gerne kunne møde dig i forbindelse med en hasteopgave. Hvor er dit
hovedkontor, således at jeg i en sådan situation er i stand til at komme til dig med
det samme og fortælle dig, hvad der er galt? Er det Vaikuntha, Kailasa eller
Swarga?« Vishnu svarede: »Narada! Skriv min adresse ned: Mad bhakta yatra
gayanti tatra tishtami narada (hvor som helst mine hengivne besynger min
herlighed, vil jeg være til stede). Vaikuntha, Kailasa og Swarga er blot mine
filialkontorer. Men hvor som helst mine kære hengivne besynger min herlighed,
vil jeg være permanent til stede. Det er mit hovedkontor. Alle andre steder er jeg
ligesom et gudebillede, man tager ud i procession. De er mine midlertidige
opholdssteder. Men du finder mig permanent til stede, hvor som helst mine
hengivne synger om min herlighed.« Gud er den iboende i hvert eneste hjerte. Bliv
derfor ikke vildført til at tro, I kun er dødelige. Alle er legemliggørelser af Gud. I
tror, I blot er dødelige og ser forskelle på grundlag af navn og form som følge af
jeres tilknytning til den fysiske krop, som består af de fem elementer. Glem alle
forskelle mellem navne og former og erkend sandheden. Kontempler på det evige
Guddommelige Princip. Spild ikke jeres liv i en jagen efter dagligdags, fysiske og
verdslige forehavender.
Fra Sai Babas tale i Sai Kulwant Hall, Prasanthi Nilayam, 5. juli 1996.
Kilde Sai Baba taler 8
10
Studiekreds den 19. marts 2015
Lyksalighed er jeres virkelige skikkelse
ALT ER UDGÅET FRA OCEANET AF
VÆREN-BEVIDSTHED-LYKSALIGHED?
Brahminerne (præsterne), som udbreder sandhederne fremsat i Vedaerne og
Shastraerne (hellige skrifter),
Kongerne, som er rede til at ofre deres krop for nationens sikkerhed og tryghed,
Forretningsfolkene, som gør forretninger ud fra etik og moralitet,
De ædle bønder, som fører et lykkeligt liv med arbejdet i markerne for at dyrke
afgrøderne,
Alle bør de kontemplere på det guddommelige navn uden at spilde tiden og
derigennem helliggøre deres liv.
(Digt på telugu)
Studerende!
Ligesom tarakam, sankhyam og amanaskam udgør de tre hovedtyper af yoga, som
det er fremført i Vedanta, således er der også tre hovedbegreber med hensyn til,
hvad der udgør sandhed, nemlig absolut sandhed, det erfaringsbetingede sande og
det illusoriske. Absolut sandhed kan sammenlignes med et ocean, det erfaringsbetingede sande er ligesom bølgerne i oceanet, og det illusoriske er skummet, der
frembringes af bølgerne. Uden oceanet kan der ikke forekomme nogen bølger, og
uden bølger kan der ikke være noget skum. I den endelige analyse udgør vandet
grundlaget for dem alle tre, ocean, bølger og skum. Derfor bør I ikke betragte
absolut sandhed, det erfaringsbetingede sande og det illusoriske som adskilte fra
hinanden. De er nært forbundet med hinanden ligesom den guddommelige
treenighed, de tre egenskaber (gunaer) satva, rajas og tamas og de tre tidsperioder
(fortid, nutid og fremtid; o.a.).
Tridalam trigunakaram
Trinetram cha triyayudham;
trijanma papa samharam
eka bilvam sivarpanam.
(Ét bilva blad med tre flige ofret til den treøjede Herre Shiva, som er
legemliggørelsen af de tre egenskaber (gunaer) og som holder treforken i sin hånd,
tilintetgør synderne opsamlet gennem tre inkarnationer.)
11
Gud er iboende i alt i hele skabelsen
Gud betegner enheden af disse tre principper. Absolut sandhed
står for Atma, og det erfaringsbetingede sande står for jegbevidstheden (aham).
Nogle mennesker tror i deres uvidenhed, at Atma og jeg-bevidstheden er adskilt
fra hinanden. I virkeligheden er Atma ligesom oceanet, og jeg-bevidstheden er
ligesom bølgerne. Når I vender jeres syn indad og gransker jer selv, vil I erkende,
at begge er én og den samme. Bølger er ikke forskellige fra oceanet. Ligesom der er
ild til stede i træet, olie i sesamfrøene, sukker i sukkerrøret, sådan er tilsvarende
det erfaringsbetingede sande iboende i den absolutte sandhed. Der kan ikke findes
bølger uden oceanet, og der kan ikke findes nogen søn uden en far. På samme
måde kan der ikke findes det erfaringsbetingede sande uden den absolutte
sandhed.
Gud lovprises som Bhavaya Namah. Hvad er betydningen af Bhava i
vedantisk sprogbrug? Bhava tilkendegiver det Højeste Væsen, som har denne
synlige verden som selve sin skikkelse. Gud er årsagen, og verden er virkningen.
Hele skabelsen er spillet om årsag og virkning. Gud inkarnerer i forskellige former
og skikkelser i denne verden for at demonstrere enheden af alle navne og former.
Ligesom påfuglen ser smuk ud med sin farverige fjerdragt, fremtræder det
Guddommelige Princip højst underfuldt med dets myriader af former og
skikkelser i hele skabelsen. Dette erklæres i den vediske? sentens Sahasra seersha
Purusha sahasraksha sahasra pad (den Kosmiske Guddommelige har tusinder af
hoveder, øjne og fødder). Herrens kosmiske form består af tusinder af hoveder og
tusinder af øjne. Dette betyder, at alle er legemliggørelsen af Gud. Gud har et andet
navn, Kutastha, hvilket tilkendegiver, at Han gennemtrænger ethvert væsen i hele
skabelsen. Ligesom bølgerne, skummet og oceanet er ét og det samme, således er
skabelsen, opretholdelsen og nedbrydningen tre uadskillelige aspekter af den
Guddommelige.
Alt er fremstået af oceanet af Væren-Bevidsthed-Lyksalighed (Sat-ChitAnanda). Når I erkender denne sandhed, vil kilden til lyksaligheden bryde frem
fra sindets sø. Lyksaligheden er resultatet, når Væren (Sat) og Bevidsthed (Chit)
forenes. Sat betyder (også) sandhed, Chit betyder (også) kundskab. Når de forenes,
giver de oplevelsen af lyksalighed. Væren er ligesom sukker, der giver sødme til,
hvad det end blandes med. Man putter det i kaffe, den bliver sød, putter det i te,
den bliver sød, putter det i vand, det bliver til sirup. Derfor er sødme vedvarende.
Det er årsagen til, at den beskrives som Sat eller Væren, hvilket betyder
foranderlig og evig. Chit betegner den Konstant-Integrerede-Bevidsthed, hvilket i
Vedanta beskrives som Prajnanam Brahma (Gud er Den Konstant-IntegreredeBevidsthed). Den Konstant-Integrerede-Bevidsthed er livet i hvert eneste væsen, og
vand er grundlaget for liv. Derfor sammenlignes Chit (Bevidsthed) med vandet.
Når sukker og vand er adskilt, er sukker sukker, og vand er vand. Når de to
forenes, får man sirup. Tilsvarende, når Væren (Sat) og Bevidsthed (Chit) forenes,
så er lyksaligheden resultatet. Lyksaligheden er jeres virkelige skikkelse. Væren er
12
intet andet end princippet Atma, som er evigt. Uden princippet Atma har verden
ingen eksistens.
Tro har stor betydning i Vedanta
I skriver et indtagende digt med smukke bogstaver på et helt specielt papir, lægger
det i en strålende konvolut og putter det i postkassen. Papiret er meget kostbart,
bogstaverne er smukke, digtet er ophøjet, konvolutten er tiltrækkende, og adressen
er tilmed skrevet korrekt. Men brevet når ikke frem til modtageren. Hvorfor ikke?
Fordi I ikke har klistret det fornødne frimærke på konvolutten.
I synger lovsange med melodi og rytme. Melodien og musikken kan være
indtagende, men lovsangen når ikke Gud eller glæder Ham, hvis I mangler
selvtillid. Tillid til jer selv, tillid til Gud, det er hemmeligheden ved storhed. Det er,
hvad I har brug for at vide i dag.
Til hvilken nytte er det at sende en konvolut med et smukt digt skrevet med
smukke bogstaver, hvis I ikke klistrer tillidens frimærke på konvolutten? Det er
derfor, Vedanta har tillagt tillid og inderlig tro, dybt præget af oprigtighed,
udholdenhed, beslutsomhed og urokkelighed, den største betydning. Kærligheden
er grundlaget for dem begge. Når I har kærlighed, har I inderlig tro; når I har
inderlig tro, har I urokkelig tillid. Ligesom skum, bølger og ocean ikke er
forskellige fra hinanden, således er inderlig tro, urokkelig tillid og kærlighed
uadskillelige og indbyrdes afhængige. Disse tre udgør det fundamentale grundlag
for Vedanta.
Vedanta taler ligeledes om tre principper: sweccha, pareccha og daiveccha.
Hvad betyder sweccha? Studerende i dag mener, sweccha betyder at tale, bevæge
sig og opføre sig på vilkårlig måde. Det er ikke den indre betydning af sweccha.
Swa + iccha udgør sweccha. Swa betyder Selvet (Atma), og iccha betyder ønske.
Sand sweccha betyder at følge Selvets bud. Bhagavadgitaen forklarer ligeledes to
former for forpligtethed (dharma) – swadharma og paradharma. Hvad er
swadharma? Folk tror, swadharma er forbundet med deres kaste og religion
ligesom krigerkastens dharma, præstekastens dharma, dharmaen for
købmændenes og bøndernes kaste osv. Men det er ikke den virkelige betydning af
swadharma. ’Swa’ betyder Atma. Derfor er Atma-dharma (forpligtetheden baseret
på bevidstheden om Selvet, Atma; o.a.) det samme som swadharma, og
forpligtelserne over for det at leve i kroppen er paradharma.
Uden kroppen kan man ikke realisere Atma, og uden Atma kan kroppen ikke
eksistere. Derfor betegnes enheden mellem Atma, den individualiserede sjæl og
kroppen som triputi, foreningen af tre aspekter. På denne måde forklarer Vedanta
de dybeste sandheder med enkle ord.
Sweccha betyder at udtænke, beslutte og udføre en handling med fuld tillid, på
egen hånd og være rede til helhjertet at møde dens konsekvenser, uanset om det er
nydelse eller smerte, glæde eller sorg. Pareccha betyder at udføre en handling med
tilskyndelse fra eller under pres fra andre. Det er ikke noget, man gør efter egen
13
tilskyndelse. Man gør det under indflydelse af andre. Men når man bliver nødt til
at møde dens konsekvenser, bør man ikke fortryde det og sige: »Det er ikke noget,
jeg har gjort frivilligt. Jeg gjorde det, fordi jeg blev tvunget til det.«
Andre kan ikke tvinge jer til at gøre noget, medmindre I selv har en tilbøjelighed til
at gøre det. Hvordan kan andre påvirke jer eller tilskynde jer eller tvinge jer til at
gøre det? Deres tilskyndelse forstærker bare jeres egen tilbøjelighed. Derfor bør I
være rede til at møde konsekvenserne uden nogen form for beklagelse og uden at
bebrejde andre.
Den tredje er daiveccha. Det betyder at overgive sig til Guds vilje og udføre
gode handlinger uden nogen som helst forventning om frugterne af handlingerne.
Det er ikke resultatet af de handlinger, I har udført af jer selv (sweccha), eller som
skyldes tilskyndelse fra eller indflydelse fra andre (pareccha). I bør acceptere, hvad
der end kommer, som den guddommelige vilje. Faktisk vil alt, hvad der sker i
overensstemmelse med den guddommelige vilje, kun gøre godt for jer. Hvad I end
udfører af handlinger ved at overgive jer til Guds vilje, vil give jer fred, glæde,
fuldbyrdelse og sejr. Men mennesket i dag forstår ikke betydningen af overgivelse
til Guds vilje.
Folk udfører ikke fortjenstfulde handlinger,
men ønsker at få frugterne deraf;
de hengiver sig til syndefulde aktiviteter,
og ønsker ikke desto mindre at undslippe deres konsekvenser.
(Vers på sanskrit)
Sai Baba afsluttede sin tale med lovsangen »Hari bhajan bina sukha shanthi nahin
…« (Uden at synge Haris (Guds) navn er der ingen glæde eller fred; o.a.)
Fra Sai Babas tale i Sai Kulwant Hall, 1. august 1996.
Kilde: Sai Baba taler 10
14
Studiekreds den 23. april 2015
Fremelsk kærligheden for at erfare det
Guddommelige
Alle navne og former er blot manifestationerne af den Højeste,
som er legemliggørelsen af fred og gunstige muligheder.
Han er livet, viden, absolut lyksalighed og ikke-dualistisk.
Han er sandhed, godhed, skønhed.
(Digt på telugu)
Legemliggørelser af kærlighed!
Mange beskriver udførligt Sais kraft, Sais kærlighed og sandheden og freden, som
Han legemliggør. Men omsætter de virkelig Sais lære i praksis? Svaret er et
eftertrykkeligt nej. Det er derfor, jeg ikke har lyst til at give foredrag i denne tid.
Folk er helte med hensyn til at holde taler, men nuller med hensyn til at omsætte
dem i praksis. Hvad nytte er det til at tale til dem, som ikke omsætter min lære i
praksis? Folk er interesserede i at erhverve sig boglig viden, men ikke i at omsætte
det, de har lært, i praksis. Det er til ingen gavn blot at lære det udenad. I
overanstrenger blot jeres hals, når I ikke omsætter i praksis, hvad I prædiker.
Forskellige mennesker har forskellige opfattelser om den åndelige vej. Åndelighed
kan imidlertid hverken beskrives i ord eller forstås ved blot at lytte til foredrag.
Åndelige belæringer kan ikke fylde jeres hjerte med lyksalighed, medmindre I
omsætter dem i praksis.
Krishna gennemtrænger hvert eneste atom i universet
Det var på Mahabharata krigens tid. En dag henvendte Abhimanyu sig til sin
moder, Subhadra, med en bøn om at give ham tilladelse til at trænge ind i
modstandernes skjoldborg, padmavyuha. Han bønfaldt sin moder om at velsigne
ham, så han kunne overvinde fjenden og fremstå sejrrig. Subhadra sagde: "Min
kære søn, jeg vil helt bestemt velsigne dig, så du vil fremstå sejrrig, men i sidste
instans er det Guds vilje, som sejrer. Alt afhænger af Hans nåde. Hvordan kan jeg
give dig lov til at trænge ind i deres skjoldborg, når jeg er fuldt ud klar over faren,
som er forbundet med det? Skjoldborgen er ikke nogen almindelig formation. Den
er blevet udtænkt af selve Dronacharya - det store militærgeni. Desuden er din
kone frugtsommelig. Vi ved ikke, om tiden er gunstig for os eller ikke. Din fader
Arjuna og din onkel Krishna er heller ikke her til at give dig den nødvendige
vejledning og støtte. Opgiv derfor ideen om at gå ud på slagmarken." Abhimanyu
svarede: "Moder, der er intet sted, hvor min onkel Krishna ikke er til stede. Han er
overalt." Idet hun gav sin søn sin velsignelse, sagde Subhadra: "Krishna er
15
legemliggørelsen af kærlighed. Hvert eneste atom i universet bærer præget af
Hans kærlighed. Hans kærlighed kan kun erfares gennem kærlighed; der er ingen
anden måde at erfare Hans kærlighed på. Men min kære søn, hvordan kan du
erfare den på slagmarken? Du ser Herren Krishna overalt. Men handl ikke ud fra
egoet. Tro ikke, at dine synspunkter har guddommelig billigelse."
Herren Krishna gennemtrænger hvert eneste atom i universet. Sarvatah
panipadam Tat sarvathokshi siromukham, sarvatah sruthimalloke
sarvamavruthya tishthati (idet Han med hænder, fødder, øjne, hoveder, munde og
ører gennemstrømmer alting, gennemsyrer Han hele universet). Han er den
personificerede kærlighed. Man kan kun erfare Ham gennem kærlighed. I kan kun
opnå Hans nåde gennem kærlighed. Kærlighed kan kun vindes gennem
kærlighed. Når der er kærlighed, opstår spørgsmålet om krig overhovedet ikke.
Kærlighed skænker fred, fremgang, succes, gunstige muligheder og lyksalighed.
De er ikke adskilt fra hinanden, de er de forskellige aspekter af kærligheden.
Kærlighedsprincippet er til stede i alle i form af Atma. Atma er uendelig og evig.
Det er derfor, Vedaerne erklærede: Sathyam jnanam anantham Brahma (Gud er
legemliggørelsen af sandhed, visdom og evighed). Hvor er Gud? Han er overalt i
form af Atma. Han er til stede i alle væsner. Alle navne og former er Hans. Han er
legemliggørelsen af sandhed og lyksalighed.
Alt er godt i Guds skabelse
Guds veje er uransagelige. Mennesker udvikler tvivl, da de er ude af stand til at
forstå Hans handlinger. I anser noget for at være godt og noget andet for at være
dårligt, men alt sker i henhold til Guds vilje. I siger ja til det gode og nej til det
dårlige, men begge dele er manifestationer af Gud. Mennesket forsøger at
bedømme noget som værende godt for ham og noget andet som værende dårligt
for ham. Det er umuligt for mennesket at foretage en korrekt bedømmelse.
Hvordan kan han vide, hvad der er godt for ham? Godt og dårligt optræder i
henhold til Guds vilje. Visse former er måske ikke behagelige for øjet, men for Gud
er alt sandhed, godhed og skønhed. Hvordan kan I beskrive et sådant princip? Der
er skønhed i alt, hvad Gud gør. Men ingen kan fatte Hans veje. Fra et verdsligt
synspunkt kan nogle ting måske synes dårlige for øjet, men når I gransker dybt,
forstår I sandheden, at alt er godt. Eftersom I kun har et ydre syn, anser I noget
som smukt og noget andet som grimt. Alt, hvad Gud skaber, er smukt. Men folk er
ikke i stand til at værdsætte den virkelige skønhed på grund af deres ydre syn på
tilværelsen. Hvis I gransker i sandheden, vil I vide, at alt i Guds skabelse er smukt.
For enhver moder forekommer hendes barn at være smukt. Ingen kan benægte
denne kendsgerning. Et barn kan forekomme at være grimt for jer, men dets moder
ser kun skønhed i det. I har ingen ret til at bestride moderens dømmekraft i denne
henseende. Det samme er tilfældet med Guds skabelse. Så hvordan kan I sige, at
noget er godt, og noget andet er dårligt? Hele verden er fuld af skønhed og
charme. Kan I vise mig noget som helst lige fra mikrokosmos til makrokosmos,
som er dårligt i dette umådelige univers? Det er umuligt. I bør acceptere alt som
16
Guds vilje med et åbent sind. Betragt alt som godt. I har ingen ret til at fælde dom
over Guds skabelse eller over, hvad Han gør. Guds veje er i højeste grad
uransagelige og underfulde.
Herrens vilje og Hans fortællinger er højst vidunderlige og hellige i alle de tre
verdener. De er som segl, der skærer den verdslige trældoms slyngplanter over. De
er i høj grad forædlende og højnende. De skænker lyksalighed til de vismænd og
seere, som foretager bodshandlinger i skovene.
(Digt på telugu)
Se det Guddommelige i Guds skabelse
Prahlada var en stor hengiven af Herren. Han sang uophørligt det guddommelige
navn Narayana og erfarede som følge heraf sin enhed med Herren. Han kunne se
hele verden som manifestationen af Herren Narayana. Gud gennemsyrer hele
universet. Når det er tilfældet, hvordan kan I så sige, at Gud er til stede her, og at
Han ikke er dér? I ser verden, men I kan ikke erkende den som Guds form. I
virkeligheden er alt guddommeligt. Lad jer ikke narre af, hvad end I ser med jeres
øjne.
Mennesket har ikke selv nogen kraft. Det er den guddommelige kraft, som får
ham til at fungere. Men mennesket bliver på grund af sin uvidenhed revet med af
en følelse af, at det er ham, der handler, og udvikler derfor et ego. Det er, hvad vi
er vidne til i verden i dag. Under disse omstændigheder er det ikke muligt at
skelne mellem sandhed og usandhed. Det er bedst at anse alt som godt. Når Gud
er altgennemtrængende, hvordan kan der så være noget dårligt? Forsøg at se Gud
overalt. Projicer ikke jeres følelser over på Hans. Det er umuligt at forstå det
guddommelige princip ved at studere hellige skrifter eller ved verdslig
undervisning. Selv fordums vismænd og seere var ude af stand til at begribe den
Guddommelige. Han er hinsides de tre verdener. Hvordan kan nogen forstå sådan
en Gud? Det, som Ajit Popat (en tidligere taler) har sagt, er sandt. Men man bør
være realistisk i sine synspunkter. I siger, at I har set Herren Vishnus* form.
Hvordan ser Han ud? I siger, Han er udstyret med en konkylie, en diskos, et
scepter og en lotus i sine fire hænder. Konkylien, diskosen, scepteret og lotusen er
blot symbolske. En sådan form svarer ikke til virkeligheden. Det er blot en
projicering af jeres følelser, men ikke den endelige sandhed.
Lad os antage, I finder en slange foran jer, mens I går på en vej. I mener, den er
giftig. Hvem er forholdsmæssigt mere giftig? Er ikke mennesket mere giftigt, når
alle dets tanker, ord og handlinger er fulde af gift? Han er i virkeligheden mere
farlig end slangen. Alt det, der ses med øjnene, svarer måske ikke til virkeligheden.
I er nødt til at granske dybt for at kende sandheden. Mahabharataen er fuld af
disse belæringer. Han er et sandt menneske, som forstår Mahabharataens lære og
omsætter den i praksis. Dette episke digts hellige lære er et af Bharats store bidrag
til menneskeheden. Med jeres begrænsede forståelse har I ingen ret til at fælde
17
dom over noget som helst. Sand visdom ligger i at acceptere alt som godt, samtidig
med at man følger sandhedens vej.
Legemliggørelser af kærlighed!
Der er kærlighed i hver af jer, men I kan ikke erfare den, medmindre I opgiver
tilknytningen til kroppen.
Denne krop er en kule af skidt udsat for sygdomme;
den undergår forandring fra tid til anden;
den kan ikke krydse Samsaras ocean.
Den er intet andet end en opbygning af knogler.
Oh sind! underkast dig ikke den vildfarelse, at kroppen er bestandig.
Søg i stedet tilflugt ved de Guddommelige Lotusfødder.
(Digt på telugu)
Hvor tåbeligt er det ikke at udvikle tilknytning til sådan en flygtig krop? Verden
forekommer at være permanent, men i virkeligheden er det ikke sådan. Det, der
forekommer godt for det blotte øje, er det måske ikke i virkeligheden. At se noget
slet i det gode er en stor synd. I bør forsøge at se det gode selv i det onde. Døm
aldrig noget som slet. Selv om noget forekommer at være slet, bør I granske dybt
og prøve at se det positive aspekt i det. I finder utallige former i denne umådelige
verden. Dog er alle former udgået fra den samme kilde. De er de forskellige
aspekter af den samme Gud. Alle former er grundliggende guddommelige. Da det
er tilfældet, hvordan kan I så dømme noget som slet? Alt er godt. Når I spiser mad,
anser I den for hellig. Så længe maden bliver i jeres mave, føler I, den er god. Men
når den kommer ud som affald, kan I ikke tåle synet og lugten af den. Hvis den er
så afskyelig, hvordan kunne I så have den i maven tidligere? Godt og slet afhænger
af jeres sympatier og antipatier. Se bort fra jeres sympatier og antipatier. I er nødt
til at huske på, hvad Gud kan lide. Kun Gud ved, hvad der er godt for jer. Overgiv
jer derfor til Hans vilje og søg tilflugt i Ham.
Ægte kærlighed er uforanderlig og evig
Legemliggørelser af kærlighed!
Kærlighedens princip kan ikke beskrives i ord. Alle beskrivelser vil blot afspejle en
del af hele sandheden. Så i stedet for at forsøge at beskrive det bør I gøre jer
anstrengelser for at gøre jer fortjent til Guds kærlighed. Kærlighed er Guds form.
Han kan skænke jer sin kærlighed i en hvilken som helst form. Kærligheden er
jeres endelige mål. Kun kærligheden kan helliggøre jeres liv. Udvikl derfor
kærligheden mere og mere. Kærligheden alene vil beskytte jer. Kærlighed til den
fysiske krop er tilknytning. Et barn bliver et ungt menneske, og et ungt menneske
bliver gammelt, og følgelig gennemgår den fysiske krop forandring og mister
gradvist sin skønhed og charme med tidens gang. Men kærligheden forbliver
konstant til alle tider. Udtrykket kærlighed (prema) er ikke blot et ord; den har en
18
form. Der findes ingen steder, hvor kærligheden ikke eksisterer. Kærligheden er
altgennemtrængende. Den omfatter hele skabelsen med alle dens individer, også
deres fysiske kroppe (anda, pinda og Brahmanda). Kærlighed er grundlaget for
alle vores aktiviteter såsom at spise, tale, gå osv. Kærligheden opretholder i
virkeligheden vort liv. Folk er tilbøjelige til at glemme et sådant helligt princip,
kærlighed, selv efter at de kender dets vigtighed. Hvor tåbelige de er! Man bør
erfare kærligheden, glæde sig over den og dele den med andre.
Legemliggørelser af kærlighed!
Det er umuligt at beskrive kærlighedens princip fuldt ud. Kærlighed tiltrækker
alle. Guds kærlighed har manifesteret sig i form af naturen. Derfor tiltrækker
naturen alle. Karshati iti Krishna (Krishna er én, som tiltrækker). Gud tiltrækker
alle og skænker lyksalighed til alle. Han er legemliggørelsen af sødme. Mennesker
tilbereder forskellige slags søde sager, men sukkeret er det samme i dem alle. På
samme måde er det Guddommelige det samme i alle navne og former, som vi ser i
denne verden. Gud kan ikke begrænses til nogen bestemt form. Anse alle former
som Hans. I kan tage hvor som helst hen, tilbede en hvilken som helst form. Alle
former er guddommelige. Når I udvikler en sådan kærlighed til og tro på Gud, kan
I se Ham overalt og erfare Hans kærlighed. Det er ikke muligt at erfare det
Guddommelige uden at udvikle kærlighed. Det er derfor, Gopikaerne bad således
til Krishna:
Oh Krishna, spil på din søde fløjte
og så kærlighedens frø i de kærlighedsløse hjerters ørken.
Lad kærlighedens regn falde på jorden
og få kærlighedens floder til at flyde.
(Sang på telugu)
Gopikaerne længtes inderligt efter Krishnas kærlighed og intet andet. I er dråberne
af den nektarine kærlighed. Talrige dråber forenes for at danne et vandløb, som i
sidste instans forenes med havet. Men i dag er mennesket ikke i stand til at forstå,
hvad sand kærlighed er. Hvis han kan lide en bestemt genstand, tror han, at han
elsker den. Når I har sympatier, vil I også have antipatier. Men når I har kærlighed,
kan der ikke være noget negativt. Kærlighed er uforanderlig og evig. Den er
Guddommelig. Den er virkelig det Guddommeliges form. Ekam, nityam, vimalam,
achalam, sarvadhee sakshibhutam, bhavateetam, trigunarahitam (den Ene uden
nogen anden, evig, ren, uforanderlig, vidnet til alle intellektets funktioner, hinsides
alle mentale tilstande og de tre gunaer satva, rajas og tamas).
Det er ikke muligt at beskrive kærlighed i verdslig sprogbrug. Det er tåbeligt at
tænke på kærlighed i en verdslig betydning. I kan ikke finde et udtryk, som svarer
til kærlighed. I kan beskrive kærlighed på forskellige måder til jeres egen
19
tilfredsstillelse. Men ingen af dem svarer til virkeligheden. Kun kærlighed kan
måle sig med kærlighed. Det er ikke muligt at beskrive den på nogen anden måde.
Det er dette guddommelige princip, kærlighed, I er nødt til at forstå og praktisere.
Legemliggørelser af kærlighed!
I kan måske blive omsluttet af kærlighed, erfare den og glæde jer over den. Men
jeres dybe hunger efter kærlighed kan aldrig blive mættet. Kærlighed kan kun
erfares gennem kærlighed. Der er ingen anden vej til at erfare kærlighed.
Kærlighed er kærlighed, og det er alt. Hav urokkelig tro på, at Gud er
legemliggørelsen af kærlighed. Elsk Ham helhjertet. Projicer ikke jeres verdslige
kærlighed over på Guds kærlighed. Hans kærlighed er den eneste sande og evige
kærlighed. Koncentrer jeres kærlighed kun på Gud. Gud er til stede overalt i form
af kærlighed. I bør aldrig nære tvivl med hensyn til dette. Kærlighedens strøm bør
flyde i jer uophørligt. Kun da kan I få synet af Gud. I har uden tvivl ønsket om at
se Gud, men I udvider ikke jeres kærlighed. Hvis I er interesserede, er jeg parat til
at give jer synet af Gud. Men I kan kun se Ham, forudsat I fremelsker ægte og evig
kærlighed i jer.
Legemliggørelser af kærlighed!
Jeg belærer jer altid om kærlighed, kærlighed og kærlighed alene. I forsøger måske
at beskrive kærlighed på forskellige måder. Det er umuligt at gøre det.
Kærligheden har kun én form, nemlig formen tiltrækning. Kærlighed skænker
lyksalighed og nåde. Kærlighed er Gud, lev i kærlighed. Ved en anden lejlighed vil
jeg dvæle yderligere ved kærlighedsprincippet. Verdslig kærlighed er blot kunstig.
Men på grund af sin uvidenhed tror mennesket, at der er lykke i den. Alt det,
mennesket elsker, er negativt. Han bør vende sin kærlighed mod det positive
princip. Det forandrer sig aldrig. Her er et lille eksempel. I er kommet her i en
årrække. Føler I jer nogen sinde mættet med Swamis darshan? Nej. Den samme
Swami, som I så om morgenen, vender tilbage om aftenen. Men I længes efter at se
Ham igen og igen. Grunden til denne længsel er kærlighed.
Sai Baba afsluttede sit foredrag med lovsangen "Prema mudita manase kaho ..."
Fra Sai Babas foredrag i Sai Ramesh Krishan Hall, Brindavan, Whitefield
(Bangalore) 15. april 2004.
Kilde: Sai Baba taler 2
20
Studiekreds den 21. maj
Arbejd med skelneevne, tilbed med opmærksomhed
BETRAGT ETHVERT ARBEJDE SOM TILBEDELSE AF GUD
Hvorfor søger I efter Gud her og dér,
når Han er til stede i jeres hjerte?
Yd tjeneste, og modtag kærlighed.
Det er sådan, I kan kende princippet om det Guddommelige.
(Digt på telugu)
Studerende!
Vidya dadati vinayam (uddannelse skænker ydmyghed). Ydmyghed er
kendemærket på uddannelse og er dens sande mål. Ydmyghed betyder ikke, at
man bare skal bøje hovedet og stå med korslagte arme. Ydmyghed betyder at
udføre handlinger uden ego. Det er en sandt uddannet person, der udfører alle
handlinger uden ego og tilknytninger i sit daglige liv. Bliv ikke egoistiske, bare
fordi I er uddannede. Vær ikke stolte af jeres intelligens.
Til trods for sin uddannelse og intelligens
vil et tåbeligt menneske ikke kende sit sande Selv,
og en ondskabsfuld person vil ikke opgive sine slette egenskaber.
(Digt på telugu)
Moderne uddannelse fører kun til argumentation,
ikke til fuldkommen visdom.
Til hvad nytte er det at få en verdslig uddannelse,
hvis den ikke kan føre jer til udødeligheden?
Tilegn jer den kundskab,
som vil skænke jer udødeligheden.
(Digt på telugu)
Ønsker og had tilhyller jeres iboende guddommelighed
Herren Krishna erklærede i Bhagavadgitaen: Adhyatma vidya vidyanam (åndelig
uddannelse er sand uddannelse). »Ud af alle former for kundskab er Jeg den
åndelige kundskab,« sagde Han. Der findes ingen anden kundskab, der er højere
end denne. Moderne uddannelse giver kun verdslig og boglig viden. Men åndelig
uddannelse giver praktisk viden. Moderne uddannelse omhandler kun fysisk,
verdslig, flygtig og forgængelig viden. Det er ikke i orden overhovedet at kalde
dette uddannelse. Det, der skænker sand kundskab, er uddannelse. Gud er
legemliggørelsen af sand kundskab. I siger, I har brug for Gud. Jeg spørger jer:
21
»Hvorfor har I brug for jer selv?« I er selv Gud. Gud er ikke adskilt fra jer. Han er i
jer, med jer, omkring jer, oven over jer og neden under jer. Åndelig kundskab er
det, der giver jer virkeliggørelsen af denne sandhed.
Studerende!
Hvordan vokser åndeligheden? Hvis I anbringer et frø i en dåse og hælder vand
over det, vil frøet rådne, og der vil ikke komme nogen plante ud af det. For at frøet
kan spire, må det sås i jord. Hvis I tilsvarende sår jeres frø af åndelighed i
kærlighedens jord, vil det vokse til et stort træ og give frugten lyksalighed.
Åndelighedens frø vil ikke vokse i et hjerte berøvet kærlighed.
En hvilken som helst opgave kan fuldføres gennem øvelse.
Øvelse er nødvendig for alting i livet, hvad enten det er at gå, tale, spise, læse eller
skrive. Når man er barn, lærer ens mor én ord som mor, far. Det kommer alt
sammen kun gennem øvelse. I siger, I ønsker fred. Også for det har I brug for at
gøre en vis indsats. I sidder allesammen på hug på gulvet. Uden øvelse kan I ikke
engang sidde med korslagte ben. Hvis I vil opføre et lille skuespil, begynder I at
øve jer i det mindste ti dage før. Verden er som en scene. Alle er skuespillere. Gud
er instruktøren. I har brug for øvelse til alt i dette livets drama.
Guddommeligheden kan kun opnås ved at følge den åndelige vej.
Visdommens ild findes i ethvert menneske. Efterhånd en som I tilsidesætter denne
visdommens ild, bliver den dækket af aske fra ego, tilknytning og had. Hvor
kommer asken fra? Den kommer kun fra ilden og dækker til sidst ilden selv.
Tilsvarende findes det Guddommelige i ethvert menneske. Det samme blev
beskrevet af Platon med tre ord: sandhed, godhed og skønhed. I fordums Indien
kaldte man dem sathyam, shivam, sundaram. Enhver er udstyret med godhed,
som er det Guddommeliges egenskab. Der findes ingen i denne verden, som er helt
uden godhed. Men denne godhed er dækket af ønsker og begær og had. Hvis I
ønsker at se jeres iboende guddommelighed, må I først af alt fjerne asken fra ego,
tilknytning og had.
Studerende!
Der findes ingen lettere vej end åndeligheden. Der findes ikke noget lettere end
den i denne verden. Der kan være en vis anstrengelse forbundet med at knuse et
kronblad fra en rose, men åndelighed er langt lettere end det. Hvad er årsagen til
det? Årsagen er, at det Guddommelige er inde i jer. Det er faktisk ikke forskelligt
fra jer. Derfor er der intet behov for at søge efter det Guddommelige.
Studerende!
Leder I efter jer selv et eller andet sted udenfor? Ingen vil lede efter sig selv. Én,
der siger, jeg leder efter mig selv, vil blive betragtet som en tåbe. I er selv Gud.
Vicerektoren citerede Ramakrishna Paramahamsa, da han forklarede princippet
om den individuelle sjæl og det universelle Selv. Jeg vil gerne uddybe dette på en
22
anden måde. Der er tre trin til det Guddommelige: jeg er kroppen (dehatma), jeg er
den individuelle sjæl (jivatma) og jeg er det universelle Selv (Paramatma). At sige
’jeg er kroppen’, er et tegn på uvidenhed. Det er dualisme. At sige ’jeg er den
individuelle sjæl’ er kvalificeret ikke-dualisme. At sige ’jeg er det universelle Selv’
er ikke-dualisme. I er ikke én, men tre: den I tror I er, den andre tror I er, og den I
virkelig er. I udtrykkene dehatma (kroppen), jivatma (den individuelle sjæl) og
Paramatma (det universelle Selv) er Atma fælles. Man skal kende forskellen
mellem disse tre for at forstå det Guddommelige. Udtrykkene bhur, bhuvah, suvah
i Gayatri-mantraet? Udtrykker den samme betydning. Bhur henviser til bhuloka.
Hvad er bhuloka? Det består af jordisk stof. Det kan beskrives som materialisation,
hvilket er repræsenteret ved menneskekroppen. Bhuvah repræsenterer
livsprincippet, som får kroppen til at bevæge sig. Følgelig kan det beskrives som
vibration. Det skyldes tilstedeværelsen af vibration indeni, at kroppen er i stand til
at bevæge sig. Derfor er kroppen materialisation, livsprincippet er vibration, og
Atma er udstråling. Alle disse tre er i høj grad til stede i jer. Hvor søger I så efter
det Guddommelige? Hvorfor skulle I søge efter det? Når I forstår denne sandhed,
vil I erkende, at I er alting.
Enhver har Gud som sin herre
Kabir var en fattig væver. De penge, han tjente ved at væve stoffer, brugte han til
at give mad til de fattige. Han arbejdede aldrig for at skaffe sig vinding. Han
plejede at sælge sine stoffer til en meget lav pris uden nogen som helst tanke for
vinding. Hvis en fattig person kom til ham for at købe stof, ville han give ham det
gratis og ville sulte den dag. Han plejede konstant at synge Ramas? navn, mens
han vævede. Det er derfor, det stof, han vævede, fik stor værdi.
Der ankom nogle hengivne fra Grækenland i dag. De kom med fly fra
Grækenland til Bengaluru (Bangalore). Fra Bengaluru kom de til Puttaparthi til
fods (ca. 150 km; o.a.) og bar deres bagage på ryggen, mens de sang mantraet Om
Sri Sathya Sai Babaya Namah (jeg bøjer mig for Sathya Sai Baba; o.a.) for hvert
skridt. Jeg modtog dem i mandiret (templet; o.a.). Jeg spurgte til deres fødder, om
de gjorde ondt. De sagde: »Nej Swami, vi er meget glade, det er en stor dag for os.
Vi kan sagtens gå femten kilometer mere. Hvis vi havde kørt i bil, ville vi ikke have
haft den gode lejlighed til at synge dit navn hele vejen.« Det er derfor, vore gamle
sagde: Kashte phali (hårdt arbejde giver rigelige belønninger). Kun når I lægger
hårdt arbejde i, kan I nyde frugten.
Kabir plejede også at synge Ramas navn uophørligt, mens han vandrede rundt
til forskellige steder til fods. Det er på denne måde, hele landet kom til at kende til
Kabirs hengivenhed over for Herren Rama. Der var også en konge, der kom til at
høre om hans hengivenhed over for Herren Rama. Han hørte, at Kabir var meget
fattig og ikke havde noget at forlade sig på til livets ophold. Kongen betragtede
ham som en ubemidlet, ensom stakkel (anatha) og sendte ham penge, tøj og forråd
i en bærestol. Da Kabir kom tilbage efter at have taget bad i floden, så han fire
23
mennesker, der bar bærestolen til hans hus. Han blev overrasket over at se dette og
spurgte bærerne: »Hvorfor har I bragt denne bærestol, der skal bæres af fire
personer? Vi har det fortræffeligt.« Hvad er det, der bliver båret af fire personer?
Det er et lig. Hvad Kabir ville tilkendegive over for kongen var, at han ikke
behøvede en bærestol, der skulle bæres af fire personer, eftersom han havde det
fortræffeligt. Da svarede bærerne: »Min herre, kongen har befalet os at give dig alle
disse ting, eftersom du er fattig og ensom (anatha).« Da svarede Kabir: »Åh, sagde
kongen det! Sagde han, at disse ting skulle gives til mig, fordi jeg er fattig og
ensom (anatha)? Jamen, jeg er ikke fattig og ensom, eftersom jeg har Herren Rama
som min herre (natha). Faktisk er Rama anatha, fordi Han ikke har nogen herre
over sig. Derfor må I ofre disse ting til Herren Rama.«
Se, hvilken dyb mening der er i dette udsagn fra Kabir! Der er ingen i denne
verden, der er anatha (fattig og ensom), fordi enhver har Gud som sin herre. Hvis
der er nogen anatha, er det kun Gud, fordi Han ikke har nogen herre over sig. I
virkeligheden er Gud hverken herre eller konge; Han er kongemageren. Mange
hengivne beder: »Swami, vær god ikke at gøre mig til en anatha.« Jeg siger til dem:
»Min kære, I er ikke anatha, jeg er anatha.« Ude af stand til at forstå Guds natur og
Hans virkelighed, misforstår hengivne Ham og danner sig forkerte forestillinger.
Én, der har fuldkommen tro på Gud, vil ikke mangle noget som helst.
Bliv uden ego ligesom mig
For at tænde guddommelighedens lampe i jer, bliver I nødt til at gøre jer fri af ego,
tilknytning og had og fremelske kærlighed. Jeg er det ideale eksempel i denne
henseende. Hvorledes? Under darshan? bliver I siddende, hvor I er; jeg går selv
hen til jer, bøjer ryggen, rækker hånden ud og tager jeres breve. I stedet kunne jeg
af egoisme blive siddende på ét sted og give jer besked på at komme hen til mig og
overrække jeres breve. I vil helt bestemt gøre det. Jeg gør det ikke, fordi jeg ikke
har bare et gran af ego. Ligesom jeg kommer til jer og tjener jer, bør I også gå til
andre og tjene dem uden ego. Det er dette ideal, jeg ønsker at demonstrere. I
kommer alle sammen til Prasanthi Nilayam fra steder langt borte. Ville det være
vanskeligt for jer at gå et lille stykke og give jeres breve til mig, hvis jeg sidder på
ét sted? Det kan I sagtens gøre. Men jeg handler på en sådan måde uden ego for at
sætte et ideal for jer. Jeg ser ikke nogen forskelle som, at de og de er mine, og andre
ikke er det. I er alle sammen mine. Jeg er jeres. Enhver hengiven og enhver
studerende bør erkende denne sandhed.
Mamatma sarva bhutantaratma (Jeg er til stede som Atma i alle væsener). Det
samme Atma princip er til stede i alle. Hvorfor er det så ikke synligt for alle? I
tænker, at nogle er mig nær, og andre ikke er det. Gud er ikke årsagen til dette.
Eftersom I er overmandet af de verdslige tendenser og tilknytninger, kommer I på
afstand af Gud. Ydermere er den moderne ungdom altid i en tilstand af
sindsbevægelse. De har en dille med alle slags vulgære ord, sange og danse. De er
24
ikke interesseret i lovsange, foredrag eller samtaler om Gud. Nogle af dem, der
kommer her, hører Swamis ord med det ene øre og lader dem gå ud af det andet.
Tilegn jer det, I hører og læser
Engang bragte en dukkemager tre dukker til Kong Bhojas hof. Alle tre så ens ud og
var smukke. Herskeren kaldte på sin førsteminister og bad ham afgøre, hvilken af
de tre dukker der var den bedste. Førsteministeren hentede en jerntråd og stak den
ind i øret på en af dukkerne. Tråden kom ud af det andet øre. Han bemærkede da:
»Dette er den værste dukke.« Da han stak tråden ind i øret på den anden dukke,
kom den ud af munden. Han sagde: »Denne dukke kan få andenpladsen.« Da han
stak tråden ind i øret på den tredje dukke, gik den ned i kroppen og kom ikke ud.
Førsteministeren erklærede da: »Den her fortjener førstepladsen.« Hvad betyder
det? Det betyder, at den person, der tilegner sig, hvad han hører, er den bedste.
I denne moderne tidsalder hører nogle mennesker hellige belæringer med det
ene øre, men lader dem straks gå ud af det andet. Andre gentager som papegøjer,
hvad de læser i hellige skrifter, og hvad de hører af Swami. Kun nogle få tilegner
sig, hvad de hører, og fører dem ud i praksis. Hvad er årsagen til dette? Hvor
ligger forskellen? Forskellen ligger i individers sympatier og antipatier. Hvor
kommer disse sympatier og antipatier fra? De kommer fra de mennesker, man
omgås.
I vil være glade, når alle er glade
Folk ønsker kun velfærd for sig selv og velfærd for deres familie. Hvor tåbeligt er
det ikke at tænke således! Åh, tossehoveder! I stræber efter jeres egen velfærd og
velfærd for jeres familie! Men, hvor er det, I lever? Hvem er I afhængige af? I er
afhængige af jeres familie, og jeres familie er afhængige af samfundet. Når derfor
samfundet er trygt og sikkert, vil jeres familie være tryg og sikker. Og når jeres
familie er tryg og sikker, vil den sikre jeres tryghed og sikkerhed. Derfor er det
nødvendigt, at I først og fremmest stræber efter velfærd for samfundet. Det er,
hvad den vediske bøn lærer: Loka samasta sukhino bhavantu (må alle mennesker i
alle verdener være lykkelige). Når alle er lykkelige, vil I også være lykkelige. På
denne måde fremsætter Vedanta? hellige og fundamentale sandheder.
Ulykkeligvis er der i dag kun få lærere, der kan videregive sådanne hellige
belæringer. Som resultat har folk mistet interessen for dem. Hvor der er ’i
varetægt’, er der også interesse (uoversætteligt ordspil på engelsk: where there is
’in trust’ there is interest; o.a.). Hvad I har brug for i dag er ’i varetægt’. Men det er
kun ’i hvile’, der er fremherskende i dag (ordspil på engelsk mellem ’interest’
[interesse] og ’in rest’ [i hvile]; o.a.). Det betyder, folk er blevet dovne. Det er ikke
et godt tegn.
25
Betragt alt arbejde som Guds arbejde
Omgås altid gudfrygtige mennesker. Sig mig, hvem du omgås, og jeg skal sige dig,
hvem du er.
At omgås gudfrygtige mennesker fører til ikke-tilknytning.
Ikke-tilknytning gør én fri af vildfarelse.
At være fri af vildfarelse fører til et urokkeligt sind.
Et urokkeligt sind skænker udfrielse.
(Digt på sanskrit af Adi Shankara)
Oh Herre! Jeg er fanget i dette kredsløb af fødsel og død.
Gang på gang gennemlever jeg den pine at opholde mig i moderskødet.
Det er meget vanskeligt at krydse dette verdslige livs ocean.
Åh, før mig over dette ocean, og skænk mig udfrielse.
(Digt på sanskrit af Adi Shankara)
Der er to stavelser i ordet jagat (verden; o.a.), ja og gat – det der kommer og går.
Der er ikke noget i det, der er virkeligt. Det er altså ét stort nul. Det siges, at ethvert
godt arbejde er Guds arbejde. Hvordan bliver det til Guds arbejde? Der er fire
bogstaver i ordet ’good’ (engelsk for ’godt’; o.a.) Når I fjerner ét nul fra ordet
’good’, bliver det til ’God’ (engelsk for ’Gud’; o.a.). Hvis I gør jer fri af jeres
tilknytning til verden, bliver I guddommelige. I behøver imidlertid ikke give
afkald på verden. I kan sørge for jeres familie, udføre jeres arbejdsforpligtelser,
men gør alting som et offer til Gud. Betragt ethvert arbejde som Guds arbejde.
Så vil jeres arbejde blive transformeret til gudsdyrkelse. I kan ikke udføre selv en
ordinær opgave ordentligt, medmindre I gør det med en følelse af tilbedelse. I har
jeres daglige arbejde. Hvis I ikke udfører det med en følelse af tilbedelse,
forsømmer I det. Tilbedelse er ikke blot begrænset til Gud. Enhver opgave, I
udfører, ethvert emne, I har med at gøre, betragt det som en tilbedelse. Når I gør
det i denne ånd, vil I opnå de ønskede resultater. Hvis I ikke fokuserer sindet på
det foreliggende arbejde, vil I blot ødelægge det. Ethvert arbejde, I udfører, fra
morgen til aften, er i virkeligheden tilbedelse af Gud. I spiser for at stille jeres sult.
Det er ligeledes en tilbedelseshandling. Hvad I end spiser, så når det Gud inden i
jer. Hvordan skal føden ellers blive fordøjet? Før I spiser, fremsiger I denne bøn:
Brahmarpanam Brahma Havir
Brahmagnou Brahmanahutam
Brahmaiva Thena Ganthavyam
Brahma Karma Samadhina.
26
(Gud er opøseskeen så vel som den føde, der ofres. Han er offerilden så vel som
den ofrende. Og i sidste ende er Gud målet for den, der er engageret i
offerhandlingen).
Aham Vaishvanaro bhutva
praninam dehamasrita
pranapana samayukta
pachamyannam chaturvidham.
(Jeg er til stede i alle væsener i form af fordøjelsesilden. Forenet med udåndingen
og indåndingen er det Mig, der fortærer de fire slags føde).
Gud siger: »Min kære, jeg er til stede i din mave i form af vaishvanara,
fordøjelsesilden. Jeg fordøjer den føde, du spiser, og fordeler essensen af den til
alle dele af din krop. Det er således, du kan leve et lykkeligt og sundt liv.«
Hvem er det, der formaler den føde, du spiser, og fordeler essensen af den til
alle dele af kroppen? Hvilken indsats gør I med hensyn til dette? Ingen overhovedet. Hvilken indsats gør I, for at hjertet skal slå? Det er kun kraften fra Gud,
der får hjertet til at slå. Nogle mennesker tror ud af deres ego, at de er den, der gør
alting. Hvad er det for en indsats, I gør for, at blodet kan cirkulere og pulsen slå?
Det bliver alt sammen gjort af Gud. Det er Gud, der får jeres hjerte og puls til at slå,
fylder jeres lunger med ilt og sender ilten ud til alle dele af kroppen. Hele
mekanismen i og funktioneringen af kroppen er forordnet af Gud. Uden tilstedeværelsen af den Guddommelige inden i jer kan I ikke udføre nogen som helst
opgave. Derfor bør I først af alt forsøge at kende jeres iboende guddommelighed.
Hvad enten I tror på det eller ej, så udfører Gud alt arbejdet. I vil imidlertid kun
erfare lyksaligheden, når I fremelsker tro på Gud. Arbejd med skelneevne, tilbed
med opmærksomhed. Hvad I end gør, bør I gøre det med fuld opmærksomhed og
forståelse. Når I ved, der er ild, vil I ikke stikke hånden ind i den. Hvis I på den
anden side uden at vide det stikker jeres hånd ind i ilden, vil hånden blive brændt.
Det er derfor Thyagaraja sang: »O sind! kontempler på Ramas herlighed med fuld
opmærksomhed. Gud gennemtrænger alt. Intet sker uden Hans vilje.«
O Rama! I din rene og uplettede form af kærligheden
er du iboende i alle væsener fra en myre til Brahma
så vel som Shiva og Keshava.
Jeg bønfalder dig, vær du også min beskytter.
Sita Rama! Denne Thyagaraja, som priser dig, har ikke hengivet sig til slette
gerninger for bifald, ej heller i sin indbildske stolthed glemt sin oprindelse.
(Digt af Thyagaraja)
27
Fremelsk indre syn
Når I uophørligt tænker på Gud, vil hvad som helst, I gør, blive fuldendt.
Uddannelse er påkrævet for at opnå denne viden. Jeg fortæller jer alt dette meget
udførligt kun for at indskærpe jer den sande mening med uddannelse. Det, der
giver viden, er uddannelse. Hvilken type viden? Er det materiel viden? Materiel
viden er forbundet med reaktion, genspejling og genlyd. Her er et bord. Det er en
materiel genstand. Når I slår det hårdt med hånden, vil hånden også blive ramt
hårdt. Man siger, man har ramt bordet hårdt. Det er ikke den fulde sandhed.
Bordet har også ramt jer lige så hårdt. Derfor er der reaktion, genspejling og genlyd
i den materielle verden. Så, hvad I end tænker, siger og gør, vil det komme tilbage
til jer som reaktion, genspejling og genlyd. Det er derfor, det er nødvendigt for jer
at tænke det gode, sige det gode, se det gode, gøre det gode og opleve det gode.
Målet for menneskelivet er at gøre det gode. Efter at være blevet født som
menneske udstyret med stor intelligens og uddannelse og efter at have opnået en
høj position, hvis I da opfører jer som fugle og dyr, hvad er så nytten af det? Selv
en myre føler sult og frygt ligesom I. Selv dyr som hunde, aber, ræve og fugle som
krager og ørne har ønsker ligesom I. Hvis I også opfører jer, som de gør, i hvilke
henseender er I da højerestående i forhold til dem?
Engang indkaldte Kong Janaka til en forsamling af store lærde og digtere.
Berømte lærde mænd kom fra alle egne af kongeriget. Forsamlingen bestod af
sådanne giganter, at der ikke var plads til, at almindelige mennesker kunne
komme ind. De daglige møder blev ledet af selveste Kong Janaka. Kun de mest
fremstående og højt kultiverede lærde blev givet lejligheden til at tale og
fremlægge deres synspunkter.
En person med en deformeret krop kom også til denne storslåede og
ærefrygtindgydende forsamling af lærde. Hans navn var Ashtavakra. Ved at se
Ashtavakras mærkelige skikkelse begyndte de fleste af de store lærde, som havde
forsamlet sig der, at le. Ashtavakra så sig grundigt omkring i salen og gav sig
derpå helt uventet til at le endnu højere end de lærde, der sad der. Dette høje
latterudbrud fra Ashtavakra forbavsede i høj grad de lærde og også Kong Janaka.
Da spurgte kongen ham: »De lærde forsamlet her lo ved at se din mærkelige krop.
Men hvad er grunden til din høje latter?« Ashtavakra svarede: »Meget vel, konge,
jeg trådte ind i denne forsamling i den tro, det var en hellig forsamling, sammenkaldt af dig for at diskutere hellige skrifter. Hvis jeg blot havde vidst, hvad slags
folk der deltog i denne forsamling, ville jeg ikke have ulejliget mig med at komme.
Jeg så frem til at være i selskab med store lærde. Men ak, jeg finder kun
skoflikkere, skomagere, der syr sandaler og arbejder med læder. Det er grunden til
min latter.«
Henvendt til de lærde sagde Ashtavakra: »I ler alle sammen af mit skind og
har øjensynligt besluttet, at det ikke har stor værdi, men ikke engang én eneste af
jer har gjort sig nogen anstrengelse for at kende noget til min lærdom. Panditer?
Bør udvikle evnen til at se indad, men I synes kun at interessere jeg for det ydre
28
dække. Hvis I ikke har udviklet indre syn, men kun er optaget af det ydre,
overfladiske syn, kan I overhovedet ikke betragtes som lærde. Så er I blot
skoflikkere, skomagere, specialister i huder.« De lærde hang med hovederne af
skam over at høre disse ord af dyb visdom. Kong Janaka, som meget vel forstod,
hvad Ashtavakra sagde, inviterede ham til at indtage en plads højt oppe i
forsamlingen og skænkede ham efterfølgende talrige æresbevisninger.
Som det var tilfældet dengang, sådan er det også tilfældet nu over hele verden.
Uanset hvor store I måtte være, har I kun udviklet det ydre syn. I kerer jer ikke om
at fremelske det indre syn. Når I ser på en person, lægger I kun mærke til hans
fysiske træk, hans velstand, hans status, hans uddannelse, hans universitetsgrader
og så videre. Når Gud på den anden side ser en person, ser Han på renheden i
hans hjerte; Han lægger mærke til den fred, der er inde i ham. Det er et sådant
indre syn, I må fremelske.
Uanset hvilke omstændigheder I bliver konfronteret med, bør I ikke blive
opstemt eller oprevet. I bør give jer tid til, at de ædlere følelser kan vælde op
indefra og manifestere sig. Ved at praktisere tålmodighed og overbærenhed, vil I
blive i stand til at tilegne jer alle de andre betydningsfulde åndelige kvaliteter,
såsom kontrol over sindet, tro, forsagelse, udholdenhed og koncentration. Dette vil
medføre en tilstand af indre renhed og fylde jer med varig fred.
Indre renhed er meget mere betydningsfuld end ydre renhed. Herren er evigt
til stede både indeni og udenfor. Derfor må både det indre og det ydre, hele det
område, hvor Herren kan findes, blive renset og helliggjort. Så vil den iboende
Gud beskytte jer, hvor I end tager hen.
Opnå den guddommelige nærhed
Enhver har sin egen måde at se tingene på. Munde munde mathir bhinnah
(holdninger varierer fra person til person). I dag har mennesket forkerte tanker.
Først og fremmest bør han rense sit hjerte. Nogle mennesker betragter sig selv som
store lærde og digtere. Men Gud ser ikke jeres lærdom eller digteriske talent.
Gud ser jeres indre følelser, ikke det ydre skin. Nogle mennesker føler sig stolte
over, at de har foræret mad og tøj til tusinder af mennesker. Skam over dem! Er det
noget at prale af? Hvis I har foræret mad og tøj til tusinder af mennesker, kan I
give sådanne statistiske opgørelser til skattevæsenet. Gud siger, I ikke behøver
fortælle Ham alle disse detaljer. Hvad jeg ser, er renheden i jeres hjerte. Hvis jeres
hjerte er rent, er det nok. Dette er, hvad Ashtavakra lærte disse lærde ved hoffet.
Han sagde til dem: »Se ikke på mit fysiske legeme, se på de kundskaber, jeg har.«
Hvem er en sand lærd? Pandita samadarshina (en pandit er en, der er
afbalanceret i sindet). En virkelig lærd er en, der er udstyret med egenskaben
ligevægt i sindet. Men besidder I egenskaben ligevægt i sindet? I kan bære tykke
guldarmbånd, smykke jer med et kostbart sjal og sidde, som om I poserer for en
fotograf. Det er ikke tegnet på sand kundskab. Åbn jeres hjerte, forstå verdens
29
natur og udbred læren om den Guddommelige. Det er tegnet på sand kundskab.
Det er denne form for kundskab, I bør tilegne jer, fremelske og udbrede.
Studerende!
Jeg er glad, hvis I passer jeres studier godt, får førstekarakter og vinder
universitetets guldmedalje. Sideløbende med alt det bør I fremelske tro på Gud.
Uden tro på Gud kan I ikke udrette noget som helst af værdi i denne verden. Hvad
er nytten af alle jeres jordiske besiddelser? Sammen med alt dette bør I prøve at
vinde Guds nåde. Kun da vil I finde fuldbyrdelse i livet. Uden den guddommelige
nåde er alle jeres verdslige præstationer meningsløse.
Når mennesket kommer ud af sin mors skød,
finder man ingen krans rundt om dets hals.
Der er ingen smykker lavet af perler,
ej heller er der glitrende ornamenter af guld.
Der er ingen halskæder besat med kostbare ædelstene
som smaragder og diamanter.
Men der er én krans om dets hals.
Gud binder konsekvenserne af dets tidligere handlinger
sammen til en tung krans
og hænger den rundt om dets hals
på det tidspunkt, hvor det fødes.
(Digt på telugu)
Denne usynlige krans af karma? hænger rundt om halsen på enhver på
fødselstidspunktet. Mennesket bør drage omsorg for, at han bærer en god og
velduftende krans og ikke en krans, der udsender en fæl lugt. Hold derfor jeres
verdslige ønsker og begær i tømme, så langt det er muligt. Fremelsk følelsen af
ikke-tilknytning. Hvordan er det muligt? Mange af vores drenge siger: »Swami,
der er altid et ønske i vores sind om at eje det og det. Hvordan skal man styre det?«
Hertil er det nødvendigt at fremelske en ånd af ikke-tilknytning. Kun når I har
virkelig kundskab, menneskelighed og hengivenhed til Gud, kan en ånd af ikketilknytning udvikle sig i jer.
Hvad er den sande betydning af ikke-tilknytning? Har I lyst til at spise det, I
har kastet op? Ligesom I skiller jer af med det, I har kastet op, bør I give slip på de
verdslige ønsker og begær. Hvis et eller andet verdsligt ønske opstår i jer, bør I
straks skille jer af med det, idet I siger til jer selv, det her er noget, jeg har kastet op.
I bryder jeg ikke engang om at se på det, I har kastet op, hvordan kan I da spise det
igen? Derfor ligger sand ikke-tilknytning i at give slip på slette tanker og slette
følelser, præcis ligesom I skiller jer af med det, I kaster op. Når et verdsligt ønske
kommer ind i jeres sind, bør I være forsigtige. I jeres alder har studerende en
tendens til at se på slette ting og nære slette tanker. Når en sådan tanke kommer
30
ind i jeres sind, bør I huske jer selv på: »Det her er det, jeg har kastet op, jeg vil ikke
have det igen. Det lugter fælt. Det er noget rigtig skidt.« Hvad jeres mave afviser,
kaster I op. Hvordan kan I da ønske at få det igen? At udvikle en sådan fast
beslutning om at afvise verdslige ønsker er et tegn på sand ikke-tilknytning. Kun
da vil I være i stand til at gå den hellige vej og blive Gud kær. Gud vil være glad
for jer og lade jer sidde tæt ved sig. Der findes ingen rigdom større end nærhed til
Gud. I virkeligheden er det formålet med menneskelivet. Efter at være kommet til
denne verden bør I opnå guddommelig nærhed og vinde et godt navn.
Sai Baba afsluttede sin tale med lovsangen »Govinda Krishna Jai Gopala Krishna
Jai… «.
Fra Sai Babas tale i Sai Kulwant Hall, Prasanthi Nilayam, 22. august 1996.
Kilde: Sai Baba taler 10
31
Studiekreds den 18. juni 2015
Uddrag fra
”Vind den guddommelige nådes rigdom”
DRIK DEN GUDDOMMELIGE KÆRLIGHEDS NEKTAR OG BLIV UDØDELIG
Er det muligt for nogen at sige,
det her er godt, og det der er slet i denne verden?
Alt er skabt af Gud selv.
Hvem kan forstå mysteriet i Guds skabelse? (Digt på telugu)
Forstå sindets mysterier
Livet i sig selv er blevet et uoverstigeligt problem. Hvad er årsagen til det?
Årsagen er, at mennesket i dag ønsker at følge den lette vej i livet. Han forstår ikke
de problemer, han må møde på denne lette vej. Vejen kan se ud til at være let, men
de problemer, den frembyder, er meget vanskelige at overvinde. Alle vil gerne tage
en genvej.
Hvis en har hovedpine, vil han gerne have en pille, der straks vil kurere ham.
Mennesket i dag vil gerne have, at alle hans problemer skal løses på denne lette
måde. Han vil endda gerne opnå udfrielse? på denne lette måde.
Hvad er, helt nøjagtigt, den lette vej? Hvad er meningen med at løse problemer?
Hvad betyder genvej? Han forstår ikke de problemer, han uundgåeligt vil møde
ved at vælge sådanne måder. I denne fysiske og verdslige verden, på denne
verdslige vej, er mennesket ude af stand til at forstå betydningen af selv små ord.
Ord kan være små, men deres betydning kan være dyb. Her er et lille eksempel. Vi
bruger ordet nityam i betydningen almindelig, dagligdags. Skønt det er et lille ord
brugt i dagligdags samtaler, har det en dyb betydning.
Nityam betyder det, der er sandt, evigt og uforanderligt i alle de tre tidsperioder,
fortid, nutid, fremtid. På samme måde er ethvert ord udstyret med en dyb indre
betydning.
Menneskets tanker frem og tilbage er også ansvarlige for dets problemer.
Menneskesindet er meget særpræget. Det er også meget betydningsfuldt og
mægtigt. Selve dets måde at operere på er et stort under. Det har ikke nogen egen
skikkelse. Det udfører handling i mono og spiller en dobbelt rolle. I ét øjeblik giver
det glæde, og i et andet giver det sorg. Der findes ikke noget sted i denne verden,
hvor sindet ikke kan bevæge sig hen. I finder dets indvirken, hvor I end ser hen.
Med dets tankes kraft er det til stede overalt. Verden er sindets skabelse.
Menneskets sind er ansvarligt for al hans glæde og sorg, fortjenester og synd. Det
er derfor, Vedanta erklærede (sindet er årsag til menneskets trældom og udfrielse).
32
Når I først forstår sindets mysterium, vil I være fri af alle bekymringer og sorger.
I tror, I får glæde og sorg på grund af andre. Nej. I er selv ansvarlige for jeres
glæde så vel som jeres sorg. Jeres tanker er ansvarlige for det. Det er menneskets
pligt at forstå, at hans eget sind er ansvarligt for alle hans glæder og sorger.
Ingen kan skjule sine synder for Gud
I denne moderne tidsalder tillægger folk kroppen den allerstørste betydning og
tilsidesætter den iboende. Det er årsagen til deres synder, lidelser, problemer og
uro i sindet. Hvis I ønsker at leve et fredfyldt og sandfærdigt liv, bør I gøre en
indsats for at realisere princippet om den iboende. Der findes ingen anden måde at
realisere dette på end kærlighedens vej til Gud. Dette er erklæringen i
Upanishaderne: (O børn af udødeligheden, lyt!). I er udødelighedens søn.
Men I betragter jer selv som en blot og bar dødelig, svag og hjælpeløs. Det er jeres
svaghed. I står langt over selv guder i himlen. Det Guddommeliges kilde, der
bryder frem fra jeres hjerte, er finere end selv ’gudernes ambrosia’, som skulle give
dem evigt liv. Sådan er sødmen, storheden og kraften i jeres hjerte. Men I er ude af
stand til at realisere denne hellige guddommelige kraft, som er til stede i jer.
I begår synd og fejltagelser, idet I tror, ingen ved, hvad I foretager jer. Sikke store
tåber I er! Andre er måske ikke i stand til at vide det, men kan I skjule jeres synder
og fejl for Gud? Selv hvis I gemmer jer i et badeværelse eller dækker jer under et
tæppe, kan I ikke skjule noget som helst for Gud. I kan måske skjule det for hvem
som helst, men ikke for Gud. Alle jeres fejl vender tilbage til jer i form af reaktion,
genspejling og genlyd. Men I glemmer de fejl, I begår, og giver andre skylden for
jeres problemer og lidelser. Ingen kan undslippe konsekvenserne af sine
handlinger.
O menneske, er det muligt at undslippe
konsekvenserne af sine handlinger?
Man kan studere de hellige skrifter og tilbede de fædrene guder,
man kan drage ud i de dybe skove og udføre intense bodshandlinger,
men det er umuligt at undslippe konsekvenserne af sine handlinger.
Man får kun så meget vand, som ens kar kan rumme,
uanset om man dypper det i en lille sø eller i det mægtige ocean.
(Digt på telugu)
Imidlertid er det muligt at undslippe konsekvenserne af sine handlinger ved Guds
nåde. Guds nåde kan reducere bjerge af synd til aske på et øjeblik. I bør gøre en
indsats for at fortjene en sådan kærlighed og nåde fra Gud. Når I fremelsker dette
guddommelige forhold til Gud, kan I gøre jer fri af en hvilken som helst type synd.
Vi er i kali-tidsalderen. I denne tidsalder er det sådan, at hvad I gør med den ene
hånd vil vende tilbage til jer i den anden hånd. I behøver ikke vente på en ny
33
inkarnation for at få resultatet af det, I gør. Resultatet er sikkert, men ingen kan
sige, hvordan, i hvilken form og i hvilken situation det vil komme.
I vil uundgåeligt møde konsekvenserne af jeres handlinger,
hvor I end måtte befinde jer,
i en skov, på himlen, i en by eller en landsby,
på toppen af et bjerg eller midt i det dybe ocean.
(Digt på telugu)
Brug jeres nuværende inkarnation til at øge jeres fortjenstfuldhed
Intet kan hjælpe jer til at undslippe konsekvenserne af jeres handlinger uden den
guddommelige nåde og kærlighed. Derfor bør I gøre en indsats for at opnå Guds
kærlighed og nåde. Det er, hvad I bør opnå. Ellers vil I sidde fast i dette endeløse
kredsløb af fødsel og død.
Penge kan komme og gå. Når først kundskaben om det Guddommelige kommer,
vil den aldrig forsvinde. I må forstå tre ting: Det der ikke går, når først det
kommer; det der ikke kommer tilbage, når først det går og det der hverken
kommer eller går.
Hvad er det, der ikke går, når først det kommer? Det er visdommen (jnana).
Det, der kommer og går, er ikke visdom. Tilsvarende gælder, at det, der aldrig
kommer tilbage, når først det går, er uvidenheden. Det, der hverken kommer eller
går, er det Guddommelige. Når først det træder ind i jeres hjerte, vil det blive der
for evigt. Studerende må forstå disse tre principper. Det er ikke korrekt at nære
hengivenhed for Gud i nogen tid og ligegyldighed derefter. Det er overhovedet
ikke hengivenhed (bhakti). Det er blot uvidenhed opstået ud fra egoet. Egoet er
det, der kommer og går.
Drik den guddommelige kærligheds nektar
Studerende!
Jeres liv er faktisk absolut virkeligt. Men I lever et erfaringsbetinget liv, hvor I
identificerer jer med kroppen. Resultatet er illusorisk. Dette kan illustreres gennem
eksemplet med ocean, bølger og skum.
Der rejser sig hele tiden bølger i oceanet, den ene efter den anden. Den salte smag,
man finder i oceanet, er også til stede i bølgerne. Bølgernes farve er ligeledes den
samme som oceanets. Tilsvarende dannes der skum af bølgerne. Alle oceanets
egenskaber er også til stede i bølgerne og skummet.
På samme måde rejser det erfaringsbetingede dagliglivs bølger sig på det absolut
virkeliges ocean, og illusionens skum rejser sig fra dagliglivets bølger. Derfor bør I
leve dette dagligliv med det absolut virkeliges følelser.
Mennesker er bølgerne, der rejser sig fra oceanet af Væren-Bevidsthed-Lyksalighed
(Sat-Chit-Ananda). Derfor er I legemliggørelsen af Væren (Sat), Bevidsthed (Chit),
34
Lyksalighed (Ananda). Enheden af Væren og Bevidsthed resulterer i
Lyksaligheden.
I længes efter lykke. I virkeligheden er Væren og Bevidsthed til stede i jer. Dette er
meget fint illustreret ved navnet Baba. Baba har en dobbelthed BA, BA.
Det første B står for væren (engelsk: being; o.a.) og A for bevidsthed (engelsk:
awareness; o.a.), det andet B står for lyksalighed (engelsk: bliss; o.a.) og A for
Atma. Derfor er Baba legemliggørelsen af Væren-Bevidsthed-Lyksalighed.
I virkeligheden er hvert eneste menneske udstyret med disse tre principper. I ser
nogle mennesker dø for øjnene af jer. I tænker, I også kan møde den samme
skæbne en skønne dag.
Imidlertid er virkeligheden den, at jeres krop vil gå til grunde, men I selv har ikke
nogen død. Atma er sand og evig. Den har ingen fødsel og død.
Eftersom I er legemliggørelsen af Atma, bør I stræbe efter at blive evige. Hvad
betyder det? Betyder det, at jeres krop skulle bestå for altid? Jeres krop vil gå til
grunde, men den bør ikke blive født igen.
Den, der drikker den guddommelige kærligheds nektar, vil ikke have nogen
genfødsel. Punar janma navidyate (I vil ikke have nogen fødsel igen). Det er, hvad
I bør tragte efter. Når I sår et ris korn i jorden, vil det vokse til en ung plante. Men
hvis I fjerner frøskallen og sår kornet i jorden, vil det ikke spire. Tilknytningen til
kroppen er skallen. Så længe I har kropstilknytningens skal, vil I blive født igen og
igen. Punarapi jananam punarapi maranam (at blive født igen og igen). Dette er,
hvad Adi Shankara sagde:
Åh tåbelige menneske, syng Herren Govindas navn,
Grammatikkens regler vil ikke komme dig til undsætning,
når enden nærmer sig.
(Digt af Adi Shankara)
Åh I langsomt opfattende! Åh I tvivlende Thomaser! I er ude af stand til at forstå
virkeligheden. Syng Herrens navn. Drik kærlighedens guddommelige drik, erfar
lyksaligheden, og del den med andre. Dette er menneskelivets vigtigste mål.
Hvad er formålet med at samle rigdomme sammen, bygge storslåede huse, gøre
dette og hint?
I den sidste ende bliver I nødt til at forlade denne verden tomhændet. I kan ikke
tage bare en håndfuld støv med jer. Der ville have været rationering selv på støv,
hvis det var muligt for mennesket at tage det med sig. Efter jeres død vil jeres krop
ikke blive opbevaret i det hus, I har bygget til jer selv. Sådan er denne krops
skæbne. Imidlertid skal I, ved hjælp af denne krop, opnå målet for dette liv.
Kroppen er dødelig, Atma er udødelig. Derfor bør I leve et udødeligt liv. Hvad er
et udødeligt liv? Udødeligt liv er det, som modtager Guds kærlighed. I kan opnå
hvad som helst, hvis I har Guds kærlighed.
35
Sammen med verdslig uddannelse og viden bør studerende udvikle skelneevne og
prøve at forstå Atma princippet. Adhyatma vidya vidyanam (åndelig uddannelse
er sand uddannelse). Alle former for verdslig uddannelse er ligesom små floder,
der i den sidste ende er nødt til at forenes med den åndelige kundskabs ocean.
Nadinam sagaro gathi (havet er alle floders mål). En flod kan ikke have noget
andet endemål. Floden er imidlertid nødt til at flyde inde mellem de to bredder.
Hvis der ikke er nogen bredder langs floden, kan ingen sige, hvor mange huse og
landsbyer der vil blive tilintetgjort af den. Menneskelivet er også ligesom en dyb
og hurtigt strømmende flod. Hvad skal der gøres, hvis denne flod skal løbe ud i
oceanet uden at forårsage nogen som helst skade på nogen? I bør få den til at
strømme inden for troens to bredder.
Samsayatma vinasyati (den, der tvivler, vil gå til grunde).
Sraddhavan labhate jnanam (den, der har urokkelig tro, opnår visdom).
I bør være fri af tvivl. Giv ikke plads til tvivl og til at blive tvivlende Thomaser.
Når I har en urokkelig tro og er helt uden tvivl, vil jeres livs flod strømme direkte
mod den guddommelige nådes ocean og blive forenet med det.
Vær forsigtig hvert eneste øjeblik i jeres liv
I dag udfører folk en række åndelige øvelser som gentagen recitation, meditation
og lytte til åndelige taler. Men deres livs flod flyder ikke mod den guddommelige
nådes ocean. Hvad er grunden til det? Grunden er, at de udfører alle de åndelige
øvelser med verdslige følelser.
Al deres syngen og messen er mekanisk ligesom en båndoptager eller en
grammofon. Man kan høre en sørgmodig sang fra en grammofon; men græder
grammofonen, mens sangen bliver spillet? På tilsvarende måde er alle menneskets
åndelige øvelser i dag blevet kunstige og mekaniske.
Ingen kan forudsige, hvad der vil ske i det næste øjeblik. Derfor må man være
forsigtig hele sit liv I bør også være forsigtige hvert eneste øjeblik i jeres liv over for
egoets og stolthedens onder. I bør binde den Guddommelige Form fast med Hans
navns reb til jeres tunges pæl. Så vil Gud være med jer altid.
Guddommelige navne som Govinda, Damodara, og Madhava er sødmefyldte og
klinger lifligt. Hvem er Madhava?
Ma står for maya? (vildfarelsen), for gudinden for velbefindende og rigdom
(Lakshmi) og for moder jord. Dhava betyder herre, mester. Derfor betyder
Madhava gudinde Lakshmis ægtemand og herren over vildfarelsen og moder jord.
Så dyb er den indre betydning af ordet Madhava. Når I holder fast ved Ham, kan I
opnå sejr over hele verden.
36
O tunge, du som kender til at smage!
Du er hellig, hellig.
Sig sandheden på den mest behagelige måde.
Syng de guddommelige navne Govinda, Madhava, Damodara uden
ophør.
Dette er din fremmeste pligt.
(Vers på sanskrit af digteren Jayadeva)
Tungen er så uselvisk, at når man anbringer noget meget sødt og lækkert på den,
sender den det straks videre til maven med henblik på at give essensen af det
videre til alle kroppens dele. Men når man på den anden side anbringer noget
bittert på tungen, spytter den det straks ud igen. Ikke blot det, tungen er udstyret
med en høj grad af overbærenhed.
Overbærenhed er sandhed,
Overbærenhed er retskaffenhed,
Overbærenhed er Vedaernes lære,
Overbærenhed er Ikke-vold,
Overbærenhed er opofrelse,
Overbærenhed skænker glæde og himmelsk lyksalighed.
Faktisk er den alt i alle verdener.
(Digt på telugu)
Fremelsk et intimt og uadskilleligt forhold til Gud
Tungen er udstyret med stor overbærenhed. Hvordan det? Den bløde tunge er
lukket inde mellem toogtredive skarpe tænder, som kan skære den, hvis den ikke
bevæger sig med forsigtighed. I bør også opføre jer som tungen, når I er omgivet af
slette mennesker. Det var det eksempel, Vibhishana gav, da han levede sit liv
blandt de onde dæmoner.
Eftersom tungen er udstyret med egenskaben overbærenhed, bliver den aldrig
udsat for fare. Tænderne vil falde ud, når tiden er inde, men tungen vil altid være
der.
Ikke blot det, tungen opretholder altid sin værdighed og ære. Den bevæger sig
ikke fra ét rum til et andet som katte og rotter. I tider med glæde og fare og under
alle forhold bliver den altid på sin plads og fjerner sig ikke fra den.
I kan selv iagttage det; hvad vi end ytrer af ord, så kommer tungen ikke ud af
munden. Den bliver altid i sit hus og opretholder sin ære. Det er derfor, den
forherliges således: Jihve rasagne madhurapriyatvam… »O tunge! Lyt
opmærksomt, du er den, der kender til at smage. Du kan tale så sødt og mildt. Du
er så utroligt stor. De dyder, du besidder, findes ikke nogen andre steder.«
37
I bør også vinde Nobelprisen i guddommelig kærlighed og nåde ved at efterligne
tungens eksempel. Fremelsk et nært og uadskilleligt forhold til Gud. Faktisk bør I
blive ét med Ham uden at give plads for dualiteten.
Når I oplever Enheden i mangfoldigheden, vil jeres liv blive meningsfuldt. Dette er
princippet om ikke-dualisme fremsat af Adi Shankara. Giv ikke plads for
dualismen. En person med et dualt sind er halvt blind. Det er bedre at være
fuldstændig blind end at være halvt blind.
Hvis I er halvt blind, bliver I ligesom en krage. Den har et meget langt næb, som
hindrer dets udsyn. På grund af dette, kan dens højre øje ikke se, hvad der er på
dens venstre side, og det venstre øje kan ikke se, hvad der er på dens højre side.
Derfor kan den ikke se lige ud og bevæger hele tiden halsen snart til den ene side
og snart til den anden. Ustadighed er en krages egenskab. I bør ikke give plads til
sådanne egenskaber hos fugle og dyr. Bliv ved med at minde jer selv om: »Jeg er et
menneske, ikke et dyr, ikke en fugl.« Fremelsk en fast tro på jeres guddommelige
natur. Så vil I være fri af ustadighed og alle andre dyriske kvaliteter.
Sai Baba afsluttede sin tale med lovsangen “Madhura Madhura Murali
Ghanashyama…”
Fra Sai Babas tale i Sai Kulwant Hall, Prasanthi Nilayam, 19. august
1996.
Kilde: Sai Baba taler 10
38