Rødovre Skøjte og Ishockey Klub Rødovre Parkvej 425 DK-2610 Rødovre www.rsik.dk Rødovre, den 13. september 2014 Referat fra RSIK´s Generalforsamling mandag den 8. september 2014 i Rødovre Skøjte Arena – Rødovre Parkvej 425, 2610 Rødovre, klublokalet kl. 19.00. Referent: Annelise Hansen – 20 deltagere inkl. Bestyrelsen – dog med afbud fra kunstens 2 medlemmer, pga. ”krisemøde” i kunsten – efterfølgende referat fra kunsten var at det blev et langt, men godt og konstruktivt møde med uddelegering af opgaver til flere hænder! Dagsorden: 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) Valg af dirigent Bestyrelsens beretning Fremlæggelse af regnskab Valg af næstformand og kasserer Valg af øvrig bestyrelse Indkomne forslag, herunder Vedtægtsændringer Eventuelt Referat: Ad 1) Velkomst ved formand Jørgen Mieritz – dagsorden + regnskab omdelt – bestyrelsen foreslår Stig Pærregaard som dirigent – Stig vælges. Vores dirigent gennem de seneste år Jan Maribo var taget på ferie til Bali i 3 uger! Dirigenten takkede for valget. Stig konstaterede at indkaldelsen til generalforsamlingen var i orden med opslag via RSIK´s hjemmeside + med opslag i Arenaen og ingen af de fremmødte havde kommentarer til dagsordenen, som blev oplæst. Ad 2) Jørgen Mieritz fremlagde beretningen fra bestyrelsen fra ishockeyafdelingen – fortsat god økonomisk balance i klubben, de indkomne midler bliver brugt på medlemmerne, men der sørges fortsat for at være en egenkapital til imødegåelse af evt. uforudsete udgifter/manglende indtægter. Igen i år er RSIK kommet ud med et lille overskud på omkring 45.000 kr. Side 1 af 5 Rødovre Skøjte og Ishockey Klub Rødovre Parkvej 425 DK-2610 Rødovre www.rsik.dk Det der fylder lidt er den vedtagne regel af DIU (kun Rødovre stemte imod og Amager var ikke mødt op) om max. 5 flytninger om året af spillere fra klub til klub i årgangene U7 til U15. Dette har nu vist sin sorte bagside ved at der er en spiller som har fået 1 års karantæne for at spille kampe!!!!! På baggrund af det er den klub det er ”gået ud over” (læs: den stakkels spiller på 8-9 år som bliver ramt og måske mister lysten til at spille ishockey, pga. en vanvittig regel) nu ved at skyde skylden over på Rødovre hvor spilleren kommer fra??? Det frasiger RSIK sig 100% skylden for. Det er en regel som DIU har fået gennemført med et stort flertal fra de Sjællandske klubber bag sig! Det blev nævnt at vi igen i år havde alle hold med til DM hvoraf 3 hold vandt GULD (U13, U15 og U20) også vores U11-hold (hvor der ikke bliver afholdt DM) har opnået mange fine resultater i de mange turneringer de har deltaget i. Alt i alt ser det lovende ud for de kommende år. Der er lagt mange kræfter i at få begynderholdet/U7 til at fungere og at få tilgang af mange små nye spillere og dette ser nu ud til at bære frugt, idet der er en stigning i antallet af medlemmer på denne front. Der er lagt meget energi i at uddele flyer og hænge opslag op i kommunens institutioner og på skolerne. Sportschefen har nu været ansat i 2 sæsoner og der har vist sig mange gode tiltag i de 2 år – bl.a. skal nævnes Den Røde Tråd, som kan læses på klubbens hjemmeside, et formidabelt stykke skrivearbejde – er sendt til DIU´s ledelse og sportschef! Kort efter afslutning af ishockeysæsonen blev det klart at Jesper Duus var den kommende cheftræner for Rødovre Mighty Bulls, en proces som RSIK var løbende informeret om og som man i RSIK´s ledelse bestemt ikke modarbejdede, man kunne se mange fordele ved at have Jesper ved roret her, idet han gennem 2 år har fulgt ungdommen og været med til at forme de kommende spillere fra RSIK til RMB. Resultatet blev at Jesper fortsætter på ½ tid i RSIK og dermed også på ½ løn i den kommende sæson – da der langt hen ad vejen var tegnet sponsorater for 3 år, så RSIK muligheden for at få udvidet Jespers ansættelse med yderligere 1 år i RSIK indtil afslutningen af sæson 2015/16. Der er rettet henvendelse til sponsorerne og da der stort set ikke er gjort indsigelser mod dette, har RSIK tolket dette som en accept. Der skal genforhandles med én af sponsorerne, men dette er sket det foregående år også. Den lovede skydehal på Rødovre Kommunes budget i 2014 til en værdi af 450.000 kr. er trukket lidt i langdrag (dels pga. noget med beliggenheden, det arkitekttoniske og dels økonomien – det bliver ca. Side 2 af 5 Rødovre Skøjte og Ishockey Klub Rødovre Parkvej 425 DK-2610 Rødovre www.rsik.dk 200.000 kr. dyrere at få den etableret, RSIK har dog indvilget i at ”spytte” lidt i projektet, men de sidste midler skulle også findes), men ved Foreningslederfesten/Medaljefesten i lørdags for Rødovre kommune, nævnte Borgmesteren skydebanen, så vi tror fortsat på det bliver en realitet ellers havde han IKKE nævnt den her! Noget gik lidt galt i sommer vedr. den forventede istid og den opnåede istid, dette resulterede i at vores målmands-camp måtte flytte til Gentofte, med det resultat at det forventede overskud på omkring 50.000 kr. skrumpede ind til 5.000 kr. Man havde forventet is i hal 2 til afvikling af målmands-camp, da Kunsten havde camp i Arenaen i den samme uge. Der arbejdes hårdt i kulissen for at få udvidet istid – således at isen kommer på fra midten af juli til midten af maj, igen er det et spørgsmål om økonomi, men det ses mere og mere i andre kommuners is-arenaer, at der er is på i 10 måneder om året! Sommercampen måtte desværre aflyses pga. for få deltagere, hvilket vil resultere i et underskud. Kunsten var fraværende, men ved deres interne generalforsamling i kunsten bliver beretningen herfra læst op. Det skal dog nævnes fra denne front at der er et stigende antal medlemmer på begyndersiden, frugten af et stort massivt arbejde i kulissen med flyer og ophæng på skoler og i institutioner i Rødovre. Det budgetlagte antal løbere ER indmeldt fra starten af sæsonen! Formanden afsluttede med at give en stor tak til alle i og rundt om klubben og til bestyrelsen. Også en tak til Stig Pærregaard for at stille sig til rådighed som dirigent! Beretningen blev godkendt. Ad 3) Annelise Hansen fremlagde som kasserer det reviderede og af bestyrelsen godkendte regnskab. Tilfredshed fra kassereren igen i år, som kunne fortælle at resultatet viste et overskud på knap 45.000 kr. – der er en omsætning i klubben på omkring 3,5 mio. kr. Regnskabet blev godkendt. Ad 4) Næstformand Heidi Sauer genvalgt for 2 år – selvom hun ikke var til stede, havde hun givet sit ja til valget. Kasserer Annelise Hansen genvalgt for 2 år. Side 3 af 5 Rødovre Skøjte og Ishockey Klub Rødovre Parkvej 425 DK-2610 Rødovre www.rsik.dk Ad 5) Af den øvrige bestyrelse der var på valg: Helle Dick – genvalgt for 2 år Mikael Skotte – genvalgt for 2 år Johnnie Gregersen – genvalgt for 2 år Peter Fugl Jensen har trukket sig i løbet af sæsonen – Bestyrelsen foreslår Camilla Rørth, Camilla vælges for 2 år Morten Folmer-Pedersen har trukket sig ved denne generalforsamling – Fra deltagerne ved generalforsamlingen meldte Ane Brøndberg sig, Ane blev valgt for 1 år Maria Greve havde trukket sig i løbet af sæsonen og blev med det samme afløst af Marianne Eilertsen, Marianne vælges for 1 år Bestyrelsen for RSIK for sæson 2014/15 er herefter som følger: Formand Jørgen Mieritz Næstformand (og rep. fra kunsten) Heidi Sauer Kasserer Annelise Hansen Bestyrelsesmedlem fra ishockey Hanne Olsen Bestyrelsesmedlem fra ishockey Torben Bergholt Bestyrelsesmedlem fra ishockey Helle Dick Bestyrelsesmedlem fra ishockey Ane Brøndberg Bestyrelsesmedlem fra ishockey Johnnie Gregersen Bestyrelsesmedlem fra ishockey Mikael Skotte Bestyrelsesmedlem fra ishockey Camilla Rørth Side 4 af 5 Rødovre Skøjte og Ishockey Klub Rødovre Parkvej 425 DK-2610 Rødovre www.rsik.dk Bestyrelsesmedlem fra kunsten Marianne Eilertsen Bestyrelsesmedlem fra ishockey Per Jeppesen (RMB´s rep.) Formanden nævnte, at der skal arbejdes på at finde flere nye ”unge” kræfter til bestyrelsen fra de små årgange, da flere i den siddende bestyrelse har været med i mange år og ikke fortsætter i det uendelige og det er vigtigt at få nogle på banen som kan glide ind og blive ”oplært” mens tid er, så regler, rutiner, klubånd, arbejdsfunktioner m.m. kan overleveres stille og roligt, så RSIK kan fortsætte i samme gode ånd, med de gode traditioner og ikke mindst bevare det gode samarbejde dels på tværs af ishockeyafdelingen og kunstafdelingen indenfor RSIK, men også bevare det gode samarbejde, der er etableret med RMB! Ad 6) Ingen indkomne forslag. Ad 7) DIU´s vedtagne regel om max. 5 flytninger pr. år blev yderligere vendt og drejet under dette punkt. Det er vigtigt at få slået fast, at det IKKE er RSIK, som har givet spilleren 1 års karantæne. Det blev nævnt at man skulle meddele den berørte familie at det er hos DIF (Dansk Idræts Forbund, som ligger over DIU – Dansk Ishockey Union), men skal sende sin klage til. Dirigenten takkede for god ro og orden og en god debat. Generalforsamlingen sluttede kl. 20.15 Side 5 af 5
© Copyright 2024