Henriette Bødewadt: ”Jeg lytter før jeg beslutter”

Henriette Bødewadt: ”Jeg lytter før jeg
beslutter”
Henriette Bødewadt er
kommunalpolitiker i Lolland Kommune,
og opstiller som Det Radikale Venstres
spidskandidat til kommunalvalget den
19. november. Henriette Bødewadt
indvilligede i at mødes med os, tre
2.g’ere, en tidlig mandag morgen, efter
hun selv havde været på nattevagt.
Aktiv borgerinddragelse
Den seneste debatomhandler unges
manglende interesse for
kommunalpolitik. Henriette Bødewadt
indser dette problem. Hun mener, at man
som kommunalpolitiker bør inddrage borgerne meget mere, end tilfældet har været indtil nu:
”Kommunalpolitikerne glemmer borgerne. Der går rigtig mange borgere rundt, som ikke aner,
hvad kommunalpolitikkerne laver”. Henriette Bødewadt foreslår, for eksempel, at man kan møde de
unge til elevrådsmøder, hvis man har et ansvarsområde indenfor uddannelse. Dette er generelt set
Henriette Bødewadts holdning. Foreninger, medarbejdere og berørte borgere skal inviteres til
høring, når der skal findes nye løsninger og træffes beslutninger. Politikerne skal opsøge borgerne
og ikke omvendt: ”Vi skal have borgerne på banen. De sidder med fingrene i det, og har derfor en
helt anden indsigt”. Aktiv borgerinddragelse er netop en af Henriette Bødewadts mærkesager.
Decentralisering
Et andet af Henriette Bødewadts mærkesag er decentralisering. For hende er det vigtigt, at vi på
Lolland også styrker de små virksomheder, ligesom de mindre skoler fra landområderne skal
styrkes: ”I mindre skoler hjælper man hinanden på en anden måde, derved er chancen for, at man
taber de svage elever mindre.” Henriette Bødewadt sætter spørgsmålstegn ved rigtigheden af
1
beregningerne, som viser, at de små skoler er dyrere pr. elev: ”Nogle politiske overbevisninger, som
kommer med disse udtalelser, udvælger nogle bestemte beregninger at basere udtagelserne på.”
Hun mener, der er væsentlig flere faktorer, som spiller ind i det store regnskab om, hvad
omkostningen pr. elev er på de mindre skoler: ”På transportområdet medregnes det ikke, at alle
eleverne fra de mindre skoler pludselig skal transporteres længere væk til de større skoler.
Herudover er der også en person, som skal have løn for at sidde og administrere alle disse buskort.
Disse faktorer medregnes ikke i de beregner, man baserer udtalelsen omkring omkostning pr. elev
på.” Henriette Bødewadt påpeger, at det er billigere at transportere en enkelt lærer i forhold til en
hel skole: ”På nogle områder kunne det måske bedre betale sig at have en dele-lærer, hvor det kun
var en person, som behøvede at køre rundt i stedet for at flytte en hel skole et andet sted hen.”
Herudover efterstræber Henriette Bødewadt at udbygge den elektroniske undervisning, da dette
ikke er et meget omkostningsfuldt middel, som derfor kan anvendes i de mindre skoler: ”Elektronik
er børnenes fremtid, de kan lige så godt få et naturligt forhold til det fra starten af. Der bliver
mulighed for fælles forelæsninger, så vi kan alliere os med alle mulige andre kommuner og
universiteter.”
Promovering af Lolland
Henriette Bødewadt ønsker at styrke det dansk/tyske samarbejde. For at muliggøre dette skal
Lolland markedsføre sig selv meget bedre end hidtil gjort: ”Vi skal ud og være lobbyister, og
fortælle om de muligheder vi har i forhold til mange andre steder.” Hun mener, at en af Lollands
forcer, er øens placering: ”Vi ligger jo faktisk meget centralt, der er ikke særlig langt til Sverige
herfra, set med europæiske øjne. Vi ligger også ret tæt på Tyskland. Vi har motorveje uden endeløse
køer, hvor man bruger arbejdstiden på at sidde og kigge ud ad vinduet. Derudover har vi nogle
priser på byggegrunde, som andre kun kan drømme om.” Henriette Bødewadt mener, at det er
vigtigt at udnytte den, også internationale, mediedækning som Femernbælt forbindelsen medfører:
”Vi skal snige os med ind, hver gang vi får chancen, og fortælle at vi er fremme både på
forskningsområdet, samt udvikling af grøn energi.” Henriette Bødewadt ser Tysklands kommende
omstilling som en mulighed for Danmark: ”Tyskland er i forvejen Danmarks største
handelspartner. De er ved at skulle omstille fra atomenergi til noget andet. Her skal vi være fremme
i skoene, så de får øje på, at vi har nogle løsninger. Vi kan levere kvaliteten til tiden.”
2
Besparelse versus omstrukturering
Da Henriette Bødewadt bliver spurgt ind til, hvilke besparelser Det Radikale Venstre ønsker at
foretage, nu hvor det ifølge mange ER nødvendigt med besparelser, fortæller Henriette om sin
meget økonomiske baggrund i et tysk firma med mere end 125.000 ansatte, hvilket er større end
Lolland Kommune: ”Det handler nogle gange om at omstrukturere i stedet for hele tiden at bruge
lappeløsninger. Cirklen skal brydes. Vi skal finde anderledes løsninger. Vi skal have borgerne på
banen, da de har en anderledes indsigt i det.”
Henriette Bødewadt har forskellige forslag til hvordan benyttelse af omstruktureringer kan sørge
for, at besparelser ikke er nødvendige: ”Ældreboliger skal bruges på en helt anden mere fleksibel
måde. Offentlig transport kan ændres via omlægning af ruter med et centralt knudepunkt. Vi kan
sikre de mindre foreninger ved hjælp af samdrift”.
3