1. No category

Betydningen af undervisning i
professionslokaler
Tværprofessionelt samarbejde mellem
Bioanalytikeruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen
Aarhus
HASI_marts 2013_(c)
1
Deltagere i projektet
• Sygeplejerskeuddannelsen:
• Projektleder Lektor, cand, cur. Hanne Nørup Sillesen
• Adjunkt, Ph.d, Cand. scient Gorm Bennedsen
• Diskussionspartner: Uddannelses - og udviklingsansvarlig
MCN, Irene Sommer, Aarhus Universitetshospital Skejby.
•
•
•
•
Samarbejde med Bioanalytikeruddannelsen
Projektleder: Lektor, Cand. scient. Vibe Jelsbak
Lektor, Cand. scient. Birthe Bunch Larsen
Lektor, Cand. scient. Karen Louise Møller
HASI_marts 2013_(c)
2
Projektets rammer
• Pilotprojekt efteråret 2012 fra august til
1.1.2013
• Opfølgende projekt fra februar 2013 –
januar 2014, hvor erfaringer fra pilotprojekt
inkorporeres i projektet
HASI_marts 2013_(c)
3
Baggrund
• Investeringer i rammerne for professionslokaler
• Få undersøgelser, der har dokumenteret betydning af
undervisningen i forhold til, at studerendes udvikling af
viden, blot instrumentelle færdigheder.
• Steenholt 2011
• På Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus er hensigten, at
studerende udvikler viden og kompetencer ved at styrke
deres refleksive kompetencer i undervisningen i Nursing
Skills Lab (Terkildsen, Bligaard og Sillesen 2005)
HASI_marts 2013_(c)
4
Mål for pilotprojekt
• Fokus i pilotprojekterne var fælles ”Betydningen af
undervisningen i professionslokaler”
• Parallelle projekter bioanalytikeruddannelsen og
sygeplejerskeuddannelsen - erfaringsudveksling
• Pilotprojekt: Afprøve metode til indsamling af empiri, som
kan belyse betydningen af undervisningen i
professionslokaler
• Sygeplejerskeuddannelsen:
– Betydningen af undervisning i Nursing Skills labs (NSL) i forhold til
sygeplejestuderendes udvikling af viden og kompetencer.
HASI_marts 2013_(c)
5
Afgrænsning:
• Studerende på modul 4, hvor de har bestået
modul 1,2, og 3.
• En klinisk færdighed, som er øvet i Nursing Skills
Lab og almindelig at udføre for studerende på
modul 4. Manuel BT – måling (ikke
elektronisk)
• Undervisningen i Nursing Skills Lab foregår ved
2 undervisere fra sygeplejefaget og 1 underviser
fra anatomi og fysiologi
HASI_marts 2013_(c)
6
Projektdesign
• Tegn på refleksion? (betydning af
undervisning)
• Observere studerende udføre en handling i
praksis
• Interviewe studerende efterfølgende
• Sammenholde og analysere observationer
og interview
HASI_marts 2013_(c)
7
Indsamling af empiri ved
observation
• Samarbejde med klinikken om mulige informanter
• Observation modul 4 indenfor de første 14 dage i
klinisk undervisning fra kl. 7 – 11
• Kliniske vejledere udvælger plejesituationer, hvor
der kan indsamles empiri
• Studerende får så lidt vejledning og information
som etisk er muligt.
• Feltnoter (Hammersley og Atkinson 2004)
HASI_marts 2013_(c)
8
Observationsguide
• Med afsæt i Boye-Andersens (2005 s. 33)
beskrivelse af tegn – tænkning og Jarvis´s tanker
om refleksion, har vi formuleret ”på hvilken måde”
vi forestiller os i praksis at kunne observere og
høre tegn på refleksion.
• Tegn, som viser sig før-, under- og efter handlingen
i praksis. De studerende kan være undrende,
problematiserende, opstille dilemmaer etc.
HASI_marts 2013_(c)
9
Interview
• Inspireret af Kvales beskrivelser af fokuseret
interview (Kvale og Brinkmann 2011 s. 42 – 43, 49)
• Interviewguide – temaerne er med fokus på
observation af handlingen
•
Vil du fortælle noget om dine overvejelser i forbindelse med
øvelsen/handlingen?
• Havde du nogle overvejelser før du gik ind til patienten?
• Du registrerede en BT –værdi på 115/80 – havde du nogle overvejelser i
forhold til værdien?
• Optages på telefon
• Transskription
HASI_marts 2013_(c)
10
Analyse
• Meningskodning
• Af hver enkelt situation - observationer og udsagn
• Meningskondensering
• Af hver enkelt situation - observationer og udsagn
• Meningsfortolkning
• Her afdækkes mønstre i de forskellige observationer og interview
• (Kvale og Brinkmann 2011 s. 225 – 230 og Kvale 2007
HASI_marts 2013_(c)
11
Fund i pilotprojekt:
• Afpasse sygeplejen til patienten
• ”Man skal også lige snakke med patienten om det. (I2)”. Det kunne
være tegn på at studerende reflekterer over afpasse sygeplejen til den
individuelle patient. Det udtrykkes følgende ”Og sådan følger man jo
patienten hvordan man skal agere derinde ….(I1)”
• Der er flere eksempler på, at de studerende er bevidste om at
informere patienterne undervejs i plejen. En studerende siger ”man
skal huske at informere patienten om hvad man gør”. Her kunne det
være en reference til en øvelse i NSL. Det er et tegn på at den
studerende henter viden fra undervisningen i NSL.
HASI_marts 2013_(c)
12
Refleksion over BT - værdi
• Studerende forholder sig kritisk til normalværdier og
værdiernes validitet i forhold til måleapparater,
manchettens størrelse, patientens smerter, bekymring,
blødning og aldersperspektiv.
• I forhold til aldersperspektivet inddrager de studerende
aldersperspektivet i deres refleksion over BT-værdier. En
studerende siger f.eks: ”Ved ældre mennesker er det nogen
er gange lidt forhøjet (I1). En anden studerende siger:
”Smerter får blodtrykket til at stige og bekymringer og
sådan nogen ting……(I2)
HASI_marts 2013_(c)
13
Observationer af miljø og
patienten
• Studerende er opmærksomme at observere patienten og
hvordan man kan tolke patientens signaler både fysisk og
psykisk. Endvidere er de opmærksomme på hvordan
hændelser i miljø/omgivelser kan have indflydelse på
patienten.
HASI_marts 2013_(c)
14
Arbejdsstilling
• Vi observerer, at de studerende er opmærksomme på deres
arbejdsstilling. En studerende siger: ”Jamen altså hvis jeg
havde kørt hans seng lidt op så havde jeg stået bedre i
forhold til ergonomi, min ryg og min. (I2).
HASI_marts 2013_(c)
15
Udførsel af BT-måling
• I forhold til at pumpe manchetten op har studerende
overvejelser i efterrefleksionen: ”Pump den op til ….lidt
over de værdier jeg regnede med den skulle ligge på …
altså man siger jo at 140/90.. (I1).
• I forhold til placering af pilotten er der tilsyneladende en
divergens i forhold til hvad de har lært i NSL og klinikken.
En studerende siger f.eks. ” pilotten… om den må sidde
inder under manchetten eller om man skal holde den selv?
Og det de sygeplejelærer som jeg har haft på skolen, synes
ikke man må sætte den ind under men her plejer for at de
ikke selv skal holde den og så det ikke larmer”.(I2).
HASI_marts 2013_(c)
16
Manuel BT måling mere
end en værdi/tal
• De studerende sætter spørgsmålstegn ved elektronisk BT
måling, kan være sikre på at apparatet virker/er pålideligt?
• Derudover giver de udtryk for at den manuelle BT måling er
bedre ”Jeg tror det er bedre at få et fornemmelse af at der
er et levende menneske….. ”(I1). En anden studerende
siger: ”Det er rarere at kunne høre en puls end at kunne
høre en maskine (er de studerende reflekterende og
opmærksomme på at de får flere oplysninger ved at røre
ved mennesket og mærke huden + hører pulsen)
HASI_marts 2013_(c)
17
Nyt projekt – samme
koncept
• Erfaringer fra pilotprojekt inddrages i nyt
projekt i 2013 – januar 2014
• Ændringer
– 6 – 8 informanter
• Diskuteres i forhold til transfer begrebet
• B. Wahlgren og V. Aarkrog
HASI_marts 2013_(c)
18
Litteratur
• Sillesen H. og Bennedsen 2013. Afrapportering af pilotprojekt nr. 54.
• Boye Andersen F (2005). Tegn er noget vi bestemmer: evaluering,
kvalitet og udvikling i omegnen af SMTTE-tænkningen. 4. oplag 2005.
Århus Danmarks Lærerhøjskole
• Jarvis. P (1993) The Learning Process and Late Modernity. I:
Scandinavian Journal of Educational Research. Årg. 37, nr 3, 1993
• Fredslund H og Dahlager L (2011). Kvalitative metoder. I: Klinisk
forskningsmetode (red): Jørgensen T, Christensen E, Kampmann JP. 3.
udgave 1. oplag. Munksgaard Danmark 2011
• Hammersley M og Atkinson P. Feltmetodik: Grunnlaget for feltarbeid og
feltforskning. 2. oplagg ; Gyldendal 1998
• Stenholt. B. Litteraturstudie (2011). Modeller, systemer eller
instrumenter til at lære og evaluere praktiske færdigheder i forbindelse
med klinisk udøvelse. RiNS – Research in Nursing Skills
HASI_marts 2013_(c)
19
Litteratur
• Kvale, S (2007) Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview.
1. udgave, 1997. 4. oplag, 2007. Kbh: Hans Reitzel, 2007
• Kvale S og Brinkmann (2009) Interview: introduktion til et håndværk. 2.
udgave;. 2009. Kbh.: Hans Reitzel, 2009
• Terkildsen HM, Bligaard D og Sillesen HN. Eksperimenterende scenarier i
færdighedslaboratoriet. Klinisk sygepleje. - Årg. 19, nr. 2 (2005). - S. 44-52
• Wahlgren B, Høyrup S, Pedersen K, Rattleff P (2002). Refleksionsbegrebet hos
Peter Jarvis. Refleksion og læring – kompetenceudvikling i arbejdslivet.
Samfundslivet 2002
HASI_marts 2013
20