1. No category

ÅRSSKRIFT 2013
1
INDHOLD
Efterskolerne tager et bevidst ansvar Forord af Troels Borring ��������������������������������������������������������� 4
UDGIVER :
SKALs Efterskole
v/ Sven Primdal
Hele verden drejer rundt – og den drejer sig ik’ kun om dig! Velkomsttale af Sven Primdal������������� 6
Kalenderen Årets gang 2012/13 af Kirsten Benner ��������������������������������������������������������������������������� 12
Can a balloon travel to space? Af Sven Primdal ����������������������������������������������������������������������������� 16
REDAKTIONSUDVALG :
Sort på hvidt (en ode til Søren Kierkegaard) Af elever 2012-13������������������������������������������������������ 18
Birgitte Dyring
Teaterugen på Skals Af Andreas Knudsen, elev 2012-13����������������������������������������������������������������� 19
Søren O. Bertelsen
Quality Education -the path to a bright future By David Sue Yek ��������������������������������������������������� 20
Sven Primdal
Danmarks Indsamling 2013 Af Lars Mouritzen��������������������������������������������������������������������������������� 23
GRAFISK PRODUKTION :
Marginal Reklamebureau a/s
www.marginal.dk
Formandsberetning 2013 Af Niels Svith������������������������������������������������������������������������������������������� 24
Hvem er jeg egentlig? Digte af elever i 10.c������������������������������������������������������������������������������������� 29
Studietur, udveksling, Berlin – rejser med SKALs Af Cecilie Maria Karlsen, elev 2012-13��������������� 30
Amandine and The International School By Julie Kaster, elev 2012-13������������������������������������������� 33
Forstanderberetning 2013 Af Sven Primdal ������������������������������������������������������������������������������������� 34
“Rassemblement” Af Birgitte Dyring������������������������������������������������������������������������������������������������� 42
Præsentation af medarbejder Erik Møller��������������������������������������������������������������������������������������� 43
Med hjernen på efterskole Af Sven Primdal������������������������������������������������������������������������������������� 44
Nepal – pages from a diary Af Marianne L. Jakobsen, Kamilla S.-H. Schmidt, Camilla Kaimer��������� 46
Landsstævne 2013��������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 51
“Det er Livsuret!” Af Malthe Emil Vestergaard, elev 2012-13������������������������������������������������������������� 52
Cambridge turen: uddrag����������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 54
Et JEG der møder et rigtigt DU Afslutningstale af Sven Primdal������������������������������������������������������� 56
Nyt til gamle elever Af Peter Sloth ��������������������������������������������������������������������������������������������������� 63
En håndsrækning kan alle vel bruge Af Ulla og Jens Allan Busch ��������������������������������������������������� 64
Skolens ansatte og bestyrelse��������������������������������������������������������������������������������������������������������� 65
Jubilarer 5 år og 10 år����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 66
Elevbillede 2012/13 ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 68
Elevhold 2012/13 ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 70
Elevhold 2013/14 ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 71
3
AF TROELS BORRING,
FORMAND FOR EFTERSKOLEFORENINGEN
EFTERSKOLERNE
TAGER ET
BEVIDST ANSVAR
Et efterskoleophold styrker elevernes selvtillid, selvværd
og selvagtelse. Det sker gennem skolernes pædagogiske
24/7 miljø med intensive relationer og forpligtende sam­
vær i såvel undervisningen som fritid med en stor flok
jævnaldrende og med engagerede lærere i døgnets timer.
Et efterskoleophold giver de unge viden, holdninger og
perspektiv på livet. Og ruster dem til at indgå i fælles­
skaber og blive engagerede samfundsborgere, som tager
aktiv del i det frivillige Danmark, har et globalt udsyn og
får retning på deres uddannelsesretning.
Dette gør vi gennem efterskolens hovedsigte: livsop­
lysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Vi
4
arbejder med de unges dannelse og uddannelse som to
ligeværdige forhold.
De seneste år har politikere og eksperter slået fast igen
og igen: Alarmerende få unge vælger en erhvervsuddan­
nelse – i stedet valfarter de mod gymnasiale uddannelser.
Kigger man på knastørt fakta, er bekymringen da også
velbegrundet: I dag er antallet af tilmeldte på erhvervsud­
dannelser efter grundskolen faldet til 19 procent mod 30
procent i 2006.
Regeringens varslede reform af erhvervsuddannelserne
er derfor yderst kærkommen. Efterskoleforeningen
støtter op om den. Vi ser et kæmpe behov for gennem­
gribende eftersyn af dette uddannelsesområde for at
gøre uddannelsesretningen mere attraktiv. Netop landets
efterskoler spiller en helt central rolle i bestræbelserne
på at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, da
efterskolen for mange unge er en naturlig overgang fra
grundskole til ungdomsuddannelse.
Indsatsen er omsiggribende. Det kræver benhårdt ar­
bejde, og kræver at man løfter i flok på tværs af politisk
og interessemæssige skel. Det er vi i Efterskoleforenin­
gen klar over, og derfor er vi allerede i gang med at tage
et ansvar for at løse problemet.
Flere 10. klasser på efterskoler har længe set skriften på
væggen, og laver allerede et kolossalt arbejde for at mål­
rette og motivere flere unge mod erhvervsuddannelserne.
I en ny undersøgelse fra Efterskoleforeningen, hvor 162
ud af landets i alt 251 efterskoler har svaret, tilkendegiver
70 procent, at de enten har/eller påtænker at starte et
samarbejde med en ungdomsuddannelse. Flest skoler
peger på erhvervsuddannelser, som den mest oplagte
samarbejdspartner.
Derfor er det forstemmende at landets største interesse­
organisation DI (Dansk Industri) konstant er i opposition
til efterskoleformen og de ønsker også at gøre 10.klasse
til reservat for særlige unge. Direktør Lars Goldschmidts
seneste udtalelser 16. September 2013 udtaler følgende
om jer og os.
”Efterskolen har en hær af ressourcestærke fortalere,
ministre og andre, der danner ringborg om skolerne, hver
gang jeg eller andre antyder, at der er noget, der bør
diskuteres. Men jeg mener faktisk også, at efterskolen er
en succes.
Jeg mener derimod ikke, at en succes skal være immun
over for udvikling. Når hele uddannelsesverdenen om-
kring efterskolerne udvikler sig og forsøger at adressere
de udfordringer, som vitterlig er i vores uddannelsessystem, så vil det klæde efterskolerne også at bidrage til
løsningerne.
Efterskolerne øjensynligt nu er blevet fanget af deres
egen succeshistorie. De er blevet lullet ind i en god fortælling, der desværre ikke har hold i virkeligheden” citat
slut.
DI er ikke vant til, at nogen taler dem imod , men det
gør vi med al den kraft vi kan opdrive. Kære elever og
forældre – I skal hjælpe os. I kender jeres børn og I skal
fastholde retten til at vælge et ophold for jeres barn –
også i 10.klasse.
Vi har et meget stort antal efterskoler, der er målrettet
børn for ordblinde, handicappede og børn med diagno­
ser. Vi har rigtig mange almene efterskoler, hvor der både
har såkaldte ressourcesvage og ressourcestærke børn.
Det er her, den såkaldte kammeratskabseffekt virker i
praksis og hjælper rigtig mange unge på efterskoler til
både at lykkes med deres liv og med deres ungdomsud­
dannelse.
Min ambition er, at efterskolelever skal rustes til at del­
tage aktivt i samfundet. Jeg tror på, at alle børn og unge
har ret til at få del i en dannelse, hvor perspektivet er frie,
selvbestemmende mennesker og ansvarlige, medbe­
stemmende borgere, der kan deltage i det offentlige rum
på lige fod med alle andre.
Det er det jeg kæmper for i døgnets 24 timer.
Held og lykke med skoleåret på Skals Efterskole. I gør
en forskel for de unge og I bidrager til et samfund, som
vi danskere – kan være stolte af. Hvor der er udsyn til
verden og forskelligheden ikke er noget vi frygter, men
noget vi ikke vil være foruden.
5
Kære årgang 12-13!
VELKOMSTTALE AF SVEN PRIMDAL
HELE VERDEN DREJER RUNDT
– OG DEN DREJER SIG IK’ KUN OM DIG!
6
Et meget stort ’VELKOMMEN PÅ EFTERSKOLE’ til alle
jer fra alle os her på SKALs.
Vi har glædet os rigtig meget til at I skulle komme. Til
at vise Jer til rette. Og vi har ikke mindst glædet os til
at være sammen med jer og lære jer noget. Eller måske
mere korrekt: Til at videreudvikle jeres talent. Vi vil sikre
os, at I opnår de rette studiekompetencer, som I får så
hårdt brug for i jeres videre uddannelsesforløb. Ikke
mindst selvstændighed og vedholdenhed, som er de
vigtigste dyder hos unge, hvis man spørger studieledere
på gymnasiet og de videregående uddannelser. Rigtig
mange af jer vil fortsætte jeres studier og læse videre,
og her møder I en masse nye krav om, hvad I skal kunne.
Studieledere på de videregående uddannelser svarer, at
de studiekompetencer, som i dag er mest relevante, er,
at I er vedholdende, når I tilegner jer faglig viden; at I er
selvstændige i planlægningen af jeres arbejdsindsats;
og at I kan samarbejde med jeres medstuderende om
opgaver og projekter.
Vedholdenhed, det at være tålmodig i læreprocessen,
er altså én af de vigtigste adgangsbilletter til at knække
den akademiske kode. Den kompetence er måske endda
vigtigere end at have konkret faglig viden.
Nutidens ungdomsuddannelser stiller ret store krav til
jeres selvstændighed og evne til at planlægge jeres egen
tid. Derfor vil I opleve, at vi vil bruge mange ressourcer
på at hjælpe jer og støtte jer. Vi ved, hvad det er for en
uddannelsesvirkelighed, der venter jer, og hvad der skal
til, for at I klarer jer godt. Med andre ord: I vil i løbet af de
næste 42 uger lære at stå på egne ben. Vi ved nemlig, at
overgange mellem de forskellige niveauer i uddannelses­
systemet er svære. Mens nogle oplever et tiltrængt løft,
falder andre så at sige af i svinget. Vi er lydhøre overfor,
hvad I hver især har med i bagagen og skal videre til.
Udgangspunktet for dette års undervisning og samvær er
godt: I er kommet af jer selv og har alle ”søgt om opta­
gelse på SKALs”. At undervisning og samvær så bare
lykkes i lige stor grad kan ikke altid tages for givet. Sko­
ler, som har meget fokus på det faglige, lykkes ikke altid
med samværet og de gode sociale relationer eleverne
imellem og mellem elever og lærere indbyrdes. Og det
omvendte kan ligeledes være gældende. Skoler som har
blikket rettet meget mod de sociale relationer formår ikke
altid at stille passende faglige krav. Vi præsenterer i år
nye studieretninger – og vi sender for første gang elever
helt til Nepal. Vi er optaget af, hvordan vi skaber plads til
såvel den fagligt stærke som den fagligt udfordrede elev
ved at give muligheder for at vælge retning, hvad enten
det er aldersintegreret undervisning, prøvefri projektar­
bejde eller Cambridge klasser med undervisning i fagene
på engelsk. Vi er optaget af, hvordan vi skaber den bedst
mulige skole med plads til både individ og fællesskab.
Derfor tilrettelægger vi undervisningen, så der er mak­
simalt fokus på den enkelte elevs udvikling og læring. Vi
ved, at I lærer mere, når I er sammen med nogle, som
kan noget andet end jer selv. Det handler om at sikre en
frugtbar udveksling mellem jeres forskellige styrker og
ved at lade jer alle møde udfordringer, hvor I erfarer, at
den bedste løsning opnås gennem samarbejde, hvor I
alle bidrager med jeres særlige forudsætninger.
Uddannelse er uden sammenligning et af de vigtigste po­
litikområder for Danmark i de kommende år. Lykkes det
ikke at få bl.a. jer igennem først en ungdomsuddannelse
og siden en videregående uddannelse, giver det ikke
7
HELE VERDEN DREJER RUNDT
– OG DEN DREJER SIG IK’ KUN OM DIG!
længere mening at fortsætte diskussionen om fremtidens
velfærdssamfund!
Nu er det så langt om længe blevet ”dagen”. Sidst I var
forbi skolen i marts var det kun en øvelse. Lige netop
nu starter prøvelsen med at leve sammen dag og nat
på etagerne, hvor alt er fremmed for jer. I tænker sikkert
allerede hvordan I bliver modtaget? Får jeg gode venner?
Hvordan kommer jeg i gang med at gå på efterskole?
Lad mig med det samme afsløre hemmeligheden for jer
om alt det her… Det kommer helt af sig selv! Hvis I giver
jer selv lov. Dag for dag bliver I mere og mere modige
og sultne på efterskolelivet. Det hele slutter med at I alle
sammen tuder, fordi I skal herfra. Sådan kan det gå. Og
der er jo mange, som har gået vejen før jer, og som kan
give jer gode råd med på vejen.
Hør blot hvad Ida har skrevet af gode råd på sin efter­
skoleblog:
1. Bliv på skolen den første weekend. Faktisk anbefaler
jeg, at man bliver hele den første måned, medmindre
man har en kæreste eller skildpadde, man virkelig bare
er ved at dø efter at komme hjem og give et kys.
2. G
iv folk en chance til. Og en mere. Og en til. I hvert
fald den første måned.
3. B
rug din kontaktlærer. Brok dig så meget du vil til ved­
kommende. Og hvis han/hun synes, at du brokker dig
for meget, så brok dig over det i stedet.
4. R
ing eller sms til dine forældre engang imellem. De vil
gerne vide, at du har det godt.
5. Lad være med at bekymre dig om, om du får lus eller
ej. Bare rolig: det skal du nok få.
6. N
år der er gammel elevdag, så lås din tandbørste inde
i dit skab. Gamle elever er farlige…
8
P.S. Hvis der er noget, der spreder sig hurtigt på en efter­
skole, så er det: Rygter, lus og at nogle har kage med
hjemmefra.
Et efterskoleophold er en slags dannelsesindsprøjtning,
som virker i meget lang tid, ja for nogle hele livet. Efter­
skolen vil ikke bare være et fast minde, men erfaringerne
fra opholdet forandrer sig og spiller med i kraft af og i
takt med jeres fortsatte liv. Det er en livskilde til jeres vej
igennem livet. Opholdet får ikke bare betydning for jer,
men det griber også dybt ind i familien. Man kan måske
næsten sige, at hele familien tager på efterskole.
Noget af det, som vil få størst effekt på jer er de ander­
ledes fællesskaber, I kommer til at indgå i. I bliver venner
med nogen, som I ikke troede I kunne være venner med,
og på den måde får I noget med, I ikke havde regnet
med.
I vil komme til at opleve, at I får et anderledes syn på det
at gå i skole. At gå i skole og det at lære, giver jer pludse­
lig en ny mening. Hvis I ikke passer gevaldigt på, risikerer
I at få et andet og mere positivt perspektiv på undervis­
ning og lærere.
Sidst men ikke mindst finder I ud af, at I er en del af no­
get større – et større fællesskab. I lærer at se ud over her
og nu, hvilket er med til at give jer en forståelse af, at der
er noget, der er større end jer selv. Én af tidens populære
sange har en strofe, som lyder nogenlunde sådan her:
Hele verden drejer rundt – og den drejer sig ik’ kun om
dig!
At vælge efterskolen er at vælge at gøre noget sammen
med andre. At gå på efterskole drejer sig om relationer
mellem mennesker i både undervisning og gennem sam­
vær 24 timer i døgnet. Undervisning og samvær mellem
unge mennesker påvirker og ændrer verden. Og verden
trænger til at blive påvirket – til det bedre. Ikke mindst af
unge, som jer, der vil noget med den.
Hvad har alt det her med jer at gøre? Kan I gøre noget
ved den slags problemer? Ja det kan I absolut. I kan
sørge for at få en solid ungdomsuddannelse, kan I, og
så senere se at få gennemført en fornuftig videreuddan­
nelse, som gør jer i stand til at rejse ud for at gøre en
forskel. Så skal verden nok blive bedre…Og det fortjener
den, trods alt!
I dag starter et nyt kapitel i jeres liv. Med en lettere om­
skrivning af verdens bedste film ’En verden udenfor (The
Shawshank Redemption)’, som jeg genså, for jeg ved ikke
hvilken gang, en regnvejrsdag i sommerferien – byder vi
jer velkommen til ’en verden indenfor’ – dog med håndtag
på begge sider af alle døre – og uden sammenligning i
øvrigt, med alt det, som et umenneskeligt og råddent
tugt- og forbedringshus gav af muligheder for Tim Rob­
bins i rollen som den dobbelte livstidsfange Dufresne.
Jeg håber I har valgt SKALs med hjertet – og med et
ønske om frihed (under ansvar). At beslutningen om at
tage på efterskole virkelig er noget I brænder for. For I
vil opleve at det ikke kun bliver let. At der vil være dage,
9
HELE VERDEN DREJER RUNDT
– OG DEN DREJER SIG IK’ KUN OM DIG!
hvor det er svært, hvor værelseskammeraterne er trælse,
eller lærerne krævende. Men vores håb er, at I alle holder
ud, for gør I det, vil I lære meget om mange ting – ikke
mindst om jer selv.
Og glæd jer for det er ikke småting I vil opleve: En fælles
tur til Berlin, rejserne og gymnastikopvisningerne, alt
dette sammen med de bedste kammerater i et stærkt
fællesskab. Og husk: 135 venner på efterskole er vigti­
gere end tusinder af venner på facebook!
I vil opdage at det er ”fast arbejde” at gå på efterskole,
og I kommer til at lære hele tiden: Lære at være flyttet
midlertidigt hjemmefra, lære at være 135 jævnaldrende
sammen i 24 timer i døgnet, lære at gøre rent og være
med i madlavningen, lære at den daglige undervisning
også rækker ind i den del af jeres tid, som I normalt
regner for jeres fritid. Først og fremmest skal I lære at
samarbejde og at være fælles om næsten alt. Det er
det fælles, der er det fede men samtidig med også det
svære, fordi det man er fælles om hver dag hele tiden
skal forklares og diskuteres.
Samtidig skal I indordne jer under et sæt regler som ikke
er til løbende debat. Det er en pakkeløsning som inde­
holder lige dele pligter og rettigheder, som I har sagt ja
til ved jeres fremmøde i dag. Vi tilbyder jer nogle trygge
rammer som bygger på tillid, men essensen og indholdet
skabes i høj grad af jeres lyst til sammen at tage et an­
svar for jer selv og hinanden. Gør I det, får I som beløn­
ning en masse frihed til gengæld.
Det lyder måske lidt svært, men man behøver ikke at
kunne alting i forvejen. Ligeså vel som vi i 22 år har øvet
os på at I skulle komme, har I selvfølgelig også lov til at
øve jer indenfor de rammer, vi nu én gang har sat. Det
ønsker vi jer held og lykke med!
10
I dag slutter, som bekendt, De Olympiske Lege: Hurtige­
re, højere, stærkere (citius, altius, fortius) har været mot­
toet for de seneste 14 dages konkurrencer og samvær
mellem idrætsudøvere fra hele verden. Sidste disciplin
var traditionelt maratonløbet på 42 km, som sluttede for
ganske kort tid siden.
Nye lege kan begynde. 4 huse og ikke 5 ringe slår de
næste 42 uger ring om jer. Det er det, vi i dag så højtide­
ligt markerer. For at være så godt forberedt som muligt til
det nye skoleår, med de nye studieretninger og pædago­
giske ændringer har jeres kommende lærere og ledelse
været på en fælles tur til Cambridge i England for et par
dage siden. I de meget inspirerende omgivelser i denne
gamle universitetsby har vi sammen formuleret følgende
overskrifter for de nye prioriteter som vi ønsker I skal
have med herfra gennem årets undervisning og samvær,
og som det vi vil lægge vægt på:
Viden – Værdier – Venskab
Omhu – Omsorg – Omstilling
Fællesskab – Læring – Bevægelse
Kom ind – SE ud – Oplev (liv op)
Fællesskab – Faglighed – Forskellighed
For atleterne i London er næste stop Rio. For jer er det
jeres respektive ungdomsuddannelser, som sådan set
begynder i dag. Velkommen alle 0.g’er. Vi ønsker jer
endnu engang hjertelig velkommen på SKALs.
Kære forældre!
Først og fremmest vil jeg gerne på skolens vegne sige jer
tak fordi vi må låne jeres unge. Tag I blot trygt hjem igen,
vel vidende at jeres søn eller datter selv har valgt at blive
tilbage.
Som forældre opstår sikkert mange spørgsmål, som I
ikke hidtil har været vant til at skulle tackle. Det er for
mange af jer nyt at have et barn der ”flytter hjemmefra”
til en skole, hvor der gælder andre regler og samværsfor­
mer og hvor de møder en hverdag fyldt med nye indtryk,
holdninger, oplevelser og udfordringer. Jeres unge men­
nesker er med valget af et år på SKALs med sikre skridt
på vej til at blive voksen, for på en måde er efterskoleop­
holdet et af vor tids overgangsritualer fra barn til voksen.
Det betyder, at I som forældre først og fremmest skal
bakke op og være til stede, når der er brug for jer. Ikke
sådan, at der bare skal ringes og SMS’ i tide og utide,
men de skal vide, at I er der. Så I skal give lidt slip og
lade jeres børn opleve og udfordres i de nye omgivelser.
Med andre ord: I skal vise interesse, og på samme tid
dæmpe jeres store omsorgs gen, når I nu for en tid giver
slip på en flok galoperende hormoner til fordel for et unikt
fællesskab. Et godt råd fra en tidligere forælder lyder
sådan her: ”Fra min datter ved jeg, at det bedste er at
få postkort og små pakker hjemmefra. Så ved hun, at vi
tænker på hende, og vi behøver ikke hænge i telefonen
for at afrapportere hverdagen”.
Indstil jer på, at de skal bruge mange kræfter på at om­
stille sig. Vær klar over at de med tiden ser jer i et nyt lys
– og får en ny ”familie” for en tid.
Hold øje med nyhedsbrevene fra skolen – så har I chan­
cen for, på behørig afstand ganske vist, at følge med i
hvad der sker under opholdet. En del af eleverne – især
drengene – har ikke noget større behov for at rapportere
hjem. De koncentrerer sig om det, de er midt i. Sådan er
det med drenge.
Støt gerne jeres børn i, at det også er vigtigt at være på
skolen i weekender. Det er her de for alvor lærer hinan­
den at kende.
Som forældre kan I arbejde med jeres egen tolerance
over for, at alle andre unge ikke er helt som jeres eget
barn. I kan være åbne over for skolens regler og måder at
gøre tingene på.
Til gengæld skal vi nok passe godt på dem.
Og husk – I er ALTID velkommen til at kontakte os, hvis
I er utrygge, utilfredse eller blot får øje på ting, som I
mener, vi kan gøre bedre. Det vil vi nemlig gerne. Sku’ vi
imidlertid gøre noget godt, kan vi da også nok tåle lidt
ros engang imellem.
På skolens vegne ønsker jeg alle et godt skoleår.
11
KALENDEREN
ÅRETS GANG 2012-2013
AF KIRSTEN BENNER
AUGUST
For lærerne begyndte dette skoleår med
en tur til Cambridge. Vi mødtes i Billund
MEGET tidligt onsdag den 8. august, så
allerede inden middag, var lærerne godt
i gang at høre om Cambridge og holde
møder. Efter et par intense dage, vendte
lærerne næsen hjemad for om fredagen
at planlægge og gøre klar til det kom­
mende elevhold.
Mandag den 27. var der skoleaften.
Mandag den 17. var der endnu en
Disse aftner bruges til at eleverne mødes
skoleaften. Drengene besøgte pigerne i
på tværs af etager, værelser, klasser og
én time. Der skulle laves noget spiseligt
hold.
Torsdag den 30. om formiddagen var
der et foredrag dels om rusmidler og
Efter en forlænget weekend gik turen
bruge deres Mac til endnu mere.
til Berlin i den sidste uge af september.
SEPTEMBER
Søndag den 12. ankom en flok forvent­
end, der delte eleverne op i piger og
ningsfulde elever.
drenge.
Introugens indehold var naturligvis
Torsdag den 6. kom David Rovics forbi
meget varieret. Eleverne mødtes på
og spillede sine politiske sange om ver­
forskellige hold, blev fotograferet, deltog
dens klima trusler.
årets fødselsdagssang, blev informeret
om rengøring, Fronter m.m., og ugen
sluttede med dels en volleyballturnering,
hvor også lærerne stillede hold og dels
en sangtime.
Da eleverne kom hjem, var der en bli­
veweekend, hvor der om søndagen var
Lørdag den 6. tog 9. a og 9. b til Irland.
Efterskolerne dag. Alle eleverne var gode
De havde en fantastisk tur.
ambassadører for skolen, idet de viste
eventuelt kommende elever rundt på
entusiastisk vis.
OKTOBER
Imens var der hjemme på skolen både
GED og jubilarfest.
Vanen tro cyklede eleverne ”Fjorden
Rundt” fredagen op til efterårsferien.
I de tre følgende uger efter ferien var
NOVEMBER
Søndag den 4. var der forældredag.
Den 6. havde 10. a arrangeret en tema­
fest. Temaet var en børnefødselsdag og
især var softicemaskinen en stor succes.
SIP i brobygning med undervisere fra
Tirsdag den 11. var mange af eleverne
Den 1. oktober ankom en flok udenland­
allerede klar til at vise DERES skole frem
ske lærerstuderende. De blev på skolen
til evt. kommende elever.
Torsdag den 13. arrangerede 10.c en
skøn høstfest, hvor højdepunktet var den
meget populære Rodeo-tyr.
Torsdag den 23. holdt Anders Petersen
12
værtsgave med til pigerne.
dels om sex. Imens lærte lærerne at
Måneden begyndte med en temaweek­
i SKALsiade, cyklede til Birkesø, skrev
(lagkager) og drengene skulle have en
de næste par uger, hvor de både deltog i
undervisningen og arrangerede en aften
for eleverne.
Torsdag den 4. havde skolen besøg af
Medieskolen i Viborg.
Mandag den 29. var der foredrag med
Rasmus Krath med overskriften: ”En
Efter at have arbejdet med OSO-opga­
ven over længere tid, blev det tid til selve
fremlæggelser tirsdag den 4.
Den 10. omkring middag hørte eleverne
om afrikansk kunst, da vi havde en stor
afrikansk kunstudstilling. Senere samme
Torsdag den 8. rejste 10. a til Meissen i
dag, nemlig om aftenen, kom tidli­
Tyskland og 10. b til Liberec i Tjekkiet.
gere SE-elever for at fortælle om deres
Den 25. var der igen besøg af eventuelt
kommende elever.
DECEMBER
ungdomsuddannelser ved en tilrettelagt
I uge 47 var 10. årgang i brobygning,
mens 9. årgang fik en ekstra gang under­
visning i ”de små fag”.
UddannelsesCafe.
Onsdag den 12. var der banko med
mange interessante præmier.
rejse der bør gå galt”.
et foredrag, der gik rent ind hos eleverne.
Weekenden 15. og 16. bød på igen
Opgang 2 – en teatergruppe fra Århus,
Torsdag den 22. var der endnu engang
Torsdag den 20. blev der først gjort ju­
Det handlede om at ”Alle har et liv, der er
en temaweekend. Denne gang var det
som spillede et meget levende stykke
Onsdag eftermiddag var der internatio­
en skoleaften. Denne gang var det piger­
lerent for så om aftenen at holde julefest.
værd at leve!”.
muligt at deltage i en kanotur.
med navnet KNUS.
nal eftermiddag.
nes tur til at besøge drengene.
Den blev arrangeret af 9.a.
13
Dagen efter – fredag den 21. – var der
juleafslutning. Forældre var inviteret med
FEBRUAR
stod i det internationales tegn. Her blev
i kirken og dagen sluttede på skolen med
Den første weekend var en bliveweek­
eleverne ført rundt i verden af Lars, Rolf
gløgg, sang og en ”farvel-og-god-jul-
end, hvor der blev øvet gymnastik til den
og Peter.
tale”.
Herefter hyggede personalet med en
julefrokost.
JANUAR
Det nye år begyndte med en brat
opvågning – nemlig med undervisning
om formiddagen og terminsprøver om
eftermiddagen i hele den første uge.
store guldmedalje. Der blev også tid til at
deltage i en Kyndelmissegudstjeneste.
Den 5. arrangerede 9. b et karneval.
Fredag den 22. var skoleårets an­
den forældresamtalerunde. I samme
weekend kunne eleverne melde sig til en
temaweekend med titel ”Adventure”.
MARTS
APRIL
For første, eneste – og forhåbentlig
sidste – gang i skolens historie blev april
måned til en lockoutmåned. De fleste
lærere var lockoutet, men skolen fort­
satte i store dele af perioden – bl.a. fordi
ledelsen i en sådan situation må arbejde
ekstra for at løse undervisningsproble­
matikken.
Efter en forlænget weekend mødte ele­
Det betød, at SIP-holdet trods lockout
Onsdag den 9. var der Åbent hus aften –
verne ind til en hel dag med gymnastik
kom af sted til Nepal, og de to Cam­
et ret nyt tiltag.
tirsdag den 5.
bridgeklasser kom til Cambridge (se
omtale andet sted).
Fredag den 8. besøgte det kommende
De andre klasser havde dels undervis­
elevhold skolen. De blev grundigt infor­
ning i denne periode, og disse klasser
meret og aftenen sluttede med general­
var også hjemme på et tidspunkt.
Herefter begyndte Cambridgeeksame­
prøve på elevernes gymnastikopvisning
Skolen havde dog andre unge boede, da
nerne.
og fælles dans mellem nuværende og
to af vores tre udvekslingslande valgte
Den 15. om eftermiddagen lavede ele­
kommende elever.
at komme til Danmark for at bo og spise
De skriftlige prøver blev rykket pga.
verne deres egen ”Operation Dagsværk”,
Samme weekend var en bliveweekend
på skolen.
lockouten, men blev dog stadig afholdt i
Mandag den 14. var der skoleaften. Det
var en høvdingebold turnering mellem
udklædte etager.
hvilket gik ud på at samle penge ind til
fordel for Danmarks Indsamling.
fyldt med gymnastik. Om lørdagen var
eleverne i Bjerringbro. Søndag gjaldt det
Skals, hvor eleverne var sidste hold på
gulvet ved SGF’s forårsopvisning.
Den 19. temaweekend – fodbold. Ole
havde sine spillere med til indefodbold­
Der var endnu en opvisning den 13. hvor
stævne.
bedsteforældre gæstede skolen. Vores
gæster spiste med, hørte om skolen og
Hele uge 4 blev helt andre talenter
fundet frem hos elever. Ugen kulmine­
rede i en forestilling, der hyldede Søren
14
Den sidste dag op til vores påskeferie
havde en sangtime.
Lærerne kom tilbage i slutningen af må­
neden og kunne begynde en ”normalise­
ring”. Første arrangement var endnu en
skoleaften mandag den 29.
MAJ
Første weekend i maj var en Interna­
Mandag den 25. øvede eleverne gym­
tional bliveweekend. Her hjalp ca. 30
maj måned.
JUNI
Tirsdag den 4. blev et af årets højde­
punktet afviklet, nemlig gallafesten.
Fra den 10. begyndte de mundtlige
De sidste mundtlige prøver sluttede tirsdag den 25. og samme dag begyndte
forskellige aktiviteter, der skulle runde
skoleåret af. Først var der kørestole­
hockey, hvorefter der var afgang til en
kanotur fra Tange til Kællinghøl. Ud over
andre hyggeaktiviteter skulle skolen også
Mandag den 21. var der en koncert med
prøver og for SIPs vedkommende tog de
gøres hovedrent, og mellem alle aktivite­
Kris Hermann.
af sted til Viborg, hvor deres afsluttende
ter blev der flittigt brugt tid på at skrive i
projekt fandt sted. Dette projekt blev vist
mindebøger.
I den sidste weekend i maj kunne
for forældre m.fl. torsdag aften.
Skoleårets sidste aften var den 28. Her
søskende/nevøer/niecer/naboer/genboer
mellem 7-17 besøge efterskolen for at
opleve, hvordan det er at gå på efter­
skole.
Weekenden den 22. og 23. var skole­
årets sidste weekend, og denne week­
end er obligatorisk, da vi erfaringsmæs­
blev spist, sunget, grint og grædt. Tradi­
tionen tro sagde eleverne farvel til byen
ved at synge på byens torv.
nastik, for at tage til Gigantium i Aalborg
tidligere elever med at arrangere et
Tirsdag den 28. drog en stor flok elever
sigt ved, at på det tidspunkt kan man
Lørdag den 29. kom forældrene for
Kierkegaard. Derefter tog eleverne på en
tirsdag den 26, sammen med 15 andre
”Flygtninge-døgn” for det nuværende
til forstævne i Esbjerg, da disse havde
som elev ikke få nok af at være sammen
sidste gang. Denne gang til ”store-
velfortjent forlænget weekend.
skoler.
hold.
meldt til at deltage i Landsstævnet.
med sine ”nye” kammerater.
tudedag”.
15
AF SVEN PRIMDAL
CAN A BALLOON
TRAVEL TO SPACE?
No, it cannot! But it can reach Near Space! Heights of 20
km-100 km are classed as ”near space”.
Balloons rise because of Archimedes’ principle. The
upward force is equal to the weight force of the amount
of gas that is displaced. Air at ground level has a density
of about 1 kg per cubic meter. So a 1 cubic meter balloon
has an up thrust of 10N (1kg force as some people call it).
The downward force is the weight of the balloon, the
helium, string, payload, etc. Maybe that is 0.7 kg or 7 N.
So our total upward force for a 1 cubic meter balloon is
10-7=3 N
As the balloon rise the atmospheric pressure decrea­
ses and the balloon gets bigger. It starts off maybe 1m
diameter but at 30 km it may be 6m diameter (the volume
200 times greater than when it started). It expanded
200 times because the atmosphere is 200 times less
dense. Because the balloon rubber is very thin it does
not compress the helium very much. Because of this the
Archimedes calculation we did at gound level works all
the way up – the balloons rises at about the same rate all
the way.
But back now to the original question – can a balloon
go to space? No it can’t. To have buoyancy the balloon
needs air to displace. The altitude limit depends on how
16
flexible the balloon rubber is – more stretchy means more
height, but only if there is still some air!
Project summary
Trevor Cousins, the IGCSE Combined Science teacher
and his crew of students got the idea of launching a bal­
loon from the grounds of SKALs Efterskole.
An 800g weather balloon was sent Friday 11th. January
2013 at 11.22 to just over 29 km with 2 cameras, 2 GSM
GPS’s and 1 radio communication box. Tracking throug­
hout the whole flight and chase cars for retrieval of the
packages. The navy “Home Guard” was on standby in
case of a sea landing. The payload landed according
to schedule near the E20 motorway in Southern Jut­
land – the chase cars were waiting about 200m from the
predicted landing site after a 120 km flight lasting approx.
2 hours and 30 minutes.
Mission accomplished!
Thanks to the UK High Altitude Society for the use of
their software and their advice during the flight. Thanks
to teacher and students. Thanks to drivers in the chase
cars for retrieving the payload.
17
SORT PÅ HVIDT
(EN ODE TIL
SØREN
KIERKEGAARD)
AF
NIKOLINE TANGHUS,
CASPAR HOUGAARD,
MAGNUS WINKEL OG
LAURA LABORN (ELEVER 2012-13)
Han sad ved et bord med sin fyldepen
Hvor han sine tanker nedskrev
Ideerne opstod ad vejen hen
Klog med alderen han stille blev
Din sjæl vil leve videre
Din krop den må tilbage
Dine tanker er for evigt
Skrevet ned med sort på hvidt (2x)
Hans fødselsdag fejres, og vi er til sted’
Han er kommet frem for sidste gang,
Hans selskab har bragt os, så stor en glæd’
Derfor hylder vi ham nu med sang!
Din sjæl vil leve videre
Din krop den må tilbage
Dine tanker er for evigt
Skrevet ned med sort på hvidt (2x)
En klog mand han sagde engang til mig
”Hjertets renhed er at ville et”
Enhver mand er født, og han blev født i maj
Og vi fejrer det der er sket
Din sjæl vil leve videre
Din krop den må tilbage
Dine tanker er for evigt
Skrevet ned med sort på hvidt (2x)
18
AF ANDREAS KNUDSEN, ELEV 2012-13
TEATERUGEN PÅ
I uge 4 på havde vi alternativ uge, hvor vi skulle fejre den
to hundrede år gamle Søren Kierkegaards fødselsdag.
Med i stykket kom også berømte personer gennem
tiden fx Leonardo da Vinci, Christian den 10. og Michael
Jackson m.fl.
Før ugen startede delte vi os ind i forskellige grupper
som hver skulle hjælpe med at forberede skuespillet og
alt det andet, som fulgte med et sådant projekt. Først
var der skuespilgruppen, der skulle optræde på scenen
fredag aften for forældrene.
Så var der scenografi holdet, som skulle sørge for at
skuespillerne stod på en pæn og solid scene samt lys og
lyd.
Madholdet skulle lave attenhundredetals kager, og
aftensmad samt andre lækkerier, som forældrene kunne
købe.
Merchandise gruppen skulle lave en masse merchan­
dise, som omhandlede Søren Kierkegaard, og de mange
gæster der kom til skuespillet.
PR Gruppen skulle finde ud af hvad der skete igennem
ugen og lave en avis over, hvad der skete undervejs i
ugen, og samtidig pynte op til premiereaftenen og sikre
sig, at forældrene havde noget at kigge på, inden skue­
spillet skulle i gang.
Vi startede dagen som vi normalt gjorde. Fik morgen
mad klokken 7:30 og var til morgen samling klokken 8:00.
Efter det var vi ude i vores workshops og havde klokken
16:00 et fællesmøde hvor vi gennemgik, hvad vi havde
nået gennem dagen.
Alle pengene som blev tjent ind den aften gik ubeskåret
til DanmarksIndsamlingen.
Vores skuespil handlede om Søren Kierkegaard, der steg
op af graven for at fejre sin to hundrede års fødselsdag,
men den bog med alle svar i som han havde brugt sit
korte live til at nedfælde, var blevet væk. Han får dog
hjælp af en masse mennesker og ender med at gå tilbage
i graven med et skælmsk smil på læben.
Formålet med vores alternative uge var at have det sjovt
på en ny måde og komme ud af vores faste rammer. Det
blev en rigtig god uge, hvor vi alle sammen lærte noget
nyt og gjorde noget spændende sammen, og vi mær­
kede det store fællesskab på Skals Efterskole.
19
QUALITY EDUCATION
– THE PATH TO A BRIGHT FUTURE
BY DAVID SUE YEK
Although our education begins at birth and ends at death
there are times in life when education is more important
than others – it will help determine our happiness and the
lifestyle we live, the people we know, and the friends we
make. Given great schooling opportunities during ado­
lesce years gives students the opportunity to gain new
experiences, achieve their goals, choose careers and set
themselves up for life, as well as forge new friendships
and create lifelong memories.
During November and December 2012 I was fortunate to
have had the opportunity to travel from The Gold Coast
(Australia’s sixth largest city) to Denmark to experience
and teach in the Danish education system at SKALs
Efterskole. Some stereotypes never grow old no matter
how silly they may seem – you think we ride kangaroos,
and we think you’re all Vikings. I enjoyed the frosty wea­
ther for a change! I made many new friends at SKALS
– you’d be surprised what students would do for a packet
of Tim-Tams (chocolate biscuits) and gained many new
experiences that I will use in my career as an educator
back in Australia. I have been tutoring in private schools
in Australia for 6 years now and I must say I loved my
time being at SKALs.
In the Australia we had no Grundtvig and he is largely
unheard of. We rarely have the joyous occasion of
singing together I experienced at SKALs. Our education
has been based on the education system used since
20
the British Industrial Revolution – it’s a little outdated.
However we have had recent change with an introduc­
tion of more technology into classrooms, an investment
in facilities, rethinking of effective teacher pedagogies,
and a new national curriculum. Such change is never
fast though. In Australia we have labelled this century as
being ‘the Asian Century’. The Government is trying to
implement an Asian language program in every school in
the country where students can learn; Chinese, Japane­
se, Indonesian or Hindi. The Government wants students
to have the best opportunity possible to do business with
the Asia.
Visiting different education systems broadens our
perspective of what a good education should be about.
What the school feels like, how the students behave
and their approach to learning and their peers, how the
teachers behave and how they teach. How they interact
with students influences educational outcomes. I was
fortunate to be taken under the wing by Peter Sloth-he
was my mentor at the school.
It was enjoyable working at SKALS with the resources
the teachers and students had on hand, and working
with creative and passionate teachers. I particularly
enjoyed putting together a few charts and maps for the
geography classes and presentations for the English
classes. Students were compassionate and interested in
the Australian Indigenous history and our racist charades
l
“ M y p e r so n a
favourite
de”
– ris a la man
we work on were evoking. It really felt like the students
wanted to be at school. I was amazed at the quality
of their English already and confidence to use it. I was
asked so many things about Australia – some of them
which I’d never really thought about.
Given the opportunity to visit schools in the U.S.A, Thai­
land or Denmark while doing some post graduate study,
I decided it would be most exciting to visit something
unique and as far away from Australia as possible.
Maybe by chance or fate, I ended up at SKALs Eftersko­
le. Just before Christmas I heard that there was another
school shooting in the U.S.A at a primary school this
time, where the teachers had dived in front of students
to save their students’ lives. It was an event that affected
many of us at SKALs as teachers. Such events say a lot
about how people are treated in the community. I felt
safe at SKALS. I had the opportunity to observe the in­
clusion and counselling of students during difficult times
on the lead up to Christmas.
21
DANMARKS INDSAMLING 2013
QUALITY EDUCATION
– THE PATH TO A BRIGHT FUTURE
My reason for choosing somewhere so far away was also
that I wanted to find out if on the other side of the world
education and students were actually all that different.
My conclusion is that teenagers in Australia are like
teenagers in Denmark. The quality of education really
depends a lot on a whole school approach – the commu­
nity and the teachers at the school. Let’s jump ahead
though – the question I want to put forward is do we
want to really de – citizenise education, and if so why?
Just to make an extra buck? Will it exclude more people
that it includes? It is now possible to not attend a school
and get an academic education. I’ve done a total degree
online. I never met my lectures in person, never attended
the campus library or walked through the school buil­
ding, and never required the services of a student union
or support staff – even though I still pay my union fees.
I sent emails to my lecturers, used the online library and
the only support I required was from my internet cable
guy to change the phone line because wild parrots had
chewed holes in the cable while sharpening their beaks
over the autumn. Where was the fun in that? I didn’t
make any friends, and didn’t go to a single toga party. All
I remember is a lot of late nights writing assignments.
There are many dimensions to educating, and it’s not all
passing on knowledge. Getting to know your students
and engaging them is critical to their learning. Let me say
getting to know more than 130 new names in a week is
not an easy task. I spent much time observing students
behaviour; rolling in the snow, dancing in the dorms
and of course studying. Attending their classes, giving
presentations, playing sport, singing, eating meals and
traveling on excursions. I spent many afternoons and
22
AF LARS MOURITZEN
evenings assisting and monitoring with study and assign­
ments, helping out where I could along with brainstor­
ming sessions in SIP.
I was surprised that so much effort went into the pre­
paration for Christmas by the students. I had never
experienced something like that before. Growing up in
Australia it is always summer during the festive season,
and it’s bloody hot – prepare for a bush fire. The closest
thing to a white Christmas is sand on the beach and a
picnic on the beach on the Second Christmas. With the
students we decorated the school Christmas tree. At my
place in Australia we store our Christmas tree in the attic
for 12 months a year – it’s made of plastic. I also got to
know this peculiar Christmas gnomes called Nisse Men.
Another great Danish tradition is the food of course; the
roast pork and potatoes. My personal favourite – ris a la
mande.
Life didn’t stop while I was in Denmark – I missed the
chance for a free meal. I received an Australian Day
2013 Nomination Award for Cultural Contributions to the
Australian community. I was invited to have breakfast
with the City Mayor Cr.Tom Tate. Didn’t mind missing
that though – I thoroughly enjoyed being at SKALs – I
hope one day I will have the opportunity to return and
work again with the staff at the school and see where the
students go in life and all the great things they achieve.
They certainly have had a head start while spending the
year at SKALs.
Cecilie Maria og Søren har netop på vegne af efter­
skolerne i Region Midt afleveret checken til Danmarks
Indsamling.
Vi står i en gård i Horsens Statsfængsel, og nu kan vi
endelig skrige glæden og stoltheden ud. SKALs har
gjort det – igen. Der er nu 283.005 kr. på vej fra SKALs til
projekterne i Afrika, hvor CARE, Folkekirkens Nødhjælp,
Røde Kors og de andre nødhjælpsorganisationer gør en
forskel.
Jeg tænker tilbage på nogle af de projekter, som eleverne
har igangsat hjemme på efterskolen og rundt om i det
jyske, og jeg føler en udelt stolthed og glæde på deres
vegne. IT-virksomheden Affecto har givet 40.000,00 kr.
for at få deres logo med på en video til fordel for projek­
tet. Skoleledere, lærere, forældre og elever på skoler har
bidraget med penge til SKALs’ Danmarks Indsamling,
fordi de fornemmer, at SIP er troværdige i deres beskri­
velse af projekterne i Afrika. Eleverne på disse skoler har
set elever fra SKALs, der griber og begriber verden. Det
føles stort, at vores elever er med til at gøre deres egen
verden større og verden som samfund lidt mindre. I ud­
gangspunktet er elevernes indsats i Danmarks Indsam­
ling altruistisk. At der så går konkurrence i at samle mest
ind, og at vi som virksomhed får vores navn og brand
som international efterskole profileret, skal ikke røre ved
elevernes store indsats. Faktisk ringede ejeren af en
lokal virksomhed til skolens kontor, og spurgte om ikke
hun måtte donere 10.000,00 kr. til elevernes fantastiske
indsamling. Hun ville ikke have ringet, hvis ikke SIP havde
sørget for maksimal pressedækning på deres mange
spændende projekter. Disse 10.000,00 kr. ville ikke være
sendt med til Afrika, hvis ikke PR-gruppen havde ydet et
professionelt stykke arbejde.
Nu skal vi med bussen hjem til SKALs, og Peter og jeg
sender sammen med SIP en kæmpe high-five til alle
elever, forældre og medarbejdere, der har været med at
gøre SKALs til en af de største bidragydere til Danmarks
Indsamling 2013.
Denne high-five kan symboliseres ved dette billede af de
største bidragydere til Danmarks Indsamling 2013 – det
luner at se vores logos sammen med disse virksomheder.
23
AF NIELS SVITH
FORMANDSBERETNING
2013
Pixiudgaven af dette års beretning lyder i al sin modsæt­
ningsfylde således: Skals Efterskole har endnu en gang
oplevet det bedste år i skolens historie, men samtidig er
der i løbet af ingen tid trukket nogle seriøse tordenskyer
op, som er mørkere og allerede langt tættere på, end
nogen kunne have drømt om for et år siden. Og lige nu
står vi midt i en lockout, som gør hverdagen aldeles kao­
tisk... (forkortet af red.)... Vi har været nødt til at justere
på den organisationsplan, vi netop havde iværksat. Det
viste sig nemlig, at den internationale del, Skals CIC, var
i så hurtig udvikling og vækst, at vi allerede fra sommer­
ferien var nødt til at ændre stillingen som international
koordinator til en egentlig afdelingsleder-stilling med 3
andre medarbejdere tilknyttet på deltidsbasis. Vi har nu
ca. 25 skoler knyttet til Skals CIC, og som vi servicerer
med både godkendelse, administration og knowhow. Vi
besluttede os jo sidste år for en 2-årig prøve-periode,
hvorefter forsøget skulle evalueres, og vi er nu ved at
være halvvejs.
24
Vi har imidlertid kunnet se, at de økonomiske rammer,
der var aftalt med Cambridge, var for snævre til, at aktivi­
teterne kunne blive bæredygtige, så vi har derfor måttet
gennemføre en takstforhøjelse i forhold til de tilknyttede
skoler. Det har fået 1 skole til at melde sig ud af samar­
bejdet, men givet os en langt mere holdbar økonomi på
Skals CIC.
I den samlede efterskolebevægelse har vore aktiviteter
også givet lidt bølgeskvulp. Konkurrencesituationen
skolerne imellem er jo skærpet betydeligt i de allersene­
ste år, og visse af de konkurrerende efterskoler har nok
følt, at vi med Skals CIC havde iført os en lidt for synlig
førertrøje efter deres mening. Efterskoleforeningen var
derfor blevet bedt om at overveje at etablere et interna­
tionalt sekretariat, som kunne overtage de funktioner,
som Skals CIC i dag varetager. Som forventet afviste
Efterskoleforeningen at oprette et sådant sekretariat,
men man besluttede dog, at den internationale rådgiver,
der sidder på Efterskolernes Sekretariat i Vartov, skulle
opnormeres en anelse, så han bedre kunne hjælpe efter­
skoler helt uden international erfaring med arrangement
af udvekslinger, rejser o.a., et initiativ, vi absolut hilser
velkommen, da mange af disse skolers spørgsmål nok
ellers var endt hos os.
Hele diskussionen har imidlertid ført til, at vi selv, kun
halvvejs igennem forsøgsperioden, allerede har mange
overvejelser om, hvilken vej, Skals bør udvikle sig. Skal
Skals CIC løsrives helt fra efterskolen og føres over i et
fælles sekretariat, som alle de internationale efterskoler
betaler til i fællesskab? Skal vores internationale profil
ændres eller skærpes markant? Skal vi skære ned på
ambitionerne, nøjes med at være efterskole som alle an­
dre, og lade de øvrige efterskoler selv ligge og rode med
deres egne problemer og Cambridge-drømme?
Ja, spørgsmålene er mange, og svarene endnu ikke fun­
det, så det kan godt være, at de ender som faste punkter
på de kommende års generalforsamlinger.
I sammenhæng med disse overvejelser var alle skolens
lærere samt to bestyrelsesmedlemmer på en hurtig tur
til Cambridge i sommerferien sidste år, både for at blive
præsenteret for ”den ægte vare” der ovre, og for at vi
alle bedre kunne føle et personligt ejerskab i forhold til
Cambridge-aktiviteterne.
Årsagen var jo, at vi i år har startet to rent engelskspro­
gede klasser, hvor al undervisningen – undtagen i faget
dansk – foregår på engelsk, også undervisningen i f.eks.
fysik eller tysk.
Inden jeg for en stund forlader Cambridge og det inter­
nationale område, skal jeg også lige nævne, at vi til disse
to klasser i år har haft 2 engelsksprogede lærere tilknyt­
tet, som blev ansat for at varetage undervisningen på
engelsk i en række af disse fag. Det har bibragt undervis­
ningen stor autenticitet, og hvis forholdene ellers tillader
det, kan jeg godt forestille mig, at antallet af udenlandske
lærere på Skals Efterskole vil vokse i de kommende år.
25
FORMANDSBERETNING
2013
Vi har gennem en årrække haft vores lille, men stabilt
voksende formue stående i Skals Sparekasse, men efter
den nye banklov, som kun garanterer indestående op
til 750.000 kr. har vi været i gang med overvejelser af,
hvordan vi bedst sikrede pengene uden at slå hånden af
Sparekassen, som altid har ydet os en rigtig god service
og finansiel rådgivning. Et par dagbladsartikler fik os
imidlertid til at omsætte overvejelserne til hurtig handling,
og i et godt samarbejde med Sparekassen blev hoved­
parten af pengene flyttet over i andre anbringelser. I dag
er der ikke længere noget, der hedder Sparekassen i
Skals. Nu hedder det Den Jyske Sparekasse, men over­
tagelsen fandt sted i stor fredsommelighed og ingen har
mistet penge i den anledning. Det ville vi heller ikke have
gjort, men vi er alligevel glade for, at vi handlede i god tid
og dermed ikke fik bragt nattesøvnen i fare.
Vi har altid været særdeles tilfredse med Sparekassen
i Skals og forventer naturligvis, at også det nye samar­
bejde med Den Jyske Sparekasse vil blive lige så trygt og
godt.
Skals Efterskole har gennem snart 20 år haft udveksling
som et af sine kendemærker. Fra dette skoleår er den tra­
dition ændret, idet vi nu sender begge vore Cambridgeklasser på 2 ugers sprogskole i Cambridge, samtidig
med at SIP-holdet så rejser 14 dage til Nepal. Dette har
også trukket et andet traditionsbrud med sig, idet vi jo al­
tid tidligere har markedsført os på, at prisen for eftersko­
leopholdet på Skals var ”all inclusive”. Man ville ikke få
ekstra regninger for rejser, sportstøj eller andet. Det er nu
slut. Skolen betaler for alle det beløb, som en udveksling
koster, og skal man til Nepal eller Cambridge, må man
selv betale differencen. Det andet var et smukt princip,
så længe det holdt, men man kan jo ikke opkræve det
28
samme beløb hos alle og så fortælle, at nogen får 8 dage
i Irland, mens andre får 14 i Nepal for de samme penge.
Den fælles skoletur til Berlin bibeholdes dog fortsat – og
er selvfølgelig stadig inkluderet i skolepengene, da vi
naturligvis holder fast i ”all inclusive”-princippet på alle
de andre områder.
På det bygningsmæssige område er vi fortsat i gang med
udskiftningen af inventar i elevhuse og undervisnings­
lokaler. Desuden er der bygget nyt fryserum med bedre
adgangsforhold til lettelse og effektivisering af køkkenar­
bejdet. Endelig er udvidelsen af pedelværkstedet blevet
færdiggjort, så også pedellen nu har fået acceptable
arbejdsforhold.
Det har været et forunderligt skoleår. Elevholdet 2011-12
kørte til ende uden at en eneste elev faldt fra, en rekord
som jo i sagens natur aldrig kan slås – kun tangeres.
Det medførte naturligvis en rigtig god økonomi, som det
også vil fremgå, når regnskabet bliver gennemgået. Et
overskud på mere end 1,2 mio. i 2012 har vi heller aldrig
oplevet før, så man skulle mene, at det måtte være svært
at få armene ned igen, nu hvor tallene ligger på tryk i et
afsluttet regnskab.
Vi har imidlertid fået armene ned igen – og det også gan­
ske grundigt – idet vi i løbet af efteråret måtte erkende,
at elevtilmeldingerne til skoleåret 2013-14 lå godt 20%
under det sædvanlige. Det var jo en temmelig chokeren­
de opdagelse på en efterskole, som aldrig tidligere har
prøvet at mangle elever.
Vi er derfor nu langt inde i drøftelserne af, hvordan vi
bedst kan generobre markedet og få normaliseret elev­
tilgangen. Et af elementerne bliver lanceringen af en ny
hjemmeside, som forventes at gå i luften – eller cyber­
space – inden for få uger, samt en markant skærpelse af
den faglige og boglige profil. Hvilke yderligere tiltag, der
bliver iværksat, er vi endnu ikke langt nok – eller afklaret
nok – til at kunne løfte sløret for. Men at vi fremover kom­
mer til at bruge væsentlig større beløb på PR og mar­
kedsføring, er der næppe tvivl om.
Vi er selvfølgelig stadig nogle måneder fra skolestarten
til august, og meget kan nå at ske inden da, men som
en efterskole, der lægger vægt på god planlægning og
sundt og forsigtigt købmandskab, har vi naturligvis lagt
et reservebudget, som kan holde, hvis vi ikke når det
fulde elevtal til august. Men lidt af et realitetschok har det
jo været for os at opdage, at den virkelighed, som mange
andre efterskoler har levet i gennem flere år, at den virke­
lighed også kunne ramme os. Vi havde jo måske vænnet
os lidt for meget til, at vand bare var noget man gik på.
Hvad årsagen til den svigtende søgning er, kan i sagens
natur være vanskeligt at vide noget sikkert om, men
ingen er dog i tvivl om, at det primært er den generelt
skærpede konkurrence på efterskolemarkedet, der er
forklaringen. Der er efterhånden rigtig mange efterskoler,
der kalder sig boglige, og selv om det ofte mere er af
navn end af gavn, så kan det være svært at læse ud af
hjemmesiderne, at vi fortsat er dobbelt så boglige som
de fleste andre. Og for de internationalt orienterede efter­
skoler gælder, at der er gået lidt inflation i rejseaktivite­
terne, så der nu ofte arrangeres rejser til fjerne kontinen­
ter, og selv om det mest er turistture, det handler om, så
kan en udvekslingstur til Italien alligevel godt have svært
ved at konkurrere med en oplevelsestur til New York eller
Australien.
Det er jo først nu, at vi selv har taget hul på de lange
rejser. Men det er helt klart, at vi er nødt til at tage udfor­
dringen op, og som jeg nævnte lige før, så er vi også al­
lerede langt inde i iværksættelsen af en række nye tiltag.
Det er dog også klart, at alting lige nu er gået uhjælpeligt
i stå, fordi vi er blevet tvunget til at låse alle yderdørene
af og nægte flertallet af vore medarbejdere adgang til
29
FORMANDSBERETNING
2013
skolen. Faktisk er der p.t. kun to af skolens lærere, som
har lov at komme her og passe deres arbejde.
Vi er jo som sagt også blevet ramt af konflikten på
arbejdsmarkedet, lockouten, som har sendt hundrede
tusinder af skoleelever og andre uddannelsessøgende
hjem at spille Ludo eller World of Warcraft.
Men situationen her på Skals Efterskole har været ret
kompliceret, fordi eleverne jo bor her, så her altid skal
være et fungerende døgnberedskab, når eleverne er her.
Men vi kunne jo heller ikke være bekendt bare sende ele­
verne hjem nu, hvor vi netop er gået ind i den allermest
intense del af de unges ophold, både fordi prøverne står
for døren, og især fordi det er lige nu, at kammeratska­
bet kulminerer, og fordi afslutningsdagen den 29. juni for
mange af de unge ligner en livstruende krise på frem­
march, og hvert eneste efterskoledøgn indtil da bliver et
uerstatteligt klenodie.
Dertil kommer så, at en hjemsendelse også kunne få
store konsekvenser for statstilskuddet, vi modtager, eller
betyde, at vi skulle til at refundere en del af forældrebe­
talingen.
Ydermere skulle vort SIP-hold rejse til Nepal den 8. april
samtidig med, at vore to Cambridge-klasser, de fuldt
engelsksprogede klasser, skulle på 2 ugers intensivt
sprogkursus i Cambridge.
Endelig skulle vi her på Skals som en del af udveks­
lingsaftalerne modtage besøg af ca. 70 elever fra Irland,
Tjekkiet og Tyskland.
Og til at forestå alle disse arrangementer havde vi altså
ledelsen plus de to lærere, der ikke var omfattet af lock­
outen. Velbekomme, skulle man vel sige.
Men med en imponerende indsats af de uendeligt små
ressourcer er det alligevel lykkedes at gennemføre det
28
HVEM ER JEG EGENTLIG?
meste af programmet. Cambridge-klasserne kom af sted
til Cambridge og er netop vendt hjem. SIP-holdet kom­
mer hjem fra Nepal i morgen, og de udenlandske elever
har været på besøg her, og vi gennemførte et ganske flot
nødprogram for dem.
Desværre indebar det også, at vi var nødt til at sende ca.
70 af vore egne elever hjem i to uger, men de er netop
vendt tilbage i søndags, og vi håber nu, at vi kan holde
skruen i vandet, indtil denne alt for politiserede konflikt
forhåbentlig snart får en ende. Og vi må absolut takke
både eleverne og deres forældre, fordi de har vist så stor
forståelse for vor situation og for deres accept af de nød­
foranstaltninger, vi var tvunget til at iværksætte.
Både eleverne, de lockoutede lærere og alle vi andre
trænger nu til gengæld voldsomt til at få hverdagen
tilbage, så vi kan få givet eleverne et par måneder med
intenst samvær og afpudsning af skolekundskaberne
som en ordentlig afslutning på deres efterskoleophold.
Men alt i alt har vi også lært, at selv med små ressourcer
kan meget klares, og man kunne derfor godt føle sig
fristet til at foretage en lettere revision af Winston Chur­
chills ord, da briterne i 1940 havde vundet luftkrigen om
England: Never in the history of labour conflict was so
much owed by so many to so few.
AF ELEVER I 10.C
Et efterskoleophold udvikler og modner, afklarer og opkvalificerer – undervejs lærer eleverne en masse, bl.a. også
om sig selv. Her kan du se hvad elever i 10.c har gjort sig af gode, sjove og finurlige tanker i dansk undervisningen i
arbejdet med digte og med at finde ud af hvem de egentlig selv er.
Jeg er ikke noget digt
Jeg har ikke nødvendigvis en dybere mening
Jeg er ikke poetisk
Jeg er ikke skrevet ned med sort på hvidt
Men ind i mellem har jeg en pointe!
Jeg er ingen mand
Jeg har ingen skæg vækst
Jeg er ikke det svageste køn
Jeg har ikke et Y kromosom
Men derfor kan jeg stadig pisse stående!
EMIL MØLLER ANDERSEN
JOHANNE MARGRETHE LUND
Jeg er ingen storm
Jeg kan ikke herske over menneskeheden
Jeg kan ikke være her, der og alle vegne
Jeg kan ikke erodere land og hav
Men tage dig med storm, det kan jeg!
Jeg er ikke guld
Jeg er ikke i jorden
Jeg bliver ikke brugt til at lave smykker
Jeg er ikke værdsat af alle
Men jeg kan godt skinne!
EMIL MUNK SØRENSEN
FREJA JAQUÉ SIEMSEN
Jeg er ikke et ur
Jeg sidder ikke på din hånd
Jeg er ikke til din rådighed
Jeg kan ikke aflæses
Men jeg er præcis, den jeg vil være!
Jeg er intet vindue
Jeg er ikke gennemsigtig
Jeg er ikke et materiale
Jeg er ikke skrøbelig
… Men jeg er let at gennemskue!
Jeg er ikke en bog
Jeg kan ikke fortælle historier
Jeg kan ikke skrives om
Mit omslag er ikke hårdt
Men jeg kan godt læses!
ESBEN HARKSEN NEHMDAHL
KERN MARTIN FASTRUP
MATILDE NØRGAARD LARSEN
Jeg er ingen kartoffel
Jeg gror ikke i haven
Jeg kan ikke graves op
Jeg kan ikke koges
– men jeg kan godt spire på ny!
Jeg er ingen dessert
Har ikke glasur på
Jeg blev ikke mere almindelig med sukkerindustriens udvikling
Jeg er ikke sød
Men lækker, det er jeg!
TOKO MARIE ØGENDAHL JENSEN
THOMAS VITTRUP BÆRENTSEN
29
AF CECILIE MARIA KARLSEN, ELEV 2012-13
STUDIETUR, UDVEKSLING, BERLIN
– REJSER MED SKALS
OPLEVELSER: På Skals Efterskole spiller den interna­
tionale dimension og verden omkring os en stor rolle,
og det præger derved hverdagen i mange retninger,
såvel som de to årlige studierejser til udlandet. Her øges
fællesskabsfølelsen blandt eleverne samtidig med, at ho­
risonten ud mod den store vide verden udvides gennem
oplevelserne, som disse rejser bringer.
Værdier på SKALs
SKALs Efterskole er inspireret af Grundtvigs tanker om,
at vi gennem samvær, samtale og undervisning kan blive
klar til livet. Derfor stilles der høje krav til den enkelte elev
gennem den gymnasieforberedende undervisning, hvor
der lægges stor vægt på de internationale sammenhæn­
ge. Men et godt læringsmiljø kræver et godt fællesskab,
og på SE gøres der alt for, at dette præges af tryghed,
humør, oplevelser og høje såvel faglige som personlige
krav og udfordringer, da det skal være udviklende, trygt
og sjovt at være elev på SE.
En betydelig del af SKALs profil er den internationale
dimension, da mange i fremtiden vil få brug for inter­
nationale og interkulturelle kompetencer i hverdagen
og i fremtidige uddannelse samt job. Det internationale
arbejde er derfor en naturlig del af livet på skolen og de
daglige aktiviteter ligesom de to udlandsrejser, da et af
målene for eleverne på SE er, at de forberedes og sikres
de bedste muligheder i den fælles internationale fremtid.
30
Så mellemfolkelig forståelse og opbygning af venskaber
på tværs af landegrænser samt kultur og sprog er en
central del af skolen og elevernes udfordring samt ud­
vikling. Derfor forventes det, at man har vilje og lyst til at
turde møde verden, bl.a. i form af de to udlandsrejser.
Realiteterne
Efter få uger på efterskolen går det hurtigt op for elever­
ne, at anderledes oplevelser er en stor del af det at skabe
et solidt fællesskab, som er præget af tryghed, sjove og
fælles oplevelser, hvorunder bl.a. studierejserne indgår.
For elevholdet 12/13 går den fælles studierejse til Berlin,
mens de syv klasser efterfølgende rejser hver for sig til
forskellige destinationer.
For de aldersintegrerede 9. og 10. klasser gælder det
udveksling med elever fra Tyskland, Irland og Tjekkiet,
mens IGCSE klasserne skal en tur til Cambridge, og som
noget nyt skal SIP til Nepal.
Berlin – fællesskabet udvikles
Den fælles studierejse til Berlin i september måned er
på kort tid blevet omdrejningspunkt og på alles læber.
Eleverne er energiske og forventningsfulde omkring
turen, som vil blive en af de anderledes oplevelser, hvor
fællesskabet og det internationale er i fokus.
Årenes erfaring viser, at eleverne efter denne tur er kom­
met tættere på hinanden og derved også tættere på et
35
STUDIETUR, UDVEKSLING, BERLIN
– REJSER MED SKALS
velfungerende og trygt fællesskab, hvor alle forskellighe­
der respekteres, hvilket er særdeles brugbart i forhold til
hverdagslivet tilbage på efterskolen.
Udveksling – Aldersintegrerede 9. og 10. klasser
De aldersintegrerede klasser, skal traditionen tro, på
udveksling i efteråret. Dette betyder, at de skal gå i skole
og bo hos en værtsfamilie i et europæisk land, hvilket i
år for 9. klassernes vedkommende er i Irland og for 10.
klasserne i enten Tyskland eller Tjekkiet. Efterfølgende
vil de så i foråret få besøg af de elever, som de besøgte,
hvorved det så er deres tur til at bo og gå i skole på
en moderne dansk efterskole – SE. En spændende og
lærerig oplevelse for alle, både de udenlandske elever og
elever her fra skolen.
Cambridge – IGCSE
De to IGCSE klasser skal til foråret på en to ugers stu­
dierejse til Cambridge, hvor de vil deltage i ”EC Cam­
bridge Language Courses” og lave projektarbejde med
Cambridge International School, en skole med elever og
lærere fra hele verden, hvor man giver en inspirerende og
spændende skolegang til børn og unge i alderen 3-16 år.
En forhåbentlig lærerig, udviklende og oplevelsesfyldt tur
for de to klasser, som vender hjem igen med minder for
livet i bagagen. Så uanset om man er i de aldersintegre­
rede 9. – eller 10. klasser, IGCSE eller SIP venter der en
spændende, oplevelses- og begivenhedsrig rejse forude,
32
BY JULIE KASTER, ELEV 2012-13
både for de nuværende elever, men også for de kom­
mende.
Det siges, at fælleskab fødes, når JEG bliver’ til OS, hvil­
ket disse rejser om noget er med til at åbne op for.
Enestående muligheder
Helt ekstraordinært tilbyder en af skolens lærere udover
de to studierejser, at elever kan komme med
på ski i vinterferien dog mod yderligere egenbetaling. Et
fantastisk tilbud til eleverne, som år på år hygger sig på
løjperne i de små hytter og ikke mindst med hinanden.
Desuden er der for dette års elevhold i juni 2013 endnu
en ekstraordinær oplevelse, som der er mulighed for at
deltage i, nemlig DGI Landsstævnet i Esbjerg, som kun
afholdes hvert fjerde år. Dette er dog også mod yderlige­
re egenbetaling, men en enestående oplevelse for livet.
Dette er dog også mod yderligere egenbetaling, men en
enestående oplevelse for livet.
Udviklende, udfordrende og udvidende UUU –”you you
you.” Er nogle af nøgleordene for et år på SKALs – Du
skaber SKALs – SKALs skaber dig – sammen skaber
vi fremtiden! Så hvis du er frisk på en efterskole med
udfordrende og udviklende undervisning på et højt fagligt
niveau, internationale aspekter i din hverdag og ander­
ledes, spændende studierejser med udfordringer og
oplevelser for livet sammen med dine bedste venner, så
skal du vælge SE samt hverdagen her og bliv en del af
studierejserne for ”Verden SKALs erobres hver dag”.
AMANDINE
AND THE
INTERNATIONAL
SCHOOL
BRAVE GIRL: Amandine Olesen and her family live near
Paris in France. They spend some of their vacations in
Denmark visiting her Danish mother’s family. This sum­
mer they drove from France to Denmark with the car stuf­
fed with Amandine’s tings.
Last year Skals Continuation School had one Spanish
student, who didn’t speak Danish. Through the years
there have been students from Hungary, Estonia, Ireland,
Russia, Liberia, China, Germany, USA, Austria and Spain.
This year we have a French girl, Amandine, who speaks a
little Danish and understands a lot of it – you just have to
speak slowly. She doesn’t mind, that she is the only one,
who isn’t speaking Danish at the school – if everyone
speaks English; she will not learn Danish just as fast.
Because Amandine has family in Zealand and Skagen, it
is a plus for her that the school is close to central Den­
mark.
She is mainly going to stay at the school in the week­
ends, but she will stay at her Danish family in the holidays
– although she is going home to France for Christmas.
Amandine grew up with the idea of going to Denmark. So
when her mother found Skals Continuation School, she
immediately grew fond of the idea – especially because
of the SIP class and the fact, that the school was interna­
tional.
Amandine is not the only international student at Skals
Continuation School this year. There are three from
Greenland and one from China. The difference is that
they speak Danish. Every Friday we watch the news in
English, we have two international teachers, Trevor and
Anna, and for the first time the school offers math and
physics lessons in English. Although the school is inter­
national, we get almost all of the information in Danish.
We sing in Danish and eat Danish food – but that is a part
of being a student in another country. Amandine doesn’t
mind, she loves to learn about new cultures.
33
AF SVEN PRIMDAL
FORSTANDERBERETNING
2013
Indledning:
Enhver efterskole er overflødig, indtil det modsatte er
bevist. Det er efterskolernes eksistensvilkår – sådan sat
på spidsen. Det kan lyde makabert – og har sikkert ind
i mellem også kunnet føles sådan op gennem historien.
Der findes næppe nogen anden skoleform, der så mas­
sivt og konstant er underlagt et legitimationspres, som
netop de frie skoler – herunder altså også efterskolerne,
som lever et temmeligt udsat liv – ikke mindst i disse
tider.
Til gengæld findes der næppe heller nogen skoleform,
hvor friheden er så udbredt. Det er på én og samme tid
både skoleformens skæbne og store udfordring. Frihe­
den er en positiv frihed, som udfordrer muligheden og
evnen til at udfylde ens potentiale. Friheden er fri, fordi
den giver muligheder.
Det er en frihed til… og ikke en frihed fra. Så friheden for­
pligter. Vi skal fylde den ud med det, der giver mening. Vi
skal realisere vore ønsker og drømme og gøre skolens vi­
34
sion levende. Afsøge frihedens muligheder, så intet bliver
som det det var. Vi skal afsøge efterskoleformens yderste
rammer – måske turde sprænge rammerne, og opfinde
en ny opskrift på (frem)tidens efterskole. Efterskolen må
til at genbesinde sig på, hvad det overhovedet vil sige at
være skole. Efterskolen er uhørt vigtig i et ungdomsliv.
Her får de unge mulighed for at eksperimentere med,
”hvilken maske, de vil bære” (frit efter Jean-Paul Sartre).
Kort sagt: Et nytænkende, progressivt kostskolemiljø for
unge i alderen 14 – 18 år med fuldt fokus på kundskaber,
globalisering og personlig dannelse. Eller endnu kortere
sagt: Vi skal på SKALs turde gøre fremtiden til nutiden!
Som fri skole har vi friheden til at påvirke frihedsgraden i
forhold til skolens rammer og fremtid. Men det er vigtigt
nøje at gennemtænke, hvilken slags frihed vi som skole
vil tilbyde kommende elever og forældre – naturligvis
formidlet i et klart og forståeligt sprog. Skræmmescena­
riet er TIVOLI FRIHEDEN, hvor der ganske vist oftest
skiltes med, at der er gevinst på alle hylder, men hvor
det i høj grad er underholdningen, som efter min mening
præger friheden fremfor et kvalificeret tilbud om under­
visning og samvær. Min vågne drøm er, at en elev på
SKALs udvikler en kritisk dømmekraft, erhverver sig en
faglig ballast og bliver autonom i den bedste betydning af
ordet. Efterskolen bør eksistere med en egen fylde og af
sin egen ret og kraft.
Skolens nøgletal
Skolen har haft et stigende elevtal med indgangen til
indeværende skoleår, kontrollerede udgifter samt en sti­
gende indtægt til følge. Det er vigtigt at kunne fortsætte
med at konsolidere skolen og ruste den pædagogisk,
økonomisk og bygningsmæssigt til en forventelig større
og større konkurrence mellem skolerne. Antal årselever
i regnskabsåret har siden 2007 udviklet sig fra 117,3
til 142,7 i 2012. Denne stigning forventes dog ikke at
fortsætte i 2013. Der kan derimod imødeses en nedgang
i årselevtallet for 2013. Det er nye typer af udfordringer,
men ikke desto mindre er det i sådanne tider, at SKALs
skal vise sit værd.
Resultatopgørelsen udviser et overskud på 1.237.594 kr.
mod et budgetteret overskud på 672.159 kr. I regnskabs­
året har skolen haft 2,7 årselever mere end budgetteret.
Skolen har i 2012 haft 762.807 kr. mere i indtægt end for­
ventet samtidig med at årets udgifter har været 180.599.
højere end budgetteret. Resultatet pr. årselev på 8.672 kr.
svarende til 6,0% af omsætningen viser, at skolen har en
indtjening, der gør det muligt for skolen at konsolidere sig.
For fremover fortsat at kunne give mulighed for at skabe
rammer omkring en forsvarlig undervisning og et me­
ningsfyldt samvær med eleverne er der endog særdeles
god grund til at fastholde den stramme økonomiske
styring af skolen.
Skolens aktivitet i året
Hverdagen på skolen er fortsat præget af stor stabilitet.
På elevsiden har der i skoleåret 2011-12 ikke været frafald
35
af elever undervejs. Skoleåret startede og sluttede med
det samme antal elever (136), uden at der fandt udskift­
ninger sted undervejs.
Vi bør dog indstille os på, at tiden byder skolerne mere
og mere med hensyn til ubeslutsomhed og usikkerhed i
forbindelse med valg af efterskole. Derudover vil flere og
større skoler, kombineret med en nedgang i antal unge,
betyde en stigende konkurrence om eleverne. Hertil skal
lægges en stigende usikkerhed med hensyn til forældre­
betalingen. Derfor vil kommende budgetter også være
baseret på, at færre elever gennemfører et skoleår. Sam­
tidig med sættes der flere ressourcer af til rekruttering af
nye elever.
Der synes at være et godt samspil mellem bestyrelse,
ledelse og medarbejdere. Det daglige samarbejde er
etableret med udgangspunkt i et medarbejderindflydel­
sesorgan (MIO); MIO’s opgave er at skabe gode rammer
for udvikling af samarbejdet mellem ledelse og medar­
bejdere og skabt platform og rum for udviklingen af Skals
Efterskole som en god og attraktiv arbejdsplads.
Af væsentlige investeringer i dette regnskabsår skal næv­
nes fortsat renovering af elevværelser med udskiftning af
inventar samt etablering af tilbygninger til eksisterende
pedelværksted. Desuden er der foretaget et betyde­
ligt vedligeholdelsesarbejde samt investeret i en større
mængde inventar i klasserum.
Det er bestyrelsens klare holdning, at der i skoleåret
2011-12 har været en fornuftig balance mellem skolens
elevtal, skolens fysiske rammer og antal ansatte. Dette
forhold vil der, set i lyset af vigende elevtal, være stor
fokus på fra ledelsens og bestyrelsens side i skoleåret
der kommer.
På det skoleudviklingsmæssige område har ledelse og
medarbejdere i det sidste år været i gang med en frem­
synet omlægning af skolens pædagogiske platform, som
38
skal forløbe over en 3-årig periode med start fra skole­
året 2012-13. Omlægningen skal være fuldt implemente­
ret med starten på skoleåret 2014-15.
Der har ligeledes været gennemført en systematisk og
ganske omfattende udvikling af skolens Cambridge af­
deling, som på nuværende tidspunkt er ansvarlig for ca.
30 forskellige skolers Cambridge undervisning. Denne
afdeling forventes fortsat at udvikle sig positivt under
ledelse af skolens afdelingsleder, så den som en selv­
stændig afdeling (SKALs CIC) under SKALs Efterskole vil
være overskudsgivende fra og med 2014.
Skals Efterskole er godt og solidt forankret i lokalsamfun­
det. Det er bestyrelsens vurdering, at disse stærke bånd
til byen og omegnen er væsentlig for skolens fremtid.
Viden ressourcer
Skals Efterskole er en dynamisk arbejdsplads, som
konstant er i udvikling. Kerneopgaven er til alle tider at
lave god skole. Som udgangspunkt forventes det, at alle
ansatte har gode kompetencer, og alle har ret og pligt til
at søge fortsat uddannelse. Målet er såvel at fastholde
som at rekruttere engagerede og dygtige medarbejdere.
Som en meget vigtig del af skoleudviklingen udarbejdes
hvert år en systematisk og strategisk kompetenceplan
for efter – og videreuddannelse af alle medarbejdere. Alle
på skolen arbejder med det fælles sigte, at lave en god
arbejdsplads og en velfungerede skole. Hertil afsættes
de fornødne midler i form af penge og timer.
Medarbejdersammensætningen er en fornuftig blanding
af unge, midaldrende og ældre. Der er en løbende ud­
skiftning af medarbejdere, som til stadighed giver skolen
mulighed for at forholde sig dynamisk til de udfordringer,
som skolen står overfor. Skolen har generelt ikke proble­
mer med at rekruttere kvalificerede medarbejdere. Dette
skyldes nok især skolens stærkt boglige profil. Dog skal
der gøres en særlig indsats for at rekruttere kvalificerede
tosprogede lærere med engelsk som 1. sprog til skolens
Cambridge-klasser.
Sociale klausuler
I erkendelse af, at medarbejderne på skolen har krav på
at kunne være hele mennesker, bør personalepolitikken
skabe sammenhæng mellem arbejdslivet og livet udenfor
skolen. Der tages ved tilrettelæggelsen af skolens liv
hensyn til medarbejderens behov for at kunne tilrette­
lægge sit privatliv fornuftigt. I den forbindelse tages der
højde for, at livssituationerne er forskellige fra medarbej­
der til medarbejder, ligesom den enkelte medarbejders
livssituation i perioder kan være lettere eller vanskeligere.
Dette betyder, at personalepolitikken rummer en vilje til
personlige hensyn, som for den enkelte kan have stor
betydning for den daglige arbejdssituation. Et sådant
hensyn afspejler fleksibiliteten i skolens personalepolitik,
som har det erklærede formål at sikre udvikling, trivsel og
tryghed i ansættelsen.
Miljøforhold
Skolen arbejder målrettet med at nedbringe skolens
39
FORSTANDERBERETNING
2013
samlede energiforbrug. Dette gøres ved at tænke ener­
gibesparende foranstaltninger ind i vedligeholdelsesar­
bejdet samt ved nye investeringer. Ligeledes inddrages
skolens personale og elever i en bevidstgørelse på dette
område. Der er i det foregående skoleår etableret en
grøn kultur, hvor omdrejningspunktet er en affaldssor­
tering efter et enkelt system. Dette er der fulgt op på i
indeværende år.
Skolen har i de senere år opnået besparelser på el-,
vand- og varmeforbrug. Ligeledes har skolen opnået
væsentlige besparelser på papirforbrug.
Skolens bestyrelse og ledelse skal i løbet af 2013 drøfte
yderligere energibesparende foranstaltninger i form af
efterisolering, etablering af solceller og/eller opsætning
af vindmølle.
Væsentlige økonomiske forbindelser
med andre institutioner
Skolen har i indeværende regnskabsår haft et godt sam­
arbejde med Medieskolerne i Viborg. Dette samarbejde
er eksemplarisk og har indtil videre varet i snart 10 år.
Ligeledes har det forgangne år budt på nye samarbejds­
relationer med ca. 30 forskellige skoler (de fleste af dem
efterskoler, men også enkelte kommunale ungdoms­
skoler, 10. klasses centre og privatskoler). Disse skoler
er blevet certificeret CIC skoler eller såkaldt Cambridge
skoler og således godkendt til at udbyde de mange fag
under Cambridge University paraplyen. CIC står for
”Cambridge International Centre”. Det er denne beteg­
nelse en skole får, når den tilknyttes SKALs CIC. Når
en skole bliver godkendt med betegnelsen Cambridge
40
International Centre (CIC), er den godkendt til at levere
engelsksproget undervisning efter internationale standar­
der indenfor den fagkombination, som den enkelte skole
ønsker at målrette sin profil efter.
De økonomiske forudsætninger for at blive et godkendt
“Cambridge International Centre” (CIC) samt den årlige
betaling til registrering, administration og betaling for
eksamensgebyr er i dette regnskabsår opjusteret, så det
i højere grad giver skolen den forventede merindtjening til
dækning af skolens driftsomkostninger.
Dette samarbejde med andre skoler om internationalise­
ring af undervisningen forventes øget i det kommende
år. Således pågår der p.t. overvejelser i både ledelse og
bestyrelse om den fremtidige struktur og organisation for
dette samarbejde og udviklingen følges nøje af skolens
ledelse og bestyrelse. Hele afdelingens arbejde evalueres
senest i foråret 2014.
Som i tidligere år har der også i indeværende år væ­
ret udlejning af skolen i de kursusfrie perioder. Særligt
sommerferien er en god periode for udlejning af skolens
bygninger til forskellige formål. I mange år har skolen
samarbejdet med Eftereisen, et tysk rejsebureau, som
videreformidler udlejning til hovedsagelig tyske kirkelige
ungdomsgrupper. Denne del af skolens virksomhed for­
ventes fortsat og udbygget.
Skolens forventninger til fremtiden
Det er vigtigt, at der hele tiden sker en udvikling af efter­
skolens tilbud. Det er ledelsens og bestyrelsens hold­
ning, at interessen for Skals Efterskole som en boglig og
internationalt orienteret skole skal bevares og udbygges.
Skolen er forberedt på, at udbud og efterspørgsel ikke
nødvendigvis længere passer sammen. Derfor skønnes
det, at skolen, i langt højere grad end tidligere, har brug
for tydeligt at profilere sig som boglig og international
skole. Det ligger bestyrelsen meget på sinde hele tiden
at være pro-aktiv i både skole- og skoleformssammen­
hæng. Følgende spørgsmål er løbende til debat: Har vi
den skole, vi gerne vil ha’? Hvordan ser skolen ud om 5
år? Hvordan fremtidssikrer vi Skals? Med andre ord ser
bestyrelsen hele tiden skolen i et krydspres mellem det
idébårne, det pædagogiske og det forretningsmæssige!
Særligt skal skolens pædagogiske platform nytænkes.
Et af de væsentlige temaer i uddannelsespolitiske sam­
menhænge er overgangen mellem grundskolen og ung­
domsuddannelsen, herunder den politiske målsætning
om at 95% af ungdomsårgangen skal have en ungdoms­
uddannelse.
Vi bør og skal som skoleform udnytte de særlige mulig­
heder, vi har for at lave et tilbud, der gør eleverne bedst
muligt egnede til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Vores tilbud bør således også være et reelt alternativ til
de øvrige skoleformer.
Vi må på SKALs foretage et indholdsmæssigt valg på de
unges vegne, som tager udgangspunkt i skolens profil
som boglig og international. Det er skolens ansvar at
lægge et tilbud frem, som eleverne reelt kan vælge (ele­
vens tarv og skolens trang) samt at skabe et nytænkende
og progressivt kostskolemiljø for unge i alderen 14 – 17
år med fuld fokus på faglighed (kundskaber), globalise­
ring og personlig dannelse. Vi skal på SKALs turde gøre
fremtiden til nutiden! Vi skal turde spørge os selv og
hinanden om, hvad vi tror fremtiden byder os, som vi skal
holde skole på!
Ledelse og ansatte har sammen over det sidste år samlet
en buket af forskellige væsentlige områder af skolens
liv, som efter alles mening bør revideres. Noget kan/skal
færdigtænkes, så det kan blive implementeret allerede
fra og med næste skoleår (2013-14). Det drejer sig dels
39
FORSTANDERBERETNING
2013
om nye måder at organisere nuværende valgfag i nye
temafag og periodefag, og dels om en faglig toning af de
nuværende 10. klasser, som først bliver klar til en lance­
ring i 2014-15.
Det er vigtigt at understrege, at vægten er lagt på en
revision, da det er skolens holdning, at der bør holdes
fast i skolens overordnede profil som boglig, uddannelsesforberedende og international i et socialt miljø, hvor
eleverne modnes, afklares og kvalificeres.
Skolen står overfor en række nye udfordringer: De store
skoler vokser, der kommer nye skoler til, gruppen af
unge bliver færre og fra statslig side vil man gerne have
de unge gennem uddannelsessystemet så hurtigt som
muligt. Hertil skal lægges at hele Danmark står midt i
en finanskrise, som måske vil få konsekvenser for visse
forældres evne til at betale for et efterskoleophold. Det
vurderes, at Skals Efterskole har gode chancer for at
komme helskindet gennem de nærmeste år, ikke mindst
takket være skolens tradition for at udvise rettidig omhu.
SKALs er Ny Nordisk Skole-institution fra og med 2013:
Vi ønsker at være Ny Nordisk Skole, fordi det giver os
mulighed for at samarbejde på langs i skolesystemet og
forandre praksis inden for nogle af de fælles udfordringer
vi har, såsom:
· At lette overgangen fra grundskole til det almene gym­
nasium
· At udbrede lærernes kendskab til fag og undervisning
på forskellige niveauer
· At løfte elevernes faglighed på alle niveauer
42
Som Ny Nordisk Skole vil vi skabe et forpligtende sam­
arbejde og skoleudviklingsarbejde mellem tre partner­
skoler: Viborg Katedralskole, Viborg Private Realskole og
Skals Efterskole. Fokus vil være på udvikling af faglighed
og internationalisering, herunder den sproglige dimension. Initiativerne skal udfordre og udvikle den daglige
praksis på de tre institutioner.
Vi vil skabe forandring via et tæt og forpligtende samar­
bejde mellem vores partnerskoler på både elev-, lærer-,
og ledelsesniveau. Disse tre personalegrupper vil blive
inddraget i forandringsprojektet på forskellig vis. Ledel­
sen forpligter sig til at igangsætte forløb, projekter og ak­
tiviteter, der skal udvikles og afprøves i tæt samarbejde
med lærere og elever fra begge skoleformer. Ligeledes
forpligter de samarbejdende skoler sig til at opsamle
erfaringer til videre udvikling.
Vi ønsker at opleve en fælles synergi i arbejdet med at
opfylde de opstillede mål for Ny Nordisk Skole ved i sam­
arbejdet at lægge vægt på skabelse af gensidig respekt
for de tre skolers arbejde og udfordringer – og dermed
en større accept af hinandens virkningsgrad til fælles
gavn for elevernes faglige udvikling.
Vi ønsker at bruge de tre skoleformers ressourcer og
kompetencer optimalt, for derigennem at gøre hinanden
bedre. Samtidig med ønsker vi at være åbne over for den
enkelte skoles særegne faglighed, pædagogik og erfaring
og disses betydning for resultatet af samarbejdet.
Skolens forvaltningsmål
Skolen arbejder til stadighed med sine forvaltningsmål. I
det kommende år er der fokus på følgende arbejdspro­
gram:
1. Tværgående og overordnede opgaver:
Miljø/bæredygtighed: Skolen skal på alle relevante
områder fortsat arbejde målrettet med at opbygge
en ’grøn skole’, som bygger på moderne principper
for bæredygtighed. Dette skal bl.a. ske ved at af­
holde klimadage, udarbejde en miljøpolitik, integrere
miljøspørgsmål i relevante områder (fx undervisning,
vedligeholdelse, nybyggeri, kostafdelingen etc.), samt
energimærkning og nedbringelse af energiforbrug i
skolens bygninger.
2. Pædagogisk udvikling:
Som en fortsættelse af de seneste par års skoleudvik­
lingsarbejde vil vi arbejde med følgende:
Implementering af ny pædagogisk platform byggende
på en aldersintegreret tilgang samt nye temafag og
periodefag.
Udvikling af nye veje for skolens rejseprogram.
Forankring af alle nye studieretninger.
Igangsættelse af nye udviklingsområder: SKALs’ og
skoleformens nuværende situation kalder på innovative
og alternative tiltag og løsninger. Ledelsen igangsætter
et udviklingsarbejde med udgangspunkt i en udvik­
lingspulje med det formål at støtte og afprøve initia­
tiver som indeholder et udviklingsaspekt til gavn for
skolen. Eksempler herpå kunne være:
a. Hvordan skaber vi en større international mangfol­
dighed af elever fra hele verden?
b. Udvikling af et formaliseret samarbejde mellem
SKALs og en række kostgymnasier.
c. Er vi ved at skabe en skole for piger? Hvordan re­
krutterer vi flere drenge til skolen?
d. Nye veje til indtjening gennem indtægtsdækket
virksomhed.
... (forkortet af redaktionen)
På en dag som i dag bør det siges klart og tydeligt, at
alle der har deres daglige gang i huset gør et solidt styk­
ke arbejde. Det er lykkedes at fuldende endnu et år med
et flot resultat til følge. På skolens vegne vil jeg gerne
rette en stor tak til alle for indsatsen. Det er en fornøjelse
at holde efterskole med jer alle.
Enkelte har forladt skolen i løbet af året (Birgitte Enni og
Trevor Cousins), medens andre er kommet til Anna John­
son og Jesper Kristensen).
En stor tak til skolens bestyrelse for en solid opbakning.
Også en hilsen på denne dag til Skolekredsen, Støttefor­
eningen og ikke mindst gamle elever som uden tvivl er de
bedste ambassadører for skolen rundt om i landet.
Skolens mangeårige bankforbindelse, Sparekassen i
Skals, nu Den Jyske Sparekasse, takker vi for samarbej­
det. Endelig er der grund til at takke skolens revision for
et godt samarbejde. Også foreninger, institutioner og de
øvrige skoler i Skals skal have en tak for samarbejdet.
Slutteligt skal der lyde en hjertelig tak for den store op­
bakning vi løbende får fra elever og forældre. Vi fornem­
mer, at der er en stor tilfredshed med skolen og den linje,
som praktiseres i dagligdagen.
I det hele taget er der grund til at takke alle, der på den
ene eller anden måde har os i tankerne og måske oven i
købet er med til at udbrede kendskabet til skolen.
43
42
AF BIRGITTE DYRING
PRÆSENTATION AF MEDARBEJDER
RASSEMBLEMENT
ERIK MØLLER
Billedet “Rassemblement” er udført af maleren Serge
Mienandi. Han er oprindelig fra Congo, men har nu bosat
sig i Senegal, der har et rigt kunstliv, i høj grad på bag­
grund af den tidligere, nu afdøde præsident, Leopold
Sedar Senghor, der selv var digter, og som derfor støt­
tede kunsten.
Hvert andet år afholdes i Dakar, Senegals hovedstad, en
stor kunstbiennale med deltagelse af kunstnere fra hele
Afrika.
Man vil her kunne konstatere, at vestafrikansk kunst er
mere præget af ornamentik end østafrikansk kunst, der
ofte har en fortælling i motivet.
I billedet “Rassemblement” skildrer Mienandi en men­
neskemængde, men ingen af menneskene har personlige
udtryk. De fremtræder som et dekorativt mønster.
Den anonyme fremstilling gælder dog generelt for men­
nesker på afrikanske lærreder, idet et menneske i Afrika
er en del af et fællesskab, hvorimod vi i Vesten dyrker
det individuelle, og gerne ser mennesker med tydelige
karaktertræk som fx på Trampedachs personer.
Billedet indgik i en udstilling af moderne afrikansk kunst
på Skals Efterskole i december 2012 arrangeret i samar­
bejde med Foreningen Afro-art. Formålet med udstillingen
var at vise, at Afrika rummer ressourcer i kraft af kreati­
vitet, dynamisk udvikling og kunstnerisk mangfoldighed.
Udstillingen viste resultatet af ressourcestærke afrikanere
og gjorde op med forstillingen om, at afrikankere kun er
nødlidende stakler der laver masker og fletter kurve.
Samtlige elever årgang 12/13 deltog efterfølgende i en
afstemning på skolen blandt de omkring 100 udstillede
værker. Stemmeoptællingen viste overvældende flertal
for “Rassemblement” som efterfølgende blev indkøbt til
skolen.
Erik Møller er tiltrådt som forretningsfører
på SKALs pr. 1. august 2013.
Hvis man spørger eleverne, så vil de sikkert sige at jeg
sidder på kontoret, hvor man bestiller en tid ved lægen
eller får tilsendte pakker udleveret :)
Men som forretningsfører, så er en anden del af jobbe­
skrivelsen at varetage og have ansvaret for den økonomi­
ske del på SKALs.
Jeg er 32 år gammel og er helt grøn i efterskoleverdenen,
idet at jeg ikke tidligere har arbejdet med undervisnings­
området og desværre så har jeg heller aldrig gået på
en efterskole. Det fortrød jeg allerede i gymnasiet, hvor
mange af mine klassekammerater havde været afsted,
og som på mange måder var mere modne og parate til
gymnasiet end jeg selv var på det tidspunkt.
Efter gymnasiet begyndte jeg at læse til lærer, men efter
et år så fandt jeg ud af at jeg interesserede mig mere for
økonomi. Jeg skiftede derfor læreruddannelsen ud med
en elevplads i Ringkøbing Kommunes Økonomiafdeling.
Efter jeg var blevet udlært, så flyttede jeg sammen med
min kæreste til Århus C, hvor jeg fik arbejde som reviso­
rassistent, men jeg ville gerne have endnu mere kun­
dekontakt og jeg valgte derfor at videreuddanne mig til
Finansøkonom og derved blive kvalificeret til at søge en
bredere vifte af jobs.
Denne uddannelse hjalp mig til at få et job som ejen­
domsadministrator med masser af kundekontakt. Jeg var
4 år i denne stilling, og efterfølgende så har jeg prøvet at
arbejde som regnskabsassistent samt controller inden at
jeg fik stillingen som forretningsfører på SKALs. Jeg har
på SKALs fået den helt rette kombination af administrati­
ons- og økonomiopgaver, kombineret med det pulseren­
de liv og imødekommenhed som findes på en efterskole.
Louise og jeg bor i hus i Søften lige uden for Århus og
venter vores første barn til januar 2014. Vi er begge vest­
jyder, har familie i Ringkøbing, og nyder at komme ”hjem”
til Vesterhavet og blive blæst igennem.
Vi har en boxer ved navn Bertram, og vi er ofte i hunde­
skoven eller bare afsted på en lang gåtur ud i det blå.
Herudover så bruger jeg fritiden på byggeprojekter, og
har flittigt været i gang i både hus og have. Jeg har altid
et nyt projekt i hovedet som jeg gerne vil i gang med.
Jeg elsker udelivet og kører gerne ture på min motorcykel
eller går på jagt med vennerne. Jeg sætter dog også pris
på en lørdag aften med god mad, rødvin og eventuelt
poker sammen med vennerne. Dagen efter så kan sofaen
dog godt kalde og så slapper jeg bedst af med et afsnit
af bonderøven eller med en god bog, og helst en krimi.
45
AF SVEN PRIMDAL
MED HJERNEN PÅ EFTERSKOLE
Personlig udvikling, fællesskab og nye udfordringer ken­
detegner alle landets efterskoler, hvor det at have hjertet
med er afgørende for, at opholdet bliver en succes. Men
et efterskoleophold handler også om at have hjernen
med.
Det er efterhånden en gammel traver, at regeringen
nærer ønske om, at 95 procent af de unge skal have en
ungdomsuddannelse.
Og der kan næppe sås tvivl om, at landets mange efter­
skoler arbejder på højttryk for at opfylde det mål.
Det afspejler sig i en rapport udarbejdet for Efterskole­
foreningen af DAMVAD, der viser, at især elever, som har
taget 10. klasse på efterskole, har en større chance for at
gå videre i uddannelsessystemet med succes i forhold til
10. klasses elever generelt.
På SKALs har vi taget skridtet videre og vægtet, at efter­
skoleopholdet skal fungere som et egentligt springbræt
til en gymnasial uddannelse. Når eleverne starter på sko­
len, er det derfor med et helt klart sigte på, at efterskole­
opholdet ikke er sidste stop i uddannelsessystemet, eller
for den sags skyld afslutningen på et grundskoleforløb.
Det er i højere grad begyndelsen på elevernes ungdoms­
uddannelse. Når eleverne begynder på SKALs, plejer jeg
at byde dem velkommen med ordene: ”Velkommen kære
0.g’ere. Nu starter jeres ungdomsuddannelse”.
I mine øjne, er der i princippet ikke forskel på, om man er
9. eller 10. klasses elev. Derimod er der forskel på men­
44
nesker, hvilket er bevæggrunden for, at vi har iværksat en
række pædagogiske tiltag med differentieret undervis­
ning for den enkelte elev.
Flere veje ind
I stedet for at have linjefag, som man ofte ser det på
efterskolerne, har vi på SKALs oprettet forskellige
studieretninger, der peger mod forskellige videre uddan­
nelsesforløb.
Man kan således vælge enten at tage en eksamensfri
engelsksproget 10. klasse, vælge at følge et forløb på
et aldersintegreret hold eller vælge IGCSE, som er en
international standardiseret afgangseksamen under
Cambridge University. Målet er at give de unge forskel­
lige muligheder i forhold til de faglige niveauer, de er på,
og de mål, de har for fremtiden.
Når vi siger, at SKALs er uddannelsesforberedende,
er det også vigtigt at sige, at det ikke handler om at
udelukke nogen, men derimod at give de unge en anden
måde at forberede sig til en videre uddannelse på. Vi har
skabt nogle forskellige uddannelsesveje ind i efterskolen
med henblik på at give mulighed for forskellige veje for
eleverne ud af efterskolen.
Vi vil gerne sikre os, at alle eleverne bliver udfordret lige
meget på det, de er bedst til. Hvordan kan efterskolen
være med til at styrke det ønske? Det gør vi ved at have
forskellige tilgange til eleverne, så man har mulighed
for både at vælge med hjernen og med hjertet på en og
samme tid og på den måde nå i mål.
Et eksempel på, hvordan undervisningen bliver dif­
ferentieret, er i det aldersintegrerede forløb. Her bliver
eleverne tilknyttet en stamklasse, f.eks. 0.a, men bliver i
en del af undervisningen delt op, så de vælger sig ind på
forskellige kursusforløb.
Vi kigger på, hvad eleverne kan tillade sig at bruge
mindre tid på, og hvad de bør bruge mere tid på. Vi kan
godt have 9. klasses elever, som nogen gange sidder og
keder sig fordi de er dygtige. De har brug for udfordrin­
ger. Det kan også være, at vi har en elev, der sidder i 10.
klasse og ikke har fået alle huller dækket. Hvis de huller
ikke bliver dækket nu, hvornår er det så de bliver dækket.
Derfor blander vi eleverne i forhold til det, de har brug for
at blive udfordret på.
Flere veje ud
De forskellige veje ind og ud af efterskoleopholdet har en
mærkbar effekt både på karaktererne og antallet af ele­
ver, der går videre på gymnasiet. Mellem 95-97 procent
af eleverne går videre på en gymnasial uddannelse. Vi
kan også se, at vi har et af de højeste karaktergennem­
snit i Midtjylland. Men det vigtigste er, at når man læser
elevernes egne evalueringer, kan man tydeligt se, at det
har været en succes ikke kun karaktermæssigt men også
fællesskabsmæssigt. At de også har nået at få sam­
værsdelen med er vigtigt for os, da den godt kan være
en udfordring, når man har fokus på det faglige. Alt for
mange mennesker forsøger i disse år at finde sig selv. På
en efterskole finder de unge hinanden.
Ambitionen
Skals Efterskole er ikke en boglig stringent efterskole,
hvor man pisker eleverne igennem rent fagligt. Tværtimod
gælder det om at have både hjernen og hjertet med.
Det, der er vigtigt, er at have en afbalanceret skole, hvor
der er et stærk fagligt udtryk på den ene side med mu­
ligheder for forskellige studieretninger og på den anden
side er plads til samvær og fællesskab. Det handler ikke
om at være bogligt stærk for at være elev på SKALs. Det
handler om at ville det faglige i et forpligtende samvær
med andre unge. Det er vigtigt, at man som efterskole
ikke er bange for at melde klart ud omkring de ting, man
gør og de ambitioner, man som skole har på de unges
vegne. Det at have tydelige faglige ambitioner på elever­
nes vegne, er noget af det, der er med til at gøre vores
arbejde med de unge troværdigt. Man skal turde ud­
trykke ambitionerne også på det faglige område – og ikke
kun på det personlige dannelsesområde, for uddannelse
og dannelse går hånd i hånd.
45
AF MARIANNE LINDEROTH JAKOBSEN, KAMILLA STRAND-HOLM SCHMIDT, CAMILLA KAIMER
NEPAL – PAGES FROM A DIARY
P.1:
Prologue.
This is a book about our trip to
Nepal. The purpose of this book is
to capture the moments of this ama­
zing and educational trip. We want
to share our expe-riences through
the pictures we’ve taken, quotes
from our diaries and a map descri­
bing our trekking route.
We all had speculations about get­
ting diarrhea or feeling homesick.
Some of us thought that the food
would taste bad or that there would
be bugs every-where. Even though
we all knew it would be a tough and
challenging trip, we were still looking
forward to it and we were excited
about experiencing and learning
about a new and entirely different
culture. We were also curious about
what the food, the people, the religi­
ons and the weather would be like.
We hope that you are just as excited
as we were before going, because
we will now take you through our
adventure of the remarkable Nepal.
SKALS INTERNATIONAL PROJECT CLASS, SIP 12/13
46
”I can’t explain how much I’m loo­
king forward to this trip! It feels like
it’s the journey of my life! Nepal is a
spectacular country and I’m going to
experience it with the most amazing
people! I AM SO EXITED!”
KAMILLA – 7TH OF APRIL, DEPARTURE
P.5:
”Trash is thrown on the streets
where people walk and animals eat
grass from what ever small green
oasis they can find. This is definitely
not Denmark!”
ASTRID – 8TH OF APRIL, DAY 1
P.6:
Boudhanath Stupa
”The atmosphere around the enor­
mous stupa at six o’clock in the mor­
ning was very special and fantastic.
Hundreds of people with different
backgrounds and life stories gathe­
red in one place.”
CECILIE MARIA – 9TH OF APRIL, DAY 2
P.7:
Kopan Monastery where we studied
Buddhism.
P.8:
ABOVE: Hindu temple Pashupati­
nath.
LEFT: Holy man.
BELOW: Children searching for va­
lues in the holy river Bagmati.
P.9:
”The sight of dead people getting
cremated in an ”open” area was
overwhelming, shocking and one of
the first big cultural differences.”
CECILIE MARIA – 9TH OF APRIL, DAY 2
P.11:
”Heavy traffic, noise, cars, scooters
and rickshaws in one big mess in a
small street. It was a big experience
sitting in the rickshaw and seeing
the city from yet another angle. At
times it feels like the flow of experi­
ences is infinite, yet amazing.”
CECILIE MARIA – 9TH OF APRIL, DAY 2
P.12:
ABOVE: The whole SIP class in front
of Shechen Monastery.
LEFT: Prayerwheels.
P.10:
”We went to see the living Goddess
Kumari and when she looked out of
her window, she looked me in the
eyes. I didn’t know if I should keep
looking or look away, that was kind
of scary.”
P.13:
”Today Andreas, Søren, Lærke, Shir­
ley and I played soccer with young
monks from Shechen Monastery. It
was really fun and an unforgettable
experience!”
AMANDINE – 9TH OF APRIL, DAY 2
LAURA – 10TH OF APRIL, DAY 3
P.14:
”I looked at the mountain and
thought: ”Damn, this will be tough.”
Then a guide said to me: ”It is just
a hill.”
JEPPE – 11TH OF APRIL, DAG 4,
P.20:
”When we reached the top, I saw a
guest house. I ran to the house filled
with happiness, threw my bag on
the ground and smiled to the other
guests as if I had just conquered
Mount Everest. Only to hear from
our guide a few seconds later that
it was not that guesthouse we were
going to stay at... Embarrassing!”
1ST DAY OF TREKKING
ANDREAS – 13TH OF APRIL, DAY 6,
JEPPE – 11TH OF APRIL, DAY 4,
1ST DAY OF TREKKING
”Today we did a lot of different and
fun stuff. Just kidding… We walked!”
3RD DAY OF TREKKING
P.16:
Sunrise over Chisapani
P.18:
”It was crazy to look at the top of a
hill well knowing that you would be
standing up there in a ”few” hours.
And there was no other option but
walking forward. At some parts of
the trekking it felt like forever.”
P.21:
”After walking for three days, I noti­
ced that even though the view con­
tained the same trees and nature,
you never experienced the same
view twice!”
KAMILLA – 13TH OF APRIL, DAY 6,
3RD DAY OF TREKKING
IDA – 12TH OF APRIL, DAY 5,
2ND DAY OF TREKKING
49
P.22:
”I hear birds singing. The wind is
whispering in the trees. The bamboo
leaves are making small clicking
sounds when touching another leaf.
A bee is circulating around me. I
see the beautiful rhododendron
flowers in the colours red and white.
I see silhouettes of mountains far
far away. I look up into the lightblue
sky while the green leaves slowly
turns black. The canopy of leaves
creates a teddy bear like silhouette.
I close my eyes and slowly breath
in the clean and fresh mountain air
very deeply. A beam of sun starts
to warm my pale legs. I look up into
the sky, close my eyes and let the
sun warm my face. It’s cold but I
feel relaxed. My body starts to feel
heavy, first my head, then my arms
and finally my eyes.”
for relaxation and fun and then you
can bet that the SIP-students were
up for jumping around on the small
rocks and a few slipped.”
LÆRKE – 15TH OF APRIL, DAG 8,
P.27:
“Walking down from Yangri Peak
between all of these giant rhododen­
dron trees makes you feel so small,
compared to the nature.”
5TH DAY OF TREKKING
ANDREAS – 16TH OF APRIL, DAY 9,
KAMILLA – 14TH OF APRIL, DAY 7,
5TH DAY OF TREKKING
6TH DAY OF TREKKING
P.25:
”Right now we are just chilling in the
garden outside of our guesthouse,
The others are playing football with
the guides, while Anne and I just
took a shower for the first time in
three days.”
MARIANNE – 17TH OF APRIL, DAY 10
“Being at the river today was ama­
zing! I love places like these, so na­
tural and peaceful. Too bad we don’t
have such places in Denmark.”
P.30:
“The small girls went to us with the
white scarves and put it around our
necks. Afterwards they performed a
Nepali dance for us, and I could not
stop smiling, because they were so
freaking sweet.”
ANDREAS – 15TH OF APRIL, DAG 8,
JULIE – 17TH OF APRIL, DAY 10
LÆRKE – 15TH OF APRIL, DAG 8,
5TH DAY OF TREKKING
4TH DAY OF TREKKING
48
P.29:
“I thought it was just us performing
for them, but they had prepared an
amazing show in return.”
P.23:
”On our way down the mountain we
spent half an hour meditating. I must
say I have never tried anything as
relaxing and idyllic.”
P.26:
“It was really tough to push yourself
all the way to the top of such a high
mountain as Ama Yangri. But when
you reach the top it somehow all
made sense.”
KAMILLA – 14TH OF APRIL, DAY 7,
ANNE – 16TH OF APRIL, DAY 9,
4TH DAY OF TREKKING
6TH DAY OF TREKKING
P.24:
”We walked down a hill, and there
was the most idyllic place! There
was a waterfall that fell into a small
river. Here we had half an hour brake
”Trekking has been the hardest thing
I have ever done, but also a great
experience!”
LAURA – 16TH OF APRIL, DAY 9,
6TH DAY OF TREKKING
LEFT: Girls from Yangrima Boarding
School performing.
P.33:
”We painted their walls, not because
we were good at it, but rather as a
thank you”
”The taxi’s are ”THIS” close to hit
you when they drive by, and you can
hear cars honking everywhere”
SØREN – 20TH OF APRIL, DAY 13
MIKKEL H – 19TH OF APRIL , DAY 12
P.34:
”We went to a Buddha, in the middle
of nowhere. The view was amazing
and everybody was behaving very
peacefully and respectfully.”
KENT – 19TH OF APRIL, DAY 12
P.36:
”We ate at Crazy Burger where I got
the most delicious pizza ever. I think
the reason was, that I had not been
eating meat for so long. It was so
God damn amazing!”
SHIRLEY – 21ST OF APRIL, DAY 14
P.31:
”The students were extremely
nice to us, and it seemed like they
enjoyed our visit. We taught them
different things as numbers, colours,
letters and how to say, ”my name is,”
in Danish.”
P.35:
”On our way down the mountain, le­
aving Sermathang, we sat 11 people
in a small Land Cruiser driving on
tiny bumpy roads with loud nepalese
music in the speakers. Not the best
ride I have ever had.”
CECILIE – 18TH OF APRIL, DAY 11
MARIANNE – 20TH OF APRIL, DAY 13
P.32:
Students from Yangrima Boarding
School.
P.37:
ABOVE: ”Fresh fish” imported from
India.
P.39:
”We ate dinner at Rum Doodle
Restaurant where you can get free
meals for the rest of your life, if you
have climbed Mount Everest. We got
great food and said goodbye to our
trekking guides.”
KAMILLA – 22ND OF APRIL, DAY 15
P.40:
”Ever since we visisted Kiki’s Child­
rens Home, I have been inspired by
Amardir and Kiki. They made me
want to visit them again, in my sab­
batical year after gymnasium and
maybe even stay for another few
months and help at the orphanage.”
The old city of Bakthapur.
ANDREAS – 23RD OF APRIL, DAY 16
P.38:
“Hello my friend. I have a very spe­
cial fixed price for you only. This is
best, handmade quality!”
”This journey has really changed me
on a personal level!”
LAURA – 23RD OF APRIL, DAY 16
SØREN – 22ND OF APRIL, DAY 15
49
LANDSSTÆVNE
2013
50
(LARS), MARTIN OG PETER
1985
1990
1994
1998
2002
2006
2009
2013
578
923
1437
1973
2257
3194
3857
4500
Piger
328
568
886
1219
1401
1948
2288
Drenge
250
355
551
754
856
1246
1569
Skoler
17
20
28
36
40
45
51
Esbjerg
Holbæk
I alt
Haderslev
LAURA – 24TH OF APRIL, ARRIVAL
SKEMA OVER DELTAGERANTAL:
Bornholm
”At first I really didn’t want to go to
Nepal. I was afraid of getting home­
sick, but it ended up being one of
the best things I have ever done.”
Silkeborg
SKALS INTERNATIONAL PROJECT CLASS, SIP 12/13
Svendborg
Thank you Nepal for your great na­
ture and hospitality.
Thank you SIP-class for an aweso­
me trip.
You made us proud.
The Nepali culture impressed us,
because even though the country is
poor and the government is strugg­
ling, the people are happy. Especial­
ly the Buddhist people impressed
us. Their religion is very peaceful.
The whole religion is about living a
good life by helping others and not
killing any-thing, neither humans nor
animals. They just enjoy life and are
happy with what they have.
Horsens
It is our hope that the pictures in
this book have given you a feeling of
our experiences. What you cannot
see on these pictures is how the
students approached this different
culture. They developed immensely
during this visit and embraced all
these new experiences with open
arms. There were days with crying
and upset stomachs. There were
days with 10 hours of trekking up
and down steep mountain slopes,
but the students overcame all the
challenges in amazing ways.
They became citizens of the world.
Historie
Det første efterskolehold blev til i efteråret 1984 på
initiativ fra et par efterskoler. Hensigten var at samle et
stort pige- og drengehold for at vise, at piger og drenge
med vidt forskellige forudsætninger alle kan være med til
gymnastik. Samtidig var hensigten dels at give eleverne
en ekstraordinær gymnastisk og folkelig oplevelse dels at
vise et bredere publikum gymnastikarbejdet i efterskole­
formen.
Otte gange har efterskolerne været repræsenteret ved
DGI’s Landsstævne, og alle gange har det været en me­
get stor oplevelse og succes for elever, ledere, publikum
og ikke mindst en markant profilering af skoleformen.
Odense
P.41:
Epilogue
I will never forget the trip to Nepal
with the SIP-class in April 2013. It is
the single most amazing experience,
I have ever had as a teacher at Skals
Efterskole. The work of planning
the trip, my worries about what to
ex-pect, and the walking exercises
all seemed unreal. A couple of the
students got cold feet before our
departure and really wanted to stay
at home. Luckily they changed their
minds and everybody went. It was
a trip with experiences we will never
forget. Some of those experiences
included in-teracting with people
from a different culture, trekking
through the moun-tains, the way
in which the locals greeted us, the
smells, the mountains, the food...
yes, I could go on and on, and it was
all fantastic.
Efterskoler med rekordtilslutning
til DGI’s landsstævne
Omkring 4500 elever og 500 lærere fra 48 efterskoler op­
byggede i løbet af skoleåret 2012/13 et kæmpe show for
de mange idrætsdeltagere og tilskuere til Landsstævne
2013 i Esbjerg.
Et fyrværkeri af en festlig uge under strålende sol fra
morgen til aften. De mange efterskoleelever fik mulighed
for at tyvstarte til landsstævnet og møde op tre dage før
landsstævnets start. I løbet af de dage skulle idrætterne
i DGI og DDS levere et mangfoldigt tilbud af idrætsople­
velser til eleverne og deres mange hundrede lærere.
Bag Landsstævne 2013 står Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger, DGI og De Danske Skytter (DDS) samt
Esbjerg Kommune. Ved de seneste stævner har efter­
skoleleverne også spillet en markant rolle, med en stor
gymnastikopvisning. Dette års stævne blev endnu en
fejende flot opvisning af de mange tusinde efterskolele­
ver, som leverede livsglæde og fællesskab til alle på Blue
Water Arena.
De frie skoler og den folkelige idræt hører sammen, og
dermed var det oplagt at lade efterskolerne få en central
placering på lørdagens festaften. Samtidig gav det mu­
lighed for at give de mange elever en idrætslig og kulturel
oplevelse ud over det sædvanlige.
Skolerne klarede opgaven til karakteren 12.
48
51
Livsuret
1.
Minderne smiler her,
mens vi synger om det
nu, der bli’r,
drømme leger, viser vej,
som lysår, der kalder
på mig.
Kom lad os dvæle lidt
,
og lad håbet, modet vok
se frit,
luften ånder energi,
og livsuret venter et ”vi”
.
AF MALTHE EMIL VESTERGAARD, ELEV 2012-13
“DET ER LIVSURET!”
52
Livsuret. Hvad er mon det? Spørg bare en håndfuld af de
49 elever, mine venner, der var med Skals Efterskole til
Landsstævne 2013 i Esbjerg. For det var livsuret.
Livsuret, som den officielle sang til Landsstævnet 2013
hedder, sang vi et utal af gange på efterskolen forud for
Landsstævnet, og livsuret blev efterhånden et synonym
for fællesskab. Det fællesskab, vi skulle komme til at
opleve i hidtil ukendte dimensioner i Esbjerg.
Landsstævnet blev en uge med ømme muskler og trætte
unge mennesker, men trods det har jeg aldrig været en
del af en så stor bølge af energi. Aldrig har jeg været en
del af så meget engagement og vilje til, at det hele skulle
gå op i en højere enhed samtidigt med, at humøret var i
top.
Jeg har siden jeg var otte år gammel og til jeg var 15 spil­
let fodbold i samme klub, med samme spillere og under
de stort set samme trænere. Desuden rejste vi med hol­
det til både Italien og Holland. Det siger sig selv, at sam­
menholdet har været unikt, men alligevel har jeg aldrig
oplevet et så stærkt, humørfyldt og virkeligt fællesskab,
som vi havde på fodboldholdet fra SE til Landsstævnet;
jeg bliver stadig helt varm om hjertet ved tanken. Vi blev
inden turneringsstart enige om, at vi frem for alt skulle
have det sjovt; at sejre bestemt ville bidrage til netop dét,
var der dog også bred enighed om. Men mest af alt var
det tydeligt, at vi brændte for to ting: at nyde den sidste
tid sammen med efterskolekammeraterne samt at spille
noget bold!
7 dage var vi samlet som en slags familie, præcis som
man oplever det på efterskolen. Ikke bare ”familien”
fra Skals, men også på de valghold, vi var delt ind i, og
såmænd også den ”store familie”, hele efterskoleholdet
bestående af mere end 4600 elever.
Vi havde på forhånd valgt os ind på forskellige valgfag,
og jeg havde sammen med otte andre fra Skals meldt
mig på fodbold. Fire piger og fem drenge; lige nok til et
syv-mands-hold i mix-rækken.
Vores forventninger var ikke høje; vi kom med prædikatet
”boglig-boglig” i ryggen, og de fleste andre hold var fra
idrætsefterskoler. Alligevel tordnede vi videre fra grup­
pespillet, hvor vi gjorde rent bord. Inden semifinalen,
som blev spillet samme dag, var der ikke mange kræf­
ter tilbage, men humøret havde ikke lidt nogen last, og
vi delte de æbler, chokolade-barer og juicer, som folk
havde med, imellem os. På sidelinjen sørgede Peter og
”coachen” Jakob for at holde humøret højt samt benene
på jorden. Vi gik ind til semifinalen mod Lomborg Idræt­
sefterskole med smil på læberne og en tanke, som jeg
er sikker på gik gennem alles hoveder: ”Det kunne være
sygt fedt at spille finale i morgen!”.
Efter 1-0 til os i første halvleg på et frisparksmål udlig­
nede Lomborg få minutter før tid på straffespark. I den
efterfølgende straffesparkskonkurrence havde vi dog
overskud, og måske heldet også hjalp lidt til. I hvert fald
sejrede vi efter sikre scoringer kombineret med redninger
på stregen, og euforien brød ud iblandt os.
Vi var i finalen! Vores boglig-boglige efterskole i finalen!
Det er klart mit bedste minde fra Landsstævnet: Sådan
som vi alle stormede mod hinanden i en gejser af lykke,
lettelse og fællesskab. Vi havde gjort det. SAMMEN!
I finalen blev vi under hele kampen tiljublet af de 40 andre
landsstævneelever fra Skals Efterskole. Vi tabte kampen
9-0 til et langt bedre hold, men efter kampen var der al­
ligevel én følelse, der skinnede igennem.
Tiden taler sit eget spr
og,
sender ord til vor jord
,
bli’r et levende kor.
Noget fødes og noget
forgår,
vi forener det, der bes
tår.
Lad os mærke vor’ hje
rter,
de taler, så længe de
slår.
2.
Tankerne farver frit,
på en himmel, maler lys
og blå,
sender mig et kys, et
blik,
som tiden, der går hel
t i stå.
Nu står jeg lige her,
mærker livet kildrer min
e tæer,
luften ånder energi,
og livsuret hvisker et
”vi”.
Tiden taler sit eget spr
og...
3.
Tiden i per spektiv,
en historiebog med me
get liv,
springer ind på siden
her,
og ved ikke helt, hvad
der sker.
Vi fighter med og mod,
i bevægelse, en evig
flod,
luften ånder energi,
og livsuret synger et ”vi”
.
Tiden taler sit eget spr
og...
TEKST: KIRSTEN PR AM
MUSIK: RASMUS SKO
V BORRING
Vi havde haft det utroligt sjovt sammen. Det havde været
Livsuret - i sin bedste forstand!
53
G!
F TER
DDR A
ALS E
GE: U
T IL S K
M B R ID V E N D E L S E
A
C
I
D
D HEN
PHOL
ÅS VE
U D IE O
GER F
ES ST
YS N IN
SERN
L
S
P
A
O
L
E
K
IG E R
R ID G E
YDERL
CA M B
N OG
HURE
BROC
God mad og et kulturmøde med andre unge
fra Japan og Østrig. Jeppe og Kern fik ’vildt
meget’ ud af opholdet hos deres værtsfamilie
i Cambridge.
AT
L
I
T
R
A
L
K
?
N
E
D
R
E
V
EROBRE
ole
- det bliver du på SKALs Eftersk
- Her bor vi så, siger Kern og inviterer indenfor hos den
værtsfamilie, som han og Jeppe har boet hos i snart to uger.
De deler et værelse i en villa et kvarters kørsel fra centrum,
hvor de hver dag tager ind på sprogskole.
- Vores værtsmor er megaflink. Den første dag tog hun os
med bussen ind til byen, og det var vildt nemt. Vi snakker
også meget med de andre her, siger Jeppe. I øjeblikket
bor her en japaner og to østrigere foruden værtsmoren
og hendes datter på 16 år. Så det er et blandet selskab,
der mødes hver dag til morgen- og aftensmad.
- Jeg får helt vildt meget ud af det her ophold. Vi snakker
rigtig meget engelsk og oplever nogle kulturforskelle. Vi har
for eksempel snakket med hende japaneren om, hvordan
det er at bo i Japan, siger Jeppe.
- Det er også meget behageligt, hvis man kommer til at sige
noget forkert på engelsk. Det gør de andre jo også, fortæller
Kern.
- Vi får også rigtig god mad her. Hos nogle af de andre fra
skolen er alting friturestegt, og der er ingen salat. Nogle af
Cambridgeklasser
s Efterskole med sine
Hvert forår tager SKAL
sprogskole,
ge. Her går eleverne på
”IT’S CALLED
på studietur til Cambrid
ende på vores
ilier og møder jævnaldr
d
go
bor hos private værtsfam
en
Og
t.
live
. Det er en oplevelse for
faste samarbejdsskole
landet.
ud
i
re
de
stu
at
e
sig
det vil
SKALs-eleverne holdt oplæg om dansk
smagsprøve på, hvad
VIL DU MED...?
kultur, da efterskolen for første gang besøgte
sine nye samarbejdspartnere på Cambridge
International School.
VERDEN
- It’s very relaxed on SKALs. When we started, we were
all dressed up real nice. Now you just grab something
and put it on, forklarer Olliver. Han er ved at give de
skoleuniformsklædte elever her på Cambridge International
School en introduktion til, hvad det vil sige at være dansk
efterskoleelev.
EROBRES
HVER
DAG
56
”CAMBRIDGE ER EN
FED BY AT VÆRE I”
OR
”VORES VÆRTSM
ER MEGAFLINK”
S KO L E
En oplevelse for livet. Et
kulturmøde.
Og en fed studieby, hvor
alle er meget,
meget flinke. Sådan lyder
bedømmelsen
efter fjorten dage i Camb
ridge.
- Excuse me. Is it okay
if we ask you three que
stions?
spørger Frederik fra SKA
Ls Efterskole. Han og
Mathilde har
stoppet en kvinde på dere
s forældres alder midt
på gaden
i Cambridge.
- Of course. No problem
, siger hun og indvillige
r i at mede i de
to elevers opgave fra spro
dem har fået friturestegt banan til morgenmad, virk
griner
Jeppe.
gskolen. De har sat sig
forAtlanta
at undersøge, hvordan
Menuen er dog både grøn og glimrende her hos
engelsk ungdomskultur
har udvikigennem deres forældre
Ramsay, som har været professionel værtsmorlet
forsig
unge
s og bedsteforældres
levetid.
Og
selv
om
et
par
af spørgsmålene måske
studerende igennem 26 år. Hun kører med en 16-ugers
er en smule
nærgåe
ndei, formår Mathilde at
menu med opskrifter fra hele verden, så man skal
bo her
stille dem uden at forn
ærme.
- Wh
enprøver
you were young: Were
17 uger for at få samme aftensmad to gange. Og
så
you allowed to sleep ove
r
youegen
r friends from the opposit
hun altid at tage sig af gæsterne, som var det with
hendes
e sex... just as friends?
spø
rger
Mat
hild
e.
Kvin
familie.
den smiler og tænker
sig lidt om.
- It never occured. But
- I ask myself: How would I like my own kids looked
I’m sure, I would have
been able to,
sva
rer
hun
. Hun virker meget imø
after? I welcome them and show them everything so they
dekommende, og i det
hele
t harwords.
Frederik og Mathilde kun
understand, even if they don’t understand mytage
spoken
fået positive reaktioner
på Culture
deres spø
I also make extra allowances for their manners.
is rgsmål. Men de sidste ti dages
ophold i Cambridgeand
og they
undervisningen på spro
very different. But if I stand there and cook dinner
gskolen har også gjort
det
lette
re
at
sna
kke
med folk.
don’t come - then I get crossed! siger Atlanta Ramsay og
- Vi lærer jo at forklare
griner højt.
, hvad vi mener. Jeg har
lært rigtig
mange nye ord og er blev
et mindre genert, sige
r Mathilde.
- Jeg er blevet mere opm
ærksom på, hvordan jeg
udtaler
ordene. Vi lærer meget
om britisk historie og hum
or og får
sproget ind på den måd
e. Det er faktisk ret inte
ressant.
FASTELAVN”
Og britterne er meget,
meget flinke. Du kan spø
rge dem
om stort set alt, siger Fre
derik.
- Jeg synes også, at Cam
bridge er en fed by at
være i.
Det er en stor oplevels
e. Her er stille og rolig
t, og så er det
fedt, at der er rigtig man
ge studerende over det
hele, tilføjer
Mathilde.
En oplagt studieby
Faktisk udgør de studeren
de en tredjedel af de 110
.000 indbyggere i Cambridge.
Man mærker tydeligt,
at Cambridge
University igennem 800
år har været et internat
ionalt kraftcenter for uddannelse
. Byen oser af kultur og
historie, og
studerende strømmer
til fra hele verden for at
bo på et af de
31 kollegier, som nærmes
t omringer centrum. Her
er ikke
ret mange biler, men man
ge cykler og en meget
rolig midtby. Det er også med til
at gøre Cambridge til den
ideelle
studieby, mener en af
elevernes lærere fra spro
gskolen EC
Cambridge, Martin O’D
onnell.
- Cambridge is a free,
friendly city. It has a goo
d size, and
it’s a very safe place. Our
students can go out and
process
the things they’re learning
in an actual context of
British
culture, siger Martin O’D
onnell. Det er da også
målet med
undervisningen - og med
turen til Cambridge i det
hele taget
- at eleverne får en forn
emmelse af livet som inte
rnational
studerende og selv bliv
er klar til at tage ud i verd
en. Og de er
kommet til det rigtige sted
, mener den engelske
sproglærer.
- Cambridge is not just
another city. It does hav
e that cosmopolitan, academic feel
to it. It fosters that kind
of learning
culture - just beeing in
Cambridge. We say that
even the
barman has a Ph.D. here
, siger Martin O’Donnell
og smiler.
EN SERIØS STUDIEBY
- We also have a tradition, where we put candy in a barrel
Cambridge
University ejer det meste af centrum i byen
and punch it till it breaks. It’s called fastelavn,
siger Olliver
med bevidst underspillet humor og uden Cambridge.
at fortrække Her
en er et levende kulturliv med musik og teatre,
men og
ingen
diskoteker
og natklubber. Den slags har seriøse
mine. De engelske elever skiftevis smågriner
undrer
sig,
tid til - og dem bor her 35.000 af på de
imens Olliver og tre andre SKALs-elever studerende
forklarer omikke
danske
31 kollegier
traditioner, musik, historie, kultur og Michael
Laudrup.langs floden Cam, som løber i en halvcirkel
rundt omfortæller,
midtbyen. Kollegierne er typisk mange hundrede
Og der breder sig en vis uro i salen, da Michelle
år gamle, Sådan
minderer
mest om slotte og er omgivet af store,
at det i Danmark er gratis at læse på universitetet.
parker. Ved hovedporten sørger vagter (’porters’)
det ikke i England. Her er det helt normaltvelplejede
for nyuddannede
for,million
at byens
mange turister ikke kommer ind og forstyrrer at have oparbejdet en gæld på op imod en
kroner
især i eksamenstiden. Det er floden Cam, der har lagt navn
under studiet.
til byen
- In Denmark you even get payed to study,
tilføjerCambridge.
Michelle.
Det udløser en tydelig mumlen i salen her på SKALs
Efterskoles nye samarbejdsskole, og ved den efterfølgende
gruppediskussion går temaet igen rundt om ved bordene.
Det er nu mest danskerne, der taler, selvom de lidt mere
generte englændere er på hjemmebane. Men det er ikke så
mærkeligt, mener lærer Rolf Ebbesen fra SKALs.
- Vores elever har efterhånden prøvet det her mange gange.
Vi laver præsentationer, hver gang vi er ude, så de er i god
træning. Det er jo også hele meningen med det. At de skal
blive vant til at tage ud og kunne begå sig på engelsk ligegyldigt hvor de kommer hen.
ET IN
T
KRAF ERNATIO
N
TCEN
TER ALT
Camb
ridg
grundla e University
er verd
gt i 12
09. Me
ens æ
blevet
ld
re end
uddan
80 nob ste universit
net i C
har væ
et,
elprista
a
mbridg
ret et in
gere e
e, som
ternati
I dag b
r
igenne
onalt k
enytte
m århu
raftcen
r mere
af de m
ndrede
ter for
end 90
ange u
r
ud
00 sko
ddann
i Camb
ler verd dannelse.
elsesfo
ridge.
en ove
rløb, s
r et
om
57
ET JEG, DER MØDER
ET RIGTIGT DU
AFSLUTNINGSTALE 2013 AF SVEN PRIMDAL
Kære elever!
Jeg står her med en lille tynd bog med titlen ’Jeg og Du’
fra 1923 af Martin Buber (1878-1965), en verdensbe­
rømt, østrigsk født jødisk tænker og mystiker og tilmed
en mand, som gik ind for en jødisk-arabisk dialog og en
bi-national palæstinensisk stat. I denne bog beskriver
Martin Buber det autentiske møde mellem mennesker:
”Det er i mødet med det andet menneske, når den anden
bliver et DU for os, at vi kan mærke, at vi bliver helt os
selv.”
Kender I det? Har I på et eller andet tidspunkt følt, at I i
løbet af jeres efterskoleophold har oplevet det autentiske
møde med et andet menneske? Et JEG som møder et
rigtigt DU? Tænk jer nu godt om. Var det måske allerede
i introugen i bivuaken ved Birkesø? Eller på den lange
bustur til Berlin? Måske var det under de hårde scene­
prøver forud for Kierkegaards fødselsdagsselskab at
dette autentiske DU dukkede op i jeres bevidsthed, eller
under flugten fra Somalia til Europas paradis, hvor I i en
mørk og halvkold nat lå i en grøft uden kendskab til jeres
videre skæbne? Eller var det i det øjeblik, da gymna­
56
stikopvisningen i Bjerringbro var klaret til UG, og I faldt
hinanden om halsen i en befriende forløsning? Eller er
det en følelse, som I først meget sent har fået færten af –
måske i løbet af i nat?
I har nu de sidste 42 uger ligget i intensiv træningslejr
til det jeg vil kalde selvdannelsens projekt – at blive et
helt menneske, at blive helt jer selv – og nu skal I have et
sidste ord med på vejen.
Som jorden, der drejer rundt om solen og rundt om sig
selv – og afslører nye sider af tilværelsen – har I anskuet
jeres liv fra mange nye vinkler gennem tiden på SKALs
– I har drejet jer rundt om hinanden – og om jer selv! I er
gået fra at være et MIG til noget der er større. Det er sket
gennem udviklingen af tætte fællesskaber…noget der er
større end én selv.
Lad mig illustrere dette med en lille anekdote: En antro­
polog foreslog en leg til børnene I en afrikansk stamme.
Han fyldte en kurv med frugt og satte den under et træ,
og bad børnene om at løbe om kap hen til træet. Den der
kom først, havde vundet kurven med frugterne. Da han
bad dem om at løbe, tog de alle hinanden I hånden og
løb sammen hen mod træet. Så satte de sig ned under
træet og nød deres handling. Da han spurgte hvorfor
de havde løbet sådan, i stedet for at een af dem kunne
være løbet med hele kurven fuld af frugt ved at komme
før alle de andre, sagde de: “UBUNTU, hvordan kan een
af os være glad, hvis alle de andre var kede af det?”
UBUNTU i Xhosa kulturen betyder: “I am because we
are”.
I har været hinandens skæbne. I har skabt værdi for
hinanden gennem intensive relationer og forpligtende
samvær i såvel undervisning som fritid. I har rustet
hinanden til at indgå i fællesskaber og blive engagerede
verdensborgere. I er nu klar til at skabe merværdi for
samfundet.
Det samvær I (og vi) har haft med hinanden det for­
gangne år har i den grad været præget af livets mulig­
hed, når et menneske står ansigt til ansigt med et andet
menneske – og med sig selv. I har mødt hinanden på
tværs af forskellighed, og I har taget muligheden til jer.
I har gjort det nysgerrigt, åbent og med stor kærlig­
hed og inderlighed overfor kammerater og over for os
voksne. Men også indimellem med en ungdommelig
kynisme, som vi ikke helt har forstået eller brudt os om.
57
ET JEG, DER MØDER
ET RIGTIGT DU
I Søren Kierkegaards ”Afsluttende uvidenskabelig Ef­
terskrift” lader han en person optræde, som han kalder
for Johannes Climacus. Denne Johannes er ganske
fortvivlet over sit liv – han har svært ved at finde me­
ning i tilværelsen – og til sidst spørger han: ”Hvad kan
jeg gøre for menneskeheden? Det meste er jo allerede
opfundet – damplokomotivet, telegrafen osv…” Og han
tænker bekymret: ”Jamen det hele er jo udrettet. Alt det
lette er opfundet! Hvad skal jeg stakkels menneske gøre?
Bingo! Nu ved jeg hvad jeg vil gøre. Jeg vil gøre det hele
sværere!”
Moralen er, kære elever:
Hvis man kun kan stille banale spørgsmål til tilværel­
sen, så ender det måske også med et banalt liv. Derfor
handler livet også om at tage livtag med de vanskelige
spørgsmål til tilværelsen. At springe over hvor gærdet er
højest er sjovest, for det giver den største udfordring. Det
er kun de ting vi gør i alvor, der er sjovt.
Niels Hausgaard synger et sted om en mand, der har
tilbragt så lang tid i sin lænestol, at han er blevet i tvivl
om, hvorvidt det er ham, der har givet lænestolen facon –
eller han selv har fået form efter den.
Det er et trusselsbillede på tilværelsens ulidelige lethed
som ligger som en kredsende fristelse foran jer.
Jeg læste for ikke så længe siden et indlæg i Politiken,
skrevet af Miriam Brems, gymnasieelev i 2.g på Århus
Katedralskole, som skrev om unges eget medansvar for
uddannelse. Hun skrev følgende:
”Uddannelsessystemets indretning har den seneste tid
været debatteret vidt og bredt. Det sker næsten altid ud
fra præmissen om, at der er noget ravruskende galt med
58
systemet. Men det er på tide at gøre op med forestil­
lingen om, at vi elever er ofre for maskinfejl og dårligt
smurte tandhjul i undervisningssystemet. For sandheden
er, at en stor del af ansvaret for det lave niveau må vi
unge bære på vores egne skuldre. I dag vil eleverne i de
danske gymnasier nemlig ikke undervises – de vil under­
holdes. Gymnasiet er et frivilligt tilvalg, men alligevel an­
ser mange det tilsyneladende for en straf at skulle møde
i skole hver dag. For underholdningsniveauet i klasselo­
kalet skal helst stå mål med fritidslivets fornøjelser. Ideelt
set burde underholdning og viden ikke være modpoler,
men stå på hver side af et lighedstegn. Problemet er
bare, at sjov anno 2013 ikke er lig med fagligt funde­
rede, interessante debatter og fordybelse i viden. Sjov er
derimod overfladisk popkultur som Facebook og Candy
Crush, der i høj grad stjæler opmærksomheden i timerne
og ødelægger det faglige niveau”. Sådan! Skriv jer disse
ord bag øret, når I om 6 uger sidder i klasselokalerne bag
gymnasiernes tykke mure.
Der rejses mange kritiske spørgsmål til og om skolen:
Hvorfor er kinesiske elever så meget mere dygtige end
danske? Hvordan skal Danmark klare sig i fremtiden,
hvis vores undervisning ikke kan klare konkurrencen
med andre lande i og uden for Europa? Hvad skal vi med
skolen?
Skal den lære vore børn at læse og skrive og regne, så
de kan blive politimænd og statsministre ligesom i børne­
bogen ’Anton Hannibal Olsen’? Skal den gøre vore børn
til gode demokrater, sådan som det har ligget i formåls­
formuleringerne siden 1975?
Er den til, fordi det er nødvendigt med visse redskaber
for at kunne agere, overleve og eventuelt bidrage i det
moderne hyperkomplekse økonomisk styrede samfund,
som er vores?
Selvfølgelig skal skolen bidrage til alt dette, men noget
af det, der har tegnet den danske skoletradition og gjort
den både speciel og efterlignelsesværdig ude i verden
og har været med til at give os sammenhængskraft og
livsglæde som mennesker, har været dens ambition om
at grave et spadestik dybere.
Skolen har det vigtige anliggende at danne os til, at vi får
mod til at turde være mennesker i verden, som den er.
Skolen varetager både en kompetenceopgave og en
dannelsesopgave. Rettesnoren har altid været, at kom­
petencer og dannelse går hånd i hånd og ikke kan und­
være hinanden: Dannelse uden kompetencer er et tomt
begreb, for hvordan kan man være almendannet uden at
kunne læse, skrive og regne? Kompetencer uden dan­
nelse er et blindt begreb, for hvordan kan man orientere
sig i brugen af sine kompetencer uden at kunne give dem
retning og mening?
Nu står I på tærskelen til verden, og har nu afsluttet den
grundlæggende skolegang. Måske skulle I stille jer selv
spørgsmålene: Har I lært at lære? Har I lært at lege – og
så for alvor? Er I klar til at lære endnu mere? (Husk at hvis
I vil blive noget, må I lære noget). Kan I tage initiativ, tage
hensyn og tage ansvar? Jeg ønsker for jer, at I kan svare
bekræftende, for der er ikke mange, der fremover holder
hånden under jer. I skal fra nu af kunne selv.
SKALs har ikke været en verden for sig. Tværtimod.
SKALs har været indgangen til en større verden, end
den, I kom fra og selv bragte med.
Vores opgave er at åbne døren til en større verden og
give jer mod på og lyst til at opsøge viden på egen hånd.
Vi ønsker at være en naturlig del af det omgivende
samfund og gør os umage for at være udadvendte og
tage aktivt del i samfundslivet, hvad enten vi taler om det
nære lokalsamfund eller den store verden.
61
ET JEG, DER MØDER
ET RIGTIGT DU
60
Efterskolen er blevet kaldt for et beskyttet værksted. Det
synes jeg nu også, at skolen i nogen grad skal være, men
den skal også gøre jeg parat og ruste jer til en voksentil­
værelse uden for skolens mure. Det er en vigtig opgave
for os som skole, og den løser vi også ved at bringe
verden ind i klasserummet og klasserummet ud i verden.
nede sig for os, som dimitterede dengang. Jeg vil give jer
et godt råd med på vejen set udefra og ind i jeres fremtid.
Lyt nu godt efter, for gode råd kan man godt få brug for:
I bør forholde jer til globalisering, urbanisering, teknologi
og digitalisering, bæredygtighed (socialt, økonomisk og
miljømæssigt) samt energi og klima.
Mødet med det nære lokalsamfund er dog for snævert,
hvis vi mener noget med, at vi ønsker at ruste jer til den
verden, I møder. Vi har i dag et globalt samfund, det er
den realitet, vi skal forberede jer på. Derfor gør vi meget
for at skabe kontakter langt uden for Danmarks grænser,
så I kan øve jer i at begå jer i internationale sammen­
hænge. I et ”beskyttet værksted” – ja, – men med et blik
for, at vi dermed giver jer forståelse for kulturelle forskelle
og personlige kompetencer, så I siden hen magter og tør
begå jer i verden på egen hånd.
Jeg håber, at I vil tage herfra og sige, til dem som
spørger jer, at SKALs gav chancen til alle, der gad åbne
øjne og ører og gad bruge hovedet til andet end at æde
mayonnaise, så det herefter bare er op til én selv (i
parentes bemærket så refereres der til en af personerne
i Scherfigs roman, ’Det forsømte forår’, der ikke bestil­
ler andet end at ligge på divanen og drikke likør og æde
mayonnaise).
Jeg håber, at I også føler, at skolen har givet jer chancen
og en billet til fremtiden og har åbnet dørene til en større
verden.
Jeg blev i dag for 40 år siden student (uden hue), men
blev med garanti ikke mødt med de samme ord, som
I lytter til i dag, da fremtiden, der tegner sig for årgang
2013 er en meget anderledes fremtid end den, der teg­
Dagen i dag er en festdag, hvor vi markerer afslutningen
på et skoleår, og hvor vi glæder os sammen med jer til
fremtidens udfordringer og til friheden ude i sommerlan­
det med retten til at få sovet ud, så I mærker, at I kommer
til at savne det hele.
Om året så er blevet det, som vi ønskede for jer, og som
I selv håbede på og drømte om, vil jeg lade hver af jer
vurdere selv. Værdien af jeres ophold er og bliver en per­
sonlig vurdering hos den enkelte. I hvert fald er der ikke
tvivl om, at vi har ønsket det allerbedste for jer alle.
Hvordan er det så gået? Lad mig et kort øjeblik dvæle lidt
ved de målelige størrelser? Jeg vil koncentrere mig om
at nævne hovedtallene. Resten kan som sagt studeres
nærmere på opslagstavlen i gangen. Gennemsnitskarak­
teren i 9. klasse blev 8,75. Sidste år var det 7.83. Forrige
år var det 7,61. Året før var det 7,38. For 10. klasserne ser
det således ud: Gennemsnittet er på 7,56. Sidste år var
det 8.43. Forrige år var det 7,76. Gennemsnittet for alle
klasser er 8,19. Sidste år var det 8,13. Forrige år var det
7,69. Tillykke med det flotte resultat.
Og lad os så endegyldigt begrave prøveresultaterne og
samle os om det, som betyder noget i dag.
I skal sige farvel og på gensyn til kammerater I holder af,
venner der har betydet noget gennem et helt år. I skal
sige farvel til det, der blev trygt og rart. Der er meget at
mindes: Højdepunkter som turen til Berlin, Danmark­
sIndsamlingen med den vandvittige scoringsrekord,
gymnastikopvisningerne, gallafesten, SE festerne, Tour
de Gudenåen for et par dage siden med højt humør i
kanoerne eller bare den trygge hverdag. For nu skal I
til gengæld starte forfra igen på nye skoler og med nye
kammerater. Der er sikkert og forståeligt hos mange af
jer en vis usikkerhed om, hvad fremtiden byder jer af nye
udfordringer. Men frygt ej!
De fleste af jer er langt bedre i stand til at påbegynde je­
res ungdomsuddannelse og fastholde jer selv i den, end I
ville have været for et år siden.
I er ikke bare blevet højere, I er også blevet dygtigere!
Nogle er blevet dygtigere til at tale engelsk eller løse
svære matematiske opgaver (og for nogle af jer endda
begge dele på samme tid). Men rigtig mange er jer er
blevet dygtigere til at håndtere jer selv og til at håndtere
livet. I er simpelthen blevet mere livsduelige!
Vi har arbejdet og talt rigtig meget med jer om ansvar –
og alting vil fremover blive mere og mere jeres ansvar!
I skal selv til at træffe beslutningerne og valgene. Valg,
der naturligvis har konsekvenser for jer, men ofte også
for andre – for de fællesskaber, som I fremover bliver
deltagere i.
I skal turde ville noget – I skal turde udfordre jer selv og
hinanden og I skal handle, I skal gøre noget! – noget I
gerne vil, men I skal gøre det i respekt for andre.
Jeg håber, I har oplevet en skole, der ville jer noget og
– vigtigst af alt – ikke var ligeglade med jer. Vi var ikke
enige om alt – hele tiden – men det er vel uenigheden om
det betydningsfulde, som er det væsentlige.
61
ET JEG, DER MØDER
ET RIGTIGT DU
Det er vores håb, at I må finde held og lykke og mening
i livet, når I nu drager videre på vej ud i en ungdomsud­
dannelse, og om få minutter er I ikke længere elever på
SKALs, så er I tidligere elever og stedet her en del af
jeres personlige og fælles historie. I vil gå over i historien
som elevholdet 2012-13.
I er allerede kommet op at hænge på væggen ved siden
af de tidligere årgange – og nu også i en mere moderne
udgave. Tilbage er minderne og I vil altid som gamle
elever være velkomne til at komme på besøg. Både når
I bliver inviteret til GED i oktober eller når I lægger vejen
forbi.
Slutteligt skal der lyde en varm tak til forældrene for den
store interesse I har vist året igennem. I har investeret
det kæreste I ejer, nemlig jeres børn. Vi vil gerne kvittere
for den store tillid I har vist os og sige jer tak for lån. Der
kan jo godt have været tidspunkter undervejs, hvor I har
tænkt på, om de nu også havde det trygt, sjovt og udfor­
drende. Vi håber ikke, at I undervejs har fortrudt, at jeres
børn kom på efterskole, og at det for de fleste af jeres
børn har været godt at være et år væk hjemmefra.
D
S SE OR G
I
D
D
E
M
RER JE
E
T
T
I
M
I
D
ELE V ER 3
012-1
2
G
N
A
Å RG
62
Kære elever!
Tak for undervisningen og samværet i løbet af året.
Jeg vil slutte talen til jer med at citere én af mine interna­
tionale kolleger, forstanderen på Northland College i New
Zealand, som har lånt ordene af en lokal dommer, som
ofte har med unge at gøre:
NYT TIL
GAMLE ELEVER
AF PETER SLOTH
Til lykke med jeres prøver. Til lykke med de resultater, I
har opnået ved slid med lektier og opgaver, skriftlige afle­
veringer, årsprøver og eksamener. Men allermest til lykke
med at I har sat jer et mål – kæmpet for det og fastholdt
det. Om lidt får I overrakt jeres prøvebevis, det synlige
bevis på, at I har nået det mål, I satte jer, da I valgte at
starte på jeres ungdomsuddannelse her på SKALs. I har
fået en god start, og det har I lov til at glæde jer over og
være stolte af.
G.E.D. (Gammel Elev Dag) er, som altid, den første
lørdag i oktober. Dagen er et festfyrværkeri af sport,
sang og samvær. Ingen tilmelding eller medlemskab er
nødvendig. Der bliver annonceret i god tid om arrange­
mentet via facebook og på skolens hjemmeside. Det har
vist sig at fungere ret godt med mund-til-mundmetoden.
Det er en hurtig og effektiv måde at sprede budskabet
på, og det er nemt for at alle at følge med i, hvilke perso­
ner fra ens årgang, der vil deltage. Man møder blot op og
betaler for dagen ved indgangen.
Alle der mødte op til arrangementet i år havde en fan­
tastisk dag. Vi var ca. 300 mennesker spredt over hele
eftermiddagen. Efter en god frokost var der gang i hallen
og hjernecellerne, da ”Lord of the Dance” skulle genop­
friskes. Den var langt væk, men da musikken først spil­
lede, gik det forrygende, og næsten alle deltog.
Efter denne opvarmning var der volley-turnering. Lærerne
vandt igen-igen-igen den eftertragtede pokal på overbe­
visende vis. Det kan altså betale sig at træne, kan man
se :) Alle er velkomne til at forsøge at få fat i den i 2014
(sådan skrev jeg i øvrigt også sidste år).
Sangtimen blev i år rykket tilbage til skolens foredrags­
sal og blev delt op i en sangtime for sidste års hold samt
en sangtime for alle øvrige gamle elever. Vi fornemmede
det var en god løsning på et positivt problem med de
efterhånden hundreder af fremmødte gl. elever. Jeg vil
gerne opfordre til, at man melder sig til at være band,
som sammen med Bent kan give det hele endnu et løft.
Vi var alle enige om, at sangtimen fremover hører til i
foredragssalen.
Jubilarfesten er som G.E.D. første lørdag i oktober om
aftenen. Skolen inviterer alle 5- og 10-års jubilarer. Til­
melding til arrangementet på skolens hjemmeside finder
sted fra august. Der vil desuden kunne læses mere om
arrangementet på facebook, så man løbende kan følge
med i, hvem der er tilmeldt. Spred gerne dette glade
budskab blandt kommende jubilarer. Dette års jubilarer
bestod af ca. 35 5-års jubilarer og ca. 30 10-års jubilarer.
63
SKOLENS
ANSATTE
Anna Ansaba Johnson, lærer
Anne Hye Rasmussen, timelærer
Anne Marie Falk Kristensen, lærer
Bent Kjær, lærer
Bente Klausen, forretningsfører (fratrådt 30.06.2013)
Bente Mortensen, køkkenassistent
Birgitte Skou Dyring, lærer
Christina Braad Perret-Gentil, lærer
Darioush Farajiband, pedelmedhjælper
Erik Møller, forretningsfører
Jens Jørgen Ladefoged, pedel
Jesper Olsson Kristensen, viceforstander (fratrådt 31.07.2013)
Jytte Spinding, sekretær
Kirsten Benner Gerbek, konstitueret administrativ afdelingsleder
Kurt Pajbjerg, lærer
Lars Bjørn Mouritzen, konstitueret souschef og pædagogisk afdelingsleder
Lars Grønvaldt Andersen, timelærer
Lis Kirsten Østergaard Olesen, køkkenleder
Lisbeth Møller Eriksen, lærer
Martin Andersen, pedelmedhjælper
Moe Kyaw Thu, pedelmedhjælper
Ole Nielsen, lærer
Paul Nkubana, pedelmedhjælper
Peter Sloth, lærer
Rolf Ebbesen, afdelingsleder (fratrådt 31.07.2013)
Samantha Drejer Thomsen, timelærer
Steen Haahr, lærer
Sven Primdal, forstander
Søren Odefey Bertelsen, kontormedhjælper
Tina Lyngsø Serup, lærer
Trevor Cousins, lærer (fratrådt 31.01.2013)
Vibeke Møller Christiansen, køkkenassistent
Vibeke Olesen, lærer
SKOLENS
BESTYRELSE
Anna Kolind
Elo Nielsen
Jens Allan Busch, næstformand
Marianne Jakobsen, suppleant
Niels Svith, formand
René Storgaard Madsen
Sinne Pedersen
Steen Würtz
EN HÅNDSRÆKNING
KAN ALLE VEL BRUGE...
AF ULLA OG JENS ALLAN BUSCH
Det kan Skals Efterskole også, og det er netop det Skals
Efterskoles Støtteforening gør, giver en håndsrækning
ved forskellige lejligheder på skolen.
Men skal vi være i stand til det, skal vi have medlemmer.
Det har heldigvis hidtil ikke været noget problem. Vi er
glade for de mange, der gerne vil støtte os, for selv om
der er tale om et beskedent kontingent, så bliver det til
noget – mange bække små!
Støtteforeningen er med til at holde arrangementer, hvor
skolepengene ikke kan/må bruges, til glæde for eleverne.
Vi er også med ved praktisk arbejde ved forskellige lej­
ligheder. Når vi giver en hånd med, kan lærerstaben blive
aflastet, og dermed i den givne situation bruge deres tid
på eleverne. Støtteforeningen er klar, når der bliver kaldt.
64
Vi ved af erfaring, at man som forælder kan føle et tom­
rum, når vore børn ikke længere er elev på Skals Efter­
skole, også for forældrene har skolen jo været en fast del
af dagligdagen skoleåret igennem.
Med et medlemskab i Støtteforeningen kan man stadig
have kontakt med skolen, og være med til at give kom­
mende elever gode oplevelser for livet.
Derfor kan vi opfordre til at bakke op om støtteforenin­
gen, både med tegning af medlemskab, men også tage
aktiv del i foreningen.
Venlig hilsen
Skals Efterskoles Støtteforening.
65
JUBILARER 5 ÅR
66
JUBILARER 10 ÅR
67
ELEVBILLEDE 2012-2013
68
69
ELEVHOLD 2012-13
Malthe Oxbøll Aarestrup, 8850 Bjerringbro
Christian Bredkjær Andersen, 7400 Herning
Emil Møller Andersen, 9600 Års
Trine Kjærgård Andersen, 8600 Silkeborg
Juliane Uglebjerg Bertelsen, 8800 Viborg
Niels Løkkegaard Bjerre, 8450 Hammel
Josephine G. Bjerregaard, 7900 Nykøbing M.
Marie Bjørklund, 3450 Allerød
Asger Busk Breinholm, 9530 Støvring
Marie-Louise Breitenstein Burkal, 7080 Børkop
Katrine Degn Buttenschøn, 7400 Herning
Thomas Vittrup Bærentsen, 9800 Hjørring
Oliver Carøe, 9000 Aalborg
Benjamin Lykke Christensen, 7760 Hurup
Rikke Plovmand Christensen, 7800 Skive
Anders Boysen Dall, 7500 Holstebro
Cecilie Middelhede Dalsgaard, 8800 Viborg
Simon Middelhede Dalsgaard, 8800 Viborg
Kent Gedsø Dalstrup, 8660 Skanderborg
Shirley Damborg, 8800 Viborg
Søren Dige, 8240 Risskov
Erik Svejgård Douglas, 9640 Farsø
Andreas Løhde W. Drejer, 8850 Bjerringbro
Laura Soelberg Døssing, 8800 Viborg
Mathilde Egeberg-Lyngaa, 7400 Herning
Kern Martin Fastrup, 7400 Herning
Sachini Gemander, 3952 Jakobshavn
Katrine Gerlif, 8800 Viborg
Katrine Fruerlund Gram, 8200 Aarhus N
Lucas Østergaard Hald, 9600 Års
Michelle Luo Hansen, 2001 27 Shanghai
Caroline Mathilde Harden, 9300 Sæby
Emilie Hviid Hellegaard, 7800 Skive
Katrine Henriksen, 7600 Struer
Ida Vejrup Holtsmark, 2920 Charlottenlund
Sofie Funderskov Horn, 8382 Hinnerup
Jeppe Brunebjerg Høgh, 7500 Holstebro
Karoline Mathilde Sohn Iversen, 9440 Åbybro
Marianne Linderoth Jacobsen, 6950 Ringkøbing
Jakob Studsgaard Jensen, 7330 Brande
Line Lyngbak Jensen, 8620 Kjellerup
Maria Brandt Jensen, 8960 Randers SØ
70
Maria Hornebo Jensen, 4171 Glumsø
Toko Marie Øgendahl Jensen, 7800 Skive
Malthe Rask Jepsen, 9670 Løgstør
Cecilie Højlund Nørholm Jørgensen, 8800 Viborg
Camilla Kaimer, 8800 Viborg
Kristian Kajgaard, 9970 Strandby
Cecilie Maria Karlsen, 7860 Spøttrup
Kristoffer Haunstrup Karlsen, 8653 Them
Julie Nygaard Kaster, 8450 Hammel
Andreas Knudsen, 9670 Løgstør
Martin Hyldgård Koch, 7400 Herning
Anne Lykkebo Kristensen, 8800 Viborg
Malene Kokholm Kristensen, 7800 Skive
Anders Glavind Kristiansen, 8950 Ørsted
Tor Kristiansen, 9560 Hadsund
Camilla Bülow Kvist, 7760 Hurup
Mikkel Bjørn Kückelhahn, 8000 Århus C
Laura Cecilie Højen Laborn, 8883 Gjern
Matilde Nørgaard Larsen, 9300 Sæby
Grith Thyregod Vindum Lassen, 8800 Viborg
Andreas Filtenborg Laustsen, 9560 Hadsund
Johanne Margrethe Lund, 9690 Fjerritslev
Mikkel Holger Nørgaard Lundager, 8220 Brabrand
Emil Bjerg Madsen, 7500 Holstebro
Frederik Baymler Mathiesen, 9560 Hadsund
Astrid Bolt Mikkelsen, 8800 Viborg
Sebastian Mikkelsen, 8000 Århus C
Anders Sigurd Mogensen, 7900 Nykøbing M.
Christian Mortensen, 8620 Kjellerup
Caroline Mosbæk, 7800 Skive
Amalie Ellegaard Møller, 8270 Højbjerg
Himaginiy Nadarajah, 8800 Viborg
Esben Harksen Nehmdahl, 8800 Viborg
Simon Levring Nørgaard, 8800 Viborg
Jeppe Kjær Olsen, 9610 Nørager
Karen Olsen-Lyberth, 3911 Holsteinsborg
Anne Ingemann Otte, 8471 Sabro
Emilie Bagge Pedersen, 6971 Spjald
Karina Pedersen, 8850 Bjerringbro
Magnus Winkel Pedersen, 7620 Lemvig
Mikkel Holmer Pedersen, 7442 Engesvang
Rikke Kåber Pedersen, 7860 Spøttrup
ELEVHOLD 2013-14
Amandine Olesen Pinard, Fran krig
Maja Bro Poulsen, 8800 Viborg
Signe Pape Poulsen, 8600 Silkeborg
Daniel Rasmussen, 8310 Tranbjerg J.
Sigrid Jepsen Schiermer, 8740 Brædstrup
Kamilla Strand-Holm Schmidt, 8800 Viborg
Daniel Schultz, 8850 Bjerringbro
Freja Jaqué Siemsen, 2400 København NV
Jonas Bjerre Skibsted, 7550 Sørvad
Pernille Vestergaard Skov, 7361 Ejstrupholm
Kathrine Bruun Skovbakke, 7500 Holstebro
Sissel Stocklund, 7800 Skive
Bjarke Søgaard, 7840 Højslev
Trine Tylvad Søndergaard, 8800 Viborg
Ditte Rosendal Sørensen, 8520 Lystrup
Emil Munk Sørensen, 7800 Skive
Katrine Højmark Sørensen, 8600 Silkeborg
Nikoline Tanghus Sørensen, 9500 Hobro
Sisse Sørensen, 7451 Sunds
Victor Juul Sørensen, 8800 Viborg
Mads Thorup Thomsen, 8800 Viborg
Mathias Mozart Thomsen, 9220 Ålborg Øst
Emil Kragh Toft, 9440 Åbybro
Henriette Trillingsgaard, 7500 Holstebro
Tina Trillingsgaard, 7500 Holstebro
Malthe Emil Vestergaard, 7430 Ikast
Ida Bukh Villesen, 7900 Nykøbing M.
Gustav Moss Wammen, 8000 Århus C
Elisabeth Kaasgaard Würtz, 8800 Viborg
Gabriel Zaar, 3900 Nuuk
Lærke Helwig Larsen, 6971 Spjald
Morten Schultz Iversen, 8800 Viborg
Caspar Hougaard, 6500 Vojens
Emil Albin Ryberg, 8260 Viby J
Mathilde Gram Andersen, 8600 Silkeborg
Lasse Schæffer, 3630 Jægerspris
Teis Aalbæk-Nielsen, 5690 Tommerup
Line Trabjerg Andreasen, 7500 Holstebro
Frederik Færch Nielsen, 9850 Hirtshals
Kathrine Agergaard, 7480 Vildbjerg
Sarah Fredensborg Akobe, 9220 Ålborg Øst
Laura Kold Toftegaard Andersen, 7500 Holstebro
Magnus Martin E. Andersen, 8850 Bjerringbro
Tobias Kam Andersen, 9240 Nibe
Mette Boendorf Andreasen, 8800 Viborg
Jonas Boe Andreassen, 7800 Skive
Johanne Berntsen, 8800 Viborg
Louise Biller, 8800 Viborg
Mathias Borresen, 8930 Randers NØ
Camelia Ionela Buchila, 7500 Holstebro
Simone Bøegh, 7400 Herning
Mikkel Abildsten Bøgh, 9520 Skørping
Carl Johan Cedhagen, 8240 Risskov
Maja Chaker, 9210 Aalborg SØ
Mads Holmegaard Christensen, 6000 Kolding
Asger Lakkenborg Christiansen, 8860 Ulstrup
Simen Holmgaard Dale, 7500 Holstebro
Mads Højmose Damgaard, 7700 Thisted
Anna Hessellund Diedrichsen, 8230 Åbyhøj
Mette Elsgaard, 8800 Viborg
Sarah Feldborg, 8850 Bjerringbro
Nicklas Guldberg, 7850 Stoholm
Dina Hessellund Winther Hansen, 8210 Århus V
Louise Harder, 8920 Randers NV
Naomi Morimoto Hermansen, Japan
Mie Strømgaard Jensen, 8382 Hinnerup
Sidsel Hillersborg Jensen, 8620 Kjellerup
Theodor Dalsgaard Jepsen, 8830 Tjele
Tobias Tange Jepsen, 7400 Herning
Mads Dam Jespersen, 7760 Hurup
Katrine Nørgaard Johannsen, 8800 Viborg
Tabita Dahl Jæger, 8620 Kjellerup
Karen Sofie Vejen Jørgensen, 9670 Løgstør
Maria Kaalund, 7620 Lemvig
Anne-Sofie Sandvig Kiilerich, 8800 Viborg
Caroline Kjærulff, 7800 Skive
Anne Korsgaard, 7980 Vils
Helle Kristiansen, 8920 Randers NV
Laura Haunstrup Krog, 8600 Silkeborg
Rasmus Kviesgaard, 3900 Nuuk
Asger Schelde Larsen, 8830 Tjele
Rasmus Overgaard Larsen, 8620 Kjellerup
Solvej Krista Sehested Larsen, 8883 Gjern
Anne Nedergaard Laustsen, 8600 Silkeborg
Max Le Lehn, Vietnam
Christian Ulrik Blach Magnusson, 7540 Haderup
Morten Boesen Martinussen, 7900 Nykøbing M.
Katrine Brødbæk Meldgaard, 7500 Holstebro
Niels Christian Sieg Mørch, 7870 Roslev
Anne Sofie Nielsen, 7500 Holstebro
Emilie Arnfred Nielsen, 7800 Skive
Laura Varming Nielsen, 8600 Silkeborg
Rasmus Søgaard Nielsen, 7800 Skive
Simon Ameland Nielsen, 8240 Risskov
Emma Tandrup Nyengaard, 8600 Silkeborg
Thomas Märcher Odgaard, 9670 Løgstør
Jonas Bach Olesen, 8800 Viborg
Sofie Højstrup Overgaard, 7700 Thisted
Mathilde Mazur Pedersen, 7500 Holstebro
Julie Weberg Rahbek, 8800 Viborg
Sabrina Ranch, 8830 Tjele
Emil Rossen Rasmussen, 8362 Hørning
Lasse Hedegård Rasmussen, 8450 Hammel
Martin Dalsgaard Rasmussen, 8660 Skanderborg
Agnes Lyngsø Rea, 8330 Beder
Sigrid Jepsen Schiermer, 8740 Brædstrup
Amalie Schmidt, 8370 Hadsten
Amalie Bentien Schmidt, 7400 Herning
Helene Overvad Stenholt, 7470 Karup J.
Rikke Søgaard, 6823 Ansager
Karoline Sønder, 7800 Skive
Magnus Haunstrup Sørensen, 7451 Sunds
Thomas Lindekilde Sørensen, 9440 Åbybro
Jakob Lynggaard Thomsen, 8850 Bjerringbro
Birgitte Hougaard Grøn Thorsen, 7580 Vildbjerg
Freja Tinø Toftgård, 9260 Gistrup
Nina Petrea Tybirk, 8530 Hjortshøj
Alberte Aaskov Valentin, 8883 Gjern
Anne Lyngkjær Vangkilde, 8740 Brædstrup
Marcus Albert Voigt, 8471 Sabro
Simone Winther, 8600 Silkeborg
Katrine Wonsbek, England
Sigurd Kristian Würtz, 7850 Stoholm
Morten Østergaard, 7500 Holstebro
Rói Skaalum, 8800 Viborg
Frederik Bonde Hinke, 4320 Lejre
Anders Vad Nielsen, 8464 Galten
Katrine Ahrensburg, 4000 Roskilde
Anne Grube Overgaard, 7700 Thisted
Andreas Bach Nielsen, 8800 Viborg
Mads Høy, 7800 Skive
Mary Heinz Tac-An, 8680 Ry
Frederik Arndal Pedersen, 8380 Trige
Philip Nygaard Åsebø, 8680 Ry
Anders Nørgaard Sognstrup, 7500 Holstebro
Rebecca Busk Nielsen, 8230 Åbyhøj
Alexandra Jevremovic, Frankrig
Thomas Frølund Jepsen, 8800 Viborg
Maria Skjold Bligaard, 8541 Skødstrup
Martin Juhl, 7400 Herning
Aliaksandr Chatsirau, 7400 Herning
Morteza Abas Zada, 8800 Viborg
Maryam Ali Ahmad, 8800 Viborg
Patricia Jespersen, 9640 Farsø
Lara Osirio Duarte Tenorio, 9631 Gedsted
Mathias Ottesen, 8230 Åbyhøj
Nadia Bjerre Gade Jensen, 9600 Aars
Michael Lolholm Fyllgraf, 9670 Løgstør
Johannes Aamann Jessen, 8362 Hørning
Kim Linda Idel Rønnow, 8940 Randers SV
Elisabeth Leonora C. S. Meyer, 9230 Svenstrup J
Peter Gregersen, 8800 Viborg
Kim Holst Madsen, 8310 Tranbjerg J
Michelle Louise Theil, 7400 Herning
Sebastian Sebti Garah-Nielsen, 6000 Kolding
Pascal Yamine Garah-Nielsen, 6000 Kolding
71
72