1. No category

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort
(anden del)
Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen
Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv
Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L. Sørensen som havde et
udpræget talent for handel og vidste, hvad der var penge i. Postkortene og de gamle billeder er blevet foræret forfatteren af beboerne i Randbøldal over en periode på 40 år.
I nogle tilfælde findes postkortene kun i arkivet som en fil, det vil sige billedet er lånt og leveret
tilbage til ejeren.
I denne del afsluttes postkortene som handler om Det Hvide Palæ og Randbøldal Fabrik.
Dette postkort viser udsigten langs Vejle Å fra
den øverste etage på
Randbøldal Fabrik. Det
lille husmandssted på
skråningen til højre blev
opkøbt af det Grønske Fideikommis og revet ned
for at give plads til plantningen af mere skov.
Postkortet findes både
som her i farven, men også i sort/hvidt.
Udgiver er Søren L. Sørensen. Eneret 14898. Søren L. Sørensen var købmand, gårdejer og kromand i Randbøldal.
Intet motiv kunne åbenbart
udelades. Her er det fyrbøderhuset ved Randbøldal
Fabrik, der er blevet sat på
postkortet med et lille glimt
af Det Hvide Palæ i baggrunden.
Postkortet er udgivet af
Gyldendalske Boghandel,
Vejle. Eneret 33614.
Igen må man konstatere, at
Vejle kommer først i teksten , fulgt af Parti fra
Randbøldal.
Udsigterne fra de bænke det
Grønske Fideikommis stillede
op var pragtfulde. Fra fredens
Bænk havde man udsigt over
Hjortedalen og den gamle markedsplads, hvor det sidste marked blev holdt i 1897. Oppe til
venstre i billedet ses Randbøl
Kirke og længere til tv. for den
Randbøl Skole opført af de
Lichtenberg i 1734. Endelig
skal man bemærke at Vejle Å
snor sig ned gennem Hjortedalen.
Udgiver: Søren L. Sørensen,
Randbøldal. Eneret. Kortet
havde samme bemærkninger på
bagsiden som nedenstående.
Fra Jennys Bænk kunne man
se langs Kirkestien fra Randbøldal til Randbøl Kirke. Til
venstre var der udsigt over
Fabriksdammen.
Udgivet af Søren L. Sørensen, Randbøldal. Eneret. På
bagsiden af postkortet kan
man læse: VERDENSPOSTFORENINGEN (Union postale universelle). BREVKORT—CARTE POSTALE.
Udsigten fra Idas bænk har
med sikkerhed frydet fabriksejer Grøn. Herfra Kunne han
nyd både fabrikken og det Hvide palæ.
Udgiver:
Søren L. Sørensen, Randbøldal.
Eneret.
Den første bevilling der
kendes for Randbøldal
Kro blev givet 30. september 1878. Kroen på
postkortet blev bygget i
1876 o ombygget i 1897.
I den ene ende var der
kro med indgang fra dalekildevej.
Den første kro var en
stråtænkt bygning, der
blev opført i 1846. Resterne af den gamle kro
blev ikke revet ned før
efter århundredskiftet
1900.
Udgiver: Søren L. Sørensen, Randbøldal. Eneret
37021.
Randbøldal Kro set fra
Ahornvej. Postkortet er fra
omkring 1930. Læg mærke til
benzinstanderen ved kastanjetræet.
Søren L. Sørensen ejede
Randbøldal Kro fra 1899 til
1919.
Udgiver: Éneret: I.A. Jensen— 7100. Jensen
Købmand (I) Jens Alfred
Marínus Jensen byggede
Ahornvej 1, i 1934/35. den
gamle kro var for længst revet
ned, det samme var kroens
rejsestald, der lå hvor købmand Jensen byggede sin købmandsforretning.
I 1930’erne var krohaven et
besøg værd. De flotte stensætninger og springvandet
gjorde det til noget særlig at
sidde der og nyde sin kaffe
eller frokost.
Op gennem 1960’erne og
vide frem forfaldt haven. Der
blev gjort flere forsøg på at
rette den op. Det blev dog
først rigtig til noget da Dorte
Schmidt og Frank Suhr overtog kroen i 2006.
Udgiver: Søren L. Sørensen,
Randbøldal. Eneret.
Øverst tv. Randbøldal Kro. Th.
iser de to billeder over
hinanden hvorledes krostuerne så
ud omkring 1970.
Kombinationskortet glemte selvfølgelig ikke at få landsbyens stolthed
Randbøldal med . Bare 10 - 15 år
senere var den statelige bygning
revet ned.
Udgiver Eneret: O.P.O. nr. 7906.
Randbøldal Kro. Billedet er
fra lige omkring 1980. Den
festlige viking på plakaten
blev tegnet af Vagn Aage
”Barske” Andersen til
Randbøldalrevyen i 1979. I
dag pryder den samme viking byskiltene inde i Randbøldal oh Lille Lihme.
Det er landpost Vagn Bjerring, der på vej ind på kroen
med dagens post
Ugiver: Eneret O.P.O. nr.
8401.
De mange træer gav også
dengang man kunne lave
små hyggelige kroge. Billedet har et frimærke med
Kong Frederik den VIII
på (1906-1912)værdi fem
øre mulighed for at indrette hyggelige kroge.
Hvor denne hyggekrog lå
vides ikke. Men det er sikkert at billedet er taget
efter 1906.
Udgiver kendes ikke, men
eneretsnummeret 4994
står forrest på kortet.
Bakkerne ved Liegåard ligger end ikke i Randbøl
Sogn, men det maleriske
område med de høje lyngklædte bakker blev alligevel inddraget som motiv for
et postkort.
Udgiver_ Søren L. Sørensen, Randbøldal. Eneret.
Runkenbjerg, der ligger øst for
Vejle Å, og dermed er placeret i
Nørup sogn kunne udgiveren heller ikke står for. At det så hedder
Vejle, parti fra Randbøldal er bestemt forkert al den stund Runkenbjerg ligger syd for Lihmskov Station, som ganske vist har været
nedlagt siden 1957, men det får
være.
Udgiver: Gyldendalske Boghandel. Jul. Jensen, Vejle. Eneret
Engene i Hjortedalen
nord for Randbøldal.
Bemærk rislerenderne
midt i billedet.
Udgiver: Søren L. Sørensen, Randbøldal.
Eneret.
Istiden for ca. 10.000 siden efterlod den imponerende bakkeø
som vi i dag kalder Runkenbjerg. Den imponerende flod af
smeltevand er blevet til den noget mere beskedne Vejle Å.
Uanset at Runkenbjergs nærmeste nabo er Bindeballe så er
teksten på kortet alligevel, ”Fra
Randbøldal ved veje.
Udgiver: Gyldendalske Boghandel v. Jul. Jensen, Vejle.
Vejle Parti fra Randbøldal, lyder teksten på kortet. Igen har
fotografen ladet sig overbevise
om, at her var motivet datidens
turist gerne ville købe.
Udgiver: Gyldendalske Boghandel, Vejle. Eneret 33612.
Ejeren fa Den Gyldendalske
Boghandel i Vejle, Julius Jensen, var virkelig faldet for de
landskabelige skønheder omkring nord for Randbøldal.
Udgiver: Gyldendalske Boghandel v. Jul. Jensen, Vejle.
Eneret 29026
Når man forlader
Ahornvej ud for nummer 15 og går ad skovvejen når man frem til
dette punkt, hvor skovvejen deler sig. Skovvejen fortsætter mod højre medens den smallere
skovsti fortsætter mod
venstre og ender ved
Ahornvej. Skovvejen
derimod ender ved
Randbøl Kirke.
Udgiver C. Neumanns
Boghandel, Vejle. Eneret 33358.
Ådalen syd for Randbøldal. Man ser langs Vejle
Å ind mod Randbøldal.
Det er Det Hvide Palæ
man kan se mellem træerne.
Udgiver: Søren L. Sørensen, Randbøldal, Eneret.
Igen, Vejle. Parti fra Randbøldal. I
baggrunden ses markedspladsen. I
forgrunden fører en længst forsvunden bro over en nok så brusende Vejle Å.
Udgiver: Gyldendalske Boghandel,
Vejle. Eneret 33613.
Teksten lyder: Vejle. Hedeparti fra Randbøldal.
Det er helt forkert. Den
tydeligvis ældre dame er
på vej fra Hærvejen ad en
hulvej ned mod Hjortedalens og dens nok så frugtbare enge, som giver et
bedre udbytte på grund af
overrislingen, og rislerenderne ses tydeligt på postkortet som næsten sorte
streger i engen.
Udgiver: Gyldendalske
Boghandel v. Jul. Jensen,
Vejle. Eneret 33438.
Dette postkort viser mølledammene som samlede vandet fra Daldover Bæk, så det kunne bruges til at
drive overfaldshjulet på Dalekilde
Vognfabrik.
For enden af den lille trægruppe,
ved den fjerneste mølledam, kan
man erkende Dalekilde Mejeri. Det
betyder, at billedet er fra begyndelsen af 1890’erne.
Billedet er et udsnit af et postkort,
som har eneret nummer 320 påtrykt på forsiden, medens udgiveren på bagsiden er klippet bort.
Det er frankeret med et 5-øres frimærke med Frederik den VIII’s
portræt (1906 til 1912).
Postkortet er fra begyndelsen af
1900-tallet. Snoningen på vejen
tyder på at billedet er taget fra
der hvor vejen munder ud i Markedspladsen og op mod Randbøl.
Derfra førte vejen videre mod
Almstok, Randbøl og Vandel.
Udgiver: Victor Dithlefsen, Vejle.
Kortet er sendt af Ella Skøttegaard Randbøldal til Frk. Karen
Pedersen i Bindeballe for at indbyde hende, Hans og jens til
middag den 28. Årstallet mangler, men vi er i begyndelsen af
1900-tallet.