Årsberetning - Folkeuniversitetet i København

Folkeuniversitetet i København
Årsberetning 2014
Som supplement til den økonomiske ledelsesberetning i regnskabet har Folkeuniversitetet i
København i år besluttet at udarbejde en årsberetning, som i ord og billeder fortæller mere om,
hvad vi har haft gang i indenfor det sidste år. Formålet med årsberetningen er at gøre læserne af
regnskabet klogere på, hvad der gemmer sig bag tallene, men også at give vores kursister, lærere
og samarbejdspartnere et bredere billede af vores virksomhed. Endelig vil man i årsberetningen
også kunne finde historier om de projekter, vi startede i 2014, og som vi arbejder videre med i
2015 og fremover. Alle disse aktiviteter har glædet over 14.000 kursister i løbet af året.
God fornøjelse med læsningen.
Anja C. Andersen
Bente Hagelund
Formand
Rektor
Indholdsfortegnelse:
Projekter
s. 1
Samarbejdspartnere
s. 2
Nøgletal
s. 5
Styrelse
s. 6
Personale
s. 6
Programråd
s. 7
Frivillige
s. 8
Projekter
Asger Jorn 100 år
I 2014 ville Asger Jorn være fyldt 100 år og det markerede vi med en stor
forelæsningsrække på 12 gange med de førende Jorn-eksperter på Statens Museum
for Kunst, der havde en Jorn-udstilling i samme anledning.
Bogmesser
I 2014 deltog Folkeuniversitetet i København på både Gentofte Biblioteks bogmesse
og Christianshavns bogfestival. Til bogmessen på Gentofte Bibliotek holdt
studieleder cand.mag. Birgitte Hesselaa en meget velbesøgt forelæsning om litterær
analyse. Arrangementerne havde samlet set næsten 3000 deltagere, og
Folkeuniversitetet i Københavns medarbejdere uddelte flyers til de besøgende og fik
en masse nye tilmeldinger til afdelingens nyhedsbrev.
Folkemødet på Bornholm
Vi udviklede og afviklede på Folkemødet i juni 2014 på vegne af det samlede
Folkeuniversitet i Danmark et velbesøgt debatarrangement om kvinder i ledelse. I
panelet sad Jytte Hilden, fhv. kulturminister, Anja Cetti Andersen, astrofysiker,
Københavns Universitet, Rasmus Horn Langhoff, MF ligestillingsordfører,
Socialdemokraterne, Karen Lumholt, direktør, tænketanken Cura, Charlotte Rønhof,
underdirektør, Dansk Industri. Moderator var Camilla Westersøe-Olsen, journalist,
Danmarks Radio.
Debatarrangementet blev holdt på biblioteket i Allinge, og der var fuldt hus.
Introduktionsforelæsninger
Introduktionsforelæsningerne er enkeltstående forelæsninger, hvor anerkendte
forskere og formidlere en enkelt aften præsenterer de nyeste resultater inden for
deres fagområde. Her er det muligt at finde ud af, hvordan det er at gå på
Folkeuniversitetet, og man kan snuse til forskellige fagområder.
I 2014 besøgte flere tusinde kursister vores 42 introduktionsforelæsninger med navne
som Bengt Holst, Bo Lidegaard, Bente Klarlund, Thomas Harder, Thomas Bredsdorff
og Marlene Wind.
Tema om Norge
17. maj 2014 var det 200 år siden, at Danmark og Norge blev adskilt. På selve dagen
holdt vi en velbesøgt temadag med fokus på Kalmarunionen, Danmark/Norge i 1600tallet, adskillelsen i 1814 og Norge som selvstændig stat – norsk identitet.
25-året for murens fald
I november 2014 var det 25 år siden muren faldt. Professor Per Øhrgaard holdt i den
anledning en udsolgt forelæsningsrække om Tyskland og tysk kulturhistorie efter
1989.
1
UNIght
Folkeuniversitetet er for alle – også dem, der ikke taler dansk. I 2013 præsenterede
Folkeuniversitetet i København første gang konceptet ”UNIght”. UNIght er en række
særarrangementer på engelsk, som er blevet til i et samarbejde med Expat in
Denmark. Arrangementerne inkluderer vin og snacks i tillæg til selve forelæsningen
og kombinerer dermed tilegnelse af viden med muligheden for at netværke. I 2014
udbød Folkeuniversitetet i København fire UNIght-arrangementer om kunst og
historie. Som supplement til særarrangementerne byder Folkeuniversitetet i
Københavns program også på længerevarende kursus- og forelæsningsrækker på
engelsk.
Samarbejdspartnere
Academic Books
Folkeuniversitetet i København indledte et samarbejde med Academic Books i 2014.
Samarbejdet resulterede i et fælles projekt om et gratis særarrangement på
Københavns Universitet Amager. Kristian Weise, som er en af eksperterne bag
bogen ”Socialdemokratiske tænkere”, holdt en såkaldt pop-up- forelæsning foran
boghandlen, og alle kunne komme forbi og lytte med. Særarrangementet blev fulgt
op af en forelæsningsrække med 62 deltagere.
Akademiet for Den Tredje Alder (A3A)
I efteråret indledte vi et samarbejdet med foreningen A3A, der har over 200 aktive
medlemmer. Resultatet blev en udsolgt temadag om den arabiske verden med
forelæsere som Naser Khader, Jørgen Bæk Simonsen, Jakob Skovgaard-Petersen og
David Jano. Temadagen blev holdt i et af de største auditorier på KUA med plads til
320. Til foråret gentager vi succesen, og denne gang er temaet Kina.
Akademiet for Talentfulde Unge
Folkeuniversitetet i København har i løbet af 2014 inviteret Akademiet for
Talentfulde Unge med til en række af vores særarrangementer. Samarbejdet har
været en stor succes, og i efteråret deltog 110 unge på fire af vores
introduktionsforelæsninger. Samarbejdet er til stor gavn og glæde for begge parter,
og i 2015 forventer vi at tilbyde de nysgerrige unge endnu flere pladser.
Astronomisk Selskab
Med Astronomisk Selskab har vi et årelangt velfungerende samarbejde. Vi
samarbejder om mindst to årlige forelæsningsrækker af hver 5 forelæsninger.
Temaer og foredragsholdere udvælges i fællesskab. I 2014 var emnerne ”Universet
set fra rummet” og ”Studiet af planetsystemer: en videnskabelig revolution”.
2
Biblioteker
I efteråret 2014 præsenterede Folkeuniversitetet i København konceptet
”Folkeuniversitetet på bibliotekerne”. Vi tog initiativ til samarbejder med en lang
række biblioteker i København og omegn, og det resulterede i, at vi skød
efterårssemestret i gang med to populære forelæsninger på Gentofte Bibliotek og
Bibliotekshuset på Amager. På grund af den store interesse for arrangementerne
udvidede vi listen over biblioteker, og i forårsprogrammet 2015 vil man støde på
arrangementer både på Gentofte Bibliotek, Tårnby Bibliotek, Herlev Bibliotek og
Dragør Bibliotek.
Det Kongelige Bibliotek
Folkeuniversitetet i København har gennem flere år haft et særdeles positivt
samarbejde med Det Kongelige Bibliotek. Sammen med bl.a. bibliotekets
vicedirektør Michael Cotta-Schønberg udvikler vi en række arrangementer hvert år. I
2014 resulterede det givtige samarbejde i en række såkaldte stjernestunder, et
debatarrangement og to udstillingsarrangementer med over 600 besøgende i alt.
Stjernestunderne er enkeltstående forelæsninger, som foregår på de forskellige
fakultetsbiblioteker i byen. For eksempel holdt Anja C. Andersen en udsolgt
forelæsning på KUB Nord om det mørke univers.
Debatarrangementet blev afholdt i Dronningesalen i Diamanten. Temaet var
danskernes mentale tilstand, og med flere politikere og fagpersoner på programmet
blev det en diskussionsrig og velbesøgt aften. Udstillingsarrangementerne tog
udgangspunkt i to udstillinger i Diamanten: ”Årets pressefoto” og ”Krigens spor”.
Det Kongelige Teater
Hvert efterår bliver pladserne revet væk til forelæsningsrækken ”Tre premierer på
Det Kongelige Teater”, som holdes i Det Kongelige Teaters smukke lokaler. I 2014
kunne man møde skuespiller Thure Lindhardt, skuespiller Henning Jensen, instruktør
Elisa Kragerup og cand.mag. Birgitte Hesselaa, som er initiativtager og tilrettelægger
af rækken – og ikke mindst studieleder for fagene litteraturvidenskab og teater.
DK4
Folkeuniversitetet i København har igennem flere år haft et samarbejde med tvkanalen DK4. Samarbejdet understøtter Folkeuniversitetets kerne om at være for alle –
også dem, der ikke har mulighed for at møde op fysisk. I 2014 bød samarbejdet
endnu engang på spændende projekter.
DK4 sendte i flere omgange forelæsningsrækken ”Personlighedspsykologi”, og de
filmede forelæsningsrækken ”Danskernes mentale sundhed”, som skal vises i 2015.
Derudover blev der optaget et reklamespot for at gøre seerne opmærksom på
Folkeuniversitetet i Københavns kursustilbud.
3
DR Koncerthuset
Hvert semester holder vi et kursus om torsdagskoncerterne, hvor udvalgte værker
fra hver uges torsdagskoncert gennemgås, så deltagerne er godt klædt på til et
besøg i koncertsalen eller foran radioen. Kurserne er altid populære og fornyr sig
selv, da de følger programmerne til torsdagskoncerterne. Koncerthuset tilbyder
desuden med jævne mellemrum Folkeuniversitetets musikkursister koncerter til kun
50 kr.
Informations Forlag
Vi har igennem længere tid haft et inspirerende samarbejde med Informations
Forlag. I 2014 blev det bl.a. til en forelæsningsrække om den aktuelle bog
”Socialdemokratiske tænkere” og ” Neuengamme. Koncentrationslejren 1938-1945”.
Københavns Rådhus
I foråret 2014 indledte vi samarbejdet med Københavns Rådhus og på grund af stor
efterspørgsel får vi hvert semester flere hold. Rundvisningerne kombineres med
forelæsninger og bliver udsolgt kort efter kataloget er på gaden.
Københavns Universitet
Folkeuniversitetsidéen udsprang i slutningen af det 19. århundrede fra engagerede
ildsjæle på Københavns Universitet, og samarbejdet med moderuniversitetet er
fortsat meget tæt. Repræsentanter fra Københavns Universitets fakulteter udgør
flertallet i Folkeuniversitetets styrelse og i programrådet, og mange af universitetets
fastansatte lærere bidrager til undervisningen i form af forelæsningsrækker, kurser
og særarrangementer.
Københavns Universitet stiller smukke, velfungerende lokaler til rådighed for
undervisning i både dag- og aftentimerne, og administrationen har til huse i nye,
rummelige lokaler tæt på offentlige transportmidler.
I 2014 blev der indgået en aftale mellem Københavns Universitets rektorat og
Folkeuniversitetet i København om yderligere at styrke båndende mellem de to
institutioner i form af samarbejde og fælles annoncering af tematiske forløb med
åbningsseminarer i universitetets festsal efterfulgt af forelæsningsrækker i regi af
Folkeuniversitet.
Skærum Mølle
2014 bød på et udvidet samarbejde med Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle.
Folkeuniversitetet i Københavns sekretariat besøgte centeret i juni og kom hjem med
masser af ny inspiration. Skærum Mølle havde en helside med ugekurset
”Herregården Nørre Vosborg i tid og rum” i Folkeuniversitetet i Københavns
forårsprogram, som resulterede i så mange tilmeldinger, at kurset blev udsolgt.
4
Museer
Vi samarbejder hvert semester med en lang række museer:














Amalienborgmuseet
Arbejdermuseet
Arken
Dansk Jødisk Museum
Dansk Folkemindesamling
Forstadsmuseet
KØS
Nationalmuseet
Nivaagaard Malerisamling
Politimuseet
Skovhuset
Sorø Kunstmuseum
Statens Museum for Kunst
Øregaard
Nivaagaards Malerisamling
Direktør for Nivaagaard Malerisamling Michael Bjørn Nellemann er repræsenteret i
vores styrelse og vi samarbejder om flere kunsthistoriekurser hvert semester, som vi
holder på Nivaagaard. I 2014 blev det til 5 kurser: ”Renæssancens rum”, ” Fransk
kunst - fra Gauguin til Sophie Calle”, ” Dansk kunst 1890-1950”, ”Dansk kunst 19502010”, ” Tysk kunst − fra die Brücke til Gerhard Richter”
Nye samarbejder
I 2014 har vi indledt mange nye samarbejder med henblik på programmerne i 2015,
herunder bl.a. SundhedsCenter Tårnby, Den Blå Planet, Zoologisk Have, Kvinfo,
Apostelkirken, Filips Kirke, Brorfelde Observatorium, Cirkusmuseet, Den Frie
Udstillingsbygning, Medicinsk Museion, Museum for samtidskunst, Poesiens Hus,
Rockmuseet, Dansk Blindesamfund, Hjerteforeningen og Lægeforeningen
Rejsebureauer
Vi samarbejder med Akademisk Rejsebureau, Horisont Rejser og Krim Rejser, som
udvikler forelæsningsrækker til os, hvor det efterfølgende er muligt at komme på en
rejse til fx Indien, Usbekistan, Skt. Petersborg og Moskva.
Nøgletal for 2014
Kursister:
Aktive undervisere:
Antal hold:
Indtægt:
Samlede omkostninger:
Årsresultat:
14.547
500
434
10.424.279 kr.
(76 % deltagerbetaling, 24 % statstilskud)
9.740.230 kr.
698.297 kr.
5
Styrelse
Ny formand
Efter mere end 25 år i Folkeuniversitetets tjeneste trådte professor, dr. polit. Chr. Hjorth-Andersen ud af
Folkeuniversitetet i København i 2014. Han var medlem af styrelsen i 21 år og formand i 7 år, og han lagde
mange kræfter i at sikre, at Folkeuniversitetet i København skulle være en åben og transparent virksomhed
baseret på kvalitet og faglig fordybelse.
Foto: Claus Boesen
Som ny styrelsesformand valgte styrelsen astronom, ph.d. Anja Cetti
Andersen. Anja Cetti Andersen er lektor ved Niels Bohr Instituttet ved
Københavns Universitet og er kendt som en fremragende formidler af
videnskabeligt stof. I 2006 fik hun Rosenkjærprisen, ligesom hun flere
gange, senest i 2014, har deltaget som dommer i dagbladet
Informations PH.D-cup, hvor det gælder om at klæde forskerne bedre
på til at formidle deres viden bredt.
Anja Cetti Andersen er medlem af bestyrelsen på Københavns Universitet og kan derved bidrage positivt til
et styrket samarbejde mellem Folkeuniversitetet i København og Københavns Universitet.
Styrelsen er sammensat således:










Lektor, ph.d. Anja C. Andersen, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (formand)
Lektor, ph.d. Benedikte Brincker, Copenhagen Business School
Lektor, ph.d. Gerd Christensen, Det Humanistiske Fakultet
Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen, Det Teologiske Fakultet
Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen, Danmarks Tekniske Universitet
Professor, dr.theol. Steffen Kjeldgaard-Pedersen, Det Teologiske Fakultet (næstformand)
Professor, dr.jur. Henning Koch, Det Juridiske Fakultet
School Director Ulf Madsen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Museumsdirektør Michael Bjørn Nellemann, Nivaagaards Malerisamling
Prodekan Birgitte Sloth, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Personale
Rektor Bente Hagelund er uddannet cand.jur. og HD i organisation og ledelse. Hun er ekspert i offentlig ret
og har udgivet bøger om dette emne. Bente Hagelund er ekstern lektor i offentlig ret på Københavns
Universitet og deltager ofte i samfundsdebatten i form af kronikker, læserbreve og ekspertudtalelser til
forskellige medier om offentligretlige emner. De øvrige ansatte på sekretariatet er:






Andreas Brøndsted, kursuskoordinator
Mathilde Holmen, programredaktør
Anne Klejs, kommunikationsmedarbejder & PA for rektor
Charlotte Olsen, kursusadministrator
Signe Rahn Johansen, studentermedhjælper
Michael Malmberg, studentermedhjælper
6
Programråd
Folkeuniversitetets programråd består af en række dygtige studieledere – én for hvert fag. Studielederens
opgave er dels at kvalitetssikre fagets kurser og forelæsninger og dels at sørge for et varieret udbud, som
kan tiltrække kursister.
I 2014 var programrådet sammensat således:
Antikken
Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich
Antropologi
Lektor Vibeke Steffen
Arkitektur og design
Lektor, mag.art., ph.d. Nan Dahlkild
Astronomi
Filmvidenskab
Filosofi
Fysik
Geologi
Historie
Idéhistorie
Jura
Kulturhistorie
Kunsthistorie
Litteraturvidenskab
Musikvidenskab
Nærorienten
Psykologi
Religionshistorie
Retorik
Sociologi
Sprogvidenskab
Professor MSO, lektor Johan Fynbo
Cand.mag. Susanne Fabricius
Lektor, mag.art. Poul Lübcke
Lektor, ph.d. Anders Peter Andersen
Cand.scient. Klaus Fynbo Hansen
Lektor, ph.d. Peter Fibiger Bang
Adjunkt Rasmus Mariager
Undervisningsadjunkt, mag.art. cand.mag.
Peter Busch-Larsen
Lektor, cand.jur., ph.d. Annette Kronborg
Lektor Anna Lena Sandberg
Seniorforsker, mag.art. Mette Wivel
Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa
Musikhistoriker Preben Albrechtsen
Lektor, mag.art. Jørgen Podemann Sørensen
Ekstern lektor, cand.psych. Neel Gjørtler
Ph.d. Søren Christian Lassen
Ph.d.-stipendiat, cand.mag. Mette Bengtsson
Ph.d.-stipendiat Pelle Korsbæk Sørensen
Lektor Kasper Boye
Statskundskab
Lektor Uffe Jakobsen
Sundhedsvidenskab
Teologi
Økonomi
Lektor Lars Kayser
Lektor, lic.theol. Joakim Garff
Lektor, cand.polit. Lise Lyck
Det Samfundsvidenskabelige
Fakultet, KU
Det Informationsvidenskabelige
Akademi
Det Natur- og Biovidenskabelige
Fakultet, KU
Det Humanistiske Fakultet, KU
Danmarks Tekniske Universitet
Det Humanistiske Fakultet, KU
Det Humanistiske Fakultet, KU
Det Teologiske Fakultet, KU
Det Juridiske Fakultet, KU
Det Humanistiske Fakultet, KU
Københavns Universitet
Det Humanistiske Fakultet, KU
Københavns Universitet
Det Humanistiske Fakultet, KU
Det Humanistiske Fakultet, KU
Roskilde Universitet
Det Humanistiske Fakultet, KU
Det Samfundsvidenskabelige
Fakultet, KU
Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet, KU
Det Teologiske Fakultet, KU
Copenhagen Business School
7
Frivillige værter
Folkeuniversitetet i København besluttede i 2014 at rekruttere en række frivillige værter, som kan hjælpe
afdelingens kursister med at få en endnu bedre undervisningsoplevelse. Efter at have været i kontakt med
andre kultur- og uddannelsesinstitutioner for at få indblik i deres erfaringer med frivillige, blev det besluttet
at søge efter værter via en annonce i det trykte program og i afdelingens nyhedsbrev. Der blev holdt
samtaler med alle interesserede, og afdelingen har nu over 30 værter. Værterne byder velkommen, hjælper
med at finde vej til lokalerne, oplyser om parkeringsforhold og meget andet. Ordningen har indtil videre
været en stor succes med positive tilbagemeldinger fra både kursister, værter og undervisere.
Der kommer løbende nye frivillige til, og på nuværende tidspunkt ser vores hold af værter således ud:
Aksel Elkjær Jensen
Bente Groth Teisen
Birgitte Franck
Christian Sørensen
Ellen Warrer Bertelsen
Gitte Wejnold
Karen Margrethe Gadiel
Lene Larsen
Marie-Louise Petersen
Mogens Hallander
Vibeke Thomson
Svend Henrik Jensen
Anne Rotwitt Schmidt
Bente Place Pedersen
Birgitte Gøtz
Dorit Søhus Sickmann
Elly Guldbrandsen
Grete Starlit Hansen
Kirsten Starup
Liselotte Holm
Mark René Røge
Robert Refby
Tove Wiegers
Annie Petersen
Birgit Hedegaard
Birgitte Madsen
Ellen Lorenzen
Else Frost
Jette Cyron
Lene Hallund
Margit Bruntse
Merete Paludan
Sven Jensen
Ulla Buus
Introduktionsmøde for frivillige, august 2014
Årsberetningen er udarbejdet af Folkeuniversitetet i Københavns sekretariat d. 23. februar 2015. Ønsker du
yderligere information er du velkommen til at kontakte os på mail: [email protected] eller tlf.: 35 32 87 10.
8