Godcares.dk Sdr. Bork Nødhjælp

 Nyhedsblad nr. 67  Maj 2014
Godcares.dk
Sdr. Bork Nødhjælp
ÅRSRAPPORT FOR 2013 SIDE 3
Efterskole på nødhjælpstur SIDE 5
Transporter til Rumænien og Estland SIDE 6
Mennesker i NØD har brug for din hjælpende hånd!
Vi har brug for flere frivillige hjælpere til opsamling af tøj, sko,
hospitalsudstyr mv. og sortering og læsning af nødhjælp.
Sdr. Bork Nødhjælp:
Nødhjælpsterminalen
Navervej 2, Sdr. Vium
6893 Hemmet
Haunstrup Pakkehal:
V. Søren og Dorte Kibsgård
Fjelstervangvej 24, Haunstrup
7400 Herning
Tlf. 40 27 09 90
Tøj & sko afleveres i container
Tlf. 97 16 16 58
Tøj & sko afleveres i pakkehallen
SBN Bestyrelse:
Helene Aas
Frijsenborgvej 25,
7400 Herning.
Mobil. 40 27 09 90
[email protected]
Sdr. Bork Nødhjælp – God Cares er en
selvstændig, kristen nødhjælpsorganisation, der har
eksisteret siden 1992. Foreningens formål er at yde
almenyttig humanitært hjælpearbejde og andre
former for støtte.
Næstformand
Søren Kibsgård
Fjelstervangvej 24,
Haunstrup
7400 Herning
Tlf. 97 16 16 58
Vi bygger på næstekærlighed & hjælp til
selvhjælp
Kasserer
Sonja Laugesen
Rugvænget 33,
7400 Herning
Tlf.: 97 12 37 72
Sekretær
Yvonne Andreasen
[email protected]
Medlem
Henrik Bækgård
Nyhedsblad & PR
Meik Aas-Hansen
[email protected]
Tlf.: 222 000 79
Fadderskab
Betty Sørensen
[email protected]
Vi støtter velfungerende nødhjælps-organisationer i
Rumænien, Litauen, Estland, Belarus og Zambia.
Alle medarbejdere i Sdr. Bork Nødhjælp er frivillige
og ulønnede. Det økonomiske grundlag bygger på
gaver fra private, institutioner, virksomheder og
fonde.
Klik venligst ind på Godcares.dk og se video,
billeder og læs mere om nødhjælpsarbejdet.
Nyhedsbladet udsendes 4 gange årligt til
medlemmer og støttepartnere.
Husk at oplyse din nye adresse når du flytter.
Nyhedsbladet er gratis. Arbejdet drives ved
frivillige gaver, som venligst indbetales på:
HUSK NAVN/CPR NR på alle indbetalinger
Danske Bank: GIRO 582 – 9380
____________________________
Sydbank Nr. Nebel
Reg. nr. 7700
Konto nr. 1123819
Tusind tak for din gave –
Gud velsigne dig.
Årsberetning for 2013
Først og fremmest ønsker vi at takke alle private og virksomheder, der har støttet
Sdr. Bork Nødhjælp i 2013. Tak til alle, der har givet tøj, sko m.m. til mennesker i
nød. En stor tak til alle vore frivillige medarbejdere i indsamlings-, pakke- og
læssearbejdet. Foruden jer kunne vi ikke drive nødhjælpsarbejdet.
I 2013 sendte vi 11 nødhjælps transporter: 4 til Rumænien, 2 til Litauen og 5 til
Estland i 2013 - i alt 199 tons til en anslået værdi af kr. 471.029 kr.
Danmark
Opsamlingssteder
Sdr. Bork Nødhjælp har i 2013 fortsat oplevet en nedgang i tøj indsamlingen.
Opsamlingsstederne har fortsat gjort et stort arbejde med at samle og pakke
nødhjælpen hvilket er en stor hjælp for os. Pakke-, sorterings- og læssearbejdet har
fungeret effektivt og det sociale fællesskab er godt. Vi modtog en arv på kr. 110.000
til nødhjælpen som gjorde, at vi købte en nyere brugt varevogn til indsamling fordi
den gamle varevogn ikke kunne synes mere.
Pakkehallen i Haunstrup
I pakkehallen ved Søren og Dorte Kibsgård sorterer, pakker og læsser de frivillige
fortsat meget nødhjælp. Udover egne transporter, hjalp Sdr. Bork nødhjælp også
organisationer med tøj så de kunne sende én container til Tanzania. Der ydes en
stor frivillig indsats i pakkehallen og det sociale fællesskab er godt.
PR-arbejde
I nødhjælpsterminalen viste vi film til arrangementer for gæster med succes. Vi tog
ud til forskellige foreninger, kirker, skoler mm og viste powerpoint og film om
nødhjælpsarbejdet. Via hjemmesiden kontaktes vi af pressen og andre
interesserede. Vi medvirkede også i blade, avisartikler og radioprogrammer om
nødhjælpsarbejdet.
Rumænien
Der er i alt kørt 4 transporter til ”The Good Samaritan” i Ocna Mures. Fra denne
base er nødhjælpen delt ud til hospitaler, skoler, plejehjem, børnehjem,
fadderskabsprojektet, 10 landsbyer. Der blev sendt mange sække med tøj, sko,
cykler, kontor møbler, barnevogne, nye og brugte senge og legesager m.m.
3
Bespisningsprojektet og sponsorbørn
350–450 børn modtager fem gange ugentligt et måltid varmt mad i
bespisningsprojektet. Børnene får i tilknytning til bespisningsprojektet stadig
undervisning i personlig hygiejne samt almindelig skolegang. Mange af børnene får
samtidig nyt tøj fra Danmark. Uden de trofaste danske sponsorer, der gavmildt giver
deres midler til køb af mad til bespisningsprojektet, var dette projekt stoppet. Nogle
af sponsorbørnene er flyttet, andre er stoppet på grund af alder og nye er kommet til.
Børnehjemmet ”The Sanctuary”
Børnene på the Sanctuary er delt op i tre grupper: Spædbørns-, småbørns- og
skolegruppen. Grupperne bor i tre huse, der fungerer som familier. I 2013 har vi
fortsat støttet børnehjemmet med tøj, sko, mad osv. Børnehjemmet fik nye
boksmadras senge fordi de gamle køjesenge var nedslidte. TIPS & LOTTO gav
derfor i 2013 midler til indkøb af nye senge. Vi kan se, hvordan personalet virkelig
gør en forskel i børnenes liv – en uvurderlig investering i deres fremtidige liv.
Litauen
Nødhjælpsorganisationen ”Levictus” har i 2013 modtaget 2 sættevogne fyldte
måtter, tøj, sko, madvarer og legesager mm. Levictus hjælper mange hjemløse og
udsatte familier. Tøj og sko uddeles på børnehjem hvor Levictus fortsat har et
bespisningsprojekt.
Estland
Der blev sendt 5 sættevogne til Valga med tøj, sko, barnevogne og madvarer. Kirken
tog sig ligeledes i år af de hjemløse og særligt i december lavede de flere projekter
med uddeling til både børn og voksne. De sender en del videre til de russiske
områder. Pastor Margus Malleus og sit frivillige team rækker ud til hjemløse,
alkoholikere, udsatte børnefamilier samt et stort børnearbejde med flere hundrede
børn. Hjælpearbejdet foregår i byens nedlagte hospital, som er doneret til dem.
Tips & Lotto
Øremærkede midler til indkøb af nye senge med tilbehør: kr. 43.426,04
Tips & Lotto gav til drift: 66.372,85 kr.
Drift af lastbil
kr. 34.614,34
Revisor
kr. 31.383,75
Husleje og vand/varme
kr. 10.000
Regnskab for 2013 (Til gennemsyn uge 23-24)
Indtægter
Udgifter:
- Omkostninger
- Autodrift
- Lokaleomkostninger
- Fadderskabsbørn
Årets resultat.
kr. 603.841
kr. 588.928
kr. 173.527
kr. 14.574
kr. 199.229
kr. 11.889
4
Bestyrelsen ser med tilfredshed tilbage på året 2013 og glæder os til de kommende
opgaver, som vor Far i Himlen lægger til rette for os.
Tak til vor himmelske Far som giver os midler og gaver, så arbejdet kan fortsætte
med at gro.
Al ære til Gud.
Helene Aas, Fmd. Sdr. Bork Nødhjælp
Efterskole på nødhjælpstur
Her
ses
efterskoleelever i færd med at sortere tøj inden uddelingen.
Et hold fra Nøvlingskov Efterskole var for nylig på tur til Rumænien for at
hjælpe til i projekterne.
Det var en helt ny oplevelse for både lærere og elever at tage til landområderne i
Rumænien. De frivillige medarbejdere fik et meget godt indtryk af de danske elever
og lærere som virkelig hjalp til med tøj sortering, uddeling, madlavning og andre
praktiske opgaver. Bill fortæller: ”Det var fantastisk at få besøg af så hjælpsomme og
positive unge mennesker. Det var en stor opmuntring og hjælp for os alle midt i en
svær tid. Det var skønt at se hvordan de unge gav alt hvad de havde da de rakte
ud.”
Kontakt til de lokale
Eleverne var ikke bange for at få hænderne op af lommen og tage kontakt med de
lokale. ”Hver gang vi er på nødhjælpstur er det en stor oplevelse at se elevernes
verdensperspektiv udvides”, siger en efterskolelærer til Herning Folkeblad.
5
>>Især bespisningsprogrammet
gjorde et stort indtryk. ”Vi var
chokerede over at se hvor
forfærdelige vilkår indbyggerne
lever under.<<
Ocna Mures er en by med 12.000 indbyggere og har en arbejdsløshedsrate på 80%.
Eleverne fra Nøvlingskov besøgte blandt andet børnehjemmet, bespisningscentrene
i Ocna Mures og Silivas. Dyrene i danske stalde bor bedre end de huse de fattige
bor i. Der kan bo op til 15 personer i et hus, siger Tina Hansen.
I Sdr. Bork nødhjælp er vi glade for at se unge mennesker række ud til mennesker i
nød. Mange tak til Nøvlingskov efterskole for jeres store indsats. Vi håber på at se
flere skoler benytte chancen for at besøge nødhjælpsprojekterne.
Transport til Rumænien
Forskellige firmaer har været meget gavmilde og doneret
mange tons madvarer, tøj og jakker til hjælpeprojekterne.
Vi har netop sendt en transport til Rumænien med mysli,
havregryn og forskellige melsorter, cup cakes pakker og
meget mere til brug på børnehjemmet og
bespisningsprojekterne og uddeling til familier. Vi har
også med modtaget en del nyt tøj og jakker som vi har
sendt af sted til projekterne.
Denne transport kostede kr. 18.600.
Vi er meget taknemlige for alle gaverne og bringer her de
varmeste takkehilsner fra hjælpeprojekterne.
Transport til Estland
Næste transport sendes til Estland d. 23. maj. Denne transport vil også indeholde
fødevarer samt tøj og sko. Estlandstransporten kommer ca. til at koste 12.000.
Margus Malleus ser frem til at uddele transporten til de familier og enlige som har
brug for hjælpen. Margus fortæller om en far og søn som trofast hjælper til med
aflæsning af transporter, uddeling af tøj og sko. Faderen har kun et ben men hjælper
alligevel til med at samle brænde så børn og voksne kan holde varmen i
hjælpecentret og kirken om vinteren.
6
Faderen tjener 200 euro om måneden før skat og har
svært ved at få det til at hænge sammen. Alligevel
giver han og sønnen mange timer med frivilligt
arbejde i kirken. Vi bringer her de varmeste
takkehilsner fra denne far og søn for al hjælpen de
har modtaget. Margus har mange historier om
mennesker, som er taknemlige for den hjælp de har
fået fra Danmark.
Midler til transporter
Vi har modtaget meget nødhjælp til kommende
transporter men mangler stadig midler til at sende af
sted for. Tak til jer som vil give et bidrag til at dække
udgifterne. Mange bække små gør en stor å.
___________________________________________________________________
Ny sekretær i Sønder Bork Nødhjælp
På den årlige generalforsamling valgte Bjarne Aas at fratræde bestyrelsesposten for
bedre at have tid til de mange praktiske opgaver. Bjarne Aas vil fortsætte sit store
arbejde med indsamling, læsning, transportpapirer, chauffør, vedligeholdelse af
lastbil, varevogn og nødhjælpshal – listen er lang og vi ønsker her at takke ham for
tro tjeneste.
Yvonne Andreasen blev valgt ind i bestyrelsen som sekretær: ”Jeg er 42 år og har 4
skønne børn i alderen 9-17 år. Er gift og bor på landet. Jeg arbejder inden for
psykiatrien og mennesker i nød står mit hjerte nær. Derfor er jeg trådt ind i
bestyrelsen i Sdr. Bork Nødhjælp, da de rækker ud og hjælper så utrolig mange
mennesker, der lider nød. Jeg har gennem en årrække i ny og næ hjulpet Sdr. Bork
Nødhjælp med at samle tøj ind og læsse transporter, men nu rækker tiden til at yde
mere. Jeg glæder mig til at træde mere ind i hjælpearbejdet med særlig fokus på
børnene samt korrespondance med de mange udenlandske hjælpere og
organisationer.
Sdr. Bork Nødhjælp byder Yvonne velkommen og ser frem til et dejligt samarbejde.
___________________________________________________________________
Ny adresse?
Vi har mistet ca. 200 adresser fordi at folk glemmer at oplyse den nye adresse når
de flytter. Post Danmark vil ikke oplyse den nye adresse. Husk derfor at oplyse din
nye adresse. Kender du nogen som ikke modtager bladet længere – giv os venligst
besked.
Ny hjemmeside
Sdr. Bork Nødhjælp har fået nyt hjemmeside design. Følg Sønder Bork Nødhjælp
på Facebook og del gerne linket til godcares.dk til dine venner og bekendte.
7
Afsender:
Sdr. Bork Nødhjælp
Frijsenborgvej 25
7400 Herning
ID NR: 47.742
B-POST
HUSK NAVN/CPR NR på alle indbetalinger
Danske Bank: GIRO 582 – 9380
______________________________
Sydbank Nr. Nebel
Mærk navn & cpr. nummer
Reg. nr. 7700 Konto nr. 1123819
Sdr. Bork Nødhjælp – God Cares er Told/skat godkendt iflg. ligningsloven
§ 8 A, og § 12, stk. 3.
Oplys dit CPR nummer i 2014 og få fradrag i skat fra første krone du
indbetaler til Sdr. Bork (§ 8A).
Det maksimale fradrag er 14.500 kr.
Forpligtelseserklæring – gavebrev § 12, stk. 3
Du opretter en 10-årig kontrakt på et fast beløb eller en %-sats efter egen
indtægt brutto/netto.
Testamente
Du kan testamentere din gave til Sdr. Bork Nødhjælp. Har du spørgsmål
ring venligst på tlf. 40 27 09 90.
Tusind tak for din gave.
Tilmelding til skattefradrag/Husk at sende ny adresse
Navn: _____________________________________
Adresse: ___________________________________
Post nummer: ______________________________
Tlf: __________________________
Email: _____________________
Cpr-nummer: _______________________________
Skemaet udfyldes og sendes til:
Frijsenborgvej 25
7400 Herning