Kør selv i Island – det er enkelt Fly, jeep og sommerhus i 8 dage, på sydlandet Rejse nr. 100 / 2015 ! ! En vidunderlig måde at opleve Island på, når man selv sætter tempoet, både på kørsel og pauser. I bor i et hyggeligt sommerhus med alle nødvendige moderne faciliteter – inkl. udendørs hot tub. Vi foreslår en stærk 4x4 jeep med god plads til 4 voksne, og dermed mulighed for at nå frem til Islands største naturperler. På en behagelig en-dags-tur kan I opleve naturperler som Thorsmörk og Landmannalaugar og der er kun ca. 50 minutters kørsel til hovedstaden Reykjavik. Hvis man ønsker en lidt lavere pris, kan man vælge en mindre bil, og alligevel opleve Tingvallasletten, Gullfoss, Geysir og Skogarfoss, og nemt tage på en dagstur til Vestmannaøerne. ! Vores forslag: ! Dag 1 I flyver fra Kastrup lufthavn med Icelandair kl. 14.00 (eller Billund kl. 14.40), og ankommer til Keflavik lufthavn kl. 15.10/15.30 (lokal tid, uret er stillet to timer tilbage). Her står den valgte bil (se neden for, under praktiske oplysninger) parat med ubegrænset kørsel og CWD forsikring. Turen går til sommerhuset i nærheden af gartneribyen Hveragerdi og den største indlandsby Selfoss, ca. 100 km fra lufthavnen. I begge byer er der store supermarkeder og flere mindre butikker. NB: vi har adgang til sommerhuse andre steder – forhør gerne. Sommerhuset ligger lidt nord for Vej 1, mellem de to nævnte byer (læs om kort ved Praktiske oplysninger). ! Dag 2-7: Der er rigtig mange muligheder for daglige udflugter og aktiviteter fra sommerhuset. Vulkanen Hengill i nærheden tilbyder mange spændende muligheder for spadsereture med flot udsyn over det sydlige Island og mod øgruppen Vestmannaøerne i Atlanterhavet. I hele området er der masser af aktive varme kilder. Hvis man har lyst til at afprøve den islandske hest, findes en af landets mest professionelle stalde Eldhestar i nærheden. De tilbyder både korte og længere rideture, som er egnede for både nybegyndere og mere drevne ryttere. Der findes også en golf-bane, et fint åbent svømmebassin og rigtig gode restauranter. Blot få km borte kan man får et helsebringende mudderbad. Altså noget for hele familien. ! Dag 8 Hjemrejsedag – kunne måske være med en afgang fra Keflavik kl. 13.15 (mødetid i lufthavnen kl. 11.15, for at have tid til at aflevere bilen og tjekke ind) og dermed ankomst til Kastrup kl. 18.15 (dansk tid) Skal man flyve direkte til Billund er der afgang kl. 08.00 (Billund kl. 12.45), hvilket betyder, at man IKKE med rimelighed kan køre direkte fra sommerhus til lufthavn samme morgen. Der ligger et hotel i lufthavnen, som vi gerne anbefaler. Så kan man ankomme aftenen i forvejen, aflevere bilen og næste morgen spadsere de omkring 200 m. til afgangshallen. ! NB: der er adskillige flyafgange hver dag fra Kastrup og fra Billund er der afgange fire dage om ugen i sommeren 2015 Af daglige udflugter kan vi forslå: ! 1. Tingvellir og Tingvallasøen samt det geotermiske kraftværk Hellisheidarvirkjun, inkl. et spændende informationscenter. Videre til Laugarvatn og til vandfaldet Gullfoss og de sprudlende varme springkilder ved Geysir. Kig også forbi det gamle bispesæde Skálholt. Endelig bør man stoppe ved vulkankrateret Kerid og virkelig opleve, hvor ! et udslukt krater ser ud… 2. Dagtur til Reykjavik. Se Rådhuset, Perlen og Hallgrimskirken. Oplev det moderne Island i indkøbscentrene Kringlan eller Smaralind. En spadseretur i den gamle bydel må heller ikke glemmes. Fra Reykjavik havn sejles dagligt på udkig efter hvaler (ca. 3 timers ture, fx med firmaet Elding, som sejler hver dag kl. 09.00 og 13.00). Husk at besøge det næste nye koncert- og kongreshus Harpa, tegnet af Henning Larsens Tegnestue i samarbejde med islandsk/danske Olafur Eliasson. 3. Oplev ”Gudernes dal” Thorsmörk. En natur-oase mellem gletsjerne Eyjafjallajökull, Tindafjallajökull og Myrdalsjökull (NB: kun muligt med 4x4 køretøjer). På denne tur vil I passere steder, hvor man kan se resterne af det ret store udbrud i Eyjafjallajökull i foråret 2010 – I husker askeskyen? Den kom derfra. ! ! ! 4. Kør til Europas største gletsjer Vatnajökull og den store lavamark Eldhraun, oplev nationalparken Skaftafell, fuglebjergene (bl.a. søpapegøjer) ved Dyrholaey og vandfaldene Skogarfoss og Seljalandsfoss. 5. Brug en hel lang dag (og husk at medbringe badetøjet) i det farverige landskab i Landmannalaugar. NB: det kan være en (god) idé at overnatte i området; der findes hytter. SKAL bookes i forvejen. KUN mulig i 4x4-biler 6. Kør ned til kysten og tag den nye færgerute (30-40 minutters tur) til Vestmannaøerne. Her kan der arrangeres sight-seeing tur gennem lavaen, der ødelagde byen ved udbruddet i 1973, og eventuelt en sejltur rundt øen. Se det nye museum, som åbnede sommeren 2014. Fugle er der masser af, og ind imellem spækhuggere… ! ! ! ! ! ! ! ! 7. Brug en dag for at nyde stilheden! Praktiske oplysninger og vilkår / rejse nr. B-100 Pris pr. person: fra kr. 8.650 (ved 4 voksne) – i perioden 15.6. – 19.8.2015. Uden for denne periode lavere pris, forhør gerne. NB: jo tidligere vi skaffer flybilletter, jo større er chancen for at holde den lavest mulige pris NB 2: at besøge Island i maj (den tørreste måned) eller september/oktober (inkl. meget smukke efterårsfarver) kan være meget smukt, og noget billigere. Prisen inkluderer: Flybilletter t/r (inkl. flyskatter og afgifter) Suzuki Grand Vitara, 4WD, 5 sæder, inkl. fri km og CDW-forsikring, dvs. kasko-forsikring med ret høj selvrisiko (DKK 15.550), der kan nedsættes til DKK 2.180 ved merbetaling DKK 100 pr. lejedag. Én registreret chauffør; flere koster kr. 225 pr. person (for hele turen). 7 overnatninger i sommerhus, inkl. fri el & vand, sengelinned, håndklæder og slut-rengøring. Islandskort 1:500.000 samt vejledning ift. rute og attraktioner med Team Island (via telefon) før afrejse Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden ! Prisen inkluderer ikke: Brændstof til bilen Mulige aktiviteter ! NB: vær opmærksom på, at Team Island gerne booker aktiviteter på forhånd. Det hele kan være aftalt og parat før afrejsen, hvis det ønskes. ! ! ! ! !! ! Læs venligst de generelle rejsebetingelser på www.kulturretur.dk Yderligere oplysninger og tilmelding på 86 12 18 49 el. 29 62 80 77, eller på [email protected] NB: der tages forbehold for større ændringer i pris-, skatte- og valutaforhold. I henhold til vore generelle betingelser kan prisen dog ikke ændres efter indbetaling af restbeløb. Kort om KulturRetur A/S (med Team Island) Virksomheden ejes af K. Torben Rasmussen og Carl Erik Skovgaard Sørensen. K. Torben Rasmussen litteraturhistoriker fra Århus Universitet, direktør for Nordens hus i Reykjavik (1994-98), leder af Århus Kunstakademi (2000-2004), og forfatter til Turen går til Island (Politikens Forlag). Er en hyppig anvendt foredragsholder. Siden 2004 har han arbejdet professionelt med at arrangere rejser (ønskes det, fremsendes gerne oversigt over foredrag og udførligt C.V.)) Carl Erik Skovgaard Sørensen er islandsk konsul i Århus, advokat og partner i advokatfirmaet DELACOUR i Århus/ København m.fl. Han bistår med idéer, inputs og kontakter bl.a. ved planlægning af erhvervsrelaterede rejser og ture. KulturRetur arrangerer rejser til Island, Irland, Færøerne, flere steder på Balkan – flere destinationer følger. Se på hhv. www.team-island.dk og www.kulturretur.dk !
© Copyright 2024