Nordvestnyt SEK TION 1 TORSDAG 16. januar 2014 13 OKI kan nu se sig selv i hal-projektet Skitse-projekt: På målstregen fik OKI centrale krav med i Vig-halprojektet springgrav, sænke-/ foldevægge, motionscenter. Formand roser arkitekters lydhørhed. » Sådan skulle man bare have gjort det fra starten - OKI burde have været med i byggeudvalget meget før. Torben Møller, formand for Odsherred Kultur og Idrætscenter Af Stefan Andreasen Vig: I det nye, reviderede udkast til den kommende sportshal i Vig, som enstemmigt er godkendt af byggeudvalget, har arkitekterne forlænget hallen med 170 kvm. og indtegnet en moderne springgrav, det vil sige en nedsænket stor-trampolin på fem gange seks meter. Springgraven kom med i sidste udkast efter anbefaling fra Odsherreds Kultur og Idrætscenter, OKI, i byggeudvalget. Forlængelsen af hallen, pris 2,5 mio. kr., finansieres af den ekstra million kroner til hal-byggeriet, som blev afsat i konstituerings-grundlaget for det nye byrådsflertal, og halvanden mio. kr. doneret af Vig Gymnastikforening. Springgraven har helt tilbage fra det oprindelige OKI-multihalprojekt været et stort ønske fra gymnastikforeningen, men er først kommet med i sjette udkast, efter at OKI fik indflydelse i byggeudvalget. Springgraven vil kunne OKI har i den sidste arkitekt-skitse fået indtegnet blandt andet en forlængelse af Vig-sportshallen til 2,5 mio. kr., som skal rumme springgraven. Tegning: White Arkitekter holde på unge gymnaster, som ellers søger andre foreninger med udfordrende forhold, mener OKI. - Det er virkelig godt, at der kommer en springgrav nordpå i Odsherred. De unge spring-gymnaster får julelys i øjnene, siger OKI-formand Torben Møller. Han roser arkitekterne for lydhørt samarbejde med OKI i byggeudvalget, før stregerne blev slået til sidste udkast, der nu fører til projekt-tegningerne. - Vi har haft virkelig god sparring med arkitekterne. En utrolig konstruktiv proces, hvor arkitekterne har været meget lydhøre. Sådan skulle man bare have gjort det fra starten - OKI burde have været med i byggeudvalget meget før, mener Torben Møller. Udover springgraven har OKI får indtegnet et stort, moderne motionscenter i det sjette udkast, der nu skal ophøjes til projekt-tegninger. - Nu er der mulighed for sports- og motions-aktiviteter i hallen fra kl. 06-22 om aftenen. Hallen vil blive det f a m i l ie - s a m l i n g spu n k t , som OKI fra start har haft planer om. Mens børnene er i svømmehallen, kan mor og far dyrke motion i motionscentret. Vi har også fået indtegnet folde-/sænkevægge, der gør hallen så fleksibel, at tre idrætsgrene, for eksempel badminton, bordtennis og gymnastik, kan være i gang samtidig, siger formanden. OKI har også sat fingertryk, så klubbernes møde-faciliteter kommer til at ligge tæt på de steder, hvor idrætten udfoldes i praksis. - Alt i alt kan vi sagtens se vores oprindelige OKI-projekt i størstedelen af det her nu. Der mangler fortsat vores tanker om bæredygtighed i forhold til opvarmning, vand og energiforbrug, men vi må se, hvad vi kan gøre i byggeudvalget, når vi kommer til projektering og materialevalg. Torben Møller forventer, at den nye sportshal og den renoverede svømmehal vil stå klar i efteråret 2015. Byggeriet indledes til sommer. Kulturminister til læse-festival Festival: Marianne Jelved fortæller om »Danmark Læser« ved Litt Talk ’14. Vallekilde: Sammen med en vifte af tidens hotte forfattere vil kulturminister Marianne Jelved, (R) kaste glans over den tredje Litt Talk litteraturfestival på Vallekilde Højskole i weekenden 1.-2. februar. Jelved har som kulturminister afsat 20 mio. kr. til initiativet »Danmark Læser«, der blandt andet rummer en konkurrence mellem kommunerne om projekter, der kan få flere til at læse. På Litt Talk vil der om lørdagen kl. 14.30-15.30 blive en pause i de kendte forfatteres »talk’s« om deres forfatter-drømme og udfordringer, hvor kulturministeren overtager foredragsalen og publikum og interviewes om Danmark Læser. Alle billetter til Litt Talk-festivalens enkeltværelser er udsolgt, men det er fortsat muligt at købe billetter til overnatning på sovesal. Der er også stadig dags-billetter. Arrangørerne vil i de kommende dage gøre et fremstød i lokalområdet med en særbillet til at overvære tre forfatter-litt talks. 11 forfattere, med Hanne Vibeke Holst som hovednavn, vil reflektere over deres vej ind i litteraturen i 20 minutters oplæg. Udover Holst er der »talk’s« med Søren Ulrik Thomsen, Camilla Wandal, Merete Pryds Helle, Kenneth Bøg Andersen, Kristian Bang Foss, Ida Marie Hede, Harald Voetman, Marianne Jelved skal igen til Odsherred, denne gang til Litt Talk i Vallekilde. Her åbner hun Odsherred Kulturfestival 13. Arkivfoto: Mik Maria Helleberg, Dorthe Nors og forfatteren med kunstnernavnet »Nielsen«. Igen præsenterer LittTalk oplæsninger med forårsdebutanter - Simon Tolsgaard, Caroline Albertine Minor, Amalie Laulund Trudsø, og Catherine Francois. For f at t e r s kole - eleve r ne og højskolens egne forfatter-kursister skal også læse egne tekster op. En talent-spejder fra Rosinante er på udkig efter nye manuskripter. Sidste år blev kometen Yahya Hassan opdaget på højskolen. Der er også - traditionen tro - koncerter, hvor lyrikken er medspiller. Ornitologiske Dans & Lær spiller op til festivitas, og The Nielsen Sisters, leverer inderlige ballader. I samarbejde med Odsherred Teater iscenesætter LittTalk en litterær klassiker, der opføres forskellige steder i Vallekilde med nykomponeret musik. sa Sociolog og samfundsdebattør Henrik Dahl er den ene oplægsholder til visions- og inspirationsmøderne for Asnæs’ bymidte. Asnæs-fremtid Asnæs: Den kendte sociolog og samfundsdebattør Henrik Dahl og antropolog Gertrud Øllgaard er med som kickstartere, når Odsherred Kommune inviterer til tre visions- og inspirationsmøder om Asnæs bymidte i fremtiden. I 2014 udarbejder Odsherred Kommune en udviklingsplan og gennemfø- rer ny lokalplanlægning i Asnæs bymidte. Med afsæt i de to oplæg skal møde-deltagerne drøfte fremtidens bymidte - som et fundament for udviklingsplanen. Første møde er den 21. januar kl. 16-19 i Aksen. Andet møde er 6. den marts og det tredje er den 2. april. sa
© Copyright 2024