1. No category

I Allahs navn, Den Nådige, Den Barmhjertige
O I Muslimer!
Stil jer ikke tilfreds med et alternativ til Islams fane og flag,
selv hvis agenterne og kuffar-kolonisatorerne måtte dø i raseri!
Flagene er blevet mange og forskelligartede i muslimernes lande, særligt efter de folkelige aktioner mod de
uretfærdige tyranner blandt regenterne i muslimernes lande … Nogle begyndte at rejse ”uafhængigheds”-flaget, eller
beholdt samme flag, eller at rejse deres egne særlige flag ...
Af disse er der nogle, der formoder, at dette eller hint flag ikke strider mod Sharia … og nogle af dem vildleder folk
og skræmmer dem med det kafir Vestens provokationer og raseri, hvis Islams fane rejses …! Og nogle af dem gør
med fuldt overlæg deres yderste for at rejse et flag, som strider mod Sharia, ud fra kaldet til en sekulær civilstat … og
atter andre gør andet.
Som en opklaring til dem, der formoder, at deres flag ikke strider mod Sharia, og dersom de havde haft kendskab til
uoverensstemmelsen, ville have forladt det og i stedet rejst Islams fane … og for at slå en pæl igennem denne
vildledning, da sandhedens folk ikke frygter kuffar-kolonisatorernes provokationer eller raseri … og som en kritik af
disse sekularister og deslige, som bekriger Sharias fane ved højlys dag, opklarer vi dette spørgsmål, ”så den, der dør,
kan dø på grundlag af et klart bevis, og den, der lever, kan leve på grundlag af et klart bevis.”
Den islamiske stat – Kalifatet – vil have faner og flag. Dette er udledt fra det, der fandtes i den første islamiske stat,
som Sendebuddet (saaws) oprettede i Medina. Flagene og fanerne vil tage sig ud som følgende:
1. Liwaa’ og rayah benævnes hver især ’alam (flag) sprogligt set. I (ordbogen) ’Al-Qamus Al-Muhit’ står der, at
”rayah betyder ’alam; og i flertal (hedder det) rayaat” og ”liwaa’ med forlængelsestegnet (madd) betyder ’alam; og i
flertal (hedder det) alwiyah”. Derudover har Sharia givet hver af disse termer en shariamæssig betydning, ud fra deres
anvendelse:
Liwaa’ (flaget) er hvidt med følgende påskrift i sort: ”La ilaha illa Allah, Muhammad rasul Allah” (Der er ingen
anden gud end Allah, Muhammad er Allahs Sendebud). Flaget knyttes til hærens emir eller kommandør, angiver
dennes position og følger med ham overalt. Beviset på, at flaget knyttes til hærens emir, er at ”Profeten (saaws)
indtrådte Mekka på erobringsdagen, og hans flag (liwaa’) var hvidt”, hvilket blev berettet af Ibn Majah via Jabir.
Al-Nasai berettede via Anas, at ”da Profeten (saaws) gjorde Usamah Bin Zayd til emir over hæren for at
invadere romerne, bandt han med egne hænder hans flag (liwaa’).”
Rayah (fanen) er sort med følgende påskrift i hvid: ”La ilaha illa Allah, Muhammad rasul Allah” (Der er ingen anden
gud end Allah, Muhammad er Allahs Sendebud). Fanen bæres af kommandørerne af de militære enheder (bataljoner,
kompagnier og andre hærenheder). Beviset er, Sendebuddet (saaws), da han var hærens kommandør i Khaybar, sagde:
”I morgen vil jeg sandelig give fanen (rayah) til en mand, som elsker Allah og Hans Sendebud, og som Allah og
Hans Sendebud elsker ...” Så gav han fanen til Ali (ra). Der er enighed om hadith-beretningen.
Ali – må Allah (swt) beære ham – var altså kommandør over en division eller en bataljon i hæren. Al-Harith Bin AlBakri sagde også i en hadith: ”Vi kom til Medina og fandt Allahs Sendebud (saaws) på minbaren med Bilal
stående foran Sendebuddet (saaws) med sværdet. Der var sorte faner (rayaat). Jeg spurgte: ”Hvad er disse for
nogle faner?” De sagde: ”Amr Bin Al-Aas er vendt tilbage fra et slag.” Hadith-beretningen er autoriseret af imam
Ahmad. At ”der var sorte faner (rayaat)” betyder, at kommandørerne for hærens bataljoner og enheder havde mange
faner, samtidig med at der kun var én emir for hæren, og som var Amr Bin Al-Aas, der havde flaget (liwaa’). Flaget
(liwaa’) markerer således kun hærens emir og ingen andre, mens fanerne (rayaat) bæres af soldaterne.
2. Flaget (liwaa’) knyttes til hærens emir og markerer og tilknyttes hans hovedkvarter. På slagmarken får slagets
kommandør, uanset om han er hærens emir eller er udpeget af denne, fanen (rayah), som han bærer i kampen på
slagmarken. Fanen kaldes derfor for ’krigens moder’, fordi den bæres af slagets kommandør på slagmarken … Allahs
Sendebud (saaws) sagde, efter at have bekendtgjort over for folk at Zayd, Jafar og Ibn Rawahah (ra) var blevet dræbt,
og før soldaterne var kommet med nyheden: ”Zayd tog fanen (rayah) og blev så dræbt. Derefter tog Jafar fanen
(rayah) og blev så dræbt. Derefter tog Ibn Rawahah fanen (rayah) og blev så dræbt.”
Under krig mod fjenden er det ligeledes sådan, at hvis hærens kommandør på slagmarken er selve kaliffen, så er det
tilladt, at flaget (liwaa’), og ikke kun fanen (rayah), rejses under kampen. Det blev berettet i Ibn Hishams ’Al-Sirah’
under omtalen af det store slag ved Badr, at flaget og fanen begge var til stede under kampen … I fredstid eller når
kampen er forbi, vil fanerne være spredt i hæren og rejst af hærens divisioner, bataljoner, kompagnier og øvrige
enheder, ligesom det blev nævnt i hadith-beretningen fra Al-Harith Bin Hassan Al-Bakri, som omtalte Amr Bin AlAas’ hær.
3. Flaget (liwaa’) bindes fast til og vikles om spyddets ende og overrækkes hærens kommandør alt efter antallet af
hærene. Flaget knyttes således til kommandøren for den første hær, anden hær, tredje hær osv., eller til kommandøren
for Levantens hær, Iraks hær, Palæstinas hær osv., eller til kommandøren for Aleppos hær, Homs’ hær, Beiruts hær
osv. alt efter hærenes betegnelser. Flaget vikles som udgangspunkt om spyddets ende og vikles kun ud ved behov.
Flaget vikles eksempelvis ud på Kalifatets Hus på grund af husets vigtighed, og fordi kaliffen i Islam er hærens leder.
I fredstid vikles flaget også ud på kommandørernes hovedkvarterer, så ummaen kan se storheden i sine hæres flag.
Men hvis dette behov kommer på tværs af sikkerhedsforhold, som at det frygtes, at fjenden finder kommandørernes
hovedkvarterer, så forbliver flaget i sin oprindelige tilstand, dvs. at det ikke vikles ud, men forbliver viklet.
Fanen (rayah) lader man blafre frit i vinden ligesom flagene i dag og hejses derfor over, og kun over, statens
departementer, institutioner og sikkerhedsdepartementer. Kalifatets Hus hejser dog flaget (liwaa’), fordi kaliffen er
hærens leder. Fanen hejses (administrativt set) sammen med flaget, fordi Kalifatets hus er statens hovedbygning.
Private organisationer og almene mennesker kan også bære og hejse fanen over deres bygninger og huse, særligt i
anledning af eid, sejre og lignende.
O I muslimer: I skal i jeres aktioner rejse denne fane (rayah) uden at frygte nogens bebrejdelse i Allahs sag, og lad jer
ikke påvirke af de påstande, som de vildledende personer spreder iblandt jer om, at denne fane symboliserer Kalifatet,
og at den provokerer det kafir Vesten! Så lad den dog provokere dem og nedbryde dem, da deres krig mod Islam og
muslimerne har nået en grad, der provokerer enhver oprigtig og trofast muslim ... Vi skal som udgangspunkt lade
kuffar-kolonisatorerne dø i raseri, og vi skal ikke acceptere deres provokation af os, for ikke at nævne deres aggression
mod os. Skal vi efter dette være bange for at provokere dem! Det rigtige er, at vi svarer dem igen med dobbelt så stor
styrke, og at vi med fuld kraft siger til dem: ”Dø i jeres raseri.”
Vi er bevidste om, at den kolonialistiske kafir ikke tåler at høre ordet Kalifatet. Hvordan mon det så vil forholde sig,
når Kalifatet banker på deres dør og får dem til at koge i ophidselse den dag, som er nært forestående, hvor Kalifatet,
med Allahs billigelse, vil komme til dem fra en side, de ikke havde regnet med, som det tidligere skete for deres
ligesindede fæller.
َّ ‫َّللا َفأ َ َتا ُه ُم‬
ُ ‫َّللا ُ مِنْ َح ْي‬
َ‫الُّ ْع َب ُي ْخ ُِّ ُبون‬
ِ َّ َ‫صو ُن ُه ْم مِن‬
ُّ ‫وب ِه ُم‬
َ ‫ث لَ ْم َي ْح َتسِ ُبوا َو َق َذ‬
ُ ‫َو َظ ُّنوا أَ َّن ُه ْم َمانِ َع ُت ُه ْم ُح‬
ِ ُ ‫ف فِي قُل‬
ُّ‫ا‬
َ ‫اع َت ِب ُُّوا َيا أُولِي ْاْلَ ْب‬
ْ ‫ُب ُيو َت ُه ْم ِبأ َ ْيدِي ِه ْم َوأَ ْيدِي ا ْل ُم ْؤ ِمنِينَ َف‬
ِ ‫ص‬
”De troede, at deres fæstninger kunne beskytte dem mod Allah. Men så overrumplede Allah dem fra en side,
som de ikke havde regnet med, og indgød dem rædsel i hjertet, så at de egenhændigt og med mu’minins hænder
lagde deres huse i ruiner. Så tag da ved lære, I, der kan se!” [OQM. Al-Hashr, 59:2]
24. Jumada Al-Thani 1433 e.H.
15/5/2012 e.Kr.
Hizb ut-Tahrir