Bestyrelsen Anne Juul: Formand.: Strandbakken 118, 4400 Kalundborg e-mail: [email protected] Telefon: 61 10 35 60 Anita Winther: Næstformand: e-mail: [email protected] Hanne Ilkjær: Kasserer.: e-mail: [email protected] Anne-Kirsten Neergaard: Sekretær: e-mail: [email protected] Karin Hansen: Suppleant: e-mail: [email protected] Peter Havlykke: Webmaster: e-mail: [email protected] ------------------------------------------------------Kalender: Viseaften fredag 13. marts 2015 kl. 19.30 i festsalen hus 2 Hulemøde tirsdag 17. marts kl. 19.00 i hus 3 Vi evaluerer den foregående viseaften, og så tager vi hul på at planlægge sæson 2015 / 2016. Mød op og få indflydelse på den kommende sæson. Næste viseaften fredag den 17. april 2015 Generalforsamling onsdag 29. april kl. 19.30 i hus 3 Dagsorden ifølge lovene. Dagsorden udsendes med Strofen i april Reserver datoen allerede nu. Alle vores arrangementer er på Skolen på Herredsåsen. Til indbetaling af kontingent benyttes: Reg. nr. 4403 Konto nr. 3568096533 Kan også betales til kassereren på en viseaften ------------------------------------------------------Næste nummer af Strofen udkommer i uge 15 2015 Indlæg til bladet sendes til: Redaktør Ka-Ma Silberbauer e-mail: [email protected] Sidste frist: onsdag den 1. april 2015 Prøv at kikke på foreningens egen hjemmeside: www.visensvennerkalundborg.dk Webmaster: Peter Havlykke [email protected] Strofen 37. årgang nr. 2 Marts 2015 Viseaften den 13. marts 2015 Fra bestyrelsen: Kursus: Den 1. marts er den første forårsmåned, igen en af mine yndlings årstider. Jeg bliver så glad, når jeg ser erantis, vintergækker og gule, hvide og lilla krokus spire frem. Det er så livsbekræftende, synes jeg. Dagene bliver længere, jeg får mere energi, og så kommer jeg til at tænke på Benny Andersens vise ”Det er forår”. Anne Juul ---------------------------------------------------------------- WORKSHOP - DIN FRIE STEMME Aftenens kulinariske tilbud I pausen gentager vi successen fra sidste viseaften, så der kan købes et lækkert pølseog ostebord for 40,00 Kr. Lørdag d 11/4-2015 kl. 10.30-16.30. Kr. 350,00 Sted: Mulighedernes Hus, Bjørnsvej 14, Kaldred, 4593 Eskebjerg Længes du efter at udfolde din stemme? Er du nysgerrig efter at vide, hvordan du kan bruge stemmen til selvhealing og healing af andre? Tror du ikke, du kan synge. Har du længe haft lyst til at kaste dig ud i "noget med din stemme", men er af forskellige årsager ikke kommet i gang. Nu får du chancen og inviteres hermed til en hel dag med stemmen i fokus Underviser: Maia Trayhorn Sanger og sangpædagog (Det kgl. Musikkonservatorium). ------------------------------------------------------ Kollage fra viseaftenen den 30. januar I er naturligvis velkommen til at medbringe egen madkurv. Man køber selvfølgelig sine drikkevarer i baren, til foreningens fordelagtige priser. Kaffekop købes i baren til 10 kr. hvorefter der serveres kaffe ad libitum ved bordene. Bestilling af anretningen kan ske på e-mail til Hanne Ilkjær senest den 9. marts [email protected] Eller på tlf. til Anne Juul: 61 10 35 60 den 9. marts mellem 10.00-17.00. ---------------------------------------------------------------Side 2 Sammensat af Peter Side 7 Sig så ikke, at de unge ikke bryder sig om viser! I Visens Venner i Danmark – vores landssammenslutning – er et af de store debatemner: generationsskiftet og: “hvordan får vi de yngre til at opdage viserne?”. I marts afholder VVD de to årlige regionalmøder, et for lokalforeningerne øst for Storebælt og et for lokalforeningerne vest for, og ovenstående er selvfølgelig på dagsordenen, for det er en udfordring for alle VV-foreningerne landet over. I det hele taget er generationsskiftet en udfordring for de fleste foreninger i landet – også i idrætskulturen. Det siges, at den unge ikke ønsker at gå ind i et foreningsarbejde. Og det siges også, at vi i stigende grad samfundsmæssigt bliver tilskyndet til at se på os selv, vore egne muligheder og vor egen karriere. Vi går sjældent ind i foreningsarbejde, fordi ‘nogen skal’, men kun når det giver mening for en selv. Nå, tilbage til viserne: Fredag den 30. januar 2015 havde VV i Kalundborg besøg af Overbjergkoret med pianist, 16 medlemmer i alderen 10-50 år, under ledelse af Gitte Overbjerg. Det er anden sæson, vi har glæden af deres solist- og koroptræden, og det var igen en stor oplevelse. De synger en vis legemsdel ud af b......., de er brandmusikalske og charmerende. Og det er viser, de synger! De kalder det sikkert ikke viser – de vælger tekster, som siger dem noget – og netop deri ligger visebegrebet! Om vi på længere sigt kan lokke nogle af disse pragtfulde aktører ind som medlemmer af Visens Venner, ja, det er jo én ting, men en anden og vigtigere, set med en landsformands øjne, er: der skrives stadig visetekster – visen lever i bedste velgående! Tak til alle, uanset alder, der optrådte med visetekster i fredags. Det var en dejlig aften! Dorte Birch Landsformand for VVD. Side 6 Viseaften den 13. marts Første afdeling Evert Taube 125 år Torsdag den 12. marts i år er det nøjagtigt 125 år siden, at Nordens største skjald Evert Taube så dagens lys i Göteborg, og vi har dagen derpå Fredag den 13. marts inviteret Søren Riis til at fremføre et program med viser af den store svensker og med løst og fast om hans liv. Søren bliver akkompagneret af vores egen Vagn Olsen på klaver. Vi kender Søren godt fra tidligere besøg her i Kalundborg. Han har i mere end 25 år været aktiv i Visens Venner i Allerød, og siden 1998, hvor han medvirkede i Visens Venner i Roskildes store 1.000 års revy Kærlighed, kamp og kildevand, også været aktiv der. Søren udgav i 2008 CD'en 17 viser, hvor mere end halvdelen er af Evert Taube, og det vidner om hans store kærlighed til netop disse højt elskede svenske viser, som han også flere gange har haft lejlighed til at fremføre i Visans Vänner i Helsingfors. Det er jo Evert Taube, at vi skylder vores eksistens i Visens Venner, idet han i 1936 stiftede Samfundet Visans Vänner i Stockholm. Herfra bredte idéen sig så til hele Norden og altså også til Danmark. ”Vi ser frem til en fin aften i selskab med 125 års fødselaren Evert Taube.” Side 3 Viseaften den 13. marts Anden afdeling Dejlige danske duetter. To må man være og foråret nærmer sig - og dermed de uundgåelige forelskelser. Vi skal den kommende viseaften høre om de nyforelskede, såvel som det modne par, der mindes deres første forelskelse. Men ingen roser uden torne. I parforholdet opstår der også konflikter - og sød musik overdøves af skænderier. Vi skal det hele igennem. Ligesom i Disney's juleshow har vi også en overraskelse: Vi har fået en ny udøvende, som selv både skriver og komponerer viser. Han akkompagnerer endog sig selv på concertina eller guitar. Vi håber I vil tage godt imod vores nye medlem, Erik Sand. Peter Havlykke ------------------------------------------------------ Anmeldelser af viseaftenen den 30. januar Tak for en dejlig aften. De musikalske unge mennesker var rigtig gode med et godt sangvalg. Ligeså var det godt at høre "de andre". Alle var rigtig gode. Man skal være forsigtig med at fremhæve nogen, men Peter Havlykkes fortolkning af Halfdan Rasmussen mv var fremragende og Hugos "ekstranummer" tog kegler. Stor ros til den praktiske gruppe for et meget lækkert pølse-og ostebord. Utroligt at det kan fås for 40 kr. Visevennerne Inger og Jørgen, Hanne, Birthe og Hans Side 4 De unge og os andre! Fredag, den 30. januar 2015 var trist, kold og grå. Der var sne i vente, og det var lige vejr til en hyggelig hjemmeaften. Alligevel hankede vi op i hinanden og kørte fra Holbæk til Kalundborg for at deltage i Viseaften. Og heldigvis for det! Karin Hansen havde sammensat en pragtfuld blanding af gamle og nye viser, som blev fremført af sangere, der nok aldersmæssig spredte sig fra meget unge til ældre og alt der imellem. De unge kom fra Overbjerg – koret ledet af Gitte og Lotte (Sikken et par piger!). De har besøgt os før, og jeg håber, at de kommer igen. Jeg bliver ”glad i låget” af at se og høre disse unge mennesker. Glæden lyser ud af dem, og de kommer med nogle andre sange og viser, som jeg ikke kender eller har lyttet efter. Et eksempel: Når der kommer en rapsang i Radioen, lukker jeg ørerne. Det er larm, det er i hvert fald ikke sang, synes jeg, men så kommer Mads ind og synger/fremfører ”Lille hjerte”, så en gammel kone som jeg sidder med tårer i øjnene. Jeg er sikker på, at rigtig mange af de nok 100 gæster havde det lige som jeg. De er dygtige, de unge mennesker, og visen skal nok overleve med dem. De ”andre” kunne nu også. Det er nogle dygtige udøvende, vi har, i foreningen. Det bliver nok for meget, hvis jeg skal nævne alle, men 3 må jeg altså nævne: Peter Havlykkes udgave af ”Annette” var bare så morsom! Også tak til Lene Wittrup, fordi hun spillede ”Tango jalousi”. Det var modigt på en Viseaften, men meget forfriskende. Hun fortjente det store bifald, hun fik. Som rosinen i pølseenden kom Hugo Jensen og sang sin prale-vise. Det var fantastisk, at han kunne huske teksten udenad, og endnu mere fantastisk, at Lotte sprang til og akkompagnerede så fint uden at kende visen. Det var igen en super god, hyggelig, livsbekræftende og morsom aften. Tak alle sammen! Birgit Dalsgaard Side 5
© Copyright 2024