1. No category

Marts 2014
Haven
Som dit eget lille naturreservat !
hvordan?
Forslag til naturvenlig beplantning, anlæg og pleje af din egen have
Haver, i almindelighed, lægger beslag på stadig større arealer i Danmark, ligesom i resten af Europa.
Disse havearealer udgør en potentiel naturressource, som erstatning for det stadige tab af ’rigtig
natur’ i det åbne land, som hele tiden finder sted til f.eks. intensiveret landbrug, byudvikling, nye
erhvervsområder, veje- og tekniske anlæg, plantager mv.
Haver udgør en potentiel naturressource.
Naturindholdet (også kaldet biodiversiteten) i mange danske haver er ikke stort i øjeblikket, men haver er
alligevel af stor vigtighed for vores hjemmehørende flora og fauna.
De fleste havers naturindhold kan, om end haverne kan være med smukke bevoksninger og blomster, ofte
henføres til det der kaldes trivielnatur, dvs. de mest almindelige arter kan findes og ses her.
Årsagerne hertil er sikkert flere og kan f.eks. være:
 Et traditionelt syn på hvordan en have skal se ud
 Mangel på tid og interesse i at passe have
 Plantevalg (tilplantning med ’eksoter’, dvs. planter fra fremmede himmelstrøg)
 Måske overflødig eller unødvendig anvendelse af gødskning og kemikalier mod ukrudt, som er med
til at fattiggøre livet i haven
 Overdreven ’rengøring’ og lugning i haven
Vi tilplanter haven med mange indførte kulturvækster, såkaldte ’eksoter’, som ofte er farvestrålende træer,
buske og stauder. I modsætning til vore hjemmehørende plantearter, som har været i landet i et meget langt
tidsrum, er ’eksoterne’ ofte artsfremmede i forhold til vores hjemmehørende insektliv. Der eksisterer ikke et
samspil mellem indført plante og de hjemmehørende insekter, ligesom ’eksoterne’ ikke indgår i et
plantesamfund som insekterne kan genkende. Eksotiske haver kan være smukke, og jeg vil ikke frakende, at
en del indførte smukke plantearter er gode nektarkilder for insekterne, men ser man efter i insekternes
højsæsonen midt på sommeren, virker eksotiske haver, ofte noget livløse og fattige på liv, især er der
mangel på insektliv.
En andet aspekt ved indførte ’eksoter’ er, at de ofte fryser tilbage eller dør i hårde vintre. Sidst det skete var i
vintrene 2010-2012. Mange haveplanter skal fornyes efter hårde vintre, og det er selvfølgelig godt for
omsætningen i planteskolerne.
Anderledes forholder det sig med vore hjemmehørende træer, buske og stauder, som klarer selv de laveste
vintertemperaturer og det konstante skift mellem tø og frost. I tilgift er meget af vor flora, træer, buske og
1
stauder, både rigtblomstrende, og dermed insektvenlige og med god frugtsætning. Det gælder om at lære at
kende de bedste af disse hjemmehørende arter.
Ved at lære at anvende hjemmehørende arter, og indrette og pleje haven i en naturvenlig retning, kan du få
mange flere naturoplevelser i egen have hvis du vil, og i tilgift gavne den naturlige flora og fauna.
Ved at læse det følgende, får du måske inspiration, ideer og lyst til at gå i gang med at omlægge haven til dit
eget mini-naturlandskab, ved at omlægge til en havepleje vi kan benævne
naturnært havebrug.
Der skrives og formidles meget om haver i disse år, hvor et væld af haveblade, artikler og
fjernsynsudsendelser kommer med bud på hvordan vi kan indrette vores have, helst i løbet af få dage. Oftest
er der kun fokus på mange farver og det æstetiske, og særligt på ideen om at haven skal være ”nem at
passe, og se ordentlig ud”.
Disse aspekter af havedyrkning er selvfølgelig også vigtige. Men oplevelserne i egen have kan blive meget
større, hvis havens naturværdi for den vilde flora og fauna også bliver inddraget som et aspekt af det at
holde have.
Naturoplevelser i egen have, er i Danmark ikke rigtig kommet på dagsordenen endnu, men nogle artikler i
haveblade og flere bøger om emnet, viser at det er stærkt på vej.
I andre europæiske lande, f.eks England, har trenden ’Wildlife gardening’, som kan oversættes
henimod havebrug med naturindhold, grebet om sig.
Englændere er benævnt som verdensmestre i havebrug og her har haveejere åbenbart savnet den glade
summen af humlebier, synet af farvestrålende sommerfugle og fluesnappere og mejsers fødesøgning i
busketter og frugttræer. I dag har mange englændere indrettet deres have så den rummer et varieret dyreog insektliv. Denne havetrend, skal også ses i lyset af tilbagegangen i det åbne lands flora og fauna.
I England har tilbagegangen været endnu mere markant end i Danmark, grundet bl.a. et stort udflytnings- og
befolkningspres.
Benved (euonymus europaeus) udvikler sig til et lille træ eller busk.
En god art og størrelse til mindre haver.
Fuglene elsker de tofarvede bær (’kardinalhuer’) som er modne i september/oktober
I Danmark er der også en spirende interesse for naturnært havebrug og dermed naturoplevelser knyttet til
egen have. Også som et alternativ til det faktum, at vi bruger mere og mere energi og tid på at opsøge
naturen langt fra vores bopæl. Gode og spændende naturoplevelser kan også opleves i haven.
Haven kan plejes og dyrkes som en slags nærnatur, en blomstrende oase som kan give mange og nære
naturoplevelser. Naturindholdet i en have skal selvfølgelig som oftest indgå i et kompromis med de øvrige
behov som en have skal opfylde, rekreation, køkkenhave, leg og ophold, mm.
2
Oftest er der dog langt fra vision til virkelighed, blandt andet fordi mange haveejere er usikre på hvordan
tingene skal gribes an, og om det overhovedet kan lade sig gøre at få naturindhold i haven. ”Og hvor lang tid
skal jeg bruge på at passe den på en naturvenlig måde?” ”Og hvordan opnås naturoplevelser i haven, uden
at den dermed kommer til at ligne en upasset ”rodebutik” med masser af ukrudt, og dermed mulige
problemer med naboen ?
Blomstrende benved i juni måned
Akeleje og humlebi
Blomstereng i haven juni måned. Græs og blomster får lov til at gro højt inden afhøstning i juli-august.
3
Men, ’naturnært havebrug’ kræver en interesse og en aktiv indsats, og er absolut ikke det samme som blot
at lade stå til og lade det hele gro som det nu selv vil. Resultatet heraf vil blive utilfredsstillende med masser
af aggressivt ukrudt og kun lidt naturdiversitet.
Det drejer sig tværtimod i høj grad om at strukturere haven så der er stor variation, tidligt på
sæsonen bekæmpe det aggressive ukrudt og bevidst styre plejen så naturindholdet hele tiden bliver
tilgodeset og fremmet.
Og vigtigt at vide: En bevidst styret havepleje henimod et større naturindhold, kræver faktisk lige så meget tid
i haven, hvis ikke mere, som en traditionel velpasset have. Men det er et sjovt og spændende arbejde og
resultatet i form af efterfølgende naturoplevelser er forbløffende.
Inspiration fra naturlandskabet
Kattehale Mose i juni med bl.a. kærmysse
Teorien, eller ideen i naturnært havebrug er, at efterligne den struktur og variation vi finder i artsrige
naturtyper, som f.eks eng, overdrev, græsnings- og stævningeskov. Her, og i de øvrige rester af bevaret
fortidsnatur, som er den natur, der var almindelig udbredt i det gamle landbrugsland, førend vi omformede
landskabet til nutidens krav og behov, kan vi finde inspiration til naturnært havebrug.
Det er også vigtigt at forstå, at vor eksisterende flora og fauna er udviklet i et samspil med de nævnte
naturtyper over et meget langt tidsrum.
Et vigtigt naturaspekt at forholde sig til i Danmark er, at meget naturindhold er knyttet til skov, træer og krat.
Det skyldes at Danmark i fordums tid stort set har været dækket af skov, og at skov er den naturgivne
vegetationstype i stort set hele landet, hvis naturen får lov at råde uden menneskelig indgriben.
Ved bevidst at efterligne og opbygge en struktur i haven med elementer fra naturskoven, f.eks. den lysåbne
skoveng, vådområdet, krattet, skovbrynet og de henrådnende døde stammer og herefter tilpasse disse
naturtyper i målestok til haven, kan vi skabe nogle gode vilkår for det vilde dyre-plante og insektliv.
Resultatet kan blive en spændende og varieret have fuld af liv og gode nære naturoplevelser.
Vores viden om hvordan vores fortidsnatur så ud og fungerede, har vi bl.a. fra studier i de få og små danske
naturområder og naturskove, der stadig findes. Disse naturskove rummer mange lysninger, opstået gennem
stormfald og lynnedslag, enge, oversvømmelser, samt skovrande med blomstrende buske og klatreplanter
og masser af dødt ved i form af udgåede eller stormvæltede træer, til glæde for bl.a. spætter og
urskovsinsekter.
4
En vigtig viden hidrører også fra forskning i de tilbageværende større europæiske naturskove med et bevaret
naturligt dyreliv og dermed skovdynamik. Her skaber store græs- og træædere som europæisk bison,
vildhest, elg, kronhjort, bæver, m.fl., en skovmosaik, som betinger et rigt og varieret dyreliv..
.
Varieret skovbryn i naturskov ud til tidligere græsningseng. Her blomstrer kaprifolie (klatrende)
og hunderose rigeligt. Skovbryn og skovrande er meget vigtige for mange arter
Følgende forhold i haven er vigtige at forholde sig til og pleje efter, af hensyn til at få et stort
naturindhold:
1) Udformning af haven: Ydre rammer og indre opdeling (struktur)
2) Valg af urter, buske og træarter med rig blomstring og frugtsætning
( fortrinsvis hjemmehørende, eller klimatilpassede arter)
3) Udformning af mange forskellige levesteder i haven, så stor variation (mange biotoper) fremkommer
for dyr, fugle og insekter. Vekslen mellem lys/skygge – frodigt/magert – vådt/tørt.
4) Tidlig forårs-blomstring af nektarfyldte blomster, buske og træer
5) Havedynamik. Tillade spontan udvikling og tillade mindre mængder dødt
ved i haven, f. eks i form af afgrænsede kompost/kvasbunker
6) Fravalg af sprøjtemidler og ingen eller begrænset brug af kunstgødning NPK, (kompost kan
anvendes i stedet).
7) Styring af plejen, gennem rettidig beskæring og tynding, så den rette blanding af lys/skygge og
havestruktur fremkommer og til stede fremover.
5
Ovennævnte punkter til naturvenlig havedrift, kan sammenfattes således:
1) Naturnær struktur, så haven fungerer som et minilandskab eller
småbiotop for flora og fauna
2) Mangfoldighed og frodighed
3) At tillade dynamik i haven
4) Styring og pleje
Et eksempel på inspiration til den naturnære have: Gammelt jernalderlandskab i form af en
velpasset hassel-løveng på Gotland. Hasselbuskene skæres ned på skift med års mellemrum.
Den kalkrige jordbund er dækket af et rigt blomsterflor med bl.a. mange forskellige orkideer
Følgende er en forklaring på hvad de nævnte udsagn til naturvenlig havedrift dækker over:
1) Naturnær struktur i haven så haven fungerer som et minilandskab eller småbiotop for flora og
fauna:
For at forstå hvad der betinger et rigt dyre- insekt- og fugleliv i en have, bliver vi nødt til at betragte haven set
med dyrenes, insekternes og fuglenes øjne. Vi bliver nødt til at skabe noget havenatur der ligner den ’vilde
natur’ og de landskabstyper dyrene kommer fra.
Følgende elementer i haven er derfor vigtige for at den udgør et godt levested for en varieret flora og fauna:

et fødegrundlag (blomsterrige, nektarholdige planter tiltrækker
insekter og dermed småfugle)

vand (f.eks vandhul eller fugtlavning)

læ og skjulesteder (tætte beplantninger og krat)

lys og skygge (tæt bevoksede partier vekslende med lysåbne
giver skovbrynseffekt)
6
Når fugle, insekter og dyr ’besøger’ haven, vil de føle at der er gode levevilkår, hvis ovenstående faktorer er
opfyldt. Hvis de samtidig kan ’genkende’ nogle levesteder fra naturen, f.eks. i form af:
I haven
tætte beplantninger
tørre stenbede/stensamlinger
hække
lave tidvise fugtarealer
vandhul
græsplæne
svarer i naturen til (biotop)
krat/skov
klippe/steppe/overdrev
levende hegn
eng/mose
sø/vandhul
hårdt afgræsset eller klippet eng
Tilstedeværelsen af ovennævnte naturelementer åbner mulighed for at haven opfattes som varieret natur,
hvor dyr, insekter og fugle kan finde føde og ønsker at være.
Staudebed med naturnært forårsflor: Kodriver, vår-fladbælg, mark-forglemmigej,
og akelejefrøstjerne. Alle er nektarrige planter som humle- og honningbi
holder meget af
Ældre lidt forsømte haver med gamle og varierede beplantninger, specielt et rigt udvalg af blomstrende
buske, frugttræer og rige stauderabatter, vil ofte byde på stor naturmangfoldighed og gode muligheder for
føde og skjul til havens fugle og dyr
Konklusion:
Naturværdien i en have afhænger af, hvor mange fællestræk havens struktur og plantesamfund har
med de oprindelige naturlige levesteder som findes i naturskov, eng, mose og overdrev mm..
7
Varierede staudebede omgivet af små tæt klippede græsgange, der forbinder de forskellige haverum
2) mangfoldighed og frodighed
Mange af de fugle og dyr der bor eller besøger haven, er som tidligere nævnt oprindelig tilknyttet skov.
Derfor foretrækker havens pattedyr og fugle gode læforhold og buskadser hvor de kan søge skjul, men
også små lysninger med lys og varme. Udformning og struktur af bevoksning i haven er derfor af stor
betydning.
Dagsommerfugle og andre insekter, herunder de nyttige humlebier, honningbier og svirrefluer, foretrækker
også gode læforhold, masser af blomster og varme solrige hjørner og lysninger.
Den ydre ramme om haven er derfor vigtig, af hensyn til læ, fødesøgning og skjul.
Akelejeflor og siddeplads i maj
8
Merian er en fantastisk plante til insekter. Her er det den seksplettede
Køllesværmer, en dagflyvende natsommerfugl, der nyder godt af plantens nektar. Juli
Havens indramning.
En tæt hæk som omgiver de fleste haver er en god erstatning for skovbryn og levende hegn, som mange af
havens dyr og fugle oprindelig søger føde i.
Endnu bedre end en klippet hæk, er en beplantning i form af et 3-rækket levende hegn af rigtblomstrende,
mindre buske med småtræer der rager op over hegnet som små overstandere. Hvis man supplerer med
klatreplanter, f.eks kaprifolie, skovranke m.fl. ind mod haven og sørger for at her er lysåbent, i hvert fald et
vist tidsrum af dagen, vil her være et meget attraktivt levested for småfugle og insekter. Det er vigtigt at de
valgte træ- og buskarter er velegnede til beskæring når hegnet truer med at blive for højt.
Eksempel på levende hegn i det åbne land med blomstrende arter som hæg,
mirabel, slåen, fuglekirsebær, eg mm
9
Forårsfrodighed ved lille havedam med havegrillen i baggrunden
Også husdyrene trives i en naturnær have, her orienterer ’Pysse’ sig.
10
Valg af planter, buske og træarter
Et 3-rækket løvtræs- og buskhegn som ’ydervæg’ omkring haven kan indeholde nogen af følgende arter:
(Ved indkøb på planteskolen, forlang om muligt danske racer/provenienser)
På listen er medtaget enkelte indførte arter,’eksoter’ på grund af deres skønhed og betydning i
blomstringstiden for insekter. Ellers består listen af hjemmehørende, tilpassede arter af stor betydning for vor
flora og fauna. Listen kan selvfølgelig suppleres eller erstattes med andre arter.
ART
LATIN
hvidtjørn
Cratagus
BLOMSTRING
FRUGT
xx
x
xxx
BESKÆRING
FAUNA
xx
xxx
xx
x
xxx
kvalkved
Viburnum opolus
vrietorn
Rhamnus chartaticus
xx
xx
x
xxx
benved
Euonymus europaeus
xx
xxx
x
xxx
hassel
Corylus avellana
x
xx
xx
xxx
avnbøg
Betula carpinus
x
xx
xxx
xxx
skovæble
Malus sylvestris
xx
xxx
x
xxx
tørst
Rhamnus frangula
xx
x
x
xxx
surbær
Aronia melanocarpa
xx
xx
xx
xx
paradisæble
Malus sargentii
xxx
xx
xx
x
paradisæble
Malus “profsprenger”
xxx
xx
xxx
xx
kræge
prunus incititia
xx
xxx
x
xx
alm. røn
sorbus aucuparia
xx
xxx
x
xx
bærmispel
amelanchier
xx
xx
x
x
xx
x
x
xx
x
x
x
xx
alm. gedeblad Lonicera periclymenum
xxx
xx
x
xxx
sommerf.busk
xxx
x
xx
xx
kirsebærkornel cornus mas
dun gedeblad
Lonicera ledebourii
budlleia
skovfyr
pinus sylvestris
xx
xx
xx
xx
taks alm.
taxus baccata
xx
xx
xx
xx
sambucus nigra
xxx
xxx
xx
xx
pærekvæde cydonia oblonga
xxx
xxx
x
x
hyld
x
xx
xxx
= god
= meget god/velegnet
= særdeles god/velegnet
11
3) At tillade dynamik i haven
Havens udformning er vigtig.
For at tiltrække et mangfoldigt dyreliv er det vigtigt at haven er varieret og indeholder skift mellem lys/skygge,
frodigt/magert, vådt/tørt samt indeholder småbevoksninger med overstandere af enkelte større lystræer.
Det er klart at jo større areal, jo bedre mulighed er der for at udforme og skabe variation over afstande, men
selv i små haver er der mulighed for at skabe variation og frodighed.
Lystræer er træer der kræver lys og selv giver lys-gennemslip, og som kan indgå i blanding med andre
buske og træarter.
Eks. på lystræer- og buske er, skovfyr, eg, birk, benved, paradisæble, frugttræer, røn, kirsebærkornel, tørst,
mirabel, vrietorn, m.fl.
Bøg, rødgran, blågran med flere, er typiske skyggetræer som skygger alle andre vækster bort. Disse er
derfor ikke egnet i mindre haver.
Krat og smålunde i form af tætte mindre bevoksninger kan med fordel etableres i yderkanter af haven.
Her giver de læ, optager mindst brugsplads, og så er de medvirkende til at give haven det eftertragtede lundeller løvengspræg, dvs. med indre skovbryn og overgange mellem lys og skygge, samt læ.
Krat og smålunde skal altid sammensættes af lystræer og –buske, evt. indblandet lidt alm. taks som et
stedsegrønt vinterislæt. Ved at kombinere lyskrævende lette buske og lystræer undgår man at en enkelt art
kommer til at dominere over de andre arter og et tæt lægivende krat kan hermed dannes.
Man kan inddele haven i mindre haverum ved at plante hække af, f.eks bøg, avnbøg, lind eller taks, som
tåler gentagen klipning. I de forskellige haverum kan så anlægges småbede, dækket af staude-og
bunddækkende beplantning (brug fortrinsvis danske hjemmehørende stauder) og med buske og små
frugttræer stående i bedet som overstandere.
Herved får man efter få år dannet en struktur, som er vigtig i haven af hensyn til dyre- og insektliv: Indre
skovbryn og blomsterrige staudebede med buske og småtræer.
Haverummene og staudebede kan bindes sammen af mindre græsplæner, eller græs/naturstensbelagte
stier der forbinder de forskellige haverum .
Blomstrende paradisæble i maj
12
Akelejefrøstjerner i blomst under gamle frugttræer
blomstrende eksemplarer af skærmplanten foldfrø i juni-juli. Planten ynder tørre kalkrige forhold
13
Havedynamik
Det er ikke alle selvsåede arter der er uønsket ukrudt. En af ideerne ved naturnær havedrift er, at tillade og
styre en dynamisk udvikling i haven.
Herved menes, at du bør vurdere selvsåede arter, det være sig blomster, buske og træer, førend de fjernes.
Nogle arter kan være velkomne, på stedet, eller omplantes, f.eks kodrivere, akelejer, anemoner,
lærkesporer, merian, perikon, hvidtjørn, peberbusk (Daphne), benved, roser med flere.
Hvis du f.eks. bibeholder nogle mindre grupper eller eksemplarer af planten løgkarse, som optræder
ukrudtsagtig, kan du tiltrække den smukke dagsommerfugl, aurora. Arten søger føde og lægger æg på
løgkarse. Planten er nem at trække op hvis du vil af med den igen, men gør det før den sætter frø.
Ønskværdige stauder har selvfølgelig svært ved at klare sig, hvis bunden er dækket af aggressive arter som
skvalderkål, mælkebøtter, brændenælder eller en kraftig græspels.
Har man først fået etableret f.eks. vilde skovanemoner, kodrivere, violer og lærkesporer i haven vil de, hvis
de får lov, langsomt sprede sig, hvilket er meget ønskeligt, idet disse arter er tidlige og med til at dække
jordbunden. Det er selvfølgelig en stor fordel at kunne genkende de forskellige arter, så du kan skelne
velkomne arter fra uønskede. Hjælp hertil kan fås i den omfattende litteratur om flora, træer og buske, der
omhandler emnet.
Som senere beskrevet under afsnittet ’kvasbunken’ er det vigtigt ikke at fjerne eller afskære alt dødt ved i
form af f.eks. tørre grene fra gamle frugttræer. Mange insekter kan lide at sole sig på tørre grene, ligesom
spætten holder af at kile nødder og lignende fast i sprækkerne på døde grene.
Dødt ved er med til at øge naturmangfoldigheden i haven, men det er selvfølgelig en smagssag hvor mange
døde grene man som haveejer vil se på. De afskårne tørre grene kan om muligt bunkelægges i et
hjørne,hvor de ikke generer, og kan på denne måde komme det vilde dyreliv til gode.
Tidlig blomstring
Af hensyn til havens vigtige bestøvere, f.eks. humlebier og bier, men også til de forårsflyvende
dagsommerfugle som har overvintret, er det vigtigt med et tidligt blomstrende forårsflor.
Humlebidronningen er fremme allerede på gode varme dage i marts og skal her have noget ’mad’ at flyve til.
Hvis der er mad nok og hun synes om forholdene på stedet, vil hun etablere bo i eller omkring haven og
dermed være med til at sikre bestøvningen af dine frugtræer og –buske.
Masser af erantis, Krokus (gerne botaniske = vilde krokus), kodrivere (primulaer), marts-violer, anemoner,
lærkesporer og blomstrende piletræer, især den gule seljepil, hører til humlebiernes favoritplanter.
Jo tidligere på sæsonen dine bede er dækket af blomstrende planter, og jo tidligere du får fjernet uønsket
ukrudt fra staudebedene, desto frodigere og mere dækkende vil dine bede stå gennem sommeren og
dermed vanskeliggøre indvandring af aggressivt ukrudt.
Andre gode forårsblomstrende stauder er f.eks. lungeurt, vårfladbælg og vibeæg.
Udover den nævnte seljepil, er mirabelle, slåen, blomme, kirsebær og spidsløn gode nektarplanter om
foråret.
Blomstereng i haven april: Mængder af blomstrende kodrivere (primula veris
og primula elatior) indrammet af lægivende levende hegn
14
4) Styring og pleje
Når først havens forskellige rum og ydre hegn er etableret, gælder det fremover om at styre haveplejen med
sav, saks, spade og planteskovl. Det er vigtigt at være opmærksom på gode og gennem dagen ’vandrende’
lysforhold, således at en rig blomstring kan fremmes. Hvis lystræer og –buske udsættes for meget skygge,
holder de op med at blomstre.
Har du planter tæt til at begynde med, skal du ikke være bange for at fjerne det, der kan undværes, således
at det tilbageblevne får meget bedre vilkår.
Herefter kan havens udtryk henimod styret ’natur’ forfines, med en målrettet pleje. Vigtigt er at holde
aggressivt uønsket ukrudt på et lavt niveau. Typiske aggressive arter er, mælkebøtte, brændenælde,
febernelllikerod, gråbynke, hulsvøb, vild kørvel, kvikgræs, skvalderkål, canadisk gyldenris, ensidig klokke,
regnfan, med mange flere.
En luge- og graveindsats mod disse arter skal foregå tidligt på plantesæsonen, dvs. i marts-maj for at være
mest effektiv.
Et godt råd: Lær dit aggressive ukrudt at kende og vær over det tidligt på sæsonen!
I det følgende vil etablering og pleje af 4 vigtige naturtyper som en naturvenlig have
kan/bør indeholde, blive beskrevet:

Blomsterengen (engen)

stenbedet (kalkstensteppen))

det lille vandhul (mosen)

kvasbunken (dødt ved i naturskov)
Kik gennem haven mod blomstereng med nyudsprunget hassel
og kodrivere i maj måned
Blomstereng
På et lysåbent, mindre areal af haven, kan man med fordel anlægge en af de vigtigste ´biotoper´ for
dyrelivet, blomsterengen.
Her må man væbne sig med tålmodighed før resultatet er tilfredstillende: Vær indstillet på at bruge noget
’knofedt’ inden blomsterne viser sig og indtager den dominerende plads, som gør at arealet kan kaldes en
blomstereng.
Rigtigt etableret og derefter plejet, er blomsterengen en kilde til megen naturoplevelse og naturglæde i
haven, og tillige en voksende glæde, idet den med god pasning, bliver mere artsrig som årene går.
Vigtigt: En blomstereng egner sig ikke til meget tramp, leg og aktivitet i højsommeren, men skal lades urørt
indtil afhøstning hen på sommeren. Herefter tåler den moderat tramp og slid indtil næste forår.
Hvis man gerne vil færdes i blomsterengen i højsæsonen, kan der klippes/slås små trampestier. Herved har
man også gode muligheder for at følge med i blomstringen og insektlivet (og jage dræbersnegle!).
15
Etablering af blomstereng kan ske på 2 måder:
Blomstereng 1)
Udvælg et lysåbent velegnet areal, gerne noget næringsfattigt og uden aggressivt ukrudt, eller et
eksisterende blomsterbed (som du ønsker at omlægge) af en vis størrelse.
Fremover skal arealet plejes ekstensivt, med én-to årlige slåninger/afskæringer efter midten af juli, hvor den
afslåede vegetation efter en lille uge rives sammen og fjernes fra arealet. Det er vigtigt at det afslåede
materiale fjernes, for at give lys og luft til arealet og for at få nedbragt næringspuljen i jorden og for at få bugt
med aggressivt ukrudt.
Vigtigt:

at du vælger et lysåbent græsbevokset areal, til din fremtidige blomstereng og et areal som ikke skal
anvendes til andre brugsforemål.

arealet ikke må være for næringsrigt eller kraftigt kunstgødet

der ikke må være aggressivt ukrudt på arealet, f.eks. partier med skvalderkål, mælkebøtte, kvikgræs,
brændenælde, bynke, regnfan, agertidsler, mm

at du afslår arealet (med le, græstrimmer eller maskine,(f.eks. en skiveklipper), 1-2 * årlig, efter 15.
juli og 15.sept og fjerner det afslåede materiale. I vækstsæsonen luges uønskede arter bort, f.eks
mælkebøtter, bynke, agertidsler, mm. væk. På denne måde bliver der mere plads til de ønskede
arter.

at du til stadighed udsår ønskede og egnede blomsterarter du ønsker i engen, f.eks. i form af friske
klippede/afslåede stauder (helst hjemmehørende arter) andetsteds fra i haven. Når frøene er drysset
af, fjernes de visne frøstandere efter et par uger. Indkøbte og ønskede frø fra hjemmehørende arter,
kan også udsås i blomsterengen

at der er en bevidst markant klippet overgang fra blomsterengen med højt græs og urter, til f.eks. en
klippet græsplæne, for at undgå et rodet og sjusket udseende.
Blomsterflor i anlagt blomstereng på offentligt areal. Lillerød bymidte
16
Blomstereng i haven med spredte frugttræer og blomstrende buske. En sådan blomstereng
med træer og buske kaldes en ’løveng’
Blomstereng 2)
En blomstereng kan også etableres helt fra bunden, ved at begynde med et rengjort jordstykke (bedst efter
ukrudtsbrakning gennem mindst 1 vækstsæson).

Arealet skal henligge lysåbent og jorden ikke være for næringsrigt eller kraftig kunstgødet.

Det er vigtigt at jorden ikke indeholder aggressivt ukrudt, skvalderkål, havepest, kvikgræs o.lign.

Arealet kultiveres, jævnes og tromles, ligesom når en græsplæne etableres.

Arealet tilsås herefter med den ønskede frøblanding, f.eks en indkøbt engblanding af danske arter;
der sås kun blomsterfrø, idet græsser nok skal indfinde sig af sig selv.

Herefter er det et spørgsmål om at have tålmodighed. Det tager et par år før flerårige arter begynder
at blomstre. Hvis der er 1-årige frøarter i blandingen, vil disse derimod hurtigt vise sig. Husk at
fjerne/luge selvsåede, aggressive ukrudtsarter, idet disse ellers vil brede sig og optage for meget
plads i blomsterengen.

Når blomsterengen er fuldt etableret, skal den klippes, skæres eller slås 1 – 2 * årlig, alt efter
næringstilstand. Slåningstidspunkt efter 15. juli og efter 15. september. Jo kraftigere næringstilstand,
jo oftere klipning, dog aldrig mere end 3 * på en sæson.

Det afslåede materiale skal herefter rives sammen og fjernes for at slippe maksimalt med lys ned i
bunden af arealet. Hvis jorden er tilstrækkelig næringsfattig, kan man nøjes med 1 * klip, f.eks. efter
20. august. I regnfulde år, er det optimalt med 2 * klip, ca. 1. juli og efter 15. september.

Husk at lade det afslåede materiale ligge ca. 7 dage hvis du ønsker at de vigtige og smukke arter
når at kaste frø. Herefter kan det visne plantemateriale fjernes.

Sørg for at der altid er fuldt lys, eller let vandrende skygge til engen. Skygge en stor del af dagen
medfører opløsning af grønsværen, ophør af blomstring og indvandring af skyggetålende skov-arter
og ukrudt.
17
Et kik mod blomsterengen i maj
En blomstereng i haven er, med den rigtige indsats og pleje, en voksende glæde i haven.
Med korrekt pleje kan engen blive mere og mere varieret som årene går. Smukkest er den fra midten af juni
og en måned frem. Vigtigt er at man selv er aktiv med at tilføre nye egnede, hjemmehørende frø til engen
som beskrevet (kan indkøbes) og at aggressivt ukrudt løbende fjernes.
I blomsterengen trives rigtig mange spændende insekter og dyr, idet her er læ, fødegrundlag og skjul.
Forårstid: kik fra det tørre stenbed mod ’løvengen’ (blomsterengen)
18
Tørbundsbedet, stenbedet eller steppebedet, er et andet bed man kan få rigtig meget glæde af
at anlægge i haven.
Bedet kan udformes og varieres på mange forskellige måder, men fælles er at det gælder om at skabe nogle
næringsfattige, tørre, lysåbne og varme forhold, hvor lave tørketålende stauder trives sammen på sten- og
grusbund.
Sådanne forhold vil tiltrække masser af sommerfugle, bier og andre spændende insekter, og med lidt held
kan man også få firben og andre varmeelskende dyr til at opholde sig her.
Kalkrigt steppebed på kalksten. Højsommerblomstring
Blomstrende skovkløver, rundbælg og smalbladet klokke
19
Etablering af kalkrigt steppebed
For at steppebedet skal få den ønskede funktion som ´biotop´ i haven, er det vigtigt at det har en vis
størrelse, f.eks 15-20 m2 eller mere, og at bedet anlægges på et sted i haven med fuldt solskin.
Til at skabe de rette tørre og godt drænende forhold, er det ofte nødvendigt at begynde med at bortgrave
den næringsrige havemuldjord ned til mineraljorden (ca. 40-70cm i dybden). Den bortgravede muldjord
erstattes med sten af knytnæve-størrelse i bunden, herefter grus, sand, kalk (må ikke være næringsberiget)
og andre drænende materialer.
Når det bortgravede areal er fyldt op, bør bedet hæves med samme slags materialer over det omgivende
terræn, f.eks 20-40cm. I topblandingen af tørre grus- og stenmaterialer, opblandes en smule groft omsat
kompost, for at give lidt næring i de øverste lag. Overfladen kan herefter groft belægges med kalkstensfliser
eller andre natursten (kan ofte købes på genbrugsmarkeder). Med en vis afstand mellem stenene til
indplantning af stauder, kan man få en fin overflade afslutning, som også betyder at man kan færdes på
steppebedet. Den store volumen af drænende materialer og kalksten gør, at bedet vil suge varme om
sommeren, og derved begunstige tørke- stauder, såsom blodrød storkenæb, svalerod, slangehoved, soløje,
edderkoppeurt, dueskabiose, smalbladet klokke, bakkejordbær, blåhat, knopurt, vild løg, hjorterod, foldfrø,
opret kobjælde, gul snerre, pimpinelli, kløverarter, med mange flere. Samtidig vil de tørre/solrige forhold
vanskeliggøre indvandring af næringskrævende ukrudt, som i tørkeperioder vil tørre væk.
Ved at indplante og indså hjemmehørende eller nordiske blomsterarter, får vi her et levested (biotop) i haven
der i højsommeren myldrer af lave farvestrålende blomsterarter. Sommerfugle, svirrefluer, solitære bier og
andre interessante og nyttige insekter vil elske lyset og varmen og den megen nektar. Steppebedet kan
sammenlignes med en ’sommerfuglerestaurant’.
Tidselsommerfugl på knopurt i stenbedet
Årlig pleje af steppebedet
Er ret enkel, idet den består i en årlig nedskæring/klipning af de nedvisnede stauder med efterfølgende
fjernelse af det nedklippede. Nedskæring/klip gøres bedst sidst på sommeren (efter 15.sept), eller næstbedst
om foråret (før 1.maj).
Det er vigtigt at bedet holdes næringsfattigt. Derfor man bør rive bedet for blade og lignende efterårstide og
vinter og fjerne disse, idet de ellers vil medføre mulddannelse og dermed for næringsrige forhold i bedet.
Det kan ikke undgås at der trods de tørre forhold kommer enkelte uønskede arter i bedet, såsom græs,
mælkebøtte, ranunkel, havepest, mm.
Det er vigtigt at disse arter fjernes løbende, idet de ikke hører til i dette bed, og på længere sigt kan
udkonkurrere den ønskværdige tørbundsfloraen, hvis de får lov at brede sig.
20
Der er en del arbejde i at etablere et steppebed, som beskrevet ovenfor, men til gengæld får man her årligt
mange fine skønhedsindtryk og naturoplevelser. Vel etableret er det nu blot om at indrette sin magelige
siddekrog tæt på steppebedet, for herefter at nyde bedets farveflor og det myldrende sommerfugle- og
insektliv på de gode sommerdage.
Steppebedet bliver hurtigt en af favoritlokaliteterne i haven.
Kejserkåbe på blomstrende brombær
Kalkstensmur, der kan medvirke til opdeling i haverum. Stenene afgiver varme om natten
21
Bølgekronet storkenæb er en glimrende bunddækkestaude, om end den skal holdes noget i ave. Den er
Dog nem at komme af med, hvis den breder sig for meget.
Humlebier og honningbier hænger i planten og suger nektar gennem blomstringstiden.
22
Det lille vandhul (mosen).
Lille anlagt vandhul med rig vegetation i omgivelserne, engkabbeleje, kodrivere, engkarse
Og engblomme.
Vand i haven er meget vigtigt for havens insekter og fugle. For at tilgodese dette behov, kan der mest enkelt
opsættes et fuglebad, som er en udmærket løsning. Hvis man vil tiltrække flere arter som er afhængige af et
vandmiljø, skal man anlægge en mindre dam, sø eller sump.
Som med blomstereng og stenbed, kan et mindre vandmiljø anlægges på mange forskellige måder, alt efter
plads, temperament og pengepung, men fælles for projektet er, at man skal skabe et areal der kan holde
vand året rundt.
I færreste tilfælde indeholder en have en naturlig lavning der er velegnet til sø, derfor skal der som oftest
udgraves en tilpas lavning til formålet. Hvordan dette gøres mest hensigtsmæssigt, skal jeg henvise til den
megen speciallitteratur der findes på markedet om emnet: Vand i haven.
Det udgravede areal til dam/sø må ikke anlægges for småt, samt en vigtig ting: Arealet skal ligge lysåbent
eller i halvskygge en stor del af dagens timer. Ellers bliver det bare et surt myggehul !
For at få den udgravede lavning vandtæt kan man:
1) bruge en vandtæt dug, eller et formstøbt bassin (indkøbes på en planteskole)
2) fore den udgravede eller naturlige lavning, med et tykt lag stampet ler.
Det lille vandhul: Jord og beplantning
Hvis man ønsker havedammens omgivende areal til at fremstå som sumpbed, bør dette areal også ligge
lavere end den omgivende have, således at vandet fra dammen i højvandstider, kan oversvømme dette
areal. Den bortgravede jord kan med fordel erstattes med opblandet sphagnum, eller et ordentligt lag af
gran- og fyrrenåle opblandet med lidt færdigomsat kompostjord og lidt kalk, som også kan udgøre et godt
vækstmedie for sumpplanter.
Af vandplanter kan anbefales krebseklo, vandaks og vandrøllike som er vældig gode til at holde vandet frit
for alger.
I det omkringliggende sumpbed kan der bl.a udplantes stauder, som engblomme, kattehale, vibeæg,
akelejefrøstjerne, engkabbeleje, hjortetrøst, engkarse, orkideer (kan købes på visse planteskoler), fladkravet
kodriver, hvid snerre, hvid anemone, gul anemone, skovangelik, strudsvingebregne og mange flere.
I kanten af dammen kan der udlægges gl. træstykker, flade sten (dog ikke kalksten), således at fugle, bier og
andre insekter kan komme ned for at drikke, eller bade. Guldsmede og vandnymfer holder meget af at sole
sig på opragende større træstykker, der kan graves ned i nærheden af havedammen.
Det lille vandhul eller havedammen udgør et komplement til blomsterengen og steppebedet.
Således er der med etableringen af disse ”naturtyper” skabt et fundament for variation i haven og et
tilhørende dyre- plante- og insektliv, og dermed fine nære naturoplevelser.
23
Et panorama mod det lille vandhul omgivet af frodig vegetation med mange forskellige arter
Kvasbunken/dødt ved
Endnu en vigtig ting til at skabe det ønskværdige dyreliv i haven, er forekomst af dødt ved i form af grene,
træstykker, kompost- og kvasbunker. At bortkøre kvas fra haven er det samme som at eksportere havens
næring og dyreliv, udover at der tillige bruges megen fossil energi på opgaven. Derfor, prøv at indret dig
hensigtsmæssigt med dine kvasbunker og andet ’haveaffald’
.
Nu er det måske ikke det mest charmerende at kikke på uomsatte kvasbunker i en have og ofte er pladsen
heller ikke til det. Ikke desto mindre er det meget vigtigt med et sådant forrådskammer af organisk materiale
som en kvasbunke er for insektlivet og for dyr som bl.a pindsvin.
Kvasbunker, dødt ved og træstykker kan derfor med fordel gemmes inde i eller bag busketterne, eller i
skyggefulde hjørner som man alligevel ikke anvender. Man kan eventuelt etablere en blomstrende
beplantning foran bunken så den ikke er synlig.
Omsætningen i en kvasbunke går hurtigst, hvis kvaset er hakket til småstykker eller på anden måde neddelt
ved hjælp af sav, motorsav, saks eller kompostkværn.
Dødt ved i form af større, tørre træstykker, kan være meget dekorative og kan opstilles eller lægges
forskellige steder i haven. Bedste træstykker til dette formål får man fra eg, elm, enebær, taks m.fl.
24
Eksempler på gode stauder som tiltrækker et rigt insektliv
Merian
Edderkoppeurt
God art til tørre forhold
engblomme
25
Sort fladbælg er en god hjemmehørende kraftig staude, der moderat selvsår sig på
kalkrigt muld (kan bestilles og købes på planteskoler)
Sprøjtemidler og brug af kunstgødning
En betingelse for et alsidigt og bredspektret insektliv i haven er at udelukke sprøjtemidler.
Mange insektarter er særdeles følsomme overfor selv små mængder af giftige emner, hvilket selvfølgelig
også vil påvirke fuglelivet i haven, når insekterne som vigtig fugleføde ikke er til stede
Mange dagsommerfugle som indtil ca. 1940-50,erne fandtes i levende hegn/ skovbryn og haver, er i dag
forsvundet eller blevet meget sjældne; landbrugets omfattende marksprøjtning som foregår langs levende
hegn og markskel og op til landbohaver er en væsentlig årsag til tilbagegangen.
Netop fraværet af ukrudtsmidler i haven, kan være medvirkende til at et varieret insektliv holder hinanden i
skak (ligevægt), således at skadevoldere i haven aldrig bliver masseopformerede.
Hvis man er så uheldig at være plaget af de såkaldte dræbersnegle, og påtænker at udlægge sneglegift, skal
man tænke på at sneglegift påvirker alle former for snegle også de nyttige arter. Samtidig svækkes
sneglenes vigtigste fjende, pindsvinet som spiser de forgiftede snegle. Et snegleangreb kan dog være så
kraftigt og en stor trussel mod havens stauder og afgrøder, at sneglegift er en nødvendighed. Rigtig udlagt
kan man få fred for snegle i 3-4 uger, før en ny bølge vælter ind fra omgivelserne.
Det er meget vigtigt at bekæmpe dræbersnegle i opløbet, idet de ellers kan blive en stor plage i haven.
Fangbrædder kan udlægges på strategiske steder i haven sidst på vinter/tidligt forår. Regelmæssig
aftenpatruljering gennem haven sommeren igennem er vigtig, især i regnfulde milde perioder. Sneglene kan
indsamles eller hakkes over med en skarp spade, overhældes med kogende vand, klippes over, mm.
Det har vist sig at fugle som husskade, solsort m.fl. kan tage mindre snegle i perioder, hvor der ikke er så
meget andet føde.
Pindsvin og skrubtudser er vældig nyttige dyr at have i sin have, idet de kan fortære rigtig mange snegle i
sæsonen, således er skrubtudsen meget aktiv med at fange mindre snegle mellem jordbærplanter.
26
Dagpåfugleøje på hjortetrøst, en af de bedste ’sommerfuglestauder’
Nældesommerfugl på hjortetrøst i juli
Næringsstoffer
Alle planter har behov for næring til at gro. Er din havejord af almindelig god muldjord, er det Ikke nødvendigt
at gøde staudebede. Ved at gøde disse, risikerer man at mindre sarte stauder udkonkurreres af de store og
grove som får for gode vækstvilkår. Nyplantede træer og buske skal starte i en god næringsrig jord, og kan
evt. gødes med kompost. Efter nogle år når de er i god vækst, kan gødning udelades.
Andre forhold gør sig gældende i køkkenhaven. Her er det vigtigt med en konstant god næringstilstand, hvis
man skal høste gode afgrøder.
I dag findes flere alternativer til kunstgødning på markedet.
Kompost i forskellige afskygninger kan købes sækkevis på havecentre og planteskoler, også i form af
økologisk gødning.
Man kan også fremstille og anvende egen kompost, hvilket er særdeles tilfredsstillende.
Større mængder færdig kompost, baseret på haveaffald og husdyrgødning, kan købes hos
specielforhandlere.
Når haven efter en årrække er groet godt til med de ønskede løvtræer og buske, vil den normalt være
selvgødende i form af det store bladnedfald, som selvfølgelig ikke skal fjernes fra haven. Køkkenhaven skal
dog stadig tilføres næring.
Det kan kun tilrådes at rive blade fra græsplæner, blomstereng og fra steppebedet, resten kan ligge til
omsætning. Bladene er meget vigtige som næringsmedie for mange insekter og regnorme, som nedbryder
bladene til næring, som indgår i havens næringsstofkredsløb.
Som beskrevet tidligere er det vigtigt ikke at gøde blomsterengen og steppebedet, fordi de
konkurrencestærke arter, hvoraf mange er uønskede, vil udkonkurrere de små arter som tåler og
trives med tørre og næringsfattige forhold.
27
En blomstereng efter høslæt i september. Her i form af en hassel-løveng
Efterskrift
Hvis det virker lidt uoverskueligt at skulle gå i gang med de nævnte ideer og forslag til omlægning imod
naturnær havedrift, tilrådes det at starte i det små med omlægning af mindre havearealer. Således kan du nå
at følge med i udviklingen og indhøste egne vigtige erfaringer.
Vigtigt er, at haven ikke kun bliver en tung pasningspligt, men at den også er til rekreation og glæde og en
kilde til afstresning, samtidig med at den kan blive en lærebog om naturens indretning.
Hvis du praktiserer naturnært havebrug, kan man ikke bare sætte sig og nyde, for så bliver der jo med tiden
ikke noget at nyde, haven skal plejes løbende.
Som årene går, samtidig med at væksten styres i rigtig retning med saks, græsklipper, rive og spade, bliver
haven en stadig større glæde for dig og med en artsrig flora og fauna.
De plantede træer, buske og stauder får alder og struktur, din have bliver med tiden til et lille naturparadis.
Dette forpligtiger: Dyrene, fuglene og insekterne er blevet afhængige af dit fremtidige virke i haven. Du er
med din indsats med til at gøre en beskeden forskel og forhale den globale naturforarmelse en smule.
Disse tanker og ideer om naturnær havedrift, skal ikke læses som en facitliste, men som et udtryk for mine
egne erfaringer i landskab, natur og have og uddrag af litteratur som jeg er blevet inspireret af.
Dette skrift er ment som et ide-forslag.
Der findes mange andre måder at gøre, eller kombinere tingene på. Vigtigt er selvfølgelig at iagttage
hvordan tingene foregår i den ’rigtige’ natur i fuld skala, og at du finder din egen måde at indrette din
naturnære have på.
Håber du er blevet inspireret til at gå i gang, god arbejdslyst og fornøjelse.
Kurt Borella
28
litteratur:
Lars Gejl: Politikens bog om havens dyreliv 2005
Karsten Thomsen: Alle tiders urskov. nepenthes
forlag 1996
Prime nature:Primenature Aps, Vestergade 10,
7323 give
Sveriges natur: trädgården som naturreservat
(ulrika Eriksson, Carl-Axel Fall
Haven:dec 2005 Martin haugaard Steffensen :
Natur i haven
Praktisk økologi:Landsforeningen Praktisk
økologi
Nykilde frø: Lundbækvej SlotsBjergby
4200 Slagelse
Klatrerosen ’duftfrühling’ klatrer op i en benved
29