1. No category

Når ude er inde
Arkitekter taler ofte om at skabe god kontakt mellem inde og
ude. I Glashuset ved Barkholt Planteskole har Lene Christensen og Morten van Hauen taget skridtet videre. Her er ude
gjort til inde ved at bygge et parcelhus inde midt i et 600 m2
stort drivhus.
Tekst og foto af Linette Bekhøi
Glashuset, der måler 20 × 30 meter med
8 meter til kip, ligger i et almindeligt parcelhuskvarter bygget ind i en meget kuperet grund. Denne atypiske bolig opleves
ved ankomst nærmest beskeden og i fin
harmoni med det omkringliggende kvarter. Indenfor bliver det klart, at her er tale
om en radikal anderledes bolig, der åbner
sig ud i et fantastisk rum badet i lys, hvor
bolig og have er smeltet sammen.
Ideen og inspirationen til glashuset
kom efter et besøg hos den fynske arkitekt Thorkild Kristensen, som havde
bygget sit eget hus inde midt i et ganske
almindeligt produktionsdrivhus. I 2004
stod de med en byggetilladelse til deres
eget glashus – helt uden dispensationer.
Thorkild Kristensen har skitseret de
ydre rammer, hvorefter Morten og Lene
selv har designet og bygget inderhuset.
Selve byggeprocessen afviger også fra
konventionelt husbyggeri. Drivhusfirmaet
Drivadan leverede og opførte glashuset hen over sommeren 2005. Herefter
kunne den indre del af byggeriet forsætte
10
arkitektur
beskyttet i tørvejr, og i 2007 stod huset
færdigt.
Det 265 m2 store inderhus, udformet
som et E, danner to indergårde, hvorfra
der via glasdøre er direkte adgang til alle
husets primære rum. Arealet under glastaget, har givet så mange boligkvadratmeter, med både bad, udekøkken, spise og
soveplads, at selve inderhuset godt kunne
være mindre nu, hvor parrets 3 børn er
flyttet hjemmefra.
For at balancere indeklimaet i glashuset er der installeret et computerstyret
produktionsklimaanlæg, som lukker og
åbner de store kipvinduer afhængig af
temperatur, luftfugtighed, vind og regn.
Der er isat riste udvalgte steder nederst
i glasfacaden for at skabe mere naturlig
ventilation. I konstruktionen kan der
etableres indvendig solafskærmning,
men dette har ikke at været nødvendigt.
Rumhøjden sammen med klimastyring
optager de høje temperaturer. Der opsamles regnvand på den ca. 800 m2 store
tagflade, hvor vandet ledes til det nær-
liggende regnvandsbassin og bruges til
vanding.
Morten og Lenes glashus er et resultat
af en dyb interesse for haveliv. Deres
glashusprojekt trækker tråde til deres
virksomhed og daglige arbejde, men med
deres erfaringer fra 6 år i glashuset, ser
de begge et stort potentiale for denne
bygningstype i andre sammenhænge og
for alle slags mennesker. Lene mener, at
det først og fremmest handler om trivsel.
For plejehjem, børneinstitutioner, skoler,
og beboerforeninger kan forlængelsen af
Husets nord- og øst facade skærmer for indkig fra
villavejen. Mod syd og vest åbner huset sig op
mod den ydre have og himlen. Glashuset fungerer
som klimaskærm omkring den indre beboelse.
Lene og Morten bruger ca. 1.500 liter olie og
4.200 kWh strøm årligt.
De to gårdrum i inderhaven inviterer til ophold
og aktivitet næsten hele året. Vinranker filtrerer
sollyset over spisebordet. Herfra kan man nyde
udsigten gennem flere lag af grønne rum.
glas 3 | 2013
glas 3 | 2013
k oanrkkui rt er ke tn uc re
11
udesæsonen have en positiv effekt både
socialt og sundhedsmæssigt.
Direktør Steen Rasmussen fra Drivadan supplerer: »Vi ser, at konceptet rykker hos flere private parcelhusejere. Vi
har i øjeblikket 4 sager med glashuse til
private boligejere, men ideelt set skulle
det afprøves i mange andre sammenhænge. Dagslys, energioptimering og alle
de rekreative muligheder ligger lige for.
For klimaskærmen, som jeg mener, er en
mere præcis beskrivelse af glashusprincippet, er det vigtigt, at vi på sigt kan
udføre retvisende energirammeberegninger. Når inderhuset beskyttes af glas, skal
det ikke modstå de samme klimalaster
som konventionelt byggeri. Det faktum
åbner op for helt nye dimensionerings- og
beregningsrammer. Desuden kan andre
energiteknologier gå i samspil med klimaskærmen, f.eks. solceller og varmepumper for bare at nævne nogle få. Konceptet har simpelthen en høj bæredygtighedsfaktor på mange planer«, forsætter
han. »Lige nu er der meget, at vi ikke har
konkrete tal på, så det er vigtigt, at der i
forhold til gældende lovgivning er plads
til at udvikle og realisere nye koncepter,
for at få den nødvendige erfaring«.
Årene med glashuset har givet parret
ny viden om plantetrivsel og planteudbytte. Der udsættes humlebier og andre
nyttedyr til bestøvning og biologisk bekæmpelse. »Inderhaven er sit eget lille
økosystem, hvor planter og insekter trives
eller mistrives alt afhængig af, hvor gode
vi er til at aflæse haven« fortæller Lene
Christensen. Det er nemt at konkludere
for denne type bolig, at en dagligdag så
tæt på naturen, både den indre og den
ydre, giver oplevelser og trivsel ud over
det sædvanlige.
Lørdag den 12. oktober 2013 har man
chancen for at opleve denne anderledes
boform, da der afholdes åbent Glashus i
inderhaven fra 10.00–15.00. Læs mere
på Barkholt Planteskoles hjemmeside,
www.barkholt-planteskole.dk
Inderhuset. Glashuset er i princippet et almindeligt produktionsdrivhus. For at få så ubrudt
og homogent et rum som muligt, udgøres konstruktionen af de noget kraftigere rammespær i
stedet for gitterspær. De galvaniserede stålben
er spændt op med tentorstål i fundamentet.
Ruderne i glashuset er 4 mm hærdet floatglas
og måler 600 × 1800 mm. Vinduessprosserne er
sortlakerede.
Glasset er lagt af på tværgående Z-åse, som er
placeret i konstruktionen, således at de dækker for algeansamlinger ved rudernes overlap.
Siden glashuset stod færdigt, har der kun været
2 springninger af glasruderne. hver 3.–4. år
højtryksspules huset indvendigt. Alle lodrette
glasvægge pudses en gang om året – »det tager
2 dage, og så er det gjort« fortæller Morten van
Hauen. Regn, is og sne renser glassets yderside.
12
arkitektur
glas 3 | 2013