Referat af generalforsamling i GSS FODBOLD JUNIOR d. 22. februar 2014 Dagsorden ifølge vedtægterne. 1) Valg af dirigent og referent: Charlotte Fencker blev valgt til dirigent. Zenica Gosvig Larsen blev valgt til referent. 2) Formand Lone Møller fremlagde bestyrelsens beretning. - Bestyrelsen og trænerne blev takket for deres store indsats i det forløbne år. De 10 trænere og 3 bestyrelsesmedlemmer (som ikke også er trænere) har i alt lagt ca. 2500 timers arbejde i klubben i løbet af året, hvilket rundt regnet repræsenterer en værdi på 137.000 kr. - Generalforsamlingen blev opfordret til at hjælpe med at finde trænere og på andre måder hjælpe til som hjælpetrænere mm. - Trænerne er ulønnede, men tilbydes trænerkurser og kursus i førstehjælp. - Bo Naamansen har, meget fortjent! modtaget Kommuneqarfik Sermersooqs trænerpris. - Klubbens hjemmeside og Facebook gruppe opdateres løbende, alle opfordres til at tilmelde sig. - GSS har deltaget i flere udenbys turneringer. Bestyrelsen har besluttet, at det er forældrene til de deltagende børn der har det primære ansvar for at organisere og samle penge ind, men at bestyrelsen støtter op. - Klubbens hovedsponsorer Ittu og Brugsen blev takket for deres store støtte til klubben. - GSS har jubilæum i 2014. På et møde mellem alle GSS klubberne blev det besluttet at 2014 skal være kontingentfrit. For at kunne opretholde aktivitetsniveauet, vil bestyrelsen foreslå at kun 2. halvår bliver kontingentfrit. (se pkt. 3 vedr. budget) 3) Kasseren gennemgik regnskab for 2013 og budget for 2014. Regnskab Indtægter fra kontingent er gået ned. De primære årsager er sandsynligvis, en tendens i det forløbne år til at en del medlemmer er flyttet til B-67, som har fået en aktiv børneafdeling, samt at registreringen af medlemmer og dermed betaling ikke har været komplet. Dette er der i høj grad rådet bod på ved en aktiv indsats fra trænerne. - - Vedr. turneringsaktiviteter: o Princip at regnskaber for turneringer holdes adskilt fra samlet regnskab o Træner og økonomiansvarlig for turnering står for turneringsøkonomi o Princip kan kun delvis holdes da f.eks. flybilletter, kommunalt tilskud og sponsorstøtte går via klubkassen. o Udgifter til turneringer steget markant i forhold til sidste år, fordi flere turneringer i år blev afholdt udenbys (Sisimiut, Maniitsoq og Ilulissat) og der dermed var store rejseudgifter mm. o Styring af turneringsøkonomi og regnskabsaflæggelse har fungeret med varierende succes for de forskellige turneringer/årgange i årets løb. Der er behov for at regnskabsaflæggelsen for turneringsaktivitet sættes mere i system. Midler til drift består af en række mindre poster f.eks. postboks, porto, obligatorisk forsikring, vedligehold af lokale i hallen. Ingen midler forbrugt i 2013 på kurser til trænere og bestyrelse. - Det dårligere resultat skyldes samspillet mellem øget rejseaktivitetsniveau i klubben og færre medlemmer. Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger. Budget - - - Bestyrelsens overvejelser vedr. kontingentfrit år blev gennemgået. Bestyrelsen foreslår, at kun andet halvår (fra august 2014) gøres kontingentfrit, da det ellers vil påvirke klubbens muligheder for at opretholde aktivitetsniveauet. Den manglende indtægt vil blive forsøgt dækket med øgede sponsorbidrag og nedsættelse af et sponsorudvalg. Der er budgetteret med nye turneringsspillersæt Bestyrelsen har besluttet at støtte udenbys turneringsdeltagelse med et fast beløb på 500 kr. pr. deltager (forventet i alt ca. 30.000,-) Der er ikke berammet trænerkurser i Nuuk, og der er desværre ikke midler til at deltage i udenbys kurser. Bo Naamansen oplyser, at Uju planlægger et internt trænerkursus i klubben. Øvrige poster blev gennemgået af kassereren. Bestyrelsen vurderer at der er behov for en likvid beholdning på min. 100.000 kr. for at klubben kan afholde udlæg til flybilletter i forbindelse med turneringer mm. Det blev påpeget, at med det budgetterede underskud, vil klubbens likvidbeholdning være væk i løbet af 3-4 år, og at det derfor er vigtigt at indsatsen for at skaffe sponsorer intensiveres – det blev foreslået at der nedsættes et sponsorudvalg. (se pkt. 7) Det blev foreslået at en måde at nedbringe udgifterne på er at forældre betaler for spillerdragter. – Bestyrelsen argumenterede for fortsat at holde dem gratis med henvisning til at en af klubbens værdier er, at alle skal have adgang til klubbens aktiviteter, samt at det vil være administrativt tungt hvis klubben skal sælge spillerdragter, styre lagerbeholdning mm. Det fremlagte budget for 2014 blev herefter vedtaget. 4) Indkomne forslag, samt fastsættelse af kontingent (1/8 2014 - 31/7 2015). - Bestyrelsen havde ikke modtaget nogen forslag. - Bestyrelsen foreslog at det nuværende kontingent fastholdes: 250 kr. pr halvår 450 kr. pr. helår 100 kr. for U8-årgangen 2. halvår 2014 (1/8. – 31/12. 2014) holdes kontingentfrit i anledning af 70 års jubilæet. Bestyrelsens forslag til kontingent blev godkendt. - Forslag om intensivering af rekrutteringsindsats: Forslag om at tage ud og holde oplæg om trænergerningen for mulige træneremner. Forslag om at U18 drenge deltager som hjælpetrænere – forsøg tidligere har ikke rigtigt fungeret. Forslag om at kontakte Seminariets idrætslærerstuderende - Oplagt for GSS der oprindeligt udspringer af Seminariet. Bestyrelsen opfordres til at arbejde videre med de indkomne forslag. 5) Valg af Bestyrelsesmedlemmer: a) Formand: Lone Møller genopstiller ikke. b) Kasserer: Mads Rossing Lund genopstiller c) Næstformand: Pilo Samuelsen genopstiller ikke d) 2 bestyrelsesmedlemmer: Uju genopstiller ikke, Bo Naamansen genopstiller e) 2 suppleanter: Aima Qujauqitsoq genopstiller ikke, Hanne Kristiansen genopstiller ikke. Ulrik Blidorf, Elisa Leth, Dina Berthelsen og Mikala Augustussen opstillede til bestyrelsen. Bo og Mads genvælges, Ulrik, Elisa, Dina og Mikala vælges til bestyrelsen. Den nye bestyrelse konstituerer sig ved kommende møde, som aftales efter generalforsamlingen. 6) Valg af revisor og revisorsuppleant. - Kassereren foreslår, at bestyrelsen bemyndiges til at vælge revisor og revisorsuppleant, da den nuværende revisor muligvis ikke har mulighed for at revidere regnskab næste år, og det ikke har været muligt at finde en anden inden generalforsamlingen. Vedtaget at bestyrelsen bemyndiges til at udpege revisor og revisorsuppleant. 7) Nedsættelse af udvalg. - Sponsorudvalg: Benedikta Naamansen, Charlotte Fencker og Svend Larsen. - Forslag fra Ulrik om at samarbejde med andre GSS grene om større Sommerarrangementer a la Tivoli ved Inussivik. Bo nævnte at Nuuk Boldspil Union arrangerer sommerfodbold - Generel opbakning og forslag til øget samarbejde med de andre GSS-grene. 8) Eventuelt. Den afgående bestyrelsesformand foreslår, at repræsentanter for de unge spillere deltager som observatører i bestyrelsen for at sikre kontakten mellem spillere og bestyrelse. Bakkes op af generalforsamlingen. U18 trænere kontaktes for at forhøre sig om interessen hos spillerne. Den afgående formand takkede herefter for det gode samarbejde med den gamle bestyrelse, og ønskede den nye bestyrelse held og lykke med det kommende arbejde. Dirigenten afsluttede mødet, og takkede for god ro og orden.
© Copyright 2024