Frikorps Danmark, som havde forventet en hyldest som helte, blev i
Frikorps Danmark, som havde forventet en hyldest som helte, blev i stedet tildelt titlen "landsforrædere" af den danske befolkning. Af Julie Nielsen & Lotte Strøm anmark overgiver sig til Tyskerne allerede få timer efter besættelsen d. 9. april 1940, da den danske regering vil skåne Danmark i størst mulig omfang. Den neutrale tilpasnings politik medførte derfor hurtigt en general tyskervenlig tendens blandt danskerne, hvilket resulterede i at nogle danskere endda tyede til tysk krigstjeneste. D Allerede d. 26. juni 1941 oprettes "Frikorps Danmark" i samarbejde med tyskerne og det danske nazistparti (DNSAP) efter aftale med besættelsesmagten i de sidste dage af juni 1941 umiddelbart efter Tysklands angreb på Sovjetunionen; det var dog ikke et krav at være medlem af partiet, eller i det hele taget være nazist. Korpset var en af de såkaldte legioner, som blev at etableret i Waffen-SS-regi. Frikorps Danmark bestod af danske frivillige mænd som skulle sættes ind imod Sovjetunionen på østfronten. Man sendte repræsentanter til Frikorpsets afrejse, og i den danske radio fik korpsets før- ste leder, Kryssing, taletid, hvor han opfordrede til at danske mænd tilsluttede sig korpset. Årsagerne til at gå i krig frivilligt var mange. Nogle meldte sig af eventyrlyst. Andre var modstander af kommunismen, som de så som en fjende af den vestlige verden. Omkring 25 % af de frivillige tilhørte det tysksindede mindretal i Danmark, og mange af dem mente, at det var deres pligt at melde sig, da Tyskland var i krig. Hovedparten meldte sig dog, fordi de troede på den nazistiske ideologi. Korpset blev nedlagt i Maj 1943 efter 2 år med krig mod "den røde hær" på østfronten. De resterende medlemmer af korpset blev overført til andre overvejende danske væbnede SS-enheder, som Regiment Danmark, hvor de tilbragte resten af krigen. Krigens begyndelse På grund af samarbejdspolitikken i begyndelsen af 2. verdenskrig opfordrede militæret til tysk krigstjeneste, og der blev med tilladelse fra rege- ”March gennem København ved starten af Orlov i 1943” Christian Peter Kryssing tilhørte den antiparlamentariske højrefløj, hvor han førhen var oberstløjtnant ved artilleriet. Han var forbitret over Danmarks næsten kampløse indsats af besættelsen, og havde mistro til demokratiet, og dette førte ham ind i WaffenSS. Efter oprettelsen af Frikorps Danmark blev Kryssing tilbudt pladsen som korpsets øverstkommanderende; han var ikke medlem af DNSAP, og dette var i realiteten logisk, da man ville fremstille frikorpset om upolitisk. Tiden som øverstkommanderende var kort, da Kryssing ikke forstod det politiske spil, blev han derfor fjernet fra posten i 1942. Dog fortsatte han i Waffen-SS. I efterkrigstidens retsopgør blev Kryssing idømt fire års fængsel. ringen oprettet det såkaldte ”Frikorps Danmark”. Udadtil skulle regeringen fremstå positive over for frikorpset, for på grund af tilpasningspolitikken skulle danskerne tilpasse sig tyskernes regler og ville derfor automatisk virke tyskervenlige. I en meddelelse fra udenrigsministeriet i 1941 står: ” Til Frikorps Danmark kan alle, der har aftjent deres værnepligt efter 1931, melde sig.” Kryssing udtaler sig i sin tale i den danske radio i 1941 omkring Frikorps Danmark. Han siger, at det er et korstog mod gudløshedens fædreland og opfordrer alle våbenføre mænd til at melde sig. For at overbevise danskerne om, at Frikorps Danmark er det rette valg, siger han, at det er for at redde Danmarks sikkerhed of frihed, og at Frikorpsets motto er: ”For Danmark”. I modsætning til Kryssings begejstring ser den daværende forsvarsminister anderledes på det. Han skriver at man på flere ministermøder har været uvilligt stemt over for dette Frikorps Danmark og at rege ringen som sådan ikke har været med i stiftelsen der af og heller ikke har billiget deltagelsen, men kun givet tilladelse til det. Befolkningen var, som regeringen, heller ikke venligt stemt over for de danskere som meldte sig til tysk krigstjeneste; denne dårlige opbakning steg ydereligere i den tid Frikorpset var til, så Kryssings tale for at få folket til, at synes om idéen med at gøre tysk krigstjeneste, hjalp ikke på den øvrige befolkning. Orlov fik uventede konsekvenser I 1942 fik 850 danske medlemmer af Frikorps Danmark sin orlov. Efter en frontindsats som havde sat sine spor i selv den mest hårdføre danske soldat kom det nu endelig til en orlov. Orloven kom dog til, at sætte sine spor på de hjemvendte. De havde formodet, at den danske befolkning kunne se og forstå hvilken lidelser og strabadser de havde været udsat for. Og at det var for Danmark de havde gennemstået denne hårde uddannelse, de frygtlige oplevelser ved fronten samt trængte til støtte og opbakning. Men modtagelsen som de fik var ikke helt som forventet. Mange danskere betragtede frikorpsets medlemmer som landsforrædere, og "Hyldest til Frikorps Danmark" Frikorps Danmark står der på dit ærme, Landsforræder i dit skumle fjæs. Du har solgt dig til Hr. Hitlers bærme, skreget heilhåb indtil du blev hæs. Gå hjem til din mor og hæng dig i en snor, vask af dig den skamfulde plet. Derhjemme du går og vanvidstanker du får i ly af en tysk bajonet. Du er godt nervøs dog spiller du fræk. Den dag, da det går løs, så ryster du af skræk. Nazismen bli'r knust, dit frikorps er kaput, og du - landsforræder bli'r skudt. Illegal sang fra besættelsestiden orloven endte i slagsmål. Overalt i landet blev de upopulære Frikorpsfolk fjendtligt modtaget af den danske befolkning. Og frikorpsfolkene, der kom direkte fra de brutale forhold på østfronten, reagere de ekstremt voldeligt på selv små provokationer. Selvom de officielle danske aviser, som var kontrolleret af de politikere som samarbejdede med tyskerne, opfordrede til ro og orden blev den voldelige og brutale modstand mod korpset alligevel fortsat. Den illegale presse lavede et stort nummer ud af at fortælle danskerne om Frikorpsets voldelige adfærd og overfald. I et illegalt blad "Frit Danmark" var skrevet en artikel med overskriften: "Frikorps Danmark terroriserer Landet". I artiklen stod blandt andet: "Siden Frikorps Danmark"s Hjemkomst er der ikke forløbet en Dag uden Uroligheder det ene eller det andet sted i Landet, fremprovokeret af "Heltene". Vi gengiver nedenstaaende nogle enkelte af de Episoder, der har fundet Sted i København: 10/9 1942 En Frikorpsmand faldt i søvn i Amager Bio. Efter Forestillingen vækkes han under almindelig Moro. En ældre Dame spørger bekymret,, om han er syg. Som svar faar hun en Række Knytnæveslag i Ansigtet". Artiklen fortsættes i denne beskrivelse af Frikorps Danmark. Udover denne artikel er der blandt andet også skrevet en sang om Frikorps Danmark, som får den ironiske titel "Hyldest til Frikorps Danmark". Modstandsgrupperne fremprovokerer altså ved hjælp af de illegale blade danskerne til aktivt at sætte medlemmerne af Frikorps Danmark på plads, og dermed også at øge deres had til dem. Propagandamæssigt var korpsets orlov en katastrofe. Frivillig krigstjeneste bliver straffet Efter 2. verdenskrig havde vi i Danmark retsopgøret med love med tilbagevendende kraft, det vil sige, at gerninger som ikke var ulovlige på tidspunktet de skete kan straffes senere hen. Flere end 100 jurister ville lade frivillig tysk krigstjeneste være straffri, men denne holdning mødte modstand af modstandsbevægelsens repræsentanter i regeringen. Lovens §10 var den de fleste som var medlem af Frikorps Danmark blev dømt efter. §10 lød sådan: "Den, som har hvervet eller ladet sig hverve ● ● ● §10 "Den, som har hvervet eller ladet sig hverve til tysk Krigstjeneste, straffes med fængsel.(…)” ● ● ● til tysk Krigstjeneste, straffes med fængsel. Hvor særlige Hensyn gør sig gældende, kan der finde Strafnedsættelse Sted, og under ganske særlige Omstændigheder kan Tiltale udelades. Med Fængsel endvidere den, der har gjort Tjeneste i et Korps, som virkede i Tilknytning til Besættelsesmagten mod den danske Stats lovlige Organer eller dens Borgere, eller som i øvrigt her i Landet i tysk Tjeneste har udøvet Virksomhed af Politimæssig Karakter. For den, som efter den 19. september 1944 har udøvet politimæssig Virksomhed ved Tjeneste i Hipo-Korpset, Sommer-Korpset eller lignende Organisation, er Straffen Livsstraf eller Fængsel ikke under 10 år." Anklage myndighederne gjorde sig ”Frivillig frikorps mand hjemvendt til familien i 1943 efter nedlæggelse af korpset” stor umage med få folk dømt for selv små sager. For eksempel blev en mand, hvis søn havde været medlem af Frikorps Danmark, idømt 4 års fængsel ved Underretten, fordi han af værnemagten var blevet tvunget til at få en telefon installeret i sit hus, hvis deres telefonlinje gik ned. Efter krigen blev 13.521 danskere dømt, og ud af dem var ca. 3.300 tidlige soldater fra Waffen-SS og dermed var nogen af dem medlem af Frikorps Danmark. De gennemsnitlige domme var på omkring 3 – 4 år, da man tog højde for, at disse soldater eventuelt var holdt i fangenskab eller var tilbageholdt i dansk interneringslejr eller havde siddet i fængsel. Samtidig fik man også krigen lidt på afstand og oplevede den politiske situation i Europa, og fik på denne måde et mere realistisk syn på de gerninger, der var begået under krigen, og dette medførte, at mange domme blev nedsat med 1 – 1½ år. Lederne af disse korps som gjorde tysk krigstjeneste blev dømt hårdere, da man mente, at de jo havde beordret til disse ugerninger. En kaptajn fra Frikorps Danmark blev idømt 2 års fængsel med begrundelsen: "som kaptajn i den danske hær måtte indse, at han ved at lade sig hverve til tysk krigstjeneste på et tidspunkt hvor Danmark var besat af tyske tropper, begik en landsforræderisk handling". Senere blev dommen skærpet til 5 år, men blev igen sænket til 3 år. Samtidig med de frivillige blev straffet ved domstolene, blev de også straffet af befolkningen. De blev set ned på og dømt som landsforrædere resten af deres levetid. Frikorps Danmark oprettes omkring d. 26 juni 1941 Ca. 9000 danskere statsborgere gjorde tysk krigstjeneste under besættelsen, og ca. 620 blev tilknyttet værnemagten. Ca. 3000 meldte sig til korpset, og halvdelen heraf kom fra det tyske mindretal i Sønderjylland. De 2000, der omkom under den tyske krigstjeneste, udgør en fjerdedel af de danskere der blev dræbt under krigen. Nedlagt i Maj 1943 Læs mere http://www.milhist.dk/besattels en/frikorps/frikorps2.htm http://www.altomhistorie.dk/art ikler/frikorps-danmark/ http://www.befrielsen1945.dk/t emer/angrebdemokrati/tysktjene ste/kildeoversigt.html http://www.milhist.dk/besattels en/frikorps/frikorps2.htm http://frikorps-danmark.dk/fd/ retsopg/ ”Sammenstød mellem befolkningen og danske østfrontfrivillige på orlov (lyse uniformer) samt schalburgfolk (sorte uniformer). En cyklist er blevet væltet og trues af en schalburgmand med pistol, mens en politibetjent (med hvid kasket) lægger sig imellem”.
© Copyright 2024