Frikorps Danmark,
som havde forventet en
hyldest som helte,
blev i stedet tildelt titlen
"landsforrædere" af den
danske befolkning.
Af Julie Nielsen & Lotte Strøm
anmark overgiver sig
til Tyskerne allerede få
timer efter besættelsen
d. 9. april 1940, da den danske
regering vil skåne Danmark i
størst mulig omfang. Den neutrale tilpasnings politik medførte derfor hurtigt en general
tyskervenlig tendens blandt
danskerne, hvilket resulterede
i at nogle danskere endda tyede til tysk krigstjeneste.
D
Allerede d. 26. juni 1941 oprettes "Frikorps Danmark" i
samarbejde med tyskerne og
det danske nazistparti
(DNSAP) efter aftale med
besættelsesmagten i de sidste
dage af juni 1941 umiddelbart
efter Tysklands angreb på
Sovjetunionen; det var dog
ikke et krav at være medlem af
partiet, eller i det hele taget
være nazist.
Korpset var en af de såkaldte
legioner, som blev at etableret
i Waffen-SS-regi. Frikorps
Danmark bestod af danske
frivillige mænd som skulle
sættes ind imod Sovjetunionen
på østfronten.
Man sendte repræsentanter til
Frikorpsets afrejse, og i den
danske radio fik korpsets før-
ste leder, Kryssing, taletid,
hvor han opfordrede til at danske mænd tilsluttede sig korpset.
Årsagerne til at gå i krig frivilligt var mange. Nogle meldte
sig af eventyrlyst. Andre var
modstander af kommunismen,
som de så som en fjende af
den vestlige verden. Omkring
25 % af de frivillige tilhørte
det tysksindede mindretal i
Danmark, og mange af dem
mente, at det var deres pligt at
melde sig, da Tyskland var i
krig. Hovedparten meldte sig
dog, fordi de troede på den
nazistiske ideologi.
Korpset blev nedlagt i Maj
1943 efter 2 år med krig mod
"den røde hær" på østfronten.
De resterende medlemmer af
korpset blev overført til andre
overvejende danske væbnede
SS-enheder, som Regiment
Danmark, hvor de tilbragte
resten af krigen.
Krigens begyndelse
På grund af samarbejdspolitikken i begyndelsen af 2. verdenskrig opfordrede militæret
til tysk krigstjeneste, og der
blev med tilladelse fra rege-
”March gennem København ved starten af Orlov i 1943”
Christian Peter Kryssing tilhørte den antiparlamentariske højrefløj, hvor han førhen
var oberstløjtnant ved artilleriet. Han var forbitret over Danmarks næsten kampløse
indsats af besættelsen, og havde mistro til demokratiet, og dette førte ham ind i WaffenSS. Efter oprettelsen af Frikorps Danmark blev Kryssing tilbudt pladsen som korpsets
øverstkommanderende; han var ikke medlem af DNSAP, og dette var i realiteten logisk,
da man ville fremstille frikorpset om upolitisk. Tiden som øverstkommanderende var
kort, da Kryssing ikke forstod det politiske spil, blev han derfor fjernet fra posten i
1942. Dog fortsatte han i Waffen-SS. I efterkrigstidens retsopgør blev Kryssing idømt
fire års fængsel.
ringen oprettet det såkaldte
”Frikorps Danmark”.
Udadtil skulle regeringen
fremstå positive over for
frikorpset, for på grund af tilpasningspolitikken skulle danskerne tilpasse sig tyskernes
regler og ville derfor automatisk virke tyskervenlige. I en
meddelelse fra udenrigsministeriet i 1941 står: ” Til
Frikorps Danmark kan alle,
der har aftjent deres værnepligt efter 1931, melde sig.”
Kryssing udtaler sig i sin tale i
den danske radio i 1941 omkring Frikorps Danmark. Han
siger, at det er et korstog mod
gudløshedens fædreland og
opfordrer
alle
våbenføre
mænd til at melde sig. For at
overbevise danskerne om, at
Frikorps Danmark er det rette
valg, siger han, at det er for at
redde Danmarks sikkerhed of
frihed, og at Frikorpsets motto
er: ”For Danmark”. I modsætning til Kryssings begejstring
ser den daværende forsvarsminister anderledes på det.
Han skriver at man på flere
ministermøder har været uvilligt stemt over for dette
Frikorps Danmark og at rege
ringen som sådan ikke har
været med i stiftelsen der af og
heller ikke har billiget deltagelsen, men kun givet tilladelse til det. Befolkningen var,
som regeringen, heller ikke
venligt stemt over for de danskere som meldte sig til tysk
krigstjeneste; denne dårlige
opbakning steg ydereligere i
den tid Frikorpset var til, så
Kryssings tale for at få folket
til, at synes om idéen med at
gøre tysk krigstjeneste, hjalp
ikke på den øvrige befolkning.
Orlov fik uventede konsekvenser
I 1942 fik 850 danske medlemmer af Frikorps Danmark
sin orlov.
Efter en frontindsats som havde sat sine spor i selv den mest
hårdføre danske soldat kom
det nu endelig til en orlov.
Orloven kom dog til, at sætte
sine spor på de hjemvendte.
De havde formodet, at den
danske befolkning kunne se og
forstå hvilken lidelser og strabadser de havde været udsat
for. Og at det var for Danmark
de havde gennemstået denne
hårde uddannelse, de frygtlige
oplevelser ved fronten samt
trængte til støtte og opbakning. Men modtagelsen som
de fik var ikke helt som forventet. Mange danskere betragtede frikorpsets medlemmer som landsforrædere, og
"Hyldest til Frikorps
Danmark"
Frikorps Danmark
står der på dit ærme,
Landsforræder i dit
skumle fjæs.
Du har solgt dig til Hr.
Hitlers bærme,
skreget heilhåb indtil du
blev hæs.
Gå hjem til din mor
og hæng dig i en snor,
vask af dig den skamfulde plet.
Derhjemme du går
og vanvidstanker du får
i ly af en tysk bajonet.
Du er godt nervøs
dog spiller du fræk.
Den dag, da det går løs,
så ryster du af skræk.
Nazismen bli'r knust,
dit frikorps er kaput,
og du - landsforræder bli'r skudt.
Illegal sang fra besættelsestiden
orloven endte i slagsmål.
Overalt i landet blev de upopulære Frikorpsfolk fjendtligt
modtaget af den danske befolkning. Og frikorpsfolkene,
der kom direkte fra de brutale
forhold på østfronten, reagere
de ekstremt voldeligt på selv
små provokationer. Selvom de
officielle danske aviser, som
var kontrolleret af de politikere som samarbejdede med
tyskerne, opfordrede til ro og
orden blev den voldelige og
brutale modstand mod korpset
alligevel fortsat. Den illegale
presse lavede et stort nummer
ud af at fortælle danskerne om
Frikorpsets voldelige adfærd
og overfald. I et illegalt blad
"Frit Danmark" var skrevet en
artikel
med
overskriften:
"Frikorps Danmark terroriserer Landet". I artiklen stod
blandt andet: "Siden Frikorps
Danmark"s Hjemkomst er der
ikke forløbet en Dag uden
Uroligheder det ene eller det
andet sted i Landet, fremprovokeret af "Heltene". Vi gengiver nedenstaaende nogle
enkelte af de Episoder, der har
fundet Sted i København: 10/9
1942 En Frikorpsmand faldt i
søvn i Amager Bio. Efter Forestillingen vækkes han under
almindelig Moro. En ældre
Dame spørger bekymret,, om
han er syg. Som svar faar hun
en Række Knytnæveslag i
Ansigtet". Artiklen fortsættes i
denne beskrivelse af Frikorps
Danmark. Udover denne artikel er der blandt andet også
skrevet en sang om Frikorps
Danmark, som får den ironiske titel "Hyldest til Frikorps
Danmark". Modstandsgrupperne fremprovokerer altså
ved hjælp af de illegale blade
danskerne til aktivt at sætte
medlemmerne af Frikorps
Danmark på plads, og dermed
også at øge deres had til dem.
Propagandamæssigt var korpsets orlov en katastrofe.
Frivillig krigstjeneste bliver
straffet
Efter 2. verdenskrig havde vi i
Danmark retsopgøret med
love med tilbagevendende
kraft, det vil sige, at gerninger
som ikke var ulovlige på tidspunktet de skete kan straffes
senere hen.
Flere end 100 jurister ville
lade frivillig tysk krigstjeneste
være straffri, men denne holdning mødte modstand af modstandsbevægelsens repræsentanter i regeringen.
Lovens §10 var den de fleste
som var medlem af Frikorps
Danmark blev dømt efter. §10
lød sådan: "Den, som har
hvervet eller ladet sig hverve
●
●
●
§10
"Den, som har hvervet eller ladet sig
hverve til tysk Krigstjeneste, straffes med
fængsel.(…)”
●
●
●
til tysk Krigstjeneste, straffes
med fængsel. Hvor særlige
Hensyn gør sig gældende, kan
der finde Strafnedsættelse
Sted, og under ganske særlige
Omstændigheder kan Tiltale
udelades. Med Fængsel endvidere den, der har gjort Tjeneste i et Korps, som virkede i
Tilknytning til Besættelsesmagten mod den danske Stats
lovlige Organer eller dens
Borgere, eller som i øvrigt
her i Landet i tysk Tjeneste
har udøvet Virksomhed af
Politimæssig Karakter. For
den, som efter den 19. september 1944 har udøvet politimæssig Virksomhed ved
Tjeneste i Hipo-Korpset,
Sommer-Korpset eller lignende Organisation, er Straffen Livsstraf eller Fængsel
ikke under 10 år." Anklage
myndighederne gjorde sig
”Frivillig frikorps mand hjemvendt til familien i 1943 efter nedlæggelse af korpset”
stor umage med få folk dømt
for selv små sager. For eksempel blev en mand, hvis søn
havde været medlem af
Frikorps Danmark, idømt 4 års
fængsel ved Underretten, fordi
han af værnemagten var blevet
tvunget til at få en telefon installeret i sit hus, hvis deres
telefonlinje gik ned.
Efter krigen blev 13.521 danskere dømt, og ud af dem var
ca. 3.300 tidlige soldater fra
Waffen-SS og dermed var
nogen af dem medlem af
Frikorps Danmark. De gennemsnitlige domme var på
omkring 3 – 4 år, da man tog
højde for, at disse soldater
eventuelt var holdt i fangenskab eller var tilbageholdt i
dansk interneringslejr eller
havde siddet i fængsel. Samtidig fik man også krigen lidt på
afstand og oplevede den politiske situation i Europa, og fik
på denne måde et mere realistisk syn på de gerninger, der
var begået under krigen, og
dette medførte, at mange
domme blev nedsat med 1 –
1½ år. Lederne af disse korps
som gjorde tysk krigstjeneste
blev dømt hårdere, da man
mente, at de jo havde beordret
til disse ugerninger. En kaptajn fra Frikorps Danmark
blev idømt 2 års fængsel med
begrundelsen: "som kaptajn i
den danske hær måtte indse, at
han ved at lade sig hverve til
tysk krigstjeneste på et tidspunkt hvor Danmark var besat
af tyske tropper, begik en
landsforræderisk
handling".
Senere blev dommen skærpet
til 5 år, men blev igen
sænket til 3 år.
Samtidig med de frivillige
blev straffet ved domstolene,
blev de også straffet af befolkningen. De blev set ned på
og dømt som landsforrædere
resten af deres levetid.
 Frikorps Danmark oprettes omkring d. 26 juni
1941
 Ca. 9000 danskere statsborgere gjorde tysk
krigstjeneste under besættelsen, og ca. 620 blev
tilknyttet værnemagten.
 Ca. 3000 meldte sig til
korpset, og halvdelen
heraf kom fra det tyske
mindretal i Sønderjylland.
 De 2000, der omkom
under den tyske krigstjeneste, udgør en fjerdedel af de danskere der
blev dræbt under krigen.
 Nedlagt i Maj 1943
Læs mere
http://www.milhist.dk/besattels
en/frikorps/frikorps2.htm
http://www.altomhistorie.dk/art
ikler/frikorps-danmark/
http://www.befrielsen1945.dk/t
emer/angrebdemokrati/tysktjene
ste/kildeoversigt.html
http://www.milhist.dk/besattels
en/frikorps/frikorps2.htm
http://frikorps-danmark.dk/fd/
retsopg/
”Sammenstød mellem befolkningen og danske østfrontfrivillige på orlov
(lyse uniformer) samt schalburgfolk (sorte uniformer). En cyklist er blevet
væltet og trues af en schalburgmand med pistol, mens en politibetjent
(med hvid kasket) lægger sig imellem”.