Skt. Laurentii sogneblad Skt. Laurentii Katolske Kirke Frederiksborgvej 11, Roskilde 2013 - nr. 2 juni-august 2013 Kære venner! Nu er sommeren på vej og det bliver dejligt igen at opleve den Danske sommer. Dagene bliver længere og lysere. Fuglene synger og det er smukt at se blomsterne i haven, komme frem. Mange gange har jeg hørt folk sige og jeg har selv oplevet, at gå en tur i naturen hjælper med at få indre fred, når man oplever konflikter inde i sig selv. Vinteren har været lang og mørk, og der var rigtig mange der blev ramt af vinterdepression. Måske har vi alle sammen i denne situation brug for at gå en tur i forårets natur for at få indre fred, så at vi kan frisk deltage i Kirkens mission i at opbygge Guds rige her på jorden, hvor alle andre kan opleve den fred, Jesus gav. Jesus indviede Guds rige her på jorden og inviterede os til at opbygge det og udfylde det. Grundstenen i hans rige var kærlighed og retfærdighed. I Biblen betyder retfærdighed at gøre noget, som er ret og rigtig. Guds retfærdighed i biblen er at elske sine børn og at beskytte dem fra det ondes magt på grund af sin kærlighed til dem. Jesus gav sit bud om kærlighed og kalder det et nyt bud. ’Et nyt bud giver jeg jer … I skal elske hinanden som jeg har elsket jer.’ I sin åbenbaring skriver Johannes om en af sine visioner: ”Og jeg så en ny himmel og en ny jord.” (Åb. 21:1-2). Må vi ikke arbejde på at opfylde det? Det, vi nu har brug for er at overgive os selv til at realisere det i virkeligheden. Så synes jeg, at vi alle har brug for at acceptere andre som de er og tilgive dem, hvis de har begået nogen fejl imod os og give andre en chance for at opleve det i vor menighed. Sogneblad 2013-2, side 1 Fortsat fra hvad jeg skrev i mit ord i forrige sogneblad vil jeg gerne invitere jer alle til at udføre dette i vor menighed. Jeg inviterer jer, mine kære, til at afvise al form for had og uretfærdighed. Som jeg allerede har skrevet, har alle medlemmer ret til at deltage i menighedens mission.. Jeg takker jer alle for jeres kærlighed til kirkens mission og for jeres indsats. Som nogen måske har bemærket, har der været en del ustabilitet her i menigheden. Vi bad Generalvikaren om at hjælpe os især med henblik på uklarheder i forbindelse med VIK´s virke i menigheden, og han har sat sig grundigt ind i situationen og har sendt sit responsum. I dette responsum indbyder han mig blandt andet til at udøve mit ansvar som ”sognets hyrde”. Han inviterer også VIK teamet til at anerkende sognepræstens og menighedsrådets ansvar og arbejde med os med den samme vision kirken har. Han indbyder os til at deltage i kirkens mission. Kirkens mission er at stræbe efter at opfylde Jesu mission. Jesus ville at vi ”må være ét”, ligesom han er i Faderen og Faderen er i ham. Kirkeretten (cannon 225§1) siger, de (alle døbte) er forpligtet til og har ret til, enkeltvis eller forenet i grupper, at arbejde for, at det guddommelige frelses budskab bliver kendt af alle mennesker på hele jorden og modtaget. Jeg skrev om det i sognepræstens ord i forrige nummer af sognebladet. Som sognets hyrde vil jeg derfor invitere jer alle, mine Kære, at være ét i kirkens vision og mission med dyb respekt for alle medarbejdere og give dem deres plads i lighed med vores og Kirkens vision. Vi skal nu videre som menighed og arbejde på at opfylde det. Selvom vi har lukket bogcafeen, har vi planlagt at fortsætte med bogsalg. Tak til vore unge mennesker, fordi de overtog ansvaret. Vi er i gang med at udvikle ungdoms- og børnearbejdet i menigheden. Jeg synes, det går stille og rolig fremad. Jeg takker også alle vore frivillige medarbejdere for deres indsats, fordi de virkelig hjælper menigheden til at fungere. Vi skal også tage nogle beslutninger om økonomisk brug af de store bygninger på grund af vor økonomi, og jeg lover jer, at beslutningerne bliver taget efter moden overvejelse med bispedømmets og menighedens behov. Vi har udviklet skatteudvalget, og de udarbejder en plan til at få medlemmerne til at betale kirkeskat. Jeg vil gerne opfordre jer til at støtte menigheden ved at betale kirkeskat. Det har vi brug for. Lad os derfor bede om Guds hjælp og Helligåndens vejledning, så at vi kan gå den vej, Gud vil have os til at gå. P. Alren, OMI, sognepræst Sogneblad 2013-2, side 2 - og gi’r du penge, så kan du få ... Af Svenning Ravn, formand for menighedsrådet Hvis vi som katolikker forsætter med at behandle vor Kirke, som vi gør i dag, så vil Den Katolske Kirke i Danmark gå konkurs om mindre end 10 år!!!!! Den tid er forbi, hvor Tyskland og andre sender millioner af kroner til danske katolikker, så vi bare kan bruge løs af Kirkens serviceydelser uden at betale vor andel til sognet! NU skal vi til at lægge et ordentligt beløb i klingpungen om søndagen! NU skal vi betale et pænt beløb til sognet, selv om vi ikke kommer så ofte i kirken! NU skal vi huske at betale for de lys, vi tænder for vore kære! NU skal vi huske at betale lidt ekstra til blomster og rengøring! NU skal vi huske at betale for kirkekaffen – og alt det andet! Jeg opfordrer os alle til at tage situationen alvorligt, for ellers går det galt! Jeg opfordrer til at tegne 10 års kontrakter – så går det hele af sig selv! Jeg opfordrer til at give øremærkede bidrag til sognet – f. eks. blomster! Jeg opfordrer at bruge din Kirke, kende dit ansvar og glæde dig over fællesskabet! Guds fred og alt godt! Første kommunion Søndag den 5. maj Sogneblad 2013-2, side 3 Side 5 Regnskab 2012 og budget 2013 Sogneblad 2013-2, side 4 Kommentarer til regnskabet for 2012 Der mangler kr. 100.000,00 i kirkeskat og sognebidrag i 2012! Så enkelt kan slutresultatet forklares! Årsagen hertil skal søges i, at Menighedsrådet ikke formåede at etablere ekstra tiltag via Skatteudvalget eller udsende de såkaldte tiggerbreve, fordi alle kræfterne blev brugt på at finde fodslag efter omgrupperinger og uro i rådet. Da jeg opdagede, at vi ikke fik de indtægter, der meget optimistisk var budgetteret med, indledte vi et ”købestop”, hvilket bevirkede, at en frygtet budgetoverskridelse på kr. 100.000,00 blev reduceret, så vi endte med et underskud på 92.000 kr.! Kommentarer til budgettet for 2013 På indtægtssiden vil vi i 2013 bestræbe os på at genvinde et ”normalt” niveau for kirkeskat, sognebidrag og kollekter, og derfor vil vi via Skatteudvalget iværksætte en række kampagner m.m. På udlejningssiden er det en stor glæde at have indgået en god lejeaftale med Skt. Josef Skole. Den indbringer brutto kr. 96.000,00 årligt og starter den 1. august og løber foreløbig 2 år frem. Det betyder at indtægterne i år kun slår igennem med 5 måneder, men 2014 vil bruttoindtægterne stige, bl.a. med den årlige lejeindtægt på i alt 96.000 kr. På udgiftssiden ser vi tydeligt effekten af, at vi har investeret i tidssvarende opvarmningsanlæg. Sammenholdt med en bevidst energipolitik forventer jeg som minimum de besparelser, som budget 2013 er udtryk for! På kørselsområdet vil vi i 2013 få ekstra udgifter til sognepræstens bil. Samtidig er der et andet kørselsbehov nu, end der var tidligere. Alt i alt forventer jeg i 2013 en genopretning at vores økonomi – en genopretning, som i 2014 skal medføre et væsentligt overskud, så vi kan genskabe en robust økonomi. Svenning Ravn Menighedsrådsformand Sogneblad 2013-2, side 5 Meddelelser fra sognekontoret Tillykke med dåben til: Maximilian Allan Michel Gabriel Krusbæk Vi beder for sognets afdøde: Martin Isidore Epp Første Kommunion: Søndag den 5. maj 2013 fik 13 børn deres første hellige kommunion i den romersk-katolske kirke under messen kl. 10.00 Tillykke til: Alexandra Wronski, Arthur Aqraou, Cathrine Slesvig, Michelle Slesvig, David Skallerup, Holger Høgsted, Otto Høgsted, Johanne Riese, Lidija Langsted, Luigji Kristic, Lærke Karen Hasselbach Gang, Marcus Haddad og Wilma Svarre Engell. Påsken var smuk og højtidelig. Fra skærtorsdag til anden påskedag kom omkring 500 mennesker i kirke. Påskenat var meget højtidelig med den dejlige musik og en smuk pyntet kirke. Skærtorsdag havde menighedsrådet indbudt alle menighedens frivillige medarbejdere og deres ægtefæller/kærester til middag i menighedssalen. Det er den måde menighedsrådet kan sige tak på for det store frivillige arbejde, der bliver ydet i Sogneblad 2013-2, side 6 Fra fotoalbummet: Palmesøndag i Skt. Ibs Kapel og Påskenat foran Skt. Laurentii Kirke. vores kirke. Det er med glæde, vi kan konstatere, at der deltog omkring 55 personer i middagen. Det blev en udsædvanlig hyggelig aften med meget lækkert mad. En stor tak til alle, som var med til at gøre påsken til en god højtid for os alle. Kontoret Kontoret flyttede allerede til Bogcafeens lokaler i uge 11. Vi har fået et godt kontor og alt er nu kommet på plads. Skolen har travlt med at indrette kontorgangen til undervisningslokaler. Det bliver en ny situation for os med mere liv på gangen, når skolens ”engelske 10. klasse” begynder i vore gamle lokaler efter sommerferien. Fra fotoalbummet: Det nye sognekontor indrettes. - Og der er “højt til loftet” i det nye lokale. Skt. Hans Aften den 23. juni 2013 Der bliver ikke fra menighedsrådet arrangeret Skt. Hans Aften i år, da Skt. Hans falder på en søndag. Hvis der er nogle, der ønsker at stå for arrangementet, er de meget velkomne. Sogneblad 2013-2, side 7 Sommerprogram Fra mandag den 1. juli til og med torsdag, den 1. august 2013 er der sommerplan: Der er søndagsmesse kl. 10:00, men ikke kl. 8:30 Der er ikke hverdagsmesser eller ordets gudstjenester. Der er ikke messe på Ledreborg. Der er ingen onsdags rosenkrans. Eukaristisk tilbedelse – vi meddeler fra uge til uge, om fredag aftens tilbedelse holdes eller ej. Hold øje med hjemmesiden og opslagstavlen. Ferielukket Kirkekontoret er lukket i juli. Er der noget vigtigt kan man sende en mail til kirkekontoret eller lægge en besked på telefonsvaren, da mail læses og telefonsvaren aflyttes hele juli måned. Kontoret åbner igen torsdag den 1. august. Og så kommer august Søndag den 4. august er vi tilbage på den almindelige gudstjenesteplan. Der er messe kl. 8:30 og kl. 10:00. Messerne i Ledreborg Slotskapel begynder også søndag den 4. august. Messen er kl. 17.00. Flytning • Er du flyttet og har fået en ny adresse? • Har du fået et nyt telefonnummer? • Har du fået en ny e-mail adresse? Husk at give sognekontoret besked. Så kan vi lettere komme i kontakt med dig. Det vil lette vores arbejde. Tak for hjælpen! Ellen Margrethe Birgitta Nelth Sognesekretær Sogneblad 2013-2, side 8 Dit bidrag til kirkens aktiviteter Af Jimmy Sølvsteen, formand for Skatteudvalget Siden udgivelse af det seneste kirkeblad er vi nu kommet på den anden side af påskehøjtiden, én af de største festligheder vi fejrer i Kirken. Kan Du forestille dig at vi i kirken måtte sige, at vi ikke har råd til at afholde aktiviteter i forbindelse med påsken i fremtiden? I sidste nummer skrev jeg om, hvordan du aktivt har mulighed for at sikre at kir-kens aktiviteter fortsætter for dit og for hele fællesskabets gode. Vurdér hvad du holder mest af i vores kirke og ikke vil gå glip af: Din ugentlige messe/nadver – barnedåb – pilgrimsture – sjælesorg – det sociale samvær - foredragsaftener? Kun du ved, hvad der er vigtigst for dig! Så tag stilling! Kirkens aktiviteter drives blandt andet af vores bidrag til kirken via kirkeskatten. Alle bidrag er værdifulde for os, og der er ingen nedre grænse for at være med. Den Katolske kirkes målsætning er, at vi alle bidrager med 1 % af vores indkomst. Bidrag, der betales via kirkens kirkeskatteordning er fradragsberettiget, så reelt set er udgiften endnu mindre for dig, men det gør en stor forskel for menighedens eksistens at få flere med! Kirkekontoret kan hjælpe med detaljerne om kirkeskatten. Kirken og kirkens fælleskab har brug for at Du tager stilling til, hvilke aktiviteter vores kirke skal fokusere på. Dernæst må du gøre op med dig selv, hvad Du kan gøre for at vi kan opfylde dette. Hvorfor er kirken vigtig for dig? Livet er fuldt af valg. Nogle er nemme. Bidrag til, at vores menighed består også i fremtiden med det indhold, du gerne vil have. Ja tak til kirkens fællesskab. Som det kan læses af regnskaberne er vores økonomi trængt. Yder vi alle bare lidt mere end i går, vil menighedens fremtid være mere lys. Sogneblad 2013-2, side 9 Min tid i Sankt Laurentii menighed af Stefano Tarquini I dette nummer vil jeg fortælle jer om mine erfaringer i menigheden i Roskilde i løbet af de seks måneder, jeg allerede har været her. Denne artikel er en lille sammenfatning af alle de ting, jeg har oplevet og alle de personer, jeg har mødt. Først og fremmest vil jeg sige, at det har været seks gode og spændende måneder, fulde af nye opgaver at løse og især fulde af nye personer at lære at kende. Det vigtigste for mig har nemlig været netop det at kunne lære alle de mange mennesker, der kommer i vores kirke, at kende: familier, ældre og unge, frivillige medarbejdere osv. I Sankt Laurentii kirke har jeg mødt rigtig mange kristne, der er aktive i kirken, og som hjælper og tjener på mange forskellige måder. Det har selvfølgelig overrasket mig meget på en meget positiv måde. Fra sognets sekretærer til dem, der gør rent i menighedslokaler, findes der mange personer i vores kirke, som engagerer sig. Jeg er kommet i kontakt med flere forskellige aktiviteter og grupper, som har givet mig mulighed for at komme tæt på menigheden. Det er svært at huske dem alle sammen: jeg nævner blandt andre sognesekretærerne, menighedsrådet, VIK, liturgiudvalget, firmelsesundervisningen, tilbedelsesgruppen, redigeringsudvalget, ministranterne, SLUK, sakristanerne, blomsterpigerne, og mange, mange andre. Alle har deres særlige rolle i menigheden, og alle har noget, som man kan lære af. Ved siden af de mange aktiviteter, som jeg har deltaget i, har jeg også prøvet i fællesskab med sognepræsten at give mit besyv med til et godt menighedsliv. I samarbejde med de unge, har jeg startet noget, som jeg selv har kaldt bibelmøder. Det er en aktivitet, som foregår hver anden søndag. Her har der været en god lejlighed til at træffe de unge og med dem lære Jesus at kende gennem Skriften. Sammen tilbringer vi søndag eftermiddag på en helt anden måde. Tiden i Roskilde har også været god med hensyn til det, som angår mig selv og mit personlige liv som kristen og som præstestuderende. Det, som lige fra starten har hjulpet mig, har været sikkerheden om, at dette er det sted, hvor Gud har sendt mig gennem kirken (i mit tilfælde biskoppen). Denne viden har været en ledsager i de svære perioder, som er en nødvendig del af livet, men især en del af min uddannelse som kommende præst. For eksempel tænker jeg på de kolde, mørke og lange vinterdage, som nu er forbi. For at kunne overstå disse små prøvelser, er denne viden en vigtig støtte. Sogneblad 2013-2, side 10 Mange spørger mig om min fremtid, og hver gang det sker, er jeg nødt til at svare meget ærligt med et: ”Jeg ved det ikke!” Jeg ved faktisk ikke, hvornår jeg skal diakonvies eller, hvor jeg skal være efter sommeren; det afhænger af biskoppens beslutninger. Denne usikkerhed er ikke et stort problem for mig, det er nemlig et tegn på, at vores liv er usikkert og en opmuntring til at stole kun på Gud som den faste klippe. Alt dette betyder, at jeg ikke ved om, og hvor længe jeg skal fortsætte her i Roskilde. Derfor vil jeg til slut i denne artikel benytte lejligheden og sige tak til jer alle sammen i Sankt Laurentii menighed for den tid, jeg allerede har haft sammen med jer. Økumenisk fejring af Den Hellige Birgitta i Maribo, lørdag den 14. september 2013 Program fra kl. 13.00-19.30. Kl. 13.00. Højtidelig andagt i Engestofte Kirke v. Ulla S. Rasmussen. Vi går sammen gennem Holmeskoven forbi Golfklubben mod Skt. Birgitta katolske Kirke. Undervejs holder vi kort pause, hvor vi drikker medbragt kaffe/te og noget til. Højtidelig andagt i Skt. Birgitta katolske Kirke v. Gregers M.-Kristensen. Vi går videre til Maribo Domkirke. Højtidelig andagt i Maribo Domkirke v. Ulla S. Rasmussen. Vi går videre til Skt. Birgitta Kloster. Kl. 17.00. Højtidelig messe i Klosterkirken hos Birgitta Søstrene Dagen afsluttes med fælles og varmt måltid hos søstrene. Pris: 60,- kr./pers. inkl. måltid Tilmelding er nødvendig: Ring til søstrene på 55 72 85 16 Sogneblad 2013-2, side 11 Økumenisk Pilgrimsvandring i Polen 2013 Vandringen er arrangeret i samarbejde med Karlslunde Strand Kirke.Vi vandrer fra byen Gniezno til Vor Frue af Lichen, i alt ca. 80 km. Periode: 3. september til 10. september. Pris: 2200,- kr. inkl. alt. Begrænset antal pladser. Lichen er den næststørste valfart i Polen. Historien går tilbage til 1813 hvor en Thomas Klossowski, der er soldat i Napoleons hær, bliver dødeligt såret ved Leipzig i Tyskland. Thomas bad inderligt til Guds Moder om hjælp, og Jomfru Maria kom ham til hjælp. Til gengæld skulle Thomas finde et billede som lignede hende, som han så hende. Thomas fandt billedet og hængte det op på et offentligt sted i hjemegnen. Siden har befolkningen tilbedt billedet og valfartet til stedet. I 1994 lagdes grundstenen til en Basilika, som Pave Johannes Paul II indviede i 2005. Basilikaen er den største kirke i Polen, og den har rang af en mindre basilika. Byen Gniezno blev tildelt ærkebispesædet for mere end 1000 år siden og blev kort efter også udråbt til Polens første hovedstad. Tilmelding og spørgsmål rettes til: Jerzy Golubowski: [email protected]. Valfart til Haraldsted ved Ringsted, søndag den 7. juli. Igen i år er der mulighed for at pilgrimsvandre fra Skt. Knuds Kirke i Ringsted Vi mødes ved Skt. Josefs Skole kl.08.15 og kører sammen til Ringsted. I Ringsted finder vi ud af, hvordan transporten videre og hjem kan ske. Læs mere på www.laurentiikirke.dk under “Aktiviteter og grupper”. Kontaktperson: Jerzy Golubowski, email: [email protected] Sogneblad 2013-2, side 12 Afholdte menighedsrådsmøder Resume fra menighedsrådsmødet torsdag den 14. marts Flyttesituationen/orientering samt kommende tiltag/Procesgruppen Forslag: - De godkendte analyser sættes i gang. Procesgruppen sammensmeltes med Vedligeholdelsesgruppen Flytning er fysisk næsten færdig. Lejekontrakt med skolen er næsten på plads. En bygningsingeniør fra skolen hjælper vedrørende lokale ændringer. Der bygges en væg på 1. etage for at adskille menighedshuset fra præstegården. Lokalet ved siden af bliver arkiv, og næste lokale kateketernes lokale med materialer etc. Det store lokale vil fungere som mødelokale (mangler hjælp til at flytte møbler). Desuden vil lærerværelset i skolens ”nye” lokaler kunne bruges som mødelokale. Skolen har bedt om tilladelse til at bruge menighedssalen i løbet af ugen samt et af toiletterne ved menighedssalen til lærer toilet, og at låne haven i ny og næ, til små pauser eller arbejde i haven i tilfælde af godt vejr. Ikke til almindelige frikvarter. Beslutningen blev, at det skal aftales med sognekontoret, når situationen opstår. Det blev også besluttet, at der skal en ny nøgleplan til. Procesgruppen; Hans Riese har meldt fra og Bent Creutsburg ligeså. Vedligeholdelsesudvalget overtager. Kirke- og skattestatistik 2012 samt Skatteudvalget Forslag: - Statistikkerne drøftes og målene for skatteudvalgets indsats fastlægges. Gérard Couppé har meddelt, at han trækker sig fra skatteudvalget. Menighedsrådet takker ham for mange års ihærdig indsats som formand for skatteudvalget. Roskilde ligger lavt i skattestatistikken, det blev derfor besluttet, at der skal gøres en ny indsats for at hæve indbetalingen af kirkeskat. Justering af div. priser for 2013: Forslag: - Priserne justeres for kirkekaffe, lokaleleje, kirkelige ydelser, lys m.m. Kirkekaffe hæves til 10,- kr.og lys hæves til 5,- kr. Sogneblad 2013-2, side 13 Hæftet om bidrag og gaver til kirken, blev gennemgået og ændret til; Barnedåb; kr. 1000,Bryllup; kr. 1000,Begravelse; kr. 1000,Der blev ikke ændret i prisen for 1. kommunion eller firmelsen, hvor undervisningsgebyret fortsat vil være kr. 400,Udlejning af menighedsalen og kirken Brug af menighedssalen under 4 timer ikke ændret. For mere end 4 timer: Medlemmer af sognet: kr. 1000,Ikke medlemmer: kr. 2000,Brug af kirken til ikke katolske handlinger, gudstjenester m.m.: Kr. 1000,Brug af kirken til andet formål (f.eks. koncert ): 20 kr. pr. person dog min. kr. 1000,Middagen for de frivillige Skærtorsdag blev planlagt VIK – spørgsmålet Der blev ytret ønske om præcisering vedr. suspension af Vik og vi gennemgik forløbet og følgende blev præciseret; Den 14. februar holdt menighedsrådet møde med generalvikar Lars Messerschmidt og vi blev anbefalet midlertidigt at suspendere VIK. Indtil generalvikar havde haft mulighed for at gennemgå alt materialet inkl. brevet fra Marianne Meyer. Samtidig blev vi oplyst om situationen med en kandidat, som var blevet henvist til en anden menighed uden vores viden. Denne kandidat bliver nu undervist af en midlertidig gruppe her ved Skt. Laurentii. Vi afventer stadig endeligt svar fra Lars Messerschmidt. Nyt fra sognepræsten Sognepræsten rejser til Canada i juli måned Sidste søndag i April, kursus ved P. Noval for kateketer. Referent: Silvia Munro Sogneblad 2013-2, side 14 Resume fra menighedsrådsmødet tirsdag den 23. april Mødet startede på Skt. Josefs Skole kl. 17.00, hvor skoleleder Thorsten Dyngby og bestyrelsesformand Simon Gjedde gav et fint oplæg om skolens mange tiltag, ikke mindst den internationale skole. Skolen er også blevet inviteret til at deltage i projekt ”Ny Nordisk Skole”. Menighedsrådsmødet fortsatte på kirkekontoret VIK – spørgsmålet Brev fra generalvikar Lars Messerschmidt blev gennemgået, diskuteret og taget til efterretning. Af brevet fremgår bl.a. at VIK-programmet indtil videre stoppes i sin nuværende form. Indtil videre fortsættes i Skt. Laurentii sogn med almindelig voksen katekese. Øvrigt Menighedsrådet drøftede punkter fra et menighedsrådsmedlem om menighedsrådets gøremål og måde at gøre timgene på. Der var enighed om følgende konklusion: - Menighedsrådet er valgt for sammen med sognepræsten at samle menigheden. - Menighedsrådet fortsætter med det kirkelige arbejde alt efter bispedømmets standard og vejledning. - Menighedsrådet sørger for et velfungerende og attraktivt menighedsliv. Bente Ørum er nu tovholder for Skatteudvalget. Skt. Hans aften falder på en søndag, hvor der er søndagsmesse, og derfor ingen messe kl. 17.00. Det blev aftalt, at det annonceres i kirken at der ikke holdes Skt. Hans Aften medmindre nogen melder sig til at stå for arrangementet. Dato for menighedsmøde blev fastsat til søndag den 12. maj 2013 efter messen. Referent: Silvia Munro Sogneblad 2013-2, side 15 Hvorfor frivilligt arbejde? Interview med gudstjenesteleder Hakon Meinertz, der lige er fyldt 75 år, ved Bente Ørum. Hvordan blev du Hakon katolik? Jeg er ikke døbt katolik, men er konvertit. Jeg har studeret teologi for at kunne søge embede i Den Danske Folkekirke. Jeg søgte stilling, men da Anni min afdøde hustru var katolik, kunne jeg ikke blive ansat. Der var 2 grunde til at jeg konverterede. Den første grund var at min hustru var katolik. Den anden grund var et råd fra min universitetslærer dr. theol. Poul Nepper Christensen, fordi de lærere der havde undervist mig var højkirkelige (en teologisk og kirkelig retning, der betoner kirkens guddommelige indstiftelse og embedets, specielt bispeembedets autoritet). Efter jeg konverterede, brugte biskop Martensen mig på sine retræter. Da Pater Johs. Umans udnævnte mig til gudstjenesteleder, skete det med et døgns varsel. Din hustru var også katolik? Min hustru Anni var katolsk opdraget, men ikke døbt katolik. Inden hun konverterede var hun menighedsrådsformand i to perioder i Svogerslev Kirke. Anni var ikke enig med den kirkelige holdning i folkekirken, derfor tog hun konsekvensen og konverterede til den katolske tro. Anni har altid været en dame med sine meningers mod. Anni nåede også at være menighedsrådsformand i to perioder i Skt. Laurentii Kirke. Alligevel arbejdede Anni meget med det økumeniske fællesskab for hele den kristne verden. Hvad betyder dit frivillige arbejde i Skt. Laurentii Kirke for dig? Jeg er både uddannet lærer og teolog. Så det var naturligt for mig at gå ind i det frivillige arbejde i Den Katolske Kirke. Det der ligger mig meget på hjertet er, at jeg har fået lov til at være gudstjenesteleder hver tirsdag i vores kirke. Jeg har haft den glæde, at den skole, jeg arbejdede på, respekterede min teologiske holdning. Hvordan vil du anbefale frivilligt arbejde i Skt. Laurentii Kirke? Jeg har altid haft den holdning, at vi alle bør yde, hvad vi kan, ved at påtage os forskellige frivillige opgaver. Det er vigtigt at gøre sig klart, at vores kirke ikke kan fungere, uden det frivillige arbejde, der bliver ydet. Sogneblad 2013-2, side 16 Hvad betyder fællesskabet for dig i Skt. Laurentii Kirke? I vores kirke har vi den holdning, at vi er et fællesskab, der er samlet om det kristne budskab. Til fællesskabet kan mange bidrage med at løfte forskellige opgaver. Hvordan bevarer du din tro? Vi kan alle sammen komme i den samme situation som Markus, der siger: Jeg tror……. Hjælp min vantro. (Markus 9. v.24). Men samtidig holder jeg mig det altid klart, at kærligheden er det bærende for os mennesker i vort fællesskab. I Romerbrevet tales der meget om Kærlighed. (Tekststykke i Rom. 13. v. 8-10 ). ”Kærligheden er lovens fylde.” Har du været på pilgrimsrejse? Anni og jeg har været på flere pilgrimsrejser sammen. Vi har været i Lourdes i Frankrig og Assisi i Italien. Under pilgrimsvandring har vi oplevet et stort fællesskab, alle har klart for øje, at vi både fysisk såvel som i troen skal hjælpe hinanden. Er der en tekst i Bibelen, du er særlig glad for? Jeg føler, at det er naturligt at pege på Jesus bjergprædiken. Den handler/beskriver menneskets forhold til Gud og hinanden. Bjergprædiken er en tale, som Jesus ifølge Matthæusevangeliet kapitel 5-7 holdt under sin vandring i Israel. Den indeholder bl.a. Saligprisningerne og Fadervor. Jesus understreger, at her har vi fået en ny pagt – et Nyt Testamente. Er der en salme, du holder meget af? Jeg holder meget af salmen ”Dejlig er jorden” af B.S. Ingemann, som han skrev i 1850. Den lovpriser Gud, og fortæller hvordan vi efter døden skal leve i Paradis til evig tid. Jeg er godt klar over, at det er en begravelsessalme, men alligevel har jeg brugt salmen som afslutning til spejdermøder. Men i øvrigt sætter jeg stor pris på Grundtvigs salmer, der indeholder både et folkeligt og religiøst islæt. Hvordan fortæller du andre mennesker om din tro? Når andre mennesker oplever, at jeg har en teologisk uddannelse, får jeg en hel masse spørgsmål om kristendom, som personen har let ved at stille. Men jeg er ikke en institution, men et ganske almindeligt menneske med en teologisk baggrund. Alligevel giver jeg efter bedste evne mit svar. Hvad er dine ønsker for Skt. Laurentii Kirke i fremtiden? Mit store ønske for Skt. Laurentii Kirke er, at vi virkelig er et fællesskab, som kan bære det kristne budskab videre til vores omgivelser. Sogneblad 2013-2, side 17 Skt. Laurentii Unge Katolikker I ungdommens tegn: Skt. Laurentii Unge Katolikkers ambitioner for året 2013 Endnu et nyt år er kommet os i møde, og allerede nu går ungdomsgruppen spændende aktiviteter i møde. Ungdommen fra SLUK startede året med en generalforsamling den 24 marts. Her deltog vores sognepræst P. Alren, vores præstestuderende Stefano Tarquini og en repræsentant fra DUK, Michael Høier Clausen. Dertil deltog et flot antal af ungdommens menighed på omkring 10 mennesker. En stor del af SLUK-familien var samlet påskenat. Sogneblad 2013-2, side 18 Sammen gennemgik vi sidste års aktiviteter, såsom nogle af vores enkeltstående arrangementer, hvor gruppen har mødtes. Særligt jule- og påskefrokosten har haft en høj prioritet for os. Ydermere kom vi ind på ønsker for fremtidige aktiviteter, hvor blandt andet Stefano Tarquini har taget sig af en bibellæsningsgruppe for unge fra ca. 14-30 år. Dette sker hver anden søndag. Kig i sognets kalender eller på opslagstavlen i menighedssalen eller våbenhuset. Derudover fejres international søndagsmesse, sidste søndag i måneden, hvor nogle studerende fra RUC gerne deltager. Desuden tænkes en tur til København til ”kærlighedens mission”, hvor målgruppen vil være fra 10 år og opefter. Der blev også udtrykt ønske om et logo til SLUK, da vi ikke har noget logo. Alle kreative unge inviteres til at gå i det kreative hjørne, og se om de kan udarbejde et logo, SLUK vil stå for. Der skal også laves PR materiale om SLUK – fx. brochure. Under generalforsamlingen blev følgende valgt til bestyrelsen: Ludvig Von Malsen, Maria Indruszewski, Teresa Indruszewski, Aleksander Hamdan og Kamilla Golubowski. Ud fra dem er Aleksander Hamdan valgt som revisor, næstformand Kamilla Golubowski og som formand for gruppen er Maria Indruszewski. Skt. Laurentii Unge Katolikker har lavet en Facebook gruppe, så kom og bliv medlem. Her vil du nemt og hurtigt kunne følge med i ungdomsarbejdet både i kirken og udenfor kirken. https://www.facebook.com/#!/groups/177546802269116/ Mange hilsner fra Skt. Laurentii Unge Katolikker Skt. Laurentii sogneblad Deadline for stof til nr. 3-2013 er søndag den 28. juli Redaktionsgruppen består af: P. Alren, Ellen Margrethe Nelth, Annette Plum, Ole-Chr. M. Plum, Jimmy Sølvsteen og Bente Ørum. Sogneblad 2013-2, side 19 Firmelse 2014 – Opstart efterår 2013 Går du i 6. klasse i 2013 eller er du født før 1. januar 2001 og gerne vil firmes, så din dåb kan bekræftes og du kan opleve, hvordan Helligånden kan ændre dit liv? Eller er du i tvivl om, hvad kirken kan tilbyde dig og omvendt? Så vil vi rigtig gerne se dig til: Opstartsdagen i menighedssalen lørdag den 28. september 2013 fra kl. 10.00-14.30. Der er forældremøde lørdag den 28. september 2013 fra kl. 10.00-11.15 Kom og mød andre unge mennesker på din egen alder og vær med til at gøre vores kirke til et levende sted, hvor du kan lære mere om Guds kærlighed, og hvordan du kan dele den kærlighed med andre. Katekesen forløber over tre semestre, der hver strækker sig over 7-8 søndage. Tilmelding skal ske senest den 1. september 2013 ved at aflevere en tilmeldingsblanket, som kan downloades på kirkens hjemmeside under ’Katekese for Børn og Voksne’. Du og dine forældre er også meget velkomne til at kigge forbi sognekontoret og få en snak med pater Alren, hvis I har spørgsmål, eller at ringe til Nancy Aaen, tlf. 28 71 26 43. Efterlysning: Kateketer Vi har brug for flere kateketer til det næste hold firmander, der starter undervisning til september og skal firmes i 2014. Hvis du er nysgerrig og føler dig kaldet til denne meget givende tjeneste i vores kirke, står kateketholdet parat til at fortælle mere! Hvis du vælger at blive kateket, er der masser af materialer til rådighed og de gamle kateketer giver gerne et godt råd. Ideelt har vi brug for 2-3 nye kateketer, så man kan hjælpe hinanden, sparre med hinanden og skiftes til at undervise. Kontakt venligst Nancy Aaen, tlf. 28 71 26 43, sognekontoret eller pater Alren for at høre nærmere. Sogneblad 2013-2, side 20 Sognekalender Juni 2013 2. søndag 7. 8. 9. fredag: lørdag søndag 14. 15. 16. fredag lørdag søndag 21. 22. 23. fredag lørdag søndag 24. 25. 26. 27. 29. 30. mandag tirsdag onsdag torsdag lørdag søndag 8.30 10.00 16.00 17.00 17.00 10.00 Kristi Legems og Blods Fest Messe Messe SLUK kirkekaffe og bogsalg SLUK: Bøn med bibel Messe i Ledreborg slotskapel Messe - Jesu Hjerte Fest Liturgiudvalget + blomstergruppen 8.30 10.00 9.00 Messe Familiemesse Rengøring menighedssalen SLUK Havedag 8.30 10.00 16.00 8.30 8.30 Messe Messe SLUK: Bøn med bibel Rengøring i kirken Rengøring i kirken 8.30 10.00 Messe Messe Efter messen møde i blomstergruppen Johannes Døbers Fødsel Menighedsrådsmøde Skt. Josefs Skole dimission Skt. Josefs Skole dimission SLUK Kanotur for børn og unge Peter og Paulus, Apostle Messe Messe Engelsk messe SLUK: Bøn med bibel 19.00 19.00 8.30 10.00 16.00 16.00 Kalender Sct Laurenti 2-2013, side 2 Sogneblad 2013-2, side 21 Juli 2013 7. 12. 14. 20. 21. 28. søndag fredag søndag lørdag søndag søndag 10.00 9.00 10.00 8.30 10.00 10.00 Messe Rengøring menighedssalen Messe Rengøring i kirken Messe Messe I juli måned er der søndagsmesse kl. 10:00, men ikke kl. 8:30. Der er ingen hverdagsmesser eller ordets gudstjenester. Der er ikke rosenkransbøn. Der er ikke eukaristisk tilbedelse. Der er ikke messe i Ledreborg slotskapel. Der er ikke familiemesse. Der er ikke engelsk messe. Der er ikke ”Bøn med bibel”. Kirkekontoret er lukket i juli måned. – Er der behov for en præst, kan sognesekretær Ellen Margrethe Nelth kontaktes på tlf. 46 37 05 85. Skal dit barn have Første Kommunion i 2014 Sognekontorets telefonsvarer aflyttes og mails checkes. Som udgangspunkt begynder vi med undervisningen til Første Kommunion, når barnet går i 2. klasse. Undervisningen begynder i september og foregår i vores undervisningslokale på søndage efter messen kl. 10. I løbet af sommeren sender vi brev med tilmeldingsblanket ud til de familier, som vi har kendskab til. Af hensyn til planlægningen beder vi om, at sognepræsten, kateketerne eller kontoret modtager jeres tilmelding senest søndag den 25. august 2013. Sognepræst ([email protected]) Katrin Indruszewski ([email protected]) Maria Indruszewski ( [email protected]) Helle Couppé ([email protected]) Gérard Couppé ([email protected]) Skt. Laurentii Kirke, Sognekontoret Frederiksborgvej 11, 4000 Roskilde Kalender Sct Laurenti 2-2013, side 3 Tlf: 46 35 09 65 - email: [email protected] Sogneblad 2013-2, side 22 August 2013 1. 2. torsdag fredag 4. søndag 11. Søndag 12. 13. mandag tirsdag 16. 17. fredag lørdag 18. Søndag 23. 25. fredag Søndag 27. tirsdag 9.00 8.30 10.00 17.00 8.30 10.00 16.00 10.00 10.00 8.30 8.30 10.00 8.30 10.00 9.00 8.30 10.00 16.00 16.00 Sognekontoret åbner efter sommerferien Rengøring i menighedssalen Der er ikke eukaristisk tilbedelse Messe Messe Messe i Ledreborg slotskapel Laurentius fest Messe Familiemesse SLUK: Bøn med bibel Skt. Josefs Skole åbningsgudstjeneste Skt. Josefs Skole åbningsgudstjeneste børnehaveklasser Rengøring i kirken Rengøring i kirken Liturgiudvalget Jomfru Marias Optagelse i Himlen Messe Messe Rengøring i menighedssalen Messe Messe Tilmeldingsfrist til 1. kommunion 2014 Engelsk messe SLUK: Bøn med bibel Menighedsrådsmøde Husk: Tilmeldingfrist til firmelse i 2014 er den 1. september Tilmeldingsfrist til firmelse 2014 er 1. september. Midi-KUK og ministrantklub – er et tilbud til dig, der har modtaget 1. Kommunion Vi starter i september med forberedelsen til Høstmessen. Vi møder en gang om måneden, anden søndag i måneden lige efter Familiemesserne og arbejder med forskellige projekter samt ser gode film, læser Biblen, synger sange, har det sjovt og hyggeligt sammen. På den måde lærer vi vores tro bedre at kende og bruge i det daglige liv. Mere information om2-2013, næsteside års 4forløb bliver sendt inden sommerferien. Kalender Sct Laurenti Katrin, tlf.: 26 21 50 04, email: [email protected] og Louis, tlf.: 27 14 92 56 Sogneblad 2013-2, side 23 Kirkens adresser Skt. Laurentii katolske kirke Frederiksborgvej 11 4000 Roskilde Tlf. 46 35 09 65 Fax. 46 36 50 91 E-mail: [email protected] Webside: www.laurentiikirke.dk Sms-tjenesten: 29 86 22 25. Sognepræst: Menighedsrådsformand: Alren Soosaipillai, OMI Tlf. 46 36 77 56 Mobil: 28 14 19 70 E-mail: [email protected] De Syges salvelse: Benyt 28 14 19 70 Svenning Ravn Jensen Mobil: 29 46 79 88 E-mail: [email protected] Sognekontor: Organist: Kontortid: tirsdag til fredag, kl. 10-12 Ellen Margrethe Nelth. Tlf. 46 35 09 65 E-mail: [email protected] Annelies van der Meer Tlf. 59 46 32 92 E-mail: [email protected] Faste gudstjenester og aktiviteter Søndagsmesse: Kl. 8.30 og 10.00 Der er kirkekaffe efter messen kl. 10 Hverdagsmesse: Onsdag, torsdag, fredag kl. 17.00 Ordets gudtjeneste: tirsdag kl. 17.00 Kommunion bringes de syge: Tirsdag Messe på Ledreborg, slotskapellet: 1. søndag i måneden kl. 17.00 Messe på engelsk: 4. søndag i måneden kl. 16.00 i Skt. Laurentii kirke. Religionsundervisning: Søndag kl. 10.00 (begynder med messen) Rosenkrans: Onsdag kl. 16.30 Skriftemål: Efter aftale med sognepræsten Eukaristisk tilbedelse: fredag kl. 17.45 AA blandet gruppe: Onsdag kl. 9.00-11.00. Sogneblad 2013-2, side 24
© Copyright 2024