Ændringer i forbindelse med indførelsen af elektroniske holdkort

Til
Foreninger og dommere
Odense den 16. oktober 2014
Ændringer i forbindelse med indførelsen af elektroniske holdkort
I kølvandet på indførelsen af elektronisk spillerregistrering og elektroniske holdkort, følger
en række ændringer, som beskrevet neden for.
Udsendelse fra FHF:
FHF sender IKKE holdkort og stævnelister til hallerne, dette vil alene være tilgængeligt
via klubbens Håndoffice og på FHF’s hjemmeside.
Det anbefales, at arrangørforeningen printer en stævneliste til jeres hjemmekampe, dette
kan ske via. Klubbens håndoffice (se vejledning på FHF’s hjemmeside).
Holdkort:
Inden kampstart skal der laves et elektronisk holdkort af hvert hold.
Holdkortet vil være tilgængeligt 8 dage før kampen, dog vil der kun være et holdkort
tilgængeligt, hvis I har flere kampen indenfor de kommende 8 dage.
Et holdkort SKAL være udfyldt senest når kampen påbegyndes. Når et holdkort er sat, så
kan begge hold og dommerne se det i håndOffice 3 timer før kampen. Der kan slettes
og/eller påføres spillere op til 12 timer efter kampens start tidspunkt.
Skulle et holdkort mod forventning ikke være sat inden kampstart, vil det selvfølgelig ikke
være synligt før kampen, men kampen skal alligevel afvikles. Der tilgår foreningen en
advarsel på mail, at holdkortet ikke er korrekt udfyldt, og at det ”lukker” for redigering om
12 timer.
Såfremt der, mod forventning, ikke er udfyldt holdkort når det ”lukker”, så fremsendes der
mail til foreningens postmodtager. (her kan der udstedes en bøde, for manglende udfyldelse af holdkort)
Melder jeres modstander afbud til en kamp, skal I huske at påføre jeres spillere på
holdkortet. Et afbud fra modstanderen fritager jer ikke, for at udfylde holdkortet.
Stævnelister:
I håndOffice er der oprettet en mulighed for at udskrive en stævneliste. Alle foreninger
bør altid få udskrevet en stævneliste til notering af resultat (og markering af indberetning
af resultatet til Håndbold - Info) samt ikke mindst, for at tidtager/sekretær har styr på
starttidspunkter i løbet af dagen.
Ansvar for spillere / officials:
Alle de spillere, der møder op til en kamp, vil blive opfattet som deltagerberettigede. Det
er alene official A’s (holdansvarlig) ansvar, at de spillere og officials, der er til stede i
udskiftningsområdet under kampen, bliver påført holdkortet iht. de gældende
retningslinjer.
Ankommer der eller flere spillere efter kampen er startet, så er det official A’s ansvar, at
meddele dommerbordet, at spillerne indtræder i kampen, samt at de pågældende spillere
påføres holdkortet (i op til 12 timer efter kampen, og ikke nødvendigvis inden spilleren indtræder på
banen).
Endvidere er det holdansvarlig ’s ansvar, at der under kampen kun er det antal spillere og
officials til stede, som det pågældende turneringsreglement tillader. Såfremt der sker
overtrædelse af dette i løbet af kampen, så skal der gives en progressiv bestrafning til
den holdansvarlige.
Dommerne, ændring af arbejdsvilkår:
Dommerne skal ikke længere kontrollere holdkort inden kampen, men har mulighed for at
se det holdkort, der er sat forud for kampen via. Håndoffice. Dommerne skal ligeledes
ikke underskrive stævnelisten, hvis en sådan er udskrevet, dommeren registreres alene i
håndoffice.
Røde kort
Alle røde i forbindelse med diskvalifikation skal indberettes af dommeren. Dommeren skal
alene indberette spillerens nummer, og skal derfor ikke spørge om navn på den spiller,
der er diskvalificeret.
Eneste undtagelse herfra, er hvis kampen afvikles uden nummer på trøjerne, eller hvis en
træner bliver diskvalificeret, her skal navn oplyses.
Røde kort, for tre udvisninger, skal ikke indberettes.
Procedure før kamp
Dommerne hilser på begge hold inden kampstart og konstaterer hvem der er
holdansvarlig samt tæller spillere og officials. Hold med ”spillende træner”, skal medvirke
til, at dommeren inden kampens påbegyndes er klar over, hvem der er holdansvarlig i
den pågældende kamp.
Kontrol af holdkort, vil ikke være en del af proceduren før kampen.
Protester:
Ved protester påhviler det dommeren, at notere tidspunkt for protest på scoringskortet,
således at de kan svare på forlangende fra Forbund.
Der er ikke ændret i måden, at man indgiver en protest på.
Dommerbord:
Dommerbordet vil under kampen alene skulle holde kontrol med spilletid, scoringer,
udvisninger m.m.. Procedure omkring holdkort, markering af benyttede spillere i kampen,
påhviler ikke længere dommerbordet.
Det samme er gældende, såfremt et hold vil ”strege” en spiller efter kampen. Dette er
udelukkende klubbens / den holdansvarliges ansvar, at personen streges fra holdkortet
indtil 12 timer efter kampstart.
Dommerbordet / Hjemmeholdet er ansvarlig for indrapportering af kampens resultat.
Spillercertifikater:
Fremtidige spillerflytninger imellem foreninger skal foregå elektronisk i HåndOffice. Den
”nye” forening anmoder den afgivne forening om spillercertifikatet. Den afgivne forening
kan i systemet frigive en spiller via elektronisk spillercertifikat eller notere eventuel
”kontingentrestance”, hvorfor spilleren ikke frigives. Der er udarbejdet vejledning
(DHF.dk).
Indtil andet meldes ud fra DHF / FHF, skal de gamle certifikater på papir benyttes.
Vejledninger og oversigter over ændringer:
På FHF’s hjemmeside er der lavet en oversigt over vejledninger, og de ting der er
gennemgået på dommernes opstartsmøder og foreningskurser.
Se vejledningerne her
Med venlig hilsen
Fyns Håndbold Forbund
Brian Nielsen
kontorleder