disse regler

TØJ OG TØJREGLER I VRI:
VRI Håndbold Ungdom har nogle regler om tøj for klubbens spillere, trænere og ledere.
Reglerne gælder til træning, til stævner og til kampe.
Den enkle version:
•
•
•
Brug kun den officielle gul/blå VRI-kampdragt og den blå VRI-træningsdragt.
Køb altid kamptøjet via den tøjansvarlige.
I alle andre tilfælde, spørg den tøjansvarlige eller den årgangsansvarlige.
Her er en uddybning:
Vores tøj har høj værdi, bl.a.:
• Tøjet er en del af sponsorstøtten. VRI Håndbold Ungdom har p.t. (april 2010) to
hovedsponsorer, en tøjsponsor samt en generel indkøbsaftale.
• Tøjet sender signaler til hinanden, modstandere og omverdenen. Det betyder meget for
klubånden, og de ens spilledragter signalerer at alle hold har værdi.
• Spillertøjet tilhører klubben af praktiske grunde og som signal om, at vi godt vil forkæle
enkelthold - men med måde.
Spillertøj/kampdragten:
• Udseende, mærke: Klubbens hold skal altid spille i klubbens spillerdragt, som også er
anmeldt til JHF.
• Indkøb: Dette kamptøj skal købes igennem Ungdomsafdelingens tøjindkøber, se under
Ungdomsudvalgets arbejdsopgaver på vri.dk.
• Logoer: Kamptøjet har VRI Håndbolds samt hovedsponsorernes logoer påtrykt. Holdets
sponsor(er) kan have logo andre steder på dragten; holdsponsor må ikke konflikte med
hovedsponsor-aftaler.
• Spillernavn: Spillernavn på kamptøjet bør undgås i børne/ungdomsrækkerne; tøjet
tilhører klubben og ikke den enkelte spiller - dette også for at gøre det muligt at rykke
op/ned mellem forskellige hold.
• Udebane-tøj: Det enkelte hold må godt have særligt udebane-sæt i andre farver (kendt
som "spilledragt 2" på Infosport); standardfarven er blå bluse, andre farvevalg skal
anmeldes. De øvrige regler (sponsornavne, tøjmærke, ingen spillernavne) gælder stadig.
Reglerne kan fraviges i disse tilfælde:
-Strandhåndbold, hvis påklædning/udklædning er en del af konceptet.
-Interne træningskampe, hvor vi jo ikke alle kan være ens...
-Særlige tilfælde - efter aftale med årgangsansvarlig eller tøjansvarlig.
Træningsdragt:
Vores klub-træningsdragt er næsten lige så officiel som kamptøjet.
Alle trænere får en dragt, som de opfordres til at bruge i hallen og ved kampe/stævner.
Vi opfordrer spillerne til også at ønske sig/ købe træningsdragten med eget navn på.
Om bestilling og køb af klubdragten, se www.vri.dk.
Andet tøj:
Enkelte hold ønsker at købe (eller får foræret) særligt tøj.
Vi har f.eks. set det, når et hold finder en god tøjsponsor, eller når holdet kvalificerer sig til
Elite eller JM, eller når man skal på et særligt stævne. Det har klubben fuld forståelse for, og
det kan også være helt i orden.
Men der er disse begrænsninger, hvis man vil bruge tøjet i forbindelse med træning, kampe
og stævner:
-Trøjerne skal bære VRI Håndbolds logo på brystet, samt bære hovedsponsor-logoer.
-Bukserne har ingen særlige regler.
-Sponsornavn må ikke konflikte med hovedsponsorer.
Tjek altid med årgangsansvarlig eller tøjansvarlig for ikke at købe noget, I ikke må bruge i
håndboldsammenhæng...
Ungdomsudvalget, april 2010
Hovedsponsorer for VRI Håndbold Ungdom: SuperBest, Risskov og System Frugt