Indianer stratego A4.pdf

Indianer stratego
Et strategispil med tempo, et spil, der kan bruges ved mange lejligheder.
Spillet indeholder:
6 stk. basespyd i forskellige farver,
60 stk. overtrækstrøjer i 6 forskellige farver,
6 sæt spilleregler med oversigtskort
6 sæt spillekort i med følgende kort:
3 Bisonkort
4 Krigerkort
5 Medicinmandskort
6 Jægerkort
13 Ørnekort
6 Spejderkort
5 Squawkort
4 Høvdingekort
Oversigtskort
Spilleregler
Alder: fra 6 år
Antal spillere: Spillet kan spilles fra 10 til 60 deltagere
(Nedenstående er vejledende og op til den enkelte spilleder)
Ved 10-20 deltagere spiller man med to hold.
Ved 20-30 deltagere spiller man med tre hold.
Ved 30-40 deltagere spiller man med fire hold.
Ved 40-50 deltagere spiller man med fem hold.
Ved 50-60 deltagere spiller man med seks hold.
Spillested: En stor græsplæne, på stranden eller i skoven. Skoven er et rigtig godt sted til spillet, da det
giver flere udfordringer og gemmesteder. Vælger man at spille i en sportshal, kan baserne markeres
med kegler.
Opstilling: Hvert hold finder et sted til deres base og markerer basen med holdets spyd. Holdet vælger
en strateg. Denne person kan godt skiftes ud undervejs. Hver spiller bliver udstyret med sit første kort
og en overtrækstrøje i holdets farve.
Spillekortene: På hvert kort er der foroven et stort billede, der beskriver spillerens karakter.
For neden på kortet er der nogle mindre billeder, der viser de karakterer, spilleren kan besejre.
Spillet: Indianerstratego foregår som en kamp mellem 2-6 hold.
Strategen er den person, der deler kort ud og tager imod de beskeder, der kommer ind, om hvilke kort
modstanderen har.
Når hver spiller har fået et indianerkort, skal det sættes i vesten med billedet ind mod kroppen. Så er
spilleren klar til at løbe ud i marken (det er det område, der er mellem baserne). Her skal spillerne så
prøve, om de kan fange hinanden. Hvis man bliver taget, skal man vise sit kort og se hvilken spiller,
der har vundet kampen. Hvis modstanderens karakter findes nederst på ens eget kort kan man slå
ham og omvendt. Hvis to spillere har den samme karakter på deres kort, bytter de kort og løber hjem
til basen.
Man fortsætter med at have samme kort indtil man bliver slået. Hvis man mister sit kort i kamp, skal
man løbe hjem til basen, videregive den information man har om den anden spillers identitet, modtage
et nyt indianerkort i holdet farve og derefter løbe ud i felten igen. På vej tilbage til aflevering af et erobret
kort, har man helle. Man er ude i kampfeltet så længe man har sit kort. Når strategen ikke har flere kort
at dele ud af, bliver man ved sin base. Sådan fortsætter spillet indtil holdet ikke har flere kort i egen
farve eller tiden er gået.
Variationer: Spillet kan spilles i en tidsbegrænset periode eller til et hold har taget alle modstandernes
kort. Størrelsen på arealet, hvorpå der spilles, kan varieres efter behov.
Spillets vinder: Vinderen er det hold er har flest point på egne eller erobrede kort ved spillets afslutning.
Bisonkort, 100 point
Jægerkort, 10 point
Squawkort,10 point
Krigerkort, 20 point
Ørnekort, 1 point
Høvdingekort, 60 point
Medicinmandskort, 40 point
Spejderkort, 5 point